EN ANALYSE AF LAVFREKVENT STØJ FRA STORE VINDMØLLER - LUND SYMPOSIUM 2011 a

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "EN ANALYSE AF LAVFREKVENT STØJ FRA STORE VINDMØLLER - LUND SYMPOSIUM 2011 a"

Transkript

1 EN ANALYSE AF LAVFREKVENT STØJ FRA STORE VINDMØLLER - LUND SYMPOSIUM 2011 a Af Christian Sejer Pedersen, Henrik Møller, Steffen Pedersen Akustik, Aalborg Universitet, Fredrik Bajers Vej 7, B5, 9220 Aalborg Ø, Danmark RESUMÉ I undersøgelsen analyseres målinger af støjen fra 65 vindmøller, 25 store (2,3-3,6 MW) og 40 små (op til 2 MW). Resultaterne viser, at store vindmøller udsender relativt mere lavfrekvent støj b end små vindmøller. Efterhånden som støjen bevæger sig væk fra møllen, bliver det lavfrekvente indhold endnu mere udtalt, fordi luftens absorption reducerer de høje frekvenser mere end de lave. Ser man på det A-vægtede lydtryk udendørs i relevante naboafstande, udgør de lave frekvenser en væsentlig del af støjen. Der er derfor ingen tvivl om, at den lavfrekvente del af støjspektret har betydning for naboernes oplevelse af støjgener fra store vindmøller. Den lavfrekvente støj kan også genere indendørs, naturligvis afhængigt af lydisolationen. Hvis det udendørs lydtryk for den totale støj ligger i nærheden af det maksimalt tilladelige i Danmark c, er der risiko for, at en betragtelig del af naboerne vil være generede af lavfrekvent støj, selv indendørs. Forskellen i lavfrekvent støj fra små til store møller kan udtrykkes som en forskydning nedad i frekvens af det relative frekvensspektrum på omkring 1/3 oktav. Et yderligere skift af lignende størrelse må forventes for vindmøller i 10 MW størrelsen med dertil svarende forøgede gener fra lavfrekvent støj. Vindmøllerne udsender også infralyd d, men når man tager menneskets følsomhed overfor disse frekvenser i betragtning, er der tale om meget lave niveauer. Selv tæt på møllerne er lydtrykket langt under den normale høretærskel. Infralyd betragtes derfor ikke som et problem for møller af konstruktion og størrelse som de undersøgte møller. Under visse atmosfæriske betingelser kan støjen fra vindmøller være mere generende og især den lavfrekvente del udbrede sig meget længere end normalt antaget. Det er nødvendigt med mere viden om sådanne fænomener og deres forekomst. a Hele rapporten kan downloades fra følgende hjemmeside: b Støj i frekvensområdet Hz c Et A-vægtet lydtrykniveau på 44 db d Lyd med frekvenser under 20 Hz

2 1 INTRODUKTION På symposiet "BULLER I BLÅSVÄDER" den 25. marts 2011 i Lund, Sverige, blev der præsenteret overordnede resultater fra en undersøgelse, som er publiceret i sin fulde længe i rapporten "Lavfrekvent støj fra store vindmøller - opdateret 2011" e Dette er en kort gennemgang af de præsenterede data. Statistiske analyser, yderligere analyser og detaljer findes i rapporten. Rapporten indeholder desuden en gennemgang af tidligere undersøgelser. 1.1 Oversigt over undersøgelsen I projektet blev støjen fra fire store vindmøller målt, støjdata for 61 andre små og store møller blev indsamlet, og den lavfrekvente lydisolationen blev målt for ti rum i normale beboelseshuse. Disse data bruges til at undersøge forbindelsen mellem udsendt lydeffekt og møllestørrelse. Kildespektrene analyseres og diskuteres, og især den hypotese, at spektret bevæger sig mod lavere frekvenser for stigende møllestørrelse, undersøges. Udendørs og indendørs spektre i relevante naboafstande analyseres og diskuteres. Målingerne og dataindsamlingen blev foretaget af Delta, og flere detaljer kan findes i de originale rapporter [1, 2, 3, 4, 5]. 2 METODER 2.1 Vindmøller Der indgik i alt 65 vindmøller i projektet, 25 store med nominel effekt på mere end 2 MW og 40 små med nominel effekt på op til 2 MW. Alle møller var trebladede med rotoren placeret på vindsiden af tårnet ( forløbere ). 2.2 Udsendt lydeffekt Den lydeffekt, som udsendes fra vindmøllerne, blev målt i overensstemmelse med standarden IEC [6]. Princippet i denne standard er at måle lyden på en reflekterende plade anbragt på jorden nedenfor vindmøllen i en vandret afstand svarende til cirka møllens totale højde. Det målte lydtrykniveau konverteres til lydeffektniveau for en imaginær punktkilde i rotorens centrum, som ville udsende den samme lyd i den retning, hvor målingen er foretaget. Resultatet betegnes det apparente lydeffektniveau, hvor apparente understreger, at det ikke er den sande lydeffekt, men den effekt som ses i den målte retning. Det apparente lydeffektniveau blev bestemt for 1/3-oktavbånd og som et samlet A-vægtet niveau, LWA. Desuden blev et særligt lavfrekvensmål, LWALF, det apparente A-vægtede lydeffektniveau for 1/3-oktavbåndene Hz beregnet. Det A-vægtede lydtrykniveau for dette frekvensområde, LpALF, benyttes af de danske retningslinjer for lavfrekvent støj. Data blev fremskaffet for alle møller i læretningen, benævnt referenceretningen, ved en vindhastighed på 8 m/s (10 m over jorden). e Hele rapporten kan downloades fra følgende hjemmeside:

3 3 2.3 Udendørs lydtrykniveau ved naboer Fritfelt-lydtrykniveau, Lp, hos naboer i læretningen blev beregnet efter metoden i ISO [7], bortset fra at der blev anvendt 1/3-oktavbånd i stedet for oktavbånd. Retningen til naboer er mere vandret end den retning, hvor det apparente lydeffektniveau blev målt, men i mangel af mere præcise data, blev lydeffektniveauet plus retningsfaktoren, LW + DC, erstattet af det apparente lydeffektniveau, LWA, for referenceretningen. Dæmpningen som følge af atmosfærisk absorption, Aatm, blev beregnet ved hjælp af data fra ISO [8] for 10 C og en relativ luftfugtighed på 80 %. Dæmpningen på grund af jordens indvirkning, Lgr, blev sat til -1,5 db, hvilket betyder, at der lægges 1,5 db til den direkte lyd fra møllen. De to resterende led i ISO (dæmpninger på grund af en eventuel barriere Abar og diverse Amisc) blev sat til nul. Hvis den skrå afstand fra rotorcenter til observationspunktet betegnes d, og dæmpningskonstanten er α, bliver d L p L WA 20 db log10 11 db α 1.5 db 1 m d (1) Denne beregning svarer til den, der anvendes i den danske regulering af støj fra vindmøller [9]. Bemærk at den svenske beregningsmetode er anderledes, og resultaterne kan derfor ikke direkte sammenlignes med svenske grænser. 2.4 Lydisolation For at gøre det muligt at beregne den lavfrekvente støj indendørs, blev lydisolationen ved lave frekvenser målt for ti rum, to rum i hvert af fem normale beboelseshuse [4]. Lydisolationen blev målt for 1/3-oktavbåndene i frekvensområdet Hz, og den blev beregnet som forskellen mellem udendørs fritfelt-lydtrykniveau og indendørs lydtrykniveau. 2.5 Indendørs lydtrykniveau ved naboer Indendørs lydtrykniveauer blev fundet ved at trække lydisolationen fra det udendørs fritfelt-lydtrykniveau, begge givet i 1/3-oktavbånd. 2.6 Statistiske metoder Forskelle er testet med Student s t-tests, og den højeste p-værdi, der regnes som signifikant og rapporteres, er 0,05.

4 4 3 RESULTATER OG DISKUSSIONER For tre af vindmøllerne, en på 1650 kw og to på 2,3 MW (Mølle 24 og 25) findes der ikke data for 1/3-oktavbånd, hvorfor kun LWA og LWALF rapporteres. For de små møller er data ved og under 50 Hz domineret eller påvirket af baggrundsstøj (vindstøj) [3], hvorfor disse data er udeladt i de statistiske analyser og vist med stiplet linje i alle figurer. En ekstra vindhætte til mikrofonen blev udviklet og benyttet ved de store møller [1]. Der er enkelte uoverensstemmelser mellem de data, som Delta har angivet i de forskellige rapporter, tabeller og figurer. 3.1 Udsendt lydeffekt L WA og L WALF Figur 1 viser LWA og LWALF for alle møllerne som funktion af møllestørrelse db re 1 pw L WA L WALF kw 100 kw 1 MW 10 MW Nominel elektrisk effekt Figur 1. Lydeffektniveauer (L WA and L WALF ) som funktion af møllestørrelse for 65 møller. Referenceretning, vindhastighed 8 m/s. Regressionslinjer: Alle møller medregnet (tynde linjer), fire møller under 450 kw ikke medregnet (tykke linjer). Sorte symboler gælder prototypemøllerne, Mølle 1-4. Det ses ikke overraskende at både LWA og LWALF stiger med stigende møllestørrelse. Det bemærkes også, at LWALF stiger kraftigere end LWA, hvilket betyder, at den relative andel af lavfrekvent støj stiger med stigende møllestørrelse. Forskellen på regressionslinjernes hældning for alle data (tynde linjer) er statistisk signifikant. Da det kan hævdes, at de fire mindste møller måske ikke er repræsentative for moderne vindmøller, er der også beregnet regressionslinjer uden disse møller (tykke linjer). Hældningerne er lidt højere end med alle møller inkluderet, og forskellen er mindre, men stadig statistisk signifikant. Det ses også af Figur 1, at der er nogen variation mellem møller af samme størrelse.

5 Lydeffektniveau i 1/3-oktavbånd Lydeffektniveauer i 1/3-oktavbånd er vist i Figur db re 1 pw k 2k 4k 8k Frekvens [Hz] Figur 2. A-vægtede lydeffektniveauer i 1/3-oktavbånd. 62 møller med nominel elektrisk effekt mellem 75 kw og 3,6 MW. Vedrørende infralyddelen af spektret, er niveauerne så lave, at de selv tæt på møllen, f.eks. i en afstand af 150 m fra rotorens centrum, vil være er langt under den normale høretærskel. Denne beregning tager ikke højde for eventuelle nærfeltsfænomener, f.eks. fra en vinge, der passerer tæt på. Ved de frekvenser, hvor der er data for alle møller, varierer niveauet mellem møllerne med 20 db eller mere. Dette er forventeligt, da møllerne omfatter et stort område af nominel elektrisk effekt. For tydeligere at vise mulige spektrale forskelle mellem møllerne er niveauerne i 1/3-oktavbånd normeret til den enkelte mølles samlede A-vægtede lydeffektniveau LWA. Resultatet er vist i Figur 3.

