Hovedresultater fra profilundersøgelsen. Hvordan har du det i dit boligområde?

Transkript

1 Hovedresultater fra profilundersøgelsen i Sønderparken 2011 Hvordan har du det i dit boligområde? Sundhedssekretariatet august 2011

2 Indholdsfortegnelse Baggrund... 3 Beskrivelse af boligområdet Sønderparken... 3 Beskrivelse af undersøgelsespopulation... 4 Oplevelse af boligområdet Sønderparken... 5 Tryghed og områdets omdømme... 5 Fraflytning... 6 Deltagelse og inddragelse... 7 Helbred... 9 Langvarig sygdom Fysiske smerter og ubehag Sundhedsvaner Overvægt Stress Sociale relationer Beboerne i Sønderparkens kommentarer

3 Baggrund I forbindelse med projekt Bydelssundhed i Fredericia Kommune, er Sønderparken valgt som geografisk afgrænset indsatsområde for perioden , hvor erfaringerne fra Korskærprojektet ( ), med at arbejde med sundhed i lokalsamfundet, skal videreføres og videreudvikles. Fredericia Kommunes sundhedsprofil fra 2007 viser, at flere i Vestbyen, hvor Sønderparken ligger, har sværere ved at leve sundt målt på forskellige parametre, end resten af kommunen. Samtidig indgår Sønderparken og emnet sundhedsfremme i de boligsociale helhedsplaner, som boligforeningerne i området har fået godkendt i starten af Denne sundhedsprofil-undersøgelse er et vigtigt element i etableringsfasen for bydelssundheds-projektet i Sønderparken. Den skal blandt andet bidrage med viden om behov og ønsker blandt beboerne i Sønderparken og dermed være afsæt til opstart af de aktiviteter, der skal igangsættes medio Spørgeskemaet er udsendt til Sønderparkens beboere over 16 år og består af 36 spørgsmål fordelt på følgende emner: Sociale og demografiske baggrundsoplysninger (køn, alder, etnisk baggrund, civilstatus m.m.) Oplevelse af lokalområdet (tryghed, omdømme, deltagelse, tilfredshed mm.) Socialt netværk Helbredsrelateret livskvalitet Fysiske og mentale sygdomme, gener og symptomer Sundhedsvaner Beboernes forslag til forbedringer af lokalområde mm. I denne rapport er de væsentligste resultater beskrevet indenfor de forskellige emner. Undersøgelsen er lavet i et samarbejde mellem Sundhedssekretariatet, Fredericia Kommune, og Områdesekretariatet, Boligforeningerne. Der henvises til metodenotat for nærmere beskrivelse af fremgangsmåde i forbindelse med undersøgelsen. Beskrivelse af boligområdet Sønderparken I boligforeningernes helhedsplan for Sønderparken (2009) beskrives området at have en attraktiv beliggenhed tæt på skov og med store grønne arealer. Samtidig ligger boligområdet fredeligt og afsondret fra andre bydele, men med kort afstand og gode forbindelser til naboområderne og til centrum på grund af et velfungerende stisystem, gode offentlige transportmuligheder og de nødvendige institutioner såsom børnehave og skole tæt ved. I nærværende undersøgelse er der spurgt ind til, hvad der er godt ved at bo i Sønderparken, og beliggenheden er ofte en af de ting, beboerne fremhæver som positivt. Afstanden mellem blokkene er god, gode stisystemer, kort til børnehave, skole og handle muligheder Bilfri. Let til skov og stier. Dejlige grønne områder. Fredelig opgang, tæt på skov og strand, ikke langt til indkøbsmuligheder. En sammenligning mellem de faktuelle tal for Sønderparken og for Fredericia Kommune, baseret på tal fra Danmarks Statistik, viser, at Sønderparken har en større andel af personer med anden etnisk baggrund end dansk samt personer uden for erhverv. Desuden er der flere enlige forsørgere i Sønderparken. 3

