Skitse til projekt. Muligheder for anvendelse af præcisions landbrug i Lyngby vandværks indvindingsopland

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Skitse til projekt. Muligheder for anvendelse af præcisions landbrug i Lyngby vandværks indvindingsopland"

Transkript

1 Skitse til projekt Muligheder for anvendelse af præcisions landbrug i Lyngby vandværks indvindingsopland KORTLÆGNING AF JORDEN ANVENDELSE I MARKEN DATABEHANDLING Indhold 1. Baggrund 2. Generel beskrivelse af præcisions landbrug 3. Nødvendige hjælpemidler og redskaber 4. Præcisions landbrug og vandværker 5. Forslag til plan for projektet Projektskitse er udarbejdet af : Heidi Bunk Sørensen, geolog, DVN Marts 2005 SIDE 1

2 1. Baggrund Lyngby vandværk har ingen nuværende problemer med højt indhold af nitrat og pesticider, men alligevel kan det foreslås at afprøve det følgende projekt, som en form for forebyggelse. Vandværkets indvindingsopland består mest af landbrug, og en undersøgelse af de nuværende anvendelser og samtidig forslag til mulige forbedringer på hver enkelt ejendom eller parcel kunne være med til at afklare og afhjælpe mulige forureningstrusler. Foreløbig er en ejendom med 14 ha indvindingsopland og selve ejendommen med i et samarbejde med vandværket om at sikre rent drikkevand. Lyngby vandværk har foreløbigt valgt at følge udviklingen i nitrat, pesticider i det øvre grundvand og evt. på et senere tidspunkt indføre præcisionslandbrugsdrift. 2. Generel beskrivelse af præcisions landbrug Dyrkning efter systemet, som kaldes præcisions landbrug, er udviklet af og til landbruget i midten af 1990 erne for at finde et kompromis mellem en høj produktion (= god økonomi) og samtidig mindst mulig miljøpåvirkning. I korte træk går metoden ud på at tilpasse alle former for behandling af jorden til den variation der er i jordtyperne indenfor en enkelt mark. I normal landbrugsdrift behandles én mark på samme måde over hele marken, mens én mark efter metoden med præcisions landbrug inddeles i forskellige delområder alt efter hvordan fx ler- og sandindholdet er fordelt. På billedet ses en mark på ca. 15 ha, som tidligere er blevet behandlet ens over hele marken. Efter jorden er undersøgt, er det fundet ud af, at marken kan inddeles i forskellige områder, hvor de røde indeholder sandet jord og de grå og blålige indeholder lerjord. Nu kan delområderne behandles forskelligt med metoden præcisions landbrug. SIDE 2

3 Efter inddelingen (= kortlægningen af jordbunden) er idéen så at behandle delområderne forskelligt, så der fx spares på gødning og forskellige bekæmpelsesmidler i de områder, som er sandede, fordi det er her, der sker den største udvaskning af forskellige stoffer, inden planterne når at bruge det. Derimod kan der så være mulighed for at bruge det gødning og de bekæmpelsesmidler, man har sparet i de sandede områder, i de mere lerholdige områder i stedet for. Her i de områder er der nemlig større chance for, at afgrøderne når at spise op, før stofferne udvaskes. Samtidig med de miljømæssige fordele med at de tilførte stoffer så vidt muligt skal bruges af planterne i stedet for at udvaskes, er der også økonomiske fordele. Med de restriktioner der i dag er for, hvor meget gødning og sprøjtemidler der må bruges, er det en fordel at udnytte stofferne bedst muligt. I forskellige forsøg har det vist sig, at det er muligt at forøge udbyttet ved at bruge samme mængde eller endda mindre gødning på samme mark, hvis bare det fordeles bedst muligt, så derfor burde der være mulighed for at overbevise landmændene om mulighederne i at bruge præcisions landbrug. Hovedformålet med præcisions landbrug er som sagt at lave en meget præcis tildeling af fx gødning og bekæmpelsesmidler, så det passer med, at planterne når at spise op, inden stoffer udvaskes og giver miljøproblemer fx i grundvandet. Samtidig med denne præcise tildeling indgår der også andre principper i præcisions landbrug fx : Det er vigtigt at forsøge at vælge afgrøder og sædskifte, så det passer bedst muligt til de jordtyper, der findes. I løbet af hele vækstsæsonen er det vigtigt at følge afgrøderne meget nøje, så de forskellige behandlinger udføres på de rigtige tidspunkter. En ret afgørende størrelse som spiller ind på afgrødernes vækst og på udvaskningen af stoffer i jorden er klimaet i form af fordelingen af nedbør og temperatur. Netop denne størrelse er umulig at styre og forudsige, men alligevel er det vigtigt at forsøge at tage højde for vejrudsigterne i behandlingen af afgrøderne. Alligevel kan fx en tordenbyge umiddelbart efter sprøjtning og store mængder af nedbør efter udbringning af gødning betyde at mange af de tildelte stoffer udvaskes og evt. ender i grundvandet. SIDE 3

4 3. Nødvendige hjælpemidler og redskaber For at kunne dyrke jorden efter metoden med præcisions landbrug er der flere forskellige hjælpemidler og redskaber, som er nødvendige at have til rådighed. Detaljerede jordbundskort Computer og programmer Traktor med GPS til at finde et punkt Såmaskine hvor mængden løbende kan varieres Gødnings- og gyllespreder hvor mængden løbende kan varieres Marksprøjte hvor mængden løbende kan varieres Mejetærsker med udbyttemåler GPS-udstyr til at finde og genfinde bestemte punkter. Traktor med computer og programmer til styring af hele systemet. Satellit GPS i traktor GPS-udstyret i traktoren har forbindelse til nogle satellitter, og herved kan traktorens bestemte positions altid findes. SIDE 4

5 Gødningsspreder, hvor mængden af gødning løbende kan varieres. Mejetærsker med foldmeter, som kan registrere, hvordan udbyttet er fordelt på marken. I dag er der en del større bedrifter og enkelte maskinstationer, som har alle de ovennævnte redskaber, så derfor skulle der være gode muligheder for at indføre præcisions landbrug, hvad redskaberne angår. Det, der ofte mangler for at kunne indføre præcisions landbrug, er tilstrækkeligt detaljerede jordbundskort for hver enkelt mark, og disse kort er meget dyre at fremstille. En helt ny metode til at fremstille jordtypekortene er ved at blive udviklet på Danmarks JordbrugsForskning i Foulum, så kortene bliver hurtigere og billigere at lave. Metoden går ud på at bruge et lille elektromagnetisk instrument (som hedder EM38), som vha. specielt udstyr køres over en mark, og allerede i marken kan der udtegnes et kort over marken. Dette kort kan sammen med nogle få udtagne jordprøver omsættes til et egentligt jordtypekort for marken. 4. Præcisions landbrug og vandværker Hele dyrkningssystemet med præcisions landbrug ville være en mulighed for vandværker at bruge i indvindingsoplandet som et supplement til frivillige dyrkningsaftaler, forpagtning og opkøb af jord, som alle er løsninger, der har vist sig enten at være svære at gennemføre eller meget dyre. Hovedformålet med præcisions landbrug har hele tiden været at forsøge at tilgodese landmændenes økonomi samtidig med, at der tages hensyn til miljøet, så derfor burde det være et system, som også landmændene kunne se det fornuftige i at indføre. SIDE 5

