Ejerboligforum. Bo, bedre, bæredygtig! MISSION IMPOSSIBLE FRA VISION TIL VIRKELIGHED OM BUSSER OG BÆREDYGTIGHED

Transkript

1 Ejerboligforum Bo, bedre, bæredygtig! Opfølgning på debatdag i Ejerboligforum den 17. september 2008 MISSION IMPOSSIBLE Energiforbruget i boligerne skal ned, men det må ikke ske på bekostning af arkitektur, indeklima og rentabilitet FRA VISION TIL VIRKELIGHED Skal de bæredygtige visioner omsættes til virkelighed, må det offentlige på banen som first movers OM BUSSER OG BÆREDYGTIGHED Boligområder og containerskibe er ikke den bedste cocktail. Kollektiv trafik er vejen frem

2 INDHOLD Bo, bedre, bæredygtig Det er ikke nemt at finde vej i energisparejunglen. Der hersker fortsat stor usikkerhed om, hvordan man egentlig tjener miljøet bedst, og ejerne mangler konkrete incitamenter til at komme i gang. Noget skal der imidlertid ske, men hvem tager det første skridt? Staten og kommunerne, byggeriets organisationer eller boligejerne selv? Svaret er nok, at ingen kan løfte opgaven alene. Da Ejerboligforum mødtes den 17. september 2008 i Københavns Nordhavn, fik vi kastet lys over omfanget af den udfordring, vi står overfor: Af hensyn til bæredygtigheden skal der gennemføres massive reduktioner i energiforbruget i den danske boligmasse i løbet af de næste år. Skal målet nås, vil det kræve en mindre revolution både i byggebranchen og i forhold til at ændre den almindelige danskers adfærd. På den baggrund er det ikke overraskende, at alle har travlt med at sende aben videre. Alligevel efterlod debatmødet også et indtryk af optimisme og reel vilje til forandring. Lars Kvist og Vibeke Grupe Larsen præsenterede begge tankevækkende eksempler på, at vi kan, hvis vi vil hvilket også er overskriften på Teknologirådets seneste rapport om klimarigtigt byggeri. Danske arkitekter, ingeniører og byggevirksomheder er generelt godt rustet til at tage klimakampen op. Kan vi samtidigt virkeliggøre Sune Bangs råd om at gøre energibevidsthed til et trendy fænomen, så er vi måske ikke så dårligt stillet endda. Oplev eller genoplev dagens højdepunkter på de følgende sider. Tak til alle, der medvirkede til at gøre dagen spændende og indholdsrig. God læselyst! Allan Malskær Formand for Ejerboligforum Mission impossible? Energiforbruget i boligerne skal ned, men forbedringerne skal være økonomisk rentable og må ikke gennemføres på bekostning af arkitektur og indeklima. Lyder det svært? Direktør Finn Lauritzen kridter banen op set fra Erhvervs- og Byggestyrelsen. Fra vision til virkelighed Reguleringen af byggeri og energiforbrug skal sammentænkes, og så skal det offentlige påtage sig rollen som frontløber i realiseringen af energispareplanerne. Ellers kan de bæredygtige visioner ikke omsættes til virkelighed, mener specialkonsulent Jonas Møller fra Dansk Byggeri. Mærk motivationen Skal man have bæredygtige ejerboliger, nytter det ikke at tale lovgivning og teknik. Det er usexet, mener kommunikations ekspert Sune Bang. Spørg i stedet, hvad der motiverer forbrugerne til at skabe forandring. Interview: Ingen nemme energiløsninger Det lyder som en win-win-situation, men markedet for ESCO-løsninger til private boliger er ikke interessant, lyder vurderingen fra TAC, som er én af de største aktører på området. Medlemsdebat kontaktede Morten Dahl, ansvarlig for TACs ESCO-forretning i Danmark, for at få en forklaring. Energimærke uden effekt Fulde af fejl og decideret ubrugelige. Der var drøje hug til den eksisterende energimærkeordning fra dagens oplægs holdere. Hvordan skal vi bygge, og hvor skal vi bo? Vejen til reel bæredygtighed er langt fra entydig, men miljøchef Lars Kvist fra Arkitema har nogle konkrete bud på, hvordan man kommer i gang. Spydspidsprojekt på toppen af Danmark Bolig+ er bæredygtighed på bygningsniveau. Energineutrale etageboliger i Aalborg skal tjene som forbillede for både byg herrer og byggefirmaer i hele landet. Arkitekt Vibeke Grupe Larsen kalder det et spydspidsprojekt. Om busser og bæredygtighed Sidste taler var på podiet for at fortælle om de omfattende udviklingsplaner for Københavns Nordhavn. Og Ejerboligforums medlemmer fik syn for sagn. I bus fra Kulturkajen DOCKEN blev de transporteret ud for at besigtige de kommende herligheder sammen med udviklingsdirektør Karl-Gustav Jensen fra By & Havn Opfølgning på debatdag i Ejerboligforum Opfølgning på debatdag i Ejerboligforum 3