6 db re L WA k 2k 4k 8k Frekvens [Hz] Figur 3. Normerede A-vægtede lydeffektniveauer i 1/3-oktavbånd. 62 møller med nominel elektrisk effekt mellem 75 kw og 3,6 MW. (Normeret svarer til, at L WA for den individuelle mølle er trukket fra alle niveauerne i 1/3-oktavbånd). En eventuel forskel i spektret mellem små og store møller er undersøgt ved at opdele møllerne i to grupper: Møller op til og med 2 MW, og møller over 2 MW. Figur 4 viser middelværdi og standardafvigelse af middelværdi (standard error of mean, s.e.m.) for hver af de to grupper db re L WA Møller 2 MW Møller >2 MW k 2k 4k 8k Frekvens [Hz] Figur 4. Normerede A-vægtede lydeffektniveauer i 1/3-oktavbånd. Middelværdier for to grupper af møller: 2 MW og 2 MW. Lodrette streger angiver 1 standard error of mean (s.e.m.).

7 7 Spektret ligger tydeligt lavere i frekvens for de store møller end for de mindre møller. Forskellen i niveau er signifikant for 1/3-oktavbåndene Hz, 630 Hz, 1000 Hz, og 4-10 khz De signifikante forskelle mellem små og store møller er moderate, 2,2-4,0 db ved Hz, men systematiske, og selv små forskelle kan påvirke menneskers opfattelse af lyd ved lave frekvenser. Hertil kommer, at hvis lave frekvenser er afgørende for kravene til afstand til naboer, kan små forskelle have stor indflydelse på den nødvendige afstand. Figur 5 viser middelværdien af de små møller op til og med 2 MW og de enkelte møller på over 2 MW db re L WA Møllefarver: 1, 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8, 9, 10,. 11, 12, 13, 14, 15, 16, 17, 18, 19, 20, 21, 22, 23, k 2k 4k 8k Frekvens [Hz] Figur 5. Normerede A-vægtede lydeffektniveauer i 1/3-oktavbånd. Middelværdi af 39 møller 2 MW (tyk sort linje) og 23 individuelle møller 2 MW. De store møller ligger over middelværdien af de små møller i næsten hvert eneste 1/3-oktavbånd under 315 Hz. Nogle af møllerne har en top i et eller flere 1/3-oktavbånd, hvilket kan skyldes tonale komponenter. Toner kan stamme fra møllens mekaniske dele, f.eks. gearkassen eller hjælpeudstyr såsom generatorens kølesystem (se f.eks. Wagner et al. [10]). 3.2 Udendørs lydtrykniveau ved naboer For hver af møllerne er beregnet den afstand, hvor det A-vægtede lydtrykniveau er faldet til 35 db. Pedersen og Waye [11] har vist, at andelen af stærkt generede personer når op over 5 % omkring ved dette lydtrykniveau, og andelen af generede når over 10 % (Pedersen et al. [12]). Pedersen og Nielsen [13] har anbefalet en minimumsafstand fra vindmøller til naboer, så møllestøjen er under db. En grænse på 35 db bruges ved vindmøller, f.eks. i Sverige for stille områder [14]. Det

8 8 er også den grænse, der gælder i Danmark i områder med åben og lav boligbebyggelse (nat) og i rekreative områder (aften, nat og weekend) for støj fra virksomheder [15] (men ikke for vindmøllestøj [9]). 35 db synes derfor at være en ganske fornuftig grænse for vindmøllestøj. Tabel 1 viser afstanden til de enkelte store møller samt forskellige nøgletal ved 35 db grænsen. Mølle Afstand L pa L palf L palf -L pa L pg [m] [db] [db] [db] [db] ,0 28,8-6,2 59, ,0 26,7-8,3 54, ,0 28,9-6,1 55, ,0 27,6-7,4 58, ,0 28,0-7, ,0 29,2-5, ,0 28,8-6, ,0 27,0-8, ,0 27,0-8, ,0 25,3-9, ,0 25,2-9, ,0 28,6-6, ,0 29,2-5, ,0 28,0-7, ,0 29,8-5, ,0 31,7-3, ,0 31,5-3, ,0 32,7-2, ,0 27,2-7, ,0 26,9-8, ,0 26,5-8, ,0 26,3-8, ,0 26,2-8,8 Alle møller > 2 MW Gennemsnit 35,0 28,1-6,9 s.d. 2,0 Møller 2 MW Gennemsnit 35,0 25,1-9,9 s.d. 1,6 Tabel 1. Nøgletal ved den afstand fra hver enkelt mølle, hvor det totale A-vægtede lydtrykniveau er 35 db. Afstanden er anført som skrå afstand til rotorcentrum, hvilket for de aktuelle møllehøjder er tæt på den vandrette afstand. Fire møller under 450 kw er ikke medregnet i tallene for de små møller. Den mindste afstand, hvor en 35 db grænse er overholdt, varierer betydeligt mellem de store møller, selvom møllerne er forholdsvist ens i størrelse (2,3-3,6 MW). Afstanden varierer fra mindre end 500 m til mere end 1200 m.

9 9 Den lavfrekvente del af støjen varierer indenfor et interval på omkring 7 db for hver af møllergrupperne. Det ses endvidere, at der er omkring 3 db mere lavfrekvent støj fra de store møller end fra de små, og at det ikke gør nogen forskel, om der ses på alle de store møller eller kun på de nye. Spektrene for 1/3-oktavbånd ved disse afstande er vist i Figur db re 20 μpa k 2k 4k 8k Frekvens [Hz] Figur 6. A-vægtet lydtrykniveau i 1/3-oktavbånd ved den afstand fra hver enkelt mølle, hvor det totale A-vægtede lydtrykniveau er 35 db (se Tabel 1). Farvekode for møller som i Figur 5. På disse afstande, begynder luftens absorption at få betydning. Den påvirker især de høje frekvenser, og resultatet er, at flytningen af spektret i retning mod lavere frekvenser bliver mere udtalt end for lydeffektniveauet (sammenlign med Figur 5). Det er vigtigt at bemærke, at for flere af møllerne findes det højeste niveau for 1/3-oktavbånd ved 250 Hz eller lavere, selv når der ses på de A-vægtede niveauer (Figur 6). Det er således hævet over enhver tvivl, at den lavfrekvente del af spektret spiller en vigtig rolle for støjen ved naboerne, og at lavfrekvent lyd skal tages alvorligt i vurderingen af støj fra store vindmøller. I mange tilfælde tillades højere udendørs A-vægtede niveauer end 35 db. Som et eksempel tillader de danske regler 44 db for huse uden for boligområder og rekreative områder [9]. Af visuelle hensyn tillader de danske regler ikke boliger tættere på møller end fire gange den samlede møllehøjde [16], og på denne afstand er lydtrykniveauet ofte under 44 db, hvis der er tale om en enkelt mølle. Der kan dog sagtens forekomme niveauer på 44 db længere væk end fire gange møllehøjden, når der er flere møller sammen i vindmølleparker. Tabel 2 viser afstanden til små vindmølleparker, hvor det A-vægtede lydtrykniveau er 44 db, såvel som forskellige nøgletal for denne afstand.

10 10 Mølle Afstand L pa L palf L palf -L pa L pg [m] [db] [db] [db] [db] ,0 37,9-6,1 67, ,0 35,9-8,1 61, ,0 38,1-5,9 63, ,0 36,8-7,2 66, ,0 37,2-6, ,0 38,4-5, ,0 38,0-6, ,0 36,3-7, ,0 36,3-7, ,0 34,5-9, ,0 34,5-9, ,0 37,8-6, ,0 38,4-5, ,0 37,2-6, ,0 39,0-5, ,0 40,8-3, ,0 40,6-3, ,0 41,8-2, ,0 36,4-7, ,0 36,0-8, ,0 35,8-8, ,0 35,5-8, ,0 35,4-8,6 Alle møller > 2 MW Gennemsnit 44,0 37,3-6,7 s.d. 1,9 Møller 2 MW Gennemsnit 44,0 34,3-9,7 s.d. 1,6 Tabel 2. Nøgletal ved den afstand, hvor det totale A-vægtede lydtrykniveau er 44 db. Mølleparker med to rækker på hver 6 identiske møller, 300 m afstand mellem møller i begge retninger (200 m for små møller). Observationspunkt centreret ud for den lange side. Afstand angivet som skrå afstand til nærmeste mølle. Fire møller under 450 kw er ikke medregnet i tallene for de små møller. Også her varierer den nødvendige afstand betragteligt mellem møllerne, og igen varierer den lavfrekvente del af støjen indenfor et interval på omkring 7 db for hver af møllergrupperne. Også her er der omkring 3 db mere lavfrekvent støj fra de store møller end fra de små, og heller ikke her gør det nogen forskel, om der ses på alle de store møller eller kun på de nye 3.3 Lydisolation Under målingerne var der alvorlige problemer med baggrundsstøj ved de tre laveste frekvenser. 18 målinger med et signal/støj-forhold på under 1,3 db blev kasseret. Syv rum/frekvens-kombinationer måtte derfor beregnes ud fra målinger i kun to

11 11 eller tre 3D-hjørner. To rum/frekvens-kombinationer, hvor der kun var målinger fra et enkelt 3D-hjørne blev ikke beregnet. Figur 7 viser lydisolationen for de ti rum db Frekvens [Hz] Figur 7. Lydisolation målt for 10 rum. Ved frekvenserne Hz, har rummene med få undtagelser en lydisolation på db. Mod lavere frekvenser falder isolationen, og forskellen mellem rummene bliver større. Nogle rum viser en meget lille eller endog negativ isolation ved visse frekvenser. Et enkelt rum har usædvanlig høj isolation i området 16-31,5 Hz. Dette var et lille værelse, der anvendes til opbevaring af møbler og andet. Rummet kan således ikke betragtes som et typisk opholdsrum, og dets data benyttes ikke i de videre beregninger. Vær opmærksom på, at for hvert 1/3-oktavbånd refererer det indendørs niveau til det maksimale niveau, som man normalt vil blive udsat for i rummet (afsnit 2.4). Isolationstallene er derfor, især for den øverste del af frekvensområdet, lavere end traditionelle isolationstal beregnet til tekniske formål, hvor man typisk anvender det gennemsnitlige niveau i rummet. 3.4 Indendørs lydtrykniveau ved naboer Figur 8 viser indendørs lydtrykniveauer for 1/3-oktavbånd for alle 207 kombinationer af 23 store møller og 9 rum i afstanden med et samlet A-vægtet udendørs lydtrykniveau på 35 db. Vær opmærksom på, at de indendørs niveauer estimerer det maksimale niveau, som man normalt vil blive udsat for i rummet og ikke det gennemsnitlige niveau i rummet (se afsnit 2.4).

