Studieordning for SIDEFAG I FILM OG TV DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Studieordning for SIDEFAG I FILM OG TV DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET"

Transkript

1 Studieordning for SIDEFAG I FILM OG TV DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET September 2006 Senest revideret august 2007

2 Kapitel 1: Formål 1. Sidefaget indenfor Film og Tv ved Aarhus Universitet er et humanistisk akademisk tilvalg i henhold til 17 og 23 i bekendtgørelse om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (Bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004). Sidefaget hører under Det Humanistiske Fakultet, Institut for Informations- og Medievidenskab, Studienævnet for Medievidenskab. 2. Sidefaget introducerer til forskningsområderne i film og tv med henblik på at udbygge de studerendes faglige viden og øge deres teoretiske kvalifikationer indenfor fagets grundlæggende metoder, med henblik på at opnå faglige forudsætninger for at arbejde med og formidle fagets stofområder. 3. Et sidefag i Film og Tv giver den studerende følgende kvalifikationer og kompetencer: Kvalifikationer De studerende skal opnå kvalifikationer i form af viden, forståelse og færdigheder inden for følgende områder: Filmhistorisk overblik, nationalt og internationalt, og eksemplificeret kendskab til tv-mediets udvikling. Centrale teorier for de audiovisuelle medier film og tv, samt kendskab til hovedtræk i den teorihistoriske udvikling. Den medieteknologiske udvikling. Analyse og tolkning af film- og tv-produktioner ud fra indsigt i teoridannelser og de levende billeders æstetik og fortælleformer. Tilrettelæggelse og gennemførelse af produktionsforløb på basis af fortrolighed med optageog redigeringsudstyr og indsigt i fortællemæssige strategier. Projektudvikling, organisering, ledelse og økonomisk vurdering i forhold til av-produktion. Kompetencer Gennem arbejdet med den faglige substans skal de studerende erhverve sig følgende faglige og sociale kompetencer: Kunne beherske såvel teknik som æstetiske virkemidler og fortællemæssige muligheder i film- og tv-produktion. Kunne reflektere over medieteoretiske tilgange og tage stilling til deres relevans i forbindelse med analyse og vurdering af film- og medieproduktioner. Kunne sætte film og tv-produktioner i historisk og samfundsmæssigt perspektiv. Kunne vurdere medieudtryk, fortælleformer og genrer i relation til målgruppeovervejelser. Kunne beskrive, analysere og vurdere medieproduktioner og formidle resultaterne såvel i den kulturelle offentlighed som i virksomheder. Kunne løse analytiske og produktionsrelaterede problemstillinger inden for tidsmæssigt og økonomisk fastlagte rammer individuelt såvel som i grupper. Kunne tilrettelægge og varetage undervisning i mediefag på ungdoms- og voksenuddannelserne. Kapitel 2: Adgangskrav 4. Adgang til sidefaget i Film og Tv forudsætter 1 1/2 års beståede studier inden for et andet fagligt område. 2

3 Kapitel 3: Sidefagets hjemmelsgrundlag 5. Sidefaget er tilrettelagt med hjemmel i følgende love og bekendtgørelser: Universitetsloven Bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne Bekendtgørelse nr. 867 af 19. august 2004 om eksamen ved universitetsuddannelser Bekendtgørelse nr. 886 af 21. august 2006 om karakterskala og anden bedømmelse ved universitetsuddannelser Adgangs- og indskrivningsbekendtgørelsen Stk. 2. Med hjemmel i Universitetsloven samt bekendtgørelserne i stk. 1 har universitetet fastsat uddybende bestemmelser herunder regler og vejledning om eksamen, regler om disciplinære foranstaltninger for studerende samt regler om administrativ udmeldelse ved studieinaktivitet. Gældende universitære regler og vejledninger kan sammen med den til enhver tid gældende studieordning læses på fakultetets hjemmeside. Studerende er forpligtigede til selv at holde sig orienteret om gældende regler for sidefaget og deres uddannelse som helhed. Kapitel 4: Uddannelsesstruktur 6. Sidefaget i Film og Tv er tilrettelagt som et humanistisk tilvalg med henblik på at indgå på tredje år af en bacheloruddannelse og første år af en kandidatuddannelse inden for det humanistiske eller andre fagområder. Stk. 2. Sidefaget er samlet normeret til 105 ECTS-point, jf. 17. Stk. 3. Sidefaget er tilrettelagt således, at 45 ECTS aflægges som en del af den studerendes bacheloruddannelse, og 60 ECTS aflægges som en del af den studerendes kandidatuddannelse. 7. Sidefaget er opbygget af moduler. Et modul er et sammenhængende studieforløb relateret til et fagligt emneområde/fagelement inden for et fag. Et modul kan bestå af en eller flere discipliner og har som mål at give den studerende en helhed af faglige kvalifikationer og kompetencer. Kapitel 5: Almene eksamensbestemmelser 8. Sidefaget består af et antal prøver. Hver prøve bestås for sig. Beståede prøver kan ikke tages om. 9. En studerende har højst tre eksamensforsøg til at bestå en prøve. Studienævnet for Medievidenskab kan ved dispensation tillade et fjerde of femte eksamensforsøg, hvis det findes begrundet i usædvanlige forhold. Stk. 2. Ved tredje, fjerde og femte eksamensforsøg i en intern prøve, der alene bedømmes af eksaminator, kan den studerende forlange, at der medvirker en censor. Stk. 3. En studerende, der anden gang skal have sin undervisningsdeltagelse bedømt, kan forlange at aflægge prøve i stedet. Tredje, fjerde og femte gang kan den studerende forlange, at der 3

4 medvirker en censor. Undervisningsdeltagelse, hvortil der knytter sig praktiske øvelser, kan dog ikke erstattes af en prøve. 10. Prøverne kan være enten interne eller eksterne. Interne prøver bedømmes af eksaminator(erne), eller eksaminator(erne) og én eller flere interne censorer. Eksterne prøver bedømmes af eksaminator(erne) og én eller flere ministerielt beskikkede censorer. 11. Ved prøverne anvendes enten karakterskala efter de herom gældende regler (7-trinsskalaen) eller bedømmelsen bestået/ikke bestået. Undervisningsdeltagelse bedømmes med bestået/ikke bestået. 12. Prøver, der aflægges ved undervisningsdeltagelse, forudsætter aktiv, regelmæssig og tilfredsstillende deltagelse i den pågældende undervisning. Ved aktiv forstås, at man deltager i de med undervisningen forbundne aktiviteter (almindelig forberedelse, mundtlige oplæg, mindre skriftlige opgaver, etc.). Med regelmæssig forstås deltagelse i mindst 75% af de udbudte timer jævnt fordelt over semestret. Med tilfredsstillende forstås, at man har opnået det for beståelse af eksamen nødvendige niveau. 13. Der skelnes mellem bunden og fri prøve. Ved bunden prøve forstås, at prøvens spørgsmål eller emne er fastlagt af eksaminator(erne) og evt. censor(erne). Ved fri prøve forstås, at prøvens spørgsmål eller emne er aftalt mellem eksaminator(erne) og den studerende. 14. Alle prøver aflægges som individuelle prøver. Såfremt prøven er en skriftlig opgavebesvarelse, der er udarbejdet af flere studerende, skal den enkelte studerendes bidrag kunne bedømmes individuelt. En skriftlig opgavebesvarelse kan normalt højst udarbejdes af 6 studerende. 15. For prøver hvor bedømmelsen ikke meddeles den studerende umiddelbart efter afholdelsen, fastsætter studienævnet en dato for, hvornår bedømmelsen bliver offentliggjort. Datoen bliver meddelt den studerende ved opslag eller på anden måde. Stk. 2. Datoen efter Stk. 1 skal ligge senest seks uger efter prøvens afholdelse. Stk. 3. Studienævnet kan fravige de i stk. 1 og 2 fastsatte frister, hvis der foreligger særlige omstændigheder. Hvis bedømmelsen ikke kan gennemføres til den fastsatte dato, skal studienævnet hurtigst muligt underrette den studerende herom med en begrundelse herfor og oplysning om, hvornår bedømmelsen vil blive offentliggjort. Stk. 4. Bedømmelsen af samtlige prøver bliver offentliggjort på universitetets hjemmeside på studerendes selvbetjening, hvor hver enkelt studerende kan få personlig adgang. 16. Studienævnet kan, i hvert enkelt tilfælde eller ved almindelige regler fastsat af nævnet, godkende, at beståede uddannelseselementer i en anden uddannelse på samme niveau efter denne bekendtgørelse træder i stedet for uddannelseselementer i uddannelsen (merit). Studienævnet kan tillige godkende, at beståede uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer i uddannelsen. Stk. 2. Gennemførte/beståede/godkendte fagelementer m.v. fra en dansk eller udenlandsk videregående uddannelsesinstitution meritoverføres som Bestået/Godkendt. Hvis det pågældende fagelement m.v. bedømmes efter 7-trinsskalaen ved begge uddannelsesinstitutioner, skal bedømmelsen overføres med karakterer. 4

5 17. ECTS-point markerer den enkelte prøves eller disciplins vægt i forhold til en fuldtidsstuderendes arbejdsindsats. 60 ECTS-point svarer til 1 års heltidsstudier. 18. Normalsidetælling ved opgivelse af pensum: 2400 typeenheder (tegn + mellemrum). 19. Normalsidetælling ved skriftlige opgaver: 2400 typeenheder (tegn + mellemrum). Stk. 2. Skriftlige opgaver, der ikke overholder det angivne sideantal i den enkelte disciplins eksamensbestemmelser, kan ikke bestå, da de ikke overholder studieordningens formkrav. Stk. 3. Ved bedømmelsen af samtlige skriftlige prøver, uanset hvilket sprog der er skrevet på, indgår den studerendes stave- og formuleringsevne. Det faglige indhold vægter tungest, mens stave- og formuleringsevnen indgår modificerende i bedømmelsen. 20. Studienævnet for Medievidenskab kan dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af studienævnet, når det findes begrundet i usædvanlige forhold. Kapitel 6: Samlet oversigt over sidefaget moduler og prøver 21. Sidefaget består af følgende 5 moduler: Det film- og tv-historiske modul. Modulet vægter 20 ECTS-point i uddannelsen. Det film- og tv-teoretiske modul. Modulet vægter 20 ECTS-point i uddannelsen. Modul i visuel medieproduktion. Modulet vægter 25 ECTS-point i uddannelsen. Modul i film- og tv-analyse. Modulet vægter 20 ECTS-point i uddannelsen. Modul i valgfag. Modulet vægter 20 ECTS-point i uddannelsen. Stk. 2. Det film- og tv-historiske modul består af følgende discipliner: Film- og tv-historie I Film- og tv-historie II Stk. 3. Det film- og tv-teoretiske modul består af følgende discipliner: Film- og tv-teori I Film- og tv-teori II Stk. 4. Modul i visuel medieproduktion består af følgende discipliner: Visuel medieproduktion I Visuel medieproduktion II Stk. 5. Modul i film- og tv-analyse består af følgende discipliner: Filmanalyse Tv-analyse Stk. 6. Modul i valgfag. Modulet består af følgende disciplin: Valgfag 5

6 22. Skematisk oversigt over sidefaget: Moduler og prøver Censur Vægtning Bedømmelse Prøveplacering Det film- og tvhistoriske modul: Film- og tv-historie I Intern 5 Best./ikke best. 1. semester Film- og tv-historie II Ekstern 15 7-trinsskala 2. semester Det film- og tvteoretiske modul: Film- og tv-teori I Intern 5 Best./ikke best. 1. semester Film- og tv-teori II Intern 15 7-trinsskala 2. semester Modul i visuel medieproduktion: Visuel medieproduktion I Intern 5 Best./ikke best. 1. semester Visuel medieproduktion II Ekstern 20 7-trinsskala 3. semester Modul i Modul i filmog tv-analyse: Filmanalyse Ekstern 10 7-trinsskala 3. semester Tv-analyse Intern 10 Best./ikke best. 4. semester Modul i valgfag: Valgfag Intern 20 7-trinsskala 4. semester Kapitel 7: Studieforløb og progression 23. Den studerende kan først indstille sig til prøven i film- og tv-historie II, når film og tvhistorie I er bestået. Stk. 2. Disciplinerne på tredje semester af sidefaget kan først aflægges, når bacheloruddannelsen er bestået, da de indgår i den studerendes kandidatuddannelse. 24. For sidefagets prøver gælder, at studienævnet efter ansøgning fra den studerende kan give tilladelse til omprøve og sygeeksamen i samme eksamenstermin. 6

7 Stk. 2. Ved ansøgning om sygeeksamen kræves vedlagt lægeerklæring. En lægeerklæring er det nødvendige men ikke altid tilstrækkelige grundlag for at få adgang til sygeeksamen. Kapitel 8: Eksamensbestemmelser for sidefagets enkelte moduler og discipliner 25. Det film- og tv-historiske modul består af følgende discipliner: Film- og tv-historie I Film- og tv-historie II 26. Det film- og tv-historiske modul giver den studerende følgende kvalifikationer og kompetencer: Kvalifikationer De studerende skal opnå kvalifikationer i form af viden, forståelse og færdigheder inden for følgende områder: Verdens filmhistorie i form af repræsentative periodeeksempler fra 1890erne til nutiden. Centrale filmhistoriske perioder i en række lande: A) Danmark, B) andre lande: USA, Tyskland, Rusland/Sovjetunionen, Frankrig, England, Italien, samt f. eks. Sverige, Japan. Tv-mediets historie i perioden med faste sendinger i Danmark, samt et eller flere andre lande som f.eks. USA, England, Sverige. Mediernes teknologiske udvikling og deres institutioners og industriers historie. Udviklingen af genrer, stilarter, skoler, enkelte instruktørers produktion og hovedværker i deres historiske forløb. Kompetencer Gennem arbejdet med den faglige substans skal de studerende erhverve sig følgende faglige og sociale kompetence: Kunne demonstrere historisk bevidsthed og forståelse af udviklingen. Kunne sammenholde værk-, teknologi- og industriudvikling. Kunne redegøre for de mediehistoriske sammenhænge, herunder udviklingen af genremæssige og nationale særtræk ved en given periodes produktion. Kunne arbejde under tidspres med komplicerede historiske problemstillinger. 27. Film- og tv-historie I (film and television history I) Disciplinbeskrivelse Formålet med disciplinen er at give de studerende faktuel, kronologisk og analytisk viden om film- og tv-historien. Der arbejdes med et teknologihistorisk, et mediehistorisk og et alment historisk perspektiv. Forløbet foregår i en vekselvirkning mellem historisk introduktion og analytiske øvelser, hvor de historiske perspektiver er i fokus. Arbejdsformen er en blanding af lærer- og studenteroplæg. De studerende skal demonstrere historisk overblik og forståelse af udviklingen. Dette indebærer, at den studerende skal kunne sammenholde medie-, teknologi- og almen historisk udvikling. 7

8 Stk. 3. Eksamensbestemmelser Prøven kan aflægges på to måder: a) I tilknytning til undervisningen b) uden tilknytning til undervisningen. a) Under forudsætning af aktiv, regelmæssig og tilfredsstillende deltagelse i undervisningen samt aflevering af mindre opgaver i forløbet er prøven bestået ved denne dokumenterede deltagelse i undervisningen. Prøveform: Undervisningsdeltagelse. Censur og bedømmelse: Intern censur, bestået/ikke bestået. Vægtning: 5 ECTS-point. b) Foreligger der ikke undervisningsdeltagelse, skal der udarbejdes en bunden skriftlig hjemmeopgave. Omfang sider. Prøveform: Individuel prøve Varighed: 30 dage Censur og bedømmelse: Intern censur, bestået/ikke bestået. Vægtning: 5 ECTS-point. 28. Film- og tv-historie II (film and television history II) Disciplinbeskrivelse Formålet med disciplinen er at videreudvikle og uddybe de studerendes faktuelle, kronologiske og analytiske viden om film- og tv-historien. Der arbejdes med et teknologihistorisk, et mediehistorisk og et alment historisk perspektiv med fokus på centrale perioder, genrer og instruktører. Forløbet foregår i en vekselvirkning mellem overordnede historiske perspektiver og fokuseringer på udvalgte perioder valgt ud fra såvel æstetiske, tematiske, teknologiske aspekter som institutionelle og industrielle. Der arbejdes i forløbet med evnen til at sammensætte relevant pensum til belysning af specifikke film- og tv-historiske problemstillinger. Arbejdsformen er en blanding af lærer- og studenteroplæg. De studerende skal demonstrere et omfattende historisk overblik og forståelse af udviklingen. Dette indebærer, at den studerende skal kunne sammenholde og analysere komplekse forhold inden for en medie-, teknologi- og almen historisk udvikling. Den studerende skal kunne redegøre for de mediehistoriske sammenhænge, herunder udviklingen af genremæssige og evt. nationale særtræk ved en given periodes produktion. Stk. 3. Eksamensbestemmelser Prøven en bunden skriftlig hjemmeopgave. Omfang sider pr. studerende. Som pensum opgives i alt 1300 sider. Fordeling af mindstekrav mellem verdens film, dansk film og tv-mediet er henholdsvis 500, 300 og 200 sider. Desuden opgives 6 filmhovedværker og 3 tv-hovedværker. For at sikre alsidighed og overblik skal pensum dække 12 områder/emner, der kan være distribueret i form af perioder, nationer, genrer, medier, institutioner, teknologier o. lign. Kun ét hovedværk kan placeres inden for ét enkelt område. Opgivelserne skal godkendes af faglæreren senest 4 uger før eksamen. Prøveform: Individuel prøve. Varighed: 7 dage. Censur og bedømmelse: Ekstern censur, 7-trinsskala. Vægtning: 15 ECTS-point. 8

