Ejerboligforum. Bo, bedre, bæredygtig! MISSION IMPOSSIBLE FRA VISION TIL VIRKELIGHED OM BUSSER OG BÆREDYGTIGHED

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ejerboligforum. Bo, bedre, bæredygtig! MISSION IMPOSSIBLE FRA VISION TIL VIRKELIGHED OM BUSSER OG BÆREDYGTIGHED"

Transkript

1 Ejerboligforum Bo, bedre, bæredygtig! Opfølgning på debatdag i Ejerboligforum den 17. september 2008 MISSION IMPOSSIBLE Energiforbruget i boligerne skal ned, men det må ikke ske på bekostning af arkitektur, indeklima og rentabilitet FRA VISION TIL VIRKELIGHED Skal de bæredygtige visioner omsættes til virkelighed, må det offentlige på banen som first movers OM BUSSER OG BÆREDYGTIGHED Boligområder og containerskibe er ikke den bedste cocktail. Kollektiv trafik er vejen frem

2 INDHOLD Bo, bedre, bæredygtig Det er ikke nemt at finde vej i energisparejunglen. Der hersker fortsat stor usikkerhed om, hvordan man egentlig tjener miljøet bedst, og ejerne mangler konkrete incitamenter til at komme i gang. Noget skal der imidlertid ske, men hvem tager det første skridt? Staten og kommunerne, byggeriets organisationer eller boligejerne selv? Svaret er nok, at ingen kan løfte opgaven alene. Da Ejerboligforum mødtes den 17. september 2008 i Københavns Nordhavn, fik vi kastet lys over omfanget af den udfordring, vi står overfor: Af hensyn til bæredygtigheden skal der gennemføres massive reduktioner i energiforbruget i den danske boligmasse i løbet af de næste år. Skal målet nås, vil det kræve en mindre revolution både i byggebranchen og i forhold til at ændre den almindelige danskers adfærd. På den baggrund er det ikke overraskende, at alle har travlt med at sende aben videre. Alligevel efterlod debatmødet også et indtryk af optimisme og reel vilje til forandring. Lars Kvist og Vibeke Grupe Larsen præsenterede begge tankevækkende eksempler på, at vi kan, hvis vi vil hvilket også er overskriften på Teknologirådets seneste rapport om klimarigtigt byggeri. Danske arkitekter, ingeniører og byggevirksomheder er generelt godt rustet til at tage klimakampen op. Kan vi samtidigt virkeliggøre Sune Bangs råd om at gøre energibevidsthed til et trendy fænomen, så er vi måske ikke så dårligt stillet endda. Oplev eller genoplev dagens højdepunkter på de følgende sider. Tak til alle, der medvirkede til at gøre dagen spændende og indholdsrig. God læselyst! Allan Malskær Formand for Ejerboligforum Mission impossible? Energiforbruget i boligerne skal ned, men forbedringerne skal være økonomisk rentable og må ikke gennemføres på bekostning af arkitektur og indeklima. Lyder det svært? Direktør Finn Lauritzen kridter banen op set fra Erhvervs- og Byggestyrelsen. Fra vision til virkelighed Reguleringen af byggeri og energiforbrug skal sammentænkes, og så skal det offentlige påtage sig rollen som frontløber i realiseringen af energispareplanerne. Ellers kan de bæredygtige visioner ikke omsættes til virkelighed, mener specialkonsulent Jonas Møller fra Dansk Byggeri. Mærk motivationen Skal man have bæredygtige ejerboliger, nytter det ikke at tale lovgivning og teknik. Det er usexet, mener kommunikations ekspert Sune Bang. Spørg i stedet, hvad der motiverer forbrugerne til at skabe forandring. Interview: Ingen nemme energiløsninger Det lyder som en win-win-situation, men markedet for ESCO-løsninger til private boliger er ikke interessant, lyder vurderingen fra TAC, som er én af de største aktører på området. Medlemsdebat kontaktede Morten Dahl, ansvarlig for TACs ESCO-forretning i Danmark, for at få en forklaring. Energimærke uden effekt Fulde af fejl og decideret ubrugelige. Der var drøje hug til den eksisterende energimærkeordning fra dagens oplægs holdere. Hvordan skal vi bygge, og hvor skal vi bo? Vejen til reel bæredygtighed er langt fra entydig, men miljøchef Lars Kvist fra Arkitema har nogle konkrete bud på, hvordan man kommer i gang. Spydspidsprojekt på toppen af Danmark Bolig+ er bæredygtighed på bygningsniveau. Energineutrale etageboliger i Aalborg skal tjene som forbillede for både byg herrer og byggefirmaer i hele landet. Arkitekt Vibeke Grupe Larsen kalder det et spydspidsprojekt. Om busser og bæredygtighed Sidste taler var på podiet for at fortælle om de omfattende udviklingsplaner for Københavns Nordhavn. Og Ejerboligforums medlemmer fik syn for sagn. I bus fra Kulturkajen DOCKEN blev de transporteret ud for at besigtige de kommende herligheder sammen med udviklingsdirektør Karl-Gustav Jensen fra By & Havn Opfølgning på debatdag i Ejerboligforum Opfølgning på debatdag i Ejerboligforum 3

3 Mission: impossible? Energiforbruget i boligerne skal ned, men forbedringerne skal være økonomisk rentable og må ikke gennemføres på bekostning af arkitektur og indeklima. Lyder det svært? Direktør Finn Lauritzen kridter banen op set fra Erhvervs- og Byggestyrelsen. De borgerlige og de røde konkurrerer om at være mest grønne, og det er en ny politisk situation. Som embedsmand og ansvarlig for implementeringen af regeringens byggepolitik har Finn Lauritzen for længst læst skriften på væggen: 40 procent af Danmarks energiforbrug brændes af i bygninger, og derfor skal der skrues ned. For nybyggeriet har de nye tider allerede udmøntet sig i konkrete målsætninger om, at forbruget skal reduceres med 75 procent frem mod Desværre udgør nybyggeri kun en forsvindende del i sammenligning med den eksisterende boligmasse. Her er energiforbruget per kvadratmeter ganske vist også faldet, men fordi boligerne samtidig har vokset sig større, er det reelle energiforbrug stort set uændret: Kan det nu blive ved med at gå? Nej, det kan det faktisk ikke, hvis vi mener det alvorligt med de her reduktionsmål. Der skal noget mere drastisk til end den energispareindsats, vi har lavet de sidste år, konstaterer Finn Lauritzen. Helhedsløsninger er vejen frem Der har ellers ikke manglet initiativer. Bygningsreglementet er blevet strammet flere gange i løbet af de sidste år, og senest skulle en ny energimærkeordning synliggøre energiforbruget og de rentable forbedringer, som uden videre kunne 4 Opfølgning på debatdag i Ejerboligforum Opfølgning på debatdag i Ejerboligforum 5

