Kom godt i gang med CO 2 -beregning. Vejledning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kom godt i gang med CO 2 -beregning. Vejledning"

Transkript

1 Kom godt i gang med CO 2 -beregning Vejledning

2 18 Kom godt i gang med CO 2 -beregning Vejledning Dataindsamling CO 2 -beregning Vejledning It-programmet CO 2 -beregning Vejledning Virkemiddelkatalog CO 2 -beregning Vejledning Udgivet af Klima- og Energiministeriet og KL Konsulent Anne Mette R. von Benzon, COWI A/S Claus Werner Nielsen, COWI A/S Karsten Hedegaard, COWI A/S Kasper Saunders Bang, COWI A/S Else Bernsen, COWI A/S Layout COWI A/S December 2008

3 2 Forord Indhold Forord 2 Fremgangsmåde 3 Hvad er CO 2 -beregneren? 4 Baggrund 5 Hvordan fungerer CO 2 -beregneren? 6 Hvilke drivhusgasser? 7 Sektorer og aktiviteter 8 Datakvalitet 10 Databehov 11 Allokeringer af sammensatte kilder 12 Andre vigtige metodeafgrænsninger 13 Formidling 14 Den kommunale CO2-beregner er et værktøj til kortlægning og planlægning af kommunernes klimaindsatser. Beregneren kan bruges af kommuner til både at beregne CO2-baseline for kommunen som geografisk enhed og til at prioritere virkemidler i kommunens kommende tiltag. Foto: Andrew Stewart Klimaforandringer og især behovet for at reducere CO2-udledningen er noget, som for alvor er kommet på den kommunalpolitiske dagsorden i Danske kommuner bidrager allerede i dag med mange forskellige initiativer både på kort og lang sigt. Mange kommuner har f.eks. fokus på at reducere kommunens eget elforbrug samtidig med, at de har et stort fokus på at understøtte anvendelsen af vedvarende energikilder. Med CO2-beregneren tror vi på, at kommunerne får et værktøj, som kan understøtte både det igangværende og det fremtidige klimaarbejde. Beregneren kan forhåbentlig være med til at understøtte en politisk diskussion om, hvilke områder kommunerne skal satse på i forhold til en lokal prioritering af klimaindsatsen. Beregneren er også tænkt til at kunne kvalificere grundlaget for de kommunale beslutninger, når det gælder om at igangsætte nye konkrete tiltag for reduktioner og energibesparelser. Vi ønsker kommunerne god vind med klimaarbejdet. Connie Hedegaard Klima- og Energiminister Jens Stenbæk KL

4 Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet Faglig rapport fra DMU Beskrivelse af beregningsmetoder Ole-Kenneth Nielsen Morten Winther Steen Gyldenkærne Erik Lyck Marianne Thomsen Leif Hoffmann Patrik Fauser Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet Faglig rapport fra DMU Beskrivelse af beregningsmetoder Ole-Kenneth Nielsen Morten Winther Steen Gyldenkærne Erik Lyck Marianne Thomsen Leif Hoffmann Patrik Fauser 3 Fremgangsmåde 1 Læs denne vejledning den giver et overblik over CO2-beregneren. Drivhusopgørelse på kommuneniveau 2 Se den nationale opgørelse i DMU-rapporten Drivhusgas opgørelsen på kommuneniveau. Denne viser CO2-udledningen for Danmark og er derfor et godt udgangspunkt for vurderingen af, hvad de enkelte sektorer betyder i din kommune. 3 Beslut hvad målet med CO2-kortlægningen er for kommunen og dermed hvilket detaljeringsniveau, der skal tilstræbes. 4 Gennemgå systematisk vejledningen om Dataindsamling og nedskriv, hvilke data der skal indsamles, og hvor disse bør kunne fremskaffes. Drivhusopgørelse på kommuneniveau 5 Indsaml data. Dette er den mest ressourcekrævende opgave i forbindelse med CO2-beregningen. Læs i DMU-rapporten Drivhusgasopgørelsen på kommuneniveau, hvis du har behov for mere viden om, hvilke data der kræves, og hvordan disse omregnes til en CO2-udledning. 6 Læs vejledningen It-programmet og lær, hvordan programmet virker. 7 Indtast løbende data i CO2-beregneren. Begynd evt. at indtaste på det letteste dataniveau (Tier 1), og når du har bedre data, kan du indtaste disse. 8 Beregn din kommunes CO2-bidrag og udskriv de figurer og den oversigt du har behov for. 9 Læs vejledningen Virkemiddelkatalog. 10 Diskutér hvilke virkemidler der kunne være relevante for kommunen at implementere og beregn via CO2-beregnerens virkemiddeldel, hvor meget de enkelte virkemidler kan reducere kommunernes CO2-bidrag. Kommunes KlimaPlan 11 Udarbejd en handlingsplan om CO2-reduktionsprojekter. 12 Gentag evt. din CO2-beregning årligt.

5 4 Hvad er CO 2 -beregneren? CO2-beregneren er et værktøj til beregning af en kommunes udledning af drivhusgasser og CO2-optag fra alle typer aktiviteter og kilder inden for kommunegrænsen. Altså inden for kommunens geografiske område. CO2-beregneren omregner selv aktiviteter til CO2-udledning. Værktøjet er en CO2-beregningsmodel, som er udviklet med det formål at skabe overblik over en kommunes CO2-udledning og dermed give et incitament til CO2-reduktion. Til CO2-beregneren er knyttet et katalog over virkemidler, som indeholder forslag til, hvordan kommunen kan nedbringe egne CO2-udslip, hvorledes andre kilders bidrag kan begrænses, og hvori man kan beregne virkemidlets potentielle CO2-reduktionseffekt. CO2-beregneren kan udskrive figurer, der illustrerer kommunens forskellige bidrag til CO2-udledning og -optag. Beregneren kan også vise, hvilken CO2-reduktion et givet virkemiddel vil medvirke til. CO2-beregneren stilles gratis til rådighed for danske kommuner. Figur 1 Udskrift fra CO 2 -beregnerens virkemiddelkatalog, der viser fordelingen af CO 2 -udledningen og effekten af etablering af en 100 MW vindmølle i X-Kjøbing. Det ses tydeligt, at reduktionen er foregået i kommunens CO 2 -bidrag fra el. Tons CO 2 / år Effekt af virkemiddel Affaldsdeponi og spildevand Landbrug Industriel procesemission Transport og øvrige mobile kilder Individuel opvarmning og procesvarme Fjernvarme El 0 Arealanvendelse Før virkemiddel Efter virkemiddel Fjernvarme baseret

6 5 Baggrund CO 2 -beregneren er udarbejdet af COWI og DMU i et tæt samarbejde med Klima- og Energiministeriet og Kommunernes Landsforening samt kommunerne København, Frederikshavn, Brøndby, Thisted og Randers og i dialog med kommunerne Århus, Sønderborg og Albertslund. Foto: Andrew Stewart CO2-beregneren er udviklet for Klima- og Energiministeriet og Kommunernes Landsforening med det formål at tilbyde danske kommuner en ensartet metode til kortlægning og beregning af CO2-udledning og CO2-optag fra alle typer aktiviteter inden for kommunegrænsen. Metoden kan dog også anvendes til kortlægning af CO2-udledningen fra kommunen som virksomhed, f.eks. i forbindelse med Danmarks Naturfredningsforenings KlimaKommuneinitiativ. CO2-beregneren kan også være et nyttigt redskab for Energibyerne i forbindelse med opgørelse af kommunernes CO2-udledning og i arbejdet med at undersøge effekten af forskellige virkemidler, f.eks. inden for området energibesparelser i bygninger. Modellen er baseret på EU s og FN s internationale metode for opgørelse af CO2-emissioner, og den sætter på et ensartet grundlag størrelsesordener på kommuners forskellige bidrag til CO2-udledningen.

