Nørre Alslev Vandværk 100 år

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nørre Alslev Vandværk 100 år 1914-2014"

Transkript

1 Nørre Alslev Vandværk 100 år

2 Nørre Alslev Vandværk 100 år Udgiver: Lokalhistorisk Arkiv for Nordfalster i samarbejde med Lokalhistorisk Forening for Nordfalster. Tekster: Ejner Jensen, Kathe Torp Jensen, Redaktør Petersen, Frank V Nielsen, Poul Schjelde, Femmimng Heintz Billeder: Lokalhistorisk Arkiv for Nordfalster, Nørre Alslev Vandværk Redigering: Erik Hansen og Steffen Jørgensen Fotos: Lokalhistorisk Arkiv for Nordfalster og Nørre Alslev Vandværk Udgivet januar 2014 ISBN: Fra nybygningen i

3 Forord Nørre Alslev Vandværk 100 år. At fylde 100 år er absolut en begivenhed, som bør markeres. Nu er det så Nørre Alslev Vandværk, som runder denne særlige alder. Bestyrelsen har valgt at markere jubilæet, blandt andet med dette skrift. Skriftet er blevet til med god hjælp af forskellige gode personer med tilknytning til Lokalhistorisk Arkiv og Forening i Nørre Alslev. Vandværkets bestyrelses spurgte i første omgang Frank Nielsen om at stå for skriftet. Desværre takkede Frank nej til opgaven, fordi han selv vidste, at helbredet ikke var i orden. Frank lavede dog en disposition og forslag til indhold i skriftet. Det er vi taknemlige for, og alle har fulgt det nøje. I jubilæumsskriftet er forsøgt beskrevet mest mulig fra vandværkets historie, lige fra opstarten i 1914 og frem til i dag. Der er forsøgt at fokusere på de væsentlige begivenheder samt en del af de store udfordringer, der har været undervejs. Desuden er der forskellige artikler omkring vand mere generelt. Ved dette jubilæum, vil jeg tænke med respekt på de mange visionære personer, som gennem tiderne har været villige til at lægge en arbejdsindsats og turde tage et medansvar for værkets drift. Uden disse personers mod, havde vi ikke stået i dag med dette velfungerende og fremtidssikrede vandværk. Der skal derfor lyde en stor tak til alle disse aktive personer for indsatsen. I dagligdagen er det en selvfølge for os alle, at så snart vi åbner for en vandhane, er der altid rigeligt godt drikkevand. Dette er absolut ingen selvfølge alle steder. Så lad os glæde os over dette privilegium! Den udvikling, der er sket gennem de første 100 år, er helt fantastisk. Hvis initiativtagerne til værkets start kunne komme og se det nuværende vandværk, ville de slet ikke kunne forstå, alt det der er sket siden starten. De kendte ikke til mobiltelefoner eller computerteknik, og havde helt sikkert ikke fantasi til at forestille sig denne teknologiske udvikling. Men denne moderne teknologi er en nødvendig del i et moderne vandværk anno Til slut en stor tak til alle de, som har bidraget til, at dette flotte jubilæumsskrift er blevet til. Jeg håber det vil være til glæde for både nutid og fremtid. God læselyst. Ejner Jensen 3

4 Støbning af rentvandstank i 2009 Landsbyerne Gennem flere hundrede år lå gårdene tæt samlet - som regel i to parallelle rækker i de såkaldte vejforte-byer. Det gav en vis tryghedfølelse overfor fremmede, men var også en naturlig måde at placere bebyggelsen på i fællesskabets tid. Landsbyfællesskabet Mellem gårdrækkerne havde man forten, som var et fælles areal med bl.a. gadekæret og bybrønden. Bag gårdene lå et mindre stykke jord kaldet toften, som hver gård havde sin del af. Her havde man småkreaturer gående og kunne have sin kålgård og humlehave. Bymarken var delt i 3 vange, som igen var opdelt i åse efter jordens beskaffenhed. Åsene var opdelt i lange smalle agre. Hver gård havde en ager i alle åse, hvorfor jordstykkerne lå meget spredt i vangene. Yderst i ejerlavet lå overdrevsarealerne, som var fælles for samtlige gårde i landsbyen, og hvor man havde dyrene på græs. Skov, tørvemose og grusgrav var ligeledes udlagt til fælles brug. 4

5 Sæd og skik Landsbyvedtægterne, der i nedskreven form kendes fra o. 1500, byggede på nedarvet sædvaneret. Fra vort område er Kippinge bylov fra 1757 den ældste overleverede. Den bærer præg af at være tilrettet af en overordnet myndighed, idet den flere steder påbyder mådehold med mad og drikke ved de mange gilder. Bylav Mange beslutninger skulle tages i fællesskab. Oldermanden indkaldte til møde i bylavet ved at blæse i byhornet, som også blev benyttet ved ildebrand. Nogle af disse byhorn er bevaret, og bylavene har overlevet eller er genoplivet som selskabelige foreninger i Gundslev, Gundslevmagle, Lillebrænde, Ravnse, Sørup og Torkilstrup. Gadekærene Landsbygadekæret, som antagelig er opstået efter gravning af ler til husbyggeri, er ofte det eneste bevarede element fra fællesskabets tid. Det har i sin tid haft en vigtig funktion i forbindelse med brandbekæmpelse, men også bl.a. til vanding af dyr og afvaskning af arbejdsvogne. Som nævnt lå gadekæret oprindeligt på fælles jord kaldet gadejord, men er senere overgået i kommunens eje som branddamme. Selvom dette behov ikke længere er tilstede er de fleste af gadekærene bevaret takket været Naturbeskyttelsesloven. I dag har gadekærene et nostalgisk præg som en vigtig del af landsbyens identitet - og kommunen har i flere tilfælde overdraget dem til ejerne af tilgrænsende ejendomme. Vandforsyning I de fleste landsbyer var der en bybrønd. Hvor vandstanden var høj anvendte man en vippestang og ellers en brøndtrisse eller vinde hvorpå spanden var ophængt i et reb. Vandposte blev først almindeligt i 1800-årene, i begyndelsen udført af udhulet træ og senere af støbejern. Flere af bybrøndene er bevaret og enkelte af støbejernspostene ligeledes, bl.a. i Alstrup, Brarup, Gundslev, Gundslevmagle, Skerne og Vålse. 5

6 6 Brandbekæmpelse I de tæt bebyggede landsbyer, hvor bygningerne var stråtækte og hvor opvarmning og madlavning foregik ved hjælp af åben ild, opstod der ofte omfattende ildebrande. Brandbekæmpelse var et fælles anliggende for landsbyens beboere, og der var endog nedfældet bestemmelser herom i landsbyvedtægterne. I en forordning af 1792 blev det bestemt, at der skulle anskaffes en slangesprøjte med tilhørende vandkar og læderspande i hvert sogn eller fælles for to eller flere mindre sogne. Og i Brandpolitiloven af 1861 blev kravet strammet, således at der i hver sognekommune skulle være en eller flere sprøjter opbevaret i et dertil skikket lokale. Endnu eksisterer sprøjtehuse i Nørre Kirkeby, og den hestetrukne sprøjte fra Skovby opbevares på Traktormuseet i Eskilstrup. Brugen af de gamle sprøjter ophørte i årene umiddelbart efter 1925, hvor Zone-brandvagten i Eskilstrup blev etableret og efterhånden overtog brandslukningen med sin motorsprøjte. Vandforsyningen Fælles bybrønde var i tidens løb blevet suppleret med private brønde og boringer. Og i løbet af første halvdel af 1900-tallet fik næsten alle husstande indlagt vand fra fælles private vandværker. Egense Vandværk blev som det første oprettet allerede 19. januar 1912, hvor 6 af landsbyens gårdejere blev enige om at oprette fælles vandforsyning. Det skete fra en kilde, der lå på jorden tilhørende Kildegaard. Man førte en ledning op til en pumpestation og et vandtårn, hvorfra de tilsluttede ejendomme blev forsynet med vand. Da Vaalse Vandværk blev bygget i 1936 blev det lille vandværk nedlagt - og vandtårnet nedrevet omkring Det kan hertil føjes at området omkring det inddæmmede Vaalse Vig har været præget af de såkaldte vandspryd. Det var baggrunden for den hellige kilde ved Kippinge Kirke og for Sankt Hans markedet som

