LANDBRUG & FØDEVARER KONSEKVENSANALYSER AF ÆNDRET GRØDESKÆRING I VANDLØB

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "LANDBRUG & FØDEVARER KONSEKVENSANALYSER AF ÆNDRET GRØDESKÆRING I VANDLØB"

Transkript

1 LANDBRUG & FØDEVARER KONSEKVENSANALYSER AF ÆNDRET GRØDESKÆRING I VANDLØB IKKE-TEKNISK RESUMÉ AF REDEGØRELSER OM ÆNDRINGER AF FUGTIGHEDSFORHOLDENE OMKRING VANDLØB VED ÆNDRET GRØDESKÆRING Rekvirent Landbrug & Fødevarer att. Erik Jørgensen Axeltorv København V Rådgiver Orbicon Leif Hansen A/S Natur & Plan Jens Juuls Vej Viby J Projekt : Projektleder : Bjarne Moeslund Tekst : Bjarne Moeslund Klaus Schlünsen Beregninger : Klaus Schlünsen Kvalitetssikring : Lars Bo Christensen Revisionsnr. : Udkast-2 Godkendt af : Henrik Vest Sørensen Udgivet : Januar 2011 Orbicon Leif Hansen A/S Jens Juuls Vej Viby J CVR nr: Nordea: FRI

2 RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSER AF ÆN- DRET GRØDESKÆRING I VANDLØB Regeringen har som led i opfyldelsen af Vandrammedirektivets krav til miljøtilstanden i vandløb besluttet, at der i de kommende år skal gennemføres en række miljøforbedrende foranstaltninger i en stor del af de danske vandløb. En af disse foranstaltninger er ændring af vandløbsvedligeholdelsen, hvilket især vil sige grødeskæringen. Grødeskæring har i mange år været og er stadig - det vigtigste virkemiddel til at holde vandstanden i vandløbene nede af hensyn til især den landbrugsmæssige anvendelse af arealerne omkring vandløbene. Det er derfor forventningen, at en ændring af grødeskæringen vil kunne få betydning for fugtighedsforholdene omkring vandløbene. Regeringen har følgelig besluttet med kommunerne som udførende myndigheder - at kompensere de lodsejere, hvis jorder bliver berørt af den ændrede grødeskæring. Orbicon Leif Hansen A/S har for Landbrug & Fødevarer udarbejdet en redegørelse for, hvordan og på hvilket datagrundlag man kan beregne de afvandingsmæssige konsekvenser af ændret grødeskæring. Sideløbende hermed er der gennemført konkrete analyser af de afvandingsmæssige konsekvenser omkring 4 vandløb, der er udpeget til ændret vedligeholdelse. Redegørelsen og analyserne er afrapporteret i tre særskilte rapporter. Dette ikke-tekniske resumé indeholder en oversigt over de vigtigste resultater og anbefalinger, efterfulgt af en kortfattet fremstilling af indholdet i de tre rapporter. vandløb ved ændret grødeskæring. 2/27

3 Konsekvensanalyser af ændret grødeskæring i vandløb vigtigste resultater og anbefalinger Der er formuleret et koncept for, hvordan man kan beregne konsekvenserne af ændret grødeskæring for fugtighedsforholdene omkring vandløb. Beregningerne forudsætter en række data og oplysninger om vandløbenes fysiske tilstand (opmålingsdata), vandføringens størrelse og variation, grødens sammensætning og indflydelse på Manningtallets størrelse og variation mv. Det gælder her som i andre sammenhænge, at jo bedre data, desto bedre og mere retvisende resultater. Beregningerne af de forventelige fugtighedsforhold omkring 4 udvalgte vandløb viser, at der vil ske ændringer af fugtighedsforholdene, når grødeskæringen ændres. Beregningerne viser også, at ændring af grødeskæringen ikke nødvendigvis fjerner muligheden for ekstensiv arealanvendelse i fremtiden, hvilket vil være til gavn for den lysåbne ådalsnatur. Beregningerne viser, at der som følge af stuvning også kan ske ændringer af fugtighedsforholdene omkring strækninger, der ligger opstrøms de strækninger, hvor grødeskæringen ændres. Når man ændrer grødeskæringen, igangsætter man en udvikling af vandløbenes fysiske tilstand. Denne udvikling er formålet med ændringen af grødeskæringen, men fordi udviklingen såvel den miljømæssige som den afvandingsmæssige - ikke kan forudses i alle detaljer, taler situationen for en trinvis ændring af grødeskæringen, dels for at begrænse risikoen for uønskede problemer undervejs, og dels for løbende at kunne understøtte positive udviklingstendenser. Nytteværdien af eller behovet for at kunne justere den fremtidige grødeskæringspraksis taler for en målrettet overvågning af eller tilsyn med, hvordan den ændrede grødeskæring påvirker såvel miljøtilstanden som afvandingstilstanden. Det er vurderingen, at en ændring af grødeskæringen ikke vil have samme indflydelse på miljøtilstanden i og afvandingstilstanden omkring alle de udpegede vandløb. Det taler for at prioritere indsatsen, således at grødeskæringen først og fremmest ændres, hvor der kan forventes miljømæssige gevinster, og hvor disse står i rimeligt forhold til de afvandingsmæssige konsekvenser. Analyserne bekræfter, at ændringer af vedligeholdelsen i nogle vandløb vil kunne forårsage dræntekniske problemer, hvis konsekvenser for afvandingstilstanden kan række ud over de arealer, der påvirkes direkte af forhøjede vandstande i vandløbene. De dræntekniske problemer opstår, når drænenes mundinger bliver dykket eller tilstoppes af grøde eller aflejringer, idet vandets frie løb i så fald begrænses eller hindres. Hvis drænene er belastet af indtrængende jordpartikler forværres problemet kraftigt, idet den hæmmede strømning i drænledningerne kan være ledsaget af tilstopning af drænledningerne. Resultatet kan i så fald være forringet afvanding, også af arealer, der ikke påvirkes direkte af en ændret grødeskæring. Man kan ikke på det eksisterende vidensgrundlag regne sig frem til konsekvenserne af de dræntekniske problemer, og fordi problemstillingen er ikke særlig godt beskrevet og dokumenteret, taler situationen for en særskilt undersøgelse. Mange af de vandløb, der er udpeget til ændret grødeskæring, er også udpeget til restaureringsforanstaltninger. I sådanne vandløb kan også restaureringsforanstaltningerne have indflydelse på afvandingstilstanden, hvorfor de bør inddrages i beregningerne af den fremtidige afvandingstilstand. Ændring af grødeskæringen kan og bør have forskelligt indhold, afhængig af nuværende grødeskæringspraksis, vandlø- vandløb ved ændret grødeskæring. 3/27

4 benes forskelligheder, behovet for forbedringer af miljøtilstanden og hensynet til afvandingsinteresserne. Grøde og grødeskæring Grøde er i daglig sprogbrug en samlebetegnelse for de planter, der vokser i vandløb - på bunden, langs bredderne og på brinkerne, se figur 1. Figur 1. Eksempler på grøde i vandløb. Øverste billede viser et mellemstort vandløb med en veludviklet undervandsvegetation på vandløbets bund. Ne- vandløb ved ændret grødeskæring. 4/27

5 derste billede viser et lille vandløb med veludviklet, opret kantvegetation langs bredderne og høj græs- og urtevegetation på brinkerne. Grøden i vandløbene bremser vandets frie løb og får gennem denne opbremsning vandstanden til at stige. Denne grødebetingede vandstandsstigning er vigtig for vandløbenes egnethed som levesteder for især fisk, men den er samtidig et problem i forhold til arealanvendelsen omkring vandløbene. Det er i dette modsætningsforhold, at årsagerne til manglende målopfyldelse i mange vandløb skal findes: de forhold, der er ideelle i relation til det ene interesseområde vil kunne være i modstrid med det andet interesseområde. Forklaringen på at grøden får vandstanden til at stige er, at grødens blade og stængler bremser vandet og nedsætter vandhastigheden. Og det gælder i vandløb, at jo langsommere vandet løber, desto større gennemstrømningsareal kræves der. Da vandløb har fast bund og faste sider, kan gennemstrømningsarealet kun udvides opefter, det vil sige ved at vandstanden stiger. Figur 2. Principskitse af sammenhængen mellem vandhastigheden og gennemstrømningsarealets størrelse. For en given vandføring gælder, at en mindskelse af vandhastigheden kræver en øgning af gennemstrømningsarealet. Det betyder i vandløb med fast bund og faste sider en vandstandsstigning, idet gennemstrømningsarealet kun kan øges opefter. Forklaringen på, at grødeskæring kan sænke vandstanden, er følgelig, at grødeskæringen fjerner planterne, hvorved vandhastigheden stiger. Derved mindskes det nødvendige gennemstrømningsareal, og vandstanden falder. Beregninger af vandstande i vandløb Såvel grødens som grødeskæringens indflydelse på vandstanden gør viden om grødetilstanden i vandløbene til et helt vandløb ved ændret grødeskæring. 5/27

6 centralt emne i forbindelse med beregninger af vandstanden i og fugtighedsforholdene omkring vandløbene. Der er lang tradition for at beregne vandstand i vandløb, og det sker altid ved hjælp af det matematiske udtryk - Manningformlen. Det er en vanskeligt gennemskuelig formel, der ikke desto mindre har vist sig at være et velegnet og alment anerkendt værktøj til beregning af vandstande i vandløb. I følge formlen er mængden af vand, der kan strømme gennem et vandløb grundlæggende bestemt af gennemstrømningsarealet og bundhældningen. Det vil sige, at jo større tværsnitsareal og jo større bundhældning (fald) et vandløb har, desto større er den mængde vand, som kan strømme gennem vandløbet. Ifølge formlen gælder det endvidere, at vandstanden i vandløb påvirkes lige meget af vandføringens størrelse og af grødetilstanden. Grødetilstanden udtrykkes beregningsmæssigt gennem det såkaldte Manningtal, der er et udtryk for, hvor meget grøden bremser vandet og sænker vandhastigheden. Ovennævnte betyder, at jo mere vand der løber, desto højere er vandstanden. Det er et fænomen, man let kan se, når vandføringen i et vandløb stiger i forbindelse med nedbør. Grødetilstanden er mindre gennemskuelig. Selvom det generelt gælder, at jo mere grøde der er i vandløbene, desto mere bremses vandets frie løb, så har det også betydning, hvordan grøden er struktureret. Der kan altså godt være betydelige mængder grøde i et vandløb, og samtidig en god vandføringsevne. Det er denne kendsgerning, der ligger til grund for begrebet miljøvenlig grødeskæring. Kender man vandføringen og vandstanden i et vandløb med kendte dimensioner og bundhældning, kan man regne sig frem til Manningtallet. Det vil sige, at man kan regne sig frem til, hvor meget vandstanden er påvirket af grøden. Har man daglige måledata, kan man regne sig frem til daglige Manningtal. Det giver mulighed for at opstille en såkaldt grødemodel, der beskriver indflydelsen på Manningtallet af såvel grødens udvikling som af grødeskæring, se figur 3. vandløb ved ændret grødeskæring. 6/27

7 Figur 3. Eksempel på en grødemodel. Kurveforløbet ved de nuværende 3 årlige grødeskæringer er fastlagt på grundlag af målte vandstande og vandføringer på den anvendte hydrometriske referencestation. Kurveforløbet ved 1 årlige skæring henholdsvis ingen skæring er skønnet på grundlag af de målte vandstande og vandføringer samt på grundlag af viden om grødens sammensætning og antagelser om grødens genvækst efter grødeskæring. Har man en sådan grødemodel, er man meget godt rustet til at foretage beregninger af de vandstandsmæssige konsekvenser af forskellige former for grødeskæring. Selve beregningerne foretages ved hjælp af et af de eksisterende regneprogrammer, eksempelvis Orbicon Leif Hansens VASP eller Mike-modellerne. Ved hjælp af disse kan man på grundlag af de nødvendige data beregne vandstanden (vandspejlskoten) på et hvilket som helst sted i et vandløb eller på en strækning af et vandløb. Nødvendige data Beregningerne af vandstande i vandløbene og afvandingstilstande omkring vandløbene forudsætter, at man har en række data til rådighed. Nødvendige data for beregningerne af vandstande i vandløb er først og fremmest vandføringsdata og data, der beskriver vandløbenes fysiske tilstand (opmålingsdata). Derudover er vandløb ved ændret grødeskæring. 7/27