4 gennemføres. Det virker bare ikke. Finn Lauritzen har selv fået energimærket sit hus fra 1920, men rapportens forslag til forbedringer var stort set ubrugelige: Det viser, at én ting er lovgivning, mens en anden er realiteter, siger han. Erhvervs- og Byggestyrelsens vision om en CO 2 -fri bygningsmasse skal derfor ikke kun nås ved hjælp af flere lovstramninger. Fjernvarmen er for eksempel en vigtig medspiller: Hvor der er velfungerende fjernvarmesystemer, vil grøn fjernvarme produceret ved biomasse og affald være den billigste vej til en CO 2 -fri bygningsmasse, forudser Finn Lauritzen. Der er med andre ord mange måder at hente besparelserne hjem på, men Finn Lauritzen understreger, at spareiveren ikke må få os til at glemme hensynet til arkitektur og indeklima. God arkitektur og sunde bygninger er nemlig en del af løsningen. Ikke mindst fordi helhedsløsninger for energi, arkitektur og indeklima kan blive en stor eksportvare for danske arkitekter og byggevirksomheder. Både kontrol og information Alligevel vender Finn Lauritzen igen og igen tilbage til behovet for skrappere lovgivning og mere kontrol på energiområdet. I praksis håndhæves byggelovgivningen nemlig ikke: Nye energikrav til byggeriet Energikravene i det danske bygningsreglement er strammet med virkning fra 1. april Målet er i første omgang at sænke energiforbruget med procent i forhold til i dag. I 2010, 2015 og 2020 er der planlagt nye stramninger. Den vigtigste ændring i forhold til de gamle regler er, at bygningens samlede energiforbrug til drift fremover opgøres efter en såkaldt bruttoenergiramme og ikke kun for enkelte dele af bygningen. Samtidig er der som noget nyt indført krav til lufttæthed og energimærkning. Stramningerne er en følge af et EU-direktiv fra 2002, der pålægger alle medlemslande at indføre minimumskrav for bygningers energiforbrug. 40 procent af energiforbruget i EU stammer fra bygninger. I Danmark bruger vi årligt mere end 40 milliarder kroner på drift og opvarmning af bygninger. Danske eksperter skønner, at forbruget kan reduceres med procent over tyve år ved at gennemføre energirenoveringer. Kilde: Ingeniøren Byggelovgivningen i Danmark er noget af det blødeste, vi har. Det er aldrig nogensinde forekommet, at nogen er blevet straffet for at overtræde den. Vi arbejder derfor på, at ansvaret bliver gjort mere tydeligt. Finn Lauritzen er med på, at myndighederne har et stort ansvar for at udforme love og regler, som er nemme at forstå og rette ind efter. Og noget tyder på, at der er rod i reglerne: Reglerne for, hvordan energistandarden skal være, når man renoverer, er så indviklede, at ingen kan finde ud af dem. Resultatet er derefter. Hvad gør vi ved det? Vi tror, der er to veje at gå her: Bedre kontrol og bedre information. Det med bedre kontrol lyder måske stalinistisk, men vi tror, at vi er nødt til at kombinere de to ting. Vi har overhovedet ikke noget imod flere kampagner, men man må jo sige, at i både energi- og byggepolitikken har vejledninger spillet en meget stor rolle gennem årtier. Og nogle af dem er fine, men en gang imellem kan man altså godt være i tvivl om, hvad den syttende vejledning i rækken egentligt bidrager til, siger Finn Lauritzen. Med til historien hører, at Erhvervs- og Byggestyrelsen har inviteret alle offentlige og private aktører til at deltage i et partnerskab med henblik på at kortlægge udfordringen og finde fælles løsninger: Hvis vi bare laver vores love og tror, at det redder det hele, så er vi naive. Det her kræver en fælles indsats. Min konklusion er derfor, at vi skal være ambitiøse og fortsat have verdens skrappeste krav. Men det skal være rentabelt. Vi vil ikke gå på kompromis med arkitektur og indeklima. Det er vigtigt for os, at danske virksomheder også kan leve af at sælge løsningerne til udlandet, slutter Finn Lauritzen. Byggelovgivningen i Danmark er noget af det blødeste, vi har. Det er aldrig nogensinde forekommet, at nogen er blevet straffet for at overtræde den. Vi arbejder derfor på, at an svaret bliver gjort mere tydeligt. 6 Opfølgning på debatdag i Ejerboligforum Opfølgning på debatdag i Ejerboligforum 7

5 Fra vision til virkelighed Reguleringen af byggeri og energiforbrug skal sammentænkes, og så skal det offentlige påtage sig rollen som frontløber i realiseringen af energispareplanerne. Ellers kan de bæredygtige visioner ikke omsættes til virkelighed, mener specialkonsulent Jonas Møller fra Dansk Byggeri. Hørt i debatten Jeg er for så vidt helt enig i, at det kunne være rigtig kønt og dejligt, hvis det offentlige gik foran, og vi fik flere eksempler på offentligt spydspidsbyggeri. Det er faktisk noget, vi selv gør en stor indsats for. Men det er jo ikke helt nemt. Når jeg taler med borgmestre, så har de jo også andre problemer og føler sig dårligt behandlet, fattige og så videre. Min pointe er, at mange rigtig gerne vil have, at der sker en masse, og mange vil også gerne have, at andre end dem selv skal betale. Energispareindsatsen skal fokusere på de eksisterende boliger. Så langt kan Jonas Møller være enig med Finn Lauritzen, men ellers er Jonas Møllers dagsorden en anden. For eksempel skal vi lære at skelne mellem fossil sort energi og grøn energi fra biomasse og vindmøller. Målet er at reducere CO 2 -udledningen, og i den sammenhæng spiller forsyningskilderne en afgørende rolle. Der er for eksempel milevid forskel på, om man er tilsluttet et fjernvarmeanlæg, som fyrer med halm, eller om varmen kommer fra et individuelt oliefyr. Desværre er det ikke muligt for den enkelte boligejer at få oplyst sit CO 2 -fodaftryk. Dermed står man over for en lang række dårligt belyste muligheder: Man kan overveje, om man skal isolere sit hus, om man skal sætte solfangere op, om det er vinduerne, man skal skifte ud, om man skal satse på jordvarme, eller om man vil købe nogle CO 2 -kvoter og destruere dem. Der er uendeligt mange måder at gøre det rigtige på, og det er meget svært at sige, hvad der er mest fornuftigt, siger Jonas Møller. Et mærke uden effekt Jonas Møller er meget kritisk over for det nye energimærke, som ellers skulle hjælpe med at synliggøre de nemme besparelser. Dels bliver energimærkning udført i utilstrækkeligt omfang, og dels er de fyldt med fejl og meningsløse forslag: Der kan ikke spores nogen forskel i adfærden hos ejere, der har boet mange år i deres hus og ikke har noget energimærke, og hos ejere der har et energimærke. Og det er jo egentligt en lidt trist konklusion, vurderer Jonas Møller. Men hvordan kommer vi så i gang med at spare? Jonas Møller efterlyser først og fremmest et officielt CO 2 -reduktionsmål for de sektorer, som ikke er underlagt regulering fra EU. Det drejer sig om transporten, landbruget og bygningerne: Vi finder det meget svært at manøvrere på markedet, hvis alt er lige godt eller lige dårligt. Hvis der ikke findes separate målsætninger, er det meget svært at lave en egentlig strategi, konstaterer Jonas Møller. Rod i reglerne Jonas Møller ønsker desuden en gennemgribende revidering og sammentænkning af det lovkompleks, der går på tværs af Energistyrelsen og Erhvervs- og Byggestyrelsen, og som tilsammen regulerer byggeri og energiforbrug: Hele vores system med CO 2 - og energiafgifter er ét stort kludetæppe, som har udviklet sig gennem 25 år. Nogle af de nuværende beskatningsformer modvirker rent faktisk besparelser. Det er indlysende, at man i dag må lave nogle af energiafgifterne om til CO 2 -afgifter. Man skal belønne den grønne energi og straffe den sorte, siger Jonas Møller og fortsætter: Det er meget uhensigtsmæssigt, at Energimærkeordningen og Huseftersynsordningen bliver administreret af to forskellige styrelser. Der har mig bekendt ikke været gjort noget som helst forsøg på at sammentænke de to ordninger. Tværtimod har holdningen været: Lad os nu endelig ikke begynde at rydde op i det her, for det giver problemer. En offentlig frontløber? Jonas Møllers konklusion er ganske klar: Det offentlige skal gå forrest og opfylde sine forpligtelser til at energimærke bygningerne og iværksætte energirenoveringer: Man må fra politisk side selvfølgelig forstå, at når det offentlige, som trods alt forventes at være en professionel bygningsforvalter, ikke kan finde ud af det, så er der ikke ret mange almindelige husejere, der kan. En væsentlig løftestang for denne her udvikling er med andre ord det offentlige som en first mover, slutter Jonas Møller. 8 Opfølgning på debatdag i Ejerboligforum

