SPORLØS? Juli nr. 4/2009

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SPORLØS? Juli nr. 4/2009"

Transkript

1 EFTER DEN ORANGE REVOLUTION Som nummer 134 på Transparency Internationals korruptionsindeks ligger landet i selskab med Pakistan, Nicaragua og Comorerne. Tema om Ukraine en topprioritet i den danske øststøtte. Læs side PÅ ORANGE SCENE Nobelprismodtager Mohammed Yunus talte til gæsterne på årets Roskilde Festival om en ny kapitalisme, som kan kombineres med social ansvarlighed. Læs interview side 5. Juli nr. 4/2009 SPORLØS? Journalist Jeppe Villadsen har rejst gennem Kenyas frodige højland for at finde det barn, han i slutningen af 90 erne sponsorerede via Red Barnets fadderskabsprogram: Catherine Kambura, korrespondancenummer Materi Sporet fører til en amerikansk missionær, en høne i en papkasse og et bryllup til august. Læs side 8-10.

2 NR. 4/2009 AKTUELT SIDE 2 NYT FRA STYRELSEN EN RISIKOPRÆGET INDSATS DANIDAS OPLYSNINGSBEVILLING Er du en god u-landsformidler? Kan du øge befolkningens viden om fattige lande og udviklingsbistand? Så send en ansøgning til Danidas Oplysningsbevilling. Der er stadig midler til aktiviteter i HVAD KAN DU SØGE TIL? Oplysningsprojekter i Danmark, herunder u-lands-tv Rejsestipendier til fagfolk og privatpersoner (rejsen skal resultere i et eller flere oplysningsprojekter i Danmark) Omvendte rejsestipendier til personer fra u-lande, som deltager i oplysningsprojekter i Danmark HVORNÅR KAN DU SØGE? Oplysningsprojekter, herunder u-lands-tv: 7. september 2009, 1. marts 2010 og 3. maj 2010 (kun u-lands-tv) Rejsestipendier og omvendte rejsestipendier: 21. september 2009 og 15. marts 2010 HVOR KAN DU FÅ MERE AT VIDE? Fuldmægtig Aase Mikkelsen, Public Diplomacy & Kommunikation, Udenrigsministeriet, Udgives af Danida, Udenrigsministeriet Asiatisk Plads 2, 1448 København K Telefon , fax årgang. Udkommer otte gange om året. Trykoplag: ISBN nr (print) ISBN nr (web) ISSN nr Abonnement Udebliver avisen eller har du adresseændringer eller til-/framelding af abonnement (gratis): eller kontakt Schultz Distribution på telefon , Redaktion Redaktør: Stefan Katić (sk) Journalist: Mads Rasmussen Mariegaard (mm) Journalistpraktikant: Marta Gramstrup Rasmussen Ansvarshavende iflg. presseloven: Kontorchef Eva Egesborg Hansen (PDK) Redaktionen afsluttet den 4. juli 2009 Annoncesalg og markedsføring: Simone Hagensen tlf Nyt om navne: Layout: Og Jensen Tryk: Skive Folkeblad. Trykt på svanemærket papir med miljøvenlige farver. Her findes blandt andet tidligere numre, artikelbibliotek, blogs og link til Udviklings Facebook-side. Tidligere numre på tryk kan rekvireres fra Artikler i Udvikling udtrykker ikke nødvendigvis Udenrigsministeriets synspunkter. Danida går ind i Zimbabwe med en hjælpepakke til i alt 80 mio. kr. Kunsten er at støtte en nedslidt stat uden at støtte Mugabe. Af Stefan Katić Zimbabwes egen valuta er afgået ved inflationsdøden og er nu afløst af amerikanske dollars og sydafrikanske rand. På landets hospitaler og klinikker er medicinskabene tomme, og personalet har ikke fået løn i månedsvis. At blive ved morgen efter morgen at møde på en arbejdsplads, der ingen løn giver, kræver selvsagt en ualmindelig høj motivation. Intet under at mindst sygeplejersker indtil nu har valgt at forlade Zimbabwe, hvor hyperinflation har tvunget den offentlige sektor helt i knæ. Danidas styrelse godkendte på sit møde i juni en hjælpepakke et såkaldt overgangs - program til Zimbabwe på 60 mio. kr. Bevillingen falder godt i tråd med dansk politik om at prioritere indsatser i særligt svage stater, og det er et præcis, hvad Zimbabwe er øremærket dels til lønninger af personalet inden for sundhedssektoren, dels til materialer til eleverne (lærerne har heller ikke fået deres løn, men så langt rækker det danske bidrag ikke). Det kan måske virke usædvanligt, at bi - standskroner skal bruges til almindelige lønninger af offentligt ansatte. Men Zimbabwes situation er også usædvanlig. Hertil kommer så tilsagn om yderligere 20 mio. kr. til støtte af kvinder og piger, som udviklingsminister Ulla Tørnæs (V) gav, da landets oppositionsleder Morgan Tsvangirai i juni besøgte Danmark. Sideløbende giver Danmark også støtte til fødevaresikkerhed (såsæd, kunstgødning og kapacitetsopbygning) og (via nationale NGO er) til demokrati og menneskerettigheder i Zimbabwe. Støt Zimbabwe ikke Mugabe Forhistorien er lang tids politisk og økonomisk krise, som har ført Zimbabwe herunder sundheds- og uddannelsessektoren tæt på et totalt kollaps. I februar i år blev der dannet en samlingsregering, som deler magten mellem landets præsident, den 85-årige Robert Mugabe (ZANU-PF) og oppositionslederen, premierminister Morgan Tsvangirai (Movement for Democratic Change, MDC). Allerede måneden efter gik udviklingsminister Ulla Tørnæs mod strømmen og besøgte som en af de første vestlige statsledere Zimbabwe for at vurdere, om tiden var inde til en dansk indsats. Det var den. Og nu yder Danmark en blanding mellem humanitær bistand og støtte til en skrøbelig stat selvom landets præsident fortsat hedder Robert Mugabe. Udfordringen er nu at sikre, at de 60 mio. kr. kommer til at sikre fundamentet under den ny koalitionsregering og ikke at forlænge Mugabes politiske liv. Det gøres dels ved som nævnt at øremærke pengene, dels ved igen at placere en fast dansk repræsentant i hovedstaden Harare, som skal være tovholder på overgangsprogrammet og følge den politiske udvikling tæt. Det har Danmark ikke haft siden 2002, hvor Zimbabwe ophørte med at være dansk programsamarbejdsland. Det skete som det i oplægget til styrelsen konstateres med en tør underdrivelse på grund af den negative politiske udvikling i landet. Det danske bidrag kanaliseres, sammen med en række andre donorers, via den britiske parallel til Danida, bistandsorganisationen DFID, der som den største bilaterale donor i Zimbabwe har strukturer og netværk på plads i landet. Flere medlemmer af styrelsen var dog noget bekymrede over valget af netop DFID. For uviljen mod den tidligere kolonimagt England er stor i Zimbabwe. En risikopræget indsats Pengene kommer som antydet på et tidspunkt, hvor Zimbabwe langtfra opfylder de krav, vi normalt stiller til lande, der skal modtage dansk bistand: Dele af overgangsregeringen og det offentlige apparat gør fortsat, hvad de kan, for at intimidere pressen. Der er fortsat nye farme, som bliver besat. Og en række bundkorrupte personer herunder landets nationalbankdirektør som det internationale samfund har krævet sat uden for indflydelse, sidder fortsat på deres poster. På denne baggrund blev beslutningen om at gå ind i Zimbabwe på mødet kaldt en risikopræget indsats. Alligevel var der stor enighed i styrelsen om, at den danske støtte falder på det rette tidspunkt. Der er ikke råd til at vente, for det er nu samlingsregeringen og med den chancen for en fredelig overgang til demokrati skal stå sin prøve. Stefan Katić er redaktør for Udvikling. Læs også artiklen side 11. STYRELSEN GODKENDTE BL.A. DISSE BEVILLINGER PÅ SIT MØDE I JUNI: Nærområdeindsatsen for Irak og nabolande mio. kr. Bolivia: Program for adgang til retssystemet 80 mio. kr. Zimbabwe: Overgangsprogram, fase I 60 mio. kr. De palæstinensiske Selvstyreområder: Genetablering af serviceydelser (EMRPII) 30 mio. kr. Støtte til IIED s (International Institute for Environmental Development) strategiske plan 25 mio. kr. Det Arabiske Initiativ: Regionalt medieprogram 25 mio. kr. Tematisk program: En fremtid for vor planet (WWF) 22,8 mio. kr. Danmarks bidrag til Ozonfonden 17,6 mio. kr. Styrelsen for Internationalt Udviklingssamarbejde er rådgivende organ for udviklingsministeren. Styrelsen drøfter og indstiller nye bilaterale og multilaterale programmer samt oplæg til nye strategier og handlingsplaner.

3 NR. 4/2009 AKTUELT SIDE 3 BØSSER OG LESBISKE INDTAGER KØBENHAVN 150 sportsfolk og andre repræsentanter fra udviklingslande deltager, når København i juli danner rammen om sport, kultur og konference for homo-, trans- og biseksuelle. Af Mads Mariegaard Flere end homo-, bi- og transseksuelle (LGBT-personer) fra hele verden kommer i slutningen af denne måned til København for at deltage i World Outgames. Begivenheden byder på sportskonkurrencer, et kulturprogram og en konference om menneskerettigheder. Blandt deltagerne er 150 repræsentanter fra u-lande. For os er det helt afgørende, at The Big South er repræsenteret, for det er i de lande, at LGBT-personers rettigheder er under størst pres. De risikerer mord, tortur og lange fængselsstraffe på grund af deres seksualitet, siger Outgames-direktør Uffe Elbæk. Outgames består af et sportsprogram, hvor deltagerne konkurrerer inden for 34 idrætsgrene, et kulturprogram på byens torve med internationale optrædende og en konfe rence med fokus på LGBT-personers rettigheder. Outgames afsluttes med den traditionsrige Copenhagen Pride-parade fra Frederiksberg rådhus til Rådhuspladsen i København. For os er det helt afgørende, at The Big South er repræsenteret, for det er i de lande, at (homo - seksuelles) rettigheder er under størst pres. Uffe Elbæk, direktør, World Outgames 2009 Et af målene med Outgames er, at repræsentanterne fra Syd opbygger faglig selvtillid, personligt netværk og større viden, som de kan bruge i kampen for bedre rettigheder. Blandt tiltagene er et inspirationskatalog, som offent - liggøres på konferencen. Mange LGBT-personer kender ikke deres egne rettigheder. Derfor vil vi gerne give dem viden og redskaber, som de kan bruge i deres hjemlande, siger Mandana Zarrehparvar, an - svarlig for kataloget og afdelingsleder for ligebehandling og mangfoldighed på Dansk Institut for Menneskerettigheder. Fængsel på livstid I kataloget optræder en case-historie fra Uganda, hvor homoseksualitet kan straffes med fængsel på livstid. I 2005 ransagede myndighederne en lesbisk transseksuel menneskerettighedsaktivists hjem uden dommerkendelse. Kvinden lagde sag an mod landets myndigheder som den første homoseksuelle i Uganda nogensinde og vandt. Langt hovedparten af verdens donorlande har ingen selvstændige strategier på LGBTområdet, og der findes kun få eksempler på donorfinansierede projekter for homoseksuelle. Dog satte det svenske bistandsdepartment Sida for tre år siden emnet på dagsordenen og udarbejdede en særlig strategi for seksuelle minoriteter. WORLD OUTGAMES 2009 København er vært for World Outgames 2009, som løber af stablen fra 25. juli til 2. august og forventes at tiltrække deltagere. Arrangementet har tre dele: Sport, kultur og en menneskerettighedskonference. Sporten omfatter 34 sportsgrene, mens det største kulturelle arrangement er OutCities, som præsenterer internationale kunstnere på Københavns torve. Årets Outgames er nummer to i rækken efter premieren i Montreal i Udenrigsministeriet har bidraget med kroner til det såkaldte Outreach-program, der gør det muligt at invitere 150 deltagere fra u-landene. Hertil kommer omkring 100 deltagere fra Rusland og Østeuropa. HOMOSEKSUELLES RETTIGHEDER Verdens hidtil største konference om menneskerettigheder for homoseksuelle, biseksuelle og transseksuelle finder sted i DR s koncerthus og IT-universitetet i Ørestaden fra 27. til 29. juli. Baggrunden er alvorlig: I syv lande er der dødsstraf for homoseksualitet. Og i en tredjedel af verdens lande er det strafbart. I halvdelen af Danidas programsamarbejdslande risikerer bøsser og lesbiske at blive retsforfulgt. Programmet har talere fra hele verden, heriblandt den indiske filmskaber Parvez Sharma, den lesbiske menneskerettighedsaktivist Kemone Brown fra Jamaica og den libanesiske aktivist og feminist Rasha Moumneh. Resultatet af konferencen bliver blandt andet et katalog med titlen The Copenhagen Catalogue of Good Practices on LGBT. KLIMAET SENDER FLERE PÅ FLUGT Indbyggere i delstaten Bihar i det nordøstlige Bangladesh, hvor mange har mistet deres jord på grund af klimaforandringer. Foto: Sumit Dayal. Antallet af mennesker, der i fremtiden må forlade deres hjem på grund af klimaforandringer, er langt større end hidtil forventet, viser ny rapport. Af Marta Gramstrup Rasmussen 200 millioner. Så mange mennesker vil i 2050 være tvunget til forlade deres hjem på grund af klimaforandringerne, viser en ny rapport fra Care International, FN og Columbia University. Rapporten beskriver, hvordan klimaforandringerne vil få Sahel-ørkenen i Vestafrika til at sprede sig. Dermed bliver jorden mindre produktiv, og det får store konsekvenser for Vestafrikas befolkning, hvoraf knap halvdelen lever af landbrug. Også Vietnam mærker konsekvenserne af klimaforandringerne. I Mekong-deltaet truer stigende vandstande befolkningen. Konsekvenserne af klimaforandringerne er, at store befolkningsgrupper bliver nødt til at migrere for at overleve, fortalte Care Danmarks klimakoordinator, Poul Erik Lauridsen, på et møde midt i juni. Hvor mange der kan migrere til andre dele af deres region frem for at rejse til et andet kontinent, fremgår dog ikke af rapporten. Årsagerne til, at folk migrerer, er ofte komplekse. Kjeld Rasmussen, lektor på institut for geografi og geologi på Københavns Universitet, stiller derfor også spørgsmålstegn ved, Det er ofte svært at afgøre, om migration skyldes klimaforandringer eller generel fattigdom. Kjeld Rasmussen, lektor, Københavns Universitet hvordan man skelner mellem almindelige flygtninge og klimaflygtninge. Og om det overhovedet er nødvendigt at skelne. Når migration finder sted, er der en tendens til at finde én enkelt forklaring på fænomenet, men oftest er der flere forskellige faktorer. Derfor er det ofte svært at afgøre, om migration skyldes klimaforandringer eller generel fattigdom, sagde Kjeld Rasmussen på mødet. Samtidig påpegede han, at man som flygtning har en vis status, og at det også af den grund er nødvendigt at bruge begrebet varsomt. Jeg vil ikke afvise, at der findes klimaflygtninge, og at det kan blive et større problem i fremtiden. Men kalder vi nogen for flygtning, følger der rettigheder med, og derfor skal vi bruge begrebet med omtanke, påpegede Kjeld Rasmussen.

