Kom godt i gang med CO 2 -beregning. Vejledning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kom godt i gang med CO 2 -beregning. Vejledning"

Transkript

1 Kom godt i gang med CO 2 -beregning Vejledning

2 18 Kom godt i gang med CO 2 -beregning Vejledning Dataindsamling CO 2 -beregning Vejledning It-programmet CO 2 -beregning Vejledning Virkemiddelkatalog CO 2 -beregning Vejledning Udgivet af Klima- og Energiministeriet og KL Konsulent Anne Mette R. von Benzon, COWI A/S Claus Werner Nielsen, COWI A/S Karsten Hedegaard, COWI A/S Kasper Saunders Bang, COWI A/S Else Bernsen, COWI A/S Layout COWI A/S December 2008

3 2 Forord Indhold Forord 2 Fremgangsmåde 3 Hvad er CO 2 -beregneren? 4 Baggrund 5 Hvordan fungerer CO 2 -beregneren? 6 Hvilke drivhusgasser? 7 Sektorer og aktiviteter 8 Datakvalitet 10 Databehov 11 Allokeringer af sammensatte kilder 12 Andre vigtige metodeafgrænsninger 13 Formidling 14 Den kommunale CO2-beregner er et værktøj til kortlægning og planlægning af kommunernes klimaindsatser. Beregneren kan bruges af kommuner til både at beregne CO2-baseline for kommunen som geografisk enhed og til at prioritere virkemidler i kommunens kommende tiltag. Foto: Andrew Stewart Klimaforandringer og især behovet for at reducere CO2-udledningen er noget, som for alvor er kommet på den kommunalpolitiske dagsorden i Danske kommuner bidrager allerede i dag med mange forskellige initiativer både på kort og lang sigt. Mange kommuner har f.eks. fokus på at reducere kommunens eget elforbrug samtidig med, at de har et stort fokus på at understøtte anvendelsen af vedvarende energikilder. Med CO2-beregneren tror vi på, at kommunerne får et værktøj, som kan understøtte både det igangværende og det fremtidige klimaarbejde. Beregneren kan forhåbentlig være med til at understøtte en politisk diskussion om, hvilke områder kommunerne skal satse på i forhold til en lokal prioritering af klimaindsatsen. Beregneren er også tænkt til at kunne kvalificere grundlaget for de kommunale beslutninger, når det gælder om at igangsætte nye konkrete tiltag for reduktioner og energibesparelser. Vi ønsker kommunerne god vind med klimaarbejdet. Connie Hedegaard Klima- og Energiminister Jens Stenbæk KL

4 Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet Faglig rapport fra DMU Beskrivelse af beregningsmetoder Ole-Kenneth Nielsen Morten Winther Steen Gyldenkærne Erik Lyck Marianne Thomsen Leif Hoffmann Patrik Fauser Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet Faglig rapport fra DMU Beskrivelse af beregningsmetoder Ole-Kenneth Nielsen Morten Winther Steen Gyldenkærne Erik Lyck Marianne Thomsen Leif Hoffmann Patrik Fauser 3 Fremgangsmåde 1 Læs denne vejledning den giver et overblik over CO2-beregneren. Drivhusopgørelse på kommuneniveau 2 Se den nationale opgørelse i DMU-rapporten Drivhusgas opgørelsen på kommuneniveau. Denne viser CO2-udledningen for Danmark og er derfor et godt udgangspunkt for vurderingen af, hvad de enkelte sektorer betyder i din kommune. 3 Beslut hvad målet med CO2-kortlægningen er for kommunen og dermed hvilket detaljeringsniveau, der skal tilstræbes. 4 Gennemgå systematisk vejledningen om Dataindsamling og nedskriv, hvilke data der skal indsamles, og hvor disse bør kunne fremskaffes. Drivhusopgørelse på kommuneniveau 5 Indsaml data. Dette er den mest ressourcekrævende opgave i forbindelse med CO2-beregningen. Læs i DMU-rapporten Drivhusgasopgørelsen på kommuneniveau, hvis du har behov for mere viden om, hvilke data der kræves, og hvordan disse omregnes til en CO2-udledning. 6 Læs vejledningen It-programmet og lær, hvordan programmet virker. 7 Indtast løbende data i CO2-beregneren. Begynd evt. at indtaste på det letteste dataniveau (Tier 1), og når du har bedre data, kan du indtaste disse. 8 Beregn din kommunes CO2-bidrag og udskriv de figurer og den oversigt du har behov for. 9 Læs vejledningen Virkemiddelkatalog. 10 Diskutér hvilke virkemidler der kunne være relevante for kommunen at implementere og beregn via CO2-beregnerens virkemiddeldel, hvor meget de enkelte virkemidler kan reducere kommunernes CO2-bidrag. Kommunes KlimaPlan 11 Udarbejd en handlingsplan om CO2-reduktionsprojekter. 12 Gentag evt. din CO2-beregning årligt.

5 4 Hvad er CO 2 -beregneren? CO2-beregneren er et værktøj til beregning af en kommunes udledning af drivhusgasser og CO2-optag fra alle typer aktiviteter og kilder inden for kommunegrænsen. Altså inden for kommunens geografiske område. CO2-beregneren omregner selv aktiviteter til CO2-udledning. Værktøjet er en CO2-beregningsmodel, som er udviklet med det formål at skabe overblik over en kommunes CO2-udledning og dermed give et incitament til CO2-reduktion. Til CO2-beregneren er knyttet et katalog over virkemidler, som indeholder forslag til, hvordan kommunen kan nedbringe egne CO2-udslip, hvorledes andre kilders bidrag kan begrænses, og hvori man kan beregne virkemidlets potentielle CO2-reduktionseffekt. CO2-beregneren kan udskrive figurer, der illustrerer kommunens forskellige bidrag til CO2-udledning og -optag. Beregneren kan også vise, hvilken CO2-reduktion et givet virkemiddel vil medvirke til. CO2-beregneren stilles gratis til rådighed for danske kommuner. Figur 1 Udskrift fra CO 2 -beregnerens virkemiddelkatalog, der viser fordelingen af CO 2 -udledningen og effekten af etablering af en 100 MW vindmølle i X-Kjøbing. Det ses tydeligt, at reduktionen er foregået i kommunens CO 2 -bidrag fra el. Tons CO 2 / år Effekt af virkemiddel Affaldsdeponi og spildevand Landbrug Industriel procesemission Transport og øvrige mobile kilder Individuel opvarmning og procesvarme Fjernvarme El 0 Arealanvendelse Før virkemiddel Efter virkemiddel Fjernvarme baseret