7 6 Hvordan fungerer CO 2 -beregneren? CO 2 -beregneren udregner CO 2 -udledningen i det kommunale geografiske område på baggrund af data, som kommunen indsamler og indtaster i beregneren. Foto: Ulrik Jantzen I CO2-beregneren indtaster man aktivitetsdata, hvilket vil sige data for kommunens forskellige aktiviteter. Aktivitetsdata kan f.eks. være: antal borgere i kommunen elforbrug (opdelt på forskellige formål f.eks. kommunens institutioner, private husholdninger, industri, handel og service, landbrug osv.) varmeforbrug opdelt på fjernvarme og forskellige typer af individuel opvarmning antal kørte kilometer i kommunen fordelt på køretøjer antal hektar skov- og vådområder antal dyreenheder og gødningsforbrug i landbrug osv. CO2-beregneren omregner via en emissionsfaktor og eventuelt en eller flere konstanter de individuelle aktivitetsdata til en drivhusgasudledning målt i CO2-enheder. CO 2 -udledning beregnes som: CO 2 -emission = Emissionsfaktor x Aktivitet Hvordan de forskellige aktiviteter er regnet om til en CO2-udledning kan læses i DMU s rapport Drivhusopgørelse på kommuneniveau, som også kan downloades fra Miljøportalens hjemmeside.

8 7 Hvilke drivhusgasser? CO 2 -beregneren regner i CO 2 -enheder eller ækvivalenter. Det vil sige, at andre drivhusgasser omregnes til en CO 2 -ækvivalent emission. Foto: Andrew Stewart Drivhusgasser som medregnes i CO2-beregneren er: Kuldioxid CO2 Stammer primært fra afbrænding af fossilt brændsel, men også fra visse industrielle processer (f.eks. cement- og teglfremstilling) samt fra kalkning af jorder m.m. Metan CH4 Stammer f.eks. fra drøvtyggeres fordøjelsesproces samt anden nedbrydning af organisk materiale under iltfrie forhold, i gylletanke, i lossepladser og i slamanlæg. Lattergas N2O Stammer fra kilder, hvor der er kvælstof (N) til stede f.eks. ved udbringning af husdyrgødning, handelsgødning, slam samt ved nedbrydning af organisk materiale. Organiske opløsningsmidler VOC Stammer primært fra industrielle processer. Halocarboner, CFC-gasser, HCFC er, PFC er og SF6 Disse stoffer er ligeledes drivhusgasser, men de er ikke medtaget i beregneren pga. begrænset anvendelse i Danmark, og fordi det er vanskeligt at få emissionsdata. Hvilke drivhusgasser, der udledes fra hvilke aktiviteter, fremgår af DMU s rapport Drivhusopgørelse på kommuneniveau, som også kan downloades fra Miljøportalens hjemmeside.

9 8 Sektorer og aktiviteter CO 2 -beregneren tager udgangspunkt i de nationale opgørelser til EU og FN, Derfor inddeles aktiviteterne i samme sektiorer som den nationale opgørelse. Foto: Niels Åge Skovbo Ved inddatering er det vigtigt at holde sig for øje, hvordan aktiviteter er sektioneret, og et forhold som man bør have fokus på ved præsentation af resultaterne. Særligt er det vigtigt: At alt, der har med energiforbrug og energiproduktion at gøre, registreres under sektoren Stationær forbrænding. Dette betyder, at elforbrug til ethvert formål registreres her og dermed, at togdrift på el (f.eks. metro og S-tog) registreres under Stationær forbrænding og ikke under sektoren Mobile kilder. At der under sektoren Mobile kilder registreres vej-, bane- og skibstransport med egen brændselsforsyning (ikke eldrevet) samt også nonroad køretøjer som græsslåmaskiner, bygge- og anlægsmaskiner, trucks f.eks. i industrien samt mobile kilder i landbrug og skovbrug. Det betyder, at traktorer registreres under Mobile kilder og ikke under sektoren Landbrug. At der under sektoren Landbrug registreres dyreenheder, gødningsforbrug mens skov, hegn og vådområder registreres under sektoren arealanvendelse. At der under sektoren Industriel procesemission kun registreres procesemissioner og således ikke el- og varmeforbrug eller brændselsforbrug til intern eller ekstern transport i industrien. En oversigt over alle sektorer og udvalgte emissionskilder er angivet i tabel 2. Det understreges, at ikke alle emissionskilder er væsentlige for den enkelte kommune. Typisk vil det være el-, varme- og trafikkilderne, der har den væsentligste betydning for alle kommuner. For landbrugskommuner vil landbrug og arealanvendelse typisk have en stor betydning.

10 9 Sektor Emissionskilder El- og varmeproduktion og -forbrug El- og fjernvarme Industri, handel og service (individuel opvarmning) Husholdninger (individuel opvarmning) Landbrug og skovbrug (individuel opvarmning) Transport og øvrige mobile kilder Vejtrafik Togtrafik Flytrafik Skibstrafik Fiskeri Ikke-vej industri Ikke-vej landbrug Ikke-vej skovbrug Ikke-vej have/husholdning Industriel procesemission Industri (procesemissioner fra specifikke industrier) Raffinaderier og olie/gas inkl. flaring Opløsningsmidler Landbrug Husdyr Gødningsforbrug Dyrkningsjorder Biogasanlæg Arealanvendelse Vådområder Parker og lignende Vejtræer Biomasse fjernet i forbindelse med udstykninger og vejbygning Handelsgødning, kalk og spagnum Hegn og biotoprejsning Randzoner langs vandløb Skovrejsning Affald og spildevand Affaldsdeponier Spildevand