4 NR. 4/2009 AKTUELT SIDE 4 ARKITEKTER SER MOD SYD Finanskrisen har mere end fordoblet ledigheden blandt danske arkitekter. Flere af de fyrede kaster sig ud i frivilligt udviklingsarbejde, fx inden for bæredygtige byggemetoder i Ghana. Af Signe Kierkegaard Cain I en landsby tæt på Ghanas hovedstad Accra går danske arkitekter snart i gang med at uddanne lokale unge i at presse lerjord om til mursten. Landsbyens unge bliver håndværkere, der på længere sigt kan starte virksomheder og sætte bæredygtigt byggeri i gang i området. På grund af finanskrisen står hele 600 danske arkitekter i dag uden job. Ifølge Arkitektforbundet steg ledigheden blandt danske arkitekter fra 3,5 procent sidste år til 8,8 procent i år. En nyetableret dansk organisation, Arkitekter Uden Grænser, forsøger at gøre de fyrede opmærksom på, at de kan lave frivilligt udviklingsarbejde, mens de venter på næste lønnede job. Arbejde med mening Vores medlemstal stiger hele tiden, og mange arbejdsløse arkitekter henvender sig. De vil gerne bruge tiden på at lave noget med mening i, fortæller Sofie Wäborg, arkitekt og formand for Arkitekter Uden Grænser. Organisationen er ingen gigant blandt danske NGO er. Lige nu er der omkring 60 medlemmer, men det tal er steget fra blot 15 medlemmer ved årsskiftet. Arkitekter Uden Grænser planlægger netop nu at sende arkitekter til Sierra Leone, Indien og Ghana, hvor de blandt andet skal arbejde med boliger til hospitalspersonale og mobile skoler til migrantbørn. I Indien samarbejder Arkitekter Uden Grænser med en dansk arkitekt, der har tegnet både en rullende og en flydende skole, som kan følge med børnene, når deres forældre tager et nyt sted hen for at arbejde. Skolerne er enkelt designet, og arkitekterne har arbejdet med, at skolerne skal indgå naturligt i lokalmiljøet og udføres i lokale materialer. Interessen for Arkitekter Uden Grænser har været overraskende stor, og jeg er ret imponeret over den organisation, de har bygget op på kort tid, siger Jørgen Eskemose, arkitekt og lektor ved Department of Human Settlements på Arkitektskolen i København. På vej til Mozambique Jørgen Eskemose har 25 års erfaring med krydsfeltet mellem arkitektur, urbanisering og udvikling generelt, og Arkitektskolen har siden 90 erne sendt studerende på ulønnede arbejdsophold i blandt andet Ghana og Tanzania. Lige nu er skolen i gang med at planlægge ophold i Mozambique i starten af Ligesom hos Arkitekter Uden Grænser er det de allerfattigstes rum, de studerende arbejder med. De studerende, der tager til Afrika gennem vores program, bygger ikke fine huse og arkitektur i klassisk forstand. De arbejder med fattige menneskers bosætning, infrastruktur, byudvikling og byplanlægning, fortæller Jørgen Eskemose. Bidrag til social lighed Arkitekter kan gøre en forskel inden for netop byudvikling i u-lande, mener arkitekt Jan Gehl. Hans tegnestue Gehl Architects kombinerer arkitektur og udviklingsarbejde i projekter i blandt andet Kina, Mexico og Jordan. Arbejdet er lønnet, men tegnestuen går ofte ned i pris, hvis opgaven er meningsfuld. Jan Gehl foreslår, at dansk udviklingsbistand sætter flere arkitekters ekspertise i spil. Udviklingsbistanden bør bruges på flere fortove, cykelstier og busser i byerne, så folk uden bil kan komme på arbejde og hjem til deres familier. På den måde kan arkitekter bidrage til at skabe større social lighed, siger han. Jan Gehl peger på, at Kina i fremskridtets navn har forbudt cykler flere steder for at satse på biler. Her kan danske arkitekter byde ind med erfaring i, hvordan man udvikler en mere bæredygtig by, mener han. Arkitekter ser som regel begrænsninger som en designudfordring, og vi er gode til at tage udgangspunkt i både mennesket og stedet, når vi bygger, siger Sofie Wäborg, formand for Arkitekter Uden Grænser. Hun håber, Arkitekter Uden Grænser kan påvirke endnu flere unge og etablerede danske arkitekter til at kaste sig over udviklingsarbejdet også når lykken vender, og finanskrisen er forbi. Signe Kierkegaard Cain er freelancejournalist. Arkitekter Uden Grænser er en del af en international non-profit organisation, som arbejder for bæredygtig bebyggelse og udvikling verden over. Her ses tegninger til et uddannelsescenter for børn i Addis Ababa, Etiopien, som den svenske afdeling står bag. Ill.: Kajsa Laring og Jonas Torsvall. ARKITEKTER UDEN GRÆNSER Arkitekter Uden Grænser blev startet i 2008 af Sofie Wäborg og Marianne Filtenborg, begge arkitekter. AUG s medlemmer tæller blandt andet NGO er og tegnestuer. Organisationen baserer sig på frivillig arbejdskraft og finansieres af medlemsindtægter og fondsmidler. Fx har Statens Kunstfond givet organisationen flere rejselegater. Se Arkitekter Uden Grænser er en del af Architecture Sans Frontieres, en verdensomspændende non-profit organisation, som arbejder for bæredygtig og retfærdig bebyggelse og udvikling verden over. Organisationen er repræsenteret i flere end 20 lande. Se Se også NGO ER DROPPER AIDONLINE Røde Kors, Care og flere andre danske hjælpeorganisationer har efter kort tid stoppet samarbejdet med AidOnline, der erstatter bannerreklamer på hjemmesider med annoncer til støtte for Afrikas fattige og kræftramte. Organisationerne talte ellers varmt for konceptet i begyndelsen af juni, men siden er AidOnline blevet kritiseret for at fjerne de annoncer, som gratis hjemmesider lever af. AidOnline beklager organisationernes beslutning: Vi synes, det er interessant, hvad det betyder for de nødlidende mennesker, organisationerne kunne have hjulpet med pengene, indsamlet gennem AidOnline-samarbejdet, siger Johan Plenge, direktør i AidOnline til Udvikling. MILLIONER PÅ FLUGT I PAKISTAN Mellem to og fire millioner mennesker er blevet tvunget på flugt, siden Pakistans militær i starten af maj indledte en offensiv mod Taliban-militsen i den nordlige del af landet. Regeringen og flere humanitære organisationer arbejder på at imødekomme flygtningenes basale behov, men ifølge Care International har 70 procent af de pakistanske flygtninge, især kvinder og børn, store psykologiske traumer og derfor et akut behov for krisehjælp. Hvis disse børn ikke får hjælp til at håndtere deres psykiske traumer, risikerer de at blive skadet for livet. Byer og hjem kan genopbygges, men små hjerter heler måske aldrig, siger Hasan Mazumdar, landedirektør for Care International i Pakistan. Kilde: Care IMS PÅ BANEN I ZIMBABWE Sammen med en række lokale aktører har den danske organisation International Media Support (IMS) etableret et center i Zimbabwe, som skal være med til at sikre, at vigtige informationer i krisesituationer når ud til befolkningen via medierne fx informationer om smittefare under en koleraepidemi. Centeret, The Humanitarian Information Facility Centre (HIFC), er et samarbejde mellem humanitære organisationer og zimbabwiske journalister. Internationale humanitære organisationer som FN s koordinerende kontor for humanitære indsatser (OCHA) har på det seneste indset, at det er nødvendigt, at varslinger og vejledninger om forebyggelse når ud til de potentielle ofre via eksisterende kommunikationskanaler. Kilde: IMS. STOP FOR DANSK STØTTE TIL HONDURAS Danmark suspenderer støtten til ombudsmanden i Honduras. Det sker efter oplysninger om, at ombudsmanden har udtrykt støtte til kupmagerne i det mellemamerikanske land. Sammen med det internationale samfund tager Danmark afstand fra de udemokratiske metoder, der har været anvendt. Ombudsmandsinstitutionerne i Centralamerika spiller en positiv rolle for den demokratiske udvikling i landene. Derfor har Danmark givet finansiel støtte til disse institutioner i Honduras (3 mio. kr. i , red.) og andre lande i regionen, naturligvis under den forudsætning, at de er uafhængige og upartiske, siger udviklingsminister Ulla Tørnæs. Kilde: um.dk

5 YUNUS PÅ ORANGE SCENE Muhammed Yunus, nobelprismodtager og stifter af mikrokredit-banken Grameen Bank, talte på Orange Scene under Roskilde Festival i starten af juli. Foto: Ditte Valente/Scanpix. Nobelprisvinder Muhammed Yunus rundede årets Roskilde Festival af med et budskab om, at gode idéer og inno - vation går hånd i hånd med handling og socialt ansvar. Af Anna Mogensen Kun de allerstørste stjerner har format til at brage igennem over for mennesker fra Orange Scene på Roskilde Festival. Og kun de allerfærreste superstjerner tager en runde på festivalpladsen, inden de går på, giver hjertelige krammere til halvfulde punkere, kys på kinden til eskalterede tøser med sløjfer i håret og to minutter til klimaaktivister med dreadlocks, der vil diskutere verdens globale udfordringer. Men professor Muhammed Yunus, nobelprismodtager og mikrolånenes Founding Father, hører til i ligaen af de store og de få. Roskilde Festivalen har satset på ham som den første taler nogensinde, der om søndagen skal runde festivalen af fra Orange Scene. Budskabet er, at fattigdom kan udryddes, og at en ny social kapitalisme med et menneskeligt ansigt er ved at vinde frem. Festivalgæsterne virker vilde med tiltaget. Formentlig fordi Yunus ikke er endnu en excentrisk celebrity-aktivist med et flot statement men derimod en karismatiske professor, der stilfærdigt bevæger sig rundt blandt masserne med en Magnum-is i hånden og knus til dem, der genkender ham. Hey, det er ham med mikrolånene, lyder det, når folk får øje på Yunus. Små lån og store forandringer Siden 1970 erne har Yunus Grameen Bank ydet mikrolån på helt ned til 20 kroner til Bangladesh fattige kvinder. Succesen hviler blandt andet på tillid mellem banken og kunden som sikkerhed for at yde lånet. Jo mindre man ejer, jo lavere er renten. Lånerne indgår i grupper, der støtter hinanden i at investere rigtigt og betale lånet tilbage. Af den lille milliard mikrolån Yunus Grameen Bank yder om året, betales 98 procent af lånene tilbage, og netop kvinderne, der ellers ikke kan låne penge i almindelige banker i Bangladesh, er langt bedre til at investere de lånte penge fornuftigt end mænd. Samtidig er det gennem kvinderne, de samfundsmæssige ændringer sker. At ændre de sociale forhold gennem kvinderne har en fantastisk gavnlig effekt på samfundet. Noget af det væsentlige for vores principper omkring mikrolån er at sikre, at Hey, det er ham med mikrolånene! Festivalgæst kvinderne får adgang til teknologi, fortæller Yunus i haven i festivalens medieby. Han fortsætter: Mobiltelefonen er et symbol på autoritet og magt; kvinden kan kommunikere direkte med hvem hun vil, om det så er premierministeren eller redaktøren af landets største avis. I begyndelsen indser hun ikke, at hun har magten til at argumentere, protestere og muligheden for at skabe sit eget netværk. Men hun er ikke længere afhængig af nogen, og udfordringen fremover ligger i at gøre uafhængigheden endnu mere synlig, siger Yunus. Mikrolån 2.0 En del af løsningen ligger i at udvide det finansielle fokus og satse på en ny type virksomhed, den sociale virksomhed. Den har som mål at afhjælpe et samfundsmæssigt problem frem for at maksimere sit afkast dog uden at gå på kompromis med profitten. Den sociale virksomhed vil for eksempel fokusere på kvindernes muligheder frem for deres ydelse. Der er et stort behov for at opfylde følelsesmæssige og socialt menneskelige behov, der også generer velstand. Kapitalismen er en del af løsningen, men som vi kender den i dag, er den endimensionel og kun halvt udviklet, siger Yunus. Som finansiel institution er mikrolånsvirksomheden en af den slags succeser, der har vokset sig alt for stor, mener Yunus. Derfor har han sammen med Chuck Waterfield, professor ved Columbia University i New York og grundlægger af virksomheden Microfinance Transparency, udviklet visionerne for fremtidens sociale virksomhed. I dag er det blevet nødvendigt at beskytte mikrofinansieringsindustrien fra alt for meget succes, og vi vil gerne bevæge os fra den finansielle del til at drive social virksomhed, siger Chuck Waterfield. Han tilføjer: Lige nu er det helt uigennemskueligt, hvor høj en rente der sættes på lånene. I nogle lande som for eksempel Peru tjener mikrolånsvirksomhederne meget mere end almindelige banker. Vi ønsker gennemskuelige rentesatser og argumenterer for sociale virksomheder, hvor overskuddet reinvesteres i virksomheden frem for at blive udbetalt som afkast til investorer. Win-win-win Både Muhammed Yunus og Chuck Waterfield peger på, at den sociale virksomhed bør tænkes ind i den fremtidige udviklingsbistand. For det første bygger udviklingsbistanden i dag stadig på en model fra 1970 erne, hvor pengene gives til modtagerlandets regering, der fordeler dem til de fattige. Men civilsamfundene i dag er meget stærkere end for år siden, så hvorfor ikke lade udviklingsbistanden gå direkte til civilsamfundet? spørger Yunus. For det andet behøver bistand ikke altid MUHAMMED YUNUS Professor i økonomi, 69 år. Opfandt begrebet mikrokredit og grundlagde i 1976 Grameen Bank i Bangladesh, der på fordelagtige vilkår låner småbeløb ud til primært fattige kvinder for at skabe udvikling fra neden. Modtog Nobels Fredspris i 2006 for initiativet. Konceptet er udbredt til 38 lande, og flere end 750 millioner lånere har optaget et mikrolån. være en donation. Man kunne eksempelvis tænke sig, at pengene går til en social fond, hvor det er muligt at låne penge til at etablere virksomheder, der hjælper fattige og børn. Pengene kommer ganske vist ikke tilbage til donorlandet, men de vil give afkast i modtagerlandet i en social virksomhed med bæredygtig vækst, påpeger Yunus. Chuck Waterfield supplerer: Mikrofinansiering er gået fra at være lån til at være investering. Der er stort potentiale i at udvikle sociale virksomheder, fordi de allerfleste vil være glade for at modtage penge på forretningsmæssige vilkår for så at låne ud eller investere i bistandsprojekter, der hjælper de fattige. En win-win-win situation, fastslår han. Handling er super-fantastisk I løbet af Roskilde Festivalens fire dage har iværksættervirksomheden og folkene bag Yunus besøg WeCollaborate arrangeret battles, hvor deltagerne har konkurreret om at præsentere den bedste innovative idé til en social virksomhed. Søndag eftermiddag er der finale, og duellen står mellem Javier, der har ét minut til at præsentere en idé om et Facebook-netværk for NGO er og donorer og Celeste, der har designet et program, som engagerer børn i klimadebatten. Den bedste idé afgøres af publikums bifald. Yunus er ellers blevet tilbudt at kåre vinderen, men i tråd med sin filosofi om, at det er borgerne selv, der ved bedst, afslår han med et venligt smil. Da Javier vinder på et bifald og piften, der varer et par sekunder længere end Celestes, træder Yunus op på et mini-podium, der er tømret sammen af spånplader for at lykønske vinderen. Idéer er fantastiske, men handling er super-fantastisk. Vi er alle sammen i gang med en proces, hvor vi lærer af hinanden, siger nobelprisvinderen og høster dagens højeste bifald fra de 30 tilhørere. Et budskab der gentages lidt senere fra Orange Scene nu for tilhørere. Anna Mogensen er freelancejournalist.

6 NR. 4/2009 MAROKKO SIDE 6 CASABLANCAS POWERKVINDER Kvindebevægelsen i Marokko har skabt forandringer, som giver genlyd over hele den arabiske verden. Af Camilla Wass For os kvinder er tidsregningen delt op i to: før og efter Moudawanaen (den nye familielov). Inden den blev vedtaget, var det marokkanske samfund præget af diskrimination, og der var en opfattelse af, at det var okay at slå sin kone. En mand kunne ligefrem finde på at banke løs på sin hustru midt på gaden, og ingen ville gribe ind, for folk mente, at det var hans ret at sætte hustruen på plads. Men nu har vi brudt tabuet. Folk kan i dag tale åbent om problemerne med vold i ægteskabet. Sådan fortæller Aatifa Timjadiene, national koordinator for Anaruz, en marokkansk kvindeorganisation. Anaruz betyder håb på berbersprog, og netop for at sprede håb har Anaruz etableret et sirligt system af lyttecentraler, strøet ud over hele Marokko. Her kan kvinder lette deres hjerte og få gode råd til at tackle vold i ægteskabet. Som en del af Det Arabiske Initiativ er der etableret samarbejde mellem danske og marokkanske kvindeorganisationer. Aatifa Timjadiene besøgte Danmark i 2008, og her fik hun et grundigt indblik i det danske system omkring forebyggelse af vold mod kvinder. Danmark er en rollemodel for os, og vi spejler os i den proces omkring kvindefrigørelse, der har været i Danmark i de sidste 30 år. Samarbejdet fungerer godt, fordi vi har de samme visioner, siger hun. Siden Moudawanaen blev vedtaget i 2004, er synet på kvindens rolle i det marokkanske samfund langsomt begyndt at ændre sig, og landets kvindesagsforkæmpere rider på en bølge. Carrie fra Casablanca Nabila Tbeur, bestyrer af kvindehjemmet INSAF i udkanten af Casablanca, ligner Carrie Bradshaw fra den amerikanske tv-serie Sex and the City i stram spadseredragt og med knaldrød læbestift og duftende, bølget hår. Men ellers er der langt fra den skofikserede forfatter fra New York til den ihærdige kvindeaktivist i Casablanca. En kvindes liv kan vende op og ned på en dag. Jeg har set kvinder blive behandlet så uretfærdigt, at jeg bliver rigtig gal, fortæller Nabila Tbeur, mens hun viser rundt på hjemmet for enlige mødre, det første af sin slags i Marokko. De høje pumps-sko spankulerer florlet op ad kvindehjemmets trapper, og de rougemalede kinder har ikke spor imod at få et vådt babykys. På sovesalen står vuggerne helt tæt op ad hinanden, og en tilsløret kvinde sidder på en af sengene, optaget af at amme sit barn. Enlige mødre har ingen status overhovedet. De bliver udsat for en ekstrem form for familiemæssig eksklusion, hvor hele deres netværk nægter at kendes ved dem. Før havde de intet andet valg end at leve på gaden. I 1999 blev der fundet 300 barnelig i gaderne i Casablanca, siger Nabila Tbeur. Hun mener, at Moudawanaen har givet nyt håb til de anslået enlige mødre i Casablanca. For ti år siden talte ingen om, at der fandtes enlige mødre. Den nye familielov har været med til at bryde det tabu og gjort det lettere for os at hjælpe de kvinder, der ellers ville smide deres barn i rendestenen, siger Nabila Tbeur. På flugt fra voldelige mænd Støvet hvirvler omkring os, mens vi bumper ud ad den snørklede landevej, længere og længere væk fra Casablanca. Den hvidkalkede villa ligger lige midt på en blomstereng. Vagten åbner den store tunge dør, og lyden af højlydte kvindehvin runger ud over gårdspladsen. En gruppe kvinder sidder i et skyggefyldt hjørne, dybt optaget af at farve hinandens hår. Kvinderne har taget det drastiske skridt at forlade deres voldelige ægtemand. Et skridt, Moudawanaen har gjort muligt. Mange af kvinderne tager tilløb i flere år, før de banker på døren til vores krisecenter. Vi hjælper dem med at finde deres ben igen, og med at vende nederlaget over, at familien ikke fungerede, om til en personlig sejr over at turde sige fra over for vold, fortæller Mouna Chemmakhi. Hun er leder af krisecentret Tilila og har lige nu 22 kvinder under sine vinger. De fleste af kvinderne er i starten af tyverne og kommer fra de fattige forstæder til Casablanca. Selvom de har ret til skilsmisse, så bliver mange kvinder i praksis udstødt af deres familie, når de forlader deres mand. Det er hårdt at stå helt alene og skulle bygge et nyt liv op, men med vores hjælp lykkes det, siger Mouna Chemmakhi. Som en del af Det Arabiske Initiativ har hun haft flere besøg fra Danmark, og i 2008 rejste hun til Danmark for at besøge Dannerhuset i København og en række andre danske krisecentre. Det var utrolig berigende for os. Især var det inspirerende at høre om, hvordan man tackler børn i kriseramte familier, og om de tilbud, man har til mænd, der er voldelige over for deres koner. Det er lige den form for inspiration, vi har brug for i Marokko. For selvom vi er nået langt, har vi stadig lang vej igen, før kvinder og mænd for alvor er ligestillet. En henna-dekoration males på en bruds hånd før et bryllup i Marokko. På grund af en ny familielov kan marokkanske RØDSTRØM HOVEDTØR Marokko. Fronterne i kvindekampen er trukket hårdt op mellem sekulære organisationer med vestlige forbilleder og islamiske organisationer med Koranen i hånden. Af Camilla Wass, Casablanca Islamiske feminister! Ha, ha, ha, det må da være årets joke. Hvis disse kvinder kunne gå baglæns, ville de gøre det. Fouzia Assouli ruller med øjnene og roder rundt i sit store viltre hår. På det lille bord foran hende ligger en notesblok med kvindetegnet på, og hendes kontor i hjertet af Casablanca er overklistret med plakater med billeder af demonstrerende kvinder. Ingen brændende bh er og flagrende bryster men masser af knyttede næver og bannere i alle farver. Fouzia Assouli er en af bannerførerne i kvindekampen i Marokko. Hun er medstifter af en af landets største kvindeorganisationer, LDDF (La Ligue Démocratique pour les Droits de la Femme), der siden midten af 80 erne har kæmpet for den ændring af den marokkanske familielovgivning, Moudawanaen, der i dag er en realitet. Med loven er kvinder og mænd formelt blevet ligestillet. Kvinderne kan selv vælge, hvem de vil gifte sig med, og de har fået ret til skilsmisse og mulighed for at beholde hus og børn, hvis de bliver skilt. LDDF arbejder i dag for, at kvinder i Marokko skal kende deres rettigheder og arrangerer informationskaravaner, der rejser rundt i Marokkos fjerneste afkroge og fortæller om Moudawadanen. Men Fouzia Assouli oplever, at hendes islamiske medsøstre forsøger at stikke en kæp i hjulet på hendes arbejde. Den islamiske kvindebevægelse har kørt flere hadekampagner mod LDDF, hvor de har anklaget os for at være Vestens lakajer. Det er tydeligt, at de bruger religionen til at lave

