Vordingborg Kommunes Skolevæsen

Transkript

1 Kvalitetsrapport og Statusanalyse for Partnerskab for Folkeskolen 2007/2008 Vordingborg Kommunes Skolevæsen

2 Forord Det skal være sjovt, udfordrende og lærerigt at være barn og ung i kommunens institutioner. Fra børnepolitikken Vordingborg Kommune Skolevæsen Kvalitetsrapport og Statusanalyse for Partnerskab for Folkeskolen 2007/2008 Fagsekretariatet for Pædagogik Fagchef Jesper Kjærulff Vordingborg Kommune Tlf.: Layout og grafi sk produktion: Pihl - grafi sk design Tryk: Grafi kom A/S Denne rapport er en sammenfatning af alle de initiativer, der er iværksat for at sikre, at Vordingborg Skolevæsen er et skolevæsen i udvikling en udvikling som er lokalt og nationalt initieret. Rapporten sammenholder: Kvalitetsrapport for skolevæsenet for skoleåret 2007/2008 Partnerskab for Folkeskolen Statusrapport 2008 Politiske mål for skoleområdet med baggrund i Den Sammenhængende Børne-, Unge og Familiepolitik. Virksomhedernes egne mål som beskrevet i aftalestyringen/vordingborg-modellen Skolernes fælles indsatsområde 2007/2010 LP modellen Forsøgs- og udviklingsarbejde støttet af satspuljemidler: I gode hænder Den Relationskompetente Medarbejder Opfølgning på handleplan for skoleområdet 2006/2007 Ny handleplan for skoleområdet Rapporten er opbygget med en første del, som beskriver kommunen samlet bagest i hæftet er vedlagt en cd-rom indeholdende beskrivelser af de enkelte skoler samt bilag. Formålet med kvalitetsrapporten er dels at synliggøre folkeskolens virke dels at skabe dialog og debat om udviklingen af den lokale, kommunale folkeskole. Partnerskab om Folkeskolen er et landsdækkende projekt som 34 af landets 98 kommuner deltager i. Partnerskabet har til formål at styrke Folkeskolen ved at understøtte kommunens evalueringskultur og derved give kommunen og skolerne et nyttigt fremadrettet redskab til læring og udvikling. Partnerskabet sætter fokus på 3 indsatsområder: Ledelse Evalueringskultur, herunder kvalitetsrapporten Faglighed og inklusion - herunder specialpædagogisk bistand I 2008 er gennemført en statusanalyse i alle de 34 deltagende kommuners skolevæsen. Statusanalysen er i 3 dele: Elevernes faglige niveau Kompetencer indenfor kreativitet, innovation, problemløsning og samarbejde Indsatsområderne Politiske mål er beskrevet i Den Sammenhængende Børne-, Unge- og Familiepolitik. Helhed, kvalitet og sammenhæng Tilrettelæggelse af indsatsen Normalområdet og Den Sammenhængende Børne-, Unge- og Familiepolitik Generelle overvejelser omkring særlig indsats Herunder delmålene: Tidlig og forebyggende indsats Indsatser i lokalområdet Sundhed, kost og trivsel Plads til alle Faglighed Virksomhedernes egne mål I henhold til det aftalestyringskoncept som er gældende i Vordingborg Kommune, skal den enkelte aftalestyrede enhed vælge egne mål og indsatsområder. Skolernes fælles indsatsområde Alle skoler i Vordingborg Kommune deltager i et stort forskningsbaseret udviklingsarbejde støttet af Undervisningsministeriet, for at sikre alle skolens aktører øget udbytte og trivsel. LP-modellen bygger på dokumenterede erfaringer fra Norge som viser, at det systematiske arbejde med modellen: Forbedrer relationerne mellem elev/elev, elev/lærer, lærer/lærer Forbedrer udbyttet af undervisningen Øger trivsel og sikrer væsentlig mindre mobning Giver mindre uro i timerne Giver mere struktur på undervisningen Øger forældretilfredshed med skole/hjemsamarbejdet Styrker de sociale kompetencer hos eleverne Udviklingsarbejdet er påbegyndt i 2007 og fortsætter indtil august I forbindelse med følgeforskningen gennemføres af danske og norske forskere en statusundersøgelse i efteråret 2008 samt en slutevaluering i løbet af God læselyst. Fagchef Jesper Kjærulff 3

3 Indledning Denne rapport tjener fl ere formål. For det første skal den give Kommunalbestyrelsen et sammenfattende billede af skolevæsenet i Vordingborg Kommune. For det andet skal den danne baggrund for at identifi cere de indsatsområder og fokuspunkter, der er behov for at arbejde med inden for den nærmeste årrække. Konkret kan der efterfølgende udarbejdes handleplan for de områder, der vurderes centrale for udviklingen af skolerne i Vordingborg. Rapporten skal anvendes i den løbende evalueringsproces på skolerne herunder arbejdet i skolebestyrelserne, blandt medarbejderne, i samspillet mellem medarbejdere og børn samt deres forældre. Proces Denne rapport bygger på oplysninger indhentet dels gennem dataopsamling fra centralt hold (skolernes årlige indberetninger til Undervisningsministeriet) dels statistiske indberetninger direkte fra skolerne. Heraf fremgår skolens rammebetingelser: Skolestruktur, udgiftsniveau, aftalestyring m.v. Afsnittet om pædagogiske processer er blevet til på grundlag af interviews med samtlige ledelsesteams på skolerne. KB behandler Kvalitetsrapporten Skolesamråd Skolerne udtaler sig til Kvalitetsrapporten Oktober Interview runde BUF behandler Redigering/trykning Sidste frist for aflevering af skolernes materiale til Kvalitetsrapport til Fagsekretariatet Januar Kvalitetshjul Vordingborg Juli Flere af skolerne har udtrykt, at det har været en nyttig proces, og den har også været lærerig for Fagsekretariatet for Pædagogik og Fagsekretariatet for Dagtilbud og Skoler. På grundlag af erfaringerne fra i år vil der derfor blive arbejdet videre med evalueringsmetoden frem mod den evaluering, som skal fi nde sted i efteråret Kvalitetsrapporten for 2008 skal således betragtes som et skridt på vejen mod etablering af en professionel evalueringskultur, hvor det at evaluere på og undersøge egen praksis bliver en naturlig del af den årlige rytme i Vordingborg Kommune som lærende organisation. Vi vil således lade den viden og de erfaringer, der kommer ud af det, udmønte sig i nye mål, pejlemærker og projekter. Med udgangspunkt i en spørgeguide er alle ledelsesmæssige dispositioner og refl eksioner sammenholdt med de initiativer, der vedrører Folkeskolerne i Vordingborg: Kvalitetsrapport for skolevæsenet for skoleåret 2007/2008 Partnerskab for Folkeskolen Statusrapport 2008 Politiske mål for skoleområdet med baggrund i Den Sammenhængende Børne-, Unge- og Familiepolitik Virksomhedernes egne mål som beskrevet i aftalestyringen/ Vordingborg-modellen Skolernes fælles indsatsområde 2007/2010 LP modellen Udkast til handleplan BUF indstiller handleplan KB beslutter handleplan Indhentning af oplysninger på skolerne April Samrådsmøde Nationale tests og afgangsprøver afvikles Skolerne arbejder med materiale til Kvalitetsrapporten Kommunen samlet Skolevæsenets Rammebetingelser Politiske mål Den Sammenhængende Børne-, Unge- og Familiepolitik Vordingborg Kommune vedtog i 2006 en Sammenhængende Børne-, Unge- og Familiepolitik. Politikken er en generel beskrivelse, der skal skabe gode og trygge rammer for børn og unges opvækst i Vordingborg Kommune. Visionen Vordingborg Kommune ønsker at barndommen og ungdommen bliver en værdifuld periode i sig selv, hvor alle børn og unge får en tryg, sund og udviklende opvækst, og hvor barnets selvværd styrkes. Alle børn skal have ens muligheder for et godt liv trods forskellige forudsætninger. Det primære ansvar for børnenes udvikling og trivsel er forældrenes, og der skal derfor være fokus på barnets, familiens og nærmiljøets ressourcer. Den kommunale indsats skal tage udgangspunkt i barnets og forældrenes egne ressourcer gennem tilbud om lokale aktiviteter, der støtter omsorg, opdragelse og lyst til at lære, for derved at bidrage til social ansvarlighed i en demokratisk kultur. Vordingborg Kommune ønsker at udvikle en organisation, der har styrke, kræfter og viden til at løse fællesskabets opgaver tættest muligt på borgerne. Der lægges derfor vægt på at kommunens generelle tilbud herunder børnepasning i dagpleje, institutioner samt skolemiljø rummer alle børn. Al indsats er rettet mod at se muligheder i stedet for begrænsninger. Organisering I et tæt samarbejde mellem: Fagsekretariatet for Dagtilbud og Skoler Fagsekretariatet for Børne- og Familierådgivning Fagsekretariatet for Pædagogik sikres sammenhængen mellem centrale lovgivningsinitiativer, Vordingborg Kommunes politiske visioner, nyeste forskning og den pædagogiske praksis i alle kommunens skoler og daginstitutioner. Alle tiltag skal medvirke til at borgere og ansatte oplever mening, sammenhæng og udvikling på tværs af hele børne-, unge- og familieområdet. Implementering Fra 1/ er arbejdet omkring børn og unge med særlige behov organiseret i 6 lokalområder. Hvert lokalområde er defi neret ud fra en overbygningsskole med tilhørende 0-6. klasses skoler, daginstitutioner og en del af den kommunale dagpleje. I det daglige arbejde er sagsbehandlere, psykologer, sundhedsplejersker o.s.v. rent fysisk placeret ude på eller i tæt nærhed af overbygningsskolen. For at opnå den tidlige, forebyggende, foregribende og inkluderende indsats som Børne-, Unge- og Familiepolitikken foreskriver, placeres ansvaret for indsatser med samlede udgifter op til kr kr. i lokalområdet. Områdelederen, samt den sagsbehandler og den psykolog, som er aktør i forhold til den pågældende indsats danner tilsammen det visitationsudvalg der har beslutnings og handlekompetencen. Relevante institutionsledere og fagpersoner kan indkaldes ad hoc til visitationsmøderne f.eks. psykolog, lærer, pædagog, sundhedsplejerske, specialundervisningslærer, støttepædagog, SSP osv. Sagsbehandlere, psykologer og konsulenter er ansat centralt og har ligeledes deres ledelsesmæssige og faglige bagland centralt. For at opnå tidlige, lokale, tværfaglige initiativer, skal de være synlige og tilgængelige i lokalområdet, og derfor skal arbejdet foregå i lokalområdet i ca. 70 % af medarbejderens arbejdstid, og ca. 30 % af arbejdstiden skal foregå centralt eller som specialist på tværs af lokalområderne. 4 5

4 De 6 lokalområder er Område 1 med udgangspunkt i Svend Gøngeskolen Område 2 med udgangspunkt i Præstø Område 3 med udgangspunkt i Iselingeskolen Område 4 med udgangspunkt i Marienberg Skole Område 5 med udgangspunkt i Langebæk Område 6 med udgangspunkt i Møn/Bogø Styring Området er reguleret i henhold til lov om social service og folkeskoleloven. I henhold hertil skal kommunen sørge for det nødvendige antal pladser i dagtilbud og kommunen skal etablere folkeskoleundervisning. Alle kommunens skoler er omfattet af et aftalestyringskoncept, og nedenstående skematiske opstilling beskriver de politiske delmål, succeskriterier og evalueringsmetoder som er gældende i skoleåret 2007/2008. Politiske delmål (Hvad skal virksomhederne opnå?) Delmål 1 Tidlig og forebyggende indsats. Målet er at barneperspektivet, familie og netværk inddrages aktivt i dialogmøderne. Delmål 2 Indsatser i lokalområdet. Virksomheden skal medvirke til aktiviteter i lokalområdet og sikre en aktiv forældreinddragelse. Delmål 3 Sundhed, kost og trivsel. Virksomheden skal gennemføre aktiviteter om sundhed, kost og trivsel. Delmål 4 Plads til alle. Målet er at alle virksomheder videreudvikler en systematisk refleksionskultur. Delmål 5 Høj Faglighed Målet er at der i virksomheden udvikles. Fælles fagsprog. Stor handlekompetence for medarbejderne. Tydelig pædagogisk linie. Succeskriterium (Hvordan ser du, at målet er opfyldt?) 1. Barneperspektivet inddrages aktivt i alle dialogmøder. 2. Det skal være overvejet om familien og netværket kan inddrages aktivt i dialogmøderne. 1. Den enkelte virksomhed skal medvirke i mindst en årlig aktivitet, der involverer andre lokale aktører. 2. Virksomheden giver konkrete muligheder for at forældrene kommer med forslag til aktiviteter, der involverer andre lokale aktører. Den enkelte virksomhed skal medvirke til mindst en aktivitet om sundhed, kost og trivsel, der involverer forældre, netværk og frivillige organisationer. Virksomhederne skal i planlægningen og analysen af den pædagogiske praksis anvende tid til refleksion og pædagogisk analyse med det formål at skabe plads til alle. Virksomhederne skal skabe et læringsmiljø med høj faglighed hos både elever og medarbejdere. Læringsmiljøet skal bl.a. skabes gennem analyse og evaluering af den pædagogiske praksis og inddragelse af eksterne faglige test. Målet er opfyldt når elevernes faglige testresultater ligger på eller over landsgennemsnittet, og medarbejderne udtrykker tilfredshed med det samlede pædagogiske miljø. Evalueringsmetode (Hvordan måles succeskriterierne?) I forbindelse med alle referater fra dialogmøderne udfyldes et centralt udarbejdet skema. Fagsekretariatet Dagtilbud og Skole, Børne- og familierådgivning og Pædagogik udarbejder maj/juni 2008 et notat om aktiviteter i lokalområdet der involverer flere aktører. Notatet udarbejdes på grundlag af oplysninger fra den enkelte virksomhed. Fagsekretariatet Dagtilbud og Skole, Børne- og familierådgivning og Pædagogik udarbejder maj/juni 2008 et notat om sundhed, kost og trivsel. Notatet udarbejdes på grundlag af oplysninger fra den enkelte virksomhed. Virksomhedslederen udarbejder maj/ juni 2008 et notat med en skønsmæssig opgørelse over den anvendte tid til refleksion og pædagogisk analyse. Eksterne test af elevernes faglige niveau indgår sammen med en vurdering af det samlede pædagogiske miljø i kvalitetsrapporten. Fagsekretariatet udarbejder evalueringsredskab til vurdering af medarbejdernes tilfredshed med det samlede pædagogiske miljø. For skoleåret 2009/2010 er det besluttet, at det primære fokusområde for arbejdet med børn og unge i Vordingborg Kommune skal være: Indsatser for bedre trivsel mod mobning. 6 7

5 Skolevæsenets struktur Skolevæsenet består af fl ere typer skoler: 6 skoler med 0-6. klasse 6 skoler med 0-9. klasse 10. Klasse Centret beliggende i samme bygningskompleks, hvor også Vordingborg Gymnasium og Handelsskolen er placeret Vordingborgskolen center for gennemgribende udviklingsforstyrrelser Ørslev skoles afdeling for autisme Kommunens elev- og klassetal Normal undervisningsklasser Antal elever Normal undervisningsklasser Antal elever Klasser med specialundervisning Antal klasser Klasser med specialundervisning Antal elever Klassekvotient gennemsnit Oktober Klasse Centret ,3 Abildhøjskolen ,8 Klosternakkeskolen ,1 Fanefjordskolen ,1 Hjertebjergskolen ,9 Stege Skole ,2 Langebækskolen ,0 Kastrup Skole ,9 Marienberg Skole ,3 Svend Gøngeskolen ,8 Vintersbølle Skole ,8 Ørslev Skole ,3 Iselingeskolen ,9 Vordingborg kl ,1 Skolens elev-og klassetal for henholdsvis normalklasseundervisning og specialialundervisning. Antallet af elever i klasser med specialundervisning er elever, der er visiteret til den pågældende undervisning af Børne- og Familierådgivningen. Kommunens elev- og klassetal opdelt i faser Antal børn 2007 Antal klasser 2007 Antal børn 2006 Antal klasser 2006 Klassekvotient Marts 2007 Klassekvotient Marts 2006 Bh.kl ,8 18, ,2 19, ,2 21, ,0 22,8 10.kl ,6 20,6 I alt ,2 20,9 SFO-frekvens Elevtal i bh.kl.-3. kl Antal elever i SFO1 Antal elever i SFO1 i % Abildhøjskolen ,4 Klosternakkeskolen ,9 Fanefjordskolen ,8 Hjertebjergskolen ,7 Stege Skole ,3 Langebækskolen ,1 Kastrup Skole ,7 Marienberg Skole ,4 Svend Gøngeskolen ,9 Vintersbølle Skole ,1 Ørslev Skole ,7 Iselingeskolen ,6 Vordingborg ,6 Skemaet viser hvor mange af skolens elever i bh.kl.- 3 kl., der går i SFO1. Skolerne har en decentral budgetramme, som består af udgifter til undervisning, ledelse og elevrelaterede udgifter. En del af midlerne til specialpædagogisk bistand er indeholdt i tildelingen til den enkelte skole. Der er endvidere afsat en central pulje rettet mod børn med særlige behov. Den centrale pulje var på i alt 30,2 milllioner kr i Puljen administreres i de enkelte områder. Ligeledes er midler til undervisning i dansk som andetsprog indeholdt i tildelingen til den enkelte skole. Hertil kommer udgifter til bygninger, rengøringspersonale, rengøringsartikler, servicepersonale, indvendig vedligeholdelse og energi Beregningsmetoden sætter fokus på skolernes holdundervisning i forhold til klasseundervisning. Det følger af folkeskolelovens bestemmelser, at holdundervisningen maksimalt må udgøre 50 % af elevernes undervisningstid. Beløbet, der tildeles pr klasse, er beregnet med udgangspunkt i elevernes årlige undervisningstid, således at der er ressourcer til 1 lærer pr. klasse i de 50 %, der udgør klasseundervisningen. Beregningsmetoden relaterer sig derfor til skolernes pædagogiske serviceniveau. Skolens elev-og klassetal for henholdsvis normalklasseundervisning. 8 9

6 Udgift pr. normalklasseelev Skolen Skolens udgift pr. elev Skolens udgifter til undervisningsmidler pr. elev i Klasse Centret Abildhøjskolen Klosternakkeskolen Fanefjordskolen Hjertebjergskolen Stege Skole Langebækskolen Kastrup Skole Marienberg Skole Svend Gøngeskolen Vintersbølle Skole Ørslev Skole Iselingeskolen Vordingborg kl Vordingborg kl Skemaet viser skolens udgift pr. normalklasseelev til løn, (lærer og leder) samt elevrelaterede udgifter, men ekskl. rengøring, specialundervisning og bygninger. Skolens udgift pr. elev er beregnet ud fra budgettal. Afholdte udgifter til undervisningsmidler pr. elev for sidste fi nansår er opgjort konkret af skolen. Pædagogiske processer Ledelse I Vordingborg Kommune er der fokus på ledelse. God ledelse giver tilfredse medarbejdere større arbejdsglæde, højere effektivitet og lavere personaleomsætning! Indenfor folkeskolen er det i en tid med udsigt til mangel på lærere og skolens mange udfordringer et særlig vigtigt omdrejningspunkt. I Vordingborg Kommunes skolevæsen arbejdes der således bevidst med ledelse på forskellige niveauer. Der tages afsæt i værdibaseret ledelse på baggrund af kommunens kerneværdier (Dialog, Respekt, Synlighed, Udvikling og Dynamik). Desuden ligger der en systemisk og anerkendende forståelse til grund for Den Sammenhængende Børne-, Unge- og Familiepolitik. 1 Den administrative ledelse har et ønske om at være i konstant og løbende dialog med kommunens skoleledere, viceinspektører og SFO ledelser, der tilsvarende er i en konstant dialog med deres pædagogiske personale med afsæt i ovenstående værdigrundlag og forståelse. Vi er meget opmærksomme på at kommunikere i vores ledelsesgruppe. Det er meget vigtigt, at man er i konstant dialog, udtaler Klosternakkeskolens skoleleder. Vordingborg Kommunes skolevæsen er kendetegnet ved både at være ét samlet skolevæsen, og samtidig være 13 forskellige skoler med plads til den mangfoldighed, som det giver. Ledelsesmæssigt er der således også forskel på at være skoleleder for 3 fysiske undervisningssteder som på Langebækskolen eller skoleleder på en lille skole som Hjertebjergskolen. Fælles er imidlertid kommunens værdigrundlag den værdibaserede ledelse samt den teambaserede og systemiske ledelse. Som ledelse er vi både igangsættende, fremadrettede og systemiske, udtaler Abildhøjskolens skoleleder. Vi skal både forsigtigt føle os frem og tage afsæt i det, som allerede virker men samtidig også VILLE noget! lyder det fra Kastrup skole. Og som Ørslevs skoleledelse udtaler: For os er ledelse: at gøre sammenhænge, der er komplicerede, enkle og at fastsætte kursen. Ledelse i Vordingborg Kommunes skolevæsen er således både et fælles anliggende med afsæt i fælles værdier og rammer, men samtidig udført meget forskelligt af de engagerede ledere, som udgør kommunens skoleledelser. Evalueringskultur I Vordingborg Kommune er der på trods af mangfoldigheden en meget stærk og forholdsvis ensartet evalueringskultur på folkeskoleområdet. Samtlige skoler bruger elev-planer, skolehjemsamtaler, læseprøver, tests og projektevalueringer. Enkelte skoler bruger klasselog og portfolio. I forhold til elevernes trivsel bruger over halvdelen af skolerne det fl eksible elektroniske spørgeskema Termometerundersøgelsen (udviklet af Center for Undervisningsmiljø) enkelte skoler holder klassekonferencer. Abildhøjskolen, Marienberg Skole og Hjertebjergskolen har formuleret en egentlig læsepolitik indeholdende såvel mål og metoder som evaluering af de opnåede resultater. Hjertebjergskolen har beskrevet og arbejder fast ud fra en egentlig evalueringskultur. På Marienberg Skole indgår team-, medarbejdersamtaler og klassekonferencer som en del af evalueringskulturen. På langt de fl este skoler arbejdes der systematisk med videndeling, hvor intranettet spiller en central rolle. Der foregår således både en række ensartede og systematiske evalueringstiltag på Vordingborg Kommunes skoler generelt samtidig med at enkelte skoler udvikler egne stærke og innovative tiltag. Det er fagsekretariaternes ønske at styrke den videndeling, der fi nder sted mellem skolerne således at de enkle innovative tiltag der tages, kan komme andre skoler til gavn! Som ledelsen på Stege Skole udtrykker det: Og så skal vi blive bedre til at videndele. På nogle områder laver vi ting, som er landskendt, men som ikke er kendt i kommunen! Den ønskede videndeling er en klar udfordring og opgave for direktion, fagsekretariater og skoler. Tidlig og forebyggende indsats Vordingborg Kommunes Skolevæsen er i fuld gang med at udvikle den forebyggende indsats, der skal være kendetegnende for den visionære og ambitiøse kommune, vi ønsker at være. I børnepolitikken lyder det: Målet er at gøre den generelle forebyggende indsats så effektiv, at antallet af børn og unge der visiteres til specialforanstaltninger reduceres. Derfor lægges vægten i særlig grad på forebyggelse og tidlig indsats i forhold til hele gruppen af børn og unge i Vordingborg Kommune. Vordingborg Kommune har i den nye kommunestruktur prioriteret en decentral områdeinddeling bestående af 6 lokalområder med en områdeleder. Psykologer og sagsbehandlere sidder således i lokalområderne for at sikre den nærhed, som er så nødvendig i et grundlæggende forebyggende arbejde! Disse fagpersoner afholder sammen med lærere, pædagoger og andre relevante personer bl.a. de vigtige dialogmøder. Der afholdes dialogmøder på samtlige af kommunens skoler. Det vurderes altid om eleven deltager. Hvis eleven ikke deltager, høres eleven forud. Samtidig deltager der altid en advokat for barnet. Modellen følges konsekvent og barneperspektivet inddrages. Dialogmødet er et møde hvor lærere og pædagoger anerkendende og respektfuldt mødes med forældrene for at drøfte fælles støtte og hjælp til barnet/den unge. Psykolog, sundhedsplejerske,og evt. sagsbehandler kan om nødvendigt deltage. Der oprettes kun sag hvis det besluttes at der skal foretages undersøgelse/ behandling eller støtte fra Børne- og Familierådgivningen. Mødet består af 3 faser: 1. Beskrive barnets ressourcer, stærke sider og bekymring. 2. Dialog om hvorledes vanskelighederne forstås. 3. Forslag til forandringer, initiativer der kan hjælpe. Der afholdes altid et opfølgningsmøde. 1 Systemisk tænkning er at forstå systemet, mønstrene og sammenhænge. En operationel forståelse der giver os mulighed for at agere med systemet i stedet for imod det. (Torreck, 2003) 10 11

7 Skolelederen på Vintersbølle Skole udtaler: Vi er meget loyale overfor dialogmødekonceptet. Tilgangen er, at barnet er udgangspunktet, men ikke den ansvarlige. Det er ikke barnet, der skal ændre sig, men derimod vilkårene omkring barnet og det er vores ansvar! Skoleledelsen på Marienberg Skole betoner, at arbejdet med det systemiske perspektiv, som er en af grundpillerne i Vordingborg Kommunes Sammenhængende Børne-, Unge- og Familiepolitik, er væsentlig for den måde, vi ser på barnet! At arbejde med det systemiske perspektiv giver et andet syn på barnet! På Langebækskolen betones endvidere arbejdet med vores måde at bruge sproget på. På dialogmøderne bruger vi konsekvent termen barneperspektivet, for på den måde hele tiden at understøtte, at det netop er den politik, der er udgangspunktet. Vi arbejder i det hele taget meget med sproget. Derudover er vi meget opmærksomme på at nyttiggøre den store viden, som forældrene har om barnet i dialogmøderne! Udover dialogmøderne, der er en fælles kommunal indsats, arbejder skolerne med forskellige tiltag i forhold til den tidlige indsats. I Vordingborg Kommune arbejdes der med AKT (Adfærd, Kontakt og Trivsel) som indsats. I skolevæsenet er der uddannet AKT-vejledere på Ørslev, Marienberg, Klosternakke, Hjertebjerg og Fanefjord skole. Ørslev, Iselinge, Hjertebjerg, Fanefjord skole arbejder med at etablere forældrenetværk bl.a. i samarbejde med SSP, og Svend Gøngeskolen har etableret en familieklasse som et lokalt forebyggende projekt. Indsatser i lokalområdet Det er synligt, at Vordingborg Kommune strækker sig over et stort geografi sk område med masser af lokalmiljø. Samtlige af kommunens skoler har et samarbejde med idrætsforeninger, kulturelle foreninger, teatre og kirker. Flere steder i kommunen er det skolens erklærede mål at spille en central rolle i lokalmiljøet som en slags kulturcentrum. Vi ser os selv som en væsentlig del af lokalområdet og har gang i en masse uformelle ting, hvor vi samarbejder. Så har Fanefjordskolen som interessent og deltager i styregruppen bag etableringen af Fanefjord Bypark arbejdet sammen med idrætsforeninger og idrætshal om projektet, der skal bidrage til en udvikling af mødesteder, motion, kulturelle og sociale arrangementer samt forbedret infrastruktur, udtaler Fanefjordskolens ledelse. Skolen er i landområderne ofte det naturlige centrum for sådanne større lokalaktiviteter. På Vintersbølle Skole er der en lang tradition for at holde formaliserede møder med foreningslivet. Svend Gøngeskolen har ligesom Fanefjordskolen og Vintersbølle Skole et godt samarbejde med borgerforeningen og idrætsforeningen. På Hjertebjergskolen er man stolte af den kirkelige festuge, som er en fast årlig begivenhed, mens man på Langebækskolen er stolte af sin Kulturskole i Kalvehave, hvor en gruppe aktive forældre sætter forskellige aktiviteter i gang efter skoletid. På Marienberg Skole har man et tæt mangeårigt samarbejde med de lokale børnehaver. Der er i sagens natur stor forskel på, hvad og hvordan der samarbejdes i de forskellige lokalmiljøer. I de større byer har samarbejdet således mere karakter af fodboldturneringer, Kids Volley, biografen i skolen m.m. samarbejde med praktiksteder til de børn, som profi terer af et længerevarende praktikophold. Sundhed, kost og trivsel På trods af, at man var nødsaget til at reducere i de midler, der oprindelig var afsat til sundhed på børne- og ungeområdet, kan Vordingborg Kommune med glæde konstatere, at der er rigtig stor fokus på sundhed, kost og trivsel i kommunens folkeskoler. Samtlige skoler arbejder bevidst med krop og bevægelse. På Fanefjordskolen har man et særligt tilrettelagt langt morgenmodul, hvor alle elever deltager i krop og bevægelse. På Marienberg Skole har man et tilsvarende morgenmodul for indskolingen. Flere skoler er med i Get Moving kampagnen og fl ere skoler har i SFO en tilrettelagt forskellige former for motion og bevægelse. Med hensyn til kost har næsten halvdelen af skolerne udarbejdet en egentlig kostpolitik, hvor der i fl ere af kostpolitikkerne bl.a. er vedtaget, at sukker er forbudt. På de resterende skoler sælger man sund og/eller økologisk mad i skoleboderne. På 10. klasse Centret er der udover opmærksomhed på sund mad også opmærksomhed på misbrug af panodiler og slankepiller. I samarbejde med lærerseminariet er 10. klasse Centret i gang med at udvikle et undervisningsforløb omhandlende sundhed. Når det gælder trivsel, er der ingen tvivl om, at det er et af de elementer, der har skolernes allerstørste bevågenhed. Som skolelederen på Hjertebjergskolen meget klart udtrykker det: Vi er meget opmærksomme på trivsel. Hvis børn trives, så lærer de også. På fl ere skoler laves der særskilte tiltag for trivsel. Fælles arrangementer og forløb på tværs, hvor eleverne blandes, er et bevidst valg hos en række skoler med henblik på at give mulighed for, at der kan dannes nye venskaber. Legeambassadører og børn og voksne der uddannes til konfl iktmæglere er en særlig vinkel, som henholdsvis Stege Skole og Iselingeskolen har valgt. På Langebækskolen er der etableret en arbejdsgruppe, der skal arbejde med en slags anti-mobbepolitik. På Klosternakkeskolen og Hjertebjergskolen er man på vej til at udarbejde trivselspolitikker. Vi vil også tage hul på at lave en lokal trivselspolitik. Trivsel vil blive sat på dagsordenen i alle relevante fora. Skolebestyrelsen har vedtaget nye ordens- og trivselsregler, udtaler skoleledelsen på Svend Gøngeskolen. Forudsætningerne for god faglig læring er ensbetydende med, at sundhed, kost og trivsel må være en lige så integreret del af et barns skolegang som faglighed er det. Vigtigheden af at tænke sammenhæng hele vejen rundt er fl agskibet på Vordingborg Kommunes børne- og unge område. Plads til alle Ligesom sammenhæng er en grundpille i Vordingborg Kommune, er inklusion det også! I Vordingborg Kommune er der plads til alle og vi skal løbende arbejde med og udvikle den refl eksionskultur, som er en forudsætning for inklusion. 2 Det pædagogiske miljø på skolerne er præget af åbenhed, høj faglighed og en anerkendende systemisk tilgang. Vi har et pædagogisk miljø, der er præget af åbenhed og demokrati. Her er højt til loftet! Vi arbejder ud fra en anerkendende tilgang ressourceorienteret. Dannelsesdelen betyder rigtig meget!, lyder det fra 10. klasse Centret. I Vordingborg Kommune arbejdes der med LP modellen (Læringsmiljø og Pædagogisk analyse), som er i gang med at blive implementeret i samtlige af kommunens skoler. LP som metode og pædagogisk syn har bidraget til, at inklusion er ved at være en normal måde at arbejde på, som lederen af Langebækskolen udtrykker det. LP fl ytter fokus fra eleven til miljøet omkring eleven. Vi taler ikke om elever med problemer, men elever i problemer. Vordingborg Kommune har bevæget sig fra diagnoser og kategorier til fl eksibilitet og blandede fællesskaber. På fl ere skoler arbejdes der med centerklasser og AKT (Adfærd, Kontakt og Trivsel), men alle elever er stadig inkluderet i deres individuelle stamklasser. Vi er verdensmestre i inklusion! Vi har haft inkluderende centerklasser før det blev moderne. Vi har haft meget udfordrende børn, som vi alligevel har formået at inkludere 100% og som har klaret sig rigtig godt fagligt. På samme måde arbejder vi med inklusion i SFO-delen også. lyder det fra Ørslev Skole. Alle børn har ret til at være i folkeskolen og skolen skal møde børn med udgangspunkt i det enkelte barns behov. Alle har ret til at være en del af et fællesskab. Som det er formuleret i kommunens børnepolitik: Alle børn skal have ens muligheder for et godt liv trods forskellige forudsætninger! Høj faglighed Vi har i Vordingborg Kommune stor fokus på faglighed. I et dynamisk samfund er det naturligvis ikke muligt præcist at fastlægge de enkelte kvalifi kationer, som eleverne får brug for, men det er muligt at fastlægge et grundlag for de nødvendige kvalifi kationer, så eleverne er rustet til at udvikle disse kvalifi kationer yderligere i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet. De helt nødvendige og grundlæggende kvalifi kationer omfatter læsning, skrivning, regning, matematik, naturfag, historie (de klassiske fag) samt de to nye grundlæggende fag: IT og sprog, der udspringer af et globaliseret samfund. De er samtidig grundlaget for den dannelse, eleverne skal kunne beherske for at begå sig i samfundet og på arbejdsmarkedet. 2 Inklusion: Inklusion handler om den enkelte elevs oplevelse af at være en naturlig og værdifuld deltager i et social og fagligt fællesskab (Alenkær, 2008) 12 13

8 Derudover er kreativitet, innovation, problemløsning og samarbejde jo også væsentlige elementer i fremtidens samfund, som eleverne også skal geares til. På alle skoler arbejdes der meget projektorienteret, for netop som skolelederen på Vintersbølle Skole udtrykker det at forberede/uddanne vores elever til at manøvrere i en fremtid, som vi på mange måder ikke selv kender. Skolerne stiller ligeledes krav til eleverne, som lederen af 10. klasse Centret fortæller: Det er vigtigt, at imødekomme de elever, som har det svært men samtidig er det vigtigt at pointere, at man også er her for at lave noget. At vi stiller krav og således stiller vi også krav til elevernes kreative og innovative evner. Netop de kreative og innovative evner er som før nævnt væsentlige elementer i den nye faglighed, som Vordingborg Kommune gerne vil styrke. På Iselingeskolen fortæller ledelsen: Der er en særlig Iselinge-kultur. Vi har været en øvelsesskole. Det er hér, man kan prøve noget Der er en dynamik på skolen. Stort set alt kan lade sig at gøre Vi eksperimenterer med mange nye ting. Vordingborgs skolevæsen balancerer således fi nt imellem et væsentligt fokus på de klassiske fag samt et lige så væsentlig fokus på de tilgange, der er nødvendige for at kunne begå sig i et globaliseret og dynamisk samfund. Samtidig er det kendetegnende, at der på skolerne arbejdes målrettet med udvikling af de professionelles faglighed den grundlæggende forudsætning for at skabe det bedst mulige læringsmiljø for eleverne. Som ledelsen på Vintersbølle Skole udtaler: vi oplever, at lærerne bruger mere og mere af deres tid på skolen. De vælger at blive her. Nu ser vi tit lærere have pædagogiske diskussioner på lærerværelset kl det forekom ikke for bare 5 år siden. Og ledelsen på Marienberg Skole fortæller: teamsamarbejdet bygger på en fælles forståelse af det refl ekterende team. Vi arbejder med cooperative learning for at give lærerne konkrete handlemuligheder til ændring af læreres og elevers relationer i læringsmiljøet. Fokus på høj faglighed retter sig således både imod elevernes faglighed og den professionelles faglighed! Udviklingsprojekt - LP LP-modellen Læringsmiljø og Pædagogisk Analyse. I skoleåret 2007/2008 igangsattes det 3-årige udviklingsarbejde LP-modellen. Formålet med projektet er at skabe et læringsmiljø, der giver gode betingelser for social og faglig læring hos alle elever. Forskning viser, at elevernes læring og adfærd hænger sammen med en række forhold i skolens læringsmiljø. LP-modellen handler om gennem refl eksion at systematisere den pædagogiske viden, som medarbejderne allerede har. Der anvendes systemteori for at forstå, hvordan eleverne er i interaktion med omgivelserne i skolen. Ved at ændre disse omgivelser, vil elevernes læring og udvikling også blive ændret i en positiv retning. LP ligger fi nt i forlængelse af tidligere udviklingstiltag og understøtter den refl eksive tilgang. Det er et godt redskab til at systematisere refl eksionen, og vi oplever det som et positivt projekt, der giver os nogle brugbare redskaber i hverdagen. LP-metoden giver tillige en række brugbare, relevante og konkrete ideer i forhold til arbejdet med inklusion. Og skoleledelsen på Kastrup Skole supplerer: LP er noget af det bedste, der er sket i mange år. Det skaber en professionalisering for lærerne og fl ytter fokus fra barnet til problemet. LP projektet er således trods projekters sædvanlige vanskeligheder i begyndelsen, blevet modtaget meget positivt. Skoleforskernes evaluering af LP-modellen påviser, at det systematiske arbejde med at forbedre læringsmiljøet medfører: mindre problemadfærd mindre mobning bedre faglige resultater forbedrede relationer mellem elev og lærer, og eleverne imellem opkvalifi cering af lærersamarbejdet større medarbejdertilfredshed større forældretilfredshed udvikling af den pædagogiske praksis Projektet implementeres i tæt samarbejde med Fagsekretariatet for Pædagogik, Fagsekretariat for Børne- og Familierådgivning og Professionshøjskolen University College Nordjylland. Den forskningsmæssige indsats udføres under ledelse af professor Thomas Nordahl, Høgskolen i Hedmark, Norge i samarbejde med professor Niels Egelund og forskningschef Bent B. Andresen begge fra Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Århus Universitet. Evalueringen foretages af Cepra, Videncenter for Evaluering i Praksis. Alle Vordingborg Kommunes skoler samt Fagsekretariatet for Børne- og Familierådgivning har indgået skriftlig aftale om deltagelse i udviklingsprojektet i perioden fra 2007 til Skolerne er godt i gang med processen og samtlige skoler giver udtryk for, at LP er et rigtig godt tiltag og et godt redskab, som er meget brugbart. Fra Svend Gøngeskolen lyder det: I forlængelse heraf igangsættes i skoleåret 2008/2009 det to årige udviklingsarbejde. I gode hænder Den Relationskompetente Medarbejder. Formålet med udviklingsarbejdet er at styrke medarbejdernes relationskompetence sådan at alle elever føler sig mødt, set, vellidt og inkluderet i folkeskolen og derigennem har lyst til at lære! Det overordnede formål er i overensstemmelse med Den Sammenhængende Børne-, Unge- og Familiepolitik, dvs.: at reducere antallet af elever, der henvises til specialundervisning at skabe en øget viden hos den enkelte medarbejder om sin evne til at skabe relationer at skabe en øget relationskompetence at skabe en øget handlekompetence at skabe en øget arbejdsglæde For eleverne vil der tilsvarende være tale om: en større glæde ved at gå i skole en større lyst til at lære en oplevelse af et bedre læringsmiljø i klassen Projektet arbejder ud fra en tanke om at udvikle medarbejdernes relationskompetence, for derigennem at skabe mulighed for forebyggende at ændre og opløse nogle af de opretholdende faktorer der fastholder og udløser problemadfærd og derved besværliggør inklusion. Dette forudsætter imidlertid mod og parathed hos den enkelte medarbejder til at betragte sig selv som aktør og derigennem arbejde med sin egen relationskompetence

9 Projektet retter sig mod ca. 10 LP lærerteams (af kommunens i alt 120 teams), med 6-7 lærere i hvert team. Der vil blive tilknyttet 2-3 konsulenter fra Børne- og Familierådgivningen og fra Fagsekretariatet for Pædagogik med speciale i relationer, arbejdet med video og analyse af samspil. Disse konsulenter vil fungere som vejledere for de lærerteams, der ønsker at gå endnu dybere i deres arbejde med elever, der udfordrer. Grundtanken er, at det aldrig er eleven alene, som ejer problemet. Der er altid fl ere opretholdende faktorer, som er årsag til, at en eller fl ere elever enten har læringsproblemer eller udviser en problematisk adfærd. En af de hyppigst nævnte årsager er ifølge den nyeste skoleforskning, at der ofte er problemer med relationen til omgivelserne, medarbejderen, og/eller de andre elever. Undervisning af elever henvist til specialpædagogisk bistand, der kræver ekstra ressourcer Elever henvist til specialklasser- og skoler fordeler sig således: Fase 1: 0-3 klasse: 24 elever Fase 2: 4-6 klasse: 48 elever Fase 3: 7-9 klasse: 44 elever Undervisningen af skolevæsenets egne børn, der modtager undervisning, der kræver ekstra tildelte ressourcer, er organiseret på forskellig måde. Fakta om Vordingborg Skolevæsen Omfanget af årlige timer der gennemføres. I forhold til det årlige timetal er gennemførselsprocenten for undervisningen generelt høj. Fase 1: 0-3. klasse gennemføres 100 % Fase 2: 4-6 klasse gennemføres 99,8% af alle timer Fase 3: 7-9 klasse gennemføres 97,4% af undervisningen Omfanget af de årlige undervisningstimer (klokketimer) der gennemføres. Gennemførelsesprocent af årlige undervisningstimer Indskoling klasse Mellemtrin klasse Udskoling klasse 10. klasse 10. Klasse Centret 98,0 Abildhøjskolen 100,0 100,0 97,0 Klosternakkeskolen 100,0 99,4 Fanefjordskolen 100,0 100,0 Hjertebjergskolen 100,0 100,0 Stege Skole 100,0 99,8 99,4 Langebækskolen 100,0 99,8 99,9 Kastrup Skole 100,0 100,0 Marienberg Skole 100,0 100,0 90,1 Svend Gøngeskolen 100,0 100,0 99,0 Vintersbølle Skole 100,0 99,5 Ørslev Skole 100,0 100,0 Iselingeskolen 100,0 99,0 98,0 Vordingborg kl. 100,0 99,8 97,4 98,0 1. Enkeltintegreret i en normalklasse. 2. Grupper på 4 børn i en inkluderet centerklasse, d.v.s eleverne er i en normalklasse med mulighed for at trække sig ud af klassen om nødvendigt. 3. Organiseret som selvstændige klasser. Opgørelse over antal af elever henvist til specialklasser/skoler efter skoler Indskoling klasse Mellemtrin klasse Udskoling klasse 10. klasse 10. Klasse Centret 1 Abildhøjskolen Klosternakkeskolen Fanefjordskolen Hjertebjergskolen Stege Skole Langebækskolen Kastrup Skole Marienberg Skole Svend Gøngeskolen Vintersbølle Skole Ørslev Skole Iselingeskolen Vordingborg kl Skemaet viser antallet af skolens egne elever, der af Børne- og Familierådgivningen er visiteret til specialklasser eller specialskoler. Antallet er opgjort for hver af skolens faser. Skemaet viser i procent omfanget af de årlige undervisningstimer (klokketimer), der gennemføres i forhold til det årlige timetal

10 Opgørelse over antal af elever henvist til specialklasser/skoler efter områder Områder 1. Svend Gøngeskolen Antal elever Antal elever i % 2. Abilidhøjskolen og Klosternakkeskolen Antal elever Antal elever i % 3. Kastrup Skole, Ørslev Skole og Iselingeskolen Antal elever Antal elever i % 4. Marienberg Skole og Vintersbølle Skole Antal elever Antal elever i % 5. Langebækskolen Antal elever Antal elever i % 6. Stege Skole, Hjertebjergskolen og Fanefjordskolen Antal elever Antal elever i % Indskoling klasse 0 0,000% 1 0,001% 9 0,009% 4 0,005% 1 0,001% 5 0,005% Mellemtrin klasse 4 0,009% 5 0,006% 14 0,015% 10 0,013% 2 0,003% 15 0,015% Udskoling klasse 5 0,011% 5 0,006% 20 0,021% 10 0,013% 0 0,000% 8 0,008% til ungdomsuddannelserne efter 9. klasse I Vordingborg Kommune var (3 måneder efter afgangsprøvet i 2006) 88,5 % i gang med en ungdomsuddannelse. Det er lidt over landsgennemsnittet, som var 86,8. Især drenge afholder sig fra at søge ungdomsuddannelserne. På STX og HF er 70% piger ifølge tal fra gymnasiet og %- andelen synes at være stigende. Antallet af drenge på HHX og HTX kan ikke forklare den skæve kønsfordeling, der betyder at et forholdsmæssigt stort antal drenge ikke kommer videre i uddannelse efter folkeskolen. 3 Der er på baggrund af faldende ansøgertal indledt et samarbejde med Vordingborg Gymnasium og repræsentanter for UU med henblik på et fælles udrednings- og inspirationsarbejde med det formål at tiltrække og fastholde en større grad af de unge, herunder især drengene i uddannelsesforløb efter 9. klasse. Fagsekretariaterne vil tage initiativ til lignende tiltag i forhold til andre uddannelses institutioner. Fagligt niveau en sammenfattende vurdering For skoleåret 2007/2008 er der ikke gennemført nationale test. Prøverne blev afl yst på grund af tekniske problemer omkring dataindsamlingen. Nedenstående kommentarer baserer sig derfor primært på testen foretaget i foråret 2007, samt den deraf besluttede handleplan. Testresultaterne for 2006/2007 viste et generelt lavere niveau end forventet og dette afstedkom en kommunal handleplan med stærkt fokus på uddannelse af ekstra ressourcepersoner tilknyttet den enkelte skole. Se videre under afsnittet opfølgning på handleplan som andetsprog Status: I skoleåret modtog 34 tosprogede elever undervisning i dansk som andetsprog. Undervisningen har været struktureret således Undervisning på hold Undervisning i a-klasser med støtte Lærere: I vores område er der få liniefagsuddannede lærere, men i og med at Vordingborg Seminarium siden 2002 har haft dansk som andetsprog som liniefag, er der et stigende antal lærere med dette liniefag også i vores område. Generelt i kommunen er det kun 17,1 % af undervisningen i dansk som andetsprog, der varetages af lærere med liniefag i dansk som andetsprog. Dette tal dækker over en meget stor variation idet 3 skoler har uddannede lærere, der varetager al undervisningen i dansk som fremmedsprog, 3 skoler hvor ca. halvdelen varetages af liniefagsuddannede samt skoler, der slet ikke har liniefagsuddannede med denne særlige kompetence. Kommunen gennemførte i 2005 et kursus i dansk som andetsprog i samarbejde med Vordingborg Seminarium. 21 lærere, pædagoger og sundhedsplejersker (i alt 35 personer) gennemførte dette 12 timers kursus. Ressourcer: Tosprogede elever, der enten udsluses fra holdundervisningen eller modtages i kommunen uden at have modtaget undervisning i dansk som andetsprog, tildeles 4 timer/uge i 1. år og 3 timer/uge i 2.år. Tosprogskonsulenten vejleder lærere og pædagoger samt screener elever. I samarbejde med skolelederne modtages eleverne og placeres i distrikter og i klasser. Det er kommunens erfaring at elevernes udbytte forøges når eleverne gøres studieparate sideløbende med fag faglig undervisning når eleverne oplever et tæt samarbejde mellem skole og forældre når lærerne underviser i dansk som andetsprogs fagkyndig al faglig undervisning tager udgangspunkt i dansk som andetsprog Opgørelse over elevernes overgang til ungdomsuddannelserne efter 9. og 10. klasse 3 måneder efter afgang i 2006 Skole Antal afgangselever til omverden i % til 10. kl. i % til ikke komp. uddannelse til gymnasial uddannelse i % til erhvervsfaglig uddannelse i % til uddannelse 10. Klasse Centret 65 6,2 0,0 0,0 44,6 49,2 93,8 Abildhøjskolen 75 13,3 52,0 0,0 24,0 10,7 86,7 Stege Skole 102 7,8 5,1 0,0 19,6 21,6 92,2 Langebækskolen 52 9,6 36,5 0,0 34,6 19,2 90,4 Marienberg Skole 71 11,3 35,2 0,0 28,2 25,4 88,7 Svend Gøngeskolen 44 13,6 50,0 0,0 20,5 15,9 86,4 Iselingeskolen 99 13,1 43,4 1,0 32,3 10,1 85,9 Vordingborg 9. kl ,3 34,6 0,2 26,4 16,9 88,5 Hele landet 12,2 47,1 0,5 28,7 11,0 86,8 Skemaet viser skolens samlede antal afgangselever og deres status 3 måneder efter afgang i I procent vises hvor mange elever der går videre i uddannelsessystemet, samt andelen til henholdsvis 10. kl., gymnasial uddannelse og erhvervsfaglig uddannelse. 3 STX: Studentereksamen (alm. gymnasium) HF: Højere Forberedelseseksamen HHX: Højere Handelseksamen HTX: Det Tekniske Gymnasium 18 19

11 Tilmelding til ungdomsuddannelserne efter 9. og 10. klasse marts 2008 Skole Antal afgangselever til omverden i % til 10. kl. i % til ikke komp. uddannelse til gymnasial uddannelse i % til erhvervsfaglig uddannelse i % til uddannelse 10. Klasse Centret 97 5,2 0,0 0,0 57,7 37,1 94,8 10. klasse ,5 0,0 2,0 54,2 34,2 90,5 landsgennemsnit Abildhøjskolen 57 1,8 71,9 0,0 12,3 14,0 98,2 Stege Skole 86 4,7 57,0 0,0 17,4 20,9 95,3 Langebækskolen 70 2,9 54,3 0,0 21,4 21,4 97,1 Marienberg Skole 79 6,3 36,7 0,0 44,3 12,7 93,7 Svend Gøngeskolen 46 6,5 58,7 0,0 17,4 17,4 93,5 Iselingeskolen 80 8,8 46,3 0,0 28,8 16,3 91,3 Vordingborg 9. kl ,4 53,2 0,0 24,3 17,0 93,9 9. klasse landsgennemsnit ,6 48,3 0,3 34,1 12,7 93,9 Skemaet viser skolens samlede antal afgangselever og deres status ved tilmelding 3 måneder før afgangsprøven i I procent vises hvor mange elever der har søgt videre i uddannelsessystemet, samt andelen til henholdsvis 10. kl., gymnasial uddannelse og erhvervsfaglig uddannelse. Afgangsprøve 2007 og 2008 Undervisningsministeriets uddannelsesstatistik for 2008 er ikke opdateret på dette område, hvilket medfører at de nationale data ikke er tilgængelige. Karakterer bundne prøvefag afgangsprøve 9. klasse /FSA 2007 læsning retskrivning skriftlig fremstilling mundtlig Matematik matematiske færdigheder Engelsk mundtlig Fysik/ kemi praktisk/ mundtlig Matematik problemløsning Hele landet 7,8 8 8,1 8,4 8,3 7,9 8,4 7,7 Vordingborg Kommune gennemsnit 7,6 7,6 7,9 8,1 7,9 7,4 8,2 7,4 10. Klasse Centret 7,0 7,0 7,3 8,5 6,9 6,3 7,8 Abildhøjskolen 7,8 7,7 7,7 8,1 8,1 7,1 8 7 Iselingeskolen 7,4 7,8 7,9 7,9 8,1 7,4 8 7,1 Langebækskolen 7,9 7,8 8,1 8,1 7,9 7,7 7,9 7,9 Marienberg Skole 7,5 7,4 7,5 8,4 7,7 7,2 8,1 7,9 Stege Skole 7,6 7,6 8,1 7,9 7,6 7,1 8,4 7,2 Svend Gønge- Skolen 7,3 7,5 7,8 7,9 7,9 7,6 8,2 6,9 Kilde: UNI-C Grundskole nøgletal Grundskole karakterer Afgangsprøve: 9. klasse Prøvefag: Bundne prøvefag kl., Afgangsprøve (FSA). Nøgletal: Karaktergennemsnit gammel karakterskala Karakterer bundne prøvefag afgangsprøve 10. klasse /FS skriftlig fremstilling mundtlig Matematik matematiske færdigheder Matematik problemløsning Engelsk Skriftlig Engelsk mundtlig Oligatorisk opgave Hele landet 7,8 8,4 7,6 7,8 7,8 8,3 8,6 10. Klasse Centret 7,2 8,9 7,4 8 7,9 8,8 8,4 Kilde: UNI-C Grundskole nøgletal Grundskole karakterer Afgangsprøve: 10. klasse FS Prøvefag: Bundne prøvefag 10.kl., Afgangsprøve (FS10) Nøgletal: Karaktergennemsnit gammel karakterskala Karakterer bundne prøvefag afgangsprøve: 9. klasse / FSA 2008 læsning retskrivning skriftlig fremstilling mundtlig Matematik matematiske færdigheder Matematik problemløsning Engelsk mundtlig Fysik/ kemi praktisk/ mundtlig Hele landet 10. Klasse Centret 4,3 3,1 4,2 6,1 3,6 2,5 5,0 Abildhøjskolen 6,1 4,9 6,6 5,9 5,7 5,8 5,1 5,0 Iselingeskolen 5,7 4,4 6,2 6,4 6,2 5,0 6,7 5,7 Langebækskolen 5,2 4,0 6,4 5,6 5,3 3,8 5,3 5,8 Marienberg Skole 7,0 5,7 6,7 7,1 6,0 5,4 6,9 6,0 Stege Skole 6,0 4,1 5,5 7,4 5,1 4,5 6,1 4,7 Svend Gønge- Skolen 5,8 5,2 5,6 6,2 6,5 5,1 7,0 4,5 Kilde: Skolernes indberetning Afgangsprøve: 9. klasse Prøvefag: Bundne prøvefag kl., Afgangsprøve (FSA) Nøgletal: Karaktergennemsnit gammel karakterskala Landsgennemsnit ikke offentliggjort Karakterer bundne prøvefag afgangsprøve: 10. klasse / FS skriftlig fremstilling mundtlig Matematik matematiske færdigheder Matematik problemløsning Engelsk Skriftlig Engelsk mundtlig Oligatorisk opgave Hele landet 10. Klasse Centret 5,0 6,2 6,0 5,1 5,2 5,9 6,0 Kilde: Skolernes indberetning. Afgangsprøve: 10. klasse / FS Prøvefag: Bundne prøvefag 10.kl. FS10 Nøgletal: Karaktergennemsnit ny karakterskala Landsgennemsnit ikke offentliggjort 20 21

12 Det er besluttet at anvende nedenstående kommunale test. I takt med at de nationale test udbygges vil disse erstatte de kommunale test. Klassetrin Bh klasse 1. klasse 2. klasse 3. klasse 4. klasse Kommunale tests Testmateriale Screening af Forudsætninger for læselæring Gennemføres i de første 2 uger i inden uge 38 Gennemføres anden gang i de uge Læsning OS 64 Gennemføres maj 2009 Læsning OS120 Gennemføres maj 2009 Matematik MG3 Gennemføres i maj 2009 Læsning SL 60 Gennemføres i maj 2009 Læsning SL40 Gennemføres i maj 2009 Nationale tests maj 2009 (obligatoriske) Nationale tests maj (obligatoriske) Forventes erstattet af national test Forventes erstattet af national test Forventes erstattet af national test 5. klasse Læsning LÆS 5 Gennemføres i feb klasse Læsning Forventes erstattet af national test Gennemføres fra maj 2009 og 6. klasse Matematik fremover 7. klasse Engelsk Obligatorisk test Forventes erstattet af national test 8. klasse Læsning Obligatorisk test 8. klasse Fysik/kemi Obligatorisk test 8. klasse Geografi Obligatorisk test 8. klasse Biologi Obligatorisk test Specialpædagogisk bistand i Vordingborg Kommune skoleåret Specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand i folkeskolen (herunder også kommunale og regionale specialskoler) ydes i henhold om Lov om Folkeskolen, lovbekendtgørelse nr af 28. august og 20 stk. 2. Rammerne for dette er uddybet i Bekendtgørelse nr af 15. december 2005 samt i: Vejledning om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand. Den enkelte skole har ansvaret for indenfor skolens samlede budgetramme at foranstalte specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand for de elever, der er indskrevet på skolen. For børn med særlige behov for specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand kan skolen i Gennemføres fra maj 2009 og fremover Gennemføres fra maj 2009 og fremover Gennemføres fra maj 2008 og fremover Gennemføres fra maj 2008 og fremover forbindelse med indstillingen fremsende ansøgning til det område, hvor skolen er beliggende om at udgiften helt eller delvis dækkes udenfor skolens samlede budgetramme. Vordingborg Kommune har lavet en opdeling af kommunen i 6 områder Område 1: Svarende til skoledistriktet for Svend Gøngeskolen Område 2: Svarende til skoledistrikterne for Abildhøj og Klosternakke Skolerne Område 3: Svarende til skoledistrikterne for Kastrup, Ørslev og Iselinge Skolerne Område 4: Svarende til skoledistrikterne for Marienberg og Vintersbølle Skolerne Område 5: Svarende til skoledistriktet for Langebækskolen Område 6: Svarende til skoledistrikterne for Stege, Fanefjord og Hjertebjerg Skolerne De 6 områder har en områdeleder, en områdepsykolog, en sagsbehandler og en skolekonsulent. Til hvert område er tilknyttet andre faggrupper, der har ansættelse i Familierådgivningen. Nyindstilling af børn til specialpædagogisk bistand fremsendes gennem distriktsskolens leder til områdets skolekonsulent. Skolekonsulenterne danner det samlede overblik og koordinerer indsatserne på tværs af områder. De centrale foranstaltninger i Vordingborg er flg.: U og U&B klasser Stege Skole (børn med en følelsesmæssig- og familieproblematik) U og U&B klasser Iselingeskolen (børn med en følelsesmæssig- og familieproblematik) U klassen på Abildhøjskolen (børn med en følelsesmæssig problematik) Vordingborgcenteret/Rynkebjerg (børn diagnosticeret med autismespektrumtilstande) E-klassen Vordingborg (børn med komplekse problemstillinger) Alternativklassen Stege Skole (børn med komplekse problemstillinger) Vordingborgcenteret Kalvehave (børn diagnosticeret med ADHD) MK-klassen (multiple funktionsnedsættelser) C-klassen Iselinge Skole (multiple funktionsnedsættelser) Forud for indstilling og visitation til centrale visitationer. Barnet har været drøftet på områdets visitation og man har i lokalområdet besluttet at lade det centrale visitationsudvalg fi nde en foranstaltning. Når lokalområdet overgiver foranstaltningsbeslutningen til det centrale visitationsudvalg medsendes samtidig et betalingstilsagn. Visitationsmøder: Ved visitationsmøder deltager alle relevante fagpersoner indkaldt af områdeleder, når det gælder områdeforanstaltninger, skoleleder når det gælder centrale foranstaltninger, eller skolekonsulent når det gælder børn der kommer fra andre kommuner. Gennemgående personer er: Områdepsykolog, områdeleder, sagsbehandler og skolekonsulent. Visitationsudvalg: Områder: Områdeleder, skolekonsulent, foranstaltningslederen. Centrale foranstaltninger: De 2 afdelingsledere i Familierådgivningen, en skolekonsulent og foranstaltningslederen. Foranstaltninger over kr.: Fagsekretariatslederne. Forudsætninger for visitation til tildeling af ekstra ressourcer. Forløb forud for indstilling til specialpædagogisk bistand Kort levnedsbeskrivelse En fyldestgørende beskrivelse af de indsatser, der har været forsøgt, samt en kortfattet evaluering af disse Herunder: indhold af dialogmøder evaluering af hold- og gruppedannelse undervisningstilrettelæggelse og differentiering hvordan LP modellen har været inddraget i forhold til barnet Kort personbeskrivelse Fysiske forhold Undersøgelser, vurderinger, observationer, udredninger og tests Psykologisk vurdering og handleforslag til hvorledes barnets særlige behov kan imødekommes Undervisningsplan En udførlig, detaljeret, individuel elevplan, der omhandler både personlige, sociale og faglige kompetencer samt de konkrete målsætninger, der aktuelt arbejdes med Uddannelsesplan Hvad er målsætningen med foranstaltningen Den professionelles vurdering af barnets og familiens aktuelle behov Forældrenes indstilling og ønsker til det fremtidige skoleforløb Elevens indstilling og ønsker til det fremtidige skoleforløb, barnets perspektiv Hvis barnet ikke er blevet spurgt, ønskes en begrundelse for dette Fremtidsperspektiver Andre oplysninger Områdets foranstaltningsbeslutning Det centrale visitationsudvalgs foranstaltningsbeslutning Elevfravær Eleverne i skolen har et fravær, hvor de ikke modtager undervisning. Tallene angiver det gennemsnitlige antal fraværsdage. Fase 1: 12,2 dage pr. elev Fase 2: 12,5 dage pr. elev Fase 3: 14,3 dage pr. elev 22 23

13 Elevfravær Skole Fase 1: Bh.kl-3 kl. Fase 2: kl. Fase 3: kl. 10. klasse. 10. Klasse Centret Abildhøjskolen Klosternakkeskolen Fanefjordskolen Hjertebjergskolen Stege Skole Langebækskolen Kastrup Skole Marienberg Skole Svend Gøngeskolen Vintersbølle Skole Ørslev Skole Iselingeskolen Vordingborg 8,4 9,6 9,6 10,5 10,5 9,7 9,4 9,2 17,2 14,3 9,3 10,9 12,2 9,4 14,5 15,8 16,0 18,0 12,4 13,3 9,0 12,0 12,0 12,0 11,7 12,2 Skemaet viser antal gennemsnitlige fraværsdage i skoleåret og pr. elev, og er anført for skolens 3 faser. 8,7 10,2 11,4 13,1 7,5 11,4 8,6 11,2 15,4 14,0 12,5 10,9 11,1 13,6 14,5 17,5 15,0 12,0 11,3 14,8 11,0 12,0 12,0 11,0 12,1 12,5 11,1 10,8 11,2 13,1 12,6 14,2 19,8 19,3 15,0 17,0 13,0 13,0 13,6 14,3 18,0 8,2 18,0 8,2 Elever pr. pc Anvendelsen af IT skal være en integreret del af undervisningen. Derfor er det målet at begrænse antallet af elever om hver maskine. I mange år har Vordingborg Kommunes norm været 7 elever pr. pc.; men de øgede krav til at benytte IT i undervisningen har skabt behov for at nedsætte dette tal. En opgørelse fra skolerne til Undervisningsministeriet beregner Uni-C til et gennemsnit for den enkelte skole. I Vordingborg Skolevæsen dækker dette over variationen mellem 1,8 og 5,7 elever pr computer. Omregnet til et samlet kommunalt gennemsnit: 4,09 elever pr. computer. Opgørelsen dækker over en stor aldersmæssig forskellighed i computerstanden på skolerne. Ved en fastholdelse af den oprindelige investeringsplan vil det over en 5-årig periode kunne sikres at computerstanden med max. 7 elever pr. computer til stadighed vil være under 5 år gamle. Elev pr. computer Skolen Antal elever pr. nyere computer (maks. 5 år gammel) på skolen 10. Klasse Centret 2,6 Abildhøjskolen 5,5 Klosternakkeskolen 3,8 Fanefjordskolen 3,7 Hjertebjergskolen 6,7 Stege Skole 3,8 Langebækskolen 4,6 Kastrup Skole 5,6 Marienberg Skole 4,6 Svend Gøngeskolen 3,8 Vintersbølle Skole 3,3 Ørslev Skole 1,8 Iselingeskolen 3,4 Vordingborg kl ,0 Skemaet viser elev/computer ratioen, dvs. antal elever pr. computer. Kun nyere computere, dvs. maks. 5 år gamle indgår i opgørelsen. Elev/lærer ratio. I Vordingborg Kommune er der i gennemsnit 11,4 elever pr. lærer i normalundervisningen. Elev/lærer ratio for børnehaveklasser til 9. klasse (normalundervisningsklasser) Skolen Skolens elev lærer/ratio 10. Klasse Centret 15,4 Abildhøjskolen 11,4 Klosternakkeskolen 12,6 Fanefjordskolen 9,6 Hjertebjergskolen 10,0 Stege Skole 10,8 Langebækskolen 10,9 Kastrup Skole 10,1 Marienberg Skole 13,5 Svend Gøngeskolen 12,2 Vintersbølle Skole 11,5 Ørslev Skole 11,2 Iselingeskolen 11,4 Vordingborg kl ,4 Vordingborg kl ,8 Skemaet viser elev-lærer ratio for Børnhaveklasse 9. klasse. I beregningen er ikke inkluderet specialklasseelever og lærernes tid til specialundervisning i specialklasser. I elevtallet indgår alle elever fra børnehaveklasse til 9. kl. eksklusiv elever i specialklasser. Midler anvendt på efter/ videreuddannelse Kompetenceudvikling på den enkelte skole kan opgøres i: På baggrund af sidste års kvalitetsrapport blev der indført en generel praksis vedr. registrering og opfølgning på alle skoler fra skoleåret 2008/2009. Der er ligeledes nedsat en arbejdsgruppe med det formål at fremkomme med forslag til indsatser, der kan imødegå fravær blandt elever hovedsageligt elever fra 6-9 (10) klasse. Arbejdsgruppen er sammensat af repræsentanter fra UU, Ungdomsskolen, Alternativklassen, Iselingeskolen, Marienberg Skole og Fagsekretariatet for Pædagogik. Se afsnit om opfølgning på handleplan vedr. kvalitetsrapport 2006/2007. Intern kompetenceudvikling, som indeholder aktiviteter der er indeholdt i udviklingstid i henhold til lærerarbejdstidsaftalen. Udviklingsinitiativer der er dækkende for hele skolen f.eks. LP-modellen, teamsamarbejde, studiekredse for alle, og lignende Ekstern kursusvirksomhed, som er kurser der dækker enkelte faggrupper eller enkelte læreres kompetencehævning 24 25

14 I skoleåret blev der i alt på kommunens skoler brugt 7098 timer til ekstern kursusvirksomhed. Kursusvirksomhed: 7098 timer. Ved undervisning forstås det såkaldte udvidede undervisningsbegreb, der omfatter alle aktiviteter, hvor der er lærer/elevkontakt: Undervisning, skolefester, lejrskoler, ekskursioner o.s.v. Fraværslisterne indberettes hver måned af skolerne til Vordingborg Kommunes elevadministrationssystem, således at forvaltningen kan se indberetningen senest 7 hverdage fra den første i måneden. Intern kompetenceudvikling: ca timer. (med den nuværende registrering kan tallet ikke opgøres eksakt). Undervisningstid i relation til lærerens samlede arbejdstid. Lærerens arbejdstid består af undervisning, forberedelse af undervisningen, møde og andre opgaver. Gennemsnit for en lærers undervisningsandel i forhold til den samlede arbejdstid er i følge UNI-C s undersøgelse for Finansminsiteriet og Undervisningsmisnisteriet: Landsgennemsnit: 35,3 Vordingborg: 34,5 Laveste er Gribskov: 30,0 Højeste er Dragør: 37,6 Opfølgning på handleplan for skolevæsenet 2007 Der er ligeledes nedsat en arbejdsgruppe med det formål at fremkomme med forslag til indsatser der kan imødegå fravær blandt elever hovedsageligt elever fra 6-9 (10) klasse. Arbejdsgruppen er sammensat af repræsentanter fra UU, Ungdomsskolen, Alternativklassen, Iselingeskolen, Marienberg Skole og Fagsekretariatet for Pædagogik. Ad. 5: I indeværende skoleår forventes det at i alt 8 lærere gennemfører en uddannelse som læsevejleder. Med denne indsats er der til hver skole knyttet en læsevejleder. Desuden har en del af skolerne iværksat egne initiativer, som understøtter det øgede fokus på læsning bl.a.: Lokal læsepolitik, sidemandsoplæring / huskurser i dansk, interne test, lektiecafe i SFO en, læsekurser/uger for alle/for de med ekstra behov, projekt læselyst, fast daglig læsning, forfatterbesøg, læsekonkurrencer o.s.v Der var indenfor den bevilgede ramme til opfølgning på Kvalitetsrapport 2007 mulighed for at færdiguddanne 4 matematikvejledere. Under forudsætning af, at der i henhold til Undervisningsministeriets anbefalinger bør være minimum 1 dansk-, 1 matematik-, 1 naturfag- og 1 engelskvejleder på hver skole mangler skolevæsenet stadig: 9 Matematikvejledere 13 Naturfagsvejledere 12 Engelskvejledere Handleplaner det videre arbejde Handleplan behandles af kommunalbestyrelse marts 2009 jvf. bekendtgørelse. På baggrund af Kvalitetsrapport 2006/2007 besluttede kommunalbestyrelsen at: 1. Skolerne udarbejder handleplaner for omfanget af undervisning med liniefagsuddannede lærere eller tilsvarende kompetencer med henblik på, at undervisningen i højere grad varetages af liniefagsuddannede lærere eller lærere med tilsvarende kompetence. 2. Skolerne udarbejder handleplaner for undervisning af børn med særlige behov med henblik på, at undervisningen i højere grad varetages af uddannede lærere med specialuddannelse eller lærere med tilsvarende kompetencer. 3. Fagsekretariaterne foretager i samarbejde med UU (Ungdommens uddannelsesvejledning) en nærmere analyse over elevernes overgang til ungdomsuddannelserne efter 9. klasse og på baggrund af denne træffes beslutning om iværksættelse af en evt. handleplan. 4. Skolelederne foretager en nærmere analyse af elevfravær, og på baggrund af denne iværksættes handlingsplan. 5. Fagsekretariaterne udarbejder på baggrund af at resultaterne af de nationale test ligger under landsgennemsnittet udkast til handleplan for øget faglighed i dansk, matematik og naturfag. Til de enkelte punkter i Handleplanen, kan oplyses: Ad.1: Fagsekretariaterne har foretaget en registrering af liniefagsuddannede lærere, og har på baggrund af denne udarbejdet en behovsanalyse for efteruddannelse af liniefagslærere. ( ) Der mangler ifølge skolernes indberetninger: 12 lærere med liniefag Natur og Teknik. 24 lærere med liniefag matematik. 5 lærere med liniefag Geografi og Biologi. Vordingborg Kommune har i 2008/2009 valgt at koncentrere indsatsen omkring uddannelsen af læsevejledere og matematikvejledere. Ad.2: Vordingborg Kommune har i 2008/2009 valgt at koncentrere indsatsen omkring uddannelsen af læsevejledere og matematikvejledere. Det forventes desuden at skoleudviklingsprojektet Læringsmiljø og Pædagogisk analyse vil skabe en generel kompetencehævning på dette område. Ad. 3: Der er på baggrund af faldende ansøgertal indledt et samarbejde med Vordingborg Gymnasium og repræsentanter for UU med henblik på et fælles udrednings- og inspirationsarbejde med det formål at tiltrække og fastholde en større grad af de unge, herunder især drengene i uddannelsesforløb efter 9. klasse. Fagsekretariaterne vil tage initiativ til lignende tiltag i forhold til andre uddannelsesinstitutioner. Ad. 4: Der er formuleret og beskrevet fælles kommunale retningslinier for registrering og opfølgning på elevfravær

15 Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Vordingborg kommune 2008 RAPPORT

16 Indhold Indledning Datagrundlag Status på elevernes udbytte af undervisningen Elevernes faglige niveau Læsetest Kreativitet, innovation, problemløsning og samarbejde Status på indsatsområderne Ledelse Evalueringskultur, herunder kvalitetsrapporten Faglighed og inklusion/specialpædagogisk bistand Status på de ønskede tilstande Ledelse Ønskede tilstande Evalueringskultur, herunder kvalitetsrapporten Ønskede tilstande Faglighed og inklusion/specialpædagogisk bistand Ønskede tilstande Faktuelle oplysninger Indledning Denne rapport præsenterer resultaterne fra statusanalysen i Partnerskab om Folkeskolen Partnerskabet er et samarbejde mellem 34 kommuner og KL med det formål at styrke folkeskolen og øge elevernes udbytte af undervisningen. Der er mange veje til dette mål. Partnerskabet har aftalt, at man med tillid til hinanden trygt vil bevæge sig ud på eksperimenterende grund og sammen lære af resultaterne. Partnerskab om Folkeskolen har prioriteret tre indsatsområder, som forskningen viser har stor betydning for elevernes udbytte af undervisningen: Ledelse Evalueringskultur Faglighed og inklusion/specialpædagogisk bistand Partnerskab om Folkeskolen har i fællesskab udviklet konceptet for statusanalysen. Konceptet bygger på dansk og international forskning om, hvad der har særlig betydning for, at eleverne får udbytte af undervisningen. Formålet med statusanalysen er at understøtte kommunens evalueringskultur og give kommuner og skoler et nyttigt redskab til læring og udvikling. Partnerskab om Folkeskolen og statusanalysen har fokus på de faglige færdigheder, der kan måles ved hjælp af test og karakterer, og om eleverne udvikler kompetencer inden for kreativitet, innovation, problemløsning og samarbejde. Kompetencer, der er afgørende for at ruste eleverne til vidensamfundet. Beslutningen om at gennemføre en statusanalyse giver de deltagende kommuner mulighed for at dokumentere indsatsen med deres arbejde i Partnerskab om Folkeskolen. Det giver indsigt i folkeskolen og fundament for dialog, hvor læring er i centrum. Fra den enkelte folkeskoleklasse til det politiske niveau. Om statusanalysen Statusanalysen er delt i tre dele: 1. Elevernes faglige niveau 2. Kompetencer inden for kreativitet, innovation, problemløsning og samarbejde 3. Indsatsområderne Vurdering af det faglige niveau Det faglige niveau måles ved hjælp af afgangsprøver, lokale/standardiserede læsetest, projektopgaven og den sammenfattende helhedsvurdering af det faglige niveau, der skal indgå i kommunens kvalitetsrapport. Vurdering af kreativitet, innovation, problemløsning og samarbejde Disse kompetencer er vanskelige at måle præcist, da der ikke er et eksisterende test- og vurderingssystem. Med afsæt i PISA og Niels Egelund måler statusanalysen kompetencerne gennem elevernes selvevaluering og lærernes vurdering af eleverne i form af spørgeskemaer. Vurdering af indsatsområderne Der anvendes selvevaluering til at dokumentere de tre indsatsområder. Partnerskab om Folkeskolen har udviklet en række ønskede tilstande, der beskriver, hvad kommuner og skoler bør stræbe efter. De ønskede tilstande er nedbrudt i en række indikatorer, og på baggrund heraf er der formuleret spørgsmål til elever, (forældre), lærere, skoleledere og forvaltning. 1 Om denne rapport Nærværende rapport viser resultatet af statusanalysen. De forskellige respondentgruppers besvarelser afrapporteres hver for sig i de viste grafer. At de vises hver for sig skyldes, at respondentgrupperne stilles forskellige spørgsmål i forhold til de ønskede tilstande. Af graferne fremgår det, i hvor høj grad den enkelte respondentgruppe vurderer, at de ønskede tilstande er nået. 1 For en uddybning af strukturen med indsatsområder, ønskede tilstande, indikatorer og spørgsmål henvises til konceptpapiret Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse

17 Dialog og handling Statusanalysen giver grundlag for dialog. Resultaterne bør sættes i perspektiv og analyseres for at danne fornuftig baggrund for politiske og administrative beslutninger. Statusanalysen kan fx give anledning til at justere de politiske mål for folkeskolen, justere nuværende indsats for at nå dem eller måske udarbejde en konkret handleplan for at følge op på resultaterne. På den enkelte skole kan analysen anvendes i dialog mellem lærere og ledelse og mellem lærere, elever og forældre. Der er ikke nogen rigtige eller forkerte svar på disse spørgsmål. Fornuftig anvendelse af svarene skal fi ndes i dialog mellem skolens interessenter. 2. Status på elevernes udbytte af undervisningen 2.1 Elevernes faglige niveau Den følgende graf viser gennemsnittet ved afgangsprøverne for fagene dansk, matematik, fysik/kemi, engelsk samt gennemsnittet for projektopgaven i 9. klasse. Der anvendes den nye karakterskala. 1. Datagrundlag Kommune - med forældre 1 Skole - med rapport 13 Lærer 221 Forældre 516 Elev Læsetest Den følgende graf viser resultatet af kommunens senest gennemførte læsetest ved slutningen af 1. klasse eller begyndelsen af 2. klasse. Fordeling i procent på de nævnte kategorier. Ifølge skolelederne læser 76,7 % af eleverne alderssvarende efter 1. klasse

18 2.3 Kreativitet, innovation, problemløsning og samarbejde Nedenstående graf viser resultatet af elevernes selvevaluering og lærernes vurdering af elevernes kompetencer inden for kreativitet, innovation, problemløsning og samarbejde. Der er til begge respondentgrupper præsenteret en række udsagn på baggrund af nedenstående defi nitioner. Eleverne har svaret på udsagnene, om de er meget enige, enige, hverken enig eller uenig, uenig eller meget uenig. Lærerne har vurderet eleverne ved at svare hvor mange elever, der i ringe grad, i nogen grad og i høj grad er omfattet af udsagnet. Besvarelserne er omregnet til en fælles skala fra 1 til 5, hvor 5 er bedst. 3. Status på indsatsområderne På næste side vises status på de tre indsatsområder, som Partnerskab om Folkeskolen arbejder med. Indsatsområderne er: Ledelse Evalueringskultur, herunder kvalitetsrapporten Faglighed og inklusion/specialpædagogisk bistand De tre indsatsområder vises hver for sig og inden for hvert indsatsområde ses en opdeling i respondentgrupper. Værdien for hver respondentgruppe er et gennemsnit af respondenternes vurdering af de ønskede tilstande på det enkelte indsatsområde. Graferne er derfor udtryk for, i hvor høj grad den enkelte respondentgruppe vurderer, de ønskede tilstande er nået. En lav værdi betyder, at der er stor afstand til den ønskede tilstand er opnået mens en høj værdi betyder, at den ønskede tilstand er tæt på at være nået. 3.1 Ledelse Kreativitet er at kunne få nye ideer, se nye muligheder og kombinere gammel og ny viden. Det kreative kræver kognitive og emotionelle kompetencer og forudsætter både sikker faglig viden og faglige færdigheder. Innovation er at bringe kreativiteten i spil, så den kreative idé omsættes til praktisk værdi for andre. Den innovative proces kræver, at man kan bringe sine ideer og projekter i spil, at man kan ændre og udvikle dem i samspil med andre mennesker og omverden. Det innovative kræver ift. det kreative yderligere sociale og samarbejdsmæssige kompetencer. Problemløsning er et individs færdighed i at benytte kognitive processer til at opfatte og løse virkelige, tværfaglige problemstillinger, hvor vejen til løsningen ikke er umiddelbart tilgængelig, og hvor de færdigheds- eller kundskabsområder, som kan inddrages i løsningen af problemet, ikke indeholdes i et enkelt fagområde inden for matematik, naturfag eller læsning. En basal forudsætning for samarbejde er evnen til at skabe og vedligeholde et kontaktforhold, selv i vanskelige situationer, fx med mennesker med anderledes meninger og anderledes kulturel og social baggrund. I dette ligger blandt andet evnen til empati - til at sætte sig ind i en andens situation, at forstå den og håndtere den på en taktfuld måde - og fl eksibilitet. Man skal endvidere være i stand til at vurdere den indfl ydelse, ens egen adfærd og fremtoning har på andre. Videre skal man være indstillet på og villig til at påtage sig et ansvar for en opgave eller delopgave, ligesom man skal udvise loyalitet over for en organisering og dens regler. 3.2 Evalueringskultur, herunder kvalitetsrapporten 34 35

19 3.3 Faglighed og inklusion/specialpædagogisk bistand 4. Status på de ønskede tilstande 4.1 Ledelse Grafen viser resultatet af de ønskede tilstande på indsatsområdet ledelse. Resultaterne er opdelt på de respondenter, der har vurderet de ønskede tilstande. Størrelsen af en boble viser respondentens vurdering af, hvor tæt man befi nder sig på den ønskede tilstand i forhold til indsatsområdet. Dette udtrykkes også af værdien i midten af boblen på en skala fra 0 til 100 pct. Ønskede tilstande A: Ledelsens mål er ambitiøse, og de er tydelige for alle i skolens organisation. Ledelsen er synlig, sætter rammer og følger konsekvent op på, om målene nås. B: Skolens ledelse skaber involvering, accept og forståelse for en evalueringskultur, der understøtter kvalitetsudvikling af undervisningen. C: Når det pædagogiske personale udvikler undervisningen, er skolens ledelse sparringspartner og vejleder. Ledelsen lægger vægt på at skabe et trygt og arbejdsorienteret læringsmiljø på skolen

20 4.2 Evalueringskultur, herunder kvalitetsrapporten Grafen viser resultatet af de ønskede tilstande på indsatsområdet evalueringskultur, herunder kvalitetsrapporten. Resultaterne er opdelt på de respondenter, der har vurderet de ønskede tilstande. Størrelsen af en boble viser respondentens vurdering af, hvor tæt man befi nder sig på den ønskede tilstand i forhold til indsatsområdet. Dette udtrykkes også af værdien i midten af boblen på en skala fra 0 til 100 pct. E: Lærerteam drøfter regelmæssigt undervisningen og de enkelte elevers indsats, resultater og progression fagligt og ift. til kreativitet, innovation, problemløsning og samarbejde og justerer undervisningen i forhold hertil. F: Politikerne tager ansvar for folkeskolen. Der er ambitiøse og sammenhængende mål og indsatser på kommunalt niveau og på skoleniveau. Kvalitetsrapportens dokumentation og vurderinger danner et godt afsæt for en konstruktiv kommunal dialog om mål og indsatser, der kan fremme elevernes udbytte af undervisningen. 4.3 Faglighed og inklusion/specialpædagogisk bistand Grafen viser resultatet af de ønskede tilstande på indsatsområdet faglighed og inklusion/specialpædagogisk bistand. Resultaterne er opdelt på de respondenter, der har vurderet de ønskede tilstande. Størrelsen af en boble viser respondentens vurdering af, hvor tæt man befi nder sig på den ønskede tilstand i forhold til indsatsområdet. Dette udtrykkes også af værdien i midten af boblen på en skala fra 0 til 100 pct. Ønskede tilstande Ønskede tilstande A: Forventningerne til alle elevers præstationer er tydelige og ambitiøse. B: Eleverne har en positiv indstilling til skolen og læringsvaner, der er hensigtsmæssige i forhold til at nå de mål, der er for elevens udbytte af undervisningen. A: Flest mulige elever undervises i nærmiljøet, og det pædagogiske personale samarbejder om mangfoldighed i tilrettelæggelse og organisering af undervisningen. B: Der er tidlig målrettet læseindsats og hurtig opfølgning på identifi cering af elevens behov. C: Der er en værdsættende og anerkendende tilgang til den enkelte elev, og eleven får en positiv og tydelig tilbagemelding på selv det mindste fremskridt. C: Undervisningen tilrettelægges i overensstemmelse med resultaterne af evalueringen af undervisningen og af elevernes udbytte. D: Forældrene motiveres til at støtte barnets læring ud fra den viden, de har om barnets resultater og indsats/læringsvaner