8 det nødvendigt med kendskab til grødetilstanden, der bedst beskrives på grundlag af sammenhørende værdier af vandføring og vandstand og oplysninger om grødens sammensætning. Nødvendige data for beregningerne af fugtighedsforholdene omkring vandløbene er også de terrændata, der er indeholdt i den digitale terrænmodel. Kun hvis man har alle de nødvendige data, kan man foretage retvisende beregninger af, hvordan ændret grødeskæring påvirker vandstandsforholdene i vandløbene og fugtighedsforholdene omkring vandløbene. Denne kendsgerning taler for, at man i god tid inden analyserne af ændret grødeskæring skal gennemføres, afklarer, om alle nødvendige data er til rådighed. Opmærksomheden skal i den forbindelse henledes på, at der blandt de vandløb, der i udkastene til vandplaner er udpeget til ændret grødeskæring, er nogle, for hvilke videns- og datagrundlaget vurderes at være for ringe til, at man kan gennemføre beregninger af vandstande og afvandingstilstande. Fugtighedsforholdene omkring vandløbene Det ligger i sagens natur, at når vandstanden i vandløbene har betydning for fugtighedsforholdene eller afvandingstilstanden omkring vandløbene, må der være en sammenhæng mellem vandstanden i vandløbene og vandstanden i de omkringliggende jorder. Det er da også almindelig anerkendt, at det synlige vandspejl i vandløbene hænger nøje sammen med vandspejlet i jorderne omkring vandløbene. Og at det er denne sammenhæng der gør, at grødeskæring virker til gavn for afvandingstilstanden gennem at sænke vandspejlet i vandløbene. Sammenhængen mellem vandspejlet i og omkring vandløbene gør, at man omkring et hvilket som helst sted i vandløbene kan beregne, i hvilken kote, vandspejlet i jorderne vil ligge, når man kender vandspejlskoten i vandløbene. Til beskrivelse af, hvordan vandspejlet i jorden ligger i forhold til terrænoverfladen, anvender man den såkaldte digita- vandløb ved ændret grødeskæring. 8/27

9 le højdemodel. Det er en model, der på grundlag af laserscanninger fra fly, giver et detaljeret billede af terrænforholdene, ikke blot umiddelbart omkring vandløbene, men for hele landområdet, jf. figur 4. Figur 4. Udsnit af den digitale terrænmodel omkring et vandløb i en smal ådal (øverst) henholdsvis et vandløb i en bred ådal (nederst). Brune og gule farver indikerer højtliggende terræn, mens blålige farver indikerer lavtliggende terræn. Omkring vandløb, hvor vandspejlets beliggenhed i forhold til terrænet alene er styret gennem grødeskæring, vil arealanvendelsen almindeligvis være bestemt af, hvilken afvandingsdybde, man kan opnå/opretholde gennem grødeskæringen. Det betyder, at med mindre den nødvendige afvandingstilstand opretholdes ved hjælp af pumper, så vil arealanvendelsen omkring vandløbene i vid udstrækning være bestemt af, vandløb ved ændret grødeskæring. 9/27

10 hvordan den vedtagne grødeskæringspraksis påvirker afvandingstilstanden. Hvis man ændrer grødeskæringen, og derigennem påvirker afvandingstilstanden, vil det kunne få betydning for arealanvendelsen. Det er derfor, at såvel lodsejere som myndigheder har stor interesse i at kende konsekvenserne af en ændret grødeskæring. Lodsejerne fordi de gerne vil kende de fremtidige anvendelsesmuligheder, og myndighederne fordi de skal administrere kompensationen for eventuelle driftstab på de berørte arealer. Ændrede fugtighedsforhold omkring vandløbene Man kan således regne sig frem til, hvordan et hvilket som helst vandspejl i vandløbene vil ligge i forhold til det omgivende terræn, og på den måde få et billede af, hvordan vandspejlet i vandløbene påvirker afvandingstilstanden omkring disse. Selvom der med de rette tekniske hjælpemidler er tale om en simpel beregning, kræver sidstnævnte dog afklaring af et væsentligt spørgsmål: breder vandspejlet i vandløbene sig vandret ud i de omkringliggende jorder, eller vil vandspejlet være svagt stigende i retning bort fra vandløbene. Der findes ikke mange konkrete undersøgelser at hænge svaret op på, men ud fra grundvandsfaglige overvejelser er det rimeligt at antage, at vandspejlet i jorderne omkring vandløbene vil have en positiv hældning på i størrelsesordenen 2 i retning bort fra vandløbene. Antagelsen om vandspejlets hældning er dog dårligt dokumenteret, hvorfor det vil være ønskeligt med konkrete undersøgelser af, hvordan vandspejlet i jorderne omkring vandløbene varierer i forholdet til vandspejlet i vandløbene. Tilbage står blot ét, men meget væsentligt spørgsmål, nemlig: hvilken vandspejlskote skal lægges til grund for beregningerne af, hvordan ændret grødeskæring påvirker afvandingstilstanden omkring vandløbene? Når man har beregnet daglige vandstande (vandspejlskoter) i vandløbene, kan man teoretisk set også beregne daglige af- vandløb ved ændret grødeskæring. 10/27

11 vandingstilstande omkring vandløbene. Men fordi vandspejlet i jorderne omkring vandløbene ikke reagerer i samme takt som vandspejlet i vandløbene, og fordi det kræver betydelige mængder vand at ændre vandspejlet i de omkringliggende jorder, er beregning af daglige afvandingstilstande ikke en reel mulighed. Sådanne ville i øvrigt heller ikke være relevante i forhold til at der kun skæres grøde én eller nogle få gange i løbet af grødens vækstsæson. En granskning af problemstillingen har ført til formulering af den såkaldte dyrkningsspecifikke vandspejlskote. Den dyrkningsspecifikke vandspejlskote er en statistisk størrelse, der beregnes på følgende måde, jf. figur 5: I den valgte periode af hvert år, typisk den lange sommerperiode maj-september eller den korte sommerperiode juniaugust, beregnes på grundlag af de beregnede daglige vandspejlskoter den vandspejlskote, for hvilken det gælder, at overskridelser har en varighed på maksimalt 5 døgn. Sidstnævnte er et kriterium for dyrkning af de afgrøder, hvis rødder ikke tåler længerevarende vanddække. Når man således for hvert år i en længere tidsserie af vandstandsdata har fastlagt denne for dyrkningsmulighederne bestemmende vandspejlskote, beregnes den dyrkningsspecifikke vandspejlskote på følgende måde: Den dyrkningsspecifikke vandspejlskote har en sådan størrelse, at set over en længere årrække - 4 ud af 5 af de beregnede årlige vandspejlskoter ligger under, og kun 1 ud af 5 ligger over den dyrkningsspecifikke vandspejlskote. Eller sagt på en anden måde: overskridelser af kriterierne for dyrkbarhed finder kun sted hvert femte år, set over en længere årrække. Selvom mange ånære arealer ikke er dyrkede, men anvendes til mere ekstensive formål, vurderes den dyrkningsspecifikke vandspejlskote alligevel at give et anvendeligt billede af forholdene og ændringer af disse, idet den dækker over både de dyrkede og de ekstensive landbrugsarealer. Konsekvenserne for sidstnævnte må blot analyseres ved at se på, hvordan grødeskæringen påvirker udstrækningen af de enkelte fugtighedsklasser eller afvandingsklasser. vandløb ved ændret grødeskæring. 11/27

12 Figur 5. Illustration af fremgangsmåden ved beregning af den dyrkningsspecifikke vandspejlskote på grundlag af data fra Simested Å. De vandrette streger viser den beregnede karakteristiske vandspejlskote i hvert af årene resp. år 2002 for hvert af de tre grødeskæringsscenarier (grøn = ingen skæring; gul = 1 skæring og rød = 3 skæringer). Bemærk: på den øverste graf ligger den grønne og den gule streg oven i hinanden. År 2002 er valgt som et normalår til detaljeret illustration af vandspejlskotens variation i relation til grødeskæring, og til illustration af, hvordan de forskellige former for grødeskæring påvirker størrelsen af den dyrkningsspecifikke vandspejlskote. vandløb ved ændret grødeskæring. 12/27

13 Fugtighedsklasserne anvendes til at illustrere konsekvenserne af ændret grødeskæring på kort, og til at beregne de arealmæssige konsekvenser af ændret grødeskæring på fugtighedsforholdene, se figur 6. I de gennemførte analyser er der anvendt følgende fugtighedsklasser eller afvandingsklasser: Frit vandspejl (vandspejl over terræn) Sump (vandspejl 0-25 cm under terræn) Våd eng (vandspejl cm under terræn) Fugtig Eng (vandspejl cm under terræn) Tør eng (vandspejl cm under terræn) Arealer med vandspejlet beliggende mere end 100 cm under terræn karakteriseres typisk som arealer med mulighed for omdrift. Eksempler på konsekvensanalyser Til belysning af, hvorledes beregningerne gennemføres, og af, hvordan ændret grødeskæring påvirker fugtighedsforholdene eller afvandingstilstanden, er der foretaget analyse af vandstandsforholdene i og omkring 4 vandløbsstrækninger. Disse 4 strækninger er alle udpeget til ændring af vedligeholdelsen. For et af vandløbenes vedkommende er analysen af de generelle ændringer af fugtighedsforholdene suppleret med en analyse af, hvordan de ændrede vandstande i vandløbet påvirker de omkringliggende drænsystemer. I alle 4 tilfælde er den aktuelle grødeskæringspraksis med flere årlige skæringer sat i relation til én årlig skæring, der erfaringsmæssigt kun har begrænset negativ indflydelse på grødens tilstand og miljøtilstanden i øvrigt, henholdsvis ophør af grødeskæring, der er den mest radikale form for ændret grædeskæring. vandløb ved ændret grødeskæring. 13/27

14 Figur 6. Eksempel på beregnede fugtighedsforhold omkring en kort strækning af et vandløb, der er udpeget til ændret grødeskæring. Øverste billede viser fugtighedsforholdene i den korte sommerperiode (juni-august) med nuværende grødeskæringspraksis (2 skæringer). De mellemste billede viser fugtighedsforholdene i samme periode ved skæring 1 gang sidst i juli, og nederste billede viser fugtighedsforholdene ved ophør af grødeskæring. Bemærk: terrænmodellen giver ikke grundlag for tegning af et korrekt billede af vandspejlet i selve vandløbet. vandløb ved ændret grødeskæring. 14/27

15 Vejle Å Vejle Å er eksempel på et østdansk vandløb, og vandløbet er valgt fordi det ifølge det gældende regulativ skal grødeskæres 6 gange i løbet af grødens vækstsæson, samt fordi det aktuelle profil adskiller sig meget fra det regulativmæssige profil. 6 skæringer er en meget høj grødeskæringsintensitet og har erfaringsmæssigt en betydende indflydelse på vandløbets miljøtilstand og biologiske indhold. Analyserne er gennemført på grundlag af såvel det aktuelle fysiske profil som på grundlag af det regulativmæssige profil for at kunne belyse betydningen af stor afvigelse mellem de to tilstande. Analyserne viser generelt, at grødeskæring har en effekt på fugtighedsforholdene omkring den undersøgte strækning. De arealer, der påvirkes af vandspejlet i åen, er ganske vist ikke dyrkede i dag, hvorfor ændringer af afvandingstilstanden ikke har betydning for dyrkbarheden. Ændringerne har til gengæld betydning for den ekstensive arealanvendelse. Mere specifikt viser analyserne, at 6 årlige skæringer i sommerperioden kan forbedre afvandingstilstanden omkring strækningen med godt 1 fugtighedsklasse, set i forhold til 1 årlig skæring. Til gengæld er der for sommerperioden som helhed betragtet ikke nogen betydende forskel på, om der skæres 1 gang eller slet ikke. 1 skæring kan derimod gøre en væsentlig forskel for den ekstensive arealanvendelse i en kortere del af sommerperioden. Analyserne viser nemlig, at 1 skæring i slutningen af juli kan betyde en forbedring af afvandingstilstanden i hele august med godt én fugtighedsklasse. Det betyder, at selvom reduktion af grødeskæringen fra 6 skæringer til kun én skæring betyder en forringelse af afvandingstilstanden, så vil den ene skæring, gennemført på det rigtige tidspunkt, kunne medvirke til at opretholde muligheden for ekstensiv arealanvendelse. Èn skæring vil således kunne være til nytte for lodsejernes arealanvendelse og til gavn for den lysåbne ådalsnatur, hvis eksistens og naturkva- vandløb ved ændret grødeskæring. 15/27