6 Hørt i debatten Jeg kender mange husejere, der forholder sig seriøst til CO2-problematikken, men bliver noget mere fjerne i blikket og lange i spyttet, hvis man begynder at snakke om ændret adfærd, afkald på komfort og så videre. Mærk motivationen Skal man have bæredygtige ejerboliger, nytter det ikke at tale lovgivning og teknik. Det er usexet, mener kommunikationsekspert Sune Bang. Spørg i stedet, hvad der motiverer forbrugerne til at skabe forandring. Hørt i debatten Hvis du tror, at vi fra byggeriets side kan tale en energirenove ring i gang, så ved du ligeså lidt om byggeri, som jeg kender til din branche. Om det gælder light-produkter, rygning eller miljøbevidst hed, så kan holdninger og adfærd ændres. Trylleformlen hedder målrettet kommunikation, der er til at forstå. Vi skal vende os om. Ikke have hovedet begravet i produktet og røven vendt mod markedet. Nej, tværtimod. Lad os vende os om, kigge på markedet og spørge: Hvordan kan vi flytte det her?, siger Sune Bang fra reklamebureauet Propaganda McCann. Man har et standpunkt, til man tager et nyt Det kan virke uoverkommeligt, men det kan rent faktisk lade sig gøre at ændre fastforankrede holdninger. Takket være dygtige kommunikationsfolk ændrer folk konstant præferencer, når det kommer til produkter, ydelser og synspunkter generelt. Samme værktøj skal udnyttes i bæredygtighedens favør. Det er ikke særlig mange år siden, Prince indrykkede annoncen: Til private middage eller i biler. I dag er det jo helt utænkeligt at ryge i en bil. Det er ikke noget, der bare er sket tilfældigt. Det er noget, der er sket ved en målrettet indsats. Holdninger, som præger i dag, falder i morgen, holdninger, som ikke findes i dag, er styrende i morgen. Det er dét, kommunikationshåndværket kan, lyder det fra Sune Bang. Fra tale til handling Som privat boligejer taler man meget om bæredygtighed. Derimod skorter det på handling. Sune Bang tror ikke på offentlige frontløbere, men mener i stedet, at vi skal kigge på forbrugerens situation: Klima, sundhed og miljø er moderne. Jeg sidder selv og pøser sojamælk på mine havregryn. Det smager ad helvede til, men jeg gør det hver evige eneste morgen, fordi jeg er glad for min kone, og fordi jeg tror, jeg bliver mere sund af det. Alle taler om global opvarmning, miljø, CSR og alle de bløde værdier. Alle taler om det, men ingen gør noget ved det, siger Sune Bang og uddyber: Der er ikke plads til det enkelte individ. På sundhedsområdet er det jo meget nemt: Jeg bliver mere sund, frisk og lever længere. Fint! Oven i hatten fremstår jeg moderne, fordi jeg køber økologiske varer. På klimafronten er det ikke umiddelbart til at overskue, hvad jeg får ud af det. Du er, som du bor Boligen er i høj grad med til at vise omverdenen, hvem vi er, og hvordan vi gerne vil opfattes. Faldende friværdi betyder imidlertid en ombremsning i lysten til at investere i samtalekøkkener og boblebade. Det giver plads til miljøet: Vi skal motivere folk til at engagere sig i deres bolig på en hypermoderne måde endda. Imageeffekten af energireducerende handlinger er helt essentiel. Vi skal tale om den effekt, det faktisk har for mig som person, når jeg gør noget aktivt. Den værdi kan ikke gøres op i penge, siger Sune Bang. Står det til kommunikationseksperten, er løsningen at lave et mærke, der viser, hvor klimabevidst man er. Indsatsen skal være målrettet og sikre kendskab til og popularitet omkring mærket: Ud med ABCDE og ind med et mærke, som rent faktisk fortæller, hvor meget CO 2 der bliver sparet. Det er da noget, man kan forstå. Få tv-stationerne til at kombinere de to trends bolig og klima. Få folk til at forstå, at de i stedet for at bruge kr. på en rejse til Thailand kan skilte med en fantastisk historie, som kan fortælles videre til andre. Dét ændrer holdninger og adfærd, slutter Sune Bang. Opfølgning på debatdag i Ejerboligforum 11

7 Interview Ingen nemme energiløsninger Det lyder som en win-win-situation, men markedet for ESCO-løsninger til private boliger er ikke interessant, lyder vurderingen fra TAC, som er én af de største aktører på området. Medlemsdebat kontaktede Morten Dahl, ansvarlig for TACs ESCO-forretning i Danmark, for at få en forklaring. Nøglen til at knække energikurven er den eksisterende boligmasse. Alle de gamle, utætte boliger brænder enorme mængder energi af og skriger på tidssvarende installationer. Med friværdier i frit fald kan det være svært at finde penge til renoveringer, og her kommer ESCOet ind i billedet. Men Morten Dahl melder hus forbi: Groft sagt er problemet, at ejerforholdene i den danske boligmasse er for fragmenterede. Den fortjeneste, vi kan hente ved at energirenovere for eksempel et parcelhus, står ganske enkelt ikke mål med de transaktionsomkostninger, der er forbundet med at lave en ESCO-aftale. Det er med andre ord en dårlig forretning både for os og for den enkelte boligejer, siger Morten Dahl. Lån pengene i banken Dertil kommer, at Morten Dahl stadig oplever, at energirenovering står langt nede på listen, når familien Danmark skal prioritere deres investeringer. Og det står ikke meget bedre til, hvis man kigger på boligejendommenes ejerforeninger: Dels skal alle medlemmer være enige om, at det er en god idé, og dels er der igen spørgsmålet om kritisk masse. Danske ejerforeninger er generelt for små. Min vurdering er, at både private boligejere og ejerforeninger skal låne pengene i banken og henvende sig hos den lokale håndværksmester for at komme i gang med renoveringerne, lyder det fra TACs danske ESCO-ansvarlige. På lidt længere sigt mener Morten Dahl, at det kan være realkreditinstitutterne eller forsyningsvirksomheder som DONG Energy, der vil gå ind på markedet og tilbyde pakkeløsninger med finansiering på favorable vilkår til private. TACs målgruppe er institutionelle ejendomsejere som stat og kommune, men Morten Dahl udtrykker interesse for at indgå partnerskaber med arkitekter og byggevirksomheder med henblik på ESCO-aftaler til større nybyggeri. Indtil videre har det dog ikke ført konkrete projekter med sig. 12 Opfølgning på debatdag i Ejerboligforum Hvad er et Energy Service Company (ESCO)? Et ESCO er en totalleverandør af rådgivningsydelse, entreprise, opfølgning på energibesparelser og finansiering. Hvordan fungerer et ESCO? Et ESCO påtager sig at renovere energiforsyningen til både el og varme mod betaling i form af realiserede besparelser. ESCOet påtager sig alle økonomiske risici i forbindelse med finansiering og gennemførelse af projektet og garanterer typisk besparelserne i en given årrække. Energimærke uden effekt Fulde af fejl og decideret ubrugelige. Der var drøje hug til den eksisterende energimærkeordning fra dagens oplægsholdere. Hovedreglen i den nuværende energimærkeordning er, at alle boliger skal energimærkes i forbindelse med salg. Energimærket giver et overblik over boligens energiforbrug og udpeger rentable forbedringsmuligheder. Siden de seneste ændringer i ordningen blev gennemført i foråret 2006, er energimærkeordningen blevet kraftigt kritiseret af både forbrugere og eksperter. Senest i Børsen den 17. september 2008, hvor en uafhængig evaluering blev offentliggjort. Konklusionen er ganske klar: Man kan ikke konstatere nogen adfærdsændring hos boligejere, som har et energimærke, i forhold til boligejere, som ikke har et mærke. Mindst ligeså alvorligt er det faktum, at energimærkning skønsmæssigt kun bliver udført i forbindelse med halvdelen af alle hushandler. Fra oplægsholderne var kritikken også enstemmig: Jonas Møller om de hemmelige energimærker: Energimærkerne arbejder med et beregnet energiforbrug. Når folk får et energimærke og konstaterer, at det beregnede energiforbrug er helt anderledes end det faktiske, så er det én af mange årsager til, at man lægger energimærket ned i skuffen. Vi kalder dem de hemmelige energimærker, for de forsvinder umiddelbart efter, de er lavet, og så ser man ikke mere til dem. Sune Bang om køleskabsterminologi og bureaukrati: Vi har en videreudviklet køleskabsmærkning, som stort set er hemmelig for alle, der ikke er i gang med at sælge deres hus. Ordningen er ikke brugt kommunikationsmæssigt, den er brugt juridisk og bureaukratisk mere end noget andet. Den er ikke drevet af efterspørgsel og lyst, og det er altså dét, der driver verden. Energimærkeordningen administreres af det såkaldte FEMsekretariat. Læs mere på Opfølgning på debatdag i Ejerboligforum 13

8 Hvordan skal vi bygge, og hvor skal vi bo? Vejen til reel bæredygtighed er langt fra entydig, men miljøchef Lars Kvist fra Arkitema har nogle konkrete bud på, hvordan man kommer i gang. Arkitema har tegnet bæredygtige huse i flere år, og Lars Kvist har været med hele vejen. Undervejs har idéen om bæredygtighed fået ny betydning, og det har ikke gjort Lars Kvists arbejde lettere: Vi skal have økonomien til at hænge sammen, og de sociale forhold skal være i orden. Derudover skal det være æstetisk smukt. Ellers holder det ikke på længere sigt, lyder det fra arkitekten. Der er med andre ord mange forskellige hensyn at tage, og derfor handler bæredygtighed i høj grad om god planlægning. Der skal tænkes i fleksibilitet og pragmatik: Byggeriets logistik, selve byggeteknikken og arbejdet med at tænke i bygbarhed er meget afgørende for bæredygtigheden, siger Lars Kvist og tilføjer, at det også er nødvendigt at tænke i helhedsløsninger. Hvis man for eksempel fokuserer ensidigt på at nedbringe varmeforbruget, kan det ske på bekostning af boligens lysforhold og indeklima: Vi risikerer at skulle kompensere med flere lamper og mere mekanisk ventilation. Så vokser elforbruget, og så har vi ikke løst noget alligevel. Det skal vi være opmærksomme på, siger Lars Kvist. Opfølgning på debatdag i Ejerboligforum 15

