DUCATI EKSPRESSEN. M-Shock side 22. Shims side 24. Panigale Setup side 18. Min Cykel. Gran Turismo Side 6. Tips & Tricks side 29

Transkript

1 DUCATI EKSPRESSEN Medlemsblad nr.98 APRIL 2013 Gran Turismo Side 6 Panigale Setup side 18 M-Shock side 22 Shims side 24 Min Cykel side 26 Tips & Tricks side 29

2 INDHOLD #98 Redaktøren siger...3 Kassemesteren siger...4 Nyt fra Regionerne...4 Banesjov...5 Gran Turismo Superbike anno KONTAKTPERSONER Formand / President: Søren Johansen Kildegårdsvej 3, 3660 Stenløse Tlf.: formand@ducati.dk Kasserer: Johnny Lautrup Lindhardt Tlf: kassemester@ducati.dk Klubbens bankkonto: nr.: Redakteur - Ducati Ekspressen: Redigering og Layout: Niels Horskjær niels3@ducati.dk Korrektur - Ducati Ekspressen: Dorthe Lautrup Lindhardt Tlf: dll@ducati.dk Jylland(Midt) & Klubbutikken: Bo Madsen, Industrivej 1, 8450 Hammel Tlf.: ducati@morini.dk Jylland(Syd) Dan Crohn Tlf: crohn@ducati.dk Sjælland: Jens Randrup Slangerup monsterjens@ducati.dk Dorthe Lautrup Lindhardt Amager Tlf: dll@ducati.dk Fyn: Lars Rasmussen Tlf: lbr@ducati.dk Udenrigsminister: Søren Johansen Kildegårdsvej 3, 3660 Stenløse Tlf.: / formand@ducati.dk Værktøjsudlån: Lars Wendt Tlf.: lars.wendt@mail.tele.dk Websjasker: Jan Skovsgaard Markledet 7, 5220 Odense SØ Tlf.: jan@ducati.dk Panigale...18 Træning på Aragon...20 Shock!...22 Shout and Shimmy...24 Mig og min cykel Mig og min cykel Tips & Tricks...29 DEADLINE #99 - NU!!! Copyright Ducati Klub Danmark Eftertryk tilladt med angivelse af kilde. Layout : Niels Horskjær - desmo@me.com, Tryk: Frederiksberg Bogtryk - morten@ducati.dk FORSIDEN: Niels Gabel tanker uden tankstation 2

3 REDAKTØRENSIGER Jeg havde det på fornemmelsen: Dette blad bliver ikke læst særlig grundigt. Måske kikker man bare billeder. Ihvertfald har det åbenbart været svært at forstå det med deadline. Bladet skulle jo gerne udkomme 4 gange om året med passende mellemrum, og det kræver ikke den store flodskippereksamen at regne ud, at der går sådan cirka tre måneder mellem hvert nummer. Deadline er så en to-tre ugers tid før udgivelse, så det er mig en stor gåde at jeg stadig modtager spørgsmål om hvornår det mon er deadline. De sidste par numre har det sågar stået på side 2, under indholdsfortegnelsen. Jeg vil forsøgsvis lave en deadline, der hedder NU! - forstået på den måde, at jeg vældig godt kunne tænke mig en lind strøm af materiale til bladet. Skriv din historie, når du får ideen. Et andet fromt ønske er lidt flere nye skribenter. Der er en trofast skare i klubben, der forstår at holde liv i den gamle Ekspres. Igen og igen sætter de sig ved hakkebrættet og sørger for underholdningen med gode historier, garneret med appetitlige billeder. Hvis du får røde ører af at læse denne klumme er det bare at gå i gang. Ingen historie er for lille - faktisk ser jeg gerne korte historier med gode billeder til. Ja, det var liiige ved at blive et tyndt nummer denne gang. Jeg har flere gange været på nippet til at skære sider fra, men har alligevel hevet og trukket lidt, så det skulle passe. Så er der jo også plads til lidt en så luksuriøs ting som en midterside. Jeg har fundet et af mine historiske billeder frem fra gemmerne. Lige til at plastre op på væggen i drengeværelset, hvis man da nænner at lemlæste sit nummer af Ekspressen. Men altså... Det rumler lidt, og jeg håber da vi når at få #100 med, før vi går digitalt. Dette af gode grunde forsinkede nummer indeholder alligevel masser af godbidder. Vi bevæger os stort set indenfor de samme områder som i sidste nummer. Niels Gabel holder hvad han lover - turen til Sydamerika, der var omtalt i sidste nummer, blev til virkelighed. Yderst velfortjent er Niels Coverboy denne gang, og hans beretning fra det ukendte land er den store feature. Rigtig dejligt med kontinuitet i indholdet - noget som også Preben Lind er med på. Vi får lov til at følge hans brave kamp for at få sat Panigalen rigtigt op, og jeg har uopfordret nappet lidt fra Baren, garneret med fede skud fra Spanien, der pludselig lå i min Dropbox. Sådan! Teknikstoffet har en fast plads i bladet, men denne gang må vi undvære Dr. Gruby s Guldkorn. I stedet har jeg valgt at fortælle lidt om mit beskedne vinterprojekt, lige som Hr. Zutsko, der absolut mindre beskedent som sædvanligt skiller tingene ad i atomer. Denne gang handler hans artikel om opshimming af motor. Både det meget fine og det meget grove værktøj tages i brug her! Og så er der serien Mig og min cykel. Denne gang kunne vi ikke helt holde, hvad vi lovede - men så er der til gengæld hele to stykker bekendelseslitteratur. Hvad med dig selv? Fortæl din historie og gå ud og knips lidt billeder. Det er så fedt at se sig selv i firefarvet tryk på glittet papir, men det ved man selvfølgelig først, når man har prøvet det selv. TAK til vores skribenter:: Niels Gabel Nielsen, Preben Lind, Michael Eriksen, Johnny Lautrup Lindhardt, Kim Lundberg Andersen og Flemming Johansen. Når du sidder med dette blad i hånden, tipper jeg du har været ude at lufte den skønne dame fra Bologna allerede. Det har været et meget langt ikke-forår, og selvom vi har haft tørre veje og solskin er jeg nu ikke meget for at skyde sæsonen ind for alvor, før det har regnet lidt og saltet er blevet vasket væk. Men... Vi ses snart ude på vejene - Hasta Pronto! HEKTO NIELS Taenk engang - dette billede er taget sidst i februar i Den Haag i Holland..Hilsen Flemming 3

4 KASSEMESTERENSIGER Johnny Lautrup Lindhardt NYT FRAREGIONERNE Fyn Lars Rasmussen I øvrigt mener jeg alle medlemmer i DKD bør indbetale deres kontingent rettidigt Midt mens man her medio marts sidder og prøver at få nogle optimistiske forårsbudskaber ud, varsler DMI snestorm og 5 døgn i snehelvede. Påskens smuttur til Berlin med håbet om at sidde på Kurfürstendamm i skjorteærmer og nyde en Berliner Kindl weisse eller en frühlings Bock, ser ud til at blive et polarprojekt rent tøjmæssigt. På positivsiden, hvis man kan sige sådan, så ser det ud som om de planer der ellers var for påsken med lidt forårsrace på Misano, Most eller lignende, ville være blevet med 1-cifrede varmegrader, og man bryder sig ikke om asfalt der er meget under grader. Tankerne går til venner, som drager til Spanien med udsigt til godt kørevejr, desværre hang det ikke sammen rent tidsmæssigt for os på matriklen (ville grumme gerne have været på Aragon, og denne gang for rent faktisk at køre der, og ikke for at humpe rundt med brækkede ribben som ved sæsonstart 2012). Heldigvis har jeg jo så kassemestertjansen at fornøje mig med, når jeg nu ikke når Aragon i år. Kassemesterjobbet peak er omkring årsafslutning og frem til slut marts. Der skal laves regnskab, afstemmes bankbilag m.m., og man bander over hvorfor man ikke lige i løbet af året får ordnet alle regnskabsbilag og sirligt får sat dem i mapper. Der skal inddrives kontingent, og inddrives er nok ikke et helt forkert udtryk, da ikke alle slipper de få hundrede kroner helt frivilligt. Jeg må dog alligevel rose folk i år, da rigtigt mange fik betalt til den fastsatte frist, og resten dryppede stille og roligt ind frem mod 1. marts. I skrivende stund tæller klubben ca. 650 medlemmer. Det vil sige at ca. 70 medlemmer er udmeldt som følge af manglende kontingentindbetaling. Vores medlemstilgang var i 2012 lige præcis 100 og det synes at være trenden at falder fra og godt 100 kommer til i løbet af et år. Vi har altså en nettotilgang og det er jo ikke så skidt endda; dejligt at interessen for Ducati er stigende og lysten til at være med i DKD lige så. Regnskabet for 2012 meldes ud i god tid før generalforsamlingen den 14. september, men vi kan da godt allerede nu løfte sløret for, at der fortsat er tale om en særdeles sund klubøkonomi. Vores gode økonomi betyder, at vi kan give den lidt gas til generalforsamlingen, banedagen, julefrokosterne og alle de andre arrangementer, der vil blive afholdt i løbet af året - altid godt med lidt penge på kistebunden, så vi ikke skal spinke og spare på klubtilskuddet til diverse arrangementer. Husk at holde øje med Baren hvor tilmelding til årets DKD banedag snart åbnes. Med denne lille status ønskes alle medlemmer en forrygende sæson 2013 KASSEMESTEREN HEKTO Tjaa page copy.. På mc-siden er der godt nok sket alt for lidt for mit vedkommende, for ikke at sige slet ingenting. Det hele startede med en rigtig god julefrokost i DKD for fynboer og jyder 1/12. Alt gik, som det skulle, masser af god mad, godt humør og rigeligt at drikke. På storskærm kunne vi følge med i Closer to the Edge, alt imens der blev skålet, og spist. En god lille konkurrence blev også sneget ind.senere på aftenen kom Ib, som sædvanlig frem med en god flaske Skotsk landvin, som han delte velvilligt ud af :) tak for en hyggelig aften. Og så startede mit vintermareridt: Da jeg næste dag ved middagstid ville ud og lave lidt udhæng på mit nye værksted til Duccen, endte jeg på jorden lidt hurtigere end planlagt. Det resulterede i et telefonopkald til 112, og vupti kom der sku lige en skidttilpasbus med blink, og en lægevogn. Konklusion: Et styk åbent brud på venstre ankel. Afsted det gik til OUH, og direkte på operationsbordet. Noget paf så jeg sikkert ud, da jeg vågnede op igen, med resterne af et Ducati rørstel, boltet fast til min fod og skinneben. Det skulle jeg lige rende rundt med i 5-6 uger, derefter lidt andet bøvl, så genoptræning (5 dage om ugen de næste par måneder) så jeg håber venstre fod bliver mobil nok til at kunne skifte gear til sæsonstart. Dette lille stunt har fået skylden for, at der ikke er sket noget med den lovede bowlingtur, men jeg håber på det måske, kunne lade sig gøre på et senere tidspunkt. HEKTO LARS 4

5 Dan S P Photo BANEDAGE & CLASSIC RACE DUCATI KLUB DANMARK BANEDAG PADBORG PARK FREDAG D. 7. JUNI SVENSKA DUCATI KLUBBEN ITALIAN DAYS ANDERSTORP JULI DM I ROAD RACING CLASSIC & MODERNE RING DJURSLAND MAJ Her skulle der egentlig have været en reklame for DKD s banedag fredag d. 7. juni på Padborg Park - men som sådan er det overflødigt, da alle pladser var besat ganske få dage efter tilmeldingen blev åbnet i Baren... Så alle jer, der ikke bevæger jer udi cyberspace er desværre dømt ude, når det gælder kørsel på banen. Men kik alligevel forbi - der er masser at kikke på og masser af røverhistorier. Der lagt op til et brag af et arrangement., komplet med aftensmad torsdag aften og morgenmad fredag, så alle skulle være vel optankede til dagens kørsel i grøn, blå og rød klasse, naturligvis i strålende solskin. Se flere detaljer på Baren. Svenska Ducati Klubben har 30 års jubilæum i år. I den anledning har de inviteret til et træf/banedage på den hæderkronede Grand Prix bane Anderstorp. Ducatiklubberne fra resten af Skandinavien er også inviteret, ligesom sdk har invteret de svenske italienerklubber - Laverdaklubben, Apriliaklubben og Moto Guzziklubben. Der hviskes lidt om at der dukker nogle forhandlere op med gode tilbud. Det kunne godt tyde på at der kommer rigtig mange mennesker - heldigvis er Anderstorp Raceway bred og lang, så der plads til rigtig mange motorcykler på banen på ën gang. Har man ikke kørt på Anderstorp bør man ikke snyde sig selv for en unik oplevelse. Den 4025 m. lange bane er lavet med passer og lineal - med en mængde næsten identiske 180 o kurver, der er let oplagte. Karrusellen, der nærmere er 220 o, er en oplevelse, specielt når rundturen hver gang afsluttes af en skarp venstrekurve. Langsiden er 1,4 km. lang, så der er rigelig tid til at rette på slipset når man har nået topfart. Men pas på for enden, mange tapre mænd er endt i højmosen fordi de bremsede for sent. Ellers er banen generelt harmonisk og dejlig at køre på, visse vil måske endog finde den kedelig. Inte jag! Tjek det ud på ducatiklubben.se Allerede i weekenden Maj er det muligt at se vores banekæmpere (Team VIP, Team Spile - og måske Prebzi?) i aktion - nemlig på Ring Djursland. Årets Kalender Maj Ring Djursland DM Juni Padborg Park DM Juni Oschersleben Festival ITalIA Juli Anderstorp Classic open August Linköping Classic open/event 18 August Ring Djursland Klubmesterskab afd September Jyllandsringen NM/Classic open/dm +UEM 28 September Jyllandsringen AMK Klubmesterskab afd Oktober Oschersleben Biketoberfest Ses vi på banerne?? :-) AMK, DMKA og FONDEN RING DJURSLAND MOTORSPORT afholder: DM Road Racing for moderne og klassiske motorcykler. Samt en afdeling med de lynhurtige KZ2 karts. Weekendbillet 150,- kr. Dagsbillet 100,- kr. Lørdag kl Søndag kl

6 GRAN TURISMO CHILE & ARGENTINA ELEFANTEN PÅ NYE EVENTYR Tekst & FOTO: NIELS GABEL 6

7 GRAN TURISMO TUREN TIL CHILES HOVEDSTAD SANTIAGO ER LANG OG SEJ... - NÅR MAN SÅ ENDELIG STÅR DEROVRE I 30 GRADERS VARME MIDT I JANUAR ER FLYREJSEN HURTIGT GLEMT. Jeg var taget til Sydamerika for at komme på forsinket sommerferie og skulle sammen med tre andre, i tre uger køre en tur rundt i det sydlige Chile og Argentina. Det havde vi forberedt og set frem til i de foregående måneder. Vi fire skulle i første omgang mødes med tre andre danskere, som også var taget til Chile for at køre rundt på motorcykel, men de ville i modsætning til os kun være derovre i 10 dage og holdt sig derfor nærmere hovedstaden og kysten. CHILE DAKAR RALLY - SANTIAGO Det lykkedes os at få overværet afslutnings-paraden for Dakar-rallyet, der i år sluttede i Santiago d. 20. januar. Det var meget underholdende at se, særligt tohjulerne, der kom forbi. Nogle af dem underholdt med kørsel på baghjul og med stoppies - de har godt styr på de enduro-racere. Men de har jo også kørt km på dem på under tre uger, og dette i vanskeligt terræn. Der var også en stor parade med folkloreindslag fra de forskellige egne af Chile. Samme aften tog jeg bussen til Valparaiso, en ret stor havneby og tidligere et kendt feriemål. Byen ligger på nogle skråninger og har ret stejle gader - måske Chiles San Francisco i den sammenhæng. Jeg var spændt på at se hvordan min Cagiva havde klaret turen i transportkassen og om kassen havde holdt til transporten. Først skulle jeg overnatte i det vandrerhjems-lignende sted, som var det tyske shipping-firmas filial i Chile, og som havde specialiseret sig i mc-transport. 7

8 GRAN TURISMO Efter en nat på dette pudsige sted Villa Kunterbunt, opkaldt efter Pippi Langstrømpes hus (!) og malet i mange forskellige farver, blev jeg i bil kørt ud til toldområdet hvor Cagivaen ventede. Kassen var i fin stand. Vi var tre mand om at skrue den fra hinanden, og derefter gik jeg i gang med at montere spejle, styr og vindskærm. Så ankom en tolder og skulle kontrollere stelnummeret. Det var det eneste der skulle til. Shippingfirmaet havde jeg betalt for at klare alle toldpapirer, og de penge tror jeg var godt givet ud. Jeg var nu klar til at prøve at starte, efter at have blæst i overløbsslangerne til karburatorerne for at få benzin i svømmerhusene (et godt fif fra Finn Ingemann). Og... Ay caramba! - Den startede med det samme! Det tog jeg som et godt tegn. Jeg havde måttet lukke næsten al luft ud af forhjulet for at få Cagivaen til at være i kassen, og havde derfor en lille 12V kompressor med (købt for en slik på nettet) som vi satte til transportbilens 12V-stik og vupti: Efter et par minutters snurren fra dette lille stykke made in China -mekanik var jeg køreklar. Jeg skulle senere opdage, at man sagtens kan pumpe et mc-hjul op med en mountainbike-pumpe. VALPARAISO VILLARICA Jeg kørte motorcyklen de ca. tyve kilometer tilbage til Pippi Langstrømpes hus for at få pakket den, og jeg besluttede mig for at komme af sted sydpå, da vandrerhjemmet nu var helt fyldt op med tyskere og hollændere der var kommet retur og skulle have deres maskiner tilbage til Europa. Dertil de to hunde som var en del af huset. Alle de andre turister kiggede en del på Cagivaen og en af dem sagde direkte, at det var den fedeste af alle de maskiner (resten var Yamahaer og BMW er) der holdt i gården. Det var da ikke så dårligt at høre. Jeg kom godt ud af Valparaiso og gennem nogle meget fattige kvarterer i udkanten af byen og fik tanket op. Efter planen skulle jeg køre ca. 500 km sydpå og møde de andre, der samme dag havde fået deres lejede Kawasakier model Klr 650, udleveret i Santiago (Mick Høy, en dansker bosat derovre, arrangerer ture i Chile og Argentina, og lejer mc er ud). Jeg var kommet sent af sted og måtte tage en overnatning efter ca. 150 km. Klokken var 10 om aftenen og jeg kunne ikke finde noget hotel. Men to venlige chilenere, der gik aftentur, hjalp mig og ringede rundt. Den ene tegnede oveni købet vejen dertil på min telefon med den pen der sidder i. Smart teknik. Jeg fik undersøgt næste dags rute inden jeg sov. Da jeg ikke havde nået dagens mål og de andre kørte yderligere en tand sydpå, skulle jeg klare 800 km for at nå dem. Jeg besluttede, at der var afgang næste morgen kl VILLARICA PUERTO MONTT - CHILOE Efter en lang dag på chilenske asfaltveje af god ret god kvalitet, nåede jeg frem til hytten og kunne nyde en kold øl ved 19-tiden. De 800 km var gået uden problemer og jeg havde kun holdt korte tank-pauser, hvor jeg havde drukket vand, energidrik og spist chokolade. Motorcykler så jeg meget få af og dem der var, var Honda er eller små kineser-modeller. Det virker ikke til at Italienske motorcykler er til at sælge i Chile. Vi var et par dage ved den smukke sø Villarica. Herfra kørte vi en op til en vulkan. En del af gruppen fik her for første gang oplevet at køre på dårlig grusvej med stigning, store huller og store sten med Kawasakierne, og flere kom ned at ligge, men heldigvis uden personskade. Jeg og en anden i gruppen måtte køre et par af motorcyklerne ned igen, da chaufførerne havde mistet modet med de ret høje maskiner og det løse underlag. Her opdagede jeg at Cagiva ens noget gadeprægede dæk og 19 forhjul ikke var nær så godt på det løse underlag som Kawasakiernes knoppede dæk og 21 forhjul.

9 GRAN TURISMO CHILOE (CASTRO) CHAITEN CARRETERA AUSTRAL 24. januar tog vi fire i sydgruppen afsked med de andre, og kørte sydpå mod byen Puerto Montt, hvor vi havde planlagt at sejle fra, for at komme ind på den berømte ruta 7 kaldet Carretera Austral. En lang, for det meste grusbelagt vej, som strækker sig ned i det sydlige Chile langs Andes-bjergene. Her måtte vi ud på halvøen Chiloe for at få en færge, da færgerne fra Puerto Montt de næste dage var udsolgt på grund af sommerferien. Men så fik vi set den fine halvø, kom ud til Stillehavskysten og fik også mulighed for at smage egnsspecialiteten Curanto : Alt godt fra havet kombineret med pølser og nogle kogte melbolle-agtige klumper. Det hele på én tallerken! 9

