Mænds oplevelser af at være infertil Men s experiences of being infertil

Transkript

1 Mænds oplevelser af at være infertil Men s experiences of being infertil Bachelorprojekt- Modul 14 Sygeplejerskeuddannelsen University College Nordjylland (UCN) Selma Lagerløfs vej Aalborg øst Tina Leicht Pedersen S12S-y Vejleder: Helle Enggaard Aflevering: Tegn inkl. mellemrum: Denne opgave - eller dele heraf - må kun offentliggøres med forfatter(ne)s tilladelse jf. Bekendtgørelse af lov om ophavsret nr. 202 af

2 Resume Introduktion: Formålet med opgaven er at belyse mændenes oplevelser af at være infertil i forbindelse med fertilitetsbehandling samt deres oplevelse af selve behandlingen. Metode: Der er udarbejdet et systematisk litteraturreview med inspiration fra Måns Rosén. Fem artikler er analyseret med inspiration fra en hermeneutisk analyse af Lisa Dahlager og Hanne Fredslund. Resultat: Nogle mænd der er infertile oplever dårlig selvfølelse, dårlig mental helbred, psykologisk stress samt en oplevelse af seksuel dysfunktion. Nogle mænd oplever også mangel på grundlæggende sygepleje i fertilitetsbehandling. Konklusion: Uvidenhed giver mænd bekymringer, hvilket udvikler angst og depression. Mændene oplever stigmatisering fra samfundet i forhold til mandighed og infertilitet, hvilket giver dårlig selvfølelse. Psykiske lidelser kan forårsage, at nogle mænd oplever seksuel dysfunktion. Oplevelser af en tilfredsstillende fertilitetsbehandling afhænger af socialklasse samt offentlig- eller privatklinik. Abstract Introduction: The aim of this papir is to illuminate men s experiences of being infertil in connection with fertilitytreatment, and their experiences of the actuel treatment. Method: This papir is a systematic review, where inspiration from Måns Rosén is used. Five articles are analyzed with inspiration from a hermeneutical analysis of Lisa Dahlager and Hanne Fredslund. Results: Some men with infertility experience poor self-esteem, poor mental health, and psychological stress as well as an experience of sexual dysfunction. Some men experience lack of basic nursing when they are undergoing fertilitytreatment. Conclusion: Ignorance gives men worries, which develops anxiety and depression. Men experience stigma from society in relation to manhood and infertility, which gives them poor self-esteem. Mental disorders can cause that some men experiences sexual dysfunction. Positive experiences of fertilitytreatment depends on socialclasses, and public- or private clinic. S i d e 2 58

3 Indholdsfortegnelse Indledning... 5 Redegørelse... 5 Problemformulering... 6 Metodologiske overvejelser... 6 Videnskabsteoretiske position... 6 Systematisk litteratursøgning... 8 PubMed... 9 PsycInfo CINAHL SweMed Kædesøgning Flowdiagram Begrundelse for valg af empiri Tabel 6. Præsentation af de inkluderede artikler i dette review Metode til analyse af empiri Problembearbejdelse Analyse og fortolkning af empiri Tema: Selvfølelse Tema: Dårlig mental helbred Tema: Psykologisk stress Tema: Seksuelle problemer Tema: fertilitetsbehandling Tematisk oversigt. Tabel Diskussion af analyserede resultater Tema: selvfølelse Tema: Dårlig mental helbred Tema: Psykologisk stress Tema: Seksuelle problemer Tema: fertilitetsbehandling Diskussion af metode Konklusion Perspektivering Litteraturliste Bilagsliste S i d e 3 58

4 Bilag 2- PubMed søgestrategi Bilag 3 PsycInfo søgestrategi Bilag 4 CINAHL søgestrategi Bilag 5 SweMed+ - søgestrategi Bilag 6 Tjekliste af Fisher JR. et al Bilag 7 Tjekliste af Gao J. et al Bilag 8 Tjekliste af Mikkelsen AT. et al Bilag 9 Tjekliste af Hammarberg K. et al Bilag 10 Tjekliste af Amamou B. et al S i d e 4 58

5 Indledning Inspiration til denne opgave er kommet igennem klinisk erfaring på en fertilitetsklinik samt litteratursøgning inden for området. Opgaven tager udgangspunkt i, at mænd i fertilitetsbehandling er en overset patientgruppe, hvor der er manglende fokus på mændenes oplevelser af, at være infertil i sygeplejen. Derfor er det vigtig for sundhedsprofessionelle, at opnå en viden omkring disse oplevelser for, at manden kan komme i fokus i fertilitetsbehandlingen. Formålet med denne opgave er derfor, at belyse de oplevelser mænd med infertilitet har samt, hvilke oplevelser mændene har af, at gennemgå fertilitetsbehandling. Redegørelse Infertilitet er, når et par har haft ubeskyttet sex i 12 måneder uden at have opnået graviditet (1)s. 14). Mandlig infertilitet er et kendt international problem(2)s.1977), og er årsagen til barnløshed hos en tredjedel af de par, der anvender fertilitetsbehandling(3)s.1). Forskning viser, at den mandlige reproduktive sundhed har haft en negativ udvikling de seneste år(4)s. 181), som fortsat vil stige, hvilket betyder at barnløshed er et stigende problem(4)s. 181). Derfor er det vigtig, at sygeplejerskerne opnår en viden om mændenes oplevelser af, at være infertil, så de kan udføre en kvalificeret sygepleje, idet at denne negative udvikling hos mændene vil bevirke, at flere par vil anvende fertilitetsbehandling(5)s. 5). Hidtil har der ikke været meget fokus på mændene i sygeplejen(5) samt deres oplevelser af at være infertil(5)s. 5), da det oftest er kvinderne der er i fokus, idet det er dem, der ligger krop til, og derfor er sygepleje til mændene et nyt fænomen på fertilitetsklinikkerne(5)s. 12). Dette har resulteret i, at mænd med infertilitet oplever, at sygeplejerskerne ikke imødekommer deres behov samt, at sygeplejerskerne undgår dialog omkring mandlig infertilitet(2)s. 1981). Dette er et problem, da sygeplejerskerne herfor ikke er rettet imod deres sag, som vil sige sygeplejerskens genstandsområde. Sygeplejefagets sag er, at pleje og drage omsorg for mennesker(6)s. 103) samt, at sygeplejersker skal hjælpe det enkelte menneske med, at mestre sit liv under sygdom og lidelse(7)s. 23). Derfor er det vigtigt at få fokus på mændenes oplevelser af at være infertil, så mændene oplever en patientcenteret sygepleje, hvor sygeplejersken medtænker deres behov. Infertilitet er forbundet med mange lidelser(8)s. 80), hvilket indebærer at mændene oplever deres infertilitet som en kropsligforstyrrelse(9)s. 108). Herudover har de oplevelser som mangel på kontrol, bekymringer, fortvivelse og sorg i forhold hertil(9)s. 109). Det vil sige, at infertilitet både påvirker det fysiske, men også det psykiske, hvilket i følge Scheel betyder at S i d e 5 58

6 sygeplejerskens sag skal være rettet imod det hele menneske(7)s. 23). Sygepleje i et helhedsperspektiv fordrer at både patientens fysiske, psykiske, sociale, kulturelle og åndelige behov bliver tilgodeset samt, at patientens følelser og oplevelser har afgørende betydning for sygeplejersken, hvilket skal inddrages i sygeplejen(7)s. 55). Dette er på nuværende tidspunkt ikke altid eksisterende på de forskellige fertilitetsklinikker ud fra mændenes oplevelser, hvilket er et problem, da sygeplejerskerne derfor udsætter patienterne for plejelidelse, som vil sige, at sygeplejersken påfører mændene lidelse igennem sygeplejen ved, at de ikke yder omsorg og overser mændene(8)s. 86). Viden omkring mænds oplevelser af at være infertil vil derfor kunne bidrage til at fjerne denne plejelidelse(8). Formålet med dette systematiske litteraturreview er derfor, at sygeplejersker får en større viden omkring mænds oplevelser af at være infertil i forbindelse med fertilitetsbehandling, da dette vil kunne medvirke til at mændenes fysiske, psykiske og åndelige behov bliver imødekommet i sygeplejen. Dette betyder også, at mændene vil få en oplevelse af, at blive set og derfor oplever omsorg. Problemformulering Hvad er mænds oplevelser af at være infertil i forbindelse med fertilitetsbehandling? Metodologiske overvejelser I følgende afsnit præsenteres og begrundes de metodologiske overvejelser for denne opgave. Først præsenteres afsnittet Videnskabsteoretiske position, som er baseret på hermeneutikken af Hans-Georg Gardamar(10), som senere vil blive anvendt i analysen. Herefter præsenteres afsnittet Systematisk litteratursøgning, hvor den systematiske litteratursøgning og vurderingsproces af artiklerne er udarbejdet med inspiration fra en systematisk litteraturoversigt af Måns Rosén(11). Til sidst i afsnittet Metode til analyse af empiri præsenteres analysemetoden, hvor den hermeneutiske videnskabsteoretiske position er anvendt i kombination med inspiration fra Lisa Dahlager og Hanne Fredslunds hermeneutiske analyse(12)s. 175). Videnskabsteoretiske position Hermeneutikken udspringer fra humanvidenskaben(13)s. 47), som omhandler en større menneskeforståelse samt en forståelse af samspillet mellem mennesker. Hans-Georg Gadamar beskriver hermeneutikken som et ontologisk princip, som vil sige læren om det værende(10)s. 95). Dette ontologiske princip betyder i hermeneutikken, at vi som mennesker er tolkende(14)s. 344), og hvor forståelse bliver en måde for mennesker at være tilstede på(10)s. 95). S i d e 6 58

