20 % PUNKTUDSUGNING VIA SUGEPUNKT MIDT UNDER LEJEAREAL I SLAGTESVINESTALD MED FAST GULV I LEJEAREALET

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "20 % PUNKTUDSUGNING VIA SUGEPUNKT MIDT UNDER LEJEAREAL I SLAGTESVINESTALD MED FAST GULV I LEJEAREALET"

Transkript

1 20 % PUNKTUDSUGNING VIA SUGEPUNKT MIDT UNDER LEJEAREAL I SLAGTESVINESTALD MED FAST GULV I LEJEAREALET MEDDELELSE NR Punktudsugning med en luftydelse på 19 m 3 /t pr. gris medførte, at 70 % af ammoniakemissionen og 54 % af lugtemissionen blev samlet i den del af ventilationsluften, som blev ledt ud via punktudsugning i en slagtesvinestald med delvist fast gulv. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, DEN RULLENDE AFPRØVNING MALENE JØRGENSEN ANDERS LEEGAARD RIIS UDGIVET: 24. MARTS 2015 Dyregruppe: Fagområde: Slagtesvin Stalde og Miljø Sammendrag Det primære formål med afprøvningen var at teste ventilationsprincippet punktudsugning i praksis for at fastlægge, hvor stor en del af staldens ammoniak-, lugt- og svovlbrinteemission, der kan samles i den mængde luft, som ledes ud via 20 % punktudsugning. Ventilationsprincippet punktudsugning blev 1

2 afprøvet i ét år i en slagtesvinestald, hvor én kontrol- og én forsøgssektion indgik i afprøvningen. Stierne var indrettet med 25 % fast gulv og 25 % drænet gulv i lejeareal samt spaltegulv i den resterende del. I forhold til traditionel ventilation adskiller ventilationsprincippet punktudsugning sig ved, at en del af den samlede ventilationsluft ledes ud fra punkter under gulvet i stalden, mens den resterende del af ventilationsluften ledes ud af stalden via loftsudsugninger. Resultaterne viste, at det med en kapacitet på 19 m 3 /time/gris i punktudsugningsanlægget var muligt at samle 70 % af ammoniakemissionen, 54 % af lugtemissionen og 89 % af svovlbrinteemissionen i den del af ventilationsluften, som blev ledt ud via punktudsugningsanlægget. Der blev målt en øget udledning af ammoniak og svovlbrinte i sektionen med punktudsugning i forhold til kontrolsektionen, som delvist kan tilskrives, at grisene i forsøgssektionen var en uge ældre end i kontrolsektionen. Derudover vil punktudsugningen i nogen grad resultere i, at der er et højere luftskifte hen over gylleoverfladen sammenlignet med kontrolsektionen uden punktudsugning, hvilket kan påvirke fordampningen fra gyllekummen. Der var til gengæld tendens til lavere lugtemission fra forsøgssektionen end fra kontrolsektionen. Generelt var koncentrationerne af ammoniak, lugt og svovlbrinte lavere i staldrummet i forsøgssektionen end i kontrolsektionen, og staldmiljøet blev derved forbedret ved at etablere et punktudsugningsanlæg. Det er vigtigt at være opmærksom på, at effekten af punktudsugningsanlægget reduceres, hvis gyllehøjden bliver så høj, at der løber gylle ind i punktudsugningsanlægget via sugepunkterne og dermed forårsager tilstopning. Derfor bør der være fokus på, at gyllehøjden ikke overstiger sugepunkternes placering. For at få den miljømæssige effekt af punktudsugning skal der således kun tilkobles en luftrenser på 20 % af staldens samlede ventilationskapacitet for at reducere en del af staldens ammoniak- og lugtemission. Den endelige effekt afhænger af luftrenserens renseeffektivitet. Baggrund Omkostningerne til luftrensning kan reduceres ved at rense en del af staldluften (såkaldt delrensning) i forhold til luftrensning af al luft fra stalden [1]. Resultaterne fra flere afprøvninger gennemført med 10 % punktudsugning har vist, at en stor del af ammoniak-, lugt- og svovlbrinteemissionen, via et effektivt punktudsugningsanlæg, kan samles i en begrænset del af ventilationsluften [2][3][4]. En rensning af luften der ledes ud via punktudsugning vil derfor kunne reducere omkostningerne til luftrensning betragteligt. I forhold til traditionel ventilation adskiller ventilationsprincippet punktudsugning sig på nogle områder. Ved punktudsugning udsuges en del af den samlede ventilationsluft fra punkter under gulvet i stalden, mens den resterende del af ventilationsluften ledes ud af stalden via loftsudsugninger. I 2

3 slagtesvinestalde placeres sugepunktet under eller tæt på grisenes lejeareal for at opnå den mest optimale effekt [5]. Princippet i punktudsugning er etableret i fuldskala i forskellige staldtyper for dels at fastlægge effekten og dels at vurdere driftssikkerheden af punktudsugningsanlægget. Formålet med denne afprøvning var at fastlægge, hvor meget af ammoniak-, lugt- og svovlbrinteemissionen, som kunne samles i et effektivt punktudsugningsanlæg med en kapacitet på 20 m 3 /time/gris i en slagtesvinestald med 25 % fast gulv og 25 % drænet gulv i leje- og aktivitetsareal samt spaltegulv i den resterende del. Materiale og metode Afprøvningen blev gennemført i en slagtesvinestald med i alt 6 sektioner samt to mindre sektioner, der fungerede som buffer- og sygesektioner. Grisene blev i henholdsvis kontrol- og forsøgssektion indsat ved en vægt på ca. 30 kg. Grisene i forsøgssektionen var gennem hele afprøvningsperioden én uge ældre end grisene i kontrolsektionen. Staldindretning og produktion I afprøvningen indgik to slagtesvinesektioner, som udgjorde henholdsvis kontrol- og forsøgsbehandling, jf. tabel 1. Tabel 1. Forsøgsopstillingen i afprøvningen. Ventilation Kontrolsektion Udelukkende loftsudsugning Forsøgssektion Både punkt * - og loftsudsugning * Punktudsugning var indstillet til 20 m 3 /time pr. gris i afprøvningsperioden. Målingerne blev foretaget gennem et år i perioden fra 1. maj til 1. maj. Der indgik i alt fire hold slagtesvin i afprøvningsperioden. I alt indgik grise i afprøvningen. Sektionerne var indrettet med 16 stier med plads til 16 grise i hver sti, i alt 256 grise pr. sektion, jf. figur 1 og 2. Stierne målte 5,3 m i længden x 2,38 m i bredden og var indrettet med 1,3 m fast gulv bagest i stien, 1,2 m drænet gulv i aktivitetsområdet og 2,8 m spaltegulv i gødeområdet ud mod inspektionsgangen. Der var etableret overbrusning over spaltegulvet samt rumvarme via ribberør på væggen over det faste gulv i sektionerne. Grisene fik tildelt vådfoder restriktivt, og supplerende drikkenipler var etableret over vådfoderkrybben på stiskillevæggen. Der blev anvendt træklodser i holder som rode- og beskæftigelsesmateriale. 3

4 Figur 1. Billede fra forsøgssektionen. Figur 2. Kanal som fører staldluften fra punktudsugningskanalen til centralkanal placeret på loftet. Beskrivelse af ventilation og punktudsugningsanlæg Stalden var etableret med diffust luftindtag gennem loftsarealet via 2 x 50 mm mineraluld samt 25 mm træbetonplade. Udsugningskapaciteten var etableret med fire DA600 påstik (ø650 mm) med drejespjæld, som var placeret i midten af loftet i hver sektion. Der var i hver side under det faste gulv i lejearealet etableret en punktudsugningskanal, som målte 1,1 m i bredden x 0,6 m i højden. Sugepunkterne var placeret under det drænede gulv og var fordelt med ca. en meters mellemrum således, at der var to huller pr. sti, jf. figur A1 i appendiks. Hvert sugepunkt målte 20 cm i længden og 7,5 cm i højden, hvorved åbningsarealet udgjorde 0,03 m 2 i hver sti. Et Ø650 mm rør med drejespjæld forbandt punktudsugningskanalen i hver side af forsøgssektionen med en central udsugningskanal placeret i loftsrummet. I centralkanalen blev både luften fra punktudsugningen og fra loftsudsugningen samlet. Midt i den centrale udsugningskanal i loftsrummet var monteret 11 stk. DA600-7 on/offventilatorer samt 1 stk. DA600-7F trinløs-ventilator fra SKOV A/S, som udsugede alt luft fra staldens sektioner. Ventilationsanlægget i hver sektion blev reguleret med en DOL234 ventilationsstyring fra SKOV A/S. I forsøgssektionen var punktudsugningsanlægget indreguleret således, at punktudsugningen havde første prioritet, hvorefter loftudsugningen kunne supplere op til maksimum ventilationskapaciteten alt afhængig af ventilationsbehovet i sektionen. I afprøvningsperioden blev anlægget indstillet til at lede ca. 20 m 3 /time pr. gris ud gennem punktudsugningen. I hver sektion var der supplerende luftindtag i form af loftsventiler (DA1800). Disse blev styret efter udetemperatur og åbnede, når udetemperaturen var over C. Under lugtprøveudtagning var loftsventilerne lukkede. Registreringer De primære registreringsparametre var ammoniak- og lugtkoncentration. De sekundære måleparametre var ventilationsydelse, temperatur, kuldioxidkoncentration, svovlbrintekoncentration, gylledybde samt antallet af dyr og deres vægt, som blev visuelt vurderet. 4

