Ane F1 Lars Peter Kristian Marius Sørensen og Asta Johanne Hansen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ane F1 Lars Peter Kristian Marius Sørensen og Asta Johanne Hansen"

Transkript

1 Ane F1 Lars Peter Kristian Marius Sørensen og Asta Johanne Hansen Far blev født 26. august 1913 i Fuglsangshuset, Løjes Mølle i Reerslev sogn, Holbæk amt, som nummer 4 i en søskendeflok på 9. Han var søn af skovarbejder Anders Sørensen( ) og hustru Sidsel Margrethe Johansen( ). Han blev døbt 28. september 1913 i Reerslev kirke, Løve herred. Båret af skovarbejder Anders Danielsens hustru, Løjes Mølle, faddere var pigen Johanne Kristine Sørensen Fuglsangshuset, skovarbejder Hans Kristian Sørensen (faderens bror) Kongsdal skov og ungkarl Karl Marius Sørensen (faderens bror), Lindebjerggaarden. Fars dåbsattest 9

2 10 Fars vaccinationsattester

3 Lars gik i skole fra 1920 til 1927 i Sæby kommuneskole hos lærer Jens Mogensen Jensen, som stadig var lærer, da jeg startede i samme skole i Sæby i Han blev først pensioneret et par år efter, at jeg gik ud af skolen. 13 år gammel blev far 1. maj 1927 tjenestedreng på gården Marienhøj i Ougtved, har han fortalt, for at tjene til sit konfirmationstøj. Han blev konfirmeret 2. oktober 1927 i Sæby kirke, Løve herred. Han tjente på Marienhøj indtil 1. november 1927 og derefter forskellige andre steder, bl.a. på Vedbygård i Ruds Vedby og hos gårdejer Aksel Frandsen i Blæsinge. Far, formentlig ved sin konfirmation 22. oktober 1934 blev han indkaldt til aftjening af værnepligten ved Garderhusarregimentets 1. Eskadron på Østerbro Kasserne i København. Fra 5. januar til 10. september 1935 var han elev på Rytteriets Korporalskole og var derefter Underkorporal ved 1. Eskadron indtil 10. november, hvor han blev forfremmet til Korporal. Han blev hjemsendt som Korporal Nr. 647, 21. marts 1936, men genindkaldt fra 1. september til 20. december Far som korporal 647 Far som menig 647 Reerslev Far som korporal 647 Korporal 647 Reerslev til hest 11

4 Billede fra Garderhusarkassernen i Næstved (far er yderst th. i forreste række) 12 Forholdsattest fra Garderhusarregimentet

5 Far med sin hest (uvist hvor) 13

6 1. maj 1937 blev han tjenestekarl på Vedbygård i Ruds Vedby, og her mødte han min mor Asta. Efter et år på Vedbygård, blev han fæstet som karl hos gårdejer Aksel Frandsen i Blæsinge syd for Slagelse. Far på sin arbejdshest på Vedbygård 14 Far til hest (yderst til højre)

7 Mor blev født 1. september 1916 på gården Trudvang i Ørslev, Holbæk amt, datter af gårdejer Johannes Valdemar Hansen( ) og hustru Ellen Kirstine Bodil Larsen( ). Hun blev hjemmedøbt 23. september 1916 og fremstillet 12. november 1916 i Ørslev kirke, Løve herred, båret til dåb af sin moder, faddere var hendes far og Ane og Niels Larsen (mors morfar og dennes anden kone), Lillevang i Eskilstrup. Mor blev konfirmeret 5. oktober 1930 i Ørslev kirke, Løve herred. Mor Mor og hunden Bjørn 1917 Mor til højre og lillesøster Else Eleverne i Ørslev skole Mor og hendes søskende er med på billedet. Markeret med gult: Else, Gerda, Holger og Asta Asta gik derefter hjemme og hjalp sine forældre på Trudvang hovedsagelig med dyrene, som hun holdt meget af. 1. maj 1932 fik hun plads som pige i huset hos Åge Frandsen Tjørnelunde, og 1. november 1932 kom hun i huset hos Marius Pedersen i Tjørnelunde Møllegård. 1. maj 1933 kom hun til Hans Olsen i Havrebjerg. Fra 1. november 1934 til 3. maj 1935 var hun elev på Ollerup Gymnastikhøjskole. Derefter var hun igen hjemme hos sine forældre indtil hun 1. august 1935 blev pige i huset hos en familie i Kerteminde. Fra 1. november 1935 til 1. maj 1936 var hun elev på Sorø Husholdningsskole. Fra 1. maj til 1. november 1936 var hun stuepige hos Johs. Fogh i Slagelse, og fra 1. maj 1937 til 1. februar 1938 var hun kokkepige på Vedbygård, hvor hun mødte far. Fra 1. februar til 7. maj 1940 opholdt hun sig igen hjemme hos sine forældre på Trudvang i Ørslev. 15

8 Mor har gemt en sang fra hendes konfirmation 16

9 Mor som ung pige Far og mor blev gift 7. maj 1940 i Ørslev kirke, Løve herred, Holbæk amt. 1. april 1940 købte de et husmandssted (bolsted) med 12 tønder land i Sæby for kr., som blev rammen om deres liv de følgende mange år. Ejendommen, matr. 11g var meget forsømt og forfalden, og det krævede en stor indsats og megen energi at få den restaureret og genopbygget, men de var unge og målbevidste, og derfor var alt muligt. Far yndede at kalde sig bolsmand, fordi ejendommen, de havde købt, havde ikke en størrelse, der berettigede til betegnelsen en gård, det var et bolsted. (af tysk bol af latin bolus=jordklump). Ejendommen, matr. 11g i Sæby, 1949 (set fra sydvest) 17

10 Mor har også gemt en sang fra deres bryllup 7. maj

11 I bryllupsgave fik de af mors forældre en egetræs spisestue bestående af skænk, skab, bord og 8 stole udført (på bestilling) af snedker Jens P. Jensen i Gudum ved Slagelse. Regningen herfor har mor gemt, og den ses herover. Møblerne ses herunder. 19

12 I bryllupsgave fik de desuden af mors forældre en ko, som blev stammoder til en god og højtydende kvægbesætning. De havde løbende 4-6 malkekøer, som sikrede en god og fast indtægt ved salg af mælk til Høng Andelsmejeri, hvor far var andelshaver. Når køerne blev for gamle til at opretholde en god mælkeydelse, blev de afløst af velegnet afkom, som blev lagt til. Stammoderen til fars kvægbesætning, ko nr. 3 Malkning af køerne foregik dengang, som så meget andet, med håndkraft (af mor). Men i 1950 ombyggede de kostalden og i den forbindelse fik de 27. juni installeret et elektrisk malkemaskineanlæg. Som det ses på billedet til højre, blev mælken suget/klemt ud af koens patter og ledt ned i spanden. Herfra blev mælken samlet i større transportspande (junger) og kølet ned. Tidligt om morgenen blev jungerne hentet på gården af mælkemanden og kørt til mejeriet. Her blev mælken behandlet og forarbejdet til smør, ost eller til konsummælk. En del blev i form af skummetmælk og valle taget med retur til gårdene, hvor det blev anvendt til dyrefoder. Malkemaskineanlæg I de første år supplerede far den sparsomme indtægt fra landbruget ved at køre en sådan mælketur, hvor han samlede mælk fra et antal gårde og kørte det til mejeriet i Høng. Han delte denne mælketur med Poul Petersen i Sæbyhøj, således at de kørte hver anden uge. Herfor fik han 98 kr. om måneden. Det sluttede han med midt i august 1944, men fortsatte dog som afløser indtil januar Mælkemanden på sin vogn på vej til mejeriet 20 Høng Andelsmejeri, som far var andelshaver i, og hvor jeg i 1959 startede som mejerielev. Det lå på Hovedgaden 50 (lige ved gadekæret) og blev bygget i 1906 og lukkede i Det blev revet ned i 1978 og på grunden blev der i stedet opført et supermarked.