4 Region Syddanmark Fredericia Kommune Sønderparken Enlige med børn 6 % 6 % 15 % Indvandrere/efterkommere 8 % 7 % 16 % Uden for erhverv 9 % 17 % Indkomst under % 47 % Tabel 1: Faktuelle tal fra Danmarks Statistik (DS) for Region Syddanmark (2010), Fredericia Kommune (2007) og fra Helhedsplanen for Sønderparken (2009) Beskrivelse af undersøgelsespopulation Undersøgelsen er tilvejebragt via postomdelte spørgeskemaer med mulighed for internetbesvarelser og med opfølgende besøg hos beboere der ikke har svaret. I alt er der 170 besvarelser, hvilket svarer til en svarprocent på 29. Den noget lave svarprocent øger usikkerheden i de endelige resultater. Jo færre beboere der er med i en given analyse, desto større er usikkerheden, og denne øges yderligere, når det er nødvendigt at opdele besvarelserne på flere underkategorier, således at eventuelle risikogrupper og risikofaktorer kan identificeres. I denne undersøgelse er besvarelserne fordelt mellem 56 % kvinder og 44 % mænd. Personer over 65 år har i højere grad besvaret skemaet end de øvrige aldersgrupper (ca. 10 % flere). Ligeledes er der færre besvarelser fra de unge, årige. For at tage højde for denne over- og underrepræsentation er data vægtet i analyserne (For nærmere beskrivelse se metodenotat). Knap 12 % af besvarelserne er fra beboere med anden etnisk baggrund end dansk, hvilket er lidt lavere end den faktiske andel i området (16 %, Helhedsplanen 2009). Knap 20 % af de adspurgte er enlige forsørgere og hovedparten af disse er etnisk danske. Senest gennemførte uddannelse blandt de adspurgte beboere i Sønderparken er primært grundskole (40 %) eller en erhvervsfaglig uddannelse (29 %) og ca. 18 % har en videregående uddannelse. 11 % er under uddannelse og er i alderen år. Af de adspurgte er 57 % på overførelsesindkomst, 1 heraf 20 % på kontanthjælp eller dagpenge, og har derfor ikke umiddelbart tilknytning til arbejdsmarkedet eller de sundhedsfremmende netværk, der kan findes i forbindelse med en arbejdsplads. Over 1/3 del af de adspurgte oplever, at de inden for de sidste par måneder har været nødt til at undvære ting pga. manglende økonomiske ressourcer. Disse omfatter især uforudsete udgifter, såsom at erstatte udstyr, tv, møbler, mm. (13 %), tandlægebesøg (17 %) samt køb af tøj og sko (20 %). Ser man bort fra den fjerdedel, der ikke ved eller ikke ønsker at oplyse husstandens rådighedsbeløb, har halvdelen af beboerne under kr. at leve for om måneden, når de faste udgifter er betalt, og 17 % har under kr. Den overordnede sundheds- og sygelighedstilstand i Sønderparken er skitseret i tabel 2. Denne viser, at i forhold til kommunen og regionen vurderer beboerne i Sønderparken deres sundhed dårligere, ligesom der er en større andel med langvarig sygdom samt svær overvægt. 1 Dækkende over kontanthjælp, dagpenge, førtidspension, pension og efterløn. SU ikke medtaget. 4

5 Region Syddanmark 2010 Fredericia Kommune 2010 Sønderparken 2011 Godt selvvurderet helbred 83,4% 83,4% 60,0% Ofte stresset 12,6% 13,0% 18,4% Ofte ufrivilligt alene 6,0% 5,9% 13,0% Langvarig sygdom 34,1% 33,4% 45,8% Svært overvægtige (BMI>30) 14,4% 11,8% 20,8% Tabel 2: Selvrapporteret sundhedstilstand for Region Syddanmark hvordan har du det, Fredericia kommune hvordan har du det og Sønderparken hvordan har du det i dit boligområde. Oplevelse af boligområdet Sønderparken Generelt er de fleste tilfredse med at bo i Sønderparken (61 %) og 86 % føler sig trygge i området og har generelt tillid til deres naboer og medbeboere i Sønderparken. 73 % af de adspurgte angiver, at de i nogen til høj grad taler med deres naboer. 56 % af de adspurgte har boet i Sønderparken i mere end 5 år og kun 9 % af disse personer er utilfredse med at bo i Sønderparken. Sammenlignet er der en anelse flere (11 %) utilfredse beboere blandt de personer, der har boet i Sønderparken i mindre end 5 år (44 %). Tryghed og områdets omdømme 40 % af de adspurgte oplever, at Sønderparken har et dårligt ry. Så til trods for at der generelt er tilfredshed med at bo i området, er der en stor andel af beboerne, der føler, at deres boligområde opleves som mindre attraktivt af andre borgere i Fredericia. Flere af de personer, der mener, at Sønderparken har et dårligt ry, er generelt mindre tilfredse med at bo i Sønderparken og er ofte i alderen år. Tilfredshed med at bo i Sønderparken 80% 60% 40% 20% 0% I meget høj og høj grad I nogen grad I mindre grad og slet ikke Godt og meget godt omdømme Hverken godt eller dårligt omdømme Dårligt og meget dårligt omdømme 5

