Skitse til projekt. Muligheder for anvendelse af præcisions landbrug i Lyngby vandværks indvindingsopland
|
|
- Christina Mikkelsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Skitse til projekt Muligheder for anvendelse af præcisions landbrug i Lyngby vandværks indvindingsopland KORTLÆGNING AF JORDEN ANVENDELSE I MARKEN DATABEHANDLING Indhold 1. Baggrund 2. Generel beskrivelse af præcisions landbrug 3. Nødvendige hjælpemidler og redskaber 4. Præcisions landbrug og vandværker 5. Forslag til plan for projektet Projektskitse er udarbejdet af : Heidi Bunk Sørensen, geolog, DVN Marts 2005 SIDE 1
2 1. Baggrund Lyngby vandværk har ingen nuværende problemer med højt indhold af nitrat og pesticider, men alligevel kan det foreslås at afprøve det følgende projekt, som en form for forebyggelse. Vandværkets indvindingsopland består mest af landbrug, og en undersøgelse af de nuværende anvendelser og samtidig forslag til mulige forbedringer på hver enkelt ejendom eller parcel kunne være med til at afklare og afhjælpe mulige forureningstrusler. Foreløbig er en ejendom med 14 ha indvindingsopland og selve ejendommen med i et samarbejde med vandværket om at sikre rent drikkevand. Lyngby vandværk har foreløbigt valgt at følge udviklingen i nitrat, pesticider i det øvre grundvand og evt. på et senere tidspunkt indføre præcisionslandbrugsdrift. 2. Generel beskrivelse af præcisions landbrug Dyrkning efter systemet, som kaldes præcisions landbrug, er udviklet af og til landbruget i midten af 1990 erne for at finde et kompromis mellem en høj produktion (= god økonomi) og samtidig mindst mulig miljøpåvirkning. I korte træk går metoden ud på at tilpasse alle former for behandling af jorden til den variation der er i jordtyperne indenfor en enkelt mark. I normal landbrugsdrift behandles én mark på samme måde over hele marken, mens én mark efter metoden med præcisions landbrug inddeles i forskellige delområder alt efter hvordan fx ler- og sandindholdet er fordelt. På billedet ses en mark på ca. 15 ha, som tidligere er blevet behandlet ens over hele marken. Efter jorden er undersøgt, er det fundet ud af, at marken kan inddeles i forskellige områder, hvor de røde indeholder sandet jord og de grå og blålige indeholder lerjord. Nu kan delområderne behandles forskelligt med metoden præcisions landbrug. SIDE 2
3 Efter inddelingen (= kortlægningen af jordbunden) er idéen så at behandle delområderne forskelligt, så der fx spares på gødning og forskellige bekæmpelsesmidler i de områder, som er sandede, fordi det er her, der sker den største udvaskning af forskellige stoffer, inden planterne når at bruge det. Derimod kan der så være mulighed for at bruge det gødning og de bekæmpelsesmidler, man har sparet i de sandede områder, i de mere lerholdige områder i stedet for. Her i de områder er der nemlig større chance for, at afgrøderne når at spise op, før stofferne udvaskes. Samtidig med de miljømæssige fordele med at de tilførte stoffer så vidt muligt skal bruges af planterne i stedet for at udvaskes, er der også økonomiske fordele. Med de restriktioner der i dag er for, hvor meget gødning og sprøjtemidler der må bruges, er det en fordel at udnytte stofferne bedst muligt. I forskellige forsøg har det vist sig, at det er muligt at forøge udbyttet ved at bruge samme mængde eller endda mindre gødning på samme mark, hvis bare det fordeles bedst muligt, så derfor burde der være mulighed for at overbevise landmændene om mulighederne i at bruge præcisions landbrug. Hovedformålet med præcisions landbrug er som sagt at lave en meget præcis tildeling af fx gødning og bekæmpelsesmidler, så det passer med, at planterne når at spise op, inden stoffer udvaskes og giver miljøproblemer fx i grundvandet. Samtidig med denne præcise tildeling indgår der også andre principper i præcisions landbrug fx : Det er vigtigt at forsøge at vælge afgrøder og sædskifte, så det passer bedst muligt til de jordtyper, der findes. I løbet af hele vækstsæsonen er det vigtigt at følge afgrøderne meget nøje, så de forskellige behandlinger udføres på de rigtige tidspunkter. En ret afgørende størrelse som spiller ind på afgrødernes vækst og på udvaskningen af stoffer i jorden er klimaet i form af fordelingen af nedbør og temperatur. Netop denne størrelse er umulig at styre og forudsige, men alligevel er det vigtigt at forsøge at tage højde for vejrudsigterne i behandlingen af afgrøderne. Alligevel kan fx en tordenbyge umiddelbart efter sprøjtning og store mængder af nedbør efter udbringning af gødning betyde at mange af de tildelte stoffer udvaskes og evt. ender i grundvandet. SIDE 3
4 3. Nødvendige hjælpemidler og redskaber For at kunne dyrke jorden efter metoden med præcisions landbrug er der flere forskellige hjælpemidler og redskaber, som er nødvendige at have til rådighed. Detaljerede jordbundskort Computer og programmer Traktor med GPS til at finde et punkt Såmaskine hvor mængden løbende kan varieres Gødnings- og gyllespreder hvor mængden løbende kan varieres Marksprøjte hvor mængden løbende kan varieres Mejetærsker med udbyttemåler GPS-udstyr til at finde og genfinde bestemte punkter. Traktor med computer og programmer til styring af hele systemet. Satellit GPS i traktor GPS-udstyret i traktoren har forbindelse til nogle satellitter, og herved kan traktorens bestemte positions altid findes. SIDE 4
