HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 20. januar 2012

Transkript

1 HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 20. januar 2012 Sag 92/2009 (2. afdeling) Bjarne Jacewicz, Dieter Bruhn, Christian Hoeck, Sigurd Jefsen Christensen, Jürgen Lorenzen, Uwe Boysen, Kurt Andresen, Niels Højmark Lund og Frank Aafjes (advokat Joan Vollertsen for alle) mod Natur- og Miljøklagenævnet (tidligere Naturklagenævnet) (kammeradvokaten ved advokat Britta Moll Bown) I tidligere instans er afsagt dom af Vestre Landsrets 14. afdeling den 3. februar I pådømmelsen har deltaget fem dommere: Asbjørn Jensen, Lene Pagter Kristensen, Marianne Højgaard Pedersen, Michael Rekling og Oliver Talevski. Påstande Appellanterne, Bjarne Jacewicz, Dieter Bruhn, Christian Hoeck, Sigurd Jefsen Christensen, Jürgen Lorenzen, Uwe Boysen, Kurt Andresen, Niels Højmark Lund og Frank Aafjes, har gentaget deres påstande om, at Natur- og Miljøklagenævnet (tidligere Naturklagenævnet) skal anerkende, at nævnets afgørelse af 22. september 2005 er ugyldig, subsidiært at sagen hjemvises til fornyet behandling ved Natur- og Miljøklagenævnet.

2 - 2 - Natur- og Miljøklagenævnet har påstået stadfæstelse. Supplerende sagsfremstilling Den sidste del af pkt. 3.1 i regulativet af 12. september 1996 for Gammelå er en tabel, der indeholder de regulativmæssige dimensioner for Gammelå. I tabellen er angivet bl.a. bundkote (DNN), bundbredde og fald på nærmere angivne stationer på åens strækning. I en supplerende skønserklæring af januar 2011 fra skønsmanden Klaus Sclünsen hedder det bl.a.: Spørgsmål 13.1: Skønsmanden udtaler i svaret på spørgsmål 9, at et regulativ skal indeholde bestemmelser om vandløbets skikkelse eller vandføringsevne, og at der i regulativet for Gammelå er fastsat krav til vandløbets skikkelse. I svaret på spørgsmål 1 og 3 oplyser skønsmanden regulativets bestemmelser til vandløbets skikkelse. Skal skønsmandens svar på spørgsmål 1 og 3 forstås således, at det i regulativet er bestemt, at vandløbets bundkote skal ligge 0,7 m under almindeligt engterræn. Besvarelse 13.1: I vandløbsregulativet for Gammelå, står der bl.a. i afsnittet: 3.1 Sikring af vandafledningen og miljøkvaliteten - vandløbets dimensioner I det nye regulativ er der nu, på grundlag af det hidtidige regulativs bestemmelser om vandløbets dybdeforhold, beregnet fald og bundkoter, der så vidt muligt tager hensyn til de nævnte bundtærskler og kravet om "0,70 m under almindeligt terræn i engene." Der er, jævnfør svarerne i de 2 skønserklæringer fra henholdsvis marts 2008 og august 2008, ikke overensstemmelse mellem vandløbets regulativmæssige bundkoter givet i tabellen i regulativets afsnit 3.1 og udgangspunktet om, at vandløbsbunden skal ligge "0,70 m under almindeligt terræn i engene". Om det er bundkoterne i tabellen, eller om regulativkravet er, at bunden skal ligge 0,70 m under almindeligt terræn i engene er ikke et teknisk men et juridisk spørgsmål. Spørgsmål 13.2: Såfremt spørgsmål 13,1 besvares bekræftende bedes skønsmanden oplyse om kravet var opfyldt i 1996 og i Skønsmanden anmodes om at angive grundlaget for besvarelsen, herunder om det er aktuelle iagttager, iagttagelser fra skønsforretningen i 2008, foreliggende tidligere registreringer eller andet, samt i det omfang besvarelsen er baseret på et skøn over udviklingen i de mellemliggende år, da at angive graden af usikkerhed ved skønnet.

3 - 3 - Da spørgsmål 13.1 hverken er besvaret be- eller afkræftende, er der udarbejdet et fælles svar for spørgsmål og Spørgsmål 13.3: Såfremt spørgsmål 13.1 besvares benægtende bedes skønsmanden henvise til regulativets faste bestemmelser om bundkoten og oplyse om, kravet var opfyldt i 1996 og Skønsmanden anmodes om at angive grundlaget for besvarelsen, herunder om det er aktuelle iagttager, iagttagelser fra skønsforretningen i 2008, foreliggende tidligere registreringer eller andet, samt i det omfang besvarelsen er baseret på et skøn over udviklingen i de mellemliggende år, da at angive graden af usikkerhed ved skønnet. Da spørgsmål 13.1 hverken er besvaret be - eller afkræftende, er der udarbejdet et fælles svar for spørgsmål 13.2 og Besvarelse 13.2 og 13.3: Det fremgår af bilag 1-4 og særligt af bilag 6 (og 7) fra skønserklæringen fra marts 2008, at såfremt det lægges til grund, at der er regulativets tabel, der er gældende, så er regulativet overholdt. Hvis det derimod er regulativkravet om, at bunden skal ligge 0,70 m under almindeligt terræn i engene, der er gældende, så er regulativet ikke overholdt. Vurderingerne er baseret på opmålingerne af vandløbet fra henholdsvis 2003 og 2007, der viser, at der ikke er betydende forskelle i vandløbets dimensioner over de 4 år. Der er således god overensstemmelse mellem dimensionerne fra 2003 og Skønsmanden er ikke i besiddelse af opmålingsdata fra 1996, og kan derfor ikke vurdere en eventuel udvikling fra 1996 til Dette vurderes dog heller ikke relevant i forhold til den verserende sag. Spørgsmål 14: Skønsmanden bedes redegøre for, hvordan skønsmanden i svaret på spørgsmål 9 kan udtale, at der i regulativet for Gammelå er fastsat krav til skikkelsen (og dermed ikke til vandafledningsevnen) og samtidig i svaret til spørgsmål 5 kan udtale, at der er en regulativmæssig vandafledningsevne. Betyder det at den i svaret på spørgsmål 5 fastsatte regulativmæssige vandafledningsevne er en vandafledningsevne beregnet på baggrund af den teoretiske bund fastsat midt i vandløbet. I bekræftende fald bedes skønsmanden oplyse, om skønsmanden i sit svar på spørgsmål 5 om at den regulativmæssige vandafledningsevne er opfyldt ikke samtidig har forholdt sig til, om fastsættelsen af en teoretisk bund midt i vandløbet er i overensstemmelse med vandløbslovens bestemmelser. Besvarelse 14: I vandløbsregulativer, hvor der er fastsat krav til vandløbets skikkelse, gennemføres kontrollen af, om regulativet er overholdt, ved opmåling af vandløbet. Herefter kan de opmålte dimensioner sammenholdes med de regulativmæssige, og det kan vurderes, hvorvidt regulativet er overholdt.