16 litet er afhængig af ekstensiv landbrugsdrift som græsning og/eller høslæt. Beregningerne på grundlag af det regulativmæssige profil resulterer ikke overraskende i langt vådere forhold omkring åen end dem, der beregnes på grundlag af det aktuelle profil. Det hænger sammen med, at den regulativmæssige bund ligger ca. ½ meter højere end den faktiske bund, og at den regulativmæssige bundbredde på store dele af strækningen er markant mindre end den aktuelle bundbredde. De fysiske forskelle mellem det regulativmæssige og det aktuelle profil er så store, at end ikke 6 årlige skæringer i det regulativmæssige profil kan give samme - for lodsejerne gode afvandingstilstand, som vil opstå ved ophør af al grødeskæring i det aktuelle profil. Eksemplet illustrerer dermed forskellen mellem den afvandingstilstand, som lodsejerne har krav på ifølge det gældende regulativ, og den afvandingstilstand, der kan blive resultatet af en ekstensivering af grødeskæringen. I det givne tilfælde vil blot 1 årlig skæring i det aktuelle profil give en markant bedre afvandingstilstand end 6 skæringer i det regulativmæssige profil ville kunne. Simmelbæk Simmelbæk er valgt som eksempel på et vestjysk vandløb, der løber i en meget smal ådal. Den analyserede strækning er beliggende i den nedre del af vandløbet, der ifølge regulativet skæres 3 gange i perioden juni-oktober. Denne praksis betyder, at der i sommerperioden maj-september kun skæres 2 gange. Beregningerne viser, at det gør en forskel at skære grøde 3(2) gange, men de viser også, at forskellen mellem 2 skæringer og 1 skæring er betydeligt mindre en én fugtighedsklasse. En tilsvarende forskel er der mellem 1 skæring og ophør af skæring i det hele taget, hvorfor forskellen mellem nuværende praksis og fuldstændigt ophør af grødeskæringen er mindre end én fugtighedsklasse. Ådalens arealer er ganske vist ikke dyrkbare med den nuværende grødeskæringspraksis, hvorfor interessen samler sig vandløb ved ændret grødeskæring. 16/27

17 om de mulige forandringer af forudsætningerne for ekstensiv arealanvendelse. Der synes på baggrund af grødeskæringens begrænsede nyttevirkning på afvandingstilstanden at være god grund til at undersøge mulighederne for en reduktion af antallet af grødeskæringer eller endog fuldstændigt ophør af grødeskæringen. Sidstnævnte mulighed skal dog ses i lyset af, at en enkelt grødeskæring sidst i juli trods alt kan bevirke en så stor forbedring af afvandingstilstanden i august måned, at det kan vise sig at være af væsentlig betydning for den ekstensive landbrugsdrift. En sådan vil være ønskelig for lodsejerne og til gavn for naturkvaliteten af den lysåbne ådalsnatur omkring vandløbet. Simested Å Simested Å er valgt som eksempel på et vandrigt himmerlandsk vandløb, der gennemstrømmer lavtliggende, tørveholdige jorder. Den analyserede strækning af Simested Å er beliggende i den mellemste del af vandløbet og er omgivet af en forholdsvis bred ådal med udprægede lavbundsjorder. Grøden skæres ifølge regulativet 3 gange i perioden junioktober. Denne praksis betyder, at der i sommerperioden maj-september kun skæres 2 gange. Beregningerne viser, at det gør en forskel at skære grøde 3(2) gange, men de viser også, at forskellen mellem 2 skæringer og 1 skæring er mindre en én fugtighedsklasse. Forskellen mellem 1 skæring og ophør af skæring i det hele taget er endnu mindre, hvorfor forskellen mellem nuværende praksis og ophør af grødeskæring samlet set er mindre end én fugtighedsklasse. Ådalens arealer er ganske vist ikke dyrkbare med den nuværende grødeskæringspraksis, hvorfor interessen samler sig om de mulige forandringer af forudsætningerne for ekstensiv arealanvendelse. I og med at effekten af reduktion af grødeskæringen fra 2 skæringer til ingen skæring trods alt er så stor, at det har synlige effekter på fugtighedsforholdene, taler situationen for vandløb ved ændret grødeskæring. 17/27

18 at undersøge mulighederne for en reduktion af de nuværende 3 skæringer til én skæring. Beregningerne viser, at én enkelt skæring sidst i juli kan bevirke en så stor forbedring af afvandingstilstanden i august måned, at det vil kunne have en reel og betydende indflydelse på mulighederne for ekstensiv anvendelse af de ånære arealer. En enkelt grødeskæring sidst i juli kan således bevirke en så stor forbedring af afvandingstilstanden i august måned, at den kan være af betydning for den ekstensive landbrugsdrift. En sådan vil være ønskelig for lodsejerne og til gavn for naturkvaliteten af den lysåbne ådalsnatur omkring vandløbet. Elvedgårdsafløbet Elvedgårdsafløbet er et lille, nordfynsk vandløb, der gennemstrømmer et kuperet landskab med lerede jorder. Vandløbet forløber ikke i en ådal, men gennemskærer de omgivende arealer som en dybt nedskåret kanal. Vandløbet er valgt som eksempel på dels et lille vandløb, dels et vandløb, der ligger i direkte forbindelse med højjorden og dels et vandløb, hvis omgivelser er drænet gennem flere kendte drænsystemer. Sidstnævnte har været et forhold af særlig interesse, idet grødeskæringsbetingede ændringer af vandstanden i vandløbene kan have potentielt stor betydning for drænenes funktion og dermed have mere vidtrækkende konsekvenser end dem, der alene relaterer sig til ændringer af afvandingstilstanden. Vandløbet er ifølge gældende regulativ genstand for 2 årlige grødeskæringer med terminer 1. august henholdsvis 1. november. Beregningerne viser, at grødeskæringen i det hele taget har meget ringe effekt på vandstandsforholdene i såvel den lange som den korte sommerperiode. Og selv én enkelt grødeskæring sidst i juli har kun begrænset effekt på vandstanden i august. Beregningerne viser endvidere, ekstensivering såvel som ophør af grødeskæringen på grund af vandløbets meterdybe vandløb ved ændret grødeskæring. 18/27

19 nedskæring under terræn ikke har nogen direkte effekt på afvandingstanden omkring vandløbet. Det betyder, at hvis det alene var påvirkningen af vandspejlet i jorden, der havde betydning, ville det ikke gøre nogen forskel, om der blev skåret grøde 2 gange, 1 gang eller slet ikke. Når vandløbet alligevel giver anledning til uenighed om vedligeholdelsen mellem lodsejeren og den kommunale vandløbsmyndighed, skyldes det hensynet til drænsystemerne. Vandløbet blev i sin tid reguleret og bunden udgravet til stor dybde under terræn for at muliggøre dræning af de lavninger, der findes omkring vandløbet, med adskilt fra dette af højere beliggende terræn. Drænsystemerne blev i samme omgang etableret med udløb i ringe afstand over den nyanlagte vandløbsbund, men dog over vandspejlet, som det må formodes at have været i det grødefrie og vedligeholdte vandløb. Analysen har vist, at der med drænsystemerne er skabt en forbindelse mellem vandløbet og lavningerne. Så længe drænene havde frit afløb til vandløbet, blev lavningerne afvandet, men med de nu forhøjede vandstande bliver arealerne nærmere bevandet. Det betyder, at selv nok så beskedne forhøjelser af vandstanden i vandløbet har indflydelse på fugtighedsforholdene i lavningerne. Dertil kommer, at lavningerne, der formodentlig engang var vandfyldte tilgroningsmoser, siden dræningen har været genstand for betydende sætninger af den tørvede jord. Disse sætninger har ædt en væsentlig del af den oprindelige drændybde og gør det nu stadig vanskeligere at opretholde dyrkbarheden af jorden i lavningerne. Samlet set viser analysen, at drænsystemerne allerede i udgangspunktet var meget følsomme over for høje vandstande i vandløbet, hvorfor de også er meget følsomme over for de ganske vist begrænsede vandstandsstigninger, der kan forventes i forbindelse med ændring af grødeskæringen. Faktisk viser analyserne, at selvom vandløbet til stadighed var helt grødefrit, ville flere af drænledningerne i perioder have dykket munding. vandløb ved ændret grødeskæring. 19/27

20 Dykket munding tillægges ofte stor negativ indflydelse på drænenes funktion og evne til at bortlede vand. Det samme gør vandstuvning bagud i drænsystemerne. Der er næppe nogen tvivl om, at dykket udmunding kan virke hæmmende på vandets frie afstrømning fra drænene, men betydningen er næppe så stor, som almindeligvis antaget. Forklaringen på at både dykkede udløb og vandstuvning ofte tillægges stor negativ betydning for drænenes funktion er formodentlig, at disse to forhold får stor betydning, dersom drænene er genstand for stor belastning med indtrængende jordpartikler. Disse jordpartikler kan nemlig, når dykkede udmundinger og ikke mindst stuvning i drænledningerne bevirker nedsat vandhastighed i ledningerne, forårsage aflejringer og tilstopning. Er der alene tale om dykkede udløb, kan stor belastning med jordpartikler medføre aflejringer i de yderste dele af ledningerne og omkring mundingen af disse. Er der tilmed tale om stuvninger, kan aflejringerne dannes langt inde i ledningerne, nemlig der hvor stuvningen bevirker en nedsættelse af vandhastigheden. Uanset hvor i ledningerne aflejringerne finder sted, er effekten den samme: drænledningernes vandføringsevne bliver nedsat. Og fordi denne mindskede evne til at bortlede vand ikke blot berører de lavest liggende dele af drænsystemerne, men på grund af afløbsproblemerne også de højere liggende dele, kan forhøjede vandstande i vandløbene få mere vidtrækkende afvandingsmæssige konsekvenser end dem, der kan beregnes. Undersøgelserne og vurderingerne af drænsystemerne omkring det undersøgte vandløb viser således, at bekymringerne for drænenes funktion i forbindelse med forhøjede vandstande i vandløbene meget vel kan være velbegrundede. Men de viser også, at det største problem med de forhøjede vandstande i vandløbene skyldes et problem ved drænsystemerne: indtrængning af jordpartikler. Så længe det strømmende drænvand kan holde drænledningerne frie for aflejringer og tilstopning, løses dette dræntek- vandløb ved ændret grødeskæring. 20/27

21 niske problem ved afledning af jordpartiklerne til vandløbene. Her gør de stor skade på den fysiske vandløbskvalitet og er med til at skabe behovet for såvel vandløbsrestaurering som for reduceret grødeskæring. Samtidig med at de afføder et øget vedligeholdelsesbehov i form af oprensninger og sandfang. I nogle vandløb er tilførslen af sand og jordpartikler fra dræn så stor, at den er ødelæggende for miljøtilstanden. Men det er værd at være opmærksom på, den i forbindelse med ændret grødeskæring også kan blive ødelæggende for drænenes funktion, idet stor materialetransport i vandløbene kan resultere i dannelse af brinkfødder, der kan lukke drænenes mundinger til. Ikke blot de forhøjede vandstande i vandløbene, men også de skadelige virkninger af den store belastning med jordpartikler fra drænene, taler for, at der skal findes en løsning af problemet med aflejringer i og tilstopning af drænledningerne inde på de drænede arealer, eksempelvis gennem anlæggelse af sedimentationsbrønde og -bassiner til opsamling og bortskaffelse af jordpartiklerne. Problemet kan naturligvis også søges løst gennem omdræning med mere tætte drænledninger. Er der ikke problemer med indtrængning af jordpartikler, vil de dræntekniske problemer formodentlig kunne afbødes gennem friholdelse af drænledningernes mundinger for de bevoksninger og aflejringer, der må forventes at opstå som resultat af den ændrede vedligeholdelse (grødeskæring). Selvom det i eksemplet Elvedgårdsafløbet lykkedes at trænge forholdsvis dybt ned i problemstillingen omkring de dræntekniske konsekvenser af ændret grødeskæring, så tilbagestår der adskillige ubesvarede spørgsmål. I lyset af den potentielt store betydning, som de dræntekniske problemer kan få for den fremtidige anvendelse af mange jorder ved ændret grødeskæring, er det anbefalingen, at der gennemføres målrettede undersøgelser af, hvordan ændrede vandstande i vandløbene rent faktisk påvirker drænsystemerne og af, hvordan man inden for rammerne af målopfyldelse i vandløbene kan imødegå de negative konsekvenser for drænene af forhøjede vandstande. vandløb ved ændret grødeskæring. 21/27

22 Stuvning fra strækninger med ændret grødeskæring Mange af de kilometer vandløb, der i vandplanerne er udpeget til ændret grødeskæring, ligger som strækninger af vandløb, der i øvrigt ikke er udpeget til ændret grødeskæring. Det betyder, at når vandstanden hæves på de direkte berørte strækninger, vil også opstrøms beliggende strækninger kunne blive berørt af forhøjede vandstande. Analyserne af de 4 udvalgte vandløb viser, at der er stor forskel på, hvor lange strækninger opstrøms strækningerne med ændret grødeskæring, der bliver påvirket, se figur 7. Hvor stor påvirkningen bliver, afhænger først og fremmest af, hvor store vandstandsstigninger, der finder sted på strækningerne med ændret grødeskæring, men derudover har bundhældningen på de opstrøms beliggende strækninger stor betydning. Jo stejlere bundhældningen er, desto kortere er den stuvningspåvirkede strækning. Stuvningseffekten gør, at man i henseende til beregning af de afvandingsmæssige konsekvenser af ændret grødeskæring ikke kan nøjes med at se på de udpegede strækninger og de ånære arealer umiddelbart omkring disse, men vil være nødt til også at se på de opstrøms beliggende strækninger, hvad enten de ligger i samme vandløb eller ligger i tilløb til disse. vandløb ved ændret grødeskæring. 22/27

23 Figur 7. Eksempel på et længdeprofil af et undersøgt vandløb. Graferne illustrerer, hvorledes ændringer af vandspejlskoten på en given strækning (højre halvdel af grafen) kan påvirke vandspejlskoten langt op på den opstrøms beliggende strækning (venstre halvdel af grafen). Usikkerheden på beregningerne af de ændrede fugtighedsforhold Man råder i dag over avancerede beregningsværktøjer og har et gennemtænkt og afprøvet koncept for beregning af, hvorledes ændret vandløbsvedligeholdelse kan forventes at ville komme til at påvirke afvandingstilstanden omkring de berørte vandløb. Man står derfor godt rustet til at foretage de kortlægninger, som miljøministeren pålægger kommunerne at gennemføre forud for implementeringen af ændret grødeskæring i de udpegede vandløb. Hverken gode værktøjer eller gode data kan dog ændre ved det faktum, at der vil være usikkerhed på beregningsresultaterne og dermed på de billeder (kort), som man kan tegne af de ændrede afvandingsforhold. vandløb ved ændret grødeskæring. 23/27

24 Usikkerheden på data vil i sagens natur resultere i usikkerhed på resultaterne, men det skal i den forbindelse huskes, at interessen især samler sig om at beskrive forskellene mellem forskellige grødeskæringsscenarier. Beregninger, der alle er behæftet med omtrent samme usikkerhed. Det betyder, at beregningerne formodes at give retvisende billeder af forskellene mellem de forskellige grødeskæringsscenarier. Til gengæld kan hverken gode værktøjer eller gode data eliminere den uforudsigelighed, der hersker omkring udviklingen i vandløbene i forlængelse af en ændret vedligeholdelse. Det er i den forbindelse værd at være opmærksom på, at den ændrede vedligeholdelse netop har til formål at skabe fysiske forandringer i vandløbene, og at disse fysiske forandringer i forening med forandringer af grøden kan resultere i vandstandsmæssige forandringer, som man ikke kan forudse endsige beregne sig frem til. Nogle vandløb vil som resultat af en ændret vedligeholdelse umiddelbart kunne udvikle sig i retning af en bedre vandføringsevne, mens andre vil kunne udvikle sig i stik modsat retning. Sidstnævnte hænger sammen med, at grødeskæringen i nogle vandløb skal reduceres ganske meget. Det vil erfaringsmæssigt kunne medføre som regel forbigående forringelser af vandføringsevnen, idet grødeudviklingen i den første tid vil være præget af en grødeskæringstolerant grøde. Den manglende mulighed for at forudse de mere langsigtede effekter af ændret grødeskæring på såvel miljøtilstanden i vandløbene som på afvandingstilstanden omkring vandløbene taler for at gennemføre ændringerne af grødeskæringen trinvis. Det samme gør mangelfulde eller forældede data. En trinvis ændring af grødeskæringen kan for miljøtilstanden være gunstig ved at begrænse risikoen for uønskede miljømæssige forringelser i overgangsfasen, eksempelvis i form af voldsom tilgroning og dermed forbundne tab af fysisk vandløbskvalitet. En trinvis ændring afgrødeskæringen kan på tilsvarende vis være til gavn for arealanvendelsen vandløb ved ændret grødeskæring. 24/27

25 ved at forhindre tab af muligheden for adgang til ekstensiv arealanvendelse. En trinvis ændring af grødeskæringen vil også kunne være til gunst for den lysåbne ådalsnatur, dels ved at fremme adgangen til den nødvendige ekstensive landbrugsdrift, og dels ved at mindske risikoen for ødelæggende oversvømmelser. Ændret vandløbsvedligeholdelse og klimaforandringer Mange taler i disse år om klimaforandringer, og nogle har allerede oplevet, at der i dele af landet har været en tendens til større årlige mængder nedbør. Hvad vi allerede har oplevet er imidlertid begyndelsen på, hvad klimaeksperterne på den lange bane stiller os i udsigt. Også fremtidens nedbør vil sikkert falde uens fordelt over det danske land. Til gengæld er det forventningen, at vi overalt skal indstille os på stigende mængder nedbør. En nedbør der for en stor dels vedkommende vil falde i vinterhalvåret og der give anledning til en øget grundvandsdannelse. Sidstnævnte kan, selvom somrene forventes at blive mere tørre end i dag, give anledning til højere sommervandføring end i dag. Når dertil lægges, at somrene forventes at blive præget af flere skybrudsagtige nedbørshændelser, end vi kender i dag, så påfører klimaforandringerne forudsigelserne af fremtidens fugtighedsforhold omkring vandløbene en betydelig usikkerhed. Dog synes det sikkert, at hvis sommerperioden bliver præget af flere højvandshændelser i vandløbene som følge af flere kraftige nedbørshændelser, så vil det påvirke størrelsen af den dyrkningsspecifikke vandspejlskote i opadgående retning. Og på den måde flytte grænserne for, hvor de ånære arealer kan dyrkes eller ændres til mere ekstensive formål. Det kan synes fristende at indarbejde de forventede klimaforandringer i de kommende regulativer for de strækninger, hvor grødeskæringen skal ændres, men det er ikke nogen god idé. vandløb ved ændret grødeskæring. 25/27

26 For det første kender man ikke hverken det tidsmæssige forløb eller størrelsen af de forventede forandringer. Dernæst vil det kunne virke direkte mod formålet med ændringen af grødeskæringen, hvis man på grund af forventninger om øget vandføring i fremtiden allerede nu fastlægger en mere omfattende vedligeholdelse end nødvendig med de nuværende vandføringer. Perspektivering Med regeringens forslag om ændret grødeskæring i mange kilometer vandløb vil den eksisterende forvaltningspraksis skulle tages op til vurdering i et meget stort antal vandløb. De gennemførte analyser af 4 konkrete vandløb viser, at det på mange måder er en nyttig øvelse. For det første har analyserne vist, at den reelle effekt af flere årlige grødeskæringer på vandstanden i vandløbene og betydningen heraf for afvandingstilstanden i sig selv kan være for lille i nogle vandløb til at kunne begrunde en fortsættelse af denne praksis. Flere årlige skæringer har ganske vist en større effekt på afvandingstilstanden en 1 skæring eller ingen skæring, men analyserne stiller spørgsmål ved, om forskellene har en reel betydning for arealanvendelsen. For det andet vil der i henseende til arealanvendelsen formodentlig være mange vandløb som de analyserede, hvori man uden afgørende negative konsekvenser for afvandingstilstanden kan mindske omfanget af grødeskæringen. De negative konsekvenser for afvandingstilstanden kan mindskes yderligere, hvis den reducerede grødeskæringsindsats målrettes mod det eller de tidspunkt(er), hvor afvandingsbehovet er størst. Sidstnævnte taler for, at man i fremtiden gennemfører al nødvendig grødeskæring på det eller de tidspunkt(er), hvor der vil være en reel nytteværdi af grødeskæringen i forhold til arealanvendelsen. På tilsvarende vis kan de negative konsekvenser for miljøtilstanden af den nødvendige grødeskæring mindskes ved at omlægge til egentlig miljøvenlig grødeskæring, hvor en sådan ikke allerede praktiseres, samt ved at gøre grødeskæringen mere miljøvenlig, hvor der er grundlag herfor. vandløb ved ændret grødeskæring. 26/27

27 Med forbehold for at de analyserede vandløb ikke giver et fuldt dækkende billede af situationen, giver analyserne anledning til at konkludere, at de direkte afvandingsmæssige konsekvenser af ændret grødeskæring ikke i alle tilfælde bliver så store og betydende, som man måske på forhånd kunne forvente. Omvendt kan det ikke udelukkes, at der blandt de udpegede vandløb vil være nogle, der som følge af meget ringe fysisk tilstand ikke vil opnå målopfyldelse gennem ændret vedligeholdelse. På tilsvarende vis vil der kunne være vandløb, hvori de mulige forbedringer af miljøtilstanden ikke står i rimeligt forhold til de afvandingsmæssige konsekvenser. Eller at de indirekte effekter affødt af dræntekniske problemer viser sig større end forventet. Problemets reelle omfang kan dog ikke beskrives på det foreliggende grundlag, men må afdækkes gennem egentlige undersøgelser. Vandløbenes forskellighed og den begrænsede økonomiske ramme, der er afsat til at kompensere de berørte lodsejere, taler for en prioritering af indsatsen, således at denne især rettes mod de vandløb, hvor en ændring af vedligeholdelsen kan forventes at få en reel positiv indflydelse på målopfyldelsen, og hvor der er et rimeligt forhold mellem den miljømæssige gevinst og den afvandingsmæssige konsekvens. Samtidig taler erfaringen med vandløbsvedligeholdelsen for, at ændret vedligeholdelse ikke blot bliver et spørgsmål om at reducere vedligeholdelsens omfang, men også et spørgsmål om at gøre vedligeholdelsen mere miljøvenlig. vandløb ved ændret grødeskæring. 27/27

LANDBRUG & FØDEVARER KONSEKVENSANALYSER AF ÆNDRET GRØDESKÆRING I VANDLØB

LANDBRUG & FØDEVARER KONSEKVENSANALYSER AF ÆNDRET GRØDESKÆRING I VANDLØB LANDBRUG & FØDEVARER KONSEKVENSANALYSER AF ÆNDRET GRØDESKÆRING I VANDLØB 1. KONCEPT FOR BEREGNING AF ÆNDREDE FUGTIGHEDSFOR- HOLD OMKRING VANDLØB VED ÆNDRET GRØDESKÆRING Rekvirent Landbrug & Fødevarer att.

Læs mere

Lars Kjellerup Larsen Jens Juuls Vej 18

Lars Kjellerup Larsen Jens Juuls Vej 18 Kortlægning af afvandingsforhold Notat Bilag: Tegning 01: Afvandingsforhold, vintermiddel Tegning 02: Afvandingsforhold, sommermiddel, før-grødeskæringssituation Tegning 03: Afvandingsforhold, sommermiddel,

Læs mere

SILKEBORG KOMMUNE 2011 NOTAT NR. 2011-5 KONTROL AF STRØMRENDEBREDDEN EFTER GRØDESKÆRING I GUDENÅEN PÅ STRÆKNINGEN MELLEM SILKEBORG OG TANGE SØ

SILKEBORG KOMMUNE 2011 NOTAT NR. 2011-5 KONTROL AF STRØMRENDEBREDDEN EFTER GRØDESKÆRING I GUDENÅEN PÅ STRÆKNINGEN MELLEM SILKEBORG OG TANGE SØ SILKEBORG KOMMUNE 2011 NOTAT NR. 2011-5 KONTROL AF STRØMRENDEBREDDEN EFTER GRØDESKÆRING I GUDENÅEN PÅ STRÆKNINGEN MELLEM SILKEBORG OG TANGE SØ Rekvirent Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen att.

Læs mere

SILKEBORG KOMMUNE 2011 NOTAT NR. 2011-3 SCREENING AF GUDENÅEN PÅ STRÆKNINGEN MELLEM SILKEBORG OG TANGE SØ FOR GRØDEMÆNGDE OG GRØDESKÆRINGSBEHOV

SILKEBORG KOMMUNE 2011 NOTAT NR. 2011-3 SCREENING AF GUDENÅEN PÅ STRÆKNINGEN MELLEM SILKEBORG OG TANGE SØ FOR GRØDEMÆNGDE OG GRØDESKÆRINGSBEHOV SILKEBORG KOMMUNE 2011 NOTAT NR. 2011-3 SCREENING AF GUDENÅEN PÅ STRÆKNINGEN MELLEM SILKEBORG OG TANGE SØ FOR GRØDEMÆNGDE OG GRØDESKÆRINGSBEHOV Rekvirent Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen att.

Læs mere

Hermed gøres indsigelse vedr. udkast til vandplan for vandopland Vadehavet Bredeåsystemet omfattende i alt ca. 45.000 ha. (se kortbilag).

Hermed gøres indsigelse vedr. udkast til vandplan for vandopland Vadehavet Bredeåsystemet omfattende i alt ca. 45.000 ha. (se kortbilag). Til Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Vandplaner høringssvar konsekvenser. Hermed gøres indsigelse vedr. udkast til vandplan for vandopland Vadehavet Bredeåsystemet omfattende i alt ca. 45.000

Læs mere

By- og Landskabsstyrelsen Vejledning om grødeskæring i vandløb. Rekvirent. Rådgiver

By- og Landskabsstyrelsen Vejledning om grødeskæring i vandløb. Rekvirent. Rådgiver Vejledning Grødeskæring i vandløb - juli 2008 4 GRUNDVANDSKORTLÆGNING - KORTLÆGNINGSGRUNDLAG FOR KOMMUNAL INDSATSPLAN Rekvirent Haraldsgade 53 2100 København Ø Telefon 72 54 47 00 E-mail blst@blst.dk Rådgiver

Læs mere

Ophør af grødeskæring - hvor, hvordan og hvilke effekter?

Ophør af grødeskæring - hvor, hvordan og hvilke effekter? Ferskvandssymposiet 2010 Ophør af grødeskæring - hvor, hvordan og hvilke effekter? Bjarne Moeslund BMOE@orbicon.dk Grøn Vækst og vandplanerne: Hvor? Op mod 7.300 km vandløb og strækninger er udpeget i

Læs mere

LANDBRUG & FØDEVARER KONSEKVENSANALYSER AF ÆNDRET GRØDESKÆRING I VANDLØB 3. KONSEKVENSANALYSER AF ÆNDRET GRØDESKÆRING I 3 UDVALGTE VANDLØB.

LANDBRUG & FØDEVARER KONSEKVENSANALYSER AF ÆNDRET GRØDESKÆRING I VANDLØB 3. KONSEKVENSANALYSER AF ÆNDRET GRØDESKÆRING I 3 UDVALGTE VANDLØB. LANDBRUG & FØDEVARER KONSEKVENSANALYSER AF ÆNDRET GRØDESKÆRING I VANDLØB 3. KONSEKVENSANALYSER AF ÆNDRET GRØDESKÆRING I 3 UDVALGTE VANDLØB Rekvirent Landbrug & Fødevarer att. Erik Jørgensen Axeltorv 3

Læs mere

Rekvirent. Rådgiver. Miljøcenter Aalborg, Aalborg Kommune og Rebild Kommune Niels Bohrs Vej 30 9220 Aalborg SØ

Rekvirent. Rådgiver. Miljøcenter Aalborg, Aalborg Kommune og Rebild Kommune Niels Bohrs Vej 30 9220 Aalborg SØ Rekvirent Miljøcenter Aalborg, Aalborg Kommune og Rebild Kommune Niels Bohrs Vej 30 9220 Aalborg SØ Rådgiver Orbicon A/S Jens Juuls Vej 16 8260 Viby J Telefon 87 38 61 66 E-mail bm@orbicon.dk Sag 132071033

Læs mere

Rekvirent. Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen att. Åge Ebbesen Søvej Silkeborg. Telefon

Rekvirent. Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen att. Åge Ebbesen Søvej Silkeborg. Telefon SILKEBORG KOMMUNE 2011 NOTAT NR. 2011-2 RESULTATER AF OPMÅLING AF GUDENÅEN I 2011 PÅ STRÆK- NINGEN MELLEM SILKEBORG OG TANGE SØ. ANALYSE AF UDVIK- LINGEN AF FYSISK TILSTAND OG VANDFØRINGSEVNE VED SAM-

Læs mere

Forslag til restaureringsprojekt Et forslag til et restaureringsprojekt skal jævnfør vandløbsloven indeholde følgende:

Forslag til restaureringsprojekt Et forslag til et restaureringsprojekt skal jævnfør vandløbsloven indeholde følgende: Alle lodsejere og interessenter 26-06-2015 Sags id.: 13/181 Sagsbehandler: Jørgen Grundvad Nielsen Høring af forslag til vandløbsrestaurering, Studsdal Bæk Fredericia Kommune ønsker at gennemføre restaureringstiltag

Læs mere

Erfaringer med grøde i vandløb med hensyn til vedligeholdelse, afvanding og vandløbskvalitet

Erfaringer med grøde i vandløb med hensyn til vedligeholdelse, afvanding og vandløbskvalitet Erfaringer med grøde i vandløb med hensyn til 8GDUEHMGHWIRU: Skov- og Naturstyrelsen, Haraldsgade 53, 2100 København Ø 8GDUEHMGHWDI: Bio/consult, Johs. Ewalds Vej 42-44, 8230 Åbyhøj 7HNVW: Bjarne Moeslund

Læs mere

Grødeskæring i vandløb Erfaringsopsamling af metoder, praksis og effekter

Grødeskæring i vandløb Erfaringsopsamling af metoder, praksis og effekter Grødeskæring i vandløb Erfaringsopsamling af metoder, Rekvirent Haraldsgade 53 2100 København Ø Telefon: 7254 2000 Rådgiver Orbicon A/S Jens Juuls Vej 18 8260 Viby J Telefon: 8738 6166 Tekst og fotos:

Læs mere

Det Økologiske Råds høringssvar til udkast til forslag til lov om ophævelse af lov om randzoner.

Det Økologiske Råds høringssvar til udkast til forslag til lov om ophævelse af lov om randzoner. København den 16. oktober 2015 Det Økologiske Råds høringssvar til udkast til forslag til lov om ophævelse af lov om randzoner. Resumé: Det Økologiske Råd er enige i Regeringens hensigt om at fokusere

Læs mere

Godkendelse af etablering af åben og rørlagt grøft samt to nye afløbsbrønde ved fire søer i Smør- og Fedtmosen, Herlev i

Godkendelse af etablering af åben og rørlagt grøft samt to nye afløbsbrønde ved fire søer i Smør- og Fedtmosen, Herlev i Herlev Kommune Center for Teknik og Miljø Herlev Bygade 90 2730 Herlev Att. Kirsten Høi 3. juli 2014 Journalnr. 163-2014-9417 Godkendelse af etablering af åben og rørlagt grøft samt to nye afløbsbrønde

Læs mere

Bemærkninger til dom om ændring af regulativ for Gammelå

Bemærkninger til dom om ændring af regulativ for Gammelå Danske Vandløb Att. Knud Erik Bang Pr. e-mail: bang@fibermail.dk 16. november 2015 Bemærkninger til dom om ændring af regulativ for Gammelå Som aftalt skal jeg i det følgende kommentere Silkeborg Kommunes

Læs mere

Maglemose projekt 2014

Maglemose projekt 2014 Teknik og Miljø Naturafdelingen Dahlvej 3 4220 Korsør Tlf. 58 57 36 00 teknik@slagelse.dk www.slagelse.dk Maglemose projekt 2014 Slagelse Kommune har sammen med en lang række lodsejere restaureret mere

Læs mere

Vurdering af faunapassagemuligheder ved stemmeværket. Hans Mark, Civilingeniør-anlægsdesigner

Vurdering af faunapassagemuligheder ved stemmeværket. Hans Mark, Civilingeniør-anlægsdesigner NOTAT VURDERINGER OMKRING FAUNAPASSAGE VED SÆBY MØLLE Projektnummer 1391400188 Emne Udført af Vurdering af faunapassagemuligheder ved stemmeværket Klaus Schlünsen, Hydrolog-vandløbshydrauliker Hans Mark,

Læs mere

Generelt om vandløbsregulativer

Generelt om vandløbsregulativer Bilag til dagsordenspunkt den 12. august 2013. Generelt om vandløbsregulativer Ifølge vandløbsloven skal vandløbsmyndigheden udarbejde et regulativ for alle offentlige vandløb. Regulativet skal blandt

Læs mere

VANDLØBSRESTAURERING AF SAMSINGSÅ

VANDLØBSRESTAURERING AF SAMSINGSÅ APRIL 2014 BORNHOLMS REGIONSKOMMUNE VANDLØBSRESTAURERING AF SAMSINGSÅ FORUNDERSØGELSE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk APRIL 2014

Læs mere

DETAILPROJEKT FOR EJENDOMMEN ENGLERUPGÅRD, LB. NR. 27, 31, 34

DETAILPROJEKT FOR EJENDOMMEN ENGLERUPGÅRD, LB. NR. 27, 31, 34 Skov- og Naturstyrelsen & Landboforeningen Gefion DETAILPROJEKT FOR EJENDOMMEN ENGLERUPGÅRD, LB. NR. 27, 31, 34 NIRAS A/S Sortemosevej 2 DK-3450 Allerød Telefon 4810 4200 Fax 4810 4300 E-mail niras@niras.dk

Læs mere

FÆLLESREGULATIV FOR KOMMUNEVANDLØB I ÅRHUS KOMMUNE

FÆLLESREGULATIV FOR KOMMUNEVANDLØB I ÅRHUS KOMMUNE FÆLLESREGULATIV FOR KOMMUNEVANDLØB I ÅRHUS KOMMUNE ÅRHUS KOMMUNE. MAGISTRATENS 2. AFDELING Stadsingeniørens Kontor September 1994 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. VEDLIGEHOLDELSESBESTEMMELSER 1.1 Udførelse og omkostninger

Læs mere

Rekvirent. Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen att. Åge Ebbesen Søvej Silkeborg. Telefon

Rekvirent. Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen att. Åge Ebbesen Søvej Silkeborg. Telefon SILKEBORG KOMMUNE 2011 NOTAT NR. 2011-4 SCREENING AF SEDIMENTET I TANGE SØ NEDSTRØMS INDLØBET AF GUDENÅEN FOR INDHOLD AF TUNGMETALLER OG MILJØ- FREMMEDE STOFFER. Rekvirent Silkeborg Kommune Teknik- og

Læs mere

DIGE VED USSERØD Å. Fredensborg Kommune. 9. maj 2011. Udarbejdet af JBG Kontrolleret af ERI Godkendt af. D: 48105790 M: 24200103 E: jbg@niras.

DIGE VED USSERØD Å. Fredensborg Kommune. 9. maj 2011. Udarbejdet af JBG Kontrolleret af ERI Godkendt af. D: 48105790 M: 24200103 E: jbg@niras. Fredensborg Kommune 9. maj 2011 Udarbejdet af JBG Kontrolleret af ERI Godkendt af DIGE VED USSERØD Å NIRAS A/S Sortemosevej 2 3450 Allerød CVR-nr. 37295728 Tilsluttet F.R.I T: 4810 4200 F: 4810 4300 E:

Læs mere

Vådområdeprojekt Svenstrup Å

Vådområdeprojekt Svenstrup Å Fig. 1. Projektområdet i.h.t. tekniske forundersøgelser af Orbicon Leif Hansen Baggrundskort: Kort- og Matrikelstyrelsen 1 : 25.000 Forundersøgelser for genetablering af vådområde ved Svenstrup Å Konklusion:

Læs mere

Rekvirent. Rådgiver. Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej Silkeborg Åge Ebbesen Telefon

Rekvirent. Rådgiver. Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej Silkeborg Åge Ebbesen Telefon Rekvirent Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 3 8600 Silkeborg Åge Ebbesen Telefon 89701523 E-mail aae@silkeborg.dk Rådgiver Orbicon A/S Jens Juuls Vej 16 8260 Viby J Telefon 87 38 61 66

Læs mere

Høring af reguleringsprojekt af Sunds Nørreå ved Nr. Aagaard Dambrug

Høring af reguleringsprojekt af Sunds Nørreå ved Nr. Aagaard Dambrug TEKNIK OG MILJØ Se liste Natur og Grønne områder Enghavevej 10 7400 Herning Tlf.: 9628 2828 Lokal 9628 8084 mynwp@herning.dk www.herning.dk Sagsnummer.: 06.02.03-P20-10-15 Høring af reguleringsprojekt

Læs mere

FREMME AF REGULERING AF VANDLØB

FREMME AF REGULERING AF VANDLØB Guldborgsund Kommune Parkvej 37 4800 Nykøbing 24. JULI 2015 REMME A REGULERING A VANDLØB TINGSTED Å, VANDLØB 88, ST. 13315-14064 & ST. 14960-15226 ormål Reguleringsprojektet har til formål at bringe Tingsted

Læs mere

Påvirkning på vandstanden i Randers by ved tilbageholdelse af vand fra Gudenåen på Haslund Ø

Påvirkning på vandstanden i Randers by ved tilbageholdelse af vand fra Gudenåen på Haslund Ø NOTAT Projekt Haslund Enge Projektnummer 1391200163 Kundenavn Emne Til Fra Projektleder Kvalitetssikring Randers Kommune, Natur & Landbrug Påvirkning på vandstanden i Randers by ved tilbageholdelse af

Læs mere

Udvidet vejledning i at undersøge vandplanernes kortmateriale.

Udvidet vejledning i at undersøge vandplanernes kortmateriale. Udvidet vejledning i at undersøge vandplanernes kortmateriale. Denne vejledning viser med kortksempler hvorledes man undersøger konkrete elementer i vandplanforslagene (f.eks. forslag til restaurering

Læs mere

Sønderborg Kommune att. Naturafdelingen v/ Hans Erik Jensen Rådhustorvet 10 6400 Sønderborg ANSØGNING OM REGULERING AF VANDLØB

Sønderborg Kommune att. Naturafdelingen v/ Hans Erik Jensen Rådhustorvet 10 6400 Sønderborg ANSØGNING OM REGULERING AF VANDLØB Sønderborg Kommune att. Naturafdelingen v/ Hans Erik Jensen Rådhustorvet 10 6400 Sønderborg ANSØGNING OM REGULERING AF VANDLØB På vegne af Lysabild-Skovby Landvindingslag søges der hermed om tilladelse

Læs mere

næstformand,teknik- Miljøudvalget

næstformand,teknik- Miljøudvalget REFERAT Teknik og Miljø Miljø Sagsnr. 95151 Brevid. 1287389 Ref. HCJ Referat af lodsejermøde den 27. juni 2011 kl. 17 00-20 00 gensidig information om vådområdeprojekt Salmosen 30. januar 2012 Deltagere:

Læs mere

ODDER KOMMUNE 2011 TEKNISK FORUNDERSØGELSE AF VÅDOMRÅDEPROJEKTET ÅDALEN MELLEM ODDER BY OG NORSMINDE FJORD. Rekvirent

ODDER KOMMUNE 2011 TEKNISK FORUNDERSØGELSE AF VÅDOMRÅDEPROJEKTET ÅDALEN MELLEM ODDER BY OG NORSMINDE FJORD. Rekvirent ODDER KOMMUNE 2011 TEKNISK FORUNDERSØGELSE AF VÅDOMRÅDEPROJEKTET ÅDALEN MELLEM ODDER BY OG NORSMINDE FJORD Rekvirent Odder Kommune att. Christian Petersen Natur og Miljø Rådhusgade 3 8300 Odder christian.petersen@odder.dk

Læs mere

Projektforslag til faunapassage ved Huul Mølle i Binderup Å

Projektforslag til faunapassage ved Huul Mølle i Binderup Å Til Fra Vokslev Samråd Aalborg Kommune Vandmiljøafdelingen 16-04-2008 Sagsnr.: 2008-8960 Dok.nr.: 2008-77873 Init.: KBF Projektforslag til faunapassage ved Huul Mølle i Binderup Å Indeværende projektforslag

Læs mere

Screening af etablering af et omløbsstryg ved Rakkeby Dambrug

Screening af etablering af et omløbsstryg ved Rakkeby Dambrug Screening af etablering af et omløbsstryg ved Rakkeby Dambrug Jernbanevej 7 7900 Nykøbing Mors Telefon 9970 7000 e-mail: naturogmiljo@morsoe.dk 2 1. Formål....s.3 2. Eksisterende forhold s.4 3. Beskrivelse

Læs mere

Frilægning af Blokhus Bæk, beregning

Frilægning af Blokhus Bæk, beregning Jammerbugt Kommune Frilægning af Blokhus Bæk, beregning af dimensioner Rekvirent Rådgiver Jammerbugt Kommune Natur og Miljø Lundbakvej 5 9490 Pandrup Orbicon A/S Gasværksvej 4 9000 Aalborg Projektnummer

Læs mere

Detailprojekt Vandplanprojekt Rømers Bæk og Uggerby Å.

Detailprojekt Vandplanprojekt Rømers Bæk og Uggerby Å. Bilag Detailprojekt Vandplanprojekt Rømers Bæk og Uggerby Å. AAL - 9350 Indsatsen har til formål at skabe kontinuitet i Rømers Bæk, ved genåbning af rørlægningen 29,2m. Indsatsen ligger i NBL 3 område

Læs mere

Klovborg Bæk Restaureringsprojekt Åbning af rørlagt strækning. Februar 2014

Klovborg Bæk Restaureringsprojekt Åbning af rørlagt strækning. Februar 2014 Klovborg Bæk Restaureringsprojekt Åbning af rørlagt strækning Februar 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE PROJEKTETS BAGGRUND... 3 EKSISTERENDE FORHOLD... 4 PROJEKTFORSLAG... 4 KONSEKVENSER... 5 ØKONOMI... 6 UDFØRELSESTIDSPUNKT...

Læs mere

Ho Bugt Naturlig hydrologiprojekt

Ho Bugt Naturlig hydrologiprojekt Ejendomsmæssig forundersøgelse i forbindelse med Ho Bugt Naturlig hydrologiprojekt Orbicon A/S Jens Juuls Vej 16 8260 Viby J 87 38 61 66 info@orbicon.dk www.orbicon.dk CVR nr: 21 26 55 43 Nordea: 2783-0566110733

Læs mere

AFGØRELSE i sag om Lemvig Kommunes dispensation til oprensning 3-vandløbet Grønsmølle Bæk

AFGØRELSE i sag om Lemvig Kommunes dispensation til oprensning 3-vandløbet Grønsmølle Bæk Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 9. september 2013 J.nr.: NMK-510-00210 Ref.: JCH AFGØRELSE i sag om Lemvig Kommunes dispensation til oprensning 3-vandløbet

Læs mere

Krav til planlægning og administration Håndtering af samspillet mellem grundvand, overfladevand og natur i vandplanarbejdet.

Krav til planlægning og administration Håndtering af samspillet mellem grundvand, overfladevand og natur i vandplanarbejdet. Krav til planlægning og administration Håndtering af samspillet mellem grundvand, overfladevand og natur i vandplanarbejdet. Birgitte Palle, Krav til planlægning og administration Samspillet mellem grundvand,

Læs mere

Regulativet er det vigtigste redskab i kampen for at få vedligeholdt et vandløb korrekt.

Regulativet er det vigtigste redskab i kampen for at få vedligeholdt et vandløb korrekt. Lær at læse og bruge et regulativ Regulativet er det vigtigste redskab i kampen for at få vedligeholdt et vandløb korrekt. Der er en masse bløde værdier i regulativet, men der er også faste holdepunkter,

Læs mere

Odsherred Kommune har i 2007 modtaget mange henvendelser omkring vedligeholdelse af vandløb

Odsherred Kommune har i 2007 modtaget mange henvendelser omkring vedligeholdelse af vandløb Information om vandløbsvedligeholdelse Odsherred Kommune har i 2007 modtaget mange henvendelser omkring vedligeholdelse af vandløb og dræn. For at mindske risikoen for vand på grundene anbefaler Odsherred

Læs mere

Arealanvendelse langs Flæbækken og Kyrringegrøfterne. Konsekvenser ved ophør af pumpedrift i forbindelse med ændret drift af Gyrstinge Sø

Arealanvendelse langs Flæbækken og Kyrringegrøfterne. Konsekvenser ved ophør af pumpedrift i forbindelse med ændret drift af Gyrstinge Sø NOTAT Projekt 3621300141 / 3691400164 Projektnummer Kundenavn Emne Til Fra Gyrstinge Sø HOFOR Arealanvendelse langs Flæbækken og Kyrringegrøfterne. Konsekvenser ved ophør af pumpedrift i forbindelse med

Læs mere

Årsberetning for Øvre Suså Vandløbslaug 2015 samt mål for 2016

Årsberetning for Øvre Suså Vandløbslaug 2015 samt mål for 2016 Årsberetning for Øvre Suså Vandløbslaug 2015 samt mål for 2016 Arbejdet 2015 En kort status for året 2015 er at der lokalt for Øvre Suså Vandløbslaugs, har været et positivt samarbejde med de fire kommuner

Læs mere

3. Nordsjællands Landboforening 4. Grundejerforeningen Jellerødgård

3. Nordsjællands Landboforening 4. Grundejerforeningen Jellerødgård NOTAT Karen Tommerup 22. juni 2014 Resume af høringssvar til Forslag til Klimatilpasningsplan 2014-17 og Kommuneplantillæg 3 Klimatilpasning Forslag til Klimatilpasningsplan 2014-2017 og det tilhørende

Læs mere

Frederikshavn Vand A/S. Januar 2012 KONSEKVENSANALYSE AF REDUCERET INDVINDING PÅ SKAGEN VANDVÆRK

Frederikshavn Vand A/S. Januar 2012 KONSEKVENSANALYSE AF REDUCERET INDVINDING PÅ SKAGEN VANDVÆRK Frederikshavn Vand A/S Januar 2012 KONSEKVENSANALYSE AF REDUCERET INDVINDING PÅ SKAGEN VANDVÆRK PROJEKT Konsekvensanalyse af reduktion af indvinding på Skagen Kildeplads Frederikshavn Vand A/S Projekt

Læs mere

Hvad er ændret? Begrundelse Konsekvens. Almindeligt med bestemmelser om

Hvad er ændret? Begrundelse Konsekvens. Almindeligt med bestemmelser om Bilag 4. Ændringer, begrundelser og uddybning af konsekvenser ved fællesregulativet Hvad er ændret? Begrundelse Konsekvens Grødeskæringsmetoder Fremgår af specifikt regulativ Grødeskæringsterminer + 14

Læs mere

Notat om konkrete mål, tilstand og indsatser for vandløb, søer, kystvande, grundvand og spildevand i Hørsholm kommune

Notat om konkrete mål, tilstand og indsatser for vandløb, søer, kystvande, grundvand og spildevand i Hørsholm kommune Notat om konkrete mål, tilstand og indsatser for vandløb, søer, kystvande, grundvand og spildevand i Hørsholm kommune Vandløb I vandplanperiode 2 er følgende vandløb i Hørsholm Kommune målsat: Usserød

Læs mere

Fosforafsnittet i tillæg til miljøgodkendelse af Gl. Bane 10

Fosforafsnittet i tillæg til miljøgodkendelse af Gl. Bane 10 Fosforafsnittet i tillæg til miljøgodkendelse af Gl. Bane 10 1.1 Fosfor til overfladevand - vandløb, søer og kystvande Hovedparten af fosfortab fra landbrugsarealer sker fra kuperede marker i omdrift langs

Læs mere

Vandteam VANDLØBSREGULATIVER

Vandteam VANDLØBSREGULATIVER natur, NATUR, miljø MILJØ og OG trafik TRAFIK Vandteam VANDLØBSREGULATIVER overskrift LÆS MERE OM VANDLØBSREGULATIVER ET VANDLØBSREGULATIV BESKRIVER HVORDAN TILSTANDEN I OFFENTLIGE VANDLØB OPRETHOLDES.

Læs mere

Drænvandsvirkemidler i et delopland

Drænvandsvirkemidler i et delopland Drænvandsvirkemidler i et delopland Af Frank Bondgaard og Sebastian Piet Zacho Når der arbejdes med drænvandsvirkemidler, er det vigtigt at vide hvor stort et opland der afdræner til det enkelte miljøtiltag,

Læs mere

Kerteminde Kommune- Taarup Inddæmmede Strand

Kerteminde Kommune- Taarup Inddæmmede Strand Kerteminde Kommune Kerteminde Kommune- Taarup Inddæmmede Strand FORSLAG TIL REGULERINGSPROJEKT, HOVEDKANALEN, TAARUP INDDÆMMEDE STRAND Rekvirent Rådgiver Kerteminde Kommune att. Jacob Hansen Rye Hans Schacks

Læs mere

Aktion A2 - ekspertpanel Besigtigelsesnotat. Delprojekt: Hønning Mose Delprojekt nummer: 9 SAC: DK009X179 Besigtigelsesdato: 8.

Aktion A2 - ekspertpanel Besigtigelsesnotat. Delprojekt: Hønning Mose Delprojekt nummer: 9 SAC: DK009X179 Besigtigelsesdato: 8. 26. februar 2016 LIFE14 NAT/DK/000012 Tønder Kommune Sags id.: 01.05.00-P20-23-15 Aktion A2 - ekspertpanel Besigtigelsesnotat Delprojekt: Hønning Mose Delprojekt nummer: 9 SAC: DK009X179 Besigtigelsesdato:

Læs mere

Ådale og lavbundsjorde

Ådale og lavbundsjorde Ådale og lavbundsjorde Godtfredsenudvalgets arbejde i og resultaterne derfra har udmøntet sig i det såkaldte virkemiddelkatalog, som desværre kun beskæftiger sig med virkemidler i forhold til arealanvendelsen.

Læs mere

Den fremtidige udnyttelse af ådalene - Hvordan kan afvandingsinteresser, miljøinteresser og klimatilpasningsinteresser gå hånd i hånd?

Den fremtidige udnyttelse af ådalene - Hvordan kan afvandingsinteresser, miljøinteresser og klimatilpasningsinteresser gå hånd i hånd? Den fremtidige udnyttelse af ådalene - Hvordan kan afvandingsinteresser, miljøinteresser og klimatilpasningsinteresser gå hånd i hånd? Erik Jørgensen, Landbrug & Fødevarer På vegne af Flemming Gertz, Specialkonsulent,

Læs mere

REGULATIV FOR KOMMUNEV ANDLØB NR. 36.0 HØJREBY KOMMUNE STORSTRØMS AMT

REGULATIV FOR KOMMUNEV ANDLØB NR. 36.0 HØJREBY KOMMUNE STORSTRØMS AMT REGULATIV FOR KOMMUNEV ANDLØB NR. 36.0 I HØJREBY KOMMUNE STORSTRØMS AMT Side 2 af 9 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1. Grundlaget for regulativet"... "".".. ""... """.. "".. ".".. """... ".... """.. "".. "... ""."...

Læs mere

Høringssvar til Vandområdeplanerne 2015-2021

Høringssvar til Vandområdeplanerne 2015-2021 Høringssvar til Vandområdeplanerne 2015-2021 Hovedvandopland 1.7 - Aarhus Bugt Vandområderne Knebel Vig, Kalø Vig, Begtrup Vig og Århus Bugt Naturstyrelsen har sendt vandområdeplaner i høring frem til

Læs mere

Simested Å - midt. Teknisk forundersøgelse af vådområde. vådområde

Simested Å - midt. Teknisk forundersøgelse af vådområde. vådområde Simested Å - midt Teknisk forundersøgelse af vådområde Bill vådområde af Simested Å - midt Indhold BILAGSFORTEGNELSE... 5 INDLEDNING OG BAGGRUND... 8 BAGGRUND... 9 PROJEKTFORSLAGENE...11 LOKALITETSBESKRIVELSE...

Læs mere

Sammenfattende redegørelse VVM-redegørelse og miljørapport for etablering af solenergianlæg etape 2. Løgumkloster

Sammenfattende redegørelse VVM-redegørelse og miljørapport for etablering af solenergianlæg etape 2. Løgumkloster VVM-redegørelse og miljørapport for etablering af solenergianlæg etape 2 Løgumkloster TØNDER KOMMUNE Teknik og Miljø Marts 2016 Indhold Formalia... 3 Baggrund... 3 Sammenfattende redegørelse... 4 2 VVM-redegørelse

Læs mere

Med henvisning til mailkorrespondancen opdeles arbejderne i 4 delopgaver:

Med henvisning til mailkorrespondancen opdeles arbejderne i 4 delopgaver: Silkeborg Kommune Natur og Miljø Søvej 1 8600 Silkeborg Att. Aage Ebbesen Vedr. vurdering af udgifter til grødeskæring og sandoprensning på delstrækninger i Gudenåen mellem Silkeborg Langsø og Tange Sø.

Læs mere

KOLDING KOMMUNE VÅDOMRÅDEPROJEKT APOTEKERENGEN

KOLDING KOMMUNE VÅDOMRÅDEPROJEKT APOTEKERENGEN Kolding Kommune Dokumenttype Dimensioneringsnotat Dato Juni 2015 KOLDING KOMMUNE VÅDOMRÅDEPROJEKT APOTEKERENGEN INDHOLD 0. Generelt 1 0.1 Alment 1 1. Vandløb og tilløb 2 1.1 Eksisterende vandløb og tilløb

Læs mere

TILLADELSE TIL RESTAURERING AF STRÆKNING PÅ FRIBRØDRE Å - VANDPLANINDSATS NYK-43295

TILLADELSE TIL RESTAURERING AF STRÆKNING PÅ FRIBRØDRE Å - VANDPLANINDSATS NYK-43295 Guldborgsund Kommune Parkvej 37 4800 Nykøbing Falster 18-06-2015 TILLADELSE TIL RESTAURERING AF STRÆKNING PÅ FRIBRØDRE Å - VANDPLANINDSATS NYK-43295 Der er udarbejdet projekt for restaurering af Fribrødre

Læs mere

Vandløbsrestaureringsprojekt i kommunevandløb H35 Høring

Vandløbsrestaureringsprojekt i kommunevandløb H35 Høring Vandløbsrestaureringsprojekt i kommunevandløb H35 Høring Fjernelse af tre spærringer i det offentlige vandløb H35 for at forbedre dyrelivets vandring i vandløbet. 1. Offentliggørelse Kommunen agter at

Læs mere

Projektområdet til skovrejsning ligger syd for Hedehusene, Øst for Reerslev. Det er på ca. 300 ha.

Projektområdet til skovrejsning ligger syd for Hedehusene, Øst for Reerslev. Det er på ca. 300 ha. Notat Landskabsanalyse for skovrejsningsområdet ved Solhøj Fælled, Skov- og Naturstyrelsen, Østsjælland Natur og Friluftsliv J.nr. Ref. kve Den 7. marts 2008 Projektområdet til skovrejsning ligger syd

Læs mere

NOTAT. Projekt : Vejlby Klit og Vrist spildevandskloakering. Kundenavn : Lemvig Vand og Spildevand A/S. Emne : Forudsætningsnotat dræning

NOTAT. Projekt : Vejlby Klit og Vrist spildevandskloakering. Kundenavn : Lemvig Vand og Spildevand A/S. Emne : Forudsætningsnotat dræning NOTAT Projekt : Vejlby Klit og Vrist spildevandskloakering Kundenavn : Lemvig Vand og Spildevand A/S Emne : Forudsætningsnotat dræning Til : Lemvig Vand og Spildevand A/S Fra : Flemming Berg Projektleder

Læs mere

Vandråd Kattegat Skagerrak Referat fra 2. møde 7. maj 2014

Vandråd Kattegat Skagerrak Referat fra 2. møde 7. maj 2014 8.maj 2014 Vandråd Kattegat Skagerrak Referat fra 2. møde 7. maj 2014 Mødetidspunkt: 7. maj 2014 Klokken 9.00 16.00 Hjallerup Kulturhus Nørre Alle 3, 9320 Hjallerup Dagsorden udsendt 29. april 2014 Deltagere

Læs mere

Ishøj Kommune. Smågårdsrenden med sideløb

Ishøj Kommune. Smågårdsrenden med sideløb Forslag til Regulativ For Smågårdsrenden med sideløb November 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1. Grundlaget for regulativet 1 2. Betegnelse af vandløbet 1 3. Afmærkning og stationering 2 4. Vandløbets skikkelse

Læs mere

LOKALPLAN 14.21. Slambehandlingsanlæg ved Tværhøjgård GREVE KOMMUNE HOLMEAGERVEJ 2 2670 GREVE TLF 43979797

LOKALPLAN 14.21. Slambehandlingsanlæg ved Tværhøjgård GREVE KOMMUNE HOLMEAGERVEJ 2 2670 GREVE TLF 43979797 LOKALPLAN 14.21 Slambehandlingsanlæg ved Tværhøjgård Dokumentet har gennemgået en bearbejdning, for at komme på anvendelig digital form. Derfor kan afvigelser fra den tinglyste plan ikke udelukkes. Dansk

Læs mere

Klikvejledning vandplaner April 2015

Klikvejledning vandplaner April 2015 Klikvejledning vandplaner April 2015 Når du skal undersøge konkrete stedsspecifikke elementer i vandplanforslagene (fx en indsats eller forkert miljømål i et specifikt vandløb), skal du gå ind på Miljøministeriets

Læs mere

Ådalsprojekt. Naturgenopretning omkring indsejlingen til fæstningsværket Trelleborg

Ådalsprojekt. Naturgenopretning omkring indsejlingen til fæstningsværket Trelleborg Skitsering af naturgenopretningsprojekt Ådalsprojekt Naturgenopretning omkring indsejlingen til fæstningsværket Trelleborg Skitsering af større naturgenopretningsprojekt med tæt forankring til kulturværdierne

Læs mere

Undersøgelse om afvandingsforhold. Danske planteavlskonsulenter.

Undersøgelse om afvandingsforhold. Danske planteavlskonsulenter. Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 285 Offentligt Undersøgelse om afvandingsforhold. Danske planteavlskonsulenter. Spørgeundersøgelse gennemført blandt alle danske planteavlskonsulenter

Læs mere

Forbedring af vandkvalitetsforholdene i Tude Å. Prisoverslag for gennemførelse af Handlingsplan.

Forbedring af vandkvalitetsforholdene i Tude Å. Prisoverslag for gennemførelse af Handlingsplan. Rådgivende ingeniører og planlæggere A/S Vestsjællands Amt Forbedring af vandkvalitetsforholdene i Tude Å. Prisoverslag for gennemførelse af Handlingsplan. Vestsjællands Amt Forbedring af vandkvalitetsforholdene

Læs mere

Rambøll leverede i maj 2011 et udkast til et vådområdeprojekt ved Sillerup Bæk i Haderslev Kommune.

