Dansk Neuro Onkologisk Gruppe

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dansk Neuro Onkologisk Gruppe"

Transkript

1 Dansk Neuro Onkologisk Gruppe Retningslinjer for behandling af intrakranielle gliomer hos voksne

2 Indholdsfortegnelse 1 Arbejdsgruppe Indledning Hyppighed Årsag Diagnostik Inden neurokirurgisk behandling Anbefaling Henvisning til neurokirurgisk afdeling Anbefaling Radiologi Neuroradiologisk planlægning Hvem skal undersøges? Særlige forholdsregler Radiologens rolle Formål med billeddiagnostik Standardiseret radiologisk beskrivelse Præoperativ billeddiagnostik Magnetisk resonans skanning Computertomografi Cerebral arteriografi Positronemissionstomografi Postoperativ billeddiagnostik Definition af resttumor på tidlig postoperativ MR skanning Konklusion Anbefaling Patologi Neuropatologi Astrocytom Oligodendrogliom Anbefaling Kirurgi Indikationer for operation Værdi af resektion for prognosen Højgradsgliom Lavgrads gliom Komplikationer i forbindelse med operation Mortalitet Faktorer af betydning for komplikationer Prognose Valg af kirurgisk metode DNOG retningslinjer 2012 side 2

3 6.4.1 Anbefaling Operation ved recidiv Når operation fravælges Postoperativt forløb Anbefaling Strålebehandling Lavgradsgliom Anbefaling Højgradsgliom Anbefaling Ependymom Lavgradsependymom Anaplastisk ependymom Anbefaling Bivirkninger af strålebehandling Kemoterapi Primær kemoterapi Glioblastoma multiforme Anaplastisk oligodendrogliom Anbefaling Kemoterapi ved progression Højgradsgliom Lavgradsgliom Ependymom Anbefaling Steroidbehandling Bivirkninger Dosering før kirurgisk behandling Glukokortikoidbehandling og stråleterapi Langtidsbehandling Aftrapning af glukokortikoidbehandling Anbefaling Epilepsi Indledning Epidemiologi Klassifikation Epileptogenese Behandling Anbefaling Neurorehabilitering Anbefaling Neuropalliation Anbefaling Kørekort Baggrund Lægens pligt DNOG retningslinjer 2012 side 3

4 12.3 Lægens handlepligt Kørekortkategorier Vilkår Kørselsforbud Vurdering af føreregnethed Anbefaling Kontrolforløb Anbefaling APPENDIX Forkortelser APPENDIX Genetiske forandringer APPENDIX Histologisk diagnoseliste og WHO gradering APPENDIX Performance Status APPENDIX Metformin og jodholdig røntgenkontrast Baggrund Vurdering APPENDIX Lav grads gliomer PROGNOSE APPENDIX Planlægning af strålebehandling Generelt for strålebehandling af CNS tumorer Baggrund Definitioner ifølge ICRU Generelle retningslinjer for targetdefinition Dosisplanlægning Steroid Antiemetika Strålebehandling af de enkelte tumortyper Astrocytom, oligodendrogliom, oligo astrocytom, WHO grad II Ponsgliomer Astrocytom, oligodendrogliom, oligo astrocytom, WHO grad III Glioblastom, WHO grad IV Palliativ strålebehandling, astrocytom, alle typer Ependymom, grad II Ependymom, grad III Ependymom med spinal involvering DNOG retningslinjer 2012 side 4

5 1 Arbejdsgruppe Dette er anden udgave af DNOG s retningslinje for behandling af intrakranielle gliomer hos voksne. Revisionen er foretaget ud fra den eksisterende retningslinje fra Følgende arbejdsgruppe har primært udarbejdet indlæg til denne revision: Rene Laursen, Neurokirurgisk Afdeling, Aalborg sygehus Gorm von Oettingen, Neurokirurgisk Afdeling, Aarhus sygehus Michael Kosteljanetz, Neurokirurgisk Afdeling, Rigshospitalet Aida Muhic, Onkologisk Afdeling, Rigshospitalet Steinbjørn Hansen, Onkologisk Afdeling, Odense Universitetshospital Birthe Krogh Rasmussen, Neurologisk Afdeling, Nordsjællands Hospital i Hillerød Elsebeth Bruun Cristensen, Neurologisk Afdeling, Vejle Sygehus Leif Sørensen, Radiologisk Afdeling, Aarhus sygehus Helle Broholm, Patologisk Afdeling, Rigshospitalet Formandsskabet ved Michael Kosteljanetz og Steinbjørn Hansen har revideret, og retningslinjen er gennemgået, rettet og godkendt af DNOG s bestyrelse: Neurokirurger Claus Andersen Gorm von Oettingen Michael Kosteljanetz (formand) Rene Laursen Onkologer Charlotte Haslund Hans Skovgaard Poulsen Henrik Pagh Schultz Steinbjørn Hansen (sekretær) Neuropatologer Benedicte Parm Ulhøi Bjarne Winther Kristensen Helle Broholm Neurologer Birthe Krogh Rasmussen Elsebeth B Christiansen Mary Jette Rasmussen Preben B. Andersen Radiologer Leif Sørensen Vibeke André Larsen Danske Regioner Mads Christian Haugaard Neurokirurgisk Afdeling, Odense Universitetshospital Neurokirurgisk Afdeling, Aarhus Sygehus Neurokirurgisk Afdeling, Rigshospitalet Neurokirurgisk Afdeling, Aalborg Sygehus Syd Onkologisk Afdeling, Aalborg Sygehus Syd Onkologisk Afdeling, Rigshospitalet Onkologisk Afdeling, Aarhus Sygehus Onkologisk Afdeling, Odense Universitetshospital Neuropatologisk Afdeling, Aarhus Sygehus Afd. for Klinisk Patologi, Odense Universitetshospital Patologiafdelingen, Neuro Team, Rigshospitalet Neurologisk Afdeling, Nordsjællands Hospital i Hillerød Neurologisk Afdeling, Sygehus Lillebælt, Vejle Neurologisk Afdeling, Sydvestjydsk sygehus, Esbjerg Neurologisk Afdeling, Roskilde Sygehus Neuroradiologisk Afdeling, Aarhus Sygehus Radiologisk Afdeling, Rigshospitalet Region Syddanmark DNOG retningslinjer 2012 side 5

6 2 Indledning Retningslinjerne omhandler diagnostik og behandling af voksne patienter med intrakranielle gliomer, som er omfattet af diagnosekoderne: 1) DD (neoplasma benignum cerebri). 2) DD og 43.9 (neoplasma non specificatum cerebri). 3) DC (neoplasma malignum cerebri). I aktuelle retningslinjer vil tumorerne blive benævnt lavgrads (WHO grad 1 og 2) og højgrads (WHO grad 3 og 4) gliomer. Udtrykket benign er misvisende, da forskellen væsentligst drejer sig om væksthastighed, og selv lavgrads tumorerne vokser med en vis hastighed og sjældent eller aldrig kan helbredes samt ofte degenererer til højgradstumorer. Tumorer i hjernen adskiller sig fra andre tumorer ved især følgende forhold: 1) De er beliggende inde i en ueftergivelig kraniekasse, hvorfor selv mindre, langsomtvoksende tumorer kan medføre alvorlige, endda fatale symptomer, når det intrakranielle tryk stiger. 2) De vokser infiltrativt i hjernen og kan derfor næsten aldrig fjernes helt. 3) De er ofte lokaliseret svarende til hjernens vigtige og til tider vitale funktioner, hvilket har betydning for muligheden for kirurgisk fjernelse. Fjernelse af en tumor medfører risiko for kompromittering af hjernefunktionen i det pågældende område. 4) De langsomtvoksende tumorer kan med tiden transformeres til aggressive tumorer. Jævnfør ovenstående bliver alle grader af tumorer anmeldt til Cancerregistret. Der er udarbejdet Pakkeforløb for hjernekræft af Sundhedsstyrelsen. 2.1 Hyppighed Ifølge Cancerregistret blev der i 2010 nydiagnosticeret ca patienter med tumorer i hjerne, hjernehinder og nerver, heraf skønnes omkring 600 at have været gliomer. Aldersstandardiseret incidens per er 26 for mænd og 26 for kvinder, når man inkluderer alle tumortyper. De øvrige primære tumorer omfatter meningeomer (25 %), medulloblastomer (1 2 %), schwannomer (6 8 %), hypofyseadenomer (6 8 %) og andre (8 10 %). Prævalensen er patienter for alle tumortyper. DNOG retningslinjer 2012 side 6

7 2.2 Årsag Årsagen til kræft i hjernen er ukendt. Der findes arvelige sygdomme, hvor forekomsten er stor, bl.a. hos patienter med von Hippel Lindaus sygdom og med von Recklinghausens sygdom. Der er påvist en sammenhæng imellem ioniseret stråling og senere udvikling af primære hjernetumorer, først og fremmest meningeomer. DNOG retningslinjer 2012 side 7

