FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN Opgave 1

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2004. Opgave 1"

Transkript

1 FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2004 Opgave 1 Hella og Martin mødte hinanden under deres studietid på Aarhus Universitet og blev gift i januar Kort før ægteskabet blev indgået, arvede Martin kr. efter sin mor. I et formgyldigt testamente fra 1993 havde Martins mor til Martins store irritation bestemt, at beløbet skulle være skilsmissesæreje, fordi hun ikke kunne udstå Hella. Martin valgte trods indgående rådgivning om tredjemandsbestemt særeje fra en familieretsadvokat at bruge alle særejemidlerne som udbetaling på et hus i Skåde, som han ville dele med Hella. Han underskrev slutseddelen lige før brylluppet, men fortalte først Hella herom under sin bryllupstale, hvor Hella fik et foto af huset med et løfte om, at halvdelen af dette hus hermed var hendes. Hellas navn nåede at komme med på skødet, inden det efter brylluppet blev sendt til tinglysning. Alle betalinger til huset blev herefter ligedelt. Martin besluttede i 2000 at starte egen virksomhed, hvorfor han syntes, at huset alene skulle være Hellas. Dette blev aftalt i en formgyldig gaveægtepagt og tinglyst på ejendommen. Hella og Martin fortsatte med at dele alle ydelser på huset. Der opstod derefter hurtigt konflikter i ægteskabet, navnlig fordi Martin ikke var ret meget hjemme. I 2002 ville Hella skilles, idet hun troede, at Martin var hende utro. Martin benægtede utroskaben men erkendte, at hans lange arbejdstid var et problem. Ægtefællerne aftalte, at Hella skulle have kr. mere end Martin ved bodelingen, bl.a. fordi hun havde været med til at afdrage Martins meget store studiegæld fra før ægteskabets indgåelse. I håb om at Hella ville komme tilbage, indgik Martin aftale med Hella om, at han overtog huset. Friværdien i huset blev vurderet til kr., og for at betale Hella, optog Martin et lån i huset på kr. Martin kom igen til at stå som tinglyst ejer af huset. Han beholdt sin bil vurderet til kr. Ægtefællerne blev separeret i januar 2003, hvor Hella flyttede med kr. i kontanter og alt indbo af værdi sat til kr. 1

2 Hella flyttede efter utallige opfordringer fra Martin tilbage på hans fødselsdag den 1. maj De aftalte at deles om de fremtidige ydelser på huset på knap kr. i kvartalet, hvilket var samme beløb, som det hele tiden havde været. I juli 2003 arvede Hella kr., som hun købte Mogens Koch-reoler for. På Martins fødselsdag den 1. maj 2004 faldt han i søvn på sofaen med sin mobiltelefon tændt. Hella benyttede sig heraf og læste hans sms er. De fleste var fra en Ida, som Hella ringede op fra mobiltelefonen. Ida tog telefonen med ordene Hej skat. Hella flyttede samme aften. Hella og Martin blev skilt den 17. maj Husets friværdi var steget til kr., og der var som i de øvrige år afdraget kr. årligt. Hella nåede efter samlivsgenoptagelsen at betale til 4 terminsydelser 1 års ydelser på huset. Hellas kr. fra bodelingen stod på hendes bankkonto, men renterne var forbrugt. Nu var Mogens Koch-reolerne kr. værd og Hellas øvrige indbo kr. værd. Bilens værdi var kr., og den fælles bankkonto stod på 0 kr. Hvordan skal boet deles efter skilsmissen forudsat, at begge ægtefæller nu ønsker mest muligt, og at ingen af dem vil fragå den tidligere bodelingsaftale? Vurder dispositionerne omkring huset i Skåde og vurder om der i medfør af ÆL 58 eller AFTL 36 havde været grundlag for, at Martin i forbindelse med den anden bodeling kunne have fået tilsidesat den første bodelingsaftale. 2

3 Løsningsvejledning til opgave 1 A. Skilsmissebodelingen Samlivsgenoptagelsen medfører, at separationens virkninger bortfalder, jf. ÆL 30. Ægtefællernes boslodder fra det første skifte indgår som nye bodele i ægteskabet. (Det kan diskuteres om princippet i FSKL 69 a er anvendeligt i denne situation, fordi Hella har indbragt den væsentligste del af fællesboet og tillige har arvet i perioden fra 1. maj 2003 til 1. maj Forlods udtagelse må dog afvises henset til de konkrete forhold i sagen). Martins hus er fortsat særeje, jf. nedenfor under B.1. Friværdien i huset skal derfor ikke deles under den anden bodeling. Men den øvrige del af boet er fælleseje og skal deles lige, jf. RVL 16, stk. 2. Litteratur: Familieret, 2003, s. 186, 394, 395 (637 note 26, jf. s ). 1. Terminsbetalinger Vederlagskrav kan fremsættes af Hella, idet Martin anvender fællesejemidler ved betalingen af afdrag på særejegælden i huset, jf. RVL 23, stk. 2, og U V. Beløbet for et helt år er angivet til at være kr., hvoraf Martin betalte halvdelen. Hella har derfor et vederlagskrav på kr., der kan udtages forlods. Hellas betaling af halvdelen af terminen svarende til kr. pr. måned giver ikke grundlag for et krav efter almindelige formueretlige regler ej heller selvom Martins særeje forbedres. Ydelserne må betragtes som 2-ydelser. Litteratur: Familieret, 2003, s. 304, 306, Den kvantitative deling Boopgørelsen bliver således, jf. RVL 16, stk. 2: Hellas fælleseje Martins fælleseje Skilsmissesæreje Huset Indbo kr. Mogens Kochreoler kr. Kontobeløb kr. Bilen kr kr. Nettobodele kr kr. 3

4 Hella Martin Boslodsberegning: Vederlagskrav forlods kr. Ligedeling af resten ( ) kr kr. Boslodder kr kr. Hella skal således betale Martin kr. i boslodstilsvar. Litteratur: Familieret, 2003, s , B. Bodelingen ved separationen 1. Huset i Skåde Der foreligger en gavedisposition på kr., da Martin i 1994 giver Hella halvdelen af husets friværdi. Dispositionen er ugyldig, idet der ikke foreligger en gaveægtepagt, jf. RVL 30. Aftalen strider i øvrigt mod det tredjemandsbestemte særeje, jf. RVL 28 b, stk. 2, idet en arvelader i et testamente kan bestemme, at arv skal være særeje, jf. 28 a. Huset er derfor alene Martins, og det fremgår af surrogationsprincippet, at huset bliver hans særeje, jf. RVL 28, stk. 3. Huset overdrages igen i 2000, hvilket denne gang sker ved ægtepagt. En sådan overdragelse kan ikke foretages, fordi denne strider mod testators bestemmelse, jf. RVL 28 b, stk. 2. Ægtefællerne kan ikke gøre bestemmelsen om særeje illusorisk ved, at Hella får huset som gave. Huset er således fortsat Martins særeje som følge af tredjemandsbestemmelsen. Litteratur: Familieret, 2003, s , 359, 388, , 395, 475, Bodelingsaftalen ved separationen Martin kan imidlertid ved en reel bodelingsaftale uanset det tredjemandsbestemte særeje gyldigt give Hella mere, end der retligt tilkommer hende på skiftet. En sådan bodelingsaftale om skævdeling kræver ikke ægtepagt. En bodelingsaftale indgået med henblik på en separation kan dog efter ÆL 58 ændres eller erklæres for uforbindende, hvis den skønnes at have været urimelig for den ene ægtefælle på tidspunktet for dens indgåelse. Aftalen skal objektivt set være urimelig, ligesom subjektive forhold også skal tale for en tilsidesættelse, jf. U V. Aftalen medførte, at friværdien i Martins særejehus på kr. blev delt. Martin havde da huset var hans under hele ægteskabet imidlertid afdraget ca kr. årligt 4

