Kvalitetsrapport Borup Skole

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kvalitetsrapport 2009. Borup Skole"

Transkript

1

2 Indhold 1. Indledning Udvalgte kommunale indsatsområder... 4 Faglighed og inklusion... 4 Partnerskab om folkeskolen... 5 Trivsel og livsglæde... 6 Mål- og indholdsbeskrivelser i SFO Særligt fokuspunkt: Opfølgning på læsehandlingsplan... 7 Læsetest 1. 4.klasse... 9 Læsetest 6. og 8. klasse Pædagogiske processer Den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen og inddragelse af eleverne i undervisningens tilrettelæggelse Skole-hjemsamarbej-det Specialpædagogisk bistand Undervisning i dansk som andetsprog Resultater Folkeskolens afgangsprøver (FSA) 9. klasse Skolens kommentarer til resultaterne: Overgang til ungdomsuddannelser Læsetest Rammebetingelser Klassetrin og elever Nøgletal Planlagte timer (timefordeling) Oplysninger om lærernes uddannelse

3 1. Indledning er i dag rammen omkring 690 børns skoleliv med undervisning og skolefritidsaktiviteter. udgør således en meget væsentlig del af rigtigt mange børneliv i Borup og omegn. Dette har vi stor respekt for, og dette giver os et stort ansvar i dagligdagen! Heldigvis viser vores undersøgelser, at de allerfleste børn på er glade for at gå i skole og er trygge ved at komme på skolen og i SFO. Skolens samlede personale udgør ca. 95 personer. er således rammen omkring en væsentlig del af rigtigt mange voksenliv nemlig arbejdslivet! Dette aftvinger også respekt, og byder på et stort ansvar. Heldigvis foregår s dagligdag under indtryk af, at der findes et godt arbejdsmiljø på skolen, med mange glade medarbejdere, som får passende udfordringer i hverdagen. arbejder med et fælles værdigrundlag for børn, børns forældre og ansatte på skolen. Værdigrundlaget bygger på tre nøglebegreber: Fællesskab som et gennemgående tema. Ordentlighed i kommunikation og daglig drift. Innovation og kreativ virksomhed med vægt på fornyelse. Faglighed som omdrejningspunkt. Vores fællesskab, vores samvær, vores trivsel, vores udvikling, er båret af et stærkt ønske om, at alle kan opnå størst mulig læring. Læring er mange ting! f.eks.: Indholdet i alle skolens fag. Læring om samvær, demokrati, respekt, selvværd og ansvar. Læring om tolerance, rummelighed, inklusion, mangfoldighed og svære situationer. Som man kan læse i denne kvalitetsrapport og i kvalitetsrapporterne fra tidligere år samt i skolens virksomhedsplaner, arbejdes der på mangfoldige måder for at opnå den bedste læring for alle børn. For tiden er særligt interesseret i at have fokus på læring i forhold til skolens fagrække, men alle aspekter udgør en værdi på. ønsker også i de(t) kommende år at udbygge dialogen med forældrene på skolen således, at vi i fællesskab kan udvikle børnenes læring. I 2012 er færdigrenoveret og vil herefter fremstå som en flot og moderne folkeskole. Det glæder vi os til! Velkommen til. Jakob Dalgas Rasmussen November 3

4 2. Udvalgte kommunale indsatsområder - Rummelighed og inklusion - Faglighed - Styrkelse af den pædagogiske ledelse - Andre indsatsområder f.eks. trivsel, sundhed og kost. Arbejdet omkring børn med særlige behov er blevet struktureret og kvalitetsforbedret gennem arbejdet i specialcentret. har et godt samarbejde med PPR i denne forbindelse. Uddannelse af læsevejledere, matematikvejledere samt andre særlige uddannelser er foregået med henblik på at styrke fagligheden. har uddannet vejledere gennem de seneste år, men desværre har to af disse forladt skolen til fordel for andre jobs. Vi mangler stadig at se konkrete målbare resultater af vejlederindsatsen. har generelt særligt fokus på fagligheden i hverdagen. Dette er et område, hvor skolen håber at kunne skabe bedre målbare resultater indenfor de nærmeste år. Ansættelse af administrative afdelingsledere har frigivet mere tid til pædagogik ledelse. Medarbejdere og ledelse giver udtryk for, at den nye ledelsesstruktur har været en styrkelse af den samlede ledelse. En række tiltag er blevet hverdag på indenfor sundhed: En god og konsekvent rygepolitik. Morgenløbeture i flere afdelinger. Temauger omkring sundhed og bevægelse. Der arbejdes til stadighed ihærdigt med at forbedre og kvalificere samarbejdet mellem undervisningen og SFO. Faglighed og inklusion Ingen inklusion uden faglighed, ingen faglighed uden inklusion Fokus i dette skoleudviklingsprojekt har efter s vurdering i høj grad været koncentreret omkring rummelighed og inklusion. Indsatsen omkring læsehandleplan og uddannelse af læsevejledere har dog haft fokus på at styrke fagligheden. I skolens daglige arbejde i almenundervisningen og i specialundervisningen har rummelighed og inklusion således været et gennemgående tema de sidste par år. Det er dog vanskeligt at se, om vi har opnået målbare resultater på området. Er vi blevet mere rummelige og inkluderende? Ligeledes er det nok for tidligt at sige om indsatsen har gavnet fagligheden på. Noget tyder på, at har udviklingsmuligheder på dette område. har jævnligt evalueret og forbedret organiseringen og indholdet i Specialpædagogisk Forum (specialcentret) og 4

5 dermed indsatsen omkring rådgivning, vejledning og den konsultative bistand til lærere og pædagoger, forhold til børn med særlige behov. Særligt omkring AKT-indsatsen: Generel målsætning om, at AKT arbejdet skal medvirke til at elever med adfærds, kontakt eller trivselsproblemer kan hjælpes til at få en ordentlig hverdag på. AKT indsatsen har endvidere den målsætning, at den skal hjælpe lærere og pædagoger med redskaber og metoder til at udvikle undervisningen og de pædagogiske aktiviteter således, at børn med AKT problemer kan inkluderes i dagligdagen. bruger ca. 1,2 lærerstilling til AKT AKT arbejdet varetages af to lærere. Alle indsatser aftales i Specialpædagogisk Forum (specialcentret) og følges løbende op i konkrete handleplaner. Indsatsen tilrettelægges så fleksibelt som muligt. SFO har en medarbejder med særlig tilknytning til AKT teamet på skolen har stor glæde af AKT indsatsen. Partnerskab om folkeskolen Resultatet af 2. runde har været gennemgået på lærermøde. Resultatet har ikke været anvendt systematisk af den enkelte lærer og det enkelte lærerteam. Ledelsen særligt skolelederen har været særdeles opmærksom på undersøgelsens besvarelser, og har inkluderet disse i den daglige praksis. Udvalgte resultater fra undersøgelsen: 88 % af eleverne svarer, at de er trygge i klassen. 7,6 % svarer hverken-eller. 89 % af eleverne svarer at de er glade for deres kammerater. 9,2 % svarer hverken-eller. Skolen konkluderer derfor, at vi via arbejdet i den sociale læseplan er vi lykkedes med at skabe et godt trivsels- og undervisningsmiljø 100 % af lærerne svarer i de tre øverste kategorier ved spørgsmålet: Skolen har ambitiøse mål, og en klar forventning om at skabe gode resultater for skolens elever Skolens ledelse ser dette som et særdeles tilfredsstillende resultat, hvor vi er lykkedes med vores indsats. Lærerne giver generelt udtryk for at de har godt kendskab til ledelsens forventninger og beskriver samtidigt at ledelsen sætter dagsordenen for den pædagogiske udvikling på skolen. Dette budskab er interessant idet lærerne samtidigt beskriver, at ledelsen meget sjældent er til stede i undervisningen? Hvordan kan dette være? Er det ene nødvendigvis en betingelse for det andet? 5

6 Undersøgelsen har en meget lav svarprocent fra skolens forældre. Besvarelserne fra disse få forældre tyder dog på, at der er en række områder som trænger til en nærmere analyse. Trivsel og livsglæde Den generelle målsætning: Generelt ønskes selvfølgelig at alle elever trives på. s værdigrundlag beskriver ordentlighed i kommunikation og et miljø baseret på refleksion, evaluering og gode relationer som basis for trivsel på. bruger programmet Godskole på klassetrin specifikt som testanalyseapparat i denne forbindelse. Resultaterne af disse test indgår også i skolens undervisningsmiljøvurdering. Trivsel indgår som et fast punkt på teammøder og klassekonferencer Det er endnu ikke afklaret om skolen fortsat vil benytte Godskole Mål- og indholdsbeskrivelser i SFO Status på arbejdet: Skoleleder, pædagogisk afdelingsleder samt to ledere fra SFO har deltaget i konference om SFO pædagogik herunder mål- og indholdsbeskrivelser i oktober. Umiddelbart efter denne konference udfærdiger denne arbejdsgruppe forslag til mål- og indholdsbeskrivelser for Borup SFO. Beskrivelserne behandles blandt medarbejderne og i skolebestyrelsen i løbet af november. De færdige beskrivelser (version 1) forventes færdige til offentliggørelse 1.december. Opfølgning på handleplan for læsning behandles særskilt i afsnit 3. Forvaltningens vurdering og anbefaling: Det er forvaltningens vurdering, at skolens arbejde med AKT-området er i en god proces med udvikling af konsultativt arbejde. Forvaltningen anbefaler, at skolen arbejder målrettet med at vurdere effekten af projektet faglighed og inklusion på, mhp. at skabe større tydelighed omkring begreberne, i relation til den daglige undervisningsindsats og effekterne heraf. Forvaltningen anbefaler, at arbejdet med faglighed bliver et væsentligt element i skolens fortsatte udvikling af en fælles evalueringskultur. 6

7 3. Særligt fokuspunkt: Opfølgning på læsehandlingsplan s læsehandleplan indeholder beskrivelser af: Læseløft, læseprojekt, læsebånd for hele skolen, læsevejledere, test og faglig læsning på mellemtrinnet. Læsehandleplanen sætter særligt fokus på den faglige læsning for de større elever. Vedr. 1.klassetrin Med 85 % hurtige og sikre læsere i 2008 scorer meget fint. har scoret godt på dette klassetrin gennem flere år. Tallet fra viser dog en mindre tilbagegang til ca. 81 % hurtige og sikre. Dette trods alt pæne resultat må tilskrives indsatsen i børnehaveklassen samt den forebyggende læseindsats ved f.eks. læseløftet og læseprojekt på dette alderstrin. Vedr. 2. klassetrin Med 92 % hurtige og sikre læsere i 2008 har et særdeles flot resultat på denne årgang. Tallet for viser en mindre tilbagegang til ca. 85 % hurtige og sikre med lidt flere usikre læsere. Generelt et godt læseresultat, men opmærksomheden skal koncentreres om de usikre læsere. Vedr. 4. klassetrin Med 79 % hurtige og sikre læsere i 2008 på dette klassetrin er skolens resultat tilfredsstillende med plads til forbedring. Årgangen har forøget sin andel af hurtige og sikre læsere fra 77 % i 2006 til 79 % i På dette klassetrin er der en fremgang til ca. 82 % hurtige og sikre læsere i. Skolens læseresultater for og 4. klassetrin er således tilfredsstillende. har en udfordring i forhold til at fastholde et godt fagligt resultat for de større elever. Såvel i læsetest på klassetrin som ved folkeskolens afgangsprøve er der plads til forbedringer i det faglige niveau forstået som score i testresultater. Vi vil bl.a. fokusere på større faglighed i undervisningen samt arbejde målrettet med implementering af Fælles Mål 2. Den ene Læsevejleder er fast tilknyttet skolens specialcenter og forestår i den forbindelse testning, rådgivning og vejledning i forhold til elever i læsevanskeligheder. Skolens læsevejledere har i samarbejde med skolens ledelse udarbejdet skolens læsehandleplan og læsestrategi. Forvaltningens vurdering og anbefaling: Forvaltningen anbefaler, at skolen arbejder videre med udvikling af tiltag, som kan styrke den generelle læseundervisning på mellemtrinnet og i udskolingen. 7

8 Forvaltningen anbefaler, at arbejdet med fælles mål, samt fokus på større faglighed i undervisningen, kobles med læsevejledernes arbejde med at udvikle læseundervisning inden for almenundervisningen. 8

9 Læsetest 1. 4.klasse Læsetest 1. klasse 100% 80% 60% 40% 20% 0% Køge Læsetest 2. klasse 100% 80% 60% Stavetest 1. klasse 100% 80% 60% 40% 20% 0% Køge Stavetest 2. klasse 100% 80% 60% 40% c 40% 20% 20% 0% Køge % Køge Læsetest 4. klasse 100% 80% 60% 40% 20% 0% Køge Symbolforklaring: Læsetest: Hurtig og sikker Langsom og sikker Usikker Stavetest: Sikker Opmærksomhedskrævende Usikker Kilde: PUC, læsetest 9

10 Læsetest 6. og 8. klasse Læsetest i 6. og 8. klasse består af tekstlæsning af 3. typer tekster; en faglig tekst (for 8. klasses vedkommende en avisartikel), en ældre skønlitterær tekst samt punktlæsning med særligt formål (fra en informationspjece). Derudover gennemføres der i 6. klasse en ordlæseprøve, der består af læsning af almindeligt forekommende enkeltstående ord (ordlæs 1), samt læsning af enkeltstående almindelige låne- og fremmedord (ordlæs 2). Tekstlæsning 6. klasse Ordlæseprøve 6. klasse 100% Fagtekst Skønlitt. Punktlæsn. Ordlæs 1 Ordlæs 2 100% 80% 80% 60% 60% 40% 40% 20% 20% 0% 2008 Køge gns Køge gns. Tekstlæsning 8. klasse 2008 Køge gns 0% 2008 Køge gns Køge gns. 100% Fagtekst Skønlitt. Punktlæsn Symbolforklaring: Tekstlæsning Godt læsetempo og sikre resultater 80% Langsomt læsetempo og sikre læseresultater Godt læsetempo og noget svingende læseresultater 60% Langsomt læsetempo og noget svingende læseresultater Svingende læsetempo og meget usikre læseresultater 40% Ordlæsning Højt niveau 20% Middel niveau Lavt niveau 0% 2008 Køge gns Køge gns Køge gns Kilde: PUC, læsetest 10

11 4. Pædagogiske processer Beskrivelse af tilrettelæggelsen af specifikke pædagogiske processer jf. Bekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter mv. af 22. februar Den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen og inddragelse af eleverne i undervisningens tilrettelæggelse Testmaterialer: Indskoling: OS 64, OS 120 samt staveprøve Mellemtrin: SL 40 og TL1 i dansk. RM prøver i matematik i særlige tilfælde Udskoling: TL 1 og TL 3 i dansk. RM prøver i matematik i særlige tilfælde I mange undervisningsmaterialer findes diverse test som bruges af læreren til kvalitetssikring af undervisningen. I forbindelse med evaluering af elevernes trivsel bruges programmet Godskole i klasse Øvrige evalueringsværktøjer: Klassekonferencer Teammøder/teamsamtaler Afdelingsmøder Elevplanen Elevsamtaler som finder sted 2 til 3 gange årligt. Arbejdet i de selvstyrende årgangsteam. Evalueringssamarbejdet med SFO I 0.-3.klasse deltager SFO primærpædagoger i klassekonferencer. I klasse deltager SFO medarbejdere kun i sager om enkeltelever. Fokuspunkter: Hvad kan vi gøre for at forbedre skolens resultater ved afgangsprøverne? Hvordan bruger vi i øvrigt summative og formative evalueringer til at forbedre vores pædagogiske praksis. I forbindelse med udarbejdelse af mål- og indholdsbekrivelser for SFO, vil udviklingen af en evalueringskultur blive et væsentligt element. 11

12 Skole-hjemsamarbejdet Skolebestyrelsen har ikke endnu vedtaget egentlige principper på dette område. Et udvalg under skolebestyrelsen arbejder med dette tema med henblik på at udarbejde egentlige principper. Et særligt tema i dette arbejde er spørgsmålet om, hvordan forældrene aktivt kan inddrages i udviklingen af et godt fagligt og socialt miljø i klassen. Skole-hjem samarbejdet skoleåret -2010: Indskoling: To forældremøder pr. klasse med tre medarbejdere 20 minutter pr. elev 2 gange årligt med tre medarbejdere Sociale arrangementer for hele skolen og i den enkelte klasse Mellemtrin: To forældremøder pr. klasse med to lærere. Én skole-hjem samtale a 15 minutter pr. elev. Sociale arrangementer for hele skolen og for den enkelte klasse Udskoling: To forældremøder pr. år. En skole-hjem samtale a 15 minutter med klassens Teamlærere. En skole-hjemsamtale af ca. 30 minutter med Faglærerne. Sociale arrangementer for hele skolen og den enkelte klasse. Den enkelte klasses undervisningsmiljø er en stigende udfordring. Hvordan kan vi samarbejde med forældregruppen omkring klassens trivsel i forbindelse med inkludering af børn med særlige behov? Hvordan kan skole og forældre i fællesskab leve op til kommunens indsatsområde om en inkluderende og rummelig skole? Elevplanen er ofte et væsentligt element i skolehjemsamtalerne. Der beskrives, at elevplanen skaber klarhed og fungerer som et væsentligt element i skole-hjemsamtalerne. Elevplanens indhold drøftes altid med eleven i elevsamtaler med henblik på at inddrage elevens synspunkter. Specialpædagogisk bistand Specialundervisning varetages af specialundervisningsuddannede lærere eller lærere med særlige kompetencer indenfor dette område, som er tilknyttet et centralt specialundervisningsteam. Den daglige koordinering af arbejdet i dette team varetages af specialundervisningskoordinatoren. Faste aktiviteter: Indskoling: Holdbaseret læseprojekt og individuelt læseløft og AKT Mellemtrin: Holdbaseret læsekursus og individuel specialundervisning samt AKT og IT. Udskoling: AKT, IT og individuel specialundervisning. Indsatserne i specialundervisningen bestemmes i Special Pædagogisk Forum (SPF) (også kaldet specialcentret) hvor skoleleder, 12

13 PPR psykolog og specialcenterkoordinator har fast sæde. SPF mødes fast tre timer hver uge og varetager rådgivning, vejledning og konsultativ bistand i forhold til forebyggende, foregribende og indgribende indsatser samt prioriterer skolens midler på dette område. Forældre deltager altid i møder i SPF. Specialundervisningsindsatsen udgør 3,0 lærerstilling AKT indsatsen udgør herudover 1,2 lærerstilling Den samlede specialpædagogiske indsats forbruger ca. 10 % af skolens samlede lærerpersonaleramme. Alle individuelle indsatser (såvel AKT som faglig specialundervisning) dokumenteres i individuelle handleplaner, hvor faglige test udgør et væsentligt element. Lærerne er specialundervisningsuddannede eller har faglig erfaring og/eller kompetencer indenfor dette felt. Behovet er stigende og midlerne er vigende. Klassekvotienterne på er stærk stigende, hvilket gør den inkluderende indsats for den enkelte lærer vanskelig. Det udvidede specialcenter bruges kun i særlige tilfælde omkring enkelte børnesager. En lang række af indsatserne på Borup Skole har tværfaglige bidrag idet medarbejdere fra familieafdelingen og PPR deltager, uden at det nødvendigvis kaldes det udvidede specialcenter. Undervisning i dansk som andetsprog I skoleåret varetog en enkelt lærer undervisningen i dansk som andetsprog. Denne lærer varetog også koordinering og kvalitetssikring af indsatsen. I skoleåret lektioner pr. uge I skoleåret er indsatsen reduceret til det minimale ca. 1 lektion pr. uge I nogle tilfælde har eleverne profiteret meget af indsatsen. I nogle tilfælde ser vi ingen effekt af indsatsen. Temaet behandles i teamsamtaler. SFO har i samarbejde med SSP haft en lokal indsatsgruppe i forbindelse med en gruppe tosprogede børns hele liv. Indsatsen er dog ikke direkte sprogligt orienteret, men mere fokuseret på social trivsel. Forvaltningens vurdering og anbefaling: Den løbende evaluering af undervisningen og inddragelse af eleverne i tilrettelæggelsen af undervisningen: Forvaltningen anbefaler, at skolen fortsat udvikler evalueringsmetoder, der kan bidrage til øget undervisningsdifferentiering og inddragelse af eleven i formuleringen af fremadrettede 13

14 læringsmål for eleven, samt at der sker en systematisk videndeling og erfaringsudveksling af dette mellem teamene. Specialpædagogisk bistand: Forvaltningen vurderer, at der er gode strukturerede tiltag og procedurer i forhold til indsatser, som er målrettet elever i vanskeligheder, samtidig opleves en udfordring for almenundervisningen i at inkludere elever i vanskeligheder. Forvaltningen anbefaler, at organiseringen af den specialpædagogiske bistand i forhold til elever i vanskeligheder revurderes med henblik på at understøtte almenundervisningens udfordringer. Dansk som andet sprog: Forvaltningen anbefaler, at skolen afdækker, hvorfor nogle af eleverne profiterer af indsatsen, og hvorfor andre ikke gør. 14

15 5. Resultater Folkeskolens afgangsprøver (FSA) 9. klasse Køge Hele År Kommune landet Dansk mundtlig 7,3 5,9 6,4 6,9 Dansk læsning 6,8 5,6 4,6 6,6 Dansk retskrivning 4,9 5,4 4,6 5,6 Dansk skriftlig fremstilling 6,8 5,5 5,4 6,5 Dansk orden 6,6 4,3 5,6 6,3 Matematiske færdigheder 6,5 6,6 6,9 6,8 Matematisk problemløsning 5,5 6,8 6,2 6,0 Fysik/Kemi 5,9 5,5 4,6 5,6 Engelsk mundtlig 7,3 7,1 6,3 6,8 Projektopgaven i.o 6,7 7,0 i.o Skolens kommentarer til resultaterne: Resultatet i ligger lidt over gennemsnittet i Køge og lidt under landsgennemsnittet. Gennemsnittet i dansk orden, er bestemt ikke noget at prale med! Resultatet beskriver en tilbagegang i forhold til afgangsprøverne Resultatet betragtes som tilfredsstillende med gode muligheder for forbedringer. Overgang til ungdomsuddannelser 9. klasse klasse klasse Udd. Ønske Antal Pct Antal Pct Antal Pct 10. klasse % % % Erhvervsuddannelser 2 6 % 3 7 % 8 20 % Gymnasiale uddannelser 4 13 % % % Andet * 0 0 % 0 0 % 1 2 % Total % % % * individuelle uddannelser, produktionsskole, ophold i udlandet, går ikke direkte i uddannelse Kilde: UUV Køge Bugt, Tal på vejen Læsetest Resultaterne fra læse- og stavetest fremgår af afsnit 3. Særligt fokuspunkt: Opfølgning på læsehandlingsplan. 15

16 6. Rammebetingelser Oplysningerne under dette afsnit tager udgangspunkt i kravene i 7 i Bekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter mv. Klassetrin og elever tilbyder klassetrin. Der er 3 spor på hvert klassetrin, dog 2 på 6. og 9. årgang. Der er desuden placeret tre specialklasser (læseklasser) med i alt 28 elever på skolen. havde pr. 5. september elever. Klassekvotient september 2008 Andel elever i SFO % 100% 97% 100% 94% 87% 80% 72% 67% 60% 15 40% kl 1.kl 2.kl 3.kl 4.kl 5.kl 6.kl 7.kl 8.kl 9.kl 20% 0% 9% 0% 0% 0.kl 1.kl 2.kl 3.kl 4.kl 5.kl 6.kl 7.kl 8.kl 9.kl Nøgletal 2007/ /09 Antal elever Heraf tosprogede Heraf elever i specialklasser Elever, der modtager undervisning i dansk som andetsprog Antal elever pr. klasse i gennemsnit 22,3 22,8 Antal elever pr. lærer (ekskl. bh-klasse) 12,0 13,1 Andel af lærernes arbejdstid der anvendes til undervisning 37,3 % 38,5 % Antal elever pr. nyere computer (under 5 år m. netadgang) 5,2 10,0 Afholdte udgifter regnskab 2008 i mio. kr. 30,4 29,9 Gennemsnitlige udgifter pr. elev i kr Afholdte udgifter til undervisningsmidler pr. elev i kr Gennemsnitligt antal fraværsdage pr. elev i % 4,9 % 6,0 % - Heraf sygdom 2,6 % 2,4 % - Heraf ekstraordinær frihed 1,2 % 1,5 % - Heraf ulovligt fravær 1,2 % 1,0 % Andel af planlagte timer, der bliver gennemført 99 % 97 % Gns. timer pr. lærer anvendt til udd. og kompetenceudvikling Skolens kommentarer til antallet af aflyste timer: 16

17 s bestyrelse har vedtaget principper for vikardækning. Disse tager selvfølgelig hensyn til mulighederne i skolens budget. I skoleåret har det af denne årsag været nødvendigt at aflyse flere timer. Planlagte timer (timefordeling) Timefordelingsplan Klassetrin: Årsnormer - klokketimer Humanistiske Minimumstimetal fag Faktisk på skolen Dansk Engelsk Faktiske timetal Tysk/Fransk Historie Kristendomsk Samfundsfag Naturfag Minimumstimetal Faktisk på skolen Matematik Natur/Teknik Faktiske timetal Geografi Biologi Fysik/kemi Praktiske/musiske Minimumstimetal fag Faktisk på skolen Faktiske timetal Idræt Musik Billedkunst Håndarbejde Sløjd Hjemkundskab Valgfag Klassens tid Minimumstimetal Faktisk på skolen Faktisk timetal Klassens tid Samlet minimumstimetal Faktisk samlet timetal på skolen Minimum basistimetal pr. årgang Faktisk basistimetal på skolen Minimumstimetal dansk (1.-3. kl.) 900 Faktisk timetal dansk ( kl.) på skolen 915 Minimumstimetal matematik (1.-3. kl.) 450 Faktisk timetal matematik ( kl.) på skolen 450 Opgørelsen af undervisningstimetallet følger Undervisningsministeriets model for opgørelse af minimumstimetal inden for de enkelte faggrupper. Der regnes i klokketimer, hvor én lektion i 40 uger giver 30 timer. Minimumstimetallet inden for de humanistiske fag (den blå gruppe) i Indskolingen (1. 3. klasse) er således klokketimer. Skolen planlægger med timer. Minimumstimetallene opgøres ikke for de enkelte fag med undtagelse af dansk og matematik i Indskolingen. Her er minimumstimetallene henholdsvis 900 og 450 timer i alt. 17

18 Der er i Køge Kommune fastsat særlige basistimetal i Indskolingen. Her skal der planlægges med mindst 750 timer. Samlet set fra 1. til og med 9. klasse planlægger med timers undervisning. Det lovpligtige minimumstimetal er timer, og Undervisningsministeriets vejledende timetal er timer. Skolen overholder for alle fag og årgange minimumstimetallet. Oplysninger om lærernes uddannelse Antal lærere der underviser i specialpædagogik i.o heraf med linjefag i specialpædagogik eller tilsvarende kompetence - 25% 83% Antal lærere der underviser i dansk som andetsprog i.o heraf med linjefag i dansk som andetsprog eller tilsv. kompetence - 0% - Antal AKT vejledere Antal læsevejledere Antal praktiklærere Oplysninger om linjefagsdækningen i udvalgte fag fremgår af hovedrapporten for Skolevæsenet i Køge Kommune. 18

Kvalitetsrapport 2009. Skovboskolen

Kvalitetsrapport 2009. Skovboskolen Indhold 1. Indledning og opfølgning på sidste års kvalitetsrapport... 3 2. Udvalgte kommunale indsatsområder... 4 Faglighed og inklusion... 4 Partnerskab om folkeskolen... 5 Trivsel og livsglæde... 5 Mål-

Læs mere

Kvalitetsrapport. Skoleåret 2009/10

Kvalitetsrapport. Skoleåret 2009/10 Kvalitetsrapport Skoleåret 2009/10 Indholdsfortegnelse Rammebetingelser 3 Elevtal Ressourcer Elever pr. lærer Andel af lærernes arbejdstid der anvendes til undervisning Planlagte undervisningstimer Computere

Læs mere

Kvalitetsrapport 2011

Kvalitetsrapport 2011 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 11 Skoleåret 1-11 Delrapport fra 11 ved skoleleder Kedda Jakobsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Gennemsnittet er højnet betydeligt i

Læs mere

Kvalitetsrapport 2014

Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapport 204 Virksomhedsplan for Oddense Skole Oversigt A. Beskrivelse af skolen Side B. Indsatsområder Skoleåret 20-204 - Evaluering Fælleskommunale indsatsområder Fleksibilitet i undervisningen

Læs mere

Kvalitetsrapporten 2010/11 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen

Kvalitetsrapporten 2010/11 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen Kvalitetsrapporten 2010/11 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Løkkemarkskolen Opgaven: Skolen skal verificere de fremsendte data, og indtaste de manglende data (tomme felter). Grundskoler (0. til 6. klassetrin)

Læs mere

Kvalitetsrapport. Skoleåret 2008-2009

Kvalitetsrapport. Skoleåret 2008-2009 Kvalitetsrapport Skoleåret 2008-2009 1 2 INDHOLDSFORTEGNELSE: FORORD... 5 Fra Bekendtgørelse af lov om folkeskolen... 6 Bekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsernes

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010

Kvalitetsrapport 2010 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 20 Skoleåret 2009- Delrapport fra Brændkjærskolen ved Niels E. Danielsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Med udgangspunkt i Skolepasset

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Kongslundskolen

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Kongslundskolen læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Kongslundskolen 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Børn i SFO. modtager Da2-uv. SFO'en. Børn i. Børn i

Børn i SFO. modtager Da2-uv. SFO'en. Børn i. Børn i Sygdom pr elev Lovligt pr. elev Ulovligt pr. elev Elever Klasser Kvotient Antal elever med anden etnisk baggrund Elever der får specialundervisning Elever der modtager Da2-uv Børn i SFO'en Børn i SFO 2

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Krogsbølle Skole

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Krogsbølle Skole læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Krogsbølle Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Herningsholmskolen 1 Indholdsfortegnelse 1 {%computation text(668235/3/163809833)%} 3 2 RAMMEBETINGELSER

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010/2011

Kvalitetsrapport 2010/2011 Kvalitetsrapport 2010/2011 Haderup Skole Skolevænget 1 7540 Haderup Tlf: 96287920 E-mail: haderup.skole@herning.dk www.haderupskole.dk Kvalitetsrapport for Haderup Skole - Herning Kommune, Børn og Unge

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009. Skanderup-Hjarup Forbundsskole

Kvalitetsrapport 2009. Skanderup-Hjarup Forbundsskole Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2009 Delrapport fra Skanderup-Hjarup Forbundsskole ved Johan W. Helms KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Forbundsskolens elevers resultater

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010

Kvalitetsrapport 2010 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 20 Skoleåret 2009- Delrapport fra Sdr. Bjert Centralskole ved Lars Andersen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Vi har altid opmærksomheden

Læs mere

1. september 2013. Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Dansborgskolen

1. september 2013. Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Dansborgskolen 1. september 213 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 212-13 Indholdsfortegnelse : Nøgletalssamlinger Side 2 af 36 : Nøgletalssamlinger Indholdsfortegnelse 1. 1.1 2. 2.1 2.2 2.3 2.4 2.5

Læs mere

Nordbyskolens evalueringsplan

Nordbyskolens evalueringsplan Nordbyskolens evalueringsplan Evalueringsform Beskrivelse Ansvarlig Hvornår Årsplaner Årsplanen tager udgangspunkt i fagenes fælles mål Lærere (http://ffm.emu.dk/) En årsplan er et planlægningsredskab

Læs mere

Kvalitetsrapport 2007. Skovboskolen. Foto: Kim Rasmussen

Kvalitetsrapport 2007. Skovboskolen. Foto: Kim Rasmussen Kvalitetsrapport 2007 Skovboskolen Foto: Kim Rasmussen Indhold: 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 4 3. Rammebetingelser... 6 4. Pædagogiske processer... 8 4.1. Den løbende evaluering

Læs mere

Skægkærskolen Kvalitetsrapport for skoleåret 2011/12

Skægkærskolen Kvalitetsrapport for skoleåret 2011/12 Skægkærskolen Kvalitetsrapport for skoleåret 2011/12 Skolens kvalitetsrapport for skoleåret 2011/12 omfatter undervisnings- og fritidsdel og udtrykker skolens vurdering af, hvordan skolen har arbejdet

Læs mere

Helhedsvurdering af skoleområdet i Slagelse Kommune

Helhedsvurdering af skoleområdet i Slagelse Kommune 2012-2013 Kvalliitetsrapport Light-udgave af Hovedrapporten 2 Indledning Denne udgave er en forkortet version af Kvalitetsrapportens hovedrapport. Kvalitetsrapporten er inddelt i nogle overordnede temaer,

Læs mere

Lyshøjskolen. Kvalitetsrapport 2013 KV13 0. =

Lyshøjskolen. Kvalitetsrapport 2013 KV13 0. = 531 85 86 87 88 89 90 91 92 93 94 95 96 97 98 99 100 7 8 9 4 5 6 1 2 3 0. = Kvalitetsrapport 2013 Rammebetingelser Klassetrin 0-10 0-10 0-10 Spor i almentilbud 1 Specialtilbud på skolen Ja Ja Ja Antal

Læs mere

Stensnæsskolen. Rammebetingelser. Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3

Stensnæsskolen. Rammebetingelser. Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3 Rammebetingelser Elevtal i normalklasser: klasser 1 elever 2 Gennemsnitlig klassekvotient Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3 Elever der modtager undervisning i dansk som andetsprog 4 Elever

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009. Andkær skole

Kvalitetsrapport 2009. Andkær skole Vejle Kommunale Skolevæsen Kvalitetsrapport 2009 Skolerapport fra Andkær skole ved Helle Lauritsen Indledende bemærkninger. Kære skoleleder Hermed præsenteres kvalitetsrapporten for 2009-2010. Vi har i

Læs mere

Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen

Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Løkkemarkskolen Opgaven: Skolen skal verificere de fremsendte data, og indtaste de manglende data (tomme felter). Grundskoler (0. til 6. klassetrin)

Læs mere

5.08 Mejrup Skole Kvalitetsrapport for folkeskolen 2008

5.08 Mejrup Skole Kvalitetsrapport for folkeskolen 2008 5.08 Indhold 5.08.1 Forord ved skolelederen...2 5.08.2 Vurdering af skolens faglige niveau...2 5.08.2.1 Skolens arbejde med kommunale fokusområder...2 Ledelse...2 Evalueringskultur...3 Faglighed og inklusion

Læs mere

Kvalitetsrapport 2008/2009. Over Jerstal Skole Haderslev Kommune 2008-09

Kvalitetsrapport 2008/2009. Over Jerstal Skole Haderslev Kommune 2008-09 Kvalitetsrapport 2008/2009 Over Jerstal Skole Haderslev Kommune 2008-09 1 Indholdsfortegnelse. Side 3. Kapitel 1. Resumé med konklusioner. Side 4. Kapitel 2. Tal og tabeller Side 5. Kapitel 3 Fagligt niveau

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Veflinge Skole

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Veflinge Skole læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Veflinge Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Engstrandskolen

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Engstrandskolen 1. september 213 Hvidovre Kommunes Skolevæsen 212-13 Indholdsfortegnelse : Nøgletalssamlinger Side 2 af 36 : Nøgletalssamlinger Indholdsfortegnelse 1. 1.1 2. 2.1 2.2 2.3 2.4 2.5 3. 3.1 3.2 3.3 3.4 3.5

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2013 Kvalitetsrapport 203 Virksomhedsplan for Krabbeshus Heldagsskole A. Beskrivelse af skolen Særlige kendetegn/traditioner Krabbeshus Heldagsskole er Skive Kommunes specialskole for børn og unge med autisme

Læs mere

Kvalitetsrapport 2012

Kvalitetsrapport 2012 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2012 Skoleåret 2011-12 Delrapport fra Sjølund-Hejls Skole ved skoleleder Jan Hjorth KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Læseindlæringen har

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Hårslev Skole

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Hårslev Skole læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Hårslev Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2013 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2013 Skoleåret 2012-13 Delrapport fra Calle Jakobsen ved Specialcenter Bramdrup KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Vi ser som udgangspunkt

Læs mere

Kvalitetsrapport 2012

Kvalitetsrapport 2012 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 1 Skoleåret 11-1 Delrapport fra Sdr. Bjert Centralskole ved skoleleder Lars Andersen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Sdr. Bjert Centralskoleselever

Læs mere

Den kommunale Kvalitetsrapport 2011-12

Den kommunale Kvalitetsrapport 2011-12 Den kommunale Kvalitetsrapport 2011-12 Center for Undervisning og Tværgående Ungeindsats Frederikshavn Kommune Indhold Indledning... 5 Skolevæsenets struktur og elevforhold... 5 Udviklingen i antal elever

Læs mere

Mere undervisning i dansk og matematik

Mere undervisning i dansk og matematik Mere undervisning i dansk og matematik Almindelige bemærkninger til lovforslaget der vedrører mere undervisning i dansk og matematik: 2.1.1. Mere undervisning i fagene Minimumstimetallet for undervisningstimerne

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Klinteskolen

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Klinteskolen Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Klinteskolen 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Vurdering af om de tilgængelige oplysninger er fyldestgørende, herunder beskrivelse af metoder mv.

Vurdering af om de tilgængelige oplysninger er fyldestgørende, herunder beskrivelse af metoder mv. 01 Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling 1.0 02 stk. 2 Skolens prioritering af hovedindsatsen på Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling er: 4. Skolens vurdering, af i hvor høj grad indsatsen på hovedområdet

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Særslev Skole

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Særslev Skole læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Særslev Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Bogense Skole

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Bogense Skole Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Bogense Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010

Kvalitetsrapport 2010 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2010 Skoleåret 2009-10 Delrapport fra Parkskolen ved Gaby Juhl KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Parkskolens elever er alle visiteret gennem

Læs mere

Kvalitetsrapport 2008

Kvalitetsrapport 2008 Kvalitetsrapport 2008 Virksomhedsplan for RØNBJERG 1 A. Beskrivelse af skolen Særlige kendetegn/traditioner Skolen er kendt som en pædagogisk meget rummelig skole. Skoledagen er delt i 3 moduler med en

Læs mere

Vejledning til individuelle undervisningsplaner

Vejledning til individuelle undervisningsplaner Vejledning til individuelle undervisningsplaner Den individuelle undervisningsplans baggrund Den individuelle undervisningsplan tager sit juridiske udgangspunkt i folkeskoleloven og dens ultimative krav

Læs mere

Undervisning i fagene

Undervisning i fagene Undervisning i fagene Almindelige bemærkninger til lovændringer der vedrører undervisning i fagene 2.1.1. Mere undervisning i fagene Minimumstimetallet for undervisningstimerne for 1.-9. klassetrin foreslås

Læs mere

Der går 664 elever på Sct. Ibs Skole (pr. 5. september 2013). De bliver undervist af 56 lærere, der tilsammen dækker 47 fuldtidsstillinger.

Der går 664 elever på Sct. Ibs Skole (pr. 5. september 2013). De bliver undervist af 56 lærere, der tilsammen dækker 47 fuldtidsstillinger. Der går 664 elever på Sct. Ibs Skole (pr. 5. september 2013). De bliver undervist af 56 lærere, der tilsammen dækker 47 fuldtidsstillinger. Alle arbejder vi sammen efter følgende formål og værdier: Sct.

Læs mere

Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter

Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter Ressourcecenteret hvem er vi? På Sankt Annæ Skole er vi optaget af at give børnene de bedste rammer og muligheder for læring og trivsel. Ressourcecenteret varetager således

Læs mere

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3 a. Kommunalbestyrelsens sammenfattende helhedsvurdering...3

Læs mere

YDELSER 3 ORGANISERING 12

YDELSER 3 ORGANISERING 12 Lisbjergskolen INDHOLD YDELSER 3 95 % MÅLSÆTNINGEN 3 UDVIKLING AF UDSKOLINGEN 4 PÆDAGOGISK IT 5 FØRSTEHJÆLPSUNDERVISNING 6 MILJØLEDELSE 7 MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO 8 INKLUSION - FOLKESKOLENS

Læs mere

Fokus på Folkeskolen samlet beskrivelse af hovedindsatsområder i Vordingborg Kommunes skolevæsen fra august 2012. Fem hovedindsatser

Fokus på Folkeskolen samlet beskrivelse af hovedindsatsområder i Vordingborg Kommunes skolevæsen fra august 2012. Fem hovedindsatser Fokus på Folkeskolen samlet beskrivelse af hovedindsatsområder i Vordingborg Kommunes skolevæsen fra august 2012 Med afsæt i anbefalingerne fra 17, stk. 4 udvalget fra foråret 2011suppleret med de konkretiseringer

Læs mere

Kvalitetsrapport 2012

Kvalitetsrapport 2012 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 1 Skoleåret 11-1 Delrapport fra Bramdrup Skole ved skoleleder Steen Rasmussen ELEVERNES UDBYTTE AF UNDERVISNINGEN 1 9. klasses afgangsprøve - Skolen under

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR TØNDER KOMMUNES SKOLEVÆSEN VURDERING OG HANDLEPLANER

KVALITETSRAPPORT FOR TØNDER KOMMUNES SKOLEVÆSEN VURDERING OG HANDLEPLANER KVALITETSRAPPORT FOR TØNDER KOMMUNES SKOLEVÆSEN VURDERING OG HANDLEPLANER Med udgangspunkt i skolernes kvalitetsrapport for skoleåret 2006/2007 vil nedenstående redegøre for generelle oplysninger om og

Læs mere

Ressourcecenteret hvem er vi? Ressourcecenterets målsætning

Ressourcecenteret hvem er vi? Ressourcecenterets målsætning Ressourcecenteret hvem er vi? Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter er et fagligt team og forum bestående af skolens afdelings og ressourcecenterleder, specialundervisningslærere, dansk som andetsprogslærere,

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Løkkemarkskolen 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Ekstraordinær Kvalitetsrapport for folkeskoleområdet skoleåret 2013/14. Version torsdag aften

Ekstraordinær Kvalitetsrapport for folkeskoleområdet skoleåret 2013/14. Version torsdag aften Ekstraordinær Kvalitetsrapport for folkeskoleområdet skoleåret 2013/14 Version torsdag aften Forslag til godkendelse i børne- og uddannelsesudvalget den 2. februar 2015 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Skovløkkeskolen

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Skovløkkeskolen læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Skovløkkeskolen 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Vejle Kommunale Skolevæsen. Kvalitetsrapport 2009

Vejle Kommunale Skolevæsen. Kvalitetsrapport 2009 Vejle Kommunale Skolevæsen Kvalitetsrapport 2009 Indledning For 4. gang skal Vejle kommune i henhold til folkeskolelovens 40 a udarbejde en kvalitetsrapport, der beskriver det kommunale skolevæsen, skolernes

Læs mere

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning

Læs mere

Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet

Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet 2016 Indhold 1. Indledning... 2 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. 1.1. Kvalitetsrapporten... 2 1.2. Rapportens opbygning... 2 Sammenfattende helhedsvurdering... 3 Mål

Læs mere

Kvalitetsrapport. Vestre Skole er en kommunal folkeskole. Skolens virksomhed bygger på Folkeskoleloven og det kommunale selvstyres vedtagelser.

Kvalitetsrapport. Vestre Skole er en kommunal folkeskole. Skolens virksomhed bygger på Folkeskoleloven og det kommunale selvstyres vedtagelser. Skolens navn: Vestre Skole Pædagogiske processer: Skolens værdigrundlag/målsætning: Vision for Vestre Skole Kvalitetsrapport Vestre Skole består af en Undervisningsafdeling og en Fritidsafdeling. Det er

Læs mere

10 kl. 2 0. 1 kl. 2 0 2 kl. 2 1 3 kl. 1 0 24 kl. 1 0 5 kl. 1 1 6 kl. 2 0 7 kl. 2 0 8 kl. 4 0 9 kl. 3 0

10 kl. 2 0. 1 kl. 2 0 2 kl. 2 1 3 kl. 1 0 24 kl. 1 0 5 kl. 1 1 6 kl. 2 0 7 kl. 2 0 8 kl. 4 0 9 kl. 3 0 Kvalitetsrapport 2007/08 rammebetingelser Kvalitetsrapport 2007/08 - Rammebetingelser Skole: Fårvang Skole Skolestruktur Klassetrin og spor (opsamles automatisk) Antal spor pr. klassetrin i 2007/08 Antal

Læs mere

KASTRUPGÅRDSSKOLEN SKOLEBESTYRELSENS ÅRSRAPPORT. Skoleåret 2012-2013

KASTRUPGÅRDSSKOLEN SKOLEBESTYRELSENS ÅRSRAPPORT. Skoleåret 2012-2013 KASTRUPGÅRDSSKOLEN SKOLEBESTYRELSENS ÅRSRAPPORT Skoleåret 2012-2013 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...3 1.1. Skolebestyrelsens arbejde i skoleåret 2012 & 2013... 3 1.2. generelt og skolebestyrelsens

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Skolerapport for Skælskør Skole

Indholdsfortegnelse. Skolerapport for Skælskør Skole 2012-2013 Kvalliitetsrapport Skolerapport for Skælskør Skole 2 Indholdsfortegnelse Forord... 4 Kvalitetsrapportens indhold... 4 Kvalitetsrapportens formål... 4 Kvalitetsrapportens tilblivelse... 5 Kommunale

Læs mere

Folkeskolereformen i København

Folkeskolereformen i København Folkeskolereformen i København Kort fortalt Oktober 2014 Formål med reformen At gøre folkeskolen endnu bedre At øge det faglige niveau (i dag forlader 15 og 17 pct. folkeskolen uden tilstrækkelige læse-

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2013 Kvalitetsrapport 2013 Virksomhedsplan for Nr. Søby Skole A. Beskrivelse af skolen Særlige kendetegn/traditioner På Nr. Søby Skole arbejder vi på at skabe stor indholdsmæssig sammenhæng i skolens hverdag

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010-2011

Kvalitetsrapport 2010-2011 Vejle Kommune Kvalitetsrapport 2010-2011 Vejle kommunale skolevæsen 02-12-2011 Indhold Kvalitetsrapportens overordnede konklusioner 3 Indledning 3 Del 1 skolernes faglige niveau 4 - Eleverne 4 - Klassekvotienten

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2013 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 13 Skoleåret 1-13 Delrapport fra Bakkeskolen ved skoleleder Povl Erik Wolff KONKLUSIONER ELEVERNES UDBYTTE AFAT GÅ I SKOLE Afgangsprøverne på 9. årg. viser

Læs mere

Evaluering i folkeskolen i Frederikshavn

Evaluering i folkeskolen i Frederikshavn Evaluering i folkeskolen i Frederikshavn Debatten om evaluering bliver i medierne ofte til en debat om test. Det betyder, at debatten om evaluering og test bliver overfladisk og uinteressant i en pædagogiske

Læs mere

Udskoling og ungdomsuddannelse

Udskoling og ungdomsuddannelse Udskoling og Det langsigtede mål med indsatserne i udskolingen er, at andelen af unge på Frederiksberg der gennemfører en skal øges. Frederiksberg Kommune vil opnå dette mål via en række sammenhængende

Læs mere

Vejle Kommune. Skolerapport Kvalitetsrapport for Nørremarksskolen for skoleåret 2007/08

Vejle Kommune. Skolerapport Kvalitetsrapport for Nørremarksskolen for skoleåret 2007/08 Vejle Kommune Skolerapport Kvalitetsrapport for Nørremarksskolen for skoleåret 2007/08 Indhold 1. Kort om kvalitetsrapporten... 3 1.1 Formål og indhold... 3 1.2 Metode... 3 1.3 Opbygning af skolerapporten...

Læs mere

KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR 2011 3 SKOLEBESKRIVELSE 4 OPFØLGNING PÅ SIDSTE KVALITETSRAPPORT OG -SAMTALE 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6

KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR 2011 3 SKOLEBESKRIVELSE 4 OPFØLGNING PÅ SIDSTE KVALITETSRAPPORT OG -SAMTALE 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6 KVALITETSRAPPORT Beder Skole INDHOLD KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR 3 SKOLEBESKRIVELSE 4 OPFØLGNING PÅ SIDSTE KVALITETSRAPPORT OG -SAMTALE 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET

Læs mere

Roskilde Kommunes kvalitetsrapport nøgletal for skoleåret

Roskilde Kommunes kvalitetsrapport nøgletal for skoleåret Roskilde Kommunes kvalitetsrapport nøgletal for skoleåret 10 11 Hvad viser kvalitetsrapportens nøgletal kort fortalt Roskilde Kommune har benyttet sig af udfordringsretten i forhold til toårige kvalitetsrapporter.

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010/2011

Kvalitetsrapport 2010/2011 Kvalitetsrapport 2010/2011 Timring Skole Fuglevænget 1 7480 Vildbjerg Tlf: 96287790 E-mail: timring.skole@herning.dk http://www.timring-skole.dk/ Kvalitetsrapport for Timring Skole - Herning Kommune, Børn

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2011/2012. Absalons Skole

Kvalitetsrapport for skoleåret 2011/2012. Absalons Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2011/2012 Absalons Skole 1 Kvalitetsrapport - indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Rammebetingelser 2.1. Lærere med liniefagsuddannelse samt kompetenceudvikling og efteruddannelse

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2014. Hadsten Skole. Favrskov Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2014. Hadsten Skole. Favrskov Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2014 Hadsten Skole Favrskov Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING

Læs mere

Stoholm Skole. Kvalitetsrapport 2012 KV12 0. =

Stoholm Skole. Kvalitetsrapport 2012 KV12 0. = 0. = 85 86 87 88 89 90 91 92 93 94 95 96 97 98 99 531 7 8 9 4 5 6 1 2 3 100 Kvalitetsrapport 2012 Rammebetingelser Klassetrin 0-9 0-9 0-9 Spor i almentilbud 2 2 2 Specialtilbud på skolen Nej Nej Nej Antal

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Otterup Skole

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Otterup Skole Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Otterup Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

YDELSER 3 ORGANISERING 12

YDELSER 3 ORGANISERING 12 KVALITETSRAPPORT Skåde Skole INDHOLD YDELSER 3 95 % MÅLSÆTNINGEN 3 RESPEKT FOR GRÆNSER 4 SUNDHEDS- OG SEKSUALUNDERVISNING OG FAMILIEKUNDSKAB 5 VÆRDIREGELSÆT OG ORDENSREGLER 6 MILJØLEDELSE 7 MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE

Læs mere

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Frydenhøjskolen

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Frydenhøjskolen 1. september 213 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 212-13 Indholdsfortegnelse : Nøgletalssamlinger Side 2 af 38 : Nøgletalssamlinger Indholdsfortegnelse 1. 1.1 2. 2.1 2.2 2.3 2.4 2.5

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013/2014. Skolerapport Eggeslevmagle skole

Kvalitetsrapport 2013/2014. Skolerapport Eggeslevmagle skole Kvalitetsrapport 2013/2014 Skolerapport Eggeslevmagle skole 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1. Kort præsentation af skolen... 3 2. Mål og resultatmål... 5 2.1. Nationalt fastsatte mål og resultatmål...

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Langeland Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Langeland Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Langeland Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 LÆSEVEJLEDNING 4 2.1 Formål med kvalitetsrapporten

Læs mere

Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole

Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Denne del af dokumentet beskriver, hvordan folkeskolereformen udmøntes på Glostrup Skole i skoleåret 2014/15. Folkeskolereformen er en

Læs mere

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2015

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2015 1. Indledning Denne tilsynserklæring er udarbejdet af tilsynsførende Lisbet Lentz, der er certificeret til at føre tilsyn med frie grundskoler. Vurderingerne i erklæringen bygger på data, som jeg har indsamlet

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010

Kvalitetsrapport 2010 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2010 Skoleåret 2009-10 Delrapport fra Bramdrup Skole ved Steen Rasmussen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Bramdrup skole vil være en faglig

Læs mere

Skovsgård Tranum Skole

Skovsgård Tranum Skole Skoleudviklingsplan for Skovsgård Tranum Skole 2015 1 Indhold Følgende indhold i kvalitetsrapporten giver anledning til særlig opmærksomhed:... 3 Svarende skal findes i følgende SMTTE-modeller:... 4 Teamarbejdet...

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Outrup Skole 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Outrup Skole 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Outrup Skole 2015 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring og livskvalitet. Udeskolerne

Læs mere

Kvalitetsrapporten 2013. Mariagerfjord Kommunes Skolevæsen

Kvalitetsrapporten 2013. Mariagerfjord Kommunes Skolevæsen Kvalitetsrapporten 2013 Mariagerfjord Kommunes Skolevæsen Indholdsfortegnelse BAGGRUND, INDHOLD MV... 2 OPFØLGNING PÅ KVALITETSRAPPORT 2012 OG TILHØRENDE HANDLEPLANER... 3 HELHEDSVURDERING AF DET FAGLIGE

Læs mere

Skolerapporter. Kvalitetsrapport 2011 KV11 0. =

Skolerapporter. Kvalitetsrapport 2011 KV11 0. = Skolerapporter 531 85 86 87 88 89 90 91 92 93 94 95 96 97 98 99 100 7 8 9 4 5 6 1 2 3 0. = Kvalitetsrapport 2011 Indhold Brattingborg... 3 Bøgeskov......................................... 11 Egeskov...

Læs mere

Kvalitetsrapport for Hillerød Skolevæsen

Kvalitetsrapport for Hillerød Skolevæsen Kvalitetsrapport for Hillerød Skolevæsen Marts 2015 Side 1 af 61 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 4 1.1. Forandringsteori for implementering af læringsreformen i Hillerød Kommune... 5 1.2. Om data...

Læs mere

Bekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsernes arbejde med evaluering og kvalitetsudvikling

Bekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsernes arbejde med evaluering og kvalitetsudvikling Bekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsernes arbejde med evaluering og kvalitetsudvikling af folkeskolen I medfør af 40 a, stk. 5, i lov om folkeskolen,

Læs mere

Tilsynserklæring maj 2013 april 2014 Marie Mørks Skole, Hillerød

Tilsynserklæring maj 2013 april 2014 Marie Mørks Skole, Hillerød Tilsynserklæring maj 2013 april 2014 Marie Mørks Skole, Hillerød Tilsynets form Mit andet år som skolens tilsynsførende har i sin form lignet sidste år. Men ud over fokus på undervisningen og skolens samlede

Læs mere

Muldbjergskolen Kvalitetsrapport for skoleområdet 2011

Muldbjergskolen Kvalitetsrapport for skoleområdet 2011 Muldbjergskolen Kvalitetsrapport for skoleområdet 2011 Indholdsfortegnelse 1 Kvalitetsrapporten 2011 1.1 Indledning...............................................................................................

Læs mere

Kvalitetsrapport for Ramme Skole 2012/13. 01 Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling. Side 1 af 19. 02 stk. 2

Kvalitetsrapport for Ramme Skole 2012/13. 01 Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling. Side 1 af 19. 02 stk. 2 01 Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling 02 stk. 2 Skolens prioritering af hovedindsatsen på Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling er: 4. Skolens vurdering, af i hvor høj grad indsatsen på hovedområdet

Læs mere

Skolen er en af Danmarks 22 katolske skoler. Skolens profil bygger på skolens målsætning: Link til profil og målsætning

Skolen er en af Danmarks 22 katolske skoler. Skolens profil bygger på skolens målsætning: Link til profil og målsætning Selvevaluering Indledning Skolens bestyrelse og forældrekreds har besluttet, at tilsynet på skolen skal ske ved selvevaluering. Vi følger Danmarks Privatskoleforenings manual, som er godkendt af Kvalitets-

Læs mere

Kvalitetsrapport 2014

Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapport 2014 Virksomhedsplan for Krabbeshus Heldagsskole Oversigt A. Beskrivelse af skolen Side 3 B. Indsatsområder Skoleåret 2013-2014 - Evaluering Fælleskommunale indsatsområder Fleksibilitet

Læs mere

Kvalitetsrapport 2014

Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapport 204 Virksomhedsplan for Glyngøre Skole Oversigt A. Beskrivelse af skolen Side B. Indsatsområder Skoleåret 20-204 - Evaluering Fælleskommunale indsatsområder Fleksibilitet i undervisningen

Læs mere

Forældrefolder Østre. stre. vang. øndermark. Rønneskolen. Rønneskolen. Åvang. Søndermark. Aktiviteter & Fokusområder 2012-2013

Forældrefolder Østre. stre. vang. øndermark. Rønneskolen. Rønneskolen. Åvang. Søndermark. Aktiviteter & Fokusområder 2012-2013 stre Forældrefolder Østre Åvang Søndermark Aktiviteter & Fokusområder 2012-2013 vang øndermark Rønneskolen Rønneskolen Indhold Visioner og værdier... side 04 Inklusion... side 06 Trivsel og tryghed...

Læs mere

Principper om: 0 1 2 3 4 5 6 7 8 Skolebestyrelsens arbejde SORGPOLITIK TRIVSELSPOLITIK

Principper om: 0 1 2 3 4 5 6 7 8 Skolebestyrelsens arbejde SORGPOLITIK TRIVSELSPOLITIK BREUM SKOLE med plads til alle men ikke til alt høj faglighed i trygge rammer skolen ud i verden verden ind i et godt sted at være et godt sted skolen at lære Der tages afsæt i følgende definition: Principper

Læs mere

Nærum Skoles 1-årige indsatsområder 2011-2012

Nærum Skoles 1-årige indsatsområder 2011-2012 Nærum Skoles 1-årige indsatsområder 2011-2012 1 Nærum Skoles indsatsområder 2011-2012 er den mere præcise udmøntning af skolens 4-årige udviklingsplan. Indhold og opbygning af skolens 1-årige indsatsområder:

Læs mere

Kvalitetsrapport - bilagsdel. Peder Syv Skolen. For skoleåret 2010/2011. Sagsnummer:

Kvalitetsrapport - bilagsdel. Peder Syv Skolen. For skoleåret 2010/2011. Sagsnummer: Kvalitetsrapport - bilagsdel For skoleåret 21/211 Peder Syv Skolen 2632 Sagsnummer: 194 397 1 Indholdsfortegnelse Vejledning til udfyldelse af skemaerne: Det er kun de gule felter, som skolen skal udfylde.

Læs mere

Skoledata 2009 Fredensborg Kommune

Skoledata 2009 Fredensborg Kommune Skoledata 2009 Fredensborg Kommune 1 BØRN & KULTUR 2 Indhold Indledning... 4 Rammebetingelser... 5 Skolestruktur... 5 Skolernes IT... 9 Elevfravær... 9 Undervisning og pædagogisk personale... 10 Undervisning

Læs mere

Folkeskolen Kvalitetsrapport

Folkeskolen Kvalitetsrapport Kalundborg Kommune Folkeskolen Kvalitetsrapport 2013 Fagcenter Småbørn og Undervisning 01-11-2013 Side 1 Indhold Indledning... 3 Kvalitetsrapporten skoleåret 2012/13... 3 Sammenfatning... 4 Beslutning...

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013-2014. 1 of 40

Kvalitetsrapport 2013-2014. 1 of 40 Kvalitetsrapport 2013-2014 1 of 40 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 6 3. Mål og resultatmål... 6 3.1. Nationalt fastsatte mål og resultatmål... 6 4. Folkeskolen

Læs mere