Figurtekst og fotograf mangler
|
|
- Arthur Lorenzen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Referencestatus i danske vandløb Vandrammedirektivet (VRD) indeholder et fælles mål om god økologisk tilstand inden år Den økologiske tilstand skal måles ud fra en række biologiske kvalitetselementer og disses afvigelse fra referencetilstanden. I denne artikel præsenteres en analyse af referencestatus i danske vandløb. Analysen tager udgangspunkt i NOVANA overvågningsdata, og der præsenteres en screening for referencestatus ved anvendelse af fysiske, kemiske og hydromorfologiske kriterier. Annette Baattrup-Pedersen Esben Astrup Kristensen Jens Skriver Joan Jørgensen Brian Kronvang Hans Estrup Andersen Carl Christian Hoffmann Peter Wiberg-Larsen som referencevandløb og dernæst at karakterisere de biologiske samfund i vandløbene. Disse vandløb blev udpeget af de tidligere amter på baggrund af kriterier der skulle sikre at de mindst påvirkede vandløb indenfor hvert amt blev udvalgt, samt at der indenfor de 128 vandløb var en rimelig fordeling mellem små, mellemstore og store vandløb /3/. Placeringen af de udpegede vandløb fremgår af figur 1. Der blev på europæisk niveau nedsat en række arbejdsgrupper i forbindelse med implementering af VRD, herunder en gruppe der specifikt skulle arbejde med en beskrivelse af referencetilstanden for ferske vande (REFCOND). Formålet var bl.a. at udarbejde Referencetilstanden er i VRD defineret som en tilstand, der svarer til den uberørte eller kun ubetydeligt påvirkede tilstand. Denne definition tillader en svag påvirkning under forudsætning af, at den kun har ubetydelig økologisk effekt. Det betyder, at referencetilstanden udgøres ikke blot af den helt uberørte tilstand, men også den meget svagt påvirkede tilstand /1/. Den økologiske tilstand skal måles ud fra en række biologiske kvalitetselementer, hvor afvigelsen fra referencetilstanden er afgørende for om vandløbene har høj, god, moderat, ringe eller dårlig økologisk kvalitet. Den anbefalede tilgang til beskrivelse af referencetilstanden er at etablere et reference-netværk af vandløb baseret på en række fysisk-kemiske og hydromorfologiske kriterier og at anvende dette netværk i den biologiske beskrivelse /2/. I forbindelse med revisionen af det nationale overvågningsprogram i 2003 blev der foretaget en række tilpasninger af det tidligere program med henblik på at sikre at kravene til implementering af VRD i danske vandløb kunne imødekommes. Et af de nye elementer i NOVANA overvågningsprogrammet var at der skulle indgå 128 vandløb a priori udpeget som referencevandløb. Formålet var i første omgang at vurdere vandløbenes egnethed kilometer Figur 1. Placering af de 128 a priori udvalgte referencevandløb. 124 Vand & Jord
2 grænseværdier for en række kriterier, der efterfølgende kunne bruges som udgangspunkt for udvælgelse af referencer nationalt. Fastsættelsen af grænseværdierne blev foretaget indenfor geografiske opdelte interkalibreringsgrupper (GIG s hvor Danmark tilhører den centrale europæiske-baltiske gruppe) og kriterierne blev inddelt i tre niveauer; oplands-, stræknings- og stationsniveau /1/. Formål Med udgangspunkt i REFCOND anbefalinger og kriterier fastsat af den Centrale/baltiske interkaliberingsgruppe for vandløb /4/ præsenteres i denne artikel grænseværdier for en række fysiske, kemiske og hydromorfologiske kriterier til vurdering af referencetilstand i danske vandløb. Disse kriterier er anvendt som udgangspunktet i en analyse af i hvilket omfang 128 a priori udpegede referencevandløb i NOVANA overvågningsprogrammet kan karakteriseres som referencer. For yderligere information mm. henvises til /5/. Metode Grænseværdierne for de enkelte kriterier fastsat af den Centrale/baltiske interkaliberingsgruppe for vandløb /4/ er, gennem ekspertvurderinger, blevet tilpasset danske forhold. Dette har betydet mindre justeringer af de enkelte grænseværdier samt tilføjelse af nogle kriterier, der vurderes at være vigtige for udvælgelse af referencevandløb i Danmark (fx påvirkninger fra grødeskæring). Derudover er to forskellige grænseværdiniveauer blevet fastsat; grænseværdier for den ægte referencetilstand (niveau 1) som indeholder vandløb uden påvirkninger fra industrialisering, bebyggelse og landbrug samt en lempet referencetilstand (niveau 2) som indeholder vandløb med mindre påvirkninger fra industrialisering, bebyggelse og landbrug. Den faglige begrundelse for denne udvidelse af referencebegrebet i forbindelse med anvendelse af VRD i danske vandløb kan findes i /6/. Resultater Referencekriterier og værdier Tabel 1 giver en oversigt over anvendte referencekriterier på oplands-, stræknings- og stationsniveau samt tilhørende grænseværdier for de to nationale niveauer og for værdierne fastsat af REFCOND og CB River GIG (niveau 3). Oversigten viser, at der generelt er overensstemmelse mellem de ekspertvurderede grænseværdier (niveau 1) og grænseværdierne fastsat af REFCOND og CB River GIG (niveau 3). Derudover ses det, at der på oplandsniveau er suppleret med et Figurtekst og fotograf mangler kriterium vedr. dræning af de vandløbsnære arealer. Dette kriterium er medtaget, da både den hydrogeokemiske og biologiske interaktion mellem land og vand er betydelig i naturlige vandløbssystemer. Derfor vil en evt. dræning også kunne indvirke på de biologiske forhold i vandløbet /7/. På strækningsniveau er der suppleret med 3 kriterier omhandlende vedligeholdelsen af vandløbene (grødeskæring i måleåret, grødeskæring de sidste 10 år samt opgravning de sidste 10 år). Disse er medtaget, da grødeskæring har betydelige effekter på de biologiske forhold i vandløbene /8/. På stationsniveau er der suppleret med 5 kriterier, som udover kriterier vedr. vedligeholdelsen (grødeskæring i måleåret, grødeskæring de sidste 10 år) er koncentrationer af kvælstof og fosfor samt jern i vandløbsvandet (total-n, total-p og total-fe). For kriterier vedr. spærringer i vandløbet og i vandløbssystemet (antallet af og afstanden til spærringer opstrøms og nedstrøms) er der sket en differentiering i fastsættelsen af niveau 2 grænseværdier for de biologiske kvalitetselementer. Dette er gjort under hensyntagen til de forskellige påvirkninger spærringer har på de enkelte biologiske kvalitetselementer /5/. Andel af de 128 a priori udvalgte referencevandløb der indfrier referencekriterier Med det formål at analysere i hvilket omfang de 128 a priori udvalgte referencevandløb indfrier kravene til referencevandløb er de fastsatte grænseværdier for niveau 1-3 anvendt. Størstedelen af datagrundlaget er indhentet i forbindelse med de biologiske undersøgelser i vandløbene i NOVANA overvågningsprogrammet /3/. Vandløb hvor grænseværdierne