Opsamling på gruppedrøftelser på seminaret for bestyrelse og talsmænd for Metropols uddannelsesudvalg

Transkript

1 Dato 29. oktober 2012 Initialer Opsamling på gruppedrøftelser på seminaret for bestyrelse og talsmænd for Metropols uddannelsesudvalg 1.0 Tema: Integration af praksis Omdrejningspunktet for seminaret mellem talsmænd for Metropols uddannelsesudvalg og bestyrelse var byggesten 2 i Metropols strategiramme Integration af praksis. Ledelsessekretariatet Tagensvej København N Tlf. nr info@phmetropol.dk CVR Documents and Settings\spni\Lokale indstillinger\temporary Internet Files\Content.Outlook\V2YS2ROW\Opsamling fra seminar.docx Efter formandens velkomst redegjorde rektor for baggrunden for at igangsætte en ny strategiproces samt fortalte kort om institutionens udgangspunkt. Slides til rektors oplæg er vedlagt. 7 af Metropols 15 talsmænd for uddannelsesudvalgene var inviteret til at give et indblik i: 1) De vigtige udfordringer i deres praksis netop nu. 2) Hvad praksis kan gøre for at skabe en endnu stærkere sammenhæng og integration mellem feltet og den relevante uddannelse. 3) Hvordan uddannelsesudvalgene kan bidrage til en stærkere og mere strategisk kobling mellem uddannelse og praksis. 2.0 Gruppedrøftelser På baggrund af oplæggene fra talsmændene var der gruppedrøftelser, som tog udgangspunkt i, hvad hhv. praksis og uddannelserne kan gøre for at styrke sammenhæng og integration mellem sig. Institutcheferne samlede op på drøftelserne i de enkelte grupper. Nedenfor er opsamlingerne fra grupperne skrevet sammen under fælles overskrifter. På enkelte områder bar drøftelserne præg af egentlige anbefalinger, mens drøftelserne på andre områder er mere konstaterende og påpegende. 2.1 Praktik Praktikelementet blev drøftet i næsten alle grupper. Der var stort sammenfald i diskussionerne. Overordnet var anbefalingerne, at der fremadrettet bør være et endnu stærkere fokus på kvalitet i praktikken. Det kunne gøres ved at: 1

2 Formaliser praktikvejlederuddannelse. Der er i dag for mange forskellige krav i uddannelserne til vejledere i klinik/praktik. En start kunne være at tilbyde en fast dag hvert semester med et introducerende praktikvejlederkursus - gratis Udarbejde skarpere uddannelsesplan for praktik og tydeliggøre opgavefordelingen mellem undervisningen på Metropol og på praktikstedet. Aftagerne skal i højere grad inddrages i udvikling og planlægning af praktikkerne Rammesætning via operationelle læringsmål for hvad de studerende skal have ud af praktikken, fx hvilke handlekompetencer de studerende skal trænes i i løbet af praktikperioden og at de studerendes erfaringer fra praksis opsamles og anvendes i undervisningen. Praktikstederne skal være mere risikovillige ift at lade de studerende få mere plads samt ved at 'undervise' dem mere i praktikperioden Kvoter/lov/partnerskaber omkring hvor mange studerende et praktiksted skal tage. Dette vil også frigive mange administrative ressourcer der i dag bruges i Metropol for at finde praktikpladser. 2.2 Bachelorprojekter Bachelorprojekterne blev diskuteret som eksempel på faglig inddragelse af aftagerperspektivet. Der var bred enighed i om, at de studerendes opgaver skal tage afsæt i praksis i virkelighedens problemstillinger og udfordringer, som de folder sig ud på klinikkerne, i kommunerne, i institutionerne. I dag er der højere grad konsensus således, at den enkelte medarbejder ønsker en erhvervsmæssig forankring af sit studie. Bachelorprojekterne kan derfor med fordel tage afsæt i aktuelle problemstillinger på arbejdspladsen og fungere som svar på kliniske problemstillinger. Aftagerne kan levere problem- og genstandsfelter - som også står til rådighed over tid for de studerende - fx formuleret som et partnerskab omkring bachelorprojekter. Med et praktisk felt som omdrejningspunkt for bachelorprojekter øges muligheden og incitamentet for at bachelorprojekter skrives på tværs af uddannelser også. 2.3 Efter- og videreuddannelse (EVU) På efter- og videreuddannelsesområdet bør der også stilles krav om, at aftagerperspektivet er en aktiv og faglig del af uddannelserne. I dag er tendensen en glidning væk fra kompetenceudvikling af den enkelte medarbejder i karriereøjemed hen imod efter- og videreuddannelse som et kompetenceløft, der bibringes den samlede arbejdsplads. Det er 2

3 således ledelserne på arbejdspladserne, der ønsker efter- og videreuddannelsestilbud, som bidrager til effektive og innovative løsninger på aktuelle udfordringer i dagligdagen på arbejdspladsen. Derfor skal EVU-udbuddet ikke blot udvikles i samarbejde med aftagerne, men den faglige del skal indlejres i en ledelsesmæssig og organisatorisk ramme. I EVU-institutterne er der p.t. stor succes med at inddrage ledelsen i organisatoriske eller faglige forandringsprojekter med eftervidereuddannelse som omdrejningspunkt. Spørgsmålet er: Hvad skal den pågældende medarbejder, som efter- og videreuddannes være med til at forandre, når hun kommer tilbage på arbejde. Denne forankring er et eksempel på et praksisnært og innovativt udviklingssamarbejde parterne imellem. 2.4 Partnerskaber og netværk Der var flere grupper, som peger på, at et vigtigt element i at styrke integrationen mellem uddannelser og praksis er via stærke længerevarende partnerskaber mellem Metropol og praksis, der kan være med til at opbygge og gensidigt forpligte F&U-miljøer, og som nedbryder siloer - i praksis og mellem praksis og Metropol. Forskningen i et professionsuniversitet skal fokusere på metoder, der virker, snarere end teoretisk grundforskning. Et samarbejde om F&U opstår kun sjældent, hvis der ikke er en eksisterende kapacitet og samarbejdserfaringer at bygge på. Der peges desuden på vigtigheden af: løbende udviklingsprojekter med praksis og ude i praksis, både hvor Metropol kan være tovholder men i lige så høj grad, at undervisere fra Metropol deltager i projekter, som er initieret og foregår i praksis. internationale netværk, hvor vi lærer af hinanden dette sker automatisk i de små teknologiske uddannelser, men det skal drives eksplicit i de store uddannelser. 2.5 Curriculum og undervisningen Der skal være fokus på handlekompetencer både i curriculum og i selve undervisningssituationen: Curriculum review med fokus på, at teori-praksisrelationen skal vise sig i litteraturens fokus på handlekompetencer. Man kunne på tværs i Metropol arbejde med at udvikle en særlig didaktiks profil, fx med fokus på handlekompetencer, praksislæring e.l. Der skal være en langt højere grad af performativitet og simulationsrum og undervisning. Der skal være et stærkere fokus på 3

4 handlekompetencer i undervisningen. Arbejdsgivere/aftagere skal ikke forvente 100% handlekompetencer efter endt uddannelse. Uddannelserne skal være brede fx mange forskellige slags sygeplejersker. Men dimittenderne skal have metoder, der gør, at de hurtigt kan lære at handle i professionen i ens første job. At gøre brug af afgangsprojekter fra diplomuddannelserne som cases, problem- og genstandsfeltbeskrivelser i undervisningen på relaterede grunduddannelser Uddannelserne skal i størst muligt omfang tage afsæt i praksis (cases mv.) - men ikke på bekostning af basisteorierne og med fortsat fokus på metodebevidsthed/robusthed (langtidsholdbarhed). Denne balance skal findes for hver enkelt uddannelse Undervisningen på Metropols efter- og videreuddannelser skal i højere grad foregå ude i praksis af undervisere fra Metropol. Ligesom der på nogle uddannelser i højere grad kan trækkes eksperter fra praksis ind i undervisningen. 2.6 Undervisere med den nyeste viden og erfaring fra praksis Der var enighed i grupperne om, at det er afgørende for udviklingen og kvaliteten af uddannelserne, at underviserne på Metropol har en viden om og erfaringer med, hvad der sker i det praksisfelt, som uddannelsen er rettet mod. Der er behov for et stærkt fokus på, at underviserne opdateres på denne viden og erfaringer løbende. Det gælder for alle uddannelserne i Metropol. Denne opdatering/vedligeholdelse af viden kan ske på flere forskellige måder, som det kom til udtryk i de forskellige gruppers drøftelser: Inddragelse af eksterne undervisere med baggrund i praksis i undervisningen. Gensidige gæstelærere og besøg i praksis - ikke fuldt job-bytte, som ikke er attraktivt/realistisk ift. faglighed, myndighedsudøvelse etc. Det er vigtigt, at de studerende fra uddannelsens start får klare billeder på professionen - fx via eksterne undervisere Rammerne for interne undervisere skal tilrettelægges, så de har god adgang til praksis. Samarbejdet mellem uddannelse og praksis skal være en gevinst for begge parter der er områder, hvor uddannelsen vil have direkte gavn af samarbejdet, fordi praksis er mindst lige så opdateret som underviserne (eksempelvis laborantuddannelsen). En konstruktion kunne være at skabe makkerskaber som fx socialrådgiveruddannelsen mellem undervisere og ansatte i F86. Her sættes folk sammen to-og-to og kan involvere hinanden i de faglige udfordringer, der hver især står med. 4

5 2.7 Uddannelsesudvalg Fra en enkelt gruppe er der en opfordring til de enkelte uddannelsesudvalg: Inviter flere gæster med til uddannelsesudvalg for at få et stærkere praksisblik på uddannelsen og ikke blot et interessentblik, som der er tendens til i dag i uddannelsesudvalgene 5