3 Mission: impossible? Energiforbruget i boligerne skal ned, men forbedringerne skal være økonomisk rentable og må ikke gennemføres på bekostning af arkitektur og indeklima. Lyder det svært? Direktør Finn Lauritzen kridter banen op set fra Erhvervs- og Byggestyrelsen. De borgerlige og de røde konkurrerer om at være mest grønne, og det er en ny politisk situation. Som embedsmand og ansvarlig for implementeringen af regeringens byggepolitik har Finn Lauritzen for længst læst skriften på væggen: 40 procent af Danmarks energiforbrug brændes af i bygninger, og derfor skal der skrues ned. For nybyggeriet har de nye tider allerede udmøntet sig i konkrete målsætninger om, at forbruget skal reduceres med 75 procent frem mod Desværre udgør nybyggeri kun en forsvindende del i sammenligning med den eksisterende boligmasse. Her er energiforbruget per kvadratmeter ganske vist også faldet, men fordi boligerne samtidig har vokset sig større, er det reelle energiforbrug stort set uændret: Kan det nu blive ved med at gå? Nej, det kan det faktisk ikke, hvis vi mener det alvorligt med de her reduktionsmål. Der skal noget mere drastisk til end den energispareindsats, vi har lavet de sidste år, konstaterer Finn Lauritzen. Helhedsløsninger er vejen frem Der har ellers ikke manglet initiativer. Bygningsreglementet er blevet strammet flere gange i løbet af de sidste år, og senest skulle en ny energimærkeordning synliggøre energiforbruget og de rentable forbedringer, som uden videre kunne 4 Opfølgning på debatdag i Ejerboligforum Opfølgning på debatdag i Ejerboligforum 5

4 gennemføres. Det virker bare ikke. Finn Lauritzen har selv fået energimærket sit hus fra 1920, men rapportens forslag til forbedringer var stort set ubrugelige: Det viser, at én ting er lovgivning, mens en anden er realiteter, siger han. Erhvervs- og Byggestyrelsens vision om en CO 2 -fri bygningsmasse skal derfor ikke kun nås ved hjælp af flere lovstramninger. Fjernvarmen er for eksempel en vigtig medspiller: Hvor der er velfungerende fjernvarmesystemer, vil grøn fjernvarme produceret ved biomasse og affald være den billigste vej til en CO 2 -fri bygningsmasse, forudser Finn Lauritzen. Der er med andre ord mange måder at hente besparelserne hjem på, men Finn Lauritzen understreger, at spareiveren ikke må få os til at glemme hensynet til arkitektur og indeklima. God arkitektur og sunde bygninger er nemlig en del af løsningen. Ikke mindst fordi helhedsløsninger for energi, arkitektur og indeklima kan blive en stor eksportvare for danske arkitekter og byggevirksomheder. Både kontrol og information Alligevel vender Finn Lauritzen igen og igen tilbage til behovet for skrappere lovgivning og mere kontrol på energiområdet. I praksis håndhæves byggelovgivningen nemlig ikke: Nye energikrav til byggeriet Energikravene i det danske bygningsreglement er strammet med virkning fra 1. april Målet er i første omgang at sænke energiforbruget med procent i forhold til i dag. I 2010, 2015 og 2020 er der planlagt nye stramninger. Den vigtigste ændring i forhold til de gamle regler er, at bygningens samlede energiforbrug til drift fremover opgøres efter en såkaldt bruttoenergiramme og ikke kun for enkelte dele af bygningen. Samtidig er der som noget nyt indført krav til lufttæthed og energimærkning. Stramningerne er en følge af et EU-direktiv fra 2002, der pålægger alle medlemslande at indføre minimumskrav for bygningers energiforbrug. 40 procent af energiforbruget i EU stammer fra bygninger. I Danmark bruger vi årligt mere end 40 milliarder kroner på drift og opvarmning af bygninger. Danske eksperter skønner, at forbruget kan reduceres med procent over tyve år ved at gennemføre energirenoveringer. Kilde: Ingeniøren Byggelovgivningen i Danmark er noget af det blødeste, vi har. Det er aldrig nogensinde forekommet, at nogen er blevet straffet for at overtræde den. Vi arbejder derfor på, at ansvaret bliver gjort mere tydeligt. Finn Lauritzen er med på, at myndighederne har et stort ansvar for at udforme love og regler, som er nemme at forstå og rette ind efter. Og noget tyder på, at der er rod i reglerne: Reglerne for, hvordan energistandarden skal være, når man renoverer, er så indviklede, at ingen kan finde ud af dem. Resultatet er derefter. Hvad