Food in Later Life. Seniorer som målgruppe for fødevarebranchen: Værktøjer, viden og inspiration

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Food in Later Life. Seniorer som målgruppe for fødevarebranchen: Værktøjer, viden og inspiration"

Transkript

1 Food in Later Life Seniorer som målgruppe for fødevarebranchen: Værktøjer, viden og inspiration

2 Food in Later Life Seniorer som målgruppe for fødevarebranchen: Værktøjer, viden og inspiration Udgivet af DI Fødevarer, 2012 Design: Hatch & Bloom A/S Tryk: Zeuner Grafisk A/S ISBN Redaktion Lise Walbom og Mie Ole Lauritzen DI Fødevarer Rapporten er en del af projektet Food in Later Life, som er gennemført med støtte fra Karl Pedersen og Hustrus Industrifond DI Fødevarer 1787 København V Telefon

3 Food in later life 3 Indholdsfortegnelse Indledning s. 5 Målgruppe med markedspotentiale Storforbrugere med gråt hår s. 6 Seniorer som nye fokus-målgrupper Indkøbsadfærd og madvaner s. 10 sådan er de årige Aktiviteter med mad i fokus s. 12 sådan gør de årige Holdninger til mad s. 14 sådan tænker de årige FAQ s. 16 om seniorer Kun få har stillet skarpt s. 22 på de nye muligheder Ældre er ikke bare ældre s. 26 Livsfaser og livsstile Opskriften på succes s. 34 Lever dine produkter op til forbrugernes ønsker? Personas s. 40 Et værktøj til målretning og udvikling Hvad finder man s. 50 i køleskabet Vigtigt at huske s. 52 når du skal ramme seniorerne Gode idéer s. 54 til innovation Seniorernes syn på sundhed s. 64 og sundhedsfremmende fødevarer Behov og adfærd s. 68 hos 50+ Innovationsnøgler s. 70 fra den antropologiske analyse Kilder s. 72 litteratur, links og kontakter

4 4 Food in later life En stor befolkningsgruppe I dag er 1,15 millioner danskere i gruppen år og 1,89 millioner danskere over 50. Dermed udgør populationen af % af befolkningen. 30% Tilvækst i 2020 I 2020 er der 11,4% flere, som har rundet de halvtreds, men kun 1,3% flere mellem 20 og 40 år. 11,4% Tilvækst i 2040 I 2040 hedder de samme tal 17,2% og 4,8%. 17,2% En gruppe med stort forbrug På trods af at gruppen af 50+ kun udgør 30% af befolkningen, står de for 43% af det samlede forbrug i Danmark. 43% Kilde: Danmarks Statistik

5 Food in later life 5 Målgruppe med markedspotentiale Alderspyramiden tipper. Historisk store årgange nærmer sig pensionsalderen, samtidig med at arbejdsstyrken bliver stadig mindre. Dette demografiske jordskred kan betyde nye muligheder, hvis man tør tænke i nye målgrupper. Ole Linnet Juul Branchedirektør, DI Fødevarer Fødevareindustrien sidder med én af nøglerne til at skabe god forretning med udgangspunkt i de demografiske ændringer. Men det kræver et fokusskifte og en gentænkning af både produkter og kommunikation fra fødevarebranchens side. Vi lever i dag i en ungdomskultur, hvor vi, godt styret af reklamerne, stræber efter at være unge længst muligt. Samfund, services, produkter, markedsføring næsten alt er indrettet efter raske, rørige og fuldt funktionsduelige individer. Der er et hul i markedet, når det gælder produkter til ældre. Produkter, der understøtter deres fysiske formåen og behov. Produkter, der taler til dem adresserer deres drømme og ønsker. Den nye gruppe af ældre er ikke alene talstærk den er også handlekraftig. De nye seniorer er vant til at blive hørt, forstået og talt til i øjenhøjde. De er børn af en brydningstid, hvor man ikke var bleg for at trodse autoriteter, kræve sin ret og vise sin individualitet. De lader sig ikke spise af med halvkvalte løsninger og tanketom kassetænkning. De er storforbrugere og økonomisk bedre stillede end generationerne før dem. Efterspørgslen på gennemtænkte og tilpassede løsninger bliver altså stor fra den nye seniorgruppe. Med deres massive antal kommer de til at udgøre en helt ny forbrugergruppe, som det kan betale sig, forretningsmæssigt såvel som samfundsmæssigt, at holde fokus på. I denne rapport har vi samlet en række artikler og værktøjer, der skal sætte fokus på problematikken og hjælpe virksomheder i fødevarebranchen til at forstå den nye generation af ældre som forbrugere. Desuden præsenteres en antropologisk undersøgelse, iværksat af DI Fødevarer, med indsigter i målgruppen. Det står dig frit for, om du vil springe i artiklerne eller læse dem kronologisk. Uanset hvad, så håber vi, at du, ligesom os, ser forretningsmulighederne i gruppen, og at du får nogle konkrete ideer til, hvordan du rammer netop den målgruppe, du ønsker. God læselyst, DI Fødevarer

6 6 Food in later life Storforbrugere med gråt hår En ny talstærk generation af ældre er på vej. Og de kommer til at feje vores fordomme om ældre som blødhattede, krumryggede, andefodrende eneboere væk. Men hvem er de egentlig disse nye seniorer, og hvad er deres historiske baggrund? I de kommende tre årtier vil Danmark - sammen med det meste af den vestlige verden - opleve, at antallet af nye seniorer stiger dramatisk. Baby-boomerne fra midten af det 20. århundrede er så småt ved at nærme sig pensionsalderen og er hermed på vej til at skævvride alderspyramiden. Mønstret med mange unge, færre i arbejdsalderen og få ældre bliver vendt på hovedet, når de talstærke årgange nærmer sig pensionsalderen. De store årgange af ældre, sammenholdt med en generelt forbedret sundhedstilstand i befolkningen og de sidste årtiers lave fødselsrater, betyder, at gruppen af 50+ inden for 40 år vil dække halvdelen af befolkningen. Men hvem er disse nye ældre, der kommer til at fylde mere og mere i gadebilledet? Og hvilken betydning har de som forbrugergruppe? For at svare på disse spørgsmål er det nødvendigt at tage et hurtigt blik tilbage i tiden. Børn af en brydningstid De kommende seniorer er fra den generation, som man populært kalder babyboomere. Navnet refererer til den kraftige stigning i fødselsraterne, som fandt sted i slipstrømmen på 2. Verdenskrig. Her oplevede USA og store dele af Europa årgange, som endnu ikke er blevet overgået rent størrelsesmæssigt. Således blev der i Danmark født over børn i 1946, mens årgangene i dag ligger omkring Når man karakteriserer disse årgange, refererer man ofte til den tid, de er vokset op i. Børn af efterkrigstiden var unge i 60 erne. De var drivkraften i ungdomsrevolutionen og med til at redefinere forestillingen om, hvordan det var at være teenager. Som de første unge i historien fik de for alvor penge på lommen, frihed til at bruge dem og mod til at gå egne veje. Alene gruppens størrelse gjorde dem til en magtfaktor, men der blev også lagt handling bag ordene. Udfordrer autoriteterne Som én af de første generationer var baby-boomerne med til for alvor at sætte spørgsmålstegn ved forældrenes værdier og samfundets autoriteter. Herudover gennemlevede gruppen et væld af skelsættende og unikke historiske begivenheder, der var med til at forankre deres følelse af selvstændighed: Studenteroprør, Vietnamprotester, kvindekamp, legaliseringen af abort, introduktionen af p-pillen. Individuel frihed og brud med traditioner var på dagsordenen i baby-boomernes formative år. Denne hang til oprør med fortidens dyder og fokus på individualisme, som man ofte forbinder med generationen, har ledt nogle til at referere til baby-boomerne som Generation Mig en generation, der ikke tager til takke, forventer det bedste og at blive hørt. En generation, der har fokus på at realisere egne behov og som ikke følger i andres fodspor, medmindre de selv ønsker det. Naturligvis kan man ikke skære en hel generation over én kam, men der synes at være bred enighed om, at denne gruppe af mennesker markerer et markant skel i forhold til tidligere generationer. Individualister med penge på lommen Den stigende individualisme skal ses i sammenspil med den økonomiske situation, som baby-boomerne voksede op under. Sluthalvtredserne markerede et farvel til efterkrigstidens rationeringssamfund og indgangen til et enormt økonomisk opsving. Ledigheden var stort set ikke-eksisterende og familiers rådighedsbeløb blev stadig større. Kilde: Agelab og Alderspiloterne

