Jr.-3 .< ' H. r II ^#«'*. V >

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Jr.-3 .< ' H. r II ^#«'*. V >"

Transkript

1 Å ^^- i /J V^v

2

3 4 w. V ^^ ^ f. i m.< ' Jr.-3 H. r II ^#«'*. V > \V

4 Digitized by the Internet Archive in 2010 With funding from University of Toronto littp://www.arcliive.org/details/erosogmammonskygoothor

5 L^^

6

7 EROS OG MAMMON SKYGGERIDS FRA PENGEFORVIRRINGENS TID HISTORISK NOVELLE AF ALEX. THORSØE n. H. HAGERUPS FORLAG KØBENHAVN

8 fj'b ^ré Triers Bogtrykkeri (G.L.Lind & Numa Frænkel; 1904

9 Den I. 25. Maj 1811 om Aftenen ved Solnedgang bølgede en tæt Menneskemængde frem og tilbage paa Kongens Nytorv og i den tilstødende Del af Bredgade. Den stærke Larm og Uro tydede paa, at noget overordentligt var paa Færde, og da alles Blikke var rettede mod det kgl. Theater og Gjethuset, kunde man paa Forhaand vide, at her forberedtes netop det, som havde hidlokket de mægtige Skarer. I Virkeligheden skulde der ogsaa bag hine Mure afholdes en Fest, som Datiden tillagde verdenshistorisk Betydning, nemlig: en Fest, som den kejserlig franske Gesandt, Baron Didelot afholdt i Anledning af Kongen af Roms Fødsel, der rigtignok havde fundet Sted for henved et Par Maaneder siden, men den Gang bevægede Efterretningerne sig i et langsommere Tempo end nu til Dags. Kongens Nytorv havde til Ære for Frankrigs nye Tronarving iført sig et festligt Skrud. Flag vajede ikke blot fra Theatret, Gjethuset, Charlottenborg og Hovedvagten, men Haus Hotel, Erichsens Palais, Hotel du Nord, Thotts Palais og Harsdorffs Gaard havde anlagt det samme Smykke, for ikke at tale om nogle grønne Guirlander, hvormed Ejeren af den sidstnævnte, Generalkrigskommissær de Wint, havde prydet Facaden. Det var henimod Kl. 9; Solen var nu gaaet ned, det røde Skær i Vesten begyndte at tabe sig,

10 6 og Stjernerne tittede frem paa den mørkeblaa Himmelgrund, som var skjfri. Ikke en Vind rørte sig, hvorfor Flagene hang slappe ned, og Larmen hørtes stærkere. Da gik der paa en Gang en heftig Bevægelse gennem Mængden, og alle stirrede opefter: det var Kometen, som begyndte at komme frem, og snart spændte den tj^deligt over den halve Del af Himmelhvælvingen. Med sit store blaagrønne Hoved og sin vældige, gule Hale, gennem hvilken Stjernerne skimtedes, frembød den et imponerende Skue, der blev virkningsfuldere, efterhaanden som Himlens Farvetone blev dj^bere.»det er et Tugtens Ris, sat af Herren,«sagde Skolelæreren fra Brøndshøj til en Kapellan,»til Tegn paa en frygtelig Straf over Engelskmændene, fordi de ranede vor Flaade.<»Den Komet bebuder Napoleons Fald,«udbrød en Toldbetjent til sin Sidemand, en Kopist. >Jeg hader Tyrannen,«tilføjede han med skælvende Stemme. Betjenten havde en Slægtning, som den franske Kommandant i Hamborg havde ladet skj^de, fordi han var greben i at smugle engelske Varer ind.»ja, saadan en Komet er nu altid Forløberen for noget uhyre mærkværdigt,«lød en kvindeug Stemme fra en Lærerinde ved Madam Thonboes Institut.»Før Cæsars Død viste der sig netop sligt et Himmelsyn.Før hvis Død?«spurgte en nærstaaende Kusk ved Kongens Bryghus sin Ledsager.»Hvad var det for en, hun talte om?det ved jeg s'gu ikke,«svarede denne, en Brændevinsbrænderikarl.»Men der bli'er saa varmt her! Aah, lad os faa en Taar af Lærken til at svale os paa!«han tog en lille flad, rund Flaske op af Trøjelommen.»Det er Gulddraaber, min Ven, de staar nu i ti SkiUing Snapsen.«Han rakte Kusken Lærken, efter at han først selv havde taget en Slurk.

11 >Den Komet huer mig nu ellers ikke,«bemærkede en Forpagter fra Glostrup til de omstaaende.»vor Præst forsikrer, at den kan betyde Klovsyge hos Kreaturet.Det er troligt nok,«sagde en gammel Bonde, som hørte Ytringen.»Rasmus Hjulmands Søn, der var med ved Stralsund, fortæller, at da den sidste Komet viste sig i Westfalen, døde Kattene som Fluer.«En høj, mager, sortklædt Mand med rynket Pande, graasprængt Haar og flammende graa Øjne pegede mod Kometen og raabte med skingrende Stemme:»From its horrid hair shakes pestilence and war!«han havde tilbragt et Par Aar som Fange i et af Prisonskibene paa Themsen. Han var Medlem af Frimurerlogen»Zorobabel af Nordstjernen«og havde der lært de anførte Ord af Milton at kende.»god damm! det er en Engelskmand!«raabte en Kapergast; '»skal vi sætte ham en Næve i Skroget!«... I dette Øjeblik lød Hurraraab og Hujen fra en Skare Drenge, der trods Politibetjentenes Skældsord og Fægten med Stokkene var krøbne op paa Kristian den Femtes Rytterstatue og sad overskrævs paa Hesten. Mængden dannede nu en uigennemtrængelig Ring omkring Monumentets Fod. Drengene jublede af Glæde, da Begfaklerne foran Theatret og Gjethuset blev tændte. Nu hørtes Piber og Trommer nede fra Gothersgade. Det var et Kompagni af Fodgarden, der trak op. Der kom stærkt Røre i Mængden. Skingrende Hurraraab lød fra Skuderne i Nyhavn, hvor Skibsdrengene hang i Masternes Takkelage og svingede med Huerne. I taktfast Marsch drog Garden forbi Hovedvagten, hvis Besætning gjorde Honnør, hen til The-

12 8 atret og Gjethuset, foran hvilket den tog Stilling. Der stod den stiv og stram. De høje Karle med deres Bjørneskindshuer, røde Kjoler og hvide Bukser gjorde et fortræffeligt Indtryk. Officerernes snurrende Kommandoraab lød ud over Torvet. Efterhaanden som Mørket faldt paa, lyste Faklerne stærkere, og nu straalede snart en almindelig Illumination fra de omgivne Palaiers, Hotellers og Herskabsbygningers Vinduer. Kongens Nytorv glimrede i en storartet Belysning, over hvilken den mørkeblaa Himmel spændte sit stjernebesatte Telt, og over hvilken den mægtige Komet med sit blaagrønne Hoved svævede. I et brusende Kor blandedes Mængdens Stemmer; det steg, dæmpedes og steg, da Ekvipagerne med de indbudne nu indfandt sig i hurtig Rækkefølge. Først kom den franske Gesandt, Baron Didelot og Frue i Karreth, forspændt med to prægtige Skimler. Baronessen, der tog sig pragtfuldt ud i sin violette Silkefløjlsdragt, nikkede smilende til Mængden, der udbrød i Hurraraab. En norsk Student gav sig til at pibe i en Vægterfløjte, som en af de omstaaende straks rev fra ham. Et Slagsmaal vilde have rejst sig, hvis Albueforhindringerne ikke havde været uovervindelige. Nu blev det kun ved gensidige Skældsord. Den gamle russiske Gesandt, Geheimeraad Lizakewitz, viste sig i aaben Kalesche med en vældig Kosak paa Forsædet. Hs. Ekscellence saa smilende omkring sig; man hilste i Tavshed.»Russernes Venskab har ikke væ't os en tjæret Spegesild værd!«sagde en Hørkræmmer og vandt almindelig Tilslutning. Den svenske Minister, Baron Oxenstjerna, fulgte efter. Hans yndefulde Gemalinde, der var iført en blaa Brokades Kjole, tittede fornøjet ud gennem det nedslagne Vindue, men lænede sig tilbage, da der gik en uhyggelig Mumlen gennem Mængden. Sven-

