Food in Later Life. Seniorer som målgruppe for fødevarebranchen: Værktøjer, viden og inspiration

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Food in Later Life. Seniorer som målgruppe for fødevarebranchen: Værktøjer, viden og inspiration"

Transkript

1 Food in Later Life Seniorer som målgruppe for fødevarebranchen: Værktøjer, viden og inspiration

2 Food in Later Life Seniorer som målgruppe for fødevarebranchen: Værktøjer, viden og inspiration Udgivet af DI Fødevarer, 2012 Design: Hatch & Bloom A/S Tryk: Zeuner Grafisk A/S ISBN Redaktion Lise Walbom og Mie Ole Lauritzen DI Fødevarer Rapporten er en del af projektet Food in Later Life, som er gennemført med støtte fra Karl Pedersen og Hustrus Industrifond DI Fødevarer 1787 København V Telefon

3 Food in later life 3 Indholdsfortegnelse Indledning s. 5 Målgruppe med markedspotentiale Storforbrugere med gråt hår s. 6 Seniorer som nye fokus-målgrupper Indkøbsadfærd og madvaner s. 10 sådan er de årige Aktiviteter med mad i fokus s. 12 sådan gør de årige Holdninger til mad s. 14 sådan tænker de årige FAQ s. 16 om seniorer Kun få har stillet skarpt s. 22 på de nye muligheder Ældre er ikke bare ældre s. 26 Livsfaser og livsstile Opskriften på succes s. 34 Lever dine produkter op til forbrugernes ønsker? Personas s. 40 Et værktøj til målretning og udvikling Hvad finder man s. 50 i køleskabet Vigtigt at huske s. 52 når du skal ramme seniorerne Gode idéer s. 54 til innovation Seniorernes syn på sundhed s. 64 og sundhedsfremmende fødevarer Behov og adfærd s. 68 hos 50+ Innovationsnøgler s. 70 fra den antropologiske analyse Kilder s. 72 litteratur, links og kontakter

4 4 Food in later life En stor befolkningsgruppe I dag er 1,15 millioner danskere i gruppen år og 1,89 millioner danskere over 50. Dermed udgør populationen af % af befolkningen. 30% Tilvækst i 2020 I 2020 er der 11,4% flere, som har rundet de halvtreds, men kun 1,3% flere mellem 20 og 40 år. 11,4% Tilvækst i 2040 I 2040 hedder de samme tal 17,2% og 4,8%. 17,2% En gruppe med stort forbrug På trods af at gruppen af 50+ kun udgør 30% af befolkningen, står de for 43% af det samlede forbrug i Danmark. 43% Kilde: Danmarks Statistik

5 Food in later life 5 Målgruppe med markedspotentiale Alderspyramiden tipper. Historisk store årgange nærmer sig pensionsalderen, samtidig med at arbejdsstyrken bliver stadig mindre. Dette demografiske jordskred kan betyde nye muligheder, hvis man tør tænke i nye målgrupper. Ole Linnet Juul Branchedirektør, DI Fødevarer Fødevareindustrien sidder med én af nøglerne til at skabe god forretning med udgangspunkt i de demografiske ændringer. Men det kræver et fokusskifte og en gentænkning af både produkter og kommunikation fra fødevarebranchens side. Vi lever i dag i en ungdomskultur, hvor vi, godt styret af reklamerne, stræber efter at være unge længst muligt. Samfund, services, produkter, markedsføring næsten alt er indrettet efter raske, rørige og fuldt funktionsduelige individer. Der er et hul i markedet, når det gælder produkter til ældre. Produkter, der understøtter deres fysiske formåen og behov. Produkter, der taler til dem adresserer deres drømme og ønsker. Den nye gruppe af ældre er ikke alene talstærk den er også handlekraftig. De nye seniorer er vant til at blive hørt, forstået og talt til i øjenhøjde. De er børn af en brydningstid, hvor man ikke var bleg for at trodse autoriteter, kræve sin ret og vise sin individualitet. De lader sig ikke spise af med halvkvalte løsninger og tanketom kassetænkning. De er storforbrugere og økonomisk bedre stillede end generationerne før dem. Efterspørgslen på gennemtænkte og tilpassede løsninger bliver altså stor fra den nye seniorgruppe. Med deres massive antal kommer de til at udgøre en helt ny forbrugergruppe, som det kan betale sig, forretningsmæssigt såvel som samfundsmæssigt, at holde fokus på. I denne rapport har vi samlet en række artikler og værktøjer, der skal sætte fokus på problematikken og hjælpe virksomheder i fødevarebranchen til at forstå den nye generation af ældre som forbrugere. Desuden præsenteres en antropologisk undersøgelse, iværksat af DI Fødevarer, med indsigter i målgruppen. Det står dig frit for, om du vil springe i artiklerne eller læse dem kronologisk. Uanset hvad, så håber vi, at du, ligesom os, ser forretningsmulighederne i gruppen, og at du får nogle konkrete ideer til, hvordan du rammer netop den målgruppe, du ønsker. God læselyst, DI Fødevarer

6 6 Food in later life Storforbrugere med gråt hår En ny talstærk generation af ældre er på vej. Og de kommer til at feje vores fordomme om ældre som blødhattede, krumryggede, andefodrende eneboere væk. Men hvem er de egentlig disse nye seniorer, og hvad er deres historiske baggrund? I de kommende tre årtier vil Danmark - sammen med det meste af den vestlige verden - opleve, at antallet af nye seniorer stiger dramatisk. Baby-boomerne fra midten af det 20. århundrede er så småt ved at nærme sig pensionsalderen og er hermed på vej til at skævvride alderspyramiden. Mønstret med mange unge, færre i arbejdsalderen og få ældre bliver vendt på hovedet, når de talstærke årgange nærmer sig pensionsalderen. De store årgange af ældre, sammenholdt med en generelt forbedret sundhedstilstand i befolkningen og de sidste årtiers lave fødselsrater, betyder, at gruppen af 50+ inden for 40 år vil dække halvdelen af befolkningen. Men hvem er disse nye ældre, der kommer til at fylde mere og mere i gadebilledet? Og hvilken betydning har de som forbrugergruppe? For at svare på disse spørgsmål er det nødvendigt at tage et hurtigt blik tilbage i tiden. Børn af en brydningstid De kommende seniorer er fra den generation, som man populært kalder babyboomere. Navnet refererer til den kraftige stigning i fødselsraterne, som fandt sted i slipstrømmen på 2. Verdenskrig. Her oplevede USA og store dele af Europa årgange, som endnu ikke er blevet overgået rent størrelsesmæssigt. Således blev der i Danmark født over børn i 1946, mens årgangene i dag ligger omkring Når man karakteriserer disse årgange, refererer man ofte til den tid, de er vokset op i. Børn af efterkrigstiden var unge i 60 erne. De var drivkraften i ungdomsrevolutionen og med til at redefinere forestillingen om, hvordan det var at være teenager. Som de første unge i historien fik de for alvor penge på lommen, frihed til at bruge dem og mod til at gå egne veje. Alene gruppens størrelse gjorde dem til en magtfaktor, men der blev også lagt handling bag ordene. Udfordrer autoriteterne Som én af de første generationer var baby-boomerne med til for alvor at sætte spørgsmålstegn ved forældrenes værdier og samfundets autoriteter. Herudover gennemlevede gruppen et væld af skelsættende og unikke historiske begivenheder, der var med til at forankre deres følelse af selvstændighed: Studenteroprør, Vietnamprotester, kvindekamp, legaliseringen af abort, introduktionen af p-pillen. Individuel frihed og brud med traditioner var på dagsordenen i baby-boomernes formative år. Denne hang til oprør med fortidens dyder og fokus på individualisme, som man ofte forbinder med generationen, har ledt nogle til at referere til baby-boomerne som Generation Mig en generation, der ikke tager til takke, forventer det bedste og at blive hørt. En generation, der har fokus på at realisere egne behov og som ikke følger i andres fodspor, medmindre de selv ønsker det. Naturligvis kan man ikke skære en hel generation over én kam, men der synes at være bred enighed om, at denne gruppe af mennesker markerer et markant skel i forhold til tidligere generationer. Individualister med penge på lommen Den stigende individualisme skal ses i sammenspil med den økonomiske situation, som baby-boomerne voksede op under. Sluthalvtredserne markerede et farvel til efterkrigstidens rationeringssamfund og indgangen til et enormt økonomisk opsving. Ledigheden var stort set ikke-eksisterende og familiers rådighedsbeløb blev stadig større. Kilde: Agelab og Alderspiloterne