6 5. Forslag til plan for projektet 1. Udarbejdelse af generel materiale med beskrivelse af dyrkningssystemet præcisions landbrug med hensyn til anvendelse, funktion, fordele og ulemper. 2. Gennemgang af det eksisterende materiale, der findes på vandværket og opstilling af liste over berørte landmænd i indvindingsoplandet. 3. Undersøge om og hvor det nødvendige udstyr findes evt. hos maskinstationer eller landmænd i området. 4. Kontakte landbrugskonsulenter i området med henblik på muligheder for og evt. hjælp til at indføre præcisions landbrug. 5. Undersøge økonomien i forbindelse med indføring af præcisions landbrug. Hvilke merudgifter vil der være for den enkelte landmand og dermed evt. for vandværket? 6. Besøge/interviewe de berørte landmænd for at fortælle om projektet og høre om deres syn på det. Indsamle eksisterende oplysninger i form af luftfotos, jordtypekort, jordbundsanalyser, private boringer og deres tilstand m.m. fra hver enkelt lodsejer. 7. Udarbejde udkast til ejendomsrapporter til hver enkelt af de berørte landmænd. Det er vigtigt at de enkelte landmænd behandles som leverandører af drikkevand, og netop deres egen situation og muligheder beskrives i en særskilt rapport. Den enkelte landmand skal ikke blot være et nummer i et regneark 8. Opstille teoretisk model for de effekter det kunne have at indføre præcisions landbrug på fx nitratudvaskningen. Kan udvaskningen af nitrat evt. nedbringes til under 50 mg/l? 9. Evt. forsøge at lave nye detaljerede jordbundskort vha. den nye kortlægningsmetode med instrumentet EM38, som afprøves af Danmarks JordbrugsForskning i Foulum. 10. Udarbejde mere detaljerede rapporter og handlingsplaner til hver enkelt lodsejer og til vandværket, som kan ligge til grund for videre dyrkningsaftaler. Aftale møde med lodsejerne på vandværket om det videre forløb. SIDE 6

Vejledning om jordkøb og grundvandsbeskyttelse Vejledning nr. 73. DANVA Dansk Vand- og Spildevandsforening

Vejledning om jordkøb og grundvandsbeskyttelse Vejledning nr. 73. DANVA Dansk Vand- og Spildevandsforening Vejledning om jordkøb og grundvandsbeskyttelse Vejledning nr. 73 DANVA Dansk Vand- og Spildevandsforening Titel: Anvendelse af jordkøb og dyrkningsaftaler Vejledning nr. 73 Udgiver: DANVA (Dansk Vand-

Læs mere

Hvad betyder kvælstofoverskuddet?

Hvad betyder kvælstofoverskuddet? Hvordan kan udvaskningen og belastningen af vandmiljøet yderligere reduceres? Det antages ofte, at kvælstofudvaskningen bestemmes af, hvor meget der gødes med, eller hvor stort overskuddet er. Langvarige

Læs mere

Ejendomsrapport 2003. I/S Veggerby. Teknisk notat Tilstandsrapport Og Handlingsplan. I/S Veggerby Hvalpsundvej 4 9240 Nibe

Ejendomsrapport 2003. I/S Veggerby. Teknisk notat Tilstandsrapport Og Handlingsplan. I/S Veggerby Hvalpsundvej 4 9240 Nibe Teknisk notat Tilstandsrapport Og Handlingsplan I/S Veggerby Hvalpsundvej 4 9240 Nibe Notat og tilstandsrapport er udarbejdet af: Mads Kappel Jensen, Civilingeniør, miljø Kvalitetssikring og udvikling:

Læs mere

Efter velkomsten var der en kort præsentationsrunde af medlemmerne. På mødet deltog 20 ud af 27 inviterede repræsentanter. Se vedlagte deltagerliste.

Efter velkomsten var der en kort præsentationsrunde af medlemmerne. På mødet deltog 20 ud af 27 inviterede repræsentanter. Se vedlagte deltagerliste. Horsens Kommune Rådhustorvet 4, 8700 Horsens Kære KOVA-medlem Jord og Grundvand Sagsbehandler: Gitte Bjørnholdt Brok Direkte: 7629 2507 www.horsens.dk Sagsnr. 09.08.00-A21-1-14 Dato: 12.9.2014 Telefontid:

Læs mere

Orienteringsmøde om dyrkningsdeklarationer i Aalborg Sydøst

Orienteringsmøde om dyrkningsdeklarationer i Aalborg Sydøst Aalborg, den 26. april 2006 LHK Referat Emne Orienteringsmøde om dyrkningsdeklarationer i Aalborg Sydøst Tid Onsdag den 22. marts 2006 kl. 19.30 Sted Deltagere Hobro-Aalborg Landboforening, Skalborggård

Læs mere

Følgegruppemøde Vesthimmerland Kommune

Følgegruppemøde Vesthimmerland Kommune Følgegruppemøde Vesthimmerland Kommune - Arealanvendelse og forureningskilder - Beskyttelsesbehov og anbefalinger -Find materialet 18. maj 2010 Arealanvendelse og forureningskilder 1. Den overordnede arealanvendelse

Læs mere

Grejs Vandværk. Indvindingsopland: ca. 90 ha. Grundvandsdannende opland: ca. 69 ha. Arealanvendelse: primært landbrug. V1 og V2 kortlagte grunde:

Grejs Vandværk. Indvindingsopland: ca. 90 ha. Grundvandsdannende opland: ca. 69 ha. Arealanvendelse: primært landbrug. V1 og V2 kortlagte grunde: Grejs Vandværk Indvindingsopland: ca. 90 ha Grundvandsdannende opland: ca. 69 ha Arealanvendelse: primært landbrug V1 og V2 kortlagte grunde: ingen i oplandene Gms. pot. nitrat udvask. i GVD: 125 mg/l

Læs mere

Samarbejde mellem vandværk og landbrug

Samarbejde mellem vandværk og landbrug Samarbejde mellem vandværk og landbrug Af Jeppe Hansen, Projektleder, FVD Bevaring af den decentrale vandforsyning gennem samarbejde mellem landbruget og vandværkerne Temadagen på Djursland, den 8. oktober

Læs mere

»Hvad sker der med grundvandsdannelsen og kvaliteten - når arealanvendelsen ændres fra landbrug til natur?