13 9 skerne var saa upopulære som vel muligt, da man havde Sverrig mistænkt for, at det vilde skille Danmark af med Norge. Tordnende Bifaldsraab lød, da den spanske Gesandt, Grev Yoldi, kom kørende i aaben Wienervogn med to andalusiske Heste for. Han saa glimrende ud i sin guldbroderede Uniform, indtog den Holdning, som sømmede sig en Grande af Spanien, men havde en Skelm i hvert af de sorte Øjne. Han hilste med Smil og Haandbevægelser. Fra Kvinderne rundt omkring hørtes Udbrud af Henrykkelse og Glæde, der kulminerede i almindeligt Bifald, da en Stemme raabte:»sikken en Don Juan!«Den ene Ekvipage rullede frem efter den anden og forsvandt gennem Porten mellem Theatret og Gjethuset. Blandt Statsministrene med deres Fruer vakte især Udenrigsministeren, Niels Rosenkrantz, og hans smukke russiske Gemalinde, en født Fyrstinde Viasemski, Opmærksomhed. Professor T. C. Bruun, der fik Lejlighed til at veksle et Blik med hende, idet Vognen kørte forbi, henreves til et beundrende Udbrud En Gruppe Bønder blottede ærbødigt Hovederne, da Grev Reventlow til Kristianssæde passerede. Nu lød stormende Hurraraab fra Bredgade: det var Majestæterne og Kongehusets Medlemmer, som kom. Dronning Marie og den attenaarige Kronprinsesse Karohne saa smilende og straalende ud. Frederik den Sjette, der bar Æreslegionens mørkerøde Baand, havde et alvorligt Fysiognomi; men hans Blik vidnede dog om, at den bragte Hyldest gjorde hans Hjerte godt. Foran og bagefter Vognen red en Afdeling af Hestgarden. Det var stolte Karle, som de sad der med Casque, gul Collet og dragen Klinge. I de følgende Ekvipager saas Prinserne Kristian

14 10 og Ferdinand, Landgrev Wilhelm med Gemalinde og Svigerinde, Prinsesse Juliane. Hurraraabene ombølgede overalt de kongelige. Loyaliteten var saa intensiv som vel muligt. Majestæter og Højheder nikkede og hilste uafbrudt. Kun. Prins Ferdinand blev paa Kongens Nytorv saa betagen af Kometen, at han glemte Folkejublen. Nu lød Tappenstregen og Klirren af Fodgardens præsenterede Geværer. De kongelige Ekvipager holdt i den foran Gjethusets Indgang rejste Porticus, over hvilken der var anbragt et mægtigt Transparent, forestillende Gudinden Roma. Optogets første spændende Akt var til Ende for den ventende Mængde, som begyndte at fordele sig. Men hele Aftenen igennem samlede dog de illuminerede Bj-gninger talrige Tilskuere. I det kgl. Theater var Tilskuerpladsen omdannet til en Balsal, der, smykket med Blomsterguirlander og prydet med danske, franske og østerrigske Flag, frembød et storartet Skue i den stærke Belysning, som Lysekroner og Lampetter kastede over det hele. Scenen forestillede en jonisk Søjlehal med antike Statuer ved Siderne og i Baggrunden, gennem hvilken der aabnede sig Udsigt til et attisk Landskab med skovbevoksede Bjerge bag Søens mørkeblaa Flade. Ved et smagfuldt dekoreret Galleri var Theatret sat i Forbindelse med Gjethuset eller Artilleriskolen, hvis store Sal var indrettet til Souperen. Her stod Borde dækkede til Kongefamilien, det diplomatiske Korps, Ministrene og Herrer og Damer af de to første Rangklasser. Bordene var prydede med Blomster i Vaser, og paa det kgl. Taffel, over hvilket en af Flag dannet Baldakin løftede sig, stod en funklende Opsats af Metal og Porcellain. I Værelserne neden under skulde Souperen serveres for den øvrige Del af Selskabet. Hele Selskabet var samlet i Theatersalen, da

15 11 Majestæterne, Kronprinsessen og de øvrige kongelige Personer traadte ind i den. De mange Uniformer, Ordensstjerner og Damernes Ij'se Foraarstoiletter med Blomster og Brillanter gjorde i Lj^sekronernes Skær en imponerende Virkning. Kongen kunde ikke tilbageholde et anerkendende Udbrud. Kronprinsesse Karolines milde blaa Øjne straalede af Glæde. Selskabet formede sig til en stor Halvcirkel med Herrerne paa den ene Side og Damerne paa den anden. Efter at Baron Didelot havde forestillet det franske Gesandtskabs Medlemmer for Kongeparret og Kronprinsessen, begav Kongen og Dronningen sig hver til sin Side, rundt i Halvcirklen, af og til vekslende et Ord med en enkelt, som de kendte. Selskabet betragtede imidlertid Arrangementets Dekorationer, der dannede Konversationsemnet. Prinserne og Prinsesserne underholdt sig med Corps diplomatiques Damer og Herrer. Da Kuren var til Ende, satte Processionen sig, ordnet af Marskaller, under Ledelse af Baron og Baronesse Didelot i Bevægelse til Souperen. Efter at Galleriet var passeret, begav den første mindre Del af Selskabet sig til den omtalte Sal, medens Resten førtes til Værelserne neden under. Ligesom Kongefamilien betraadte Tærskelen, bruste Tonerne af et bag en kunstig Palmelund skjult Panharmonikon den i Møde. Baron og Baronesse Didelot sad ved Taflet ligeoverfor Kongeparret. Majestæterne spurgte med synlig Interesse om den lille Konge af Roms Befindende. Dronning Marie fortalte Baronessen, at hun ugentlig fik Beretning fra Gesandtens Frue, Generalinde Waltersdorf, om Kejserindens smaa Udflugter. Hds. Majestæt tilføjede, at Kronprinsesse Karoline var i Færd med at dreje en Elfenbens Rangle til den kejserlige Tronarving. Efter at en af Drouet komponeret Napoleonshymne var spillet, rejste Kong Frederik den Sjette

