Kom godt i gang med e-learning

Transkript

1 Kom godt i gang med e-learning

2 I de kommende år vil der være behov for at udbyde stadig mere uddannelse til de ansatte på hospitalerne via e-learning. Det er dels en følge af de mange nye uddannelser, der tilbydes i regionen, men også fordi e-learning giver mulighed for fleksible læringsforløb i forhold til både planlægning, læringsindhold og pædagogisk metode. Alt sammen til gavn for kvaliteten af det kliniske arbejde. E-learningenheden (ELE) er pr. 1. juli 2012 en del af HR & Uddannelse i Region H og producerer e-learningkurser til ansatte på regionens hospitaler. Ønsker din afdeling et e-learningkursus, skal der ansøges om dette via ansøgningsformularen på Link HRU webside vedr. Ønsker til HR og Uddannelse Kontakt evt. ELE ved: Projektleder Peter Hultberg Tlf.: peter.hultberg@regionh.dk Projektleder Camilla Stevns Bøje Tlf.: camilla.stevns.boeje@regionh.dk Morten Hansen Tlf.: Morten.Hansen.04@regionh.dk Bente Hyldegaard Hansen Tlf bente.hyldegaard.hansen@regionh.dk Projektleder Rikke Holm Møller Tlf.: rikke.holm.moeller@regionh.dk Vejledningen her introducerer nogle generelle overvejelser omkring det at udvikle e-learning. Dette er for at sætte dig i stand til at beslutte, om dit projekt er egnet til e-learning, og om du har de relevante ressourcer til rådighed. Vejledningen henvender sig til alle, der overvejer eller har besluttet at give sig i kast med et e- learningprojekt og kan bruges både som inspiration og rettesnor for samarbejdet med ELE. 2

3 OM E-LEARNING Der er både fordele og ulemper ved at udvikle e-learning i stedet for fremmødekurser eller sidemandsoplæring. Ofte kan en kombination være hensigtsmæssig et såkaldt blended learning forløb. + E-learning er fleksibel læring uafhængig af tid og sted E-learning kan nå ud til mange mennesker med forholdsvis enkle midler Kombinationen af billede, video, lyd og tekst giver et godt læringsresultat E-learning letter planlægningen af uddannelsesforløb i de enkelte afdelinger - Udvikling af e-learning er tidskrævende Fastholdelse af brugeren kan være vanskelig Læringen er uafhængig af tid og sted - det kan altid gøres en anden dag Er vores idé egnet til e-learning? Når du overvejer, om din idé er egnet til e-learning, kan du benytte disse tommelfingerregler: Indholdet er relativt holdbart det skal ikke vedligeholdes/ændres så tit. Der er mange, som har brug for at lære om dette emne. Målgruppen vil være motiveret for at anvende e-learning (ledelsesopbakning og vedkommende for brugerne). IT-færdigheder Som udgangspunkt skal opgavestiller ikke deltage i den tekniske opsætning af e-learningkurset, og det er derfor ikke nødvendigt med særlige IT-færdigheder. Det kan dog aftales, at opgavestiller selv står for det tekniske med ELE som sparringspartner. Forskellige samarbejdsmodeller med ELE 1. Den mest almindelige samarbejdsmodel med ELE, er at ELE udvikler kurset i ELEskabelonen med input fra opgavestillers fageksperter. ELE udarbejder storyboard, grafik, foto, video m.m. og sørger for den tekniske opsætning af kurset. 2. En anden samarbejdsmodel er, at opgavestiller får lavet et kursus i et helt andet design, hvilket dog er mere ressourcekrævende og derfor kan betyde ekstra omkostninger. Som ved ovenstående model udarbejder ELE storyboard, grafik, foto, video m.m. og sørger for den tekniske opsætning af kurset. 3. En tredje samarbejdsmodel er, at opgavestiller selv udvikler et e-learningkursus (rapid learning) ved hjælp af et ELE godkendt forfatterværktøj (fx Wondershare Quiz Creator) med ELE som sparringspartner. ELE underviser opgavestiller i brug af forfatterværktøjet og 3

4 kommer med pædagogisk input efter behov, men opgavestiller sørger selv for udvikling af indhold, herunder grafik, foto m.m. samt den tekniske opsætning af kurset. Alle samarbejdsmodeller kan selvfølgelig justeres og tilpasses det aktuelle behov. FORFATTERVÆRKTØJER OG OPSÆTNING AF KURSER Selv om opgavestiller som udgangspunkt ikke deltager i den tekniske opbygning af e- learningkurset, er det godt at kende til de værktøjer, der benyttes og de muligheder, som ligger heri. Dette kapitel giver en kort introduktion til værktøjerne samt beskriver de forskellige tekniske muligheder. ELE bruger flere forskellige værktøjer til at opbygge kurser. De går fra de meget teknisk krævende, som bruges til at skræddersy et kursus fra bunden til de mere skabelonprægede, hvor kurset opsættes i en på forhånd defineret skabelon. Den mest simple metode til opbygning af et kursus er rapid learning, som vi anbefaler til klinikere, der selv vil udvikle et lille kursus, evt. med ELE som sparringspartner. Alt efter, hvilke elementer der skal bygges bruger vi forskellige værktøjer. Typisk er det bl.a.: Flash til at skræddersy et kursus fra bunden og producere interaktive elementer og animatoner. Toolbook til at sætte kurset op i en skabelon. XML til at sætte kurset op i en skabelon. Captivate til at optage skærmaktivitet og lave interaktive elementer. Photoshop til at lave grafik og billedredigering. Wondershare Quiz Creator til rapid learning. Indholdselementer Tekst Nogle gange er det enklest og mest effektivt at skrive en tekst for at beskrive en situation. 4

5 Man vil næsten altid skulle bruge tekst i en eller anden form i et e-learningkursus. Husk ved planlægning af e-learningkursets tekster: Ofte vil lange tekster ikke blive læst (grundigt), og i begyndelsen af et e-learningkursus vil nogle brugere springe tekstlæsning over, fordi de hellere vil i gang. Skriv derfor enkelt, konkret, kortfattet og understøt skimmeteknik. Foto/Grafik Fotos er gode til at illustrere en pointe eller et scenarie. Billeder kan være med til at give e- learningkurset liv og forankre indholdet i en hverdag, som brugeren kender til. Fotos er ofte mere levende og virkelighedsnære end grafik og er mindre ressourcekrævende at producere. Overvej ved anvendelse af fotos: Planlægning af hvilke motiver, der er mest hensigtsmæssige at bruge samt hvilke personer, der skal optræde på billederne tager tid. Vær særligt opmærksom på distraherende elementer på billederne, fx en sygeplejerske, der bærer smykker. Husk, at billederne skal støtte læreprocessen og ikke er der for deres egen skyld. Animation Animation er rigtig godt til at vise meget detaljerede processer, teknik og lign. Animation ser ofte lækkert og professionelt ud men er også ressourcekrævende at producere. Overvej ved anvendelse af animation: Kan samme indhold vises via foto/slideshow? Kommer animationen til at virke forstyrrende? Video Video er godt til at illustrere komplekse bevægelser og kan gøre e-learningen levende og virkelighedsnær. Der kræves en god billedforståelse og timing samt viden om anvendelse af kamera. Derfor benytter ELE ofte en ekstern leverandør til videoproduktionerne. At lave en video til 5

6 e-learning er meget ressourcekrævende, så overvej om fx stillbilleder/slideshow/animation kan bruges i stedet. Overvej ved anvendelse af video: Videoen må ikke være for lang. Video virker bedst, når der vises en procedure, og ikke bare er en stemme, der fortæller. Der kræves grundig planlægning: Hvem og hvad skal være hvor og hvornår? Det er vigtigt, at finde et sted (en location ), som ser rigtig ud og passer til indholdet. Overvej hvor professionel videoen skal det være er det evt. ok med hjemmevideo? Skal der være lyd på videoen? Lyd Lyden kan være et godt supplement til tekster eller visuelle elementer. Det kan være reallyd altså en optagelse af, hvordan noget lyder i virkeligheden eller speak. Det at lytte appellerer til en anden læringsstil end det at læse, og speak er selvfølgelig godt, hvis brugeren er en svag læser. Når man bruger speak, frigør man desuden synssansen, så de grafiske og tekstlige elementer kan supplere og illustrere det, der bliver speaket. Det giver et enklere grafisk udtryk. Overvej ved anvendelse af lyd: Hvordan er den konkrete læringssituation? Har brugeren adgang til hovedtelefoner/højtalere? Vil lyd/speak virke forstyrrende? Vil speak sænke tempoet unødigt? Vil indholdet, og dermed speaken, ofte skulle opdateres? Interaktive elementer Der kan anvendes mange forskellige typer af interaktive elementer i kurset. De mest almindelige er: Klik og zoom/læs. Et element på siden forstørres op ved klik, så man kan se nærmere på det, eller der kan komme en supplerende tekst. 6

7 Fill in the blank. Brugeren udfylder de tomme felter i en tekst med det manglende ord, typisk uden valgmuligheder. Dette kræver ofte mere eftertanke end at skulle vælge mellem forskellige valgmuligheder. Drag and drop med tekst eller billeder. Brugeren trækker elementer hen på den rigtige plads i et billede, eller opstiller den rigtige rækkefølge for en procedure. Der kan selvfølgelig udvikles mange andre interaktive elementer og øvelser, her sætter næsten kun fantasien grænser. Tests Multiple choice opgaver er en form for træning eller test, hvor brugeren har mulighed for at vælge mellem flere mulige svar. Multiple choice er en genkendelig og ofte hurtig test for brugeren at gennemføre. Multiple choice kan integreres løbende i kurset eller bruges som afsluttende test, evt. til certificering. Den konstruktive feedback på svar kan være meget lærerig. Når spørgsmålet udformes skal du tænke på: Er spørgsmålet baseret på viden, der er opnået tidligere i e-learningkurset, eller er det en trial and error fremgangsmåde? Må brugeren få flere forsøg? Hvor mange svarmuligheder gives der? Hvilken feedback gives på rigtigt og forkert svar? 7

8 UVIKLINGSPROCESSEN Projektstyring De enkelte projekter ledes af ELE med opgavestiller som tæt sparringspartner. Husk: Der er fornuftigt at udvikle i faser ikke bare gå til tasterne Overse ikke analysefasen det koster dyrt senere Brug tid på at lave grundig, detaljeret planlægning af indholdet At brugerteste undervejs Udviklingsfaser Den metode, ELE anbefaler at udvikle ud fra, er opdelt i syv faser: 1. Idé 2. Analyse 3. Design 4. Udvikling 5. Brugertest 6. Implementering 7. Drift Metoden har sin baggrund i IT-programudvikling. Risici ved udviklingsmetode Denne meget lineære metode er blevet kritiseret for at inddrage brugerne for sent i processen. Man er næsten færdig, før brugeren tager stilling til, om produktet kan anvendes. Andre metoder går ud på at begynde med at udvikle nogle små prototyper, som brugerne meget hurtigt er med til at teste fx skærmbilleder, som er tegnet på papstykker. Vi anbefaler alligevel den mere lineære proces, fordi fagpersonerne selv er med i udviklingsprocessen, og fordi det ikke er eksterne personer, der analyserer og designer. På den måde undgås alvorlige misforståelser om, hvad projektet går ud på, og hvad indholdet skal være. Men ideen med prototyping kan sagtens blandes med denne metode, hvis der i projektet er fordele ved hurtigt at få afklaret, om deltagerne overhovedet kan se en mening i det projekt, som skal udvikles. Fase 1 Idé Behovsafdækning Når man får idéen om at udvikle e-learning, vil det ofte være på baggrund af et behov for at sprede ny viden til mange på én gang eller et ønske om at ændre nogle holdninger eller arbejdsgange hos de ansatte. Dette kalder man læringsbehovet. I den første udviklingsfase idéfasen gælder det om at formulere læringsbehovet og overveje alt det praktiske omkring udvikling af e-learning. Hvad er målet med e-learningkurset, hvem skal det henvende sig til, hvad skal det i grove træk indeholde, hvem skal udvikle det, og bakker ledelsen op om udvikling af e-learning? Dette er nogle af de punkter, man skal begynde at skitsere. Det er i denne fase, der tages kontakt til ELE, som vil hjælpe processen i gang. 8

9 Det første der skal undersøges er, hvilken type undervisning, det drejer sig om. Undersøg, om der findes e-learning for området i forvejen. Det kan være, der findes et e-learningkursus, der kan tilpasses det ønskede, så det ikke er nødvendigt at begynde forfra. Hvis det ikke er tilfældet, anbefales det at tage udgangspunkt i et eventuelt allerede eksisterende fremmødekursus og/eller i en vejledning/instruks, hvis en sådan findes. I idéfasen skal man ikke være bange for at tænke stort og komme med mange idéer til e- learningkurset. På den måde står man ikke på bar bund, når man når frem til designfasen. Resultat af idéfasen Når idéfasen slutter, ligger der en rapport, der beskriver: Læringsbehovet. Idéer til hvordan kurset kan opbygges. En beregning af hvor mange ressourcer (mandetimer), der skal lægges i projektet fra opgavestillers side og fra ELEs side. Navngivne personer med ansvar for projektet. En køreplan for projektet. Fase 2 - Analyse I analysefasen skal e-learningkursets målgruppe og kompetencemål fastlægges. Målgruppe Når man udformer e-learningkurset, er det vigtigt at vide, hvem man henvender sig til. Det er nødvendigt for at kunne målrette kurset til dem, der skal gennemgå det og for at sikre en optimal læring. Målgruppen kan fx defineres ud fra følgende parametre: Faggruppe. Alder/anciennitet. Forhåndsviden/erfaring på det område, kurset drejer sig om. Kompetencemål Det skal afklares, præcist hvad brugeren skal lære ved at gennemføre e-learningkurset. Dette kaldes kompetencemålene. Inden selve designfasen begynder, er det vigtigt, at opgavestiller godkender kompetencemålene. En måde at nå frem til kompetencemålene er at undersøge, om der findes en vejledning/instruks for emnet. Den splittes op i formuleringer på punktform. En god opdeling er at skelne mellem, hvad brugeren skal forstå, og hvad skal brugeren skal kunne udføre efter at have gennemført e-learningen. Vedligeholdelse af e-learning Allerede i analysefasen skal man begynde overvejelser om, hvordan e-learningkurset skal vedligeholdes: Er det et emne, hvor indholdet ændrer sig hurtigt? 9

10 Hvordan sikres det, at e-learningen altid er opdateret med korrekte informationer fx er i overensstemmelse med en procedurevejledning på området? Når e-learningkurset er færdigudviklet, er det opgavestillers ansvar at holde øje med, at e-learningkurset altid er ajourført. Resultat af analysefasen Når analysefasen er tilendebragt er grundlaget lagt for det kommende arbejde med at udforme e-learningkurset. Alle i udviklingsgruppen er nu enige om, hvem målgruppen er, og hvad de skal lære af at gennemgå e-learningkurset. Dette er skrevet ned i et kompetencemåls-dokument, som godkendes af opgavestiller. Fase 3 - Design I designfasen skal det afklares, hvordan kurset skal bygges op. Brainstorming Det at komme i gang med at designe e-learning kan være svært. Et værktøj til at få alle ideer på bordet er brainstorming. En design-brainstorm foregår fx således: Brug post-it hvor hver deltager har en post-it blok og skriver det ned, der falder ham/hende ind om udformningen af e-learningen evt. på tur. Én tanke pr. post-it lap. Vigtigt!: Negativ kritik af andres idéer er forbudt, så længe brainstormingen står på. Men man må meget gerne bygge videre på andres ideer. Brainstormingen står på i fx 10 minutter. I fællesskab grupperes disse lapper og der skabes en ny fælles forståelse. Designworkshop Designprocessen kan eventuelt skydes i gang med en designworkshop, hvor alle i projektgruppen deltager. Det er en proces, hvor hver deltager er aktiv med ideer og uddybning af andres ideer og stiller spørgsmål. Derefter organiseres ideerne og grupperes i et forløb. En designworkshop kan fx indeholde en kortsorteringsøvelse: På hvert kort beskrives de enkelte skærmbilleder med indhold: De forskellige læringsobjekter, genstande, aktører, overordnede pointer, læringsmål, andre karakteristika osv. 10

11 Workshoppen arrangeres af ELE i samarbejde med opgavestiller. Storyboardet Et værktøj til at få konkretiseret e-learningen er storyboardet en slags drejebog for skærmbillederne, hvor indholdet beskrives, tekster nedskrives og udtrykket i de enkelte scener skitseres. Når storyboardet er klart, kan det være nødvendigt at sende det i høring hos relevante fagpersoner uden for arbejdsgruppen. Resultat af designfasen Målet for designfasen er en godkendt designdokumentation (storyboard), der så præcist som muligt beskriver, hvordan e-learningkurset skal udformes. Fase 4 - Produktion Selve produktionen af e-learningen står ELE for. I produktionsfasen vil man ofte skulle udvikle mange ting på én gang. Som tommelfingerregel vil dette være en fornuftig rækkefølge at tage fat på tingene i: Lav en produktionsplan. Få aftaler på plads med brugere, som skal teste. Træf aftaler med leverandører (af fx foto eller video) og med eventuelle personer, der skal deltage i foto/video eller skal bidrage med udlån af locations, fx en sengestue. Sæt de forskellige sider op i skabelonen evt. uden at fylde indhold i. Skriv alle teksterne, hvis du ikke allerede har gjort det i forbindelse med storyboardet. Udform manuskript for evt. videoproduktion. Skriv speak til video. Tag de nødvendige fotos. Optag og godkend video. Indtal speak. Opsæt indhold. ELE står for de fleste af disse aktiviteter, men opgavestiller må være indstillet på også at bidrage. Fase 5 - Brugertest Det kan være nødvendigt at teste kurset både under og efter produktion. Testen er med til at sikre, at e-learningkurset lever op til brugernes og opgavestillers forventninger. Brugertesten kan både teste for grammatiske fejl/bugs samt for forståelse og brugervenlighed. Det kan være svært at have fokus på begge dele, så beslut inden, hvad der skal testes for. Brugertesten er også en god indikator for hvor lang tid, det tager at gennemføre et modul. ELE bruger normalt en kombination af tænke-højt-test og skriftlig test. Tænke-højt-testen er i princippet meget enkel. En bruger bliver bedt om at tænke højt, mens kurset gennemgås. I løbet af testen noteres udførligt, hvordan det går, og hvad brugeren siger. Herefter kan brugeren komme med sit skriftlige input ved at besvare forskellige spørgsmål i et udleveret spørgeskema. 11

12 Det anbefales at gennemføre testen med 6-10 personer. 3-5 personer under produktion og 3-5, når e-learningkurset er næsten færdigt. Husk, at testen er den eneste chance for at få en reel vurdering af e-learningkursets anvendelighed, inden det gøres tilgængeligt. Ved udvælgelsen af testpersoner er det vigtigt at vælge personer, man ikke kender i forvejen. Hvis man kender hinanden, kan det være vanskeligt for testpersonen at komme med kritik af e-learningkurset eller sige, at der er ting, han/hun ikke forstår. Det er også vigtigt, at alle testpersonerne ikke er eksperter i emnet. Eksperter vil sandsynligvis ikke opdage, hvis indholdet er vanskeligt at forstå. Det kan derfor være en fordel, hvis emnet er nyt for testpersonerne. Fase 6 Implementering I denne fase skal det færdige e-learningkursus gøres tilgængeligt for målgruppen. Det kan være en god idé at foretage en kommunikationsindsats, så potentielle brugere få kendskab til e-learningkurset. Dette kan fx ske gennem nyhedsbreve, fagblade, personaleblade, intranet, faglige hjemmesider eller andet. ELE sørger for, at linket til kurset videreformidles til den ansvarlige person, men er ikke ansvarlig for implementering. Fase 7 Drift Det er opgavestillers ansvar, at e-learningkurset altid er opdateret kan man ikke selv, kontaktes ELE. Det er hensigtsmæssigt, at ansvaret ikke placeres hos en bestemt person, hellere hos en bestemt funktion. Opret en rutine for regelmæssig kontrol af e-learningkursets gyldighed. Intervallet afhænger af e- learningkursets karakter og indhold. Når eller hvis e-learningkurset ikke længere er relevant, skal det fjernes fra publiceringsstedet. Opgavestiller har mulighed for selv at lave en statistik for, hvor mange der anvender e- learningkurset. 12