»Hvad sker der med grundvandsdannelsen og kvaliteten - når arealanvendelsen ændres fra landbrug til natur? »Hvad sker der med grundvandsdannelsen og kvaliteten - når arealanvendelsen ændres fra landbrug til natur? ENVINA Natur og Miljø 2014 Ph.D. Hydrogeolog Ulla Lyngs Ladekarl, ALECTIA A/S Skov- og Landskabsingeniør

Læs mere

Grundvandet på Agersø og Omø

Grundvandet på Agersø og Omø Grundvandet på Agersø og Omø Drikkevand også i fremtiden? Grundvandet skal beskyttes Drikkevandet på Agersø og Omø kommer fra grundvandet, som er en næsten uerstattelig ressource. Det er nødvendigt at

Læs mere

Et pilotprojekt om implementering af Vandrammedirektivet ved øget dialog mellem landbrug, forskning og miljømyndigheder

Et pilotprojekt om implementering af Vandrammedirektivet ved øget dialog mellem landbrug, forskning og miljømyndigheder Et pilotprojekt om implementering af Vandrammedirektivet ved øget dialog mellem landbrug, forskning og miljømyndigheder Denne rapport er udarbejdet med støtte fra Det Europæiske Fælleskabs finansielle

Læs mere

Overvågning af nydannet grundvand i Jammerbugt og Samsø Kommuner

Overvågning af nydannet grundvand i Jammerbugt og Samsø Kommuner Overvågning af nydannet grundvand i Jammerbugt og Samsø Kommuner et værktøj til vandværksledelse i samarbejde med kommunen Af Vandguidens redaktion, Kristen Simonsen og DAVIS-konsortiet»At trække på samme

Læs mere

»Grundvandsbeskyttelse

»Grundvandsbeskyttelse »Grundvandsbeskyttelse Eja Lund Viborg Vandråd, 15. november 2016 Specialkonsulent ALECTIA A/S Skanderborgvej 190 \ 8260 Viby J \ Danmark Tlf: +45 88 191 010 \ Mob: +45 22 685 672 E-mail: ejlu@alectia.com

Læs mere

BNBO OG LANDBRUGSDRIFTEN

BNBO OG LANDBRUGSDRIFTEN ATV- Jord og Grundvand DGI byen, København Carl Åge Pedersen, Planter og Miljø Chefkonsulent BNBO OG LANDBRUGSDRIFTEN 1. november 2016 EMNER, JEG VIL KOMME IND PÅ: Størrelsen af BNBO erne. Mulige indsatser

Læs mere

Ejendomsrapport 2005. Saldrupgård. 2004 2005 Tilstandsrapport med forslag til Handlingsplan. Saldrupgård Saldrupvej 3, Lyngby 8570 Trustrup

Ejendomsrapport 2005. Saldrupgård. 2004 2005 Tilstandsrapport med forslag til Handlingsplan. Saldrupgård Saldrupvej 3, Lyngby 8570 Trustrup 2004 2005 Tilstandsrapport med forslag til Handlingsplan Saldrupgård Saldrupvej 3, Lyngby 8570 Trustrup Ejendomsrapport er udarbejdet af : Jørgen Krogh Andersen, Hydrogeolog, DVN Kvalitetssikring : Dorthe

Læs mere

Slutrapport. 09 Rodukrudt maksimal effekt med minimal udvaskning. 2. Projektperiode Projektstart: 05/2008 Projektafslutning: 12/2010

Slutrapport. 09 Rodukrudt maksimal effekt med minimal udvaskning. 2. Projektperiode Projektstart: 05/2008 Projektafslutning: 12/2010 Slutrapport 09 Rodukrudt maksimal effekt med minimal udvaskning 2. Projektperiode Projektstart: 05/2008 Projektafslutning: 12/2010 3. Sammendrag af formål, indhold og konklusioner Projektets formål har

Læs mere

Analyse af nitrat indhold i jordvand

Analyse af nitrat indhold i jordvand Analyse af nitrat indhold i jordvand Øvelsesvejledning til studieretningsforløb Af Jacob Druedahl Bruun, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Formålet med denne øvelse er at undersøge effekten

Læs mere

Når der er udarbejdet konkrete forslag til indsatsplaner vil disse blive forelagt Byrådet til godkendelse.

Når der er udarbejdet konkrete forslag til indsatsplaner vil disse blive forelagt Byrådet til godkendelse. Notat Til: Sagen Miljø Rådhusgade 3 8300 Odder Fra: Notat til sagen: Birgit D. Kristensen Indsatsområde Boulstrup og Boulstrup Vest Administrationspraksis for udarbejdelse af indsatsplaner Byrådet i Odder

Læs mere

19. september 2013. Infomøde om boringsnære beskyttelsesområder ved vandværksboringer. Randers Kommune

19. september 2013. Infomøde om boringsnære beskyttelsesområder ved vandværksboringer. Randers Kommune 19. september 2013 Infomøde om boringsnære beskyttelsesområder ved vandværksboringer Randers Kommune Dagsorden Velkomst / ON Formål og baggrund /UM Beskyttelsesområder ved boringer og i indvindingsopland

Læs mere

Vejledning om beskyttelse af vandværksboringer

Vejledning om beskyttelse af vandværksboringer Vejledning om beskyttelse af vandværksboringer Information til ejere og forpagtere af jord nær vandværksboringer Hvorfor beskytte vores grundvand? I Danmark beskytter vi vores grundvand mod forurening,

Læs mere

Program. 1. Velkomst ved Knud Vincents 2. Grundvandskortlægningen 3. Kaffepause 4. Indsatsplan 5. Det videre forløb 6. Spørgsmål

Program. 1. Velkomst ved Knud Vincents 2. Grundvandskortlægningen 3. Kaffepause 4. Indsatsplan 5. Det videre forløb 6. Spørgsmål Program 1. Velkomst ved Knud Vincents 2. Grundvandskortlægningen 3. Kaffepause 4. Indsatsplan 5. Det videre forløb 6. Spørgsmål Indsatsplan for beskyttelse af grundvandet i Slagelse Ved Brian Badike Thomsen,

Læs mere

Indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse. Udvalgsmøde

Indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse. Udvalgsmøde Indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse Udvalgsmøde 31-05-2016 STATENS GRUNDVANDSKORTLÆGNING Historik Amtet udpegede områder med særlig drikkevandsinteresse (OSD) i Regionplan 1997 Drikkevandsbetænkningen

Læs mere

Høringsvar til Indsatsplan for Åbo-Stautrup Miljørådgiver Susanne Østerby, LMO

Høringsvar til Indsatsplan for Åbo-Stautrup Miljørådgiver Susanne Østerby, LMO Høringsvar til Indsatsplan for Åbo-Stautrup Miljørådgiver Susanne Østerby, LMO Krav i indsatsplanen, Pesticider Målsætning Der må ikke opbevares, anvendes eller håndteres pesticider i sårbare områder og