13 Dyrkningen af jorden og pasning af markerne foregik i starten med hestene som trækdyr, suppleret med meget manuelt og til tider hårdt fysisk arbejde. Efter at afgrøderne om efteråret var høstet og bragt i hus, blev markerne pløjet. Det foregik som vist på billedet til højre (det er ikke far på billederne). Om foråret når jorden var bekvem, dvs. tilpas tør til at arbejde med, blev de pløjede marker harvet og forberedt til såning (billedet til højre). Far havde sin egen såmaskine med tilhørende brugsanvisning. I en tabel kunne han se, hvor mange gram frø der skulle sås pr. tønde land for at opnå et optimalt udbytte. Det kunne justeres med forskellige tandhjul i gearkassen på såmaskinen. Han udførte så en prøvesåning, hvor frøet blev opsamlet i en kasse og vejet for at kontrollere, at han havde indstillet maskinen rigtig. Roerne blev dengang sået i rigelig mængde, så de stod i tykke rækker. Rensning imellem rækkerne foregik med en hestetrukket radrenser, og roerne skulle herefter luges. Det foregik ved håndkraft ad 2 eller 3 gange. Først skulle de tyndes, så planterne stod en og en med en afstand af ca cm. 2. lugning gik ud på at fjerne ukrudt, og somme tider var det nødvendigt at luge 3. gang for at fjerne ukrudt i rækkerne. Optagningen foregik om efteråret, og det var hårdt og beskidt, da det mange gange foregik i dårligt vejr. Foruden roer dyrkede far byg og havre til fodring af dyrene, og hvede som blev solgt. Høsten af kornet foregik med hestetrukket selvbilder. Den klippede kornet af, samlede det og bandt det sammen i neg, som blev kastet ud af maskinen. Negene skulle herefter stilles op i hove, så kornet kunne eftermodne og tørre. Det er ikke far, der er på de fire øverste billeder på denne side. Men billederne viser, hvordan arbejdet foregik. Efter en uges tid var det tjenligt til at blive kørt hjem. Så kom der gang i tærskeværket, og der blev tærsket indtil halmloftet eller kornloftet var fyldt op. Resten blev bragt i hus og anbragt på loftet over vognporten eller sat på ladegulvet. Det blev så tærsket i løbet af vinteren. Hønsene spiste det umalede korn, men til de øvrige dyr skulle kornet males. Det klarede far også selv med sin egen kværn, som stod i laden. Den blev trukket af en stor el-motor. Th: sidder jeg på traktoren og foran står min bedste ven Busser Far står ved siden og Gunnar river slod med sin hest ( ) 21

14 Når kornet var kommet i hus og høsten overstået, var det tid at tage roerne op. Far dyrkede dels foderroer til dyrefoder og dels sukkerroer. Foderroerne blev først toppet af med et specielt toppejern på et skaft, og toppen kørt hjem til foder eller ensileret (se nedenfor). Foderroerne sad ikke så dybt, så de kunne let tages op og køres hjem til gården, hvor blev de lagt i en lang bunke (kule). Kulen blev dækket med et lag halm og derpå et lag jord for at beskytte roerne mod frost og sne. Det var således et forrådslager til fodring af dyrene i løbet af vinteren. Sukkerroerne var mere besværlige at høste, for de sad dybt og fast i jorden. Med en hestetrukket plov blev roerne løftet, så de derefter med håndkraft kunne trækkes op. Hvis de sad fast, brugte vi en lille greb (som vist på billedet th). Jorden blev banket af roerne og de blev lagt i 2 rækker med 3-4 meters afstand, roerne pegede imod hinanden og toppen udad. Med en lille økse (roekniv) blev toppen herefter hugget af. Toppen blev liggende i en række, og roerne smidt i bunker imellem rækkerne af toppe. Toppen blev kørt hjem og anvendt til foder til kvæg og svin, enten serveret rå eller det blev ensileret. Det vil sige, at det blev lagt i en kule eller beholder og lagvis blandet med roeaffald, som var et restprodukt, når sukkeret var kogt af roerne på sukkerfabrikken. Der startede hurtigt en gæringsproces, hvorved top og affald blev konserveret gjort langtidsholdbart, så det kunne gemmes og bruges hen over vinteren. Roeoptagning som det foregik i min tidligste barndom. Senere blev det dog mekaniseret, hvilket betød mindre manuelt arbejde. Sukkerroerne blev kørt hjem til gården og lagt i en stor bunke, indtil de kunne leveres til sukkerfabrikken, som dengang lå i Gørlev. Far kørte som regel selv roerne til sukkerfabrikken. Med retur fik han roeaffald til dyrefoder. 22 Roerne køres hjem og lægges i en stor bunke, en roekule. (det er ikke far på billederne, men de viser, hvordan arbejdet foregik)

15 I 1942 begyndte de at skrive dagbog (Anders Nielsens grønne Lommebog for Landmænd) og føre kasse-regnskab. Disse dagbøger indeholder overraskende og værdifulde oplysninger om deres liv og hvad de foretog sig, og desuden indeholder bøgerne oplysninger om, hvad de fik for deres produkter og alt hvad de brugte deres penge til. Dette skrift er til dels baseret på oplysninger fra deres dagbøger kombineret med min hukommelse. Far og mor i haven med deres hund Kvik (formentlig omkring ) 23

16 Gert blev født 23. juni 1942, i Sæby. Mor har fortalt, at i juni 1942, da hun var højgravid med Gert, var Vagn (se nederst på denne side) på ferie hos far og mor. Da hun den 22. juni kunne mærke, at fødslen var nært forestående, cyklede hun fra Sæby til Ørslev for at aflevere Vagn hos hendes forældre, så de kunne passe ham. På hjemturen var fødslen gået i gang, og barnet (Gert) pressede så meget på, at hun måtte stå op og cykle det meste af vejen hjem. Arne blev født 18. januar 1945, i Sæby. Gert Gert og Arne (1949) Arne og Gert (1950) I 1941 havde far og mor overskud til at melde sig som værtsfamilie for en lille københavnerdreng fra stenbroen, som havde behov for at komme væk fra byen på ferie og se solen stå op og gå ned, Vagn kom til Sæby på sommerferie. Mor har fortalt, hvordan han den første sommer måbende betragtede solnedgangen, det havde han ikke set før! Vagn var født 9. september 1933 i Jægersborggade i København, hans far var bagersvend Johannes Løv Andersen gift med Petra. Det blev starten på et livslangt venskab, for Vagn fortsatte med at komme på ferie eller besøge mor og far i mange år. Senere havde 24 Vagn og hans japanske kone Kazuko på besøg i 1982

17 Vagn sin 3½ år yngre bror Kaj med på besøg. Vagns forældre besøgte også mor og far flere gange, og jeg kan huske at vi besøgte dem i Liseleje, det var den 15. juli 1953, hvor de om sommeren drev en bagerforretning. I 1942 var Vagn på sommerferie, da mor ventede Gert, og han skulle passes hos mormor og morfar på Trudvang i Ørslev medens mor barslede. Mor cyklede derfor de ca. 11 km. til Ørslev og afleverede Vagn, og på vej hjem pressede Gert så meget på for at komme ud, at mor måtte cykle stående det meste af vejen hjem. Næste morgen kl kom Gert til verden! Mor, Gert og jeg på gårdspladsen (omk. 1950) Far satsede bredt på driften af den lille ejendom, indtægterne kom dels fra salg af mælk og fedekalve, men også fra en god svinebesætning, hvor der blev produceret og solgt pattegrise og fedesvin til slagtning. Da hestene i 1956 blev udskiftet med en traktor, blev hestestalden ombygget og indrettet til svinestald. De havde også et pænt stort hønsehus med æglæggende høns. Æggene blev dels solgt til konsum, men i perioder, når der var god afsætning af kyllinger, så solgte de æggene til naboen Poul Guldborg, som havde et rugeri. Han betalte mere for rugeæg, end købmanden i Ougtved, som hentede æg til konsum. Markerne blev som nævnt primært dyrket med afgrøder beregnet til foder til dyrene, dvs. byg, havre, græs og roer. Men også hvede som blev solgt, f.eks. solgte far i september tønder hvede for 857,28 kr. Desuden havde han kontrakt om dyrkning af sukkerroer, som han selv leverede til Gørlev Sukkerfabrik, hvilket var en god forretning. I 1947 fik de f.eks. 1624,79 kr. for sukkerroer, og i 1955 indbragte sukkerroerne 3312,19 kr. I sommeren 1943 forsøgte de at dyrke spinat til frø, jeg kan ikke se, hvor meget de fik ud af det, eller hvor meget de fik for det, men der blev en portion, som blev leveret i Høng på fars fødselsdag, den 23. august. I maj 1947 startede de med at dyrke tobak, som efter krigen var en mangelvare. Resultatet må have været lovende, for i årene derefter blev græsplænen gravet op, og hele haven blev plantet til med tobaksplanter. I løbet af sommeren plukkede de blade af planterne. De blev hængt til tørring på loftet og derefter bundtet og solgt. Det var vist nok en god forretning, som fortsatte op i 1950-erne. Jeg husker fra min tidligste barndom at der stadig hængte støvede bundter af tobaksblade på stuehusloftet. Det har åbenbart ikke kunnet betale sig at sælge de sidste. Vand til dyrene såvel som til husholdningen blev med en gammeldags håndpumpe hentet op af en brønd ved det nordøstlige hjørne af gården. Jeg ved ikke om den var forurenet (møddingen lå tæt ved) eller om den bare ikke gav tilstrækkelig med vand, for Harald Brøndgraver blev tilkaldt, og i august 1947 gravede han en ny brønd ved stuehusets østgavl. Den var 18 alen dyb (11,35m). I tilknytning til brønden lavede far i marts 1948 et pumpehus, hvori der blev installeret automatisk pumpeanlæg. Herfra blev der ført vand ind i køkken, bryggers og i staldene. Det var vist lidt af en revolution. 25