5 Gødningsspreder, hvor mængden af gødning løbende kan varieres. Mejetærsker med foldmeter, som kan registrere, hvordan udbyttet er fordelt på marken. I dag er der en del større bedrifter og enkelte maskinstationer, som har alle de ovennævnte redskaber, så derfor skulle der være gode muligheder for at indføre præcisions landbrug, hvad redskaberne angår. Det, der ofte mangler for at kunne indføre præcisions landbrug, er tilstrækkeligt detaljerede jordbundskort for hver enkelt mark, og disse kort er meget dyre at fremstille. En helt ny metode til at fremstille jordtypekortene er ved at blive udviklet på Danmarks JordbrugsForskning i Foulum, så kortene bliver hurtigere og billigere at lave. Metoden går ud på at bruge et lille elektromagnetisk instrument (som hedder EM38), som vha. specielt udstyr køres over en mark, og allerede i marken kan der udtegnes et kort over marken. Dette kort kan sammen med nogle få udtagne jordprøver omsættes til et egentligt jordtypekort for marken. 4. Præcisions landbrug og vandværker Hele dyrkningssystemet med præcisions landbrug ville være en mulighed for vandværker at bruge i indvindingsoplandet som et supplement til frivillige dyrkningsaftaler, forpagtning og opkøb af jord, som alle er løsninger, der har vist sig enten at være svære at gennemføre eller meget dyre. Hovedformålet med præcisions landbrug har hele tiden været at forsøge at tilgodese landmændenes økonomi samtidig med, at der tages hensyn til miljøet, så derfor burde det være et system, som også landmændene kunne se det fornuftige i at indføre. SIDE 5
6 5. Forslag til plan for projektet 1. Udarbejdelse af generel materiale med beskrivelse af dyrkningssystemet præcisions landbrug med hensyn til anvendelse, funktion, fordele og ulemper. 2. Gennemgang af det eksisterende materiale, der findes på vandværket og opstilling af liste over berørte landmænd i indvindingsoplandet. 3. Undersøge om og hvor det nødvendige udstyr findes evt. hos maskinstationer eller landmænd i området. 4. Kontakte landbrugskonsulenter i området med henblik på muligheder for og evt. hjælp til at indføre præcisions landbrug. 5. Undersøge økonomien i forbindelse med indføring af præcisions landbrug. Hvilke merudgifter vil der være for den enkelte landmand og dermed evt. for vandværket? 6. Besøge/interviewe de berørte landmænd for at fortælle om projektet og høre om deres syn på det. Indsamle eksisterende oplysninger i form af luftfotos, jordtypekort, jordbundsanalyser, private boringer og deres tilstand m.m. fra hver enkelt lodsejer. 7. Udarbejde udkast til ejendomsrapporter til hver enkelt af de berørte landmænd. Det er vigtigt at de enkelte landmænd behandles som leverandører af drikkevand, og netop deres egen situation og muligheder beskrives i en særskilt rapport. Den enkelte landmand skal ikke blot være et nummer i et regneark 8. Opstille teoretisk model for de effekter det kunne have at indføre præcisions landbrug på fx nitratudvaskningen. Kan udvaskningen af nitrat evt. nedbringes til under 50 mg/l? 9. Evt. forsøge at lave nye detaljerede jordbundskort vha. den nye kortlægningsmetode med instrumentet EM38, som afprøves af Danmarks JordbrugsForskning i Foulum. 10. Udarbejde mere detaljerede rapporter og handlingsplaner til hver enkelt lodsejer og til vandværket, som kan ligge til grund for videre dyrkningsaftaler. Aftale møde med lodsejerne på vandværket om det videre forløb. SIDE 6
Hvad betyder kvælstofoverskuddet?
Hvordan kan udvaskningen og belastningen af vandmiljøet yderligere reduceres? Det antages ofte, at kvælstofudvaskningen bestemmes af, hvor meget der gødes med, eller hvor stort overskuddet er. Langvarige
Læs mereVejledning om jordkøb og grundvandsbeskyttelse Vejledning nr. 73. DANVA Dansk Vand- og Spildevandsforening
Vejledning om jordkøb og grundvandsbeskyttelse Vejledning nr. 73 DANVA Dansk Vand- og Spildevandsforening Titel: Anvendelse af jordkøb og dyrkningsaftaler Vejledning nr. 73 Udgiver: DANVA (Dansk Vand-
Læs mereGrundvandet på Agersø og Omø
Grundvandet på Agersø og Omø Drikkevand også i fremtiden? Grundvandet skal beskyttes Drikkevandet på Agersø og Omø kommer fra grundvandet, som er en næsten uerstattelig ressource. Det er nødvendigt at
Læs mereVejledning om beskyttelse af vandværksboringer
Vejledning om beskyttelse af vandværksboringer Information til ejere og forpagtere af jord nær vandværksboringer Hvorfor beskytte vores grundvand? I Danmark beskytter vi vores grundvand mod forurening,
Læs mereEjendomsrapport 2003. I/S Veggerby. Teknisk notat Tilstandsrapport Og Handlingsplan. I/S Veggerby Hvalpsundvej 4 9240 Nibe
Teknisk notat Tilstandsrapport Og Handlingsplan I/S Veggerby Hvalpsundvej 4 9240 Nibe Notat og tilstandsrapport er udarbejdet af: Mads Kappel Jensen, Civilingeniør, miljø Kvalitetssikring og udvikling:
Læs mereViborg Nord. Dagsorden. Offentligt møde. D. 5. august 2014
Offentligt møde D. 5. august 2014 Dagsorden Velkomst Indsatsplaner Indsatsplan Landbrugets syn Vandværkets syn - Pause - Debat Afslutning Offentligt møde Indsatsplan d. 5. august 2014 side 1 Dagsorden:
Læs mere»Hvad sker der med grundvandsdannelsen og kvaliteten - når arealanvendelsen ændres fra landbrug til natur?
