Dansk Neuro Onkologisk Gruppe

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dansk Neuro Onkologisk Gruppe"

Transkript

1 Dansk Neuro Onkologisk Gruppe Retningslinjer for behandling af intrakranielle gliomer hos voksne

2 Indholdsfortegnelse 1 Arbejdsgruppe Indledning Hyppighed Årsag Diagnostik Inden neurokirurgisk behandling Anbefaling Henvisning til neurokirurgisk afdeling Anbefaling Radiologi Neuroradiologisk planlægning Hvem skal undersøges? Særlige forholdsregler Radiologens rolle Formål med billeddiagnostik Standardiseret radiologisk beskrivelse Præoperativ billeddiagnostik Magnetisk resonans skanning Computertomografi Cerebral arteriografi Positronemissionstomografi Postoperativ billeddiagnostik Definition af resttumor på tidlig postoperativ MR skanning Konklusion Anbefaling Patologi Neuropatologi Astrocytom Oligodendrogliom Anbefaling Kirurgi Indikationer for operation Værdi af resektion for prognosen Højgradsgliom Lavgrads gliom Komplikationer i forbindelse med operation Mortalitet Faktorer af betydning for komplikationer Prognose Valg af kirurgisk metode DNOG retningslinjer 2012 side 2

3 6.4.1 Anbefaling Operation ved recidiv Når operation fravælges Postoperativt forløb Anbefaling Strålebehandling Lavgradsgliom Anbefaling Højgradsgliom Anbefaling Ependymom Lavgradsependymom Anaplastisk ependymom Anbefaling Bivirkninger af strålebehandling Kemoterapi Primær kemoterapi Glioblastoma multiforme Anaplastisk oligodendrogliom Anbefaling Kemoterapi ved progression Højgradsgliom Lavgradsgliom Ependymom Anbefaling Steroidbehandling Bivirkninger Dosering før kirurgisk behandling Glukokortikoidbehandling og stråleterapi Langtidsbehandling Aftrapning af glukokortikoidbehandling Anbefaling Epilepsi Indledning Epidemiologi Klassifikation Epileptogenese Behandling Anbefaling Neurorehabilitering Anbefaling Neuropalliation Anbefaling Kørekort Baggrund Lægens pligt DNOG retningslinjer 2012 side 3

4 12.3 Lægens handlepligt Kørekortkategorier Vilkår Kørselsforbud Vurdering af føreregnethed Anbefaling Kontrolforløb Anbefaling APPENDIX Forkortelser APPENDIX Genetiske forandringer APPENDIX Histologisk diagnoseliste og WHO gradering APPENDIX Performance Status APPENDIX Metformin og jodholdig røntgenkontrast Baggrund Vurdering APPENDIX Lav grads gliomer PROGNOSE APPENDIX Planlægning af strålebehandling Generelt for strålebehandling af CNS tumorer Baggrund Definitioner ifølge ICRU Generelle retningslinjer for targetdefinition Dosisplanlægning Steroid Antiemetika Strålebehandling af de enkelte tumortyper Astrocytom, oligodendrogliom, oligo astrocytom, WHO grad II Ponsgliomer Astrocytom, oligodendrogliom, oligo astrocytom, WHO grad III Glioblastom, WHO grad IV Palliativ strålebehandling, astrocytom, alle typer Ependymom, grad II Ependymom, grad III Ependymom med spinal involvering DNOG retningslinjer 2012 side 4

5 1 Arbejdsgruppe Dette er anden udgave af DNOG s retningslinje for behandling af intrakranielle gliomer hos voksne. Revisionen er foretaget ud fra den eksisterende retningslinje fra Følgende arbejdsgruppe har primært udarbejdet indlæg til denne revision: Rene Laursen, Neurokirurgisk Afdeling, Aalborg sygehus Gorm von Oettingen, Neurokirurgisk Afdeling, Aarhus sygehus Michael Kosteljanetz, Neurokirurgisk Afdeling, Rigshospitalet Aida Muhic, Onkologisk Afdeling, Rigshospitalet Steinbjørn Hansen, Onkologisk Afdeling, Odense Universitetshospital Birthe Krogh Rasmussen, Neurologisk Afdeling, Nordsjællands Hospital i Hillerød Elsebeth Bruun Cristensen, Neurologisk Afdeling, Vejle Sygehus Leif Sørensen, Radiologisk Afdeling, Aarhus sygehus Helle Broholm, Patologisk Afdeling, Rigshospitalet Formandsskabet ved Michael Kosteljanetz og Steinbjørn Hansen har revideret, og retningslinjen er gennemgået, rettet og godkendt af DNOG s bestyrelse: Neurokirurger Claus Andersen Gorm von Oettingen Michael Kosteljanetz (formand) Rene Laursen Onkologer Charlotte Haslund Hans Skovgaard Poulsen Henrik Pagh Schultz Steinbjørn Hansen (sekretær) Neuropatologer Benedicte Parm Ulhøi Bjarne Winther Kristensen Helle Broholm Neurologer Birthe Krogh Rasmussen Elsebeth B Christiansen Mary Jette Rasmussen Preben B. Andersen Radiologer Leif Sørensen Vibeke André Larsen Danske Regioner Mads Christian Haugaard Neurokirurgisk Afdeling, Odense Universitetshospital Neurokirurgisk Afdeling, Aarhus Sygehus Neurokirurgisk Afdeling, Rigshospitalet Neurokirurgisk Afdeling, Aalborg Sygehus Syd Onkologisk Afdeling, Aalborg Sygehus Syd Onkologisk Afdeling, Rigshospitalet Onkologisk Afdeling, Aarhus Sygehus Onkologisk Afdeling, Odense Universitetshospital Neuropatologisk Afdeling, Aarhus Sygehus Afd. for Klinisk Patologi, Odense Universitetshospital Patologiafdelingen, Neuro Team, Rigshospitalet Neurologisk Afdeling, Nordsjællands Hospital i Hillerød Neurologisk Afdeling, Sygehus Lillebælt, Vejle Neurologisk Afdeling, Sydvestjydsk sygehus, Esbjerg Neurologisk Afdeling, Roskilde Sygehus Neuroradiologisk Afdeling, Aarhus Sygehus Radiologisk Afdeling, Rigshospitalet Region Syddanmark DNOG retningslinjer 2012 side 5

6 2 Indledning Retningslinjerne omhandler diagnostik og behandling af voksne patienter med intrakranielle gliomer, som er omfattet af diagnosekoderne: 1) DD (neoplasma benignum cerebri). 2) DD og 43.9 (neoplasma non specificatum cerebri). 3) DC (neoplasma malignum cerebri). I aktuelle retningslinjer vil tumorerne blive benævnt lavgrads (WHO grad 1 og 2) og højgrads (WHO grad 3 og 4) gliomer. Udtrykket benign er misvisende, da forskellen væsentligst drejer sig om væksthastighed, og selv lavgrads tumorerne vokser med en vis hastighed og sjældent eller aldrig kan helbredes samt ofte degenererer til højgradstumorer. Tumorer i hjernen adskiller sig fra andre tumorer ved især følgende forhold: 1) De er beliggende inde i en ueftergivelig kraniekasse, hvorfor selv mindre, langsomtvoksende tumorer kan medføre alvorlige, endda fatale symptomer, når det intrakranielle tryk stiger. 2) De vokser infiltrativt i hjernen og kan derfor næsten aldrig fjernes helt. 3) De er ofte lokaliseret svarende til hjernens vigtige og til tider vitale funktioner, hvilket har betydning for muligheden for kirurgisk fjernelse. Fjernelse af en tumor medfører risiko for kompromittering af hjernefunktionen i det pågældende område. 4) De langsomtvoksende tumorer kan med tiden transformeres til aggressive tumorer. Jævnfør ovenstående bliver alle grader af tumorer anmeldt til Cancerregistret. Der er udarbejdet Pakkeforløb for hjernekræft af Sundhedsstyrelsen. 2.1 Hyppighed Ifølge Cancerregistret blev der i 2010 nydiagnosticeret ca patienter med tumorer i hjerne, hjernehinder og nerver, heraf skønnes omkring 600 at have været gliomer. Aldersstandardiseret incidens per er 26 for mænd og 26 for kvinder, når man inkluderer alle tumortyper. De øvrige primære tumorer omfatter meningeomer (25 %), medulloblastomer (1 2 %), schwannomer (6 8 %), hypofyseadenomer (6 8 %) og andre (8 10 %). Prævalensen er patienter for alle tumortyper. DNOG retningslinjer 2012 side 6

7 2.2 Årsag Årsagen til kræft i hjernen er ukendt. Der findes arvelige sygdomme, hvor forekomsten er stor, bl.a. hos patienter med von Hippel Lindaus sygdom og med von Recklinghausens sygdom. Der er påvist en sammenhæng imellem ioniseret stråling og senere udvikling af primære hjernetumorer, først og fremmest meningeomer. DNOG retningslinjer 2012 side 7

