Jr.-3 .< ' H. r II ^#«'*. V >

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Jr.-3 .< ' H. r II ^#«'*. V >"

Transkript

1 Å ^^- i /J V^v

2

3 4 w. V ^^ ^ f. i m.< ' Jr.-3 H. r II ^#«'*. V > \V

4 Digitized by the Internet Archive in 2010 With funding from University of Toronto littp://www.arcliive.org/details/erosogmammonskygoothor

5 L^^

6

7 EROS OG MAMMON SKYGGERIDS FRA PENGEFORVIRRINGENS TID HISTORISK NOVELLE AF ALEX. THORSØE n. H. HAGERUPS FORLAG KØBENHAVN

8 fj'b ^ré Triers Bogtrykkeri (G.L.Lind & Numa Frænkel; 1904

9 Den I. 25. Maj 1811 om Aftenen ved Solnedgang bølgede en tæt Menneskemængde frem og tilbage paa Kongens Nytorv og i den tilstødende Del af Bredgade. Den stærke Larm og Uro tydede paa, at noget overordentligt var paa Færde, og da alles Blikke var rettede mod det kgl. Theater og Gjethuset, kunde man paa Forhaand vide, at her forberedtes netop det, som havde hidlokket de mægtige Skarer. I Virkeligheden skulde der ogsaa bag hine Mure afholdes en Fest, som Datiden tillagde verdenshistorisk Betydning, nemlig: en Fest, som den kejserlig franske Gesandt, Baron Didelot afholdt i Anledning af Kongen af Roms Fødsel, der rigtignok havde fundet Sted for henved et Par Maaneder siden, men den Gang bevægede Efterretningerne sig i et langsommere Tempo end nu til Dags. Kongens Nytorv havde til Ære for Frankrigs nye Tronarving iført sig et festligt Skrud. Flag vajede ikke blot fra Theatret, Gjethuset, Charlottenborg og Hovedvagten, men Haus Hotel, Erichsens Palais, Hotel du Nord, Thotts Palais og Harsdorffs Gaard havde anlagt det samme Smykke, for ikke at tale om nogle grønne Guirlander, hvormed Ejeren af den sidstnævnte, Generalkrigskommissær de Wint, havde prydet Facaden. Det var henimod Kl. 9; Solen var nu gaaet ned, det røde Skær i Vesten begyndte at tabe sig,

10 6 og Stjernerne tittede frem paa den mørkeblaa Himmelgrund, som var skjfri. Ikke en Vind rørte sig, hvorfor Flagene hang slappe ned, og Larmen hørtes stærkere. Da gik der paa en Gang en heftig Bevægelse gennem Mængden, og alle stirrede opefter: det var Kometen, som begyndte at komme frem, og snart spændte den tj^deligt over den halve Del af Himmelhvælvingen. Med sit store blaagrønne Hoved og sin vældige, gule Hale, gennem hvilken Stjernerne skimtedes, frembød den et imponerende Skue, der blev virkningsfuldere, efterhaanden som Himlens Farvetone blev dj^bere.»det er et Tugtens Ris, sat af Herren,«sagde Skolelæreren fra Brøndshøj til en Kapellan,»til Tegn paa en frygtelig Straf over Engelskmændene, fordi de ranede vor Flaade.<»Den Komet bebuder Napoleons Fald,«udbrød en Toldbetjent til sin Sidemand, en Kopist. >Jeg hader Tyrannen,«tilføjede han med skælvende Stemme. Betjenten havde en Slægtning, som den franske Kommandant i Hamborg havde ladet skj^de, fordi han var greben i at smugle engelske Varer ind.»ja, saadan en Komet er nu altid Forløberen for noget uhyre mærkværdigt,«lød en kvindeug Stemme fra en Lærerinde ved Madam Thonboes Institut.»Før Cæsars Død viste der sig netop sligt et Himmelsyn.Før hvis Død?«spurgte en nærstaaende Kusk ved Kongens Bryghus sin Ledsager.»Hvad var det for en, hun talte om?det ved jeg s'gu ikke,«svarede denne, en Brændevinsbrænderikarl.»Men der bli'er saa varmt her! Aah, lad os faa en Taar af Lærken til at svale os paa!«han tog en lille flad, rund Flaske op af Trøjelommen.»Det er Gulddraaber, min Ven, de staar nu i ti SkiUing Snapsen.«Han rakte Kusken Lærken, efter at han først selv havde taget en Slurk.

11 >Den Komet huer mig nu ellers ikke,«bemærkede en Forpagter fra Glostrup til de omstaaende.»vor Præst forsikrer, at den kan betyde Klovsyge hos Kreaturet.Det er troligt nok,«sagde en gammel Bonde, som hørte Ytringen.»Rasmus Hjulmands Søn, der var med ved Stralsund, fortæller, at da den sidste Komet viste sig i Westfalen, døde Kattene som Fluer.«En høj, mager, sortklædt Mand med rynket Pande, graasprængt Haar og flammende graa Øjne pegede mod Kometen og raabte med skingrende Stemme:»From its horrid hair shakes pestilence and war!«han havde tilbragt et Par Aar som Fange i et af Prisonskibene paa Themsen. Han var Medlem af Frimurerlogen»Zorobabel af Nordstjernen«og havde der lært de anførte Ord af Milton at kende.»god damm! det er en Engelskmand!«raabte en Kapergast; '»skal vi sætte ham en Næve i Skroget!«... I dette Øjeblik lød Hurraraab og Hujen fra en Skare Drenge, der trods Politibetjentenes Skældsord og Fægten med Stokkene var krøbne op paa Kristian den Femtes Rytterstatue og sad overskrævs paa Hesten. Mængden dannede nu en uigennemtrængelig Ring omkring Monumentets Fod. Drengene jublede af Glæde, da Begfaklerne foran Theatret og Gjethuset blev tændte. Nu hørtes Piber og Trommer nede fra Gothersgade. Det var et Kompagni af Fodgarden, der trak op. Der kom stærkt Røre i Mængden. Skingrende Hurraraab lød fra Skuderne i Nyhavn, hvor Skibsdrengene hang i Masternes Takkelage og svingede med Huerne. I taktfast Marsch drog Garden forbi Hovedvagten, hvis Besætning gjorde Honnør, hen til The-

12 8 atret og Gjethuset, foran hvilket den tog Stilling. Der stod den stiv og stram. De høje Karle med deres Bjørneskindshuer, røde Kjoler og hvide Bukser gjorde et fortræffeligt Indtryk. Officerernes snurrende Kommandoraab lød ud over Torvet. Efterhaanden som Mørket faldt paa, lyste Faklerne stærkere, og nu straalede snart en almindelig Illumination fra de omgivne Palaiers, Hotellers og Herskabsbygningers Vinduer. Kongens Nytorv glimrede i en storartet Belysning, over hvilken den mørkeblaa Himmel spændte sit stjernebesatte Telt, og over hvilken den mægtige Komet med sit blaagrønne Hoved svævede. I et brusende Kor blandedes Mængdens Stemmer; det steg, dæmpedes og steg, da Ekvipagerne med de indbudne nu indfandt sig i hurtig Rækkefølge. Først kom den franske Gesandt, Baron Didelot og Frue i Karreth, forspændt med to prægtige Skimler. Baronessen, der tog sig pragtfuldt ud i sin violette Silkefløjlsdragt, nikkede smilende til Mængden, der udbrød i Hurraraab. En norsk Student gav sig til at pibe i en Vægterfløjte, som en af de omstaaende straks rev fra ham. Et Slagsmaal vilde have rejst sig, hvis Albueforhindringerne ikke havde været uovervindelige. Nu blev det kun ved gensidige Skældsord. Den gamle russiske Gesandt, Geheimeraad Lizakewitz, viste sig i aaben Kalesche med en vældig Kosak paa Forsædet. Hs. Ekscellence saa smilende omkring sig; man hilste i Tavshed.»Russernes Venskab har ikke væ't os en tjæret Spegesild værd!«sagde en Hørkræmmer og vandt almindelig Tilslutning. Den svenske Minister, Baron Oxenstjerna, fulgte efter. Hans yndefulde Gemalinde, der var iført en blaa Brokades Kjole, tittede fornøjet ud gennem det nedslagne Vindue, men lænede sig tilbage, da der gik en uhyggelig Mumlen gennem Mængden. Sven-