5 i 9 år, i alt kr., hvorfor Hella på skiftet havde et vederlagskrav efter RVL 23, stk. 2, på kr. Fællesboet var kr., hvoraf Hella kunne have udtaget kr. forlods, hvorfor der ville være kr. tilbage til ligedeling. Hun skulle således have haft ( kr kr.) men fik kr. altså kr. for meget. Martin ville have fået kr. ( kr kr.). Hella har dog ved sine betalinger efter RVL 2 medvirket til Martins særejeopsparing i huset med kr., hun har medvirket til at afdrage på Martins store studiegæld, og Martin må antages at være bekendt med alle relevante forhold, da bodelingsaftalen blev indgået, jf. oplysningerne om Martins reaktion på moderens særejeklausul og rådgivningen fra advokaten. Bodelingsoverenskomsten kan ud fra en samlet betragtning derfor ikke antages at kunne tilsidesættes som urimelig i medfør af ÆL 58. (Hellas betaling på kr. pr. måned overstiger ikke, hvad der svarer til rimelig husleje, jf. U V, men det kan diskuteres, om kr. årligt i afdrag i ca. 9 år er betydelige afdrag, jf. U Ø, som udløser et krav). For så vidt angår tilsidesættelse af aftalen som urimelig efter AFTL 36 kan forhold efter aftalens indgåelse også tillægges betydning. Den efterfølgende anden bodeling medfører, at Martin får kr., bl.a. fordi han får meget af det afleverede igen, jf. ovenfor. Tidsperioden fra separationen til fremsættelse af kravet (januar 2003 til maj 2004) taler også imod at tilsidesætte aftalen, jf. U H. Aftalen vil derfor heller ikke være ugyldig efter AFTL 36. Litteratur: Familieret, 2003, s , 399, 407, 483, ,

6 Opgave 2 I februar 1998 blev Alice og Bo skilt. De var stort set enige om opgørelsen af fællesboet, bortset fra spørgsmålet om, hvordan Alices bil en VW Golf skulle indgå i bodelingen. Golfen var kr. værd. Golfen var købt 5 år tidligere for kr. Betalingen var sket i form af dels Alices børneopsparing på kr., dels en personskadeerstatning på kr., som Alice nogle år forinden havde fået udbetalt. Afgør tvisten om bilen. I oktober 1998 giftede Alice sig med Carsten, som var en kollega til Alices far Daniel. Til familiens store sorg døde både Carsten og Daniel i 1999 ved en tragisk arbejdsulykke. Carsten efterlod sig Alice, og havde derudover af øvrig familie kun en bror, Erik. Alice overtog som eneste arving boet efter Carsten. Daniel efterlod sig sin hustru Frida, med hvem han, foruden Alice, havde endnu en datter, Gitte. Frida sad herefter i uskiftet bo med sine 2 døtre. I december 2002 flyttede Alice sammen med Henrik. Alice var på baggrund af sine tidligere oplevelser lidt tilbageholdende med at indgå ægteskab. Henrik var dog meget opsat på at sikre Alice økonomisk, hvis han skulle dø før hende. Han oprettede derfor et formgyldigt notartestamente, hvori han bestemte, at Alice skulle være enearving til hans formue. Alices og Henriks familier mødtes for første gang juleaften samme år. Det viste sig på trods af at Alice og Henriks far Ib ikke kunne fordrage hinanden at Alices mor Frida og Ib hurtigt blev meget glade for hinanden. Frida og Ib flyttede sammen i februar 2003, og da Frida til alles overraskelse først på sommeren 2003 blev gravid, besluttede de at blive gift. Frida indgav den 14. oktober 2003 begæring til skifteretten om skifte af det uskiftede bo. 1. juledag 2003 døde Henrik af en alvorlig maveinfektion. Juleaften havde Ib ledsaget Henrik i en taxa til hospitalet. Ved ankomsten til hospitalet var Henrik bevidstløs, og han døde den følgende dag uden på noget tidspunkt at være kommet til bevidsthed. Den efterfølgende dag fremlagde Ib et dokument, der var nedskrevet af ham selv. Dokumentet havde følgende indhold: Jeg fortryder mit tidligere testamente. Alice skal intet have af min formue. I stedet skal min ufødte søster eller bror arve 1/3 af min formue som start på livet. Min datter 6

7 Jasmin skal arve resten. Ifølge Ibs forklaring havde Henrik på vejen til hospitalet indtrængende bedt ham om at nedskrive dette, men dokumentet var ikke blevet underskrevet, fordi Henrik umiddelbart herefter var blevet bevidstløs. Ingen i familien bortset fra Ib havde tidligere hørt om Jasmin, som Henrik havde anerkendt faderskabet til i Henrik havde kun haft en sporadisk kontakt til Jasmin og hendes mor. På forespørgsel oplyste taxachaufføren, at han havde overhørt samtalen mellem Henrik og Ib; chaufføren huskede navnene Jasmin og Alice, og at der i den forbindelse var blevet talt om tvangsarv, men hvad der præcist var blevet sagt, var han lidt usikker på. Den 1. april 2004 begik Alice selvmord. Hun overlevedes af Frida, helsøsteren Gitte, halvsøsteren Kira, født i januar 2004 (datter af Frida og Ib), samt Carstens bror, Erik. Hvordan skal det uskiftede bo efter Frida og Daniel, boet efter Henrik og boet efter Alice deles i kvantitativ henseende? Det kan oplyses, at det uskiftede bo mellem Frida og Daniel udgjorde 2,4 mio. kr., at Alices og Carstens samlede fællesbo (inkl. Alices personskadeerstatning) ved Carstens død var på kr., at Henrik ved sin død ejede kr., at der ikke findes andre aktiver end de oplyste, og at værdierne er uforandrede i hele perioden. Alle ønsker mest muligt. Særligt bestrides det af Alices arvinger, at det af Ib fremlagte dokument kan tillægges betydning. Ingen anfægtede dog Henriks testationshabilitet. 7