12 db re 20 μpa Frekvens [Hz] Figur 8. Indendørs A-vægtede lydtrykniveauer for 1/3-oktavbånd i den afstand fra hver enkelt mølle, hvor det totale A-vægtede lydtrykniveau udendørs er 35 db (se Tabel 1). 207 kombinationer af 23 store møller og 9 rum. Den stiplede linje er høretærsklen i henhold til ISO Farverne angiver møllen, farvekode som i Figur 5. Der ses store forskelle mellem mølle/rum kombinationerne. Det meste af variationen skyldes forskelle i rummenes lydisolation, undtagen ved 63 og 80 Hz, hvor både rum og mølle bidrager nogenlunde lige meget til variationen. Høje værdier ved 40 Hz skyldes det høje lydeffektniveau for en enkelt mølle, mens høje værdier ved 200 Hz skyldes lav lydisolation af et enkelt rum. Det ses af den indsatte høretærskel (stiplet linje), at den lavfrekvente lyd kan høres i mange mølle/rum-kombinationer, især ved de højeste af de lave frekvenser. Lyden vil ikke være ret kraftig, men som nævnt i indledningen, kan lavfrekvent lyd være generende, selvom den ikke er ret langt over høretærsklen, og nogle personer kan være generet af lydene i Figur 8. Figur 9 viser indendørsniveauer for situationen fra Tabel 2, hvor det udendørs A-vægtede lydtrykniveau fra en møllepark er 44 db.

13 db re 20 μpa Frekvens [Hz] Figur 9. Indendørs A-vægtede lydtrykniveauer for 1/3-oktavbånd i den afstand fra en møllepark, hvor det totale A-vægtede lydtrykniveau udendørs er 44 db (se Tabel 2). 207 kombinationer af 23 store møller og 9 rum. Stiplet linje er høretærsklen i henhold til ISO Farverne angiver møllen, farvekode som i Figur 5. Her vil der være hørbar lyd nogle steder i alle rum og for alle møller. I mere end halvdelen af tilfældene (122 ud af 207), overskrides den normale høretærskel med mere end 15 db i et eller flere 1/3-oktavbånd, og der er risiko for, at en betydelig del af beboerne vil være generet af lyden. Med henblik på at undgå søvnforstyrrelser anbefaler WHO for kontinuert støj en indendørs grænse på 30 db for det A-vægtede lydtrykniveau [17], men bemærker også, at hvis støjen indeholder en stor andel af lavfrekvent støj, anbefales en endnu lavere grænse, fordi... lavfrekvent støj kan forstyrre hvile og søvn selv ved lave lydtryk. Hvor meget lavere er ikke angivet, men medmindre niveauet over 200 Hz er usædvanlig lavt, vil det samlede A-vægtede lydtrykniveau tydeligvis overstige f.eks. 25 db i mange af tilfældene i Figur Den danske indendørsgrænse I 100 af de 207 mølle/rum kombinationer i Figur 9 overstiger et A-vægtet niveau den danske nattegrænse på 20 db for mindst ét 1/3-oktavbånd i Hz området, og det er rimeligt at regne med, at det samlede lydtrykniveau for dette frekvensområde, LpALF, vil overstige 20 db for endnu flere mølle/rum kombinationer.

14 14 Det bør nævnes, at vindmøller har været undtaget fra de generelle danske retningslinjer for lavfrekvent støj siden 2006, da bekendtgørelsen om støj fra vindmøller blev opdateret [9]. Argumentet var, at det indendørs LpALF ikke vil overstige 20 db, hvis de normale udendørs grænseværdier overholdes [18]. Som det ses, kommer det indendørs niveau ofte over 20 db for store møller. 3.5 Støj som funktion af møllestørrelse Datamaterialet giver et nyttigt overblik over, hvilken lydeffekt der udsendes fra vindmøller af forskellig størrelse, og med forsigtighed kan resultaterne benyttes til at anslå lydeffektniveauet for fremtidens større møller. Figur 10 gentager data for LWA fra Figur 1, nu med en ekstrapolering mod højere nominel elektrisk effekt samt data for den indsatte regressionslinie db re 1 pw L WA =9.7 db log 10 (nom. effekt/1 MW) db R 2 = kw 1 MW 10 MW 100 MW Nominel elektrisk effekt Figur 10. Lydeffektniveau (L WA ) som funktion af møllestørrelse. Vindhastighed 8 m/s, fire møller under 450 kw ikke medtaget. Lineær regressionslinje, standard error of estimates (s.e.e.) 1,79 db. Ekstrapolation (stiplet linje), 90 % konfidensintervaller baseret på s.e.e. (prikket linje). 3.6 Atmosfæriske forhold Alle de foregående beregninger antager sfærisk lydudbredelse, dvs. en 6 db reduktion af lydtrykniveauet per fordobling af afstanden. Under visse atmosfæriske betingelser, f.eks. med temperaturinversion eller low-level jets, kan der være et lydreflekterende lag i en vis højde, og dermed ligner lydudbredelsen ud over en vis afstand mere cylindrisk udbredelse, som kun giver 3 db reduktion per fordobling af afstanden. Over vand regner de svenske retningslinjer generelt med cylindrisk udbredelse ud over en afstand på 200 m, en afstand som stemmer fint med data fra Bolin et al. [19], som viste refleksion i en højde i størrelsesordenen m. Med cylindrisk udbredelse fra 200 m gælder følgende ligning (for afstande over 200 m):

15 m d Lp L WA 20 db log10 10 db log 11 db - α 1 m m d 1,5 db (4) Tabel 3 og Figur 11 viser henholdsvis nøgletal og lydtrykniveauer i 1/3-oktavbånd i den afstand, hvor det A-vægtede lydtrykniveau er faldet til 35 db under forudsætning af cylindrisk udbredelse fra 200 m. Mølle Afstand L pa L palf L palf -L pa L pg [m] [db] [db] [db] [db] ,0 29,7-5,3 60, ,0 28,2-6,8 56, ,0 30,3-4,7 57, ,0 29,2-5,8 60, ,0 29,4-5, ,0 30,7-4, ,0 30,0-5, ,0 29,7-5, ,0 29,6-5, ,0 26,9-8, ,0 27,0-8, ,0 30,1-4, ,0 30,6-4, ,0 29,4-5, ,0 31,2-3, ,0 32,9-2, ,0 32,8-2, ,0 33,6-1, ,0 28,3-6, ,0 27,7-7, ,0 28,4-6, ,0 28,0-7, ,0 28,0-7,0 Alle møller > 2 MW Gennemsnit 35,0 29,6-5,4 s.d. 1,8 Møller 2 MW Gennemsnit 35,0 26,2-8,8 s.d. 1,7 Tabel 3. Nøgletal ved den afstand, hvor det totale A-vægtede lydtrykniveau er 35 db. Cylindrisk udbredelse er antaget fra 200 m. Afstanden er angivet som skrå afstand til rotorcenter, hvilket for de aktuelle møllehøjder er tæt på den vandrette afstand. Fire møller under 450 kw er ikke medregnet i tallene for de små møller.

16 db re 20 μpa k 2k 4k 8k Frekvens [Hz] Figur 11. A-vægtet lydtrykniveau i 1/3-oktavbånd ved den afstand, hvor det totale A-vægtede lydtrykniveau er 35 db (se Tabel 3). Cylindrisk lydudbredelse er antaget fra 200 m. Farvekode for møller som i Figur 5. Det er nødvendigt med meget større afstande ( m) for at nå ned på 35 db end med ren sfærisk udbredelse, og den lavfrekvente karakter af spektret er blevet endnu mere udtalt (sammenlign med Tabel 1 og Figur 6). Cylindrisk udbredelse kan forklare tilfælde, hvor rumlen af vindmøller hævdes at være hørbar kilometre væk. Et worst-case scenarie, der kombinerer temperaturinversion med en vindmøllepark, der opfører sig som en linjekilde i et vist afstandsområde, kan teoretisk set reducere den geometriske dæmpning i dette område til nul. Det er imidlertid nødvendigt med mere viden om de atmosfæriske forhold og forekomsten af forskellige fænomener. 4 KONKLUSIONER Resultaterne bekræfter den hypotese, at spektret af vindmøllestøj flytter sig nedad i frekvens med stigende møllestørrelse. Den lavfrekvente relative andel af den udsendte støj er højere for store vindmøller (2,3-3,6 MW) end for små vindmøller ( 2 MW). Forskellen er statistisk signifikant for 1/3-oktavbåndene i frekvensområdet Hz. Forskellen kan også udtrykkes som en forskydning af spektret på omkring 1/3 oktav. Et yderligere skift af lignende størrelse må forventes for vindmøller i 10 MW størrelsen. Når man ser på lydtrykniveauet udendørs i relevante naboafstande, bliver det lavfrekvente indhold endnu mere udtalt. Det skyldes, at luftens absorption reducerer de høje frekvenser meget mere end de lave. Selv når der ses på A-vægtede niveauer, udgør lave frekvenser en væsentlig del af støjen, og for mange af de undersøgte store vindmøller ligger det 1/3-oktavbånd, som har det højeste lydtrykniveau, på eller under 250 Hz. Det er således hævet over enhver tvivl, at den lavfrekvente del af spektret spiller en vigtig rolle i støjen ved naboerne.