11 10 Datakvalitet De nødvendige data kan i vidt omfang trækkes ud af Danmarks Statistik, grønne regnskaber fra virksomheder og forsyningsselskaberne, databaser over boliger, indbyggere og erhverv o.l. Se en detaljeret redegørelse for databehov og vejledning i dataindsamling i Vejledning til dataindsamling for CO 2 -beregning, som kan downloades på Miljøportalens hjemmeside. Foto: Anders Hede Et CO2-regnskab for kommunen som geografisk enhed kan udarbejdes på forskelligt detaljeringsniveau afhængigt af de behov, det skal opfylde. Et højt detaljeringsniveau er særligt nødvendigt, hvis regnskabet skal bruges aktivt til at understøtte og overvåge en kommunal klimaplan. I CO2-beregneren kan der regnes på op til 3 datakvalitetsniveauer de såkaldte tiers (udtales tirs), hvor tier 1 er det laveste datakvalitetsniveau og tier 3 det højeste. Kommunen vælger selv, hvilket tierniveau man vil arbejde på, og der kan godt arbejdes på forskellige tierniveauer mellem sektorerne. Tier 1: CO2-emissionen for hver emissionskilde baseres typisk på data for emissionen på landsplan, idet kommunens emission beregnes forholdsmæssigt ud fra indbyggertal. Let tilgængelige kommunalspecifikke data f.eks. for el, varme og landbrug vil dog blive udnyttet. Tier 2: CO2-emissionen for hver emissionskilde beregnes ud fra aktivitetsniveauet i kommunen (f.eks. antal boliger i kommunen fordelt på opvarmningsform), idet kommunens emission beregnes som aktivitetsniveauet gange en emissionsfaktor. Tier 3: CO2-emissionen for hver emissionskilde bestemmes som for niveau 2, idet der dog for en række emissionskilder vil blive indsamlet de tilgængelige data fra enkelt kilder (f.eks. faktisk forbrug af olie, gas, koks, træ og halm til opvarmning af boliger i kommunen).

12 11 Databehov Hvilket tier kommunen skal lægge sig på afhænger dels af tilgængeligheden af data dels af kommunens ambitionsniveau, og af hvad kommunen ønsker at bruge beregningerne til. Foto: Jørgen Weber Hvis CO2-regnskabet skal bruges i forbindelse med en kommunal klimaplan vil det være hensigtsmæssigt generelt at anvende tier 2 eller 3 på de vigtigste sektorer. Dette gør det muligt at aflæse effekten af et virkemiddel, som er et konkret tiltag til reduktion af CO2-udledningen. Tier 1 er hensigtsmæssigt på de sektorer, hvor kommunen alene ønsker en oversigtsberegning og ikke vil foretage sig yderligere i den kommunale klimaplan. I praksis vil tilgængeligheden af data også have en vis betydning. De foreløbige erfaringer med CO2-beregneren viser, at visse emissionskilder stort set kun kan opgøres på tier 1, mens det i andre tilfælde er relativt enkelt at foretage en opgørelse på tier 3. Derfor vil det i de fleste tilfælde være hensigtsmæssigt at gå ud fra tier 2 og forenkle/forfine til tier 1 eller 3 ud fra mulighederne for at skaffe data i kommunen.

13 12 Allokeringer af sammensatte kilder CO 2 -beregneren er udviklet med det mål at skabe et incitament for CO 2 -reduktion. Dette har haft stor betydning i forbindelse med CO 2 -allokeringsspørgsmål. Foto: Tao Lytzen Allokering betyder fordeling af emission mellem to aktiviteter som i fællesskab bidrager til emissionen f.eks. fordeling af CO2-emission mellem el og fjernvarme i kraftvarmeanlæg. Den væsentligste vægt i forbindelse med allokeringsspørgsmål har været, hvad der giver det største incitament for CO2-reduktion i den enkelte kommune. Vigtige allokeringer i CO2-beregneren er f.eks.: At VE (Vedvarende Energi) -energi tilskrives den kommune, hvori anlægget fysisk ligger. Dette gøres ved, at mængden af VE-el produceret fratrækkes kommunens elforbrug. Samtidig korrigeres Energinet dk s emissionsfaktor for VE-elproduktionen i kommunen, så dobbeltkontering undgås. Hvis en kommune har investeret i et VE-anlæg, som fysisk er placeret i en anden kommune, henstilles til at den kommune, som har investeret penge i anlægget, får en CO2-reduktionsgevinst svarende til investeringsandelen. Den aktuelle fordelingsnøgle bør aftales mellem de involverede kommuner for at undgå dobbeltkontering. At emission af CH4 fra affaldsdeponering tilskrives den kommune, der producerer affaldet, uanset om affaldsdeponeringen sker inden for eller uden for kommunen. Dette gælder også for deponi foretaget tilbage i tiden. At skibs- og flytrafik mellem danske havne og lufthavne tilskrives ligeligt alle danske borgere. Det vil sige, at kommunen får en CO2 -reduktion svarende til sin andel af Danmarks befolkning. Dette er tier 1. National skibs- og flytrafik kan ikke beregnes på et højere tierniveau, da der ikke eksisterer tilgængelige data, der muliggør en mere præcis beregning og allokering mellem brugerne af national skibs- og flytrafik.

14 13 Andre vigtige metodeafgrænsninger I forbindelse med udvikling af CO 2 -beregneren er der foretaget en række metodevalg. Foto: Andrew Stewart De detaljerede metodebeskrivelser fremgår dels af Vejledning til dataindsamling for CO2-beregning, Virkemiddelkatalog og af DMU s rapport Drivhusopgørelse på kommuneniveau, som alle ligger på Miljøportalens hjemmeside. Nedenfor er listet nogle vigtige metodeafgræsninger: International skibs- og flytrafik fra og til Danmark samt anden transport uden for Danmark er ikke medtaget i beregneren. CO2-udledninger af vareforbrug opgøres ikke direkte i beregneren. Årsagerne hertil er blandt andet: - At CO2-udledningen som følge af produktion i Danmark er opgjort i beregneren som under f.eks. energiforbrug, procesemission, landbrugsdrift i forbindelse med produktion af varen i Danmark. Dette betyder at en opgørelse af CO2- udledning ved vareforbrug vil medføre en dobbeltkontering for dansk produktion. - At opgørelse af vareforbrug hvis det skal gøres korrekt er kompliceret, og det kræver brug af livscyklusanalyser. Dette vil ikke være i tråd med de øvrige metoder, som alle kan gennemføres ved en mindre ressourceindsats for kommunen.

15 Formidling A o L CO 2 -beregneren er udstyret med faciliteter til præsentation af CO 2 -beregninger og effekten af virkemidler. I Itprogrammet til CO 2 -beregneren kan du læse om hvordan. Resultaterne kan præsenteres både i skemaform og som grafik. Det er også muligt at eksportere resultater fra CO 2 -beregneren over i regneark, således at kommunen kan producere netop den grafik, der er behov for i det enkelte tilfælde. Opvarmningsform MWh forbrug/år Individuelle oliefyr Individuelle naturgasfyr Fjernvarme baseret på kul Fjernvarme baseret på naturgas Fjernvarme baseret på biomasse Fjernvarme baseret på affald Total Varmeforbrug baseret på fossile brændsler Varmeforbrug baseret på vedvarende energi Figur 2 Eksempel på præsentation af CO 2 -udledning fra varmeforbrug fordelt på brændselstyper. In p T m In o F E A Figur 3 Eksempel på præsentation af CO 2 -udledning fra varmeforbrug fordelt på brændselstyper. Fjernvarme baseret på biomasse 6 % Fjernvarme baseret på affald 12 % Individuelle oliefyr 24 % Fjernvarme baseret på naturgas 12 % Fjernvarme baseret på kul 30 % Individuelle naturgasfyr 16 % Figur 4 Eksempel på præsentation af varmeforbrug baseret på vedvarende energi. Varmeforbrug baseret på vedvarende energi 18 % Varmeforbrug baseret på fossile brændsler 82 %