8 3 Diagnostik Primærhenvisning Områdets neurologiske afdeling Regionens neurokirurgiske afdeling Regionens onkologiske afdeling Regionens neuroonkologiske funktion Radiologisk afdeling samme hospital Patologisk afdeling samme hospital neurokirurg, onkolog og neurolog Primær henvisning (fra egen læge, praktiserende speciallæge og andre hospitalsafdelinger) Klinisk vurdering Resultat af evt. computertomografi (CT)/magnetisk resonans (MR) skanning udført på anden indikation Information af patient og pårørende Områdets neurologiske afdeling (visitation og udredning) Klinisk vurdering Billeddiagnostik (MR skanning) Evt. supplerende parakliniske undersøgelser Viderehenvisning til neurokirurgisk afdeling Information af patient og pårørende Regionens neurokirurgiske afdeling (udredning og primær behandling) Klinisk vurdering Operationsindikation Operation Postoperativ MR skanning Histologisk undersøgelse Information af patient og pårørende Regionens onkologiske afdeling Klinisk vurdering Evt. supplerende parakliniske undersøgelser Indikation for strålebehandling og kemoterapi Planlægning af strålebehandling Strålebehandling/kemoterapi Information af patient og pårørende Regionens neuroonkologiske funktion (neurologi, neurokirurgi, onkologi) Fælles retningslinjer for opfølgning Fælles retningslinjer ved recidiv eller progression Central eller decentral organisering Neurorehabilitering Koordinering med palliative team og primærsektor. DNOG retningslinjer 2012 side 8

9 Henvisning Praktiserende læge/speciallæge/andre afdelinger Udredning Neurologisk afdeling Klinisk neurologisk undersøgelse Billeddiagnostik Henvisning til neurokirurgisk afdeling Behandling Forundersøgelse i neurokirurgisk ambulatorium Operation Ikke operation Postoperativ MR-skanning Postoperativ vurdering af behov for neurorehabilitering Histologisvar Ambulant statussamtale Efterbehandling Onkologisk konsultation Planlægning af stråleterapi og kemoterapi Stråleterapi Kemoterapi Kontrol Kontrol og efterfølgende MDT-konference ved behov (neurokirurger, neurologer og onkologer) DNOG retningslinjer 2012 side 9

10 3.1 Inden neurokirurgisk behandling Patientens første kontakt til sundhedsvæsenet er enten til egen læge eller skadestue/akutmodtagelse på grund af en eller flere typer af symptomer: Specifikke symptomer, der topografisk er knyttet til den hjernefunktion, hvor tumoren er placeret. Generelle symptomer, som skyldes tryk i kraniekassen (hovedpine, kvalme og opkastninger). Symptomatisk epilepsi. Der er således stor bredde i debutsymptomer, som omfatter adfærds og personlighedsændringer, kognitive forstyrrelser, epileptiske anfald, synsforstyrrelser, hovedpine, kvalme, opkastninger, afasi, bevidsthedssvækkelse og lammelser. Ved klinisk mistanke om tumor cerebri bør der snarest udføres MR skanning af cerebrum. Såfremt dette ikke er gennemførligt, må der i stedet laves CT med kontrast. Denne udredning foregår i de fleste tilfælde på områdets neurologiske afdeling. Ofte er de kliniske overvejelser indledningsvist mere generelle, og patienten udredes måske via en praktiserende speciallæge eller en medicinsk afdeling, og først når der foreligger svar på en CT eller MR skanning (udført på en anden indikation), konkretiseres mistanken, og patienten henvises akut til områdets neurologiske afdeling til inklusion i et kræftpakkeforløb. Når der billeddiagnostisk er påvist en rumopfyldende proces, informeres patienten herom og om, at man ikke med sikkerhed kan udtale sig om processens natur uden en histopatologisk undersøgelse. Patienten tilbydes derfor henvisning til neurokirurgisk afdeling med henblik på præcis diagnostik samt efterfølgende besked om behandlingsmuligheder og prognose. DNOG retningslinjer 2012 side 10

11 3.1.1 Anbefaling Patienter, hvor man har begrundet mistanke om primær hjernekræft, henvises akut til neurologisk afdeling. Der er én indgang til inklusion i hjernekræftpakkeforløb, som varetages af områdehospitalets neurologiske afdeling. 3.2 Henvisning til neurokirurgisk afdeling I nogle tilfælde vil der være indikation for akut overflytning til neurokirurgisk afdeling, f.eks. ved: Dalende bevidsthedsniveau Hastigt progredierende symptomer Symptomer på forhøjet intrakranielt tryk. Subakut overflytning skal ske ved følgende fund uden markante kliniske symptomer: Midtlinjeforskydning > 1 cm Fossa posterior tumor med betydende hydrocephalus og/eller hjernestammekompression. I andre tilfælde sendes henvisning med alle relevante oplysninger, herunder aktuelle billeder, til den neurokirurgiske afdeling, som så snarest kan indkalde patienten Anbefaling Efter initial diagnostisk udredning inkl. MR skanning viderehenvises patienten til en regional neurokirurgisk afdeling til viderevurdering og primær behandling. Efterfølgende henvises til onkologisk vurdering og efterbehandling Behov for neurorehabilitering vurderes løbende. DNOG retningslinjer 2012 side 11

12 4 Radiologi 4.1 Neuroradiologisk planlægning Hvem skal undersøges? Alle patienter, der er under mistanke for at have en tumor i centralnervesystemet Særlige forholdsregler De billediagnostiske afdelinger bør sikre, at patienterne er velinformerede om den planlagte undersøgelse. Det bør også meddeles, at der evt. skal indgives kontraststof i en blodåre, hvorfor patienten bedes oplyse om evt. behandlingskrævende astma/allergi og diabetes mellitus. Patienterne skal ikke faste eller tørste før MR skanning eller CT. Patienter med nedsat nyrefunktion bør ikke gives jodholdige kontraststoffer (Thomsen 2003). Hos patienter med diabetes mellitus og patienter med nedsat nyrefunktion, bør der altid foreligge en aktuel estimeret glomerulær filtrationsrate (egfr). Patienter, der er i behandling med metformin (Orabet, Glucophag ) og har forhøjet S kreatinin, risikerer at udvikle laktatacidose, hvis de udsættes for jodholdige kontraststoffer (Thomsen 2005). Nye undersøgelser viser, at det også kan være forbundet med risiko at benytte gadoliniumholdige kontraststoffer til disse patienter, da der kan udvikles systemisk nefrogen fibrose (Thomsen 2007). Der skal derfor foreligge en aktuel egfr før henvisning til skanning Radiologens rolle Radiologen skal sikre, at der lokalt findes den nødvendige teknologi og ekspertise, der kræves for at udrede tumorer i centralnervesystemet på et højt fagligt niveau. Såfremt den ikke findes lokalt, skal radiologen være behjælpelig med at henvise patienten til en anden relevant instans. Desuden kan radiologer med fordel inddrages ved planlægning af stråleterapi (targetindtegning). DNOG retningslinjer 2012 side 12

13 4.1.4 Formål med billeddiagnostik Påvisning af tumor Tumorlokalisation Tumorkarakteristik Tumoromfang Neuronavigation Påvise optimale biopsisteder o højeste tumorgrad o undgå elokvente områder o undgå nekrotiske og cystiske områder Evaluering af behandlingsrespons o resttumor efter operation o effekt efter strålebehandling og kemoterapi (RANO). 4.2 Standardiseret radiologisk beskrivelse Radiologisk beskrivelse o Præcis beskrivelse af de patologiske forandringer, deres anatomiske lokalisation og størrelse i henhold til RANO kriterierne. Indvækst i omkringliggende strukturer samt spredning til meninges og ekstrakranielle strukturer skal fremgå. Det samme gælder evt. komplikationer som hydrocefalus, midtlinjeforskydning og forholdene omkring de basale cisterner. o Vær særlig opmærksom på mulig pseudoprogression og pseudoregression. o Ved sammenligning med tidligere undersøgelser skal undersøgelsessted og tidspunkt samt evt. ændringer beskrives. o Beskrivelsen afsluttes med en radiologisk diagnose eller en konklusion, der kort sammenfatter undersøgelsesresultatet. Evt. usikkerhed i tolkningen skal fremgå gerne suppleret med anbefalinger om supplerende undersøgelser i relevante tilfælde. DNOG retningslinjer 2012 side 13