4 - 4 - Som det fremgår af svaret på spørgsmål 13.2 og 13.3, viser opmålingerne fra 2003 og 2007, at regulativet klart er overholdt, såfremt tabellen i regulativets afsnit 3.1 lægges til grund, mens regulativet klart ikke er overholdt, såfremt regulativkravet om, at bunden skal ligge 0,70 m under almindeligt terræn i engene, lægges til grund for vurderingerne. I tilfælde, hvor det ikke er klart, om de opmålte dimensioner opfylder regulativets dimensioner, gennemføres der for både de opmålte og de regulativmæssige dimensioner beregninger af vandløbets vandafledningsevne, og såfremt det beregnede vandspejl for de opmålte forhold ligger lavere end det beregnede vandspejl for de regulativmæssige forhold, så er regulativet overholdt. I modsat fald er regulativet ikke overholdt. Det fremgår af regulativet for Gammelå, at: 3.1 Sikring af vandafledningen og miljøkvaliteten - vandløbets dimensioner De nye dimensionerne skal fremover betragtes som teoretiske værdier, der anvendes ved beregning af den regulativmæssige vandafledningsevne, der er grundlaget for den fremtidige vedligeholdelse af Gammelå. Ovennævnte metode med beregning af vandløbets vandafledningsevne er således inddraget i regulativet for Gammelå, selvom der er tale om et såkaldt skikkelsesregulativ, hvor vandløbets dimensioner er kriteriet for, hvorvidt regulativet er overholdt. Dette er helt almindelig praksis i henhold til vandløbsloven, og bestemmelserne indgår i rigtigt mange lignende skikkelsesregulativer. Som det fremgår af svaret på spørgsmål 13.2 og 13.3, kan der ud fra opmålingerne fra henholdsvis 2003 og 2007 svares entydigt på, hvorvidt regulativet er overholdt eller ej, uden at de nævnte beregninger af vandafledningsevnen er gennemført eller ej. Grunden til at disse alligevel er gennemført for Gammelå i forbindelse med skønsforretningen (se bilag 5 og 8 i skønserklæringen fra marts 2008) er alene at kunne vise forskellen i vandløbets regulativmæssige vandstand i de 2 situationer, hvor henholdsvis tabellen i regulativets afsnit 3.1 eller regulativkravet om, at bunden skal ligge 0,70 m under almindeligt terræn i engene, lægges til grund for vurderingerne. Spørgsmål 15: Skønsmanden bedes redegøre for den udvikling, der vil ske i Gammelå og engarealerne såfremt vedligeholdelsen fortsætter med én årlig grødeskæring Besvarelse 15: I vandløbsregulativet står der i afsnit 3.2, at vandafledningsevnen skal kontrolleres mindst hvert 5. år og hvor der er erfaringsmæssigt er risiko for aflejringer, skal vandføringsevnen kontrolleres oftere. Skønsmanden er ikke i besiddelse af opmålinger foretaget senere end Årlig grødeskæring er med til at fastholde vandløbets skikkelse. Erfaringen fra andre vandløb, hvor grødeskæringspraksis er ændret fra flere årlige skæringer til én eller ingen skæring, viser, at én årlig skæring er tilstrækkelig til at fastholde vandløbets dimensioner. Der er derfor ingen grund til at tro, at vandføringsevnen i det grødefri vandløb bliver mindre fremover.

5 - 5 - Som beskrevet i svaret på spørgsmål 7.3 er der intet, der tyder på, at den stigning, der ses i årsnedbøren og dermed på afstrømningen i Gammelå, er stoppet. Det må derfor forventes, at selvom vandføringsevnen i Gammelå fastholdes, vil engarealerne blive stadigt mere fugtige, og egentlige oversvømmelser vil indtræffe hyppigere. En anden vigtig årsag til de stedfundne og de vurderede kommende hyppigere oversvømmelser vurderes at være sætninger af engarealerne. Grødeskæring (1 eller flere årlige) vil resultere i et kunstigt lavere vandspejl i vandløbet og dermed i de omkringliggende enge. Dette kan, hvis engjorden består af humus (organisk jord, som tørv, dynd og gytje) resultere i at engene sætter sig, og terrænet bliver lavere. Skønsmanden er ikke i besiddelse af detaljerede oplysninger om jordbunden i engene omkring Gammelå, men af hjemmesiden arealinfo.dk fremgår det, at jordbunden består af humusjord i et ca. 200 m bredt bælte omkring vandløbet. Jordbundssætninger sker ved konsolidering (jorden synker sammen) og ved en såkaldt kold forbrænding (den lavere vandstand tillader luftens og dermed iltens adgang, hvilket medfører, at humusjorden langsomt nedbrydes og omsættes). Undersøgelser af fænomenet viser, at sætningen i drænede enge med humusjord kan være af størrelsesordenen 1-3 cm/år. Ud fra skønsmandens viden er engarealerne omkring den pågældende strækning af Gammelå ikke detaildrænet eller grøftet i betydeligt omfang, hvorfor det kan forventes, at sætningerne af engene omkring Gammelå har været lavere end det angivne omfang. Set over en længere årrække vil en sætning på f.eks. 0,5 cm/år alligevel være af betydning (på 50 år sætter terrænet sig 25 cm), og grødeskæring i Gammelå har således med stor sandsynlighed bidraget til sætning af engarealerne. Det faktum, at hyppigheden af grødeskæring er reduceret fra 2 til 1 årlig skæring, vil reducere sætningernes omfang fremover. Sætningerne vil dog fortsat foregå, men i reduceret omfang. I en supplerende erklæring af november 2011 fra Klaus Schlünsen hedder det bl.a.: Spørgsmål 16.1: Såfremt det lægges til grund, at der er et regulativkrav om, at bunden skal ligge 0,70 m under almindeligt terræn i engene bedes det oplyst, om alternativet til opgravning af åen, jfr. Skønsmandens svar på spørgsmål 7.3 er vedligeholdelsesindgreb. I bekræftende fald bedes skønsmanden oplyse omfanget af vedligeholdelsesindgreb i Gammelå for at opnå vandafledningsevnen svarende til at bundkoten skal ligge 0,7 m under almindeligt engterræn. Besvarelse 16.1: Indledningsvist antager skønsmanden, at der med vedligeholdelsesindgreb menes grødeskæring. Skønsmanden har tidligere udtalt (skønserklæringen fra marts 2008, svar på spørgsmål 3), at hvis vandløbets regulativmæssige (og opmålte) fald skal bevares samtidigt med, at