7 Food in later life 7 Seniorer som nye fokus-målgrupper for fødevareindustrien? Seniorer udgør ikke én homogen målgruppe, men flere interessante målgrupper. Fødselstal i Danmark ca De lave fødselstal i de seneste årtier sammenholdt med de meget høje i 1950 erne har vendt den traditionelle alderspyramide på hovedet. ca Udviklingen i privatforbruget 2011 ca. 780 mia Udviklingen i befolkningen 0-14 år år 60+ år Nutidens seniorer er opvokset i en forbrugskultur. Siden 1958 er befolkningens forbrug steget markant : : Kilde: Danmarks Statistik

8 8 Food in later life Befolkningens forbrug steg under højkonjunkturen fra med mere end 75%. Den gode økonomi gav de unge den nødvendige frihed til at forfølge individualistiske adfærds- og forbrugsmønstre og gjorde hermed de unge til en magtfuld forbrugergruppe, som tøj-, musik- og nydelsesindustrien i høj grad var interesserede i. Dette blev fulgt til dørs af fjernsynet som et dominerende massemedie for spredning af reklamebudskaber, og en forbrugskultur blev skabt. De kommende seniorer er altså vokset ud af en tid, hvor selvrealisering, individualisme og stigende forbrug gik hånd i hånd. Nogle vil måske ligefrem påstå, at de skabte det moderne forbrugssamfund. Nu er de på vej mod pensionsalderen, og der er ingen grund til at forestille sig, at de vil være anderledes som pensionister, end de har været op igennem hele deres liv. Sat på spidsen, så er pensionsalderen for de nye seniorer ikke lig med alderdom, men med øget frihed tidsmæssigt og økonomisk, og det gør dem til en magtfuld forbrugergruppe. På tide at skifte fokus Selvom den nye generation af ældre overgår unge i købekraft og antal, så fokuserer stort set al markedsføring og produktudvikling på yngre målgrupper. Rationalet synes at være, at selvom de ældre har flere økonomiske ressourcer, så bruger unge flere penge. Men det er en halv sandhed. Således har de årige stort set det samme forbrug som de årige, nemlig 65 mia. mod de unges 68 mia. årligt, og alt tyder på, at de tal vil forskubbe sig i de ældres favør, som årene går. Hvis man fokuserer på fødevarer isoleret, viser de ældre sig som en vigtig forbrugergruppe: Dem over 60 bruger 11% af deres samlede forbrug på fødevarer om året, mens dem under 60 ligger på 8,5%. Og ligeledes vil en person over 60 have et samlet forbrug, der er kr. lavere om året end dem under 60, men alligevel bruge kr. mere på fødevarer om året. Dette til trods, er den primære målgruppe for markedsføring stadig år, når det gælder de fleste forbrugsgoder, og år, når det gælder fødevarer, hvilket efterlader et hul i markedet. Derfor er der et godt forretningsmæssigt rationale i at indrette sin produktudvikling og kommunikation til de demografiske ændringer og gøre 50+ til en af virksomhedens målgrupper. Undervurder ikke målgruppen Men succes er selvfølgelig på ingen måde garanteret, blot fordi man investerer i 50+ målgruppen. Ligeså købestærk som gruppen er, ligeså kritisk er den også. De nye seniorers kulturelle og demografiske historik lader sig ikke fornægte, og det vil være en stor fejlfortolkning at placere dem i samme gruppe som ældre før dem. Lettere generaliserende, så har de uddannelsen, helbredet og pengene. De føler sig ikke som ofre, svage eller syge, og de ser ikke alderdommen som begyndelsen på slutningen. De er vant til at protestere, hvis de er uenige, kæmpe, hvis det er nødvendigt og gå målrettet efter det, de vil have. Hvis man holder sig dette for øje, tilretter sin kommunikation og sine produkter herefter, er der et stort forretningsmæssigt potentiale i de nye seniorer som forbrugergruppe, for fødevarer såvel som alle andre forbrugsgoder. Forbrug De årige har stort set det samme forbrug som de årige, nemlig 65 mia. årligt mod de unges 68 mia. Sammenligner man, hvordan forbruget fordeler sig på forskellige forbrugsgoder, opdager man også, at der overordnet set ikke er de store forskelle. Dog er der en tendens til, at jo nærmere man kommer de 70 år, jo større bliver forbruget af fødevarer. Mens alle dem under 60 år således i gennemsnit bruger 8,5% af deres samlede forbrug på fødevarer, bruger dem over tres år hele 11% på fødevarer. 11% Karakteristika for de nye 50+ Første generation, der kan karakteriseres som en velstandsgeneration Har oplevet en række store historiske begivenheder og en række fordelagtige økonomiske hændelser Er vokset op i en periode med lav rente og inflation, der minimerede gæld samt et gunstigt boligmarked med stor friværdi til følge Har gennem hele livet haft mulighed for at opretholde et relativt højt forbrug Har haft let adgang til arbejdsmarkedet og været vant til at blive værdsat som ressource Føler sig ikke som ofre, svagelige eller sygelige Ser ikke pensionsalderen som begyndelsen på slutningen Kritiske storforbrugere af fødevarer 60+ er den gruppe, der bruger den største andel af deres samlede forbrug på fødevarer, men de køber ikke hvad som helst. Generelt er de mere kritiske og stiller større krav til kvalitet. Kilde: Fra barnevogn til kørestol livsfaser og forbrug, pej gruppen

9 Større opsparing Af 50+ gruppen har kun 5% gæld, når de når 60-års alderen, og de vil have sparet 70% mere op end generationen før dem. 70% Andel af de finansielle aktiver 50+ befolkningsgruppen ejer tilsammen over 70% af de finansielle aktiver. 0,8% Under 34 år 7,6% Mellem 35 og 44 år 41,6% Over 65 år 41,6% 16,9% Mellem 45 og 54 år 33,1% Mellem 55 og 64 år 33,1% Seniorernes købekraft Fra man fødes, til man runder de 30 år, er ens købekraft nogenlunde neutral, men med børn og etablering kommer der udgifter og gæld. Fra ca. 50 år går det dog den anden vej, bl.a. fordi der kommer friværdi i huset, børnene flytter hjemmefra og mange er på toppen af deres lønindkomst. Procenten stiger 50+ populationen udgør 30% af befolkningen, har 56% i disponibel indkomst og står for 43% af det samlede forbrug. Likviditet Likviditet ifht. alder % Alder * Kilde: Danmarks Statistik

10 10 Food in later life Indkøbsadfærd og madvaner - sådan er de årige Benytter ofte dagens/ugens tilbud Køber ofte produkter på baggrund af reklamer Køber ofte luksusprodukter Spiser rugbrød dagligt Spiser kosttilskud/naturlægemidler dagligt/næsten dagligt Spiser skæreost dagligt/næsten dagligt Spiser svinekød mindst en gang om ugen Spiser frisk fisk mindst en gang om ugen Spiser økologisk brød mindst en gang om ugen Spiser færdigretter mindst en gang om ugen Spiser kage mindst en gang om ugen 6 Kilde: Analyse foretaget af OMD for DI Fødevarer i Analysen er bl.a. baseret på Index Danmark/Gallup.

11 Food in later life 11 På de følgende sider præsenteres en række udsagn, der karakteriserer kvinder i alderen år. Alle udsagn vedrører enten fødevarer, madlavning eller måltider, og de er inddelt i tre overordnede kategorier; indkøbsadfærd, aktiviteter og holdninger. Selve karakteriseringen er sket gennem en kvantitativ sammenligning af svar fra kvinder i alderen år med svar fra kvinder i alderen år. Sammenligningsgrundlaget er udvalgt, fordi det ofte er de unge kvinder/mødre, der er målgruppen for de danske fødevarevirksomheder. For de viste udsagn gælder det, at dobbelt så mange kvinder i alderen år har svaret, at de er enige i udsagnene, sammenlignet med kvinder i alderen år. Derfor vil vi tillade os at kalde udsagnene for særligt karakteristiske for de årige kvinder samt for de kvinder, der aldersmæssigt ligger tæt på. 0+

12 12 Food in later life Aktiviteter med mad i fokus - sådan gør de årige Læser om mad og vin i aviser/ugeblade/magasiner minimum ugentligt Bruger helsekostprodukter til madlavning minimum månedligt Handler/bestiller dagligvarer via internettet minimum ugentligt Laver finere/gourmetmad minimum månedligt Har gæster til spisning minimum månedligt Bager selv minimum månedligt Laver mad efter nye opskrifter minimum månedligt Prøver nye produkter til madlavning minimum månedligt 60+ Kilde: Analyse foretaget af OMD for DI Fødevarer i Analysen er bl.a. baseret på Index Danmark/Gallup.