17 17 Den indendørs lavfrekvente støj i naboafstand varierer med vindmølle, lydisolation af rummet og position i rummet. Hvis støjen fra de undersøgte store vindmøller har et udendørs A-vægtet lydtrykniveau på 44 db, det maksimale i den danske regulering af støj fra vindmøller, er der risiko for, at en betragtelig del af beboerne vil være generet af lavfrekvent støj, selv indendørs. Den danske aften/nat-grænse på 20 db for A-vægtet støj i frekvensområdet Hz, som gælder for støj fra virksomheder (men ikke for vindmøllestøj), vil blive overskredet i opholdsrummene hos mange af de naboer, der ligger tæt ved grænsen på de 44 db. Problemerne reduceres betydeligt med en udendørs grænse på 35 db. Vindmøllerne udsender ganske vist infralyd (lyd under 20 Hz), men niveauerne er lave, når man tager menneskets følsomhed overfor disse frekvenser i betragtning. Selv tæt på møllerne er lydtrykniveauet langt under den normale høretærskel, og infralyd betragtes således ikke som et problem for møller af samme konstruktion og størrelse som de undersøgte møller. Den lavfrekvente støj fra flere af de undersøgte store møller indeholder toner, formodentlig fra gearkassen, som resulterer i toppe i de tilsvarende 1/3-oktavbånd. Tonetillægget hjælper ikke til at sikre, at tonerne bliver fjernet eller reduceret, da tonerne ikke er tilstrækkeligt udtalte, til at de overhovedet udløser et tonetillæg. Den spektrale forskel mellem store og små vindmøller er i øvrigt fortsat statistisk signifikant, selvom toppene i 1/3-oktavbåndene fjernes. Ovenstående konklusioner er baseret på data for møller i området 2,3-3,6 MW nominel elektrisk effekt. Problemerne med lavfrekvent støj må forventes at blive større med endnu større møller. Den udsendte A-vægtede lydeffekt stiger proportionalt med den nominelle elektriske effekt. Derfor forurener store vindmøller det samme areal med støj som små møller med den samme samlede elektriske effekt. Der er forskelle på flere decibel mellem støjen fra forskellige møller af samme størrelse, selv for møller af samme fabrikat og model. Det er derfor ikke relevant at foretage beregninger ned til brøkdele af en decibel og tro på, at dette holder for de aktuelle møller, som bliver stillet op. Der må indregnes en vis sikkerhedsmargin i planlægningsfasen for at sikre, at de faktisk rejste vindmøller vil overholde støjgrænserne. Der findes en international teknisk specifikation til dette, men den anvendes ofte ikke. Under visse atmosfæriske betingelser, f.eks. temperaturinversion, kan støjen være mere generende og og især den lavfrekvente del udbrede sig meget længere end normalt antaget. Det er nødvendigt med mere viden om sådanne fænomener og deres forekomst.

18 18 Referencer [1] B. Søndergaard, C. Ryom, Low frequency noise from large wind turbines Sound power measurement method, Report AV 135/08, Delta, April [2] B. Søndergaard, K. D. Madsen, Low frequency noise from large wind turbines Results from sound power measurements, Report AV 136/08, Delta, revised version December [3] B. Søndergaard, K. D. Madsen, Low frequency noise from large wind turbines Results from previous sound power measurements, Report AV 137/08, Delta, May [4] D. Hoffmeyer, B. Søndergaard, Low frequency noise from large wind turbines Measurements of sound insulation of facades, Report AV 1097/08, Delta, April [5] K. D. Madsen and T. H. Pedersen, Low frequency noise from large wind turbines Final report, Report AV 1272/10, Delta, November [6] IEC , Wind turbine generator systems Part 11: Acoustic noise measurement techniques, Second edition 2002 plus Amendment , International Technical Commission, Geneva. [7] ISO , Acoustics Attenuation of sound during propagation outdoors Part 2: General method of calculation, International Organization for Standardization, Geneva, [8] ISO , Acoustics Attenuation of sound during propagation outdoors Part 1: Calculation of the absorption of sound by the atmosphere, International Organization for Standardization, Geneva, [9] Bekendtgørelse om støj fra vindmøller, Bekendtgørelse nr af 14. december 2006, Miljøministeriet, København. [10] S. Wagner, R. Bareiß, G. Guidati, Wind turbine noise, Springer Berlin, ISBN , [11] E. Pedersen, K. P. Waye, Perception and annoyance due to wind turbine noise a doseresponse relationship, J. Acoust. Soc. Am., 116 (6), , [12] E. Pedersen, F. van den Berg, R. Bakker, J. Bouma, Response to noise from modern wind frams in The Netherlands, J. Acoust. Soc. Am., 126 (2), , [13] T. H. Pedersen, K. S. Nielsen, Genevirkning af støj fra vindmøller, Rapport 150, Delta Akustik & Vibration, [14] Buller från vindkraft Riktvärden för ljud från vindkraft (Noise from wind turbines Recommended limits for sound from wind turbines), Naturvårdsverket, Stockholm, [15] Ekstern støj fra virksomheder, Vejledning nr. 5, Miljøstyrelsen, [16] Vejledning om planlægning for og landzonetilladelse til opstilling af vindmøller, Vejledning nr. 9296, Miljøministeriet, 22. maj [17] Guidelines for community noise, B. Berglund, T. Lindvall, D. H. Schwela (editors), World Health Organization, Geneva, [18] Høring af udkast til bekendtgørelse om støj fra vindmøller, Miljøstyrelsen, 30. oktober [19] K. Bolin, M. Boué, I. Karasalo, Long range sound propagation over a sea surface, J. Acoust. Soc. Am. 126 (5), , November 2009.

Henrik Møller og Christian Sejer Pedersen. Lavfrekvent støj fra store vindmøller

Henrik Møller og Christian Sejer Pedersen. Lavfrekvent støj fra store vindmøller Henrik Møller og Christian Sejer Pedersen Lavfrekvent støj fra store vindmøller Lavfrekvent støj fra store vindmøller Af Henrik Møller og Christian Sejer Pedersen Sektion for Akustik Aalborg Universitet

Læs mere

Notat vedrørende projektet EFP06 Lavfrekvent støj fra store vindmøller Kvantificering af støjen og vurdering af genevirkningen

Notat vedrørende projektet EFP06 Lavfrekvent støj fra store vindmøller Kvantificering af støjen og vurdering af genevirkningen Notat vedrørende projektet EFP6 Lavfrekvent støj fra store vindmøller Kvantificering af støjen og vurdering af genevirkningen Baggrund Et af projektets grundelementer er, at der skal foretages en subjektiv

Læs mere

Lavfrekvent støj fra store vindmøller

Lavfrekvent støj fra store vindmøller Lavfrekvent støj fra store vindmøller Vindmølleindustrien 1. december 2010 Kaj Dam Madsen DELTA, kdm@delta.dk Baggrund for projektet En voksende bekymring i befolkningen for, at store nye vindmøller skulle

Læs mere

Høringssvar vedrørende revision af bekendtgørelse om støj fra vindmøller

Høringssvar vedrørende revision af bekendtgørelse om støj fra vindmøller Akustik Institut for Elektroniske Systemer Fredrik Bajers Vej 7 B5 DK-9220 Aalborg Ø Tlf. 9635 8710 Fax 9940 7510 http://es.aau.dk/acoustics Miljøstyrelsen Strandgade 29 1401 København K Aalborg, 22. november

Læs mere

PRØVNINGSRAPPORT Rapporten må kun reproduceres i sin helhed. Prøvningsresultaterne gælder alene for de prøvede emner.

PRØVNINGSRAPPORT Rapporten må kun reproduceres i sin helhed. Prøvningsresultaterne gælder alene for de prøvede emner. PRØVNINGSRAPPORT Rapporten må kun reproduceres i sin helhed. Prøvningsresultaterne gælder alene for de prøvede emner. Miljømåling Ekstern Støj: Bekendtgørelse nr. 1284 Måling af støj fra Osiris 10 vindmølle

Læs mere

Måling af støj fra to vindmøller af typen SWT-2.3-93 i Setting -5 db ved Søby, Tåsinge

Måling af støj fra to vindmøller af typen SWT-2.3-93 i Setting -5 db ved Søby, Tåsinge DELTA Testrapport TEST Reg. nr. 100 Måling af støj fra to vindmøller af typen SWT-2.3-93 i Setting -5 db ved Søby, Tåsinge Udført for Wind1 ApS AV 106/10 Sagsnr.: A581343 Side 1 af 33 14 måleblade 7 bilag

Læs mere

Udvalget for Landdistrikter og Øer 2012-13 ULØ alm. del Bilag 6 Offentligt Hvad er lavfrekvent støj

Udvalget for Landdistrikter og Øer 2012-13 ULØ alm. del Bilag 6 Offentligt Hvad er lavfrekvent støj Udvalget for Landdistrikter og Øer 2012-13 ULØ alm. del Bilag 6 Offentligt Hvad er lavfrekvent støj Lavfrekvent lyd: frekvenser under 200 Hz Infralyd: frekvenser under 20 Hz. Typiske kilder til lavfrekvent

Læs mere

Bekendtgørelse om støj fra vindmøller

Bekendtgørelse om støj fra vindmøller Udvalget for Landdistrikter og Øer 2014-15 ULØ Alm.del Bilag 36 Offentligt (Gældende) Udskriftsdato: 27. november 2014 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Miljøstyrelsen, j.nr. MST-5114-00070

Læs mere

Regler om støj fra vindmøller

Regler om støj fra vindmøller Regler om støj fra vindmøller Jørgen Jakobsen, Miljøstyrelsen Vindmøller Biopix.dk: N Sloth Oversigt Vindmøllebekendtgørelsen Støjgrænser gene af vindmøllestøj Baggrund for støjgrænser Lavfrekvent støj

Læs mere

Teknisk Notat. Støj fra vindmøller ved andre vindhastigheder end 6 og 8 m/s. Udført for Miljøstyrelsen. TC-100531 Sagsnr.: T207334 Side 1 af 15

Teknisk Notat. Støj fra vindmøller ved andre vindhastigheder end 6 og 8 m/s. Udført for Miljøstyrelsen. TC-100531 Sagsnr.: T207334 Side 1 af 15 Teknisk Notat Støj fra vindmøller ved andre vindhastigheder end 6 og 8 m/s Udført for Miljøstyrelsen Sagsnr.: T207334 Side 1 af 15 3. april 2014 DELTA Venlighedsvej 4 2970 Hørsholm Danmark Tlf. +45 72

Læs mere

Henrik Møller, Christian Sejer Pedersen og Steffen Pedersen. Lavfrekvent støj fra store vindmøller

Henrik Møller, Christian Sejer Pedersen og Steffen Pedersen. Lavfrekvent støj fra store vindmøller Henrik Møller, Christian Sejer Pedersen og Steffen Pedersen Lavfrekvent støj fra store vindmøller - opdateret 2011 Lavfrekvent støj fra store vindmøller - opdateret 2011 Af Henrik Møller, Christian Sejer