6 - 6 - afstanden fra almindeligt terræn til vandløbsbunden skal være 70 cm, så skal den regulativmæssige bundkote sænkes med 59 cm. Analyse af nye og væsentligt mere omfangsrige data (højdemodel for ådalen) viser nu, at den regulativmæssige bund kun skal sænkens med 40 cm (se bilag 2), såfremt vandløbets regulativmæssige fald skal bevares samtidig med, at afstanden fra almindeligt terræn til vandløbsbunden skal være 70 cm. I bilag 1 er der redegjort for højdemodellen, ligesom der er foretaget en sammenligning mellem de højdemodeldata, der er anvendt af skønsmanden, og de data som fremgår af sagens bilag 74 og 75. Konklusionen er, som det også fremgår af bilag 1, at der er sammenfald mellem de 2 datasæt, der således viser, at der er brugt samme grundlag (højdemodel) for de gennemførte beregninger. Det lægges således til grund for besvarelse af spørgsmål 16.1, at den regulativmæssige bund sænkes med 40 cm, såfremt afstanden fra almindeligt terræn til vandløbsbunden skal være 70 cm. Der henvises desuden til svar på spørgsmål 8 i den supplerende skønserklæring fra august 2008, hvoraf det fremgår, og der citeres: En typisk årscyklus for grøde i et vandløb er, at væksten starter først i maj, hvorefter den tiltager med stigende vandtemperatur. Hvis regulativet foreskriver grødeskæringer, gennemføres disse typisk om sommeren, hvilket vil reducere grødemængden betydeligt, men denne vil under gunstige forhold (høj temperatur og gode lysforhold) normalt blive gendannet hurtigt (typisk i løbet af 2-4 uger). Når efteråret indtræffer, begynder grøden at henfalde og vil typisk være helt væk i løbet af vinteren. Der findes dog arter, der er synlige hele året, men normalt ikke i betydelige mængder på grund af den lave temperatur. Hvis der gennemføres grødeskæring på et sent tidspunkt, vil der på grund af den lave vandtemperatur være ringere muligheder for genvækst, og grødemængden vil derfor typisk være minimal hele vinteren/foråret. Som det fremgår, fandtes der (red: ved besigtigelsen 15. november 2007) i det mindste lokalt større grødemængder, hvilket er at forvente i et vandløb, hvor vedligeholdelsen er reduceret. På grund af tilstedeværelsen af grøde om sommeren i vandløb som Gammelå, ses det således meget ofte, at vandløbets vandføringsevne er bedre om vinteren end om sommeren. Da vandløbet om vinteren således er grødefrit (eller næsten grødefrit), kan vintervandføringsevnen ikke forbedres ved grødeskæring. På ovennævnte baggrund er der i bilag 3 vist beregnede sommermiddelvandstande for undersøgelsesstrækningen på baggrund af de regulativmæssige dimensioner og en årlig grødeskæring, og hvor den regulativmæssige bund er sænket 40 cm (blå streg). Denne vandstand er sammenlignet med sommermiddelvandstanden beregnet på baggrund af de opmålte dimensioner i 2007 med en årlig grødeskæring (grøn streg), og endeligt er der vist beregnede sommermiddelvandstand på baggrund af de opmålte dimensioner i 2007, hvor det antages, at vandløbet er grødefrit (rød streg). Det fremgår af bilag 3, at det på strækningen nedstrøms styrtet i vandløbets ca. st er tilstrækkeligt at gennemføre en årlig grødskæring for at opfylde den regulativmæssige vandstand (den blå og den grønne streg er sammenfaldende eller ligger tæt

7 - 7 - på hinanden). Såfremt den regulativmæssige bund sænkes med 40 cm er det på denne strækning således ikke nødvendigt at gennemføre yderligere vedligeholdelsesindgreb for at opfylde de regulativmæssige krav. Det fremgår ligeledes af bilag 3, at det forholder sig anderledes på strækningen opstrøms styrtet. På denne strækning er der helt eller delvis sammenfald mellem den røde og den blå streg, hvilket betyder, at såfremt den regulativmæssige bund sænkes med 40 cm, vil den resulterende regulativmæssige sommermiddelvandstand svare til en grødefri situation, hvorfor det ikke vil være muligt ved vedligeholdelsesindgreb (grødeskæring) at opfylde den regulativmæssige vandføringsevne. Man kan ikke ved grødeskæring skære så meget grøde bort, at forholdene vil svare til grødefrit vandløb. Spørgsmål 16.2: Såfremt det lægges til grund, at vandløbets vandafledningsevne er som bestemt i vandløbsregulativets afsnit 3.1, herunder at vandløbsskikkelsen skal kunne opfylde den beregnede afledningsevne, og bundkoterne skal være som i tabellen i afsnit 3.1, bedes det oplyst, om vandafledningsevnen må forventes at kunne opfyldes med den vedligeholdelse, som er beskrevet i regulativets afsnit 8.3 eller dog med den vedligeholdelse som er beskrevet i hele regulativets afsnit 8. Besvarelse 16.2: Skønsmanden har tidligere jævnfør diverse bilag vist, at vandløbets vandføringsevne under de givne forudsætninger er meget bedre end regulativvandføringsevnen. Dette gælder både for de dimensioner, som blev konstateret ved opmålingen i 2003 og ved opmålingen i I denne forbindelse henvises til skønsmandens besvarelse af spørgsmål 5 i skønserklæringen fra marts 2008, hvor der med henvisning til bilag 5 i skønserklæringen blev svaret, og der citeres: Af bilag 5 fremgår det, at den nuværende vandføringsevne er bedre end den vandføringsevne, der er beregnet på grundlag af dimensionerne i det gældende regulativ (det røde vandspejl ligger under det sorte). Det ses desuden, at vandføringsevnen i 2004 (vurderet på baggrund af opmålingen fra 2003) ligeledes var bedre end den vandføringsevne, der beregnet på grundlag af dimensionerne i det gældende regulativ (det blå vandspejl ligger under det sorte). Gammelå s vandføringsevne kan således opfyldes med den vedligeholdelse, som er beskrevet i regulativets afsnit 8.3. Spørgsmål 17: Skønsmanden bedes oplyse, om vedligeholdelse af Gammelå i form af en årlig grødeskæring i henhold til regulativet kan medføre en ændring af de faktiske forhold i Gammelå, f.eks. bundhøjde, indsnævring af vandløbet. I bekræftende fald bedes skønsmanden oplyse om vedligeholdelse i form af en årlig grødeskæring medfører en højere vandstand end vedligeholdelse i form af f.eks. opgravning/oprensning. Besvarelse 17:

8 - 8 - Erfaringsmæssigt kan én årlig grødeskæring i fuld vandløbsbredde, som det er tilfældet for Gammelå, fastholde vandløbets dimensioner. Det er derfor ikke forventeligt, at reduktionen i Gammelå s vedligeholdelse til én årlig grødeskæring har resulteret i ændringer af vandløbets faktiske dimensioner. Temaet er ligeledes behandlet i spørgsmål 15 i den supplerende skønserklæring fra januar 2011, hvor der på spørgsmål 15 delvist er svaret, og der citeres: Årlig grødeskæring er med til at fastholde vandløbets skikkelse. Erfaringen fra andre vandløb, hvor grødeskæringspraksis er ændret fra flere årlige skæringer til én eller ingen skæring, viser, at én årlig skæring er tilstrækkelig til at fastholde vandløbets dimensioner. Der er derfor ingen grund til at tro, at vandføringsevnen i det grødefri vandløb bliver mindre fremover. Spørgsmål 18: Kan skønsmanden på baggrund af besigtigelsen i november 2011 og/eller bilag 71 til 73 konstatere, om der er foretaget yderligere vedligeholdelse i 2009 og 2010 end den årlige grødeskæring. I bekræftende fald bedes skønsmanden beskrive hvilke vedligeholdelsesindgreb, der kan være tale om, og om disse indgreb omfatter hele den i sagen omhandlede strækning af Gammelå eller dele af strækningen og i givet fald hvilke dele af strækningen. Derudover bedes det oplyst om et evt. vedligeholdelsesindgreb må antages at have forbedret vandafledningsevnen i Gammelå og dermed sænket vandstanden. Besvarelse 18: Skønsmanden gennemførte d. 5. november 2011 en besigtigelse af undersøgelsesstrækningen. Besigtigelsen blev gennemført i samarbejde med lodsejeren Bjarne Jacewicz og Ole Ottesen, Tønder Kommune. Grødeskæringen i Gammelå bliver gennemført ved hjælp af en mejekurv monteret på en maskine, der på larvefødder bevæger sig frem langs vandløbet. Mejekurvens bredde er ca. 4 m, hvorfor grøden fjernes i trin af ca. 4 m, og maskinføreren lægger det oprensede grøde af i små bunker langs vandløbet. Hvis der var tale om en egentlig oprensning ville dette tydeligt kunne erkendes ved, at der var udlagt sort jord (vandløbsbund) i bunker langs vandløbet, og dette var ikke tilfældet. Ved besigtigelsen blev der dog relativt få steder konstateret områder med bare pletter, som kan skyldes, at der var opgravet materiale fra vandløbsbunden, men det kan ligeledes skyldes, at den oprensede grøde er ensileret på stedet, hvilket har slået engvegationen ihjel. Der blev hjemtaget 2 prøver af materialet til senere visuel analyse. Den ene prøve viste sig at indeholde næsten uomsat grøde, mens den andet viste et betydeligt indhold af sand (som udgør vandløbsbunden i Gammelå). I sidstnævnte tilfælde må det dreje sig om opgravet bundmateriale. Maskinføreren kan ved grødeskæringen med mejekurv ikke helt undgå, at slåningen medfører, at der lokalt også oprenses sand, som hænger fast i grødens rødder, eller at der nogle gange graves for dybt. Det skal erindres, at maskinføreren ikke kan se meget af vandløbet fra maskinhuset, når vandløbet er fyldt med grøde.

9 - 9 - Hvis en opgravning af bundmaterialer skal have væsentlig indflydelse på vandløbets vandføringsevne, skal der fjernes så store mængder, at det let ville kunne ses på vandløbets bredder, også selvom oprensningerne skulle have fundet sted i 2009 og/eller i Dette var på ingen måde tilfældet under besigtigelsen d. 5. november 2011, ligesom dette heller ikke fremgår bilag 71 til 73. Der er således intet, der tyder på, at der i Gammelå på undersøgelsesstrækningen er foretaget yderligere vedligeholdelse end den årlige grødeskæring. Spørgsmål 19: Skønsmanden har ved besvarelse af spørgsmål 7 i skønsrapport af marts 2008 oplyst, at sandsynligheden for oversvømmelser langs Gammelå vil være større i fremtiden. Såfremt det lægges til grund, at engene langs Gammelå ikke har været oversvømmet i 2009 og 2010 bedes skønsmanden oplyse, om det er muligt uden at der er foretaget vedligeholdelse af Gammelå ud over den årlige grødeskæring. I bekræftende fald bedes skønsmanden oplyse, hvordan forholdene i Gammelå kan have ændret sig på fotos fra 2008 til 2010 jfr. bilag 73. Besvarelse 19: Vandstanden og vandføringsevnen i et vandløb afhænger af en lang række faktorer, der i samspil resulterer i de faktiske forhold på et givet tidspunkt. Der kan således godt forekomme meget forskellige vandstande i et vandløb, selvom der ikke er gennemført fysiske indgreb ud over, hvad der er normalt. I Gammelå skal der ifølge regulativet gennemføres én årlig grødeskæring, som skal gennemføres inden 1. august. Såfremt denne grødeskæring er gennemført på et tidspunkt inden store afstrømningshændelser forekommer, kan dette resultere i relativt lave vandstande i vandløbet, selvom der faktisk optræder afstrømningshændelser, der uden grødeskæring ville resultere i oversvømmelser. Grødeskæringstidspunktet i forhold til store afstrømningshændelser kan således være afgørende for, om der optræder oversvømmelser eller ej. En anden væsentlig faktor er den aktuelle nedbør, som har direkte indflydelse på vandløbets vandføring og dermed på vandstanden. Der er via månedsrapporter på (hjemmeside for Danmarks Meteorologisk Institut) indhentet oplysninger om den faktiske månedsnedbør i perioden sammenholdt med normalnedbøren for de pågældende måneder. Undersøgelsesstrækningen er beliggende midt i den sydligste del af Sønderjylland, hvorfor der er indhentet data for 2 lokaliteter, nemlig Tønder og Åbenrå. Nedbørsdata (mm) er præsenteret i figur Det fremgår af figur og , at nedbøren i sommerhalvåret (april - september) 2009 generelt har været på niveau med normalen, idet nedbøren i april dog var usædvanlig lille. Nedbøren i maj og juli var lidt højere end normalen, mens den i juni var lidt lavere end normalen. I august og september var nedbøren på niveau med normalen. Der er således intet, der ud fra månedsnedbørsdata for de 2 stationer, som tyder på afstrømningshændelser, som har resulteret i oversvømmelser i 2009.

10 For 2010 (figur og ) tegner sig nogenlunde samme billede som for I 2010 var nedbøren i perioden april - juli måned generelt lidt under normalen, og der er således intet, der tyder på nedbørshændelser, som ville have resulteret i oversvømmelser i denne periode. I august og september 2010 var nedbøren (især i august) noget over normalen, men den store nedbør er faldet i perioden efter, at den årlige grødeskæring har fundet sted, hvorfor dette muligvis ikke har resulteret i oversvømmelser. I 2011 (figur og ) har nedbøren været væsentligt højere i sommerperioden end den var i både 2009 og Sommerhalvåret startede ud med en meget lav april nedbør, hvorefter nedbøren i maj og juni var lidt over normalen. Herefter faldt der meget nedbør i juli og den store nedbør kulminerede i august, hvorefter den i september var tilbage på normalt niveau. Skønsmanden har ikke oplysninger om, hvorvidt hændelsen i juli har givet anledning til oversvømmelser, men dette vurderes at være sandsynligt, især fordi hændelsen kan være forekommet før den årlige grødeskæring. En tredje faktor er temperaturforholdene om vinteren og et koldt forår. Længere perioder med frost, som det har været tilfældet i vinteren 2009/2010 og 2010/2011 vil medføre lavere vandstand i vandløbet, idet frosten binder vandet i ådalen. Desuden vil en kold vinter resultere i, at grøden kommer senere i gang med væksten, og især hvis den kolde vinter også efterfølges af et koldt forår, kan dette resultere i, at grødevæksten ikke når at udvikle sig til det normale omfang, heller ikke selvom den efterfølgende sommer eventuelt bliver varm og solrig. Til belysning af dette er der via månedsrapporter på indhentet oplysninger om de faktiske temperaturforhold (gennemsnitlig månedstemperatur) i perioden sammenholdt med normaltemperaturen for de pågældende måneder. Der er indhentet data for samme 2 lokaliteter, nemlig Tønder og Åbenrå, som for nedbøren. Temperaturdata er præsenteret i figur Det fremgår af figur og , at den gennemsnitlige temperatur i vinter- og forårsmånederne i 2009 generelt har ligget over normalen, og der er således intet der tyder på, at temperaturen i 2009 har været hæmmende for grødens udvikling. Dette har imidlertid været tilfældet i vinteren 2009/2010 og 2010/2011, hvor der i flere måneder har været temperaturer under det normale for perioden, herunder også længere varende frostperioder. Dette har uden tvivl hæmmet grødeudviklingen i både 2010 og i Endelig er det overfor skønmanden oplyst, at det styrt, der har været i Gammel Å s ca. st er blevet fjernet i 2008, og at bundens fald omkring styrtet er udlignet. Fjernelse af styrtet har betydning for vandstanden i vandløbet opstrøms styrtet. Omfanget heraf er belyst i bilag 4, hvor der er vist beregnede vandspejl for Gammel Å på baggrund af en sommermiddelvandføring og en årlig grødeskæring. Vandstanden er beregnet på baggrund af 2007 opmålingen med styrt (grønt vandspejl) og på baggrund af samme opmåling, men hvor styrtet er fjernet (rødt vandspejl). Det fremgår af bilaget, at fjernelsen af styrtet ved en sommermiddelvandføring betyder et fald i vandløbets vandspejl på ind til ca. 15 cm, og effekten heraf er ophørt ca. 400 m opstrøms styrtet. Fjernelsen af styrtet har således kun en mindre (men dog tydelig) betydning for vandstanden i vandløbet.

11 Idet det lægges til grund, at engene langs Gammelå ikke har været oversvømmet i 2009 og 2010, vurderer skønsmanden på baggrund af ovenstående, at dette er muligt uden, at der er foretaget vedligeholdelse i Gammelå ud over den årlige grødeskæring. Den i bilag 73 viste ændring i forholdene i og omkring Gammelå fra 2008 til 2010 kan således være et resultat af overnævnte faktorer, nemlig et sammenspil mellem grødeskæringstidspunkt, nedbør, temperatur og det faktum, at styrtet omkring st er fjernet i Spørgsmål 20: Er der størst risiko for udtørring af Gammelå i lange tørkeperioder, a) når der er meget grøde i Gammelå og vandet stillestående. b) Der er moderat vegetation og god afstrømning. Besvarelse 20: Der er ingen tvivl om, at god afstrømning i vandløbet giver mindre risiko for udtørring af Gammelå set i forhold til situationer uden afstrømning (hvor der er stillestående vand i vandløbet). Tilstedeværelse af grøde har ingen eller kun meget marginal indflydelse på udtørring af vandløbet. Spørgsmål 21: Forudsat engjorden består af humus, har skønsmanden i besvarelsen af spørgsmål 15 vurderet, at en vigtig medårsag til de oversvømmelser, som er forekommet, er, at engene sætter sig og terrænet bliver lavere. Skønsmanden bedes oplyse, om de nu fremlagte bilag giver skønsmanden anledning til at nuancere eller uddybe denne vurdering. Besvarelse 21: Skønsmanden har til spørgsmål 15 i den supplerende skønerklæring fra januar 2011 blandt andet svaret, og der citeres: En anden vigtig årsag til de stedfundne og de vurderede kommende hyppigere oversvømmelser vurderes at være sætninger af engarealerne. Grødeskæring (1 eller flere årlige) vil resultere i et kunstigt lavere vandspejl i vandløbet og dermed i de omkringliggende enge. Dette kan, hvis engjorden består af humus (organisk jord, som tørv, dynd og gytje) resultere i at engene sætter sig, og terrænet bliver lavere. Skønsmanden er ikke i besiddelse af detaljerede oplysninger om jordbunden i engene omkring Gammelå, men af hjemmesiden arealinfo.dk fremgår det, at jordbunden består af humusjord i et ca. 200 m bredt bælte omkring vandløbet. Jordbundssætninger sker ved konsolidering (jorden synker sammen) og ved en såkaldt kold forbrænding (den lavere vandstand tillader luftens og dermed iltens adgang, hvilket medfører, at humusjorden langsomt nedbrydes og omsættes). Undersøgelser af fænomenet viser, at sætningen i drænede enge med humusjord kan være af størrelsesordenen 1-3 cm/år. Ud fra skønsmandens viden er engarealerne omkring den pågældende strækning af Gammelå ikke detaildrænet eller grøftet i betydeligt omfang, hvorfor det

12 kan forventes, at sætningerne af engene omkring Gammelå har været lavere end det angivne omfang. Set over en længere årrække vil en sætning på f.eks. 0,5 cm/år alligevel være af betydning (på 50 år sætter terrænet sig 25 cm), og grødeskæring i Gammelå har således med stor sandsynlighed bidraget til sætning af engarealerne. Det faktum, at hyppigheden af grødeskæring er reduceret fra 2 til 1 årlig skæring, vil reducere sætningernes omfang fremover. Sætningerne vil dog fortsat foregå, men i reduceret omfang. Den jordbundskortlægning, som skønsmanden her henviser til er gengivet i figur Der findes yderligere en generel jordbundskortlægning for Danmark, nemlig den geologiske overfladekartering. Denne jordbundskortlægning er gennemført af DGU (nu GEUS) gennem de seneste ca. 120 år (start 1888), og på nuværende tidspunkt er ca. 80 % af landet karteret (Det kongelige danske geografiske selskab 1992). Karteringen er udført med en boring pr. ca. 200 m, svarende til ca. 1 boring pr. 4 ha. Denne kartering er således væsentlig mere intensiv end den danske jordartsklassifisering, som er vist på Karteringen har omfattet udtagning og beskrivelse af jordbunden i ca. 1 m s dybde. Den geologiske overfladekartering indeholder ikke undersøgelser i skove, veje og byer. Jordbundsforholdene i undersøgelsesområdet ved Gammelå fremgår af figur Det fremgår heraf, at jordbunden i ca. 1 m s dybde udgøres af sand af forskellige aflejringstype i hele området. De 2 jordbundskortlægninger viser således, at jordbunden i ådalen omkring Gammelå udgøres af et relativt tyndt lag organisk jord (mindre end ca. 1 m) underlejret af sand. Der er imidlertid, som det fremgår af ovenstående, tale om et relativt tyndt lag humus jord, hvorfor det kan forventes, at sætninger på et tidspunkt helt ophører, idet den underliggende jord er sand, som ikke sætter sig. For at vurdere omfanget af terrænsætninger på en given lokalitet er det nødvendigt med kendskab til ældre terrænopmålinger udført i et kendt kotesystem med henblik på sammenblanding med den aktuelle terrænopmåling. Så vidt skønsmanden bekendt, forefindes der for undersøgelsesområdet ved Gammelå ikke historiske data af denne karakter, hvorfor eventuelle stedfundne ændringer i området ikke kan kvantificeres. Dette betyder ligeledes, at det nu fremlagte bilag ikke giver skønsmanden anledning til at nuancere eller uddybe vurderingen af, at sætningerne (forudsat engjorden består af humus) har været en væsentlig medårsag til de oversvømmelser, som er forekommet. Disse bilag indeholder alene oplysninger om ådalens aktuelle terænniveau, og indeholder ikke historiske data for terrænforholdene i ådalen. Forklaringer Til brug for Højesteret er der afgivet supplerende forklaring af Bjarne Jacewicz, Klaus Schlünsen og Ole Ottosen. Der er endvidere afgivet forklaring af Poul-Anker Skov og Jens Jørgen Nielsen.

13 Bjarne Jacewicz har supplerende forklaret bl.a., at det er korrekt, at overfladen af engene er humusholdig jord. Han beskæftigede sig erhvervsmæssigt med handel med landbrugsejendomme, og han har et særdeles godt kendskab til området, hvor han dels selv driver landbrug og benytter området i forbindelse med jagt og lystfiskeri. Fjernelsen af stemmeværkerne skete, fordi de ikke længere skulle benyttes til overrisling af de omkringliggende engarealer, og fordi stemmeværkerne hindrede et naturligt vandløb. Det er hans opfattelse, at der ikke er sket sætninger i engarealerne efter, at stemmeværkerne blev fjernet. Dette kan beregnes ved at sammenligne historiske typografiske kort. Der findes et kort, der formentlig stammer fra 1952, og angivelserne på dette kort kan sammenlignes med nyere flyskanninger. Han har sammenlignet de gamle kort med flyskanningerne og beregnet, at der alene er en niveauforskel på 6 cm, svarende til den faktiske terrænmåling på 550 cm set i forhold til den beregnede terrænmåling på 544 cm. Hans landbrugsejendom er beliggende opstrøms i forhold til det fjernede styrt ved station 10350, og landbrugsejendommen er beliggende et sted, hvor der er et meget lille terrænfald. På et tidspunkt søgte lodsejerne, der har engarealer ud til Gammelå, om to årlige grødeskæringer. Dette skete i 2000, muligvis på opfordring fra Sønderjyllands Amt eller på lodsejernes eget initiativ. To årlige grødeskæringer ville have været en tilfredsstillende løsning for lodsejerne. Arealerne, der støder op til Gammelå, benyttes til afgræsning og til hø. Der slås typisk hø i juli måned, og herefter benyttes arealerne til græsning for dyr. Det er ofte sket, at oversvømmelse af arealerne har forhindret en effektiv udnyttelse af engarealerne både til slåning af hø og til afgræsning for dyr. I 2011 har han været nødsaget til at hjemtage kvæg fra engarealerne på grund af oversvømmelse, og da han driver økologisk landbrug, har det været nødvendigt at benytte andre arealer til græsning for dyrene. I 2009 eller 2010 blev der på initiativ fra Tønder Kommune foretaget en oprensning af Gammelå, og dette kan blandt andet ses af et foto, hvor der ved vandspejlet er blotlagt jord, der hidrører fra bunden af Gammelå. Denne oprensning af åens bund er iagttaget af flere af lodsejerne, herunder af ham. Der er sket oprensning af bunden langs hele Gammelå, men den kraftigste vedligeholdelse blev udført opstrøms fra station til station Hans landbrugsejendom er beliggende fra station til på den anden side af station 8000 og længere opstrøms. Det tidligere stemmeværk 18 var placeret ved station 9200, og stemmeværk 20 er placeret ved station 10349, hvilket svarer til betegnelsen station i skønserklæringerne. Han så ikke, da bundbjælken ved stemmeværk 18 blev fjernet, og sten-

14 stryget blev placeret. Stenstryget kom til at ligge højere i åen. Allerede i 1985 blev han opmærksom på, at aftalen ikke havde en formulering, der tog højde for placeringen af stenstrygene oven på bundbjælkerne i de tidligere stem. Den oprindelige aftale gik ud på, at bundbjælkerne skulle fjernes, og at stenstrygene skulle placeres på åens bund. Han rettede henvendelse til amtet om ændringen i aftalen. Efterfølgende blev stenstrygenes højde ikke ændret. Han har senere rettet henvendelse til amtet telefonisk, hvor han har klaget over, at ændringen ikke blev foretaget. Klagerne fra ham vedrører alene stem 18, fordi han ikke har arealer placeret ud til de øvrige stem. Bundpladen i stem 20 blev fjernet i 2008 eller 2009, hvor han bistod entreprenøren med at køre bundpladen væk fra engen. I 2009 eller 2010 så han, at der blev foretaget opgravning fra Gammelås bund. Der blev benyttet en gravemaskine med et grødeskæreraggregat til oprensningen. Han talte med føreren af gravemaskinen og bad om, at der blev foretaget en "ordentlig grødeskæring". Han er bekendt med, at der på kortet fra 1952 er anvendt kotesystem DNN, men han er ikke bekendt med, hvilket kotesystem der benyttedes ved de senere flyskanninger. Skønsmanden Klaus Schlünsen har supplerende forklaret bl.a., at han har fået et bedre grundlag for at gennemføre undersøgelser med højdemålinger, og dette har givet et bedre grundlag for beregningerne anført i den seneste skønserklæring. Der vil ikke være stor forskel på, om der foretages en eller to grødeskæringer af Gammelå, hvis der ikke i øvrigt fortages andre ændringer ved vandløbet på grund af vandløbets profil. Gammelå er et fint, dynamisk vandløb, der slynger sig, og der er fin vandgennemstrømning i åen. Dette betyder, at der er en sandføring i vandløbet. Der vil ikke forekomme store sandaflejringer i Gammelå på grund af vandets naturlige forløb og den gode vandgennemstrømning. Det er ikke sandsynligt, at der er sket aflejring af sand på vandløbets bund. Aflejringer vil dog kunne forekomme i vandløbet over længere tid, og muligvis over flere år. Der blev foretaget to prøver ved besigtigelsen af vandløbet den ene prøve bestod af sand og den anden af planteaflejringer. Det vil næppe kunne undgås, at bunden berøres visse steder under grødeskæring, fordi bunden ikke kan ses under grødeskæringen. Såfremt der ikke blev foretaget grødeskæringer alle steder langs åen, fordi dette blev forhindret på grund af sandaflejringer m.v., vil det ikke i videre omfang medføre begrænsninger i vandgennemstrømningen. Efter opmålingerne foretaget i 2003 og 2007 tyder det ikke på, at der er sket væsentlige forandringer i vandløbet for så vidt angår vandgennemstrømningen, og en eventuel forskyd-

15 ning vil være meget lille. Om år vil der formentlig heller ikke være sket nogen forandring i forhold til vandafledningen i åen. Når afstanden fra vandspejlet til terræn er mere end 25 cm, kan tilstødende marker anvendes til afgræsning. Kravet om 70 cm's afstand fra terræn til vandløbets bund kender han ikke baggrunden for, men de 0,7 m er formentlig en videreførsel fra et tidligere regulativ. Der har muligvis aldrig været en afstand på 0,7 m fra bunden af Gammelå til terrænet. Der kunne være opstået en fejl i forbindelse med tidligere angivelser af terrænet. Det er usandsynligt, at terrænet kan have sat sig ca. 50 cm, men muligvis væsentligt mindre. Denne antagelse er begrundet i, at der er sand ca. 1 m ned i terrænet. Der kunne være opstået en fejl i forbindelse med angivelsen af bundkoterne og muligvis en fejlangivelse eller fejlomregning fra tidligere tyske kotekort udarbejdet før genforeningen. En tredje mulighed kunne være, at de 0,7 m er målt fra vandløbets kant ned til vandløbets bund. En opmåling burde være foretaget i terrænet og ikke fra vandløbets kant. Vedrørende spørgsmål 16.1 i den seneste skønserklæring skal vedligeholdelse, for at opretholde en forskel på 0,7 m fra vandløbets bund til almindeligt terræn, ses i forhold til station opstrøms og nedenstrøms. To årlige grødeskæringer vil formentlig ikke være tilstrækkeligt til at give en vandafledning svarende til almindeligt terræn. Hvis der alene foretages én årlig grødeskæring, skal vandløbets bund sænkes. Den udarbejdede højdemodel, som vist i bilag 2, vil medføre en opgravning på mellem 30 og 40 cm opstrøms fra station Nedenstrøms vil det formentlig ikke være nødvendigt at foretage opgravning afhængigt af, hvorledes begrebet "almindeligt terræn" defineres. I forhold til regulativet skal tallene i tabellen reduceres med 40 cm i forhold til afsnit 3. Bundkoten ved station vil herefter være svarende til 0,7 m under terræn. Værdierne i tabellen burde derfor ligge dybere end vandløbets faktiske bund. Såfremt Sønderjyllands Amt havde anvendt de nuværende højdemålinger, ville de 0,7 m formentlig ikke være anført i regulativet, men værdierne i tabellen ville i stedet være benyttet. Det er tallene fra målingerne i 2007, der er benyttet ved beregninger i skønserklæringen, men tallene fra 2003 ville formentlig ikke have givet et andet resultat, og såfremt der var foretaget målinger i 1996, ville dette formentlig heller ikke have givet et andet resultat. Foretages der ikke opgravning af vandløbets bund, kunne vandføringsevnen forbedres ved yderligere grødeskæring opstrøms station I våde somre vil markerne, der støder op til Gammelå, formentlig ikke kunne udnyttes, men i tørre somre, ville det, både set i forhold til årstidssituationer og forskelligheder på åens forløb, være muligt at anvende

16 markerne. I den første skønserklæring vedrørende besvarelse af spørgsmål 3 er det anført, at cm skulle opgraves for at opnå regulativmæssig bund beregnet efter vandløbets laveste punkt. Denne beregning blev foretaget, fordi der på daværende tidspunkt alene forelå ca. 100 målepunkter fordelt over strækningen på ca. 4 km. Målingerne blev foretaget forskellige steder og målt i ca. 10 meters afstand fra vandløbets kant ud i terrænet. De nuværende højdemålinger har givet et væsentligt bedre og mere præcist grundlag for beregningerne. Vedrørende besvarelsen af spørgsmål 16 kan det ikke antages, at der vil kunne foretages grødeskæring i et sådant omfang, at regulering af åens bund ikke vil være nødvendig for at opnå en vandafledningsevne svarende til 0,7 m fra vandløbets bund til terræn. På tegningen i bilag 3 er der alene taget højde for vandløbets bund og ikke vandløbets sider. Der er flere steder, hvor det ikke vil være nødvendigt at foretage opgravning af bunden, og nogle steder alene en væsentlig mindre opgravning end 40 cm. Det vil formentlig kun være nødvendigt at foretage egentlig opgravning på den øverste tredjedel af strækningen, som anført på figuren, svarende til opstrøms station Det er en visuel besigtigelse i terrænet, der har givet grundlag for besvarelsen af spørgsmål 18. Han så ikke noget i terrænet, der tydede på, at der tidligere skulle være foretaget en systematisk opgravning fra vandløbets bund. Ole Ottosen har supplerende forklaret bl.a., at der blev foretaget opmåling af terrænet omkring Gammelå i 1995, og der foreligger en tidligere opmåling fra Der blev endvidere foretaget opmåling ved flyskanning i Hans forklaring for landsretten om, at bundkoten er fastsat til 0,7 m under terræn, er baseret på en faktisk opmåling af vandløbets bund i forhold til terræn. De første ca m af vandløbet ligger cm under terræn, og længere opstrøms er der ca. 70 cm eller mere under terræn. Han er ikke bekendt med, om beregningerne er foretaget på samme grundlag, som den højdemåling, der er udleveret til brug for skønsmandens erklæring. Han har deltaget ved fjernelsen af 4 stemmeværker ved Gammelå i I forbindelse med fjernelsen af stemmeværkerne blev der etableret stenstyrt. I 2007 blev der fjernet nogle træpæle, men han har ikke kendskab til fjernelse af en bundplade til et af de oprindelige stemmeværker. Han vidste ikke i forbindelse med besigtigelse i terrænet den 5. november 2011, at der i 2009 skulle være fjernet en bundplade til et af stemmeværkerne. Der er ikke andre hos Tønder Kommune, der ville have anledning til at iværksætte arbejde med fjernelse af en bundplade. Michael Schilling ville ikke have kompetence til at iværksætte arbejde med fjernelse af en bundplade. Michael Schillings opgave er at føre tilsyn med entreprenører, der fo-

17 retager arbejde for Tønder Kommune. Han var slet ikke bekendt med, at der var fjernet en bundplade ved stemmeværk 20 i 2008, og han ville "blive meget forbavset", såfremt dette skulle være sket. Etableringen af stenstyrt har givet en lidt bedre afvanding end de tidligere stemmeværker. Bunden er beliggende ca. 50 cm lavere end angivet som regulativmæssig bund. Han har lavet beregning vedrørende Gammelås bund fra tidligere målinger foretaget i 1989 og Der er dannet myremalmsplader i den største del af bunden i Gammelå og terrænet omkring åen. Pladerne findes stort set over hele strækningen som i det øvrige terræn, og Gammelå er derfor et stabilt gammelt vandløb. Myremalmspladerne er dog ikke fortløbende i hele vandløbet. Efter grødeskæringen er det muligt at se vandløbets bund, og han kender vandløbet gennem mange år. Han er derfor ret sikker på, at der ikke er myremalmsplader i hele vandløbet. Han har hørt, at regulativet er udarbejdet efter koteangivelserne ved stemmeværkerne, men han har ikke selv foretaget undersøgelser eller nærmere beregninger af dette. Poul-Anker Skov har forklaret bl.a., at han er ansat hos Lendemark Entreprenørforretning. Han blev ansat i 2000, og han har foretaget grødeskæring i Gammelå siden 2001, bortset fra Der benyttes et klippeaggregat med en skovl eller kurv, der har en bredde på ca. 3,5 meter. Klippeaggregatet er påmonteret en gravemaskine. I forbindelse med grødeskæringen må der ikke fjernes bundmateriale eller sten. Mange steder har Gammelå ikke en tilstrækkelig bredde til, at klippeaggregatet med kurven kan komme ned i vandløbet. Dette gør sig gældende for mere end 50 % af hele åen på grund af sandaflejringer langs åens bred. I sommeren 2008 var der en meget lav vandstand i Gammelå, og den afskårne vegetation ved grødeskæringen blev derfor liggende i vandløbet på store dele af strækningen. Grødeskæringen var efter hans opfattelse ikke tilfredsstillende, og lodsejerne gav udtryk for utilfredshed med den måde, hvorpå grødeskæringen var foretaget, fordi der var risiko for aflejringer i åen eller langs åens bred. Han huskede, at en af anvisningerne for grødeskæringen var, at der "ikke må tages sand, jord og sten op". I 2010 blev grødeskæringen foretaget af Jens Jørgen Nielsen. Det er muligt, at der på smalle steder i vandløbet ved et uheld blev "skåret" i jorden. Dette skyldtes, at det ikke fra gravemaskinen var muligt altid at se vandløbets bred på grund af den kraftige vegetation i august måned, hvor grødeskæringen normalt blev udført. Det er muligt, at der enkelte steder kunne ligge jordklumper sammen med den afskårne vegetation langs vandløbets bred. Ved station blev der den 26. august 2009 fjernet et styrt. Der var tale om cement i en bredde på mere end 1 meter og ca. 2

18 meter i længden. Da styrtet blev fjernet, var cementen ikke intakt, men blev optaget i flere stykker. Styrtet blev fjernet efter aftale med Tønder Kommune. Han var ikke selv i kontakt med Tønder Kommune, men fik opgaven med fjernelsen af styrtet af sin chef. Jens Jørgen Nielsen har forklaret bl.a., at han er indehaver af Lendemark Entreprenørforretning, som han har drevet i 20 år. Han har overtaget entreprenørforretningen fra sin far. Firmaet har foretaget vedligeholdelse af Gammelå gennem ca. 40 år. Fra for ca. 25 år siden overgik vedligeholdelsen til grødeskæring med gravemaskine påmonteret et grødeskæringsaggregat med en åben skovl. Skovlen er ikke lukket, hvorved afskåren vegetation bliver i skovlen, men vand løber ud. Det kan være problematisk at foretage grødeskæring af al vegetation, når vandløbets bund ikke er jævn. I 2010 blev grødeskæringen foretaget af ham. Der blev ikke foretaget opgravning af åens bund, men der var på enkelte steder i vandløbet større sandaflejringer på bunden. Forevist foto fra juni 2010 bemærkede han, at den opgravede mudder kan være et eksempel på aflejringer på bunden, der er kommet med op på åens bred i forbindelse med grødeskæringen. Aflejringerne er taget op for at opretholde vandløbets bredde. Han husker ikke opgravningen præcist, men materialet er formentlig gravet op ved et uheld over 2-4 sving langs vandløbet. Det er hans opfattelse, at aflejringer, som vist på fotoet, kan forekomme allerede efter et år, og efter hans opfattelse bør sådanne aflejringer fjernes, fordi aflejringerne ellers vil opstemme vandet. Der blev fjernet et styrt den 26. august 2008 efter en henvendelse fra Tønder Kommune. Vandsynsmand Michael Schilling ringede til ham, og det blev aftalt, at hans firma skulle forestå fjernelsen af styrtet. Han deltog ikke selv i arbejdet. Der blev ikke givet forskellige meddelelser fra kommunen i forbindelse med grødeskæringen fra år til år. Han har fra Tønder Kommune fået besked om, at "vi skal lade mudderet være og kun klippe". Han blev senere kontaktet af Ole Ottosen fra Tønder Kommune for at få fastlagt datoen for fjernelsen af styrtet, men på dette tidspunktet var han ikke i stand til at oplyse datoen. Han har senere fundet kopien af fakturaen, som han sendte til Tønder Kommune, og han har derfor været i stand til at fastlægge den nøjagtige dato. Højesterets begrundelse og resultat Sønderjyllands Amt vedtog den 29. marts 2001 at ændre regulativet for Gammelå, således at der på strækningen mellem Østergård st og udløbet i Sydøstre Randkanal st efter behov kan foretages en ekstra grødeskæring inden den 15. maj.

19 Sønderjyllands Amt meddelte den 4. marts 2004 dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3, stk. 1, til den ekstra grødeskæring, jf. naturbeskyttelseslovens 65, stk. 3. Naturklagenævnet ændrede den 22. september 2005 amtets afgørelse til et afslag. Spørgsmålet er herefter, om den nævnte ekstra årlige grødeskæring kræver dispensation efter naturbeskyttelseslovens 3, stk. 1, og i givet fald om Naturklagenævnets afslag på dispensation skal tilsidesættes. Af de grunde, som er anført af landsretten, tiltræder Højesteret, at den nævnte ekstra årlige grødeskæring inden den 15. maj indebærer en ændring af tilstanden i Gammelå som nævnt i naturbeskyttelseslovens 3, stk. 1. Højesteret finder, at regulativet for Gammelå må forstås således, at vandafledningsevnen skal beregnes ud fra de regulativmæssige dimensioner, der fremgår af tabellen i regulativets pkt Med denne bemærkning og af de grunde, der er anført af landsretten, tiltræder Højesteret, at den ekstra årlige grødeskæring ikke kan anses for sædvanlige vedligeholdelsesarbejder som nævnt i naturbeskyttelseslovens 3, stk. 1. Sønderjyllands Amts ændring af regulativet for Gammelå kræver herefter dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3, stk. 1, jf. 65, stk. 3. Det, som er fremkommet for Højesteret, bestyrker dette resultat. Af de grunde, der er anført af landsretten, tiltræder Højesteret, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte Naturklagenævnets afgørelse, hvorefter betingelserne for dispensation ikke var opfyldt. Højesteret stadfæster herefter dommen. Sagsomkostningerne er fastsat under hensyn til sagens omfang og det med sagen forbundne arbejde. Thi kendes for ret: Landsrettens dom stadfæstes.

20 I sagsomkostninger for Højesteret skal Bjarne Jacewicz, Dieter Bruhn, Christian Hoeck, Sigurd Jefsen Christensen, Jürgen Lorenzen, Uwe Boysen, Kurt Andresen, Niels Højmark Lund og Frank Aafjes solidarisk betale kr. til Miljø- og Naturklagenævnet. De idømte sagsomkostningsbeløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms afsigelse og forrentes efter rentelovens 8 a.