7 antagelig fandt sted på Kildemaden ved Vaalse Vesterskov. Vidnesbyrd herom - udover Kildegaard - er gårdnavnene Springkildegaard (i Vålse), Sprydagergaard og Agerkildegaard (Nørre Vedby), Kildedal (Øster Kippinge) samt endvidere Kildegaard (i både Øster og Vester Kippinge). Nørre Alslev Vandværk blev stiftet i Fra den tid stammer det statelige vandtårn, der blev erstattet af pumpehus med filtertårn i 1948 og hydroforbygning i I 1973 blev der bygget nyt vandværk og 1994 kontorbygning i tilslutning hertil. I hydroforbygningen blev der installeret nødstrømsanlæg i De gamle bygninger er alle bevaret og fortæller om udviklingen. Eskilstrup Vandværk, som blev stiftet i 1925, blev ligeledes etableret med vandtårn - som senere er blevet senere udsmykket med en påmalet regnbue. Decentralisering I 1930 erne blev der opført vandværker i Vaalse (1936), Øster Kippinge (1937), Alstrup og Gundslev (begge i 1938). Under Besættelsen gik det stærkt: Riserup og Lundby (1940), Skovby og Torkilstrup (1941), Nørre Grimmelstrup, Nørre Vedby, Orehoved, Sundby og Ønslev (1942). Derefter kom vandværkerne i Skerne (1950) og Vester Kippinge (1957). Centralisering Nyskole Vandværk blev anlagt i 1962 og udvidet i 1980 som et led i den senere nedlægning af vandværkerne i Orehoved og Nørre Vedby. Farnæs Vandværk blev anlagt i 1993 i forbindelse med en sammenlægning af vandværkerne i Skovby og ved sommerhusområdet Sortsø Skanse (etableret 1967). Vandværkerne i Øster og Vester Kippinge er ligeledes sammenlagt. Skerne og Nørre Grimmelstrup blev lagt under Nørre Alslev Vandværk i 1983, og senere også Riserup Vandværk. Og endelig blev det lille vandværk i Byskov (fra 1973) nedlagt i 1987, hvorefter vandforsyningen af hele landsbyen skete fra Ønslev. 7

8 8

9 Nørre Alslev Vandværk Da Nørre Alslev Elektricitetsværk var i gang og med svingende held løb væddeløb mod forbruget, der stadig var stigende, opstod der i stationsbyen en voksende interesse for etablering af et vandværk. Årsagen til den interesse var vel også den, at byen nu var ved at vokse ud af sit landsby-miljø med brønd ved hvert hus. Det var ikke mere tidssvarende, at alle de mange brønde skulle holdes ved lige, og i tørre somre kunne det hænde, at flere brønde gik læns, hvorefter de der endnu kunne yde noget, blev overbelastet, indtil også de gik tomme. Det ene med det andet bevirkede, at interessen for et vandværk var så stor, at der kunne holdes generalforsamling på Nørre Alslev Hotel i marts Her besluttedes det at skride til handling, d.v.s. oprette Nørre Alslev Vandværk, ifald der kunne skaffes 50 andelshavere. Samtidig valgtes en bestyrelse, der kom til at bestå af følgende: Sognerådsformand Lars Nielsen, Realskolebestyrer A. Nielsen, tømrermester H.P. Hviid, blikkenslager V.A.Olsen, læge Munk, gdr. Hans Holm og dyrlæge Michael Stub. Næstformand blev sognerådsformand Lars Nielsen. Til formand valgte bestyrelsen dyrlæge Stub. Det vedtoges at antage ingeniør Knud Degn fra Lolland-Falsters Ingeniørkontor til rådgivende konsulent ved opførelsen af vandværket. Fra ovennævnte ingeniørkontor modtog bestyrelsen i maj 1915 følgende overslag 9

10 10 Tilbageblik Når vi nu så mange år efter bedømmer vandværkets historie, er det nærliggende at sammenligne med de kampe og besværligheder, der skulle til for at etablere Nørre Alslev Elektricitetsværk. Begge bestyrelser måtte gennem de første mange år af deres værks historie slås med en hastig udvikling af byen. Dette bevirkede, at der med jævne mellemrum opstod akut mangel på energi på elektricitetsværket, og for vandværkets vedkommende forårsagede byens hurtige vækst et stadigt større vandforbrug. Her var det altså manglen på vand, der med mellemrum forstyrrede bestyrelsens nattesøvn. For et vandværk uden vand, er som et elektricitetsværk uden strøm. For vandværkets vedkommende bestod miseren i, at det kun var en slatten tår vand, der kom ud af vandhanen, når der skulle laves mad eller koges kaffe omkring i hjemmene. I denne situation havde vandværkets bestyrelse kun et middel: En ny boring, men inden en sådan kunne påbegyndes, og til det øjeblik den begyndte at træde i funktion, kunne der gå et godt stykke tid, og der var rigelig tid til at ringe bestyrelsesmedlemmerne op og give dem en overhaling, fordi vandforsyningen ikke var i orden. Tiden blev udnyttet efter bedste evne, skønt de arme medlemmer dog ikke kunne hekse, og det ville have været nødvendigt, når "Moder Jord" nægtede beboerne at medvirke til problemets løsning. Jeg (redaktør Petersen) husker en morsom hændelse fra de år, hvor vandværket havde sine store vanskeligheder, dels med at skaffe vand, og de til dette formål nødvendige penge. Formand for vandværket var dengang karetmager Larsen, og regnskabet var efter hans mening mere indviklet, end det behøvede at være. Sagen var den, at hver gang værket manglede kapital, havde det været nødvendigt at låne hos andelshaverne. Således arbejdede kasseregnskabet med mange kreditorer med forskellige beløb, og såvidt jeg husker også med forskellige renter. Formanden Rasmus Larsen tænkte da på at få hele dette kreditorsystem afviklet ved at optage et samlet lån i Industribanken. Så stort at alle kreditorer kunne udløses, samtidig med at der også var en driftskapital til rådighed. På generalforsamlingen, der var usædvanligt velbesøgt, hvilket var et særsyn, forelagde Larsen sit forslag og det gik til afstemning. Der var kun en, der stemte for Larsens forslag, og det var mig. Da han bagefter spurgte om, der var nogen der stemte imod, var der ingen, der stemte. Forslaget blev således vedtaget enstemmigt - i ordets bogstaveligste forstand - alene med min stemme. Straks var jeg forbløffet over dette udfald, men da jeg senere talte med Larsen, blev jeg klar over sammenhængen. Det var kun mig der var neutral af de tilstedeværende på generalforsamlingen. Alle de andre var de kreditorer, som nu ville blive

11 afløst, og de har altså ikke ønsket at øve indflydelse på denne afgørelse. Formanden fik sit forslag igennem. Under alt det besvær bestyrelsen gennem værkets første år havde haft med at skaffe vand, var kortlægningen af vandledningerne blevet forsømt i uhyggelig grad. Dette medførte meget besvær, når der skulle indlægges vand i nye byggegrunde, eller når det af en anden årsag blev nødvendigt at finde vandledningerne. Karetmager Rasmus Larsen begyndte i sin formandsperiode et prisværdigt arbejde med at få kortlægningen over værkets ledninger bragt i orden. Derefter sørgede de kommende formænd for at følge dette arbejde op, således at der i dag findes et fuldstændigt kortmateriale, så unødvendigt gravearbejde med at finde vandledningerne kan undgås. De boringer, som vandværket gennem årene i huj og hast foretog, viste sig kun at kunne yde kbm. vand i timen, og det var efterhånden, som forbruget steg alt for lidt. Selvom disse boringer, straks efter at være kommet i brug, i nogen grad hjalp på miseren, så befriede den ikke bestyrelsen for den angst, de nærede for fremtidens drift af vandværket. Nu lysner det I året 1963 henvendte bestyrelsen sig til brøndborer Mortensen, Frejlev, og bad om rådgivende bistand. Baseret på geologernes erfaringer og suppleret med Mortensens egne oplevelser rådede han bestyrelsen til at foretage en boring på den nordvendte skråning af den sænkning, som strækker sig fra terrænet helt ude ved Skerne Sø til der, hvor gamle Nørre Alslev nu ligger. "Denne sænkning", sagde Mortensen "er fremkommet ved smeltevandets løb, da bræen, som dækkede hele Skandinavien, efter den såkaldte istids slutning smeltede. Det viser sig næsten altid, at der her er rige vandårer" Bestyrelsen fulgte Mortensens råd. Hans antagelse slog til på punkt og prikke. 163 meters dybde traf boret på en vandåre, der viste sig at kunne præstere 82 kbm. vand i timen uden synderlig sænkning af vandspejlet. Den dag, da denne vandåre begyndte at forsyne vandværkets interessenter, var den lykkeligste dag i vandværkets historie. Nu kunne vandværket se fremtiden i møde med sindsro. Skulle tilgangen engang i fremtiden blive så stor, at denne vandåre ikke slog til - så vidste de nu, hvor der var vand at finde, og det endda lige i nærheden af vandværket, idet den omtalte dalsænkning findes lige nord for værket. 11

