KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR SKOLEBESKRIVELSE 4 OPFØLGNING PÅ SIDSTE KVALITETSRAPPORT OG -SAMTALE 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6

Transkript

1 KVALITETSRAPPORT Beder Skole

2 INDHOLD KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR 3 SKOLEBESKRIVELSE 4 OPFØLGNING PÅ SIDSTE KVALITETSRAPPORT OG -SAMTALE 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET 7 FORÆLDRENES TILFREDSHED GENERELT 8 LÆRING OG UDVIKLING 9 KARAKTERER VED FOLKESKOLENS AFGANGSPRØVER 10 RESULTATER AF KOMMUNALE TEST 12 PASSENDE FAGLIGE UDFORDRINGER 16 OVERGANG TIL UNGDOMSUDDANNELSE OG 95 % MÅLSÆTNINGEN 17 TRIVSEL OG SUNDHED 19 ELEVERNES TRIVSEL 20 ELEVERNES FRAVÆR OG BEKYMRENDE FRAVÆR 22 ELEVERNES FYSISKE SUNDHED OG VANER 24 RUMMELIGHED 27 FÆLLESSKABER OG SOCIALE RELATIONER I SKOLEN 28 LIGE MULIGHEDER OG MEDBESTEMMELSE 29 MOBNING 30 SKOLEBESTYRELSENS UDTALELSE 32 2 KVALITETSRAPPORT

3 KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR Denne rapport er 4. generation af Børn og Unges kvalitetsrapportering for folkeskolerne i Aarhus Kommune. Aarhus Byråd vedtog i 2007, at kvalitetsrapporterne skal udgøre et systematisk og sammenhængende redskab til kvalitetsudvikling og kvalitetssikring på hele 0-18års området. Rapporterne skal bidrage til at sikre det bedst mulige grundlag for at kvalificere den faglige indsats og den politiske beslutningsproces. Kvalitetsrapporten er først og fremmest et lokalt redskab til udvikling og dialog. Rapporten følges op af en kvalitetssamtale på skolen med deltagelse af skolens parter, hvor rapportens oplysninger drøftes. Ved samtalen indkredses et eller flere særlige udviklingspunkter, hvor der iværksættes en ekstra indsats for at løfte kvaliteten. Udviklingspunkterne udfoldes i den lokale udviklingsplan. Samtidig er kvalitetsrapporten et centralt element i det tilsyn, der føres med enhederne i Børn og Unge, og de samlede resultater drøftes slutteligt i Byrådet. Kvalitetsrapporten er blevet til i et samarbejde mellem skolen og Børn og Unge-forvaltningen. Oplysningerne i rapporten kommer dels fra forvaltningens eksisterende databaser, dels fra skolens supplerende indberetning. Kvaliteten belyses fra flere perspektiver. Der er informationer fra børnene og de unge, fra forældrene samt fra ledere og medarbejdere. Alle er vigtige informanter, idet alle parter har et medansvar for og en interesse i, at skolen har en høj kvalitet. Udover denne lokalrapport består kvalitetsrapporten for skolen også af en baggrundsrapport. Desuden findes et teknisk bilag. Lokalrapporten belyser effekterne og resultaterne af det arbejde, der leveres i skolen. Fakta om Beder Skole 688 Elever 86,2% Af distriktets elever 13 Elever i specialklasser 0 Elever i modtagelsesklasser 5,1% Af skolens elever har dansk som andetsprog Beder Skole Skoleparken Beder Tlf.: Skoleleder: Helle Mønster helmo@aarhus.dk Baggrundsrapporten fokuserer på bagvedliggende oplysninger om skolens ydelser, organisation og ressourcer. Det tekniske bilag indeholder oplysninger om opgørelsesmetoder osv. 3 KVALITETSRAPPORT

4 SKOLEBESKRIVELSE Sådan er vi: Beder Skole er beliggende i et afgrænset lokalsamfund tæt på skov og vand. Den overvejende del af vores elever kommer fra Beder men vi har også elever som kommer med skolebussen fra Århus Vest. 350 børn er tilmeldt vores SFO, som er årgangsopdelt. Beder Skole har 2 specialklasser for normalbegavede elever med specifikke vanskeligheder. Til hver klasse er tilknyttet en pædagog og en lærer. Ca. halvdelen af elever går i skolens SFO, de øvrige køres med taxi tilbage til distriktsskolens SFO. Vores miniklasse er et tilbud til normalklasse børn med særlige behov. I miniklassen får de både faglig støtte men lærer også strategier for at kunne håndtere deres handicap/vanskeligeheder. Beder Skoles profil er Udfordringer for alle. Med udgangspunkt i fællesskabet og børnenes potentialer sætter vi mål for næste udviklingstrin, med henblik på at det enkelte barn udfordres tilpas og til kanten og gives deltagermuligheder. Vi anerkender, at børnene har forskellige potentialer og forskellig måde at lære på. Vi har ambitioner på alle børns vegne. Vi vil arbejde for, at alle børn tror på, at de kan noget, at de kan blive til noget, fordi de udover de formelle færdigheder, også har lært at lære. s værdigrundlag. Vores mission Vi udvikler børn og unge til fagligt og socialt kompetente, selvstændige og engagerede mennesker Vores Vision Hverdagen på Beder Skole er præget af kreativitet, trivsel og udfordringer med plads til forskellighed og fordybelse Vores Værdier En stærk kultur er baseret er på nogle stærke værdier. Vi har valgt fem værdier, der udtrykker vores overbevisning og udfoldes i måden, vi arbejder på. Læring, Udviklin, Trivsel, Engagement og Forpligtende fællesskaber. 4 KVALITETSRAPPORT

5 OPFØLGNING PÅ SIDSTE KVALITETSRAPPORT OG -SAMTALE UDVIKLING Ved vores sidste kvalitetssamtale aftalte vi følgende udviklingspunkter: 1. Sygefravær, trivsel blandt medarbejderne (fortsættelse fra sidste år) 2. Fysiske rammer 3. Differentiering ex. a. Undervisningsdiff., holddannelse, evaluering b. Skolehjemsamarbejdet c. DSA d. Spec. Unv. e. Børn med særlige behov f. børnetrivsel 4. Fagligt kvalitetsløft i udskolingen, vision for udskolingen (fortsættelse fra sidste år) OPFØLGNING Som opfølgning på vores aftaler har vi..: - Systematisk opfølgning på sygefravær. Derudover er der igangsat et systematisk arbejde i Med-udvalget med at understøtte og øge arbejdspladsens sociale kapital. - Revudering af retningslinier og politikker. Udarbejdet politikker som understøtter vores arbejde. Lavet nye principper for skolehjemsamarbejdet - Fået sat DSA i system - Indført Arbejdshypotesen som et fælles redskab for lærere og pædagoger. Indført Arbejdsmødet (lærere og pædagoger samt ledelsesrepræsentant laver handleplan med afsæt i Arbejdshypotesen) - Netværksmødet - her deltager altid en ledelsesrepræsentant - Øget ledelsesfokus på elevfravær og opfølgning derpå - Indført klassekonferencer i udskolingen, UU vejleder deltager, med fokus på uddannelsesparathed -s miniklasse er udvidet til også at være et tilbud til de ældste elever - Undervisningsmiljøundersøgelsen indgår altid i klassekonferencerne - Trivselsdage i august. -Uddannet elever til Legepatruljen - store elever sætter lege i gang for/med de små elever -Nyt valgfag i udskolingen Unge Forskere -Styrket fagligt samarbejde på tværs af klasser - Refleksionsrum med fokus på læreren faglighed mhb på fælles explicit forståelse af faglighed. Refleksionsrum med fokus på evaluering mhb at få en beskrevet evalueringskultur samt vedtagelse af principper i skolebestyrelsen - Videndeling omkring undervisningsdifferentiering, faglighed og evaluering - Skolebestyrelsen har vedtaget et Værdiregelsæt (trivselspolitik. Skolebestyrelsen har vedtaget skolens profil Beder Skole - Udfordringer for alle. Enhederne i gang med at beskrive udmøntningen af profilen - Retænkt skolens vision - Inklusion - 20 medarbejdere har været på inklusionskursus og flere følger. 5 KVALITETSRAPPORT

6 RESULTAT Resultatet af vores Positiv fremgang i Undervisningsmiljøundersøgelsen, Trivselsundersøgelsen og opfølgende arbejde Brugertilfredshedsundersøgelsen. Mange positive forældre tilbagemeldinger. Markant karakter med fremgang i juni. udviklingspunkterne har i særlig grad vist sig ved...: Om forældresamarbejdet har Aarhus Byråd besluttet følgende effektmål: FORÆLDRESAMARBEJDE Forældre og institutioner indgår i et gensidigt forpligtende og vedkommende samarbejde, hvor hver part tager ansvar for børn og unges trivsel, læring og udvikling. Forældreansvaret og forældresamarbejdet er fundamentalt for at sikre børn og unges trivsel, læring og udvikling. I Børn og Unge har vi helt grundlæggende tillid til forældrene som de vigtigste personer i børn og unges opvækst. Forældre er forskellige, og derfor skal forældresamarbejdet have forskellige former. Når vi i skolen arbejder på at sikre et godt forældresamarbejde, gør vi det med særligt fokus på... Anerkendelse - imødekommenhed, dialog og fokus på det der virker Differentiering - Samarbejdet afhænger af det enkeltes barns behov Fællesskab - lærere, pædagoger og forældre tager hånd om klassens generelle trivsel Kvalitet - med udgangspunkt i det barnet kan, sættes nye mål, laves handleplaner og evalueres Som resultat ser vi, at... Større tilfredshed i brugertilfredshedsundersøgelsen Mange positive forældretilkendegivelser - også i daglig dagen Eleverne trives. 6 KVALITETSRAPPORT

7 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET Delmål: Forældrene oplever et velfungerende og tillidsfuldt samarbejde. Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af forældrene, der oplever et velfungerende samarbejde, skal være over 80 %. Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med samarbejdet mellem skole og hjem alt i alt 67,0% 64,8% 75,5% 79,5% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med den daglige kontakt til personalet i skolen 56,4% 52,9% 62,7% 65,9% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 7 KVALITETSRAPPORT

8 Kvalitetsrapport for skoler Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med inddragelsen i spørgsmål vedr. barnets læring ,9% 60,8%...spørgsmål vedr. barnets trivsel ,3% 68,3%...spørgsmål om pladsen til forskellighed ,1% 49,4%...beslutninger vedr. skolen 33,6% 31,7% 45,2% 53,3% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser FORÆLDRENES TILFREDSHED GENERELT Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med skolen samlet set 60,0% 62,1% 66,3% 79,5%...SFO samlet set 80,0% 83,5% 91,5% 81,5% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 8 KVALITETSRAPPORT

9 LÆRING OG UDVIKLING Om læring og udvikling har Aarhus Byråd besluttet følgende effektmål: Børn og unge har faglige, personlige, sociale og kulturelle kompetencer, der gør dem i stand til at gennemgå et uddannelses-/ dannelsesforløb. I Aarhus Kommune har vi høje ambitioner på alle børn og unges vegne. For at tilgodese dette, er vi meget opmærksomme på, at børn og unge skal behandles forskelligt og ud fra deres individuelle behov og forudsætninger. Derfor har vi i Børn og Unge fokus på at møde og understøtte børnene med en differentieret indsats, under hensyntagen til de talenter og potentialer, det enkelte barn måtte have. Læring og udvikling sker gennem en mangfoldighed af processer, og kan tilrettelægges på mange forskellige måder. Når vi i skolen arbejder med børnenes læring og udvikling, gør vi det med særligt fokus på... Differentiering, trivsel og udfordringer for alle. Som resultat ser vi, at... Vores resultater i Store Trivselsdag er gode og stadigt stigende. Vores karakteret ved afgangsprøverne er stigende. Forældretilfredsheden er stigende. 9 KVALITETSRAPPORT

10 KARAKTERER VED FOLKESKOLENS AFGANGSPRØVER Delmål: Børn og unge udnytter egne evner og potentialer med henblik på at opnå et højt fagligt niveau. Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at karaktergennemsnittet for eleverne i Aarhus Kommune skal ligge over landsgennemsnittet for alle fag ved folkeskolens afgangsprøver efter 9. klasse, og gabet til den lavest scorende fjerdedel skal indsnævres. Derudover skal gennemsnittet for den højest scorende fjerdedel være over landsgennemsnittet. Bundne prøvefag gennemsnit 2008 gennemsnit gennemsnit 2010 gennemsnit gennemsnit Dansk skriftlig læsning 7,1 4,9 5,8 7,7 6,6 Dansk skriftlig retskrivning 5,6 5,4 6,2 7,5 6,8 Dansk skriftlig skr. fremstilling 7,5 5,2 5,5 7,3 6,6 Dansk skriftlig orden 5,6 4,7 4,9 7,7 6,0 Dansk mundtlig 7,3 8,5 7,8 7,9 7,6 Matematik færdigheder 6,8 7,7 7,3 7,6 7,0 Matematik problemløsning 6,9 7,2 6,6 6,8 6,3 Engelsk mundtlig 7,1 7,1 6,9 7,6 7,6 Fysik/kemi praktisk mundtlig 5,7 6,2 5,5 5,9 6,3 10 KVALITETSRAPPORT

11 Prøvefag til udtræk gennemsnit 2008 gennemsnit gennemsnit 2010 gennemsnit gennemsnit Engelsk skriftlig 6,8 7,1 -. 7,0 Tysk mundtlig 4,0-6,9-6,6 Fransk mundtlig 3,3-9,3-7,2 Historie mundtlig - 6,5 5,3-7,2 Samfundsfag mundtlig - 6,4 6,9 7,5 7,3 Kristendomskundskab mundtlig 7, ,7 7,4 Biologi skriftlig 6,5 7,2 7,7 7,1 7,6 Geografi skriftlig 7,9 6,9 7,8 9,6 7,8 Valgfag Håndarbejde Sløjd Hjemkundskab ,2 Samlet gennemsnit 6,6 6,4 6,5 7,4 6,9 Samlet gennemsnit for afgangselever med dansk som andetsprog Samlet gennemsnit for den lavest scorende fjerdedel af eleverne i alle fag Samlet gennemsnit for den højest scorende fjerdedel af eleverne i alle fag - 3,0.. 4,9 2,7 2,4 3,1 2,6 10,7 10,9 10,9 10,9 11 KVALITETSRAPPORT

12 Nedenstående histogram viser spredningen i karaktererne på skolen sammenstillet med kommuneniveauet. De enkelte andele angiver, hvor ofte en karakter er blevet givet i forhold til antallet af alle de karakterer, der er blevet uddelt ved afgangsprøverne I pct Aarhus kommune RESULTATER AF KOMMUNALE TEST De kommunale test gennemføres på folkeskolerne i Aarhus Kommune hvert andet år, således at: læsetesten i 3. klasse gennemføres i foråret i ulige år læsetesten i 8. klasse gennemføres i efteråret i lige år testen i talfærdighed i 3. klasse gennemføres i foråret i lige år 12 KVALITETSRAPPORT

13 TEST I TALFÆRDIGHED I 3. KLASSE For testen i talfærdighed i 3. klasse angives færdighedsniveauet på en skala fra 1-8, hvor 1 er højeste score, og 8 er lavest. Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af elever i 3. klasse, der har et færdighedsniveau fra 1-4 skal være over 85 %. I pct Gruppe 1 Gruppe 5 Gruppe 2 Gruppe 3 Gruppe 6 Gruppe Gruppe 4 Gruppe 8 LÆSETEST I 3. KLASSE Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af usikre læsere (E+F) skal være under 8 %. F. Meget usikre læsere uden brugbare angrebstekniker E. Meget langsomme noget usikre læsere D. Hurtige til langsomme noget usikre læsere I pct C. Langsomme læsere, der trods nogen usikkerhed opnår faglige resultater B. Gode læsere A. Gode og hurtige læsere KVALITETSRAPPORT

14 Kvalitetsrapport for skoler Læsetest i 8. klasse består af tre delprøver: Førstehjælp (punktlæsning af pjece) Maries rejse (intensiv læsning af ældre tekst) Om Hobbitterne (indholdslæsning af skønlitterær tekst) LÆSETEST I 8. KLASSE Førstehjælp (punktlæsning af pjece). Gruppe 5. Svingende læsetempo og meget usikre læseresultater Gruppe 4. Langsomt læsetempo og noget svingende læseresultater Gruppe 3. Godt læsetempo og noget svingende læseresultater I pct Gruppe 2. Langsomt læsetempo og sikre læseresultater Gruppe 1. Godt læsetempo og sikre læseresultater KVALITETSRAPPORT

15 LÆSETEST I 8. KLASSE Maries rejse (intensiv læsning af ældre tekst) Gruppe 5. Svingende læsetempo og meget usikre læseresultater Gruppe 4. Langsomt læsetempo og noget svingende læseresultater Gruppe 3. Godt læsetempo og noget svingende læseresultater I pct Gruppe 2. Langsomt læsetempo og sikre læseresultater Gruppe 1. Godt læsetempo og sikre læseresultater LÆSETEST I 8. KLASSE "Om Hobbitterne" (indholdslæsning af skønlitterær tekst) Gruppe 5. Svingende læsetempo og meget usikre læseresultater Gruppe 4. Langsomt læsetempo og noget svingende læseresultater Gruppe 3. Godt læsetempo og noget svingende læseresultater I pct Gruppe 2. Langsomt læsetempo og sikre læseresultater Gruppe 1. Godt læsetempo og sikre læseresultater KVALITETSRAPPORT

16 PASSENDE FAGLIGE UDFORDRINGER Aarhus Kommunes målsætning er, at forældrenes tilfredshed med skolernes evne til at skabe tilstrækkelige faglige udfordringer for det enkelte barn skal være over 85 %. Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med skolens evne til at udfordre det enkelte barn - 41,7% 48,9% 57,0% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser Det er normalt og sundt at kede sig indimellem også i skolen. Men skolen har et problem, hvis eleverne altid keder sig, og dermed ikke får de udfordringer og den motivation, der gør at man får mulighed for at udnytte egne potentialer. Målsætningen er, at andelen af børn der oplever at få tilstrækkelige faglige udfordringer, skal være over 90 % belyst ved nedenstående indikator. Andelen af elever, der kun sjældent eller sommetider keder sig i skolen klassetrin 87,9% 89,8% 89,8% 92,1% 1. klassetrin 81,6% 91,4% 90,3% 92,4% 2. klassetrin 96,5% 100,0% 97,3% 94,4% 3. klassetrin 93,1% 94,0% 92,9% 94,3% 4. klassetrin 100,0% 86,2% 91,7% 92,5% 5. klassetrin 88,9% 93,7% 91,8% 89,7% 6. klassetrin 89,6% 95,1% 97,0% 90,7% 7. klassetrin 71,9% 88,3% 92,1% 87,2% 8. klassetrin 83,7% 72,5% 91,3% 86,4% 9. klassetrin 77,5% 82,4% 78,8% 85,8% 10. klassetrin ,4% Kilde: Store Trivselsdag 16 KVALITETSRAPPORT

17 OVERGANG TIL UNGDOMSUDDANNELSE OG 95 % MÅLSÆTNINGEN Delmål: Børn og unge er rustede til at gennemgå et kompetencegivende uddannelsesforløb Den overordnede målsætning i Aarhus Kommune er, at andelen af elever, der påbegynder og gennemfører en ungdomsuddannelse, skal stige, så 95 % målsætningen kan være opfyldt i s konkrete mål for afgangsårgangen pct. Andelen af skolens 9. kl. afgangselever, der er......i gang med ungdomsuddannelse 3 måneder efter -årgang 2010-årgang -årgang -årgang 24,1% 15,7% 39,5% 38,6%...i gang med 10. klasse 3 måneder efter 65,5% 74,5% 55,3% 56,6% Andelen af skolens 9. kl. afgangselever, der er......i gang med ungdomsuddannelse 15 måneder efter årgang - årgang årgang årgang 87,5% 93,0% 86,5% 86,1% 17 KVALITETSRAPPORT

18 Kvalitetsrapport for skoler Nedenstående tabeller afspejler overgangen til ungdomsuddannelse for 10. klasseeleverne for de skoler, der udbyder 10. klasse. Andelen af skolens 10. kl. afgangselever, der er... -årgang 2010-årgang -årgang -årgang...i gang med ungdomsuddannelse 3 måneder efter 88,3% ,2% Andelen af skolens 10. kl. afgangselever, der er årgang -årgang 2010-årgang 2010-årgang...i gang med ungdomsuddannelse 15 måneder efter 88,2% 86,7% - 76,1% Aarhus Kommunes målsætning er, at forældrenes tilfredshed med skolens indsats for at forberede eleverne til at påbegynde en ungdomsuddannelse skal være over 65 %. Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med skolens indsats for at forberede eleverne til at påbegynde en ungdomsuddannelse Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser. 59,7% 61,3% 63,1% 18 KVALITETSRAPPORT

19 TRIVSEL OG SUNDHED Om trivsel og sundhed har Aarhus Byråd besluttet følgende effektmål: Børn og unge trives, er glade, sunde og har selvværd. De har en god opvækst og udnytter egne potentialer. Sunde vaner grundlægges tidligt i livet. Derfor skal sund livsstil være en integreret del af børn og unges hverdag i Aarhus Kommune. For at fremme lige muligheder for børn og unges sundhed og trivsel er det vigtigt at fokusere på en differentieret indsats med udgangspunkt i det enkelte barns specifikke behov. Når vi i skolen arbejder med børnenes trivsel og sundhed, gør vi det med særligt fokus på... Differentiering. Fællesskaber der er præget af forskellighed. Et godt fagligt miljø. Et trygt børne miljø. Udfordringer for alle. Medindragelse.Forældresamarbejde. Kostpolitik. Bevægelse integreret i skoledagen. Kost og motionstemaer i temauger og i fordybelsesdage. Som resultat ser vi, at... Resultater i Store Trivselsdag viser børnenes trivsel er stigende. Færre børn i udskolingen ryger, der angives lavt alkoholforbrug og børnene i Beder dyrker meget motion i deres fritid. Dog ser vi en tendens til at der er flere der har smerter jævnligt og flere der ikke spiser morgenmad hjemmefra hver dag. Derfor er der fokus på neteop dette i elevråd, skolebestyrelse og i undervisningen/sfo. 19 KVALITETSRAPPORT

20 ELEVERNES TRIVSEL Delmål: "Børn og unge trives, er robuste og har selvværd" Aarhus Kommunes målsætning er, at forældrenes tilfredshed med skolernes samt dag- og FU-tilbuddenes evne til at skabe trivsel for deres barn eller ung skal være over 85 %. Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med Barnets trivsel i skolen - 81,7% 84,6% 85,1% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser Målsætningen er, at andelen af børn og unge i 1., 6. og 9. klasse der udtrykker trivsel, skal være over 85 %. Andelen af elever, der for det meste er glad eller meget glad klassetrin 95,5% 100,0% 98,3% 98,4% 1. klassetrin 87,8% 97,1% 100,0% 96,9% 2. klassetrin 100,0% 100,0% 95,9% 97,5% 3. klassetrin 97,2% 97,6% 100,0% 98,4% 20 KVALITETSRAPPORT

21 Andelen af elever, der har det nogenlunde, godt eller meget godt for tiden klassetrin 100,0% 97,0% 100,0% 98,3% 5. klassetrin 98,4% 100,0% 100,0% 98,6% 6. klassetrin 97,4% 98,4% 100,0% 99,0% 7. klassetrin 95,4% 97,4% 98,4% 98,5% 8. klassetrin 100,0% 96,1% 100,0% 98,7% 9. klassetrin 97,5% 100,0% 97,0% 97,7% 10. klassetrin ,9% Kilde: Store Trivselsdag Andelen af elever, der synes nogenlunde eller virkelig godt om skolen klassetrin 97,1% 87,9% 97,6% 95,1% 5. klassetrin 85,7% 83,9% 88,5% 93,2% 6. klassetrin 96,2% 91,8% 93,9% 92,8% 7. klassetrin 80,0% 94,8% 88,7% 91,0% 8. klassetrin 83,7% 56,9% 84,1% 90,5% 9. klassetrin 90,0% 85,3% 75,8% 88,6% 10. klassetrin ,1% Kilde: Store Trivselsdag 21 KVALITETSRAPPORT

22 Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at andelen af børn og unge i 4, 6. og 9. klasse, der oplever at blive anerkendt i skolen skal være over 90 %. Andelen af elever, der af og til eller tit får ros af deres lærere klassetrin 92,6% 92,4% 92,9% 93,6% 5. klassetrin 96,8% 95,2% 96,8% 94,7% 6. klassetrin 92,3% 96,7% 92,4% 94,8% 7. klassetrin 84,6% 96,1% 96,8% 92,4% 8. klassetrin 91,8% 90,2% 97,1% 93,7% 9. klassetrin 95,0% 88,2% 93,9% 92,4% 10. klassetrin ,4% Kilde: Store Trivselsdag ELEVERNES FRAVÆR OG BEKYMRENDE FRAVÆR Nedenstående tabel giver en faktuel opgørelse af elevernes fravær fordelt på sygdom, ekstraordinær frihed samt ulovligt fravær osv. 2008/09 / / /11 Gennemsnitligt antal ekstraordinære fraværsdage med tilladelse Gennemsnitligt antal fraværsdage uden tilladelse (ulovligt fravær) 2,9 3,1 2,9 3,1 1,1 0,7 0,5 1,6 Gennemsnitligt antal sygefraværsdage pr. elev 7,3 6,8 7,5 6,8 Gennemsnitligt antal fraværsdage i alt pr. elev 11,3 10,6 10,9 11,6 22 KVALITETSRAPPORT

23 Aarhus Kommunes målsætning er, at elevernes samlede fravær skal være under 10 % om året. 2008/09 / / /11 Andelen af elever med over 10 % samlet fravær 14,4% 11,9% 13,7% 16,3% Bekymrende fravær er fravær, som af skoleledelsen vurderes at give anledning til bekymring i forhold til den enkelte elev. Der vil oftest være tale om manglende fremmøde igennem længere tid eller jævnligt fravær med eller uden grund. Såvel antallet af dage, som mønsteret i fraværet bør tages i betragtning. Vurderes fraværet at være bekymrende, udarbejdes der en handleplan med det formål at forbedre elevens fremmøde. Nedenstående er en opgørelse over andelen af elever med bekymrende fravær, dvs. andelen af elever, der inden for seneste skoleår har været en handleplan på. Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at andelen af elever med bekymrende fravær skal være under 2,7 %. Elever med bekymrende fravær (handleplan) 2008/09 / / /11 Antal elever med handleplan Samlet antal fraværsdage Gennemsnitligt antal fraværsdage pr. elev 44,8 22,8 21,7 30,1 Elever med handleplan i % af samlet elevtal 2,8% 4,6% 4,1% 3,6% 23 KVALITETSRAPPORT

24 ELEVERNES FYSISKE SUNDHED OG VANER Delmål: "Børn og unge udvikler sunde vaner" Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af børn og unge, der dyrker motion eller sport skal være over 90 %. Andelen af elever, der synes det er sjovt at løbe klassetrin 57,6% 45,8% 51,7% 70,6% 1. klassetrin 63,3% 75,7% 76,1% 76,2% 2. klassetrin 87,1% 75,0% 87,8% 80,1% 3. klassetrin 83,1% 81,0% 87,0% 84,7% Andelen af elever, der uden for skolen i ½ time om ugen eller derover dyrker så meget sport/motion, at de bliver forpustede eller sveder klassetrin 95,7% 95,5% 98,8% 94,0% 5. klassetrin 98,4% 98,4% 91,9% 94,6% 6. klassetrin 92,3% 98,3% 98,5% 95,6% 7. klassetrin 96,9% 92,2% 90,2% 95,2% 8. klassetrin 98,0% 94,0% 84,1% 92,9% 9. klassetrin 95,0% 97,1% 93,8% 93,1% 10. klassetrin ,5% Kilde: Store Trivselsdag 24 KVALITETSRAPPORT

25 Kvalitetsrapport for skoler Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af overvægtige børn og unge i 0., 6. og 9. klasse skal være under 15 %. Andelen af børn og unge i 0., 6. og 9. klasse, der er overvægtige 2008/09 / / /11 0. klassetrin - 6,9% 20,3% 11,1% 6. klassetrin - 12,3% 18,8% 16,8% 9. klassetrin - 12,5% 11,3% 17,3% Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at andelen af unge i 9. klasse, der ryger dagligt, skal være under 10 % Andelen af elever, der ryger dagligt klassetrin 3,1% 0,0% 3,3% 1,0% 8. klassetrin 6,1% 0,0% 4,3% 2,2% 9. klassetrin 7,5% 2,9% 12,5% 6,2% 10. klassetrin ,2% Kilde: Store Trivselsdag 25 KVALITETSRAPPORT

26 Målsætningen i Aarhus er, at andelen af unge i 9. klasse, der har været fuld mere end 10 gange, skal være under 20 %. Andelen af elever, der har prøvet at være rigtig fuld mere end 10 gange klassetrin 3,1% 0,0% 3,3% 0,6% 8. klassetrin 14,3% 3,9% 0,0% 3,3% 9. klassetrin 17,9% 17,6% 34,4% 16,1% 10. klassetrin ,1% Kilde: Store Trivselsdag Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at andelen af 15årige uden fyldninger i tænderne skal være over 50 % og andelen af 15årige med mange huller skal være under 10 %. Andelen af 15 årige uden fyldninger i tænderne. 66,1% 66,2% 55,7%...med mange huller (mere end 6 huller). 0,0% 2,7% 7,4% 26 KVALITETSRAPPORT

27 RUMMELIGHED Om rummelighed har Aarhus Byråd besluttet følgende effektmål: Børn og unge respekterer deres medmennesker og tager personligt ansvar. De indgår i forpligtende fællesskaber, begår sig i forskellighed og mangfoldighed samt deltager aktivt i samfundet som demokratiske medborgere. Med udgangspunkt i Aarhus Kommunes Børn og Unge-politik arbejder vi i Børn og Unge for, at alle børn og unge føler sig inkluderede, værdsat og anerkendt. Vi skal sikre, at alle børn og unge har mulighed for at deltage i fællesskaber og udvikler sig til aktive medborgere i samfundet. Når vi i skolen arbejder med rummelighed, gør vi det med særligt fokus på... Vi arbejder med differentiering som en overordnet tilgang til alle opgaver.vi vægter fællesskaber præget af forskellighed. Vi arbejder målrettet med relationskompetence, regelledelses kompetence og didaktisk kompetence som vi anser som fundament i den professionelle faglighed. Vi vægter skole/hjem samarbejdet højt. Som resultat ser vi, at... Børnenes trivsel og læring stiger. Forældretilfredsheden stiger. 27 KVALITETSRAPPORT

28 FÆLLESSKABER OG SOCIALE RELATIONER I SKOLEN Delmål: "Børn og unge er en del af et ligeværdigt fællesskab" Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af børn og unge, der har en god ven skal være over 95 %. Andelen af elever, der har eller sommetider har en god ven klassetrin 92,4% 94,9% 98,3% 97,8% 1. klassetrin 98,0% 100,0% 100,0% 97,8% 2. klassetrin 100,0% 100,0% 97,3% 98,4% 3. klassetrin 98,6% 100,0% 100,0% 97,8% 4. klassetrin 100,0% 98,5% 97,6% 99,0% 5. klassetrin 100,0% 100,0% 100,0% 98,7% 6. klassetrin 100,0% 100,0% 100,0% 99,2% 7. klassetrin 98,5% 100,0% 100,0% 98,9% 8. klassetrin 100,0% 100,0% 100,0% 98,8% 9. klassetrin 97,5% 100,0% 97,0% 97,5% 10. klassetrin ,8% Kilde: Store Trivselsdag 28 KVALITETSRAPPORT

29 Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at andelen af forældre der oplever at deres barn/ung er en del af et fællesskab skal være over 85 %. Andelen af forældre, der i høj grad eller i meget høj grad oplever, at deres barn indgår i et fællesskab med de andre børn i skolen Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelsr ,7% 73,5% LIGE MULIGHEDER OG MEDBESTEMMELSE Delmål: "Børn og unge har forståelse for og respekterer andres demokratiske værdier, holdninger og livsformer, og skal opleve og bruge demokratisk medborgerskab" Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at andelen af skolebestyrelser der finder at institutionen har en hverdag, hvor lige muligheder fremmes, skal være over 95 %. Nedenfor er indikatoren belyst ved alle forældres svar, uanset deltagelse i bestyrelsen. Andelen af forældre, der i høj grad eller i meget høj grad oplever, at skolen fremmer lige muligheder for alle ,0% 49,2% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 29 KVALITETSRAPPORT

30 Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af børn og unge der oplever, at de har medbestemmelse i skolen skal være over 80%. Andelen af elever, der oplever, at de sommetider eller for det meste er med til at bestemme, hvad de skal arbejde med i klassen klassetrin ,9% 75,3% 5. klassetrin ,8% 71,5% 6. klassetrin ,4% 75,1% 7. klassetrin ,5% 73,5% 8. klassetrin ,8% 75,2% 9. klassetrin ,8% 70,6% 10. klassetrin ,0% Kilde: Store Trivselsdag MOBNING Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at andelen af børn og unge der ikke bliver mobbet, skal være over 95%. Andelen af elever, der er glad eller meget glad for klassen klassetrin 95,5% 94,8% 95,0% 95,6% 1. klassetrin 83,7% 97,1% 98,6% 96,2% 2. klassetrin 100,0% 100,0% 95,9% 96,4% 3. klassetrin 95,8% 100,0% 98,2% 96,2% 30 KVALITETSRAPPORT

31 Andelen af elever, der i de sidste par måneder er blevet mobbet én gang om ugen eller flere gange om ugen klassetrin 0,0% 9,1% 1,2% 6,2% 5. klassetrin 6,5% 0,0% 4,8% 4,5% 6. klassetrin 2,6% 4,9% 0,0% 3,3% 7. klassetrin 4,6% 2,6% 1,6% 2,7% 8. klassetrin 6,1% 0,0% 0,0% 2,6% 9. klassetrin 0,0% 0,0% 3,0% 2,6% 10. klassetrin ,3% Kilde: Store Trivselsdag Aarhus Kommunes målsætning er, at forældrenes tilfredshed med skolernes evne til at begrænse mobning skal være over 85%. Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med skolens evne til at begrænse mobning 73,0% 50,6% 63,8% 68,9% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser Andelen af forældre, der i høj grad eller i meget høj grad vurderer, at der foregår mobning i barnets klasse - - 6,1% 9,7% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 31 KVALITETSRAPPORT

32 SKOLEBESTYRELSENS UDTALELSE Skolebestyrelsen er meget tilfreds med, at de indsatser der blev besluttet på baggrund af sidste kvalitetsrapport, har haft positiv effekt og at der er dokumentationen for udviklingen og effekten i brugertilfredshedsundersøgelsen og undervisningsmiljø undersøgelsen, i elevernes karakter og kommunale testresultater samt brugertilfredshedsundersøgelsen. Skolebestyrelsen opfordrer til at fastholde indsatsområdet Differentiering i det kommende skoleår. Derudover opfodrer skolebestyrelsen til at der sættes fokus på Sundhed og s Kommunikation med Omverdenen forstået som forældre, medier med mere. Vi tror på at en proaktiv kommunikation og brug af medier vil øge forældrenes indsigt i hvad der sker på skolen og i klassen og dermed påvirke næste brugertilfredhedsundersøgelse i positiv retning.