Læs mere

Slutrapport - Lavfrekvent støj fra decentrale elproduktionsenheder

Slutrapport - Lavfrekvent støj fra decentrale elproduktionsenheder Rapport 29. juni 2005 Dok. nr. 221539 Anonymiseret udgave af dok. nr. 220319 Tlf. 79 23 33 33 Vores ref. JIJ/asl Erstatter dok. nr. 220319 Sag nr. T013060 Side 1 af 16 Dok.ansvarlig: QA: Slutrapport -

Læs mere

Vurdering af lavfrekvent støj og infralyd fra decentrale el-producerende anlæg Pedersen, Christian Sejer; Møller, Henrik

Vurdering af lavfrekvent støj og infralyd fra decentrale el-producerende anlæg Pedersen, Christian Sejer; Møller, Henrik Aalborg Universitet Vurdering af lavfrekvent støj og infralyd fra decentrale el-producerende anlæg Pedersen, Christian Sejer; Møller, Henrik Publication date: 2 Document Version Også kaldet Forlagets PDF

Læs mere

BILAG 4 STØJBEREGNINGER. Fra side 94 (afsnit 6.2.1.) til 100 midt (afsnit 6.2.4.) i VVM-rapporten

BILAG 4 STØJBEREGNINGER. Fra side 94 (afsnit 6.2.1.) til 100 midt (afsnit 6.2.4.) i VVM-rapporten BILAG 4 STØJBEREGNINGER Fra side 94 (afsnit 6.2.1.) til 100 midt (afsnit 6.2.4.) i VVM-rapporten Bilag til orienteringsmateriale om nye vindmøller på Køge Havn Adresse Støjniveau Brogade 22 34-40 db (nat)

Læs mere

ORIENTERING FRA MILJØSTYRELSENS REFERENCELABORATORIUM FOR STØJMÅLINGER

ORIENTERING FRA MILJØSTYRELSENS REFERENCELABORATORIUM FOR STØJMÅLINGER ORIENTERING FRA MILJØSTYRELSENS Valg af måle- og beregningspositioner Orientering nr. 43 PFi/CB/ilk 31. december 2010 Måle- og beregningspositioner skal nogle gange være i skel, nogle gange på opholdsarealer,

Læs mere

Teknisk Notat. Supplerende databehandling af resultater af lydisolationsmålinger gennemført i projektet Lavfrekvent støj fra store vindmøller RL 20/08

Teknisk Notat. Supplerende databehandling af resultater af lydisolationsmålinger gennemført i projektet Lavfrekvent støj fra store vindmøller RL 20/08 Udøvende institution: DELTA Dansk Elektronik, Lys & Akustik Venlighedsvej 4 2970 Hørsholm Telefon: 72 19 40 00 Telefax: 72 19 00 01 www.delta.dk/reflab Teknisk Notat Supplerende databehandling af resultater

Læs mere

Rapport Arkil A/S Arkil Asfalt Støjkortlægning

Rapport Arkil A/S Arkil Asfalt Støjkortlægning Rapport Arkil A/S Arkil Asfalt Støjkortlægning Miljømåling - ekstern støj Maj '14 Rekvirent Arkil A/S Fiskerhusvej 24 4700 Næstved Dato 19. maj '14 Udført af Eurofins Miljø A/S Ørnebjergvej 1 2600 Glostrup

Læs mere

Teknisk Notat Vindmøllepark ved Kappel, kommentarer til indsigelse af 4. oktober 2009 Udført for DONG Energy DELTA

Teknisk Notat Vindmøllepark ved Kappel, kommentarer til indsigelse af 4. oktober 2009 Udført for DONG Energy     DELTA Teknisk Notat Vindmøllepark ved Kappel, kommentarer til indsigelse af 4. oktober 2009 Udført for DONG Energy AV 1331/09 Sagsnr.: A581259 Side 1 af 9 9. november 2009 DELTA Venlighedsvej 4 2970 Hørsholm

Læs mere

Bestemmelse af lydeffekt fra Thy Windpower 6 kw mølle "Miljømåling ekstern støj"

Bestemmelse af lydeffekt fra Thy Windpower 6 kw mølle Miljømåling ekstern støj ARBEJDSMILJØCENTER MIDT-VEST APS THY WINDPOWER 6 KW MØLLE ASTRUPVEJ 29, 7760 HURUP Rekvirent Arbejdsmiljøcenter Midt-Vest ApS att. Henning Beyer Lyngbro 7 7900 Nykøbing M DK Bestemmelse af lydeffekt fra

Læs mere

PRØVNINGSRAPPORT Rapporten må kun reproduceres i sin helhed. Prøvningsresultaterne gælder alene for de prøvede emner.

PRØVNINGSRAPPORT Rapporten må kun reproduceres i sin helhed. Prøvningsresultaterne gælder alene for de prøvede emner. PRØVNINGSRAPPORT Rapporten må kun reproduceres i sin helhed. Prøvningsresultaterne gælder alene for de prøvede emner. Miljømåling Ekstern Støj, Bekendtgørelse nr. 1284 Måling af støj fra vindmølle, Cirkel

Læs mere

VVM tilladelse til opstilling af 3 vindmøller ved Skaføgård

VVM tilladelse til opstilling af 3 vindmøller ved Skaføgård VVM tilladelse til opstilling af 3 vindmøller ved Skaføgård i henhold til VVM bekendtgørelsens 2, stk. 3 nr. 2. Anlæggets navn: Matrikel nr.: Anlægget ejes og drives af: Vindmøller ved Skaføgård 3, Skaføgård

Læs mere

Ny vejledning om måling af støj fra vejtrafik

Ny vejledning om måling af støj fra vejtrafik Ny vejledning om måling af støj fra vejtrafik Lene Nøhr Michelsen Trafiksikkerhed og Miljø Niels Juels Gade 13 1059 København K lmi@vd.dk Hugo Lyse Nielsen Transportkontoret Strandgade 29 1410 København

Læs mere

Teknisk Notat. Målt og beregnet lavfrekvent støj ved Avedøre Holme. Rekvirent: DONG Energy. We help ideas meet the real world. AV 1099/08 Side 1 af 18

Teknisk Notat. Målt og beregnet lavfrekvent støj ved Avedøre Holme. Rekvirent: DONG Energy. We help ideas meet the real world. AV 1099/08 Side 1 af 18 We help ideas meet the real world Teknisk Notat Målt og beregnet lavfrekvent støj ved Avedøre Holme Rekvirent: DONG Energy Side 1 af 18 30. april 2008 DELTA Dansk Elektronik, Lys & Akustik Venlighedsvej

Læs mere

Beregningsmetode for lavfrekvent støj fra vindmøller. Birger Plovsing DELTA

Beregningsmetode for lavfrekvent støj fra vindmøller. Birger Plovsing DELTA Beregningsmetode for lavfrekvent støj fra vindmøller Birger Plovsing DELTA Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen Nr. 2 2011 Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter og indlæg vedrørende

Læs mere

Rapport. Undersøgelse af Dantale DVD i forhold til CD. Udført for Erik Kjærbøl, Bispebjerg hospital og Jens Jørgen Rasmussen, Slagelse sygehus

Rapport. Undersøgelse af Dantale DVD i forhold til CD. Udført for Erik Kjærbøl, Bispebjerg hospital og Jens Jørgen Rasmussen, Slagelse sygehus Rapport Undersøgelse af Dantale DVD i forhold til CD Udført for Erik Kjærbøl, Bispebjerg hospital og Jens Jørgen Rasmussen, Slagelse sygehus 2003-08-19 DELTA Dansk Elektronik, Lys & Akustik Teknisk-Audiologisk

Læs mere

Generelle data om støjen fra ældre vindmøller. Bo Søndergaard og Peter Henningsen Acoustica, Grontmij A/S

Generelle data om støjen fra ældre vindmøller. Bo Søndergaard og Peter Henningsen Acoustica, Grontmij A/S Generelle data om støjen fra ældre vindmøller Bo Søndergaard og Peter Henningsen Acoustica, Grontmij A/S Miljøprojekt Nr. 1398 11 Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter og indlæg

Læs mere

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål V Æstillet af Miljøudvalget

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål V Æstillet af Miljøudvalget Miljøudvalget 2012-13 MIU Alm.del Bilag 347 Offentligt J.nr. 001-09275 Miljøministerens besvarelse af spørgsmål V Æstillet af Miljøudvalget Spørgsmål V: Finder ministeren det rimeligt, at ministeriets

Læs mere

Indsigelse mod vindmølleplanlægning for Jernbæk & Holsted N Til rette vedkommende i Vejen Kommune:

Indsigelse mod vindmølleplanlægning for Jernbæk & Holsted N Til rette vedkommende i Vejen Kommune: Indsigelse mod vindmølleplanlægning for Jernbæk & Holsted N Til rette vedkommende i Vejen Kommune: Jeg skriver, da jeg er bekymret over kommunens plan om at opsætte vindmøller i Jernbæk og Holsted N. Som

Læs mere

Planlægning for vindmøller ved Højstrup

Planlægning for vindmøller ved Højstrup Planlægning for vindmøller ved Højstrup Plan for i aften Projektet og planprocessen VVM redegørelsen Pause Spørgerunde Værditabsordningen Borgermøde d. 11/10 2012, Højstrupvej 42, Østervrå Planlægning

Læs mere

WindPRO version 2.8.406 Beta jan 2012 Udskrevet/Side 23-01-2012 11:37 / 1. DECIBEL - Main Result. Beregningsresultater

WindPRO version 2.8.406 Beta jan 2012 Udskrevet/Side 23-01-2012 11:37 / 1. DECIBEL - Main Result. Beregningsresultater DECIBEL - Main Result DANSKE REGLER FOR STØJBEREGNING. The calculation is based on the "Bekendtgørelse nr. 1284 af 15. december 2011" from the Danish Environmental Agency. Støjbelastningen fra vindmøller

Læs mere

At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.6.5. Infralyd

At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.6.5. Infralyd At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.6.5 Infralyd November 2004 Erstatter At-meddelelse nr. 4.06.4 af februar 1998 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen

Læs mere

Måling af støjemission fra BONUS 2,3 MW vindmølle nr. 2300101 ved Rødby

Måling af støjemission fra BONUS 2,3 MW vindmølle nr. 2300101 ved Rødby Testrapport DANAK Reg. nr. 100 Måling af støjemission fra BONUS 2,3 MW vindmølle nr. 2300101 ved Rødby Udført for BONUS Energy A/S Sagsnr.: A 100629 Side 1 af 18 inkl. 6 måleblade og 5 bilag 2003-05-12

Læs mere

Måling af luftlydisolation mellem to lokaler på Ellekildeskolen, 4990 Sakskøbing

Måling af luftlydisolation mellem to lokaler på Ellekildeskolen, 4990 Sakskøbing We help ideas meet the real world DELTA Testrapport TEST Reg. nr. 100 Måling af luftlydisolation mellem to lokaler på Ellekildeskolen, 4990 Sakskøbing Rekvirent: Skandek A/S Side 1 af 10 31. januar 2008

Læs mere

BRIDGEWALKING PÅ DEN GAMLE LILLEBÆLTSBRO

BRIDGEWALKING PÅ DEN GAMLE LILLEBÆLTSBRO Til Fredericia Kommune Dokumenttype Rapport Dato September 2015 Miljømåling ekstern støj Kortlægning af støj fra Bridgewalking BRIDGEWALKING PÅ DEN GAMLE LILLEBÆLTSBRO MILJØMÅLING EKSTERN STØJ Miljømåling

Læs mere

Notat N6.005.15. Vurdering af Health Canada undersøgelse Wind Turbine Noise and Health Study. : Henrik Vinther VidenOmVind.