8 3 Diagnostik Primærhenvisning Områdets neurologiske afdeling Regionens neurokirurgiske afdeling Regionens onkologiske afdeling Regionens neuroonkologiske funktion Radiologisk afdeling samme hospital Patologisk afdeling samme hospital neurokirurg, onkolog og neurolog Primær henvisning (fra egen læge, praktiserende speciallæge og andre hospitalsafdelinger) Klinisk vurdering Resultat af evt. computertomografi (CT)/magnetisk resonans (MR) skanning udført på anden indikation Information af patient og pårørende Områdets neurologiske afdeling (visitation og udredning) Klinisk vurdering Billeddiagnostik (MR skanning) Evt. supplerende parakliniske undersøgelser Viderehenvisning til neurokirurgisk afdeling Information af patient og pårørende Regionens neurokirurgiske afdeling (udredning og primær behandling) Klinisk vurdering Operationsindikation Operation Postoperativ MR skanning Histologisk undersøgelse Information af patient og pårørende Regionens onkologiske afdeling Klinisk vurdering Evt. supplerende parakliniske undersøgelser Indikation for strålebehandling og kemoterapi Planlægning af strålebehandling Strålebehandling/kemoterapi Information af patient og pårørende Regionens neuroonkologiske funktion (neurologi, neurokirurgi, onkologi) Fælles retningslinjer for opfølgning Fælles retningslinjer ved recidiv eller progression Central eller decentral organisering Neurorehabilitering Koordinering med palliative team og primærsektor. DNOG retningslinjer 2012 side 8

9 Henvisning Praktiserende læge/speciallæge/andre afdelinger Udredning Neurologisk afdeling Klinisk neurologisk undersøgelse Billeddiagnostik Henvisning til neurokirurgisk afdeling Behandling Forundersøgelse i neurokirurgisk ambulatorium Operation Ikke operation Postoperativ MR-skanning Postoperativ vurdering af behov for neurorehabilitering Histologisvar Ambulant statussamtale Efterbehandling Onkologisk konsultation Planlægning af stråleterapi og kemoterapi Stråleterapi Kemoterapi Kontrol Kontrol og efterfølgende MDT-konference ved behov (neurokirurger, neurologer og onkologer) DNOG retningslinjer 2012 side 9

10 3.1 Inden neurokirurgisk behandling Patientens første kontakt til sundhedsvæsenet er enten til egen læge eller skadestue/akutmodtagelse på grund af en eller flere typer af symptomer: Specifikke symptomer, der topografisk er knyttet til den hjernefunktion, hvor tumoren er placeret. Generelle symptomer, som skyldes tryk i kraniekassen (hovedpine, kvalme og opkastninger). Symptomatisk epilepsi. Der er således stor bredde i debutsymptomer, som omfatter adfærds og personlighedsændringer, kognitive forstyrrelser, epileptiske anfald, synsforstyrrelser, hovedpine, kvalme, opkastninger, afasi, bevidsthedssvækkelse og lammelser. Ved klinisk mistanke om tumor cerebri bør der snarest udføres MR skanning af cerebrum. Såfremt dette ikke er gennemførligt, må der i stedet laves CT med kontrast. Denne udredning foregår i de fleste tilfælde på områdets neurologiske afdeling. Ofte er de kliniske overvejelser indledningsvist mere generelle, og patienten udredes måske via en praktiserende speciallæge eller en medicinsk afdeling, og først når der foreligger svar på en CT eller MR skanning (udført på en anden indikation), konkretiseres mistanken, og patienten henvises akut til områdets neurologiske afdeling til inklusion i et kræftpakkeforløb. Når der billeddiagnostisk er påvist en rumopfyldende proces, informeres patienten herom og om, at man ikke med sikkerhed kan udtale sig om processens natur uden en histopatologisk undersøgelse. Patienten tilbydes derfor henvisning til neurokirurgisk afdeling med henblik på præcis diagnostik samt efterfølgende besked om behandlingsmuligheder og prognose. DNOG retningslinjer 2012 side 10

11 3.1.1 Anbefaling Patienter, hvor man har begrundet mistanke om primær hjernekræft, henvises akut til neurologisk afdeling. Der er én indgang til inklusion i hjernekræftpakkeforløb, som varetages af områdehospitalets neurologiske afdeling. 3.2 Henvisning til neurokirurgisk afdeling I nogle tilfælde vil der være indikation for akut overflytning til neurokirurgisk afdeling, f.eks. ved: Dalende bevidsthedsniveau Hastigt progredierende symptomer Symptomer på forhøjet intrakranielt tryk. Subakut overflytning skal ske ved følgende fund uden markante kliniske symptomer: Midtlinjeforskydning > 1 cm Fossa posterior tumor med betydende hydrocephalus og/eller hjernestammekompression. I andre tilfælde sendes henvisning med alle relevante oplysninger, herunder aktuelle billeder, til den neurokirurgiske afdeling, som så snarest kan indkalde patienten Anbefaling Efter initial diagnostisk udredning inkl. MR skanning viderehenvises patienten til en regional neurokirurgisk afdeling til viderevurdering og primær behandling. Efterfølgende henvises til onkologisk vurdering og efterbehandling Behov for neurorehabilitering vurderes løbende. DNOG retningslinjer 2012 side 11

12 4 Radiologi 4.1 Neuroradiologisk planlægning Hvem skal undersøges? Alle patienter, der er under mistanke for at have en tumor i centralnervesystemet Særlige forholdsregler De billediagnostiske afdelinger bør sikre, at patienterne er velinformerede om den planlagte undersøgelse. Det bør også meddeles, at der evt. skal indgives kontraststof i en blodåre, hvorfor patienten bedes oplyse om evt. behandlingskrævende astma/allergi og diabetes mellitus. Patienterne skal ikke faste eller tørste før MR skanning eller CT. Patienter med nedsat nyrefunktion bør ikke gives jodholdige kontraststoffer (Thomsen 2003). Hos patienter med diabetes mellitus og patienter med nedsat nyrefunktion, bør der altid foreligge en aktuel estimeret glomerulær filtrationsrate (egfr). Patienter, der er i behandling med metformin (Orabet, Glucophag ) og har forhøjet S kreatinin, risikerer at udvikle laktatacidose, hvis de udsættes for jodholdige kontraststoffer (Thomsen 2005). Nye undersøgelser viser, at det også kan være forbundet med risiko at benytte gadoliniumholdige kontraststoffer til disse patienter, da der kan udvikles systemisk nefrogen fibrose (Thomsen 2007). Der skal derfor foreligge en aktuel egfr før henvisning til skanning Radiologens rolle Radiologen skal sikre, at der lokalt findes den nødvendige teknologi og ekspertise, der kræves for at udrede tumorer i centralnervesystemet på et højt fagligt niveau. Såfremt den ikke findes lokalt, skal radiologen være behjælpelig med at henvise patienten til en anden relevant instans. Desuden kan radiologer med fordel inddrages ved planlægning af stråleterapi (targetindtegning). DNOG retningslinjer 2012 side 12

13 4.1.4 Formål med billeddiagnostik Påvisning af tumor Tumorlokalisation Tumorkarakteristik Tumoromfang Neuronavigation Påvise optimale biopsisteder o højeste tumorgrad o undgå elokvente områder o undgå nekrotiske og cystiske områder Evaluering af behandlingsrespons o resttumor efter operation o effekt efter strålebehandling og kemoterapi (RANO). 4.2 Standardiseret radiologisk beskrivelse Radiologisk beskrivelse o Præcis beskrivelse af de patologiske forandringer, deres anatomiske lokalisation og størrelse i henhold til RANO kriterierne. Indvækst i omkringliggende strukturer samt spredning til meninges og ekstrakranielle strukturer skal fremgå. Det samme gælder evt. komplikationer som hydrocefalus, midtlinjeforskydning og forholdene omkring de basale cisterner. o Vær særlig opmærksom på mulig pseudoprogression og pseudoregression. o Ved sammenligning med tidligere undersøgelser skal undersøgelsessted og tidspunkt samt evt. ændringer beskrives. o Beskrivelsen afsluttes med en radiologisk diagnose eller en konklusion, der kort sammenfatter undersøgelsesresultatet. Evt. usikkerhed i tolkningen skal fremgå gerne suppleret med anbefalinger om supplerende undersøgelser i relevante tilfælde. DNOG retningslinjer 2012 side 13

14 4.3 Præoperativ billeddiagnostik MR skanning er den billeddiagnostiske metode, der giver den nødvendige information. Ved maligne gliomer: en præoperativ MR skanning bør højst være to uger gammel. Ved tvivl om diagnosen ved MR skanning eller CT kan udredningen suppleres med PET (FET eller MET PET) Magnetisk resonans skanning MR skanning er langt mere sensitiv end CT, især ved udredning af lidelser i hjernestammen, fossa posterior og spinalkanalen, da undersøgelsen ikke generes af knogleartefakter. Kontrastopladende processer påvises med stor sikkerhed, hvilket kan være vejledende i vurderingen af en tumors differentieringsgrad og mulige multiplicitet (Mut 2005). Meningeale processer påvises med stor sikkerhed med MR skanning (Maroldi 2005). Hos patienter med ubehandlede gliomer er det påvist, at områder med høj signalintensitet på T2 vægtede billeder er invaderede af tumorceller og dermed bør inkluderes i det felt, der skal strålebehandles (Watanabe 1992). Det er påvist, at man bedst påviser asymptomatiske recidiver og progression med MR skanning (Galanis 2000, Bynevelt 2001). Andre fordele ved MR skanning er muligheden for at benytte valgfrie snitplaner. Specielle T1 og T2 vægtede sekvenser kan være relevante med henblik på stereotaktiske indgreb (Benveniste 2003). Kontrastdosering ved magnetisk resonans skanning Der foreligger ingen randomiserede studier, hvor man har påvist, hvilken kontrastdosis der er optimal ved mistanke om cerebrale tumorer. I en række ikkerandomiserede undersøgelser har man fundet, at en dosis på 0,1 mmol/kg kropsvægt giver en effektiv kontrastforstærkning med en god patientsikkerhed (Yuh 1997). Der kan opnås en højere sensitivitet ved at give dobbelt mængde kontrast eller ved at forlænge tiden fra kontrastindgift til skanning (Yuh 1994 og 1995). Kontrasten gives som en intravenøs bolus. DNOG retningslinjer 2012 side 14