5 Ammoniak og kuldioxid Ammoniak- og kuldioxidkoncentrationerne blev målt i punkt- og loftsudsugningen i forsøgssektionen og i loftsudsugningen i kontrolsektionen. Målingerne blev foretaget under hvert teknikerbesøg (ca. hver 14. dag), hvor der blev målt både ammoniak- og kuldioxidkoncentration med sporgasrør af mærket Kitagawa 105SD og 126SF. Der blev ligeledes foretaget målinger af ammoniak og kuldioxid ved udtagning af prøver til lugtanalyse. Lugt Der blev udtaget lugtprøver i begge sektioner i den midterste loftudsugningsenhed og ligeledes i punktudsugningskanalen i begge sider i forsøgssektionen. Lugtprøverne blev opsamlet ved at indsætte en Teflon-slange i hvert ventilationsrør, således at luften blev opsamlet i luftstrømmen midt i ventilationsrøret, efter at luften havde passeret spjældet. Teflonslangen med en længde på ca. 2,5 m var forbundet med en 30 liter Nalophan -pose, som var placeret i en tæt lukket kasse. Kassen var tilkoblet en pumpe, som dannede undertryk i kassen, hvorved posen blev fyldt med luft fra ventilationsafkastet. Inden prøverne blev udtaget, blev poserne konditioneret, hvorved poserne blev udsat for staldluft og tømt igen før den endelige opsamling af prøve. Opsamlingsperioden var 30 minutter med et flow på 0,9 liter pr. minut. Luftprøverne blev opsamlet i tidsrummet kl og igen kl Kasserne med pumpe blev placeret på gangen på loftet, så grisene ikke blev forstyrret under prøveudtagningen. Der blev udtaget luftprøver på fire måledage i perioden juni/juli og på fire måledage i perioden september/oktober. Luftprøverne blev udtaget efter den europæiske CEN standard, som er effektueret til Dansk Standard [6]. Prøverne blev efterfølgende sendt til lugtlaboratoriet LUFA Nord-West i Tyskland, hvor de blev analyseret den følgende dag i henhold til Dansk Standard [6]. Svovlbrinte Svovlbrintekoncentrationen blev efter hver lugtprøveudtagning og ved teknikerbesøg målt i både loftsog punktudsugningen med en svovlbrintemåler af typen Jerome 631 XE. Der blev foretaget fire registreringer efter hinanden i hvert ventilationsafkast, hvoraf den første måling konsekvent blev kasseret. Temperaturer og luftmængder Ventilationsydelsen blev målt med en målevinge af typen Fancom AT(M) unit 63 på tre ud af fire loftsudsugningsenheder i kontrol- og forsøgssektionen samt i de to rør fra punktudsugningskanalerne i forsøgssektionen. Hvert 5. minut blev ventilationsydelsen elektronisk logget via PC-log 8.0 fra VengSystem. Ude- og staldtemperaturen samt temperaturen i punktudsugningen blev ligeledes registreret elektronisk hvert 5. minut med en VE10 Temperatur Sensor fra VengSystem. Herudover blev der efter hver lugtprøveudtagning foretaget en måling af temperatur og relativ luftfugtighed med et multimeter af typen TSI VelociCalc. 5

6 Gylledybde og -udslusning Gylledybden blev registreret ca. hver 14. dag i løbet af et hold samt på de dage, hvor der blev udtaget lugtprøver. Der blev udsluset gylle ca. midtvejs og i slutningen af produktionsperioden i alle hold. Antal grise og vægt På hver måledag samt ved hvert teknikerbesøg blev antallet af grise registreret, og deres vægt visuelt vurderet. Beregning af emissioner Lugtemissionen pr kg dyr blev beregnet ud fra lugtkoncentration, ventilationsydelse samt gennemsnitlig vægt og antallet af grise i staldsektionerne ved følgende formel: OUE/s pr kg dyr = (L x Q x 1.000) / (W x N x 3.600) Hvor: L: Lugtkoncentrationen, OUE/m 3 Q: Ventilationsydelsen, m 3 /time W: Gennemsnitsvægt pr. dyr på måledagen, kg N: Antal dyr i sektionerne, stk. De målte lugtkoncentrationer var logaritmisk fordelt, og lugtdata blev derfor logaritmetransformerede inden de indgik i den statistiske analyse. Ammoniakemissionen blev beregnet ud fra ammoniakkoncentration, ventilationsydelse og antallet af grise i sektionerne ved følgende formel: g NH3-N/t pr. gris = (M V Q P) / (RxTxNx1.000) Hvor: M: Molvægten af N, 14,007 g/mol V: Koncentration, ppm = ml/m 3 Q: Ventilationsydelsen, m 3 /time P: Tryk, 1 atm. R: Gaskonstanten, 0,0821 liter atm/(mol K) T: Temperaturen i Kelvin N: Antal dyr 6

7 Svovlbrinteemissionen blev beregnet ud fra svovlbrintekoncentration, ventilationsydelse og antallet af grise i sektionerne ved følgende formel: mg H2S/t pr. gris = (MxVxQxP) / (RxTxN) Hvor: M: Molvægten af S, 34,08 g/mol V: Koncentration, ppm = ml/m 3 Q: Ventilationsydelsen, m 3 /time P: Tryk, 1 atm. R: Gaskonstanten, 0,0821 liter atm/(mol K) T: Temperaturen i Kelvin N: Antal dyr Statistik Koncentration og emission af ammoniak, lugt og svovlbrinte blev analyseret i en variansanalyse med proceduren MIXED i SAS under hensyn til gentagne målinger pr. dag. Resultater og diskussion Ammoniak Resultaterne for ammoniakkoncentration og -emission målt manuelt ved hvert besøg gennem et år er angivet i tabel 2. Resultaterne viser, at den højeste ammoniakkoncentration blev målt i punktudsugningskanalen, hvilket også var forventet, samtidig med at en lavere koncentration blev målt ved loftsudsugningen i forsøgssektionen i forhold til kontrolsektionen. I forhold til ammoniakemissionen fra forsøgssektionen blev 70 % af den samlede ammoniakemission samlet i den luftmængde, som blev ledt ud via punktudsugningsanlægget. I appendiks figur A2 er ammoniakemissionen vist på de enkelte måledage for forsøgs- og kontrolsektionen. Den gennemsnitlige ammoniakemission fra forsøgssektionen var imidlertid højere end fra kontrolsektionen (P<0,001). En del af forskellen kan forklares ved, at grisene altid var en uge ældre på måletidspunkterne, idet ammoniakemissionen generelt stiger gennem produktionsforløbet. I afprøvningsperioden var det praktisk ikke muligt at bytte rundt på henholdsvis kontrol- og forsøgssektion mellem de enkelte hold, hvorfor det er uvist, om en del af forskellen kan tilskrives afvigelser mellem sektionerne. Punktudsugning vil i nogen grad resultere i, at der er et højere luftskifte hen over gylleoverfladen sammenlignet med kontrolsektionen uden punktudsugning, hvilket kan påvirke fordampningen af ammoniak fra gyllekummen. Samtidig skal det understreges, at målingerne af ammoniakemissionen blev foretaget som punktmålinger midt på dagen, hvor emissionerne typisk er højest. 7

8 Tabel 2. Gennemsnitlig ammoniakkoncentration og -emission for hhv. kontrol- og forsøgssektionen gennem afprøvningsperioden. 95 % konfidensinterval er angivet i parentes. Ammoniak Kontrol Forsøg Loft Punktudsugning Loft Antal observationer Koncentration (ppm) 7,83 (6,46-9,21) 16,2 (14,8-17,6) 4,00 (2,56-5,42) Emission (g NH3-N/time/dyr) 0,21 (0,18-0,23) 0,17 (0,14-0,20) 0,073 (0,044-0,10) Lugt Resultaterne for lugtkoncentrationer og -emissioner er angivet i tabel 3 for henholdsvis kontrol- og forsøgssektionen. Luftprøverne var udtaget ved to hold grise, men hvor 88 % af luftprøverne var udtaget ved en udetemperatur over 16 C. Den gennemsnitlige lugtemission for kontrolsektionen var 63 OUE/s pr kg dyr, imens lugtemissionen i forsøgssektionen var 52 OUE/s pr kg dyr samlet for både punkt- og loftsudsugning. Forskellen var dog ikke signifikant forskellig (p=0,5). Herudover viser resultaterne, at 54 % af forsøgssektionens samlede lugtemission blev samlet i den luft, som blev ledt ud via punktudsugningen i forsøgssektionen. I appendiks figur A3 er lugtemissionen vist på de enkelte måledage for forsøgs- og kontrolsektion. Tabel 3. Den gennemsnitlige lugtkoncentration og lugtemission er angivet for kontrol- og forsøgssektionen, hvor 95 % konfidensintervallet er angivet i parentes. Lugt Kontrol Forsøg Loft Punktudsugning Loft Antal observation Koncentration (OUE/m 3 ) 186 ( ) 468 ( ) 128 (89-183) Emission (OUE/s pr kg dyr) 63 (38-106) 28 (17-48) 24 (15-40) Svovlbrinte I tabel 4 er angivet den gennemsnitlige svovlbrintekoncentration og -emission målt i henholdsvis loftsog punktudsugning. Resultaterne viser, at 89 % af den samlede svovlbrinteemission fra forsøgssektionen blev samlet i luftmængden, som blev ledt ud via punktudsugning. Svovlbrinte frigives primært fra gyllen opbevaret i kummen og resultaterne viser, at der var en tendens til øget svovlbrinteemission ved at anvende punktudsugning (p=0,06) i forhold til kontrolsektionen uden punktudsugning. I appendiks figur A4 er svovlbrinteemissionen vist på de enkelte måledage. 8