Notat N6.005.15. Vurdering af Health Canada undersøgelse Wind Turbine Noise and Health Study. : Henrik Vinther VidenOmVind. Notat N6.005.15 Dusager 12 8200 Aarhus N Danmark T +45 8210 5100 F +45 8210 5155 www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511 Vurdering af Health Canada undersøgelse Wind Turbine Noise and Health Study 06. februar

Læs mere

Derfor kæmper vi for en ny bekendtgørelse som yder naboerne reel beskyttelse. Vi håber, at du ser det rimelige i at støtte os i denne sag.

Derfor kæmper vi for en ny bekendtgørelse som yder naboerne reel beskyttelse. Vi håber, at du ser det rimelige i at støtte os i denne sag. Stege, den 18. september 2015 Information vedr. støj fra vindmøller Kære politiker, vidste du - at der ikke findes en grænse for den støj, naboen til en vindmølle må opleve eller måle i eller ved boligen?

Læs mere

WindPRO version 2.8.563 Okt 2012 Udskrevet/Side 11/20/2012 1:48 PM / 2. DECIBEL - Hovedresultat

WindPRO version 2.8.563 Okt 2012 Udskrevet/Side 11/20/2012 1:48 PM / 2. DECIBEL - Hovedresultat kunden, hvorfor SWP må tage Støjberegningsmetode: Dansk 2011 Beregning er baseret på "Bekendtgørelse nr. 1284 af 15. december 2011" fra Miljøministeriet. Støjbelastningen fra vindmøller må ikke overstige

Læs mere

Udvidet datagrundlag for danske boligers lydisolation mod lavfrekvent støj

Udvidet datagrundlag for danske boligers lydisolation mod lavfrekvent støj Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 MOF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 865 Offentligt Udvidet datagrundlag for danske boligers lydisolation mod lavfrekvent støj Miljørapport nr. 1866 Juni 2016 Redaktion:

Læs mere

Gyptone lofter 4.1 Akustik og lyd

Gyptone lofter 4.1 Akustik og lyd Gyptone lofter 4.1 Akustik og lyd Reflecting everyday life Akustik og lyd Akustik er, og har altid været, en integreret del af byggemiljøet. Basis for lyd Akustik er en nødvendig design-faktor ligesom

Læs mere

1 Indledning. 2 Introduktion til støj

1 Indledning. 2 Introduktion til støj AALBORG KOMMUNE EU-kortlægning af støj fra vejtrafik i Aalborg byområde STØJKORTLÆGNING JUNI 2012 ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg Danmark TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk

Læs mere

1.støjgener som mit erhverv samt privat bolig vil lide under, (Ringsted kommune har givet tilladelse til kursusvirksomhed m. overnatning.

1.støjgener som mit erhverv samt privat bolig vil lide under, (Ringsted kommune har givet tilladelse til kursusvirksomhed m. overnatning. Side 1 af 1 Tina Nygaard Dombrowski Fra: Ekstern Post - Teknisk Forvaltning Sendt: 23. juni 2010 13:25 Til: Tina Nygaard Dombrowski Emne: VS: vindmølle indsigelse Venlig hilsen Line Johansen Kontorelev

Læs mere

Deskriptiv statistik. Version 2.1. Noterne er et supplement til Vejen til matematik AB1. Henrik S. Hansen, Sct. Knuds Gymnasium

Deskriptiv statistik. Version 2.1. Noterne er et supplement til Vejen til matematik AB1. Henrik S. Hansen, Sct. Knuds Gymnasium Deskriptiv (beskrivende) statistik er den disciplin, der trækker de væsentligste oplysninger ud af et ofte uoverskueligt materiale. Det sker f.eks. ved at konstruere forskellige deskriptorer, d.v.s. regnestørrelser,

Læs mere

PRØVNINGSRAPPORT Rapporten må kun reproduceres i sin helhed. Prøvningsresultaterne gælder alene for de prøvede emner.

PRØVNINGSRAPPORT Rapporten må kun reproduceres i sin helhed. Prøvningsresultaterne gælder alene for de prøvede emner. PRØVNINGSRAPPORT Rapporten må kun reproduceres i sin helhed. Prøvningsresultaterne gælder alene for de prøvede emner. Miljømåling Ekstern Støj: Bekendtgørelse nr. 1284 Måling af støj fra Thymøllen TWP

Læs mere

PhD-kursus i Basal Biostatistik, efterår 2006 Dag 2, onsdag den 13. september 2006

PhD-kursus i Basal Biostatistik, efterår 2006 Dag 2, onsdag den 13. september 2006 PhD-kursus i Basal Biostatistik, efterår 2006 Dag 2, onsdag den 13. september 2006 I dag: To stikprøver fra en normalfordeling, ikke-parametriske metoder og beregning af stikprøvestørrelse Eksempel: Fiskeolie

Læs mere

Placering og støjberegning af V39 vest for Bale.pdf

Placering og støjberegning af V39 vest for Bale.pdf Rikke Bøgeskov Hyttel Fra: Rikke Bøgeskov Hyttel Sendt: 19. oktober 2012 14:24 Til: Rikke Bøgeskov Hyttel Emne: VS: Anmeldelse af vindmølleprojekt ved Bale Vedhæftede filer: Placering og støjberegning

Læs mere

KVA Vind 6-10 10 kw Husstandsvindmølle

KVA Vind 6-10 10 kw Husstandsvindmølle KVA Vind 6-10 10 kw Husstandsvindmølle > Høj effektivitet > Få sliddele > Minimal støj En attraktiv investering - skabt til danske forhold! KVA Vind A/S Borrisvej 10, Astrup DK-6900 Skjern Tel. (+45) 9736

Læs mere

Indsigelse mod opsætning af mølle på nabogrunden

Indsigelse mod opsætning af mølle på nabogrunden Indsigelse mod opsætning af mølle på nabogrunden Hermed gør Lene og Bjarne Bliddal Krogstrupvej 11, 7400 Herning indsigelse mod opstilling af Gaia 10 KW mølle på Krogstrupvej 20, sags nr. 02.34.02-p19-586-15

Læs mere

WindPRO version 2.9.282 Jun 2014 Udskrevet/Side 24-07-2014 13:00 / 1. DECIBEL - Hovedresultat. Beregningsresultater

WindPRO version 2.9.282 Jun 2014 Udskrevet/Side 24-07-2014 13:00 / 1. DECIBEL - Hovedresultat. Beregningsresultater DECIBEL - Hovedresultat Beregning: N117-3,0 + 4 eks møller normal Støjberegningsmetode: Dansk 2011 (EMD) garanterer ikke og kan ikke holdes ansvarlig for eventuelle fejl eller mangler i det leverede konsulentmateriales

Læs mere

Projektbeskrivelse. Vindmøller ved Kjellingbro

Projektbeskrivelse. Vindmøller ved Kjellingbro Projektbeskrivelse Vindmøller ved Kjellingbro Marts 2014 1 Udarbejdet af: Arkitektfirma Mogens B. Leth ApS Magnoliavej 16, 7700 Thisted Mail: mogens.leth@gmail.com Tlf. 40 59 17 01 2 Indledning Denne projektbeskrivelse

Læs mere

KVA Vind 6-10 10 kw Husstandsvindmølle

KVA Vind 6-10 10 kw Husstandsvindmølle KVA Vind 6-10 10 kw Husstandsvindmølle > Høj effektivitet > Få sliddele > Minimal støj En attraktiv investering - skabt til danske forhold! KVA Vind A/S Borrisvej 10, Astrup DK-6900 Skjern Tel. (+45) 9736

Læs mere

Kursus 02402 Introduktion til Statistik. Forelæsning 7: Kapitel 7 og 8: Statistik for to gennemsnit, (7.7-7.8,8.1-8.5) Per Bruun Brockhoff

Kursus 02402 Introduktion til Statistik. Forelæsning 7: Kapitel 7 og 8: Statistik for to gennemsnit, (7.7-7.8,8.1-8.5) Per Bruun Brockhoff Kursus 02402 Introduktion til Statistik Forelæsning 7: Kapitel 7 og 8: Statistik for to gennemsnit, (7.7-7.8,8.1-8.5) Per Bruun Brockhoff DTU Compute, Statistik og Dataanalyse Bygning 324, Rum 220 Danmarks

Læs mere

Evaluering af Soltimer

Evaluering af Soltimer DANMARKS METEOROLOGISKE INSTITUT TEKNISK RAPPORT 01-16 Evaluering af Soltimer Maja Kjørup Nielsen Juni 2001 København 2001 ISSN 0906-897X (Online 1399-1388) Indholdsfortegnelse Indledning... 1 Beregning

Læs mere

Anmodning om udpegning af nyt vindmølleområde i Struer Kommune

Anmodning om udpegning af nyt vindmølleområde i Struer Kommune 27. november 2013 Anmodning om udpegning af nyt vindmølleområde i Struer Kommune Indsendt af gårdejer Hans Michaelsen, Kalkværksvej 7, 7790 Thyholm Tage Kristensen, Havrelandsvej 9, 7790 Thyholm På lokaliteten

Læs mere

CPX-måling før skift af belægning

CPX-måling før skift af belægning appletrafikstøj CPX-måling før skift af belægning CPX-målinger af dækstøj giver et entydigt billede af asfaltbelægningens betydning for støjen. Det kan give en reduktion af støjen på op til 6 db(a) at

Læs mere

Måling af trinlyddæmpning for et trægulv på strøer på Kombi Max kiler udlagt på et 140 mm betondæk

Måling af trinlyddæmpning for et trægulv på strøer på Kombi Max kiler udlagt på et 140 mm betondæk DELTA Testrapport TEST Reg. nr. 100 Måling af trinlyddæmpning for et trægulv på strøer på Kombi Max kiler udlagt på et 140 mm betondæk Udført for Knudsen Kilen A/S AV 1166/11 Sagsnr. T200142 Side 1 af

Læs mere

Baggrunden for Taksationsmyndighedens afgørelse: Den 9. oktober 2013 samledes Taksationsmyndigheden på Ruhøjvej 10, Moestrup.

Baggrunden for Taksationsmyndighedens afgørelse: Den 9. oktober 2013 samledes Taksationsmyndigheden på Ruhøjvej 10, Moestrup. Taksationsmyndighedens afgørelse om værditab vedr. ejendommen Ruhøjvej 10, Moestrup, 8983 Gjerlev J som følge af opstilling af vindmøller ved Allestrupgård i henhold til lokalplan nr. 565 for Randers Kommune

Læs mere

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Til: Følgegruppen for Naturstyrelsens Referencelaboratorium cc: Fra: Anders Svaneborg Dato: 6. oktober 2014 QA:

Læs mere

Lydeffektbestemmelse TWP 40 10kW Vindmølle. Dokumentation af støj fra vindmølle på Thyholm. Miljømåling Ekstern støj

Lydeffektbestemmelse TWP 40 10kW Vindmølle. Dokumentation af støj fra vindmølle på Thyholm. Miljømåling Ekstern støj 19. augusti 2015 Telefon: + 45 78 103 103 Ref: REH QA: CBA Dok: REH-080615-1 Lydeffektbestemmelse TWP 40 10kW Vindmølle Dokumentation af støj fra vindmølle på Thyholm Miljømåling Ekstern støj Østerbro

Læs mere

Anmeldelse af vindmøller

Anmeldelse af vindmøller Anmeldelse af vindmøller Vindmølleområde T18 ved Fonvad i Herning Kommune Visualisering af 4 nye møller ved Fonvad set fra Odinsvej 21. oktober 2013 Ansøger og baggrund Erik Fiedler Jensen, Helstrupvej

Læs mere

C Model til konsekvensberegninger

C Model til konsekvensberegninger C Model til konsekvensberegninger C MODEL TIL KONSEKVENSBEREGNINGER FORMÅL C. INPUT C.. Væskeudslip 2 C..2 Gasudslip 3 C..3 Vurdering af omgivelsen 4 C.2 BEREGNINGSMETODEN 6 C.3 VÆSKEUDSLIP 6 C.3. Effektiv

Læs mere

Afgørelsen er truffet af formand Anita Rønne og statsautoriseret ejendomsmægler Anders Kokborg.

Afgørelsen er truffet af formand Anita Rønne og statsautoriseret ejendomsmægler Anders Kokborg. Taksationsmyndighedens afgørelse om værditab vedrørende ejendommen Søndervej 48, 4700 Næstved som følge af opstilling af vindmøller ved Saltø Gods i henhold til lokalplan nr. 057 for Næstved Kommune 28.

Læs mere

Vi har valgt at dele vores bemærkninger ind i punktform i forhold til bekendtgørelsens paragraffer.

Vi har valgt at dele vores bemærkninger ind i punktform i forhold til bekendtgørelsens paragraffer. 24/11-2011 Att. Miljøstyrelsen Jf. J.nr. MST- 5114-00048 Vedr. udkast til bekendtgørelse om støj fra vindmøller Landsforeningen Naboer til Kæmpevindmøller har modtaget begge versioner af høringsudkastet

Læs mere

DELTA Testrapport. Miljømåling - ekstern støj. Dokumentation af støj fra Solid Wind Power SWP-25 husstandsvindmølle. Udført for Solid Wind Power A/S

DELTA Testrapport. Miljømåling - ekstern støj. Dokumentation af støj fra Solid Wind Power SWP-25 husstandsvindmølle. Udført for Solid Wind Power A/S DELTA Testrapport TEST Reg. nr. 100 Miljømåling - ekstern støj Dokumentation af støj fra Solid Wind Power SWP-25 husstandsvindmølle Udført for Solid Wind Power A/S DANAK 100/1771 Revision 1 Sagsnr.: T205893

Læs mere

Notat. SØHAVEN Kortlægning af vejtrafikstøj. Beregningsmodel med Søhaven markeret med gult. 19. november 2015

Notat. SØHAVEN Kortlægning af vejtrafikstøj. Beregningsmodel med Søhaven markeret med gult. 19. november 2015 Notat SØHAVEN Kortlægning af vejtrafikstøj 19. november 2015 Projekt nr. 222217 Dokument nr. 1217169900 Version 1, revision 1 Udarbejdet af MAM Kontrolleret af JEK Beregningsmodel med Søhaven markeret

Læs mere

Designguide for bestemmelse af russervinduers lydisolation

Designguide for bestemmelse af russervinduers lydisolation Designguide for bestemmelse af russervinduers lydisolation Rapport udarbejdet af Lars S. Søndergaard Henrik S. Olesen DELTA DELTA Venlighedsvej 4 2970 Hørsholm Danmark Tlf. +45 72 19 40 00 Fax +45 72 19

Læs mere

Måling af absorptionskoefficient for SkanDek Tagelement med 20 mm mineraluld TF-20 og 18 mm perforeret ståltrapezplade

Måling af absorptionskoefficient for SkanDek Tagelement med 20 mm mineraluld TF-20 og 18 mm perforeret ståltrapezplade DELTA Testrapport TEST Reg. nr. 100 Måling af absorptionskoefficient for SkanDek Tagelement med 20 mm mineraluld TF-20 og 18 mm perforeret ståltrapezplade Rekvirent: SkanDek Tagelementfabrik A/S AV 1182/09

Læs mere

Screening af sprængninger i forbindelse med gennemførsel af undervandssprængningskursus

Screening af sprængninger i forbindelse med gennemførsel af undervandssprængningskursus Screening af sprængninger i forbindelse med gennemførsel af undervandssprængningskursus ved Flakfortet Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 27. maj 2013 Jonas Teilmann Ib Krag Petersen

Læs mere

Lavfrekvent støj beregning

Lavfrekvent støj beregning Kvissel Brænding, Frederikshavn kommune, DANMARK Lavfrekvent støj beregning Kvissel Brænding møllepark illustreret med Google Earth som baggrund Kunde: EMD: Dato: februar 22, 2012 Ecopartner ApS Att: Erling

Læs mere

HAC telefon testrapport

HAC telefon testrapport DELTA Acoustics & Vibration Technical Audiological Laboratory -TAL We help ideas meet the real world HAC telefon testrapport Akustiske og magnetiske målinger på output fra forskellige telefoner December

Læs mere

5 Miljøkonsekvenser ved naboboliger

5 Miljøkonsekvenser ved naboboliger 5 Miljøkonsekvenser ved naboboliger Kapitel 5 indeholder i afsnit 5.1 en gennemgang af den visuelle påvirkning ved naboboliger. Til brug for vurderingen er der udarbejdet en visualisering af de fremtidige

Læs mere

STØJGRÆNSER Hvorfor høreværn?

STØJGRÆNSER Hvorfor høreværn? 1 STØJGRÆNSER Hvorfor høreværn? af Brian Sten Larsen, Daglig arbejdsmiljøleder jjj I denne forkortede udgave af Bygge og anlægs branchevejledning, har jeg prøvet og forenkle teksten og vise hvornår man

Læs mere

Eksperimentelle øvelser, øvelse nummer 3 : Røntgenstråling målt med Ge-detektor

Eksperimentelle øvelser, øvelse nummer 3 : Røntgenstråling målt med Ge-detektor Modtaget dato: (forbeholdt instruktor) Godkendt: Dato: Underskrift: Eksperimentelle øvelser, øvelse nummer 3 : Røntgenstråling målt med Ge-detektor Kristian Jerslev, Kristian Mads Egeris Nielsen, Mathias

Læs mere

VVM screening af husstandsvindmølle på Horsens Hedegårdsvej 2, 9520 Skørping.

VVM screening af husstandsvindmølle på Horsens Hedegårdsvej 2, 9520 Skørping. VVM screening af husstandsvindmølle på Horsens Hedegårdsvej 2, 9520 Skørping. Foto: Cirkel Energi Indholdsfortegnelse 1 Projektet... 3 2 Anlæggets karakteristika... 3 2.1 Anlæggets dimensioner... 3 2.2

Læs mere

ORIENTERING FRA MILJØSTYRELSENS REFERENCELABORATORIUM FOR STØJMÅLINGER

ORIENTERING FRA MILJØSTYRELSENS REFERENCELABORATORIUM FOR STØJMÅLINGER ORIENTERING FRA MILJØSTYRELSENS Miljømåling eller Orienterende støjmåling - hvad kan de bruges til, og hvad er forskellen? Orientering nr. 38 THP/Miljøstyrelsen/Referencelaboratoriets styringsgruppe/lm/ilk

Læs mere

PCB I SKOLER INDHOLD. Indledning. 1 Indledning. PCB i materialer i skoler. PCB i indeluft i skoler. Sammenfattende vurdering

PCB I SKOLER INDHOLD. Indledning. 1 Indledning. PCB i materialer i skoler. PCB i indeluft i skoler. Sammenfattende vurdering Konsortiet Grontmij/Cowi ENERGISTYRELSEN PCB I SKOLER NOTAT, REVIDERET, 16 MAJ 2013 ADRESSE Grontmij A/S Granskoven 8 2600 Glostrup KONTAKT Majbrith Langeland MLS@Grontmij.dk Tlf: 98799876 Marie Kloppenborg

Læs mere

DANSK AUTOMOBIL SPORTS UNION

DANSK AUTOMOBIL SPORTS UNION DANSK AUTOMOBIL SPORTS UNION ADM CIR I 19.3 30.marts 2015 ADMINISTRATIVT CIRKULÆRE STØJMÅLING STANDMÅLING CROSSKART Indledning Dette cirkulære indeholder bestemmelser for støjmåling inden for DASU ansvarsområde

Læs mere

Det sorte danmarkskort:

Det sorte danmarkskort: Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 37 Det sorte danmarkskort: Geografisk variation i danskernes sorte deltagelsesfrekvens Peer Ebbesen Skov, Kristian Hedeager Bentsen og Camilla Hvidtfeldt København

Læs mere

1. Bekendtgørelsen finder anvendelse på etablering, ændring og drift af vindmøller.

1. Bekendtgørelsen finder anvendelse på etablering, ændring og drift af vindmøller. Bekendtgørelse om støj fra vindmøller I medfør af 7, stk. 1, nr. 1 og 2, 7 a, stk. 1, 92 og 110, stk. 3 og 4, i lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 879 af 26. juni 2010, fastsættes: 1. Bekendtgørelsen

Læs mere

Vindmøller ved Øster Hassing Kær

Vindmøller ved Øster Hassing Kær Vindmøller ved Øster Hassing Kær Mio Schrøder / PlanEnergi, Århus Runa Hyldegård Jepsen / PlanEnergi, Århus VVM-udarbejdelse og planlægning i samarbejde med Aalborg Kommune 1. VVM 2. Projektforslag 3.