15 Standard magnetisk resonans skannings protokol Standard MR skannings protokol til udredning af cerebrale tumorer bør som minimum bestå af følgende sekvenser: 1. T1 vægtet sekvens, aksial eller sagittal 2. T2 vægtet sekvens, aksial eller sagittal 3. T1 vægtet sekvens efter kontrastindgift, aksial, sagittal og koronalt. Disse kan erstattes af en T1 vægtet 3D sekvens med rekonstruktioner. Anbefalet magnetisk resonans skannings protokol MR skanning af cerebrum standard protokol Sekvens Snitplan Snittykkelse, mm Undersøgelsesområde T2 vægtet Sagittalt 5 6 Hele hjernen T2 FLAIR Aksialt/koronalt 5 6 Hele hjernen T1 vægtet Aksialt 5 6 Hele hjernen T1 vægtet med kontrast Aksialt/koronalt/sagittalt 5 6 Hele hjernen DWI a Aksialt 5 6 Hele hjernen Evt. SWI b Aksialt 5 6 Hele hjernen Evt. T1 vægtet 3D efter kontrast Aksialt 0,5 1,5 Individuelt Evt. MR angio arteriel (TOF) c Aksialt Evt MR angio venøs (fasekontrast) c Aksialt/sagittalt DWI: diffusionsvægtet sekvens; FLAIR: fluid attenuated inversion recovery; SWI: susceptibility weighted imaging. a) Der skelnes mellem nekrotisk tumor og absces samt mellem tumor og iskæmi. b) SWI: susceptibility weighted imaging. c) Skal dække det relevante område. Stereotaktisk vejledte procedurer som biopsi, operation og stråleterapi kræver specielle MRskannings og CT protokoller, der er tilpasset de lokale krav. Det vil være tidsbesparende at inkludere en stereotaksisekvens ved den primære MR skanning. Ved behov for undersøgelse af spinalkanalen for mulige dropmetastaser kan følgende protokol anvendes: DNOG retningslinjer 2012 side 15

16 MR skanning af spinalkanal standardprotokol Sekvens Snitplan Snittykkelse, mm Undersøgelsesområde (FOV), cm T1 før og efter kontrast Sagittalt T1 før og efter kontrast Aksialt i områder med patologi Evt. T2 Sagittalt/aksialt OBS: Hos patienter med tumor i fossa posterior anbefales det, at den primære MR skanning af cerebrum suppleres med en undersøgelse af spinalkanalen efter kontrastindgift Avanceret magnetisk resonans skannings teknik MR skannings teknologien udvikles hastigt med nye teknikker, dels med en forbedret anatomisk opløsning, dels med metoder, der muliggør en molekylær, fysiologisk og metabolisk karakteristik af tumorer såvel før som under behandling (Lemort 2007). MR angiografi vægtet mod arterier og vener kan være til hjælp afhængig af den aktuelle problemstilling (Pant 1997). Diffusion weighted imaging (DWI) kan være til hjælp ved differentiering mellem nekrotisk tumor og absces (Lai 2002). Susceptibility weighted imaging (SWI) er en relativt ny MR skannings teknik, der bl.a. giver en forbedret fremstilling af såvel gliomers indre struktur som deres ydre begrænsning. Teknikken muliggør desuden en forbedret vurdering af terapirespons ved behandling med antiangiogene præparater. Med SWI kan man skelne mellem forkalkninger og blodprodukter (Sehgal 2006, Mittal 2009, Li 2010, Wu 2009). Diffusion tensor imaging (DTI) er en MR skannings undersøgelse, der registrerer vands foretrukne diffusionsretning, hvilket påvirkes af nervebanerne. Undersøgelsen er derfor en kortlægning af nervebanerne og kan derved give informationer om vigtige områders relation til tumor (Talos 2007, Shinoura 2005). Denne metode anvendes ikke rutinemæssigt. DNOG retningslinjer 2012 side 16

17 Funktionel MR skanning (fmri) benyttes til påvisning af elokvente områder i den præoperative udredning (Haberg 2004, Munk 2007). Metoden er ikke alment tilgængelig. MR perfusion kan til en vis grad bruges til at skelne mellem høj og lavgradsgliomer samt mellem disse og metastaser ved hjælp af læsionernes vaskularitet. Metoden er baseret på måling af det relative blodvolumen (rcbv) i tumoren, idet såvel mikrovaskularisering som neovaskularisering fører til øget rcbv. Det er nu også muligt at vurdere forskellen i vaskulariseringen internt i tumoren, hvilket kan være vejledende ved valg af biopsisted (Provenzale 2006, Essig 2006, Hakyemez 2006). MR spektroskopi: Især protonspektroskopi anvendes klinisk. Spektra i gliomer adskiller sig markant fra spektra i normalt hjernevæv. De vigtigste markører er N acetyl aspartat (NAA), kolin, kreatin og laktat. NAA er en neuronmarkør, og NAA peaken er reducerede gliomer, da der ikke er normale neuroner i gliomer. Kolin peaken vil være større pga. øget membran turnover, også laktatniveauet er øget i gliomer, da der er en betydelig hypoksi pga. ændringer i den normale glukosemetabolisme (Price 2007, Sibtain 2007, Hollingworth 2006) Computertomografi CT benyttes ofte som den primære undersøgelsesmetode, da den er lettilgængelig, der er få kontraindikationer, og ventetiden på undersøgelse er acceptabel. Ulemperne er mindre sensitivitet end ved MR skanning. Desuden er metoden strålebelastende, hvilket skal tages i betragtning, da mange patienter vil indgå i et langvarigt kontrolforløb med gentagne skanninger. Dette er af særlig betydning hos børn og unge. Med CT kan man påvise de fleste kontrastopladende og mange ikkeopladende tumorer. Forkalkede processer og ossøse forandringer påvises bedst med CT. CT skal udføres før og efter intravenøs kontrastindgift ved den primære udredning. Kontrastdosering ved computertomografi Der er ingen randomiserede studier, der viser den optimale dosering. Internationale erfaringer har vist, at en dosis på ca. 30 g jod (f.eks. 100 ml kontrast med en koncentration på 300 mg jod/ml) giver en rimelig sikkerhed for at påvise processer med brudt blod hjerne barriere. Ved større doser øges DNOG retningslinjer 2012 side 17

18 sensitiviteten noget, mens lavere dosering medfører en lavere sensitivitet (Sighvatsson 1998). Der anvendes i dag udelukkende nonioniske kontraststoffer, der har en osmolalitet på mosm/l. Kontrasten gives som en intravenøs bolus Cerebral arteriografi Digital subtraktionsangiografi (DSA) benyttes sjældent i den præoperative udredning, da CT og MRangiografi kan besvare de fleste spørgsmål om blodforsyning til en tumor og relationer mellem tumor og kar (Lemort 2007). DSA med præoperativ embolisering af tumorkar kan i visse situationer lette et kirurgisk indgreb (Choi 2000, Morris 1999) Positronemissionstomografi Positronemissionstomografi (PET) kan overvejes som et supplement til klinisk MR skanning i alle tilfælde, hvor der er tvivl om diagnosen. PET er nu generelt tilgængelig i alle regioner, hvor man behandler hjernetumorer. PET anvendes ved alle de generelle indikationer for billeddiagnostik (4.1.4). PET skal altid fusioneres med en nyligt udført klinisk MR skanning. Den foretrukne tracergruppe til gliomer er aminosyrer og aminosyreanalogerne, hhv 11 C methionin (MET) og 18 F flouro ethyl tyrosin (FET), der giver sammenlignelige resultater. Optagelsen i rask hjernevæv er beskeden, og denne tracergruppe er derfor velegnet til at afgrænse tumoren som led i operationsplanlægning, tumorgradering og biopsioptimering. Ved lavgradsgliomer vil inaktive tumorer have et forholdsvis indolent forløb, hvilket kan understøtte en mere afventende tilgang. Planlægning af biopsi i de mest aktive områder øger den diagnostiske kvalitet. Aminosyrerne er specielt nyttige i det postoperative forløb, hvor MR skanning har en moderat specificitet i skelnen mellem postterapeutiske følger og tumorrecidiv (Rachinger W, 2005, Chen 2007, la Fougere 2011). Med PET med 18 fluorodeoxyglukose (FDG) måler man glukoseforbruget i hjernen. FDG kan anvendes på de samme indikationer som MET og FET, men ikke til tumorafgræsning. MET og FET bør foretrækkes frem for FDG ved gliomatose. Fordelen ved FDG er den brede tilgængelighed, og metoden kan anvendes ved CNS lymfomer og metastasesuspekte læsioner. Ulempen er den høje optagelse i raskt DNOG retningslinjer 2012 side 18