9 Tabel 4. Den gennemsnitlige svovlbrintekoncentration og -emission for hele afprøvningsperioden er angivet. I parentes er 95 % konfidensintervallet angivet. Svovlbrinte Kontrol Forsøg Loft Punktudsugning Loft Antal observationer Koncentration (ppm) 0,27 (0,18-0,36) 0,59 (0,50-0,68) 0,12 (0,032-0,21) Emission (mg H2S/time/dyr) 10,2 (7,3-13,1) 12,8 (8,9-16,6) 1,6 (~0-2,7) Supplerende registreringer Gennem afprøvningsperioden var den gennemsnitlige luftmængde, der blev ført ud via punktudsugningen fra forsøgssektionen, m 3 /time, hvilket svarede til 19 m 3 pr. time pr. gris, og dermed en anelse lavere end indstillingen på 20 m 3 pr. time pr. gris. Gennemsnitlig blev der samlet set ventileret mere fra forsøgssektionen end fra kontrolsektionen, hvilket delvis tilskrives, at dyrene var en uge ældre i forsøgssektionen i forhold til kontrolsektionen. Staldtemperaturen var gennemsnitlig 18,1 C i forsøgssektionen og 19,1 C i kontrolsektionen. Både temperaturen og kuldioxidkoncentrationen var højere i punktudsugningen end i loftsudsugningen fra forsøgssektionen. Det viser, at punktudsugningen som forventet fjerner en del af dyrenes varmeproduktion tæt på dyrene. Tabel 5. Gennemsnitlige værdier af supplerende registreringsparametre på måledage. 95 % konfidensinterval er angivet i parentes. Kontrolsektion Forsøgssektion Punktudsugning Loftsudsugning Ventilationsydelse (m 3 /time) ( ) ( ) ( ) Kuldioxidkoncentration (ppm) ( ) ( ) ( ) Staldtemperatur ( C) 19,1 (16,0-22,7) 19,2 (16,8-21,7) 18,1 (14,9-21,8) Udetemperatur ( C) 9,3 (-1,9-19,3) 9,3 (-1,9-19,3) Antal dyr 1 (stk.) 241 ± ± 7 Vægt 1 (kg) 73 ± ± 19 Gyllehøjde i kummerne 1 (cm) 29 ± 7 29 ± 6 Arbejdsmiljø Arbejdsmiljøet vurderes at blive forbedret i sektionen med punktudsugning, da koncentrationen af ammoniak, lugt og svovlbrinte i staldrummet var næsten halveret. Arbejdsmiljøet i sektionerne med 9

10 punktudsugning må derfor vurderes at være bedre end i kontrolsektionerne, selvom koncentrationen af ammoniak, svovlbrinte og kuldioxid lå væsentligt under arbejdstilsynets grænseværdier i både kontrol- og forsøgssektion [7]. Drift af punktudsugningsanlægget For at punktudsugningsanlægget virker optimalt, er det vigtigt, at gyllehøjden ikke kommer i niveau med sugepunkterne, da effektiviteten af punktudsugningsanlægget reduceres, hvis der kommer gylle i kanalen. Hvis uheldet skulle være ude, så er det vigtigt, at gyllen kan udsluses fra kanalanlægget samt at man kontrollerer og evt. rengører sugepunkterne for ophobet gylletørstof. Det anbefales, at ventilationsanlægget indstilles således, at punktudsugningsanlægget har første prioritet op til 20 m 3 /time/gris, hvorefter loftsudsugningen sætter ind ved yderligere ventilationsbehov. For at få den miljømæssige effekt af punktudsugning skal der således kun tilkobles en luftrenser på 20 % af staldens samlede ventilationskapacitet for at reducere en del af staldens ammoniak- og lugtemission. Den endelige effekt afhænger af luftrenserens renseeffektivitet. Konklusion Formålet med afprøvningen var at fastlægge, hvor meget af ammoniak-, lugt- og svovlbrinteemissionen, som kunne samles i et effektivt punktudsugningsanlæg med en kapacitet på 20 m 3 /time/gris i en slagtesvinestald med 25 % fast gulv og 25 % drænet gulv i leje- og aktivitetsareal samt spaltegulv i den resterende del. Afprøvningen blev gennemført over ét år. Selv om punktudsugningsanlægget var indstillet til 20 m 3 /time/gris blev der aktuelt kun ventileret gennemsnitligt 19 m 3 /time/gris. Resultaterne viser, at det var muligt at samle 70 % af ammoniakemissionen, 54 % af lugtemissionen og 89 % af svovlbrinteemissionen i den del af ventilationsluften, som blev ledt ud via punktudsugningsanlægget. Der blev målt en øget udledning af ammoniak og svovlbrinte i sektionen med punktudsugning i forhold til kontrolsektionen, som delvis kan tilskrives, at grisene i forsøgssektionen var en uge ældre end i kontrolsektionen. Derudover vil punktudsugningen i nogen grad resultere i, at der er et højere luftskifte hen over gylleoverfladen sammenlignet med kontrolsektionen uden punktudsugning, hvilket kan påvirke fordampningen fra gyllekummen. Der var til gengæld tendens til lavere lugtemission fra forsøgssektionen end fra kontrolsektionen. Generelt var koncentrationerne af ammoniak, lugt og svovlbrinte lavere i staldrummet i forsøgssektionen end i kontrolsektionen. Staldmiljøet blev derved forbedret ved at etablere et punktudsugningsanlæg. Det er vigtigt at være opmærksom på, at effekten af punktudsugningsanlægget reduceres, hvis gyllehøjden bliver så høj, at der løber gylle ind i punktudsugningsanlægget via sugepunkterne og 10

11 dermed forårsager tilstopning. Derfor bør der være fokus på, at gyllehøjden ikke overstiger sugepunkternes placering. Referencer [1] Kai, P., Strøm, J., & Jensen, B. E., 2007: Delrensning af ammoniak i staldluft. Grøn viden. Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet. DJF husdyrbrug nr. 47. September [2] Riis, A.L., Jørgensen, M. & Hansen, P., 2014: 10 % punktudsugning via sugepunkt under hver 2. stiadskillelse i slagtesvinestald med drænet gulv i lejearealet. Meddelelse nr. 999, Videncenter for Svineproduktion. [3] Riis, A.L., Jørgensen, M., Hansen, P., 2014: 10 % punktudsugning via sugepunkt midt under lejeareal i slagtesvinestald med drænet gulv i lejearealet. Meddelelse nr. 998, Videncenter for Svineproduktion. [4] Jørgensen, M., Riis, A.L., 2014: 10 % punktudsugning via sugepunkt midt under lejeareal i slagtesvinestald med fast gulv i lejearealet. Meddelelse nr. 1000, Videncenter for Svineproduktion. [5] Pedersen, P., Jensen, T.L., 2010: Forskellige gulvtyper med og uden gulvudsugning til slagtesvin i en sommerperiode. Meddelelse 883. Videncenter for Svineproduktion. [6] Dansk standard (2003): Luftundersøgelse Bestemmelse af lugtkoncentration ved brug af dynamisk olfaktometri. DS/EN 13725: [7] Arbejdstilsynet, 2007: AT Vejledning, Stoffer og materialer C.O.1. graensevaerdilisten/c-0-1-graensevaerdilisten-2007%20pdf.ashx Deltagere Poul Pedersen og Thomas Ladegaard Jensen Tekniker: Kim Albrechtsen, Videncenter for Svineproduktion Statistiker: Mai Britt Friis Nielsen, Videncenter for Svineproduktion Afprøvning nr Aktivitetsnr //NP// 11

12 Appendiks Figur A1. Placering af de to sugepunkter pr. sti (billedet er taget fra gyllekummen). Figur A2. Ammoniakemissionen målt i henholdsvis loftsudsugning i kontrol- og forsøgssektionen samt i punktudsugningen på de enkelte måledage. 12

13 Figur A3. Lugtemissionen målt i henholdsvis loftsudsugning i kontrol- og forsøgssektionen samt i punktudsugningen på de enkelte måledage. Figur A4. Svovlbrinteemissionen målt i henholdsvis loftsudsugning i kontrol- og forsøgssektionen samt i punktudsugningen på de enkelte måledage. 13