6 5 Baggrund CO 2 -beregneren er udarbejdet af COWI og DMU i et tæt samarbejde med Klima- og Energiministeriet og Kommunernes Landsforening samt kommunerne København, Frederikshavn, Brøndby, Thisted og Randers og i dialog med kommunerne Århus, Sønderborg og Albertslund. Foto: Andrew Stewart CO2-beregneren er udviklet for Klima- og Energiministeriet og Kommunernes Landsforening med det formål at tilbyde danske kommuner en ensartet metode til kortlægning og beregning af CO2-udledning og CO2-optag fra alle typer aktiviteter inden for kommunegrænsen. Metoden kan dog også anvendes til kortlægning af CO2-udledningen fra kommunen som virksomhed, f.eks. i forbindelse med Danmarks Naturfredningsforenings KlimaKommuneinitiativ. CO2-beregneren kan også være et nyttigt redskab for Energibyerne i forbindelse med opgørelse af kommunernes CO2-udledning og i arbejdet med at undersøge effekten af forskellige virkemidler, f.eks. inden for området energibesparelser i bygninger. Modellen er baseret på EU s og FN s internationale metode for opgørelse af CO2-emissioner, og den sætter på et ensartet grundlag størrelsesordener på kommuners forskellige bidrag til CO2-udledningen.

7 6 Hvordan fungerer CO 2 -beregneren? CO 2 -beregneren udregner CO 2 -udledningen i det kommunale geografiske område på baggrund af data, som kommunen indsamler og indtaster i beregneren. Foto: Ulrik Jantzen I CO2-beregneren indtaster man aktivitetsdata, hvilket vil sige data for kommunens forskellige aktiviteter. Aktivitetsdata kan f.eks. være: antal borgere i kommunen elforbrug (opdelt på forskellige formål f.eks. kommunens institutioner, private husholdninger, industri, handel og service, landbrug osv.) varmeforbrug opdelt på fjernvarme og forskellige typer af individuel opvarmning antal kørte kilometer i kommunen fordelt på køretøjer antal hektar skov- og vådområder antal dyreenheder og gødningsforbrug i landbrug osv. CO2-beregneren omregner via en emissionsfaktor og eventuelt en eller flere konstanter de individuelle aktivitetsdata til en drivhusgasudledning målt i CO2-enheder. CO 2 -udledning beregnes som: CO 2 -emission = Emissionsfaktor x Aktivitet Hvordan de forskellige aktiviteter er regnet om til en CO2-udledning kan læses i DMU s rapport Drivhusopgørelse på kommuneniveau, som også kan downloades fra Miljøportalens hjemmeside.

8 7 Hvilke drivhusgasser? CO 2 -beregneren regner i CO 2 -enheder eller ækvivalenter. Det vil sige, at andre drivhusgasser omregnes til en CO 2 -ækvivalent emission. Foto: Andrew Stewart Drivhusgasser som medregnes i CO2-beregneren er: Kuldioxid CO2 Stammer primært fra afbrænding af fossilt brændsel, men også fra visse industrielle processer (f.eks. cement- og teglfremstilling) samt fra kalkning af jorder m.m. Metan CH4 Stammer f.eks. fra drøvtyggeres fordøjelsesproces samt anden nedbrydning af organisk materiale under iltfrie forhold, i gylletanke, i lossepladser og i slamanlæg. Lattergas N2O Stammer fra kilder, hvor der er kvælstof (N) til stede f.eks. ved udbringning af husdyrgødning, handelsgødning, slam samt ved nedbrydning af organisk materiale. Organiske opløsningsmidler VOC Stammer primært fra industrielle processer. Halocarboner, CFC-gasser, HCFC er, PFC er og SF6 Disse stoffer er ligeledes drivhusgasser, men de er ikke medtaget i beregneren pga. begrænset anvendelse i Danmark, og fordi det er vanskeligt at få emissionsdata. Hvilke drivhusgasser, der udledes fra hvilke aktiviteter, fremgår af DMU s rapport Drivhusopgørelse på kommuneniveau, som også kan downloades fra Miljøportalens hjemmeside.

9 8 Sektorer og aktiviteter CO 2 -beregneren tager udgangspunkt i de nationale opgørelser til EU og FN, Derfor inddeles aktiviteterne i samme sektiorer som den nationale opgørelse. Foto: Niels Åge Skovbo Ved inddatering er det vigtigt at holde sig for øje, hvordan aktiviteter er sektioneret, og et forhold som man bør have fokus på ved præsentation af resultaterne. Særligt er det vigtigt: At alt, der har med energiforbrug og energiproduktion at gøre, registreres under sektoren Stationær forbrænding. Dette betyder, at elforbrug til ethvert formål registreres her og dermed, at togdrift på el (f.eks. metro og S-tog) registreres under Stationær forbrænding og ikke under sektoren Mobile kilder. At der under sektoren Mobile kilder registreres vej-, bane- og skibstransport med egen brændselsforsyning (ikke eldrevet) samt også nonroad køretøjer som græsslåmaskiner, bygge- og anlægsmaskiner, trucks f.eks. i industrien samt mobile kilder i landbrug og skovbrug. Det betyder, at traktorer registreres under Mobile kilder og ikke under sektoren Landbrug. At der under sektoren Landbrug registreres dyreenheder, gødningsforbrug mens skov, hegn og vådområder registreres under sektoren arealanvendelse. At der under sektoren Industriel procesemission kun registreres procesemissioner og således ikke el- og varmeforbrug eller brændselsforbrug til intern eller ekstern transport i industrien. En oversigt over alle sektorer og udvalgte emissionskilder er angivet i tabel 2. Det understreges, at ikke alle emissionskilder er væsentlige for den enkelte kommune. Typisk vil det være el-, varme- og trafikkilderne, der har den væsentligste betydning for alle kommuner. For landbrugskommuner vil landbrug og arealanvendelse typisk have en stor betydning.