7 Den filosofiske hermeneutik som beskrives af Gadamar, bygger på, at forståelse kommer af vores for-forståelse(10)s. 96). Ifølge Gadamar er vores for-forståelse, de fordomme vi har af en sag, før vi går ind i en forståelsesproces(12)s. 157). Fordomme omfatter det, vi ved eller tror vi ved omkring et fænomen. Vores for-forståelse er altid tilstedeværende, og det er en nødvendig betingelse for overhovedet, at kunne forstå(12)s. 158). Når vi forsøger, at fortolke noget vil vores for-forståelse stå klar på forhånd, hvilket kan betyde, at der er risiko for misforståelser(10)s.102), men dette kan mindskes, da grundtanken med hermeneutikken er, at vi skal sætte vores for-forståelse i spil og være for-forståelsen bevidst for, at kunne forstå det undersøgte(12)s.167). Når man går ind i en forståelseshandling, skal man indstille sig på at være uvidende i forhold til den andens forståelse. Man skal give sig selv lov til ikke, at forstå og være ydmyg over for det man ikke ved noget om. Det vil sige, at når vi sætter vores for-forståelse i spil i en forståelseshandling skabes der en ny forståelse, hvilket vil påvirke vores for-forståelse(12)s. 163). Denne cirkulation af forståelse kaldes den hermeneutiske cirkel(10)s. 98). Gadamar siger, at det man forstår, kan man kun forstå på baggrund af det, man allerede forstår(10)s. 98). Grundtanken med denne cirkel er, at der et cirkulært forhold mellem helhedsforståelse og delforståelse som vil sige at delene kun kan forstås, hvis helheden inddrages, og omvendt kan helheden kun forstås i kraft af delene(10)s. 98). I en forståelseshandling vil ens fordomme blive be- eller afkræftet, som vil give en ny delforståelse. Delforståelsen vil på den måde være med til at påvirke helhedsforståelsen, som kan afspejles i vores horisont(10)s. 98). Vores for-forståelse er med til at skabe vores horisont, hvilket er hvorfra vores synsfelt udspringer (10)s. 97). Denne horisont er, den baggrund vi har med os, som er vores egen personlige historie, hvilket kan være sociale baggrunde, køn, uddannelse og arbejde(12)s. 163). Det vil sige, at denne horisont er en forståelseshorisont, hvor alt bliver fortolket ud fra(10)s. 97). Vores personlige horisont er ikke en fast størrelse, men den undergår hele tiden forandring, når vi sætter vores for-forståelse i spil, og skaber ny forståelse(12)s. 163). For at opnå forståelse forudsætter det, at vi sætter os ind i den andens horisont. Når Gadamar hentyder til, at vi skal sættes os ind i den andens horisont, mener han ikke, at vi skal træde ind i en fremmed verden uden at have forbindelse til vores egen horisont. I stedet skal de to horisonter skabe en ny horisont, som bliver et fællesrum, hvor forståelse er muligt(12)s. 163). Når der er skabt forståelse, af den andens horisont er der sket det, Gardamar kalder horisontsammensmeltning(12)s. 163). Man vil, aldrig kunne overtage den andens horisont, og målet er heller ikke en absolut forståelse, men det er en bestræbelse på, at nå den andens forståelse og forstå det den anden meddeler(10)s. 102). Når vi prøver, at S i d e 7 58

8 sætte os i den andens sted er det ifølge Gadamar os selv der sættes i den andens sted, idet vi medbringer vores for-forståelse(12)s. 163). Gadamar påpeger, at vores horisonter konstant er i forandring i mødet med andre horisonter, hvilket er grund til, at vores horisont ikke kan fastfryses. Dette betyder, at vi ikke vil kunne opnå en endelig forståelse om en sag, da en forståelseshandling er en uendelig proces(12)s. 164). Hvordan hermeneutikken er anvendt i denne opgave, i forhold til empirien vil blive uddybet i afsnittet metode til analyse af empiri. Systematisk litteratursøgning For at kunne lave et systematisk litteraturreview, i forhold til problemformuleringen er der anvendt en systematisk litteratursøgning. Problemformuleringen er sat ind i PICO for, at identificere emner, der skal indgå i den systematiske litteratursøgning. Dette bliver til bloksøgninger i de relevante databaser. Se PICO i tabel 1. Tabel 1. PICO P (Problem) I (Intervention) C (Comparative) O (Outcome) Mænd der er infertile Fertilitetsbehandling Mænds oplevelser af at være infertil For at finde frem til de mest præcise emneord i de forskellige bloksøgninger er der vekslet mellem søgninger i de diverse databaser, kædesøgning og ustrukturerede søgninger på google og google Scholar. Herudover har emnerne i PICO været en inspiration samt relevante artiklers søgeord inden for området er gennemgået. Emneordene i de relevante databaser kan ses i tabel 2, 3, 4 og 5 Sortering af artiklerne fra de forskellige bloksøgninger i de relevante databaser er udført via inspiration fra vurderingsprocessen af Måns Rosén(11)s. 451). Denne vurderingsproces er foregået igennem flere trin. 1: Artiklerne er screenet i forhold til deres titel. 2: Artiklerne er screenet i forhold abstract. 3: Artiklerne gennemlæses. 4: Artiklerne vurderes ud fra en tjekliste. Uddybelse for valg af inkluderede artikler samt anvendelse af tjekliste vil gennemgåes i afsnittet Begrundelse for valg af empiri. Inklusion- og eksklusion af artiklerne kan ses i flowdiagrammet, figur 1. S i d e 8 58

9 Der er ikke anvendt inklusion- og eksklusionskriterier inden bloksøgning i de relevante databaser. Inklusions- og eksklusionskriterier er først anvendt i vurderingsprocessen, hvilket er gjort for ikke, at udelukke eventuelle brugbare artikler inden de blev vurderet. Inklusionskriterier var, at artiklerne skulle omhandle mænd, der er infertile, og som enten var eller havde været i fertilitetsbehandling. Alle oplevelser af at være infertil hos mændene blev inkluderet. Både kvalitative og kvantitative artikler blev inkluderet samt artikler med sproget engelsk, dansk, norsk og svensk. Artiklerne blev ekskluderet, hvis mændenes infertilitet og oplevelser var i forbindelse med anden somatisk sygdom. Herudover blev artiklerne ekskluderet, hvis det var et review eller hvis det de omhandlede kvindelig infertilitet. Relevante databaser som PubMed, PsycInfo, CINAHL og SweMed+ er anvendt i den systematiske litteratursøgning. PubMed PubMed, som er en forkortelse af Public Medline og er en amerikansk database. Databasen er anvendt, da en indeholder mere end 25 millioner citationer til biomedicin og sundhed, hvorfor databasen herfor vil kunne indeholde empiri til dette systematiske litteraturreview i forhold til problemformulering(15). Tabel 2. PubMed bloksøgning. Emner Mænd der er infertile Fertilitetsbehandling Mænds oplevelser af at være infertil Emneord Infertility, male Infertility Emotions Men Fertilization in vitro Psychology Fertility treatment Life Change events er MeSH termer. De anvendte emneord i PubMed, er præsenteret i tabel 2, og er en kombination af MeSH termer og fritekstord. Emneordet infertility er søgt i blokken fertilitetsbehandling, da søgeresultater viste, at det gav flere relevante søgeresultater end, hvis den var i blokken mænd der er infertile. Emneordene i hver blok er kombineret med det boolske operator OR, hvor blokkene efterfølgende er kombineret med det boolske operator AND. Bloksøgningen i PubMed kan ses under bilag 2. Denne bloksøgning gav 879 artikler, hvoraf fire artikler blev inkluderet i dette review ud fra vurderingsprocessen. Se flowdiagram, figur 1. S i d e 9 58

10 PsycInfo PsycINFO er en bibliografisk database, som er anvendt da databasen dækker alle discipliner inden for psykologi og beslægtede områder. Den dækker således også psykologiske aspekter af sygepleje, sociologi, sociale forhold mm., hvilket kunne være anvendeligt for at finde empiri til dette systematiske litteraturreview. Tabel 3. PsycInfo bloksøgning. Emne Mænd der er infertile Fertilitetsbehandling Mænds oplevelser af at være infertil Emneord Human men Infertility Emotions Infertile men Fertility treatment Life experiences Male infertility Reproductive technology Psychology er Thesaurus. De anvendte emneord i PsycInfo, er præsenteret i tabel 3, som er kombination af Thesaurus og fritekstord. De boolske operatorer er anvendt på samme måde som i databasen PubMed. Bloksøgningen i PsycInfo kan ses under bilag 3. Denne bloksøgning gav 57 søgeresultater. 15 af artiklerne var dubletter fra PubMed, hvor de herfor blev ekskluderet. En artikel blev inkluderet til dette systematiske litteraturreview efter vurderingsprocessen. Se flowdiagram, figur 1. CINAHL CINAHL står for Cumulative Index to Nursing and Allied Health Literature. CINAHL er anvendt i detnne systematiske litteratursøgning, da det er en database indeholdende ca. 4,8 millioner referencer, der primært dækker sygeplejefaget. Tabel 4. CINAHL bloksøgning. Emne Mænd der er infertile Fertilitetsbehandling Mænds oplevelser af at være infertil Emneord Male infertility Infertility Emotions Infertility men Fertility treatment Psychology Men Fertilization in vitro Life experiences er CINAHL headings. S i d e 10 58

11 Anvendte emneord i CINAHL, er præsenteret i tabel 4, som er en kombination af CINAHL headings og fritekstord. De boolske operatorer er anvendt på samme måde som i databaserne PubMed og PsycInfo. Bloksøgningen i CINAHL kan ses under bilag 4. Denne bloksøgning gav 6 søgeresultater. Heraf var tre af artikler dubletter fra PubMed, hvor de herfor blev ekskluderet. Ingen artikler blev inkluderet til dette systematiskelitteraturreview efter vurderingsprocessen. Se flowdiagram, figur 1. SweMed+ SweMed+ er en bibliografisk database med referencer til artikler fra ca. 100 skandinaviske tidsskrifter inden for medicin, hvorfor den er anvendt i denne systematiske litteratursøgning for, at kunne finde empiri der er relevant i forhold til problemformleringen. Tabel 5. SweMed+ bloksøgning. Emne Mænd der er infertile Fertilitetsbehandling Mænds oplevelser af at være infertil Emneord Human males Fertility treatment Emotions Male infertility Fertilization in vitro Psychology Infertile men Infertility Experiences er MeSH. Anvendte emneord i SweMed+ er, præsenteret i tabel 5, som er en kombination af MeSH og fritekstord. De boolske operatorer er anvendt på samme måde som i databaserne PubMed, PsycInfo og CINAHL. Bloksøgningen i SweMed+ kan ses under bilag 5. Denne bloksøgning gav 21 søgeresultater. Heraf var en af artiklerne en dublet fra PubMed, hvorfor den herfor blev ekskluderet. Ingen artikler blev inkluderet til dette systematiske litteraturreview efter vurderingsprocessen. Se flowdiagram, figur 1. Kædesøgning Artiklen Mapping men s anticipations and experiences in the reproductive realm: (in)fertility journeys (16), blev i vurderingsprocessen ekskluderet fra dette review, da den ikke levede op til inklusion- og eksklusionskriterierne. Da artiklen delvist omhandlede oplevelser hos mænd, der er infertile, blev der foretaget kædesøgning på den for at finde eventuelt brugbar empiri til dette systematiske litteraturreview. S i d e 11 58

