Kom godt i gang med CO 2 -beregning. Vejledning

Transkript

1 Kom godt i gang med CO 2 -beregning Vejledning

2 18 Kom godt i gang med CO 2 -beregning Vejledning Dataindsamling CO 2 -beregning Vejledning It-programmet CO 2 -beregning Vejledning Virkemiddelkatalog CO 2 -beregning Vejledning Udgivet af Klima- og Energiministeriet og KL Konsulent Anne Mette R. von Benzon, COWI A/S Claus Werner Nielsen, COWI A/S Karsten Hedegaard, COWI A/S Kasper Saunders Bang, COWI A/S Else Bernsen, COWI A/S Layout COWI A/S December 2008

3 2 Forord Indhold Forord 2 Fremgangsmåde 3 Hvad er CO 2 -beregneren? 4 Baggrund 5 Hvordan fungerer CO 2 -beregneren? 6 Hvilke drivhusgasser? 7 Sektorer og aktiviteter 8 Datakvalitet 10 Databehov 11 Allokeringer af sammensatte kilder 12 Andre vigtige metodeafgrænsninger 13 Formidling 14 Den kommunale CO2-beregner er et værktøj til kortlægning og planlægning af kommunernes klimaindsatser. Beregneren kan bruges af kommuner til både at beregne CO2-baseline for kommunen som geografisk enhed og til at prioritere virkemidler i kommunens kommende tiltag. Foto: Andrew Stewart Klimaforandringer og især behovet for at reducere CO2-udledningen er noget, som for alvor er kommet på den kommunalpolitiske dagsorden i Danske kommuner bidrager allerede i dag med mange forskellige initiativer både på kort og lang sigt. Mange kommuner har f.eks. fokus på at reducere kommunens eget elforbrug samtidig med, at de har et stort fokus på at understøtte anvendelsen af vedvarende energikilder. Med CO2-beregneren tror vi på, at kommunerne får et værktøj, som kan understøtte både det igangværende og det fremtidige klimaarbejde. Beregneren kan forhåbentlig være med til at understøtte en politisk diskussion om, hvilke områder kommunerne skal satse på i forhold til en lokal prioritering af klimaindsatsen. Beregneren er også tænkt til at kunne kvalificere grundlaget for de kommunale beslutninger, når det gælder om at igangsætte nye konkrete tiltag for reduktioner og energibesparelser. Vi ønsker kommunerne god vind med klimaarbejdet. Connie Hedegaard Klima- og Energiminister Jens Stenbæk KL

4 Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet Faglig rapport fra DMU Beskrivelse af beregningsmetoder Ole-Kenneth Nielsen Morten Winther Steen Gyldenkærne Erik Lyck Marianne Thomsen Leif Hoffmann Patrik Fauser Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet Faglig rapport fra DMU Beskrivelse af beregningsmetoder Ole-Kenneth Nielsen Morten Winther Steen Gyldenkærne Erik Lyck Marianne Thomsen Leif Hoffmann Patrik Fauser 3 Fremgangsmåde 1 Læs denne vejledning den giver et overblik over CO2-beregneren. Drivhusopgørelse på kommuneniveau 2 Se den nationale opgørelse i DMU-rapporten Drivhusgas opgørelsen på kommuneniveau. Denne viser CO2-udledningen for Danmark og er derfor et godt udgangspunkt for vurderingen af, hvad de enkelte sektorer betyder i din kommune. 3 Beslut hvad målet med CO2-kortlægningen er for kommunen og dermed hvilket detaljeringsniveau, der skal tilstræbes. 4 Gennemgå systematisk vejledningen om Dataindsamling og nedskriv, hvilke data der skal indsamles, og hvor disse bør kunne fremskaffes. Drivhusopgørelse på kommuneniveau 5 Indsaml data. Dette er den mest ressourcekrævende opgave i forbindelse med CO2-beregningen. Læs i DMU-rapporten Drivhusgasopgørelsen på kommuneniveau, hvis du har behov for mere viden om, hvilke data der kræves, og hvordan disse omregnes til en CO2-udledning. 6 Læs vejledningen It-programmet og lær, hvordan programmet virker. 7 Indtast løbende data i CO2-beregneren. Begynd evt. at indtaste på det letteste dataniveau (Tier 1), og når du har bedre data, kan du indtaste disse. 8 Beregn din kommunes CO2-bidrag og udskriv de figurer og den oversigt du har behov for. 9 Læs vejledningen Virkemiddelkatalog. 10 Diskutér hvilke virkemidler der kunne være relevante for kommunen at implementere og beregn via CO2-beregnerens virkemiddeldel, hvor meget de enkelte virkemidler kan reducere kommunernes CO2-bidrag. Kommunes KlimaPlan 11 Udarbejd en handlingsplan om CO2-reduktionsprojekter. 12 Gentag evt. din CO2-beregning årligt.