gør vi ved det? Vi tror, der er to veje at gå her: Bedre kontrol og bedre information. Det med bedre kontrol lyder måske stalinistisk, men vi tror, at vi er nødt til at kombinere de to ting. Vi har overhovedet ikke noget imod flere kampagner, men man må jo sige, at i både energi- og byggepolitikken har vejledninger spillet en meget stor rolle gennem årtier. Og nogle af dem er fine, men en gang imellem kan man altså godt være i tvivl om, hvad den syttende vejledning i rækken egentligt bidrager til, siger Finn Lauritzen. Med til historien hører, at Erhvervs- og Byggestyrelsen har inviteret alle offentlige og private aktører til at deltage i et partnerskab med henblik på at kortlægge udfordringen og finde fælles løsninger: Hvis vi bare laver vores love og tror, at det redder det hele, så er vi naive. Det her kræver en fælles indsats. Min konklusion er derfor, at vi skal være ambitiøse og fortsat have verdens skrappeste krav. Men det skal være rentabelt. Vi vil ikke gå på kompromis med arkitektur og indeklima. Det er vigtigt for os, at danske virksomheder også kan leve af at sælge løsningerne til udlandet, slutter Finn Lauritzen. Byggelovgivningen i Danmark er noget af det blødeste, vi har. Det er aldrig nogensinde forekommet, at nogen er blevet straffet for at overtræde den. Vi arbejder derfor på, at an svaret bliver gjort mere tydeligt. 6 Opfølgning på debatdag i Ejerboligforum Opfølgning på debatdag i Ejerboligforum 7

5 Fra vision til virkelighed Reguleringen af byggeri og energiforbrug skal sammentænkes, og så skal det offentlige påtage sig rollen som frontløber i realiseringen af energispareplanerne. Ellers kan de bæredygtige visioner ikke omsættes til virkelighed, mener specialkonsulent Jonas Møller fra Dansk Byggeri. Hørt i debatten Jeg er for så vidt helt enig i, at det kunne være rigtig kønt og dejligt, hvis det offentlige gik foran, og vi fik flere eksempler på offentligt spydspidsbyggeri. Det er faktisk noget, vi selv gør en stor indsats for. Men det er jo ikke helt nemt. Når jeg taler med borgmestre, så har de jo også andre problemer og føler sig dårligt behandlet, fattige og så videre. Min pointe er, at mange rigtig gerne vil have, at der sker en masse, og mange vil også gerne have, at andre end dem selv skal betale. Energispareindsatsen skal fokusere på de eksisterende boliger. Så langt kan Jonas Møller være enig med Finn Lauritzen, men ellers er Jonas Møllers dagsorden en anden. For eksempel skal vi lære at skelne mellem fossil sort energi og grøn energi fra biomasse og vindmøller. Målet er at reducere CO 2 -udledningen, og i den sammenhæng spiller forsyningskilderne en afgørende rolle. Der er for eksempel milevid forskel på, om man er tilsluttet et fjernvarmeanlæg, som fyrer med halm, eller om varmen kommer fra et individuelt oliefyr. Desværre er det ikke muligt for den enkelte boligejer at få oplyst sit CO 2 -fodaftryk. Dermed står man over for en lang række dårligt belyste muligheder: Man kan overveje, om man skal isolere sit hus, om man skal sætte solfangere op, om det er vinduerne, man skal skifte ud, om man skal satse på jordvarme, eller om man vil købe nogle CO 2 -kvoter og destruere dem. Der er uendeligt mange måder at gøre det rigtige på, og det er meget svært at sige, hvad der er mest fornuftigt, siger Jonas Møller. Et mærke uden effekt Jonas Møller er meget kritisk over for det nye energimærke, som ellers skulle hjælpe med at synliggøre de nemme besparelser. Dels bliver energimærkning udført i utilstrækkeligt omfang, og dels er de fyldt med fejl og meningsløse forslag: Der kan ikke spores nogen forskel i adfærden hos ejere, der har boet mange år i deres hus og ikke har noget energimærke, og hos ejere der har et energimærke. Og det er jo egentligt en lidt trist konklusion, vurderer Jonas Møller. Men hvordan kommer vi så i gang med at spare? Jonas Møller efterlyser først og fremmest et officielt CO 2 -reduktionsmål for de sektorer, som ikke er underlagt regulering fra EU. Det drejer sig om transporten, landbruget og bygningerne: Vi finder det meget svært at manøvrere på markedet, hvis alt er lige godt eller lige dårligt. Hvis der ikke findes separate målsætninger, er det meget svært at lave en egentlig strategi, konstaterer Jonas Møller. Rod i reglerne Jonas Møller ønsker desuden en gennemgribende revidering