Evaluering af forebyggelsesstrategien 2018

Transkript

1 Evaluering af forebyggelsesstrategien 2018

2 Det vi vil Udsatte børn og unge skal sikres de samme muligheder for personlig udvikling, sundhed og et selvstændigt voksenliv som deres jævnaldrende. Det kræver: Deltagelse i skolegang og uddannelse Støtte inden problemerne vokser sig for store At vi stiller krav til børn og familier Den største del af forebyggelsen foregår i: Sundhedspleje Dagtilbud Skole Fritidslivet Forældres deltagelse i beskæftigelse Børn med særlige behov modtager hjælp fra familieafdelingen

3 Strategiens elementer i forhold til understøttelse af målet Strategien er hele kommunens strategi ikke alene Familieafdelingens Tidlig opsporing og indsats - rådgivere på alle skoler og i dagtilbud Familieiværksættermetoden i sundhedsplejen gruppetilbud Brug af evidens- og erfaringsbaserede metoder i forebyggende tilbud Arbejde Svensk i børnerådgivningen Øget brug af ambulante forældrekompetenceundersøgelser har etableret eget team Fælles sprog ICS (Integrated Children System) Resultat og effektdokumentation FIT (Feedback Informed Treatement og OEA (Opstart, Evaluering, Afslutning) Øget brug af plejefamilier anbringelser og aflastning

4 Rådgivere på skoler og i dagtilbud Formål: Tidlig opsporing af udsatte børn og unge, med henblik på etablering af rette støtte, så udfordringer ikke vokser sig store og kræver særlige foranstaltninger efter servicelovens kap. 11 Virker det så Kvaliteten af underretninger er steget Kvaliteten af statusbeskrivelser er steget Øget fælles fagligt grundlag Viden om hinanden og hinandens kompetencer Skoler og dagtilbud føler sig hjulpet og efterspørger øget adgang Sparring Den svære samtale

5 Brug af familieiværksætterkonceptet i sundhedsplejen Familieiværksætterkonceptet har været i brug i Sundhedsplejen i et år Formål: At skabe social inklusion/netværk og give viden om: Graviditet og fødsel Barnets udvikling og trivsel Familieliv og kommunikation Økonomi og juridiske rettigheder

6 Øget brug af evidensbaserede metoder Vi har uddannet medarbejdere i evidensbaserede metoder Vi dokumenterer i højere grad det vi laver og følger op på effekter U-Turn hvor mange af de indskrevne reducerer deres brug af rusmidler Familiebehandlingen har vores indsats effekt på familier og børn? Intern analyse viser at af de ca. 600 børn der var indskrevet i familiebehandlingen i 2011, var de 68% uden foranstaltning i januar 2015 Evidensbaserede metoder er ikke svaret på alt.

7 Arbejde Svensk i børnerådgivningen Der blev ansat 7 nye rådgivere i børnerådgivningen med henblik på at nedbringe sagstallet for den enkelte det betyder: Tættere kontakt til familierne Oftere opfølgning på foranstaltninger Betydning for børn og familier Hyppigere opfølgninger sikrer at indsatsen er rigtig Flere tvangsanbringelser bliver til frivillige anbringelser, hvilket understøtter børns trivsel og læring På 0-11 års området har det kun været nødvendigt at træffe en formandsbeslutning i årene mod 9 formandsbeslutninger i perioden Dette til stor gavn for det anbragte barn.

8 Ambulante familiekompetenceundersøgelser Besluttet i marts 2016 som et tillæg til forebyggelsesstrategien Målet var at få bedre undersøgelser i mere trygge rammer for forældre og børn Målgruppen for forældrekompetenceundersøgelser er familier, hvor der vurderes en bekymring for forældrenes evne til at varetage barnets sikkerhed, udvikling og trivsel. afklaring af et eventuelt anbringelsesgrundlag og/eller valg af forebyggende foranstaltninger i hjemmet. Indsatsen er tilpasset efter målgruppen. Dvs. om det drejer sig om en spædbarnsfamilie eller en familie med større børn. Udarbejdelse af forældrekompetenceundersøgelse i døgnregi vil fortsat finde sted i de situationer, hvor det er påkrævet af hensyn til barnets sikkerhed.

9 Gennemførte forældrekompetenceundersøgelser Antal cpr. (børn) Ambulant forældre kompetenceundersøgelse Familiedøgnophold (incl. forældrekomp.undersøgelse)

10 Hvorfor er plejefamilieanbringelser vigtige Børn anbragt i plejefamilier føler sig mere normale end børn anbragt på institution. Deres generelle trivsel er bedre. Det gælder især børn anbragt i familier de i forvejen har en tilknytning til slægts eller netværksanbringelse. Børn anbragt i plejefamilier klarer sig relativt bedre i skole og uddannelsessystem

11 Udvikling i anbringelsestyper Borås Horsens Horsens Anbringelser Plejefamilie 1 74% 65% 74% Institution 2 26% 35% 26% Udgifter Forebyggende og 44% 33% 34% hjemmebaserede indsatser 3 Familiepleje 26% 29% 36% Institution 29% 38% 30% Genanbringelser 12% 16% 23% 4

12 Indsatser Antal cpr-numre Anbringelse % Forebyggelse % I alt % % % % Siden 2013 har der været en stigning i antallet af modtagere af forebyggende indsatser på 15,2%. I samme periode et faldt i antallet af anbringelser på 10,3%

13 Udgifter pr. alder 2013 og Anbringelse 2016 Forebyggelse 2016 Anbringelse 2013 Forebyggelse 2013

14 Anbragte og Underretninger 3E+16 Anbragte og underretninger 2,5E+16 2E+16 Antal 1,5E+16 1E+16 Antal personer Helårsperson (år) Underretninger Børn med underretning 5E Antal anbragte både målt som unikke personer og omregnet til helårspersoner er ca. konstant i perioden. Antallet af underretninger er øget med 250%. Antallet af børn der underrettes om er næsten konstant i perioden

15 Økonomi Ændring i mio. kr. - = mindreforbrug Anbringelser hvor Horsens både beslutter og betaler -7,0 Anbringelser hvor andre kommuner beslutter og Horsens betaler Forebyggende foranstaltninger -3,8 Andre områder (ledsagelse, hjælpemidler, 41 og 42) -5,4 8,9 I alt -7,3

16 Modtagere af forebyggende foranstaltninger sammenholdt med udgifterne pr. cpr. nummer Antal cpr Antal cpr. Gennemsnitsudgift År 0

17 Horsens Kommunes udgifter sammenlignet med landsgennemsnit og udvalgte kommuner