»Hvad sker der med grundvandsdannelsen og kvaliteten - når arealanvendelsen ændres fra landbrug til natur? ENVINA Natur og Miljø 2014 Ph.D. Hydrogeolog Ulla Lyngs Ladekarl, ALECTIA A/S Skov- og Landskabsingeniør
Læs mereFølgegruppemøde Vesthimmerland Kommune
Følgegruppemøde Vesthimmerland Kommune - Arealanvendelse og forureningskilder - Beskyttelsesbehov og anbefalinger -Find materialet 18. maj 2010 Arealanvendelse og forureningskilder 1. Den overordnede arealanvendelse
Læs mereEfter velkomsten var der en kort præsentationsrunde af medlemmerne. På mødet deltog 20 ud af 27 inviterede repræsentanter. Se vedlagte deltagerliste.
Horsens Kommune Rådhustorvet 4, 8700 Horsens Kære KOVA-medlem Jord og Grundvand Sagsbehandler: Gitte Bjørnholdt Brok Direkte: 7629 2507 www.horsens.dk Sagsnr. 09.08.00-A21-1-14 Dato: 12.9.2014 Telefontid:
Læs mereGrejs Vandværk. Indvindingsopland: ca. 90 ha. Grundvandsdannende opland: ca. 69 ha. Arealanvendelse: primært landbrug. V1 og V2 kortlagte grunde:
Grejs Vandværk Indvindingsopland: ca. 90 ha Grundvandsdannende opland: ca. 69 ha Arealanvendelse: primært landbrug V1 og V2 kortlagte grunde: ingen i oplandene Gms. pot. nitrat udvask. i GVD: 125 mg/l
Læs mereEt pilotprojekt om implementering af Vandrammedirektivet ved øget dialog mellem landbrug, forskning og miljømyndigheder
Et pilotprojekt om implementering af Vandrammedirektivet ved øget dialog mellem landbrug, forskning og miljømyndigheder Denne rapport er udarbejdet med støtte fra Det Europæiske Fælleskabs finansielle
Læs mere19. september 2013. Infomøde om boringsnære beskyttelsesområder ved vandværksboringer. Randers Kommune
19. september 2013 Infomøde om boringsnære beskyttelsesområder ved vandværksboringer Randers Kommune Dagsorden Velkomst / ON Formål og baggrund /UM Beskyttelsesområder ved boringer og i indvindingsopland
Læs mereSlutrapport. 09 Rodukrudt maksimal effekt med minimal udvaskning. 2. Projektperiode Projektstart: 05/2008 Projektafslutning: 12/2010
Slutrapport 09 Rodukrudt maksimal effekt med minimal udvaskning 2. Projektperiode Projektstart: 05/2008 Projektafslutning: 12/2010 3. Sammendrag af formål, indhold og konklusioner Projektets formål har
Læs mereUdnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle
Markbrug nr. 283 September 2003 Udnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle Peter Sørensen, Afdeling for Jordbrugsproduktion og Miljø, Danmarks JordbrugsForskning Ministeriet for Fødevarer,
Læs mereBNBO OG LANDBRUGSDRIFTEN
ATV- Jord og Grundvand DGI byen, København Carl Åge Pedersen, Planter og Miljø Chefkonsulent BNBO OG LANDBRUGSDRIFTEN 1. november 2016 EMNER, JEG VIL KOMME IND PÅ: Størrelsen af BNBO erne. Mulige indsatser
Læs mereUdfasning af Konventionel gødning og halm. i økologisk jordbrug. Niels Tvedegaard
Udfasning af Konventionel gødning og halm i økologisk jordbrug Niels Tvedegaard Import af konventionel gødning 4.200 tons N Svarer til i gns. 24 kg N pr hektar Mælkeproducenter importerer næsten lige så
Læs mereSamarbejde mellem vandværk og landbrug
Samarbejde mellem vandværk og landbrug Af Jeppe Hansen, Projektleder, FVD Bevaring af den decentrale vandforsyning gennem samarbejde mellem landbruget og vandværkerne Temadagen på Djursland, den 8. oktober
Læs mereIndsatsplanlægning Kontaktgruppemøde - Hals
Indsatsplanlægning Kontaktgruppemøde - Hals oktober 2015 Status for indsatsplanlægning Hvad er der sket siden sidst? Byrådet har vedtaget: Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse, Tylstrup Vandværk Indsatsplan
Læs mereImplementering af vandrammedirektivet og nitratdirektivet i Nederlandene, Slesvig-Holsten og Danmark
Den 7. februar 2011 Implementering af vandrammedirektivet og nitratdirektivet i Nederlandene, Slesvig-Holsten og Danmark Konklusion Nederlandene og Danmark har for alle kystvande og Slesvig-Holsten for
Læs mereDyrkningsaftaler på Nordals
Dyrkningsaftaler på Nordals Agronom Holger Nehmdahl Landskabsforvalter Nikolaj Ludvigsen ConTerra Rådgivende virksomhed inden for jordbrugs- og miljøområdet Program Formål: Introduktion til dyrkningsaftaler
Læs mereAnalyse af nitrat indhold i jordvand
Analyse af nitrat indhold i jordvand Øvelsesvejledning til studieretningsforløb Af Jacob Druedahl Bruun, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Formålet med denne øvelse er at undersøge effekten
Læs mereUdpegning af særligt værdifulde landbrugsområder og områder til placering af store husdyrbrug i Herning Kommune
Udpegning af særligt værdifulde landbrugsområder og områder til placering af store husdyrbrug i Kommunerne er med ændringen af planloven blevet forpligtet til i større grad at lave en afvejning af arealforbruget,
Læs mereVildtremiser - nr. 3 på demonstrationsarealet.