7 NR. 4/2009 MAROKKO SIDE 7 for at hjælpe voldsramte kvinder. Al Wiam driver et krisecenter i Rabat og har lyttecentraler over hele Marokko, hvor kvinder kan ringe ind og lette deres hjerter. Spørgsmålet om, hvorvidt man kan forene islam og kvindekamp, får Jamila Mossali til at hæve stemmen. Den vestlige verden er gennemsyret af en total misforståelse af islam. Man forstår simpelthen ikke kvindens stilling i islam, pointerer hun med lynende øjne og fortsætter: Det handler om at forstå, at islam er en højt udviklet religion i forhold til kvinders rettigheder. Islam beskytter kvinden og sikrer hende status og værdighed i hendes forskellige roller inden for familien som hustru, mor og datter. Jeg vil gerne være et forbillede for kvinder i hele Marokko og vise, at man sagtens kan være troende muslim og kvindesagsforkæmper på samme tid, siger hun. Jamila Mossali har ikke meget tilovers for de sekulære kvindeorganisationer. De har en masse fine projekter, men de er elitære og har slet ikke fat i befolkningen. De glemmer at tænke på, at religionen er grundstenen i marokkanernes opfattelse af sig selv man kan ikke lave forandringer uden at tage det religiøse med i betragtning, siger hun. Klangbund i befolkningen Øget involvering af ikke-sekulære grupper i Marokko er også blandt anbefalingerne i en ny revision af Marokko-programmet under Det Arabiske Initiativ, som Danmarks regering lancerede i 2003 for at forbedre dialog og forståelse mellem Danmark og den arabiske verden. Indtil nu har Det Arabiske Initiativ kun taget spæde skridt til at inkludere islamiske organisationer i programmerne i Marokko og resten af den arabiske region. Man kan godt forestille sig, at de islamiske organisationer vil have mere klangbund i befolkningen end de sekulære organisationer, siger Julie Pruzan-Jørgensen, der var teamleder på reviewet af programmet i Marokko. Hun er ved at lægge sidste hånd på en ph.d.-afhandling om den marokkanske familielov og forbereder en undersøgelse af islamiske kvindeorganisationer i Marokko, Jordan og Egypten. Islamisk feminisme udfordrer den måde, vi ser verden på. Som danskere forventer vi næsten automatisk, at islam og ligestilling er modsætninger, og der findes da også masser af eksempler på, at islam bruges til at undertrykke kvinder. Men inden for den islamiske bevægelse findes også højtbegavede kvinder med power og fremdrift, der arbejder målrettet på at styrke kvinders rettigheder inden for islam, siger hun. Camilla Wass er journalist og redaktør på Nyhedsbrevet om Det Arabiske Initiativ. Læs mere på og kvinder selv vælge, hvem de vil giftes med. Samtidig har de fået ret til skilsmisse. Foto: Alan Keohane/Scanpix. KVINDEKAMPENS MAROKKANSKE ANSIGTER PER MOD KLÆDER Fotos: Camilla Wass. FOUZIA ASSOULI medstifter af LDDF, en af landets største kvinde - organisationer. JAMILA MOSSALI parlaments - medlem for det islamiske parti PJD. AATIFA TIMJADIENE national koor dinator for kvindeorgani - sationen Anaruz. NABILA TBEUR bestyrer af INSAF, et kvindehjem i udkanten af Casablanca. MOUNA CHEMMAKHI leder af Tilila, et krisecenter for kvinder uden for Casablanca. politik. Og at kvinderettigheder blot er en brik i dette spil, mener hun. Kvinderne kæmper Fronterne er trukket skarpt op i den marokkanske kvindekamp. På den ene side står den sekulære og frihedssøgende bevægelse, der trækker tråde til den vestlige verdens rødstrømpebevægelse. Den er drevet af strømlinede kvinder, der går med rød neglelak og rejser til Frankrig fem gange om året. De ser verden ud fra individets synspunkt og mener selv, at de er talskvinder for det moderne Marokko. På den anden side står den islamiske kvindebevægelse, der arbejder målrettet for at fremme kvindernes sag inden for rammerne af islam. De ser ingen modsætning mellem sharia-lovgivning og kvinderettigheder. De mener, at de har fingeren på pulsen i Marokko og ser sig selv som garant for reformer, der tager udgangspunkt i lokale forhold og ikke i en vestlig tankegang. Den islamiske kvindebevægelse har sat solide fingeraftryk på den marokkanske familielov Moudawanaen. Det specielle ved Moudawanaen er nemlig, at den nyfortolker afsnit af Koranen og på denne måde bruger islam som et redskab til at fremme kvinders rettigheder. Islamisk kvindekamp Feminisme og hovedtørklæder opfattes normalt ikke som to ting, der kan gå hånd i hånd, men på denne solskinsdag er de skønt forenet i en spurt rundt på gangene i det marokkanske parlament i byen Rabat. Jamila Mossali tager hurtige og bestemte skridt hun er politiker og har siden 2002 siddet i det marokkanske parlament for det islamiske parti PJD. Det var min far, der opfordrede mig til at stille op til parlamentet. Han er en stor støtte for mig, og jeg er glad for at have fået denne platform til at kæmpe for kvinders rettigheder, siger hun. I over 20 år har Jamila Mossalis hjerte banket for kvindekampen. Hun er leder af den islamiske organisation Al Wiam, der arbejder MAROKKO Marokko er på én gang et reformvenligt land i rivende udvikling og et fattigt afrikansk land med en ekstrem høj analfabetisme. Landet har tætte relationer til de tidligere kolonimagter Frankrig og Spanien og er hovedmodtager af EU s naboskabsmidler. I 2004 vedtog Marokko med kongens velsignelse den nye familielov Moudawanaen, der har ført til en markant forbedring af kvinders rettigheder. Med Moudawanaen er kvinder formelt blevet ligestillet med mænd, fx har de fået ret til skilsmisse. Alt sammen inden for rammerne af sharia-lovgivningen. Marokko er kendt for et omfattende civilsamfund, hvor især kvinderne er aktive. De mener, at familieloven med tiden vil ændre hele samfundets syn på kvindens rolle. Den islamiske kvindebevægelse har et vidtforgrenet græsrodsnetværk og en stor klangbund, især i landdistrikterne. DET ARABISKE INITIATIV Danmarks regering iværksatte Det Arabiske Initiativ i 2003 for at styrke dialog, forståelse og samarbejde mellem Danmark og den arabiske verden og for at støtte reformprocesser i Mellemøsten og Nordafrika. Siden har en ny familielov i Marokko, som blevet vedtaget i 2004, ændret hele samfundets struktur, fordi kvinders stilling er blevet forbedret. I den forbindelse giver Det Arabiske Initiativ rygstøtte til landets kvindebevægelse. En samarbejdsaftale mellem Danmark og Marokko blev vedtaget i februar 2006, midt under tegningekrisen, og den 1. september 2007 åbnede Danmark en ambassade i Marokkos hovedstad Rabat. Den danske organisation KVINFO samarbejder med marokkanske organisationer om en række projekter. KVINFO støtter gennemførelsen af den nye familielov, indsatsen over for vold mod kvinder og konfliktmægling ved skilsmisser.

8 NR. 4/2009 SPONSORBARN SIDE 8 Sporløs? En dansk journalist rejser til Kenyas frodige højland for at finde det barn, han for 10 år siden sponsorerede gennem Red Barnets fadderskabsprogram. PÅ SPORET AF MIT Tekst og fotos: Jeppe Villadsen Det var i sponsoraternes barndom. Før hjælpeorganisationerne havde hylderne fulde af gavegeder og sponsorkøer til velgørenhedslystne danskere med friværdi på lommen. Sommeren Netop hjemvendt fra et halvt års rygsækbehængt dannelsesrejse i Asien, og jeg har fået Catherine Kambura. Hun er mit sponsorbarn. Købt og betalt for 150 fradragsberettigede kroner om måneden hos Red Barnet. Jeg ved ikke andet om Catherine, end at hun er fra en lille landsby et sted i Kenya. Faderen er død og har efterladt moderen alene med seks børn og et lille landbrug, som de lever af. Catherine er ti år gammel. Efter fire års grundskole er hun lige begyndt på en katolsk kostskole. Red Barnet har sendt mig et foto af pigen og et nummer, som jeg skal bruge i al fremtidig korrespondance med hende: Materi Ikke fordi jeg har tænkt mig at skrive særlig mange breve til min sponsorpige og hendes familie, som jeg ikke kender og heller ikke har noget voldsomt behov for at lære at kende. Jeg er lige begyndt på universitetet og har sådan set nok at gøre med det. Den mentale afstand fra Nørrebro til et fjernt kenyansk landsbysamfund føler jeg mig ikke forpligtet til at tilbagelægge, bare fordi jeg har tegnet mig for et fadderskab. Det er ikke et kulturmøde, jeg er ude efter. Og slet ikke rollen som den rige onkel fra Danmark. Jeg vil bare hjælpe lidt ikke oparbejde en stor taknemmelighedsgæld. Billedet af Catherine ryger op på opslags - tavlen, og det er det. Strømmen af breve og tegninger fra hende bliver hurtigt læst. Et par kommer på opslagstavlen, resten ryger ned i en skuffe. BREVE FRA CATHERINE Hej! Hej! Hallo, min nye sponsor, modtag virkelig mange varme hilsner fra din hengivne kenyanske ven, Catherine Kambura. Hvordan har du det, dér i dit land? Er det meget vinter, forår eller sommer? Her i mit land er der ikke noget i den retning. Catherine, 10 år Hjemme har jeg en lille have, hvor jeg dyrker blomster og nogle frugttræer, og jeg har nogle høns og haner. Jeg får nogle æg, som jeg sælger eller spiser. Min yndlingsret er chapati. Jeg kan lide chapati, fordi de er nemme at tilberede og sparer tid. Sådan her laver man dem: Catherine, 11 år Hvordan er klimaet i dit land? Her i Kenya er det meget varmt og meget snart vil vi få regn. Nu er det blevet tid til at høste vores afgrøder. Dyrker I også noget hos dig? Det håber jeg. Catherine, 13 år Catherine Kambura, 10 år. Fire år og et dusin blomstersmykkede breve fra Catherine senere modtager jeg et kortfattet brev fra Red Barnet. I brevet står der, at fadderskabet er ophørt, fordi Catherines familie har taget hende ud af skolen. Der er ingen yderligere forklaring. En skam, tænker jeg, for hvis hun er hevet ud af skolen for at arbejde hjemme, virker fadderskabet nærmest spildt. Catherine og hendes mor hører jeg ikke noget fra, og jeg undersøger ikke sagen videre hos Red Barnet. Ingen persondata Det er otte år efter mit fadderskab ophørte, og jeg er i mellemtiden blevet journalist bosat i Kenya. Jeg er et smut hjemme i Danmark, da Udviklings redaktør spørger mig, om jeg har lyst til at skrive en artikel om sponsorbørn. Mens vi snakker videre, kommer jeg i tanker om, at mit gamle sponsorbarn var fra Kenya. Skulle jeg ikke forsøge at finde hende? Vi bliver enige om, at det kunne være spændende at få en førstehåndsskildring af, hvordan det er gået et helt tilfældigt sponsorbarn. På grund af min udstationering er de fleste af mine ejendele pakket ned, så jeg kan ikke få fat på mappen med sponsorkontrakt, breve og tegninger, jeg har gemt. Jeg skriver derfor til Red Barnet for at få navn og kontaktoplysninger på pigen. Resultatet er dog nedslående. Organisationens kommunikationsafdeling svarer: Jeg har været i den gamle database. Jeg kan se, at dit fadderskab er opsagt i juni 2000, men der er ingen persondata registreret på dit fadderbarn: navn, adresse eller fødselsdato. Jeg har kigget i arkivet i kælderen, og der er kun gemt 5 år tilbage. Så desværre kan jeg ikke hjælpe dig med navn og hendes historie, efter hun har forladt skolen. Det undrer mig, at tidligere sponsorer ikke kan få kontakt til deres gamle børn. Og at Red Barnet har afskåret sig selv fra at kunne undersøge, hvordan det går sponsorbørnene bare lidt ud i fremtiden. Jeg takker for hjælpen, men kan i en ikke lade være med at tilføje, at det undrer mig, at der slet ikke er gemt nogen oplysninger på pigen. Dermed skrider idéen om fadderskabet som en livslang investering fra donorens side gevaldigt. Jeg får et venligt svar, der ikke tyder på, at organisationen gør det i opfølgningsundersøgelser på sponsorbørnene og deres familier: Jeg giver dig ret i, at det er mærkeligt, at hendes navn ikke står i vores gamle database. Det er normalen for fadderbørn, så dette er en undtagelse. Mht. arkiv så skal vi gemme dokumenter i 5 år, og da vi producerer nogle om året, så gemmer vi ikke i længere tid. Red Barnet sender mig dog navnet på kostskolen, hvor Catherine gik fra 1996 til 2000: Materi Girls Centre. Red Barnet giver mig også et telefonnummer på skolens leder: John Koczka eller Brother John, som han kalder sig. Så jeg har da lidt at gå efter. Uden spor? Der er gået nogle måneder, da jeg en eftermiddag i Nairobi ringer Broder John op. Han husker ikke Catherine, men vil gerne hjælpe. Efter en times kørsel forvandler de grønne bakker sig til lave, bløde bjerge. Det er her, omgivet af stejle skråninger med lysegrønne te-planter, at Catherine bor. Allerede næste dag har han fundet min sag frem. Det er ikke mange oplysninger, han ligger inde med, men han har navnet på pigen og et postboksnummer, hvor Catherine Kambura og hendes familie muligvis modtog post i den periode, hun gik på Materi Girls Centre. Det er langtfra sikkert, vi finder hende. Hun kan være hvor som helst. Måske er hun blevet gift og flyttet langt væk, måske bor hun stadig et stenkast fra skolen. Eller hun kan bo i Nairobi, advarer Broder John. Han er amerikansk præst og har boet i Kenya i over 40 år. Den katolske kostskole, som han grundlagde i 1973, ligger i Meru-provinsen i højlandet nordøst for Mount Kenya. Næste dag skal han alligevel forbi områdets posthus, så han vil

9 NR. 4/2009 SPONSORBARN SIDE 9 SPONSORBARN hendes far var død. Det gik bedre, da hun skiftede skole, siger Ngugi Kambura. Det viser sig, at Catherine og hendes søster er de eneste sponsorbørn i hele området. Og det hører til sjældenhederne, at unge herfra opnår en længerevarende uddannelse, så det er en nærliggende tanke, at ordningen kunne skabe misundelse blandt naboerne. Men det afviser familien fuldstændigt. Alle naboerne har været så glade på vores vegne. Der var ingen jalousi, siger moderen. forhøre sig om postboksnummeret. Det viser sig at høre til en lokal folkeskole, hvor Cathe - rine måske har gået, inden hun kom på kostskolen, men han vil ikke love noget, og skolen kan sagtens være lukket. Vi aftaler at mødes i Meru nogle dage senere. Broder John Jeg føler mig som deltager i tv-programmet Sporløs, da jeg en solbeskinnet fredag kører ud af Nairobi, kun bevæbnet med navnet på min sponsorpige, et telefonnummer til Broder John, som jeg skal kontakte, når jeg er fremme, og navnet på den muligvis lukkede landsbyskole. Fem timer senere er jeg fremme og møder Broder John. Den amerikanske missionær er en venlig ældre herre. Han fortæller, at han i mange år har haft et godt samarbejde med Red Barnet i Danmark, men at organisationen nu har opløst samarbejdet. For 20 år siden havde jeg sponsorer til næsten alle 600 elever. Jeg var heldig at have et godt samarbejde med organisationer i Danmark, USA, Finland osv. Men de sidste trefire år har mange sagt, at de ikke kan fortsætte med at hjælpe min skole, når der er så mange andre skoler og projekter i Afrika, der også har brug for støtte, siger Broder John og tilføjer: Jeg tror, at Herren vil sørge for, at vi klarer den. Broder John præsenterer mig for sine to assistenter Francis og Julius. De vil hjælpe mig på min videre færd. Francis og Julius kender området og har en idé om, hvor skolen er. Vi skal østpå. Ad bumlede jordveje gennem Kenyas grønne bakkede højland oversået med kaffe, majs, bønner, avokado og de evige bananpalmer. Det er Afrika fra sin frodigste og mest indtagende side. Området er dybt religiøst. Vi passerer Kenyas næstældste mission, Mujwa Catholic Parish, der går helt tilbage til Vi støder på flere skoler, før vi finder den rigtige: Muthikine Primary School. Da vi ankommer, går undervisningen i stå, og et par yngre lærere henter skolens kvindelige viceinspektør, der har undervist dér i mange år. Jo, hun husker godt Catherine. Og hun kender familien. Bingo! Moderen bor stadig i området kun nogle få kilometer væk. Inspektøren vil gerne vise os derhen og hopper med i bilen. Høne ombord Nu brænder tampen for alvor. Vi standser ved en samling lerhuse med en gårdsplads foran. En spinkel dame i en leopardmønstret T-shirt kommer ud mod os. Hun lyser op i et stort smil, da hun hører, hvorfor jeg er kommet. Det er Catherines mor, Ngugi Kambura. Hun byder os indenfor. Sponsoratet har hjulpet os meget. Det betød, at skolen blev billigere, og Catherine kom derfra med en masse disciplin, som har Catherine Kambura, 23 år. hjulpet hende frem til i dag, fortæller moderen. På grund af sponsorstøtten skulle Cathe - rine kun betale 450 kr. pr. kvartal for en plads på kostskolen mod kr. for elever uden sponsor. Onklen, Zabario Kaburu, der har overtaget pladsen i huset efter faderens død, slutter sig til. Han tilføjer: Vi lever bedre i dag, fordi Catherine hjælper os med penge. Hun køber mad til os og har købt en ko. Hun har forandret vores liv. Der bliver ringet på mobiltelefon til Catherine. Hun arbejder på et apotek i en by kun en times kørsel væk. Vi aftaler, at jeg tager derover med det samme. Catherine er familiens anden apotekerassistent. Storesøsteren, der også havde en sponsor, arbejder i Nairobi. Moderen er stolt af sine to døtre, for det er første gang, at nogen i familien har fået en længerevarende uddannelse. De klarer sig begge rigtigt godt, så vi har været meget glade for de to sponsorater. Hun fortæller, at Catherine forlod kostskolen og sponsorprogrammet i utide, fordi hendes karakterer ikke var gode nok til, at hun kunne fortsætte på en videregående uddannelse. Derfor blev hun flyttet til en anden skole. Hun var ked af at forlade Materi Girls Centre, men hun var nødt til det på grund af sine karakterer. Hun havde problemer og svært ved at koncentrere sig, sikkert fordi Hjemmeapoteker Jeg er ivrig efter at møde Catherine, så jeg takker af. Men inden jeg når at gå, begiver onklen sig målrettet mod hønsehuset. Han kommer tilbage med en stor velnæret høne. Mine forsøg på at afslå gaven falder på klippegrund, så jeg finder mig selv med en papkasse i hænderne med den levende høne indeni. På vejen videre kan jeg ikke lade være med at spørge folk i nabolaget, om ikke de er ærgerlige over, det ikke var deres familie, der fik et sponsorat. Men hvis der er misundelse, skjuler de den godt. Alle fortæller, at de er glade på familien Kamburas vegne. Og takket være sin uddannelse er Catherine i stand til at hjælpe folk med at få den rigtige medicin. 28-årige Daniel Gituma, der arbejder i en kiosk et par kilometer fra Catherines familie, fortæller, at han har kendt Catherine, siden de var børn. Hans bror lider af en hudsygdom, og Catherine har lovet at medbringe nødvendig medicin i den kommende weekend. Efter en times kørsel forvandler de grønne bakker sig til lave, bløde bjerge. Det er her, omgivet af stejle skråninger med lysegrønne te-planter, at Catherine bor. Byen hedder Kithu rine, en lille flække, hvis eneste større bygninger er to store stenkirker. Det er svært at genkende den lille, generte pige fra billedet i den næsten 180 centimeter høje kvinde med lange tynde fletninger, der kommer mig i møde. Vi smiler og hilser og begiver os hen til apoteket, hvor hun arbejder. Hun blev rigtig glad, da hun hørte, jeg kom. Og ikke så lidt overrasket, fortæller hun. Men hun virker på en måde mindre overrasket, end jeg føler mig over faktisk at være nået frem og nu stå ansigt til ansigt med den stumme, smilende pige fra opslagstavlen dengang i 90 erne. Med Guds barmhjertighed Apoteket ligner en hvilken som helst anden småbutik i Kenya, dvs. et lille muret skur, hvor disken er indbygget i facaden. Foruden medicinen sælger hun mobil-taletid, sodavand og lidt andre fornødenheder. Jeg parkerer mig selv på sidelinjen, mens Catherine venter på et hul i strømmen af kunder, så hun kan lukke butikken. Så begiver vi os hen, hvor hun bor. Værelset, hun lejer for 75 kr. om måneden, er et ganske lille kammer, der er udnyttet til det maksimale med en gul plyssofa og en seng, der er skjult bag et blomstret klæde. Adspredelsesmulighederne begrænser sig til et otte-tommers tv og en bibel. Sponsoratet har spillet en enorm rolle i mit liv, for mine forældre havde ikke selv råd til at betale for min skolegang. Når jeg fortæller om mit liv, siger jeg, at jeg gennemførte skolen takket være en sponsor, og så undrer folk sig over, hvad den her sponsor-ting er for noget, ler hun. (... fortsættes s. 10)

10 NR. 4/2009 SPONSORBARN SIDE 10 (... fortsat) Jeg viser hendes gamle tegninger og fotoet. Hun smiler, da hun får øje på billedet af sig selv. Jeg så syg ud, synes jeg. Helt tynd og bleg. Det er begrænset, hvad hun husker fra Materi Girls Centre. Det er meget længe siden. Jeg husker mest Broder John, fordi han var en god mand en meget god mand. Hvis vi fx ikke havde penge til bussen, tilbød han at køre os hjem. Materi var et virkelig godt sted at være. Men jeg klarede mig ikke særligt godt i skolen, og jeg lyttede ikke efter lærerne. Min familiesituation spillede nok ind, fordi jeg ikke havde min far som støtte. Hun fik i stedet plads på en anden skole og fortsatte derefter på farmaceutuddannelsen, som hun afsluttede i Begge uddannelser blev betalt af legater fra den kenyanske stat. Med Guds barmhjertighed har jeg fået sponsorater. Jeg har været meget heldig i mit liv, og jeg takker Gud for alt. Derfor vil jeg også dele. Den smule, jeg tjener her meget lidt faktisk deler jeg med min familie. Apotekerjobbet giver 375 kr. om måneden for en seksdages arbejdsuge fra otte morgen til otte aften. Hele søndag bruger hun i kirken, hvor hun er ungdomsleder. Så det er måske ikke så underligt, at hun ser let forundret ud, da jeg spørger, om hun har nogen hobbyer. Hobbyer? Jeg læser Biblen. Et kapitel hver aften for min spirituelle udvikling. Vi bliver afbrudt af telefonen, der ringer. Det er onklen, der vil høre, om jeg er nået frem. Den afrikanske drøm Jeg spørger, hvordan naboerne reagerede, da hun blev sponsorbarn. Der var jalousi blandt naboerne. De troede, vi blev rige af det. Nogle lod, som om de var glade, når jeg var der, men de kaldte mig mzungu-ejendom (mzungu = hvid person, red.) og sagde, at den hvide mand ville komme og stjæle mig. Det var det samme på kostskolen, fortæller hun. Hvis jeg fx skrev et brev og bad nogen om at poste det, kunne de finde på at rive det i stykker i stedet for at sende det. Systemet var sådan, at alle elever på skolen var potentielle sponsorbørn. I begyndelsen af skoleåret skulle alle udfylde en formular og fik taget et foto, men på Catherines årgang fik kun hun selv og søsteren en sponsor. De andre var skuffede over, at de ikke var blevet valgt. Jeg prøvede at forklare dem, at det ikke var mig selv, der havde bestemt det, men det hjalp ikke. Alt det har hun dog lagt bag sig. Hun skal snart giftes. Med en mand, der, som hun siger, tjener endnu mindre end hende selv, men har en god karakter. Jeg bliver inviteret med til brylluppet den 15. august. Nu drømmer Catherine om at åbne sit eget apotek, kombineret med en veterinærklinik. Jeg tjener mine egne penge nu. Det næste skridt er at få min egen forretning. Det er min drøm. Selv hvis jeg besluttede at købe en flyvemaskine, uanset at jeg ikke har nogen penge, ville jeg gennemføre det. PS: Og hønen i papkassen? Ja, den blev foræret videre til min faste taxamand, hvis familie spiste den som søndagsmåltid med chapati (fladbrød) til. Jeppe Villadsen er Afrika-korrespondent for Kristeligt Dagblad og skriver fast i Udvikling. ER BØRNESPONSORATER GOD BISTAND? Udvikling har spurgt Børnefonden, der har masser af børnesponsorater, Red Barnet, der er gået væk fra konceptet, og MS, der aldrig har brugt det. Af Jeppe Villadsen Det ligner udviklingshjælp i sin reneste form: En velaflagt dansker i den ene ende og et fattigt barn i den anden. Penge overføres, og barnet sikres mad, tøj, skolegang og måske en lys fremtid. Nytten er til at få øje på, og du kan se, hvor pengene havner. Derfor er børnesponsoraterne også populære. Tusindvis af danskere vælger hvert år at melde sig som sponsor for et fattigt barn i Afrika, Asien eller Sydamerika. Børnefonden, der for tiden har knap betalende sponsorer, har da også svært ved at få øje på ulemper ved én-til-én sponsoraterne. De er gode til at få folk i tale og gøre hjælpen meget konkret. Vi lever i en stor verden, og folk har brug for de nære historier, hvor de kan følge pengene hele vejen ud til barnet og se, at de gør en forskel, siger kommunikationschef i Børnefonden, Marianne Schou Delkus. Hun fortsætter: Kigger man på det i et udviklingsmæssigt perspektiv, arbejder vi indefra og ud. Vi er i områder helt ude på landet, hvor ikke ret mange andre organisationer er, og hjælper både det enkelte barn og dets familie, så hvis der er tilstrækkeligt mange sponsorbørn, vil et helt område blive løftet op, siger hun og henviser til, at sponsormidlerne også går til mikrokreditter, uddannelse af lærere og byggeri af skoler og sundhedsklinikker, mv. Tung administration Red Barnet havde i mange år én-til-én fadderskaber, men er gået over til gruppefadderskaber, hvor støtten går til et helt projekt eller lokalsamfund. Det er et stærkt markedsføringskoncept, at du ser et konkret barn i den anden ende. Men vi er gået bort fra det, fordi vi synes, det rent administrativt er for omkostningskrævende. Vi vil hellere støtte en større gruppe af børn, for det kræver daglig fintælling at sørge for, at støtten går præcis til det enkelte barn, og at der er en julekorrespondance osv. Det bliver alt andet lige dyrere, end hvis du støtter en skole eller et uddannelsesprogram, siger Mogens Damgaard, kommunikationschef i Red Barnet. Og grundlæggende er vi også en børnerettighedsorganisation, der arbejder for varige strukturelle ændringer for børn, og det gør man nu engang bedst ved at sætte ind over for en bred gruppe af børn, siger han. Vi lever i en stor verden, og folk har brug for de nære historier, hvor de kan følge pengene hele vejen ud til barnet. Marianne Schou Delkus, kommunikationschef, Børnefonden Red Barnet lancerer til efteråret en ny sponsorform, hvor støtten er lagt tematisk an, så sponsoratet går til aktiviteter inden for fx uddannelse, sundhed eller katastrofer og dermed støtter en større gruppe børn. Kontakten til sponsoren bliver ifølge Mogens Damgaard bevaret med en årlig rapportering om, hvordan det er gået og måske et par case-historier. Ukendt effekt Hos Mellemfolkeligt Samvirke har man aldrig haft sponsorbørn på hylderne, og har heller ingen planer om det. Det er ikke i tråd med vores mission om at organisere voksne, så de selv kan kæmpe for deres rettigheder. Det er en kollektiv proces, og derfor giver det ikke mening at fokusere udelukkende på den enkelte. Det er slet ikke et budskab om individualisering, vi er interesserede i at give, siger kommunikationschef Vibeke Vinther. Men er én-til-én sponsoraterne lige så effektive som andre former for udviklingshjælp? Godt spørgsmål. Hverken Børnefonden eller Red Barnet har nemlig lavet opfølgningsundersøgelser af, hvordan det går sponsorbørnene og deres familier, når sponsoratet er ophørt. Børnefonden, der med omkring sponsorbørn siden starten i 1972 er Danmarks absolutte sværvægter på feltet: Indtil videre har vi primært lagt vægt på at dokumentere vores resultater over for sponsorerne, sådan at vi hvert år gør status over barnets situation i forhold til uddannelse, sundhed, familien osv. Men vi er i gang med at udvikle metoder til at evaluere på regionalt plan, så vi kan sammenligne områder, hvor vi har arbejdet, med områder, hvor vi ikke har været, siger Marianne Schou Delkus. Hun mener ikke, administrationsbyrden ved én-til-én sponsoraterne er større end ved andre hjælpeformer og henviser til Børnefondens princip om, at højst 15 procent af støttemidlerne må gå til administration resten skal gå direkte til børnene og deres familier. Heller ikke Red Barnet har fulgt op på deres sponsorbørn, men henviser blandt andet til undersøgelser, der viser, at børn, der har gået fire år i skole, i gennemsnit tjener det dobbelte som voksne end børn uden skolegang. Men jeg tror også, det er et spørgsmål om ressourcer. Børnene flytter jo, og der er sjældent cpr-numre og så videre, så rent praktisk ville det være utroligt vanskeligt at følge børnene, siger Mogens Damgaard. Det betyder vel, at børnesponsorater er en bistandsform, hvor det er svært at måle den langsigtede virkning og holde den op imod andre bistandsformer? Ja, hvis du vil bevise, at én-til-én børnene klarer sig bedre end andre, så er det vanskeligt. Den enkelte sponsor hos Red Barnet kan vælge at holde kontakten med sit sponsorbarn, hvis barnet og dets familie er indforståede. Red Barnet bevarer personoplysningerne fem år frem af hensyn til de danske skattemyndigheder, men herefter bliver alle data slettet. DANSKE FADDERSKABER Cirka danskere er lige nu sponsorer for et barn i et u-land. Herudover findes mange gruppe- og temafadderskaber. Børnefonden: Var først med sponsorater herhjemme i I dag er Børnefonden Danmarks største sponsororganisation med knap sponsorer og sponsorbørn. Et sponsorbarn koster 195 kr. pr. måned. SOS-Børnebyerne: International organisation med cirka danske støtter, hvoraf lidt over hver fjerde er faddere. Pris: 200 kr. pr. måned. Plan Danmark: Tilbyder fadderskaber, som er individuelle, men hvor alle midlerne går til fælles projekter i lokalsamfundet. Plan Danmark har i øjeblikket danske faddere. Pris: 185 kr. pr. måned. Red Barnet: Har i dag ingen faddere tilbage i én-til-én sponsorater, siden organisationen i 2002 besluttede at udfase ordningen. Red Barnet har i alt haft omkring sponsorbørn siden midt-80 erne. Child Care Denmark: Her kan du selv vælge mellem børn på hjemmesiden. Pris: 120 kr. pr. måned. Child Care Danmark har cirka faddere. Frelsens Hær: Den kirkelige organisation, der arbejder i 11 lande, tilbyder individuelle fadderskaber for 75 kr. pr. måned. Antallet af faddere ikke oplyst. Kristen Børnefond: Fonden er en del af den internationale organisation Global-Care og har individuelle sponsorater til 200 kr. pr. måned. Pt. omkring 50 danske sponsorer. Dansk Røde Kors: Tilbyder gruppefadderskaber for 125 kr. pr. måned. Unicef: Tilbyder gruppefadderskaber fra 200 kr. pr. måned.

11 NR. 4/2009 PRESSE(T) SIDE 11 ZIMBABWES JOURNALISTER KÆMPER MOD MUNDKURVE OG MONOPOLER Pressefrihed har høj prioritet, forsikrede Zimbabwes premierminister, da han for nylig besøgte København. Alligevel arbejder journalister i hans hjemland stadig under intenst pres og overvågning. Harare, Zimbabwe Artiklens forfatter arbejder for en international NGO i Zimbabwe og er anonym af hensyn til sin sikkerhed. Da Morgan Tsvangirai i juni gæstede Danmark, lovede den zimbabwiske premierminister, at en nyetableret mediekommission vil udstede licenser til nye lokale aviser og radioer i landet allerede fra denne sommer. Danske journalister fik også en uventet opfordring af premierministeren: Jeg vil gerne invitere jer til Zimbabwe, sagde Morgan Tsvangirai på et pressemøde i København og forklarede, at mediekommissionen fremover også vil gøre det lovligt og problemfrit for udenlandske journalister at arbejde i Zimbabwe. Indtil for nylig har en ekstremt undertrykkende medielovgivning gennemtrumfet af præsident Robert Mugabes parti ZANU-PF ellers medført, at utallige kritiske lokale og udenlandske journalister er blevet tvunget til at arbejde i skjul, eksil eller under dæknavn. De er alle i potentiel fare for at blive retsforfulgt, fængslet eller i værste fald bortført af landets efterretningstjeneste. I 2004 lukkede Zimbabwes mest kontroversielle og regeringskritiske avis, The Daily News, efter at deres kontorer var blevet bombet og avisens journalister intimideret af Mugabes håndlangere i månedsvis. Det endelige dødsstød mod The Daily News kom, da landets højesteret pålagde avisens redaktører at registrere avisen, som den netop indførte medielov krævede. Der hersker i dag ikke megen tvivl om, at højesteretsdommeren handlede på ordrer fra Mugabes parti, der så avisen som en trussel. Og det var så enden på den avis, for hvem tror du udsteder registreringspapirerne? siger undercover-journalisten Mthabisi Moyo. Han mener, at de, der udsteder registreringspapirerne, har været underlagt anvisninger fra Mugabes parti, og derfor efterfølgende be - vidst har nægtet at lade avisen registrere. Staten har monopol Med sådanne tiltag har staten sikret sig noget nær et nyhedsmonopol i Zimbabwe. Velrespekterede selskaber som CNN, BBC og sydafrikanske E-TV har også fået mundkurv på og blevet nægtet tilladelse til at rapportere fra det kriseramte land. Alt sammen i takt med at korruption, politisk motiveret Journalister demonstrerer for pressefrihed i Zimbabwes hovedstad Harare i begyndelsen af maj i år. Foto: AP/Tsvangirayi Mukwazhi/Polfoto. vold og svindel med ressourcer har nået nye højder i landet. Monopolet tæller en række aviser og landets eneste lovlige nyhedsradio og tv-kanal, begge under det statsejede Zimbabwe Broadcasting Corporation (ZBC). Fælles for de statsejede medier er, at de gennem årene er blevet mere og mere styret af præsident Robert Mugabes parti. Det har fået de fleste zimbabwere til at droppe de statslige medier som informationskilde. Kontrollen med mediesektoren har ligeledes fået utallige dygtige journalister til at forlade de statsejede medier i protest. Mthabisi er en af dem. I kraft af sin profession er han selv en ivrig radiolytter, men: Ingen gider lytte til de statsejede medier mere. Det er nok ti år siden, jeg selv holdt op med at læse eller lytte til deres vrøvl, siger han. Overvåget døgnet rundt Den lokale medieorganisation Media Monitoring Project of Zimbabwe (MMPZ) overvåger alle medier døgnet rundt. De udgiver ugentlige statusrapporter over, hvilke trykte og elektroniske medier der dækker hvilke emner og politiske partiers aktiviteter. Selvom det nu er knap ti måneder siden, at de stridende politiske partier underskrev den aftale, der skal få Zimbabwe ud af dets politiske, økonomiske og humanitære krise, bekræfter de seneste statusrapporter fra MMPZ, at de statslige medier stadig stærkt favoriserer præsident Mugabes parti. MMPZ forholder sig ligeledes kritisk over for den nye mediekommission, som Morgan Tsvangirai omtalte under sit besøg i Danmark. Så længe freelancejournalister holdes fængslet og fortsat bliver intimideret, virker hele processen omkring mediekommissionen noget paradoksal, mener organisationen. Udviklingen tyder ikke godt for gennemførelsen af en ny aftale, som skal skabe politisk, social og økonomisk udvikling på tværs af partierne. I takt med at Zimbabwes medielovgivning er blevet strammet, er utallige zimbabwiske online-nyhedsmedier og radiokanaler åbnet uden for Zimbabwe. Formålet er at fylde de informationshuller, som lovgivningen har skabt. Blandt de alternative nyhedskilder er Voice of America Studio 7, Voice of the People og SW Radio Africa, som alle sender på kortbølgeradio via sendere uden for landets grænser. Behov for alternative nyheder Staten anklager disse radiokanaler for alt fra terrorisme og neokolonialisme til statsundergravende virksomhed, og derfor arbejder de alternative mediers journalister ofte i skjul. Gloria Tshuma er freelancejournalist for Voice of the People (VOP). Hun forklarer, hvordan det går for sig: Når jeg skal lave en radiohistorie, indsamler jeg først mit materiale og laver et manuskript. Herefter bliver jeg ringet op af vores newsroom i udlandet og læser min historie op. Så redigerer de mit indslag, inden de sender det videre til et andet land, som har adgang til den kortbølgefrekvens, vi sender over. Et af flere problemer ved denne løsning er, at Gloria Tshuma ikke kan få kildernes stemmer med i historierne. Derfor er troværdigheden aldrig i top. Men det er ikke den eneste udfordring, fortæller Gloria: Det er meget frustrerende at arbejde på den her måde. Fx kan jeg ikke kontakte folk i regeringen for at få bekræftet mine tips, da de straks vil spørge, hvem jeg arbejder for, og om jeg er akkrediteret, siger hun. Lokalradio til folket En ny alternativ lokalradio Zimbabwe Community Radio så dagens lys den 1. marts og sender nu via kortbølge fra Saudi Arabien for at omgå landets skarpe lovgivning. Siden medielovgivningen blev strammet, har ingen uafhængige nyhedsradio- eller tv-stationer fået licens til at sende inden for landets grænser. Koordinator Edwin Gumbo fra Community Radio Zimbabwe forklarer, at formålet med den nye radiostation er at presse den nye koalitionsregering til at anerkende behovet for en ægte liberalisering af mediemarkedet i Zimbabwe. Der er behov for alternativer til statens propaganda, mener han: I en aftale mellem partierne står der faktisk, at alle medier skal registreres eller omregistreres. Men ét er, at det står i aftalen noget andet er, om det virkelig kommer til at ske. Hvis det er tilfældet, så ansøger vi selvfølgelig og kommer hjem til Zimbabwe og sender herfra, siger han med et glimt i øjet. Zimbabwe Community Radio sender ganske vist fra Saudi Arabien, men de fleste af programmerne optages og redigeres på hemmelige steder i Zimbabwe, inden de sendes over en avanceret internetforbindelse til en server i Saudi Arabien, hvorfra de bliver finpudset og sendt lovligt. Hvis myndighederne fandt ud af, at vi redigerer og sender vores programmer herfra, ville vi straks få vores kontorer ransaget. Derfor fortæller jeg heller ikke, hvor vores studie ligger, siger Edwin Gumbo med et smil. Navne på kilder er ændret for at beskytte deres identitet. DANMARKS STØTTE TIL ZIMBABWE Udviklingsminister Ulla Tørnæs besøgte Zimbabwe i marts i år for at vurdere, om og hvordan Danmark kan bidrage til landets genopbygning. I forbindelse med Zimbabwes premierminister Morgan Tsvangirais besøg i Danmark midt i juni lovede udviklingsministeren 20 millioner kr. til genopbygningen. (Læs også side 2) Danmark havde allerede forud for besøget givet tilsagn om 60 mio. kr. i overgangsbistand til Zimbabwe.