6 Figur 3: Sammenhæng mellem graden af tilfredshed med at bo i Sønderparken og oplevelsen af omdømmet af området. Kontakten mellem beboerne i Sønderparken måles blandt andet i spørgsmålet om, hvor ofte man taler med medbeboere, der har en anden etnisk baggrund end en selv. 35 % angiver, at de en gang imellem taler med beboere med anden etnisk baggrund end deres egen, hvilket tyder på, at der er en rimelig accept af de kulturelle forskelligheder, der findes i området. Dog kan det ses, at de personer der 'sjældent og aldrig' taler med beboere med anden etnisk baggrund, overvejende har en dansk baggrund. 50 % af de adspurgte taler sjældent og aldrig om personlige problemer med andre beboere i Sønderparken, hvor der er en meget lille overvægt blandt personer med anden etnisk baggrund end dansk (53 %). Selvom 86 % svarer, at de føler sig trygge i området, oplever 64 % af de adspurgte, at kriminalitet er et problem i Sønderparken. Ved gennemgang af de åbne spørgsmål i undersøgelsen ses et billede, hvor utilfredshed over hærværk og overtrædelser af (traditionelle) sociale normer beskrives. Der skulle slås ned på de unges adfærd. De kører vildt og uden omtanke på deres knallerter, på trods af at det er forbudt. Forleden blev en dame truet og svinet til i en grad jeg blev meget chokeret over... Der er ingen umiddelbar aldersforskel i oplevelsen af kriminalitet i Sønderparken, men de beboere der er under 35 år (60 %), synes i lidt mindre grad, at kriminalitet er et problem, end de beboere der er over 45 år (66 %). Andele der mener at kriminalitet er et problem i Sønderparken 80% 60% 40% 20% 0% Kvinder Mænd Dansk baggrund Anden etnisk baggrund Bor alene Samboende Figur 4: Oversigt over hvilke grupper der mener, at kriminalitet i nogen, høj eller meget høj grad er et problem i Sønderparken. Fraflytning 51 % af de adspurgte har ingen planer om at flytte fra Sønderparken, mens 17 % ville flytte med det samme, hvis det var muligt. Af dem, der ikke har planer om at flytte fra Sønderparken, er 49 % pensionister eller efterlønsmodtager, hvoraf hovedparten (76 %) har boet i Sønderparken i mere end 5 år. Blandt personer der er i beskæftigelse er der 61 % der har planer om at flytte fra Sønderparken. Også blandt de studerende er der en stor andel, der overvejer at flytte fra Sønderparken. 6

7 Har du planer om at flytte fra Sønderparken? Nej Ja Ved ikke I beskæftigelse 37% 61% 2% Studerende, elev, lærling 22% 72% 6% Dagpenge og kontanthjælp 45% 42% 12% Pension og efterløn 68% 29% 3% Andet 80% 10% 10% Total 51% 43% 6% Tabel 5: Planer om at fraflytte Sønderparken fordelt på beskæftigelse. Deltagelse og inddragelse Beboernes sociale relationer i og uden for Sønderparken kan give et indtryk af, hvilke ressourcer der er i området, samt hvor og hvordan eventuelle initiativer kan forankres. Eksempelvis kan beboernes erfaringer indenfor foreningsarbejde hjælpe med at bestemme, hvordan organiseringen af indsatserne kan iværksættes. 51 % af de adspurgte svarer, at de ikke deltager i nogen form for foreningsliv uden for Sønderparken. Hovedparten (74 %), af de personer der er kontanthjælps- eller dagpengemodtager, deltager ikke aktivt i foreninger uden for Sønderparken. Yderligere ses at 74 % af personer med en anden etnisk baggrund end dansk ikke deltager i foreningsliv uden for Sønderparken. Aktiv deltagelse i foreninger uden for Sønderparken Nej Ja Dansk baggrund 48% 52% Anden etnisk baggrund 74% 26% I beskæftigelse 48% 52% Studerende, elev, lærling 39% 61% Kontanthjælps- og dagpengemodtager 74% 26% Førtidspensionist 42% 58% Pensionist, efterlønsmodtager 43% 58% 7

8 Beboeranciennitet: 0-1 år 52% 48% Beboeranciennitet: 1-5 år 40% 60% Beboeranciennitet: 5-10 år 78% 22% Beboeranciennitet: 10 år eller mere 43% 57% Total 49% 51% Tabel 6: Aktiv deltagelse i foreninger uden for Sønderparken Ser man på beboernes deltagelse i aktiviteter, i deres eget boligområde, svarer 68 % af beboerne at de følger med i, hvad der sker i Sønderparken, og er primært personer der har boet i området i mere end 5 år (66 %). På nuværende tidspunkt er der 13 %, der aktivt deltager i aktiviteter i Sønderparken. Desuden er der blandt de personer, der ikke deltager, 47 % som har lyst til at deltage i aktiviteter i og omkring Sønderparken. Dette kan tyde på, at der er en positiv vilje til at bakke op om de "rigtige" initiativer. Det kan være svært at bedømme, om den relative lave deltagerprocent i øjeblikket skyldes dårlige arrangementer eller mangel på aktiviteter og arrangementer i det hele taget. Ud fra de åbne spørgsmål kan det dog ses, at en del beboere ønsker flere målrettede arrangementer og mødesteder, hvor der er mulighed for at lære hinanden bedre at kende. Jeg kunne godt tænke mig flere arrangementer som f.eks. en udflugt til advent og sommer. Et rigtig familiehyggested med gynger, grill, rutsjebane, sandkasse osv. Et sted hvor vi kan gå hen og grille og hygge med egen familie og de andre som bor i området. Årsagen til at jeg ikke deltager i beboerarrangementer er, at jeg ikke føler, at jeg passer ind. Da jeg kiggede ned til festen i sommers, var der ikke nogen, som jeg følte trang til at gå i dialog med. Hvis jeg skulle være sammen med nogen, skulle det være en læseklub eller gå-ture i området. Det er især beboere med anden etnisk baggrund end dansk, der har lyst til at deltage i aktiviteter i området, og mænd i højere grad end kvinderne. Når disse typisk er målgrupper det kan være svært at få til at deltage i etablerede aktiviteter, kan det måske skyldes utilstrækkelig kommunikation eller manglende inddragelse i beslutning om aktiviteter og deres udformning. 8

