PÆDAGOGISKE FOKUSOMRÅDER

Transkript

1 PÆDAGOGISKE FOKUSOMRÅDER Bilag til Strategiplan 2020 For at sikre et tydeligt fokus og en klar linje i det pædagogiske arbejde, opstilles for hvert skoleår en række pædagogiske fokusområder, der alle har til formål at understøtte skolens generelle målsætning om at sikre en høj kvalitet i undervisningen og et stort udbytte for alle elever. Fokuspunkterne fastlægges på baggrund af de krav og bestemmelser, der er formuleret i Lov om de gymnasiale uddannelser (december 2016) og i Bekendtgørelsen om de gymnasiale uddannelser (maj 2017) samt i IBOs gældende retningslinjer for IB Diploma uddannelsen. De tjener bl.a. til at sikre, at BG løbende udbyder og gennemfører gymnasiale uddannelsesforløb, der er baseret på det til enhver tid gældende regel- og lovgrundlag. Derudover er fokusområderne udtryk for vores vurdering af udviklingspotentiale og behov inden for forskellige områder af skolens liv. Det er en vigtig del af BG s identitet at være en skole i tiden, at følge med tiden og løbende justere både den pædagogiske praksis og vores tilgang til undervisningen i takt med tidens krav og ikke mindst elevernes behov. Som skole skal vi bevare og sikre fundamentet og traditionen for faglighed og almen dannelse, men samtidig skal vi se ud og være en del af den nutid og fremtid, som er og bliver elevernes virkelighed. Dette afspejler sig i de pædagogiske fokusområder, som årligt sætter kursen for lærernes og skolens pædagogiske og didaktiske udviklingsarbejde. Fokusområderne for lægger sig i naturlig forlængelse af fokusområderne for , idet vi over en længere periode i det danske system har implementeret den reform af ungdomsuddannelserne, som blev initieret med det nye lovgrundlag i Inden for IB har vi tilsvarende forberedt de gennemgribende ændringer i syllabussi i en række centrale fag, som er trådt i kraft fra august Derudover startede vi sidste skoleår et større projekt SAMSPIL op for at styrke elevernes oplevelse af den internationale skole, hvor alle bidrager ud fra egne forudsætninger og gensidigt beriger hinanden. Med andre ord et projekt, der har fokus på skolekultur, fællesskab og sammenhængskraft som centrale faktorer til at sikre elevernes oplevelse af BG som et forpligtende og involverende Community, der giver den enkelte elev energi og overskud til at opnå det størst mulige udbytte ud af sine to eller tre år på BG, både fagligt og socialt. STX og HF. Reformår 3. Skoleåret er det tredje og sidste reformår. Det betyder, at vi nu har indhentet de første erfaringer med et fuldt gennemløb af det 2-årige HF efter de nye bestemmelser og vores 3.g ere står foran at skulle være de første studenter efter reformen. Skoleåret rummede den

2 udfordring, at 1. og 2.g fulgte den nye bekendtgørelse og 3.g erne den gamle bekendtgørelse med deraf følgende overgangsmodeller for at få afviklet skoleåret hensigtsmæssigt. Nu står vi foran et skoleår, hvor den nye bekendtgørelse kan folde sig ud i fuldt flor. Centrale fokuspunkter vil derfor være: STX Tilrettelæggelse af en årsplan for skoleåret, hvor alle aktiviteter er planlagt, så de er placeret optimalt i forhold til elevernes læringskurve og faglige udvikling, og samtidig sikrer en hensigtsmæssig workload-balance for lærerne. Gennemførelse og detailplanlægning af det første 3.g forløb efter reformen tilpasset bestemmelserne fra de nye læreplaner og bekendtgørelser, herunder især SRP-processen med øget fokus på vejledning på skolen. Tilrettelæggelse af undervisning og eksamen i de sidste fag, der endnu ikke har afviklet prøver efter reformen. Det drejer sig bl.a. om de store fællesfag dansk og historie samt store studieretningsfag som engelsk, matematik og samfundsfag på A-niveau. Afsluttende implementering og justering af Flerfaglighedsplanen for fagligt samspil i stx. Fælles lærebog (Vidensmønstre) og klassernes digitale studieplaner for fff (flerfagligt samspil). Justering af den fagligt pædagogiske progression i de enkelte fag i forlængelse af erfaringerne fra 2.g-prøverne sommeren Her vil der især være fokus på matematik og de nye mundtlige prøver i DHO efter 1.g og SRO efter 2.g. Afsluttende implementering og individualisering af 130 timers puljen. Udarbejdelse af særligt tilbudskatalog og tilmeldings- og registreringspraksis til brug for skoleåret og for fremtiden. HF Justering af den samlede uddannelsestilrettelæggelse efter det første fulde gennemløb. Fortsat udvikling af projekt-praktik-forløb i tilknytning til fagpakkerne. Målrettet arbejde med personlige udviklingsforløb som del af elevernes kompetenceudvikling. Afsluttende implementering af 80 timers puljen som en særlig model for hf. Udarbejdelse af særligt tilbudskatalog og tilmeldings- og registreringspraksis til brug for fremtiden. To klasser et miljø! Styrkelse af HF-miljøet på skolen generelt. I skoleåret har vi 2 1.hf klasser. Eleverne skal opleve HF som et anderledes tilbud, hvor anvendelsesperspektivet står klart for eleverne, og hvor ud-af-huset oplevelser og projekter understøtter deres oplevelse af en virkelighedsnær uddannelse. Samtidig skal der sættes ind for at stimulere det sociale fællesskab for at sikre fastholdelse og motivation. Derfor iværksættes en lang række større og mindre initiativer spændende fra særlige hfekskursioner, særlige gæster og events i undervisningen til obligatorisk brug af kladdehæfter ;)