13 new Food in later life 13

14 14 Food in later life Holdninger til mad - sådan tænker de årige Undgår helst varer tilsat kunstige tilsætningsstoffer Køber helst miljøvenlige produkter Er opmærksomme på at nedbringe CO2-mængden i deres forbrug Køber ind i specialforretninger, hvor de kan få kvalitetsvarer Uanset om de har råd, køber de det Vil gerne betale ekstra for kvalitetsprodukter Køber helst økologiske fødevarer, hvis de kan få det Går op i god ernæring Køber helst sunde produkter Kilde: Analyse foretaget af OMD for DI Fødevarer i Analysen er bl.a. baseret på Index Danmark/Gallup.

15 Food in later life Kvalitet

16 16 Food in later life om seniorer Hvordan er seniorforbrugeren? Når det gælder seniorers indkøbsvaner, er det karakteristisk for 50+ generationen, at de er kvalitetsbevidste. Ofte prioriteres kvalitet så højt, at de er villige til at betale ekstra for den. I købssituationen er seniorerne bestemte. De er livskloge og derfor vant til at få deres vilje. Seniorerne har endvidere appetit på livet, og de søger oplevelser, nye udfordringer og viden, hvilket også afspejles i deres forbrug, hvor fritidsudstyr, rejser og underholdning er en stor post. * Hvilke produkter går seniorerne efter? Seniorer går generelt efter produkter, der henvender sig direkte til dem. I kommunikationen er det derfor vigtigt at forstå, at seniorerne føler sig modne, men ikke gamle og svage. Et produkt kan tale til en senior på flere måder, men nogle af de ting, der lægges vægt på er, hvor smart emballagen er, og hvor gennemtænkt produktet er i forhold til størrelse og portioner. Et andet kendetegn er, at seniorerne godt kan lide at lade sig friste og gerne prøver nye produkter af. De er dog meget kræsne i deres valg af produkter, men betaler gerne mere for deres favoritter. Gennemskuelighed er en af de faktorer ved et produkt, som er vigtig for at vinde seniorernes tillid de vil gerne have kompetent rådgivning og vide, hvad det er, de spiser! Økologi, kvalitet og sundhed er endvidere nogle af seniorernes vigtigste prioriteter det betyder dog ikke, at de er hysteriske med sukker og fedt. Det betyder derimod, at de hellere vælger et produkt på grund af smag og kvalitet og i stedet vælger det usunde fra et andet sted eller dyrker lidt ekstra motion.* * Kilde: Kvalitativ analyse af 50+ forbrugere. DI Fødevarer

17 Food in later life 17 På de næste 6 sider kan du blive klogere på seniorernes demografi, adfærd og tanker se graferne og læs svarene? Alder Antal Folketal efter område og alder * Parcelhus Rækkehus Etagebyg. Institution Andet Folketal efter boligform og alder * Alder Hvordan og hvor bor seniorerne? Parcelhuset er den foretrukne boligform blandt seniorerne og tegner sig for ca. dobbelt så mange seniorer som den næst mest populære, etagebebyggelse. Først når seniorerne runder de 80 år, øges interessen for etageejendomme, række-, kæde og dobbelthuse og ligger på samme niveau som parcelhuse. Der bor flest seniorer i Region Hovedstaden, hvor der jf. grafen eksempelvis bor ca årige, mens der til sammenligning kun bor ca årige i Region Nordjylland og i Region Sjælland. Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland * Kilde: Danmarks Statistik

18 18 Food in later life Fritidsinteresser Familie Venner Rejser og oplevelser Frivilligt arbejde Videreuddannelse Hvad bruger seniorerne deres tid på? 67% 61% 34% 29% 14% 5% Flere af nutidens seniorer vælger at blive længere tid på arbejdsmarkedet end de tidligere generationer. Denne tendens ser ud til at fortsætte i fremtiden og i år 2040 vil andelen af 60+ og 80+, der er i beskæftigelse være fordoblet siden 1970 erne. Denne ændring hænger selvfølgelig også sammen med det stigende antal ældre, men fortæller ligeledes noget om, at seniorerne forbliver aktive i længere tid. 50+ generationen lever en aktiv livsstil og er raske og rørige. De ønsker at vedligeholde deres levestandard og udleve deres drømme, også efter de har forladt arbejdsmarkedet. Seniorerne føler sig generelt yngre, end de er, og når de trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet, er det langt fra en tilbagetrækning fra livet snarere tværtimod! De bruger meget tid på rejser og fritidsaktiviteter, og af seniorerne i alderen år har næsten halvdelen faste fritidsaktiviteter. Dette tal falder dog til ca. 38% for dem, der er over 70 år. Procent De pensionerede seniorer bruger, ifølge eget udsagn, meget tid på ovennævnte aktiviteter: Andel med faste fritidsaktiviteter * år år år år 70+ år Alder Langt de fleste i 50+ generationen har faste fritidsaktiviteter. * Kilde: Danmarks Statistik

19 En stor del af 50+ generationen læser ofte avis. Food in later life 19 Procent Procent Procent Procent Andel der dagligt læser avis * år år år år 70+ år Andel der dagligt ser tv mere end 3 1/2 time * år år år år 70+ år De ældste i 50+ generationen ser mest tv. Andel der dagligt hører radio mere end 3 1/2 time * år år år år 70+ år Andel der dagligt benytter internettet * Alder Alder Ca. en tredjedel af 50+ generationen hører dagligt radio. Alder Hvordan bruger seniorerne medierne? Næsten 75% af danske seniorer i aldersgruppen år læser avis på daglig basis, hvilket gør dette medie særlig egnet til at kommunikere med denne gruppe. Seniorerne følger desuden med ved hjælp af tv. I forhold til tv er der dog stor forskel på, hvordan eksempelvis årige og 70+-årige bruger dette medie. Blandt de årige er der kun ca. 15%, der ser tv i mere end 3½ time i dagligdagen, i 70+ gruppen er det dog 35%. For radiomediet gælder det, at ca. en tredjedel af alle personer i alderen år hører radio i mere end 3½ time i hverdagen. Angående internettet gælder det, at jo ældre personen er, jo mindre er chancen for, at de bruger dette medie dagligt. For de årige gælder det, at 40% bruger internettet dagligt og ca. 27% af de årige. For 70+ er det dog under 10%, som bruger internettet dagligt De årige er de flittigste brugere af internet i 50+ generationen år år år år 70+ år Alder * Kilde: Danmarks Statistik

20 20 Food in later life Hvilke forventninger er der til seniorlivet? Hvilke bekymringer har seniorerne? 50+ forventer, ifølge eget udsagn, at øge deres livskvalitet gennem følgende: Jeg forventer at hvile mere i mig selv/tro mere på mig selv Jeg har en forventning om at fokusere mere på kvalitet i livet Jeg regner med at fokusere endnu mere på mine interesser/hobbyer Jeg regner med at være mere bevidst om hvad jeg spiser/ være mere kostbevidst Jeg regner med at blive mere aktiv og være bevidst om at holde mig i god form 54% 66% 80% 39% 58% Jeg frygter at blive syg Jeg frygter at blive afhængig af hjælp fra andre Jeg frygter, at jeg bliver mindre mobil Jeg frygter, at jeg ikke kan gøre ting, som jeg gerne vil Jeg er bekymret for at blive mentalt svækket Jeg frygter, at jeg ikke kan lave de samme ting, som jeg gør i dag 40% Ca. 40% af 50+ har bekymringer i forhold til aldring på ovenstående områder: 50+ ser generelt meget positivt på seniorlivet og det at være senior. 85% er således enige i, at de forventer at få et godt liv, efter de er gået på pension. De overvejende høje forventninger om en høj livskvalitet skal ikke opfattes på den måde, at de nødvendigvis regner med at få en højere livskvalitet, end da de var under 50 år. Det er mere et spørgsmål om, at livskvalitet bliver noget andet som følge af, at seniorerne får nogle nye muligheder, der gør det muligt at prioritere anderledes og dermed også at leve anderledes. De ser altså alderdommen som et nyt livskapitel med nogle nye kvaliteter. Karakteristisk for det gode seniorliv er, at der bliver tid til at kigge indad og dyrke sine personlige interesser mere. Eksempelvis regner ca. halvdelen med, at de kommer til at hvile mere i sig selv, hvilket kun 8%, er decideret uenige i. Sundhed fylder også meget både i forhold til at spise rigtigt og være aktiv. Kilde: Ældre Sagens fremtidsstudie Generelt er det ikke bekymringer eller pessimisme om fremtiden, der præger seniorerne. Eksempelvis har hele 78% en forventning om at få en uafhængig og god alderdom, hvor de selv styrer deres liv 100%. Næsten 66% forventer endda, at deres livsstil ikke vil ændre sig markant, når de bliver ældre. Direkte adspurgt har seniorerne dog også nogle bekymringer i forhold til alderdom. Dog stadig i et forhold, hvor flertallet er uenige i, at de direkte er bekymrede. De fleste bekymringer går på sygdom og på de deraf følgende konsekvenser i form af psykiske eller fysiske men. Kilde: Ældre Sagens fremtidsstudie 2010.