9 Hjortshøj Boligforeningen Ringgården Vi skal have økonomien til at hænge sammen, og de sociale forhold skal være i orden. Derudover skal det være æstetisk smukt. Ellers holder det ikke på længere sigt. 26 boliger og et fælleshus, i alt kvadratmeter færdiggjort i Naturlig ventilation - Naturlige materialer - Ingen kuldebroer - Ingen dampspærrer - Ingen plastikfuger - Ingen PVC - Solvarme - Opsamling af regnvand - Træpillefyr - Fokus på godt dagslys Resultat: Bebyggelsen har et energiforbrug på 40 kilowatttimer per kvadratmeter per år. Det svarer til dagens lavenergiklasse 2. Læs mere om byggeriet på: Et kig i krystalkuglen Arkitekten vil nødigt lægge hovedet på blokken og give et entydigt bud på fremtidens bæredygtige boligformer. Tæt og højt er én løsning, men Lars Kvist er ikke helt overbevist: Jeg bor selv i rækkehus med høns i baghaven, så hvordan kan jeg stå og sige, at vi skal bo i højhuse alle sammen, og at det er sådan, vi trives bedst?, spørger han. Som arkitekt vil Lars Kvist dog meget gerne engagere sig i at udvikle et koncept for høje og tætte, CO 2 -neutrale bydele så længe det ikke ender i dogmatik: Vi sælger bilen og bliver vegetarer. Det er jo ét svar. Og det vil også være en del af fremtidens svar, men det er ikke svaret på alle de udfordringer, vi står overfor, mener Lars Kvist. For eksempel har vi en meget stor masse af ældre, bevaringsværdige huse, som i dag bruger alt for meget energi. Finn Lauritzens erfaringer med et hus fra 1920 kan udmærket tjene som eksempel: Energimærkerapporten foreslår, at man hugger stukken af og monterer en halv meter isolering indvendigt. Men det ville jo være en dødssynd. Rent byggeteknisk kan husene ikke holde til det, og det gælder rigtig mange af de bevaringsværdige huse. Så der er behov for, at vi får udviklet nogle gode eksempler på, hvordan vi klarer den udfordring, slutter Lars Kvist. Hjortshøj Boligforeningen Ringgården 16 Opfølgning på debatdag i Ejerboligforum Opfølgning på debatdag i Ejerboligforum 17

10 Spydspidsprojekt på toppen af Danmark Bolig+ er bæredygtighed på bygningsniveau. Energineutrale etageboliger i Aalborg skal tjene som forbillede for både bygherrer og byggefirmaer i hele landet. Arkitekt Vibeke Grupe Larsen kalder det et spydspidsprojekt. Vi har fokus på at realisere et byggeri, som er sundt, energineutralt og bæredygtigt. Og vores mål er, at det skal gentages flere gange rundt om i landet. Vibeke Grupe Larsen brænder for sagen, og engagementet gennemsyrer hendes præsentation af det første energi neutrale etageboligbyggeri i Danmark. At der er tale om etageboliger, er helt afgørende for projektets demonstrationsværdi: Den erfaringsoverførsel og monitorering er utrolig vigtig og meget betydningsfuld for, at vi kan bruge de her erfaringer til noget. Vi satser på, at projektkonkurrencen både munder ud i et koncept, som bliver stillet til rådighed for branchen, og et konkret byggeprojekt tilpasset den aktuelle byggegrund i Aalborg, slutter Vibeke Grupe Larsen. Vi tager udgangspunkt i noget, vi kender fra enfamiliehuset og rækkehuset. Udfordringen består i at omsætte det til den store skala, så vi kan indhente nogle erfaringer til fremtidens bæredygtige udvikling, siger Vibeke Grupe Larsen. De fem dogmer Bolig+ og det kommende byggeri i Aalborg er baseret på fem dogmer, som tilsammen skal sikre, at konceptet kan reproduceres andre steder. Det primære er naturligvis energineutraliteten. Energineutralitet betyder, at boligen ikke bruger mere energi, end den producerer. Boligerne skal være intelligente, betjeningsvenlige samt fleksible i brug og over tid. Og endelig skal de have et godt og sundt indeklima og være tilpasset den lokale kontekst. Hvem står bag Bolig+? Ingeniørforeningen i Danmark Akademisk Arkitektforening Elsparefonden Det Økologiske Råd Statens Byggeforskningsinstitut Teknologisk Institut Projektet modtager økonomisk støtte fra blandt andre Energistyrelsen og Realdania. Hvordan gør man så det? Vibeke Grupe Larsen støtter sig til en helt ny rapport fra Teknologirådet med overskriften Vi kan, hvis vi vil: Vi har allerede de nødvendige teknologier til rådighed. Det er et spørgsmål om at kombinere dem på den rigtige måde. Men rapporten indeholder også anbefalinger til regeringen om, hvordan vi får skabt de økonomiske incitamenter, der skal til, for at det her bliver til virkelighed, fortæller Vibeke Grupe Larsen. Bæredygtig viden til deling Bolig+ vil gøre sit for at formidle erfaringerne fra Aalborg til hele branchen, ligesom der er planlagt et omfattende monitoreringsprogram for at kunne måle på, hvad der fungerer i praksis: Tidsplan for Bolig+ i Aalborg Oktober-november 2008: Prækvalifikation December 2008-maj 2009: Projektkonkurrence Juni 2009: Bedømmelse og udstilling : Projektering : Opførelse : Monitorering Følg med på 18 Opfølgning på debatdag i Ejerboligforum Opfølgning på debatdag i Ejerboligforum 19

11 Om busser og bæredyg tighed Sidste taler var på podiet for at fortælle om de omfattende udviklingsplaner for Københavns Nordhavn. Og Ejerboligforums medlemmer fik syn for sagn. I bus fra Kulturkajen DOCKEN blev de transporteret ud for at besigtige de kommende herligheder. Efter en introduktion inde i salen blev debatmødets deltagere inviteret på bustur rundt i Nordhavnen for at få en mere håndgribelig fornemmelse af tegninger og tabeller. Og netop busser var et buzzword, da udviklingsdirektør Karl-Gustav Jensen fra By & Havn fortalte om Nordhavnsprojektet, der skal udvikles på baggrund af en åben, international idékonkurrence. Konkurrencen indeholder to ting: En konkret bebyggelsesplan for den sydlige del og en strukturplan for resten af området. Strukturplanen skal sikre, at gode idéer i den fremtidige udvikling af Nordhavnen også kan komme til orde. På den måde får vi det hele belyst samlet, fortæller Karl-Gustav Jensen. Propfuld af trafikpropper De fleste af debatdagens deltagere havde denne onsdag formiddag mærket Københavns tætte trafik på egen krop: Trafik er et stor issue. Meget trafik skal afvikles herfra og ned til motorvejen sydpå. Jeg synes, det er glimrende, at Realdania holder debatmødet her, for så har I fået et indtryk af problemet. Vi har over 400 lejekontrakter i det her område, og der arbejder over 2500 mennesker. Dertil kommer al den trafik, der naturligt er forbundet med krydstogt- og containerskibe, forklarer Karl-Gustav Jensen. God tilgængelighed har høj prioritet i fremtidens Nordhavn. Planen er at få så mange mennesker ind på så lille et areal som muligt. På den måde dannes der grundlag for en bæredygtig kollektiv trafik, som i første omgang skal udbygges med busforbindelser og på længere sigt også med en metro. Derudover vil Københavns Kommune anlægge en ny vej mellem Nordhavnen og Helsingørmotorvejen. Vejen ventes klar til brug i Hjulene snurrer Trafikken er ikke den eneste udfordring. Krydstogt- og container skibe kan høres: Opfølgning på debatdag i Ejerboligforum 21