og sammentænkning af det lovkompleks, der går på tværs af Energistyrelsen og Erhvervs- og Byggestyrelsen, og som tilsammen regulerer byggeri og energiforbrug: Hele vores system med CO 2 - og energiafgifter er ét stort kludetæppe, som har udviklet sig gennem 25 år. Nogle af de nuværende beskatningsformer modvirker rent faktisk besparelser. Det er indlysende, at man i dag må lave nogle af energiafgifterne om til CO 2 -afgifter. Man skal belønne den grønne energi og straffe den sorte, siger Jonas Møller og fortsætter: Det er meget uhensigtsmæssigt, at Energimærkeordningen og Huseftersynsordningen bliver administreret af to forskellige styrelser. Der har mig bekendt ikke været gjort noget som helst forsøg på at sammentænke de to ordninger. Tværtimod har holdningen været: Lad os nu endelig ikke begynde at rydde op i det her, for det giver problemer. En offentlig frontløber? Jonas Møllers konklusion er ganske klar: Det offentlige skal gå forrest og opfylde sine forpligtelser til at energimærke bygningerne og iværksætte energirenoveringer: Man må fra politisk side selvfølgelig forstå, at når det offentlige, som trods alt forventes at være en professionel bygningsforvalter, ikke kan finde ud af det, så er der ikke ret mange almindelige husejere, der kan. En væsentlig løftestang for denne her udvikling er med andre ord det offentlige som en first mover, slutter Jonas Møller. 8 Opfølgning på debatdag i Ejerboligforum

6 Hørt i debatten Jeg kender mange husejere, der forholder sig seriøst til CO2-problematikken, men bliver noget mere fjerne i blikket og lange i spyttet, hvis man begynder at snakke om ændret adfærd, afkald på komfort og så videre. Mærk motivationen Skal man have bæredygtige ejerboliger, nytter det ikke at tale lovgivning og teknik. Det er usexet, mener kommunikationsekspert Sune Bang. Spørg i stedet, hvad der motiverer forbrugerne til at skabe forandring. Hørt i debatten Hvis du tror, at vi fra byggeriets side kan tale en energirenove ring i gang, så ved du ligeså lidt om byggeri, som jeg kender til din branche. Om det gælder light-produkter, rygning eller miljøbevidst hed, så kan holdninger og adfærd ændres. Trylleformlen hedder målrettet kommunikation, der er til at forstå. Vi skal vende os om. Ikke have hovedet begravet i produktet og røven vendt mod markedet. Nej, tværtimod. Lad os vende os om, kigge på markedet og spørge: Hvordan kan vi flytte det her?, siger Sune Bang fra reklamebureauet Propaganda McCann. Man har et standpunkt, til man tager et nyt Det kan virke uoverkommeligt, men det kan rent faktisk lade sig gøre at ændre fastforankrede holdninger. Takket være dygtige kommunikationsfolk ændrer folk konstant præferencer, når det kommer til produkter, ydelser og synspunkter generelt. Samme værktøj skal udnyttes i bæredygtighedens favør. Det er ikke særlig mange år siden, Prince indrykkede annoncen: Til private middage eller i biler. I dag er det jo helt utænkeligt at ryge i en bil. Det er ikke noget, der bare er sket tilfældigt. Det er noget, der er sket ved en målrettet indsats. Holdninger, som præger i dag, falder i morgen, holdninger, som ikke findes i dag, er styrende i morgen. Det er dét, kommunikationshåndværket kan, lyder det fra Sune Bang. Fra tale til handling Som privat boligejer taler man meget om bæredygtighed. Derimod skorter det på handling. Sune Bang tror ikke på offentlige frontløbere, men mener i stedet, at vi skal kigge på forbrugerens situation: Klima, sundhed og miljø er moderne. Jeg sidder selv og pøser sojamælk på mine havregryn. Det smager ad helvede til, men jeg gør det hver evige eneste morgen, fordi jeg er glad for min kone, og fordi jeg tror, jeg bliver mere sund af det. Alle taler om global opvarmning, miljø, CSR og alle de bløde værdier. Alle taler om det, men ingen gør noget ved det, siger Sune Bang og uddyber: Der er ikke plads til det enkelte individ. På sundhedsområdet er det jo meget nemt: Jeg bliver mere sund, frisk og lever længere. Fint! Oven i hatten fremstår jeg moderne, fordi jeg køber økologiske varer. På klimafronten er det ikke umiddelbart til at overskue, hvad jeg får ud af det. Du er, som du bor Boligen er i høj grad med til at vise omverdenen, hvem vi er, og hvordan vi gerne vil opfattes. Faldende friværdi betyder imidlertid en ombremsning i lysten til at investere