5 4 Hvad er CO 2 -beregneren? CO2-beregneren er et værktøj til beregning af en kommunes udledning af drivhusgasser og CO2-optag fra alle typer aktiviteter og kilder inden for kommunegrænsen. Altså inden for kommunens geografiske område. CO2-beregneren omregner selv aktiviteter til CO2-udledning. Værktøjet er en CO2-beregningsmodel, som er udviklet med det formål at skabe overblik over en kommunes CO2-udledning og dermed give et incitament til CO2-reduktion. Til CO2-beregneren er knyttet et katalog over virkemidler, som indeholder forslag til, hvordan kommunen kan nedbringe egne CO2-udslip, hvorledes andre kilders bidrag kan begrænses, og hvori man kan beregne virkemidlets potentielle CO2-reduktionseffekt. CO2-beregneren kan udskrive figurer, der illustrerer kommunens forskellige bidrag til CO2-udledning og -optag. Beregneren kan også vise, hvilken CO2-reduktion et givet virkemiddel vil medvirke til. CO2-beregneren stilles gratis til rådighed for danske kommuner. Figur 1 Udskrift fra CO 2 -beregnerens virkemiddelkatalog, der viser fordelingen af CO 2 -udledningen og effekten af etablering af en 100 MW vindmølle i X-Kjøbing. Det ses tydeligt, at reduktionen er foregået i kommunens CO 2 -bidrag fra el. Tons CO 2 / år Effekt af virkemiddel Affaldsdeponi og spildevand Landbrug Industriel procesemission Transport og øvrige mobile kilder Individuel opvarmning og procesvarme Fjernvarme El 0 Arealanvendelse Før virkemiddel Efter virkemiddel Fjernvarme baseret

6 5 Baggrund CO 2 -beregneren er udarbejdet af COWI og DMU i et tæt samarbejde med Klima- og Energiministeriet og Kommunernes Landsforening samt kommunerne København, Frederikshavn, Brøndby, Thisted og Randers og i dialog med kommunerne Århus, Sønderborg og Albertslund. Foto: Andrew Stewart CO2-beregneren er udviklet for Klima- og Energiministeriet og Kommunernes Landsforening med det formål at tilbyde danske kommuner en ensartet metode til kortlægning og beregning af CO2-udledning og CO2-optag fra alle typer aktiviteter inden for kommunegrænsen. Metoden kan dog også anvendes til kortlægning af CO2-udledningen fra kommunen som virksomhed, f.eks. i forbindelse med Danmarks Naturfredningsforenings KlimaKommuneinitiativ. CO2-beregneren kan også være et nyttigt redskab for Energibyerne i forbindelse med opgørelse af kommunernes CO2-udledning og i arbejdet med at undersøge effekten af forskellige virkemidler, f.eks. inden for området energibesparelser i bygninger. Modellen er baseret på EU s og FN s internationale metode for opgørelse af CO2-emissioner, og den sætter på et ensartet grundlag størrelsesordener på kommuners forskellige bidrag til CO2-udledningen.

7 6 Hvordan fungerer CO 2 -beregneren? CO 2 -beregneren udregner CO 2 -udledningen i det kommunale geografiske område på baggrund af data, som kommunen indsamler og indtaster i beregneren. Foto: Ulrik Jantzen I CO2-beregneren indtaster man aktivitetsdata, hvilket vil sige data for kommunens forskellige aktiviteter. Aktivitetsdata kan f.eks. være: antal borgere i kommunen elforbrug (opdelt på forskellige formål f.eks. kommunens institutioner, private husholdninger, industri, handel og service, landbrug osv.) varmeforbrug opdelt på fjernvarme og forskellige typer af individuel opvarmning antal kørte kilometer i kommunen fordelt på køretøjer antal hektar skov- og vådområder antal dyreenheder og gødningsforbrug i landbrug osv. CO2-beregneren omregner via en emissionsfaktor og eventuelt en eller flere konstanter de individuelle aktivitetsdata til en drivhusgasudledning målt i CO2-enheder. CO 2 -udledning beregnes som: CO 2 -emission = Emissionsfaktor x Aktivitet Hvordan de forskellige aktiviteter er regnet om til en CO2-udledning kan læses i DMU s rapport Drivhusopgørelse på kommuneniveau, som også kan downloades fra Miljøportalens hjemmeside.