13 9 skerne var saa upopulære som vel muligt, da man havde Sverrig mistænkt for, at det vilde skille Danmark af med Norge. Tordnende Bifaldsraab lød, da den spanske Gesandt, Grev Yoldi, kom kørende i aaben Wienervogn med to andalusiske Heste for. Han saa glimrende ud i sin guldbroderede Uniform, indtog den Holdning, som sømmede sig en Grande af Spanien, men havde en Skelm i hvert af de sorte Øjne. Han hilste med Smil og Haandbevægelser. Fra Kvinderne rundt omkring hørtes Udbrud af Henrykkelse og Glæde, der kulminerede i almindeligt Bifald, da en Stemme raabte:»sikken en Don Juan!«Den ene Ekvipage rullede frem efter den anden og forsvandt gennem Porten mellem Theatret og Gjethuset. Blandt Statsministrene med deres Fruer vakte især Udenrigsministeren, Niels Rosenkrantz, og hans smukke russiske Gemalinde, en født Fyrstinde Viasemski, Opmærksomhed. Professor T. C. Bruun, der fik Lejlighed til at veksle et Blik med hende, idet Vognen kørte forbi, henreves til et beundrende Udbrud En Gruppe Bønder blottede ærbødigt Hovederne, da Grev Reventlow til Kristianssæde passerede. Nu lød stormende Hurraraab fra Bredgade: det var Majestæterne og Kongehusets Medlemmer, som kom. Dronning Marie og den attenaarige Kronprinsesse Karohne saa smilende og straalende ud. Frederik den Sjette, der bar Æreslegionens mørkerøde Baand, havde et alvorligt Fysiognomi; men hans Blik vidnede dog om, at den bragte Hyldest gjorde hans Hjerte godt. Foran og bagefter Vognen red en Afdeling af Hestgarden. Det var stolte Karle, som de sad der med Casque, gul Collet og dragen Klinge. I de følgende Ekvipager saas Prinserne Kristian

14 10 og Ferdinand, Landgrev Wilhelm med Gemalinde og Svigerinde, Prinsesse Juliane. Hurraraabene ombølgede overalt de kongelige. Loyaliteten var saa intensiv som vel muligt. Majestæter og Højheder nikkede og hilste uafbrudt. Kun. Prins Ferdinand blev paa Kongens Nytorv saa betagen af Kometen, at han glemte Folkejublen. Nu lød Tappenstregen og Klirren af Fodgardens præsenterede Geværer. De kongelige Ekvipager holdt i den foran Gjethusets Indgang rejste Porticus, over hvilken der var anbragt et mægtigt Transparent, forestillende Gudinden Roma. Optogets første spændende Akt var til Ende for den ventende Mængde, som begyndte at fordele sig. Men hele Aftenen igennem samlede dog de illuminerede Bj-gninger talrige Tilskuere. I det kgl. Theater var Tilskuerpladsen omdannet til en Balsal, der, smykket med Blomsterguirlander og prydet med danske, franske og østerrigske Flag, frembød et storartet Skue i den stærke Belysning, som Lysekroner og Lampetter kastede over det hele. Scenen forestillede en jonisk Søjlehal med antike Statuer ved Siderne og i Baggrunden, gennem hvilken der aabnede sig Udsigt til et attisk Landskab med skovbevoksede Bjerge bag Søens mørkeblaa Flade. Ved et smagfuldt dekoreret Galleri var Theatret sat i Forbindelse med Gjethuset eller Artilleriskolen, hvis store Sal var indrettet til Souperen. Her stod Borde dækkede til Kongefamilien, det diplomatiske Korps, Ministrene og Herrer og Damer af de to første Rangklasser. Bordene var prydede med Blomster i Vaser, og paa det kgl. Taffel, over hvilket en af Flag dannet Baldakin løftede sig, stod en funklende Opsats af Metal og Porcellain. I Værelserne neden under skulde Souperen serveres for den øvrige Del af Selskabet. Hele Selskabet var samlet i Theatersalen, da

15 11 Majestæterne, Kronprinsessen og de øvrige kongelige Personer traadte ind i den. De mange Uniformer, Ordensstjerner og Damernes Ij'se Foraarstoiletter med Blomster og Brillanter gjorde i Lj^sekronernes Skær en imponerende Virkning. Kongen kunde ikke tilbageholde et anerkendende Udbrud. Kronprinsesse Karolines milde blaa Øjne straalede af Glæde. Selskabet formede sig til en stor Halvcirkel med Herrerne paa den ene Side og Damerne paa den anden. Efter at Baron Didelot havde forestillet det franske Gesandtskabs Medlemmer for Kongeparret og Kronprinsessen, begav Kongen og Dronningen sig hver til sin Side, rundt i Halvcirklen, af og til vekslende et Ord med en enkelt, som de kendte. Selskabet betragtede imidlertid Arrangementets Dekorationer, der dannede Konversationsemnet. Prinserne og Prinsesserne underholdt sig med Corps diplomatiques Damer og Herrer. Da Kuren var til Ende, satte Processionen sig, ordnet af Marskaller, under Ledelse af Baron og Baronesse Didelot i Bevægelse til Souperen. Efter at Galleriet var passeret, begav den første mindre Del af Selskabet sig til den omtalte Sal, medens Resten førtes til Værelserne neden under. Ligesom Kongefamilien betraadte Tærskelen, bruste Tonerne af et bag en kunstig Palmelund skjult Panharmonikon den i Møde. Baron og Baronesse Didelot sad ved Taflet ligeoverfor Kongeparret. Majestæterne spurgte med synlig Interesse om den lille Konge af Roms Befindende. Dronning Marie fortalte Baronessen, at hun ugentlig fik Beretning fra Gesandtens Frue, Generalinde Waltersdorf, om Kejserindens smaa Udflugter. Hds. Majestæt tilføjede, at Kronprinsesse Karoline var i Færd med at dreje en Elfenbens Rangle til den kejserlige Tronarving. Efter at en af Drouet komponeret Napoleonshymne var spillet, rejste Kong Frederik den Sjette

