LANDBRUG & FØDEVARER KONSEKVENSANALYSER AF ÆNDRET GRØDESKÆRING I VANDLØB

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "LANDBRUG & FØDEVARER KONSEKVENSANALYSER AF ÆNDRET GRØDESKÆRING I VANDLØB"

Transkript

1 LANDBRUG & FØDEVARER KONSEKVENSANALYSER AF ÆNDRET GRØDESKÆRING I VANDLØB 1. KONCEPT FOR BEREGNING AF ÆNDREDE FUGTIGHEDSFOR- HOLD OMKRING VANDLØB VED ÆNDRET GRØDESKÆRING Rekvirent Landbrug & Fødevarer att. Erik Jørgensen Axeltorv København V ejo@lf.dk Rådgiver Orbicon Leif Hansen A/S Natur & Plan Jens Juuls Vej Viby J Projekt : Projektleder : Bjarne Moeslund Tekst : Bjarne Moeslund Klaus Schlünsen Beregninger : Klaus Schlünsen Kvalitetssikring : Lars Bo Christensen Revisionsnr. : Udkast-2 Godkendt af : Henrik Vest Sørensen Udgivet : Januar 2011 Orbicon Leif Hansen A/S Jens Juuls Vej Viby J info@orbicon.dk CVR nr: Nordea: FRI

2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Sammenfatning Indledning Hvad bestemmer fugtighedsforholdene omkring vandløb? Grøden får vandstanden til at stige Grødeskæring får vandstanden til at falde Faktorer af betydning for fugtighedsforholdene omkring vandløb De tre bestemmende faktorer Vandføringen - den ukontrollerbare faktor Vandføringsevnen den regulerbare faktor Terrænforholdene den konstante faktor Fra vandføring til afvandingstilstand - datagrundlaget Vandføring og vandføringsmålinger Valg af vandføringsdata til beregning af afvandingstilstanden Vandføringsevne Terrænforhold Fra vandføring til afvandingstilstand beregnings- og præsentationsværktøjer Manningformlen Manningtallet Beregningsværktøjet VASP Brug af differentieret Manningtal Grødemodel GIS-værktøjer Fra vandføring til fremtidige fugtighedsforhold - fremgangsmåden Udgangssituationen Trin 1 tilvejebringelse og klargøring af data Trin 2 valg af Manningtal Trin 3 fra Manningtal til vandspejlskote i vandløbet Ophør af grødeskæring Ændret grødeskæring ændret grødeskæring. 2/87

3 6.5 Trin 4 beregning og valg af karakteristiske vandspejlskoter Beregning af karakteristiske vandspejlskoter Valg af periode Valg af karakteristiske vandspejlskoter Beregningsprocedure Valg af profildimensioner Trin 5 fra vandspejlskoten i til vandspejlskoten omkring vandløbet Skrånende vs. vandret vandspejl Trin 6 udarbejdelse af fugtighedskort Eksempel 1 vandløb med begrænset effekt af grødeskæring Trin 7 kontrol af fugtighedskortet Tolkning af de beregnede ændringer af fugtighedsforholdene - usikkerhed Databehovet Usikkerheden på de tilgrundliggende data Vandføring Manningtallet Vandløbets fysiske tilstand Højdemodellen Vandspejlets hældning omkring vandløbene Tidsfaktoren Usikkerheden på de forudsagte fugtighedsforhold Usikkerheden omkring de fremtidige forhold i og omkring vandløbene Ændringer i vandløbene Ændringer omkring vandløbene Afsluttende bemærkninger om usikkerhed Overvejelser vedrørende ophør vs. reduktion af grødeskæringen Ophør vs. reduktion af grødeskæringen Ophør af grødeskæring Reduceret grødeskæring Færre grødeskæringer ændret grødeskæring. 3/87

4 8.3.2 Mindre omfattende grødeskæring Anderledes grødeskæring Problemer med målopfyldelsen ved ophør eller reduktion af grødeskæringen Trinvis afvikling eller omlægning af grødeskæringen Overvejelser vedrørende klimabetigende forandringer af vandføringen Store regionale forskelle Ændrede nedbørs- og afstrømningsmønstre Efterskrift Bilag 1 beregnede fugtighedskort i stor størrelse eksempelvandløb nr Bilag 1 beregnede fugtighedskort i stor størrelse eksempelvandløb nr ændret grødeskæring. 4/87

5 1 SAMMENFATNING Koncept for beregning af ændrede fugtighedsforhold omkring vandløb ved ændret grødeskæring vigtigste resultater og anbefalinger Der er formuleret et koncept for, hvordan man kan beregne konsekvenserne af ændret grødeskæring for fugtighedsforholdene omkring vandløb. Beregningerne forudsætter en række data og oplysninger om vandløbenes fysiske tilstand (opmålingsdata), vandføringens størrelse og variation, grødens sammensætning og indflydelse på Manningtallets størrelse og variation mv. Det gælder her som i andre sammenhænge, at jo bedre data, desto bedre og mere retvisende resultater. Der er til brug for analyserne af konsekvenserne af ændret grødeskæring defineret den dyrkningsspecifikke vandspejlskote. Denne specielle vandspejlskote er nært relateret til den for arealanvendelsen nødvendige afvanding, og ændringer af den dyrkningsspecifikke vandspejlskote afspejler derfor konsekvenserne af ændret grødeskæring for arealanvendelsen. Når man ændrer grødeskæringen, igangsætter man en udvikling af vandløbenes fysiske tilstand. Denne udvikling er formålet med ændringen af grødeskæringen, men fordi udviklingen såvel den miljømæssige som den afvandingsmæssige - ikke kan forudses i alle detaljer, taler situationen for en trinvis ændring af grødeskæringen, dels for at begrænse risikoen for uønskede problemer undervejs, og dels for løbende at kunne understøtte positive udviklingstendenser. Nytteværdien af eller behovet for at kunne justere den fremtidige grødeskæringspraksis taler for en målrettet overvågning af eller tilsyn med, hvordan den ændrede grødeskæring påvirker såvel miljøtilstanden som afvandingstilstanden. Det er vurderingen, at en ændring af grødeskæringen ikke vil have samme indflydelse på miljøtilstanden i og afvandingstilstanden omkring alle de udpegede vandløb. Det taler for at prioritere indsatsen, således at grødeskæringen først og fremmest ændres, hvor der kan forventes miljømæssige gevinster, og hvor disse står i rimeligt forhold til de afvandingsmæssige konsekvenser. Mange af de vandløb, der er udpeget til ændret grødeskæring, er også udpeget til restaureringsforanstaltninger. I sådanne vandløb kan også restaureringsforanstaltningerne have indflydelse på afvandingstilstanden, hvorfor de bør inddrages i beregningerne af den fremtidige afvandingstilstand. Ændring af grødeskæringen kan og bør have forskelligt indhold, afhængig af nuværende grødeskæringspraksis, vandløbenes forskelligheder, behovet for forbedringer af miljøtilstanden og hensynet til afvandingsinteresserne. ændret grødeskæring. 5/87

6 I forbindelse med den igangværende offentlige høring af vand- og naturplanerne har miljøministeren præciseret, at forudsætningen for at implementere en ændret vandløbsvedligeholdelse i de udpegede vandløb er, at der foreligger en detaljeret redegørelse for, hvordan ophøret eller ændringen af vedligeholdelsen kan forventes at påvirke fugtighedsforholdene omkring vandløbene. Denne rapport indeholder en redegørelse for, hvordan og på hvilket datagrundlag man kan regne sig frem til de forventelige ændringer af fugtighedsforholdene. Man råder i dag over gode beregningsværktøjer, og for mange vandløbs vedkommende har man adgang til eller kan tilvejebringe de nødvendige data vedr. vandføring, vandløbenes fysiske tilstand (opmålingsdata) og det omgivende terræn mv. Den helt store regnemæssige udfordring er at foretage retvisende skøn over grødens indflydelse på vandets frie løb ved ophør af grødeskæring såvel som ved forskellige former for ændret grødeskæring. Det betyder, at sikkerheden på beregningerne af de fremtidige fugtighedsforhold omkring vandløb i stor udstrækning beror på den sikkerhed, hvormed man kan beskrive grødetilstanden ved forskellige former for grødeskæring eller ophør heraf. Rent beregningsteknisk udtrykkes grødetilstanden og grødens indflydelse på vandhastigheden gennem Manningtallet. Manningtallet er grundlæggende et udtryk for vandhastigheden: jo højere Manningtal [jo mindre grøde], desto større vandhastighed. Og jo højere vandhastighed, desto større vandføringsevne [desto lavere vandspejlskote]. Og netop ændringerne af vandspejlskoten er det, der har størst interesse i forbindelse med ophør eller ændring af grødeskæringen. I nogle vandløb vil man på grundlag af måledata kunne regne sig frem til Manningtallets størrelse og variation i forbindelse med grødens udvikling og i forbindelse med grødeskæring. På det grundlag kan man opstille en såkaldt grødemodel, men i de fleste vandløb vil Manningtallet skulle skønnes ændret grødeskæring. 6/87

7 ud fra kendskab til grødens sammensætning og de erfaringsmæssige ændringer af Manningtallet, som grødeskæring afstedkommer. Når man har styr på Manningtallet og den tidslige variation heraf, kan man ved hjælp af Orbicon Leif Hansens program VASP eller tilsvarende programmer og på grundlag af daglige værdier af vandføringen beregne daglige værdier af vandspejlskoten i vandløbene. Når man har regnet sig frem til sådanne tidsserier af vandspejlskoter i vandløbene, er det forholdsvis enkelt at beskrive, hvorledes vandspejlskoten i vandløbene varierer i forhold til terrænet omkring vandløbene. Beregning af fugtighedsforholdene omkring vandløbene foretages imidlertid ikke i almindelighed på grundlag af daglige værdier, men derimod på grundlag af en eller flere såkaldt karakteristiske vandspejlskoter eller vandstande. Sådanne karakteristiske vandspejlskoter er statistiske størrelser, som er valgt under hensyn til formålet med beregningerne, og som indeholder information om varighed og gentagelseshyppighed af betydende vandstandshændelser. Karakteristiske vandspejlskoter, der påvirkes gennem grødeskæring, beregnes i sagens natur ikke for hele år, men kun for sommerperioden, der kan være den lange sommerperiode maj-september eller den korte periode juni-august. På samme måde som Manningtallet har afgørende betydning for vandspejlsberegningerne, har valget af den eller de karakteristiske vandspejlskoter afgørende betydning for det billede af fugtighedsforholdene, som man kan regne sig frem til. En analyse af vandstandsdata fra et stort antal vandløb viser, at den lidet gennemskuelige statistiske størrelse 5-års maksimum af 5-dages glidende middel i det følgende benævnt den dyrkningsspecifikke vandspejlskote - er en brugbar karakteristisk vandspejlskote i henseende til fugtighedsforholdene i dyrkede jorder. ændret grødeskæring. 7/87

8 Statistisk set betyder brugen af denne karakteristiske vandspejlskote, at vådere forhold end de beregnede i gennemsnit over en lang årrække kan forventes hvert femte år. Selvom man har adgang til gode data, vil beregningerne af fugtighedsforholdene alligevel være behæftet med en betydelig usikkerhed. Det vil sige, at der vil være afvigelser mellem de beregnede og de faktiske fugtighedsforhold, hvad enten det drejer sig om de nuværende eller de fremtidige fugtighedsforhold. Usikkerheden på nøgleparameteren Manningtallet er kilde til den umiddelbart største usikkerhed på de beregnede ændringer af fugtighedsforholdene. Men på længere sigt er der en kilde, der kan give endnu større usikkerhed: når man bringer grødeskæringen til ophør eller ændrer den i forhold til nuværende praksis, så igangsætter man en udvikling både i og omkring vandløbene. Denne udvikling er ganske vist begrundelsen for at ændre grødeskæringen, men det helt store problem i henseende til de fremtidige fugtighedsforhold omkring vandløbene er, at man ikke kan forudse detaljerne i udviklingen, hverken indholdsmæssigt eller tidsmæssigt. Det betyder, at de ændringer af fugtighedsforholdene, som man kan regne sig frem til på grundlag af eksisterende data og viden, vil kunne have ganske kort tidsmæssig gyldighed. I nogle vandløb vil grøden reagere på den ændrede grødeskæring på en sådan måde, at vandføringsevnen forbliver uændret eller bedres, mens vandføringsevnen i andre vandløb vil blive gradvis forringet. Eller måske vil der først ske forringelser og siden forbedringer af vandføringsevnen i takt med, at grøden indstiller sig på den ændrede praksis. Mulighederne er mange, og det kræver et godt kendskab til grøden i udgangspunktet at foretage skøn over den fremtidige udvikling. Men selv det bedste kendskab til grøden i udgangspunktet gør det ikke muligt at forudsige fremtidens grødeudvikling og tilstand. Dertil kommer de afledte effekter på drænsystemerne, hvad enten disse består af underjordiske dræn og/eller grøfter og kanaler. ændret grødeskæring. 8/87