Vildtremiser Vildtremiser - nr. 3 på demonstrationsarealet. Vildtremiser er beplantninger, hvis eneste formål er at være til gavn for vildtet. Det kan de f.eks. være som ynglested, dækning og spisekammer.
Læs mereFosforafsnittet i tillæg til miljøgodkendelse af Gl. Bane 10
Fosforafsnittet i tillæg til miljøgodkendelse af Gl. Bane 10 1.1 Fosfor til overfladevand - vandløb, søer og kystvande Hovedparten af fosfortab fra landbrugsarealer sker fra kuperede marker i omdrift langs
Læs mereHoldning og ansvar. Screeningsforløbet hos landmanden (udkast) Bilag til mødet den 7. april, 2010 i Horsens
CSR i landbrugsbedrifter Demonstrationsprojekt Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret, Udvikling Holdning og ansvar Screeningsforløbet hos landmanden (udkast) Bilag til mødet den 7. april, 2010 i Horsens
Læs mereOrienteringsmøde om dyrkningsdeklarationer i Aalborg Sydøst
Aalborg, den 26. april 2006 LHK Referat Emne Orienteringsmøde om dyrkningsdeklarationer i Aalborg Sydøst Tid Onsdag den 22. marts 2006 kl. 19.30 Sted Deltagere Hobro-Aalborg Landboforening, Skalborggård
Læs mere»Grundvandsbeskyttelse
»Grundvandsbeskyttelse Eja Lund Viborg Vandråd, 15. november 2016 Specialkonsulent ALECTIA A/S Skanderborgvej 190 \ 8260 Viby J \ Danmark Tlf: +45 88 191 010 \ Mob: +45 22 685 672 E-mail: ejlu@alectia.com
Læs mere2. Skovens sundhedstilstand
2. Skovens sundhedstilstand 56 - Sundhed 2. Indledning Naturgivne og menneskeskabte påvirkninger Data om bladog nåletab De danske skoves sundhedstilstand påvirkes af en række naturgivne såvel som menneskeskabte
Læs mereSvovl. I jorden. I husdyrgødning
Side 1 af 6 Svovl Svovl er et nødvendigt næringsstof for alle planter. Jorden kan normalt ikke stille tilstrækkeligt meget svovl til rådighed for afgrøden i det enkelte år. På grund af rensning af røggasser
Læs mereUdvidet vejledning i at undersøge vandplanernes kortmateriale.
Udvidet vejledning i at undersøge vandplanernes kortmateriale. Denne vejledning viser med kortksempler hvorledes man undersøger konkrete elementer i vandplanforslagene (f.eks. forslag til restaurering
Læs mereEjendomsrapport 2005. Saldrupgård. 2004 2005 Tilstandsrapport med forslag til Handlingsplan. Saldrupgård Saldrupvej 3, Lyngby 8570 Trustrup
2004 2005 Tilstandsrapport med forslag til Handlingsplan Saldrupgård Saldrupvej 3, Lyngby 8570 Trustrup Ejendomsrapport er udarbejdet af : Jørgen Krogh Andersen, Hydrogeolog, DVN Kvalitetssikring : Dorthe
Læs mereHøringsvar til Indsatsplan for Åbo-Stautrup Miljørådgiver Susanne Østerby, LMO
Høringsvar til Indsatsplan for Åbo-Stautrup Miljørådgiver Susanne Østerby, LMO Krav i indsatsplanen, Pesticider Målsætning Der må ikke opbevares, anvendes eller håndteres pesticider i sårbare områder og
Læs mereVelkommen til spillet Fremtidens Landbrug
Velkommen til spillet Fremtidens Landbrug Tillykke. Du er blevet udpeget til at sidde i et udvalg, som skal rådgive politikerne om, hvilken landbrugspolitik, de skal føre. I første omgang frem til 2030,
Læs mereProgram. 1. Velkomst ved Knud Vincents 2. Grundvandskortlægningen 3. Kaffepause 4. Indsatsplan 5. Det videre forløb 6. Spørgsmål
Program 1. Velkomst ved Knud Vincents 2. Grundvandskortlægningen 3. Kaffepause 4. Indsatsplan 5. Det videre forløb 6. Spørgsmål Indsatsplan for beskyttelse af grundvandet i Slagelse Ved Brian Badike Thomsen,
Læs mereNår der er udarbejdet konkrete forslag til indsatsplaner vil disse blive forelagt Byrådet til godkendelse.
Notat Til: Sagen Miljø Rådhusgade 3 8300 Odder Fra: Notat til sagen: Birgit D. Kristensen Indsatsområde Boulstrup og Boulstrup Vest Administrationspraksis for udarbejdelse af indsatsplaner Byrådet i Odder
Læs mere2587 GAU Gødningsprojekt fra start til slut.
2587 GAU Gødningsprojekt fra start til slut. 1. Baggrunden for aktivitetens gennemførelse Projektet har til formål at afdække og udvikle miljøvenlige løsninger på højaktuelle problemstillinger indenfor
Læs mereDato: 13.10.2011 Sagsnr.: 2011-20611 Dok. nr.: 2011-299466 Direkte telefon: Initialer: LBJ/me. Referat fra Grundvandsrådsmøde den 19.