19 hjernevæv, hvilket i nogen grad vanskeliggør vurderingen. Generelt har gliomer af lav grad hypometaboliske områder sammenlignet med normal hjernebark. Tilsvarende har gliomer af høj grad hypermetaboliske områder. Områder med stråleinduceret nekrose er typisk hypometaboliske målt med FDG og hyperintense ved MR skanning. FDG PET kan derfor lette differentieringen mellem gliomer af høj og lav grad og tumornekrose (Chen 2007, Padma 2003, Belohlavek 2002). I lighed med fmri, kan man med [ 15 O] H 2 O PET påvise funktionelle områder i hjernen. Patienterne foretager veldefinerede sproglige og motoriske opgaver eller stimuleres sensorisk for at kortlægge den ønskede funktion. Kombineret med patientens præoperative MR skanning kan undersøgelsen vise vigtige områder i relation til tumoren (Reinges 2004). 4.4 Postoperativ billeddiagnostik Followup MR skanning bør udføres med de samme sekvenser og snitplaner som de foregående skanninger. En T2 FLAIR sekvens bør indgå i protokollen (Essig 2001). Kontrastopladning i randzonen af en operationskavitet udvikles i løbet af de første 2 3 døgn postoperativt, og samtidig omdannes en eventuel blødning til methæmoglobin, hvorfor den tidlige postoperative MR skanning bør udføres senest 72 timer efter operation for at undgå problemer med at skelne mellem postoperative forandringer og resttumor. Desuden bør der udføres en diffusionsvægtet sekvens (DWI) for at visualisere evt. postoperativ iskæmi. 1) Tidlig postoperativ MR skanning (inden for 72 timer) a. kvalitetskontrol med hensyn til i. graden af tumorfjernelse (Albert 1994, Maurer 2000) ii. eventuelle postoperative komplikationer b. Som udgangspunkt for senere kontrol eller evaluering af respons på radiokemoterapi c. Planlægning af eventuel postoperativ strålebehandling. 2) Langtidsopfølgning a. Followup foretages bedst med MR skanning (Stupp 2005) b. Tidsintervallet imellem skanninger tilrettelægges efter klinik og tumortype og er beskrevet under kontrolforløb. DNOG retningslinjer 2012 side 19

20 Den radiologiske undersøgelse skal dokumentere ændringer i tumorstørrelse og anden påviselig behandlingsrespons i henhold til de kriterier, der er enighed om i de team, der varetager behandlingen lokalt. MacDonaldkriterierne blev udgivet i 1990 og har siden fundet udstrakt anvendelse i såvel klinisk praksis som i forskning. Kriterierne er baseret på CT, hvor kontrastopladende tumorvæv udmåles i to dimensioner. Multiple læsioner summeres. Kriterierne er siden ekstrapoleret til MR skanning, men er stadig afhængig af kontrastopladning og dermed brud på blod hjerne barrieren. Udviklingen af nye behandlingsformer har gjort det nødvendigt at revidere MacDonaldkriterierne. F.eks. er det påvist, at temozolomid i kombination med strålebehandling kan inducere pseudoprogression hos % af patienterne defineret som en øget kontrastopladning og/eller ødem uden reel tumorprogression (Taal 2008). Ændringen skyldes en lokal vævsreaktion med inflammation, ødem og øget karpermeabilitet. Efter behandling med VEGF hæmmere forekommer der ofte pseudorespons, der ses som en reduktion i kontrastopladning, men uden en reduktion i tumoraktivitet. Desuden kan man hos patienter, der har fået denne behandling, se progression af ikkekontrastopladende tumorvæv på T2 og T2 FLAIR, både med og uden en forværring af de kliniske symptomer (Norden 2008, Narayana 2009). For at tage højde for disse forhold er der af en international arbejdsgruppe benævnt Response Assessment in Neuro Oncology (RANO) udviklet alternative endpoints og responskriterier (Wen 2010, Vogelbaum 2012). De følgende beskrivelser og definitioner er i vid udstrækning baseret på denne reference, og der henvises til den for mere udførlige begrundelser for de valgte definitioner. Billeddiagnostiske definitioner 1. Definition af målbare læsioner a. Målbare læsioner: Læsioner skal være mindst 10 mm store i begge på hinanden vinkelrette diametre og være synlige på to eller flere aksiale snit. Mindre læsioner regnes for ikkemålbare. b. Tumor omkring cyster og operationskaviteter DNOG retningslinjer 2012 side 20

Indholdsfortegnelse. DNOG gliom retningslinjer 2014 side 2

Indholdsfortegnelse. DNOG gliom retningslinjer 2014 side 2 Dans kneur oonkol ogi s kgr uppe Ret ni ngs l i nj erf orbehandl i ngaf i nt r ak r ani el l egl i omerhosv ok s ne 201 4 www. dnog. dk Indholdsfortegnelse 1 Arbejdsgruppe... 5 2 Indledning... 6 2.1 Hyppighed...

Læs mere

DANSK NEURO ONKOLOGISK REGISTER. Årsrapport 2008. www.dnog.dk

DANSK NEURO ONKOLOGISK REGISTER. Årsrapport 2008. www.dnog.dk DANSK NEURO ONKOLOGISK REGISTER Årsrapport 2008 www.dnog.dk Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Forord... 3 Konklusion... 4 Formål... 5 Baggrund... 5 Historik, idegrundlag, udvikling, nuværende

Læs mere

Neuro-onkologisk Team Rigshospitalet

Neuro-onkologisk Team Rigshospitalet Neuro-onkologisk Team Rigshospitalet Overordnet strategi for behandling og opfølgning af voksne patienter med primære hjernetumorer Neuroonkologisk afdeling, Afdeling for Eksperimentel Kræftbehandling

Læs mere

Neuro-onkologisk Team Rigshospitalet. Overordnet strategi for behandling og opfølgning af voksne patienter med primære hjernetumorer

Neuro-onkologisk Team Rigshospitalet. Overordnet strategi for behandling og opfølgning af voksne patienter med primære hjernetumorer Neuro-onkologisk Team Rigshospitalet Overordnet strategi for behandling og opfølgning af voksne patienter med primære hjernetumorer Neuroonkologisk Afdeling, Afdeling for Eksperimentel Kræftbehandling,

Læs mere

Neuro-onkologisk Team Rigshospitalet. Overordnet strategi for behandling og opfølgning af voksne patienter med primære hjernetumorer

Neuro-onkologisk Team Rigshospitalet. Overordnet strategi for behandling og opfølgning af voksne patienter med primære hjernetumorer Neuro-onkologisk Team Rigshospitalet Overordnet strategi for behandling og opfølgning af voksne patienter med primære hjernetumorer Neuroonkologisk Afdeling, Afdeling for Eksperimentel Kræftbehandling,

Læs mere

Bilag til Kræftplan II

Bilag til Kræftplan II Bilag til Kræftplan II Bilag 9.1 J Neurokirurgiske kræftformer Overlæge Michael Kosteljanetz, Rigshospitalet Da der kun har været begrænset mulighed for at konferere med baglandet beskrives nedenstående

Læs mere

Dansk Neuro Onkologisk Register

Dansk Neuro Onkologisk Register Dansk Neuro Onkologisk Register Kvartalsrapport over udvalgte indikatorer 4. kvartal 2012 DNOR data frosset 7. januar 2013. Data fra Landspatientregisteret modtaget 16. januar 2013. Rapport færdiggjort

Læs mere

Dansk Neuro Onkologisk Register

Dansk Neuro Onkologisk Register Dansk Neuro Onkologisk Register Kvartalsrapport over udvalgte indikatorer 1. 2011 Data opdateret 1 april 2011. Rapport udarbejdet af Jan Nielsen Biostatistiker Kompetence Center Syd for Landsdækkende Kliniske

Læs mere

Dansk Neuro Onkologisk Register

Dansk Neuro Onkologisk Register Dansk Neuro Onkologisk Register Kvartalsrapport over udvalgte indikatorer 1. 2013 DNOR data frosset april 201 Data fra Landspatientregisteret modtaget 16. april. Rapport færdiggjort 30. april. Rapport

Læs mere

Dansk Neuro Onkologisk Register

Dansk Neuro Onkologisk Register Dansk Neuro Onkologisk Register Kvartalsrapport over udvalgte indikatorer 1. 2012 DNOR data frosset april 201 Data fra Landspatientregisteret modtaget 26. april. Rapport færdiggjort maj. Rapport udarbejdet

Læs mere

Dansk Neuro Onkologisk Register

Dansk Neuro Onkologisk Register Dansk Neuro Onkologisk Register Kvartalsrapport over udvalgte indikatorer 2. 2011 Data opdateret 12. Juli 2011. Rapport udarbejdet af Jan Nielsen Biostatistiker Kompetence Center Syd for Landsdækkende

Læs mere

Hjernetumordagen, 23. april 2013

Hjernetumordagen, 23. april 2013 Hjernetumordagen, 23. april 2013 Hans Skovgaard Poulsen, Overlæge, dr.med Finsencenter, København www.radiationbiology.dk Behandlingsmål Forlænge liv Forbedre livskvalitet Gliomer Primær Behandling Lav-grads

Læs mere

DNOR. Dansk Neuro Onkologisk Register SPECIFIKATION AF INDIKATORSÆT

DNOR. Dansk Neuro Onkologisk Register SPECIFIKATION AF INDIKATORSÆT DNOR Dansk Neuro Onkologisk Register SPECIFIKATION AF INDIKATORSÆT Indikatorer Side 1 af 12 INDIKATOR: Ia Overlevelse, generel Ia DNOR_01_001 Andel patienter der er i live 1 år efter operationsdato for

Læs mere

DNOR. Dansk Neuro Onkologisk Register SPECIFIKATION AF INDIKATORSÆT

DNOR. Dansk Neuro Onkologisk Register SPECIFIKATION AF INDIKATORSÆT DNOR Dansk Neuro Onkologisk Register SPECIFIKATION AF INDIKATORSÆT Indikatorer Side 1 af 11 INDIKATOR: Ia Overlevelse, generel Ia DNOR_01_001 Andel patienter der er i live 1 år efter operationsdato for

Læs mere

Neuro-onkologisk Team Rigshospitalet. Overordnet strategi for behandling og opfølgning af voksne patienter med primære hjernetumorer

Neuro-onkologisk Team Rigshospitalet. Overordnet strategi for behandling og opfølgning af voksne patienter med primære hjernetumorer Neuro-onkologisk Team Rigshospitalet Overordnet strategi for behandling og opfølgning af voksne patienter med primære hjernetumorer Neuroonkologisk Afdeling, Afdeling for Eksperimentel Kræftbehandling,

Læs mere

Vejledning af 25. oktober 1999 om diagnostisk udredning af patienter med symptomer på eller hvor der er rejst mistanke om brystkræft 2.