9 29. Modulet film- og tv-teori består af følgende discipliner: Film- og tv-teori I Film- og tv-teori II 30. Det film- og tv-teoretiske modul giver den studerende følgende kvalifikationer og kompetencer: Kvalifikationer: De studerende skal opnå kvalifikationer i form af viden, forståelse og færdigheder inden for følgende områder: Centrale film- og tv-teorier og disse teoridannelsers historiske udvikling. Teoridannelsernes relation til film- og mediehistorien. Teoriernes betydning for forståelsen af de audiovisuelle mediers sprog og æstetik og disses udvikling. Teoridannelsernes perspektiver i forhold til analytisk arbejde med film og tv. Teoridannelsernes perspektiver i forhold til produktion af film og tv. Kompetencer: Gennem arbejdet med den faglige substans skal de studerende erhverve sig følgende faglige og sociale kompetencer: Kunne reflektere over og bringe teoridannelserne i anvendelse over for film og andre audiovisuelle medieprodukter. Kunne arbejde praktisk og teoretisk reflekterende med udvalgte eksempler: i forbindelse med værkintern beskrivelse, analyse og tolkning. Kunne argumentere for valg af teorigrundlag for analyse af film eller andre medieprodukter. Kunne anvende film- og medieteoretiske tilgange til karakteristik af medieproduktioner og placering af disse i mediekulturel og samfundsmæssig sammenhæng. Kunne redegøre mundtligt og skriftligt for audiovisuelle mediers betydningsdannelse og potentielle virkning. Kunne bringe teoretisk viden i anvendelse i forbindelse med audiovisuel medieproduktion. 31. Film- og tv-teori I (film and television theory I) Disciplinbeskrivelse Formålet med disciplinen er at give de studerende grundlæggende viden om og overblik over centrale teorier om audiovisuelle mediers betydningsdannelse og kommunikative funktioner, samt teoriernes historiske udvikling. Arbejdsformen er en blanding af lærer- og studenteroplæg. De studerende skal demonstrere viden om centrale teoridannelser og forståelse af teoriudviklingen. Stk. 3. Eksamensbestemmelser Prøven kan aflægges på to måder: a) I tilknytning til undervisningen b) uden tilknytning til undervisningen. a) Under forudsætning af aktiv, regelmæssig og tilfredsstillende deltagelse i undervisningen samt aflevering af mindre opgaver i forløbet er prøven bestået ved denne dokumenterede deltagelse i undervisningen. 9

10 Prøveform: Undervisningsdeltagelse. Censur og bedømmelse: Intern censur, bestået/ikke bestået. Vægtning: 5 ECTS-point. b) Foreligger der ikke undervisningsdeltagelse, skal der udarbejdes en bunden skriftlig hjemmeopgave. Omfang sider. Prøveform: Individuel prøve Varighed: 30 dage Censur og bedømmelse: Intern censur, bestået/ikke bestået. Vægtning: 5 ECTS-point. 32. Film- og tv-teori II (film and television theory II) Disciplinbeskrivelse Formålet med disciplinen er at udbygge de studerendes viden om og overblik over centrale teorier om audiovisuelle mediers betydningsdannelse og kommunikative funktioner, samt teoriernes historiske udvikling. Forløbet sigter tillige imod at opøve evnen til at reflektere over og diskutere teoridannelsernes indbyrdes relationer og deres relevans i forhold til arbejde med film- og tvproduktioner. Arbejdsformen er en blanding af lærer- og studenteroplæg. De studerende skal demonstrere omfattende viden om centrale teoridannelser og forståelse af teoriudviklingen. Den studerende skal vise teoretisk kompetence i arbejdet med udvalgte filmeksempler i forbindelse med værkintern beskrivelse, analyse og tolkning. Den studerende skal endvidere kunne argumentere for valg af teorigrundlag for analysetilgangen i et givet værk. Stk. 3. Eksamensbestemmelser Prøven er en skriftlig eksamen og kan aflægges på to måder: a) I tilknytning til undervisningen b) uden tilknytning til undervisningen. Ved undervisningsdeltagelse skal som pensum opgives i alt 1300 sider, fordelt så teksterne sikrer teorihistorisk overblik og kendskab til primære teoribidrag. Foreligger der ikke undervisningsdeltagelse, opgives der 2000 sider til eksamen. a) Under forudsætning af aktiv, regelmæssig og tilfredsstillende deltagelse I undervisningen aflægges prøven som en fri hjemmeopgave. Omfang sider. Prøveform: Individuel prøve. Den skriftlige opgave kan udarbejdes i samarbejde med andre studerende, dog således at alle dele af opgaven, undtagen problemformulering og konklusion, kan gøres til genstand for individuel bedømmelse. Censur og bedømmelse: Intern censur, 7-trinsskala Vægtning: 15 ECTS-point. b) Foreligger der ikke undervisningsdeltagelse, skal der udarbejdes en bunden skriftlig hjemmeopgave. Omfang sider. Prøveform: Individuel prøve. Den skriftlige opgave kan udarbejdes i samarbejde med andre studerende, dog således at alle dele af opgaven, undtagen problemformulering og konklusion, kan gøres til genstand for individuel bedømmelse. Varighed: 30 dage Censur og bedømmelse: Intern censur, 7-trinsskala 10

11 Vægtning: 15 ECTS-point. 33. Modul i visuel medieproduktion består af følgende discipliner: Visuel medieproduktion I Visuel medieproduktion II 34. Modul i visuel medieproduktion giver den studerende følgende kvalifikationer og kompetencer: Kvalifikationer: Uddybet arbejde med grundlæggende dramaturgiske og fortællemæssige strategier og deres anvendelse i både analytiske og produktionsmæssige sammenhænge i forhold til korte audiovisuelle produktioner. Uddybet kendskab til eksemplariske og internationalt ansete audiovisuelle fremstillinger af de typer som produceres i forløbet. Sikkerhed i vurderingen af fortællemæssige styrker og svagheder i en given audiovisuel produktion og i forhold til en given dramaturgisk model, både på manuskriptstadiet og i en gennemført produktion. Fortrolighed med digitale produktionsudstyr. Kompetencer: Kunne beherske den samlede arbejdsproces ved en videoproduktion, som fortæller et sammenhængende forløb, og som udnytter mediets visuelle og auditive muligheder på en overbevisende måde. Kunne fremstille, forsvare og forbedre et manuskript og storyboard med fundamentale dramaturgiske og fortællemæssige principper. Kunne beherske organisering og gennemførelse af praktiske arbejdsopgaver i forbindelse med videoproduktion, såsom research, casting, instruktion af skuespillere og elementær lyssætning. Kunne samarbejde under tidspres i komplicerede produktionsprocesser. 35. Visuel medieproduktion I (visual media production I) Disciplinbeskrivelse: Formålet med disciplinen er at give de studerende indblik i og praktiske erfaringer med fortælling i billeder og lyd gennem videoproduktion. Der lægges vægt på løsning af fortællemæssige problemer i forbindelse med udarbejdelsen af drejebog og storyboard, iscenesættelse, optagelse og redigering. Arbejdsformen består af de studerendes selvstændige arbejde i produktionsgrupper i kombination med lærerstyret teoretisk og praktisk undervisning. Den studerende skal fremstille én eller flere videoproduktioner i overensstemmelse med en opgave stillet af underviseren. I tilknytning hertil skal den studerende kunne gøre rede for fortællemæssige og æstetiske overvejelser. Stk. 3. Eksamensbestemmelser Prøven består i udfærdigelsen af én eller flere videoproduktioner samt en arbejdsrapport, der indeholder redegørelser for fortællemæssige og æstetiske overvejelser. Prøven kan aflægges på to måder: a) i tilknytning til undervisningen b) uden tilknytning til undervisningen. 11

12 Ved undervisningsdeltagelse skal som pensum opgives 250 sider litteratur om relevante produktionsmæssige, fortællemæssige og æstetiske problemstillinger i forbindelse med videoproduktionen. Foreligger der ikke undervisningsdeltagelse, opgives der 400 sider til eksamen. Opgivelserne skal enten vælges fra faglærerens liste over anbefalet litteratur eller godkendes af faglæreren senest 4 uger før indlevering af arbejdsrapporten. a) Prøven er bestået under forudsætning af aktiv, regelmæssig og tilfredsstillende deltagelse i undervisningen, herunder udarbejdelse af én eller flere videoproduktioner med tilhørende arbejdsrapport. Omfang 2 sider pr. deltager. Videoproduktionerne kan udarbejdes i et samarbejde mellem flere studerende. Prøveform: Individuel prøve Censur og bedømmelse: Intern censur, bestået/ikke-bestået Vægtning: 5 ECTS-point. b) Foreligger der ikke undervisningsdeltagelse, skal der udarbejdes en bunden opgave i form af fremstilling af én eller flere videoproduktioner med tilhørende arbejdsrapport. Omfang 5 sider pr. deltager. Prøveform: Individuel prøve. Den skriftlige rapport og videoproduktionen kan udarbejdes i samarbejde med andre studerende, dog således at alle dele af rapporten/produktionen, undtagen problemformulering og konklusion, kan gøres til genstand for individuel bedømmelse. Der vedlægges en oversigt over den enkelte studerendes bidrag til videoproduktionen. Varighed: 10 dage. Censur og bedømmelse: Intern censur, bestået/ikke-bestået Vægtning: 5 ECTS-point. 36. Visuel medieproduktion II (visual media production II) Disciplinbeskrivelse Formålet med disciplinen er at give de studerende et omfattende indblik i og praktiske erfaringer med forskellige former for fortælling i billeder og lyd gennem produktionen af video. Der lægges vægt på løsning af og refleksion over fortællemæssige problemer i forbindelse med udarbejdelsen af drejebog og storyboard, iscenesættelse, optagelse og redigering. Arbejdsformen består af de studerende selvstændige arbejde i produktionsgrupper i kombination med lærerstyret teoretisk og praktisk undervisning i forbindelse med forskellige visuelle genrers særlige karakteristika. Den studerende skal fremstille en videoproduktion på mellem 5 og 10 minutter. I tilknytning til videoproduktionen skal den studerende kunne gøre rede for fortællemæssige og æstetiske overvejelser og i den forbindelse inddrage den indflydelse modtageroplevelser og vurderinger har haft på produktionens endelige udformning. Stk. 3. Eksamensbestemmelser Prøven er en kombineret eksamen, der består af en videoproduktion på mellem 5 og 10 minutter, en arbejdsrapport, der indeholder redegørelser for fortællemæssige og æstetiske overvejelser og den studerendes erfaringer fra en systematisk undersøgelse af en eller flere modtagergruppers oplevelse og vurdering af produktionen med henblik på en forbedring af produktionen i dens endelig udgave, samt en mundtlig eksamen. Prøven kan aflægges på to måder: a) i tilknytning til undervisningen b) uden tilknytning til undervisningen. 12