9 Hvis de underjordiske dræn kommer til at stå vandfyldte i længere perioder end nu, øges risikoen for tilstopning og nedsat funktion eller i værste fald ødelæggelse. Hvis risikoen for tilstopning og ødelæggelse ikke imødegås gennem vedligeholdelse, kan de reelle effekter af ændret grødeskæring på længere sigt blive mere vidtrækkende end forudset alene på grundlag af de beregnede fugtighedsforhold. Uvisheden omkring de fremtidige fugtighedsforhold taler for en trinvis og overvåget ændring af den nuværende grødeskæringspraksis. Trinvis for at kunne undgå problemvoldende forhold i overgangen mellem nuværende og fremtidige grødeskæringspraksis og for løbende at kunne justere praksis til at at kunne understøtte positive udviklingstendenser. Overvåget for at tilvejebringe viden og data om den udvikling, som ændring af praksis afstedkommer, og for at kunne basere justeringer af praksis på konkret viden og målte værdier. ændret grødeskæring. 9/87

10 2 INDLEDNING Regeringen vedtog i 2009 helhedsplanen Grøn Vækst, der indeholder en lang række initiativer til beskyttelse af naturen og til fremme af vandmiljøet under samtidig hensyntagen til de landbrugsmæssige interesser. Til forbedring af den økologiske tilstand i vandløb indeholder Grøn Vækst forslag om ophør eller reduktion af vedligeholdelsen [i det følgende benævnt grødeskæringen] i op mod km vandløb og/eller forbedring af den fysiske vandløbskvalitet gennem egentlige restaureringsforanstaltninger. Begrundelsen for at foreslå vandløbenes miljøtilstand forbedret gennem ophør eller reduktion af grødeskæringen er, at netop grødeskæringen i mange vandløb erfaringsmæssigt bevirker en så kraftig påvirkning af miljøtilstanden, at der helt eller delvis som følge heraf ikke er målopfyldelse. Grøn Vækst-initiativerne er efterfølgende blevet udmøntet og konkretiseret i Miljøministeriets udkast til vand- og naturplaner, der i januar 2010 blev sendt i teknisk forhøring blandt kommunerne, og som den 4. oktober 2010 blev sendt i offentlig høring. Udkastene til vand- og naturplanerne indeholder konkrete forslag til, i hvilke vandløb og på hvilke strækninger, der skal ske ophør eller reduktion af grødeskæringen. Planerne siger imidlertid ikke noget om, hvorvidt der på de foreslåede strækninger skal ske ophør eller reduktion af grødeskæringen. Udkastene til planerne siger følgelig heller ikke noget om, hvordan reduktion af grødeskæringen i givet fald skal forstås. Som en naturlig konsekvens af den manglende konkretisering af, hvordan den fremtidige grødeskæring skal være på de foreslåede strækninger, siger udkastene til planerne heller ikke noget om, hvordan ophøret eller reduktionen af grødeskæringen på de udpegede strækninger forventes at påvirke fugtighedsforholdene på de omkringliggende arealer. Netop fordi grødeskæring i almindelighed har til formål at påvirke fugtighedsforholdene [i landbrugsmæssig sammenhæng: at forbedre afvandingstilstanden] omkring vandløbene, og fordi arealanvendelsen omkring vandløbene mange ændret grødeskæring. 10/87

11 steder er afhængig af, at der skæres grøde, er der især blandt landmænd og lodsejerne stor interesse for at vide, hvordan vand- og naturplanernes forslag til ophør eller reduktion af grødeskæringen kommer til at påvirke afvandingstilstanden og dermed den fremtidige arealanvendelse. Finansministeriet nedsatte ganske vist allerede i 2006 det såkaldte Godtfredsenudvalg, der i 2007 fremkom med estimater af, hvor store arealer omkring vandløbene, der kunne forventes at miste omdriftmuligheden som følge af ophør af grødeskæring. Det var dengang forventningen, at ophør af grødeskæringen i gennemsnit vil føre til tab af omdriftmuligheden på et areal svarende til 10x vandløbenes bundbredde. Der er siden offentliggørelsen af udvalgets rapport kun gennemført ganske få undersøgelser af, om estimatet af de påvirkede arealers størrelse holder stik. Det er derfor ikke muligt blot at anvende udvalgets estimat til at forudsige de generelle afvandingsmæssige konsekvenser af forslaget om ophør eller reduktion af grødeskæringen i op mod km vandløb. Og det er slet ikke muligt på grundlag af udvalgets estimat at forudsige de afvandingsmæssige konsekvenser omkring det enkelte vandløb. Uagtet at regeringen i Grøn Vækst har besluttet, at de berørte jordejere skal kompenseres for det tab, som en ændret afvandingstilstand måtte medføre, er der især blandt landmændene mange, der efterspørger mere konkret viden om konsekvenserne af den foreslåede ændring af grødeskæringen. Landbrug & Fødevarer har i forbindelse med høringen af vandplanerne anmodet Orbicon Leif Hansen A/S om at gennemføre nogle af de efterspurgte konsekvensanalyser for på den måde bedre at kunne danne sig et overblik over nogle af konsekvenserne af vand- og naturplanerne i forhold til landbrugsinteresserne. ændret grødeskæring. 11/87

12 Denne rapport er den første af i alt tre rapporter, der beskæftiger sig med konsekvenserne af ophør eller reduktion af grødeskæringen. De to øvrige rapporter er: 2. Dræntekniske konsekvenser af ændret grødeskæring belyst gennem et konkret eksempel - Elvedgårdsafløbet, der beskæftiger sig med de dræntekniske konsekvenser, der kan være forbundet med ændret vedligeholdelse og deraf følgende højere vandstande i vandløbene og 3. Konsekvensanalyser af ændret grødeskæring i 3 udvalgte vandløb, der beskriver analyserne af afvandingsforholdene og resultaterne heraf i og omkring 3 vandløb, der er udpeget til ændret grødeskæring. Rapporten tilsigter at give en lettilgængelig redegørelse for, hvilke faktorer, der er bestemmende for fugtighedsforholdene på arealerne omkring vandløb, og for, hvordan man på grundlag af viden om vandløbenes fysiske tilstand, viden om terrænforholdene omkring vandløbene, viden om mængden af vand, der løber i vandløbene og måden, der skæres grøde på, kan regne sig frem til, hvordan fugtighedsforholdene vil være ved forskellige vandføringer og ved forskellige grødeskæringspraksisser. ændret grødeskæring. 12/87

13 3 HVAD BESTEMMER FUGTIGHEDSFORHOLDENE OM- KRING VANDLØB? Fugtighedsforholdene eller set med lodsejerøjne - afvandingstilstanden omkring vandløb er i udstrakt grad bestemt af vandløbenes vandføringsevne, det vil i praksis sige vandstanden i vandløbene. Derfor vigtigheden af grødeskæring, idet grødeskæring er det vigtigste virkemiddel til at sænke vandstanden i sommerhalvåret, dvs. i grødens vækstperiode. Men derudover er vandføringens størrelse og variation samt terrænforholdene omkring vandløbene af stor betydning, hvortil naturligvis kommer betydningen af afvandingsfremmende foranstaltninger som grøfter og dræn. Dette afsnit giver en kortfattet redegørelse for de faktorer, der er bestemmende for vandstandsforholdene i og fugtighedsforholdene omkring vandløb. 3.1 Grøden får vandstanden til at stige Ordet grøde er en fællesbetegnelse for de planter, der vokser i vandløb. Både dem, der vokser vanddækket ude i vandet eller oprette langs bredderne, og dem, der vokser over vandet, på vandløbenes brinker, se figur 3.1. Det kan umiddelbart være vanskeligt at forstå de mekanismer, der får vandstanden i vandløb til at stige, når grøden i sommerperioden vokser op og danner veludviklede bevoksninger i vandløbene. Ét aspekt er naturligvis, at grøden har et volumen, og derfor fylder op i vandløbene. Og på samme måde som vandstanden stiger, hvis man nedsænker en genstand i et bæger vand, får også en stigende mængde (volumen) grøde vandstanden til at stige i vandløb. Men det er ikke grødens egen volumen, der er den betydende årsag til, at vandstanden stiger. Grødens egen volumen er nærmest uden betydning. Den helt afgørende årsag er, at grøden bremser vandets frie løb. Denne opbremsning af vandet [læs: nedsættelse af vandhastigheden] skyldes, at når strømmende vand bevæger sig hen over faste overflader, opstår der gnidningsmodstand, som får vandhastigheden til at aftage. ændret grødeskæring. 13/87

14 Figur 3.1. Eksempler på grøde i vandløb. Øverste billede viser et mellemstort vandløb med en veludviklet undervandsvegetation på vandløbets bund. Nederste billede viser et lille vandløb med veludviklet, opret kantvegetation langs bredderne og høj græs- og urtevegetation på brinkerne. ændret grødeskæring. 14/87

15 Det gælder i almindelighed, at jo glattere de overflader er, som det strømmende vand skal passere hen over, desto mindre er gnidningsmodstanden og hastighedsnedsættelsen. Man skulle på den baggrund tro, at glatte vandløbsplanter ikke giver nogen stor gnidningsmodstand, men det gør de alligevel i kraft af de tilsammen meget store overflader, som blade og stængler danner. Det gælder nemlig også, at jo større overflader, det strømmende vand er i kontakt med, desto større er den samlede gnidningsmodstand. Grunden til at nedsat vandhastighed for en given vandføring skaber højere vandstand er, at når vandet på grund af grøden begynder at strømme langsommere, så vil det bagfra kommende vand forsøge at løbe uden om den forhindring, som det langsomtstrømmende vand udgør. Men så længe vandspejlet ligger lavere end vandløbets overkant, vil vandet ikke kunne løbe uden om, men er tvunget til at løbe hen over forhindringen, dvs. det mere langsomtflydende vand. Den stigende vandstand opstår, fordi grødens sænkning af vandhastigheden ikke påvirker vandføringen det er stadig den samme mængde vand, der skal passere. Og jo lavere vandhastigheden er, desto større gennemstrømningsareal kræves der for at den samme mængde vand kan passere. Når vandspejlet når op over vandløbets overkant, får vandet mulighed for at løbe uden om frem for hen over forhindringen, og der sker oversvømmelse af de vandløbsnære arealer. En anden væsentlig årsag til at grøden bevirker øgning af vandstanden, er den turbulens, som grødens blade og stængler forårsager. Turbulens betyder også nedsættelse af vandhastigheden, og er derigennem også med til at forårsage øget vandstand. ændret grødeskæring. 15/87

16 Vandføring, vandhastighed og gennemstrømningsareal Sammenhængen mellem vandføring, vandhastighed og gennemstrømningsareal kan beskrives ved følgende simple ligning: Q = A * v, hvor Q = vandføringen (m 3 /s) A = gennemstrømningsarealet (m 2 ) v = middelhastigheden (m/s) i gennemstrømningsarealet (= arealet af det tværsnit, hvori der strømmer vand) Ligningen siger i al enkelhed, at mængden af vand, der kan strømme igennem et bestemt gennemstrømningsareal, er ligefrem proportional med middelvandhastigheden. Jo større vandhastighed, desto større vandtransport (vandføring) i gennemstrømningsarealet. Man kan omskrive ligningen til: A = Q/v, Dette udtryk siger, at der for en given vandføring kræves et større gennemstrømningsareal, hvis vandhastigheden falder. I vandløb er gennemstrømningsarealet nedadtil afgrænset af bunden og til siderne af kanter og brinker. Det betyder, at så længe der ikke er overløb, kan gennemstrømningsarealet kun øges opadtil, det vil sige ved at vandstanden stiger op mod vandløbets overkant. Det er den fysisk-matematiske forklaring på, at vandstanden stiger, når grøden nedsætter vandhastigheden. ændret grødeskæring. 16/87

