Vejd irektoratet justerer kursen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vejd irektoratet justerer kursen"

Transkript

1 = I s I S I S.. I

2 både et til NDHOLD: MÅNEDENS SYNSPUNKT: Vejdirektoratet justerer kursen Af sejdirektør Henning Christiansen 2 FOCUS ARTIKLER: GPS styret entreprenørarbejder ved øresundsbyggeriet Af landinspektør Flemming F. Christensen, Leica A/S og landinspektør Poul Norghrd, Vejdirektoratet 3 Orestadsmodellen 04M Af Jan Nielsen, TetraPlan ApS 6 MÅNEDENS SYNSPUNKT: Vejd irektoratet justerer kursen AT vejdirektør Henning Christiansen Digitale billeder af vejnettet pa P( en Af Finn Senitek. Vejdirektoratet 9 Parkeringsregistreringer i Esbjerg Af sektionsingenior Søren Schrøder, Esbjerg Kommune 12 Miljooplimering af signalanlæg Af civilingeniør Steen Lauritzen. Vejdirektoratet 17 Dataindsamling til»den kloge ej» Af Ove Viggo Nielsen, Siemens AIS 22 Vejsektoren pä Internettet Af Mette Juul, Vejdirektoratets IT-kontor 24 NovaCAD Brugerklubben Af Jørgen Nielsen og Anders Aagaard Poulsen, Århus Ami, Veje og Trafik 26 Ansendelse af GPS til indmling at sejsvstemlinier i Fyns Amt Af landinspektor Jan H. Kjeldsen. Fyns Amt og landinspektzr Hanrik Ved Jensen. Vejdirektoratet 28 NYT FRA VEJSEKTORENS LEVERANDØRER: Nye totalstationer Af Ib Mejnertsen 20 Let og stærk nedstigningsbrond fra Vavin 21 DANSK VEJHISTORISK SELSKAB: Ordinær generalforsamling Af Carl Johan Hansen, Vejdirektoratet 27 DIVERSE: Billigere at komme over Storebælt Vejbelvsningsregler Af Steen Jannik Nielsen. Vejdirektoratet 8 Forsøg med firmacykler Af civilingeniør Henrik Nyrup, Aalhorg Kommune 15 Kalenderen 70 Leverandurregister 71 Fødselsdage + Rettelse 72 Nyt fra AVF 32 - Se kolofommen side 30 Forsidefuto: Foto: Svend Tgftiimg 1996 var et år, der på mange måder bragte fornyelse og ændringer til Vejdirektoratet og dermed til den danske vejsektor. Der blev i en budgetanalyse af Vejdirektoratet sat en del spørgsmålstegn ved, hvilke opgaver Vejdirek toratet i de kommende år skal løse og også spørgsmålstegn ved, hvordan de bedst gribes an. Spørgsmålene gav umiddelbart anledning til mindre ændringer, der ikke har været syn lige for omverdenen, mens de mere vidtgåen de ændringer skal gennemfores i tiden, der kommer. De affødes dels af den forlods besparelse omkring Vejdirektoratets virksom hed, der på budgelanalysens grundlag er indregnet i finansloven og dels af den vejbesty relsesaftale. der blev indgået indiens finans ministeren og amtsrådsforeningen og i kol vandet på denne aftale drøftelserne om sek toransvaret for det danske vejnet. I vurderingen af disse ændringer er det væsentlige spørgsmål selvfølgelig: Hvordan kan vi bruge ændringerne til at gøre samar bejdet på tværs mellem vejsektorens mange inleressenter så frugtbart som muligt? Hvilke muligheder åbner sig. Forhandlingerne omkring fordelingen af de enkelte vejstrækninger er endnu ikke færdige. og drøftelserne omkring Vejdirektoratets sek toransvar løber endnu. Opgaven er at formu lere en ansvars- og opgavefordeling, der dels sikrer Folketing og regering et instrument til at gennemføre den overordnede politik for infrastruktur, fremkommelighed, miljø. sik kerhed, energi nim. og som giver amter og kommuner et ansvar for den lokale og regio nale infrastruktur. På den ene side skal helhe den tilgodeses og på den anden side skal udviklingen harmonere med lokale og regio nale politiske interesser. Blandt de positive muligheder i en ny vejordning er en ansvars fordeling, der opleves mere naturlig for amter og kommuner og dermed en styrkelse af den lokale politiske interesse og ansvarsfølelse. En anden positiv mulighed, jeg ser i den nye ordning, er muligheden for at udbygge det samarbejde, der allerede eksisterer mel lem Vejdirektoratet. amter og kommuner. Vi får de rene administrative snitfiader men samtidig et behov for et fagligt samarbejde om planlægning af anlæg og drift. Vejdirekto ratet vil i sin strategi søge at fastholde medar bejdernes store kompetence på specialistom råderne og at udnytte denne kompetence tværfagligt - internt i Vejdirektoratet og i forhold til samarbejdsparterne. Den hidtidige formelle afhængighed mel lem det statslige og det regionale niveau vil med andre ord blive erstattet af et praktisk, opgavebetinget og derfor mere frugtbart sam arbejde. Udgangspunktet er, at det danske vejnet skal opleves som en helhed. Trafikan terne bør heller ikke i fremtiden opleve grænserne mellem stats-, amts- og kommuneveje. For Vejdirektoratet bliver den store opgave i 1997 at omstille og tilpasse organisationen - en noget slanket organisation - de arbejds opgaver vi skal løse fremover. To opgaver presser sig på: Med vejaftalen mellem Finansministeriet og Amtsrådsfore ningen har vi muligheden for at styrke Tra fikminisleriets sektoransvar for hele vejområ det. Med de ændringer, dette vil medføre i vejloven. er der lagt op til. at Trafikministeri et får en mere aktiv rolle i den danske vej- og trafikplanlægning. Vejdirektoratet skal nu løf te denne opgave og skabe det fornødne grundlag for denne planlægning. Den anden opgave bliver at forberede overtagelsen af driftsansvaret for hovedlan devejene - driftsansvar vi hidtil i det væ sentligste alene har haft det administrative ansvar for. Vi skal således til at opbygge en ny drifts organisation. Det er ikke i sig selv en kunst at opbygge en driftsorganisation. Det, der bliver den spændende opgave, bliver at skabe en sammenhæng, så driftsorganisationen kan drage nytte af Vejdirektoratets øvrige eksper tice og skabe et forbillede, som amters og kommuners driftsorganisationer også vil kun ne udnytte. og målet er også at vise nye veje på drifisområdet. Jeg skal nu lære Vejdirektoratet at kende indefra, drøfte de kommende arbejdsopgaver og få lagt en profil for vore opgaver i årene fremover. Vi skal udnytte de muligheder, der er lagt op til med budgetanalysen og vejafta len, offensivt. Jeg har i min tid som formand for kommunalteknisk chefforening oplevet Vejdirektoratets medarbejdere som kompe tente, velforberedte og tidviklingsorienterede. Det er kvaliteter, jeg som vejdirektør vil være opmærksom på skal bevares og styrkes. /L\

3 Dansk Vejtidsskrift 1/97 3 FOCUS ARTIKEL GPS styret entreprenørarbejder ved Øresunds byggeriet Af Landinspektør flemming F Christensen, Le/ca AIS og landinspektør Poul Nørgård, Vejdirektoratet Ved Øresundsforbindel sen er etableret verdens første kæde af permanente GPS referencesta tioner, hvor forskellige fabrikater af RTK-udstyr kan bruges. Kæden gør det muligt at positionere med 1-3 centimeters nøjagtighed flere gange i sekundet. Fra referencestationerne udsendes korrektioner til brugerne via radiomodem. De udgør på den måde elektroniske fikspunkter for byggeriet. GPS, landmåling og navigation med satellitter, er gennem de sidste år blevet almindelige værktøjer ved større entre prenøropgaver. Som beskrevet i dette tidsskrift i marts 1995, er det muligt via RTK (Real Time Kinematic) teknikken at koordinere i XYZ løbende med 1-3 centi meters nøjagtighed. En undersøgelse viste, at en stor del af entreprenøreme ved byggeriet af øre sundsforbindelsen, vil benytte RTK-teknik til forundersøgelser og i forbindelse med selve byggeriet. Undersøgelser viste også, at det kunne blive vanskeligt at benytte teknikken, da det forudsætter dataoverfør sel fra en referencestation til brugerens GPS-modtager via et radio-modem, med selvstændig frekvens. Telestyrelsen oply ste, at det kunne blive meget vanskeligt, at give tilladelse til disse mange frekvenser for arbejdet, der samtidigt kunne dække i hele byggeområdet. Telestyrelsen i Dan mark og Sverige var dog villig til at finde op til seks gode frekvenser, som kunne stilles til rådighed for byggeriet, hvis øre sundskonsortiet ville stå for koordinerin gen. øresundskonsortiet valgte derfor at etablere en referencekæde til GPS-måling med RTK-teknik, baseret på udsendelse via de seks frekvenser. Inden kæden blev etableret, er der lige som ved andre byggerier af denne størrel se, etableret et omfattende net af traditio nelle fikspunkter, der skal sikre, at byg geriet kan gennemføres i ét geometrisk fælles system. RTK-referencestationerne supplerer således med»elektroniske fiks punkter«for byggeriet. Udbud af referencestationer En sådan referencekæde har ikke tidlige re været etableret, og det var usikkert, om det var muligt at lave en løsning, hvor flere fabrikater af GPS-rnodtagere kunne fungere sammen med høj nøjagtighed. KØBENHAVN Det var således vanskeligt at lave et udbudsmateriale, der nøje specificerede, hvordan man ønskede systemet sammen sat. Udbudsmaterialet bestod derfor af en beskrivelse af den ønskede funktionalitet, med baggrund af de faktiske muligheder i området. Udbudet blev gennemført som et EU udbud efter»negotiated procedu re«, hvor de parter der byder, får mulig hed for at præsentere og forhandle deres tilbud teknisk, efter nøje fastsatte regler. ØLC, Nellemann & Bjømkjær og Vejdi rektoratet assisterede Øresundskonsortiet i udvælgelsen af leverandør. Ved valg af løsning blev der lagt særdeles stor vægt på driftssikkerheden i systemet og leve randørens evne til at servicere hurtigt. Valg af løsning Leica fra Schweiz vandt kontrakten med etablering af de fem permanente referen cestationer, som er placeret som vist i figur I. Desuden er der leveret en mobil referencestation, der kan opstilles efter behov. Stationerne er opbygget således, at de hvert sekund udsender korrektioner via et UHF-radio-modem til brugerne. Desuden er der en BBS service ved hver referencestation, der gør det muligt via telefon-modern at hente data for en even tuel efterbehandling af målingerne. Selve referencestationeme er opbygget med henblik på højst mulig driftssikker hed. Til hver GPS-antenne er der koblet to TP-radiomodem, to Leica SR399 GPS-modtagere og to industri PC er. Ved en række testrutiner kontrolleres alle komponenter løbende, og hvis der opstår fejl på en af delene, fortsætter systemet med de resterende dele, og service kan udføres uden driftstop. Ved fejl bliver såvel den systemansvarlige som brugerne advaret via en personsøger. Radio-modemet udsender hvert sekund, via et UHF-radiomodem, korrektioner SALTHOLM r MALMÔ Figur I. Placering af defeni permanente referencestationer

4 opgaven.,naskinen. figur 2. positionen til spidsen af grabben løbende 4 i Dansk Vejtidsskrift 1/97 Figur 2. Retrencestationen udsender differenrielle korrektioner til brugerne, der sortiet til stikprøvekontroller og tilbydes gratis til alle parter i byggeriet. Konsortiet modern, en personsøger og en manual. der beskriver, hvordan systemet kan benyttes. løbende kan udføre tndlinger med 1-3 centimeters nøjagtighed der kan modtages 0-10 kilometer fra i hele byggeområdet modtage korrektio referencestationen. Brugeren kan således ner fra mindst tre af referencestationerne, målinger med meget stor sikkerhed, se og dermed er der mulighed for at udføre Tilbud til brugerne Systemet benyttes dels af øresundskon kan dog ikke pådrage sig noget ansvar, Bnigeme kan gratis låne et UHF-radio er der satset på maksimal driftssikkerhed. hvis systemet fejler, men som beskrevet. Referencestation DGl til søopmåling, hvor traditionelle vandstandsmålinger og navigationsudstyr ger, var udstyret med to RTK modtagere, så både position og drejning kunne til byggeriet er RTK-rnåling benyttet af Muligheder med RTK målingen er erstattet med RTK for opnåelse af den højeste nøjagtighed sådanne opgaver er benyttet teknikken til placering af diger position for uddybning, og Stencon har har benyttet RTK til bestemmelse af udført med. Uddybningsfartøjet Chicago cestation og siden konsortiets kæde. På figureme 3 til 5 ses, hvordan maskinerne. m.rn. til den kunstige ø midt i sundet. der blev benyttet til udlægning af stendi forbindelse med de indledende arbejder Stencon benyttede først egen referen det. Positionen af skovlen blev vist on line på en skærm i førerhuset, hvor nøjagtighed, kan man opstille GPS-mod tagerne i mere end en time i punkter der med radioudstyr til modtagelse af RTK Figur 4. 2 GPS modtagere og kontrolenheder er monteret bag føreren sammen GPS korrektionssignalem: bestemmes nøje. Maskinen var desuden udstyret ved vinkelsensorer, således at følges på en PC er med en CAD model af kunne beregnes, medens der blev arbej operationer i byggeriet. Bla, vil Sund Link Contractors benytte teknikken på udførelsen af den aktuelle opgave kunne ne på broen. ønsker man positioner med endnu større Efterbehandling af data Svanen, til placering af byggeelementer Ønskes kontrolleret, og opsamle data for efterbehandling. Med denne teknik kan muligt at bestemme position og retning af Figur 5. De to GPS antenner gør det RTK kan benyttes til en række andre

5 ,0 Dansk Vejtidsskrift 1/97. 5 mellem referencestationen og brugerens GPS-modtager i XYZ. Metoden er benyttet til indmåling af hovedfikspunkteme for projektet og benyttet bl.a. ved Store bælt til deformationsmålinger. Figur 6. Føreren af maskinen fdr styreinformationer fra to store skærme. Her vises skovlens position iforhold til den Ønskede»model af stendiget med cm -nøjagtighed. der opnås en nøjagtighed på 1-3 milime ter plus 0,5-1,0 milimeter pr. kilometer Sammenfatning GPS-målingens største begrænsning er, at der skal være frit sigte til minimum fem satellitter, men begrænsningen er lille sammenlignet med de store fordele meto den kan byde på. Udstyr til måling med RTK kan købes for en pris af kr. Dyrt eller billigt afhængigt af behov. RTK vil i fremtiden også blive benyttet til styring af maskiner ved større jordarbejder, asfaltudlægning m.m. Alternativt til RTK teknikken kan der også benyttes udstyr baseret på kodemåling til ks. der giver en nøjagtighed på 0,25 - meter. Billigere at komme over Storebælt Nyt fra Storebælt Det bliver ikke bare hurtigere at komme over Storebælt, når vejbroen er færdig - det bliver også billigere end hidtil antaget. Cyklisterne skal over i bus. Et flertal i Folketinget vedtog umiddel bart før jul en række ændringer til anlægsioven for Storebælt. Vedtagelsen indebærer bl.a. at det bliver billigere at køre i bil over Storebælt. En personbil skal således betale 200 kr. (1996-niveau) for at køre over broen. Det er en nedsættelse på omkring 20 pct., idet det oprindelig var aftalt, at taksten skulle ligge tæt på billetprisen for færgeruten Halsskov - Knudshoved. De vedtagne ændringer af anlægsloven er en direkte konsekvens af den rammeaftale om DSB, som blev indgået i slut ningen af oktober. Med den ændrede anlægsiov ser takstniveauet på Storebælt således ud: Personbiler mv. (1996-priser inkl. moms) Personbil og lille varebil 200 kr. Personbil med påhængsvogn, campingvogn, campingbil 300 kr. Motorcykel 100 kr. Lastbiler (1996-priser ekskl. moms) Varebil over 6 m samt lastbil indtil 10 m Lastbil over 10 m Taksterne for busser og minibusser skal i de kommende måneder drøftes i et særligt nedsat udvalg under Trafikmini stenet. Med tabellen som udgangspunkt skal AIS Storebælt herefter udarbejde forslag til den samlede takst- og rabatstruktur. Der er bl.a. mulighed at yde rabatter til personbiler, feks, til pendlere. Derudover kan der komme op til 10 pct. rabat for lastbiler og busser. Den samlede prisstruktur ventes efter en politisk drøftelse at være på plads i løbet af Cyklister over Storebælt i bus Som bekendt kommer der ingen cykelsti på motorvejsbroen over Storebælt. Det blev besluttet allerede i 1986, og siden da har det jævnligt været diskuteret, hvorle des cyklister og knallerter skulle passere Bæltet. Men A/S Storebælt ønsker, at der vil bli ve skabt gode muligheder for cyklisteme, og for at kende cyklistemes behov, bliver 400 kr. Dansk Cyklist Forbund straks i det nye år 640 kr. inviteret til et møde for at drøfte den nær mere udforming af de mulige løsninger. Det er planen at etablere holdepladser for en»cykelbus«ved Storebælts Udstil lingscenter på Halsskov og ved det tidli gere udstillingscenter på Knudshoved. Men før planlægningen går videre, vil A/S Storebælt bla. gerne vide, hvor ofte cyklisterne mener, en sådan bus bør køre set i forhold til det eksisterende behov. Det er også planen at inddrage andre ekspertgrupper for at drøfte spørgsmålet om betalingen for at komme over og mulighederne for at udlicitere denne særlige opgave til et transportselskab.

6 6. Dansk Vejtidsskrift 1/97 FOCUS ARTIKEL Ørestad5- modellen -04M Af Jan Nielsen, Tetra Plan ApS»ØrestadsmodelIenr< - eller 04M som den kaldes - er blot en blandt flere store computerbaserede trafikmodeller, der for tiden udvikles i Danmark, men den er den første hvor brugervenligheden blev sat i fokus. Hvad er 04M Ørestadsmodellen 04M er en computerbaseret trafikmodel, som anvendes til at give svar på hypotetiske spørgsmål som»hvordan ser trafikken ud i det indre København, hvis vi har fået en ny mini metro mellem Amager og det øvrige København, hvad betyder det for miljøet og hvad betyder det for rejsetiden for de mennesker, der bruger det kollektive system«. 04M beregner med andre ord konse kvenserne af forskellige forudsætninger omkring den fremtidige trafikale udvikling i Hovedstadsområdet. Computermodeller af denne type, bruges i mange sammen hænge i trafikken, og danner grundlaget for beslutninger på mange niveauer. På det lokale niveau, kan det være konsekvenser ne af en ny gågade. der skal belyses, mens det på det statslige niveau kan være spørgs mål omkring en Storbæltsbro der skal besvares. Niveaueme er forskellige, men de grundlæggende metoder er de samme. Selvfølgelig bør trafikmodellerne aldrig stå alene, de skal ledsages af en portion sund fornuft, da der findes forhold som kun vanskeligt kan modelleres. I 04M er brugervenligheden sat i fokus, og derfor kan en række rutineprægede opgaver varetages automatisk af modellen, så bru geren kan flytte arbejdsindsats fra at behandle data til at analysere resultater. Forhistorien I sommeren 1994 fik Carl Bro Gruppen af Ørestadsselskabet lis, til opgave at bereg ne det trafikale grundlag for en ny bybane i København. Opgaven var opdelt i flere delprojekter, som bl.a omfattede at lave en trafikmodel for Hovedstadsområdet, at beregne koreplaner og driftsøkonomi for den ny bybane, og at beregne de sam fundsøkonomiske effekter af de forskelli ge planaltemativer. Jeg fik i den forbin delse, ansvaret for at opstille en PC model, som kunne binde de forskellige deiprojekter sammen, i et samlet PC-pro gram, først som ansat i Carl Bro Anlæg as. siden som underrådgiver i TetraPlan. Fra Ørestadsselskabets side, blev der opstillet nogle enkle krav. PC-program met skulle installeres hos Ørestadsselska bet på en almindelig PC og skulle kunne betjenes af ansatte hos bygherren med begrænset fagligt kendskab til trafikmo deher. Af samme grund var krav til bru gervenlighed og dokumentation centrale, og mulighederne for at begå fejl ved anvendelsen af modellen skulle begræn ses mest muligt. I sommeren 1994 var de mest alminde lige PC-type til denne type opgaver, MHz maskiner med 4-8 MB ram, og harddiske omkring 500 MB. Pentium 60 MHz maskiner var begyndt at komme frem, men var stadig dyre. Version 1.0 Opgaven skulle fra starten løses ved at integrere et antal eksisterende delpro grammer, som de enkelte parter i konsu lentgruppen omkring opgaven havde udviklet gennem tidligere opgaver. Disse delprogrammer skulle så suppleres med nyudviklede programmer og herved sam menstrikkes til et brugervenligt PC-pro gram. Det blev derfor hurtigt klart, at ambiti onerne omkring PC-programmet burde hæves, hvis et tilfredsstillende resultat skulle opnås for ørestadsselskabet. Vi valgte derfor at programmere en Win dows-baseret brugergrænseflade i pro grammet Microsoft Visual Basic, og her fra foretage kald til beregningsrutiner som både kunne være eksisterende eller nye. Pointen var, at brugerne i ørestads selskabet kun ville se den nyprogramme rede brugergrænseflade. og herved ikke skulle bekymre sig om hvorledes de enkelte deiprogrammer skulle anvendes. Tidsplanen i opgaven var stram. Alle rede få måneder efter arbejdets igangsæt telse, skulle den første trafikprognose foreligge sammen med udkast til 0KM + E UddsUata ror OTM Totol. OOIIkIOI Miø _r!oei Tr.flk,J. UIIjoo4Tokt. KwpJIoorfo, D,IftobodOot LL OSM tfrii Figur 1. Ørestadsmodellen er en samling af selvstændige programmel; som haserer sig på et fælles datagrundlag. 0KM er køretidsmodellen, 0TM er trafikmodel len, 0DM er driftsmodellen og 0SM er den samfundsøkonomiske,nodel. 0KM betyder: Oerestadens KØretidsModel OTM betyder: Oerestadens TraflkModel 0DM betyder. Oerestadens DriftsModel OSM betyder: Oerestadens Sam,fiindsøkonomiske Model I

7 Dansk Vejtidsskrift 1/97. 7 køreplaner, og forud for dette skulle der laves omfattende dataindsamlinger og - analyser. Det betød at mange mennesker arbejdede på opgaven samtidig, men spredt geografisk. Det var derfor væsent lig at få fastlagt en modelstrukur, således at samspillet mellem de enkelte delmo deller i 04M (se figur 1) og den tilhøren de filnavngivning blev klarlagt fra star ten. Kun herved kunne de mange projek talternativer opstilles og senere udveksles automatisk mellem de enkelte delmodel ler, når den endelige brugergrænseflade var programmeret. Det var nødvendigt at følge DOS-reg leme for filnavngivning, hvilket betød at der kun var 8+3 karakterer til hvert fil navn. I betragtning af, at det forventede antal filer ville være op mod 1000, valgte vi at bruge filindeks (directories) til at adskille de egentlige projekter, og gemme de projektspecifikke filer under filindek sene med identiske navne fra projekt til projekt. Det egentlige programmeringsarbejde blev indledt med at udvikle køretidsmo dellen 0KM og denne model kom derfor til at fungere som prototype for de øvrige modeller. Samtidig begyndte arbejdet med flere af beregningsrutinerne i trafikmodellen OTM, da de skulle bruges til beregning af foreløbige resultater. Arbej det med driftsmodellen 0DM startede i foråret 1995 og til sidst kom arbejdet med den samfundsøkonomiske model OSM, som blev opstillet ud fra en regne arksmodel der havde været brugt ved de første prognoser. Det samlede PC-kompleks var færdig i første version d. 1. november 1995, og en fuld beregning på en Pentium-60 MHz maskine tog omkring 20 timer, men kunne udføres helt uden bruger-input. Til model len var knyttet en elektronisk hjælpefil, således at programdokumentationen var tilgængelig igennem arbejdsprocessen. Hvordan bruges 04M 04M består af 0KM der beregner køreti der for bybanen ud fra materielspecifika tioner, standsningsmønstre og linieføring. Køretideme kan omsættes til køreplaner, dels i en publikumsvenlig version, med afrundede minuttal, og dels i en teknisk version hvor acceleration og deceleration kan studeres i detaljer. Disse køreplaner importeres i OTM (se figur 2), hvor de indgår sammen med de øvrige beskrivelse af den kollektive og individuelle trafik i hovedstadsområdet. Udfra disse oplysninger samt oplysninger omkring udviklingen i befolkningstallet og antallet af arbejdspladser i hoved stadsområdet, beregnes trafikken på alle vejstrækninger og kollektive linier, der er medtaget i modellen, sammen med de miljømæssige påvirkninger. Beregningen 1*IMPORTER KREPLAN Valgte fo,ud:ætninqer - Etape: Toçjtype: Peaiode: Ksreplan: flutei: r jminimtro IBegge BASIS VAN_LUF (P) FRE_UNI (Al FRE_LER (A) Figur 2. Køreplaner fra 0KM importeres direkte i OTM. opstilles i en særskilt dialogboks (se figur 3) inden en beregning igangsættes. Resultaterne kan dels ses som nøgletal eller vises grafisk (se figur 4). Driftsrnodellen 0DM beregner drifts indtægter og -udgifter for bybanen. Køreplanen importeres fra 0KM og passagergrundlaget hentes fra OTM. Den samfundsgkonomiske model im porterer oplysninger omkring passagermængder fra OTM for såvel kollektiv rejsende som bilister, cyklister og gåen de. De miljømæssige konsekvenser hen tes ligeledes fra OTM, mens de drifts økonomiske forudsætninger hentes fra 0DM. Ud fra en angivet investeringspro fil, enhedspriser, kalkulationsrente, mm. beregnes projektet ud fra en virksom heds- og samfundsøkonomisk synsvin kel. Endelig laves et kasseregnskab og en pengestrømsanalyse. Senere versioner Siden den første udgave af 04M blev BEREGNINGS OPSÆTNING -TRAFIK Prognose 5a1 2ttxX fuldt udbygget Ørested med helhedspians forudsætninger ILiIF1 QKI Iiliagj Hiælp i -Til Modalsplit Beregning:nmlang raxsti2axx[j ltera1iv beregning al trafikudbud? r lta6on? Max Antal: 2 jri[ I Grnse() 0 færdig omkring november 1995, er enkelte af delmodelleme videreudviklet ganske betydeligt, og da 04M er opbyg get modulært, er det relativt enkelt at for bedre eksisterende moduler eller tilføje helt nye, afhængig af det aktuelle behov. I efteråret 1996 fulgte en version 2.0 af OTM og en version 1.1 af OSM, og beg ge disse delprogrammer fungerer nu fuldt ud under Windows 95. OSM er blevet ændret således at de rejsende opdeles i forskellige turformål, svarende til bereg ningen i OTM. OTM er forbedret på en række punkter, men specielt præsentatio nen af trafikken til og fra de enkelte bybanestationer er ændret, således at det er muligt at se hvorledes de rejsende kommer til og fra stationen. For tiden afvikles modellen på en Pen tium 166 MHz computer med 32 MB ram og en harddisk på 2GB under Win dows 95, således at beregningstiden i dag er 12 timer, sammenholdt med de 20 timer den var i version 1.0. Forbedringer af modellen vil fortsætte i løbet af 1997, således at kvaliteten i modellen forsat vil stige. Vægten i arbejdet vil fortsat blive lagt på forbedrede resultatpræsentationer og yderligere detailanalyser af beregnede data. Hvad har 04M betydet Arbejdet med udviklingen af 04M har været spændende og lærerigt for alle omkring modellen. Selvfølgelig er det ikke alle beslutninger i processen, som har været lige langsigtede, men udvik lingsarbejdet har hele tiden været et kom promis mellem at afrapportere resultater og lave holdbare løsninger. De væsentli ge krav om brugervenlighed i modellen har været medvirkende til, at de enkelte dele af modellen hurtigere er blevet samoneaara Navn j2[tx_5a1 InJ_j 1992 basis zonedata (til brug for HCII], er: Indstil I1992_5A1: Mahicer - Ind 1210_4AvM3 Inc*id Ud 12010_4AVN13.zi lndhokif r Benyt lastbilrnatrice fra basis.scertie? Lastbil 2tC>X_4AV BU j Inc*iotd I Net KekIive12o1o_56itvta4 Bl [d1.m j h Kollektiv udbudsmatrix for omkosnige ( Be basisomkoslr*rgsmatrix r Bett rgenereret amkostriigsmatris lndoidj ii dskïv Figur 3. Ved en beregning i OTM, vises heregningsgrundlaget samt muligheder frr heregningsomfring tydeligt, inden en beregning igangsættes. atælp j

8 ning er: de hæfter: ne viden findes ikke så mange andre ste og montage. hovedstadsområdet. Modellen anerken Ændringerne er udført. Revision på. EUs regi. der, og det vil v i TetraPlan forsøge at dem i et brugervenligt PC-prograrn. Den den» når der skal svares på trafikale des fra mange sider, og der»regnes med som et seriøst redskab i fremtidige vurde at opstille store trafikmodeller og samle mark i dag har fået opbygget en viden om model, som fra mange sider betegnes I det internationale perspektiv betyder I dag har ørestadsselskabet en PC menhængende, og herved er mange fald grubber i arbejdsprocessen undgået. arbejdet med modellen, at vi her i Dan ringer af trafikale problemstillinger i (Juni 1980) Håndbog (November 1979) (November 1979) Af har søsat bliver brugt til den fremtidige stadsselskabet kan se, at den model de planlægning. og det er vel ikke det spørgsmål i hovedstadsområdet. øre værste, der kunne ske. 8 Dansk Vejtidsskrift 1/97 Vejbelysningsregler De gældende Vejbelysningsregler blev udarbejdet på baggrund af energiforsy vægt på trafiksikkerhed og det visuelle elbesparelser. Yderligere blev der lagt ningskriseme i 70-erne og med vægt på de, samtidig med at de»gamle< regler miljø. Målsætningen var derfor kræven var for enkle til at udgøre et godt blev udført relativt nemt under frivillig udgangspunkt, og ny teknik trængte sig medvirken af en lang række fagfolk. rende vejbelysningsanlæg (Marts 1979) vejbelvsningsanlæg (Marts 1979) Registrering af eksisterende Aflvsning af vej regelhæfter dommen gør sig gældende. til behovet og natreduktion. er naturlige i dagens Danmark, men rela get og har ført til en række begreber, som Resultatet var godt, det blev vel modta Arbejdet var dermed krævende, men Ørestadsmodellen bruges til datavalide ring og resultatpræsentation. Figur 4. Den integrerede visualisering i tivt ukendte i udlandet. For trafikvejenes mere enkle master,»blændfri» armaturer vedkommende kan der nævnes lavere og økonomi ved ændring afeksiste november 1996 besluttet at aflyse følgen Vejregeludvalget har på sit mode den 26. Reglerne har holdt sig godt, men alder med plan skærm samt»dosering» af lyset anvende ved fremtidige opgaver, f.eks. i ikke længere er aktuelle, eller i det mmd Aflysningen begrundes i, at hæfterne Vejbelysning - (tillæg) Vejbelysning - Eksempelsamling Vejbelysning - er udgået fra lager: ste kan undværes i en periode, og i øvrigt De tilbageværende hæfter om vejbelys Tilbageværende vej regelhæfter svarer dagens teknik hvad angår lyskilder og armaturer. retter sig mod specialister. on i eksisterende vejbelysningsanlæg. højtryksnatriumlamper og natredukti ser til vejbelysning ved indførelse af lysning pr noget til dels forældet regelstof, som en oversigt over eksisterende vejbe * Hæfte giver i det væsentlige * Hæfte opfordrer til besparel * Hæfte og indeholder * Hæfte giver eksempler på Håndbog vejbelysningsanlæg, som ikke mod- vejbelægningers lystekniske egenskaber (september 1992) ringen i vejregelhæfter om byernes tra fikarealer. menskrives til et enkelt hæfte af en arbejdsgruppe Revisionen udnytter jøhensyn, og reduktion samt ændring af etablering, ændring og reduktion samt Vejregler for dispositionsplan, Vejregler for udformning, mil eksisterende anlæg. (August 1981) Endvidere udarbejder en vejregelar bejdsgruppe leveringsbetingelser Den nyere dato for hæfte skyldes at det i 1992 blev tilrettet vejklassifice Vejbelysningsreglerne revideres og sam pæisk standard, der er under udarbejdelse giver fornøden tilpasning til en euro erfaringer med de eksisterende regler, og af CEN/IC 169 om belysning og CENJTC 226 om vej udstyr. læsevenlig og velillustreret håndbog med selve reglerne. sigte på en bredere læserkreds end for fundamenter, master, armaturer. lyskilder for materiel til vejbelysning, herunder Efterfølgende suppleres hæftet med en Vejdirektoratet Steen Jannik Nielsen,

9 Dansk Vejtidsskrift 1/97. 9 FOCUS ARTIKEL Digitale billeder af vejnettet på PC en I 1986 besluttede man på Vejteknisk Institut og Vejdatacenteret at udvikle og anskaffe et videoudstyr til rutinemæssige videooptagelser af hovedlandevejene. Målet dengang var at skabe et enkelt og prisbilligt visuelt supplement til Vejdata bankens mange informationer. Udstyret skulle kunne monteres i en almindelig minibu s. også kunne foretage videooptagelser i løbet af sommeren Herefter rådede Vejteknisk Institut over fire biler, der kun ne foretage videooptagelser. Teknikken Bilen, der i løbet af 1986 blev indrettet og udrustet til at foretage de rutinemæssi ge videooptagelser af hovedlandevejene, blev udstyret med et videokamera, place ret på bilens frontparti, i en højde svaren de til førerens øjne i en normal personbil. Kameraet bliver styret af bilens fører med et joy-stik. hvorved billedet også i kurver følger vejen. Af Finn Sennek Vejdirektora tet, Vejteknisk Institut afdeling For Rådgivning og Må/ing Anvendelsen af digetale billederne i sags behandlin gen er stigende. Vejdirektoratet har nu 4 biler, der kan optage billeder af vejene på video og herfra overføre det til digitale billeder, som kan anven des fra en PC. Videoteknikken var billig, og af en for holdsvis høj kvalitet, tidspunktet taget i betragtning. Udstyret blev udviklet i et meget tæt samarbejde mellem Vejdirekto ratet, Vejteknisk Institut og Ingeniørfir maet Jørgen Andersen (JAT), der havde udviklet et tilsvarende udstyr til det Dan ske Rigspolitis Færdselsafdeling. Dette udstyr anvendes i dag af politiet i en lang række EU-lande. På Vejteknisk Institut har man løbende fulgt med i den teknologiske udvikling, og blev i 1992 enige om at indføre den nyeste teknologi. Der blev indgået en aftale med fintlaet Image House om at foretage en videreudvikling af vores eksi sterende udstyr, så det sideløbende med de almindelige videooptagelser, også blev muligt at lagre optagelser, enkeltbil leder, digitalt på en PC er under kørslen, med et interval på minimum 10 meter. Det nyudviklede system med enkeltbille der blev monteret i videobilen i løbet af sommeren Fire videobiier I vinteren 1993 startede vi på opbygning af endnu en videobil. Denne blev sat i drift i løbet af sommeren Den ene af de to videobiler har fået hjemsted i S1anderborg, hvor Vejteknisk Institut har en afdeling. På grund af den store interesse, der viste sig at være for videooptagelserne og især for de digitale billeder, kunne de to video biler ikke klare efterspørgslen. Derfor blev to af vores andre målevogne i løbet af vin teren 1994, og foråret 1995, udstyret så de I bilen blev der installeret tre videoop tagere, således at der kan indspilles op til 3 originalbånd, uden kvalitetstab ved kopiering. Billederne forsynes automa tisk med oplysninger om dato, tid, veji dentifikation (bestyrelse og vejnummer), kilornetrering (km og m) samt retning for optagelsen. I billedet er der indlagt en hjælpelinie med målepunkter for hver halve meter i vejens bredde. Der anvendes normalt videobånd af typen VHS, der har en tilpas høj kvalitet, og det ene af de tre bånd kan i dag leve res i den endnu bedre SVHS-kvalitet. Af hensyn til den senere anvendelse er det blevet valgt at levere optagelserne på 1-times videobånd. Der er siden starten i 1986 foretaget en løbende udvikling og forbedring af ud styret for at leve op til de stadig øgede krav til kvaliteten af optagelserne. Digital lagring Ved at anvende den nyeste teknologi inden for digital billedbehandling, blev det muligt at lagre de digitale billeder under kørslen. For hver 10 meter lagres der normalt et perspektivbillede. Intervallet kan ændres og der kan også lagres digitale billeder af skilte og andet vejudstyr op til ni forskellige udstyrstyp

10 - 10 Dansk Vejtidsskrift 1/97 JVlMS - [Video - Database: V1ms32_ih Type:VBesl: Il-Vejdirektoratet Nr:120-ViskiIl(Je - Kalundborg Del:O Sidevet Spor:H KrntlO.,. g jrgcder flpuite(g due DatoBase IIàIliI 1vims32_b1NTRBASE.i III I I I I I I T VeeeI Vejra VedatSpod SevejdDIometreg r Tat 5 m Tidrns< HNI>.Jr «swpi» 15 jun 95 beet: 000 vej; ;27:48 1< 102 / 0109 h 29 km/ c Figur 3. Billederne forsynes automatisk med oplysninger om dato, tid, vejidentfikati on, kilometering samt retning for optagelsen. I billedet er der også indlagt en hjælpelinie med malepunkterjr hver halve meter i vejens bredde. per. Samtidig med, at et billede lagres dannes en tekstfil, som indeholder oplys ninger om billedet. Tekstfilen indeholder oplysning om vejbestyrelse, vej-nummer, stationering, retning og et filnavn på bil ledet. Filnavnet oplyser, om det er et per spektiv eller et skilt. Billeder med tilhørende tekstfil over føres til en CD-rom ude i bilen. CD-rom men sendes hjem til Vejteknisk Institut i Roskilde til videre behandling. RjV1MS - Videooptagelserne bliver i den normale procedure foretaget med en kørehastig hed på ca. 40 km/t. Det yderste punkt i skærmbilledets hjælpelinie vil følge mid terlinien på kørebanen. Der stoppes og fokuseres på vejvisninger og servicetav ler, i henhold til bekendtgørelse om afmærkning, kapitel 2, paragraf 20 til 31, 34 og 35. Optagelserne af hovedlandevejene star tede rutinemæssigt i efteråret For (Vdeo - Database: Vimst2_ib 1ype:VOest: O-Vejdtrektoratet Kr11 Hobkrnototvojen DatO Side Jej: Spur:H Krat: eg Incdei Bappude,rao Je Njæ - I II?{!II II[àIljI IVmis32_ r I - Tape Veeut Vejiw VeldelSpraoi domeuoiig_rr,1s mtat.io<hni> J11flF3I55O512 Jr tj jùr 5 7; 2 Be.Wdik - Figur 4. Digetal billed af vejbro. 000 vej km 0 - OS12 tje optagelse - blev lavet en plan, som vil medføre, at Vejdatacenteret råder over videooptagelser af alle hovedlandeveje i løbet af 3 år. Hvert amt får et sæt video bånd, af de hovedlandeveje amtet admi nistrerer, og der leveres et sæt bånd til Vejdirektoratet s planlæggere. Siden 1988 har Vejteknisk Institut ud ført videooptagelser på en stor del af amtemes landeveje. Vejteknisk Institut har nu haft videoop tagelsere, på den største del af hovedlan devejene, motorvejene, siden udgangen af Herefter er det planen, at der skal foretages nye videooptagelser af hovedlandevejene hvert 3 år, ligeledes skal der ved større ændringer på en vej foretages nye optagelser i den mellemlig gende periode. Fra 1994 til 1996 er der blevet foreta get videooptagelser af vejnettet i flere amter og kommuner herhjemme. I løber af sommeren 1996 har VI foretaget videooptagelser af 7500 km i Sverige for Vägverket. Anvendelse De almindelige videobånd kan afspilles på en almindelig VHS-videomaskine til koblet et almindeligt fjernsyn. Fra 1997 vil der ikke automatisk blive leveret videobånd, men kun digitale billeder. For at kunne få udbytte af den øgede billedkvalitet ved Super-VHS-optagelser ne, vil det kræve, at man råder over en SVHS-afspiller og en tilsvarende monitor. For at kunne se de digitale billeder kræves en 486/66 Mhz PC med mini mum 16 Mb. ram. De digitale billeder leveres på en CDrom med et tilhørende Windows søgepro gram ved navn»vims-video«. Søgeprogrammet gør det let at finde frem til den vej man vil se, ligesom pro grammet gør det muligt at vælge, om man vil se perspektivbillede eller skilte. Brugeren kan skifte mellem billeder fra højre og venstre vejside (med og mod stationeringen). Man har mulighed for at vælge, om man vil klikke sig frem eller tilbage med spring på eller 100 meter ad gangen. Programmet giver også brugeren mulighed for at have et eller flere billeder på skærmen samti dig, så man foreksempel kan se begge vejsider på én gang, eller den samme side, men med 2 forskellige stationerin ger samtidig og dermed vurdere sigtlængder. I versionen til Windows 95 og NT er der mulighed for at billederne automatisk scrolver med et vilkårligt interval. VIMS-video findes både som enkeltbruger og som flerbruger version. Med VIMS-video har man mulighed for at printe billederne ud, ændre vej nummer ved op og nedklassifiseringer af veje, man kan skrive en tekst, som man

11 - - Dansk Vejtidsskrift 1/97 11 J1MS ft Ecfd o lmpoqtet ppcftek due æip L V DI?{JI[..j ri vf-ir-irrk4 + I I-IvI YrT 342O 11wIeo - tl Of h l4.ln mtidnn< HNI> Datahase: Virns32 ih Typ [] t vej Utfl-O O,,,l Nrfl VEJBYGNINGS MASKINER ANLÆG & TILBEHØR OLbæk/ i: h,,t. TOT,,j :,, 1tUfldbarg e:tyfe( Vejdieklccatet Veodeb HokntovejenL Figur 5. Alle vejvisninger of servicetavler registreres. fjvims cm.g lrepoder fiappo,temg j5ndue HIIP IÉPII?{1II IIII Vs32hIN jvjrrozjj/jjj - Type Veest Veire Veid& Spoiid Sev Ktomehe,eg (JVideo Datahase: ViinsTT ii, Type: V Best: B Vejdirekt... m Tidms< HN II0V1a FI0512.i F 34 «SIoC» 3Oe 25 iai,_ rijf1 UDLÆGNINGSMASKINER ASEA LTU DLÆGG ERE GRUS & SKÆRVEUDLÆGGERE RABATUDLÆGGERE SNEGLEUDLÆGG ERE KOMPRIMERINGSMATERIEL VIBRATIONSSTAMPERE VIBRATIONSP LAD ER VIBRATIONSTROMLER GUMMIHJULSTROMLER VALS ETOG RÅJORDSKOMPAKTORER SPRØJTER & KOGERE EMULSIONSSPRØJTER STØBEASFALTKOGERE PUMPEKOGERE BETONUDSTØBNING BETONUDLÆGGERE SLIP FORM PAV ER E KANTSTENSUDL.LEGGERE BRYDNING, SKÆRING & FRÆSNING H YD R-BETON HAMRE FUGESK/EREMASKINER TROMLE-SKÆREUDSTYR ASFALT/BETON FRÆSERE Beoty?er Vejdektoratet Veo, Figur 6. Der er udviklet programmer, der gør det let at anvende billederne i sagsbe handlingen. kan søge på, til de enkelte billeder, ligele des er det muligt selv at tilføje eller at udskifte et billed af et skilt De digitale billeder vil kunne anvendes sammen med alle andre PC-programmer, hvor der vil være et behov, eller et Ønske om at få et visuelt indtryk af en given vejstrækning eller tavle i forbindelse med de alfa/numeriske data der findes i almin delige vejregistre. Digitale billeder bliver i dag anvendt af Vejdirektoratet i forvalt ningssystemer, VIS, BELMAN og i de forskellige registré under VEJMAN. De digitale billeder, vil være til en stor hjælp i den daglige sagsbehandling. Ved henvendelser fra borgere eller myndighe der, vil man meget hurtigt, på sin PC er kunne finde frem til en given vejstrækning, og få et visuelt indtryk af de faktiske forhold på stedet. Ved telefoni ske henvendelser vil man i nogle tilfælde kunne give et svar med det samme, som feks, i afmærkningssager, udstyrsregi strering og ved uheldsanalyse. Billederne vil også være et godt værktøj, når man i en forvaltning, skal forelægge sager i et udvalg. ANLÆG & KONSTRUKTIONER ASFALTANLÆG AS FALT-G EN BR UG SAN LÆG KUNSTSTOF FLEX-TANKANLÆG VEJ-STÅLTUNNELRØR STÅLSILOER SLIDDELE KÆDEGRAVER-SLIDDELE DIAMANTSKÆRESKIVER BETONHAMMER MEJSLER REPARATION & MILJØ ASFALT-FUGEBÅND ASFALT-REPARATIONSTAPE LANSEBRÆNDERE SAM LI NGS VARMERE BIO-ASFALTSLIPMIDLER IAIA Lynge: Kolding:

12 12 Dansk Vejtidsskrift 1/97 FOCUS ARTIKEL Parkerings registreringer i Esbjerg Af sektionsingeniør Søren Schrøder; Esbjerg Kommune Esbjerg kommune har fået udviklet et system, derpå en let måde skaber et overblik over udnyttelsen af byens parkeringspladser. Efterhånden som efterspørgslen på area lerne i byernes centerområder vokser og parkeringsplanlægningen bliver en natur lig del af trafikplanlægningen, melder behovet sig for at få et overblik over udnyttelsen af byens parkeringspladser. Det er derfor vigtigt, at dokumentatio nen om parkeringsforholdene er i orden, når der tales parkeringspianlægning og parkeringspolitik. På de pladser hvor der er opsat beta lingsautomater, er det nemt at få tællinger af parkeringsbelægningen mv,, men på pladser uden betalingsautomater har det ofte været ret ressourcekrævende at gen nemføre tællinger og efterfølgende be handle de store datamængder. I Esbjerg, hvor vi har valgt ikke at ind føre betalingsparkering, har vi i samar bejde med en lokal rådgiver udviklet et Windowsbaseret parkeringstællingssystem. Kravet til systemet var, at det skulle være enkelt at anvende idet vores parke ringstællere er langtidsledige eller stude rende, altså nye folk hver gang, som der for ikke har erfaring i at foretage tællinger. Registrering med håndterminal Resultatet blev, at vi valgte at registrere parkeringen i marken på en håndterminal, hvorpå trafiktællerne indtaster de sidste tre cifre i bilernes registreringsnummer. Håndterminalen er forprogrammeret til at registrere klokkeslæt samt hvilken parke ringsplads, der tælles på. På den enkelte parkeringsplads registreres de parkerede køretøjer med feks. en halv times interval. Behandlingen af data foregår efterføl gende på et tilhørende program, hvori data om kommunens parkeringspladser er inddateret. Når trafiktællerne er færdige med dagens tællinger, overfører vi data fra håndterminalen over på vores PC og kan med det samme udtrække de ønskede oplysninger på de enkelte parkerings pladser eller i de enkelte parkeringszoner. A,,ai,,rn0de C Ali, 73I-Ull lii C Alm pind,., i Ep%.iio pind,., Ango ild,ponki Anmon dal, 31 Kl kknns Ali, 96ngnn EJI j Anvo.do I ±jh Fj 1311 LJ,non.no l Figur 2. plads. 1 Vo Pnppori r G doo Starndata for den enkelte P Vi har således mulighed for at få et overblik over f.eks. belægningsprocenten på forskellige tider på dagen på de enkel te pladser samt oplysninger om den gen nemsnitlige parkeringstid. Vi kan udtræk ke oplysningerne i såvel tabelform som på graf. Det vanskeligste ved at være med til at udvikle programmet, var ikke at få tek nikken til at kunne levere alle mere eller mindre interessante oplysninger om par keringsdata, men snarere at begrænse sig og få forenklet programmet, så det bliver nemt at anvende i praksis og kun inde holder de oplysninger, som man har brug for. Vi har fået et redskab, som gør os istand til at følge parkeringsudviklingen, hvilket er en af forudsætningerne for at få Plokorinpiado,,r ilegisi,e,e,k pladner Pinden, Plado ilipe: Fond odm. ppladn j Zone Anini boe: 2 iin,rn deonno, 8o,gngodn f73) 1 Kommenla. Orogsen, 0-plads. noldsrden Figur 1. Skærmhillede for bestilling af rapporter Parkeringsregistrering J2 håndterminal.

13 Dansk Vejtidsskrift 1/97 13 ca Gennemsnitlig belægningsprocen, en bedre udnyttelse af parkeringspladser ne i byen. Vi mener, at de forholdsvis få ressour cer, vi har brugt på programmet, er godt givet ud, ikke mindst set i lyset af, at en enkelt parkeringsbås koster omkring kr.. hvis den kan etableres som overfladeparkering. eller op imod kr. hvis den skal etableres i et parkeringshus. I Esbjerg har vi således i det centrale byområde Ca offentlige tilgængelige parkeringspladser til en»værdi«på 45 mio. kr. klokken lem _j Udkriv L!S I Figur 3. Belægningsprocent på P-plads. ParkStat 4I [4 411 ill Da. I I 1l ParkStat er et \Vindows 3.lx/\Vindows 95 program til analyse af parkeringsforholdene i bvomrader. Programmet giver et hurtigt og præcist overblik over kommunens gennemsnitlige helægningsprocenter eller parkeringstider pa baggrund af malinger foretaget i lokalomrdet. Det er nemt at anvende. ogsa for folk uden indgaende kendskab til edb. 3 IEl J Udnyt den nyeste Windows databaseteknologi til PCere. Fa tilsendt gratis demoversion RAM B5LL RAMBOLL Frodesgade 125A, 6700 Esbjerg Tlf.: Aa. Per S. Andersen

14 I 14. Dansk Vejtidsskrift 1/97 Dansk Vejtidsskrift ANNONCE-, FORMAT- & PRISEKSEMPLER 97 UDGIVER: Dansk Amtsvejingeniørforening gennem Dansk Vejtidsskrift ApS. REDAKTION: Civ. ing. Svend Tøfting (ansv.) Bygade Aalborg Telf. kont Telf. priv Fax ANNONCER - ABONNEMENT OG EKSPEDITION: Grafisk Design Nørregade Farsø Telf Fax Annoncer: Annette Nielsen Regnskab mm.: Inge Rasmussen MATERIALE: Streg- og rasterfilm i linier, positiv spejivendt film. FORMAT: A4 (297x210 mm) OPLAG: stk. RESERVATIONSFRIST: Senest d. 24. i md. før udgivelse. MATERIALEFRIST: Færdige film senest den 1. før udgivelse. BUREAUPROVISION: 15% af gru ndprisen ØVRIGE PRISER: Farvetillæg kr 1.200,00 Specialfarve kr 1.400,00 Særplacering + 10% af grundpris. Til kant + 10% af grundpris. MÆNGDERABAT: - ved samlet bestilling inden for 12. mdr. Ved 3 annoncer 5% Ved 6 annoncer 10% Ved 11 annoncer 15% INDLÆG: Efter aftale med Grafisk Design. LEVERANDØRREGISTER: hvert nummer af Vejtidsskriftet er der på anden sidste side en fortegnelse over leverandører til de tekniske forvaltninger samt andre brugere. Registret er opbygget med 12 forskellige afkrydsningsfelter - samt med mulighed for optagelse af én linie til brug af varebetegnelse, hvis nødvendigt. PRIS FOR OPTAGELSE I REGISTRET: Pr. md. kr.150,00 Pr.år kr.1.500,00 Ved annoncering for kr og derover, er optagelsen gratis. 1/1 side 1/3 side 268x185mm 127x121mm Kr ,- Kr ,- 2/3 side 1/3 side 268x121mm 84x185mm Kr ,- Kr ,- 1/2 side 1/6 side 127x185mm 127x58mm Kr ,- Kr ,- 1/2 side 190x 121 mm Kr ,- Alle priserne er excl. moms 3M PRODUKTER SES OVERALT 3M er markedsførende inden for trafiksikker hedsprodukter - gennemtestede produkter, der anvendes overalt i verden. 3M Trafiksikkerhed ScotchlaneTM Midlertidig vejafstribning StamarkTM Permanent vejafstribning 3M Færdselssøm 3M Vejtavler ScotchliteTM Refleksfolie til alle vejtavler 3M GIVER PROFESSIONEL VEJLEDNING Skal en afmærkningsopgave løses professionelt, så kontakt 3M. Vores konsulenter og teknikere er klar til at rykke ud, rådgive og præsentere produkterne, f.eks. i form af en mørkedemon stration, som er den korrekte måde at demon strere produkternes refleksegenskaber på. 3M Koretajsafmærkning ScotchliteTM Reflekspianker Reflekstrekanter Lastvognsafmærkning (Vehicie Conspicuity) 3M Personlig Sikkerhed ScotchliteTM Tekstilrefleks til beklædning 3M Sikkerhed til Søs ScotchliteTM Til redningsudstyr Til farvandsafmærkning 3M Dekoration ScotchliteTM Til firmaskilte & facadedekorationer 3M als Afd. for Trafiksikkerhedsprodukter Fabriksparken 15, 2600 Glostrup M

15 som maj Dansk Vejtidsskrift 1/97 15 Forsøg med firmacykler Af civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune Som en del af et demonstra tionsprojekt om sikker cykeltra fik er der iaalborg Kommune gennemført et forsøg med firmacykler hos 9 lokale virksomheder. Aalborg Kommune gennemfører i samar bejde med Vejdirektoratet fra 1995 til 1998 et demonstrationsprojekt. Projektet, der har fået støtte fra Trafikministeriets Trafikpulje 95, har som formål at øge cyklens andel af det samlede transportar bejde mellem arbejde og bolig. ABC-projektet I Arbejde-Bolig-Cykel-projektet (ABC Projektet) koncentreres indsatsen om bilisternes transport mellem bolig og ar bejde på strækningen mellem Svenstrup syd for Aalborg og Lufthavnen i Nørre sundby. Det overordnede mål er at øge cykel trafikkens andel af persontransportarbej det frem til år 2005, samt at forbedre tra fiksikkerheden for cyklisterne. Dette skal blandt andet nås gennem: * øget fremkommelighed og større tra fiksikkerhed for cyklister ved etable ring af sikre cykelforbindelser * differentierede tilbud til cyklister ved etablering af et alternativt cykelstinet samt bedre muligheder for kombinati on af cykel og kollektiv transport * forskellige tiltag som bla, introdukti on af firmacykler og informationsvirk somhed. Præsentation qftrsøg med firmacykler på Nørresundby Torv - Af konkrete forbedringer i forbindelse med projektet kan nævnes anlæg af cykelstier på Vestergade, Vesterbrogade og Thistedvej i Nørresundby, og på Vesterbro i Aalborg. Parallelt med cykelstieme langs de tra fikerede veje anlægges en alternativ cykelrute. Ruten vil forløbe dels på stier og dels ad fredelige og lidt trafikerede strækninger - villaveje. Som en del af ruten anlægges i Nørresundby en stiforbindelse langs Limfjorden. Denne stiforbindelse forbedrer ad gangsmulighederne til erhvervsområdet ved Aalborg Lufthavn, og vil samtidig give bedre adgang til de rekreative områ der ved Lindholm A. Cykelruten føres over åen via en cykelstibro. Cyklisterne får herved mulighed for at vælge mellem alternative ruter, hvad enten det er til og fra arbejde eller fritidskørsel. Ved etablering af et sammenhængende net af cykelstier og cykelruter skabes bedre adgangsmuligheder til blandt andet handelsområdeme i centrum af Aalborg og Nørresundby samt de rekreative områ der i kommunen. Der opnås endvidere en højere kom fort, tryghed og fremkommelighed for cyklisterne, og der vil således være skabt en del af grundlaget for, at flere benytter cyklen til den daglige transport. Forsøg med firmacykler I forbindelse med projektet indgår ni lokale virksomheder og en række organi sationer i et brugerpanel, der fungerer som følgegruppe for projektet. Virksomhederne skal som en del af projektet udarbejde aktivitetsplaner for cykeltrafik. I disse planer beskrives for skellige aktiviteter, der kan få flere med arbejdere til at bruge cyklen til den dagli ge transport til og fra arbejde. Er der noget i vejen... ved Phønix Vej. hvad det er. Mere end et halv århundredes erfaring med vejbelcegninger står til rådighed for de danske vejbestyrelser, når vej. specialisterne fra Phønix Vej rykker ud. PHØNIX VEJ Sa er der noget i veien med velen, sa A/S Pb ring til Phønix Vej. Det er der aldrig noget i vejen for. Vi ved hvad der er i vejen...

16 - eksempelvis jvf, 16. Dansk Vejtidsskrift 1/97 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Figur]. Fordelingen afturepåfirmacykler iforhold til længden af tur (km). Som et led i aktivitetsplanerne fik virk somhederne i maj 1996 udleveret i alt 35 firmacykler. De deltagende virksomheder er Aalborg Tekniske Skole, Rambøll A/S, Berner A/S, Post Danmark, Håndarbejds seminariet, Aalborg Sygehus samt ved Aalborg Kommune Teknisk Forvaltning, Administrationscenteret samt Social- og Sundhedsforvaltningen. Der blev indgået en aftale med virk somhederne for perioden fra maj til november I aftalen var fastlagt, at firmacyklerne skulle bruges af medarbej derne til virksomhedens transportopgaver ved møder og indkøb. Det var samtidig også muligt for medarbej derne at bruge cyklerne til transport mel lem arbejde og bolig. Virksomhederne kunne efter forsøgs perioden overtage firmacyklerne kvit og frit, hvis der var kørt mindst 300 km på hver cykel. Kørslen blev dokumenteret gennem en kørebog. Som firmacykel blev valgt en Everton»New City 3«. Det er den samme type cykel, Københavns Kommune anvendte til deres forsøg med firmacykler i Mode 23% Made 15% st 1% Andet 19% 9% Arbejde Bohg 43% Figur 2. Den forholdsrnæssige fordeling pci turlængder i forhold til»] antal ture og»2 antal kiloniete,: Resultater fra forsøget. På de 35 firmacykler blev samlet kørt km i løbet af forsøgsperioden for delt på 2940 ture. Dette svarer til et gen nemsnit på 619 km, og 84 ture pr. cykel på de 6 måneder. De fleste af turene har været af kortere længde (under 6 km) - jvf, figur 1. Den gennemsnitlige tur havde en længde på 7,4 km. Det skal bemærkes, at længden af en tur regnes som afstanden fra arbejdsplads til turens formål og retur til arbejdspladsen igen. Længden af den enkelte tur varierer efter målet for turen. Således er ture mel lem arbejde og bolig generelt længere (9,8 km) end ture hvor formålet er ind køb, post eller møde (4,8 km). Firmacykleme har været brugt til flere forskellige formål, men kørsel mellem arbejde og bolig adskiller sig dog mar kant-jvf. figur 2. Andelen af kørsel til og fra arbejde varierer dog mellem de forskellige virk somheder. Således varierer andelen i for- Cykel 7% Andet 15% Andet 2 10% FivalbiI 33% Taxi 12% Bus 36% Tjenestebil 6% Figur 3. Den forholdsrnæssige fordeling ved erstatning for andet køretøj i forhold til»] antal ture og»2< antal kilometej: hold til det samlede antal ture mellem 9% og 88%, mens andelen i forhold til samlet antal kørte kilometer varierer mellem 13% og 91%. Af de km, som er kørt på fir macykleme, har de km været som erstatning for et andet transportmiddel. Dette svarer til 84%. Firmacyklerne har især erstattet ture med privatbil og bus. Kørsel med taxa, tjenestebil og anden cykel er dog også erstattet i mindre omfang - figur 3. Den forholdsvise høje andel af erstat tede ture med kollektiv trafik skal ses i sammenhæng med, at firmacykleme for en stor dels vedkommende har været brugt til transport mellem arbejde og bolig. I forhold til erstatning for andet trans portmiddel er det især erstatningen for kørsel med privatbil, tjenestebil og taxi, der har interesse. Der er her tale om reelt sparede ture med køretøjer. For disse tre grupper er der i forsøget erstattet kilometer, svarende til ture. ABC-projektets videre forløb Som en del af projektet udarbejder lokale virksomheder aktivitetsplaner for medar bejdernes cykeltrafik. Som baggrund for aktivitetsplanerne er gennemført en spørgeskemaanalyse, hvor over medarbejdere har svaret på spørgsmål om deres cykelvaner - her under grunden til at de bruger/ikke bru ger cykel, og hvilke gener, der findes på deres cykeltur. Spørgeskemaerne er under analysering, og resultaterne forventes færdige i løbet af februar-marts I det videre forløb i ABC-projektet er i 1997 også planlagt et forsøg, hvor mulig hederne for kombination af cykel og kol lektiv trafik skal forbedres, således at folk vælger at bruge denne transportkom bination i stedet for bilen. Forsøget gennemføres i oplandsbyen Svenstrup, der ligger 9 kilometer syd for Aalborg, og har godt indbyggere. Ved to centrale stoppesteder etableres overdækket og mere sikker cykelparke ring, hvor blandt andet muligheden for at låse cyklen fast til cykelstativet under søges. Samtidig gennemføres i lokalområdet intensive informationskampagner, der skal medvirke til, at flere benytter mulig heden for at kombinere cykel og kollek tiv trafik. Herudover skal der generelt i ABCprojektet gennem kampagner og anden informationsvirksomhed sættes fokus på cyklen som det daglige transportmiddel.

17 - ret fremtidens Phønix anmeldelse den GIS også - rapport - indtryk nordisk motorvejen miljøvenligt synspunkt Frederikshavn Bjergby status synspunkt en Dansk Vejtidsskrift 73. ÅRGANG REGISTER 1996 Hovedemne: Afmærkning Samling at brudled... 96/05 5 Hovedemne: Anlægsteknik Vending af aidehældning... 96/10 43 Hovedemne: Arbejdssikkerhed Arbejdssikkerhed i Colas Danmark A/S 96/04 34 Sikring af vejarbejder i USA 96/02 6 Hovedemne: asfaltbelægning 25 år med stadigt bedre asfaltveje 96/11 47 Anvendelse af polymermodificeret bit umen 96/04 3 Asfaltkvalitet 96/12 25 Asfalts mikroatruktur 96/04 43 Belægningerne på Storebælfs Veatbro 96/ Bitumen specifikationer i Superpave 96/04 16 Bæreevneforbedring ved Partiel Recykling 96/04 50 Fiberarmerede asfaltbelægninger 96/04 23 Forbedring at vejens bæreevne med remix-metoder 96/11 50 Foraøg med alternative pykelstibelægninger 96/12 35 Giver lyst tilslag nedsat holdbarhed at vejbelægninger 7 96/ Hærdning af bindemiddel i slidlag 96/12 29 Koldasfall til sporopretning 96/04 20 PBS - Bitumen Stabilizer 96/04 54 Hovedemne: Broer og tunneler Reparation at Vilsundsbroen klappille 96/ Sundsvallsbroen, et dansk 1. præmieprojekt 6/05 46 Hovedemne: Bøger og tidsskrifter Design at trafikkens skilte - 96/ Hovedemne: Debat Erstatning for spærring at offentlig vej 96/02 14 Indsigelse 96/02 32 Lederakifte i Dansk Vejforening 96/01 36 Hovedemne: Diverse Aftalen om vejbestyrelsesforholdene og konsekvenserne 96/11 45 Annoncepriser m.v 96/01 22 Cykeldesignkonkurencens resultat 96/12 36 En vejdirektør går af - interview med Per Milner 96/11 3 Index /01 18 Kvalitetsstyring af anlægsprojekter 96/02 33 Pas på ledningerne og livet 96/ Stikordsregister på diskette 96/03 33 Vejloven i 25 år 96/11 12 Hovedemne: EDB-systemer Digitale grundplaner 96/01 23 GIS - værktøj for stedbestemt information 96/01 4 GIS som det semlende system for forskellige typer data 96/01 10 HTpå vej - med GIS 96/02 12 HUTSIM - grafiske trafiksimulator 96/03 36 LandCad - 96/01 33 Vejprojektering med N0vaCAD i 3D 96/11 57 Vejvedligeholdelse i Næstved kommune 96/01 19 Video Iii køretøjsdetektion 96/03 16 Viaualisering af projekter 96/01 13 Hovedemne: Ekspropriation Privates brug at offentlig vej eller mulighed 7 96/04 28 Hovedemne: Foreningsmeddelelser AVF-seminar om kvalitetsstyring 96/08 52 AVF-seminarer i foråret /02 44 Velkommen til Københavns Amt 96/05 23 Hovedemne: Fra den Store Verden ABS reducerer uheld med 10% 96/09 54 Afprøvning af gode cykellosninger i Göteborg 96/05 40 Anvendelse af mobiltelefon under kørsel 96/ Automatisk tilstandavurdering af vejbelægninger 96/09 50 Bestemmelse at Iagtykkelser i vejbefæstelser 96/04 38 ARTI KELREGISTER Betyder lavere promillegrænser færre sprituheld 7 96/ Billig forøgelse at asfaltbelægnin. udmattelsesstyrke 96/04 53 Brug af sikkerhedsseler 96/02 37 Bytratik og trafiksikkerhed i Beijing 96/02 40 Bæreevnemåling med lasertenik 96/03 32 Børns vurdering af hvor sikkert de er at krydse en vei 96/08 35 Effekten af automatisk hastighedsovervågning 7 96/02 37 GamFe sutoværn bliver som nye 96/10 22 Giver rundkørsler større sikkerhed? 96/01 32 Hastighed og dødsuheld med fodgængere 96/01 31 Hastigheder, hastighedsgrænser og færdselsuheld 96/01 32 Hastighedsnedsættelse i byområde 96/ foldning til automatisk hastighedskontrol 96/ Hvordan påvirkes bilisternes hastighed 7 96/09 54 Kan man planlægge sig til god kollektiv trafik 7 96/04 52 Londons salt 96/09 50 Længere levetid til Asfaltveje 96/04 53 Miljørigtig astaltanalyse 96/04 52 Måling af hiul-kørebanestøj 96/02 40 Norsk nej til pigdæk 96/ Ny viden om belægningssten 96/08 35 Pigdæk på vej ud 96/05 40 Positionsbestemmelse med PS 96/ Reaktionstider ved forskellige hastigheder 96/09 51 Saltning øger trafiksikkerheden 96/03 35 Stabilisering at tørv 96/04 39 Stor effekt at rumlefelter 96/02 40 Superpave bedre end skærvemastiks 7 96/03 32 Svensk focus på brug at refleks og pykellygler 96/05 49 Tunnelprojekt gennem Hallandsåsen en fiasko 96/01 32 Vejrstyret vej i Finland 96/04 39 Viden om vigepligtsbestemmelser i cykeltrafik 96/01 31 Ældre bilister i trafikken 96/09 51 Hovedemne: Geoteknik Forbelastning af blød bund ved Bjergby 96/10 50 Funktionsbeskrivelse for indlæg af astaltdug 96/04 48 Ny testmetode udviklet for geonet til vejbygning 96/ Hovedemne: Kongresser og moder Dansk Astalidag indtryk 96/05 26 Eurotrafik 95 96/01 15 Fremgang for HI-Messen 96 96/10 5 HI-messen 25% større i /08 16 HI-noter 96/09 34 Indtryk fra NVF s kongres i Bergen 96/08 23 Nordisk seminar om smukke veje september 96/10 56 NVF kongressen i Bergen fra udvalg 41 96/08 27 SHRP-asfalt workshop i Barcelona 96/02 4 SPRINT/RAl83iKøbenhavn 96/05 13 Trafikdage pa Aalborg Universitet 96 96/ Trafikdae oa Aalborg Universitet (AAU) /10 54 Trafikinformationens fremtid fra NyE-kongres 96/08 28 Hovedemne: Kvatitetsstyring Kvalitet og kvalitetsatyring af asfaltarbelder-temadag 96/04 8 Kvalitetsstyring hos entreprenør 96/11 55 Kvalitetsstyring i amternes vejvæsener 96/11 56 Kvalitetsstyring i en drifts-/anlægsafdeling 96/11 52 Kvalitetsstvringssystemer efter DS/EN ISO /11 53 Hovedemne: Ministerielle afgørelser Om afholdelse af ny åstedstorr. når ny ejendom indgår 96/08 29 Om begrundelse foret nægte adgang til privat fællesvej 96/01 29 Om en vej er offentlig eller privat fællesvej 96/03 29 Om forlolkning at begrebet adgang tor anden elendom 96/01 29 Om grundejerbidrag til færdiggørelse at offentlig vej 96/08 39 Om grundejersamtykke til udeservering på pniv.fælleavej 96/08 40 Om regler i stedet for skøn ved tilladelse til traf.aan 96/ Om salg af olie fra tankanlæg med acfg. til to veje 96/ Om snerydningspligt på off, vej ved dekl. at adg.forh 96/08 39 Om vedl. af amtasti, der er del at privat fælleavej 96/ Om vejbestyrelsera snerydningspligt mv som grundejer 96/ Om vejmyndighedens ansvar tor retabl. efter ledn.arb 96/10 22 Hovedemne: Månedens synspunkt 25 år med en vejlov 96/11 35 år efter 96/10 Det vsrså /12 Færdselakultur 96/02 GIS samler data 96/01 Hvor skal vi hen du 7 96/03 Højklassede veje i Danmark 96/06-07 Målet er et profitabelt transportnet 96/08 Noter til dagbogen - 96/04 Smukke vete 96/09 Via Nordica - 96/05 Hovedemne: Norden Funktionsentreprenadar inom våghållningen i Sverige 96/05 32 Nordiske erfaringer med nye vegtyper 96/05 30 NVF - samarbejde på vejene 96/05 3 NVF s hæderspnis 96/05 49 Rekonstruktion at gader/veje efter opgravning 96/05 28 Status for Irafikinformatik i Norden 96/05 37 Velvæaenets organisering i Norden 96/05 42 Hovedemne: Nye anlæg Byggeriet på Storebælt i sidste fase 96/ Færdigt arbejdel-motorveja byggeriet Sæby-Frederikshavn 96/ fotorvej Hjørring - 96/10 9 Hotorvej Sæby - 96/10 30 Indlæg - Vejen-Holated 96/ Indvielse af motorvejen Velen-Holsted 96/08 33 KogeTorv 96/12 37 Landskab og motorveje -Vendsyssel 96/10 3 Storebæltsforliget - på vejanlæggene 96/ Vildthegnlangs de nordjyske motorveje 96/10 33 øresundsforbindelsen - status 96/ Abning at to motorveje i Vendsyssel 96/11 30 Hovedemne: Nyt fra leverandører Am,Con på Internettet 96/04 47 Brolæggerprisen 1996 til Københavns Kommune 96/09 49 Byer markedsføres gennem gadeog parkinventar 96/09 58 Dansk Astaltdag program 96/03 31 Everwood - materiale til vejudstyr 96/09 56 Forsegfing at revner i asfaltbelægninger 96/09 60 Græsplæneklippere tor montering på Unimog (epoke) 96/ Grønne P-pladser midt i byen 7 96/12 34 Investeringer i forbedret miljø og økonom 96/04 22 Këmikalietri ukrudtsbekæmpelse fra HWH 96/09 61 Køvarslingssnlæg ved Limfjordstunnelen 96/03 34 Miljørigtige smukke veje 96/09 57 Ny generation af grønne støjskærme 96/04 10 Ny halogen-signalpære fra OSRAM 96/03 25 Ny tromfe til asfaltfolkef 96/04 46 Nyheder fra NIDO 96/09 55 Nyt Maskinagentur til VN AGRO A/S 96/02 41 Nyt slålautoværn fra Jørgen Bladt A/S 96/12 17 PEEK Trafik A/S - Firmaprofil 96/03 24 Pullerter af genbrugsplast 96/09 59 Vibrstion i 90cm dybde 96/

18 - 25rs år ?Sårs - indtryk - en dynamisk smukke scenarier - og - ny perspektivrigt også før erfaringer erfaringer et en ny set debatoplæg nyt en - DVS Rosds et Det et bilernes NVFs COST Te vigtige anme Vintertjenesten og NIDO 96/10 26 Miljoledelse - i vejsektoren i 96J09 16 Hovedemne: Udlandet Miljøledelse i Vejdirektoratet 96/09 30 Adopt a Highway 96/02 25 Hovedemne: Nyt fra NVF Millorigtig vejprojektering 96/09 8 Amerikanske billeder 96/02 28 NVF udvalg 34-Vejes Konstruktion 96/01 21 Motorvejen pa skole 96/09 10 Californien - Mekka 96/02 26 NVF-udvalg 21-96/05 16 Nordisk seminar om smukke veje 96/09 6 EU ogveje i Central- og Østeuropa Status for NVF-udvalg 12 96/05 8 Smukkere hovedgade i Aars 96/09 41 (PHANE og TACIC) 96/08 21 Status for NVF-udvalg 13 96/05 41 Sprojtesåning - genvej til EU og vejsektoren 96/08 3 Status for NVF-udvalg 22 96/05 20 smukke veje 96/09 29 Nyt program for transportforskning Status for NVF-udvalg 23 96/05 12 Støjdæmpningen holder for drænasfalt 96/11 14 EU 96/08 6 Status for NyE-udvalg 41 96/05 34 Støjskærmen - område i udvikling 96/09 47 EU-direktiver på vejområdet 96/08 26 Status for NVF-udvalg 61 96/05 14 Støver det stadig 7 96/09 36 EU-forskning - 96/08 48 Status for NVF-udvalg 62 96/05 35 Trafik- og MiljøModellen TMM 96/05 22 Europæiske netværk på vejområdet 96/08 13 Status for NVF-udvalg 65 96/05 24 Trafikinformatik og miljø - 96/08 41 Forskning i EU 96/08 46 Tre designprojekter for Vejdirektorstet 96/09 38 Forskning i telematik 96/08 31 Hovedemne: Nyt fra Vejdirektoratet Vakre veie i Norge og Sverige 96/10 29 Lobbyisme i EU 96/ sorte pletter fjernes 96/02 30 Vejprisen til Ballerup kommune 96/10 8 Mn - 96/02 38 Automatiske vejskilte i brug under Vejæstetik i 25 ar 96/11 25 Superfos vokser videre i USA 96/02 20 vejarbejde 96/04 41 Velæstetisk analysemetode 96/09 44 TERN - transeuropæiske vejnet 96/08 36 Beboerne ved Bispeengbuen ønsker Vägarkitektur i tbråndring 96/09 52 The Hi9hway System in the ro og bedre miljø 96/ UnitedEtates 96/02 3 Biltratikken steg med 4% i /04 41 Hovedemne: Trafikantinformation The SHRP SUPERPAVE System 96/02 22 Danmarks længste dalbro indviet 96/12 33 TRACAR - nyt Trafiksikkerhed i EU 96/08 18 Dybbølsbro åbnet igen 96/12 33 dansk EU-projekt 96/01 7 Transportforskning i EU 96/08 30 Hvert år dræbes 50 mod faste Veje i Canada 96/02 8 genstande 96/12 34 Hovedemne: Trafikplanlægning Via Nordica kongres 96/02 31 [b Møller tildelt Vejprisen /01 26 Risiko som nøglebegreb i Renovering at 1600 vejbroer i beslutninger om store proj 96/02 15 Hovedemne: Vejbefæstelser Colombia 96/04 42 Milionværdier under asfalten 96/12 27 Sikkerheden på rute 9 forbedres Hovedemne: trafiksikkerhed for 17 mio. kr 96/02 29 Cykeltelter øger trafiksikkerheden 96/10 34 Hovedemne: vejbygning Svendborg-Sørup åbnet 96/12 34 Erfaringer med trafiksikkerhedsrevision 96/05 18 Trafikplanl. og vejbygning i Sådan styrkes den kollektive trafik Hastigheder og uheldsrisiko i udviklingslandene - 96/03 26 på Helsingørmotorv 96/01 27 signafregulerede kryds 96/08 10 Vejbygning gennem i 25 år 95/11 41 Tre vejåbninger og et første spadestik 96/10 36 Hold afstand - med Vejdirektoratet gennem 25 år 96/11 32 Zartmannsvel i Rønne færdigombygget 96/08 34 kampagne i Aalborg 96/08 8 Hold afstand - med Hovedemne: Vejhistorie Hovedemne: Personalia kampagne i Aalborg 96/08 8 Bårse - trafikalt knudepunkt til Birte Beyerholm, Københavns Arrit Nye strategier for øget alle tider 96/ års lub /04 64 trafiksikkerhed 96/ Danmarks Vejmuseum Elsebeth Hoffmann Nilsson, Skip skaden - den er sket 96/12 28 fortsætter 96/05 48 Storstrøms Amt 50 år /03 33 Trafikdetektering med moderne Danskernes veje Erik Topp, Nordjyllands Amt kamerateknik 96/09 4 arrangement 96/ år /02 44 Trafiksikkerhed på vejene i 25 år Generalforsamling i Dansk Erik Vilhelm Nielsen, Frb. Amt lidt til 96/11 8 Vejhistorisk Selskab 96/ årsjub /05 52 Tratiksikkerhedsrevision - begreb Generalkommissionens plageånd 96/04 12 Holger Clausen Duus, Søndjy. Amt i vejsektoren 96/05 9 Kongeveje og kongeveje er to ting 96/ jub Ç 96/04 64 Mocfe i Dans Vejhisforisk Selskab 96/02 41 Jes Viborg Schneider, Arhus Amt Hovedemne: Trafikplanlægning Ole Rømer som vejingeniør 96/ års jub /04 64 Udviklingatræk i trafikplanlægningen Vejhistorisk tur til Nordjylland 96/ Knud Erhardt Hansen Vestslæll. Amt gennem 25 år 96/11 20 Vogne og veje gennem tiderne års jub. Q / DVS-arrangement 96/04 42 Leif Lovring, Arhus Amt Hovedemne: trafiksikkerhed -25 årsjub /03 33 Ændring i køreuddannelsen Hovedemne: Vejregler Mooens Fischer, Ribe Amt gav færre uheld 96/08 32 Flyvehavre skal bekæmpes hele året 96/ /03 33 Mogens Richter Pedersen Nordjy.Amt Hovedemne: Trafikteknik Hovedemne: Vejtilbehør jub /05 52 Anvend bump rigtigt 96/09 26 Bedre Byudstyr - detaljer Niels Thygesen Flensburg, Ribe Amt Busser til tiden - buspriorifering i helheden 96/ år /11 60 i Aalborg 96/03 20 Vejbelysning - status for Olaf Asser Kristensen Roski. Amt Dynamiske hastighedstavler 96/03 10 vejregelarbejdet 96/ årsjub /05 52 Fremtidens lyssignaler - teknik Poul E. Hansen, Ribe Amt i nyt design 96/04 58 Hovedemne: Vejvedligeholdelse -50 år /01 36 Hastighedsregulering ved Vejvedligeholdelsessystemet Poul Pedersen, Vejle Amt Limtjordstunnelen 96/03 14 BELMAN -2. generation 96/ årsjub /12 38 Kapacitet og tratikteknik - status 96/ Motorgaders historie og fremtid 96/10 12 Hovedemne: Vintervedligeholdelse Hovedemne: Signalanlæg Trafikantadfærd ved indkørsel CMA - alternativt vejsalt 96/12 12 SPOT - samordning at 9å motorveje i Europa 96/ Glattøreuheld i Storstrøms Amt 96/10 42 signalanlæg 96/03 7 Trafikstyring på Helsingørmotorvejen 96/03 3 Nye vejrerler for Vintertjeneste 96/10 32 NyhederFraEpokeA/S 96/10 51 Hovedemne: Stojbekæmpelse Nyt vinteradministrationsprogram Smukke veje - stojskærme 96/04 60 i Storstrøms Am 96/10 38 Stojskærm med indbyggede solceller 96/04 61 Nyudviklet glatføreprogram 96/10 23 Privatiseret vinterteneste 96/10 6 Hovedemne: trafik og miljo Byen, trafikken, torvet og havnen 96/09 3 Cykler eller sættevogne i city 7 fra seminar 96/12 26 Efteruddannelse i smukke veje 96/09 25 Forbedret tratikmiljo i Randers 96/09 13 Luftforurening tra trafikken i byer overslagsmetode 96/10 46 Hovedemne: Udbud Flere offentlige licitstioner på astaltarbejder 7 96/12 15 Udbud at driffsarbejder - fra entreprenoren 96/12 32 Udlicitering at drittsarbejder 96/12 8 Hovedemne: Uddannelse 20 år med VEJ-EU 96/11 39 Smukke veje efteruddannelsesmulighed 96/08 34 Vel- og Byplantoreningen /11 29 TELETFIAFIK - edanmarks nye glatførevarslingssystem 96/10 10 FORFATTERREGISTER Aagaard Poulsen,Anders 96/08 Abrahamson,Peter 96/05 Anderson,Ole Grann 96/06-07 Appel,Pår-Håkan 96/05 Bang,Henning 96/09 Bangsgaard.Jacob 96/08 Basttansen,Mogens 96/10 Becker,Lars 96/03 Behrensdorff,lnge 96/05 Behrensdortf,lnge 96/06-07 Beier,Morten 96/03 Bendtsen,Hans 96/08 96/10 96/11 Berg,Flemming 96/05 Bergtalk,Lars 96/05 Berggrein,Birgi 96/09 Bernhott,lnger Marie 96/01 96/05 Bernsen Jens 96/09 Bossen,birk 96/05 BrodbækHenning 96/01 Brosch Werner 96/11 Bugge,ingrid 96/12 BåckstromGösta 96/10 Carstensen,Gitte 96/08 ChristensenA. Møller 96/06-07 Christensen,Jørgen 96/08 Christensen,Peter 96/03 96/03 Christiansen,Irene 96/01 Christiansen,Karin 96/09 Christoffersen,Niels 96/11 Christophersen,Henning 96/08 Clausen,Flemming 96/09 Clausen,Niels Ulrich 96/03 Colding,Steffen 96/03 Danielsen,Pernille 96/09 Dixen Petersen,Carl 96/03 Egebjerg,Ulla 96/09 96/ Egeblsd,Lars 96/05 96/12 Eriksen,Kirsten 96/04 96/06-07 Faarup,Hans 96/02 Faarup,Hans 96/11 Ficher,Martin 6/11 Flyvbjerg,Bent 96/02 Fonnesbech,Jens Chr 96/02 96/03 96/ /10 Fruensgaard,N. 0 96/04 Frölich,Jan 96/03 Funch,Fvlogens 96/01 96/01 Furrch,Mogens 96/03 96/ / / /08 96/08 96/10 Gaardbo,Anders Møller 96/05 Gsde,Birgitte 96/01 Gormsen Hans 96/02 Gregor,Oe 96/01 Greibe,Poul 96/08 Hsbo,Kenneth 96/03 Hagerup Frank 96/05 HaEd,LeW 96/06-07 Hansen,Asger 96/08 Hansen,Carl Johan 96/01 96/01 96/01 96/02 96/02 96/02 96/02 96/05 96/ Hansen,Carl Johan 96/08 96/08 96/10 96/10 96/10 96/10 96/11 96/12 96/12 Hansen,Jørgen Hertorth 96/05 Hansen,Poul 96/09 Hedman Johnny 96/09 HeIberg j Jiels 96/ / /08 96/09 Hemmingsen,Ulrik 96/04 Herrstedt,Lene 96/08 Holmbjerg,Agner 96/05 t-lolmegård,karsten 96/ /06-07 Hovd Asbjørn 96/05 irwin,lynne H 96/02 Iversen Karl Svansø 96/09 Jscobi,ble 96/01 Jensen Finn 96/04 JensenKeld 96/09 Jensen,Knud 96/05 Jensen,Marie Holm 96/10 Jensen,Søren Underlien 96/10 Johannessen,Niels Chr 96/03 Jorgensen,Else 96/11 Jorgensen,Finn Reidar 96/02 96/04 Jergensen,lb 96/08 Jørgensen,N.O 96/11 Jørgensen,Sleffen Elmer 96/04 Kargo Anders 96/12 Kastoit,Sø ren 96/09 Kehleth-Munk,Mads 96/10 Kiersing,Torben 96/

19 Kirk,Jørgen Sand.96/12 22 Kjeldsen,Leif B 96/03 34 Kjemtrup,Kenneth 96/ /09 26 Kjerulf Betina 96/10 54 Kjær,Nliels Peter 96/ /08 27 Kjærgård,Jena 96/ /08 28 Knudsen,Freddy 96/10 23 Krarup,Jørgen A 6/ /10 22 Krenk,Finn 96/05 37 Kriatenaen,Jorn A 96/ Krogh,Per 96/01 19 Kærgaard,Henrik 96/09 16 Kehlert,Karaten 96/03 24 la Cour,Jergen 96/04 2 Ladehof Lara 96/04 3 Larsen,âorge 96/10 52 LarsenH. J. Ertman 96/ / /08 48 Laraen,Knud W. Ø 96/09 2 LaraenLeit 96/04 28 LaraenLiselotte 96/02 37 LeraenPer Bachmann 96/09 57 Larsen Jim 96/05 5 Lauritzen,Bjørn 96/04 54 Lauraen,lvsn 6/05 8 Laursen,Jsn Grubb 96/ / /04 52 LeerakovVagn 96/ / /04 39 Lekse,Steen 96/12 25 Leleur,Steen 96/08 30 Levik,Klell 96/05 42 LukePeter L 96/12 12 Lund,Hans 96/ / / / / /09 54 Lund,JohnG 96/09 58 Lützen,Jena 96/ Madaen,Seren 96/10 2 Mathiaaen,Poul 96/02 8 Michelaen,Leif 96/01 23 Milner,Per 96/11 2 Munck-Andersen,Robin 96/05 46 Melhsve,Jens 96/04 Meller,lb 96/11 Meller,Ole 96/08 Nsgell,Ellan 96/09 Nieisen,Csrsten Bredsl 96/02 Nielsen,Clsus 96/04 96/04 Nielsan,Claus Otto 96/09 Nielsen,Jern 96/12 Nielsan,Michsel Askjer 96/ /08 Nielsen,Rigmor 96/09 NissenOve 96/11 Nyeboe,Niels K 96/12 Nygaard Henrik 96/10 Nyrup,Henrik 96/08 Nystrup,Per 96/11 Olsen,Soren 96/03 Overlund Hensen,Ejnsr 96/10 Pedersen,Bsnt Juul 96/10 Pedersen,Heine E 96/01 Pedersen,Jsn Norman 96/10 Pedersen,Morten Strenge 96/10 Pedersen,Poul Ove 96/03 Pedersen Svend 96/05 Petersen Grethe Koch 96/11 Plejdrup,Mette 96/08 96/09 Poulsen,Lars Juhl 96/05 Prshl,Knud Bjørn 96/10 96/12 Rsllis,Tom 96/10 Rsntelt,Jens W 96/06-07 Resk,Steen Erik 96/04 Rssmussen.Bo 96/12 Resmussen.Jsn Ole Z 96/DB 96/11 Rssmussen,Mogens 96/05 Fteiff,Lone 96/10 Renstrdm,Karin 96/05 Rysgssrd,Rikke 96/03 96/ /06-07 Rerbech,Jens 96/11 Schacke,lvsr 96/08 96/08 96/08 96/11 Schietz,Otto 96/11 Schmidt,Jesper 96/12 Schmidt,Niels 96/03 Scholten,Christisn von 96/05 Schovsbo,Per Ole 96/ B id B SD D D SimonsenArne 96/Dl 19 Skaarup Peter 96/12 26 Skelbo lille 96/D2 12 Skov Nuielsen,Niels Chr 96/D6-D7 2 Skovbje,Helge 96/DB 21 Slotved,Torsten 96/D4 B Stsunskjær,Mads 96/Dl 1D 96/Dl 23 Steen,Erik Rsmberg 96/04 4B Studstrup,Frsnk 96/Dl 15 Såterlund,Msx 96/D9 4 Settelsnd,Olsv 96/05 2 Serensen,Clsus 96/1D 50 Serensen,Erik 96/11 55 Serensen,Esben Munk 96/Dl 4 Serensen,Nicolsi 96/04 56 Thegesen,Bent 96/Dl 32 96/ /D /D /D / / /D6-D /DB 35 96/D9 SD Thsu,Miksel 96/ / /D6-D7 25 Thykier,Clsus 96/12 3 Totting,Svend 96/D2 2 96/D2 6 96/ /D /D /D /D /DB 33 96/ /11 3D 96/12 2 Terslev,Niels 96/D9 44 Velhonoja Pauli 96/D5 3D Villsdsen,ëirger 96/D5 9 Villekær,Knud 96/1D 6 96/12 32 Vinterberg,Bjsrne 96/09 20 Wsrmingjslichsel 96/09 25 Øksenhsven,Leon 96/04 58 STIKORDSREGISTER AAB 96/12 Asiborg 96/08 96/11 Aars 96/09 ABS-bremser 96/09 adfærdasnalyser 96/06-07 sdgsngstorhold(m,s.) 96/01 96/0 i atmærkningsmateriel 96/05 ststsndsmaling 96/OB atvanding korebane 96/10 arbejdsmie 96/04 arbejdsmiljø, USA 96/02 arbejdssikkerhed 96/04 asfaltarbejde 96/04 96/04 astaltbelægning 96/03 96/04 96/04 96/04 96/04 96/ /11 astsltbelægning, England 96/04 aafaltbitumen 96/04 aafaltduge 96/04 aafaltgenbrug 96/04 96/11 asfaitlevetider 96/12 astaltmikroakopi 96/04 96/06-07 aataltrenovering 96/09 aataltalidlag 96/11 96/12 aafaltteknologi 96/04 96/04 Asaentott 96/10 Auatralien 96/06-07 autoværn 96/10 96/12 AVF årsmøde, København 96/05 Ballerup 96/10 befuotet salt 96/10 BELMAN 96/12 belægningasten 96/08 beplantning 96/09 betonskader 96/09 biltrafik 96/09 Bispeengbuen 96/05 bitumen 96/04 96/04 96/04 96/04 blød bund 96/04 96/10 bremser 96/09 brobelægning, Storebæltsbroerne 96/06-07 broer 96/05 broer, Skive Ådel 96/12 broer, Sverige 96/05 brosten 96/12 brovedligeholdelse, Colombie 96/04 brovedligeholdelse, Vilsund 96/06-07 brudled 96/05 bump 96/09 busprioritering 96/03 bustrstik 96/02 bustrstik, Aslborg 96/ B B SD SD SD D B SD SD D By Emissions Model 96/10 byplanlægning, USA 96/04 bytrefik 96/10 96/12 bytrefik, Beijing 96/02 byudstyr 96/09 96/09 bæreevne 96/11 bæreevnemåling 96/03 Csneds 96/02 CMA 96/12 96/12 Colombie 96/04 comoutergrsfik 96/01 COST 96/08 cykeltelter 96/10 cykelstibefæstelse, Fyn 96/12 cykelstidesignkonkurrence 96/12 cykeltrstik 96/01 96/05 96/05 cyklistuheld 96/10 dslbroer 96/12 Dansk Astsltdeg /05 Dansk Vejmuseum 96/05 Dansk Vejtidaskrift 96/12 design 96/04 96/12 desion, Vejdirektoretet 96/09 OGP_ 96/Dl digitale grundplsner 96/Dl digitale kort 96/Dl drittsudbud 96/12 96/12 drænestalt 96/11 Dybbelsbro. 96/12 dynamisk skiltning 96/04 96/04 dynamisk skiltning, Aelborg 96/03 dynamisk skiltning, Århus 96/03 efteruddannelse 96/09 96/11 ekspropristion 96/02 96/04 ekspropristion(m.s.) 96/08 ekspropristionserststning 96/02 England 96/09 erstatning 96/D2 96/04 EU 96/DB 96/08 96/08 96/DB 96/DB 96/DB 96/DB 96/DB 96/DB Euro Treffic 96/Dl FEHRL 96/DB fiberermeret sstslt 96/04 Finland 96/D4 fletteregler, motorveje 96/D6-D7 flyvehavre 96/10 todgængere 96/Dl 96/05 96/DB Frederikshavn 96/1 D D SD D SD D D fuidskeleforsog, vejbelægninger 96/D2 færdselskultur 96/02 Færdselssikkerhedspol. Hsndlingsplen 96/06-07 færdselsundervisning 96/DB gsdeinventsr 96/D9 96/D9 genbrugssstalt 96/11 geografisk intormetionssystem 96/Dl 96/Dl 96/Dl 96/D2 Geonet 96/D6-D7 geoteknik 96/lD geotekstiler 96/04 96/D6-D7 GIS 96/Dl 96/Dl 96/D2 GIS -Geografisk lnformstions System 96/Dl glatte rebekæmpelse 96/D3 96/10 96/12 glstferekerse 96/05 glatfereuheld, Storstrøms Amt 96/1D glatte reversling 96/10 glatte revarslingssystemer 96/1 D godstransport 96/Dl 96/D5 GPS 96/D6-D7 hsstighedsdæmpning 96/Dl 96/04 96/09 hsstighedsdæmpningjm.s.) 96/06-07 hsstighedsdæmpning, Hollsnd 96/02 hsstighedsgrænser 96/Dl 96/DB hastighedskontrol, USA 96/D6-D7 hastighedsmåling 96/D9 hsstighedsovervsgning 96/02 Helsingermotorvejen 96/Dl 96/D3 Hjorring 96/10 holdningsundersegelse 96/06-07 Holsted 96/D6-D7 HUTSIM 96/D3 hojklssssde veje 96/ ,06-07 intormstionsteknologi 96/05 intrastrukturprojekter, Østeuropa 96/DB ISO 900D 96/11 Jyske Aa 96/1D Ons 96/02 koldestalt 96/D4 kollektiv trafik, Hslsingermotorv 96/Dl kvslitetsstyring 96/11 kvslitetsstyring. Aslborg 96/11 kvslitetsstyring, smtsvelvæsen 96/11 kvslitetsstyring, sstsltbranchen 96/04 kvslitetsstyring, entreprenerer 96/11 kvalitetsatyring, Nordyllsnds Amt 96/02 Københavns Amt 96/05 KegeTorv 96/12 kereuddannalse 96/DB kevsrsling, Limtjordstunnelen 96/D3 lsndmåling 96/D6-D7 Issermåling 96/D3 ledningsarbejde 96/D SD 24 1D SD ld D D 32 id D

20 ledningsarbejdejm.a.).96/10 22 ledningaretablering 96/05 28 licitation 96/12 15 Limfjordstunnelen 96/ /03 34 lobbyisme, EU 96/08 15 London 96/09 50 luftforurening 96/10 46 lyst tilslsg 96/ mikroskopi, ssfslt 96/ / miljøbelsstning 96/08 41 miljøbelsstning, Bispeengbuen 96/05 36 milløledelse 96/09 16 miljøledelse, Vejdirektorate 96/09 30 miljøplsnlægning 96/05 22 miljøpolitik, Vejdirektorstet 96/09 30 milløprioriteret gennemtsrt, Aars 96/09 41 miljøprojektering 96/09 8 miljøtilpsssede byveje 96/ / /09 41 Milner, Per 96/11 3 mobiltelefon 96/ motorgsde 96/10 12 motorvej, Bjergby 96/10 9 motorvej, Frederikshavn 96/10 30 motorvej, Hjerring 96/ /11 30 motorvej, Holstea 96/ motorvej, Jyske As 96/10 3 motorvej, Sæby 96/ /11 30 motorvej, Vejen 96/ motorveje 96/ / motorveje, USA 96/02 3 motorveje, Vendsyssel 96/ / / /10 33 motorvejsbyggeri, Vendsyssel 96/10 52 motorvejsti jke rejer, Europa 96/ Nskskov 96/09 3 Nekse 96/10 36 Norden 96/ / /05 42 Nordjyllands Amt 96/02 33 Norge 96/ /10 29 Nova CAD 96/11 57 NVF 96/ /05 3 NVF kongres, Bergen 96/ / / / / /08 28 NVF, udvalg 12 96/05 8 NVF, udvalg 13 96/05 41 NVF, udvalg 21 96/05 16 NVF, udvalg 22 96/ /05 30 NVF, udvalg 23 96/05 12 NVF, udvalg 34 96/05 28 NVF, udvalg 41 96/ /08 27 NVF, udvalg 61 96/05 14 NVF, udvalg 62 96/05 35 NVF, udvalg 65 96/05 24 Næstved 96/0 1 1 g offentlig design 96/09 38 offentlige veje 96/ /04 28 offentlige veje(m.a.j 96/03 29 parkeringsp[ada(m.a.) 96/01 29 parkeringspladser 96/12 34 oartiel recycling 96/04 50 PBS 96/04 54 PEEK Trafik 96/03 24 PHARE 96/08 21 pigdæk 96/05 40 pigdæk, Norge 96/ PM-syatem 96/ /09 50 polymermoditicering 96/04 3 positionamåling 96/ privat tælleavej(m.a.) 96/ / /10 22 promillegrænser 96/ Randers 96/09 13 reaktionstid 96/09 51 Ringkjebing Amt 96/10 6 riajkovurdenng 96/02 15 Roskilde 96/10 36 rundkersler 96/01 32 Rømer, Ole 96/12 3 Rønne 96/08 34 saltning 96/ /09 50 saltskader 96/09 50 saltspreder 96/ /10 51 SHRP 96/ / / /04 38 sidehældning 96/10 43 signalanlæg 96/ / /08 10 signalatyring 96/03 7 sikkerhedsseler 96/02 37 sikkerhedsudstyr 96/09 54 aklltning 96/ /12 24 aklltning, Limtjordstunnelen 96/ /03 34 akiltnin,g, Århus 96/03 10 Skive Adel 96/12 33 akærvemastika 96/03 32 alidlag 96/03 32 smukke veje 96/ / / /11 25 smukke veje, Norden 96/09 6 smukke veje, Norge 96/10 29 smukke veje, Sverige 96/10 29 snerydnlng(m.a.) 96/ snerydningspligt(m.a.) 96/08 39 solceller, stejskærme 96/04 61 sorte pletter 96/02 30 spiritusuheld 96/ sporkering 96/04 54 soorooretning 96/04 20 SPOT 96/03 7 SPRINT 96/ /05 13 sprejtesåning 96/09 29 stabilisering 96/04 39 eteler 96/09 59 etivedligeholdelse(m.a 96/ Storebæltebroerne 96/ Storebæltaforbindeleen 96/ /12 12 Storebæltsforliget g6/06-07 g Storstrøms Amt 96/ /10 42 atejdæmpning 96/11 14 atejgener, Bispeengbuen 96/05 36 atolskærme 96/ / / /09 47 atevbekæmpelae 96/09 36 atålautoværn 96/12 17 Sundsvallebroen 96/05 46 Supertos 96/02 20 Superpave 96/ / /04 16 Sverige 96/ / / / / / / /10 29 Sæby 96/10 30 Sønderjyllands Amt 96/05 2 TACIS 96/08 21 tanktiljadelee(m.a.j 96/ telematik 96/08 31 Teletratik 96/10 10 TERN 96/08 36 tiletandsvurdering 96/09 50 TMM 96/05 22 TRACAR 96/01 7 TRAFIK /09 30 trafikatvikling 96/ /08 31 trafikantadtærd 96/09 51 trafikantadtærd Europa 96/ trafikdage, AUd 96/10 54 trafikdetektering 96/09 4 trafikdæmpning 96/09 26 trafikindeks 96/04 41 trafikinformatik 96/ / / / / /09 4 tratikinformatik, Norden 96/05 37 tratikinformation, Norden 96/05 37 tratikmiljø 96/12 26 tratikmiljø, Randers 96/09 13 tratikplanlægning 96/ / /11 20 tratikplanlægning, udviklingslende 96/03 26 trafikregulering 96/05 40 trafikaenering(m.a.) 96/ trafikaanering, Asra 96/09 41 trafikaanering, Nakskov 96/09 3 trafikaanering, Randers 96/09 13 trafikaanering, Renne 96/08 34 trafiksikkerhed 96/ / / / /11 8 trafiksikkerhed, børn 96/ /12 28 trafiksikkerhed, EU 96/08 18 tratikajkkerhed, Fyn 96/02 29 tratikaikkerhed, Sverige 96/04 38 tratiksikkerhed, USA 96/02 26 tratiksikkerhedskampagne 96/05 49 tratikaikkerhedakampagne, Aalborg 96/08 8 tratikaikkerhedakampagne, Kbh. Amt 96/12 28 tratikaikkerhedaplaner 96/ tratikaikkerhedarevision 96/ /05 18 tratikaimulering 96/03 36 trafikatej 96/02 40 trafikteknik 96/ trafikuheld 96/ / / / /12 34 trafikuheld, Beijing 96/02 40 trafikuheld, FU 96/08 18 trafjkekonomi 96/05 12 transport 96/01 7 tranaportforskning, FU 96/ / /08 46 tranaportpolitik 96/ / /09 30 tranaportpolitik, FU 96/ / /08 26 tunneler 96/05 14 tunneler, Storebælt 96/ tunneler, Sverige 96/01 32 udbud 96/ /12 15 udbud, asfaltarbejde 96/12 15 uddannelse 96/05 8 ude-servering jm.a.) 96/08 40 udlicitering 96/12 8 udlicitering, Sverige 96/05 32 udmattelseastyrke 96/04 53 udemykning 96/09 20 uheldabekæmpelse 96/ / / / /11 8 uheldabekæmpelse, FU 96/08 18 uheldafrekvenaer 96/01 32 ukrudtabekæmpelse 96/ /09 61 USA 96/ / / / / / / UTOPIA 96/03 7 Vel- oa Byplanforeningen 96/11 29 VEJ-FU 96/11 39 vejafmærkning, Holland 96/02 40 velbetæsteleer 96/ /04 53 vejbelysning 96/03 30 velbelægninger 96/ / /09 50 vejbeatyrejaeatorhold 96/ / /12 2 vejbidrsg(m.a.j 96/08 39 vejbyggeri 96/ /11 41 vejbyggeri, udviklingalande 96/03 26 vejbyggeri, USA 96/02 20 Vejdirektoratet 96/11 32 veje, Sverige 96/09 52 veje, Østeuropa 96/08 21 Vejen 96/ vejhiatorie 96/ / / / /12 3 vejkapacitet 96/ vejlove 96/ / /11 45 vejnet, Canada 96/02 B veinet FU 96/08 36 VEJOS 96/01 19 vejorganiaation, Danmark 96/05 42 vejorganisation, Finland 96/05 42 vejorgan!sstlon, Norge 96/05 42 vejorganisation, Sverige 96/05 42 vejorganisationer, FU 96/08 13 vetplanlægning 96/11 20 Vejpriaen 96/ /10 8 vejprojektering 96/ /11 57 vejregler 96/ /12 25 vejregler, flyvehavre 96/10 42 vejregler, vintertjeneate 96/10 32 vejratyring 96/04 39 vejaalt 96/ /12 12 vejtranaport 96/05 16 vejturisme 96/05 20 vejudstyr 96/ / /0w 58 vejvedligeholdelae 96/ / / /12 22 vejvedligeholdelse, Næstved 96/01 19 vejvedligeholdelae, Sverige 96/05 32 vejvedligeholdelae, USA 96/02 25 vejæstetik 96/ / / / / /11 25 vejæstetik, Sverige 96/09 52 Vestbro, Storebælt 96/ g6/ Via Nordica 96/05 2 vibrationatromle 96/09 61 videodetektion 96/03 16 vigepligt 96/01 31 virdthegn 96/10 33 Vilsundbroen 96/ vintertjeneate 96/ / / /10 32 vintertjeneate, Ringkjebing Amt 96/10 6 vintertjeneste, Storatrems Amt 96/10 38 vintervedligehold(m.a.) g6/ Øresundatorbindelsen 96/ Øatbro, Storebælt 96/ Øateraeforbindelaen 96/02 15 Østrig 96/01 31 Qaffunnel, Storebælt 96/ Arhus 96/03 10 åstedsforretning(m.a.) 96/08 39

Udbygning af den kollektive trafik i København

Udbygning af den kollektive trafik i København Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Vallensbæk Kommune har en veludviklet infrastruktur. Kommunen har

Vallensbæk Kommune har en veludviklet infrastruktur. Kommunen har Vallensbæk Kommune har en veludviklet infrastruktur. Kommunen har nen gennemskæres af Holbækmotorvejen, Køge Bugt Motorvejen samt af S-banen. De to hovedfordelingsveje i kommunen er Vallensbæk Torvevej

Læs mere

60-punktstællinger. Hovedresultater 2012

60-punktstællinger. Hovedresultater 2012 60-punktstællinger Hovedresultater 2012 1 01 Indledning Denne rapport beskriver resultaterne fra manuelle trafiktællinger, som er gennemført i 70 faste udvalgte steder på det danske vejnet. De benævnes

Læs mere

Rejsetids-informationssystem på Helsingørmotorvejen

Rejsetids-informationssystem på Helsingørmotorvejen Rejsetids-informationssystem på Helsingørmotorvejen Afd.ing. Finn Krenk, Vejdirektoratet Nedenfor beskrives et rejsetids-informationssystem, der er implementeret på Helsingørmotorvejen for at forbedre

Læs mere

Opdatering af model for Hovedstadsregionen

Opdatering af model for Hovedstadsregionen Opdatering af model for Hovedstadsregionen Christian Overgård Hansen Center for Trafik and Transport (CTT), DTU coh@ctt.dtu.dk Trafikdage på AUC 22-23.8.2005 Copyright CTT 2005 Disposition Baggrund Formål

Læs mere

"Trafikinformatik på nettet - Organisation og Teknologi"

Trafikinformatik på nettet - Organisation og Teknologi Workshop: "Trafikinformatik på nettet - Organisation og Teknologi" Mødeleder: Jan Kildebogaard, CTT, DTU Trafikdage på Aalborg Universitet 2000 101 Workshop: Teknologi" "Trafikinformatik på nettet - Organisation

Læs mere

Ishøjruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold

Ishøjruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER Ishøjruten Nuværende forhold Ishøjruten forbinder Ishøj, Vallensbæk, Brøndby, Hvidovre og Københavns kommuner, se figur 1 Fra Ishøj vil det være muligt

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Nørrebrogade. 2 spor samt cykelsti i begge sider og buslomme ved stoppested.

Nørrebrogade. 2 spor samt cykelsti i begge sider og buslomme ved stoppested. Grøn bølge for cyklister i København Nicolai Ryding Hoegh Trafikingeniør Københavns Kommune - Center for Trafik nicols@tmf.kk.dk I Københavns Kommune er der et stort politisk fokus på dels at få flere

Læs mere

PRAKTISK INFORMATION VEJ- OG TRAFIKRAPPORTØR

PRAKTISK INFORMATION VEJ- OG TRAFIKRAPPORTØR PRAKTISK INFORMATION VEJ- OG TRAFIKRAPPORTØR INDRAPPORTER GRATIS PÅ 8020 2060 VEJ- OG TRAFIKRAPPORTØR VEJ- OG TRAFIKRAPPORTØRER FUNGERER SOM OBSERVATØRER PÅ DET RUTENUMMEREREDE VEJNET, OG SÅ SNART DER

Læs mere

Billedvideo med Photo Story

Billedvideo med Photo Story Billedvideo med Photo Story Programmer: Microsoft Photo Story 3 Microsoft Windows XP Microsoft Internet Explorer Anvendelse: Edb informatik - Almen Voksenuddannelse September 2006 Billedvideo med Photo

Læs mere

Hvorfor teste saltspredere?

Hvorfor teste saltspredere? Vejdirektoratet, kommuner og Sund&Bælt har i samarbejde med Aarhus Universitet arbejdet med udvikling af en metode, til test af saltspredere. Hvorfor teste saltspredere? For at sikre fremkommelighed og

Læs mere

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport 14. marts 2014 TVO/IH INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 PILOTPROJEKTET... 4 POTENTIALER OG UDFORDRINGER... 5 OVERFLYTNING TIL CYKEL... 6 OVERFLYTNING

Læs mere

Fodgængeres og cyklisters serviceniveau i kryds

Fodgængeres og cyklisters serviceniveau i kryds Fodgængeres og cyklisters serviceniveau i kryds Af civilingeniør Søren Underlien Jensen Trafitec, suj@trafitec.dk Trafikanters oplevelser i trafikken er en vigtig parameter. I faglige kredse benævnes denne

Læs mere

COMFORT-VIDEO TM KAMERASYSTEMER, MOBIL PC, GPS NAVIGATION & TILBEHØR

COMFORT-VIDEO TM KAMERASYSTEMER, MOBIL PC, GPS NAVIGATION & TILBEHØR NYHED Komfort og Sikkerhed med COMFORT-VIDEO TM KAMERASYSTEMER, MOBIL PC, GPS NAVIGATION & TILBEHØR KOMFORT & SIKKERHED Til din Autocamper eller bil KAMERA SYSTEMER og MOBILE PC er COMFORT-VIDEO : KAMERA

Læs mere

GPS data til undersøgelse af trængsel

GPS data til undersøgelse af trængsel GPS data til undersøgelse af trængsel Ove Andersen Benjamin B. Krogh Kristian Torp Institut for Datalogi, Aalborg Universitet {xcalibur, bkrogh, torp}@cs.aau.dk Introduktion GPS data fra køretøjer er i

Læs mere

En sammenhængende løsning, der reducerer trængsel ved at samtænke parkering, cykler og kollektiv trafik

En sammenhængende løsning, der reducerer trængsel ved at samtænke parkering, cykler og kollektiv trafik 20-08-2013 En sammenhængende løsning, der reducerer trængsel ved at samtænke parkering, cykler og kollektiv trafik - Løsningen er ved at blive implementeret og arbejdet er i gang. Der er blot brug for

Læs mere

KATTEGAT- FORBINDELSEN

KATTEGAT- FORBINDELSEN TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGAT- FORBINDELSEN SAMMENFATNING OKTOBER 2012 2 TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGATFORBINDELSEN FORORD Mange spørgsmål skal afklares, før Folketinget kan tage endelig stilling til

Læs mere

Cykelregnskab for Region Hovedstaden

Cykelregnskab for Region Hovedstaden Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 DEPARTEMENTET Dato 8. april 2010 Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 Det fremgår af Aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, at der skal gennemføres en strategisk analyse

Læs mere

Vejledning til Kilometer Registrering

Vejledning til Kilometer Registrering Vejledning til Kilometer Registrering iphone Appen som holder styr på dit firma og privat kørsel. Udviklet af Trisect Development 2011. www.trisect.dk For iphone version 4.2 og nyere. Med Kilometer Registrering

Læs mere

Cyklens potentiale i bytrafik

Cyklens potentiale i bytrafik Civ.ing. Karen Marie Lei Krogsgaard,Vejdirektoratet, Trafiksikkerheds- og Miljøafdelingen Civ. ing. Puk Kristine Nilsson, Vejdirektoratet, Trafiksikkerheds- og Miljøafdelingen. Cyklens potentiale i bytrafik

Læs mere

Frederiksberg baner vejen for fremtidens belysning

Frederiksberg baner vejen for fremtidens belysning Frederiksberg baner vejen for fremtidens belysning Morten Skibstrup Nikolajsen, belysningsingeniør, Frederiksberg Kommune, moni06@frederiksberg.dk Hvorfor skal man anvende LED til belysning? Er kvaliteten

Læs mere

Samfundsøkonomisk vurdering af ITS

Samfundsøkonomisk vurdering af ITS Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Regionaltog i Nordjylland

Regionaltog i Nordjylland 1 Regionaltog i Nordjylland Banebranchen 5. maj Fremtidens passagertrafik Svend Tøfting Region Nordjylland LIDT HISTORIE 2 2000 Nordjyllands amt overtager Skagens- og Hirtshalsbanen 3 Juni 2004 Nye skinner

Læs mere

Serviceniveau for fodgængere og cyklister

Serviceniveau for fodgængere og cyklister VEJFORUM Serviceniveau for fodgængere og cyklister Trafikanters oplevelser i trafikken er en særdeles væsentlig parameter i trafikpolitik, både lokalt, regionalt og nationalt. I faglige kredse benævnes

Læs mere

Referat af møde i Fagligt Forum den 11. juni 2009 Hotel Scandic, Silkeborg

Referat af møde i Fagligt Forum den 11. juni 2009 Hotel Scandic, Silkeborg Til Fagligt Forum Dato Journalnr Sagsbehandler e-mail Telefon 11. juni 2009 1-00-4-09 Henrik Ekstrøm Jørgensen hej@midttrafik.dk 87 40 82 00 Referat af møde i Fagligt Forum den 11. juni 2009 Hotel Scandic,

Læs mere

Opdatering af stræknings-trafiktallene i vejman.dk

Opdatering af stræknings-trafiktallene i vejman.dk Opdatering af stræknings-trafiktallene i vejman.dk Stræknings-trafiktallene opdateres én gang årligt - den kan gøres tiere, men det normale vil være, at det foregår årlig efter at forrige års tællinger

Læs mere

Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej. - et trafikpuljeprojekt. Af Claus Rosenkilde, sektionsleder. Vej & Park, Københavns Kommune

Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej. - et trafikpuljeprojekt. Af Claus Rosenkilde, sektionsleder. Vej & Park, Københavns Kommune Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej - et trafikpuljeprojekt Af Claus Rosenkilde, sektionsleder Vej & Park, Københavns Kommune Før ombygning Efter ombygning Frederikssundsvej er Københavns Kommunes længste

Læs mere

JTA-DynamicsPDF. til. Microsoft Dynamics C5 vers. 3 SP3 eller højere. JTA-Data Jylland Vinkelvej 108a 8800 Viborg Tlf. 86672024 www.jta-jylland.

JTA-DynamicsPDF. til. Microsoft Dynamics C5 vers. 3 SP3 eller højere. JTA-Data Jylland Vinkelvej 108a 8800 Viborg Tlf. 86672024 www.jta-jylland. JTA-DynamicsPDF til Microsoft Dynamics C5 vers. 3 SP3 eller højere. www.jta-jylland.dk 1. Introduktion til JTA-DynamicsPDF. JTA-DynamicsPDF til Microsoft Dynamics C5 er et ekstra modul, som er udviklet

Læs mere

Pendlerplan for Teknisk Forvaltning

Pendlerplan for Teknisk Forvaltning Pendlerplan for Teknisk Forvaltning Hvorfor lave en pendlerplan? Transport med privatbil til og fra arbejde foregår som regel på tidspunkter, hvor alle andre også skal enten til eller fra arbejde. Trafi

Læs mere

Dansk strategi for ITS

Dansk strategi for ITS Dansk strategi for ITS ITS udviklingsforum marts 2011 Indledning Trafikken er de senere årtier steget markant. På de overordnede veje er trafikken fordoblet de seneste 30 år, og den øgede trængsel på vejnettet

Læs mere

Overraskende hurtig 1

Overraskende hurtig 1 Overraskende hurtig 1 Overblik Sammenhæng mellem Movias buskoncepter Geografi Buskoncepter Byområder A-BUS Linjer i og mellem byområder og arbejdspladser i hovedstadsområdet ALMINDELIG BUS S-BUS +WAY Linjer

Læs mere

A7 udbygninger i Tyskland- opsamling på studietur til Berlin. Lars Dagnæs

A7 udbygninger i Tyskland- opsamling på studietur til Berlin. Lars Dagnæs A7 udbygninger i Tyskland- opsamling på studietur til Berlin Lars Dagnæs Udbygning af A7 Trafikken på det overordnedet vejnet i Tyskland A7 fra Bordesholm til Hamborg en af de mest befærdede strækninger

Læs mere

Model til fremkommelighedsprognose på veje

Model til fremkommelighedsprognose på veje Model til fremkommelighedsprognose på veje Henning Sørensen, Vejdirektoratet 1. Baggrund Ved trafikinvesteringer og i andre tilfælde hvor fremtidige forhold ønskes kortlagt, gennemføres en trafikprognose

Læs mere

Abstrakt. Landstrafikmodellen og valideringsprocessen. Trafikberegninger

Abstrakt. Landstrafikmodellen og valideringsprocessen. Trafikberegninger Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Startguide. kom godt i gang

Startguide. kom godt i gang Startguide kom godt i gang Indholdsfortegnelse Installation af Autolog programmet At skrive kørebog er 100% tidsspilde når Autolog gør det 100% automatisk Autolog programmets funktioner Autolog Hardwaretyper

Læs mere

Idékatalog for cykeltrafik 2011

Idékatalog for cykeltrafik 2011 Idékatalog for cykeltrafik 2011 Af mobilitetschef Marianne Weinreich, VEKSØ A/S (maw@vekso.com) & projektleder Malene Kofod Nielsen, COWI A/S (mkni@cowi.dk) De seneste 10 år er der gennemført adskillige

Læs mere

Orientering om etablering af cykelsti

Orientering om etablering af cykelsti 1 of 5 Orientering om etablering af cykelsti Langs Toftevej og Løgtenvej Syddjurs Kommune etablerer cykelsti støttet af statens Cykelpulje Projektet skal få flere til at cykle ved at forbedrede de fysiske

Læs mere

Den ændrede energimærkningsordning for bygninger

Den ændrede energimærkningsordning for bygninger N OTAT 7. oktober 2010 J.nr. Ref. re Energieffektivisering og internationalt samarbejde Den ændrede energimærkningsordning for bygninger 1 Indledning I 2008 blev der gennemført en samlet evaluering af

Læs mere

Teknik- og Miljøudvalget. NOTAT: Parkeringsstrategi for Roskilde bymidte

Teknik- og Miljøudvalget. NOTAT: Parkeringsstrategi for Roskilde bymidte Teknik- og Miljøudvalget Plan og Udvikling Sagsnr. 96895 Brevid. 1219799 Ref. MOKP Dir. tlf. 4631 3549 monakp@roskilde.dk NOTAT: Parkeringsstrategi for Roskilde bymidte 4. april 2011 Parkeringsstrategien

Læs mere

Vejledning til internetbaseret skolevejsanalyse

Vejledning til internetbaseret skolevejsanalyse Vejledning til internetbaseret skolevejsanalyse Granskoven 8 2600 Glostrup Danmark T +45 4348 6060 F +45 4348 6660 www.grontmij-carlbro.dk CVR-nr. 48233511 17. april 2009 1 HVAD ER EN SKOLEVEJSANALYSE?

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Windows 8.1... 5. KAPITEL ET... Den nye brugergrænseflade. KAPITEL TO... 23 Internet, e-mail, kontakter og kalender

INDHOLDSFORTEGNELSE. Windows 8.1... 5. KAPITEL ET... Den nye brugergrænseflade. KAPITEL TO... 23 Internet, e-mail, kontakter og kalender INDHOLDSFORTEGNELSE Windows 8.1... 5 KAPITEL ET... Den nye brugergrænseflade Sådan får du Windows 8.1 på din pc... 8 Startskærmen... 9 Skrivebordet... 10 Kvikguide til den nye brugergrænseflade... 11 Amulet-menuen...

Læs mere

Hvad kan vejbestyrelserne bruge Automatisk Trafikkontrol (ATK) til, og hvad sker der med ATK i fremtiden?

Hvad kan vejbestyrelserne bruge Automatisk Trafikkontrol (ATK) til, og hvad sker der med ATK i fremtiden? Hvad kan vejbestyrelserne bruge Automatisk Trafikkontrol (ATK) til, og hvad sker der med ATK i fremtiden? Projektleder Lárus Ágústsson, Vejdirektoratet, e-mail: lag@vd.dk i samarbejde med Dorte Kristensen

Læs mere

I jeres brev af 5. juni 2012 har I klaget over Kommunens beslutning af 24. april 2012 1 om ekspropriation til etablering af en cykelsti langs T vej.

I jeres brev af 5. juni 2012 har I klaget over Kommunens beslutning af 24. april 2012 1 om ekspropriation til etablering af en cykelsti langs T vej. DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 19. april 2013 12/06000-25 Søren Peter Kongsted spk@vd.dk 7244 3113 EKSPROPRIATION TIL ETABLERING AF CYKELSTI I jeres brev af 5. juni 2012 har I klaget over Kommunens

Læs mere

Nyhedsbrev august - 2009. Hej alle gode MJ ere! Økonomi

Nyhedsbrev august - 2009. Hej alle gode MJ ere! Økonomi Nyhedsbrev august - 2009 Hej alle gode MJ ere! Økonomi Generelt kører vi pænt efter budgettet - og vi er dybt taknemlige for Jespers (Spar købmandens) sponsorat. Årets sponsorat falder i år i to omgange:

Læs mere

REGISTRERING AF TRÆNGSEL

REGISTRERING AF TRÆNGSEL REGISTRERING AF TRÆNGSEL MED BLUETOOTH Finn Normann Pedersen Jens Peder Kristensen Management Konsulent, KeyResearch Direktør, KeyResearch fnp@keyresearch.dk jpk@keyresearch.dk +45 29 89 31 16 +45 22 23

Læs mere

Status Rejsekort. Midttrafik - oktober 2011

Status Rejsekort. Midttrafik - oktober 2011 Status Rejsekort Aktuel status Der er i år: Gennemført 1 mio. rejser på rejsekort Solgt 50.000 rejsekort Omsat 25 mio. kr. på rejsekort og 12 mio. kr. for billetsalg i busser De næste skridt NT stationer

Læs mere

Lærebogsmateriale til vej- og trafikfagene. Struktur, fremstilling og publicering

Lærebogsmateriale til vej- og trafikfagene. Struktur, fremstilling og publicering Lærebogsmateriale til vej- og trafikfagene f Struktur, fremstilling og publicering Program faggruppen 10.00 - Lærebogsmateriale Præsentation af idé Status t for lærebøger Diskussion af målgruppe og indhold

Læs mere

Ishøjruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold

Ishøjruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER Ishøjruten Nuværende forhold Ishøjruten forbinder Ishøj, Vallensbæk, Brøndby, Hvidovre og Københavns kommuner, se figur 1 Fra Ishøj vil det være muligt

Læs mere

En ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget

En ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget Cykelpolitik En ny Cykelpolitik Det er med glæde at vi på Byrådets vegne kan præsentere Fredensborg Kommunes nye Cykelpolitik. En Cykelpolitik som fortæller, hvad vi mener om cykling i Fredensborg Kommune,

Læs mere

Den Gode Cykelstation

Den Gode Cykelstation Knud Trubbach, DSB Niels Hoé-Svendsen, DSB S-tog Kristoffer Kejser, DSB Indledning Hvordan kan man indrette en station, så cyklister for alvor føler sig velkomne? Hvordan kan man sikre, at cykelparkeringen

Læs mere

Administrativ nummerering af offentlige veje og stier. Vejcenter Workshops Foråret 2007

Administrativ nummerering af offentlige veje og stier. Vejcenter Workshops Foråret 2007 Administrativ nummerering af offentlige veje og stier Vejcenter Workshops Foråret 2007 Vejcenter workshop Stig Hemdorff, Vejdirektoratet Flemming Pedersen, Vejdirektoratet Dagens program Hvad er CVF og

Læs mere

Hvordan få folk til å utnytte gang- og sykelveinettet? Troels Andersen, 7. mai 2008

Hvordan få folk til å utnytte gang- og sykelveinettet? Troels Andersen, 7. mai 2008 Hvordan få folk til å utnytte gang- og sykelveinettet? Troels Andersen, 7. mai 2008 Tidligere projektleder i Odense Cykelby 50 medarbejdere i Odense og Glostrup Afdelinger: Trafik Parkering Byinventar

Læs mere

Kursus i Landmåling, Cad og GIS (LCG) Vej og Trafik, 5. semester og Byggeri og Anlæg, 1. semester

Kursus i Landmåling, Cad og GIS (LCG) Vej og Trafik, 5. semester og Byggeri og Anlæg, 1. semester Kursus i Landmåling, Cad og GIS (LCG) Vej og Trafik, 5. semester og Byggeri og Anlæg, 1. semester LCG-2 Introduktion til GPS 1. Observationsteknikker og GPS-koncepter 2. Absolut positionering baseret på

Læs mere

Stræknificering af trafiktal: Betjeningsvejledning, version 3

Stræknificering af trafiktal: Betjeningsvejledning, version 3 Stræknificering af trafiktal: Betjeningsvejledning, version 3 Formålet med dette dokument er at forklare, hvordan de enkelte brugere i forskellige vejbestyrelser anvender den metode til generering af stræknificerede

Læs mere

Ørestadsruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold

Ørestadsruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER Ørestadsruten Nuværende forhold Ørestadsruten forbinder Tårnby og Københavns kommuner, se figur 1 I Københavns Kommune støder ruten til Voldruten

Læs mere

Velkommen til vejman.dk årsmøde 2012

Velkommen til vejman.dk årsmøde 2012 årsmøde 2012 Velkommen til vejman.dk årsmøde 2012 Det er mig en stor glæde igen at kunne byde alle velkommen til vejman.dk årsmøde. Ved årsmødet i 2011 var langt de fleste vejman.dk kommuner gået i drift

Læs mere

NY VERSION AF VEJMAN.DK VEJMAN.DK 1.9 SERVICEPAKKE 5

NY VERSION AF VEJMAN.DK VEJMAN.DK 1.9 SERVICEPAKKE 5 NY VERSION AF VEJMAN.DK VEJMAN.DK 1.9 SERVICEPAKKE 5 Pr. er vejman.dk 1.9 servicepakke 5 sat i drift. Herunder kan du læse mere om de nye muligheder. INDHOLD Ændringer og nyheder...2 Tilladelser - generelt...2

Læs mere

TEMA (Transporters EMissioner under Alternative forudsætninger) 2015

TEMA (Transporters EMissioner under Alternative forudsætninger) 2015 Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Brug af høj tavlevogn

Brug af høj tavlevogn Brug af høj tavlevogn Evaluering af hastighed og synlighed Foreløbig udgave Poul Greibe 2. juli 2012 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk Indhold 1 Sammenfatning og konklusion... 3 2 Introduktion...

Læs mere

VisiRegn: En e-bro mellem regning og algebra

VisiRegn: En e-bro mellem regning og algebra Artikel i Matematik nr. 2 marts 2001 VisiRegn: En e-bro mellem regning og algebra Inge B. Larsen Siden midten af 80 erne har vi i INFA-projektet arbejdet med at udvikle regne(arks)programmer til skolens

Læs mere

MANUAL. Siteloom CMS

MANUAL. Siteloom CMS MANUAL Siteloom CMS www.hjerteforeningen.dk/cms Brugernavn: Password: 3. oktober, 2013 BASIS FUNKTIONER 1. Kalender... 4 1.a. Opret... 5 1.b. Rediger eller slet... 9 2. Sider...12 2.a. Opret side...13

Læs mere

REJSEKORT PRISFORKLARING

REJSEKORT PRISFORKLARING REJSEKORT PRISFORKLARING En detaljeret beskrivelse af principperne for beregning af priser med rejsekort En mere populær forklaring kan ses på wwwrejsekortdk/brug-rejsekort/priser-for-rejseraspx D16737

Læs mere

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 5 argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 1. Regeringen bryder en klar aftale om Aalborg Letbane noget lignende er aldrig før set i Danmark 2. Aalborg Letbane

Læs mere

udviklingen i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens

udviklingen i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens Dato 26. januar Sagsbehandler Jesper Hemmingsen Mail JEH@vd.dk Telefon +45 7244 3348 Dokument /6-1 Side 1/23 Udvikling i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens målsætning Opfølgning på udviklingen

Læs mere

Nordisk konference - Kørebaneafmærkning. Peter Andersen. Vejdirektoratet

Nordisk konference - Kørebaneafmærkning. Peter Andersen. Vejdirektoratet Peter Andersen Vejdirektoratet Dagens situation: Kommuner 60.000 km vej Amter 10.000 km vej Vejdirektoratet 1.700 km vej, heraf 1.000 km motorvej Trafikarbejde (mio. kørte km): Motorveje 10.400 Øvrige

Læs mere

Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 119 Offentligt

Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 119 Offentligt Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 119 Offentligt NOTAT Miljøteknologi J.nr. mst-5200-00056 Ref. Kaasm/CLF Den 16. januar 2015 Rammenotat til Folketingets Europaudvalg og Miljøudvalg vedr. Kommissionens

Læs mere

Cykel Score når chips sætter gang i cyklisterne

Cykel Score når chips sætter gang i cyklisterne Artikel til Vejforum 2011 Cykel Score når chips sætter gang i cyklisterne Civilingeniør Troels Andersen, Fredericia Kommune, troels.andersen@fredericia.dk CykelScore er et helt nyt kampagnekoncept til

Læs mere

at bestyrelsen tager status for anvendelsen af de 5 mio.kr. afsat i 2012 til tværgående trafikinformation til efterretning.

at bestyrelsen tager status for anvendelsen af de 5 mio.kr. afsat i 2012 til tværgående trafikinformation til efterretning. Politisk dokument uden resume Sagsnummer ThecaSag-107178 Movit-2507809 Bestyrelsen 6. december 2012 Pernille Jørgensen 14 Status vedr. pulje på 5 mio.kr. til trafikinformation Indstilling: Administrationen

Læs mere

Indførelse af Asset Management i Sæby kommune et pilotprojekt

Indførelse af Asset Management i Sæby kommune et pilotprojekt Indførelse af Asset Management i Sæby kommune et pilotprojekt Af Karsten Thorn, Kommuneingeniør, Sæby Kommune, Email kat@saeby.dk og Jørn R. Kristiansen, Markedschef, Carl Bro as, Email: jnk@carlbro.com

Læs mere

Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København

Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11-06-2014 Forfatter: Steen Solvang Jensen

Læs mere

MANUAL. Siteloom CMS

MANUAL. Siteloom CMS MANUAL Siteloom CMS www.hjerteforeningen.dk/cms Brugernavn: Password: 13. marts, 2014 BASIS FUNKTIONER 1. Kalender... 4 1.a. Opret... 5 1.b. Rediger eller slet... 9 2. Sider...12 2.a. Opret side...13 2.b.

Læs mere

Husk cykelhjelm! Der kommer en lastbil! Se dig for! METER CYKELUDSTYRET SVERIGE. Pas på dig selv og husk cykellygten! DRENGENAVN Flot klaret!

Husk cykelhjelm! Der kommer en lastbil! Se dig for! METER CYKELUDSTYRET SVERIGE. Pas på dig selv og husk cykellygten! DRENGENAVN Flot klaret! Cykelinspiration Vi brænder for cyklisme, og det er der allerede en lang række kommuner, der har nydt godt af. Hvis der er noget her, der inspirerer dig, må du endelig ikke tøve med at kontakte os. Vi

Læs mere

8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur

8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur 8. december 2008 Bæredygtig transport - bedre infrastruktur Det vil regeringen Mindre CO 2 Grønnere biltrafik Mere kollektiv transport og cyklisme En bedre jernbane Bedre veje Nye grønne teknologier Styrket

Læs mere

Mo to rvej nord om Århus Af afd e l i n g s l e d e r Anders Aa g a a rd Po u l s e n a p @ a g. a a a. d k

Mo to rvej nord om Århus Af afd e l i n g s l e d e r Anders Aa g a a rd Po u l s e n a p @ a g. a a a. d k Mo to rvej nord om Århus Af afd e l i n g s l e d e r Anders Aa g a a rd Po u l s e n a p @ a g. a a a. d k p rojektleder Jørgen Nielsen, Århus Am t,veje og Tra f i k, j n @ a g. a a a. d k. - og andre

Læs mere

Klar til skolestart. Træn trafik med dit barn

Klar til skolestart. Træn trafik med dit barn Træn trafik med dit barn Side 1 Dit barn i trafikken Dit barn skal snart starte i skole, og det betyder en ny fase i livet også i trafikken. I skal måske til at køre en anden og længere vej, end I gør

Læs mere

Kommunernes erstatningsansvar for skader ved færden i det offentlige rum

Kommunernes erstatningsansvar for skader ved færden i det offentlige rum Værd at vide om Kommunernes erstatningsansvar for skader ved færden i det offentlige rum KOMMUNE 2 Et overblik over ansvarsreglerne Her får du et overblik over ansvarsreglerne for kommunerne ved borgernes

Læs mere

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne inkl. kommuner], der under

Læs mere

Integreret bus-informationssystem

Integreret bus-informationssystem Integreret bus-informationssystem IBI Integreret bus-informationssystem Mermaid s integreret bus-informationssystem (IBI) er til gavn for både buschauffører og passagerer. Via WiFi, GPS og eksisterende

Læs mere

Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser

Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser Dette bilag indeholder en sammenfatning af resultater af to holdningsundersøgelser, som er gennemført i forbindelse med idé-debatten om trafikplan

Læs mere

Bilag 2: Beslutningsoplæg om justering af parkeringstakster, pris på beboerlicenser samt rød betalingszones grænse

Bilag 2: Beslutningsoplæg om justering af parkeringstakster, pris på beboerlicenser samt rød betalingszones grænse KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Anvendelse BILAG 2 Bilag 2: Beslutningsoplæg om justering af parkeringstakster, pris på beboerlicenser samt rød betalingszones grænse Dette notat

Læs mere

Udvælg data. Procesplan for udarbejdelse af CO 2 -regnskaber. Analysér og præsentér data. Indsaml data. Offentliggør data.

Udvælg data. Procesplan for udarbejdelse af CO 2 -regnskaber. Analysér og præsentér data. Indsaml data. Offentliggør data. Procesplan for udarbejdelse af CO 2 -regnskaber Formålet med at udarbejde et CO 2 -regnskab for cykeltrafikken er at dokumentere den CO 2 - besparelse, som følger af indsatserne til fremme af cykeltrafik.

Læs mere

NYT FRA Q-PARK. Q-Park Partner // #03 // november 2013

NYT FRA Q-PARK. Q-Park Partner // #03 // november 2013 NYT FRA Q-PARK Q-Park Partner // #03 // november 2013 P-TILLADELSER - nu og i fremtiden Læs om vores nye HÅNDTERMINALER Q-PARK AFGIFTSSERVICE - er til for at hjælpe Forbedret SKILTNING på P-arealer NYT

Læs mere

3D visualisering af trafik omkring ny letbane

3D visualisering af trafik omkring ny letbane 3D visualisering af trafik omkring ny letbane Ole Munk Riberholt COWI A/S Indledning I foråret 2005 tog Københavns Amt initiativ til en udstilling om den mulige kommende letbane på Ring 3. Til udstillingen

Læs mere

DR flytter pendlertrafik til Ørestad

DR flytter pendlertrafik til Ørestad DR flytter pendlertrafik til Ørestad Jens Toft Wendelboe, stud. polyt. Simon Birkebæk, Via Trafik Claus Kirchoff Pedersen, Via Trafik INDLEDNING DR flytter pendlertrafik til Ørestad er et afgangsprojekt

Læs mere

Brugervejledning. Brovægtprogram. F.L. Teknik A/S Barfoedsvej 4, 9800 Hjørring

Brugervejledning. Brovægtprogram. F.L. Teknik A/S Barfoedsvej 4, 9800 Hjørring Brugervejledning Brovægtprogram F.L. Teknik A/S Barfoedsvej 4, 9800 Hjørring Introduktion F.L. Teknik Brovægtprogram er udviklet som supplement til eksisterende og nye brovægte. Programmet understøtter

Læs mere

Region Hovedstaden. Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB

Region Hovedstaden. Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB Region Hovedstaden Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB Indhold 50 Forord 60 Regionale forskelle - Vi cykler i Region Hovedstaden 10 Sundhed på cykel 13 Cykling reducerer trængsel 14 Cyklen gør noget

Læs mere

Manual til Thvilum WebGIS

Manual til Thvilum WebGIS Manual til Thvilum WebGIS Thvilum A/S, Rønhøjvej 12, 8300 Odder, Tlf. 86 54 62 33, www.thvilum.dk Indledning. Denne manual er en vejledning i nogle af de grundlæggende funktioner i programmet. Den kan

Læs mere

En letbane på tværs af København?

En letbane på tværs af København? En letbane på tværs af København? Besøg Københavns Amts vandreudstilling om letbanen langs Ring 3. Udstillingen åbner 11. april på Amtssygehuset i Herlev. Herefter går turen videre til Glostrup, Gladsaxe,

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1 Typer og placeringer af chikaner 2 Forslag til ændringer 3 Plan og økonomi for udskiftning

Indholdsfortegnelse. 1 Typer og placeringer af chikaner 2 Forslag til ændringer 3 Plan og økonomi for udskiftning Grundejerforeningen Nørvang Vurdering af Stillevejsforanstaltninger COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Typer og placeringer

Læs mere

3 Kommunikationsstrategien

3 Kommunikationsstrategien Mødereferat Titel Dato 20 april 2010 Sted Deltagere Cykelpendlerruter i Hovedstadsområdet Møde i kommunikationsgruppen COWI Lyngby Maria H Streuli, Prejektsekretariatet Line K Groot, Projektsekretariatet

Læs mere

GOD TRAFIKAFVIKLING VED GRAVEARBEJDER Af Steffen Rasmussen, steras@tmf.kk.dk og Anne Kongsfelt, Københavns Kommune

GOD TRAFIKAFVIKLING VED GRAVEARBEJDER Af Steffen Rasmussen, steras@tmf.kk.dk og Anne Kongsfelt, Københavns Kommune Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Udbud af vintertjeneste 20132016

Udbud af vintertjeneste 20132016 Udbud af vintertjeneste 20132016 Februar 2013 COWI A/S Stormgade 2 6700 Esbjerg Telefon 7918 1777 Telefax 7545 2245 wwwcowidk Udbud af vintertjeneste 20132016 Februar 2013 Dokument nr A0305472013101BUT

Læs mere

Første udkast til. Regulativ for gader, torve og pladser i Vordingborg Kommune

Første udkast til. Regulativ for gader, torve og pladser i Vordingborg Kommune Første udkast til Regulativ for gader, torve og pladser i Vordingborg Kommune Oktober 2013 1 Kapitel 1 Hvorfor skal der være et regulativ? Regulativet er med til at sikre, at der skabes indbydende byrum

Læs mere

Rapport generator til Microsoft C5

Rapport generator til Microsoft C5 Generelt Rapportgeneratoren til C5 kan benyttes sammen med alle versioner af C5 og kræver INGEN tillægsmoduler eller tilkøb af C5. Den kører på: C5 version 1.5x, 1.6x, 2.x, 3.x, 4.x, 2008, 2010 og 2012.

Læs mere

D-Star. En moderne kommunikations form

D-Star. En moderne kommunikations form D-Star En moderne kommunikations form Indhold Problemformulering... 2 Starten på D-Star... 3 Om D-Star nettet... 4 Udstyr til D-Star... 8 Kilde angivelse... 10 Konklusion... 11 1 Problemformulering Jeg

Læs mere

Samarbejdsaftale om en letbane i Ring 3

Samarbejdsaftale om en letbane i Ring 3 [Transportministeriet] [Ringbysamarbejdet] Samarbejdsaftale om en letbane i Ring 3 Indledning I dag er strækningen langs Ring 3 tæt trafikeret. På de overbelastede veje opstår der kødannelser, fremkommeligheden

Læs mere

Udtalelse vedr. henvendelse omkring opsætning af digitale reklamepyloner ved indfaldsvejene

Udtalelse vedr. henvendelse omkring opsætning af digitale reklamepyloner ved indfaldsvejene Norddjurs Kommune Att. Gerda Enevoldsen Torvet 3 8500 Grenaa Sendt pr. e-mail til: ge@norddjurs.dk. Dato 12. februar 2015 Sagsbehandler Jesper Møller Mail jesm@vd.dk Telefon +45 7244 2044 Dokument 15/01839-7

Læs mere

FARTBEGRÆNSNING & TRAFIKSIKKERHED

FARTBEGRÆNSNING & TRAFIKSIKKERHED 27-1-2012 KOMMUNIKATION & SAMFUND FARTBEGRÆNSNING & TRAFIKSIKKERHED Roskilde Tekniske Skole, HTX Søren Witek & Christoffer Thor Paulsen Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Problemformulering... 3 Danskernes

Læs mere