12 Forfatterne af artiklen Mapping men s anticipations and experiences in the reproductive realm: (in)fertility journeys er Hinton L. et al.(16), og artiklen er publiceret i ELSEVIER, 2013 (16). Artiklen har til formål at undersøge mænds oplevelser af fertilitet og infertilitet på baggrund af samfundets skiftende holdninger til mandens rolle i samfundet, og de medicinske muligheder der tilbydes. Artiklen er et kvalitativt studie, hvor metoden i denne artikel er at sammenfatte resultater fra to andre kvalitative studier. Ud fra kædesøgningen blev der fundet tre artikler. o o o The predicament of masculinity: towards understanding the male experience of infertility treatments (17). The male experience of infertility: a thematic analysis of an online infertility support group bulletin board (18). The end of the line: infertile men s experience of being unable to produce a child (19). Disse tre artikler som vist ovenfor er også vurderet ud fra vurderingsprocessen på samme måde, som artiklerne fra tidligere nævnte databaser. Ingen af artiklerne blev inkluderet i dette systematiske litteraturreview. Se flowdiagram, figur 1. S i d e 12 58

13 Flowdiagram Artikler identificeret gennem søgning i databaser: Cinahl = 6 PubMed = 879 PsycInfo = 57 SweMed+ = 21 Artikler fundet via andre kilder Kædesøgning = 3 Artikler screenet i forhold til titel n= 966 Artikler der er ekskluderet n= 924 Heraf 19 dubletter inkluderet Artikler screenet i forhold til abstract n=42 Artikler der er ekskluderet n= 25 Artikler der gennemlæses n= 17 Artikler der er ekskluderet n= 9 Artikler der er kritisk vurderet n= 8 Artikler der er ekskluderet n= 3 Inkluderede artikler i det systematiske litteraturreview n= 5 Figur 1: Her vises inklusion- og eksklusion af artikler i gennem vurderingsprocessen. Begrundelse for valg af empiri I følgende afsnit vil de enkelte inkluderede artikler i dette systematiske litteraturreview blive præsenteret og begrundet i forhold til deres relevans for problemformuleringen. De inkluderede artikler i dette systematiske litteraturreview er blevet valideret på det indholdsmæssige ud fra tjeklister til kvantitative artikler fra UCN (20), som er en del af vurderingsprocessen. Fem artikler bestod denne validering, som til sidst i dette afsnit vises i matrix, se tabel 6. S i d e 13 58

14 Fisher JR. et al.(21) er en kvantitativ artikel, som er anvendelig og inkluderet i dette review, da artiklens formål er at undersøge oplevelser hos mænd, der er infertile. Hertil undersøger de kvaliteten af det intime forhold, personlige egenskaber og livstilfredshed fem år efter deres infertilitetsdiagnose. Derfor er denne artikel relevant i forhold til denne systematiske litteraturreviews problemformulering. Igennem vurderingsprocessen med en tjekliste til kvantitative artikler fra UCN(20) er det fundet, at artiklen er bygget op efter IMRaD(22) men, at den har et svært skel mellem forskningsspørgsmål og formålet med undersøgelsen samt mangel på hypoteser. Dog er det vurderet, at dette ikke har en betydning for artiklens troværdighed, hvorfor artiklen derfor er vurderet valid. Se tjekliste under bilag 6 s Gao J. et al.(23) er en kvantitativ artikel, som er anvendelig i dette systematiske litteraturreview, da artiklens formål er at undersøge forekomsten af seksuelle og psykiske problemer samt associationer herimellem hos mænd, der er infertile. Derfor er denne artikel relevant i forhold til problemformuleringen. Igennem vurderingsprocessen med en tjekliste til kvantitative artikler fra UCN(20) er det fundet, at artiklen mangler at opstille synlige hypoteser men, at den er udarbejdet ud fra IMRaD(22), hvilket betyder at artiklen er fundet systematisk, troværdig og transparent, hvilket gør at den er vurderet valid. Se tjekliste under bilag 7. s Mikkelsen AT. et al.(2) er en kvantitativ artikel, der er inkluderet, da artiklen har til formål at undersøge oplevelser hos mænd, der er infertile samt de psykologiske behov i fertilitetsbehandling. Derfor er denne artikel relevant i forhold til denne systematiske litteraturreviews problemformulering. Igennem vurderingsprocessen med en tjekliste til kvantitative artikler fra UCN(20) er det fundet, at artiklen har et tydelig formål med undersøgelsen men, at forskningspørgsmålet ikke fremgår tydeligt. Herudover mangler artiklen hypoteser. Dog er artiklen vurderet troværdig, da den er systematisk udarbejdet udfra IMRaD(22), hvilket også har gjort artiklen transperant og derfor vurderet valid, Se tjekliste under bilag 8. s Hammarberg K. et al.(24) er en kvantitativ artikel, der er anvendelig og inkluderet i dette systematiske litteraturreview, da artiklens formål er at undersøge oplevelser af fertilitetsbehandling hos mænd, der er infertile. Herudover undersøger de oplevelsen af, hvilken påvirkning infertilitet kan have på det intime parforhold samt mændenes mentale sundhed fem år efter infertilitetsdiagnosen. Derfor er denne artikel relevant i forhold til problemformulering. Igennem vurderingsprocessen med en tjekliste til kvantitative artikler fra UCN(20) er det fundet, at artiklen mangler, at tydeliggøre forskningsspørgsmålet og hypoteser. Dog er det vurderet, at denne mangel ikke har en betydning for artiklens troværdighed, hvilket gør, at artiklen er vurderet valid. Se tjekliste under bilag 9. s S i d e 14 58

15 Amamou B. et al.(25) er en kvantitativ artikel, der har til formål at undersøge de psykologiske oplevelser hos mænd, der er infertile og sammenligne dem med mænd, der er fertile. Derfor er denne artikel relevant i forhold til denne systematiske litteraturreviews problemformulering. Igennem vurderingsprocessen med en tjekliste til kvantitative artikler fra UCN(20) er det fundet, at artiklen mangler at tydeliggøre hypoteser og forskningsspørgsmål. Dog er artiklen systematisk opbygget udfra IMRaD(22), hvilket gør, at den er systematisk udarbejdet, som gør den transperant og troværdig. Derfor er artiklen vurderet valid. Se tjekliste under bilag 10. s S i d e 15 58

16 Tabel 6. Præsentation af de inkluderede artikler i dette review. Reference Formål Design Inkluderede personer Fisher JR. et al (21) At undersøge oplevelser hos mænd der er infertile omkring kvaliteten af det intime forhold og livstilfredshed 5 år efter deres diagnose. Herudover vil de undersøge mændenes oplevelser af fertilitetsbehandling samt undersøgelse af deres nuværende mentale sundhed Cross-sectional survey Mænd der er infertile, som har været i behandling i Australien. Mændene er udvalgt af en andrologisk ekspert. Analysemetode Statistical analysis, SPSS Resultat Der er fundet signifikans i forhold til tilfredshed med livet og mandens velvære. Herudover er der fundet at mandens oplevelse af maskulinitet ikke associeret med at have opnået faderrollen. Gao J. et al (23) At undersøge forekomsten af seksuelle og psykiske problemer, samt associationer herimellem hos mænd der er infertile A non-interventional, observational, crosssectional field survey Heteroseksuelle mænd der er infertile i et stabilt parforhold, der har søgt behandling i Kina Statistical analysis, SPSS Mænd der er infertile, har en signifikant højere grad af seksuel dysfunktion samt psykiske lidelser, end mænd der er fertile. Herudover er der fundet associationer her i mellem, hvor depression og angst kan påvirke impotens og præmatur ejakulation. S i d e 16 58

17 Mikkelsen AT. et al (2) At opnå viden omkring mændenes oplevelser af at være infertile, hvor mikroinsemination (ICSI) er den eneste måde at etablere faderskab på. Desuden blev de psykologiske behov hos mændene undersøgt med fokus på kommunikation i klinikken. Descriptive survey. Systematic openended questionnaire Mænd der er infertile, som er i reagensglas behandling (IVF) eller ICSI behandling i Danmark Statistical analysis, SPSS Mændene har en oplevelse af, at deres nedsat sædkvalitet påvirker deres opfattelse af deres maskulinitet, hvor dette påvirker deres velbefindende. Mændenes oplevelse af at være infertil og gennemgå fertilitetsbehandling er forbundet med bekymringer, en oplevelse af utilstrækkelighed samt en oplevelse af skyld over for deres partner. Mændene med infertilitet oplever heller ikke, at de bliver velinformeret omkring mænds oplevelser af, at være infertil. S i d e 17 58

18 Hammarberg K. et al (24) At undersøge oplevelser af fertilitetsbehandling hos mænd der er infertile. Herudover undersøger de, hvilken påvirkning barnløshed kan have i det intime parforhold samt mændenes mentale sundhed 5 år efter en diagnose for mandlig infertilitet Retrospective cohort study Mænd der er diagnosticeret som infertil, og som er i behandling i Australien Statistical analysis, SPSS Den mandlige infertilitet påvirker det intime parholdhold negativt. De mænd der ser deres infertilitet som en negativ påvirkning på deres parforhold, var mindre tilfredse med deres liv. Mænd der er infertile i en højere socialklasse, er mere utilfreds med deres behandling end mænd i de lavere socialklasser. Amamou B. et al (25) At undersøge psykologiske oplevelser hos tunesiske mænd, der er infertile, og herefter sammenligne deres oplevelser med mænd, der er fertile. Cross-sectional case control study. 100 mænd der er infertile, som er i behandling. 100 mænd der er fertile med mindst et barn. Statistical analysis, SPSS Der er en signifikant forskel på psykologisk stress hos mændene, der er infertile og kontrolgruppen. Herudover fandt de et højere niveau af angst, depression og et lavere selvværd hos mænd der er infertile end hos kontrolgruppen S i d e 18 58