12 12 Nye opgaver trænger sig på Da vandforsyningsspørgsmål nu var løst, kunne bestyrelsen begynde at interessere sig for vandværkets bygning og filtre, som ønskedes ført helt "up to date". Der blev først bygget en regnvandsbeholder, der kunne rumme 300 kbm. vand, og samtidig danne grund for det nye vandværk med filtre og hypermoderne automatik. Restauratør Werner Rasmussen, der nu på 11. år er formand, trådte til netop, da de ydre kvaler var slut. Det blev den bestyrelse, hvis formand han var, der fik til opgave at drage omsorg for at Nørre Alslev Vandværk var på højde med tiden, og stadig ville være det. Nye filtre og moderne såkaldte trykbeholdere, som garanterer vandet ud af hanerne, trådte i stedet for den gamle metode, der gik ud på at fylde en stor vandbeholder så højt op som muligt, som regel oppe i et tårn. Når vandet lå så højt, ville vandet ved egen hjælp strømme ud af hanerne, men det gik for langsomt. Yderligere havde det den ulempe, at vandet i denne beholder stod og iltede, så der dannedes okker og jern, som så i mange tilfælde tilstoppede ledningerne. Alt dette var nu kun historie. Vandtårnet står nu som et vartegn for byen, men dets egentlige bestemmelse er nu kun et minde. Det nye vandværk indviedes i 1973 og har siden betjent interessenterne til fuld tilfredshed. Dette skyldes ikke mindst restauratør Werner Rasmussen, der omfatter vandværket med megen interesse, og som i de mange år han har været i bestyrelsen, først som menigt medlem, siden som formand, har levet sig ind i faderskabet. Han har derved gjort vandværket til sit hjertebarn og taget ansvaret for byens vandforsyning. Mens vi sidder her og taler om vandværkets historie, beder Rasmussen mig bemærke, at det gode forhold, der har hersket i bestyrelsens arbejde, ikke alene kan tilskrives ham. "Det har været prægtige mennesker i de forskellige bestyrelser gennem årene, og det kan kun glæde os meget, at vort arbejde har ført byens vandforsyning ind i en fast og solid bane mange år frem i tiden" siger Rasmussen. De forskellige formænd, der gennem årene har siddet i spidsen for Nørre Alslev Vandværks bestyrelse er følgende: Dyrlæge Stub indtil 31. januar 1918 Rentier Peder Kjep indtil 8. januar 1940 Karetmager Rasmus Larsen indtil 11. februar 1954 Ove Nymann indtil 28. februar 1961 Evald Kragh indtil januar 1971 Werner Rasmussen valgt efter Kragh, var formand indtil 24. august 1993, hvor Gert Rasmussen blev valgt som formand.

13 Ejner Jensen blev formand 20. novenmber 2002, hvor han afløste Gert Rasmussen. Fra indvielsen i Wener Rasmussen holder tale Fra opførelsen af det nye vandværk i jan

14 14 Topmoderne velfungerende 100-årig af Poul Schjelde Nørre Alslev Vandværk leverer vand til nærmest det halve af den tidligere nordfalsterske kommune. Stationsbyen Nørre Alslev havde fået et elektricitetsværk, og så var det vel også på sin plads med et fælles vandværk. Det var der i hvert fald stort behov for, så i 1914 gik nogle initiativrige borgere i Nørre Alslev sammen om et sådant. På en stiftende generalforsamling den 6. januar 1914 var Nørre Alslev Vandværk en realitet. Den første bestyrelse kom til at bestå af sognerådsformand L. Nielsen, realskolebestyrer A. Nielsen, læge M. Munch, gårdejer Hans Holm, blikkenslager V. A. Olsen og dyrlæge Michael Stub. Sidstnævnte blev vandværkets første formand. I dag er gårdejer Ejner Jensen, Nørre Grimmelstrup, formand, og han og vandværksbestyrer Flemming Heintz fortæller her om det aktuelle vandværk, som uden overdrivelse er et topmoderne velfungerende vandværk, nu snart med 100 år på bagen. Det historiske siden starten i 1914 vender vi tilbage til senere i artiklen. I 2012 blev der pumpet kubikmeter vand ud til 1875 forbrugere. Det er et fald på fire procent i forhold til året før, men siden indførelsen af vandafgiften eller en slags grøn afgift om man vil er vandforbruget gennem årene hele tiden dalet. Nu er dog en ny storbruger på vej, nemlig statsfængslet langs Blichersvej og motorvejen. Som formand Ejner Jensen tørt konstaterer: Det fængsel bliver gyldne tider for vort vandværk og områdets bagere. De indsatte er jo på brød og vand. Der er i øvrigt allerede lagt ledning ud til området, så nu skal statsfængslet blot rejses. I samme åndedrag kan også nævnes erhvervsområdet Cargo Syd, hvorfra der er flere forespørgsler om tilslutning. Især i de senere årtier er forsyningsområdet blevet udvidet ikke så lidt. Skerne, Nørre Kirkeby, Ravnse, Baunehøjen. Nørre Grimmelstrup, Riserup, Egelev, Ønslev, Byskov og Klodskov er kommet til. Fra den seneste generalforsamling nævner Ejner Jensen, at kvaliteten af det udpumpede vand har været i top hele året. Alle analyser udtaget i årets løb har været gode. Det er et område, som vi i vandværket har meget fokus på, nævnte formanden I det hele taget fokuserer vandværksbestyrelsen og driftsbestyreren meget på forsyningssikkerheden og at være fremtidssikret. I dag har vi et kun tre år gammelt vandværk. Da vi stod over for

15 nogle store investeringer, besluttede vi os for at tage skridtet helt ud og byggede et større vandværk formedelst seks millioner kroner. Det betyder, at vi har et topmoderne velfungerende vandværk, hvor der er lagt den allerstørste vægt på hygiejne og sikkerhed. Vi har jo to gode boringer nord for Stubbekøbingvej, men med 10 meters afstand. Derfor har vi nu en tredje, meget vandgivende boring klar ved Grimmelstrupvej, så også på det område er vi godt funderet, fortæller formanden. Reservekapaciteten er meget stor, føjer Ejner Jensen til. I øvrigt har Nørre Alslev Vandværk investeret i et nødstrømsanlæg sammen med Nyskole Vandværk ved Orehoved. I 1994 blev kontoret på grunden ved siden af den gamle Kæpgård bygget, og her residerer Flemming Heintz, der selv blev ansat som vandværksbestyrer i Han har 105 kilometer vandledning at holde øje med det hele lagt ind på computersystemet, og hvor der også benyttes GPS til søgninger. Museumsdelen På vandværkets grund kaster Ejner Jensen sit blik hen mod vandtårnet og det gamle vandværk. Ja, der har vi museumsdelen, som vi er glade for at have bevaret. Det er altid interessant at kunne se, hvordan det hele startede, siger vandværksformand Ejner Jensen. Og det startede som nævnt i Husstandene, gårdene og butikkerne i Nørre Alslev by havde hver sin brønd, og der var bestemt ikke altid lige meget vand at hive op. I 1914 gik man straks i gang med bygning af vandtårn, foretog råvandsboring samt lægning af de nødvendige forsyningsledninger til 83 tilmeldte husstande og mindre erhvervsejendomme. Det hele kostede ,14 kroner, og som den mangeårige formand og vandværksbestyrer Werner Rasmussen nævnte i sin artikel Fra vandpost til vandværksdrift igennem 75 år for 25 år siden: Det er med vore dages målestok svært at forstå at så stort et arbejde kunne udføres for så lille et beløb. Werner Rasmussen fortæller også i jubilæumsartiklen ved 75 års jubilæet, at der var intet filter i vandtårnet. Man pumpede vandet fra råvandsboringen op over en kobberplade øverst i tårnet. Derfra løb vandet direkte ned i den 70 kubikmeter store vandbeholder i tårnet og derfra med eget tryk ud til forbrugerne. Denne fremgangsmåde, hedder det videre i Werner Rasmussens jubilæumsartikel, viste sig meget uholdbar. Godt nok fik man vandet iltet, 15