8 Løsningsvejledning til opgave 2 Boet mellem Alice og Bo Golfen tilhører Alice og er omfattet af formuefællesskabet. At størstedelen af midlerne ved erhvervelsen er erlagt med en personskadeerstatning medfører ikke, at bilen som sådan kan udtages forlods. Det er alene erstatningsbeløbet, der kan udtages forlods efter EAL 18, stk. 2. Bilen er faldet væsentligt i værdi. Ifølge EAL 18, stk. 2, er det kun den del af erstatningen, der ikke må anses som forbrugt, der kan udtages. Bilen blev købt for dels fællesejemidler, dels personskadeerstatningen. Erstatningen udgjorde 75% af købesummen. Bilen er nu kr. værd, og det må antages at kr., svarende til 75%, er i behold som surrogat for Alices personskadeerstatning. Kvantitativt skal der således kun tillægges kr. ved opgørelsen af fællesboet. Derudover har Alice sin personskadeerstatning på kr. Litteratur: Familieret, 2003, s Det uskiftede bo mellem Frida og Daniel Det uskiftede bo deles med skæringsdag den 14. oktober 2003, jf. AL 17, stk. 1. Af det uskiftede bo på 2,4 mio. kr. udtager Frida sin boslod på 1,2 mio. kr. I arv efter Daniel falder således 1,2 mio. kr. Daniel har en ægtefælle Frida samt 2 livsarvinger (Alice og Gitte). De modtager 1/3 af formuen hver, dvs. Frida får kr., Alice får kr., og Gitte får kr., jf. AL 19, 6 og 1. Frida får således af det uskiftede bo i alt 1,6 mio. kr. Litteratur: Arveret, 1998, s , 66, 78. Boet efter Henrik I arv efter Henrik falder kr. Henrik efterlader sig et formgyldigt notartestamente fra 2002, der gør Alice til arving. Ved fordelingen af arven efter Henrik må der tillige tages stilling til gyldigheden af det af Ib fremlagte dokument. Henrik foretager heri 2 dispositioner en tilbagekaldelse af det tidligere notartestamente og indsættelse af nye begunstigede. Alice lever på det tidspunkt, hvor Henrik dør, og hun er derfor arveberettiget. Da Alices arv efter Henrik beskæres af det fremlagte dokument, kan Alices arvinger rejse indsigelse herimod, jf. AL 55. Begunstigelsen af Kira og Jasmin Ifølge AL 46, stk. 2, skal kravene til oprettelse af et gyldigt testamente være opfyldt, når testator indsætter nye begunstigede i sit testamente. Om dispositionerne er gyldige, må afgøres efter reglerne om nødtestamenter, da Henrik utvivlsomt har været forhindret i at oprette et ordinært testamente. Da Henrik ikke selv har nedskrevet og underskrevet testamentet, og der kun er et i øvrigt inhabilt, jf. AL 43, stk. 2 vidne tilstede, er testamentet ikke gyldigt, 8

9 jf. AL 44. Taxachaufføren optræder ikke som testamentsvidne, jf. AL 42, stk. 2. Kira arver derfor intet, men datteren Jasmin er tvangsarving til halvdelen af Henriks formue, jf. nedenfor. Tilbagekaldelsen af Alice Den anden disposition er en tilbagekaldelse af det tidligere notartestamente. En tilbagekaldelse skal ikke opfylde formkravene til testamenter, men skal blot ske som en utvetydig tilkendegivelse, jf. AL 46, stk. 1. Spørgsmålet er nu, om det af Ib fremlagte dokument sammenholdt med Ibs forklaring og chaufførens udsagn er nok til, at det med tilstrækkelig sikkerhed kan antages, at Henrik har tilbagekaldt testationen til fordel for Alice. Det er Jasmin, der har interesse i at påberåbe sig tilbagekaldelsen. Dels får Jasmin mere end sin tvangsarv, hvis tilbagekaldelsen er gyldig, og dels må det antages, at Henrik i denne situation, hvor tilbagekaldelsen anerkendes, men testationerne er ugyldige ville foretrække, at hele formuen tilfalder hans datter frem for Alice ud fra princippet om dependent relative revocation. Dokumentet kan ikke i sig selv tillægges vægt, da det er skrevet af Ib og ikke underskrevet af Henrik. Efter chaufførens udsagn kan det ikke med tilstrækkelig sikkerhed fastslås, at der er sket en tilbagekaldelse af testationen til fordel for Alice, da chaufføren ikke kan huske, hvad der nærmere er sagt. Heller ikke Ibs forklaring om det skete kan anses for tilstrækkelig. Ib bryder sig ikke om Alice, og en tilbagekaldelse vil komme hans barnebarn til gode. Ingen omstændigheder i øvrigt tyder på, at Henrik ikke ønsker, at Alice skal arve. Det var Henrik, der ønskede at sikre Alice. At Henrik skulle indsætte sin halvsøster, som han efter det oplyste ikke har en særlig tilknytning til, frem for sin datter, som han har en vis kontakt til, forekommer også utroværdigt. Det foreliggende bevismateriale kan ikke anses for at være tiltrækkeligt til at opfylde kravet i AL 46, stk. 1, om en utvetydig tilkendegivelse fra testator. Testationen til fordel for Alice står derfor ved magt. Da Henrik har en tvangsarving, kan Alice kun arve den testationsfrie del. Alice får derfor kr. ifølge testamentet, og Jasmin får sin tvangsarv på kr., jf. AL 1 og 25. Litteratur: Arveret, 1998, s , , Boet efter Alice Alices formue består af hendes og Carstens samlede bo på kr., jf. AL 7, stk. 1. Dertil kommer arven efter faren Daniel ( kr.) samt arven efter samleveren Henrik ( kr.), i alt kr. Ifølge AL 7, stk. 2, skal Alices formue deles med halvdelen til henholdsvis Carstens slægt og hendes egen slægt. Alice har ikke indgået nyt ægteskab, har ikke efterladt sig livsarvinger og har ikke testeret over boet. Carstens bror Erik arver derfor kr. Alice overleves af sin mor Frida, som arver halvdelen af den ½, der falder i arv efter Alice, dvs kr., jf. AL 2, stk. 1. Alices fars halvdel kr. arver helsøsteren 9

10 Gitte, da Alices far er død, jf. AL 2, stk. 2. Halvsøsteren Kira arver intet efter Alice, da hun kun er arveberettiget efter Alice på mødrene side. Litteratur: Arveret, 1998, s ,

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2013/14. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2013/14. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2013/14 Opgave 1 Henny og Mikael blev gift i 1991. De oprettede samtidig en ægtepagt om, at fremtidig arv og gave skulle være fuldstændigt særeje. I øvrigt skulle der være

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2012. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2012. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2012 Opgave 1 Mads og Helle blev gift den 2. december 1997 og fik sammen to børn. Umiddelbart inden ægteskabet oprettede de en formgyldig ægtepagt, hvorefter både det,

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 1999

FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 1999 FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 1999 Opgave nr. 1. Hertha og Mads blev gift i juni 1985. Mads var uddannet ingeniør, og Hertha arbejdede som kontorassistent. I ægteskabet var der formuefællesskab. I juni

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2010. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2010. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2010 Opgave 1 Hanne bliver i februar 2003 gift med Morten. Forinden er hun flyttet ind i Mortens villa, som han har købt i 2002. Ægtefællerne opretter en formgyldig

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2013. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2013. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2013 Opgave 1 Mikael og Hanne blev gift den 27. august 1991. Umiddelbart forinden ægteskabet oprettede de en formgyldig ægtepagt, hvori de aftalte, at arv og gave fra

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2005/2006. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2005/2006. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2005/2006 Opgave 1 Den 66-årige Morten og den 49-årige Helle blev gift i 1996. Morten havde en søn, Stig, fra et tidligere ægteskab, som han ikke så meget til. Ellers havde

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2011. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2011. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2011 Opgave 1 Morten og Hanne blev gift i 1991. De havde ingen børn. Morten drev en mindre ingeniørvirksomhed, og Hanne var sygeplejerske. De oprettede ved ægteskabets

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2011. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2011. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2011 Opgave 1 Mogens og Hedda, der havde nogenlunde samme indtægtsforhold, giftede sig i 2001 efter 3 års samliv. Der blev ikke oprettet ægtepagt i forbindelse med ægteskabet.

