Studieordning for FAGLIG SUPPLERING I F R A N S K

Transkript

1 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for FAGLIG SUPPLERING I F R A N S K November 2002 Senest revideret september 2003

2 Faglig supplering i fransk Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse 1. Faglig supplering i fransk ved Aarhus Universitet er tilrettelagt i henhold til bekendtgørelse nr. 668 af 12. august 2002 om gymnasierelateret faglig supplering på universiteterne. Uddannelsen hører under Det Humanistiske Fakultet, Institut for Klassiske og Romanske Studier, Studienævnet for fransk. 2. Uddannelsen har til formål at medvirke til at sikre kandidater med sidefag i fransk fuld faglig kompetence til at undervise i det almene gymnasium og hf. 3. Den faglige supplering i fransk, som især er tekstligt baseret, skal styrke de studerendes sprogpædagogiske kvalifikationer, generelle viden om fransk kultur samt mundtlig og skriftlig sprogfærdighed. Kapitel 2: Uddannelsesstruktur og optagelseskrav 4. Faglig supplering i fransk er normeret til 25 ects-point og er tilrettelagt som et afrundet forløb. 5. Forudsætning for optagelse på faglig supplering er niveau svarende til mindst bestået sidefag i fransk. Stk. 2. Indskrivning som ordinær studerende på faglig supplering er betinget af, at den studerende er ansat i en 2-årig uddannelsesstilling i gymnasiet/hf. Kapitel 3: Almene eksamensbestemmelser 6. Uddannelsen består af et antal prøver. Hver prøve bestås for sig. Beståede prøver kan ikke tages om. 7. En studerende kan højst tre gange indstille sig til den samme prøve. Studienævnet for fransk kan ved dispensation tillade indstilling for fjerde gang, hvis det findes begrundet i usædvanlige forhold. 8. Prøverne kan være enten interne eller eksterne. Interne prøver bedømmes af eksaminator(erne), eller eksaminator(erne) og én eller flere interne censorer. Eksterne prøver bedømmes af eksaminator(erne) og én eller flere ministerielt beskikkede censorer. 9. Ved prøverne anvendes enten karakterskala efter de herom gældende regler (13-skalaen) eller bedømmelsen bestået/ikke bestået. Undervisningsdeltagelse bedømmes med bestået/ikke bestået.

3 10. Ved prøver, der kan aflægges ved undervisningsdeltagelse, findes aktivitetskravet defineret under de enkelte prøver. 11. Der skelnes mellem bunden og fri prøve. Ved bunden prøve forstås, at prøvens spørgsmål eller emne er fastlagt af eksaminator(erne) og evt. censor(erne). Ved fri prøve forstås, at prøvens spørgsmål eller emne er aftalt mellem eksaminator(erne) og den studerende. 12. Følgende prøveformer er mulige: Individuel prøve, gruppeprøve, som normalt højst kan omfatte 3 deltagere, og hvor hver enkelt deltagers præstation skal kunne bedømmes individuelt. Ved gruppeprøver multipliceres prøvens omfang med deltagernes antal. 13. Bedømmelsen af en skriftlig prøve skal ved sommereksamen foreligge senest 1. juli, ved vintereksamen senest 1. februar. 14. Efter studienævnets individuelle vurdering kan prøver, der er bestået ved andre fag eller andre uddannelsesinstitutioner i Danmark eller i udlandet, meritoverføres som dele af uddannelsen. Ved meritoverførsel af eksaminer bestået i udlandet overføres disse med karakteren bestået. 15. Årsværkspoint (60 point pr. år) markerer den enkelte prøves eller disciplins vægt i forhold til en fuldtidsstuderendes arbejdsindsats. 16. Aarhus Universitet udsteder bevis for gennemført uddannelse. Til studerende, der forlader uddannelsen uden at have gennemført den, udsteder Aarhus Universitet bevis for beståede dele af uddannelsen. 17. Normalsidetælling ved opgivelse af pensum: Ved beregning af normalsider i forbindelse med pensumopgivelser skelnes mellem tekster før og tekster efter år Før 1600: 1 normalside = 350 typeenheder (tegn + mellemrum) prosa. = 10 vers. Efter 1600: 1 normalside = 1400 typeenheder prosa. = 25 vers. 18. Normalsidetælling ved skriftlige opgaver: 2400 typeenheder (tegn + mellemrum). 19. Studienævnet for fransk kan dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af studienævnet.

4 Kapitel 4: Generelle eksamensfordringer 20. Det kræves, at eksaminanden kan dokumentere: 1) godt kendskab til det franske sprogs morfologi, syntaks og centrale ordforråd, 2) mundtlig og skriftlig udtryksfærdighed på fransk, 3) beherskelse af standardfransk udtale, 4) teoretisk forankret kendskab til enten fransksproget litteratur, kultur eller sprog, 5) indsigt i humanioras basale analysemetoder, 6) kendskab til og færdighed i brugen af fag- og især undervisningsrelaterede IKTressourcer, 7) beherskelse af den relevante faglige terminologi samt sikkerhed i at formidle sit stof uden kommunikationsforstyrrende sprogfejl; stave- og formuleringsevnen indgår i bedømmelsen af skriftlige opgaver og kan modificere denne. Kapitel 5: Undervisningsformer 21. Undervisningen er primært tilrettelagt som fjernundervisning. Ved præsensundervisning vil der ud over holdundervisning og forelæsninger blive anvendt mundtlige og skriftlige oplæg af såvel undervisere som deltagere. I forbindelse med fjernundervisningen vil der være skriftlige opgaver og individuel vejledning. Kapitel 6: Samlet oversigt over uddannelsens prøver 23. prøvens navn censur vægtning bedømmelse normalstudieplan Sprog- og kultur- intern skala 1. semester formidling Emnestudium intern skala 2. semester (modul) og sprogfærdighed 24. Prøverne kan aflægges i valgfri rækkefølge. Kapitel 7: Undervisningen semester Sprog- og kulturformidling Skriftlig sprogfærdighed Mundtlig sprogfærdighed 2. semester Emneundervisning Skriftlig sprogfærdighed Mundtlig sprogfærdighed

5 Kapitel 8: Uddannelsens enkelte discipliner og prøver 26. Sprog- og kulturformidling Stk. 1. Disciplinbeskrivelse Undervisningen omfatter indføring i sprog- og kulturformidlingens didaktik, fremmedsprogstilegnelse og fremmedsprogspædagogik, IKT-integration i undervisningen, samt evaluering af undervisningsmateriale med henblik på sprog-, kulur- og læringssyn. Herudover arbejdes der i forløbet med analytisk og praktisk at anskue sprogets rolle i undervisningen og grammatikkens rolle i fremmedsprogsundervisning på forskellige niveauer. Stk. 2 Eksamensfordringer Eksaminanden skal kunne dokumentere et generelt kendskab til forskellige sprog- og kulturformidlingsstrategier, herunder fremmedsprogstilegnelse og pædagogik. Eksaminanden skal selvstændigt kunne indkredse, beskrive, analysere og vurdere en problemstilling i tilknytning til et af de gennemgåede emner, med inddragelse af relevant faglitteratur. Stk. 3 Eksamensbestemmelser Disciplinen afvikles ved en skriftlig hjemmeopgave. Der afleveres efter nærmere aftale med en af grundkursets lærere en 15 siders hjemmeopgave, der ligger inden for et af disciplinens områder. Pensumkrav: 600 sider. Prøveform: Individuel skriftlig prøve Censur og bedømmelse: Intern censur, 13-skala. Vægtning: 10 point. 27. Emnestudium Stk 1. Disciplinbeskrivelse Emnestudiet betegner et særligt studeret, afgrænset emne inden for et af de tre hovedområder sprog, litteratur og historie/samfundsforhold. Prøven afvikles som selvstuderet modul efter aftale med en af fagets lærere, gerne i forbindelse med emneudbud inden for det øvrige studieprogram. Stk 2. Eksamensfordringer Eksaminanden skal kunne dokumentere kendskab til modulets faglige sammenhænge og centrale problemstillinger samt være fortrolig med den relevante fagbibliografi. Eksaminanden skal selvstændigt kunne beskrive, analysere og perspektivere et fagligt problem med inddragelse af videnskabelig litteratur. Stk. 3 Eksamensbestemmelser Eksamen er skriftlig med mundtligt forsvar. Den skriftlige del består af en synopsis på fransk. Før titlen aftales endeligt, godkender faglæreren en problemformulering og et tekstkorpus på mindst 800 normalsider, hvoraf mindst 75% normalt skal være på fransk. Synopsen skal have

6 et omfang af 5 sider ekskl. bibliografi. Det mundtlige forsvar tager udgangspunkt i synopsen og består af en fremlæggelse af denne samt en diskussion. Prøveform: Skriftlig eksamen med mundtligt forsvar. Censur og bedømmelse: Intern censur, 13-skala. Varighed: 30 minutter inkl. censur. Vægtning: 10 point. 27. Sprogfærdighed Stk 1. Disciplinbeskrivelse Disciplinen omfatter arbejde med skriftlig udtryksfærdighed i relation til såvel den grammatiske morfo-syntaktiske og leksikalske korrekthed, der kan styrkes ved netbaserede øvelser og mindre afleveringer, og den tekstlige og stilistiske variation, der især arbejdes med ved aflevering og personlig vejledning. Der skal også inddrages mundtlig udtryksfærdighed, såvel dagligdags mundtlig kommunikation som mere formel formidling og argumentation. Her kan undervisningen primært finde sted i forbindelse med de seminarer der afholdes. Stk 2. Eksamensfordringer Eksaminanden skal kunne udtrykke sig på klart, præcist og korrekt fransk skriftsprog og mundtligt kunne diskutere problemstillinger i et korrekt og sammenhængende sprog. Både mundtligt og skriftligt skal kommunikationen være præget af en vis sikkerhed såvel i konstruktioner som i det centrale ordforråd. Sprognormen er standardfransk, idet der dog tillades konsekvent brug af mindre regionale særtræk. Stk. 3 Eksamensbestemmelser Prøven aflægges i kombination med emnestudiet, således at den skriftlige synopsis på fransk udgør udgangspunktet for en mundtlig eksamination, der består af en fremlæggelse af emneområdet samt en diskussion. Der gives en samlet karakter for den skriftlige og den mundtlige sprogfærdighed, som vægtes lige. Prøveform: Skriftlig eksamen med mundtligt forsvar Censur og bedømmelse: Intern censur, 13-skala. Varighed: 30 minutter inkl. censur. Vægtning: 5 point. Kapitel 9: Ikrafttræden 28. Ordningen træder i kraft GODKENDT AF DET HUMANISTISKE FAKULTETSRÅD OKTOBER Ikrafttræden 1. november Redaktionel ændring af 26 og 27 godkendt af Dekanen september Ikrafttræden 1. oktober 2003.