Projekthåndbogen, KFUM og KFUK i Danmark, side 1. Projekthåndbog. - til projektdeltagere i projektgrupper hos

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Projekthåndbogen, KFUM og KFUK i Danmark, side 1. Projekthåndbog. - til projektdeltagere i projektgrupper hos"

Transkript

1 Projekthåndbogen, KFUM og KFUK i Danmark, side 1 Projekthåndbog - til projektdeltagere i projektgrupper hos Oktober 2004 REVIDERET APRIL 2007

2 Projekthåndbogen, KFUM og KFUK i Danmark, side 2 Indhold Forord Kommunikation Projektgruppens medlemmer Kontaktperson i koordineringsgruppen Andre samarbejdspartere Landskontoret Arbejdsfordelingen mellem projektgruppen og koordineringsgruppen Koordineringsgruppens opgaver Projektgruppens opgaver Den gode projektgruppe Det gode projektgruppemedlem Projektbeskrivelse Sådan styrer vi de forskellige processer Introduktion til Projektgruppen Sådan laver projektgruppen en projektbeskrivelse Arbejdet i projektgruppen Det gode projektarbejde Projektgruppens normer og værdier Projektplan Møder på mange måder Kreative og lærende mødeformer Sig goddag til hinanden Skift pladser Dialogdebat Diskussionsspil Roterende gruppearbejde Konsekvens-spil Metaplan Tværtimod-metoden Alle har en mening Bikuben Spiritualitet i projektgruppen Det vil jeg gerne spørges om! Fortæl om din evighed... 28

3 Projekthåndbogen, KFUM og KFUK i Danmark, side Lav andagter sammen Bed sammen Når der går ged i det hele Lidt om konflikter Konfliktløsning Konflikthåndtering en individuel metode Positive sedler Find skønheden i uhyret - en øvelse i anerkendelse Evaluering Evalueringsskema... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 4.8 Så skal det fejres! Sådan styrer vi økonomien Budget Regnskab fra A-Z Information og PR Gode historier om projektet Husk at det også er vigtigt at fortælle om projekt-gruppens succeser!!! Referater Sådan samler vi aftaler og erfaringer op Tanker om referatteknik Groupcare Mødereferater... 43

4 Projekthåndbogen, KFUM og KFUK i Danmark, side 4 Forord Denne projekthåndbog indeholder de oplysninger, som er vigtige for projektgruppens medlemmer. Hvert projektgruppemedlem bør have et eksemplar af håndbogen. Projekthåndbogen er inddelt i 7 kapitler. Siderne sættes i et ringbind og inddeles med faneblade. Så kan projektgruppens medlemmer selv fylde mappen op med referater, budgetter osv. Dermed bliver projekthåndbogen det værktøj, den er tænkt som. Projekthåndbogen indeholder følgende kapitler: 1. Kommunikation: adresselister, kontaktpersoner, arbejdsfordeling m.m. 2. Om projektgruppen: her findes bl.a. en grupperolletest, som projektgruppen kan benytte til at få afklaret sine svage og stærke sider. 3. Projektbeskrivelse: her findes det redskab, som gruppen skal bruge til bearbejdning af koordineringsgruppens projektbeskrivelse. 4. Arbejdet i projektgruppen: gruppens ansvarsområder, værdier, projektplan osv. 5. Økonomi 6. Information og PR 7. Referater Husk at projekthåndbogen skal fungere som en praktisk hjælp ikke en teoretisk lærebog. Hvordan kapitlerne udfyldes er op til jer i projektgruppen. Med venlig hilsen KFUM og KFUK i Danmark Michael Bager

5 Projekthåndbogen, KFUM og KFUK i Danmark, side 5 1. Kommunikation Projektgruppen kan kommunikere på forskellige måder, og derfor er det vigtigt, at alle medlemmer har telefonnummer og adresse på hinanden. Endvidere er det en fordel at vide, hvornår man bedst træffer hinanden pr. telefon. Det er vigtigt at kommunikere fordi: - misforståelser og dumme spørgsmål undgås - hvis alle underrettes bliver ingen glemt Kapitlet indeholder følgende afsnit: Kontaktperson i koordineringsgruppen Andre samarbejdsparter Landskontoret

6 Projekthåndbogen, KFUM og KFUK i Danmark, side Projektgruppens medlemmer Navn Adresse Tlf. nr. Træffetid Ansvarsområder

7 Projekthåndbogen, KFUM og KFUK i Danmark, side Kontaktperson i koordineringsgruppen Navn Adresse Tlf. I vigtige situationer/nødstilfælde, hvor kontaktpersonen ikke kan nås, kan projektgruppen kontakte: Navn Adresse Tlf.

8 Projekthåndbogen, KFUM og KFUK i Danmark, side Andre samarbejdspartnere Kontakt: Navn Adresse Tlf. Kontakt: Navn Adresse Tlf. Kontakt: Navn Adresse Tlf. Kontakt: Navn Adresse Tlf. Adresserne på horysont, FAZE og MOK-bladet findes i kapitel 6. (Information og PR)

9 Projekthåndbogen, KFUM og KFUK i Danmark, side Landskontoret Da I som projektgruppe fungerer som en slags selvstændig enhed, så vil I sandsynligvis ikke have det store behov for støtte herfra, men kontoret kan eksempelvis bruges i forbindelse med udsendelser. KFUM og KFUK i Danmark Valby Langgade Valby Kontoret har tlf.: , Fax: & Derudover er I altid velkomne til at kontakte den landskonsulent, der har det område, som jeres projekt falder ind under!

10 Projekthåndbogen, KFUM og KFUK i Danmark, side Projektgruppen I kapitel 2 finder du informationer om projektgruppens opgaver samt forholdet til koordineringsgruppen. Endvidere indeholder kapitlet oplysninger om projektgruppens sammensætning. Afsnittene består både af praktiske og mere teoretiske oplysninger samt et par øvelser. Formålet med oplysningerne og øvelserne er, at gøre projektgruppen stærkere og mere arbejdsdygtig, således at de bedste resultater opnås. Kapitlet er inddelt i følgende afsnit: Arbejdsfordeling ml. koordinerings- og projektgruppen Grupperoller Øvelse: Personlig test/gruppens stærke og svage sider 2.1 Arbejdsfordelingen mellem projektgruppen og koordineringsgruppen Det er vigtig at huske, at koordinerings- og projektgruppen har vidt forskellige opgaver Koordineringsgruppens opgaver En koordinerende gruppe kan være et landsudvalg, en foreningsbestyrelse, et distriktsudvalg eller andet Det vil med andre ord sige at en koordineringsgruppe er en gruppe, der har et overordnet ansvar og ønsker at udlicitere en konkret og tidsbegrænset opgave til en projektgruppe. Der er lavet et skema, som koordineringsgruppen skal bruge, når den udarbejder projektoplæg. Formålet med dette er at sikre gennemarbejdede projektoplæg samt at sikre, at projektgruppen får gode rammer for projektarbejdet. Der skal i koordineringsgruppen udpeges en kontaktperson, som projektgruppen kan henvende sig til i forbindelse med eventuelle spørgsmål. Koordineringsgruppen kan give projektgruppen en god start ved at en kontaktperson fra gruppen deltager i det første møde i projektgruppen. Hvis projektgruppen ønsker at foretage større ændringer i projektbeskrivelsen, skal dette godkendes af koordineringsgruppen. Efter projektet er sat i gang skal koordineringsgruppen trække sig tilbage og lade projektgruppen arbejde. Kommunikationen mellem koordinerings- og projektgruppen under projektforløbet er på forhånd beskrevet i den projektbeskrivelse, som koordineringsgruppen har udarbejdet. Kommunikation skal foregå via kontaktpersonen Projektgruppens opgaver En projektgruppe er en gruppe, der ud fra en projektbeskrivelse (lavet af en koordineringsgruppe) fører projektet ud i praksis.