3 Digitalisering og virtuel undervisning I den nye Bekendtgørelses 2 hedder det: Institutionen kan anvende dele af undervisningstiden til undervisning som foregår virtuelt uden samtidig fælles fysisk tilstedeværelse af lærer og elev (virtuel undervisning). I studieretningsforløbet kan det være op til 20 pct. af uddannelsestiden i hvert fag. I skoleåret vil vi udforske mulighederne i denne passus og undersøge, hvordan vi ved brug af digitale værktøjer virtuelt kan tilrettelægge pædagogiske processer og måske opnå en mere individualiseret tilgang til elevernes læring og udbytte af undervisningen. Processen starter i fagene og her vil der blive arbejdet med nye software-værktøjer og udarbejdet forløb, som understøttes af disse. Erfaringerne indsamles løbende og i forbindelse med faggruppesamtalerne i efteråret diskuteres fordele og ulemper ved de forskellige initiativer i fagene, ligesom vi løbende vil vurdere effekten på elevernes læring. Samtidig arbejdes der videre med den strategi for digital dannelse, som skolens ITpædagogiske konsulent er tovholder på. I det forgangne skoleår er der foretaget en omfattende kortlægning af aktiviteterne i fagene, der er blevet sammenfattet i en mere generel strategi, som skolen nu fortsætter arbejdet med. Anderledes pædagogisk tilrettelæggelse? I skoleåret vil vi forsigtigt udfordre den traditionelle klasseundervisning, ikke kun gennem den virtuelle tilrettelæggelse, men også ved at forsøge os med undervisning af større grupper af elever samtidig, undertiden med efterfølgende selvstændigt arbejde og lærervejledning i mindre grupper. I forbindelse med decideret vidensformidling eller perspektiverende oplæg er det vores vurdering, at denne mere studieforberedende undervisningsform kan have sin berettigelse. Dette pædagogiske udviklingsarbejde foregår også i fagene, og mulighederne diskuteres løbende og under faggruppesamtalerne i efteråret, således at så mange fag som muligt hen over skoleåret får gjort sig erfaringer med denne organisering af undervisningen, der jo selvsagt udfordrer den traditionelle forståelse af gymnasielærerrollen. IB nye syllabussi og CAS-klasser Inden for IB vil det primære fokus i skoleåret ligge på Implementeringen af syllabus-ændringerne i Mathematics. Med de nye matematikniveauer Applications and Interpretations og Analyses and Approaches på både HL og SL omlægges strukturen og den faglige progressionsplan ændres radikalt. Det kræver en ændring i den fagdidaktiske praksis. Samtidig skal alle elever igennem et matematisk