8 7 Hvilke drivhusgasser? CO 2 -beregneren regner i CO 2 -enheder eller ækvivalenter. Det vil sige, at andre drivhusgasser omregnes til en CO 2 -ækvivalent emission. Foto: Andrew Stewart Drivhusgasser som medregnes i CO2-beregneren er: Kuldioxid CO2 Stammer primært fra afbrænding af fossilt brændsel, men også fra visse industrielle processer (f.eks. cement- og teglfremstilling) samt fra kalkning af jorder m.m. Metan CH4 Stammer f.eks. fra drøvtyggeres fordøjelsesproces samt anden nedbrydning af organisk materiale under iltfrie forhold, i gylletanke, i lossepladser og i slamanlæg. Lattergas N2O Stammer fra kilder, hvor der er kvælstof (N) til stede f.eks. ved udbringning af husdyrgødning, handelsgødning, slam samt ved nedbrydning af organisk materiale. Organiske opløsningsmidler VOC Stammer primært fra industrielle processer. Halocarboner, CFC-gasser, HCFC er, PFC er og SF6 Disse stoffer er ligeledes drivhusgasser, men de er ikke medtaget i beregneren pga. begrænset anvendelse i Danmark, og fordi det er vanskeligt at få emissionsdata. Hvilke drivhusgasser, der udledes fra hvilke aktiviteter, fremgår af DMU s rapport Drivhusopgørelse på kommuneniveau, som også kan downloades fra Miljøportalens hjemmeside.

9 8 Sektorer og aktiviteter CO 2 -beregneren tager udgangspunkt i de nationale opgørelser til EU og FN, Derfor inddeles aktiviteterne i samme sektiorer som den nationale opgørelse. Foto: Niels Åge Skovbo Ved inddatering er det vigtigt at holde sig for øje, hvordan aktiviteter er sektioneret, og et forhold som man bør have fokus på ved præsentation af resultaterne. Særligt er det vigtigt: At alt, der har med energiforbrug og energiproduktion at gøre, registreres under sektoren Stationær forbrænding. Dette betyder, at elforbrug til ethvert formål registreres her og dermed, at togdrift på el (f.eks. metro og S-tog) registreres under Stationær forbrænding og ikke under sektoren Mobile kilder. At der under sektoren Mobile kilder registreres vej-, bane- og skibstransport med egen brændselsforsyning (ikke eldrevet) samt også nonroad køretøjer som græsslåmaskiner, bygge- og anlægsmaskiner, trucks f.eks. i industrien samt mobile kilder i landbrug og skovbrug. Det betyder, at traktorer registreres under Mobile kilder og ikke under sektoren Landbrug. At der under sektoren Landbrug registreres dyreenheder, gødningsforbrug mens skov, hegn og vådområder registreres under sektoren arealanvendelse. At der under sektoren Industriel procesemission kun registreres procesemissioner og således ikke el- og varmeforbrug eller brændselsforbrug til intern eller ekstern transport i industrien. En oversigt over alle sektorer og udvalgte emissionskilder er angivet i tabel 2. Det understreges, at ikke alle emissionskilder er væsentlige for den enkelte kommune. Typisk vil det være el-, varme- og trafikkilderne, der har den væsentligste betydning for alle kommuner. For landbrugskommuner vil landbrug og arealanvendelse typisk have en stor betydning.