12 NR. 4/2009 FAN MILK SIDE 12 DE SÆLGER IS I AFRIKA Danske Fan Milk sælger is og andre mælkeprodukter til Vestafrikas fattige. Profit og vækst er afgørende, men kan godt kombineres med social ansvarlighed, mener virksomhedens direktør. Af Kasper Tveden, Lagos Store grå skyer hænger tungt over byen, bilerne snegler sig af sted i køtempo, og midt i mylderet kommer en ung fyr skubbende med en vogn fyldt med is, juice og andre læskedrikke. På begge sider af vognen og på den blå overtræksbluse står der med store skrifttyper: Fan Milk. En midaldrende kvinde i traditionel farvestrålende dragt råber efter den unge fyr, Michael, da han kommer forbi hendes lille spisested med vognen. Hun er en af mine faste kunder, siger Michael, der blandt kollegaerne hos Fan Milk kun går under navnet Evangelisten på grund af sin stærke tro. Kvinden hiver 100 naira cirka tre kroner op af lommen og betaler Michael, der allerede har fået øje på sin næste faste kunde på den daglige rute. Dansk mælk i 50 år Scenen foregår i millionbyen Lagos i Nigeria, hvor danske Fan Milk med hovedkontor i Aalborg har drevet forretning siden 1963, men det kunne lige så godt have været i Benin, Ghana eller et af de andre fire vestafrikanske lande, hvor Fan Milk International A/S sælger billige læske- og mælkeprodukter. Virksomheden har rødder tilbage til 1960, hvor den aalborgensiske købmand Erik Emborg introducerede Ghanas befolkning for mælkepulverprodukter. Siden er sortimentet vokset støt, og virksomheden er i dag den største på markedet, når det gælder læske- og mælkeprodukter i Vestafrika. Fan Milks strategi er stadig den samme i dag, som den var for snart halvtreds år siden: At tilbyde kolde og frosne produkter til folk på en let tilgængelig måde, siger Jens Erik Møllenbach, administrerende direktør i Nigeria og bosat i landet i 16 år. Dansk viden I et land som Nigeria med knap 150 millioner indbyggere, og hvor essentielle hjørnesten i den vestlige verden som infrastruktur og elektricitet kun fungerer i begrænset omfang, har Fan Milk været nødt til at opbygge deres egen struktur og organisation. Det betyder blandt andet, at fabrikken, hvor samtlige is, juice og alle de andre læskeog mælkeprodukter bliver produceret til det nigerianske marked, har sin egen energiforsyning bestående af enorme generatorer, der sørger for fast strøm i døgnets 24 timer. Med godt kilometer til hovedkontoret er der umiddelbart langt fra danske arbejdsforhold og arbejdskultur, men ikke desto mindre har de danske traditioner fra Vi er (i Vestafrika) for at lave forretning og tjene penge. For at kunne gøre det langsigtet er vi nødt til at have en god politik for CSR (socialt ansvar, red). Jens Jørgen Kollerup, administrerende direktør for Fan Milk International begyndelsen været udgangspunktet for at drive forretning i Vestafrika. I modsætning til lokale nigerianske virksomheder betaler Fan Milk alle deres medarbejdere til tiden, siger Jens Erik Møllenbach. Ud over at betale løn forud skiller Fan Milk sig også ud på en række andre områder. Blandt andet får alle ansatte på fabrikken fem ugers ferie. Kvinderne kan få længere barselsorlov end de tre måneder, loven dikterer. Og så adskiller Fan Milk sig fra andre virksomheder ved at tilbyde alle deres medarbejdere gratis sundhedstjek for hiv/aids og malaria. Profit og ansvar For Fan Milk har formålet fra begyndelsen været at lave forretning, men ifølge den administrerende direktør for Fan Milk International A/S Jens Jørgen Kollerup, udelukker det ikke, at man også kan behandle medarbejdere og samarbejdspartnere godt. Fan Milks agenda i Nigeria og i de øvrige vestafrikanske lande er ikke at lave et bistandsprojekt. Vi er der for at lave forretning og tjene penge. For at kunne gøre det langsigtet, er vi nødt til at have en god politik for CSR (socialt ansvar, red). Ellers kunne vi hurtigt blive svigtet af forbrugerne i landene, fordi vi er en udenlandsk virksomhed, siger Jens Jørgen Kollerup. Over flere omgange har Investeringsfonden for Udviklingslande (IFU) investeret penge i Fan Milk. Blandt andet med udbygningen af Fan Milks fabrik i Nigeria. Ifølge Hans-Jørgen Nyegaard, der er IFU-investeringsrådgiver for Afrika med Fan Milk som ansvarsområde, er det afgørende for IFU at støtte virksomheder, der behandler de ansatte godt. Som udgangspunkt skal alle virksomheder, IFU er med til at finansiere, leve op til de danske miljøkrav, herunder også krav til arbejdsmiljøet. Det betyder også, at virksomhederne skal overholde konventioner, som forbyder blandt andet børnearbejde og diskrimination på grund af race, religion, etc. Hvis virksomheden ikke lever op til kravene, så vil IFU ikke investere i den pågældende virksomhed, siger Hans-Jørgen Nyegaard. Kvinder i lederstillinger På flere af de ledende poster har Fan Milk kvinder ansat. Det gælder blandt andet Tayo Elesho, der er leder af virksomhedens største depot i Lagos. Michael Evangelist og de flere end hundrede andre sælgere kommer hver morgen til Medarbejdere kontrollerer en blandingstank på Fan Milks fabrik i Ibadan, hvor alle produkter til det nigerianske marked produceres. Foto: Peter Kristensen.

13 NR. 4/2009 FAN MILK SIDE 13 Michael Evangelist er en af Fan Milks gadesælgere i Nigeria. Kunderne tilhører segmentet bottom of the pyramid fattige, men mange. I baggrunden ses en hjemmeslagter. Foto: Peter Kristensen. depotet og fylder deres skubvogne og cykler med is og andre produkter, som de sælger videre på gaderne. Jeg ser ingen problemer ved at være kvinde i en lederstilling. For mig handler det ikke om køn, men om man er dedikeret til sit arbejde, siger Tayo Elesho. I en anden lederstilling godt 100 kilometer øst for Lagos i byen Ibadan befinder Vicky Madu sig. Vicky Madu begyndte sin karriere i Fan Milk for over tyve år siden, da hun som nyuddannet filosof blev ansat i en midlertidig Flere hundrede sælgere kommer hver morgen til Fan Milks depot for at fylde deres skubvogne og cykler med is, som de sælger videre på gaderne. Fra artiklen researchstilling. I dag er hun ansvarlig for alt salg i Nigeria. Det har været skønt at arbejde for Fan Milk, da jeg hele tiden har haft mulighed for at udfolde og udvikle mig selv. Jeg har været med til at få virksomheden til at vokse, og jeg har haft indflydelse på udviklingen, siger Vicky Madu. Dansk tilgang På fabrikken i Ibadan bliver alle produkter til det nigerianske marked produceret, og fra de store lagerbygninger og frysehuse bliver varerne kørt til Tayo Eleshos og de 39 andre depoter spredt ud over landet. Som et enormt LEGO-byggeri er fabrikken bygget op af ene danske materialer og med dansk teknologi, der alt sammen er fragtet fra Danmark til Nigeria. Mogens Jensen, der er uddannet mejeriteknikker, har den daglige kontrol med fabrikken og dens flere hundrede ansatte. I de fem år, Mogens Jensen har haft fast bopæl i Nigeria, har han været med til at gennemføre en række ændringer på fabrikken. Blandt andet har alle godt 300 fastansatte på fabrikken været på betalt kursusophold for bedre at kunne forstå, hvordan Fan Milk fungerer som virksomhed, og hvilken rolle de ansatte har i virksomhedens succes og fremgang. Bunden af pyramiden Den danske ledelsesstil er betydeligt mere åben og mere flad i forhold til den nigerianske. For mange af de ansatte har det været svært at forstå, at jeg også har min daglige gang på fabriksgulvet ligesom fabriksarbejderne. Jeg har mit arbejde her ligesom dem, og hvis de vil snakke med mig, står døren til mit kontor altid åben, siger Mogens Jensen og peger på døren. For Fan Milk er tanken bag Bottom of the Pyramid ikke noget nyt. Vi har altid gjort sådan. Jens Erik Møllenbach, administrerende direktør for Fan Milk i Nigeria Inden for de senere år er Fan Milk ofte blevet nævnt i sammenhæng med forretningsstrategien Bottom of the Pyramid (BoP). Strategien går ud på, at man ser den fattigste del af jordens befolkning som en afgørende del af kundegrundlaget. For selvom de hver kun køber lidt, køber de tilsammen rigtig meget. For Fan Milk er tanken bag BoP ikke noget nyt. Vi har altid gjort det sådan, og det er så først nu her, at der er begyndt at blive snakket om det som en forretningsmodel, siger Jens Erik Møllenbach. Tilbage på gaden På Michaels rute er han kommet til endnu en af de faste kunder, og selvom vejret er gråt og regnen lurer i skyerne, har Michael ikke problemer med at få solgt varerne fra fryseboksen i skubvognen. Kvinden når ikke at sige, hvad hun skal have, inden Michael allerede har hevet en Fan Ice op af kølerummet og er på vej over til hende uden for hendes lille frisørsalon. Jeg køber en Fan Ice hver dag, når Michael kommer forbi, siger kvinden og går tilbage til kunden i frisørstolen. Kasper Tveden er freelancejournalist. FAN MILK Ghana var det første land, hvor Fan Milk i 1960 begyndte at sælge mejeriprodukter. Siden er salgsmarkedet vokset til Nigeria, Benin, Togo, Elfenbenskysten, Burkina Faso og Liberia. De syv vestafrikanske lande har tilsammen et kundegrundlag på 210 millioner mennesker. Nigeria er klart det største marked med godt 150 millioner mennesker. Fan Milk har de seneste år haft støt stigende salg. I 2008 udgjorde salget over tons mælke- og læskeprodukter i regionen. Virksomheden har ansatte og mellem og gadesælgere i hele Vestafrika. Antallet af gadesælgere varierer betydeligt hen over året og er højst i tørtiden fra oktober til maj.

14 NR. 4/2009 MOBILTEKNOLOGI SIDE 14 AFRIKA HAR RUNDET 300 MILLIONER MOBILBRUGERE, OG DET KAN SKABE UDVIKLING. AF ANDERS PEDERSEN TAG MED MOBILEN: nye ideer kommer til. Når bønder i Bangladesh bruger tjenesten til at advare hinanden I BANKEN Kunderne strømmer til nye om dårligt vejr, kan de samtidig foreslå forbedringer i teknikken, som i sidste evne gavner klinikker i Malawi. mobilbanker, som skyder op over hele Afrika. Inden årets udgang vil FrontlineSMS etablere et samarbejde mellem de 25 sundhedsklinikker i Afrika og topuniversiteter som Stanford University og Massachusetts Institute of Technology. Samarbejdet skal øge kvaliteten i sms-rådgivningen. I Somaliland åbnede Zad Service i juni den første mobilbank for kunder, der vil undgå dyre gebyrer og store afstande til nærmeste filial. Zad Service gør det muligt at betale regninger og sende penge til venner og bekendte via en almindelig mobiltelefon. Inspirationen kommer fra Kenya, hvor under 20 procent af befolkningen har en bankkonto, mens mere end 70 procent har en mobiltelefon. Her har mobilselskabet Safaricom siden 2007 forsøgt at mindske gabet ved at tilbyde den mobile bankservice Mpesa, som nu har flere end seks millioner kunder. Mikrokredit-gruppen Consultative Group to Assist the Poor forventer, at mobilbanker som Zad Service og Mpesa på verdensplan vil nå over halvanden milliard kunder inden for tre år. Erfaringerne fra Kenya og Somaliland viser, at mobiltelefoner kan skabe udvikling selv i svage stater, hvor staten knap eksisterer, mener entreprenøren Nii Simmonds. Mobiloperatører i Somaliland behøver ikke bekymre sig om at købe en licens for at få lov til at drive forretning. Der er nemlig ikke nogen regering, siger han. TIL LÆGEN Med mobiltelefoner kan Afrikas få og travle læger nå ud til flere patienter. I Malawi gør sms-konsultationer det muligt for personale på lokale sundhedsklinikker at modtage råd fra uddannede læger på større hospitaler om alt fra dosering af medicin til diagnosticering af sygdomme. På den måde kan patienter i landområder spare gåturen på 50 kilometer til det nærmeste hospital. Projektet FrontlineSMS har udstyret 25 lokale sundhedsklinikker med mobiltelefoner og givet dem den fornødne træning i brug af telefonen. Siden januar har lægekonsultationer via sms nedbragt sundhedspersonalets tidsforbrug og transportudgifter. En enkelt klinik kan spare op til kroner om året på benzinregningen, og det koster kun omkring kroner for en sundhedsklinik at drive sms-tjenesten. Rygraden for projektet er en bærbar computer, der modtager og videresender smsbeskederne via en mobilforbindelse. Det betyder, at projektet fungerer uafhængigt af internetdækning, som i Afrika stadig er både dyr og dårlig. FrontlineSMS er baseret på en sms-tjeneste, som iværksætteren Ken Banks har skabt. Tjenesten kan anvendes gratis af NGO er over hele verden og udvikler sig, efterhånden som PÅ JOBJAGT Outsourcing sker ikke kun til Indiens call-centre, men nu også via sms til Afrika. Ved hjælp af mobiltelefoner kan afrikanere overtage arbejdet med eksempelvis at taste journaler for hospitaler, og på den måde kan Afrikas millioner af mobilbrugere tage de første skridt mod det globale arbejdsmarked. Når jeg tager en taxa til lufthavnen i Nairobi, betaler jeg med min mobiltelefon, men det kan jeg ikke, når jeg skal fra San Francis - cos lufthavn til Silicon Valley. Nathan Eagle, systemudvikler. Det er mobiltjenesten Txteagle, der giver mobilbrugere mulighed for at løse konkrete serviceopgaver via sms til gengæld for taletid eller små honorarer, der kan udbetales via den kenyanske mobilbank Mpesa. Projektet er udviklet i samarbejde mellem afrikanske it-studerende og Nathan Eagle, en forsker ved Massachusetts Institute of Technology, som for nyligt flyttede sit kontor til en landsby i Kenya. Står det til Nathan Eagle, skal afrikanerne ud og konkurrere på det globale marked for mobile serviceydelser, som i dag domineres af Indien og Fillipinerne. Eagle hævder, at opgaver kan løses 40 procent billigere med Txt - eagle, fordi arbejdet ikke kræver investeringer i store call-centre. Txteagle har allerede tusindvis af afrikanske mobilbrugere, og ifølge Nathan Eagle er den eneste barriere derfor vestlige firmaers manglende forståelse af Afrikas mobiltransformation. Når jeg tager en taxa til lufthavnen i Nairobi, betaler jeg med min mobiltelefon, men det kan jeg ikke, når jeg skal fra San Franciscos lufthavn til Silicon Valley. Afrika tænker allerede mobilens muligheder langt mere innovativt end de rige lande, siger Nathan Eagle. En kunde i Nairobi, Kenya, udfører en banktransaktion via den mobile bankservice Mpesa, som i dag har flere end seks millioner kunder. Foto: Noor Khamis/Reuters/Scanpix. MOBILER, INTERNET OG UDVIKLING I AFRIKA et af de førende projekter for crowdsourcing af borgerrapporter personlig blog fra Ken Banks, grundlægger af FrontlineSMS alt om FrontlineSMS og deres resultater website om Afrikas innovative entreprenører. Alt fra hjemmelavede vindmøller til vanddestillering på vulkanvarme forum af flere end 200 bloggere, der dækker kriser og hverdagsliv globalt på 17 sprog stort ressourcesite for mobil aktivisme og fortalervirksomhed brugervenlige guides for brug af internet og mobilteknologi i kampen for menneskerettigheder blog om Afrikas iværksættere alt om Afrikas kabeleventyr fra forsker Steve Song opdaterer dig på Twitter og andre sociale medier i globalt og lokalt kampagnearbejde