i samtalekøkkener og boblebade. Det giver plads til miljøet: Vi skal motivere folk til at engagere sig i deres bolig på en hypermoderne måde endda. Imageeffekten af energireducerende handlinger er helt essentiel. Vi skal tale om den effekt, det faktisk har for mig som person, når jeg gør noget aktivt. Den værdi kan ikke gøres op i penge, siger Sune Bang. Står det til kommunikationseksperten, er løsningen at lave et mærke, der viser, hvor klimabevidst man er. Indsatsen skal være målrettet og sikre kendskab til og popularitet omkring mærket: Ud med ABCDE og ind med et mærke, som rent faktisk fortæller, hvor meget CO 2 der bliver sparet. Det er da noget, man kan forstå. Få tv-stationerne til at kombinere de to trends bolig og klima. Få folk til at forstå, at de i stedet for at bruge kr. på en rejse til Thailand kan skilte med en fantastisk historie, som kan fortælles videre til andre. Dét ændrer holdninger og adfærd, slutter Sune Bang. Opfølgning på debatdag i Ejerboligforum 11

7 Interview Ingen nemme energiløsninger Det lyder som en win-win-situation, men markedet for ESCO-løsninger til private boliger er ikke interessant, lyder vurderingen fra TAC, som er én af de største aktører på området. Medlemsdebat kontaktede Morten Dahl, ansvarlig for TACs ESCO-forretning i Danmark, for at få en forklaring. Nøglen til at knække energikurven er den eksisterende boligmasse. Alle de gamle, utætte boliger brænder enorme mængder energi af og skriger på tidssvarende installationer. Med friværdier i frit fald kan det være svært at finde penge til renoveringer, og her kommer ESCOet ind i billedet. Men Morten Dahl melder hus forbi: Groft sagt er problemet, at ejerforholdene i den danske boligmasse er for fragmenterede. Den fortjeneste, vi kan hente ved at energirenovere for eksempel et parcelhus, står ganske enkelt ikke mål med de transaktionsomkostninger, der er forbundet med at lave en ESCO-aftale. Det er med andre ord en dårlig forretning både for os og for den enkelte boligejer, siger Morten Dahl. Lån pengene i banken Dertil kommer, at Morten Dahl stadig oplever, at energirenovering står langt nede på listen, når familien Danmark skal prioritere deres investeringer. Og det står ikke meget bedre til, hvis man kigger på boligejendommenes ejerforeninger: Dels skal alle medlemmer være enige om, at det er en god idé, og dels er der igen spørgsmålet om kritisk masse. Danske ejerforeninger er generelt for små. Min vurdering er, at både private boligejere og ejerforeninger skal låne pengene i banken og henvende sig hos den lokale håndværksmester for at komme i gang med renoveringerne, lyder det fra TACs danske ESCO-ansvarlige. På lidt længere sigt mener Morten Dahl, at det kan være realkreditinstitutterne eller forsyningsvirksomheder som DONG Energy, der vil gå ind på markedet og tilbyde pakkeløsninger med finansiering på favorable vilkår til private. TACs målgruppe er institutionelle ejendomsejere som stat og kommune, men Morten Dahl udtrykker interesse for at indgå partnerskaber med arkitekter og byggevirksomheder med henblik på ESCO-aftaler til større nybyggeri. Indtil videre har det dog ikke ført konkrete projekter med sig. 12 Opfølgning på debatdag i Ejerboligforum Hvad er et Energy Service Company (ESCO)? Et ESCO er en totalleverandør af rådgivningsydelse, entreprise, opfølgning på energibesparelser og finansiering. Hvordan fungerer et ESCO? Et ESCO påtager sig at renovere energiforsyningen til både el og varme mod betaling i form af realiserede besparelser. ESCOet påtager sig alle økonomiske risici i forbindelse med finansiering og gennemførelse af projektet og garanterer typisk besparelserne i en given årrække. Energimærke uden effekt Fulde af fejl og decideret ubrugelige. Der var drøje hug til den eksisterende energimærkeordning fra dagens oplægsholdere. Hovedreglen i den nuværende energimærkeordning er, at alle boliger skal energimærkes i forbindelse med salg. Energimærket giver et overblik over boligens energiforbrug og udpeger rentable forbedringsmuligheder. Siden de seneste ændringer i ordningen blev gennemført i foråret 2006, er energimærkeordningen blevet kraftigt kritiseret af både forbrugere og eksperter. Senest i Børsen den 17. september 2008, hvor en uafhængig evaluering blev offentliggjort. Konklusionen er ganske klar: Man kan ikke konstatere nogen adfærdsændring hos boligejere, som har et energimærke, i forhold til boligejere, som ikke har et mærke. Mindst ligeså alvorligt er det faktum, at energimærkning skønsmæssigt kun bliver udført i forbindelse med halvdelen af alle hushandler. Fra oplægsholderne var kritikken også enstemmig: Jonas Møller om de hemmelige energimærker: Energimærkerne arbejder med et beregnet energiforbrug. Når folk får et energimærke og konstaterer, at det beregnede energiforbrug er helt anderledes end det faktiske, så er det én af mange årsager til, at man lægger energimærket ned i skuffen. Vi kalder dem de hemmelige energimærker, for de forsvinder umiddelbart efter, de er lavet, og så ser man ikke mere til dem. Sune Bang om køleskabsterminologi og bureaukrati: Vi har en videreudviklet køleskabsmærkning, som stort set er hemmelig for alle, der ikke er i gang med at sælge deres hus. Ordningen er ikke brugt kommunikationsmæssigt, den er brugt juridisk og bureaukratisk mere end noget andet. Den er ikke drevet af efterspørgsel og lyst, og det er altså dét, der driver verden. Energimærkeordningen administreres af det såkaldte FEMsekretariat. Læs mere på Opfølgning på debatdag i Ejerboligforum 13

8 Hvordan skal vi bygge, og hvor skal vi bo? Vejen til reel bæredygtighed er langt fra entydig, men miljøchef Lars Kvist fra Arkitema har nogle konkrete bud på, hvordan man kommer i gang. Arkitema har tegnet bæredygtige huse i flere år, og Lars Kvist har været med hele vejen. Undervejs har idéen om bæredygtighed fået ny betydning, og det har ikke gjort Lars Kvists arbejde lettere: Vi skal have økonomien til at hænge sammen, og de sociale forhold skal være i orden. Derudover skal det være æstetisk smukt. Ellers holder det ikke på længere sigt, lyder det fra arkitekten. Der er med andre ord mange forskellige hensyn at tage, og derfor handler bæredygtighed i høj grad om god planlægning. Der skal tænkes i fleksibilitet og pragmatik: Byggeriets logistik, selve byggeteknikken og arbejdet med at tænke i bygbarhed er meget afgørende for bæredygtigheden, siger Lars Kvist og tilføjer, at det også er nødvendigt at tænke i helhedsløsninger. Hvis man for eksempel fokuserer ensidigt på at nedbringe varmeforbruget, kan det ske på bekostning af boligens lysforhold og indeklima: Vi risikerer at skulle kompensere med flere lamper og mere mekanisk ventilation. Så vokser elforbruget, og så har vi ikke løst noget alligevel. Det skal vi være opmærksomme på, siger Lars Kvist. Opfølgning på debatdag i Ejerboligforum 15

9 Hjortshøj Boligforeningen Ringgården Vi skal have økonomien til at hænge sammen, og de sociale forhold skal være i orden. Derudover skal det være æstetisk smukt. Ellers holder det ikke på længere sigt. 26 boliger og et fælleshus, i alt kvadratmeter færdiggjort i Naturlig ventilation - Naturlige materialer - Ingen kuldebroer - Ingen dampspærrer - Ingen plastikfuger - Ingen PVC - Solvarme - Opsamling af regnvand - Træpillefyr - Fokus på godt dagslys Resultat: Bebyggelsen har et energiforbrug på 40 kilowatttimer per kvadratmeter per år. Det svarer til dagens lavenergiklasse 2. Læs mere om byggeriet på: Et kig i krystalkuglen Arkitekten vil nødigt lægge hovedet på blokken og give et entydigt bud på fremtidens bæredygtige boligformer. Tæt og højt er én løsning, men Lars Kvist er ikke helt overbevist: Jeg bor selv i rækkehus med høns i baghaven, så hvordan kan jeg stå og sige, at vi skal bo i højhuse alle sammen, og at det er sådan, vi trives bedst?, spørger han. Som arkitekt vil Lars Kvist dog meget gerne engagere sig i at udvikle et koncept for høje og tætte, CO 2 -neutrale bydele så længe det ikke ender i dogmatik: Vi sælger bilen og bliver vegetarer. Det er jo ét svar. Og det vil også være en del af fremtidens svar, men det er ikke svaret på alle de udfordringer, vi står overfor, mener Lars Kvist. For eksempel har vi en meget stor masse af ældre, bevaringsværdige huse, som i dag bruger alt for meget energi. Finn Lauritzens erfaringer med et hus fra 1920 kan udmærket tjene som eksempel: Energimærkerapporten foreslår, at man hugger stukken af og monterer en halv meter isolering indvendigt. Men det ville jo være en dødssynd. Rent byggeteknisk kan husene ikke holde til det, og det gælder rigtig mange af de bevaringsværdige huse. Så der er behov for, at vi får udviklet nogle gode eksempler på, hvordan vi klarer den udfordring, slutter Lars Kvist. Hjortshøj Boligforeningen Ringgården 16 Opfølgning på debatdag i Ejerboligforum Opfølgning på debatdag i Ejerboligforum 17

10 Spydspidsprojekt på toppen af Danmark Bolig+ er bæredygtighed på bygningsniveau. Energineutrale etageboliger i Aalborg skal tjene som forbillede for både bygherrer og byggefirmaer i hele landet. Arkitekt Vibeke Grupe Larsen kalder det et spydspidsprojekt. Vi har fokus på at realisere et byggeri, som er sundt, energineutralt og bæredygtigt. Og vores mål er, at det skal gentages flere gange rundt om i landet. Vibeke Grupe Larsen brænder for sagen, og engagementet gennemsyrer hendes præsentation af det første energi neutrale etageboligbyggeri i Danmark. At der er tale om etageboliger, er helt afgørende for projektets demonstrationsværdi: Den erfaringsoverførsel og monitorering er utrolig vigtig og meget betydningsfuld for, at vi kan bruge de her erfaringer til noget. Vi satser på, at projektkonkurrencen både munder ud i et koncept, som bliver stillet til rådighed for branchen, og et konkret byggeprojekt tilpasset den aktuelle byggegrund i Aalborg, slutter Vibeke Grupe Larsen. Vi tager udgangspunkt i noget, vi kender fra enfamiliehuset og rækkehuset. Udfordringen består i at omsætte det til den store skala, så vi kan indhente nogle erfaringer til fremtidens bæredygtige udvikling, siger Vibeke Grupe Larsen. De fem dogmer Bolig+ og det kommende byggeri i Aalborg er baseret på fem dogmer, som tilsammen skal sikre, at konceptet kan reproduceres andre steder. Det primære er naturligvis energineutraliteten. Energineutralitet betyder, at boligen ikke bruger mere energi, end den producerer. Boligerne skal være intelligente, betjeningsvenlige samt fleksible i brug og over tid. Og endelig skal de have et godt og sundt indeklima og være tilpasset den lokale kontekst. Hvem står bag Bolig+? Ingeniørforeningen i Danmark Akademisk Arkitektforening Elsparefonden Det Økologiske Råd Statens Byggeforskningsinstitut Teknologisk Institut Projektet modtager økonomisk støtte fra blandt andre Energistyrelsen og Realdania. Hvordan gør man så det? Vibeke Grupe Larsen støtter sig til en helt ny rapport fra Teknologirådet med overskriften Vi kan, hvis vi vil: Vi har allerede de nødvendige teknologier til rådighed. Det er et spørgsmål om at kombinere dem på den rigtige måde. Men rapporten indeholder også anbefalinger til regeringen om, hvordan vi får skabt de økonomiske incitamenter, der skal til, for at det her bliver til virkelighed, fortæller Vibeke Grupe Larsen. Bæredygtig viden til deling Bolig+ vil gøre sit for at formidle erfaringerne fra Aalborg til hele branchen, ligesom der er planlagt et omfattende monitoreringsprogram for at kunne måle på, hvad der fungerer i praksis: Tidsplan for Bolig+ i Aalborg Oktober-november 2008: Prækvalifikation December 2008-maj 2009: Projektkonkurrence Juni 2009: Bedømmelse og udstilling : Projektering : Opførelse : Monitorering Følg med på 18 Opfølgning på debatdag i Ejerboligforum Opfølgning på debatdag i Ejerboligforum 19

11 Om busser og bæredyg tighed Sidste taler var på podiet for at fortælle om de omfattende udviklingsplaner for Københavns Nordhavn. Og Ejerboligforums medlemmer fik syn for sagn. I bus fra Kulturkajen DOCKEN blev de transporteret ud for at besigtige de kommende herligheder. Efter en introduktion inde i salen blev debatmødets deltagere inviteret på bustur rundt i Nordhavnen for at få en mere håndgribelig fornemmelse af tegninger og tabeller. Og netop busser var et buzzword, da udviklingsdirektør Karl-Gustav Jensen fra By & Havn fortalte om Nordhavnsprojektet, der skal udvikles på baggrund af en åben, international idékonkurrence. Konkurrencen indeholder to ting: En konkret bebyggelsesplan for den sydlige del og en strukturplan for resten af området. Strukturplanen skal sikre, at gode idéer i den fremtidige udvikling af Nordhavnen også kan komme til orde. På den måde får vi det hele belyst samlet, fortæller Karl-Gustav Jensen. Propfuld af trafikpropper De fleste af debatdagens deltagere havde denne onsdag formiddag mærket Københavns tætte trafik på egen krop: Trafik er et stor issue. Meget trafik skal afvikles herfra og ned til motorvejen sydpå. Jeg synes, det er glimrende, at Realdania holder debatmødet her, for så har I fået et indtryk af problemet. Vi har over 400 lejekontrakter i det her område, og der arbejder over 2500 mennesker. Dertil kommer al den trafik, der naturligt er forbundet med krydstogt- og containerskibe, forklarer Karl-Gustav Jensen. God tilgængelighed har høj prioritet i fremtidens Nordhavn. Planen er at få så mange mennesker ind på så lille et areal som muligt. På den måde dannes der grundlag for en bæredygtig kollektiv trafik, som i første omgang skal udbygges med busforbindelser og på længere sigt også med en metro. Derudover vil Københavns Kommune anlægge en ny vej mellem Nordhavnen og Helsingørmotorvejen. Vejen ventes klar til brug i Hjulene snurrer Trafikken er ikke den eneste udfordring. Krydstogt- og container skibe kan høres: Opfølgning på debatdag i Ejerboligforum 21

12 Trafik er et stort issue. Meget trafik skal afvikles herfra og ned til motorvejen sydpå. Jeg synes, det er glimrende, at Realdania holder debatmødet her, for så har I fået et indtryk af problemet. Boligområder og containerskibe er ikke den bedste cocktail. Containerskibe har døgnåbent. Forestil jer at ligge og høre på en havnearbejder, der sætter en container ned med et bump derude. Krydstogtsskibene sætter også en meget stor dagsorden. De ligger og brummer, og de har et meget stort trafikflow omkring sig, siger Karl-Gustav Jensen. Det er med andre ord noget af en mundfuld, den kommende byudvikling står overfor: Når man går i gang med sådan et byområde, så adskiller Nord havnen sig fundamentalt fra andre byomdannelsesområder. Ofte starter man jo på en bar mark. I Nordhavnen skal man ind og udvikle et område, som i forvejen er et by- og erhvervsområde, siger Karl-Gustav Jensen. Langsigtet byudvikling Den nye bydel kommer til at danne rammen om mange menneskers liv. Og mens udviklingen finder sted, forandrer byen sig konstant. Det vindende konkurrencebidrag skal derfor være fleksibelt og kunne rumme ændringer forretningsmæssige, økonomiske, sociale, miljømæssige og så videre. Dommerkomitéen håber på et forslag, som er præget af fremsynet planlægning, borgerinddragelse, social mangfoldighed, miljømæssig bæredygtighed og spændende byliv. Bydelen skal være attraktiv og i international klasse både for borgere og virksomheder. Og viljen til at tænke langsigtet gælder også i selve driftsfasen. Økonomien i bæredygtighedsprojekter skal nemlig ses på den lange bane: Normalt kigger man på første års afkast, når man sælger et hus. Men det giver ingen meningen kun at kigge på første års afkast, når vi taler bæredygtighedsprojekter. Hvis man kan spare noget energi i huset, så betaler det sig tilbage over en længere periode. Der ligger med andre ord en stor opgave i at få opdraget køberne til at forstå, at vi skal til at kigge på ti års afkast, slutter Karl-Gustav Jensen. Den nye Nordhavn Udviklingsselskabet By & Havn har gennemført en åben, international idékonkurrence om Nordhavnen. Projektet er ét af de største og mest ambitiøse byudviklingsprojekter i Skandinavien de kommende år. Konkurrencen løb fra den 27. maj til den 26. september Vinderen offentliggøres den 18. december Byggestart er indtil videre fastsat til Konkurrencen er tilrettelagt i samarbejde med Københavns Kommune, Akademisk Arkitektforening og med input fra de mange nuværende og fremtidige brugere af Nordhavnen. Første etape af byudviklingen finder sted i Nordhavnens sydlige del og giver mulighed for kvadratmeter nybyggeri ligeligt fordelt mellem erhverv og boliger. Dertil kommer revitalisering af kvadratmeter eksisterende erhvervsbygninger. Placeringen af anden etape med yderligere kvadratmeter nybyggeri er endnu ikke vedtaget. Nordhavnen omfatter cirka 200 hektar og ejes af By & Havn. Læs mere på 22 Opfølgning på debatdag i Ejerboligforum Opfølgning på debatdag i Ejerboligforum 23

13 Vidste du, at Ejerboligforum er en del af Realdania Medlemsdebat, der fremmer viden og debat om det byggede miljø Mere end 950 personer er engagerede i Realdania Medlemsdebats aktiviteter Øvrige debatfora er Almen Boligforum, Byudviklingsforum, Erhvervsforum, Landbrugsforum og Privat Boligforum Næste debatmøde i Ejerboligforum finder sted onsdag den 18. marts 2009 Vi har brug for din mening! Realdania Medlemsdebat Nicolai Eigtveds Gade København K T: F: medlemsdebat@realdania.dk