13 Ved undervisningsdeltagelse skal som pensum opgives 500 sider litteratur om relevante produktionsmæssige, fortællemæssige og æstetiske problemstillinger. Foreligger der ikke undervisningsdeltagelse, opgives der 800 sider til eksamen. Opgivelserne skal enten vælges fra en liste over anbefalet litteratur eller godkendes af faglæreren senest 4 uger før indlevering af arbejdsrapporten. a) Under forudsætning af aktiv, regelmæssig og tilfredsstillende deltagelse i undervisningen aflægges prøven som en fri, skriftlig hjemmeopgave i form af en arbejdsrapport udarbejdet i forbindelse med en videoproduktion. Omfang er 3 sider pr. deltager. Den mundtlige del af eksamen består i oplæg (5 min.) fra den studerende efterfulgt af en diskussion mellem eksaminator og eksaminand. Varighed 20 minutter pr. studerende, inkl. censur. Arbejdsrapporten og videoproduktionen kan udarbejdes i samarbejde med andre studerende, dog således at alle dele af rapporten/produktionen, undtagen problemformulering og konklusion, kan gøres til genstand for individuel bedømmelse. Der vedlægges en oversigt over den enkelte studerendes bidrag til videoproduktionen. Den mundtlige prøve kan ikke aflægges sammen med andre studerende. Såfremt rapporten/videoproduktionen er udarbejdet i samarbejde med andre studerende, må disse ikke være til stede i eksamenslokalet under den mundtlige prøve, før de skal eksamineres eller er blevet eksamineret. Prøveform: Individuel prøve. Censur og bedømmelse: Ekstern censur, 7-trinsskala. Der gives en samlet karakter, hvor videoproduktionen og den kombinerede eksamen vægter ligeligt ved karakterudmålingen. Vægtning: 20 ECTS-point. b) Foreligger der ikke undervisningsdeltagelse, skal der udarbejdes videoproduktion på normalt mellem 5 og 10 minutter og i tilknytning hertil en skriftlig arbejdsrapport, der skal kunne gøres til genstand for individuel bedømmelse. Rapportens omfang er 10 sider pr. deltager. Den mundtlige del af eksamen har form af en diskussion mellem eksaminator og eksaminand. Varighed 40 minutter pr. studerende, inkl. censur. I eksaminationen tages der udgangspunkt i de skriftlige eksamensopgaver med inddragelse af pensum. Arbejdsrapporten og videoproduktionen kan udarbejdes i samarbejde med andre studerende, dog således at alle dele af rapporten/produktionen, undtagen problemformulering og konklusion, kan gøres til genstand for individuel bedømmelse. Der vedlægges en oversigt over den enkelte studerendes bidrag til videoproduktionen. Den mundtlige prøve kan ikke aflægges sammen med andre studerende. Såfremt rapporten/videoproduktionen er udarbejdet i samarbejde med andre studerende, må disse ikke være til stede i eksamenslokalet under den mundtlige prøve, før de skal eksamineres eller er blevet eksamineret. Prøveform: Individuel, bunden prøve. Varighed: 14 dage. Censur og bedømmelse: Ekstern censur, 7-trinsskala. Der gives en samlet karakter, hvor videoproduktionen og den kombinerede eksamen vægter ligeligt ved karakterudmålingen. Vægtning: 20 ECTS-point. 37. Modul i film- og tv-analyse består af følgende discipliner: Filmanalyse Tv-analyse 13

14 38. Modul i film- og tv-analyse giver den studerende følgende kvalifikationer og kompetencer: Kvalifikationer De studerende skal opnå kvalifikationer i form af viden, forståelse og færdigheder inden for følgende områder: Udtrykselementers og indholdsstrukturers funktioner i værkenheder. Relationerne mellem æstetisk-stilistisk niveau, narrativ struktur, tematiske helheder og værkeksterne perspektiver. Værkanalytiske metoder. Praktisk analyse af film- og tv-produktioner. Kendskab til tv-specifikke teoridannelser i forhold til tv-genrekonventioner. Analyse af programtyper og deres udtryksformer. Fortælleformer og æstetiske særtræk i centrale tv-genrer og deres forhold til målgruppeovervejelser. Kompetencer Gennem arbejdet med den faglige substans skal de studerende erhverve sig følgende faglige og sociale kompetencer: Kunne beherske værkanalytisk praksis og kunne argumentere for valg af teoretisk grundlag og metode. Demonstrere analytisk indsigt i forbindelse med deltagelse i medieproduktion. Kunne reflektere over og vurdere problemstillinger i forbindelse med film- og medieproduktion. Kunne beskrive og analysere æstetiske og kommunikative problemstillinger i relation til målgruppeovervejelser. Kunne vurdere tv-produktioner og programudbud i forhold til målgrupper og samfundsmæssigt perspektiv. Kunne arbejde analytisk og kreativt med forskellige genrer og formidle disse analyser mundtligt og skriftligt. 39. Filmanalyse (film analysis) Disciplinbeskrivelse Formålet med disciplinen er at give de studerende indsigt i og erfaring med analyse og fortolkning af audiovisuelle medieproduktioner. Der lægges vægt på opøvelse af præcis beskrivelse af såvel detaljer som større helheder i analyseobjekterne, således at der i analyserne kan indgå diskussion af relationer mellem f. eks. stilistiske virkemidler, tematiske helheder og kulturel kontekst. Arbejdsformen er en blanding af lærer- og studenteroplæg. Den studerende skal demonstrere beherskelse af filmanalytiske redskaber og kunne argumentere for valg af metode. Dette sker i form af en analyse af en, evt. flere, spillefilm eller dokumentarfilm. Den studerende skal kunne gøre rede for relationen mellem den værkinterne analyses niveauer samt relationer mellem værkinterne og værkeksterne forhold. Stk. 3. Eksamensbestemmelser Prøven er en skriftlig eksamen og kan aflægges på to måder: a) i tilknytning til undervisningen b) uden tilknytning til undervisningen. Ved undervisningsdeltagelse opgives der i tilknytning til det 14

15 analyserede værk 600 sider litteratur, som ud over tilknytning til værket skal omfatte værkanalytisk teori og metode. Ved et værk forstås her enten en spillefilm, en afgrænset tvudsendelse eller flere film- og tv-udsendelser, der udgør en samlet værkhelhed. Foreligger der ikke undervisningsdeltagelse, opgives der 1000 sider. Opgivelserne skal godkendes af faglæreren senest 4 uger før eksamen. a) Under forudsætning af aktiv, regelmæssig og tilfredsstillende deltagelse i undervisningen aflægges prøven som fri hjemmeopgave. Omfang sider pr. studerende. Prøveform: Individuel prøve. Den skriftlige opgave kan udarbejdes i samarbejde med andre studerende, dog således at alle dele af opgaven, undtagen problemformulering og konklusion, kan gøres til genstand for individuel bedømmelse. Censur og bedømmelse: Ekstern censur, 7-trinsskala. Vægtning: 10 ECTS-point. b) Foreligger der ikke undervisningsdeltagelse skal der udarbejdes en bunden, skriftlig hjemmeopgave. Omfang sider pr. studerende. Prøveform: Individuel prøve. Den skriftlige opgave kan udarbejdes i samarbejde med andre studerende, dog således at alle dele af opgaven, undtagen problemformulering og konklusion, kan gøres til genstand for individuel bedømmelse. Varighed: 30 dage. Censur og bedømmelse: Ekstern censur, 7-trinsskala. Vægtning: 10 ECTS-point. 40. Tv-analyse (television analysis) Disciplinbeskrivelse Formålet med disciplinen er at give de studerende teoretiske og analytiske færdigheder i arbejdet med en række tv-genrer og deres emnemæssige, æstetiske, kommunikative og fortællemæssige særtræk. Herunder arbejdes der med verbale, auditive og visuelle virkemidler og deres anvendelse i relation til forskellige målgrupper. Faget introducerer mediespecifikke teoridannelser, og i forløbet diskuteres perspektiveringer i forhold til mediekredsløb og samfundsmæssig kontekst. Arbejdsformen er en blanding af lærer- og studenteroplæg. Den studerende skal demonstrere beherskelse af tv-analytiske redskaber og teorier, og skal kunne argumentere for valg af metode. Dette sker i form af en analyse af én eller flere tv-produktion(er). Den studerende skal vise forståelse for den samfundsmæssige og kulturelle kontekst, som tvproduktionen er en del af. Stk. 3. Eksamensbestemmelser Prøven er en skriftlig eksamen og har form af en bunden, skriftlige hjemmeopgave, omfang sider. Før opgaven udleveres afleverer den studerende en synopsis på 3-5 sider. Denne skal indeholde en motiveret problemstilling, en afgrænsning af det valgte genstandsfelt samt argumentation for den teoretiske og metodiske forståelsesramme. Der opgives et pensum på minimum 800 sider. Synopsis og pensumopgivelserne skal godkendes af faglæreren senest 4 uger før eksamen. Prøveform: Individuel prøve. Varighed: 7 dage. 15