Læs mere

Udpegning af særligt værdifulde landbrugsområder og områder til placering af store husdyrbrug i Herning Kommune

Udpegning af særligt værdifulde landbrugsområder og områder til placering af store husdyrbrug i Herning Kommune Udpegning af særligt værdifulde landbrugsområder og områder til placering af store husdyrbrug i Kommunerne er med ændringen af planloven blevet forpligtet til i større grad at lave en afvejning af arealforbruget,

Læs mere

FRA KORTLÆGNING TIL INDSATSPLAN EKSEMPEL FRA ODENSE KOMMUNE

FRA KORTLÆGNING TIL INDSATSPLAN EKSEMPEL FRA ODENSE KOMMUNE FRA KORTLÆGNING TIL INDSATSPLAN EKSEMPEL FRA ODENSE KOMMUNE Hans Peter Birk Hansen Geolog Odense Kommune Grundvandsbeskyttelsesplaner Bornholm Svendborg Ærø Odense 11/01 2015 SIDE 1 PLANER FOR GRUNDVANDSBESKYTTELSE

Læs mere

2) En beskrivelse af koblingen mellem trin-målene og aktiviteterne til emnet Marken

2) En beskrivelse af koblingen mellem trin-målene og aktiviteterne til emnet Marken Indskoling (0.-3. klasse) Marken 1) Overordnet formål At børnene kommer tæt på planterne på marken. At børnene får indsigt i kredsløbet på markerne omkring Skovly. At børnene får mulighed for at tage udgangspunkt

Læs mere

Udfasning af Konventionel gødning og halm. i økologisk jordbrug. Niels Tvedegaard

Udfasning af Konventionel gødning og halm. i økologisk jordbrug. Niels Tvedegaard Udfasning af Konventionel gødning og halm i økologisk jordbrug Niels Tvedegaard Import af konventionel gødning 4.200 tons N Svarer til i gns. 24 kg N pr hektar Mælkeproducenter importerer næsten lige så

Læs mere

Koordinationsforum for grundvandsbeskyttelse. Ringe tirsdag den

Koordinationsforum for grundvandsbeskyttelse. Ringe tirsdag den Koordinationsforum for grundvandsbeskyttelse Ringe tirsdag den 03. 11. 2015. Dagsorden Velkomst og præsentation Forslag til indsatsplan - Odense Syd Den videre proces Pause Nye kortlægningsområder Nyborg

Læs mere

Fosforafsnittet i tillæg til miljøgodkendelse af Gl. Bane 10

Fosforafsnittet i tillæg til miljøgodkendelse af Gl. Bane 10 Fosforafsnittet i tillæg til miljøgodkendelse af Gl. Bane 10 1.1 Fosfor til overfladevand - vandløb, søer og kystvande Hovedparten af fosfortab fra landbrugsarealer sker fra kuperede marker i omdrift langs

Læs mere

Går jorden under? Kvælstofudvaskning Måling og modeller hvordan hænger det sammen?

Går jorden under? Kvælstofudvaskning Måling og modeller hvordan hænger det sammen? Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Kvælstofudvaskning Måling og modeller hvordan hænger det sammen? Professor Jørgen E. Olesen Kvæstofkredsløbet i landovervågningen 1990 ktons

Læs mere

NOTAT. Forudsætninger for fravælgelse af LAR-metoden nedsivning. Indhold

NOTAT. Forudsætninger for fravælgelse af LAR-metoden nedsivning. Indhold NOTAT Forudsætninger for fravælgelse af LAR-metoden nedsivning Projekt LAR-katalog Aarhus Kommune Kunde Aarhus Kommune, Natur og Miljø, Teknik og Miljø Notat nr. 1, rev. 3 Dato 2011-06-30 Til Fra Kopi

Læs mere

Indsatsplaner og boringsnære beskyttelsesområder (BNBO)

Indsatsplaner og boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) Indsatsplaner og boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) Koordinationsforum, Haderslev, 3. oktober 2013 Naturstyrelsens BNBO-rejsehold v/ civilingeniør Gunver Heidemann og jurist Sanne Hjorth Henriksen

Læs mere

Udnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle

Udnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle Markbrug nr. 283 September 2003 Udnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle Peter Sørensen, Afdeling for Jordbrugsproduktion og Miljø, Danmarks JordbrugsForskning Ministeriet for Fødevarer,

Læs mere

Notat. Til: Koordinationsforum for grundvandsbeskyttelse Kopi til: Fra: Per Hans Hansen

Notat. Til: Koordinationsforum for grundvandsbeskyttelse Kopi til: Fra: Per Hans Hansen Notat Til: Koordinationsforum for grundvandsbeskyttelse Kopi til: Fra: Per Hans Hansen Høringssvar til Forslag til indsatsplan for grundvand, Assens med kommentarer. Følgende har indgivet høringssvar:

Læs mere

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Naturstyrelsen Aalborg har afsluttet grundvandskortlægningen i kortlægningsområderne 1426 Bagterp og 1470 Lønstrup, Hjørring Kommune Anna Maria Nielsen Geolog, Naturstyrelsen

Læs mere

2587 GAU Gødningsprojekt fra start til slut.

2587 GAU Gødningsprojekt fra start til slut. 2587 GAU Gødningsprojekt fra start til slut. 1. Baggrunden for aktivitetens gennemførelse Projektet har til formål at afdække og udvikle miljøvenlige løsninger på højaktuelle problemstillinger indenfor

Læs mere

BNBO - BoringsNære BeskyttelsesOmråder

BNBO - BoringsNære BeskyttelsesOmråder BNBO - BoringsNære BeskyttelsesOmråder Den lette løsning? Dansk Vandkonference 2010. Tirsdag den 12. oktober 2010 Ole Silkjær 1 Program BNBO Hvad er BNBO BNBO ved stigende grundvandsstand Tilsyn og overvågning

Læs mere

2. Skovens sundhedstilstand

2. Skovens sundhedstilstand 2. Skovens sundhedstilstand 56 - Sundhed 2. Indledning Naturgivne og menneskeskabte påvirkninger Data om bladog nåletab De danske skoves sundhedstilstand påvirkes af en række naturgivne såvel som menneskeskabte

Læs mere

Holdning og ansvar. Screeningsforløbet hos landmanden (udkast) Bilag til mødet den 7. april, 2010 i Horsens

Holdning og ansvar. Screeningsforløbet hos landmanden (udkast) Bilag til mødet den 7. april, 2010 i Horsens CSR i landbrugsbedrifter Demonstrationsprojekt Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret, Udvikling Holdning og ansvar Screeningsforløbet hos landmanden (udkast) Bilag til mødet den 7. april, 2010 i Horsens

Læs mere

Redegørelse - Morsø Projektet

Redegørelse - Morsø Projektet KORTLÆGNING AF JORDEN ANVENDELSE I MARKEN DATABEHANDLING Indhold 1. Baggrund 2. Morsø-modellen 3. Dokumentation resumé af de 11 delprojekter 4. Hvad med ejendommene? 5. Kontaktudvalgets foreløbige konklusioner

Læs mere

Herværende indsatsplan tjener således som formål at beskytte kildepladsen ved Dolmer. Indsatsplanen er udarbejdet efter Vandforsyningslovens 13a.