21 Food in later life 21 Hvad er livskvalitet? Hvornår er man gammel? De fem vigtigste værdier for %... af 50+ siger, at de føler sig yngre, end de er. At man får sin egen tid, selv bestemmer og kan gøre, hvad man har lyst til. Frihed At man ikke skal bede andre om hjælp Uafhængig At være i gang og at være i bevægelse Aktiv At man bliver mødt med respekt og behandlet med værdighed Respekt At man er sund og rask og har fysisk og psykisk overskud Sundhed 88% 36% 20%... af 50+ vil ikke kaldes ældre, før de er over 70 år.... af de årige foretrækker at betegne sig som voksen frem for gammel... af årige frabeder sig helt en aldersbetegnelse. Overordnet adskiller seniorernes værdier for et godt liv sig ikke fra alle andres værdier. Frihed og sundhed går således igen i alle aldersgrupper. Der er dog en tendens til, at jo ældre man bliver, jo mere fokuserer man på, at livskvalitet også handler om at undgå at blive berørt af følgevirkninger ved et dårligt helbred. Dette ses ved, at 50+ direkte italesætter værdier som uafhængighed og aktivitet som afgørende for høj livskvalitet. Det samme gælder værdien respekt, der også prioriteres og italesættes mest direkte hos 50+. Gennem hele livet er vi bevidste om, hvordan vores alder bliver italesat, og seniorer er ikke nogen undtagelse. Tværtimod er der en klar tendens til, at jo ældre man bliver, jo mere går man op i, hvordan alderen bliver betegnet, hvorved forstås at man gerne vil undgå at blive betegnet som gammel eller aldrende. Generelt er der blandt 50+ en klar opfattelse af, at samfundet ikke formår at skabe et positivt billede af det at blive ældre eller af selve alderdommen. De henviser til, at selve italesættelsen ofte er negativ. Eksempelvis er betegnelsen ældrebyrden stadig meget udbredt og direkte medvirkende til den negative italesættelse og en deraf følgende negativ opfattelse af ældre. Der efterspørges derfor en anden og mere positiv holdning til det at blive ældre en holdning, der er moderne, og som svarer til den positive opfattelse, seniorerne selv har. Kilde: Ældre Sagens fremtidsstudie Kilde: Ældre Sagens fremtidsstudie 2010.

22 22 Food in later life Kun få har stillet skarpt på de nye muligheder Om det store uudnyttede potentiale, der ligger i at målrette virksomhedens kommunikation og markedsføring mod seniorer. Til trods for at det efterhånden er dokumenteret mange steder, at seniorerne repræsenterer en række målgrupper med et stort forretningsmæssigt potentiale, er de stadig stort set fraværende i mediebilledet. Et kvalificeret skøn fra eksperter inden for kommunikation er, at mindre end 5% af al markedsføring i Danmark er målrettet seniorerne. Og dette til trods for, at gruppen udgør 30% af befolkningen. Hvis du vil have beviser, så bare tænd for dit fjernsyn eller gå en tur i byen. Et hurtigt kig afslører en skov af glatte, smukke og ungdommelige ansigter iklædt den seneste mode, duft eller hi-tech gadget. Forklaringen på denne tendens er indgroede myter i reklamebranchen om gamle som asketiske, teknologiforskrækkede vanedyr, der frygter forandringer og holder pengepungen i lommen. Men det er på tide med en revurdering af den tankegang. Ikke alene bygger den på grove generaliseringer om ældre den er også i direkte strid med en af markedsføringens tommelfingerregler. Seniorer som et blåt hav Hvis man skal finde et gunstigt marked, er det altid en god idé at undersøge,

23 Food in later life 23 Der er flere 50+, der dagligt eller ugentligt drikker kaffe sammenlignet med resten af befolkningen. Eksempelvis drikker hele 80% af de årige kaffe dagligt eller næsten dagligt. Dette faktum afspejles dog ikke i kaffereklamerne, hvor flertallet af modellerne er meget unge. Kilde: Index Danmark/Gallup Seniorer elsker kaffe

24 24 Food in later life hvor mange mulige kunder der er, hvor mange penge de har til rådighed og hvor stor konkurrence, der er på dette marked. Her sigter stort set alle virksomheder mod den mindste gruppe med færrest penge til rådighed unge mellem år. Fitness, kaffe og øl er tre eksempler på markeder, hvor man med fordel kan sætte fokus på seniorerne i stedet for primært at konkurrere om de unges gunst og deres begrænsede midler. For både øl og kaffe gælder det således, at der er flere 50+ end der er unge, der dagligt eller flere gange om ugen drikker en øl eller en kop kaffe. Ikke desto mindre kommunikerer langt de fleste øl- og kaffeproducenter stadig til de unge. Det samme gælder fitness-branchen. Her er man ganske vist ved at få øjnene op for den voksende kundegruppe, som seniorerne udgør, men det er stadig kun de færreste, der har omsat dette til en ny kommunikations- og markedsføringsstrategi. I langt de fleste reklamer for fitness centre glimrer seniorer stadig ved deres fravær, mens der til gengæld er masser af unge, slanke og smukke modeller. Det positive ved sådan en branchebred fejlslutning er, at gruppen af seniorer i markedsføringssprog er et blåt hav et stort set uprøvet marked uden den store konkurrence. Problemet er, at erfaringen med at målrette kommunikation mod denne gruppe er begrænset. De gode eksempler er internationale Mange af de virksomheder, der har tilpasset sig de demografiske ændringer, som slår igennem i størstedelen af den vestlige verden og som allerede har positiv erfaring med at målrette kommunikation, services eller produkter til seniorerne, er store internationale brands. En af de mest kendte er virksomheden Unilever, der for nogle år siden valgte at ændre strategi i forhold til brandingen af deres Dove-sæbe. Unge modeller blev skiftet ud med midaldrende, og pludselig var fine linjer og kragetæer at finde på tvskærmene. Unilever mærkede en markant stigning i deres salg af Dove i løbet af det næste år. På samme vis oplevede scooterfirmaet Vespa, at deres retro-scootere pludselig solgte langt bedre, da firmaet tilføjede 50+ som målgruppe for deres markedsføring. Forklaringen var simpel: Seniorerne havde simpelthen større købekraft, mere fritid og lyst til at nyde luksusprodukter. Og andre virksomheder har allerede fulgt eksemplerne. Microsoft har lanceret flere værktøjer til seniorer, Sony har sprøjtet 25 millioner dollars i reklamer rettet mod det ældre segment, og selv Disney World har lavet arrangementer og ture med tilhørende markedsføring, der retter sig mod de 50+ årige. Skræmmer man de unge væk? Mange virksomheder undlader at sigte mod ældre, fordi frygten for at tabe de yngre målgrupper er for stor. Men sådan behøver det ikke gå. Kort sagt er der tre veje uden om problematikken: Ved at lave en klar adskillelse mellem målgrupperne og udvikle eller markedsføre et bestemt produkt specifikt til seniorer, kan man undgå, at det samlede brand får en senior-profil samtidig med, at man øger chancen for at ramme plet med produkterne. En anden mulighed er at sigte bredt. Det er mere risikabelt, for hvis man søger at ramme alle, er der en risiko for, at man ikke rammer nogen. Nogle brands er dog så stærke, eller dygtige i markedsføringen, at de kan favne ung som gammel. Nogle gode danske eksempler på dette er Lurpak og Føtex, der begge har anvendt 60+ ere i markedsføringen med stor succes. En helt tredje vej er at anerkende, at unge ikke er den eneste relevante målgruppe og i stedet specialisere sig i seniorerne. Behovet er der, men produkterne mangler. Hvad, der er den rigtige formel for den enkelte virksomhed, kommer dog fuldstændig an på, hvilken branche, hvilket marked og hvilket produkt, det drejer sig om. Hvorfor kun fokusere på unge? Den største koncentration af dem, der drikker øl af og til, findes blandt de 55+ årige. Hele 82% af de årige siger således, at de drikker øl mere end en gang om ugen. Derfor kan det undre, at så stor en del af markedsføringen for øl er målrettet unge - ofte præsenteret i et drengerøvs-agtigt univers, som 50+ har svært ved at identificere sig med. Kilde: Index Danmark/Gallup