16 Censur og bedømmelse: Intern censur, bestået/ ikke-bestået. Vægtning: 10 ECTS-point. 41. Modul i valgfag indeholder følgende disciplin: Valgfag 42. Modul i valgfag giver den studerende følgende kvalifikationer og kompetencer: 43. Valgfag (optional subject) Disciplinbeskrivelse Formålet med valgfag er at give den studerende mulighed for at give kandidatuddannelsen en individuel profil. Det skal give den studerende mulighed for fordybelse i eller perspektivering af centrale fagområder. Undervisningen foregår på hold og er en blanding af lærer- og studenteroplæg. Valgfag kan afvikles ved at Studienævnet given den studerende mulighed for at følge et undervisningstilbud på kandidatuddannelsen i Medievidenskab, hvor forudsætninger opnået på film- og tv-sidefagets øvrige discipliner er adgangsgivende. Den studerende skal kunne arbejde teoretisk, metodisk og analytisk med de for film og tvsidefaget centrale fagområder. Stk. 3. Eksamensbestemmelser Prøven kan aflægges på tre måder: a) + b) i tilknytning til undervisningen c) uden tilknytning til undervisningen. a) Prøven aflægges gennem aktiv, regelmæssig og tilfredsstillende deltagelse i et undervisningsforløb samt besvarelse af en fri skriftlig hjemmeopgave, hvor emnet aftales med eksaminator. Omfanget af opgaven er sider pr. studerende og der opgives et pensum på minimum 2000 sider. Prøveform: Individuel prøve. Den skriftlige opgave kan udarbejdes i samarbejde med andre studerende, dog således at alle dele af opgaven, undtagen problemformulering og konklusion, kan gøres til genstand for individuel bedømmelse. Censur og bedømmelse: Intern censur og bestået/ikke bestået. Vægtning: 20 ECTS-point. b) Prøven aflægges gennem aktiv, regelmæssig og tilfredsstillende deltagelse i et undervisningsforløb samt en kombination af et medieprodukt og en skriftlig hjemmeopgave på sider pr. studerende. Prøveform: Individuel prøve. Den skriftlige opgave og medieproduktionen kan udarbejdes i samarbejde med andre studerende, dog således at alle dele af opgaven/produktionen, undtagen problemformulering og konklusion, kan gøres til genstand for individuel bedømmelse. Der vedlægges en oversigt over den enkelte studerendes bidrag til medieproduktionen. Censur og bedømmelse: Intern censur og bestået/ikke bestået. Der gives en samlet karakter, hvor medieprodukt og den skriftlige del af prøven hver vægtes ligeligt i bedømmelsen. Vægtning: 20 ECTS-point. 16

17 c) Foreligger der ikke undervisningsdeltagelse aflægges prøven ved besvarelse af en bunden, skriftlig hjemmeopgave. Omfanget af opgaven er sider pr. studerende, og der opgives et pensum på minimum 2500 sider. Prøveform: Individuel prøve. Den skriftlige opgave kan udarbejdes i samarbejde med andre studerende, dog således at alle dele af opgaven, undtagen problemformulering og konklusion, kan gøres til genstand for individuel bedømmelse. Censur og bedømmelse: Intern censur og bestået/ikke-bestået. Varighed: 30 dage. Vægtning: 20 ECTS-point. Kapitel 9: Ikrafttræden og overgangsbestemmelser 44. Ordningen træder i kraft 1. september Studerende, der har påbegyndt studiet inden dette tidspunkt, kan overføres til denne studieordning i henhold til nedenstående: 1999-studieordningen Medieanalyse Film- og tv-teori Film- og tv-historie Visuel medieproduktion 1 Visuel medieproduktion 2 Værkanalyse 2006-studieordningen Tv-analyse Film- og tv-teori I og II Film og tv-historie I og II Visuel medieproduktion I Visuel medieproduktion II Filmanalyse Godkendt af Dekanen juni Ikrafttræden 1. september Ændring af 5 stk. 1, 11, 14, 16 stk. 2, 22, 27 stk. 2, 28 stk. 2 og 3, 31 stk. 2, 32 stk. 2 og 3, 35 stk. 2 og 3, 36 stk. 2 og 3, 39 stk. 2 og 3, 40 stk. 2 og 43 stk. 2 og 3 godkendt af Dekanen august Ikrafttræden 1. september

Studieordning for BACHELORUDDANNELSE I HISTORIE DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for BACHELORUDDANNELSE I HISTORIE DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Studieordning for BACHELORUDDANNELSE I HISTORIE DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret august 2007 Kapitel 1: Formål 1. Bacheloruddannelsen i historie ved Aarhus Universitet

Læs mere

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I NORDISK MYTOLOGI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I NORDISK MYTOLOGI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Studieordning for SUPPLERINGSFAG I NORDISK MYTOLOGI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET September 2006 Senest revideret april 2007 Kapitel 1: Formål 1. Suppleringsfaget indenfor Nordisk mytologi

Læs mere

Studieordning for SIDEFAG I JAPANSTUDIER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for SIDEFAG I JAPANSTUDIER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Studieordning for SIDEFAG I JAPANSTUDIER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET September 2006 Senest revideret maj 2007 Kapitel 1: Formål 1. Sidefaget indenfor japanstudier ved Aarhus Universitet

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I F O R H I S T O R I S K A R K Æ O L O G I. Januar 1997

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I F O R H I S T O R I S K A R K Æ O L O G I. Januar 1997 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I F O R H I S T O R I S K A R K Æ O L O G I Januar 1997 Senest revideret august 2007 1 Kapitel 1: Formål og faglig

Læs mere

Studieordning for SIDEFAG I HISTORIE DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for SIDEFAG I HISTORIE DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Studieordning for SIDEFAG I HISTORIE DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET September 2006 Senest revideret maj 2007 Kapitel 1: Formål 1. Sidefaget i historie ved Aarhus Universitet er et humanistisk

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I I R S K E S T U D I E R. September 2002

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I I R S K E S T U D I E R. September 2002 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I I R S K E S T U D I E R September 2002 Senest revideret juli 2007 2 Studieordning for Suppleringsuddannelse

Læs mere

Skabelon for. Curriculum for the Elective Studies in Film and Media Studies The 2007 Curriculum. Justeret 2008 Adjusted 2008. Rettet 2015 Emended 2015

Skabelon for. Curriculum for the Elective Studies in Film and Media Studies The 2007 Curriculum. Justeret 2008 Adjusted 2008. Rettet 2015 Emended 2015 Skabelon for Studieordning for enkeltstående tilvalgsmoduler på BA-niveau i Film- og Medievidenskab 2007-ordningen Under Uddannelsesbekendtgørelsen af 2004 Curriculum for the Elective Studies in Film and

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R. September 1998

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R. September 1998 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R September 1998 Senest revideret maj 2007 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse 1.

Læs mere

Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I KINESISK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I KINESISK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I KINESISK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret august 2007 Kapitel 1: Formål 1. Bacheloruddannelsen i kinesisk ved Aarhus

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I F R A N S K K U L T U R O G F R A N S K E S A M F U N D S F O R H O L D.

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I F R A N S K K U L T U R O G F R A N S K E S A M F U N D S F O R H O L D. AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I F R A N S K K U L T U R O G F R A N S K E S A M F U N D S F O R H O L D September 2003 Senest revideret juli

Læs mere

Studieordning for 1½-ÅRIG SIDEFAGSUDDANNELSE I F I L M O G T V

Studieordning for 1½-ÅRIG SIDEFAGSUDDANNELSE I F I L M O G T V AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1½-ÅRIG SIDEFAGSUDDANNELSE I F I L M O G T V September 1999 Senest revideret august 2007 1 KAPITEL 1 : FORMÅL OG FAGLIG BESKRIVELSE 1. Sidefagsuddannelsen

Læs mere

Studieordning for bachelortilvalget i. Renæssancekundskab, 2013-ordningen

Studieordning for bachelortilvalget i. Renæssancekundskab, 2013-ordningen Studieordning for bachelortilvalget i Renæssancekundskab, 2013-ordningen Institut for Engelsk, Germansk og Romansk Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel, tilhørsforhold,

Læs mere

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I EUROPASTUDIER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I EUROPASTUDIER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Studieordning for SUPPLERINGSFAG I EUROPASTUDIER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET September 2006 Senest revideret september 2007 Kapitel 1: Formål 1. Suppleringsfaget inden for europastudier

Læs mere

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I ANTROPOLOGI OG ETNOGRAFI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I ANTROPOLOGI OG ETNOGRAFI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Studieordning for SUPPLERINGSFAG I ANTROPOLOGI OG ETNOGRAFI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret august 2007 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse 1. Suppleringsuddannelsen

Læs mere

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. Tyrkisk, 2013-ordningen

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. Tyrkisk, 2013-ordningen Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Tyrkisk, 2013-ordningen Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel, tilhørsforhold,

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I INFORMATIK FOR KULTURHISTORIKERE. September 1999

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I INFORMATIK FOR KULTURHISTORIKERE. September 1999 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I INFORMATIK FOR KULTURHISTORIKERE September 1999 Senest revideret august 2007 1. Suppleringsuddannelsen i informatik

Læs mere

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I KOGNITIV SEMIOTIK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I KOGNITIV SEMIOTIK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Studieordning for SUPPLERINGSFAG I KOGNITIV SEMIOTIK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET September 2006 Senest revideret april 2007 Kapitel 1: Formål 1. Suppleringsfaget inden for Kognitiv Semiotik

Læs mere

Studieordning for FAGLIG SUPPLERING I M U S I K V I D E N S K A B. November 2002

Studieordning for FAGLIG SUPPLERING I M U S I K V I D E N S K A B. November 2002 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for FAGLIG SUPPLERING I M U S I K V I D E N S K A B November 2002 Senest revideret november 2002 Faglig supplering i Musikvidenskab Kapitel 1:

Læs mere

Studieordning for tilvalget, herunder det gymnasierettede tilvalg, på bachelorniveau i. Historie, 2013-ordningen. Rettet 2013, 2014 og 2015

Studieordning for tilvalget, herunder det gymnasierettede tilvalg, på bachelorniveau i. Historie, 2013-ordningen. Rettet 2013, 2014 og 2015 Studieordning for tilvalget, herunder det gymnasierettede tilvalg, på bachelorniveau i Historie, 2013-ordningen Rettet 2013, 2014 og 2015 SAXO-Instituttet Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet

Læs mere

Studieordning for BACHELORUDDANNELSE I JAPANSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for BACHELORUDDANNELSE I JAPANSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Studieordning for BACHELORUDDANNELSE I JAPANSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret april 2007 Bacheloruddannelse i japansk Kapitel 1: Formål 1. Bacheloruddannelsen

Læs mere

Mediefag B. 1. Fagets rolle

Mediefag B. 1. Fagets rolle Mediefag B 1. Fagets rolle Mediefagets genstandsfelt er levende billeder i en æstetisk, kommunikativ og kulturel sammenhæng. Faget forener en teoretisk-analytisk og en praktisk-produktionsmæssig tilgang

Læs mere

Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet

Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet 2.- 6. semester Gældende fra september 2009 Redigeret december 2010 Redigeret august 2011 (eksamensform alment modul) Redigeret juni

Læs mere

Studieordning for enkeltstående tilvalg på bachelorniveau i. Dansk. 2015-ordningen

Studieordning for enkeltstående tilvalg på bachelorniveau i. Dansk. 2015-ordningen Studieordning for enkeltstående tilvalg på bachelorniveau i Dansk 2015-ordningen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel,

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I H I S T O R I E. September 1999

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I H I S T O R I E. September 1999 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I H I S T O R I E September 1999 Senest revideret maj 2007 2 1-årig suppleringsuddannelse i Historie ved Aarhus

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA under Åben Uddannelse

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA under Åben Uddannelse SYDDANSK UNIVERSITET DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA under Åben Uddannelse Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab,

Læs mere

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I MUSEOLOGISKE STUDIER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I MUSEOLOGISKE STUDIER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Studieordning for SUPPLERINGSFAG I MUSEOLOGISKE STUDIER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET September 2006 Senest revideret september 2007 Kapitel 1: Formål 1. Suppleringsfaget museologiske studier

Læs mere

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I ANTROPOLOGI OG ETNOGRAFI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I ANTROPOLOGI OG ETNOGRAFI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Studieordning for SUPPLERINGSFAG I ANTROPOLOGI OG ETNOGRAFI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET September 2006 Senest revideret september 2006 Kapitel 1: Formål 1. Suppleringsfaget indenfor Antropologi

Læs mere

Studieordning for FAGLIG SUPPLERING I H I S T O R I E

Studieordning for FAGLIG SUPPLERING I H I S T O R I E AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for FAGLIG SUPPLERING I H I S T O R I E November 2002 Senest revideret november 2002 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse Faglig supplering

Læs mere

Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I MEDIEVIDENSKAB DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I MEDIEVIDENSKAB DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I MEDIEVIDENSKAB DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret august 2007 KAPITEL 1: FORMÅL 1. Bacheloruddannelsen i medievidenskab

Læs mere

Eleverne skal på et fagligt grundlag kunne indgå kompetent i sociale sammenhænge og være aktive, kreative og reflekterende brugere af film og tv.

Eleverne skal på et fagligt grundlag kunne indgå kompetent i sociale sammenhænge og være aktive, kreative og reflekterende brugere af film og tv. Mediefag C 1. Fagets rolle Mediefagets genstandsfelt er levende billeder i en æstetisk, kulturel og kommunikativ sammenhæng. Faget forener en teoretisk-analytisk og en praktisk-produktionsmæssig tilgang

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I N O R R Ø N F I L O L O G I. September 1999

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I N O R R Ø N F I L O L O G I. September 1999 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I N O R R Ø N F I L O L O G I September 1999 Senest revideret marts 2007 1 Indhold Kapitel 1: Formål og fagbeskrivelse

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I C I N S K A N T R O P O L O G I. September 1999

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I C I N S K A N T R O P O L O G I. September 1999 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I C I N S K A N T R O P O L O G I September 1999 Senest revideret august 2007 Studieordning for 1-årig

Læs mere

Studieordning for SIDEFAG I BILLEDKUNST OG DESIGN DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for SIDEFAG I BILLEDKUNST OG DESIGN DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Studieordning for SIDEFAG I BILLEDKUNST OG DESIGN DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET September 2006 Senest revideret september 2007 Kapitel 1: Formål 1. Sidefaget indenfor Billedkunst og Design

Læs mere

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I RETORIK OG FORMIDLING DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I RETORIK OG FORMIDLING DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Studieordning for SUPPLERINGSFAG I RETORIK OG FORMIDLING DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET September 2006 Senest revideret december 2006 Kapitel 1: Formål 1. Suppleringsfaget indenfor Retorik

Læs mere

Studieordning for bachelortilvalget i Interkulturelle erhvervskompetencer og Kommunikation, 2010-ordningen

Studieordning for bachelortilvalget i Interkulturelle erhvervskompetencer og Kommunikation, 2010-ordningen Skabelon for Studieordning for bachelortilvalget i Interkulturelle erhvervskompetencer og Kommunikation, 2010-ordningen Curriculum for the Elective Bachelor s Studies in Intercultural Business Competence

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I A L M E N S E M I O T I K. August 1997

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I A L M E N S E M I O T I K. August 1997 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I A L M E N S E M I O T I K August 1997 Senest revideret marts 2007 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse 1.

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE (TYPE B) I T Y S K. September 1998

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE (TYPE B) I T Y S K. September 1998 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE (TYPE B) I T Y S K September 1998 Senest revideret september 2004 Kapitel 1: Formål 1. Suppleringsuddannelsen

Læs mere

Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I M U L T I M E D I E R. September 2002

Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I M U L T I M E D I E R. September 2002 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I M U L T I M E D I E R September 2002 Senest revideret august 2007 KAPITEL 1: FORMÅL 1. Kandidatuddannelsen i Multimedier

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I S P R O G L I G K O M M U N I K A T I O N O G F O R M I D L I N G. September 1999

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I S P R O G L I G K O M M U N I K A T I O N O G F O R M I D L I N G. September 1999 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I S P R O G L I G K O M M U N I K A T I O N O G F O R M I D L I N G September 1999 Senest revideret september

Læs mere

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I FAGLIG FORMIDLING IT, SKRIFTLIG OG MUNDTLIG FORMIDLING DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I FAGLIG FORMIDLING IT, SKRIFTLIG OG MUNDTLIG FORMIDLING DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Studieordning for SUPPLERINGSFAG I FAGLIG FORMIDLING IT, SKRIFTLIG OG MUNDTLIG FORMIDLING DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET September 2006 Senest revideret august 2007 KAPITEL 1: FORMÅL OG FAGLIG

Læs mere

Studieordning for BACHELORUDDANNELSE I E T N O G R A F I O G S O C I A L A N T R O P O L O G I. September 2001

Studieordning for BACHELORUDDANNELSE I E T N O G R A F I O G S O C I A L A N T R O P O L O G I. September 2001 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for BACHELORUDDANNELSE I E T N O G R A F I O G S O C I A L A N T R O P O L O G I September 2001 Senest revideret august 2007 Kapitel 1: Formål

Læs mere

STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I DANSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET

STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I DANSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I DANSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2015 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag 2 Fakultetstilhørsforhold

Læs mere

Faculty of Humanities Curriculum for the Elective Studies in Nordic Languages II The 2007 Curriculum. Justeret 2008 og 2013

Faculty of Humanities Curriculum for the Elective Studies in Nordic Languages II The 2007 Curriculum. Justeret 2008 og 2013 Det Humanistiske Fakultets Uddannelser Studieordning for tilvalgsstudiet på BA-niveau i Nordiske sprog II (Færøsk og islandsk) 2007-ordningen Under Uddannelsesbekendtgørelsen af 2004 Faculty of Humanities

Læs mere

Islam og Politik STUDIEORDNING 2009 ODENSE WWW.SDU.DK TILVALG ORDINÆR UDDANNELSE REVIDERET 2010

Islam og Politik STUDIEORDNING 2009 ODENSE WWW.SDU.DK TILVALG ORDINÆR UDDANNELSE REVIDERET 2010 STUDIEORDNING 2009 Islam og Politik TILVALG ORDINÆR UDDANNELSE REVIDERET 2010 UDDANNELSEN ER UDBUDT AF STUDIENÆVN FOR MELLEMØSTSTUDIER, SOM HØRER UNDER DET HUMANISTISKE FAKULTET ODENSE WWW.SDU.DK Tilvalg

Læs mere

Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I FORHISTORISK ARKÆOLOGI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I FORHISTORISK ARKÆOLOGI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I FORHISTORISK ARKÆOLOGI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET September 2006 Senest revideret august 2006 Kapitel 1: Formål 1. Kandidatuddannelsen i forhistorisk

Læs mere

Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i Engelsk 2014-ordningen

Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i Engelsk 2014-ordningen DET HUMANISTISKE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i Engelsk 2014-ordningen Rettet 2014 Institut for Engelsk, Germansk og Romansk Det Humanistiske Fakultet Københavns

Læs mere

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I EUROPASTUDIER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I EUROPASTUDIER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Studieordning for SUPPLERINGSFAG I EUROPASTUDIER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret august 2005 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse 1. Suppleringsuddannelsen

Læs mere

Studieordning for faget matematik

Studieordning for faget matematik Roskilde Universitetscenter Studienævnet for matematik Juni 2002 Studieordning for faget matematik Denne studieordning udstedes i henhold til Undervisningsministeriets bekendtgørelse af 24. august 1995

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I S C A N D I N A V I A N C U L T U R A L S T U D I E S. September 2001

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I S C A N D I N A V I A N C U L T U R A L S T U D I E S. September 2001 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I S C A N D I N A V I A N C U L T U R A L S T U D I E S September 2001 Senest revideret maj 2007 Kapitel 1: Formål

Læs mere

Studieordning for 1½-ÅRIG SIDEFAGSUDDANNELSE I O L D T I D S K U N D S K A B

Studieordning for 1½-ÅRIG SIDEFAGSUDDANNELSE I O L D T I D S K U N D S K A B AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1½-ÅRIG SIDEFAGSUDDANNELSE I O L D T I D S K U N D S K A B September 2000 Senest revideret juli 2007 2 Sidefagsuddannelsen i oldtidskundskab

Læs mere

Studieordning for MAGISTERKONFERENS N O R D I S K. September 1999

Studieordning for MAGISTERKONFERENS N O R D I S K. September 1999 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for MAGISTERKONFERENS N O R D I S K September 1999 Senest revideret marts 2007 1 Kapitel 1: Formål 1. Magisterkonferensuddannelsen i Nordisk Sprog

Læs mere

Det Humanistiske Fakultets Uddannelser

Det Humanistiske Fakultets Uddannelser Skabelon for Det Humanistiske Fakultets Uddannelser Studieordning for det tværhumanistiske tilvalgsstudium på BA-niveau i Medier og Kultur 2007-ordningen Under Uddannelsesbekendtgørelsen af 2004 Faculty

Læs mere

Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I MIDDELALDERARKÆOLOGI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I MIDDELALDERARKÆOLOGI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I MIDDELALDERARKÆOLOGI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret august 2005 Kapitel 1: Formål 1. Bacheloruddannelsen i middelalderarkæologi

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet

AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I I D É H I S T O R I E September 1996 Senest revideret marts 2007 Kapitel 1: Formål 1. Kandidatuddannelsen i Idéhistorie

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet

AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I N O R D I S K S P R O G O G L I T T E R A T U R September 1997 Senest revideret marts 2007 Kapitel 1: Formål 2 1. Kandidatuddannelsen

Læs mere

Russisk for begyndere. Indholdsfortegnelse. Indledning...2

Russisk for begyndere. Indholdsfortegnelse. Indledning...2 Russisk for begyndere Indholdsfortegnelse Indledning...2 I Bestemmelser for Russisk for begyndere under Åben Uddannelse med oversigtsnøgle A.1. Mål og forudsætninger...3 A.2. Studiets struktur...3 B.1.

Læs mere

Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I ANTROPOLOGI OG ETNOGRAFI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I ANTROPOLOGI OG ETNOGRAFI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I ANTROPOLOGI OG ETNOGRAFI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret august 2007 Kapitel 1: Formål 1. Bacheloruddannelsen i

Læs mere

Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i. Dansk. 2014-ordningen. Rettet 2015

Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i. Dansk. 2014-ordningen. Rettet 2015 Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i Dansk 2014-ordningen Rettet 2015 Institut for Nordiske Sprog og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel,

Læs mere

Studieordning for master i Almen Pædagogik ved Institut for Læring

Studieordning for master i Almen Pædagogik ved Institut for Læring Studieordning for master i Almen Pædagogik ved Institut for Læring 1 Indholdsfortegnelse 2. Uddannelsens formelle grundlag 4 3. Formål 5 4. Læringsmål 6 5. Uddannelsens varighed 7 6. Studieforløb, progression

Læs mere

Bacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet. Tillæg til. Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og

Bacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet. Tillæg til. Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og Bacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet Tillæg til Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og Studieordning for bacheloruddannelsen med Historie som centralfag samt tilvalgsfag

Læs mere

Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I HISTORIE DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I HISTORIE DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I HISTORIE DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET September 2006 Senest revideret maj 2007 Kapitel 1: Formål 1. Kandidatuddannelsen i Historie ved Aarhus Universitet

Læs mere

Studieordning for MAGISTERKONFERENS I K U N S T H I S T O R I E

Studieordning for MAGISTERKONFERENS I K U N S T H I S T O R I E AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for MAGISTERKONFERENS I K U N S T H I S T O R I E September 2001 Senest revideret august 2007 STUDIEORDNING FOR MAGISTERKONFERENSUDDANNELSEN I

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I C I V I L I S A T I O N S K R I T I K. September 1996

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I C I V I L I S A T I O N S K R I T I K. September 1996 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I C I V I L I S A T I O N S K R I T I K September 1996 Senest revideret marts 2007 Kapitel 1: Formål og faglig

Læs mere

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I GLOBALISERING OG UDVIKLING DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I GLOBALISERING OG UDVIKLING DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Studieordning for SUPPLERINGSFAG I GLOBALISERING OG UDVIKLING DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET September 2006 Senest revideret september 2006 Kapitel 1: Formål 1. Suppleringsfaget indenfor

Læs mere

Studieordning, Kandidatuddannelsen Oqaasilerineq, atuakkialerineq tusagassiuutilerinerlu Sprog, Litteratur og Medier

Studieordning, Kandidatuddannelsen Oqaasilerineq, atuakkialerineq tusagassiuutilerinerlu Sprog, Litteratur og Medier Studieordning, Kandidatuddannelsen Oqaasilerineq, atuakkialerineq tusagassiuutilerinerlu Sprog, Litteratur og Medier Kulturimik, Oqaatsinik Oqaluttuarisaanermillu Ilisimatusarfik Institut for Kultur, Sprog

Læs mere

Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I I N F O R M A T I O N S V I D E N S K A B. September 2000

Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I I N F O R M A T I O N S V I D E N S K A B. September 2000 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I I N F O R M A T I O N S V I D E N S K A B September 2000 Senest revideret august 2007 KAPITEL 1: FORMÅL 1. Kandidatuddannelsen

Læs mere

Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i. Sprog og faglighed, 2015-ordningen

Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i. Sprog og faglighed, 2015-ordningen D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i Sprog og faglighed, 2015-ordningen Institut for Engelsk, Germansk

Læs mere

Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I K U N S T H I S T O R I E. September 1996

Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I K U N S T H I S T O R I E. September 1996 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I K U N S T H I S T O R I E September 1996 Senest revideret september 2007 2 STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSE I KUNSTHISTORIE

Læs mere

Danskfagligt projektorienteret

Danskfagligt projektorienteret Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Danskfagligt projektorienteret forløb 2014-ordningen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I G R Æ S K A R K Æ O L O G I. September 2002

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I G R Æ S K A R K Æ O L O G I. September 2002 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I G R Æ S K A R K Æ O L O G I September 2002 Senest revideret august 2007 Studieordning for 1-årig suppleringsuddannelse

Læs mere

Det Humanistiske Fakultets Uddannelser: Studieordning for Gymnasierelateret Faglig Supplering i Japansk. 2004-ordningen

Det Humanistiske Fakultets Uddannelser: Studieordning for Gymnasierelateret Faglig Supplering i Japansk. 2004-ordningen Det Humanistiske Fakultets Uddannelser: Studieordning for Gymnasierelateret Faglig Supplering i Japansk 2004-ordningen Asiatisk Studienævn Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier - Sprog, Religion

Læs mere

Studieordning for MASTERUDDANNELSE I RETORIK OG FORMIDLING DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for MASTERUDDANNELSE I RETORIK OG FORMIDLING DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Studieordning for MASTERUDDANNELSE I RETORIK OG FORMIDLING DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET September 2006 Senest revideret september 2007 Kapitel 1: Formål 1. Masteruddannelsen i Retorik og

Læs mere

Studieordning for BACHELORUDDANNELSE I INFORMATIONSVIDENSKAB DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for BACHELORUDDANNELSE I INFORMATIONSVIDENSKAB DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Studieordning for BACHELORUDDANNELSE I INFORMATIONSVIDENSKAB DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET September 2006 Senest revideret april 2008 KAPITEL 1: FORMÅL 1. Bacheloruddannelsen i Informationsvidenskab

Læs mere

Studieordning for MAGISTERKONFERENS E T N O G R A F I O G S O C I A L A N T R O P O L O G I. Februar 1998

Studieordning for MAGISTERKONFERENS E T N O G R A F I O G S O C I A L A N T R O P O L O G I. Februar 1998 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for MAGISTERKONFERENS E T N O G R A F I O G S O C I A L A N T R O P O L O G I Februar 1998 Senest revideret august 2007 Kapitel 1: Formål Studieordning

Læs mere

Skabelon for. Curriculum for the Elective Studies in Dance Studies The 2007 Curriculum. Justeret 2010 Rettet 2013

Skabelon for. Curriculum for the Elective Studies in Dance Studies The 2007 Curriculum. Justeret 2010 Rettet 2013 Skabelon for Studieordning for det gymnasierettede tilvalgsstudium på BA-niveau i Dansevidenskab 2007-ordningen Under Uddannelsesbekendtgørelsen af 2004 Curriculum for the Elective Studies in Dance Studies

Læs mere

Rettelser til 2007 (rev. 2008) studieordningen for BA-Negot. i arabisk, engelsk, fransk, spansk eller tysk

Rettelser til 2007 (rev. 2008) studieordningen for BA-Negot. i arabisk, engelsk, fransk, spansk eller tysk Rettelser til 2007 (rev. 2008) studieordningen for BA-Negot. i arabisk, engelsk, fransk, spansk eller tysk Godkendt i Cand.negot.-studienævnet den 8. oktober 2009 og den 21. januar 2010 og den 4. marts

Læs mere

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I FAGLIG FORMIDLING IT, SKRIFTLIG OG MUNDTLIG FORMIDLING DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I FAGLIG FORMIDLING IT, SKRIFTLIG OG MUNDTLIG FORMIDLING DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Studieordning for SUPPLERINGSFAG I FAGLIG FORMIDLING IT, SKRIFTLIG OG MUNDTLIG FORMIDLING DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET September 2006 Senest revideret august 2006 KAPITEL 1: FORMÅL OG FAGLIG

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I J A P A N S K. September 2001

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I J A P A N S K. September 2001 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I J A P A N S K September 2001 Senest revideret maj 2007 2 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse 1. Suppleringsuddannelsen

Læs mere

Moderne Indien og Sydasienstudier,

Moderne Indien og Sydasienstudier, Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Moderne Indien og Sydasienstudier, 2012-ordningen Justeret 2014 Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet

Læs mere

Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I K O G N I T I V S E M I O T I K. Februar 2001

Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I K O G N I T I V S E M I O T I K. Februar 2001 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I K O G N I T I V S E M I O T I K Februar 2001 Senest revideret marts 2007 Studieordning for kandidatuddannelsen i Kognitiv

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura under åben uddannelse (Jura på deltid)

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura under åben uddannelse (Jura på deltid) Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura under åben uddannelse (Jura på deltid) Odense 2009 1 af 20 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings

Læs mere

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk antropologi

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk antropologi Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk antropologi Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...

Læs mere

Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I MEDIEVIDENSKAB DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I MEDIEVIDENSKAB DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I MEDIEVIDENSKAB DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret august 2005 Kapitel 1: Formål 1. Kandidatuddannelsen i medievidenskab ved

Læs mere

BEK nr 1524 af 16/12/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. juni 2016

BEK nr 1524 af 16/12/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. juni 2016 BEK nr 1524 af 16/12/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. juni 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Styrelsen

Læs mere

Moderne Europastudier,

Moderne Europastudier, Studieordning for tilvalg på kandidatniveau i Moderne Europastudier, 2013-ordningen Saxo-Instituttet Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Tilhørsforhold, hjemmel, normering

Læs mere

Børne- og ungdomslitteratur

Børne- og ungdomslitteratur Vejledning for modulet Et modul fra PD i Dansk August 2010-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på PD i Dansk, bygger på følgende forudsætninger: At indholdet på modulet skal leve op til studieordningens

Læs mere

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. Sprog og faglighed, 2015-ordningen

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. Sprog og faglighed, 2015-ordningen Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Sprog og faglighed, 2015-ordningen Institut for Engelsk, Germansk og Romansk Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel,

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I A M E R I K A N S K E S T U D I E R. September 1997

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I A M E R I K A N S K E S T U D I E R. September 1997 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I A M E R I K A N S K E S T U D I E R September 1997 Senest revideret september 1997 Studieordning for Suppleringsuddannelse

Læs mere

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I ANVENDT DRAMATURGI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I ANVENDT DRAMATURGI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Studieordning for SUPPLERINGSFAG I ANVENDT DRAMATURGI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET September 2006 Senest revideret september 2007 Indholdsfortegnelse Kapitel 1: 1-3 Formål Kapitel 2: 4

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i humanfysiologi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012)

Studieordning for kandidatuddannelsen i humanfysiologi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) DET NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Studieordning for kandidatuddannelsen i humanfysiologi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) De overordnede bestemmelser, der danner

Læs mere

HA(jur.)-studiet 2012

HA(jur.)-studiet 2012 HA(jur.)-studiet 2012 Indhold Indledning... 2 Kvalifikationsmål... 3 Uddannelsens opbygning... 4 1. del - undervisning... 7 1. del prøver... 8 Oversigt over prøverne... 8 Prøvebeskrivelser... 9 Bedømmelse...

Læs mere

Masteruddannelse ved Center for Afrikastudier

Masteruddannelse ved Center for Afrikastudier Masteruddannelse ved Center for Afrikastudier Det Teologiske Fakultet, Københavns Universitet 2009- retningslinjer i henhold til Bekendtgørelse af 15. december 2000 om fleksible forløb inden for videregående

Læs mere

Global Refugee Studies

Global Refugee Studies Appendiks 2, ændret 01.01.12 Tillæg til studieordning for Kandidatuddannelsen i Internationale Forhold, Udviklingsstudier ved Aalborg Universitet af september 2006 (med ændringer 2008 og 2010) Global Refugee

Læs mere

Studieordning for kandidattilvalg i Music/Arts Management, 2008-ordningen

Studieordning for kandidattilvalg i Music/Arts Management, 2008-ordningen Skabelon for Studieordning for kandidattilvalg i Music/Arts Management, 2008-ordningen Curriculum for Elective Studies within a Master s Programme in Music/Arts Management The 2008 Curriculum Det Humanistiske

Læs mere

STUDIEORDNING FOR GÆSTEPROGRAMMET I SCANDINAVIAN STUDIES DET HUMANISTISKE FAKULTET

STUDIEORDNING FOR GÆSTEPROGRAMMET I SCANDINAVIAN STUDIES DET HUMANISTISKE FAKULTET STUDIEORDNING FOR GÆSTEPROGRAMMET I SCANDINAVIAN STUDIES DET HUMANISTISKE FAKULTET SEPTEMBER 2013 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag 2 Fakultetstilhørsforhold

Læs mere

Skabelon for. Det Humanistiske Fakultets Uddannelser Studieordning for det enkeltstående tilvalgsstudium på BA-niveau

Skabelon for. Det Humanistiske Fakultets Uddannelser Studieordning for det enkeltstående tilvalgsstudium på BA-niveau Skabelon for Det Humanistiske Fakultets Uddannelser Studieordning for det enkeltstående tilvalgsstudium på BA-niveau Mellemøstens litteraturer i oversættelse 2007-ordningen Under Uddannelsesbekendtgørelsen

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura under åben uddannelse (Jura på deltid)

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura under åben uddannelse (Jura på deltid) Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura under åben uddannelse (Jura på deltid) Odense 2009, 2010 1af 21 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings

Læs mere

Studieordning for SIDEFAG I NORDISK SPROG OG LITTERATUR DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for SIDEFAG I NORDISK SPROG OG LITTERATUR DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Studieordning for SIDEFAG I NORDISK SPROG OG LITTERATUR DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET September 2006 Senest revideret april 2007 Kapitel 1: Formål 1. Sidefaget inden for Nordisk Sprog og

Læs mere

STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN I DANSK SOM CENTRALT FAG DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET

STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN I DANSK SOM CENTRALT FAG DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN I DANSK SOM CENTRALT FAG DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2014 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag

Læs mere

Sidefagssupplering i medievidenskab

Sidefagssupplering i medievidenskab Sidefagssupplering i medievidenskab Center for Medievidenskab udbyder sidefagssupplering i medievidenskab fra efteråret 2003. Undervisningen består af to moduler: Første modul er i medieproduktion, der

Læs mere