7 Food in later life 7 Seniorer som nye fokus-målgrupper for fødevareindustrien? Seniorer udgør ikke én homogen målgruppe, men flere interessante målgrupper. Fødselstal i Danmark ca De lave fødselstal i de seneste årtier sammenholdt med de meget høje i 1950 erne har vendt den traditionelle alderspyramide på hovedet. ca Udviklingen i privatforbruget 2011 ca. 780 mia Udviklingen i befolkningen 0-14 år år 60+ år Nutidens seniorer er opvokset i en forbrugskultur. Siden 1958 er befolkningens forbrug steget markant : : Kilde: Danmarks Statistik

8 8 Food in later life Befolkningens forbrug steg under højkonjunkturen fra med mere end 75%. Den gode økonomi gav de unge den nødvendige frihed til at forfølge individualistiske adfærds- og forbrugsmønstre og gjorde hermed de unge til en magtfuld forbrugergruppe, som tøj-, musik- og nydelsesindustrien i høj grad var interesserede i. Dette blev fulgt til dørs af fjernsynet som et dominerende massemedie for spredning af reklamebudskaber, og en forbrugskultur blev skabt. De kommende seniorer er altså vokset ud af en tid, hvor selvrealisering, individualisme og stigende forbrug gik hånd i hånd. Nogle vil måske ligefrem påstå, at de skabte det moderne forbrugssamfund. Nu er de på vej mod pensionsalderen, og der er ingen grund til at forestille sig, at de vil være anderledes som pensionister, end de har været op igennem hele deres liv. Sat på spidsen, så er pensionsalderen for de nye seniorer ikke lig med alderdom, men med øget frihed tidsmæssigt og økonomisk, og det gør dem til en magtfuld forbrugergruppe. På tide at skifte fokus Selvom den nye generation af ældre overgår unge i købekraft og antal, så fokuserer stort set al markedsføring og produktudvikling på yngre målgrupper. Rationalet synes at være, at selvom de ældre har flere økonomiske ressourcer, så bruger unge flere penge. Men det er en halv sandhed. Således har de årige stort set det samme forbrug som de årige, nemlig 65 mia. mod de unges 68 mia. årligt, og alt tyder på, at de tal vil forskubbe sig i de ældres favør, som årene går. Hvis man fokuserer på fødevarer isoleret, viser de ældre sig som en vigtig forbrugergruppe: Dem over 60 bruger 11% af deres samlede forbrug på fødevarer om året, mens dem under 60 ligger på 8,5%. Og ligeledes vil en person over 60 have et samlet forbrug, der er kr. lavere om året end dem under 60, men alligevel bruge kr. mere på fødevarer om året. Dette til trods, er den primære målgruppe for markedsføring stadig år, når det gælder de fleste forbrugsgoder, og år, når det gælder fødevarer, hvilket efterlader et hul i markedet. Derfor er der et godt forretningsmæssigt rationale i at indrette sin produktudvikling og kommunikation til de demografiske ændringer og gøre 50+ til en af virksomhedens målgrupper. Undervurder ikke målgruppen Men succes er selvfølgelig på ingen måde garanteret, blot fordi man investerer i 50+ målgruppen. Ligeså købestærk som gruppen er, ligeså kritisk er den også. De nye seniorers kulturelle og demografiske historik lader sig ikke fornægte, og det vil være en stor fejlfortolkning at placere dem i samme gruppe som ældre før dem. Lettere generaliserende, så har de uddannelsen, helbredet og pengene. De føler sig ikke som ofre, svage eller syge, og de ser ikke alderdommen som begyndelsen på slutningen. De er vant til at protestere, hvis de er uenige, kæmpe, hvis det er nødvendigt og gå målrettet efter det, de vil have. Hvis man holder sig dette for øje, tilretter sin kommunikation og sine produkter herefter, er der et stort forretningsmæssigt potentiale i de nye seniorer som forbrugergruppe, for fødevarer såvel som alle andre forbrugsgoder. Forbrug De årige har stort set det samme forbrug som de årige, nemlig 65 mia. årligt mod de unges 68 mia. Sammenligner man, hvordan forbruget fordeler sig på forskellige forbrugsgoder, opdager man også, at der overordnet set ikke er de store forskelle. Dog er der en tendens til, at jo nærmere man kommer de 70 år, jo større bliver forbruget af fødevarer. Mens alle dem under 60 år således i gennemsnit bruger 8,5% af deres samlede forbrug på fødevarer, bruger dem over tres år hele 11% på fødevarer. 11% Karakteristika for de nye 50+ Første generation, der kan karakteriseres som en velstandsgeneration Har oplevet en række store historiske begivenheder og en række fordelagtige økonomiske hændelser Er vokset op i en periode med lav rente og inflation, der minimerede gæld samt et gunstigt boligmarked med stor friværdi til følge Har gennem hele livet haft mulighed for at opretholde et relativt højt forbrug Har haft let adgang til arbejdsmarkedet og været vant til at blive værdsat som ressource Føler sig ikke som ofre, svagelige eller sygelige Ser ikke pensionsalderen som begyndelsen på slutningen Kritiske storforbrugere af fødevarer 60+ er den gruppe, der bruger den største andel af deres samlede forbrug på fødevarer, men de køber ikke hvad som helst. Generelt er de mere kritiske og stiller større krav til kvalitet. Kilde: Fra barnevogn til kørestol livsfaser og forbrug, pej gruppen

9 Større opsparing Af 50+ gruppen har kun 5% gæld, når de når 60-års alderen, og de vil have sparet 70% mere op end generationen før dem. 70% Andel af de finansielle aktiver 50+ befolkningsgruppen ejer tilsammen over 70% af de finansielle aktiver. 0,8% Under 34 år 7,6% Mellem 35 og 44 år 41,6% Over 65 år 41,6% 16,9% Mellem 45 og 54 år 33,1% Mellem 55 og 64 år 33,1% Seniorernes købekraft Fra man fødes, til man runder de 30 år, er ens købekraft nogenlunde neutral, men med børn og etablering kommer der udgifter og gæld. Fra ca. 50 år går det dog den anden vej, bl.a. fordi der kommer friværdi i huset, børnene flytter hjemmefra og mange er på toppen af deres lønindkomst. Procenten stiger 50+ populationen udgør 30% af befolkningen, har 56% i disponibel indkomst og står for 43% af det samlede forbrug. Likviditet Likviditet ifht. alder % Alder * Kilde: Danmarks Statistik

10 10 Food in later life Indkøbsadfærd og madvaner - sådan er de årige Benytter ofte dagens/ugens tilbud Køber ofte produkter på baggrund af reklamer Køber ofte luksusprodukter Spiser rugbrød dagligt Spiser kosttilskud/naturlægemidler dagligt/næsten dagligt Spiser skæreost dagligt/næsten dagligt Spiser svinekød mindst en gang om ugen Spiser frisk fisk mindst en gang om ugen Spiser økologisk brød mindst en gang om ugen Spiser færdigretter mindst en gang om ugen Spiser kage mindst en gang om ugen 6 Kilde: Analyse foretaget af OMD for DI Fødevarer i Analysen er bl.a. baseret på Index Danmark/Gallup.

11 Food in later life 11 På de følgende sider præsenteres en række udsagn, der karakteriserer kvinder i alderen år. Alle udsagn vedrører enten fødevarer, madlavning eller måltider, og de er inddelt i tre overordnede kategorier; indkøbsadfærd, aktiviteter og holdninger. Selve karakteriseringen er sket gennem en kvantitativ sammenligning af svar fra kvinder i alderen år med svar fra kvinder i alderen år. Sammenligningsgrundlaget er udvalgt, fordi det ofte er de unge kvinder/mødre, der er målgruppen for de danske fødevarevirksomheder. For de viste udsagn gælder det, at dobbelt så mange kvinder i alderen år har svaret, at de er enige i udsagnene, sammenlignet med kvinder i alderen år. Derfor vil vi tillade os at kalde udsagnene for særligt karakteristiske for de årige kvinder samt for de kvinder, der aldersmæssigt ligger tæt på. 0+

12 12 Food in later life Aktiviteter med mad i fokus - sådan gør de årige Læser om mad og vin i aviser/ugeblade/magasiner minimum ugentligt Bruger helsekostprodukter til madlavning minimum månedligt Handler/bestiller dagligvarer via internettet minimum ugentligt Laver finere/gourmetmad minimum månedligt Har gæster til spisning minimum månedligt Bager selv minimum månedligt Laver mad efter nye opskrifter minimum månedligt Prøver nye produkter til madlavning minimum månedligt 60+ Kilde: Analyse foretaget af OMD for DI Fødevarer i Analysen er bl.a. baseret på Index Danmark/Gallup.