14 Tlf.: Fax: Ophavsretten tilhører Videncenter for Svineproduktion. Informationerne fra denne hjemmeside må anvendes i anden sammenhæng med kildeangivelse. Ansvar: Informationerne på denne side er af generel karakter og søger ikke at løse individuelle eller konkrete rådgivningsbehov. Videncenter for Svineproduktion er således i intet tilfælde ansvarlig for tab, direkte såvel som indirekte, som brugere måtte lide ved at anvende de indlagte informationer. 14

10 % PUNKTUDSUGNING VIA SUGEPUNKT UNDER HVER 2. STIADSKILLELSE I SLAGTESVINESTALD MED DRÆNET GULV I LEJEAREALET

10 % PUNKTUDSUGNING VIA SUGEPUNKT UNDER HVER 2. STIADSKILLELSE I SLAGTESVINESTALD MED DRÆNET GULV I LEJEAREALET 10 % PUNKTUDSUGNING VIA SUGEPUNKT UNDER HVER 2. STIADSKILLELSE I SLAGTESVINESTALD MED DRÆNET GULV I LEJEAREALET MEDDELELSE NR. 999 Punktudsugning med en luftydelse på ca. 10 m 3 /t/gris medførte, at 52

Læs mere

Notat til midlertidig dokumentation af miljøeffekt

Notat til midlertidig dokumentation af miljøeffekt Side 1 af 6 Notat til midlertidig dokumentation af miljøeffekt Til Infarm A/S v. direktør Henrik Østergaard Fra Kristoffer Jonassen, Videncenter for Svineproduktion, Dato 15. november 2013 Effekten af

Læs mere

PUNKTUDSUGNING VED FORSKELLIGE GULVTYPER TIL SLAGTESVIN I EN VINTERPERIODE

PUNKTUDSUGNING VED FORSKELLIGE GULVTYPER TIL SLAGTESVIN I EN VINTERPERIODE PUNKTUDSUGNING VED FORSKELLIGE GULVTYPER TIL SLAGTESVIN I EN VINTERPERIODE MEDDELELSE NR. NR. 940 Punktudsugning med en luftydelse på ca. 10 m 3 /t pr. gris medførte en markant forbedret luftkvalitet i

Læs mere

EFFEKTEN AF GYLLEKØLING I SLAGTESVINESTIER MED DRÆNET GULV I LEJEAREAL

EFFEKTEN AF GYLLEKØLING I SLAGTESVINESTIER MED DRÆNET GULV I LEJEAREAL EFFEKTEN AF GYLLEKØLING I SLAGTESVINESTIER MED DRÆNET GULV I LEJEAREAL ERFARING NR. 1312 Afprøvning i klimakamrene på Forsøgsstation Grønhøj viste, at ammoniak- og lugtemissionen var henholdsvis 51 og

Læs mere

PUNKTUDSUGNING I EN FARESTALD MED DELVIST FAST GULV

PUNKTUDSUGNING I EN FARESTALD MED DELVIST FAST GULV Støttet af: PUNKTUDSUGNING I EN FARESTALD MED DELVIST FAST GULV MEDDELELSE NR. 1025 Punktudsugning med en luftydelse på 36 m 3 /time/so medførte, at 53 % og 41 % af ammoniak- og lugtemissionen blev samlet

Læs mere

10 % PUNKTUDSUGNING VIA SUGEPUNKT MIDT UNDER LEJEAREAL I SLAGTESVINESTALD MED DRÆNET GULV I LEJEAREALET

10 % PUNKTUDSUGNING VIA SUGEPUNKT MIDT UNDER LEJEAREAL I SLAGTESVINESTALD MED DRÆNET GULV I LEJEAREALET 10 % PUNKTUDSUGNING VIA SUGEPUNKT MIDT UNDER LEJEAREAL I SLAGTESVINESTALD MED DRÆNET GULV I LEJEAREALET MEDDELELSE NR. 998 Punktudsugning med en luftydelse på ca. 10 m 3 /time/gris medførte, at 65 % af

Læs mere

HYPPIG GYLLEUDSLUSNING I SLAGTESVINEBESÆTNING MED HENBLIK PÅ REDUCERET LUGTEMISSION

HYPPIG GYLLEUDSLUSNING I SLAGTESVINEBESÆTNING MED HENBLIK PÅ REDUCERET LUGTEMISSION Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development HYPPIG GYLLEUDSLUSNING I SLAGTESVINEBESÆTNING MED HENBLIK PÅ REDUCERET LUGTEMISSION ERFARING NR. 1321 Afprøvningen viste, at lugtemission

Læs mere

EFFEKT AF GYLLESTAVE (POWER PACKS) PÅ AMMONIAK- OG LUGTEMISSIONEN

EFFEKT AF GYLLESTAVE (POWER PACKS) PÅ AMMONIAK- OG LUGTEMISSIONEN EFFEKT AF GYLLESTAVE (POWER PACKS) PÅ AMMONIAK- OG LUGTEMISSIONEN FRA SLAGTESVINESTALDE ERFARING NR. 1305 Gyllestave (Power Packs) havde ingen effekt på ammoniak- og lugtemissionen fra en slagtesvinestald.

Læs mere

JH FORSURINGSANLÆG I SLAGTESVINESTALD MED DRÆNET GULV

JH FORSURINGSANLÆG I SLAGTESVINESTALD MED DRÆNET GULV JH FORSURINGSANLÆG I SLAGTESVINESTALD MED DRÆNET GULV MEDDELELSE NR. 932 INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, DEN RULLENDE AFPRØVNING POUL PEDERSEN KIM ALBRECHTSEN UDGIVET: 7. MARTS

Læs mere

EFFEKT AF GYLLETILSÆTNINGSPRODUKTET ACTIVE NS PÅ AMMONIAK- OG LUGTEMISSIONEN FRA SLAGTESVINESTALDE

EFFEKT AF GYLLETILSÆTNINGSPRODUKTET ACTIVE NS PÅ AMMONIAK- OG LUGTEMISSIONEN FRA SLAGTESVINESTALDE EFFEKT AF GYLLETILSÆTNINGSPRODUKTET ACTIVE NS PÅ AMMONIAK- OG LUGTEMISSIONEN FRA SLAGTESVINESTALDE ERFARING NR. 1418 En test af Active NS på Forsøgsstation Grønhøj viste ingen effekt på emissionen af ammoniak.

Læs mere

PUNKTUDSUGNING I SLAGTESVINESTALD MED 70 % FAST GULV

PUNKTUDSUGNING I SLAGTESVINESTALD MED 70 % FAST GULV Støttet af: PUNKTUDSUGNING I SLAGTESVINESTALD MED 70 % FAST GULV MEDDELELSE NR. 1072 Punktudsugning med en luftydelse på i gennemsnit 12 m 3 /time pr. gris i en slagtesvinestald med en stor andel fast

Læs mere

PUNKTUDSUGNING AFPRØVET I SLAGTESVINESTALD MED LEJEAREAL PLACERET VED MIDTERGANG

PUNKTUDSUGNING AFPRØVET I SLAGTESVINESTALD MED LEJEAREAL PLACERET VED MIDTERGANG Støttet af: PUNKTUDSUGNING AFPRØVET I SLAGTESVINESTALD MED LEJEAREAL PLACERET VED MIDTERGANG MEDDELELSE NR. 1127 Punktudsugningskanal placeret under midtergangen medførte, at henholdsvis 55 pct. og 39

Læs mere

AFPRØVNING AF BASE I EN KEMISK LUFTRENSER

AFPRØVNING AF BASE I EN KEMISK LUFTRENSER AFPRØVNING AF BASE I EN KEMISK LUFTRENSER MEDDELELSE NR. 1009 Resultaterne fra en afprøvning af base i en kemisk luftrenser viste, at lugtemissionen blev reduceret med 41 %. Svovlbrinteemissionen blev

Læs mere

ESTIMERING AF LUGTREDUCERENDE EFFEKT VED HYPPIG UDSLUSNING AF GYLLE I SLAGTESVINESTALDE MED DELVIST FAST GULV

ESTIMERING AF LUGTREDUCERENDE EFFEKT VED HYPPIG UDSLUSNING AF GYLLE I SLAGTESVINESTALDE MED DELVIST FAST GULV ESTIMERING AF LUGTREDUCERENDE EFFEKT VED HYPPIG UDSLUSNING AF GYLLE I SLAGTESVINESTALDE MED DELVIST FAST GULV NOTAT NR. 1509 Hyppig gylleudslusning estimeres at have en lugtreducerende effekt på 14 % i

Læs mere

SIMULERING AF ENERGIFORBRUG FOR DYNAMIC MULTISTEP I KOMBINATION MED LPC-VENTILATORER FRA SKOV A/S

SIMULERING AF ENERGIFORBRUG FOR DYNAMIC MULTISTEP I KOMBINATION MED LPC-VENTILATORER FRA SKOV A/S SIMULERING AF ENERGIFORBRUG FOR DYNAMIC MULTISTEP I KOMBINATION MED LPC-VENTILATORER FRA SKOV A/S NOTAT NR. 1231 Simuleringer af energisignaturen fra en slagtesvinesektion med Dynamic og DA600-LPC12 ventilatorer

Læs mere

FORBRUGSOMKOSTNINGER FOR KEMISK LUFTRENSER FRA MUNTERS A/S I EN SLAGTESVINESTALD

FORBRUGSOMKOSTNINGER FOR KEMISK LUFTRENSER FRA MUNTERS A/S I EN SLAGTESVINESTALD Støttet af: FORBRUGSOMKOSTNINGER FOR KEMISK LUFTRENSER FRA MUNTERS A/S I EN SLAGTESVINESTALD ERFARING NR. 1513 Den kemiske luftrenser MAC 2.0 havde et el-, syre- og vandforbrug på henholdsvis 18,2 kwh,

Læs mere

LUGTREDUKTION I BIOLOGISK LUFTRENSER FRA DORSET MILIEUTECHNIEK B.V.