for alle kriterier er lavere end de fastsatte i niveau 1 samt 3, vil blive karakteriseret som egentlige referencevandløb, mens vandløb hvor værdierne for kriterierne er lavere end grænseværdierne fastsat i niveau 2, vil blive opfattet som mulige lempede referencevandløb. Differentieringen af grænseværdier for de biologiske kvalitetselementer under niveau 2, se tabel 1, betyder, at nogle niveau 2 vandløb kun vil fungere som referencevandløb for nogle af de biologiske kvalitetselementer. Oplandskriterier Langt størstedelen af vandløbene ligger i oplande med mere intensivt landbrug og befæstet areal end de fastsatte grænseværdier for disse kriterier, se tabel 2. Med anvendelse af niveau 1 og 3 grænseværdier (egentlige referencetilstand) er det kun 19 % af de a priori udvalgte vandløb, der har en arealanvendelse i oplandet med maksimalt 20 % intensivt landbrug og kun 9 % med maksimalt 0,4 % befæstet areal, se tabel 2. Med anvendelse af niveau 2 grænseværdier er det 42 % af vandløbene der har en arealanvendelse i oplandet med maksimalt 50 % intensivt landbrug og kun 13 % med maksimalt 0,8 % befæstet areal, se tabel 2. Der foreligger ingen data på omfanget af dræning i oplandene, hvilket betyder at vandløbene ikke er vurderet ud fra dette kriterium. Hovedparten af vandløbene indfrier kravene til grundvandsindvinding (88 %) og spildevandsudledning (80 % og 81 % for niveau 1 og 2 henholdsvis). Til gengæld er det mindre end en tredjedel af vandløbene der indfrier kravene til mængden af spredt be- 15. årgang nr. 4, december
3 Tabel 1. Oplands-, stræknings- og stationskriterier med tilhørende grænseværdier på tre forskellige niveauer: Niveau 1 som svarer til referencekriterier fastsat ud fra danske forhold, niveau 2 som svarer til lempede referencekriterier fastsat ud fra danske forhold se /6/) og niveau 3 som svarer til kriterier fastsat af REFCOND og CB River GIG. Parameter Målbar enhed Grænseværdier Opland Niveau 1 Niveau 2 Niveau 3 Intensivt landbrugsland % omdrift og kulturgræs 20 % 50 % 20 % Befæstet areal % befæstet areal 0,4 % 0,8 % 0,4 % Dræning % drænet 0 % 20 % Ikke defineret Grundvandindvinding Ja/nej Nej Nej Nej* Spildevandsudledninger Personækvivalent (PE) 0 PE km-2 2 PE km-2 0 PE km-2*** Spredt bebyggelse Personækvivalent (PE) 0,5 PE km-2 2 PE km-2 0,5 PE km-2 Strækning (defineret som 1-5 km opstrøms station), Intensivt landbrugsland1) % omdrift og kulturgræs 0 % 10 % 10 % Befæstet areal1) % befæstet areal 0 % 10 % 10 % Vandløbsform Feltobservation Naturlig Naturlig Naturlig** Spildevandsudledninger Personækvivalent (PE) 0 PE km-2 1 PE km-2 0 PE km-2*** Spredt bebyggelse Personækvivalent (PE) 0,2 PE km-2 0,4 PE km-2 0 PE km-2*** Nedtrådte brinker Feltobservation Ingen Ingen Ingen Grødeskæring seneste 10 år Frekvens 0 år -1 1 år-1 Ikke defineret Metode - Skånsom - Grødeskæring i måleåret Frekvens 0 år -1 0 år -1 Ikke defineret Opgravning seneste 10 år Frekvens 0 år -1 0 år -1 Ikke defineret Station (defineret som 100 m vandløbsstrækning) Intensivt landbrugsland % omdrift og kulturgræs 0 % 0 % 0 % Vandløbsform Feltobservation Naturlig Naturlig Naturlig Grødeskæring seneste 10 år Frekvens 0 år -1 1 år-1 Ikke defineret Metode - Skånsom - Grødeskæring i måleåret Frekvens 0 år -1 0 år -1 Ikke defineret Nylig opgravning Ja/nej Nej Nej Nej Nedtrådte brinker Feltobservation Ingen Ingen Ingen Spærringer i vandløbet Antal (opstrøms) Afstand (opstrøms) - 2 km - Spærringer i vandløbet Antal (nedstrøms) 0 0 (Fisk) 0 Afstand (nedstrøms) - 1 km (makroinvertebrater Afstand (nedstrøms) - 1 km (makrofyter) Spærringer i systemet Antal (opstrøms) Afstand (opstrøms) - 2 km - Spærringer i systemet Antal (nedstrøms) 0 0 (Fisk) 0 Afstand (nedstrøms) - 1 km (makroinverterater) Afstand (nedstrøms) - 1 (makrofyter) Kunstig sø Tilstede opstrøms Nej Nej Nej Indhold af organisk stof BOD5 (µg O2/l) Total-N µg/l Ikke defineret Total-P µg/l Ikke defineret Ortho-P µg/l Nitrat µg/l Ammonium µg/l Total-Fe µg/l Ikke defineret 1) arealanvendelsen i en 30 meter bræmme på hver side af små vandløb og i en 50 m bræmme på hver side af større vandløb *CB River GIG grænseværdi for grundvandsindvinding er at indvindingen højst må udgøre 20 % af gennemsnitlig månedlig vandføring. Denne type data indsamles ikke under NOVANA og en ja/nej grænseværdi er brugt i stedet. **CB River GIG grænseværdi for vandløbsform på strækningsniveau er at højst 10 % af strækningen må være reguleret og at højst 20 % må være påvirket af brinksikring. Denne type data er ikke tilgængelig og en vurdering af om hele strækningne er naturlig er brugt i stedet. ***Oversat fra CB River GIG kriterier: Small streams, no point source discharge, or very localised impact with self purification. Larger streams and rivers, very low point source discharge levels. 126 Vand & Jord
4 byggelse i oplandet (27 % og 32 % for niveau 1 og 2 henholdsvis, se tabel 2. Der mangler oplysninger om spildevandsudledning samt mængde af spredt bebyggelse for cirka 1/3 af vandløbene og medtagning af disse oplysninger vil derfor kunne ændre på andelen af vandløb der indfrier kravene til disse kriterier. Strækningskriterier Datagrundlaget var generelt dårligere til vurdering af i hvilket omfang de 128 a priori udvalgte vandløb indfrier krav til kriterier fastsat på strækningsniveau. Kun for grødeskæring forelå der data for alle vandløb. Hovedparten af vandløbene indfrier kravene til grødeskæring (73 % og 76 % for niveau 1 og 2 henholdsvis, se tabel 2. Datagrundlaget for de resterende strækningskriterier er for spinkelt til en vurdering af andelen af vandløb, der indfrier kravene til disse kriterier. Stationskriterier Hovedparten af de a priori udvalgte reference-vandløb har en ekstensiv arealudnyttelse på de vandløbsnære arealer, en naturlig fysisk form med intakte brinker og ca. 2/3 del af vandløbene grødeskæres ikke, se tabel 2. Det er derfor primært de vandkemiske forhold i vandløbene, der på stationsniveau betinger, at hovedparten af vandløbene ikke indfrier kravene til referencetilstanden. Kun en lille andel af vandløbene har et indhold af nitrat, der er lavere end den fastsatte grænseværdi for niveau 1 (14 %), 33 % har et lavere indhold end den fastsatte grænseværdi for niveau 2 og 68 % har et lavere indhold end den fastsatte grænseværdi for niveau 3, se tabel 2. Det skal bemærkes, at der mangler oplysninger om nitratkoncentrationen for 49 stationer, så medtagning af disse data vil kunne ændre på andelen af vandløb, der indfrier kravene til nitratindholdet i vandløbsvandet. Indholdet af organisk stof er lavere end den fastsatte grænseværdi for niveau 1 i 43 % af vandløbene, mens henholdsvis 92 % og 95 % af vandløbene indfrier kravet til indhold af organisk