Herværende indsatsplan tjener således som formål at beskytte kildepladsen ved Dolmer. Indsatsplanen er udarbejdet efter Vandforsyningslovens 13a. Indsatsplan for Vandcenter Djurs a.m.b.a. Dolmer Kildeplads Indledning: Ifølge vandforsyningslovens 13 skal kommunalbestyrelsen vedtage en indsatsplan i områder, som i vandplanen er udpeget som indsatsplanområder

Læs mere

Velkommen til spillet Fremtidens Landbrug

Velkommen til spillet Fremtidens Landbrug Velkommen til spillet Fremtidens Landbrug Tillykke. Du er blevet udpeget til at sidde i et udvalg, som skal rådgive politikerne om, hvilken landbrugspolitik, de skal føre. I første omgang frem til 2030,

Læs mere

AARHUS KOMMUNE. Forslag. Indsatsplan StautrupÅbo. En plan for beskyttelse af drikkevandet. Aarhus Byråd

AARHUS KOMMUNE. Forslag. Indsatsplan StautrupÅbo. En plan for beskyttelse af drikkevandet. Aarhus Byråd AARHUS KOMMUNE Forslag Indsatsplan StautrupÅbo En plan for beskyttelse af drikkevandet Aarhus Byråd 2 INDHOLDSFORTEGNELSE RESUME... 3 Læsevejledning... 3 INDLEDNING... 4 Hvad er en indsatsplan?... 4 Indsatsplanens

Læs mere

DET HØJTEKNOLOGISKE LANDBRUG

DET HØJTEKNOLOGISKE LANDBRUG DET HØJTEKNOLOGISKE LANDBRUG - anbefalinger til miljøteknologi Hans Nielsen Biogas Luftvasker GPS-styring Gylleforsuring Selektiv bekæmpelse fremtidens miljø skabes i dag INDLEDNING Selv om landbrugets

Læs mere

TREFOR Vand. Værdiskabende grundvandsbeskyttelse

TREFOR Vand. Værdiskabende grundvandsbeskyttelse TREFOR Vand Værdiskabende grundvandsbeskyttelse Baggrund Situationen i indvindingsoplandet og vejen frem Nogle indvindingsområder er udfordret af bl.a. intensivt landbrug Nogle jordejere er udfordret af

Læs mere

Ringsted Vandsamarbejde I/S

Ringsted Vandsamarbejde I/S Handlingsplan 2010 Ringsted Vandsamarbejde I/S Handlingsplan 2010 Ringsted Vandsamarbejde I/S Indhold 1. Baggrund for handlingsplanen... 3 Beskrivelse af vandsamarbejdet... 3 Formålet med handlingsplanen...

Læs mere

Skov er win-win for grundvand og CO 2 (?) Ulla Lyngs Ladekarl og Anders Gade ALECTIA A/S

Skov er win-win for grundvand og CO 2 (?) Ulla Lyngs Ladekarl og Anders Gade ALECTIA A/S Skov er win-win for grundvand og CO 2 (?) Ulla Lyngs Ladekarl og Anders Gade ALECTIA A/S Skov er win-win for grundvand og CO 2 (?) Grundvandsbeskyttelse: Omlægning fra intensivt landbrug til ekstensivt

Læs mere

Orø kortlægningsområde

Orø kortlægningsområde Oversigt Geologiske forhold Grundvandsmagasiner Forurening fra landbrugsdrift Anden forurening Naturlig grundvandsbeskyttelse Grundvandets sårbarhed over for nitratforurening Udpegning af områder til beskyttelse

Læs mere

Indsatsplan Skive-Stoholm. Offentligt møde: Indsatsplan for sikring af drikkevandet i Skive-Stoholm-området. Stoholm Fritids- og Kulturcenter

Indsatsplan Skive-Stoholm. Offentligt møde: Indsatsplan for sikring af drikkevandet i Skive-Stoholm-området. Stoholm Fritids- og Kulturcenter Offentligt møde: Indsatsplan for sikring af drikkevandet i Skive-Stoholm-området Stoholm Fritids- og Kulturcenter d. 12. august 2014 Kl. 19.00 side 1 Dagsorden: Velkomst Torsten Nielsen, Formand for Klima

Læs mere

Efterafgrøder. Lovgivning. Hvor og hvornår. Arter af efterafgrøder

Efterafgrøder. Lovgivning. Hvor og hvornår. Arter af efterafgrøder Side 1 af 6 Efterafgrøder Ved efterafgrøder forstås her afgrøder, der dyrkes med henblik på nedmuldning i jorden. Efterafgrøderne dyrkes primært for at reducere tab af specielt kvælstof, svovl og på sandjord

Læs mere

»Prioritering og proportionalitet i indsatser

»Prioritering og proportionalitet i indsatser »Prioritering og proportionalitet i indsatser ATV Jord og Grundvand: Grundvandsbeskyttelse og aktuelle initiativer 18 juni 2014 Chefkonsulent, Phd, Ulla Lyngs Ladekarl, ALECTIA »Prioritering og proportionalitet

Læs mere

Økologiske sædskifter til KORNPRODUKTION

Økologiske sædskifter til KORNPRODUKTION Forskningscenter for Økologisk Jordbrug Økologiske sædskifter til KORNPRODUKTION Økologisk jordbrug er afhængig af et frugtbart samspil mellem jord, afgrøder og husdyr. Sammensætningen af sædskiftet er

Læs mere

Metodebeskrivelse Jordbundsundersøgelser

Metodebeskrivelse Jordbundsundersøgelser Metodebeskrivelse Jordbundsundersøgelser 4. Jordbundskortlægningen Erfaringer fra DJF s jordbundskortlægninger andre steder i landet har hidtil været, at der findes en betydelig jordbundsmæssig variation,

Læs mere

Svovl. I jorden. I husdyrgødning

Svovl. I jorden. I husdyrgødning Side 1 af 6 Svovl Svovl er et nødvendigt næringsstof for alle planter. Jorden kan normalt ikke stille tilstrækkeligt meget svovl til rådighed for afgrøden i det enkelte år. På grund af rensning af røggasser

Læs mere

KOMMUNERNES PLANER FOR GRUNDVANDSBESKYTTELSEN - 3 EKSEMPLER: KØGE, ALLERØD OG HEDENSTED

KOMMUNERNES PLANER FOR GRUNDVANDSBESKYTTELSEN - 3 EKSEMPLER: KØGE, ALLERØD OG HEDENSTED KOMMUNERNES PLANER FOR GRUNDVANDSBESKYTTELSEN - 3 EKSEMPLER: KØGE, ALLERØD OG HEDENSTED Projektleder Ole Frimodt Pedersen Projektleder Henrik Olesen Civilingeniør, ph.d. Hanne Møller Jensen Orbicon A/S

Læs mere

Høringssvar til udkast til bekendtgørelse om udpegning og administration af

Høringssvar til udkast til bekendtgørelse om udpegning og administration af NOTAT Høringssvar til udkast til bekendtgørelse om udpegning og administration af drikkevandsressourcer mv. Hermed fremsender KL s sekretariat høringssvar. Der tages forbehold for en politisk behandling

Læs mere

Nedenstående ses Kerteminde Kommunes vurdering af og vilkår til arealerne.