19 Metode til analyse af empiri I dette afsnit vil, den anvendte analysemetode blive præsenteret og begrundet ud fra den hermeneutiske videnskabsteoretiske position. Da der ikke er en endelig metode til at lave en analyse(26)s. 59), er der hentet inspiration fra Lisa Dahlager og Hanne Fredslund(12)s. 175) til analysen. Inspirationen til analysen gør, at der stadig kan arbejdes stringent og give gennemsigtighed til opgaven. Analysen er delt op i tre trin: 1: Helhedsindtryk, 2: Meningsbærende enheder identificeres og 3: Operationalisering(12)s ) som beskrives nedenfor. Det første trin, helhedsindtryk, handler om at læse de inkluderede artikler en for en og forstå dem i deres egen helhed(12)s. 176). I denne proces er der ikke arbejdet i forhold til det systematiske litteraturreview og problemformulering men i forhold til, at forstå artiklerne i deres egen sammenhæng og lade artiklerne gøre indtryk på en. En helhedsforståelse af artiklerne er opnået igennem den hermeneutiske cirkel, hvor delforståelser af artiklerne har været med til revidere helheden. Dette betyder, at artiklerne er læst igennem flere gange, da helheden kun kan forstås i kraft af delene og omvendt(10)s. 98), og derfor var én gennemlæsning ikke tilstrækkelig. Dette endte ud med en horisontsammensmeltning(12)s. 163), som vil sige, at der er skabt en helhedsforståelse af det, artiklen prøver at formidle. I hermeneutikken er alt forståelse rettet imod en sag(12)s. 164), og vi vil altid som en del af vores natur forsøge at tillægge sagen meningsindhold(10)s. 101), da vi igennem vores forforståelse er fortolkende(10)s. 97). Det vil sige, at en forståelse af en sag er lig med fortolkning da det sker i kraft af for-forståelsen(12)s. 166). Sagen i dette trin er, at forstå hver enkel artikel i sin helt egen sammenhæng, og i denne proces kan der opstå risiko for misforståelser på grund af fortolkning. Disse misforståelser kan undgås ved, at sætte egen for-forståelse i spil, hvilket er gjort i dette trin. Egen for-forståelse er sat i spil ved at være egen for-forståelsen bevidst inden for dette område(12)s. 167, som vil sige, at der er foretaget en selvkritisk perspektivering over egne erfaringer og antagelser i forhold til problemformuleringen. I trin to, meningsbærende enheder identificeres, arbejdes der med dekontekstualisering. Det vil sige, at artiklerne læses igennem igen en og en, og relevante dele i forhold til problemformuleringen tages ud af teksten(12)s. 175). Disse dele der tages ud af artiklerne, er de meningsbærende enheder der herefter gives et tema(12)s. 176). Sagen i dette trin er derfor at finde de meningsbærende enheder, som er relevant i forhold til problemformuleringen. Som beskrevet i trin et er vores forståelse lig med fortolkning(12)s. 166) og for at sikre, at tematiseringen af de meningsbærende enheder ikke er sket på baggrund af misforståelser, er egen for-forståelse sat i spil som i trin et. Herudover er den hermeneutiske cirkel anvendt(10)s. 98), som vil sige at delforståelserne, som er de S i d e 19 58

20 meningsbærende enhdeder, bliver holdt op imod artiklens helhed, hvilket er gjort for, at tematiseringen ikke bliver præget af egen for-forståelse men ud fra en reel forståelse. I dette trin er der som i trin et også sket en horisontsammensmeltning, da der er opnået en forståelse af de meningsbærende enheder(12)s. 163). I trin tre, operationalisering, arbejdes der på tværs af artiklerne, hvor der skabes nye temaer ud fra de temaer der er dannet i trin to. Det vil med andre ord sige at der arbejdes med rekontekstualisering, da temaerne sættes sammen på en ny måde på tværs af artiklerne(12)s. 175). Dette er sket ved, at temaerne fra de enkelte artikler sammenlignes på tværs af artiklerne for at finde ligheder og forskelle. Sagen i dette trin er derfor at forstå temaerne på tværs af artiklerne, og sætte dem sammen på en ny måde, så der skabes en helhedsforståelse, som kan besvare problemformuleringen. Når temaerne sættes sammen på en ny måde på tværs af artiklerne er der igen en risiko for misforståelser igennem fortolkningen(10)s. 102), da alt forståelse kommer af fortolkning. Dette er undgået ved, at vende tilbage til artiklernes helhed og sætte de forskellige temaer herop imod, for at se om det der er forstået passer til det artiklerne formidler. Herudover er egen for-forståelse også sat i spil(12)s. 167), så egne antagelser ikke er med til påvirke den endelige tematisering. Ud fra den hermeneutiske cirkel er der opnået en horisontsammensmetning(12)s. 163), hvilket betyder at der er skabt en helhedsforståelse af mænds oplevelser af at være infertil. Problembearbejdelse I følgende afsnit vil analyse og fortolkning af empiri blive præsenteret samt diskussion af analyserede resultater og diskussion af metode. Analyse og fortolkning af empiri I dette afsnit vil temaerne fra trin tre i afsnittet metode til analyse af empiri blive præsenteret og uddybet i tematiske afsnit. Fem overordnede temaer blev udledt på tværs af artiklerne i forhold til mænds oplevelser af at være infertil i forbindelse med fertilitetsbehandling. De fem overordnede temaer er selvfølelse, dårlig mental helbred, psykolgisk stress, seksuelle problemer og fertilitetsbehandling. Til sidst i dette afsnit er disse temaer opstillet i en tematisk tabel med undertemaer for at skabe et overblik, se tabel 7. Tema: Selvfølelse Fire af de inkluderede artikler i dette systematiske litteraturreview har fundet, at mænd med infertilitet har nogle dårlige oplevelser i forhold til sig selv. Amamou B. et al.(25)s. 582) har i deres undersøgelse fundet, at mænd med infertilitet har en oplevelse af dårlig selvværd i forhold til mænd, der er fertile. Artiklen påpeger, at denne oplevelse af dårlig selvværd kan opstå af en oplevelse af kastration og skam i forhold deres infertilitetsdiagnose(25). S i d e 20 58

21 Herudover fremhæver artiklen, at samfundets syn på maskulinitet og infertilitet også påvirker mændenes selvværd(25)s. 584). Mikkelsen AT. et al.(2) har fundet, at mænd med infertilitet havde en oplevelse af, at deres infertilitet påvirkede deres syn på egen maskulinitet(2) s. 1980). I modsætning til dette demonstrerer Fisher JR. et al.(21), at denne oplevelse af at infertilitet påvirker mænds syn, på egen maskulinitet er en stereotyp og derfor ikke korrekt(21)s. 577). En stor del af de mandlige deltager, med diagnosen infertilitet rapporterede i undersøgelsen(21), at de var uenige i, at maskulinitet var forbundet med faderrollen(21)s. 577). Dog er dette ikke de eneste oplevelser i forhold til mændenes selvfølelse, idet Fisher JR. et al.(21)s. 577) har også fundet, at mænd der var infertile oplevede dårligere selvtillid end kontrolgruppen med, der var fertile. Mikkelsen AT. et al.(2) viser også, at mændene har oplevelser som skyld og utilstrækkelighed. I deres spørgeskema der blandt andet omhandlede, hvilken indvirkning infertilitet havde på dem, havde mændene skrevet kvalitative svar som I feel ashamed and partly sorry, that my partner has to undergo the treatment og It is a little difficult to accept being inadequate (2)s.1980). Tema: Dårlig mental helbred To artikler i dette systematiske litteraturreview har undersøgt det mentale helbred hos mænd med diagnosen infertilitet. Begge artikler har anvendt The satisfaction with life scale for at undersøge dette område. Fisher JR. et al.(21) viser, at mænd der var infertile, var mindre tilfreds med livet end mænd, der var fertile, og havde opnået faderrollen(21)s. 578). Denne utilfredhed med livet kan ifølge Fisher JR. et al.(21) komme af sorg og tristhed, idet mændene ikke oplever faderrollen(21)s. 579). Hammarberg K. et al.(24) har også fundet, at de mænd der oplevede deres infertilitetsdiagnose som en negativ effekt på deres parforhold var mindre tilfreds med deres liv(24)s. 2817). Artiklen(24) fremhæver, at de mænd der så deres infertilitetsdiagnose som noget negativ, i forhold til deres parforhold, også oplevede deres partner som mindre omsorgsfuld og følsom samt, at deres partner blev mere dominerende og truende(24)s. 2817). Tema: Psykologisk stress Fire af de fem inkluderede artikler i dette systematiske litteraturreview har undersøgt det psykologiske stess, der er forbundet med infertilitet hos mændene. Gao J. et al.(23)s. 1939) viser, at mænd med infertilitet oplever angst og depression. Dette resultat er også rapporteret i en undersøgelse af Amamou B. et al.(25) som viser, at mænd der var infertile, havde en højere grad af angst og depression i forhold til kontrolgruppen med mænd, der var fertile(25)s. 582). Artiklen(25) fremhæver, at angst og depression kan skyldes, at mændene oplever fertilitetsbehandlig og dermed infertilitet som en stressfuld situation med mange S i d e 21 58

22 skuffelser. Herudover viser artiklen(25), at mænd der var infertile, i højere grad oplevede psykotiske symptomer(25)s.582). Dette betyder, at nogle mænd med infertilitet har et dårligere mental helbred, som blandt andet indebærer angst og depression.(25)s. 584). Ud over angst og depression som er fundet i de forrige artikler, har Mikkelsen AT. et al.(2) også demonstreret, at mænd med infertilitet oplever bekymringer i fertilitetsbehandlingen. Her viser artiklen(2), at disse bekymringer omhandler behandlingen Intra Cytoplasmatisk Sperm Injection (ICSI), hvor laboranter tvinger en sædcelle ind i oocytten, hvilket giver mændene bekymringer der går på, om der kan forekomme genetisk fejl heraf. Herudover var mændene bekymret for, at deres infertilitet var arveligt(2)s. 1980). Fisher JR. et al.(21) har også i deres undersøgelse fundet, at mænd der var infertile, generelt var mere bekymret end kontrolgruppen(21)s. 577). Tema: Seksuelle problemer To af de inkluderede artikler i dette systematiske litteraturreview har undersøgt mænds oplevelser af seksuallivet efter infertilitetsdiagnosen. Gao J. et al.(23) viser, at mænd der var infertile, i højere grad oplevede seksuel dysfunktion i forhold til de mænd, der var fertile(23)s. 1938). Denne oplevelse af seksuel dysfunktion indebar problematikker som impotens og præmatur ejakulation(23)s. 1938). Herudover viste undersøgelsen, at seksuel dysfunktion var associeret med psykologisk stress, hvilket indebærer angst og depression(23)s.1939). Hammarberg K. et al.(24) har også fundet, at mænd der var infertile havde en oplevelse af, at det intime forhold- og seksuelle tilfredsstillelse med deres partner var blevet mindre(24)s. 2817) efter deres infertilitetsdiagnose(24)s. 2817). Dog påpeger artiklen, at fertilitetsbehandling også kan fører parforholdet tættere sammen, da parret bliver mere opmærksomme på hinanden(24)s. 2819). Tema: fertilitetsbehandling To af de inkluderede artikler i dette systematiske litteraturreview har undersøgt oplevelser af fertilitetsbehandling hos mænd med infertilitet, hvor resultaterne er modsigende. Hammarberg K. et al.(24) viser, at mænd der var infertile, generalt oplevede en tilfredsstillende sygepleje, hvor de blev velinformeret. Dog viste undersøgelsen, at der var forskel på, hvor tilfreds mændene var alt efter, hvilken socialklasse de kom fra.(24)s. 2818). Mænd fra en lavere socialklasse var mere tilfreds med sygeplejen, da de oplevede personalet som en hjælpsom formationskilde i forhold til fertilitetsbehandling(24)s. 2818). I modsætning til dette har, Mikkelsen AT. et al.(27) fundet, at mændene der var infertile, ikke oplevede, at sundhedspersonalet gav dem muligheden for at snakke om deres oplevelser af at være infertil. Herudover oplevede mændene ikke, at de blev velinformeret omkring diagnosen mandlig infertilitet(2)s. 1981) samt at de havde en oplevelse af, at sundhedspersonalet ikke imødekom deres behov i behandlingen(2)s. 198). S i d e 22 58