Generation PLUS segmenteringsmodel

Generation PLUS segmenteringsmodel Generation PLUS segmenteringsmodel Kulturisten Funktionalisten Traditionalisten Materialisten Segmenteringsmodellen er udarbejdet af IUM på baggrund af Index DK Segmenterings modellen Segmenteringsmodellen

Læs mere

Mediebrug for fremtidens fødevareforbrugere - Antal timer, unge anvender på medier en gennemsnitlig hverdag

Mediebrug for fremtidens fødevareforbrugere - Antal timer, unge anvender på medier en gennemsnitlig hverdag Fremtidens fødevareforbrugere vil have nemme løsninger via mobil og Internet Af chefkonsulent Lise Walbom, licw@di.dk den 14. juli 2010 Fremtidens fødevareforbruger er i dag mellem 13 og 18 år gammel.

Læs mere

Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet

Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet Køn og alder: Kvinde Alder: 42 år Familie: Hjemmeboende børn under 18 år Bosted: København Handler på nettet: Mindst én gang om en Varer på nettet:

Læs mere

Dansk Jobindex. Et rødglødende arbejdsmarked. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20

Dansk Jobindex. Et rødglødende arbejdsmarked. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20 Dansk Jobindex Et rødglødende arbejdsmarked København den 10.07.2006 For yderligere information: Mikkel Høegh, Danske Bank 33 44 18 77 mheg@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 60 kaare@jobindex.dk

Læs mere

NonUsers - Fynske ikke-brugere 2012. DB-syd 24. september

NonUsers - Fynske ikke-brugere 2012. DB-syd 24. september NonUsers - Fynske ikke-brugere 2012 DB-syd 24. september 1 Indhold 1. Undersøgelsens formål og gennemførelse 2. Høj ikke-bruger andel (brugshyppighed) 3. Potentiale for biblioteksbrug (kendskab, sandsynlighed

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

17 METODER TIL SUCCESFULD ONLINE OG OFFLINE MARKEDFØRING MED GAVEARTIKLER

17 METODER TIL SUCCESFULD ONLINE OG OFFLINE MARKEDFØRING MED GAVEARTIKLER 17 METODER TIL SUCCESFULD ONLINE OG OFFLINE MARKEDFØRING MED GAVEARTIKLER Indholdsfortegnelse INTRODUKTION...3 ONLINE MARKEDSFØRING MED GAVEARTIKLER...4 Promovér din virksomheds hjemmeside...4 Konkurrencer...4

Læs mere

Det gode unge liv. 1. Det gode liv

Det gode unge liv. 1. Det gode liv Det gode unge liv De unge fra 16-24 år forbinder i høj grad det gode liv med familie, venner og kærlighed. De fleste unge føler sig generelt lykkelige, men mere end hver tredje af de unge føler sig altid

Læs mere

Dansk Jobindex. Arbejdsmarkedet er i hopla. Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret)

Dansk Jobindex. Arbejdsmarkedet er i hopla. Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) Dansk Jobindex Arbejdsmarkedet er i hopla København den 24.01.2006 For yderligere information: Steen Bocian, Danske Bank 33 44 21 53, stbo@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 60 kaare@jobindex.dk

Læs mere

DANSKERNE & E-HANDEL 2014 Vi har spurgt danskerne, hvad der skal til, for at de er tilfredse med at handle på nettet. Du får deres svar her.

DANSKERNE & E-HANDEL 2014 Vi har spurgt danskerne, hvad der skal til, for at de er tilfredse med at handle på nettet. Du får deres svar her. DANSKERNE & E-HANDEL 2014 Vi har spurgt danskerne, hvad der skal til, for at de er tilfredse med at handle på nettet. Du får deres svar her. BRUG LEVERING TIL AT FÅ FLERE OG MERE TILFREDSE KUNDER Når

Læs mere

Har du en strategi for dit liv?

Har du en strategi for dit liv? Har du en strategi for dit liv? Det vigtigste i livet For nogle år siden arbejdede jeg med en topleder, der på det tidspunkt var tæt på de 60 år. Lars havde haft succes. Han havde skabt vækst i den virksomhed,

Læs mere

ABoligejere med overskud

ABoligejere med overskud Grupper ABoligejere med overskud A Boligejere med overskud A Storbyliv Boligejere med overskud A Gruppe A Boligejere med overskud udgør en gruppe af relativt velhavende mennesker, bosiddende i attraktive

Læs mere

Dit (arbejds-) liv som senior

Dit (arbejds-) liv som senior Dit (arbejds-) liv som senior - Håndtering af livsændringer Dansk Magisterforening, København og Århus 1/10 og 13/11 2014 Direktør cand.psych. Morten Holler Tal fra Danmarks Statistik: Hovedparten af de

Læs mere

Rejse og livsstilstrends

Rejse og livsstilstrends Rejse og livsstilstrends Turisme i 2012 6 trillioner dollars 9% af verdens bruttonationalprodukt Beskæftiger 3-4% af verdens befolkning Der er nok at gøre!! Det store spørgsmål: Er Norge et aktuelt og

Læs mere

Man burde jo bruge det (biblioteket) men jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal bruge det til

Man burde jo bruge det (biblioteket) men jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal bruge det til 1.1 Senioren Man burde jo bruge det (biblioteket) men jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal bruge det til Mandlig senior, ikke-bruger Seniorerne skiller sig primært ud ved at være det ældste segment samt

Læs mere

En værdig ældrepleje, fordi

En værdig ældrepleje, fordi En værdig ældrepleje, fordi For DSR, FOA og Ældre Sagen er det afgørende, at indsatsen for svækkede ældre har en høj kvalitet. Desværre oplever vi, at værdigheden for ældre i stigende grad er under pres,

Læs mere

Derfor skal du investere

Derfor skal du investere Derfor skal du investere Investering er ofte lig med store kursudsving og mange bekymringer. Er det ikke bedre blot at spare op og undgå risiko? Nej, for hvis du ikke investerer, mister du penge hver dag,

Læs mere

Forstå brugbarheden af Google Analytics på 10 minutter

Forstå brugbarheden af Google Analytics på 10 minutter Forstå brugbarheden af Google Analytics på 10 minutter Hvad er Google Analytics? Hvem kan bruge det? Hvad kan Google Analytics bruges til? Google Analytics viser dig hvor dine kunder har fundet frem til

Læs mere

Atter tydelig fremgang i antallet af jobannoncer Pr. måned % å/å Årsvækst i antallet af jobannoncer >> << Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret)

Atter tydelig fremgang i antallet af jobannoncer Pr. måned % å/å Årsvækst i antallet af jobannoncer >> << Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) Dansk Jobindex Rekordhøjt antal nye jobannoncer København den 2.2.27 For yderligere information: Steen Bocian, Danske Bank 33 44 21 53, stbo@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 6 kaare@jobindex.dk

Læs mere

Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen

Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen 1. maj 2013 Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen Danskerne kræver mere og mere plads i boligen til sig selv. Det skal ses i lyset af, at vi er blevet rigere over tid, og dermed har råd til flere

Læs mere

Konference om Sporbarhed, den 30. oktober 2008 Emne: Sporbarhed som dokumentation for fødevarekvalitet

Konference om Sporbarhed, den 30. oktober 2008 Emne: Sporbarhed som dokumentation for fødevarekvalitet Tale til Øresund Food Network Konference om Sporbarhed, den 30. oktober 2008 Emne: Sporbarhed som dokumentation for fødevarekvalitet Først og fremmest tak for invitationen. Ministeren er desværre blevet

Læs mere

Dagens aktuelle nyheder om personlig branding!

Dagens aktuelle nyheder om personlig branding! Dagens aktuelle nyheder om personlig branding! Ingenting kommer af ingenting, undtagen lommeuld. De menneskelige love er skrøbelige. Mange lever et helt liv uden at blive opdaget. Storm P.(1882-1949) Personlig

Læs mere

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen Projektopgave - Mad Delemne - Madspild Vi har valgt delemnet madspild. Ifølge os er madspild et område, der ikke er belyst nok, selvom det er meget aktuelt i disse dage, hvor man snakker om klimaændringer

Læs mere

Finans og samfund: Kundebetjening, IT og filialer. Ved Jesper Bo Jensen, ph.d., fremtidsforsker

Finans og samfund: Kundebetjening, IT og filialer. Ved Jesper Bo Jensen, ph.d., fremtidsforsker Finans og samfund: Kundebetjening, IT og filialer Ved Jesper Bo Jensen, ph.d., fremtidsforsker Privatforbruget i Danmark Mængdeindeks 8000 7000 6000 5000 4000 3000 2000 1000 0 1846 1857 1868 1879 1890

Læs mere

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Dansk Jobindex. Stadig flere jobannoncer på nettet. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20

Dansk Jobindex. Stadig flere jobannoncer på nettet. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20 Dansk Jobindex Stadig flere jobannoncer på nettet København den 26..2006 For yderligere information: Steen Bocian, Danske Bank 33 44 21 53, stbo@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 60 kaare@jobindex.dk

Læs mere

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE Type 2-diabetes - en folkesygdom 200.000-300.000 danskere har type 2- diabetes. Derudover får 10.000-20.000 hvert år sygdommen, der også kaldes type 2-sukkersyge.

Læs mere

MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE

MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE Vi SPRINGER over sukkeret 1 STRATEGI FOR MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE 0-18 år vi SP RINGER over sukkeret 2 Vi SPRINGER over sukkeret Vi SPRINGER over sukkeret 3 Børn og unges sundhed ET FÆLLES ANSVAR Børn

Læs mere

Blandt Generation Y's mange andre titler findes Millenials, Generation Next, Net Generation, Multimediegenerationen, ON-generationen, Homo Conexus,

Blandt Generation Y's mange andre titler findes Millenials, Generation Next, Net Generation, Multimediegenerationen, ON-generationen, Homo Conexus, Blandt Generation Y's mange andre titler findes Millenials, Generation Next, Net Generation, Multimediegenerationen, ON-generationen, Homo Conexus, og Echo Boomers Af Louise Byg Kongsholm cand.merc., analytiker

Læs mere

Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008. Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER

Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008. Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008 Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER 1) Indledning: Præcisering af problemet En stadig større

Læs mere

Sociale medier b2b. nye veje til salg

Sociale medier b2b. nye veje til salg Sociale medier b2b nye veje til salg 1 FORORD VELKOMMEN TIL ANALYSEN De sociale medier får stigende betydning for vores kommunikation og deling af viden. Det smitter af på erhvervslivet og skaber nye forretningsmuligheder.

Læs mere

Velkommen til årets studenter, forældre, familie og skolens medarbejdere

Velkommen til årets studenter, forældre, familie og skolens medarbejdere Velkommen til årets studenter, forældre, familie og skolens medarbejdere Kære studenter årgang 2015 I dag er en festdag! I den sidste uges tid har skolen summet af liv: spænding, nervøsitet inden sidste

Læs mere

BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE?

BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE? FYSISK SUNDHED JANUAR 2010 BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE? Selv blandt danske forskere inden for folkesundhed kan der være forskellige holdninger til sundhed. Denne artikel er fremkommet

Læs mere

Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie

Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie Dato: 22-08-2014 Copyright af Bach & McKenzie 2014 Introduktion Indholdsfortegnelse 03 Hovedtal Kære VIRKSOMHED A/S Tillykke med jeres nye Social

Læs mere

Fremtidens TV og elektroniske medieforbrug

Fremtidens TV og elektroniske medieforbrug Fremtidens TV og elektroniske medieforbrug Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker Fremforsk, Center for Fremtidsforskning, www.fremforsk.dk Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) Mængdeindeks

Læs mere

1.1 Modne fra lavere middelklasse

1.1 Modne fra lavere middelklasse 1.1 Modne fra lavere middelklasse Det er dæleme lang tid jeg har brugt biblioteket. Det er nok ti år. Jeg brugte det meget i en periode, da jeg var yngre ( ) det har nok noget med mageligheden at gøre

Læs mere

Når samarbejdet er svært

Når samarbejdet er svært Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af Statsforvaltningerne i samarbejde med Familiestyrelsen. Tekst: psykolog og børnesagkyndig rådgiver Jannie Kildested på vegne af Familiestyrelsen, juni 2005.

Læs mere

8 TRADE MARKETING INDSIGTER MOMENT OF TRUTH

8 TRADE MARKETING INDSIGTER MOMENT OF TRUTH MOMENT OF TRUTH 8 TRADE MARKETING INDSIGTER Kunden går forbi vores produkt i butikken. Ser hun det? Stopper hun op? Tager hun det op? Ser hun på prisen? Køber hun det, eller går hun videre? Shopper Marketing

Læs mere

Enestående service stiller krav om dynamisk innovation

Enestående service stiller krav om dynamisk innovation Enestående service stiller krav om dynamisk innovation Ansvar for forandringer er et vilkår for langt de fleste ledere i dag. Men hvordan skal du kommunikere med dine medarbejdere om forandringerne? Og

Læs mere

Workshop for TR ere i DS, SL og BUPL

Workshop for TR ere i DS, SL og BUPL Workshop for TR ere i DS, SL og BUPL Den 17. maj 2013 Mads Bilstrup og Poul-Erik Tindbæk Oplæg - grupper - plenum De store linier: Demografi levetid seniorpolitik i 30 år De indre linier: Forskelle - usikre

Læs mere

29-09-2014. En tredje karriere. Seniorer. Ledere. Tillidsrepr. En tredje karriere De næste år på jobbet - og de mange år derefter

29-09-2014. En tredje karriere. Seniorer. Ledere. Tillidsrepr. En tredje karriere De næste år på jobbet - og de mange år derefter En 3. karriere en karriere i den tredje alder Brydningstid - nye veje i overgangen fra jobbet Fortsat med i kampen - fremfor se på fra sidelinien Et paradigmeskifte Fra fritid > Mere mening På vej mod

Læs mere

HVEM ER SØNDAGSAVISEN

HVEM ER SØNDAGSAVISEN HVEM ER SØNDAGSAVISEN Fakta 1.147.000 læsere hver uge Målrettet annoncering i 24 lokale udgaver Over 1.500 lokale, regionale og landsdækkende annoncører Udgivelse fredag Den mest læste avis i weekenden

Læs mere

Kapital- pension Ratepension Livsvarige livrente Længe leve forskelligheden

Kapital- pension Ratepension Livsvarige livrente Længe leve forskelligheden ER DU SIKRET? Mette, 35 år Tænk fremad og på familien Der er nok at se til. Karriere, hjem, sport, fritid og børn. Det giver livet mening og indhold, men kræver sin kvinde og overskud til overblik. Hvornår

Læs mere

Den danske sommerhusejer

Den danske sommerhusejer 11. april 2011 Redaktion Christian Hilligsøe Heinig chei@rd.dk Anders Friis Binzer abin@rd.dk Liselotte Ravn Bærentzen lbre@rd.dk Udgiver Realkredit Danmark Parallelvej 17 2800 Kgs. Lyngby Risikostyring

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

Rådgivning. Grafisk hjælp. Print og offset. Efterbehandling. Pakning og forsendelse. Produktion i profil

Rådgivning. Grafisk hjælp. Print og offset. Efterbehandling. Pakning og forsendelse. Produktion i profil Rådgivning Grafisk hjælp Print og offset Efterbehandling Pakning og forsendelse Produktion i profil Hvidovre Kopi A/S Hvidovre Kopi A/S blev grundlagt i 1986. Startede som et traditionelt kopicenter. Er

Læs mere

Erhvervscase: Fur Bryghus

Erhvervscase: Fur Bryghus Erhvervscase: Fur Bryghus Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Virksomhedsbeskrivelse... 3 Problemstillinger... 3 Problemstilling 1: For upræcis målgruppe... 3 Løsning... 4 Konsekvensen.... 4 Problemstilling

Læs mere

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 36 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Jens Bonke København 1 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Arbejdspapir 36 Udgivet af: Rockwool

Læs mere

Hvilke ord 'trigger' dine kunder?

Hvilke ord 'trigger' dine kunder? Hvilke ord 'trigger' dine kunder? Af Rikke Moos, Webskribenten Du kender talemåden: vælg dine ord med omhu. Et fornuftigt råd, der er værd at følge, hvis du vil undgå at blive misforstået af andre. Men

Læs mere

Hvordan du bruger medier: Bibliotekets hjemmeside bliver brugt af og til, nettet bruges til kortere info, tv, mobil, sms tjenester

Hvordan du bruger medier: Bibliotekets hjemmeside bliver brugt af og til, nettet bruges til kortere info, tv, mobil, sms tjenester A Du bruger biblioteket en del, både i forbindelse med dit arbejde, men også sammen med dine børn. Du synes, det er en fantastisk mulighed for at introducere børnene til leg og læring og samtidig bruge

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Kom ud over rampen med budskabet

Kom ud over rampen med budskabet Kom ud over rampen med budskabet Side 1 af 6 Hvad er god kommunikation? God kommunikation afhænger af, at budskaberne ikke alene når ud til målgruppen - de når ind til den. Her er det særligt vigtigt,

Læs mere

Livskraft hele livet Seniorpolitikken for Høje-Taastrup Kommune

Livskraft hele livet Seniorpolitikken for Høje-Taastrup Kommune Livskraft hele livet Seniorpolitikken for Høje-Taastrup Kommune 18.11.2011 Godkendt i Ældreudvalget 29.11.2011 Forord v/michael Ziegler Det skal være godt at blive gammel i Høje-Taastrup Kommune. Kommunen

Læs mere

Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012

Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012 Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012 Danida, februar 2013 1 D INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Sammenfatning... 3 2. Indledning... 5 3. Danskernes syn på udviklingsbistand... 6 Den overordnede

Læs mere

Fremtidens almene bolig i Danmark

Fremtidens almene bolig i Danmark Fremtidens almene bolig i Danmark Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) Mængdeindeks 9000 8000 7000 6000 5000 4000 3000 2000 1000 0 1846 1853 1860 1867

Læs mere

. Sommerhuset købes tæt på bopælen

. Sommerhuset købes tæt på bopælen 20. maj 2014. Sommerhuset købes tæt på bopælen Vi har i denne analyse set nærmere på hvem, der typisk ejer et sommerhus og hvordan de finansiere sommerhuset. Analysen er alene baseret på baggrund af data

Læs mere

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner Sundhedsprofil 2010 Sundhedsprofil 2010 Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner Lanceringskonference 24. januar 2010 Charlotte Glümer, forskningsleder, overlæge, Forskningscenter

Læs mere

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes 1 Stress af! - Få energien tilbage Dette er en light version Indholdet og indholdsfortegnelsen er STÆRKT begrænset Køb den fulde version her: http://stress.mind-set.dk 2 Stress af! - Få energien tilbage

Læs mere

Hvem er fremtidens patient hos tandlæge og hvordan vil de behandles? Jesper Bo Jensen, ph.d., fremtidsforsker

Hvem er fremtidens patient hos tandlæge og hvordan vil de behandles? Jesper Bo Jensen, ph.d., fremtidsforsker Hvem er fremtidens patient hos tandlæge og hvordan vil de behandles? Jesper Bo Jensen, ph.d., fremtidsforsker Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) Mængdeindeks 8000 Befolkningsudviklingen

Læs mere

Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem. Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen

Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem. Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen Kære Nicolai Nu kan jeg ikke lege med dig mere, for jeg er startet herovre på fritidsordningen. Ha det godt

Læs mere

Advokatvirksomhederne i tal

Advokatvirksomhederne i tal Retsudvalget L 168 - Bilag 9 Offentligt Advokatvirksomhederne i tal Brancheanalyse maj 2005 ADVOKAT SAMFUNDET BRANCHEANALYSE 2005 Indholdsfortegnelse Advokatbranchens struktur...2 Advokatbranchens sammensætning...3

Læs mere

IAA 2011. 1. Baggrund/opdragsgiver/kampagneårsag. 2. Formål (ønsket effekt på viden, holdning eller adfærd)

IAA 2011. 1. Baggrund/opdragsgiver/kampagneårsag. 2. Formål (ønsket effekt på viden, holdning eller adfærd) IAA 2011 1. Baggrund/opdragsgiver/kampagneårsag 2. Formål (ønsket effekt på viden, holdning eller adfærd) 3. Målsætning (de konkrete målbare mål for den aktuelle kampagne) 4. Kampagne- og kommunikationsstrategien

Læs mere

Fremtidens forbrugere og Experts rolle. Jesper Bo Jensen, Fremforsk

Fremtidens forbrugere og Experts rolle. Jesper Bo Jensen, Fremforsk Fremtidens forbrugere og Experts rolle Jesper Bo Jensen, Fremforsk Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,66% p.a.) Mængdeindeks 8000 7000 6000 5000 4000 3000 2000 1000 0 1846 1857 1868 1879 1890 1901

Læs mere

Detailhandel og forbrugere i Kerteminde i fremtiden

Detailhandel og forbrugere i Kerteminde i fremtiden Detailhandel og forbrugere i Kerteminde i fremtiden Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) 8000 Mængdeindeks 7000 6000 5000 4000 3000 2000 1000 0 1846 1857 1868 1879 1890 1901 1912 1923 1934

Læs mere

Et hæfte til dig, der hjælper mig med det, jeg ikke kan klare selv længere. Der er noget, du skal vide. Mit navn:

Et hæfte til dig, der hjælper mig med det, jeg ikke kan klare selv længere. Der er noget, du skal vide. Mit navn: Et hæfte til dig, der hjælper mig med det, jeg ikke kan klare selv længere Der er noget, du skal vide om mig Mit navn: Indhold Xxxxx Ergoterapeutforeningens forord 3 Xxxxx Til dig, der læser hæftet 4 Lidt

Læs mere

Han ses relativt sjældent på biblioteket. Når han bruger biblioteket, har han dog relativ stor interesse for bibliotekets digitale tilbud.

Han ses relativt sjældent på biblioteket. Når han bruger biblioteket, har han dog relativ stor interesse for bibliotekets digitale tilbud. 1.1 Nørden Jeg bruger det ikke så meget mere, fordi meget af den info, jeg har brug for, får jeg fra nettet. Mandlig nørd, ikke- bruger Nørdsegmentet består af unge mænd, der har nørdede interesser som

Læs mere

Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie.

Sådan bliver du en god ekstramor Sig fra lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Af: Janne Førgaard, I lære som ekstramor At leve i en sammenbragt familie er

Læs mere

Individualisten er primært karakteriseret ved, at alle i segmentet har individuel sport som en hovedinteresse.

Individualisten er primært karakteriseret ved, at alle i segmentet har individuel sport som en hovedinteresse. 1.1 Individualisten Man kan blive inspireret på biblioteket; hvad de lige har stillet frem. Jeg finder tit nogle bøger, som jeg ikke havde tænkt på, og som viste sig at være rigtig gode. Kvindelig individualist,

Læs mere

TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Turisme i Region Midtjylland I Region Midtjylland

Læs mere

Menneskets udvikling. Kategorisering. Kategorisering. Kategorisering. Hvad er kategorisering?

Menneskets udvikling. Kategorisering. Kategorisering. Kategorisering. Hvad er kategorisering? 1 Begrebet kategorisering betyder ganske enkelt at inddele i grupper. Indenfor samfundsvidenskaberne taler man også om segmentering, men det handler om det samme: at opdele en population efter en eller

Læs mere

Gravid? Kend kemien - En kvantitativ undersøgelse blandt danske kvinder (efteråret 2014)

Gravid? Kend kemien - En kvantitativ undersøgelse blandt danske kvinder (efteråret 2014) Gravid? Kend kemien - En kvantitativ undersøgelse blandt danske kvinder (efteråret 2014) Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Introduktion... 4 Respondenter... 5 er... 6 Analyse... 8 1. Hvor vigtigt

Læs mere

Epinion og Pluss Leadership

Epinion og Pluss Leadership Epinion og Pluss Leadership DANSKERNES KULTUR,- FRITIDS- OG MEDIEVANER 2012 1964 1975 1987 1993 1998 2004-2012 Kvantitativ: Spørgeskema til mere end 12.000 borgere 3.600 voksne (15 +) 1.500 børn (7-14

Læs mere

Prøve i Dansk 3. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Delprøve 2A: Sundhed og faste. Teksthæfte. Delprøve 2B: Nabohjælp

Prøve i Dansk 3. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Delprøve 2A: Sundhed og faste. Teksthæfte. Delprøve 2B: Nabohjælp Prøve i Dansk 3 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Teksthæfte Delprøve 2A: Sundhed og faste Delprøve 2B: Nabohjælp Der er et teksthæfte og et opgavehæfte. Læs først instruktionen i opgavehæftet.