14 4.3 Præoperativ billeddiagnostik MR skanning er den billeddiagnostiske metode, der giver den nødvendige information. Ved maligne gliomer: en præoperativ MR skanning bør højst være to uger gammel. Ved tvivl om diagnosen ved MR skanning eller CT kan udredningen suppleres med PET (FET eller MET PET) Magnetisk resonans skanning MR skanning er langt mere sensitiv end CT, især ved udredning af lidelser i hjernestammen, fossa posterior og spinalkanalen, da undersøgelsen ikke generes af knogleartefakter. Kontrastopladende processer påvises med stor sikkerhed, hvilket kan være vejledende i vurderingen af en tumors differentieringsgrad og mulige multiplicitet (Mut 2005). Meningeale processer påvises med stor sikkerhed med MR skanning (Maroldi 2005). Hos patienter med ubehandlede gliomer er det påvist, at områder med høj signalintensitet på T2 vægtede billeder er invaderede af tumorceller og dermed bør inkluderes i det felt, der skal strålebehandles (Watanabe 1992). Det er påvist, at man bedst påviser asymptomatiske recidiver og progression med MR skanning (Galanis 2000, Bynevelt 2001). Andre fordele ved MR skanning er muligheden for at benytte valgfrie snitplaner. Specielle T1 og T2 vægtede sekvenser kan være relevante med henblik på stereotaktiske indgreb (Benveniste 2003). Kontrastdosering ved magnetisk resonans skanning Der foreligger ingen randomiserede studier, hvor man har påvist, hvilken kontrastdosis der er optimal ved mistanke om cerebrale tumorer. I en række ikkerandomiserede undersøgelser har man fundet, at en dosis på 0,1 mmol/kg kropsvægt giver en effektiv kontrastforstærkning med en god patientsikkerhed (Yuh 1997). Der kan opnås en højere sensitivitet ved at give dobbelt mængde kontrast eller ved at forlænge tiden fra kontrastindgift til skanning (Yuh 1994 og 1995). Kontrasten gives som en intravenøs bolus. DNOG retningslinjer 2012 side 14

15 Standard magnetisk resonans skannings protokol Standard MR skannings protokol til udredning af cerebrale tumorer bør som minimum bestå af følgende sekvenser: 1. T1 vægtet sekvens, aksial eller sagittal 2. T2 vægtet sekvens, aksial eller sagittal 3. T1 vægtet sekvens efter kontrastindgift, aksial, sagittal og koronalt. Disse kan erstattes af en T1 vægtet 3D sekvens med rekonstruktioner. Anbefalet magnetisk resonans skannings protokol MR skanning af cerebrum standard protokol Sekvens Snitplan Snittykkelse, mm Undersøgelsesområde T2 vægtet Sagittalt 5 6 Hele hjernen T2 FLAIR Aksialt/koronalt 5 6 Hele hjernen T1 vægtet Aksialt 5 6 Hele hjernen T1 vægtet med kontrast Aksialt/koronalt/sagittalt 5 6 Hele hjernen DWI a Aksialt 5 6 Hele hjernen Evt. SWI b Aksialt 5 6 Hele hjernen Evt. T1 vægtet 3D efter kontrast Aksialt 0,5 1,5 Individuelt Evt. MR angio arteriel (TOF) c Aksialt Evt MR angio venøs (fasekontrast) c Aksialt/sagittalt DWI: diffusionsvægtet sekvens; FLAIR: fluid attenuated inversion recovery; SWI: susceptibility weighted imaging. a) Der skelnes mellem nekrotisk tumor og absces samt mellem tumor og iskæmi. b) SWI: susceptibility weighted imaging. c) Skal dække det relevante område. Stereotaktisk vejledte procedurer som biopsi, operation og stråleterapi kræver specielle MRskannings og CT protokoller, der er tilpasset de lokale krav. Det vil være tidsbesparende at inkludere en stereotaksisekvens ved den primære MR skanning. Ved behov for undersøgelse af spinalkanalen for mulige dropmetastaser kan følgende protokol anvendes: DNOG retningslinjer 2012 side 15

16 MR skanning af spinalkanal standardprotokol Sekvens Snitplan Snittykkelse, mm Undersøgelsesområde (FOV), cm T1 før og efter kontrast Sagittalt T1 før og efter kontrast Aksialt i områder med patologi Evt. T2 Sagittalt/aksialt OBS: Hos patienter med tumor i fossa posterior anbefales det, at den primære MR skanning af cerebrum suppleres med en undersøgelse af spinalkanalen efter kontrastindgift Avanceret magnetisk resonans skannings teknik MR skannings teknologien udvikles hastigt med nye teknikker, dels med en forbedret anatomisk opløsning, dels med metoder, der muliggør en molekylær, fysiologisk og metabolisk karakteristik af tumorer såvel før som under behandling (Lemort 2007). MR angiografi vægtet mod arterier og vener kan være til hjælp afhængig af den aktuelle problemstilling (Pant 1997). Diffusion weighted imaging (DWI) kan være til hjælp ved differentiering mellem nekrotisk tumor og absces (Lai 2002). Susceptibility weighted imaging (SWI) er en relativt ny MR skannings teknik, der bl.a. giver en forbedret fremstilling af såvel gliomers indre struktur som deres ydre begrænsning. Teknikken muliggør desuden en forbedret vurdering af terapirespons ved behandling med antiangiogene præparater. Med SWI kan man skelne mellem forkalkninger og blodprodukter (Sehgal 2006, Mittal 2009, Li 2010, Wu 2009). Diffusion tensor imaging (DTI) er en MR skannings undersøgelse, der registrerer vands foretrukne diffusionsretning, hvilket påvirkes af nervebanerne. Undersøgelsen er derfor en kortlægning af nervebanerne og kan derved give informationer om vigtige områders relation til tumor (Talos 2007, Shinoura 2005). Denne metode anvendes ikke rutinemæssigt. DNOG retningslinjer 2012 side 16

17 Funktionel MR skanning (fmri) benyttes til påvisning af elokvente områder i den præoperative udredning (Haberg 2004, Munk 2007). Metoden er ikke alment tilgængelig. MR perfusion kan til en vis grad bruges til at skelne mellem høj og lavgradsgliomer samt mellem disse og metastaser ved hjælp af læsionernes vaskularitet. Metoden er baseret på måling af det relative blodvolumen (rcbv) i tumoren, idet såvel mikrovaskularisering som neovaskularisering fører til øget rcbv. Det er nu også muligt at vurdere forskellen i vaskulariseringen internt i tumoren, hvilket kan være vejledende ved valg af biopsisted (Provenzale 2006, Essig 2006, Hakyemez 2006). MR spektroskopi: Især protonspektroskopi anvendes klinisk. Spektra i gliomer adskiller sig markant fra spektra i normalt hjernevæv. De vigtigste markører er N acetyl aspartat (NAA), kolin, kreatin og laktat. NAA er en neuronmarkør, og NAA peaken er reducerede gliomer, da der ikke er normale neuroner i gliomer. Kolin peaken vil være større pga. øget membran turnover, også laktatniveauet er øget i gliomer, da der er en betydelig hypoksi pga. ændringer i den normale glukosemetabolisme (Price 2007, Sibtain 2007, Hollingworth 2006) Computertomografi CT benyttes ofte som den primære undersøgelsesmetode, da den er lettilgængelig, der er få kontraindikationer, og ventetiden på undersøgelse er acceptabel. Ulemperne er mindre sensitivitet end ved MR skanning. Desuden er metoden strålebelastende, hvilket skal tages i betragtning, da mange patienter vil indgå i et langvarigt kontrolforløb med gentagne skanninger. Dette er af særlig betydning hos børn og unge. Med CT kan man påvise de fleste kontrastopladende og mange ikkeopladende tumorer. Forkalkede processer og ossøse forandringer påvises bedst med CT. CT skal udføres før og efter intravenøs kontrastindgift ved den primære udredning. Kontrastdosering ved computertomografi Der er ingen randomiserede studier, der viser den optimale dosering. Internationale erfaringer har vist, at en dosis på ca. 30 g jod (f.eks. 100 ml kontrast med en koncentration på 300 mg jod/ml) giver en rimelig sikkerhed for at påvise processer med brudt blod hjerne barriere. Ved større doser øges DNOG retningslinjer 2012 side 17

18 sensitiviteten noget, mens lavere dosering medfører en lavere sensitivitet (Sighvatsson 1998). Der anvendes i dag udelukkende nonioniske kontraststoffer, der har en osmolalitet på mosm/l. Kontrasten gives som en intravenøs bolus Cerebral arteriografi Digital subtraktionsangiografi (DSA) benyttes sjældent i den præoperative udredning, da CT og MRangiografi kan besvare de fleste spørgsmål om blodforsyning til en tumor og relationer mellem tumor og kar (Lemort 2007). DSA med præoperativ embolisering af tumorkar kan i visse situationer lette et kirurgisk indgreb (Choi 2000, Morris 1999) Positronemissionstomografi Positronemissionstomografi (PET) kan overvejes som et supplement til klinisk MR skanning i alle tilfælde, hvor der er tvivl om diagnosen. PET er nu generelt tilgængelig i alle regioner, hvor man behandler hjernetumorer. PET anvendes ved alle de generelle indikationer for billeddiagnostik (4.1.4). PET skal altid fusioneres med en nyligt udført klinisk MR skanning. Den foretrukne tracergruppe til gliomer er aminosyrer og aminosyreanalogerne, hhv 11 C methionin (MET) og 18 F flouro ethyl tyrosin (FET), der giver sammenlignelige resultater. Optagelsen i rask hjernevæv er beskeden, og denne tracergruppe er derfor velegnet til at afgrænse tumoren som led i operationsplanlægning, tumorgradering og biopsioptimering. Ved lavgradsgliomer vil inaktive tumorer have et forholdsvis indolent forløb, hvilket kan understøtte en mere afventende tilgang. Planlægning af biopsi i de mest aktive områder øger den diagnostiske kvalitet. Aminosyrerne er specielt nyttige i det postoperative forløb, hvor MR skanning har en moderat specificitet i skelnen mellem postterapeutiske følger og tumorrecidiv (Rachinger W, 2005, Chen 2007, la Fougere 2011). Med PET med 18 fluorodeoxyglukose (FDG) måler man glukoseforbruget i hjernen. FDG kan anvendes på de samme indikationer som MET og FET, men ikke til tumorafgræsning. MET og FET bør foretrækkes frem for FDG ved gliomatose. Fordelen ved FDG er den brede tilgængelighed, og metoden kan anvendes ved CNS lymfomer og metastasesuspekte læsioner. Ulempen er den høje optagelse i raskt DNOG retningslinjer 2012 side 18

19 hjernevæv, hvilket i nogen grad vanskeliggør vurderingen. Generelt har gliomer af lav grad hypometaboliske områder sammenlignet med normal hjernebark. Tilsvarende har gliomer af høj grad hypermetaboliske områder. Områder med stråleinduceret nekrose er typisk hypometaboliske målt med FDG og hyperintense ved MR skanning. FDG PET kan derfor lette differentieringen mellem gliomer af høj og lav grad og tumornekrose (Chen 2007, Padma 2003, Belohlavek 2002). I lighed med fmri, kan man med [ 15 O] H 2 O PET påvise funktionelle områder i hjernen. Patienterne foretager veldefinerede sproglige og motoriske opgaver eller stimuleres sensorisk for at kortlægge den ønskede funktion. Kombineret med patientens præoperative MR skanning kan undersøgelsen vise vigtige områder i relation til tumoren (Reinges 2004). 4.4 Postoperativ billeddiagnostik Followup MR skanning bør udføres med de samme sekvenser og snitplaner som de foregående skanninger. En T2 FLAIR sekvens bør indgå i protokollen (Essig 2001). Kontrastopladning i randzonen af en operationskavitet udvikles i løbet af de første 2 3 døgn postoperativt, og samtidig omdannes en eventuel blødning til methæmoglobin, hvorfor den tidlige postoperative MR skanning bør udføres senest 72 timer efter operation for at undgå problemer med at skelne mellem postoperative forandringer og resttumor. Desuden bør der udføres en diffusionsvægtet sekvens (DWI) for at visualisere evt. postoperativ iskæmi. 1) Tidlig postoperativ MR skanning (inden for 72 timer) a. kvalitetskontrol med hensyn til i. graden af tumorfjernelse (Albert 1994, Maurer 2000) ii. eventuelle postoperative komplikationer b. Som udgangspunkt for senere kontrol eller evaluering af respons på radiokemoterapi c. Planlægning af eventuel postoperativ strålebehandling. 2) Langtidsopfølgning a. Followup foretages bedst med MR skanning (Stupp 2005) b. Tidsintervallet imellem skanninger tilrettelægges efter klinik og tumortype og er beskrevet under kontrolforløb. DNOG retningslinjer 2012 side 19

20 Den radiologiske undersøgelse skal dokumentere ændringer i tumorstørrelse og anden påviselig behandlingsrespons i henhold til de kriterier, der er enighed om i de team, der varetager behandlingen lokalt. MacDonaldkriterierne blev udgivet i 1990 og har siden fundet udstrakt anvendelse i såvel klinisk praksis som i forskning. Kriterierne er baseret på CT, hvor kontrastopladende tumorvæv udmåles i to dimensioner. Multiple læsioner summeres. Kriterierne er siden ekstrapoleret til MR skanning, men er stadig afhængig af kontrastopladning og dermed brud på blod hjerne barrieren. Udviklingen af nye behandlingsformer har gjort det nødvendigt at revidere MacDonaldkriterierne. F.eks. er det påvist, at temozolomid i kombination med strålebehandling kan inducere pseudoprogression hos % af patienterne defineret som en øget kontrastopladning og/eller ødem uden reel tumorprogression (Taal 2008). Ændringen skyldes en lokal vævsreaktion med inflammation, ødem og øget karpermeabilitet. Efter behandling med VEGF hæmmere forekommer der ofte pseudorespons, der ses som en reduktion i kontrastopladning, men uden en reduktion i tumoraktivitet. Desuden kan man hos patienter, der har fået denne behandling, se progression af ikkekontrastopladende tumorvæv på T2 og T2 FLAIR, både med og uden en forværring af de kliniske symptomer (Norden 2008, Narayana 2009). For at tage højde for disse forhold er der af en international arbejdsgruppe benævnt Response Assessment in Neuro Oncology (RANO) udviklet alternative endpoints og responskriterier (Wen 2010, Vogelbaum 2012). De følgende beskrivelser og definitioner er i vid udstrækning baseret på denne reference, og der henvises til den for mere udførlige begrundelser for de valgte definitioner. Billeddiagnostiske definitioner 1. Definition af målbare læsioner a. Målbare læsioner: Læsioner skal være mindst 10 mm store i begge på hinanden vinkelrette diametre og være synlige på to eller flere aksiale snit. Mindre læsioner regnes for ikkemålbare. b. Tumor omkring cyster og operationskaviteter DNOG retningslinjer 2012 side 20

DANSK NEURO ONKOLOGISK REGISTER. Årsrapport 2008. www.dnog.dk

DANSK NEURO ONKOLOGISK REGISTER. Årsrapport 2008. www.dnog.dk DANSK NEURO ONKOLOGISK REGISTER Årsrapport 2008 www.dnog.dk Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Forord... 3 Konklusion... 4 Formål... 5 Baggrund... 5 Historik, idegrundlag, udvikling, nuværende

Læs mere

Neuro-onkologisk Team Rigshospitalet. Overordnet strategi for behandling og opfølgning af voksne patienter med primære hjernetumorer

Neuro-onkologisk Team Rigshospitalet. Overordnet strategi for behandling og opfølgning af voksne patienter med primære hjernetumorer Neuro-onkologisk Team Rigshospitalet Overordnet strategi for behandling og opfølgning af voksne patienter med primære hjernetumorer Neuroonkologisk Afdeling, Afdeling for Eksperimentel Kræftbehandling,

Læs mere

DNOG Årsberetning 2014. Danske Multidisciplinære Cancer Grupper (DMCG.dk) Dansk Neuroonkologisk Gruppe (DNOG)

DNOG Årsberetning 2014. Danske Multidisciplinære Cancer Grupper (DMCG.dk) Dansk Neuroonkologisk Gruppe (DNOG) DNOG Årsberetning 214 Danske Multidisciplinære Cancer Grupper (DMCG.dk) Dansk Neuroonkologisk Gruppe (DNOG) 1 Indholdsfortegnelse Titelark... 1 Indholdsfortegnelse... 2 Rapportudarbejdelse og medlemmer...

Læs mere

Dansk Neuro Onkologisk Register. 2014 Årsrapport. www.dnog.dk

Dansk Neuro Onkologisk Register. 2014 Årsrapport. www.dnog.dk Dansk Neuro Onkologisk Register 2014 Årsrapport www.dnog.dk Forord har primært fokus på behandling af patienter med hjernetumorer diagnosticeret i 1. JANUAR 31. DECEMBER 2014. Denne årsrapport udgår fra

Læs mere

Dansk Neuro Onkologisk Register. 2013 Årsrapport. www.dnog.dk

Dansk Neuro Onkologisk Register. 2013 Årsrapport. www.dnog.dk Dansk Neuro Onkologisk Register 2013 Årsrapport www.dnog.dk Forord Dansk Neuro Onkologisk Register (DNOR), som er en del af Dansk Neuro Onkologisk Gruppe (DNOG), udgiver hermed Årsrapport 2013 med primært

Læs mere

Henvisning af patienter til protonbestråling i udlandet

Henvisning af patienter til protonbestråling i udlandet Henvisning af patienter til protonbestråling i udlandet Udvalg nedsat af Dansk Selskab for Klinisk Onkologi (DSKO) Henvisning af patienter til protonbestråling i udlandet Medlemmer af udvalget Olfred Hansen

Læs mere

1 Indholdsfortegnelse

1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse... 2 2 Forord... 3 3 Konklusion og anbefalinger... 5 3.1 Generelt... 5 3.2 Specifikt i forhold til indikatorer... 6 4 Indledning... 7 4.1 Formål... 7 4.2 Baggrund...

Læs mere

MR Angiografi. Susanne Frevert, Overlæge, Kardiovaskulært afsnit, Rigshospitalet

MR Angiografi. Susanne Frevert, Overlæge, Kardiovaskulært afsnit, Rigshospitalet MR Angiografi Susanne Frevert, Overlæge, Kardiovaskulært afsnit, Rigshospitalet Agenda MR angiografi Underekstremiteter Viscerale kar Hjernen og hjertet Angiografi karakteristika Spatiel opløsning Temporal

Læs mere

RETNINGSLINIER VEDRØRENDE BEHANDLING AF DET NEUROKIRURGISKE PERSPEKTIV UDARBEJDET AF DANSK NEUROKIRURGISK SELSKABS NEUROONKOLOGISKE UDVALG 2013

RETNINGSLINIER VEDRØRENDE BEHANDLING AF DET NEUROKIRURGISKE PERSPEKTIV UDARBEJDET AF DANSK NEUROKIRURGISK SELSKABS NEUROONKOLOGISKE UDVALG 2013 RETNINGSLINIER VEDRØRENDE BEHANDLING AF HJERNEMETASTASER DET NEUROKIRURGISKE PERSPEKTIV UDARBEJDET AF DANSK NEUROKIRURGISK SELSKABS NEUROONKOLOGISKE UDVALG 2013 DNKS retningslinier for behandling af hjernemetastaser

Læs mere

Børnecancerfonden informerer. hjernetumorer

Børnecancerfonden informerer. hjernetumorer i hjernetumorer hjernetumorer 3 Hjernetumorer udgår fra centralnervesystemets forskellige celletyper, oftest nerveceller, støttevæv eller hinder. Den oprindelige celletype er i de fleste tilfælde en del

Læs mere

CEREBROSPINALVÆSKER: KLINIK OG MORFOLOGI

CEREBROSPINALVÆSKER: KLINIK OG MORFOLOGI Årsmøde Dansk Cytologiforening 2015 CEREBROSPINALVÆSKER: KLINIK OG MORFOLOGI Ved Helle Broholm Overlæge Patologiafd. Rigshospitalet CSV -CSF cerebro spinal væske (rygmarvsvæske) Hvad er cerebrospinalvæske?

Læs mere

Endelig er siden 1999 sket en registrering af familier med arvelig bryst-æggestokkræft, pr. 1-1-2011 i alt ca. 6.000 familier.

Endelig er siden 1999 sket en registrering af familier med arvelig bryst-æggestokkræft, pr. 1-1-2011 i alt ca. 6.000 familier. 1 DBCG 1.1 Indledning DBCG (Danish Breast Cancer Cooperative Group) er en tværfaglig landsdækkende organisation, som blev etableret i 1977 på initiativ af Dansk Kirurgisk Selskab. Formålet var på landsplan

Læs mere

Dansk Pancreas Cancer Gruppe. ØVRE GASTROINTESTINAL CANCER SEMINAR Diagnostik og behandling anno 2010

Dansk Pancreas Cancer Gruppe. ØVRE GASTROINTESTINAL CANCER SEMINAR Diagnostik og behandling anno 2010 ØVRE GASTROINTESTINAL CANCER SEMINAR Diagnostik og behandling anno 2010 DPCG Styregruppe Magnus Bergenfeldt Carsten Palnæs Hansen Michael Bau Mortensen (Formand) Frank Viborg Mortensen Mogens Sall Niels

Læs mere

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Mette Søgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: mette.soegaard@ki.au.dk 65+ årige runder 1 million i

Læs mere

Test'af'EML4.ALK'fusion'i'lungeadenokarcinom.

Test'af'EML4.ALK'fusion'i'lungeadenokarcinom. Test'af'EML4.ALK'fusion'i'lungeadenokarcinom. Anbefalingerne udarbejdede af: Overlæge,Dr.Med.BirgitGuldhammerSkov.BispebjergHospital,PatologiskAfdeling. Professor,overlægeMogensVyberg.AalborgUniversitetshospital,PatologiskInstitut.

Læs mere

Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet

Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet Overlæge Michel Bach Hellfritzsch Radiologisk afd., Nørrebrogade Aarhus Universitetshospital Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet 1 2 Diagnostiske strategier for muskuloskeletal

Læs mere

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING 2012 Årsrapport 2011: Second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

DUCGdata Årsrapporter 2011+2012 - fra et kompetencecenter perspektiv

DUCGdata Årsrapporter 2011+2012 - fra et kompetencecenter perspektiv DUCGdata Årsrapporter 2011+2012 - fra et kompetencecenter perspektiv Mette Nørgaard, Klininisk Epidemiologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital, Email: mn@dce.au.dk DUCGdata DUCGdata DaProCa data DaRenCa

Læs mere

CNS infektioner. - intrakranielt

CNS infektioner. - intrakranielt CNS infektioner - intrakranielt 1 Hovedemner Bakterielle infektioner generelt efter anatomisk lokalisation Specifikke agens Bakterier Vira Svampe Parasitter 2 CNS infektioner Klinik ofte uspecifik, feber,

Læs mere

Referat af repræsentantskabsmøde for Dansk Melanom gruppe 5. marts 2014, Rigshospitalet, konferencerummet afsnit 2102. Kl 1330-1530.

Referat af repræsentantskabsmøde for Dansk Melanom gruppe 5. marts 2014, Rigshospitalet, konferencerummet afsnit 2102. Kl 1330-1530. Referat af repræsentantskabsmøde for Dansk Melanom gruppe 5. marts 2014, Rigshospitalet, konferencerummet afsnit 2102. Kl 1330-1530. 1. Beretning fra formanden I 2013 har forretningsudvalget afholdt møde

Læs mere

Hvordan går det danske patienter med testis cancer?

Hvordan går det danske patienter med testis cancer? Hvordan går det danske patienter med testis cancer? Landsdækkende database for patienter med germinalcelle tumorer (GCC) Databasen dækker patienter behandlet i perioden 1984-2007 Mere end 230 variable

Læs mere

Blærecancer og urincytologi. Astrid Petersen Patologisk Institut Aalborg acp@rn.dk

Blærecancer og urincytologi. Astrid Petersen Patologisk Institut Aalborg acp@rn.dk Blærecancer og urincytologi Astrid Petersen Patologisk Institut Aalborg acp@rn.dk Blærecancer Klassifikationer Tumortyper med fokus på urotellæsioner gammel (Bergkvist) og ny (WHO 2004) klassifikation

Læs mere

Behandling af patienter med lokal avanceret pancreascancer. Per Pfeiffer, ph.d. Onkologisk Afdeling R, OUH Klinisk Institut, SDU

Behandling af patienter med lokal avanceret pancreascancer. Per Pfeiffer, ph.d. Onkologisk Afdeling R, OUH Klinisk Institut, SDU Behandling af patienter med lokal avanceret pancreascancer Per Pfeiffer, ph.d. Onkologisk Afdeling R, OUH Klinisk Institut, SDU Pancreascancer Pop: 5.500.000 750 patienter/år Region Syddanmark 160 Patienter/år

Læs mere

Indlæg om Pædiatrisk MR Neuroradiologi v. overlæge Brian Staussbøll-Grøn Aarhus Universitetshospital, Skejby DSMMR Forårsmøde 2012

Indlæg om Pædiatrisk MR Neuroradiologi v. overlæge Brian Staussbøll-Grøn Aarhus Universitetshospital, Skejby DSMMR Forårsmøde 2012 Indlæg om Pædiatrisk MR Neuroradiologi v. overlæge Brian Staussbøll-Grøn Aarhus Universitetshospital, Skejby DSMMR Forårsmøde 2012 PÆDIATRISK MR NEURORADIOLOGI DSMMR 2012 FOSTRE Hvorfor? FOV giver overblik

Læs mere

DOOG Dansk Oftalmologisk Onkologi Gruppe. Årsrapport 2011-12 for den kliniske kvalitetsdatabase DOOG

DOOG Dansk Oftalmologisk Onkologi Gruppe. Årsrapport 2011-12 for den kliniske kvalitetsdatabase DOOG DOOG Dansk Oftalmologisk Onkologi Gruppe Årsrapport 2011-12 for den kliniske kvalitetsdatabase DOOG Årsrapporten 2011-12 Årsrapporten 2011-12 for den kliniske kvalitetsdatabase DOOG er udarbejdet af overlæge

Læs mere

Kirurgisk patientsikkerhed registreringer af komplikationer i regi af Dansk Kolorektal Cancer Database Danish Colorectal Cancer Group

Kirurgisk patientsikkerhed registreringer af komplikationer i regi af Dansk Kolorektal Cancer Database Danish Colorectal Cancer Group Regionernes nationale databasedag 8. april 2015 Hvad kan databaserne og hvad skal databaserne? Kirurgisk patientsikkerhed registreringer af komplikationer i regi af Dansk Kolorektal Cancer Database Danish

Læs mere

FAKTA OM OG REHABILITERING VED

FAKTA OM OG REHABILITERING VED FAKTA OM OG REHABILITERING VED DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE Udarbejdet af Karen Trier og Jette Vibe-Petersen Sundhedscenter for Kræftramte, februar 2010 Rehabiliteringsenheden (Københavns Kommune)

Læs mere

Oversigt over tilrettelæggelsen af pakkeforløb for. Hoved-halskræft

Oversigt over tilrettelæggelsen af pakkeforløb for. Hoved-halskræft Oversigt over tilrettelæggelsen af pakkeforløb for Hoved-halskræft Indhold: 1. Flowchart over pakkeforløb for hoved-halskræft Flowchartet er en forenklet gengivelse af patientforløbet beskrevet i de sundhedsfaglige

Læs mere

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Mads Lind Ingeman & Peter Vedsted Mads Lind Ingeman Speciallæge i Almen Medicin, Ph.D.-studerende Center for Cancerdiagnostik i Praksis CaP

Læs mere

Testis cancer kort behandlingsvejledning

Testis cancer kort behandlingsvejledning Testis cancer kort behandlingsvejledning Baggrund Tumorer i testiklen udgår i 95% af tilfældene fra germinalcellerne. Germinalcelletumorer kan også opstå udenfor gonaderne specielt svarende til midtliniestrukturer

Læs mere

Kræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge

Kræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge Kræft Symptomer Behandling Forløb Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge Hvad vil vi Basis Baggrund - Basisviden Opsummering Hudkræft Praksis Kræft - Forløb Bivirkninger Symptomer

Læs mere

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter 17-12-2010 Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Danske Regioner har konstateret en markant stigning i antallet

Læs mere

Ja-Nej-klinikker. Hvad skal vi have med til Kræftplan IV? 5. marts - DMCG/KB 2015. Peter Vedsted Professor

Ja-Nej-klinikker. Hvad skal vi have med til Kræftplan IV? 5. marts - DMCG/KB 2015. Peter Vedsted Professor Ja-Nej-klinikker Hvad skal vi have med til Kræftplan IV? 5. marts - DMCG/KB 2015 Peter Vedsted Professor Center for Forskning i Kræftdiagnostik i Praksis CaP Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus

Læs mere

MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt

MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt at fremme helbredelsen hos patienter i ernæringsmæssig risiko

Læs mere

Infrarød Screening. med Total Vision anatomi software

Infrarød Screening. med Total Vision anatomi software Infrarød Screening med Total Vision anatomi software Infrarød Screening med Total Vision anatomi software Der er ubegrænsede muligheder med vores høje kvalitetsinfrarød screeningssystem. Energetic Health

Læs mere

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom Pakkeforløb for på hjertesygdomme hjerteområdet Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om hjerteklapsygdom Pakkeforløb - I denne pjece findes en generel og kort beskrivelse af, hvad et pakkeforløb

Læs mere

FAKTA OM OG REHABILITERING VED LUNGEKRÆFT OG LUNGEHINDEKRÆFT

FAKTA OM OG REHABILITERING VED LUNGEKRÆFT OG LUNGEHINDEKRÆFT FAKTA OM OG REHABILITERING VED LUNGEKRÆFT OG LUNGEHINDEKRÆFT DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE Udarbejdet af Carina Nees, Rikke Daugaard og Jette Vibe-Petersen Sundhedscenter for Kræftramte, januar 2010

Læs mere

Hvad er en biobank? Hvad skal vi forvente af regionernes biobanker? Hvorfor har og får de en rolle?

Hvad er en biobank? Hvad skal vi forvente af regionernes biobanker? Hvorfor har og får de en rolle? Hvad er en biobank? Hvad skal vi forvente af regionernes biobanker? Hvorfor har og får de en rolle? Estrid Høgdall Regionernes Biobank Sekretariat Patologiafdelingen, Herlev Hospital Biobank har en rolle

Læs mere

Bilag 1. Udarbejdelse af den indledende spørgeskemaundersøgelse

Bilag 1. Udarbejdelse af den indledende spørgeskemaundersøgelse Bilag 1 Udarbejdelse af den indledende spørgeskemaundersøgelse Tanken bag dette spørgeskema var; at skabe belæg for at emnet i vores problemstilling var reelt eksisterende. Vi ønskede at spørgeskemaet

Læs mere

Demensdiagnoser hos yngre: Lise Cronberg Salem

Demensdiagnoser hos yngre: Lise Cronberg Salem Demensdiagnoser hos yngre: Kan vi stole på registrene? Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet Disposition Definition af yngre demente Sygdomsfordeling Forskningsprojekt Demens hos yngre < 65

Læs mere

Store Praksisdag 2014

Store Praksisdag 2014 Store Praksisdag 2014 Anne Heurlin Ovl. Børne- og ungdomspsykiatri, Klinik 2 Roskilde Bernadette Buhl-Nielsen Ovl. Børne- og ungdomspsykiatri, klinik for psykoterapi, Roskilde Kontroverser Er det vigtigt

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Storhjernen Lillehjernen Hjernestammen Hypofysen hjernehinderne

Storhjernen Lillehjernen Hjernestammen Hypofysen hjernehinderne Hjernesvulster Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på en hjernesvulst? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 6 Hvor syg er jeg? 9 Hvilken behandling findes der? 16 Er der andre behandlingsformer?

Læs mere

31-1-2011 A-kursus Århus 2011 3T

31-1-2011 A-kursus Århus 2011 3T Standard protocols University hospitals PACS Secondary health care PACS Primary health care Generic names as T1, PD and T2 weighted. Standard positioning Basic pulse sequences: Brain 0.2 Tesla 1.5 Tesla

Læs mere

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014 Mogens Grønvold Historien kort 2007 Bevilling, nedsat foreløbig bestyrelse 2008-2009 Høring 2009 Godkendt Sundhedsstyrelsen 3 år 2010 Start alle patienter

Læs mere

Storhjernen Lillehjernen Hjernestammen Hypofysen hjernehinderne

Storhjernen Lillehjernen Hjernestammen Hypofysen hjernehinderne Hjernesvulster Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på en hjernesvulst? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 6 Hvor syg er jeg? 9 Hvilken behandling findes der? 16 Er der andre behandlingsformer?

Læs mere

Rundt om en tidlig palliativ indsats

Rundt om en tidlig palliativ indsats Fri innkommet artikkel Karen Marie Dalgaard Rundt om en tidlig palliativ indsats tidlig palliativ indsats, metoder, barrierer, hospitaler Denne artikel bidrager til en forståelse af de udfordringer, det

Læs mere

Referat fra DMG repræsentantskabsmøde 01/03-2011:

Referat fra DMG repræsentantskabsmøde 01/03-2011: Referat fra DMG repræsentantskabsmøde 01/03-2011: 1. Fremvisning af online databasen ved Aleks Jovanovic og DMG FU anbefalinger Aleks viser computer skærmbilleder af online databasen, der er en kopi af

Læs mere

Om smertebehandling med rygmarvsstimulation Juni 2015 Tværfagligt Smertecenter Rigshospitalet. Smertebehandling med rygmarvsstimulation

Om smertebehandling med rygmarvsstimulation Juni 2015 Tværfagligt Smertecenter Rigshospitalet. Smertebehandling med rygmarvsstimulation Om smertebehandling med rygmarvsstimulation Juni 2015 Tværfagligt Smertecenter Rigshospitalet. Smertebehandling med rygmarvsstimulation 2 Målgruppe Denne information er primært rettet til dig som patient

Læs mere

Minimal invasiv stadieindeling/diagnostik. Mark Krasnik

Minimal invasiv stadieindeling/diagnostik. Mark Krasnik Minimal invasiv stadieindeling/diagnostik Mark Krasnik Lungekræft 5 års prognose efter kirugi stage IV stage IIIb stage IIIa stage IIb stage IIa stage Ib stage Ia 0 20 40 60 80 Udredningsmetoder Udredningsmetode:

Læs mere

01.04.2015. A. Generelle forhold for flere specialer.

01.04.2015. A. Generelle forhold for flere specialer. N O T A T 01.04.2015 Specialeaftale og tro & loveerklæring vedr. operation for fedme inkl. de akutte komplikationer dertil på regionsfunktion under specialet: kirurgi under det udvidede frie sygehusvalg

Læs mere

Mere om MS (multipel sklerose)

Mere om MS (multipel sklerose) Mere om MS (multipel sklerose) EXT-11/2008-15 EX.1498 www.novartis.dk Mere om MS (multipel sklerose) Indhold Hvordan kommer jeg videre? 4 Hvad er MS? 5 Almindelige typer af MS 6 Attakvis MS (RRMS) 6 Sekundær-progressiv

Læs mere

Center for Rygkirurgi. Et videns- og behandlingscenter for patienter med problemer i ryg og nakke

Center for Rygkirurgi. Et videns- og behandlingscenter for patienter med problemer i ryg og nakke Center for Rygkirurgi Et videns- og behandlingscenter for patienter med problemer i ryg og nakke Vores patienter går efter eksperterne Kvalitet gennem specialisering Center for Rygkirurgi er det første

Læs mere

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Mediebomber om depression Læger overdiagnosticerer og overbehandler depression!

Læs mere

Den aldrende hjerne. -undersøgelse med avancerede MR-teknikker

Den aldrende hjerne. -undersøgelse med avancerede MR-teknikker Den aldrende hjerne -undersøgelse med avancerede MR-teknikker Egill Rostrup, MD, DMSc Functional Imaging Unit, Dep. of Clinical Physiology and Nuclear Medicine, Glostrup Hospital, Copenhagen Oversigt Hvad

Læs mere

Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema

Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema AmbuFlex VestKronik Juni 2014 Baggrund og metode VestKronik har i samarbejde med klinikere fra Neurologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital udviklet et klinisk

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

SKULDERGENER I ALMEN PRAKSIS

SKULDERGENER I ALMEN PRAKSIS SKULDERGENER I ALMEN PRAKSIS -en undersøgelse af patienter der henvender sig med skuldergener hos den praktiserende læge Projektansvarlige: Uddannelseslæge Tatyana Uzenkova Madsen,Lægerne i Lind,7400 Herning

Læs mere

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview World Health Organization 2010 All rights reserved. Based on the Composite International

Læs mere

Senfølger efter kræftbehandling. Mikael Rørth Onkologisk Klinik Rigshospitalet

Senfølger efter kræftbehandling. Mikael Rørth Onkologisk Klinik Rigshospitalet Senfølger efter kræftbehandling Mikael Rørth Onkologisk Klinik Rigshospitalet Mål for kræftbehandling Bedre overlevelse, sygdomsfrihed Mindske symptomer Bedre livskvalitet Mange behandlinger ikke gode

Læs mere

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Kronisk nyresygdom For højt blodtryk Akut nyresvigt Autoimmune nyresygdomme Transplantation Dialyse Medicinsk behandling og lindring af nyresvigt Medfødte og arvelige

Læs mere

Det Nationale Indikatorprojekt. Dansk Lunge Cancer Register

Det Nationale Indikatorprojekt. Dansk Lunge Cancer Register Det Nationale Indikatorprojekt og Dansk Lunge Cancer Register Rapport over udvalgte indikatorer: 1. KVARTAL 2011 Data opdateret af DLCR sekretariatet: 27. april 2011 Rapport udarbejdet for DLCR af: Anders

Læs mere

Information om Multipel Sclerose

Information om Multipel Sclerose Information om Multipel Sclerose - til den praktiserende læge Hvad er Multipel Sclerose Side 2 Sygdomsforløb ved Multipel Sclerose Side 3 Typiske symptomer ved Multipel Sclerose Side 4 Medicinske behandlingsmuligheder

Læs mere

Status for DPCG & DPCD 2013

Status for DPCG & DPCD 2013 ØVRE GASTROINTESTINAL CANCER SEMINAR Status for DPCG & DPCD 2013 Styregruppe Repræsentanter fra behandlende afdelinger i DK (Dansk Kirurgisk Selskab)(DKS) (Dansk Selskab for Klinisk Onkologi)(DSKO) (Dansk

Læs mere

Det Medicinske Selskab i København. > Efterår 2014

Det Medicinske Selskab i København. > Efterår 2014 Det Medicinske Selskab i København > Efterår 2014 > Sæsonprogram for efterår 2014 Møderne afholdes i Domus Medica, Kristianiagade 12 Tirsdag den 23. september kl. 20.00: Tirsdag den 7. oktober kl. 20.00:

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Med fokus på CT skanning af cerebrum Blødninger og Infarkter. Annika R Langkilde

Med fokus på CT skanning af cerebrum Blødninger og Infarkter. Annika R Langkilde Med fokus på CT skanning af cerebrum Blødninger og Infarkter Annika R Langkilde Systematisk gennemgang af CT cerebrum Traumatiske Blødninger SDH EDH SAH DAI Kontusionsblødninger Non- traumatiske Blødninger

Læs mere

Specialeansøgning. Region/privat udbyder: Region Sjælland Vedr. speciale: Gynækologi og obstetrik. Dato: 12. juni 2009

Specialeansøgning. Region/privat udbyder: Region Sjælland Vedr. speciale: Gynækologi og obstetrik. Dato: 12. juni 2009 Specialeansøgning Region/privat udbyder: Region Sjælland Vedr. speciale: Gynækologi og obstetrik Dato: 12. juni 2009 Specialeansøgning for Region Sjælland vedr. Gynækologi og Obstetrik 1 1 Generelle overvejelser

Læs mere

Kræftpakkeforløb. Kirurgisk afdeling Roskilde - Køge

Kræftpakkeforløb. Kirurgisk afdeling Roskilde - Køge Kræftpakkeforløb Kirurgisk afdeling Roskilde - Køge Kræftpakker Kirurgisk Afdeling Kræft i bugspytkirtlen Kræft i galdegang Kræft i spiserør,mavemund og mavesæk Primær leverkræft Kræft i tyk-og endetarm

Læs mere

Modtagelse af svært tilskadekomne.

Modtagelse af svært tilskadekomne. Modtagelse af svært tilskadekomne. Siden 1996 har vi på Odense Universitetshospital haft en særlig registrering af svært tilskadekomne, både fra trafikuheld og fra øvrige ulykker. Disse registreringer

Læs mere

DISTALE RADIUSFRAKTURER

DISTALE RADIUSFRAKTURER DISTALE RADIUSFRAKTURER Frakturtyper, behandling og kirurgiske adgange Morten Schultz Larsen FORMÅL Fraktur Klassifikation Diagnose Behandling NKR Funktionsniveau Operativ teknik Komplikationer og hvordan

Læs mere

MR-skanning. Udgivet af Privathospitalet Valdemar, Billeddiagnostisk Enhed

MR-skanning. Udgivet af Privathospitalet Valdemar, Billeddiagnostisk Enhed MR-skanning Udgivet af Privathospitalet Valdemar, Billeddiagnostisk Enhed S P E C I A L I S T E R I B E V Æ G E L S E MR-skanning giver en sikker og hurtig udredning af sygdomme i kroppen Privathospitalet

Læs mere

REFERAT 7. 7.møde i den foreløbige styregruppe for Palliativ database. 25.august 2008. Kommunehospitalet, København

REFERAT 7. 7.møde i den foreløbige styregruppe for Palliativ database. 25.august 2008. Kommunehospitalet, København REFERAT 7 7.møde i den foreløbige styregruppe for Palliativ database 25.august 2008 Kommunehospitalet, København Tilstede Anette Damkier, Palliativt team, Fyn Thomas Feveile, Sankt Lukas Hospice (repræsenterer

Læs mere

Subarachnoidal hæmoragi og vaskulære malformationer

Subarachnoidal hæmoragi og vaskulære malformationer Subarachnoidal hæmoragi og vaskulære malformationer Instruksdokument Senest revideret d. 09 03 2015 Forfattere: Julie Børlung og Charlotte Starhof Referenter: Jesper Kelsen og Niels Sunde Godkender: Claus

Læs mere

PROLAPSBEHANDLING OG PAKKEFORLØB

PROLAPSBEHANDLING OG PAKKEFORLØB KIROPRAKTIK 2014 Hvorfor pakkeforløb for prolaps? Baggrunden Faglige og politiske bevæggrunde Indholdet i en Lite version Faglige bevæggrunde: Uddannelse Billeddiagnostik Landsdækkende netværk Stort antal

Læs mere

MERE OM MS (MULTIPEL SKLEROSE)

MERE OM MS (MULTIPEL SKLEROSE) MERE OM MS (MULTIPEL SKLEROSE) Udarbejdet i samarbejde med læge Anna Tsakiri Neurologisk afdeling, Glostrup Hospital. Indhold Hvordan kommer jeg videre? 4 Hvad er MS? 5 Almindelige typer af MS 6 Hvordan

Læs mere

Clostridium difficile - CD

Clostridium difficile - CD Clostridium difficile - CD Tarmbakterie Sporedannende Reservoir Tarmflora Omgivelser Kontaktsmitte Fæko-orale rute Forekomst CD forekommer i normal tarmflora hos Børn < 2 år 50 % Raske voksne 3 % Hos indlagte

Læs mere

Prognosticering!af!cerebralt!udkomme!hos! patienter!med!manglende!opvågning!efter! hjertestop

Prognosticering!af!cerebralt!udkomme!hos! patienter!med!manglende!opvågning!efter! hjertestop Prognosticeringafcerebraltudkommehos patientermedmanglendeopvågningefter hjertestop udarbejdetafenarbejdsgruppenedsataf DanskSelskabforAnæstesiologiogIntensivMedicin(DASAIM) ogdanskselskabforintensivterapi(dsit)

Læs mere

Nyre/pancreas-transplantationer

Nyre/pancreas-transplantationer Henrik Birn Overlæge Nyremedicinsk afdeling C Aarhus Universitetshospital Årsmøde for Donationsansvarlige Nøglepersoner N 16. januar, 2014 Pancreas Pancreas-transplantationer Formål Genoprette insulinproduktionen

Læs mere

Udvikling de sidste 30 år

Udvikling de sidste 30 år Acta Oncologica Symposium 22.-23. maj 2008 DBCG 30 års jubilæum Strålebehandling ved cancer mammae Udvikling de sidste 30 år Marie Overgaard Department of Oncology, Aarhus University Hospital, Denmark

Læs mere

akut myeloid leukæmi Børnecancerfonden informerer

akut myeloid leukæmi Børnecancerfonden informerer akut myeloid leukæmi i AML (akut myeloid leukæmi) 3 Biologi Ved leukæmi fortrænges den normale knoglemarv af de syge celler, som vokser uhæmmet, og som følge heraf kommer der tegn på knoglemarvssvigt.

Læs mere

1. Kræft. Dette kapitel fortæller, om kræft set med lægens øjne ikke biologens om symptomer om behandling. Kræft

1. Kræft. Dette kapitel fortæller, om kræft set med lægens øjne ikke biologens om symptomer om behandling. Kræft 1. Kræft Dette kapitel fortæller, om kræft set med lægens øjne ikke biologens om symptomer om behandling Hvis denne bog var skrevet for tyve år siden, kunne man næsten sige, at dette første kapitel ville

Læs mere

Mangel på binyrebarkhormon

Mangel på binyrebarkhormon Patientinformation Mangel på binyrebarkhormon Binyrebarkinsufficiens Hypofyseklinikken Endokrinologisk Afdeling M MANGEL PÅ BINYREBARKHORMON, KORTISOL BINYRERNE Binyrerne er to små hormondannende kirtler,

Læs mere

Workshop 5: Hvordan udvikles en intervention, der vil ændre på professionelles adfærd? Allan Riis Anne Bo Berit SkjødebergToftegaard Flemming Bro

Workshop 5: Hvordan udvikles en intervention, der vil ændre på professionelles adfærd? Allan Riis Anne Bo Berit SkjødebergToftegaard Flemming Bro Workshop 5: Hvordan udvikles en intervention, der vil ændre på professionelles adfærd? Allan Riis Anne Bo Berit SkjødebergToftegaard Flemming Bro Gruppe arbejde Fortæl om et projekt du har været med i,

Læs mere

FAKTA OM OG REHABILITERING VED BRYSTKRÆFT DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE

FAKTA OM OG REHABILITERING VED BRYSTKRÆFT DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE FAKTA OM OG REHABILITERING VED DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE Udarbejdet af Karin Birtø, Lone Back Christensen og Rikke Daugaard Sundhedscenter for Kræftramte, februar 2010 Rehabiliteringsenheden

Læs mere

Audit på henvisninger

Audit på henvisninger Audit på henvisninger Radiograf Pia Baasch Baggrund Røntgenbekendtgørelse nr. 975, 1998. Tværfaglig temadag i 2003 med fokus på kvalitetsudvikling. Brainstorm som problemidentifikation 3 arbejdsgrupper

Læs mere

Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d.

Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d. Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d. Denne seance Hvem? Hvad? Hvorfor? Hvem? Hvad skal vi nå? Fakta om kræft Ventetider Symptomer

Læs mere

11/10/2014. Sekvenser. Uterus - Normal anatomi. MR i gynækologi (det kvindelige bækken) Uterus - anatomi

11/10/2014. Sekvenser. Uterus - Normal anatomi. MR i gynækologi (det kvindelige bækken) Uterus - anatomi MR i gynækologi (det kvindelige bækken) UL - primær undersøgelse MR suppleant (høj vævskontrast, multiplanær undersøgelse, ingen ioniserende stråling) Sekvenser T1+FATSAT MR-urografi T2 FSE i 3 planer

Læs mere

Undervisning i lægefaglig sprogtolkning af stud.med. Shahid Qamar Manan. Almen om Tolkning

Undervisning i lægefaglig sprogtolkning af stud.med. Shahid Qamar Manan. Almen om Tolkning Almen om Tolkning - Vær så præcis som mulig - hvis noget ikke giver mening for dig, så gør det hellere ikke for pt. pas på sort snak (oversættelse ord for ord). - Omtal ikke patienten i 3. person. Pt.

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

Ekstrem vækstbetinget kæbeanomali (580 procedurer/år) - Diagnostik og kombineret ortodontisk-kirurgisk behandling af ekstrem

Ekstrem vækstbetinget kæbeanomali (580 procedurer/år) - Diagnostik og kombineret ortodontisk-kirurgisk behandling af ekstrem TIL REGION MIDTJYLLAND BILAG TIL GENERELT GODKENDELSESBREV Ansøgning om varetagelse af specialfunktioner i tand-, mund-, og kæbekirurgi Hermed følger s afgørelse vedr. ansøgning om varetagelse af specialfunktioner

Læs mere

periodisk depression

periodisk depression Danske Regioner 29-10-2012 Periodisk depression voksne (DF33) Samlet tidsforbrug: 18 timer Pakkeforløb for periodisk depression Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række store udfordringer

Læs mere

Godkender modtagelse af donation. Kontoansvarlig hospitalsperson. Centerdirektør. Centerdirektør Johannes Jakobsen. Johannes Jakobsen.

Godkender modtagelse af donation. Kontoansvarlig hospitalsperson. Centerdirektør. Centerdirektør Johannes Jakobsen. Johannes Jakobsen. Aktivitet, projektnavn Fellow/Scolarship program hospital/ Projektansvarlig hospitalsperson Kontoansvarlig hospitalsperson Godkender modtagelse af donation Type af aktivitet/projekt/ udstyr/enhed Tidshorisont

Læs mere

Indberetning til. Dansk Lunge Cancer Register. Manual

Indberetning til. Dansk Lunge Cancer Register. Manual Indberetning til Dansk Lunge Cancer Register Manual Forord Hermed den nye udgave af manualen for indberetningen til Dansk Lunge Cancer Register (DLCR). DLCR er nu en del af Den Nationale Kliniske Kræftdatabase

Læs mere

Forsøgsprotokol. Billedvejledt rebestråling af højgradsgliom - et klinisk fase I/II forsøg.

Forsøgsprotokol. Billedvejledt rebestråling af højgradsgliom - et klinisk fase I/II forsøg. Forsøgsprotokol Billedvejledt rebestråling af højgradsgliom - et klinisk fase I/II forsøg. Anmeldelsesnr. 30487 til de Videnskabsetiske Komiteer for Region Hovedstaden Version 5 (14. november 2012) 1 Forsøgscenter...

Læs mere

Blødninger på MR ANNIKA R LANGKILDE OVERLÆGE PH.D RADIOLOGISK KLINIK NEURORADIOLOGISK AFSNIT RIGSHOSPITALET

Blødninger på MR ANNIKA R LANGKILDE OVERLÆGE PH.D RADIOLOGISK KLINIK NEURORADIOLOGISK AFSNIT RIGSHOSPITALET Blødninger på MR ANNIKA R LANGKILDE OVERLÆGE PH.D RADIOLOGISK KLINIK NEURORADIOLOGISK AFSNIT RIGSHOSPITALET Billeddiagnostik - obs blødning Akut patient: CT skanning af cerebrum Traumer Akut/pludseligt

Læs mere

kampen mod kemoterapiresistens

kampen mod kemoterapiresistens Brystkræft kampen mod kemoterapiresistens Af Ph.d. Sidsel Petersen, Biologisk Institut, Dette kapitel giver en introduktion til brystkræft og til behandling af denne kræftsygdom. Ligesom andre kræftsygdomme

Læs mere

Fjernelse af implantater Hvorfor, hvornår & hvordan?

Fjernelse af implantater Hvorfor, hvornår & hvordan? Fjernelse af implantater Hvorfor, hvornår & hvordan? Anders Jordy Traumesektoren, Kolding Sygehus - SLB AO basale principper Middelfart, april, 2015 Learning outcomes Kende indikationer for implantatfjernelse

Læs mere

Gener, biologiske markører og valg af den rigtige behandling

Gener, biologiske markører og valg af den rigtige behandling Gener, biologiske markører og valg af den rigtige behandling Et spørgsmål om at udnytte viden, teknologi og sundhedsresurser optimalt Vi oplever i disse år en sand revolution i udviklingen af nye teknologier

Læs mere