nr. 09 September 2005 Integration med succes Side 4-8 Lang kamp for anerkendelse Gør arbejdsmiljø til konfliktområde

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "nr. 09 September 2005 Integration med succes Side 4-8 Lang kamp for anerkendelse Gør arbejdsmiljø til konfliktområde"

Transkript

1 nr. 09 September 2005 Integration med succes Side 4-8 Lang kamp for anerkendelse Side Nye job til nordjyder Side Gør arbejdsmiljø til konfliktområde Side 14

2 Befriende klarhed Leder Den socialdemokratiske partikongres for godt en uge siden gav fuld opbakning til partiformand Helle Thorning-Schmidt også fra hendes tidligere politiske modstandere internt i partiet. Og godt det samme, for der var også brug for det. Optakten til kongressen var næsten den værst tænkelige: En ny meningsmåling fra Rambøll Management i MORGENAVISEN Jyllands-Posten samme dag kongressen åbnede gav ikke den bedste optakt for en ny partiformand, der for første gang skulle møde de socialdemokratiske græsrødder på en partikongres. Socialdemokraterne stod ifølge undersøgelsen til den laveste vælgertilslutning i mange, mange år. Nemlig til sølle 23,9 procent af stemmerne. Det ville betyde et tab på yderligere fire mandater i forhold til det katastrofalt dårlige resultat ved folketingsvalget 8. februar i år. 6 pct. tabt siden maj Undersøgelsen viste samtidig, at den nye partiformand har sat ikke mindre end 6 procent-points i vælgertilslutning overstyr siden maj. Og bedre blev det ikke, da Helle Thorning og Co. samme morgen kunne se en Vilstrup-måling i Politiken, der kun gav socialdemokraterne 24,8 procents vælgertilslutning og et tab på 2,3 procent siden en tilsvarende Vilstrup-undersøgelse i juni. Men måske værst af alt viste Vilstrup-undersøgelsen, at det især er de kvindelige vælgere, der forsvinder fra socialdemokraterne. Helt modsat udviklingen i Norge, hvor det især var de kvindelige vælgere, der i sidste uge var med til igen at sikre de norske socialdemokrater regeringsmagten efter en stemmeskredssejr af dimensioner i kraft af klare løfter om mere velfærd og social retfærdighed. Ingen kritik Trods de meget lidt opmuntrende tal fra meningsmålingerne var der stort set ingen kritik af den nye partiformand. Det blev kun til lidt betænkeligheder til den nye kurs på velfærdsområdet. Og der var ellers nok at tage fat på: Partiformandens lidt skiftende politiske meldinger, løftebruddet om garanti for efterløn til alle over 40 år og partiets samlede velfærdsudspil med forhøjelse af pensionsalderen fra 65 til 67 år og forhøjelse af efterlønsalderen til 62 år. Og forslaget om reelt at afskaffe efterlønsordningen for folk med lange eller mellemlange uddannelser er normalt ikke noget man bliver vildt populær på hos socialdemokraterne. Dertil kommer udmeldinger omkring skolerne, integration og mediepolitik, der kunne gøre det endog meget svært for mange at skelne socialdemokraternes politik fra den borgerlige regerings. Men det lykkedes tilsyneladende den nye partiformand at samle bred opbakning fra alle fløje. Alene det er noget af en bedrift i et parti, der mildt sagt har været splittet i næsten lige så mange fløje som der er medlemmer. Dermed er også skabt befriende klarhed om, hvem der er partiets formand, og om partiets politiske kurs. Vælgerne kræver klare politiske meldinger om sikring af velfærden og opgør med ulighederne i det danske samfund. Det fik de. Om vælgerne forstår at værdsætte meldingerne fra kongressen og Helle Thorning-Schmidt, vil vise sig allerede ved efterårets valg til nye store kommuner og regioner. Her har socialdemokraternes formand sat sig i spidsen for partiets valgkamp modsat statsminister Anders Fogh Rasmussen, der overlader det til folk i næste geled for ikke selv at løbe en risiko for et politisk nederlag. Det kan blive et højt spil for Helle Thorning-Schmidt, men lykkes det, er vejen banet for et regeringsskifte ved næste folketingsvalg. indhold LEGO udskyder udflytning 3 Integration med succes 4 Nye job til nordjyder 10 Tillidsmand på trods 12 Gør arbejdsmiljø til konfliktområde 14 Vestas lukker i Svendborg 15 Lang kamp for anerkendelse 16 International fagbevægelse 18 Noter 20 Stor bonus for at blive 21 Faglig orientering 22 Lærlinge og skoleelever bygger Smedehus 24 CO-Magasinet udgives af CO-industri - Centralorganisationen af industriansatte i Danmark. Vester Søgade 12, 2. sal 1790 København V. Tlf Fax Fax - redaktionen co@co-industri.dk Redaktion: Bjarne Kjær (ansvarsh.) (DJ) Tlf bk@co-industri.dk Administration: Lise Trampedach Tlf lt@co-industri.dk CO-Magasinet udsendes til tillidsrepræsentanter, sikkerhedsrepræsentanter, medarbejdervalgte A/Sbestyrelsesmedlemmer, ESU-medlemmer og andre med tillidshverv i industrien, som alle modtager bladet via registrering i medlemsforbundene. Adresseændringer skal ikke meddeles til CO-industri, men direkte til forbundet. Bladet udkommer 11 gange årligt hver måned undtagen juli. Udgivelsesdagen er normalt den tredje onsdag i måneden. Oplag Design og grafisk produktion: Kailow Graphic A/S Miljøcertificeret efter ISO og arbejdsmiljøcertificeret efter OHSAS ISSN Forsidefoto: Birgitte Rødkær

3 Af Erik Sandager udskyder Foto Peter Palle Skov Det er lykkedes for tillidsrepræsentanter ved LEGO at få ledelsen overbevist om, at det er for farligt at flytte 80 arbejdspladser i bearbejdning og dekorering til Tjekkiet uden at sikre, at de nødvendige kompetencer er til stede LEGO udskyder udflytning - Til Ungarn og hjem igen. Sådan lød en overskrift i sidste udgave af CO-Magasinet til en historie om, hvordan Hardi International ville flytte 160 arbejdspladser til Ungarn. Men de opgav efter mindre end et år - og flyttede hjem igen. Udflytning er ikke altid en succes. Hvis de nødvendige kompetencer ikke er til stede, kan det vise sig kostbart for virksomheden at flytte højteknologisk produktionsudstyr fra Danmark til nye lavtlønslande i EU. Det er lykkedes for tillidsrepræsentanter ved LEGO i Billund at overbevise ledelsen om, at det er for farligt at flytte maskiner fra bearbejdnings- og dekoreringsafdelingen i Billund til LEGO s fabrik i Kladno i Tjekkiet uden at sikre, at de nødvendige kompetencer er til stede. Tillidsrepræsentanterne er stolte af, at det er lykkedes at overbevise ledelsen om, at konsekvenserne af udflytningen af 80 arbejdspladser skal undersøges og analyseres nærmere, før beslutningen føres ud i livet. Inden der tages en beslutning om at flytte maskinerne i bearbejdnings- og dekoreringsafdelingen fra Billund, skal der laves en grundig analyse af, om fabrikken i Tjekkiet vil kunne garantere kompetence og leveringssikkerhed af produkterne. - Vi har spurgt ledelsen, om de har sikret sig, at medarbejderne i Tjekkiet kan producere på det udstyr, de påtænker at flytte fra Billund til Kladno i Tjekkiet, siger fællestillidsrepræsentant Berit Flindt Pedersen, LEGO. Baggrunden er, at operatører og reparatører, der har været udstationeret på LEGO s fabrik i Tjekkiet, har stillet spørgsmålstegn ved, hvorvidt den nødvendige effektivitet og kompetence er til stede til at betjene maskinerne. Fællestillidsrepræsentant Berit Flindt Pedersen og hendes TR-kolleger har ingen forestillinger om, at de kan stoppe globaliseringen og bremse udflytningen af produktion og arbejdspladser fra industrien i Danmark til de nye lavtlønslande i EU. Globaliseringen er kommet for at blive. - Nogle ting er måske for dyre at få fremstillet i Danmark. Jeg ved ikke, om det er vor opgave at bremse udflytningen. Det er i hvert fald vor opgave at kæmpe for, at der stadig er arbejdspladser til kollegerne, og at firmaet kan overleve i Danmark, mener Berit Flindt Pedersen. Det er tillidsrepræsentanter fra 3F, Metal, Teknisk Landsforbund og HK, der i virksomhedsudvalget har overbevist ledelsen i LEGO om, at beslutningen om udflytning af bearbejdning og dekorering til Tjekkie, skal undersøges nærmere. Beslutningen er udskudt, og udflytningen er sat på standby. - I det sidste nummer af CO-Magasinet var der flere artikler om, hvor galt det kan gå med outsourcing. Der var eksempler, hvor man havde prøvet at flytte ud, men hvor man var nødt til at flytte hjem igen, fordi det ikke havde den ønskede effekt. Tidligere har vi også oplevet, at LEGO har flyttet udstyr. Men kompetencer til at betjene udstyret har ikke været til stede på fabrikken i Tjekkiet, konstaterer Metal-tillidsrepræsentant Poul Erik Pedersen, LEGO, der har besøgt virksomhedens fabrik i Tjekkiet flere gange. - Det har været til skade for virksomheden, men det har også lagt et unødigt stort pres på medarbejderne i Danmark, når det er gået galt med udflytning. Derfor har vi stillet spørgsmålstegn ved, om det er klogt at flytte mere til Tjekkiet p.t. Og spurgt, om de nødvendige kompetencer er til stede. Fællestillidsrepræsentant Berit Flindt Pedersen, LEGO. CO-Magasinet side 2-3

4 Af Erik Sandager Foto Birgitte Rødkær dan Opskriften på succesrig integration: Uddannelse til dan Succesrig integrationsmodel udviklet af ledelse og medarbejdere på Hanne - Alle bakker op, så vi er fælles om succesen med integration af indvandrere. Hvis blot én, to, tre eller fire medarbejdere ikke ville være med, var det hele måske faldet til gulvet. Sådan fortæller tillidsrepræsentant Johan Mølby, Hannells Industrier A/S, Herning, hvordan ledelse og medarbejdere på virksomheden står bag et succesrigt forsøg med integration af indvandrere. Optakten fra ledelsen har medvirket til, at opgaven er blevet taget alvorligt af alle i hele virksomheden, mener tillidsrepræsentanten. Han synes, det i usædvanlig grad er lykkedes at få integrationen til at lykkes i virksomheden takket være et godt samspil mellem ledelse og medarbejdere. Faysal fra Somalia fremstiller silketryk på Hannells Industrier i Herning. Ledelsen og medarbejderne ved Hannells Industrier A/S har i fællesskab udviklet og afprøvet en model til integration af indvandrere i form af et uddannelsesforløb på tre år og ni måneder. Modellen er kommet til at danne skole i Herning Kommune - og med godt resultat. Indtil nu har 68 indvandrere gennemgået den nye uddannelse. Og 87 procent er stadig under uddannelse eller i arbejde. Idéen er i løbet af op til tre år og ni måneder at opkvalificere indvandrer-lærlinge til samme niveau som en dansk ufaglært arbejder. Lærlingen indgår en kontrakt og har tilknytning til samme arbejdsplads. Undervisning i dansk foregår i arbejdstiden og på virksomheden. Danskundervisningen tager udgangspunkt i det daglige sprog i virksomheden. Om aftenen går lærlingen på aftenskole for at lære dansk. - Det handler i høj grad om at give indvandrerne kvalifikationer i form af uddannelse, for det er ad den vej de kan få en varig plads på arbejdsmarkedet, mener direktøren for Hannells Industrier, Knud Engedal. Hvis indvandrerne kommer fra et lavteknologisk land og ikke kan læse, skrive og tale dansk, har de ikke en chance for at klare sig i konkurrence med danske ufaglærte. Selv om de har været på en arbejdsplads i nogle måneder, har de ingen kompetencer, og ved en nedskæring vil de være de første der ryger ud. Hvis indvandrere skal i arbejde i industrien på lige vilkår med danskere, har det lange udsigter for de fleste. At få indvandrere opkvalificeret til dansk ufaglært niveau er faktisk en stor ambition. Tillidsrepræsentant Johan Mølby har spillet en meget aktiv og engageret rolle i forsøg på gennem to år at få afprøvet modellen ved at få integreret to indvandrere fra Somalia og Sri Lanka, og det har været en succes. For Rajah fra Sri Lanka og Faysal fra Somalia indgår i dag i virksomheden på ordinære løn- og ansættelsesvilkår og er fuldt integrerede i forhold til kollegerne. De bliver betragtet som en del af familien i firmaet. Ledelsen havde på forhånd informeret medarbejderne om, at der ville komme to indvandrer-lærlinge, der skulle indgå i virksomheden på lige vilkår. Det er blevet understreget fra starten, at intolerance - fra dansk eller udenlandsk side - ikke ville blive tolereret. Ingen bederum Det er blevet oplyst, at der for eksempel ikke ville blive indrettet bederum for muslimer eller i øvrigt taget særlige hensyn i anledning af eventuelle kulturelle eller religiøse forskelle. Hannells Industrier A/S skulle stadig være en dansk arbejdsplads drevet på danske præmisser og med dansk sprog som kommunikationsmiddel. Det har haft stor betydning for det vellykkede forløb, at ledelsen på forhånd har meldt klart ud om projektet, således at alle medarbejdere i virksomheden - herunder arbejdsledere - har arbejdet hen imod samme mål. At få indvandrerne fuldt og helt integreret og accepteret, så de fungerer på lige fod med en dansk ufaglært arbejder, påpeger tillidsrepræsentanten. - Sproget er utroligt vigtigt, synes Johan Mølby. Det har meget stor betydning, at vi taler og kan forstå et fælles sprog, dansk. Min kæphest har været takt og tone. At vi snakker ordentligt til hinanden. - Mine kolleger og jeg har sikkert lige så mange fordomme over for fremmede som gennemsnittet i Danmark. Min indstilling er, at der skal være plads til forskellighed. Og der skal være plads til eventuelt at diskutere forskellighed. Men vi skal have en takt og tone i virksomheden, som vi kan være bekendt - og det, synes jeg, er lykkedes - og det er en del af årsagen til, at vi har kunnet tage konflikter i opløbet, inden de udviklede sig. Hannells Industrier har ikke oplevet væsentlige barrierer - kulturelt eller religiøst - i forhold til de to indvandrer-lærlinge. Men virksomheden har også sat mere fokus på, hvad indvandrere og danskere har til fælles, i stedet for hvad der adskiller. - Vi ved udmærket, at Rajah fra Sri Lanka og Faysal fra Somalia kommer fra en anden kultur, hvor der måske er andre traditioner på arbejdsmarkedet, siger Knud Engedal. Men det her er en dansk arbejdsplads, og vi vil have, de følger de regler og normer, vi har på en dansk arbejdsplads. Det ønske volder det ingen problemer at få opfyldt. Lærer dansk i arbejdstiden Tillidsrepræsentant Johan Mølby synes, det er en god kombination, at lærlingene får danskundervisning på arbejdspladsen og i arbejdstiden. De danske kolleger følger interesseret de små fremskridt, Rajah og