Referat Dato: 13.10.2011 Sagsnr.: 2011-20611 Dok. nr.: 2011-299466 Direkte telefon: Initialer: LBJ/me Aalborg Forsyning Forsyningsvirksomhederne Stigsborg Brygge 5 Postboks 222 9400 Nørresundby Referat
Læs mereOvervågning af nydannet grundvand i Jammerbugt og Samsø Kommuner
Overvågning af nydannet grundvand i Jammerbugt og Samsø Kommuner et værktøj til vandværksledelse i samarbejde med kommunen Af Vandguidens redaktion, Kristen Simonsen og DAVIS-konsortiet»At trække på samme
Læs mereIndsatsplaner og boringsnære beskyttelsesområder (BNBO)
Indsatsplaner og boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) Koordinationsforum, Haderslev, 3. oktober 2013 Naturstyrelsens BNBO-rejsehold v/ civilingeniør Gunver Heidemann og jurist Sanne Hjorth Henriksen
Læs mereMadens historier. Ruth og Rasmus går ØKOLOGISK
Madens historier Ruth og Rasmus går ØKOLOGISK Økologi Ruth og Rasmus er i byen med deres pædagog, der hedder Hanne. De skal købe mad til frokosten i børnehaven. I dag skal børnene nemlig smøre deres egne
Læs mereNOTAT. Forudsætninger for fravælgelse af LAR-metoden nedsivning. Indhold
NOTAT Forudsætninger for fravælgelse af LAR-metoden nedsivning Projekt LAR-katalog Aarhus Kommune Kunde Aarhus Kommune, Natur og Miljø, Teknik og Miljø Notat nr. 1, rev. 3 Dato 2011-06-30 Til Fra Kopi
Læs mereEfterafgrøder. Lovgivning. Hvor og hvornår. Arter af efterafgrøder
Side 1 af 6 Efterafgrøder Ved efterafgrøder forstås her afgrøder, der dyrkes med henblik på nedmuldning i jorden. Efterafgrøderne dyrkes primært for at reducere tab af specielt kvælstof, svovl og på sandjord
Læs mereDanmark er et dejligt land. en radikal naturpolitik
Danmark er et dejligt land en radikal naturpolitik 2 Det Radikale Venstre, august 2004 Danmark er et dejligt land. Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed
Læs mereGår jorden under? Kvælstofudvaskning Måling og modeller hvordan hænger det sammen?
Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Kvælstofudvaskning Måling og modeller hvordan hænger det sammen? Professor Jørgen E. Olesen Kvæstofkredsløbet i landovervågningen 1990 ktons
Læs mereVelkommen til møde i den tekniske arbejdsgruppe for beskyttelse af grundvand Kortlægningsområde Odense Syd 6 november 2014
Velkommen til møde i den tekniske arbejdsgruppe for beskyttelse af grundvand Kortlægningsområde Odense Syd 6 november 2014 Dagsorden til teknisk arbejdsgruppe Velkomst og præsentation 1. Orientering om:
Læs mere2) En beskrivelse af koblingen mellem trin-målene og aktiviteterne til emnet Marken
Indskoling (0.-3. klasse) Marken 1) Overordnet formål At børnene kommer tæt på planterne på marken. At børnene får indsigt i kredsløbet på markerne omkring Skovly. At børnene får mulighed for at tage udgangspunkt
Læs mereSKOVBYSKOVEN ET LOKALT GRØNT PARTNERSKAB
Til Skanderborg Kommune Rådhuset Adelgade 44 8660 Skanderborg Skovby Vandværk Skovby 25. maj 2012 SKOVBYSKOVEN ET LOKALT GRØNT PARTNERSKAB Projektforum Galten-Skovby og Skovby Vandværk anmoder hermed Skanderborg
Læs mereIndsatsplaner for grundvandsbeskyttelse. Udvalgsmøde
Indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse Udvalgsmøde 31-05-2016 STATENS GRUNDVANDSKORTLÆGNING Historik Amtet udpegede områder med særlig drikkevandsinteresse (OSD) i Regionplan 1997 Drikkevandsbetænkningen
Læs mereKoordinationsforum for grundvandsbeskyttelse. Ringe tirsdag den
Koordinationsforum for grundvandsbeskyttelse Ringe tirsdag den 03. 11. 2015. Dagsorden Velkomst og præsentation Forslag til indsatsplan - Odense Syd Den videre proces Pause Nye kortlægningsområder Nyborg
Læs mereVandafstrømning på vejen
Øvelse V Vandafstrømning på vejen Formål: Hvordan forsinker man vandet der hvor det rammer? Her skal I styre hastigheden af vandet, og undersøge hvilke muligheder der er for at forsinke vandet, så mindst
Læs mereMobilkalvevognen blev vurderet hos én landmand sommer og vinter. Galvaniseret stål, vandfast krydsfiner, plastplanker Indkøbt 1999