16 12 sig og udbragte kort en Skaal for Hs. kejserlige og kongelige Majestæt, hvem han betegnede som sin trofaste Forbundsfælle og sande Ven... De fire Statsministre: Rosenkrantz, Schimmelmann, Reventlow og Moltke smilte i dette Øjeblik ironisk... Frederik den Sjette ytrede derpå a med en hjertelig Betoning Ønsket om, at Tronarvingens Fødsel maatte blive til Dynastiets Befæstelse, til varig Lykke for det mægtige Frankrig og dets allierede! Ligesom Kongen udtalte disse Ord faldt en lille sølvforgyldt Viktoria, der kronede Taffelopsatsen foran ham, ned og trillede hen mod Geheimeraad Lizakewitz, men under den almindelige Bevægelse var der ingen, som bemærkede det, uden Dronning Marie. Under jublende Hurraraab saavel ovenfor som nedenunder blev Skaalen drukket, saluteret af 21 Kanonskud. Derpaa spilledes»partant pour la Syrie«. Konversationen gik nu noget livligere, animeret af Champagnen. I bevingede Ord foreslog Baron Didelot Skaalen for Frederik den Sjette, hvem han berømmede som Frisindets Monark, idet han havde løst Bondens Stavnsbaand. Derefter lovpriste han Kongen som Kejserens og Frankrigs Ven og Forbundsfælle, hvis Offervillighed den franske Nation sikkert aldrig vilde glemme. Han haabede, at et erkendtligt Minde herom vilde gaa i Arv til den kejserlige Tronarving. Disse Ord fremkaldte en Taare i Kongeparrets Øjne. Stormende Hurraraab og Kanonsalut lød. Da Selskabet satte sig, løftede den østerrigske Gesandt, Baron Binder Kriegelstein sit Glas og saa paa Udenrigsminister Rosenkrantz med et Smil og en Mine, somom han vilde sige: ; Dette Haabs Opfyldelse er tvivlsomt.«

17 13 Dronning Marie talte med Baronesse Didelot om den lille Konge af Rom. Det glædede hende, at Kejserinden havde haft Kræfter til at besøge Havneanlæget ved Cherbourg. Baronessen svarede, at Ophpldet i Rambouillet havde gjort Kejserinden særdeles godt. Dronningen bemærkede, at hun som tyveaarig Pige havde besøgt den store Park der og beundret Schæferiets Merinosfaar. I Værelserne nedenunder var Konversationen ydefst livlig, da Damerne gennemgaaende udmærkede sig ved en skælmsk Tone og et vindende Væsen. Enkelte Disputer tildrog sig et Øjeblik almindelig Opmærksomhed. Frøken Røpstorf havde vekslet nogle Ytringer med Universitetets Rektor, Professor Bugge, om Øhlenschlægers Tragedie»Corregio«, der nylig var gaaet over Scenen, og udtalte sig med største Beundring om Digtningens lyriske Farvepragt. Bugge, der var Astronom, fandt Tragedien køn, særlig berømmede han Skildringen i femte Akt af Regnbuens Skønhed. Staldmester Røpstorf, der sad ligeoverfor, var misfornøjet med, at Hesten ikke var repræsenteret paa Dyremalerierne i Ottawios Billedsal i Parma.»Hunden og Oksen har Øhlenschlæger omtalt, men ikke Hesten; det er en ufattelig Forglemmelse.«To Hofjægermestre kom i Samtalens Løb til at berøre Prins Ferdinands Optagelse i Landhusholdningsselskabet. Hs. Højhed havde ytret sig med en saadan Sagkundskab om Dyrkningen af Runkelroer, at lollandske Godsejere, med Præsident Collin i Spidsen, var bleven aldeles forbavsede. I Nærheden sad tre alderstegne Kammerherrer, der forherligede Madam Schall, hvis Udførelse af Titelrollen i Romeo og Giulietta havde bragt dem alle i Glød. KoUings sidste Ballonopstigning fra Rosenborg Eksercerplads var Samtaleemnet for andre. Nogle ældre Par, der sad overfor hinanden, konverserede med Henryk-

18 14 kelse om en italiensk Folkefest, Konsul de Coninck nylig havde givet paa sin Ejendom Dronninggaard ved Furesø. Den lille Konstance de Coninck havde gjort megen Lykke ved Fremførelsen af en tæmmet Antilop. Efter Souperen begyndte Ballet i Theatersalen. Dronning Marie havde i Stilhed jernet sig. Første Dans var en Polonaise, i hvilken Frederik den Sjette forte Baronesse Didelot; Gesandten Kronprinsesse Karoline. Kongen deltog med Liv i den følgende Kvadrille og bidrog derved til, at Ballet i det hele fik det livligste og elskværdigste Præg. Under en Pause udførte Ballettens Damer et af Galeotti komponeret Divertissement, i hvilket de bekransede det franske Kejserpars Buster. Ballet begyndte igen. En interessant Episode dannede en Fandango, som den spanske Gesandt, Grev Yoldi, dansede med Ceremonimester Råbens Frue. Otte Herrer og Damer, der var klædte som jydske Bønder, udførte med Liv og Lune den efter Napoleon benævnte Dans. Efter at Kongen havde deltaget i en ny Kvadrille, bortfjernede han og Kronprinsessen sig. Hs. Majestæt bevidnede forinden i de mest smigrende Udtryk Baron og Baronesse Didelot sin Tilfredshed. Dagen begyndte at gry. En Time senere sluttedes Ballet. I den opgaaende Sols Straaler forlod de sidste Ekvipager den storartede Fest. Mængden var langsomt gaaet fra hinanden henimod Midnat, da Illuminationen slukkedes, og Vægtersangen indbød til Hvile. Man vilde samle Kræfter til den følgende Dag, da der skulde afholdes en Folkefest paa Nørrefælled i Anledning af den kejserlige Arvings Fødsel. Hovedstadens Kirker var fyldt til Højmesse, da

19 15 man ventede, at Præsterne i deres Prædiken vilde hentyde til den Verdensbegivenhed, som i den sidste Tid havde optaget den offentlige Mening overalt. Forventningerne gik ogsaa i Opfyldelse. Særlig Opmærksomhed vakte den Prædiken, Sognepræsten ved Frue Menighed, Dr. theol. Plum, holdt. I Kongen af Roms Fødsel saa han et Tegn paa, at Helligaandens Komme, som Kristus bebudede i Evangeliet, nu var forestaaende, et Forbud paa, at Verdensfreden med sine Velsignelser skulde indtræde, saa at den stærke herefter ikke mere skulde sætte sin Hæl paa den svage, men Retfærdighed og Kærlighed skulde herske. Om Aftenen strømmede tætte Skarer ad Nørrebro ud til Fælleden. Mangfoldige gjorde foreløbig Holdt i Beværtningen ^>Tre Hjorter* paa Hjørnet af F'arimagsvejen og Lindealléen, hvor de styrkede sig ved en Snaps og et Glas Hvidtøl. De faa Bygninger paa Nørrebrogade, hinsides Sortedams- og Peblingesøen var smykkede med Flag. Gartner Mohr paa Ravnsborg havde hejst en mægtig Trikolore ved Siden af Dannebrog. Militærhospitalet paa Blaagaard havde i et Vindue anbragt Frederik den Sjettes og Napoleons Buster omgivne af en Flagdekoration. I Traktørstedet»Halvmaanen«s Have nærved den sydlige Indgang til Fælleden spilledes der Kegler. Hver Gang '>Alle Ni<^ faldt, lod Hurraraab, ledsaget af Glassenes Klang. Paa Nørrefælled var der afpælet et stort Territorium til Fyrværkeriets Afbrænding. Et Telt var rejst for Kongefamilien. Rækker af Bænke var hensatte til de indbudte. Udenom stod Mængden, Hoved ved Hoved. Som Brusen af et fjernt Hav lød Samtalen mellem disse Tusinder. Af og til, naar der paa enkelte Steder opstod stærk Trængsel, hørtes Skrigen af Kvinde- eller Barnestemmer. Hvert Øjeblik kom det til Sammenstød mellem Politibetjentene