Nedenstående ses Kerteminde Kommunes vurdering af og vilkår til arealerne. Odense Kommune Att.: Tine Skyttegård Andreasen Sendt pr. mail Side1/5 Miljø- og Kulturforvaltning Hans Schacksvej 4 5300 Kerteminde Tlf.: 65 15 14 66 Fax: 65 15 14 99 Email: tbj@kerteminde.dk www.kerteminde.dk

Læs mere

Udtalelse. Udtalelse vedr. forslag om økologisk drift af kommunens landbrugsarealer. Aarhus Byråd via Magistraten. Den 20. maj 2016 Aarhus Kommune

Udtalelse. Udtalelse vedr. forslag om økologisk drift af kommunens landbrugsarealer. Aarhus Byråd via Magistraten. Den 20. maj 2016 Aarhus Kommune Udtalelse Til: Aarhus Byråd via Magistraten Den 20. maj 2016 Aarhus Kommune Teknik og Miljø Udtalelse vedr. forslag om økologisk drift af kommunens landbrugsarealer 1. Konklusion Enhedslisten har fremsat

Læs mere

Dato: 13.10.2011 Sagsnr.: 2011-20611 Dok. nr.: 2011-299466 Direkte telefon: Initialer: LBJ/me. Referat fra Grundvandsrådsmøde den 19.

Dato: 13.10.2011 Sagsnr.: 2011-20611 Dok. nr.: 2011-299466 Direkte telefon: Initialer: LBJ/me. Referat fra Grundvandsrådsmøde den 19. Referat Dato: 13.10.2011 Sagsnr.: 2011-20611 Dok. nr.: 2011-299466 Direkte telefon: Initialer: LBJ/me Aalborg Forsyning Forsyningsvirksomhederne Stigsborg Brygge 5 Postboks 222 9400 Nørresundby Referat

Læs mere

Disposition. Reducerat jordbearbetning. Reducerat jordbearbetning. Hur ser ekonomien ut i reducerade jordbearbetningssystem? Mange definitioner:

Disposition. Reducerat jordbearbetning. Reducerat jordbearbetning. Hur ser ekonomien ut i reducerade jordbearbetningssystem? Mange definitioner: Disposition Hur ser ekonomien ut i reducerade jordbearbetningssystem? Jens Erik Ørum Fødevareøkonomisk Institut, LIFE - KU og Elly Møller Hansen, DJF - Århus Universitet Hvad er reduceret jordbearbetning

Læs mere

Vandafstrømning på vejen

Vandafstrømning på vejen Øvelse V Vandafstrømning på vejen Formål: Hvordan forsinker man vandet der hvor det rammer? Her skal I styre hastigheden af vandet, og undersøge hvilke muligheder der er for at forsinke vandet, så mindst

Læs mere

Velkommen. til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune

Velkommen. til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune Velkommen til møde om indsatsplaner Dagsorden Velkomst Indsatsplanområder i Hvorfor og hvad er en indsatsplan? Kort om områdeudpegninger Indsatser Nitrat, pesticider, m. flere Hvad betyder det så for dig

Læs mere

Grundvandskortlægningen i DK -baggrund, metoder og Indsatsplaner

Grundvandskortlægningen i DK -baggrund, metoder og Indsatsplaner Grundvandskortlægningen i DK -baggrund, metoder og Indsatsplaner Geolog: Claus Holst Iversen De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland - GEUS Program Kl. 8.30 Indledning - præsentation

Læs mere

SKOVBYSKOVEN ET LOKALT GRØNT PARTNERSKAB

SKOVBYSKOVEN ET LOKALT GRØNT PARTNERSKAB Til Skanderborg Kommune Rådhuset Adelgade 44 8660 Skanderborg Skovby Vandværk Skovby 25. maj 2012 SKOVBYSKOVEN ET LOKALT GRØNT PARTNERSKAB Projektforum Galten-Skovby og Skovby Vandværk anmoder hermed Skanderborg

Læs mere

»Virkemidler til grundvandsbeskyttelse

»Virkemidler til grundvandsbeskyttelse »Virkemidler til grundvandsbeskyttelse når skov ikke er den bedste idé Eja Lund & Tina Andersen»Kortlægning og grundvandsbeskyttelse 40% af Danmark er kortlagt 7000 km 2 er udpeget som NFI Sjælland 5000

Læs mere

Jordbundsundersøgelse i Bolderslev Skov

Jordbundsundersøgelse i Bolderslev Skov Aabenraa Statsskovdistrikt Jordbundsundersøgelse i Bolderslev Skov Maj 2004 Udarbejdet af: Henrik J. Granat DRIFTSPLANKONTORET SKOV- & NATURSTYRELSEN 0 Indholdsfortegnelse 1 Arbejdets genneførelse 2 Undersøgelsesmetode

Læs mere

Velkommen til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune

Velkommen til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune Velkommen til møde om indsatsplaner Dagsorden Velkomst & præsentationsrunde Indsatsplanområder i Hvorfor skal der laves indsatsplaner? Hvad indeholder en grundvandskortlægning? Hvad indeholder en indsatsplan?

Læs mere

BRANCHEUDVALGET FOR FRØ Danish Seed Council Axeltorv 3, 1609 København V

BRANCHEUDVALGET FOR FRØ Danish Seed Council Axeltorv 3, 1609 København V BRANCHEUDVALGET FOR FRØ Danish Seed Council Axeltorv 3, 1609 København V 1. marts 2012 Den samlede danske frøbranches høringssvar på forslag til lov om ændring af lov om afgift af bekæmpelsesmidler Indsendes

Læs mere

Vildtremiser - nr. 3 på demonstrationsarealet.

Vildtremiser - nr. 3 på demonstrationsarealet. Vildtremiser Vildtremiser - nr. 3 på demonstrationsarealet. Vildtremiser er beplantninger, hvis eneste formål er at være til gavn for vildtet. Det kan de f.eks. være som ynglested, dækning og spisekammer.