CO2 beregner. Præsentation af den nationale model udviklet af COWI og DMU for Klimaministeriet og KL. Claus W. Nielsen COWI # 19/8/2008

CO2 beregner. Præsentation af den nationale model udviklet af COWI og DMU for Klimaministeriet og KL. Claus W. Nielsen COWI # 19/8/2008 CO2 beregner Præsentation af den nationale model udviklet af COWI og DMU for Klimaministeriet og KL Claus W. Nielsen COWI Formålet med modellen Det umiddelbare formål med projektet er:! At udvikle et værktøj,

Læs mere

CO2-opgørelse Svendborg Kommune 2011 2012

CO2-opgørelse Svendborg Kommune 2011 2012 CO2-opgørelse Svendborg Kommune 2011 2012 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune 2011-2012 November 2013 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Svendborg Kommune

Læs mere

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013 December 2014 Udarbejdet af: Rune Schmidt Ærø Energi- og Miljøkontor

Læs mere

CO 2 -regnskab. Svendborg Kommune ,05 Tons / Indbygger

CO 2 -regnskab. Svendborg Kommune ,05 Tons / Indbygger CO 2 -regnskab Svendborg Kommune 2010 9,05 Tons / Indbygger 1 CO 2 -regnskabet 2010 Svendborg Byråd vedtog i 2008 en klimapolitik, hvori kommunen har besluttet at opstille mål for reduktionen af CO 2 -emissionen

Læs mere

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2008

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2008 CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2008 Ærø CO2-opgørelse 2008 April 2010 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Ærø Kommune Teknik og Miljø Statene 2 5970 Ærøskøbing

Læs mere

Opsummering af CO -kortlægning 2007 Teknik og Miljø Århus Kommune

Opsummering af CO -kortlægning 2007 Teknik og Miljø Århus Kommune Opsummering af CO 2 -kortlægning 2007 Teknik og Miljø Århus Kommune 2 Århus Kommune som samfund 3 Beregningsmetode Kortlægningen er gennemført efter principperne i den CO 2 -beregner, som er udviklet for

Læs mere

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2010

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2010 CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2010 Ærø CO2-opgørelse 2010 April 2011 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Ærø Kommune Teknik og Miljø Statene 2 5970 Ærøskøbing

Læs mere

Egedal Kommune. Kortlægning af drivhusgasser i Egedal Kommune. Resume

Egedal Kommune. Kortlægning af drivhusgasser i Egedal Kommune. Resume Egedal Kommune Kortlægning af drivhusgasser i Egedal Kommune Resume 19. februar 2009 Egedal Kommune Kortlægning af drivhusgasser i Egedal Kommune Resume 19. februar 2009 Ref 8719033B CO2 kortlægning(01)

Læs mere

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2012

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2012 CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2012 CO 2 -opgørelse for Ærø Kommune 2012 Maj 2013 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Ærø Kommune Teknik og Miljø Statene

Læs mere

CO2-opgørelsen 2008-2010

CO2-opgørelsen 2008-2010 CO2-opgørelsen 2008-2010 INDHOLD Indhold Forord............................................. 4 Baggrund........................................... 5 Formål... 3 Baggrund... 4 Metodevalg.........................................

Læs mere

Foreningen af Bæredygtige byer og bygninger 16. juni 2009. CO2 Beregneren

Foreningen af Bæredygtige byer og bygninger 16. juni 2009. CO2 Beregneren Anne Mette R. von Benzon Forretningschef, klima Vand og Miljø COWI A/S Jens Chr. Skous Vej 9 8000 Århus C Telefon 8739 6600 Direkte 8739 6693 Mobil 2469 6693 E-mail anb@cowi.dk http://www.cowi.dk Foreningen

Læs mere

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2011

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2011 CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2011 Ærø CO 2 -opgørelse 2011 Juni 2012 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Ærø Kommune Teknik og Miljø Statene 2 5970

Læs mere

Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland. Jørgen Olesen

Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland. Jørgen Olesen Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland Jørgen Olesen Dagsorden Udfordringer for energiforsyningen Hvorfor udarbejde kommunale energiregnskaber? Hvilke data bygger regnskaberne på? Hvor nøjagtige

Læs mere

Teknik og Miljø. Kortlægning af CO2-udledning i Gentofte Kommune

Teknik og Miljø. Kortlægning af CO2-udledning i Gentofte Kommune Teknik og Miljø Kortlægning af CO2-udledning i Gentofte Kommune Delplan 1: Kortlægning af CO 2 -emissionen Indholdsfortegnelse: 1. Kortlægning for Gentofte Kommune som virksomhed 2. Kortlægning for Gentofte

Læs mere

Opfølgningg på Klimaplanen

Opfølgningg på Klimaplanen 2013 Opfølgningg på Klimaplanen Næstved Kommune Center for Plan og Erhverv Marts 2013 Introduktion Næstved Kommune har i 2013 udarbejdet en ny CO 2 kortlægning over den geografiske kommune. Samtidig er

Læs mere

KLIMAPLAN GULD- BORGSUND

KLIMAPLAN GULD- BORGSUND Til Guldborgsund Kommune Dokumenttype Resumé Dato september 2009 KLIMAPLAN GULD- BORGSUND KORTLÆGNING AF DRIVHUS- GASSER 2008 - RESUMÉ KLIMAPLAN GULDBORGSUND KORTLÆGNING AF DRIVHUSGASSER 2008 - RESUMÉ

Læs mere

Natur og Miljø Teknik og Miljø Aarhus Kommune. Kortlægning af CO2-emissionen for 2011 for det geografiske område. www.naturogmiljoe.

Natur og Miljø Teknik og Miljø Aarhus Kommune. Kortlægning af CO2-emissionen for 2011 for det geografiske område. www.naturogmiljoe. Natur og Miljø Teknik og Miljø Aarhus Kommune Kortlægning af CO2-emissionen for 2011 for det geografiske område www.naturogmiljoe.dk AARHUS KOMMUNE MAJ 2012 Kortlægning af CO 2 - emissionen for 2011 for

Læs mere

Energi 2. juni Emission af drivhusgasser Emission af drivhusgasser fra energiforbrug

Energi 2. juni Emission af drivhusgasser Emission af drivhusgasser fra energiforbrug Energi 2. juni 2016 Emission af drivhusgasser 2014 Opgørelser over emissionen af drivhusgasser anvendes bl.a. til at følge udviklingen i forhold til Grønlands internationale mål for reduktion af drivhusgasudledninger.

Læs mere

CO 2 regnskab for 2009 for kommunen som geografisk område

CO 2 regnskab for 2009 for kommunen som geografisk område Furesø Kommune CO 2 regnskab for 2009 for kommunen som geografisk område Rapport April 2010 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Furesø Kommune CO

Læs mere

Frederikssund Kommune Udledning af drivhusgasser 2014

Frederikssund Kommune Udledning af drivhusgasser 2014 Kortlægning af udledningen af drivhusgasser i Frederikssund Kommune Udledning af drivhusgasser 2014 Regin Gaarsmand & Tyge Kjær Institut for Mennesker og Teknologi, Roskilde Universitet Den 17. april 2016,

Læs mere

CO 2 regnskab for Faxe Kommune som geografisk område og som virksomhed 2008

CO 2 regnskab for Faxe Kommune som geografisk område og som virksomhed 2008 Faxe Kommune CO 2 regnskab for Faxe Kommune som geografisk område og som virksomhed 2008 November 2010 Faxe Kommune CO 2 regnskab for Faxe Kommune som geografisk område og virksomhed 2008 November 2010

Læs mere

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Klima

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Klima Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Klima Indledning... 3 Den samlede klimapåvirkning... 4 Energi... 5 FAKTABOKS MÅL... 5 Klimapåvirkning fra energiforbrug... 5 Klimainitiativer for energi 2011... 7

Læs mere

Manualen. CO2-opgørelsen for Høje-Taastrup Kommune

Manualen. CO2-opgørelsen for Høje-Taastrup Kommune Manualen CO2-opgørelsen for Høje-Taastrup Kommune INDHOLD Forord............................................. 4 Baggrund........................................... 5 Metodevalg.........................................

Læs mere

Klimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune

Klimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune Klimaplan 2030 Strategisk energiplan for Randers Kommune Lars Bo Jensen Klimakoordinator Randers Kommune Udgangspunkt Randers Kommune Oversvømmelse 1921 Oversvømmelse 2006 Randers Klimaby! Micon-møller

Læs mere

Notat. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 12. december 2016

Notat. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 12. december 2016 Notat Side 1 af 6 Til Teknisk Udvalg Til Orientering Kopi til CO2 kortlægning 2015 for Aarhus som samfund TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune Sammenfatning Der er foretaget en CO2

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

CO 2 -UDLEDNINGEN FOR DET GEOGRAFISKE OMRÅDE

CO 2 -UDLEDNINGEN FOR DET GEOGRAFISKE OMRÅDE ISHØJ KOMMUNE MARTS 2013 CO 2 -UDLEDNINGEN FOR DET GEOGRAFISKE OMRÅDE KORTLÆGNING FOR ÅRENE 2008 OG 2011 ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW

Læs mere

2014 monitoreringsrapport

2014 monitoreringsrapport 2014 monitoreringsrapport Sønderborg-områdets samlede udvikling i energiforbrug og CO2-udledning for perioden 2007-2014 1. Konklusion & forudsætninger I 2014 er Sønderborg-områdets CO 2-udledningen reduceret

Læs mere

Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0)

Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0) Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0) Udviklet i et samarbejde med DI og Erhvervsstyrelsen STANDARD REGNSKAB (SCOPE 1 + 2) 2 UDVIDET REGNSKAB (SCOPE 1 + 2 + 3) 2 SCOPE 1, 2 OG 3 3 AFLEDTE VÆRDIER

Læs mere

Indstilling: Teknisk Forvaltning indstiller til Teknik- og Miljøudvalget at anbefale overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen:

Indstilling: Teknisk Forvaltning indstiller til Teknik- og Miljøudvalget at anbefale overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen: Pkt.nr. 5 Samlet CO2opgørelse for Hvidovre Kommune som geografisk enhed 688013 Indstilling: Teknisk Forvaltning indstiller til Teknik og Miljøudvalget at anbefale overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen:

Læs mere

Notat om CO 2 -udledningen i Randers kommune

Notat om CO 2 -udledningen i Randers kommune Bilagshæfte til Klimaplan 2030 Notat om CO 2 -udledningen i Randers kommune Rekvirent Randers Kommune Laksetorvet 8900 Randers Udarbejdet af PlanEnergi, august 2009 Forfatter: Kvalitetssikret af: Navn:

Læs mere

Klimaplan del 1 - Resumé

Klimaplan del 1 - Resumé Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Teknikerbyen

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN Fakta om klima og energi

Læs mere

Notat om CO 2 -udledningen i Randers kommune

Notat om CO 2 -udledningen i Randers kommune Notat om CO 2 -udledningen i Randers kommune Udarbejdet af PlanEnergi, Jyllandsgade 1, 9520 Skørping. August 2009 Side 1 af 14 Side 2 af 14 Indholdsfortegnelse OPGØRELSE AF CO 2 -UDLEDNINGEN I RANDERS

Læs mere

CO 2 -EMISSIONEN FOR DET GEOGRAFISKE OMRÅDE

CO 2 -EMISSIONEN FOR DET GEOGRAFISKE OMRÅDE VORDINGBORG KOMMUNE AUGUST 2012 CO 2 -EMISSIONEN FOR DET GEOGRAFISKE OMRÅDE KORTLÆGNING FOR ÅRET 2011 ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Danmark TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99

Læs mere

CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som. virksomhed Natur og Klima Svendborgvej V. Skerninge

CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som. virksomhed Natur og Klima Svendborgvej V. Skerninge CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2015 Natur og Klima Svendborgvej 135 5762 V. Skerninge Sagsnr. 16/15054 Udgivet oktober 2016 CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2015

Læs mere

Basisfremskrivning og scenarieanalyser

Basisfremskrivning og scenarieanalyser Vordingborg Kommune Basisfremskrivning og scenarieanalyser Oktober 2010 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Vordingborg Kommune Basisfremskrivning

Læs mere

Økonomisk analyse. Nye klimatal: Mere med mindre i landbruget. Mere med mindre. Highlights:

Økonomisk analyse. Nye klimatal: Mere med mindre i landbruget. Mere med mindre. Highlights: Økonomisk analyse 21. december 2015 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Nye klimatal: Mere med mindre i landbruget Highlights: FN s seneste opgørelse

Læs mere

Kapitel 1 Forord... 3. Kapitel 2 Klimaplanens rammer og indhold... 4 - Afgrænsning... 4 - Opfølgning... 4

Kapitel 1 Forord... 3. Kapitel 2 Klimaplanens rammer og indhold... 4 - Afgrænsning... 4 - Opfølgning... 4 Kapitel 1 Forord... 3 Kapitel 2 Klimaplanens rammer og indhold... 4 - Afgrænsning... 4 - Opfølgning... 4 Kapitel 3 Målsætninger og mål... 5 - Klimaplanens overordnede mål:... 5 - Mål for kommunen som virksomhed:...