15 NR. 4/2009 MOBILTEKNOLOGI SIDE 15 HVOR FN IKKE ER Med mobiltelefoner kan borgere i u-lande selv overvåge og dokumentere konflikter i områder, som FN, NGO er og medier ikke når ud til. Af Anders Pedersen Under konflikter er NGO er og FN at finde i felten, hvor de dokumenterer overgreb. Men med udbredelsen af mobiltelefoner kan borgerne selv sende rapporter fra steder, FN ikke når. For mere end ti år siden begyndte organisationer som Witness at udstyre filippinske landmænd med videoudstyr for at hjælpe dem til at forsvare sig mod korrupte godsejere og beskytte deres jordrettigheder. Witness trænede videoaktivisterne i at få adgang til egne nationale medier og øjnede dermed som nogen af de første teknologiens muligheder som dokumentationsværktøj. Men det var en gruppe af fire afrikanere og amerikanere, der identificerede mobiltelefonen som det essentielle værktøj, da valget i Kenya i 2007 udviklede sig til voldelige uroligheder. På bare en uge installerede de en hjemmeside og server, der kunne indsamle sms er. Hjemmesiden fik navnet Ushahidi, der betyder vidnesbyrd på swahili, og med et netværk af kenyanske bloggere fik projektet en succesfuld start med hundredvis af rapporter fra hele landet. Borgerne rapporterer Med Ushahidi kan rapporter registreres og distribueres fra dag til dag via mobiltelefoner og internet gennem en proces, der teknologisk defineres som crowdsourcing. Patrick Meier er forsker Harvard Humanitarian Initiative og ser som rådgiver for FN store muligheder forbundet med at crowdsource borgerrapporter under konflikter. FN kan ikke være til stede overalt i samtlige landsbyer, og netop derfor kan borgerrapporter redde liv, hvis de kan give os hurtig information, inden en konflikt breder sig, siger han. Projektet har foruden Kenya allerede været anvendt i Madagaskar og DR Congo samt ved valgene i Libanon og Indien. I Indien etablerede Ushahidi sammen med et lokalt hold af programmører i april Vote Report India, der muliggjorde rapportering af uregelmæssigheder under den månedlange valghandling, men med blot et par hundrede modtagne sms er i kæmpelandet har kritikere allerede sat spørgsmålstegn ved potentialet ved crowdsourcing. Supplement til FN Juliana Rotich fra Ushahidi minder om, at projektet stadig er nyt, og at erfaringerne fra Indien bekræfter, at kendskabet til Ushahidi Under urolighederne efter valget i Kenya i 2007 brugte hjemmesiden Ushahidi sms-beskeder til at samle dokumentation om voldelige overgreb. Flammerne på kortet markerer steder med overgreb. Ushahidi betyder vidnesbyrd på swahili. Ill.: Ushahidi. skal skabes gennem aviser, radio og møder. Ved urolighederne i Kenya var omtalen i aviser, radio og ved fredsdemonstrationer afgørende for at tiltrække brugere. Så selvom Ushahidi fungerer via mobil og internet, er vi dybt afhængige af at udbrede kendskabet offline, siger hun. Ushahidi har også fået kritik for at sløre forskellen mellem professionel humanitær konfliktmonitorering og borgerjournalistik med kilder, der ikke kan verificeres. Meier genkender ikke den modstilling. Der er jo ingen, der beder FN om at afvikle det professionelle rapporteringsnetværk, men borgerne supplerer altså informationsstrømmen fra områder, hvor FN sjældent selv er til stede, siger han. Meier understreger, at Ushahidi verificerer crowdsourcede rapporter gennem kryds - check med andre borgerrapporter. NGO er holder på viden Ushahidi praktiserer fuld åbenhed for information og giver andre NGO er gratis adgang til deres software, for ifølge Rotich var åbenhed en grundlæggende årsag til, at Ushahidi blev etableret. Da volden brød ud i Kenya, kunne vi ikke få noget af vide fra NGO erne i området før lang tid efter konflikten kulminerede, siger han. Som rådgiver for FN i Sudan genkender Meier kun alt for godt til manglende informationsdeling mellem FN og NGO erne. Kriser er komplekse, og derfor er det problematisk, når FN s seks agenturer og NGO erne i Sudan undlader at dele informationer med hinanden, siger han. Både FN og NGO erne lider af data hugging disorder. Crowdsourcing kunne blive en måde for dem at åbne sig for omverdenen. Ny kultur for åbenhed Meier mener, at crowdsourcing vil kunne udbredes hurtigt, fordi platforme som Ushahidi er gratis og lette at anvende. Tidligere var udveksling af information forbundet med dyre centraliserede it-programmer, som arbejdere i felten ikke havde tid til at bruge, siger han. Meier oplever derfor stor interesse for crowdsourcing, både fra dele af FN-systemet og fra sudanesiske regeringskontorer, der savner bedre metoder til at indsamle information om udviklingen på sundheds- og fødevareområdet. Janet Haven fra Open Society Institute, der investerer i udviklingen af ny teknologi inden for menneskerettighedsarbejdet, tror, at øget viden om crowdsourcing vil føre til større villighed til at anvende de nye metoder. Mange NGO er mangler simpelthen den tekniske viden og kapacitet til at praktisere åbenhed, og derfor bør donorerne aktivt støtte NGO ers lokale initiativer, siger hun. Donorer bør bruge ny teknologi Haven mener imidlertid også, at donorerne må kigge indad. Vi må erkende, at det tager tid for store organisationer at forstå de muligheder, som nye teknologier rummer for at dokumentere konflikter, siger hun. Derfor efterlyser Haven flere diskussioner imellem donorerne om, hvordan ny teknologi kan inddrages på tværs af alle sektorer. Selvom ikke alle skal arbejde på samme måde, tror jeg Ushahidi og crowdsourcing kan lære os meget om de muligheder, mobiltelefonerne giver, siger hun. Anders Pedersen er freelancejournalist og blogger om teknologi og udvikling på BORGER-BLOGS DOKUMENTERER POLITISK VOLD Mens Madagaskars etablerede medier tager del i landets korrumperede magtkamp, sætter bloggere ord og billeder på voldelige overgreb. Af Anders Pedersen Madagaskar blev i januar kastet ud i en politisk krise, da hovedstadens borgmester Andry Rajoelina overtog magten fra præsident Marc Ravalomanana ved et kup. For Rakotomalala, grundlægger af bloggersammenslutningen Foko, udstillede krisen de etablerede mediers inkompetente og partiske dækning. Selvom der var rygter fra hele landet om politisk vold, så vi ingen etablerede medier, der dækkede det, for journalisterne blev i hovedstaden, siger han. Fra blogging til sms Med rekordlav internetadgang på omkring én procent valgte Foko at ty til mobiltelefoner for at dække krisen på tværs af østaten med hjælp fra Ushahidi, en kenyansk udviklet sms-tjeneste, der samler rapporter fra borgere via sms på internettet. Foko var de første til at offentliggøre bekræftede oplysninger om drabet på en journalist fra et af de store medier, fordi vi som de eneste var til stede i området med flere vidner, siger Rakotomalala. Gennem Ushahidi samlede Foko via sms 84 bekræftede overgreb fra hele østaten. Juliana Rotich, der er programudvikler hos Ushahidi, fortæller, at de etablerede mediers manglende dækning af urolighederne efter valget i Kenya i 2007 var en væsentlig drivkraft bag projektet. Vi hjalp befolkningen til at sprede livsvigtig information om konflikten, længe inden medierne i Nairobi vågnede op, siger hun. Borgerrapporteringer kan også vise sig som eneste kilde, når journalister nægtes adgang til konfliktzoner. Under krigen i Gaza anvendte tv-kanalen al-jazeera Ushahidi til at kortlægge bombningerne med sms er fra palæstinensiske indbyggere. Rotich oplever somme tider kritik af troværdigheden hos Ushahidi, men siger: Jeg foretrækker afgjort ti rapporter fra borgere via sms, når alternativet er at vente på, at en rigtig journalist skal nå frem. Bloggere chikaneres Rakotomalala afviser imidlertid, at internettet og mobilens muligheder alene er løsningen. I begyndelsen kendte ingen mennesker til Foko, men efter omtale i aviserne, begyndte folk at sende sms er, og senere begyndte medierne at bruge enkelte af vores rapporter, så offline og online kan ganske enkelt ikke leve uden hinanden, mener han. Eksponeringen af Foko har imidlertid medført voksende chikane af bloggerne og frygt for arrestationer. Dermed følger Madagaskar en international tendens, hvor bloggere i stigende omfang bliver mål for repression. Ifølge Committee to Protect Journalists overgik antallet af fængslede bloggere i 2008 for første gang antallet af fængslede traditionelle journalister. Rakotomalala ser tegn på, at enkelte bloggere fra Foko frygter for deres sikkerhed. Jeg håber, at vi kan undervise Fokos bloggere og dermed gøre dem i stand til at navigere i konflikter på trods af den manglende beskyttelse, for med den fortsatte kamp for demokrati er der mere brug for os nu end nogensinde, siger han.

16 Ailas ofre Fotos: Jonathan Bjerg Møller ORKANEN AILA Kort efter middag, mandag den 25. maj, ramte Aila-orkanen Bangladesh kyst. I de følgende timer brød adskillige floder gennem dæmninger, og mange landsbyer blev ødelagt eller helt dækket af vand. I Gabura-området i det sydvestlige Bangladesh slog orkanen huller i en dæmning, som omringer flere landsbyer. Jonathan Bjerg Møllers billedreportage viser ødelæggelsernes konsekvenser for indbyggerne i de første dage efter. I hele Bangladesh anslås, at flere end 200 mennesker er døde, tusinder savnes stadig, og hundredetusinder er hjemløse. Flere end 3,5 millioner bengalere er berørt af orkanen, som har spredt sygdomme, druknet dyr og ødelagt hjem, ejendele og afgrøder. Selv om stormen har lagt sig, er katastrofen langtfra ovre. Store områder står stadig under vand, og mange ofre har ikke modtaget hjælp. Der kan gå år, inden de overlevende kan vende tilbage til et normalt liv. Også Indien blev ramt af Aila-orkanen, dog med lidt færre dødsfald til følge. Sundarbans-området, omtalt i Udvikling nr. 2/2009, er også blandt de ramte områder. Red Barnet brugte kr. af sin Danida-finansierede nødhjælpspulje til støtte for ofrene for orkanen Aila, og den danske ambassade i Dhaka ydede kr. Mere på INDIEN BANGLADESH ABC. En pige tørrer sine skolebøger i solen på den plet, hvor hendes mors hus lå, inden Aila-orkanen ramte. Orkanen har også ædt mange af Gabura-områdets skoler. STORMHOTEL. Beskyttelsesbygning, hvor Gabura-områdets indbyggere søger tilflugt under orkaner. Omkring 500 mennesker er blevet boende efter Aila-orkanen, fordi de ikke har både, som kan sejle dem til flygtningelejre i området. Gabura BURMA (Myanmar)

17 BRISTEFÆRDIG. En gruppe mennesker krydser et hul i en dæmning i Gabura-området i Bangladesh. Dæmningen blev ødelagt flere steder, da Aila-orkanen ramte i slutningen af maj. SAMLESÆT. Resterne af et tag, som er blevet ødelagt af Aila-orkanen, padles mod en af de mange flygtningelejre, som er opstået i Gabura-området, efter orkanen ramte. TILBAGETRÆKNING. To uger efter Aila-orkanen har vandet trukket sig en smule tilbage. Men når tidevandet kommer, fosser vandet stadig ind over Gabura-områdets dæmning, som flere steder er bristet.

18 TEMA UKRAINE NR. 4/2009 TEMA SIDE 18 De 46 millioner ukrainere vil over de næste år blive knyttet tættere til EU. Håbet om fuldt medlemskab trives. Gadebillede fra Lviv. Foto: Stefan Katić. EFTER DEN ORANGE EUFORI Af Stefan Katić, Kiev og Lviv Foto: Aleksandr Prokopenko/AFP/Scanpix. En gang imellem lukker Rusland for gassen. Andre gange er der bare almindeligt politisk kaos og heftig verbal krig mellem politikere, hvis navne kun Østeuropa-feinschmeckere kan hitte rede i: Janukovitj, Jusjtjenko, Timosjenko. Men ellers dukker landets navn mest op i danske medier, når der er Melodi Grand Prix eller store sportsbegivenheder. Lige nu bygger ukrainerne fodboldstadions på livet løs, for i 2012 er Ukraine sammen med nabolandet Polen vært for EM i fodbold. Den fredelige orange revolution i vinteren indvarslede en ny tid med demokrati, pressefrihed og flere politiske partier at vælge mellem. I dag, fem år efter, er de orange faner blegnet en del. Eufori er blevet til politikerlede, korruptionen er forværret, og finanskrisen har ramt Ukraine hårdt. I år tyder det på, at BNP vil falde med knap 10 pct. Men ingen krise varer evigt. Et lyspunkt er en associeringsaftale, landet er ved at forhandle på plads med EU. Aftalen vil bane vej for frihandel for både varer og tjenesteydelser. Den 17. januar 2010 afholdes præsidentvalg. Bedst i meningsmålingerne ligger russisk-orienterede Viktor Janukovitj fra Regionernes Parti. Han står til at få 26,6 pct. af stemmerne. Premierministeren (foto), den vestligt orienterede Julia Timosjenko (hvis politiske gruppering meget sigende for ukrainske partier hedder Blok Julia Timosjenko) har også meldt sig i kampen om præsidentposten. Hun står til at få 16,2 pct. Begge er dog enige om, at landet skal styre mod EU-medlemskab. En tredje kandidat er den tidligere udenrigsminister og parlamentsformand Arsenij Jatsenjuk, som 12,8 pct. vil stemme på. De to med flest stemmer kommer til at dyste om posten. Trods den nuværende krise og notorisk, politisk ustabilitet er Ukraine et samfund præget af forandring. Sortklædte goth-typer på gaden i storbyen i det samme land, hvor Lenin-statuerne står på granitsokler på torvet i mange mindre provinsbyer. Alt imens de rige i storbyerne Kiev, Lviv og Odessa kan vælge mellem sushi, mexicansk og indisk, spiser de gamle koner på landet kåldolmere, rødbedesuppe og kogte kartofler og forstår ikke, hvad der blev af kolkhosen (statsfarm). Sidste år iværksatte Udenrigsministeriet en ny strategi for sit Naboskabsprogram, som står for støtten til Østeuropa, Balkan og Kaukasus. Her indtager Ukraine nu den højeste prioritet, og det betyder 120 mio. kr. til landet i perioden Samtidig er landet det eneste, hvor samtlige typer af programmer under Naboskabsprogrammet sættes i værk. Udvikling har besøgt byerne Kiev og Lviv og set nærmere på nogle af de sektorer, Danmark støtter.

19 TEMA UKRAINE NR. 4/2009 TEMA SIDE 19 MEGET UKRUDT OG KUN LIDT KORN LAV LØN TO DØGN FRA DANMARK Billig arbejdskraft. Sådan lyder det direkte og uden tvivl meget ærlige svar, når man spørger danske erhvervsfolk i Ukraine, hvorfor deres firma er i landet. Her er en god løn for en fabriksarbejder(ske) 10 kr. i timen. Men hvorfor er de så i Ukraine og ikke i for eksempel Cambodja, hvor lønnen er endnu lavere? Det skyldes i høj grad, at de danske virksomheder i Ukraine konkurrerer på at kunne levere inden for en tidsramme. Ofte skal det færdige produkt rulle tilbage til Danmark et par måneder efter bestillingen. Og så hjælper det ikke at ligge i Cambodja eller Bangladesh. Lidt over 30 danske virksomheder har etableret en produktion i Lviv-området, som ligger en times kørsel fra de nyasfalterede, polske motorveje og dermed nemt videre til Danmark på et par døgn. Det har stor betydning, for flertallet af producenter lever af hurtige ordrer. Det er typisk levering inden for tre måneder, men tidsfristen kan gå helt ned til 14 dage. De danske firmaer, der har outsourcet produktionen til Lviv-området, er typisk inden for tekstiler, møbler, hospitalsudstyr og lettere industri men også it-branchen får udført en del programmeringsarbejde i universitetsbyen Lviv. Den økonomiske krise har paradoksalt nok styrket de danske virksomheder i Lviv-området. En devaluering af den ukrainske valuta hryvnya sidste efterår har medført et tilsvarende fald i omkostninger (men dog også i værdien af investeringerne) for danske virksomheder. Engang var Ukraine Europas kornkammer. Nu gror der ukrudt på mange marker. Imens alle venter på en jordreform, vil Danmark kick - starte mindre virksomheder på landet. Tekst og foto: Stefan Katić, Lviv Danske investorer, der vil etablere en produktion i Ukraine, gør klogt i at bruge et par timer på at studere landets historie. Eksempelvis er det ikke en god idé at placere en svinefarm nær byen Sokal. Det var nemlig her, alle strømper til Sovjetunionen blev produceret. Som konsekvens af planøkonomien blev al produktion af en bestemt vare koncentreret i enkelte byer eller områder. Derfor vil danske investorer have svært ved at finde folk med forstand på svinehold i Sokal. Men eksperter i strikkemaskiner? så bare kom an! Tilsvarende lå fabrikken, der lavede tvapparater til hele det sovjetiske folk i den sovjetiske elektronik-hovedstad Lviv. Metal - industri og miner lå, og ligger, i den østlige, russisk-talende del af Ukraine. Det er et mønster, der endnu præger er - hvervsstrukturen i Ukraine 18 år efter landets selvstændighed. Det tager lang tid at ændre et helt samfund fra planøkonomi til markedsøkonomi. Der er stadig mange tidslommer i det ukrainske samfund. Som nu landbrugsuddannelserne, der fortsat underviser studerende til at komme ud og lede statslige agro-kombinater. En uddannelse solidt målrettet mod fortiden! Storkereder og svineproducenter En tur gennem Ukraine ville få enhver dansk ornitolog til at baske med vingerne af glæde: Storkereder med unger pryder hver eneste landsby. Der er masser af frøer til sultne storkeunger, for jorden drænes ikke i større stil. Kun 55 pct. af Ukraines areal er opdyrket. Engang var Ukraine kendt som Europas kornkammer, men i dag er de fleste marker dækket af græs, valmuer og måske en lille jordlod med kål og kartofler til familiens eget brug. Efter at Ukraine (igen) blev selvstændigt i 1991, blev jorden på hver kolkhos (statsfarm) delt mellem alle ansatte. De fik hver især 3-5 hektar desværre ofte med en temmelig uklar angivelse af beliggenheden. Det er ikke muligt at leve af et så lille stykke land og hvad måske værre er heller ikke muligt at købe naboens frimærke af en jordlod, så man kunne få noget, der ligner et rentabelt landbrug. Derfor har mange helt opgivet deres jord, mens andre lejer den ud. Når der alligevel dyrkes landbrug, sker det, fordi firmaer laver lejeaftaler af en varighed på op til 25 år med forkøbsret. I dag er den typiske lejekontrakt kun på år. De fleste forventer nemlig, at en jordlov bliver vedtaget inden for en overskuelig årrække. I Hvem ejer jorden? Lviv-området har et par meget store danske svineproducenter opkøbt hele den gamle, endnu eksisterende kolkhos og i et tilfælde ansat den tidligere direktør. De danske svineproducenter sælger udelukkende til det meget svinekødsspisende ukrainske marked i modsætning til de øvrige godt 30 danske virksomheder, der har etableret en produktion i Lviv-regionen (se boks). En dråbe på landet? Til næste år lyder startskuddet for et dansk privatsektorprogram til 40 mio. kr., som primært skal udfolde sig i Lviv-regionen. Programmet skal især bidrage til at skabe flere job i de fattige landområder. Det skal ske ved at styrke væksten af små og mellemstore virksomheder i landområderne. Filosofien bag programmet er at styrke landbrugsværdikæder, det vil sige at forbedre produktion i alle led fra jord til bord, herunder adgang til lån og til afsætning. Og så skal der arbejdes for et bedre forretningsklima. Vi vil gerne gøre de lokale banker bedre til at låne ud til de små virksomheder i landdistrikterne. De får bistand til at blive bedre til at give kreditvurdering, og vi støtter også med en pulje, der giver tilskud til små virksomheder. Den store udfordring for de små virksomheder i Ukraine er som følge af finanskrisen i øjeblikket den begrænsede adgang til kredit, siger fuldmægtig Louise Berth fra Udenrigsministeriets Naboskabsprogram. Direktør Anders Johansen fra konsulentfir- Vækst og værdikæder Et privatsektorprogram til 40 mio. kr. er under forberedelse med forventet opstart primo Programmets overordnede formål bliver at fremme beskæftigelsen i den private sektor i Ukraines fattige landområder gennem nye investeringer i og vækst af små og mellemstore virksomheder i landområderne. Programmets formål bygger på målsætningen i den ukrainske strategi for udvikling i landområder National Programme for Rural Development in Ukraine until Year Programmet ventes at bestå af to komponenter: udvikling af værdikæder for mælkeprodukter samt frugt og grønt i Lviv og fremme af forretningsklimaet gennem støtte til en erhvervsorganisations advocacy-aktiviteter. fremme af adgang til lån og finansiel rådgivning for små og mellemstore virksomheder inden for landbrugssektoren. maet J&L Consulting i Lviv anerkender, at det nye privatsektorprogram nok kan nå et stykke vej på advocacy-området. Men han udtrykker sin tvivl om, hvor langt man kan nå for de knap 40 mio. kr. i Lviv-regionen, som er godt og vel halv så stor som Danmark. Her er et enormt behov for forbedringer. En malkeko her i landet giver eksempelvis tre tons mælk pr. ko pr. år, i Danmark er det op mod ti tons. Derfor er der et stort behov for viden om betydning af den rette foderblanding, siger han. Lige nu færdiggøres det nye privatsektorprogramdokument, der skal godkendes i henholdsvis Landbrugs- og Økonomiministeriet i hovedstaden Kiev.