Mobilkalvevognen Mobilkalvevognen blev vurderet hos én landmand sommer og vinter. Hyttetype Mobil kalvehytte med seks bokse Materiale Galvaniseret stål, vandfast krydsfiner, plastplanker Indkøbt 1999 Dimensioner
Læs mereFrøproduktion af efter- og grøngødningsafgrøder
Frøproduktion af efter- og grøngødningsafgrøder Birte Boelt & René Gislum Danmarks JordbrugsForskning Forskningscenter Flakkebjerg Anvendelse af efter- og grøngødningsafgrøder Gennem de seneste 10-15 år
Læs mereKOMMUNERNES PLANER FOR GRUNDVANDSBESKYTTELSEN - 3 EKSEMPLER: KØGE, ALLERØD OG HEDENSTED
KOMMUNERNES PLANER FOR GRUNDVANDSBESKYTTELSEN - 3 EKSEMPLER: KØGE, ALLERØD OG HEDENSTED Projektleder Ole Frimodt Pedersen Projektleder Henrik Olesen Civilingeniør, ph.d. Hanne Møller Jensen Orbicon A/S
Læs mereHøringssvar til udkast til bekendtgørelse om udpegning og administration af
NOTAT Høringssvar til udkast til bekendtgørelse om udpegning og administration af drikkevandsressourcer mv. Hermed fremsender KL s sekretariat høringssvar. Der tages forbehold for en politisk behandling
Læs mereRåstofplan 2016. #split# Høringssvar fra Brønderslev Kommune
#split# Råstofplan 2016 Plan og Miljø Dato: 04-05-2016 Sags. nr.: 86.07.00-P17-1-15 Sagsbeh.: Gorm Pilgaard Jørgensen Lokaltlf.: +4599455109 Ny Rådhusplads 1 9700 Brønderslev Telefon 9945 4545 Fax 9945
Læs mereKortlægning af retention på markniveau erfaringer fra NiCA projektet
Plantekongres, 14. januar 2015, Herning Kortlægning af retention på markniveau erfaringer fra NiCA projektet Jens Christian Refsgaard De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)
Læs mereBRANCHEUDVALGET FOR FRØ Danish Seed Council Axeltorv 3, 1609 København V
BRANCHEUDVALGET FOR FRØ Danish Seed Council Axeltorv 3, 1609 København V 1. marts 2012 Den samlede danske frøbranches høringssvar på forslag til lov om ændring af lov om afgift af bekæmpelsesmidler Indsendes
Læs mereAktiviteter på gården
IDÉER OG INSPIRATION TIL Aktiviteter på gården Vi har samlet en række aktiviteter fra tidligere værter ved gårdbesøg. Tanken er, at I som værter kan gøre brug af hinandens erfaringer med aktiviteter på
Læs mereBekendtgørelse om udpegning af drikkevandsressourcer
Bekendtgørelse om udpegning af drikkevandsressourcer I medfør af 3, stk. 7, og 7 i lov nr. 571 af 24. juni 2005 om lov om ændring af lov om planlægning, som ændret ved lov nr. 571 af 9. juni 2006 samt
Læs mereSnak penge med dit barn
Snak penge med dit barn Din forældreguide til dit barns privatøkonomi, herunder lommepenge, budget, opsparing og lån Kære forældre Du er en vigtig rollemodel, når det gælder dit barns økonomiske velvære.
Læs mereNotat. Emne: Udkast til ændringer ift. forslag til Indsatsplan Beder Til: - Kopi til: - Natur og Miljø. Den 14. november 2012
Notat Emne: Udkast til ændringer ift. forslag til Indsatsplan Beder Til: - Kopi til: - Natur og Miljø Teknik og Miljø Aarhus Kommune Den 14. november 2012 Bilag 2 til Indstilling vedr. endelig vedtagelse
Læs mereEnvinamøde Temadage for indsatsplanlæggere 8-9. oktober 2014
Envinamøde Temadage for indsatsplanlæggere 8-9. oktober 2014 Carsten Christiansen Køge Kommune. Køge Kommune Kommunale målsætninger Kommunale målsætninger - Behov for målsætninger og visioner - En proces
Læs mereBidrag til besvarelse af FLF spørgsmål 499 af 22/9 2008 til Politikens artikel Danmark sviner mest i Østersøen
Fødevareministeriet Departementet Susanne Elmholt Dato: 3. oktober 2008 Bidrag til besvarelse af FLF spørgsmål 499 af 22/9 2008 til Politikens artikel Danmark sviner mest i Østersøen Det Jordbrugsvidenskabelige
Læs mereN-min-prøver til bestemmelse af udvaskningspotentialet
N-min-prøver til bestemmelse af udvaskningspotentialet Christen Duus Børgesen, AU-Agro Finn P Vinther, AU-AGRO Kristoffer Piil. SEGES Hans S. Østergaard. SEGES Helle Sønderbo, AU-AGRO Formål og mål At
Læs mereVilde planter som fødevarer. - Fra vision til hverdag. Niels Ehler Cand. Hort., ph.d.
Vilde planter som fødevarer - Fra vision til hverdag Niels Ehler Cand. Hort., ph.d. Plantedyrkning i Norden en klimatisk udfordring Vi har fået en gave fra den nordiske natur Nordisk særpræg - en gave
Læs mereEn del af: SAMSØ ØKOJORD A/S
SAMSØ ØKOJORD A/S VISION På Samsø har vi valgt en ny vej for landbruget. Vi har stiftet en jordbrugsfond med det formål at købe jorden fri til økologi og fremtidssikre bæredygtigt landbrug Jordbrugsfonden
Læs mereGå til forside: Klik HER. Plantekuvøse
Plantekuvøse Gå til forside: Klik HER Beskrivelse af dyrkningsmetoder og resultater I virkeligheden er det kun få af årets måneder, at vi har tomater, agurker, peberfrugte osv. i vores drivhuse. Juli og
Læs mereVeje til beskyttelse mod pesticider i det nye grundvand
Veje til beskyttelse mod pesticider i det nye grundvand ATV Vintermøde 6. MARTS 2019 Erfaringer fra klagenævnsafgørelse Hvad er vigtigt at inddrage? Grundvandsdannelse Grundvandskemi (fund af pesticider
Læs mereGodkendelse af jordfordelingsproces i OSD 1435 Aalborg Sydøst
Punkt 2. Godkendelse af jordfordelingsproces i OSD 1435 Aalborg Sydøst 2014-33592 Miljø- og Energiudvalget indstiller, at byrådet godkender, at der igangsættes en jordfordeling i området ved AFV Lundby
Læs mereGrundvandsbeskyttelse: Kompensation til lodsejere
Grundvandsbeskyttelse: Kompensation til lodsejere Christian Thirup, ekspertisechef, cth@niras.dk, tlf. 20458860 Grundvandsseminar 28. 29. august 2018 Grundvandsbeskyttelse og indsatsplanlægning DANVA og
Læs mereOrientering fra Naturstyrelsen Aalborg
Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Naturstyrelsen Aalborg har afsluttet grundvandskortlægningen i kortlægningsområderne 1426 Bagterp og 1470 Lønstrup, Hjørring Kommune Anna Maria Nielsen Geolog, Naturstyrelsen
Læs mereBilag til oplæg KHL og Kolding Kommune, foretræde for Folketingets Miljøudvalg, 10. OKT 2013. Minivådområder
Miljøudvalget 2013-14 MIU Alm.del Bilag 17 Offentligt Bilag til oplæg KHL og Kolding Kommune, foretræde for Folketingets Miljøudvalg, 10. OKT 2013 Minivådområder Minivådområder er både for landmænd og
Læs mereBNBO - BoringsNære BeskyttelsesOmråder
BNBO - BoringsNære BeskyttelsesOmråder Den lette løsning? Dansk Vandkonference 2010. Tirsdag den 12. oktober 2010 Ole Silkjær 1 Program BNBO Hvad er BNBO BNBO ved stigende grundvandsstand Tilsyn og overvågning
Læs mereSeniorrådgiver Iben M. Thomsen, Skov & Landskab, Københavns Universitet
Mulige årsager til problemer med thujahække Seniorrådgiver Iben M. Thomsen, Skov & Landskab, Københavns Universitet Flere kirkegårde i Jylland har i de sidste par år undret sig over, at deres thujahække
Læs mereVandafstrømning på vejen
Øvelse V Version 1.5 Vandafstrømning på vejen Formål: At bremse vandet der hvor det rammer. Samt at styre hastigheden af vandet, og undersøge hvilke muligheder der er for at forsinke vandet, så mindst
Læs mereBiomasse til energi. Indlæg på Landboungdom s Bioenergi konference den 27/4-10 på Bygholm Landbrugsskole. Jens Bonderup Kjeldsen
Biomasse til energi Indlæg på Landboungdom s Bioenergi konference den 27/4-10 på Bygholm Landbrugsskole Jens Bonderup Kjeldsen Biomasse til energi A A R H U S U N I V E R S I T Y Faculty of Agricultural
Læs mereØkologiske sædskifter til KORNPRODUKTION
Forskningscenter for Økologisk Jordbrug Økologiske sædskifter til KORNPRODUKTION Økologisk jordbrug er afhængig af et frugtbart samspil mellem jord, afgrøder og husdyr. Sammensætningen af sædskiftet er
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om statens sikring af grundvandet mod pesticider. April 2012
Notat til Statsrevisorerne om beretning om statens sikring af grundvandet mod pesticider April 2012 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes
Læs mereFRA KORTLÆGNING TIL INDSATSPLAN EKSEMPEL FRA ODENSE KOMMUNE
FRA KORTLÆGNING TIL INDSATSPLAN EKSEMPEL FRA ODENSE KOMMUNE Hans Peter Birk Hansen Geolog Odense Kommune Grundvandsbeskyttelsesplaner Bornholm Svendborg Ærø Odense 11/01 2015 SIDE 1 PLANER FOR GRUNDVANDSBESKYTTELSE
Læs mereNedenstående ses Kerteminde Kommunes vurdering af og vilkår til arealerne.
Odense Kommune Att.: Tine Skyttegård Andreasen Sendt pr. mail Side1/5 Miljø- og Kulturforvaltning Hans Schacksvej 4 5300 Kerteminde Tlf.: 65 15 14 66 Fax: 65 15 14 99 Email: tbj@kerteminde.dk www.kerteminde.dk
Læs mereMålbaseret rådgivning med fokus på produktionsøkonomi. Indlæg 64.1 Jesper Kjelde, Jysk Landbrugsrådgivning
Målbaseret rådgivning med fokus på produktionsøkonomi Indlæg 64.1 Jesper Kjelde, Jysk Landbrugsrådgivning Disposition Formål hvad er pointen? Analyser af produktionsøkonomi planteavl Målet med planteavl
Læs mereNotat. Til: Koordinationsforum for grundvandsbeskyttelse Kopi til: Fra: Per Hans Hansen
Notat Til: Koordinationsforum for grundvandsbeskyttelse Kopi til: Fra: Per Hans Hansen Høringssvar til Forslag til indsatsplan for grundvand, Assens med kommentarer. Følgende har indgivet høringssvar:
Læs mereNational reserve 2006
National reserve 2006 Vejledning til ansøgning om tildeling af betalingsrettigheder fra den nationale reserve Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Direktoratet for FødevareErhverv National reserve
Læs mereAnalyser uden GPS-positioner
Generelt Dette afsnit viser hvordan du importerer, behandler og præsenterer jordbundsanalyseresultater, som er taget uden GPSpositioner. Denne vejledning er skrevet som et eksempel, og den forudsætter,
Læs mereAARHUS KOMMUNE. Forslag. Indsatsplan StautrupÅbo. En plan for beskyttelse af drikkevandet. Aarhus Byråd
AARHUS KOMMUNE Forslag Indsatsplan StautrupÅbo En plan for beskyttelse af drikkevandet Aarhus Byråd 2 INDHOLDSFORTEGNELSE RESUME... 3 Læsevejledning... 3 INDLEDNING... 4 Hvad er en indsatsplan?... 4 Indsatsplanens
Læs mereHvor sker nitratudvaskning?