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN 2006

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN 2006 FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN 2006 Opgave nr. 1 Efter at have kendt hinanden i et års tid, blev Mads og Helle, der begge var studerende, gift den 27. maj 2005. Helle var tre måneder inden brylluppet flyttet

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2001. Opgave nr. 1.

FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2001. Opgave nr. 1. FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2001 Opgave nr. 1. I 1987 blev Henrik og Misse gift. Ægtefællerne havde formuefællesskab. Henrik var uddannet edbprogrammør, og Misse var sygeplejerske. I 1990 ønskede Henrik

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2002. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2002. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2002 Opgave 1 I november 1993 arvede Birger Jensen en kostbar skulptur og et antikt tæppe efter sin mor Frida, som i et testamente oprettet i 1989 havde bestemt, at både

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2009/10. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2009/10. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2009/10 Opgave 1 Hella, der er enke, bliver gift med Mads i 2003. Ægteparret har formuefællesskab. I 2005 fødes fællesbarnet Smilla. Da Smilla er 1 år, bliver Hella ansat

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2010/11. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2010/11. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2010/11 Opgave 1 Mikael og Hedvig blev gift i 1999. Inden ægteskabet oprettede de en formgyldig ægtepagt, hvori der stod, at alle Hedvigs aktier i Danske Bank, som hun ejer

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2015. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2015. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2015 Opgave 1 Mads og Ida blev gift i 2001. Mads havde i en årrække drevet et arkitektfirma, der ikke gik godt, og Ida var sygeplejerske. De fik sammen to børn. De købte

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2014. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2014. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2014 Opgave 1 Hanne og Morten indgik ægteskab i 2009. De flyttede sammen i Hannes velbeliggende villa. Begge bidrog til de fælles udgifter. Hanne havde en årlig nettoindtægt

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2013. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2013. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2013 Opgave 1 I august 2003 indgik Mads og Hjerte ægteskab efter kort tids bekendtskab. De flyttede sammen i Mads velbeliggende moderne ejerlejlighed. Der var fælleseje

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2008/2009. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2008/2009. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2008/2009 Opgave 1 Pædagogen Hera og ingeniøren Mick gifter sig i 2002 og køber i lige sameje et hus i Harlev. Parret aftaler at dele udgifterne til huset lige. Hera og Mick

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2003/2004. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2003/2004. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2003/2004 Opgave 1 I 1997 flyttede Helle Hansen ind hos Morten Madsen i dennes ejerlejlighed. Året efter blev de gift. Helle havde været gift før og havde en datter, Lene,

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2014/15. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2014/15. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2014/15 Opgave 1 Bo og Pia blev gift i august 1999. Før ægteskabet havde de indgået en formgyldig ægtepagt om, at der skulle være skilsmissesæreje i ægteskabet. 5 % af skilsmissesærejet

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2004. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2004. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2004 Opgave 1 Efter at den 56-årige Hjørdis i august 2003 havde fået konstateret en kønssygdom, krævede hun skilsmisse fra sin ægtefælle gennem 29 år den 58-årige Mogens

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET SOMMEREKSAMEN 2007. Opgave nr. 1

FAMILIE-/ARVERET SOMMEREKSAMEN 2007. Opgave nr. 1 FAMILIE-/ARVERET SOMMEREKSAMEN 2007 Opgave nr. 1 Miki flytter i 2000 ind hos Hera, der har tvillinger på 1 år fra et tidligere forhold. Parret aftaler, at alle faste udgifter herunder betalinger til Heras

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2001. Opgave nr. 1.

FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2001. Opgave nr. 1. FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2001 Opgave nr. 1. Ægtefællerne Mads og Hanna har siden ægteskabets indgåelse i 1990 boet i en 4 værelseslejlighed, hvor Mads står som lejer. Hanna, der er keramiker, anvender

Læs mere

Velkommen til Vin og arv

Velkommen til Vin og arv Velkommen til Vin og arv Program Ægtefællernes formuefællesskab og særeje Hvem arver mig? - Begreber - Arverækkefølge (slægt og arveklasser) Testamente Uskiftet bo Samlevere Hvem får mine pensioner og

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2000. Opgave nr. 1

FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2000. Opgave nr. 1 FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2000 Opgave nr. 1 I julen 1987 mødte arkitekten Lone den charmerende aftenskolelærer Bent, i marts 1988 blev de gift, og i januar 1989 fødte Lone fællesbarnet Nils. I formuefællesskabet

Læs mere

I afsnit II - IV behandles arvelovens regler om arveadkomst. I afsnit V behandles dødsboskiftelovens

I afsnit II - IV behandles arvelovens regler om arveadkomst. I afsnit V behandles dødsboskiftelovens ARVRET OG SKIFTERET I. Indledning I tidligere kapitler har vi set, at formuerettigheder kan overdrages i følge en aftale (en kontrakt) eller i følge en kreditorforfølgning. I dette kapitel behandles arveretten,

Læs mere

Jura for ægtefæller. Ørn Bergmann Heden & Fjorden og Britta Sejr Nielsen Videncentret for Landbrug, Økonomi

Jura for ægtefæller. Ørn Bergmann Heden & Fjorden og Britta Sejr Nielsen Videncentret for Landbrug, Økonomi Jura for ægtefæller Ørn Bergmann Heden & Fjorden og Britta Sejr Nielsen Videncentret for Landbrug, Økonomi Hvad er vigtigt at vide noget om? Valg af formueordning når man gifter sig Oprettelse af ægtepagter

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2000/2001. Opgave nr. 1

FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2000/2001. Opgave nr. 1 FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2000/2001 Opgave nr. 1 Nytårsaften 1999 mødte Bo og Lena hinanden til en stor fest i Risskov. Næste dag flyttede Bo ind i Lena s lejlighed i Egå. Lørdag den 22. januar

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2003. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2003. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2003 Opgave 1 Bo og Asger lod i april 1999 efter kort tids samliv deres forhold registrere. Da Bo efter nogle meget hasarderede aktiespekulationer, hvor han til Asgers

Læs mere

Længstlevende ægtefælles retsstilling ved den ene ægtefælles død

Længstlevende ægtefælles retsstilling ved den ene ægtefælles død Længstlevende ægtefælles retsstilling ved den ene ægtefælles død Standardtyper af ægtefællens retsstilling med og uden testamente samt ved oprettelse af ægtepagt om kombinationssæreje Udarbejdet af adv.fm,

Læs mere

Efterlader arveladeren sig ægtefælle, men ikke livsarvinger, og er der ikke oprettet testamente, arver ægtefællen som hidtil alt.