Vejledning af 25. oktober 1999 om diagnostisk udredning af patienter med symptomer på eller hvor der er rejst mistanke om brystkræft 2. Vejledning af 25. oktober 1999 om diagnostisk udredning af patienter med symptomer på eller hvor der er rejst mistanke om brystkræft 2. reviderede udgave Sekretariatet Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300

Læs mere

DANSK NEURO ONKOLOGISK REGISTER. Årsrapport

DANSK NEURO ONKOLOGISK REGISTER. Årsrapport DANSK NEURO ONKOLOGISK REGISTER Årsrapport 2009 www. dnog. dk Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Forord...3 Konklusion og anbefalinger...5 Generelt...5 Specifikt i forhold til indikatorer...6

Læs mere

ved malignt lymfomt Karin Hjorthaug, Nuklearmedicinsk afd & PET center AArhus Universitets Hospital

ved malignt lymfomt Karin Hjorthaug, Nuklearmedicinsk afd & PET center AArhus Universitets Hospital 18 F-FDG-PET/CT ved malignt lymfomt Karin Hjorthaug, Nuklearmedicinsk afd & PET center AArhus Universitets Hospital DRS årsmøde jan 2012 18F-Fluoro Fluoro-Deoxy-Glukose (18F-FDG) FDG) K Hjorthaug 2 18

Læs mere

Primære hjernetumorer hos voksne

Primære hjernetumorer hos voksne Primære hjernetumorer hos voksne Hans Skovgaard Poulsen Overlæge, dr. med Afdeling for Neuroonkologi og Strålebiologisk Laboratorium, Onkologisk Klinik, Finsencenter Rigshospitalet www.radiationbiology.dk

Læs mere

Dansk Neuro Onkologisk Register

Dansk Neuro Onkologisk Register Dansk Neuro Onkologisk Register Kvartalsrapport over udvalgte indikatorer 3. 2015 DNOR data frosset 1. oktober 2012. Data fra Landspatientregisteret modtaget 29. oktober 2012. Rapport færdiggjort 31. oktober

Læs mere

Dansk Neuro Onkologisk Register. Årsrapport. www.dnog.dk

Dansk Neuro Onkologisk Register. Årsrapport. www.dnog.dk Dansk Neuro Onkologisk Register 2011 Årsrapport www.dnog.dk Forord Dansk Neuro Onkologisk Register (DNOR), som er en del af Dansk Neuro Onkologisk Gruppe (DNOG), udgiver hermed Årsrapport 2012 med primært

Læs mere

Primære hjernetumorer hos voksne

Primære hjernetumorer hos voksne Primære hjernetumorer hos voksne Hans Skovgaard Poulsen Overlæge, dr. med Strålebiologisk Laboratorium, 6321 Finsencenter Rigshospitalet www.radiationbiology.dk På vegne af de Onkologiske Centre i Danmark

Læs mere

Protokolresume: nyretumorer, dels spredning af tumorceller i forbindelse med udtagning af vævsprøve.

Protokolresume: nyretumorer, dels spredning af tumorceller i forbindelse med udtagning af vævsprøve. Protokolresume: Forsøgets titel: Perfusion skanning af nyretumorer Forsøgsansvarlige: Overlæge Nessn H. Azawi, Urologisk afdeling D, Roskilde Sygehus. Formål: At forbedre diagnostikken mhp. at undgå dels

Læs mere

HOVEDANBEFALINGER. Højt specialiseret funktion. Ca. 1000 (hjernetumorer) *) 1 million (svarende til 250-300 operationer pr år)

HOVEDANBEFALINGER. Højt specialiseret funktion. Ca. 1000 (hjernetumorer) *) 1 million (svarende til 250-300 operationer pr år) KRÆFTPLAN 2 VEDR. NEUROONKOLOGI (HJERNETUMORER) VERSION 30.06.2006 ved Michael Kosteljanetz på vegne af Dansk Neurokirurgisk Selskab (DNKS) & Dansk Neuroonkologisk Gruppe (DNOG) HOVEDANBEFALINGER Behandlende

Læs mere

DNOG Årsberetning 2014. Danske Multidisciplinære Cancer Grupper (DMCG.dk) Dansk Neuroonkologisk Gruppe (DNOG)

DNOG Årsberetning 2014. Danske Multidisciplinære Cancer Grupper (DMCG.dk) Dansk Neuroonkologisk Gruppe (DNOG) DNOG Årsberetning 214 Danske Multidisciplinære Cancer Grupper (DMCG.dk) Dansk Neuroonkologisk Gruppe (DNOG) 1 Indholdsfortegnelse Titelark... 1 Indholdsfortegnelse... 2 Rapportudarbejdelse og medlemmer...

Læs mere

Dansk Neuro Onkologisk Register

Dansk Neuro Onkologisk Register Dansk Neuro Onkologisk Register Kvartalsrapport over udvalgte indikatorer 3. kvartal 2010 Data opdateret 13. Oktober 2010. Rapport udarbejdet af Jan Nielsen Biostatistiker Kompetence Center Syd for Landsdækkende

Læs mere

Dansk Neuro Onkologisk Register

Dansk Neuro Onkologisk Register Dansk Neuro Onkologisk Register Kvartalsrapport over udvalgte indikatorer 4. kvartal 2010 Data opdateret 10. Januar 2010. Rapport udarbejdet af Jan Nielsen Biostatistiker Kompetence Center Syd for Landsdækkende

Læs mere

Mulighed for diagnosen endometriose uden kikkeroperation

Mulighed for diagnosen endometriose uden kikkeroperation Mulighed for diagnosen endometriose uden kikkeroperation Oversat til dansk af Maria Lajer med tilladelse fra Human Reproduction. Denne artikel blev trykt først i Human Reproduction 2009;24(5):1012-7 BAGGRUND:

Læs mere

Dansk Neuro Onkologisk Register. 2014 Årsrapport. www.dnog.dk

Dansk Neuro Onkologisk Register. 2014 Årsrapport. www.dnog.dk Dansk Neuro Onkologisk Register 2014 Årsrapport www.dnog.dk Forord har primært fokus på behandling af patienter med hjernetumorer diagnosticeret i 1. JANUAR 31. DECEMBER 2014. Denne årsrapport udgår fra

Læs mere

Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder

Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder 16. januar 2015 1 Parkinsons sygdom 1.1 Journal: Udredning Det blev ved gennemgang af et antal journaler undersøgt,

Læs mere

Dansk Neuro Onkologisk Register. 2013 Årsrapport. www.dnog.dk

Dansk Neuro Onkologisk Register. 2013 Årsrapport. www.dnog.dk Dansk Neuro Onkologisk Register 2013 Årsrapport www.dnog.dk Forord Dansk Neuro Onkologisk Register (DNOR), som er en del af Dansk Neuro Onkologisk Gruppe (DNOG), udgiver hermed Årsrapport 2013 med primært

Læs mere

set fra almen praksis

set fra almen praksis Tidlig kræftdiagnostik og radiologiens betydning set fra almen praksis Peter Vedsted Professor, Ph.D. Research Unit for General Practice Center for Research in Cancer Diagnosis in Primary Care CaP Aarhus

Læs mere

Department of Oncology Dedicated Magnetic Resonance Imaging in radiation therapy at Herlev Hospital

Department of Oncology Dedicated Magnetic Resonance Imaging in radiation therapy at Herlev Hospital Department of Oncology Dedicated Magnetic Resonance Imaging in radiation therapy at Herlev Hospital Faisal Mahmood MR och Strålterapi, Varberg 12. november 2013 Overview MRI projects in radiation therapy

Læs mere

Kontraststoffer. A-kursus i Urogenital Radiologi 2013. Hvad er kontrast? Hvad er kontrast? Kontraststoffer - kemi. Farmakokinetik.