16 12 sig og udbragte kort en Skaal for Hs. kejserlige og kongelige Majestæt, hvem han betegnede som sin trofaste Forbundsfælle og sande Ven... De fire Statsministre: Rosenkrantz, Schimmelmann, Reventlow og Moltke smilte i dette Øjeblik ironisk... Frederik den Sjette ytrede derpå a med en hjertelig Betoning Ønsket om, at Tronarvingens Fødsel maatte blive til Dynastiets Befæstelse, til varig Lykke for det mægtige Frankrig og dets allierede! Ligesom Kongen udtalte disse Ord faldt en lille sølvforgyldt Viktoria, der kronede Taffelopsatsen foran ham, ned og trillede hen mod Geheimeraad Lizakewitz, men under den almindelige Bevægelse var der ingen, som bemærkede det, uden Dronning Marie. Under jublende Hurraraab saavel ovenfor som nedenunder blev Skaalen drukket, saluteret af 21 Kanonskud. Derpaa spilledes»partant pour la Syrie«. Konversationen gik nu noget livligere, animeret af Champagnen. I bevingede Ord foreslog Baron Didelot Skaalen for Frederik den Sjette, hvem han berømmede som Frisindets Monark, idet han havde løst Bondens Stavnsbaand. Derefter lovpriste han Kongen som Kejserens og Frankrigs Ven og Forbundsfælle, hvis Offervillighed den franske Nation sikkert aldrig vilde glemme. Han haabede, at et erkendtligt Minde herom vilde gaa i Arv til den kejserlige Tronarving. Disse Ord fremkaldte en Taare i Kongeparrets Øjne. Stormende Hurraraab og Kanonsalut lød. Da Selskabet satte sig, løftede den østerrigske Gesandt, Baron Binder Kriegelstein sit Glas og saa paa Udenrigsminister Rosenkrantz med et Smil og en Mine, somom han vilde sige: ; Dette Haabs Opfyldelse er tvivlsomt.«

17 13 Dronning Marie talte med Baronesse Didelot om den lille Konge af Rom. Det glædede hende, at Kejserinden havde haft Kræfter til at besøge Havneanlæget ved Cherbourg. Baronessen svarede, at Ophpldet i Rambouillet havde gjort Kejserinden særdeles godt. Dronningen bemærkede, at hun som tyveaarig Pige havde besøgt den store Park der og beundret Schæferiets Merinosfaar. I Værelserne nedenunder var Konversationen ydefst livlig, da Damerne gennemgaaende udmærkede sig ved en skælmsk Tone og et vindende Væsen. Enkelte Disputer tildrog sig et Øjeblik almindelig Opmærksomhed. Frøken Røpstorf havde vekslet nogle Ytringer med Universitetets Rektor, Professor Bugge, om Øhlenschlægers Tragedie»Corregio«, der nylig var gaaet over Scenen, og udtalte sig med største Beundring om Digtningens lyriske Farvepragt. Bugge, der var Astronom, fandt Tragedien køn, særlig berømmede han Skildringen i femte Akt af Regnbuens Skønhed. Staldmester Røpstorf, der sad ligeoverfor, var misfornøjet med, at Hesten ikke var repræsenteret paa Dyremalerierne i Ottawios Billedsal i Parma.»Hunden og Oksen har Øhlenschlæger omtalt, men ikke Hesten; det er en ufattelig Forglemmelse.«To Hofjægermestre kom i Samtalens Løb til at berøre Prins Ferdinands Optagelse i Landhusholdningsselskabet. Hs. Højhed havde ytret sig med en saadan Sagkundskab om Dyrkningen af Runkelroer, at lollandske Godsejere, med Præsident Collin i Spidsen, var bleven aldeles forbavsede. I Nærheden sad tre alderstegne Kammerherrer, der forherligede Madam Schall, hvis Udførelse af Titelrollen i Romeo og Giulietta havde bragt dem alle i Glød. KoUings sidste Ballonopstigning fra Rosenborg Eksercerplads var Samtaleemnet for andre. Nogle ældre Par, der sad overfor hinanden, konverserede med Henryk-

18 14 kelse om en italiensk Folkefest, Konsul de Coninck nylig havde givet paa sin Ejendom Dronninggaard ved Furesø. Den lille Konstance de Coninck havde gjort megen Lykke ved Fremførelsen af en tæmmet Antilop. Efter Souperen begyndte Ballet i Theatersalen. Dronning Marie havde i Stilhed jernet sig. Første Dans var en Polonaise, i hvilken Frederik den Sjette forte Baronesse Didelot; Gesandten Kronprinsesse Karoline. Kongen deltog med Liv i den følgende Kvadrille og bidrog derved til, at Ballet i det hele fik det livligste og elskværdigste Præg. Under en Pause udførte Ballettens Damer et af Galeotti komponeret Divertissement, i hvilket de bekransede det franske Kejserpars Buster. Ballet begyndte igen. En interessant Episode dannede en Fandango, som den spanske Gesandt, Grev Yoldi, dansede med Ceremonimester Råbens Frue. Otte Herrer og Damer, der var klædte som jydske Bønder, udførte med Liv og Lune den efter Napoleon benævnte Dans. Efter at Kongen havde deltaget i en ny Kvadrille, bortfjernede han og Kronprinsessen sig. Hs. Majestæt bevidnede forinden i de mest smigrende Udtryk Baron og Baronesse Didelot sin Tilfredshed. Dagen begyndte at gry. En Time senere sluttedes Ballet. I den opgaaende Sols Straaler forlod de sidste Ekvipager den storartede Fest. Mængden var langsomt gaaet fra hinanden henimod Midnat, da Illuminationen slukkedes, og Vægtersangen indbød til Hvile. Man vilde samle Kræfter til den følgende Dag, da der skulde afholdes en Folkefest paa Nørrefælled i Anledning af den kejserlige Arvings Fødsel. Hovedstadens Kirker var fyldt til Højmesse, da

19 15 man ventede, at Præsterne i deres Prædiken vilde hentyde til den Verdensbegivenhed, som i den sidste Tid havde optaget den offentlige Mening overalt. Forventningerne gik ogsaa i Opfyldelse. Særlig Opmærksomhed vakte den Prædiken, Sognepræsten ved Frue Menighed, Dr. theol. Plum, holdt. I Kongen af Roms Fødsel saa han et Tegn paa, at Helligaandens Komme, som Kristus bebudede i Evangeliet, nu var forestaaende, et Forbud paa, at Verdensfreden med sine Velsignelser skulde indtræde, saa at den stærke herefter ikke mere skulde sætte sin Hæl paa den svage, men Retfærdighed og Kærlighed skulde herske. Om Aftenen strømmede tætte Skarer ad Nørrebro ud til Fælleden. Mangfoldige gjorde foreløbig Holdt i Beværtningen ^>Tre Hjorter* paa Hjørnet af F'arimagsvejen og Lindealléen, hvor de styrkede sig ved en Snaps og et Glas Hvidtøl. De faa Bygninger paa Nørrebrogade, hinsides Sortedams- og Peblingesøen var smykkede med Flag. Gartner Mohr paa Ravnsborg havde hejst en mægtig Trikolore ved Siden af Dannebrog. Militærhospitalet paa Blaagaard havde i et Vindue anbragt Frederik den Sjettes og Napoleons Buster omgivne af en Flagdekoration. I Traktørstedet»Halvmaanen«s Have nærved den sydlige Indgang til Fælleden spilledes der Kegler. Hver Gang '>Alle Ni<^ faldt, lod Hurraraab, ledsaget af Glassenes Klang. Paa Nørrefælled var der afpælet et stort Territorium til Fyrværkeriets Afbrænding. Et Telt var rejst for Kongefamilien. Rækker af Bænke var hensatte til de indbudte. Udenom stod Mængden, Hoved ved Hoved. Som Brusen af et fjernt Hav lød Samtalen mellem disse Tusinder. Af og til, naar der paa enkelte Steder opstod stærk Trængsel, hørtes Skrigen af Kvinde- eller Barnestemmer. Hvert Øjeblik kom det til Sammenstød mellem Politibetjentene