4 grundkursus i efteråret inden deres endelige placement. Det kræver både koordination og parallelplanlægning for de mange IB matematikhold i IB1. Implementering af ny syllabus i Group 1: English A og Danish A med alt hvad der følger af justeringer af undervisning og tilrettelæggelse. Udvikling og implementering af et koncept for faget Danish Language and Culture, som skal være obligatorisk for de elever, der ikke vælger Danish A/B/ab initio. Faget sigter mod at skabe en grundlæggende forståelse hos elever med ikke-dansk baggrund for dansk kultur, værdier og selvforståelse. Hvorfor gør danskere som de gør, og hvordan skal man forstå ideerne bag den danske velfærdsmodel, vil være centrale spørgsmål i undervisningen. Samtidig introduceres eleverne til elementære danske sproghandlinger og ved møder med danske stx-elever trænes deres dansk-sproglige kompetencer. Med det formål at styrke den sociale forankring blandt IB-eleverne organiseres eleverne i 2u som et forsøg i CAS-klasser med en fast tilknyttet CAS-advisor, der fungerer som klasseleder. Derved håber vi at give eleverne en bedre social forankring i skolen og et afsæt til at møde andre grupper af elever, f.eks. i det danske system. Indenfor rammerne af CASprogrammet afvikles der hen over året forskellige klasseaktiviteter, således at eleverne lærer hinanden at kende, føler de har en base og dermed bedre er rustet til at involvere sig bredere i det fællesskab, som BG er. Det er meget dansk at være del af en gruppe og forholde sig til et forpligtende fællesskab, og den oplevelse vil vi gerne give vores internationale elever med. One School - One Community I skoleåret satte vi en større proces i gang, hvor vi for alvor forsøgte at understøtte elevernes oplevelse af den internationale skole som en berigelse i deres skolegang. Målet har været og er stadig, at alle elever i løbet af deres skoletid skal mødes i interkulturelle fora, hvor IB elever og stx/hf-elever lærer hinanden nærmere at kende og dermed udvider deres horisont og forståelse af verden. Sidste år arbejdede vi bl.a. målrettet med at sikre og understøtte en elevrådsstruktur, hvor alle involveres gennem forskellige aktiviteter; vi satte øget fokus på vores morgenmøder, som samlingspunkt for skolen med et værts-team af elever fra både den danske og den internationale afdeling; vi fik etableret et digitalt skoleblad på tværs af skoleformer - og arbejdede i det hele taget med story-telling og kommunikationsstrategier, der bevidst skulle understøtte alles involvering. I en række fag blev der desuden gjort forsøg med at sætte IB-hold og danske hold sammen om konkrete opgaveløsninger. Dette tiltag fortsættes for nye hold i , ligesom vi vil arbejde hen mod at udvikle forskellige mere faste modeller for samarbejde, der kan køre systematisk år efter år som en fast praksis på BG. At arbejde med kultur tager tid og derfor fortsætter vi i dette skoleår vores initiativer, der styres og koordineres af skolens samspilskonsulent. Fællesskab, involvering, og integration er centrale nøgleord i processen.

5 Organisatorisk forankring og udvikling Implementeringen af de pædagogiske fokusområder har hen over skoleåret alle pædagogiske medarbejderes bevågenhed og understøttes organisatorisk af Pædagogisk Råd, Pædagogisk Udvalg samt det nyetablerede Pædagogiske Forum, som fra starten af skoleåret 2019 skal danne rammen om løbende åbne tematiske drøftelser af relevante problemstillinger relateret til de pædagogiske fokusområder. Derudover opererer vi med en lang række funktioner, hvor lærerkonsulenter sikrer, at vi fastholder fokus og perspektiv og målrettet forfølger de opstillede fokuspunkter. Dermed sikrer vi både udvikling og en løbende erfaringsopsamling og evaluering af vores pædagogiske praksis med henblik på justeringer, hvor det er hensigtsmæssigt. BG er med andre ord en organisation med et grundlæggende fokus på forbedring og forandring i en inkrementel proces, hvor det bedste bevares, og hvor der altid er plads til nytænkning og innovation. Strategi 2020 I løbet af efteråret 2020 afsluttes arbejdet med den nye strategi. Processen har været længe undervejs og peger allerede nu på flere nye pædagogiske initiativer og tiltag bl.a. i forhold til vores aktuelle udbud af studieretninger. Hen over efteråret udkrystalliseres en lang række projekter i forlængelse af strategivedtagelsen, som vil fylde i det pædagogiske arbejde og involvere både lærere og elever. Det bliver en spændende proces, der snart konkretiseres og selvsagt vil føje en række fokusområder til de ovenfor beskrevne, som indtil da sætter kursen for skoleåret // LH