10 9 Sektor Emissionskilder El- og varmeproduktion og -forbrug El- og fjernvarme Industri, handel og service (individuel opvarmning) Husholdninger (individuel opvarmning) Landbrug og skovbrug (individuel opvarmning) Transport og øvrige mobile kilder Vejtrafik Togtrafik Flytrafik Skibstrafik Fiskeri Ikke-vej industri Ikke-vej landbrug Ikke-vej skovbrug Ikke-vej have/husholdning Industriel procesemission Industri (procesemissioner fra specifikke industrier) Raffinaderier og olie/gas inkl. flaring Opløsningsmidler Landbrug Husdyr Gødningsforbrug Dyrkningsjorder Biogasanlæg Arealanvendelse Vådområder Parker og lignende Vejtræer Biomasse fjernet i forbindelse med udstykninger og vejbygning Handelsgødning, kalk og spagnum Hegn og biotoprejsning Randzoner langs vandløb Skovrejsning Affald og spildevand Affaldsdeponier Spildevand

11 10 Datakvalitet De nødvendige data kan i vidt omfang trækkes ud af Danmarks Statistik, grønne regnskaber fra virksomheder og forsyningsselskaberne, databaser over boliger, indbyggere og erhverv o.l. Se en detaljeret redegørelse for databehov og vejledning i dataindsamling i Vejledning til dataindsamling for CO 2 -beregning, som kan downloades på Miljøportalens hjemmeside. Foto: Anders Hede Et CO2-regnskab for kommunen som geografisk enhed kan udarbejdes på forskelligt detaljeringsniveau afhængigt af de behov, det skal opfylde. Et højt detaljeringsniveau er særligt nødvendigt, hvis regnskabet skal bruges aktivt til at understøtte og overvåge en kommunal klimaplan. I CO2-beregneren kan der regnes på op til 3 datakvalitetsniveauer de såkaldte tiers (udtales tirs), hvor tier 1 er det laveste datakvalitetsniveau og tier 3 det højeste. Kommunen vælger selv, hvilket tierniveau man vil arbejde på, og der kan godt arbejdes på forskellige tierniveauer mellem sektorerne. Tier 1: CO2-emissionen for hver emissionskilde baseres typisk på data for emissionen på landsplan, idet kommunens emission beregnes forholdsmæssigt ud fra indbyggertal. Let tilgængelige kommunalspecifikke data f.eks. for el, varme og landbrug vil dog blive udnyttet. Tier 2: CO2-emissionen for hver emissionskilde beregnes ud fra aktivitetsniveauet i kommunen (f.eks. antal boliger i kommunen fordelt på opvarmningsform), idet kommunens emission beregnes som aktivitetsniveauet gange en emissionsfaktor. Tier 3: CO2-emissionen for hver emissionskilde bestemmes som for niveau 2, idet der dog for en række emissionskilder vil blive indsamlet de tilgængelige data fra enkelt kilder (f.eks. faktisk forbrug af olie, gas, koks, træ og halm til opvarmning af boliger i kommunen).

12 11 Databehov Hvilket tier kommunen skal lægge sig på afhænger dels af tilgængeligheden af data dels af kommunens ambitionsniveau, og af hvad kommunen ønsker at bruge beregningerne til. Foto: Jørgen Weber Hvis CO2-regnskabet skal bruges i forbindelse med en kommunal klimaplan vil det være hensigtsmæssigt generelt at anvende tier 2 eller 3 på de vigtigste sektorer. Dette gør det muligt at aflæse effekten af et virkemiddel, som er et konkret tiltag til reduktion af CO2-udledningen. Tier 1 er hensigtsmæssigt på de sektorer, hvor kommunen alene ønsker en oversigtsberegning og ikke vil foretage sig yderligere i den kommunale klimaplan. I praksis vil tilgængeligheden af data også have en vis betydning. De foreløbige erfaringer med CO2-beregneren viser, at visse emissionskilder stort set kun kan opgøres på tier 1, mens det i andre tilfælde er relativt enkelt at foretage en opgørelse på tier 3. Derfor vil det i de fleste tilfælde være hensigtsmæssigt at gå ud fra tier 2 og forenkle/forfine til tier 1 eller 3 ud fra mulighederne for at skaffe data i kommunen.