5 sk ufaglært lls Industrier A/S, Herning sk ufaglært niveau Faysal har gjort. Nærmest fra lektion til lektion. Begge lærlinge har været oppe til og har bestået en danskprøve, der er nødvendig for at opnå dansk statsborgerskab. Undervisningen i dansk er tilrettelagt i nært samarbejde med virksomheden. Lærlingene lærer de danske ord og udtryk, Hannells Industrier benytter i stålafdelingen. De har forpligtet sig til at deltage i danskundervisning i fritiden på aftenskole. At lære dansk er vanskeligt. Men at tale, læse og måske skrive dansk er en forudsætning for enhver form for integration og for ansættelse i de fleste industrivirksomheder i Danmark. Mange er certificeret efter en kvalitetsnorm, og det er derfor nødvendigt at kunne læse og forstå dansk. Alle virksomheder skal overholde arbejdsmiljøloven, og det er et krav, at de ansatte kan læse og forstå sikkerhedsregler. Samme lønseddel - god integration Tillidsrepræsentant Johan Mølby og direktør Knud Engedal er enige om, at ansættelse på ordinære løn- og arbejdsvilkår er målet med integrationen. Og det er med til at sikre, at indvandrerne indgår på lige vilkår med danske arbejdere på virksomheden. - Det er ikke sundt med løntilskud i længere tid, og det kan godt give murren i krogene, siger Johan Mølby. Nogle af mine kolleger er skeptiske over for løntilskud. Det giver større tilfredshed for alle parter, når de kan tjene en løn og får en lønseddel som os andre. Tillidsrepræsentanten og direktøren spørger: - Hvorfor ikke indgå en aftale med CO-industri om en speciel voksenlærlingeløn for indvandrere. Det ville være en lettelse for både indvandrere - Jeg er glad for mit arbejde, og jeg føler mig godt accepteret af mine kolleger, fortæller Rajah, Hannells Industrier, Herning. og for de danske kolleger. Det skulle være en løn, der matcher deres kvalifikationer. At tro, der er tale om billig arbejdskraft, er en fordom - der er tale om uddannelse. - Hvad andre virksomheder kan lære af vore erfaringer? Jeg vil håbe, det lykkes at få gjort vor model landsdækkende, siger Knud Engedal. Hvis det lykkes at få virksomhederne og medarbejderne til i fællesskab at påtage sig uddannelsesopgaven, vil det være det optimale. Det er mit indtryk, at integration bliver mere problematiseret af myndigheder end af virksomheder. Vi skelner ikke mellem indvandrere og danskere. Vi stiller krav, og vi har forventninger til alle. Det giver et personligt udbytte. - Ingen behøver at være bange for at påtage sig opgaven, selv om der er fordomme i virksomheden, for det vil der være alle steder, siger Johan Mølby. Mange fordomme forsvinder, når du lærer de nye kolleger at kende. Det medfører en mere spændende og farverig arbejdsplads, at der er medarbejdere fra flere nationer. Det er en stor arbejdsopgave, det kræver ressourcer, det kræver tid. Men hvis alle gode kræfter samles og ledelsen bakker op om projektet, skal det nok lykkes at opnå et godt resultat. fortsætter på side 6 CO-Magasinet side 4-5

6 fortsat fra side 5 Ali Akinc, der kommer fra Tyrkiet, har lært Faysal op: - Faysal er meget dygtig. Han lærer meget hurtigt. Krævende, spændende og givende TR-job Tillidsrepræsentant Johan Mølby fra Herning bliver taget med på råd, før indvandrer-kolleger køber bil eller hus - Mit råd til andre tillidsrepræsentanter er, at de ikke skal afholde sig fra at tage indvandrere ind på grund af fordomme, for de vil forsvinde, når kollegerne lærer indvandrerne bedre at kende. Tillidsrepræsentant Johan Mølby fra Hannells Industrier A/S i Herning har været meget aktiv og engageret i forsøget på at integrere indvandrere på arbejdspladsen i forbindelse med indkøring af en ny integrationsuddannelse. Han kender efterhånden indvandrerne og deres familier privat. Og han opfordrer dem til at kontakte ham på alle tidspunkter - også i fritiden. - Det er spændende at være tillidsrepræsentant for indvandrere, men det er også meget arbejdskrævende, og jeg har valgt at bruge en del af min fritid på projektet. Det er vigtigt, at både dine danske kolleger og indvandrerne kan have tillid til dig og tør henvende sig med spørgsmål, fortæller Johan Mølby. Vi skal ikke undertrykke nogle spørgsmål. Vi skal have åbenhed. Og det skal gå begge veje. Hvis der findes myter eller fordomme, skal de lægges på bordet. På Hannells Industrier, der fremstiller stålog plastemballage til industrien, har der i mange år været ansat andengenerations indvandrere fra Tyrkiet, og der er også medarbejdere fra blandt andet Somalia, Sri Lanka og Kroatien. Der er ca. 57 medarbejdere i produktionen. Undgår konflikter Det er naivt, mener Johan Mølby, at forestille sig, at der ikke kan opstå fordomme eller konflikt-situationer, når der kommer fremmede ind på en dansk arbejdsplads. På Hannells Industrier har der da også tidligere været uheldige episoder mellem en dansk og en tyrkisk arbejder. - Min kæphest er, at vi skal have en åben dialog, hvor vi skal kunne snakke om alle mulige spørgsmål. Men det skal foregå i en ordentlig tone. Uanset kollegernes politiske tilhørsforhold vil ledelsen og jeg ikke acceptere hel- eller halvracistiske udtalelser på arbejdspladsen. Før et integrationsprojekt skal starte på en virksomhed, er det vigtigt at få banen kridtet af. Og få aftalt spillereglerne i forhold til danske kolleger. Men også - og i lige så høj grad - spilleregler for indvandrere. Det er vigtigt at få snakket ud med hinanden og få aftalt, hvilket mål der skal arbejdes frem imod, mener Johan Mølby. Mange var skeptiske Som medarbejdervalgt tillidsrepræsentant er det en stor opgave at overbevise kollegerne om, at det er en opgave for firmaet at medvirke ved integration af indvandrere. - Mange - ikke mindst ældre kolleger - var skeptiske, før vi kom i gang. Det er vigtigt, at de nye kommer med i firmaet på lige vilkår, og at det fra starten - også fra ledelsen - tilkendegives, at vi ikke vil tolerere fremmedfjendske udtalelser eller racisme. Mine kolleger har en stor del af æren for, at det er gået godt hos os. Det er ingen hemmelighed, at det kræver stor tålmodighed. Mine kolleger giver sig tid til at hjælpe de nye medarbejdere. - Jeg synes vi har haft en god dialog på virksomheden. Fra firmaets side er der opstillet nogle mål med uddannelsen af indvandrere, og de er blevet indfriet. Den væsentligste årsag til, at det er lykkedes, er, at vi har stået sammen om opgaven. En god modtagelse og introduktion af indvandrere kræver en meget stor tålmodighed fra medarbejdere og fra arbejdsledere. Jeg synes resultatet er blevet godt, for de er blevet accepteret på lige fod og indgår i familien. - Det er vigtigt, at vi kan respektere og orientere hinanden, uanset nationalitet, kultur og religion. Det er også vigtigt at få dem med i personaleforeningen. På en arbejdsplads skal vi også have det sjovt. Jeg tror alle mennesker indeholder noget godt. Hvis vi ellers kan respektere og acceptere hinanden kan vi lære meget af hinanden. Kontakter TR privat Tillidsrepræsentant Johan Mølby har sagt til indvandrerne, at de gerne må kontakte ham privat i fritiden, og det benytter flere sig af. Nogle spørger Johan Mølby til råds før større nyanskaffelser. Nogle indvandrere har købt bil, og flere overvejer at købe hus. De spørger Johan Mølby, hvor de skal købe hus, låne penge osv. - Det er et stort ansvar at skulle leve op til, når de viser mig så stor tillid. Men det giver også meget igen, hvis man kan lide mennesker. Jeg kender efterhånden deres familier og følger med i, hvordan det går derhjemme. - Det er mit indtryk, at indvandrerne er trætte af klubber og trætte af ghettoer. De vil gerne accepteres på lige fod med os.

7 Rajah og Faysal kom i job uden løntilskud Rajah fra Sri Lanka og Faysal fra Somalia har gennemgået den nye integrationsuddannelse - Det er min første danske arbejdsplads, og jeg har været her i ca. to år. De første seks måneder var jeg i praktik. Siden var jeg ansat i 11 måneder med løntilskud. I dag arbejder jeg i stålafdelingen på samme lønog arbejdsvilkår som mine danske kolleger. Rajendam Pushparajah - eller Rajah, som han kaldes - er 32 år og er flygtet fra krigen på Sri Lanka. Han har opholdt sig i Danmark i fem år og tre år i Herning. Rajah kom for to år siden i lære på Hannells Industrier A/S med det formål at blive opkvalificeret til samme niveau som en dansk ufaglært industriarbejder. Han er færdig med uddannelsen og har undervejs taget et truckførercertifikat. Rajah synes, det indimellem har været hårdt at passe arbejdet, deltage i danskundervisning på arbejdspladsen og efter fyraften deltage i danskundervisning på aftenskole i Herning. - Lærerne giver mig opgaver, som jeg skal lære hjemme, fortæller Rajah. Jeg havde svært ved at kommunikere med mine kolleger i starten, men nu går det meget bedre, siger han. Jeg har lært mange nye fagudtryk at kende. Jeg går stadig på aftenskole, men modtager ikke længere danskundervisning i arbejdstiden. - Mine fremtidsplaner? Jeg er gift, og vi har et barn. Vi bor i lejlighed. Jeg vil meget gerne have en bil. - Jeg er glad, meget glad, for at bo i Danmark. Jeg er glad for mit arbejde. Jeg føler mig godt accepteret af mine kolleger, fortæller Rajah, der ikke er muslim, men derimod kristen. Faysal Faysal Adan Maalin er 34 år og flygtning fra Somalia. Han har været i Danmark i otte år. Tidligere har han været i praktik ved Kifa Plast i tre måneder. Han har været lærling i stålafdelingen ved Hannells Industrier i tre et halvt år. - Jeg fremstiller silketryk - vi er to i den afdeling - og jeg arbejder sammen med Ali, der kommer fra Tyrkiet. Han har lært mig op. Det er en god arbejdsplads. Jeg har mange gode kolleger. Det er derfor jeg er blevet her så længe. Kollegerne hjælper mig. Hvis der er noget jeg er i tvivl om, spørger jeg de andre. - Jeg har fået danskundervisning i virksomheden to gange om ugen - ca. fire timer - men det er lang tid siden jeg blev færdig. Det her er det bedste firma, jeg har været ansat i. Tidligere stod jeg helt alene. - Jeg er flygtet fra Somalia på grund af borgerkrig. Min familie bor i Herning. Min kone Samira Abdi på 32 år og jeg har fire børn, tre drenge og en pige. Den ældste er otte år, den yngste fem måneder. - Vi bor i en treværelses lejlighed, og jeg har en Toyota Carina fra Jeg har haft bil i fem år og har taget kørekort i Herning. Jeg føler mig godt accepteret på arbejdspladsen. Jeg er muslim, men jeg beder ikke på arbejdspladsen. Det er der ikke tid til. Når de er færdig med krigen, vil jeg tilbage til Somalia. Ali Akinc, 33 år, fra Tyrkiet, har været ansat i 10 år i silketrykkeriet ved Hannells Industrier. Han siger om Faysal: - Han er meget dygtig, han lærer meget hurtigt. Den gamle værkfører troede ikke, han kunne lære det. Men Faysal klarer næsten alt, og det går godt med sproget. Ali kom til Danmark i Han har familie og tre børn. Han bor i lejlighed, men tænker på at købe hus. Ali er netop blevet dansk statsborger. - Det er ca. to år siden jeg søgte Udlændingestyrelsen om dansk statsborgerskab, og jeg opnåede dansk statsborgerskab for fem måneder siden. fortsætter på side 8 Tillidsrepræsentant Johan Mølby sammen med danske og nydanske kolleger i kantinen, Hannells Industrier, Herning. CO-Magasinet side 6-7

8 fortsat fra side 7 Ni ud af ti stadig i arbejde Ni ud af ti personer, der er startet på den nye integrationsuddannelse i virksomheder i Herning Kommune, er stadig i arbejde eller under uddannelse - Når indvandrere tidligere er sendt i praktik i virksomheder i Herning Kommune, er det kun hver anden, der er forblevet aktiv. Ud af 68 indvandrere, der har afprøvet den nye integrationsmodel, er 87 procent i arbejde eller uddannelse. Det er et meget flot og imponerende resultat, oplyser integrationschef Tove Engedal fra Herning Kommune. Efter hendes vurdering er årsagen til succesen, at der er tale om meget målrettede, langvarige og systematiske og individuelt tilrettelagte uddannelsesforløb. - Tidligere har vi satset på korte praktikophold i virksomhederne, siger hun. Vi har hjulpet nydanskere ud i praktik og job med løntilskud. Og så har vi sluppet kontakten. Her er der tale om et langt sammenhængende uddannelsesforløb, med et systematisk forløb, hvor du ikke forlader virksomheden, før du er færdiguddannet sprogligt og fagligt, og hvor vi følger med i hele forløbet. At være færdiguddannet vil i denne sammenhæng sige, at du er opgraderet og har fået et kompetenceløft, således at du vil være arbejdssøgende på lige fod med danskere på ufaglært niveau. Økonomien følger lovgivningens tilskudsregler. Normalt vil der være en praktik, hvor det offentlige betaler en praktikløn, og dernæst er der en løntilskudsdel, hvor kommunen betaler omkring kr. i timen. Efter en periode skulle man gerne blive ordinært ansat og lønnet. Det er kommunen, der finansierer danskundervisningen og den faglige opkvalificering med AMU-kurser og andet. Om de hidtidige resultater med den nye integrationsmodel, der er udarbejdet på Hannells Industrier i Herning, siger Tove Engedal: - Det er en enorm høj procentdel, der stadig er aktive, og det er et meget bedre resultat end det normale. Det er den største succes jeg har oplevet i de 18 år, jeg har arbejdet med integration. I Herning Kommune kommer de store grupper af flygtninge og indvandrere fra Sri Lanka, Somalia, Afghanistan, Bosnien, Tyrkiet og Irak. Modellen Integrationsmodellen er udtænkt af direktør Knud Engedal, Hannells Industrier A/S. Mange indvandrere kommer fra lavteknologiske lande, har ingen eller mangelfuld skoleuddannelse og kan i mange tilfælde ikke skrive, læse eller tale dansk. Det hele startede, da Herning-virksomheden for tre-fire år siden blev spurgt, om de ville tage en mandlig familiesammenført somalier i praktik. Ifølge papirerne havde praktikanten fra Somalia et langt ophold på Sprogskolen bag sig, men hans danske sprog var alligevel så mangelfuldt, at det var umuligt for værkførere og medarbejdere at kommunikere med ham. Selv om han angiveligt havde tilbragt et halvt år på AMU, havde han ikke opnået mærkbare faglige kompetencer af nogen art. Det gik op for ledelse og medarbejdere på Hannells, at den form for integration ikke fungerede og var en fiasko. Uddannelse vejen til fast arbejde - Hvad ville vi have gjort, hvis det var en dansker vi skulle have opkvalificeret, spurgte Knud Engedal sig selv, og dermed lå modellen lige for. For det første måtte det afklares, hvilke kompetencer - teoretiske, faglige og personlige kvalifikationer - indvandreren kommer med fra hjemlandet. Dernæst sikre en intensiv arbejdspladsrelevant sprogundervisning suppleret med kendskab til dansk kultur og endelig udvikle kvalifikationer, så indvandrerne fik samme faglige niveau som en ufaglært dansker. Som ved danskere skulle forløbet tage udgangspunkt i personlige interesser og faglige kompetencer. Det var oplagt at bruge den gamle mesterlære som model og lade sig inspirere af den. - Det var som om kommunen dengang troede, at seks måneders aktivering på virksomheden kunne give indvandrerne nogle kvalifikationer, som gjorde dem kvalificeret til det danske arbejdsmarked. Ingen havde åbenbart tænkt på, at det tager halvandet år at uddanne en dansker, som kan sproget, kulturen og typisk har ni års skolegang bag sig, siger Knud Engedal. Gik sammen Som DA-repræsentant i Integrationsrådet i Herning Kommune gik Knud Engedal til formanden for LO-Herning Steen Jonassen med sin intention om uddannelse af indvandrere i form af langvarig virksomhedstilknytning. Steen Jonassen var med på ideen, for på det tidspunkt var der ingen sammenhæng i den virksomhedsrettede integrationsindsats. Parterne gik sammen til borgmesteren og kommunaldirektøren og sagde: - Vi har en god idé. Vil I være med? Projektet blev formuleret og Herning Kommune ansøgte EU s Socialfonds regionale midler om økonomisk støtte til projektet. Projektet fik bevilget midlerne til et forsøg og kunne begynde på projektet i Når arbejdsgivere, arbejdstagere og den kommunale top er enige om at ændre noget, kan det også lade sig gøre, viser erfaringerne.

9 Et langt sejt træk Sådan er integrationsuddannelsen opbygget Ingen løn for omklædning Integrationsuddannelsen, som er udviklet af ledelse og medarbejdere på Hannells Industrier A/S i Herning, kan tage op til tre år og ni måneder og bygger på tre grundlæggende elementer: - Kompetenceafklaring - Langvarig virksomhedstilknytning - Sprogindlæring på jobbet For at få kortlagt indvandrernes sproglige, faglige og personlige kvalifikationer gennemgår kursisterne et 13 ugers kompetenceafklaringsforløb på henholdsvis Sprogcenter Herning og CEU Herning. Dernæst følger virksomhedspraktik i op til seks måneder, med mulighed for forlængelse. Praktikken er gratis for virksomheden. Praktik med løntilskud i op til 12 måneder. Ordinær eller særlig ansættelse. Samtidig med virksomhedsopholdet modtager kursisten individuelt tilrettelagt danskundervisning på virksomheden. Kursisten forpligter sig til at følge aftenskoleundervisning i dansk en gang om ugen. Målet er, at kursisten kan bestå danskprøven, som er en betingelse for permanent opholdstilladelse, og at udbygge kursistens fagsproglige niveau, så vedkommende kan kommunikere på dansk med kolleger og kunder. Virksomhedsdansk er individuelt tilrettelagt undervisning, hvor der tages udgangspunkt i fagudtryk i virksomheden. Det omfatter dansk, der relaterer sig til jobbet og almindelig social omgang med andre på arbejdspladsen. Metode og materialer er tilpasset den enkelte kursist og den konkrete virksomhed. Undervisningen tilrettelægges i tæt samarbejde med kontaktperson og ledelse på virksomheden. Efter endt uddannelse får kursisterne udleveret et uddannelsesbevis om forløb i praktiktiden, faglige kvalifikationer, interne og eksterne kurser og dansksprogligt niveau. Omklædning til arbejdstøj kan ikke i alle tilfælde ske i arbejdstiden med betaling. På cateringvirksomheden Gate Gourmet i Kastrup Lufthavn skal det ske uden for arbejdstid, og medarbejderen skal ikke have ekstra betaling for omklædningstiden. Det fastslår højesteretsdommer Børge Dahl som opmand i en faglig voldgift rejst af CO-industri for 3F og RestaurationsBranchens Forbund mod Dansk Industri for Gate Gourmet Denmark Aps. Sagen var rejst, efter at det i en anden faglig voldgift (fra Korsnäs Packaging i Nørre Sundby) blev fastslået, at en virksomhed ikke kan forlange, at medarbejderne fremover på virksomheden skal foretage skifte til og fra virksomhedens arbejdstøj, uden at omklædningstiden bliver arbejdstid. Når omklædningen skal ske på virksomheden, bliver omklædningstiden arbejdstid, uanset om omklædningen tager kortere eller længere tid. I denne sag drejede det sig imidlertid om en virksomhed, som ensidigt indførte en ændring af påklædningskravene, hvorefter medarbejderne fremover skulle klæde om på virksomheden uden samtidig at aftale en ændring af aflønningen. Omklædningstiden skulle derfor betragtes som merarbejdstid, som medarbejderne skulle aflønnes for. Gate Gourmet-sagen blev rejst på baggrund af denne afgørelse. Men i al den tid Gate Gourmet har eksisteret, har medarbejderne skullet klæde om til virksomhedens arbejdstøj på virksomheden og har kun fået løn for tiden i produktionen, hedder det i opmandens tilkendegivelse. Efter at medarbejderne på Gate Gourmet var blevet bekendt med kendelsen fra Korsnäs opsagde de den kutyme, hvorefter omklædningstiden ikke gav særskilt vederlag som arbejdstid. Cateringvirksomheden leverer mad til flyselskaber, og af hygiejnemæssige grunde skal medarbejderne under arbejdet være iklædt virksomhedens arbejdstøj og skifte til og fra dette på virksomheden ved fremmøde og ved hjemgang fra arbejdet. Medarbejderne er ansat i overensstemmelse med dette påklædningskrav og således, at aflønning sker efter den tid, der er gået fra indstempling (efter omklædning til virksomhedens arbejdstøj) til udstempling (før omklædning fra virksomhedens arbejdstøj). - Under disse omstændigheder må lønnen for den effektive arbejdstid anses for aftalt således, at der herigennem sker vederlæggelse af medarbejdernes omklædningstid på virksomheden. Der eksisterer således ikke en selvstændig kutyme om omklædning på virksomheden uden betaling for omklædningstiden som arbejdstid, som medarbejderne kan sige op. Spørgsmålet om ændring af vederlæggelsen af omklædningstiden er et spørgsmål om lønændring, som derfor er underlagt reglerne herom. På den baggrund frifindes Dansk Industri for CO-industris påstande. - Der er desuden ikke i RBF-overenskomstens bestemmelser om garderobeskabe og arbejdstøj fornødent grundlag for at fastslå, at overenskomsten har gjort op med spørgsmålet om betaling for omklædningstid på virksomheden. Spørgsmålet om betaling for omklædningstid er derfor også under RBFoverenskomsten et spørgsmål om lønændring, som i det hele er underlagt reglerne herom, hedder det i tilkendegivelsen. CO-Magasinet side 8-9

10 Af Ingrid Pedersen Nye job Foto Michael Bo Rasmussen Nye job til nordjyder Mange af de tidligere medarbejdere på Flextronics er godt i gang med at videreuddanne sig eller har fået job på andre virksomheder. Men en tredjedel er stadig arbejdsløse De ufaglærte i Nordjylland skal stadig kigge langt efter job. Selv om mange virksomheder ansætter folk, har landsdelen stadig landets næsthøjeste arbejdsløshed. Kun Bornholm er værre stillet. Men det traume, der greb Nordjylland, da både Flextronics, Danish Crown, Kelsen Bisca og flere andre store virksomheder lukkede i løbet af kort tid, er afløst af en spirende optimisme. Arbejdsmarkedsrådet og Arbejdsformidlingen konstaterer, at både store og små virksomheder ansætter folk, og Det Nordjyske Konjunkturbarometer, der jævnligt undersøger graden af optimisme i 112 virksomheder med sammenlagt ansatte, meddeler, at 35 procent af virksomhederne forventer flere ansatte i løbet af det kommende år. Kun 13 procent regner med at have færre ansatte, og resten forventede at have det samme antal som i dag. I forsommeren fik firmaet Color Mail, der trykker poser til forsendelse af film og fotos, en ordre på en halv milliard kroner og forventning om mere. Det betyder ansættelse af nye medarbejdere. Fibertex i Aalborg har netop reddet 400 arbejdspladser ved at droppe udflytning til Tjekkiet. Særlig kode 826 personer forlod Flextronics i 2004, og forud for den endelige lukning var gået flere større fyringsrunder. Virksomheden havde på et tidspunkt 1700 ansatte. I AF-systemet fik de afskedigede en særlig jobkode, og derfor kunne Arbejdsformidlingen nemt konstatere, at et halvt år senere var 298 stadig ledige og ca. 200 havde taget imod tilbuddet om 80 ugers uddannelse med fuld dagpenge, så de kan få enten 8., 9., 10. klasses afgangseksamen eller en HF. De fyrede vidste godt, at uddannelse er vejen til nyt job, men for mange af dem var det temmelig uoverskueligt, da de ikke havde anden uddannelsesbaggrund end folkeskolen. Og selv om mange gik med en drøm om at lave noget andet, var det uklart, hvad de havde mulighed for. Da massefyringerne var en realitet, oprettede AF et rejsehold, der rykkede ud på virksomheden og lavede individuelle afklaringsforløb. Det dækker over, at hver enkelt får vurderet, hvilke muligheder for uddannelses eller karriereskift han eller hun har. Og for flere blev det faktisk vejen til at genopfriske en gammel plan. Børge Jensen, 45 år, stod for oplæringen af nye kolleger på Flextronics og fik at vide, at han var god til det. Derfor har han valgt at videreuddanne sig på VUC og forhåbentlig senere komme på seminariet og blive lærer. Det var allerede hans plan for 5-6 år siden, da han søgte aftenarbejde på fabrikken, men det kunne ikke hænge sammen at læse om dagen og arbejde om aftenen. - Så lukningen giver i hvert fald mig mulighed for at gennemføre en gammel drøm, siger han. Mad og mennesker For Malene Zimmer Precht, 31 år, brød verden sammen, da hun fik at vide, hun skulle fyres. Men hun gik i gang med HF, og hun regner med at læse videre til kost- og ernæringsvejleder, for mad og mennesker har altid interesseret hende, og hun håber, hun kan få en fremtid, hvor hun kan påvirke folk til at få bedre spisevaner. Hun indrømmer, at hun aldrig ville være kommet i gang med at læse, hvis ikke fabrikken lukkede. - Med hus og to små børn forlader man ikke et fast job for at begynde at læse, siger hun. De store friværdier i fast ejendom, der gør det muligt for folk i andre egne af landet at spise mursten i en periode, hvis de vil videreuddanne sig, eksisterer ikke i Nordjylland, der er Danmarks fattigste på friværdier. I landkommunerne er den på i gennemsnit. Helle Justesen. Tidl. tillidsrepræsentant på Flextronics. Desværre kan de 80 uger ikke bruges til en videregående uddannelse, så vil man læse ud over HF-niveau, bliver det på Statens Uddannelsesstøtte. Margit Nørholm har også benyttet sig af muligheden for at lære mere. - Jeg synes ikke, vi har mærket meget til de mange løfter, der kom om hjælp til Nordjylland i forbindelse med folketingsvalget, siger hun og nævner, at det er svært at få råd til at læse videre, når de 80 uger er brugt op. - Men uanset om jeg skal have et arbejde igen eller skal læse videre, er jeg glad for at komme tilbage på skolebænken. Der sker en klar forbedring i øverste etage, erklærer hun og tilføjer, at hun har det fint med at læse lektier om aftenen, når børnene er lagt i seng. Og at hun under alle omstændigheder vil have lettere ved at hjælpe dem med lektierne i fremtiden. Svært at vende tilbage Lærer på Voksenuddannelsescentret i Åbybro Emmy Stilling indrømmer, at mange har haft svært ved at vende tilbage til skolebæn-

11 ken, fordi de havde det vanskeligt i skolen, er ordblinde, eller ikke er så gode til dansk. De har klaret sig godt i arbejdslivet, men det har været et chok, da Nordjylland blev ramt af globaliseringen, så de ufaglærte job i industrien er forsvundet for altid. - Det er en stor omvæltning pludselig at skulle tage sit liv op til revision, og det kan være dybt traumatisk. Heldigvis finder de hurtigt ud af, at det kan være spændende at vende tilbage til uddannelsessystemet og lære noget nyt, siger Emmy Stilling. En guldgrube Ikke kun for de fyrede er det godt at bruge et par år på at videreuddanne sig. Det er også godt for samfundsøkonomien. Det bekræfter en undersøgelse fra AE-rådet (Arbejderbevægelsens Erhvervsråd). Analysen blev offentliggjort i Ugebrevet A4 i juni (nr. 22) og viser, at alle uddannelser er en gevinst for samfundet. Dels fordi uddannelse giver højere løn, bedre livskvalitet og bedre helbred, dels fordi uddannelse får folk til at blive længere på arbejdsmarkedet. Ufaglærte har i gennemsnit et arbejdsliv på 26,4 år, mens folk med en erhvervsfaglig uddannelse inden for eksempelvis bygge og anlæg eller jern og metal i gennemsnit er på arbejdsmarkedet i år. Kyllinger Kirsten Bertelsen valgte en anden form for videreuddannelse. Egentlig havde hun sagt ja til tilbudet fra VUC, men hun havde ikke lyst til at skulle gå til eksamen. Derfor kom hun i praktik på fjerkræslagteriet Rose Poultry i Brovst. Her lærte hun at slagte kyllinger på virksomhedens Chicken Academy. Hun havde forgæves søgt 8-9 job, før hun fik ét. Hun er 50 år og har ikke været arbejdsløs i 17 år. Selv om hun godt kunne få tiden til at gå derhjemme, er hun glad for endelig at være kommet i arbejde igen. Hun regner med, at mange af kollegerne stadig er ledige, selv om hun ikke spørger, når hun møder dem. - Men hvis man møder dem klokken 11 om formiddagen hos købmanden, har de jo nok ikke noget arbejde, vurderer hun. Lyspunkt For mange var det et lyspunkt, da Orion etablerede sig i en del af Flextronics gamle lokaler. Som tidligere omtalt i CO-Magasinet har mange af de gamle medarbejdere fra Flextronics fået arbejde der. I august måned talte arbejdsstyrken på stedet 220 personer, og de regner fortsat med at ansætte flere. Lars Larsen er tillidsrepræsentant på Orion. Han er 52 år, og da han som en af de sidste forlod Flextronics sidste år, havde han besluttet sig til at læse til pædagog for at kunne arbejde med vanskeligt stillede børn og unge. Hans jobprofil, da konsulenterne i AF havde studeret svarene i hans spørgeskema, pegede på, at han ville egne sig som præst. Det mente han nu ikke selv, og da Orion købte fabrikken og tilbød ham job, slog han til. En af dem, der stadig er arbejdsløs, er tidligere fællestillidsrepræsentant Helle Justesen, men hun har netop fået sikkerhed for, at hun kan begynde på en uddannelse som socialrådgiver i Ålborg. Mest udsatte Men næsten 300 har ikke fået nye og spændende udfordringer eller job. De er stadig arbejdsløse, og netop de ansatte i industrien i Nordjylland og på Bornholm har størst risiko for at blive arbejdsløse, når deres arbejdsplads lukker. Det viser analysen Ledighedsrisikoen på nedlagte arbejdssteder fra AErådet. Den siger, at branche, uddannelse og bopæl er afgørende for, om man finder nyt arbejde og det er sværest for de ansatte i industrien i Nordjylland og på Bornholm. Arbejdsløsheden (korrigeret for sæsonudsving) i Nordjylland er stadig 8,4 procent, mens den i resten af landet kun er på 5,8 procent. 3F s medlemmer har den højeste ledighed. I Nordjylland er 15 procent af dem Sæsonkorrigeret ledighed efter område og tid Procent af arbejdsstyrken Nordjyllands Amt Hele landet arbejdsløse og i Pandrup Kommune ikke mindre end 22 procent. Helt anderledes er det for ingeniørerne. Dem er der rift om, når der er rygter om, at en virksomhed lukker. - De bliver ansat i bundter, for de har knowhow og er vant til at arbejde sammen. Derfor er de attraktive for andre virksomheder, siger formanden for ingeniørerne i Ålborg, Sven Tøfting. Men det er en ringe trøst for de 22 procent ledige 3F er i Pandrup Kommune. Formand for 3F i Pandrup, Leif Stevn, siger desuden, at for mange af dem, der er i job, kan det være en stakket frist. En del har fået job i byggeriet der bygges for tiden en del sommerhuse på egnen og i turistindustrien. Både badebyen Blokhus, campingpladsen og Fårup Sommerland giver job i sæsonen. - Det er selvfølgelig bedre end ingenting. Men fra at have haft fast job og sikkerhed kommer mange af medlemmerne nu til at hutle sig igennem vekslende mellem arbejde og ledighed, konstaterer Leif Stevn. Især er han bekymret for den store gruppe, der havde haft svært ved at komme ind på arbejdsmarkedet, men ved hjælp af en stor indsats og AMU-kurser blev de en glimrende arbejdskraft på Flextronics. - En stor del af det arbejde er tabt nu. Al den snak om opkvalificering og omskoling går helt forbi dem, hvis ikke der bliver fulgt op, siger han. Mens en stor gruppe oplever nye, spændende jobmuligheder gennem videreuddannelse, frygter han, at en stor gruppe af hans medlemmer bliver tabt. Jan. 03 Apr. 03 Jul. 03 Okt. 03 Jan. 04 Apr. 04 Jul. 04 Okt. 04 Jan. 05 Apr. 05 Jul. 05 Kilde: Danmarks Statistik CO-Magasinet side 10-11

12 Af Jette Møller Nielsen Foto Nina Lemvigh-Müller på Tillidsmand på Aldrig mere fagligt arbejde, sagde Bo Hansen i Men i kæm fabrik fra lukning. Kampen trak lange spor efter sig Da Bo Hansen i 1992 som 28-årig holdt op som faglig sekretær i SiD Lyngby F (nu 3F Mølleåen), sagde han: Aldrig mere fagligt arbejde. Tre et halvt år som tillidsmand for SiD-kollegerne på GNT Automatic, to år som faglig sekretær og sideløbende partipolitisk aktivitet i Socialdemokratiet havde fået tilværelsen til at gå op i arbejde, arbejde, arbejde og ingen fritid. Det var for høj en pris at betale, så nu var det slut, mente han. Aldrig mere holdt i ti år. Så blev han valgt som tillidsmand for sine ca. 100 SiD-kolleger, som udgør den største faggruppe på Hempel-koncernens malingsfabrik i Lyngby. Året efter blev han kastet ud i sit livs opgave: At afværge truslen om lukning af fabrikken. - Det lykkedes. I efteråret 2004 fik vi at vide, at fabrikken fik lov at overleve. Det var et af de største øjeblikke, jeg har oplevet som tillidsmand, siger han. Selv om kampen lykkedes og der efter Bo Hansens ønske blev indført selvstyrende grupper i produktionen, trak den lange spor efter sig. Efter at han havde arbejdet nærmest i døgndrift og under stort psykisk pres i meget lang tid, kom der uundgåeligt en nedtur. Navn: Bo Hansen Fødested: Ballerup Bopæl: Brøndbyøster Alder: 41 år Arbejdsplads: Hempels malingsfabrik i Lyngby Uddannelse: Industrioperatør Fagforbund: 3F Tillidshverv: Tillidsmand for godt 100 3F ere på Hempel-koncernens malingsfabrik i Lyngby. Medarbejdervalgt medlem af J.C. Hempel s Fonds bestyrelse Familie: Gift og har tre sønner på henholdsvis 21, 13 og 8 år Fritidsinteresser: Jagt på ænder, fasaner og agerhøns. Tager ofte på camping med familien boh@dk.hempel.com - Når klimaks er overstået, og man har nået de resultater, man stilede efter, sidder man bagefter og siger: Hvad nu? Hvad skal jeg nu lave? - Jeg begyndte at gøre mig overvejelser om at gå af som tillidsmand. Dels fordi hele det projekt, vi satte i værk for at overleve, er så meget mit barn, at jeg måske kunne blive en hæmsko for den videre udvikling af det. Dels fordi jeg som tillidsmand havde truffet beslutninger, som nogle af kollegerne bagefter kritiserede. Det kan være fair nok med kritik - det må man være indstillet på som tillidsmand - men man begynder at overveje sin stilling, siger han. - Det gjorde jeg et stykke tid. Men nu har jeg besluttet at fortsætte to år endnu og slås for, at selvstyret ikke bliver udvandet. Taget på ordet Bo Hansen blev første gang valgt som tillidsmand, da han kun var 21 år - efter sin egen mening fordi han altid har været åbenmundet. - Som barn fik jeg at vide derhjemme, at man ikke skal finde sig i hvad som helst. På et tidspunkt følte jeg, vi blev uretfærdigt behandlet på GNT Automatic, og kunne ikke holde min kæft. Så blev jeg opfordret til at stille op som tillidsmand. Jeg var ikke klogere, end at jeg sagde ja, selv om jeg var alt for ung og uskolet. Jeg blev en af seks tillidsfolk i fællesklubben. De andre var meget erfarne, og det var en hård skole at komme i, men jeg fik også god opbakning, siger han. Efter årene som faglig sekretær havde Bo Hansen forskellige job, inden han i 1996 blev ansat hos Hempel. I 2001 ville den daværende SiD-tillidsmand Allan Katz gå af og opfordrede Bo Hansen til at stille op i stedet. - Jeg sagde nej, og så blev han et år til. Men så gik han, og der var ikke andet at gøre end at stille op for at køre det faglige arbejde på fabrikken videre på en ordentlig måde. Siden august 2002 har jeg været tillidsmand på fuld tid. I begyndelsen af 2003 startede Bo Hansen på den tillidsmandsstrategiske uddannelse (TSU), som LO-skolen gennemfører i samarbejde med Handelshøjskolen i København. Et par måneder senere valgte kollegerne ham ind i J.C. Hempel s Fonds bestyrelse. - Via TSU fik jeg viden om virksomhedsstrategier og en idé om, hvad ledelsen snakker om, og som medlem af fondsbestyrelsen begyndte jeg at få indsigt i økonomien, siger han. Selvstyre og optimering Begge dele kom hurtigt til nytte. I maj 2003 modtog de fem medarbejdervalgte medlemmer af fondsbestyrelsen og bestyrelsen for J.C. Hempel s Skibsfarve-Fabrik A/S, som leder Hempel Gruppen, en overraskende nyhed: Ledelsen overvejede at lukke den danske fabrik og flytte produktionen til lande øst- og sydpå for at reducere produktionsomkostningerne. - Nu gjaldt det om at handle hurtigt, hvis vi skulle overbevise ledelsen om, at der kunne være andre muligheder end lukning af fabrikken. Det var et stort pres. Især i starten var der knald på med at lave planer og strategi og få dem godkendt. Det optog mine tanker både på arbejde og derhjemme. Da ledelsen havde accepteret planerne, udarbejdede Bo Hansen og den daværende fabrikschef en detaljeret plan for, hvordan produktionsomkostningerne pr. liter maling kunne reduceres med 25 pct. inden for et år.

13 trods pede han som SiD-tillidsmand med held for at redde Hempels malings- I planen indgik, at der blev indført selvstyrende grupper i produktionen. - Det var oplagt at foreslå selvstyre, for det er en bedre og en billigere måde at organisere arbejdet på. Medarbejderne yder mere, når de får en mere interessant og bedre hverdag, så alle tjener på selvstyret, siger Bo Hansen. Planen blev godkendt og fremlagt for medarbejderne i oktober Nu forestod der et stort arbejde med at få overbevist kollegerne om, at det var en god idé både at lave et MER-projekt (optimering af produktionen Med Eksisterende Ressourcer) og indføre selvstyrende grupper i produktionen fra den 1. januar Modstand mod møder - Den ny organisation indebar bl.a., at der skulle holdes en lang række møder. Det var folk ikke vant til. De ville helst bare arbejde og producere maling. For at køre en selvstyrende gruppe skulle de minimum holde møde en gang om måneden. Det kunne endda gå. Men i og med, at vi også lavede et MER-projekt, skulle der planlægges mere og holdes flere møder, og det var der utilfredshed med, siger Bo Hansen. Han tror på, at en tillidsmand gavner kollegerne mest muligt ved at være visionær og tænke langsigtet. Det indebærer, at man også skal være parat til at tage slagsmål med kollegerne, hvis det er nødvendigt. Det var det i det meste af Det meste af året kørte jeg i opposition til min egen klub, fordi jeg holdt fast i, at kollegerne skulle holde møder for at få tingene til at køre. Skal de selvstyrende grupper overleve, er folk nødt til at lære at holde møder og planlægge. Gør de det, bliver der også produceret mere maling på længere sigt - på en nemmere måde, siger han. En efterfølgende evaluering af forløbet viser, at skønt medarbejderne var modstandere af de mange møder, kom de til dem alligevel. De fik også et vist ejerskab til projektet og lærte en masse. Men modsat Bo Hansen mener de, at det var forkert at lave MER-projekt og indføre selvstyrende grupper samtidig. I efteråret 2004 meddelte ledelsen, at fabrikken fik lov at overleve. Sparemålet var nået, endda til overmål. Ekstra tilfredsstillende for Bo Hansen var det, at de selvstyrende grupper tegnede sig for ca. halvdelen af besparelserne. Større arbejdsglæde Udover at være med til at sikre fabrikkens overlevelse kan han også notere et andet vigtigt resultat: - For mig er en tillidsmands vigtigste opgave at skabe størst mulig tilfredshed og arbejdsglæde. Lønnen har en vis prioritet, for god løn fører indirekte til arbejdsglæde, men det er ikke det, der holder i længden. Det gør derimod et arbejdsklima, som gør én glad for at gå på arbejde. Det har selvstyret medført. Folk har fået større arbejdsglæde og føler større ansvar. Selvfølgelig er der problemer, men ingen vil tilbage til det gamle. Hempel er den arbejdsplads, Bo Hansen har været længst på. - Det er en utrolig god arbejdsplads, der grundlæggende behandler medarbejderne godt. F.eks. får langtidssyge lang snor, og man gør meget for at få dem tilbage. At man så ikke altid har planer for, om de skal direkte tilbage til deres gamle arbejde eller i en periode skal have andre vilkår, er noget, vi må se at få udbedret, siger han. - Jeg synes, ledelsen er meget lydhør over for os. Man får ikke altid ret, men de hører på én. Jeg tror også, jeg nyder stor respekt i fondsbestyrelsen, fordi jeg arbejder seriøst med tingene. Jeg tror, de synes, at vi medarbejdervalgte har været med til at gøre en forskel, fordi vi har påtaget os et ansvar på en seriøs måde. Og hvis man opfattes som seriøs, kan man nå enormt langt, få indflydelse og gøre en forskel. Selvstyret har både været med til at redde fabrikken og skabt større arbejdsglæde hos kollegerne. Det er Bo Hansen godt tilfreds med. CO-Magasinet side 12-13

14 Af Bjarne Kjær Foto Harry Nielsen Gør arbejdsmiljøet til nyt konfliktområde Regeringen vil begrænse arbejdsgivernes ansvar og give flere og højere bøder til de ansatte CO opfordrer medlemmerne til at nægte at betale eventuelle bøder for overtrædelse af miljøreglerne Regeringens forslag til ændringer i arbejdsmiljøloven vil begrænse arbejdsgivernes ansvar for overtrædelser af miljøreglerne. Samtidig skal der gives flere og meget højere bøder til ansatte, der groft overtræder reglerne. - Efter lovforslaget fritages arbejdsgiveren for strafansvar, hvis han har gjort alt for at sikre, at arbejdet kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt, og det er de ansatte, der overtræder reglerne, f.eks. ved at undlade at bruge det sikkerhedsudstyr, der er stillet til rådighed. Her vil beskæftigelsesministeren begrænse arbejdsgiverens strafansvar, siger områdeleder Michael Jørgensen, CO-industri. - Det er arbejdsgiveren, der har ledelsesretten og dermed har han også ansvaret. Vi frygter, at arbejdsmiljøet og dermed sikkerheden på arbejdspladserne nu bliver et konfliktspørgsmål. Man risikerer at få endeløse diskussioner ude på de enkelte arbejdspladser om, hvorvidt arbejdsgiveren har instrueret tilstrækkeligt og gjort det klart nok. Har han stillet de ting til rådighed, der skal til af hensyn til sikkerheden? - Hvis man igen og igen har understreget, at arbejdsmiljø og sikkerhed er vigtigt, og så første gang, der opstår et problem i produktionen, ser væk fra det, har man så ikke signaleret, at det er helt andre ting, der prioriteres? F.eks. styktal eller tidsfrister. Bøder I 2003 blev der udstedt 151 bødeforlæg, heraf 20 til de ansatte i virksomhederne. I 2004 blev der ført 31 sager mod ansatte. I de sager, der var ført mod de ansatte, fik arbejdsgiverne også en bøde. Bødestørrelsen for ansatte, der overtræder reglerne, ligger i dag på op til kr. Efter forslaget foreslås et vejledende bødeniveau på kroner. Lad være med at betale bøden - Det tager lang tid at opbygge sikkerheden på en virksomhed, men det tager endnu længere tid at genopbygge, hvis man bare en eneste gang har sagt: Det går nok, vi kører videre. Det bliver et af de største problemer, hvis den nye lov går igennem. Dertil kommer hele det forsikringsmæssige aspekt. -Vil loven nu give forsikringsselskaberne nu få mulighed for at slippe for erstatninger i forbindelse med arbejdsskader og ulykker på arbejdspladserne? - Vi opfordrer derfor alle medarbejdere, der bliver pålagt en bødestraf og hvor arbejdsgiveren slipper fri, til at nægte at modtage bøden. De skal i stedet gå til deres faglige organisation og få den til at vurdere sagen. Tingene hænger nøje samen med sikkerhedskulturen i virksomheden, og derfor er det også arbejdsgiveren, der må bøde. De skal ikke have lov til at tørre den af på medarbejderne, siger Michael Jørgensen. Efter pres Han er overbevist om, at beskæftigelsesministeren har fremlagt lovforslaget efter pres fra nogle arbejdsgivere, der ikke har orden i deres egen virksomhed. Udadtil vil de måske hævde, at sikkerheden er i højsædet, men hvis de ikke har formået at forplante den holdning til de ansatte nede på gulvet gennem organisationen, har de ikke været dygtige nok. Det kan heller ikke hjælpe, at man har mellemledere, som stadig har den fejlagtige opfattelse, at produktionen er vigtigere end sikkerheden. - Ministeren henviser til, at der har været nogle tilfælde, hvor medarbejdere groft har tilsidesat sikkerhedssystemerne. Det er også tåbeligt, men medarbejdere er også mennesker, og der er ingen, der går på arbejde med den hensigt at komme til skade. Når en medarbejder tager en chance og udsætter sig selv Områdeleder Michael Jørgensen, CO-industri. for risiko, er det ikke noget man gør af ond vilje eller for at komme til skade. Men fordi man forsøger at leve op til det, man har opfattelsen af er det vigtigste: Produktionstid, kvalitet og overholdelse af tidsfrister. Derfor har man set tilfælde, hvor de ansatte undlader at stoppe en maskine, hvis noget har sat sig fast, selv om de godt ved, at de skal gøre det. - Resultatet af lovændringen kan blive et dårligere arbejdsmiljø og et meget dårligere psykisk arbejdsmiljø. Man kan håbe, at medarbejderne bliver meget mere bevidste om arbejdsmiljøreglerne og bliver bedre til at sige fra. Også når de bliver presset med trusler om lønnedgang, længere arbejdstid og udflytning af virksomheden.