20 16 og Kapergaster, der havde taget sig adskillige Glas i»halvmaanen«og nu begyndte at istemme en Opsang med heftige Armbevægelser. Eder og Forbandelser lød, naar Ekvipagerne med de indbudte indtraf, og Politiet med Raab og løftede Stokke trængte Mængden til Side. Nu kom Kongefamilien i Karreth, med Jægere, Hejdukker og Løbere, der bar Fakler. Det var et imponerende Optog. Publikum udbrød i stormende Hurraraab. Kongeparret steg ud og begav sig, efter at Baronesse Didelot havde overrakt Dronning Marie en pragtfuld Buket, til Teltet. Prinserne og Prinsesserne fulgte efter. Saa snart de kongelige havde indtaget deres Pladser spillede et Hornorkester fra en Tribune i Nærheden en Festmarsch. Hidtil havde Himlen været overtrukken, men nu begyndte Skyerne at fordele sig. Stjernerne tindrede, og Kometen viste sig i sin Majestæt paa den mørkeblaa Himmelgrund. En Mumlen gik gennem Mængden. Pludselig lød der tre Kanonskud: det var Signalet til F3Tværkeriets Begyndelse. De glimrende Sole og Kaskader, de højtstigende Raketter og Sværmere fremkaldte Udbrud af Beundring og Jubel blandt Ungdommen, som mente, at Kometens Hale vilde blive ramt. Slutningsnumret var Frederik den Sjettes og Napoleons Initialer i Brillantild. Det hele endte med en Girandol af hundrede Raketter. Brusende Hurraer lød hen gennem Luften og gentog sig, da de kongelige tog bort. Snart laa Fælleden igen hen i Sommernattens Stilhed. I Traktørstederne lige ude fra Lille Ravnsborg til Halvmaanen«^ og > Tre Hjorter«gik det derimod livligt og larmende til med Keglespil, Billardspil og Punschedrikken. Det ene Glas efter det andet blev tømt i Anledning af Dagens Fest, og jo mere opildnet Stemningen blev, desto fastere blev man i Overbevisningen om, at Frederik den Sjette og

21 17 Napoleon i Forening nok skulde faa Bugt med Englænderne og maaske bombardere London, ligesom København var bleven det. I»Tre Hjorte«gaves Tonen an af et Par Kapergaster, der havde tjent en Sum Penge ved paa Forhaand at sælge deres Part i en kapret Skibsladning. De havde indbudt nogle af deres Kammerater fra asiatisk Kompagni og trakterede nu med den ene Bolle Punsch efter den anden; thi efterhaanden som Stemningen steg, forøgedes Selskabet baade med mandlige og kvindelige Gæster. Uventet traadte en Spillemand med sin Ægtehalvdel ind i den store Gæstestue. Han haandterede Violin, hun Harpe; begge var kendte Gaardmusikanter. Efter at de hver havde faaet et forsvarligt Glas Punsch, spillede de efter Opfordring en Zweitritt, og snart dansede Matroserne med Pigerne, saa Gulvet gyngede. Lysene flagrede, og Støvet stod i Skyer, med hvilke Hvin og Latter blandede sig. Udmattet sank Selskabet ned paa Stolene; Musikanterne hvilede og tog sig en lille Forfriskning; Opvartningsjomfruen stænkede Vand paa Gulvet. To Skrivere ved Brændemagasinet, som hidtil havde siddet i en Krog som tavse Tilskuere og tømt et Par Glas Rompunsch paa gamle Minder fra deres Fødeby Itzeho i Holsten, blev pludselig opmærksomme paa Harpespillersken og betragtede hende nøje. >For Pokker, Prieme,<; sagde den ene til den anden,»det er jo den krøllede Amanda, der i Itzeho blev Kurfyrsten af Hessens Elskerinde.Det er det s'gu ogsaa, Heckscher, hun er ellers bleven noget afmagret og sjusket. Lad os hilse paa hende! Pavsen er vel snart forbi.* De gik hen til hende. Ganske rigtig, det var Amanda Schlump fra Itzeho, en Lj'sestøberdatter, der havde opofret sig for den fordrevne Kurfyrste af Hessen og havde slaaet sig ned i Itzeho, men Eros og Mammon. 2

22 18 var bleven svigtet og forladt af ham. Hun besvarede sine Landsmænds Hilsen venligt. Hun erklærede, at Livets bitre Skuffelser havde drevet hende ind paa Kunstnerbanen. Nu vankede hun med Harpen paa Ryggen, viden om. Hendes Følgesvend var en forhenværende Stadsmusikant i Rendsborg, Scherzmacher. Hun pegede paa Violinisten. Denne bukkede og gav sig med venstre Haand til at sno Enden af sin graa Moustache. Paa et Vink af Prieme kom fire Glas Punsch. Heckscher greb sit, og idet han klinkede med Amanda, udbrod han: >Ja, de Mandfolk er troløse som Skum paavandetl-- Hun nikkede, tømte Glasset, stirrede et Øjeblik ligesom fraværende ud i Rummet, tog Harpen, intonerede og sang med svag Rost: Es wechseln die Månner So schnell wie der Wind, Sie lieben und hertzen Manch" liebendes Kind. Drum fliehet. Ihr Mådchen, Die Månner geschwind. Weil Månner nur Månner Und falsch dabei sind I ->Vær De nu glad. Jomfru Schlump, at De har faaet Erstatning i Musikanten der.^ udbrod Prieme. > Schlump macht Scherz!* sagde Heckscher leende og tog et Drag af Glasset.»Ich heisse eben Scherzmacherl< bemærkede Violinisten og klinkede med Skriverne. I et lille Værelse ved Siden af rejste sig en frygtelig Ordstrid. Det var en Spanier og en Franskmand, der kom i Klammeri sammen. Den første, en Smedesvend fra Sevilla, var bleven tilbage her i Landet for tre Aar siden, da de spanske Tropper gjorde Oprør. En ung Enke i Ringsted var bleven