18 Far lavede i 1945 denne skitse over sine marker. Gården ligger i firkanten nederst til venstre. Mod vest gik vejen fra gården op til landevejen. Mod nord grænsede jorden op til Sæby-Hallenslev landevejen, mod øst grænsede den op til Jens Ostenfelds marker, og mod syd grænsede den op til Gunnar Madsens marker. H -et i cirklen øverst i mark 2 fra højre viser oltidshøjens placering. Far og mor i haven med Gert og jeg (omkr. 1947) 26 Fars håndtegnede skitse af markerne i 1949 Prisliste fra 1953, der viser datidens priser på nogle af deres produkter.

19 Gert og jeg på Vagns Nimbus omk Gårdspladsen var oprindelig belagt med toppede brosten, men far fandt på at støbe et lag cement ovenpå. Han lavede trærammer med felter på ca. 2 gange 2 meter, som derefter blev fyldt med beton. Det første blev støbt i september 1949 og dækkede mellem stuehuset og den østre længe, samt en stribe ned langs den østre længe (se billedet herover). Resten blev lavet i flere etaper. Næste del blev to rækker langs den nordre længe, støbt 30. juli Senere igen to rækker herfra. Det blev snart helt åbenlyst, hvor behageligt det var, så resten af gårdspladsen blev nogle år senere dækket ad en gang (billedet herunder). Støbning af gårdspladsen. Frederik hjælper far med at lave trærammer, medens Gert kigger på. Bemærk slibestenen til venstre i gården (på det øverste billede), den blev brugt til slibning af leen og knive til slåmaskine og selvbinder (trukket af el-motoren inde i laden). Bemærk også hundehuset, som næsten er skjult af motorcyklen. Der stod (lænke)hunden bundet de første år. Men far syntes efterhånden, at det var synd at hunden skulle stå bundet. Formentlig da han på et tidspunkt fik en ny hundehvalp, ville han lære den at den ikke måtte forlade området omkring gården (toften). Det lykkedes, og herefter gik hans hunde frit omkring til alles, og især hundens tilfredshed. Om natten sov den i halmen i staden. Den gamle stråtækte østlige længe med staldene, blev revet ned i juli 1947 og en ny blev bygget på et støbt fundament og forsynet med tegltag. Den stod færdig midt i oktober samme år. Nordlængen var også oprindelig tækket med strå, men 5. juli 1948 blev strået revet af, og erstattet af cementtegl. I de år var der mangel på dyrefoder, så strået blev sorteret, og det bedste, som ikke var råddent, fik dyrene at æde! 27

20 Når mor skulle vaske foregik det de første år i gruekedlen i bryggerset, hvor tøjet blev kogt i sæbevand og derefter vasket/gnubbet på et vaskebræt. Fra juli 1950 lejede mor ca. en gang om måneden en vaskemaskine, som kunne gøre noget af arbejdet. Det var købmanden i Ougtved som også købte deres konsumæg. Han udlejede vaskemaskinen for den nette sum af 5 kr. pr. dag, så sørgede han også for at levere og afhente den! Det var et ca. 1 meter højt tøndeformet kar af rustfrit stål med en indbygget elmotor, som drev et vaskehjul. Det var et pladeformet hjul på cm. i diameter og monteret indvendig i siden af vaskekarret. Hjulet var forsynet med bløde ribber, som kunne bearbejde tøjet. Vasketøjet blev anbragt i maskinen, hvorefter den blev fyldt med varmt sæbevand, som mor stadig kogte i gruekedlen. Motoren blev startet og kørte derefter et passende stykke tid. Når tøjet var rent, kunne det tages op og skylles. Sådan foregik storvasken i de følgende 8-10 år. Først i slutningen af 1950-erne fik mor sin egen vaskemaskine. Intet brugbart måtte gå til spilde, og det førte til, at far i 1955 lærte sig rebslagningens kunst. Han havde købt en bog Den lille konsulent som gav anvisning på løsning af mange af dagligdagens praktiske problemer og anvisning på fremstilling af mange nyttige hjælpemidler. Der var også en anvisning på hvorledes man lavede reb. Far fik smeden i Herslev til at lave en indretning med 4 kroge på en opretstående planke ca. 1½ m. høj. Disse 4 kroge kunne drejes rundt via tandhjul, kæde og håndsving (pedalarm fra en cykel) på den modsatte side af planken (se tegning for neden). Gruekedel Vaskebræt (det er ikke mor) Efter tærskning af kornet blev halmen presset i knipper, som blev holdt sammen af et stykke bindegarn af sisal. Når disse halmknipper senere blev brugt til foder eller strøelse for dyrene, blev båndet snittet over ved knuden og gemt på et søm i stalden. Når der var samlet et passende antal bundter, blev de på en regnvejrsdag hentet frem. Knuderne blev skåret af og båndene på ca. 1½ m. længde blev med et råbåndsknob bundet sammen til et langt stykke, som blev vundet op på et nøgle på størrelse med en håndbold. Når der var samlet et passende antal nøgler lavede vi reb af dem oppe på stuehusloftet, hvor der blev indrettet en reberbane! I den ene ende af reberbanen var fastgjort en krog til væggen, og i den anden ende stod rebmaskinen med de fire kroge. Her imellem blev båndet fra nøglerne trukket ud med 4 til 8 tråde på hver af de fire kroge på maskinen, afhængig af hvor tykt det færdige reb skulle være. Alle trådene blev fastgjort til krogen i den modsatte ende af loftet. Derefter drejede en af os på håndsvinget på maskinen hvorved de 4 kordeler blev snoet. Når de var snoet tilstrækkeligt, kunne de snos sammen til et reb startende fra krogen i den modsatte ende. Det prøvede vi første gang 15. januar Børn ved en rebmaskine, der ligner fars. Tegning af fars reb- Maskine (set fra bagsiden)

21 I midten af 1940-erne var far flere gange i konflikt med skattevæsenet, og han blev derfor kaldt til torskegilde for at gøre nærmere rede for sine indtægter og udgifter. I 1950 erne ansatte far en revisor, Arne Olsen, til at lave sit regnskab og selvangivelse, derved slap han for yderligere kontroverser med skattevæsenet. En hilsen fra skattevæsenet med Invitation til torskegilde Gert, far og jeg i haven omkr Det gik dem godt, og de havde held med det meste af det, de foretog sig, så den 25. april 1953 havde de råd til at købe deres første bil, en mørkeblå Ford Anglia. Jeg ved ikke, hvad den kostede, men de gav 6000 kr. i udbetaling. Den fik registreringsnummer C Far havde fået kørekort en måned forinden. Han startede hos kørelærer Hans Bell (efterkommer af telefonens opfinder, Graham Bell) 26. februar og efter 9 kørelektioner i hans Opel Kaptajn, bestod far køreprøven 20. marts De 9 kørelektioner kostede 288 kr., en lægeattest 15 kr., afgift til Politiet 30 kr. og selve førerbeviset kostede 3 kr. En Opel Kaptajn, samme model som far lærte at køre i Kvittering for udbetaling på deres første bil. 29

22 Deres første bil, den mørkeblå Ford Anglia, på gårdspladsen i Sæby i I bilen sidder jeg. Foran står fra venstre: Gert, Lars og Lilli, som var på besøg fra Amerika, far og mor. Far lavede mange ændringer og tiltrængte forbedringer ude og inde, og i februar 1955 lavede han nyt køkken. Væggen mellem det gamle køkken og et spisekammer blev sløjfet, og et nyt og større køkken blev indrettet med spiseafdeling i syd, ud mod haven. 5 år tidligere, 23. oktober 1950, var det gamle sorte brændekomfur smidt ud og erstattet af et elektrisk. Efter sammenlægning af køkken og spisekammer blev der plads til en stor Sabro kummefryser. Det gav bedre muligheder for at langtidsopbevare kød, frugt og grøntsager. Centralvarme fik de lavet af landsbysmeden i Herslev omkr Et oliefyr blev stillet op i værkstedet i den vestre længe, og varmerør blev ført igennem en gravet og cementeret kanal under indkørslen fra værkstedet og ind til stuehuset. Syd 30 Tegning af stuehusets indretning (ca. 125 m 2 ) øverst som det var indrettet, da mor og far overtog det, de to cirkler er kakkelovne, og nederst, som det så ud efter diverse ændringer. Gert og jeg sov i kammeret th.

23 I midten af 1950 erne byggede far et drivhus nederst i deres have. Det blev først beklædt med plastic, men da det kun holdt en sommer, lavede han rammer med glas. Heri blev der dyrket tomater og agurker mm. Desuden holdt han meget af at tage sin middagslur i drivhuset om sommeren, med en gammel sæk som hovedpude. Far og jeg bygger på drivhuset, bagved står Frederik og ser på Mor havde en mange år gammel kaktus, som havde stået i stuevinduet i mange år. Den blomstrede kun af og til og da kun med en enkelt blomst. På et tidspunkt blev den for stor, og kom derfor ned i drivhuset, hvor den fik en større potte, masser af vand og masser af kunstgødning. Her trivedes den rigtig godt og begyndte derefter at blomstre helt vildt, flere gange med blomster pr gang. Til venstre i 1974 og til højre i Den blev så stor, at det var nødvendigt med en snor til at holde den oprejst. En dag knækkede snoren, så kaktussen væltede og knækkede midt over! Den nederste halvdel røg ud, men den øverste sat i en ny potte og voksede videre! Jeg står her foran drivhuset omkr Jeg kan ikke huske, at far nogen sinde børstede tænder, så han fik paradentose, og hans tænder blev løse og faldt ud. Det skete ofte, at han ikke havde tålmodighed til at vente på at de selv faldt ud, så derfor kunne han finde på at gøre kort proces med en tang eller ved at binde en snor i den løse tand og selv rykke den ud. Til sidst var der ikke mange tilbage, og han måtte have gebis, som det hed dengang. Far havde derfor været hos en tandtekniker i Høng, som havde taget mål af hans reducerede tandsæt og beregnet hvorledes gummerne ville se ud uden tænder. Tandteknikeren fremstillede derefter to nye proteser, som var klar den 13. juli Den lokale vognmand i Sæby, Niels Jensen, blev bestilt til at køre far til Høng. Efter bedøvelse blev de sidste tænder trukket ud, og da blødningerne var stoppet, fik far de nye proteser i munden og sendt hjem! Det var dog ikke helt så let og smertefrit, som det kan lyde. Han døjede meget med de nye tænder, for gummerne ændrede sig anderledes end forudset. Proteserne sad ikke rigtig fast, og de gnavede, så far sad tit med sin lommekniv og skrabede og filede på proteserne for at de ikke skulle genere og gnave. 15. november blev de i øvrigt sat om efter nye aftryk af gummerne, så det blev bedre. Det nye gebis kostede 420 kr! Far var en ivrig jæger og gik på jagt mange steder. Først hos sin søster Gudrun og Johannes, som boede ved Ruds Vedby Skov, her skød han bl.a. flere rådyr. Senere gik han på jagt sammen med sin gode ven og læge Fin Schiøtt og sammen med sin nevø, Erik fra Gladsakse. Men også på sin egne marker gik han på jagt. På højen oppe ved landevejen sad han ofte i skumringen om efteråret og ventede på andetræk. Så om efteråret var der ofte vildt på menuen derhjemme: and, gås, fasan og hare, og det smagte godt, når mor havde tilberedt det. Far poserer efter en vellykket rævejagt 31

24 Far var også ivrig lystfisker. I 1950 erne købte han en fiskestang og begyndte at fiske. Senere fik jeg også stang og hjul, og vi fiskede fra stranden dels ved Bjerge Strand og dels på Reersø, hvor mor ofte var med. Medens vi fiskede sad hun i bilen og broderede eller strikkede. Det skete også at vi kørte til Korsør for at tage med kutteren Aksel Emil ud på Storebælt for at fange torsk. Da deres gode venner Henry og Anne Marie flyttede fra Sæby til en gård i Jorløse, hørte der til gården, de havde købt, en lang strimmel mose ned mod Halleby Å. Far fik i september 1957 den ide at prøve at sætte en ruse i mosen, og det viste sig at mosen rummede store mængder ål. Han kunne godt fange ål om ugen. De første smagte meget af mose, men han fandt ud af at udvande dem, så efter en uges tid i et kar i gården med rindende vand blev de slagtet og stegt, og så smagte de godt. Men vi blev hurtigt trætte af stegte ål, så i 1958 fandt far på at bygge en røgovn med plads til ca. 10 ål. Han fik hurtigt god øvelse i at kontrollere rygningen, hvorefter vi smovsede i hjemmerøgede ål. Far med en håndfuld nyrøgede ål. Den selvkonstruerede røgovn bestod af et muret brændkammer og et avnerør, hvori ålene blev ophængt. Herover et låg, som holdt på røgen. I Marken blev det tunge arbejde udført med to heste af Frederiksborg racen, nogle meget smukke heste, som mor elskede meget højt. Far havde dog indset at tiden efterhånden var løbet fra heste som trækdyr, og i øvrigt var det dårlig økonomi at fodre på dem i vinterperioden, hvor de ikke gjorde nogen videre nytte. Det var derfor til mors store sorg og ikke med hendes gode vilje, at far i 1956 besluttede at skifte hestene Tulle og Bambi ud med en traktor. Den 18. maj 1956 fik far leveret en lille traktor, som han havde købt hos smeden i Hallenslev. Det var en orange Allgaier A111 med en encylindret dieselmotor, der ydede 12 hk. (produceret af tyske Porche). Det var en ret særpræget traktor, som ved hjælp af et stort svinghjul var en solid sejtrækker. Selvom man slap koblingen for brat, satte den i gang med et ryk og fortsatte, uden at man overhovedet kunne høre det på motoren. Far kunne køre og pløje eller lave andet markarbejde en hel dag på en tank dieselolie (10-20 liter), som dengang ikke kostede mange øre pr. liter! Allgaier en blev senere skiftet ud med en lidt større Ford Dexta, som kørte på blå (afgiftsfri) benzin. Mor med en af sine elskede heste, Tulle. Foran står deres hund Kvik. På armen holder hun Inger, som var fars søsterdatter. Billedet er fra omk Gert på Allgaier en, som her har påmonteret en roerenser. 32

25 Telefon fik vi også, den blev installeret 14. februar Telefonerne i Danmark var dengang bundet sammen af mange små lokale centraler, som blev manuelt betjent af centraldamer, og fars og mors telefon blev tilsluttet centralen Sæbyhøj, som lå i Hallenslev og de fik nummer 52. Telefon model 1958 som den far og mor fik installeret Fjernsynet fik sin store udbredelse især sidst 1950-erne. Vores nabo Poul Guldborg fik fjernsyn i , og når der var en god film eller TV i Tivoli, blev vi inviteret over og se fjernsyn. Sådan et måtte vi også have, så 9. februar 1959 holdt fjernsynet sit indtog i vores lille hjem, formedelst 1850 kr. købte far et Phillips 21-tommer sort/hvid apparat hos radioforhandler Poul Nagel i Ruds Vedby. Gert foran fjernsynet TV billede anno juli 1958 blev den gamle Anglia skiftet ud med en ny lyseblå Ford Anglia (Reg. Nr. ED20.167). Det var også en demo bil, som far købte af Vermouth Jensen hos Ford i Gørlev. Ford Anglia, model 1952 til venstre og model 1958 til højre (mage til fars og mors biler) I min barndom og tidlige ungdom skete toiletbesøg ude på et gammeldags lokum ved siden af værkstedet, og den daglige hygiejne foregik med etagevask i køkkenet eller i bryggerset. Det blev der først lavet om på, da far i januar 1961 igen flyttede et par vægge og ændrede på indretningen af stuehuset, så der blev plads til et lille badeværelse med badekar og WC. Da var jeg dog for længst flyttet hjemmefra, nemlig da jeg 1. november 1959 kom på efterskole i Høng. Da Sæbys nye kommuneskole blev bygget på jord fra Poul Guldborgs gård, skulle de bruge jord til en sportsplads og til en bolig til pedellen, og far og mor solgte omkr. 3 tønder land hertil, så der var nu kun 9 tønder land agerjord tilbage. I slutningen af 1960-erne solgte de dyrene men far fortsatte med at dyrke jorden. 33

Ane 1 Lars Peter Kristian Marius Sørensen og Asta Johanne Hansen

Ane 1 Lars Peter Kristian Marius Sørensen og Asta Johanne Hansen Ane 1 Lars Peter Kristian Marius Sørensen og Asta Johanne Hansen Far blev født 26. august 1913 i Fuglsangshuset, Løjes Mølle i Reerslev sogn, Holbæk amt, som nummer 4 i en søskendeflok på 9. Han var søn

Læs mere

Landbrug i gamle dage på markarbejde

Landbrug i gamle dage på markarbejde Landbrug i gamle dage på markarbejde Blandt Lokalhistorisk Arkivs over 10.000 billeder fra den tidligere Støvring Kommune er en hel del, der fortæller om arbejdet i landbruget før i tiden. En del af billederne

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

St. Sjørup om ejendomme, folk og historie. Adresse, matr.nr. mv.:

St. Sjørup om ejendomme, folk og historie. Adresse, matr.nr. mv.: St. Sjørup om ejendomme, folk og historie. Adresse, matr.nr. mv.: Søstien 4, St Sjørup, 8950 Ørsted Egevang Fritliggende enfamilieshus (parcelhus) Matrikelnr.: 9a Ejerlav: ST. SJØRUP BY, ESTRUPLUND samt

Læs mere

Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af. KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40

Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af. KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40 Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40 Løvelbro er en gammel stedsbetegnelse for overgangen af Skals å, i tidernes

Læs mere

Hip, hip,hip. Hurra!! Denne folder er en hyldest til vor far. Margrethe, Børge og Morten Tage Eskild Jensen Født den 15. Sept. 1918 I Vester Linderum

Hip, hip,hip. Hurra!! Denne folder er en hyldest til vor far. Margrethe, Børge og Morten Tage Eskild Jensen Født den 15. Sept. 1918 I Vester Linderum Hip, hip,hip Hurra!! Denne folder er en hyldest til vor far.. Margrethe, Børge og Morten Tage Eskild Jensen Født den 15. Sept. 1918 I Vester Linderum Notater: 2 11 For 3 år siden kom far på sygehus med

Læs mere

Gyldendals Åbne Encyklopædi fortæller følgende om bedemandens opgaver gennem tiden:

Gyldendals Åbne Encyklopædi fortæller følgende om bedemandens opgaver gennem tiden: Den sidste rejse. af Hans Høilund-Carlsen Når en nær slægtning dør, henvender vi os i dag til en bedemand, der mod betaling hjælper de efterladte med at få løst de mange opgaver, der er knyttet til den

Læs mere

Opgaver til Hjemmets fire vægge

Opgaver til Hjemmets fire vægge Opgaver til Hjemmets fire vægge 1 Møblér Pouls lejlighed Diskuter og tegn, hvordan I mener, Pouls lejlighed så ud. Tegn, klip og klister møbler på tegningen. Husk etageseng, sovesofa og alt det andet en

Læs mere

ET BESØG HOS JOHANNES LARSEN PÅ MØLLEBAKKEN

ET BESØG HOS JOHANNES LARSEN PÅ MØLLEBAKKEN ET BESØG HOS JOHANNES LARSEN PÅ MØLLEBAKKEN E ELEVHÆFT Johannes Larsen Johannes Larsen blev født i Kerteminde i 1867. Hans forældre havde en stor køb- mands-forretning, og de var ret rige. Forældrene havde

Læs mere

Vand gennem 100 år 1912-2012. Mesing Vandværk

Vand gennem 100 år 1912-2012. Mesing Vandværk Vand gennem 100 år 1912-2012 Mesing Vandværk Mesing vandværks historie gennem 100 år Skrevet af: Egon Andersen Hæftet er udkommet i et oplag på 175 stk. Tryk: A.R.T. Skanderborg 2 Vandværket gennem 100

Læs mere

Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro.

Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro. Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro. Damgade 14. Boel Nr.44 (Gl. 21 ). Nr. 27 På præstekort hus 41 Viet den 22. okt. 1831 Johan Henrik Schmidt * 28. aug 1797, søn

Læs mere

Eksempler på historier:

Eksempler på historier: Eksempler på historier: Der var engang en mand Der havde en fisk Akvariet blev for gammelt Derfor skulle han købe et nyt Men han havde ikke noget at putte fisken i Derfor døde den og kom op i himlen Der

Læs mere

Susanne Lyngbo, Nykøbing Sj. Jeg har ingen problemer mere med ømt tandkød, blødende tandkød eller huller. Den er bare fantastisk.

Susanne Lyngbo, Nykøbing Sj. Jeg har ingen problemer mere med ømt tandkød, blødende tandkød eller huller. Den er bare fantastisk. For at beskrivelsen af PARODOL ikke skal stå helt alene, har vi i tillad os at nedskrive, hvad nogle af vore kunder spontant eller adspurgt har udtalt gennem det seneste stykke tid. Alle har givet deres

Læs mere

Jeppe Aakjær 1866-1930 Nanna Aakjær 1874-1962 Solvejg (datter) 1908-2001 Esben (søn) 1911-1958

Jeppe Aakjær 1866-1930 Nanna Aakjær 1874-1962 Solvejg (datter) 1908-2001 Esben (søn) 1911-1958 1 TEMA: REJSER Jeppe Aakjær 1866-1930 Nanna Aakjær 1874-1962 Solvejg (datter) 1908-2001 Esben (søn) 1911-1958 Familien Aakjær rejser meget. I dette hæfte vil du få et lille indblik i hvordan først Jeppe

Læs mere

Sådan boede man i gamle dage

Sådan boede man i gamle dage Sådan boede man i gamle dage Langt de fleste gamle fotografier er enten taget i et fotoatelier eller i fri luft og viser følgelig mest personer eller bygninger og arbejdsprocesser i det fri. Sjældnere

Læs mere

Stenalderen. Jægerstenalderen

Stenalderen. Jægerstenalderen Stenalderen Helt tilbage til år 12.000 f. kr. var der istid i Danmark. Hele landet var dækket af is med over en kilometer i tykkelse, så der var ikke meget liv. Langsomt begyndte isen at smelte, og istiden

Læs mere

Modul 1. 1. a Hvad er økologi?

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

Læs mere

En købmandsfamilie i Sydvestjylland.

En købmandsfamilie i Sydvestjylland. 1 Alslev Vindmølle omkring 1915 En købmandsfamilie i Sydvestjylland. Da lærer Karl Kristiansen (1858-1941) omkring 1925 flyttede fra Sjelborg og købte vindmøllen i Alslev af bygmester Alfred Knudsen, blev

Læs mere

Steensgaard rundt. Alle skal have det godt her både dyrene, menneskene og naturen.

Steensgaard rundt. Alle skal have det godt her både dyrene, menneskene og naturen. Steensgaard rundt Mød vores lokale guide Regnormen Steno der har boet på Steensgaard hele sit liv, og som vil tage dig og dine voksne med på en spændende rejse fra hans jord til vores bord. Derfor er hele

Læs mere

Byudvikling på Limfjordstangerne

Byudvikling på Limfjordstangerne Byudvikling på Limfjordstangerne I det følgende opgavesæt skal du forsøge at forestille dig, hvordan det har været at leve på Limfjordstangen før det endelige gennembrud i 1862 og frem til i dag, hvor

Læs mere

Lokalhistorie, cykeltur den 27. maj 2015.

Lokalhistorie, cykeltur den 27. maj 2015. Lokalhistorie, cykeltur den 27. maj 2015. Det Røde Led : Her lå 2 huse, som uden tvivl har tilhørt Julianeholm eller Hevringholm? Smed Michael Pedersen boede i huset længst mod Julianeholm fra 1948 til

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført for 16.000 kr. Nuværende bygninger opført i 1929 for

Læs mere

Alfred og Marie, min farfar og farmor. Ane 4 og 5.

Alfred og Marie, min farfar og farmor. Ane 4 og 5. Alfred og Marie, min farfar og farmor. Ane 4 og 5. Alfred og Marie med Viggo Farfar Holger Alfred Hansen, normalt kaldet Alfred, er født i Damløkkehus i Otterup d. 5. juni 1895. Forældrene er Hans Laurids

Læs mere

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. Maj-juni 2009. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3. Tekst- og opgavehæfte

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. Maj-juni 2009. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3. Tekst- og opgavehæfte Prøve i Dansk 1 Maj-juni 2009 Skriftlig del Læseforståelse 1 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Hjælpemidler: Ingen Tid: 60 minutter Navn CPR-nummer Produktionsnr. 01 Dato Prøvenummer

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Øvelse 1-20: Øvelse 21-29: Øvelse 30-34: Øvelse 35-39: Øvelse 40-44: Øvelse 45-49: Øvelse 50-59: Øvelse 60-85: Der sættes komma efter ledsætninger, jf.

Læs mere

Drømmen om at bo for sig selv

Drømmen om at bo for sig selv Artikel i Muskelkraft nr. 2, 2001 Drømmen om at bo for sig selv Peter Bang Jensen er glad for, at han flyttede væk fra en institution og ud i egen lejlighed, men hverdagen kan være svær uden hjælpere Af

Læs mere

Synes, mener eller tror?

Synes, mener eller tror? Synes, mener eller tror? Tror, synes og mener dækkes på mange sprog af samme ord. Men på dansk er begrebet delt op efter den psykologiske baggrund: Synes udtrykker en følelse i situationen, tror udtrykker,

Læs mere

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk Fyens Stiftstidende og Fyns Amts Avis fredag 13. juli 2012 Hun indretter med indføling: Stylet orden Side X 70 23 15 23 jna.dk energivinduer Spar op til 35% nu kontakt os for mere info udstilling: Kratholmvej

Læs mere

Test din viden om Konjunktioner

Test din viden om Konjunktioner Ann Kledal og Barbara Fischer-Hansen Test din viden om Konjunktioner 10 testopgaver til arbejdshæftet PARAT START 3 knyttet til grundbogen BASISGRAMMATIKKEN Special-pædagogisk forlag Xxxxxxxxx 1 Test din

Læs mere

Hos fotograf Hovgaard i 1920 erne

Hos fotograf Hovgaard i 1920 erne Hos fotograf Hovgaard i 1920 erne Nu om dage har stort set alle et digitalt fotografiapparat af den ene eller den anden slags, og det koster stort set intet at tage et billede. Anderledes var det før i

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Holme sogns tilblivelse.

Holme sogns tilblivelse. De følgende sider er sendt i Århus Nærradio i 1991. Udsendelsen var tilrettelagt af nu afdøde viceinspektør på Rundhøjskolen Vagn Jensen, som gennem mange år opbyggede Holme sogns lokalhistoriske arkiv

Læs mere

På børnehjem i Uganda

På børnehjem i Uganda På børnehjem i Uganda For Hanne Eriksen gik en gammel drøm i opfyldelse, da hun i september i år rejste til Uganda for at være frivillig på et børnehjem. Her er lidt om det, hun fortalte en grå novemberdag

Læs mere

Fars hjælper. Huskevers: Også en dreng kendes på sine gerninger. (Ordsp 20,11) Vi tjener Gud når vi gør vores bedste.

Fars hjælper. Huskevers: Også en dreng kendes på sine gerninger. (Ordsp 20,11) Vi tjener Gud når vi gør vores bedste. LEKTIE År B 1. kvartal Lektie 9 Fars hjælper Ugens tekst og referencer: Matt 13,55. Mark 6,3. Den Store Mester, kap. 7. Huskevers: Også en dreng kendes på sine gerninger. (Ordsp 20,11) Hovedformålet er,

Læs mere

3 gear 4,41 km/t Kobling: Tør dobbeltplade. Differentiale: Med spærre, kun MAK5

3 gear 4,41 km/t Kobling: Tør dobbeltplade. Differentiale: Med spærre, kun MAK5 NIBBI BRIK1 og 3 NIBBI BRIK1 er med 1 gear frem og bak, hjulstørrelse 400-8 NIBBI BRIK3 er med 2 gear frem og bak, desuden har den brede hjul 600-6 og motorhjelm. Begge modeller har gearuafhængigt kraftudtag.

Læs mere

Nyt træhus på gammel grund. TEMA: Nybyggeri. Side 14-19. OK Gulve Gulve og Gardiner til erhverv og private

Nyt træhus på gammel grund. TEMA: Nybyggeri. Side 14-19. OK Gulve Gulve og Gardiner til erhverv og private Fyens Stiftstidende og Fyns Amts Avis søndag 4. oktober 2015 TEMA: Nybyggeri Nyt træhus på gammel grund Side 14-19 NYT FRITIDSHUS Lilje-huset A/S C.F. Tietgens Boulevard 32 5220 Odense SØ tlf. 66 14 46

Læs mere

Dilemmaløbet. Start dilemma:

Dilemmaløbet. Start dilemma: Dilemmaløbet Du står nu overfor et dilemma løb som tager sig udgangspunkt i Zambia. Hver gang du træffer et valg, har det betydning for, hvordan dit liv udvikler sig, så overvej det grundigt inden du går

Læs mere

Hvor hurtigt læser du? Øvelse

Hvor hurtigt læser du? Øvelse Hvor hurtigt læser du? Øvelse Inden du går i gang med øvelsen, der måler din læsehastighed, skal du vide, at du skal bruge et ur med sekundviser en blyant en læseplads, hvor du ikke bliver forstyrret evt.

Læs mere

Amatørfotograf (og sagfører) Anton Pedersen med sit bokskamera

Amatørfotograf (og sagfører) Anton Pedersen med sit bokskamera Amatørfotograf (og sagfører) Anton Pedersen med sit bokskamera Anton Pedersen, sagfører og amatørfotograf Stemningsbilleder med hav og fiskere. På billedet til højre er det fiskere fra Hasle der er på

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

Emilies sommerferieeventyr 2006

Emilies sommerferieeventyr 2006 Emilies sommerferieeventyr 2006 1. uge Min sommerferie startede faktisk en dag tidligere end forventet, da mormor kom om fredagen og passede Maria og mig. Det var rigtig hyggeligt og en god start på ferien.

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6

indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6 Martin i Laos indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6 Indhold Børnene ved Mekong 10 Dyrene i landsbyen 14 Hvad spiser man i Laos 16 Martin i rismarken 18 Børnene vaccineres 20 Nee og Noo står op

Læs mere

Regn Den Fynske Landsby ud - Et praktisk matematikforløb i Den Fynske Landsby

Regn Den Fynske Landsby ud - Et praktisk matematikforløb i Den Fynske Landsby Regn Den Fynske Landsby ud - Et praktisk matematikforløb i Den Fynske Landsby Opgavesæt til Gruppe 2: Jens Rasmussen, den gamle træskomager, er netop afgået ved døden efter et langt godt liv som træskomager.

Læs mere

Aske og Bente er et ældre ægtepar. De har fundet nogle gamle fotografier fra deres ungdom og prøver at blive enige om, hvor og hvornår de er taget.

Aske og Bente er et ældre ægtepar. De har fundet nogle gamle fotografier fra deres ungdom og prøver at blive enige om, hvor og hvornår de er taget. 1.1 Gamle billeder. Ræsonnement Læs teksten, og indsæt ordene fra boksen under dialogen, så samtalen giver mening. Der er hjælp i grundbogen side 9, nr. 3. Aske og Bente er et ældre ægtepar. De har fundet

Læs mere

Billund Foderstof- og gødningsforening.

Billund Foderstof- og gødningsforening. Billund Foderstof- og gødningsforening. Den første foderstofforening. I slutningen af 1800-tallet blev der oprettet en brugsforening i Billund. Vi mangler forhandlingsprotokollen for de første år i foreningens

Læs mere

rolige farver i sydfrankrig

rolige farver i sydfrankrig Af Vanessa Popplewell foto: Joanna Maclennnan/living Inside rolige farver i sydfrankrig Det fine franske hus emmer af historie og sydfransk charme. Husets beboere har sat det i stand fra kælder til kvist

Læs mere

MILJØPUNKT ØSTERBROs LÅNEHØNS

MILJØPUNKT ØSTERBROs LÅNEHØNS MILJØPUNKT ØSTERBROs LÅNEHØNS ØSTERBRO LÅNEHØNS Høns er en god idé! De er bæredygtige affaldskværne, de producerer friske æg hver dag, de laver den bedste gødning til dine planter, de er ret tamme, og

Læs mere

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG Russisk graffiti 1945 Hvad Rådstuens gulve, vinduer og vægge gemte/gemmer NIELS-HOLGER LARSEN 2012 Undersøgelser under restaureringen 2008-2009 Ved restaureringerne i 2008-2009

Læs mere

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere )

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere ) Vi havde lejet et sommerhus på Gammelby Møllevej 57, men vi skulle først hente nøglerne i en Dagli' Brugsen i Børkop. Det kunne vi desværre først gøre fra kl.16.00. Herefter kunne vi endelig sætte GPSen

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

Jensine Cathrine Christensen, - Levnedbeskrivelse

Jensine Cathrine Christensen, - Levnedbeskrivelse Jensine Cathrine Christensen, - Levnedbeskrivelse Jensine Cathrine Hansen (født Christensen) bliver født i Ommel ved Marstal på Ærø den 9. januar 1843. Hendes forældre er Matros Jens Christensen af Ommel

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

HISTORIEN OM PEDER FISCHER

HISTORIEN OM PEDER FISCHER HISTORIEN OM PEDER FISCHER Jeg vil her skrive en lille historie om min far Peder Fischer. Han blev født den 1. september 1883 på Kristiansgård, Løve mark, Gierslev sogn, Løve herred Holbæk amt. Denne tegning

Læs mere

Christina Pedersen 2010-01 side - 1

Christina Pedersen 2010-01 side - 1 Christina Pedersen 2010-01 side - 1 Navn og anenummer: 162 1728/1730 Født Christian Sigfred Henricksen Lindberg Jeg ved ikke hvor han er født henne 20-7-1750 Han bliver gift 1. gang med Sara Marie Olsdatter

Læs mere

Weitemeyers Kilde. Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske

Weitemeyers Kilde. Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske Weitemeyers Kilde Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske Søren Andreasen er kendt for at fly e ud i en jord/halmhy e om sommeren, mens han opdyrkede sit stykke land på Lamme orden. Man mener, at da Søren

Læs mere

KLOKKEBJERGS TLF. NR. 9735 1688 www.klokkebjerg. E.mail: Info@klokkebjerg.dk

KLOKKEBJERGS TLF. NR. 9735 1688 www.klokkebjerg. E.mail: Info@klokkebjerg.dk ÅRG. 29 INFORMATION Klokkebjergs bestyrelse er: Henning Hansen, Esbjerg (formand) Svend Engrob, Tarm (næstformand) Birgit Storbjerg, Ølgod Frida Skade, Skjern Torben Hvergel, Ringkøbing Bestyrelsen for

Læs mere

Kærvej Nr.15. Errindlev. Matr.Nr.8a. (E-F)

Kærvej Nr.15. Errindlev. Matr.Nr.8a. (E-F) Kærvej Nr.15. Errindlev. Matr.Nr.8a. (E-F) (E-FA) Mads Olsen født 1730.. 1765 Tirsdagen den 19 Marts Trol: Land -Soldat Mads Olsen og Hans Fynbos Enke Kirsten Mikkelsdatter, begge af Sjælstofte. Sponsores:

Læs mere

I 1 år efter min Farmors død krævede min Farfar at min Far og hans 2 søskende skulle bære sort sørgearmbind!!

I 1 år efter min Farmors død krævede min Farfar at min Far og hans 2 søskende skulle bære sort sørgearmbind!! Min Far blev født i København den 4. december 1912 som søn af: Direktør, fabrikant Oscar Valdemar Meyer, født 30. Maj 1866 i København og død 18. november 1930 i Charlottenlund og hustru Astrid Constance

Læs mere

Tre Huse. en sortner jord synker i hav de lyse stjerner slukkespå himlen. ildbrande raser mod arnens bål høj hede spiller mod himlen s

Tre Huse. en sortner jord synker i hav de lyse stjerner slukkespå himlen. ildbrande raser mod arnens bål høj hede spiller mod himlen s en sortner jord synker i hav de lyse stjerner slukkespå himlen ildbrande raser mod arnens bål høj hede spiller mod himlen s Tre Huse Nu skal et jo ikke være kamp og heltedåd det hele og efter et hårdt

Læs mere

Holme rundt i ældre billeder

Holme rundt i ældre billeder Holme rundt i ældre billeder Den midterste af Bakkegårdene Stuehuset til den miderste af Bakkegårdene: Gården brændte i 1920. Den unge pige var i færd med at bage pandekager. Der gik ild i fedtet på panden,

Læs mere

Niels Rasmussen d. 11.11.11

Niels Rasmussen d. 11.11.11 I mange år har jeg leget med ord, første gang jeg husker var i forbindelse med en lejr for ca. 25 år siden. Jeg husker det handlede om alle vores men er, men der kom en mand Senere har jeg gjort det i

Læs mere

Atommodeller - Den optiske bænk - 2 takts-dieselmotoren - undervisningsmaterialer til folkeskolen

Atommodeller - Den optiske bænk - 2 takts-dieselmotoren - undervisningsmaterialer til folkeskolen Atommodeller - Den optiske bænk - 2 takts-dieselmotoren - undervisningsmaterialer til folkeskolen Mogens Vestergaard Petersen og Eric Dræby startede i 1943 virksomheden PODIS Petersen og Dræby interessent

Læs mere

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne?

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne? Hvor aktiv var du inden du blev syg? Før jeg fik konstateret brystkræft trænede jeg ca. fire gange om ugen. På daværende tidspunkt, bestod min træning af to gange løbetræning, to gange yoga og noget styrketræning

Læs mere

Sheik flytter ind, men...

Sheik flytter ind, men... Sheik flytter ind, men... - Heste burde ligge på en stegepande, driller far. - Det er da det dummeste, jeg nogensinde har hørt, fnyser Mia. - Du kan da selv ligge på en stegepande, og du skal slet ikke

Læs mere

Opgave 1: Find forholdsordene i sætningerne

Opgave 1: Find forholdsordene i sætningerne Forholdsord fortæller os, hvor noget er i forhold til en anden ting. Fx: Bogen lå på bordet Haven var foran huset Forholdsord kan være: I, under, over, ved siden af, foran, ved, bagved, fra, på, igennem

Læs mere

Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form

Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form 1983 Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form Hans og Anna Pedersen VEJEN: Selv om det sner, stormer eller regner kan man hver dag træffe ægteparret Anna og Hans Pedersen, Præstevænget

Læs mere

Sagsnummer: 25 Navn: Varga Vilma Alder: 83 Ansøgt om: Medicin/lægebesøg. Bevilget beløb Sep. 2013

Sagsnummer: 25 Navn: Varga Vilma Alder: 83 Ansøgt om: Medicin/lægebesøg. Bevilget beløb Sep. 2013 Sagsnummer: 25 Navn: Varga Vilma Alder: 83 Ansøgt om: Medicin/lægebesøg Ansøgt om beløb 0 Lei pr. måned Bevilget beløb 2012 400 Lei i alt Bevilget beløb Apr. 2013 500 Lei Bevilget beløb Sep. 2013 500 Lei

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Flere gode bøger 18 måneder

Flere gode bøger 18 måneder Flere gode bøger 18 måneder Lån dem på biblioteket. Køb dem i boghandlen. På nettet. I supermarkedet. Børn elsker bøger En sandwich med 10 lag Af Annette Herzog og Kamilla Christiansen En tællebog med

Læs mere

Design Ergonomi. Brainstorm på billede. 6. december 2011 ROSKILDE TEKNISKE ROSKILE HTX KLASSE 3.5

Design Ergonomi. Brainstorm på billede. 6. december 2011 ROSKILDE TEKNISKE ROSKILE HTX KLASSE 3.5 Design Ergonomi Indledning Ergonomi er endnu et projekt hvor vi for lov at arbejde med design, og opleve hvad der kan stå bag et design. Som nu i dette projekt, måden man bruger et produkt på, og hvor

Læs mere

-- betingelse--, --betinget virkelighed. Var jeg ung endnu, (hvis-inversion - litterær form)

-- betingelse--, --betinget virkelighed. Var jeg ung endnu, (hvis-inversion - litterær form) Betinget virkelighed Betinget virkelighed vil sige en tænkt virkelighed under en bestemt betingelse. Man springer ud af virkeligheden og ind i en anden ved at forestille sig, hvad man så ville gøre: Hvis

Læs mere

Noter til breve fra Laura Jakobsen til Bernhard Jakobsen

Noter til breve fra Laura Jakobsen til Bernhard Jakobsen Noter til breve fra Laura Jakobsen til Bernhard Jakobsen 1905 25/9 1905 (fra Svendborg) - Skrevet på Bernhards fødselsdag. - Johan har det bedre. - Detaljeret beskrivelse af Johans tilstand og hans pleje.

Læs mere

Spritteren. Om eftermiddagen ligger mejeriet øde og stille hen. Far og mejeristerne er som regel færdig først på eftermiddagen

Spritteren. Om eftermiddagen ligger mejeriet øde og stille hen. Far og mejeristerne er som regel færdig først på eftermiddagen Spritteren Om eftermiddagen ligger mejeriet øde og stille hen. Far og mejeristerne er som regel færdig først på eftermiddagen med at gøre rent efter formiddagens arbejde. Det bliver gjort grundigt og der

Læs mere

Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken

Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken Af arkitekt MAA Jan Arnt I efteråret 2006 skete der oversvømmelse af en villa på Søbækvej 1A. Dette uheld var årsag til, at offentligheden

Læs mere

Det har gjort noget ved min sjæl

Det har gjort noget ved min sjæl Det har gjort noget ved min sjæl Mariann Østergaard Bomholt er vokset op i Lyngby nord for København. Hendes far var skattesagkyndig ved kommunen, og hendes mor var hjemmegående. De var begge amatørdansere

Læs mere

Test din viden om Præpositioner

Test din viden om Præpositioner Ann Kledal og Barbara Fischer-Hansen Test din viden om Præpositioner 9 testopgaver til arbejdshæftet PARAT START 3 knyttet til grundbogen BASISGRAMMATIKKEN Special-pædagogisk forlag Xxxxxxxxx 1 Test din

Læs mere

Materialer. Vis, hvad du kan. Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse

Materialer. Vis, hvad du kan. Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse Materialer Vis, hvad du kan Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse INDHOLD Aktivitet 1, 2 og 3 Samtalebillede: Idrætslektion Aktivitet 4. Skønlitterær tekst 3.-4. klasse: Fablen Løven og musen (version

Læs mere

180 : Jeg er ikke vred mere

180 : Jeg er ikke vred mere 180 : Jeg er ikke vred mere I 180 grader møder vi mennesker, hvis liv har taget en voldsom drejning, men som er kommet styrket videre. Tabita Brøner er vokset op som Jehovas Vidne. Men som teenager mødte

Læs mere

Kampagnemagasin nr. 3-2008

Kampagnemagasin nr. 3-2008 Kampagnemagasin nr. 3-2008 Tønder kommune deltager i Virksomhedsdysten - og planlægger at vinde TV2 holdt formen ved lige i Af Jakob Thøger Michelsen, Konsulent MpA Tønder kommune deltager i virksomhedsdysten

Læs mere

Så fortæller her hvordan situationen er under betingelse af hvis-sætningen.

Så fortæller her hvordan situationen er under betingelse af hvis-sætningen. Så Betydningen af så afhænger af ordenes rækkefølge: Ledsætninger: / / / / / / / / / 1) Tarzan låste døren, så jeg ikke kunne komme ind. Luk døren, så det ikke trækker s a v Så fortæller her hvad planen

Læs mere

3. Hvorfor fangede man nogle kvinder, tog tøjet af dem og klippede alt håret af dem på gaden?

3. Hvorfor fangede man nogle kvinder, tog tøjet af dem og klippede alt håret af dem på gaden? Før læsning: Introduktion til årtiet Gruppearbejde: Se på billederne i bogen side 3. Hvad kender I? Hvad tænker I? Hvad tror I kapitlet handler om? Hvad ved I om dette årti i jeres eget hjemland / verden

Læs mere

Ny skolegård efter påskeferien.

Ny skolegård efter påskeferien. FORDYBELSESUGE PÅ HELLIG KORS SKOLE 29. MATS 2. APRIL 2004 Ny skolegård efter påskeferien. Vi var ned i skolegården og der fortalte håndværkerne os at de bliver færdige om ti dage. De laver den nye skolegård

Læs mere

ingen bragende latter og høje stemmer. Ikke at der blev sagt noget mig, var jeg lidt beklemt, især over min mor.

ingen bragende latter og høje stemmer. Ikke at der blev sagt noget mig, var jeg lidt beklemt, især over min mor. Chatollet Jeg husker mit barndomshjem som et meget stille sted. Der var ingen bragende latter og høje stemmer. Ikke at der blev sagt noget til mig om at være stille, eller at stemningen var trykket. Det

Læs mere

Helle Helle: Afløb (2000)

Helle Helle: Afløb (2000) Helle Helle: Afløb (2000) 5. 10. 15. 20. 25. 30. Min bror er i dårligt humør. Han ligger på knæ på mit badeværelse og renser afløbet i brusekabinen med en lang metalgenstand. Det har været stoppet nogle

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Gravsten Thyregod Kirkegård 31-60

Gravsten Thyregod Kirkegård 31-60 Gravsten Thyregod Kirkegård 31-60 Mette Marie Frederiksen var gift med Frederik Krusborg. Hun døde ung og som Frederik første kone på Kollemortenvej 57. Gerthart Sørensen Hans broder har skrevet følgende

Læs mere

Mikkel og Line får stråler

Mikkel og Line får stråler Mikkel og Line får stråler En bog for børn om at få strålebehandling Aarhus Universitetshospital Onkologisk Afdeling D Stråleterapien Mikkel og Line får stråler Denne bog handler om Mikkel og Line. De

Læs mere

Hellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109

Hellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109 Hellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109 Ny ejer af Hellesøhus 1859 Peter Jessen Kolmos Vi underskrivende, jeg halvbolsmand Peter Jessen Kolmos,

Læs mere

Arkivar Jytte Skaaning og min kone Inger Clausen på Korsør Lokalhistoriske Arkiv. Foto: Arne

Arkivar Jytte Skaaning og min kone Inger Clausen på Korsør Lokalhistoriske Arkiv. Foto: Arne Familien fra Korsør 14. august 2014 Endnu en gang har en henvendelse fra andre slægtsforskere giver en masse ny viden om slægten. Denne gang drejer det sig om slægtsforsker Steen Hald Kjeldsen, der skrev

Læs mere

Opgaver til fiskerdrengen Laurits fortælling

Opgaver til fiskerdrengen Laurits fortælling ? Opgaver til fiskerdrengen Laurits fortælling Laurits hus 1. Hvor sover Laurits? A. På gulvet ved ildstedet B. På bordet, der kan klappes sammen. C. På en bænk langs væggen 2. Sover Gertrud i en seng?

Læs mere

www.madogfro.dk Tips & Tricks

www.madogfro.dk Tips & Tricks www.madogfro.dk Tips & Tricks Velkommen. Vi vil gerne byde velkommen til Bornholms Regionskommunes nye webside om mad og motion for elever på kommunens skoler. Websiden kan benyttes til at bestille og

Læs mere

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus.

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Adjektiver bolig www.5emner.dk 01 Sæt kryds Sæt kryds ved den rigtige sætning. Eks. 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 7 John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Freja har lige

Læs mere

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi.

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi. Side 1 Den rige søn historien om frans af assisi Side 2 Personer: Frans Frans far Side 3 Den rige søn historien om frans af assisi 1 Æggene 4 2 Frans driller 6 3 Om natten 8 4 Penge 10 5 En tigger 12 6

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Godt Nytår Farvel til 2011 og velkommen til 2012

Godt Nytår Farvel til 2011 og velkommen til 2012 Den korte udgave: Godt Nytår Farvel til 2011 og velkommen til 2012 Vi blev gift 24 nov. 2011 Vi holdt ferie i feb. 2011 (for første gang i rigtig mange år for Morten) hvor vi tog en uge til Tenerife -

Læs mere

Nr. 59- Persillekræmmeren - 2008

Nr. 59- Persillekræmmeren - 2008 Nr. 59- Persillekræmmeren - 2008 Brugsuddeler 1955 1963 En gammeldags Brugs var en indkøbsforening, hvis medlemmer (andelshavere) valgte en bestyrelse, der ansatte en uddeler som forestod det daglige købs-

Læs mere