16 men uden filtre løb det ret så kraftige jern/okkerindhold i vandet med ud i ledningsnettet og var nogle gange årsag til tilstopning. Ergo måtte man allerede efter det første år installere et trykfilter i selve tårnet. Vandværkets udvikling fortsatte stille og roligt frem til 1931, hvor man kunne konstatere, at antallet af andelshavere og forbrug nu var så stort, at det var nødvendigt at udskifte til et endnu større filter, da man igen havde for meget okker i vandet. I 1945/46 indså man, at det var nødvendigt med et nyt vandværk i stedet for vandtårnet, som ikke mere var i stand til at producere den nødvendige kapacitet. I 1948 kunne man så indvi et nyt vandværk med en kapacitet på næsten 50 kubikmeter vand pr. time. Så var der det med vandkilden eller kilderne. Det gav faktisk nogle panderynker i en snes år frem til 1968 også fordi man var nået op over 600 tilslutninger, og de nye boringer, nævner Werner Rasmussen, var ikke af ret stor ydelse. Vi citerer igen Werner Rasmussen, som mange også husker som ejer af Café Bio: Man fik det gode råd af brøndborer Viggo Mortensen, Frejlev, at forsøge en prøveboring på gårdejer Ejner Rasmussens mark 300 meter fra vandværket og i den nordvendte skråning af den isbrædal, der strækker sig gennem Nordfalster fra Stubbekøbing til Nørre Vedby. I 63 meters dybde fandt brøndborer Mortensen et meget vandførende grus og stenlag lige ovenpå det faste kridtlag med en boringsydelse på langt over 50 kubikmeter vand pr. time. Det var jo lykken for et vandværk, som i mange år havde kæmpet for at få tilstrækkeligt med vand til sine forbrugere, nævner Werner Rasmussen. Det var ved samme lejlighed, at Neble og Ravnse også kom med i forsyningsområdet. Fra historien gennem snart et sekel kan også nævnes, at i 1972 vedtog bestyrelsen at bygge det nye vandværk. Den opgave stod murermester Lars Nielsen, Nørre Alslev, for, og 24. august 1973 kunne man så tage det nye vandværk i brug. I 1978 nedlægges en hovedvandledning til Nørre Kirkeby, i 1983 kom Skerne med 45 tilslutninger til, og samme år blev Nørre Alslev Vandværk pålagt at fremføre vandforsyning til Nørre Grimmelstrupområdet, først til Baunehøjområdet, og det var lig med 31 nye tilslutninger. I 1988 kom så Solparken i Nørre Alslev til med 67 boliger. I 1989 ved vandværkets 75-årige beståen var der 1220 tilslutninger husstande og erhvervsejendomme. I dag er tallet som tidligere nævnt 1875 andelshavere. 16

17 Vand giver liv af Kathe Torp Jensen Vand er en vigtig ressource, som vi alle skal passe på. Vi skal derfor bruge vand med omtanke og tanke på, at der er steder på kloden hvor vand er en mangelvare. Mere end 1/6 af jordens befolkning er uden en sikker vandforsyning. I dag lider 1,5 milliarder mennesker allerede under mangel på rent drikkevand. Vi er heldige at bo i et land som Danmark hvor vand er rent og let tilgængelig for alle. Et menneske kan leve uden mad i mere end en måned, men kun uden vand omkring en uge. Når et menneske føler tørst, har det mistet omkrig 1% af sit optimale vandindhold. Et menneske skal drikke mindst 2 liter vand dagligt for at leve sundt. Et menneske drikker i gennemsnit liter vand igennem et liv. Vidste du At vi forbruger mere og mere vand pr. år, og den globale mængde vand, der bruges af mennesker, er tredoblet siden En amerikaner bruger 5 gange så meget vand som en europæer, og i udviklingslandende bruges meget mindre vand pr. person. Mangel på rent drikkevand og oversvømmelser er de første mærkbare konsekvenser af klimaforandringerne ude i verden. Fakta om Vand Vand har den kemiske formel H 2 O, hvilket betyder en kemisk forbindelse af ét vandmolekyle som er sammensat af to brintatomer og ét ilt atom. Vand findes næsten overalt på jorden, og det er nødvendigt for alle kendte livsformer. Ca. 70% af jordens overflade er dækket af vand. Pas på vandet - det løber ikke evigt Danmark har noget af verdens bedste drikkevand. Næsten alle steder i Danmark kan man indvinde grundvand, der er egnet til fremstilling af drikkevand. Drikkevand, der er rent og smager godt. I Danmark kan du drikke vandet direkte fra vandhanen uden risiko. Naturstyrelsen anbefaler, at du lader vandet løbe lidt, før du drikker det. På den måde sikrer du dig, at vandet er frisk og koldt og ikke har stået længe i installationerne. Samtidigt undgår du uønskede bakterier i vandet. Vand som har 17

18 stået længe i rørene bliver nemt lunket, og det øger væksten af bakterier. Hvordan fandt man vand i gamle dage? Ingen tvivl om, at det har været et stort arbejde. Tænk blot på udskiftningen af gårdene fra byen og ud på markerne. Helene Strange giver en beskrivelse heraf i bøgerne om Sværkeslægten. Først skulle man finde en vandåre til angivelse af brøndens beliggenhed. Til dette formål blev anvendt en vandviser, som blev kaldt den kloge mand med ønskekvisten. Herefter forestod et krævende gravearbejde. Når man nåede ned til et punkt hvor man var usikker på, om der var tilstrækkelig ilt, anvendte man en høne, som blev sænket ned i brønden, overlevede hønen kunne arbejdet fortsætte. Hver ejendom havde som regel sin egen brønd. Der foregik mange gøremål omkring denne brønd. Karlene og piger vaskede sig efter dagens arbejde, dyrene blev trukket til brønden for at drikke. Vandet til husholdningen blev trukket op af en spand som havde et reb man sænkede spanden ned med. Ved alle disse processer var der rige muligheder for bakteriers grobund. Senere blev vandposten opfundet, hvor man kunne pumpe vandet op. Husstandens beboere tålte som regel disse, men kom man til at drikke af en nabobrønd kunne der opstå problemer med infektioner i mavetarm systemet. 18

19 Evald Henriksen med pilekvist Forureningskilder for en brønd 19

20 20 Gamle billeder fra Langgade

21 Vandansamling: et makværk uden lige af Verner Grendel Ordsprog, mundheld, talemåder og skriftsteder om vand, spøjse udtryk og jævne vendinger, vandrehistorier, vandede vittigheder og lærde afskrifter er hovedindholdet af samlingen. Sagtens kunne vand som det forekommer på kalkmalerier og i folkeviser, salmer og sange, samt børnerim og tælleremser, slagere, evergreens og døgnmelodier også være inddraget i undersøgelsen. Det ville være en historie, der kunne vaske sig, så skummet stod os om ørene og sved i øjnene. Desværre må vi holde os til tørre facts og ikke vove os for langt ud på dybt vand. Der er intet under at søge. Intet over. Vand er et stort emne at behandle kort uden en tilbundsgående undersøgelse. Intet emne er større end vand. De mange sider ved emnet er resuméet af en undersøgelse, jeg aldrig har foretaget. Vandansamlinger er et ubehageligt onde, vi må tåle. Vand, skreg den ulykkelige. Han var ved at drukne Rundt regnet 70% af jordens overflade siges at være dækket af vand. Under overfladespændingen består vort legeme ligervis af omkring de 70% vand, hjernen endda over 80%. Med rimeligt omløb i knolden kan vi lægge hovedet i blød, vride hjernen, dræne hukommelsen og slutte med at hælde vand ud ad ørene. Snakker vi fra leveren, kan vi udøse vort hjerte i hede tårestrømme og lade munden løbe over med, hvad hjertet er fuldt af. Men nu det gælder om at holde hovedet koldt, spytte i næverne og tage ordentligt fat. Var alt land over jorden, jorden over jævnet ud i samme højde oven daglig vande, ville landet kun hæve sig gennemsnitligt 50 m over havets overflade. Hvis også havdybderne var jævnt opfyldte med jord og planet ud over hele planeten, ville vandet stå 500 m over jordens overflade. Det er teorier, det næppe har været muligt at gå i dybden med og lige så lidt bekræfte med sikre måleresultater. Om teorien holder vand, er derfor en anden sag. Hvad vi ikke kan have i hænderne, skal vi ikke holde på. Desuden er det kun nævnt for at angive størrelsesforhold. Ordret betyder teori skuen af Gud, men i længden er udlægningen heller ikke særlig holdbar. Og Jorden var øde og tom, og der var Mørke oven over Afgrunden, og Guds Aand svævede oven over Vandene. (1. Mose Bog 1.2.). Og Gud sagde: der vorde en udstrakt Befæstning midt i Vandene, og den skal skille mellem Vand og Vand. (1. Mose Bog 1. 6.). Det er utroligt, hvad der står i biblen. Om ikke troværdig er det alligevel en fantastisk roman og som mange andre romaner læseværdig. Men de heller ikke til at stole på, endsige tro. Den fulde sandhed 21

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

På Tårs Vandværk er forsyningen i orden. »Årets Vandværk«2013

På Tårs Vandværk er forsyningen i orden. »Årets Vandværk«2013 På Tårs Vandværk er forsyningen i orden Af Thorkil Christensen»Årets Vandværk«2013 De 1250 forbrugere ved Tårs Vandværk i Hjørring Kommune i Vendsyssel er sikret godt vand mange år frem. Vandværket er

Læs mere

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

Enøje, Toøje og Treøje

Enøje, Toøje og Treøje Enøje, Toøje og Treøje Fra Grimms Eventyr Der var engang en kone, som havde tre døtre. Den ældste hed Enøje, fordi hun kun havde et øje midt i panden, den anden havde to øjne som andre mennesker og hed

Læs mere

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det.

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det. De 2 sten. Engang for længe siden helt ude, hvor jorden ender, ved havet lå 2 store sten. De var så smukke, helt glatte af bølgerne, vindens og sandets slid. Runde og lækre. Når de var våde skinnede de,

Læs mere

Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND. Vand er liv brug det med omtanke

Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND. Vand er liv brug det med omtanke Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND Vand er liv brug det med omtanke Renhed Vand er liv Energi Fællesskab Velvære Leg Lyst Ansvar Omtanke Behov For millioner af år siden var hele kloden dækket af vand.

Læs mere

Vand gennem 100 år 1912-2012. Mesing Vandværk

Vand gennem 100 år 1912-2012. Mesing Vandværk Vand gennem 100 år 1912-2012 Mesing Vandværk Mesing vandværks historie gennem 100 år Skrevet af: Egon Andersen Hæftet er udkommet i et oplag på 175 stk. Tryk: A.R.T. Skanderborg 2 Vandværket gennem 100

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr Brorlil og søsterlil Fra Grimms Eventyr Brorlil tog søsterlil i hånden og sagde:»siden mor er død, har vi ikke en lykkelig time mere. Vores stedmor slår os hver dag og sparker til os, når vi kommer hen

Læs mere

»Sådan får De bedre vand-vaner«

»Sådan får De bedre vand-vaner« »Sådan får De bedre vand-vaner«danske Vandværkers Forening Det forventer vi af drikkevandet: Det er billigt Det er ikke sundhedsfarligt at drikke Det smager godt Det er klart Det er køligt Det lugter ikke

Læs mere

MIN. kristendom fra top til tå MINI KATEKISMUS MARIA BAASTRUP JØRGENSEN. ILLUSTRATOR KAMILLA WICHMAnN

MIN. kristendom fra top til tå MINI KATEKISMUS MARIA BAASTRUP JØRGENSEN. ILLUSTRATOR KAMILLA WICHMAnN MARIA BAASTRUP JØRGENSEN ILLUSTRATOR KAMILLA WICHMAnN KATEKISMUS kristendom fra top til tå MIN MINI NÆSE FOR SKABELSE Første Mosebog kapitel 1 og 2 Engang var der ingenting, kun mørke og stilhed. Verden

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 29. maj 2009 Kære 9. og 10. klasse. Så er problemerne overstået i denne

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

Opgave 1. Vand og vandforsyning (fase 3) Vandets fordeling! Forholdet mellem saltvand og. Ferskvand. Ferskvandets fordeling

Opgave 1. Vand og vandforsyning (fase 3) Vandets fordeling! Forholdet mellem saltvand og. Ferskvand. Ferskvandets fordeling Opgave 1 Vandets fordeling! Hvor stor en del af jordens overflade er dækket af vand (brug bøger eller internettet)? % af jordens overflade er vand. Forholdet mellem saltvand og ferskvand Hvor mange % er

Læs mere

Krigen var raset hen over byen som en vred og grusom drage, der spyr ild og slår husene i stykker og bagefter forsvinder ud i ørkenen, ondskabsfuldt

Krigen var raset hen over byen som en vred og grusom drage, der spyr ild og slår husene i stykker og bagefter forsvinder ud i ørkenen, ondskabsfuldt Krigen var raset hen over byen som en vred og grusom drage, der spyr ild og slår husene i stykker og bagefter forsvinder ud i ørkenen, ondskabsfuldt brummende, på vej et andet sted hen. Luften smagte stadigvæk

Læs mere

Når I konfirmander mødes i morgen til blå mandag, så forestiller jeg mig, at det er noget, mange af jer vil høre jer selv sige og spørge de andre om.

Når I konfirmander mødes i morgen til blå mandag, så forestiller jeg mig, at det er noget, mange af jer vil høre jer selv sige og spørge de andre om. 1 Prædiken til konfirmation 27. april kl. 11.00 749 I østen stiger solen op 17 Altmægtige og kære Gud (udvalgte vers) 70 Du kom til vor runde jord 439 O, du Guds lam 15 Op al den ting Hvor meget fik du?

Læs mere

Prædiken til 22. s. e. trin. Kl i Engesvang

Prædiken til 22. s. e. trin. Kl i Engesvang Prædiken til 22. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang 478 Vi kommer til din kirke, Gud op al den ting 675 Gud vi er i gode hænder Willy Egemose 418 - Herre Jesus kom at røre 613 Herre, du vandrer forsoningens

Læs mere

Omvendt husker jeg fra gamle dage, da der fandtes breve. Jeg boede i de varme lande, telefonen var for dyr. Så jeg skrev

Omvendt husker jeg fra gamle dage, da der fandtes breve. Jeg boede i de varme lande, telefonen var for dyr. Så jeg skrev 1 Prædiken til Kr. Himmelfart 2014 på Funder-siden af Bølling Sø 723 Solen stråler over vang 257 Vej nu dannebrog på voven 392 Himlene Herre 260 Du satte dig selv Er du der? Er der sommetider nogen, der

Læs mere

Side 3.. ægypten. historien om de ti plager.

Side 3.. ægypten. historien om de ti plager. Side 3 ægypten historien om de ti plager 1 Slaver 4 2 Ild i en busk 6 3 Staven 8 4 Sæt dine slaver fri 10 5 En slange 12 6 Blod 14 7 Frøer 16 8 Myg og fluer 20 9 Sygdom 22 10 Hagl 24 11 Græshopper og mørke

Læs mere

Grundvandet i Hillerød. Elevhæfte 4. 6. klasse

Grundvandet i Hillerød. Elevhæfte 4. 6. klasse Grundvandet i Hillerød Elevhæfte 4. 6. klasse 1 Grundvandet i Hillerød Elevhæfte 4.-6. klasse 7 lektionsopgaver: a. Vandet i Hillerød...........................................3 b. Et lille vandkredsløb.......................................5

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse Når man står oppe i Egebjerg Mølle mere end 100m over havet og kigger mod syd og syd-vest kan man se hvordan landskabet bølger og bugter sig. Det falder og stiger, men mest går det nedad og til sidst forsvinder

Læs mere

21. søndag efter Trinitatis 2013 - Hurup, Helligsø

21. søndag efter Trinitatis 2013 - Hurup, Helligsø 21. søndag efter Trinitatis 2013 - Hurup, Helligsø Der var en gang og det er så længe siden, at vi måske er hen ved 800 år før Jesus blev født. Så blandt gamle fortællinger, så har jeg besluttet at tage

Læs mere

Fiskeren og hans kone

Fiskeren og hans kone Fiskeren og hans kone Fra Grimms Eventyr Der var engang en fisker, som boede med sin kone i en muddergrøft tæt ved havet, og han gik hver dag derhen for at fange fisk. En dag sad han dernede og medede,

Læs mere

Kun en dråbe... 3 historier i én: Spildevandet på landet Spildevandet i byen Vandets kredsløb

Kun en dråbe... 3 historier i én: Spildevandet på landet Spildevandet i byen Vandets kredsløb Kun en dråbe... 3 historier i én: Spildevandet på landet Spildevandet i byen Vandets kredsløb Følg en vanddråbes rejse fra vandhanen, gennem kloakken, renseanlægget og naturens eget renseproces. DANSKE

Læs mere

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Morgengry kommer fra skypaladset i himlen. Hendes opgave er at bevogte den gyldne skål. Da hun mistede den, blev hun forvist til jorden.

Læs mere

Kroppens begrænsninger - kunsten at flyve

Kroppens begrænsninger - kunsten at flyve Kroppens begrænsninger - kunsten at flyve Afgangsprojekt - Kroppen udtrykt i kunsten Mira & Andreas Art & performance Flakkebjerg Efterskole Problemstilling og indledning Eksperimentere med at flyve. Kunsten

Læs mere

Tales of GloryTil brug i dit hjem

Tales of GloryTil brug i dit hjem Daniels Gud er den stærkeste og hjælper sit folk 1 Daniel i løvekulen Tales of GloryTil brug i dit hjem Målgruppe: 2 9 år Bibeltekst: Dan 6,6-27 Rekvisitter: Grundsæt. Pointe: Daniels Gud er den stærkeste

Læs mere

EN HÅNDSRÆKNING. Prædiken af Morten Munch 4 s e hellig3konger / 2. feb. 2014 Tekst: Matt 14,22-33

EN HÅNDSRÆKNING. Prædiken af Morten Munch 4 s e hellig3konger / 2. feb. 2014 Tekst: Matt 14,22-33 Matt 14,22-33, s.1 Prædiken af Morten Munch 4 s e hellig3konger / 2. feb. 2014 Tekst: Matt 14,22-33 EN HÅNDSRÆKNING På dybt vand I salmen, som vi lige har sunget, sang vi: 'halleluja for hånden' (DDS 479,v5).

Læs mere

Tørt sand og vådt sand.

Tørt sand og vådt sand. 1 2 Våd, vådere, vådest Målet med dette idékatalog er at inspirere til en række naturvidenskabelige og natur-sproglige aktiviteter for de helt små børn i dagpleje og vuggestue med udgangspunkt i elementet:

Læs mere

Endnu en gang stod fuldmånen på himlen. En kølig blæst strøg gennem skovens mørke og fik bladene til at rasle. De to blodsøstre Hævn og Hunger sad på

Endnu en gang stod fuldmånen på himlen. En kølig blæst strøg gennem skovens mørke og fik bladene til at rasle. De to blodsøstre Hævn og Hunger sad på Endnu en gang stod fuldmånen på himlen. En kølig blæst strøg gennem skovens mørke og fik bladene til at rasle. De to blodsøstre Hævn og Hunger sad på en splintret stamme. Vores søster Harm er sent på den,

Læs mere

Jagten på Enhjørningen. Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Jagten på Enhjørningen. Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Jagten på Enhjørningen Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Enas far, kong Drot, er taget langt bort. Troldkvinden Skarntyde er Enas værste fjende. Ena er den eneste enhjørning

Læs mere

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Morgengry kommer fra skypaladset i himlen. Men hun vil hellere tage på eventyr med sine to venner nede på jorden. Aben Kókoro kan godt lide

Læs mere

dem fra hinanden. Henning kan godt li regning, men det er måske fordi, han ikke kan læse så godt endnu. Han siger også, at hans far siger, at det er

dem fra hinanden. Henning kan godt li regning, men det er måske fordi, han ikke kan læse så godt endnu. Han siger også, at hans far siger, at det er Jeg skal i skole - Kan du nu skynde dig, siger mor, da jeg med sne på min jakke stormer ind i køkkenet. - Du skulle ikke ha taget med Rasmus Mælkekusk, nu kommer du for sent i skole. Og se hvor du drypper

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov4 KH-57-03-297-DA-C

BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov4 KH-57-03-297-DA-C BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov4 14 16 KH-57-03-297-DA-C BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov1 Flyv, smukke svaler, flyv! Europa-Kommissionen BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov2 Denne publikation udgives

Læs mere

Vandværker Del. Vandværker. Randers Kunstmuseum 21. august - 24. oktober 2010. Undervisningsmateriale til 4. - 6. klasse

Vandværker Del. Vandværker. Randers Kunstmuseum 21. august - 24. oktober 2010. Undervisningsmateriale til 4. - 6. klasse Del Vandværker Randers Kunstmuseum 21. august - 24. oktober 2010 Undervisningsmateriale til 4. - 6. klasse Del 1 Indhold Indhold: 1 Før besøget på museet Lær og læs om vand, om koncept-kunst, samtids-kunst

Læs mere

Trinitatis søndag 31. maj 2015

Trinitatis søndag 31. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: At komme ind i Guds rige Salmer: 723, 356, 416; 582, 6 Evangelium: Joh. 3,1-15 Mange har i tidens løb spekuleret på hvorfor Nikodemus kom til Jesus om natten. Nikodemus var

Læs mere

Søndag 4. oktober også kaldet 18.søndag efter trinitatis. Da farisæerne hørte, at Jesus havde lukket munden på saddukæerne, samledes

Søndag 4. oktober også kaldet 18.søndag efter trinitatis. Da farisæerne hørte, at Jesus havde lukket munden på saddukæerne, samledes NU er næsten her Prædiken af Kristine S. Hestbech Søndag 4. oktober også kaldet 18.søndag efter trinitatis. Jeg prædiker over Matthæus kap.22, 34 46: Da farisæerne hørte, at Jesus havde lukket munden på

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 1.s.e.hel3konger side 1. Prædiken til 1. s. e. Hellig 3 Konger Tekst: Luk. 2,

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 1.s.e.hel3konger side 1. Prædiken til 1. s. e. Hellig 3 Konger Tekst: Luk. 2, side 1 Prædiken til 1. s. e. Hellig 3 Konger. Tekst: Luk. 2, 41-52. Et glimt ind i Jesu barndomsliv. Et glimt som enhver kan genkende sig i. Lukas gav os Jesu egen historie og i den fortælles også ethvert

Læs mere

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk Mel.: Barn Jesus 1 Den første julenat på jord, da kongesønnen fødtes. En stjerne klar på himlen stor

Læs mere

Det blev vinter det blev vår mange gange.

Det blev vinter det blev vår mange gange. 1 Hortensia Der var engang den yndigste lille pige. De første mange måneder af hendes liv, levede hun i en blomst. Den skærmede hende og varmede hende. Hun blev født en solrig majdag, hvor anemonerne lige

Læs mere

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning Kasse Brand (arbejdstitel) Af Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010 9. Gennemskrivning 1 EXT. HAVEN/HULLET. DAG 1 August 8 år står nede i et dybt hul og graver. Han gider tydeligvis

Læs mere

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen Ideer til undervisningen Læs bogen og brug den Lad eleverne sætte mere dialog til følgende passager: da Klaus gerne vil se kongen, og moderen siger nej da kongen stopper op og snakker med Klaus da kongen

Læs mere

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham.