Læs mere

Madens historier. Ruth og Rasmus går ØKOLOGISK

Madens historier. Ruth og Rasmus går ØKOLOGISK Madens historier Ruth og Rasmus går ØKOLOGISK Økologi Ruth og Rasmus er i byen med deres pædagog, der hedder Hanne. De skal købe mad til frokosten i børnehaven. I dag skal børnene nemlig smøre deres egne

Læs mere

Bilag til oplæg KHL og Kolding Kommune, foretræde for Folketingets Miljøudvalg, 10. OKT 2013. Minivådområder

Bilag til oplæg KHL og Kolding Kommune, foretræde for Folketingets Miljøudvalg, 10. OKT 2013. Minivådområder Miljøudvalget 2013-14 MIU Alm.del Bilag 17 Offentligt Bilag til oplæg KHL og Kolding Kommune, foretræde for Folketingets Miljøudvalg, 10. OKT 2013 Minivådområder Minivådområder er både for landmænd og

Læs mere

PRÆCISIONSLANDBRUG MED DRONER. Januar 2016

PRÆCISIONSLANDBRUG MED DRONER. Januar 2016 PRÆCISIONSLANDBRUG MED DRONER Januar 2016 Hvad skal vi bruge droner til? Hvad kan man med en drone? Luftfoto (RGB) NDVI (RGB+NIR) Biomasse og kvælstofoptag (R+G+Red Edge+NIR) Hvor på bedriften giver det

Læs mere

VARIGE DYRKNINGSDEKLARATIONER, FRIVILLIGE AFTALER OG EKSPROPRIATION ERFARINGER FRA AALBORG

VARIGE DYRKNINGSDEKLARATIONER, FRIVILLIGE AFTALER OG EKSPROPRIATION ERFARINGER FRA AALBORG VARIGE DYRKNINGSDEKLARATIONER, FRIVILLIGE AFTALER OG EKSPROPRIATION ERFARINGER FRA AALBORG Afsnitsleder Lise Højmose Kristensen Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne ATV Jord og Grundvand Praktiske

Læs mere

Væsentlige konklusioner og oplysninger i Bekæmpelsesmiddelstatistikken

Væsentlige konklusioner og oplysninger i Bekæmpelsesmiddelstatistikken Væsentlige konklusioner og oplysninger i Bekæmpelsesmiddelstatistikken 2011 Behandlingshyppigheden Behandlingshyppigheden angiver det antal gange, det konventionelt dyrkede landbrugsareal i gennemsnit

Læs mere

Claus Jerram Christensen, DJ Lars Bo Pedersen, S&L

Claus Jerram Christensen, DJ Lars Bo Pedersen, S&L Glyphosat effekter på træer og miljø. Klima og juletræsdyrkning. Gødskning biomasse og anbefalinger. Claus Jerram Christensen, DJ Lars Bo Pedersen, S&L Glyphosat - baggrund Få miljøvurdering af Glyphosat

Læs mere

Naturstyrelsens tanker om grundvandsbeskyttelse over for pesticider. Funktionsleder Martin Skriver

Naturstyrelsens tanker om grundvandsbeskyttelse over for pesticider. Funktionsleder Martin Skriver Naturstyrelsens tanker om grundvandsbeskyttelse over for pesticider Funktionsleder Martin Skriver Eksisterende håndtag i MBL 21 b. Anvendelse af pesticider, dyrkning og gødskning til erhvervsmæssige og

Læs mere

LOKALITETSKORTLÆGNINGER AF SKOVREJSNINGSOMRÅDER VED NAKSKOV, NÆSTVED OG RINGE

LOKALITETSKORTLÆGNINGER AF SKOVREJSNINGSOMRÅDER VED NAKSKOV, NÆSTVED OG RINGE LOKALITETSKORTLÆGNINGER AF SKOVREJSNINGSOMRÅDER VED NAKSKOV, NÆSTVED OG RINGE MOGENS H. GREVE OG STIG RASMUSSEN DCA RAPPORT NR. 047 SEPTEMBER 2014 AU AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER

Læs mere

Det faglige grundlag og markvandingens betydning for landbrugserhvervet. Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug

Det faglige grundlag og markvandingens betydning for landbrugserhvervet. Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug Det faglige grundlag og markvandingens betydning for landbrugserhvervet Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug Administration af tilladelser til markvanding under forandring Kommunalreform (fra amt

Læs mere

Frøproduktion af efter- og grøngødningsafgrøder

Frøproduktion af efter- og grøngødningsafgrøder Frøproduktion af efter- og grøngødningsafgrøder Birte Boelt & René Gislum Danmarks JordbrugsForskning Forskningscenter Flakkebjerg Anvendelse af efter- og grøngødningsafgrøder Gennem de seneste 10-15 år

Læs mere

Udvidet vejledning i at undersøge vandplanernes kortmateriale.

Udvidet vejledning i at undersøge vandplanernes kortmateriale. Udvidet vejledning i at undersøge vandplanernes kortmateriale. Denne vejledning viser med kortksempler hvorledes man undersøger konkrete elementer i vandplanforslagene (f.eks. forslag til restaurering

Læs mere

Bekendtgørelse om udpegning af drikkevandsressourcer

Bekendtgørelse om udpegning af drikkevandsressourcer Bekendtgørelse om udpegning af drikkevandsressourcer I medfør af 3, stk. 7, og 7 i lov nr. 571 af 24. juni 2005 om lov om ændring af lov om planlægning, som ændret ved lov nr. 571 af 9. juni 2006 samt

Læs mere

Vejledning til Dyrkningsaftale

Vejledning til Dyrkningsaftale Vejledning til Dyrkningsaftale 2 Frivillige dyrkningsaftaler Vejledning Forord Frivillige dyrkningsaftaler imellem vandværker og landbrug har til formål at beskytte grundvandet mod forurening. Denne vejledning

Læs mere

Implementering af vandrammedirektivet og nitratdirektivet i Nederlandene, Slesvig-Holsten og Danmark

Implementering af vandrammedirektivet og nitratdirektivet i Nederlandene, Slesvig-Holsten og Danmark Den 7. februar 2011 Implementering af vandrammedirektivet og nitratdirektivet i Nederlandene, Slesvig-Holsten og Danmark Konklusion Nederlandene og Danmark har for alle kystvande og Slesvig-Holsten for

Læs mere

for at sikre forsyningen af drikkevand ved Breum, Roslev, Øster Grønning, Thise, Lyby, Jebjerg og Vihøj Vandværker

for at sikre forsyningen af drikkevand ved Breum, Roslev, Øster Grønning, Thise, Lyby, Jebjerg og Vihøj Vandværker for at sikre forsyningen af drikkevand ved Breum, Roslev, Øster Grønning, Thise, Lyby, Jebjerg og Vihøj Vandværker J. nr. 8-52-2-783-1-03 Indsatsplanen skal sikre forsyningen af drikkevand ved Breum-,

Læs mere

Arbejdet med den målrettede regulering af næringsstofferne på arealerne. Hvad er vigtigt, og hvilke brikker skal falde på plads før 1. august 2016.