15 Af Erik Sandager Foto Arkiv Lukker i Svendborg satser på Langeland Omkring 170 medarbejdere heraf 150 timelønnede bliver berørt, når Vestas lukker og slukker i Svendborg Vestas Towers lukker sin tårnfabrik i Svendborg, og byen mister omkring 170 arbejdspladser. Det rammer omkring 150 timelønnede og 20 funktionærer, når Vestas indstiller produktionen af vindmølletårne og fundamenter i den sydfynske by. Til gengæld er der udsigt til, at en del af medarbejderne fra Svendborg vil kunne få arbejde ved Vestas Towers, Rudkøbing, Langeland. Sådan tegner situationen sig i det sydfynske, efter at ledelsen i Vestas i forbindelse med halvårsregnskabet bebudede fyring af 625 ansatte. Når Danmarks største industrivirksomhed vælger at indstille produktionen i Svendborg, hænger det blandt andet sammen med pladsproblemer, miljørestriktioner og problemer med at overholde støjgrænser. Produktionen af mølletårne på Frederiksøen, det gamle Svendborg Værft ved havnen, vil blive indstillet i løbet af i år, mens nedstøbningen - produktion af fundamenter - fortsætter i Svendborg, indtil en ny fabrik er bygget ved Vestas Towers i Rudkøbing, hvor der for tiden er 270 medarbejdere. Mølletårne og fundamenter bliver større og større kræver mere og mere plads at producere - i takt med at vindmøllerne vokser og vokser. De største vindmøller i kommerciel drift i dag er på ca. 2,5 MW. Men på Risøs forsøgsstation for vindmøller i Høvsøre ved Vesterhavet tester fabrikkerne vindmøller på 5 MW. Mange planer Det vækker undren og vrede blandt nogle medarbejdere ved Vestas i Svendborg, at miljø- og støjkrav fra byens borgere er med til at lukke virksomheden. - Det må jo vække stor glæde blandt tilhængere af et Operahus, en stor marina eller boligbyggeri på Frederiksøen, at det nu er lykkedes for dem at få nedlagt 150 industriarbejdspladser i byen, lyder det sarkastisk fra metalarbejder Ove Pedersen, tidligere tillidsrepræsentant, nu bestyrelsesmedlem i Dansk Metals Svendborg-afdeling. Det er Svendborg Kommune, der ejer jorden på Frederiksøen, og Vestas, der ejer bygningerne. Det er støjforureningen fra de store udsugningsanlæg, der er tilsluttet skæreanlæg, der er klaget over fra borgerne. Desuden må Vestas kun i et bestemt tidsrum laste og losse de store jernplader. Mangler folk - Det har været en udmærket arbejdsplads, men nu er det snart slut, konstaterer Ove Pedersen. Det eneste lyspunkt, han kan se, er, at der ikke er ledighed blandt metalarbejdere, og der er stor efterspørgsel på Metalog VVS-folk. Både i Svendborg, Odense og Lindøværftet, der angiveligt står og mangler 100 metalarbejdere. Nuværende tillidsrepræsentant ved Vestas Towers i Svendborg Per Pedersen oplyser, at stemningen er noget trykket, mens de ansatte i uvished går og venter på uddeling af fyresedler. Men alle passer deres arbejde og afventer en afklaring af deres ansættelsesforhold. Hvor mange der vil få tilbudt ansættelse i Rudkøbing, vides ikke. I Danmark har Vestas Towers produktion i Svendborg, Hammel, Rudkøbing og Varde. I Svendborg lukkes fabrikken, mens forskellige aktiviteter i Hammel og Varde lægges ud af huset. Tårnproduktion svarende til 100 mands arbejde i Varde skal efter planen udflyttes til en ekstern leverandør. Men både i Rudkøbing på Langeland og i Varde udvider Vestas sine fabrikker. Der overføres en række nye funktioner til Varde - blandt andet flytter hovedkontoret for Vestas Towers fra Randers til Varde, oplyser ledelsen i Vestas. - Omkring 280 ansatte ved Vestas Towers ventes at blive berørt af ændringerne, oplyser Vestas ledelse. CO-Magasinet side 14-15

16 lang kamp Lang kamp Af Ingrid Pedersen Foto AIF og Heidi Lundsgaard ESU-konference: for anerkendelse AIF støttede ansatte i danskejet virksomhed i Malaysia i kamp for at få ret til at danne en fagforening 29 år, to måneder og én dag varede det, før medarbejderne på den danskejede virksomhed Mærsk Medical i Malaysia fik anerkendt deres ret til at danne en fagforening. Virksomheden ejes i dag af Nordic Capital og hedder Unomedical. Anna Diemer, formand for Arbejdernes Internationale Forum i Roskilde og ansat i Teknisk Landsforbund, fortalte på CO-industris konference for Europæiske Samarbejdsudvalg, hvordan AIF har støttet malajerne i deres langstrakte kamp for at danne en fagforening. Dansk fagbevægelse har haft et øje på virksomheden i de seneste fire-fem år. Da gik det nemlig op for aktivisterne i AIF, Roskilde, at en virksomhed, der havde hovedkontor i deres lokalområde, havde en underafdeling i Malaysia, hvor kollegerne siden 1975 havde kæmpet forgæves for retten til at danne en fagforening. Ejerne satte sig imod, og de fagligt aktive blev fyret, blacklistet, chikaneret og fængslet. Det forargede Anna Diemer og de øvrige i AIF, at en danskejet virksomhed opførte sig på den måde i udlandet, selv om Mærsk henviste til, at de fulgte lovgivningen i Malaysia. Repræsentanter fra AIF tog til Malaysia, besøgte fabrikken og holdt møder med de 1200 ansatte på fabrikken. De inviterede repræsentanter for dem til Danmark, og AIF delte løbesedler ud foran Bella Centret, da Mærsk holdt generalforsamling, for at markere deres holdning til koncernens opførsel i Malaysia. Liberale regler Malaysia forsøger at tiltrække internationale investeringer med liberale arbejdsmiljøregler og kontrol med fagforeninger. I det konkrete tilfælde forsøgte myndighederne med langsommelig sagsbehandling og obstruktion at forhindre den i at blive dannet. AIF klagede til det danske OECD-kontaktpunkt over, at en danskejet virksomhed ikke fulgte OECDs retningslinjer for, hvordan transnationale virksomheder skal opføre sig i udlandet. Ifølge dem har de ansatte ret til at danne en fagforening. I december blev fagforeningen anerkendt. Det er endnu ikke lykkedes for de ansatte at få reelle forhandlinger i gang om forbedrede løn- og arbejdsvilkår. Men Anna Diemer er ikke i tvivl om, at det nok skal lykkes. - Vi har stadig kontakt med de ansatte på fabrikken, men vi blander os ikke i deres forhandlinger. Vi støttede kampen for retten til at danne en fagforening, men vi blander os ikke i, hvor meget de skal have i løn. Det er deres egen forhandling, siger Anna Diemer, der undrer sig over, at store velrenommerede danske virksomheder tilsyneladende har en helt anden moral, når de kommer til Asien. Samarbejde Jan Golterman, der har været med i ESU i mange år i Invensys/APV, opfordrer til et samarbejde mellem andre ngo er, bistandsorganisationer, græsrodsbevægelser og lignende for at skaffe sig information om uacceptable arbejdsvilkår i virksomhedernes datterselskaber i andre lande. - Man kunne sagtens forestille sig et netværk mellem os og andre ngo er, siger han. Jørgen Bjergskov fra NKT fremhævede, at den fremtidige kamp om løn- og arbejdsvilkår kommer til at foregå på den internationale scene. Svend Aage Hansen, Danfoss, opfordrede til at bruge medierne, hvis man opdager dårlige forhold i virksomhedens udenlandske selskaber. - Det er effektivt, for virksomheden bryder sig ikke om dårlig omtale, siger han. Danmark var ikke altid populært i Malaysia. De ansatte på fabrikken Mærsk Medical undrede sig over, at en danske virksomhed forhindrede dem i at danne en fagforening. Mange flere Ib Maltesen, LO, er fagbevægelsens repræsentant i det danske kontaktpunkt, der har adresse i Beskæftigelsesministeriet. Han for-

17 Af Ingrid Pedersen Foto Heidi Lundsgaard Sort fremtid Direktivet om Europæiske Samarbejdsudvalg skal revideres. EMF-repræsentant frygter, der ikke sker væsentlige forbedringer, for EU er domineret af højre-regeringer 30 lande, der er medlemmer af OECD, samt en række andre lande har tilsluttet sig Retningslinjer for Multinationale Virksomheder. Retningslinjerne er beskrevet i to små pjecer, der kan hentes på (skriv OECD Retningslinjer i søgefeltet) eller bestilles hos pd@coindustri.dk Kontaktpunktet har adressen kontaktpunkt@bm.dk tæller, at hidtil har der kun været rejst to sager gennem det danske kontaktpunkt, men han forventer, at adskilligt flere vil følge efter. Den anden sag drejer sig om Tvind og behandlingen af bananarbejderne på plantager i Latinamerika. Sagen er opgivet på grund af Tvinds komplicerede ejerstruktur. Han siger også, at det som regel er nok at rejse sagerne. - Offentliggørelse er det bedste våben, når europæiske virksomheder ikke opfører sig ordentligt, siger han. Ib Maltesen fremhæver også, at oplysninger om, at transnationale virksomheder ikke overholder internationale aftaler, når de etablerer sig i udlandet, kan komme fra mange kanter. - De nærmeste sporhunde kan være fagligt bevidste folk i ulands-bistandssystemet, men det kan også være jer som tillidsrepræsentanter, der hører noget og kan fungere som det, der på moderne dansk hedder whistleblowers. - I skal ikke bilde mig ind, at det kun er Mærsk og Tvind, der opfører sig på den måde, tilføjer Ib Maltesen. AIF har produceret filmen Globaliseringens ofre om de ansatte i Unomedical og deres kamp for at danne en fagforening. Den kan lånes hos AIF Roskilde. Kontakt anna@diemer.dk - I Danmark er I velinformerede. Derfor synes I måske ikke, jeres rettigheder via Europæiske Samarbejdsudvalg er noget særligt, sagde Luc Triangle, formand for de Europæiske Metalarbejderforbunds arbejdsgruppe om ESU, på CO-industris konference for ESU-medlemmer. Luc Triangle sammenlignede med engelske medlemmer af de europæiske samarbejdsudvalg. De ved ofte slet intet om virksomhedens fremtid og ledelsens planer. - Sammenlignet med dem er I meget velinformerede, fordi I har ret til bestyrelsesposter. Det gør en stor forskel, sagde han. Samtidig gjorde han dog opmærksom på, at mulighederne i de Europæiske Samarbejdsudvalg er begrænsede. Akutte møder Luc Triangle nævnte vigtigheden af at kunne holde akutte møder, når der sker noget afgørende. - De Europæiske Samarbejdsudvalg bør spille en rolle, hver eneste gang der er tale om udflytning af produktion, nedskæringer og omstruktureringer, sagde han og nævnte som eksempel, at da General Motors i 2001 besluttede at skære sin produktion i Europa ned med biler om året, lykkedes det at forhindre fyring og lukning af fabrikker. For at få indflydelse i den slags situationer er det vigtigt at kunne holde mere end et enkelt møde om året, som der er krav på ifølge de nuværende regler. Revision Luc Triangle har ikke store forhåbninger til, at Europæiske Samarbejdsudvalgs handlemuligheder bliver forbedret foreløbig. Siden 1999 har direktivet skullet revideres, men det er endnu ikke sket. Det er EU s socialministre, der skal blive enige om forbedringer. - Og med et flertal af højreregeringer i Europa ser jeg ingen mulighed for, at vi får et progressivt, nyt direktiv, erkender han. Han nævnte også, at virksomhederne spiller de enkelte afdelinger ud mod hinanden og har lavet beregninger på, hvor dyrt det er at producere i de enkelte lande og afdelinger. Han er ikke i tvivl om, at ESU også kan spille en rolle, når der er problemer i virksomhedernes afdelinger uden for Europa. - Selv om ESU kun arbejder i Europa, er der eksempler på, at de har fungeret som mæglere i konflikter uden for Europa, og man kan sagtens forestille sig, at medlemmerne bliver inddraget i sager som den med Mærsk Medical i Malaysia, sagde han. Læs mere om ESU-konferencen på /ESU. Luc Triangle håber på forbedringer af ESU-direktivet. CO-Magasinet side 16-17

18 Internationa International fagbe Omfattende fyringer hos VW Folkevognsfabrikkerne vil i løbet af de kommende tre år skære antallet af europæiske arbejdspladser drastisk ned. Det sker som led i en mere omfattende plan for at begrænse omkostningerne. De ansatte på fabrikkerne i Wolfburg i Tyskland blev informeret om ledelsens planer på et arbejdspladsmøde tidligere i denne måned. Ledelsen ville imidlertid ikke oplyse om omfanget af afskedigelser og ville heller ikke bekræfte presseforlydender om fyring af VW-ansatte. I fjor indgik VW en aftale med det tyske metalarbejderforbund IG Metall om jobsikkerhed frem til år 2011 for VWarbejdere på de seks tyske folkevognsfabrikker. Den vil koncernen, der er verdens fjerdestørste bilproducent, overholde. I stedet vil man opnå de nødvendige besparelser ved at tilbyde frivillige fratrædelsesordninger, tidlige pensionering og deltidsjob til ældre medarbejdere. Pakistan får faglig landsorganisation Pakistans tre store faglige organisationer APFOL, APFTU og PNFTU, der alle er medlemmer af frie faglige internationale (ICFTU), har på en stiftende kongres besluttet at slå sig sammen til en samlet faglig landsorganisation Pakistan Workers Federation (PWF). Den tæller arbejdere eller mere end tre fjerdedele af alle organiserede arbejdere i Pakistan. De vigtigste opgaver for den nye faglige sammenslutning bliver bedre organisering af arbejderne, arbejdernes rettigheder, ligestilling og bedre vilkår for unge arbejdere. Præsident for PWF bliver Kurshid Ahmed, og M. Zahoor Awan bliver generalsekretær. Strejker hos Kia og Hyundai Arbejderne ved Hyundai Motors, der er Koreas største bilfabrik, gik i to dages strejke i begyndelsen af september efter sammenbrud i forhandlinger med ledelsen om forbedringer af løn- og arbejdsvilkår. Hyundai-arbejdernes fagforening truer med at intensivere strejke-aktiviteten for at få gennemført deres krav om bedre arbejdsvilkår, større medindflydelse og en lønforhøjelse på 8,5 procent. Ifølge nyhedsbureauet Reuter forlanger fagforeningen, at 30 procent af virksomhedens netto-profit gives tilbage til arbejderne som en særlig bonus. Hyundai Motors beskæftiger medarbejdere, hvoraf næsten er medlemmer af Hyundai-arbejdernes fagforening (Hyundai Motor Workers Union). Fagforeningen er medlem af Koreas metalarbejderforbund, der igen er medlem af den internationale sammenslutning af metalarbejderforbund IMF. Også hos Kia, der er Koreas næststørste bilkoncern, er der uro. De fagligt organiserede arbejdere har netop stemt for at strejke for at få højere løn og en særlig incitamentsbetaling. Omkring 75 procent af Kia s organiserede arbejdere har stemt ja til at strejke og startede med en første dags advarselsstrejke tidligere i denne måned. 5 faglige ledere dræbt ved flystyrt Fem faglige ledere fra Peru var blandt de dræbte ved et flystyrt nær Pucallpa i Peru i slutningen af august. I alt blev 70 dræbt ved flystyrtet, da et fly på vej mod Pucallpa styrtede ned i Amazon-regionen. De fem var på vej til vanskelige forhandlinger om en kollektiv aftale på vegne af arbejderne i Maple Gas Corporation. Generalsekretær Guy Ryder, frie faglige internationale (ICFTU), siger, at de fem dræbte havde viet deres liv til kampen for arbejdernes rettigheder og social retfærdighed. Strejke hos Rolls-Royce De ansatte på Rolls-Royces flyfabrik i Bristol i Storbritannien nedlagde for første gang i mere end 20 år arbejdet midt i august trods advarsler fra ledelsen om at fyre alle strej- Klip fra fagbladene Presset af globaliseringen»lønudviklingen i industrien er nu så lav, at der er reel bekymring for et reallønsfald. Vores medlemmer er presset af globaliseringen, så de vægter bevarelse af arbejdspladser højere end løn. Men fortsætter det, kan vi få en situation, hvor lønningerne stiger mindre end priserne. Især olieog benzinpriserne udvikler sig i øjeblikket.«formanden for 3F s Industrigruppe, Børge Frederiksen, i Fagbladet (Faglig Fælles Forbund/3F) efter nye tal, der viser meget lav lønudvikling i industrien. Unødvendigt filter»informationen er også god mellem tillidsrepræsentanter og topledelsen. Men der er knas i systemet på alle mellemlederniveauer. Mellemlederen fungerer som et unødvendigt filter, der lidt for ofte er stoppet til. Det har jeg sagt til direktøren.«fællestillidsrepræsentant Frank Andersen, møbelfabrikken Tvilum-Scanbirk, Fårvang, i Fagbladet TIB (Forbundet Træ-Industri-Byg). Virksomheden blev for fem år siden overtaget af den amerikanske koncern Masco Corporation. Siden er den vokset hvert eneste år. Uddannelse giver arbejde»det her beviser, at uddannelse giver arbejde. En lynhurtig indsats ved ledighed skaffer folk tilbage, mens andre, som må vente et år på omskoling, bliver hængende i arbejdsløshedskøen. Mange af Metals medlemmer har fået job ganske kort efter opkvalificering, mens andre skulle bruge mere tid. Men det vigtige er, at Jernviljeprojektet har bragt 85 procent tilbage som værdifulde medarbejdere på arbejdsmarkedet.«metal-formand Kurt T. Nielsen, Aalborg, i Metal (Dansk Metal) om Projekt Jernvilje, der har skaffet 250 medlemmer i arbejde på et år.

19 l fagbevægelse vægelse kende. Det skete i sympati med fyringen af en tillidsrepræsentant gennem 30 år, Jerry Hicks, som ledelsen beskylder for at stå bag ulovlige arbejdsnedlæggelser tidligere på sommeren. Det bestrides af Jerry Hicks og af fagforbundet Amicus, der siger, at Hicks alene blev fyret på grund af sit fagforeningsarbejde. I første omgang omfattede strejken virksomhedens omkring 100 testingeniører, men Amicus overvejer at holde en afstemning om en udvidelse af strejken blandt alle sine medlemmer på fabrikken, der i alt beskæftiger medarbejdere hos Boeing i strejke Forhandlinger om en ny kontrakt mellem den internationale sammenslutning af maskinister og luftfartsarbejdere (IAM) og den amerikanske Boeing-koncern er brudt sammen. Som svar på Boeings foreslåede massive nedskæringer og yderst beskedne forhøjelser af pensionsbidragene har mere end arbejdere ved Boeing-fabrikkerne i Portland, Oregon, Wichita, Kansas og staten Washington i USA nedlagt arbejdet og er gået i strejke. IAM-præsident Tom Buffenbarger understreger, at Boeings profit er tredoblet de seneste tre år og koncernen har svært ved at efterkomme alle ordrer på nye fly. Han siger videre, at Boeings endelige tilbud nærmest var lidt mere end en invitation til strejke. Og han betegner Boeings forslag som en fornærmelse og underlødigt helt uden hensyn til arbejdernes krav om højere pensionsbidrag, højere sygesikringsbidrag og jobsikkerhed. Det internationale metalarbejderforbund IMF støtter de strejkende Boeing-arbejdere og opfordrer sine medlemsorganisationer til at vise solidaritet og sende støtteerklæringer til de strejkende. Kræver fængslet iraner løsladt Frie faglige internationale ICFTU har i et brev til Irans nyvalgte præsident Mahmoud Ahmadinejad udtrykt dyb bekymring over den ulovlige anholdelse og fængsling af den uafhængige fagforeningsaktivist Borhan Divangar fra bagernes fagforening i byen Saqez. Divangar er fortsat i fængsel efter at være blevet arresteret den 7. august. Han er blevet mishandlet og slået siden sin tilbageholdelse under en demonstration i Saqez. Han er derfor i dag ikke længere i stand til at tale. Også formanden for bagernes fagforening i Saqez blev anholdt, men blev løsladt kort tid efter. Ved løsladelsen blev han advaret mod at deltage i demonstrationer og strejker. - Vi håber, at med valget af den ny regering vil situationen for Irans arbejdere vende til det bedre. I stedet er forholdene eskaleret med endnu flere brud på ILO s konventioner på trods af, at Iran er medlem af ILO, siger ICFTU s ansvarlige for faglige rettigheder, Janek Kuczkiewicz. Sulteløn i Ugandas tekstilindustri Uganda er hidtil blevet betegnet som en af Afrikas mønsterelever og forholdene har været nogenlunde stabile siden præsident Museveni kom til magten i Men en ny oversigt (Trade Union World Briefing) viser, at virkningerne af landets økonomiske udvikling er sket på bekostning af arbejderne. Det store flertal er fastlåst i den uformelle økonomi eller i sektorer, hvor deres rettigheder bliver groft undertrykt, ikke mindst i landets tekstilindustri. Oversigten tale om sultelønninger og umenneskelige arbejdsforhold i mange tekstilvirksomheder. En af den, Tristar, der producerer tøj til den amerikanske supermarkedsgigant Wal-Mart, bliver fremhævet som forbillede af landets højeste myndigheder, men er i virkeligheden en af de værste til groft at overtræde de ansattes rettigheder. Hovedparten er kvinder, og de udsættes for alvorlige overgreb, hvor arbejdsskader og ydmygelser er de mest almindelige, ligesom toiletbesøg kun må foregå på bestemte tidspunkter. Og andre tekstilfabrikker i Uganda er ikke et hak bedre. På en anden fabrik tvinges de ansatte ofte til at arbejde mere end 30 timer i træk for at få en løn, der kun er ca. 7,50 krone pr. dag. Dåbsattesten hindring for job»det er muligt, der er noget, der hedder det grå guld, men det findes i hvert fald ikke her i Nordjylland. Måske er det noget, der foregår inde i mit hoved, men jeg fornemmer helt klart, at den pokkers dåbsattest er en hindring for mig. Når jeg taler med arbejdsgivere, spørger de altid på et eller andet tidspunkt til min alder, og så får man senere et høfligt, men beklagende: Desværre, jobbet er besat til anden side.«revisor Per Haff, 61 år, i hk privat (HK). Siden han blev fyret i 1999 har han skrevet mere end 140 ansøgninger, men har hidtil kun fået vikariater af kortere eller længere varighed. Ingen tænkte på udsugning»der blev røget, så man næsten skulle skære sig igennem røgen. Dengang var der overhovedet ikke tænkt på noget udsugning, efter et par år blev der lavet noget, men det virkede slet ikke. For at man skulle kunne se noget, så skulle der et vindue op. Når jeg kom hjem kl. 2-3 om natten, så stank alt mit tøj af røg. Der var ikke noget med at tage den samme bluse på dagen efter, jeg kunne knap få den over hovedet, sådan lugtede den af gammel røg.«lis Evers i Well Done (RestaurationsBranchens Forbund). Hun arbejdede (som ikke-ryger) 10 år på en bodega i Horsens og har som den anden i Danmark fået anerkendt lungekræft som en arbejdsskade. Udflytning rammer ikke kun ufaglærte»vi vil gerne aflive myten om, at kineserne bare er hænder, arme og ben, der kun kan bruges til gammeldags industriproduktion, og at man som tekniker eller højere uddannet ikke behøver tænke på, om andre ude i verden kan varetage ens job. Hidtil har det primært været de ufaglærte job, der er flyttet udenlands, men man tager fejl, hvis man tror det kun er de ufaglærte, der bliver ramt af udflytning. Der bliver også konkurrence fra udlandet om teknikerens job.«seniorkonsulent Palle Banke og centerleder Thomas Hermann fra Arbejdsliv under Teknologisk Institut i Teknikeren (Teknisk Landsforbund) om jobbene, der flytter fra Danmark. CO-Magasinet side 18-19

20 Noter Unge snydes i fritidsjob Trods tidligere henvendelser til regeringen er der endnu ikke sket forbedringer af arbejdsmiljøet for de unge. Det konstaterer LO-sekretær Harald Børsting på baggrund af en status efter LO s Jobpatruljes aktiviteter i løbet af sommeren. Jobpatruljen har besøgt næsten virksomheder for at tjekke arbejdsforholdene for unge fritidsjobbere under 18 år og har interviewet 733 unge. På 4 ud af 10 arbejdspladser var der problemer. Næsten hver tredje fritidsjobber har ingen ansættelseskontrakt, hver tredje får ikke de tillæg, de har krav på, mange får ikke løn under sygdom, og hver fjerde siger, at de selv skal skaffe en afløser ved sygdom. Det er imod love og regler for området. - Det er helt uforståeligt, at regeringen i 2004 satte bøden ned for arbejdsgivere, der har rod i ansættelseskontrakterne, siger Harald Børsting. Håndbog i udflytning I samarbejde med Institut for Menneskerettigheder har LO udgivet håndbogen Menneskerettigheder og virksomheder. Den skal være med til at hjælpe virksomhederne i den rigtige retning, når det gælder om at overholde menneskerettighederne i forbindelse med etablering af ny produktion i f.eks. lavtlønslande. Håndbogen indeholder blandt andet en tjekliste, hvor virksomheder kan se, om de krænker menneskerettighederne som følge af deres aktiviteter, ligesom den refererer til FN s menneskerettighedskonventioner og OECD s retningslinjer for multinationale selskaber. Den danske udgave af håndbogen kan bestilles på Chefen snager i privatlivet Chefer er begyndt at interessere sig for de ansattes privatliv. Den amerikanske tendens med, at chefer ikke bare nøjes med at blande sig i, hvordan arbejdet udføres, er ved at blive moderne. En Gallup-undersøgelse, som er lavet for Ugebrevet A4, viser, at 11 procent har oplevet, at deres chef har interesseret sig for privatlivet på en ubehagelig facon. - Skillelinjen er vanskelig at trække. For hvad er private, og hvad er arbejdsmæssige problemer, når arbejde og privatliv bliver mere og mere filtret ind i hinanden. Som life coach påtager man sig terapeutiske opgaver, som ellers kræver mange års uddannelse, når man går tæt på medarbejdernes personlige forhold, siger professor Ole Fogh Kirkeby, Handelshøjskolen i København, til ugebrevet. Ledernes Hovedorganisation lægger afstand til life coaching som ledelsesværktøj. - Lederen er hverken psykolog eller terapeut og skal ikke blande sig i personlige ting, men selvfølgelig heller ikke være ligeglad med, hvis der er ting som skilsmisse eller misbrug, der påvirker medarbejderens arbejdsliv, siger uddannelseskonsulent Thomas Christensen til Ugebrevet A4. Aggressioner på job giver helbredsproblemer Det er en alvorlig trussel mod medarbejdernes helbred, hvis de bliver udsat for aggressioner på arbejdet. De udsatte medarbejdere oplever på kort sigt både fysiske og psykiske følger som eksempelvis stress og angst. På lang sigt kan følgerne være kronisk træthed. Det viser en netop offentliggjort ph.d.- afhandling fra Arbejdsmiljøinstituttet. Den er lavet af forsker og cand.psych. Annie Høgh. Det er den første samlede danske undersøgelse af, hvordan aggressioner på jobbet vold, trusler om vold, ubehagelige drillerier og mobning påvirker ofrene på længere sigt. 11 procent af danskerne på arbejdsmarkedet har været udsat for en eller flere af de tre former for aggressioner. Det er især kvinder, som er udsatte for vold og trusler, mens de er på arbejde, viser undersøgelsen. Industrien mister job i år Lavkonjunktur på de internationale markeder, især Tyskland, er hovedårsagen til, at arbejdspladser i år bliver nedlagt på industriens område. Det vurderer Dansk Metal i en analyse. Det er flere end en tilsvarende opgørelse tidligere i år, hvor Dansk Metal ligesom en række økonomiske eksperter vurderede, at der ville forsvinde industriarbejdspladser i år, skriver Industriens dagblad i dag. Verdensmestre i selvstændig tænkning Danske arbejdere ligger foran deres kolleger i både Sverige, Norge, Finland, USA og Canada, når det gælder graden af selvstændighed i arbejdet. Det viser Innovationsrådets årsrapport Innovative Denmark. - Det er dejligt, at man nu sort på hvidt har dokumenteret, at danske arbejdere er helt i top, når det gælder om at tænke selvstændigt på arbejdspladsen, siger LO-sekretær Marie-Louise Knuppert. Hun mener den høje grad af selvstændighed skyldes den danske tradition for en forholdsvis flad struktur på arbejdspladserne, hvor medarbejderne ikke er afhængige af at modtage ordrer fra chefen. Passiv rygning som arbejdsskade Lungekræft som følge af passiv rygning kan for fremtiden anerkendes som arbejdsskade. Arbejdsskadestyrelsen og Erhvervssygdomsudvalget har på et møde valgt at sætte passiv rygning på fortegnelsen, fordi en række internationale undersøgelser har vist en øget risiko for udvikling af lungekræft ved udsættelse for tobaksrøg. Beslutningen betyder, at lungekræft fremover vil kunne anerkendes uden forelæggelse for Erhvervssygdomsudvalget, hvis der har været tale om daglig udsættelse for passiv rygning på arbejdet gennem en længere årrække. Den tilskadekomne må aldrig selv have røget og må kun eller i meget beskedent omfang have været udsat for passiv rygning privat.

I fagbevægelsen tror vi ikke på noget for noget. I fagbevægelsen gør vi hver dag noget for nogen. *******

I fagbevægelsen tror vi ikke på noget for noget. I fagbevægelsen gør vi hver dag noget for nogen. ******* 1. maj 2011 / LO-formand Harald Børsting Lokale arrangementer DET TALTE ORD GÆLDER Det siges ofte, at hvis man vil nå ind til marven i den danske arbejderbevægelse, så skal man synge vores sange. Sangene

Læs mere

LUK OP»Gør vi flygtninge til klienter, vender de jo aldrig hjem«af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Mandag den 1. februar 2016, 06:00

LUK OP»Gør vi flygtninge til klienter, vender de jo aldrig hjem«af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Mandag den 1. februar 2016, 06:00 »Gør vi flygtninge til klienter, vender de jo aldrig hjem«- UgebrevetA4.dk 31-01-2016 22:00:46 LUK OP»Gør vi flygtninge til klienter, vender de jo aldrig hjem«af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Mandag den

Læs mere

Det er lettere, end du tror integration i virksomhederne

Det er lettere, end du tror integration i virksomhederne Det er lettere, end du tror integration i virksomhederne Integration betaler sig både for den enkelte virksomhed og for samfundet som helhed Nye regler i integrationsloven og i en ny danskuddannelseslov

Læs mere

Uddannelse i øjenhøjde

Uddannelse i øjenhøjde Uddannelse i øjenhøjde Uddannelse i øjenhøjde Hvis de danske virksomheder skal styrke deres markedsposition og konkurrenceevne, er det et MUST, at virksomhederne i højere grad satser på kompetenceudvikling

Læs mere

Tillæg til Beretning. Årsmøde 2009 Service- og Rengøringsassistenter.

Tillæg til Beretning. Årsmøde 2009 Service- og Rengøringsassistenter. Tillæg til Beretning Årsmøde 2009 Service- og Rengøringsassistenter. Årets Lønforhandlinger Århus kommune. For første gang er lønforhandlingerne for daginstitutionernes rengøringsassistenter i Århus Kommune

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information Historier om Kommunikation livet om bord og information Kommunikation og information er en vigtig ledelsesopgave. Og på et skib er der nogle særlige udfordringer: skiftende

Læs mere

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt.

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt. 1 Folkemødetale 2015 Johanne Schmidt Nielsen Det talte ord gælder. Jeg vil gerne starte med at sige, at den her valgkamp efterhånden har udviklet sig til sådan en konkurrence om, hvem der kan banke hårdest

Læs mere

Vær ikke en kylling - en håndbog for ildsjæle. Industriens Branchearbejdsmiljøråd

Vær ikke en kylling - en håndbog for ildsjæle. Industriens Branchearbejdsmiljøråd Vær ikke en kylling - en håndbog for ildsjæle Industriens Branchearbejdsmiljøråd Denne publikation er finansieret af Industriens Branchearbejdsmiljøråd, der er arbejdsmarkedets parters - i industrien -

Læs mere

(Det talte ord gælder) Tak for invitationen. Jeg har glædet mig til at være her i dag og fejre 1. maj med jer.

(Det talte ord gælder) Tak for invitationen. Jeg har glædet mig til at være her i dag og fejre 1. maj med jer. Den 1. maj 2005 PDMWDOH Y/2VHNUHW U)LQQ6 UHQVHQ (Det talte ord gælder) Tak for invitationen. Jeg har glædet mig til at være her i dag og fejre 1. maj med jer. I en tid hvor samfundet bliver mere og mere

Læs mere

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves.

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves. HH, 15. maj 2013 1582 arbejdsmiljørepræsentanter om hvervet som 3F AMR Hvordan er det at være arbejdsmiljørepræsentant på de mange forskellige virksomheder, hvad har AMR erne brug for og hvordan ser de

Læs mere

PORTRÆT // LIVTAG #6 2011

PORTRÆT // LIVTAG #6 2011 P PORTRÆT // LIVTAG #6 2011 6 Jeg elsker mit job. En god dag for mig, er en dag, hvor jeg er på arbejde, siger Dennis, der har ansvaret for butikkens kiosk og blandt andet også står for indkøb af varer

Læs mere

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Hjælp en kollega i konflikt. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Christian og Bente, hvor

Læs mere

Virksomhedsnær aktivering. En forskel, der betaler sig

Virksomhedsnær aktivering. En forskel, der betaler sig Virksomhedsnær aktivering En forskel, der betaler sig Virksomhedsnær aktivering - En forskel, der betaler sig Hvorfor: Ved virksomhedsnær aktivering bliver borgeren aktiveret i en virksomhed. Formålet

Læs mere

Børn snydt for to milliarder. Af: Mikkel Kamp

Børn snydt for to milliarder. Af: Mikkel Kamp Page 1 of 5 søg redaktion nyt job annoncer tema skriv til os print artikler leder noter opslagstavlen debat årgange 23/2008 Børn snydt for to milliarder I 2005 bevilgede regeringen to milliarder kroner

Læs mere

Forbundsformand Thorkild E. Jensens. oplæg ved CO-industris og Dansk Industris. Integrationskonference. 13. marts 2006. [dias 1]

Forbundsformand Thorkild E. Jensens. oplæg ved CO-industris og Dansk Industris. Integrationskonference. 13. marts 2006. [dias 1] 1 Forbundsformand Thorkild E. Jensens oplæg ved CO-industris og Dansk Industris Integrationskonference 13. marts 2006 [dias 1] Indledning [Dias 2 Rupan] Integration og beskæftigelse handler om mennesker

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder I det følgende bringes citater fra virksomheder fra Havredal gl. Skoles virksomhedsnetværk, der har haft unge med særlige behov ansat i op til 6 år, og

Læs mere

Aktiv i IDA. En undersøgelse om de aktive medlemmer i IDA

Aktiv i IDA. En undersøgelse om de aktive medlemmer i IDA Aktiv i IDA En undersøgelse om de aktive medlemmer i IDA Ingeniørforeningen 2012 Aktiv i IDA 2 Hovedresultater Formålet med undersøgelsen er at få viden, der kan styrke arbejdet med at fastholde nuværende

Læs mere

Hårdt fysisk arbejdsmiljø fordobler risikoen for sygedagpenge

Hårdt fysisk arbejdsmiljø fordobler risikoen for sygedagpenge ONDT I ARBEJDSMILJØET Håndværkere og SOSU'er slider sig syge på jobbet Af Lærke Øland Frederiksen @LaerkeOeland Onsdag den 14. oktober 2015, 05:00 Del: Risikoen for at komme på sygedagpenge er dobbelt

Læs mere

NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER. Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen

NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER. Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen Nye kolleger er gode kolleger Gode argumenter for integration Etniske minoriteter er en del af det

Læs mere

KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER

KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER LO-sekretær Marie Louise Knuppert 1. maj 2013, Odense kl. 15.30 KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL. 15.30 DET TALTE ORD GÆLDER God morgen. Det er godt at se jer sådan en forårsdag - her i Odense! Jeg skal hilse

Læs mere

Side 1 af 5. Den hurtigste vej til job for en flygtning eller indvandrer i Danmark går gennem en. dansk erhvervsuddannelse.

Side 1 af 5. Den hurtigste vej til job for en flygtning eller indvandrer i Danmark går gennem en. dansk erhvervsuddannelse. HURTIG I JOB? Flygtninge med erhvervsuddannelser har størst chance for job Af Allan Christensen @journallan Onsdag den 7. juni 2017 Modsat etniske danskere får flygtninge og ikke-vestlige indvandrere i

Læs mere

Private frisøruddannelser stavnsbinder de ansatte

Private frisøruddannelser stavnsbinder de ansatte Uddannelsesudvalget (2. samling) B 61 - Bilag 4 Offentligt Private frisøruddannelser stavnsbinder de ansatte Frisørkæder bag korte diplomuddannelser med ringe fagligt niveau og dårlige jobudsigter - frisørmestre

Læs mere

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje.

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. Det er tæt på Adriaterhavet nær Dubrovnik. Jeg har en kone og to drenge, som var

Læs mere

Undersøgelse om ros og anerkendelse

Undersøgelse om ros og anerkendelse Undersøgelse om ros og anerkendelse Lønmodtagere savner ros af chefen Hver tredje lønmodtager får så godt som aldrig ros og anerkendelse af den nærmeste chef. Til gengæld er de fleste kolleger gode til

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Anderledes velsmurt end Side for fodboldlandsholdet 1 af 6

Anderledes velsmurt end Side for fodboldlandsholdet 1 af 6 TILTRÆKKENDE MODEL Danmark vinder suverænt EM i at få folk i job Af Thomas Sæhl @ThomasSaehl Tirsdag den 24. april 2018 Der er jobfest i Danmark. Langtidsledigheden er helt nede på 1,3 procent. Ingen andre

Læs mere

Den gode læreplads. Gode råd fra unge lærlinge

Den gode læreplads. Gode råd fra unge lærlinge Den gode læreplads Gode råd fra unge lærlinge Pjecen er produceret med udgangspunkt i et fokusgruppeinterview, hvor analysefirmaet NewInsigt har talt 7 lærlinge, som enten lige er udlært eller midt i deres

Læs mere

Medarbejderudvikling øger optimismen

Medarbejderudvikling øger optimismen TREPART AMU skal tilpasses efterspørgslen Af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Onsdag den 2. september 2015, 05:00 Del: Der er hårdt brug for uddannelser, der i højere grad matcher virksomhedernes behov, mener

Læs mere

Første maj tale Middelfart 2015.

Første maj tale Middelfart 2015. Første maj tale Middelfart 2015. Igennem de seneste 8 år har jeg haft fornøjelse af at holde 1. maj tale her i Middelfart, hvor jeg hver gang har medbragt nogle små ting til talerne. I år har jeg valgt

Læs mere

1. maj Ejner K. Holst KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER. Frihed, lighed og fællesskab

1. maj Ejner K. Holst KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER. Frihed, lighed og fællesskab KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL. 07.00 DET TALTE ORD GÆLDER 1. maj 2015 Ejner K. Holst Frihed, lighed og fællesskab Lad mig spørge jer om det samme, som den sang vi lige har sunget, gjorde. Frihed, lighed og

Læs mere

1/2018. Sydjylland STATUS EFTER LUKNINGEN AF TICAN: Mange er godt videre. Anders blev klogere på sin fagforening men da var det for sent

1/2018. Sydjylland STATUS EFTER LUKNINGEN AF TICAN: Mange er godt videre. Anders blev klogere på sin fagforening men da var det for sent 1/2018 Sydjylland STATUS EFTER LUKNINGEN AF TICAN: Mange er godt videre Anders blev klogere på sin fagforening men da var det for sent Peders leder Få politikerne ud i virkeligheden Mange af vores medlemmer

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Rollespil Brochuren Instruktioner til mødeleder

Rollespil Brochuren Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Konflikter med kunder. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Henrik og Lisbeth, hvor Henrik

Læs mere

Integration. - plads til forskellighed

Integration. - plads til forskellighed Integration - plads til forskellighed Plads til forskellighed Integration handler ikke om forholdet til de andre. Men om forholdet til én anden - det enkelte medmenneske. Tryghed, uddannelse og arbejde

Læs mere

2/2017. Østjylland. Unge talenter til forbundet. OK 2017: Sådan kommer vi videre. Høj pensionsalder kræver bedre rammer

2/2017. Østjylland. Unge talenter til forbundet. OK 2017: Sådan kommer vi videre. Høj pensionsalder kræver bedre rammer 2/2017 Østjylland Unge talenter til forbundet OK 2017: Sådan kommer vi videre Høj pensionsalder kræver bedre rammer Flemmings leder Tilbagetrækningsalderen er stadig for høj Da det i slutningen af maj

Læs mere

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 2 Tjene penge og leve godt. Det var 10:01:14:00 10:01:20:0 min drøm.

Læs mere

Man føler sig lidt elsket herinde

Man føler sig lidt elsket herinde Man føler sig lidt elsket herinde Kirstine er mor til en dreng med problemer. Men først da hun mødte U-turn, oplevede hun engageret og vedholdende hjælp. Det begyndte allerede i 6. klasse. Da Oscars klasselærer

Læs mere

Få tilskud til en mentor

Få tilskud til en mentor Få tilskud til en mentor det ender med at blive en god investering Landsorganisationen i Danmark Dansk Arbejdsgiverforening KL Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration Arbejdsmarkedsstyrelsen

Læs mere

side 9 manden Portræt af formanden for Stilladsarbejdernes Brancheklub i Nordjylland

side 9 manden Portræt af formanden for Stilladsarbejdernes Brancheklub i Nordjylland StilladsInformation nr. 74 - februar 2005 side 9 manden Portræt af formanden for Stilladsarbejdernes Brancheklub i Nordjylland Navn: Jan Hugreffe Strand Bopæl: Aalborg Alder: 36 Start i branchen: 1994

Læs mere

Når forandringernes vinde blæser, sætter nogle læhegn op, mens andre bygger vindmøller. kinesisk ordsprog. EU og arbejdsmarkedet

Når forandringernes vinde blæser, sætter nogle læhegn op, mens andre bygger vindmøller. kinesisk ordsprog. EU og arbejdsmarkedet Når forandringernes vinde blæser, sætter nogle læhegn op, mens andre bygger vindmøller kinesisk ordsprog EU og arbejdsmarkedet Ole Christensen, socialdemokratisk europaparlamentariker, medlem af Parlamentets

Læs mere

Dagpengeaftale ligger på den flade hånd - UgebrevetA4.dk 20-10-2015 10:05:45

Dagpengeaftale ligger på den flade hånd - UgebrevetA4.dk 20-10-2015 10:05:45 HURTIG AFTALE Dagpengeaftale ligger på den flade hånd Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Iver Houmark Andersen @IHoumark Tirsdag den 20. oktober 2015, 05:00 Del: Der er udsigt til hurtigt at kunne lande

Læs mere

Hvor kommer jeres næste medarbejder fra?

Hvor kommer jeres næste medarbejder fra? Hvor kommer jeres næste medarbejder fra? Nye danskere - ny arbejdskraft Et tilbud til virksomheden fra kommuner, AF, DA og LO i Frederiksborg Amt Nye danskere - ny arbejdskraft Overvejer I at ansætte nye

Læs mere

NAVIGATOR. For CI-brugere, døve og unge med høretab - DIN VEJ TIL EN UNGDOMSUDDANNELSE!

NAVIGATOR. For CI-brugere, døve og unge med høretab - DIN VEJ TIL EN UNGDOMSUDDANNELSE! NAVIGATOR For CI-brugere, døve og unge med høretab - DIN VEJ TIL EN UNGDOMSUDDANNELSE! 16. AUGUST 2015-17. JUNI 2016 5 facts om Navigator * Uddannelsen varer 42 uger * Eleverne bor på Navigator Campus

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

beggeveje Læringen går

beggeveje Læringen går VAGN ERIK ANDERSEN, journalist, SØREN WEILE, fotograf Læringen går beggeveje Tandlægestuderende er glade for praktikperioden i den kommunale tandpleje, men også overtandlægerne synes de lærer noget. Samtidig

Læs mere

Børnehave i Changzhou, Kina

Børnehave i Changzhou, Kina Nicolai Hjortnæs Madsen PS11315 Nicolaimadsen88@live.dk 3. Praktik 1. September 2014 23. Januar 2015 Institutionens navn: Soong Ching Ling International Kindergarten. Det er en børnehave med aldersgruppen

Læs mere

Den Internationale lærernes dag

Den Internationale lærernes dag Den Internationale lærernes dag I dag er det en særlig dag. For den 5. oktober har flere foreninger rundt om i verden valgt at markere som Den internationale lærernes dag. Man ønsker på denne måde at markere

Læs mere

2/2018. Sjælland & Øerne TEMA: INTEGRATION. En flygtning gør status Nakskov Mill Foods tager integrationsopgaven alvorligt

2/2018. Sjælland & Øerne TEMA: INTEGRATION. En flygtning gør status Nakskov Mill Foods tager integrationsopgaven alvorligt 2/2018 Sjælland & Øerne TEMA: INTEGRATION En flygtning gør status Nakskov Mill Foods tager integrationsopgaven alvorligt Henriks kommentar TEMA: Integration Kolleger er afgørende for integrationen Hvor

Læs mere

Kampen for kollegerne. Østjylland FRA DIN LOKALAFDELING

Kampen for kollegerne. Østjylland FRA DIN LOKALAFDELING LOKALE NYHEDER FRA FØDEVAREFORBUNDET NNF ØSTJYLLAND Østjylland Som fællestillidsrepræsentant skal man ind i kampen for kollegerne, siger Klaus Olesen. FRA DIN LOKALAFDELING Kampen for kollegerne Den nye

Læs mere

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet:

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet: Introduktion til redskabet: er et redskab til at undersøge trivslen i en virksomhed. Det kan bruges i mindre virksomheder med under 20 ansatte og man behøver ikke hjælp udefra. Det kræver dog, en mødeleder

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014 Tale til 8. Marts Tak for invitationen. I morges hørte jeg i radioen at i dag er kvindernes dag. Kvindernes dag? nej i dag er kvindernes internationale kampdag! Jeg synes også at I dag, er en dag, hvor

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Grundlovstale Det talte ord gælder. ****

Grundlovstale Det talte ord gælder. **** Grundlovstale 2018 Det talte ord gælder. Det er altid dejligt at være samlet på grundlovsdag. Samlet om at markere denne meget vigtige dag. En helt særlig dag, hvor vi får mulighed for at minde hinanden

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

Sådan får I afdelingsbestyrelsen til at fungere godt

Sådan får I afdelingsbestyrelsen til at fungere godt Kære afdelingsbestyrelse DUAB-retningslinie nr. 8 til afdelingsbestyrelserne: Sådan får I afdelingsbestyrelsen til at fungere godt Hellerup 28.02.2008 DUAB s organisationsbestyrelse har besluttet disse

Læs mere

3/2018. Sydjylland OPRÅB TIL POLITIKERNE: Kom ud i virkeligheden 100 NYE KOLLEGAER HOS ARLA I ESBJERG. Fællesskabet skal genskabes

3/2018. Sydjylland OPRÅB TIL POLITIKERNE: Kom ud i virkeligheden 100 NYE KOLLEGAER HOS ARLA I ESBJERG. Fællesskabet skal genskabes 3/2018 Sydjylland OPRÅB TIL POLITIKERNE: Kom ud i virkeligheden 100 NYE KOLLEGAER HOS ARLA I ESBJERG Fællesskabet skal genskabes Peders leder Tilbagetrækning Noget for noget Arbejdergiverne siger, at de

Læs mere

UDSKRIFT AF FILMEN HJEMME IGEN! - SNEDKER-FAMILIEN SEJDIC

UDSKRIFT AF FILMEN HJEMME IGEN! - SNEDKER-FAMILIEN SEJDIC UDSKRIFT AF FILMEN HJEMME IGEN! - SNEDKER-FAMILIEN SEJDIC 01:00:08 SNEDKER MUHAREM SEJDIC Jeg har mine venner, jeg har mine bekendte. Vi er sammen, og derfor føler jeg at jeg har det rigtig, rigtig godt.

Læs mere

Kristian Jensens tale. v. Venstres Landsmøde 2012 i Herning *** Det talte ord gælder ***

Kristian Jensens tale. v. Venstres Landsmøde 2012 i Herning *** Det talte ord gælder *** Kristian Jensens tale v. Venstres Landsmøde 2012 i Herning Det talte ord gælder 367 dage. 3 timer. 32 minutter. Det er lige nøjagtig så lang tid, vi har. Så lukker valglokalerne til kommunal- og regionsvalget

Læs mere

Tale ved Teknologirådets konference om Balancen mellem arbejdsliv og andet liv. Fællessalen, Christiansborg d. 5.4.2005

Tale ved Teknologirådets konference om Balancen mellem arbejdsliv og andet liv. Fællessalen, Christiansborg d. 5.4.2005 Tale ved Teknologirådets konference om Balancen mellem arbejdsliv og andet liv. Fællessalen, Christiansborg d. 5.4.2005 Hvordan der kan skabes bedre balance mellem arbejdsliv og andet liv er og bør altid

Læs mere

Helle Sjelle. Fordi det er dit valg om din hverdag

Helle Sjelle. Fordi det er dit valg om din hverdag Helle Sjelle Fordi det er dit valg om din hverdag Læs om... Et valg om din hverdag Politik handler om din hverdag... side 2 Dine børn skal lære at læse, skrive og regne ordenligt Vi skal have fagligheden

Læs mere

På vej videre i livet efter Lindø

På vej videre i livet efter Lindø På vej videre i livet efter Lindø Med 105 mio. kroner i ryggen fra EU's globaliseringsfond har de fyrede Lindø-ansatte en unik chance for at komme videre i livet. 300 har allerede været igennem første

Læs mere

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år. Interview Fokusgruppe med instruktører i alderen - år 0 0 0 0 Introduktionsrunde: I: Vil I starte med at præsentere jer i forhold til hvad I hedder, hvor gamle I er og hvor lang tid I har været frivillige

Læs mere

Samrådstale om fattigdom som følge af kontanthjælpsloft,

Samrådstale om fattigdom som følge af kontanthjælpsloft, Beskæftigelsesudvalget 2017-18 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 300 Offentligt T A L E 29. januar 2018 Samrådstale om fattigdom som følge af kontanthjælpsloft, 225-timersregel og integrationsydelse

Læs mere

Tale v. Tina Møller Kristensen ved 1. maj på Bornholm. Fælles om fremtiden Jeg synes det er en god og rammende overskrift vi har givet denne 1. maj.

Tale v. Tina Møller Kristensen ved 1. maj på Bornholm. Fælles om fremtiden Jeg synes det er en god og rammende overskrift vi har givet denne 1. maj. Tale v. Tina Møller Kristensen ved 1. maj på Bornholm. Fælles om fremtiden Jeg synes det er en god og rammende overskrift vi har givet denne 1. maj. Overskriften rammer, at den politiske dagsorden gælder

Læs mere

Aktuelt har vi haft 1 deltager i løntilskud hen over sommeren hos en privat produktionsvirksomhed i Hjørring.

Aktuelt har vi haft 1 deltager i løntilskud hen over sommeren hos en privat produktionsvirksomhed i Hjørring. Status projekt 500 august 2016 I juni havde vi i Hjørring besøg af Cabi og Integrationsnet. Status på projektet i Hjørring er, at vi er i mål med 30 deltagere og ønsker at fortsætte med at rekruttere deltagere

Læs mere

Hvis der sidder nogen af jer, som har haft jeres tvivl, så tvivl ikke længere. I er i dag en del af en historisk begivenhed, som vil blive husket.

Hvis der sidder nogen af jer, som har haft jeres tvivl, så tvivl ikke længere. I er i dag en del af en historisk begivenhed, som vil blive husket. KLAUSUL: DET ER DET TALTE ORD, DER GÆLDER Tale til stormøde om efterløn den 2. februar 2011 i Odense Indledning Harald Børsting Hvis der sidder nogen af jer, som har haft jeres tvivl, så tvivl ikke længere.

Læs mere

I dag mindes vi de kampe, vi har kæmpet. Og vi taler om de kampe, der ligger foran os.

I dag mindes vi de kampe, vi har kæmpet. Og vi taler om de kampe, der ligger foran os. Kim Simonsen tale 1. maj Det talte ord gælder. I dag mindes vi de kampe, vi har kæmpet. Og vi taler om de kampe, der ligger foran os. Men måske skulle vi ikke kun kalde det en kampdag. Måske skal vi også

Læs mere

Hold fast i drømmene og kæmp for dem

Hold fast i drømmene og kæmp for dem Hold fast i drømmene og kæmp for dem Som den første i sin familie valgte Lise Hansen som 52-årig at forlade Lolland og flytte til København. Det var ikke let, men hun ville til enhver tid gøre det igen.

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

31-10-2013, 10:10:00 Mads: Ungdomsuddannelse 31-10-2013, 10:10:00 Vejleder Pernille er nu klar til at chatte med dig. 31-10-2013, 10:10:49 Mads: Hej,

31-10-2013, 10:10:00 Mads: Ungdomsuddannelse 31-10-2013, 10:10:00 Vejleder Pernille er nu klar til at chatte med dig. 31-10-2013, 10:10:49 Mads: Hej, 31-10-2013, 10:10:00 Mads: Ungdomsuddannelse 31-10-2013, 10:10:00 Vejleder Pernille er nu klar til at chatte med dig. 31-10-2013, 10:10:49 Mads: Hej, Kan det lade sig gøre at man kommer ud som elev, efter

Læs mere

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft

Læs mere

Virksomhedsnetværket

Virksomhedsnetværket Virksomhedsnetværket - udsatte unges vej til et godt arbejdsliv headspace er anderledes. De unge, der kommer her, kommer med en anden tilgang. De kommer, fordi de har brug for det, fordi de gerne vil gøre

Læs mere

KAPITEL 1 AKUT-HJÆLP TIL EN FYRET

KAPITEL 1 AKUT-HJÆLP TIL EN FYRET KAPITEL 1 AKUT-HJÆLP TIL EN FYRET Knap hver anden arbejdssøgende føler, at det i mere eller mindre grad er deres egen skyld, at de ikke har et arbejde. Hvorfor mig? Var jeg for dyr, for besværlig, for

Læs mere

7. Håndtering af flerkulturelle besætninger

7. Håndtering af flerkulturelle besætninger 7. Håndtering af flerkulturelle besætninger Mange nationaliteter om bord er blevet almindeligt i mange skibe. Det stiller ekstra krav til kommunikation og forståelse af forskelligheder. 51 "Lade som om"

Læs mere

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 29. maj 2009 Kære 9. og 10. klasse. Så er problemerne overstået i denne

Læs mere

Forord. Jørgen Vorsholt Formand Dansk Arbejdsgiverforening Maj Color profile: Disabled Composite Default screen

Forord. Jørgen Vorsholt Formand Dansk Arbejdsgiverforening Maj Color profile: Disabled Composite Default screen Forord I 2002 tog regeringen sammen med arbejdsmarkedets parter en række initiativer, der skal styrke integrationen af flygtninge og indvandrere på arbejdsmarkedet. 4-partsaftalen om en bedre integration

Læs mere

Bilag 10. Side 1 af 8

Bilag 10. Side 1 af 8 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 Transskribering af interview m. medarbejder 6, 17.april

Læs mere

HK HANDELs målprogram

HK HANDELs målprogram HK HANDELs målprogram 2016-2020 HK HANDELs kongres besluttede i 2012, at organiseringsmodellen skal anvendes som grundlag for det faglige arbejde. Derfor har vi gennem de seneste fire år arbejdet målrettet

Læs mere

Kære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden!

Kære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden! Kære kompagnon Jeg kan godt sige dig, at denne tale har jeg glædet mig til i lang tid - for det er jo hele 10 år siden jeg sidst havde en festlig mulighed for at holde tale for dig - nemlig da du blev

Læs mere

Baggrund for dette indlæg

Baggrund for dette indlæg Baggrund for dette indlæg For nogle år siden skrev jeg op til et valg nogle læserbreve; mest om de ideologiske forskelle mellem Socialdemokraterne og Venstre. Jeg skrev en hel serie af læserbreve om dette

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Hvornår har du sidst følt, at du fortjente en stor lønforhøjelse eller en ekstra uges ferie?

Hvornår har du sidst følt, at du fortjente en stor lønforhøjelse eller en ekstra uges ferie? Hvornår har du sidst ydet en særlig stor indsats og været meget tilfreds med det bagefter? Hvornår har du sidst følt, at du fortjente en stor lønforhøjelse eller en ekstra uges ferie? Hvad er det vigtigste

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om efterlønnen

Det siger FOAs medlemmer om efterlønnen Det siger FOAs medlemmer om efterlønnen FOA Kampagne og analyse Februar 2010 FOA undersøgte i januar 2011, hvilke medlemmer, der vil benytte efterlønsordningen, hvorfor de betaler til den, og hvornår de

Læs mere

HK Kommunal Århus Din medspiller på jobbet

HK Kommunal Århus Din medspiller på jobbet HK Kommunal Århus Din medspiller på jobbet 1 Vi er til for dig Hver dag bliver HK Kommunal Århus kontaktet af mange medlemmer, der enten ringer, e-mailer eller møder op for at drøfte faglige eller personlige

Læs mere

Ja, i nogen grad. i meget ringe grad. I mindre grad. Ja, i høj grad ,3 4,0 4,3 5,0 4,2 3, ,3 4,1 3,3 5,0 4,2 4,1

Ja, i nogen grad. i meget ringe grad. I mindre grad. Ja, i høj grad ,3 4,0 4,3 5,0 4,2 3, ,3 4,1 3,3 5,0 4,2 4,1 DETALJER Tabellerne viser svarfordeling for hvert underspørgsmål (spredning) samt den gennemsnitlige score for hvert underspørgsmål for egen og øvrige afdelingsledere Susanne Nielsen 5 4 3 2 1 Antal besvarelser

Læs mere

ved Skanderborg Stilladsudd.: 2-årig (færdig i 1998) landsklubformand

ved Skanderborg Stilladsudd.: 2-årig (færdig i 1998) landsklubformand SIDE 9 MANDEN Navn: Bopæl: Voerladegård, ved Skanderborg Thorkil Jansen Alder: 39 Lokalklub: Start i branchen: Nuværende firma: Århus Februar 1996 i Mars Stilladser i Århus Mars Stilladser Stilladsudd.:

Læs mere

Integration på arbejdsmarkedet 2004

Integration på arbejdsmarkedet 2004 Integration på arbejdsmarkedet 2004 Ledernes Hovedorganisation Marts 2004 Indledning I februar 2002 gennemførte Ledernes Hovedorganisation en større undersøgelse om lederens rolle i integrationen på arbejdsmarkedet

Læs mere

Åbningsdebat, Folketinget. Oktober 2008.

Åbningsdebat, Folketinget. Oktober 2008. Lars-Emil Johansen Ordførertale, Siumut Åbningsdebat, Folketinget. Oktober 2008. Sig nærmer tiden Næsten symbolsk for historiens forløb afgik tidligere folketingsmedlem og en af grundlæggerne for Grønlands

Læs mere

Her vil vi give nogle bud på bl.a. din rolle, dine arbejdsopgaver, hvordan kan du få støtte fra konsulenter, hvordan kan du bruge ledelse og kolleger

Her vil vi give nogle bud på bl.a. din rolle, dine arbejdsopgaver, hvordan kan du få støtte fra konsulenter, hvordan kan du bruge ledelse og kolleger G U I D E T I L M E N TO R E N G U I D E T I L D I G, S O M S K A L S TA R T E M E D AT VÆ R E M E N T O R, E L L E R A L L E R E D E E R I G A N G Her vil vi give nogle bud på bl.a. din rolle, dine arbejdsopgaver,

Læs mere

Midt Vestjylland. Ansigt til ansigt med mega-slagteri. Ny fagforenings-taktik på arbejdspladserne. NNF sætter fokus på arbejdsmiljøet SIDE 2 SIDE 3

Midt Vestjylland. Ansigt til ansigt med mega-slagteri. Ny fagforenings-taktik på arbejdspladserne. NNF sætter fokus på arbejdsmiljøet SIDE 2 SIDE 3 4/2016 Midt Vestjylland SIDE 2 Ansigt til ansigt med mega-slagteri SIDE 3 Ny fagforenings-taktik på arbejdspladserne SIDE 4 og 5 NNF sætter fokus på arbejdsmiljøet Steens leder Forøget indsats for bedre

Læs mere

Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse

Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har i samarbejde med jobportalen StepStone A/S taget temperaturen på vores arbejdspladser.

Læs mere

1 Bilag. 1.1 Vignet 1. udkast

1 Bilag. 1.1 Vignet 1. udkast 1 Bilag 1.1 Vignet 1. udkast Case Fase 1: Forventninger Yousef er 17 år gammel og er uledsaget mindreårig flygtning fra Irak. Yousef har netop fået asyl i Danmark og kommunen skal nu finde et sted, hvor

Læs mere