stof hvis niveau 2 og niveau 3 grænseværdier anvendes. Halvdelen af vandløbene indfrier ikke niveau 1-3 kravene om fri passagemuligheder i vandløbssystemet, da antallet og afstanden til nedstrøms spærringer overstiger de fastsatte grænseværdier. Identifikation af referencevandløb Resultatet af en screening med anvendelse af oplands-, stræknings-, og stationskriterier på de 128 a priori udvalgte referencevandløb fremgår af tabel 3. Screeningen er foretaget på en sådan måde at de fastsatte grænseværdier for de enkelte kriterier er anvendt fortløbende på de 128 vandløb. Først er de vandløb der indfrier kravene til intensivt landbrug i oplandet identificeret hvilket er henholdsvis 25, 54 og 25 på niveau 1, 2 og 3, dernæst er de vandløb der samtidig indfrier kravene til befæstet areal identificeret, hvilket er henholdsvis 7, 13 og 7 på niveau 1, 2 og 3. Gennemføres denne procedure med anvendelse af alle oplandskriterier er det henholdsvis 6, 10 og 6 vandløb der indfrier niveau 1, 2 og 3 kravene, se tabel 3. Ud af disse vandløb er det henholdsvis 4, 7 og 5 vandløb, der samtidig indfrier niveau 1, 2 og 3 kravene på strækningsniveau. Inddrages også stationskriterier, er der ingen af de 128 vandløb, der indfrier samtlige kriterier ved anvendelse af niveau 1 og 3 krav. Forskelle i de fastsatte krav vedr. afstanden til spærringer i vandløbet mellem de 3 biologiske elementer (fisk, makroinvertebrater og makrofyter; se tabel 3 under niveau 2 bevirker, at der er 3 stationer, der indfrier kriterier for makroinvertebrater og makrofyter, mens der ingen vandløbsstationer er, der indfrier kriterierne for fisk, se tabel 3. De 3 stationer, der kan betegnes som værende mulige lempede referencer for makroinvertebrater og makrofyter, er Skurekilden (tilløb til Mølleåen ved København), Rustrup Skovbæk (tilløb til Thorsø) og Sønderholt bæk (tilløb til Ravn sø). Disse tre vandløb er meget små med oplandsarealer på henholdsvis 0,01, 0,48 og 1,6 km2. Diskussion og perspektivering Ved anvendelse af en række fysiske, kemiske og hydromorfologiske referencekriterier på oplands-, stræknings-, og stationsniveau kan ingen af de 128 a priori udpegede referencevandløb i NOVANA betegnes som værende egentlige referencevandløb. Dette resultat gør sig gældende, både når kriterier fastsat af den Centrale/baltiske interkaliberingsgruppe for vandløb /4/ anvendes og når grænseværdier og kriterier tilpasset danske forhold anvendes. Analysen viser også, at den primære årsag er, at vandløbene ligger i oplande med mere intensivt landbrug og befæstet areal end de fastsatte grænseværdier for disse kriterier. Anvendes tillempede kriterier, er der 3 vandløbsstationer der indfrier kriterier for makroinvertebrater og makrofyter, mens ingen indfrier kriterierne for fisk. En GIS analyser viser endvidere, at der ved anvendelse af oplandskriterierne alene, vil kunne identificeres 90,8 km vandløb eller i alt 131 vandløbsstrækninger med reference-status /5/. Disse vandløb er primært små vandløb (<3 m bredde), og kan ved en senere analyse vise sig ikke at indfri kriterier på stræknings- og stationsniveau. Det betyder også, at der ikke vil kunne identificeres middelstore og store vandløb med referencestatus i Danmark. Det her viste resultat dokumenterer, at der er behov for at anvende alternative tilgange til fastsættelse af den typespecifikke referencetilstand i danske vandløb. En mulighed er at anvende en tilgang, der bygger på viden om de biologiske kvalitetselementer i den uforstyrrede tilstand og at anvende denne viden til udarbejdelse af biologiske referencekriterier. Det kan være viden indhentet fra historiske optegnelser og viden om nutidige samfund i mindre påvirkede lavlandsvandløb i lande beliggende i det central-europæiske område Polen, og de baltiske lande. Dette arbejde er påbegyndt og de opnåede resultater er lovende /5/. Bl.a. ses at den historiske plantesammensætning i større østdanske vandløb har haft en række fællestræk med den, der findes i dag i større polske og baltiske vandløb /9/. Det betyder også, at der er mulighed for, at vandløb fra disse områder direkte vil kunne indgå i referencenetværket. Det er helt centralt, at de biologiske referencekriterier, der eventuelt fastsættes til udvælgelse af uforstyrrede vandløb, er velbegrundede og transparente, og derfor kan ændres i tilfælde af, at der opstår ny viden om, hvad der karakteriserer den uforstyrrede tilstand. Efterfølgende vil disse biologiske kriterier kunne anvendes i en udvælgelse af de mindst forstyrrede vandløbsstrækninger (sensu /10/) og vil under hensyntagen til fysisk-kemiske og hydromorfologiske karakteristika kunne vurderes som mulige vandløb i et reference-netværk. Referencer /1/ WFD CIS Guidance Document No. 10, 2003: Rivers and lakes Typology, reference condition and classification systems. Produced by Working Group 2.3 REFCOND. /2/ Heiskanen, A.-S, Bund, W.J. van de, A.C. Cardoso, A.C., Nõges, P. 2004: Towards good ecological status of surface waters in Europe Interpretation and harmonisation of the concept. Water Science and Technology 49 (7): /3/ Pedersen, M.L. & Baatrup-Pedersen, A. 2005: Økologisk overvågning i vandløb og på vandløbsnære arealer under NOVANA Danmarks Miljøundersøgelser. Teknisk anvisning fra DMU 21: 128 s. /4/ CB-GIG, 2006: Central-Baltic GIG. In: van de Bund, W. (ed.). WFD intercalibration technical report. Part 1 - Rivers. Section 2 - Benthic macroinvertebrates. JRC, Ispra, Italy. jrc_eewai/library /5/ Kristensen, E.A., Baatrup-Pedersen, A., Skriver, J., Jørgensen, J., Kronvang, B., Andersen, H.E., Hoffmann, 15. årgang nr. 4, december
5 Tabel 2. Antallet af vandløbsstationer der indfrier krav til oplands-, stræknings- og stationskriterierne på Niveau 1, 2 og 3 (se evt. tabel 1). Procentdelen af stationer der opfylder et kriterium er angivet i parentes. Procentdelen er udregnet ud fra de stationer hvor data findes. Parameter Opland Grænseværdier Niveau 1 Niveau 2 Niveau 3 Stationer hvor data mangler Intensivt landbrugsland 25 (19 %) 54 (42 %) 25 (19 %) 0 Befæstet areal 12 (9 %) 17 (13 %) 12 (9 %) 0 Dræning* Grundvandindvinding 96 (88 %) 96 (88 %) 96 (88 %) 19 Spildevandsudledninger 65 (80 %) 66 (81 %) 65 (80 %) 46 Spredt bebyggelse 23 (27 %) 27 (32 %) 23 (27 %) 43 * Der indhentes ikke data for disse kriterier i NOVANAprogrammet Strækning (1-5 km opstrøms station), arealanvendelsen i en 50 m bræmme på hver side af vandløbet. Intensivt landbrugsland 13 (56 %) 16 (70 %) 16 (70 %) 105 Befæstet areal 16 (70 %) 23 (100 %) 23 (100 %) 105 Vandløbsform 19 (82 %) 19 (82 %) 19 (82 %) 105 Spildevandsudledninger 22 (100 %) 22 (100 %) 22 (100 %) 106 Spredt bebyggelse 22 (100 %) 18 (81 %) 22 (100 %) 106 Nedtrådte brinker 20 (100 %) 20 (100 %) 20 (100 %) 108 Grødeskæring seneste 10 år 93 (73 %) 97 (76 %) - 0 Grødeskæring i måleåret 93 (73 %) 97 (76 %) - 0 Opgravning* Station (100 m) Intensivt landbrugsland 113 (88 %) 113 (88 %) 113 (88 %) 0 Vandløbsform 120 (94 %) 120 (94 %) 120 (94 %) 0 Grødeskæring seneste 10 år 93 (73 %) 97 (76 %) - 0 Grødeskæring i måleåret 93 (73 %) 97 (76 %) - 0 Opgravning 127 (99 %) 127 (99 %) 127 (99 %) 0 Nedtrådte brinker 108 (92 %) 108 (92 %) 108 (92 %) 10 Spærringer i vandløbet, opstrøms 92 (72 %) 112 (88 %) 95 (72 %) 0 Spærringer i vandløbet, nedstrøms Fisk 75 (59 %) 75 (59 %) 75 (59 %) 0 Makroinvertebrater og makrofyter 75 (59 %) 109 (85 %) 75 (59 %) 0 Spærringer i systemet, opstrøms 87 (68 %) 107 (84 %) 87 (68 %) 0 Spærringer i systemet, nedstrøms Fisk 59 (46 %) 59 (46 %) 59 (46 %) 0 Makroinvertebrater og makrofyter 59 (46 %) 110 (86 %) 59 (46 %) 0 Kunstig sø 116 (91 %) 116 (91 %) 116 (91 %) 1 BOD5 55 (43 %) 118 (92 %) 121 (95 %) 2 Total-N* Total-P* Ortho-P 75 (59 %) 115 (90 %) 121 (95 %) 1 Nitrat 11 (14 %) 26 (33 %) 54 (68 %) 49 Ammonium 89 (70 %) 113 (88 %) 113 (88 %) 1 Total-Fe 89 (72 %) 115 (93 %) Vand & Jord
6 Tabel 3. Antal vandløbsstationer som i en fortløbende screening indfrier krav til de enkelte oplands- stræknings- og stationskriterier. Total Niveau 1 Niveau 2 Niveau 3 Opland Intensivt landbrugsland Befæstet areal Dræning* Grundvandindvinding Spildevandsudledninger Spredt bebyggelse Strækning (1-5 km opstrøms station), arealanvendelsen i en 50 m bræmme på hver side af vandløbet. Intensivt landbrugsland Befæstet areal Vandløbsform Spildevandsudledninger Spredt bebyggelse Nedtrådte brinker Grødeskæring seneste 10 år Grødeskæring i måleåret Opgravning* Station (100 m) Intensivt landbrugsland Vandløbsform Grødeskæring seneste 10 år Grødeskæring i måleåret Opgravning Nedtrådte brinker Spærringer i vandløbet, opstrøms 4 7/7** 4 Spærringer i vandløbet, nedstrøms 3 5/5* 3 Spærringer i systemet, opstrøms 3 5/5** 3 Spærringer i systemet, nedstrøms 1 2/5** 1 Kunstig sø 1 2/5** 1 BOD5 1 2/5** 1 Total-N* 1 2/5** 1 Total-P* 1 2/5** 1 Ortho-P 0 2/5** 0 Nitrat 0 1/4** 0 Ammonium 0 1/4** 0 Total-Fe 0 0/3** 0 Antal stationer der opfylder alle kriterier (kun makroinvertebrater og makrofyter) C.C. & Wiberg-Larsen, P. 2008: Identifikation af referencevandløb til implementering af vandrammedirektivet i Danmark. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. 55 s. Faglig rapport fra DMU nr /6/ Baattrup-Pedersen, A., Friberg, N., Pedersen, M.L., Skriver, J., Kronvang, B. & Larsen, S.E. 2004: Anvendelse af Vandrammedirektivet i danske vandløb. Danmarks Miljøundersøgelser. Faglig rapport fra DMU /7/ Pedersen, T. C. M., Baatrup-Pedersen, A. & Madsen, T. V. 2006: Effects of stream restoration and management on plant communities in lowland streams. Freshwater Biology, 51, /8/ Pedersen, M.L., Baatrup-Pedersen, A. & Friberg, N. 2004: Grødeskæring rammer vandløbets organismer. Vand og Jord, 11(2), /9/ Baattrup-Pedersen, A., Springe G., Riis, T., Larsen, S. E., Sand-Jensen, K. & Larsen, L. M. K. 2008: The search for reference conditions in stream vegetation in northern Europe. Freshwater Biology, 53, /10/ Stoddard, J. L., Larsen, D. P., Hawkins, C. P., Johnson, R. K. & Norris, R. H. 2006: Setting expectations for the ecological condition of streams: the concept of reference condition. Ecological Applications, 16, Annette Baattrup-Pedersen (abp@dmu.dk), Esben Astrup Kristensen (ek@dmu.dk), Jens Skriver (jes@dmu.dk) og Peter Wiberg-Larsen (pwl@dmu.dk) arbejder med forskellige emneområder indenfor vandløb- og ådalssbiologi. Joan Jørgensen arbejder indenfor GIS (joaj@dmu.dk) og Brian Kronvang (bkr@dmu.dk), Hans Estrup Andersen (hea@dmu.dk) og Carl Christian Hoffmann (cch@dmu. dk) arbejder med forskellige emneområder indenfor hydrologi, næringsstoffer og næringsstofomsætning i vandløb og ådale. Alle forfattere er ansat i Afd. for Ferskvandsøkologi, Danmarks Miljøundersøgelser, Århus Universitet. * Der findes ikke data for disse kriterier ** Tallet til venstre for / er antallet af stationer, hvor kriterierne for fisk er opfyldt, tallet til højre for / er det tilsvarende for makroinvertebrater og makrofyter. 15. årgang nr. 4, december
Identifikation af referencevandløb. af vandrammedirektivet i Danmark. Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet
Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet Faglig rapport fra DMU nr. 669, 2008 Identifikation af referencevandløb til implementering af vandrammedirektivet i Danmark [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser
Læs mereHvordan fastsættes referencetilstand i danske vandløb?
Hvordan fastsættes referencetilstand i danske vandløb? Baattrup-Pedersen, A., Kristensen E. A., Skriver, J., Jørgensen, J., Kronvang, B., Andersen, H. E., Hoffman, C. C. & Wiberg-Larsen, P. Det er helt
Læs mereImplementering af Vandrammedirektivet i danske vandløb
Implementering af Vandrammedirektivet i danske vandløb af Jens Skriver, Annette Baattrup- Pedersen, Nikolai Friberg, Morten L. Pedersen & Brian Kronvang Afd. for Ferskvandsøkologi, DMU Arbejdsgruppe for
Læs mereAARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7.november 2013. Forfatter: Peter Wiberg-Larsen
Grænser for økologisk tilstand i små danske vandløb En verifikation af de økologiske grænseværdier for Dansk vandløbsfauna Indeks i forhold til det fælleseuropæiske Intercallibration Common Metric index
Læs mereSag: 31.1014.20. Silkeborg Kommune. Notat vedr. grødeskæring i Gudenåen nedstrøms Silkeborg
Sag: 31.1014.20 Silkeborg Kommune Notat vedr. grødeskæring i Gudenåen nedstrøms Silkeborg August 2014 Notat Dusager 12 8200 Aarhus N Danmark T +45 8210 5100 F +45 8210 5155 www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511
Læs mereTitel: Opsætning af kontrolovervågningsstationer Dokumenttype: Teknisk anvisning TA. nr.: V02. Version: 3 Forfattere:
Titel: Opsætning af kontrolovervågningsstationer Dokumenttype: Teknisk anvisning TA. nr.: V02 Version: 3 Forfattere: Gyldig fra: 1.7.2014 Peter Wiberg-Larsen Sider: 17 FDC for Ferskvand, Bioscience, AU
Læs mereVandløb - definitioner af god kvalitet samt naturlige og modificerede vandløb. Flemming Gertz
Vandløb - definitioner af god kvalitet samt naturlige og modificerede vandløb Flemming Gertz Definitioner af god kvalitet Biologiske miljømål i vandløb Vandrammedirektivet (planter) Den akvatiske floras
Læs mereÅlegræsarbejdsgruppens rapport - Konklusioner
Konference om vandplanernes faglige grundlag den 30. maj 2011, Scandic Copenhagen Session: Ålegræs som indikator for opnåelse af god miljøtilstand Ålegræsarbejdsgruppens rapport - Konklusioner Harley Bundgaard
Læs mereUndersøgelse af spildevandsudledning i Vesterhavet