10 GRAN TURISMO 10 Vi kom alle videre uden maveproblemer og kom med færgen fra Castro over til Chaiten hvor den egentlige grusvejs-kørsel skulle starte. Og hvilken start: Der var store huller, store sten og løst grus og den første dag endog en del vejarbejde, hvor vejen over flere kilometer blev endnu mere udfordrende. I perioder tænkte jeg, at det var et spørgsmål om tid, før en af os lå ned, men alle holdt sig på hjulene. Og her syntes jeg at de tre andre, som var år gjorde det utroligt flot. Andes-bjergene og det hele tiden skiftende sceneri gjorde det så alligevel til en smuk vej. Men vi var godt trætte og støvede, da vi efter 120 km grusvej nåede en tank og en lille by, hvor vi kunne overnatte. Her holdt vi fest med god mad og rødvin, og købte så et helt glas rom med tilbage til hytten. Jeg kunne desværre konstatere at Cagivaens højre gaffelben ikke helt havde klaret strabadserne: En pakdåse var utæt, og olien løb ned af gaffelbenet, ned over bremsekaliberen og ned på skiven. Men hvad gør det, når man har dobbelt bremseskive foran? Ikke noget, og det samme var også sket på Cuba-turen for et par år siden, uden at det havde givet problemer. Forskærmen var også rystet i stykker, som det også var sket på tidligere ture, men dog kun i den ene side. Alt var som det plejede at være efter mange kilometer på dårlige veje, og 900 ss motoren var stadig i fin form. Turen videre ned gennem Chile gik mod byen Chile Chico, hvor skulle krydse grænsen til Argentina. Vejen derned var fantastisk flot med store skovområder, søer med vulkaner i baggrunden og nationalparker (ind i mellem med skilte, der advarede om tsunami-fare!) med nærmest tropisk bevoksning nogle steder. Vi blev vant til støvet og lærte altid at tanke, når det var muligt der kunne være meget langt mellem benzinstationerne. Vi havde meget nemt ved at finde overnatning helt herude i dét, der lignede ingenting. Der var altid nogen, der havde hytter til leje selv i de helt små byer, og det passede perfekt til vores lille gruppe.

11 GRAN TURISMO ARGENTINA PATAGONIEN - RUTA 40 Vi kom relativt nemt over grænsen til Argentina. Jeg fik uden problemer et nyt tolddokument til Cagivaen; måske fordi tolderen selv kørte på to hjul. Han havde selv en gammel Yamaha 750 Tenerè, forklarede han, og så gik papirarbejdet pludselig meget nemmere. I Argentina skiftede landskabet hurtigt fra grønt og frodigt til tør flad steppe så langt øjet rakte. Og der kom kraftig sidevind. Et fænomen vi havde hørt om fra andre, der havde kørt her, og som også er nævnt i min Footprint guide om Argentina. Det viste sig, at Argentina ikke er så nemt et land at hæve kontanter i som Chile, når man har udenlandske kort, men vi klarede det dog. Vi kørte nu sydpå af den berømte ruta 40, men fordi vi havde tabt tid på grund af færgerne, og fordi grusvejene satte vores tempo meget ned, besluttede vi at det var for risikabelt at forsøge at nå helt sydpå til El Calafaté, som det oprindelig var tanken. PERITO MORENO CUEVA DE LAS MANOS RIO MAYO I stedet kørte vi et stykke ned i noget, der lignede en mindre udgave af Gran Canyon, og så nogle berømte huler Cueva de las Manos hvor stammefolk for år siden har lavet nogle specielle aftryk af deres hænder. På vej til hulerne så vi lamaer og store strudsefugle choique, der spænede af sted, samt vilde heste. Senere på dagen så jeg et lille bæltedyr (armadillo) løbe over vejen. Nu var vi virkelig ude i det store, vilde landskab. Vi boede på et gård-herberg midt ude i ingenting og her måtte vi for første gang på turen opleve, at der ikke var nogen mobildækning eller internetforbindelse. Egentlig en meget god oplevelse. Fred og ro og ikke noget at sidde og flimre med. Der var også godt kød, god rødvin og ild i pejsen. Dertil fik vi oplevet en speciel argentinsk skik: At blive budt på drikken mate af et argentinsk par, der også var på ferie og som sad lidt fra os i spisesalen. 11

12 Mate kunne ligne varm te, men det er mere bittert og drikkes typisk fra et træbæger gennem et metalsugerør med filter. Denne drik er meget populær, især i Argentina, men også i Uruguay og i områder af Brasilien. I et supermarked ses det tydeligt: Her er der et større udvalg af mate end kaffe og te. At blive budt på denne drik af argentinere er en høfligheds- og velkomst-skik, som man bør tage imod. Argentinerne viste sig generelt meget venlige og hjælpsomme. Denne dag blev en af de lange med meget dårlig grusvej, og måske den mest krævende på hele turen. Vi skulle efter hule-visitten nordpå ad ruta 40 og vidste fra lokale vi havde talt med, at vi skulle gennem et stykke med meget dårlig grusvej, før vi nåede vores mål for dagen, den lille by Rio Mayo. Heldigvis slap vi med 45 km grusvej, da der for nylig var lagt asfalt på de første 90 km. Men de 40 km var en prøvelse og Cagivaens højre gaffelben lukkede olie ud - stille og roligt. Men det var ikke så slemt. Værre var, at den ene Kawasaki punkterede på baghjulet og måtte have skiftet slangen, fordi et stykke stålwire på 4-5 cm længde havde lavet flere flænger i slangen, inden dækket var fladt og det blev opdaget. Mens vi arbejdede med punkteringen kom flere biler forbi, og hver gang stoppede argentinerne for at høre om vi var ok, og om vi havde behov for hjælp. Det gjorde indtryk at opleve. Vi fik klaret sagen med det medleverede lappekit, som heldigvis var meget komplet og vi havde en mountainbike-pumpe med. Så var det bare med at gå i gang. Efter noget tid viste min lille dæktrykmåler 1.4 bar og vi valgte at trille de sidste kilometer grusvej ind til byen for at være fremme inden det blev bælgmørkt ude på steppen Vi kom ind på et fint lille hotel og fik lov at køre motorcyklerne ind over dørtrinnet og parkere inde i en festsal. Fornemt. Så kunne vi næste dag skrue Kawasakien rigtigt sammen den var nemlig blevet samlet uden at bagbremsearmen var kommet gennem akslen som den skulle. Det knirkede lidt fra baghjulet, når den kørte, men den havde holdt. En solid konstruktion. 12

13 GRAN TURISMO RIO MAYO - ESQUEL Nord for Rio Mayo og resten af turen var der asfaltvej, og som vi kom længere nordpå blev landskabet mere grønt, og vi så kødkvæget gå og græsse. Jeg kørte nu med en 10-liters reservedunk, da vi havde fået at vide at benzinforsyningen nogle gange kunne svigte i det sydlige Argentina. Og jeg fik brug for den, da kortet på et tidspunkt viste to mindre byer men det var blot gårdherberger. Her har jeg et par rettelsesforslag til Michelinkort nr. 762! Kawasakierne var ikke så tørstige og klarede sig uden at bruge dunken. Byerne blev nu lidt større med flere butikker og mere turistprægede, med hiking og rafting om sommeren - og skisport om vinteren. Vi besøgte Esquel, og som sidste by i Argentina, San Carlos de Bariloche, hvor vi fik turens bedste og største bøf og rigtig god rødvin. En fin afsked med Argentina. Der blev også købt godt med souvenirs, så meget man nu kan have på en i forvejen godt pakket motorcykel. SAN CARLOS DE BARILOCHE CHILE ENTRE LAGOS PUERTO MONTT Vi kørte tilbage til Chile over et flot pas ad en fin vej, der snoede sig op og ned gennem Andesbjergene. Som altid herovre, skal man være på vagt hvad angår vejen: Den kan pludselig skifte belægning, eller der kan rundt om hjørnet være niveauforskel eller huller. Derfor skal man passe på med at gå alt for friskt til den i svingene. Men denne vej var ikke så ringe, og det vi bemærkede mest, var den ændring der kom i omgivelserne langs vejen. Langsomt kom der flere og flere døde træer, der stod nøgne som om vinteren midt i sommersolen. Samtidig lå overalt et tykt, lyst lag der lignede sand. Men laget var aske fra et voldsomt vulkanudbrud, der lå i et tykt lag over et stort område og som havde fået træerne til at gå ud. Grænsekontrollen ud af Chile gik hurtigt, og vi kørte en længere strækning ind mod toldkontrollen, hvor der også gøres et stort nummer ud af at kontrollere, at man ikke har ferske fødevarer eller planter med i bagagen. Efter en overnatning i nær byen Entre Lagos, hvor jeg også fik lejlighed til at vaske støvet af Cagivaen, var vi nu på turens sidste køredag og skulle blot køre ca. 160 km for at nå Puerto Montt, hvor udlejnings-motorcyklerne skulle afleveres. Min skulle også på traileren, da jeg arrangerede at få Cagivaen sendt tilbage med hjælp fra Mick, der havde udlejningsfirmaet. Alt gik som planlagt, bortset fra at speedometerkablet på Cagivaen gav op efter 20 km. Når det nu skulle være, var det ikke så dårligt timet. 13

14 GRAN TURISMO TILBAGE TIL VINTEREN I DANMARK Hjemme i kulde og gråvejr kan vi nu se tilbage på en meget vellykket tur, mens vi øver os i at brygge mate med vores hjembragte mate og drikkekop + sugerør. Jeg havde kørt i alt 3850 km over 17 køredage, de andre lidt mindre, da de var startet ud lidt sydligere end jeg. Vejene var af meget svingende kvalitet, og jeg havde frygtet at stå i vejkanten i Patagonien og være ramt af maskinskade, men ikke én gang var der noget alvorligt mekanisk eller elektrisk problem. Et speedometerkabel, og en forskærm der var løs i den ene side samt en lækket pakdåse i det ene gaffelben, var alt hvad der havde vist sig på turen over stepperne for Cagivaen. Derudover bare normal service på min 15 år gamle Elefant. En kædestramning, en dåse kædespray og en liter motorolie. Godt nok var transporten ikke billig, men jeg synes at Cagivaen havde været utrolig stabil, og på den måde havde det været alle pengene og al besværet værd, at få den til Sydamerika. Og så vækker en italiensk mc opsigt i Sydamerika. Jeg så ikke andre under hele turen! Der er stor forskel på Kawasakierne og Cagivaen, ikke blot alders- og motormæssigt, men særligt hjulstørrelse og dækmontering var som nævnt forskellige. Hvor Cagivaen sejlede meget på grusvejene og var svær at styre på løse sten, var Kawasakierne mere stabile på grund af det store forhjul og de knoppede dæk. Men Cagivaen var til gengæld bedre på asfalten, også når der var kraftig vind, hvilket særligt viste sig på stepperne i Patagonien, hvor Kawa erne måtte ned på km/t - ellers virkede de ukontrollerbare. Dog ville jeg nok have valgt et mere terrænpræget dæk til Cagivaen på bekostning af asfaltevne, hvis jeg skulle køre turen igen, hvilket også fik mig til at tænke på hvor vanskeligt den Multistrada 1200, jeg havde et par år, ville have haft det her. 17 forhjul og så brede dæk er ikke sagen på grus i Sydamerika. EGEN MC ELLER LEJE? Hvis andre går og overvejer en tur langt væk og tænker på at leje på stedet, er her pro et contra : Fordele ved at leje: Du slipper for at bekymre dig om transport, udlejer vil normalt have en serviceordning indregnet, hvis der skulle opstå problemer med motorcyklen. Forsikring og øvrige papirer er klaret af udlejer. Dog betalte jeg kun 28 euro for en ansvarsforsikring til Cagivaen, der dækkede tre uger i både Chile og Argentina. Du har ikke så mange bekymringer mht. motorcyklen den vil normalt være helt eller næsten ny og dermed ikke tilbøjelig til at bryde ned. Ulemper ved at leje: Det er dyrt. Kort sagt kan man sige, at jo længere tid man er væk jo mere skal det overvejes om prisen bliver lavere ved at bruge sin egen mc. Betingelserne kan være vanskelige af gennemskue. Hvad er inkluderet og hvad er ikke. Særligt omkring afregning for skader fra fx styrt skal man være påpasselig, for der kan hammeren falde når mc en skal afleveres. Der kan blive trukket store penge for selv små ting. Skal der, inden man kører afsted, stilles store beløb som depositum på et kreditkort, kan det være et problem fordi hævegrænsen på kortet overskrides. Det oplevede flere på denne tur. Tal med banken om dette inden rejsen. Lidt video fra turen Der vil senere komme nogle video-klip ud som kan findes via hjemmesiden. Kameraet er et JOBO JIB 4 aee som jeg fik stillet til rådighed til turen. Videoerne er i full HD og optaget forskellige steder på vejene i Chile og Argentina under turen og giver et indtryk af hvordan det ser ud derovre. Alle billeder i artiklen er taget med den Samsung Galaxy Note II telefon som jeg også fik stillet til rådighed ifm. turen. Ekspressens udsendte medarbejder NIELS GABEL 14

15 Vulkansk aske langs vejen - Chile På grus i Argentina Vilde heste i Patagonien Ruta 7 - Carretera Austral - Chile Ruta 7 - Chile 15 På mere grus i Argentina

16 Fra Redaktorens Arkiv: 888 SuperbikE GIANCARLO FALAPPA JEREZ DE LA FRONTERA

17 17

18 PANIGALE KLARGØRING TIL 2013 AF: PREBen LIND Som I måske husker fra sidst - havde jeg lidt udfordringer med rebound på både forgaffel og bagdæmper, så det skulle der findes en løsning på. Derudover var det egentlig min tanke at holde cyklen standard og ikke foretage de store ombygninger, selvom der måske nok lige var et par småting, jeg kunne fristes til at kigge lidt på. Affjedring: Den standardmonterede bagdæmper er ikke umiddelbart velegnet til at bygge om, så jeg måtte ty til gamle tricks og købe en ny TTX MkII dæmper. Forgaflen blev skilt ad hos Promotor, men da den ikke benytter standardstørrelse ventiler, samt det faktum at den indbyggede gummiblære til trykopbygning tilsyneladende er lidt svag, (flere rapporter om defekte/utætte blærer) valgte jeg at satse på det sikre, og skifte indmaden i forgaflen ud til et Ohlins NIX30 cartridge kit. Dette kit kender jeg fra 1098 eren, og har været godt tilfreds med såvel performance som justeringsmulighederne. I skrivende stund er stumperne på vej retur fra dlc coating - og skal nok være klar til forårstræningen i påsken. Datalogger: Der findes et datalogger/gps kit fra Ducati, som jeg har købt - det virker helt fint. Meen, jeg vil gerne kunne genbruge mit SmartyCam med data overlay, hvilket kræver enten en ECU bridge fra AIM ( sådan en havde jeg fra 1098 eren) eller en datalogger. Jeg valgte den indlysende løsning: Jeg skulle da have en ny datalogger, gerne en EVO4 fra AIM som Dencker har siddende på sin Honda. Den danske AIM importør/forhandler, som meget passende bor i Roskilde, blev kontaktet, og han havde igen et godt tilbud. En sådan Datalogger tilsluttes til ECU ens Can bus - en Can bus som de enkelte MC/ECU producenter kan konfigurere som de lyster Jeg fik den tilsluttet, og importøren skaffede en konfigurationsfil fra AIM - som også virkede, sådan da. ECU en på Panigalen er tilsyneladende lidt sensibel, så efter et minuts tid bliver den ked og går i fejl mode - øv. Forsøgte at få lidt assistance fra et par internationale Panigale forums - men jeg var tilsyneladende den eneste i verden, som havde fået den ide at benytte en AIM datalogger på en Panigale. Nå, tilbage til importøren - og to dage senere havde han fremtryllet en beta version fra AIM, samt en vejledning til, hvordan dataloggeren skulle tilsluttes til Can bussen. Konfigurationen virkede perfekt - dog var der lige et par kanaler, jeg ikke fik data på. Jeg var i øvrigt heller ikke helt enig i deres vejledning, så jeg sendte et par konstruktive rettelser retur sammen med et par billeder. Jeg har nu fået de fleste af mine kanaler - Beta konfigurationen jeg testede er nu officiel - sammen med den tilrettede vejledning. Jeg er positiv overrasket over dels supporten og serviceniveauet hos såvel importøren som AIM udviklings afdeling - DET er bare i orden - TAK. 18

19 Bremser: Panigale benytter samme skiver og klodser som 1098 eren, så det setup er velkendt. De seneste år har jeg benyttet Dual Carbon fra TRW/Lucas, som bremser rigtigt fint, let dosérbare og konsistente fra start til slut. Udfordringen har været holdbarheden på ca. 200 km. Jeg har derfor besluttet at prøve nogle andre/nye klodser, og da der er meget positiv omtale af sbs nye Dual Sinter, så der er blevet indkøbt til test. Gearing/kæde/tandhjul: Jeg har skiftet til 520, og købt Renthal Quick Change kit til bagtandhjulet. Dette muliggør hurtig skift af gearing. 520 kæden blev den velkendte RK GB520GXW som jeg har kørt med en hel sæson uden målbart slid; en sideeffekt af konverteringen til 520 er vægtbesparelse - som i det aktuelle tilfælde blev: Olieopsamlingsbakke: Det er jo et krav til løb, at bundkåben kan holde på væskerne i motoren. Panigalen har åben bundkåbe, så der skal findes en løsning på dette. Det indkøbte kåbesæt kom således med en kopi af Ducati Corses olieopsamlingsbakke. Meget fint - den passer bare ikke: Ducati Corse forventer, at alle kører med deres Termignoni fuldsystem, og jeg har bare standardudstødningen. Efter lidt overvejelse, afmonterede jeg potterne, og lavede en form direkte på potterne, understøttet af en del pap og holdt sammen med en rulle gaffatape. Resultat blev ok og er fint brugbart - blot ærgerligt at det var en engangs form. Potterne: Jeg er for nærig pt til at købe åbne potter/fuldsystem - så jeg tænkte: De der katalysatorer - de må da kunne pilles ud. Op på værkstedet og ind i den store skruestik. Tynd skæreskive på vinkelsliberen - og så var der åbnet ind til herlighederne - øh katalysatoren. Katalysatoren kunne godt pilles ud - men det var ikke rigtig plads til at lave en eller anden form for lyddæmpning i stedet for. Idéen er skrottet: Uden dæmpning bliver det for problematisk at få lov at køre på banerne. ØV. - PREBen LIND Original Ny Sparet Vægt Bagtandhjul 1200 g. 650 g. 550 g. Fortandhjul 251 g. 193 g. 58 g. Kæde 2100 g g. 302 g. Samlet vægtbesparelse 910 g

20 TRÆNING PÅ ARAGON - SPANIEN Opsnappet fra nettet Efter en mindre køretur og div. doping landede vi halvfriske på Motorland Aragon - GP og Superbike bane. Super solskin og 20 o +,150m 2 box og store smil, hurtig udpakning og dækvarmerene på også totalt i seng. Vi er ikke mange deltagere - ca. 60 stk. opdelt i 3 grupper: fast, very fast og Racer. Michael,Dencker og Lars i fast og Preben og jeg selv i Very Fast. Mathilde (Prebens datter) er med som Pitbabe men sov lidt for længe, så hun kom aldrig rigtig igang. Alle andre kom godt igang på den ret svære bane med mange sindssygt hurtige og tekniske kombinationer så der blev diskuteret flittigt hvor Raceren skulle lægges for at få mest flow og bruge mindst gummi - ingen styrt men vi var da et par stykker der afprøvede,. Vi skal køre løb Onsdag så imorgen starter kvalen til de 3 sprintløb. Panigalen er stærkt repræsenteret - også med en enkelt Tysk R-model. Dagens bedste tid nappede en Slovak på en Ducati - 2:01:133 - pænt hurtigt. Vi andre rystede posen og lå mellem 2:37 og 2:10. Dag 2 - Kom godt igang efter et sent møde i vinklubben igår og dejlig mad. Vågnede lidt tidligt, 7 min før vækkeuret, kaffe,smøg og ud på cykelturen. Hm-våd bane! Kom tilbage og pinte Dencker til en cykeltur - han har godt af det. Prøvede også Preben, men der blev sovet igennem. Vi havde fri træning fra 9 ti 10, men vi ventede lige til banen var tørret helt op. Alle ud til deres pas og teste alle de gode råd og MGP drengenes linjer. Pas 2 med fuldt solskin og 23 grader i asfalten. Slovakken fra igår kom ned på 1:56 sammen med sin kammerat på Panigalen. Hyggede os med vores film. Efter frokost blev det kun til et pas da regnen startede igen. Lidt øv da vi havde i udsigt at lege i 4 timer i træk på fri træning. Michael købte en ekstra tur og nød lidt race. Lars blev rigtig kæreste med sin Panigale. Dencker satte igen rekord med næsten 350 km/t på langsiden. Preben skruede og skruede, men ikkkke så meget som normalt. Mathilde forsøgte sig med armbøjninger men gik død. En super fed dag med forbedringer hele vejen rundt, fra 2:36 til 2:07 og nul styrt. 20