Læs mere

FAKTA RAPPORT OM MORGENMAD OG SUNDHED. (Forfatter: Selvstændig Herbalife forhandler og wellness Coach Peter Netz Lassen) RAPPORT #1 af 3

FAKTA RAPPORT OM MORGENMAD OG SUNDHED. (Forfatter: Selvstændig Herbalife forhandler og wellness Coach Peter Netz Lassen) RAPPORT #1 af 3 FAKTA RAPPORT OM MORGENMAD OG SUNDHED (Forfatter: Selvstændig Herbalife forhandler og wellness Coach Peter Netz Lassen) RAPPORT #1 af 3 Spørgsmål: Hvorfor er din krop (form, vægt, udseende, almen sundhed

Læs mere

Dreamtours. Projekt 3 Visuel identitet og kommuikation

Dreamtours. Projekt 3 Visuel identitet og kommuikation Projekt 3 Visuel identitet og kommuikation Dreamtours En visuel identitet skabt af Anders Hanberg, Camilla Sabatinski, Mathis Gallego- Pedersen og Peter Schindler. Den danske multimediedesignklasse - 1.semester

Læs mere

Segmenter og landdistrikter

Segmenter og landdistrikter Segmenter og landdistrikter Analyse af segmenter med fokus på landdistrikter Herning Bibliotekerne den 26. maj 2015 1 Disposition 1. Målgruppebaseret biblioteksudvikling 2. Segmentfordeling i landdistrikter

Læs mere

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Investment Research General Market Conditions 5. oktober Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Dansk Jobindex er stabiliseret. Efter en lang periode med et faldende antal jobannoncer er der nu en

Læs mere

Bilag 3 til spritstrategien 2011-13

Bilag 3 til spritstrategien 2011-13 Bilag 3 til spritstrategien 2011-13 Forundersøgelsens resultater Arbejdsgruppen har indledningsvis holdt et strategiseminar, hvor Sociologerne Jakob Demant (Center for Rusmiddelforskning) og Lars Fynbo

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

1.1 Den kulturelle superbruger

1.1 Den kulturelle superbruger 1.1 Den kulturelle superbruger Jeg bruger biblioteket meget. Jamen, minimum én gang om ugen, sommetider hyppigere. Kvindelig kulturel superbruger Den kulturelle superbruger er særligt kendetegnet ved at

Læs mere

Ud af Børnepanelets 62 6. klasser deltog 56 klasser med i alt 1073 elever 49 procent drenge og 51 procent piger.

Ud af Børnepanelets 62 6. klasser deltog 56 klasser med i alt 1073 elever 49 procent drenge og 51 procent piger. Computerspil fylder en stor del af børns fritidsliv. 9 ud af 10 børn spiller - men der er stor forskel på piger og drenges spillevaner. Næsten alle de børn, der spiller computerspil, ønsker, at computerspil

Læs mere

BORGER- PANEL. At blive selvstændig lokker økonomien skræmmer. Maj 2015

BORGER- PANEL. At blive selvstændig lokker økonomien skræmmer. Maj 2015 BORGER- PANEL Maj 2015 At blive selvstændig lokker økonomien skræmmer Iværksætterkultur. Interesse, livsstil og frihed er de største motivationsfaktorer for at blive selvstændig kun få starter egen virksomhed

Læs mere

Drømmen om at bo for sig selv

Drømmen om at bo for sig selv Artikel i Muskelkraft nr. 2, 2001 Drømmen om at bo for sig selv Peter Bang Jensen er glad for, at han flyttede væk fra en institution og ud i egen lejlighed, men hverdagen kan være svær uden hjælpere Af

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

Mediebilledet anno 2014 i et filmperspektiv

Mediebilledet anno 2014 i et filmperspektiv Mediebilledet anno 2014 i et filmperspektiv Kim Angel, Head of Media 2014 Side 1 Follow the money 6.000 5.000 4.000 3.000 2.000 1.000 0 Årlig annonceomsætning, antal mio. kr. excl. moms 2006 2007 2008

Læs mere

Glæden ved at kvitte cannabis

Glæden ved at kvitte cannabis Glæden ved at kvitte cannabis Af Chris Sullivan www.quitcannabis.net 1 Bag om forfatteren Som ung levede Chris Sullivan det hårde liv, hvor han indtog stort set hvilket som helst stof han kunne få fat

Læs mere

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM INDHOLD Introduktion til projektet DET AKTIVE BYRUM SIDE 1 Hvordan skaber man et sted for piger? SIDE 2 Min nye byrumsfacilitet

Læs mere

ugepraksis et billede på dit liv

ugepraksis et billede på dit liv Daisy Løvendahl Personlig rådgiver ugepraksis et billede på dit liv www.daisylovendahl.dk #1. En guide til refleksion og handling Om ugepraksissen Denne ugepraksis er resultatet af megen refleksion og

Læs mere

Påstand: Et foster er ikke et menneske

Påstand: Et foster er ikke et menneske Påstand: Et foster er ikke et menneske Hvad svarer vi, når vi møder denne påstand? Af Agnete Maltha Winther, studerende på The Animation Workshop, Viborg Som abortmodstandere hører vi ofte dette udsagn.

Læs mere

DANSKE GULDSMEDE OG URMAGERE. Efter-krise-tjek hos guldsmeden og urmageren. Jakob Søndergaard pejgruppen.dk september 2010

DANSKE GULDSMEDE OG URMAGERE. Efter-krise-tjek hos guldsmeden og urmageren. Jakob Søndergaard pejgruppen.dk september 2010 DANSKE GULDSMEDE OG URMAGERE Efter-krise-tjek hos guldsmeden og urmageren Jakob Søndergaard pejgruppen.dk september 2010 Er det værste overstået nu? Er krisen forbi? Har vi lært noget af krisen? Hvad er

Læs mere

Fur Bryghus ApS - Erhvervscase

Fur Bryghus ApS - Erhvervscase Fur Bryghus ApS - Erhvervscase 1 Virksomhedsbeskrivelse Indholdsfortegnelse Virksomhedsbeskrivelse... 3 Problemstilling # 1... 3 Problemstilling # 2... 3 Problemstilling # 3... 4 Bilag 1... 6 Bilag 2...

Læs mere

Jeg glemmer at drikke vand i løbet af dagen. Mine udfordringer er. Jeg elsker mad og spiser lige, hvad der passer mig. Jeg spiser foran fjernsynet

Jeg glemmer at drikke vand i løbet af dagen. Mine udfordringer er. Jeg elsker mad og spiser lige, hvad der passer mig. Jeg spiser foran fjernsynet MIne spisevaner opgavekort Mine udfordringer er Jeg glemmer at drikke vand i løbet af dagen 1 Jeg elsker mad og spiser lige, hvad der passer mig Jeg spiser foran fjernsynet 2 3 MIne spisevaner Jeg taber

Læs mere

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet 15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet Pengene eller livet det er det, det handler om i dag. Ingen kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene

Læs mere

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Ingen af os har lyst til, at vores partner er os utro. Det får os til at føle os fravalgt, nedprioriteret og svigtet og gør rigtig ondt. Alligevel er utroskab udbredt

Læs mere

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af

Læs mere

Status på andelsboligmarkedet

Status på andelsboligmarkedet 5. marts 212 Status på andelsboligmarkedet Interessen om andelsboligmarkedet har været jævnt stigende gennem de seneste mange år i takt med, at andelsboligmarkedet i højere grad minder om ejerboligmarkedet

Læs mere

S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER. Rapport for: Jane Doe ID: HB290515

S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER. Rapport for: Jane Doe ID: HB290515 S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER Rapport for: Jane Doe ID: HB290515 Dato: 02 August 2012 2 0 0 9 v e d H o g a n A s s e s s m e n t S

Læs mere

Sodavand, kager og fastfood

Sodavand, kager og fastfood Anne Illemann Christensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sodavand, kager og fastfood Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Sodavand, kager og

Læs mere

Tale er sølv og tavshed er guld eller er det omvendt?

Tale er sølv og tavshed er guld eller er det omvendt? Tale er sølv og tavshed er guld eller er det omvendt? Af seniorkonsulent hos Wilke, Søren Pedersen (sp@wilke.dk) Amerikansk forskning viser, at Word of Mouth er en af de potentielt stærkeste markedsføringsparametre,

Læs mere