23 19 forelsket i ham og havde holdt ham skjult, da hans Landsmænd førtes bort. Franskmanden var Pakhusforvalter hos Grosserer de Coninck. Ved en Flaske Teneriffa var de komne i Disput med hinanden om Kampen mellem Engelskmændene og Franskmændene i Spanien. Forvalteren forsikrede pralende, at Marskal Massena om kort Tid vilde smide Engelskmændene i Atlanterhavet og rense baade Spanien og Portugal for det Rak. Smedesvenden lovpriste Engelskmændene som hans Landsmænds Forbundsfæller og raabte haanligt, at Wellington nok skulde forstaa at klø Franskmændene af, ligesom han havde gjort ved Busaco. Da Franskmanden stemplede de spanske Guerillabander som Røvere og Giftblandere, blev Spanieren rasende. Han sprang op, slog i Bordet, saa Glassene dansede og raabte med flammende Øjne Franskmanden ind i Ansigtet:»mierda, picarou Forvalteren knyttede Næven og vilde med Eden»morbleu!«lige til at give Smeden en i Synet, da en stærk Gartnerelev fra Mohrs Have sprang hen og holdt hans Arm tilbage. >>Stilleher i Hallen,* skreg han med øredøvende Stemme;»glemmer I, at der er Damer her til Stede, og tilmed i ømme Situationer!«Han pegede paa tre unge Fyre, der sad med deres Kærester, fyldige Blondiner, om Livet og smiskede ad dem. Pludselig begyndte en af hine, en Isenkræmmersvend fra Kultorvet, at synge, idet han løftede et Glas Punsch og saa med skælmske Øjne omkring paa Pigerne: Skaal for den Glut, hvis hulde Smil Os Livets Byrder lette; For Lise først jeg klinke vil, Derpaa for Henriette. 2*

24 20 Vi færdes i en herlig Flok. Bedaarende og fine; Vi Snese har, dog langtfra nok Skaal, søde Ernestine! Leende klinkede nu Lise, Henriette og Ernestine hver med sin Kæreste og derefter alle indb3tdes. I Salen spillede Scherzmacher og Amanda Schlump op; det var en hurtig Vals, og nu gik Dansen med Eftertryk og Kraft, til Morgenrøden farvede Østens Himmel, og de første Solstraaler brød frem. I en tarvelig Ejendom i Adelgade, der var beboet af ubemidlede Familier, som her maatte nøjes med tre eller to smaa Værelser, hvortil kom et lille Køkken, havde øverst oppe Emilie Fohlmann, Enke efter en Kopist i Kreditkasse-Direktionens Bogholderkontor sin Lejlighed. Hendes Mand var død for nogle Aar siden, og hun havde efter det Tidspunkt væsenthg ernæret sig ved Linnedsyning og Broderi; thi hendes Pension var aldeles utilstrækkelig til Udkommet. Hendes Kaar var blevne endnu værre som en Følge af de fortvivlede Pengeforhold, der skyldtes Krigen med England, hvis Flaade greb ødelæggende ind i Handel og Vandel, idet Omsætningerne standsedes, og Sølvpengene mere og mere afløstes af Banksedler, hvis Værdi var synkende. Regeringen betalte Gager og Pensioner i Papir, hvis Kurs Mand og Mand imellem var dalet saaledes, at otte Rigsdaler Kurant i Sedler henimod Midten af 1811 kun var en Specie i Sølv værd. Madam Fohlmann var derfor henvist til den tarveligste Kost, og da hun maatte arbejde strengt, som oftest til langt ud paa Natten for at friste Tilværelsen, var hendes Helbred bleven angrebet. Hun havde i sin

25 21 Ungdom været en smuk Pige; nu gik hun i det fem og fyrretyvende Aar. Det sorte Haar var bleven graasprængt, de livlige blaa Øjne havde tabt deres Glans; Kinderne var indfaldne, og Figuren ranglet. Hun følte sig hj^ppig træt og kraftesløs; det var kendeligt, at hendes Nervesj^stem var i høj Grad svækket. Men i sin Fattigdom og Modgang havde Madam Fohlmann en Trøst og Glæde. Det var en Student, Herman Ridderstad, der nu var fire og tyve Aar gammel og skulde op til theologisk Embedseksamen. Hans Forældre var ukendte; man vidste kun, at hans Fader var en fornem Mand. Kopist Fohlmann havde faaet en Sum Penge for at tage ham til sig og opdrage ham som sit eget Barn. Da Ægteskabet var og blev barnløst, viste Fohlmann og Konen Drengen en Omhu og Kærlighed, som om han var deres egen. Først sattes han i en lille Skole; men da han i trettenaars Alderen ytrede Lyst til at studere og havde ypperlige Anlæg, indmeldte Fohlmann ham i Schouboes Institut, hvor han snart paa Grund af Flid og Dygtighed kom til at gaa for halv Pris. Herman Ridderstad var en køn Dreng med livlige brune Øjne, mørkt krøllet Haar og velskabt Legemsbygning. Han havde en aaben, godmodig Karakter, et deltagende Sind og var altid venlig og imødekommende. Sine Plejeforældre, hvilke han til sin Konfirmation troede, vare hans rigtige Forældre, hang han ved med inderlig Hengivenhed. Det var et af hans og hans Hjems stolteste Øjeblikke, da Frederik den Sjette, der som Kronprins-Regent en Gang indfandt sig ved en Eksamen i Institutet, efter Overhøringen af Herman udbrød:»det var dygtigt, min Dreng!«I Efteraaret 1805 blev han Student og fik ved den Lejlighed Ros særlig af Historikeren Professor Lauritz Engels-

26 22 toft og den klassiske Filolog, Nordmanden Professor Georg Sverdrup. Herman Ridderstad valgte det theologiske Studium og tog fat paa dette med den Flid, som var et Særkende for hans Karakter. Der kom efter et Par Aars Forløb et Tidspunkt, da han begyndte at tvivle om Rigtigheden af sit Valg: det var, da han hørte den filosofiske Professor Niels Treschows Forelæsninger over den rene Fornufts Kritik. Men da førte Forholdene det med sig, at han kom til at prædike i Regentskirken i Stedet for en Kammerat. Blandt Tilhørerne var Jens Møller, Professor i Theologien; han kaldte efter Prædikenen Herman Ridderstad til sig og forsikrede ham om, at han havde ypperlige Anlæg som Taler og utvivlsomt en Fremtid for sig som Prædikant. Han besøgte derpaa Professoren i dennes Hjem. Gennem flere Samtaler om Kristendommen kom Ridderstad til levende Erkendelse af dens Sandhed. Fra det Øjeblik af samlede Herman sin Kraft paa det theologiske Studium og tvivlede ikke mere om sin Livsopgave. Saa længe Kopist Fohlraann levede, kunde Herman hellige sig Bogen uden at gribe til Selverhverv; thi dels kunde Plejeforældrene benytte den Sum, som den hemmelige Fader havde givet dem, dels havde de arvet nogle Penge efter en Slægtning, der havde tjent dem ved Spekulation med Kolonialvarer, en Spekulation, der stundom lønnede sig udmærket under den fransk-engelske Søkrigs Usikkerhed. Men efterhaanden gik Midlerne med, og man saa allerede Kassens Bund, da Fohlmann blev overfalden af Gigtfeber, hvortil han havde faaet Spiren, da han 1807 under Københavns Belejring af Englænderne gjorde Tjeneste i Livjægerkorpset. Skønt Madam Fohlmann plejede ham med den Opofrelse og Aarvaagenhed, som kun en kærlig Hustru formaar at gøre det, og uagtet den ypperlige