13 new Food in later life 13

14 14 Food in later life Holdninger til mad - sådan tænker de årige Undgår helst varer tilsat kunstige tilsætningsstoffer Køber helst miljøvenlige produkter Er opmærksomme på at nedbringe CO2-mængden i deres forbrug Køber ind i specialforretninger, hvor de kan få kvalitetsvarer Uanset om de har råd, køber de det Vil gerne betale ekstra for kvalitetsprodukter Køber helst økologiske fødevarer, hvis de kan få det Går op i god ernæring Køber helst sunde produkter Kilde: Analyse foretaget af OMD for DI Fødevarer i Analysen er bl.a. baseret på Index Danmark/Gallup.

15 Food in later life Kvalitet

16 16 Food in later life om seniorer Hvordan er seniorforbrugeren? Når det gælder seniorers indkøbsvaner, er det karakteristisk for 50+ generationen, at de er kvalitetsbevidste. Ofte prioriteres kvalitet så højt, at de er villige til at betale ekstra for den. I købssituationen er seniorerne bestemte. De er livskloge og derfor vant til at få deres vilje. Seniorerne har endvidere appetit på livet, og de søger oplevelser, nye udfordringer og viden, hvilket også afspejles i deres forbrug, hvor fritidsudstyr, rejser og underholdning er en stor post. * Hvilke produkter går seniorerne efter? Seniorer går generelt efter produkter, der henvender sig direkte til dem. I kommunikationen er det derfor vigtigt at forstå, at seniorerne føler sig modne, men ikke gamle og svage. Et produkt kan tale til en senior på flere måder, men nogle af de ting, der lægges vægt på er, hvor smart emballagen er, og hvor gennemtænkt produktet er i forhold til størrelse og portioner. Et andet kendetegn er, at seniorerne godt kan lide at lade sig friste og gerne prøver nye produkter af. De er dog meget kræsne i deres valg af produkter, men betaler gerne mere for deres favoritter. Gennemskuelighed er en af de faktorer ved et produkt, som er vigtig for at vinde seniorernes tillid de vil gerne have kompetent rådgivning og vide, hvad det er, de spiser! Økologi, kvalitet og sundhed er endvidere nogle af seniorernes vigtigste prioriteter det betyder dog ikke, at de er hysteriske med sukker og fedt. Det betyder derimod, at de hellere vælger et produkt på grund af smag og kvalitet og i stedet vælger det usunde fra et andet sted eller dyrker lidt ekstra motion.* * Kilde: Kvalitativ analyse af 50+ forbrugere. DI Fødevarer

17 Food in later life 17 På de næste 6 sider kan du blive klogere på seniorernes demografi, adfærd og tanker se graferne og læs svarene? Alder Antal Folketal efter område og alder * Parcelhus Rækkehus Etagebyg. Institution Andet Folketal efter boligform og alder * Alder Hvordan og hvor bor seniorerne? Parcelhuset er den foretrukne boligform blandt seniorerne og tegner sig for ca. dobbelt så mange seniorer som den næst mest populære, etagebebyggelse. Først når seniorerne runder de 80 år, øges interessen for etageejendomme, række-, kæde og dobbelthuse og ligger på samme niveau som parcelhuse. Der bor flest seniorer i Region Hovedstaden, hvor der jf. grafen eksempelvis bor ca årige, mens der til sammenligning kun bor ca årige i Region Nordjylland og i Region Sjælland. Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland * Kilde: Danmarks Statistik

18 18 Food in later life Fritidsinteresser Familie Venner Rejser og oplevelser Frivilligt arbejde Videreuddannelse Hvad bruger seniorerne deres tid på? 67% 61% 34% 29% 14% 5% Flere af nutidens seniorer vælger at blive længere tid på arbejdsmarkedet end de tidligere generationer. Denne tendens ser ud til at fortsætte i fremtiden og i år 2040 vil andelen af 60+ og 80+, der er i beskæftigelse være fordoblet siden 1970 erne. Denne ændring hænger selvfølgelig også sammen med det stigende antal ældre, men fortæller ligeledes noget om, at seniorerne forbliver aktive i længere tid. 50+ generationen lever en aktiv livsstil og er raske og rørige. De ønsker at vedligeholde deres levestandard og udleve deres drømme, også efter de har forladt arbejdsmarkedet. Seniorerne føler sig generelt yngre, end de er, og når de trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet, er det langt fra en tilbagetrækning fra livet snarere tværtimod! De bruger meget tid på rejser og fritidsaktiviteter, og af seniorerne i alderen år har næsten halvdelen faste fritidsaktiviteter. Dette tal falder dog til ca. 38% for dem, der er over 70 år. Procent De pensionerede seniorer bruger, ifølge eget udsagn, meget tid på ovennævnte aktiviteter: Andel med faste fritidsaktiviteter * år år år år 70+ år Alder Langt de fleste i 50+ generationen har faste fritidsaktiviteter. * Kilde: Danmarks Statistik

19 En stor del af 50+ generationen læser ofte avis. Food in later life 19 Procent Procent Procent Procent Andel der dagligt læser avis * år år år år 70+ år Andel der dagligt ser tv mere end 3 1/2 time * år år år år 70+ år De ældste i 50+ generationen ser mest tv. Andel der dagligt hører radio mere end 3 1/2 time * år år år år 70+ år Andel der dagligt benytter internettet * Alder Alder Ca. en tredjedel af 50+ generationen hører dagligt radio. Alder Hvordan bruger seniorerne medierne? Næsten 75% af danske seniorer i aldersgruppen år læser avis på daglig basis, hvilket gør dette medie særlig egnet til at kommunikere med denne gruppe. Seniorerne følger desuden med ved hjælp af tv. I forhold til tv er der dog stor forskel på, hvordan eksempelvis årige og 70+-årige bruger dette medie. Blandt de årige er der kun ca. 15%, der ser tv i mere end 3½ time i dagligdagen, i 70+ gruppen er det dog 35%. For radiomediet gælder det, at ca. en tredjedel af alle personer i alderen år hører radio i mere end 3½ time i hverdagen. Angående internettet gælder det, at jo ældre personen er, jo mindre er chancen for, at de bruger dette medie dagligt. For de årige gælder det, at 40% bruger internettet dagligt og ca. 27% af de årige. For 70+ er det dog under 10%, som bruger internettet dagligt De årige er de flittigste brugere af internet i 50+ generationen år år år år 70+ år Alder * Kilde: Danmarks Statistik

20 20 Food in later life Hvilke forventninger er der til seniorlivet? Hvilke bekymringer har seniorerne? 50+ forventer, ifølge eget udsagn, at øge deres livskvalitet gennem følgende: Jeg forventer at hvile mere i mig selv/tro mere på mig selv Jeg har en forventning om at fokusere mere på kvalitet i livet Jeg regner med at fokusere endnu mere på mine interesser/hobbyer Jeg regner med at være mere bevidst om hvad jeg spiser/ være mere kostbevidst Jeg regner med at blive mere aktiv og være bevidst om at holde mig i god form 54% 66% 80% 39% 58% Jeg frygter at blive syg Jeg frygter at blive afhængig af hjælp fra andre Jeg frygter, at jeg bliver mindre mobil Jeg frygter, at jeg ikke kan gøre ting, som jeg gerne vil Jeg er bekymret for at blive mentalt svækket Jeg frygter, at jeg ikke kan lave de samme ting, som jeg gør i dag 40% Ca. 40% af 50+ har bekymringer i forhold til aldring på ovenstående områder: 50+ ser generelt meget positivt på seniorlivet og det at være senior. 85% er således enige i, at de forventer at få et godt liv, efter de er gået på pension. De overvejende høje forventninger om en høj livskvalitet skal ikke opfattes på den måde, at de nødvendigvis regner med at få en højere livskvalitet, end da de var under 50 år. Det er mere et spørgsmål om, at livskvalitet bliver noget andet som følge af, at seniorerne får nogle nye muligheder, der gør det muligt at prioritere anderledes og dermed også at leve anderledes. De ser altså alderdommen som et nyt livskapitel med nogle nye kvaliteter. Karakteristisk for det gode seniorliv er, at der bliver tid til at kigge indad og dyrke sine personlige interesser mere. Eksempelvis regner ca. halvdelen med, at de kommer til at hvile mere i sig selv, hvilket kun 8%, er decideret uenige i. Sundhed fylder også meget både i forhold til at spise rigtigt og være aktiv. Kilde: Ældre Sagens fremtidsstudie Generelt er det ikke bekymringer eller pessimisme om fremtiden, der præger seniorerne. Eksempelvis har hele 78% en forventning om at få en uafhængig og god alderdom, hvor de selv styrer deres liv 100%. Næsten 66% forventer endda, at deres livsstil ikke vil ændre sig markant, når de bliver ældre. Direkte adspurgt har seniorerne dog også nogle bekymringer i forhold til alderdom. Dog stadig i et forhold, hvor flertallet er uenige i, at de direkte er bekymrede. De fleste bekymringer går på sygdom og på de deraf følgende konsekvenser i form af psykiske eller fysiske men. Kilde: Ældre Sagens fremtidsstudie 2010.

21 Food in later life 21 Hvad er livskvalitet? Hvornår er man gammel? De fem vigtigste værdier for %... af 50+ siger, at de føler sig yngre, end de er. At man får sin egen tid, selv bestemmer og kan gøre, hvad man har lyst til. Frihed At man ikke skal bede andre om hjælp Uafhængig At være i gang og at være i bevægelse Aktiv At man bliver mødt med respekt og behandlet med værdighed Respekt At man er sund og rask og har fysisk og psykisk overskud Sundhed 88% 36% 20%... af 50+ vil ikke kaldes ældre, før de er over 70 år.... af de årige foretrækker at betegne sig som voksen frem for gammel... af årige frabeder sig helt en aldersbetegnelse. Overordnet adskiller seniorernes værdier for et godt liv sig ikke fra alle andres værdier. Frihed og sundhed går således igen i alle aldersgrupper. Der er dog en tendens til, at jo ældre man bliver, jo mere fokuserer man på, at livskvalitet også handler om at undgå at blive berørt af følgevirkninger ved et dårligt helbred. Dette ses ved, at 50+ direkte italesætter værdier som uafhængighed og aktivitet som afgørende for høj livskvalitet. Det samme gælder værdien respekt, der også prioriteres og italesættes mest direkte hos 50+. Gennem hele livet er vi bevidste om, hvordan vores alder bliver italesat, og seniorer er ikke nogen undtagelse. Tværtimod er der en klar tendens til, at jo ældre man bliver, jo mere går man op i, hvordan alderen bliver betegnet, hvorved forstås at man gerne vil undgå at blive betegnet som gammel eller aldrende. Generelt er der blandt 50+ en klar opfattelse af, at samfundet ikke formår at skabe et positivt billede af det at blive ældre eller af selve alderdommen. De henviser til, at selve italesættelsen ofte er negativ. Eksempelvis er betegnelsen ældrebyrden stadig meget udbredt og direkte medvirkende til den negative italesættelse og en deraf følgende negativ opfattelse af ældre. Der efterspørges derfor en anden og mere positiv holdning til det at blive ældre en holdning, der er moderne, og som svarer til den positive opfattelse, seniorerne selv har. Kilde: Ældre Sagens fremtidsstudie Kilde: Ældre Sagens fremtidsstudie 2010.

22 22 Food in later life Kun få har stillet skarpt på de nye muligheder Om det store uudnyttede potentiale, der ligger i at målrette virksomhedens kommunikation og markedsføring mod seniorer. Til trods for at det efterhånden er dokumenteret mange steder, at seniorerne repræsenterer en række målgrupper med et stort forretningsmæssigt potentiale, er de stadig stort set fraværende i mediebilledet. Et kvalificeret skøn fra eksperter inden for kommunikation er, at mindre end 5% af al markedsføring i Danmark er målrettet seniorerne. Og dette til trods for, at gruppen udgør 30% af befolkningen. Hvis du vil have beviser, så bare tænd for dit fjernsyn eller gå en tur i byen. Et hurtigt kig afslører en skov af glatte, smukke og ungdommelige ansigter iklædt den seneste mode, duft eller hi-tech gadget. Forklaringen på denne tendens er indgroede myter i reklamebranchen om gamle som asketiske, teknologiforskrækkede vanedyr, der frygter forandringer og holder pengepungen i lommen. Men det er på tide med en revurdering af den tankegang. Ikke alene bygger den på grove generaliseringer om ældre den er også i direkte strid med en af markedsføringens tommelfingerregler. Seniorer som et blåt hav Hvis man skal finde et gunstigt marked, er det altid en god idé at undersøge,

23 Food in later life 23 Der er flere 50+, der dagligt eller ugentligt drikker kaffe sammenlignet med resten af befolkningen. Eksempelvis drikker hele 80% af de årige kaffe dagligt eller næsten dagligt. Dette faktum afspejles dog ikke i kaffereklamerne, hvor flertallet af modellerne er meget unge. Kilde: Index Danmark/Gallup Seniorer elsker kaffe

24 24 Food in later life hvor mange mulige kunder der er, hvor mange penge de har til rådighed og hvor stor konkurrence, der er på dette marked. Her sigter stort set alle virksomheder mod den mindste gruppe med færrest penge til rådighed unge mellem år. Fitness, kaffe og øl er tre eksempler på markeder, hvor man med fordel kan sætte fokus på seniorerne i stedet for primært at konkurrere om de unges gunst og deres begrænsede midler. For både øl og kaffe gælder det således, at der er flere 50+ end der er unge, der dagligt eller flere gange om ugen drikker en øl eller en kop kaffe. Ikke desto mindre kommunikerer langt de fleste øl- og kaffeproducenter stadig til de unge. Det samme gælder fitness-branchen. Her er man ganske vist ved at få øjnene op for den voksende kundegruppe, som seniorerne udgør, men det er stadig kun de færreste, der har omsat dette til en ny kommunikations- og markedsføringsstrategi. I langt de fleste reklamer for fitness centre glimrer seniorer stadig ved deres fravær, mens der til gengæld er masser af unge, slanke og smukke modeller. Det positive ved sådan en branchebred fejlslutning er, at gruppen af seniorer i markedsføringssprog er et blåt hav et stort set uprøvet marked uden den store konkurrence. Problemet er, at erfaringen med at målrette kommunikation mod denne gruppe er begrænset. De gode eksempler er internationale Mange af de virksomheder, der har tilpasset sig de demografiske ændringer, som slår igennem i størstedelen af den vestlige verden og som allerede har positiv erfaring med at målrette kommunikation, services eller produkter til seniorerne, er store internationale brands. En af de mest kendte er virksomheden Unilever, der for nogle år siden valgte at ændre strategi i forhold til brandingen af deres Dove-sæbe. Unge modeller blev skiftet ud med midaldrende, og pludselig var fine linjer og kragetæer at finde på tvskærmene. Unilever mærkede en markant stigning i deres salg af Dove i løbet af det næste år. På samme vis oplevede scooterfirmaet Vespa, at deres retro-scootere pludselig solgte langt bedre, da firmaet tilføjede 50+ som målgruppe for deres markedsføring. Forklaringen var simpel: Seniorerne havde simpelthen større købekraft, mere fritid og lyst til at nyde luksusprodukter. Og andre virksomheder har allerede fulgt eksemplerne. Microsoft har lanceret flere værktøjer til seniorer, Sony har sprøjtet 25 millioner dollars i reklamer rettet mod det ældre segment, og selv Disney World har lavet arrangementer og ture med tilhørende markedsføring, der retter sig mod de 50+ årige. Skræmmer man de unge væk? Mange virksomheder undlader at sigte mod ældre, fordi frygten for at tabe de yngre målgrupper er for stor. Men sådan behøver det ikke gå. Kort sagt er der tre veje uden om problematikken: Ved at lave en klar adskillelse mellem målgrupperne og udvikle eller markedsføre et bestemt produkt specifikt til seniorer, kan man undgå, at det samlede brand får en senior-profil samtidig med, at man øger chancen for at ramme plet med produkterne. En anden mulighed er at sigte bredt. Det er mere risikabelt, for hvis man søger at ramme alle, er der en risiko for, at man ikke rammer nogen. Nogle brands er dog så stærke, eller dygtige i markedsføringen, at de kan favne ung som gammel. Nogle gode danske eksempler på dette er Lurpak og Føtex, der begge har anvendt 60+ ere i markedsføringen med stor succes. En helt tredje vej er at anerkende, at unge ikke er den eneste relevante målgruppe og i stedet specialisere sig i seniorerne. Behovet er der, men produkterne mangler. Hvad, der er den rigtige formel for den enkelte virksomhed, kommer dog fuldstændig an på, hvilken branche, hvilket marked og hvilket produkt, det drejer sig om. Hvorfor kun fokusere på unge? Den største koncentration af dem, der drikker øl af og til, findes blandt de 55+ årige. Hele 82% af de årige siger således, at de drikker øl mere end en gang om ugen. Derfor kan det undre, at så stor en del af markedsføringen for øl er målrettet unge - ofte præsenteret i et drengerøvs-agtigt univers, som 50+ har svært ved at identificere sig med. Kilde: Index Danmark/Gallup

