PERSPEKTIV. & debat. TEMA: Behov for en Kræftplan IV? 10 år med Second opinion. Ildsjælsportræt: Alice Skjold Braae - Patientforeningen Lungekræft

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "PERSPEKTIV. & debat. TEMA: Behov for en Kræftplan IV? 10 år med Second opinion. Ildsjælsportræt: Alice Skjold Braae - Patientforeningen Lungekræft"

Transkript

1 N Y E V E J E I K R Æ F T B E H A N D L I N G E N PERSPEKTIV Nr. 17 DECEMBER 13 & debat TEMA: Behov for en Kræftplan IV? 1 år med Second opinion Ildsjælsportræt: Alice Skjold Braae - Patientforeningen Lungekræft

2 LEDER På rette spor Ser man på udviklingen i incidens og overlevelse, er det svært at få øje på, at kræftbehandlingen i Danmark har været prioriteret med tre kræftplaner siden årtusindeskiftet. Det gælder også ved læsningen af OECDs nye rapport Cancer Care: Assuring Quality to Improve Survival. Rapporten tegner snarere et lidt dystert billede af Danmark som et land, der hænger i bremsen i forhold til de lande, vi normalt sammenligner os med. I dette nummer af Perspektiv & debat tegner vi med konkrete eksempler et andet billede af den samme virkelighed. Second opinion-ordningen fra 3 har banet vej for en i international sammenhæng enestående mulighed for at bringe de behandlingsmæssige fremskridt frem til danske kræftpatienter i lyntempo. Det multidisciplinære behandlingsprincip er blevet kørt i stilling og har været stærkt medvirkende til at sikre, at kræft bliver udredt og behandlet som akutsygdom. Og senest har myndighederne sat sig i spidsen for et nationalt projekt, hvis formål er at tilrettelægge opfølgning efter kræftbehandling, så den kommer patienterne bedre til gavn. Ting tager tid. Navnlig når det gælder resultaterne af nye tiltag inden for kræftområdet. Men allerede nu kan vi se se de første tegn på effekten af den prioriterede indsats i 1-årsoverlevelsen. Erfaringsmæssigt vil den samme effekt blive synlig med en lille forsinkelse i 5-årsoverlevelsen. Vi er på rette spor. Dér skal vi blive med eller uden nye politiske handlingsplaner. Budskabet fra specialisterne er i den sammenhæng, at vi skal få lagt byggestene fra de tidligere handlingsplaner helt på plads. Og vi skal geare fremtidens organisation til at kunne tage imod alle de nye landevindinger vel at mærke under hensynstagen til de mange flere kræftpatienter, som vil komme til i løbet af en meget kort årrække. God læselyst! Petar Guylev Oncology Business Unit Director Roche a/s We take cancer personally Perspektiv & debat stiller skarpt på nye veje i kræftbehandlingen i Danmark. Magasinets formål er at sætte fokus på mulighederne og skabe debat om udfordringerne i det nationale projekt, der skal bringe den danske kræftbehandling op på højeste internationale niveau. Perspektiv & debat, december 13 REDAKTION: Petar Gyulev (ansv.) og Morten Wiberg, Roche a/s TEKST: Molecule Consultancy FORSIDEFOTO: Peter Kam - Kam & co ARTIKELFOTOS: Peter Bilde Fogh (hvor ikke andet er angivet) GRAFISK TILRETTELÆGGELSE: Tejlmann & Co OPLAG: 1.5 stk. Vi modtager gerne forslag til artikler til Perspektiv & debat. Kontakt Morten Wiberg, tlf eller Perspektiv & debat udgives af: Roche a/s Industriholmen 59 DK-265 Hvidovre Telefon: Fax: eller ISNN:

3 Indhold TEMA NATIONALE KRÆFTPLANER s.4 4 Status på tre kræftplaner - behov for Kræftplan IV? 8 Vi bliver flere kræftpatienter mange flere 11 OECD maner til mere effektiv kamp mod kræften 12 Tsunamien kan bære en ny kræftplan Kapaciteten skal fremtidssikres s Fra kontrol til opfølgning Second opinion har gjort en forskel 16 1 år med Second opinion Portræt af en ildsjæl - Alice Skjold Braae s. 24 Kronik: Danske Regioner: Ikke tid til en ny kræftplan endnu Ingen lungekræftpatienter skal stå alene! Læs Perspektiv & debat på nettet Du kan læse dette og tidligere numre af magasinet Perspektiv & debat på Du kan også downloade magasinet Perspektiv & debat, ligesom du kan finde anden nyttig information om dansk kræftbehandling. Klik ind på 3

4 TEMA NATIONALE KRÆFTPLANER Vi er nået langt Men kapaciteten skal fremtidssikres Tre politiske kræfthandlingsplaner har sat en række positive spor i det danske kræftbehandlingssystem, men kapaciteten skal tilpasses væksten i antallet af patienter, lyder meldingen fra direktøren for Kræftens Bekæmpelse og formanden for Danske Multidisciplinære Cancer Grupper. Perspektiv & debat har sat direktør i Kræftens Bekæmpelse Leif Vestergaard Pedersen og formand for Danske Multidisciplinære Cancer Grupper (DMCG) Michael Borre stævne. De skal hjælpe os med at sætte rammen for det eftersyn af den danske kræftindsats, der er temaet for dette nummer af magasinet. Vi starter med det bagudrettede blik. Det hele startede med betænkningen fra Middellevetidsudvalget under Sundhedsministeriet fra Den åbnede for første gang vores øjne op for danskernes, i international sammenhæng, ringe middellevetid, siger Michael Borre. Ja, og pudsigt nok var konklusionen dengang, at den ringe danske kræftoverlevelse skyldtes vores livsstil og ikke var behandlingsmæssigt begrundet, tilføjer Leif Vestergaard Pedersen. Den forklaring blev dog nuanceret, da man som udgangspunkt for den første kræfthandlingsplan i fik øjnene op for den i nordisk sammenhæng ringe danske kræftoverlevelse. Der var nok alligevel noget i systemet, vi kunne gøre bedre og den erkendelse har siden været en væsentlig driver for alle tre kræfthandlingsplaner, tilføjer han. DMCG-formand Michael Borre og direktør i Kræftens Bekæmpelse Leif Vestergaard Pedersen betragter begge væksten i antallet af kræftpatienter som en af fremtidens helt store udfordringer. Emnet forventes at komme på dagsordenen på de to organisationers fælles møde den 6. marts 14. (Foto: Jakob Birgens) 4

5 De tre handlingsplaner er opgjort til at have kostet i omegnen af 7 mia. kr. har vi fået noget for de mange penge? Så enkelt mener jeg ikke, man kan gøre regnskabet op, lyder reaktionen fra Leif Vestergaard Pedersen. Mange af pengene skulle vi finde alligevel, også uden kræfthandlingsplanerne, og fra min tid som sundhedsdirektør i Region Midtjylland ved jeg også, at mange af dem er gået til helt andre uundgåelige udgifter, der ikke direkte har med behandlingen af kræft at gøre, forklarer han. Vi bør i stedet fokusere på de enkelte poster og udviklingen i dem. Ser vi for eksempel på udviklingen i de ofte udskældte udgifter til ny kræftmedicin, kan vi med nye tal dokumentere, at udgifterne i de seneste år har været klart for nedadgående, tilføjer han. (Se tabel 1) Vist har det da nyttet Michael Borre er ikke i tvivl om, at handlingsplanerne uanset udgifterne har gjort en meget stor forskel. Skal jeg pege på enkelte highlights, vil jeg nævne etableringen af DMCGsystemet, som skabte en i international sammenhæng enestående organisatorisk ramme for den faglige udvikling af behandlingstilbuddet til danske kræftpatienter, siger han. Eller kræftpakkerne, som radikalt har ændret ved synet på, hvordan man behandler kræftsygdom. Pakkerne omdefinerede kræft til en akut sygdom, og de gjorde samtidig den multidisciplinære konferering mere eller mindre lovpligtig. Det betyder, at patienterne ikke længere bliver overladt til enkelte lægers lidt tilfældige dagsform, men kan forvente at få et konfereret behandlingstilbud på allerhøjeste niveau, tilføjer Michael Borre. Leif Vestergaard Pedersen ser også klare tegn på, at anstrengelserne begynder at bære frugt. Vi har for nylig sammen med Statens Serum Institut præsenteret nye tal, som viser, at frem til 11 begynder 1-årsoverlevelsen virkelig at stige markant. Vi kan desværre endnu ikke sige, om vi også haler ind på de øvrige nordiske lande, men vi regner med, at det ikke mindst er effekten af Udviklingen i udgifter til kræftmedicin Udgifterne til kræftmedicin har været stigende i perioden 1, hvorefter de faldt i 11. Prisen per behandling var ligeledes stigende frem til 8, hvorefter den har været faldende og i 11 ligger på samme niveau som i 6: Tabel 1. Samlede udgifter til kræftlægemidler og udviklingen i prisen per behandling Udgifter til kræftmidler i kr års overlevelse (%) Antal behandlinger Mænd * Pris per behandling i kr *Estimeret på baggrund af data for første halvår Kilde: Kræftens Bekæmpelse, september 13 5

6 pakkerne, der begynder at slå igennem. Og vi har også al mulig grund til at tro, at den samme effekt om nogle få år vil kunne genfindes i tallene for 5-årsoverlevelsen, siger Leif Vestergaard Pedersen. (Se figur 1). Leif Vestergaard Pedersen fremhæver samtidigt et andet tegn på, at handlingsplanerne har sat sig spor. Second opinion-ordningen, som fylder 1 år i år, kan ses som en slags lakmusprøve på tilliden til, at det danske behandlingsmiljø kan levere varen. Oprindeligt blev ordningen indført af hensyn til patienter, som af systemet fik Procent Figur 1. 1-års aldersstandardiseret relativ overlevelse efter kræft til års overlevelse (%) Mænd Mænd (ekskl. anden hudkræft end modermærkekræft) Mænd (ekskl. prostatakræft og anden hudkræft end modermærkekræft) Kvinder (ekskl. anden hudkræft end modermærkekræft) Kvinder (ekskl. brystkræft og anden hudkræft end modermærkekræft) Kilde: Cancerregisteret og CPR. Anm: Tre-års perioder er årene for diagnose. Aldersstandardisering 5-års overlevelse (%) er foretaget med International Cancer Survial Standard Kvinder (ICSS). - Når vi ser bort fra prostatakræft, hvor udviklingen er præget af justeret diagnostik, ser vi en markant fremgang i 1-årsoverlevelsen sammenfaldende med ikrafttrædelsen af pakkeforløbsbeskrivelserne i 7, siger Leif Vestergaard Petersen. - Vi har endnu ikke data til at se, hvad fremgangen betyder for vort efterslæb i forhold til de andre nordiske lande, men i de nyeste tal fra 8 så vi en lille tendens til, at vi halede ind, tilføjer han at vide, at der ikke var mere at gøre. Second opinion-panelet skulle på patientens vegne sondere, om der ikke alligevel var en relevant behandlingsmulighed et andet sted i landet eller i udlandet. Den funktion har der i de seneste år vist sig at være stadigt mindre behov for, fordi patienterne i dag i højere grad bliver fulgt helt til dørs. Hvis den behandlende afdeling ikke selv kan levere, skal de selvfølgelig have kendskab til muligheden og visitere til det relevante behandlingssted, forklarer direktøren for Kræftens Bekæmpelse. Kapacitetstilpasning Betyder de glade budskaber, at vi er ved at være i mål, eller er der alligevel behov for en kræftplan IV? Vi er langt fra i mål. Vi har for nylig igen offentliggjort forløbstider for kræftpatienter, som viser, at der stadig er problemer. Og regionerne har forklaret dem med, at der er kommet flere kræftpatienter til. Men hvis det er en brugbar undskyldning, kan vi lægge øre til den i hvert kvartal 25 år frem i tiden, og det ønsker vi ikke. Vi skal lære at planlægge på grundlag af sikre prognoser for de fremtidige behov, siger Leif Vestergaard Pedersen. Han bakkes op af Michael Borre: Vi fornemmer også disse problemer ude på afdelingerne. Der bliver arbejdet efter at opfylde en målsætning, men når man har nået målet, er man allerede bagud i forhold til det faktiske behov. Vi skal lære at tænke kapacitetstilpasningen ind i planlægningen. Tsunamien og kræftopfølgningen Helt konkret har vi brug for et realistisk billede af presset fra det, der er blevet kaldt tsunamien, det vil sige den fremtidige vækst i antallet af kræftpatienter. Vi skal vide, hvor mange der kommer, hvad der er årsagen, og hvilke krav de helt konkret stiller til udbygningen af kapaciteten. Når vi har den viden, skal den afspejles i planlægningen, så vi ikke hele tiden oplever at være kommet bagud, påpeger DMCG-formanden. Leif Vestergaard Pedersen er frisk med et eksempel på et planlægningsinitiativ, som forsøger at tage højde for fremtiden. Der kommer flere patienter til, og den forbedrede behandling betyder, at der er flere kræftpatienter, der overlever i længere tid, hvilket er positivt

7 Kræftpakkerne gjorde den multidisciplinære konferering mere eller mindre lovpligtig. Men det vil lægge yderligere pres på systemet og her vil den igangværen- tilstrækkelige udfordringer til at begrunde en Kræftplan IV. Det vil Michael de justering af kræftopfølgningen få stor betydning, siger han med henvis- Borre også: ning til, at der for tiden pågår en revision af opfølgningsforløbene inden for 14 kræftområder. Man kan sige, at de tre tidligere planer i store træk har været hele raden rundt, men der er behov for at samle de løse ender op i en ny plan, som kan Det er et spændende projekt, som jeg tror på vil kunne bane vej for en følge alle de gode intentioner til dørs. For eksempel mener jeg som nævnt, mere hensigtsmæssig ressourceanvendelse på kræftområdet og på at den multidisciplinære konferering er et kæmpe fremskridt, men det kniber længere sigt også præge vort sundhedsvæsen på andre store sygdomsom- rigtigt mange steder med at sikre rammerne for en effektiv implementering, råder, siger Leif Vestergaard Pedersen, som gerne vil stå til lyd for, at der er slutter DMCG-formanden. Figur 2. Kræftmidlers andel af de samlede sygehusudgifter til medicin fra til 12 Procent års overlevelse (%) Mænd Kræftmedicins andel af de samlede sygehusudgifter til medicin har været stigende i perioden til 7, hvorefter den var stagnerende indtil 9. De seneste tre år er kræftmidlernes andel faldet og udgør i 12 en fjerdedel af sygehusenes medicinudgifter: 5-å Kilde: Kræftens Bekæmpelse, september års overlevelse (%) å

8 TEMA NATIONALE KRÆFTPLANER Vi bliver flere kræftpatienter mange flere Kræftens Bekæmpelse varslede i foråret en tsunamiagtig fremtidig vækst i antallet af nye kræftpatienter i Danmark. Udviklingen, som primært skyldes, at vi bliver ældre og ældre, stiller store krav til kapaciteten i vores sundhedsvæsen men måske rummer den reducerede dødelighed som følge af bedre behandlinger den allerstørste udfordring, fremgår det af foreløbige beregninger fra Syddansk Universitet. Det er gået op for de fleste, som beskæftiger sig med kræftbehandling i Danmark, at vi står over for en gigantisk udfordring med at finde finansiering til at imødekomme behandlingsbehovet fra en population af kræftpatienter i eksplosiv vækst. Fokus på udfordringen blev skærpet, da Kræftens Bekæmpelse i foråret satte tal på fænomenet på baggrund af beregninger fra den nordiske cancerdatabase NORDCAN. I meget runde tal viser beregningerne, at antallet af nye kræfttilfælde i Danmark inden for de kommende 12 år vil stige med over 5 %. Alene i 16 vil 37. danskere få diagnosen kræft mod 34.5 i 11. I 26 vil det samlede antal nye kræfttilfælde i Danmark nå næsten 52.. Den absolut største enkeltfaktor, som ligger bag væksten, er at danskerne bliver og ældre og ældre, og at risikoen for kræft øges markant med alderen. Andre relevante risikofaktorer for kræft er typisk livsstilsfaktorer som rygning, alkohol, manglende fysisk aktivitet og overvægt. Aldersudviklingen kan vi ikke rigtigt gøre så meget ved i forebyggende øjemed. Det kan vi derimod med livsstilen, og man kan sige, at forebyggelse gennem livsstilsændringer er det eneste håndtag, vi har at trække i med henblik på reducere væksten i antallet af nye kræfttilfælde, siger seniorstatistiker i Kræftens Bekæmpelse, Gerda Engholm. Livsstilen er det eneste håndtag, vi rigtigt kan trække i, hvis vi vil forebygge den fremtidige stigning i antallet af nye kræfttilfælde, siger seniorstatistiker Gerda Engholm, Kræftens Bekæmpelse. (Foto: Kræftens Bekæmpelse) Et fremtidskig med forbehold På NORDCAN, kan man finde fremskrivningsanalyser for incidensudviklingen for alle kræftformer samlet, for hver enkelt kræftform og 8

9 fordelt på køn. Fremskrivningerne er baseret på en aldersbetinget fremskrivning af de trends i incidensudviklingen, som er registreret frem til 11, og befolkningsprognoser fra Danmarks Statistik. Metoden giver, mener jeg, et rimeligt bud på udviklingen, men tallene skal som andre fremskrivninger læses med forsigtighed, understreger Gerda Engholm. Væsentligste forbehold er effekten af screening og nye diagnostiske metoder. Screeningsprogrammet for brystkræft har fremskyndet diagnosticeringen af et stort antal tilfælde. Det har givet en pludselig stigning i antallet af nye tilfælde, siden screeningen blev iværksat. Men de fremrykkede diagnoser kan ikke bare fremskrives, idet de senere vil medføre en reduktion i antallet af nye tilfælde i aldersgrupperne over 7 år, som ikke længere bliver tilbudt screening. En tilsvarende pukkeleffekt har man set i kølvandet på ibrugtagningen af PSA i diagnosticeringen af prostatakræft hos mænd uden urinvejssymptomer, siger Gerda Engholm. Det er eksempler på, at vi fremtidigt bør fremskrive hver enkelt kræftform hver for sig under hensyntagen til de specifikke forhold, som gør sig gældende for denne kræftform. Det er vi i gang med at kigge på, men er ikke klar med færdige analyser endnu, slutter Gerda Engholm. En tsunami af kræftoverlevere Professor Anders Green, Syddansk Universitet deler det synspunkt, at man bliver nødt til at kigge på kræftsygdommene hver for sig, hvis man vil danne sig et realistisk billede af den samlede vækst i antallet af kræftpatienter og den udfordring, som det vil påføre det danske sundhedsvæsen. Men vi bliver også nødt til at medregne effekten af, at vores behandlinger bliver bedre og bedre, og at vi derfor oplever en markant reduceret dødelighed af kræft, påpeger Anders Green. Skal vi tale om en tsunami og den byrde, som den pålægger vores sundhedsvæsen i fremtiden, handler det ikke kun om, at der kommer flere patienter til, men nok mere at antallet af kræftpatienter vokser, fordi der bliver flere og flere, der overlever i længere tid efter at have fået diagnosen. Udfordringen fra tsunamien kommer med andre ord i højere grad fra stigningen i prævalensen end i incidensen, uddyber han. Bedre behandling er den primære driver Anders Green har for nylig påbegyndt et projekt, som har til formål at beregne tilvæksten i antallet af kræftpatienter for ni af de mest udbredte kræftformer. Og meget foreløbige resultater for lungekræftområdet bekræfter påstanden om, at det største kvantitative bidrag til væksten skyldes den reducerede dødelighed som følge af mere effektive behandlinger. Mit udgangspunkt er observationsdata fra en 12-årig periode frem til og med 11. En fremskrivning af incidensen fortæller i runde tal, at vi i øjeblikket har en tilgang af omkring 4.5 nye lungekræftpatienter om året, og at tallet omkring 25 kan være op til 6.. Men ser vi på prævalensen kan vi med meget større ret tale om en tsunami. Vi har i øjeblikket omkring 8. patienter, som lever med lungekræft, og det tal vil, hvis antagelserne for mine beregninger holder, ligge på i 25. Min tese er, at den stigende prævalens må ses som kombinationen af den aldersbetingede stigning i incidensen og den faldende dødelighed. Det giver den synergistiske effekt, som er driveren bag den tsunamiagtige udvikling. På lungekræftområdet ser det ud til, at den reducerede dødelighed bidrager med op til 7 % af den beregnede vækst i prævalensen over en 1-års periode, siger Anders Green. Og her må vi huske, at det jo er en kæmpe succeshistorie, at flere og flere overlever en kræftdiagnose i længere tid, tilføjer han. Kræftprævalensens stofskifte Anders Green etablerer i sit arbejde et kasseregnskab for den enkelte gruppe af kræftpatienter, udtrykt ved tilgangen (incidensen) og afgangen af patienter, som dør. Dødeligheden beregnes og modelleres under hensyntagen til hver enkelt patients behandlingsstatus, herunder specielt om de er visiteret til behandling med kurativt sigte, for eksempel i form af radikal operation. 5-års overlevelse (%) Mænd Kasseregnskabet opdateres år efter år og kan fremskrives med tendensanalyser på baggrund af kontrollerbare antagelser, for eksempel at den fremtidige kræftrisiko ikke ændrer sig i forhold til i dag, og/eller at dødeligheden ikke kan forventes at ændre sig yderligere

10 Den reducerede dødelighed bliver den stærkeste driver bag den tsunamiagtige vækst i antallet af danskere, der lever med en kræftdiagnose, forudser professor Anders Green, Syddansk Universitet. (Foto: SB) Hvad koster det? Anders Greens arbejde er i sin vorden, men ambitionen er på længere sigt også at kunne sætte kroner og øre på, hvad den stigende prævalens indebærer af udgifter for vort sundhedsvæsen. Vi kan via takstsystemet finde tal for, hvad en given patient, afhængigt af køn, alder og konkret behandling, koster. Når vi kender sammensætningen af den samlede patientgruppe, vil det dermed også være muligt at beregne gruppens årlige omkostninger for sundhedsvæsenet i dag og - på givne antagelser - i fremtiden, fortæller han. Det må antages, at det første år med en kræftsygdom indebærer de største udgifter, men da det er de behandlingsmæssige fremskridt, som skaber den reducerede dødelighed, vil udgifterne til for eksempel vedligeholdelsesbehandling til patienter, der overlever deres diagnose, forventeligt komme til at fylde mere og mere, vurderer Anders Green. Så derfor skal vi have prævalensudviklingen med, når vi skal fortælle sundhedsminister Astrid Krag, hvad der er i vente på omkostningssiden, siger Anders Green. Tsunamien er en synergieffekt af, at flere får kræft, og at de lever i længere tid. 1

11 OECD: Oprust kampen mod kræften Omkring hver tredje kræfttilfælde vil kunne helbredes, hvis de bliver opdaget gælder den aldersstandardiserede incidens indtager Danmark pladsen som rettidigt og behandlet ordentligt. Og en anden tredjedel vil helt kunne undgås, hvis der bliver iværksat gennemgribende tiltag for at fremme folkesund- ligger Danmark klart i den tunge ende, på niveau med de østeuropæiske den absolutte topscorer inden for OECD. Når det gælder overlevelsesraterne heden. Det konkluderer OECD i en ny rapport 1, som bygger på interview lande. Trods dette kan vi også findes i den tunge ende af feltet i en opgørelse med eksperter fra 35 medlemslande. Rapporten giver samtidig en række over, hvor stor en andel af det samlede sundhedsbudget der anvendes på best practice-anbefalinger for håndteringen af fremtidens udfordringer inden kræftbehandling (se figur 1). for kræftbehandling. Noget kunne tyde på, at vi på trods af tre handlingsplaner burde have plads Investering i passende og effektive ressourcer i sundhedsvæsenets til at øge investeringerne i kræftbehandlingen yderligere, lyder en melding fra håndtering af kræftsygdomme. professor i sundhedsøkonomi Jes Søgaard, Aarhus Universitet. Sikring af hurtig tilgængelighed til behandling af høj kvalitet med fokus på tidlig diagnosticering og behandling En anden ny sammenlignende undersøgelse 2 af kræftbehandlingsomkostningerne placerer også Danmark på under middelniveau, når man justerer Styrkelse af behandlingskvaliteten via fastsættelse af standarder, mål og retningslinjer. for vort høje prisniveau, siger Jes Søgaard. Han vil dog ikke konkludere, at Sikring af datagrundlaget for monitorering og sammenligning af den relativt dårlige danske kræftoverlevelse kan forklares med manglende resultater, omkostninger, processer og kvalitet. investeringer. Kræftoverlevelsen varierer med en faktor fire landene imellem og er konsekvent lavere i de østlige medlemslande end i andre OECD-lande, hedder det i rapporten. Noget lignende kan siges om Danmarks placering. Når det Sammenhængen mellem behandlingskvalitet og -omkostninger er kompleks og ikke et område, hvor jeg tør komme med skråsikre vurderinger, siger Jes Søgaard. Figur 1. Andel af de samlede sundhedsudgifter, som anvendes på kræftområdet (%) 8 Procent års overlevelse (%) Mænd 5-års-overlevelse (%) Mænd 2 1 Sweden (6) Slovenia (8) Finland (4) Australia (4) Denmark (8) France (2) England (8) Czech Republic (7) Turkey (8) United States (6) Japan (6) OECD (13), Cancer Care: Assuring Quality to Improve Survival, OECD Health Policy Studies, OECD Publishing.http://dx.doi.org/1.1787/ en. 5-års overlevelse (%) Modificeret af Roche a/s. Kvinder Korea (6) Netherlands (7) Cyprus (1) Germany (6) Hungary (6) 1) Ref. OECD (13), Cancer Care: Assuring Quality to Improve Survival, OECD Health Policy Studies, OECD Publishing ) Sullivan et al, Delivering affordable cancer in 5-års-overlevelse (%) Kvinder high-income countries, The Lancet Oncology Commission, Vol 12 September/October 11. Danmark Finland Island Norge Sverige 11

12 TEMA NATIONALE KRÆFTPLANER Tsunamien kan bære en ny kræftplan! Skal vi have en Kræftplan IV, skal den indeholde noget nyt og det kunne være at tage hånd om den eksplosive vækst i antallet af nye kræftpatienter, vurderer sundhedsøkonomisk professor. Han erkender samtidig, at der er behov for at få samlet de løse ender fra de hidtidige tre kræftplaner Professor i sundhedsøkonomi Jes Søgaard mener, der er behov for at samle op på de tre kræftplaner, men tror, at der skal mere til at løfte en ny Kræftplan IV. Temaet for en Kræftplan IV kunne være at få løftet udfordringen som følge af tsunamien, som vi er begyndt at kalde den forventede fremtidige vækst i antallet af kræftpatienter. Mere konkret formuleret bliver det at finde veje til at få etableret en tilstrækkelig kapacitet på alle niveauer, så vi er i stand til at behandle og efterbehandle de mange flere patienter, som skal betjenes i år 25, siger professor og sundhedsøkonom Jes Søgaard, Aarhus Universitet. sørge for, at rammerne er til stede for at implementere allerede vedtagne faglige og organisatoriske tiltag, tilføjer han. Der er ingen tvivl om, at der er mange byggesten i de hidtidige kræftplaner, som også mangler at blive lagt på plads. Men jeg tvivler på, at det er nok i sig selv til at begrunde en Kræftplan IV, lyder det fra Jes Søgaard. Det er ikke bare en lineær fremskrivning af den nuværende kapacitet, vi skal selvfølgelig samtidig sørge for at kunne tage nye teknologier ind og Politiske handlingsplaner skal indeholde noget nyt for at vække den fornødne politiske interesse. Her mener jeg ikke, der er tilstrækkeligt gods 12

13 Der er mange byggesten i Kræftplanerne, som mangler at blive lagt på plads. i en mere eller mindre systematisk opsamling på noget, som allerede har været på dagsordenen. Denne opsamling mener jeg til gengæld, vi skal have, men den kan godt gennemføres inden for de allerede eksisterende beslutningskanaler. Og den økonomiske side kan føres frem som punkter i økonomiforhandlingerne med finansministeriet, vurderer Jes Søgaard. Han anerkender samtidig, at de politiske handlingsplaner kan have en betydelig gennemslagskraft. De kan gøre en meget stor forskel. Det politiske fokus sætter spor helt ud i administrationen på de enkelte sygehuse. Sygehusdirektionen må stå skoleret over for regionsdirektionen, når det handler om at overholde ventetider, pakkeforløbstider og andre konkrete mål fra handlingsplanerne, og derfor bliver det virkelig prioriteret, siger han. Økonomisk udfordring Og Jes Søgaard er ikke i tvivl om, at den eksplosive vækst i antallet af kræftpatienter kan blive en økonomisk udfordring for sundhedsvæsenet. Vi kommer helt sikkert til at skulle bruge flere penge. Men vi har også en årrække frem til 25 til at søge organisationsmæssige løsninger, som kan bidrage til at få enderne til at mødes. Vi kan ikke bare regne med, at det kan klares ved at bede personalet løbe hurtigere, siger han. kan arbejde mere effektivt med at få lukket kløften mellem kapacitet og efterspørgsel. Jeg tror, vi i højere grad kan indarbejde plankrav og incitamentsstrukturer i vores økonomistyring og tildeling af puljemidler til specifikke aktiviteter. For eksempel kunne man stille krav om, at adgangen til procent af aktivitetsdefinerede puljemidler var betinget af, at man regionalt havde udarbejdet en plan for, hvordan man ville opnå en konkret målsætning på det specifikke område. Udbetalingen af de procent kunne så gøres betinget af, at målet bliver nået, siger han. Mange vil nok stejle, men vi har faktisk set mange eksempler på, at økonomiske incitamenter virkelig har gjort en forskel. Money talks, påpeger Jes Søgaard. Plads til andre elementer Når du har handlingsplanen og den nyhed, der skal bærer den, kan du godt fylde andre elementer på. Det kunne for eksempel være som mange taler om at give kvaliteten i kirurgien endnu et løft. Det kunne også være opfølgning på nogle af de byggesten fra de tidligere planer, som trænger til at blive lagt endeligt på plads, for eksempel sikring af rammerne for de multidisciplinære patientkonferencer. Jeg har forhørt mig forskellige steder om, hvordan man har tænkt sig at imødekomme det stigende pres. Et automatsvar, som vist mere handler om, at man ikke magter at skulle forholde sig til problemet, er, at det må vi klare via effektiviseringer. Et andet mere realistisk bud, jeg har hørt, er, at når efterspørgslen overstiger kapaciteten, bliver der prioriteret typisk ved at tage de mest akutte udfordringer ind først på bekostning af de mindre akutte, siger Jes Søgaard, som selv har forslag til, hvordan man økonomisk - Et andet eksempel, som ligger mig på sinde, er at fokusere på udviklingen af den patientoplevede kvalitet, som bliver en stadig vigtigere faktor i planlægningen af et tidssvarende offentligt sundhedsvæsen. Vi har haft meget fokus på ventetider og patienttilfredshedsmålinger, men der er også andre elementer, som har betydning for det, vi kalder den patientrelaterede livskvalitet. Her, mener jeg, har vi en stor udfordring, som også kunne få plads i en kommende kræfthandlingsplan, slutter Jes Søgaard. 13

14 TEMA NATIONALE KRÆFTPLANER Fra kontrol til opfølgning Sundhedsstyrelsen står i spidsen for et stort projekt, som skal erstatte de hidtidige kalenderstyrede kontrolforløb efter kræft med opfølgningsforløb, som sætter øget fokus på rehabilitering og overvågning af senfølger. Projektet har som udgangspunkt fået en blandet modtagelse vi tager bestik af holdningen hos en kliniker og en patientrepræsentant. I foråret 14 skal nye opfølgningsforløb for kræft afløse de nuværende kontrolforløb. Manglende evidens for effekten af de nuværende forløb er ifølge sundheds- og forebyggelsesminister Astrid Krag begrundelsen for, at der er behov for udvikling af nye forløb. Det kan godt være, at de automatiserede kontroller giver en tryghed, men det er falsk tryghed i den udstrækning, at der ikke er dokumentation for, at de virker, lød forklaringen fra ministeren, da hun i april skulle stå på mål for det igangværende projekt med at formulere nye opfølgningsforløb 1. Sundhedsstyrelsen har nedsat 14 arbejdsgrupper, der skal udarbejde nye opfølgningsforløb for kræft på baggrund af en generisk model. Opfølgning for brystkræftpatienter forventes at være en af de første beskrivelser, der ligger klar. sygdommen og behandlingen giver, og hvad vi kan gøre ved det. Det er helt afgørende, at vi får forklaret patienterne dette, så vi fjerner flest mulige unødvendige bekymringer, siger Niels Kroman. Han understreger, at den kalenderstyrede kontrol ikke har nogen reel indvirkning på patienternes overlevelse. Hvis en kræftsygdom vender tilbage med metastaser i kroppen, er sygdommen ikke kurabel. Og der findes ingen dokumentation for, at tidlig opsporing af et systemisk tilbagefald gør nogen forskel. Det hverken forlænger patienternes liv eller forbedrer deres livskvalitet, siger han. Opfølgning frem for kontrol Med ordet opfølgning ønsker Sundhedsstyrelsen at signalere, at der er tale om mindre systematisk overvågning end i de nuværende kalenderstyrede kontrolforløb. Fokus rykkes i stedet til løbende, individualiserede kontakter efter afslutning af den initiale behandling omfattende en bred vifte af indsatser, herunder også rehabilitering. Medlem af arbejdsgruppen for brystkræft, professor overlæge Niels Kroman, Rigshospitalet, hilser forløbsprojektet velkommen og fremhæver, at det nye begreb i lige så høj grad handler om forventningsafstemning. Ændringen fra kontrol til opfølgning handler om at få flyttet fokus til der, hvor vi kan gøre en forskel. Vi skal følge op, så vi kan se, hvilke senfølger 1) Slut med fast kontrol af tidligere kræftsyge, Jyllands-Posten, 12. april, 13 Der findes ingen dokumentation for, at tidlig opsporing af et systemisk tilbagefald gør nogen forskel, siger professor overlæge Niels Kroman, Rigshospitalet. 14

PERSPEKTIV. & debat. TEMA: Behov for en Kræftplan IV? 10 år med Second opinion. Ildsjælsportræt: Alice Skjold Braae - Patientforeningen Lungekræft

PERSPEKTIV. & debat. TEMA: Behov for en Kræftplan IV? 10 år med Second opinion. Ildsjælsportræt: Alice Skjold Braae - Patientforeningen Lungekræft N Y E V E J E I K R Æ F T B E H A N D L I N G E N PERSPEKTIV Nr. 17 DECEMBER 2013 & debat TEMA: Behov for en Kræftplan IV? 10 år med Second opinion Ildsjælsportræt: Alice Skjold Braae - Patientforeningen

Læs mere

12. april. 2014 kl. 11.00 11.45/delt oplæg med Region Syddanmark

12. april. 2014 kl. 11.00 11.45/delt oplæg med Region Syddanmark Tale DALYFO`s årsmøde lymfodem Tid Opgave 12. april. 2014 kl. 11.00 11.45/delt oplæg med Region Syddanmark Tale og besvarelse af spørgsmål. 07-04-2014 Sag nr. 14/1588 Dokumentnr. 19965/14 Josefina Hindenburg

Læs mere

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING 2012 Årsrapport 2011: Second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

Udvikling og prognose for antallet af kræftpatienter og den tilhørende sygehusaktivitet i Region Sjælland

Udvikling og prognose for antallet af kræftpatienter og den tilhørende sygehusaktivitet i Region Sjælland Dato: 29.9.2016 Udvikling og prognose for antallet af kræftpatienter og den tilhørende sygehusaktivitet i Region Sjælland I forlængelse af regeringens udspil med Kræftplan IV gives der i dette notat en

Læs mere

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Tid og sted: Folketinget S2-092, 13. juni 2007 kl

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Tid og sted: Folketinget S2-092, 13. juni 2007 kl Sundhedsudvalget SUU alm. del - Svar på Spørgsmål 597 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Tilhørerkreds: Anledning: Åbent samråd 13. juni 2007 Taletid: Tid og sted: Folketinget S2-092, 13. juni 2007

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om mål, resultater og opfølgning på kræftbehandlingen. Oktober 2013

Notat til Statsrevisorerne om beretning om mål, resultater og opfølgning på kræftbehandlingen. Oktober 2013 Notat til Statsrevisorerne om beretning om mål, resultater og opfølgning på kræftbehandlingen Oktober 2013 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om mål, resultater og opfølgning på kræftbehandlingen

Læs mere

Årsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling

Årsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Årsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling 2013 Årsrapport 2012: Second Opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

SYGEHUSBASERET OVERLEVELSE FOR UDVALGTE KRÆFTSYGDOMME 1995-2006

SYGEHUSBASERET OVERLEVELSE FOR UDVALGTE KRÆFTSYGDOMME 1995-2006 SYGEHUSBASERET OVERLEVELSE FOR UDVALGTE KRÆFTSYGDOMME 1995-2006 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2008 : 6 Redaktion Sundhedsstyrelsen Sundhedsdokumentation Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222

Læs mere

Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler.

Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler. Fakta om Kræftplan III Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler. Diagnostisk pakke: Der skal udarbejdes en samlet diagnostisk pakke for patienter med

Læs mere

Adm. direktør Per Okkels, Danske Regioner: Tale til ØSG seminar den 4. november 2010

Adm. direktør Per Okkels, Danske Regioner: Tale til ØSG seminar den 4. november 2010 Adm. direktør Per Okkels, Danske Regioner: Tale til ØSG seminar den 4. november 2010 28-10-2010 Sag nr. 10/2203 [Indledning] Jeg vil gerne takke for invitationen til at komme og tale her ved jeres seminar.

Læs mere

Kræftepidemiologi. Figur 1

Kræftepidemiologi. Figur 1 Kræftepidemiologi På foranledning af Kræftstyregruppen har en arbejdsgruppe nedsat af Sundhedsstyrelsen udarbejdet rapporten Kræft i Danmark. Et opdateret billede af forekomst, dødelighed og overlevelse,

Læs mere

Second opinion - kan vi tilbyde mere behandling? Hans von der Maase Klinikchef, professor, dr. med. Onkologisk Klinik Rigshospitalet

Second opinion - kan vi tilbyde mere behandling? Hans von der Maase Klinikchef, professor, dr. med. Onkologisk Klinik Rigshospitalet Second opinion - kan vi tilbyde mere behandling? Hans von der Maase Klinikchef, professor, dr. med. Onkologisk Klinik Rigshospitalet En afdeling kan efter rådgivning fra et af SST nedsat ekspertpanel (second

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om mål, resultater og opfølgning på kræftbehandlingen. Februar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om mål, resultater og opfølgning på kræftbehandlingen. Februar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om mål, resultater og opfølgning på kræftbehandlingen Februar 2015 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om mål, resultater og opfølgning på kræftbehandlingen

Læs mere

TASK FORCE FOR PATIENTFORLØB PÅ KRÆFT- OG HJERTEOMRÅDET

TASK FORCE FOR PATIENTFORLØB PÅ KRÆFT- OG HJERTEOMRÅDET TASK FORCE FOR PATIENTFORLØB PÅ KRÆFT- OG HJERTEOMRÅDET Sammenfatning af 30. møde i Task Force for Patientforløb på Kræft- og 18. december 2013 kl. 13.00 16.00 i Sundhedsstyrelsen j.nr. 4-1612-13/1/SFK

Læs mere

Kræftoverlevelse i Danmark Cancerregisteret, Tal og analyse

Kræftoverlevelse i Danmark Cancerregisteret, Tal og analyse Kræftoverlevelse i Danmark 1998-2012 Cancerregisteret, Tal og analyse Redaktion: Statens Serum Institut Sektor for National Sundhedsdokumentation & Forskning Artillerivej 5 DK-2300 Hjemmeside: www.ssi.dk

Læs mere

Kræftoverlevelse i Danmark 1999-2013. Cancerregisteret Tal og analyse

Kræftoverlevelse i Danmark 1999-2013. Cancerregisteret Tal og analyse Kræftoverlevelse i Danmark 1999-2013 Cancerregisteret Tal og analyse Redaktion: Statens Serum Institut Sektor for National Sundhedsdokumentation & Forskning Artillerivej 5 DK-2300 Hjemmeside: www.ssi.dk

Læs mere

Lægemødet Tale ved Minister for Sundhed og Forebyggelse, Astrid Krag. (det talte ord gælder)

Lægemødet Tale ved Minister for Sundhed og Forebyggelse, Astrid Krag. (det talte ord gælder) Lægemødet 2012 Tale ved Minister for Sundhed og Forebyggelse, Astrid Krag (det talte ord gælder) Tak for invitationen til at tale her i dag. Jeg har set meget frem til at komme. Det er 130. gang for Lægeforeningen

Læs mere

Mænd og lungekræft. Svend Aage Madsen Rigshospitalet. Svend Aage Madsen. Forekomst og dødelighed. Dødelighed: Svend Aage Madsen

Mænd og lungekræft. Svend Aage Madsen Rigshospitalet. Svend Aage Madsen. Forekomst og dødelighed. Dødelighed: Svend Aage Madsen Rigshospitalet Forekomst og dødelighed Forekomst: M/K 1,18 Dødelighed: M/K 1,26 Tlf: +45 35454767 - E-mail: svaam@rh.dk & svendaage@madsen.mail.dk 1 Lungekræft-uligheden Mænd i DK har 18 procent større

Læs mere

Cancer i Praksis Årsrapport for 2010

Cancer i Praksis Årsrapport for 2010 Cancer i Praksis Årsrapport for 2010 Baggrund og formål Cancer i Praksis (CiP) blev etableret med det formål at udvikle kvaliteten inden for kræftområdet med udgangspunkt i almen praksis og dens samarbejde

Læs mere

28. møde Task Force for Patientforløb på Kræft- og Hjerteområdet

28. møde Task Force for Patientforløb på Kræft- og Hjerteområdet TASK FORCE FOR PATIENTFORLØB PÅ KRÆFT- OG HJERTEOMRÅDET S A M M E N F A T N I N G Emne 28. møde Task Force for Patientforløb på Kræft- og Hjerteområdet Mødedato 28.juni 2013 kl.13.00 16.00 Sted Sundhedsstyrelsen,

Læs mere

Danske kræftpatienters behandling i Frankfurt

Danske kræftpatienters behandling i Frankfurt Rapport Kræftens Bekæmpelse Danske kræftpatienters behandling i Frankfurt - En spørgeskemaundersøgelse vedrørende patienter og pårørendes erfaringer og oplevelser Maj 2009 Patientstøtteafdelingen 1 Indledning

Læs mere

Danske kræftpatienters behandling i Kina

Danske kræftpatienters behandling i Kina Delrapport 3 Kræftens Bekæmpelse Delrapport 3: Danske kræftpatienters behandling i Kina - Kræftens Bekæmpelses initiativer i forhold til danske kræftpatienters behandling på kinesiske hospitaler April

Læs mere

1. Status på pakkeforløb for kræftområdet, herunder national monitorering

1. Status på pakkeforløb for kræftområdet, herunder national monitorering TASK FORCE FOR PATIENTFORLØB PÅ KRÆFT- OG HJERTEOMRÅDET Sammenfatning af 31. møde i Task Force for Patientforløb på Kræft- og, den 30. april 2014 kl. 10.00 13.00 i Sundhedsstyrelsen 1. Status på pakkeforløb

Læs mere

Kom med i PROPA ET GODT LIV. selv med prostatakræft. www.propa.dk

Kom med i PROPA ET GODT LIV. selv med prostatakræft. www.propa.dk Kom med i ET GODT LIV selv med prostatakræft www.propa.dk Få et godt liv selv med prostatakræft Velkommen i s fællesskab 3 ud af 4 mænd over 75 år har kræftceller i prostata, men kun ganske få dør af den

Læs mere

PRIORITÉR SUNDHEDEN BEDRE SUNDHED FLERE ÆLDRE

PRIORITÉR SUNDHEDEN BEDRE SUNDHED FLERE ÆLDRE PRIORITÉR SUNDHEDEN BEDRE SUNDHED FLERE ÆLDRE PRIORITÉR SUNDHEDEN BEDRE SUNDHED FLERE ÆLDRE Et godt og trygt sundhedsvæsen er en af de vigtigste grundpiller i vores velfærdssamfund. Venstre ønsker et

Læs mere

11. Fremtidsperspektiver

11. Fremtidsperspektiver 11. Fremtidsperspektiver Fremtidens sygdomsmønster Der er mange faktorer, der kan påvirke befolkningens sygdomsmønster i fremtiden, ikke mindst politiske prioriteringer på uddannelses- og socialområdet,

Læs mere

Massiv kvalitetsforbedring i dansk kræftbehandling

Massiv kvalitetsforbedring i dansk kræftbehandling Massiv kvalitetsforbedring i dansk kræftbehandling Der var for nogle år tilbage behov for et væsentligt kvalitetsløft i dansk kræftbehandling, i det behandlingen desværre var præget af meget lange patientforløb

Læs mere

Betydning af Kræftplan III for Region Syddanmark kommende regionale opgaver.

Betydning af Kræftplan III for Region Syddanmark kommende regionale opgaver. Område: Sundhedsområdet Afdeling: Planlægning og Udvikling Journal nr.: 07/783 Dato: 4. januar 2011 Udarbejdet af: Sanne Jeppesen E mail: Sanne.Jeppesen@regionsyddanmark.dk Telefon: 76631252 Notat Betydning

Læs mere

Dårlige tolke truer behandlingen i sundhedsvæsenet

Dårlige tolke truer behandlingen i sundhedsvæsenet Dårlige tolke truer behandlingen i sundhedsvæsenet De fleste tolke, der bruges hos læger og på hospitaler, har ingen uddannelse. Sundhedspersonalet oplever jævnligt, at der ikke oversættes korrekt, og

Læs mere

Fremtidsvisioner for danske lungekræftpatienter

Fremtidsvisioner for danske lungekræftpatienter Fremtidsvisioner for danske lungekræftpatienter Vi er allerede nået langt!! Andel (%) 30 35 40 45 50 1-års overlevelsen 1-års overlevelse Indikator Ia 46% Næsten 50% forbedring!! 33% 2003 2005 2007 2009

Læs mere

Den kollegiale omsorgssamtale

Den kollegiale omsorgssamtale Af Birgitte Wärn Den kollegiale omsorgssamtale - hvordan tager man en samtale med en stressramt kollega? Jeg vidste jo egentlig godt, at han havde det skidt jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre eller

Læs mere

De danske pakkeforløb for kræft set fra nationalt niveau Lund 19.03.14

De danske pakkeforløb for kræft set fra nationalt niveau Lund 19.03.14 De danske pakkeforløb for kræft set fra nationalt niveau Lund 19.03.14 Ole Andersen, overlæge Disposition Baggrund og tanker for indførsel af pakkeforløb i 2007 Organisering af arbejdet med at udvikle

Læs mere

Sammenfatning af evalueringen af second opinion ordningen

Sammenfatning af evalueringen af second opinion ordningen Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dato: 1. marts 2006 Sammenfatning af evalueringen af second opinion ordningen Baggrund I forbindelse med etableringen af second opinion ordningen blev det besluttet, at

Læs mere

BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN. En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet

BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN. En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet 1 2 En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet I dag er der primært fokus på aktivitet og budgetter

Læs mere

Nøgletal for kræft august 2008

Nøgletal for kræft august 2008 Kontor for Sundhedsstatistik Nøgletal for kræft august 2008 1. Fortsat stigende aktivitet på kræftområdet Der har siden 2001 været en kraftig vækst i aktiviteten på kræftområdet - og væksten forsætter

Læs mere

RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHANDLING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME

RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHANDLING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME FEBRUAR 2015 RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHANDLING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME Årsrapport 2014 RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHAND- LING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME

Læs mere

EU-Kommissionen roser danske strukturfonde

EU-Kommissionen roser danske strukturfonde NR. 5 / 7. marts 2012 EU EU-Kommissionen roser danske strukturfonde Europa-Kommissionen roser regionernes strukturfondspartnerskaber for en fokuseret indsats og et bredt samarbejde Danmark understøtter

Læs mere

VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje

VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje 354 gæster var mødt op til temadagen om muligheder og udfordringer for fremtidens sygepleje. Temadagen blev afholdt den 1. december på Comwell Middelfart og

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Den første kræftplan hvad er læren heraf? Cheflæge Hans Peder Graversen, afdelingschef Dansk kræftbehandling helt i front har kræftplanerne løftet behandlingen i Danmark? www.regionmidtjylland.dk Baggrund

Læs mere

Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark

Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark Diskussionsoplæg 5. oktober 2010 Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark Der skal udarbejdes en ny vision for Region Syddanmarks sundhedsvæsen, der kan afløse den foreløbige vision, der blev

Læs mere

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 1. KVARTAL 2015

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 1. KVARTAL 2015 MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 1. KVARTAL 2015 1. Baggrund Hvert kvartal offentliggør Statens Serum Institut forløbstider for alle pakkeforløb via esundhed.dk. Monitorering af pakkeforløb for kræft

Læs mere

Kræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet

Kræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet Kræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet Kræftens Bekæmpelses Barometerundersøgelse del 2 Afdeling for Kvalitet & Patientsikkerhed Mette Vinter: mmvi@cancer.dk Den kræftramtes

Læs mere

Præsentation. Formand for: DMCG.dk Sammenslutningen af 24 DMCG er & Dansk Lunge Cancer Gruppe (DLCG) DMCG.dk. Malmø-10/tp

Præsentation. Formand for: DMCG.dk Sammenslutningen af 24 DMCG er & Dansk Lunge Cancer Gruppe (DLCG) DMCG.dk. Malmø-10/tp Præsentation Torben Palshof overlæge, dr.med. speciallæge i onkologi & intern medicin Onkologisk afdeling, Århus Universitetshospital Formand for: Sammenslutningen af 24 DMCG er & Dansk Lunge Cancer Gruppe

Læs mere

BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013

BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 GENTOFTE KOMMUNE BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 Til Økonomiudvalget, 22. april 2013 BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 INTRODUKTION... 3 Resume... 3 PROGNOSE 2013: Resultater... 4 Aldersfordeling... 4 TENDENSER: Befolkningsudvikling

Læs mere

Second opinion DPCG 6. november 2008. Hans von der Maase Klinikchef, professor, dr. med Onkologisk Klinik Rigshospitalet

Second opinion DPCG 6. november 2008. Hans von der Maase Klinikchef, professor, dr. med Onkologisk Klinik Rigshospitalet Second opinion DPCG 6. november 2008 Hans von der Maase Klinikchef, professor, dr. med Onkologisk Klinik Rigshospitalet Bekendtgørelse om ret til sygehusbehandling og fødselshjælp m.v. Bekendtgørelse nr.

Læs mere

FORBEDRET OVERLEVELSE Fremtidige udfordringer inden for lungekræft

FORBEDRET OVERLEVELSE Fremtidige udfordringer inden for lungekræft FORBEDRET OVERLEVELSE Fremtidige udfordringer inden for lungekræft Anders Green, professor, overlæge, dr.med. OPEN, Odense Universitetshospital og Syddansk Universitet på vegne af Dansk Lunge Cancer Gruppe

Læs mere

Diagnostiske centre i Danmark Behovet set fra almen praksis

Diagnostiske centre i Danmark Behovet set fra almen praksis Diagnostiske centre i Danmark Behovet set fra almen praksis Mads Lind Ingeman & Peter Vedsted Peter Vedsted Professor Center for i Cancerdiagnostik i Praksis CaP Aarhus University Viborg 1.11.11 Plan Peter:

Læs mere

Statsrevisorernes beretning nr. 3 2007 om Cancerregisteret

Statsrevisorernes beretning nr. 3 2007 om Cancerregisteret Ministeren for Sundhed og Forebyggelse 5. februar 2008 Statsrevisoratet Christiansborg Statsrevisorernes beretning nr. 3 2007 om Cancerregisteret Statsrevisorerne har ved brev af 6. december 2007 anmodet

Læs mere

Med kurs mod fremtidens sundhedsvæsen

Med kurs mod fremtidens sundhedsvæsen N O T A T 06-06-2006 Med kurs mod fremtidens sundhedsvæsen Regionerne har sat kurs mod et sundhedsvæsen i international front Visionen er at fremtidssikre sundhedsvæsenet til gavn for den danske befolkning

Læs mere

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 4. KVARTAL 2015

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 4. KVARTAL 2015 MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT Baggrund Hvert kvartal offentliggør Statens Serum Institut forløbstider for alle pakkeforløb via esundhed.dk. Monitorering af pakkeforløb for kræft er indtil videre

Læs mere

Udkast til tale ift. samrådet i BEU om implementeringen af kontanthjælpsreformen

Udkast til tale ift. samrådet i BEU om implementeringen af kontanthjælpsreformen Beskæftigelsesudvalget 2013-14 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 492 Offentligt T A L E Udkast til tale ift. samrådet i BEU om implementeringen af kontanthjælpsreformen 25. september 2014 J.nr. 2014-0029417

Læs mere

Beslutningsreferat af 6. møde i Task Force for. Kræftområdet. 29. maj 2008 kl i Regionernes Hus. 1. Meddelelser og orientering

Beslutningsreferat af 6. møde i Task Force for. Kræftområdet. 29. maj 2008 kl i Regionernes Hus. 1. Meddelelser og orientering TASK FORCE FOR KRÆFTOMRÅDET Beslutningsreferat af 6. møde i Task Force for Kræftområdet 29. maj 2008 kl. 17.30 20.00 i Regionernes Hus 1. Meddelelser og orientering 1) Sundhedsstyrelsens initiativer vedr.:

Læs mere

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Samråd AM-AP om kræfttilfælde, forebyggelse, social. ulighed i sundhed og samfundsøkonomiske. konsekvenser af rygning

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Samråd AM-AP om kræfttilfælde, forebyggelse, social. ulighed i sundhed og samfundsøkonomiske. konsekvenser af rygning Sundhedsudvalget 2010-11 SUU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 562 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Anledning: Samråd AM-AP om kræfttilfælde, forebyggelse, social ulighed i sundhed og samfundsøkonomiske

Læs mere

Notat om proces for vurdering af og beslutning om indkomne forslag til temaer for udmøntning af Knæk Cancer 2013-midler

Notat om proces for vurdering af og beslutning om indkomne forslag til temaer for udmøntning af Knæk Cancer 2013-midler Notat om proces for vurdering af og beslutning om indkomne forslag til temaer for udmøntning af Knæk Cancer 2013-midler Indkomne forslag til temaer for Knæk Cancer 2013 I december 2012 rettede Kræftens

Læs mere

Høringssvar til udkast til sundhedsplan i Region Midtjylland fra Regionsudvalget Kræftens Bekæmpelse Region Midtjylland

Høringssvar til udkast til sundhedsplan i Region Midtjylland fra Regionsudvalget Kræftens Bekæmpelse Region Midtjylland Juni 2013 Region Midtjylland Sundhedsplanlægning Skottenborg 26 8800 Viborg Att. Louise Møller Afdeling Region Midtjylland Elin Kristensen Telefon 30381509 elk@cancer.dk UNDER PROTEKTION AF HENDES MAJESTÆT

Læs mere

Betydning af Kræftplan III for Region Syddanmark og de syddanske kommuner

Betydning af Kræftplan III for Region Syddanmark og de syddanske kommuner Notat af 31. januar 2011 Betydning af Kræftplan III for Region Syddanmark og de syddanske kommuner I forbindelse med finanslov 2011 er der indgået aftale om en Kræftplan III, hvorved der nu sættes fokus

Læs mere

Vederlagsfri fysioterapi

Vederlagsfri fysioterapi Indenrigs- og Sundhedsminister Bertel Haarder im@im.dk Vederlagsfri fysioterapi Kære Bertel Haarder Danske Fysioterapeuter deltog den 8. februar i en konstruktiv drøftelse om vederlagsfri fysioterapi med

Læs mere

Mulighederne i personlig medicin til kræftpatienter og nogle udfordringer

Mulighederne i personlig medicin til kræftpatienter og nogle udfordringer Mulighederne i personlig medicin til kræftpatienter og nogle udfordringer Konference om Personlig Medicin 10. december 2014, Formand for Kræftens Bekæmpelse Professor, dr. med. Forskningsenheden for Almen

Læs mere

Pårørende og fælles beslutninger i praksis - muligheder og begrænsninger

Pårørende og fælles beslutninger i praksis - muligheder og begrænsninger VEJLE SYMPOSIER 2016 Pårørende og fælles beslutninger i praksis - muligheder og begrænsninger Karina Dahl Steffensen Overlæge, ph.d., lektor, Onkologisk Afdeling Vejle Sygehus en del af Sygehus Lillebælt

Læs mere

Simpel lungetest kan redde KOL patienter

Simpel lungetest kan redde KOL patienter Simpel lungetest kan redde KOL patienter Flere lungeundersøgelser kan redde liv og forbedre livskvalitet hos flere af de 300.000 danskere, der har sygdommen KOL uden at vide det. Danske Regioner lover

Læs mere

Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område

Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område Kommunal palliativ indsats status og perspektiver Nyborg Strand 28. september 2010 Ole Andersen, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats

Læs mere

Social ulighed i kræftbehandling

Social ulighed i kræftbehandling Social ulighed i kræftbehandling 1 Hvad ved vi om social positions betydning for overlevelse efter en kræftsygdom i Danmark Resultater baseret på data fra kliniske kræftdatabaser Susanne Oksbjerg Dalton

Læs mere

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den 11. januar 2011. 13 min. [Overskrift] Intro: Godt nytår og mange tak for rapporten. 11. januar 2011 KADAH/DORBI

Læs mere

Revision af demografimodellen ældreområdet

Revision af demografimodellen ældreområdet Velfærd og Sundhed Velfærds- og Sundhedsstaben Sagsbehandler: Keld Kjeldsmark Sagsnr. 00.30.00-S00-71-14 Delforløb Velfærd og Sundhed Dato:5.5.2015 BILAG Revision af demografimodellen ældreområdet I. Befolkningsudviklingen

Læs mere

Mænd som syge, mænd som patienter

Mænd som syge, mænd som patienter Mænd som syge, mænd som patienter Rigshospitalet Patienttilfredshed Spørgeskemaundersøgelse med 6.807 patienter indlagt 2004 i H:S Gennemgående stor tilfredshed Men især er behov for forbedringer på områder

Læs mere

KRÆFT FAKTA OG FOREBYGGELSE

KRÆFT FAKTA OG FOREBYGGELSE KRÆFT FAKTA OG FOREBYGGELSE Kræft - en folkesygdom Omkring 32.000 danskere rammes hvert år af kræft. Sygdommen er kendetegnet ved, at en enkelt eller flere celler begynder at dele sig, uden at kroppen

Læs mere

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Folketingets Sundhedsudvalg m.fl.

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Folketingets Sundhedsudvalg m.fl. TALEPAPIR Det talte ord gælder Tilhørerkreds: Folketingets Sundhedsudvalg m.fl. Anledning: Åbent samråd (spørgsmål U og V) Taletid: Ca. 11 minutter Tid: 7. maj 2008, kl. 14:30-15:30 Spørgsmål U Ministeren

Læs mere

Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d.

Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d. Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d. Denne seance Hvem? Hvad? Hvorfor? Hvem? Hvad skal vi nå? Fakta om kræft Ventetider Symptomer

Læs mere

kbossen@cancer.dk Almen praksis og rehabilitering efter kræft perspektiver og udfordringer

kbossen@cancer.dk Almen praksis og rehabilitering efter kræft perspektiver og udfordringer Almen praksis og rehabilitering efter kræft perspektiver og udfordringer kbossen@cancer.dk Susanne Oksbjerg Dalton Livet efter Kræft Kræftens Bekæmpelses Forskningscenter Fokus på rehabilitering efter

Læs mere

Hvordan kommer vi videre?

Hvordan kommer vi videre? Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2011-12 SUU alm. del Bilag 340 Offentligt Hvordan kommer vi videre? For at føre sagen videre tilbyder Osteoporoseforeningen sammen med førende osteoporoseeksperter et

Læs mere

TASK FORCE FOR PATIENTFORLØB PÅ KRÆFT- OG HJERTEOMRÅDET

TASK FORCE FOR PATIENTFORLØB PÅ KRÆFT- OG HJERTEOMRÅDET TASK FORCE FOR PATIENTFORLØB PÅ KRÆFT- OG HJERTEOMRÅDET S A M M E N F A T N I N G Emne 25. møde Task Force for Patientforløb på Kræft- og Hjerteområdet Mødedato 11. oktober 2012, kl. 13.00 16.00 Sted,

Læs mere

Danmark behandler børneastma ineffektivt

Danmark behandler børneastma ineffektivt Danmark behandler børneastma ineffektivt Behandlingen af børneastma sker på vidt forskellige måder i de danske regioner. Det gør, at Danmark er det land i Skandinavien, som bruger flest penge på sygdommen,

Læs mere

Indspil til det faglige forarbejde til Kræftplan IV

Indspil til det faglige forarbejde til Kræftplan IV NOTAT Dato: 2. marts 2016 Indspil til det faglige forarbejde til Kræftplan IV Den danske kræftbehandling er markant forbedret gennem de seneste 15 år. Det er der mange grunde til blandt andet kræftplanerne

Læs mere

Vedr.: Høringssvar om regeringens forslag til en national demenshandlingsplan 2025 Et trygt og værdigt liv med demens.

Vedr.: Høringssvar om regeringens forslag til en national demenshandlingsplan 2025 Et trygt og værdigt liv med demens. Sundheds og ældreministeriet Holbergsgade 6 1057 København K København, den 17. oktober 2016 Vedr.: Høringssvar om regeringens forslag til en national demenshandlingsplan 2025 Et trygt og værdigt liv med

Læs mere

Kræftpatienters erfaringer med Second opinion ordningen

Kræftpatienters erfaringer med Second opinion ordningen Rapport Danish Cancer Society Kræftpatienters erfaringer med Second opinion ordningen - en interviewundersøgelse blandt brugere af Kræftlinjen, Kræftens bekæmpelses telefonrådgivning November 2009 Dokumentation

Læs mere

Ved Forløbskoordinator Charlotte Ibsen Brystkirurgisk klinik, Rigshospitalet

Ved Forløbskoordinator Charlotte Ibsen Brystkirurgisk klinik, Rigshospitalet Ved Forløbskoordinator Charlotte Ibsen Brystkirurgisk klinik, Rigshospitalet Fra kliniske retningslinier til pakkeforløb Landsdækkende kliniske retningslinjer Indgang til pakkeforlø b Udredning Behandling

Læs mere

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse sum@sum.dk Att.: ani@sum.dk

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse sum@sum.dk Att.: ani@sum.dk Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse sum@sum.dk Att.: ani@sum.dk s høringssvar vedr. udkast til lov om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet takker

Læs mere

Bilag vedr. orientering om resultater for kvaliteten i behandlingen af patienter med lungekræft 2011

Bilag vedr. orientering om resultater for kvaliteten i behandlingen af patienter med lungekræft 2011 Bilag vedr. orientering om resultater for kvaliteten i behandlingen af patienter med lungekræft 2011 Regionshuset Viborg Kvalitet og Sundhedsdata Skottenborg 26 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0007 www.regionmidtjylland.dk

Læs mere

10 bud til almen praksis

10 bud til almen praksis 10 bud til almen praksis 10 bud på udviklingsområder for almen praksis på baggrund af resultater fra en undersøgelse besvaret af 4.874 patienter og pårørende DANSKE PATIENTER Baggrund 4,9 millioner danskerne

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for rehabilitering af patienter med prostatakræft

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for rehabilitering af patienter med prostatakræft KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for rehabilitering af patienter med prostatakræft Baggrund og formål Prostatakræft er den næst hyppigste kræftform blandt mænd i Danmark.

Læs mere

Status for DPCG & DPCD 2013

Status for DPCG & DPCD 2013 ØVRE GASTROINTESTINAL CANCER SEMINAR Status for DPCG & DPCD 2013 Styregruppe Repræsentanter fra behandlende afdelinger i DK (Dansk Kirurgisk Selskab)(DKS) (Dansk Selskab for Klinisk Onkologi)(DSKO) (Dansk

Læs mere

Orientering om tiltag på baggrund af Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

Orientering om tiltag på baggrund af Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser Dato: 5. september 2012 Brevid: 1841112 Orientering om tiltag på baggrund af Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser På møde i Forretningsudvalget den 29. maj 2012 blev udvalget orienteret

Læs mere

Status for pakkeforløb på hjerteområdet november 2010

Status for pakkeforløb på hjerteområdet november 2010 N O T A T 25-11-2010 Status for pakkeforløb på hjerteområdet november 2010 Danske Regioner har udarbejdet en statusopgørelse for implementering af pakkeforløbene på hjerteområdet. Statusopgørelsen giver

Læs mere

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere

Kræftalarm: Sådan forebygger du tarmkræft

Kræftalarm: Sådan forebygger du tarmkræft Kræftalarm: Sådan forebygger du tarmkræft Kræftens Bekæmpelse slår alarm: Hyppigheden af tarmkræft er kraftigt stigende i Danmark. Af Heidi Pedersen og Torben Bagge, 17. januar 2012 03 Tarmkræft-eksplosion

Læs mere

Ungdomsarbejdsløsheden i EU er den højeste i 14 år

Ungdomsarbejdsløsheden i EU er den højeste i 14 år Ungdomsarbejdsløsheden i EU er den højeste i år Arbejdsløsheden for de -9-årige i EU er i dag ca. ½ pct. Det er det højeste niveau siden 1997, hvor ungdomsledigheden var,8 pct. Det er specielt i Spanien

Læs mere

The Voice of Foreign Companies. Sundhedspolitisk agenda. Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark

The Voice of Foreign Companies. Sundhedspolitisk agenda. Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark The Voice of Foreign Companies Sundhedspolitisk agenda Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark November 24, 2008 Baggrund Sundhedsambitionen Vi er overbevist om, at Danmark har midlerne

Læs mere

Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København

Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København Intro Alle vil udvikling ingen vil forandring. Ordene er Søren Kierkegaards, men jeg

Læs mere

Operationer udgør en væsentlig del af sygehusenes aktivitet. Antallet af opererede er et samlet mål for udviklingen i denne aktivitet. 1.

Operationer udgør en væsentlig del af sygehusenes aktivitet. Antallet af opererede er et samlet mål for udviklingen i denne aktivitet. 1. Maj 21 Aktivitet i det somatiske sygehusvæsen Behandlingen af en patient på sygehus vil altid involvere ambulante besøg og/eller udskrivninger efter indlæggelse. Udviklingen i antal udskrivninger henholdsvis

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Personcentreret støtte til kvinder i forløbet efter kirurgisk behandling for gynækologisk kræft

Personcentreret støtte til kvinder i forløbet efter kirurgisk behandling for gynækologisk kræft Gynækologisk Ambulatorium 4004, Rigshospitalet Refleksionsark Personcentreret støtte til kvinder i forløbet efter kirurgisk behandling for gynækologisk kræft Refleksions ark Ark udleveret Ark mailet Ark

Læs mere

Bilag. Region Midtjylland. Orientering om status på hospitalernes implementering af de fem første pakkeforløb for kræftpatienter

Bilag. Region Midtjylland. Orientering om status på hospitalernes implementering af de fem første pakkeforløb for kræftpatienter Region Midtjylland Orientering om status på hospitalernes implementering af de fem første pakkeforløb for kræftpatienter Bilag til Regionsrådets møde den 20. august 2008 Punkt nr. 38 Regionshuset Viborg

Læs mere

Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter

Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter Psykiske sygdomme er blandt de allermest udbredte. Alligevel får psykiatriske patienter ikke samme tilbud som andre patienter. Lægeforeningen

Læs mere

Oplæg, NKR konference, brugerrepræsentant

Oplæg, NKR konference, brugerrepræsentant Oplæg, NKR konference, brugerrepræsentant Intro Jeg hedder Louise. Jeg er brugerrepræsentant i den arbejdsgruppen, der er ved at lave retningslinier for unipolar depression. Det er jeg, fordi jeg både

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om modermærkekræft

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om modermærkekræft Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om modermærkekræft PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Ph.d 10 l ergo terapeuten l januar 2008

Ph.d 10 l ergo terapeuten l januar 2008 Ph.d 10 l ergoterapeuten l januar 2008 Giv tidlig social støtte Mennesker med mild Alzheimers sygdom (AD) har mange ressourcer, men de overses ofte, mener ergoterapeut Lisbeth Villemoes Sørensen, som har

Læs mere

Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger. Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center

Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger. Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger 1 Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center Hvad er screening? Systematisk undersøgelse af en gruppe raske, symptomfrie individer

Læs mere

1 / 5 SIDE 1. Andet (angiv venligst) Overlæger og professor. Sp1: Titel. Region Hovedstaden. Sp2: Ansat i: Onkologi. Sp3: Hvad beskæftiger du dig med

1 / 5 SIDE 1. Andet (angiv venligst) Overlæger og professor. Sp1: Titel. Region Hovedstaden. Sp2: Ansat i: Onkologi. Sp3: Hvad beskæftiger du dig med #1 FULDFØRT Besvarelser indtastet manuelt INavn: Inge Marie Svane Påbegyndt: 10. november 2015 14:05:47 S T SIDE 1 Sp1: Titel Sp2: Ansat i: Sp3: Hvad beskæftiger du dig med Sp4: Har Danmark behov for Kræftplan

Læs mere

Udmøntningsplan for kræftinitiativer i "Jo før jo bedre"

Udmøntningsplan for kræftinitiativer i Jo før jo bedre Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Danske Regioner Februar 2015 Udmøntningsplan for kræftinitiativer i "Jo før jo bedre" Baggrund Med regeringens sundhedsstrategi "Jo før jo bedre", der indgår i aftalen

Læs mere