Undersøgelse af spildevandsudledning i Vesterhavet Arlas rensningsanlæg ved Nr. Vium Trin 1 Videncentret for Landbrug Trin1-Teknisk notat Juni 2013 Vand Miljø Sundhed Undersøgelse af spildevandsudledning
Læs mereFiskevandsdirektivet og vandrammedirektivet. Rune Raun-Abildgaard, fuldmægtig, Naturstyrelsen
Fiskevandsdirektivet og vandrammedirektivet Rune Raun-Abildgaard, fuldmægtig, Naturstyrelsen Fiskevandsdirektivet (FVD) Rådets direktiv af 18. juli 1978 om kvaliteten af ferskvand, der kræver beskyttelse
Læs mereBekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand 1)
(Gældende) Udskriftsdato: 11. januar 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen, j.nr. NST-4200-00028 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse om fastlæggelse
Læs mereSådan ser overvågningsprogrammet ud NOVANA
Plantekongres 2011, 11.-13. januar 2011, Herning Kongrescenter Session N10. Nyt overvågningsprogram for miljø og natur Sådan ser overvågningsprogrammet ud NOVANA 2011-15 Harley Bundgaard Madsen, kontorchef,
Læs mereHøringssvar til Vandområdeplanerne 2015-2021
Høringssvar til Vandområdeplanerne 2015-2021 Hovedvandopland 1.7 - Aarhus Bugt Vandområderne Knebel Vig, Kalø Vig, Begtrup Vig og Århus Bugt Naturstyrelsen har sendt vandområdeplaner i høring frem til
Læs mereDen faglige baggrund for NOVANA
Den faglige baggrund for NOVANA Nikolai Friberg Disposition 1. Introduktion 2. Krav og begrænsninger 3. Værktøjskasse 4. Design og strategi 5. Udvælgelse af stationer 1 Krav og begrænsninger det nye overvågningsprogram
Læs mereKlikvejledning vandplaner April 2015
Klikvejledning vandplaner April 2015 Når du skal undersøge konkrete stedsspecifikke elementer i vandplanforslagene (fx en indsats eller forkert miljømål i et specifikt vandløb), skal du gå ind på Miljøministeriets
Læs mereTillæg til Spildevandsplan 2009-2015 vedr. ejendomme i det åbne land
Torvegade 74. 6700 Esbjerg Dato 8. september 2015 Journal nr. 15/3845 Notat Tillæg til Spildevandsplan 2009-2015 vedr. ejendomme i det åbne land - Ejendomme udpeget til indsats om forbedret rensning i
Læs mereNotat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 30. maj 2013
Redegørelse for konsekvenser af implementeringen af yderligere kvalitetselementer for målopfyldelsen i vandløb, årsager til manglende opfyldelse og forslag til hvilke virkemidler der kan forbedre tilstanden
Læs mereANALYSE AF VANDLØB OG VIRKEMIDLER CASEVANDLØB REJSBY Å
ANALYSE AF VANDLØB OG VIRKEMIDLER CASEVANDLØB REJSBY Å Dato: 26. juni 2018 Udarbejdet af: Esben Astrup Kristensen og Jane Rosenstand Poulsen Kvalitetssikring: Kasper A. Rasmussen Modtager: Landbrug & Fødevarer
Læs mereNotat om basisanalyse: Opgave 2.2 Stofbelastning (N, P) af søer og kystvande
Notat om basisanalyse: Opgave 2.2 Stofbelastning (N, P) af søer og kystvande Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. oktober 2013 Rev.: 2. december 2013 Jørgen Windolf, Søren E.
Læs mere- vandløbsvedligeholdelse set i perspektiv af de
Danske vandløb - vandløbsvedligeholdelse set i perspektiv af de grundlæggende mekanismer Torben Larsen Institut for Byggeri og Anlæg Aalborg Universitet TL@civil.aau.dk Foredrag for LandboNord, Brønderslev
Læs mereBESKRIVER DANSK VANDLØBS FAUNA INDEKS ET VANDLØBS SANDE TILSTAND?
30. JANUAR 2013 BESKRIVER ET VANDLØBS SANDE TILSTAND? - OG SIKRER DET REELT GOD ØKOLOGISK TILSTAND?, ESBEN A. KRISTENSEN & ANNETTE BAATTRUP-PEDERSEN DET KORTE SVAR ER: NEJ IKKE NØDVENDIGVIS Vandrammedirektivet
Læs mereØkologisk overvågning i vandløb og på vandløbsnære arealer under NOVANA 2004-2009
Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Økologisk overvågning i vandløb og på vandløbsnære arealer under NOVANA 2004-2009 Teknisk anvisning fra DMU, nr. 21 [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet
Læs mereForeløbig konklusion:
Notat om 21. november 2015 Kvælstofudledningen omkring år 1900. i DCE har til udarbejdet et notat, som konkluderer, at kvælstofudledningen omkring år 1900 var således, at koncentrationen af kvælstof i
Læs mereHVORDAN SIKRER VI MÅL- OPFYLDELSE MED KVALITETS- ELEMENTET VANDPLANTER?
HVORDAN SIKRER VI MÅL- OPFYLDELSE MED KVALITETS- ELEMENTET VANDPLANTER? Annette Baattrup-Pedersen EMNER Ganske kort om udviklingen af DVPI DVPI i praksis DVPI og plantesamfundene DVPI og påvirkninger Virkemidler
Læs mereInterkalibrering, kvalitetselementer og vandplaner
Interkalibrering, kvalitetselementer og vandplaner 1 Indhold: Forpligtigelse: Vandrammedirektivets bilag v 1.4. Udfordringer: Implementering af yderligere kvalitetselementer Oversættelse af interkalibreringen
Læs mereFosforafsnittet i tillæg til miljøgodkendelse af Gl. Bane 10
Fosforafsnittet i tillæg til miljøgodkendelse af Gl. Bane 10 1.1 Fosfor til overfladevand - vandløb, søer og kystvande Hovedparten af fosfortab fra landbrugsarealer sker fra kuperede marker i omdrift langs
Læs mereDokumentation af DMUs offentliggørelser af. af næringsstoffer fra Danmark til de indre danske farvande med
Dokumentation af DMUs offentliggørelser af udledningen af næringsstoffer fra Danmark til de indre danske farvande Nedenstående er en gennemgang af de vigtigste rapporter, hvor DMU har sammenstilletudledninger
Læs mereNYE KVALITETSELEMENTER FOR VANDLØB
NYE KVALITETSELEMENTER FOR VANDLØB NYE KVALITETSELEMENTER OG NYE INDEKS 1. Dansk VandløbsPlante Indeks (DVPI) i små type 1 vandløb der eksisterer på nuværende tidspunkt et interkalibreret DVPI for type
Læs mereFastlæggelse af baggrundsbidraget af N og P i Danmark
Fastlæggelse af baggrundsbidraget af N og P i Danmark formål: At udvikle et standardiseret koncept i GIS til regionale årlige beregninger af baggrundstabet af kvælstof og fosfor til overfladevand i Danmark.
Læs mereSådan er udledningerne omkring år 1900 fastsat En proxy for kvælstofkoncentrationen i vandløb omkring år 1900
Sådan er udledningerne omkring år 1900 fastsat En proxy for kvælstofkoncentrationen i vandløb omkring år 1900 Brian Kronvang, Hans Thodsen, Jane R. Poulsen, Mette V. Carstensen, Henrik Tornbjerg og Jørgen
Læs mereBasisanalyse for Vandområdeplaner 2015-2021
Møde i Blåt Fremdriftsforum den 27. februar 2014 Basisanalyse for Vandområdeplaner 2015-2021 Kontorchef Harley Bundgaard Madsen, Naturstyrelsen 1. Baggrund 2. Formål 3. Foreløbige miljømål og kvalitetselementer
Læs mereInformation om retentionsfaktorer for fosfor i vandløb for målte/umålte oplande
Information om retentionsfaktorer for fosfor i vandløb for målte/umålte oplande Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 27. september 2018 Henrik Tornbjerg og Hans Thodsen Institut for
Læs mereKrav til planlægning og administration Håndtering af samspillet mellem grundvand, overfladevand og natur i vandplanarbejdet.