LUGTREDUKTION I BIOLOGISK LUFTRENSER FRA DORSET MILIEUTECHNIEK B.V. Link: European Agricultural Fund for Rural Development. LUGTREDUKTION I BIOLOGISK LUFTRENSER FRA DORSET MILIEUTECHNIEK B.V. MEDDELELSE NR. 966 Rotor A/S s biologiske luftrenser fra det hollandske firma

Læs mere

Grøn Viden. Delrensning af ammoniak i staldluft A A R H U S U N I V E R S I T E T. Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet

Grøn Viden. Delrensning af ammoniak i staldluft A A R H U S U N I V E R S I T E T. Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Grøn Viden Delrensning af ammoniak i staldluft Peter Kai, Jan S. Strøm & Britt-Ea Jensen A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet DJ F H usdy r b r u g n r. 47 s e p tember

Læs mere

EFFEKT AF JH FORSURING NH4+ I SLAGTESVINESTALDE MED DRÆNET GULV

EFFEKT AF JH FORSURING NH4+ I SLAGTESVINESTALDE MED DRÆNET GULV EFFEKT AF JH FORSURING NH4+ I SLAGTESVINESTALDE MED DRÆNET GULV MEDDELELSE NR. 1078 Afprøvning af forsuringsanlægget JH Forsuring NH4+ viste, at ammoniakemissionen blev reduceret med gennemsnitlig 64 %

Læs mere

FORSKELLIGE SUPPLERENDE LUFTINDTAG AFPRØVET I EN FARESTALD

FORSKELLIGE SUPPLERENDE LUFTINDTAG AFPRØVET I EN FARESTALD FORSKELLIGE SUPPLERENDE LUFTINDTAG AFPRØVET I EN FARESTALD ERFARING NR. 1603 Supplerende luftindtag afprøvet i en farestald i én sommerperiode viste, at det gav et forbedret klima hos soen sammenlignet

Læs mere

UDTØRRING AF SLAGTESVINESTALDE UNDER VINTERFORHOLD

UDTØRRING AF SLAGTESVINESTALDE UNDER VINTERFORHOLD UDTØRRING AF SLAGTESVINESTALDE UNDER VINTERFORHOLD ERFARING NR. 1607 Ved udtørring af slagtesvinestalde med 1/3 drænet gulv og 2/3 spaltegulv under vinterforhold (

Læs mere

Teknologiudredning Version 1 Dato: Side 1 af 7. Gulvudsugning og delrensning af afgangsluft i sostalde

Teknologiudredning Version 1 Dato: Side 1 af 7. Gulvudsugning og delrensning af afgangsluft i sostalde Teknologiudredning Version 1 Dato: 11.11.2010 Side 1 af 7 Gulvudsugning og delrensning af afgangsluft i sostalde Resumé Ammoniakfordampning Kan forventes reduceret, men effekt ukendt ikke tilstrækkeligt

Læs mere

INFARM GYLLEFORSURINGSANLÆG I SLAGTESVINESTALD MED DRÆNET GULV

INFARM GYLLEFORSURINGSANLÆG I SLAGTESVINESTALD MED DRÆNET GULV INFARM GYLLEFORSURINGSANLÆG I SLAGTESVINESTALD MED DRÆNET GULV MEDDELELSE NR. 1077 Afprøvning af forsuringsanlægget NH4+ Staldforsuring fra Infarm A/S viste, at ammoniakemissionen blev reduceret med 56

Læs mere

FOKUS PÅ KLIMA OG VENTILATION

FOKUS PÅ KLIMA OG VENTILATION FOKUS PÅ KLIMA OG VENTILATION Specialkonsulent Erik Damsted SEGES, Videncenter for Svineproduktion Pejsegården, Bræstrup 11. marts 2016 DISPOSITION Hvorfor ventilere God klimastyring Rengøring og udtørring

Læs mere

REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG

REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG NOTAT NR. 1540 I notatet forklares regler og regnearkets beregningsforudsætninger ud fra de vejledende BAT-emissionsgrænseværdier for ammoniak og fosfor.

Læs mere

FORSURINGSANLÆG OG LUFTRENSNING I DRIFT

FORSURINGSANLÆG OG LUFTRENSNING I DRIFT FORSURINGSANLÆG OG LUFTRENSNING I DRIFT MEDDELELSE NR. 953 I perioden 2002-2009 blev der installeret forsuring og luftrensning i 112 danske svinebesætninger. Driften af disse anlæg blev undersøgt ved telefonisk

Læs mere

Klimastyring i smågrise- og slagtesvinestalde. Kongresindlæg nr. 63 Poul Pedersen og Thomas Ladegaard Jensen

Klimastyring i smågrise- og slagtesvinestalde. Kongresindlæg nr. 63 Poul Pedersen og Thomas Ladegaard Jensen Klimastyring i smågrise- og slagtesvinestalde Kongresindlæg nr. 63 Poul Pedersen og Thomas Ladegaard Jensen Disposition Hvad sker der i stien Ventilationseffektivitet og gulvudsugning Varmebehov -varmestyring

Læs mere

FOREDRAG 12: NYE MILJØTEKNOLOGIER BILLIGE TILTAG SOM VIRKER

FOREDRAG 12: NYE MILJØTEKNOLOGIER BILLIGE TILTAG SOM VIRKER FOREDRAG 12: NYE MILJØTEKNOLOGIER BILLIGE TILTAG SOM VIRKER Michael Holm, Chefforsker, Innovation Malene Jørgensen, Seniorkonsulent, Innovation Herning, DISPOSITION Miljøregulering i DK Miljøtiltag til

Læs mere

AFPRØVNING AF KEMISK LUFTRENSER FRA MUNTERS A/S I EN SLAGTESVINESTALD MED FULD LUFTRENSNING

AFPRØVNING AF KEMISK LUFTRENSER FRA MUNTERS A/S I EN SLAGTESVINESTALD MED FULD LUFTRENSNING Støttet af: AFPRØVNING AF KEMISK LUFTRENSER FRA MUNTERS A/S I EN SLAGTESVINESTALD MED FULD LUFTRENSNING MEDDELELSE NR. 1006 En kemisk luftrenser fra Munters A/S reducerede emissionen af ammoniak gennemsnitligt

Læs mere

Teknologiudredning Version 2 Dato: 08.03.2011 Side: 1 af 5. Andel fast gulv i smågrisestalde

Teknologiudredning Version 2 Dato: 08.03.2011 Side: 1 af 5. Andel fast gulv i smågrisestalde Teknologiudredning Version 2 Dato: 08.03.2011 Side: 1 af 5 Andel fast gulv i smågrisestalde Resumé Ammoniakfordampning Delvist fast gulv reducerer ammoniakfordampningen med henholdsvist med 57 % og 62

Læs mere

BENCHMARKING AF VARMEFORBRUG

BENCHMARKING AF VARMEFORBRUG BENCHMARKING AF VARMEFORBRUG NOTAT NR. 1131 Notatet indeholder vejledende tal for det typiske energiforbrug til varme i nye velisolerede svinestalde. Tallene kan bruges til benchmarking af varmeforbrug

Læs mere

Nye miljøregler på ammoniak og lugtområdet. v/specialkonsulent Arne Grønkjær Hansen Landscentret, Plan & Miljø

Nye miljøregler på ammoniak og lugtområdet. v/specialkonsulent Arne Grønkjær Hansen Landscentret, Plan & Miljø Nye miljøregler på ammoniak og lugtområdet v/specialkonsulent Arne Grønkjær Hansen Landscentret, Plan & Miljø Nye regler for lugt Maksimal koncentration og hyppighed ved naboer Kategori, nabohuse Eksisterende

Læs mere

Lavemissionsstalde Gulvudsugning og delrensning

Lavemissionsstalde Gulvudsugning og delrensning Lavemissionsstalde Gulvudsugning og delrensning Efteruddannelse af miljøkonsulenter Bygholm Park Hotel 4. november 2008 Poul Pedersen Luftrensning Typer af anlæg Biologisk luftrensning Kemisk luftrensning

Læs mere

Teknologiudredning Version 1 Dato: Side 1 af 6. Luftkøling af indblæsningsluft i sostalde

Teknologiudredning Version 1 Dato: Side 1 af 6. Luftkøling af indblæsningsluft i sostalde Teknologiudredning Version 1 Dato: 11.11.2010 Side 1 af 6 Luftkøling af indblæsningsluft i sostalde Resumé Ammoniakfordampning Lugt fra stald Støv Ingen effekt på ammoniakfordampningen (gennemsnit over