23 Oplevelse af tilfredsstillende sygepleje i fertilitetsbehandling Oplevelse af manglende fokus på behov i fertilitetsbehandling Oplevelse af manglende dialog omkring mandlig infertilitet Seksuelle problemer er associeret med angst og depression Oplevelser af seksuelle problemer Oplevelse af bekymring Oplevelse af depression og angst Psykotiske symptomer Manglende tilfredshed med livet Oplevelser af parforholdet Maskulinitet er ikke associeret med faderrollen Lav sædkvalitet påvirke opfattelsen af maskuliniteten Oplevelse af dårlig selvværd Oplevelse af dårlig selvtillid Oplevelse af skyld og utilstrækkelighed Tematisk oversigt. Tabel 7 Temaer Selvfølelse Dårlig mental helbred Underordnede temaer Psykologisk stress Seksuelle problemer Fertilitetsbehandling Fisher JR. et al.(21) X X X X Gao J. et al.(23) X X X Mikkelsen AT. et X X X X X al.(27) Hammarberg K. et X X X X al.(24) Amamou B. et al.(25) X X X S i d e 23 58

24 Diskussion af analyserede resultater Temaerne selvfølelse, dårlig mental helbred, psykologisk stress, seksuelle problemer og fertilitetsbehandling fra analysen vil i dette afsnit blive diskuteret for at tolke disse fund i et bredere perspektiv. Hertil vil der, også inddrages nyt litterattur, som vil kunne bidrage til reflektion i forhold til fundene i analysen. Tema: selvfølelse I analysen er det synliggjort, at nogle mænd der var infertile, i de inkluderede artikler oplevede forandringer i forhold til deres selvfølelse. Disse oplevelser var indbefattet af dårlig selvværd og selvtillid, en oplevelse af skyld og utilstrækkelighed samt oplevelser i forhold til deres maskulinitet. Disse oplevelser kan opstå på baggrund af flere faktorer, hvor Amamou B. et al.(25) fra analysen har fundet, at mændenes selvværd bliver påvirket af, at mændene oplever deres infertilitet som en form kastration. Denne oplevelse af kastration kan eventuelt opstå, da kastration hos manden er en afbrydelse af testes funktion(28), hvilket ud fra mændenes synspunkt for eksempel kan associeres med mandlig infertilitet. Dette kan derfor betyde, at deres infertilitet opleves som om at deres testes ikke fungerer. Denne oplevelse af dårlig selvværd kan også opstå ved at mændenes oplevelser af sig selv ændre sig efter deres infertilitetsdiagnose, hvor Cousineau TM. et al.(29)s. 297) i relation til dette har fundet, at mænd med infertilitet oplever, at deres selvværd bliver ødelagt heraf. Selvværd er en subjektiv oplevelse af ens eget jeg, som vil sige oplevelser af ens egen værd og evner(30). Dette kan, i forhold til mændenes oplevelse af dårlig selvværd indikere, at mænd med infertilitet oplever sig selv som mindre værd efter deres infertilitetsdiagnose, hvilket giver dem dårlig selvværd. Dette kan også hænge sammen med oplevelsen af utilstrækkelighed som vist i analysen af Mikkelsen AT. et al.(2), da oplevelsen af at være mindre værd også kan give en oplevelse af at være utilstrækkelig som mand, idet de ikke kan gøre deres partner gravid på grund af deres infertilitet. At have en god sædkvalitet kan for nogle mænd være forbundet med mandighed(5). Dette synspunkt kan stamme fra vores forfædres syn på manden, hvor mændene skulle kunne give sin partner et barn og forsørge familien. Denne opfattelse kan stadigvæk finde sted i det moderne samfund, hvilket også kan påvirke mændenes oplevelse af at være utilstrækkelig hos dem, der er infertile. Wischmann T. et al.(31) har i deres undersøgelse fremhævet et citat fra en mand med infertilitet, der udtalte dette: There are male ideals which are propagated again and again, there is this template of a perfect male and now I do not fit into this template anymore. (31)s. 239) S i d e 24 58

25 Dette citat understøtter, at nogle mænd med infertilitet oplever, at samfundet har et bestemt syn på mandighed, og at stigmatisering af manden derfor eksistere. Dette blev også fremvist i analysen af Amamou B. et al.(25), hvor de påpeger, at denne stigmatisering bidrager til, at mændene oplever dårlig selvværd og utilstrækkelig. Dette betyder også, at disse ændringer mændene kan opleve, i forhold til deres eget værd og evne ikke kun opstår ud fra deres egen oplevelse af mandighed men også ud fra samfundets syn på infertilitet, hvor nogle mænd har en oplevelse af, at de ikke passer ind i skabelonen af en rigtig mand efter deres infertilitetsdiagnose. I analysen blev det også fremvist af Mikkelsen AT. et al.(2), at mændene oplever skyld i forhold til det at være infertil, idet de oplever, at deres infertilitet går ud over deres partner samt, at de udsætter deres partner for en ubehagelig oplevelse, der kunne have været undgået, hvis de selv kunne undfange(2). Denne oplevelse af skyld kan også komme af mændenes oplevelse af dårlig selvværd samt en oplevelse af, at de er utilstrækkelig som mand. Dog kan man påpege, at et barn for mange er en stor drøm(32)s.107), og uanset om det er mandlig- eller kvindelig infertilitet vil oplevelsen af skyld kunne opstå, da personen med infertiliteten er årsagen til, at drømmen er svær at opnå. I analysen blev det også fremlagt, at der er modsigende resultater i forhold til mændenes oplevelse af maskulinitet i forhold til infertilitet. Mikkelsen AT. et al.(2) har fundet, som nævnt i analysen at mændene oplevede, at deres maskulinitet blev påvirket af deres infertilitetsdiagnose, hvor Fisher JR. et al.(21) havde fundet et modsigende resultat. Culley L. et al.(33)s. 228) har dog fundet, at denne dårlige oplevelse af deres egen maskulinitet ikke altid opstår hos manden selv men, at den kommer af samfundets syn på maskulinitet. Dette kan betyde, at mændene oplever forventninger fra omgivelserne samt pres fra kulturelle og religiøse synspunkter i forhold til mandighed og infertilitet, der kan være med til at påvirke mændenes oplevelse af, at de er mindre maskuline. Fisher JR. et al.(21) har dog fundet, som vist i analysen, at maskulinitet ikke er assoccieret med faderrollen og påpeger, at dette modsigende resultat de har fundet, i forhold til andre artikler der har undersøgt maskulinitet, kan skyldes, at samfundet er begyndt at se anderledes på infertilitet(21)s. 577). Dette vil eventuelt, kunne påvirke mændenes oplevelse af egen maskulinitet, idet de ikke vil opleve det samme pres fra samfundet og herfor ikke leve op tilsamfundets syn af maskulinitet. I analysen blev det vist, at Fisher JR. et al.(21) har fundet, at mændene med infertilitet også oplever dårlig selvtillid. Dårlig selvtillid kan komme af utilfredshed med egen krop, og kan være forbundet med præstationer, som vil sige troen på, om man kan, eller ikke kan(34). Derfor kan denne dårlige selvtillid komme af deres oplevelser af dårlig selvværd, hvor oplevelsen af for eksempel kastration kan give en oplevelse af at være utilfreds med egen S i d e 25 58

26 krop. Herudover kan oplevelsen af kastration eventuelt også bidrage til en oplevelse af, at ens egen krop ikke kan præstere, som den biologisk skulle kunne. Stigmatiseringen i forhold til mandighed kan også have en indvirkning på mændenes dårlige selvtillid, da de kan have en oplevelse af, at de ikke kan præstere som en rigtig mand ud fra samfundets syn. Tema: Dårlig mental helbred I analysen blev det vist, at Fisher JR. et al.(21) og Hammarberg K. et al.(24) har fundet, at nogle mænd med infertilitet oplever utilfredshed med livet samt, at Hammarberg K. et al.(24) også har fundet, at nogle mænd oplever ændringer i deres parforhold efter deres infertilitetsdiagnose. Disse oplevelser kan bidrage til, at nogle mænd ikke oplever mental helbred. WHO s definition af mental helbred er En tilstand af trivsel, hvor individet kan udfolde sine evner, kan håndtere dagligdags udfordringer og stress samt indgå i menneskelige fællesskaber (35). Ud denne definition og analysen kan man derfor påpege, at mændene ikke oplever mental helbred, idet nogle mænd ikke trives. At mændene oplever utilfredshed med livet betyder, at de ikke trives i hverdagen. Denne mistrivsel kan skyldes, at nogle af mændene oplever, at deres parforhold ikke fungerer optimal, og at de derfor heller ikke er tilfreds med deres liv. Chachamovich JR et al.(36) har også i deres undersøgelse fundet, at utilfredshed med livet er associeret med utilfredshed med parforholdet, hvilket forstærke denne hypotese. Herudover viser Fisher JR. et al.(21) fra analysen, at utilfredshed med livet også kan skyldes sorg og tristhed, idet mændene ikke har opnået faderrollen. Herudover kan denne sorg og tristhed komme af, at mændene kan have en oplevelse af, at de har mistet noget, de ikke har kendt til samt, at de har mistet en række forestillinger om, hvordan livet fremover vil udforme sig(32)s. 108) At nogle mænd oplever ændringer i parforholdet, kan også hænge sammen med ovenstående, hvor denne forestilling omkring livet med et barn og familiedannelse ser ud til at have lange udsigter, eller måske aldrig kommer til ske. At opnå drømmen om dette barn kan komme til at fylde det hele i parforholdet, hvor parret kan komme til at glemme hinanden som par, og derfor bliver parforholdet associeret med negative oplevelser på grund mange mislykkedes fertilitetsforsøg. Chachamovich JR. et al.(36) har også fundet, at for stærk en vilje til at ville opnå et barn kan påvirke parforholdet, hvilket kan understøtte påstanden omkring, at fertilitetsbehandling og ønsket om et barn kan komme til fylde det meste af parforholdet, og parene derfor kan glemme at være kærester eller ægtefolk. I modsætning til dårlige oplevelser af parforholdet har Schmidt L. et al.(37) fundet, at fertilitetsbehandling og infertilitet har gjort parforholdet stærkere og bragt dem tættere S i d e 26 58

27 sammen som par. Dette kan skyldes, at parerne gennemgår en psykisk hård oplevelse sammen, som de står sammen om og hvor de får lov til at se hinandens sårbare sider. Dog har Keramat A. et al.(38) fundet, at de par der havde en god økonomisk indkomst, var mere tilfredse med deres ægteskab, hvilket kan skyldes, at par med en god økonomisk indkomst har nogle andre ressourcer til, at kunne lave nogle ting sammen, der giver dem glæde og derfor husker at leve livet sammen som par. Uanset om et parforhold udvikler sig i en positiv eller negativ retning, i forhold til fertilitetsbehandling og infertilitet kan det alligevel ikke undgås, at det vil fylde meget i hverdagen(32)s. 107). At mændene hele tiden lever i dette projekt om et barn, hvor det eventuelt fylder meget, kan også gøre, at mændene hele tiden bliver mindet om deres oplevelser i forhold til kastration, en oplevelse af hele tiden at være utilstrækkelig og skyld over for deres partner, hvilket også kan påvirke deres mentale helbred. At de hele tiden lever i dette, vil kunne påvirke deres selvværd i en negativ retning, hvor det til sidst begynder, at påvirker deres trivsel, og derfor ikke er tilfreds med livet og eventuelt heller ikke deres partner. Tema: Psykologisk stress Som fremvist i analysen har Gao J. et al.(23) og Amamou B. et al.(25) fundet, at mænd med infertilitet oplever depression og angst. Herudover er det også vist i analysen, at Fisher JR. et al.(21) og Mikkelsen AT. et al.(27) har fundet, at mændene med infertilitet der gennemgår fertilitetsbehandling, også oplever mange bekymringer. Depression og angst kan ofte have en sammenhæng med mange bekymringer i hverdagen(39), og som vist i analysen(27) er fertilitetsbehandling og infertilitet forbundet med mange bekymringer. Som vist i analysen af Mikkelsen AT. et al.(27) gik mændenes bekymringer på genetisk fejl ved ICSI behandling og om deres infertilitet var arveligt. Disse oplevelser mændene har, i forhold til bekymringer kunne tyde på at handle om uvidenhed, idet mændene ikke har viden nok omkring deres behandling og deres infertilitet samt, hvilke konsekvenser det kan have. Herudover er fertilitetsbehandling en uoverkommelig situation, hvor situationen er ude af mændenes kontrol(40), hvilket i en kombination med uvidenhed vil kunne bidrage til mange bekymringer. Disse bekymringer er ikke altid i forhold til selve behandlingen, idet Chiaffarino F. et al.(41) har også fundet, at nogle mænd også har bekymringer omkring deres arbejde. Disse bekymringer kunne være, hvilken betydning det kan have, at de skal spørge om fri hele tiden under fertilitetsbehandling. De har også fundet, at der er bekymringer i forhold til deres partner, hvis deres partner lider nød i forhold det psykiske(41). Dette indikere, at mænd med infertilitet oplever mange forskellige former for bekymringer relateret til mange forskellige S i d e 27 58

28 områder, hvor disse bekymringer til sidst vil kunne blive for meget og derfor udvikle sig til depression eller angst(39). Ofte er det manden, der er den stærke person i et parforhold(5), og undersøgelser har vist, at kvinder oplever psykologisk stress i en højere grad end mænd(42), hvilket kan betyde, at manden påtager sig rollen som den stærke. Derfor er det heller ikke usandsynligt, at mændene bekymre sig om deres partner, som nævnt tidligere, og at det er manden, der giver støtte til kvinden. Dette kan eventuelt betyde, at der er mange mænd der går med deres psykiske oplevelser tæt inde på kroppen(5), som de ikke deler med deres partner, da de ikke vil bekymre hende og derfor oplever mændene ikke nogen form for støtte. Lund R. et al.(42) har fundet, at de mænd der ikke oplever støtte fra deres partner, oplever en højere form for depression og angst. Dette betyder at mændene i længeden ikke kan holde til at være den stærke person, da de også har behov for støtte. Tema: Seksuelle problemer I analysen har Gao J. et al.(23) og Hammarberg K. et al.(24) fundet, at mænd med infertilitet oplever seksuel dysfunktion i form af præmatur ejakulation og impotens og, hvor Gao J. et al.(23) også har fundet, at disse seksuelle problematikker var associeret med angst og depression. Herudover blev det også påvist, at det intime forhold generelt blev påvirket af infertilitet og, at den seksuelle tilfredsstillelse blev påvirket i en negativt retning. Oplevelsen af seksuelle problematikker skulle man ikke formode, er noget der opstår lige efter infertilitetsdiagnosen, men er nogle problematikker, der opstår over tid, som er påvirket af andre faktorer. Som vist i analysen kan disse faktorer være angst og depression(23), og undersøgelser har vist, at psykiske forhold kan påvirke impotens(43), hvorfor det herfor giver god mening, at seksuel dysfunktion er associeret med angst og depression i dette tilfælde, da mændene oplever et psykologisk pres(44). Da seksuel dysfunktion kan opstå af psykiske forhold(43), vil det kunne betyde, at de forrige oplevelser i de tidligere temaer vil kunne have en påvirkning på oplevelsen af seksuel dysfunktion. Oplevelser som dårlig selvværd, utilstrækkelighed, bekymringer omkring fertilitetsbehandling, deres partners velvære og arbejdssituation vil kunne gøre, at mandens tanker hele tiden er omkring deres infertilitet, og derfor er under et psykisk pres. Dette kan betyde, at mændene kan have svært ved at slappe af og været i nuet med sin partner, hvilket kan give mændene oplevelser af impotens(45). At mændene begynder, at opleve impotens kan påvirke mændenes selvbillede, og dette kan den anden vej rundt være med til at forværre impotensen(45). Dette betyder, at mændene havner i en ond cirkel, hvor det psykiske og de seksuelle problematikker påvirker hinanden indbyrdes. S i d e 28 58

29 Til at understøtte ovenstående omkring selvværd og seksuel dysfunktion har Shindel AW. et al.(46) også fundet, at præmatur ejakulation er associeret med dårlig selvværd, hvilket herfor kan indikere, at mandens seksualitet afhænger af mandens tro på eget værd og, hvordan de oplever sig selv. Herudover har Shindel AW. et al.(46) også fundet, at seksuel dysfunktion også er associeret med utilfredshed af seksuellivet og parforholdet, som også bliver vist i analysen. Dette kan betyde, at mændene ikke nyder det seksuelle samværd med deres partner, idet parforholdet ikke fungerer, som det skal, og derfor kan de heller ikke blive seksuelt opstemt, som viser sig ved seksuel dysfunktion. I forhold til utilfredshed med deres seksuelliv kan dette betyde, at mændene begynder at forbinde seksuel samværd udelukkende med baby-projekt, hvilket både kan påvirke mændenes seksuelle lyst men også oplevelsen af impotens, da de vil forbinde det med, at de skal præstere, som vil kunne udvikle sig til præstationsangst(47). Tema: fertilitetsbehandling Som vist i analysen har Hammarberg K. et al.(24) fundet, at mænd med infertilitet generelt var tilfredse med behandlingen, hvor de oplevede, at de blev godt velinformeret men at mændenes tilfredshed afhang af, hvilken socialklasse mændene kom fra. Mikkelsen AT. et al.(2) viste, i modsætning til Hammarberg K. et al.(24) at mændene oplevede, at sundhedspersonalet ikke var god til at indgå i dialog omkring mændenes oplevelser af infertilitet. Herudover oplevede de heller ikke, at de blev velinformeret og at deres behov var i fokus(27). Dette indikere, at det ikke er alle mænd, der oplever en grundlæggende sygepleje(48), idet mændene har disse oplevelser af sygeplejen. Dog er det vigtig at tage i mente, at der kan være flere grunde til, at nogle af mændene ikke oplever en tilfredsstillende sygepleje og behandling. Som vist i analysen af Hammarberg K. et al.(24) kan den socialeklasse spille en rolle i forhold til fredsheden, hvor Schmidt L. et al.(49) også har fundet, at mænd fra en lavere socialklasse var mere tilfreds med sygeplejen end mændene fra en højere socialklasse(49). Dette kan skyldes, at mændene fra en lavere socialklasse bruger sundhedspersonalet som informationskilde hvorimod, at mændene fra en højere socialklasse selv finder information på internettet samt bruger det udleveret læsemateriale fra sundhedspersonalet. Dette kan eventuelt hænge sammen med uddannelsesforskelle i de socialeklasser, hvor personer fra en højere socialklasse ofte har en middel- eller længere videregående uddannelse, hvor de derfor er vant til at undersøge viden selv, hvilket kan afspejle sig hos mændene fra en højere socialklasse i fertilitetsbehandling(50). Herudover kan der være flere faktorer, der påvirker mændenes oplevelse af fertilitetsbehandling. Schmidt L. et al.(49) har fundet, at der var forskel på tilfredsheden alt S i d e 29 58

30 efter, om behandlingen var på et universitetshospital, eller om det var på en privatklinik. Der var størst tilfredshed på en privatklinik(49)s. 2641). Dette kan skyldes, at der er for travlt på de offentlige sygehuse, hvilket kan ligge til grund for, at nogle af mændene oplever, at deres behov bliver overset samt, at de oplever, at sundhedspersonalet ikke indgår i dialog omkring mandlig infertilitet, da tiden ikke er til det. På privatklinikker betaler patienterne selv for deres fertilitetsbehandling, hvilket resultere i at sundhedspersonalet har bedre tid til sygepleje. Empel IWH. et al.(52) viser i deres undersøgelse(52), at mændene der var infertile, ikke oplevede en vedvarende omsorgsfuld behandling i fertilitetsbehandlingen samt, at sundhedspersonalet var svær at komme i dialog med omkring deres infertilitet og mændenes oplevelser af angst og bekymringer(52), som også er vist i analysen af Mikkelsen AT. et al.(27). Dette kan indikere, at der er problematikker i forhold til sygeplejen, hvor grunden kan være tiden, som tidligere nævnt men det kan også skyldes, at det ofte er kvinden, der er i fokus, som nævnt i redegørelsen(5), hvilket kan betyde, at mændene oftest bliver overset af denne grund. Diskussion af metode I dette afsnit vil udarbejdningen af denne opgave blive kritisk vurderet. Derfor vil styrker og svagheder blive omdiskuteret for at fremvise kvaliteten af opgaven. Da problemformuleringen i denne opgave omhandler oplevelser hos mænd med infertilitet er problemformuleringen derfor af kvalitativ karakter. Dog er de fem artikler i dette systematiske litteraturrewiew kvantitative, hvilket både kan have fordele og ulemper når der arbejdes kvalitativ. Ulemperne ved at anvende kvantitative artikler er, at de kvantitative artiklers resultater ikke er rig på uddybende beskrivelser af mændenes oplevelser, hvorfor temaerne i analyse og fortolkning af empiri, kan komme til at virke kortfattet uden uddybelse. Dette problem ville ikke have været tilstede, hvis artiklerne var kvalitative, men ud fra vurderingsprocessen blev de inkluderede artikler kvantitative, og det var derfor ikke et bevidst valg. Fordele ved, at anvende kvantitative artikler er, at de kvantitative artikler er meget præcise i deres resultater, hvor resultaterne nærmest kan præsenteres med meget få ord. Herudover anvender kvantitative artikler statestik, hvilket gør at man kan danne sig et billede af, hvor mange mænd der oplever de forskellige temaer. I forhold til inklusion- og eksklusionskriterier kunne der have været opstillet inklusionskriterier om, at de søgte artikler i de forskellige databaser udelukkende skulle være kvalitative, da problemformuleringen er af kvalitative karakter. Dog har det styrket opgaven, at både kvalitative og kvantitative var inkluderet i vurderingsprocessen så alle fremviste artikler S i d e 30 58