11 Projekthåndbogen, KFUM og KFUK i Danmark, side 11 Det betyder, at projektgruppens arbejde finder sted indenfor nogle faste rammer, som koordineringsgruppen har udarbejdet. Det er projektgruppens opgave at bearbejde/tilpasse koordineringsgruppens projektoplæg til en projektbeskrivelse, som de kan arbejde med. Projektgruppen er forpligtet til at informere koordineringsgruppen (kontaktpersonen), hvis der sker større ændringer af projektet eller projektgruppen. Desuden er projektgruppen forpligtet til at kommunikere med koordineringsgruppen i det omfang der aftales/som fremgår af projektbeskrivelsen. Med hensyn til projektets økonomi, så er det projektgruppens ansvar, at der udarbejdes et budget og et regnskab. Begge dele skal godkendes af koordineringsgruppen. I kapitel 5 behandles økonomien. Projektgruppen bør søge at skabe de bedste betingelser for et succesfuldt projektarbejde. Hvordan disse betingelser skabes, kan du læse om i kapitel 4. I det følgende afsnit kan du læse om den gode projektgruppe. 2.2 Den gode projektgruppe Mennesker er forskellige, og der er behov for forskellige personlighedstyper på forskellige tidspunkter - og i de forskellige faser - i projektgruppens arbejde. Projektgruppens medlemmer skal give hinanden plads, så medlemmernes stærke sider udnyttes bedst muligt. En forudsætning for dette er erkendelse og accept af egne og andres forskellige styrker og svagheder. Der er to faktorer, der er afgørende for, om arbejdet i projektgruppen lykkes: Gruppen skal være sammensat af forskellige typer mennesker, der kan supplere hinanden Gruppen skal fungere godt, og gruppens medlemmer skal have det godt og sjovt sammen. Belbin har lavet en teori om hvilke typer, der bør være repræsenteret i en arbejdsgruppe. I den virkelige verden vil alle typerne sjældent være repræsenteret i ren form i en gruppe. Samtidig er det også sådan, at du som person kan have anlæg til flere af typerne. Men der vil til enhver tid være en type, der falder dig mest naturlig. Belbins grupperoller er som følger: Projektlederen: Den, der trækker andre med. Formanden kan let se andres stærke sider, og udnytter disse til den enkeltes, gruppens og organisationens fordel. Hun/han har også et skarpt blik for gruppens styrke og svagheder, og kan udnytte dette positivt. Formanden styrer gruppen mod målet ved at udtrække de ressourcer, der er brug for. Hun/han er specielt dygtig til at trække andre med sig. Formanden er let at kommunikere med og er en god lytter. Hun/han lytter til andres synspunkter, opsummerer, og dersom "ubehagelige" eller vanskelige beslutninger skal tages, gør hun/han det. Indpiskeren: Den, der presser og udøver indflydelse. Indpiskeren påvirker andre til at prioritere, sætte mål og arbejde målbevidst. Indpiskeren ønsker at strukturere diskussioner, og at man holder sig til dagsordenen. Hun/han tillader ikke for meget "snak" og udskejelser, og hol-

12 Projekthåndbogen, KFUM og KFUK i Danmark, side 12 der dermed de øvrige på sporet. Indpiskeren øver indflydelse på fremdriften i gruppen. Indpiskeren er nervøs, og kun resultater kan berolige hende/ham. Målet er altid hensigten, og der kræves handling straks, noget som kan have en noget tvangspræget karakter. Projektgruppen betragtes på mange måder som en "forlængelse" af egen karakter. Idéskaberen: Den, der giver kreative indspil. Idéskaberen har nytænkning som en udpræget gruppekompetence og fremmer nye og originale ideer og forslag. Hun/han er specielt dygtig til - og optaget af - store og vigtige sager, som for eksempel strategi. Idéskaberen har let ved at løse komplicerede og uoverskuelige problemer ved at finde nye udveje og løsninger. I vanskelige tider er en sådan person specielt nyttig for projektgruppen. Hun/han kendetegnes ved, at hun/han ofte giver kreative indspil i gruppen. Idéskaberen er mere optaget af hovedsagen og grundlæggende ideer end af detaljer - og kan begå fejl ved at overse vigtige detaljer. Ressourcesamleren: Den, der kombinerer andres ideer. Ressourcesamleren har som sin styrke at kunne undersøge ideer og forslag ved at forhøre sig hos andre og finde ud af, hvad andre ved om sagen. Hun/han har som regel et stort kontaktnet udenfor projektgruppen og kan let undersøge sager, få indspil udefra og komme med modificerede forslag til gruppen. Ressourcesamleren omtales også som socialt kreativ, fordi hun/han er specielt dygtig til at kombinere andres løsninger til et bedre resultat. Uden stimuli fra andre kan ressourcesamleren kede sig og blive ineffektiv i projektgruppen. Analytikeren: Den, der vurderer alternativer. Analytikeren har let ved at analysere problemer og situationer. Hun/han har god dømmekraft og kan holde den nødvendige afstand til det, der sker, sådan at objektiviteten forbedres. Analytikeren er et aktiv i vurderingsfaser, hvor hun/han repræsenterer en garanti for at beslutningerne er afbalancerede og vel gennemtænkte. Hun/han er dygtige til at vurdere flere alternativer mod hinanden og på et objektivt grundlag vælge det bedste. Analytikerens problem er, at hun/han kan være så kritisk, at det går udover modtageligheden i forhold til nye ideer. Arbejderen: Den, der søger for, at arbejdet udføres. Arbejderen er specielt dygtig til at gennemføre planer i praksis. Hun/han er effektiv, systematisk og frem for alt praktisk. Arbejderen organiserer og udarbejder rutiner og regler for at nå fastsatte mål, og arbejder velstruktureret, disciplineret og pålideligt. Hun/han identificerer sig med organisationen (eller gruppen) og sætter organisationens (gruppens) interesser foran sine egne private. Arbejderen opfattes som handlekraftig, men kan også være meget lidt fleksibel, specielt ved forandringer i planer og ved forslag, hvor eventuelle resultater ikke med en gang er synlige. Gartneren: Den, der skaber en god tone i gruppen. Gartneren er samarbejdsorienteret og bidrager til at give andre tro på deres egne evner og muligheder. Hun/han virker som katalysator ved at åbne kommunikationskanalerne i projektgruppen. Hun/han virker opbyggende på gruppe-ånden og dæmpende på konflikter og modsætningsforhold. Gartneren er samarbejdsorienteret, påvirker projektgruppearbejdet positivt og har en egen evne til at skabe en god tone i projektgruppen. Afrunderen: Den, der ser vigtige detaljer. Afrunderen er dygtig til at sikre, at projektgruppen ikke laver fejl eller glemmer vigtige ting. Hun/han henleder opmærksomheden på det, som kan være fejl eller gå galt. Afrunderen er ofte utålmodig og kan derfor virke noget dominerende på resten af projektgruppen. Hun/han er grundig, og har et blik for detaljer. Sådanne personer har bl.a. en specielt vigtig funktion i afslutningsfaser for at sikre god kvalitet.

13 Projekthåndbogen, KFUM og KFUK i Danmark, side 13 (Grupperollemodellen stammer fra bogen Management teams: Why they suceed or failed, af Meredith Belbin.) Ser man lidt nærmere på de forskellige typer, så viser det sig, at der er 4 typer, som orienterer sig mod verden indenfor gruppen, og 4 typer hvis orientering er rettet mod verden udenfor gruppen. Udenfor gruppen Projektlederen Idéskaberen Ressourcesamleren Indpiskeren Indenfor gruppen Arbejderen Analytikeren Gartneren Afrunderen Det kan være en god ide, at få afklaret en projektgruppes stærkt og svage sider, før gruppen går i gang med arbejdsprocessen. Det kan den følgende øvelse hjælpe til med: Øvelse: Hvilken type er du? Forud for øvelsen skal alle have læst Belbins grupperoller. Øvelsen består af to dele; første del er individuel og anden del er fælles. Til personlig overvejelse: Hvilken af Belbins typer vil du overvejende betegne dig selv som? Hvilken af Belbins typer falder dig sværest at genkende hos dig selv? Til debat i gruppen: Sammenlign jeres personlige overvejelser. Hvordan ser jeres gruppe ud? Hvad er gruppens stærke sider? Hvad er gruppens svage sider?

14 Projekthåndbogen, KFUM og KFUK i Danmark, side 14 Med baggrund i gruppens stærke og svage sider kan I diskutere, hvordan I vil fordele de praktiske opgaver i gruppen, f.eks. referat, økonomi osv. (jf. afsnit 4.2 og 4.3). 2.3 Det gode projektgruppemedlem Der er forskel på at arbejde i en almindelig arbejdsgruppe og i et team, som du arbejder i, når du arbejder i en projektgruppe. I en arbejdsgruppe er man først og fremmest ansvarlig for sine egne opgaver og dernæst delvis ansvarlig for samarbejdet i gruppen. I et team eller en projektgruppe er alle ansvarlige ikke alene for egne opgaver, men også for helheden i gruppens arbejde. Arbejdet i projektgruppen stiller derfor store krav til, at projektdeltagerne forholder sig til hinanden og hinandens arbejde for at projektet skal lykkes. Listen nedenfor kan hjælpe dig til at være opmærksom på din egen rolle og dit eget ansvar for, at arbejdet i projektgruppen lykkes. Gennemgå listen og overvej din teamfærdigheder. Øvelse: Teamfærdigheder 1. Jeg deltager i og bidrager, når der udarbejdes målbeskrivelser. 2. Jeg kan sætte projektgruppens mål i relation til hele organisationens mål. 3. Jeg er klar over min egen rolle, og hvad projektgruppen forventer. 4. Jeg er klar over de andre projektgruppe deltageres rolle, og hvordan de passer sammen. 5. Jeg forstår hvordan projektgruppen arbejder. 6. Jeg er klar over, hvordan beslutninger tages i projektgruppen. 7. Jeg udviser respekt for individuelle forskelle i projektgruppen. 8. Jeg støtter alle projektgruppens medlemmer, uanset deres baggrund eller opgave. 9. Jeg udviser interesse for og arbejder hen imod at opnå projektgruppens mål. 10. Jeg bidrager til projektgruppens succes ved at overholde løfter og være præcis. 11. Jeg udviser loyalitet over for projektgruppen ved at være enig med og gennemføre projektgruppens beslutninger. 12. Jeg støtter projektgruppen ved at kommunikere projektgruppens beslutninger ud til andre. 13. Jeg yder en indsats for at lære de andre projektgruppe medlemmer at kende. 14. Jeg tilskynder andre projektgruppe medlemmer til deres arbejde 15. Jeg udviser interesse for, hvordan det går projektgruppen. 16. Jeg fuldfører mit arbejde i henhold til projektgruppens standarder. 17. Jeg er i stand til sikkert at forklare andre, hvilken rolle projektgruppen har, og hvordan den fungerer. 18. Jeg er fuld af lovord om projektgruppen, når jeg har med andre personer at gøre. 19. Jeg skrider til handling uden først at skulle opfordres hertil. 20. Når jeg konfronteres med et problem, gør jeg noget ved sagen for at løse det allerede fra starten af.

15 Projekthåndbogen, KFUM og KFUK i Danmark, side Jeg er klar over mine egne behov for viden og udvikling. 22. Jeg søger aktivt muligheder, der kan forbedre mine færdigheder. 23. Jeg er indstillet på at prøve nye måder at gøre tingene på. 24. Jeg er villig til at være fleksibel omkring min egen rolle for at imødegå projektgruppens behov. 25. Jeg tager med glæde imod feedback fra projektgruppens medlemmer eller andre. 26. Jeg er indstillet på at erkende fejl og accepterer behovet for forbedring. 27. Jeg er i stand til at håndtere min egen stress, når jeg arbejder alene eller med andre. 28. Jeg støtter andre projektgruppemedlemmer, når de er under pres. 29. Jeg tager initiativ til at lede projektgruppen på rette vej, når nødvendigt. 30. Når jeg tager en lederrolle, er jeg passende lydhør og udviser respekt for andre. 31. Jeg kommer med kreative ideer for at udvikle projektgruppen. 32. Jeg udarbejder konstruktive forslag for at øge projektgruppens succes. 33. Jeg anerkender de andre projektmedlemmers bidrag. 34. Jeg giver konstruktiv feedback til de andre projektgruppemedlemmer på en hjælpsom måde. 35. Jeg er indstillet på at bruge tid på at hjælpe andre projektgruppemedlemmer, når nødvendigt. 36. Når jeg forklarer noget, gør jeg det på en opmuntrende måde. Jeg viser klart, hvad der skal gøres og retter eventuelt arbejdsindsatsen på en pæn og ordentlig måde. 37. Jeg opbygger et tillidsforhold til andre ved ærligt og oprigtigt at forsøge at gøre, hvad jeg har lovet. 38. Ved alle aftaler med projektgruppemedlemmer er jeg ærlig og ligefrem. 39. Jeg er i stand til at lære af fejltagelser, og tilpasser mig på en positiv måde. 40. Jeg deltager i evaluering af både min egen og projektgruppens arbejdsindsats.

16 Projekthåndbogen, KFUM og KFUK i Danmark, side Projektbeskrivelse 3.1 Sådan styrer vi de forskellige processer Det primære styringsredskab i projektprocesserne er projektoplægget fra den koordinerende gruppe og projektbeskrivelsen fra projektgruppen. Forud for arbejdet med projektbeskrivelsen, kan I evt. lave en projektplan, se afsnit 4.3. Projektplanen vil sammen med projektoplægget fra koordineringsgruppen ruste jer godt til arbejdet med projektbeskrivelsen. I arbejdet med at lave projektbeskrivelserne, vil I overveje alle de væsentligste ting og processer i projektet, så derfor er det vigtigt, at I hele tiden bruger projektbeskrivelserne som kompas og styringsredskab. Dette kapitel indeholder yderligere 2 afsnit. Når I har gennemarbejdet de forskellige afsnit i projektgruppen, så skulle I gerne have en fælles opfattelse af, hvad projektet går ud på. Introduktion til projektgruppen Sådan laver projektgruppen en projektbeskrivelse

17 Projekthåndbogen, KFUM og KFUK i Danmark, side Introduktion til Projektgruppen Projektbeskrivelsen fra jeres koordineringsgruppe er en beskrivelse, som gerne skulle tegne nogle rammer for jer, så I får det bedst mulige afsæt i jeres kommende projektarbejde. Det er tænkt sådan, at koordineringsgruppen definerer de brede rammer i projektoplægget, og I skal definere selve indholdet i jeres projektarbejde. Nogle af jer har formentlig stor erfaring i projektarbejde, mens det for andre er helt nyt. Derfor har vi forsøgt at beskrive så godt som muligt, hvad baggrunden er for ønsket om en større projektorganisering af arbejdet i KFUM og KFUK og hvilke ting, I bør være opmærksomme på. Vi håber, både baggrundsmaterialet og skemaerne kan hjælpe jer videre til at få defineret projektets indhold så tydeligt som muligt, så det bliver sjovt og spændende at være med til at lave projekter i KFUM og KFUK. Trin 1: Hvorfor projektarbejde? I KFUM og KFUK vil vi gerne arbejde meget mere i projekter. Vi tror nemlig, at rigtig mange har mange gode ideer til udvikling af KFUM og KFUKs arbejde og at lige så mange, har lyst til at være med til at satse på en konkret afgrænset opgave. Umiddelbare fordele ved projektarbejdet kan være: - det bliver mere overskueligt at engagere sig - flere får lyst til at deltage i landsarbejdet - flere får lyst til at engagere sig i en tidsmæssigt og opgavemæssigt afgrænset opgave Umiddelbare udfordringer ved projektarbejdet kan være - der er nogle, der skal holde fast i fælles mål og værdier - der er nogle, der skal vurdere relevansen af projekterne ift. KFUM og KFUKs visioner og målsætninger - der er nogle, der skal tage sig af de løbende opgaver f.eks. økonomisk overblik - projektfolk skal kun tage ansvar for deres eget projekt og ikke for helheden Kilde: Demokrati i virkeligheden, DUF 2002 Trin 2: Projekt eller opgave? Projektarbejdet betyder altså, at der er nogle, der arbejder i projektgrupper indenfor klart definerede rammer, og andre der holder det kølige overblik og tænker helheder dvs. koordineringsgruppen. Det koordinerende udvalgs arbejde er beskrevet i deres kommissorier, men groft sagt skal det koordinerende udvalg skal arbejde med driftsopgaver og projektgrupperne med projekter.

18 Projekthåndbogen, KFUM og KFUK i Danmark, side 18 Et projekt er kendetegnet ved: Fører til væsentlige forandringer for arbejdsområdet Har engangskarakter Kræver nytænkning og en større arbejdsindsats Stiller store krav om samarbejde og måske også brug for hjælp uden for projektgruppen Har defineret tidsramme også for delmål Trin 4: Projektbeskrivelse Den gode projektbeskrivelse har været rundt i alle hjørner, således at I som projektgruppe har et klart billede af, hvad det er for et projekt I er med i og under hvilke rammer I skal arbejde. Det er et særkende for projektarbejdsformen, at der gøres særligt meget ud af at finde ud af, hvordan opgaven skal løses. Projektoplæggene, som I skal lave projektbeskrivelser ud fra er gennemarbejdet fra koordineringsgruppens side. I det øjeblik, at I som projektgruppe får ejerskabet af projektet, så er det jer, der ejer projektet. Der er således ingen områder, hvor koordineringsgruppen har vetoret! Derfor vil I ved et af de første møder i projektgruppen mødes med en kontaktperson fra koordineringsgruppen, der sammen med jer vil tilpasse koordineringsgruppens projektbeskrivelse til en projektbeskrivelse, som I kan arbejde med. Det vedlagte skema er udformet sådan, så I skulle komme hele vejen rundt. Koordineringsgruppen har defineret, hvilken vision og målsætning jeres projekt hører under. Det kan måske være svært f.eks. at knytte et konkret projekt op på en af KFUM og KFUKs visioner og en eller flere målsætninger. Vi vil derfor opfordre jer til i projektgruppen af diskutere KFUM og KFUKs målsætninger og visioner - arbejdet er givet godt ud! Når I har været igennem de drøftelser skulle det ligge meget klart, hvad der er fokus for projektet og hvad der er mindre væsentligt. Trin 4: Sammensætning af projektgruppen

19 Projekthåndbogen, KFUM og KFUK i Danmark, side 19 Projektgruppernes leder (projektlederen) forventes at gennemfører KFUM og KFUKs projektuddannelse. Vi er alle forskellige, og vi er alle gode til noget forskelligt. Derfor er det en god idé på et af de førstkommende møder i projektgruppen at snakke om, hvilke typer I er som personer hvad kan I lide at arbejde med, er I de initiativrige, idérige, den der er god til at få ting sparket i gang eller måske den der kan sætte en masse andre i sving. Jf. kapitel 2. Trin 5: God arbejdslyst Tilbage er der at ønske jer en god fornøjelse med arbejdet. Støder I på problemer, kan I bruge koordineringsgruppen eller den tilknyttede konsulent.

20 Projekthåndbogen, KFUM og KFUK i Danmark, side Sådan laver projektgruppen en projektbeskrivelse Projektbeskrivelse til projekter i KFUM og KFUK i Danmark Udfyldes af koordineringsgruppen og tiltrædes af projektgruppen efter dialog mellem den koordinerende gruppe og projektgruppen om projektbeskrivelsen Projektets navn Hvem er projektleder og hvem er med i projektgruppen? Projektets målsætning kort formuleret Hvorfor skal vi have dette projekt hvad er baggrunden? Hvem er målgruppen for projektet og hvorfor blev den valgt? Hvilken eller hvilke af KFUM og KFUKs målsætninger hænger projektet sammen med? Mål 1: KFUM og KFUK skaber hvert år store sus for børn og unge - og er kendt for det Mål 2: KFUM og KFUK er synlig som kristen børne- og ungdomsorganisation i samfundet og over for sine medlemmer Mål 3: KFUM og KFUK giver kristendommen nutidige udtryk og er kendt for det

21 Projekthåndbogen, KFUM og KFUK i Danmark, side 21 Mål 4: KFUM og KFUK har en lederuddannelse, som bruges af 50 % af alle medlemmer mellem 13 og 30 år Mål 5: KFUM og KFUK har 10 % flere medlemmer under 30 end i 2003 Er der nogen løfter, krav eller bindinger på forhånd for projektet? Hvad er projektets succeskriterier? Hvordan skal kommunikationen være mellem det koordinerende udvalg og projektgruppen? Budget og fundraising Projektplan Projektgruppen udarbejder selv en projektplan altså en plan over forløbet i projektet. Husk flg. ting: mål delmål pr hvem skal vide noget om projektet? evaluering fejring af projektet Øvrige ting

22 Projekthåndbogen, KFUM og KFUK i Danmark, side Arbejdet i projektgruppen I dette kapitel finder du en række afsnit, der handler om arbejdsformen i projektgruppen. Afsnittene indeholder en række oplysninger af teoretisk og praktisk art som suppleres med øvelser og forslag til konkrete metoder, der kan anvendes i forbindelse med projektarbejdet. Kapitlet indeholder følgende afsnit: Det gode projektarbejde Værdier i projektgruppen Uddybet arbejdsplan Mødeformer Få gud med i arbejdet Hvis det hele går i ged Evaluering løbende og til slut Celebrering 4.1 Det gode projektarbejde Det succesfulde projektarbejde forudsætter kommunikation, forpligtelse, tilpasning og løbende feedbadk Den bedste projektgruppe er den, hvor medlemmerne kender hinanden godt nok til at være uenige, og gennem dialogen opnår en højere form for enighed og dermed større kvalitet i den endelige løsning af gruppens projekt. I den gode projektgruppe kender medlemmerne kender hinanden, f.eks. fordi de har spist, leget eller lavet andet socialt sammen. Konflikter og barrierer formindskes på denne måde, og derfor arbejder gruppen bedre sammen end andre arbejdsgrupper. Den godt projektgruppe reflekterer løbende over samarbejdsformen i gruppen. Kan samarbejdet gøres bedre? Men husk at det er lettere for projektgruppens medlemmer at tale om opgaven i teknisk forstand end at tale om samarbejdet. Sidstnævnte kræver, at man tager ansvaret for sin egen arbejdsindsats og den indflydelse, ens udsagn kan få på andre gruppemedlemmer.

23 Projekthåndbogen, KFUM og KFUK i Danmark, side Projektgruppens normer og værdier For at gruppen kan fungere bedst muligt, er det vigtig med fælles normer/kultur. Det kan man sikre ved at tale (og enes) om de rammer, som man ønsker for projektarbejdet. Det være sig fysiske rammer: gode lokaler, forplejning osv. samt tekniske rammer: hvornår skal indkaldelsen/referatet sendes, pauser, møder man forberedt osv. Sociale rammer: respekt, dialog osv. Det følgende er eksempler på normer, som en projektgruppe kan vælge: - Man behandler hinanden med respekt og omtanke - Man bliver til hele mødet/ går ikke før tiden - Man sørger for at få lavet de opgaver, man påtager sig - Man lytter åbent og værdsætter andres meninger og ideer - Man håndterer konflikter - Alle bidrager til arbejdet Øvelse: Hvilke rammer vil I have i gruppen? Hvordan træffer I beslutninger? Hvordan håndterer I konflikter? (jf. evt. afsnit 4.6) Projektgruppens normer og værdier bør afklares tidligt i projektforløbet helst allerede på første møde. Det letter projektarbejdet på sigt. 4.3 Projektplan Når jeres arbejde med projektbeskrivelsen er færdig, skal I i gang med at lave en arbejdsplan. Den skal laves med udgangspunkt i tidsplanen fra projektbeskrivelsen. Den bedste, sjoveste og mest overskuelige måde at lave en projektplan på er at finde en stor bar væg, bevæbne jer med en masse sedler og en rulle malertape og så i gang med at bygge projektet op på væggen. I yderste højre side skal jeres projektmål stå f.eks. at lave Vild og Voldsomfestival på Sjælland i maj I yderste venstre side skal jeres forskellige opgaver/delmål stå f.eks. lokaler, mad, underholdning, workshops, lederuddannelse osv. stå. På pladsen mellem delmålene til vestre og projektmålet til højre sætter I så en masse sedler med alle de milepæle på, som I skal huske (altså at tage ud og bese forskellige lokaler, at tage tilbud hjem på lokaler, at tegne kontrakt på lokaler, at hente nøgle osv. Husk at for hver milepæl skal der sætte en dato på en hvem der er ansvarlig for opgaven. På den måde vil I kunne opbygge hele projektet og husk, at den tid, I bruger først i projektet på planlægning kommer så godt og rigeligt igen i den sidste del af projektet. Det er nemlig kendetegnende for godt projektarbejde, at der gøres ekstraordinært meget ud af planlægningen. Når I har lavet arbejdsplanen skrives den af efter væggen og husk at alle i projektgruppen skal have en kopi af arbejdsplanen.

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Hjælp en kollega i konflikt. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Christian og Bente, hvor

Læs mere

Trivsel Pursuit. - på jagt efter trivsel. Find ud af, om I har de rette kompetencer i forhold til arbejdsbetinget stress

Trivsel Pursuit. - på jagt efter trivsel. Find ud af, om I har de rette kompetencer i forhold til arbejdsbetinget stress 1 Trivsel Pursuit - på jagt efter trivsel Find ud af, om I har de rette kompetencer i forhold til arbejdsbetinget stress Antal deltagere: 5-20 Tid: Ca. 80-110 minutter eks. forberedelse Målgruppe: MED-udvalg

Læs mere

Ressourcen: Projektstyring

Ressourcen: Projektstyring Ressourcen: Projektstyring Indhold Denne ressource giver konkrete redskaber til at lede et projekt, stort eller lille. Redskaber, der kan gøre planlægningsprocessen overskuelig og konstruktiv, og som hjælper

Læs mere

Indledning. Hvorfor overhovedet holde ledermøder i FDF?

Indledning. Hvorfor overhovedet holde ledermøder i FDF? Det gode ledermøde Indledning På FDFs landsmøde i 2004 blev det vedtaget, at landsforbundet skulle udgive et materiale med henblik på en styrkelse af ledermødet. Denne folder dækker nogle af de tiltag,

Læs mere

Vejledning til opfølgning

Vejledning til opfølgning Vejledning til opfølgning Metoder til opfølgning: HVAD KAN VEJLEDNING TIL OPFØLGNING? 2 1. AFTALER OG PÅMINDELSER I MICROSOFT OUTLOOK 3 2. SAMTALE VED GENSIDIG FEEDBACK 4 3. FÆLLES UNDERSØGELSE GENNEM

Læs mere

Workshop. Kodeks for god ledelse. Landsforeningens årsmøde 2015. Baggrund for kodeks for god ledelse. Hvorfor kodeks for god ledelse?

Workshop. Kodeks for god ledelse. Landsforeningens årsmøde 2015. Baggrund for kodeks for god ledelse. Hvorfor kodeks for god ledelse? Workshop Kodeks for god ledelse Landsforeningens årsmøde 2015 Program den 31. maj 2015 Formål med workshop Baggrund for kodeks for god ledelse Hvorfor kodeks for god ledelse? Gennemgang af kodekset Øvelser

Læs mere

GODE RÅD TIL MØDELEDER

GODE RÅD TIL MØDELEDER GODE RÅD TIL MØDELEDER Dette dokument er beregnet til dig som mødeleder. Dokumentet giver dig alle de nødvendige oplysninger og gode råd, så du bedst muligt kan forberede og afholde mødet. Det forventes

Læs mere

Mini. er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0

Mini. er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0 Mini er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0 Mini 2 er ny Indhold.indd 2 13/01/12 15.2 Indhold Forord... 4-5 Baggrund... 6-7 Lærervejledning... 8-9 Øvelser: Job... 10-21 Medborgerskab... 22-33 Uddannelse...

Læs mere

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Indholdsfortegnelse 1. Introduktion 3 1.1 Medarbejderudviklingssamtalen 3 1.2 Formål og mål med medarbejderudviklingssamtaler 4 1.3 10 gode råd 4 2. Forberedelse

Læs mere

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! LEDER/ARBEJDSGIVER SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne

Læs mere

Velkommen til SLP i P2 Søren Hansen og Jonna Langeland

Velkommen til SLP i P2 Søren Hansen og Jonna Langeland Velkommen til SLP i P2 Søren Hansen og Jonna Langeland I kommer til at arbejde med en del øvelser i jeres egen gruppe. Derfor skal I opstille bordene så I kan sidde sammen gruppevis og så alle kan se tavlen

Læs mere

Samarbejdspolitik for ansatte i DII Skovkanten

Samarbejdspolitik for ansatte i DII Skovkanten Samarbejdspolitik for ansatte i DII Skovkanten Indhold Formål med samarbejdspolitikken... 1 Kommunikation i Skovkanten... 1 Omgangstone... 2 Fokus på fagligheden... 2 Konflikthåndtering... 2 Ihh hvor er

Læs mere

Der er 3 niveauer for lytning:

Der er 3 niveauer for lytning: Aktiv lytning Aktiv lytning betyder at du som coach har evnen til at lytte på et dybere niveau. Du opøver evnen til at lytte til det der ligger bag ved det, der bliver sagt eller det der ikke bliver sagt.

Læs mere

Kommunikation at gøre fælles

Kommunikation at gøre fælles Kommunikation at gøre fælles Ordet kommunikation kommer af latin, communicare, og betyder "at gøre fælles". Kommunikation er altså en grundlæggende forudsætning for alt socialt fællesskab ingen sociale

Læs mere

Brænd igennem med dit budskab

Brænd igennem med dit budskab Brænd igennem med dit budskab - et redskabskursus i formidling og kommunikation Gentofte Hovedbibliotek Den 27. april 2011 Amalie Jeanne Formål med kurset Formålet med kurset er, at deltagerne bliver klædt

Læs mere

Skab engagement som coach

Skab engagement som coach Skab engagement som coach Dette er et værktøj til dig, som vil Skabe motivation, engagement og ejerskab Sikre bedre performance i opgaveløsningen og samarbejdet Skabe udvikling og læring Dette værktøj

Læs mere

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene?

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Af Jette Stenlev Det heterogene princip for teamdannelse er et meget væsentligt princip i Cooperative Learning. Med heterogene teams opnår man

Læs mere

Fastlæggelse af gruppens mål.

Fastlæggelse af gruppens mål. INDKVARTERING - FORPLEJNING - GRUPPEOPGAVE 1 - Blad 1. Fastlæggelse af gruppens mål. side 1 af 12 sider På de følgende sider finder du 22 udsagn, der skal besvares. Først af dig selv. Herefter drøfter

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

Tema Samarbejde: Den gode gruppe

Tema Samarbejde: Den gode gruppe Tema Samarbejde: Den gode gruppe Mål Målet med undervisningsforløbet er, at eleverne skal blive bevidste om gruppevalg, dvs. at de skal træffe valg om, hvem de vil være i gruppe med ud fra saglige og faglige

Læs mere

Lidt om en forretningsorden

Lidt om en forretningsorden Lidt om en forretningsorden Tanken bag en forretningsorden er, at der skal være et sæt etablerede og anerkendte spilleregler for arbejdet i bestyrelsen. Spillereglerne kan blandt andet sige noget om: -

Læs mere

Fra kollega til leder

Fra kollega til leder Fra kollega til leder At træde ind i rollen og få følgeskab De har valgt dig så selvfølgelig bliver du en god leder! Ledelse er på den ene side ikke svært, på den anden side skal du være ydmyg overfor

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

GODE RÅD OM. Medarbejder udviklingssamtaler MUS MEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALER - MUS. Udgivet af DANSK ERHVERV

GODE RÅD OM. Medarbejder udviklingssamtaler MUS MEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALER - MUS. Udgivet af DANSK ERHVERV 2007 GODE RÅD OM Medarbejder udviklingssamtaler MUS MEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALER - MUS Udgivet af DANSK ERHVERV Indholdsfortegnelse Hvad er MUS? 3 Hvorfor afholde MUS? 3 Hvordan forberedes MUS-samtalen?

Læs mere

--> Året der gik --> Opgaver og udvikling --> Trivsel og samarbejde -->

--> Året der gik --> Opgaver og udvikling --> Trivsel og samarbejde --> Hvad er MUS? En systematisk, periodisk, planlagt og velforberedt dialog mellem en medarbejder og den leder, som medarbejderen refererer til MUS er en samtale om mål og muligheder Formålet er at medarbejderens

Læs mere

samfundsengageret Jeg stemmer, når der er valg

samfundsengageret Jeg stemmer, når der er valg Jeg ved, hvordan demokrati fungerer i praksis Jeg er samfundsengageret og følger med i det politiske liv Jeg diskuterer samfundets indretning med andre Jeg stemmer, når der er valg Jeg udvikler ideer til

Læs mere

Model for arbejdet mod en sundhedsfremmende arbejdsplads

Model for arbejdet mod en sundhedsfremmende arbejdsplads Model for arbejdet mod en sundhedsfremmende arbejdsplads FOA Fag Og Arbejde Projektansvarlig politiker: Gina Liisborg køkken & rengøringssektoren Projektleder: Lea Groth-Andersen November 2005 1 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

GODE RÅD OM. Medarbejder udviklingssamtaler MUS MEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALER - MUS. Udgivet af DANSK ERHVERV

GODE RÅD OM. Medarbejder udviklingssamtaler MUS MEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALER - MUS. Udgivet af DANSK ERHVERV 2007 GODE RÅD OM Medarbejder udviklingssamtaler MUS MEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALER - MUS Udgivet af DANSK ERHVERV Indholdsfortegnelse Hvad er MUS? 3 Hvorfor afholde MUS? 3 Hvordan forberedes MUS-samtalen?

Læs mere

REBUS - Fælles uddannelse for folke- og skolebibliotekarer i Fredericia

REBUS - Fælles uddannelse for folke- og skolebibliotekarer i Fredericia Intern evalueringsopsamling Opsamling - EKSAMEN X = hold 1, hold 2, hold. Alle hold samlet 1. Formen: I hvilken har du oplevet, at eksamensformen har svaret til undervisningen på studieforløbet? I høj

Læs mere

GØR DET BEDRE FORANDRINGSLEDELSE. Et dialogværktøj til afklaring og udvikling

GØR DET BEDRE FORANDRINGSLEDELSE. Et dialogværktøj til afklaring og udvikling GØR DET BEDRE FORANDRINGSLEDELSE Et dialogværktøj til afklaring og udvikling GØR DET BEDRE Forandringsledelse er et af en række dialogværktøjer udviklet af DufkeResult. Se den komplette liste på www.dufkeresult.dk

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information En leder kommunikerer ved sin blotte eksistens. Folk om bord orienterer sig efter lederen, hvad enten han/hun taler eller er tavs handler eller undlader at handle. Følger

Læs mere

klassetrin Vejledning til elev-nøglen.

klassetrin Vejledning til elev-nøglen. 6.- 10. klassetrin Vejledning til elev-nøglen. I denne vejledning vil du til nøglen Kollaboration finde følgende: Elev-nøgler forklaret i elevsprog. En uddybende forklaring og en vejledning til hvordan

Læs mere

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet:

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet: Introduktion til redskabet: er et redskab til at undersøge trivslen i en virksomhed. Det kan bruges i mindre virksomheder med under 20 ansatte og man behøver ikke hjælp udefra. Det kræver dog, en mødeleder

Læs mere

Guide til Medarbejder Udviklings Samtaler

Guide til Medarbejder Udviklings Samtaler Her får du en guide til, hvordan du kan forberede, gennemføre og følge op på en medarbejder-udviklingssamtale (MUS). Der findes et utal af skemaer og anbefalinger til, hvordan en MUS skal forløbe. Det

Læs mere

Opsamling på fællesmødet for IT-koordinatorer november 2015

Opsamling på fællesmødet for IT-koordinatorer november 2015 TE/30.11.15 Opsamling på fællesmødet for IT-koordinatorer november 2015 Hotel Park Middelfart Viaduktvej 28 5500 Middelfart 2. november 2015 Velkomst og opfølgning på mødet i juni Tina og Kristian bød

Læs mere

Omfang af beføjelser til at træffe beslutninger (for eksempel anbefaling eller implementering)

Omfang af beføjelser til at træffe beslutninger (for eksempel anbefaling eller implementering) Skema til brug ved oprettelse af et team Formålet med teamet Forventede aktiviteter Tilsigtede resultater Tilgængelige ressourcer Begrænsninger Nødvendige færdigheder og kvaliteter Forventede teammedlemmer

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

Klassens egen grundlov O M

Klassens egen grundlov O M Klassens egen grundlov T D A O M K E R I Indhold Argumentations- og vurderingsøvelse. Eleverne arbejder med at formulere regler for samværet i klassen og udarbejder en grundlov for klassen, som beskriver

Læs mere

Det gode samarbejde. Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen

Det gode samarbejde. Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Det gode samarbejde Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Det gode samarbejde Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Indledning Intet godt resultat på en dansk arbejdsplads

Læs mere

Anerkendende øvelser. Et supplement til jeres dialog om arbejdsmiljø. 1 social kapital på social og sundhedsområdet

Anerkendende øvelser. Et supplement til jeres dialog om arbejdsmiljø. 1 social kapital på social og sundhedsområdet Anerkendende øvelser Et supplement til jeres dialog om arbejdsmiljø 1 social kapital på social og sundhedsområdet Indhold Indhold 3 Forord 4 Supplement til APV 5 Sæt den gode historie på dagsordenen 6

Læs mere

Patientuddannelse Guide til det gode samarbejde mellem instruktører

Patientuddannelse Guide til det gode samarbejde mellem instruktører Patientuddannelse Guide til det gode samarbejde mellem instruktører Når man er instruktør på en patientuddannelse, skal man arbejde sammen med en anden frivillig instruktør om at give deltagerne den bedst

Læs mere

Tidsplan for Kommunikation

Tidsplan for Kommunikation Tidsplan for Kommunikation 09:00 Introduktion til AI og Værdsættende Samtale 09:45 Kaffepause 10:00 Gruppeinterview 11:00 Opsamling og spørgsmål 12:00 Frokost 14:00 Kommunikation og kropssprog 14:15 Øvelse

Læs mere

Aktivitetsskema: Se nedenstående aktivitetsskema for eksempler på aktiviteter.

Aktivitetsskema: Se nedenstående aktivitetsskema for eksempler på aktiviteter. Didaktikopgave 7. semester 2011 Vi har valgt at bruge Hiim og Hippes didaktiske relationsmodel 1 som baggrund for vores planlægning af et to- dages inspirationskursus for ledere og medarbejdere. Kursets

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Medarbejder SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne møder

Læs mere

Opfølgning på aftale mellem Randers Byråd og Bjerregrav Skole

Opfølgning på aftale mellem Randers Byråd og Bjerregrav Skole Opfølgning på aftale 2010-12 mellem Randers Byråd og Bjerregrav Skole Evaluering af lærer-pædagogsamarbejdet Fra skoleaftalen 2010-2012, afsnit 4 Udviklingsmål for skolen er følgende initiativer og succeskriterier

Læs mere

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø 22. september 2014 Trivsel og psykisk arbejdsmiljø Program mandag den 22. september 10.00 Velkomst - Ugens program, fællesaktiviteter og præsentation 10.35 Gruppearbejde:

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

patientuddannelse Guide til det gode samarbejde mellem instruktører

patientuddannelse Guide til det gode samarbejde mellem instruktører patientuddannelse Guide til det gode samarbejde mellem instruktører Indhold 1 Guide til det gode samarbejde mellem instruktører 2 Forventningsafklaring 4 Forberedelsesskemaer 5 Evaluering (udover vejledning)

Læs mere

Vejledning til tiltrædelse og udvikling Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen

Vejledning til tiltrædelse og udvikling Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen Herunder kan du finde hjælp til tiltrædelsessamtalen og til udviklingssamtalen og udviklingskontrakten. 1 Vejledning til tiltrædelsessamtalen Denne

Læs mere

Ansvar. Arbejdet med ansvar betyder, at eleverne har tilegnet sig kompetencer, der sætter dem i stand til at: Efter 2. klassetrin

Ansvar. Arbejdet med ansvar betyder, at eleverne har tilegnet sig kompetencer, der sætter dem i stand til at: Efter 2. klassetrin INDSKOLINGEN På Toftevangskolen skal det være rart at gå i skole Vi ønsker, at eleverne udvikler kompetencer indenfor følgende områder: Ansvar Empati personlig integritet Selvkontrol Ansvar Arbejdet med

Læs mere

Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads

Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads Hvad er en dialogmetode? En dialogmetode er et værktøj til at arbejde med trivslen

Læs mere

Procesfremmende spørgsmål, refleksioner og øvelser

Procesfremmende spørgsmål, refleksioner og øvelser 1 Procesfremmende spørgsmål, refleksioner og øvelser Hvert modul begynder med et check in og afsluttes med et check ud Nedenfor findes forslag til introduktion og velkomst af deltagere ved EVARS. Når modulerne

Læs mere

Ideer til undervisningsmetoder

Ideer til undervisningsmetoder Ideer til undervisningsmetoder Udvælgelsen af undervisningsmetode skal understøtte opnåelsen af læringsmålene for kurset bedst muligt. Generelt anbefales en kombination af forskellige metoder, og at disse

Læs mere

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Dato 12-03-2014 Den vigtige samtale Dialogen med forældre er en vigtig del af hverdagen. Udgangspunktet for denne dialog bør altid være respekt

Læs mere

Kære LINAK medarbejder

Kære LINAK medarbejder Værdihåndbog Kære LINAK medarbejder Hvad er en værdihåndbog? For LINAK er det et forsøg på at samle de holdninger, vi har til tingene og de værdier, vi bygger på. De resultater, vi har præsteret sammen

Læs mere

PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30

PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30 PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30 DAGENS PROGRAM 08:30 09:30 Opsamling 09:30 09:45 Pause 09:45 10:45 Brik Å Teori:

Læs mere

Sådan oversætter du centrale budskaber

Sådan oversætter du centrale budskaber Sådan oversætter du centrale budskaber Dette er et værktøj for dig, som Vil blive bedre til at kommunikere overordnede budskaber til dine medarbejdere, så de giver mening for dem Har brug for en simpel

Læs mere

GRUNDLÆGGENDE LEDERUDDANNELSE UNG 2. Foto: Christian Nesgaard KURSUSMATERIALE

GRUNDLÆGGENDE LEDERUDDANNELSE UNG 2. Foto: Christian Nesgaard KURSUSMATERIALE GRUNDLÆGGENDE LEDERUDDANNELSE UNG 2 Foto: Christian Nesgaard KURSUSMATERIALE INDLEDNING Ung 2 er en opfølgende samtale på Ung 1 og henvender sig til samme målgruppe henholdsvis seniorvæbnere eller seniorer

Læs mere

Workshop for unge sejlere

Workshop for unge sejlere Workshop for unge sejlere Instruktion og manuskript Workshop for unge sejlere Kom i dialog med de unge! Hvilke aktiviteter skulle der laves, hvis det var klubbens unge sejlere, der bestemte? Dansk Sejlunion

Læs mere

Vis udskrift: "360 graders ledervurdering_pilot"

Vis udskrift: 360 graders ledervurdering_pilot Vis udskrift: "360 ers ledervurdering_pilot" Side 1 af 6 0% 0% 100% Vejledning til ledervurdering Dette spørgeskema danner baggrund for Ikast-Brande Kommunes 360-ers ledervurdering. Besvarelsen skal bygge

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Model i fire trin Overordnet kan arbejdspladsen arbejde med en model i fire trin, som er afbilledet herunder.

Model i fire trin Overordnet kan arbejdspladsen arbejde med en model i fire trin, som er afbilledet herunder. PROCESVÆRKTØJ Hvordan kan arbejdspladsen arbejde med at lave retningslinjer? - Forslag til et forløb i fire trin Retningslinjer giver ikke i sig selv bedre forflytninger. Men de rummer fælles aftaler som

Læs mere

FACILITERING Et værktøj

FACILITERING Et værktøj FACILITERING Et værktøj Af PS4 A/S Velkommen til PS4s værktøj til facilitering Facilitering af møder Ved møder sker det ofte, at den indholdsmæssige diskussion sluger al opmærksomheden fra deltagerne,

Læs mere

PROBLEMORIENTEREDE tilgang (Fysiske systemer) Analyse af årsager Identificere faktorer, der skaber succes

PROBLEMORIENTEREDE tilgang (Fysiske systemer) Analyse af årsager Identificere faktorer, der skaber succes Anerkendende kommunikation og Spørgsmålstyper Undervisning i DSR. den 6 oktober 2011 Udviklingskonsulent/ projektleder Anette Nielson Arbejdsmarkedsafdelingen I Region Hovedstaden nson@glo.regionh.dk Mobil

Læs mere

Konference for tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter 30. september 01. oktober 2015. Stærkere. fællesskaber. Deltagerhæfte. Navn

Konference for tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter 30. september 01. oktober 2015. Stærkere. fællesskaber. Deltagerhæfte. Navn Konference for tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter 30. september 01. oktober 2015 Deltagerhæfte Navn Program Onsdag d. 30. september 10.00-11.00 Indskrivning 11.00-11.40 Velkomst v. formand Majbrit

Læs mere

Giv feedback. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation

Giv feedback. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation 3 Giv feedback Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Indhold Forord... 3 Lær at give fedback... 4 Konstruktiv feedback... 5 Konstruktiv feedback i praksis... 6 Selv iagttagelserne er komplicerede...

Læs mere

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a:

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: 1. MISSION Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: Det enkelte branchearbejdsmiljøråd skal inden for rådets område bistå branchens virksomheder med

Læs mere

Overholde aftaler og følge fælles regler Holde orden på egne ting og være medansvarlig for at holde orden i klassen

Overholde aftaler og følge fælles regler Holde orden på egne ting og være medansvarlig for at holde orden i klassen Trinmål elevens alsidige udvikling Ansvarlighed. Ansvar drejer sig om at vise respekt for egen og andres ejendom og arbejde, samt at kunne udføre opgaver. Man udvikler ansvarlighed ved at få medbestemmelse

Læs mere

Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge

Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Denne manual kan bruges af lederen eller arbejdsmiljøgruppen, alt efter hvordan I fordeler opgaven. Indholdsfortegnelse Før dialogmødet: Tjekliste til din

Læs mere

Tema Samarbejde: Konflikt og konfliktløsning

Tema Samarbejde: Konflikt og konfliktløsning Tema Samarbejde: Konflikt og konfliktløsning Formålet med temaet er at give eleverne en forståelse for, hvad en konflikt er, og hvordan de kan løse den. Med temaet vil vi opnå, at konflikter ikke bare

Læs mere

Dialogspil. en metode til at kortlægge og forbedre trivslen på arbejdspladsen. Hvad er en dialogmetode? dialogmetode

Dialogspil. en metode til at kortlægge og forbedre trivslen på arbejdspladsen. Hvad er en dialogmetode? dialogmetode dialogmetode Dialogspil en metode til at kortlægge og forbedre trivslen på arbejdspladsen Hvad er en dialogmetode? En dialogmetode er et værktøj til at arbejde med trivslen på arbejdspladsen. Metoden er

Læs mere

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Sdr. Bork Efterskole

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Sdr. Bork Efterskole UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Sdr. Bork Efterskole Dato:Juni 2010 Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: juni 2013 UMV en indeholder de fire faser, som tilsammen udgør

Læs mere

- Modul 5: Værdibaseret vækstledelse

- Modul 5: Værdibaseret vækstledelse Workshop til Vækst - Modul 5: Værdibaseret vækstledelse Indholdsfortegnelse Workshop til Vækst... 1 Værdibaseret vækstledelse... 2 Praktiske forberedelser... 3 Mentale modeller... 4 Indbydelse... 5 Program...

Læs mere

Konflikttrappen. 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned.

Konflikttrappen. 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned. Konflikttrappen 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned. Beskrivelsen her er fra arbejdsmiljøweb.dk, en fællesinformation fra arbejdsgivere

Læs mere

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen.

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen. Til underviseren Her er nogle små skrivelser med information til forældrene om Perspekt. Du kan bruge dem til løbende at lægge på Forældreintra eller lignende efterhånden som undervisningen skrider frem.

Læs mere

Definition på voldsudøvelse:

Definition på voldsudøvelse: VOLDS-og BEREDSSKABSPLAN. Indhold: Begrebs afklaring/definition Forståelsesramme Målsætning Overordnet Handleplan Om magtanvendelse Beredskabsplan Når vold er en kendsgerning Beredskabsplan. Når du har

Læs mere

Fokusgrupper. En metode til dialog om udvalgte temaer

Fokusgrupper. En metode til dialog om udvalgte temaer Fokusgrupper En metode til dialog om udvalgte temaer Oktober 009 Dansk Center for Undervisningsmiljø Danish Centre of Educational Environment www.dcum.dk dcum@dcum.dk tlf. + 7 00 Blommevej 0 DK - 890 Randers

Læs mere

SAMTALE OM KOST & MOTION

SAMTALE OM KOST & MOTION SAMTALE OM KOST & MOTION NÅR USUND LIVSSTIL, PÅVIRKER DIT ARBEJDSLIV Herning Kommune Arbejdsmiljøudvalget 2010 Samtale om Kost & Motion 1 VEJLEDNING TIL AT FORBEREDE SAMTALEN OM KOST & MOTION Den nødvendige

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Inspiration til den gode mentor/mentee relation.

Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: 1. Mentee er hovedperson Mentee er ansvarlig for

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

FORBERED DIT PERSONALEMØDE OM MTU-RESULTATER

FORBERED DIT PERSONALEMØDE OM MTU-RESULTATER 1 FORBERED DIT PERSONALEMØDE OM MTU-RESULTATER Vejledning til lederen Udarbejdet af HR-afdelingen, Sygehus Sønderjylland, november 2011 Inspiration fra bogen Styrkebaseret ledelse Dansk Psykologisk forlag

Læs mere

Vejledning til medarbejdere om MUS-samtaler

Vejledning til medarbejdere om MUS-samtaler Vejledning til medarbejdere om MUS-samtaler Hvad er MUS? En medarbejderudviklingssamtale (MUS) er en åben og ligefrem dialog mellem medarbejder og leder. For den enkelte medarbejder er det en mulighed

Læs mere

Planlægning er en god idé

Planlægning er en god idé Planlægning er en god idé TÆLL3R OGSÅ! Kom godt i gang med at arbejde med det psykiske arbejdsmiljø i butikken Læs mere på www.detdumærker.dk større indsats / Dialogmetoden og Gode råd undervejs BAR Handel

Læs mere

TRUS - TR-udviklingssamtale Guide

TRUS - TR-udviklingssamtale Guide TRUS - TR-udviklingssamtale Guide Oktober 2010 (revideret 12.12.11) Denne guide sendes til TR i god tid forud for TRUS Indholdsfortegnelse 1. Velkommen til TR-udviklingssamtalen (TRUS)... 3 2. Formål...

Læs mere

Din personlighedsprofil som iværksætter

Din personlighedsprofil som iværksætter Din personlighedsprofil som iværksætter Stærke personlighedstræk: 6-9 krydser Medium stærkt personlighedstræk: 4-5 krydser Svage personlighedstræk: 1-3 krydser 9 Resultater 8 7 6 5 4 3 Producenten Administratoren

Læs mere

Tilbagemeldingsetik: Hvordan sikrer jeg, at respondenten har tillid til processen?

Tilbagemeldingsetik: Hvordan sikrer jeg, at respondenten har tillid til processen? Tilbagemeldingsetik: Hvordan sikrer jeg, at respondenten har tillid til processen? Udgangspunktet for at bruge en erhvervspsykologisk test bør være, at de implicerede parter ønsker at lære noget nyt i

Læs mere

Aktionslæring. Sommeruni 2015

Aktionslæring. Sommeruni 2015 Aktionslæring Sommeruni 2015 Indhold De fem faser i et aktionslæringsforløb - (KLEO) Interview (i flere afdelinger) Kontrakt - SMTTE Positioner, domæner Observation og observationsnotater Teamets rolle

Læs mere

Forberedelse til MUS. KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur & Fritidsforvaltningen. Skab en god arbejdsplads. Navn, dato, år

Forberedelse til MUS. KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur & Fritidsforvaltningen. Skab en god arbejdsplads. Navn, dato, år Forberedelse til MUS Skab en god arbejdsplads Navn, dato, år KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur & Fritidsforvaltningen En god arbejdsplads Vi vil alle sammen gerne have en god arbejdsplads. Det er vigtigt, at vi

Læs mere

Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste:

Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: 1. Mentee er hovedperson og ansvarlig for at der

Læs mere

hjælpepakke til mentorer

hjælpepakke til mentorer forventningsafstemning Ved kaffemøder: Mentee sørger for en agenda Hvor mødes vi? Hvor længe varer mødet? Hvad er ønskede udbytte af mødet? Ved længere forløb: Se hinanden an og lær hinanden lidt at kende.

Læs mere

GRUNDLÆGGENDE LEDERUDDANNELSE UNG 1. Foto: Bernt Nielsen KURSUSMATERIALE

GRUNDLÆGGENDE LEDERUDDANNELSE UNG 1. Foto: Bernt Nielsen KURSUSMATERIALE GRUNDLÆGGENDE LEDERUDDANNELSE UNG 1 Foto: Bernt Nielsen KURSUSMATERIALE INDLEDNING FDFs Grundlæggende lederuddannelse består af forskellige moduler, der er forsøgt tilpasset de forskellige målgrupper,

Læs mere

Værdi- mål- og handlingsgrundlag for det pædagogiske arbejde i Tappernøje Børnehus

Værdi- mål- og handlingsgrundlag for det pædagogiske arbejde i Tappernøje Børnehus Værdi- mål- og handlingsgrundlag for det pædagogiske arbejde i Tappernøje Børnehus Et godt sted at være Tappernøje Børnehus skal være et godt sted at være. Gennem leg og målrettede aktiviteter skal vi

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) Høj indflydelse, høj grad af mening, stor støtte, høj grad af anerkendelse, høj forudsigelighed og passende

Læs mere

Ledelse af frivillige

Ledelse af frivillige Køb bøgerne i dag Ledelse af frivillige V/ Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Grundlægger af RETRO og Yogafaith Danmark giver dig redskaber og inspiration til ledelsesopgaven

Læs mere

Lederen. Den udsatte medarbejder. Fastholdelse. Kollegagruppen SR/TR

Lederen. Den udsatte medarbejder. Fastholdelse. Kollegagruppen SR/TR Faktorer ved Lederen Den udsatte medarbejder Fastholdelse Kollegagruppen F a k t o r e r v e d S u c c e s f u l d e f a s t h o l d e l s e s f o r l ø b Med udgangspunkt i interviews med ledere, udsatte

Læs mere

Sådan skaber du dialog

Sådan skaber du dialog Sådan skaber du dialog Dette er et værktøj for dig, som vil Skabe ejerskab og engagement hos dine medarbejdere. Øge medarbejdernes forståelse for forskellige spørgsmål og sammenhænge (helhed og dele).

Læs mere

Interviewteknik. Gode råd om interviewteknik

Interviewteknik. Gode råd om interviewteknik Interviewteknik En vigtig del af et kundemøde er de spørgsmål, som du stiller. For at få det bedste ud af dine kundemøder skal du kombinere tre elementer: 6. Start ikke med at sælge: Definér behov. Kom

Læs mere