Projekthåndbogen, KFUM og KFUK i Danmark, side 1. Projekthåndbog. - til projektdeltagere i projektgrupper hos

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Projekthåndbogen, KFUM og KFUK i Danmark, side 1. Projekthåndbog. - til projektdeltagere i projektgrupper hos"

Transkript

1 Projekthåndbogen, KFUM og KFUK i Danmark, side 1 Projekthåndbog - til projektdeltagere i projektgrupper hos Oktober 2004 REVIDERET APRIL 2007

2 Projekthåndbogen, KFUM og KFUK i Danmark, side 2 Indhold Forord Kommunikation Projektgruppens medlemmer Kontaktperson i koordineringsgruppen Andre samarbejdspartere Landskontoret Arbejdsfordelingen mellem projektgruppen og koordineringsgruppen Koordineringsgruppens opgaver Projektgruppens opgaver Den gode projektgruppe Det gode projektgruppemedlem Projektbeskrivelse Sådan styrer vi de forskellige processer Introduktion til Projektgruppen Sådan laver projektgruppen en projektbeskrivelse Arbejdet i projektgruppen Det gode projektarbejde Projektgruppens normer og værdier Projektplan Møder på mange måder Kreative og lærende mødeformer Sig goddag til hinanden Skift pladser Dialogdebat Diskussionsspil Roterende gruppearbejde Konsekvens-spil Metaplan Tværtimod-metoden Alle har en mening Bikuben Spiritualitet i projektgruppen Det vil jeg gerne spørges om! Fortæl om din evighed... 28

3 Projekthåndbogen, KFUM og KFUK i Danmark, side Lav andagter sammen Bed sammen Når der går ged i det hele Lidt om konflikter Konfliktløsning Konflikthåndtering en individuel metode Positive sedler Find skønheden i uhyret - en øvelse i anerkendelse Evaluering Evalueringsskema... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 4.8 Så skal det fejres! Sådan styrer vi økonomien Budget Regnskab fra A-Z Information og PR Gode historier om projektet Husk at det også er vigtigt at fortælle om projekt-gruppens succeser!!! Referater Sådan samler vi aftaler og erfaringer op Tanker om referatteknik Groupcare Mødereferater... 43

4 Projekthåndbogen, KFUM og KFUK i Danmark, side 4 Forord Denne projekthåndbog indeholder de oplysninger, som er vigtige for projektgruppens medlemmer. Hvert projektgruppemedlem bør have et eksemplar af håndbogen. Projekthåndbogen er inddelt i 7 kapitler. Siderne sættes i et ringbind og inddeles med faneblade. Så kan projektgruppens medlemmer selv fylde mappen op med referater, budgetter osv. Dermed bliver projekthåndbogen det værktøj, den er tænkt som. Projekthåndbogen indeholder følgende kapitler: 1. Kommunikation: adresselister, kontaktpersoner, arbejdsfordeling m.m. 2. Om projektgruppen: her findes bl.a. en grupperolletest, som projektgruppen kan benytte til at få afklaret sine svage og stærke sider. 3. Projektbeskrivelse: her findes det redskab, som gruppen skal bruge til bearbejdning af koordineringsgruppens projektbeskrivelse. 4. Arbejdet i projektgruppen: gruppens ansvarsområder, værdier, projektplan osv. 5. Økonomi 6. Information og PR 7. Referater Husk at projekthåndbogen skal fungere som en praktisk hjælp ikke en teoretisk lærebog. Hvordan kapitlerne udfyldes er op til jer i projektgruppen. Med venlig hilsen KFUM og KFUK i Danmark Michael Bager

5 Projekthåndbogen, KFUM og KFUK i Danmark, side 5 1. Kommunikation Projektgruppen kan kommunikere på forskellige måder, og derfor er det vigtigt, at alle medlemmer har telefonnummer og adresse på hinanden. Endvidere er det en fordel at vide, hvornår man bedst træffer hinanden pr. telefon. Det er vigtigt at kommunikere fordi: - misforståelser og dumme spørgsmål undgås - hvis alle underrettes bliver ingen glemt Kapitlet indeholder følgende afsnit: Kontaktperson i koordineringsgruppen Andre samarbejdsparter Landskontoret

6 Projekthåndbogen, KFUM og KFUK i Danmark, side Projektgruppens medlemmer Navn Adresse Tlf. nr. Træffetid Ansvarsområder

7 Projekthåndbogen, KFUM og KFUK i Danmark, side Kontaktperson i koordineringsgruppen Navn Adresse Tlf. I vigtige situationer/nødstilfælde, hvor kontaktpersonen ikke kan nås, kan projektgruppen kontakte: Navn Adresse Tlf.

8 Projekthåndbogen, KFUM og KFUK i Danmark, side Andre samarbejdspartnere Kontakt: Navn Adresse Tlf. Kontakt: Navn Adresse Tlf. Kontakt: Navn Adresse Tlf. Kontakt: Navn Adresse Tlf. Adresserne på horysont, FAZE og MOK-bladet findes i kapitel 6. (Information og PR)

9 Projekthåndbogen, KFUM og KFUK i Danmark, side Landskontoret Da I som projektgruppe fungerer som en slags selvstændig enhed, så vil I sandsynligvis ikke have det store behov for støtte herfra, men kontoret kan eksempelvis bruges i forbindelse med udsendelser. KFUM og KFUK i Danmark Valby Langgade Valby Kontoret har tlf.: , Fax: & Derudover er I altid velkomne til at kontakte den landskonsulent, der har det område, som jeres projekt falder ind under!

10 Projekthåndbogen, KFUM og KFUK i Danmark, side Projektgruppen I kapitel 2 finder du informationer om projektgruppens opgaver samt forholdet til koordineringsgruppen. Endvidere indeholder kapitlet oplysninger om projektgruppens sammensætning. Afsnittene består både af praktiske og mere teoretiske oplysninger samt et par øvelser. Formålet med oplysningerne og øvelserne er, at gøre projektgruppen stærkere og mere arbejdsdygtig, således at de bedste resultater opnås. Kapitlet er inddelt i følgende afsnit: Arbejdsfordeling ml. koordinerings- og projektgruppen Grupperoller Øvelse: Personlig test/gruppens stærke og svage sider 2.1 Arbejdsfordelingen mellem projektgruppen og koordineringsgruppen Det er vigtig at huske, at koordinerings- og projektgruppen har vidt forskellige opgaver Koordineringsgruppens opgaver En koordinerende gruppe kan være et landsudvalg, en foreningsbestyrelse, et distriktsudvalg eller andet Det vil med andre ord sige at en koordineringsgruppe er en gruppe, der har et overordnet ansvar og ønsker at udlicitere en konkret og tidsbegrænset opgave til en projektgruppe. Der er lavet et skema, som koordineringsgruppen skal bruge, når den udarbejder projektoplæg. Formålet med dette er at sikre gennemarbejdede projektoplæg samt at sikre, at projektgruppen får gode rammer for projektarbejdet. Der skal i koordineringsgruppen udpeges en kontaktperson, som projektgruppen kan henvende sig til i forbindelse med eventuelle spørgsmål. Koordineringsgruppen kan give projektgruppen en god start ved at en kontaktperson fra gruppen deltager i det første møde i projektgruppen. Hvis projektgruppen ønsker at foretage større ændringer i projektbeskrivelsen, skal dette godkendes af koordineringsgruppen. Efter projektet er sat i gang skal koordineringsgruppen trække sig tilbage og lade projektgruppen arbejde. Kommunikationen mellem koordinerings- og projektgruppen under projektforløbet er på forhånd beskrevet i den projektbeskrivelse, som koordineringsgruppen har udarbejdet. Kommunikation skal foregå via kontaktpersonen Projektgruppens opgaver En projektgruppe er en gruppe, der ud fra en projektbeskrivelse (lavet af en koordineringsgruppe) fører projektet ud i praksis.