10 9 Sektor Emissionskilder El- og varmeproduktion og -forbrug El- og fjernvarme Industri, handel og service (individuel opvarmning) Husholdninger (individuel opvarmning) Landbrug og skovbrug (individuel opvarmning) Transport og øvrige mobile kilder Vejtrafik Togtrafik Flytrafik Skibstrafik Fiskeri Ikke-vej industri Ikke-vej landbrug Ikke-vej skovbrug Ikke-vej have/husholdning Industriel procesemission Industri (procesemissioner fra specifikke industrier) Raffinaderier og olie/gas inkl. flaring Opløsningsmidler Landbrug Husdyr Gødningsforbrug Dyrkningsjorder Biogasanlæg Arealanvendelse Vådområder Parker og lignende Vejtræer Biomasse fjernet i forbindelse med udstykninger og vejbygning Handelsgødning, kalk og spagnum Hegn og biotoprejsning Randzoner langs vandløb Skovrejsning Affald og spildevand Affaldsdeponier Spildevand

11 10 Datakvalitet De nødvendige data kan i vidt omfang trækkes ud af Danmarks Statistik, grønne regnskaber fra virksomheder og forsyningsselskaberne, databaser over boliger, indbyggere og erhverv o.l. Se en detaljeret redegørelse for databehov og vejledning i dataindsamling i Vejledning til dataindsamling for CO 2 -beregning, som kan downloades på Miljøportalens hjemmeside. Foto: Anders Hede Et CO2-regnskab for kommunen som geografisk enhed kan udarbejdes på forskelligt detaljeringsniveau afhængigt af de behov, det skal opfylde. Et højt detaljeringsniveau er særligt nødvendigt, hvis regnskabet skal bruges aktivt til at understøtte og overvåge en kommunal klimaplan. I CO2-beregneren kan der regnes på op til 3 datakvalitetsniveauer de såkaldte tiers (udtales tirs), hvor tier 1 er det laveste datakvalitetsniveau og tier 3 det højeste. Kommunen vælger selv, hvilket tierniveau man vil arbejde på, og der kan godt arbejdes på forskellige tierniveauer mellem sektorerne. Tier 1: CO2-emissionen for hver emissionskilde baseres typisk på data for emissionen på landsplan, idet kommunens emission beregnes forholdsmæssigt ud fra indbyggertal. Let tilgængelige kommunalspecifikke data f.eks. for el, varme og landbrug vil dog blive udnyttet. Tier 2: CO2-emissionen for hver emissionskilde beregnes ud fra aktivitetsniveauet i kommunen (f.eks. antal boliger i kommunen fordelt på opvarmningsform), idet kommunens emission beregnes som aktivitetsniveauet gange en emissionsfaktor. Tier 3: CO2-emissionen for hver emissionskilde bestemmes som for niveau 2, idet der dog for en række emissionskilder vil blive indsamlet de tilgængelige data fra enkelt kilder (f.eks. faktisk forbrug af olie, gas, koks, træ og halm til opvarmning af boliger i kommunen).

12 11 Databehov Hvilket tier kommunen skal lægge sig på afhænger dels af tilgængeligheden af data dels af kommunens ambitionsniveau, og af hvad kommunen ønsker at bruge beregningerne til. Foto: Jørgen Weber Hvis CO2-regnskabet skal bruges i forbindelse med en kommunal klimaplan vil det være hensigtsmæssigt generelt at anvende tier 2 eller 3 på de vigtigste sektorer. Dette gør det muligt at aflæse effekten af et virkemiddel, som er et konkret tiltag til reduktion af CO2-udledningen. Tier 1 er hensigtsmæssigt på de sektorer, hvor kommunen alene ønsker en oversigtsberegning og ikke vil foretage sig yderligere i den kommunale klimaplan. I praksis vil tilgængeligheden af data også have en vis betydning. De foreløbige erfaringer med CO2-beregneren viser, at visse emissionskilder stort set kun kan opgøres på tier 1, mens det i andre tilfælde er relativt enkelt at foretage en opgørelse på tier 3. Derfor vil det i de fleste tilfælde være hensigtsmæssigt at gå ud fra tier 2 og forenkle/forfine til tier 1 eller 3 ud fra mulighederne for at skaffe data i kommunen.

13 12 Allokeringer af sammensatte kilder CO 2 -beregneren er udviklet med det mål at skabe et incitament for CO 2 -reduktion. Dette har haft stor betydning i forbindelse med CO 2 -allokeringsspørgsmål. Foto: Tao Lytzen Allokering betyder fordeling af emission mellem to aktiviteter som i fællesskab bidrager til emissionen f.eks. fordeling af CO2-emission mellem el og fjernvarme i kraftvarmeanlæg. Den væsentligste vægt i forbindelse med allokeringsspørgsmål har været, hvad der giver det største incitament for CO2-reduktion i den enkelte kommune. Vigtige allokeringer i CO2-beregneren er f.eks.: At VE (Vedvarende Energi) -energi tilskrives den kommune, hvori anlægget fysisk ligger. Dette gøres ved, at mængden af VE-el produceret fratrækkes kommunens elforbrug. Samtidig korrigeres Energinet dk s emissionsfaktor for VE-elproduktionen i kommunen, så dobbeltkontering undgås. Hvis en kommune har investeret i et VE-anlæg, som fysisk er placeret i en anden kommune, henstilles til at den kommune, som har investeret penge i anlægget, får en CO2-reduktionsgevinst svarende til investeringsandelen. Den aktuelle fordelingsnøgle bør aftales mellem de involverede kommuner for at undgå dobbeltkontering. At emission af CH4 fra affaldsdeponering tilskrives den kommune, der producerer affaldet, uanset om affaldsdeponeringen sker inden for eller uden for kommunen. Dette gælder også for deponi foretaget tilbage i tiden. At skibs- og flytrafik mellem danske havne og lufthavne tilskrives ligeligt alle danske borgere. Det vil sige, at kommunen får en CO2 -reduktion svarende til sin andel af Danmarks befolkning. Dette er tier 1. National skibs- og flytrafik kan ikke beregnes på et højere tierniveau, da der ikke eksisterer tilgængelige data, der muliggør en mere præcis beregning og allokering mellem brugerne af national skibs- og flytrafik.

