Vejledning til de skriftlige og mundtlige prøver i Religion og filosofi

Transkript

1 Vejledning til de skriftlige og mundtlige prøver i Religion og filosofi Inerisaavik/KIIIN 2009

2 Colofon Udgivet af Inerisaavik / KIIIN Udarbejdet af fagkonsulent Lillian Dahl Redigeret af afdelingsleder Lone Hindby og souschef Louise Richter 3. elektronisk udgave 2

3 Indhold Overordnet forord 5 Fagligt forord til Religion og filosofi samt Samfundsfag 6 Religion og filosofi 6 Fagets selvforståelse Fagets vigtigste funktioner er Prøverne i faget Generelt om den skriftlige og den mundtlige prøve 7 Indledning Læringsmål og kategorier Skriftlig prøve 8 Hvad prøves der i, og hvordan prøves der? Del 1, den faktaorienterede del Del 2, den emneorienterede del Afvikling af den skriftlige prøve Del 1, den faktaorienterede del Del 2, den emneorienterede del Sprog ved den skriftlige prøve Eksempler på opgaver til del 1, den faktaorienterede del Eksempler på spørgsmål med flere svarmuligheder Eksempler på opgaver til del 2, den emneorienterede del Generelt Eksempler på emner i et opgavesæt Emne: Barmhjertighed, tilgivelse og kærlighed Emne: Overgangsriter Vurdering af elevbesvarelserne Den faktaorienterede del Den emneorienterede del Den samlede vurdering og karaktergivning Mundtlig prøve 13 Hvad prøves der i, og hvordan prøves der? Tekstopgivelser Sammenhæng mellem den daglige undervisning, tekstopgivelser og prøveoplæg Indledning Eksempel 1 Emne: Fødsel. Pubertet, ægteskab og død i forskellige religioner Eksempel på et mundtligt prøveoplæg Eksempel 2 Emne: Etik Eksempel på et mundtligt prøveoplæg Eksempel 3 Emne: Hellige mænd og kvinder med udgangspunkt i kristendommen Øvrige undervisnings forløb Eksempler på mundtlige prøveoplæg Sprog ved den mundtlige prøve Afvikling af prøven Klargøring af tidsplan, lokaler og prøveoplæg mm. Trækning af prøveoplæg 3

4 Forberedelsestid Fremlæggelse Votering Hvad lægges der vægt på ved vurdering af eleverne Læreren og den daglige undervisning 25 Anbefalede undervisningsformer Den løbende evaluering Årskarakterer Vejledning til eleverne om den afsluttende evaluering 28 Anvendelse af computer til prøverne 36 Råd og vink ÅC ved prøverne, bilag til eleverne 38 Bilag 40 Fagformål Synopsis med læringsmål i faget Vurderingsskema til skriftlig prøve Vejledende karakterbeskrivelse, skriftlig emnedel Vejledende karakterbeskrivelse, mundtlig Klip fra bekendtgørelsen om den afsluttende evaluering i folkeskolen 4

5 Overordnet forord Formålet med denne vejledning er at præcisere og uddybe de prøvekrav, der stilles til den afsluttende evaluering i folkeskolen, se Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 3 af 9. januar 2009 om den afsluttende evaluering i folkeskolen. Det er også formålet at tydeliggøre den sammenhæng, der er mellem prøvekrav og folkeskolens formål og grundlag, trinformål, fagformål og læringsmål samt lærerplanen i faget. Formålet for folkeskolen er bindende for undervisningen, se Landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002 om folkeskolen. Trinformål, fagformål og læringsmål er også bindende for undervisningen, se Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 16 af 24. juni 2003 om trinformål samt fagformål og læringsmål for folkeskolens fag og fagområder. Læreplanen for ældstetrin i folkeskolen indeholder dels en bindende del med trinformål, fagformål og læringsmål i de enkelte fag og dels en vejledende del med forslag til undervisningsaktiviteter, forslag til den løbende evaluering og forslag til undervisningsmaterialer. Det styrende for al undervisning er således folkeskolens formål og grundlag, trinets formål og fagenes formål samt læringsmålene i de enkelte fag, som undervisningen skal tilrettelægges og evalueres efter. Dette gælder både for den interne, løbende evaluering og den afsluttende evaluering, herunder kravene til de afsluttende prøver. Undervisningens indhold fastlægges, så kravene ved de afsluttende prøver i de enkelte fag kan opfyldes. I følge folkeskoleforordningen 18, stk. 4, afsluttes ældstetrinet med en samlet vurdering af elevens udbytte af undervisningen. I den samlede vurdering indgår: vidnesbyrd og standpunktskarakterer elevens egen vurdering prøver og en projektopgave Eleven skal inden den afsluttende evaluering orienteres om de enkelte dele i evalueringen samt prøvekravene, vurderingskriterierne, og om hvordan de enkelte prøver foregår. Denne vejledning er en del af en samlet udgivelse på i alt 10 vejledninger. Udgivelsen omfatter hæfter i fagene og fagområderne: Grønlandsk Naturfag Dansk Samfundsfag Engelsk Religion og filosofi 3. fremmedsprog Projektopgaven og Elevens egen vurdering Matematik Lokale valg Lise Lennert Olsen Direktør i Departementet for Uddannelse Jens Jakobsen Leder af Inerisaavik 5

6 Fagligt forord til Religion og filosofi samt Samfundsfag Mennesket er født ind i et givent fællesskab, og gennem opvæksten møder det andre fællesskaber. Således indtræder mennesket i adskillige sociale cirkler. Mennesket kan derfor betragtes som et subjekt i mødet med andre subjekter, og igennem disse møder udvikler mennesket sig i kraft af fælles oplevelser, erfaringer og ved brug af sprog. De humanistiske fags sigte er overordnet: - en konstant kredsen om og forholden sig til elevens liv; fra det helt nære, skolelivet, det lokale, det kommunale og det globale både set i forhold til elevens religiøse forståelse og sprog herom, som set i forhold til elevens oplevelse af at være kulturbærer og aktiv formidler af et demokratisk samfund - at give eleven et rum, hvor indsigt i ovennævnte cirkler opnås gennem samtaler og en kritisk tilgang til kilder og samfundsmæssige som religiøse forhold - at belyse de mange syn på tilværelsen, og hvorledes disse kan påvirke mennesket i forsøget på at finde sin egen identitet. Således skal det understreges, at disse fag ikke primært handler om udenadslære, men mere om udfordringer, fantasifuldhed og forståelse for andres og eget liv. Og at det daglige arbejde med fagene sker optimalt gennem tværfaglige undervisningsforløb, hvor eleverne gives mulighed for at fordybe sig i tilværelsens mange fortolkningsmuligheder igen fra det helt nære praktiske til livets åndelige dimensioner. Religion og filosofi Fagets selvforståelse: Ved Grundlovsændringen i 1953 og som følge af sekulariseringen blev kirke og skole adskilt som to selvstændige institutioner med hver deres veldefinerede opgaver. Kirken skal forkynde kristendom til sine medlemmer, hvorimod skolens religions- og filosofiundervisning har en anden opgave: Skolens læring skal give et grundlæggende kendskab til tilværelsens religiøse og filosofiske dimensioner, ud fra de tilværelsesspørgsmål mennesker til alle tider har stillet sig (fra Læreplanen for Religion og filosofi). Dette betyder, at vel skal der undervises i kristendom, men det skal nu ske på en ikke-forkyndende måde og være for alle folkeskolens elever uanset trosmæssige tilhørsforhold. På den baggrund bør eleverne vokse op med en moralsk og etisk dimension i et fordomsfrit skolemiljø, hvor de bliver udfordret af de spørgsmål, som de selv og andre stiller. Fagets formål beskriver det gennem 4 dimensioner: viden og færdigheder, den personlige, den sociale- og den kulturelle/samfundsmæssige dimension. Disse dimensioner uddybes kort i nedenstående punkter om fagets vigtigste funktioner. Fagets vigtigste funktioner er: 1. at stille sig til rådighed for eleverne med en åben og fordomsfri dialog uden bekendelsesmæssige bindinger (dannelse) 2. at bidrage til, at eleverne opnår viden om og indsigt i andre tros- og livssyn (viden og færdigheder) 3. at fremme forståelse, respekt og tolerance for mangfoldigheden i religiøse og moralske forskelligheder samt etiske spørgsmål, men også stimulere til bevidste holdninger med hensyn til 6

7 elevernes egne forankringer i værdier og faktorer, som påvirker deres tilværelse (den personlige og sociale dimension) 4. at eleven kan finde identitet som individ og aktiv medspiller i fællesskabet i og uden for skolen (den kulturelle og samfundsmæssige dimension). Faget har altså en bred vifte af funktioner: at formidle viden, at formidle tradition, at opbygge identitet og at give indsigt og mod til at indgå i dialoger om livsspørgsmål ud fra elevens egne forudsætninger. Prøverne i faget: Kravene til undervisningen i faget er beskrevet i læringsmålene i Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 16 af 24. juni 2003 om trinformål samt fagformål og læringsmål for folkeskolens fag og fagområder, som er grundlaget for den daglige undervisning, men også basis for indholdet i prøverne. Den skriftlige og den mundtlige prøve er prøver inden for ældstetrinnets læringsmål og har det sigte, at eleven viser sin faglige og alsidige viden inden for faget. Ved den mundtlige prøve skal eleven også vise evne til i samtale at formidle sin viden. Den skriftlige og den mundtlige prøve i Religion og filosofi ligger i 10. klasse. Hvert år i november meddeles det den enkelte prøveafholdende skole, om faget er prøvefag på netop den skole. Hvis faget ikke er udtrukket som mundtligt prøvefag, kan den enkelte elev selv vælge at komme til prøve i faget. Generelt om den skriftlige og den mundtlige prøve Indledning Fagets formål er i læreplanen uddybet i 6 dimensioner: det intellektuelle, det åndelige, det etiske og moralske, det sociale samspil, det følelsesmæssige og det æstetiske/musiske. Eleven skal have: opnået viden om religioner og filosofiske standpunkter, samt erhvervet sig færdigheder i at samtale om og stille spørgsmål til tilværelsen forståelse for og indsigt i at tilværelsesforståelse primært hænger sammen med tradition, tydning og valg, altså at den religiøse dimension i tilværelsen har med tro og overbevisning at gøre, der grunder i ikke-beviselige antagelser samt opnået færdighed i at forstå mytisk-poetisk sprogbrug har fortrolighed med, at etiske og moralske udsagn dækker over grundholdninger, som mennesket bevidst eller ubevidst erhverver sig og inddrager i samtaler om egne og fælles værdier forståelse for hvorledes samspillet mellem den enkelte og samfundet er udtryk for de skrevne og uskrevne regler stiftet bekendtskab med tilværelsens forunderlighed og uforudsigelighed, så der er en forståelse og accept af livets muligheder, men også af dets begrænsninger. Det vil sige, eleven har en forståelse af tilværelsens grundvilkår og dilemmaer; en forståelse der er opstået på baggrund af underviserens og elevens erfaringsverdener opnået viden om den æstetiske/musiske dimension og om hvorledes musik, billeder og anden musisk aktivitet kan anvendes til at opbygge fællesskaber og give en dybere indsigt i det emotionelle univers. 7

8 Læringsmål og kategorier Læringsmålene for faget Religion og filosofi er inddelt i de følgende 5 kategorier: 1. Kristendomskundskab 2. Inuitisk religion 3. Andre religioner og livsanskuelser 4. Filosofi og etik 5. Æstetik. I den almindelige daglige undervisning vil undervisningsforløb ofte inddrage flere af disse områder. På samme måde vil det gøre sig gældende for prøverne, at både den skriftlige og den mundtlige prøve skal inddrage flere læringsmål. Prøverne formuleres på baggrund af fagets læringsmål for ældstetrinnet. Skriftlig prøve Hvad prøves der i, og hvordan prøves der? Til den skriftlige prøve i Religion og filosofi kan eleven prøves i alle fagets læringsmål på ældstetrinnet. Alle læringsmål vil dog ikke nødvendigvis være repræsenteret i et års skriftlige prøve, men et varieret og bredt udsnit heraf vil indgå i prøven. Den skriftlige prøve skal berøre flere kategorier i faget, og læringsmålene skal være alsidigt repræsenteret i prøven. Den skriftlige prøve varer i alt 2 timer og består af del 1 og del 2. Del 1, den faktaorienterede del (Varighed: minutter) Til del 1 gives opgaveark, der kan indeholde et antal spørgsmål (15 20 stk.), hvor der er opstillet flere svarmuligheder på hvert spørgsmål (multiple choice). Ved multiple choice opgaver bliver eleven givet 4 svarmuligheder, hvor kun den ene er korrekt. Eleven skal med et kryds angive det rigtige svar. Del 2, den emneorienterede del (Varighed: resten af prøvetiden) Til del 2 gives et opgavesæt, der indeholder 3 emner. Eleven skal vælge et af de 3 emner til sin besvarelse. Emnerne kan være bygget op af følgende delelementer: en analyserende del, en fabulerende del og en friere del. 1. Den analyserende del er den del, hvor eleven skal beskrive og konkretisere tekstens budskab og/eller indhold samt forholde sig analyserende hertil. 2. Den fabulerende del er den del, hvor eleven skal perspektivere eller relatere til egen personlig viden enten opnået gennem den daglige undervisning eller hentet fra egen erfaringsverden. 3. Den friere del kan være en kreativ opgave, hvor eleven fx kan lave et digt, gengive symboler eller i stikordsform kort beskrive et underspørgsmål af uddybende karakter til den fabulerende opgave. Prøven er individuel, og der gives 1 karakter for hele besvarelsen. 8

9 Afvikling af den skriftlige prøve Før prøvens begyndelse uddeles papir til kladde og indskrivning. Eleven forsyner forsiden af hvert stykke af de udleverede papirer med sit navn og nummer ifølge karakterlisten (cpr. nr.), skolens navn, prøvens og opgavens art samt klasse eller hold. Eleven medbringer selv skriveredskaber og egne noter. Den skriftlige prøve falder i to dele: del 1 og del 2. Del 1, den faktaorienterede del Opgaveark til del 1 af prøven uddeles til eleverne. Eleven påfører på selve opgavearket til del 1 af prøven: navn, nummer (cpr nr.), skole og hold. Eleven må ikke anvende hjælpemidler til del 1 af prøven. Eleven besvarer nu del 1 af prøven. Besvarelsen skrives på selve opgavearket. Eleven har minutter til besvarelse af denne del. Det betyder, at eleven har minimum 10 minutter og maksimum 20 minutter til besvarelsen. Tidligst efter 10 minutter kan en elev altså aflevere sin besvarelse til de tilsynsførende, og senest efter 20 minutter skal alle eleverne have afleveret deres besvarelserne til de tilsynsførende. Eleverne marker med håndsoprækning, at de ønsker at aflevere deres besvarelse af del 1 til de tilsynsførende. Når besvarelsen til del 1 er afleveret, starter del 2 af prøven for eleven. Del 2 den emneorienterede del Ved starten af del 2 af prøven uddeles opgavesættet til eleven. Det indeholder 3 emner, hvor eleven skal vælge 1 emne til besvarelse. Eleven kan skrive en kladde først og herefter udforme den endelige besvarelse på indskrivningspapir. Hjælpemidler, som eleverne må benytte til del 2 af prøven, er relevante opslagsværker, egne noter og ordbøger. Det er vigtigt, at eleven tydeligt med overskrift i sin besvarelse angiver, hvilket emne der er valgt. Hvert emne kan bestå af flere spørgsmål med underspørgsmål, der skal besvares. Eleven kan i sin besvarelse angive med tal eller bogstaver, hvilket spørgsmål i emnet, der besvares. Eleven kan også vælge at besvare 2 eller flere spørgsmål under et i så fald skal eleven i sin besvarelse angive hvilke. Elevens besvarelse skal omfangsmæssigt være af en sådan længde, at spørgsmålene er besvaret nogenlunde fyldigt og fagligt rammende i forhold til den tid, eleven har til rådighed. Elevbesvarelsen skal udføres med holdbar skrift og skal være letlæselig. Når prøvetiden er udløbet, afleveres elevbesvarelserne til de tilsynsførende. Sprog ved den skriftlige prøve Eleven skal inden prøven have valgt, hvilket sprog i opgaveark eller opgavesæt de ønsker udleveret. Under prøven kan eleven efter anmodning få udleveret opgavesættet på det andet sprog som sproglig støtte til sin besvarelse. Eleven vælger selv, hvilket sprog besvarelsen skal udformes på. 9

10 Eksempler på opgaver til del 1, den faktaorienterede del Eksempler på spørgsmål med flere svarmuligheder (multiple choice) Hvem tilskrives de 10 bud i Jødedommen / Kristendommen? Josva Moses Rakel Esaias Hvor er de 2 eskimoiske dødsriger placeret? I himlen og på jorden I himlen og i havet På jorden og i havet I havet og på månen Hvor levede Sokrates? I Grækenland I Frankrig I Italien På Cypern Eksempler på opgaver til del 2, den emneorienterede del Generelt Hvert emne er opbygget af tekster og billeder samt tilhørende spørgsmål. De tilhørende spørgsmål til emnet kan eksempelvis være af følgende type: Beskriv, hvad der sker på billedet og relater det til teksten og en for dig anden kendt tekst. Giv udtryk for din holdning til oplæggets eksistentielle spørgsmål. Diskuter den etiske problemstilling, der kommer til udtryk i oplægget. Hvert emne kan bestå af forskellige mængder tekst. I nogle tilfælde skal eleven forholde sig til teksten, andre gange er teksten tænkt som inspirationsmateriale. Billeder, fotos og andre illustrationer indgår på samme måde. Det er vigtigt, at eleverne i det daglige arbejde har lært at tømme, dvs. beskrive, analysere, vurdere og perspektivere såvel tekster som billeder, fotos og illustrationer for indhold. Eksempelvis er det vigtigt, at eleven kan: uddrage det væsentlige af en etisk, livsfilosofisk eller religiøs fremstilling, herunder vurdere, hvilke spørgsmål, svar og værdier fremstillingen kan ses som udtryk for skelne mellem fakta og tolkning relatere en tekst til andet fagligt stof anvende sine overvejelser, som de forelagte tekster/materiale har givet anledning til i perspektiverende sammenhæng. Kilder vil blive angivet tydeligt, når det skønnes hensigtsmæssigt og blive præsenteret med støttekommentarer eller forklarende bemærkninger. Tekstbaserede kilder, som i deres originale udformning skønnes for svære, vil så vidt muligt være tilpasset til elevmålgruppen såvel sprogligt som indholdsmæssigt. 10

11 Nedenfor følger kort beskrevet eksempler på emner og tilhørende oplæg. Eksempler på emner i et opgavesæt Emne: Barmhjertighed, tilgivelse og kærlighed Et emne kan tage udgangspunkt i en bibelsk lignelse, hvor eleven skal beskrive, hvordan fortællingens hovedperson(er) opfatter situationen, fx: Lignelsen om den fortabte søn, Lukas, 15, Jesus sagde: En mand havde to sønner. Den yngste sagde til sin far: Far, udbetal mig den del af formuen, som tilkommer mig. Så skiftede faderen med sine to sønner. Snart efter pakkede den yngste søn sine sager sammen og rejste til udlandet, og der strøede han om sig med penge i et vildt liv og satte det hele over styr. Da blev landet alvorligt ramt af misvækst. Den unge mand kom til at lide nød. Han opsøgte en af landets borgere og hængte på ham, og denne sendte ham ud på sin mark for at passe svin. Inderligt gerne havde han fyldt sig med det foder svinene åd, men ikke engang det ville de give ham. Så gik han og tænkte: Min far havde så mange daglejere, de flyder i mad, og her går jeg og dør af sult. Nu skal det have en ende, jeg rejser hjem til min far og siger til ham: Far, jeg har syndet imod Gud og imod dig, og jeg fortjener ikke mere at kaldes din søn. Men kan du ikke bruge mig som daglejer? Så rejste han af sted og nåede hjem. Han var endnu langt borte, - da så hans far ham og blev bevæget og løb ham i møde og faldt ham om halsen og kyssede ham. Sønnen sagde til ham: Far, jeg har syndet imod Gud og imod dig, og jeg fortjener ikke længere at kaldes din søn. Men faren sagde til tjenerne: Skynd jer og kom med en festdragt og hjælp ham i den, og giv ham ring på fingeren og sandaler på fødderne, og kom med fedekalven og slagt den og lad os spise og holde fest. For min søn her var død og er blevet levende, var gået tabt og er fundet! Så begyndte festen. Imidlertid havde den ældste søn været i marken. Da han på hjemvejen nærmede sig gården, hørte han musik og dans. Han kaldte en karl ud og spurgte, hvad det skulle forestille. Karlen svarede: Din bror er kommet, og din far har ladet fedekalven slagte, fordi han har fået ham hjem, rask og frisk. Den ældste bror blev vred og ville ikke ind. Så gik hans far ud og prøvede at overtale ham. Men han sagde til sin far: Hør nu, i alle disse år har jeg tjent dig, og aldrig har jeg sat mig op imod dig, men mig har du aldrig givet lov til at slagte så meget som et kid, så jeg kunne holde gilde med mine venner. Men så kommer ham dèr, din søn, hjem igen, han som har soldet din formue op med ludere, og så slagter du straks fedekalven! Men faren siger: Min dreng, du er altid hos mig, og alt mit er dit. Skulle vi så ikke være lykkelige og glade over ham dèr, din bror, han som var død og er blevet levende, var tabt og er fundet. De tilhørende analyserende spørgsmål kan være: 1. Hvad fortæller lignelsen dig? 2. Historien er fra Jesu tid. Er historien stadig vedkommende og nutidig? Hvorfor? Hvorfor ikke? 3. Sammenlign tekstens pointe med nogle af kristendommens grundtemaer som barmhjertighed, tilgivelse og kærlighed. Hvad udtrykker teksten om disse? 11

12 Det tilhørende fabulerende spørgsmål kan være: 1. Forestil dig at være husets anden broder. Hvordan er hans tanker igennem hele historien? Beskriv hans følelser og argumenter for, hvorfor han føler, som han gør. Tror du, han går ind og fester med sin hjemkomne lillebror? Begrund dit svar. 2. Kan man sige, at historien er smuk? Hvorfor? Hvorfor ikke? Et tilhørende friere spørgsmål kan være: 1. Tegn et symbol, der illustrerer tilgivelse og beskriv kort din brug af symbolik. Emne: Overgangsriter Et andet emne kan have sit udgangspunkt i fotos og uddrag af tekster omhandlende fx overgangsriter, såsom fødsel, pubertet, ægteskab og død. Tekster og billeder præsenterer eleverne for 2 forskellige religiøse samfund med hver deres livsanskuelser, men måske med sammenfald i udførelse af riter eller holdninger. De tilhørende analyserende spørgsmål kan være: 1. Sammenlign de 2 religioner og opstil i 2 kolonner overfor hinanden ligheder og uligheder. 2. Beskriv hvilke værdier de 2 religiøse samfund værdsætter, og begrund hvorfor de værdsættes. 3. Kan du genkende disse værdier i vores samfund? Hvor? De tilhørende fabulerende spørgsmål kan være: 1. Hvis ægteskabet som samlivsform helt forsvandt, hvordan tror du så, mennesker ville leve sammen og ud fra hvilke værdier? Begrund din antagelse. 2. Vil sådan et samfund være efterstræbelsesværdigt? Hvorfor? Hvorfor ikke? Et tilhørende friere spørgsmål kan være: 1. Beskriv kort, hvordan ritualet er for de ældste elever på din skole, når eleverne går ud af folkeskolen 2. Beskriv herefter i ord og tegning, hvordan du ville lave et nyt ritual for afslutningen af de ældste elevers skolegang i folkeskolen. Begrund dit svar. Vurdering af elevbesvarelserne Den faktaorienterede del I spørgsmål med flere svarmuligheder (multiple choice) vurderes det om elevens svar er rigtigt eller forkert. Vurderingen af den faktaorienterede del indgår i den samlede vurdering. Den emneorienterede del Censor og lærer skal se fordomsfrit på elevbesvarelser, idet hver enkelt elev skal respekteres for sin mening, uanset om censor eller lærer er enig heri. Elevbesvarelsen vurderes ud fra følgende kriterier: En sikker og varieret besvarelse o alle nødvendige spørgsmål i det valgte emne er besvaret o det er nemt at orientere sig i elevbesvarelsen 12

13 o opgavebesvarelsen er fyldig Faglige begrundelser for egne overvejelser o de faglige begreber anvendes korrekt o der er argumenteret klart og tydeligt for en eller flere holdninger o der relateres og perspektiveres til elevens egen erfaring Fagets forklaringsmodeller o der perspektiveres til viden samt til større sammenhænge. Den samlede vurdering og karaktergivning Der gives en samlet karakter for hele besvarelsen, både den fakta- og den emneorienterede del. Karakteren gives på baggrund af en helhedsvurdering, hvor faktadelen i vurderingen tæller med ¼ og emnedelen tæller med ¾. Det skal pointeres, at det er det faglige indhold i elevbesvarelsen, som er afgørende for den endelige vurdering ved den skriftlige prøve i Religion og filosofi. Retstavning, grammatik og lignende indgår ikke i bedømmelsen andet end i det omfang, sproget på afgørende vis hæmmer forståelsen af elevens besvarelse. Mundtlig prøve Hvad prøves der i, og hvordan prøves der? Til den mundtlige prøve i Religion og filosofi kan eleven prøves i alle fagets læringsmål på ældstetrinnet. Alle læringsmål vil dog ikke nødvendigvis være repræsenteret i de mundtlige prøveoplæg, men et bredt og varieret udsnit skal indgå i oplæggene. Ved den mundtlige prøve skal der opgives et alsidigt sammensat stof, der skal omfatte alle fagets kategorier. De enkelte prøveoplæg skal berøre flere af fagets kategorier, og læringsmålene skal være alsidigt repræsenteret. Det er læreren i faget, der udarbejder prøveoplæggene. De enkelte prøveoplæg er en tekst, en genstand eller et eksempel på en anden udtryksform, fx filmeller videoklip, musik, billeder og foto mm. Prøveoplæg skal have sammenhæng med det opgivne stof og må ikke være anvendt i undervisningen. Hvis prøveoplægget er en genstand eller en anden udtryksform, skal det være ledsaget af en tekst på ½ -1 normalside. Eleven prøves i evnen til at: - gøre rede for prøveoplægget - perspektivere indholdet i forhold til kendt stof og egen hverdag - anvende faglige begreber - vurdere, analysere, og anvende kilder - fremlægge og gøre brug af egen viden og holdning til stoffet. Prøven består af en forberedelse og en fremlæggelse. Den kan gennemføres enten individuelt eller i en gruppe på højest 3 elever. Til en individuel prøve gives minutter til forberedelse og minutter til fremlæggelsen. Til en gruppeprøve gives minutter til forberedelse og minutter til fremlæggelsen. Tidsrammen fastsættes af læreren og eleverne. 13

14 Eleven må under forberedelsen tage notater og må desuden benytte relevante opslagsværker, egne noter og ordbøger som hjælpemidler. Elevens notater fra forberedelsestiden må medbringes og benyttes under fremlæggelsen. Eleverne bedømmes individuelt, og der gives 1 karakter. Tekstopgivelser Tekstopgivelserne i Religion/filosofi danner forbindelsen mellem årets undervisning og prøven. De er udtryk for, hvilke emner der er arbejdet med i den daglige undervisning. De danner endvidere grundlag for valg af prøveoplæg og skal være med til at sikre, at eleverne har en fælles referenceramme for samtalen ved prøven. Tekstopgivelserne skal indeholde materiale, som eleverne har arbejdet med i 10. klasse. Læreren skal sikre, at læringsmålene for ældstetrin er repræsenteret. Tekstopgivelserne skal omfatte et alsidigt udvalg af tekster på i alt normalsider, fx: uddrag af tekster og bøger myter og fortællinger avisartikler sange, salmer og digte. Foruden tekster kan der også opgives andre udtryksformer, fx: Ikke-fiktion dokumentarfilm genstande, der indgår i religiøse sammenhænge pressefoto. Fiktion musikvideoer kunstbilleder musik. De andre udtryksformer medtælles ikke i de normalsider, men er opgivelser herudover. Samlet skal opgivelserne være dækkende for alle læringsmål for ældstetrin og repræsentere alle fagets kategorier. Det alsidigt sammensatte tekstudvalg skal opføres gruppevis med de respektive kategorier i faget som overskrift, dvs. med overskrifterne: 1. Kristendomskundskab 2. Inuitisk religion 3. Andre religioner og livsanskuelser 4. Filosofi og etik 5. Æstetik. For såvel tekster som andre udtryksformer skal der angives relevante kildeoplysninger, fx titel, forfatter, forlag og udgivelsesår mm. Eleverne skal orienteres om regler for tekstopgivelser og skal i vidt omfang være medbestemmende ved udvælgelsen af opgivelserne. 14

15 Såfremt tekstopgivelserne ikke er ens for alle elever i en klasse, skal det af tekstopgivelsen eller evt. bilag fremgå, hvorledes opgivelserne fordeles på den enkelte elev eller grupper af elever. Eleverne skal være bekendte med tekstopgivelserne, og der skal udleveres en kopi af opgivelserne til hver enkelt elev. Det bemærkes, at det er skolelederen, som med sin underskrift skal godkende opgivelserne og har det formelle ansvar for, at opgivelserne lever op til de gældende bestemmelser. Sammenhæng mellem den daglige undervisning, tekstopgivelser og prøveoplæg Indledning Religion og filosofi er med Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 3 af 9. januar 2009 om den afsluttende evaluering i folkeskolen, blevet prøvefag. Dette stiller unægteligt faget i et nyt lys og skal ses som en udfordring for hvordan kommer man omkring så mange spændende, vigtige og til tider personlige og følelsesladede emner og indhold på kort tid? Som en løsning på den manglende tid, kan man overveje at integrere faget i de øvrige fag, dvs. at det tværfaglige aspekt er en vigtig faktor for at komme omkring faget. Den oplagte tværfaglige makker er Samfundsfag og Personlig udvikling, men også Grønlandsk eller Dansk, da mange af de kulturtekniske elementer i disse fag lægger sig op af kravene til den mundtlige og skriftlige prøve i Religion og filosofi. Derfor er det oplagt i fag med flere timer at træne kulturteknikker også på Religion og filosofi-fagets vegne, for det er vigtigt, at eleverne gennem undervisningen får et godt udgangspunkt til at bearbejde fagligt stof skriftligt såvel som mundtligt med fremlæggelse, så eleven kan leve op til de faglige krav ved prøverne. De nedenstående 3 eksempler på undervisningsforløb med tilhørende prøveoplæg i faget fremstår ikke som tværfaglige forløb, men skal inspirere til den daglige undervisnings opbygning og indhold. Eksempel 1 Emne: Fødsel, pubertet, ægteskab og død i forskellige religioner (8 timer) Målbeskrivelse Målet er, at eleverne lærer om, hvordan de forskellige religioner ser på de fire overgange i menneskets liv, herunder at læse de udvalgte bøger og analysere de medfølgende billeder. For at give eleverne en bred forståelse for emnet, bearbejdes så mange religioner som muligt, også fordi eleverne på denne måde får en opfattelse af, at forskellige religioner giver svar på og arbejder med de samme spørgsmål i menneskets liv blot på forskellig vis. Mål ud fra læringsmålene i ældstetrin: at eleven opnår viden om kristendommens menneske- og livssyn, belyst igennem de 4 overgangsritualer og deres menneskelige og sociale betydning at eleven får kendskab til dele af den eskimoiske religions, jødedommens, islams og hinduismens menneske- og livssyn, med vægt på de religiøse fester og overgangsritualerne. En eller flere af de ovennævnte religioner kan frit udelades, disse er blot valgmuligheder at eleven får indblik i religionernes betydning for kunstnerisk og kreativ udfoldelse at eleven skal kunne vurdere og anvende den inuitiske religion og kultur, som et element for skabelse af personlig identitet og åndelig vækst. Delmål: at kunne anvende fag-faglige begreber og samtale om disse, fx ritual, myte, mm. at kunne perspektivere fra en religion til en anden og formulere forskelle og ligheder mellem disse 15

16 at opnå viden om religionernes overgangsritualer: de fire overgange i livet: 1) fødsel (dåb/navngivning), 2) pubertet (konfirmation, mandsindvielse/kvindeindvielse), 3) ægteskab (bryllup), 4) død (begravelse/ligbrænding) at opnå bevidsthed om, at enhver religion og ethvert samfund - har forskellige ritualer og religiøse opfattelser, der ledsager livsfaserne i det enkelte menneskes liv at blive bevidst om, hvor i livet man selv befinder sig, således at eleven kan lære at forholde sig til livets overgange og forskellige livsfaser. Introduktion af emnet Læreren præsenterer kort emnet ved at vise eleverne billeder fra de nedenstående bøger, der gengiver de fire overgangsritualer i forskellige religioner. Ideelt set kan disse flotte og eksotiske billeder scannes ind på computer og præsenteres som et PowerPoint slideshow ledsaget af fremvisning af forskellige religiøse genstande, fx et krucifiks, et ikon eller en buddhafigur. Forslag til litteratur for eleverne: Anita Ganeri: Inuneq Nutaaq / Et nyt liv, Ilinniusiorfik 2004 (fødsel) Anita Ganeri: Inerisamasunnguterneq / At blive voksen, Ilinniusiorfik 2004 (pubertet) Anita Ganeri: Angalanerup Naggataaq / Rejsens ende, Ilinniusiorfik 2004 (død) Helle Krogh Madsen: Kristendom, Tro og livsforståelse, Gyldendal, 2003, siderne59 og (overgangsritualerne i Kristendom) Anders Bjørn: Sila, Grønlandsk religion, Pantheon1992, side (overgangsritualerne hos inuit) Jens Jørgen Nygaard: Jødedommens verden, Forum, 1987, side (overgangsritualerne i Jødedommen) Jens Jørgen Nygaard: Islams verden, Forum, 1987, side (overgangsritualerne i Islam) Sue Penney: Hinduisme, Religion og Kultur, Flachs, Holte, 2002, side (overgangsritualerne i Hinduismen) Stine Larsen: Teenagetøzer, Ajour, 2005 Forslag til litteratur for læreren: Flemming Madsen Poulsen: Fremmede Religioner, Munksgaard 1991, siderne 8,10,12,14 (kortfattet og specifikt om, hvad overgangsritualer er) Flemming Madsen Poulsen: Tro på tværs. Fælles tro i religionerne, Bogforlag Her & Nu, 2006 Organisering og arbejdsformer: Klasseundervisning i par eller grupper på 3-4 elever, hvor eleverne læser, stiller spørgsmål og diskuterer forslagene til litteratur og samtidig gør notater til fremlæggelse. Efterfølgende fremlægger eleverne det gennemgåede stof ud fra deres notater for klassen, så de lærer selvstændighed, at kunne tage notater og at turde tale foran andre. Gruppearbejdet suppleres med små skriftlige arbejder fx en stil på 30 ord om enkelte begreber, der skrives på computer. Forslag til produkt Læreren laver systematiske oversigter og fag-faglige notater fx på tavlen eller på papir. Eleverne udarbejder deres egne noter udfra det forelagte og gruppearbejdet. Elevernes egne noter kan bruges til prøven i faget. Gruppernes skriftlige arbejder kan evt. kopieres til klassen. Gruppernes øvrige produkter fx tegninger, malerier, billeder, tekster udstilles efter fremlæggelsen. Forslag til evaluering Eleverne skriver logbog over dagens arbejde. Hver gruppe fremlægger med mulighed for spørgsmål og kritik fra de øvrige elever. Eleverne udvælger forskellige produkter til portfolio. Der afsluttes med en mundtlig eller skriftlig evaluering af emnet. 16

17 Tekstopgivelser Allerede på dette tidspunkt efter afslutningen af et emne skal læreren overveje og udvælge, hvilke af de læste tekster i undervisningen og eksempler på andre udtryksformer der til sin tid kan indgå i tekstopgivelserne for faget. Samtidig er det relevant, at læreren gør sig overvejelser over og finder materiale til mundtlige prøveoplæg i relation til emnet. Dette materiale må ikke være anvendt i undervisningen. Men prøveoplæg skal udarbejdes, så eleverne kan relatere indholdet i oplægget til opgivne tekster og emner i den daglige undervisning. Efterfølgende er der vist et eksempel på et mundtligt prøve oplæg i relation til emnet. Eksempel på et mundtligt prøveoplæg Overskrift: Fødsel, pubertet, ægteskab og død Læreren finder de nedenstående materialer ud fra kildeangivelserne. Materialet opsættes under overskriften på prøveoplægget fx på et stykke A-3 papir. Læreren skal samtidig angive, om der eventuelt er knyttet andre genstande til oplægget. Materiale Kopi af maleri Foto og tekst Tegning Tekst Kildeangivelse 1. Robert Storm Petersen: Linedans, maleri ca Sascha 14 år; foto og tekst i Stine Larsen: Teenagetøzer, Ajour 2005, side Karale Andreassen tegning i Mogens Hindsberger: Fra eskimoisk kultur til kristen kultur, GEC Gad, 1977 side Brev fra Anders, 19 år tekst i Mogens Hindsberger: Etik for teenagere Materialecentralen 1989, side 27, NB (fra Kære Far..jeg holdt mest af (..) Min kæreste far. ) Kommentar til prøveoplæg Det angivne materiale med billeder og tekster omhandler de forskellige overgangsfaser i menneskets liv. Det første billede Linedans fremstiller livsfaserne symbolsk gengivet som en person, der vandrer på en line, der starter ved fødslen og ender ved døden, og hvor selve livet er en balancegang mellem disse to yderpunkter. Det første billede er på denne måde tænkt som en introduktion til de næste tre tekster og billeder, der henholdsvis hentyder til puberteten (Sascha, 14 år) samt døden (Karale Andreassens tegning og Brev fra Anders). Eventuelt kan der inddrages et billede, der gengivet et bryllup. Karale Andreassens tegning hentyder til den eskimoiske dødsopfattelse, hvor menneskets hovedsjæl renses, før den går ind i et af de to dødsriger; en tydelig parallel til den kristne forestilling om himmel og helvede. Brevet fra Anders handler om en ung mand på 19 år, der er blevet dømt til døden og skal forberede sig på at tage afsked med livet. Meningen er altså, at eleven skal kunne se, at der er en sammenhæng mellem de fire tekster og billeder, fordi de alle handler om samme tema de forskellige faser på livets vej. Det er selvfølgelig også 17

18 meningen, at eleverne skal kunne inddrage paralleller fra de gennemgåede religioner, der forklarer hvorledes disse ser på overgangene i menneskets liv. Eksempel 2 Emne: Etik (6-8 timer) Målbeskrivelse Målet er, at eleverne lærer om forskellige etiske og filosofiske spørgsmål, herunder at læse de udvalgte tekster og analysere de medfølgende billeder. Mål ud fra læringsmålene i ældstetrin: at eleven opnår kendskab til forskellige filosofiske ideer og videnskabelige menneske- og livssyn, som de bl.a. kommer til udtryk i hverdagen at eleven kan anvende logiske argumenter og gøre sig etiske overvejelser af moralsk kvalitet at eleven kan vurdere og anvende den inuitiske religion og kultur som et element for skabelse af personlig identitet og åndelig vækst. Delmål: at kunne anvende fag-faglige begreber og samtale om disse fx etik, fri vilje, ingen fri vilje at udvikle evnen til at skelne mellem godt og ondt at videreudvikle evnen til en selvstændig stillingtagen. Introduktion af emnet Læreren præsenterer kort, hvad ordet etik betyder og forklarer, at det handler om, hvordan man skal gøre, hvis man vil gøre det rette i en situation, herunder at kende forskel på godt og ondt. Læreren kan eventuelt læse op fra bogen Sokrates fra Athen skrevet for børn af Johannes Møllehave, Borgen 2001, og som meget enkelt forklarer, hvad der er ret og uret, og hvad man skal gøre, hvis man vil gøre noget godt. Forslag til litteratur for eleverne: Lise Andersen & Palle Buus-Hansen: At lyve, At ødelægge, At stjæle, og At mobbe (fire hæfter), Etik 4, Lærerforeningens Materiale Udvalg, M Hindsberger: Etik for teenagere, Materialecentralen, 1989 Kirsten Andersen og Søren Hahn: Livsfilosofi og etik 2. Serien: Tro og etik OP-forlag, 1996 Birthe Dræby: Kys livet - filosofi og livsforståelse, Elevens tekst- og tænkebog, Arnold Busck, 1997 Henny Nørgaard: Os og kristendommen, Grundbog 9, Maling Beck, 1995, siderne 61-70, (De grundlæggende livsholdninger i nutiden). Eksempel på inuitisk etik, der udtrykkes i myter, fx: Myten om kvinden, der bliver gift med en hund, Myten om kvinden, der bliver gift med en stormfugl ; (inuitsamfundets moralske kommentar til teenagepigerne og forældrenes rolle heri) i Knud Rasmussen: Fra Grønland til Stillehavet, Gyldendal 1925, Bind 1, siderne og Hertil Myten om Kaassassuk, (inuitsamfundets moralske værdier). Hertil Rasmus Lybeths sang om Kaassassuk, fra hans nyeste cd. Asanaqigvit/Kærligst, 2005 Billedinspiration, der inddrager etiske problemstillinger: John Rydahl: Terningerne er kastet, Det er dit liv, Religionstemaer, Alinea, Kbh Stine Larsen: Teenagetøzer, Ajour, Danmarks Journalisthøjskole, 2005 Forslag til litteratur for læreren: Karen Sander: Om de syv Dødssynder Et materiale til dansk og kristendomskundskab, Borgen, 2004 Jimmy Zander Hagen: Eksistens og ansvar, Spor i filosofien Munksgaard 1995, side (kortfattet oversigt over de etiske grundpositioner i den etiske filosofi) 18

19 Organisering og arbejdsformer Der henvises til side 16 i denne vejledning. - Se i øvrigt de spændende arbejdsformer i Karen Sander: Om de syv dødssynder, Borgen, Henvisning For de næste afsnit Forslag til produkt, Forslag til evaluering og Tekstopgivelser henvises der til side i denne vejledning, idet kommentarerne er de samme som her. På baggrund af undervisningsforløbet kan der udarbejdes følgende mundtlige prøveoplæg. Eksempel på et mundtligt prøveoplæg Overskrift: Etik eller At skelne mellem godt og ondt Læreren finder de nedenstående materialer ud fra kildeangivelserne. Materialet opsættes under overskriften på prøveoplægget fx på et stykke A-3 papir. Læreren skal samtidig angive, om der eventuelt er knyttet andre genstande til oplægget. Materiale Tekst og billede Tekst Billede Kildeangivelse 1. Mennesket i dramaet mellem godt og ondt (Moderne etisk tekst og litografisk tryk), hertil også billedet af den unge satanist med et omvendt kors ridset ind i maven; alle i Bodil Busk Sørensen: Religion 9, Alineas 2001, siderne og Døm ikke andre ; Mattæus-evangeliet, kap 7, vers Billede af den elektriske stol i Johnny Thiedecke: Gud sagde, Pantheon 1994, side 100 Kommentar til prøveoplæg Disse tekster og billeder omhandler det samme etiske tema: Valget mellem godt og ondt, ret handling og uret handling i en bestemt situation. Den moderne etiske tekst Mennesket i dramaet mellem godt og ondt er tænkt som en introduktion til de andre tekster og billeder. Teksten præsenterer den overordnede problemstilling på meget enkel vis og binder de andre tekster sammen. Det provokerende billede med den unge satanist med et omvendt kors ridset ind i maven udtrykker et bevidst opgør med den kristne etik, der er repræsenteret i Mattæus-teksten: Døm ikke andre og tag ikke hævn. Billedet af den elektriske stol er ligeledes tænkt som en modsætning til Mattæusevangeliet: Døm ikke andre. I modsætning til den kristne etik, der tror på tilgivelse, ikke at gøre gengæld og at vende den anden kind til, er den etiske tanke i satanismen og i jødedommen lige det modsatte; Øje for øje, Tand for tand : hævn og fuld gengæld; en grundtanke, der også danner baggrund for ideen om dødsstraf ved henrettelse i den elektriske stol. 19

20 Eksempel 3 Emne: Hellige mænd og kvinder med udgangspunkt i kristendommen (8-10 timer) Målbeskrivelse Målet er, at eleverne lærer om Jesus-skikkelsen og det kristne trossyn og livssyn, således at eleverne bringes til at forstå, at Jesus i kristendommen kan sammenlignes med andre religiøse personligheder. Eleverne skal derfor læse de udvalgte tekster fra Bibelen og analysere de medfølgende billeder, ligesom eleverne skal kunne perspektivere disse tekster og billeder i forhold til andre religioner. Mål ud fra læringsmålene i ældstetrin: at eleven opnår viden om hovedtrækkene i kristendommens tros- og livssyn at eleven opnår viden om kristne symboler og billeder, herunder kristendommens kunstneriske frembringelser at eleven opnår kendskab til Bibelens betydning for og indflydelse på mennesker og samfund frem til nutiden at eleven opnår forståelse for, at der kan drages paralleller fra centrale dele af det kristne livssyn til andre af verdens religioner, således at eleverne udvikler tolerance over andre kulturer og religioner. Delmål: at kunne anvende fag-faglige begreber og samtale om disse fx åbenbaring, symbol, tro, m.m. at kunne perspektivere fra en religion til en anden og formulere forskelle og ligheder mellem disse at opnå viden om, at de forskellige religioner er stiftet af historiske personer, der virkelig har levet, og at alle religioner på denne måde kan opfattes som sidestillede. Der er ikke nogle religioner, der er bedre end andre, de er ens, men blot forskellige. Introduktion af emnet Læreren præsenterer kort Jesus, evt. med inddragelse af andre store religiøse skikkelser, fx Buddha. En måde at gøre dette på, kan være at vise et mindre udklip fra Mel Gibsons Jesus-film: The Passion of the Christ (2004), der gengiver Jesu liv og død. Filmen, der rekonstruerer Jesus-skikkelsen ud fra de fire kristne evangelier, er ganske vist en engelsk film, men det er en nyere film, som mange elever og lærere allerede kender, hvilket er en fordel. Det skal her understreges, at der kun skal vises en eller to scener fra filmen, der i øvrigt varer i over to timer. Forslag til litteratur til eleverne: Bibelen. Udgivet af Det danske Bibelselskab, Kbh. 1991, Det gamle og Det nye Testamente Helle Krogh Madsen: Kristendom, Tro og livsforståelse, Gyldendal, 2003 Henny Nørgaard: Os og kristendom, Grundbog 7/8 (for ældstetrinnet i denne serie), Forlag Malling Beck, 2006 Mogens Hindsberger: Grønlands religion. Fra eskimoisk kultur til kristen kultur. G.E.C, Gad, 1981 C. Rosing: En angakkoq fortæres og gendannes i Anders Bjørn: Sila. Grønlandsk religion, Pantheon, 1992, side J.J. Nygaard: Islams verden, Forum, 1987 J.J. Nygaard: Buddhismens verden, Forum, 1987 Flemming Madsen Poulsen: Buddhismen, Verdens religioner, Munksgaard, 1996 Flemming Madsen Poulsen: Hinduismen, Verdens religioner, Munksgaard, 1996 Lis Rechendorff: Symboler og tegn, Tro i fortid og nutid, G.E.C, Gad, 1986 Forslag til litteratur til læreren: Birgitte Bech: Kristendommens billeder - en symbolverden, Systime, 1991 samt Helle Krogh Madsen: Kristendom, Tro og livsforståelse, Gyldendal, 2003, der kan bruges både af lærer og elev. Det overordnede tema om de samme religiøse sandheder i forskellige religioner: Flemming Madsen Poulsen: Tro på tværs. Fælles tro i religionerne, Bogforlaget Her & Nu,

21 Henvisning For de næste afsnit Organisering og arbejdsformer, Forslag til produkt, Forslag til evaluering og Tekstopgivelser henvises der til side i denne vejledning, idet kommentarerne er de samme som her. Øvrige undervisningsforløb Specifikke forslag til korte undervisningsforløb med udgangspunkt i Jesu person og med inddragelse af andre religiøse personligheder følger herefter: Jesu fødsel: Juleevangeliet, Lukas, kap Kommentar til diskussionen om den historiske Jesus - Jesus som Guds søn, i H. K. Madsen: Kristendom, Tro og livsforståelse, side Jesu fristelse og første disciple: Matt, kap. 4, 1-11, som parallel til angakkoqs indvielse, C. Rosing; En Angakkoq fortæres og gendannes i Anders Bjørn: Sila Grønlandsk religion, Pantheon side og Buddhas oplysning i J. J. Nygaard: Buddhismens Verden, side 9-10 og Muhammeds Åbenbaring i J. J. Nygaard, Islams verden, side 8. Jesu budskab: Mattæus kap , Kristen næstekærlighed, i H. K. Madsen: Kristendom, Tro og livsforståelse, s , som parallel til Moder Teresa. Kærlighedstanken (agape) i kristendommen: Paulus 1. Kor., kap. 13, 1-13 som parallel til den buddhistiske medfølelelsestanke i J.J. Nygaard Buddhismens verden, side og kærlighedstanken i hinduismen (Gandhi) i Flemming Madsen Poulsen: Hinduismen, Verdens Religioner, siderne 11 og 22. Jesu død korsfæstelse og død: Markus, kap. 15, Maria Magdalenes afsked med Jesus Johannes, kap og Markus, kap (teorien om at Jesus var kæreste med Maria Magdalene). På baggrund af undervisningsforløbet eller forløbene kan der udarbejdes følgende mundtlige prøveoplæg. Eksempler på mundtlige prøveoplæg Overskrift: Jesu budskab Læreren finder de nedenstående materialer ud fra kildeangivelserne. Materialet opsættes under overskriften på prøveoplægget fx på et stykke A-3 papir. Læreren skal samtidig angive, om der eventuelt er knyttet andre genstande til oplægget. Materiale Tekst og kopi af maleri Tekst Kildeangivelse 1. Moderne gendigtning af lignelsen om den fortabte søn (evt. bare Lukas, kap. 15, 11-32, der er mere kortfattet) og kopi af maleriet af den fortabte søn; i Bodil Busk Sørensen: Religion, Grundbog 9, Alinea, 2001, s Tale holdt af Gandhi, Indien, 1917, i Kaj Baagø: Samsara, Tekster til hinduismen, Gyldendal, 1978, s

22 Kommentar til prøveoplæg Disse tekster og billeder omhandler den samme problemstilling: Jesu budskab med vægt på tilgivelses- og barmhjertighedstanken, som udtrykkes både i lignelsen om Lignelsen om den fortabte søn og i Den barmhjertige samaritaner og i Gandhis tale om Medfølelsen med alt levende. Det er altså meningen, at eleven skal kunne se, at der er en tydelig parallel mellem grundtanken i Bibelteksten og i Gandhis tale, selvom der er tale om to forskellige religioner. Overskrift: Jesu person Læreren finder de nedenstående materialer ud fra kildeangivelserne. Materialet opsættes under overskriften på prøveoplægget fx på et stykke A-3 papir. Læreren skal samtidig angive, om der eventuelt er knyttet andre genstande til oplægget. Materiale Tekst Kopi af malerier Kildeangivelse 1. Moderne fortolkning af Jesu korsfæstelse og død, i Henny Nørgaard: Os og kristendom, Grundbog 9, Malling Beck, 1995, side (NB; meget kort udvalg (10-12 linier) fra Men hvordan døde hvad betyder det, og Jesus døde i stedet når vi beder Gud derom. 2. Crucify yourself moderne maleri og Jomfru Maria med Jesus barnet tidligt Renæssancemaleri af Cimabue i Bodil Busk Sørensen: Religion, Grundbog 9, Alinea, 2001, side 37 Kommentar til prøveoplæg Med hensyn til Jesu person, skal billederne lede eleven til at tale om Jesu fødsel og barndom, Cimabue-maleriet og hans død, Crucify Yourself-maleriet. Forklaringen på hvorfor Jesus skulle dø, behandles i den meget korte forklarende tekst Moderne fortolkning, der skal hjælpe eleven til at tale om, hvorfor Jesus blev korsfæstet ifølge den kristne troslære: Han døde for at give menneskene tilgivelse for deres synder. Nogle gange er det en god ide at give eleverne mere end en tekst eller et billede til den mundtlige prøve, fordi man på denne måde sikrer, at der er tilstrækkeligt materiale at samtale om; især hvis emnet behandler svære religiøse og filosofiske emner, hvor eleven godt kan gå i stå under samtalen. Sprog ved den mundtlige prøve Eleven eller gruppen af elever bestemmer selv i god tid, hvilket sprog, grønlandsk eller dansk, de ønsker at fremlægge på. Hvis der i en klasse er elever med begge sprog, skal prøveoplæggene også være udarbejdet på begge sprog: enten i 2 ens versioner, ét med grønlandsk tekst og ét med dansk tekst eller med begge sprog i samme oplæg. Ved den sidste mulighed skal læreren være opmærksom på, at oplægget ikke bliver for tungt og tæt tekstmæssigt, så det er svært at overskue for eleverne. 22

23 Afvikling af prøven Klargøring af tidsplan, lokaler, prøveoplæg mm. Læreren og eleverne har inden prøven afklaret, om prøven skal foregå individuelt, i grupper eller begge dele i en klasse. Læreren har på den baggrund udarbejdet en tidsplan for afvikling af prøven, hvor det fremgår, hvornår eleven eller en gruppe af elever skal begynde prøven. Læreren har endvidere klargjort prøvelokalet og et eller flere lokaler til elevernes forberedelse. I prøvelokalet skal der være samtlige prøveoplæg og sedler til lodtrækning af disse. Lodtrækningssedlerne skal være uigennemsigtige. I forberedelseslokalet skal der være de relevante hjælpemidler: opslagsværker og ordbøger samt papir og skriveredskaber. Trækning af prøveoplæg Prøven starter herefter med, at en elev eller en gruppe af elever kommer ind i prøvelokalet og trækker er seddel. Både lærer og censor skal være til stede ved lodtrækningen. Eleven eller gruppen af elever skal kunne vælge mellem mindst 4 oplæg. Læreren finder nu det udtrukne prøveoplæg og giver det til eleven eller gruppen af elever. Ved en gruppe af elever skal alle eleverne have et eksemplar af prøveoplægget. Læreren skal spørge, om eleven eller gruppen af elever forstår oplægget, og eleven eller gruppen af elever har lov til at stille opklarende spørgsmål i forbindelse med prøveoplægget. Forberedelsestid Læreren følger nu eleven eller gruppen af elever til forberedelseslokalet. Eleverne må medbringe deres egne noter til forberedelsen. Hvis der er flere enkelte elever eller flere grupper af elever i samme forberedelseslokale, skal der være tilsyn. Under forberedelsen er det vigtigt, at eleverne kan disponere tiden fornuftigt og gøre relevante notater til fremlæggelsen. I vejledningen af eleverne skal det derfor understreges, at det væsentlige ved prøven ikke er at opremse fakta fra medbragte noter eller opslagsværker, men i langt højere grad forberede sig på gennem samtale at vise, at de kan bearbejde prøveoplægget i forhold til faglige begreber, personlig stillingtagen og perspektivering til andet kendt stof. Fremlæggelse Ved fremlæggelsen må eleverne kun benytte de notater, der er udarbejdet under forberedelsen. Eleven eller gruppen af elever skal have mulighed for at begynde med en samlet præsentation og fremlæggelse af det forberedte stof. Afbrydelse af fremlæggelsen eller korrektioner af det fremlagte kan ofte vanskeliggøre elevens eller gruppen af elevers disposition og redegørelse for prøveoplægget. I starten bør lærer og censor derfor lade eleven eller gruppen af elever tale og blot notere sig, hvad de senere ønsker uddybet og forklaret i den efterfølgende samtale. Efter fremlæggelsen af det forberedte stof fortsætter prøven som en samtale mellem elev, lærer og censor. Samtalen føres stadig på elevens eller gruppen af elevers præmisser det er dog læreren, der leder samtalen og guider eleverne trygt igennem. Dette skal ske, uden at læreren overtager samtalen eller fremfører egne pointer. Spørgsmål fra lærer og eventuelt fra censor skal understøtte eleverne i at udtrykke deres faglige kunnen. Det er ikke relevant for censor og lærer at afsløre, hvad eleverne ikke ved, ikke kan eller bore i forhold, som tydeligvist ligger eleverne fjernt. Målet er, at eleverne får mulighed for at formulere, hvad de ved og kan. 23