13 12 Allokeringer af sammensatte kilder CO 2 -beregneren er udviklet med det mål at skabe et incitament for CO 2 -reduktion. Dette har haft stor betydning i forbindelse med CO 2 -allokeringsspørgsmål. Foto: Tao Lytzen Allokering betyder fordeling af emission mellem to aktiviteter som i fællesskab bidrager til emissionen f.eks. fordeling af CO2-emission mellem el og fjernvarme i kraftvarmeanlæg. Den væsentligste vægt i forbindelse med allokeringsspørgsmål har været, hvad der giver det største incitament for CO2-reduktion i den enkelte kommune. Vigtige allokeringer i CO2-beregneren er f.eks.: At VE (Vedvarende Energi) -energi tilskrives den kommune, hvori anlægget fysisk ligger. Dette gøres ved, at mængden af VE-el produceret fratrækkes kommunens elforbrug. Samtidig korrigeres Energinet dk s emissionsfaktor for VE-elproduktionen i kommunen, så dobbeltkontering undgås. Hvis en kommune har investeret i et VE-anlæg, som fysisk er placeret i en anden kommune, henstilles til at den kommune, som har investeret penge i anlægget, får en CO2-reduktionsgevinst svarende til investeringsandelen. Den aktuelle fordelingsnøgle bør aftales mellem de involverede kommuner for at undgå dobbeltkontering. At emission af CH4 fra affaldsdeponering tilskrives den kommune, der producerer affaldet, uanset om affaldsdeponeringen sker inden for eller uden for kommunen. Dette gælder også for deponi foretaget tilbage i tiden. At skibs- og flytrafik mellem danske havne og lufthavne tilskrives ligeligt alle danske borgere. Det vil sige, at kommunen får en CO2 -reduktion svarende til sin andel af Danmarks befolkning. Dette er tier 1. National skibs- og flytrafik kan ikke beregnes på et højere tierniveau, da der ikke eksisterer tilgængelige data, der muliggør en mere præcis beregning og allokering mellem brugerne af national skibs- og flytrafik.

14 13 Andre vigtige metodeafgrænsninger I forbindelse med udvikling af CO 2 -beregneren er der foretaget en række metodevalg. Foto: Andrew Stewart De detaljerede metodebeskrivelser fremgår dels af Vejledning til dataindsamling for CO2-beregning, Virkemiddelkatalog og af DMU s rapport Drivhusopgørelse på kommuneniveau, som alle ligger på Miljøportalens hjemmeside. Nedenfor er listet nogle vigtige metodeafgræsninger: International skibs- og flytrafik fra og til Danmark samt anden transport uden for Danmark er ikke medtaget i beregneren. CO2-udledninger af vareforbrug opgøres ikke direkte i beregneren. Årsagerne hertil er blandt andet: - At CO2-udledningen som følge af produktion i Danmark er opgjort i beregneren som under f.eks. energiforbrug, procesemission, landbrugsdrift i forbindelse med produktion af varen i Danmark. Dette betyder at en opgørelse af CO2- udledning ved vareforbrug vil medføre en dobbeltkontering for dansk produktion. - At opgørelse af vareforbrug hvis det skal gøres korrekt er kompliceret, og det kræver brug af livscyklusanalyser. Dette vil ikke være i tråd med de øvrige metoder, som alle kan gennemføres ved en mindre ressourceindsats for kommunen.

15 Formidling A o L CO 2 -beregneren er udstyret med faciliteter til præsentation af CO 2 -beregninger og effekten af virkemidler. I Itprogrammet til CO 2 -beregneren kan du læse om hvordan. Resultaterne kan præsenteres både i skemaform og som grafik. Det er også muligt at eksportere resultater fra CO 2 -beregneren over i regneark, således at kommunen kan producere netop den grafik, der er behov for i det enkelte tilfælde. Opvarmningsform MWh forbrug/år Individuelle oliefyr Individuelle naturgasfyr Fjernvarme baseret på kul Fjernvarme baseret på naturgas Fjernvarme baseret på biomasse Fjernvarme baseret på affald Total Varmeforbrug baseret på fossile brændsler Varmeforbrug baseret på vedvarende energi Figur 2 Eksempel på præsentation af CO 2 -udledning fra varmeforbrug fordelt på brændselstyper. In p T m In o F E A Figur 3 Eksempel på præsentation af CO 2 -udledning fra varmeforbrug fordelt på brændselstyper. Fjernvarme baseret på biomasse 6 % Fjernvarme baseret på affald 12 % Individuelle oliefyr 24 % Fjernvarme baseret på naturgas 12 % Fjernvarme baseret på kul 30 % Individuelle naturgasfyr 16 % Figur 4 Eksempel på præsentation af varmeforbrug baseret på vedvarende energi. Varmeforbrug baseret på vedvarende energi 18 % Varmeforbrug baseret på fossile brændsler 82 %