14 13 Andre vigtige metodeafgrænsninger I forbindelse med udvikling af CO 2 -beregneren er der foretaget en række metodevalg. Foto: Andrew Stewart De detaljerede metodebeskrivelser fremgår dels af Vejledning til dataindsamling for CO2-beregning, Virkemiddelkatalog og af DMU s rapport Drivhusopgørelse på kommuneniveau, som alle ligger på Miljøportalens hjemmeside. Nedenfor er listet nogle vigtige metodeafgræsninger: International skibs- og flytrafik fra og til Danmark samt anden transport uden for Danmark er ikke medtaget i beregneren. CO2-udledninger af vareforbrug opgøres ikke direkte i beregneren. Årsagerne hertil er blandt andet: - At CO2-udledningen som følge af produktion i Danmark er opgjort i beregneren som under f.eks. energiforbrug, procesemission, landbrugsdrift i forbindelse med produktion af varen i Danmark. Dette betyder at en opgørelse af CO2- udledning ved vareforbrug vil medføre en dobbeltkontering for dansk produktion. - At opgørelse af vareforbrug hvis det skal gøres korrekt er kompliceret, og det kræver brug af livscyklusanalyser. Dette vil ikke være i tråd med de øvrige metoder, som alle kan gennemføres ved en mindre ressourceindsats for kommunen.

15 Formidling A o L CO 2 -beregneren er udstyret med faciliteter til præsentation af CO 2 -beregninger og effekten af virkemidler. I Itprogrammet til CO 2 -beregneren kan du læse om hvordan. Resultaterne kan præsenteres både i skemaform og som grafik. Det er også muligt at eksportere resultater fra CO 2 -beregneren over i regneark, således at kommunen kan producere netop den grafik, der er behov for i det enkelte tilfælde. Opvarmningsform MWh forbrug/år Individuelle oliefyr Individuelle naturgasfyr Fjernvarme baseret på kul Fjernvarme baseret på naturgas Fjernvarme baseret på biomasse Fjernvarme baseret på affald Total Varmeforbrug baseret på fossile brændsler Varmeforbrug baseret på vedvarende energi Figur 2 Eksempel på præsentation af CO 2 -udledning fra varmeforbrug fordelt på brændselstyper. In p T m In o F E A Figur 3 Eksempel på præsentation af CO 2 -udledning fra varmeforbrug fordelt på brændselstyper. Fjernvarme baseret på biomasse 6 % Fjernvarme baseret på affald 12 % Individuelle oliefyr 24 % Fjernvarme baseret på naturgas 12 % Fjernvarme baseret på kul 30 % Individuelle naturgasfyr 16 % Figur 4 Eksempel på præsentation af varmeforbrug baseret på vedvarende energi. Varmeforbrug baseret på vedvarende energi 18 % Varmeforbrug baseret på fossile brændsler 82 %

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013 December 2014 Udarbejdet af: Rune Schmidt Ærø Energi- og Miljøkontor

Læs mere

Teknik og Miljø. Kortlægning af CO2-udledning i Gentofte Kommune

Teknik og Miljø. Kortlægning af CO2-udledning i Gentofte Kommune Teknik og Miljø Kortlægning af CO2-udledning i Gentofte Kommune Delplan 1: Kortlægning af CO 2 -emissionen Indholdsfortegnelse: 1. Kortlægning for Gentofte Kommune som virksomhed 2. Kortlægning for Gentofte

Læs mere

Manualen. CO2-opgørelsen for Høje-Taastrup Kommune

Manualen. CO2-opgørelsen for Høje-Taastrup Kommune Manualen CO2-opgørelsen for Høje-Taastrup Kommune INDHOLD Forord............................................. 4 Baggrund........................................... 5 Metodevalg.........................................

Læs mere

CO 2 regnskab for Faxe Kommune som geografisk område og som virksomhed 2008

CO 2 regnskab for Faxe Kommune som geografisk område og som virksomhed 2008 Faxe Kommune CO 2 regnskab for Faxe Kommune som geografisk område og som virksomhed 2008 November 2010 Faxe Kommune CO 2 regnskab for Faxe Kommune som geografisk område og virksomhed 2008 November 2010

Læs mere

Basisfremskrivning og scenarieanalyser

Basisfremskrivning og scenarieanalyser Vordingborg Kommune Basisfremskrivning og scenarieanalyser Oktober 2010 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Vordingborg Kommune Basisfremskrivning

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

Klimaplan del 1 - Resumé

Klimaplan del 1 - Resumé Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Teknikerbyen

Læs mere

Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0)

Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0) Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0) Udviklet i et samarbejde med DI og Erhvervsstyrelsen STANDARD REGNSKAB (SCOPE 1 + 2) 2 UDVIDET REGNSKAB (SCOPE 1 + 2 + 3) 2 SCOPE 1, 2 OG 3 3 AFLEDTE VÆRDIER

Læs mere

CO 2 -EMISSIONEN FOR DET GEOGRAFISKE OMRÅDE

CO 2 -EMISSIONEN FOR DET GEOGRAFISKE OMRÅDE VORDINGBORG KOMMUNE AUGUST 2012 CO 2 -EMISSIONEN FOR DET GEOGRAFISKE OMRÅDE KORTLÆGNING FOR ÅRET 2011 ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Danmark TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99

Læs mere

Københavns Kommune. November 2008

Københavns Kommune. November 2008 Københavns Kommune November 2008 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Københavns Kommune November 2008 Dokumentnr P- 69018 Version 05 Udgivelsesdato

Læs mere

AABENRAA KOMMUNE CO2 KORTLÆGNING

AABENRAA KOMMUNE CO2 KORTLÆGNING Til Aabenraa Kommune Dokumenttype Rapport - Kortlægning af drivhusgasudslippet i Aabenraa Kommune som geografisk område, 2010 samt muligheder for reduktion af drivhusgasudslippet Dato 30. august 2011 AABENRAA

Læs mere

Århus Kommune. August 2009

Århus Kommune. August 2009 Århus Kommune August 2009 COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 87 39 66 00 Telefax 87 39 66 60 wwwcowidk Århus Kommune August 2009 Dokumentnr 001 Version 004 Udgivelsesdato 24082009 Udarbejdet

Læs mere

CO 2 -kortlægning for Vordingborg kommune som virksomhed 2008

CO 2 -kortlægning for Vordingborg kommune som virksomhed 2008 Vordingborg Kommune CO 2 -kortlægning for Vordingborg kommune som virksomhed 2008 CO 2 - kortlægning Juli 2010 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk

Læs mere

ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER

ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER REGIONALFONDEN 2014-2020 ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER Indhold Indledning... 1 Grønne

Læs mere

It-programmet CO 2 -beregning. Vejledning

It-programmet CO 2 -beregning. Vejledning It-programmet CO 2 -beregning Vejledning 18 Kom godt i gang med CO 2 -beregning Vejledning Dataindsamling CO 2 -beregning Vejledning It-programmet CO 2 -beregning Vejledning Virkemiddelkatalog CO 2 -beregning

Læs mere

HANDLEPLAN FOR BÆREDYGTIG ENERGI

HANDLEPLAN FOR BÆREDYGTIG ENERGI HANDLEPLAN FOR BÆREDYGTIG ENERGI NORDDJURS KOMMUNE 2013 Indhold HANDLEPLAN FOR BÆREDYGTIG ENERGI I NORDDJURS KOMMUNE 2013...1 Indhold...2 Indledning...3 Introduktion til handleplanens elementer....4 Baseline-opgørelse...4

Læs mere

CO 2 -kortlægning for Vordingborg Kommune som geografisk område 2008

CO 2 -kortlægning for Vordingborg Kommune som geografisk område 2008 Vordingborg Kommune CO 2 -kortlægning for Vordingborg Kommune som geografisk område 2008 Juli 2010 COWI A/S Vordingborg Kommune CO 2 -kortlægning for Vordingborg Kommune som geografisk område 2008 Parallelvej

Læs mere

Hørsholm Kommune CO2-REGNSKAB 2014 FOR HØRSHOLM KOMMUNE SOM VIRKSOMHED

Hørsholm Kommune CO2-REGNSKAB 2014 FOR HØRSHOLM KOMMUNE SOM VIRKSOMHED Hørsholm Kommune CO2-REGNSKAB 2014 FOR HØRSHOLM KOMMUNE SOM VIRKSOMHED Version: Juni 2015 Udarbejdet af: Lise-Lotte Schmidt-Kallesøe (lsk@viegandmaagoe.dk) Kvalitetssikret af: Louise Hedelund Sørensen

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER

ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER CONCITO 2014 ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER Sammenfatning og anbefalinger Den klimapolitiske, økonomiske og samfundsmæssige udvikling i det forgangne år har bevirket, at Danmarks

Læs mere

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes

Læs mere

Energivejleder-forløb

Energivejleder-forløb Energivejleder-forløb Energivejleder Inden forløbet skal du udlevere hjemmeopgaven. Du kan understrege over for dem at det er vigtigt at de sørger for at udfylde skemaet, fordi de to næste moduler bygger

Læs mere

Størst CO2-udslip blandt de rigeste familier

Størst CO2-udslip blandt de rigeste familier Størst CO2-udslip blandt de rigeste familier Den rigeste femtedel af familier i Danmark har et forbrug af el, varme, gas, benzin og diesel, som er næsten dobbelt så stort, som det den fattigste femtedel

Læs mere

Drivhusgasopgørelse på kommuneniveau

Drivhusgasopgørelse på kommuneniveau Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet Faglig rapport fra DMU nr. 700, 2009 Drivhusgasopgørelse på kommuneniveau Beskrivelse af beregningsmetoder [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet

Læs mere

KLIMAPLAN - FEBRUAR 2013. Klimaplan 2013-20. Reduktion af drivhusgasser. Kalundborg Kommune som geografisk område

KLIMAPLAN - FEBRUAR 2013. Klimaplan 2013-20. Reduktion af drivhusgasser. Kalundborg Kommune som geografisk område KLIMAPLAN - FEBRUAR 2013 Klimaplan 2013-20 Reduktion af drivhusgasser Kalundborg Kommune som geografisk område Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Klimaplanen et resumé... 4 Målsætninger og mål... 6 Rammerne

Læs mere

Klimaregnskab 2014. for. Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement. April 2015

Klimaregnskab 2014. for. Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement. April 2015 Klimaregnskab 2014 for Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement April 2015 Side 1 af 13 Indhold 1.1. Beretning... 3 1.2. Regnskab... 5 1.3. Analyse og rapportering... 6 1.3.1. Klimapåvirkning

Læs mere

Århus CO2 neutral i 2030. Århus. CO2 neutral 2030. Jan Nielsen, Klimachef. Aftenmøde 1. december 2010. Århus Kommune

Århus CO2 neutral i 2030. Århus. CO2 neutral 2030. Jan Nielsen, Klimachef. Aftenmøde 1. december 2010. Århus Kommune Visionen CO2030 - Århus uafhængig af fossile brændsler Århus CO2 neutral 2030 Aftenmøde 1. december 2010 Jan Nielsen, Klimachef Århus Kommune Indhold 1. Visionen for Århus CO2030 2. Hvad er status for

Læs mere

Energiproduktion og energiforbrug

Energiproduktion og energiforbrug OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker

Læs mere

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO 2 -opgørelse 2013 og handlingsplan 2014

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO 2 -opgørelse 2013 og handlingsplan 2014 Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune CO 2 -opgørelse og handlingsplan 2014 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Resumé... 2 Status på projekter... 2 Energirenovering af de kommunale bygninger... 2

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

Indhold. Klimastrategi. for Vordingborg Kommune

Indhold. Klimastrategi. for Vordingborg Kommune Indhold Klimastrategi for Vordingborg Kommune Godkendt af kommunalbestyrelsen den 25. november 2010 1 Klimastrategi for Vordingborg Kommune Klimastrategi for Vordingborg Kommune Klimastrategi for Vordingborg

Læs mere

eklarationfor fjernvarme1990-2013 13

eklarationfor fjernvarme1990-2013 13 Udviklingen enimiljødeklaration eklarationfor fjernvarme1990-2013 13 Tilægsnotattil MiljødeklarationforfjernvarmeiHovedstadsområdet ovedstadsområdet2013 Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden,

Læs mere

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Kampen om biomasse og affald til forbrænding 114 APRIL 2011 Forskningsprofessor Jørgen E. Olesen Tre store udfordringer for samfundet Klimaændringer

Læs mere

Transport i klimaplanen Hanne Hansen Wrisberg, Rambøll Annette Kayser, Københavns Kommune

Transport i klimaplanen Hanne Hansen Wrisberg, Rambøll Annette Kayser, Københavns Kommune Transport i klimaplanen Hanne Hansen Wrisberg, Rambøll Annette Kayser, Københavns Kommune Baggrund og formål: El, varme og transport er skyld i det største CO2-udslip i Danmark og flere og flere kommuner

Læs mere

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund Klar til nye udfordringer Fossilfrit DK Udfordringen Fakta om naturgas Grøn gas Gassens

Læs mere

1. Introduktion Roskilde Kommune

1. Introduktion Roskilde Kommune Case.Dok.6.6 Prefeasibility undersøgelse Undersøgelse af mulighed for fjernvarme i naturgasområder Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand & Tyge Kjær ENSPAC, Roskilde Universitet Den 8. august 2014. 1. Introduktion

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

VARMEPLAN. Hovedstaden. Fuld tryk på visionerne i nye scenarier

VARMEPLAN. Hovedstaden. Fuld tryk på visionerne i nye scenarier Nyhedsbrev nr. 5 - maj 2009 Fuld tryk på visionerne i nye scenarier Januar måneds midtvejsseminar har sat sit præg på arbejdet i projekt Varmeplan, og nye scenarier for fremtidens forsyning har set dagens

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Klimaudfordringen...3 1.1. Klimatilpasning 1.2. CO2-reduktion

Indholdsfortegnelse. 1. Klimaudfordringen...3 1.1. Klimatilpasning 1.2. CO2-reduktion Klimaindsats Status primo 2014 Indholdsfortegnelse 1. Klimaudfordringen...3 1.1. Klimatilpasning 1.2. CO2-reduktion 2. Strategier & Planer...3 2.1. 2.2. 2.3. 2.4. 2.5. Strategi for klimatilpasning Handleplan

Læs mere

MiljøBiblioteket. Drivhusgasser. Hovedland. Red. Marlene Plejdrup

MiljøBiblioteket. Drivhusgasser. Hovedland. Red. Marlene Plejdrup 16 MiljøBiblioteket Red. Marlene Plejdrup Hovedland Ole-Kenneth Nielsen er kemiingeniør og akademisk medarbejder ved Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. Han er projektleder for de årlige opgørelser

Læs mere

Virkemiddelkatalog CO 2 -beregning. Vejledning

Virkemiddelkatalog CO 2 -beregning. Vejledning Virkemiddelkatalog CO 2 -beregning Vejledning 18 Kom godt i gang med CO 2 -beregning Vejledning Dataindsamling CO 2 -beregning Vejledning It-programmet CO 2 -beregning Vejledning Virkemiddelkatalog CO

Læs mere

Klimaet sætter dagsordenen. Hvorfor? Randers Kommune

Klimaet sætter dagsordenen. Hvorfor? Randers Kommune Klimaet sætter dagsordenen Hvorfor? Randers Kommune Randers Kommune Strategisk energiplanlægning overvejelser Hvem skal vi lave strategisk energiplanlægning for? For klimaet, økonomien, sikkerheden, Danmark,

Læs mere

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen Energistyrelsen Seminar om handlingsplan for udvikling og demonstration inden for kraftvarme fra fast biomasse den 15. juni

Læs mere

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring?

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Vindmøller ved Sprogø, Sund & Bælt Tyge Kjær Roskilde Universitet Udfordringen Emnerne: - Hvort stort er energiforbruget i dag og hvad skal vi bruge

Læs mere

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

SEAP, Covenant of Mayors

SEAP, Covenant of Mayors SEAP, Covenant of Mayors Sustainable Energy Action Plan, Handleplan for Trekantområdet DATO: 20.07.2010 Baggrund Kommunerne i Trekantområdet besluttede i september 2009 at melde sig ind i EUinitiativet

Læs mere

1. øge antallet af indbyggere i kommunen Planlagt og / eller besluttet. Klima- og Energirådets

1. øge antallet af indbyggere i kommunen Planlagt og / eller besluttet. Klima- og Energirådets Notatark Sagsnr. 1.5.12-G-4-12 Sagsbehandler Niels Rauff 27.3.215 Hedensted Kommune har forpligtet sig til at reducere udledningen af CO 2 med 2% fra 1,1 tons pr. borger i 1995 til 8.1 tons pr. borger

Læs mere

Klimastrategi. for Vordingborg Kommune

Klimastrategi. for Vordingborg Kommune Klimastrategi for Vordingborg Kommune Indholdsfortegnelse Forord 3 1. Baggrund for klimaarbejdet 4 2. Vordingborg Kommune og klimaet 5 3. CO 2 -udledning i Vordingborg Kommune 6 4. Vision og ambitioner

Læs mere

VE til proces. Energikonference 30. september 2015 Eva Lembke

VE til proces. Energikonference 30. september 2015 Eva Lembke VE til proces Energikonference 30. september 2015 Eva Lembke VE til proces teamet Astrid Rathe (chef) Ásbjørg Abrahamsen Astrid Hostrup Charlotte Forsingdal Christine Ravnholt Hartmann Eva Lembke Helle

Læs mere

Erhvervslivets energiforbrug

Erhvervslivets energiforbrug Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Den energimæssige udfordring Erhvervslivets energiforbrug Dette notat giver en kort indføring til området Erhvervslivet : Hvordan ser de økonomiske incitamentstrukturer

Læs mere

Forebyggelse af klimaændringer

Forebyggelse af klimaændringer Teknik og Miljø Forebyggelse af klimaændringer Kortlægning af CO2-udledning 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Sammenfatning... 5 1.1. Metode... 5 1.2. Konklusion... 5 1.3. Vurdering af CO 2 -kortlægningen i

Læs mere

Kortlægning af drivhusgasudslip i Herning Kommune

Kortlægning af drivhusgasudslip i Herning Kommune Herning Kommune Klimaplan - del I Kortlægning af drivhusgasudslip i Herning Kommune September 2008 Herning Kommune Kortlægning af drivhusgasudslip i Herning Kommune September 2008 Ref 0749549 G00065-1-JEML(1)

Læs mere

Metanemission fra danske biogasanlæg. Klimaeffekt af metanlækager på biogasanlæg RAPPORT

Metanemission fra danske biogasanlæg. Klimaeffekt af metanlækager på biogasanlæg RAPPORT Metanemission fra danske biogasanlæg Klimaeffekt af metanlækager på biogasanlæg RAPPORT AF Martin Nørregaard Hansen, Kasper Stefanek og Søren Rasmussen, AGROTECH Maj 2015 Metanemission fra danske biogasanlæg

Læs mere

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Væsentligste kilder (September 2010) Konklusion - 1 Medvind til varmepumper i Danmark Op til 500.00 individuelle

Læs mere

Ressourceregnskab 2013

Ressourceregnskab 2013 Nyborg Forsyning & Service A/S Indholdsfortegnelse Basisoplysninger 3 NFS A/S / Administration 4 NFS Vand A/S 5 NFS Varme A/S 6 NFS Renovation A/S 7 NFS Spildevand A/S 8 Miljødeklarationer 9 Beregningsmetode

Læs mere

Den strategisk energiplanlægning

Den strategisk energiplanlægning Energiens fremtid i Region Sjælland Den strategisk energiplanlægning Fra: Landsplanredegørelsen 2013 afsnittet vedr. Vækst og grøn omstilling Tyge Kjær - tk@ruc.dk Roskilde Universitet Hvad kan det bruges

Læs mere

Ecodesign, energieffektivitet og varmepumper. Bjarke Hansen TI Varmepumpedag d, 12. november, 2013, Aarhus

Ecodesign, energieffektivitet og varmepumper. Bjarke Hansen TI Varmepumpedag d, 12. november, 2013, Aarhus Ecodesign, energieffektivitet og varmepumper Bjarke Hansen TI Varmepumpedag d, 12. november, 2013, Aarhus Agenda Politiske rammer og varmepumper Ecodesign og energimærkning Effekter Barrierer mod og tiltag

Læs mere

Status for energiselskabernes energispareindsats 2014

Status for energiselskabernes energispareindsats 2014 Den 29. april 2015 Status for energiselskabernes energispareindsats 2014 Net- og distributionsselskaberne inden for el, naturgas, fjernvarme og olie har samlet indberettet energi på 9,2 PJ i 2014. Dette

Læs mere

Grøn omstilling Hvordan i en kommune? -det kræver tonsvis af klimaindsatser

Grøn omstilling Hvordan i en kommune? -det kræver tonsvis af klimaindsatser Grøn omstilling Hvordan i en kommune? -det kræver tonsvis af klimaindsatser Energi på Tværs Case: Helsingør 25. november 2014 Johannes Hecht-Nielsen Program: Kommunernes rolle Helsingørs klimamål Tonsvis

Læs mere

DET LANGE, SEJE TRÆK

DET LANGE, SEJE TRÆK DET LANGE, SEJE TRÆK Energiby hvad er det? Det gode eksempel Skal tjene som inspirationskilde En udnævnelse, der forpligter Kolding vil fortsætte de gennemtænkte, fremtidssikrede og ambitiøse indsatser

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning Hotel Sørup Herregaard Den 4. december 2013

Strategisk Energiplanlægning Hotel Sørup Herregaard Den 4. december 2013 Den strategisk energiplan Hvad kan den strategiske energiplanlægning gøre for energiselskaberne, og hvad kan energiselskaberne gøre for den strategiske energiplanlægning? Tyge Kjær - tk@ruc.dk Roskilde

Læs mere

Klimaplan 2025 Favrskov Kommune

Klimaplan 2025 Favrskov Kommune Klimaplan 2025 Favrskov Kommune Indholdsfortegnelse Forord...3 Indledning...4 Internationale og nationale mål...6 Mål, forbrug og CO 2 -udledning...8 Indhold i Klimaplan 2025...12 Tema 1 - Energiplanlægning...14

Læs mere

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Vision Assens Kommune vil Mål Assens Kommune vil Indsatsområder være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens

Læs mere

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark x Hvem er vi? indkøber varme hos DONG/Studstrupværket Forbrændingsanlægget i Lisbjerg RenoSyd i Skanderborg Skanderborg Fjernvarme Overskudsvarme leverer varme

Læs mere

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Bliv klimakommune i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Det nytter at gøre noget lokalt. Du og din kommune kan gøre en positiv forskel for vores klima. Danmarks Naturfredningsforening kan hjælpe

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

Klimaregnskab 2013 for Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement Indholdsfortegnelse

Klimaregnskab 2013 for Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement Indholdsfortegnelse Klimaregnskab 2013 for Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement Indholdsfortegnelse 1. Beretning... 2 1.1. Året der gik... 2 1.2. Klimastrategi og fremadrettet fokus... 4 2. Analyser og rapportering...

Læs mere

Klima- og Miljøudvalget

Klima- og Miljøudvalget Klima- og Miljøudvalget By, Kultur og Miljø Plan og Udvikling Sagsnr. 208403 Brevid. 1774454 Ref. PKA Dir. tlf. 4631 3548 peterka@roskilde.dk NOTAT: Muligheder for at opfylde klimamål ved vedvarende energianlæg

Læs mere

Energistyrelsens KlimaregnsKab 2013

Energistyrelsens KlimaregnsKab 2013 Energistyrelsens Klimaregnskab 2013 Klimaregnskab 2013 for Energistyrelsen Amaliegade 44 1256 København K. CVR 59 77 87 14 EAN: 5798000020009 ISBN: 978-87-93071-74-2 København 26. marts 2014 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver

Læs mere

Klimaplan 2025 Favrskov Kommune

Klimaplan 2025 Favrskov Kommune Klimaplan 2025 Favrskov Kommune Indholdsfortegnelse Favrskov Kommune forstærker klimaarbejdet Forord...3 Indledning...4 Internationale og nationale mål...6 Mål, forbrug og CO 2 -udledning...8 Indhold i

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2014 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED

GRØNT REGNSKAB 2014 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED GRØNT REGNSKAB 2014 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED Maj 2015 Forord Indhold Baggrund Roskilde Kommune underskrev i sommeren 2008 en aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at være

Læs mere

Hvad er drivhusgasser

Hvad er drivhusgasser Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Varmepumper i fjernvarmen

Varmepumper i fjernvarmen Varmepumper i fjernvarmen Niels From, PlanEnergi Varmepumper i fjernvarmen Energipolitisk Konference København, den 4. september 2014 Niels From 1 Hvorfor skal vi omstille til VE? Forsyningssikkerhed /

Læs mere

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Ambitiøs dansk klima- og energipolitik Bred politisk opbakning i Folketinget om at

Læs mere

Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup. Helge Lorenzen. LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering

Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup. Helge Lorenzen. LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup Helge Lorenzen LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Flere fordele og muligheder Hæve andelen af vedvarende energi.

Læs mere

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER D. 12. juni 2012 ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN Samsø Forord Samsø har lavet en energihandlingsplan, der skal gøre øen uafhængig

Læs mere

Tillæg til Grønt Regnskab 2012

Tillæg til Grønt Regnskab 2012 Tillæg til Grønt Regnskab 212 Varme Kommunes korrigerede varmeforbrug er samlet set steget med 1,9 % over de sidste to år. Dette er naturligvis et skuffende resultat, der vil blive arbejdet på at forbedre

Læs mere

Kortlægning af drivhusgasudslip i Herning Kommune

Kortlægning af drivhusgasudslip i Herning Kommune Herning Kommune Fejl! Henvisningskilde ikke fundet. Kortlægning af drivhusgasudslip i Herning Kommune September 2008 Herning Kommune Kortlægning af drivhusgasudslip i Herning Kommune September 2008 Ref

Læs mere

Forord. Indhold. Forord 03. Indledning 05. regnskab 06. Green Cities 09. Grønne institutioner 11. Grøn Erhvervsvækst 12

Forord. Indhold. Forord 03. Indledning 05. regnskab 06. Green Cities 09. Grønne institutioner 11. Grøn Erhvervsvækst 12 er en grøn by CO2 11 Regnskab 2 Regnskab 211 Regnskab 211 3 Indhold Forord Forord 3 Indledning 5 regnskab 6 Green Cities 9 Grønne institutioner 11 Grøn Erhvervsvækst 12 Kommunens stærke grønne resultater

Læs mere

Notat. Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt GRØN OLIEFYRING. 17. november 2011

Notat. Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt GRØN OLIEFYRING. 17. november 2011 Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt Notat 17. november 2011 GRØN OLIEFYRING Forbud mod oliefyring vil forhindre grøn oliefyring Regeringen har foreslået, at oliefyr

Læs mere

En række forsyningsformer betragtes ikke som brændsler 1. ( ) Der er kun tale om brændsel, hvis et produkt, som resultat af en kemisk reaktion, frembringer energi. Det betyder at brændsler typisk kan være

Læs mere

Status for CO2 reduktion -det kræver tonsvis af klimaindsatser

Status for CO2 reduktion -det kræver tonsvis af klimaindsatser Status for CO2 reduktion -det kræver tonsvis af klimaindsatser Naturgruppen 27. november 2014 Karen Marie Pagh Nielsen Program: s klimamål Status for CO2 reduktion Tonsvis af indsatser Kommunen som virksomhed

Læs mere

Opgørelse af CO2-udledning fra Norddjurs Kommune som virksomhed 2011

Opgørelse af CO2-udledning fra Norddjurs Kommune som virksomhed 2011 Danmarks Naturfredningsforening l Att: Jens la Cour, jlc@dn.dk Dato: 3. juli 2012 Reference: Rikke Flinterup Direkte telefon: 89594009 E-mail: rmf@norddjurs.dk Journalnr.: 12/6771 af CO2-udledning fra

Læs mere

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef Muligheder for landbruget i bioenergi (herunder biogas) Bioenergi Politik

Læs mere

Klimaoptimering. Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE

Klimaoptimering. Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE Klimaoptimering Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE FORBEDRING AF KLIMAREGNSKABET Landbruget bidrager med cirka 25 % af verdens samlede udledning af klimagasser. Belastningen

Læs mere

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Af Gunnar Boye Olesen, Vedvarende Energi og International Network for Sustainable Energy - Europe

Læs mere

Energiledelse Hvordan kommer vi i gang?

Energiledelse Hvordan kommer vi i gang? Energiledelse Hvordan kommer vi i gang? Få først et overblik Brug overblikket som afsæt for at fastlægge jeres ambitionsniveau: Energi politik Energi målsætninger Energi mål Hvordan får vi et første overblik?

Læs mere

Det videre forløb Jø J r ø ge g n e O l O e l s e e s n e

Det videre forløb Jø J r ø ge g n e O l O e l s e e s n e Det videre forløb Jørgen Olesen Forventet tidsplan December 2010: Energiregnskaber med nøgletal og grafer afleveres til kommunerne Afleveringsdato vil afhænge af eksterne dataleverandører samt af jer Januar-

Læs mere

Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse. Søren Schmidt Thomsen

Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse. Søren Schmidt Thomsen Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse Søren Schmidt Thomsen Disposition Kort præsentation Udgangspunktet Lidt historik Dansk energipolitik EU energipolitik Hvad sker der så fremadrettet? Dansk

Læs mere

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission 08-05-2012 jw/al El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission Københavns Energi gennemfører i en række sammenhænge samfundsøkonomiske og miljømæssige vurderinger af forskellige forsyningsalternativer.

Læs mere

MARKANTE GEVINSTER VED ØGET IMPORT AF AFFALD TIL ENERGI

MARKANTE GEVINSTER VED ØGET IMPORT AF AFFALD TIL ENERGI MARKANTE GEVINSTER VED ØGET IMPORT AF AFFALD TIL ENERGI Frem mod 2020 er der markante samfundsøkonomiske gevinster ved at udnytte disponibel kapacitet i de danske affaldsenergianlæg. Øget import af affald

Læs mere

Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet

Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet Side 1 1. Kinas voksende energiforbrug Kina har siden slutningen af 1970 erne haft økonomiske vækstrater på 8-10 pct. om året og er i dag et øvre

Læs mere

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune er udgivet af: Greve Kommune Center for Teknik & Miljø Vedtaget af Greve Byråd 2009 For henvendelse vedrørende

Læs mere

STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model. Christiansborg, 17. september 2007

STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model. Christiansborg, 17. september 2007 STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model Christiansborg, 17. september 27 Arbejdsgruppe: Anders Kofoed-Wiuff, EA Energianalyse Jesper Werling, EA Energianalyse Peter Markussen,

Læs mere

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne vil give grøn varme til borgerne v/jan B. Willumsen, afdelingschef Hvem er vi Hvad har vi nået hvad kan vi Målsætninger Hvad er planen Udfordringer, samspil, samarbejde hvem er vi? En offentlig virksomhed

Læs mere