31 systematisk blev gennemgået. På denne måde er der ikke udelukket relevante og brugbare artikler i forhold til problemformuleringen. At vurderingsprocessen er anvendt betyder også, at artiklerne er kritisk vurderet med tjeklister, hvilket styrker konklusionen, da der ikke kun er inkluderet emne relevante artikler. Herudover betyder det også, at artiklerne er metodisk gode studier med pålidelige resultater. At der er anvendt kvantitative artikler har dog ikke en betydning for konklusionen i denne opgave. De kvantitative artikler har været relevante da de har fundet resultater i forhold til mændenes oplevelser af at være infertil. Dog er de ikke uddybende, men resultaterne er pålidelige og har kunne besvare problemformuleringen. De artikler der blev inkluderet i denne opgave, er fra Kina, Tunesien, Danmark og Australien, hvilket gør, at der er nogle forskellige kulturbaggrunde i forhold til testpersonerne. Dette kan betyde, at der kan være nogle kulturelle og religiøse overbevisninger, der gør, at mændene fra de forskellige lande oplever infertilitet forskelligt, hvilket kan påvirke konklusionen. Tunesien er for eksempel et muslimsk land, hvilket vil sige, at deres tro om ægteskab er, at det først er ægte, efter der er kommet børn, hvorfor det derfor er vigtig for dem at få et barn(53). Dette kan betyde, at mændene fra Tunesien har nogle svære oplevelser i forhold til det at være infertil, da der er pres på dem fra samfundet. Samfundets syn på ægteskab i Danmark er anderledes end i Tunesien, hvilket gør at mænd fra Danmark og mænd fra Tunesien, vil kunne have forskellige oplevelser af at være infertil. Alle artikler i denne opgave har anvendt standadiserede spørgeskemaer og scoresystemer inden for de forskellige undersøgte områder. To af artikler har også anvendt samme dataindsamlingsmetode. At to af artiklerne har anvendt samme dataindsamlingsmetode styrker konklusionen, da de er let at sammenligne og er reproducerbar. Herudover styrke det konklusionen, at der er anvendt standadiseret dataindsamlingsmetoder, da det herfor øger validiteten af artiklernes resultat. At dette systematiske litteraturreview kun indeholder fem artikler, kan på sin vis påvirke troværdigheden af konklusionen, da troværdigheden ville have fremstået stærkere, hvis denne opgave, indeholdte flere artikler inden for området. Herved ville de kunne understøtte eller modsige hinandens resultater, hvor man herfor er mere sikker på, at man har fundet er de rigtige resultater. Dog var der efter vurderingsprocessen, ikke flere end fem artikler der var relevante for problemformuleringen, og som bestod tjeklister, hvilket betyder, at konklusionen fremstår stærk, da det var de artikler, der var at arbejde med. For at være sikker på at der ikke var sket en misforståelse under temadannelsen i analysen, har temaerne hele tiden været holdt op imod artiklernes helhed. Da denne opgave er S i d e 31 58

32 udarbejdet alene, blev der efter tematiseringen hentet en udefra kommende person til at gennemgå temaerne. Dette er gjort for at være sikker på at egen for-forståelse ikke har været styrende i analysen, da ens for-forståelse altid vil være til stede. Derfor har dette været med til at sikre, at der er sket en reel forståelse af mændenes oplevelser. At dette er gjort har også været med til at øge troværdigheden af temaerne, hvilket styrker konklusionen. Konklusion Ud fra opgavens analyse og diskussion vil problemformuleringen i dette afsnit blive besvaret. Hvad er mænds oplevelser af at være infertil i forbindelse med fertilitetsbehandling? Nogle mænd der er infertile, har en oplevelse af dårlig selvværd og selvtillid, hvor den dårlige selvtillid opstår i forbindelse med mændenes oplevelse af dårlig selvværd. Dårlig selvværd opstår ved mændenes oplevelse af kasteration og stigmatisering fra samfundet, hvor mændene har en oplevelse af, at de ikke passer ind i skabelonen af en rigtig mand ud fra samfundets synspunkt, hvilket bevirker at de har en oplevelse af at være utilstrækkelig. Herudover påvirker stigmatisering fra samfundet også mændenes oplevelse af, at de er mindre maskuline end mænd, der er fertile. Nogle mænd oplever også bekymringer i forhold til deres infertilitet og fertilitetsbehandling samt, at de oplever skyld i forhold til deres partner. Nogle mænd der er infertile, oplever også utilfredshed med livet samt utilfredshed med deres parforhold. Utilfredshed med livet kan hænge sammen med mændenes oplevelse af, at deres parforhold ikke fungerer optimal samt, at nogle mænd oplever sorg i forhold til, at de ikke har opnået faderrollen. Oplevelsen af utilredshed med parforholdet kan være påvirket af, at parret glemmer hinanden i fertilitetsbehandlingen og, at deres parforhold kan være associeret med negative oplevelser på grund af mange mislykkedes fertilitetsforsøg. Dog er det ikke alle mænd, der oplever utilfredshed med parforholdet, da nogle mænd oplever, at deres parforhold bliver stærkere af at gennemgå fertilitetsbehandling. Infertilitet bevirker, at mænd der er infertile, oplever depression og angst samt bekymringer. Oplevelsen af mange bekymringer forårsager, at nogle mænd udvikler depresssion og angst. Mændenes bekymringer opstår af uvidenhed i forhold til fertilitetsbehandlingen samt bekymringer omkring deres arbejde når de gennemgår behandling. Herudover har de bekymringer omkring deres partners psykiske velbefindende. Mænd der ikke oplever støtte, igennem fertilitetsbehandling fra deres partner har en højere tendens til at udvikle depression og angst, end de mænd der oplever støtte. Mænd der er infertile, kan opleve seksuel dysfunktion, hvilket indebærer impotens og præmatur ejakulation. Seksuel dysfunktion kan være forårsaget af psykiske forhold, hvilket er depression, angst, bekymringer og dårlig selvværd hos mændene der er infertil. Herudover S i d e 32 58

33 kan oplevelsen af seksuel dysfunktion også opstå baggrund af utilfredshed med parforholdet samt nogle mænds utilfredshed med deres seksualliv. Oplevelser af fertilitetsbehandling hos mænd der er infertile afhænger af, hvilken socialklasse mændene kommer fra. Mænd fra en lavere socialklasse oplever større tilfredshed med behandlingen end mænd fra en højere socialklasse. Nogle mænd i fertilitetsbehandling oplever, at sygeplejersken ikke indgår i dialog med dem omkring deres infertilitet samt, at sygeplejersken ikke velinformerer om behandlingen. Herudover oplevede mændene ikke, at deres behov blev imødekommet i fertilitetsbehandlingen. Mændenes tilfredshed med fertilitetsbehandling afhænger også af, om behandlingen udføres på et offentlig- eller privatklinik, hvor der er større tilfredshed på en privatklinik. Perspektivering I dette afsnit vil det blive fremvist, hvordan nogle af mændenes oplevelser af at være infertil vil kunne håndteres i sygeplejen, og hvilken nytte det har for mændene. Herudover vil der blive fremlagt foreslag til videre forskning inden for området. Idet at denne opgave har fundet, mændenes oplevelser af at være infertil i forbindelse med fertilitetsbehandling gør at sygeplejerskerne ved, hvilke områder de skal handle og være opmærksom på. Dette vil med andre ord sige, at sygeplejersken ved, hvordan hun skal agere inden for sin virksomhedsområde i forhold til disse oplevelser. Mange af de oplevelser mændene med infertilitet har er forbundet med psykiske lidelser, som blandt andet kommer af bekymringer og uvidenhed. Dette betyder, at sygeplejersken skal have mere fokus på, at formidle den viden hun har omkring mandlig infertilitet samt proceduren af ICSI behandlingen. Dette kunne være vejledning omkring genetisk fejl og arvelighed, som er en del af mændenes bekymringer. Dog kan det være svært for sygeplejerskerne at vide, hvilke mænd der har dette behov, hvorfor denne vejledning, derfor kunne blive en del af de individuelle sygeplejesamtaler, som patienterne skal igennem inden start på selve fertilitetsbehandlingen. Herved åbner sygeplejersken også for en åben dialog omkring mandlig infertilitet, hvor mændene eventuelt også kan spørge ind til andre bekymringer. At dette bliver en integreret del, af de individuelle sygeplejesamtaler betyder, at manden kommer i fokus fra start samt, at sygeplejersken udføre forebyggende handlinger, så mændene undgår bekymringer herom. Der kan også udføres forebyggende handlinger inden for mændenes oplevelser af depression og angst, hvor sygeplejersken kan anvende Major Depression Inventory (MDI)(54). Denne depressionsskala består af ti spørgsmål, som indeholder spørgsmål om livet, selvtillid og oplevelser af skyld(54). MDI kunne blive integreret i sygeplejen ved start af S i d e 33 58

34 fertilitetsbehandling, og herefter gentages efter en længere periode i behandling for at forebygge, at mændene udvikler depression eller forebygge udviklingen af en svær depression. Sygeplejersken skal under hele behandlingen udføre lindrende sygepleje, hvor hun støtter, vejleder og viser forståelse for mændenes oplevelser, hvilket også betyder, at mændene får en oplevelse af, at deres behov bliver imødekommet og herved en omsorgsfuld sygepleje, hvor de er i fokus. Disse tiltag vil forhåbentlig på sigt, kunne være med til, at mændene får flere positive oplevelser i forhold til fertilitetsbehandlingen samt en forbedring af deres psyksiske velbefindende. Hvis disse tiltag bliver indført, kunne det være interessant, at undersøge om de rent faktisk har en forbedring på mændenes psyke. Herudover kunne det også være interessant at undersøge, hvor meget religiøse overbevisninger påvirker mændenes oplevelser af at være infertil. S i d e 34 58