Læs mere

KRAVSPECIFIKATIONER: ARBEJDSMILJØKRAV TIL MASKINER OG TEKNISKE HJÆLPEMIDLER

KRAVSPECIFIKATIONER: ARBEJDSMILJØKRAV TIL MASKINER OG TEKNISKE HJÆLPEMIDLER Maskine: Fabrikat: Type: Udfyldt af: Dato: Lovkrav angivet Andre krav angivet Støj se også under brugsanvisning Acceptværdier Følgende A-vægtede lydtrykniveauer må ikke overskrides, når maskinen er i drift

Læs mere

Ændringer i Lokalplan 933

Ændringer i Lokalplan 933 Ændringer i Lokalplan 933 Bilag 4 LOKALPLANENS INDHOLD I afsnittet Planens baggrund, bliver 12.525 m 2 rettet til 13.275 m 2. I afsnittet Bebyggelse bliver de fire første afsnit rettet til: Det omgivende

Læs mere

Vindmøllebekendtgørelsen

Vindmøllebekendtgørelsen Vindmøllebekendtgørelsen Vindmøller støjer Støjen ødelægger søvnen Ødelagt søvn forringer helbredet Søvnforstyrrelser: Forhøjet blodtryk Blodprop i hjertet Slagtilfælde Fedme Psykiatriske problemer (depression)

Læs mere

Måling af absorptionskoefficient for Fraster filt GlassCover design Splash

Måling af absorptionskoefficient for Fraster filt GlassCover design Splash DELTA Testrapport TEST Reg. nr. 100 Måling af absorptionskoefficient for Fraster filt GlassCover design Splash Udført for Fraster ApS DANAK 100/1870 Sagsnr.: I100645 Side 1 af 9 11. december 2014 DELTA

Læs mere

Kvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde - hvor kommer det fra?

Kvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde - hvor kommer det fra? Kvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde - hvor kommer det fra? af Flemming Møhlenberg, DHI Sammenfatning I vandplanerne er der ikke taget hensyn til betydningen af det kvælstof som tilføres

Læs mere

Rasmus Banke Banke Accessory Drives

Rasmus Banke Banke Accessory Drives Dakofa 2014 Rasmus Banke Banke Accessory Drives Agenda Lidt om Banke Accessory Drives Baggrund og produkter Meldgaard og Ringkøbing-Skjern kommune idriftsætter landets første Gas/El-hybrid Skraldebiler

Læs mere

Dansk Shell A/S. Havneterminal Fredericia. Import af råolie - "Miljømåling-ekstern støj" (baseret på måling i Fredericia)

Dansk Shell A/S. Havneterminal Fredericia. Import af råolie - Miljømåling-ekstern støj (baseret på måling i Fredericia) Dansk Shell A/S Havneterminal Fredericia Import af råolie - "Miljømåling-ekstern støj" (baseret på måling i Fredericia) November 2011 Dansk Shell A/S Havneterminal Fredericia Import af råolie - "Miljømåling-ekstern

Læs mere

Normalfordelingen. Statistik og Sandsynlighedsregning 2

Normalfordelingen. Statistik og Sandsynlighedsregning 2 Normalfordelingen Statistik og Sandsynlighedsregning 2 Repetition og eksamen Erfaringsmæssigt er normalfordelingen velegnet til at beskrive variationen i mange variable, blandt andet tilfældige fejl på

Læs mere

Måling af absorptionskoefficient for Fraster filt Twister akustikpaneler

Måling af absorptionskoefficient for Fraster filt Twister akustikpaneler DELTA Testrapport TEST Reg. nr. 100 Måling af absorptionskoefficient for Fraster filt Twister akustikpaneler Udført for Fraster ApS DANAK 100/1871 Sagsnr.: I100645 Side 1 af 9 11. december 2014 DELTA Venlighedsvej

Læs mere

Gipspladers lydisolerende egenskaber

Gipspladers lydisolerende egenskaber Gipspladers lydisolerende egenskaber Materialeegenskaber Gipsplader er specielt velegnede til lydadskillende bygningsdele. Dette beror på et optimalt forhold mellem vægt og stivhed, som gør, at pladen

Læs mere

Svar på 16 spørgsmål fra Enhedslisten om vindmøller

Svar på 16 spørgsmål fra Enhedslisten om vindmøller N O T AT 22. december 2011 J.nr. 3401/1001-3680 Ref. Svar på 16 spørgsmål fra Enhedslisten om vindmøller Spørgsmål 1: Hvor stort et el-forbrug forventes i 2020 og hvor stor en andel heraf defineres som

Læs mere

MINDRE VINDMØLLER (HUSSTANDS-, MINI- OG MIKROVINDMØLLER) TILLÆG TIL KOMMUNEPLAN

MINDRE VINDMØLLER (HUSSTANDS-, MINI- OG MIKROVINDMØLLER) TILLÆG TIL KOMMUNEPLAN KOMMUNEPLAN TILLÆG NR. 12 MINDRE VINDMØLLER (HUSSTANDS-, MINI- OG MIKROVINDMØLLER) TILLÆG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021 GULDBORGSUND KOMMUNE OKTOBER 2011 REDEGØRELSE BAGGRUND Jf. Guldborgsund Kommunes klimaplan

Læs mere

Bilag til den indsigelse, som sommerhusgrundejerforeningerne på Samsø har fremsendt til Skov- og Naturstyrelsen den 27. april 2012.

Bilag til den indsigelse, som sommerhusgrundejerforeningerne på Samsø har fremsendt til Skov- og Naturstyrelsen den 27. april 2012. Bilag til den indsigelse, som sommerhusgrundejerforeningerne på Samsø har fremsendt til Skov- og Naturstyrelsen den 27. april 2012. Bilagets formålet: Bilaget dokumenterer, at der fra de i lokalplanen

Læs mere

Debatoplæg. VVM-redegørelse for testvindmølle ved Husumvej, Drantum, Ikast-Brande Kommune. Miljø- og Fødevareministeriet Naturstyrelsen

Debatoplæg. VVM-redegørelse for testvindmølle ved Husumvej, Drantum, Ikast-Brande Kommune. Miljø- og Fødevareministeriet Naturstyrelsen Miljø- og Fødevareministeriet Naturstyrelsen Debatoplæg VVM-redegørelse for testvindmølle ved Husumvej, Drantum, Ikast-Brande Kommune Debatoplæg Testvindmølle ved Husumvej, Drantum, Ikast-Brande Kommune

Læs mere

Rapport. Lavfrekvent støj fra vindmøller. Udført for Klima- og Forurensningsdirektoratet, Norge. TC-100227 Sagsnr.: T203659 Side 1 af 100

Rapport. Lavfrekvent støj fra vindmøller. Udført for Klima- og Forurensningsdirektoratet, Norge. TC-100227 Sagsnr.: T203659 Side 1 af 100 Rapport Lavfrekvent støj fra vindmøller Udført for Klima- og Forurensningsdirektoratet, Norge TC-1227 Sagsnr.: T23659 Side 1 af 1 2. november 212 DELTA Venlighedsvej 4 297 Hørsholm Danmark Tlf. +45 72

Læs mere

EKSTERN STØJ FRA KONCERT - GJETHUSET INDHOLD BILAG. 1 Baggrund og formål 2. 2 Grænseværdier 2. 3 Metode Måleudstyr 3

EKSTERN STØJ FRA KONCERT - GJETHUSET INDHOLD BILAG. 1 Baggrund og formål 2. 2 Grænseværdier 2. 3 Metode Måleudstyr 3 HALSNÆS KOMMUNE EKSTERN STØJ FRA KONCERT - GJETHUSET ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Baggrund og formål 2 2 Grænseværdier

Læs mere

BORNHOLM HAVMØLLEPARK

BORNHOLM HAVMØLLEPARK Energinet.dk April 2015 BORNHOLM HAVMØLLEPARK VVM -redegørelse - baggrundsrapport Ekstern støj onshore PROJEKT VVM -redegørelse - baggrundsrapport Energinet.dk Projekt nr. 215170 Version 1 Dokument nr.

Læs mere

Rapport vedrørende. etniske minoriteter i Vestre Fængsel. Januar 2007

Rapport vedrørende. etniske minoriteter i Vestre Fængsel. Januar 2007 Rapport vedrørende etniske minoriteter i Vestre Fængsel Januar 2007 Ved Sigrid Ingeborg Knap og Hans Monrad Graunbøl 1 1. Introduktion Denne rapport om etniske minoriteter på KF, Vestre Fængsel er en del

Læs mere

April 2016. Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder. Indhold

April 2016. Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder. Indhold April 2016 Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder Indhold Opsummering...2 Metode...2 Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder...3 Ansættelse af studerende... 10 Tilskudsordninger... 11

Læs mere

Branchearbejdsmiljørådet Jord til Bord. Håndholdt hækklipper

Branchearbejdsmiljørådet Jord til Bord. Håndholdt hækklipper Branchearbejdsmiljørådet Jord til Bord Håndholdt hækklipper Indhold 3 Forord 4 Indledning 5 Hækklipning 10 Hækklipper 14 Stangklipper 17 Opsummering Forord 3 Denne branchevejledning Håndholdt hækklipper

Læs mere

Jernbanen og støj ISBN 978-87-90682-94-1. Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.banedanmark.dk

Jernbanen og støj ISBN 978-87-90682-94-1. Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.banedanmark.dk Jernbanen og støj Jernbanen og støj ISBN 978-87-90682-94-1 Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.banedanmark.dk Februar 2011 Jernbanen og støj Indhold Side Indledning 4 Jernbaner

Læs mere