Aktuelle tendenser i den grønlandske økonomi

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Aktuelle tendenser i den grønlandske økonomi"

Transkript

1 115 Aktuelle tendenser i den grønlandske økonomi Anders Møller Christensen og Carina Moselund Jensen, Økonomisk Afdeling Aktiviteten i Grønland er for nedadgående efter nogle år med høj vækst sammenlignet med de fleste europæiske lande. Den internationale økonomiske krise, der ramte verdensøkonomien i 2008, påvirkede kun Grønland i beskeden grad. I henhold til det foreløbige nationalregnskab, som dækker perioden frem til og med 2011, var bruttonationalproduktet, BNP, i pct. højere end i 2007 målt i mængder, hvilket er i kontrast til udviklingen i mange europæiske lande, herunder Danmark. Det afspejler især en stærk vækst i investeringerne kombineret med et stabilt fiskeri. I 2012 vendte udviklingen imidlertid som følge af et mindre fiskeri og lavere aktivitet ved olieefterforskning. Formandskabet for Økonomisk Råd i Grønland vurderede i sin seneste rapport 1 fra efteråret 2012, at BNP ville falde med 3 pct. i 2012, og at 2013 ville blive et år med nulvækst. Meget tyder dog på, at den vurdering er for optimistisk, idet fiskeriet vil falde yderligere i 2013, og det samme ser ud til at blive tilfældet for aktiviteten ved olie- og mineralefterforskning. Aktiviteten ved bygge- og anlægsarbejder er formentlig også vigende. Med faldende mængder i fiskeriet, faldende aktivitet ved råstofefterforskning og lavere anlægsbudgetter må der imødeses et yderligere fald i den samlede aktivitet i Indkomsterne har dog nydt godt af, at verdensmarkedspriserne i det altdominerende eksporterhverv, fiskeriet, steg yderligere i 2012, så økonomien i erhvervet er generelt god trods de faldende fangster. Endelig er bloktilskuddet fra Danmark og indtægter fra aftaler med EU stabile indtægtskilder. Nationalregnskabet Det fremgår tydeligt af nationalregnskabet, at der har været en meget kraftig vækst i investeringerne, som i 2011 udgjorde tæt ved 70 pct. af bruttonationalproduktet, BNP, jf. tabel misk%20rds%20rapport% pdf

2 116 FORSYNINGSBALANCEN, REALVÆKST Tabel 1 Pct. (Andel af BNP 2011) Privat forbrug... (47,6) 5,2 0,7 0,8-0,9 0,9 1,8-0,7 Offentligt forbrug... (52,6) 0,5 3,4 8,3 2,2-1,3-0,3 0,3 Bruttoinvesteringer i alt... (68,3) 41,7-0,6 30,8 46,0-28,2 85,2 27,0 Ekskl. investeringer i råstofefterforskning... (24,2) 37,6 1,6 17,7 37,2-27,5 17,3-5,3 Eksport af varer og tjenester (32,0) 2,9-0,5-3,3 8,1-8,8 2,1 11,4 Endelig anvendelse lig samlet tilgang... (200,5) 7,1 1,1 6,5 10,1-8,4 16,3 9,6 Import af varer og tjenester (100,5) 12,6-5,4 11,9 22,7-15,8 33,4 17,2 Bruttonationalprodukt... (100,0) 3,7 5,4 3,4 2,1-2,7 4,9 3,2 Kilde: Grønlands Statistik. Investeringsvæksten afspejler i stor udstrækning investeringer i olie- og mineralefterforskning. Den stærke vækst i 2010 og 2011 skyldes primært aktivitet ved efterforskning af olie i havet vest for Grønland. Hovedparten af disse investeringer blev foretaget af udenlandske selskaber med brug af udenlandsk arbejdskraft på udenlandske bore- og forsyningsskibe og modsvares i nationalregnskabet af en stor tjenesteimport. Det grønlandske BNP steg dog også som følge af bidrag fra lokale virksomheder, ligesom aktiviteten har givet skatteindtægter til Grønland. Der har herudover været en betydelig aktivitet ved efterforskning af mineralske råstoffer i de senere år. De mere traditionelle investeringer har svinget en del omkring et højt niveau. Der har været et betydeligt byggeri af boliger, kollegier og uddannelsesinstitutioner, hvortil kommer udbygning af vandkraftkapaciteten. De største grønlandske byer vil i løbet af 2013 have vandkraft som den vigtigste energikilde. Den stærke vækst i de traditionelle investerin- FAKTA OM GRØNLAND Folketal (antal, primo 2013) Heraf i Nuuk (hovedstad) Befolkning år Beskæftigelse 1 (2011) Ledighed 2 (2011) Bruttonationalprodukt (mia. kr., 2011)... 13,1 Pr. capita (1.000 kr.) ,4 Disponibel bruttonationalindkomst (mia. kr., 2011)... 16,9 Pr. capita 3 (1.000 kr.) ,6 Kilde: Grønlands Statistik og egne beregninger. 1 Antal hovedbeskæftigede, gennemsnit af månedstal. 2 Tilnærmet ILO-definition, gennemsnit af månedstal. 3 Til sammenligning var det disponible BNI pr. capita i Danmark ca kr. i Det disponible BNI var ca. 0,2 pct. større end BNP.

3 117 ger i 2008 og det efterfølgende fald afspejler bl.a. store investeringer i infrastrukturen på teleområdet i form af et søkabel, der forbinder Grønland med både Canada og Island. I de senere år har væksten i forbruget, ikke mindst det private, men efter 2008 også det offentlige, været behersket. Summen af det offentlige og det private forbrug er på niveau med det grønlandske BNP, hvilket er muligt på grund af indkomstoverførsler udefra i form af bloktilskud fra den danske stat og aftaler med EU. Den grønlandske disponible bruttonationalindkomst er således 29 pct. større end BNP. Importen af varer og tjenester er steget kraftigt, hvilket i høj grad skyldes olie- og mineralefterforskningen, mens eksporten af varer og tjenester har været stagnerende, dog med stigende tendens i 2010 og Der har derfor været støt stigende underskud på vare- og tjenestebalancen fra ca. 2 mia. kr. årligt i 2003 og 2004 til næsten 9 mia.kr. i I den udstrækning underskuddet afspejler import i forbindelse med efterforskning af olie og mineraler, vil det ikke blive modsvaret af en stigning i den grønlandske udlandsgæld. Importen er finansieret af de pågældende selskaber, og deres krav på Grønland består i en ret til at udvinde råstoffer på gældende vilkår. Risikoen bæres af selskaberne. Der eksisterer endnu ikke en grønlandsk betalingsbalancestatistik, men der kan ikke være tvivl om, at den økonomiske vækst i perioden i høj grad er lånefinansieret, jf. også afsnittet om lån og bankindeståender. Handelsbalancen I 2012 blev underskuddet på den grønlandske handelsbalance på 2,2 mia. kr. mod 2,6 mia. kr. i de to foregående år, jf. figur 1. Der blev eksporteret varer for 2,8 mia. kr., en stigning på 0,2 mia. kr., mens vareimporten faldt med 0,2 mia. kr. til 5,0 mia. kr. Trods store stigninger i eksportværdierne siden lavpunktet i 2009, jf. figur 2 (venstre), er det i et langt tidsperspektiv tydeligt, at der er et stort strukturproblem i form af en omtrent stagnerende eksport med store sving fra år til år. Fiskeriet står for ca. 90 pct. af den grønlandske vareeksport. Eksportvæksten skyldes altovervejende en gunstig prisudvikling på fisk og skaldyr, jf. figur 3, som viser eksportpriserne på de tre vigtigste eksportvarer, frosne skalrejer, frosne pillede rejer og frossen hel hellefisk. Siden medio 2010 har der fundet prisstigninger i størrelsesordenen 50 pct. sted, mens mængderne har været faldende. Mulighederne for at forøge fiskeriet må umiddelbart anses for begrænsede. Det grønlandske rejefiskeri svinger af naturlige grunde en del, og rejekvoterne er i overensstemmelse med den biologiske rådgiv-