Krav til planlægning og administration Håndtering af samspillet mellem grundvand, overfladevand og natur i vandplanarbejdet. Birgitte Palle, Krav til planlægning og administration Samspillet mellem grundvand,
Læs mereNational kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler
National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler Kortleverancer Anker Lajer Højberg, Jørgen Windolf, Christen Duus Børgesen, Lars Troldborg, Henrik Tornbjerg, Gitte Blicher-Mathiesen,
Læs mereBeskrivelse af hydrologiske variable til anvendelse i projektet Vurdering af vandindvindings påvirkning af vandløbs økologiske status
Beskrivelse af hydrologiske variable til anvendelse i projektet Vurdering af vandindvindings påvirkning af vandløbs økologiske status Indledning Naturstyrelsen har i samarbejde med Aarhus Universitet (DCE
Læs merePilotområdebeskrivelse Norsminde
Pilotområdebeskrivelse Norsminde Oktober 2014 Mette V. Odgaard, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Camilla Vestergaard, Videncentret for Landbrug P/S (eds.) 1 Indholdsfortegnelse 1. Generel beskrivelse
Læs mereBlødgøring, natrium og sundhedseffekter Notat til HOFOR
Blødgøring, natrium og sundhedseffekter Notat til HOFOR Martin Rygaard Hans-Jørgen Albrechtsen November 2015 Forord I forbindelse med HOFORs ansøgning om tilladelse til at blødgøre drikkevand, udarbejdede
Læs mereMiljømål for vandløb. Jens Skriver. Danmarks Miljøundersøgelser Afd. for Vandløbsøkologi Århus Universitet
Miljømål for vandløb af Jens Skriver Danmarks Miljøundersøgelser Afd. for Vandløbsøkologi Århus Universitet Miljømål i vandløb Indhold: Hvilke faktorer styrer miljøtilstanden i vandløb? Miljømålet for
Læs mereRAPPORT TIL VIBORG KOMMUNE. Smådyrsfaunaen ved 17 dambrug
RAPPORT TIL VIBORG KOMMUNE Smådyrsfaunaen ved 17 dambrug R A P P O R T T I L V I B O R G K O M M U N E Smådyrsfaunaen ved 17 dambrug RAPPORT UDARBEJDET FOR Teknik & Miljø Natur og Vand Søvej 2 8800 Viborg
Læs mereHALSNÆS KOMMUNE Spildevandsplan 2011-2021 Bilag 10 Ordliste
HALSNÆS KOMMUNE Spildevandsplan 2011-2021 Bilag 10 Ordliste Vedtaget 15. maj 2012 2 3 Aerob proces: en biologisk proces, der foregår under forbrug af ilt. Afløbskoefficienten angiver, hvor stor en del
Læs mereDet Økologiske Råds høringssvar til udkast til forslag til lov om ophævelse af lov om randzoner.
København den 16. oktober 2015 Det Økologiske Råds høringssvar til udkast til forslag til lov om ophævelse af lov om randzoner. Resumé: Det Økologiske Råd er enige i Regeringens hensigt om at fokusere
Læs mereTitel: Overvågning af nordisk lappedykker Podiceps auritus som ynglefugl
Titel: Overvågning af nordisk lappedykker Podiceps auritus som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Stefan Pihl, Thomas Eske Holm, Johnny Kahlert & Bjarne Søgaard Aarhus Universitet TA.
Læs mereBjerre Vandværk ligger i den vestlige udkant af Bjerre by.
ligger i den vestlige udkant af Bjerre by. Vandværket har en indvindingstilladelse på 75.000 m 3 og indvandt i 2014 godt 47.000 m 3. I 2006 og 2007 har indvindingen været knap 58.000 m 3. Dette hænger
Læs mereNotat om VVM-screening af to undersøgelsesboringer. 1. Projektbeskrivelse
Notat om VVM-screening af to undersøgelsesboringer 1. Projektbeskrivelse Ansøger Anlæg Placering Ejer Dansk Miljørådgivning for OM To undersøgelsesboringer til ca. 30 meter under terræn I vejareal på Tranevej
Læs mereTilvejebringelse af fagligt grundlag for fastsættelse af den optimale faunaklasse og målsætningsklasse i vandløb
Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Tilvejebringelse af fagligt grundlag for fastsættelse af den optimale faunaklasse og målsætningsklasse i vandløb Arbejdsrapport fra DMU, nr. 157 [Tom side]
Læs mereBiodiversitet i vandløb
AARHUS UNIVERSITET Biodiversitetssymposiet 2011 Biodiversitet i vandløb Op- og nedture gennem de seneste 100 år Annette Baattrup-Pedersen, FEVØ, AU Esben Astrup Kristensen, FEVØ, AU Peter Wiberg-Larsen,
Læs mereMiljøudvalget MIU Alm.del Bilag 36 Offentligt
Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 36 Offentligt Bilag 1 Normgivende definitioner af kvalitetsklasser for økologisk tilstand og økologisk potentiale 1. Generel definition for vandløb, søer, overgangsvande
Læs mereTilbudspris Analyseprogram NPO
Tilbudspris NPO Tilbudslisterne i NPO-programmet består af følgende delområder, for hvilke der gives tilbud: Program nr. Samlet pris DKK excl. moms 4.1 Vandløb 636.543 4.2 Vandløbsøkologisk program 75.840
Læs mereReduktioner i overvågningsprogrammet
Reduktioner i overvågningsprogrammet NOVANA Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 27. april 2015 Poul Nordemann Jensen DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Antal sider: 5 Faglig
Læs mereMiljøøkonomi. Vi producerer mere med mindre. Highlights:
Miljøøkonomi 21. maj 2014 Vi producerer mere med mindre Highlights: De seneste tal for landbrugets markbalancer for kvælstof og fosfor (2011) bekræfter, at der er sket en afkobling mellem landbrugsproduktion
Læs mereEmne Spørgsmål Svar 2.1. Afgrænsning af vandområder. Hvordan er vandområdernes afgrænsning vist i itværktøjet?
Emne Spørgsmål Svar 2.1. Afgrænsning af Hvordan er nes afgrænsning vist i itværktøjet? De, der er medtaget i den tekniske afgrænsning, er, der ud fra Miljøstyrelsens viden opfylder de fastsatte kriterier.
Læs mereHvordan fremmer vi alsidig natur på en almindelig eng?
Hvordan fremmer vi alsidig natur på en almindelig eng? Anna Bodil Hald Når naturen skal genoprettes på enge, som har været i omdrift nogle år eller bare været gødsket, bliver der normalt sat et elektrisk
Læs mereKolofon. Titel: Forslag til Vandhandleplan for Haderslev Kommune.
Forslag til Vandhandleplan for Haderslev Kommune Juni 2012 Kolofon Titel: Forslag til Vandhandleplan for Haderslev Kommune. Udgiver: Udarbejdet af Haderslev Kommune, Erhvervs- og Borgerservice. Offentliggjort
Læs mereFosfors påvirkning af vandmiljøet
Fosfors påvirkning af vandmiljøet Søer - 40 min pause Fjorde 20 min Diplomuddannelse modul IV. 31. marts 2009 Flemming Gertz, Landscentret Påvirkning - søer Påvirkning 27 overvågningssøer 1989-2003 Indløbs
Læs mereKursus i forvaltning af ferskvand og opland
Kursus i forvaltning af ferskvand og opland Institut for Bioscience ved Aarhus Universitet (tidligere dele af Danmarks Miljøundersøgelser, Silkeborg) tilbyder et kursus i forvaltning af ferskvand og opland.