11 Projekthåndbogen, KFUM og KFUK i Danmark, side 11 Det betyder, at projektgruppens arbejde finder sted indenfor nogle faste rammer, som koordineringsgruppen har udarbejdet. Det er projektgruppens opgave at bearbejde/tilpasse koordineringsgruppens projektoplæg til en projektbeskrivelse, som de kan arbejde med. Projektgruppen er forpligtet til at informere koordineringsgruppen (kontaktpersonen), hvis der sker større ændringer af projektet eller projektgruppen. Desuden er projektgruppen forpligtet til at kommunikere med koordineringsgruppen i det omfang der aftales/som fremgår af projektbeskrivelsen. Med hensyn til projektets økonomi, så er det projektgruppens ansvar, at der udarbejdes et budget og et regnskab. Begge dele skal godkendes af koordineringsgruppen. I kapitel 5 behandles økonomien. Projektgruppen bør søge at skabe de bedste betingelser for et succesfuldt projektarbejde. Hvordan disse betingelser skabes, kan du læse om i kapitel 4. I det følgende afsnit kan du læse om den gode projektgruppe. 2.2 Den gode projektgruppe Mennesker er forskellige, og der er behov for forskellige personlighedstyper på forskellige tidspunkter - og i de forskellige faser - i projektgruppens arbejde. Projektgruppens medlemmer skal give hinanden plads, så medlemmernes stærke sider udnyttes bedst muligt. En forudsætning for dette er erkendelse og accept af egne og andres forskellige styrker og svagheder. Der er to faktorer, der er afgørende for, om arbejdet i projektgruppen lykkes: Gruppen skal være sammensat af forskellige typer mennesker, der kan supplere hinanden Gruppen skal fungere godt, og gruppens medlemmer skal have det godt og sjovt sammen. Belbin har lavet en teori om hvilke typer, der bør være repræsenteret i en arbejdsgruppe. I den virkelige verden vil alle typerne sjældent være repræsenteret i ren form i en gruppe. Samtidig er det også sådan, at du som person kan have anlæg til flere af typerne. Men der vil til enhver tid være en type, der falder dig mest naturlig. Belbins grupperoller er som følger: Projektlederen: Den, der trækker andre med. Formanden kan let se andres stærke sider, og udnytter disse til den enkeltes, gruppens og organisationens fordel. Hun/han har også et skarpt blik for gruppens styrke og svagheder, og kan udnytte dette positivt. Formanden styrer gruppen mod målet ved at udtrække de ressourcer, der er brug for. Hun/han er specielt dygtig til at trække andre med sig. Formanden er let at kommunikere med og er en god lytter. Hun/han lytter til andres synspunkter, opsummerer, og dersom "ubehagelige" eller vanskelige beslutninger skal tages, gør hun/han det. Indpiskeren: Den, der presser og udøver indflydelse. Indpiskeren påvirker andre til at prioritere, sætte mål og arbejde målbevidst. Indpiskeren ønsker at strukturere diskussioner, og at man holder sig til dagsordenen. Hun/han tillader ikke for meget "snak" og udskejelser, og hol-

12 Projekthåndbogen, KFUM og KFUK i Danmark, side 12 der dermed de øvrige på sporet. Indpiskeren øver indflydelse på fremdriften i gruppen. Indpiskeren er nervøs, og kun resultater kan berolige hende/ham. Målet er altid hensigten, og der kræves handling straks, noget som kan have en noget tvangspræget karakter. Projektgruppen betragtes på mange måder som en "forlængelse" af egen karakter. Idéskaberen: Den, der giver kreative indspil. Idéskaberen har nytænkning som en udpræget gruppekompetence og fremmer nye og originale ideer og forslag. Hun/han er specielt dygtig til - og optaget af - store og vigtige sager, som for eksempel strategi. Idéskaberen har let ved at løse komplicerede og uoverskuelige problemer ved at finde nye udveje og løsninger. I vanskelige tider er en sådan person specielt nyttig for projektgruppen. Hun/han kendetegnes ved, at hun/han ofte giver kreative indspil i gruppen. Idéskaberen er mere optaget af hovedsagen og grundlæggende ideer end af detaljer - og kan begå fejl ved at overse vigtige detaljer. Ressourcesamleren: Den, der kombinerer andres ideer. Ressourcesamleren har som sin styrke at kunne undersøge ideer og forslag ved at forhøre sig hos andre og finde ud af, hvad andre ved om sagen. Hun/han har som regel et stort kontaktnet udenfor projektgruppen og kan let undersøge sager, få indspil udefra og komme med modificerede forslag til gruppen. Ressourcesamleren omtales også som socialt kreativ, fordi hun/han er specielt dygtig til at kombinere andres løsninger til et bedre resultat. Uden stimuli fra andre kan ressourcesamleren kede sig og blive ineffektiv i projektgruppen. Analytikeren: Den, der vurderer alternativer. Analytikeren har let ved at analysere problemer og situationer. Hun/han har god dømmekraft og kan holde den nødvendige afstand til det, der sker, sådan at objektiviteten forbedres. Analytikeren er et aktiv i vurderingsfaser, hvor hun/han repræsenterer en garanti for at beslutningerne er afbalancerede og vel gennemtænkte. Hun/han er dygtige til at vurdere flere alternativer mod hinanden og på et objektivt grundlag vælge det bedste. Analytikerens problem er, at hun/han kan være så kritisk, at det går udover modtageligheden i forhold til nye ideer. Arbejderen: Den, der søger for, at arbejdet udføres. Arbejderen er specielt dygtig til at gennemføre planer i praksis. Hun/han er effektiv, systematisk og frem for alt praktisk. Arbejderen organiserer og udarbejder rutiner og regler for at nå fastsatte mål, og arbejder velstruktureret, disciplineret og pålideligt. Hun/han identificerer sig med organisationen (eller gruppen) og sætter organisationens (gruppens) interesser foran sine egne private. Arbejderen opfattes som handlekraftig, men kan også være meget lidt fleksibel, specielt ved forandringer i planer og ved forslag, hvor eventuelle resultater ikke med en gang er synlige. Gartneren: Den, der skaber en god tone i gruppen. Gartneren er samarbejdsorienteret og bidrager til at give andre tro på deres egne evner og muligheder. Hun/han virker som katalysator ved at åbne kommunikationskanalerne i projektgruppen. Hun/han virker opbyggende på gruppe-ånden og dæmpende på konflikter og modsætningsforhold. Gartneren er samarbejdsorienteret, påvirker projektgruppearbejdet positivt og har en egen evne til at skabe en god tone i projektgruppen. Afrunderen: Den, der ser vigtige detaljer. Afrunderen er dygtig til at sikre, at projektgruppen ikke laver fejl eller glemmer vigtige ting. Hun/han henleder opmærksomheden på det, som kan være fejl eller gå galt. Afrunderen er ofte utålmodig og kan derfor virke noget dominerende på resten af projektgruppen. Hun/han er grundig, og har et blik for detaljer. Sådanne personer har bl.a. en specielt vigtig funktion i afslutningsfaser for at sikre god kvalitet.

13 Projekthåndbogen, KFUM og KFUK i Danmark, side 13 (Grupperollemodellen stammer fra bogen Management teams: Why they suceed or failed, af Meredith Belbin.) Ser man lidt nærmere på de forskellige typer, så viser det sig, at der er 4 typer, som orienterer sig mod verden indenfor gruppen, og 4 typer hvis orientering er rettet mod verden udenfor gruppen. Udenfor gruppen Projektlederen Idéskaberen Ressourcesamleren Indpiskeren Indenfor gruppen Arbejderen Analytikeren Gartneren Afrunderen Det kan være en god ide, at få afklaret en projektgruppes stærkt og svage sider, før gruppen går i gang med arbejdsprocessen. Det kan den følgende øvelse hjælpe til med: Øvelse: Hvilken type er du? Forud for øvelsen skal alle have læst Belbins grupperoller. Øvelsen består af to dele; første del er individuel og anden del er fælles. Til personlig overvejelse: Hvilken af Belbins typer vil du overvejende betegne dig selv som? Hvilken af Belbins typer falder dig sværest at genkende hos dig selv? Til debat i gruppen: Sammenlign jeres personlige overvejelser. Hvordan ser jeres gruppe ud? Hvad er gruppens stærke sider? Hvad er gruppens svage sider?