4 118 HANDELSBALANCE Figur 1 Mia. kr. 0,50 0,00-0,50-1,00-1,50-2,00-2,50-3, Anm.: Tallene for er foreløbige. Kilde: Grønlands Statistik. ning på det laveste niveau i mange år, jf. afsnittet om fiskeriet. Det må anses for usikkert,om klimaændringer kan give anledning til et kompenserende fiskeri af andre arter. Den manglende udvikling af nye eksporterhverv er derfor et stort problem. De største muligheder inden for en kortere årrække findes utvivlsomt på mineralområdet, jf. afsnittet herom. Vareimporten steg i en årrække i et tempo, som afspejler den generelle aktivitets- og prisudvikling, jf. figur 2 (højre). Den overvejende del af de varer, der indgår i investeringerne og i det private forbrug, bliver EKSPORT (VENSTRE) OG IMPORT (HØJRE) Figur 2 Mia. kr. 3,25 3,00 2,75 2,50 2,25 2,00 1,75 Mia. kr. 5,50 5,00 4,50 4,00 3,50 3,00 2,50 2,00 1,50 1, Eksport i alt Eksport af fisk og skaldyr Import i alt Import ekskl. olie mv. Anm.: Tallene for er foreløbige. Kilde: Grønlands Statistik.

5 119 EKSPORTPRISER PÅ FISK OG SKALDYR Figur 3 Kroner pr. kg Frosne skalrejer Frosne pillede rejer Frossen hel hellefisk Kilde: Egne beregninger på tal fra Grønlands Statistik. importeret. I 2012 faldt importen, hvilket skyldes, at der i det år hverken blev importeret skibe eller fly, mens den øvrige import var nogenlunde uændret. Det private forbrug Den vigtigste konjunkturindikator for udviklingen i store dele af det private forbrug er Selvstyrets månedlige opgørelser af provenuet fra indførselsafgifterne. Med en enkelt undtagelse, emballage, har afgifterne været uændrede siden efteråret 2007, så ændringer i provenuet siden da afspejler ændringer i det private forbrug af de berørte varegrupper. Som det fremgår af figur 4, er provenuet faldet siden Det skyldes især et mindre salg af alkohol og tobak samt af biler. Faldet i provenuet fra alkohol og tobak fortsatte i 2012, mens provenuet fra de øvrige forbrugsområder var nogenlunde uændret. Det kan i denne sammenhæng bemærkes, at der fra januar 2011 til november 2012 var et stop for toldfrit salg af tobak og alkohol ved indrejse i Grønland, så forbrugsudviklingen har været lidt svagere, end afgiftsprovenuerne peger på. Lån og bankindeståender Privatpersoner, virksomheder og det offentlige har overvejende de to lokalt repræsenterede pengeinstitutter, Grønlandsbanken og BankNor-

6 120 INDFØRSELSAFGIFTER Figur 4 Mio. kr. 400 Mio. kr Øl, vin og spiritus Cigaretter og tobak Motorkøretøjer Andet I alt (højre akse) Anm.: 12 måneders sum. Seneste observation er marts Kilde: Grønlands Selvstyre. dik, som bankforbindelse, men det er ikke ualmindeligt at være kunde i et institut i Danmark. Hertil kommer, at de danske realkreditinstitutter i de senere år har udvidet deres aktivitet i Grønland. For at belyse udviklingen i befolkningens ind- og udlån er det derfor nødvendigt også at inddrage de danske penge- og realkreditinstitutter. Af figur 5 (venstre) fremgår det, at bosiddende i Grønland er gået fra at have et indlånsoverskud på ca. 1 mia. kr. i 2004 i forhold til pengein- PENGEINSTITUTTERNES UDLÅN TIL OG INDLÅN FRA GRØNLAND (VENSTRE) OG REALKREDITINSTITUTTERNES UDLÅN TIL GRØNLAND FORDELT PÅ EJENDOMSKATEGORIER (HØJRE) Figur 5 Mia. kr. 6 Mia. kr. 3,5 5 3, ,5 2,0 1,5 1,0 0, , Udlån Indlån Ejerboliger I alt Anm.: Seneste observation er 1. kvartal Kilde: Finanstilsynet og Danmarks Nationalbank.

7 121 stitutter i det danske valutaområde, dvs. Danmark, Færøerne og Grønland, til omtrentlig balance mellem ud- og indlån. I samme periode har realkreditinstitutterne øget deres udestående lån i Grønland fra ca. 1,2 til over 3 mia. kr., jf. figur 5 (højre). Det skyldes dels en større udbredelse af ejerboliger, dels at udlejningsbyggeri i mindre grad end tidligere finansieres direkte af Selvstyret og kommunerne. Realkreditudlånene er alle til fast rente med afdragsbetaling, og pantet skal være omsætteligt på markedsvilkår. Derfor ydes realkreditlån primært i Nuuk og enkelte andre byer. Nettoudlånene til Grønland fra de nævnte kilder er således steget med ca. 3 mia. kr. på syv år. Hertil kommer, at Selvstyret i 2010 og 2012 har optaget lån på i alt 600 mio. kr. i Den Nordiske Investeringsbank, NIB, til delvis finansiering af to vandkraftværker. Disse lån indgår ikke i statistikken. Statistikken understøtter således billedet af, at de seneste års økonomiske vækst har været lånefinansieret, især i tilknytning til byggeri. Den stærke udlånsvækst betyder, at den rentebærende bruttogæld også er steget markant. De samlede bruttoudlån udgør nu ca. 65 pct. af BNP og er dermed fortsat langt lavere end i Danmark, hvor det tilsvarende tal er ca. 200 pct. Ind- og udvandring Efter nogle år med nettoindvandring af personer født uden for Grønland vendte udviklingen til en nettoudvandring i 2012, jf. figur 6. Samti- NETTOINDVANDRING Figur 6 Personer Født i Grønland Født uden for Grønland I alt Kilde: Grønlands Selvstyre.

8 122 dig steg nettoudvandringen af personer født i Grønland, og den samlede nettoudvandring oversteg fødselsoverskuddet, forskellen på antallet af fødte og antallet af døde. Folketallet faldt derfor. Der er en tæt sammenhæng mellem det danske og det grønlandske arbejdsmarked, så omsvinget i nettovandringerne er et yderligere tegn på, at der ikke var økonomisk vækst i Grønland i Fiskeriet Fiskeri af rejer er økonomisk set det vigtigste grønlandske fiskeri. Kvoterne svingede i en årrække omkring tons, men blev nedsat i både 2012 og igen 2013 til nu tons, jf. figur 7 (venstre). Som følge af stigende verdensmarkedspriser siden sommeren 2010 er økonomien i dette fiskeri god med betydelige overskud i de største selskaber trods det store mængdemæssige fald. Kvoterne er fastlagt i overensstemmelse med den biologiske rådgivning, og rejefiskeriet blev i 2012 certificeret som bæredygtigt, hvilket kan bidrage til at opnå bedre priser på produkterne. Behovet for lavere kvoter afspejler derfor næppe overfiskeri, men snarere klimaændringer, som indebærer, at rejerne fiskes stadigt længere mod nord. I den sammenhæng er der længere mod syd i de vestgrønlandske farvande set en stigning i mængden af torsk, der er rejespisende. Indtil i år har den biologiske rådgivning lydt på, at der ikke bør foretages direkte fiskeri af torsk, men det er ændret i Den biologiske rådgivning for 2013 lyder på en kvote på tons i de kystnære farvande og intet direkte fiskeri til havs, men Selvstyret har på visse betingelser givet dette fiskeri en kvote på tons. Klimaændringerne betyder også, at der i 2013 vil blive foretaget forsøgsfiskeri af makrel, sild og andre stimefisk i farvandene ved Østgrønland. GRØNLANDSKE FARTØJERS KVOTER OG KVOTETRÆK AF REJER (VENSTRE) OG KVOTER OG FANGST AF HELLEFISK (HØJRE) Figur tons tons Kvoter Kvotetræk Kvoter Fangst Anm.: Fangsterne kan lovligt overstige kvoterne i nogle år som følge af kvotefleksordningen. Kilde: Departementet for fiskeri, fangst og landbrug.

9 123 Kvoterne for fangst af hellefisk, som økonomisk set er den næst vigtigste art, har været stabile i en årrække, og fangsterne nærmer sig kvoterne, jf. figur 7 (højre). Det er næppe muligt at øge fangsterne mærkbart, hvis fiskeriet skal være biologisk holdbart. Råstofudvinding Grønland har et stort behov for at udvikle andre erhverv end fiskeriet. Et højt omkostningsniveau, i overkanten af det danske, en geografisk meget spredt befolkning med dertil hørende smådriftsulemper, høje transportomkostninger og ikke mindst et lavt uddannelsesniveau vanskeliggør en sådan udvikling. Udvinding af råstoffer er det mest realistiske supplement til fiskeriet. På råstofområdet har der været en betydelig efterforskningsaktivitet i de seneste år. Der er afholdt omkostninger på tilsammen ca. 5 mia. kr. i 2010 og 2011 på olieefterforskningerne i havområderne vest for Grønland. Hovedparten af efterforskningen finder sted med brug af udenlandsk arbejdskraft og udenlandsk kapitalapparat. Der har dog også været en øget aktivitet i transportsektoren og i andre serviceerhverv i de mest berørte byer. Der blev fundet spor af kulbrinter, men ikke i et omfang, der kan danne baggrund for udvinding. I 2012 var der ingen efterforskningsaktivitet til havs, men selskaberne undersøgte fortsat seismiske data af undergrunden i farvandene ved Vestgrønland. Det samme ser ud til at ske i år. Der er fortsat en betydelig interesse for kulbrinteefterforskning ved Grønland, men det er i øjeblikket usikkert, om, og i givet fald hvornår, det udløser aktivitet. Udvindingen af kulbrinter fra tjæresand og fra undergrunden via fracking har mindsket USAs afhængighed af importerede kulbrinter og ligeledes selskabernes interesse for kulbrinter fra områder med meget høje efterforsknings- og udvindingsomkostninger, som det er tilfældet ved en miljømæssigt forsvarlig udvinding i de grønlandske farvande. På mineralområdet har der i nogle år ligeledes været en betydelig efterforskningsaktivitet, og i forlængelse af efterforskning har et selskab ansøgt om udvindingstilladelse af jern ved Nuukfjorden. Andre selskaber har tilkendegivet en snarlig ansøgning om udvindingstilladelser i de områder, hvor de har efterforskningslicenser. Det drejer sig bl.a. om udvinding af såkaldt sjældne jordarter i Sydgrønland. Der har været en del diskussion af den storskalalov, som det grønlandske parlament, Inatsisartut, vedtog i Loven vedrører anlægsfasen for miner og andre store projekter, hvor anlægsomkostningerne overstiger 5 mia. kr. Loven tillader aflønning af importeret arbejdskraft i denne fase til grønlandske minimumslønninger med fradrag for kost og logi mv. Det skal bemærkes, at det under alle omstændigheder er nødvendigt at

10 124 importere arbejdskraft til investeringer af den nævnte størrelse, da den krævede beskæftigelse i anlægsfasen for de største projekters vedkommende overstiger 10 pct. af den nuværende grønlandske arbejdsstyrke. Efter valget i marts 2013 har det nye landsstyre annonceret, at det vil justere storskalaloven og ændre beskatningen ved råstofudvinding, så udvindingsafgifter, royalties, skal spille en større rolle med deraf følgende lavere indtægtsgrundlag for almindelig selskabsbeskatning. Det er hensigten at fremrykke beskatningen tidsmæssigt uden at øge den samlede beskatning af et overskudsgivende projekt. Rent konjunkturmæssigt øger disse forhold risikoen for, at efterforskningsaktiviteten efter mineralske råstoffer vil falde, indtil vilkårene for en eventuel udvinding er kendte. Sammen med lavere verdensmarkedspriser på en del råstoffer betyder det, at aktiviteten ved efterforskning af både mineralske råstoffer og kulbrinter ventes at blive lav i 2013, hvilket vil bidrage til et fald i den samlede aktivitet i samfundet. Aktuelt er den eneste aktive mine i landet en guldmine i Sydgrønland med ca. 80 beskæftigede og en betalingsstandsning i foråret 2013 bag sig. Trods en årrækkes ofte meget høje forventninger til råstofområdet er aktiviteten ved udvinding således beskeden. På trods heraf fremstår råstofudvinding fortsat som langt det vigtigste potentielle eksporterhverv til supplering af fiskeriet, men usikkerheden er stor. Den sikreste vej til økonomisk udvikling i Grønland går gennem et forbedret uddannelsesniveau. Jobmuligheder ved råstofudvinding kan yde et vigtigt bidrag hertil, men råstofudvinding uden en tilhørende forbedring af uddannelsesniveauet vil ikke føre til en vedvarende bæredygtig forbedring af økonomien. Det offentliges langsigtede finansieringsproblemer kan heller ikke løses uden klare regler for anvendelse af råstofindtægterne. Der er allerede i 2008 gennemført lovgivning om en råstoffond, som skal oppebære Selvstyrets råstofindtægter. Rammerne for anvendelse af midlerne vurderes imidlertid af Økonomisk Råd at være for brede og upræcise med risiko for, at kommende midler i fonden kan bruges til at finansiere løbende drifts- og anlægsudgifter og dermed skabe overophedning af økonomien. Uhensigtsmæssig brug af råstofindtægter kan også skabe problemer for kommende generationer, når indtægterne ophører. Det problem vil være særligt stort, hvis råstofferne ikke har fungeret som løftestang for en markant forbedring af uddannelsesniveauet. For at sikre, at en betydelig råstofudvinding fører til en positiv udvikling på både kort og langt sigt, er det vigtigt at præcisere principperne for anvendelse af råstofindtægter, selv om store offentlige indtægter fra råstoffer aktuelt er fugle på taget.

11 125 De offentlige finanser I årene havde landskassen underskud på sit drifts-, anlægs- og udlånsbudget, DAU. I 2010 var der balance, men regnskabet for 2011 og finanslovene for 2012 og 2013 viser igen underskud, jf. tabel 2. Landskasseregnskabet for 2012 er ikke offentliggjort, men udviklingen i landskassens likviditet tyder på et mindre DAU-underskud end budgetteret. Underskuddene skyldes til dels udlån til energiforsyningsselskabet Nukissiorfiit i forbindelse med byggeri af vandkraftværker. Der er tale om investeringer, der, ud over at begrænse forbruget af olie, må anses for rentable på markedsmæssige vilkår, men som har øget udgifterne til udlån med mio. kr. årligt siden Drifts- og anlægsbudgettet, DA, for 2012 er netop i balance i henhold til finansloven efter moderate overskud i de to foregående år. LANDSKASSENS HOVEDPOSTER Tabel 2 Mio. kr R 1 R 1 R 1 R 1 R 1 R 1 FL 2 FL 2 1. Driftsudgifter Lovbundne udgifter Tilskud Anlægsudgifter Udgifter i alt Aftalte indtægter Direkte skatter Indirekte skatter Andre indtægter Indtægter i alt Faktisk DAU-saldo: (10)-(5) DA-saldo Nettoudlån til Nukissiorfiit Stigning i uforbrugte midler i Anlægs- og renoveringsfonden DAU-saldo korrigeret (11)+(13)+(14) Anm.: I 2011 blev kommunernes bloktilskud forhøjet med 302,6 mio. kr. som følge af udlægningen af handicapområdet. Dette beløb rykkes derfor fra Selvstyrets driftsudgifter til udgifter til tilskud. Kilde: Landskassens Regnskaber, Finanslov for 2012 og Finanslov for Realiserede tal. 2 Foreløbige tal. 3 Aftalte indtægter består overvejende af den danske stats bloktilskud (3.633 mio. kr. i 2013) og af partnerskabs- og fiskeriaftaler med EU (338 mio. kr. i 2013).

12 126 Ved vurdering af de offentlige finansers aktivitetsvirkning er det nødvendigt at inddrage Anlægs- og renoveringsfonden. Når en anlægsudgift vedtages, bliver den udgiftsført på anlægsbudgettet, og beløbet overføres til fonden. Når anlægsarbejdet rent faktisk udføres og betales, ofte i efterfølgende år, finansieres det ved træk på samme fond. En stigning i fondens midler udtrykker derfor, at aktiviteten ved anlægsarbejder har været mindre end de anlægsudgifter, som indgår i DAUsaldoen. I 2011 var anlægsaktiviteten således 148 mio. kr. mindre end anlægsudgifterne på mio. kr. I 2013 og de kommende år er der udsigt til en lavere offentlig anlægsaktivitet. Indtægtssiden domineres af gruppen aftalte indtægter, hvoraf statens bloktilskud udgjorde lidt mere end 90 pct. i Bloktilskuddets størrelse er aftalt i loven om Grønlands Selvstyre og reguleres årligt med stigningen i det generelle pris- og lønindeks på den danske finanslov. Såfremt Selvstyrets udgifter stiger realt, indebærer et krav om budgetbalance, at de øvrige indtægtskilder skal øges procentvis mere end udgiftsstigningen, hvis inflationen i Grønland er den samme som i Danmark. Da der anvendes samme valuta, er det normalt tilfældet. Således var forbrugerpriserne i januar ,7 pct. højere end året før. Den reale fastlåsning af den største indtægtskilde kombineret med et udgiftspres i de kommende årtier som følge af et stigende antal ældre stiller Grønland over for store udfordringer. Det er en vigtig grund til, at Økonomisk Råd i sin rapport vurderer, at finanspolitikken ikke er holdbar på langt sigt. Der er beregnet en finansindikator, som viser, at der er behov for en fastholdt opstramning i størrelsesordenen 1 mia. kr., hvis den offentlige gæld ikke skal stige frem til Det kræver en betydelig indsats at nå det, da de samlede offentlige driftsudgifter, inkl. kommunerne, er ca. 6 mia. kr. Grønland har et gunstigt udgangspunkt, da landskassen opgjort på nettobasis har finansielle aktiver. Ved udgangen af 2012 var der en bruttogæld på 600 mio. kr. svarende til lidt under 5 pct. af BNP, mens de likvide beholdninger i form af bankindeståender og obligationer var ca. 1 mia. kr. De likvide beholdninger er dog mindsket betydeligt i de senere år. Ved udgangen af 2007 havde landskassen en likvid beholdning på mere end 2 mia. kr. Selvstyret har en række andre aktiver, som ikke er medtaget i denne opgørelse, bl.a. udlån til boliger. Disse udlån er i vidt omfang rente- og afdragsfri i en årrække og derfor vanskelige at værdisætte. Det indgår i budgetterne, at Selvstyret optager yderligere lån for 800 mio.kr. frem til I 2012 blev der fremlagt en Gælds- og Investeringsstrategi, som stiller krav om, at de offentlige investeringer skal være rentable og bidrage til den finanspolitiske holdbarhed. Det skyldes bl.a., at en lang række infra-

13 127 strukturprojekter trænger sig på. Transportkommissionen, som blev nedsat efter overgangen til selvstyre i sommeren 2009, afgav betænkning i vinteren De beregnede kapitalbehov til nye eller forbedrede lufthavne og havneudvidelser løber op i mindst 2-3 mia. kr. Disse investeringsønsker kan blive forstærkede, såfremt private vil investere i råstofudvinding. Derfor bliver det nødvendigt at prioritere mellem forslagene efter deres betydning for samfundsøkonomien.

Aktuelle tendenser i den grønlandske økonomi

Aktuelle tendenser i den grønlandske økonomi 139 Aktuelle tendenser i den grønlandske økonomi Anders Møller Christensen og Carina Moselund Jensen, Økonomisk Afdeling Grønland blev kun i beskedent omfang påvirket af den internationale økonomiske krise,

Læs mere

AKTUELLE TENDENSER I DEN GRØNLANDSKE ØKONOMI

AKTUELLE TENDENSER I DEN GRØNLANDSKE ØKONOMI AKTUELLE TENDENSER I DEN GRØNLANDSKE ØKONOMI Anders Møller Christensen og Carina Moselund Jensen, Økonomisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING Grønland står over for betydelige økonomiske problemer.

Læs mere

AKTUELLE TENDENSER I DEN GRØNLANDSKE ØKONOMI

AKTUELLE TENDENSER I DEN GRØNLANDSKE ØKONOMI AKTUELLE TENDENSER I DEN GRØNLANDSKE ØKONOMI Anders Møller Christensen og Carina Moselund Jensen, Økonomisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING NATIONALREGNSKAB OG HANDELSBALANCE Grønland står over for

Læs mere

Økonomisk Råd. Den offentlige økonomi DAU og offentlige finanser. Teknisk baggrundsnotat 2015-2. Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit

Økonomisk Råd. Den offentlige økonomi DAU og offentlige finanser. Teknisk baggrundsnotat 2015-2. Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Den offentlige økonomi DAU og offentlige finanser Teknisk baggrundsnotat 2015-2 1. Indledning Udviklingen i de offentlige finanser både på finansloven,

Læs mere

AKTUELLE TENDENSER I FÆRØSK ØKONOMI

AKTUELLE TENDENSER I FÆRØSK ØKONOMI AKTUELLE TENDENSER I FÆRØSK ØKONOMI Morten Hedegaard Rasmussen, Økonomisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING I 1 voksede færøsk økonomi efter et par år præget af stilstand. Det nominelle bruttonationalprodukt,

Læs mere

Største opsparing i den private sektor i over 40 år

Største opsparing i den private sektor i over 40 år Største opsparing i den private sektor i over 4 år De reviderede tal for nationalregnskabet gav en lille opjustering af vækstbilledet i 1. halvår 212. Samlet ligger tallene på linje med grundlaget for

Læs mere

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at man ejer en del af en virksomhed Arbejdsløshed Et land

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal maj 2013

Status på udvalgte nøgletal maj 2013 Status på udvalgte nøgletal maj 213 Fra: Dansk Erhverv, Makro & Analyse Status på Dansk økonomi Så kom foråret i meteorologisk forstand, men det længe ventede økonomiske forår har vi stadig ikke set meget

Læs mere

Aktuelle tendenser i færøsk økonomi

Aktuelle tendenser i færøsk økonomi 121 Aktuelle tendenser i færøsk økonomi Morten Hedegaard Rasmussen, Økonomisk Afdeling Færøsk økonomi har været præget af stilstand de seneste par år. Væksten i det nominelle bruttonationalprodukt, BNP,

Læs mere

Finanspolitisk holdbarhed

Finanspolitisk holdbarhed Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Finanspolitisk holdbarhed Teknisk baggrundsnotat 2013-04 Finanspolitisk Holdbarhed 1. Definition på finanspolitisk holdbarhed Formålet med en analyse

Læs mere

Introduktion til GrønlandsBANKEN Hoved- og nøgletal Fremtiden i Grønland og GrønlandsBANKEN

Introduktion til GrønlandsBANKEN Hoved- og nøgletal Fremtiden i Grønland og GrønlandsBANKEN Oplæg ved bankdirektør Martin Kviesgaard, 22. september 2015 Introduktion til GrønlandsBANKEN Hoved- og nøgletal Fremtiden i Grønland og GrønlandsBANKEN Introduktion til GrønlandsBANKEN Forretningsomfang:

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal august 2015

Status på udvalgte nøgletal august 2015 Status på udvalgte nøgletal august 215 Fra: 211 Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Den seneste måneds nøgletal angiver, ligesom i juli, overvejende, at dansk

Læs mere

Realkreditinstitutternes samlede obligationsrestgæld er steget med 18,3 mia. kr. i 2. kvartal 2010 og udgør nu ca. 2.330 mia. kr.

Realkreditinstitutternes samlede obligationsrestgæld er steget med 18,3 mia. kr. i 2. kvartal 2010 og udgør nu ca. 2.330 mia. kr. Realkreditudlånet 2.. kvartal 2010 28. juli 2010 Realkreditinstitutternes samlede obligationsrestgæld er steget med 18,3 mia. kr. i 2. kvartal 2010 og udgør nu ca. 2.330 mia. kr. Realkreditinstitutterne

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal maj 2011

Status på udvalgte nøgletal maj 2011 Status på udvalgte nøgletal maj 211 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk afdeling Ledighed: Uændret ledighed Den sæsonkorrigerede bruttoledighed lå i marts på 162.4, svarende til 5,9 pct. af arbejdsstyrken.

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Færre langtidsledige end for et år siden Virksomhedsrettede tiltag hjælper svage ledige i beskæftigelse Ugens tendens Ingen nettotilgang

Læs mere

GENERALFORSAMLING I ROYAL GREENLAND A/S I NUUK 10. FEBRUAR 2014

GENERALFORSAMLING I ROYAL GREENLAND A/S I NUUK 10. FEBRUAR 2014 GENERALFORSAMLING I ROYAL GREENLAND A/S I NUUK 10. FEBRUAR 2014 Dagsordenens pkt. a: Beretning om selskabets virksomhed. I regnskabsåret 2012/2013, som sluttede den 30. september 2013, opnåede Royal Greenland

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

Politisk-økonomisk beretning 2007

Politisk-økonomisk beretning 2007 10. april 2007 FM 2007/36 Politisk-økonomisk beretning 2007 (Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender) Forelæggelsesnotat 1. Behandling Verdensøkonomien er inde i en rivende udvikling med

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr.

Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr. Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr. En ny opgørelse baseret på tal fra Danmarks Statistik viser, at indbyggerne i Danmark i gennemsnit er gode for 1.168.000 kr., når al gæld er trukket fra al

Læs mere

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Nye reviderede nationalregnskabstal viser, at BNP sidste år faldt med 4,9 pct. Det dækker imidlertid over enorme forskelle på tværs af det danske erhvervsliv.

Læs mere

Flere vælger fastforrentede lån

Flere vælger fastforrentede lån P R E S S E M E D D E L E L S E Flere vælger fastforrentede lån Fastforrentede lån vinder igen frem, og blandt de boligejere der vælger variabelt forrentede lån, vælger de fleste lån med 3 eller 5 års

Læs mere

Opdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014

Opdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014 Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Opdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014 Teknisk baggrundsnotat 2014-3 1. Indledning Dette tekniske baggrundsnotat omhandler opdateringen

Læs mere

Pengestrømme mellem Grønland og Danmark. Resumé af rapport fra Arbejdsgruppen vedr. Økonomi & Erhvervsudvikling under Selvstyrekommissionen

Pengestrømme mellem Grønland og Danmark. Resumé af rapport fra Arbejdsgruppen vedr. Økonomi & Erhvervsudvikling under Selvstyrekommissionen Pengestrømme mellem Grønland og Danmark Resumé af rapport fra Arbejdsgruppen vedr. Økonomi & Erhvervsudvikling under Selvstyrekommissionen Pengestrømme mellem Grønland & Danmark Størstedelen af alle pengestrømme

Læs mere

Gælds- og investeringsstrategi Oplæg til national anlægsplan

Gælds- og investeringsstrategi Oplæg til national anlægsplan Gælds- og investeringsstrategi Oplæg til national anlægsplan Aningaasaqarnermut Naalakkersuisoqarfik Departement for Finanser april 2012 FM 2012 / 46 1 Indholdsfortegnelse Forord... 3 1. Sammenfatning...

Læs mere

Budgetopfølgning September 2014

Budgetopfølgning September 2014 Budgetopfølgning September 2014 Departementet for Finanser og Indenrigsanliggender 17. november 2014 1. Indledning Nærværende budgetopfølgning indeholder en gennemgang af indtægter og udgifter i de første

Læs mere

BNP undervurderer væksten i dansk velstand

BNP undervurderer væksten i dansk velstand BNP undervurderer væksten i dansk velstand I forhold til udviklingen i vores velstand er der typisk fokus på væksten i priskorrigeret/realt BNP. Bruttonationalindkomsten (BNI) er imidlertid et mere retvisende

Læs mere

Oversigt over faktaark

Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark Hovedlinjerne i Aftale om senere tilbagetrækning De tre hovedelementer i aftalen om tilbagetrækning Reformens virkninger på beskæftigelse, offentlige finanser og vækst Forbedring

Læs mere

Laveste nyudlån til boligejerne siden år 2000

Laveste nyudlån til boligejerne siden år 2000 P R E S S E M E D D E L E L S E Laveste nyudlån til boligejerne siden år 2000 I 2010 er nettoudlånet faldet til blot 38,2 mia. kr., som er det laveste siden år 2000. Det dækker over en stigning i variabelt

Læs mere

AKTUELLE TENDENSER I FÆRØSK ØKONOMI

AKTUELLE TENDENSER I FÆRØSK ØKONOMI AKTUELLE TENDENSER I FÆRØSK ØKONOMI Søren Lejsgaard Autrup, Økonomisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING I 214 fortsatte det stærke opsving i færøsk økonomi, der begyndte i 213. Det nominelle bruttonationalprodukt,

Læs mere

Grønlands Økonomi 2014

Grønlands Økonomi 2014 Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Grønlands Økonomi 2014 Konjunkturudsigter Aktuel økonomisk politik Boliger Økonomisk Råd blev nedsat af Naalakkersuisut i 2009 og dette er rådets 5.

Læs mere

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Danmarks lønkonkurrenceevne er blevet styrket betydeligt i de senere år. Det hænger især sammen med en forholdsvis afdæmpet dansk lønudvikling

Læs mere

Jyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter

Jyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter Jyske Bank 9. december Dansk økonomi fortsat lovende takter Fortsat lovende takter Fremgangen er vendt tilbage til l dansk økonomi i løbet af. Målt på BNP-væksten er. og. kvartal det bedste halve år siden.

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 42

KonjunkturNYT - uge 42 KonjunkturNYT - uge. oktober 9. oktober Danmark Lavere forbrugerprisinflation i september Inflationen i Danmark lavere end i euroområdet i september Internationalt USA: Stigende inflation, industriproduktion

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 12. oktober 2011 Notat om dansk økonomi (Nationalbankens

Læs mere

REGERINGENS FINANSLOVFORSLAG FOR 2002

REGERINGENS FINANSLOVFORSLAG FOR 2002 5. februar 2002 Af Lise Nielsen REGERINGENS FINANSLOVFORSLAG FOR 2002 Resumé: BOLIGOMRÅDET OG BYGGE- OG ANLÆGSSEKTOREN På finanslovforslaget for 2002 lægger regeringen op til væsentlige nedskæringer på

Læs mere

Fald i afdragsfrie lån for første gang nogensinde

Fald i afdragsfrie lån for første gang nogensinde P R E S S E M E D D E L E L S E Fald i afdragsfrie lån for første gang nogensinde Boligejerne har i 1. kvartal 2013 indfriet flere afdragsfrie lån, end de har optaget. Det er første gang, at der er noteret

Læs mere

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom

Læs mere

InvesteringsNyt Den 23. juni 2010

InvesteringsNyt Den 23. juni 2010 InvesteringsNyt Den 23. juni 21 Private sparer mere op, og taget nye typer lån Man skal have det helt store forstørrelsesglas frem for at se nogen stigning i den finansielle sektor udlån. Nationalbankens

Læs mere

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 2014 Introduktion 3. kvartal har ligesom de foregående kvartaler været præget af ekstrem lav vækst i alle dele af økonomien. BNP-væksten

Læs mere

Realkreditudlånet tilbage på sporet

Realkreditudlånet tilbage på sporet P R E S S E M E D D E L E L S E Realkreditudlånet tilbage på sporet Markant fremgang for fastforrentede lån til boligejerne. Også pæne tal for konverteringsaktiviteten. Nettoudlånet fra realkreditinstitutterne

Læs mere

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal 24. november 23 Af Frederik I. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 12 og Thomas V. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 18 Resumé: KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal De seneste indikatorer

Læs mere

Grønlands Økonomi 2015

Grønlands Økonomi 2015 Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Grønlands Økonomi 2015 Konjunkturudsigter Aktuel økonomisk politik Befolkningsudvikling og regionalpolitik 1 Økonomisk Råd blev nedsat af Naalakkersuisut

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 d. 01.10.2014 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014. INDHOLD 1 Offentlig

Læs mere

Afdragsfrie lån falder med 16 mia. kr.

Afdragsfrie lån falder med 16 mia. kr. P R E S S E M E D D E L E L S E Afdragsfrie lån falder med 16 mia. kr. Realkreditsektorens udlånsstatistik for 1. kvartal 215 viser et nettoudlån til boligejere på hele 7 mia. kr., der tyder på tillægslån

Læs mere

Landerapport for Danmark

Landerapport for Danmark Landerapport for Danmark NBO styrelsen 7. - 8. marts Økonomisk aktivitet Nationalregnskabet for 3. kvartal 2010 viser en god stigning i reelt BNP på 1 pct. i forhold til 2. kvartal 2010. Dermed er BNP

Læs mere

Siumut har ingen planer om at stemme imod denne finanslov. Vi står ved vores samarbejde med den nuværende danske regering og handler derefter.

Siumut har ingen planer om at stemme imod denne finanslov. Vi står ved vores samarbejde med den nuværende danske regering og handler derefter. SIUMUT Folketinget Finanslov 1. behandling d. 10/9-2013 Doris Jakobsen Siumut har ingen planer om at stemme imod denne finanslov. Vi står ved vores samarbejde med den nuværende danske regering og handler

Læs mere

Statistisk Årbog. Offentlige finanser. Offentlige finanser

Statistisk Årbog. Offentlige finanser. Offentlige finanser Statistisk Årbog Offentlige finanser Offentlige finanser Offentlige finanser Formålet med dette afsnit er at give et overblik over den offentlige sektors økonomi, herunder hvor store udgifterne er, hvordan

Læs mere

Høj udlånsaktivitet på boligmarkedet

Høj udlånsaktivitet på boligmarkedet P R E S S E M E D D E L E L S E Høj udlånsaktivitet på boligmarkedet Ved udgangen af 214 valgte ekstraordinært mange boligejere mere rentesikkerhed ved enten at gå ud af rentekurven til fx F3-lån eller

Læs mere

Demografi og boligbehov frem mod 2040

Demografi og boligbehov frem mod 2040 Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Demografi og boligbehov frem mod 24 Teknisk baggrundsrapport 214-2 1 1.1 Sammenfatning Boligpolitikken står overfor store udfordringer i form af udpræget

Læs mere

Øjebliksbillede. 3. kvartal 2013

Øjebliksbillede. 3. kvartal 2013 Øjebliksbillede 3. kvartal 13 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 13 Der er tegn på et løft i aktiviteten i 1, både hvad angår den generelle økonomi og byggebranchen. Fremrykningen af Vækstplan DK i finansloven

Læs mere

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 1. kvartal 2015 Introduktion Dansk økonomi ser ud til at være kommet i omdrejninger efter flere års stilstand. På trods af en relativ beskeden vækst

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 22

KonjunkturNYT - uge 22 KonjunkturNYT - uge. maj 8. maj 1 Danmark Fremgang i dansk økonomi i 1. kvartal 1 Blandede signaler fra konjunkturindikatorerne i maj Penge- og realkreditinstitutternes udlån er omtrent uændret siden årsskiftet

Læs mere

Restancer på realkreditlån

Restancer på realkreditlån 61 Restancer på realkreditlån Asger Lau Andersen, Økonomisk Afdeling, og Charlotte Duus, Kapitalmarkedsafdelingen INDLEDNING OG SAMMENFATNING Langt de fleste danske familier med realkreditgæld betaler

Læs mere

Dansk økonomi gik tilbage i 2012

Dansk økonomi gik tilbage i 2012 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 8 Indhold: Ugens tema Ι Dansk jobmobilitet høj i international sammenligning Ugens tema ΙΙ Aftale om nye overenskomster i industrien Ugens tendenser Rekordoverskud på betalingsbalancen

Læs mere

Finansrapport. pr. 31. juli 2014

Finansrapport. pr. 31. juli 2014 pr. 31. juli ØKONOMI Assens Kommune 30. august 1 Resume I henhold til kommunens finansielle strategi skal der hvert kvartal gives en afrapportering vedrørende kommunens finansielle forhold på både aktiv

Læs mere

DEN ØKONOMISKE SITUATION

DEN ØKONOMISKE SITUATION i:\november 99\den oek-sit-sb-ms.doc Af Steen Bocian og Michael Schrøder RESUMÉ 3.november 1999 DEN ØKONOMISKE SITUATION Ifølge den seneste opgørelse af Dansk Arbejdsgiverforening er tendensen til faldende

Læs mere

De samfundsøkonomiske mål

De samfundsøkonomiske mål De samfundsøkonomiske mål Økonomiske vækst Fuld beskæftigelse Overskud i handlen med udlandet Stabile priser (lav inflation) Ligevægt på de offentlige finanser Rimelige sociale forhold for alle Hensyn

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal Januar 2014

Status på udvalgte nøgletal Januar 2014 Status på udvalgte nøgletal Januar 214 Fra: Dansk Erhverv, Makro & Analyse Status på den økonomiske udvikling Et nyt år er skudt ind, og i statsministerens nytårstale blev der talt om økonomisk stemningsskifte.

Læs mere

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein Økonomikongres for landmænd Nationalbankdirektør Nils Bernstein Global konjunktur 4. kvt. 2007 = 100 2007 = 100 140 140 130 130 120 120 110 110 100 100 90 2007 2008 2009 2010 2011 Euroområdet USA Japan

Læs mere

Flexlån vinder fortsat frem - trods attraktive 4 pct. lån

Flexlån vinder fortsat frem - trods attraktive 4 pct. lån P R E S S E M E D D E L E L S E Flexlån vinder fortsat frem - trods attraktive 4 pct. lån Nettoudlånet til boligejere steg i 3. kvartal 2010 med 10,7 mia., hvilket dækker over et nettoudlån på 14 mia.

Læs mere

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET 4. april 2008 Af Af Jakob Jakob Mølgård Mølgård og Martin og Martin Madsen Madsen (33 (33 55 77 55 18) 77 18) AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET Vi forventer en gradvis tilpasning

Læs mere

Markedsfokus på Finland

Markedsfokus på Finland Markedsfokus på Finland August 20 DI følger de seneste tendenser på de store danske afsætningsmarkeder. Du får et overblik over den aktuelle udvikling på di.dk > policy og analyser > markedsfokus Markedsfokus

Læs mere

Krabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen

Krabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen Krabber i Vestgrønland Baggrund Fiskeriet efter krabber i de kystnære områder begyndte i Disko Bugt og ved Sisimiut i midten af 1990 erne, og er siden udvidet til området fra Kap Farvel i syd til Upernavik

Læs mere

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 20 juni 2011 i Reykjavik

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 20 juni 2011 i Reykjavik Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 20 juni 2011 i Reykjavik Nyckeltal för april 1 2011 Förväntad BNP-utveckling (1. Kvartal) -0,5 % Inflationstakt 2,9 % Arbetslöshet 5,8 % Bostadsbyggande prognos

Læs mere

DI s efterårsprognose:

DI s efterårsprognose: Den 22. september 2009 DI s efterårsprognose: Først i 2013 vil det tabte være vundet tilbage Af cheføkonom Klaus Rasmussen, økonomisk konsulent Tina Kongsø og økonomisk konsulent Jens Erik Zebis Dansk

Læs mere

Skattereformen øger rådighedsbeløbet

Skattereformen øger rådighedsbeløbet en øger rådighedsbeløbet markant i I var der som udgangspunkt udsigt til, at købekraften for erhvervsaktive familietyper ville være den samme som i. en sikrer imidlertid, at købekraften stiger med ½ til

Læs mere

Tema: Har EU tabt vækstkapløbet med USA?

Tema: Har EU tabt vækstkapløbet med USA? Tema: Har EU tabt vækstkapløbet med USA? 9. marts 2015 Udarbejdet af: Chefanalytiker Bjarne Kogut Økonomisk Sekretariat bjarne.kogut@albank.dk Direkte: 38 48 45 52 Resume Frem mod udbruddet af finanskrisen

Læs mere

KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND

KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND Indlæg til Ad-Hoc Arbejdsgruppen om yderligere forpligtelser for parter opført i bilag I til Kyoto-protokollen (AWG-KP) Synspunkter og forslag vedrørende forhold

Læs mere

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 26. september 2014 VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST OECD har fremlagt en prognose for

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 44

KonjunkturNYT - uge 44 KonjunkturNYT - uge. oktober. oktober Danmark Stort set uændret bruttoledighed i september Stigning i konjunkturbarometeret for serviceerhverv i oktober, men fald i de øvrige erhverv Udlånet til erhverv

Læs mere

Negativt nettoudlån til ejerboliger, men ikke udtryk for nedgang på boligmarkedet

Negativt nettoudlån til ejerboliger, men ikke udtryk for nedgang på boligmarkedet P R E S S E M E D D E L E L S E t Negativt nettoudlån til ejerboliger, men ikke udtryk for nedgang på boligmarkedet Nettoudlånet fra realkreditinstitutterne til de danske boligejere blev negativt med 4,1

Læs mere

Markedsfokus på Spanien

Markedsfokus på Spanien Markedsfokus på Spanien August 20 DI følger de seneste tendenser på de store danske afsætningsmarkeder. Du får et overblik over den aktuelle udvikling på di.dk > policy og analyser > markedsfokus Markedsfokus

Læs mere

Landets udfordringer: Hvilke udfordringer har samfundet og hvordan ønsker vi at løse dem? Hvordan ønsker vi at udvikle samfundet pejlemærker?

Landets udfordringer: Hvilke udfordringer har samfundet og hvordan ønsker vi at løse dem? Hvordan ønsker vi at udvikle samfundet pejlemærker? Landets udfordringer: Hvilke udfordringer har samfundet og hvordan ønsker vi at løse dem? Målsætninger: Hvordan ønsker vi at udvikle samfundet pejlemærker? Konkrete tiltag: Præsentation af tiltag, herunder

Læs mere

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Viceadm. direktør Kim Graugaard Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

INDHOLD. Resume 3. Beskeden fremgang i 2004 4. Usikkerheden på retur i den globale økonomi 4. Fremgangen i dansk økonomi kommer ikke udefra 5

INDHOLD. Resume 3. Beskeden fremgang i 2004 4. Usikkerheden på retur i den globale økonomi 4. Fremgangen i dansk økonomi kommer ikke udefra 5 Dansk økonomi Danmark taber markedsandele Låneomlægninger giver plads til forbrug Beskæftigelsesfaldet fortsætter ind i 2004 Boligbyggeriet vinder frem Regeringens udmeldinger mangler konsistens 10. december

Læs mere

Stort overskud på betalingsbalancen skyldes manglende investeringer

Stort overskud på betalingsbalancen skyldes manglende investeringer Den 9. december 11 Stort overskud på betalingsbalancen skyldes manglende investeringer Overskuddet på betalingsbalancen er rekordhøjt. Det store overskud er dog ikke et resultat af, at det går godt for

Læs mere

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 4. kvartal 2014 Introduktion 4. kvartal er ligesom de foregående kvartaler mest kendetegnet ved lav vækst, lave renter og nu, for første gang i mange

Læs mere

Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år

Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år Den samlede lønmodtagerbeskæftigelse er faldet med hele 18.500 fuldtidspersoner fra 1. til 2. kvartal 2009. I den private sektor er beskæftigelsen

Læs mere

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18-19. november 2014 Finland

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18-19. november 2014 Finland Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18-19. november 214 Finland Nøgletal for Danmark Juni 214 Forventet BNP-udvikling i 214 1,6 % Forventet Inflation i 214 1,2 % Forventet Ledighed 214 5,5 % Nationalbankens

Læs mere

Finansrapport. pr. 1. april 2015

Finansrapport. pr. 1. april 2015 Finansrapport pr. 1. april 215 1 Indledning Finansrapporten giver en status på renteudviklingen samt bevægelserne indenfor aktivsiden med fokus på kassebeholdningen samt afkastet på de likvide midler.

Læs mere

Fiskeriets økonomiske fodaftryk i Grønland

Fiskeriets økonomiske fodaftryk i Grønland Fiskeriets økonomiske fodaftryk i Grønland Grønlands Arbejdsgiverforening 22. oktober 2013 Forfattere: Christian Jervelund, Partner Niels Christian Fredslund, Analyst Forord I efteråret 2012 henvendte

Læs mere

Øjebliksbillede. 2. kvartal 2013

Øjebliksbillede. 2. kvartal 2013 Øjebliksbillede. kvartal 1 DB Øjebliksbillede for. kvartal 1 Det første halve år af 1 har ikke været noget at skrive hjem om. Både nøgletal fra dansk økonomi generelt og nøgletal for byggeriet viser, at

Læs mere

På vej mod et mere samlet og helt Grønland

På vej mod et mere samlet og helt Grønland På vej mod et mere samlet og helt Grønland Forslag til Finanslov 2014 Naalakkersuisoq for Finanser og Indenrigsanliggender Vittus Qujaukitsoq 8. August 2013 Forslag til Finanslov 2014 Behov for handling

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal november 2010

Status på udvalgte nøgletal november 2010 Status på udvalgte nøgletal november 21 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk afdeling Ledighed: Stigning i bruttoledigheden I september var 168.3 registrerede bruttoledige og bruttoledigheden er dermed

Læs mere

Boligejere låner igen: Tyder på et boligmarked i bedring

Boligejere låner igen: Tyder på et boligmarked i bedring P R E S S E M E D D E L E L S E Boligejere låner igen: Tyder på et boligmarked i bedring "Nettoudlånet til ejerboliger blev på 13 mia. kr. i 2. kvartal. Det er det højeste niveau siden 4. kvartal 2009.

Læs mere

Øjebliksbillede 2. kvartal 2015

Øjebliksbillede 2. kvartal 2015 Øjebliksbillede 2. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 2. kvartal 2015 Introduktion Vores analyse synes at vise, at det omsving der har været længe undervejs, efterhånden er ved at blive stabilt. Om end

Læs mere

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003 Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 23 Der er 3 store spørgsmål for udvikling de kommende år Er det igangværende opsvinget holdbart?

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

2011 blev endnu et år med lavvækst

2011 blev endnu et år med lavvækst 2011 blev endnu et år med lavvækst AF CHEFØKONOM BO SANDBERG, CAND. POLIT. OG MAKROØKONOMISK MEDARBEJDER ASBJØRN HENNEBERG SØRENSEN RESUME Samlet set blev 2011 et økonomisk lavvækst-år. Dermed blev det

Læs mere

Råstoffer. Råstoffer. Administration af råstofområdet

Råstoffer. Råstoffer. Administration af råstofområdet Råstoffer Råstoffer Administration af råstofområdet Administration af råstofområdet Råstofområdet reguleres af Inatsisartutlov nr. 7 af 7. december 2009 om mineralske råstoffer og aktiviteter af betydning

Læs mere

Rekordvækst i realkreditudlån i euro

Rekordvækst i realkreditudlån i euro NR. 2 OKTOBER 2009 Rekordvækst i realkreditudlån i euro Realkreditsektoren udlåner flere og flere penge i euro sammenlignet med i danske kroner. Især landbruget har fordel af den internationale valuta.

Læs mere

Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel

Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE NR. Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel Bygge- og anlægserhvervet har været igennem en turbulent periode det seneste årti. Aktiviteten nåede op på et ekstraordinært

Læs mere

Nationalregnskab 2003-2010. Den reale vækst i BNP 2004-2010

Nationalregnskab 2003-2010. Den reale vækst i BNP 2004-2010 Nationalregnskab 2011:1 Nationalregnskab 2003-2010 Sammenfatning Det produktionsbaserede nationalregnskab giver overblik over samfundsøkonomien. Samtidig giver statistikken et billede af samspillet mellem

Læs mere