Læs mereER VEJSALT EN TRUSSEL MOD GRUNDVANDET?
ER VEJSALT EN TRUSSEL MOD GRUNDVANDET? Seniorforsker Birgitte Hansen, GEUS Lektor Søren Munch Kristiansen, Geologisk Institut, Aarhus Universitet Civilingeningeniør, ph.d. Flemming Damgaard Christensen,
Læs mereDET FAGLIGE GRUNDLAG FOR DE OPGAVER, DER ER TILLAGT VANDRÅDENE UDFORDRINGER OG PERSPEKTIVER OG LANDBRUGSINTERESSEN KNYTTET TIL ARBEJDET.
DET FAGLIGE GRUNDLAG FOR DE OPGAVER, DER ER TILLAGT VANDRÅDENE UDFORDRINGER OG PERSPEKTIVER OG LANDBRUGSINTERESSEN KNYTTET TIL ARBEJDET. Flemming Gertz Natur & Miljø 2017 Kolding, 7. juni VANDRÅD VERSION
Læs mereHandleplan for vandområderne i København 2012-2020. Sammendrag
Handleplan for vandområderne i København 2012-2020 Sammendrag 1 Indledning EU's vandrammedirektiv kræver, at alle EU-lande skal sikre, at de har et godt vandmiljø. Derfor har den danske stat lavet vandplaner
Læs mereNOTAT. Belastning fra spredt bebyggelse til vandløb. Projektnummer Jørgen Krogsgaard Jensen. Udgivet
NOTAT Projekt Belastning fra spredt bebyggelse til vandløb Projektnummer 3621500256 Kundenavn Emne Til Fra Slagelse Kommune Vandløbs påvirkningsgrad og sårbarhed for organisk belastning Bo Gabe Jørgen
Læs mereRent vand i Mølleåsystemet Resumé
Rent vand i Mølleåsystemet Resumé Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen. Driftsregion Øst - Landsdelcenteret Nordsjælland Resume rapport Rent vand i Mølleåsystemet Resumé. Agern Allé 5 2970 Hørsholm
Læs mereNotat om konkrete mål, tilstand og indsatser for vandløb, søer, kystvande, grundvand og spildevand i Hørsholm kommune
Notat om konkrete mål, tilstand og indsatser for vandløb, søer, kystvande, grundvand og spildevand i Hørsholm kommune Vandløb I vandplanperiode 2 er følgende vandløb i Hørsholm Kommune målsat: Usserød
Læs mereVandramme Direktivet implementering i EU
Vandramme Direktivet implementering i EU Henriette Faergemann Team Leader Directorate General for Environment European Commission Konteksten - The Water Blueprint Report on 2009 Report on on 2009 2009
Læs mereBagsværd Sø 2012. Notat udarbejdet for Gladsaxe Kommune af Fiskeøkologisk Laboratorium, maj 2013. Konsulenter: Jens Peter Müller og Stig Rostgaard
Bagsværd Sø 2012 Notat udarbejdet for Gladsaxe Kommune af Fiskeøkologisk Laboratorium, maj 2013. Konsulenter: Jens Peter Müller og Stig Rostgaard FISKEØKOLOGISK LABORATORIUM Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse
Læs mereØKOLOGISKE EFFEKTER AF PESTICIDER I VANDLØB
ØKOLOGISKE EFFEKTER AF PESTICIDER I VANDLØB Jes Jessen Rasmussen jr@bios.au.dk RASMUSSEN, JESRASMUSSEN, JESSEN JES JESSEN INDHOLD Vandløb som case pesticidforekomst Vandløb kort baggrund Pesticidgrupper
Læs mereFejlagtige oplysninger om P1 Dokumentar på dmu.dk
Fejlagtige oplysninger om P1 Dokumentar på dmu.dk To forskere ansat ved Danmarks Miljøundersøgelser har efter P1 dokumentaren PCB fra jord til bord lagt navn til en artikel på instituttets hjemmeside,
Læs mereBIOLOGISKE EFFEKTER AF VANDINDVINDING PÅ VANDLØB
AARHUS UNIVERSITET BIOLOGISKE EFFEKTER AF VANDINDVINDING PÅ VANDLØB Peter Wiberg-Larsen, Daniel Graeber m.fl. 5. NOVEMBER 2015 FOKUS PÅ INDVINDING AF GRUNDVAND VANDFØRING OG LEVESTEDER Vegetation Vandføring
Læs mereKlik for at redigere titeltypografi i masteren
Fødevare- og landbrugspakken fokus på vandløb og akvakultur IDA Miljø arrangement 28. januar 2016 26-01-2016 1 Fup og fakta Regeringens landbrugspakke pkt. 6: For at undgå forsumpning af landbrugsarealer
Læs mereANALYSE AF VANDLØB OG VIRKEMIDLER CASEVANDLØB TUDE Å
ANALYSE AF VANDLØB OG VIRKEMIDLER CASEVANDLØB TUDE Å Dato: 26. juni 2018 Udarbejdet af: Esben Astrup Kristensen og Jane Rosenstand Poulsen Kvalitetssikring: Kasper A. Rasmussen Modtager: Landbrug & Fødevarer
Læs mereTeknisk anvisning til kortlægning af levesteder for vandhulsarter (padder, guldsmede og vandkalve)
Fagdatacenter for Biodiversitet og Terrestriske Naturdata, Danmarks Miljøundersøgelser Forfattere: Bjarne Søgaard Dokumenttype: Teknisk anvisning Dok. nr.: TA-OP 5 Titel: Gyldig fra: 27.5 2010 Kortlægning
Læs mereAnvendelse af Vandrammedirektivet i danske vandløb
Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Anvendelse af Vandrammedirektivet i danske vandløb Faglig rapport fra DMU, nr. 499 [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Anvendelse af Vandrammedirektivet
Læs mereEvaluering af Soltimer
DANMARKS METEOROLOGISKE INSTITUT TEKNISK RAPPORT 01-16 Evaluering af Soltimer Maja Kjørup Nielsen Juni 2001 København 2001 ISSN 0906-897X (Online 1399-1388) Indholdsfortegnelse Indledning... 1 Beregning
Læs mereImplementering af EU s vandrammedirektiv i Danmark
Implementering af EU s vandrammedirektiv i Danmark Henrik Skovgaard Miljøcenter Århus Miljøministeriet Side 1 Lov om Miljømål Lov om Miljømål m.v. for vandområder og internationale naturbeskyttelsesområder
Læs mereInterkalibrering Feltmålinger og prøvetagning til analyse af vandkemi i søer
Interkalibrering Feltmålinger og prøvetagning til analyse af vandkemi i søer Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 14. oktober 2013 Forfatter Liselotte Sander Johansson Institut for
Læs mereKÆRGÅRD PLANTAGE UNDERSØGELSE AF GRUBE 3-6
Region Syddanmark Marts 211 KÆRGÅRD PLANTAGE UNDERSØGELSE AF GRUBE 3-6 INDLEDNING OG BAGGRUND Dette notat beskriver resultaterne af undersøgelser af grube 3-6 i Kærgård Plantage. Undersøgelserne er udført
Læs mereBetydning af erstatning af DS metoder med EN metoder - Kjeldahl nitrogen
Betydning af erstatning af DS metoder med EN metoder - Kjeldahl nitrogen Miljøstyrelsens Referencelaboratorium Miljøstyrelsen Rapport December 2004 Betydning af erstatning af DS metoder med EN metoder
Læs mereSUPPLEMENT TIL EVALUERING AF DE NATIONALE TEST RAPPORT
Til Undervisningsministeriet (Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen) Dokumenttype Rapport Dato August 2014 SUPPLEMENT TIL EVALUERING AF DE NATIONALE TEST RAPPORT NATIONALE TEST RAPPORT INDHOLD 1. Indledning og
Læs mereBrug af GIS til konsekvensvurderinger af fiskeri på skaldyr i Natura 2000-områder i Danmark
Brug af GIS til konsekvensvurderinger af fiskeri på skaldyr i Natura 2000-områder i Danmark Kerstin Geitner og Helle Torp Christensen GIS er et særdeles anvendeligt og nyttigt redskab til udarbejdelse
Læs mereOmkostninger ved reduceret gødning og pesticidtildeling til naturarealer Jacobsen, Brian H.
university of copenhagen University of Copenhagen Omkostninger ved reduceret gødning og pesticidtildeling til naturarealer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2013 Document Version Også kaldet Forlagets
Læs mereBilag A - Skema til brug for screening (VVM-pligt) [kriterier iht. bilag 3 i bekendtgørelse nr. 1184 af 06. november 2014]
Bilag A - Skema til brug for screening (VVM-pligt) [kriterier iht. bilag 3 i bekendtgørelse nr. 1184 af 06. november 2014] VVM Myndighed Skive Kommune Basis oplysninger Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen:
Læs mereEFFEKTEN AF RANDZONER. Brian Kronvang Institut for Bioscience, Aarhus Universitet
EFFEKTEN AF RANDZONER Institut for Bioscience, Aarhus Universitet Vores hypotese: Randzoner er et stærkt virkemiddel, som kan tilgodese både natur-, miljø- og produktions interesser men kun hvis deres
Læs mereFølgegruppemøde Vesthimmerland Kommune
Følgegruppemøde Vesthimmerland Kommune - Arealanvendelse og forureningskilder - Beskyttelsesbehov og anbefalinger -Find materialet 18. maj 2010 Arealanvendelse og forureningskilder 1. Den overordnede arealanvendelse
Læs mereKvalitetssikring af økologiske undersøgelser i NOVANA
Kvalitetssikring af økologiske undersøgelser i NOVANA Annette Baattrup-Pedersen Afd. for Ferskvandsøkologi Kvalitetssikring på forskellige niveauer EU-direktiver mm NOVANA Tekniske anvisninger Feltundersøgelser
Læs merePoul Nordemann Jensen, DCE Aarhus Universitet
Poul Nordemann Jensen, DCE Aarhus Universitet Klima og vandplaner. Er der truende skyer for vores vandmiljø?? Baggrund Indlægget baseret på en rapport udarbejdet til Miljøministeriet: Klimaforandringernes
Læs mereLossepladser og vandressourcer
BETYDNINGEN AF GRUNDVANDSOVERFLADEVANDS- INTERAKTION FOR VANDKVALITETEN I ET VANDLØB BELIGGENDE NEDSTRØMS FOR RISBY LOSSEPLADS PhD studerende Nanna Isbak Thomsen1 PhD studerende Nemanja Milosevic1 Civilingeniør
Læs mereUdvikling i det samlede næringsstoftab til det marine miljø Jørgen Windolf Institut for BioScience, Aarhus Universitet
Udvikling i det samlede næringsstoftab til det marine miljø 1990-2012 Jørgen Windolf Institut for BioScience, Aarhus Universitet Over de sidste 25 år er der gennem vandmiljøplanerne gjort en stor indsats
Læs mereMichael Bruhn Barfod 1*, Claus Rehfeldt Moshøj +, Rune Larsen *, Jacob Kronbak *, Britta Lyager Degn +
Potentialemodel for kvantificering af effekterne af Aarhus Letbane Michael Bruhn Barfod 1*, Claus Rehfeldt Moshøj +, Rune Larsen *, Jacob Kronbak *, Britta Lyager Degn + * Danmarks Tekniske Universitet,
Læs mereBadevandsprofil Bøgebjerg
Badevandsprofil Bøgebjerg Figur 1: Badestedets placering med billeder taget på badestedet i september 2010. Fysiske forhold Vest for det primære badeområde afgrænses stranden ved badebroen. Herefter præges
Læs mereKortudsnit/billede af område. Afstrømningsområde Ll. Vejle å, opland 26 km 2.
Ll. Vejle Å: Målsætningen: For de analyserede vandområder er det hensigten at komme med indspil til idéfasen, om hvilke landbrugsrelevante tiltag som alt andet lige kunne bringes i anvendelse i de enkelte
Læs mereBiologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord
5 Kapitel Biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord Som en del af forundersøgelserne redegøres i dette kapitel for de biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord, primært på baggrund af litteratur.
Læs mereProblemstillinger ved vandløbsindsatsen i vandplanerne
Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 (Omtryk - Supplerende materiale) MPU alm. del Bilag 590 Offentligt Problemstillinger ved vandløbsindsatsen i vandplanerne Helle Borum, Heden & Fjorden Flemming Gertz,
Læs mereMiljø- og reduktionsmål for fjorde & kystvande. Flemming Møhlenberg. EED - DHI Solutions Denmark
& kystvande Flemming Møhlenberg EED - DHI Solutions Denmark Hvordan begyndte miljødebatten? Vi tror at debatten om de indre farvandes forurening begyndte med de døde hummere i oktober 1986 men vi skal
Læs mereTeknisk anvisning til luftfotoregistrering af tabt 3-natur
Forfattere: Anders Juel og Bettina Nygaard Sider: 1 af 10 Dokumenttype: Teknisk anvisning Version: 1.4 Oprettet: 22-02-2012 Emne: Luftfotoregistrering af tabt 3-natur Gyldig fra: 01-03-2012 Printindstilling:
Læs mereProcedure for udvikling og revision af det danske PEFC certificeringssystem
PEFC Danmark standard PEFC DK 008-02 Procedure for udvikling og revision af det danske PEFC certificeringssystem Revideret standard oktober 2012 PEFC Danmark Amalievej 20 DK-1875 Frederiksberg C Tel: +45
Læs mereVVM-screening. Projekt for husstandsvindmølle, Løjenkærvej 16, 8300 Odder, matr. 10 a Løjenkær By, Astrup
VVM-screening i henhold til 3, stk. 1 og bilag 3 i bekendtgørelse nr. 1184 af 6. november 2014 om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning.
Læs mereØKONOMISK POLITIK I ET UDVIDET EU
14. maj 2003 Af Anita Vium, direkte tlf. 3355 7724 Resumé: ØKONOMISK POLITIK I ET UDVIDET EU Fra det øjeblik, de Østeuropæiske lande træder ind i EU, skal de opfylde reglerne i Stabilitets- og Vækstpagten.
Læs mereFysisk kvalitet i vandløb
Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Faglig rapport fra DMU nr. 590, 2006 Fysisk kvalitet i vandløb Test af to danske indices og udvikling af et nationalt indeks til brug ved overvågning i vandløb
Læs mereNotat. Centerområde i Lumsås redegørelse for kystnær relokalisering. Beskrivelse af byen og området
Notat Centerområde i Lumsås redegørelse for kystnær relokalisering 28. maj 2013 Udarbejdet af Kontrolleret af Godkendt af I Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred udlægges der et nyt centerområde 2C2 i Lumsås
Læs mereMinisteriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Miljøministeriet Naturstyrelsen REALISERING Ansøgning om tilskud til kommunalt Vådområdeprojekt Oktober 2013 jf. Miljøministeriets bekendtgørelse
Læs mereGrundvandet på Agersø og Omø
Grundvandet på Agersø og Omø Drikkevand også i fremtiden? Grundvandet skal beskyttes Drikkevandet på Agersø og Omø kommer fra grundvandet, som er en næsten uerstattelig ressource. Det er nødvendigt at
Læs mereÆndringer i NOVANA Naturstyrelsens udmøntning af budgettilpasning som følge af 2020-planen
Ændringer i NOVANA 2011-2015 Naturstyrelsens udmøntning af budgettilpasning som følge af 2020-planen Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi 11. oktober 2012 Susanne Boutrup DCE Antal sider:
Læs mere