Læs mere

Københavns Kommune. November 2008

Københavns Kommune. November 2008 Københavns Kommune November 2008 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Københavns Kommune November 2008 Dokumentnr P- 69018 Version 05 Udgivelsesdato

Læs mere

AABENRAA KOMMUNE CO2 KORTLÆGNING

AABENRAA KOMMUNE CO2 KORTLÆGNING Til Aabenraa Kommune Dokumenttype Rapport - Kortlægning af drivhusgasudslippet i Aabenraa Kommune som geografisk område, 2010 samt muligheder for reduktion af drivhusgasudslippet Dato 30. august 2011 AABENRAA

Læs mere

Københavns Miljøregnskab

Københavns Miljøregnskab Københavns Miljøregnskab Tema om Klima og energi CO2-udledning Vedvarende energi Elforbrug Varmeforbrug Københavnernes el- og varmeforbrug Klimatilpasning December 2015. Teknik- og Miljøforvaltningen www.kk.dk/miljoeregnskab

Læs mere

ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER

ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER REGIONALFONDEN 2014-2020 ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER Indhold Indledning... 1 Grønne

Læs mere

Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014

Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014 Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014 Status Klimamål og emissioner Energiproduktion- og forbrug Transportsektoren Landbrug og arealanvendelse Drivhusgasudledning og klimamål

Læs mere

Energi og klimaregnskab for Randers Kommune. Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland 2. marts 2011 Jørgen Olesen 1

Energi og klimaregnskab for Randers Kommune. Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland 2. marts 2011 Jørgen Olesen 1 Energi og klimaregnskab for Randers Kommune 1 Disposition 1. Baggrund for projektet 2. Forklaring på anvendte begreber 3. Energiforbrug fordelt på brændsler 4. Energiforbrug fordelt på omsætningsenheder

Læs mere

Energi og klimaregnskab for Skive Kommune. Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland 2. marts 2011 Jørgen Olesen 1

Energi og klimaregnskab for Skive Kommune. Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland 2. marts 2011 Jørgen Olesen 1 Energi og klimaregnskab for Skive Kommune 1 Disposition 1. Baggrund for projektet 2. Forklaring på anvendte begreber 3. Energiforbrug fordelt på brændsler 4. Energiforbrug fordelt på omsætningsenheder

Læs mere

Århus Kommune. August 2009

Århus Kommune. August 2009 Århus Kommune August 2009 COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 87 39 66 00 Telefax 87 39 66 60 wwwcowidk Århus Kommune August 2009 Dokumentnr 001 Version 004 Udgivelsesdato 24082009 Udarbejdet

Læs mere

Lynettefællesskabet Miljø og Udvikling. Notat. Vedrørende: Lynettefællesskabet CO 2 -regnskab 2012 Dato: 15. juli Kopi til: TK.

Lynettefællesskabet Miljø og Udvikling. Notat. Vedrørende: Lynettefællesskabet CO 2 -regnskab 2012 Dato: 15. juli Kopi til: TK. Lynettefællesskabet Miljø og Udvikling Notat Vedrørende: Lynettefællesskabet CO 2 -regnskab 212 Dato: 15. juli 213 Fra: KR, CT Kopi til: TK Indledning Lynettefællesskabet har opstillet et mål for reduktionen

Læs mere

CO 2 - og energiregnskab 2014 for BIOFOS

CO 2 - og energiregnskab 2014 for BIOFOS BIOFOS A/S Refshalevej 25 DK-1432 København K post@biofos.dk www.biofos.dk Tlf: +45 32 57 32 32 CVR nr. 25 6 19 2 CO 2 - og energiregnskab 214 for BIOFOS 215.5.29 Carsten Thirsing Miljø og plan Indholdsfortegnelse

Læs mere

Byens Grønne Regnskab 2012

Byens Grønne Regnskab 2012 Byens Grønne Regnskab 2012 Byens grønne regnskab 2012 Frederiksberg Kommune offentliggjorde i november 2004 for første gang et grønt regnskab for kommunen som geografisk område, kaldet Byens grønne regnskab.

Læs mere

Miljødeklaration 2014 for fjernvarme i Hovedstadsområdet

Miljødeklaration 2014 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklaration 2014 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, april 2015 Miljødeklaration 2014 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklarationen for fjernvarme

Læs mere

CO 2 -kortlægning for Vordingborg kommune som virksomhed 2008

CO 2 -kortlægning for Vordingborg kommune som virksomhed 2008 Vordingborg Kommune CO 2 -kortlægning for Vordingborg kommune som virksomhed 2008 CO 2 - kortlægning Juli 2010 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk

Læs mere

Samsø Kommune, klimaregnskab 2014.

Samsø Kommune, klimaregnskab 2014. Samsø Kommune, klimaregnskab 214. Hermed følger Samsø Kommunes CO2 regnskab for 214. Nærværende regnskab har inkluderet enkelte delresultater inden for de enkelte energiforbrug ellers er det selve konklusionen

Læs mere

CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2012

CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2012 CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2012 Kilder til CO 2 -udledningen samt udvikling i perioden 2006 til 2012 CO 2 -udledningen er i perioden 2006 til 2012 faldet med 25 % (figur 1). Dermed er byrådets mål

Læs mere

Klimaplan i Næstved. Foreningen Bæredygtige Byer & Bygninger Temadag i Næstved 16/6 2009

Klimaplan i Næstved. Foreningen Bæredygtige Byer & Bygninger Temadag i Næstved 16/6 2009 Klimaplan i Næstved Foreningen Bæredygtige Byer & Bygninger g yg g y yg g Temadag i Næstved 16/6 2009 Udvalgte data Areal: 683 km 2 Indb.: 80.950 Boliger: 37.742 742 NK bygningsmasse/brugsareal: 478.000

Læs mere

Supplerende indikatorer

Supplerende indikatorer Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet

Læs mere

Miljødeklaration 2015 for fjernvarme i Hovedstadsområdet

Miljødeklaration 2015 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklaration 2015 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, april 2016 Miljødeklaration 2015 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklarationen for fjernvarme

Læs mere

BALLERUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1

BALLERUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1 ENERGI PÅ TVÆRS BALLERUP KOMMUNE ENERGIREGNSKAB ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2 Kongens Lyngby TLF +45 56000 FAX +45 56409999 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Introduktion 1 2 Energiregnskab 2 2.1 3 2.2 Elbalance

Læs mere

Kortlægning af CO2-udledning fra Sorø Kommune som geografisk område - samt kortlægning af udvalgte miljødata for kommunen som virksomhed

Kortlægning af CO2-udledning fra Sorø Kommune som geografisk område - samt kortlægning af udvalgte miljødata for kommunen som virksomhed Kortlægning af CO2-udledning fra Sorø Kommune som geografisk område - samt kortlægning af udvalgte miljødata for kommunen som virksomhed Sorø Kommune Juli 2010 Rambøll Danmark A/S Teknikerbyen 31 DK-2830

Læs mere

Energi- og klimaregnskab for Ringkøbing-Skjern Kommune

Energi- og klimaregnskab for Ringkøbing-Skjern Kommune Energi- og klimaregnskab for Ringkøbing-Skjern Kommune 1 Disposition 1. Baggrund for projektet 2. Forklaring på anvendte begreber 3. Energiforbrug fordelt på brændsler 4. Energiforbrug fordelt på omsætningsenheder

Læs mere

It-programmet CO 2 -beregning. Vejledning

It-programmet CO 2 -beregning. Vejledning It-programmet CO 2 -beregning Vejledning 18 Kom godt i gang med CO 2 -beregning Vejledning Dataindsamling CO 2 -beregning Vejledning It-programmet CO 2 -beregning Vejledning Virkemiddelkatalog CO 2 -beregning

Læs mere

CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2011

CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2011 CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2011 Kilder til CO 2 -udledningen samt udvikling i perioden 2006 til 2011 CO 2 -udledningen er i perioden 2006 til 2011 faldet med 18 % (figur 1). Det er godt på vej mod

Læs mere

Greve Kommune. Grønt Regnskab og Klimakommuneopgørelse

Greve Kommune. Grønt Regnskab og Klimakommuneopgørelse Greve Kommune Grønt Regnskab 2011 og Klimakommuneopgørelse Ressourceforbrug på Greve Kommunes ejendomme i 2011 Indhold Grønt Regnskab 2011 Indledning s. 3 El s. 5 Varme s. 6 Varme s. 7 s. 8 Klimakommuneopgørelse

Læs mere

Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen 2012-2016

Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen 2012-2016 Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen 2012-2016 1 Titel: Formål: Udarbejdet af: Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen

Læs mere

Energi- og klimaregnskab 2012 - Kortlægning af Glostrup Kommunes CO 2 - udledning som virksomhed og som geografisk område

Energi- og klimaregnskab 2012 - Kortlægning af Glostrup Kommunes CO 2 - udledning som virksomhed og som geografisk område Energi- og klimaregnskab 2012 - Kortlægning af Glostrup Kommunes CO 2 - udledning som virksomhed og som geografisk område November 2013 Indhold 01 INDLEDNING... 2 02 RESULTATER 2012... 2 2.1 Den samlede

Læs mere

ProjectZero PROJECTZERO KLIMA- OG ENERGIRÅDGIVNING Generel revision af monitoreringsmetoder iht. GPC metoden

ProjectZero PROJECTZERO KLIMA- OG ENERGIRÅDGIVNING Generel revision af monitoreringsmetoder iht. GPC metoden Notat ProjectZero PROJECTZERO KLIMA- OG ENERGIRÅDGIVNING Generel revision af monitoreringsmetoder iht. GPC metoden 27. juni 2016 Projekt nr. 207364 Dokument nr. 1220188945 Version 1 Udarbejdet af ACS Kontrolleret

Læs mere

Opdateret fremskrivning af drivhusgasudledninger i 2020, august 2013

Opdateret fremskrivning af drivhusgasudledninger i 2020, august 2013 N O T AT 13. august 2013 Ref. mis/abl Klima og energiøkonomi Opdateret fremskrivning af drivhusgasudledninger i 2020, august 2013 Siden den seneste basisfremskrivning fra efteråret 2012, BF2012, er der

Læs mere

klimaudfordringen - hos 24 landmænd

klimaudfordringen - hos 24 landmænd Erik Kristensen, Økologisk Landsforening økologikongres 2011: klimaudfordringen - hos 24 landmænd KLIMAHANDLINGSPLANER VEST - indsatser ton CO2 eq Effekt af klimahandlingsplaner % Indsatser ton Mælkeproduktoin

Læs mere

MARIAGERFJORD KOMMUNE PLAN FOR KLIMAFOREBYGGELSE

MARIAGERFJORD KOMMUNE PLAN FOR KLIMAFOREBYGGELSE Til Mariagerfjord Kommune Dokumenttype Rapport Dato 30. september 2009 MARIAGERFJORD KOMMUNE PLAN FOR KLIMAFOREBYGGELSE DEL I: KORTLÆGNING AF DRIVHUSGASUDSLIPPET I MARIAGERFJORD KOMMUNE, 2007 KORTLÆGNING

Læs mere

CO 2. -opgørelse for for Morsø Kommune som virksomhed. Unbearable. Skulptur af Jens Galschiøt opstillet i anledning af Kulturmøde 2016

CO 2. -opgørelse for for Morsø Kommune som virksomhed. Unbearable. Skulptur af Jens Galschiøt opstillet i anledning af Kulturmøde 2016 -opgørelse for 2014-2015 for Morsø Kommune som virksomhed. Unbearable Skulptur af Jens Galschiøt opstillet i anledning af Kulturmøde 2016 Opgørelse af udledning for Morsø Kommune som virksomhed 2 Indledning

Læs mere

Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan

Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan November 2011 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin udledning af drivhusgasser

Læs mere

Grønt Regnskab for Slagelse Kommune

Grønt Regnskab for Slagelse Kommune Læsevejledning Dette er det Grønne Regnskab for Slagelse Kommunes egen drift. Dokumentet redegør dermed for ressourceforbruget i de kommunale bygninger og udvalgte medarbejders kørsel. Det Grønne Regnskab

Læs mere

NOTAT. Klimaplan Udsortering af plast fra affald. 1. Beskrivelse af virkemidlet

NOTAT. Klimaplan Udsortering af plast fra affald. 1. Beskrivelse af virkemidlet NOTAT Miljøteknologi J.nr. MST-142-00012 Ref:Medal Den 11. juni 2013 Klimaplan Udsortering af plast fra affald 1. Beskrivelse af virkemidlet Dette virkemiddel består i at kommunerne fastsætter regler for

Læs mere

CO 2 -kortlægning for Vordingborg Kommune som geografisk område 2008

CO 2 -kortlægning for Vordingborg Kommune som geografisk område 2008 Vordingborg Kommune CO 2 -kortlægning for Vordingborg Kommune som geografisk område 2008 Juli 2010 COWI A/S Vordingborg Kommune CO 2 -kortlægning for Vordingborg Kommune som geografisk område 2008 Parallelvej

Læs mere

Datakvalitet. Regnskabet indeholder data for: CO 2 -udledning Elforbrug Varmeforbrug Gasforbrug Affald Vandforbrug Luftforurening Støj

Datakvalitet. Regnskabet indeholder data for: CO 2 -udledning Elforbrug Varmeforbrug Gasforbrug Affald Vandforbrug Luftforurening Støj Byens Grønne Regnskab 2013 Byens grønne regnskab 2013 Frederiksberg Kommune offentliggjorde i november 2004 for første gang et grønt regnskab for kommunen som geografisk område, kaldet Byens grønne regnskab.

Læs mere

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune CO2-opgørelse 215 Virksomheden Fredericia Kommune 1. Generelle bemærkninger til CO 2 -opgørse 215 Midt i 214 blev driften af plejecentre og ældreboliger overtaget af boligselskabet Lejrbo, og data for

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt 2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver

Læs mere

Notat Side 1 af november 2012 Ref.: KWB

Notat Side 1 af november 2012 Ref.: KWB Bilag til pkt. 5 Vedr.: Lynettefællesskabet I/S CO 2 -regnskab for 2005 og 2011 Notat Side 1 af 9 15. november 2012 Ref.: KWB Til: Torben Knudsen, Kim Rindel, Carsten Thirsing Fra: Krüger Kopi til: 1.

Læs mere

CO 2 -opgørelse for Ærø Kommune som virksomhed 2014

CO 2 -opgørelse for Ærø Kommune som virksomhed 2014 CO 2 opgørelse for Ærø Kommune som virksomhed 2014 Dato: 28082015 NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 9520 Skørping Tel. +45 9682 0400 Fax +45 9839 2498 MIDTJYLLAND Vestergade 48 H, 2. sal DK 8000 Århus C Tel.

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2013 November 2013 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

GLOSTRUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1

GLOSTRUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1 ENERGI PÅ TVÆRS GLOSTRUP KOMMUNE ENERGIBALANCE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Introduktion 1 2 Energibalance 2 2.1 3 2.2

Læs mere

CO2-regnskab For Halsnæs Kommune. Natur og Udvikling

CO2-regnskab For Halsnæs Kommune. Natur og Udvikling CO2-regnskab 2010 For Halsnæs Kommune Natur og Udvikling CO2-regnskab 2010 For de kommunale aktiviteter i 2010 var den samlede CO2-udledning på 12.362 t CO2. CO2-udledningen er således faldet med 0,6%

Læs mere

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune Teknik og Miljø Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune o o Indledning Resultater o Hvad skal der ske i 2013 Hvad fortæller tallene Metodebeskrivelse Forbruget måles o o o o o o o Elforbrug

Læs mere

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt 2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver

Læs mere

Samsø Kommune, klimaregnskab 2015.

Samsø Kommune, klimaregnskab 2015. Samsø Kommune, klimaregnskab 2015. Hermed følger Samsø Kommunes CO2 regnskab for 2015. Nærværende regnskab har inkluderet enkelte delresultater inden for de enkelte energiforbrug ellers er det selve konklusionen

Læs mere

KORTLÆGNING AF CO 2 - UDLEDNINGER I PERIODEN 2008-2012 SOM GEOGRAFI FAXE KOMMUNE

KORTLÆGNING AF CO 2 - UDLEDNINGER I PERIODEN 2008-2012 SOM GEOGRAFI FAXE KOMMUNE Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato September, 2013 KORTLÆGNING AF CO 2 - UDLEDNINGER I PERIODEN 2008-2012 SOM GEOGRAFI FAXE KOMMUNE KORTLÆGNING AF CO2-UDLEDNINGER I PERIODEN 2008-2012 SOM GEOGRAFI

Læs mere

CO 2 -regnskab 2009 og klimahandlingsplan 2010 for Ringsted Kommune

CO 2 -regnskab 2009 og klimahandlingsplan 2010 for Ringsted Kommune CO 2 -regnskab 2009 og klimahandlingsplan 2010 for Ringsted Kommune Indledning Ringsted Kommune underskrev aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive klimakommune den 16. marts 2009. Målet

Læs mere

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2014

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2014 KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2014 Foto Marianne Diers Regnskab udarbejdet af Odsherred Kommune 2015 Indhold KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2014... 1 Foto Marianne Diers... 1 Regnskab udarbejdet af

Læs mere

understøtte Herning Kommunes planer

understøtte Herning Kommunes planer Hvordan mere biogasproduktion kan understøtte Herning Kommunes planer på klima, energi- og miljøområdet Disposition Hvorfor taler vi så meget om vejret? Herning Kommunes klimaplan - landbrug Varmeforsyning

Læs mere

Talepapir til klima- og energiministerens besvarelse af samrådsspørgsmål Y til Miljø- og Planlægningsudvalget om CO2-udledninger Den 3.

Talepapir til klima- og energiministerens besvarelse af samrådsspørgsmål Y til Miljø- og Planlægningsudvalget om CO2-udledninger Den 3. Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 162 Offentligt Talepapir til klima- og energiministerens besvarelse af samrådsspørgsmål Y til Miljø- og Planlægningsudvalget om CO2-udledninger Den 3.

Læs mere

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4 1 Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4 Hvad fortæller tallene 4 Forbruget måles 6 Elforbrug 6 Varmeforbrug 8 Vandforbrug 10 Brændstofforbrug

Læs mere

HANDLEPLAN FOR BÆREDYGTIG ENERGI

HANDLEPLAN FOR BÆREDYGTIG ENERGI HANDLEPLAN FOR BÆREDYGTIG ENERGI NORDDJURS KOMMUNE 2013 Indhold HANDLEPLAN FOR BÆREDYGTIG ENERGI I NORDDJURS KOMMUNE 2013...1 Indhold...2 Indledning...3 Introduktion til handleplanens elementer....4 Baseline-opgørelse...4

Læs mere

Strategisk Energi- og Klimaplan 2020 Høje-Taastrup Kommune

Strategisk Energi- og Klimaplan 2020 Høje-Taastrup Kommune Strategisk Energi- og Klimaplan 2020 Høje-Taastrup Kommune Mod en fossilfri fremtid Hvor er vi, hvor skal vi hen og hvordan når vi målet? Marie-Louise Lemgart, Klimakonsulent Teknik- og Miljøcenter, Høje-Taastrup

Læs mere

KLIMA- OG MILJØREGNSKAB 2014 I TAL

KLIMA- OG MILJØREGNSKAB 2014 I TAL KLIMA- OG MILJØREGNSKAB 2014 I TAL 1 RAPPORTERINGSPRINCIPPER Rapporteringsperioden for 2012 strækker sig fra 1. oktober 2013 til 30. september 2014. Denne rapporteringsperiode er valgt med henblik på at

Læs mere

Vi sætter fokus på. CO 2 -aftryk. - reducerede CO 2 -emissioner til gavn for alle

Vi sætter fokus på. CO 2 -aftryk. - reducerede CO 2 -emissioner til gavn for alle Vi sætter fokus på CO 2 -aftryk 2015 - reducerede CO 2 -emissioner til gavn for alle Forsyningen udleder mindre CO 2 Mere grøn strøm! Fra år til år opgør Energinet.dk, hvordan vores strøm sammensættes.

Læs mere

NÆSTVED KOMMUNE NOVEMBER 2016 CO 2 -KORTLÆGNING FOR GEOGRAFISK OMRÅDE FOR 2015

NÆSTVED KOMMUNE NOVEMBER 2016 CO 2 -KORTLÆGNING FOR GEOGRAFISK OMRÅDE FOR 2015 NÆSTVED KOMMUNE NOVEMBER 2016 CO 2 -KORTLÆGNING FOR GEOGRAFISK OMRÅDE FOR 2015 CO 2 -KORTLÆGNING FOR 2015 3 NOVEMBER 2016 CO 2 -KORTLÆGNING FOR GEOGRAFISK OMRÅDE FOR 2015 ADRESSE COWI A/S Parallelvej

Læs mere

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO2-opgørelse 2010 og handlingsplan 2011. Indledning

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO2-opgørelse 2010 og handlingsplan 2011. Indledning Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune CO2-opgørelse og handlingsplan 2011 Indledning 1 Ringsted Kommune underskrev aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive klimakommune den 16. marts.

Læs mere

Notat. Håndtering af dobbeltkontering i Energi- og CO2-regnskabet

Notat. Håndtering af dobbeltkontering i Energi- og CO2-regnskabet Notat Håndtering af dobbeltkontering i Energi- og CO2-regnskabet Kontor/afdeling Center for Forsyning Dato 13.september 2016 J nr. 2016-6108 BJK-MCB Introduktion til dobbeltkontering Med det nye værktøj

Læs mere

Energiproduktion og energiforbrug

Energiproduktion og energiforbrug OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker

Læs mere