Arbejdet med den målrettede regulering af næringsstofferne på arealerne. Hvad er vigtigt, og hvilke brikker skal falde på plads før 1. august 2016. Arbejdet med den målrettede regulering af næringsstofferne på arealerne. Hvad er vigtigt, og hvilke brikker skal falde på plads før 1. august 2016. v/ Chefkonsulent, Carl Åge Pedersen, Planter & Miljø,

Læs mere

National reserve 2006

National reserve 2006 National reserve 2006 Vejledning til ansøgning om tildeling af betalingsrettigheder fra den nationale reserve Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Direktoratet for FødevareErhverv National reserve

Læs mere

Målbaseret rådgivning med fokus på produktionsøkonomi. Indlæg 64.1 Jesper Kjelde, Jysk Landbrugsrådgivning

Målbaseret rådgivning med fokus på produktionsøkonomi. Indlæg 64.1 Jesper Kjelde, Jysk Landbrugsrådgivning Målbaseret rådgivning med fokus på produktionsøkonomi Indlæg 64.1 Jesper Kjelde, Jysk Landbrugsrådgivning Disposition Formål hvad er pointen? Analyser af produktionsøkonomi planteavl Målet med planteavl

Læs mere

Hvor sker nitratudvaskning?

Hvor sker nitratudvaskning? Hvor sker nitratudvaskning? Landovervågningsoplande 2010 Muligheder for reduktion af udvaskningen, kg N pr. ha Tiltag Vinterhvede efter korn, halm fjernet Referenceudvaskning 50 Efterafgrøde -25 Mellemafgrøde

Læs mere

Nitratudvaskning fra skove

Nitratudvaskning fra skove Nitratudvaskning fra skove Per Gundersen Sektion for Skov, Natur og Biomasse Inst. for Geovidenskab og Naturforvaltning Variation i nitrat-koncentration Hvad påvirker nitrat under skov Detaljerede målinger

Læs mere

Risikovurdering af indvindingsoplandet til. Ø. Hornum Vandværk

Risikovurdering af indvindingsoplandet til. Ø. Hornum Vandværk Risikovurdering af indvindingsoplandet til Ø. Hornum Vandværk Risikovurdering er udarbejdet af : Jørgen Krogh Andersen, Hydrogeolog, DVN - tlf. 98 66 66 66 Kvalitetssikring : Dorthe Michelsen, Teknisk

Læs mere

Råstofplan 2016. #split# Høringssvar fra Brønderslev Kommune

Råstofplan 2016. #split# Høringssvar fra Brønderslev Kommune #split# Råstofplan 2016 Plan og Miljø Dato: 04-05-2016 Sags. nr.: 86.07.00-P17-1-15 Sagsbeh.: Gorm Pilgaard Jørgensen Lokaltlf.: +4599455109 Ny Rådhusplads 1 9700 Brønderslev Telefon 9945 4545 Fax 9945

Læs mere

Hydrologisk modellering af landovervågningsoplandet Lillebæk

Hydrologisk modellering af landovervågningsoplandet Lillebæk Hydrologisk modellering af landovervågningsoplandet Lillebæk Anne Lausten Hansen Institut for Geografi og Geologi, Københavns Universitet De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)

Læs mere

Indstilling. Endelig vedtagelse af Indsatsplan Beder. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Aarhus Kommune

Indstilling. Endelig vedtagelse af Indsatsplan Beder. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Aarhus Kommune Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 14. december 2012 Aarhus Kommune Natur og Miljø Teknik og Miljø 1. Resume Valdemarsgade 18 8000 Aarhus C Indsatsplan Beder skal sikre, at

Læs mere

Gå til forside: Klik HER. Plantekuvøse

Gå til forside: Klik HER. Plantekuvøse Plantekuvøse Gå til forside: Klik HER Beskrivelse af dyrkningsmetoder og resultater I virkeligheden er det kun få af årets måneder, at vi har tomater, agurker, peberfrugte osv. i vores drivhuse. Juli og

Læs mere

Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 (Omtryk - 02-12-2015 - Revideret høringsnotat og yderligere høringssvar) L 68 Bilag 1 Offentligt

Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 (Omtryk - 02-12-2015 - Revideret høringsnotat og yderligere høringssvar) L 68 Bilag 1 Offentligt Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 (Omtryk - 02-12-2015 - Revideret høringsnotat og yderligere høringssvar) L 68 Bilag 1 Offentligt København den 22. oktober 2015 Det Økologiske Råds høringssvar til udkast

Læs mere

Grundvandet på Orø en sårbar ressource

Grundvandet på Orø en sårbar ressource Grundvandet på Orø en sårbar ressource Derfor skal vi beskytte grundvandet Grundvandet på Orø er en værdifuld drikkevandsressource. Men den er sårbar over for forurening. Drikkevandsforsyningen skal bygge

Læs mere

Sammenfatning. 6.1 Udledninger til vandmiljøet

Sammenfatning. 6.1 Udledninger til vandmiljøet Sammenfatning Svendsen, L.M., Bijl, L.v.b., Boutrup, S., Iversen, T.M., Ellermann, T., Hovmand, M.F., Bøgestrand, J., Grant, R., Hansen, J., Jensen, J.P., Stockmarr, J. & Laursen, K.D. (2000): Vandmiljø

Læs mere

Det gælder dansk landbrugs fremtid

Det gælder dansk landbrugs fremtid Kære medlem af Bæredygtigt Landbrug 2. november 2012 Uge 44 Det gælder dansk landbrugs fremtid Kvælstofnormerne og begrænsningerne i kvælstofanvendelsen har hængt som en mørk sky over landbruget i snart

Læs mere

Rigsrevisionens notat om beretning om statens sikring af grundvandet mod pesticider

Rigsrevisionens notat om beretning om statens sikring af grundvandet mod pesticider Rigsrevisionens notat om beretning om statens sikring af grundvandet mod pesticider Oktober 2016 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om statens sikring af grundvandet mod pesticider

Læs mere

Rådgivernes erfaring med IPMrådgivning. Christian Hansen Fagkoordinator planteavl

Rådgivernes erfaring med IPMrådgivning. Christian Hansen Fagkoordinator planteavl Rådgivernes erfaring med IPMrådgivning Christian Hansen Fagkoordinator planteavl Rådgivererfaring IPM Godt begyndt på IPM rådgivning Landmanden skal være motiveret Rådgiveren skal ikke sælge markbesøg

Læs mere