Læs mere

Klima og ventilation i smågriseog slagtesvinestalde. Erik Damsted Seniorprojektleder Videncenter for Svineproduktion, LF

Klima og ventilation i smågriseog slagtesvinestalde. Erik Damsted Seniorprojektleder Videncenter for Svineproduktion, LF Klima og ventilation i smågriseog slagtesvinestalde Erik Damsted Seniorprojektleder Videncenter for Svineproduktion, LF Disposition Baggrund Dimensionering ventilation Dimensionering varme Hvad skal jeg

Læs mere

SEPARATION AF AJLE OG FAST GØDNING MED GØDNINGSBÅND

SEPARATION AF AJLE OG FAST GØDNING MED GØDNINGSBÅND SEPARATION AF AJLE OG FAST GØDNING MED GØDNINGSBÅND MEDDELELSE NR. 958 Separation af ajle og fast gødning i kombination med støbejernsspaltegulv reducerede emissionen af ammoniak med 31 % og lugt med 47

Læs mere

TILDELING AF ANTIBIOTIKA TIL TØR- OG VÅDFODER

TILDELING AF ANTIBIOTIKA TIL TØR- OG VÅDFODER Støttet af: TILDELING AF ANTIBIOTIKA TIL TØR- OG VÅDFODER ERFARING NR. 1402 Antibiotika tildelt til foder skal opblandes, så alle grise i en sti får den tiltænkte dosis. Der er testet forskellige metoder

Læs mere

Driftssikker miljøteknologi. Afdelingsleder Merete Lyngbye & Seniorprojektleder Anders Leegaard Riis

Driftssikker miljøteknologi. Afdelingsleder Merete Lyngbye & Seniorprojektleder Anders Leegaard Riis Driftssikker miljøteknologi Afdelingsleder Merete Lyngbye & Seniorprojektleder Anders Leegaard Riis Disposition Luftrensere på markedet Luftrensere på vej Delrensning Gyllebehandling Drift og vedligehold

Læs mere

Mange har/får behov for

Mange har/får behov for Lugt -Muligheder for projekttilpasninger? p - Præsentation af nye resultater Ved Merete Lyngbye, Dansk Svineproduktion Mange har/får behov for projekttilpasninger < 100 100 1000 1000 2500 2500 5000 5000

Læs mere

Teknologiudredning Version 1 Dato: Side 1 af 6. Gyllesystemer med reduceret gylleoverflade

Teknologiudredning Version 1 Dato: Side 1 af 6. Gyllesystemer med reduceret gylleoverflade Teknologiudredning Version 1 Dato: 11.11.2010 Side 1 af 6 Gyllesystemer med reduceret gylleoverflade i smågrisestalde Resumé Ammoniakfordampning Effekten af reduceret gylleoverflade (V-formede gyllekummer)

Læs mere

LUGTREDUKTION VED SEPARATION AF FORSURET GYLLE

LUGTREDUKTION VED SEPARATION AF FORSURET GYLLE Støttet af: LUGTREDUKTION VED SEPARATION AF FORSURET GYLLE MEDDELELSE NR. 1080 Der blev målt 43 % mindre lugt fra en slagtesvinestald med gylleforsuring kombineret med daglig separering af gyllen end fra

Læs mere

MINDRE LUGT OG AMMONIAK FRA DIN SVINEPRODUKTION

MINDRE LUGT OG AMMONIAK FRA DIN SVINEPRODUKTION MINDRE LUGT OG AMMONIAK FRA DIN SVINEPRODUKTION Anders Leegaard Riis & Michael Holm Svinekongres 2017 24. 25. oktober Herning Kongrescenter AGENDA Ny miljøregulering Miljøteknologier og nyeste resultater

Læs mere

PIG IT-dataindsamling

PIG IT-dataindsamling PIG IT-dataindsamling NOTAT PIG IT projektet er et samarbejdsprojekt mellem Aarhus Universitet og KU-Life med VSP som dataleverandør. Der udvikles metoder til at overvåge vækstdyrenes produktivitet, sundhed

Læs mere

ØGET SLAGTEVÆGT OG SAMMENHÆNG TIL MILJØGODKENDELSE

ØGET SLAGTEVÆGT OG SAMMENHÆNG TIL MILJØGODKENDELSE ØGET SLAGTEVÆGT OG SAMMENHÆNG TIL MILJØGODKENDELSE NOTAT NR. 1345 Afregningsvægten hæves 2-4 kg/gris i 2014. Her beskrives konsekvens af øget slagtevægt og sammenhæng til tilladt produktionsomfang i forhold

Læs mere

DAGLIG UDSLUSNING AF GYLLE. Michael Holm, SEGES Videncenter for Svineproduktion

DAGLIG UDSLUSNING AF GYLLE. Michael Holm, SEGES Videncenter for Svineproduktion DAGLIG UDSLUSNING AF GYLLE Michael Holm, SEGES Videncenter for Svineproduktion 28.06.2016 MÅNEGRISEN Månegrisen er et offentlig-privat-partnerskab med deltagelse af flere ministerier, partnere fra erhvervet,

Læs mere

Sammendrag. Beskrivelse

Sammendrag. Beskrivelse Ved naturlig ventilation har man et anlæg, som ikke forbruger el til driften og dermed heller ikke går i stå ved strømsvigt. INSTITUTION: FAGLIGT ANSVAR: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION POUL PEDERSEN

Læs mere

Sådan reduceres staldemissionen billigst

Sådan reduceres staldemissionen billigst Sådan reduceres staldemissionen billigst Anders Leegaard Riis, projektchef Rune Røjgaard Andreasen, projektleder Foredrag nr. 54, Kongres for svineproducenter 2014 1 Disposition Miljøregulering i DK Miljøteknologier

Læs mere

UISOLEREDE TOKLIMASTALDE TIL SMÅGRISE

UISOLEREDE TOKLIMASTALDE TIL SMÅGRISE UISOLEREDE TOKLIMASTALDE TIL SMÅGRISE MEDDELELSE NR. 422 INSTITUTION: FORFATTER: LANDSUDVALGET FOR SVIN, DEN RULLENDE AFPRØVNING POUL PEDERSEN UDGIVET: 18. MARTS 1999 Fagområde: Stalde smågrise, To-klimastier

Læs mere

Fleksibel overdækning af hvilearealet i svinestalde

Fleksibel overdækning af hvilearealet i svinestalde Husdyrbrug nr. 18 Juli 2000 Fleksibel overdækning af hvilearealet i svinestalde Finn Møller, Afd. for Jordbrugsteknik, Forskningscenter Bygholm AnnaMarie Dam Mortensen, Vejlby Landbrugsskole Jørgen Randbo,

Læs mere

Farm AirClean Biologisk luftrensning til svineproduktion

Farm AirClean Biologisk luftrensning til svineproduktion Farm AirClean Biologisk luftrensning til svineproduktion Farm AirClean Kravene til landbruget skærpes konstant, og der er stor fokus på at minimere miljøbelastningen. Især ammoniak- og lugtemissionen skal

Læs mere

ETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER

ETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER ETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER ERFARING NR. 1412 Løsgående diegivende søer kan anvendes som to-trins ammesøer. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, DEN RULLENDE AFPRØVNING

Læs mere

Gyllekøling BAT-konference

Gyllekøling BAT-konference Gyllekøling BAT-konference Koldkærgård den 15. december 2008 Poul Pedersen Gyllekøling Disposition Hvorfor virker køling af gylle? Diffusions- eller fordampningsstyret ammoniakemission? Teoretiske sammenhænge

Læs mere

MAVESUNDHED HOS POLTE

MAVESUNDHED HOS POLTE Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development MAVESUNDHED HOS POLTE MEDDELELSE NR. 1015 Mavesundheden er statistisk sikkert bedst på løbetidspunktet, når poltene har fået mellemgroft formalet

Læs mere

OVERBRUSNINGSSTRATEGI I DRÆGTIGHEDSSTALDE

OVERBRUSNINGSSTRATEGI I DRÆGTIGHEDSSTALDE OVERBRUSNINGSSTRATEGI I DRÆGTIGHEDSSTALDE ERFARING NR. 1706 I drægtighedsstier med små redekasser og elektronisk sofodring anbefales det at overbruse spaltegulvet 1,5 minutter 2 gange i timen i sommerperioden

Læs mere

VÆKSTPOTENTIALE I FIF-STIER DRIFT OG INDRETNING

VÆKSTPOTENTIALE I FIF-STIER DRIFT OG INDRETNING Støttet af: VÆKSTPOTENTIALE I FIF-STIER DRIFT OG INDRETNING ERFARING NR. 1504 Grise, som fravænnes i farestien, har potentiale for høj tilvækst. Fravænning i farestien etableres primært for at begrænse

Læs mere

SÆT FOKUS PÅ DIT VENTILATIONSANLÆG OG ENERGIFORBRUG

SÆT FOKUS PÅ DIT VENTILATIONSANLÆG OG ENERGIFORBRUG SÆT FOKUS PÅ DIT VENTILATIONSANLÆG OG ENERGIFORBRUG Erik Damsted & Michael J. Hansen Miljøteknologi, SEGES Videncenter for Svineproduktion Svinekongres 20. oktober 2015 SÆT FOKUS PÅ: Dimensionering af

Læs mere

Teknologiudredning Version 1 Dato: 15.03.2011 Side 1 af 7. Køling af indblæsningsluft via kølepads

Teknologiudredning Version 1 Dato: 15.03.2011 Side 1 af 7. Køling af indblæsningsluft via kølepads Teknologiudredning Version 1 Dato: 15.03.2011 Side 1 af 7 Køling af indblæsningsluft via kølepads Resumé Ammoniakfordampning Der er ingen dokumenteret effekt på ammoniakfordampning. Lugt fra stald Der

Læs mere

j.nr. 3663-U-10-00150 Add-on teknologi til lugtreduktion i forbindelse med forsuringsanlæg

j.nr. 3663-U-10-00150 Add-on teknologi til lugtreduktion i forbindelse med forsuringsanlæg Slutrapport j.nr. 3663-U-10-00150 Add-on teknologi til lugtreduktion i forbindelse med forsuringsanlæg Projektperiode (efter forlængelse): 1/9-2010 31/12-2013 Projektdeltagere (efter projektændring): Infarm

Læs mere

Byggemanagement. Byggemanagement Dato:

Byggemanagement. Byggemanagement Dato: Byggemanagement Tjekliste udarbejdet af: Merete Studnitz, Torben Jensen, Jan Brochstedt Olsen, Joachim Gleerup Andersen, Josva Møller Jensen, Cathrine Margrethe Bak Pedersen og Laust Skov 1 2.4 Staldindretning

Læs mere

Host, lort og hale på rette sted

Host, lort og hale på rette sted Host, lort og hale på rette sted Joachim Glerup Andersen LMO Søften Præsentation Rådgiver omkring klima og ventilation i slagtesvin, smågrise og sostalde. Er på/fra staldgangen. Turbo på slagtesvin, vækstmanagement

Læs mere

PRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE

PRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE PRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE MEDDELELSE NR. 963 I det gennemførte projekt havde DLY-galtene bedre produktionsresultater end LYgaltene, og dermed en bedre produktionsøkonomi.

Læs mere

Miljøteknologi til svinestalde

Miljøteknologi til svinestalde Miljøteknologi til svinestalde Kongres for svineproducenter 2011 Herning Kongrescenter 26. oktober 2011 Seniorprojektledere Anders Leegaard Riis & Kristoffer Jonassen Disposition Teknologiblade Teknologilisten

Læs mere

Teknologiudredning Version 1 Dato: 11.11.2010 Side 1 af 5. Kombineret kemisk og biologisk luftrensning

Teknologiudredning Version 1 Dato: 11.11.2010 Side 1 af 5. Kombineret kemisk og biologisk luftrensning Teknologiudredning Version 1 Dato: 11.11.2010 Side 1 af 5 Kombineret kemisk og biologisk luftrensning Resumé Ammoniakfordampning Lugt fra stald Støv Kombinerede kemiske og biologiske luftrensere har potentiale

Læs mere

Teknologiudredning Version 1 Dato:15.03.2011 Side 1 af 6. Gødningstørring i volieresystem

Teknologiudredning Version 1 Dato:15.03.2011 Side 1 af 6. Gødningstørring i volieresystem Teknologiudredning Version 1 Dato:15.03.2011 Side 1 af 6 Gødningstørring i volieresystem Resumé Ammoniakfordampning Der er ikke gennemført undersøgelser på effekten af gødningstørring i voliereanlæg. Det

Læs mere

Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter indsættelse 2010

Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter indsættelse 2010 Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter indsættelse 2010 vfl.dk 1 Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter

Læs mere

Status på miljøteknologi

Status på miljøteknologi Status på miljøteknologi Karen Sørensen & Kristoffer Jonassen, seniorprojektledere, Stalde & Miljø Kongres for svineproducenter, Herning Kongrescenter, 23. oktober 2012 Status miljøteknologi Hvad kan jeg

Læs mere

Lugt fra kvægstalde -ny miljølov giver behov for ny viden.

Lugt fra kvægstalde -ny miljølov giver behov for ny viden. Lugt fra kvægstalde -ny miljølov giver behov for ny viden. v/specialkonsulent Arne Grønkjær Hansen Landscentret Plan og Miljø Typisk malkekvægs farm i 2015 1.000 køer I/S 8 ansatte 18.000 tons foder 11.000

Læs mere

Rapportskema til brug ved stikprøvekontrol af overholdelse af bestemmelserne vedrørende svinevelfærd

Rapportskema til brug ved stikprøvekontrol af overholdelse af bestemmelserne vedrørende svinevelfærd Rapportskema til brug ved stikprøvekontrol af overholdelse af bestemmelserne vedrørende svinevelfærd Bekendtgørelse nr. 323 af 6. maj 2003 om beskyttelse af svin Bekendtgørelse nr. 1120 af 19. november

Læs mere

Dyretype: Slagtesvin Dato: 15.03.2004. Teknologitype: Staldindretning Delvist fast gulv Revideret: 29.03.2011. Kode: TB Side: 1 af 10

Dyretype: Slagtesvin Dato: 15.03.2004. Teknologitype: Staldindretning Delvist fast gulv Revideret: 29.03.2011. Kode: TB Side: 1 af 10 Teknologiblad Version: 3. udgave Dyretype: Slagtesvin Dato: 15.03.2004 Teknologitype: Staldindretning Delvist fast gulv Revideret: 29.03.2011 Kode: TB Side: 1 af 10 Delvist fast gulv Resumé Ammoniakfordampning

Læs mere

BAT og Miljøgodkendelser WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK EMAIL: DSP-INFO@LF.DK Ved Chefkonsulent Per Tybirk Projektchef Poul Pedersen

BAT og Miljøgodkendelser WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK EMAIL: DSP-INFO@LF.DK Ved Chefkonsulent Per Tybirk Projektchef Poul Pedersen BAT og Miljøgodkendelser WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK EMAIL: DSP-INFO@LF.DK Ved Chefkonsulent Per Tybirk Projektchef Poul Pedersen Disposition Miljøgodkendelse, BAT og teknologibeskrivelser Hvem, hvad og

Læs mere

Byggemanagement. Byggemanagement Dato: 20 12 2012 1

Byggemanagement. Byggemanagement Dato: 20 12 2012 1 Byggemanagement Tjekliste udarbejdet af: Merete Studnitz, Torben Jensen, Jan Brochstedt Olsen, Joachim Gleerup Andersen, Josva Møller Jensen, Cathrine Margrethe Bak Pedersen og Laust Skov 1 2.4 Staldindretning

Læs mere

Miljøteknologi generelt (mio. kr.) 2016 Svin (2016)* Kvæg (2016)*

Miljøteknologi generelt (mio. kr.) 2016 Svin (2016)* Kvæg (2016)* Notat Landdistriktsprogram 2016 støtte til svineproduktion 1. version SEGES P/S Videncenter for Svineproduktion Ansvarlig bih Oprettet 31-08-2015 Dok.nr.: 20150055 Side 1 af 5 Landdistriktsprogram 2016

Læs mere

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2014

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2014 LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2014 NOTAT NR. 1523 Landsgennemsnittet for produktivitet 2014 viser en fremgang på 0,6 fravænnet gris pr. årsso. Smågrisene viser en stort set uændret

Læs mere

Luk spalten. Opfyld 2015-lovgivning. Konklusion. eller forringede gulvets skridsikkerhed.

Luk spalten. Opfyld 2015-lovgivning. Konklusion. eller forringede gulvets skridsikkerhed. Nordic Stald Kemi Mastertop P 618. Hurtighærdende epoxyprodukt. Kræver certifikat at montere. Dyr kan indsættes i stien efter cirka et døgn. Hærdning tager længere tid ved lave temperaturer. Opfyld 2015-lovgivning

Læs mere

STYRING AF VENTILATION OG VARME I STIER TIL LØSGÅENDE DIEGIVENDE SØER

STYRING AF VENTILATION OG VARME I STIER TIL LØSGÅENDE DIEGIVENDE SØER STYRING AF VENTILATION OG VARME I STIER TIL LØSGÅENDE DIEGIVENDE SØER ERFARING NR. 1314 I stier med løsgående diegivende søer blev det samlede varmeforbrug til opvarmning/køling opgjort til 271 kwh pr.

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2014

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2014 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2014 NOTAT NR. 1503 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er

Læs mere

Sammendrag - konklusion

Sammendrag - konklusion GRØN VIDEN - HUSDYRBRUG NR. 24 Ved at overdække halvdelen af udearealet og ved at anvende det overdækkede område til foder- og aktivitetsområde samtidig med, at der i gødeområdet var overbrusning og vanding,

Læs mere

Svineproducent Torsten Troelsen, Herning

Svineproducent Torsten Troelsen, Herning Svineproducent Torsten Troelsen, Herning Uddannet landmand, merkonomfag Købte gården i fri handel 1. juni 2002 275 søer + slagtesvin, 96 ha og 1 ansat 2.800 m2 under tag Leveregler 1. Det er fint at vide,

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDSSMÅGRISE OKTOBER 2015

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDSSMÅGRISE OKTOBER 2015 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDSSMÅGRISE OKTOBER 2015 NOTAT NR. 1533 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er gældende

Læs mere

AMMONIAKREDUKTION VED GYLLEKØLING I LØBE-/DRÆGTIG- HEDSSTALD MED LINESPILSANLÆG

AMMONIAKREDUKTION VED GYLLEKØLING I LØBE-/DRÆGTIG- HEDSSTALD MED LINESPILSANLÆG AMMONIAKREDUKTION VED GYLLEKØLING I LØBE-/DRÆGTIG- HEDSSTALD MED LINESPILSANLÆG MEDDELELSE NR. 1089 I en drægtighedsstald med linespilsanlæg blev ammoniakemissionen reduceret med 23 og 33 pct. ved køling

Læs mere

Gyllekøling på Bornholm

Gyllekøling på Bornholm Gyllekøling på Bornholm Opsamling af erfaringerne med gyllekøling i svinestalde juli 2009 Udarbejdet af afd. For Landskab, Skov og Miljø Bornholms Landbrug Juli 2009 Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet

Læs mere

Svinesektorens udfordringer er der løsninger sammen med biogas? Chefkonsulent Bent Ib Hansen Videncenter for Svineproduktion

Svinesektorens udfordringer er der løsninger sammen med biogas? Chefkonsulent Bent Ib Hansen Videncenter for Svineproduktion Svinesektorens udfordringer er der løsninger sammen med biogas? Chefkonsulent Bent Ib Hansen Videncenter for Svineproduktion Axelborg Den 2. marts 2015 Svinekød markedsgrundlag - Adgang til 140 markeder

Læs mere

FORSKEL I UDFODRINGSNØJAGTIG- HEDEN MELLEM TRE FIRMAERS VÅDFODRINGSANLÆG

FORSKEL I UDFODRINGSNØJAGTIG- HEDEN MELLEM TRE FIRMAERS VÅDFODRINGSANLÆG Støttet af: FORSKEL I UDFODRINGSNØJAGTIG- HEDEN MELLEM TRE FIRMAERS VÅDFODRINGSANLÆG MEDDELELSE NR. 1004 Anlæg fra ACO Funki havde større usikkerhed end anlæg fra Big Dutchman og SKIOLD ved udfodring af

Læs mere

Driftssystem Version 1 Dato: 15.03.2011 Side 1 af 7. Ægproduktion, økologiske høner

Driftssystem Version 1 Dato: 15.03.2011 Side 1 af 7. Ægproduktion, økologiske høner Driftssystem Version 1 Dato: 15.03.2011 Side 1 af 7 Ægproduktion, økologiske høner Resumé Ammoniakfordampning Lugt fra stald Emission af miljøfremmede stoffer 1000 frilandshøne (årshøne) har en ammoniakemission

Læs mere

Overblik over nyeste viden baseret på offentlige bevillinger relevant for Månegrisprojektet

Overblik over nyeste viden baseret på offentlige bevillinger relevant for Månegrisprojektet Overblik over nyeste viden baseret på offentlige bevillinger relevant for Månegrisprojektet Af Jørgen Pedersen, Martin Nørregaard Hansen, Torkild Søndergaard Birkmose og Peter Kai, AgroTech RAPPORT 20.

Læs mere

Miljøteknologier i det primære jordbrug - driftsøkonomi og miljøeffektivitet

Miljøteknologier i det primære jordbrug - driftsøkonomi og miljøeffektivitet Uddrag fra: Miljøteknologier i det primære jordbrug - driftsøkonomi og miljøeffektivitet DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, Aarhus Universitet, 11. juli 2013 Udarbejdet af Michael Jørgen

Læs mere

STØVREDUKTION I SMÅGRISESTALD MED ELEKTROSTATISK PARTIKELIONISERINGSUDSTYR

STØVREDUKTION I SMÅGRISESTALD MED ELEKTROSTATISK PARTIKELIONISERINGSUDSTYR STØVREDUKTION I SMÅGRISESTALD MED ELEKTROSTATISK PARTIKELIONISERINGSUDSTYR MEDDELELSE NR. 927 Elektronisk partikelioniseringsudstyr i en smågrisestald halverede koncentrationen af inhalerbart støv. Den

Læs mere

Biologisk luftrensning

Biologisk luftrensning Teknologiblad Version: 1. udgave Dyretype: Slagtesvin Dato: 23.05.2011 Teknologitype: Staldindretning Biologisk luftrensning Revideret: - Kode: TB Side: 1 af 10 Biologisk luftrensning Resumé To forskellige

Læs mere

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION MAJ 2015

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION MAJ 2015 RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION MAJ 205 NOTAT NR. 57 Rentabiliteten er forsat meget lavere i 205 sammenlignet med sidste år. Den primære årsag til den dårlige rentabilitet er en lav notering på slagtesvin.

Læs mere

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE 3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE ERFARING NR. 1404 Tre besætninger producerede hver 10 hold PRRS-fri smågrise, selvom soholdet var PRRS-positivt. Dette var muligt på trods

Læs mere

Revurdering af miljøgodkendelsen til husdyrproduktion på ejendommen Hesselbjergvej

Revurdering af miljøgodkendelsen til husdyrproduktion på ejendommen Hesselbjergvej Assens Kommune Rådhus Allé 5 5610 Assens Sendt til mail: Ove Johansen, jojoh@assens.dk Odense, den 8. februar 2017 Revurdering af miljøgodkendelsen til husdyrproduktion på ejendommen Hesselbjergvej 18,

Læs mere

MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN

MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN NOTAT NR. 1316 Anvendelse af fasefodring efter gældende minimumsnormer reducerer såvel ammoniakfordampning som fosforoverskud. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER

Læs mere

Miljøteknologiordning og seneste nyt om miljøteknologi. Bent Ib Hansen og Anders Leegaard Riis

Miljøteknologiordning og seneste nyt om miljøteknologi. Bent Ib Hansen og Anders Leegaard Riis Miljøteknologiordning og seneste nyt om miljøteknologi Bent Ib Hansen og Anders Leegaard Riis Disposition Tilskudsordninger (Bent Ib Hansen): Tilskud til miljøteknologi i 2014 Tilskud til løsgående diegivende

Læs mere

STATUS PÅ MILJØTEKNOLOGI

STATUS PÅ MILJØTEKNOLOGI STATUS PÅ MILJØTEKNOLOGI Kristoffer Jonassen, chefforsker Innovation, Miljøteknologi Fagligt Nyt 22. september 2015 VIRKEMIDLER PÅ TEKNOLOGILISTEN Teknologi Produkt Ammoniakreduktioreduktion Lugt- Gyllekøling

Læs mere

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2015

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2015 RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER NOTAT NR. 1532 Rentabiliteten i svineproduktionen er et mål for, hvordan temperaturen er i erhvervet. I forventes der en negativ rentabilitet på 81 kr. pr.

Læs mere

Afstande mellem husdyrproduktion og nabohuse - vejledning og fortolkning

Afstande mellem husdyrproduktion og nabohuse - vejledning og fortolkning Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Udkærsvej 15, DK-8200 Århus N. Tlf. 87 40 50 00 Fax: 87 40 50 10 Byggeri, teknik, miljø. Artikel nr.: 0022 Dato: 09-05-2007 Forfatter: Arne Grønkjær Hansen Afstande

Læs mere

BENZOESYRE REDUCEREDE AMMONIAK- OG LUGTEMISSIONEN FRA SLAGTESVIN

BENZOESYRE REDUCEREDE AMMONIAK- OG LUGTEMISSIONEN FRA SLAGTESVIN BENZOESYRE REDUCEREDE AMMONIAK- OG LUGTEMISSIONEN FRA SLAGTESVIN MEDDELELSE NR. 948 Tilsætning af 1 % benzoesyre til foderet reducerede lugtemissionen med 17 pct. og ammoniakemissionen pr. gris med 14

Læs mere

OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG.

OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG. Støttet af: OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG. NOTAT NR. 1341 Når man kender indsættelsesvægten og den daglige tilvækst hos smågrisene, så kan man beregne hvor meget

Læs mere

SØERNE BLIVER IKKE STRESSEDE AF AT VÆRE AMMESØER

SØERNE BLIVER IKKE STRESSEDE AF AT VÆRE AMMESØER SØERNE BLIVER IKKE STRESSEDE AF AT VÆRE AMMESØER NOTAT NR. 1708 Ammesøer og mellemsøer har samme niveau af kortisol, puls og mælkenedlægningsfrekvens som normale søer, der fravænner egne grise. INSTITUTION:

Læs mere

Gylletype Gylle fra en bestemt type husdyr som f.eks. svinegylle, kvæggylle osv.

Gylletype Gylle fra en bestemt type husdyr som f.eks. svinegylle, kvæggylle osv. NOTAT Erhverv J.nr. MST-1247-00038 Ref. ernch Den 1.august 2013 Notat vedr. tilpassede dokumentationskrav for optagelse af forsuringsteknologier på Miljøstyrelsens Teknologiliste med henblik på at opnå

Læs mere