14 Projekthåndbogen, KFUM og KFUK i Danmark, side 14 Med baggrund i gruppens stærke og svage sider kan I diskutere, hvordan I vil fordele de praktiske opgaver i gruppen, f.eks. referat, økonomi osv. (jf. afsnit 4.2 og 4.3). 2.3 Det gode projektgruppemedlem Der er forskel på at arbejde i en almindelig arbejdsgruppe og i et team, som du arbejder i, når du arbejder i en projektgruppe. I en arbejdsgruppe er man først og fremmest ansvarlig for sine egne opgaver og dernæst delvis ansvarlig for samarbejdet i gruppen. I et team eller en projektgruppe er alle ansvarlige ikke alene for egne opgaver, men også for helheden i gruppens arbejde. Arbejdet i projektgruppen stiller derfor store krav til, at projektdeltagerne forholder sig til hinanden og hinandens arbejde for at projektet skal lykkes. Listen nedenfor kan hjælpe dig til at være opmærksom på din egen rolle og dit eget ansvar for, at arbejdet i projektgruppen lykkes. Gennemgå listen og overvej din teamfærdigheder. Øvelse: Teamfærdigheder 1. Jeg deltager i og bidrager, når der udarbejdes målbeskrivelser. 2. Jeg kan sætte projektgruppens mål i relation til hele organisationens mål. 3. Jeg er klar over min egen rolle, og hvad projektgruppen forventer. 4. Jeg er klar over de andre projektgruppe deltageres rolle, og hvordan de passer sammen. 5. Jeg forstår hvordan projektgruppen arbejder. 6. Jeg er klar over, hvordan beslutninger tages i projektgruppen. 7. Jeg udviser respekt for individuelle forskelle i projektgruppen. 8. Jeg støtter alle projektgruppens medlemmer, uanset deres baggrund eller opgave. 9. Jeg udviser interesse for og arbejder hen imod at opnå projektgruppens mål. 10. Jeg bidrager til projektgruppens succes ved at overholde løfter og være præcis. 11. Jeg udviser loyalitet over for projektgruppen ved at være enig med og gennemføre projektgruppens beslutninger. 12. Jeg støtter projektgruppen ved at kommunikere projektgruppens beslutninger ud til andre. 13. Jeg yder en indsats for at lære de andre projektgruppe medlemmer at kende. 14. Jeg tilskynder andre projektgruppe medlemmer til deres arbejde 15. Jeg udviser interesse for, hvordan det går projektgruppen. 16. Jeg fuldfører mit arbejde i henhold til projektgruppens standarder. 17. Jeg er i stand til sikkert at forklare andre, hvilken rolle projektgruppen har, og hvordan den fungerer. 18. Jeg er fuld af lovord om projektgruppen, når jeg har med andre personer at gøre. 19. Jeg skrider til handling uden først at skulle opfordres hertil. 20. Når jeg konfronteres med et problem, gør jeg noget ved sagen for at løse det allerede fra starten af.

15 Projekthåndbogen, KFUM og KFUK i Danmark, side Jeg er klar over mine egne behov for viden og udvikling. 22. Jeg søger aktivt muligheder, der kan forbedre mine færdigheder. 23. Jeg er indstillet på at prøve nye måder at gøre tingene på. 24. Jeg er villig til at være fleksibel omkring min egen rolle for at imødegå projektgruppens behov. 25. Jeg tager med glæde imod feedback fra projektgruppens medlemmer eller andre. 26. Jeg er indstillet på at erkende fejl og accepterer behovet for forbedring. 27. Jeg er i stand til at håndtere min egen stress, når jeg arbejder alene eller med andre. 28. Jeg støtter andre projektgruppemedlemmer, når de er under pres. 29. Jeg tager initiativ til at lede projektgruppen på rette vej, når nødvendigt. 30. Når jeg tager en lederrolle, er jeg passende lydhør og udviser respekt for andre. 31. Jeg kommer med kreative ideer for at udvikle projektgruppen. 32. Jeg udarbejder konstruktive forslag for at øge projektgruppens succes. 33. Jeg anerkender de andre projektmedlemmers bidrag. 34. Jeg giver konstruktiv feedback til de andre projektgruppemedlemmer på en hjælpsom måde. 35. Jeg er indstillet på at bruge tid på at hjælpe andre projektgruppemedlemmer, når nødvendigt. 36. Når jeg forklarer noget, gør jeg det på en opmuntrende måde. Jeg viser klart, hvad der skal gøres og retter eventuelt arbejdsindsatsen på en pæn og ordentlig måde. 37. Jeg opbygger et tillidsforhold til andre ved ærligt og oprigtigt at forsøge at gøre, hvad jeg har lovet. 38. Ved alle aftaler med projektgruppemedlemmer er jeg ærlig og ligefrem. 39. Jeg er i stand til at lære af fejltagelser, og tilpasser mig på en positiv måde. 40. Jeg deltager i evaluering af både min egen og projektgruppens arbejdsindsats.

16 Projekthåndbogen, KFUM og KFUK i Danmark, side Projektbeskrivelse 3.1 Sådan styrer vi de forskellige processer Det primære styringsredskab i projektprocesserne er projektoplægget fra den koordinerende gruppe og projektbeskrivelsen fra projektgruppen. Forud for arbejdet med projektbeskrivelsen, kan I evt. lave en projektplan, se afsnit 4.3. Projektplanen vil sammen med projektoplægget fra koordineringsgruppen ruste jer godt til arbejdet med projektbeskrivelsen. I arbejdet med at lave projektbeskrivelserne, vil I overveje alle de væsentligste ting og processer i projektet, så derfor er det vigtigt, at I hele tiden bruger projektbeskrivelserne som kompas og styringsredskab. Dette kapitel indeholder yderligere 2 afsnit. Når I har gennemarbejdet de forskellige afsnit i projektgruppen, så skulle I gerne have en fælles opfattelse af, hvad projektet går ud på. Introduktion til projektgruppen Sådan laver projektgruppen en projektbeskrivelse

17 Projekthåndbogen, KFUM og KFUK i Danmark, side Introduktion til Projektgruppen Projektbeskrivelsen fra jeres koordineringsgruppe er en beskrivelse, som gerne skulle tegne nogle rammer for jer, så I får det bedst mulige afsæt i jeres kommende projektarbejde. Det er tænkt sådan, at koordineringsgruppen definerer de brede rammer i projektoplægget, og I skal definere selve indholdet i jeres projektarbejde. Nogle af jer har formentlig stor erfaring i projektarbejde, mens det for andre er helt nyt. Derfor har vi forsøgt at beskrive så godt som muligt, hvad baggrunden er for ønsket om en større projektorganisering af arbejdet i KFUM og KFUK og hvilke ting, I bør være opmærksomme på. Vi håber, både baggrundsmaterialet og skemaerne kan hjælpe jer videre til at få defineret projektets indhold så tydeligt som muligt, så det bliver sjovt og spændende at være med til at lave projekter i KFUM og KFUK. Trin 1: Hvorfor projektarbejde? I KFUM og KFUK vil vi gerne arbejde meget mere i projekter. Vi tror nemlig, at rigtig mange har mange gode ideer til udvikling af KFUM og KFUKs arbejde og at lige så mange, har lyst til at være med til at satse på en konkret afgrænset opgave. Umiddelbare fordele ved projektarbejdet kan være: - det bliver mere overskueligt at engagere sig - flere får lyst til at deltage i landsarbejdet - flere får lyst til at engagere sig i en tidsmæssigt og opgavemæssigt afgrænset opgave Umiddelbare udfordringer ved projektarbejdet kan være - der er nogle, der skal holde fast i fælles mål og værdier - der er nogle, der skal vurdere relevansen af projekterne ift. KFUM og KFUKs visioner og målsætninger - der er nogle, der skal tage sig af de løbende opgaver f.eks. økonomisk overblik - projektfolk skal kun tage ansvar for deres eget projekt og ikke for helheden Kilde: Demokrati i virkeligheden, DUF 2002 Trin 2: Projekt eller opgave? Projektarbejdet betyder altså, at der er nogle, der arbejder i projektgrupper indenfor klart definerede rammer, og andre der holder det kølige overblik og tænker helheder dvs. koordineringsgruppen. Det koordinerende udvalgs arbejde er beskrevet i deres kommissorier, men groft sagt skal det koordinerende udvalg skal arbejde med driftsopgaver og projektgrupperne med projekter.

18 Projekthåndbogen, KFUM og KFUK i Danmark, side 18 Et projekt er kendetegnet ved: Fører til væsentlige forandringer for arbejdsområdet Har engangskarakter Kræver nytænkning og en større arbejdsindsats Stiller store krav om samarbejde og måske også brug for hjælp uden for projektgruppen Har defineret tidsramme også for delmål Trin 4: Projektbeskrivelse Den gode projektbeskrivelse har været rundt i alle hjørner, således at I som projektgruppe har et klart billede af, hvad det er for et projekt I er med i og under hvilke rammer I skal arbejde. Det er et særkende for projektarbejdsformen, at der gøres særligt meget ud af at finde ud af, hvordan opgaven skal løses. Projektoplæggene, som I skal lave projektbeskrivelser ud fra er gennemarbejdet fra koordineringsgruppens side. I det øjeblik, at I som projektgruppe får ejerskabet af projektet, så er det jer, der ejer projektet. Der er således ingen områder, hvor koordineringsgruppen har vetoret! Derfor vil I ved et af de første møder i projektgruppen mødes med en kontaktperson fra koordineringsgruppen, der sammen med jer vil tilpasse koordineringsgruppens projektbeskrivelse til en projektbeskrivelse, som I kan arbejde med. Det vedlagte skema er udformet sådan, så I skulle komme hele vejen rundt. Koordineringsgruppen har defineret, hvilken vision og målsætning jeres projekt hører under. Det kan måske være svært f.eks. at knytte et konkret projekt op på en af KFUM og KFUKs visioner og en eller flere målsætninger. Vi vil derfor opfordre jer til i projektgruppen af diskutere KFUM og KFUKs målsætninger og visioner - arbejdet er givet godt ud! Når I har været igennem de drøftelser skulle det ligge meget klart, hvad der er fokus for projektet og hvad der er mindre væsentligt. Trin 4: Sammensætning af projektgruppen

19 Projekthåndbogen, KFUM og KFUK i Danmark, side 19 Projektgruppernes leder (projektlederen) forventes at gennemfører KFUM og KFUKs projektuddannelse. Vi er alle forskellige, og vi er alle gode til noget forskelligt. Derfor er det en god idé på et af de førstkommende møder i projektgruppen at snakke om, hvilke typer I er som personer hvad kan I lide at arbejde med, er I de initiativrige, idérige, den der er god til at få ting sparket i gang eller måske den der kan sætte en masse andre i sving. Jf. kapitel 2. Trin 5: God arbejdslyst Tilbage er der at ønske jer en god fornøjelse med arbejdet. Støder I på problemer, kan I bruge koordineringsgruppen eller den tilknyttede konsulent.

20 Projekthåndbogen, KFUM og KFUK i Danmark, side Sådan laver projektgruppen en projektbeskrivelse Projektbeskrivelse til projekter i KFUM og KFUK i Danmark Udfyldes af koordineringsgruppen og tiltrædes af projektgruppen efter dialog mellem den koordinerende gruppe og projektgruppen om projektbeskrivelsen Projektets navn Hvem er projektleder og hvem er med i projektgruppen? Projektets målsætning kort formuleret Hvorfor skal vi have dette projekt hvad er baggrunden? Hvem er målgruppen for projektet og hvorfor blev den valgt? Hvilken eller hvilke af KFUM og KFUKs målsætninger hænger projektet sammen med? Mål 1: KFUM og KFUK skaber hvert år store sus for børn og unge - og er kendt for det Mål 2: KFUM og KFUK er synlig som kristen børne- og ungdomsorganisation i samfundet og over for sine medlemmer Mål 3: KFUM og KFUK giver kristendommen nutidige udtryk og er kendt for det

21 Projekthåndbogen, KFUM og KFUK i Danmark, side 21 Mål 4: KFUM og KFUK har en lederuddannelse, som bruges af 50 % af alle medlemmer mellem 13 og 30 år Mål 5: KFUM og KFUK har 10 % flere medlemmer under 30 end i 2003 Er der nogen løfter, krav eller bindinger på forhånd for projektet? Hvad er projektets succeskriterier? Hvordan skal kommunikationen være mellem det koordinerende udvalg og projektgruppen? Budget og fundraising Projektplan Projektgruppen udarbejder selv en projektplan altså en plan over forløbet i projektet. Husk flg. ting: mål delmål pr hvem skal vide noget om projektet? evaluering fejring af projektet Øvrige ting

22 Projekthåndbogen, KFUM og KFUK i Danmark, side Arbejdet i projektgruppen I dette kapitel finder du en række afsnit, der handler om arbejdsformen i projektgruppen. Afsnittene indeholder en række oplysninger af teoretisk og praktisk art som suppleres med øvelser og forslag til konkrete metoder, der kan anvendes i forbindelse med projektarbejdet. Kapitlet indeholder følgende afsnit: Det gode projektarbejde Værdier i projektgruppen Uddybet arbejdsplan Mødeformer Få gud med i arbejdet Hvis det hele går i ged Evaluering løbende og til slut Celebrering 4.1 Det gode projektarbejde Det succesfulde projektarbejde forudsætter kommunikation, forpligtelse, tilpasning og løbende feedbadk Den bedste projektgruppe er den, hvor medlemmerne kender hinanden godt nok til at være uenige, og gennem dialogen opnår en højere form for enighed og dermed større kvalitet i den endelige løsning af gruppens projekt. I den gode projektgruppe kender medlemmerne kender hinanden, f.eks. fordi de har spist, leget eller lavet andet socialt sammen. Konflikter og barrierer formindskes på denne måde, og derfor arbejder gruppen bedre sammen end andre arbejdsgrupper. Den godt projektgruppe reflekterer løbende over samarbejdsformen i gruppen. Kan samarbejdet gøres bedre? Men husk at det er lettere for projektgruppens medlemmer at tale om opgaven i teknisk forstand end at tale om samarbejdet. Sidstnævnte kræver, at man tager ansvaret for sin egen arbejdsindsats og den indflydelse, ens udsagn kan få på andre gruppemedlemmer.

23 Projekthåndbogen, KFUM og KFUK i Danmark, side Projektgruppens normer og værdier For at gruppen kan fungere bedst muligt, er det vigtig med fælles normer/kultur. Det kan man sikre ved at tale (og enes) om de rammer, som man ønsker for projektarbejdet. Det være sig fysiske rammer: gode lokaler, forplejning osv. samt tekniske rammer: hvornår skal indkaldelsen/referatet sendes, pauser, møder man forberedt osv. Sociale rammer: respekt, dialog osv. Det følgende er eksempler på normer, som en projektgruppe kan vælge: - Man behandler hinanden med respekt og omtanke - Man bliver til hele mødet/ går ikke før tiden - Man sørger for at få lavet de opgaver, man påtager sig - Man lytter åbent og værdsætter andres meninger og ideer - Man håndterer konflikter - Alle bidrager til arbejdet Øvelse: Hvilke rammer vil I have i gruppen? Hvordan træffer I beslutninger? Hvordan håndterer I konflikter? (jf. evt. afsnit 4.6) Projektgruppens normer og værdier bør afklares tidligt i projektforløbet helst allerede på første møde. Det letter projektarbejdet på sigt. 4.3 Projektplan Når jeres arbejde med projektbeskrivelsen er færdig, skal I i gang med at lave en arbejdsplan. Den skal laves med udgangspunkt i tidsplanen fra projektbeskrivelsen. Den bedste, sjoveste og mest overskuelige måde at lave en projektplan på er at finde en stor bar væg, bevæbne jer med en masse sedler og en rulle malertape og så i gang med at bygge projektet op på væggen. I yderste højre side skal jeres projektmål stå f.eks. at lave Vild og Voldsomfestival på Sjælland i maj I yderste venstre side skal jeres forskellige opgaver/delmål stå f.eks. lokaler, mad, underholdning, workshops, lederuddannelse osv. stå. På pladsen mellem delmålene til vestre og projektmålet til højre sætter I så en masse sedler med alle de milepæle på, som I skal huske (altså at tage ud og bese forskellige lokaler, at tage tilbud hjem på lokaler, at tegne kontrakt på lokaler, at hente nøgle osv. Husk at for hver milepæl skal der sætte en dato på en hvem der er ansvarlig for opgaven. På den måde vil I kunne opbygge hele projektet og husk, at den tid, I bruger først i projektet på planlægning kommer så godt og rigeligt igen i den sidste del af projektet. Det er nemlig kendetegnende for godt projektarbejde, at der gøres ekstraordinært meget ud af planlægningen. Når I har lavet arbejdsplanen skrives den af efter væggen og husk at alle i projektgruppen skal have en kopi af arbejdsplanen.

Trivsel Pursuit. - på jagt efter trivsel. Find ud af, om I har de rette kompetencer i forhold til arbejdsbetinget stress

Trivsel Pursuit. - på jagt efter trivsel. Find ud af, om I har de rette kompetencer i forhold til arbejdsbetinget stress 1 Trivsel Pursuit - på jagt efter trivsel Find ud af, om I har de rette kompetencer i forhold til arbejdsbetinget stress Antal deltagere: 5-20 Tid: Ca. 80-110 minutter eks. forberedelse Målgruppe: MED-udvalg

Læs mere

Indledning. Hvorfor overhovedet holde ledermøder i FDF?

Indledning. Hvorfor overhovedet holde ledermøder i FDF? Det gode ledermøde Indledning På FDFs landsmøde i 2004 blev det vedtaget, at landsforbundet skulle udgive et materiale med henblik på en styrkelse af ledermødet. Denne folder dækker nogle af de tiltag,

Læs mere

Handlekraft i TR/AMR-rollen, FOA Horsens. v. Thomas Phillipsen Konsulent (cand.psych.) Perspektivgruppen

Handlekraft i TR/AMR-rollen, FOA Horsens. v. Thomas Phillipsen Konsulent (cand.psych.) Perspektivgruppen Handlekraft i TR/AMR-rollen, FOA Horsens v. Thomas Phillipsen Konsulent (cand.psych.) Perspektivgruppen RAMMESÆTNING Dagens formål Kurset har til hensigt at styrke jeres evne til at være handlekraftige

Læs mere

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Indholdsfortegnelse 1. Introduktion 3 1.1 Medarbejderudviklingssamtalen 3 1.2 Formål og mål med medarbejderudviklingssamtaler 4 1.3 10 gode råd 4 2. Forberedelse

Læs mere

Ressourcen: Projektstyring

Ressourcen: Projektstyring Ressourcen: Projektstyring Indhold Denne ressource giver konkrete redskaber til at lede et projekt, stort eller lille. Redskaber, der kan gøre planlægningsprocessen overskuelig og konstruktiv, og som hjælper

Læs mere

Der er 3 niveauer for lytning:

Der er 3 niveauer for lytning: Aktiv lytning Aktiv lytning betyder at du som coach har evnen til at lytte på et dybere niveau. Du opøver evnen til at lytte til det der ligger bag ved det, der bliver sagt eller det der ikke bliver sagt.

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

Fastlæggelse af gruppens mål.

Fastlæggelse af gruppens mål. INDKVARTERING - FORPLEJNING - GRUPPEOPGAVE 1 - Blad 1. Fastlæggelse af gruppens mål. side 1 af 12 sider På de følgende sider finder du 22 udsagn, der skal besvares. Først af dig selv. Herefter drøfter

Læs mere

Gode råd til budgetlægning for projekter

Gode råd til budgetlægning for projekter Gode råd til budgetlægning for projekter Fælles for alle projekter: Mødebudget Hver projektgruppe har sin specielle egenart alt efter, hvordan deres kommissorium er formuleret. Fælles for projektgrupperne

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

--> Året der gik --> Opgaver og udvikling --> Trivsel og samarbejde -->

--> Året der gik --> Opgaver og udvikling --> Trivsel og samarbejde --> Hvad er MUS? En systematisk, periodisk, planlagt og velforberedt dialog mellem en medarbejder og den leder, som medarbejderen refererer til MUS er en samtale om mål og muligheder Formålet er at medarbejderens

Læs mere

Vis respekt for hinandens grundlæggende behov og forskelle. Tag begge ansvar for relationen, såvel som for opståede konflikter

Vis respekt for hinandens grundlæggende behov og forskelle. Tag begge ansvar for relationen, såvel som for opståede konflikter Par Hvad kan vi selv gøre? I det følgende er givet en række eksempler og retningslinjer for, hvad I selv kan gøre for at forebygge typiske problematikker i jeres parforhold. Blot det, at efterleve nogen

Læs mere

Brænd igennem med dit budskab

Brænd igennem med dit budskab Brænd igennem med dit budskab - et redskabskursus i formidling og kommunikation Gentofte Hovedbibliotek Den 27. april 2011 Amalie Jeanne Formål med kurset Formålet med kurset er, at deltagerne bliver klædt

Læs mere

TRUS - TR-udviklingssamtale Guide

TRUS - TR-udviklingssamtale Guide TRUS - TR-udviklingssamtale Guide Oktober 2010 (revideret 12.12.11) Denne guide sendes til TR i god tid forud for TRUS Indholdsfortegnelse 1. Velkommen til TR-udviklingssamtalen (TRUS)... 3 2. Formål...

Læs mere

Kommunikation at gøre fælles

Kommunikation at gøre fælles Kommunikation at gøre fælles Ordet kommunikation kommer af latin, communicare, og betyder "at gøre fælles". Kommunikation er altså en grundlæggende forudsætning for alt socialt fællesskab ingen sociale

Læs mere

GODE RÅD OM. Medarbejder udviklingssamtaler MUS MEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALER - MUS. Udgivet af DANSK ERHVERV

GODE RÅD OM. Medarbejder udviklingssamtaler MUS MEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALER - MUS. Udgivet af DANSK ERHVERV 2007 GODE RÅD OM Medarbejder udviklingssamtaler MUS MEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALER - MUS Udgivet af DANSK ERHVERV Indholdsfortegnelse Hvad er MUS? 3 Hvorfor afholde MUS? 3 Hvordan forberedes MUS-samtalen?

Læs mere

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet:

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet: Introduktion til redskabet: er et redskab til at undersøge trivslen i en virksomhed. Det kan bruges i mindre virksomheder med under 20 ansatte og man behøver ikke hjælp udefra. Det kræver dog, en mødeleder

Læs mere

Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre?

Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre? 101 5 Hvordan kommer du videre? Nogle gange må man konfrontere det, man ikke ønsker at høre. Det er nødvendigt, hvis udfaldet skal blive anderledes næste gang, udtaler Rasmus

Læs mere

Det vi gør godt og gerne vil kendes på

Det vi gør godt og gerne vil kendes på TEMA Stress Værktøj 5 Det vi gør godt og gerne vil kendes på Sådan finder I sammenhængen mellem hverdag og vision 1 Indhold Introduktion Processen Lav et oplæg til at indlede processen Mening og sammenhæng

Læs mere

Tirsdag: PROJEKTLEDELSE OG -ARBEJDE

Tirsdag: PROJEKTLEDELSE OG -ARBEJDE Tirsdag: PROJEKTLEDELSE OG -ARBEJDE Hvad Er det en god har idé? vi lært? (CBA/BC) Hvad har vi lavet? (projektevaluering) Hvornår har vi et projekt? (projektgeografi) Hvad skal vi levere? (produktmål) Interessentanalyse

Læs mere

Bilag 2. Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet

Bilag 2. Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet Bilag 2 Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet I de følgende spørgsmål skal I som gruppe reflektere over, hvad I har gjort for at indfri de faglige krav til projektet. Hvordan har husets

Læs mere

Det gode samarbejde. Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen

Det gode samarbejde. Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Det gode samarbejde Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Det gode samarbejde Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Indledning Intet godt resultat på en dansk arbejdsplads

Læs mere

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen.

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen. Til underviseren Her er nogle små skrivelser med information til forældrene om Perspekt. Du kan bruge dem til løbende at lægge på Forældreintra eller lignende efterhånden som undervisningen skrider frem.

Læs mere

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a:

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: 1. MISSION Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: Det enkelte branchearbejdsmiljøråd skal inden for rådets område bistå branchens virksomheder med

Læs mere

Rudme-modellen : fra idemøder til kaffeklubber. En metode til kickstart af innovativ kultur i enhver landsby. v/ Ryslinge Innovationshøjskole

Rudme-modellen : fra idemøder til kaffeklubber. En metode til kickstart af innovativ kultur i enhver landsby. v/ Ryslinge Innovationshøjskole Rudme-modellen : fra idemøder til kaffeklubber En metode til kickstart af innovativ kultur i enhver landsby v/ Ryslinge Innovationshøjskole RUDME-MODELLEN - introduktion I den lille landsby Rudme har man

Læs mere

Vejledning til opfølgning

Vejledning til opfølgning Vejledning til opfølgning Metoder til opfølgning: HVAD KAN VEJLEDNING TIL OPFØLGNING? 2 1. AFTALER OG PÅMINDELSER I MICROSOFT OUTLOOK 3 2. SAMTALE VED GENSIDIG FEEDBACK 4 3. FÆLLES UNDERSØGELSE GENNEM

Læs mere

FACILITERING Et værktøj

FACILITERING Et værktøj FACILITERING Et værktøj Af PS4 A/S Velkommen til PS4s værktøj til facilitering Facilitering af møder Ved møder sker det ofte, at den indholdsmæssige diskussion sluger al opmærksomheden fra deltagerne,

Læs mere

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene?

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Af Jette Stenlev Det heterogene princip for teamdannelse er et meget væsentligt princip i Cooperative Learning. Med heterogene teams opnår man

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole

Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole På Elsesminde Odense Produktions-Højskole arbejder vi hele tiden på at udvikle pædagogikken og indsatserne,

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

Tema Samarbejde: Konflikt og konfliktløsning

Tema Samarbejde: Konflikt og konfliktløsning Tema Samarbejde: Konflikt og konfliktløsning Formålet med temaet er at give eleverne en forståelse for, hvad en konflikt er, og hvordan de kan løse den. Med temaet vil vi opnå, at konflikter ikke bare

Læs mere

GØR DET BEDRE FORANDRINGSLEDELSE. Et dialogværktøj til afklaring og udvikling

GØR DET BEDRE FORANDRINGSLEDELSE. Et dialogværktøj til afklaring og udvikling GØR DET BEDRE FORANDRINGSLEDELSE Et dialogværktøj til afklaring og udvikling GØR DET BEDRE Forandringsledelse er et af en række dialogværktøjer udviklet af DufkeResult. Se den komplette liste på www.dufkeresult.dk

Læs mere

Hjemsendes omgående, hjemmet orienteres Der tages hurtigst muligt stilling til: - hvor længe vedkommende er bortvist - anmeldelse

Hjemsendes omgående, hjemmet orienteres Der tages hurtigst muligt stilling til: - hvor længe vedkommende er bortvist - anmeldelse 10. Retningslinie for skolens voldspolitik og konfliktløsning. En afgørende forudsætning for forebyggelse af aggressiv adfærd fra skolens brugere er, at der generelt er stor kvalitet i opgaveløsningen,

Læs mere

Den vanskelige samtale

Den vanskelige samtale Den vanskelige samtale Hvem er vi? Thomas Phillipsen Født i Esbjerg Tidligere sergent i Militærpolitiet Uddannet psykolog (cand.psych.) ved Aarhus Universitet Konsulentvirksomhed med speciale i håndtering

Læs mere

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Medarbejder SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne møder

Læs mere

Tidsplan for Kommunikation

Tidsplan for Kommunikation Tidsplan for Kommunikation 09:00 Introduktion til AI og Værdsættende Samtale 09:45 Kaffepause 10:00 Gruppeinterview 11:00 Opsamling og spørgsmål 12:00 Frokost 14:00 Kommunikation og kropssprog 14:15 Øvelse

Læs mere

Workshop for unge sejlere

Workshop for unge sejlere Workshop for unge sejlere Instruktion og manuskript Workshop for unge sejlere Kom i dialog med de unge! Hvilke aktiviteter skulle der laves, hvis det var klubbens unge sejlere, der bestemte? Dansk Sejlunion

Læs mere

Lean Six Sigma Sponsoruddannelse

Lean Six Sigma Sponsoruddannelse Lean Six Sigma Sponsoruddannelse For dig, der skal til at fungere som sponsor på et Lean Six Sigma forbedringsprojekt og er interesseret i at være klædt bedst muligt på til denne nye rolle. Baggrund Vores

Læs mere

SKAB IDÉER. Et spil om lokalt iværksætteri

SKAB IDÉER. Et spil om lokalt iværksætteri SKAB IDÉER Et spil om lokalt iværksætteri SPILMANUAL FOR DIG, DER SÆTTER SPILLET I GANG GENERELT Spillet består af en spilmanual, en spilleplade og 13 øvelseskort. Derudover har du denne spilmanual, som

Læs mere

DUAB-retningslinie nr. 2 til afdelingsbestyrelserne: Hvad bør der stå i forretningsordenen for arbejdet i en DUAB-afdelingsbestyrelse?

DUAB-retningslinie nr. 2 til afdelingsbestyrelserne: Hvad bør der stå i forretningsordenen for arbejdet i en DUAB-afdelingsbestyrelse? Hellerup 10.01.2008 DUAB-retningslinie nr. 2 til afdelingsbestyrelserne: Hvad bør der stå i forretningsordenen for arbejdet i en DUAB-afdelingsbestyrelse? Kære afdelingsbestyrelse DUAB s organisationsbestyrelse

Læs mere

Vejledning til medarbejdere om MUS-samtaler

Vejledning til medarbejdere om MUS-samtaler Vejledning til medarbejdere om MUS-samtaler Hvad er MUS? En medarbejderudviklingssamtale (MUS) er en åben og ligefrem dialog mellem medarbejder og leder. For den enkelte medarbejder er det en mulighed

Læs mere

At lede andre uden at være chef

At lede andre uden at være chef Confex-Kursus: Den 9. - 10. november 2009 i København Den 1. - 2. december 2009 i København Den 16. - 17. november i Århus To-dags kursus for dig der leder uden at have formelt ledelsesansvar Et af forårets

Læs mere

RYLA 2011 i Svendborg. 6. - 7. og 8. maj 2011. Lederrollen. Teori og praksis

RYLA 2011 i Svendborg. 6. - 7. og 8. maj 2011. Lederrollen. Teori og praksis RYLA 2011 i Svendborg 6. - 7. og 8. maj 2011 Lederrollen Teori og praksis Velkommen til Svendborg En kær pligt for en borgmester er at efterkomme en opfordring til at byde velkommen til sin by. Derfor

Læs mere

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Herunder kan du læse de spørgsmål, som stilles i forbindelse med undersøgelsen. Både medarbejdere og ledere bliver stillet 88 spørgsmål. Herudover vil ledergruppen blive

Læs mere

Håndter konfliker. V/ Rie Frilund Skårhøj

Håndter konfliker. V/ Rie Frilund Skårhøj Køb bøgerne i dag Håndter konfliker V/ Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Grundlægger af RETRO og Yogafaith Danmark giver dig redskaber og inspiration til ledelsesopgaven

Læs mere

Kommunikation. Kommunikationsmodel. Forstyrrelser (støj) hos senderen. Forstyrrelser (støj) hos modtageren. Kommunikation og konflikthåndtering

Kommunikation. Kommunikationsmodel. Forstyrrelser (støj) hos senderen. Forstyrrelser (støj) hos modtageren. Kommunikation og konflikthåndtering Kommunikation og konflikthåndtering Midler/program: Kommunikation Hvordan bidrager jeg til kommunikationen Assertiv kommunikation Konflikthåndtering Konfliktløs et spil om konflikter Kommunikation Tal

Læs mere

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 2 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Kære leder i Aalborg Kommune Der skrives og tales meget om nutidige og fremtidige krav til god ledelse. Samfundsudviklingen

Læs mere

10 TIPS TIL BEDRE FONDSANSØGNINGER AF STEFFEN GREGERSEN

10 TIPS TIL BEDRE FONDSANSØGNINGER AF STEFFEN GREGERSEN 10 TIPS TIL BEDRE FONDSANSØGNINGER AF STEFFEN GREGERSEN 10 tips til bedre ansøgninger til fonde Forord 3 Tip 1 - Skriv en kort og præcis ansøgning 4 Tip 2 - Søg støtte til et konkret projekt 5 Tip 3 -

Læs mere

Her finder du en række råd, vink og retningslinjer i forbindelse med sygdom.

Her finder du en række råd, vink og retningslinjer i forbindelse med sygdom. Vejledninger omkring sygefravær fra kommunens infonet: Sygefravær Her finder du en række råd, vink og retningslinjer i forbindelse med sygdom. Har du brug for yderligere oplysninger, er du velkommen til

Læs mere

GRUNDLÆGGENDE LEDERUDDANNELSE UNG 2. Foto: Christian Nesgaard KURSUSMATERIALE

GRUNDLÆGGENDE LEDERUDDANNELSE UNG 2. Foto: Christian Nesgaard KURSUSMATERIALE GRUNDLÆGGENDE LEDERUDDANNELSE UNG 2 Foto: Christian Nesgaard KURSUSMATERIALE INDLEDNING Ung 2 er en opfølgende samtale på Ung 1 og henvender sig til samme målgruppe henholdsvis seniorvæbnere eller seniorer

Læs mere

Projektorganisering side 1 IVA-materiale / Virksomhedsspil

Projektorganisering side 1 IVA-materiale / Virksomhedsspil Projektorganisering side 1 Projektorganisering Indholdsfortegnelse: 1. Hvad er et projekt?... 2 1.1 Projektbegrebet... 2 1.2 Studieprojekter og professionelle projekter... 3 2. Projektfaser... 4 2.1 Fase-begrebet...

Læs mere

Kunsten at reflektere

Kunsten at reflektere INTRODUKTION Kunsten at reflektere I en travl hverdag gør og siger vi en masse uden at tænke videre over hvorfor. Refleksion handler om at se bag om det selvfølgelige. At betragte tingene fra andre vinkler,

Læs mere

Gennemslagskraft for projektledere

Gennemslagskraft for projektledere Gennemslagskraft for projektledere Gennemslagskraft for projektledere Bliv stærkere i dine budskaber, og styrk din projektledelse Klar kommunikation skaber bedre projektledelse Har du prøvet at stå foran

Læs mere

Tilsagnsvilkår for projekter under lov om Fonden til Markedsføring af Danmark

Tilsagnsvilkår for projekter under lov om Fonden til Markedsføring af Danmark Tilsagnsvilkår for projekter under lov om Fonden til Markedsføring af Danmark 0. Indledning Nedenstående tilsagnsvilkår for projekter under lov om Fonden til Markedsføring af Danmark udgør sammen med lov

Læs mere

Ansvar. Arbejdet med ansvar betyder, at eleverne har tilegnet sig kompetencer, der sætter dem i stand til at: Efter 2. klassetrin

Ansvar. Arbejdet med ansvar betyder, at eleverne har tilegnet sig kompetencer, der sætter dem i stand til at: Efter 2. klassetrin INDSKOLINGEN På Toftevangskolen skal det være rart at gå i skole Vi ønsker, at eleverne udvikler kompetencer indenfor følgende områder: Ansvar Empati personlig integritet Selvkontrol Ansvar Arbejdet med

Læs mere

Den gode ansøgning. Følgebrevet er det første som sagsbehandleren ser, og som derved danner det første vigtige indtryk af ansøgeren.

Den gode ansøgning. Følgebrevet er det første som sagsbehandleren ser, og som derved danner det første vigtige indtryk af ansøgeren. DEN GODE ANSØGNING Den gode ansøgning De nedenstående 16. punkter skal betragtes som en generel standardskabelon til projektansøgningen. Det er forskelligt hvor fyldestgørende en projektansøgning støtteyderne

Læs mere

VEJLEDNING. Sådan kan vi rekruttere mangfoldigt til Ungdommens Røde Kors

VEJLEDNING. Sådan kan vi rekruttere mangfoldigt til Ungdommens Røde Kors VEJLEDNING Sådan kan vi rekruttere mangfoldigt til Ungdommens Røde Kors Velkommen I denne vejledning kan du se, hvad du skal gøre for at undervise i Sådan kan vi rekruttere mangfoldigt til Ungdommens Røde

Læs mere

Evaluering på Mulernes Legatskole

Evaluering på Mulernes Legatskole Evaluering på Mulernes Legatskole Undervisningsevaluering i STX og HF 1. Optimalt bør alle forløb evalueres formativt, men som minimum skal det ske på alle hold mindst to gange om året, og mindst én af

Læs mere

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål 1 Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål Dette skal hjælpe til at udstationeringer kan blive så målrettede som muligt. Vi definerer først begreberne kompetence og kompetenceudvikling. Derefter præsenterer

Læs mere

1. God ledelse. God ledelse. 1) Redaktion Ola Jørgensen, klartekst. Udarbejdet for KL og KTO under væksthus for ledelse, 2005. 61

1. God ledelse. God ledelse. 1) Redaktion Ola Jørgensen, klartekst. Udarbejdet for KL og KTO under væksthus for ledelse, 2005. 61 1. Hvad kendetegner den gode leder? Hvad er det, der gør nogle ledere særligt succesfulde? Det bliver diskuteret i mange kredse både til søs og på landjorden. "Ledere der lykkes 1) " er et projekt, hvor

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information En leder kommunikerer ved sin blotte eksistens. Folk om bord orienterer sig efter lederen, hvad enten han/hun taler eller er tavs handler eller undlader at handle. Følger

Læs mere

Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge

Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Denne manual kan bruges af lederen eller arbejdsmiljøgruppen, alt efter hvordan I fordeler opgaven. Indholdsfortegnelse Før dialogmødet: Tjekliste til din

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Lønsamtalen et ledelsesværktøj. 1. Introduktion 2. 2. Generelt om lønsamtalen 2. 3. Løntilfredshed 2. 4. Samtalens 3 faser 3

Indholdsfortegnelse. Lønsamtalen et ledelsesværktøj. 1. Introduktion 2. 2. Generelt om lønsamtalen 2. 3. Løntilfredshed 2. 4. Samtalens 3 faser 3 Indholdsfortegnelse 1. Introduktion 2 2. Generelt om lønsamtalen 2 3. Løntilfredshed 2 4. Samtalens 3 faser 3 4.1 Forberedelse 3 4.1.1 Medarbejdervurdering 4 4.2 Gennemførsel 4 4.2.1 Gennemførsel 5 4.3

Læs mere

REFERAT. Koordineringsgruppemøde. 28. november 2014

REFERAT. Koordineringsgruppemøde. 28. november 2014 DATO KONTAKTPERSON MAIL 28-11-2014 Rasmus Fuglsang Jensen rfj@vd.dk REFERAT EMNE Koordineringsgruppemøde TIDSPUNKT 28. november 2014 STED DELTAGERE Videomøde: Femern A/S, København / Vejdirektoratet, Skanderborg

Læs mere

Overholde aftaler og følge fælles regler Holde orden på egne ting og være medansvarlig for at holde orden i klassen

Overholde aftaler og følge fælles regler Holde orden på egne ting og være medansvarlig for at holde orden i klassen Trinmål elevens alsidige udvikling Ansvarlighed. Ansvar drejer sig om at vise respekt for egen og andres ejendom og arbejde, samt at kunne udføre opgaver. Man udvikler ansvarlighed ved at få medbestemmelse

Læs mere

Tal med patienten. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation

Tal med patienten. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation 7 Tal med patienten Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Indhold Forord... 3 Hvorfor er kommunikation vigtig?... 4 Målet med samtalen... 5 Hvordan er samtalen bygget op?... 6 Samtalens redskaber...

Læs mere

Definition på voldsudøvelse:

Definition på voldsudøvelse: VOLDS-og BEREDSSKABSPLAN. Indhold: Begrebs afklaring/definition Forståelsesramme Målsætning Overordnet Handleplan Om magtanvendelse Beredskabsplan Når vold er en kendsgerning Beredskabsplan. Når du har

Læs mere

Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads

Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads Hvad er en dialogmetode? En dialogmetode er et værktøj til at arbejde med trivslen

Læs mere

Velkommen. Uddannelse af kursusleder

Velkommen. Uddannelse af kursusleder v/ 2 Velkommen Tusinde tak for at du har valgt at blive frivillig kursusleder. Gennem dit frivillige arbejde er du med til at sikre, at forældre til børn med ADHD, voksne med ADHD og søskende til børn

Læs mere

Lederen. Den udsatte medarbejder. Fastholdelse. Kollegagruppen SR/TR

Lederen. Den udsatte medarbejder. Fastholdelse. Kollegagruppen SR/TR Faktorer ved Lederen Den udsatte medarbejder Fastholdelse Kollegagruppen F a k t o r e r v e d S u c c e s f u l d e f a s t h o l d e l s e s f o r l ø b Med udgangspunkt i interviews med ledere, udsatte

Læs mere

Indledning: Hvad er arbejdsbetinget stress?

Indledning: Hvad er arbejdsbetinget stress? Indledning: Ubalance mellem krav og ressourcer i arbejdet kan føre til arbejdsbetinget stress. Arbejdsbetinget stress kan have alvorlige konsekvenser for den enkelte medarbejder. Derfor er det vigtigt,

Læs mere

ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE

ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE August 2014 For at give inspiration og support til teamene på skolerne har Kreds 29 samlet en række oplysninger og gode ideer til det fortsatte teamsamarbejde.

Læs mere

Information til virksomheden om praktik på markedsføringsøkonomuddannelsen

Information til virksomheden om praktik på markedsføringsøkonomuddannelsen Information til virksomheden om praktik på markedsføringsøkonomuddannelsen Kære virksomhed, Tak fordi du sammen med Cphbusiness vil være med til at færdiguddanne vores markedsføringsøkonomer. Her har vi

Læs mere

Bliv en stærk leder. for børnenes skyld. Skræddersyede forløb for daginstitutionsledere, der skal sikre større kvalitet og trivsel i institutionen.

Bliv en stærk leder. for børnenes skyld. Skræddersyede forløb for daginstitutionsledere, der skal sikre større kvalitet og trivsel i institutionen. Bliv en stærk leder for børnenes skyld Skræddersyede forløb for daginstitutionsledere, der skal sikre større kvalitet og trivsel i institutionen. 1 Bliv en stærk leder for børnenes skyld Det er i barnets

Læs mere

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Sdr. Bork Efterskole

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Sdr. Bork Efterskole UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Sdr. Bork Efterskole Dato:Juni 2010 Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: juni 2013 UMV en indeholder de fire faser, som tilsammen udgør

Læs mere

Vis udskrift: "360 graders ledervurdering_pilot"

Vis udskrift: 360 graders ledervurdering_pilot Vis udskrift: "360 ers ledervurdering_pilot" Side 1 af 6 0% 0% 100% Vejledning til ledervurdering Dette spørgeskema danner baggrund for Ikast-Brande Kommunes 360-ers ledervurdering. Besvarelsen skal bygge

Læs mere

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg Konflikthåndtering - Inspiration fra en anden kultur Af Else Tranberg I oktober måned deltog to konsulenter fra Cubion i et seminar i Kenya. Temaet var tilgange til konfliktarbejde og konflikthåndtering.

Læs mere

Afrapportering fra projektledelse og kursusholdere til Direktørområdet for Miljø og Teknik

Afrapportering fra projektledelse og kursusholdere til Direktørområdet for Miljø og Teknik Svendborg d. 12.12.2008 Indledning Processen, omkring en nyorganisering af Miljø og Teknikområdet, er endnu ikke tilendebragt. Det er dog ønskeligt, at der på nuværende tidspunkt gøres status, i det væsentlige

Læs mere

Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste:

Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: 1. Mentee er hovedperson og ansvarlig for at der

Læs mere

LEDERVÆRKTØJ - AFSKEDIGELSE Når du skal afskedige en medarbejder, er der en række ting, du som leder bør være opmærksom på. Læs mere i denne folder.

LEDERVÆRKTØJ - AFSKEDIGELSE Når du skal afskedige en medarbejder, er der en række ting, du som leder bør være opmærksom på. Læs mere i denne folder. FORSVARETS PERSONELTJENESTE LEDERVÆRKTØJ - AFSKEDIGELSE Når du skal afskedige en medarbejder, er der en række ting, du som leder bør være opmærksom på. Læs mere i denne folder. MARTS 2013 FØR SAMTALEN

Læs mere

PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30

PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30 PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30 DAGENS PROGRAM 08:30 09:30 Opsamling 09:30 09:45 Pause 09:45 10:45 Brik Å Teori:

Læs mere

Dialogspil. en metode til at kortlægge og forbedre trivslen på arbejdspladsen. Hvad er en dialogmetode? dialogmetode

Dialogspil. en metode til at kortlægge og forbedre trivslen på arbejdspladsen. Hvad er en dialogmetode? dialogmetode dialogmetode Dialogspil en metode til at kortlægge og forbedre trivslen på arbejdspladsen Hvad er en dialogmetode? En dialogmetode er et værktøj til at arbejde med trivslen på arbejdspladsen. Metoden er

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

Lønsamtalen - et ledelsesværktøj

Lønsamtalen - et ledelsesværktøj 1. Introduktion Dansk Erhverv har udarbejdet dette værktøj, som tilbyder vejledning i at gennemføre en konstruktiv lønsamtale. Værktøjet kan således anvendes som henholdsvis inspiration eller checkliste

Læs mere

Assertiv kommunikation

Assertiv kommunikation Assertiv kommunikation Assertiv kommunikation Mere energi og større gennemslagskraft Få dine budskaber ud - med respekt for dig selv og andre Går dit budskab nogle gange ikke igennem? Og bliver din gode

Læs mere

Mellemtrin. Verdens bedste skole

Mellemtrin. Verdens bedste skole Verdens bedste skole Verdens bedste skole Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Dagens tema Hvad er en opfindelse/ innovation? Verdens bedste skole - idéfasen Verdens bedste skole - udvikling Verdens bedste

Læs mere

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) Høj indflydelse, høj grad af mening, stor støtte, høj grad af anerkendelse, høj forudsigelighed og passende

Læs mere

Kerteminde LAG. Overskrift. Fra idé til ansøgning

Kerteminde LAG. Overskrift. Fra idé til ansøgning Kerteminde LAG Overskrift Fra idé til ansøgning Når du vil skrive en ansøgning til Kerteminde LAG.. Formålet med denne lille folder er at hjælpe projektansøgere med at få lavet gode ansøgninger til Kerteminde

Læs mere

Møder kan være en kilde til meget stor arbejdsglæde, men er det desværre ikke altid. Statistikker viser at:

Møder kan være en kilde til meget stor arbejdsglæde, men er det desværre ikke altid. Statistikker viser at: Hånden på hjertet hvor gode er de møder I holder? Går deltagerne fra møderne og er helt høje fordi der var en super stemning, de fik lov til at bidrage med en masse gode ideer og der blev produceret noget

Læs mere

Frivillighåndbog Bestyrelsesarbejde

Frivillighåndbog Bestyrelsesarbejde Frivillighåndbog Bestyrelsesarbejde 1 Indhold Bestyrelsens arbejde... 3 Generalforsamling og bestyrelse... 3 Bestyrelse... 3 Formandsposten... 4 Næstformandsposten... 4 Kassereren... 5 Sekretæren... 5

Læs mere

Forhandling, der skaber resultater

Forhandling, der skaber resultater Forhandling, der skaber resultater Forhandling, der skaber resultater Giv dig selv et forspring til at nå dine forhandlingsmål Forhandling med gennemslagskraft Alt er under forandring og derfor er alt

Læs mere

Træneren som kommunikator og konfliktløser

Træneren som kommunikator og konfliktløser Træneren som kommunikator og konfliktløser En praktisk håndbog til dig, der fungerer som leder og rollemodel i Silkeborg IF. Udarbejdet af Eddie Kragelund Børnekonsulent Silkeborg IF Med det formål, at

Læs mere

Tillægsansøgning om Det gode ressourceforløb

Tillægsansøgning om Det gode ressourceforløb Tillægsansøgning om Det gode ressourceforløb Benyttes hvis kommunen allerede har indsendt ansøgning til empowermentprojektet Ansøger Kommune Hedensted Navn og titel på projektansvarlig HC Knudsen, beskæftigelseschef

Læs mere

Samarbejdsaftale Klar til Femern Bælt 2012

Samarbejdsaftale Klar til Femern Bælt 2012 Samarbejdsaftale Klar til Femern Bælt 2012 Samarbejdsaftale Mellem Fonden Femern Belt Development CVR. nr. 30058356 Råhavegård, Maribovej 9 4960 Holeby (FFBD) og Erhvervsråd XXXXX Adresse Postnummer/By

Læs mere

Styrkespillet. Et udviklingsværktøj til arbejdspladsen

Styrkespillet. Et udviklingsværktøj til arbejdspladsen Styrkespillet 1 TEMA Psykisk arbejdsmiljø Styrkespillet Et udviklingsværktøj til arbejdspladsen Styrkespillet er et enkelt kortspil, som kan bruges på alle typer af arbejdspladser til at udvikle kulturen,

Læs mere

Kære LINAK medarbejder

Kære LINAK medarbejder Værdihåndbog Kære LINAK medarbejder Hvad er en værdihåndbog? For LINAK er det et forsøg på at samle de holdninger, vi har til tingene og de værdier, vi bygger på. De resultater, vi har præsteret sammen

Læs mere

KURSUS-KONFERENCE TILBUD FOR DE FAGLIGE SELSKABER

KURSUS-KONFERENCE TILBUD FOR DE FAGLIGE SELSKABER KURSUS-KONFERENCE TILBUD FOR DE FAGLIGE SELSKABER Dansk Sygeplejeråd Sankt Annæ Plads 30 Postboks 1084 1008 Kbh. K. www.dsr.dk kursusadm@dsr.dk Kursuspakke 1 - grundpakke DSR kursusadministration varetager:

Læs mere

Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø

Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø Overordnede informationer Projektets titel: Hvad er dit mål? Fokus motivation - forandring Projektperiode: Primo

Læs mere

Elevens egen vurdering /evaluering

Elevens egen vurdering /evaluering Elevens egen vurdering /evaluering Inerisaavik Vurdering ved hjælp af portfolio Vurdering af elevpræstationer Elevens egen vurdering /evaluering Møder med eleven i centrum Dette hæfte er et ud af en serie

Læs mere