Generation PLUS segmenteringsmodel

Generation PLUS segmenteringsmodel Generation PLUS segmenteringsmodel Kulturisten Funktionalisten Traditionalisten Materialisten Segmenteringsmodellen er udarbejdet af IUM på baggrund af Index DK Segmenterings modellen Segmenteringsmodellen

Læs mere

Fremtidens seniorer antal, økonomi og forbrugerprofil

Fremtidens seniorer antal, økonomi og forbrugerprofil Fremtidens seniorer antal, økonomi og forbrugerprofil Forskningschef Marianne Levinsen Cand.scient.pol. Fremforsk, Center for Fremtidsforskning www.fremforsk.dk http://www.lyon-confluence.fr Mængdeindeks

Læs mere

Markedsanalyse. Flere danskere lægger Fairtrade i indkøbskurven. Highlights

Markedsanalyse. Flere danskere lægger Fairtrade i indkøbskurven. Highlights Markedsanalyse 3. juli 2014 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Flere danskere lægger Fairtrade i indkøbskurven Highlights I de seneste tre år

Læs mere

Annette, Janni, Angelina og Louise Salg og markedsføring

Annette, Janni, Angelina og Louise Salg og markedsføring Ugeopgave Efter jeres analyse og beskrivelse af Georg Jensen Damask nuværende situation, skal I komme med et oplæg på hvordan I ser virksomheden udvikle sig de næste 3 år. Dertil skal I udarbejde en konkret

Læs mere

Mediebrug for fremtidens fødevareforbrugere - Antal timer, unge anvender på medier en gennemsnitlig hverdag

Mediebrug for fremtidens fødevareforbrugere - Antal timer, unge anvender på medier en gennemsnitlig hverdag Fremtidens fødevareforbrugere vil have nemme løsninger via mobil og Internet Af chefkonsulent Lise Walbom, licw@di.dk den 14. juli 2010 Fremtidens fødevareforbruger er i dag mellem 13 og 18 år gammel.

Læs mere

Hvad køber danskerne på nettet?

Hvad køber danskerne på nettet? Hvad køber danskerne på nettet? Det køber danskerne, når de køber varer på nettet E-handlen udgjorde ca. 80 mia. kr. i 2014. Det er dog ikke alle typer varer og services, der er lige populære, når der

Læs mere

Produktsøgning. Eniro Krak. Tabelrapport. Oktober 2014

Produktsøgning. Eniro Krak. Tabelrapport. Oktober 2014 Eniro Krak Produktsøgning Tabelrapport Oktober 2014 Materialet er fortroligt og må ikke anvendes uden for klientens organisation uden forudgående skriftligt samtykke fra Radius Kommunikation A/S Indhold

Læs mere

Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet

Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet Køn og alder: Kvinde Alder: 42 år Familie: Hjemmeboende børn under 18 år Bosted: København Handler på nettet: Mindst én gang om en Varer på nettet:

Læs mere

Markedsanalyse. Kantinegæstens stemme

Markedsanalyse. Kantinegæstens stemme Markedsanalyse 23. august 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V Kantinegæstens stemme T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Highlights 63 pct. af danskerne har adgang til en kantine

Læs mere

Dagens aktuelle nyheder om personlig branding!

Dagens aktuelle nyheder om personlig branding! Dagens aktuelle nyheder om personlig branding! Ingenting kommer af ingenting, undtagen lommeuld. De menneskelige love er skrøbelige. Mange lever et helt liv uden at blive opdaget. Storm P.(1882-1949) Personlig

Læs mere

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere

Målgrupper. Af Phuong og Camilla

Målgrupper. Af Phuong og Camilla Målgrupper Af Phuong og Camilla Målgrupper En målgruppe eller et segment, er en gruppe af kunder eller mulige købere, som en virksomhed retter sin markedsføring imod. Det er vigtigt for en virksomhed at

Læs mere

Convenience-produkter Et spørgsmål om tid og livsstil

Convenience-produkter Et spørgsmål om tid og livsstil Convenience-produkter Et spørgsmål om tid og livsstil Af Sune Andersen og Julia Stacey, MAPP Centret Vi skal alle have mad hver dag. Nogle ser frem til det og har planlagt indkøb såvel som madlavning.

Læs mere

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker BØRN ER ET VALG Har det været nemt for jer at finde kærester og mænd, der ikke ville have børn? spørger Diana. Hun er 35 år, single og en af de fire kvinder, jeg er ude at spise brunch med. Nej, det har

Læs mere

Markedsanalyse. Danskernes forhold til naturen anno 2017

Markedsanalyse. Danskernes forhold til naturen anno 2017 Markedsanalyse 22. maj 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskernes forhold til naturen anno 2017 I en ny undersøgelse har landbrug & Fødevarer

Læs mere

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 36 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Jens Bonke København 1 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Arbejdspapir 36 Udgivet af: Rockwool

Læs mere

Er danskerne parat til digital kommunikation med det offentlige?

Er danskerne parat til digital kommunikation med det offentlige? Side 1 af 6 TDC A/S, Presse 13. oktober 2014 BWJ/IKJE Final Er danskerne parat til digital kommunikation med det offentlige? Fra den 1. november 2014 skal vi vænne os til, at der ikke længere kommer brevpost

Læs mere

Mængdeandel 25% 20% 15% 10% Figur 1: Mængdeandelen (%) af økologisk frugt og grønt for forskellige segmenter

Mængdeandel 25% 20% 15% 10% Figur 1: Mængdeandelen (%) af økologisk frugt og grønt for forskellige segmenter ICROFS nyt 1/2009 Medierne rolle i det øgede forbrug af økologi Mediernes øgede fokusering på at økologi er sundt samt omtale af fund af pesticider i frugt og grønt kan måske være en del af forklaring

Læs mere

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Krise og arbejdsmiljø Ledernes syn på finanskrisen og dens for det psykiske arbejdsmiljø Ledernes Hovedorganisation juli 2009 1 Indledning Den nuværende finanskrise har på kort tid og med stort kraft ramt

Læs mere

Når du skal starte med sondemad derhjemme. Fødevarer til særlige medicinske formål bør anvendes under lægeligt tilsyn. Juli 2013.

Når du skal starte med sondemad derhjemme. Fødevarer til særlige medicinske formål bør anvendes under lægeligt tilsyn. Juli 2013. Når du skal starte med sondemad derhjemme Fødevarer til særlige medicinske formål bør anvendes under lægeligt tilsyn. Juli 2013. Inden min mand blev syg, forestillede jeg mig det værste, når folk talte

Læs mere

INSPIRATION TIL. Livsfasepolitik Seniorpolitik på arbejdsmarked

INSPIRATION TIL. Livsfasepolitik Seniorpolitik på arbejdsmarked INSPIRATION TIL Livsfasepolitik Seniorpolitik på arbejdsmarked Selvrealisering Vi står overfor en ny generationer som samfundet, sundhedsvæsenet, virksomhederne og mange enkeltpersoner ikke har opnået

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

FREDERICIA KOMMUNE VÆRDIGHEDSPOLITIK VÆRDIGHEDSPOLITIK RESPEKT, LIGEVÆDIGHED, DIALOG OG SAMARBEJDE

FREDERICIA KOMMUNE VÆRDIGHEDSPOLITIK VÆRDIGHEDSPOLITIK RESPEKT, LIGEVÆDIGHED, DIALOG OG SAMARBEJDE FREDERICIA KOMMUNE VÆRDIGHEDSPOLITIK VÆRDIGHEDSPOLITIK RESPEKT, LIGEVÆDIGHED, DIALOG OG SAMARBEJDE VÆRDIGHEDSPOLITIKKEN 2019-2022 har fokus på syv områder Vi har haft en værdighedspolitik siden 2016. Den

Læs mere

Marts 2009. Er dine produkter klar

Marts 2009. Er dine produkter klar Nyhed Marts 2009 Er dine produkter klar Nyhed 1 / 5 Er dine produkter klar De er mange. De er selvbevidste. De er krævende. Og de føler sig 30 år yngre, end dåbsattesten slår fast (og kroppen jævnligt

Læs mere

Udsigten til den anden teenagefase hurra eller Uha! Fremtidsforsker Marianne Levinsen, Fremforsk, Center for Fremtidsforskning

Udsigten til den anden teenagefase hurra eller Uha! Fremtidsforsker Marianne Levinsen, Fremforsk, Center for Fremtidsforskning Udsigten til den anden teenagefase hurra eller Uha! Fremtidsforsker Marianne Levinsen, Fremforsk, Center for Fremtidsforskning www.fremforsk.dk Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) 8000 Mængdeindeks

Læs mere

Idealisterne er en attraktiv målgruppe

Idealisterne er en attraktiv målgruppe Idealisterne er en attraktiv målgruppe Oktober 2018 Markedsanalyse, Forbrugerøkonomi & Statistik Markedsanalyse 5. oktober 2018 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk

Læs mere

Kort sagt: succes med netdating.

Kort sagt: succes med netdating. Indledning I denne e- bog får du en guide til, hvordan du knækker netdating koden! Du finder alt hvad du skal bruge, for at komme igang med at møde søde piger på nettet. Få f.eks. besvaret følgende spørgsmål:

Læs mere

Forstå brugbarheden af Google Analytics på 10 minutter

Forstå brugbarheden af Google Analytics på 10 minutter Forstå brugbarheden af Google Analytics på 10 minutter Hvad er Google Analytics? Hvem kan bruge det? Hvad kan Google Analytics bruges til? Google Analytics viser dig hvor dine kunder har fundet frem til

Læs mere

Forundersøgelse til kampagne om biocider. 1 Kort om undersøgelsen NOTAT

Forundersøgelse til kampagne om biocider. 1 Kort om undersøgelsen NOTAT Forundersøgelse til kampagne om biocider NOTAT 1 Kort om undersøgelsen Miljøstyrelsen er ved at udvikle en informationskampagne, der skal skabe kendskab til miljø- og sundhedseffekter af hverdagsgifte

Læs mere

Holdnings- og adfærdsanalyse - de unge i Birkerød

Holdnings- og adfærdsanalyse - de unge i Birkerød Holdnings- og adfærdsanalyse - de unge i Birkerød De unges rolle i revitaliseringen af bymidten I processen hen imod at re-vitalisere bycentrene i Rudersdal fokuserer vi i denne undersøgelse på Birkerød

Læs mere

Kommunikation/IT A-niveau. VUC Roskilde, Rmedie14 Ditte & Lasse

Kommunikation/IT A-niveau. VUC Roskilde, Rmedie14 Ditte & Lasse Indledning Mediehuset overvejer at lave et ungdomsmagasin til uddannelsesinstitutionerne men ønsker et større kendskab til målgruppen, før de går videre med projektet. Ungdomsmagasinet er tiltænkt unge

Læs mere

Fasthold viden +55 år - en stærk og motiverende ressource!

Fasthold viden +55 år - en stærk og motiverende ressource! "Seniorer har skabt et vigtigt fundament for en stærk dansk økonomi Fasthold viden +55 år - en stærk og motiverende ressource! Et godt og langt arbejdsliv Alder er et tabu Virksomhederne frygter diskrimination

Læs mere

Danskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen

Danskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen Notat Danskernes e-julehandel i 2013 Traditionen tro er julehandlen gået i gang, og danskerne bruger meget tid og mange penge på at købe julegaver til familie og venner. Dansk Erhverv har, på baggrund

Læs mere

Politik for værdig ældrepleje

Politik for værdig ældrepleje , Politik for værdig ældrepleje Sundhed og Velfærd September 2018 Godkendt af Ældreomsorgsudvalget 7. november 2018 1 Politik for værdig ældrepleje Forord Brønderslev Kommunes Politik for Værdig Ældrepleje

Læs mere

Markedsanalyse. Udvikling: Nu køber mænd og kvinder økologisk lige ofte

Markedsanalyse. Udvikling: Nu køber mænd og kvinder økologisk lige ofte Markedsanalyse 22. november 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Udvikling: Nu køber mænd og kvinder økologisk lige ofte Landbrug & Fødevarer

Læs mere

Kom ud over rampen med budskabet

Kom ud over rampen med budskabet Kom ud over rampen med budskabet Side 1 af 6 Hvad er god kommunikation? God kommunikation afhænger af, at budskaberne ikke alene når ud til målgruppen - de når ind til den. Her er det særligt vigtigt,

Læs mere

EUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation.

EUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation. Standard Eurobarometer Europa Kommissionen EUROBAROMETER 71 MENINGSMÅLING I EU SOMMER 2009 Standard Eurobarometer 71 / Sommer 2009 TNS Opinion & Social NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK Undersøgelsen

Læs mere

Fremtidens seniorer. Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, lic.scient. pol.

Fremtidens seniorer. Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, lic.scient. pol. Fremtidens seniorer Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, lic.scient. pol. Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) 9000 Mængdeindeks 8000 7000 6000 5000 4000 3000 2000 1000 0 1846 1860 1874 1888

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Hvad kendetegner en bestemt Livsstil?

Hvad kendetegner en bestemt Livsstil? Hvad kendetegner en bestemt Livsstil? mennesker er typisk mere omstillingsparate over for nye tendenser, og over for hele verden i øvrigt. Findes hyppigere i større byer og blandt yngre. Bruger ny teknologi

Læs mere

Mobil- og internetbrugernes adfærd er langt fra ens!

Mobil- og internetbrugernes adfærd er langt fra ens! Mobil- og internetbrugernes adfærd er langt fra ens!... Tlf. 99 35 35 35 Langagervej 1 9220 Aalborg Ø nordjyskesalg.dk Mød arketyperne i Det NORDJYSKE Hus Reducering til målgruppen: Bruger internettet

Læs mere

Landsdækkende kompetenceløft - Møde 3

Landsdækkende kompetenceløft - Møde 3 Landsdækkende kompetenceløft - Møde 3 Økologisk Landsforening v/ Birgitte Jørgensen, Markedsafdelingen Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne.

Læs mere

lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune

lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune 2017-2022 Sundhed handler om at have det så godt fysisk, socialt og mentalt, at alle borgere er i stand til at leve det liv, de gerne

Læs mere

1. Ældregruppens omfang

1. Ældregruppens omfang 1. Ældregruppens omfang Gruppen af ældre på 60 år og derover stiger frem mod 2050, og samtidig lever vi danskere længere. I første kvartal 2015 var der 1.387.946 registrerede personer over 60 år i Danmark

Læs mere

Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen

Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen 1. maj 2013 Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen Danskerne kræver mere og mere plads i boligen til sig selv. Det skal ses i lyset af, at vi er blevet rigere over tid, og dermed har råd til flere

Læs mere

Aldring i et fremtidsperspektiv Forskningschef Marianne Levinsen Cand.scient.pol. Fremforsk, Center for Fremtidsforskning www.fremforsk.

Aldring i et fremtidsperspektiv Forskningschef Marianne Levinsen Cand.scient.pol. Fremforsk, Center for Fremtidsforskning www.fremforsk. Aldring i et fremtidsperspektiv Forskningschef Marianne Levinsen Cand.scient.pol. Fremforsk, Center for Fremtidsforskning www.fremforsk.dk http://www.lyon-confluence.fr Alder og Alderdom Alle vil leve

Læs mere

Værdighedspolitik for Fanø Kommune

Værdighedspolitik for Fanø Kommune Værdighedspolitik for Fanø Kommune Vedtaget i Social- og sundhedsudvalget den 30.10.2018 Værdighedspolitik Fanø Kommune I Fanø Kommune skal vi sikre værdighed for alle borgere uanset udgangspunkt. Vi ønsker

Læs mere

Wake up. Plejer er død NU handler det om: Innovation og Differentiering

Wake up. Plejer er død NU handler det om: Innovation og Differentiering Wake up Plejer er død NU handler det om: Innovation og Differentiering Det vil forbrugerne efterspørge: Tilbud, der er målrettet imod dem og deres ønsker Træning skal være tilgængeligt, underholdende og

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

Dit (arbejds-) liv som senior

Dit (arbejds-) liv som senior Dit (arbejds-) liv som senior - Håndtering af livsændringer Dansk Magisterforening, København og Århus 1/10 og 13/11 2014 Direktør cand.psych. Morten Holler Tal fra Danmarks Statistik: Hovedparten af de

Læs mere

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Avisforside Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Vi vil meget gerne høre dine umiddelbare tanker om forsiden til avisen. Hvad forventer du dig af indholdet og giver den dig lyst til

Læs mere

Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen

Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen . Indledning. Baggrund for undersøgelsen TNS Gallup har for UNICEF Danmark og Institut for Menneskerettigheder gennemført

Læs mere

Fremtidens seniorer. Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, lic.scient. pol.

Fremtidens seniorer. Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, lic.scient. pol. Fremtidens seniorer Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, lic.scient. pol. Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) 8000 Mængdeindeks 7000 6000 5000 4000 3000 2000 1000 0 1846 1857 1868 1879 1890

Læs mere

Unges madkultur. Sammenfatning. Forfattet af. Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti

Unges madkultur. Sammenfatning. Forfattet af. Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti Unges madkultur Sammenfatning Forfattet af Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti 2013 Introduktion Denne sammenfatning præsenterer de væsentligste fund fra en undersøgelse

Læs mere

Værdighedspolitik Fanø Kommune.

Værdighedspolitik Fanø Kommune. Værdighedspolitik Fanø Kommune. I Fanø Kommune skal vi sikre værdighed for alle borgere uanset udgangspunkt. Vi ønsker at understøtte den enkelte borger i det liv vedkommende ønsker at leve. Samtidigt

Læs mere

Projekt Robuste Ældre

Projekt Robuste Ældre Projekt Robuste Ældre Om ældres menneskers robusthed set i et salutogent perspektiv Peter Thybo Sundhedsinnovator, Ikast-Brande kommune Forfatter, Fysioterapeut, Master i Læreprocesser m. specialisering

Læs mere

Børnefamilier: Aftensmaden er noget, vi samles om

Børnefamilier: Aftensmaden er noget, vi samles om Børnefamilier: Aftensmaden er noget, vi samles om November 2018 Markedsanalyse, Forbrugerøkonomi & Statistik Markedsanalyse 2. november 2018 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45

Læs mere

Der bor mange mennesker langs landevejene, som er bekymrede over din fart. Tænk over hvor hurtigt du kører.

Der bor mange mennesker langs landevejene, som er bekymrede over din fart. Tænk over hvor hurtigt du kører. Mit hjem Din Fart? 2010 Hvis du skal i kontakt med pressen kan det være rart at have gennemgået en række af de mest almindelige spørgsmål. Vi har listet nogle op her og også givet et bud på et svar. Kampagnebudskab:

Læs mere

FLYT DIG! MAJ Personligheder DIN PERSONLIG AFGØRER, HVORDAN DU AGERER I EN FLYTTEPROCES

FLYT DIG! MAJ Personligheder DIN PERSONLIG AFGØRER, HVORDAN DU AGERER I EN FLYTTEPROCES Personligheder DIN PERSONLIG AFGØRER, HVORDAN DU AGERER I EN FLYTTEPROCES RODEHOVEDET HANDYMANDEN PROJEKTLEDEREN ÆSTETIKEREN DEN HJÆLPELØSE >40 60< 40< >40 >40 K51 M59 K53 K64 K56 Indretning Praktisk Planlægge

Læs mere

Senior- og værdighedspolitik

Senior- og værdighedspolitik Social og Sundhed Senior- og værdighedspolitik April 2019 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Værdighed... 2 Fokusområder... 3 Livskvalitet... 3 Selvbestemmelse... 4 Kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng

Læs mere

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016 Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik Udkast april 2016 1 1. Forord og vision for politikken Velkommen til Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Som navnet siger, er

Læs mere

De oversete idrætsudøvere kombinerer fællesskab og fleksibilitet

De oversete idrætsudøvere kombinerer fællesskab og fleksibilitet De oversete idrætsudøvere kombinerer fællesskab og fleksibilitet Det er en udbredt opfattelse, at nyere individuelle motionsformer som løb og fitness, der har vundet kraftigt frem, står i modsætning til

Læs mere

Markedsanalyse. Da det er femte år i træk, at Landbrug & Fødevarer gennemfører undersøgelsen om danskernes holdninger og adfærd i forbindelse med

Markedsanalyse. Da det er femte år i træk, at Landbrug & Fødevarer gennemfører undersøgelsen om danskernes holdninger og adfærd i forbindelse med Markedsanalyse 9. juni 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Langt flere danskere købere oftere økologi Siden 2013 har Landbrug & Fødevarer

Læs mere

Afsluttende opgave. Navn: Lykke Laura Hansen. Klasse: 1.2. Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium. Fag: Kommunikation/IT

Afsluttende opgave. Navn: Lykke Laura Hansen. Klasse: 1.2. Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium. Fag: Kommunikation/IT Afsluttende opgave Navn: Lykke Laura Hansen Klasse: 1.2 Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium Fag: Kommunikation/IT Opgave: Nr. 2: Undervisningsmateriale Afleveres: den 30. april 2010 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Konkurrencer NONSTOP. Motivation & problemfelt

Konkurrencer NONSTOP. Motivation & problemfelt Konkurrencer NONSTOP Nye konkurrencer Hver dag Motivation & problemfelt Dette er et oplæg til den mundtlige eksamen i Innovation & Markedsføring. I det følgende vil jeg beskrive forretningsplanen for Konkurrencer

Læs mere

Man burde jo bruge det (biblioteket) men jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal bruge det til

Man burde jo bruge det (biblioteket) men jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal bruge det til 1.1 Senioren Man burde jo bruge det (biblioteket) men jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal bruge det til Mandlig senior, ikke-bruger Seniorerne skiller sig primært ud ved at være det ældste segment samt

Læs mere

Guide. skilsmisse. Plej parforholdet på ferien. og undgå. sider. Sådan bygger I parforholdet op igen

Guide. skilsmisse. Plej parforholdet på ferien. og undgå. sider. Sådan bygger I parforholdet op igen Sådan bygger I parforholdet op igen Foto: Scanpix/Iris Guide Juni 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Plej parforholdet på ferien 12 sider og undgå skilsmisse Plej parforholdet på ferien

Læs mere

Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008. Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER

Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008. Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008 Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER 1) Indledning: Præcisering af problemet En stadig større

Læs mere

Holbæk Kommunes. turismepolitik. Et ældreliv med udgangspunkt i ressourcer og behov

Holbæk Kommunes. turismepolitik. Et ældreliv med udgangspunkt i ressourcer og behov Holbæk Kommunes erhvervs- ældrepolitik og turismepolitik Et ældreliv med udgangspunkt i ressourcer og behov Indhold side 4 side 6 side 8 Forord Fremtidens muligheder og udfordringer på ældreområdet Ældrepolitikken

Læs mere

Find værdierne og prioriteringer i dit liv

Find værdierne og prioriteringer i dit liv værdierne og prioriteringer familie karriere oplevelser tryghed frihed nærvær venskaber kærlighed fritid balance - og skab det liv du drømmer om Værktøjet er udarbejdet af Institut for krisehåndtering

Læs mere

Politik for en værdig ældrepleje i Lolland Kommune 2016

Politik for en værdig ældrepleje i Lolland Kommune 2016 Politik for en værdig ældrepleje i Lolland Kommune 2016 Værdighed mangfoldigheden af det levede liv Forventningerne til et værdigt seniorliv er ligeså mangfoldige, som til det liv, borgeren har levet.

Læs mere

Guide. Sådan håndterer du parforholdets faresignaler. De 10 største faresignaler i dit parforhold Sådan gør du noget ved det

Guide. Sådan håndterer du parforholdets faresignaler. De 10 største faresignaler i dit parforhold Sådan gør du noget ved det Foto: Iris Guide September 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan håndterer du parforholdets faresignaler De 10 største faresignaler i dit parforhold Sådan gør du noget ved det Faresignaler

Læs mere

Medlemskabstyper for fremtiden

Medlemskabstyper for fremtiden Medlemskabstyper for fremtiden Med denne publikation ønsker Dansk Golf Union (DGU) at rådgive de danske golfklubber om, hvordan de for fremtiden skal sammensætte deres medlemskabstyper, og hvorfor de skal

Læs mere

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014 Tale til 8. Marts Tak for invitationen. I morges hørte jeg i radioen at i dag er kvindernes dag. Kvindernes dag? nej i dag er kvindernes internationale kampdag! Jeg synes også at I dag, er en dag, hvor

Læs mere

Gode råd om hvordan man kommer af med stress

Gode råd om hvordan man kommer af med stress Gode råd om hvordan man kommer af med stress Først skal du erkende, at du har et problem, at du ikke har det godt og ikke kan gøre det, du gerne vil, og som du plejer at gøre. Din familie, venner og veninder

Læs mere

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 TUBA Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 Moos-Bjerre Analyse Farvergade 27A 1463 København K, tel. 29935208 moos-bjerre.dk Indholdsfortegnelse 1.

Læs mere

LEADING. Hvorfor skal du læse artiklen? Hvis du er klar til at blive udfordret på, hvordan du udvikler talent - så er det følgende din tid værd.

LEADING. Hvorfor skal du læse artiklen? Hvis du er klar til at blive udfordret på, hvordan du udvikler talent - så er det følgende din tid værd. LEADING Hvorfor skal du læse artiklen? Hvis du er klar til at blive udfordret på, hvordan du udvikler talent - så er det følgende din tid værd. HAR DU TALENT FOR AT UDVIKLE TALENT? DU SKAL SE DET, DER

Læs mere

Når du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn

Når du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn ner er Når du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn Når en forælder bliver alvorligt syg, bliver hele familien påvirket. Dette gælder også børnene, som i perioder kan have brug

Læs mere

5, 10 eller 15 år til pension: Det skal du overveje

5, 10 eller 15 år til pension: Det skal du overveje 5, 10 eller 15 år til pension: Det skal du overveje Planlægning er nøgleordet for at få det liv som pensionist, man drømmer om. Læs her, hvad du bør gribe fat i allerede nu. Livet som pensionist kan være

Læs mere

1.1 De unge børneforældre

1.1 De unge børneforældre 1.1 De unge børneforældre Når jeg så kommer på biblioteket, er det også fordi, min datter gerne vil have, der kommer nogle nye ting. Det er så ikke kun bøger, det er også puslespil. Ung børneforælder,

Læs mere

Markedsanalyse. Hver fjerde tænker over bæredygtighed ved valg af fødevarer. 5. december 2016

Markedsanalyse. Hver fjerde tænker over bæredygtighed ved valg af fødevarer. 5. december 2016 Markedsanalyse 5. december 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Hver fjerde tænker over bæredygtighed ved valg af fødevarer Bæredygtighed

Læs mere

Protein er (stadig) helten i danskernes mad og drikke

Protein er (stadig) helten i danskernes mad og drikke Protein er (stadig) helten i danskernes mad og drikke Februar 2019 Markedsanalyse, Forbrugerøkonomi & Statistik Markedsanalyse 11. februar 2019 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45

Læs mere

SAMARBEJDE OM UDVIKLING AF FREMTIDENS PLEJE & OMSORG

SAMARBEJDE OM UDVIKLING AF FREMTIDENS PLEJE & OMSORG SAMARBEJDE OM UDVIKLING AF FREMTIDENS PLEJE & OMSORG 5. April 2011 Fremtidens Plejehjem som levende laboratorium Njalsgade 106,2 5. april 2011.COM DK2300 Kbh. S info@copenhagenlivinglab.com +45 2023 2205

Læs mere

Markedsanalyse. Sundhed handler (også) om livskvalitet og nydelse. 10. januar 2018

Markedsanalyse. Sundhed handler (også) om livskvalitet og nydelse. 10. januar 2018 Markedsanalyse 10. januar 2018 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Sundhed handler (også) om livskvalitet og nydelse En stor del af danskerne

Læs mere

Færre faglærte udfordrer fødevarebranchen

Færre faglærte udfordrer fødevarebranchen Mette Louise Pedersen, chefkonsulent og Peter Bernt Jensen, konsulent melp@di.dk, 3377 4845; pebj@di.dk, 3377 3421 SEPTEMBER 2018 Færre faglærte udfordrer fødevarebranchen Fødevarebranchen er udfordret

Læs mere

Senior- og værdighedspolitik

Senior- og værdighedspolitik Social og Sundhed Senior- og værdighedspolitik Maj 2016 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 En nuanceret forståelse af værdighed... 2 Fokusområder... 3 Livskvalitet... 3 Selvbestemmelse... 4 Kvalitet,

Læs mere

Et godt og aktivt ældreliv. Dragør Kommunes ældrepolitik

Et godt og aktivt ældreliv. Dragør Kommunes ældrepolitik Et godt og aktivt ældreliv Dragør Kommunes ældrepolitik Udgivet af: Social, Børn og Kulturudvalget Ansvarshavende redaktør: Mette Brinch, direktør Tekst og redaktion: Pernille Dørr Kjær og Johannes Bo

Læs mere

ADBLOCK 2018 I DANMARK. Udarbejdet af AW Media

ADBLOCK 2018 I DANMARK. Udarbejdet af AW Media ADBLOCK 2018 I DANMARK Udarbejdet af AW Media INTRODUKTION Hvordan ser danskernes adblock tendenser ud i år 2018? Det har AW Media sat sig for at undersøge. I rapporten præsenteres et kombineret billede

Læs mere

Opsparing i Danmark og Norden

Opsparing i Danmark og Norden Opsparing i Danmark og Norden Undersøgelse af opsparing, opsparingsformer og bevæggrunde TNS Gallup har på vegne af Nordnet undersøgt, hvordan befolkningen i Danmark og de øvrige nordiske lande sparer

Læs mere

ugepraksis et billede på dit liv

ugepraksis et billede på dit liv Daisy Løvendahl Personlig rådgiver ugepraksis et billede på dit liv www.daisylovendahl.dk #1. En guide til refleksion og handling Om ugepraksissen Denne ugepraksis er resultatet af megen refleksion og

Læs mere

Kapital- pension Ratepension Livsvarige livrente Længe leve forskelligheden

Kapital- pension Ratepension Livsvarige livrente Længe leve forskelligheden ER DU SIKRET? Mette, 35 år Tænk fremad og på familien Der er nok at se til. Karriere, hjem, sport, fritid og børn. Det giver livet mening og indhold, men kræver sin kvinde og overskud til overblik. Hvornår

Læs mere

Kampagne Projektbeskrivelse

Kampagne Projektbeskrivelse Kampagne Projektbeskrivelse Case: Lykkeposer, Poser som skal pyntes og blive kaldt for lykkeposer. Ingen skal vide hvad der er inden i dem. Det foregår i kødbranchen, hvor der er nogle gange kunder som

Læs mere

Bilag 3 til spritstrategien 2011-13

Bilag 3 til spritstrategien 2011-13 Bilag 3 til spritstrategien 2011-13 Forundersøgelsens resultater Arbejdsgruppen har indledningsvis holdt et strategiseminar, hvor Sociologerne Jakob Demant (Center for Rusmiddelforskning) og Lars Fynbo

Læs mere

Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år

Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år Værdigrundlag. Fællesskab. På Nr. Lyndelse Friskole står fællesskabet i centrum, og ud fra det forstås alle væsentlige aspekter i skolens arbejde.

Læs mere

Senior- og værdighedspolitik

Senior- og værdighedspolitik Social og Sundhed Senior- og værdighedspolitik Maj 2018 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Værdighed... 2 Fokusområder... 3 Livskvalitet... 3 Selvbestemmelse... 4 Kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng

Læs mere

Det gode unge liv. 1. Det gode liv

Det gode unge liv. 1. Det gode liv Det gode unge liv De unge fra 16-24 år forbinder i høj grad det gode liv med familie, venner og kærlighed. De fleste unge føler sig generelt lykkelige, men mere end hver tredje af de unge føler sig altid

Læs mere

Bekymringsbarometer 2010

Bekymringsbarometer 2010 Bekymringsbarometer Ann Lehmann Erichsen Forbrugerøkonom Januar Undersøgelse gennemført af Synovate for Nordea Danskerne bekymrer sig mindre end for et år siden Hvis du tænker på den nærmeste fremtid og

Læs mere

Individ og fællesskab

Individ og fællesskab INDIVIDUALITET I DET SENMODERNE SAMFUND Individ og fællesskab - AF HENNY KVIST OG JÓRUN CHRISTOPHERSEN I forholdet mellem begreberne individ og fællesskab gælder det til alle tider om at finde en god balance,

Læs mere

Sorgen forsvinder aldrig

Sorgen forsvinder aldrig Sorgen forsvinder aldrig -den er et livsvilkår, som vi lærer at leve med. www.mistetbarn.dk Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn. Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn

Læs mere