Kontraststoffer. A-kursus i Urogenital Radiologi 2013. Hvad er kontrast? Hvad er kontrast? Kontraststoffer - kemi. Farmakokinetik. A-kursus i Urogenital Radiologi 2013 Hvad er kontrast? Kontraststoffer Overlæge Arne Hørlyck Billeddiagnostisk afdeling Århus Universitetshospital, Skejby Forskel i gråtone fra et punkt i et billede til

Læs mere

Billeddiagnostik af patienter med makroskopisk hæmaturi

Billeddiagnostik af patienter med makroskopisk hæmaturi Billeddiagnostik af patienter med makroskopisk hæmaturi L Æ G E, P H. D. S T U D E R E N D E K A R E N L I N D R A M S K O V R A D I O L O G I S K A F D E L I N G, H E R L E V H O S P I T A L Projektets

Læs mere

Kræft og frontlinjediagnostik Radiologiens betydning set fra almen praksis

Kræft og frontlinjediagnostik Radiologiens betydning set fra almen praksis Kræft og frontlinjediagnostik Radiologiens betydning set fra almen praksis Peter Vedsted Professor Research Centre for Cancer Diagnosis in Primary Care CaP Aarhus University Denmark Hvis vi skal lykkes

Læs mere

Udredning af ukendt primær tumor generelt

Udredning af ukendt primær tumor generelt Udredning af ukendt primær tumor generelt Temadag i Dansk Cytologiforening Lone Duval, Afdelingslæge, Ph.d. Kræftafdelingen, Aarhus Universitetshospital Fredag d 4.3.16 Tilbagevendende spørgsmål Almen

Læs mere

Bilag til Kræftplan II

Bilag til Kræftplan II Bilag til Kræftplan II Bilag 9.1 K Sarkomer Overlæge Johnny Keller, Århus Sygehus Arbejdet er kommenteret af Dansk Sarkomgruppe Hovedanbefalinger Den fremtidige behandling inklusive bioptering bør samles

Læs mere

1.2 Udredning start 9 1.2.1 Patient ønsker udsættelse af tidspunkt for undersøgelse 9

1.2 Udredning start 9 1.2.1 Patient ønsker udsættelse af tidspunkt for undersøgelse 9 Sundhedsanalyser Sagsnr: 14/15288 30. november 2015 OFTE STILLEDE SPØRGSMÅL (FAQ) Pakkeforløb for kræftområdet (organspecifik kræfttype) Dokumentet indeholder svar på ofte stillede spørgsmål vedrørende

Læs mere

KIRURGISK BEHANLING af INTRAKRANIELLE GLIOMER HOS VOKSNE. Referenceprogram udarbejdet af Dansk Neurokirurgisk Selskab

KIRURGISK BEHANLING af INTRAKRANIELLE GLIOMER HOS VOKSNE. Referenceprogram udarbejdet af Dansk Neurokirurgisk Selskab KIRURGISK BEHANLING af INTRAKRANIELLE GLIOMER HOS VOKSNE. Referenceprogram udarbejdet af Dansk Neurokirurgisk Selskab Forord Dette referenceprogram er udarbejdet af en arbejdsgruppe under Dansk Neurokirurgisk

Læs mere

Perfusion skanning af nyretumorer

Perfusion skanning af nyretumorer Perfusion skanning af nyretumorer Vi vil spørge, om du vil deltage i et videnskabeligt forsøg. Det er frivilligt at deltage i forsøget. Du kan når som helst og uden at give en grund trække dit samtykke

Læs mere

PERCIST. Joan Fledelius, Nuklearmedicinsk afdeling, Hospitalsenhed vest, Herning

PERCIST. Joan Fledelius, Nuklearmedicinsk afdeling, Hospitalsenhed vest, Herning PERCIST Joan Fledelius, Nuklearmedicinsk afdeling, Hospitalsenhed vest, Herning 2 Nuklearmedicinsk responsevaluering 1990 Kaplan et al: Gallium-67 imaging: A prediction of residual tumor viability and

Læs mere

A-kursus i Urogenital Radiologi 2014. Kontraststoffer. Overlæge Arne Hørlyck Røntgen og Skanning Aarhus Universitetshospital, Skejby

A-kursus i Urogenital Radiologi 2014. Kontraststoffer. Overlæge Arne Hørlyck Røntgen og Skanning Aarhus Universitetshospital, Skejby A-kursus i Urogenital Radiologi 2014 Kontraststoffer Overlæge Arne Hørlyck Røntgen og Skanning Aarhus Universitetshospital, Skejby Hvad er kontrast? Forskel i gråtone fra et punkt i et billede til nabopunktet

Læs mere

Revideret specialevejledning for klinisk fysiologi og nuklearmedicin (version til ansøgning)

Revideret specialevejledning for klinisk fysiologi og nuklearmedicin (version til ansøgning) 1. juni 2015 Revideret specialevejledning for klinisk fysiologi og nuklearmedicin (version til ansøgning) Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens

Læs mere

Fagområdebeskrivelse. Fagområde Fagområdets officielle betegnelse. Mammaradiologi

Fagområdebeskrivelse. Fagområde Fagområdets officielle betegnelse. Mammaradiologi Fagområde Fagområdets officielle betegnelse Mammaradiologi Baggrund Det kliniske fagområde beskrives bredt, dels historisk dels funktionsmæssigt med vægt på områdets udgangspunkt, udvikling og aktuelle

Læs mere

DMG 2003 KIRURGI. Dansk Melanom Gruppe DMG 2003 KIRURGI. Kirurgisk behandling af patienter med kutant malignt melanom. Januar 2003.

DMG 2003 KIRURGI. Dansk Melanom Gruppe DMG 2003 KIRURGI. Kirurgisk behandling af patienter med kutant malignt melanom. Januar 2003. Dansk Melanom Gruppe DMG 2003 KIRURGI Kirurgisk behandling af patienter med kutant malignt melanom Januar 2003 Side 1 af 8 INDHOLD 1. FORMÅLET MED UNDERSØGELSEN... 3 2. PATIENTUDVÆLGELSE... 3 3. DIAGNOSTISK

Læs mere

Specialevejledning for klinisk fysiologi og nuklearmedicin

Specialevejledning for klinisk fysiologi og nuklearmedicin Sundhedsudvalget 2009-10 SUU alm. del Bilag 255 Offentligt j.nr. 7-203-01-90/13 Specialevejledning for klinisk fysiologi og nuklearmedicin Specialebeskrivelse Klinisk fysiologi og nuklearmedicin er et

Læs mere

CEREBROSPINALVÆSKER: KLINIK OG MORFOLOGI

CEREBROSPINALVÆSKER: KLINIK OG MORFOLOGI Årsmøde Dansk Cytologiforening 2015 CEREBROSPINALVÆSKER: KLINIK OG MORFOLOGI Ved Helle Broholm Overlæge Patologiafd. Rigshospitalet CSV -CSF cerebro spinal væske (rygmarvsvæske) Hvad er cerebrospinalvæske?

Læs mere

PRAKTISK TJEKLISTE INTRODUKTIONSUDDANNELSEN, KLINISK ONKOLOGI

PRAKTISK TJEKLISTE INTRODUKTIONSUDDANNELSEN, KLINISK ONKOLOGI PRAKTISK TJEKLISTE INTRODUKTIONSUDDANNELSEN, KLINISK ONKOLOGI Kompetencemål STUEGANG 1. Danne sig overblik over stuegangen og prioritere opgaverne i samarbejde med stuegangsteamet (forstuegang) 3. Lave

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 19

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 19 OPFØLGNING PÅ VENTRIKELRESEKTION FOR CANCER I DANMARK 2004-2007 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 19 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Monitorering og Evaluering Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon:

Læs mere

Henvisning af patienter til protonbestråling i udlandet

Henvisning af patienter til protonbestråling i udlandet Henvisning af patienter til protonbestråling i udlandet Udvalg nedsat af Dansk Selskab for Klinisk Onkologi (DSKO) Henvisning af patienter til protonbestråling i udlandet Medlemmer af udvalget Olfred Hansen

Læs mere

MR Angiografi. Susanne Frevert, Overlæge, Kardiovaskulært afsnit, Rigshospitalet

MR Angiografi. Susanne Frevert, Overlæge, Kardiovaskulært afsnit, Rigshospitalet MR Angiografi Susanne Frevert, Overlæge, Kardiovaskulært afsnit, Rigshospitalet Agenda MR angiografi Underekstremiteter Viscerale kar Hjernen og hjertet Angiografi karakteristika Spatiel opløsning Temporal

Læs mere

Dansk Pancreas Cancer Gruppe. ØVRE GASTROINTESTINAL CANCER SEMINAR Diagnostik og behandling anno 2010

Dansk Pancreas Cancer Gruppe. ØVRE GASTROINTESTINAL CANCER SEMINAR Diagnostik og behandling anno 2010 ØVRE GASTROINTESTINAL CANCER SEMINAR Diagnostik og behandling anno 2010 DPCG Styregruppe Magnus Bergenfeldt Carsten Palnæs Hansen Michael Bau Mortensen (Formand) Frank Viborg Mortensen Mogens Sall Niels

Læs mere

1 Indholdsfortegnelse

1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse... 2 2 Forord... 3 3 Konklusion og anbefalinger... 5 3.1 Generelt... 5 3.2 Specifikt i forhold til indikatorer... 6 4 Indledning... 7 4.1 Formål... 7 4.2 Baggrund...

Læs mere

MR- skanning forbedrer diagnostik af prostatakræft

MR- skanning forbedrer diagnostik af prostatakræft MR- skanning forbedrer diagnostik af prostatakræft MR-skanning er det bedste billedværktøj til at finde kræft i prostata og kommer til at spille en stor rolle i diagnostik og behandling af sygdommen i

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i hjernen

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i hjernen Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i hjernen PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder

Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder 1 Parkinsons sygdom Journal: Udredning Det blev ved gennemgang af et antal journaler undersøgt, om patienter henvist

Læs mere

DCCG S NATIONALE RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF KOLOREKTAL CANCER

DCCG S NATIONALE RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF KOLOREKTAL CANCER DCCG S NTIONLE RETNINGSLINIER FOR DIGNOSTIK OG BEHNDLING F KOLOREKTL CNCER Rekommandationer Patienter med resektabel rectumcancer bør tilbydes præoperativ kemostråleterapi o Hvis tumor er lokaliseret i

Læs mere

Organisatoriske udfordringer i den kirurgiske behandling kræftpatienter med komorbiditet

Organisatoriske udfordringer i den kirurgiske behandling kræftpatienter med komorbiditet Organisatoriske udfordringer i den kirurgiske behandling kræftpatienter med komorbiditet Fokus på gynækologiske kræftpatienter Professor Claus K., The Gynecologic Clinic, The Juliane Marie Centre, Rigshospitalet,

Læs mere

BEHANDLING AF TUMOR ORBITAE

BEHANDLING AF TUMOR ORBITAE BEHANDLING AF TUMOR ORBITAE Kliniske retningslinier Udarbejdet af: Dansk Oftalmo-Onkologisk Gruppe, November 2006 Fra øjenafdelingen Rigshospitalet Jan Ulrik Prause, overlæge, professor Peter Toft, overlæge

Læs mere

ON STUDY SKEMA DMG 2003 side 1-2 (papirversion) / fanebladet Klinik

ON STUDY SKEMA DMG 2003 side 1-2 (papirversion) / fanebladet Klinik Frequently asked questions (FAQ) for udfyldelse af Dansk Melanom Gruppes (DMG) skemaer (papirversion og/eller elektronisk på www.sundata.dk) for behandling af kutane melanomer. Vejledning til udfyldelse

Læs mere

Specialevejledning for klinisk fysiologi og nuklearmedicin

Specialevejledning for klinisk fysiologi og nuklearmedicin j.nr. 7-203-01-90/12 Specialevejledning for klinisk fysiologi og nuklearmedicin Specialebeskrivelse Klinisk fysiologi og nuklearmedicin er et tværgående speciale, der udfører og fortolker diagnostiske

Læs mere

RETNINGSLINIER VEDRØRENDE BEHANDLING AF DET NEUROKIRURGISKE PERSPEKTIV UDARBEJDET AF DANSK NEUROKIRURGISK SELSKABS NEUROONKOLOGISKE UDVALG 2013

RETNINGSLINIER VEDRØRENDE BEHANDLING AF DET NEUROKIRURGISKE PERSPEKTIV UDARBEJDET AF DANSK NEUROKIRURGISK SELSKABS NEUROONKOLOGISKE UDVALG 2013 RETNINGSLINIER VEDRØRENDE BEHANDLING AF HJERNEMETASTASER DET NEUROKIRURGISKE PERSPEKTIV UDARBEJDET AF DANSK NEUROKIRURGISK SELSKABS NEUROONKOLOGISKE UDVALG 2013 DNKS retningslinier for behandling af hjernemetastaser

Læs mere

Bilag til Kræftplan II

Bilag til Kræftplan II Bilag til Kræftplan II Bilag 8.3 A Diagnostisk udredning på sygehus - radiologi Adm. overlæge Jens Karstoft Radiologien i kræftdiagnostik og behandling Radiologien (røntgendiagnostikken) spiller en central

Læs mere

Kontrol af kræftpatienter Evidens og dansk praksis. Mikael Rørth Onkologisk Klinik Rigshospitalet

Kontrol af kræftpatienter Evidens og dansk praksis. Mikael Rørth Onkologisk Klinik Rigshospitalet Kontrol af kræftpatienter Evidens og dansk praksis Mikael Rørth Onkologisk Klinik Rigshospitalet Kontrol efter kræftbehandling Vi ved temmelig lidt og det vi ved, ved vi ikke med særlig stor sikkerhed

Læs mere

Hjernemetastaser. Behandlingsvejledning

Hjernemetastaser. Behandlingsvejledning Hjernemetastaser Behandlingsvejledning Marts 2010 Hjernemetastaser Forekomst Hjernemetastaser optræder hos 20-30 % af patienterne med systemisk cancer og er den hyppigst forekommende intrakraniale tumor.

Læs mere

Nyrer. Nyrer - Teknik. Nyrer - Teknik. Nyrer - Teknik 11-11-2013. MR i urologi - binyrer - gynækologi

Nyrer. Nyrer - Teknik. Nyrer - Teknik. Nyrer - Teknik 11-11-2013. MR i urologi - binyrer - gynækologi MR i urologi - binyrer - gynækologi Edvard Marinovskij AUH, Skejby Nyrer Indikationer: - Suppleant til UL og CT - Vurdering af nyrerecipienter og potentielle nyredonorer - Evaluering af nyrearteriestenose

Læs mere

Diagnostiske indikationer for CT og MRI

Diagnostiske indikationer for CT og MRI SMÅDYR Diagnostiske indikationer for CT og MRI CT (computer tomografi) og MRI (magnetresonansundersøgelse) er inden for de sidste år blevet tilgængelig som diagnostiske metoder i mindre husdyrpraksis,

Læs mere

BIOPAC PROJEKTET Translationel forskning med henblik på nye biomarkører ved pancreas cancer

BIOPAC PROJEKTET Translationel forskning med henblik på nye biomarkører ved pancreas cancer BIOPAC PROJEKTET Translationel forskning med henblik på nye biomarkører ved pancreas cancer Julia S. Johansen Onkologisk afd. og Medicinsk afd. Herlev Hospital Ten Leading Cancer Types for Estimated New

Læs mere

RETNINGSLINIER VEDRØRENDE BEHANDLING AF DET NEUROKIRURGISKE PERSPEKTIV UDARBEJDET AF DANSK NEUROKIRURGISK SELSKABS NEUROONKOLOGISKE UDVALG 2015

RETNINGSLINIER VEDRØRENDE BEHANDLING AF DET NEUROKIRURGISKE PERSPEKTIV UDARBEJDET AF DANSK NEUROKIRURGISK SELSKABS NEUROONKOLOGISKE UDVALG 2015 RETNINGSLINIER VEDRØRENDE BEHANDLING AF HJERNEMETASTASER DET NEUROKIRURGISKE PERSPEKTIV UDARBEJDET AF DANSK NEUROKIRURGISK SELSKABS NEUROONKOLOGISKE UDVALG 2015 DNKS retningslinier for behandling af hjernemetastaser

Læs mere

Lever Cases til MDT. MDT Agreement on resectability. Case 1. 66-årig mand. 14 år tidligere opereret for coloncancer. Ingen adjuverendekemoterapi.

Lever Cases til MDT. MDT Agreement on resectability. Case 1. 66-årig mand. 14 år tidligere opereret for coloncancer. Ingen adjuverendekemoterapi. Lever Cases til MDT Torsten Pless & Henning Overgaard Nielsen Kirurgisk afd. A Odense Universitetshospital MDT Agreement on resectability Wadeed M et al HPB 2012;14:291-297 66-årig mand Case 1 14 år tidligere

Læs mere

Fremtidsvisioner for danske lungekræftpatienter

Fremtidsvisioner for danske lungekræftpatienter Fremtidsvisioner for danske lungekræftpatienter Vi er allerede nået langt!! Andel (%) 30 35 40 45 50 1-års overlevelsen 1-års overlevelse Indikator Ia 46% Næsten 50% forbedring!! 33% 2003 2005 2007 2009

Læs mere

Ovennævnte gælder også for vurdering af patienter efter kemostrålebehandling

Ovennævnte gælder også for vurdering af patienter efter kemostrålebehandling Rekommandationer Patienter, radikalt opereret for rectumcancer Stadium III: o Høje tumorer 10-15 cm fra anus: Kan behandles ligesom colon cancer med 6 måneders kombinationsbehandling med 5-FU præparat

Læs mere

Palliation ved uhelbredelig nyrekræft. Claus Dahl Ledende overlæge Urologisk Afdeling Roskilde Sygehus

Palliation ved uhelbredelig nyrekræft. Claus Dahl Ledende overlæge Urologisk Afdeling Roskilde Sygehus Palliation ved uhelbredelig nyrekræft Claus Dahl Ledende overlæge Urologisk Afdeling Roskilde Sygehus Palliativ omsorg WHO bekræfter livet og betragter døden som en naturlig proces hverken fremskynder

Læs mere

De danske pakkeforløb for kræft set fra nationalt niveau Lund 19.03.14

De danske pakkeforløb for kræft set fra nationalt niveau Lund 19.03.14 De danske pakkeforløb for kræft set fra nationalt niveau Lund 19.03.14 Ole Andersen, overlæge Disposition Baggrund og tanker for indførsel af pakkeforløb i 2007 Organisering af arbejdet med at udvikle

Læs mere

Komorbiditet og øvre GI-cancer. Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.

Komorbiditet og øvre GI-cancer. Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn. Komorbiditet og øvre GI-cancer Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.dk Hvad er komorbiditet? Komorbiditet: Sygdom(me), som forekommer

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om livmoderhalskræft

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om livmoderhalskræft Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om livmoderhalskræft PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Interventionel Onkologi Patientinformation

Interventionel Onkologi Patientinformation Interventionel Onkologi Patientinformation Interventionel Radiologi: Dit alternativ til åben kirurgi www.dfir.dk Dansk Forening for Interventionel Radiologi www.cirse.org Cardiovascular and Interventional

Læs mere

8 Konsensus om medicinsk behandling

8 Konsensus om medicinsk behandling DBCG-retningslinier 009 8 Konsensus om medicinsk behandling 8. Resumé af DBCG s anbefalinger Formål At sikre alle patienter med operabel brystkræft tilbud om en optimal systemisk behandling. Metode Anbefalingerne

Læs mere

01.04.2015 N O T A T. A. Generelle forhold for flere specialer.

01.04.2015 N O T A T. A. Generelle forhold for flere specialer. N O T A T 01.04.2015 Specialeaftale og tro & loveerklæring for multipel sklerose under specialet: neurologi under det udvidede frie sygehusvalg og reglerne om ret til hurtig udredning A. Generelle forhold

Læs mere

Dansk Neuro Onkologisk Register Årsrapport.

Dansk Neuro Onkologisk Register Årsrapport. Dansk Neuro Onkologisk Register 2015 Årsrapport www.dnog.dk Forord Årsrapport 2015 har primært fokus på behandling af patienter med hjernetumorer diagnosticeret i 1. JANUAR 31. DECEMBER 2015. Denne årsrapport

Læs mere

Øvre gastrointestinal cancer Team B. Mave- og Tarmkirurgisk Speciale Aalborg Universitetshospital

Øvre gastrointestinal cancer Team B. Mave- og Tarmkirurgisk Speciale Aalborg Universitetshospital Øvre gastrointestinal cancer Team B Mave- og Tarmkirurgisk Speciale Aalborg Universitetshospital 1 1. Henvisning Henvisningen bør ske elektronisk (edifact) eller pr fax til 99322540, i sidstnævnte tilfælde

Læs mere

Neuroendokrine tumorer - Hvordan behandler vi NET i DK og andre lande

Neuroendokrine tumorer - Hvordan behandler vi NET i DK og andre lande Neuroendokrine tumorer - Hvordan behandler vi NET i DK og andre lande Henning Grønbæk, professor, Ph.D. Medicinsk Afdeling V Århus Universitetshospital Aarhus NET Center Aarhus Universitetshospital Vision:

Læs mere

Introduktionsuddannelsen

Introduktionsuddannelsen Logbog Introduktionsuddannelsen Diagnostisk Radiologi Printervenlig udgave udarbejdet af Elisabeth Albrecht-Beste Formand for DRS Koordinerende Uddannelsesråd eab@dadlnet.dk yderligere oplysninger om logbogen

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i spiserøret, mavemunden og mavesækken

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i spiserøret, mavemunden og mavesækken Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i spiserøret, mavemunden og mavesækken PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft

Læs mere

Kontrol eller udvikling? Erfaringer fra Dansk Lunge Cancer Register

Kontrol eller udvikling? Erfaringer fra Dansk Lunge Cancer Register Kontrol eller udvikling? Erfaringer fra Dansk Lunge Cancer Register Foreningen af Speciallæger årsmøde 5. oktober 2012, Vejle Erik Jakobsen, Kvaliteten af sundhedsydelser Kan brugen af kliniske databaser

Læs mere

LÆRENDE SUCCESHISTORIER RESULTATER AF SYSTEMATISK KVALITETSARBEJDE I AKUT KIRURGI

LÆRENDE SUCCESHISTORIER RESULTATER AF SYSTEMATISK KVALITETSARBEJDE I AKUT KIRURGI LÆRENDE SUCCESHISTORIER RESULTATER AF SYSTEMATISK KVALITETSARBEJDE I AKUT KIRURGI Regionernes Databasedag København 8. april 2015 Henrik Stig Jørgensen Ledende Overlæge Nordsjællands Hospital, Kirurgisk

Læs mere

Bilag til Kræftplan II

Bilag til Kræftplan II Bilag til Kræftplan II 10.1 A Understøttende behandling Overlæge Jørn Herrstedt, Amtssygehuset i Herlev Overlæge Niels Holm, Odense Universitetshospital Hvad er understøttende behandling? Understøttende

Læs mere

Endelig er siden 1999 sket en registrering af familier med arvelig bryst-æggestokkræft, pr. 1-1-2011 i alt ca. 6.000 familier.

Endelig er siden 1999 sket en registrering af familier med arvelig bryst-æggestokkræft, pr. 1-1-2011 i alt ca. 6.000 familier. 1 DBCG 1.1 Indledning DBCG (Danish Breast Cancer Cooperative Group) er en tværfaglig landsdækkende organisation, som blev etableret i 1977 på initiativ af Dansk Kirurgisk Selskab. Formålet var på landsplan

Læs mere

Børnecancerfonden informerer. hjernetumorer

Børnecancerfonden informerer. hjernetumorer i hjernetumorer hjernetumorer 3 Hjernetumorer udgår fra centralnervesystemets forskellige celletyper, oftest nerveceller, støttevæv eller hinder. Den oprindelige celletype er i de fleste tilfælde en del

Læs mere

Tumorer i hjerne og rygmarv

Tumorer i hjerne og rygmarv Tumorer i hjerne og rygmarv Af Karsten Nysom, overlæge dr.med., BørneUngeKlinikken, Rigshospitalet I Danmark er der hvert år cirka 40 børn og unge der får diagnosticeret en tumor i hjerne eller rygmarv.

Læs mere

Guidelines vedr. prædiktiv gentest ved sent debuterende neurodegenerative sygdomme

Guidelines vedr. prædiktiv gentest ved sent debuterende neurodegenerative sygdomme Guidelines vedr. prædiktiv gentest ved sent debuterende neurodegenerative sygdomme Godkendt : 08.11.2014 Arbejdsgruppens medlemmer: Medlemmer udpeget af DSMG: Susanne Eriksen Boonen (Klinisk Genetisk Afdeling,

Læs mere

Dansk Pancreas Cancer Gruppe. ØVRE GASTROINTESTINAL CANCER SEMINAR Diagnostik og behandling anno 2011

Dansk Pancreas Cancer Gruppe. ØVRE GASTROINTESTINAL CANCER SEMINAR Diagnostik og behandling anno 2011 ØVRE GASTROINTESTINAL CANCER SEMINAR Diagnostik og behandling anno 2011 Styregruppe Dansk Pancreas Cancer Gruppe Repræsentanter fra behandlende afdelinger i DK (Dansk Kirurgisk Selskab)(DKS) (Dansk Selskab

Læs mere

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Mette Søgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: mette.soegaard@ki.au.dk 65+ årige runder 1 million i

Læs mere

Nyrecancer & kryoablation

Nyrecancer & kryoablation Nyrecancer & kryoablation - den tiltagende T1a udfordring Tommy Kjærgaard Nielsen, 1.reservelæge, ph.d. stud. Urinvejskirurgisk afdeling Aarhus Universitetshospital, Skejby Patienten 72 årig kvinde, henvist

Læs mere

GEMCITABIN (GEMZAR) TIL PATIENTER MED BUGSPYTKIRTELKRÆFT EFTER RADIKAL OPERATION

GEMCITABIN (GEMZAR) TIL PATIENTER MED BUGSPYTKIRTELKRÆFT EFTER RADIKAL OPERATION GEMCITABIN (GEMZAR) TIL PATIENTER MED BUGSPYTKIRTELKRÆFT EFTER RADIKAL OPERATION Der er ikke udført en fuld MTV på dette lægemiddel af følgende årsager den aktuelle patientgruppe er lille (

Læs mere

REGISTRERINGSVEJLEDNING

REGISTRERINGSVEJLEDNING Afdelingen for Sundhedsanalyser Sagsnr. 14/15287 26. november 2015 REGISTRERINGSVEJLEDNING Pakkeforløb for kræftområdet Organspecifik kræfttype Denne vejledning indeholder en indledning med blandt andet

Læs mere

Metastatisk, spinalt tværsnitssyndrom. Behandlingsvejledning

Metastatisk, spinalt tværsnitssyndrom. Behandlingsvejledning Metastatisk, spinalt tværsnitssyndrom Behandlingsvejledning August 2009 Metastatisk spinalt tværsnitssyndrom Definition Symptomgivende kompression af medulla spinalis eller cauda equina fra metastaserende

Læs mere

Registreringsvejledning Pakkeforløb for metastaser uden organspecifik kræfttype

Registreringsvejledning Pakkeforløb for metastaser uden organspecifik kræfttype Sektor for National Sundhedsdokumentation og Forskning Sundhedsanalyser Sagsnr: 1211027 26. september 2012 Registreringsvejledning Pakkeforløb for metastaser uden organspecifik kræfttype 1. Indledning

Læs mere

PATOLOGI. Materiale... 1. Cytologi:... 1. Exfoliativ:... 1. Nåleaspiration:... 1. Svartiden... 3. Histologi:... 2

PATOLOGI. Materiale... 1. Cytologi:... 1. Exfoliativ:... 1. Nåleaspiration:... 1. Svartiden... 3. Histologi:... 2 PATOLOGI Materiale... 1 Cytologi:... 1 Exfoliativ:... 1 Nåleaspiration:... 1 Svartiden... 1 Histologi:... 2 Materiale ved operativ behandling af lungetumor... 2 Svartiden... 2 Diagnostik... 2 Metoderne...

Læs mere