20 16 og Kapergaster, der havde taget sig adskillige Glas i»halvmaanen«og nu begyndte at istemme en Opsang med heftige Armbevægelser. Eder og Forbandelser lød, naar Ekvipagerne med de indbudte indtraf, og Politiet med Raab og løftede Stokke trængte Mængden til Side. Nu kom Kongefamilien i Karreth, med Jægere, Hejdukker og Løbere, der bar Fakler. Det var et imponerende Optog. Publikum udbrød i stormende Hurraraab. Kongeparret steg ud og begav sig, efter at Baronesse Didelot havde overrakt Dronning Marie en pragtfuld Buket, til Teltet. Prinserne og Prinsesserne fulgte efter. Saa snart de kongelige havde indtaget deres Pladser spillede et Hornorkester fra en Tribune i Nærheden en Festmarsch. Hidtil havde Himlen været overtrukken, men nu begyndte Skyerne at fordele sig. Stjernerne tindrede, og Kometen viste sig i sin Majestæt paa den mørkeblaa Himmelgrund. En Mumlen gik gennem Mængden. Pludselig lød der tre Kanonskud: det var Signalet til F3Tværkeriets Begyndelse. De glimrende Sole og Kaskader, de højtstigende Raketter og Sværmere fremkaldte Udbrud af Beundring og Jubel blandt Ungdommen, som mente, at Kometens Hale vilde blive ramt. Slutningsnumret var Frederik den Sjettes og Napoleons Initialer i Brillantild. Det hele endte med en Girandol af hundrede Raketter. Brusende Hurraer lød hen gennem Luften og gentog sig, da de kongelige tog bort. Snart laa Fælleden igen hen i Sommernattens Stilhed. I Traktørstederne lige ude fra Lille Ravnsborg til Halvmaanen«^ og > Tre Hjorter«gik det derimod livligt og larmende til med Keglespil, Billardspil og Punschedrikken. Det ene Glas efter det andet blev tømt i Anledning af Dagens Fest, og jo mere opildnet Stemningen blev, desto fastere blev man i Overbevisningen om, at Frederik den Sjette og

21 17 Napoleon i Forening nok skulde faa Bugt med Englænderne og maaske bombardere London, ligesom København var bleven det. I»Tre Hjorte«gaves Tonen an af et Par Kapergaster, der havde tjent en Sum Penge ved paa Forhaand at sælge deres Part i en kapret Skibsladning. De havde indbudt nogle af deres Kammerater fra asiatisk Kompagni og trakterede nu med den ene Bolle Punsch efter den anden; thi efterhaanden som Stemningen steg, forøgedes Selskabet baade med mandlige og kvindelige Gæster. Uventet traadte en Spillemand med sin Ægtehalvdel ind i den store Gæstestue. Han haandterede Violin, hun Harpe; begge var kendte Gaardmusikanter. Efter at de hver havde faaet et forsvarligt Glas Punsch, spillede de efter Opfordring en Zweitritt, og snart dansede Matroserne med Pigerne, saa Gulvet gyngede. Lysene flagrede, og Støvet stod i Skyer, med hvilke Hvin og Latter blandede sig. Udmattet sank Selskabet ned paa Stolene; Musikanterne hvilede og tog sig en lille Forfriskning; Opvartningsjomfruen stænkede Vand paa Gulvet. To Skrivere ved Brændemagasinet, som hidtil havde siddet i en Krog som tavse Tilskuere og tømt et Par Glas Rompunsch paa gamle Minder fra deres Fødeby Itzeho i Holsten, blev pludselig opmærksomme paa Harpespillersken og betragtede hende nøje. >For Pokker, Prieme,<; sagde den ene til den anden,»det er jo den krøllede Amanda, der i Itzeho blev Kurfyrsten af Hessens Elskerinde.Det er det s'gu ogsaa, Heckscher, hun er ellers bleven noget afmagret og sjusket. Lad os hilse paa hende! Pavsen er vel snart forbi.* De gik hen til hende. Ganske rigtig, det var Amanda Schlump fra Itzeho, en Lj'sestøberdatter, der havde opofret sig for den fordrevne Kurfyrste af Hessen og havde slaaet sig ned i Itzeho, men Eros og Mammon. 2

22 18 var bleven svigtet og forladt af ham. Hun besvarede sine Landsmænds Hilsen venligt. Hun erklærede, at Livets bitre Skuffelser havde drevet hende ind paa Kunstnerbanen. Nu vankede hun med Harpen paa Ryggen, viden om. Hendes Følgesvend var en forhenværende Stadsmusikant i Rendsborg, Scherzmacher. Hun pegede paa Violinisten. Denne bukkede og gav sig med venstre Haand til at sno Enden af sin graa Moustache. Paa et Vink af Prieme kom fire Glas Punsch. Heckscher greb sit, og idet han klinkede med Amanda, udbrod han: >Ja, de Mandfolk er troløse som Skum paavandetl-- Hun nikkede, tømte Glasset, stirrede et Øjeblik ligesom fraværende ud i Rummet, tog Harpen, intonerede og sang med svag Rost: Es wechseln die Månner So schnell wie der Wind, Sie lieben und hertzen Manch" liebendes Kind. Drum fliehet. Ihr Mådchen, Die Månner geschwind. Weil Månner nur Månner Und falsch dabei sind I ->Vær De nu glad. Jomfru Schlump, at De har faaet Erstatning i Musikanten der.^ udbrod Prieme. > Schlump macht Scherz!* sagde Heckscher leende og tog et Drag af Glasset.»Ich heisse eben Scherzmacherl< bemærkede Violinisten og klinkede med Skriverne. I et lille Værelse ved Siden af rejste sig en frygtelig Ordstrid. Det var en Spanier og en Franskmand, der kom i Klammeri sammen. Den første, en Smedesvend fra Sevilla, var bleven tilbage her i Landet for tre Aar siden, da de spanske Tropper gjorde Oprør. En ung Enke i Ringsted var bleven

23 19 forelsket i ham og havde holdt ham skjult, da hans Landsmænd førtes bort. Franskmanden var Pakhusforvalter hos Grosserer de Coninck. Ved en Flaske Teneriffa var de komne i Disput med hinanden om Kampen mellem Engelskmændene og Franskmændene i Spanien. Forvalteren forsikrede pralende, at Marskal Massena om kort Tid vilde smide Engelskmændene i Atlanterhavet og rense baade Spanien og Portugal for det Rak. Smedesvenden lovpriste Engelskmændene som hans Landsmænds Forbundsfæller og raabte haanligt, at Wellington nok skulde forstaa at klø Franskmændene af, ligesom han havde gjort ved Busaco. Da Franskmanden stemplede de spanske Guerillabander som Røvere og Giftblandere, blev Spanieren rasende. Han sprang op, slog i Bordet, saa Glassene dansede og raabte med flammende Øjne Franskmanden ind i Ansigtet:»mierda, picarou Forvalteren knyttede Næven og vilde med Eden»morbleu!«lige til at give Smeden en i Synet, da en stærk Gartnerelev fra Mohrs Have sprang hen og holdt hans Arm tilbage. >>Stilleher i Hallen,* skreg han med øredøvende Stemme;»glemmer I, at der er Damer her til Stede, og tilmed i ømme Situationer!«Han pegede paa tre unge Fyre, der sad med deres Kærester, fyldige Blondiner, om Livet og smiskede ad dem. Pludselig begyndte en af hine, en Isenkræmmersvend fra Kultorvet, at synge, idet han løftede et Glas Punsch og saa med skælmske Øjne omkring paa Pigerne: Skaal for den Glut, hvis hulde Smil Os Livets Byrder lette; For Lise først jeg klinke vil, Derpaa for Henriette. 2*

24 20 Vi færdes i en herlig Flok. Bedaarende og fine; Vi Snese har, dog langtfra nok Skaal, søde Ernestine! Leende klinkede nu Lise, Henriette og Ernestine hver med sin Kæreste og derefter alle indb3tdes. I Salen spillede Scherzmacher og Amanda Schlump op; det var en hurtig Vals, og nu gik Dansen med Eftertryk og Kraft, til Morgenrøden farvede Østens Himmel, og de første Solstraaler brød frem. I en tarvelig Ejendom i Adelgade, der var beboet af ubemidlede Familier, som her maatte nøjes med tre eller to smaa Værelser, hvortil kom et lille Køkken, havde øverst oppe Emilie Fohlmann, Enke efter en Kopist i Kreditkasse-Direktionens Bogholderkontor sin Lejlighed. Hendes Mand var død for nogle Aar siden, og hun havde efter det Tidspunkt væsenthg ernæret sig ved Linnedsyning og Broderi; thi hendes Pension var aldeles utilstrækkelig til Udkommet. Hendes Kaar var blevne endnu værre som en Følge af de fortvivlede Pengeforhold, der skyldtes Krigen med England, hvis Flaade greb ødelæggende ind i Handel og Vandel, idet Omsætningerne standsedes, og Sølvpengene mere og mere afløstes af Banksedler, hvis Værdi var synkende. Regeringen betalte Gager og Pensioner i Papir, hvis Kurs Mand og Mand imellem var dalet saaledes, at otte Rigsdaler Kurant i Sedler henimod Midten af 1811 kun var en Specie i Sølv værd. Madam Fohlmann var derfor henvist til den tarveligste Kost, og da hun maatte arbejde strengt, som oftest til langt ud paa Natten for at friste Tilværelsen, var hendes Helbred bleven angrebet. Hun havde i sin

25 21 Ungdom været en smuk Pige; nu gik hun i det fem og fyrretyvende Aar. Det sorte Haar var bleven graasprængt, de livlige blaa Øjne havde tabt deres Glans; Kinderne var indfaldne, og Figuren ranglet. Hun følte sig hj^ppig træt og kraftesløs; det var kendeligt, at hendes Nervesj^stem var i høj Grad svækket. Men i sin Fattigdom og Modgang havde Madam Fohlmann en Trøst og Glæde. Det var en Student, Herman Ridderstad, der nu var fire og tyve Aar gammel og skulde op til theologisk Embedseksamen. Hans Forældre var ukendte; man vidste kun, at hans Fader var en fornem Mand. Kopist Fohlmann havde faaet en Sum Penge for at tage ham til sig og opdrage ham som sit eget Barn. Da Ægteskabet var og blev barnløst, viste Fohlmann og Konen Drengen en Omhu og Kærlighed, som om han var deres egen. Først sattes han i en lille Skole; men da han i trettenaars Alderen ytrede Lyst til at studere og havde ypperlige Anlæg, indmeldte Fohlmann ham i Schouboes Institut, hvor han snart paa Grund af Flid og Dygtighed kom til at gaa for halv Pris. Herman Ridderstad var en køn Dreng med livlige brune Øjne, mørkt krøllet Haar og velskabt Legemsbygning. Han havde en aaben, godmodig Karakter, et deltagende Sind og var altid venlig og imødekommende. Sine Plejeforældre, hvilke han til sin Konfirmation troede, vare hans rigtige Forældre, hang han ved med inderlig Hengivenhed. Det var et af hans og hans Hjems stolteste Øjeblikke, da Frederik den Sjette, der som Kronprins-Regent en Gang indfandt sig ved en Eksamen i Institutet, efter Overhøringen af Herman udbrød:»det var dygtigt, min Dreng!«I Efteraaret 1805 blev han Student og fik ved den Lejlighed Ros særlig af Historikeren Professor Lauritz Engels-

26 22 toft og den klassiske Filolog, Nordmanden Professor Georg Sverdrup. Herman Ridderstad valgte det theologiske Studium og tog fat paa dette med den Flid, som var et Særkende for hans Karakter. Der kom efter et Par Aars Forløb et Tidspunkt, da han begyndte at tvivle om Rigtigheden af sit Valg: det var, da han hørte den filosofiske Professor Niels Treschows Forelæsninger over den rene Fornufts Kritik. Men da førte Forholdene det med sig, at han kom til at prædike i Regentskirken i Stedet for en Kammerat. Blandt Tilhørerne var Jens Møller, Professor i Theologien; han kaldte efter Prædikenen Herman Ridderstad til sig og forsikrede ham om, at han havde ypperlige Anlæg som Taler og utvivlsomt en Fremtid for sig som Prædikant. Han besøgte derpaa Professoren i dennes Hjem. Gennem flere Samtaler om Kristendommen kom Ridderstad til levende Erkendelse af dens Sandhed. Fra det Øjeblik af samlede Herman sin Kraft paa det theologiske Studium og tvivlede ikke mere om sin Livsopgave. Saa længe Kopist Fohlraann levede, kunde Herman hellige sig Bogen uden at gribe til Selverhverv; thi dels kunde Plejeforældrene benytte den Sum, som den hemmelige Fader havde givet dem, dels havde de arvet nogle Penge efter en Slægtning, der havde tjent dem ved Spekulation med Kolonialvarer, en Spekulation, der stundom lønnede sig udmærket under den fransk-engelske Søkrigs Usikkerhed. Men efterhaanden gik Midlerne med, og man saa allerede Kassens Bund, da Fohlmann blev overfalden af Gigtfeber, hvortil han havde faaet Spiren, da han 1807 under Københavns Belejring af Englænderne gjorde Tjeneste i Livjægerkorpset. Skønt Madam Fohlmann plejede ham med den Opofrelse og Aarvaagenhed, som kun en kærlig Hustru formaar at gøre det, og uagtet den ypperlige

27 23 Læge, Professor Herholdt, anvendte al sin Kunst, blev den syges Tilstand dog snart haabløs. I sine rolige og lyse Øjeblikke bad Fohlmann indtrængende sin Hustru og Herman om at holde sammen. Haabet om, at de vilde opfjide dette hans varmeste Ønske, tilføjede han med skælvende Stemme, vilde han tage med sig over i Evigheden. Kun et Par enkelte fik Tilladelse til at se og tale med Fohlmann nogle Øjeblikke: det var en Købmand, Kaspar Storch og en Timelærerinde ved Navn Marie Agerskov. Disse to, som vi senere vil komme til at stifte nærmere Bekendtskab med, var Familiens bedste Venner. Da den sj^ge ikke blot led fj^sisk, men ogsaa aandeligt, idet Tanken om, at hans lille Kapital snart var fuldstændig forbrugt, fyldte ham med Bekymringer, aabnede han sit Hjerte for Storch. Denne, der var sin Faders, en velstaaende Skibsrheders Kompagnon, lovede at støtte Herman Ridderstad paa hans akademiske Fremtidsbane Dette Tilsagn var en sand Beroligelse for Fohlmann, der tillige nærede den Overbevisning, at hans Hustru altid vilde have en trofast Veninde i Marie Agerskov, med hvem hun paa mødrene Side var i Slægt. Kopist Fohlmann var en troende Kristen, omkring hvis Sygeleje hans Hustru og Herman hver Dag samledes til Husandagt, der bestod i Oplæsningen af en Bøn og Afsyngelsen af en Salme. Han saa fuldstændig fattet sin Død i Møde; thi for ham stod denne kun som Overgangen til et evigt Liv, hvor han skulde samles med Frelseren og de forudgangne kære. Og tænkte han paa Hjemmet, som han skulde forlade, da tyngedes han vel af Sorg; men det var ham dog en stor Lettelse, at Storch og Jomfru Agerskov vilde staa hans efterladte bi. En Morgen, efter at Fohlmann havde tilbragt en meget urolig Nat, kom Professor Herholdt. Den syge betragtede en Tid Lægen, inden han kunde

Jørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011

Jørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011 Jørgen Moe I Brønden og i Tjernet bokselskap.no 2011 ISBN: 978-82-8319-099-1 (digital, bokselskap.no), 978-82-8319-100-4 (epub), 978-82-8319-101-1 (mobi) Dukken under Tjørnerosen. Der var en liden Pige,

Læs mere

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Tryllefrugterne fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Der var engang en mand og en kone; de havde en søn, der hed Hans. Manden passede en hel købstads kreaturer, og det hjalp Hans ham med. Så kom han

Læs mere

Det blev vinter det blev vår mange gange.

Det blev vinter det blev vår mange gange. 1 Hortensia Der var engang den yndigste lille pige. De første mange måneder af hendes liv, levede hun i en blomst. Den skærmede hende og varmede hende. Hun blev født en solrig majdag, hvor anemonerne lige

Læs mere

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Fiskeren og hans kone

Fiskeren og hans kone Fiskeren og hans kone Fra Grimms Eventyr Der var engang en fisker, som boede med sin kone i en muddergrøft tæt ved havet, og han gik hver dag derhen for at fange fisk. En dag sad han dernede og medede,

Læs mere

Tiende Søndag efter Trinitatis

Tiende Søndag efter Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse

Læs mere

Askepusteren og Ønskekvisten

Askepusteren og Ønskekvisten Askepusteren og Ønskekvisten Tysk Folkeventyr Der var engang en rig Mand, der havde en eneste Datter, som han elskede over al Maade. Hans Hustru var død. Datteren var overordentlig smuk, og alt, hvad hun

Læs mere

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

3. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk

3. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88 historier LOGO historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 IDAS ENGEL 1 IDAS ENGEL historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 2 3 Ida skulle i skole. For første gang. Det

Læs mere

Vær velkommen, du min fred, Dig ske tak i evighed! Drag, o Jesus, ind itl mig, Vejen selv du bane dig!

Vær velkommen, du min fred, Dig ske tak i evighed! Drag, o Jesus, ind itl mig, Vejen selv du bane dig! PRÆDIKEN MARIÆ BEBUDELSESDAG 25.MARTS 2012 VESTER AABY KL. 9 AASTRUP KL.10.15 KRARUP KL. 14 Tekster: Es.7,10-14; 1.Kor.21-31; Luk.1,46-55 Salmer: 10,441,71,73,117 Vær velkommen, du min fred, Dig ske tak

Læs mere

De røde sko. H.C. Andersen, 1845 (6,7 ns)

De røde sko. H.C. Andersen, 1845 (6,7 ns) De røde sko H.C. Andersen, 1845 (6,7 ns) Der var en lille pige, så fin og så nydelig, men om sommeren måtte hun altid gå med bare fødder, for hun var fattig, og 5 om vinteren med store træsko, så at den

Læs mere

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Morgengry kommer fra skypaladset i himlen. Men hun vil hellere tage på eventyr med sine to venner nede på jorden. Aben Kókoro kan godt lide

Læs mere

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Pigen, der havde blinket til mig, stod og ventede på mig ved døren. Jeg ved, at vi tilhører den samme tradition, sagde hun. Jeg hedder Brida. Jeg er ikke

Læs mere

Aabent Brev til Mussolini

Aabent Brev til Mussolini Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

MENNESKEJÆGERNE SVÆRDET & ØKSEN BIND 3

MENNESKEJÆGERNE SVÆRDET & ØKSEN BIND 3 MENNESKEJÆGERNE SVÆRDET & ØKSEN BIND 3 58 Mørket havde for længst sænket sig over Paravalis. Inde i byens mange huse var lysene pustet ud og de fleste af beboerne hvilede i halmsenge. De mange kroer og

Læs mere

Enøje, Toøje og Treøje

Enøje, Toøje og Treøje Enøje, Toøje og Treøje Fra Grimms Eventyr Der var engang en kone, som havde tre døtre. Den ældste hed Enøje, fordi hun kun havde et øje midt i panden, den anden havde to øjne som andre mennesker og hed

Læs mere

Sammenholdet. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Sammenholdet. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Allehelgensdag. En prædiken af. Kaj Munk

Allehelgensdag. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem:»fred være med jer!«da han havde

Læs mere

Syvende Søndag efter Trinitatis

Syvende Søndag efter Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

De seks svaner Af Birgitte Østergård Sørensen

De seks svaner Af Birgitte Østergård Sørensen De seks svaner Af Birgitte Østergård Sørensen Der var engang en konge, som drog på jagt i en stor skov. Han forfulgte et dyr så ivrigt, at ingen af hans folk kunne følge ham. Om aftenen opdagede han, at

Læs mere

Augustmorgen. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Augustmorgen. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

JESUS 2.0 GUDSTJENESTE SABBAT

JESUS 2.0 GUDSTJENESTE SABBAT JESUS 2.0 GUDSTJENESTE SABBAT V37 JERUSALEM, JERUSALEM! DU, SOM SLÅR PROFETERNE IHJEL OG STENER DEM, DER ER SENDT TIL DIG. HVOR OFTE VILLE JEG IKKE SAMLE DINE BØRN, SOM EN HØNE SAMLER SINE KYLLINGER UNDER

Læs mere

Du er død! Du er død!

Du er død! Du er død! Du er død! Mandag morgen blev jeg vækket af en underlig lyd. Hvad var det? Sten mod glas! Lyden rev i mig. Rev mig ud af søvnen. Pludselig forstod jeg. Sten mod glas Der var nogen, som kastede sten på

Læs mere

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr Brorlil og søsterlil Fra Grimms Eventyr Brorlil tog søsterlil i hånden og sagde:»siden mor er død, har vi ikke en lykkelig time mere. Vores stedmor slår os hver dag og sparker til os, når vi kommer hen

Læs mere

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Morgengry kommer fra skypaladset i himlen. Men hun vil hellere tage på eventyr med sine to venner nede på jorden. Aben Kókoro kan godt lide

Læs mere

Røvergården. Evald Tang Kristensen

Røvergården. Evald Tang Kristensen Røvergården Evald Tang Kristensen Der var engang en pige, der ville giftes, men hun ville lige godt kun have en mand med rødt hår og rødt skæg. Omsider kom der også sådan en frier, og hun sagde ja. Han

Læs mere

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

Jørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5

Jørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5 Jørgen Hartung Nielsen Og det blev forår Sabotør-slottet, 5 Og det blev forår Sabotør-slottet, 8 Jørgen Hartung Nielsen Illustreret af: Preben Winther Tryk: BB Offset, Bjerringbro ISBN: 978-87-92563-89-7

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Prinsesse Anne og de mange ting.

Prinsesse Anne og de mange ting. 1 Prinsesse Anne og de mange ting. Der var engang en konge og en dronning, de boede på det største slot i landet. Slottet havde spir og høje tage. Det var så stort og så smukt. Dronningen fødte en dag

Læs mere

Jernovnen. Fra Grimms Eventyr

Jernovnen. Fra Grimms Eventyr Jernovnen Fra Grimms Eventyr I gamle dage, dengang man kunne få sine ønsker opfyldt, levede der en prins, som var fortryllet af en ond heks, så han måtte sidde inde i en jernovn ude i skoven. I mange år

Læs mere

Tællelyset. af H. C. Andersen

Tællelyset. af H. C. Andersen Tællelyset af H. C. Andersen Til Madam Bunkeflod fra hendes hengivne H.C. Andersen Tællelyset Det sydede og bruste, mens Ilden flammede under Gryden, det var Tællelysets Vugge og ud af den lune Vugge

Læs mere

D er var engang en rig mand, hvis kone blev syg, og da hun følte, at døden

D er var engang en rig mand, hvis kone blev syg, og da hun følte, at døden Askepot De brødrene Grimm - KHM 021 D er var engang en rig mand, hvis kone blev syg, og da hun følte, at døden nærmede sig, kaldte hun på sin eneste datter og sagde: Bliv ved at være from og god, min lille

Læs mere

De Pokkers Fasaner. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

De Pokkers Fasaner. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Prædiken til 2. Paaskedag

Prædiken til 2. Paaskedag En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Prædiken til 5. S.e. Paaske

Prædiken til 5. S.e. Paaske En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Der sker mærkelige Ting

Der sker mærkelige Ting Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

De tre Vidner. »Det er meget simpelt,«svarede Kongedatteren,»jeg kan jo herske over det!«

De tre Vidner. »Det er meget simpelt,«svarede Kongedatteren,»jeg kan jo herske over det!« De tre Vidner Der var engang en stor Stad, hvori der blandt andet boede en Konge og en Kludekræmmer. Kongen havde en Søn og en Datter. Kludekræmmeren derimod kun en Søn, som var en rigtig Svend, velvoksen,

Læs mere

Norden i Smeltediglen

Norden i Smeltediglen Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

Jagtbrev fra Lolland. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Jagtbrev fra Lolland. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 16,19-31

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 16,19-31 1 1.søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 7. juni 2015 kl. 10.00. Koret Voices fra Sct. Pauli kyrka, Göteborg medvirker. Salmer: 745/434/685,v.4/614,v.1-5// 614,v.6-9/439/41/13. Åbningshilsen Hjertelig

Læs mere

Den nye Støver. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Den nye Støver. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 1 Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 2 Dan Sagnet fortæller, at en konge ved navn Dan, jog sine fjender mod syd. Han var en stærk konge, og folk gav hans land navn efter ham. På den måde fik Danmark

Læs mere

Prædiken til kantategudstjeneste, sidste søndag i kirkeåret, Jægersborg kirke 2012. Opførelse af J. S. Bach: Wachet auf, ruft uns die Stimme.

Prædiken til kantategudstjeneste, sidste søndag i kirkeåret, Jægersborg kirke 2012. Opførelse af J. S. Bach: Wachet auf, ruft uns die Stimme. Evighedssøndag Prædiken til kantategudstjeneste, sidste søndag i kirkeåret, Jægersborg kirke 2012. Opførelse af J. S. Bach: Wachet auf, ruft uns die Stimme. Salmer: 86-362 // 268 269 v.3-5 431 Læsninger:

Læs mere

Mester Gert Westphaler Henrik Pernille Leonard Leonora Gilbert

Mester Gert Westphaler Henrik Pernille Leonard Leonora Gilbert Mester Westphaler Leonard Udgivet af Dansk Dukketeaterforening 2004 Scenen forestiller en gade på Holbergs tid. Når tæppet går op, står på scenen. kommer ind. Godmorgen, lille pige. Jeg så, du kom ud fra

Læs mere

Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården

Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården Der var engang et stort slot, hvor der boede en prinsesse, en konge, en dronning og en sød tjenestepige. Lige

Læs mere

Pinsen har Bud til os alle

Pinsen har Bud til os alle Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Krigen var raset hen over byen som en vred og grusom drage, der spyr ild og slår husene i stykker og bagefter forsvinder ud i ørkenen, ondskabsfuldt

Krigen var raset hen over byen som en vred og grusom drage, der spyr ild og slår husene i stykker og bagefter forsvinder ud i ørkenen, ondskabsfuldt Krigen var raset hen over byen som en vred og grusom drage, der spyr ild og slår husene i stykker og bagefter forsvinder ud i ørkenen, ondskabsfuldt brummende, på vej et andet sted hen. Luften smagte stadigvæk

Læs mere

Troels-Lund. Christian d. 4 s Fødsel og dåb SFA-89 2013

Troels-Lund. Christian d. 4 s Fødsel og dåb SFA-89 2013 Troels-Lund Christian d. 4 s Fødsel og dåb SFA-89 2013 CHRISTIAN DEN FJERDES FØDSEL OG DAÅB FØDSEL i FREDERIK den Anden 1 og Dronning Sophia havde allerede været gift i flere Aar, men endnu var deres Ægteskab

Læs mere

Sønderjyllands Prinsesse

Sønderjyllands Prinsesse Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28).

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Tirsdag d. 1. marts 2016 Salme DDS nr. 373: Herre, jeg vil gerne tjene Jesus siger: Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Kære Jesus

Læs mere

en mægtigste Mand i det Præstegjæld, hvorom her

en mægtigste Mand i det Præstegjæld, hvorom her Faderen en mægtigste Mand i det Præstegjæld, hvorom her D skal fortælles, hed Thord Øveraas. Han stod en Dag i Præstens Kontor, høi og alvorlig; «jeg har faaet en Søn», sagde han, «og vil have ham over

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Stille bøn. I modet til at kunne sige fra. Stille bøn. I kærlighed og omsorg

Stille bøn. I modet til at kunne sige fra. Stille bøn. I kærlighed og omsorg Tidebøn Du kan bede disse tidebønner alene eller sammen med andre. Er I flere sammen, anbefaler vi, at I beder bønnerne vekselvist. Hvor det ikke er direkte angivet, er princippet, at lederen læser de

Læs mere

Allehelgen. Salmevalg. 732: Dybt hælder året 571: Den store hvide flok 551: Der er en vej, som vi alle går alene 729: Nu falmer skoven

Allehelgen. Salmevalg. 732: Dybt hælder året 571: Den store hvide flok 551: Der er en vej, som vi alle går alene 729: Nu falmer skoven Allehelgen Salmevalg 732: Dybt hælder året 571: Den store hvide flok 551: Der er en vej, som vi alle går alene 729: Nu falmer skoven Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus Jesus sagde:

Læs mere

Juledag 1928 II overstreget

Juledag 1928 II overstreget En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 2. søndag i Advent 2015 06-12-2015 side 1. Prædiken til 2.søndag i advent 2015. Tekst. Mattæus 25,1-13.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 2. søndag i Advent 2015 06-12-2015 side 1. Prædiken til 2.søndag i advent 2015. Tekst. Mattæus 25,1-13. 06-12-2015 side 1 Prædiken til 2.søndag i advent 2015. Tekst. Mattæus 25,1-13. Der er mange oplevelser i livet, og jo ældre man bliver, jo mere har man været med til. Også som præst har jeg fået lov til

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Prædiken til 3. S. i Fasten

Prædiken til 3. S. i Fasten En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Den liden graa Høne II

Den liden graa Høne II Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Inspiration til erindringer og brudstykker af dit livs historie

Inspiration til erindringer og brudstykker af dit livs historie Overvejer du at skrive dit livs historie, eller brudstykker af den, så er her lidt inspiration. Alle mennesker har en helt speciel og enestående historie uanset hvor almindelig og ordinær man end måtte

Læs mere

Omvendt husker jeg fra gamle dage, da der fandtes breve. Jeg boede i de varme lande, telefonen var for dyr. Så jeg skrev

Omvendt husker jeg fra gamle dage, da der fandtes breve. Jeg boede i de varme lande, telefonen var for dyr. Så jeg skrev 1 Prædiken til Kr. Himmelfart 2014 på Funder-siden af Bølling Sø 723 Solen stråler over vang 257 Vej nu dannebrog på voven 392 Himlene Herre 260 Du satte dig selv Er du der? Er der sommetider nogen, der

Læs mere

Prædiken til 8. S.e.T. I

Prædiken til 8. S.e.T. I En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Juleaften. 24.dec.2013. Malmhøj kl.10.30. Vium kirke kl.13.00. Hinge Kirke kl.14.30. Vinderslev Kirke kl.16.00

Juleaften. 24.dec.2013. Malmhøj kl.10.30. Vium kirke kl.13.00. Hinge Kirke kl.14.30. Vinderslev Kirke kl.16.00 Juleaften. 24.dec.2013. Malmhøj kl.10.30. Vium kirke kl.13.00. Hinge Kirke kl.14.30. Vinderslev Kirke kl.16.00 Salmer: 94-119- 120/ 104-121 Tekst: Luk 2,1-14 Og det skete i de dage, at der udgik en befaling

Læs mere

Juledag Intentionen i Lukasevangeliets fødselsberetning og i Johannesevangeliet er den samme: at pege på Kristus som verdens lys og frelser.