27 23 Læge, Professor Herholdt, anvendte al sin Kunst, blev den syges Tilstand dog snart haabløs. I sine rolige og lyse Øjeblikke bad Fohlmann indtrængende sin Hustru og Herman om at holde sammen. Haabet om, at de vilde opfjide dette hans varmeste Ønske, tilføjede han med skælvende Stemme, vilde han tage med sig over i Evigheden. Kun et Par enkelte fik Tilladelse til at se og tale med Fohlmann nogle Øjeblikke: det var en Købmand, Kaspar Storch og en Timelærerinde ved Navn Marie Agerskov. Disse to, som vi senere vil komme til at stifte nærmere Bekendtskab med, var Familiens bedste Venner. Da den sj^ge ikke blot led fj^sisk, men ogsaa aandeligt, idet Tanken om, at hans lille Kapital snart var fuldstændig forbrugt, fyldte ham med Bekymringer, aabnede han sit Hjerte for Storch. Denne, der var sin Faders, en velstaaende Skibsrheders Kompagnon, lovede at støtte Herman Ridderstad paa hans akademiske Fremtidsbane Dette Tilsagn var en sand Beroligelse for Fohlmann, der tillige nærede den Overbevisning, at hans Hustru altid vilde have en trofast Veninde i Marie Agerskov, med hvem hun paa mødrene Side var i Slægt. Kopist Fohlmann var en troende Kristen, omkring hvis Sygeleje hans Hustru og Herman hver Dag samledes til Husandagt, der bestod i Oplæsningen af en Bøn og Afsyngelsen af en Salme. Han saa fuldstændig fattet sin Død i Møde; thi for ham stod denne kun som Overgangen til et evigt Liv, hvor han skulde samles med Frelseren og de forudgangne kære. Og tænkte han paa Hjemmet, som han skulde forlade, da tyngedes han vel af Sorg; men det var ham dog en stor Lettelse, at Storch og Jomfru Agerskov vilde staa hans efterladte bi. En Morgen, efter at Fohlmann havde tilbragt en meget urolig Nat, kom Professor Herholdt. Den syge betragtede en Tid Lægen, inden han kunde

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Pigen, der havde blinket til mig, stod og ventede på mig ved døren. Jeg ved, at vi tilhører den samme tradition, sagde hun. Jeg hedder Brida. Jeg er ikke

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Pigen der fandt det vigtigste

Pigen der fandt det vigtigste Pigen der fandt det vigtigste Der var engang den dejligste lille pige. Hun blev kaldt MO. Hun boede i et hus i en lille landsby. Omkranset at skove, søer, enge og marker. Hun var glad og tilfreds, og legede

Læs mere

Det onde Liv og den gode Gud

Det onde Liv og den gode Gud En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

"Hør I, stolten Adelus, Ebbe Skammelsøn. hvorlænge vil I mig bie, imedens jeg rider op på land. Skammel han boede nør i Ty;

Hør I, stolten Adelus, Ebbe Skammelsøn. hvorlænge vil I mig bie, imedens jeg rider op på land. Skammel han boede nør i Ty; Ebbe Skammelsøn 1. Skammel han boede nør i Ty; han var både rig og god; så høviske haver han sønner fem, de to går verden imod. Fordi træder Ebbe Skammelsøn så mangen sti vilde. 2. De tre, de ere for lang

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004 Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet Søndag 1 O skabelsens morgen, det helt nye liv nu vælder med kraft i os ind. Det styrker og nærer, beriger vor tro og virker helt ind i vort sind. 2

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND

H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND SÆRTRYK AF FRA DET GAMLE GILLELEJE. 1945 H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND Han hed Frederik Carlsen og fødtes 1840 som Søn af en Gillelejefisker, der kunde tælle sine Ahner

Læs mere

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. Højmesseordning Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Forkortet gengivelse af folkekirkens højmesseliturgi. Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

Bør Kristendommen afskaffes

Bør Kristendommen afskaffes Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

15. Søndag efter Trinitatis 2013, Hurup og Gettrup Mattæus 6, 24 34

15. Søndag efter Trinitatis 2013, Hurup og Gettrup Mattæus 6, 24 34 15. Søndag efter Trinitatis 2013, Hurup og Gettrup Mattæus 6, 24 34 Herre, lær mig at søge dit rige og din retfærdighed og giv mig så alt andet i tilgift. AMEN Ja, den er god med dig, Jesus! Sådan fristes

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30.

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. 9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. Salmer: Hinge kl.8.00: 744-302/ 692-372 Vinderslev kl.9.30: 744-373- 302/ 692-321,v.6-372

Læs mere

For næsen af Gestapo

For næsen af Gestapo Jørgen Hartung Nielsen For næsen af Gestapo Sabotør-slottet, 6 27885 For næsen af Gestapo_indhold.indd 3 27/10/11 16:06:28 For næsen af Gestapo Sabotør-slottet, 6 Jørgen Hartung Nielsen Forlaget Cadeau

Læs mere

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem.

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem. 1 Juleaften 2009. Hvad er det bedste ved julen? ja, hvad er det bedste ved julen? Måske al hyggen i dagene op til jul, med pynt i gaderne, lys overalt, med julekalendere i fjernsynet, hvor man sammen har

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. 18-01-2015 side 1 Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. Moral eller evangelium. Evangelium betyder det glædelige budskab. En kinesisk lignelse fortæller om et andet bryllup.

Læs mere

Butikken hvor du kan leje et andet liv

Butikken hvor du kan leje et andet liv Butikken hvor du kan leje et andet liv I meget gamle dage ovre i London var der en lille butik i en kælder. London var langt,langt væk. Butikken lå i en sidegade, så der var mørkt og dystert i gaden. Den

Læs mere

SKADEN PIA JUUL. roman TIDERNE SKIFTER

SKADEN PIA JUUL. roman TIDERNE SKIFTER JOBNAME: 2. KORREKTUR PAGE: 3 SESS: 15 OUTPUT: Mon Mar 1 14:15:19 2010 PIA JUUL SKADEN roman TIDERNE SKIFTER JOBNAME: 2. KORREKTUR PAGE: 4 SESS: 14 OUTPUT: Mon Mar 1 14:15:19 2010 Skaden Pia Juul/Tiderne

Læs mere

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet 15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet Pengene eller livet det er det, det handler om i dag. Ingen kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

Nogle af os er kede af det, fordi vi savner nogen, eller måske en bestemt, at være sammen med. Nogle af os går og småskændes, fordi det skulle

Nogle af os er kede af det, fordi vi savner nogen, eller måske en bestemt, at være sammen med. Nogle af os går og småskændes, fordi det skulle Juleaften, domkirken 16.30 : 94 Det kimer nu, 119 Julen har bragt, 104 Et barn er født, 120 Dejlig er jorden. 1.salme, Salutation og kollekt med korsvar, Koret: "Højlovet være han som kommer i Herrens

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække Salmer DDS 68: Se, hvilket menneske DDS 649: Skal fri og frelst

Læs mere

Skyld eller ikke Skyld - hjælp dem

Skyld eller ikke Skyld - hjælp dem Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7)

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Konfirmandord Fra det Gamle Testamente Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Vær modig og stærk! Nær ikke rædsel, og lad dig ikke skræmme, for Herren din

Læs mere

ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2

ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2 1 ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2 Kim Torp, søndag d. 22. februar 2015 TROFASTHED Det handler om at være trofast: Markus Evangeliet 16:10 14 Den, der er tro i det små, er også tro i det store. Den, der er uærlig

Læs mere

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Søndag den 19/5-2013 kl. 11.00 Pinsedag Tema: Helligåndens komme HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme DDS 290 I al sin glans nu stråler solen

Læs mere

Materialer. Vis, hvad du kan. Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse

Materialer. Vis, hvad du kan. Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse Materialer Vis, hvad du kan Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse INDHOLD Aktivitet 1, 2 og 3 Samtalebillede: Idrætslektion Aktivitet 4. Skønlitterær tekst 3.-4. klasse: Fablen Løven og musen (version

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

Bryllup med dåb i Otterup Kirke

Bryllup med dåb i Otterup Kirke Præludium hvorunder bruden føres ind i kirken. Bruden går til venstre. Bruden sætter sig nærmest alteret, brudgommen sidder overfor. Såfremt brudeparrets mødre sidder med oppe ved alteret, sidder de nærmest

Læs mere

Ulvevinter. ildbrande raser mod arnens bål høj hede spiller mod himlen s. Ulvevinter. Ulvevinter. Ulvevinter. Ulvevinter

Ulvevinter. ildbrande raser mod arnens bål høj hede spiller mod himlen s. Ulvevinter. Ulvevinter. Ulvevinter. Ulvevinter Vagn af edevold Du er født og opvokset på gården edevold. Der var meget arbejde, men I manglede ikke noget. De glade dage sluttede, da det viste sig at din fader havde spillet sig til en stor gæld. I måtte

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København.

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Stine Munch. Kristus - opstanden og evig nær - Vi takker dig for denne morgens nye håb, der rækker ned i grave og ind i mørke sind. Vi beder dig: Læg

Læs mere

Gid han var død af noget andet

Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet. Sådan havde jeg det. Som om jeg ikke havde ret til at sørge og græde, fordi min stedfar havde drukket sig selv ihjel, og ikke var død af en

Læs mere

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 1 15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 Åbningshilsen For en måned siden begyndte 21 nye konfirmander fra Forældreskolens

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække.

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 1. april 2013 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. Salmer. DDS 234 Som forårssolen morgenrød. DDS 241 Tag det sorte kors fra graven!.

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet,

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, der anviste vejen. Siden så vi dem aldrig mere. 8 9 Dagen

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

Eksempler på historier:

Eksempler på historier: Eksempler på historier: Der var engang en mand Der havde en fisk Akvariet blev for gammelt Derfor skulle han købe et nyt Men han havde ikke noget at putte fisken i Derfor døde den og kom op i himlen Der

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

200 år etter: Hvorfor Camilla Collett i dag? Tone Selboe

200 år etter: Hvorfor Camilla Collett i dag? Tone Selboe 200 år etter: Hvorfor Camilla Collett i dag? Tone Selboe Vi har foran os en Bog, der, nylig udkommen i Danmark, giver os et Billede af Tilstandene før og efter den store franske Revolution. Den kaster,

Læs mere

Der vil derfor sikkert også være dem, der bliver forarget på mig, når jeg siger, at de jo ikke har gjort andet end at handle

Der vil derfor sikkert også være dem, der bliver forarget på mig, når jeg siger, at de jo ikke har gjort andet end at handle Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 2. august 2015 Kirkedag: 9.s.e.Trin/A Tekst: Luk 16,1-9 Salmer: SK: 402 * 292 * 692 * 471,4 * 2 LL: 402 * 447 * 449 * 292 * 692 * 471,4 * 427 Hvis mennesker

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

Marts 2005 8 A A S E O G P E R

Marts 2005 8 A A S E O G P E R Marts 2005 Netop i disse uger har vi travlt med at arrangere Ordet og Israels sommerstævne, som skal finde sted på Djurslands Efterskole, og tilmeldingerne løber ind i en lind strøm. Sidste år var der

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Studie. Kristi genkomst

Studie. Kristi genkomst Studie 14 Kristi genkomst 77 Åbningshistorie Der er mange skilte, der får mig til at grine. Nogle skyldes trykfejl, der giver et helt andet billede end det tiltænkte, f.eks. Levende børn. Andre er bare

Læs mere

Præstens hemmelighed

Præstens hemmelighed Den lå på bordet. Pia vidste, hun ikke måtte røre den, men det trak i hver en fiber i hendes krop for at kigge i den. Den var hendes fars og han havde udtrykkeligt fortalt, at ingen måtte åbne den, for

Læs mere

Isa i medvind og modvind

Isa i medvind og modvind Richart Andersson. Isa i med- og modvind. Digtsamling 2013. Alle rettigheder tilhører forfatteren. Forside: Karina Andersen. Korrektur: Anja Adjoh. Isa i medvind og modvind 1 Isa er et synonym, men det

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

Samfundets støtter. NBO Ms.8 1469, bibliotekets innbinding [1870]

Samfundets støtter. NBO Ms.8 1469, bibliotekets innbinding [1870] Samfundets støtter [1870] Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Hilde Bøe, Mette Witting 1 1 [HIS: Med blyant: «Trykt Ibsen 8:154»] Optegnelser til lystspillet. (1870.)

Læs mere

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Hr. Chr. Ferd... Broager.. Da vi i Aar agter at bringe en Gengivelse i Sprogforeningens Almanak af Mindesmærkerne eller Mindetavler i Kirkerne for de

Læs mere

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 31. Søndag den 5. december

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 31. Søndag den 5. december Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 31 Søndag den 5. december Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 32 Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 33 Vi standsede for at tage os

Læs mere

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843:

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: 1. juli 1843 Dejlig er denne Natur, og dog har jeg ikke

Læs mere

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre!

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre! Konfirmation 26.april 2015. Domkirken 10: 402 Den signede dag, 725 Det dufter, 331 Uberørt. Konfirmation, 29 Spænd over os, 754 Se, nu stiger Kære konfirmandforældre! konfirmandord, som vi forsøgte at

Læs mere

Hvad skal jeg så nede i træet? spurgte soldaten.

Hvad skal jeg så nede i træet? spurgte soldaten. Fyrtøjet Eventyr af Hans Christian Andersen - 001 D er kom en soldat marcherende hen ad landevejen: én, to! én, to! Han havde sit tornyster på ryggen og en sabel ved siden, for han havde været i krigen,

Læs mere

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter Mandag d. 1/10 Vi tog fra Løgstør med bussen kl. 9.00 mod Aalborg, hvor vi steg på toget. Vi skulle skifte i både Fredericia og Padborg, men det gik fint, og det lykkedes os at få alle tingene med hele

Læs mere

Lyset og smerten. Glasskår er helhed, der er gået i stykker. I min kælder står også et gammelt, smukt glasfad, der har fået et skår.

Lyset og smerten. Glasskår er helhed, der er gået i stykker. I min kælder står også et gammelt, smukt glasfad, der har fået et skår. PRÆDIKEN ALLEHELGENS SØNDAG 2.NOVEMBER 2014 AASTRUP KL. 15 VESTER AABY KL. 17 Tekster: Es. 49,8-11; Åb.21,1-7; Matth. 5,13-16 Salmer: 573,571,552,549,787 Gud, lær os før din vinters gru Som æblerne, der

Læs mere

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen Ideer til undervisningen Læs bogen og brug den Lad eleverne sætte mere dialog til følgende passager: da Klaus gerne vil se kongen, og moderen siger nej da kongen stopper op og snakker med Klaus da kongen

Læs mere

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation.

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Du og jeg, Gud 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Den grund, du har i dåben lagt, dit stærke ja til svage, bekræfter du, skal stå ved magt i dag og alle dage. Evangelieteksten til 1.søndag efter

Læs mere

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Øvelse 1-20: Øvelse 21-29: Øvelse 30-34: Øvelse 35-39: Øvelse 40-44: Øvelse 45-49: Øvelse 50-59: Øvelse 60-85: Der sættes komma efter ledsætninger, jf.

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter:

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Ia. Indledning: Velkomst! Indgangsbøn: Almægtige Gud, Himmelske Far, du, som har

Læs mere

Kong Hans. han var så brat at svare: 1. Konning Hans han sidder på København, "Skal jeg ind til Misen i år, han lader de lønnebrev skrive;

Kong Hans. han var så brat at svare: 1. Konning Hans han sidder på København, Skal jeg ind til Misen i år, han lader de lønnebrev skrive; Kong Hans 1. Konning Hans han sidder på København, han lader de lønnebrev skrive; han var så brat at svare: "Skal jeg ind til Misen i år, jeg kan ikke ene fare." sender han dem til Nørrejylland Erik Ottesøn

Læs mere

Navneord. Spørgsmål Pigerne løb hen over vejen. Spørgsmål

Navneord. Spørgsmål Pigerne løb hen over vejen. Spørgsmål Navneord Pigerne løb hen over vejen. Hvilket ord er navneord, og hvilken tid står de i? Pigerne, bestemt flertal. Vejen, ubestemt ental. Der var engang en dreng, som godt kunne lide at spise æbler. Der

Læs mere

VÆRTSPARRET PÅ GÆSTGIVERGAARDEN. Bevillingssagen til gæstgivergården (Sognerådsmøde)

VÆRTSPARRET PÅ GÆSTGIVERGAARDEN. Bevillingssagen til gæstgivergården (Sognerådsmøde) VÆRTSPARRET PÅ GÆSTGIVERGAARDEN 1952 1984 Tekst fra avisudklip, der er blevet kopieret og redigeret til pdf-fil-format. 1952 Bevillingssagen til gæstgivergården (Sognerådsmøde) Den nye ejer af Vejen gæstgivergård,

Læs mere

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk Fyens Stiftstidende og Fyns Amts Avis fredag 13. juli 2012 Hun indretter med indføling: Stylet orden Side X 70 23 15 23 jna.dk energivinduer Spar op til 35% nu kontakt os for mere info udstilling: Kratholmvej

Læs mere

sten kan man falde ned fra, slå sig på og snuble over. Men klipper og sten er også rigtig godt og solidt

sten kan man falde ned fra, slå sig på og snuble over. Men klipper og sten er også rigtig godt og solidt Femte søndag efter trinitatis. 8.juli 2012. Domkirken og Gråbrødre: 4 Giv mig Gud, (396 Min mund), 332 På Jerusalem det ny, 582 At tro er at komme, (754 Gud ske tak), 775 Der står et slot. Altergang: 147

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG ØEN 2 E N AF DE FØRSTE DAGE SER jeg hende med en nøgen dreng i hotelhavens indgang. De går gennem skyggen fra de høje daddelpalmer og standser nogle meter fra trappen til

Læs mere

Gyldendals Åbne Encyklopædi fortæller følgende om bedemandens opgaver gennem tiden:

Gyldendals Åbne Encyklopædi fortæller følgende om bedemandens opgaver gennem tiden: Den sidste rejse. af Hans Høilund-Carlsen Når en nær slægtning dør, henvender vi os i dag til en bedemand, der mod betaling hjælper de efterladte med at få løst de mange opgaver, der er knyttet til den

Læs mere

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet For nogle år siden blev der arrangeret et møde i København, hvor tre fremtrædende franske journalister og tre af deres ligeledes

Læs mere

Natur og livsglæde At høre hjemme hjemme

Natur og livsglæde At høre hjemme hjemme Natur og livsglæde At høre hjemme For nogle år siden blev jeg præst på Østerbro i København, og bosat i en lejlighed lige rundt om hjørnet fra Kirken. Fra mine vinduer kunne jeg ikke se så meget som et

Læs mere

Studie. Åndelige gaver & tjenester

Studie. Åndelige gaver & tjenester Studie 11 Åndelige gaver & tjenester 61 Åbningshistorie På sommerlejre har jeg ofte arrangeret en aktivitet, hvor lejrdeltagerne skulle bygge en borg men hvert medlem af gruppen havde enten hænderne bundet

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

Hjalmar og Hulda. 4. "Min Hjalmar, ret aldrig jeg bryder min ed, og ej skal jeg glemme dit navn; På blomsterklædt bakke sad Hjalmar så tavs,

Hjalmar og Hulda. 4. Min Hjalmar, ret aldrig jeg bryder min ed, og ej skal jeg glemme dit navn; På blomsterklædt bakke sad Hjalmar så tavs, Hjalmar og Hulda 4. "Min Hjalmar, ret aldrig jeg bryder min ed, og ej skal jeg glemme dit navn; På blomsterklædt bakke sad Hjalmar så tavs, thi afskedens time var nær, han skulde snart drage til fremmede

Læs mere

Prædiken til Fastelavnssøndag 15. februar kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til Fastelavnssøndag 15. februar kl. 10.00 i Engesvang 1 Prædiken til Fastelavnssøndag 15. februar kl. 10.00 i Engesvang 29 - Spænd over os 448 - Fyldt af glæde 674 - Sov sødt, barnelille 441 - Alle mine kilder skal være hos dig Nadver: 192 v. 3: Kærligheden,

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

Velkomst og tema: Prædiken:

Velkomst og tema: Prædiken: Gudstjeneste 180115 10.30 - Brændkjærkirken 2 s.e. H3K 2. Tekster: Mos 33,18-23; Joh 2,1-11 (afslutning af prædiken: Rom 12,9-12a) Prædiken af sognepræst Ole Pihl Salmer: DDS 4 Giv mig Gud en salmetunge

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Juleaften 2014..docx. 27-12-2014. side 1. Prædiken til Juleaften 2014. Tekster. Luk. 2,1-14

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Juleaften 2014..docx. 27-12-2014. side 1. Prædiken til Juleaften 2014. Tekster. Luk. 2,1-14 side 1 Prædiken til Juleaften 2014. Tekster. Luk. 2,1-14 Og da englene havde forladt dem og var vendt tilbage til himlen, sagde hyrderne til hinanden:»lad os gå ind til Betlehem og se det, som er sket,

Læs mere

KRONBORG. Find og gæt dig gennem salene og lær slottets hemmeligheder. Svarene findes i børnerummene

KRONBORG. Find og gæt dig gennem salene og lær slottets hemmeligheder. Svarene findes i børnerummene KRONBORG FR B RN Find og gæt dig gennem salene og lær slottets hemmeligheder at kende Svarene findes i børnerummene til sidst KONGENS KAMMER I Kongens Kammer finder du sporene af de to konger, der har

Læs mere

Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn

Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn (En del af ritualet - erklæring om, at parret ønsker Guds velsignelse, fadervor og velsignelse - autoriseres.

Læs mere

Forslag til ritual for vielse af to af samme køn.

Forslag til ritual for vielse af to af samme køn. Forslag til ritual for vielse af to af samme køn. (En del af ritualet - tilspørgsel, forkyndelse, fadervor og velsignelse - autoriseres. Den øvrige del af ritualet er vejledende.) Præludium Salme Hilsen

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham.

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Det var sådan dengang i Israels land, at det at være konge

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere