Dansk økonomi. Forår Konj unkturv ur dering. Offentlig gældsopbygning i OECD. Finanspolitik og stabilisering. Transport

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dansk økonomi. Forår 1996. Konj unkturv ur dering. Offentlig gældsopbygning i OECD. Finanspolitik og stabilisering. Transport"

Transkript

1 Dansk økonomi Forår 1996 Konj unkturv ur dering Offentlig gældsopbygning i OECD Finanspolitik og stabilisering Transport Danish Economy Spring 1996 English Summary DET ØKONOMISKE RÅD A F O R M A N D S K A B E T

2 Det økonomiske Råd Det økonomiske Råd er oprettet i 1962 og har til opgave "at følge landets økonomiske udvikling og belyse de langsigtede udviklingsperspektiver og samspillet mellem økonomi og natur samt at bidrage til at samordne de forskellige økonomiske interesser". Rådet ledes af et formandskab og består herudover af indtil 26 medlemmer. Det økonomiske Råds sekretariat bistår formandskabet med at udarbejde de halvårlige redegørelser. Loven om Det økonomiske Råd er senest revideret i 1994, jf. Økonomiministeriets lovbekendtgørelse nr. 480 af 3. juni Formandskabet Professor Niels Kærgård (formand), Kongelig Veterinær- og Landbohøjskole, professor Torben M. Andersen, Århus Universitet og professor Nina Smith, Handelshøjskolen i Århus. Rådets øvrige medlemmer Økonomiministeriet: Departementschef Michael Dithmer, Finansministeriet: Departementschef Anders Eldrup, Miljø- og Energiministeriet: Direktør Erik Lindegaard, Danmarks Nationalbank: Nationalbankdirektør Jens Thomsen, Dansk Arbejdsgiverforening: Formand, købmand Niels Fog og administrerende direktør Jørn Neergaard Larsen, Landsorganisationen i Danmark: Landsorganisationsformand Finn Thorgrimson, forbundsformand Max Bæhring, forbundsformand John Dahl og forbundsformand Hardy Hansen, Dansk Industri: Direktør Svend-Aage Nielsen, Håndværksrådet: Formand Svend Erik Laursen, Landbrugsrådet: Præsident Peter Gæmelke, Dansk Familielandbrug: Formand, husmand Peder Thomsen, Danske Andelsselskaber: Gårdejer Bent Claudi Lassen, Det Danske Handelskammer: Grosserer, generalkonsul Ove Andersen, Dansk Handel & Service: Formand, administrerende direktør Poul Erik Pedersen, Forbrugerrådet: Civiløkonom Kirsten Nielsen, Finansrådet: Bankdirektør Thorleif Krarup, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd: Formand Anker Christoffersen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd: Professor Christen Sørensen, Kommunale organisationer: Administrerende direktør Peter Gorm Hansen, Særlig sagkyndige: Professor Finn Ragnar Førsund, professor Peter Birch Sørensen, professor Niels Thygesen og professor Hans E. Zeuthen. Sekretariatet Sekretariatschef Peder Andersen, kontorchef Jan V. Hansen, kontorchef John Smidt, specialkonsulent Niels Henning Bjørn, specialkonsulent Anne Kristine Høj, fuldmægtig Peter Brixen, fuldmægtig Peter Schlaikjer Bruhn, fuldmægtig Mette Gørtz, fuldmægtig Jens Hauch, fuldmægtig Merete Konnerup, fuldmægtig Mette Larsen, fuldmægtig Hans Henrik Nørgaard, fuldmægtig Karina Ransby, adm.leder Else Marie Nilsson, bibliotekar Anette Fomsgaard, EDB-assistent Peter Kornstad, assistent Grete Rasmussen, kontorelev Anne Bull, studentermedhjælpere Martin Helweg-Ovesen, Thomas Hovard, Peter L. Knust, Jacob Nielsen og Iben D. Pedersen.

3 Dansk økonomi Forår 1996 Konj unktur vurdering Offentlig gældsopbygning i OECD Finanspolitik og stabilisering Transport Danish Economy Spring 1996 English Summary A DET ØKONOMISKE RÅD A F O R M A N D S K A B E T

4 Pris 110 kr. inkl. moms ISBN ISSN Sælges hos boghandlere og i Sekretariatet, hvor den også fås i abonnement Det økonomiske Råd Sekretariatet Adelgade København K Tlf.: Fax: Oplag Tryk: Schultz Grafisk A/S

5 INDHOLD Fremsendelsesskrivelse til Regeringen Resume 1 Kapitel I Den internationale konjunktursituation 11 Uventet lav vækst 11 Konjunkturbeskrivelse for udvalgte OECD-lande 17 Offentlige budgetunderskud og gældsproblemer 23 Bilagstabeller 34 Kapitel II Den indenlandske konjunktur 37 Oversigt 37 Indenlandsk efterspørgsel 42 Eksport, import og betalingsbalance 50 Beskæftigelse, løn og priser 55 De offentlige indtægter og udgifter 61 Finanspolitikkens muligheder og begrænsninger som stabiliseringspolitisk instrument 64 Problemstillinger i den økonomiske politik 82 Bilagstabeller 85 Kapitel III Transport: Økonomi og miljø 93 Indledning 93 Transportsektoren 96 Samfundsøkonomiske fordele 113 Transportens eksterne effekter 122 Transporten og det offentlige kasseregnskab 139 Transportpolitik: Mål og instrumenter 144 S ammenfatning 156 English Summary 163

6

7 TIL REGERINGEN Nærværende diskussionsoplæg blev drøftet på Det økonomiske Råds møde den 29. maj Det følgende resume af drøftelserne er delt op i 2 afsnit. Det første omhandler konjunktursituationen og den generelle økonomiske politik, mens det andet vedrører transport. Konjunktursituationen og den generelle økonomiske politik Formandskabet nævnte indledningsvis, at begge dets prognoser i 1995 var blevet beskyldt for at være for pessimistiske. Desværre for dansk økonomi har det efterfølgende vist sig, at formandskabet som alle andre var for optimistisk. Vedrørende det nuværende skøn for væksten i 1996 blev det påpeget, at der jo løbende kommer nye oplysninger, men at der næppe er grund til at diskutere detaljer i 1996-prognosen. Det store spørgsmål er, hvorvidt der kommer gang i økonomien igen i Formandskabet fremhævede en del positive træk ved dansk økonomi gennem de seneste år, men advarede om, at der ligeledes er en række faresignaler, som viser, at de grundlæggende strukturproblemer i dansk økonomi endnu er uløste. Der er dog ikke brug for kriseindgreb, men langsigtede reformer, som forøger arbejdsmarkedets fleksibilitet, nedbringer den offentlige gæld og letter finansieringen af den fremtidige pensionsbyrde. Formandskabets analyser af finanspolitikken peger i samme retning. Det er ikke de enkelte års konkrete ændringer i finanspolitikken, der er afgørende. Budgetternes struktur og indbyggede konjunkturafhængighed er langt vigtigere end kortsigtede besparelsestiltag, der foretages som symptombehandling af det enkelte års underskud. Formanden for Dansk Arbejdsgiverforening konstaterede, at konkurrenceevnen er forringet markant og fortsat er under pres. Dette skyldes bl.a., at arbejdsgiverne pålægges stadig flere omkostninger. Det fortsatte pres betyder, at kravet om lavere lønstigninger i Danmark i forhold til udlandet er skærpet yderligere. Formanden for DA understregede, at forbedringen af konkurrenceevnen skal ske via yderligere strukturelle tiltag på arbejdsmarkedet, hvor der stadig er en række uløste problemer. Dette fremgår tydeligt af prognosen for de kommende år, der viser, at antallet af arbejdsløse tilsyneladende stagnerer omkring Dette tal er endda trukket ned af det store antal personer V

8 på orlovsordninger mv. Det er meget bekosteligt for samfundet og forhindrer en nedbringelse af den offentlige gæld. Samtidig lægger passivydelserne en høj bund under lønningerne. Formanden for DA udtrykte bekymring for, at puljejobbene vil føre til en permanent udvidelse af den offentlige beskæftigelse. Han påpegede i den forbindelse, at privat jobtræning virker bedre end offentlig jobtræning, og understregede, at der er behov for at evaluere effekterne af de instrumenter, der benyttes i arbejdsmarkedspolitikken. Vedrørende diskussionen af finanspolitiske instrumenter mente formanden for DA, at der er en fare for, at finanspolitik anvendt i stabiliseringspolitisk øjemed kan reducere lønfleksibiliteten. Formanden for LO fandt, at konjunkturvurderingen er trist læsning. Men den dårlige udvikling i dansk økonomi skyldes hovedsagelig en stærk afmatning af den europæiske økonomi kombineret med den kraftige opskrivning af kronen i begge dele forhold som ligger udenfor dansk kontrol. Han fandt videre, at formandskabet skønner for pessimistisk på det private forbrug. Pæne reallønsstigninger, stigende ejendomspriser og lave korte renter taler for en mere "normal" forbrugsudvikling. Tilsvarende er faldet i lagerinvesteringerne også meget pessimistisk, idet lagrene stadig er små sammenlignet med starten af 1990'erne. Formanden for LO havde forståelse for, at velfærdsordninger ikke bør anvendes i stabiliseringsøjemed, men i stedet gennemføres, fordi der er et ønske herom i befolkningen og dermed også en vilje til at betale for goderne på længere sigt. Han var enig i, at tilgangen til passive arbejdsmarkedsforanstaltninger har været i kraftig vækst. Men eftersom antallet af personer på forældreorlov og overgangsydelse vil falde de kommende år, vil udgiftspresset fra disse ordninger aftage. Han erklærede sig endvidere tilfreds med, at oplægget råder til at fastholde den finanspolitiske kurs. Derimod anså han formandskabets ønske om yderligere strukturreformer for mest at være af teoretisk interesse, idet der er gennemført reformer på arbejdsmarkedet, som bør have tid til at virke, før effekterne kan vurderes. Formanden for LO tolkede nedjusteringen af både lønstigninger og ledighed i forhold til efteråret 1995 således, at formandskabet hidtil havde overvurderet strukturproblemerne på arbejdsmarkedet.

9 Formandskabet svarede, at nok var udsigten for 1996 trist, men en hurtig tilbagevenden til "normal" vækst i 1997 var dog et optimistisk træk ved oplægget. Formandskabet erklærede sig enigt med LO i, at vækstafmatningen i udlandet betyder en del for konjunkturudsigterne i Danmark. Men det bør der tages højde for i tilrettelæggelsen af den økonomiske politik. Når lønstigningerne er nedjusteret siden efteråret 1995 trods lavere ledighed, skyldes det bl.a., at en del af ledighedsfaldet kan henføres til, at flere personer er gået på overgangsydelse. Nogle af disse personer må antages at have mindre indflydelse på løndannelsen end andre ledige. Samtidig vil den lavere aktivitet i sig selv have en løndæmpende effekt. Formanden for Det Danske Handelskammer udtrykte bekymring over de relativt dystre fremtidsperspektiver for dansk eksport, der tegnes i diskussionsoplægget. Han delte ikke formandskabets forventning om en stigende forbrugskvote, men ventede derimod, at de seneste års udvikling med en stadig stigende opsparingskvote vil fortsætte i prognoseperioden. Således er der kun eksporten tilbage til at skabe dansk vækst, og en forbedring af konkurrenceevnen er derfor påkrævet. Formanden for Det Danske Handelskammer efterlyste i den forbindelse en vurdering fra formandskabet af, hvilke virkemidler regeringen bør tage i brug for at styrke virksomhedernes priskonkurrenceevne. Formanden for Dansk Industri tilsluttede sig det konjunkturbillede, som tegnes i diskussionsoplægget. Lav udenlandsk vækst og en utilfredsstillende konkurrenceevneudvikling har skabt problemer for eksporterhvervene. Han konstaterede dog samtidig, at formandskabet har valgt at tage udgangspunkt i et relativt optimistisk vækstskøn for Tyskland, ligesom han fandt, at de tyske lønstigninger sandsynligvis vil blive lavere. Selvom der er udsigt til en afdæmpet lønudvikling i Danmark, stiller dette yderligere krav om fortsat lave danske lønstigningstakter i de kommende år. På den baggrund er yderligere reformer på arbejdsmarkedet helt nødvendige. Endvidere savnede han en konstatering af det uhensigtsmæssige i politisk bestemte konkurrenceevneforringelser i form af C0 2 -afgifter, spildevandsafgifter mv., når tendensen i udlandet går i retning af at lette vilkårene for eksportvirksomheder. Formanden for Dansk Industri tog afstand fra konjunkturregulerende, diskretionær finanspolitik, både fordi den er svær at time og dosere, og fordi der ofte mangler politisk vilje til at gennemføre stramninger i gode tider. VII

10 Formanden for Finansrådet tilsluttede sig formandskabets forventning om en meget lav vækst i dansk økonomi i 1996, men fandt dog forbrugsskønnet noget lavt. Omvendt er skønnet over eksporten måske for positivt. Han fandt det foruroligende, at regeringens målsætning om ligevægt på de offentlige finanser i 1997 tilsyneladende ikke kan nås. Formanden for Finansrådet understregede i den forbindelse vigtigheden af, at finansloven for 1997 indeholder en reel stramning af finanspolitikken. Endelig tilsluttede han sig nødvendigheden af yderligere reformer på arbejdsmarkedet. Vedrørende diskussionen om finanspolitik delte han formandskabets konklusion om, at offentlige udgifter, der har karakter af velfærdsgoder, bør være fuldt finansieret. Præsidenten for Landbrugsrådet erklærede sig enig i det overordnede konjunkturbillede. Han fandt det foruroligende, at Danmark i vil opleve en negativ udvikling i både betalingsbalancen og ledigheden samtidig med, at væksten i OECDområdet ligger over det gennemsnitlige niveau i 1990'erne. Det understreger behovet for yderligere strukturreformer, der øger fleksibiliteten på arbejdsmarkedet. Formandskabet bemærkede til de foregående kommentarer om, at eksportskønnet måske er for optimistisk, at lande som Tyskland og Sverige ikke tegner det fulde billede. Vækstudsigterne er knap så dystre for en række andre lande. Repræsentanten for Økonomiministeriet kunne på flere punkter tilslutte sig formandskabets vurderinger. Han påpegede dog, at man skal passe på med at overbetone omfanget af problemerne i Danmark, idet vi i forhold til de øvrige EU-lande klarer os pænt. Endvidere fandt han formandskabets vurdering af det private forbrug for pessimistisk. Han påpegede, at formandskabet havde været hæmmet af, at de nye beskæftigelsestal, som var kommet efter afslutningen af diskussionsoplægget, var bedre end forventet. Omkring betydningen af olien i Nordsøen mente han ligeledes, at formandskabets vurdering er for pessimistisk. Endelig vurderede han, at udviklingen på betalingsbalancen er påvirket af vækstforskellen mellem Danmark og udlandet, som på kortere sigt kan dominere over effekten fra konkurrenceevnen. Repræsentanten for Finansministeriet tilsluttede sig bemærkningerne til konjunkturvurderingen fra Økonomiministeriets repræsentant og fandt, at formandskabet generelt er lidt mere pessimistisk i deres skøn end regeringen. Han hæftede sig ved, at formandskabets anbefalinger til den økonomiske politik ligger på

11 linie med regeringens, når det gælder stramningen af finanspolitikken, målet om nedbringelse af den offentlige gæld og vurderingen af den seneste arbejdsmarkedsreform. I relation til den historiske udvikling i konkurrenceevnen konstaterede repræsentanten fra Finansministeriet, at lønudviklingen på det private arbejdsmarked i 1995 havde været af en sådan størrelse, at de fleste formentlig er enige i, at en lignende udvikling i den offentlige sektor ville have været uheldig. Med hensyn til belastningen af erhvervene er det endvidere værd at bemærke, at provenuet fra C0 2 -afgiften på erhvervslivet tilbageføres 100 pet. til erhvervene, omend der naturligvis kan ske en vis omfordeling mellem de enkelte virksomheder. Formandskabet bemærkede til spørgsmålet om pessimisme, at rapporterne i 1995 ikke havde vist sig at være for pessimistiske, tværtimod. Vedrørende de seneste ATP-beskæftigelsestal er fortolkningen ikke entydig. Hvis de overraskende positive tal for den private beskæftigelse skyldes lavere produktivitet, vil vækstskønnet for 1996 ikke blive påvirket særlig meget. Omvendt kan tallene også vise sig at være et udtryk for større aktivitet end det, der nu ligger i prognosen. Under alle omstændigheder ville kendskab til ATP-tallene dog ikke have medført en synderligt anderledes prognose. En af de særligt sagkyndige, Hans Zeuthen, fremhævede i relation til analysen af den offentlige gældsætning i OECD, at et højt niveau for realrenten naturligvis kan være et problem, specielt når der er en stor statsgæld. Der er imidlertid tale om en anderledes problemstilling end strukturproblemerne på arbejdsmarkedet. I forbindelse med diskussionen af, hvorvidt aktiv finanspolitik virker, fandt han formandskabets vurdering uklar, men han var enig i, at den passive del af finanspolitikken virker. Formandskabet replicerede til dette og tidligere indlæg, at når den aktive finanspolitik ikke har haft så store effekter, skyldes det, at doseringen har været lav. Den aktive finanspolitik er et godt og nødvendigt instrument, specielt i perioder hvor den strukturelle ledighed er stigende. Formanden for Arbejderbevægelsens Erhvervsråd mente, at formandskabet i relation til den internationale gældsopbygning fokuserede for meget på stigningen i den strukturelle ledighed som årsag til gældsopbygningen. Som det fremgår af oplægget, har realrenten spillet en central rolle, og han fandt i den forbindelse, at der fokuseres for meget på manglende opsparing som en årsag IX

12 til den høje realrente. Han var enig i, at manøvrerummet i dansk økonomi er lille på kort sigt, omend han generelt fandt prognosen for pessimistisk. Eksempelvis kan for høje prisskøn i 1996 være en årsag til en for lav udvikling i realindkomsterne. Han erklærede sig dog enig i den overordnede profil i konjunkturudviklingen og noterede sig i øvrigt, at formandskabets advarsler om flaskehalse i de seneste rapporter ikke havde materialiseret sig. Nationalbankdirektøren udtrykte bekymring over, at betalingsbalanceoverskuddet fortsat skønnes at blive lavt. Det kan give anledning til, at der ikke mere er noget råderum for en stærkere ekspansion i indlandet end i udlandet. Ved vurdering af prognosen er det værd at bemærke, at den faktiske udvikling i 1995 afviger betydeligt fra sidste års prognoser fra forskellige institutioner. Denne afvigelse har vist sig større end afvigelsen mellem institutionernes skøn indbyrdes. Omkring finanspolitikken understregede han, at målet må være, at der etableres et overskud på de offentlige finanser som gennemsnit over konjunkturerne. Repræsentanten for de kommunale organisationer slog fast, at der, for den kommunale sektor, er problemer med at få skabt en realistisk balance, der er forenelig med de overordnede krav til den økonomiske politik. Han var samtidig ikke i tvivl om, at kommunerne i de kommende forhandlinger med regeringen kommer til at bidrage til at reducere underskuddet på de offentlige finanser. I tilknytning til analysen om finanspolitikkens muligheder som stabiliseringspolitisk instrument fandt han, at hovedparten af de kommunale udgiftsområder ikke er velegnede som stabiliseringspolitiske instrumenter. Efterspørgslen efter kommunal service er enten betinget af demografiske forhold eller er et resultat af politisk motiverede ønsker om serviceløft. Vedrørende den nye arbejdsmarkedsreforms etablering af puljejob i kommunerne havde der ganske vist været startproblemer i 1. kvartal, men han anså det dog for realistisk, at kommunerne vil være i stand til at opfylde reformens målsætning allerede i Formanden for Dansk Handel og Service erklærede sig enig i vurderingen af den økonomiske situation. Han mente, at de dystre udsigter for betalingsbalancen skyldes en svigtende eksport, mens svækkelsen af det private forbrug afspejles i udviklingen i import af varer til forbrug. I den forbindelse efterlyste han en nærmere analyse af udenrigshandlen. Han fandt det bekymrende, at der, i fremskrivningsperioden, tilsyneladende kun vil ske beskæftigelsesstigninger i den offentlige sektor. Han påpegede det vigtige i at få

13 vækst i den private beskæftigelse via en forbedring af eksporterhvervenes konkurrenceevne og en øget vækst i husholdningernes indenlandske efterspørgsel. En af de særligt sagkyndige, Niels Thygesen, fandt i forbindelse med diskussionen om finanspolitiske bindinger, at der i oplægget fremlægges en betydelig række argumenter for bindinger på finanspolitikken. På den baggrund forekommer oplæggets konklusion om, at man ikke entydigt kan afgøre om bindinger er hensigtsmæssige, uforståelig. I forbindelse med behandlingen af finanspolitikkens muligheder som stabiliseringspolitisk instrument savnede han en diskussion af, om det danske offentlige budget er tilstrækkeligt fleksibelt til både at kunne stabilisere økonomien og samtidig være underkastet bindinger i stil med den foreslåede stabilitetspagt inden for ØMU'en. En anden af de særligt sagkyndige, Peter Birch Sørensen, fremhævede, at formandskabets analyse af aktiv finanspolitik viste, at denne kun har haft en mindre betydning siden 1980, og at der ofte har været problemer omkring timingen af finanspolitikken. Dette står i kontrast til formandskabets konklusion om, at den aktive finanspolitik spiller en vigtig rolle i den økonomiske politik. Han savnede endvidere en diskussion af mulighederne for at styrke de automatiske stabilisatorer, der synes at være effektive. Endelig efterlyste han en analyse af de offentlige investeringers rolle i stabiliseringspolitikken. Disse har hidtil varieret medcyklisk, og der synes derfor at være et vigtigt stabiliseringspolitisk potentiale i at forbedre tilrettelæggelsen af den offentlige investeringspolitik. Repræsentanten for Håndværksrådet roste indledningsvis regeringens økonomiske politik, og han fandt, at formandskabets anbefalinger denne gang er mere på linie med regeringens. Håndværksrådet erklærede sig enigt i, at finanspolitikken ikke bør strammes mere end det, der allerede er lagt op til, og at der i stedet bør satses på løsning af strukturproblemerne i dansk økonomi. Et væsentligt problem er skattesystemet, hvor den såkaldte skattekile hæmmer serviceproducerende erhverv og derfor fører til mere sort arbejde og gør-det-selv aktivitet. Hvis ikke det samlede skattetryk sænkes, bør der gives målrettede skattelempelser til forbrugerservice. Endelig mente Håndværksrådet, at man bør overveje at opprioritere ekportfremmeområdet, da eksporten de kommende år næppe kommer af sig selv givet de konkurrenceevneskøn, som er blevet præsenteret. XI

14 Formanden for Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd påpegede i sine skriftlige kommentarer til diskussionsoplægget, at formandskabet er for pessimistisk omkring vurderingen af Derudover tilsluttede FTF sig formandskabets anbefalinger omkring behovet for at nedbringe den offentlige gæld og det problematiske i, at væksten i overførselsindkomsterne har fortrængt ressourcer fra andre områder. Transport: Økonomi og miljø Formandskabet indledte med at fastslå, at formålet med kapitlet om transport er at give et bredt billede af transportsektorens virkning på økonomi og miljø. Det blev pointeret, at en lang række af de præsenterede beregninger er usikre, men at sådanne beregninger er en nødvendig forudsætning for at kunne foretage en sammenvejning af fordele og ulemper ved transport. Formanden for LO var positivt stemt over for analysen, men anførte, at der på basis af tallene ikke kan drages for håndfaste konklusioner. Han fremhævede, at der har været mange bud på den rette benzinpris, men at det i denne diskussion ikke må glemmes, at Danmark er underlagt internationale bindinger, idet benzinprisen ikke kan afvige væsentligt fra de omkringliggende landes. Det bør snarere forsøges at fremskynde overgangen til mindre miljøbelastende biler, f.eks. ved at gøre det relativt dyrt at køre i bil uden katalysator. Formanden for LO noterede sig, at kapitlet behandler bompenge i storbyerne og målretning af subsidier til kollektiv transport til områder, hvor kundegrundlaget er størst. Han så frem til regeringens egne analyser af regulering af transportområdet. Formanden for Det Danske Handelskammer udtrykte modstand mod brug af bompenge til regulering af trafikken. Handelskammeret tror ikke på ideen om at lave geografiske begrænsninger af trafikken og frygter, at bompengene vil udvikle sig til fiskale afgifter. Formanden for Dansk Industri var meget tilfreds med formandskabets beskrivelse af transportens betydning. Transportsektoren spiller en afgørende rolle for danske virksomheders markedsadgang og for arbejdskraftens mobilitet. Han henviste endvidere til undersøgelser, som viser, at godstransporten har en lav prisfølsomhed, hvorfor afgifter kun har begrænset adfærdsregulerende effekt, og derfor snarere får karakter af en skat, som forringer konkurrenceevnen.

15 Præsidenten for Landbrugsrådet tilsluttede sig synspunktet om, at afgifter og bompenge virker som skatter og dermed hæmmer konkurrenceevnen for danske virksomheder. I stedet anbefalede han, at overgangen til energieffektive køretøjer fremmes. Formandskabet svarede, at regulering via afgifter, bompenge mv. er i overensstemmelse med markedsøkonomiske principper, hvor priserne jo netop skal afspejle omkostningerne. Formandskabet bemærkede endvidere, at indførslen af miljøafgifter skal ses som et led i en generel omlægning af skattesystemet, idet provenuet kan anvendes til at sænke andre skatter og afgifter. Formanden for Arbejderbevægelsens Erhvervsråd gav udtryk for tilfredshed med kapitlets nuancerede diskussion af instrumentvalg. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd ser frem til lignende analyser fra regeringens side samt mere konkrete anbefalinger fra formandskabet i fremtiden. Han bemærkede til en række af de foregående indlæg, at regulering med bompenge og afgifter er i overensstemmelse med markedsøkonomiske principper. Han tilsluttede sig diskussionsoplæggets synspunkt om, at særskilte C0 2 -mål på transportområdet ikke er hensigtsmæssige. Økonomiministeriets repræsentant bemærkede, at øgede benzinafgifter bør vurderes i lyset af grænsehandelsproblematikken. Han understregede, at en benzinpris på 13 kr. pr. liter må opfattes som et maksimum, idet en øget benzinpris vil have afledte effekter på personbilforbruget. Nationalbankdirektøren bemærkede, at transportdiskussionen ofte er præget af ideologi. Han udtrykte derfor glæde over, at diskussionsoplægget klart beskriver problemernes komplekse natur. Nationalbankdirektøren tilsluttede sig i øvrigt den opfattelse, at grænsehandlen lægger store restriktioner på den danske benzinpris, og at benzinafgifter er et utilstrækkeligt instrument pga. de regionale forskelle i transportens eksterne omkostninger. Han pointerede i øvrigt, at C0 2 -problemet er af global karakter, hvorfor internationale tiltag er nødvendige. Formanden for Dansk Handel og Service gav udtryk for, at en effektiv trafikinfrastruktur er en forudsætning for et konkurrencedygtigt erhvervsliv og valgfrihed for forbrugerne. Dansk Handel og Service er enig med formandskabet i, at det ud fra en miljømæssig betragtning er mest hensigtsmæssigt at gennemføre en ensartet afgift på alle former for C0 2 -udslip. XIII

16 Miljø- og Energiministeriets repræsentant roste kapitlet for den åbenhjertige fremlæggelse af problemerne ved at opgøre de eksterne omkostninger. Han opfordrede formandskabet til i fremtiden at analysere sammenhængen mellem økonomisk udvikling og transportbehov. Denne sammenhæng er kompleks bl.a. som følge af ændringer i erhvervsstrukturen. En af de særligt sagkyndige, Finn Førsund, tilsluttede sig, at der ikke nødvendigvis er en entydig sammenhæng mellem økonomisk aktivitet og transportomfang. Han fremhævede, at både investeringer i infrastruktur og regulering af trafikkens eksterne effekter kræver offentlige indgreb. Han efterlyste en større interesse hos økonomer for at diskutere størrelsen af en hensigtsmæssig infrastruktur. Den særligt sagkyndige tilsluttede sig diskussionsoplæggets synspunkter om, at en benzinafgift ikke er et perfekt instrument til regulering af samtlige eksterne effekter, og at en separat C0 2 -målsætning for transportsektoren ikke er ønskværdig. Endelig opfordrede han til at fjerne befordringsfradraget for, ud fra miljøhensyn, at fremme en hensigtsmæssig lokalisering. En anden af de særligt sagkyndige, Hans E. Zeuthen, påpegede, at analysen ville have haft større gennemslagskraft, hvis fordelene ved transport i samme omfang som omkostningerne havde været kvantificeret. Han erkendte dog, at dette er vanskeligt. Mht. diskussionen af instrumenter pointerede han, at kun C0 2 -problemet er direkte relateret til brændstofforbruget. En benzinafgift er derfor ikke det bedste middel til regulering af biltrafikken. Formandskabet anførte til det foregående indlæg, at fordelene ved transport er grundigt diskuteret i diskussionsoplægget, men at en kvantificering er vanskelig. Dog er trafikinfrastrukturens konsekvenser for virksomhedernes omkostninger forsøgt beregnet. København, den 4. juni 1996 Torben M. Andersen Niels Kærgård Nina Smith

17 RESUME Resumeet er inddelt i følgende afsnit: - Den internationale konjunktursituation - Offentlig gældsopbygning i OECD - Dansk konjunkturvurdering - Aktuel økonomisk politik - Finanspolitikken som stabiliseringspolitisk instrument - Transport: Økonomi og miljø Den internationale konjunktursituation Vækstafmatning, men udsigt til opsving Fortsat høj ledighed og lav inflation I andet halvår af 1995 indtraf der en vækstafmatning i den internationale økonomi. Det forventes, at afdæmpningen i USA markerer overgangen til en periode med mere stabil vækst efter flere års højkonjunktur. I Europa kom afmatningen, der var kraftigere end i USA, overraskende, og den er fortsat ind i De senere års stramme finanspolitiske linie ventes at fortsætte, hvorfor der ikke vil komme noget væsentligt bidrag til væksten fra finanspolitikken. Lavere renter og en stigende dollarkurs betyder dog, at der er håb om, at afmatningen i Europa ikke bliver langvarig. Væksten skønnes derfor at tiltage i løbet af indeværende år, men den lave vækst i begyndelsen af året betyder, at væksten kun bliver ca. 1 3 A pet. i OECD-området i I 1997 ventes væksten at blive ca. 2!4 pet. og ca. 2Vi pet. i De afdæmpede vækstudsigter bevirker fortsat lave prisstigningstakter, men også at der ikke er udsigt til et nævneværdigt fald i ledigheden. Offentlig gældsopbygning i OECD Stor offentlig gæld i mange lande I løbet af de sidste par årtier har mange lande opbygget en stor offentlig gæld. I USA skyldes gældsopbygningen først og fremmest ekspansiv finanspolitik, mens den i Europa også skal ses i sammenhæng med en stigende strukturel ledighed. Den forholdsvis høje realrente siden 1980 har ligeledes været medvirkende til gældsopbygningen. 1

18 Gældsopbygningens effekter Strukturreformer Finanspolitiske bindinger Gældsopbygningen har mindsket det finanspolitiske råderum og gjort de offentlige finanser mere følsomme over for ændringer i renten. Endvidere er den globale opbygning af offentlig gæld en væsentlig årsag til, at realrenten på verdensplan er steget. Den stigende realrente har mindsket de private investeringer og lagt yderligere pres på de offentlige finanser. Da gælden fortrinsvis har finansieret større offentlige overførsler og ikke offentlige investeringer, er defremtidigegenerationers forbrugsmuligheder blevet reduceret; dvs. der er sket en omfordeling mellem generationerne. En nedbringelse af den offentlige gæld er en vigtig målsætning i den økonomiske politik i de fleste lande. Dette skyldes ikke mindst, at den stigende andel af ældre i befolkningen vil belaste de offentligefinanserpå længere sigt. Den høje arbejdsløshed, særligt i Europa, gør det vanskeligt at reducere den offentlige gæld gennem finanspolitiske stramninger. Strukturreformer, der øger fleksibiliteten på arbejds- og varemarkederne, vil med tiden mindske den strukturelle ledighed og herved forbedre de offentlige finanser uden at være i modstrid med hensynet til beskæftigelsen. Ved at pålægge finanspolitiske bindinger reduceres politikernes mulighed for at opbygge store offentlige gældsposter, men samtidig mindskes finanspolitikkens stabiliseringsmuligheder. Dansk konjunkturvurdering Lav vækst i 1996, mere normal i Overskud på betalingsbalance forsvinder i 1998 Væksten i dansk økonomi bliver markant lavere i 1996 end i 1995, men ventes at stige til et mere normalt niveau omkring 2V2 pet. i Den lave vækst i 1996 kan henføres til såvel en indenlandsk som en international afmatning, der satte ind i Både det private forbrug og eksporten vil på denne baggrund kun vokse lidt i 1996, og der vil endvidere være et midlertidigt negativt bidrag som følge af et stort fald i lagerinvesteringerne. Væksten i trækkes primært af det private forbrug. Nettoeksportens bidrag til væksten mindskes, hvilket medvirker til, at overskuddet på betalingsbalancen forsvinder i Prognosen viser, at underskuddet på de offentlige finanser ikke mindskes væsentligt i fremskrivningsperioden; underskuddet ventes at udgøre godt VÆ pet. af BNP i både 1997 og

19 Prognosens nøgletal BNP-vækst (pet.) 2,6 0,9 2,2 2,5 Offentlig saldo (mia. kr.) -16,2-21,3-16,3-17,2 Betalingsbalance (mia. kr.) 8,1 9,6 10,9 1,8 Ledighed (1.000 personer) Beskæftigelsesændring (1.000 fuldtidspersoner) Stigning i lønomkostninger (pet.) 3,9 3,6 4,2 4,6 Inflation (pet.) 1,8 2,4 2,8 2,7 Anm.: Inflationen er udtrykt ved væksten i deflatoren for det private forbrug. Lønudviklingen Den lave vækst skønnes at give anledning til en lidt lavere lønstigningstakt i 1996 end i Lønstigningstakten vil herefter stige som følge af konjunkturopgangen. Samlet set vil lønudviklingen ikke bidrage til væsentlige forbedringer af konkurrenceevnen. Den offentlige beskæftigelse skønnes at stige med 10- Uændret privat over hele prognoseperioden, mens beskæftigelsen i den beskæftigelse private sektor vil være stort set uændret. Ledigheden vil i 1996 ligge på et væsentligt lavere niveau end i 1995, idet der er sket en markant stigning i antallet af personer på passive arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger. Ledigheden falder derimod kun lidt i ledige i 1998 resten af prognoseperioden, og niveauet ventes at ligge på ca i Aktuel økonomisk politik Positive træk de senere år Dansk økonomi har de seneste år gennemgået en positiv udvikling på en række områder. Siden 1993 har der været pæn vækst, og den registrerede ledighed er faldet samtidig med, at inflationen har været lav. De seneste års udvikling på betalingsbalancen har reduceret udlandsgælden fra et niveau på ca. 40 pet. af BNP til ca. 27 pet. i Selvom væksten ventes at blive lav i 1996, er der udsigt til, at væksten hurtigt vender tilbage til et mere normalt niveau. 3

20 Det økonomiske råderum er imidlertid blevet indsnævret. Over- skuddet på betalingsbalancen har været faldende, og ifølge prognosen vil overskuddet stort set være forsvundet i Når den positive udvikling på betalingsbalancen ikke ventes at fortsætte, afspejler det en række uløste grundlæggende problemer i dansk økonomi. De synlige symptomer herpå er, dels at det ikke er lykkedes at forbedre konkurrenceevnen nævneværdigt, dels at den samlede opsparing er lav. Men en række uløste problemer Intet bidrag fra lønnen til forbedring af konkurrenceevnen Tilbud og krav til ledige må ikke slækkes Behov for at nedbringe den offentlige gæld Konkurrenceevnen er blevet tydeligt forringet gennem de seneste år. På den baggrund er det vanskeligt at opnå en høj aktivitet og samtidig fastholde overskuddet på betalingsbalancen. De danske lønstigninger vil fortsat være for høje til, at konkurrenceevnen forbedres i fremskrivningsperioden, selvom der forventes en vis afdæmpende effekt på lønningerne fra den senest gennemførte arbejdsmarkedsreform. Det er endnu for tidligt at vurdere effekterne af arbejdsmarkedsreformen præcist. Som det ofte er tilfældet med nye reformer, er der en række indkøringsproblemer, specielt i forbindelse med oprettelse af puljejob til de ledige. Den ventede lave vækst i 1996 må imidlertid ikke føre til, at målene om aktivering af ledige dagpengemodtagere efter 2 års ledighed slækkes. Det er nødvendigt for arbejdsmarkedsreformens succes, at tilbud og krav til de ledige opretholdes selv i år med lav vækst. Da der endnu er usikkerhed om styrken af reformens effekter, er der behov for at følge udviklingen tæt for i tide at identificere områder, hvor arbejdsmarkedspolitikken bør strammes op. Selvom den private opsparingskvote er relativt høj sammenlignet med de seneste 25 år, afspejler det sig ikke fuldt ud i betalingsbalancen. Det skyldes, at den offentlige sektor har et opsparingsunderskud. Det er ikke lykkedes at bringe de offentlige budgetter i balance i denne konjunkturopgang, og gældskvoten er fortsat høj. Den offentlige sektors gældsproblem forstærkes af det faktum, at presset på de offentlige udgifter vil øges i fremtiden. På lang sigt indebærer den demografiske udvikling en øget andel af ældre i den danske befolkning, hvilket fører til en øget pensionsbyrde for den offentlige sektor. Der er derfor et stort behov for en langsigtet strategi for at nedbringe den offentlige gæld og finansiere den fremtidige pensionsbyrde. 4

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 12. oktober 2011 Notat om dansk økonomi (Nationalbankens

Læs mere

De samfundsøkonomiske mål

De samfundsøkonomiske mål De samfundsøkonomiske mål Økonomiske vækst Fuld beskæftigelse Overskud i handlen med udlandet Stabile priser (lav inflation) Ligevægt på de offentlige finanser Rimelige sociale forhold for alle Hensyn

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Efterårets vismandsrapport har to kapitler: Kapitel I indeholder en konjunkturvurdering, en vurdering af overholdelsen af

Læs mere

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Europa-Kommissionen - Pressemeddelelse Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Bruxelles, 04 november 2014 Kommissionens efterårsprognose forudser svag økonomisk

Læs mere

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober.

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober. LEDER På baggrund af dets regelmæssige økonomiske og monetære analyser og i overensstemmelse med dets forward guidance (vejledning om den fremtidige pengepolitik) besluttede Styrelsesrådet på mødet den

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Dansk økonomi. Forår 1995. Konjunkturvurdering. Instrumenter mod strukturledighed. Uddannelse. Økonomi og natur

Dansk økonomi. Forår 1995. Konjunkturvurdering. Instrumenter mod strukturledighed. Uddannelse. Økonomi og natur Dansk økonomi Forår 1995 Konjunkturvurdering Instrumenter mod strukturledighed Uddannelse Økonomi og natur Danish Economy Spring 1995 English Summary A DET ØKONOMISKE RÅD A F O R M A N D S K A B E T Det

Læs mere

DEN ØKONOMISKE SITUATION

DEN ØKONOMISKE SITUATION i:\november 99\den oek-sit-sb-ms.doc Af Steen Bocian og Michael Schrøder RESUMÉ 3.november 1999 DEN ØKONOMISKE SITUATION Ifølge den seneste opgørelse af Dansk Arbejdsgiverforening er tendensen til faldende

Læs mere

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

Dansk: økonomi I Efterår 1996

Dansk: økonomi I Efterår 1996 I Dansk: økonomi I Efterår 1996 Konj unktur vur der ing Betalingsbalancen - fra underskud til overskud Indkomstulighed og indkomstmobilitet Danish Economy Autumn 1996 English Summary DET ØKONOMISKE RÅD

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

Budgetlovens nye vagthund

Budgetlovens nye vagthund Budgetlovens nye vagthund Oplæg i Finanspolitisk Netværk 3. juni 2015 Direktør John Smidt i De Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk Agenda 1. De finanspolitiske rammer Lidt om baggrund, herunder den

Læs mere

INDHOLD. Resume 3. Beskeden fremgang i 2004 4. Usikkerheden på retur i den globale økonomi 4. Fremgangen i dansk økonomi kommer ikke udefra 5

INDHOLD. Resume 3. Beskeden fremgang i 2004 4. Usikkerheden på retur i den globale økonomi 4. Fremgangen i dansk økonomi kommer ikke udefra 5 Dansk økonomi Danmark taber markedsandele Låneomlægninger giver plads til forbrug Beskæftigelsesfaldet fortsætter ind i 2004 Boligbyggeriet vinder frem Regeringens udmeldinger mangler konsistens 10. december

Læs mere

Dansk Økonomi efterår 1998

Dansk Økonomi efterår 1998 Dansk Økonomi efterår 1998 TIL REGERINGEN Nærværende diskussionsoplæg blev drøftet på Det Økonomiske Råds møde den 9. december 1998. Det følgende resume af drøftelserne er delt op i tre afsnit. Det første

Læs mere

Dansk økonomi på slingrekurs

Dansk økonomi på slingrekurs Dansk økonomi på slingrekurs Af Steen Bocian, cheføkonom, Danske Bank I løbet af det sidste halve år er der kommet mange forskellige udlægninger af, hvordan den danske økonomi rent faktisk har det. Vi

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Pressemeddelelse Klausuleret til tirsdag den 28. maj 2013 kl. 12 Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Vismændenes oplæg til mødet i Det Økonomiske Råd

Læs mere

DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012. BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet

DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012. BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012 BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet 100 USA 95 90 85 80 2000 2002 2004 2006 2008 2010 2012 Disposition 1. Den europæiske statsgældskrise

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2011

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2011 Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2011 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 31. maj 2011 Konjunkturvurdering og anbefalinger for det korte sigt, Finanspolitisk holdbarhed og anbefalinger

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 8. februar 2015 Kommissionens vurdering

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 d. 01.10.2014 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014. INDHOLD 1 Offentlig

Læs mere

Analyse: Rebalancering af Tyskland

Analyse: Rebalancering af Tyskland Analyse: Rebalancering af Tyskland 24. februar 2014 Udarbejdet af: Chefanalytiker Bjarne Kogut Økonomisk sekretariat bjarne.kogut@albank.dk Direkte: 38 48 45 52 Resume Analysen konkluderer, at talen om

Læs mere

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at man ejer en del af en virksomhed Arbejdsløshed Et land

Læs mere

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil 29. oktober 2014 Global økonomi er stabil Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest De globale aktiemarkeder har udvist betydelige svingninger de sidste par uger. Årsagerne hertil er mange. Dels

Læs mere

Største opsparing i den private sektor i over 40 år

Største opsparing i den private sektor i over 40 år Største opsparing i den private sektor i over 4 år De reviderede tal for nationalregnskabet gav en lille opjustering af vækstbilledet i 1. halvår 212. Samlet ligger tallene på linje med grundlaget for

Læs mere

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder Jan Rose Skaksen Hvad er globalisering? Verden bliver mindre Virksomheder, forskere og private tænker i højere grad globalt end nationalt Resultat

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Udfordringer for dansk økonomi. Professor, dr. polit. Niels Kærgård Institut for Fødevare- ressourceøkonomi Københavns Universitet, nik@ifro.ku.

Udfordringer for dansk økonomi. Professor, dr. polit. Niels Kærgård Institut for Fødevare- ressourceøkonomi Københavns Universitet, nik@ifro.ku. Udfordringer for dansk økonomi Professor, dr. polit. Niels Kærgård Institut for Fødevare- ressourceøkonomi Københavns Universitet, nik@ifro.ku.dk To slags problemer Kortsigtede konjunkturproblemer Langsigtede

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal 24. november 23 Af Frederik I. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 12 og Thomas V. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 18 Resumé: KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal De seneste indikatorer

Læs mere

Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel

Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE NR. Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel Bygge- og anlægserhvervet har været igennem en turbulent periode det seneste årti. Aktiviteten nåede op på et ekstraordinært

Læs mere

Jyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter

Jyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter Jyske Bank 9. december Dansk økonomi fortsat lovende takter Fortsat lovende takter Fremgangen er vendt tilbage til l dansk økonomi i løbet af. Målt på BNP-væksten er. og. kvartal det bedste halve år siden.

Læs mere

UDFORDRINGER FOR DANSK ØKONOMI OG DEN OFFENTLIGE SEKTORS ROLLE

UDFORDRINGER FOR DANSK ØKONOMI OG DEN OFFENTLIGE SEKTORS ROLLE UDFORDRINGER FOR DANSK ØKONOMI OG DEN OFFENTLIGE SEKTORS ROLLE Indlæg på DA s LBR/RBR-konference tirsdag den 13. marts 2012 af Professor Peter Birch Sørensen Økonomisk Institut Københavns Universitet Baggrunden:

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent F Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. maj 2015 Medfører

Læs mere

Koordineret EU-krisepolitik kan skabe 36.000 job i Danmark

Koordineret EU-krisepolitik kan skabe 36.000 job i Danmark Koordineret EU-krisepolitik kan skabe 36.000 job i Danmark Der er meget store usikkerheder forbundet med international økonomi i øjeblikket og meget taler for, at væksten i udlandet bliver lavere end først

Læs mere

Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut

Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut Nyt olieprisskøn fra Det Internationale Energi Agentur er en massiv opjustering i forhold til Finansministeriets hidtil anvendte antagelse.

Læs mere

Dansk Økonomi Forår 2007

Dansk Økonomi Forår 2007 Dansk Økonomi Forår 2007 Konjunkturvurdering Konjunkturer og finanspolitik Dansk arbejdsmarkedspolitik efter år 2000 Danish Economy Spring 2007 English Summary Det Økonomiske Råd Det Økonomiske Råd er

Læs mere

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003 Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 23 Der er 3 store spørgsmål for udvikling de kommende år Er det igangværende opsvinget holdbart?

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om Det Økonomiske Råd og Det Miljøøkonomiske Råd

Forslag. Lov om ændring af lov om Det Økonomiske Råd og Det Miljøøkonomiske Råd Fremsat den {FREMSAT} af økonomi- og indenrigsministeren (Margrethe Vestager) Forslag til Lov om ændring af lov om Det Økonomiske Råd og Det Miljøøkonomiske Råd (Det Økonomiske Råds løbende vurdering af

Læs mere

Økonomer og økonomiske begreber af Joachim Ohrt Fehler, 2013. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk

Økonomer og økonomiske begreber af Joachim Ohrt Fehler, 2013. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk Økonomer og økonomiske begreber af Joachim Ohrt Fehler, 2013. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk Markedsøkonomi: En økonomi hvor priser og produktion bestemmes af udbud og efterspørgsel på

Læs mere

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde 07-1389 - 15.05.2008 FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde FTF er enig i at mere velfærd kræver mere arbejde, men accepterer ikke skattestop og ufinansierede

Læs mere

KAPITEL I KONJUNKTURVURDERING

KAPITEL I KONJUNKTURVURDERING KAPITEL I KONJUNKTURVURDERING I.1 Indledning Finansiel krise giver økonomisk tilbageslag Gunstigt udgangspunkt i Danmark Den globale finansielle uro er forøget markant de seneste måneder med voldsomme

Læs mere

DI s efterårsprognose:

DI s efterårsprognose: Den 22. september 2009 DI s efterårsprognose: Først i 2013 vil det tabte være vundet tilbage Af cheføkonom Klaus Rasmussen, økonomisk konsulent Tina Kongsø og økonomisk konsulent Jens Erik Zebis Dansk

Læs mere

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET 4. april 2008 Af Af Jakob Jakob Mølgård Mølgård og Martin og Martin Madsen Madsen (33 (33 55 77 55 18) 77 18) AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET Vi forventer en gradvis tilpasning

Læs mere

TIL REGERINGEN. Dansk Økonomi forår 1997

TIL REGERINGEN. Dansk Økonomi forår 1997 Dansk Økonomi forår 1997 TIL REGERINGEN Nærværende redegørelse blev drøftet på Det økonomiske Råds møde den 28. maj 1997. Det følgende resume af drøftelserne er delt op i fire afsnit. Det første omhandler

Læs mere

Arbejdsløsheden stiger for anden måned i træk

Arbejdsløsheden stiger for anden måned i træk Arbejdsløshedstal for juni 211 og konjunkturindikatorer Arbejdsløsheden stiger for anden måned i træk Arbejdsløsheden steg med 94 personer i juni viser dagens tal fra Danmarks Statistik. Det er anden måned

Læs mere

Tema: Har EU tabt vækstkapløbet med USA?

Tema: Har EU tabt vækstkapløbet med USA? Tema: Har EU tabt vækstkapløbet med USA? 9. marts 2015 Udarbejdet af: Chefanalytiker Bjarne Kogut Økonomisk Sekretariat bjarne.kogut@albank.dk Direkte: 38 48 45 52 Resume Frem mod udbruddet af finanskrisen

Læs mere

Plenumdebat 1 Europa og de danske kommuner

Plenumdebat 1 Europa og de danske kommuner Plenumdebat 1 Europa og de danske kommuner torsdag den 10. januar 2013 Kommunaløkonomisk Forum 2013 10. & 11. januar 2013 I Aalborg Kongres & Kultur Center Indlæg på Kommunaløkonomisk Forum Per Callesen,

Læs mere

Overraskende fald i arbejdsløsheden

Overraskende fald i arbejdsløsheden Den registrerede arbejdsløshed faldt overraskende med 2.0 i april måned. Ligeså glædeligt faldt bruttoledigheden med 1. fuldtidspersoner. Tallene skal dog tolkes forsigtigt. Mange er ikke medlem af en

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 1 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 23 og 24 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Genstandsfelt for økonomisk teori I. Individers/beslutningstagers

Læs mere

Finanspolitisk holdbarhed Konkrete tal og grafer må ikke refereres offentligt før d. 26. maj

Finanspolitisk holdbarhed Konkrete tal og grafer må ikke refereres offentligt før d. 26. maj Finanspolitisk holdbarhed Konkrete tal og grafer må ikke refereres offentligt før d. 26. maj John Smidt De Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk Finanspolitisk konference, Færøerne 18. maj 2015 Agenda

Læs mere

Europa mangler at genskabe 6,6 millioner job efter krisen

Europa mangler at genskabe 6,6 millioner job efter krisen BRIEF Europa mangler at genskabe 6,6 millioner job efter krisen Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME Mens USA for nylig kunne fejre, at have indhentet de job, der

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2012 Institution Tradium handelsgymnasium, Rådmands Boulevard, Randers Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

PULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I 2014 2 UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4

PULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I 2014 2 UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4 PULJEAFKAST FOR 2014 23.01.2015 Udviklingen i 2014 2014 blev et år med positive afkast på både aktier og obligationer. Globale aktier gav et afkast målt i danske kroner på 18,4 pct. anført af stigninger

Læs mere

Afmatning i BRIK-landene kan koste danske job

Afmatning i BRIK-landene kan koste danske job Afmatning i BRIK-landene kan koste danske job Overordnet er der positive forventninger til den internationale økonomi. Mens væksten er tilbage i Europa og USA, er der dog begyndende svaghedstegn i nogle

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

ARBEJDSKRAFT FRA EU ER AFGØRENDE FOR FINANS- POLITISK HOLDBARHED

ARBEJDSKRAFT FRA EU ER AFGØRENDE FOR FINANS- POLITISK HOLDBARHED NOTAT ARBEJDSKRAFT FRA EU ER AFGØRENDE FOR FINANS- POLITISK HOLDBARHED Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME Import af udenlandsk arbejdskraft er en afgørende forudsætning,

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK NATURLIG REAL RENTE OG LANGVARIG STAGNATION. Jesper Pedersen, Økonomisk Afdeling, Økonomisk Forskning

DANMARKS NATIONALBANK NATURLIG REAL RENTE OG LANGVARIG STAGNATION. Jesper Pedersen, Økonomisk Afdeling, Økonomisk Forskning DANMARKS NATIONALBANK NATURLIG REAL RENTE OG LANGVARIG STAGNATION Jesper Pedersen, Økonomisk Afdeling, Økonomisk Forskning Overblik Hvad er langvarig stagnation/ secular stagnation? Tæt sammenhæng med

Læs mere

MAKRO 1. 2. årsprøve, forår 2007. Forelæsning 5. Pensum: Mankiw kapitel 5. Peter Birch Sørensen. www.econ.ku.dk/okopbs/courses.htm

MAKRO 1. 2. årsprøve, forår 2007. Forelæsning 5. Pensum: Mankiw kapitel 5. Peter Birch Sørensen. www.econ.ku.dk/okopbs/courses.htm MAKRO 1 2. årsprøve, forår 2007 Forelæsning 5 Pensum: Mankiw kapitel 5 Peter Birch Sørensen www.econ.ku.dk/okopbs/courses.htm DEN ÅBNE ØKONOMI LUKKET vs. ÅBEN ØKONOMI: Handel: Eksport og import af varer

Læs mere

OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012

OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012 OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012 Løn i den offentlige og den private sektor I dette nyhedsbrev ser vi på løn og lønudviklingen i perioden fra februar 20 til november 201 Det vil sige hele OK og en del af

Læs mere

Offentligt eller privat forbrug?

Offentligt eller privat forbrug? Offentligt eller privat forbrug? AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D., POLITISK KONSULENT MORTEN JARLBÆK PEDERSEN, CAND. SCIENT. POL. OG MAKROØKO- NOMISK MEDARBEJDER ASBJØRN HENNEBERG

Læs mere

Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv

Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv Kopi: KONJ 23.5.2013 Dorte Grinderslev Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv Dokumentationsnotat til Dansk Økonomi, forår 2013 kapitel I Til konjunkturvurderingen i Dansk Økonomi, forår 2013

Læs mere

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 2014 Introduktion 3. kvartal har ligesom de foregående kvartaler været præget af ekstrem lav vækst i alle dele af økonomien. BNP-væksten

Læs mere

Landerapport for Danmark

Landerapport for Danmark Landerapport for Danmark NBO styrelsen 7. - 8. marts Økonomisk aktivitet Nationalregnskabet for 3. kvartal 2010 viser en god stigning i reelt BNP på 1 pct. i forhold til 2. kvartal 2010. Dermed er BNP

Læs mere

Dansk Økonomi Efterår 2006

Dansk Økonomi Efterår 2006 Dansk Økonomi Efterår 2006 Konjunkturvurdering Finanspolitisk holdbarhed Fattigdom i Danmark Livsindkomster Danish Economy Autumn 2006 English Summary DET ØKONOMISKE RÅD F O R M A N D S K A B E T Det Økonomiske

Læs mere

Figur 1. Udviklingen i boligpriserne ifølge AEs prognose, oktober 2008. Danmarks Statistik enfamilieshuse

Figur 1. Udviklingen i boligpriserne ifølge AEs prognose, oktober 2008. Danmarks Statistik enfamilieshuse 6. oktober 2008 Jeppe Druedahl, Martin Madsen og Frederik I. Pedersen (33 55 77 12) Resumé: AERÅDETS PROGNOSE FOR BOLIGMARKEDET, OKTOBER 2008: BOLIGPRISFALD VIL PRESSE VÆKST OG BESKÆFIGELSE Priserne på

Læs mere

Økonomisk Perspektiv -ved en korsvej. Cheføkonom Helge J. Pedersen København 15. juni 2009

Økonomisk Perspektiv -ved en korsvej. Cheføkonom Helge J. Pedersen København 15. juni 2009 Økonomisk Perspektiv -ved en korsvej Cheføkonom Helge J. Pedersen København 15. juni 2009 1 Global økonomisk krise men nu lysner det Langvarig krise med rod i boligmarkedet Krisen har spredt sig fra Wall

Læs mere

Euro-krisen hvorfor? Jesper Jespersen jesperj@ruc.dk Tirsdag, den 18. september 2012

Euro-krisen hvorfor? Jesper Jespersen jesperj@ruc.dk Tirsdag, den 18. september 2012 Euro-krisen hvorfor? Jesper Jespersen jesperj@ruc.dk Tirsdag, den 18. september 2012 Fordi ØMUen har en række indbyggede svagheder 1. Konvergens-kriterierne sikrer ikke konvergens 2. Stabilitetspagten

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 8 Indhold: Ugens tema Ι Dansk jobmobilitet høj i international sammenligning Ugens tema ΙΙ Aftale om nye overenskomster i industrien Ugens tendenser Rekordoverskud på betalingsbalancen

Læs mere

Øjebliksbillede. 2. kvartal 2013

Øjebliksbillede. 2. kvartal 2013 Øjebliksbillede. kvartal 1 DB Øjebliksbillede for. kvartal 1 Det første halve år af 1 har ikke været noget at skrive hjem om. Både nøgletal fra dansk økonomi generelt og nøgletal for byggeriet viser, at

Læs mere

MAKRO 1. 2. årsprøve. Forelæsning 14. Pensum: Mankiw kapitel 15. Peter Birch Sørensen. www.econ.ku.dk/pbs/courses.htm

MAKRO 1. 2. årsprøve. Forelæsning 14. Pensum: Mankiw kapitel 15. Peter Birch Sørensen. www.econ.ku.dk/pbs/courses.htm MAKRO 1 2. årsprøve Forelæsning 14 Pensum: Mankiw kapitel 15 Peter Birch Sørensen www.econ.ku.dk/pbs/courses.htm OFFENTLIG GÆLD Temaer: - Hvad er udsigterne for den offentlige gæld? - Hvordan bør den offentlige

Læs mere

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Danmarks nationale reformprogram for 2015

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Danmarks nationale reformprogram for 2015 EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 13.5.2015 COM(2015) 255 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Danmarks nationale reformprogram for 2015 og med Rådets udtalelse om Danmarks konvergensprogram

Læs mere

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN i:\marts-2001\skat-a-03-01.doc Af Martin Hornstrup Marts 2001 RESUMÈ SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN 1986 Det bliver ofte fremført i skattedebatten, at flere og flere betaler mellem- og topskat. Det er

Læs mere

Hvorfor er der overskud på betalingsbalancen? Nyt kapitel

Hvorfor er der overskud på betalingsbalancen? Nyt kapitel Hvorfor er der overskud på betalingsbalancen? Nyt kapitel Danmark har de seneste år haft meget store overskud på betalingsbalancen. Overskuddet er siden starten af dette årtusind steget fra knap 1½ pct.

Læs mere

N O T A T. Bankernes udlån er ikke udpræget koncentreret på enkelte erhverv.

N O T A T. Bankernes udlån er ikke udpræget koncentreret på enkelte erhverv. N O T A T Kapital Nyt Baggrund Virksomhedernes optagelse af banklån sker, når opsvinget er vedvarende men er forskelligt fra branche til branche Konklusioner 2. februar 21 Bankernes udlån er ikke udpræget

Læs mere

Den største krise i nyere tid

Den største krise i nyere tid Danmark står midt i en økonomisk krise, der er så voldsom, at man skal tilbage til 3 ernes krise for at finde noget tilsvarende. Samtidig bliver den nuværende krise både længere og dybere end under en

Læs mere

5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen?

5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen? 5.1 Redegør for, hvad begrebet pengepolitik omfatter. 5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen? 5.3 Siden finanskrisen begyndelse i 2007 har

Læs mere

Sverige har anvist en vej ud af krisen

Sverige har anvist en vej ud af krisen Dansk Industri Analysepapir, dec. 0 Sverige har anvist en vej ud af krisen Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk og konsulent Claus Aastrup Seidelin, clas@di.dk Sverige har med de beslutninger,

Læs mere

Øget kommunal service for de samme penge

Øget kommunal service for de samme penge Analysepapir, Februar 2010 Øget kommunal service for de samme penge Siden 2001 er de kommunale budgetter vokset langt hastigere end den samlede økonomi. Nu er kassen tom, og der bliver de næste år ikke

Læs mere

Rente- og valutamarkedet

Rente- og valutamarkedet 28. november 2011 Rente- og valutamarkedet Markedskommentarer og prognose Udsigter for den globale økonomi Der vil fortsat være fokus på det skrøbelige euroområde, der nu er i recession. Vi venter negativ

Læs mere

Globaliseringen og dansk økonomi. Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd

Globaliseringen og dansk økonomi. Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd Globaliseringen og dansk økonomi Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd Oversigt Hvorfor er der fokus på globalisering? Kendetegn:

Læs mere

11.500.000 langtidsledige EU-borgere i 2015

11.500.000 langtidsledige EU-borgere i 2015 11.00.000 langtidsledige EU-borgere i 01 Langtidsledigheden i EU er den højeste, der er målt siden midten/slutningen af 1990 erne. En ny prognose, som AE har udarbejdet i fællesskab med OFCE fra Frankrig

Læs mere

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein Økonomikongres for landmænd Nationalbankdirektør Nils Bernstein Global konjunktur 4. kvt. 2007 = 100 2007 = 100 140 140 130 130 120 120 110 110 100 100 90 2007 2008 2009 2010 2011 Euroområdet USA Japan

Læs mere

ECB Månedsoversigt Juni 2014

ECB Månedsoversigt Juni 2014 LEDER For at opfylde sit mandat til at fastholde prisstabilitet besluttede Styrelsesrådet på mødet den 5. juni 2014 at indføre en kombination af foranstaltninger til at lempe pengepolitikken yderligere

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag

Forslag. Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag Lovforslag nr. L 156 Folketinget 2007-08 (2. samling) Fremsat den 28. marts 2008 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag (Skattefritagelse

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

Den næste finanskrise starter her

Den næste finanskrise starter her 10. marts 2015 Den næste finanskrise starter her Denne kommentar er også bragt som et indlæg i Jyllands-Posten den 10. marts 2015. Centralbankerne i 17 lande har i år lempet deres pengepolitik, og godt

Læs mere

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder Presseresumeer 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK 2. Lavere energiafgifter for virksomheder 3. Bedre adgang til finansiering og likviditet for virksomheder 4. Lavere selskabsskat 5. Løft af offentlige

Læs mere

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK: ET FÅR I ULVEKLÆDER

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK: ET FÅR I ULVEKLÆDER 8. december 2006 af Anita Vium direkte tlf. 33557724 Resumé: DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK: ET FÅR I ULVEKLÆDER Historien viser, at renten fra ECB har ligget lavere, end man kunne forvente. Dog har renteniveauet

Læs mere

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde Miljø- og klimaperspektivet i s arbejde seminarium den 7 december i Helsingborg www.infrastrukturkommissionen.dk sammensætning og ramme Nedsat på baggrund af beslutning i den danske regering i august 2006

Læs mere

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften 1 Socialdemokraterne Analyse- og Informationsafdelingen Roadpricing - halvering af registreringsafgiften Massiv sænkning af registreringsafgiften for miljøvenlige biler med lavt CO2-udslip skal sikre hidtil

Læs mere

Dansk økonomi gik tilbage i 2012

Dansk økonomi gik tilbage i 2012 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre

Læs mere

Markedskommentar maj: ECB stimuli og tiltagende M&A aktiviteter understøtter alle aktivklasser

Markedskommentar maj: ECB stimuli og tiltagende M&A aktiviteter understøtter alle aktivklasser Nyhedsbrev Kbh. 2. juni 2014 Markedskommentar maj: ECB stimuli og tiltagende M&A aktiviteter understøtter alle aktivklasser Maj måned blev en særdeles god måned for både aktier og obligationer med afkast

Læs mere