17 Situationen i vandløb har flere lighedspunkter med situationen på arealer med læhegn. Disse har til formål at reducere vindhastigheden og fungerer bedst, når de har et forholdsvis højt hulareal. Sidstnævnte hænger sammen med, at man får den største reduktion af vindhastigheden ved at lade de strømmende luftmasser komme i kontakt med så store overflader som muligt. Denne reduktion af vindhastigheden nærmest jorden tvinger store dele af de strømmende luftmasser til at passere hen over toppen af læhegnet frem for gennem. Hvilket beskytter jordoverfladen mod ødelæggende høje vindhastigheder og mindsker den ødelæggende jordfygning. Kunne man se de strømmende luftmasser, ville man opleve et strømningsbillede med store lighedspunkter med strømningsbilledet i vandløb: de luftmasser [vandmasser], der på grund af læhegnet [grøden] nedbremses, tvinger de øvrige, fritstrømmende luftmasser [vandmasser] til at passere hen over toppen af læhegnet [grøden], det vil sige højere oppe over jorden [vandløbsbunden]. 3.2 Grødeskæring får vandstanden til at falde I og med at stigende mængde grøde for en given vandføring bevirker højere vandstand, er det forholdsvis nemt at forstå, at faldende mængde grøde som følge af grødeskæring bevirker faldende vandstand: grøden mindsker vandhastigheden, og grødeskæring øger vandhastigheden. Det er imidlertid ikke bortskæring af alle dele af grøden, der har samme effekt på vandstanden. Selv i lige kanaler løber vandet i bugtede spor strømrenden(-erne), hvilket betyder, at vandtransporten er størst i strømrenden(-erne). Det betyder videre, at nogle dele af grøden står mere i vejen for det strømmende vand end andre dele. Eller sagt med andre ord: at nogle dele af grøden hindrer vandets frie løb mere end andre dele. Man får derfor den største effekt af grødeskæring ved at bortskære grøden i strømrenden(-erne), og den begrænsede mer-effekt af også at bortskære grøden uden for strømrenden gør, at man med fordel (ressourcemæssigt såvel som miljømæssigt) kan undlade grødeskæring uden for strømrenden. ændret grødeskæring. 17/87

18 Det er denne viden om, hvor i vandløbene grødeskæringen har størst virkning, der har ført til brugen af strømrendeskæring som et vigtigt virkemiddel i den miljøvenlige grødeskæring. Og som gennem de senere årtier har sat lighedstegn mellem miljøvenlig grødeskæring og strømrendeskæring. 3.3 Faktorer af betydning for fugtighedsforholdene omkring vandløb Fugtighedsforholdene omkring vandløb er nært koblet til og ofte bestemt af vandstanden i vandløbene. Denne sammenhæng er mest tydelig, når vandløbene går over deres bredder og oversvømmer de ånære arealer. Men sammenhængen er der også, når der ikke er oversvømmelse i så fald korresponderer vandstanden i vandløbene blot med den ikke umiddelbart synlige, men for arealanvendelsen ikke mindre vigtige grundvandsstand i de ånære jorder. Ser man bort fra områder, hvor ikke blot vandløbene, men også specielle grundvandsforhold e.l. har indflydelse på fugtighedsforholdene (afvandingstilstanden), er disse især bestemt af tre faktorer: vandløbenes vandføringsevne, vandløbenes vandføring og terrænforholdene omkring vandløbene, jf. figur 3.2. Vandføringsevne Figur 3.2. Afvandingstrekanten, der illustrerer afvandingstilstanden (den grå trekant) som værende bestemt af tre primære faktorer: vandløbenes vandføringsevne og vandføring samt terrænforholdene omkring vandløbene. Idé efter Bent Lauge Madsens Vandløbstrekanten, der beskriver de bestemmende faktorer for vandløbskvaliteten. Disse tre vigtigste bestemmende faktorer udmærker sig alle ved, at der for mange vandløbs vedkommende eksisterer data og viden, der gør det muligt at foretage beregninger og ændret grødeskæring. 18/87

19 gennemføre analyser af sammenhængen mellem vandstanden i vandløbene og fugtighedsforholdene eller afvandingstilstanden omkring disse. 3.4 De tre bestemmende faktorer Det interessante ved afvandingstrekanten er, at afvandingstilstanden er bestemt af tre faktorer af vidt forskellig karakter, og som man som forvalter og bruger af vandløbene har vidt forskellige muligheder for at øve indflydelse på Vandføringen - den ukontrollerbare faktor Vandføringen i vandløb er i vid udstrækning bestemt af nedbøren og grundvandstilstrømningen. Vandføringen er derfor en faktor, som man ikke eller kun i meget ringe grad har indflydelse på. Vandføringen er dermed en faktor, hvis indflydelse på fugtighedsforholdene eller afvandingstilstanden man i langt de fleste tilfælde må indordne sig under. Det skal dog for fuldstændighedens skyld nævnes, at man kan påvirke effekterne af nedbør på vandføringen gennem etablering af regnvandsbassiner til forsinkelse af afstrømningen fra befæstede arealer, og at man kan benytte mindre følsomme dele af ådale til midlertidig magasinering 1 af vand i tilfælde af store afstrømninger, og derigennem forhindre eller begrænse oversvømmelse af nedstrøms beliggende arealer Vandføringsevnen den regulerbare faktor I erkendelse af, at man i almindelighed ikke har nogen betydende indflydelse på nedbørsforholdene, og dermed på vandføringen i vandløbene, fokuserede man allerede på et tidligt tidspunkt på mulighederne for at imødegå høje vandstande og oversvømmelser gennem både grødeskæring i og regulering af vandløbene. Det har resulteret i, at hovedparten af de danske vandløb i dag henligger i en tilstand præget af regulering (kanalisering 1 Det skal nævnes, at muligheden for magasinering af vand i ådale ofte er stærkt overvurderet. ændret grødeskæring. 19/87

20 og sænket vandløbsbund) og regelmæssig grødeskæring (eller anden form for vedligeholdelse af vandføringsevnen). Og netop fordi de to andre faktorer i sammenligning med vandføringsevnen ikke kan påvirkes i betydende omfang, er der og har i mange år været stort fokus på grødeskæringen, når der ønskes en bestemt afvandingstilstand eller opleves problemer med opretholdelse af en bestemt afvandingstilstand. Stor vandføringsevne er til stede, når en given vandføring kan afledes gennem vandløbet ved lav vandstand, og lille vandføringsevne er til stede, når den samme vandføring i det samme vandløb afledes ved høj vandstand og giver anledning høj fugtighed omkring vandløbene, måske endog oversvømmelser. Vandføringsevne er i de fleste sammenhænge mest af alt et spørgsmål om vandstand. Det er for arealanvendelsen almindeligvis ikke af nogen særlig betydning, hvor meget vand, der løber i vandløbene, men det er generelt af meget stor betydning, hvor høj vandstanden er. Der er dog tilfælde, hvor også vandføringens størrelse har betydning. Mange vandløb kan nemlig godt have en meget lille vandføringsevne, uden at det giver problemer, blot vandføringen er lav. Og netop den situation er ikke ukendt i de mange vandløb, der har aftagende vandføring hen over sommermånederne, og som samtidig udvikler en tæt grøde, der skaber ringe vandføringsevne. Den ringe vandføringsevne i sådanne vandløb bliver først et problem i det øjeblik, vandføringen stiger, hvad enten det sker i forbindelse med kraftige nedbørshændelser om sommeren eller ved den generelle stigning i mængden af nedbør sidst på sommeren og hen over efteråret. Referencen for et vandløbs vandføringsevne er den vandføringsevne, som vandløbet har i grødefri tilstand. Når et vandløb er helt grødefrit, kan vandføringsevnen ikke forbedres gennem grødeskæring, og vandløbet har derfor sin maksimale vandføringsevne i den grødefrie tilstand. I den grødefrie tilstand er det primært bundhældningen, vandløbets dimensioner (tværsnitsarealet) og bundens belig- ændret grødeskæring. 20/87

21 genhed i forhold til det omgivende terræn, der er bestemmende for vandføringsevnen: jo større bundhældning, desto større vandhastighed, og jo større vandhastighed, desto mindre gennemstrømningsareal, jf. afsnit 3.1. Videre gælder, at jo mindre gennemstrømningsareal, desto lavere vandstand, dvs. desto større vandføringsevne. Størrelsen af vandføringsevnen siger ikke i sig selv noget om vandføringsevnens betydning i henseende til fugtighedsforholdene eller afvandingstilstanden på de ånære arealer. Henligger disse i udyrket naturtilstand, kan selv en lille vandføringsevne og oversvømmelser være uden problemer. Og omvendt: hvis de ånære arealer er i omdrift og anvendes til dyrkning af afgrøder, kan selv en mellemstor vandføringsevne være problematisk. Den faktor, der i de fleste danske vandløb påvirker vandføringsevnen mest, er grøden, det vil sige de planter, der vokser i vandløbsprofilet. Som allerede beskrevet, bremser grøden det strømmende vand og får vandstanden til at stige. Det betyder, at selvom vandføringen i mange vandløb er aftagende gennem det sene forår og hen over sommeren, så kan grøden bevirke, at vandstanden stiger og når maksimum i forbindelse med årets laveste vandføringer. I sådanne tilfælde vil en grødeskæring normalt have en tydelig effekt på vandføringsevnen (vandstanden). ændret grødeskæring. 21/87

22 Grødens vandspejlshævning vigtig for vandløbskvaliteten I henseende til ophør eller reduktion af grødeskæringen, som ifølge vandplanerne har til formål at fremme målopfyldelsen, er det vigtigt at være opmærksom på, at grødens hævning af vandstanden er vigtig for vandløbenes miljøtilstand. Når vandføringen om sommeren falder til lavere værdier end om vinteren, ville vandstanden (vanddybden) i mange vandløb falde til kritisk lave niveauer for især fiskene, dersom grøden ikke samtidig bevirkede en øgning af vandstanden (vanddybden). Grødens vandstandshævninger er således med til at opretholde vandløbenes egnethed som levesteder for fisk i perioder med lille vandføring. Nedenstående figur viser betydningen af vandføringens størrelse resp. grøden for vandstanden. ændret grødeskæring. 22/87

23 Sammenhængen mellem vandføringens størrelse (Q) og vandstanden (H) (vandføringsevnen) beskrives almindeligvis ved de såkaldte Q/H-kurver. Vandføringsevne og Q/H-kurver Q/H-kurverne er almindeligvis krumme kurver, hvilket betyder, at vandstanden for en given vandføringsevne [grødetilstand] ikke stiger lineært med stigende vandføring. De krumme kurver beskriver kun sammenhængen, så længe vandstanden er lavere end vandløbets overkant, dvs. så længe, der ikke sker oversvømmelse. Eksempel på sammenhængen mellem vandføringen (Q) og vandstanden (H) i et vandløb med skiftende vandføringsevne. Den blå kurve beskriver sammenhængen i den grødefrie tilstand, hvor ingen grøde bremser vandets frie løb. Den grønne kurve beskriver sammenhængen i den grøderige tilstand, hvor grøden bremser vandets frie løb og bevirker en hævning af vandstanden. Mellem disse to kurver findes en uendelig mængde andre kurver, hvis beliggenhed er bestemt af mængden af grøde. Den røde kurve beskriver den vandføringsevne, der har kunnet opnås gennem grødeskæring. Den ikke-lineære sammenhæng skyldes flere forhold, bl.a. at grødens opbremsende virkning er aftagende med stigende vandføring, og at mange vandløbsprofiler i en eller anden grad er trapez-formede, dvs. at bredden ved overkanten er større end bundbredden. ændret grødeskæring. 23/87

24 3.4.3 Terrænforholdene den konstante faktor Terrænforholdene omkring vandløb udviser for landet som helhed stor stedlig variation, men er omkring de enkelte vandløb almindeligvis uforanderlige (stabile). Det vil sige, at terrænet omkring det enkelte vandløb ikke forandrer sig over tid, og derfor er den konstante faktor i forhold til de vandstandsvariationer, der finder sted i vandløbet og i jorderne omkring det. Sidstnævnte er dog en sandhed med modifikationer, idet der omkring mange vandløb, der gennemstrømmer tørvejorder, er sket og stadig sker - endog meget betydelige terrænforandringer. De er en følge af de sætninger, der er og har været resultatet af dræning af de ånære arealer, reguleringen af vandløbene og den fortsatte grødeskæring. ændret grødeskæring. 24/87

25 4 FRA VANDFØRING TIL AFVANDINGSTILSTAND - DATA- GRUNDLAGET Det forholder sig med beregninger af fugtighedsforholdene eller afvandingstilstanden omkring vandløb på samme måde som med alle andre beregninger: jo bedre data og jo mere viden beregningerne er baseret på, desto bedre og mere retvisende er analyserne og resultaterne. Dette afsnit beskriver, hvilke data, der er nødvendige for at kunne gennemføre beregninger af, hvordan forskellige vandførings- og grødeskæringsscenarier påvirker fugtighedsforholdene eller afvandingstilstanden omkring vandløb. Afsnittet beskriver også, hvordan man ud fra vandføringsdata fra referencevandløb kan konstruere vandføringsdata for vandløb, hvori der ikke er foretaget målinger, herunder hvilke konsekvenser det har for beregningernes kvalitet at basere dem på konstruerede frem for målte værdier. 4.1 Vandføring og vandføringsmålinger Der er her i landet en lang tradition for at overvåge 2 vandføringen i vandløb. Det betyder, at der for en del vandløbs vedkommende eksisterer lange tidsserier med løbende (daglige) målinger af vandstanden og beregninger af daglige vandføringsværdier 3 på faste hydrometriske stationer, se figur 4.1. For andre vandløbs vedkommende eksisterer der kortere eller mindre intensive tidsserier eller blot et antal måledata, indsamlet i en eller flere perioder af begrænset længde. For de fleste vandløbs vedkommende gælder imidlertid, at der ikke foreligger måledata eller bliver indsamlet sådanne. Problemet med manglende måledata er desværre stigende, idet antallet af målestationer er for nedadgående, og den hy- 2 Overvågning er i denne forbindelse et synonym for at foretage målinger eller beregninger af vandføringen. 3 På hydrometriske stationer måles vandstanden, mens vandføringen beregnes på grundlag af de målte vandstande på målestationen samt kalibrering på grundlag af regelmæssige egentlige målinger af vandføringen ved hjælp af vingemåler e.l. I det følgende omtales den således beregnede vandføring som den målte vandføring. ændret grødeskæring. 25/87

26 VNF [l/s] VST [cm Kote] drometriske overvågning har næppe i nyere tid været mindre omfattende, end den er i dag jan 2005 feb 2005 mar 2005 apr 2005 Vandstand Årup å, Årup maj 2005 jun 2005 jul 2005 aug 2005 sep 2005 okt 2005 nov 2005 dec jan 2005 feb 2005 mar 2005 apr 2005 Vandføring Årup å, Årup maj 2005 jun 2005 jul 2005 aug 2005 sep 2005 okt 2005 nov 2005 dec 2005 Figur 4.1. Eksempel på en tidsserie med målte vandspejlskoter og beregnede vandføringsværdier, tilvejebragt ved hjælp af en permanent hydrometrisk station, hvor der løbende måles vandstand. Bemærk, hvorledes der er proportionalitet mellem vandstand og vandføring i vinterhalvåret, mens det omvendte er tilfældet i sommerhalvåret. Her bevirker grøden en meget markant øgning af vandstanden, således at sommervandstanden bliver meget høj trods lille vandføring. Vandstandskurven viser tydeligt effekterne af grødeskæring i juli, august og oktober. Hvad enten der er tale om vandløb uden målinger af vandføringen, eller der er tale om umålte vandløbsstrækninger i vandløb med hydrometriske stationer, er manglen på måledata er et problem, når man skal foretage beregninger af fugtighedsforholdene eller afvandingstilstanden. Men problemet kan løses takket være de mange års hydrometriske overvågning og vidensopbygning. Man kan nemlig på grundlag af den løbende overvågning af vandføringen i visse vandløb foretage konstruktion af vandføringsdata i nærliggende eller lignende vandløb. Ligesom man på grundlag af viden om oplandenes størrelse kan foretage ændret grødeskæring. 26/87

27 konstruktion af vandføringsdata for umålte strækninger i vandløb med hydrometriske stationer. Har man daglige vandføringsværdier i et egnet referencevandløb, kan man på den måde beregne daglige vandføringsværdier i ethvert sammenligneligt vandløb eller på strækninger, hvori der ikke er foretaget målinger af vandføringen, se figur 4.2. Konstruerede vandføringsdata I vandløb og på strækninger, hvor man ikke har målte vandføringsdata, må sådanne konstrueres på grundlag af måledata fra en station i det pågældende vandløb (referencestationen) eller fra en station i et nærliggende eller på anden vis sammenligneligt vandløb (referencevandløbet). I begge tilfælde tager beregningerne af de konstruerede data udgangspunkt i den arealspecifikke vandføring på referencestationen eller i referencevandløbet. Den arealspecifikke vandføring er vandføringen pr. arealenhed i det opland, der er til referencestationen, typisk angivet i liter pr. sekund pr. kvadratkilometer (l/s/km 2 ). I umålte vandløb og på umålte strækninger kan almindeligvis relativt nemt kortlægge det topografiske opland og beregne størrelsen af dette. Ved hjælp af den arealspecifikke afstrømning i referencevandløbet kan med derefter beregne vandføringen i det umålte vandløb. Har man eksempelvis daglige vandføringsværdier i referencevandløbet eller på referencestrækningen, kan man konstruere daglige vandføringsværdier i det umålte vandløb eller på den umålte strækning og på den måde skaffe sig en meget væsentlig del af datagrundlaget for beregning af de ændrede fugtighedsforhold i forbindelse med ændret grødeskæring. Findes der i vandløbet i undersøgelsesområdet målesteder, hvor der er foretaget en række (typisk 5-10) vandføringsmålinger, kan en vandføringstidsserie beregnes ved hjælp af den såkaldte QQmetode. For hver vandføringsmåling findes døgnmiddelvandføringen på en referencestation, og på grundlag af disse datasæt udføres en korrelationsanalyse. Er der kun små forskelle på oplandsarealerne og på afstrømningsrytmen, vil man finde en lineær sammenhæng mellem vandførin- ændret grødeskæring. 27/87

28 gerne på de to målesteder. Er forskellene store, vil man finde en ikke-lineær, eksempelvis logaritmisk, sammenhæng. Figur 4.2. Eksempel på en konstrueret tidsserie med daglige vandføringsværdier i et vandløb eller på en strækning uden løbende målinger af vandføringen. Øverst er vist beregningsgrundlaget ved brug af oplandsarealet (oplandskorrektion) resp. QQ-princippet. Nederst er vist de resulterende konstruerede vandføringskurver. De ændret grødeskæring. 28/87

29 røde markeringer angiver målte vandføringer (vingemålinger) i forhold til de beregnede vandføringer. Afvigelsen mellem de to vandføringsberegninger skyldes med stor sandsynlighed, at det pågældende vandløb har et større hydrologisk opland end det topografiske opland, hvorfor oplandskorrektionen underestimerer vandføringen. Blot er det ikke muligt at beregne de tilhørende vandstande, idet de afhænger af det pågældende vandløbs vandføringsevne [grødetilstand], som er ukendt. Man kan dog være heldig, at der som resultat af det løbende tilsyn med vandløbet eksisterer aflæsninger af vandspejlskoten på vandstandsskalaer. 4.2 Valg af vandføringsdata til beregning af afvandingstilstanden Tidsserier af vandføringsværdier målte såvel som konstruerede - er nødvendige for beregning af fugtighedsforholdene eller afvandingstilstanden omkring vandløb. Sådanne tidsserier har desværre én væsentlig skavank: de viser, hvordan vandføringen har været i forgangen tid, mens spørgsmålet for mange mennesker for nærværende er, hvordan fugtighedstilstanden eller afvandingstilstanden vil blive i fremtiden i forbindelse med ophør eller reduktion af grødeskæringen. Problemet er imidlertid, at man ikke kan forudse eller konstruere fremtidige vandføringsværdier. Man må derfor basere forudsigelserne af fremtidens fugtighedsforhold eller afvandingstilstand på fortidens vandføringsdata. Det kunne umiddelbart lyde som lidet brugbar fremgangsmåde, men den er ikke ulig fremgangsmåden i mange andre sammenhænge, hvor man kender fortiden og ønsker at vide noget om ændringer i fremtiden. Det reelle problem er imidlertid ikke så stort, idet opgaven mere består i at beskrive effekterne af forskellige former for grødeskæring ved et givet sæt af vandføringsdata, end den består i at forudsige fremtidens vandføringer. Fremgangsmåden er at antage, at den fremtidige vandføring størrelsesmæssigt og variationsmæssigt - vil have stor lig- ændret grødeskæring. 29/87

30 hed med fortidens vandføring, set over en længere periode, eksempelvis 20 eller 30 år. Under den forudsætning vil man kunne basere sin analyse på fortidens data, og på grundlag af tidsserier af vandføringsdata beregne, med hvilken hyppighed eller sandsynlighed og med hvilken varighed, bestemte fugtighedsforhold eller afvandingstilstande vil optræde ved forskellige former for grødeskæring, hvad enten der er tale om ophør, eller der er tale om reduktion eller anden form for omlægning. 4.3 Vandføringsevne Begrebet vandføringsevne anvendes til at beskrive et vandløbs evne til at bortlede vand. De data, der indgår i beskrivelse/beregning af vandføringsevnen er følgende, jf. afsnit 4.1.: Fysiske vandløbsdata længde og tværsnitsprofiler med tilhørende oplysninger om vandspejlskoten, broer og andre betydende bygværker. Disse data tilvejebringes typisk gennem opmåling og nivellement og skaber grundlag for følgende parametre: Tværsnitsareal Hydraulisk radius (se afsnit 5.1.) Bundhældning Beregninger af vandføringsevne, det vil især sige beregninger af vandstande eller vandspejlskoter, forudsætter således data, der beskriver vandløbenes fysiske tilstand. Og det gælder som i andre sammenhænge, at jo bedre opmålingsdata, desto bedre beregningsresultater. Det skal nævnes, at vandløb, og herunder også deres fysiske tilstand, er dynamiske. Beskrivelserne af vandløbenes fysiske tilstand må derfor ikke være for gamle, hvis de skal danne grundlag for retvisende beregninger af fremtidige vandspejlskoter. Det er også vigtigt, at gennemførte forandringer af den fysiske tilstand, eksempelvis i form af vandløbsrestaurering, er indeholdt i de fysiske vandløbsdata. ændret grødeskæring. 30/87

31 4.4 Terrænforhold Der eksisterer i dag en digital højdemodel for hele landet, hvilket gør det muligt at foretage en deltaljeret beskrivelse og vurdering af terrænet omkring alle vandløbene i hele landet, jf. figur 4.3. og figur 4.4. ændret grødeskæring. 31/87

32 Figur 4.3. Udsnit af den digitale højdemodel. Udsnittet viser terrænforholdene omkring et tilfældigt valgt vandløb, der er omgivet af en veldefineret ådal. Til sammenligning er vist det topografiske kort og luftfoto for samme område. ændret grødeskæring. 32/87

33 Figur 4.4. Udsnit af den digitale højdemodel. Udsnittet viser terrænforholdene omkring et tilfældigt valgt vandløb, der er omgivet af en ikke veldefineret ådal. Til sammenligning er vist det topografiske kort og luftfoto for samme område. Begrebet digital højdemodel dækker i al enkelhed over, at der for hver 1,6*1,6 meter kvadrat eksisterer en kote for terrænhøjden (Dansk Vertikal Reference). Højdemodellen er tilvejebragt på grundlag af scanning af landarealerne fra fly, og den svarer reelt set til de tidligere nivellementer, blot med de to væsentlige forskelle: 1) terrænmodellen dækker hele landet og 2) punkttætheden er langt større end den, nivellementer normalt er udført med. Til gengæld er nøjagtigheden på terrænkoten kun ca. 10 cm, hvilket er mindre end nøjagtigheden på de fleste nivellementer. Nøjagtigheden er dog tilstrækkelig til at gøre den digitale højdemodel fuldt anvendelig til beskrivelse og vurdering af fugtighedsforholdene omkring vandløb. Og den nemme adgang til terrændata for hele oplande mere end opvejer i de fleste tilfælde ulemperne ved nøjagtigheden. Eksistensen af den digitale højdemodel giver en hidtil uset mulighed for at beskrive og analysere, hvordan vandstandsforholdene i ethvert vandløb påvirker vandstandsforholdene på de vandløbsnære arealer, hvad enten der er tale om egentlige oversvømmelser, eller der er tale om grundvandsspejlets beliggenhed i forhold til terrænoverfladen. ændret grødeskæring. 33/87

34 Det skal dog nævnes, at modellen alle kvaliteterne til trods også er behæftet med visse begrænsninger. Det gælder således, at eksisterende frit vandspejl på tidspunktet for scanningen vil blive registreret som en fast terrænoverflade. Det betyder, at våde lavninger, vandhuller o.l. ikke fremstår som områder med frit vandspejl., med mindre man på grundlag af luftfotos afgrænser dem som områder med frit vandspejl. ændret grødeskæring. 34/87

35 5 FRA VANDFØRING TIL AFVANDINGSTILSTAND BE- REGNINGS- OG PRÆSENTATIONSVÆRKTØJER For at komme skridtet fra de grundlæggende data til beregnede forudsigelser af fugtighedstilstanden eller afvandingstilstanden har man brug for forskellige beregningsværktøjer. Et af disse værktøjer er den berømte Manning-formel, som er et matematisk udtryk, der beskriver vandføringen som funktion af vandstanden, vandløbets dimensioner og bundhældning samt den modstand, det strømmende vand udsættes for, i vandløb primært fra grøden. Til at håndtere beregningerne har man brug for et computerbaseret beregningsprogram, der kan håndtere de store mængder data, der almindeligvis indgår i beregningerne. Orbicon Leif Hansens VASP er et sådant program, ved hjælp af hvilket man kan lave stationære beregninger af vandspejlskoter i vandløb, eller Mike-modellerne, ved hjælp af hvilke man kan lave dynamiske beregninger. Dette afsnit beskriver kort beregninger ved hjælp af VASP, ved hjælp af hvilket værktøj man hurtigt og nemt kan foretage beregninger af vandspejlskoten i vandløb. 5.1 Manningformlen Til beregning af vandhastigheden som funktion af vandløbenes fysiske tilstand er der lang tradition for at benytte Manningformlen, der er et matematisk udtryk med oprindeligt følgende udseende: v = M*R 2/3 *I 1/2, hvor v = middelvandhastigheden (m/s) M = Manningtallet (m 1/3 /s) R = hydraulisk radius (m) I = vandspejlshældningen (dimensionsløs) 4 Idet Q = v*a [vandføringen (m 3 /s) er lig med den gennemsnitlige vandhastighed (m/s) gange gennemstrømningsarealet (m 2 )] kan formlen omskrives til: 4 I nogle sammenhænge anvendes bundhældningen i stedet for vandspejlshældningen. ændret grødeskæring. 35/87

36 Q = A*M*R 2/3 *I 1/2, hvor Q = vandføringen (l/s) A = tværsnitsarealet (m 2 ) M = Manningtallet (m 1/3 /s) R = hydraulisk radius (m) I = vandspejlshældningen (dimensionsløs) Det gælder således, at for konstant vandføring indebærer en nedsættelse af vandets hastighed en øgning af tværsnitsarealet, hvilket for et givet vandløbstværsnit betyder en øgning af vandstanden, jf. afsnit 3.1. Ovenstående ligninger giver imidlertid ikke et udtryk for vandstanden H (m), hvorfor denne vigtige parameter må beregnes indirekte. Beregning af vandstanden H (vandspejlskoten) De hydrauliske beregninger af vandstanden hviler alle på princippet: stykkevis beregning af vandspejlet, uanset om vandløbets geometri er givet ved et (strækningsvis) fast tværprofil i forbindelse med jævnt bundlinjefald, eller om geometrien er givet ved opmålte tværprofiler, imellem hvilke der sker en jævn overgang, og ingen tværprofiler er ens. Kernen i beregningsprocessen er en bestemmelse af vandspejlets forløb på delstrækningen mellem to naboprofiler. En sådan delstrækning benævnes som en "sektion". Beregningen af vandspejlets forløb inden for sektionen begynder i det nedre profil, hvor vandspejlskoten, vandføringen og Manningtallet skal kendes, og ender i det øvre profil. Beregningen udføres i skridt, hvis længde afpasses under hensyn til beregningsnøjagtigheden. Når beregningen er nået til sektionens øvre ende, og vandspejlskoten i det øverste punkt er fundet, kan beregningen af næste sektion begynde, idet vandspejlskoten i det nederste punkt af den nye sektion nu er kendt. Vandspejlsforløbet over en længere strækning, bestemmes således gennem en kæde af beregninger, der hver omfatter en sektion mellem to profiler, hvis geometri er givet enten ved opmåling, ved geometriske regulativbestemmelser eller ved projekterede dimensioner og koter. ændret grødeskæring. 36/87

LANDBRUG & FØDEVARER KONSEKVENSANALYSER AF ÆNDRET GRØDESKÆRING I VANDLØB

LANDBRUG & FØDEVARER KONSEKVENSANALYSER AF ÆNDRET GRØDESKÆRING I VANDLØB LANDBRUG & FØDEVARER KONSEKVENSANALYSER AF ÆNDRET GRØDESKÆRING I VANDLØB IKKE-TEKNISK RESUMÉ AF REDEGØRELSER OM ÆNDRINGER AF FUGTIGHEDSFORHOLDENE OMKRING VANDLØB VED ÆNDRET GRØDESKÆRING Rekvirent Landbrug

Læs mere

SILKEBORG KOMMUNE 2011 NOTAT NR. 2011-3 SCREENING AF GUDENÅEN PÅ STRÆKNINGEN MELLEM SILKEBORG OG TANGE SØ FOR GRØDEMÆNGDE OG GRØDESKÆRINGSBEHOV

SILKEBORG KOMMUNE 2011 NOTAT NR. 2011-3 SCREENING AF GUDENÅEN PÅ STRÆKNINGEN MELLEM SILKEBORG OG TANGE SØ FOR GRØDEMÆNGDE OG GRØDESKÆRINGSBEHOV SILKEBORG KOMMUNE 2011 NOTAT NR. 2011-3 SCREENING AF GUDENÅEN PÅ STRÆKNINGEN MELLEM SILKEBORG OG TANGE SØ FOR GRØDEMÆNGDE OG GRØDESKÆRINGSBEHOV Rekvirent Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen att.

Læs mere

SILKEBORG KOMMUNE 2011 NOTAT NR. 2011-5 KONTROL AF STRØMRENDEBREDDEN EFTER GRØDESKÆRING I GUDENÅEN PÅ STRÆKNINGEN MELLEM SILKEBORG OG TANGE SØ

SILKEBORG KOMMUNE 2011 NOTAT NR. 2011-5 KONTROL AF STRØMRENDEBREDDEN EFTER GRØDESKÆRING I GUDENÅEN PÅ STRÆKNINGEN MELLEM SILKEBORG OG TANGE SØ SILKEBORG KOMMUNE 2011 NOTAT NR. 2011-5 KONTROL AF STRØMRENDEBREDDEN EFTER GRØDESKÆRING I GUDENÅEN PÅ STRÆKNINGEN MELLEM SILKEBORG OG TANGE SØ Rekvirent Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen att.

Læs mere

By- og Landskabsstyrelsen Vejledning om grødeskæring i vandløb. Rekvirent. Rådgiver

By- og Landskabsstyrelsen Vejledning om grødeskæring i vandløb. Rekvirent. Rådgiver Vejledning Grødeskæring i vandløb - juli 2008 4 GRUNDVANDSKORTLÆGNING - KORTLÆGNINGSGRUNDLAG FOR KOMMUNAL INDSATSPLAN Rekvirent Haraldsgade 53 2100 København Ø Telefon 72 54 47 00 E-mail blst@blst.dk Rådgiver

Læs mere

Ophør af grødeskæring - hvor, hvordan og hvilke effekter?

Ophør af grødeskæring - hvor, hvordan og hvilke effekter? Ferskvandssymposiet 2010 Ophør af grødeskæring - hvor, hvordan og hvilke effekter? Bjarne Moeslund BMOE@orbicon.dk Grøn Vækst og vandplanerne: Hvor? Op mod 7.300 km vandløb og strækninger er udpeget i

Læs mere

Lars Kjellerup Larsen Jens Juuls Vej 18

Lars Kjellerup Larsen Jens Juuls Vej 18 Kortlægning af afvandingsforhold Notat Bilag: Tegning 01: Afvandingsforhold, vintermiddel Tegning 02: Afvandingsforhold, sommermiddel, før-grødeskæringssituation Tegning 03: Afvandingsforhold, sommermiddel,

Læs mere

Vurdering af faunapassagemuligheder ved stemmeværket. Hans Mark, Civilingeniør-anlægsdesigner

Vurdering af faunapassagemuligheder ved stemmeværket. Hans Mark, Civilingeniør-anlægsdesigner NOTAT VURDERINGER OMKRING FAUNAPASSAGE VED SÆBY MØLLE Projektnummer 1391400188 Emne Udført af Vurdering af faunapassagemuligheder ved stemmeværket Klaus Schlünsen, Hydrolog-vandløbshydrauliker Hans Mark,

Læs mere

DIGE VED USSERØD Å. Fredensborg Kommune. 9. maj 2011. Udarbejdet af JBG Kontrolleret af ERI Godkendt af. D: 48105790 M: 24200103 E: jbg@niras.

DIGE VED USSERØD Å. Fredensborg Kommune. 9. maj 2011. Udarbejdet af JBG Kontrolleret af ERI Godkendt af. D: 48105790 M: 24200103 E: jbg@niras. Fredensborg Kommune 9. maj 2011 Udarbejdet af JBG Kontrolleret af ERI Godkendt af DIGE VED USSERØD Å NIRAS A/S Sortemosevej 2 3450 Allerød CVR-nr. 37295728 Tilsluttet F.R.I T: 4810 4200 F: 4810 4300 E:

Læs mere

Påvirkningsområder omkring Gudenåen

Påvirkningsområder omkring Gudenåen Silkeborg Kommune, Favrskov Kommune, Viborg Kommune & Randers Kommune ANALYSE AF DE VANDSTANDS- OG AREALMÆSSIGE KONSEKVENSER AF DEN ØGEDE GRØDEMÆNGDE SIDEN 2006-2007 OG NUVÆRENDE HEN- HOLDSVIS ÆNDRET GRØDESKÆRINGSPRAKSIS

Læs mere

Hermed gøres indsigelse vedr. udkast til vandplan for vandopland Vadehavet Bredeåsystemet omfattende i alt ca. 45.000 ha. (se kortbilag).

Hermed gøres indsigelse vedr. udkast til vandplan for vandopland Vadehavet Bredeåsystemet omfattende i alt ca. 45.000 ha. (se kortbilag). Til Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Vandplaner høringssvar konsekvenser. Hermed gøres indsigelse vedr. udkast til vandplan for vandopland Vadehavet Bredeåsystemet omfattende i alt ca. 45.000

Læs mere

Forslag til restaureringsprojekt Et forslag til et restaureringsprojekt skal jævnfør vandløbsloven indeholde følgende:

Forslag til restaureringsprojekt Et forslag til et restaureringsprojekt skal jævnfør vandløbsloven indeholde følgende: Alle lodsejere og interessenter 26-06-2015 Sags id.: 13/181 Sagsbehandler: Jørgen Grundvad Nielsen Høring af forslag til vandløbsrestaurering, Studsdal Bæk Fredericia Kommune ønsker at gennemføre restaureringstiltag

Læs mere

Administration af vandløb i praksis

Administration af vandløb i praksis Administration af vandløb i praksis Omsætning af vandområdeplanernes målsætninger til virkelighed Bjarne Moeslund BMOE@orbicon.dk Lars Sloth larsksloth@gmail.com Vandområdeplanerne Danmarks politisk besluttede

Læs mere

Rekvirent. Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen att. Åge Ebbesen Søvej Silkeborg. Telefon

Rekvirent. Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen att. Åge Ebbesen Søvej Silkeborg. Telefon SILKEBORG KOMMUNE 2011 NOTAT NR. 2011-2 RESULTATER AF OPMÅLING AF GUDENÅEN I 2011 PÅ STRÆK- NINGEN MELLEM SILKEBORG OG TANGE SØ. ANALYSE AF UDVIK- LINGEN AF FYSISK TILSTAND OG VANDFØRINGSEVNE VED SAM-

Læs mere

Administration af vandløb i praksis

Administration af vandløb i praksis Administration af vandløb i praksis Omsætning af vandområdeplanernes målsætninger til virkelighed Randers 31.08.2016 Bjarne Moeslund BMOE@orbicon.dk Vandområdeplanerne Danmarks politisk besluttede planer

Læs mere

Frilægning af Blokhus Bæk, beregning

Frilægning af Blokhus Bæk, beregning Jammerbugt Kommune Frilægning af Blokhus Bæk, beregning af dimensioner Rekvirent Rådgiver Jammerbugt Kommune Natur og Miljø Lundbakvej 5 9490 Pandrup Orbicon A/S Gasværksvej 4 9000 Aalborg Projektnummer

Læs mere

Grødeskæring i vandløb Erfaringsopsamling af metoder, praksis og effekter

Grødeskæring i vandløb Erfaringsopsamling af metoder, praksis og effekter Grødeskæring i vandløb Erfaringsopsamling af metoder, Rekvirent Haraldsgade 53 2100 København Ø Telefon: 7254 2000 Rådgiver Orbicon A/S Jens Juuls Vej 18 8260 Viby J Telefon: 8738 6166 Tekst og fotos:

Læs mere

- vandløbsvedligeholdelse set i perspektiv af de

- vandløbsvedligeholdelse set i perspektiv af de Danske vandløb - vandløbsvedligeholdelse set i perspektiv af de grundlæggende mekanismer Torben Larsen Institut for Byggeri og Anlæg Aalborg Universitet TL@civil.aau.dk Foredrag for LandboNord, Brønderslev

Læs mere

DETAILPROJEKT FOR EJENDOMMEN ENGLERUPGÅRD, LB. NR. 27, 31, 34

DETAILPROJEKT FOR EJENDOMMEN ENGLERUPGÅRD, LB. NR. 27, 31, 34 Skov- og Naturstyrelsen & Landboforeningen Gefion DETAILPROJEKT FOR EJENDOMMEN ENGLERUPGÅRD, LB. NR. 27, 31, 34 NIRAS A/S Sortemosevej 2 DK-3450 Allerød Telefon 4810 4200 Fax 4810 4300 E-mail niras@niras.dk

Læs mere

Vandføringens Medianminimum Qmm

Vandføringens Medianminimum Qmm Vandføringens Medianminimum Qmm (Natur & Miljø 2013 Nyborg Strand Spor A session 4) Maj 2013 Ole Smith osmi@orbicon.dk Tlf. 40178926 Indhold Lidt historie, begreber og grundlag Qmm definition og relationer

Læs mere

AFM, rådgivende ingeniører A/S. Slotsmøllegrøften HYDRAULISK BEREGNING. Ringstedvej Roskilde. Projektnummer Revisionsnr.

AFM, rådgivende ingeniører A/S. Slotsmøllegrøften HYDRAULISK BEREGNING. Ringstedvej Roskilde. Projektnummer Revisionsnr. AFM, rådgivende ingeniører A/S Slotsmøllegrøften HYDRAULISK BEREGNING Rekvirent AFM, rådgivende ingeniører A/S Rådgiver Orbicon A/S Ringstedvej 20 4000 Roskilde Projektnummer 3621600134 Projektleder Kvalitetssikring

Læs mere

Rekvirent. Rådgiver. Miljøcenter Aalborg, Aalborg Kommune og Rebild Kommune Niels Bohrs Vej 30 9220 Aalborg SØ

Rekvirent. Rådgiver. Miljøcenter Aalborg, Aalborg Kommune og Rebild Kommune Niels Bohrs Vej 30 9220 Aalborg SØ Rekvirent Miljøcenter Aalborg, Aalborg Kommune og Rebild Kommune Niels Bohrs Vej 30 9220 Aalborg SØ Rådgiver Orbicon A/S Jens Juuls Vej 16 8260 Viby J Telefon 87 38 61 66 E-mail bm@orbicon.dk Sag 132071033

Læs mere

Screening af etablering af et omløbsstryg ved Rakkeby Dambrug

Screening af etablering af et omløbsstryg ved Rakkeby Dambrug Screening af etablering af et omløbsstryg ved Rakkeby Dambrug Jernbanevej 7 7900 Nykøbing Mors Telefon 9970 7000 e-mail: naturogmiljo@morsoe.dk 2 1. Formål....s.3 2. Eksisterende forhold s.4 3. Beskrivelse

Læs mere

Iltindholdet i vandløb har afgørende betydning for ørreden

Iltindholdet i vandløb har afgørende betydning for ørreden Iltindholdet i vandløb har afgørende betydning for ørreden For ørred er iltindholdet og temperaturen i vandet af afgørende betydning for fiskenes trivsel. For høj temperatur i kombination med selv moderat

Læs mere

Påvirkning på vandstanden i Randers by ved tilbageholdelse af vand fra Gudenåen på Haslund Ø

Påvirkning på vandstanden i Randers by ved tilbageholdelse af vand fra Gudenåen på Haslund Ø NOTAT Projekt Haslund Enge Projektnummer 1391200163 Kundenavn Emne Til Fra Projektleder Kvalitetssikring Randers Kommune, Natur & Landbrug Påvirkning på vandstanden i Randers by ved tilbageholdelse af

Læs mere

Rekvirent. Rådgiver. Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej Silkeborg Åge Ebbesen Telefon

Rekvirent. Rådgiver. Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej Silkeborg Åge Ebbesen Telefon Rekvirent Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 3 8600 Silkeborg Åge Ebbesen Telefon 89701523 E-mail aae@silkeborg.dk Rådgiver Orbicon A/S Jens Juuls Vej 16 8260 Viby J Telefon 87 38 61 66

Læs mere

Bemærkninger til mail fra Carsten Søborg vedrørende vandføringsevnen

Bemærkninger til mail fra Carsten Søborg vedrørende vandføringsevnen NOTAT Projekt Vandløbsrådgivning 2016, Jammerbugt Kommune Projektnummer 1321600035 Kundenavn Emne Til Fra Projektleder Kvalitetssikring Jammerbugt Kommune Bemærkninger til mail fra Carsten Søborg vedrørende

Læs mere

Evaluering af den skærpede urinprøvekontrol

Evaluering af den skærpede urinprøvekontrol Evaluering af den skærpede urinprøvekontrol Direktoratet for Kriminalforsorgen September 26 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Metode... 3 1.2 Praktisk gennemførelse af urinprøvekontrol... 3 1.3

Læs mere

VIBORG KOMMUNE OPMÅLING AF TJELE Å

VIBORG KOMMUNE OPMÅLING AF TJELE Å VIBORG KOMMUNE OPMÅLING AF TJELE Å Rekvirent Viborg Kommune att. Rolf Christiansen Natur og Vand Prinsens Allé 5 8800 Viborg 87 87 55 55 roc@viborg.dk Rådgiver Orbicon A/S Jens Juuls Vej 16 8260 Viby J

Læs mere

Bemærkninger til dom om ændring af regulativ for Gammelå

Bemærkninger til dom om ændring af regulativ for Gammelå Danske Vandløb Att. Knud Erik Bang Pr. e-mail: bang@fibermail.dk 16. november 2015 Bemærkninger til dom om ændring af regulativ for Gammelå Som aftalt skal jeg i det følgende kommentere Silkeborg Kommunes

Læs mere

Sønderborg Kommune att. Naturafdelingen v/ Hans Erik Jensen Rådhustorvet 10 6400 Sønderborg ANSØGNING OM REGULERING AF VANDLØB

Sønderborg Kommune att. Naturafdelingen v/ Hans Erik Jensen Rådhustorvet 10 6400 Sønderborg ANSØGNING OM REGULERING AF VANDLØB Sønderborg Kommune att. Naturafdelingen v/ Hans Erik Jensen Rådhustorvet 10 6400 Sønderborg ANSØGNING OM REGULERING AF VANDLØB På vegne af Lysabild-Skovby Landvindingslag søges der hermed om tilladelse

Læs mere

Den samlede økonomi. Resume

Den samlede økonomi. Resume Den samlede økonomi Resume Der er udarbejdet en ambitiøs plan for skybrudssikring af Frederiksberg og resten af københavnsområdet. En del af planen inkluderer følgende hovedinvesteringer for Frederiksberg

Læs mere

Udvidet vejledning i at undersøge vandplanernes kortmateriale.

Udvidet vejledning i at undersøge vandplanernes kortmateriale. Udvidet vejledning i at undersøge vandplanernes kortmateriale. Denne vejledning viser med kortksempler hvorledes man undersøger konkrete elementer i vandplanforslagene (f.eks. forslag til restaurering

Læs mere

Prøveudtagning i forbindelse med bestemmelse af fugt i materialer

Prøveudtagning i forbindelse med bestemmelse af fugt i materialer Prøveudtagning i forbindelse med bestemmelse af fugt i materialer Når du skal indsende prøver af materiale til analyse i Teknologisk Instituts fugtlaboratorium, er det vigtigt, at du har udtaget prøverne

Læs mere

GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE

GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE Sektionsleder Anne Steensen Blicher Orbicon A/S Geofysiker Charlotte Beiter Bomme Geolog Kurt Møller Miljøcenter Roskilde ATV MØDE VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING

Læs mere

Ishøj Kommune. Smågårdsrenden med sideløb

Ishøj Kommune. Smågårdsrenden med sideløb Forslag til Regulativ For Smågårdsrenden med sideløb November 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1. Grundlaget for regulativet 1 2. Betegnelse af vandløbet 1 3. Afmærkning og stationering 2 4. Vandløbets skikkelse

Læs mere

Kommunenotat. Ringkøbing-Skjern

Kommunenotat. Ringkøbing-Skjern Kommunenotat Ringkøbing-Skjern 215 Befolkning og arbejdsmarked Arbejdsmarkedet i Ringkøbing-Skjern kendetegnes af faldende ledighed og lav ledighed for mange faggrupper samtidig med et mindre fald i beskæftigelsen

Læs mere

Notat vedr. udarbejdelse af Qh-kurver for Røjenkær Bæk

Notat vedr. udarbejdelse af Qh-kurver for Røjenkær Bæk NOTAT Projekt Herning Kommune. QH-regulativ Røjenkær Bæk Projektnummer 1391400107 Kundenavn Emne Til Fra Projektleder Kvalitetssikring Herning Kommune Notat vedr. udarbejdelse af Qh-kurver for Røjenkær

Læs mere

Forvaltningsmæssige principper i vandløbsregulativerne - Regulativernes operationalitet og forståelighed

Forvaltningsmæssige principper i vandløbsregulativerne - Regulativernes operationalitet og forståelighed Forvaltningsmæssige principper i vandløbsregulativerne - Regulativernes operationalitet og forståelighed Kristian Vestergaard Civilingeniør, Ph.D. (kvmf@mail.dk) 1985-1993 Aalborg Universitet 1993-2001

Læs mere

Teknisk Notat. Støj fra vindmøller ved andre vindhastigheder end 6 og 8 m/s. Udført for Miljøstyrelsen. TC-100531 Sagsnr.: T207334 Side 1 af 15

Teknisk Notat. Støj fra vindmøller ved andre vindhastigheder end 6 og 8 m/s. Udført for Miljøstyrelsen. TC-100531 Sagsnr.: T207334 Side 1 af 15 Teknisk Notat Støj fra vindmøller ved andre vindhastigheder end 6 og 8 m/s Udført for Miljøstyrelsen Sagsnr.: T207334 Side 1 af 15 3. april 2014 DELTA Venlighedsvej 4 2970 Hørsholm Danmark Tlf. +45 72

Læs mere

ANALYSENOTAT Eksporten til USA runder de 100 mia. kroner men dollaren kan hurtigt drille

ANALYSENOTAT Eksporten til USA runder de 100 mia. kroner men dollaren kan hurtigt drille 2005K4 2006K2 2006K4 2007K2 2007K4 2008K2 2008K4 2009K2 2009K4 2010K2 2010K4 2011K2 2011K4 2012K2 2012K4 2013K2 2013K4 2014K2 2014K4 2015K2 2015K4 Løbende priser, mia kroner ANALYSENOTAT Eksporten til

Læs mere

Godkendelse af etablering af åben og rørlagt grøft samt to nye afløbsbrønde ved fire søer i Smør- og Fedtmosen, Herlev i

Godkendelse af etablering af åben og rørlagt grøft samt to nye afløbsbrønde ved fire søer i Smør- og Fedtmosen, Herlev i Herlev Kommune Center for Teknik og Miljø Herlev Bygade 90 2730 Herlev Att. Kirsten Høi 3. juli 2014 Journalnr. 163-2014-9417 Godkendelse af etablering af åben og rørlagt grøft samt to nye afløbsbrønde

Læs mere

Erfaringer med grøde i vandløb med hensyn til vedligeholdelse, afvanding og vandløbskvalitet

Erfaringer med grøde i vandløb med hensyn til vedligeholdelse, afvanding og vandløbskvalitet Erfaringer med grøde i vandløb med hensyn til 8GDUEHMGHWIRU: Skov- og Naturstyrelsen, Haraldsgade 53, 2100 København Ø 8GDUEHMGHWDI: Bio/consult, Johs. Ewalds Vej 42-44, 8230 Åbyhøj 7HNVW: Bjarne Moeslund

Læs mere

Forslag til regulering af Spang Å

Forslag til regulering af Spang Å Morsø Kommune Forslag til regulering af Spang Å REGULERING AF SPANG Å, ST. 5.626 5.682 M Rekvirent Morsø Kommune Teknik og Miljø By og Landskab Jernbanevej 7 7900 Nykøbing Mors Rådgiver Orbicon A/S Gasværksvej

Læs mere

Nyuddannedes ledighed 2004-2006

Nyuddannedes ledighed 2004-2006 Nyuddannedes ledighed 24-26 - Målt ud fra AC s ledighedsstatistik Supplement til VTU s nøgletal for nyuddannede for 23-24 Resume: Nye tal fra AC viser, at det både for hele den akademiske arbejdsstyrke

Læs mere

Vesthimmerlands Kommune og Naturstyrelsen Himmerland

Vesthimmerlands Kommune og Naturstyrelsen Himmerland NOTAT Projekt Vådområdeprojekt i Simested Ådal Projektnummer 1391400234 Kundenavn Emne Til Fra Projektleder Kvalitetssikring Vesthimmerlands Kommune og Naturstyrelsen Himmerland Korrektion af højdemodel

Læs mere

Kerteminde Kommune- Taarup Inddæmmede Strand

Kerteminde Kommune- Taarup Inddæmmede Strand Kerteminde Kommune Kerteminde Kommune- Taarup Inddæmmede Strand FORSLAG TIL REGULERINGSPROJEKT, HOVEDKANALEN, TAARUP INDDÆMMEDE STRAND Rekvirent Rådgiver Kerteminde Kommune att. Jacob Hansen Rye Hans Schacks

Læs mere

Fordomme om vandløbshydraulik Fup eller Fakta. Inger Klint Jensen, Orbicon Roskilde

Fordomme om vandløbshydraulik Fup eller Fakta. Inger Klint Jensen, Orbicon Roskilde Fordomme om vandløbshydraulik Fup eller Fakta Inger Klint Jensen, Orbicon Roskilde IKJE@orbicon.dk 21. oktober 2014 1 Fordomme om vandløbshydraulik Fup eller Fakta Udlæggelse af sten i vandløb Gydegrus/gydebanker

Læs mere

Frederikssund Kommune Torvet 2 3600 Frederikssund. Tilladelse efter Vandløbslovens 18, 38 og 49 til permanent vandstandsregulering i Andekær, Kulhuse

Frederikssund Kommune Torvet 2 3600 Frederikssund. Tilladelse efter Vandløbslovens 18, 38 og 49 til permanent vandstandsregulering i Andekær, Kulhuse Frederikssund Kommune Torvet 2 3600 Frederikssund Dato 10. november 2014 Sagsbehandler BLMOG Sagsnr. 023756-2014 BYGGERI OG NATUR Torvet 2 3600 Frederikssund Tilladelse efter Vandløbslovens 18, 38 og 49

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning september 11 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune Denne rapport

Læs mere

UDVIKLINGEN I LØNMODTAGER- BESKÆFTIGELSEN AALBORG KOMMUNE

UDVIKLINGEN I LØNMODTAGER- BESKÆFTIGELSEN AALBORG KOMMUNE UDVIKLINGEN I LØNMODTAGER- BESKÆFTIGELSEN AALBORG KOMMUNE Indledning og datagrundlag Hvordan har beskæftigelsen udviklet sig i Aalborg Kommune i perioden januar 28 august 21?, er der i Aalborg Kommune

Læs mere

VANDLØBSRESTAURERING AF SAMSINGSÅ

VANDLØBSRESTAURERING AF SAMSINGSÅ APRIL 2014 BORNHOLMS REGIONSKOMMUNE VANDLØBSRESTAURERING AF SAMSINGSÅ FORUNDERSØGELSE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk APRIL 2014

Læs mere

Klovborg Bæk Restaureringsprojekt Åbning af rørlagt strækning. Februar 2014

Klovborg Bæk Restaureringsprojekt Åbning af rørlagt strækning. Februar 2014 Klovborg Bæk Restaureringsprojekt Åbning af rørlagt strækning Februar 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE PROJEKTETS BAGGRUND... 3 EKSISTERENDE FORHOLD... 4 PROJEKTFORSLAG... 4 KONSEKVENSER... 5 ØKONOMI... 6 UDFØRELSESTIDSPUNKT...

Læs mere

Det Økologiske Råds høringssvar til udkast til forslag til lov om ophævelse af lov om randzoner.

Det Økologiske Råds høringssvar til udkast til forslag til lov om ophævelse af lov om randzoner. København den 16. oktober 2015 Det Økologiske Råds høringssvar til udkast til forslag til lov om ophævelse af lov om randzoner. Resumé: Det Økologiske Råd er enige i Regeringens hensigt om at fokusere

Læs mere

Emnerne er behandlet overordnet, og i det følgende er det forsøgt at give svar på så mange høringssvar som muligt inden for hver kategori.

Emnerne er behandlet overordnet, og i det følgende er det forsøgt at give svar på så mange høringssvar som muligt inden for hver kategori. NOTAT Projekt : Oversvømmelse i Skovmose i Sønderborg Kundenavn : Sønderborg Kommune Emne : Svar på høringssvar fra første høringsperiode Til : Hans Erik Jensen/Ebbe Enøe Fra : Henrik Skytte Projektleder

Læs mere

Rekvirent. Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen att. Åge Ebbesen Søvej Silkeborg. Telefon

Rekvirent. Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen att. Åge Ebbesen Søvej Silkeborg. Telefon SILKEBORG KOMMUNE 2011 NOTAT NR. 2011-4 SCREENING AF SEDIMENTET I TANGE SØ NEDSTRØMS INDLØBET AF GUDENÅEN FOR INDHOLD AF TUNGMETALLER OG MILJØ- FREMMEDE STOFFER. Rekvirent Silkeborg Kommune Teknik- og

Læs mere

Projektforslag til faunapassage ved Huul Mølle i Binderup Å

Projektforslag til faunapassage ved Huul Mølle i Binderup Å Til Fra Vokslev Samråd Aalborg Kommune Vandmiljøafdelingen 16-04-2008 Sagsnr.: 2008-8960 Dok.nr.: 2008-77873 Init.: KBF Projektforslag til faunapassage ved Huul Mølle i Binderup Å Indeværende projektforslag

Læs mere

Rådhus 2015. Direktionen. Udviklings- og effektiviseringsstrategi for administrationen

Rådhus 2015. Direktionen. Udviklings- og effektiviseringsstrategi for administrationen Udviklings- og effektiviseringsstrategi for administrationen Rådhus 2015 Projektbeskrivelse Direktionens udviklings- og effektiviseringsstrategi har til formål at effektivisere den administrative drift

Læs mere

Hvor godt rammer prognosen i Økonomisk Redegørelse? Nyt kapitel

Hvor godt rammer prognosen i Økonomisk Redegørelse? Nyt kapitel Hvor godt rammer prognosen i Økonomisk Redegørelse? Nyt kapitel Værdien af en prognose er knyttet til dens præcision og der har prognosen i Økonomisk Redegørelse (ØR) ikke noget at skamme sig over i sammenligning

Læs mere

Høringssvar til Vandområdeplanerne 2015-2021

Høringssvar til Vandområdeplanerne 2015-2021 Høringssvar til Vandområdeplanerne 2015-2021 Hovedvandopland 1.7 - Aarhus Bugt Vandområderne Knebel Vig, Kalø Vig, Begtrup Vig og Århus Bugt Naturstyrelsen har sendt vandområdeplaner i høring frem til

Læs mere

Klikvejledning vandplaner April 2015

Klikvejledning vandplaner April 2015 Klikvejledning vandplaner April 2015 Når du skal undersøge konkrete stedsspecifikke elementer i vandplanforslagene (fx en indsats eller forkert miljømål i et specifikt vandløb), skal du gå ind på Miljøministeriets

Læs mere

Grundvandsressourcen. Nettonedbør

Grundvandsressourcen. Nettonedbør Grundvandsressourcen En vurdering af grundvandsressourcens størrelse samt påvirkninger af ressourcen som følge af ændringer i eksempelvis klimaforhold og arealanvendelse har stor betydning for planlægningen

Læs mere

BILLUND KOMMUNE TUNGMETALLER I FISK I GRINDSTED ENGSØ Rekvirent. Billund Kommune att. Annette Mathiesen Jorden Rundt Grindsted

BILLUND KOMMUNE TUNGMETALLER I FISK I GRINDSTED ENGSØ Rekvirent. Billund Kommune att. Annette Mathiesen Jorden Rundt Grindsted BILLUND KOMMUNE TUNGMETALLER I FISK I GRINDSTED ENGSØ 2010 Rekvirent att. Annette Mathiesen Jorden Rundt 1 7200 Grindsted alm@billund.dk Rådgiver Orbicon Leif Hansen A/S Jens Juuls Vej 16 8260 Viby J Projekt

Læs mere

Måltallet for den økonomiske politik er elastik i metermål

Måltallet for den økonomiske politik er elastik i metermål Måltallet for den økonomiske politik er elastik i metermål Den strukturelle saldo, som er et udtryk for den underliggende sundhedstilstand på de offentlige budgetter, er blevet et helt centralt pejlemærke

Læs mere

3. Nordsjællands Landboforening 4. Grundejerforeningen Jellerødgård

3. Nordsjællands Landboforening 4. Grundejerforeningen Jellerødgård NOTAT Karen Tommerup 22. juni 2014 Resume af høringssvar til Forslag til Klimatilpasningsplan 2014-17 og Kommuneplantillæg 3 Klimatilpasning Forslag til Klimatilpasningsplan 2014-2017 og det tilhørende

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 3. KVARTAL 2015 NR. 3 NYT FRA NATIONALBANKEN SKÆRPEDE KRAV TIL FINANSPOLITIKKEN Der er gode takter i dansk økonomi og udsigt til fortsat vækst og øget beskæftigelse de kommende år. Men hvis denne udvikling

Læs mere

miljø og sundhed Læs i dette nummer om mobiltelefoner og kræft uranindtag skimmelsvampe i bygninger ny dansk radon undersøgelse Se også

miljø og sundhed Læs i dette nummer om mobiltelefoner og kræft uranindtag skimmelsvampe i bygninger ny dansk radon undersøgelse Se også miljø og sundhed Sundhedsministeriets Miljømedicinske Forskningscenter Formidlingsblad nr. 16, maj 2001 Læs i dette nummer om mobiltelefoner og kræft uranindtag skimmelsvampe i bygninger ny dansk radon

Læs mere

Muligheder for investering i vindmøller

Muligheder for investering i vindmøller Frederiksberg Kommune Muligheder for investering i vindmøller Rapport September 2011 Projektnr 69738 - R-1 Dokumentnr 69739-01- 02 Version 30 Udgivelsesdato 22092011 Udarbejdet Kontrolleret Godkendt SAJ

Læs mere

National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler

National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler Kortleverancer Anker Lajer Højberg, Jørgen Windolf, Christen Duus Børgesen, Lars Troldborg, Henrik Tornbjerg, Gitte Blicher-Mathiesen,

Læs mere

Notat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober

Notat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober Notat Oktober Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Martin Junge Oktober 21 Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser

Læs mere

Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013

Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 1.0 INDLEDNING 2 2.0 DET SOCIALE UNDERVISNINGSMILJØ 2 2.1 MOBNING 2 2.2 LÆRER/ELEV-FORHOLDET 4 2.3 ELEVERNES SOCIALE VELBEFINDENDE PÅ SKOLEN

Læs mere

Maglemose projekt 2014

Maglemose projekt 2014 Teknik og Miljø Naturafdelingen Dahlvej 3 4220 Korsør Tlf. 58 57 36 00 teknik@slagelse.dk www.slagelse.dk Maglemose projekt 2014 Slagelse Kommune har sammen med en lang række lodsejere restaureret mere

Læs mere

Hjemmesiden er opdateret med disse data.

Hjemmesiden   er opdateret med disse data. NOTAT Projekt Lolland Kommune Maribosøerne 2013 Projektnummer 3621300019 Kundenavn Lolland Kommune og Guldborgsund Kommune Emne Vandstandsmålinger i Maribosøerne 2013 Til Fra Projektleder Kvalitetssikring

Læs mere

OVERSVØMMELSESTEORIEN UNDERBYGGET AF BEREGNINGER AF SENIORFORSKER ERIK DANNENBERG

OVERSVØMMELSESTEORIEN UNDERBYGGET AF BEREGNINGER AF SENIORFORSKER ERIK DANNENBERG OVERSVØMMELSESTEORIEN UNDERBYGGET AF BEREGNINGER NOTAT AF 3 OKT 2008 AF SENIORFORSKER ERIK DANNENBERG 1. INDLEDNING I forbindelse med fremlæggelsen af planerne for etablering af Ny-Vesthavn langs Asnæskysten,

Læs mere

Blue Reef. Skov og Naturstyrelsen. Påvirkning på sedimenttransportforhold - Dansk resumé. Dansk resumé

Blue Reef. Skov og Naturstyrelsen. Påvirkning på sedimenttransportforhold - Dansk resumé. Dansk resumé Blue Reef Påvirkning på sedimenttransportforhold - Dansk resumé Skov og Naturstyrelsen Dansk resumé 060707 Agern Allé 5 2970 Hørsholm Blue Reef BLUEREEF Tlf: 4516 9200 Fax: 4516 9292 dhi@dhigroup.com www.dhigroup.com

Læs mere

Gæste-dagplejen D a g p lejen Odder Ko Brugerundersøgelse 2006

Gæste-dagplejen D a g p lejen Odder Ko Brugerundersøgelse 2006 Gæste-dagplejen Dagplejen Odder Kommune Brugerundersøgelse 2006 Undersøgelsen af gæstedagplejeordningen er sat i gang på initiativ af bestyrelsen Odder Kommunale Dagpleje og er udarbejdet i samarbejde

Læs mere

Status for genoptræning, 2007 og 1. kvartal 2008

Status for genoptræning, 2007 og 1. kvartal 2008 Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. NOTAT Status for genoptræning, og 27-05- Sundheds- og Omsorgsforvaltningen (SUF) modtog i 5.215 genoptræningsplaner,

Læs mere

Kristian Vestergaard, KVMF 1

Kristian Vestergaard, KVMF 1 Disposition: Vandløbstyper Vandløbs forløb og dimensioner Hydrologi Vandstand, Stationering, længdeprofil, tværsnitsprofiler, tværsnitsparametre, opmåling Vandføringsmåling, hydrometriske målestationer,

Læs mere

VANDSTANDSMÅLINGER I MARIBOSØERNE 2010

VANDSTANDSMÅLINGER I MARIBOSØERNE 2010 NOTAT Projekt : Lolland Kommune Maribosøerne 2011 Kundenavn : Lolland Kommune og Guldborgsund Kommune Emne : Målestationer i Maribo søerne Til : Preben Hansen og Martin Olsen Fra : Lars Mølgaard Kvalitetssikring

Læs mere

NOTAT. Odder Spildevand - Nedlæggelse af Gylling RA. Projektnummer 1331200100. Christian Petersen, Odder Kommune. Line Nielsen. Revisionsnr.

NOTAT. Odder Spildevand - Nedlæggelse af Gylling RA. Projektnummer 1331200100. Christian Petersen, Odder Kommune. Line Nielsen. Revisionsnr. NOTAT Projekt Odder Spildevand - Nedlæggelse af Gylling RA Projektnummer 1331200100 Kundenavn Emne Til Fra Projektleder Kvalitetssikring Odder Spildevand A/S Ansøgning om udledningstilladelse for Gylling

Læs mere

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2013

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2013 De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2013 Indhold Sammenfatning... 5 Indledning... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable... 9

Læs mere

Kommunal Rottebekæmpelse tal og tendenser

Kommunal Rottebekæmpelse tal og tendenser Kommunal Rottebekæmpelse tal og tendenser Siden 1938 har de danske kommuner haft pligt til årligt at indberette oplysninger om den kommunale rottebekæmpelse til de centrale myndigheder. Myndighederne anvender

Læs mere

NOTAT Revision 3: Forslag til alarmniveauer af grundvandsstand i overvågningsboringer for Fællesskoven

NOTAT Revision 3: Forslag til alarmniveauer af grundvandsstand i overvågningsboringer for Fællesskoven NOTAT Revision 3: Forslag til alarmniveauer af grundvandsstand i overvågningsboringer for Fællesskoven Revision 3 Revisionen er foretaget på baggrund af drøftelser på møde den 17. september 2018 mellem

Læs mere

Detailprojekt Vandplanprojekt Rømers Bæk og Uggerby Å.

Detailprojekt Vandplanprojekt Rømers Bæk og Uggerby Å. Bilag Detailprojekt Vandplanprojekt Rømers Bæk og Uggerby Å. AAL - 9350 Indsatsen har til formål at skabe kontinuitet i Rømers Bæk, ved genåbning af rørlægningen 29,2m. Indsatsen ligger i NBL 3 område

Læs mere

FORDELING AF ARV. 28. juni 2004/PS. Af Peter Spliid

FORDELING AF ARV. 28. juni 2004/PS. Af Peter Spliid 28. juni 2004/PS Af Peter Spliid FORDELING AF ARV Arv kan udgøre et ikke ubetydeligt bidrag til forbrugsmulighederne. Det er formentlig ikke tilfældigt, hvem der arver meget, og hvem der arver lidt. For

Læs mere

ODDER KOMMUNE 2011 TEKNISK FORUNDERSØGELSE AF VÅDOMRÅDEPROJEKTET ÅDALEN MELLEM ODDER BY OG NORSMINDE FJORD. Rekvirent

ODDER KOMMUNE 2011 TEKNISK FORUNDERSØGELSE AF VÅDOMRÅDEPROJEKTET ÅDALEN MELLEM ODDER BY OG NORSMINDE FJORD. Rekvirent ODDER KOMMUNE 2011 TEKNISK FORUNDERSØGELSE AF VÅDOMRÅDEPROJEKTET ÅDALEN MELLEM ODDER BY OG NORSMINDE FJORD Rekvirent Odder Kommune att. Christian Petersen Natur og Miljø Rådhusgade 3 8300 Odder christian.petersen@odder.dk

Læs mere

Resultatrapport 3/2015

Resultatrapport 3/2015 November Resultatrapport 3/ Kvartalvis effektopfølgning på arbejdsmarkedsområdet Hermed følger nummer tre af de kvartalvise effektopfølgninger på arbejdsmarkedsområdet for. Resultatrapporten giver en status

Læs mere

DANMARKS METEOROLOGISKE INSTITUT TEKNISK RAPPORT 01-07. Opsætning og kalibrering af Mike21 til stormflodsvarsling for Limfjorden

DANMARKS METEOROLOGISKE INSTITUT TEKNISK RAPPORT 01-07. Opsætning og kalibrering af Mike21 til stormflodsvarsling for Limfjorden DANMARKS METEOROLOGISKE INSTITUT TEKNISK RAPPORT 01-07 Opsætning og kalibrering af Mike21 til stormflodsvarsling for Limfjorden Jesper Larsen og Jacob Woge Nielsen DMI København 2001 ISSN 0906-897X ISSN

Læs mere

Vandringer til og fra Grønland 1981-2003

Vandringer til og fra Grønland 1981-2003 Befolkningsstatistik 2004:4 Vandringer til og fra Grønland 1981-2003 Side 2 Vandringer til og fra Grønland 1981-2003 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 3 Kapitel 1 Sammenfatning... 5 Kapitel 2

Læs mere

DI møde Thisted. Fremmøde!!!!! Hvad er det for en størrelse. Findes det forklaringer? Hvad kan gøres?

DI møde Thisted. Fremmøde!!!!! Hvad er det for en størrelse. Findes det forklaringer? Hvad kan gøres? DI møde Thisted. Fremmøde!!!!! Hvad er det for en størrelse Findes det forklaringer? Hvad kan gøres? Fastholdelse / Fremmøde. Hvad kan virksomheden gøre. - Hvad er vores ret! - Hvad kan vi forlange! -

Læs mere

Holmgård Mølle Å, spærring AAL-1185 og restaurering ref. 453

Holmgård Mølle Å, spærring AAL-1185 og restaurering ref. 453 Thisted Kommune: Holmgård Mølle Å, spærring AAL-1185 og restaurering ref. 453 FORUNDERSØGELSE AF HOLMGÅRD MØLLE Å, SPÆRRING AAL-1185 OG RESTAURERING REF. 453, PROJEKT 1 - SYDTHY Rekvirent Rådgiver Thisted

Læs mere

AFGØRELSE i sag om Lemvig Kommunes dispensation til oprensning 3-vandløbet Grønsmølle Bæk

AFGØRELSE i sag om Lemvig Kommunes dispensation til oprensning 3-vandløbet Grønsmølle Bæk Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 9. september 2013 J.nr.: NMK-510-00210 Ref.: JCH AFGØRELSE i sag om Lemvig Kommunes dispensation til oprensning 3-vandløbet

Læs mere

Regulativet er det vigtigste redskab i kampen for at få vedligeholdt et vandløb korrekt.

Regulativet er det vigtigste redskab i kampen for at få vedligeholdt et vandløb korrekt. Lær at læse og bruge et regulativ Regulativet er det vigtigste redskab i kampen for at få vedligeholdt et vandløb korrekt. Der er en masse bløde værdier i regulativet, men der er også faste holdepunkter,

Læs mere

RAR-Notat Vestjylland 2015

RAR-Notat Vestjylland 2015 RAR-Notat Vestjylland 215 Befolkning og arbejdsmarked Vestjylland blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 28. Følgelig faldt beskæftigelsen, og ledigheden

Læs mere

Frederikshavn Vand A/S. Januar 2012 KONSEKVENSANALYSE AF REDUCERET INDVINDING PÅ SKAGEN VANDVÆRK

Frederikshavn Vand A/S. Januar 2012 KONSEKVENSANALYSE AF REDUCERET INDVINDING PÅ SKAGEN VANDVÆRK Frederikshavn Vand A/S Januar 2012 KONSEKVENSANALYSE AF REDUCERET INDVINDING PÅ SKAGEN VANDVÆRK PROJEKT Konsekvensanalyse af reduktion af indvinding på Skagen Kildeplads Frederikshavn Vand A/S Projekt

Læs mere

Hvad er ændret? Begrundelse Konsekvens. Almindeligt med bestemmelser om

Hvad er ændret? Begrundelse Konsekvens. Almindeligt med bestemmelser om Bilag 4. Ændringer, begrundelser og uddybning af konsekvenser ved fællesregulativet Hvad er ændret? Begrundelse Konsekvens Grødeskæringsmetoder Fremgår af specifikt regulativ Grødeskæringsterminer + 14

Læs mere

Bilag 1 til Redegørelse for Tillægsregulativ til Kalvemose Å, 2017

Bilag 1 til Redegørelse for Tillægsregulativ til Kalvemose Å, 2017 Bilag 1 til Redegørelse for Tillægsregulativ til Kalvemose Å, 2017 NOTAT Projekt 3621600143 Projektnummer Kundenavn Emne Til Fra Projektleder Kvalitetssikring Holbæk Kommune Vandløbsadministration Holbæk

Læs mere

Høring af reguleringsprojekt af Sunds Nørreå ved Nr. Aagaard Dambrug

Høring af reguleringsprojekt af Sunds Nørreå ved Nr. Aagaard Dambrug TEKNIK OG MILJØ Se liste Natur og Grønne områder Enghavevej 10 7400 Herning Tlf.: 9628 2828 Lokal 9628 8084 mynwp@herning.dk www.herning.dk Sagsnummer.: 06.02.03-P20-10-15 Høring af reguleringsprojekt

Læs mere

OPFØLGNINGSRAPPORT Aalborg. Maj 2010

OPFØLGNINGSRAPPORT Aalborg. Maj 2010 OPFØLGNINGSRAPPORT Aalborg Maj Indledning Beskæftigelsesregion Nordjylland følger løbende op på resultaterne af jobcentrenes indsats. Dette gøres som udgangspunkt kvartalsvis. I denne rapport følges op

Læs mere

ENERGIPRODUKTIONS BEREGNING

ENERGIPRODUKTIONS BEREGNING Tåsinge, Søby, Svendborg kommune, DANMARK 4,6 MW vindmøllepark 2 stk. Siemens SWT-2.3-93, 80 m navhøjde ENERGIPRODUKTIONS BEREGNING De to nye møller illustreret med Google Earth. Kunde: EMD: Dato: december

Læs mere

Differentialligninger. Ib Michelsen

Differentialligninger. Ib Michelsen Differentialligninger Ib Michelsen Ikast 203 2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Ligninger og løsninger...3 Indledning...3 Lineære differentialligninger af første orden...3

Læs mere