Rambøll leverede i maj 2011 et udkast til et vådområdeprojekt ved Sillerup Bæk i Haderslev Kommune. NOTAT Projekt Vådområdeprojekt Sillerup Bæk, Avnø Vig Kunde Haderslev Kommune Notat nr. 1 Dato 03-11-2011 Til Fra Kopi til Torben Tran Ankjærø, Haderslev Kommune Mads Bøg Grue, Rambøll Lotte Madsen, Kolding

Læs mere

Klimatilpasning af vandløb

Klimatilpasning af vandløb T E K N I K O G M I L J Ø B y g O G M I L J Ø Afdeling: Byg og Miljø Dato: 16.10.2013 Klimatilpasning af vandløb Orbicon A/S Jens Juuls Vej 16 8260 Viby J. Klimaforandringernes betydning for afvandingstilstand

Læs mere

Erik Due-Hansen Jagerweg 23 24941 Flensborg. Afgørelse efter vandløbsloven til nedklassificering af vandløbet, Midtskov-Frydenborg Bæk

Erik Due-Hansen Jagerweg 23 24941 Flensborg. Afgørelse efter vandløbsloven til nedklassificering af vandløbet, Midtskov-Frydenborg Bæk Erik Due-Hansen Jagerweg 23 24941 Flensborg By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Telefon 79 79 79 79 Telefax 79 79 13 70 EAN 5798005310051 E-mail byogudvikling@kolding.dk www.kolding.dk

Læs mere

Råstofplan 2016. #split# Høringssvar fra Brønderslev Kommune

Råstofplan 2016. #split# Høringssvar fra Brønderslev Kommune #split# Råstofplan 2016 Plan og Miljø Dato: 04-05-2016 Sags. nr.: 86.07.00-P17-1-15 Sagsbeh.: Gorm Pilgaard Jørgensen Lokaltlf.: +4599455109 Ny Rådhusplads 1 9700 Brønderslev Telefon 9945 4545 Fax 9945

Læs mere

Retningslinjer. for udformning af bassiner. Regulativ. for jævnlig vedligeholdelse af bassiner

Retningslinjer. for udformning af bassiner. Regulativ. for jævnlig vedligeholdelse af bassiner Retningslinjer for udformning af bassiner samt Regulativ for jævnlig vedligeholdelse af bassiner Bassiner anlagt som regnvands- eller forsinkelses-/sparebassiner på kloaksystemer i Kalundborg Kommune 1

Læs mere

Implementering af vandrammedirektivet og nitratdirektivet i Nederlandene, Slesvig-Holsten og Danmark

Implementering af vandrammedirektivet og nitratdirektivet i Nederlandene, Slesvig-Holsten og Danmark Den 7. februar 2011 Implementering af vandrammedirektivet og nitratdirektivet i Nederlandene, Slesvig-Holsten og Danmark Konklusion Nederlandene og Danmark har for alle kystvande og Slesvig-Holsten for

Læs mere

Flagermus og Vindmøller

Flagermus og Vindmøller Flagermus og Vindmøller Baggrund: Habitatdirektivet Habitatdirektivet Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter RÅDET FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER

Læs mere

Holmgård Mølle Å, spærring AAL-1185 og restaurering ref. 453

Holmgård Mølle Å, spærring AAL-1185 og restaurering ref. 453 Thisted Kommune: Holmgård Mølle Å, spærring AAL-1185 og restaurering ref. 453 FORUNDERSØGELSE AF HOLMGÅRD MØLLE Å, SPÆRRING AAL-1185 OG RESTAURERING REF. 453, PROJEKT 1 - SYDTHY Rekvirent Rådgiver Thisted

Læs mere

Scenarie 1. Scenarie 3 Station 29415. Q +30% Udløb Vårby Å. Manningtal 5/10. Scenarie 1. Scenarie 3 Station 29415. Manningtal 5/10

Scenarie 1. Scenarie 3 Station 29415. Q +30% Udløb Vårby Å. Manningtal 5/10. Scenarie 1. Scenarie 3 Station 29415. Manningtal 5/10 BILAG 6 Projekt Tude Ådal Projektnummer 3691000016 Kundenavn Emne Til Fra Projektleder Kvalitetssikring Slagelse Kommune Følsomhedsberegninger Thomas Hilkjær Michael Juul Lønborg og Anne Steensen Blicher

Læs mere

3) Hvis du støder på fortidsminder skal arbejdet stoppes og museet kontaktes med det samme.

3) Hvis du støder på fortidsminder skal arbejdet stoppes og museet kontaktes med det samme. Center for Teknik og Miljø Mørdrupvej 15 3060 Espergærde Center for Teknik Miljø og Klima Natur og Miljø Mørdrupvej 15 3060 Espergærde Tlf. 49282541 ajb55@helsingor.dk www.helsingor.dk Dato 3.09.2015 Sagsnr.

Læs mere

Foroffentlighedsfase til Klimatilpasningsplan Vind med vandet

Foroffentlighedsfase til Klimatilpasningsplan Vind med vandet Foroffentlighedsfase til Klimatilpasningsplan Vind med vandet Indhold Din indflydelse 3 Vind med vandet 4 Konsekvenser i Horsens Kommune 5 Udførte klimatilpasningsprojekter 6 Hvad planlægger kommunen at

Læs mere

Ansøger Tønder Kommune, Miljø og Natur, Miljømedarbejder Simon B. Petersen, Team Natur og Vandløb

Ansøger Tønder Kommune, Miljø og Natur, Miljømedarbejder Simon B. Petersen, Team Natur og Vandløb 1 Miljø og Natur Direkte tlf.: +4574928029 Mail: sbp2@toender.dk Sags id.: 06.02.10-P16-1-13 22-10-2015 Ansøgning om vandløbsrestaurering i Bolbro Bæk Vandløb: Bolbro bæk Vandløbssystem: Arnå Vandløbs

Læs mere

Underhåndsbud ønskes på forundersøgelse af projektforslag til naturgenopretning af Suså mellem Bavelse sø og Holløse mølle

Underhåndsbud ønskes på forundersøgelse af projektforslag til naturgenopretning af Suså mellem Bavelse sø og Holløse mølle Til Rådgiver Underhåndsbud ønskes på forundersøgelse af projektforslag til naturgenopretning af Suså mellem Bavelse sø og Holløse mølle Baggrund Projektets overordnede formål er at forbedre de fysiske

Læs mere

Johansson & Kalstrup A/S rådgivende ingeniører FRI

Johansson & Kalstrup A/S rådgivende ingeniører FRI Johansson & Kalstrup A/S rådgivende ingeniører FRI Esbjerg Kommune Teknik & Miljø Vandløb Sag nr.: Dato: 7.06.0 E-mail: cha@j-k-as.dk Bjarne Christensen Vindmøller i Måde Ansøgning om godkendelse efter

Læs mere

Sundby Sø. Afvandingen

Sundby Sø. Afvandingen Sundby Sø af Henrik Schjødt Kristensen I sidste halvdel af 1800-tallet blev der over hele landet gennemført mange af afvandingsprojekter med betydelige tilskud fra staten. Formålet var at udvide landets

Læs mere

Genopretning af vådområder

Genopretning af vådområder Genopretning af vådområder Tillæg nr 33 til Regionplan 1997-2009 Viborg Amtsråd august 1999 /.nr. 8-50-11-2-6-98 Regionplantillæg nr. 33 til Regionplan 1997-2009 er udarbejdet af Miljø og Teknik Skottenborg

Læs mere

Frederikssund Kommune Torvet 2 3600 Frederikssund. Tilladelse efter Vandløbslovens 18, 38 og 49 til permanent vandstandsregulering i Andekær, Kulhuse

Frederikssund Kommune Torvet 2 3600 Frederikssund. Tilladelse efter Vandløbslovens 18, 38 og 49 til permanent vandstandsregulering i Andekær, Kulhuse Frederikssund Kommune Torvet 2 3600 Frederikssund Dato 10. november 2014 Sagsbehandler BLMOG Sagsnr. 023756-2014 BYGGERI OG NATUR Torvet 2 3600 Frederikssund Tilladelse efter Vandløbslovens 18, 38 og 49

Læs mere

REGULATIV FOR KOMMUNEV ANDLØB NR. 27.0 HØJREBY KOMMUNE STORSTRØMS AMT

REGULATIV FOR KOMMUNEV ANDLØB NR. 27.0 HØJREBY KOMMUNE STORSTRØMS AMT REGULATIV FOR KOMMUNEV ANDLØB NR. 27.0 I HØJREBY KOMMUNE STORSTRØMS AMT Side 2 af I INDHOLDSFORTEGNELSE: 1. Grundlaget for regulativet.""."""".""""""""""""""".""""""""""".. ""."".. ""."".. "... "... ""...

Læs mere

Alle projektarealer ejes af Torben Fejer Nielsen og Simon Brøndgaard Madsen.

Alle projektarealer ejes af Torben Fejer Nielsen og Simon Brøndgaard Madsen. Teknik & Miljø Natur og Vand Prinsens Allé 5 8800 Viborg Tlf.: 87 87 87 87 Viborg Kommune Att.: Natur og Vand Prinsens Allé 5 8800 Viborg roc@viborg.dk viborg.dk Ansøgning om myndighedsgodkendelse af vandløbsrestaurering

Læs mere

LOKALPLAN NR. 22.03 for fælles skydebaneanlæg ved Lejbølle

LOKALPLAN NR. 22.03 for fælles skydebaneanlæg ved Lejbølle TRANEKÆR KOMMUNE LOKALPLAN NR. 22.03 for fælles skydebaneanlæg ved Lejbølle 1 FORORD Denne lokalplan omfter et område sydøst for Lejbølle, hvor der i en lang årrække har ligget en riffelskydebane, fortrinsvis

Læs mere

GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE

GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE Sektionsleder Anne Steensen Blicher Orbicon A/S Geofysiker Charlotte Beiter Bomme Geolog Kurt Møller Miljøcenter Roskilde ATV MØDE VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING

Læs mere

Strategi for klimatilpasning. November 2011

Strategi for klimatilpasning. November 2011 Strategi for klimatilpasning November 2011 Godkendt af kommunalbestyrelsen den 15. december 2011 Strategi for klimatilpasning Udgivet af Vordingborg Kommune 2012 Udarbejdet af: Cowi A/S og klimatilpasningsprojektgruppen

Læs mere

Referat fra andet møde i Vandløbsforums arbejdsgruppe 5 om vandløb generelt d. 15. august 2013

Referat fra andet møde i Vandløbsforums arbejdsgruppe 5 om vandløb generelt d. 15. august 2013 Vandplaner og Havmiljø J.nr.: NST-4203-00060 Ref.: lykgu Den 25. september 2013 Referat fra andet møde i Vandløbsforums arbejdsgruppe 5 om vandløb generelt d. 15. august 2013 Deltagere: Steen Wegge Laursen,

Læs mere

Principper for åbning af Østerå gennem byen

Principper for åbning af Østerå gennem byen Punkt 11. Principper for åbning af Østerå gennem byen 2014-2435 By- og Landskabsudvalget og Miljø- og Energiudvalget indstiller, at byrådet godkender, at åbningen af Østerå gennemføres i etaper som en

Læs mere

Regulativforslag for vandløbet Stampestrømmen i høring

Regulativforslag for vandløbet Stampestrømmen i høring Regulativforslag for vandløbet Stampestrømmen i høring Holstebro Kommune har opklassificeret vandløbet Stampestrømmen og har jf. vandløbslovens kapitel 5 udarbejdet et regulativ for dette vandløb. Regulativet

Læs mere

Kontrolopmåling 2012. Rekvirent. Rådgiver. Faxe Kommune Att. Orbicon Ringstedvej 20 4000 Roskilde Telefon 46 30 03 10 E-mail sgsc@orbicon.

Kontrolopmåling 2012. Rekvirent. Rådgiver. Faxe Kommune Att. Orbicon Ringstedvej 20 4000 Roskilde Telefon 46 30 03 10 E-mail sgsc@orbicon. Rekvirent Faxe Kommune Att. Rådgiver Orbicon Ringstedvej 20 4000 Roskilde Telefon 46 30 03 10 E-mail sgsc@orbicon.dk Sag 3691200053-03 Projektleder SGSC Kvalitetssikring SGSC Revisionsnr. 1.0 Godkendt

Læs mere

tre nye rørunderføringer ved Fredskilde bæk og tilløb til Fredskilde bæk, beliggende på matr. 3am og 66b, Stenbjerg By, Nørhå.

tre nye rørunderføringer ved Fredskilde bæk og tilløb til Fredskilde bæk, beliggende på matr. 3am og 66b, Stenbjerg By, Nørhå. Afsender: Thisted Kommune Mathilde Boesen Team Natur Plan- og Miljøafdelingen Thisted kommune Thisted Kommune Plan- og Miljøafdelingen 2. marts 2015 BrevID.: 1867514 CPR/CVR: #*24563 Medarbejder: KKN Tilladelse

Læs mere