20 TEMA UKRAINE NR. 4/2009 TEMA SIDE 20 ØSTEUROPAS BANGKOK En stor del af Europas menneskehandel går gennem Ukraine. På et krisecenter i Kiev overstiger antallet af trafficking-ofre, som har været udnyttet i almindelige slave-job, nu antallet, som har været tvunget til prostitution. Tekst og foto: Stefan Katić, Kiev Jeg arbejdede i en børnehave, men mistede mit job, fortæller en kvinde. Jeg så en annonce i avisen om byggearbejde i Rusland, og det lignede en annonce fra et helt legalt firma. Jeg var der i tre måneder, men det var for meget, siger hun, mens tårerne løber ned ad kinderne. I de tre måneder blev den 38-årige kvinde holdt fanget og seksuelt udnyttet samtidig med byggearbejdet. Når der her hverken er navn eller billede af kvinden, der stammer fra det østlige Ukraine, er det, fordi vi møder hende på et krisecenter, som drives af FN s organisation for migration (IOM). Centeret der har en psykolog og en læge tilknyttet har til huse på et hospital i hovedstaden Kiev. Derfor kan krisecenterets beboere ikke blot modtage rådgivning og lægehjælp, men også behandling af en speciallæge. Ofrene har ofte maveproblemer på grund af for lidt mad. Mange har også hudproblemer som følge af mangel på sollys under indespærring eller neurologiske problemer efter at have været udsat for vold, siger dr. Iryna Lysenko, læge på centeret. Kvinden på 38, vi taler med, led af depression efter sit fangenskab. Sammen med posttraumatisk stresssyndrom (PTSD) er det en tilstand, behandlerne møder igen og igen. Flere slave-job end sex-job En stadig større del af de handlede mennesker ender ikke i prostitution, men bliver udnyttet i køkkenjob, byggeri og andet arbejde var det første år, hvor de udgjorde flertallet af de klienter, som IOM i Kiev havde kontakt med. 404 var blevet udnyttet i almindelige slave-job, 392 i prostitution og 14 bortført og tvunget til tiggeri. Flertallet af trafficking-ofre er fortsat kvinder sidste år gav IOM s krisecenter i Kiev således støtte til 625 kvinder/piger og 195 mænd/drenge. Forholdene på centeret er pæne uden at være prangende. Væggene på gangen er prydet med tegninger, som traffiking-ofrene har lavet som en del af deres kriseterapi. Værelserne ligner små kollegieværelser, og alle døre på centeret står ulåste. Ahn Nguyen, koordinator af IOM s anti-trafficking program, forklarer: Ofrene er blevet frataget deres vilje til selv at bestemme, hvad de vil. Det gælder om at give dem den evne tilbage, fortæller Ahn Nguyen, som kalder Ukraine for Østeuropas svar på Bangkok. IOM-koordinatoren oplyser, at det statslige ukrainske anti-trafficking program har et årsbudget, der svarer til kr. pr. region. Heller ikke hvad angår krisehjælp, har den ukrainske stat meget at tilbyde. IOM-centrene i Kiev er de eneste af deres art i landet, selvom en række NGO er i Ukraine også arbejder med at give krisehjælp. Det burde ikke være en international organisation som IOM, der drev dette center. Det burde være staten eller en NGO, erkender Ahn. Efterladt på en mark Den 38-årige kvinde, vi møder, slap kun væk fra sine bortførere, fordi det russiske politi stormede stedet: De samlede både ofre og vogtere i en bus og kørte os uden for byen, hvor vi blev læsset af på en mark. Kun fordi en kvinde havde nogle guldsmykker, hun kunne sælge, kunne vi få penge til en billet hjem, siger hun, idet hun tager den kvindelige psykologs arm. Kvinden, som i dag har afsluttet sin terapi og nu arbejder på et lager, siger: Jeg har været så glad for centeret her. Det burde findes overalt for folk med samme oplevelser som mig. TRAFFICKING I TAL International Organization for Migration (IOM) driver et krisecenter for traffickingofre i Kiev. Siden sin start i 2000 har centeret hjulpet ofre for trafficking. 72 pct. af ofrene stammer fra Moldova, 19 pct. fra Centralasien (Kirgistan, Usbekistan, Kasakhstan) og seks pct. fra Rusland. 27 pct. blevet tvunget til at arbejde i Rusland, 20 pct. i Tyrkiet og 15 pct. i Polen. I 2008 blev der i Ukraine rejst 322 sager ved retten om trafficking 69 endte med domsfældelse. Flere end ukrainere er siden 1991 blevet ofre for trafficking. Kilde: IOM/Kiev. IOM s arbejde mod trafficking er i perioden støttet med knap 29,5 mio. kr. af det danske udenrigsministerium. 5 SKARPE Ukraine bevæger sig langsomt, men støt mod EU-medlemskab. Korruption og manglende retsreformer er dog stadig en stopklods, fastslår Danmarks afgående ambassadør i Kiev, Uffe Balslev. Er et ukrainsk EU-medlemskab tættere på nu end for et år siden? EU er ved at forhandle en vidtgående associeringsaftale, som åbner op for nærmest fuld frihandel, og dermed vil bringe Ukraine meget tæt på EU på linje med Schweiz og Norge. Ukraine presser på, for at der skrives et perspektiv om EU-medlemskab ind i aftalen, men det er der ikke enighed om i EU lige nu, da landet stadig har langt igen med hensyn til sine reformer. Et andet spørgsmål er, om Ukraine kan springe over i ansøgerkøen, der består af en række Balkan-lande og Tyrkiet. Hvorfor er Ukraine det højest prioriterede blandt de østlande, Danmark støtter? Der er tale om et stort land tæt på Europa, hvor udviklingen ikke kan undgå at have en vis effekt på Danmark og især på de omkringliggende lande. Ukraine er et demokrati, som er på rette vej efter den orange revolution. Derfor er det i dansk interesse at hjælpe dem det sidste stykke over bakken. Desuden kan Ukraine fungere som et forbillede for Hviderusland og andre nabolande. Men der er også nogle områder, hvor Ukraine skuffer? De er i fuld gang med at harmonisere lovene til EU s regler. Møllen maler, om man så må sige. Men på en række områder halter det: Først og fremmest reformeringen af retssystemet, som stadig er præget af det sovjetiske arvegods. Korruptionen er særlig slem i retssystemet, og det er ødelæggende for retsfølelsen. Det betyder også, at danske investorer og forretningsfolk holder sig væk. Hvor meget kan man som dansk ambassadør tillade sig at komme med gode råd og kommentere på den måde, Ukraine udvikler sig på? I dansk udenrigspolitik er der nogle få, basale regler, som er ufravigelige på hele kloden: Menneskerettigheder og lidt til. Der er så andre ting i det danske samfund, for eksempel den høje skatteprocent, vi ikke nødvendigvis behøver at påtvinge andre nationer. Ukrainerne ønsker imidlertid selv at blive medlemmer af EU og NATO, hvortil vi kræver højere standarder, herunder også på menneskerettigheder. Og så er det min pligt at fortælle dem, hvad der skal til. Hvordan tackler ukrainerne krisen? Ukraines historie er fyldt med tragedier. Det har givet en umådelig modstandskraft, også til at modstå den nuværende krise. Spørger man om krisen, så tager ukrainerne det med rimeligt godt humør. Så skulle du have været her i 90 erne dér var det da meget værre, lyder svaret. Læs interviewet i fuld længde på Den 1. september tiltræder Uffe Balslev som dansk ambassadør i Tallinn, Estland. Foto: Udenrigsministeriet/Lars Grunwald.

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse.

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse. Fakta om 2015-målene August 2015 I september 2000 mødtes verdens ledere til topmøde i New York for at diskutere FN s rolle i det 21. århundrede. Ud af mødet kom den såkaldte Millennium-erklæring og otte

Læs mere

FATTIGE LANDE Om serien attige lande en del af din verden Klik ind på www.emu.dk/tema/ulande

FATTIGE LANDE Om serien attige lande en del af din verden Klik ind på www.emu.dk/tema/ulande FATTIGE LANDE P E T E R B E J D E R & K A A R E Ø S T E R FATTIGE LANDE EN DEL AF DIN VERDEN Udsigt til U-lande Fattige lande en del af din verden Peter Bejder & Kaare Øster samt Meloni Serie: Udsigt til

Læs mere

Danmarks Indsamling 2011. Det nye Afrika

Danmarks Indsamling 2011. Det nye Afrika Danmarks Indsamling 2011 Det nye Afrika Fremtiden er de unges. Unge repræsenterer håb og mod. Men på et kontinent, hvor uddannelse er svær at få, arbejdsløsheden ekstrem og dødeligheden høj, har Afrikas

Læs mere

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte. Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om

Læs mere

Bæredygtig. Spare og låne grupper. klima. Skov. skov vand køn. mad. AREs arbejde. Foto: Niger / CARE - Jonathan Bjerg Møller

Bæredygtig. Spare og låne grupper. klima. Skov. skov vand køn. mad. AREs arbejde. Foto: Niger / CARE - Jonathan Bjerg Møller AREs arbejde Spare og låne grupper Bæredygtig Skov klima landbrug skov vand køn mad Foto: Niger / CARE - Jonathan Bjerg Møller 1 sådan arbejder care Danmark Rettidig omsorg Op mod en milliard af verdens

Læs mere

Verdens fattige flytter til byen

Verdens fattige flytter til byen Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,

Læs mere

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014 Tale til 8. Marts Tak for invitationen. I morges hørte jeg i radioen at i dag er kvindernes dag. Kvindernes dag? nej i dag er kvindernes internationale kampdag! Jeg synes også at I dag, er en dag, hvor

Læs mere

SPARET 1 KRONE I NØDHJÆLP INVESTERET ER 7 KRONER. Bæredygtig Spare og låne grupper. Skov I AT FOREBYGGE KLIMAKATASTROFER

SPARET 1 KRONE I NØDHJÆLP INVESTERET ER 7 KRONER. Bæredygtig Spare og låne grupper. Skov I AT FOREBYGGE KLIMAKATASTROFER tøt CARE Bæredygtig Spare og låne grupper Skov 1 KRONE INVESTERET I AT FOREBYGGE KLIMAKATASTROFER ER 7 KRONER SPARET I NØDHJÆLP Foto: Mozambique / CARE - Faith Amon CARE OG KLIMAET Tørkerne bliver længere,

Læs mere

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15.

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15. Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Svar på Spørgsmål 106 Offentligt Samrådsspørgsmål E [samrådet finder sted den 25.2.2010 kl. 13] Vil ministeren redegøre for, hvorledes man fra dansk side påtænker

Læs mere

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse om udviklingsbistand til Tanzania, herunder Danidas brug af evalueringer mv. September 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

Landepolitikpapir for Somalia

Landepolitikpapir for Somalia Det Udenrigspolitiske Nævn, Udenrigsudvalget 2013-14 UPN Alm.del Bilag 229, URU Alm.del Bilag 207 Offentligt Landepolitikpapir for Somalia Formålet vil være at få jeres bemærkninger og indspil til vores

Læs mere

Dansk firma leverer billigt solcelle-internet til Afrika

Dansk firma leverer billigt solcelle-internet til Afrika Dansk firma leverer billigt solcelle-internet til Afrika Internet til landsbyer i Afrika uden elforsyning, har vist sig bæredygtigt og populært. Det skal skabe bedre uddannelse, bedre sundhed og økonomisk

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

2/ Skriv om en kort episode i en papirbæreposes liv. Valg af fortællersynsvinkel er frit, men der skal indgå direkte tale.

2/ Skriv om en kort episode i en papirbæreposes liv. Valg af fortællersynsvinkel er frit, men der skal indgå direkte tale. TVM OPTAGELSESPRØVER 2011 Opgave 1: Skriv to historier Løs de følgende opgaver. 1/ Beskriv en konkret detalje fra dagen i dag på en måde, så læseren forstår, hvorfor du trækker lige præcis den frem. Giv

Læs mere

Foto: Jakob Dall for MS. Håbet om en bedre verden lever videre Testamente en anden måde at donere på

Foto: Jakob Dall for MS. Håbet om en bedre verden lever videre Testamente en anden måde at donere på Foto: Jakob Dall for MS Håbet om en bedre verden lever videre Testamente en anden måde at donere på 1 2 En anden måde at donere på 2 Vores løfte til dig 3 Om at testamentere 4 Kampen for retfærdighed er

Læs mere

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL DISKUSSIONSSPØRGSMÅL ALBERT WOODFOX, USA 1) Hvorfor sidder Albert Woodfox i fængsel? 2) Hvorfor sidder Albert Woodfox i isolationsfængsel? 3) Mener du, at det er retfærdigt at sætte Albert Woodfox i isolationsfængsel

Læs mere

AC BØRNEHJÆLP TÆTTE PARTNERSKABER FOR UDSATTE BØRN

AC BØRNEHJÆLP TÆTTE PARTNERSKABER FOR UDSATTE BØRN AC BØRNEHJÆLP TÆTTE PARTNERSKABER FOR UDSATTE BØRN INDHOLD AC BØRNEHJÆLP OM: 03 BARNETS RET TIL EN FAMILIE 04 PARTNERSKABER 07 SÆRLIGT UDSATTE BØRN 07 PROJEKTLANDENE 08 KONTAKT OS PARTNERCITATER: HVER

Læs mere

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø.

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø. 1 Vidste du at Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø Indhold En quiz, hvor eleverne præsenteres for ord og begreber omhandlende LGBT-personer,

Læs mere

Synes, mener eller tror?

Synes, mener eller tror? Synes, mener eller tror? Tror, synes og mener dækkes på mange sprog af samme ord. Men på dansk er begrebet delt op efter den psykologiske baggrund: Synes udtrykker en følelse i situationen, tror udtrykker,

Læs mere

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8:

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8: FNs 2015 mål Mål 1: Udrydde ekstrem fattigdom og sult Mål 2: Sikre grundskoleuddannelse for alle Mål 3: Fremme ligestilling mellem kønnene Mål 4: Reducere børnedødeligheden Mål 5: Reducere dødeligheden

Læs mere

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje statsgæld og samtidig betale de enorme udgifter til

Læs mere

Indholdsfortegnelse Børnehjælpen Ghana Fakta om Ghana Agbogbloshie Lossepladsen Ætser dem op Tjener mindre end 3 danske kroner Uendeligt Kredsløb

Indholdsfortegnelse Børnehjælpen Ghana Fakta om Ghana Agbogbloshie Lossepladsen Ætser dem op Tjener mindre end 3 danske kroner Uendeligt Kredsløb Indholdsfortegnelse Børnehjælpen Ghana 4 Fakta om Ghana 5 Agbogbloshie Lossepladsen 6 Ætser dem op 7 Tjener mindre end 3 danske kroner 8 Uendeligt Kredsløb 8 Fremragende forretning 9 Giv børnene en fremtid

Læs mere

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den 11. januar 2011. 13 min. [Overskrift] Intro: Godt nytår og mange tak for rapporten. 11. januar 2011 KADAH/DORBI

Læs mere

Hvad er dette? Du kan bruge det selv eller du kan bruge det som del af en gruppe

Hvad er dette? Du kan bruge det selv eller du kan bruge det som del af en gruppe 02/02/06 page 1 Hvad er dette? Det er uddannelsesmateriale. Du kan bruge det selv eller du kan bruge det som del af en gruppe Det fortæller dig om diskrimination (uretfærdig behandling) på arbejdet. 02/02/06

Læs mere

Global vækst i fremtiden -hvor og i hvilke brancher? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk

Global vækst i fremtiden -hvor og i hvilke brancher? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk Global vækst i fremtiden -hvor og i hvilke brancher? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk Byer i fremtiden Den flettede by funktionerne blandet Virksomheden uden hovedsæde De nye nomader

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil. Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,

Læs mere

Dansk ICYE International Cultural Youth Exchange

Dansk ICYE International Cultural Youth Exchange Dansk ICYE STePs programmet 4 til 16 ugers frivilligt arbejde Klosterport 4A, 3. Sal 8000 Aarhus C Telefon: +45 86180715 E-mail: icye@icye.dk www.icye.dk Dansk ICYE International Cultural Youth Exchange

Læs mere

MANUSKRIPT TIL PROFIL 1 FAHILLA ANDERSEN

MANUSKRIPT TIL PROFIL 1 FAHILLA ANDERSEN MANUSKRIPT TIL PROFIL 1 FAHILLA ANDERSEN PROFIL 1 FAHILLA ANDERSEN KVINDE 26 ÅR KONVERTERET TIL ISLAM BÆRER TØRKLÆDE NYUDDANNET JURIST ANSÆTTELSESSAMTALEN (Scene 1) Introduktion til scenen: Fahilla har

Læs mere

Nyhedsjournalen. En gave med mening. Julekort fra Læger uden Grænser se bagsiden

Nyhedsjournalen. En gave med mening. Julekort fra Læger uden Grænser se bagsiden Nr. 45 nov. 2002 NYHEDSBREV FRA LÆGER UDEN GRÆNSER / MSF I DANMARK Nyhedsjournalen Foto: Gilles Saussier En gave med mening Øjenkontakt. Det lille øjeblik, hvor barnet i tillid rækker hånden frem, det

Læs mere

STePs programmet. Dansk ICYE. Dansk ICYE International Cultural Youth Exchange. 4 til 16 ugers frivilligt arbejde

STePs programmet. Dansk ICYE. Dansk ICYE International Cultural Youth Exchange. 4 til 16 ugers frivilligt arbejde Dansk ICYE Klosterport 4A, 3. Sal 8000 Aarhus C Telefon: +45 86180715 E-mail: icye@icye.dk STePs programmet 4 til 16 ugers frivilligt arbejde www.icye.dk Dansk ICYE International Cultural Youth Exchange

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække Salmer DDS 68: Se, hvilket menneske DDS 649: Skal fri og frelst

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

En dag med socialrådgiveren Elsa på arbejde i Addis, Etiopien

En dag med socialrådgiveren Elsa på arbejde i Addis, Etiopien En dag med socialrådgiveren Elsa på arbejde i Addis, Etiopien Jeg, Rikke Stauning Klestrup sagskoordinator og socialrådgiver i DanAdopt, havde under mit sidste besøg I Etiopien i marts 2014, mulighed for

Læs mere

rettigheder for personer med handicap

rettigheder for personer med handicap FN s KONVENTION OM rettigheder for personer med handicap PÅ LET DANSK FN s KONVENTION OM RETTIGHEDER FOR PERSONER MED HANDICAP PÅ LET DANSK Udgivet af: Socialministeriet, 2010 Bearbejdning af FN s konvention

Læs mere

Få styr på fondens katastrofefilantropi

Få styr på fondens katastrofefilantropi Få styr på fondens katastrofefilantropi Efteråret er orkansæson på det amerikanske kontinent, og det minder os om Hurrycane Sandy, der d. 29. oktober 2012 ramte den amerikanske østkyst og spredte død og

Læs mere

Et skridt fremad. Materielle Time Alder C6 2x45 min 16-17. Nøgleord: Ligebehandling, identitet, LGBT, normer. Indhold

Et skridt fremad. Materielle Time Alder C6 2x45 min 16-17. Nøgleord: Ligebehandling, identitet, LGBT, normer. Indhold 1 Et skridt fremad Materielle Time Alder C6 2x45 min 16-17 Nøgleord: Ligebehandling, identitet, LGBT, normer Indhold En refleksionsøvelse, hvor eleverne skal forestille sig at være en anden person og derigennem

Læs mere

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8:

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8: FNs 2015 mål Mål 1: Udrydde ekstrem fattigdom og sult Mål 2: Sikre grundskoleuddannelse for alle Mål 3: Fremme ligestilling mellem kønnene Mål 4: Reducere børnedødeligheden Mål 5: Reducere dødeligheden

Læs mere

Forord...1. 4. Konkurrencegenet vågner... 29. 5. Iværksætteri er også et fag...41. 6. Forretningen eksploderer...53

Forord...1. 4. Konkurrencegenet vågner... 29. 5. Iværksætteri er også et fag...41. 6. Forretningen eksploderer...53 Bog 1 af 3 Forfattere : Casper Blom og journalist Carsten Lorenzen Udgiver, salg og distribution: Casperblom.dk Forlag: Video2web.dk Korrekturlæsning: Maria Jensen Sat med The Serif 10/14 pt Trykt hos:

Læs mere

Et strejftog gennem 20 år

Et strejftog gennem 20 år 1993-2013 www.taarnbybladet.dk OKTOBER 2013 Et strejftog gennem 20 år Redigeret af: Allan Meyer Indholdsfortegnelse Forord... 1 Indledning... 2 Stiftende generalforsamling 2 Første nummer udkom 15. september

Læs mere

Bæredygtig. Spare og låne grupper. Godkendt på bestyrelsesmødet 4. december 2012. 1 CARE Danmarks vision 2020

Bæredygtig. Spare og låne grupper. Godkendt på bestyrelsesmødet 4. december 2012. 1 CARE Danmarks vision 2020 ISION 2020 Spare og låne grupper Bæredygtig Godkendt på bestyrelsesmødet 4. december 2012 1 CARE Danmark har altid arbejdet med landbrug i udviklingslandene, men i 2012 indledte CARE Danmark et nyt samarbejde

Læs mere

24. APRIL. Endelige resultater RESULTATER MUSLIMER I DANMARK

24. APRIL. Endelige resultater RESULTATER MUSLIMER I DANMARK DR 24. APRIL Endelige resultater RESULTATER MUSLIMER I DANMARK 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Kort om Capacent Research 3 2. Baggrund 4 Frekvenstabeller med holdningsvariable 5 3. Krydstabuleringer med gren

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 13. september

1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 13. september Presseguide Det lokale arbejde med pressen skaber opmærksomhed, der rækker ud over morgeneventen. Jeres indsats for at tiltrække god presseomtale er derfor et vigtigt bidrag til kampagnens succes. Denne

Læs mere

Sorgen forsvinder aldrig

Sorgen forsvinder aldrig Sorgen forsvinder aldrig -den er et livsvilkår, som vi lærer at leve med. www.mistetbarn.dk Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn. Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn

Læs mere

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har'

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' 21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' Pernille Lærke Andersen fortæller om den dag, hun faldt om med en blodprop, og hele livet forandrede sig Af Karen Albertsen, 01. december

Læs mere

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 11. september

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 11. september Presseguide Det lokale arbejde med pressen skaber opmærksomhed, der rækker ud over morgeneventen. Jeres indsats for at tiltrække god presseomtale er derfor et vigtigt bidrag til kampagnens succes. Denne

Læs mere

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet 15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet Pengene eller livet det er det, det handler om i dag. Ingen kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene

Læs mere

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget og Udenrigsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 1. december 2010 Grønbog om fremtidens udviklingspolitik

Læs mere

Denne dagbog tilhører Norah

Denne dagbog tilhører Norah Denne dagbog tilhører Norah Den lille bog, du står med i hænderne nu, er en dagbog fra en russisk pige. Hun hedder Norah og er 12 år gammel. Dagbogen handler om hende og hendes familie. De var russiske

Læs mere

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 Indsamling til FKN Salmer: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 754, Se, nu stiger solen 698, Kain, hvor er din bror 123,7 613, Herre, du vandrer forsoningens vej Prædiken om at misunde og unde: Inde i mit

Læs mere

Drejebog til efterskoler der Cykler mod Sult

Drejebog til efterskoler der Cykler mod Sult Drejebog til efterskoler der Cykler mod Sult Vi er glade for, at I har valgt at deltage i cykelsponsorløbet Vi Cykler mod Sult. I denne drejebog finder I idéer til, hvordan I forbereder, arrangerer og

Læs mere

Born i ghana 4. hvad med dig

Born i ghana 4. hvad med dig martin i ghana 1 2 indhold Børn i Ghana 4 Martin kommer til Ghana 6 Børnene i skolen Landsbyen Sankt Gabriel 12 Martin besøger en høvding 16 Zogg en lille klinik på landet 1 På marked i Tamale 20 Fiskerne

Læs mere

Spilguide. Tre dele. En runde. Minetæller. Resurser og Ulemper. Sæt først spillet op, som beskrevet i Spilmanualen s. 10-11.

Spilguide. Tre dele. En runde. Minetæller. Resurser og Ulemper. Sæt først spillet op, som beskrevet i Spilmanualen s. 10-11. Spilguide Sæt først spillet op, som beskrevet i Spilmanualen s. -. Lav en eller to grupper spillere - højest 5 spillere i hver. Fortæl spillerne at de skal arbejde sammen om at vælge, hvad en landsby i

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Folketinget har med virkning fra den 1. januar 2013 vedtaget en ny lov om

Folketinget har med virkning fra den 1. januar 2013 vedtaget en ny lov om STRATEGI 2013-2016 EN NY FOR ANKRI NG FORORD EN NY FORANKRING Institut for Menneskerettigheder fejrede sit 25-års-jubilæum den 5. maj 2012. På 25 år er instituttet vokset fra at være et lille menneskerettighedscenter

Læs mere

Drejebog til Operation Bedstehjælp en ældredag til forskel!

Drejebog til Operation Bedstehjælp en ældredag til forskel! Operation Bedstehjælp er en landsdækkende aktion for ældre og seniorgrupper i Danmark, der finder sted på FN's internationale ældredag den 1. oktober. Operation Bedstehjælp er arrangeret af Folkekirkens

Læs mere

Familie ifølge statistikken

Familie ifølge statistikken Familie ifølge statistikken Arbejdsopgave Denne arbejdsopgave tager udgangspunkt i artiklen Familie ifølge statistikken, der giver eksempler på, hvordan værdier og normer om familie bliver synlige i statistikker,

Læs mere

Bliv erhvervspartner med Aktion Børnehjælp

Bliv erhvervspartner med Aktion Børnehjælp Bliv erhvervspartner med Aktion Børnehjælp - Hvordan din virksomhed kan gøre en endnu større forskel Hvem er Aktion Børnehjælp? Aktion Børnehjælp har siden 1965 formidlet hjælp til over 100.000 fattige

Læs mere

Kirkerne i udviklingsarbejdet

Kirkerne i udviklingsarbejdet Kirkerne i udviklingsarbejdet Kirkerne er i direkte kontakt med mennesker hver eneste uge og har derigennem en unik mulighed for at dele information med alle samfundsgrupper. Samarbejdet mellem kirker

Læs mere

Hvorfor skal ØL støtte udviklingen af økologisk jordbrug i udviklingslande? - Per Rasmussen, ØL

Hvorfor skal ØL støtte udviklingen af økologisk jordbrug i udviklingslande? - Per Rasmussen, ØL Hvorfor skal ØL støtte udviklingen af økologisk jordbrug i udviklingslande? - Per Rasmussen, ØL ØL s formålsparagraf At sikre den fortsatte udvikling af økologisk fødevareproduktion frem mod de økologiske

Læs mere

EKSEMPLER FRA DET VIRKELIGE LIV

EKSEMPLER FRA DET VIRKELIGE LIV EKSEMPLER FRA DET VIRKELIGE LIV Eksemplerne her er inspireret af konkrete kommunikationsaktiviteter og giver et bredt udsnit af den type aktiviteter, som gennemføres af de involverede aktører. EKSEMPEL

Læs mere

BØRN OG TOBAK I DEN TREDJE VERDEN

BØRN OG TOBAK I DEN TREDJE VERDEN 62 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse KAPITEL 7: BØRN OG TOBAK I DEN TREDJE VERDEN hvordan tobak påvirker børn i ulande www.op-i-røg.dk 63 Kapitel 7: Børn i tobaksproduktionen Meget tobak

Læs mere

SYV. Fotografier af Tina Enghoff Interviews og efterord ved Uzma Ahmed Andresen Med forord af Kirsten Thorup. Forlaget Vandkunsten

SYV. Fotografier af Tina Enghoff Interviews og efterord ved Uzma Ahmed Andresen Med forord af Kirsten Thorup. Forlaget Vandkunsten SYV Fotografier af Tina Enghoff Interviews og efterord ved Uzma Ahmed Andresen Med forord af Kirsten Thorup Forlaget Vandkunsten Smertegrænsen Kirsten Thorup Der foregår noget uhyggeligt og gruopvækkende

Læs mere

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet For nogle år siden blev der arrangeret et møde i København, hvor tre fremtrædende franske journalister og tre af deres ligeledes

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

26 februar 2015. Jeg har det som blommen i et æg. Seniorjobberen Nyhedsbrev Nyhedsbrev. Nr. 2

26 februar 2015. Jeg har det som blommen i et æg. Seniorjobberen Nyhedsbrev Nyhedsbrev. Nr. 2 26 februar 2015 Nr. 2-26. februar 2015. Nr. 2 Jeg har det som blommen i et æg Niels Balling fortsætter sit aktive arbejdsliv fra beboerbevægelsen som seniorjobber i Kvarterhuset Amagerbro Fotos: Per Sichlau

Læs mere

Hovedaktiviteter 2014. Brahma Kumaris Åndelige Verdensuniversitet. Danmark

Hovedaktiviteter 2014. Brahma Kumaris Åndelige Verdensuniversitet. Danmark Hovedaktiviteter 2014 Brahma Kumaris Åndelige Verdensuniversitet Danmark Brahma Kumaris Åndelige Verdensuniversitet København: Vodroffsvej 9B, 1900 Frederiksberg C, tlf. 33310421 Århus: v/ V. Simonsen,

Læs mere

Her slutter historien om Kasper.

Her slutter historien om Kasper. KASPERS HISTORIE Hvert år forsvinder der hundredevis af danskere uden at give deres familie eller andre pårørende besked : en mand går ned i kiosken på hjørnet en søndag eftermiddag og kommer aldrig tilbage.

Læs mere

STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE

STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE DANISH INSTITUTE FOR PARTIES AND DEMOCRACY INSTITUT FOR FLERPARTISAMARBEJDE indgår Demokratiske erfaringer fra Danmark i vores arbejde. FORORD Institut for Flerpartisamarbejde

Læs mere

Mangfoldighed på cykelstien er vejen frem

Mangfoldighed på cykelstien er vejen frem Mangfoldighed på cykelstien er vejen frem Der mangler kvinder, børn og ældre på cykelstierne i New York. Ny undersøgelse viser at kulturelle tiltag er nødvendige for at mangfoldiggøre cykelkulturen og

Læs mere

Se eller gense Margrethe Vestagers tale på landsmødet

Se eller gense Margrethe Vestagers tale på landsmødet 1.oktober 2013 En solbeskinnet septemberweekend holdt Radikale Venstre sit årlige landsmøde. Afstemninger, taler, comeback til en Helveg og overraskelsesvisit fra en Price var blot nogle af højdepunkterne.

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Palæstina Fredsvagterne Randa og Lasse har begge været i Palæstina som fredsvagter.

Palæstina Fredsvagterne Randa og Lasse har begge været i Palæstina som fredsvagter. Palæstina Fredsvagterne Randa og Lasse har begge været i Palæstina som fredsvagter. Arbejdet som fredsvagt er meget afhængig af, hvor man er og hvad situationen er. Man kan bl.a. hjælpe med at dele mad

Læs mere

Mit eget Ansvar for mit eget liv??!!

Mit eget Ansvar for mit eget liv??!! Mit eget Ansvar for mit eget liv??!! - ja, jahh, jeg ved det godt, - men det er bare ikke så nemt som det lyder vel? Og hvordan ser det så ud, når man undviger ansvaret for sit eget liv? Forsøger vi ikke

Læs mere

LIGE MANGE PIGER OG DRENGE STARTER I SKOLE HALVDELEN AF VERDENS FATTIGE ER FORSVUNDET. Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse

LIGE MANGE PIGER OG DRENGE STARTER I SKOLE HALVDELEN AF VERDENS FATTIGE ER FORSVUNDET. Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse HALVDELEN AF VERDENS FATTIGE ER FORSVUNDET LIGE MANGE PIGER OG DRENGE STARTER I SKOLE Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse NGO Forum Rapport, oktober 2013 1 De fem segmenter I rapporten skelnes

Læs mere

Vi tror på udvikling gennem handel. Læs mere på www.handelmedafrika

Vi tror på udvikling gennem handel. Læs mere på www.handelmedafrika Afrika: Verdens 2. største kontinent Lande: 54 afrikanske lande findes på det afrikanske kontinent Befolkning: Ca. 1 milliard mennesker Antal afrikanske sprog: Der findes mere end 1000 afrikanske sprog

Læs mere

Velkommen til årets studenter, forældre, familie og skolens medarbejdere

Velkommen til årets studenter, forældre, familie og skolens medarbejdere Velkommen til årets studenter, forældre, familie og skolens medarbejdere Kære studenter årgang 2015 I dag er en festdag! I den sidste uges tid har skolen summet af liv: spænding, nervøsitet inden sidste

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012

Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012 Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012 Danida, februar 2013 1 D INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Sammenfatning... 3 2. Indledning... 5 3. Danskernes syn på udviklingsbistand... 6 Den overordnede

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Fra privilegeret til pligtskyldig

Fra privilegeret til pligtskyldig Fra privilegeret til pligtskyldig Afslutningstale juni 2014 Kære elever! Tænk engang! Kan I forestille jer SKALs uden jer? Kan I overhovedet forestille jer andre end jer selv på etagerne og i spisesalen?

Læs mere

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt.

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt. 1 Folkemødetale 2015 Johanne Schmidt Nielsen Det talte ord gælder. Jeg vil gerne starte med at sige, at den her valgkamp efterhånden har udviklet sig til sådan en konkurrence om, hvem der kan banke hårdest

Læs mere

104.N.250.b.8. ADRA Danmark (ADRA DK) 0,1 mio. kr. December 2013 5008710.01

104.N.250.b.8. ADRA Danmark (ADRA DK) 0,1 mio. kr. December 2013 5008710.01 104.N.250.b.8. Aktion for social forandring i Sydsudan (PASC), brobevilling ADRA Danmark (ADRA DK) 0,1 mio. kr. December 2013 Kontorchefbevilling 25.8.2011 (4.962.000 kr.) Strategi for Danmarks udviklingssamarbejde:

Læs mere

FLYT FOKUS: DEMOKRATISKE VALG LØSER IKKE AFRIKAS PROBLEMER

FLYT FOKUS: DEMOKRATISKE VALG LØSER IKKE AFRIKAS PROBLEMER Udgivet på Ræson ( http://raeson.dk/ ) Hjem > Flyt fokus: Demokratiske valg løser ikke Afrikas problemer FLYT FOKUS: DEMOKRATISKE VALG LØSER IKKE AFRIKAS PROBLEMER Der er for meget fokus på kritisable

Læs mere

Det socialøkonomiske potentiale - bliv klædt på til at spotte sociale iværksættere og socialøkonomiske vækstvirksomheder

Det socialøkonomiske potentiale - bliv klædt på til at spotte sociale iværksættere og socialøkonomiske vækstvirksomheder Det socialøkonomiske potentiale - bliv klædt på til at spotte sociale iværksættere og socialøkonomiske vækstvirksomheder Århus 20. januar 2011 Susan Redder Bruun, Center for Socialøkonomi Center for Socialøkonomi

Læs mere

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder)

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder) Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015 (Det talte ord gælder) Valgkampen er nu inde i den absolut sidste fase. Om godt 20 timer går danskerne til stemmeurnerne. Det er nu, der skal tages stilling.

Læs mere

Guide: Sådan lærer du børnene at få styr på pengene

Guide: Sådan lærer du børnene at få styr på pengene Guide: Sådan lærer du børnene at få styr på pengene Lær her hvordan du undgår, at dine børn kaster sig ud i voksenlivet med overforbrug og gæld Af Louise Kastberg, 06. november 2012 03 Lær dine børn at

Læs mere

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003 Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 23 Der er 3 store spørgsmål for udvikling de kommende år Er det igangværende opsvinget holdbart?

Læs mere

Kultur og samfund. Tro og Ritualer. Totemdyr

Kultur og samfund. Tro og Ritualer. Totemdyr Tro og Ritualer Totemdyr TRIN 1 Opgave: Lav dit eget totemdyr Lad eleverne lave deres eget totemdyr. De skal selv finde på, hvilke egenskaber dyret skal have. Tag udgangspunkt i følgende spørgsmål Hvad

Læs mere

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 12. september

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 12. september Presseguide Det lokale arbejde med pressen skaber opmærksomhed, der rækker ud over morgeneventen. Jeres indsats for at tiltrække god presseomtale er derfor et vigtigt bidrag til kampagnens succes. Denne

Læs mere

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 5 argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 1. Regeringen bryder en klar aftale om Aalborg Letbane noget lignende er aldrig før set i Danmark 2. Aalborg Letbane

Læs mere

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER Indledning Det Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov gennemførte i 2003-2004 et projekt om tidlig indsats over

Læs mere

Bliv erhvervspartner med Aktion Børnehjælp

Bliv erhvervspartner med Aktion Børnehjælp Bliv erhvervspartner med Aktion Børnehjælp - Hvordan din virksomhed kan gøre en endnu større forskel Hvem er Aktion Børnehjælp? Aktion Børnehjælp har siden 1965 formidlet hjælp til over 100.000 fattige

Læs mere

MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK

MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK AF PRAKTIKANT ANDERS VIDTFELDT LARSEN 35-årige Amara Kamara er fra Liberia. Med sig i bagagen har han flugt fra 2 borgerkrige; en opvækst uden en

Læs mere

Den lille grønne om LGBT

Den lille grønne om LGBT Den lille grønne om LGBT Om kønsidentitet og seksuel orientering LGBT Danmark Indhold 1. To dimensioner 2. Kønsidentitet 3. Seksuel orientering 4. Ligebehandling 1. To dimensioner N V Ø S Et tankeeksperiment:

Læs mere

Guide -Skab synlighed om jeres arrangement FØR ARRANGEMENTET

Guide -Skab synlighed om jeres arrangement FØR ARRANGEMENTET Guide -Skab synlighed om jeres arrangement Skal I have stablet et arrangement på benene og vil I gerne have nogle tips til, hvordan I kan nå ud til andre end jeres eksisterende medlemmer? Så tjek nedenstående

Læs mere

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. Hvor er det dejligt at være tilbage på Bornholm. Det er godt at mærke Folkemødets

Læs mere

Kulturmødet, dilemmaer og udfordringer afhængig af hvilken kultur man kommer fra

Kulturmødet, dilemmaer og udfordringer afhængig af hvilken kultur man kommer fra Kulturmødet, dilemmaer og udfordringer afhængig af hvilken kultur man kommer fra v. Lisa Duus, konsulent /sundhed for etniske minoriteter duuslisa@gmail.com Baggrund / erfaringer Forskning i sundhed blandt

Læs mere