35 Litteraturliste 1. Schmidt L. Social and psychological consequences of infertility and assisted reproduction - what are the research priorities? Hum Fertil. 2009;12(1): Mikkelsen AT, Madsen SA, Humaidan P. Psychological aspects of male fertility treatment. J Adv Nurs. 2013;69(9): Pinborg A. Ufrivillig barnløshed (infertilitet) [Internet]. Sundhed.dk p Available from: 4. Vesterholm Jensen D, Harmer Larsen T, Kold Jensen T. Mænds frugtbarhed og miljøfaktorer. In: Lone S, Anja P, editors. Fertilitet og Sundhed. 1. Udgave. København: Munksgaard; p Madsen SA, Mikkelsen AT. Mænd går også i fertilitetsbehandling. Rigshospitalet, Regionshospitalet Skive; Scheel ME. Interaktionel sygeplejepraksis. 4. Udgave. Scheel ME, editor. København: Munksgaard; p. 7. Suhr L, Winther B. Basisbog i sygepleje. 2. udgave. Kbh: Munksgaard Danmark; , 167 p. 8. Eriksson K. Det lidende menneske. Kbh: Munksgaard Danmark; , 76 p. 9. Schmidt L, Sandal Sejbæk C. Nedsat frugtbarhed. In: Schmidt L, Pinborg A, editors. Fertilitet og Sundhed. 1. Udgave. København: Munksgaard; p Birkler J. Forståelse. In: Birkler J, editor. Videnskabsteori- en grundbog. 1. Udgave. København: Munksgaard; p Rosén M. Systematisk litteraturoversigt. In: Henricson M, editor. Videnskabelig teori og metode Fra idé til eksamination. København; p Dahlager L, Fredslund H. Hermeneutisk analyse. In: Vallgårda S, Koch L, editors. Forskningsmetoder i folkesundhedsvidenskab. 4. Udgave. København: Munksgaard; p Birkler J. Viden. In: Birkler J, editor. Videnskabsteori- en grundbog. 1. Udgave. København: Munksgaard; p S i d e 35 58

36 14. Friberg F, Ôhlén J. Fænomenologi og hermeneutik. In: Henricson M, editor. Videnskabelig teori og metode Fra idé til eksamination. 1. Udgave. København: Munksgaard; p PubMed [Internet]. UCN bibliotek. Available from: Hinton L, Miller T. Mapping men s anticipations and experiences in the reproductive realm: (In)fertility journeys. Reprod Biomed Online [Internet]. 2013;27(3): Available from: Carmeli YS, Birenbaum-Carmeli D. The predicament of masculinity: Towards understanding the male s experience of infertility treatments. Sex Roles [Internet]. 1994;30(9-10): Available from: 001&site=ehost-live&scope=site 18. Malik SH, Coulson N. The male experience of infertility: a thematic analysis of an online infertility support group bulletin board. J Reprod Infant Psychol. 2008;26(1): Webb RE, Daniluk JC. The End of the Line Infertile Men s Experiences of Being Unable to Produce a Child. Men Masc [Internet]. 1999;2(1):6 25. Available from: Vurdering af kvantitative videnskabelige artikler [Internet]. UCN p Available from: nelsen.aspx 21. Fisher JRW, Baker GHW, Hammarberg K. Long-term health, well-being, life satisfaction, and attitudes toward parenthood in men diagnosed as infertile: challenges to gender stereotypes and implications for practice. Fertil Steril. 2010;94(2): Sollaci B L, Pereira G M. The introduction, methods, results, and discussion (IMRAD) structure: a fifty-year survey. Journal of the Medical Library Association Gao J, Zhang X, Su P, Liu J, Shi K, Hao Z, et al. Relationship between sexual dysfunction and psychological burden in men with infertility: a large observational study in China. J Sex Med. 2013;10(8): Hammarberg K, Baker HWG, Fisher JRW. Men s experiences of infertility and infertility treatment 5 years after diagnosis of male factor infertility: A retrospective cohort study. Hum Reprod. 2010;25(11): Amamou B, El Kissi Y, Hidar S, Bannour S, Idrissi KA, Khairi H, et al. Psychological S i d e 36 58

37 Characteristics of Tunisian Infertile Men: A Research Note. Men Masc. 2013;16(5): Glasdam S. Narrative litteraturreviews gennemført inden for en given teoretisk ramme. 2. Udgave. Glasdam S, editor. Bachelorprojekter inden for det sundhedfaglige område- indblik i videnskabelige metoder. København K: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck 2012; p. 27. Mikkelsen AT, Madsen SA, Humaidan P. Psychological aspects of male fertility treatment. J Adv Nurs [Internet]. 2013;69(9): Available from: Hertoft P, Eriksen T. kastration [Internet]. Gyldendal. Den store danske Available from: gi/kastration 29. Cousineau TM, Domar AD. Psychological impact of infertility. Best Practice and Research: Clinical Obstetrics and Gynaecology p Ordbog. Selvfølelse [Internet]. netpsykiater.dk. p Available from: Wischmann T, Thorn P. (Male) infertility: What does it mean to men? New evidence from quantitative and qualitative studies. Reprod Biomed Online [Internet]. 2013;27(3): Available from: Schmidt L, Sandal Sejbæk C. Nedsat frugtbarhed. In: Schmidt L, Pinborg A, editors. Fertilitet og Sundhed. 1. udgave. København: Munksgaard; p Culley L, Hudson N, Lohan M. Where are all the men? The marginalization of men in social scientific research on infertility. Reprod Biomed Online [Internet]. 2013;27(3): Available from: Selvtillid [Internet]. Wikipedia Available from: Eplov Falgaard L, Lauridsen S. Fremme af mental sundhed baggrund, begreb og determinanter [Internet]. Sundhedsstyrelsen p Available from: Chachamovich JR, Chachamovich E, Ezer H, Fleck MP, Knauth D, Passos EP. Investigating quality of life and health-related quality of life in infertility: a systematic review. J Psychosom Obstet Gynaecol [Internet]. 2010;31(2): Available from: S i d e 37 58

38 37. Schmidt L, Holstein B, Christensen U, Boivin J. Does infertility cause marital benefit? An epidemiological study of 2250 women and men in fertility treatment. Patient Educ Couns. 2005;59(3): Keramat A, Masoomi SZ, Mousavi SA, Poorolajal J, Shobeiri F, Hazavhei SMM. Quality of life and its related factors in infertile couples. J Res Health Sci [Internet]. 2014;14(1): Available from: Kessing LV. Psykologisk stress og fysisk sygdom [Internet]. Sundhed.dk Available from: Schimdt L, Sandal Sejbæk C. Psykosociale følger af infertilitet og fertilitetsbehandling. Ugeskr Læger [Internet]. 2012;174(41): Available from: Chiaffarino F, Baldini MP, Scarduelli C, Bommarito F, Ambrosio S, D Orsi C, et al. Prevalence and incidence of depressive and anxious symptoms in couples undergoing assisted reproductive treatment in an Italian infertility department. Eur J Obstet Gynecol Reprod Biol [Internet]. 2011;158(2): Available from: Lund R, Sejbaek CS, Christensen U, Schmidt L. The impact of social relations on the incidence of severe depressive symptoms among infertile women and men. Hum Reprod. 2009;24(11): Lyngdorf P. Impotens Erektil Dysfunktion (ED) [Internet]. Lyngdorf.dk Available from: Albertsen K, Stokkebæk A. Stress. In: Stokkebæk A, editor. Psykologi 2 Sundhedspsykologi. 1. Udgave. København K: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck; p. 77, Trolle D. Rejsningsproblemer, impotens [Internet]. Sundhed.dk Available from: Shindel AW, Nelson CJ, Naughton CK, Ohebshalom M, Mulhall JP. Sexual Function and Quality of Life in the Male Partner of Infertile Couples: Prevalence and Correlates of Dysfunction. J Urol. 2008;179: Aarup E. Præstationsangst [Internet]. Angst og depression Available from: S i d e 38 58

39 48. Henderson V. Sygeplejens grundlæggende proncipper. 7. Udgave. Henderson V, editor. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck; p. 49. Schmidt L, Holstein BE, Boivin J, Tjørnhøj-Thomsen T, Blaabjerg J, Hald F, et al. High ratings of satisfaction with fertility treatment are common: Findings from the Copenhagen Multi-centre Psychosocial Infertility (COMPI) Research Programme. Hum Reprod. 2003;18(12): Enevoldsen Sabiers S, Larsen Bækkelund H. Uddannelse i de sociale klasser i Arbejderbevægelsens erhvervsråd p Dreyer-Kramshøj M. Fremtidens patient er en vanskelig kunde. Sygeplejersken [Internet]. 2012;40 1. Available from: Fremtidens-patient-er-en-vanskelig-kunde.aspx 52. van Empel IWH, Nelen WLDM, Tepe ET, van Laarhoven E a P, Verhaak CM, Kremer J a M. Weaknesses, strengths and needs in fertility care according to patients. Hum Reprod [Internet]. 2010;25(1): Available from: Khader N, Lilleør K, Kvist D, Carstensen I. Mænd skal have børn. In: Kvist D, Carstensen I, Khader N, Lilleør K, editors. Tro mod tro: Samtaler om tvivl, rødder og de 72 jomfruer. 1. Udgave. København V: People s Press; Videbech P, Christensen Sparle K, Buchholtz Hansen PE. Diagnosticering af depressioner [Internet]. Pro.medicin.dk Available from: Anvendt referencesystem: Vancouver S i d e 39 58

40 Bilagsliste 1. Bilag 2 PubMed søgestrategi 2. Bilag 3 PsycInfo søgestrategi 3. Bilag 4 CINAHL søgestrategi 4. Bilag 5 SweMed+ - søgestrategi 5. Bilag 6 Tjekliste til kvantitativ artikel af Fisher JR. et al. 6. Bilag 7 Tjekliste til kvantitativ artikel af Gao J. et al. 7. Bilag 8 Tjekliste til kvantitativ artikel af Mikkelsen AT. et al. 8. Bilag 9 Tjekliste til kvantitativ artikel af Hammarberg K. et al. 9. Bilag 10 Tjekliste til kvantitativ artikel af Amamou B. et al. S i d e 40 58

41 Bilag 2- PubMed søgestrategi Bilag 3 PsycInfo søgestrategi S i d e 41 58

42 Bilag 4 CINAHL søgestrategi Bilag 5 SweMed+ - søgestrategi S i d e 42 58