12 Trafik er et stort issue. Meget trafik skal afvikles herfra og ned til motorvejen sydpå. Jeg synes, det er glimrende, at Realdania holder debatmødet her, for så har I fået et indtryk af problemet. Boligområder og containerskibe er ikke den bedste cocktail. Containerskibe har døgnåbent. Forestil jer at ligge og høre på en havnearbejder, der sætter en container ned med et bump derude. Krydstogtsskibene sætter også en meget stor dagsorden. De ligger og brummer, og de har et meget stort trafikflow omkring sig, siger Karl-Gustav Jensen. Det er med andre ord noget af en mundfuld, den kommende byudvikling står overfor: Når man går i gang med sådan et byområde, så adskiller Nord havnen sig fundamentalt fra andre byomdannelsesområder. Ofte starter man jo på en bar mark. I Nordhavnen skal man ind og udvikle et område, som i forvejen er et by- og erhvervsområde, siger Karl-Gustav Jensen. Langsigtet byudvikling Den nye bydel kommer til at danne rammen om mange menneskers liv. Og mens udviklingen finder sted, forandrer byen sig konstant. Det vindende konkurrencebidrag skal derfor være fleksibelt og kunne rumme ændringer forretningsmæssige, økonomiske, sociale, miljømæssige og så videre. Dommerkomitéen håber på et forslag, som er præget af fremsynet planlægning, borgerinddragelse, social mangfoldighed, miljømæssig bæredygtighed og spændende byliv. Bydelen skal være attraktiv og i international klasse både for borgere og virksomheder. Og viljen til at tænke langsigtet gælder også i selve driftsfasen. Økonomien i bæredygtighedsprojekter skal nemlig ses på den lange bane: Normalt kigger man på første års afkast, når man sælger et hus. Men det giver ingen meningen kun at kigge på første års afkast, når vi taler bæredygtighedsprojekter. Hvis man kan spare noget energi i huset, så betaler det sig tilbage over en længere periode. Der ligger med andre ord en stor opgave i at få opdraget køberne til at forstå, at vi skal til at kigge på ti års afkast, slutter Karl-Gustav Jensen. Den nye Nordhavn Udviklingsselskabet By & Havn har gennemført en åben, international idékonkurrence om Nordhavnen. Projektet er ét af de største og mest ambitiøse byudviklingsprojekter i Skandinavien de kommende år. Konkurrencen løb fra den 27. maj til den 26. september Vinderen offentliggøres den 18. december Byggestart er indtil videre fastsat til Konkurrencen er tilrettelagt i samarbejde med Københavns Kommune, Akademisk Arkitektforening og med input fra de mange nuværende og fremtidige brugere af Nordhavnen. Første etape af byudviklingen finder sted i Nordhavnens sydlige del og giver mulighed for kvadratmeter nybyggeri ligeligt fordelt mellem erhverv og boliger. Dertil kommer revitalisering af kvadratmeter eksisterende erhvervsbygninger. Placeringen af anden etape med yderligere kvadratmeter nybyggeri er endnu ikke vedtaget. Nordhavnen omfatter cirka 200 hektar og ejes af By & Havn. Læs mere på 22 Opfølgning på debatdag i Ejerboligforum Opfølgning på debatdag i Ejerboligforum 23

13 Vidste du, at Ejerboligforum er en del af Realdania Medlemsdebat, der fremmer viden og debat om det byggede miljø Mere end 950 personer er engagerede i Realdania Medlemsdebats aktiviteter Øvrige debatfora er Almen Boligforum, Byudviklingsforum, Erhvervsforum, Landbrugsforum og Privat Boligforum Næste debatmøde i Ejerboligforum finder sted onsdag den 18. marts 2009 Vi har brug for din mening! Realdania Medlemsdebat Nicolai Eigtveds Gade København K T: F:

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro 12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010 (det talte ord gælder) 7. oktober 2010 Intro Tak! De sidste par uger har været noget hektiske. Som I ved barslede Klimakommissionen

Læs mere

CONCITO: Tænk vækstpakke og energibesparelser i bygninger

CONCITO: Tænk vækstpakke og energibesparelser i bygninger 4. marts 2009 CONCITO: Tænk vækstpakke og energibesparelser i bygninger sammen Det danske samfund står over for store udfordringer med at mindske udledningen af CO2. Både på kort sigt frem til 2020, hvor

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver

Læs mere

Kommunal planlægning for energi og klima

Kommunal planlægning for energi og klima Mandag d. 22 september 2008 Konferencen Energieffektivt Byggeri Stenløse Syd På kommunalt initiativ etableres Danmarks største samlede bebyggelse af lav-energi huse Kommunal planlægning for energi og klima

Læs mere

DET LANGE, SEJE TRÆK

DET LANGE, SEJE TRÆK DET LANGE, SEJE TRÆK Energiby hvad er det? Det gode eksempel Skal tjene som inspirationskilde En udnævnelse, der forpligter Kolding vil fortsætte de gennemtænkte, fremtidssikrede og ambitiøse indsatser

Læs mere

Der har henover sommeren været en debat i pressen om, at de danske energikrav til nybyggeriet ikke er ambitiøse nok. Det er ikke korrekt.

Der har henover sommeren været en debat i pressen om, at de danske energikrav til nybyggeriet ikke er ambitiøse nok. Det er ikke korrekt. Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 353 Offentligt Talepapir til samråd i EPU alm. del den 19. august 2010 samrådsspørgsmål Æ af 28. juni 2010, stillet efter ønske fra Anne Grete Holmsgaard

Læs mere

Energibesparelser i kommunerne med ESCO

Energibesparelser i kommunerne med ESCO Offentliggjort januar 2011 Energibesparelser i kommunerne med ESCO Resume I de seneste år er ESCO blevet udråbt til drivkraft i gennemførelse af energibesparelser i kommunerne. For at undersøge udbredelse

Læs mere

Analyse af energimærker for parcelhuse

Analyse af energimærker for parcelhuse Analyse af energimærker for parcelhuse Fokus på energibesparelser i boligen Kim B. Wittchen Afdelingen for Energi og Miljø Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Aalborg Universitet Energimærkning på landsplan

Læs mere

Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Efterisolering af loft. 183 kwh Elvarme 370 kr. 3044 kr. 8.2 år

Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Efterisolering af loft. 183 kwh Elvarme 370 kr. 3044 kr. 8.2 år SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Bystrædet 3B Postnr./by: 4050 Skibby BBR-nr.: 250-018443 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

SparEnergi.dk en central hjemmeside for energieffektivitet

SparEnergi.dk en central hjemmeside for energieffektivitet SparEnergi.dk en central hjemmeside for energieffektivitet SparEnergi.dk er Energistyrelsens forbrugerrettede hjemmeside, der på en enkel og overskuelig måde tilbyder målrettede og relevante digitale værktøjer,

Læs mere

Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune.

Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune. Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune. Oplæg: Der er god økonomi og miljøfordele ved langsigtet at investere, beskæftige sig med og gennemføre

Læs mere

Seminar om BR10. Velkommen til: -Med særligt fokus på barrierer og muligheder for at få gennemført energibesparelser i eksisterende bygninger

Seminar om BR10. Velkommen til: -Med særligt fokus på barrierer og muligheder for at få gennemført energibesparelser i eksisterende bygninger Energitjenesten i samarbejde med: IDA Konstruktørforeningen AaU Velkommen til: Seminar om BR10 -Med særligt fokus på barrierer og muligheder for at få gennemført energibesparelser i eksisterende bygninger

Læs mere

Velkommen til informationsmøde om udskiftning af olie- og gasfyr

Velkommen til informationsmøde om udskiftning af olie- og gasfyr Velkommen til informationsmøde om udskiftning af olie- og gasfyr Energistyrelsens uvildige rådgivning om udskiftning af olie- og naturgasfyr udføres af Energitjenesten i samarbejde med Bolius og Teknologisk

Læs mere

Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26.

Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26. Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26. maj 2010 Introduktion til esbensen Esbensen Rådgivende Ingeniører

Læs mere

Forslag til reduktion af energiforbruget i bygninger

Forslag til reduktion af energiforbruget i bygninger Ejendomsforeningen Danmark 15. september 2008 Forslag til reduktion af energiforbruget i bygninger Den globale opvarmning er på dagsordenen. Forbruget af fossile brændsler på verdensplan er fortsat stigende.

Læs mere

Energirenovering og øget brugerværdi

Energirenovering og øget brugerværdi Energirenovering og øget brugerværdi -hvorfor energirenovering ikke kan stå alene og udfordringerne i en mere holistisk tilgang til bygningsomdannelse Først 2 ord om KAB KAB fællesskabet består af 50 boligorganisationer

Læs mere

Energieffektive bygninger - et dansk og globalt perspektiv. Gastekniske dage 18. maj 2009 Susanne Kuehn

Energieffektive bygninger - et dansk og globalt perspektiv. Gastekniske dage 18. maj 2009 Susanne Kuehn Energieffektive bygninger - et dansk og globalt perspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Susanne Kuehn Visionen for bygninger Vi skal tænke bygninger på en ny måde Bygninger kan producere energi i stedet

Læs mere

Niels Christoffersen Management Firma: Niels Christoffersen Management

Niels Christoffersen Management Firma: Niels Christoffersen Management SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Norgesvej 60 Postnr./by: 4700 Næstved BBR-nr.: 370-018278 Management Firma: Management Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne

Læs mere

BBR-nr.: 420-10280 Energimærkning nr.: 100088954 Gyldigt 5 år fra: 08-07-2008 Energikonsulent: Henrik N. Hansen Firma: Energi- & Ingeniørgruppen A/S

BBR-nr.: 420-10280 Energimærkning nr.: 100088954 Gyldigt 5 år fra: 08-07-2008 Energikonsulent: Henrik N. Hansen Firma: Energi- & Ingeniørgruppen A/S SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Ørbækvej 10 Postnr./by: 5683 Haarby BBR-nr.: 420-10280 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

Evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter

Evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter Evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Opponent til fremlæggelse af evalueringen på møde i Dansk Energi den 14.1.09 Fremragende arbejde! Vigtigt at få

Læs mere

Erfaringer fra energispareprojekter i Københavns Kommunes

Erfaringer fra energispareprojekter i Københavns Kommunes Workshop 17. maj 2010 - Gate21 Plan C Delprojekt 1 Erfaringer fra energispareprojekter i Københavns Kommunes Niels-Arne Jensen, Københavns Ejendomme KØBENHAVNS1 Dagsorden Baggrund og grundlag Energirenovering

Læs mere

BBR-nr.: 376-004533 Energimærkning nr.: 100064773 Gyldigt 5 år fra: 04-02-2008 Energikonsulent: Ralph Rex Larsen Firma: RL Byggerådgivning ApS

BBR-nr.: 376-004533 Energimærkning nr.: 100064773 Gyldigt 5 år fra: 04-02-2008 Energikonsulent: Ralph Rex Larsen Firma: RL Byggerådgivning ApS SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Kirkevej 2 Postnr./by: 4800 Nykøbing F BBR-nr.: 376-004533 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

Kommunens muligheder for at gå i spidsen

Kommunens muligheder for at gå i spidsen Kommunens muligheder for at gå i spidsen Søren Dyck-Madsen Indledning Kommunen har flere funktioner Myndighedsrolle, politisk aktør på borgernes vegne, egen driftsvirksomhed m.fl. Man er nødt til at betragte

Læs mere

Netværkstur til Aarhus med InnoBYG, AlmenNet og Byens Netværk

Netværkstur til Aarhus med InnoBYG, AlmenNet og Byens Netværk Netværkstur til Aarhus med InnoBYG, AlmenNet og Byens Netværk Byens Netværk 01.11.12 Tekst og foto: Mikkel Egeberg Rasmussen Den 1. november tager Byens Netværk, i samarbejde med InnoByg og AlmenNet, på

Læs mere

Innovative energiløsninger i statens bygninger

Innovative energiløsninger i statens bygninger Innovative energiløsninger i statens bygninger Forord Stort potentiale i byggeriet Bygninger står i dag for omkring 40 % af vores energiforbrug. Derfor er der store klima-gevinster at hente, hvis vi skaber

Læs mere

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom Eksempel 1 ENERGIRENOVERING KONTORBYGNING Betonsandwich med flere tilbygninger, 1919-1959, Ellebjergvej, Kbh UDGIVET DECEMBER 2012 Fra energimærke E til A1 Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til

Læs mere

Udgifterne ved at benytte en grøn aktør skal afholdes af den private boligejer. Der er således

Udgifterne ved at benytte en grøn aktør skal afholdes af den private boligejer. Der er således GRØN BOLIGKONTRAKT DISKUSSIONSOPLÆG 22. maj 2013 J.nr. 2676/1976-0004 Ref. LKO Baggrund og indledning - Grøn Boligkontrakt Bygninger står for omtrent 40% af det samlede energiforbrug, og derfor skal der

Læs mere

Bæredygtighed i udbud. Set fra den almene bygherrers perspektiv

Bæredygtighed i udbud. Set fra den almene bygherrers perspektiv Bæredygtighed i udbud Set fra den almene bygherrers perspektiv KAB vores forretning KAB er en kunde ejet, non-profit driftsorganisation for almene boligorganisationer Vi ejer ingen boliger, bebyggelser

Læs mere

BBR-nr.: 561-015007 Energimærkning nr.: 100080702 Gyldigt 5 år fra: 20-05-2008 Energikonsulent: Martin Jessen Firma: Martin Jessen Rådg. ing.

BBR-nr.: 561-015007 Energimærkning nr.: 100080702 Gyldigt 5 år fra: 20-05-2008 Energikonsulent: Martin Jessen Firma: Martin Jessen Rådg. ing. SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Bryndumdamvej 36 Postnr./by: 6715 Esbjerg N BBR-nr.: 561-015007 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå

Læs mere

Nu bliver varmen dyrere

Nu bliver varmen dyrere Nu bliver varmen dyrere Det er i denne tid, at det for alvor begynder at blive koldt. Men det kan blive en dyr fornøjelse for de danske husstande at holde varmen. Energipriserne går hele tiden opad. Af

Læs mere

EUDP workshop 31. oktober 2008 -visioner, vilkår og barrierer

EUDP workshop 31. oktober 2008 -visioner, vilkår og barrierer EUDP workshop 31. oktober 2008 -visioner, vilkår og barrierer Energirenoveringer i BO-VEST regi Tæt / lavt elementbyggeri fra 1960erne og 1970erne Galgebakken - 687 boliger Hyldespjældet 383 boliger Gårdhusene

Læs mere

Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15

Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15 Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15 Direktør Michael H. Nielsen Den 28. januar 2015 Mål om fossil uafhængighed i 2050 skal nås af tre veje Energieffektivisering Fossil uafhængighed i 2050 Fleksibilitet

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug

Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 8 Adresse: Pæregrenen 1 Postnr./by: Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens varmeudgifter samt de enkelte lejligheders

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Rolighedsvej 13 Postnr./by: 8963 Auning BBR-nr.: 707-113235 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Energimærkning SIDE 1 AF 7

Energimærkning SIDE 1 AF 7 SIDE 1 AF 7 Adresse: Postnr./by: BBR-nr.: Glesborg Bygade 69 8585 Glesborg 707-103083-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug og mulighederne for at opnå besparelser. Energimærkningen

Læs mere

BBR-nr.: 159-108325 Energimærkning nr.: 100085881 Gyldigt 5 år fra: 18-06-2008 Energikonsulent: Michael Lium Firma: Rådg. Ingeniør Michael Lium ApS

BBR-nr.: 159-108325 Energimærkning nr.: 100085881 Gyldigt 5 år fra: 18-06-2008 Energikonsulent: Michael Lium Firma: Rådg. Ingeniør Michael Lium ApS SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Porsevænget 32 Postnr./by: 2800 Lyngby BBR-nr.: 159-108325 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER

ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER Overblik og helhedsløsninger for private boligejere Dette projekt har modtaget støtte fra EUs Horizon 2020 forsknings og innovations program No 649865 Forfatterne

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug

Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 7 Adresse: Granbakkevej 14 Postnr./by: 8961 Allingåbro BBR-nr.: 707-107983-001 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget. Mærkningen er lovpligtig

Læs mere

Fjernvarme til lavenergihuse

Fjernvarme til lavenergihuse Fjernvarme til lavenergihuse Denne pjece er udgivet af: Dansk Fjernvarme Merkurvej 7 6000 Kolding Tlf. 76 30 80 00 mail@danskfjernvarme.dk www.danskfjernvarme.dk Dansk Fjernvarme er en interesseorganisation,

Læs mere

Ugens Tilbud: 1 stk.energirenovering af enfamiliehus Hvor svært kan det være?

Ugens Tilbud: 1 stk.energirenovering af enfamiliehus Hvor svært kan det være? Gregersensvej 1 Bygning 2 2630 Taastrup Telefon 7220 2255 info@byggeriogenergi.dk www.byggeriogenergi.dk Ugens Tilbud: 1 stk.energirenovering af enfamiliehus Hvor svært kan det være? Debatoplæg om, hvordan

Læs mere

DFM Gå-hjem møde 7. november 2007

DFM Gå-hjem møde 7. november 2007 DFM Gå-hjem møde 7. november 2007 Københavns Energi De nye energibestemmelser og deres umiddelbare konsekvenser for planlægning og gennemførelse af bygge- og renoveringsprojekter J.C. Sørensen Projektleder

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

BBR-nr.: 167-099149 Energimærkning nr.: 100133504 Gyldigt 5 år fra: 09-09-2009 Energikonsulent: Bjarne Jensen Firma: NRGi Energi- & Ingeniørgruppen

BBR-nr.: 167-099149 Energimærkning nr.: 100133504 Gyldigt 5 år fra: 09-09-2009 Energikonsulent: Bjarne Jensen Firma: NRGi Energi- & Ingeniørgruppen SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Grænsevej 50 Postnr./by: 2650 Hvidovre BBR-nr.: 167-099149 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Kolben 15 2730 Herlev Bygningens energimærke: Gyldig fra 13. januar 2014 Til den 13. januar 2024. Energimærkningsnummer 311033525

Læs mere

Årlig besparelse i energienheder

Årlig besparelse i energienheder SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Havnevej 53 Postnr./by: 4500 Nykøbing Sj. BBR-nr.: 306-020803 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Nykøbingvej 160 Postnr./by: 4800 Nykøbing F BBR-nr.: 376-022663 Energikonsulent: Ralph Rex Larsen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug

Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 7 Adresse: Gl. Evetoftevej 1 Postnr./by: 3300 Frederiksværk BBR-nr.: 260-013502-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens

Læs mere

KLIMAUDFORDRINGEN Fornyelse af byen og grønne løsninger

KLIMAUDFORDRINGEN Fornyelse af byen og grønne løsninger Næstved 26. maj 2010 KLIMAUDFORDRINGEN Fornyelse af byen og grønne løsninger Anne Marie Holt Christensen Arkitekt og projektleder på kommunens klimaplan Lidt om byen og klimaplanen Byens fornyelse Boligområder

Læs mere

Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger

Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger Fremtidens byer 9. december 2009 Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger Chefkonsulent Niels-Arne Jensen, Københavns Ejendomme KØBENHAVNS1 Agenda Københavns Ejendomme Klimaplan

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Lysbovej 4 Postnr./by: 4800 Nykøbing F BBR-nr.: 376-007718 Energikonsulent: Frederik Kindt Toubro Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom Eksempel 1 ENERGIRENOVERING KONTORBYGNING Betonsandwich med flere tilbygninger, 1919-1959, Ellebjergvej, Kbh UDGIVET DECEMBER 2012 Fra energimærke E til A1 Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Baldersvej 5 Postnr./by: 4873 Væggerløse BBR-nr.: 376-025947 Energikonsulent: Ralph Rex Larsen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: RL

Læs mere

Nordhavn - fremtidens bæredygtige bydel i København

Nordhavn - fremtidens bæredygtige bydel i København Nordhavn - fremtidens bæredygtige bydel i København Projektleder Marc Jørgensen www.kk.dk Side 1 Side 2 / Side 3 / Side 4 / Udfordringen! > Hvilke processer er centrale for at indfri visionerne? > Hvordan

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug

Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Adresse: Aarestrupvej 23 Postnr./by: 7470 Karup J BBR-nr.: 791-212031-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug og mulighederne for at opnå besparelser. Mærkningen er lovpligtig

Læs mere

Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Udvendig isolering af built-up tag. 3.3 MWh Fjernvarme 1500 kr. 74900 kr. 49.

Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Udvendig isolering af built-up tag. 3.3 MWh Fjernvarme 1500 kr. 74900 kr. 49. SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Lokesvej 12 Postnr./by: 4873 Væggerløse BBR-nr.: 376-029360 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Rynkebyvej 4 Postnr./by: 5750 Ringe BBR-nr.: 430-015032 Energikonsulent: Frede Nørrelund Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Botjek Faaborg

Læs mere

MINI GUIDE TIL ET BÆREDYGTIGT

MINI GUIDE TIL ET BÆREDYGTIGT MINI GUIDE TIL ET BÆREDYGTIGT LÆSEVEJLEDNING Lejerbos bæredygtige boliger er beskrevet i tre dokumenter, som samlet tegner Lejerbos koncept for almene bæredygtige boliger. Visionsdokumentet beskriver den

Læs mere

BBR-nr.: 621-040332 Energimærkning nr.: 901724 Gyldigt 5 år fra: 13-10-2006 Energikonsulent: Flemming Rigenstrup Firma: Tegnestuen Mejeriet A/S

BBR-nr.: 621-040332 Energimærkning nr.: 901724 Gyldigt 5 år fra: 13-10-2006 Energikonsulent: Flemming Rigenstrup Firma: Tegnestuen Mejeriet A/S SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Enevold Sørensens Vej 8 Postnr./by: 6000 Kolding BBR-nr.: 621-040332 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at

Læs mere

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes

Læs mere

Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk COWI Byggeri og Drift

Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk COWI Byggeri og Drift Praktiske erfaringer med de nye energiregler Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk 1 Energiforbruget i den eksisterende

Læs mere

Årlig besparelse i energienheder. 1 Efterisolering af ydervægge. 22 MWh Fjernvarme 9260 kr. 231252 kr. 25 år

Årlig besparelse i energienheder. 1 Efterisolering af ydervægge. 22 MWh Fjernvarme 9260 kr. 231252 kr. 25 år SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: P.N. Lagonis Vej 1 Postnr./by: 6500 Vojens BBR-nr.: 510-017746 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug og mulighederne for at opnå

Læs mere

ZERObolig konceptet som dynamo for lokal grøn vækst Peter Rathje, ProjectZero

ZERObolig konceptet som dynamo for lokal grøn vækst Peter Rathje, ProjectZero Dansk Byggeri Konference i Korsør ZERObolig konceptet som dynamo for lokal grøn vækst Peter Rathje, ProjectZero ProjectZero BrightGreenBusiness Er visionen om at skabe et CO 2 neutralt Sønderborg-område

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: Åvangen 19 B 8444 Balle BBR-nr.: 706-014119 Energikonsulent: Steffen Andersen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Ingeniørfirmaet

Læs mere

BR15 ENERGISTYRELSENS ARBEJDE MED ENERGIEFFEKTIVE BYGNINGER

BR15 ENERGISTYRELSENS ARBEJDE MED ENERGIEFFEKTIVE BYGNINGER BR15 ENERGISTYRELSENS ARBEJDE MED ENERGIEFFEKTIVE BYGNINGER Regler (EU-direktiver, Cirkulære for staten, love, bekendtgørelser). Informationsindsats (sparenergi.dk, guider og vejledninger, beregningsværktøjer,

Læs mere

Klimavenlige energiløsninger. Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling

Klimavenlige energiløsninger. Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling Klimavenlige energiløsninger Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling Christian Ege Miljøforum Midtjylland, 31.10.2012 Hvem er? En uafhængig miljøorganisation med fokus på bl.a. energibesparelser, med

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Isolering af letvæg i vindfang 2732 kwh Elvarme 5470 kr. 2400 kr. 0.

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Isolering af letvæg i vindfang 2732 kwh Elvarme 5470 kr. 2400 kr. 0. SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Idrætsvej 6 Postnr./by: 8950 Ørsted BBR-nr.: 707-112010 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget.

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Langballevej 154 Postnr./by: 8320 Mårslet BBR-nr.: 751-754248 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

BBR-nr.: 370-002166 Energimærkning nr.: 100069887 Gyldigt 5 år fra: 10-03-2008 Energikonsulent: Ejvind Endrup Firma: Energi- & Ingeniørgruppen A/S

BBR-nr.: 370-002166 Energimærkning nr.: 100069887 Gyldigt 5 år fra: 10-03-2008 Energikonsulent: Ejvind Endrup Firma: Energi- & Ingeniørgruppen A/S SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Kærsangervej 3 Postnr./by: 4250 Fuglebjerg BBR-nr.: 370-002166 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Varmerør isoleres 80 kwh Fjernvarme 40 kr. 110 kr. 2.

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Varmerør isoleres 80 kwh Fjernvarme 40 kr. 110 kr. 2. SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Centervej 18N Postnr./by: 8963 Auning BBR-nr.: 707-114548 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget.

Læs mere

Konstruktørdagen i Horsens

Konstruktørdagen i Horsens Konstruktørdagen i Horsens ProjectZero & ZERObolig som vækstdrivere for energirenovering i den private boligmasse Charlie Lemtorp & Peter Rathje ProjectZero BrightGreenBusiness Er visionen om at skabe

Læs mere

Gastekniske dage. Henrik P. Hansen. Termoteknik

Gastekniske dage. Henrik P. Hansen. Termoteknik 1: Princip for varmepumpe 2: Case 2 Beregning VP. Kontra Gas 3: Regeringens nye energistrategi 4: Som vi ser udviklingen med VP. 5: Hvad kunne være fremtidens uddannelse Henrik P. Hansen 1 Strategi for

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Mørdrupvej 16 Postnr./by: 3060 Espergærde BBR-nr.: 217-085489 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

ENERGIMÆRKNING AF STØRRE BYGNINGER

ENERGIMÆRKNING AF STØRRE BYGNINGER ENERGIMÆRKNING AF STØRRE BYGNINGER Denne folder henvender sig til alle ejere af større bygninger, der bruges til beboelse, handel og service samt af offentlige institutioner. FORMÅLET MED ENERGIMÆRKNINGS-

Læs mere

ENERGIMÆRKNING AF STØRRE BYGNINGER

ENERGIMÆRKNING AF STØRRE BYGNINGER ENERGIMÆRKNING AF STØRRE BYGNINGER Denne folder henvender sig til alle ejere af større bygninger, der bruges til beboelse, handel og service samt af offentlige institutioner. FORMÅLET MED ENERGIMÆRKNINGS-

Læs mere

KORSKÆRPARKEN, FREDERICIA - OPFØRT 1970

KORSKÆRPARKEN, FREDERICIA - OPFØRT 1970 Eksempel Energirenovering etageboliger KORSKÆRPARKEN, FREDERICIA - OPFØRT 1970 UDGIVET DECEMBER 2014 UDGIVET DECEMBER 2014 Renovering skal tiltrække nye beboere Ghettoblokken Korskærparken under Boligkontoret

Læs mere

ENERGIMÆRKNING AF STØRRE BYGNINGER

ENERGIMÆRKNING AF STØRRE BYGNINGER ENERGIMÆRKNING AF STØRRE BYGNINGER Denne folder henvender sig til offentlige institutioner samt alle ejere af større bygninger, der bruges til beboelse samt handel og service. FORMÅLET MED ENERGI- MÆRKNINGSORDNINGEN

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Haraldsborgvej 54 Postnr./by: 4000 Roskilde BBR-nr.: 265-136567 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 2 Nye toiletter. 18 m³ vand 1080 kr. 13290 kr. 12.3 år

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 2 Nye toiletter. 18 m³ vand 1080 kr. 13290 kr. 12.3 år SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Skolegade 42 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 4800 Nykøbing F BBR-nr.: 376-000699 Energikonsulent: Ralph Rex Larsen Programversion: EK-Pro, Be06

Læs mere

ESCO finansiering. Mandag Morgen Klimaworkshop «Grønne finansierngsmodeller»

ESCO finansiering. Mandag Morgen Klimaworkshop «Grønne finansierngsmodeller» ESCO finansiering Mandag Morgen Klimaworkshop «Grønne finansierngsmodeller» Casper Højgaard Salgschef, Energy Solutions Casper.hoejgaard@schneider-electric.com Agenda 1. Hvad vinder kommuner ved at vælge

Læs mere

Energibesparelser i private virksomheder

Energibesparelser i private virksomheder Energibesparelser i private virksomheder Ingeniørforeningen 2012 Energibesparelser i private virksomheder 2 Energibesparelser i private virksomheder 3 Energibesparelser i private virksomheder Resume Undersøgelsen

Læs mere

BBR-nr.: 376-022479 Energimærkning nr.: 917676 Gyldigt 5 år fra: 26-02-2007 Energikonsulent: Søren Funch Jensen Firma: Energi- & Ingeniørgruppen A/S

BBR-nr.: 376-022479 Energimærkning nr.: 917676 Gyldigt 5 år fra: 26-02-2007 Energikonsulent: Søren Funch Jensen Firma: Energi- & Ingeniørgruppen A/S SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Lillegade 2 Postnr./by: 4871 Horbelev BBR-nr.: 376-022479 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Norupvej 31 Postnr./by: 5450 Otterup BBR-nr.: 480-006788 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

Energirenovering og vedvarende energi. v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11.

Energirenovering og vedvarende energi. v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11. Energirenovering og vedvarende energi v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11.2012 Hvad jeg kommer rundt om i mit indlæg Hvad gør Holbæk Kommune

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Marielyst, erhverv Gladsaxevej 130 2860 Søborg Bygningens energimærke: Gyldig fra 31. marts 2015 Til den 31. marts 2022. Energimærkningsnummer

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Rimsø Bygade 20 Postnr./by: 8585 Glesborg BBR-nr.: 707-105639 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

80 m 2 solceller (11,52 kwp) giver 11.000 kwh/år (beregnet) 200 m 2 solpaneler bidrager til produktion af varmt brugsvand

80 m 2 solceller (11,52 kwp) giver 11.000 kwh/år (beregnet) 200 m 2 solpaneler bidrager til produktion af varmt brugsvand Eksempel Energirenovering etageboliger RINGGÅRDEN ÅRHUS - OPFØRT 1939-1941 UDGIVET DECEMBER 2014 Lyst, lunt og populært Ombygningen af seks boligblokke i den almennyttige boligforening Ringgården i Århus,

Læs mere

BedreBolig-plan. BOLIGEJER Familien Espersen Ved Grænsen 70 2000 Frederiksberg. BEDREBOLIG-RÅDGIVER Thomas Jensen Påskeliljevej 5 4681 Herfølge

BedreBolig-plan. BOLIGEJER Familien Espersen Ved Grænsen 70 2000 Frederiksberg. BEDREBOLIG-RÅDGIVER Thomas Jensen Påskeliljevej 5 4681 Herfølge Rapportnr.: XXXXX Firmanr.: XXXXXX Dato: 00. måned 2014 BedreBolig-plan BEDREBOLIG-RÅDGIVER Thomas Jensen Påskeliljevej 5 4681 Herfølge 56 78 12 34 info@thomasjensen.dk CVR: 12345678 BOLIGEJER Familien

Læs mere

Efter- og videreuddannelse indenfor bæredygtigt byggeri

Efter- og videreuddannelse indenfor bæredygtigt byggeri Efter- og videreuddannelse indenfor bæredygtigt byggeri Tine Steen Larsen, PhD Konsulent Energi, Indeklima & bæredygtigt byggeri UCN act2learn TEKNOLOGI Hvem er jeg? Uddannelse DGNB konsulent, Green Building

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Vidars Alle 8 Postnr./by: 6700 Esbjerg BBR-nr.: 561-187541 Energikonsulent: Steen Paarup Hansen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: R

Læs mere

Tænk energien med, når du forbedrer din bolig

Tænk energien med, når du forbedrer din bolig Tænk energien med, når du forbedrer din bolig - dine fordele og muligheder ved at renovere energirigtigt Februar 2014 BedreBolig stiller skarpt på energien i boligen De fleste parcelhuse og rækkehuse i

Læs mere

Øget energieffektivitet og lavere FM-kostninger

Øget energieffektivitet og lavere FM-kostninger Øget energieffektivitet og lavere FM-kostninger 19. Oktober 2010 Susanne Balslev Nielsen Center for Facilities Management Danmarks Tekniske Universitet Hvem er jeg? Civilingeniør 1993, byplanlægning Ph.D.:

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

Referat fra 2. møde d. 27. juni 2013

Referat fra 2. møde d. 27. juni 2013 Arbejdsgruppemøde om Boligejernes behov i Grøn Boligkontrakt 1. juli 2013 J.nr. Ref. MRK Side 1 Referat fra 2. møde d. 27. juni 2013 Formål med mødet Formålet med mødet var at definere afsættet for de

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Grønlandsvej 33 Postnr./by: 4800 Nykøbing F BBR-nr.: 376-003463 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå

Læs mere

Tjen penge på energirenovering

Tjen penge på energirenovering Tjen penge på energirenovering Videncenter for energibesparelser i bygninger er til for dig Vil du gerne slå to fluer med ét smæk? Vil du gerne ha mere at lave og samtidig sænke CO 2 -udslippet? Hvis du

Læs mere

Information. Byggeri og energi. til bygherrer i Egedal Kommune. Stigende energipriser. betyder at der er gode. grunde til, at spare på. energien.

Information. Byggeri og energi. til bygherrer i Egedal Kommune. Stigende energipriser. betyder at der er gode. grunde til, at spare på. energien. Information til bygherrer i Egedal Kommune Stigende energipriser betyder at der er gode grunde til, at spare på energien. Der er bl.a. mulighed for en kontant besparelse på energiregningen i hele husets

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: Højen 9B 4700 Næstved BBR-nr.: 370-006003 Energikonsulent: Jesper Elin Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Botjek Næstved

Læs mere