Efterlader arveladeren sig ægtefælle, men ikke livsarvinger, og er der ikke oprettet testamente, arver ægtefællen som hidtil alt. HOVEDTRÆKKENE I DEN NYE ARVELOV Ved lov nr. 515 af 6. juni 2007 blev der indført en ny arvelov, som er trådt i kraft den 1. januar 2008, og som erstatter den hidtil gældende arvelov. Loven er således i

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 1999/2000

FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 1999/2000 FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 1999/2000 Opgave nr. 1. Den 5. januar 1992 giftede Morten Mortensen sig med Hanne Hansen. Han ejede ved ægteskabets indgåelse en villa med en friværdi på 250.000 kr., en

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2002. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2002. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2002 Opgave 1 Ida, der er 35 år, og Carl på 57 år beslutter i juni 1999 at flytte sammen. De køber samme måned en 3- værelses ejerlejlighed i Århus til en købesum på 900.000

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2005. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2005. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2005 Opgave 1 Under en ferierejse til Tyrkiet i februar 2001 blev de to søstre Anni og Bea kærester med vennerne Kim og Jon. Straks efter hjemkomsten besluttede Anni og Kim

Læs mere

Ny arvelov vedtaget DEN NYE ARVELOV. Mulighederne for gennemførsel af generationsskifte styrket

Ny arvelov vedtaget DEN NYE ARVELOV. Mulighederne for gennemførsel af generationsskifte styrket DEN NYE ARVELOV EN ORIENTERING FRA PLESNER OM DEN NYE ARVELOV OKTOBER 2007 Af advokat Christian Bojsen-Møller, advokat Pernille Bigaard og advokat Jonas Per Nielsen Ny arvelov vedtaget Den 1. januar 2008

Læs mere

Testamente mellem samlevende

Testamente mellem samlevende - 1 Testamente mellem samlevende Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Efter arveloven har papirløst samlevende ikke gensidig arveret. Det betyder, at hvis den længstlevende samlever skal modtage

Læs mere

Bliver arven på familiens hænder

Bliver arven på familiens hænder 1 Bliver arven på familiens hænder Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Arveloven Arv fordeles mellem afdødes arvinger efter reglerne i arveloven og særlige bestemmelser fastsat i et eventuelt

Læs mere

Arveloven 2008. Lov nr. 515 af 06.06.2007. Indholdsfortegnelse:

Arveloven 2008. Lov nr. 515 af 06.06.2007. Indholdsfortegnelse: Arveloven 2008 Lov nr. 515 af 06.06.2007 Indholdsfortegnelse: Kapitel 1 Slægtninges arveret 1-8 Kapitel 2 Ægtefællens arveret 9-14 Kapitel 3 Svogerskabsarv efter en længstlevende ægtefælle 15-16 Kapitel

Læs mere

Arv Gave Testamente. April 2015

Arv Gave Testamente. April 2015 Arv Gave Testamente 1 April 2015 Indholdsfortegnelse Hvem arver dig side 3 Hvordan fordeles arven side 4 Ugift samlevende side 5 Testamente side 6 7 Særeje side 8 Gave side 9 Andet side 10 Stikordsregister

Læs mere

Familieog. Arveret. Anitta Godsk Pedersen Hans Viggo Godsk Pedersen. 7. udgave THOMSON REUTERS

Familieog. Arveret. Anitta Godsk Pedersen Hans Viggo Godsk Pedersen. 7. udgave THOMSON REUTERS Familieog Arveret Anitta Godsk Pedersen Hans Viggo Godsk Pedersen 7. udgave THOMSON REUTERS Forord 5 I. Indledning 13 Kapitel 1. Introduktion 15 II. Formueforholdet mellem ægtefæller 17 Kapitel 2. Generelt

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 1999

FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 1999 FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 1999 Opgave nr. 1. I 1978 indgik den 32-årige tæppehandler Jan og den 30-årige musiklærer Ann ægteskab. Parret fik bopæl i en villa, som Ann havde arvet efter sin morfar nogle

Læs mere

Økonomiske konsekvenser i forbindelse med etablering af papirløst samliv og indgåelse

Økonomiske konsekvenser i forbindelse med etablering af papirløst samliv og indgåelse Kristian Dalsgaard, Advokat (H) Bent Aagaard, Advokat (H) Karsten Hjorth Larsen, Advokat (H) Janny L. Mikkelsen, Advokat (L) Ruth Caddock Hansen, Solicitor Morten Elbrønd, Advokat Flemming Schiøler, Advokat

Læs mere

FORMUEFORHOLDET MELLEM ÆGTEFÆLLER

FORMUEFORHOLDET MELLEM ÆGTEFÆLLER FORMUEFORHOLDET MELLEM ÆGTEFÆLLER I. FORMUEORDNINGER MELLEM ÆGTEFÆLLER 1. Indledning Ved indgåelse af et ægteskab skabes der mellem ægtefællerne en formueordning, der regulerer dels ægtefællernes formueretlige

Læs mere

Hvorfor oprette et testamente?

Hvorfor oprette et testamente? Hvorfor oprette et testamente? Advokatfirma Møderet for Højesteret KROMANN Tag stilling - før det er for sent! Hvert år modtager den danske stat store pengebeløb fra afdøde danskere, som ikke har oprettet

Læs mere

arv og 1 arv og testamente hvis du selv vil bestemme

arv og 1 arv og testamente hvis du selv vil bestemme arv og testamente 1 arv og testamente hvis du selv vil bestemme 3 PTU FORBEDRER LIVET EFTER ULYKKEN 4 Derfor er vi glade for at komme i PTU 6 HVIS DU SELV VIL BESTEMME 6 Hvorfor skal jeg oprette et testamente?

Læs mere

Når ægtefæller har formuefællesskab, fælleseje eller sameje.

Når ægtefæller har formuefællesskab, fælleseje eller sameje. - 1 Når ægtefæller har formuefællesskab, fælleseje eller sameje. Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Når man indgår ægteskab, bliver begreberne formuefællesskab, fælleseje og sameje både aktuelle

Læs mere

Særeje? Advokatens råd om særeje og ægteskab

Særeje? Advokatens råd om særeje og ægteskab Særeje? Advokatens råd om særeje og ægteskab To særejeformer Man kan vælge mellem to særejeformer i Danmark: Fuldstændigt særeje og Skilsmissesæreje. Ved skilsmisse og under ægteskabet er de to særejeformer

Læs mere

INGRID LUND-ANDERSEN IRENE NØRGAARD FAMILIE RET

INGRID LUND-ANDERSEN IRENE NØRGAARD FAMILIE RET INGRID LUND-ANDERSEN IRENE NØRGAARD FAMILIE RET JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG 2009 Forord til 1. udgave 5 Kapitel 1. Retsforholdet mellem forældre og børn 27 1. Udviklingslinjer i børns retsstilling

Læs mere

Forberedelse af testamente

Forberedelse af testamente - 1 Forberedelse af testamente Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Nytåret giver almindeligvis anledning til forskellige overvejelser om status og tiden, der kommer. Måske særligt for den ældre

Læs mere

n Forsvar for folkestyret og velfærden

n Forsvar for folkestyret og velfærden n Forsvar for folkestyret og velfærden Vi lever i dag i et samfund, hvor vi værdsætter begreber som demokrati, selvbestemmelse og velfærd. Det er værdier, som vi har arvet fra tidligere generationers indsats

Læs mere

Arv, gave & testamente. Hvem arver dig?

Arv, gave & testamente. Hvem arver dig? Arv, gave & testamente Hvem arver dig? Indhold Nogle ord om denne folder... 4 Arveklasserne 6 Sådan fordeles arven uden testamente 6 Både livsarvinger og ægtefælle 8 Hvilke børn arver? 8 Uskiftet bo? 9

Læs mere

ET DYREVENLIGT TESTAMENTE KORT FORTALT

ET DYREVENLIGT TESTAMENTE KORT FORTALT ET DYREVENLIGT TESTAMENTE KORT FORTALT www.dyrefondet.dk KORT FORTALT... Kort fortalt om dyrevenligt testamente af Vibeke Haslund, direktør i Dyrefondet Udgivet af: DYREFONDET Ericaparken 23, 2820 Gentofte,

Læs mere

Arv og begunstigelse samlevende og har børn. Begunstigelse. Begunstigelse 1. Begunstigelse

Arv og begunstigelse samlevende og har børn. Begunstigelse. Begunstigelse 1. Begunstigelse ARV OG BEGUNSTIGELSE SAMLEVENDE MED BØRN MAJ 2011 SIDE 1 Arv og begunstigelse samlevende og har børn Hvem skal din pension udbetales til, når du dør? Har du en livs- eller ulykkesforsikring, en gruppelivsforsikring,

Læs mere

Sagen vedrører spørgsmålet om, hvorvidt en del af sagsøgers pensioner skal indgå i parternes fællesbo i forbindelse med bodelingen.

Sagen vedrører spørgsmålet om, hvorvidt en del af sagsøgers pensioner skal indgå i parternes fællesbo i forbindelse med bodelingen. Ratten i Holbæk Udskrift af dombogen BOM Afsagt den 1. april 2014 i sag nr, BS SKSæ-JNffpØlt: 4300 Holbæk mod 4300 Holbæk Sagens baggrund og parternes påstande Sagen vedrører spørgsmålet om, hvorvidt en

Læs mere

Arveretten. Rasmus Kristian Feldthusen og Linda Nielsen

Arveretten. Rasmus Kristian Feldthusen og Linda Nielsen Arveretten Rasmus Kristian Feldthusen og Linda Nielsen Indholdsfortegnelse FORORD Kapitel 1 Arverettens formal, genstand og indhold 1.1 Arverettens formal 13 1.2 Arverettens genstand 15 1.3 Arverettens

Læs mere

Familiens juridiske håndbog. Jura ved dødsfald og boskifte

Familiens juridiske håndbog. Jura ved dødsfald og boskifte Familiens juridiske håndbog Jura ved dødsfald og boskifte Indhold Indledning 3 Hvad går boskifte ud på? 4 De pårørendes ansvar 5 Møde i Skifteretten 5 Dødsboet, hvad dækker det over? 6 Hvordan skal boet

Læs mere

Testamente. en tanke på eftertiden

Testamente. en tanke på eftertiden Testamente en tanke på eftertiden Indhold Øjenforeningens mission: Hjælpe seende til at bevare synet, så blindhed undgås Bliv medlem af Øjenforeningen og støt vort mål: Forebyggelse af øjensygdomme ved

Læs mere

http://advokatgruppen.lu/arveret/

http://advokatgruppen.lu/arveret/ Arveret i Luxembourg http://advokatgruppen.lu/arveret/ INDHOLD IPR Ugifte Personer Ugifte Samlevende Gifte Personer Gaver Arveafgift Testamente Formaliteter IPR: Hvilket lands lov skal anvendes? Domicilprincippet:

Læs mere

Skal du. ADVODAN hjælper dig med juraen, så du og din familie kommer godt igennem skilsmissen. et netværk til forskel

Skal du. ADVODAN hjælper dig med juraen, så du og din familie kommer godt igennem skilsmissen. et netværk til forskel Skal du skilles? ADVODAN hjælper dig med juraen, så du og din familie kommer godt igennem skilsmissen. et netværk til forskel Kom ordentligt videre Når I vælger at gå fra hinanden, skal du og din ægtefælle

Læs mere

Bodeling ændring af bodelingsoverenskomst - udredelse af pengekrav ved salg af fast ejendom - SKM2012.578.LSR.

Bodeling ændring af bodelingsoverenskomst - udredelse af pengekrav ved salg af fast ejendom - SKM2012.578.LSR. - 1 Bodeling ændring af bodelingsoverenskomst - udredelse af pengekrav ved salg af fast ejendom - SKM2012.578.LSR. Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Landsskatteretten fandt ved en kendelse

Læs mere

Behandling af dødsboer i Frankrig

Behandling af dødsboer i Frankrig Behandling af dødsboer i Frankrig Af Ann-Sofie Kold Christensen, Advokat En fransk ejendom er underlagt franske arveregler og skifte uanset om ejeren er fast bosiddende i Frankrig eller ej og ejerens nationalitet.

Læs mere

Dødsboskifte en vejledning fra skifteretten

Dødsboskifte en vejledning fra skifteretten Dødsboskifte en vejledning fra skifteretten 2015 Indledning Denne pjece beskriver kort, hvad der sker i skifteretten i forbindelse med et dødsfald. Den fortæller om skifterettens rolle og lidt om de praktiske

Læs mere

Arv og begunstigelse enlig med børn

Arv og begunstigelse enlig med børn ARV OG BEGUNSTIGELSE ENLIG MED BØRN MAJ 2011 SIDE 1 Arv og begunstigelse enlig med børn Hvem skal din pension udbetales til, når du dør? Har du en livs- eller ulykkesforsikring, en gruppelivsforsikring,

Læs mere

Papirløse sådan gør I. Rene linjer i faste forhold

Papirløse sådan gør I. Rene linjer i faste forhold Papirløse sådan gør I Rene linjer i faste forhold Indhold Nogle ord om denne folder 4 Formueforholdet 5 Hvis I skilles uden aftaler 6 Ejerboligen 6 Lejeboligen 7 Andelsboligen 7 Skatten 7 Indgå aftaler

Læs mere

Arv og testamente hvis du selv vil bestemme

Arv og testamente hvis du selv vil bestemme Arv og testamente hvis du selv vil bestemme Indhold Afklaring og omtanke...5 Arv er afgørende...6 Arveloven...9 Hvem arver, hvis du ikke opretter testamente? De tre arveklasser Papirløst samlevende...12

Læs mere

Arveret. Irene Nørgaard. Jurist- og Økonomforbundets Forlag

Arveret. Irene Nørgaard. Jurist- og Økonomforbundets Forlag Arveret Irene Nørgaard Jurist- og Økonomforbundets Forlag Arveret Irene Nørgaard Arveret Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2013 Irene Nørgaard Arveret 6. udgave, 1. oplag 2013 by Jurist- og Økonomforbundets

Læs mere

guide DECEMBER 2011 - Se flere guider på bt.dk/plus sikrer I hinanden

guide DECEMBER 2011 - Se flere guider på bt.dk/plus sikrer I hinanden DECEMBER 2011 - Se flere guider på bt.dk/plus guide Sådan sikrer I hinanden SKILSMISSE BOLIG 12 PENSION ARV VIRKSOMHED sider Vi sikrer hinanden dårligt 9 ud af ti danske par har ikke taget stilling til,

Læs mere

HVEM SKAL BESTEMME OVER DIN ARV?

HVEM SKAL BESTEMME OVER DIN ARV? HVEM SKAL BESTEMME OVER DIN ARV? INDHOLD FORORD... 2 HVORFOR OPRETTE ET TESTAMENTE?... 4 Hvad siger arveloven? Hvem arver hvem?... 4 Oprettelse af et testamente... 6 Omkostninger forbundet med oprettelse

Læs mere

Arv og testamente. Hjernesagen skaber bedre vilkår for mennesker med hjerneskade og deres pårørende

Arv og testamente. Hjernesagen skaber bedre vilkår for mennesker med hjerneskade og deres pårørende Arv og testamente Hjernesagen skaber bedre vilkår for mennesker med hjerneskade og deres pårørende Hjernesagen Landsforeningen for mennesker ramt af blodprop eller blødning i hjernen, andre hjerneskadede,

Læs mere

Testamente Kræftens Bekæmpelse. Værd at vide om dit testamente

Testamente Kræftens Bekæmpelse. Værd at vide om dit testamente Værd at vide om dit testamente Indhold Kære læser! Du er ikke den første, der har kontaktet Kræftens Bekæmpelse for at høre, hvordan man opretter et testamente. Vi har mange års erfaring i at behandle

Læs mere

SKAl du SKilleS? ADVODAN hjælper dig med juraen, så du og din familie kommer godt igennem skilsmissen. et netværk til forskel

SKAl du SKilleS? ADVODAN hjælper dig med juraen, så du og din familie kommer godt igennem skilsmissen. et netværk til forskel SKAl du SKilleS? ADVODAN hjælper dig med juraen, så du og din familie kommer godt igennem skilsmissen et netværk til forskel Kom ordentligt videre Når I vælger at gå fra hinanden, skal du og din ægtefælle

Læs mere

EFTERlaDER DU Din FaMiliE i gode RaMMER? ADVODAN hjælper dig med et testamente. et netværk til forskel

EFTERlaDER DU Din FaMiliE i gode RaMMER? ADVODAN hjælper dig med et testamente. et netværk til forskel EFTERlaDER DU Din FaMiliE i gode RaMMER? et testamente. et netværk til forskel Tag stilling Går livet godt, tænker du sikkert ikke over, hvad der skal ske med dine værdier, når du dør. Der er dog mange

Læs mere

Begunstigelsen skal gælde [ ] Danica Pension [ X ] Forenede Gruppeliv (FG aftale 98301_) Skattekode _5

Begunstigelsen skal gælde [ ] Danica Pension [ X ] Forenede Gruppeliv (FG aftale 98301_) Skattekode _5 ERKLÆRING OM BEGUNSTIGELSE PÅ PENSION Forsikringstagers navn CPR-nr. Forsikringsnr. Agentur nr./reg.nr. Adresse Postnr. By Når forsikringstager og forsikrede er samme person udbetaler vi pengene til forsikringstageren.

Læs mere

NÅR DU DØR HVAD SÅ? Læs om, hvem får pension efter dig og hvordan det forholder sig med skatten. DE FORSKELLIGE YDELSER 2 ÆGTEFÆLLEPENSION 2

NÅR DU DØR HVAD SÅ? Læs om, hvem får pension efter dig og hvordan det forholder sig med skatten. DE FORSKELLIGE YDELSER 2 ÆGTEFÆLLEPENSION 2 NÅR DU DØR HVAD SÅ? Læs om, hvem får pension efter dig og hvordan det forholder sig med skatten. 14/02 01.01.2015 Når du dør, udbetaler Lægernes Pensionskasse typisk et beløb til dine efterladte. Hvem

Læs mere

Separation og skilsmisse. I enighed eller uenighed

Separation og skilsmisse. I enighed eller uenighed Separation og skilsmisse I enighed eller uenighed Indhold Nogle ord om denne folder Når I skal gå fra hinanden 5 Bodeling 13 Skrifteretten 21 6 Særeje 13 Princippet i formuefællesskabet 13 Aktiver og passiver

Læs mere

902/12. xxxxxxxx xxxxxxxxxxx xxxxxxxxxxxxxx xx xxxx xxxxx. PensionDanmark Langelinie Allé 41 2100 København Ø. k e n d e l s e :

902/12. xxxxxxxx xxxxxxxxxxx xxxxxxxxxxxxxx xx xxxx xxxxx. PensionDanmark Langelinie Allé 41 2100 København Ø. k e n d e l s e : 902/12 Den 5. november 2012 blev i sag nr. 82.161: xxxxxxxx xxxxxxxxxxx xxxxxxxxxxxxxx xx xxxx xxxxx mod PensionDanmark Langelinie Allé 41 2100 København Ø afsagt k e n d e l s e : Forsikrede, der afgik

Læs mere

SAMLEVERPENSION JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE. joep.dk

SAMLEVERPENSION JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE. joep.dk SAMLEVERPENSION JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE joep.dk 2 Indhold 3 Pension til din samlever 4 Hvordan sikrer jeg min samlever pension? 4 Oprettelse af testamente 5 Ophør af ret til samleverpension

Læs mere

Når I skal separeres eller skilles

Når I skal separeres eller skilles Rigsombudsmanden i Grønland Når I skal separeres eller skilles En pjece om separation og skilsmisse Rigsombudsmanden i Grønland Kalaallit Nunaanni Rigsombudsmandi Indaleeqqap Aqqutaa 3 Telefon: (+299)

Læs mere

INFORMATIONSMATERIALE ARV, GAVE OG TESTAMENTE

INFORMATIONSMATERIALE ARV, GAVE OG TESTAMENTE Selandia Advokater Havnevej 19 4300 Holbæk Telefon 59480000 Telefax 59480001 INFORMATIONSMATERIALE OM ARV, GAVE OG TESTAMENTE Side 2 Indholdsfortegnelse Dødsboskifte... 3 Skifteretten... 4 Boudlæg... 4

Læs mere

ÆGTEFÆLLEPENSION JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE

ÆGTEFÆLLEPENSION JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE ÆGTEFÆLLEPENSION JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE joep.dk 2 Indhold 3 Pension til din ægtefælle (herunder pension til registreret partner) 4 Udbetaling af pension 4 Separation og skilsmisse 5 Deling

Læs mere

Dødsboskifte. Skifteretten i Kolding Kolding Åpark 11, 6000 Kolding. Telefon 99 68 68 40 E-mail: skifte.kol@domstol.dk

Dødsboskifte. Skifteretten i Kolding Kolding Åpark 11, 6000 Kolding. Telefon 99 68 68 40 E-mail: skifte.kol@domstol.dk Dødsboskifte - en vejledning fra skifteretten Skifteretten i Kolding Kolding Åpark 11, 6000 Kolding Telefon 99 68 68 40 E-mail: skifte.kol@domstol.dk Åbningstid: Alle hverdage fra kl. 8.30 til 15.00 Indledning...

Læs mere

Dødsboskifte. Skifteretten i Viborg Klostermarken 10, 8800 Viborg. Telefon 89 25 80 00 E-mail: skifte.vib@domstol.dk

Dødsboskifte. Skifteretten i Viborg Klostermarken 10, 8800 Viborg. Telefon 89 25 80 00 E-mail: skifte.vib@domstol.dk Dødsboskifte - en vejledning fra skifteretten Skifteretten i Viborg Klostermarken 10, 8800 Viborg Telefon 89 25 80 00 E-mail: skifte.vib@domstol.dk Åbningstid: Mandag til torsdag fra kl. 8.00 til 15.00

Læs mere

Testamente - Eksemplar

Testamente - Eksemplar Testamente - Eksemplar VIII. Eksemplar: Notartestamente (- Eksemplar 1) 1 Undertegnede, cpr nr. xxxxxx-xxxx, der ikke tidligere har oprettet testamente, der ikke er gift og aldrig har været gift, der ikke

Læs mere

Bodeling mellem ugifte samlevende

Bodeling mellem ugifte samlevende - 1 Bodeling mellem ugifte samlevende Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) En dom af 1. februar 2012 fra Højesteret har sat fokus på bodelinger mellem papirløst samlevende, der ophæver samlivet.

Læs mere

ARV OG TESTAMENTE Læs artikler, nyheder og om vore kompetencer på: www.forumadvokater.dk

ARV OG TESTAMENTE Læs artikler, nyheder og om vore kompetencer på: www.forumadvokater.dk Brug Forum Advokater ARV OG TESTAMENTE Læs artikler, nyheder og om vore kompetencer på: www.forumadvokater.dk VI KÆMPER FOR EN BEDRE TILVÆRELSE FOR MENNESKER MED FØLGER AF POLIO ELLER EN ULYKKE www.forumadvokater.dk

Læs mere

Guide. Undgå arvestrid. i familien. sider. Gode råd Hvem arver hvad. Januar 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus.

Guide. Undgå arvestrid. i familien. sider. Gode råd Hvem arver hvad. Januar 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. Foto: Scanpix Guide Januar 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Undgå arvestrid 18 sider i familien Gode råd Hvem arver hvad Undgå arvestrid INDHOLD: Vi skændes om julepynt og million-villaer...4-5

Læs mere

Dødsboskifte. Begravelsesforretningen Sjælland ApS. Sidste farvel telefon 70 21 66 96

Dødsboskifte. Begravelsesforretningen Sjælland ApS. Sidste farvel telefon 70 21 66 96 Dødsboskifte - en vejledning fra skifteretten Begravelsesforretningen Sjælland ApS Københavns Skifteret Hestemøllestræde 6, 1464 København K Telefon 33 44 84 10 Skifteretten i Glostrup Stationsparken 27,

Læs mere

J E G V I L S I K R E M I N S A M L E V E R

J E G V I L S I K R E M I N S A M L E V E R J E G V I L S I K R E M I N S A M L E V E R MP Pension Pensionskassen for magistre og psykologer Lyngbyvej 20 2100 København Ø Tlf.: 39 15 01 02 Fax 39 15 01 99 CVR-nr. 20 76 68 16 mp@mppension.dk Sådan

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 17. september 2015

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 17. september 2015 HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 17. september 2015 Sag 143/2014 (1. afdeling) Boet efter A, Boet efter B og C (advokat Dorthe Østerby for alle, beskikket) mod D (advokat Paul Björn, beskikket) I tidligere

Læs mere

KONVERTERING AF KAPITALPENSION TIL ARBEJDSGIVERADMINISTRERET ALDERSOPSPARING MED TILKNYTTET PENSIONSDEPOT

KONVERTERING AF KAPITALPENSION TIL ARBEJDSGIVERADMINISTRERET ALDERSOPSPARING MED TILKNYTTET PENSIONSDEPOT KONVERTERING AF KAPITALPENSION TIL Opsparing i pensionsøjemed. 1 BANK Navn Saxo Privatbank A /S Adresse Søndergade 16 Postnummer og by 6650 Brørup Reg. nr. 1187 Nuværende konto nr. 6002 - CVR nr. 32 77

Læs mere

Dødsboskifte - en vejledning fra skifteretten

Dødsboskifte - en vejledning fra skifteretten Dødsboskifte - en vejledning fra skifteretten Skifteretten i Herning Haraldsgade 28, 7400 Herning Telefon 99 68 60 00 Telefontid alle hverdage fra kl. 8.30 til 12.00 E-mail: skifte.herning@domstol.dk Åbningstid:

Læs mere

Orienteringsmøde for kommende seniorer. Indlæg ved seniorrådgiver Verner Aggerholm, PFA Pension. vag@pfa.dk. Telefon 39 17 55 52

Orienteringsmøde for kommende seniorer. Indlæg ved seniorrådgiver Verner Aggerholm, PFA Pension. vag@pfa.dk. Telefon 39 17 55 52 Orienteringsmøde for kommende seniorer Indlæg ved seniorrådgiver Verner Aggerholm, PFA Pension. vag@pfa.dk. Telefon 39 17 55 52 Orienteringsmøde for seniorer Velkomst Pensionsformer Arv og testamente Muligheder

Læs mere

Når man mister en af sine kære

Når man mister en af sine kære Når man mister en af sine kære Når man mister en af sine kære kan det være svært at overskue alt det praktiske og juridiske, der automatisk følger med et dødsfald. Derfor har vi lavet denne oversigt til

Læs mere

Pensionsudlignende regler ved separation og skilsmisse

Pensionsudlignende regler ved separation og skilsmisse Pensionsudlignende regler ved separation og skilsmisse Gitte Meldgaard Abrahamsen Pensionsudlignende regler ved separation og skilsmisse Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2014 Gitte Meldgaard Abrahamsen

Læs mere

Separation og Skilsmisse

Separation og Skilsmisse Kirsten Reimers-Lund Separation og Skilsmisse GREENS JURA Indhold Forord 15 Kapitel 1 Betydningen af separation og skilsmisse 17 Forløbet i en separation og en skilsmisse 17 Anke af afgørelser 20 Anke

Læs mere

KOMMISSORIUM for Retsvirkningslovsudvalget

KOMMISSORIUM for Retsvirkningslovsudvalget Lovafdelingen Dato: 3. september 2009 Kontor: Lovteknikkontoret Sagsnr.: 2009-793-0052 Dok.: LVM40539 KOMMISSORIUM for Retsvirkningslovsudvalget 1. Den familieretlige lovgivning bygger på Familieretskommissionens

Læs mere

ARV OG GAVE DRACHMANN ADVOKATER

ARV OG GAVE DRACHMANN ADVOKATER ARV OG GAVE DRACHMANN ADVOKATER Denne folder er udarbejdet af DRACHMANN ADVOKATER. Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse eller mangfoldiggørelse af folderen/dele heraf er tilladt med kildeangivelse.

Læs mere

INGRID LUND-ANDERSEN IRENE NØRGA ARD FAMILIE RET 2. UDGAVE JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG

INGRID LUND-ANDERSEN IRENE NØRGA ARD FAMILIE RET 2. UDGAVE JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG INGRID LUND-ANDERSEN IRENE NØRGA ARD FAMILIE RET 2. UDGAVE JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG FAMILIE RET INGRID LUND-ANDERSEN IRENE NØRGAARD FAMILIE RET 2. udgave Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2012

Læs mere

Danske Bank Bobehandling Holmens kanal 2-12 1092 København K. Telefon 45 13 93 33 bobehandling@danskebank.dk

Danske Bank Bobehandling Holmens kanal 2-12 1092 København K. Telefon 45 13 93 33 bobehandling@danskebank.dk Danske Bank Bobehandling Holmens kanal 2-12 1092 København K Telefon 45 13 93 33 bobehandling@danskebank.dk 17370 2013.03 Danske Bank A/S CVR-nr. 61 12 62 28 København Når en af dine kære dør Praktisk

Læs mere

Personskadeerstatningers behandling på separationsog skilsmisseskifter

Personskadeerstatningers behandling på separationsog skilsmisseskifter Juridisk Kandidatuddannelse Juni 2014 Speciale Aarhus Universitet Personskadeerstatningers behandling på separationsog skilsmisseskifter The legal position of personal injury damages in the administration

Læs mere

D O M. Retten i Viborg har den 22. marts 2013 afsagt dom i 1. instans (rettens nr. BS SKSd- 1876/2011).

D O M. Retten i Viborg har den 22. marts 2013 afsagt dom i 1. instans (rettens nr. BS SKSd- 1876/2011). D O M afsagt den 10. april 2014 af Vestre Landsrets 15. afdeling (dommerne Hans-Jørgen Nymark Beck, Elisabeth Mejnertz og Gitte Kuhlwein (kst.)) i ankesag V.L. B 0913 13 D (advokat Paul Björn, Randers)

Læs mere