Hvor sker nitratudvaskning? Landovervågningsoplande 2010 Muligheder for reduktion af udvaskningen, kg N pr. ha Tiltag Vinterhvede efter korn, halm fjernet Referenceudvaskning 50 Efterafgrøde -25 Mellemafgrøde
Læs mereDisposition. Reducerat jordbearbetning. Reducerat jordbearbetning. Hur ser ekonomien ut i reducerade jordbearbetningssystem? Mange definitioner:
Disposition Hur ser ekonomien ut i reducerade jordbearbetningssystem? Jens Erik Ørum Fødevareøkonomisk Institut, LIFE - KU og Elly Møller Hansen, DJF - Århus Universitet Hvad er reduceret jordbearbetning
Læs mereDet Økologiske Råds høringssvar til udkast til forslag til lov om ophævelse af lov om randzoner.
København den 16. oktober 2015 Det Økologiske Råds høringssvar til udkast til forslag til lov om ophævelse af lov om randzoner. Resumé: Det Økologiske Råd er enige i Regeringens hensigt om at fokusere
Læs mereSkov er win-win for grundvand og CO 2 (?) Ulla Lyngs Ladekarl og Anders Gade ALECTIA A/S
Skov er win-win for grundvand og CO 2 (?) Ulla Lyngs Ladekarl og Anders Gade ALECTIA A/S Skov er win-win for grundvand og CO 2 (?) Grundvandsbeskyttelse: Omlægning fra intensivt landbrug til ekstensivt
Læs mereArbejdet med den målrettede regulering af næringsstofferne på arealerne. Hvad er vigtigt, og hvilke brikker skal falde på plads før 1. august 2016.
Arbejdet med den målrettede regulering af næringsstofferne på arealerne. Hvad er vigtigt, og hvilke brikker skal falde på plads før 1. august 2016. v/ Chefkonsulent, Carl Åge Pedersen, Planter & Miljø,
Læs mereRisikovurdering af indvindingsoplandet til. Ø. Hornum Vandværk
Risikovurdering af indvindingsoplandet til Ø. Hornum Vandværk Risikovurdering er udarbejdet af : Jørgen Krogh Andersen, Hydrogeolog, DVN - tlf. 98 66 66 66 Kvalitetssikring : Dorthe Michelsen, Teknisk
Læs mereDet gælder dansk landbrugs fremtid
Kære medlem af Bæredygtigt Landbrug 2. november 2012 Uge 44 Det gælder dansk landbrugs fremtid Kvælstofnormerne og begrænsningerne i kvælstofanvendelsen har hængt som en mørk sky over landbruget i snart
Læs mereJordbundsundersøgelse i Bolderslev Skov
Aabenraa Statsskovdistrikt Jordbundsundersøgelse i Bolderslev Skov Maj 2004 Udarbejdet af: Henrik J. Granat DRIFTSPLANKONTORET SKOV- & NATURSTYRELSEN 0 Indholdsfortegnelse 1 Arbejdets genneførelse 2 Undersøgelsesmetode
Læs mereRingsted Vandsamarbejde I/S
Handlingsplan 2010 Ringsted Vandsamarbejde I/S Handlingsplan 2010 Ringsted Vandsamarbejde I/S Indhold 1. Baggrund for handlingsplanen... 3 Beskrivelse af vandsamarbejdet... 3 Formålet med handlingsplanen...
Læs mereDet faglige grundlag og markvandingens betydning for landbrugserhvervet. Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug
Det faglige grundlag og markvandingens betydning for landbrugserhvervet Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug Administration af tilladelser til markvanding under forandring Kommunalreform (fra amt
Læs mereVelkommen til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune
Velkommen til møde om indsatsplaner Dagsorden Velkomst & præsentationsrunde Indsatsplanområder i Hvorfor skal der laves indsatsplaner? Hvad indeholder en grundvandskortlægning? Hvad indeholder en indsatsplan?
Læs mereHandleplan for elever, hvor der er iværksat særlige indsatser eller støtte
Handleplan for elever, hvor der er iværksat særlige er eller støtte NOTAT 19. september 2013 I forbindelse med arbejdet med inklusion i Frederikssund kommunes skoler, er det besluttet at der på alle kommunens
Læs mereRandzoner: Den 1. september blev Danmark rigere
Randzoner: Den 1. september blev Danmark rigere Du får adgang til nye naturområder Den nye lov om randzoner betyder, at alle danskere med tiden får adgang til nye naturområder i op til 10 meter brede zoner
Læs mereGrundvandsbeskyttelse og målretning - hvordan arbejder Odense Kommune? Geolog Hans Peter Birk Hansen Odense Kommune
Grundvandsbeskyttelse og målretning - hvordan arbejder Odense Kommune? Geolog Hans Peter Birk Hansen Odense Kommune DISPOSITION Lovstof Målretning Case fra Odense Kommune Konklusion LOVSTOF Bekendtgørelse
Læs mereErfaringer med grundvandsbeskyttelse. Møde den 18. juni 2014
Erfaringer med grundvandsbeskyttelse Møde den 18. juni 2014 2 Hvad er målet? Hvad er målet med Statens kortlægning? Hvad er målet med kommunernes indsatsplaner? Hvad er Vandværkerne skal gøre? Beskyttelse
Læs mere