9 Kvinde Mand Dansk Anden etnisk baggrund Bor alene Samboende 0-1 år 1-5 år 5-10 år 10 år eller mere Andele der har lyst til at deltage i aktiviteter 80,0% 60,0% 40,0% 20,0% 0,0% Køn Etnicitet Civilstatus Beboeranciennitet Figur 7: Oversigt over hvilke grupper der tilkendegiver at de i meget høj, høj og nogen grad har lyst til at deltage aktivt i aktiviteter i Sønderparken. Til spørgsmålet om beboerne mener, at de bliver hørt i beslutninger angående deres boligområde svarer godt 27 % ved ikke/vil ikke svare på, om dette er tilfældet. Da dette spørgsmål ikke kan anses for at afdække et sensibelt område, og der kun er 2-3 % 'ved ikke' besvarelser i de tre andre spørgsmål i denne spørgsmålsmatrix, kan dette tyde på, at folk ikke har haft den nødvendige information til at kunne svare på spørgsmålet. Derfor kan det formodes, at personer der ikke ved om de bliver hørt i beslutninger, heller ikke ved om der er beslutninger, som de burde høres i. Denne eventuelle manglende viden om beslutninger vedrørende Sønderparken kan derfor også være en indikator for ikke at blive inddraget i beslutningsprocesser angående boligområdet og kan derved sammenlægges med de 28 %, der oplever, at de slet ikke bliver hørt i beslutninger. Dette betyder, at op imod 55 % (28+27) af beboerne ikke føler, at de bliver inddraget i beslutninger angående deres boligområde. Helbred I Sønderparken vurderer 60 % af de adspurgte deres eget helbred til at være godt eller virkelig godt. Dette er en hel del lavere end det kommunale gennemsnit på 84 %, også når der tages højde for, at der blandt de adspurgte er 46 % med en langvarig sygdom. I tabel 8 ses det, at der blandt de personer uden langvarig sygdom i Sønderparken er ca. 20 procentpoint færre, der vurderer deres helbred godt (42 %) i forhold til kommunen som helhed (64 %). Yderligere er der i Sønderparken forholdsmæssigt flere med en langvarig sygdom, der vurderer deres helbred dårligt sammenlignet med kommunen som helhed. 9

10 Selvvurderet helbred Sønderparken 2011 Fredericia kommune 2010 Har du en langvarig sygdom? Har du en langvarig sygdom? Nej Ja Total Nej Ja Total Godt og Virkelig Godt, Vældig godt helbred 42% 19% 60% godt og Fremragende 64% 20% 84% helbred Nogenlunde, Dårligt og Meget dårligt helbred 12% 28% 40% Mindre godt og Dårligt helbred 3% 14% 16% Total 54% 46% 100% Total 67% 34% 100% Tabel 8: Sammenhængen mellem selvvurderet helbred og langvarig sygdom i Sønderparken og Fredericia kommune. 2 Næsten 95 % mener, at egen indsats er vigtig for at bevare eller forbedre et godt helbred, hvilket svarer til gennemsnittet for kommunen (2010). Ydereligere angiver 88 % af de adspurgte, at de selv gør noget for at bevare eller forbedre deres helbred. Det kan dog ikke vurderes, på hvilket niveau de enkelte personer gør noget for at bevare deres helbred, men der ser ud til at være en stor grad af selvoplevet ansvar for ens eget helbred. Langvarig sygdom 46 % af de adspurgte i Sønderparken svarer, at de har en langvarig sygdom. Af de personer med en langvarig sygdom er 78 % på overførelsesindkomst (SU ikke medtaget). 2 Der er spurgt en anelse forskelligt i de to undersøgelser. I denne undersøgelse er langvarig sygdom afgrænset til sygdom i mindst seks måneder, mens den regionale undersøgelse ikke har afgrænset langvarig sygdom. De fundne forskelle kan derfor reelt være endnu større. 10

11 Har du en langvarig sygdom? Nej Ja I beskæftigelse 76% 24% Studerende, elev, lærling 89% 11% Kontanthjælps- og dagpengemodt. 44% 56% Førtidspensionist 32% 68% Pension og efterløn 60% 40% Andet 76% 24% Dansk baggrund 52% 48% Anden etnisk baggrund 74% 26% Kvinde 59% 41% Mand 47% 53% Bor alene 52% 48% Samboende 57% 43% Total 54% 46% Tabel 9: Fordeling af personer med og uden langvarig sygdom Fysiske smerter og ubehag Smerter eller ubehag er et andet mål for sygeligheden end langvarig sygdom og er ikke altid registeret i det offentlige sundhedsvæsen. Eksempelvis vil færre gå til læge alene for at få hjælp til at behandle en hovedpine, end personer med en nyligt diagnosticeret diskusprolaps, som formentlig vil være kendt i det offentlige sundhedsvæsen. Af de adspurgte svarer 9 %, at de inden for den seneste måned, det meste af eller hele tiden har haft hovedpine og 17 % svarer, at de det meste eller hele tiden har haft besvær med at sove. At have fysiske smerter det meste eller hele tiden inden for den seneste måned kan være tegn på alvorligere og længerevarende sygdom, og hele 33 % af de adspurgte har svaret, at de har haft fysiske smerter det meste af eller hele tiden. Blandt disse personer har 75 % en langvarig sygdom. Der er en lille overvægt af personer med anden etnisk baggrund end dansk, der ofte har fysiske smerter, og denne forskel øges, når der tages højde for langvarig sygdom. Blandt personer uden langvarig sygdom, som har en anden etnisk baggrund end dansk svarer 22 %, at de ofte har fysiske smerter. For personer af dansk herkomst er andelen 6 %. Denne store andel af personer med fysiske smerter blandt gruppen af anden etnisk baggrund end dansk kan skyldes forskelle i smertetærskel, eller at der er andre kulturelle normer for at opsøge lægen end i den traditionelle danske kultur. Hvis dette er tilfældet for beboerne i Sønderparken kan der være personer med kroniske sygdomme, der endnu ikke er blevet diagnosticeret hos læge eller hospital. 11

12 Sundhedsvaner For at kunne iværksætte målrettede sundhedsfremmende tiltag, er det ligeledes nødvendigt at afklare beboernes sundhedsvaner, hvilket spørgsmålene om KRAM-faktorerne kan belyse. Kost Til spørgsmålet om hvordan den enkelte alt i alt vurderer sine kostvaner, svarer kun 7 %, at de har usunde eller meget usunde kostvaner, og 47 % svarer, at deres kostvaner er sunde eller meget sunde. Da dette er et meget subjektivt mål er det vigtigt at sammenholde målet med spørgsmålene, der spørger ind til den enkeltes kostmønster. Svarene angående kostmønster viser, at 34 % spiser frugt og grøntsager hver dag og næsten 60 % spiser frugt og grøntsager én eller flere gange om ugen. Det kan ikke ud fra dette spørgsmål vurderes, hvor mange personer der overholder sundhedsstyrelses kostråd om '6 om dagen', men i hvert fald er der mindst 66 % der ikke gør dette i Sønderparken. 67 % svarer, at de én til flere gange om uge spiser slik, 11 % drikker hver dag sodavand eller lignende og 16 % spiser fastfood mindst én gang om ugen. Blandt de personer der spiser fastfood mindst én gang om ugen er ca. 25 % under uddannelse og 28 % har en anden etnisk baggrund end dansk. En grov indeksberegning af kostmønsteret viser, at ca. 22 % ifølge indekset, har et usundt kostmønster, til trods for at de vurderer deres kostvaner som nogenlunde sunde, og knap 10 % som har et usundt kostmønster, men som selv vurderer at deres kostvaner er meget sunde eller sunde. Dette er illustreret i figur % 20% 15% 10% 5% 0% Meget sunde og sunde Selvvurderede kostvaner Nogenlunde sunde Usunde og Meget usunde Sundt kostmønster Usundt kostmønster Figur 10: Selvvurderede kostvaner sammenholdt med indeks for kostmønster Rygning Rygning har stor indvirkning på sundhed og helbred og er en af de mest afgørende faktorer for danskernes overdødelighed og er derfor en vigtig faktor i sundhedsprofilen. Blandt de adspurgte svarer 40 %, at de dagligt ryger, hvilket er næsten dobbelt så mange som gennemsnittet i kommunen (24 %). Ud af de personer der ryger dagligt, har 94 % en dansk baggrund. Endvidere ryger 60 % af de mandlige beboere dagligt, hvorimod det kun er 25 % af de kvindelige beboere. 12

13 Alkohol Ligeledes skader et stort alkoholforbrug helbredet og øger risikoen for tidlig død. Beboerne i Sønderparken har generelt et lavere alkoholforbrug end gennemsnitligt i regionen. I Sønderparken drikker 6 % af beboerne mere end 14 genstande pr. uge, hvor det i regionen som helhed er 14 %, der drikker mere end 14 genstande om ugen (både mænd og kvinder). Blandt de adspurgte er der 24 % der jævnligt (hver måned) drikker mere end fem genstande ved samme lejlighed, hvilket er lidt mindre end gennemsnitlig for regionen (27 %). Blandt de personer der jævnligt drikker mere end fem genstande ved samme lejlighed er 28 % under 25 år og 92 % er af dansk herkomst. Motion Fysisk aktivitet har en positiv indvirkning på både det fysiske og psykiske helbred. Da graden af fysisk aktivitet i arbejdslivet har været støt faldende igennem en lang årrække, er det ekstra vigtigt at være fysik aktiv i sin fritid. Blandt de adspurgte i Sønderparken er der 14 %, der i fritiden dyrker moderat eller hård fysisk aktivitet, hvilket er halvt så mange som i kommunen som helhed (28 %). De personer der svarer, at de har stillesiddende fritidsaktiviteter udgør 20 % af de adspurgte. Overvægt Befolkningens sundhedsvaner med hensyn til kostindtag og fysisk aktivitet er vigtige faktorer for den store stigning i forekomsten af overvægtige. Svær overvægt udgør især en øget risiko for type-2-diabetes, men også hjerte-kar-sygdomme og adskillige kræftformer. Af de adspurgte er der 21 %, der er svært overvægtige, hvilket vil sige, at de har et BMI på over 30. Dette er en stor andel sammenlignet med kommunen som helhed (2010), hvor 12 % er svært overvægtige. Stress Stress er ikke en sygdom i sig selv men kan udløse forskellige sygdomme og menes at være nøglen til at forstå en række sammenhænge mellem det biologiske, det psykologiske og det sociale. I denne undersøgelse er der blevet stillet tre spørgsmål, der belyser oplevet stress inden for den seneste måned. Det første spørgsmål lyder: Hvor ofte har du følt dig nervøs eller stresset?. Her svarer 18 %, at de ofte og meget ofte føler sig nervøs og stresset, hvilket er fem pct. mere end Fredericia kommune som helhed (13 %). Tilsvarende oplever 23 % af de adspurgte ofte, at de ikke kan overkomme alle de ting de skal, og 9 % føler, at de inden for den seneste måned har været ude af stand til at kontrollere vigtige ting i deres liv. Blandt de personer der indenfor den seneste måned ofte har følt sig stresset, oplever 70 % at de ofte ikke har kunnet overkomme ting de skulle, og 29 % har ofte følt, at de har været ude af stand til at kontrollere vigtige ting. 13

14 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Oplevet ikke at kunne overkomme ting Selvvurderet stress niveau Ude af stand til at kontrollere vigtige ting Ofte og Meget ofte En gang imellem Sjældent og Aldrig Figur 11: Andele blandt personer der ofte og meget ofte indenfor den seneste måned har følt sig stresset eller nervøs. Sociale relationer Det er efterhånden velkendt, at relationer til andre mennesker har betydning for helbredet. Dette blev bl.a. undersøgt i et klassisk studie 3, hvor det blev påvist, at personer med stærke sociale relationer har en lavere dødelighed end personer med svage sociale relationer. I denne undersøgelse er der spurgt ind til beboernes kontakt til deres netværk og andre beboere, hvilket indledningsvist blev berørt i afsnittet om tryghed og områdets omdømme. I Sønderparken svarer 23 %, at de sjældent eller aldrig mødes med familie, som de ikke bor sammen med. Dette er en stor andel sammenlignet med kommunen som helhed, hvor kun 7 % sjældent mødes med familie. 7 % mødes sjældent med venner, mens 47 % sjældent mødes med naboer eller andre beboere i området. 4 Generelt ser det ud til, at beboerne i Sønderparken har lav grad af kontakt til sociale netværk, der ikke omfatter venner. En anden dimension af sociale relationer kan belyses ved at undersøge i hvilken grad man selv oplever at have nære sociale relationer. I denne undersøgelse er dette undersøgt via spørgsmålet; Sker det nogensinde, at du er alene, selvom du egentlig havde mest lyst til at være sammen med andre?. Til dette spørgsmål svarer 13 %, at de ofte føler sig uønsket alene, hvilket er en stor andel sammenlignet med kommunen som helhed (6 %). Blandt de personer der ofte er uønsket alene, er der ca. dobbelt så stor en andel (24 %), der føler sig mindre trygge i Sønderparken end gennemsnittet (10 %). Til gengæld er der hele 72 % af de personer der er uønsket alene, der har lyst til at deltage i aktiviteter i området. 3 Berkman LF, Syme SL. Social networks, host resistance, and mortality: a nine-year follow-up study of Alameda County residents. Am J Epidemiol 1979 Feb;109(2): Yderligere er der en stor andel (61 %) der næsten aldrig mødes med kollegaer eller studiekammerater. Dette kan skyldes, at 57 % af de adspurgte er på overførelsesindkomst og derfor uden for arbejdsmarkedet eller uddannelse. 14

15 De personer, der ofte er uønsket alene, har en meget højere grad af dårligt selvvurderet helbred end gennemsnittet af beboerne i Sønderparken (figur 12). 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Godt og Virkelig godt helbred Selvvurderet helbred Nogenlunde, Dårligt og Meget dårligt helbred Ofte uønsket alene Gns. Sønderparken Figur 12: Selvvurderet helbred hos personer der ofte føler sig uønsket alene sammenholdt med alle personer i undersøgelsen Beboerne i Sønderparkens kommentarer I spørgeskemaet har der været mulighed for, at beboerne har kunnet skrive deres ønsker og kommentarer, bl.a. til hvad de mener, der skal til for at gøre Sønderparken til et endnu bedre sted at bo. Her følger et udpluk af kommentarerne: - Aktiviteter i området så vi bedre kan lære hinanden at kende. - Vi skal bare tænke mere på hinanden. Skrue ned for musikken. Parkere i p-båsene. Jeg ser også mange, der stiller affald op ad affaldsskurene. - Området skal renoveres så det bliver mere attraktivt at bo og færdes her. Vi skal måske være bedre til at modtage unge beboere. Evt. kunne bestyrelsen besøge nye beboere med en velkomsthilsen (blomst) og fortælle om mulighederne og pligter som nye beboere. - Der skal tages hånd om de socialt belastede familier. Der er så mange uansvarlige forældre i Sønderparken. - Bedre omdømmet. Der skal være plads til alle, men alle uanset hudfarve skal opføre sig ordentligt. - Håndboldbane og fodboldbane til børn. - Bedre udendørs aktiviteter såsom fælles bål/grill sted. Det ville få folk til at komme hinanden ved. - Bedre legepladser, et fitnessrum med minimal eller ingen betaling, og en der kan vise hvordan redskaberne skal bruges. - Steder hvor man kan grille. Få fjernet alkoholikerne fra de grønne områder samt legepladsen. Noget for de unge så de ikke laver ballade. - Bedre legepladser, flere hyggeklubber fx kaffe og spilleklub som er åben og tilgængelig for alle. Mere fokus på fritidsarbejde for folk på overførselsindkomst fx på førtidspension, pension, efterløn. 15

16 Flere steder at mødes for samvær med enlige og for folk der har brug for at snakke. Fokus på integration. Hyggerum. Ansætte en der kan varetage praktiske gøremål og en god snak, måske en database med "hjælpende hænder", træningsrum for voksne, indendørs legeareal, lille scene til musik mm. Renovering af lejlighed primært indvendigt men også udvendigt. Lejlighederne skal gøres tætte. De er meget kolde om vinteren. - At de forskellige boligselskaber ikke kører deres egne løb vedr. parkeringsregler og lignende. Lad os gøre Sønderparken til et sted, hvor vi siger "os" om det at bo her, samt at der bliver lavet noget for de unge. - Kriminaliteten skulle mindskes. Der skulle ikke bo så mange drankere og misbrugere her. - Her er tit indbrud (oftest i kælderrum), det må der gøres noget ved. Udendørs områderne burde gøres mere venlige/attraktive for både børn og voksne. Udendørs arealer burde oplyses noget mere. Flere tilbud om fælles aktiviteter vil også være fint. - Der skal gøres noget ved kriminaliteten, og at man er tryg ved at gå i Sønderparken efter mørkets frembrud. - Der skal gøres noget ved alle de unge mennesker, der larmer og laver ballade om aftenen og i weekenderne. Stoppe knallertkørsel i området. 16