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Det var sådan dengang i Israels land, at det at være konge

Læs mere

Prædiken til 15.s.e.trin 2009

Prædiken til 15.s.e.trin 2009 Prædiken til 15.s.e.trin 2009 Om bekymringer sagde Mark Twain engang : det er bemærkelsesværdigt, så mange mennesker, der giver deres bekymringer svømmevinger på istedetfor at drukne dem! En anden vittig

Læs mere

Men Mikkel sagde bare vi skal ud i den brand varme og tørre ørken Din idiot. efter vi havde spist morgen mad tog vi vores kameler Og red videre.

Men Mikkel sagde bare vi skal ud i den brand varme og tørre ørken Din idiot. efter vi havde spist morgen mad tog vi vores kameler Og red videre. Det var midt på formiddagen. vinden havde heldigvis lagt sig jeg Mikkel og min ven og hjælper Bjarke stod i stævnen og så ind mod Byen Mombasa hvor vi skulle ligge til vi skulle ligge til. vi skulle Møde

Læs mere

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 1 Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 2 Dan Sagnet fortæller, at en konge ved navn Dan, jog sine fjender mod syd. Han var en stærk konge, og folk gav hans land navn efter ham. På den måde fik Danmark

Læs mere

Røvergården. Evald Tang Kristensen

Røvergården. Evald Tang Kristensen Røvergården Evald Tang Kristensen Der var engang en pige, der ville giftes, men hun ville lige godt kun have en mand med rødt hår og rødt skæg. Omsider kom der også sådan en frier, og hun sagde ja. Han

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

Et eventyr fra Trinidad (1999)

Et eventyr fra Trinidad (1999) Vinteren 1999 opholdt jeg mig på Trinidad. En caribisk tropeø. I nærheden af havnen var der en regnskov, som jeg passerede hver dag, når jeg gik på Internetcafe. En dag opdagede jeg i en lysning nogle

Læs mere

Jeg bygger kirken -1

Jeg bygger kirken -1 kirken - Helligånden & kraft Mål: Det er første pinsedag dagen, hvor kirken startede Vi skal høre, hvordan det gik til, og vi skal opdage, at det alt sammen skete ved Helligånden og Guds kraft. Dette var

Læs mere

2. påskedag 28. marts 2016

2. påskedag 28. marts 2016 Kl. 9.00 Burkal Kirke Tema: Møde med den opstandne Salmer: 229, 236; 241, 234 Evangelium: Joh. 20,1-18 "Sorg er til glæde vendt, klagen endt!" Disse linjer fra en julesalme kan passende stå som overskrift

Læs mere

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst?

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst? I dag skal vi Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. Hvad lærte vi sidst? CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Har i lært noget om, hvad træer kan, hvad mennesker kan og ikke

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3.s.e.påske 2015, konfirmation..docx

Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3.s.e.påske 2015, konfirmation..docx Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3. s. e. påske 20. Konfirmation Bording kirke. Tekst: Johs. 14,1-11. En vej gennem livet. I dag er vi samlet til konfirmation, i glæde, forventning og med

Læs mere

Klodshans. Velkomst sang: Mel: Den lille Frække Frederik

Klodshans. Velkomst sang: Mel: Den lille Frække Frederik Velkomst sang: Klodshans Velkommen, sir vi her i dag Nu alle sidder på sin bag. Vi viser, jer et skuespil. Og i kan klappe, hvis i vil. Der var engang for længe siden, så begynder alle gode eventyr. Det

Læs mere

12. søndag efter Trinitatis

12. søndag efter Trinitatis 12. søndag efter Trinitatis Salmevalg 743: Nu rinder solen op af østerlide 417: Herre Jesus, vi er her 414: Den Mægtige finder vi ikke 160: Jeg tror det, min genløser 418: Herre Jesus, kom at røre Dette

Læs mere

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner 1 Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00 21 Du følger Herre, al min færd 420 Syng lovsang hele jorden 787 du som har tændt millioner af stjerner Da jeg kom i 6. klasse fik vi en ny dansklærer,

Læs mere

14. søndag efter Trinitatis

14. søndag efter Trinitatis 14. søndag efter Trinitatis Salmevalg 13: Måne og sol, vand, luft og vind 448: Dåbssalme: Fyldt af glæde 42: I underværkers land jeg bor 508: Bryd frem mit hjertes trang at lindre 14: Tænk, at livet koster

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 13-09-2015 Prædiken til 15.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 15. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Matt. 6,34-44.

Lindvig Osmundsen Side 1 13-09-2015 Prædiken til 15.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 15. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Matt. 6,34-44. Lindvig Osmundsen Side 1 13-09-2015 Prædiken til 15. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Matt. 6,34-44. Alting er skjult for dit øje, indtil du ser det. Jeg holdt engang i krydset ved Teglgårdsvej, og

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 6.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 6.s.e.trinitatis Tekst. Matt. 19,16-26.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 6.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 6.s.e.trinitatis Tekst. Matt. 19,16-26. side 1 Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2016. Tekst. Matt. 19,16-26. Et fint menneske mødte Jesus, men gik bedrøvet bort. Der var noget han ikke kunne slippe fri af. Men før vi skal se mere på den rige unge

Læs mere

1.s.e.Trin. 22.juni 2014. Vinderslev kl.8.30. Hinge kl.9.30. Vium kl.11.00

1.s.e.Trin. 22.juni 2014. Vinderslev kl.8.30. Hinge kl.9.30. Vium kl.11.00 1.s.e.Trin. 22.juni 2014. Vinderslev kl.8.30. Hinge kl.9.30. Vium kl.11.00 Salmer: Vinderslev kl.8.30: 745-680/ 534-668 Hinge kl.9.30: 745-616- 680/ 534-317- 668 Vium kl.11: 745-616- 680/ 534-317- 668

Læs mere

En fortælling om drengen Didrik

En fortælling om drengen Didrik En fortælling om drengen Didrik - til renæssancevandring 31. maj 2013 - Renæssancen i Danmark varede fra reformationen i 1536 til enevælden i 1660. Længere nede syd på særligt i Italien startede renæssancen

Læs mere

Min far omfavner mig. Vi klarede den, Bobby, vi klarede den. Jeg vrister mig fri af hans tag, og vi bevæger os langsomt ind mod den amerikanske bred.

Min far omfavner mig. Vi klarede den, Bobby, vi klarede den. Jeg vrister mig fri af hans tag, og vi bevæger os langsomt ind mod den amerikanske bred. Rio Grande Jeg sidder ved siden af min far. Vi har kørt på ladet af en lastbil hele dagen, og der stinker af sved, bræk og pis under den tykke presenning. Jeg stikker forsigtigt min hånd ud mellem ladet

Læs mere

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til:

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: 1 Professoren - flytter ind! 2015 af Kim Christensen Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: Shelley - for at bringe ideen på bane Professor - opdrætter - D. Materzok-Köppen

Læs mere

Prædiken til Pinsedag 2015, Joh. 14, Vrå og Em kirker.

Prædiken til Pinsedag 2015, Joh. 14, Vrå og Em kirker. Prædiken til Pinsedag 2015, Joh. 14,22 31. Vrå og Em kirker. 290 299 282 292-725 Apostlene sad i Jerusalem og bied på Herrens time. Man ser det for sig. De første disciple, der siden påsken havde oplevet

Læs mere

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Pigen, der havde blinket til mig, stod og ventede på mig ved døren. Jeg ved, at vi tilhører den samme tradition, sagde hun. Jeg hedder Brida. Jeg er ikke

Læs mere

Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431

Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431 Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431 Det er sidste søndag i kirkeåret og teksten om verdensdommen kan næsten lyde som en dør der bliver smækket hårdt i. Vi farer sammen, vender

Læs mere

Emilies sommerferieeventyr 2006

Emilies sommerferieeventyr 2006 Emilies sommerferieeventyr 2006 1. uge Min sommerferie startede faktisk en dag tidligere end forventet, da mormor kom om fredagen og passede Maria og mig. Det var rigtig hyggeligt og en god start på ferien.

Læs mere

1 s e H 3 K. 12.januar 2014. Vinderslev Kirke kl.9. Hinge Kirke kl.10.30.

1 s e H 3 K. 12.januar 2014. Vinderslev Kirke kl.9. Hinge Kirke kl.10.30. 1 s e H 3 K. 12.januar 2014. Vinderslev Kirke kl.9. Hinge Kirke kl.10.30. Salmer: Vinderslev kl.9: 127-132/ 454-452 Hinge kl.10.30: 127-13- 132/ 454-123,v.8-9- 452 Tekst: Mark 10,13-16 De bar nogle små

Læs mere

Søren Jessen. Mallebuh. Søren Jessen. Kobberdragen. 1. e-bogs udgave 2011 ISBN 978-87-92805-00-3. Søren Jessen og forlaget Mallebuh 2011

Søren Jessen. Mallebuh. Søren Jessen. Kobberdragen. 1. e-bogs udgave 2011 ISBN 978-87-92805-00-3. Søren Jessen og forlaget Mallebuh 2011 Søren Jessen Søren Jessen Kobberdragen 1. e-bogs udgave 2011 ISBN 978-87-92805-00-3 Søren Jessen og forlaget Mallebuh 2011 Denne bog er beskyttet af lov om ophavsret. Kopiering til andet end personlig

Læs mere

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Morgengry kommer fra skypaladset i himlen. Men hun vil hellere tage på eventyr med sine to venner nede på jorden. Aben Kókoro kan godt lide

Læs mere

1. Juledag. Salmevalg

1. Juledag. Salmevalg 1. Juledag Salmevalg 100: Kimer, I klokker! 122: Den yndigste rose er funden 114: Hjerte, løft din glædes vinger 125: Mit hjerte altid vanker 112: Kom, alle kristne Dette hellige evangelium skriver evangelisten

Læs mere

Side 1. En rigtig søhelt. historien om peder willemoes.

Side 1. En rigtig søhelt. historien om peder willemoes. Side 1 En rigtig søhelt historien om peder willemoes Side 2 Personer: Peder Willemoes Lord Nelson Side 3 En rigtig søhelt historien om peder willemoes 1 Store drømme 4 2 Det hårde liv på søen 6 3 Krig

Læs mere

I armene på russerne. Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud.

I armene på russerne. Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud. I armene på russerne Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud. Havde det bare været kanonskud, ville det nærmest have virket beroligende, for så havde russerne stadig været et

Læs mere

Prædiken til 12. s. e. trin kl. 10.00 og Engesvang. Dåb.

Prædiken til 12. s. e. trin kl. 10.00 og Engesvang. Dåb. 1 Prædiken til 12. s. e. trin kl. 10.00 og Engesvang. Dåb. 749 I østen stiger solen op 448 fyldt af glæde 396 Min mund og mit hjerte 443 Op til Guds hus vi gå Knud Jeppesen 468 v. 45 af O Jesus på din

Læs mere

Jernovnen. Fra Grimms Eventyr

Jernovnen. Fra Grimms Eventyr Jernovnen Fra Grimms Eventyr I gamle dage, dengang man kunne få sine ønsker opfyldt, levede der en prins, som var fortryllet af en ond heks, så han måtte sidde inde i en jernovn ude i skoven. I mange år

Læs mere

Prædiken til søndag den 25. maj 2014. Søndagen som også hedder 5. søndag efter påske. Jeg prædiker over Johannesevangeliet kapitel 17:

Prædiken til søndag den 25. maj 2014. Søndagen som også hedder 5. søndag efter påske. Jeg prædiker over Johannesevangeliet kapitel 17: Apetizer: Jeg kan blive så træt af at vi efterhånden kun tænker vores liv i længden i stedet for i højden. Hvad er der ved et langt liv hvis det har været fladt som en pandekage? Prædiken til søndag den

Læs mere

Hvem er Serafim? Serafim er en lille engel, som kommer til

Hvem er Serafim? Serafim er en lille engel, som kommer til Forord Små historier, som jeg har hørt fra Serafim Hvem er Serafim? Serafim er en lille engel, som kommer til mig i nattens stille timer og fortæller alle de historier, som jeg skriver. Det er ikke mine

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 1 15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 Åbningshilsen For en måned siden begyndte 21 nye konfirmander fra Forældreskolens

Læs mere

Tekstlæsning: Jesus sagde: Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende. Amen

Tekstlæsning: Jesus sagde: Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende. Amen 1 749 - I østen stiger solen op 419 - O Gud hør min bøn 70 - Du kom til vor runde jord 478 - vi kommer til din kirke, Gud 721 - Frydeligt med jubelkor Tekstlæsning: Jesus sagde: Og se, jeg er med jer alle

Læs mere

Prædiken juleaften den 24. december 2007 i Toreby kirke:

Prædiken juleaften den 24. december 2007 i Toreby kirke: 1 Prædiken juleaften den 24. december 2007 i Toreby kirke: Af Svend Aage Nielsen. Forløb efter salmeblad: Præludium-indgangsbøn-94-kollektlæsning-104-- forløb på prædikestolen. Apostolsk velsignelse. Solo:

Læs mere

Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig

Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig til at forstå lidt af påskens mysterium. Indhold Indledning

Læs mere

Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø.

Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø. Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø. Så-dan en lil-le ø kald-es en holm, og den-ne holm hed-der Klaus Nars Holm. Den lil-le ø er op-kaldt Ef-ter

Læs mere

7. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 3. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 49/434/436/46//40/439/655/375

7. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 3. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 49/434/436/46//40/439/655/375 1 7. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 3. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 49/434/436/46//40/439/655/375 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. I årets skønne

Læs mere

Svømme position i floden

Svømme position i floden RAFTING SIKKERHED Svømme position i floden Svømme position i floden er som følgende: Lig dig på ryggen ansigtet skal være ned strøms ben og fødder op (tæerne skal være over vandet foran dig). Forsøg aldrig

Læs mere

Prædiken til 15. søndag efter trinitatis, Matt 6,24-34. 1. tekstrække.

Prædiken til 15. søndag efter trinitatis, Matt 6,24-34. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 8. september 2013 kl. 10.00 Bodil Raakjær Jensen Prædiken til 15. søndag efter trinitatis, Matt 6,24-34. 1. tekstrække. Salmer. DDS 750 Nu titte til hinanden DDS 448 Fyldt

Læs mere

17. søndag efter Trinitatis

17. søndag efter Trinitatis 17. søndag efter Trinitatis Salmevalg 729: Nu falmer skoven trindt om land 392: Himlene, Herre, fortælle din ære 728: Du gav mig, o Herre, en lod af din jord 68: Se, hvilket menneske 730: Vi pløjed og

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, München, 23. september 1950

Foredrag af Bruno Gröning, München, 23. september 1950 Henvisning: Denne oversættelse følger nøjagtigt det stenografisk protokollerede foredrag, som Bruno Gröning holdt den 23. september 1950 for mongoler hos heilpraktiker Eugen Enderlin i München. For at

Læs mere

Et pædagogisk eventyr

Et pædagogisk eventyr Et pædagogisk eventyr af Ib Goldbach KISII 1. Udgave 2012 KISII & Ib Goldbach Et pædagogisk eventyr er fortællingen om Nerpik og Neqi Der var en gang en bygd. Den hed Eqaluit. Og en gang for mange, mange

Læs mere

Alle de væsener. De der med 2 ben traskede rundt på jorden. Det var Jordtraskerne, det hed de, fordi de traskede på jorden.

Alle de væsener. De der med 2 ben traskede rundt på jorden. Det var Jordtraskerne, det hed de, fordi de traskede på jorden. 1 Sådan går der mange mange år. 1 Alle de væsener En gang for mange mange år siden blev skabt et væsen uden ben. Den måtte være i vandet, ellers kunne den ikke komme rundt. Så blev skabt en med 2 ben,

Læs mere

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt SKYLD En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt H en ad vejen så man en lille fyr komme gående. Han var ikke særlig stor, nærmest lidt lille. Bare 45 cm høj. Han var bleg at se på. Hans øjne

Læs mere

Balders død Rollehæfte

Balders død Rollehæfte Balders død Rollehæfte Hovedpersoner Balder: Frigg: Loke: Høder: Hermod: Hel: Andre medvirkende Modgunn: Ase 1: Ase 2: Sendemand 1: Sendemand 2: Sendemand 3: Skoletjenesten Nationalmuseet 2003 Tekst::

Læs mere

2 s i Advent. 7.dec.2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr).

2 s i Advent. 7.dec.2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr). 2 s i Advent. 7.dec.2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr). Salmer: 268-87- (273)/ 274- (473)- 80 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas: Jesus sagde:»og der skal ske tegn

Læs mere