Juledag Intentionen i Lukasevangeliets fødselsberetning og i Johannesevangeliet er den samme: at pege på Kristus som verdens lys og frelser. Juledag 2013 Vi har hørt Johannes fødselsberetning. En helt anden historie end i går, hvor det var Lukas juleevangelium, der blev prædiket over i landets kirker. Er det overhovedet en fødselsberetning,

Læs mere

Bruger Side 1 24-05-2015 Prædiken til Pinsedag 2015.docx. Prædiken til Pinsedag 2015. Tekst. Johs. 14, 22-31.

Bruger Side 1 24-05-2015 Prædiken til Pinsedag 2015.docx. Prædiken til Pinsedag 2015. Tekst. Johs. 14, 22-31. Bruger Side 1 24-05-2015 Prædiken til Pinsedag 2015. Tekst. Johs. 14, 22-31. Den bedste og den sværeste højtid. Pinse betyder 50. 50 dage efter påskedag. 50 dage efter Jesu opstandelse. Så længe tog det

Læs mere

studie Døden & opstandelsen

studie Døden & opstandelsen studie 13 Døden & opstandelsen 75 Åbningshistorie En dreng og hans far var ude at køre bil, da en bi fløj ind ad det åbne vindue. Drengen var så ekstremt allergisk over for bistik, at både han og faren

Læs mere

Kirken i Vedersø. En prædiken af. Kaj Munk

Kirken i Vedersø. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

15. Søndag efter Trinitatis 2013, Hurup og Gettrup Mattæus 6, 24 34

15. Søndag efter Trinitatis 2013, Hurup og Gettrup Mattæus 6, 24 34 15. Søndag efter Trinitatis 2013, Hurup og Gettrup Mattæus 6, 24 34 Herre, lær mig at søge dit rige og din retfærdighed og giv mig så alt andet i tilgift. AMEN Ja, den er god med dig, Jesus! Sådan fristes

Læs mere

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det.

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det. De 2 sten. Engang for længe siden helt ude, hvor jorden ender, ved havet lå 2 store sten. De var så smukke, helt glatte af bølgerne, vindens og sandets slid. Runde og lækre. Når de var våde skinnede de,

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

2. Søndag i Fasten. En prædiken af. Kaj Munk

2. Søndag i Fasten. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Troldens datter. Svend Grundtvig (1824-1883). Udgivet 1876

Troldens datter. Svend Grundtvig (1824-1883). Udgivet 1876 Troldens datter Svend Grundtvig (1824-1883). Udgivet 1876 Der var en dreng, som ville ud og tjene. Så ret som han gik, så mødte han en mand, som spurgte, hvor han ville hen. Ja, han var da ude og skulle

Læs mere

Fjerde Søndag efter Trinitatis

Fjerde Søndag efter Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Juledag 1929. En prædiken af. Kaj Munk

Juledag 1929. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Palmesøndag. En prædiken af. Kaj Munk

Palmesøndag. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Palmesøndag 20. marts 2016

Palmesøndag 20. marts 2016 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Kristus kommer Salmer: 176, 57; 68, 59 Evangelium: Joh. 12,1-16 "Det forstod hans disciple ikke straks", hørte vi. De kunne først forstå det senere. Først efter påske og pinse,

Læs mere

Bruger Side Prædiken til Pinsedag Prædiken til Pinsedag Tekst. Johs. 14,

Bruger Side Prædiken til Pinsedag Prædiken til Pinsedag Tekst. Johs. 14, Bruger Side 1 15-05-2016. Tekst. Johs. 14, 15-21. Der er altid noget overstadigt over Pinsesøndags gudstjeneste. Det er så let at synge og i al sin glans stråler livslyset over Guds nåde. Det er centrum

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

1.s.e.Trin. 22.juni 2014. Vinderslev kl.8.30. Hinge kl.9.30. Vium kl.11.00

1.s.e.Trin. 22.juni 2014. Vinderslev kl.8.30. Hinge kl.9.30. Vium kl.11.00 1.s.e.Trin. 22.juni 2014. Vinderslev kl.8.30. Hinge kl.9.30. Vium kl.11.00 Salmer: Vinderslev kl.8.30: 745-680/ 534-668 Hinge kl.9.30: 745-616- 680/ 534-317- 668 Vium kl.11: 745-616- 680/ 534-317- 668

Læs mere

Prædiken til 1. søndag i advent, Jægersborg kirke 2015

Prædiken til 1. søndag i advent, Jægersborg kirke 2015 Det værste er at alting kan ske. Det bedste er at alting kan ske. Prædiken til 1. søndag i advent, Jægersborg kirke 2015 EVANGELIELÆSNING Jesus kom også til Nazaret, hvor han var vokset op. På sabbatten

Læs mere

Klodshans. Velkomst sang: Mel: Den lille Frække Frederik

Klodshans. Velkomst sang: Mel: Den lille Frække Frederik Velkomst sang: Klodshans Velkommen, sir vi her i dag Nu alle sidder på sin bag. Vi viser, jer et skuespil. Og i kan klappe, hvis i vil. Der var engang for længe siden, så begynder alle gode eventyr. Det

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015 11-11-2015 side 1. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015. Tekst. Matt.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015 11-11-2015 side 1. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015. Tekst. Matt. 11-11-2015 side 1 Prædiken til Alle Helgens søndag 2015. Tekst. Matt. 5,1-12 Det er som om at vi kender hinanden så godt når vi samles til Alle helgens dagens gudstjenester. Vi er alle kommet med en sindets

Læs mere

På Vær-lø-se-gård sker der mær-ke-li-ge ting. Det spø-ger. Der er gen-færd.

På Vær-lø-se-gård sker der mær-ke-li-ge ting. Det spø-ger. Der er gen-færd. 1 På Vær-lø-se-gård sker der mær-ke-li-ge ting. Det spø-ger. Der er gen-færd. På går-den bor Al-ma, Ha-rald og Eb-ba. Al-ma tror ik-ke på gen-færd, men det gør Ha-rald og Eb-ba. Så en dag sker der no-get,

Læs mere

Lucia-gudstjeneste i Bejsnap 13. december s.i advent II

Lucia-gudstjeneste i Bejsnap 13. december s.i advent II I dag har vi et dejligt solskinsvejr, og det nyder vi i fulde drag, for det er småt med lyset for tiden. Mørket har magten uden for i disse dage. Det er mørkt når vi står op, og det begynder allerede at

Læs mere

Støverjagt. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Støverjagt. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Mere om Ræve. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Mere om Ræve. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Alle Helgens Dag. Salmevalg. 717: I går var hveden moden 571: Den store hvide flok vi se 549: Vi takker dig for livet 732: Dybt hælder året i sin gang

Alle Helgens Dag. Salmevalg. 717: I går var hveden moden 571: Den store hvide flok vi se 549: Vi takker dig for livet 732: Dybt hælder året i sin gang Alle Helgens Dag Salmevalg 717: I går var hveden moden 571: Den store hvide flok vi se 549: Vi takker dig for livet 732: Dybt hælder året i sin gang Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere