Kom godt i gang med geder 2015/2016

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kom godt i gang med geder 2015/2016"

Transkript

1 Kom godt i gang med geder 2015/2016 Udgivet af Dansk Gede Union ISSN: online 1

2 2

3 Dansk Gede Union (DGU) hvad er det? Dansk Gede Union (DGU) hvad er det og hvad opnår du som medlem? DGU er en landsdækkende forening for gedeavlere og gedeinteresserede. DGU består af en bestyrelse og ni Avlsudvalg (et for hver gederace). DGU har den overordnede kontakt med relevante myndigheder. DGU har avlsprogrammer for op malt avlsarbejde. Avlsudvalgene udarbejder avlsprogrammer, standarder, avlsmål og karakteris k. DGU har dommere, lineærkåringsdommere samt uddannelse af dommerelever. DGU bedømmer alle gederacer på landsdelsskuerne samt øvrige skuer. DGU lineærkårer Boer, Dansk Nubisk, Mohair, Landrace, Anglo Nubisk og Bri sh Toggenburg. DGU orienterer medlemmerne om diverse regler, ps og ideer. De specifikke ng, der angår den enkelte race varetages i Avlsudvalgene, hvor avlere af de enkelte racer er repræsenteret. Ønsker du kyndig råd og vejledning så blive medlem af Dansk Gede Union. Uanset gederace kan du drage ny e af alle de fine medlemsgoder foreningen har, bl.a.: - lbud om faglige kurser - mulighed for avlsvejledning - medlemsblad 4 gange årligt - gra s annoncering af avlsdyr på foreningens hjemmeside - vejledning i uds lling på dyrskuer - vejledning i almen røgt og pleje Årskon gent er 450 kr. pr. husstand + 25 kr. pr. Avlsudvalg, man ønsker at være med i. 3

4 Køb af geder Når man skal købe sine første geder er det vig gt, at man forinden gør sig klart, hvilke formål de skal tjene: Er det højtydende malkegeder eller kødproducerende geder man søger; er det kønne dyr l landskabspleje; er det ulden man har brug for eller er det festlige små dværggeder, der passer l de forhold og det behov, man har? Der er visse generelle træk ved alle racer, man skal være opmærksom på: Hovedet skal være velformet, ryggen lige, krydset skal være bredt og langt, benene lige og stærke. Koderne skal også være stærke - de må ikke synke ned. Dyrene skal være opmærksomme og nysgerrige, have klare øjne og fin pels. Racernes temperament er meget forskelligt - fra det meget livlige l det rolige temperament. Det er en god idé at købe dyr, der er i familie med hinanden. Man vil opleve, at flokken er mere harmonisk, end hvis man bringer voksne dyr fra forskellige besætninger sammen. Køber man dyr forskellige steder, kan det anbefales, så vidt muligt, at få fat i 3-5 måneders kid, da de le ere lpasser sig nye omgivelser og hierarkier. Det er i øvrigt en god idé at søge vejledning hos mere erfarne gedeavlere. Du vil kunne hente hjælp hos kontaktpersonerne i Dansk Gede Union, som i de fleste lfælde også vil kunne henvise l avlere af den udvalgte race. Telefonnumrene finder du sidst i de e hæ e. Køb al d geder der er Maedi-visna/CAE testet. Se en nærmere beskrivelse om de e andet sted i bladet. Hvis du ønsker at blive medlem af DGU kan du kontakte kassereren på mail: eller på tlf Du kan også blive medlem via foreningens hjemmeside hvorfra du kan hente et indmeldelsesskema som udfyldes og sendes l kassereren. Årskon ngentet er Kr. 450,- + Kr. 25,- pr. Avlsudvalg man ønsker at være med i. 4

5 Social adfærd Geder er af natur flokdyr - geder og bukke lever i separate flokke undtagen i brunstsæsonen. Inden for flokken hos såvel geder som bukke hersker der en streng rangorden, hvor den dominerende ged eller buk har førsteret l foderet, den bedste hvileplads og så videre. Da geder har forskelligt temperament, er det naturligvis meget op l førergeden, hvor harmonisk en flok fungerer. Nogle geder er meget dominerende og tolererer ikke nogle andre i nærheden, for eksempel medens hun spiser eller nær hendes kid, medens andre førergeder tager det mere afslappet og ikke føler trang l at demonstrere deres magt, medmindre deres førerposi on trues. Har man en flok geder, der er i familie, vil man opleve at flokken er mere harmonisk, end hvis man bringer voksne dyr fra forskellige besætninger sammen. Vi anbefaler at man starter med at anskaffe sig hundyr, da det kræver mere plads og erfaring også at have bukke. Man lejer så en buk, når gederne skal bedækkes. Måske er det også muligt, at få bedækket geder der, hvor man har købt dem. Bukkene lugter stærkt i bruns den, medens hundyr aldrig lugter. Har man valgt at have buk, kan man lade ham gå sammen med gedeflokken, så har han hele den selskab, men man skal være opmærksom på, at gimmerkid kan blive dræg ge allerede i 3-4 måneders alderen og at nogle geder ikke bekymrer sig om års den, når de kommer i brunst - mange dværggeder og boergeder kan for eksempel få kid på alle der af året. Vi anbefaler, at man har bukken i en særskilt indhegning, så man selv kan bestemme dspunktet for bedækningerne. For at lgodese bukkens behov for en flok, skal man enten have flere bukke eller et par kastrater i bukkefolden. 5

6 Mohairrace Mohairgeden kom l Danmark i De først importerede mohairgeder var af den austral-asia ske type (AA). Få år e er importerede vi den sydafrikanske mohairged (SAF) og i 1993 kom mohairgeder af Texas typen l (TES). Der er i dag ikke mange renracede dyr lbage af de enkelte typer. Hovedparten af gederne er krydset med 2 eller alle 3 typer. Det enkelte dyrs typesammensætning angives på stamtavlen (hovedbogsbladet) som % af variantsandel. Mohairgedens primære formål er fiberproduk onen. Mohairen, som består af hår og ikke uld, benævnes også hammen, og bruges l tex lfrems lling. Hammen (mohairen) vokser ca. 2,5 cm pr. måned og skal klippes af, når lokkerne er ca. 12 cm lange. Man skal derfor klippe sine mohairgeder 2 gange årligt. Den årlige mohairproduk on er for en ged på 3 år og derover gennemsnitligt ca. 3,8 kg og for en buk i samme alder ca. 5,2 kg. Kvaliteten af mohairen vurderes ud fra fiberdiameter (så lille som muligt), den samlede mængde mohair på dyret (så meget som muligt) og mængden af uønskede fibre (kemp og medula on) Vil man ikke selv stå for produk on af garn, kan man indlevere sin råmohair ca. hvert andet år l DGU. DGU sender råmohairen l Sydafrika, hvor den håndsorteres og sælges på auk on. Hver avler modtager en selvstændig opgørelse over den indleverede mohairs kvalitet og pris. De seneste år har der været en s gende afregningspris. Man kan få mohairfiberen testet når dyret er ca mdr. ved 3. klip. Hvis man vil vide mere om de e kan man kontakte Avlsudvalgs-Bestyrelsen for mohair, som man kan finde på DGU s hjemmeside, hvor man også kan orientere sig om både indlevering af råmohair samt fibertest. Mohairgeden er også en udmærket kødproducent. Selvom kødsætningen ikke kan måle sig med de rene kødracers, er kødet meget velsmagende. Kødet er mørkere end lammekød. Mohairgeden producerer kun mælk nok l deres kid, så her kan man ikke høste et produkt. Mohairgeden har et roligt temperament og en stor lpasningsevne. Da gedens ham udelukkende består af underuld (mohair) skal den al d have adgang l læ for regn, selv om den har lanolin i pelsen, som gør den vandafvisende. 6

7 Hee Mohair Stenmarksgården Mohair og Merino M3 status Salg af geder til avl, produktion og slagtning Mohairgeder og bukke Boergeder og bukke Hans Holm Mortensen Holstebrovej 107 Hee 6950 Ringkøbing Tlf.: Mail: Stampenborg Vin og Mohair Mohairprodukter fra egne geder: metervarer i flot kvalitet, jakker, plaider, veste m.m. Kød fra egne kødgeder. Webshop med mohair, vin, delikatesser, gavekort og gavepakker. Vinsmagninger, koncerter, madkurser Hanne Damtoft Johansen Tlf Gårdbutik med garn, mohairstømper, færdigstrik, plaider, skind, filtsko og mange knapper samt produkter fra egne dyr. Karen Christensen Gilsagervej 55 B, 4100 Ringsted Tlf: Mail: BØGETOPPEN MOHAIR Lejlighedsvis salg af mohairgeder og mohairprodukter. M3 status og medlem af frivillig gederegistrering. Anny Bøg og Leif Topp Jørgensen Maeholm 13, 5540 Ullerslev Tlf.: / mail: Besøg DGU s hjemmeside og få mere information

8 Hovmose Mohair Enghavelund Mohair Salg af mohairgeder og -bukke Bukke udlejes til M3 besætninger CHR-nr M3-status Medlem af udvidet gederegistrering Ane Thomassen Hovmosevej 15, Lydersholm 6270 Tønder Tlf / Gårdbu k med mohairstrømper, garn, færdigstrik, plaider, filtsko m.m. Åbent e er a ale. Kirsten Brødholt Lindelsevej 21, Sandby, 4912 Hapelunde Tlf.: Salina Mohair og Uld Vi bor i naturpark Åmosen, hvor vi har mohair-, nubiskeog dværggeder, gotlandske pelsfår, alpaka og angorakaniner. Gårdbu k med garn, strik, skind, mohairstrømper og filtstøvler. Bu kken har åbent onsdag og lørdag mellem og e er a ale. Yvonne Salling Salina Mohair og Uld Storkevej 1, Hallebyore 4450 Jyderup Tlf

9 Naturrace Walliserged Wallisergeder stammer oprindeligt fra Schweiz og er indført gennem zoologiske haver og dyreparker. Karakteris sk for Wallisergeden er den lange pels og den særprægede farvetegning: Sort forpart og hvid bagpart. Wallisergederne har et godt temperament. De er livlige, nysgerrige og hårdføre. De knytter sig meget l den, der passer dem l daglig, men kan godt være lidt reserverede overfor fremmede. Wallisergedens kød er meget delikat, så dyr, der ikke skal indgå i avlen, kan slagtes. Wallisergeder blev for år lbage brugt l landskabspleje på Bornholm. Nu er der ikke mange Wallisergeder lbage i Danmark, men få ihærdige avlere samarbejder tæt med henblik på at opformere og forbedre bestanden. Hvis du har kendskab l nogle Wallisergeder bedes du kontakte formanden for Avlsudvalget: Anne Bjørklund på tlf eller mail 9

10 10

11 Kødgederacer Boerged Boergeden er i 1993 importeret l Danmark via New Zealand fra Sydafrika. Den regnes for en af verdens bedste kødproducenter blandt de små drøvtyggere. Racen er robust og meget omgængelig. Boergeden er en stor kødfuld ged med lange, hængende ører og romernæse. Dværgged Dværggeden stammer fra Afrika og er ligesom walliser og nubiske geder indført via zoologiske haver og dyreparker. Dværggeden er den mindste af vores gederacer i Danmark, men har selvbevidsthed som en stor boer. Dværggeden har masser af temperament så den er meget livlig og fuld af spræl. Den findes i alle farvevarianter, men de mest kendte er den brune og den blå variant. Dværggedens størrelse gør den meget populær, da den ikke behøver ret meget plads i hus eller på fold. Dansk Nubisk ged Den dansk nubiske ged er indført l Danmark gennem zoologiske haver. Det er en kødged af le ere race med et roligt temperament. Pelsen er tæt og kort og findes i mange forskellige farvevarianter. Et af den dansk nubiske geds mest markante kendetegn er de lange hængende ører og romernæsen. Den Dansk Nubiske ged er fremavlet som kødrace siden 1993, og i dag er der udarbejdet avlsprogrammer l både forbedring og forædling af racen. 11

12 Stevns Dværggeder, en avl der gør en forskel! Stald Bøgely Lykkebækvej 6, 4672 Klippinge Ved: Simone Chris ansen Tlf Emai: Registret med chr: Er uden status i 2015, men forventer at have M3 status igen i Giver råd og vejledning. Den Danske nubiske Kødged. Lejlighedsvis salg af nubiske geder Rådgivning i avl og gedehold CHRreg. M3. v. Henrie e og Lars Olsen. Tlf Tranevej Høng Savner du en som os Glade & Sjove Tillidsfulde & velplejede Nubiske geder Salg til levebrug M3-status, scrapiefri Stamtavle/CHR-reg. Kom og se! Besøg efter aftale Stubbevej 25, Østby Mark 4050 Skibby Tlf

13 Himmerlandsk opdræt af fuldfarvede boergeder. Alle stambogsførte & M3 status. Flere blodlinjer haves. Salg af avls- & slagtedyr. Specifikke avlsdyr kan laves på bestilling. Grundig vejledning om opstart gives. Se mere på Petersminde Boergeder v/mette Weigel & Sven Norre Halkærvej 91, Skørbæk 9240 Nibe/Telefon ELLEBÆKGÅRDENS GEDER BÆKGAARDENS GEDER Kid og ungdyr af Boergeder sælges Boergeder, M3 og gederegistrering Lejlighedsvis salg af dyr. Anette og Mogens Rasmussen Gl. Assensvej 21, 5580 Nørre Aaby Tlf M3 status og CHR-reg Lisbeth og Ole Rasmussen Ellebækgård Sandvedvej Fuglebjerg Tlf

14 Øster Hærup strandvej Spøttrup tlf Salg af forædlet boergeder til avl, produktion og slagtning Udlejning af boerbukke af forskelige blodliner M3 status og stambogsført Vejledning om avl, fodring, opstart m.m 14

15 Malkegederacer Dansk Landraceged Lige siden den dlige bondestenalder for ca år siden har Den Danske Landraceged været værdsat for sin mælk, sit kød, horn og skind. Og for sit venlige og meget sociale temperament. Den Danske Landraceged trives rig g godt i vores tempererede klima. Det er en robust og sund malkeged. Den har le e læmninger, stærke kid og gode moderegenskaber. Geden vejer kg, og bukken vejer kg, når dyrene er udvoksede i 4 års alderen. Landracegeden er knoglekra ig og stærkt bygget, men aldrig grov. Geden er meget feminin og bukken meget maskulin. Landracegeden er som regel hornet. Hos bukkene er hornene meget kra ige. Hals er forekommer almindeligt. Yveret er stort og produk- vt, og da mælkekirtlerne o est er noget løst ophæ ede for l, og mælkecisternerne er meget rummelige, syner yveret noget hængende. Hårlaget er halvkort l halvlangt, og begge køn har hageskæg. Bukken er o e en del mere langhåret end geden. Der findes syv farvevarianter: sort vildfarvet, vildfarvet, hvid, broget, harzfarvet, sort og blå. I 1980-erne var Den Danske Landraceged næstet forsvundet. Kun takket være en gruppe avleres idealis ske arbejde, lykkedes det at opspore og redde et antal typiske geder, som dannede stammen for mange af de dyr vi har i dag. Desværre er landracegeden stadig stærkt truet og er på den interna onale liste over truede danske husdyrracer. I 2012 blev der ifølge Videncenter for Landbrug blot født 275 kid fordelt på kun 30 avlere. Langt de fleste private avlere har kun enkelte dyr som hobby. Men landracegeden har også sin bere gelse i kommercielle malkebesætninger, som fx på Knuthenlund på Lolland, hvor de har en meget anerkendt osteproduk on på mælken fra derers landracegeder. Både små som store besætninger bidrager i princippet lige meget l bevaringen af Den Danske Landraceged. Hold landracegeder, hvis du vil være selvforsynende med mælk l husholdningen, eller blot har interesse for at deltage i bevaringen af denne levende danske kulturarv. 15

16 Anglo Nubisk Anglo Nubiske geder blev importeret første gang i 1996 fra England, hvor racen e er et langt (næsten 100 år) og intenst avlsarbejde er anerkendt som fuldblodsrace. For at få blodfornyelse blev der i 2003 importeret yderligere fuldblodsdyr fra England og Holland samt igen i 2008 fra Holland. Geden blev udviklet i England ved at krydse engelske geder med bukke af afrikansk og indisk oprindelse. Det er en flot, graciøs og rela vt stor malkeged. Racen producerer normalt mindre mælk end de schweiziske racer, men mælken har et højt gennemsnitligt indhold af smørfedt (mellem 4 og 5 procent), hvilket gør mælken fortrinlig l osteproduk on. Racen har ligeledes en meget længere brunstperiode. Den er en yderst populær malkerace i sit hjemland, med mulighed for at producere mælk hele året. I en bri sk prøvemalkning fra ca noterede man en gennemsnitlig mælkeydelse på kg med et gennemsnitligt smørfedt- og proteinindhold på hhv. 5,04 % og 3,55 %. Anglo Nubisk ged er kendt for sit aristokra ske udseende, med de meget lange og hængende ører, særlig karaktris sk for racen er hovedet, hvor profilen imellem øjne og mule bliver stærkt udadbuet. Pelsen er al d kort - sort, rød eller gylden er de mest almindelige farver, men alle farver og spraglet pels er lladt. Anglo Nubian geden har et følsomt og omgængeligt sind, er årvågen og nysgerrig. Stald Gammelrand Saanen Lejlighedsvis salg af dyr M3 besætning Gedereg. Peder Jensen Tlf

17 Saanenged Saanengeden er en højt forædlet schweizisk malkerace. Det er en stor ged, der er knapt så hårdfør som landracen. Den har en kort pels og danner ikke det besky ende lag underuld, som landracen gør. Saanengedens mælkeydelse ligger typisk højere end landracens, men den s ller også større krav l foder og staldforhold. Saanengeden er hvid, og har et roligt temperament. I de senere år er der desuden importeret dyr af racen Bri sh Saanen. British Toggenburg Bri sh Toggenburg er udviklet i Storbritannien på grundlag af geder af racen Toggenburg, importeret fra Schweiz, og krydsninger af høj kvalitet af andre racegeder. Bri sh Toggenburg blev opre et som fuldblodsrace i den bri ske stambog i E erfølgende er racetype og ydelse blevet yderligere forbedret, og dens popularitet er steget kra igt siden 2. Verdenskrig. Racen har et overvejende muntert og forekommende temperament med rigeligt gå-påmod, og dog - hver ged sin personlighed. Den har særdeles gode moderins nkter og sædvanligvis le e læmninger. Farvemæssigt kan den spænde fra sølv/lysebrun l mørk chokoladebrun, men her i landet ses især den meget udbredte og sam dig specielle og karakteris ske nuance af stålgrå/brun. Hornløshed forekommer. Bri sh Toggenburg kom l Danmark ved import i 1996, 1997 og Den er kendt for sit gode, sunde yver og sin gode ydelse. I en bri sk prøvemalkning fra ca noterede man en gennemsnitlig mælkeydelse på kg med et gennemsnitligt smørfedt- og proteinindhold på hhv. 3,68% og 2,71%. 18

18 Lotte Marborg Hulekærsvej 2 Kyndby 3630 Jægerspris Opdræt af gamle danske husdyr MADS. Foreningen for bevarelsen af harzfarvet landrace geder. Vi har geder i harzfarvet, sorte, hvide, broget, vildfarvet, og sort vildfarvet og blå vildfarvet. Alle de 7 farve varianter. Birgit Fussing, Fåborgvej 27, Heden, 5750 Ringe. Tlf / Fussings Geder Brogede og sort-vildfarvede Landracegeder. Tamme kid l salg. Bes l helst bukkekid inden marts. Ring og hør nærmere om afstamning. Du er også velkommen l et uforpligtende besøg e er a ale. M3 og CHR/Gedereg. 19

19 Fodring Fodermængden l gederne a ænger af racen og produk onsformen. Alle geder har behov for en vis mængde foder l vedligehold, altså den mængde foder der skal l for at geden kan leve og se godt ud. Denne mængde a ænger af gedens vægt og dermed også racen. Til vedligehold har en ged på f. eks. 30 kg behov for 0, 44 FE (FoderEnhed) og en ged på 70 kg har behov for 0,92 FE. Til produk on af f. eks 3 l. mælk har geden behov for yderligere 1, 45 FE. Det allervig gste er at geden al d har fri adgang l rent frisk vand, god halm og kvægmineraler i granula orm. Endelig skal man ldele vitaminer et par gange om ugen. En ged æder nemt 1 kg halm om dagen (1 kg halm = 0,2 FE), men da geden er ret god l at strø (udvælger det bedste og smider resten), skal du give op l 3 kg for at den får nok. Halm og grene er strukturfoder, som er nødvendigt for at få en drøvtyggermave l at fungere. En ged er drøvtygger og den kan dø af mangel på strukturfoder. Here er skal geden have kra foder. Kra foder er et proteinrigt foder, som skal indeholde 10% - 17% fordøjeligt råprotein. Vi foreslår at du i det lille gedehold køber en C- blanding l køer, som du blander med hel byg i forholdet 6 dele byg l 1 del C-blanding. Spørg der hvor du køber dine geder og få evt. lidt af deres sædvanlig foder med l den første d. Geder sæ er stor pris på hø og wrap, som fodres i høhækken sammen med halmen. Geder æder ikke stråfoder, der er faldet ned. Geder kan også lide roer, gulerødder, kål, æbler eller tørt rugbrød, der også kan bruges som godbidder sammen med rå pastaskruer. Gederne er gode l selv at vælge det foder ud, de synes bedst om, og er fodertruget ikke tømt ved den e erfølgende fodring, skal man ikke regne med, at det bliver ædt på et senere dspunkt. Tøm derfor gammelt foder ud før det friske hældes op. Om sommeren trives geder fint på en god græsmark + strukturfoder. Fra sensommeren begynder man at give lskud af foder. Korrekt fodring kan spare dig for mange problemer, så spørg køber eller kontakt DGU s bestyrelse for vejledning. 20

20 21

21 Selvforsyning og økologi Da geden er et forholdsvis lille og let håndterbart husdyr, er den meget velegnet l at være en del af det lille selvforsyningslandbrug. Geden udny er sit foder op malt og giver os l gengæld mælk, kød, fiber og skind a ængig af race. Også i det økologiske havebrug/landbrug er geden værdifuld. Den trives rig g godt på økologisk foder og den udmugede dybstrøelse er god for jorden. Kontakt en økologisk gedeavler, hvis du vil vide mere om de e. Vi er også til geder RUDE DYREKLINIK Holsteinborgvej 5, 4243 Rude Kirurgisk og medicinsk behandling af store og små husdyr Tlf. tid bedst mellem Konsultation efter aftale Tlf

22 Pleje Foruden fodringen hører det med l den daglige pleje at være opmærksom på gedens velbefindende. Trives geden ikke, bliver øjnene ma e og pelsen glansløs og stri ende. Man skal være særligt opmærksom på, at geder har let ved at pådrage sig angreb af indvoldsparasi er (orm), især hvis man har dyrene gående på samme græsningsareal sommeren igennem. Der findes forskellige slags indvolds-parasi er, som ikke skal omtales her, og ligeledes er der forskellige parasitdræbende midler. Geder skal have 1,25 1,5 gange dosis l får. I juli måned er ormepresset størst. Kiddene skal også have ormekur, selvom de pa er. Foldski e en gang om måneden nedsæ er ormepresset. Planlæg en behandling i samarbejde med din dyrlæge. Geder kan også få utøj, og det mest almindelige er den lille flade skællus, der lever af skæl og døde celler i gedens pels. Man kan enten pudre dyret med et utøjsmiddel to gange med to ugers mellemrum eller vaske det med et utøjsmiddel. Utøjsmidler l pudring fås i fodersto andlen. Midler l pour-on eller injek on fås hos dyrlægen. Spørg hos erfarne avlere, de kan give råd og vejledning både om orm og lus. Det er gedens natur at springe rundt på og vandre i stenede bjergområder, hvor den slider sine klove hele den. Derfor vokser klovene langt hur gere end den kan nå at slide dem og det er nødvendigt at klippe dem. Det er Ikke svært, men det kan anbefales, at man får en mere erfaren gedeavler l at demonstrere fremgangsmåden den første gang. Som en regel kan man sige, at klovene skal klippes 3-6 gange om året. Det er langt nemmere at holde dem i orden, hvis de ikke når at blive for lange. Det kan også være lrådeligt, at man, i samarbejde med en dyrlæge, får udarbejdet et vaccina onsprogram mod Clostridier (bløde nyrer) og s vkrampe. 23

23 Hvis man ikke selv har så meget erfaring, er det en god idè at tage sin ged med på et skue og få den vurderet af en dommer. Dommeren vil al d være behjælpelig med råd og vejledning med hensyn l, hvilke detaljer man skal være opmærksom på, når man skal finde den buk, der skal bedække geden. For racerne Dansk Landrace, Dansk Nubisk, Boer, Mohair, Anglo Nubisk og Bri sh Toggenburg gælder det, at man kan få gederne lineærkåret hjemme hos sig selv. For racerne Saanen, Dværg og Walliser er der mulighed for hjemmebedømmelse, hvis man har svært ved at komme på skue. Hvis man vil vide mere om de e, kan der tages kontakt l DGU s bestyrelse eller de respek ve Avlsudvalg (se bagest i hæ et). Se endvidere afsni et om dyrskuer. Avlsarbejde Dyrskuer DGU har dommere på mange af landets dyrskuer og dyrskuerne er en fantas sk mulighed for at se forskellige gederacer og tale med avlerne. Dyrskuedatoer kan findes på DGU s hjemmeside samt på På dyrskuerne mødes gedeavlerne og præsenterer deres dyr for hinanden og publikum. Der hersker en hel særlig stemning på et dyrskue og det er både lærerigt og hyggeligt. Hvis du har en lillebi e dyrskuelyst i maven, når du har fået dine M3 geder, skulle du virkelig kaste dig ud i det. Din ged skal kunne gå pænt i snor og klovene klippes grundigt 1 måneds d før og re es l ca. 1 uge før dyrskuet. Mange avlere vasker geden i hundeshampoo (dog ikke mohairgeder) og pudser hornene i madolie om morgenen før dyrskuet. Man skal lmelde gederne i god d før skuet. Hvis du gerne vil vide noget mere om dyrskuer, kan du al d henvende dig l DGU s hovedbestyrelse og få en snak. 24

24 Stalde og folde Det vig gste krav l staldbygningen er, at gederne har det tørt og trækfrit, men alligevel med god udlu ning. Geder kan sagtens tåle kulde, de producerer blot et tæ ere lag underuld (bortset fra saanengeden) og skal have mere strukturfoder at æde. Der er to forskellige måder at opstalde geder på: - Løsdri - hvor man skal regne med 4 kvm. l hver ged (lidt mindre l dværggeder). Det er vig gt, at løsdri stalden indre es, så alle, selv de laveste i hierarkiet, har adgang l foder og vand. Har gederne fri adgang l udeareal, kan de evt. gå på et mindre indeareal. Det er blot vig gt at huske, at geder holder meget af at kunne bevæge sig omkring og at gederne indbyrdes har et strengt hierarki. - Bokse - hvor man regner med 3 kvm. l hver boks. Boksinddelingen er god l det lille gedehold, da gederne har fred og ro l at æde og let kan håndteres. Det anbefales, at man indre er en lille grusbelagt løbegård eller stor græsfold, hvor gederne frit kan bevæge sig, med direkte adgang l stalden. Den kan med fordel indrettes med forskellige udfordringer - store sten, klatresta ver m. m. Om sommeren bør man placere en høhæk med halm - i folden. Husk geder hader regn, så de skal al d have mulighed for at komme i læ. Græsningsarealer indhegnes l gederne og et godt hegn er vig gt. Vi anbefaler dyrehegn med 2 strømførende tråde indvendigt. Hvis man undlader de strømførende tråde, risikerer man, at gederne træder hegnet ned og at de bruger det l at klø sig på. En anden mulighed er at indhegne med 4-6 strømførende tråde, disse sæ es 20, 35, 50, 75, 100 og 125 cm over jorden. Denne løsning kræver en kra ig strømgiver. Snak hegn med DGU før du går i gang eller besøg et par avlere. Endelig er der mulighed for at have gederne i tøjr. Tøjret skal være lavet af en kæde med mindst to drejeled, da geder på tøjr drejer rundt om sig selv så mange gange, at en kæde uden drejeled meget hur gt vil blive l en sammenfiltret klump. Når man tøjrer geder skal man være yderst opmærksom på, at de ikke kan nå steder, hvor de kan filtre sig ind, løbe rundt om eller hoppe over. At tøjre geder må ikke betragtes som en permanent løsning, men kan evt. beny es nogle mer hver dag, hvor gederne således kan komme på græs. Geder på tøjr skal have mulighed for at søge skygge/læ. 25

25 Det frivillige Maedi-visna/CAE sundhedsprogram Maedi-visna/CAE er en dødelig sygdom der angriber centralnervesystemet, så dyret udvikler neurologiske symptomer, med dårlig styring af bevægelser, dårlig gang, fald m.m. Sygdommen har dødelig udgang. Sygdommen udvikler sig meget langsomt, men kan i inkuba ons den overføres fra dyr l dyr også mellem får og geder. Det frivillige sundhedsprogram med blodprøvning hvert 3. år for at opretholde M3 status er derfor vig gt at være med i. Når man som ny avler køber geder, skal man sikre sig at sælgers besætning har M3 status, eller hvis han ikke har det, må man selv sørge for at få taget blodprøver med henblik på at opnå M3 status. Ind l man opnår M3 status, skal man have sine geder blodprøvet med måneders mellemrum ind l 3 på hinanden følgende prøver har været nega ve. Dere er har man opnået M3-status og har adgang l dyrskuer og andre samlinger af dyr. Husk ved køb af geder at få kopi af sælgers Maedi-visna/CAE a est med sælgers navn som dokumenta on for status. Der skal indsendes en ejererklæring for at komme med i Maedi-visna/CAE sundhedsprogrammet. De e skal også ske ved hver blodprøvetagning. Ejererklæringen kan hentes på DGU s hjemmeside eller på Tilmeldingen l Maedi-visna/CAE sundhedsprogrammet l: SEGES, Kvæg, Agro Food Park 15, 8200 Århus N Tlf

26 CHR og Registrering Alle gedebesætninger i Danmark skal registreres via Det Centrale Husdyr Register: CHR. CHR-nr. fås ved at opre e din besætning på eller hos CHR-afdelingen hos SEGES på tlf (tryk 2 for CHR og registrering). E erfølgende kan man så vælge, om man kun vil registrere de lovplig ge oplysninger via eller om man har brug for at enkeltdyrsregistrere sine geder. Det sidstnævnte gøres via webdyr plus, hvis man interesserer sig for avl og racens udvikling og gerne vil have stamtavler, indextal mm. på sine dyr. Kontakt DGU eller CHR, hvis du har brug for hjælp l registrering. Øremærker 2 øremærker i alle geder Alle geder født e er skal være mærket med 2 øremærker, 1 i hvert øre. Markedet for øremærker i Danmark er givet frit og prisdannelsen foregår derfor nu alene på markedsvilkår mellem de fabrikater og typer, som overholder de tekniske krav l øremærker m.v., som fremgår af Fødevarestyrelsens bekendtgørelse herom. Godkendte øremærker l geder kan ses på Øremærker kan bes lles hos: * øremærkeleverandør * via interne et på webdyr.dk eller webdyr+.dk * via CHR Man kan læse mere om øremærker på DGU s hjemmeside 27

27 Sundhedsdokument Alle dyr der fly es fra en besætning l en anden (herunder også l slagter) skal ledsages af et sundhedsdokument (lovplig gt). På og på DGU s hjemmeside kan man gra s hente og printe sundhedsdokumentet ud. Indberetning af oplysninger og bes lling af sundhedsdokumenter m.v. foretages af besætningsejeren selv. Har man ikke mulighed for selv at printe dokumentet ud kan det bes lles hos CHR, men det vil i så fald ikke være gra s. Bemærk at fødevarekædeoplysninger på sundhedsdokumentet kun skal udfyldes,når dyrene køres l slagter. Sundhedsdokumentet gælder i 14 dage og skal opbevares i 5 år. Transport Pr. 1. januar 2008 blev de nye EU-regler om transport af geder effektueret. Transportreglerne kan læses på Fødevareministeriets hjemmeside: under dyrevelfærd samt på DGU s hjemmeside: Hvis du er i tvivl kan du al d kontakte DGU s hovedbestyrelse. DAKA Selvdøde eller aflivede geder og kid, skal a entes af DAKA. Det er i Danmark forbudt, at begrave eller på anden måde bortskaffe døde landbrugsdyr. På DAKA s servicetelefon kan man døgnet rundt lmelde dyr l a entning. Telf: Hvis man slagter hjemme, skal slagteaffaldet hentes af DAKA. Det placeres i en egnet tønde og lmeldes på tlf

28 Anvendelse af gede produkter Gedemælk Gedemælk er et sundt naturprodukt, som på alle måder kan indgå i den daglige husholdning. Umiddelbart e er malkningen køles mælken ned og er klar l brug. Smagen vil variere dels fra ged l ged og dels e er, hvad gederne er fodret med. I Danmark avles e er en rela v mildt smagende mælk. Mange malkegederavlere frems ller med godt resultat forskellige typer gedeost. Der er i Danmark også nogle større besætninger med kommerciel gedemælksproduk on l ostefrems lling. Gedekød I de senere år har der vær en s gende interesse for at spise gedekød i Danmark. Gedekød er meget magert og velsmagende og har en fin struktur. Geder af alle racer kan naturligvis slagtes, men de tradi onelle kødracer har en bedre kødsætning. Det er fortrinsvis hundyr, kastrater eller bukkekid, der slagtes. Kogebog Gedekød På DGU s hjemmeside Gedekød kan lberedes som vildt eller kalvekød, ligesom Dansk Gede Union sælger kogebog med mange gode opskri er. Mohair Den fineste mohair bruges l strikkegarn l beklædning. Her spindes mohairen sammen med merinould som er meget fin uldfiber og som sikrer at garnet bliver elas sk. Mohairfibre er i sig selv et uelas sk produkt med en meget fin skinnende overflade. Den næs ineste mohair bruges l strømper i flere modeller og tykkelser, og endelig væves der plaider og anden yderbeklædning af den grove mohair. Skind Gedeskind kan garves og bruges l udsmykning. Gederacernes store varia on i farver, hårlængde og struktur giver en lige så stor mangfoldighed i skindprodukterne. Horn Kan anvendes l knapper, smykker, spænder og lign. 29

29 DGU s hovedbestyrelse Formand: Brian B. Nielsen Tlf Næs ormand: Anne Bjørklund Tlf Kasserer: Kirsten Brødholt Tlf Bestyrelsesmedlemmer: Henrie e Olsen Tlf Mobil Ids Idsinga Tlf Thomas Kristensen Tlf Lo e Marborg Tlf Denne folder er udgivet af: Dansk Gede Union En stor tak l alle annoncører der gør det muligt at uddele folderen gra s. Stregtegninger doneret af Lis Toelberg Redak onen har ingen indflydelse på indholdet i annoncerne. Tryk: Ugeavisen Tirstrup-Ølgod Oplag:

30 DGU s Avlsudvalg Formand for Mohair Ane Thomassen Tlf Mobil: / Formand for Boer Thomas Kristensen Tlf: Formand for Dansk Nubisk Henrie e Olsen Tlf: / Formand for Walliser Anne Bjørklund Mobil: Formand for Landrace Je e Jungsberg Tlf: Kontaktperson for Saanen Peder Jensen Tlf: Kontaktperson for Dværg Simone Chris ansen Tlf: For racerne Anglo Nubisk og Bri sh Toggenburg kontaktes DGU s hovedbestyrelse 31

31 32

Kom godt i gang med geder 2015/2016

Kom godt i gang med geder 2015/2016 Kom godt i gang med geder 2015/2016 Udgivet af Dansk Gede Union ISSN: 1902-9675 online 1 2 Dansk Gede Union (DGU) hvad er det? Dansk Gede Union (DGU) hvad er det og hvad opnår du som medlem? DGU er en

Læs mere

Kom godt i gang med geder 2011/2012

Kom godt i gang med geder 2011/2012 Kom godt i gang med geder 2011/2012 Udgivet af Dansk Gede Union 1 Dansk Gede Union (DGU) hvad er det? DGU er en forening for gedeavlere, der blev s et i 2005. Da blev det beslu et, at lave en fusion mellem

Læs mere

Om gederacer, pasning, avl og gedeprodukter

Om gederacer, pasning, avl og gedeprodukter Her kan du møde de forskellige gederacer i Danmark, læse om love og regler, pasning og pleje, sundhed og sygdomme, samt hvad man kan bruge geden og dens mælk til. Men det er ligeså vigtigt at forstå gedens

Læs mere

Godt at vide: Godt at vide:

Godt at vide: Godt at vide: kalv gris kalv 1. En kalv er navnet på koens unge. 2. Når en kalv fødes kaldes det at kælve. 3. En kalv tager oftes fra dens moren med det samme og får sin egen stald i 8 uger, for ikke at blive syg. 4.

Læs mere

Får og Geder. statistik

Får og Geder. statistik 2006 Får og Geder statistik 1 Får og geder, statistik Dette er første gang denne folder bliver udgivet. Ønsket med folderen er at vise interesserede hvordan produktionen indenfor området med får og geder

Læs mere

Oxforddown. Texel. Hold nr: 1,1 Væddere - 1 år. Hold nr: 1,2 Får - 1 år med lam. Hold nr: 2,1 Væddere - 3 år og ældre. Hold nr: 2,2 Væddere - 2 år

Oxforddown. Texel. Hold nr: 1,1 Væddere - 1 år. Hold nr: 1,2 Får - 1 år med lam. Hold nr: 2,1 Væddere - 3 år og ældre. Hold nr: 2,2 Væddere - 2 år Oxforddown Oxforddownfårene stammer fra England, hvor racen blev anerkendt i 1862. De første Oxforddownfår kom til Danmark i 1880 erne. Gennem systematisk avlsarbejde med vægten lagt på racens evne til

Læs mere

Sundhedsregler MidtWest Farmshow 2015

Sundhedsregler MidtWest Farmshow 2015 Sundhedsregler MidtWest Farmshow 2015 Indsyning Alle dyr skal synes af en dyrlæge ved ankomsten til skuet. Alle dyr skal ind ved indgangen på havnevej, så vi er sikre på at alle kommer forbi dyrlægekontrollen

Læs mere

Pasningsvejledning til marsvin

Pasningsvejledning til marsvin Pasningsvejledning til marsvin Fakta om marsvin: Alder og størrelse: Marsvin bliver omkring 4-5 år, enkelte helt op til 10 år. Et fuldvoksent marsvin vejer omkring 900-1200 g. Enkelte racer bliver lidt

Læs mere

Hvor gedefolk er - kommer godtfolk til!

Hvor gedefolk er - kommer godtfolk til! Hvor gedefolk er - kommer godtfolk til! Tekst og fotos: Lis Toelberg I skrivende stund, netop hjemkommet fra Roskilde Dyrskue 2012, der løb af stabelen fra den 8. til den 10. juni 2012, er det med en dejlig

Læs mere

FÅR. Oxforddown. Texel. Hold nr: 1,1 Væddere 1 år. Hold nr: 1,2 Får 1 år uden lam. Hold nr: 2,1 Væddere 2 år

FÅR. Oxforddown. Texel. Hold nr: 1,1 Væddere 1 år. Hold nr: 1,2 Får 1 år uden lam. Hold nr: 2,1 Væddere 2 år FÅR Oxforddown Oxforddownfårene stammer fra England, hvor racen blev anerkendt i 1862. De første Oxforddownfår kom til Danmark i 1880 erne. Gennem systematisk avlsarbejde med vægten lagt på racens evne

Læs mere

FÅR. Oxforddown. Oxforddown. Texel. Hold nr: 1,1 Væddere - 3 år og ældre. Hold nr: 1,2 Væddere - 1 år. Hold nr: 1,3 Får - 2 år med lam

FÅR. Oxforddown. Oxforddown. Texel. Hold nr: 1,1 Væddere - 3 år og ældre. Hold nr: 1,2 Væddere - 1 år. Hold nr: 1,3 Får - 2 år med lam FÅR Oxforddown Oxforddownfårene stammer fra England, hvor racen blev anerkendt i 1862. De første Oxforddownfår kom til Danmark i 1880 erne. Gennem systematisk avlsarbejde med vægten lagt på racens evne

Læs mere

Tillykke med din nye kanin

Tillykke med din nye kanin Tillykke med din nye kanin Afkomsattest Født: Køn: Farve: Race: Opdrættet hos Opdrætters navn Højre øre Venstre øre Registreret Solgt d. Købers navn: Fuldmagt Garanti Far Farfar Farfars far Farfars mor

Læs mere

Fårets pasning. Navn: Adresse: Årstal: Klub/forening: Alder:

Fårets pasning. Navn: Adresse: Årstal: Klub/forening: Alder: Fårets pasning Navn: Adresse: Årstal: Klub/forening: Alder: Indhold Indhold... 2 Velkommen i 4H... 3 Forord... 4 Anskaffelse af fåret... 5 Stalden... 7 Fodring... 8 Drøvtyggermaven... 9 Foderenheder...

Læs mere

Sundhedsregler for dyrskuet

Sundhedsregler for dyrskuet Sundhedsregler for dyrskuet I forbindelse med deltagelse på dyrskuer i Danmark. Sundhedsreglerne er lavet for at undgå smittespredning, så smittefrie dyr eller besætninger beskyttes mod smitte fra dyr

Læs mere

Pointskema GDS Udgave 2, 2014. Hoved: Midddelstort og kileformet, set både fra oven og i profil.

Pointskema GDS Udgave 2, 2014. Hoved: Midddelstort og kileformet, set både fra oven og i profil. Pointskema GDS Udgave 2, 2014 Hundens Navn: Chip nummer: Født: Ejer: Hoved: Midddelstort og kileformet, set både fra oven og i profil. 1 og 2: Bredt hoved, stramme læber, næseparti for bred. 3 og 4:Ikke

Læs mere

SUNDHEDSREGLER. Adgang til skuet Der er dyrlæge til stede ved modtagelse af dyrene onsdag den 1. juli fra kl. 13.00 til kl. 21.00.

SUNDHEDSREGLER. Adgang til skuet Der er dyrlæge til stede ved modtagelse af dyrene onsdag den 1. juli fra kl. 13.00 til kl. 21.00. SUNDHEDSREGLER Sundhedsreglerne er lavet for at undgå smittespredning og dermed beskytte frie dyr eller besætninger mod smitte fra dyr eller besætninger, der har sygdomme. Reglerne er lavet i samarbejde

Læs mere

Welsh black. Kød direkte fra dansk natur

Welsh black. Kød direkte fra dansk natur Welsh black Kød direkte fra dansk natur Nutidens Welsh Black kvæg i Svanninge Bjerge 2 Welsh Black kvæg i Svanninge Bjerge I 2007 kom Welsh Black kvæget for første gang til Danmark. Kvæget blev importeret

Læs mere

VETERINÆRE REGLER opdateret den 09.04.14

VETERINÆRE REGLER opdateret den 09.04.14 VETERINÆRE REGLER opdateret den 09.04.14 Det er vigtigt at du læser de veterinære regler godt igennem for det dyr du skal udstille. Det er ærgerligt hvis du kommer til dyrskuet og bliver afvist af dyrlægen

Læs mere

Velfærd for danske køer og kalve

Velfærd for danske køer og kalve Velfærd for danske køer og kalve DANSK KVÆGS BRANCHEPOLITIK FOR DYREVELFÆRD www.kvaeg.dk Politik for dyrevelfærd DANSK KVÆG HAR EN BRANCHE- POLITIK FOR DYREVELFÆRD Danske kvægbrugere tager ansvar for dyrenes

Læs mere

Typebeskrivelse af Skotsk Højlandskvæg

Typebeskrivelse af Skotsk Højlandskvæg Typebeskrivelse af Skotsk Højlandskvæg Udarbejdet af avlsudvalget v/ Charlotte Skou, godkendt af bestyrelsen nov. 2011: Niels Seidenfaden, Ernst Sørensen, Søren Brydsø, Per Haarbo, Arne Hansen Skotsk Højlandskvægs

Læs mere

Aktuelt fra Den Landsdækkende Rådgivning for Får og Geder

Aktuelt fra Den Landsdækkende Rådgivning for Får og Geder Aktuelt fra Den Landsdækkende Rådgivning for Får og Geder Forum for Får og Geder Økonomi i lammeproduktionen Konsulent Lene Stolberg P:\s Kongres 2005\Får_&_Geder\Lene Stolberg.ppt Hvad tjener lammeproducenter

Læs mere

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 63.6 GRIS. 1.På hvilken side kan du læse om patte-grise? Side: 2. Hvorfor er et mudder-bad godt for grise?

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 63.6 GRIS. 1.På hvilken side kan du læse om patte-grise? Side: 2. Hvorfor er et mudder-bad godt for grise? TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Navn: Dyr på gården 3 Klasse: Decimal-nummer: 63.6 Dato: GRIS Indhold 1.På hvilken side kan du læse om patte-grise? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvorfor er et mudder-bad godt

Læs mere

Lille hest. Navn: Adresse: Klub/forening:

Lille hest. Navn: Adresse: Klub/forening: Lille hest Navn: Adresse: Årstal: Klub/forening: Alder: INDHOLDSFORTEGNELSE Forord...2 Hvor stor skal din hest være...2 Hestens mål...4 Min pony...4 Betegnelser på hestens ydre...5 Ponyens farve og aftegn...6

Læs mere

FlexNyt. Folingssæson. Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere. Uge 10, 2013

FlexNyt. Folingssæson. Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere. Uge 10, 2013 FlexNyt Indhold Heste Folingssæson Handelsgødning til kløvergræs Frist for indberetning af gødningsregnskaber og sprøjteoplysninger udskydes Husk nye regler for udbringning af gødning Fødevarekædeoplysninger

Læs mere

TJEK DIN VIDEN! ELEFANT

TJEK DIN VIDEN! ELEFANT TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Dyr i Afrika 1 Navn: Klasse: Dato: ELEFANT Indhold 1. Hvor kan du læse om snablen? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvor mange muskler er der i en snabel? 3. Hvad æder elefanter?

Læs mere

Sådan er Limousinen. Statistiske oplysninger benyttet i hæftet er hentet fra: Dansk Kødkvægs årsstatistik 2014 www.klassificeringskontrollen.

Sådan er Limousinen. Statistiske oplysninger benyttet i hæftet er hentet fra: Dansk Kødkvægs årsstatistik 2014 www.klassificeringskontrollen. Sådan er Limousinen Sådan er Limousinen Et hæfte til nystartede og til kommende limousineavlere om limousinekvægets adfærd og kendetegn, krydret med tips til livet med limousiner. Statistiske oplysninger

Læs mere

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist 1 2 Natuglens liv Vi skulle hver for sig vælge en fugl, vi gerne vil skrive om. Dermed har jeg valgt at skrive om en natugle. Jeg finder dem meget interessante og vil gerne vide noget mere om dem, og da

Læs mere

Tistou. Sæd efter andre tyre samt embryoner kan bestilles. Limousine Rådgivning. Chr. Erik Bøge. Redigeret december 2014

Tistou. Sæd efter andre tyre samt embryoner kan bestilles. Limousine Rådgivning. Chr. Erik Bøge. Redigeret december 2014 Tistou Sæd efter andre tyre samt embryoner kan bestilles Limousine Rådgivning 97 44 00 53 Chr. Erik Bøge Redigeret december 2014 Hercule NY SÆDTYR Hercule er søn af Frisson, som du kan læse om på side

Læs mere

PLAN OG REGLER 2015 For 4H-udstillere

PLAN OG REGLER 2015 For 4H-udstillere PLAN OG REGLER 2015 For 4H-udstillere 28-04-15 ALMINDELIGE BESTEMMELSER 1) Dyrskuet afholdes d. 19. og 20. juni 2015 på adressen: Halvorsmindevej 31, 9800 Hjørring 2) Ret til at udstille har enhver med

Læs mere

Guidelines til bedre bedømmelse af fårets huld

Guidelines til bedre bedømmelse af fårets huld Guidelines til bedre bedømmelse af fårets huld Af Randi Worm, dyrlæge, Nørre Nebel At bedømme et fårs huld er fåreavlerens vigtigste kompetence. For fårets evne til at skabe et gode lam og et godt produktionsresultatet

Læs mere

Uldfi ber Lambswool Klippet uld

Uldfi ber Lambswool Klippet uld Merinofår Uldfi ber Lambswool Klippet uld Uld Isoleringsevne Opsugningsevne Meget god. Fine, glatte garner indeholder mindre luft end tykke og lodne garner. Her får uldfi brene lov til at kruse, og skaber

Læs mere

Opstaldning og pasning af ammekøer med opdræt i vinterperioden.

Opstaldning og pasning af ammekøer med opdræt i vinterperioden. J. nr.: 2014-13-60-00073 Veterinær kontrolkampagne 28-05-2015 Opstaldning og pasning af ammekøer med opdræt i vinterperioden. I Danmark findes der mange mindre ammeko s besætninger, der opdrætter kødkvæg,

Læs mere

MARSVIN & HAMSTER FØRSTE BOG OM. Se alle dyrebøgerne på www.atelier.dk. Ingrid Andersson Illustrationer: Lena Furberg Fotos: Lotta Gyllensten

MARSVIN & HAMSTER FØRSTE BOG OM. Se alle dyrebøgerne på www.atelier.dk. Ingrid Andersson Illustrationer: Lena Furberg Fotos: Lotta Gyllensten FØRSTE BOG OM ANDERSSON / FURBERG / GYLLENSTEN Bogens første del handler om marsvin. De er gode kæledyr, som godt kan lide at blive aet og krammet. De findes i forskellige racer og farver og kan have lang

Læs mere

PLAN OG REGLER. Dyrskuet Thy - Mors. Plan og Regler, Dyrskuet Thy-Mors 2015

PLAN OG REGLER. Dyrskuet Thy - Mors. Plan og Regler, Dyrskuet Thy-Mors 2015 PLAN OG REGLER 2015 Dyrskuet Thy - Mors GENERELT Almindelige bestemmelser Ret til at udstille på skuet har enhver med interesse for Dyrskuet Thy - Mors. Anmeldelse Anmeldelse af dyr sker på skemaer, der

Læs mere

Der er en risiko for spredning af smitte ved at udstille dyr på dyrskuer. Alle har et medansvar for at mindske denne risiko.

Der er en risiko for spredning af smitte ved at udstille dyr på dyrskuer. Alle har et medansvar for at mindske denne risiko. Sundhedsregler som gælder ved deltagelse i dyrskuer i Danmark For at undgå smittespredning gælder en række regler for deltagelse på dyrskuer. Reglerne skal beskytte sunde dyr og besætninger mod smitte

Læs mere

Tekst og foto: Lisbeth Pedersen

Tekst og foto: Lisbeth Pedersen Når hesten skal gøres klar til kåring Det er et spændende arbejde at klargøre hesten, dvs. fodre og træne den og at få den soigneret, så den viser sig fra sin allerbedste side, når den præsenteres for

Læs mere

500 kr /måned. 975 kr /måned. 1) Pensionsprisen i henhold til gældende prisliste betales månedsvis forud. Der udsendes faktura pr mail.

500 kr /måned. 975 kr /måned. 1) Pensionsprisen i henhold til gældende prisliste betales månedsvis forud. Der udsendes faktura pr mail. KONTRAKT VEDRØRENDE OPSTALDNING AF HESTE. Vilkår for opstaldning af heste på Holtegaard Ridecenter. Prisliste 3 er pony med halm/hø +fodring/udlukning på 1 er pony + 2 er pony med halm/hø +fodring/udlukning

Læs mere

Ruhåren spænder vidt 29/03/04 14:23 Side 1

Ruhåren spænder vidt 29/03/04 14:23 Side 1 Ruhåren spænder vidt 29/03/04 14:23 Side 1 Ruhåren spænder vidt 29/03/04 14:23 Side 2 Ruhåren spænder vidt - Typen, den ruhårede hønsehund tilhører, stammer fra Spanien og Italien, fortæller Henning Gregersen,

Læs mere

Kvæg Angiv mindst et CKR nr. på et dyr, som opfylder betingelserne i bilag 1 og 2

Kvæg Angiv mindst et CKR nr. på et dyr, som opfylder betingelserne i bilag 1 og 2 Forhåndsregistrering i forbindelse med valg af x avlerkandidater til det rådgivende Bevaringsudvalg for Danske Husdyrgenetiske Ressourcer (Bevaringsudvalget) FRIST 3. aug. 2015 Navn: Adresse: Postnummer

Læs mere

DIFFERENTIERET AVL AF ØKOLOGISKE GRISE VIA DANAVL

DIFFERENTIERET AVL AF ØKOLOGISKE GRISE VIA DANAVL DIFFERENTIERET AVL AF ØKOLOGISKE GRISE VIA DANAVL Med støtte fra: DIFFERENTIERET AVL AF GRISE VIA DANAVL Vejledning i brug af DanAvls udbud af KS til økologiske besætninger DIFFERENTIERET AVL AF GRISE

Læs mere

Fåret er drøvtygger En drøvtygger er et klovdyr, der fordøjer sin føde i 2 trin Først ved at spise råmaterialet og dernæst gylpe det op, tygge det

Fåret er drøvtygger En drøvtygger er et klovdyr, der fordøjer sin føde i 2 trin Først ved at spise råmaterialet og dernæst gylpe det op, tygge det Føns fårelaugh Føde præference Fåret er drøvtygger En drøvtygger er et klovdyr, der fordøjer sin føde i 2 trin Først ved at spise råmaterialet og dernæst gylpe det op, tygge det igen og synke det ned i

Læs mere

Modul 1. 1. a Hvad er økologi?

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

Læs mere

Fodring af geder Jens Chr. Skov

Fodring af geder Jens Chr. Skov Fodring af geder Jens Chr. Skov Geden er drøvtygger En drøvtygger er et klovdyr, der fordøjer sin føde i 2 trin Først ved at spise råmaterialet og dernæst gylpe det op, tygge det igen og synke det ned

Læs mere

Opstaldningskontrakt

Opstaldningskontrakt Opstaldningskontrakt Mellem Ole Rode Jensen og Susanne Andreasen, Fløjstrup Mark 5, 8330 Beder, CVR nr. 25827627 (i det følgende Fløjstrup Mark) og hesteejer navn adresse tlf. aftales opstaldning af hesten

Læs mere

Værd at vide! Til dig, der gerne vil være frivillig. Værdien af frivillighed! Billedet: - De frivillige her er fotografen og skyggen

Værd at vide! Til dig, der gerne vil være frivillig. Værdien af frivillighed! Billedet: - De frivillige her er fotografen og skyggen Værd at vide! Til dig, der gerne vil være frivillig Billedet: Værdien af frivillighed! - De frivillige her er fotografen og skyggen 2015 Frivillig, fordi - man gør noget for andre, som samtidig st ker

Læs mere

Minimælk Halvt sortbroget halvt jerseymælk. Minimælk. Thise. Minimælk. Minimælk. 0,5 % fedt 0,5 % fedt 0,5 % 150 dage på græs

Minimælk Halvt sortbroget halvt jerseymælk. Minimælk. Thise. Minimælk. Minimælk. 0,5 % fedt 0,5 % fedt 0,5 % 150 dage på græs 1 Nettoindhold: Pasteuriseret. Ikke-homogeniseret. ikke-homogeniseret ikke-homogenisere Næringsindhold Energifordeling 150 dage på græs Malkekøer, der kommer på græs 150 dage hvert år, er de sundeste og

Læs mere

13., 14. og 15. Juni 2008. Information til udstillerne

13., 14. og 15. Juni 2008. Information til udstillerne 13., 14. og 15. Juni 2008 Information til udstillerne 1 2 Ankomst og indsyning Indsyning foregår umiddelbart inden for lågen ved Flemmings Alle. Indkørsel ad Østergårds Allé og langs hegnet til lågen Følg

Læs mere

NYT Nr. 1 2015. Bestyrelsen i Dansk Oxforddown:

NYT Nr. 1 2015. Bestyrelsen i Dansk Oxforddown: NYT Nr. 1 2015 Bestyrelsen i Dansk Oxforddown: Formand: Asger Markussen, Kærvej 50, Gl. Sole, 8722 Hedensted, tlf 7585 2035, 2461 2035, asger.markussen@mail.dk Næstformand: Bjarne Wohlfarth, Grønlandsvej

Læs mere

Tysk pinscher. - Karakterfast og energisk vagt- og selskabshund

Tysk pinscher. - Karakterfast og energisk vagt- og selskabshund Tysk pinscher - Karakterfast og energisk vagt- og selskabshund Den ældste af pinscher-racerne, den tyske pinscher, var tæt på at forsvinde helt i 1960 erne, men blev reddet takket være et målrettet og

Læs mere

Om hjemmeslagtning og kogalskab (BSE)

Om hjemmeslagtning og kogalskab (BSE) Om hjemmeslagtning og kogalskab (BSE) Når kreaturer bliver hjemmeslagtet, er det lovpligtigt at undersøge for kogalskab. Slagteaffald fra kreaturer, får og geder skal bortskaffes på en særlig måde. Folderen

Læs mere

Sommergræs 2012. Vi har pt: en hoppeflok på 12 - og en vallakkeflok på 14.

Sommergræs 2012. Vi har pt: en hoppeflok på 12 - og en vallakkeflok på 14. Sommergræs 2012 Foråret er kommet og selvom det stadig er koldt og græsset kun nødig vil op, skal hestene ud af staldene og på græs. De kan simpel hen ikke vente længere. I lighed med sidste år ( - og

Læs mere

Grundbeløb pr. besæning, kr. 269 269 Moderdyr, kr./stk. 20,50 20,50 Max 100 dyr Øvrige dyr, kr./stk. 6,85 6,85

Grundbeløb pr. besæning, kr. 269 269 Moderdyr, kr./stk. 20,50 20,50 Max 100 dyr Øvrige dyr, kr./stk. 6,85 6,85 20. december 2013 Priser i 2014 Videncentret for Landbrug, Kvæg har fastlagt nedenstående priser for 2014. Priserne er tilpasset i henhold til aftaler og prisudvikling. Nye ydelser indlægges løbende på

Læs mere

Kampagne oplæg! Opstaldning og pasning af ammekøer med opdræt i vinterperioden 2014-15.

Kampagne oplæg! Opstaldning og pasning af ammekøer med opdræt i vinterperioden 2014-15. Kampagne oplæg! Opstaldning og pasning af ammekøer med opdræt i vinterperioden 2014-15. Projektgruppe: Stig Jessen Veterinærrejseholdet, Projektleder Lisbeth Jørgensen, Vet. Nord Signe Balslev Vet. Øst.

Læs mere

Vejledning til bilag VIII i TSE-forordningen 1

Vejledning til bilag VIII i TSE-forordningen 1 Dyresundhed 5. december 2014 J.nr.: 2014-14-81-00616 Vejledning til bilag VIII i TSE-forordningen 1 Regler vedrørende scrapie i forbindelse med ind- og udførsel af får og geder, også kaldet scrapie-udførsels-programmet.

Læs mere

SUNDHEDSREGLER. Alt kvæg skal være øremærket og registreret i CHR-registret efter gældende regler.

SUNDHEDSREGLER. Alt kvæg skal være øremærket og registreret i CHR-registret efter gældende regler. SUNDHEDSREGLER Sundhedsreglerne er lavet for at undgå smittespredning og dermed beskytte frie dyr eller besætninger mod smitte fra dyr eller besætninger, der har sygdomme. Reglerne er lavet i samarbejde

Læs mere

Rapport Tal om får og geder 2006

Rapport Tal om får og geder 2006 7 Rapport 117 Tal om får og geder 2006 2007 Tal om får og geder 2006 Tekst Lene Marcussen Stolberg Redaktion Lene Marcussen Stolberg, Jørn Pedersen Korrektur Hanne Mosbech Opsætning Christian Ertebjerg

Læs mere

DET FRIVILLIGE MAEDI-VISNA/CAE SUNDHEDSPROGRAM FOR FÅR OG GEDER REGELSÆT. Revideret pr. januar 2015

DET FRIVILLIGE MAEDI-VISNA/CAE SUNDHEDSPROGRAM FOR FÅR OG GEDER REGELSÆT. Revideret pr. januar 2015 DET FRIVILLIGE MAEDI-VISNA/CAE SUNDHEDSPROGRAM FOR FÅR OG GEDER REGELSÆT Revideret pr. januar 2015 Det Frivillige Maedi-visna/CAE Sundhedsprogram for får og geder Sundhedsprogrammet for får og geder omfatter

Læs mere

Hvad siger medarbejderne? Spørg dem!

Hvad siger medarbejderne? Spørg dem! Hvad siger medarbejderne? eller kunderne, medlemmerne... Spørg dem! S l 50 personer fra 5 grupper 50 spørgsmål indenfor 5 emner for kun kr. 3.500, ex. moms og få svar på 5 dage! FLOT rapportering med grafik

Læs mere

Sheik flytter ind, men...

Sheik flytter ind, men... Sheik flytter ind, men... - Heste burde ligge på en stegepande, driller far. - Det er da det dummeste, jeg nogensinde har hørt, fnyser Mia. - Du kan da selv ligge på en stegepande, og du skal slet ikke

Læs mere

Hereford racen er en lukket stambog. v/ Anni Søndergaard, Nibe. 11.10.2011.

Hereford racen er en lukket stambog. v/ Anni Søndergaard, Nibe. 11.10.2011. Hereford racen er en lukket stambog. v/ Anni Søndergaard, Nibe. 11.10.2011. Denne artikel er en lille guide til opmærksomhedspunkter, når du læser en stamtavle på papir eller i Dyreregistrering, tiltænkt

Læs mere

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi.

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi. Side 1 Den rige søn historien om frans af assisi Side 2 Personer: Frans Frans far Side 3 Den rige søn historien om frans af assisi 1 Æggene 4 2 Frans driller 6 3 Om natten 8 4 Penge 10 5 En tigger 12 6

Læs mere

1.5 Hver land skal følge principperne i moder stambogen (i EU-landene i henhold til 92/353 bilag) som skitseret i 2,0.

1.5 Hver land skal følge principperne i moder stambogen (i EU-landene i henhold til 92/353 bilag) som skitseret i 2,0. ICCPS Regler Draft 2 1.0 Almindelige bestemmelser 1.1 I almindelighed bør der kun være en forening i hvert land, men på grund af forskellige love i de forskellige lande, er det tilladt at have mere end

Læs mere

Brancheaftale vedrørende supplerende regler for produktion af økologisk mælk og kød fra bedrifter med kreaturer

Brancheaftale vedrørende supplerende regler for produktion af økologisk mælk og kød fra bedrifter med kreaturer Brancheaftale vedrørende supplerende regler for produktion af økologisk mælk og kød fra bedrifter med kreaturer KAPITEL I 1. Formål Denne brancheaftale supplerer EU s regler for økologisk jordbrugsproduktion

Læs mere

Rapport. Spisegrisen - alternative racer. Sensorisk kvalitet af ribbenssteg. Margit D. Aaslyng

Rapport. Spisegrisen - alternative racer. Sensorisk kvalitet af ribbenssteg. Margit D. Aaslyng Rapport Spisegrisen - alternative racer 24. august 2010 Proj.nr. 1378783-01 Version 1 AG/MT Sensorisk kvalitet af ribbenssteg Margit D. Aaslyng Formål Sammendrag Formålet med forsøget er at sammenligne

Læs mere

Gødnings- og Husdyrindberetning

Gødnings- og Husdyrindberetning Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Plantedirektoratet og Fødevarestyrelsen Gårdejer Jack Schønning Sørensen Tøstrupvej 47 Tøstrup Mark 8581 Nimtofte Den 22. december 21 CVR-nr. 2712522 Kode

Læs mere

Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein tyre og Limousine x Holstein krydsningstyre og -kvier i et græsbaseret produktionssystem

Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein tyre og Limousine x Holstein krydsningstyre og -kvier i et græsbaseret produktionssystem Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein og Limousine x Holstein krydsnings og - i et græsbaseret produktionssystem Arne Munk 1, Mogens Vestergaard 2 og Troels Kristensen 2 1 Videncentret for

Læs mere

Markedet i tal. Konsulent Lene Stolberg, Den Landsdækkende Rådgivning for Får og Geder

Markedet i tal. Konsulent Lene Stolberg, Den Landsdækkende Rådgivning for Får og Geder Markedet i tal Konsulent Lene Stolberg, Den Landsdækkende Rådgivning for Får og Geder Kød lam og får Kg I alt Lam 1,9 mio. 2004 Får Stk. 84.200 8.000 52.100 7.900 0,3 mio. 2,2 mio. kg Lam 1,2 mio. 2005

Læs mere

AKB KBH HÅNDBOGEN RÅDERETTEN 2 RÅDERET 2 INDIVIDUEL MODERNISERING 3

AKB KBH HÅNDBOGEN RÅDERETTEN 2 RÅDERET 2 INDIVIDUEL MODERNISERING 3 AKB KBH HÅNDBOGEN RÅDERETTEN 2 RÅDERET 2 INDIVIDUEL MODERNISERING 3 INSTALATIONSRET 4 TIL DIG DER FLYTTER UD 5 OPSIGELSE 5 FRAFLYTNINGSSYN 5 VEDLIGEHOLDELSESORDNINGER 6 BOLIGGARANTIBEVIS 6 TIL DIG DER

Læs mere

Bekendtgørelse om supplerende bestemmelser for omsætning af klovbærende dyr

Bekendtgørelse om supplerende bestemmelser for omsætning af klovbærende dyr BEK nr 1426 af 03/12/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 11. december 2015 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2015-32-30-00044 Senere

Læs mere

Er dit barn en del af fællesskabet? Fællesskaber er for alle

Er dit barn en del af fællesskabet? Fællesskaber er for alle Er dit barn en del af fællesskabet? Fællesskaber er for alle 2015 1 Glostrup Kommune arbejder på, at alle børn og unge er en del af fællesskaber fra de starter i dag lbud l de slu er deres skolegang. Det

Læs mere

Her finder du en række gode råd om, hvad du bør tænke på, før du køber hund.

Her finder du en række gode råd om, hvad du bør tænke på, før du køber hund. FØR DU KØBER HUND Hvis du anskaffer dig en hund, skal du leve sammen med den i de næste 8-15 år. Du bør derfor grundigt overveje, om du kan opfylde en hunds behov for aktivitet og samvær. Desuden skal

Læs mere

Hvorfor vil jeg avle?

Hvorfor vil jeg avle? Avlsvejledning Hvorfor vil jeg avle? 1. Fordi jeg vil tjene penge. Glem det. Et fedthalemus-opdræt har flere omkostninger end indtægter. Der går penge til både foder, miljøberigelse i form af div. trælegetøj,

Læs mere

FARMFESTIVAL I HURUP LØRDAG DEN 23. MAJ 2015 PLAN OG REGLER

FARMFESTIVAL I HURUP LØRDAG DEN 23. MAJ 2015 PLAN OG REGLER Sekretariat: Ashøjgade 35, 7760 Hurup Thy FARMFESTIVAL I HURUP LØRDAG DEN 23. MAJ 2015 PLAN OG REGLER Telefon på dyrskuepladsen: 51 90 16 92 Dyrskuets CHR-nummer: 077037 Indhold Almindelige bestemmelser...

Læs mere

Specifikation for Velfærdsdelikatesser fra bonde til kunde

Specifikation for Velfærdsdelikatesser fra bonde til kunde Specifikation for Velfærdsdelikatesser fra bonde til kunde Krav til produktion af Sortbrogede Landrace Velfærdsgrise Krav til produktion af Velfærds Jersey Græskalv og Velfærds Jersey Ko Krav til produktion

Læs mere

Farver og genetik hos landracegeder. Andreas Gertz

Farver og genetik hos landracegeder. Andreas Gertz Farver og genetik hos landracegeder Andreas Gertz 01.11.2014 DNA Gener - kromosomer gener kan sammenlignes med opskrifter nedskrevet I DNA-molekyler skrevet i 4 bogstaver (adenin, cytosin, guanin, thymin)

Læs mere

Raceportræt. Historie og oprindelse Den hellige birma har sine rødder og sin oprindelse i østen, det tidligere Burma, vore dages Myanmar.

Raceportræt. Historie og oprindelse Den hellige birma har sine rødder og sin oprindelse i østen, det tidligere Burma, vore dages Myanmar. Raceportræt Hellig Birma Tekst: Søren Hilbert Hartmann Foto: A Harreby Bæk, H. Novakowski, S.H. Hartmann Historie og oprindelse Den hellige birma har sine rødder og sin oprindelse i østen, det tidligere

Læs mere

Lærerguide. beskrivende Informerende

Lærerguide. beskrivende Informerende Lærerguide Beskrivende informerende I skolestarten er det en stor hjælp for eleverne at få vist en tydelig tekststruktur. Det gør det lettere for dem at få en forståelse for, at tekster er bygget op af

Læs mere

Håndteringsøvelse (se hvalpetræning del 1)

Håndteringsøvelse (se hvalpetræning del 1) Hvalpetræning del 1 Samling i rundkreds om træningsleder på eget medbragt tæppe. Tæppet er et sted hvor hunden, skal forholde sig i ro, og være glad for at være. Starter med at hvalpen skal sidde stille

Læs mere

Betydning af indlæring for kreaturernes græsningsadfærd belyst på Himmerlandske heder

Betydning af indlæring for kreaturernes græsningsadfærd belyst på Himmerlandske heder Betydning af indlæring for kreaturernes græsningsadfærd belyst på Himmerlandske heder Lisbeth Nielsen, Rita Merete Buttenschøn og Leo Kortegaard Opsummering af projektets resultater På de himmerlandske

Læs mere

Mere kvalitet og diversitet i økologisk svineproduktion

Mere kvalitet og diversitet i økologisk svineproduktion Mere kvalitet og diversitet i økologisk svineproduktion Anne Grete Kongsted 1, Chris Claudi-Magnussen 2, John E. Hermansen 1 og Bent Hindrup Andersen 3 1 Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Institut

Læs mere

BRUGERMANUAL TILMELDING TIL EFTERUDDANNELSE. www.e eruddannelse.dk

BRUGERMANUAL TILMELDING TIL EFTERUDDANNELSE. www.e eruddannelse.dk BRUGERMANUAL TILMELDING TIL EFTERUDDANNELSE www.e eruddannelse.dk 2 Kursus lmelding på www.e eruddannelse.dk Digital lmelding nye regler Pr. 1. november 2011 skal virksomheder lmelde deres medarbejdere

Læs mere

VELKOMMEN TIL FREDERIKSSUND GOLFKLUB

VELKOMMEN TIL FREDERIKSSUND GOLFKLUB VELKOMMEN TIL FREDERIKSSUND GOLFKLUB 2016 SPONSOR & MARKEDSFØRINGSKATALOG 1 BESTYRELSE OG DAGLIG LEDELSE Klubbens bestyrelse består i henhold l klubbens vedtægter af 7 medlemmer. For 2015 består bestyrelsen

Læs mere

Vejledning. Dyretilskud til bevaringsværdige dyr af gamle danske husdyrracer. Tilskudsåret 2014

Vejledning. Dyretilskud til bevaringsværdige dyr af gamle danske husdyrracer. Tilskudsåret 2014 Vejledning Dyretilskud til bevaringsværdige dyr af gamle danske husdyrracer Tilskudsåret 2014 Kolofon Vejledning Dyretilskud til bevaringsværdige dyr af gamle danske husdyrracer Denne vejledning er udarbejdet

Læs mere

Veterinære bestemmelser

Veterinære bestemmelser Veterinære bestemmelser 2016 18-04-16 Veterinære bestemmelser Der er en risiko for spredning af smitte ved at udstille dyr på dyrskuer. Alle har et medansvar for at mindske denne risiko. KVÆG Alt kvæg

Læs mere

Referat staldmøde d. 01-02-2012 kl. 18:30.

Referat staldmøde d. 01-02-2012 kl. 18:30. Referat staldmøde d. 01-02-2012 kl. 18:30. 1. Folde - Vi har på nuværende tidspunkt taget græsfolde i brug, da vinterfoldende er frosset til. Derfor går de i hold så de er ude hver anden dag. Kommer du

Læs mere

Fodring. Jeg vil vove at kalde disse ytringer for u-underbyggede postulater.

Fodring. Jeg vil vove at kalde disse ytringer for u-underbyggede postulater. Fodring Her i opdrættet bliver dyrene fodret med Mifuma (tidligere Ovator) og hestespark 1 som grundfoder og derudover hø. Grønt er ikke på daglig basis, men et supplement jævnligt afhængig af årstid,

Læs mere

Et kæledyr er et dyr, man har hjem-me i sit hus.

Et kæledyr er et dyr, man har hjem-me i sit hus. Et kæledyr er et dyr, man har hjem-me i sit hus. Man kan have en hund eller en kat, men man kan også have en gna-ver, som mar-svin, ham-stre eller ka-ni-ner. Et kæledyr er et dyr, som man holder af. Man

Læs mere

Katte adfærds konsultation

Katte adfærds konsultation Katte adfærds konsultation VIGTIGT: Venligst udfyld nedenstående skema så detaljeret som muligt. Det er vigtigt, at den som bruger mest tid sammen med katten udfylder skemaet i samarbejde med resten af

Læs mere

Kategori 2 Selskabshunde

Kategori 2 Selskabshunde Pasningsvejledning hund Kategori 2 Selskabshunde ID-nummer i Dansk Hunderegister (udfyldes af sælger) Det er lovpligtigt, at hvalpen er ID-mærket og registreret i Dansk Hunderegister, inden den er fyldt

Læs mere

Sundhedsregler for Det Østjyske Dyrskue

Sundhedsregler for Det Østjyske Dyrskue Sundhedsregler for Det Østjyske Dyrskue (Det Østjyske Dyrskue anvender reglerne for højprævalent område). Hvis sundhedsreglerne ændres inden dyrskuet vil dyrskuet følge de ændrede regler. KVÆG Alt kvæg

Læs mere

Der er i år lavet en besøgsanalyse. Den er foretaget af Landsskuets medarbejdere, på alle 3 dage, i tidsrummet fra kl. 13.00-17.00.

Der er i år lavet en besøgsanalyse. Den er foretaget af Landsskuets medarbejdere, på alle 3 dage, i tidsrummet fra kl. 13.00-17.00. Hvordan kan det være, at når vi kommer dertil på året, hvor der skal afholdes generalforsamling i Landsskuet, så har vi kun positive ting at berette om.---- For det første vil jeg sige, at der som sædvanlig

Læs mere

CARNIVOR DANSK KVALITET MED KØD PÅ

CARNIVOR DANSK KVALITET MED KØD PÅ CARNIVOR DANSK KVALITET MED KØD PÅ Menneskets bedste ven En kliché bliver ikke til uden grund! Alle vi der har hund kender det: Du kommer hjem - måske fra en dejlig dag, måske fra en hård dag - men uanset

Læs mere

Kalvekød med ko MANUAL FOR PRODUKTION AF KALVEKØD MED AMMETANTER. Genoptrykt og redigeret med støtte fra:

Kalvekød med ko MANUAL FOR PRODUKTION AF KALVEKØD MED AMMETANTER. Genoptrykt og redigeret med støtte fra: Genoptrykt og redigeret med støtte fra: Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne Kalvekød med ko MANUAL FOR PRODUKTION AF KALVEKØD

Læs mere

Kåring 2012. Yderligere oplysninger vil løbende blive offentliggjort på foreningens hjemmeside www.haflinger.dk.

Kåring 2012. Yderligere oplysninger vil løbende blive offentliggjort på foreningens hjemmeside www.haflinger.dk. Kåring 2012 Årets kåring afholdes d. 25. 26. august på Billund Sportsrideklub, Løvlundvej 4, 7190 Billund. Årets kåring bliver det største haflingerarrangement i Danmark til dato. I samarbejde med Haflinger

Læs mere

HUNDEHVALPENS SUNDHED KORT FORTALT

HUNDEHVALPENS SUNDHED KORT FORTALT HUNDEHVALPENS SUNDHED KORT FORTALT www.dyrefondet.dk KORT FORTALT... Hundehvalpens sundhed - kort fortalt af fagdyrlæge Finn Boserup Udgivet af: DYREFONDET Ericaparken 23, 2820 Gentofte, tlf. 39 56 30

Læs mere

ØKO OSTE SORTIMENT. Hedeagergård Danbo u/kommen, ØKO 45+/26% Kølevare Vægt pr. stk. ca. 8 kg. (vare nr. 6599)

ØKO OSTE SORTIMENT. Hedeagergård Danbo u/kommen, ØKO 45+/26% Kølevare Vægt pr. stk. ca. 8 kg. (vare nr. 6599) Hedeagergård Danbo u/kommen, ØKO Vægt pr. stk. ca. 8 kg. (vare nr. 6599) Blue Ocean, ØKO 60+/32% Vægt pr. stk. ca. 2 kg. (vare nr. 6598) Kornblomst Blå Thise ØKO 60+/32% Vægt pr. stk. ca. 3 kg. (vare nr.

Læs mere

Skinny/Skinnybærer vejledning

Skinny/Skinnybærer vejledning Denne vejledning er lavet i samarbejde mellem: Christina Jensen, Von Sortfods Opdræt www.von-sortfod.dk samt Benedikte Jensen, Von Fancy Opdræt www.von-fancy.dk. Skinny/Skinnybærer vejledning Vejledningen

Læs mere

Skinny/Skinnybærer vejledning. Von Sortfods Opdræt Von Fancy Opdræt

Skinny/Skinnybærer vejledning. Von Sortfods Opdræt Von Fancy Opdræt Skinny/Skinnybærer vejledning Von Sortfods Opdræt Von Fancy Opdræt Hvad er en Skinny? En Skinny er et marsvin, som næsten ingen pels har og dermed mere eller mindre er hårløst. Pelsmængden kan variere

Læs mere

Dansk Suffolk. www.suffolk.dk. Nyhedsbrev Januar 2014.

Dansk Suffolk. www.suffolk.dk. Nyhedsbrev Januar 2014. Nyhedsbrev Januar 2014. Nyt fra formanden Håber, at i alle kom godt ind i det nye år! Rigtigt mange er jer havde valgt at komme forbi til vores nye årlige generalforsamlingsdag, som fra nu af kommer til

Læs mere

Perser og Exotic. Felis Danica. Racekatte i Danmark

Perser og Exotic. Felis Danica. Racekatte i Danmark Felis Danica Perser og Exotic Perseren er særdeles populær og regnes for verdens mest udbredte racekat. Den kendes på dens lange pels og kraftige, kompakte krop og ikke mindst på dens meget hengivne, rolige

Læs mere