PERSPEKTIV. & debat. TEMA: Behov for en Kræftplan IV? 10 år med Second opinion. Ildsjælsportræt: Alice Skjold Braae - Patientforeningen Lungekræft

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "PERSPEKTIV. & debat. TEMA: Behov for en Kræftplan IV? 10 år med Second opinion. Ildsjælsportræt: Alice Skjold Braae - Patientforeningen Lungekræft"

Transkript

1 N Y E V E J E I K R Æ F T B E H A N D L I N G E N PERSPEKTIV Nr. 17 DECEMBER 13 & debat TEMA: Behov for en Kræftplan IV? 1 år med Second opinion Ildsjælsportræt: Alice Skjold Braae - Patientforeningen Lungekræft

2 LEDER På rette spor Ser man på udviklingen i incidens og overlevelse, er det svært at få øje på, at kræftbehandlingen i Danmark har været prioriteret med tre kræftplaner siden årtusindeskiftet. Det gælder også ved læsningen af OECDs nye rapport Cancer Care: Assuring Quality to Improve Survival. Rapporten tegner snarere et lidt dystert billede af Danmark som et land, der hænger i bremsen i forhold til de lande, vi normalt sammenligner os med. I dette nummer af Perspektiv & debat tegner vi med konkrete eksempler et andet billede af den samme virkelighed. Second opinion-ordningen fra 3 har banet vej for en i international sammenhæng enestående mulighed for at bringe de behandlingsmæssige fremskridt frem til danske kræftpatienter i lyntempo. Det multidisciplinære behandlingsprincip er blevet kørt i stilling og har været stærkt medvirkende til at sikre, at kræft bliver udredt og behandlet som akutsygdom. Og senest har myndighederne sat sig i spidsen for et nationalt projekt, hvis formål er at tilrettelægge opfølgning efter kræftbehandling, så den kommer patienterne bedre til gavn. Ting tager tid. Navnlig når det gælder resultaterne af nye tiltag inden for kræftområdet. Men allerede nu kan vi se se de første tegn på effekten af den prioriterede indsats i 1-årsoverlevelsen. Erfaringsmæssigt vil den samme effekt blive synlig med en lille forsinkelse i 5-årsoverlevelsen. Vi er på rette spor. Dér skal vi blive med eller uden nye politiske handlingsplaner. Budskabet fra specialisterne er i den sammenhæng, at vi skal få lagt byggestene fra de tidligere handlingsplaner helt på plads. Og vi skal geare fremtidens organisation til at kunne tage imod alle de nye landevindinger vel at mærke under hensynstagen til de mange flere kræftpatienter, som vil komme til i løbet af en meget kort årrække. God læselyst! Petar Guylev Oncology Business Unit Director Roche a/s We take cancer personally Perspektiv & debat stiller skarpt på nye veje i kræftbehandlingen i Danmark. Magasinets formål er at sætte fokus på mulighederne og skabe debat om udfordringerne i det nationale projekt, der skal bringe den danske kræftbehandling op på højeste internationale niveau. Perspektiv & debat, december 13 REDAKTION: Petar Gyulev (ansv.) og Morten Wiberg, Roche a/s TEKST: Molecule Consultancy FORSIDEFOTO: Peter Kam - Kam & co ARTIKELFOTOS: Peter Bilde Fogh (hvor ikke andet er angivet) GRAFISK TILRETTELÆGGELSE: Tejlmann & Co OPLAG: 1.5 stk. Vi modtager gerne forslag til artikler til Perspektiv & debat. Kontakt Morten Wiberg, tlf eller Perspektiv & debat udgives af: Roche a/s Industriholmen 59 DK-265 Hvidovre Telefon: Fax: eller ISNN:

3 Indhold TEMA NATIONALE KRÆFTPLANER s.4 4 Status på tre kræftplaner - behov for Kræftplan IV? 8 Vi bliver flere kræftpatienter mange flere 11 OECD maner til mere effektiv kamp mod kræften 12 Tsunamien kan bære en ny kræftplan Kapaciteten skal fremtidssikres s Fra kontrol til opfølgning Second opinion har gjort en forskel 16 1 år med Second opinion Portræt af en ildsjæl - Alice Skjold Braae s. 24 Kronik: Danske Regioner: Ikke tid til en ny kræftplan endnu Ingen lungekræftpatienter skal stå alene! Læs Perspektiv & debat på nettet Du kan læse dette og tidligere numre af magasinet Perspektiv & debat på Du kan også downloade magasinet Perspektiv & debat, ligesom du kan finde anden nyttig information om dansk kræftbehandling. Klik ind på 3

4 TEMA NATIONALE KRÆFTPLANER Vi er nået langt Men kapaciteten skal fremtidssikres Tre politiske kræfthandlingsplaner har sat en række positive spor i det danske kræftbehandlingssystem, men kapaciteten skal tilpasses væksten i antallet af patienter, lyder meldingen fra direktøren for Kræftens Bekæmpelse og formanden for Danske Multidisciplinære Cancer Grupper. Perspektiv & debat har sat direktør i Kræftens Bekæmpelse Leif Vestergaard Pedersen og formand for Danske Multidisciplinære Cancer Grupper (DMCG) Michael Borre stævne. De skal hjælpe os med at sætte rammen for det eftersyn af den danske kræftindsats, der er temaet for dette nummer af magasinet. Vi starter med det bagudrettede blik. Det hele startede med betænkningen fra Middellevetidsudvalget under Sundhedsministeriet fra Den åbnede for første gang vores øjne op for danskernes, i international sammenhæng, ringe middellevetid, siger Michael Borre. Ja, og pudsigt nok var konklusionen dengang, at den ringe danske kræftoverlevelse skyldtes vores livsstil og ikke var behandlingsmæssigt begrundet, tilføjer Leif Vestergaard Pedersen. Den forklaring blev dog nuanceret, da man som udgangspunkt for den første kræfthandlingsplan i fik øjnene op for den i nordisk sammenhæng ringe danske kræftoverlevelse. Der var nok alligevel noget i systemet, vi kunne gøre bedre og den erkendelse har siden været en væsentlig driver for alle tre kræfthandlingsplaner, tilføjer han. DMCG-formand Michael Borre og direktør i Kræftens Bekæmpelse Leif Vestergaard Pedersen betragter begge væksten i antallet af kræftpatienter som en af fremtidens helt store udfordringer. Emnet forventes at komme på dagsordenen på de to organisationers fælles møde den 6. marts 14. (Foto: Jakob Birgens) 4

5 De tre handlingsplaner er opgjort til at have kostet i omegnen af 7 mia. kr. har vi fået noget for de mange penge? Så enkelt mener jeg ikke, man kan gøre regnskabet op, lyder reaktionen fra Leif Vestergaard Pedersen. Mange af pengene skulle vi finde alligevel, også uden kræfthandlingsplanerne, og fra min tid som sundhedsdirektør i Region Midtjylland ved jeg også, at mange af dem er gået til helt andre uundgåelige udgifter, der ikke direkte har med behandlingen af kræft at gøre, forklarer han. Vi bør i stedet fokusere på de enkelte poster og udviklingen i dem. Ser vi for eksempel på udviklingen i de ofte udskældte udgifter til ny kræftmedicin, kan vi med nye tal dokumentere, at udgifterne i de seneste år har været klart for nedadgående, tilføjer han. (Se tabel 1) Vist har det da nyttet Michael Borre er ikke i tvivl om, at handlingsplanerne uanset udgifterne har gjort en meget stor forskel. Skal jeg pege på enkelte highlights, vil jeg nævne etableringen af DMCGsystemet, som skabte en i international sammenhæng enestående organisatorisk ramme for den faglige udvikling af behandlingstilbuddet til danske kræftpatienter, siger han. Eller kræftpakkerne, som radikalt har ændret ved synet på, hvordan man behandler kræftsygdom. Pakkerne omdefinerede kræft til en akut sygdom, og de gjorde samtidig den multidisciplinære konferering mere eller mindre lovpligtig. Det betyder, at patienterne ikke længere bliver overladt til enkelte lægers lidt tilfældige dagsform, men kan forvente at få et konfereret behandlingstilbud på allerhøjeste niveau, tilføjer Michael Borre. Leif Vestergaard Pedersen ser også klare tegn på, at anstrengelserne begynder at bære frugt. Vi har for nylig sammen med Statens Serum Institut præsenteret nye tal, som viser, at frem til 11 begynder 1-årsoverlevelsen virkelig at stige markant. Vi kan desværre endnu ikke sige, om vi også haler ind på de øvrige nordiske lande, men vi regner med, at det ikke mindst er effekten af Udviklingen i udgifter til kræftmedicin Udgifterne til kræftmedicin har været stigende i perioden 1, hvorefter de faldt i 11. Prisen per behandling var ligeledes stigende frem til 8, hvorefter den har været faldende og i 11 ligger på samme niveau som i 6: Tabel 1. Samlede udgifter til kræftlægemidler og udviklingen i prisen per behandling Udgifter til kræftmidler i kr års overlevelse (%) Antal behandlinger Mænd * Pris per behandling i kr *Estimeret på baggrund af data for første halvår Kilde: Kræftens Bekæmpelse, september 13 5

6 pakkerne, der begynder at slå igennem. Og vi har også al mulig grund til at tro, at den samme effekt om nogle få år vil kunne genfindes i tallene for 5-årsoverlevelsen, siger Leif Vestergaard Pedersen. (Se figur 1). Leif Vestergaard Pedersen fremhæver samtidigt et andet tegn på, at handlingsplanerne har sat sig spor. Second opinion-ordningen, som fylder 1 år i år, kan ses som en slags lakmusprøve på tilliden til, at det danske behandlingsmiljø kan levere varen. Oprindeligt blev ordningen indført af hensyn til patienter, som af systemet fik Procent Figur 1. 1-års aldersstandardiseret relativ overlevelse efter kræft til års overlevelse (%) Mænd Mænd (ekskl. anden hudkræft end modermærkekræft) Mænd (ekskl. prostatakræft og anden hudkræft end modermærkekræft) Kvinder (ekskl. anden hudkræft end modermærkekræft) Kvinder (ekskl. brystkræft og anden hudkræft end modermærkekræft) Kilde: Cancerregisteret og CPR. Anm: Tre-års perioder er årene for diagnose. Aldersstandardisering 5-års overlevelse (%) er foretaget med International Cancer Survial Standard Kvinder (ICSS). - Når vi ser bort fra prostatakræft, hvor udviklingen er præget af justeret diagnostik, ser vi en markant fremgang i 1-årsoverlevelsen sammenfaldende med ikrafttrædelsen af pakkeforløbsbeskrivelserne i 7, siger Leif Vestergaard Petersen. - Vi har endnu ikke data til at se, hvad fremgangen betyder for vort efterslæb i forhold til de andre nordiske lande, men i de nyeste tal fra 8 så vi en lille tendens til, at vi halede ind, tilføjer han at vide, at der ikke var mere at gøre. Second opinion-panelet skulle på patientens vegne sondere, om der ikke alligevel var en relevant behandlingsmulighed et andet sted i landet eller i udlandet. Den funktion har der i de seneste år vist sig at være stadigt mindre behov for, fordi patienterne i dag i højere grad bliver fulgt helt til dørs. Hvis den behandlende afdeling ikke selv kan levere, skal de selvfølgelig have kendskab til muligheden og visitere til det relevante behandlingssted, forklarer direktøren for Kræftens Bekæmpelse. Kapacitetstilpasning Betyder de glade budskaber, at vi er ved at være i mål, eller er der alligevel behov for en kræftplan IV? Vi er langt fra i mål. Vi har for nylig igen offentliggjort forløbstider for kræftpatienter, som viser, at der stadig er problemer. Og regionerne har forklaret dem med, at der er kommet flere kræftpatienter til. Men hvis det er en brugbar undskyldning, kan vi lægge øre til den i hvert kvartal 25 år frem i tiden, og det ønsker vi ikke. Vi skal lære at planlægge på grundlag af sikre prognoser for de fremtidige behov, siger Leif Vestergaard Pedersen. Han bakkes op af Michael Borre: Vi fornemmer også disse problemer ude på afdelingerne. Der bliver arbejdet efter at opfylde en målsætning, men når man har nået målet, er man allerede bagud i forhold til det faktiske behov. Vi skal lære at tænke kapacitetstilpasningen ind i planlægningen. Tsunamien og kræftopfølgningen Helt konkret har vi brug for et realistisk billede af presset fra det, der er blevet kaldt tsunamien, det vil sige den fremtidige vækst i antallet af kræftpatienter. Vi skal vide, hvor mange der kommer, hvad der er årsagen, og hvilke krav de helt konkret stiller til udbygningen af kapaciteten. Når vi har den viden, skal den afspejles i planlægningen, så vi ikke hele tiden oplever at være kommet bagud, påpeger DMCG-formanden. Leif Vestergaard Pedersen er frisk med et eksempel på et planlægningsinitiativ, som forsøger at tage højde for fremtiden. Der kommer flere patienter til, og den forbedrede behandling betyder, at der er flere kræftpatienter, der overlever i længere tid, hvilket er positivt

7 Kræftpakkerne gjorde den multidisciplinære konferering mere eller mindre lovpligtig. Men det vil lægge yderligere pres på systemet og her vil den igangværen- tilstrækkelige udfordringer til at begrunde en Kræftplan IV. Det vil Michael de justering af kræftopfølgningen få stor betydning, siger han med henvis- Borre også: ning til, at der for tiden pågår en revision af opfølgningsforløbene inden for 14 kræftområder. Man kan sige, at de tre tidligere planer i store træk har været hele raden rundt, men der er behov for at samle de løse ender op i en ny plan, som kan Det er et spændende projekt, som jeg tror på vil kunne bane vej for en følge alle de gode intentioner til dørs. For eksempel mener jeg som nævnt, mere hensigtsmæssig ressourceanvendelse på kræftområdet og på at den multidisciplinære konferering er et kæmpe fremskridt, men det kniber længere sigt også præge vort sundhedsvæsen på andre store sygdomsom- rigtigt mange steder med at sikre rammerne for en effektiv implementering, råder, siger Leif Vestergaard Pedersen, som gerne vil stå til lyd for, at der er slutter DMCG-formanden. Figur 2. Kræftmidlers andel af de samlede sygehusudgifter til medicin fra til 12 Procent års overlevelse (%) Mænd Kræftmedicins andel af de samlede sygehusudgifter til medicin har været stigende i perioden til 7, hvorefter den var stagnerende indtil 9. De seneste tre år er kræftmidlernes andel faldet og udgør i 12 en fjerdedel af sygehusenes medicinudgifter: 5-å Kilde: Kræftens Bekæmpelse, september års overlevelse (%) å

8 TEMA NATIONALE KRÆFTPLANER Vi bliver flere kræftpatienter mange flere Kræftens Bekæmpelse varslede i foråret en tsunamiagtig fremtidig vækst i antallet af nye kræftpatienter i Danmark. Udviklingen, som primært skyldes, at vi bliver ældre og ældre, stiller store krav til kapaciteten i vores sundhedsvæsen men måske rummer den reducerede dødelighed som følge af bedre behandlinger den allerstørste udfordring, fremgår det af foreløbige beregninger fra Syddansk Universitet. Det er gået op for de fleste, som beskæftiger sig med kræftbehandling i Danmark, at vi står over for en gigantisk udfordring med at finde finansiering til at imødekomme behandlingsbehovet fra en population af kræftpatienter i eksplosiv vækst. Fokus på udfordringen blev skærpet, da Kræftens Bekæmpelse i foråret satte tal på fænomenet på baggrund af beregninger fra den nordiske cancerdatabase NORDCAN. I meget runde tal viser beregningerne, at antallet af nye kræfttilfælde i Danmark inden for de kommende 12 år vil stige med over 5 %. Alene i 16 vil 37. danskere få diagnosen kræft mod 34.5 i 11. I 26 vil det samlede antal nye kræfttilfælde i Danmark nå næsten 52.. Den absolut største enkeltfaktor, som ligger bag væksten, er at danskerne bliver og ældre og ældre, og at risikoen for kræft øges markant med alderen. Andre relevante risikofaktorer for kræft er typisk livsstilsfaktorer som rygning, alkohol, manglende fysisk aktivitet og overvægt. Aldersudviklingen kan vi ikke rigtigt gøre så meget ved i forebyggende øjemed. Det kan vi derimod med livsstilen, og man kan sige, at forebyggelse gennem livsstilsændringer er det eneste håndtag, vi har at trække i med henblik på reducere væksten i antallet af nye kræfttilfælde, siger seniorstatistiker i Kræftens Bekæmpelse, Gerda Engholm. Livsstilen er det eneste håndtag, vi rigtigt kan trække i, hvis vi vil forebygge den fremtidige stigning i antallet af nye kræfttilfælde, siger seniorstatistiker Gerda Engholm, Kræftens Bekæmpelse. (Foto: Kræftens Bekæmpelse) Et fremtidskig med forbehold På NORDCAN, kan man finde fremskrivningsanalyser for incidensudviklingen for alle kræftformer samlet, for hver enkelt kræftform og 8

9 fordelt på køn. Fremskrivningerne er baseret på en aldersbetinget fremskrivning af de trends i incidensudviklingen, som er registreret frem til 11, og befolkningsprognoser fra Danmarks Statistik. Metoden giver, mener jeg, et rimeligt bud på udviklingen, men tallene skal som andre fremskrivninger læses med forsigtighed, understreger Gerda Engholm. Væsentligste forbehold er effekten af screening og nye diagnostiske metoder. Screeningsprogrammet for brystkræft har fremskyndet diagnosticeringen af et stort antal tilfælde. Det har givet en pludselig stigning i antallet af nye tilfælde, siden screeningen blev iværksat. Men de fremrykkede diagnoser kan ikke bare fremskrives, idet de senere vil medføre en reduktion i antallet af nye tilfælde i aldersgrupperne over 7 år, som ikke længere bliver tilbudt screening. En tilsvarende pukkeleffekt har man set i kølvandet på ibrugtagningen af PSA i diagnosticeringen af prostatakræft hos mænd uden urinvejssymptomer, siger Gerda Engholm. Det er eksempler på, at vi fremtidigt bør fremskrive hver enkelt kræftform hver for sig under hensyntagen til de specifikke forhold, som gør sig gældende for denne kræftform. Det er vi i gang med at kigge på, men er ikke klar med færdige analyser endnu, slutter Gerda Engholm. En tsunami af kræftoverlevere Professor Anders Green, Syddansk Universitet deler det synspunkt, at man bliver nødt til at kigge på kræftsygdommene hver for sig, hvis man vil danne sig et realistisk billede af den samlede vækst i antallet af kræftpatienter og den udfordring, som det vil påføre det danske sundhedsvæsen. Men vi bliver også nødt til at medregne effekten af, at vores behandlinger bliver bedre og bedre, og at vi derfor oplever en markant reduceret dødelighed af kræft, påpeger Anders Green. Skal vi tale om en tsunami og den byrde, som den pålægger vores sundhedsvæsen i fremtiden, handler det ikke kun om, at der kommer flere patienter til, men nok mere at antallet af kræftpatienter vokser, fordi der bliver flere og flere, der overlever i længere tid efter at have fået diagnosen. Udfordringen fra tsunamien kommer med andre ord i højere grad fra stigningen i prævalensen end i incidensen, uddyber han. Bedre behandling er den primære driver Anders Green har for nylig påbegyndt et projekt, som har til formål at beregne tilvæksten i antallet af kræftpatienter for ni af de mest udbredte kræftformer. Og meget foreløbige resultater for lungekræftområdet bekræfter påstanden om, at det største kvantitative bidrag til væksten skyldes den reducerede dødelighed som følge af mere effektive behandlinger. Mit udgangspunkt er observationsdata fra en 12-årig periode frem til og med 11. En fremskrivning af incidensen fortæller i runde tal, at vi i øjeblikket har en tilgang af omkring 4.5 nye lungekræftpatienter om året, og at tallet omkring 25 kan være op til 6.. Men ser vi på prævalensen kan vi med meget større ret tale om en tsunami. Vi har i øjeblikket omkring 8. patienter, som lever med lungekræft, og det tal vil, hvis antagelserne for mine beregninger holder, ligge på i 25. Min tese er, at den stigende prævalens må ses som kombinationen af den aldersbetingede stigning i incidensen og den faldende dødelighed. Det giver den synergistiske effekt, som er driveren bag den tsunamiagtige udvikling. På lungekræftområdet ser det ud til, at den reducerede dødelighed bidrager med op til 7 % af den beregnede vækst i prævalensen over en 1-års periode, siger Anders Green. Og her må vi huske, at det jo er en kæmpe succeshistorie, at flere og flere overlever en kræftdiagnose i længere tid, tilføjer han. Kræftprævalensens stofskifte Anders Green etablerer i sit arbejde et kasseregnskab for den enkelte gruppe af kræftpatienter, udtrykt ved tilgangen (incidensen) og afgangen af patienter, som dør. Dødeligheden beregnes og modelleres under hensyntagen til hver enkelt patients behandlingsstatus, herunder specielt om de er visiteret til behandling med kurativt sigte, for eksempel i form af radikal operation. 5-års overlevelse (%) Mænd Kasseregnskabet opdateres år efter år og kan fremskrives med tendensanalyser på baggrund af kontrollerbare antagelser, for eksempel at den fremtidige kræftrisiko ikke ændrer sig i forhold til i dag, og/eller at dødeligheden ikke kan forventes at ændre sig yderligere

10 Den reducerede dødelighed bliver den stærkeste driver bag den tsunamiagtige vækst i antallet af danskere, der lever med en kræftdiagnose, forudser professor Anders Green, Syddansk Universitet. (Foto: SB) Hvad koster det? Anders Greens arbejde er i sin vorden, men ambitionen er på længere sigt også at kunne sætte kroner og øre på, hvad den stigende prævalens indebærer af udgifter for vort sundhedsvæsen. Vi kan via takstsystemet finde tal for, hvad en given patient, afhængigt af køn, alder og konkret behandling, koster. Når vi kender sammensætningen af den samlede patientgruppe, vil det dermed også være muligt at beregne gruppens årlige omkostninger for sundhedsvæsenet i dag og - på givne antagelser - i fremtiden, fortæller han. Det må antages, at det første år med en kræftsygdom indebærer de største udgifter, men da det er de behandlingsmæssige fremskridt, som skaber den reducerede dødelighed, vil udgifterne til for eksempel vedligeholdelsesbehandling til patienter, der overlever deres diagnose, forventeligt komme til at fylde mere og mere, vurderer Anders Green. Så derfor skal vi have prævalensudviklingen med, når vi skal fortælle sundhedsminister Astrid Krag, hvad der er i vente på omkostningssiden, siger Anders Green. Tsunamien er en synergieffekt af, at flere får kræft, og at de lever i længere tid. 1

11 OECD: Oprust kampen mod kræften Omkring hver tredje kræfttilfælde vil kunne helbredes, hvis de bliver opdaget gælder den aldersstandardiserede incidens indtager Danmark pladsen som rettidigt og behandlet ordentligt. Og en anden tredjedel vil helt kunne undgås, hvis der bliver iværksat gennemgribende tiltag for at fremme folkesund- ligger Danmark klart i den tunge ende, på niveau med de østeuropæiske den absolutte topscorer inden for OECD. Når det gælder overlevelsesraterne heden. Det konkluderer OECD i en ny rapport 1, som bygger på interview lande. Trods dette kan vi også findes i den tunge ende af feltet i en opgørelse med eksperter fra 35 medlemslande. Rapporten giver samtidig en række over, hvor stor en andel af det samlede sundhedsbudget der anvendes på best practice-anbefalinger for håndteringen af fremtidens udfordringer inden kræftbehandling (se figur 1). for kræftbehandling. Noget kunne tyde på, at vi på trods af tre handlingsplaner burde have plads Investering i passende og effektive ressourcer i sundhedsvæsenets til at øge investeringerne i kræftbehandlingen yderligere, lyder en melding fra håndtering af kræftsygdomme. professor i sundhedsøkonomi Jes Søgaard, Aarhus Universitet. Sikring af hurtig tilgængelighed til behandling af høj kvalitet med fokus på tidlig diagnosticering og behandling En anden ny sammenlignende undersøgelse 2 af kræftbehandlingsomkostningerne placerer også Danmark på under middelniveau, når man justerer Styrkelse af behandlingskvaliteten via fastsættelse af standarder, mål og retningslinjer. for vort høje prisniveau, siger Jes Søgaard. Han vil dog ikke konkludere, at Sikring af datagrundlaget for monitorering og sammenligning af den relativt dårlige danske kræftoverlevelse kan forklares med manglende resultater, omkostninger, processer og kvalitet. investeringer. Kræftoverlevelsen varierer med en faktor fire landene imellem og er konsekvent lavere i de østlige medlemslande end i andre OECD-lande, hedder det i rapporten. Noget lignende kan siges om Danmarks placering. Når det Sammenhængen mellem behandlingskvalitet og -omkostninger er kompleks og ikke et område, hvor jeg tør komme med skråsikre vurderinger, siger Jes Søgaard. Figur 1. Andel af de samlede sundhedsudgifter, som anvendes på kræftområdet (%) 8 Procent års overlevelse (%) Mænd 5-års-overlevelse (%) Mænd 2 1 Sweden (6) Slovenia (8) Finland (4) Australia (4) Denmark (8) France (2) England (8) Czech Republic (7) Turkey (8) United States (6) Japan (6) OECD (13), Cancer Care: Assuring Quality to Improve Survival, OECD Health Policy Studies, OECD Publishing.http://dx.doi.org/1.1787/ en. 5-års overlevelse (%) Modificeret af Roche a/s. Kvinder Korea (6) Netherlands (7) Cyprus (1) Germany (6) Hungary (6) 1) Ref. OECD (13), Cancer Care: Assuring Quality to Improve Survival, OECD Health Policy Studies, OECD Publishing ) Sullivan et al, Delivering affordable cancer in 5-års-overlevelse (%) Kvinder high-income countries, The Lancet Oncology Commission, Vol 12 September/October 11. Danmark Finland Island Norge Sverige 11

12 TEMA NATIONALE KRÆFTPLANER Tsunamien kan bære en ny kræftplan! Skal vi have en Kræftplan IV, skal den indeholde noget nyt og det kunne være at tage hånd om den eksplosive vækst i antallet af nye kræftpatienter, vurderer sundhedsøkonomisk professor. Han erkender samtidig, at der er behov for at få samlet de løse ender fra de hidtidige tre kræftplaner Professor i sundhedsøkonomi Jes Søgaard mener, der er behov for at samle op på de tre kræftplaner, men tror, at der skal mere til at løfte en ny Kræftplan IV. Temaet for en Kræftplan IV kunne være at få løftet udfordringen som følge af tsunamien, som vi er begyndt at kalde den forventede fremtidige vækst i antallet af kræftpatienter. Mere konkret formuleret bliver det at finde veje til at få etableret en tilstrækkelig kapacitet på alle niveauer, så vi er i stand til at behandle og efterbehandle de mange flere patienter, som skal betjenes i år 25, siger professor og sundhedsøkonom Jes Søgaard, Aarhus Universitet. sørge for, at rammerne er til stede for at implementere allerede vedtagne faglige og organisatoriske tiltag, tilføjer han. Der er ingen tvivl om, at der er mange byggesten i de hidtidige kræftplaner, som også mangler at blive lagt på plads. Men jeg tvivler på, at det er nok i sig selv til at begrunde en Kræftplan IV, lyder det fra Jes Søgaard. Det er ikke bare en lineær fremskrivning af den nuværende kapacitet, vi skal selvfølgelig samtidig sørge for at kunne tage nye teknologier ind og Politiske handlingsplaner skal indeholde noget nyt for at vække den fornødne politiske interesse. Her mener jeg ikke, der er tilstrækkeligt gods 12

13 Der er mange byggesten i Kræftplanerne, som mangler at blive lagt på plads. i en mere eller mindre systematisk opsamling på noget, som allerede har været på dagsordenen. Denne opsamling mener jeg til gengæld, vi skal have, men den kan godt gennemføres inden for de allerede eksisterende beslutningskanaler. Og den økonomiske side kan føres frem som punkter i økonomiforhandlingerne med finansministeriet, vurderer Jes Søgaard. Han anerkender samtidig, at de politiske handlingsplaner kan have en betydelig gennemslagskraft. De kan gøre en meget stor forskel. Det politiske fokus sætter spor helt ud i administrationen på de enkelte sygehuse. Sygehusdirektionen må stå skoleret over for regionsdirektionen, når det handler om at overholde ventetider, pakkeforløbstider og andre konkrete mål fra handlingsplanerne, og derfor bliver det virkelig prioriteret, siger han. Økonomisk udfordring Og Jes Søgaard er ikke i tvivl om, at den eksplosive vækst i antallet af kræftpatienter kan blive en økonomisk udfordring for sundhedsvæsenet. Vi kommer helt sikkert til at skulle bruge flere penge. Men vi har også en årrække frem til 25 til at søge organisationsmæssige løsninger, som kan bidrage til at få enderne til at mødes. Vi kan ikke bare regne med, at det kan klares ved at bede personalet løbe hurtigere, siger han. kan arbejde mere effektivt med at få lukket kløften mellem kapacitet og efterspørgsel. Jeg tror, vi i højere grad kan indarbejde plankrav og incitamentsstrukturer i vores økonomistyring og tildeling af puljemidler til specifikke aktiviteter. For eksempel kunne man stille krav om, at adgangen til procent af aktivitetsdefinerede puljemidler var betinget af, at man regionalt havde udarbejdet en plan for, hvordan man ville opnå en konkret målsætning på det specifikke område. Udbetalingen af de procent kunne så gøres betinget af, at målet bliver nået, siger han. Mange vil nok stejle, men vi har faktisk set mange eksempler på, at økonomiske incitamenter virkelig har gjort en forskel. Money talks, påpeger Jes Søgaard. Plads til andre elementer Når du har handlingsplanen og den nyhed, der skal bærer den, kan du godt fylde andre elementer på. Det kunne for eksempel være som mange taler om at give kvaliteten i kirurgien endnu et løft. Det kunne også være opfølgning på nogle af de byggesten fra de tidligere planer, som trænger til at blive lagt endeligt på plads, for eksempel sikring af rammerne for de multidisciplinære patientkonferencer. Jeg har forhørt mig forskellige steder om, hvordan man har tænkt sig at imødekomme det stigende pres. Et automatsvar, som vist mere handler om, at man ikke magter at skulle forholde sig til problemet, er, at det må vi klare via effektiviseringer. Et andet mere realistisk bud, jeg har hørt, er, at når efterspørgslen overstiger kapaciteten, bliver der prioriteret typisk ved at tage de mest akutte udfordringer ind først på bekostning af de mindre akutte, siger Jes Søgaard, som selv har forslag til, hvordan man økonomisk - Et andet eksempel, som ligger mig på sinde, er at fokusere på udviklingen af den patientoplevede kvalitet, som bliver en stadig vigtigere faktor i planlægningen af et tidssvarende offentligt sundhedsvæsen. Vi har haft meget fokus på ventetider og patienttilfredshedsmålinger, men der er også andre elementer, som har betydning for det, vi kalder den patientrelaterede livskvalitet. Her, mener jeg, har vi en stor udfordring, som også kunne få plads i en kommende kræfthandlingsplan, slutter Jes Søgaard. 13

14 TEMA NATIONALE KRÆFTPLANER Fra kontrol til opfølgning Sundhedsstyrelsen står i spidsen for et stort projekt, som skal erstatte de hidtidige kalenderstyrede kontrolforløb efter kræft med opfølgningsforløb, som sætter øget fokus på rehabilitering og overvågning af senfølger. Projektet har som udgangspunkt fået en blandet modtagelse vi tager bestik af holdningen hos en kliniker og en patientrepræsentant. I foråret 14 skal nye opfølgningsforløb for kræft afløse de nuværende kontrolforløb. Manglende evidens for effekten af de nuværende forløb er ifølge sundheds- og forebyggelsesminister Astrid Krag begrundelsen for, at der er behov for udvikling af nye forløb. Det kan godt være, at de automatiserede kontroller giver en tryghed, men det er falsk tryghed i den udstrækning, at der ikke er dokumentation for, at de virker, lød forklaringen fra ministeren, da hun i april skulle stå på mål for det igangværende projekt med at formulere nye opfølgningsforløb 1. Sundhedsstyrelsen har nedsat 14 arbejdsgrupper, der skal udarbejde nye opfølgningsforløb for kræft på baggrund af en generisk model. Opfølgning for brystkræftpatienter forventes at være en af de første beskrivelser, der ligger klar. sygdommen og behandlingen giver, og hvad vi kan gøre ved det. Det er helt afgørende, at vi får forklaret patienterne dette, så vi fjerner flest mulige unødvendige bekymringer, siger Niels Kroman. Han understreger, at den kalenderstyrede kontrol ikke har nogen reel indvirkning på patienternes overlevelse. Hvis en kræftsygdom vender tilbage med metastaser i kroppen, er sygdommen ikke kurabel. Og der findes ingen dokumentation for, at tidlig opsporing af et systemisk tilbagefald gør nogen forskel. Det hverken forlænger patienternes liv eller forbedrer deres livskvalitet, siger han. Opfølgning frem for kontrol Med ordet opfølgning ønsker Sundhedsstyrelsen at signalere, at der er tale om mindre systematisk overvågning end i de nuværende kalenderstyrede kontrolforløb. Fokus rykkes i stedet til løbende, individualiserede kontakter efter afslutning af den initiale behandling omfattende en bred vifte af indsatser, herunder også rehabilitering. Medlem af arbejdsgruppen for brystkræft, professor overlæge Niels Kroman, Rigshospitalet, hilser forløbsprojektet velkommen og fremhæver, at det nye begreb i lige så høj grad handler om forventningsafstemning. Ændringen fra kontrol til opfølgning handler om at få flyttet fokus til der, hvor vi kan gøre en forskel. Vi skal følge op, så vi kan se, hvilke senfølger 1) Slut med fast kontrol af tidligere kræftsyge, Jyllands-Posten, 12. april, 13 Der findes ingen dokumentation for, at tidlig opsporing af et systemisk tilbagefald gør nogen forskel, siger professor overlæge Niels Kroman, Rigshospitalet. 14

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING 2012 Årsrapport 2011: Second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

Danske kræftpatienters behandling i Frankfurt

Danske kræftpatienters behandling i Frankfurt Rapport Kræftens Bekæmpelse Danske kræftpatienters behandling i Frankfurt - En spørgeskemaundersøgelse vedrørende patienter og pårørendes erfaringer og oplevelser Maj 2009 Patientstøtteafdelingen 1 Indledning

Læs mere

The Voice of Foreign Companies. Sundhedspolitisk agenda. Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark

The Voice of Foreign Companies. Sundhedspolitisk agenda. Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark The Voice of Foreign Companies Sundhedspolitisk agenda Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark November 24, 2008 Baggrund Sundhedsambitionen Vi er overbevist om, at Danmark har midlerne

Læs mere

Notat om proces for vurdering af og beslutning om indkomne forslag til temaer for udmøntning af Knæk Cancer 2013-midler

Notat om proces for vurdering af og beslutning om indkomne forslag til temaer for udmøntning af Knæk Cancer 2013-midler Notat om proces for vurdering af og beslutning om indkomne forslag til temaer for udmøntning af Knæk Cancer 2013-midler Indkomne forslag til temaer for Knæk Cancer 2013 I december 2012 rettede Kræftens

Læs mere

PRIORITÉR SUNDHEDEN BEDRE SUNDHED FLERE ÆLDRE

PRIORITÉR SUNDHEDEN BEDRE SUNDHED FLERE ÆLDRE PRIORITÉR SUNDHEDEN BEDRE SUNDHED FLERE ÆLDRE PRIORITÉR SUNDHEDEN BEDRE SUNDHED FLERE ÆLDRE Et godt og trygt sundhedsvæsen er en af de vigtigste grundpiller i vores velfærdssamfund. Venstre ønsker et

Læs mere

Statsrevisorernes beretning nr. 3 2007 om Cancerregisteret

Statsrevisorernes beretning nr. 3 2007 om Cancerregisteret Ministeren for Sundhed og Forebyggelse 5. februar 2008 Statsrevisoratet Christiansborg Statsrevisorernes beretning nr. 3 2007 om Cancerregisteret Statsrevisorerne har ved brev af 6. december 2007 anmodet

Læs mere

Social ulighed i kræftbehandling

Social ulighed i kræftbehandling Social ulighed i kræftbehandling 1 Hvad ved vi om social positions betydning for overlevelse efter en kræftsygdom i Danmark Resultater baseret på data fra kliniske kræftdatabaser Susanne Oksbjerg Dalton

Læs mere

Kræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet

Kræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet Kræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet Kræftens Bekæmpelses Barometerundersøgelse del 2 Afdeling for Kvalitet & Patientsikkerhed Mette Vinter: mmvi@cancer.dk Den kræftramtes

Læs mere

Status for DPCG & DPCD 2013

Status for DPCG & DPCD 2013 ØVRE GASTROINTESTINAL CANCER SEMINAR Status for DPCG & DPCD 2013 Styregruppe Repræsentanter fra behandlende afdelinger i DK (Dansk Kirurgisk Selskab)(DKS) (Dansk Selskab for Klinisk Onkologi)(DSKO) (Dansk

Læs mere

Ja-Nej-klinikker. Hvad skal vi have med til Kræftplan IV? 5. marts - DMCG/KB 2015. Peter Vedsted Professor

Ja-Nej-klinikker. Hvad skal vi have med til Kræftplan IV? 5. marts - DMCG/KB 2015. Peter Vedsted Professor Ja-Nej-klinikker Hvad skal vi have med til Kræftplan IV? 5. marts - DMCG/KB 2015 Peter Vedsted Professor Center for Forskning i Kræftdiagnostik i Praksis CaP Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

guide GENTEST DINE GENER AFSLØRER SYGDOM December 2014 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus

guide GENTEST DINE GENER AFSLØRER SYGDOM December 2014 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus guide December 2014 DINE GENER AFSLØRER SYGDOM Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 2 INDHOLD SIDE 3 Vil du gerne vide, om du er i fare for f.eks. at udvikle tarmkræft eller tidlig demenssygdom?

Læs mere

Styrket indsats på kræftområdet - sundhedsfagligt oplæg til høring. April 2010

Styrket indsats på kræftområdet - sundhedsfagligt oplæg til høring. April 2010 Styrket indsats på kræftområdet - sundhedsfagligt oplæg til høring April 2010 Styrket indsats på kræftområdet sundhedsfagligt oplæg til høring april 2010 Forord Styrket indsats på kræftområdet sundhedsfagligt

Læs mere

Referat fra generalforsamlingen mandag den 9. maj 2011 kl. 17.30 for Foreningen for kræftoverlevere med senfølger.

Referat fra generalforsamlingen mandag den 9. maj 2011 kl. 17.30 for Foreningen for kræftoverlevere med senfølger. Referat fra generalforsamlingen mandag den 9. maj 2011 kl. 17.30 for Foreningen for kræftoverlevere med senfølger. Mødet blev holdt i Ryesgade 27 (Sundhedscenter for kræftramte), 2200 København N, i mødelokalet

Læs mere

Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d.

Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d. Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d. Denne seance Hvem? Hvad? Hvorfor? Hvem? Hvad skal vi nå? Fakta om kræft Ventetider Symptomer

Læs mere

Hvordan kommer vi videre?

Hvordan kommer vi videre? Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2011-12 SUU alm. del Bilag 340 Offentligt Hvordan kommer vi videre? For at føre sagen videre tilbyder Osteoporoseforeningen sammen med førende osteoporoseeksperter et

Læs mere

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne?

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne? Hvor aktiv var du inden du blev syg? Før jeg fik konstateret brystkræft trænede jeg ca. fire gange om ugen. På daværende tidspunkt, bestod min træning af to gange løbetræning, to gange yoga og noget styrketræning

Læs mere

Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger. Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center

Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger. Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger 1 Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center Hvad er screening? Systematisk undersøgelse af en gruppe raske, symptomfrie individer

Læs mere

Status og fremtid for regional kemoterapi i Danmark

Status og fremtid for regional kemoterapi i Danmark Referat Kræftens Bekæmpelse Status og fremtid for regional kemoterapi i Danmark Referat af møde den 26. juni 2009 Juli 2009 1 Referat af møde om status og fremtid for regional kemoterapi i Danmark Fredag

Læs mere

Kræftalarm: Sådan forebygger du tarmkræft

Kræftalarm: Sådan forebygger du tarmkræft Kræftalarm: Sådan forebygger du tarmkræft Kræftens Bekæmpelse slår alarm: Hyppigheden af tarmkræft er kraftigt stigende i Danmark. Af Heidi Pedersen og Torben Bagge, 17. januar 2012 03 Tarmkræft-eksplosion

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2014: Center for Kræft og Sundhed København 1 Brugerundersøgelse 2014 Center for Kræft

Læs mere

Notat om proces for vurdering af og beslutning om indkomne forslag til temaer for udmøntning af Knæk Cancer 2013-midler

Notat om proces for vurdering af og beslutning om indkomne forslag til temaer for udmøntning af Knæk Cancer 2013-midler 17. december 2013/EH Notat om proces for vurdering af og beslutning om indkomne forslag til temaer for udmøntning af Knæk Cancer 2013-midler Indkomne forslag til temaer for Knæk Cancer 2013 I december

Læs mere

Vederlagsfri fysioterapi

Vederlagsfri fysioterapi Indenrigs- og Sundhedsminister Bertel Haarder im@im.dk Vederlagsfri fysioterapi Kære Bertel Haarder Danske Fysioterapeuter deltog den 8. februar i en konstruktiv drøftelse om vederlagsfri fysioterapi med

Læs mere

Hvad siger patienterne om kvalitet i kræftbehandlingen og komorbiditet?

Hvad siger patienterne om kvalitet i kræftbehandlingen og komorbiditet? Hvad siger patienterne om kvalitet i kræftbehandlingen og komorbiditet? Janne Lehmann Knudsen Kvalitetschef, overlæge, ph.d, MHM Kræftens Bekæmpelse Barometerundersøgelsen - patienternes perspektiv på

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

DLCG/DLCR Årsmøde 2013

DLCG/DLCR Årsmøde 2013 DLCG/DLCR Årsmøde 2013 DLCG/DLCR Årsmøde 2013 Torben Riis Rasmussen Siden sidste Årsmøde DLCG s mangeårige formand, Torben Palshof, måtte fratræde af helbredsmæssige årsager. Siden sidste Årsmøde DLCG

Læs mere

GODE RÅD TIL PATIENTEN

GODE RÅD TIL PATIENTEN GODE RÅD TIL PATIENTEN Mette Kringelbach Speciallæge dr. med. Patient Companion er et helt nyt begreb En Patient Companion en person, som hjælper patienten til at få det bedste ud af konsultationen hos

Læs mere

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Læring af patientklager handler om at lytte, agere og forbedre. Formålet

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

færre kræfttilfælde hvis ingen røg

færre kræfttilfælde hvis ingen røg 6500 færre kræfttilfælde hvis ingen røg 6.500 nye rygerelaterede kræfttilfælde kan forebygges hvert år Regeringen ønsker med sin nye sundhedspakke, at kræft diagnosticeres tidligere, og at kræftoverlevelsen

Læs mere

DET DANSKE SUNDHEDSVÆSEN I INTERNATIONALT PERSPEKTIV

DET DANSKE SUNDHEDSVÆSEN I INTERNATIONALT PERSPEKTIV DET DANSKE SUNDHEDSVÆSEN I INTERNATIONALT PERSPEKTIV 2010 November 2010 Det danske sundhedsvæsen i internationalt perspektiv Sundhedsstyrelsen, 2010 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S

Læs mere

Et samarbejde mellem onkologiske klinikker i Region Hovedstanden og Region Sjælland og Afdeling for Livet efter Kræft

Et samarbejde mellem onkologiske klinikker i Region Hovedstanden og Region Sjælland og Afdeling for Livet efter Kræft MitHelbred Et opfølgningsprogram til kræftpatienter Et samarbejde mellem onkologiske klinikker i Region Hovedstanden og Region Sjælland og Afdeling for Livet efter Kræft P.t. er opfølgning af brystkræft

Læs mere

Dansk eksportvækst har været lav siden finanskrisen blandt OECD-lande

Dansk eksportvækst har været lav siden finanskrisen blandt OECD-lande Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 60 32 25. november 2013 Dansk eksportvækst har været lav siden finanskrisen blandt OECD-lande Uanset om man måler på udviklingen i eksporten i mængder

Læs mere

Jo før jo bedre. Tidlig diagnose, bedre behandling og flere gode leveår for alle

Jo før jo bedre. Tidlig diagnose, bedre behandling og flere gode leveår for alle Jo før jo bedre Tidlig diagnose, bedre behandling og flere gode leveår for alle August 2014 Jo før jo bedre Tidlig diagnose, bedre behandling og flere gode leveår for alle August 2014 Jo før jo bedre

Læs mere

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling

Læs mere

Er borgerne tilstrækkeligt opmærksomme på kræft?

Er borgerne tilstrækkeligt opmærksomme på kræft? Dansk kræftbehandling i front har kræftplanerne løftet behandlingen i Danmark?«Er borgerne tilstrækkeligt opmærksomme på kræft? Line Hvidberg, ph.d.-studerende og Anette Fischer Pedersen, postdoc. Center

Læs mere

Rehabilitering. Resultat og forankring af indsatsen afhænger af, om borgeren

Rehabilitering. Resultat og forankring af indsatsen afhænger af, om borgeren 8 l ergoterapeuten l maj 2005 i sundhed Patienten i centrum. Det plejer at være et plus-ord. Men med tilføjelsen Patienten har ansvar for sin behandling og ret til selvbestemmelse, risikerer tankegangen

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 Afsnitsrapport for indlagte patienter på Afsnit C9 (Endokrinologisk) Medicinsk Afdeling M Regionshospitalet Randers og Grenaa 01-04-2011 Den Landsdækkende Undersøgelse

Læs mere

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM)

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Nedenstående indehold sendes til IKAS 8. februar 2012 via elektronisk skabelon 1. Danske Patienters kommentarer til Forståelighed

Læs mere

LUP. Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

LUP. Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser LUP Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser Baggrund LUP er en årlig spørgeskemaundersøgelse foretaget blandt indlagte og ambulante patienter. Den omfatter alle hospitalsforløb, både private og

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

Retssikkerheden undergraves - Interview om skelsættende lovforslag

Retssikkerheden undergraves - Interview om skelsættende lovforslag Retssikkerheden undergraves - Interview om skelsættende lovforslag I sidste uge sendte regeringen et forslag om ændring af servicelovens voksenbestemmelser i høring. Og siden har debatten buldret på især

Læs mere

Kræftens Bekæmpelses mål Frem mod 2020

Kræftens Bekæmpelses mål Frem mod 2020 Kræftens Bekæmpelses mål Frem mod 2020 Kræftens Bekæmpelses mål frem mod 2020 er udgivet af Kræftens Bekæmpelse 2013 Layout: quote grafik Tryk: Litotryk København A/S Vision Liv uden kræft Mission Kræftens

Læs mere

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom Pakkeforløb for på hjertesygdomme hjerteområdet Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om hjerteklapsygdom Pakkeforløb - I denne pjece findes en generel og kort beskrivelse af, hvad et pakkeforløb

Læs mere

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Mette Søgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: mette.soegaard@ki.au.dk 65+ årige runder 1 million i

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

Syv punkter til en styrket indsats omkring medicinhåndtering på sociale døgntilbud

Syv punkter til en styrket indsats omkring medicinhåndtering på sociale døgntilbud Åbent brev til Folketingets Sundhedsudvalg Folketingets Socialudvalg Sundhedsminister Astrid Krag Social-, børne- og integrationsminister Annette Vilhelmsen Syv punkter til en styrket indsats omkring medicinhåndtering

Læs mere

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER De fælles akutmodtagelser (FAM erne) er etableret for at højne kvaliteten

Læs mere

Lonnie, der fik diagnosen kronisk brystkræft som 36-årig.

Lonnie, der fik diagnosen kronisk brystkræft som 36-årig. Forleden hørte jeg en kvinde sige, at det føltes helt forfærdeligt at fylde 50 år. Jeg kunne slet ikke forstå, at hun havde det sådan. Hun er da heldig, at hun er blevet 50. Lonnie, der fik diagnosen kronisk

Læs mere

Brugerbetaling kan lette presset på sundhedsvæsenet

Brugerbetaling kan lette presset på sundhedsvæsenet Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 0 89 29. november 2012 Efterspørgslen efter sundhedsydelser er stor. Det skyldes bl.a. den aldrende befolkning, et højere velstandsniveau og et

Læs mere

Det Medicinske Selskab i København. > Efterår 2014

Det Medicinske Selskab i København. > Efterår 2014 Det Medicinske Selskab i København > Efterår 2014 > Sæsonprogram for efterår 2014 Møderne afholdes i Domus Medica, Kristianiagade 12 Tirsdag den 23. september kl. 20.00: Tirsdag den 7. oktober kl. 20.00:

Læs mere

FAIR FORANDRING. -verdens bedste sygehuse og forebyggelse for alle

FAIR FORANDRING. -verdens bedste sygehuse og forebyggelse for alle FAIR FORANDRING 1 -verdens bedste sygehuse og forebyggelse for alle 2 FAIR FORANDRING VERDENS BEDSTE SYGEHUSE OG FOREBYGGELSE TIL ALLE Socialdemokraterne og SF vil omprioritere fra: Afskaffelse af fradrag

Læs mere

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter 17-12-2010 Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Danske Regioner har konstateret en markant stigning i antallet

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder:

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder: N O T A T Debatoplæg: Fremtidens akutberedskab - fra vision til handling 20-04-2006 Sag nr. 06/398 Dokumentnr. 24261/06 Resume: Regionernes ambition er at skabe et sundhedsvæsen, som er internationalt

Læs mere

Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling af nye spørgeskemaer.

Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling af nye spørgeskemaer. Enheden for Brugerundersøgelser Nordre Fasanvej 57, opgang 13, 1. sal 2000 Frederiksberg C. Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling

Læs mere

DOOG Dansk Oftalmologisk Onkologi Gruppe. Årsrapport 2011-12 for den kliniske kvalitetsdatabase DOOG

DOOG Dansk Oftalmologisk Onkologi Gruppe. Årsrapport 2011-12 for den kliniske kvalitetsdatabase DOOG DOOG Dansk Oftalmologisk Onkologi Gruppe Årsrapport 2011-12 for den kliniske kvalitetsdatabase DOOG Årsrapporten 2011-12 Årsrapporten 2011-12 for den kliniske kvalitetsdatabase DOOG er udarbejdet af overlæge

Læs mere

Samarbejde med patientforeninger. Workshop ved TR-Forum 2011

Samarbejde med patientforeninger. Workshop ved TR-Forum 2011 Samarbejde med patientforeninger Workshop ved TR-Forum 2011 Sådan går det 100 medlemmer, fra de er 20 til 65 år Pct. Mænd Kvinder Alderspension 72 72 Dødsfald 14 8 Førtidspension 14 20 Kritisk syg 18 15

Læs mere

Simpsons Paradoks. Et emnearbejde om årsag og sammenhæng i kvantitative undersøgelser. Inge Henningsen

Simpsons Paradoks. Et emnearbejde om årsag og sammenhæng i kvantitative undersøgelser. Inge Henningsen Simpsons Paradoks Et emnearbejde om årsag og sammenhæng i kvantitative undersøgelser Afdeling for Anvendt Matematik og Statistik Københavns Universitet 1 Simpsons Paradoks -Et emnearbejde om årsag og sammenhæng

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort. Februar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort. Februar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort Februar 2015 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 24/2013

Læs mere

Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri

Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri Sammenfatning af publikation fra : Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri Charlotte Bredahl Jacobsen Katrine Schepelern Johansen Januar 2011 Hele publikationen kan downloades gratis fra DSI

Læs mere

Så effektiv er vaccinen mod livmoderhalskræft

Så effektiv er vaccinen mod livmoderhalskræft Så effektiv er vaccinen mod livmoderhalskræft Ikke kun livmoderhalskræft, men en hel stribe kræftformer med forbindelse til den frygtede HPV-virus truer nu både kvinder og mænd. Flere mænd burde vaccineres,

Læs mere

Patientens rejse i sundhedssektoren -

Patientens rejse i sundhedssektoren - Patientens rejse i sundhedssektoren - projekt PaRIS eller 1 Sammenhængende patientforløb gennem brugerdreven innovation www.ouh.dk/paris Indlæg ved: Projektleder, lean sort bælte, MCC, SD, RN, Mette Mollerup

Læs mere

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR Har du spørgsmål om kræft? Er der noget, du er i tvivl om i forbindelse med sygdommen eller livets videre forløb? Savner du nogen, der ved besked,

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014 Mogens Grønvold Historien kort 2007 Bevilling, nedsat foreløbig bestyrelse 2008-2009 Høring 2009 Godkendt Sundhedsstyrelsen 3 år 2010 Start alle patienter

Læs mere

Tale til Landdistrikternes Fællesråds årsmøde

Tale til Landdistrikternes Fællesråds årsmøde 1 Tale til Landdistrikternes Fællesråds årsmøde Jeg vil godt lige starte med at skrue tiden 1½ år tilbage bare for at trække en streg i sandet og se, hvor langt vi egentlig er kommet. For 1½ år siden flød

Læs mere

MÆND SUNDHEDSPOLITIK I DANMARK FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN FORSLAG OM, AT DANMARK FÅR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND

MÆND SUNDHEDSPOLITIK I DANMARK FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN FORSLAG OM, AT DANMARK FÅR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND I DANMARK FREMSÆTTES I FORBINDELSE MED MEN S HEALTH WEEK 2011 TIL POLITIKERE OG ANDRE BESLUTNINGSTAGERE I SUNDHEDSVÆSNET - OG TIL BEFOLKNINGEN FORSLAG

Læs mere

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE..og hvordan I kommer i gang Den nyeste forskning inden for organisationsudvikling og psykologi viser stærke resultater med hensyn til, hvorfor en anderledes tilgang

Læs mere

Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel. Statens Institut for Folkesundhed. Hjertekarsygdomme. i 2011

Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel. Statens Institut for Folkesundhed. Hjertekarsygdomme. i 2011 Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Hjertekarsygdomme i 211 Incidens, prævalens og dødelighed samt udviklingen siden 22 Hjertekarsygdomme i

Læs mere

Lægemiddeløkonomi og Prognosticering KRIS

Lægemiddeløkonomi og Prognosticering KRIS Lægemiddeløkonomi og Prognosticering KRIS Klinikchef Per Gandrup Klinik Kirurgi og Kræftbehandling Kan vi bruge KRIS til dette? Regeringen overvejer prioriteringsinstitut Af Ole Nikolaj Møbjerg Toft 12.

Læs mere

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den 11. januar 2011. 13 min. [Overskrift] Intro: Godt nytår og mange tak for rapporten. 11. januar 2011 KADAH/DORBI

Læs mere

Guide: Sådan kvitter du smøgerne

Guide: Sådan kvitter du smøgerne Guide: Sådan kvitter du smøgerne Rygestoppræparater har været udsat for meget kritik, men det er der ingen grund til, mener eksperter Af Lisa Ryberg Pedersen, oktober 2012 03 Udskældte piller virker 05

Læs mere

Kræftpatienters valg af behandling i Frankfurt

Kræftpatienters valg af behandling i Frankfurt Kræftpatienters valg af behandling i Frankfurt En interviewundersøgelse af danske patienters overvejelser og erfaringer med behandling i Frankfurt Helle Max Martin Signe Lindgård Andersen Dansk Sundhedsinstitut

Læs mere

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune Mulige investeringer i det nære sundhedsvæsen De udfordringer, vi som kommune står overfor, når det kommer til udviklingen af det nære sundhedsvæsen, kan overordnet inddeles i tre grupper: 1) Udviklingen

Læs mere

Maksimale ventetider. på behandling for kræft og visse hjertesygdomme på sygehus

Maksimale ventetider. på behandling for kræft og visse hjertesygdomme på sygehus Maksimale ventetider på behandling for kræft og visse hjertesygdomme på sygehus Maksimale ventetider på behandling for kræft og visse hjertesygdomme på sygehus Denne pjece oplyser om dine muligheder for

Læs mere

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Kronisk nyresygdom For højt blodtryk Akut nyresvigt Autoimmune nyresygdomme Transplantation Dialyse Medicinsk behandling og lindring af nyresvigt Medfødte og arvelige

Læs mere

Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen

Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen - resultater og erfaringer fra Region Hovedstaden Chefkonsulent ph.d. Anne Hvenegaard Forløbsprogrammerne hvad er målet - og forudsætningerne? 1. Målet

Læs mere

Referat fra informationsmøde på Frederiksberg Synkopecenter 7. maj, 2015

Referat fra informationsmøde på Frederiksberg Synkopecenter 7. maj, 2015 Referat fra informationsmøde på Frederiksberg Synkopecenter 7. maj, 2015 Repræsentanter for Frederiksberg Synkobecenter: Jesper Mehlsen (JM), overlæge og forskningschef og læge Louise Brinth (LB) Referent:

Læs mere

Forskningsprogrammet RESCueH: Fokus på nogle af de centrale problemer i alkoholbehandlingen, som den ser ud i dag.

Forskningsprogrammet RESCueH: Fokus på nogle af de centrale problemer i alkoholbehandlingen, som den ser ud i dag. Forskningsprogrammet RESCueH: Fokus på nogle af de centrale problemer i alkoholbehandlingen, som den ser ud i dag. Anette Søgaard Nielsen, cand. phil, phd. Enheden for Klinisk Alkoholforskning ansnielsen@health.sdu.dk

Læs mere

Befolkningens sundhed om 20 år? En fremskrivning med udgangspunkt i den aktuelle viden

Befolkningens sundhed om 20 år? En fremskrivning med udgangspunkt i den aktuelle viden Befolkningens sundhed om 20 år? En fremskrivning med udgangspunkt i den aktuelle viden Charlotte Glümer, professor, overlæge 1 Hvad kommer jeg ind på? Hvorfor er det svært at forudsige sygdomsmønsteret

Læs mere

FAKTA OM OG REHABILITERING VED

FAKTA OM OG REHABILITERING VED FAKTA OM OG REHABILITERING VED DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE Udarbejdet af Karen Trier og Jette Vibe-Petersen Sundhedscenter for Kræftramte, februar 2010 Rehabiliteringsenheden (Københavns Kommune)

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

UDVIKLINGSHÆMMET OG KRÆFTRAMT

UDVIKLINGSHÆMMET OG KRÆFTRAMT UDVIKLINGSHÆMMET OG KRÆFTRAMT 2011 Afsluttende rapport og anbefalinger Socialt Udviklingscenter SUS Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROJEKTETS AKTIVITETER OG PRODUKTER... 3 Telefonrundspørge... 3 Litteraturstudie...

Læs mere

LÆGEFORENINGEN. Sikker behandling med medicinsk udstyr. Patienter og læger har krav på sikkert og effektivt medicinsk udstyr

LÆGEFORENINGEN. Sikker behandling med medicinsk udstyr. Patienter og læger har krav på sikkert og effektivt medicinsk udstyr LÆGEFORENINGEN Sikker behandling med medicinsk udstyr Patienter og læger har krav på sikkert og effektivt medicinsk udstyr Udkast til politikpapir kort version. Lægemøde 2015 Plastre, hofteproteser, høreapparater,

Læs mere

Alle patienter er dækket af en erstatningsordning, når de bliver behandlet og

Alle patienter er dækket af en erstatningsordning, når de bliver behandlet og Patienterstatningen Kræftens Bekæmpelse Patienterstatningen Kræftens Bekæmpelse Patientskader Patientskader Information til kræftpatienter Information til kræftpatienter Alle patienter er dækket af en

Læs mere

Danske kræftpatienters behandling i Kina

Danske kræftpatienters behandling i Kina Delrapport 2 Kræftens Bekæmpelse Delrapport 2: Danske kræftpatienters behandling i Kina - En spørgeskemaundersøgelse vedrørende patienter og pårørendes erfaringer og oplevelser Januar 2009 Patientstøtteafdelingen

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR KristianKreiner 24.april2010 KONSTRUKTIVKONFLIKTKULTUR Hvordanmanfårnogetkonstruktivtudafsinekonflikter. Center for ledelse i byggeriet (CLiBYG) har fulgt et Realdaniafinansieret interventionsprojekt,

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

ARVELIG TARMKRÆFT OG GENTESTNING v/ Inge Bernstein, MD, Ph.d. - HNPCC-registret, Gastroenheden, Hvidovre Hospital. Hvordan tæmmer man tarmen?

ARVELIG TARMKRÆFT OG GENTESTNING v/ Inge Bernstein, MD, Ph.d. - HNPCC-registret, Gastroenheden, Hvidovre Hospital. Hvordan tæmmer man tarmen? DEN 25. MARTS 2009 - FRA KL. 18.30 21.00 I SUNDHEDSCENTRET FOR KRÆFTRAMTE ARVELIG TARMKRÆFT OG GENTESTNING v/ Inge Bernstein, MD, Ph.d. - HNPCC-registret, Gastroenheden, Hvidovre Hospital Til den yngre

Læs mere

Patientinddragelse. Morten Freil Direktør. Danske Patienter www.danskepatienter.dk

Patientinddragelse. Morten Freil Direktør. Danske Patienter www.danskepatienter.dk Patientinddragelse Morten Freil Direktør Danske Patienter www.danskepatienter.dk Oplægget Sundhedsvæsenets udfordringer nu og i fremtiden Patientinddragelse i eget forløb i udvikling af sundhedsvæsenets

Læs mere

RAPPORT. Antikorruptionsberetning 25. MARTS 2015. rødekors.dk

RAPPORT. Antikorruptionsberetning 25. MARTS 2015. rødekors.dk RAPPORT 25. MARTS 2015 Antikorruptionsberetning 2014 rødekors.dk INDHOLD 1 Indledning... 3 2 Aktuelle Korruptionssager... 4 2.1 Zimbabwe (C1029)... 4 2.2 Uganda (C1290)... 4 2.3 Guinea (C1298)... 4 2.4

Læs mere

Workshop 5: Hvordan udvikles en intervention, der vil ændre på professionelles adfærd? Allan Riis Anne Bo Berit SkjødebergToftegaard Flemming Bro

Workshop 5: Hvordan udvikles en intervention, der vil ændre på professionelles adfærd? Allan Riis Anne Bo Berit SkjødebergToftegaard Flemming Bro Workshop 5: Hvordan udvikles en intervention, der vil ændre på professionelles adfærd? Allan Riis Anne Bo Berit SkjødebergToftegaard Flemming Bro Gruppe arbejde Fortæl om et projekt du har været med i,

Læs mere

Gads Forlag Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2. Forandringsledelse

Gads Forlag Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2. Forandringsledelse Forandringsledelse af VS (januar 2014) Hvad er forandringsledelse? Forandringsledelse er den ledelse, der foregår hele vejen gennem en forandringsproces på arbejdspladsen. Som en del af et lederteam kan

Læs mere

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED 48 KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED SUNDHED En befolknings sundhedstilstand afspejler såvel borgernes levevis som sundhedssystemets evne til at forebygge og helbrede sygdomme. Hvad angår sundhed og velfærd,

Læs mere

Social ulighed i kræftbehandling og kræftsygepleje. FSK Landskursus 2012, 9.11. november, Munkebjerg Hotel i Vejle.

Social ulighed i kræftbehandling og kræftsygepleje. FSK Landskursus 2012, 9.11. november, Munkebjerg Hotel i Vejle. Social ulighed i kræftbehandling og kræftsygepleje FSK Landskursus 2012, 9.11. november, Munkebjerg Hotel i Vejle Jes Søgaard KORA Risiko for kræft blandt personer efter social position i Danmark Hvordan

Læs mere

Opsøgende tuberkulose sygeplejerske blandt socialt udsatte

Opsøgende tuberkulose sygeplejerske blandt socialt udsatte Opsøgende tuberkulose sygeplejerske blandt socialt udsatte -et tiltag mhp. at optimere tidlig diagnostik og behandling af tuberkulose i socialt udsatte grupper i Københavnsområdet. Styregruppe: Tuberkulose

Læs mere

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune 2008-2012 Det hele menneske Sundhedspolitik Gentofte Kommune Vision Gentofte Kommune ønsker at være en god kommune at bo og leve i for alle borgere. Sundhedspolitikken skal bidrage til: at sikre gode muligheder

Læs mere

Simon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard. Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune

Simon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard. Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune Simon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere