Når sygepleje og tro mødes

Transkript

1 Årsskrift TEMA: Når sygepleje og tro mødes Vibeke: Åndelig omsorg skal tænkes om Tove: Vi skal lytte med to ører om åndelig omsorg Dansk Kristelig Sygeplejeforening et forum for værdig pleje

2 Dansk Kristelig Sygeplejeforening UDGIVER Dansk Kristelig Sygeplejeforening (DKS), Åbyhøjgaard 18,1, 8230 Åbyhøj HJEMMESIDE ANSVARSHAVENDE REDAKTØR Annette Langdahl REDAKTIONELLE MEDARBEJDERE Noomi Mortensen, Kirsten Salomonsen, Jette Ingemann Jensen, Gerda Wad Saiki, Ingrid Lang og Grete Schärfe Kolofon COPYRIGHT Eftertryk af artikler og fotos er tilladt med angivelse af kilde. Synspunkter i artikler med forfatterunderskrift dækkes ikke nødvendigvis af DKS MEDLEMSSKAB Tegnes for 250 kr. årligt (studerende/elever og pensionister 150 kr.)ved henvendelse til den sygeplejefaglige medarbejder ADRESSEÆNDRING Bedes sendt til den sygeplejefaglige medarbejder. LAYOUT OG TRYK WERKs Grafiske Hus a s, Aarhus DKS BESTYRELSE FORMAND Sygeplejerske Grete Schärfe mail: gresch@nordfiber.dk mobil.: NÆSTFORMAND Sygeplejerske Marit Wengel mobil: KASSERER Sygeplejerske Gerda Wad Saiki, Åbyhøjgaard 18,1, 8230 Åbyhøj mail: gerda.wad@gmail.com mobil: Diakon og social- og sundhedsassistent Kirsten Salomonsen mobil: Sygeplejerske Vibeke Gottfredsen mobil: FORENINGENS KONTONUMMER Reg.nr.: 9340 Konto nr SYGEPLEJEFAGLIG MEDARBEJDER Annette Langdahl Hoptrup Hovedgade 9, 6100 Haderslev Mobil: Mail: dks.forum@gmail.com FORSIDEFOTO OPLAG 600

3 3 Indhold Grund til at flage Forskellighed at give hinanden plads og frihed Dansk Kristelig sygeplejeforening Bestyrelsesarbejdet Præsentation af nye kandidater til bestyrelsen Der er så meget vi gerne vil Nyt fra kassereren Bliv bedre rustet til at møde åndelige behov! Åndelig omsorg i klinisk praksis Pilgrimsvandring i Florence Nightingales fodspor Dialogmøder i Nordjylland DKS i medierne Årsregnskab DKS strategi-plan Kald og professionalisme kan forenes Vi må værdsætte hvad vi er og gør Glimt fra Sygeplejens Dag Åndelig omsorg skal tænkes om Vi skal lytte med to ører om åndelig omsorg Ny mulighed for internationalt fællesskab Arrangementskalender Ønsker du også et fag-tro-netværk for studerende?

4 Dansk Kristelig Sygeplejeforening Grund til at flage ved sygeplejerske og formand for DKS Grete Schärfe Der blev ikke sparet på effekterne, da Dansk Sygeplejeråd fejrede Sygeplejens Dag i Tivoli som afslutning på Sygeplejens År den 12. maj Sygeplejersker i historiske dragter bød os velkommen ved indgangen. Et mægtigt gospelkor i sygeplejeuniformer åbnede festdagen. Ansete sygeplejeteoretikere fra udlandet kom på talerstolen. Florence Nightingale, spillet af en skuespiller, indtog scenen. Sygeplejerskeuniformer fra fortid, nutid og fremtid blev præsenteret. Og Dansk Sygeplejeråds bannere vajede fra taget af Tivolis koncertsal. I DKS har vi også grund til at flage. Når jeg ser tilbage på det år, der er gået siden landsmødet 2011, er det svært at fatte, at generalforsamlingen i 2010 overvejede, om foreningen kunne overleve og fandt det nødvendigt at reducere vores sygeplejefaglige medarbejders arbejdstid til syv timer pr. uge! For hold da op hvor har vi nået meget. Året har været aktiviteternes år. Under overskriften, Projekt åndelig omsorg er der gennemført en vifte af initiativer: Lancering af hjemmeside om åndelig omsorg, Workshops om åndelig omsorg Støtte til tre sygeplejestuderendes deltagelse i international konference i Amsterdam om åndelig omsorg Temadag om åndelig omsorg 30. marts på University College, Aarhus og Pilgrimsvandring I Florence Nightingales fodspor, Sønderjylland. Desuden har DKS været i medierne ved flere lejligheder i årets løb. Alt det vil vi gerne give jer smagsprøver på i dette årsskrift. Affødt af temadagen i marts vil vi desuden fortsætte drøftelsen af åndelig omsorg. Det gør vi i en artikel fra Vibeke Østergaard Steenfeldt, der holdt oplæg på temadagen i marts, og Tove Giske fra Norge, der holder oplæg og workshop om åndelig omsorg på vores landsmøde. Jeg kan ikke lade være med at være stolt over at være med i en forening som DKS. Samtidig er jeg dybt taknemlig. Taknemlig til alle, som støtter arbejdet økonomisk, beder for og arbejder med på sagen på forskellig vis. Og taknemlig til Gud, som lader det hele lykkes. Lad os bare kippe med flaget. Det har vi grund til! Vel mødt på landsmødet i september og god fornøjelse med læsning af årsskriftet! Hilsen Grete Schärfe

5 Forskellighed at give hinanden plads og frihed ved sygeplejerske og næstformand i DKS Marit Wengel Refleksion over fortællingen om Martha og Maria i Lukasevangeliet Jesus er på besøg hos søstrene Martha og Maria. Jesus har meget at fortælle og sætter sig ned og taler med søstrene. Martha er den praktiske søster, som tænker på at varte Jesus op og sikkert vimser omkring for at have styr på det hele. Hun forsøger at finde det bedste frem og føler måske, at hun burde have haft noget mere at byde på. Hun føler sig måske lidt stresset og synes ikke hun gør det godt nok. Ydermere irriterer det hende, at hendes søster bare sidder ved Jesu fødder og ikke laver noget. Maria lytter bare, og tænker over det hun hører, og det er da ikke at lave noget! Martha bliver så stresset og irriteret, at hun beder Jesus om at skælde sin søster ud. Martha vil, at Maria skal gøre det samme som hun selv gør. Jeg forestiller mig, at Jesus ser medfølende på Martha, han fornemmer hendes bekymringer og kan nok se ind i hendes inderste. Jesus taler lige så stille og mildt til Martha for at berolige hende. Han siger ikke at Martha gør noget forkert. Og han siger heller ikke, at Maria gør noget forkert. Han bemærker Marthas stress, anerkender hendes arbejde, samtidig som han minder Martha om hvor vigtigt det er at prioritere. Maria har valgt den gode del, og det skal Martha ikke tage fra hende. Martha har valgt anderledes og det skal hun have lov til. Jesus er ikke fordømmende og bestemmende. Han viser vejen til det gode. Denne historie får mig til at reflektere over min dagligdag i et tidsstyret samfund. At sidde ned og lytte, bare være sammen med en anden, det er da ikke at lave noget! Du skal helst vimse rundt og se ud som om du har meget travlt. Og hvis du giver dig tid til bare at være sammen med en beboer eller patient, føler du måske at andre synes du skulle gøre noget andet. Noget af det fortællingen om Martha og Maria minder mig om er, at vi skal give hinanden plads til at være den vi er. Vi skal anerkende, at andre vælger anderledes end vi gør og lade dem gøre det. Det kan give os anledning til at tænke over, hvorfor vi vælger at gøre som vi gør, har jeg valgt rigtigt, har jeg valgt det gode? Eller har jeg valgt at gøre som jeg gør fordi andre, eller "systemet" forventer det? Kunne jeg vælge anderledes? Det er svært i dag at give sig selv tid, at være tro mod sig selv, mod sine idealer og drømme og det, man kan mærke er rigtigt og godt. Det er svært at sætte sig ned ved Jesu fødder og bare lytte og være. Og det er svært at se på at andre tager sig den tid. Ligesom Martha blev irriteret på sin søster, kan vi også blive irriterede på kollegaer. Måske fordi vi inderst inde ved, at den anden har valgt "den gode del", og gerne selv ville have gjort det samme. Men vi mennesker er også så forskellige. Vi udfører vores arbejde på forskellig vis og har forskellige evner. Vi skal ikke alle gøre det samme på samme måde, men give hinanden plads og rum til at være den vi er. Vi skal give hinanden plads til, at arbejdet kan blive nydelse og glæde. Vi må anerkende det valg som de andre træffer og respektere deres arbejde. Vi må have mod til at vælge den gode del, det som vi inderst inde ved er det gode. 5

6 Dansk Kristelig Sygeplejeforening Bestyrelsesarbejdet En glad bestyrelse til bestyrelsesmøde. Fra venstre sygeplejerske og kasserer Gerda Wad Saiki, sygeplejerske Vibeke Gottfredsen, sygeplejerske og formand Grete Schärfe, diakon og social- og sundhedsassistent Kirsten Salomonsen, sygeplejerske og næstformand Marit Wengel Bestyrelsen 2011/2012 Bestyrelsen har, i samarbejde med den sygeplejefaglige medarbejder, i det forgangne år arbejdet med både virkeliggørelsen og koordineringen af de aktiviteter, der er beskrevet i dette årsskrift, og også med udarbejdelsen af nye visioner, ny pjece og strategiplan. Alt dette har affødt mange vigtige refleksioner over og drøftelser om hvad det er, vi som forening skal, hvorfor vi ikke kan undværes, og hvilke veje vi kan og skal gå for at opfylde visionerne. Nye veje har vist sig og døre har åbnet sig, mens andre er blevet lukket Det oplever vi, har givet en klarhed, som vi er taknemmelige for.

7 7 Præsentation af nye kandidater til bestyrelsen Eydritt Haraldsen Marseille, 26 år og sygeplejerske. Gift med Jan Marseille. Har to børn Rebekka på 4 år og Asta Emilia på 6 mdr. Jeg er født på Færøerne, og da jeg var 11 år flyttede vi til Nakskov hvor mine forældre var med til at starte pionerarbejde for Frelsens Hær i Nakskov. Jeg er personlig kristen og mit kirkelige tilhørsforhold er Frelsens Hær. Jeg er med i et team på Lolland, hvor jeg har ansvar for Frelsens Hærs børnekirke/børnearbejde. Jeg blev uddannet sygeplejerske i januar 2011 og arbejder på en almen medicinsk afdeling i Nykøbing Falster, hvorfra jeg på nuværende tidspunkt har barselsorlov. Under min uddannelse til sygeplejerske fik jeg en stor interesse for åndelig omsorg. Gennem klinikperioder, forskellig litteratur og ikke mindst én af lærerne, som selv brændte for dette område, blev jeg præsenteret for åndelig omsorg. Jeg erfarede at åndelig omsorg for patienterne var overset mange steder, på grund af forskellige faktorer som mangel på tid, berøringsangst osv. Derfor ønskede jeg at fordybe mig lidt mere i dette vigtige emne i mit sidste semester, hvor jeg skrev om emnet i min professionsbachelor. Jeg håber på og ønsker at kunne være med til at sætte fokus på åndelig omsorg i sygeplejen. Præsentation af nye kandidater til bestyrelsen Mette Damgaard Nielsen, 41 år, diakon og nyuddannet sygeplejerske. Bor sammen med sin søn. Mit navn er Mette Damgaard Nielsen, jeg er 41 år, diakon og nyuddannet sygeplejerske fra Campus Esbjerg her i Jeg er bosiddende med min søn i Vestjylland. Vi kommer i den lokale Indre Mission i Tarm, hvor jeg fungerer som en af søndagsskolelederne. Mit arbejdsfelt, som diakon og nu sygeplejerske, befinder sig der hvor livet er svært. Mellem samfundets svage grupper og mennesker, der befinder sig i livets brænding. Mit ønske om at virke i bestyrelsen i Dansk Kristelig Sygeplejeforening udspringer i den negligering af undervisning i og udøvelse af åndelig omsorg, jeg med stor undren har oplevet, såvel i klinikken som i skoleforløbet, i forbindelse med min uddannelse til sygeplejerske. I og med at jeg anser åndelig omsorg, som en essentiel del at den holistiske tilgang til mennesket under udøvelse af sygepleje, vil jeg, som medlem af bestyrelsen i DKS, arbejde for en profilering af DKS såvel på landets sygeplejeskoler som på de arbejdssteder, der beskæftiger sig med sygepleje. For således derigennem at være medvirkende til at øge fokus på åndelig omsorg såvel hos de studerende som hos allerede uddannet sundhedspersonale.

8 Dansk Kristelig Sygeplejeforening Præsentation af nye kandidater til bestyrelsen Maja Søndergaard Nielsen, 32 år og sygeplejestuderende i Aalborg. Jeg sagde ja til at blive studenterrepræsentant i DKS, fordi jeg gerne vil at mange flere sygeplejestuderende skal få glæde af DKS' arbejde. Jeg fik selv meget ud af at deltage på et arrangement afholdt af DKS i foråret, og jeg vil gerne at så mange som muligt får kendskab til foreningen og lyst til at deltage i fremtidige arrangementer. Grunden til at jeg valgte at blive sygeplejerske er, at Gud har kaldet mig til det. Sommeren 2009 læste jeg en bog om Florence Nightingale, og fik en stærk oplevelse af, at det var dette, jeg skal bruge mit liv til. På det tidspunkt arbejdede jeg som ferieafløser i Aalborg Kommunes ældrepleje, og jeg følte Gud kaldte mig til at gøre det hele året, ikke kun om sommeren. Derfor startede jeg på sygeplejeskolen i foråret 2010, og sideløbende med skolen arbejder jeg i hjemmeplejen og på sygehuset. Denne sommer arbejder jeg i Norge. Jeg føler mig enormt privilegeret over, at jeg kan få løn for at gøre det jeg elsker: At hjælpe og opmuntre mennesker. Kirkemæssigt er jeg medlem af Aalborg MenighedsCenter, hvor jeg har været involveret i børnearbejdet siden Der er så meget vi gerne vil Som det tydeligt fremgår af dette årsskrift, så er der meget, vi gerne vil, og mange områder hvor vi synes det er vigtigt, at DKS kommer med sit bidrag. Derfor vil vi gerne oprette grupper, der arbejder sammen med bestyrelsen og den sygeplejefaglige medarbejder omkring forskellige interesseområder. Må vi låne dit talent? Har du en journalist i maven? Så er vores PR gruppe lige noget for dig Vi har brug for en, der har flair for, hvad der rører sig i sygeplejen og som har øje for temaer, der har relation til vores mærkesager. Du skal følge med i aktuelle debatter mv. i de forskellige medier og sammen med resten af gruppen planlægge, skrive eller uddelegere, en respons på dette. Det kan være i form af et læserbrev, artikel, mail, debatindlæg, underskriftsindsamling, pressemeddelelser mv. Fundraiser Penge er ikke alt. Men med penge er der mange muligheder. Er du interesseret i tal og opsøgende arbejde? Så kunne vi godt bruge dig som en del af en gruppe, der har særlig fokus på, at søge midler så muligheder kan blive til aktiviteter. Event-gruppen Er du god til at få gode idéer, organisere og få et arrangement sat i søen fra første planlægning til selve udførelsen, så er det et af de områder, hvor DKS kunne bruge lidt hjælp. Sekretærgruppen I DKS er der mange praktiske opgaver der løses i løbet af et år, lige fra udsendelse af breve, oprettelse af lister, redigering af pjecer, kopiering til praktisk hjælp i forbindelse med temadage/landsmøder osv. Det letter arbejdet meget i hverdagen, at der er en gruppe, der støtter op omkring aktuelle opgaver. IT gruppen Fremtiden for DKS ligger bl.a. i at vi bruger og ser nye muligheder. Vi arbejder med mange forskellige tiltag og har planer om at blive mere aktive i de sociale medier, gøre vores hjemmesider mere interaktive, oprette netbaserede interessegrupper og hvad der ellers må vise sig. Et du lidt af en IT nørd, så er det lige dig, vi gerne vil nørde sammen med. Fotograf? Er du god til at tage billeder og se de rigtige perspektiver, så mangler vi hele tiden relevante og gode fotos, der illustrerer situationer, hvor sygepleje og tro er i spil, og som vi kan bruge på vores to hjemmesider, nyhedsbreve, årsskrift, PR materiale og power point præsentationer. Vil du vide mere? Kontakt den sygeplejefaglige medarbejder hvis du vil vide mere eller melde dig til en af grupperne på mobil: /dks.forum@gmail.com

9 Nyt fra kassereren ved sygeplejerske og kasserer Gerda Wad Saiki 9 Ferietiden er ved at være forbi, håber vi alle kan vende tilbage til hverdagen med ny energi og mod på nye opgaver. I DKS vil vi gerne sige en stor tak for kontingent- og gaveindbetalinger som er gået ind på kontoen i forårsog sommermånederne. Årsskriftet skulle gerne give et lille overblik over hvad kontingent og gaver er med til at løfte af opgaver. Fra 1/ har undertegnede(gerda Wad Saïki) overtaget kassererposten i DKS efter Kirsten Salomonsen. En varm tak til Kirsten som har ydet en uvurderlig indsats som kasserer. Som de fleste af jer nok har bemærket, fik vi i DKS sidste år ansat Claus Hermansen som regskabsmedarbejder. Det har betydet en stor lettelse i opgaven som kasserer, som nu først og fremmest består i at betale de løbende regninger og føre kasseregnskabet. Claus Hermansen holder styr på regnskabet, laver opgørelse for hvert kvartal, så vi kan have overblik over det, og han skal også fremover delvis styre administrationen af indbetalinger i det nyoprettede medlemskartotek, hvilket gerne skulle lette arbejdet for Annette. Det at vi har fået en regskabsmedarbejder betyder selvfølgelig også en ekstra udgift, men som bestyrelsen vurderer det, vil det på sigt lette en del arbejdsopgaver og dermed skabe tid til andre ting. Fra i år har vi også måttet finde ny revisor, da Gert Bentzen som igennem mange år uden vederlag har revideret vores regnskab, nu har valgt at stoppe. Vi får nu revideret regnskab af Lars Lisberg (BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab, Hobro), som også sørger for ansøgning om Tips- og Lottomidler. Som noget nyt skal vi altså nu budgettere med en ekstra udgift til revision. Nye tider I overgangsperioden til nyt kontonummer, nyt betalingssystem og muligheden for at tilmelde sig PBS eller Nets som det hedder nu, kan der undervejs ske nogle fejl Så send en mail eller ring, hvis der er noget du er i tvivl om eller noget der ikke er registreret korrekt. Vi håber at rigtig mange vil benytte sig af at tilmelde sig Nets, da det vil lette arbejdet på rigtig mange måder. Indbetalinger Hvis du ikke er tilmeldt Nets, vil det lette registreringen, hvis du har mulighed for at indbetale kontingent og gaver hver for sig, ellers er du selvfølgelig stadig meget velkommen til at indbetale kontingent og gaver samtidig, husk i begge tilfælde at skrive i tekstfeltet hvad indbetalingen omhandler. Betaling via netbank Hvis du indbetaler via netbank er det en fordel, hvis du vælger giroindbetaling i stedet for kontooverførsel. OBS! Nyt kontonummer til indbetalinger af både gaver og kontingent: Reg.nr Konto nr Bemærk foreningens tidligere kontonummer udløber ved årsskiftet. Med venlig hilsen Gerda Wad Saïki Mail adresser efterlyses! Vi har modtaget en del mailadresser efter sidste nyhedsbrevsudsendelse, men mangler fortsat mange. Så send os din mailadresse og få nyhedsbrevet og andre nyheder direkte pr. mail og spar DKS for portoen og administrationsudgifterne.

10 Dansk Kristelig Sygeplejeforening Bliv bedre rustet til at møde åndelige behov! Den 5. marts kl åbnede Dansk Kristelig Syge plejeforening en hjemmeside om åndelig omsorg De sidste mange år er plejepersonale blevet undervist i at møde borgerens/patientens eksistentielle og religiøse behov. Alligevel føler mange sig utilstrækkelige i den henseende. Hjemmesiden er den hidtil eneste af sin art, og vi tror, den kan få stor betydning for, at den enkelte sundhedsarbejder føler sig bedre rustet til at varetage denne del af sygeplejefaget. Vi vil opfordre jer til at være med til at præge hjemmesiden, og vi glæder os til at få input fra jer på og til hjemmesiden, så den hele tiden udvikler sig efter behov og inddragelse af ny viden. Har du også brug for nogen at snakke med omkring åndelig omsorg? Så er der hjælp at hente! På Foto: Rune Hansen

11 Åndelig omsorg i klinisk praksis 11 Indtryk fra konference for studerende i Amsterdam 2011 ved studerende Mette Damgaard Nielsen, UC Syddanmark, Esbjerg Solen skinnede fra en klar efterårshimmel, da professorer, forskere og studerende, fra såvel Europa som USA, samledes i Amsterdam i 2011, til den 5. konference om åndelig omsorg. Tre hollandske sundhedsfaglige universiteter bød velkommen til konferencen, hvis formål blandt andet var at belyse muligheden for at yde åndelig omsorg i klinisk praksis. Derudover blev professionelle såvel som personlige og sociale aspekter af åndelig omsorg samt det åndeliges/spiritualitetens rolle i sygdom og omsorg/pleje belyst. Konferencen blev afholdt i den gamle Moses og Arons Kirke, som er omdannet til konferencecenter, hvilket gav en ekstra tankevækkende dimension i forhold til de mange forskelligartede foredrag og workshops, der blev afholdt i løbet af de to dage, som konferencen varede. For de sygeplejestuderende, der deltog fra Danmark, var det især emner omhandlende fokus på og implementering af åndelig omsorg i sygeplejen, samt mulige barrierer i sygeplejen i forhold til den åndelige omsorg, der havde interesse. Samlet set blev de sygeplejestuderendes forforståelse, i forhold til udøvelse af åndelig omsorg i mødet med patienten, forstærket, i og med at den generelle holdning fra de deltagende professorer og forskere tydeligt viste at den åndelige såvel som al anden omsorg bør ydes med udgangspunkt i patientens behov. Hvordan kan vi i vores daglige arbejde være medvirkende til at øge vidensrummet for såvel kollegaer som patienter omkring et af samfundets sidste store tabuer: Åndelig omsorg? For de danske studerende bidrog de to meget spændende og intensive konferencedage i Amsterdam til mange videre refleksioner samt ikke mindst øget fokus på, hvorledes vi som studerende og kommende sygeplejersker i vores daglige arbejde kan være medvirkende til at øge vidensrummet for såvel kollegaer som patienter omkring et af samfundets sidste store tabuer: Åndelig omsorg. Endvidere ses der frem til den kommende konference om åndelig omsorg i Barcelona i 2013.

12 Dansk Kristelig Sygeplejeforening Pilgrimsvandring i Florence Nightingales fodspor ved sygeplejerske Noomi Mortensen DKS i Sønderjylland med Annette Langdahl i spidsen havde længe haft planer om at lave en pilgrimsvandring for sygeplejersker. Nu stod vi foran Vedsted kirke den 21. april 2012 kl med en truende vejrudsigt og ventede spændt på, hvor mange der kom, og på hvordan dagen ville forløbe. Forud for turen var gået måneders planlægning. I forbindelse med Sygeplejens År og 100 årsdagen for Florence Nightingales død var der også givet støtte fra Dansk Sygeplejeråd til arrangementet. I Dansk Kristelig Sygeplejeforening vil vi gerne medvirke til en udviklende refleksion hos den enkelte sygeplejerske over de grundlæggende værdier i sygeplejen og de muligheder og begrænsninger, der er i dagens sundhedsvæsen for at fastholde disse værdier. På en pilgrimsvandring havde den enkelte tid og rum til at tænke over sin egen situation i relation til de essentielle og eksistentielle værdier i kristendommen. Da sygeplejen grundlæggende bygger på disse værdier, og Florence Nightingale oplevede sig kaldet af Gud, så vi det som en spændende udfordring at tage udgangspunkt i Florence Nightingales liv og hendes mod og vilje til at gennemføre store reformer for de syge og svage i datidens England. Målet for turen var, at den enkelte kunne drage paralleller til vores tid og situation og blive inspireret eller motiveret i sit eget virke. Vi blev en flok på 15, som samledes i kirken til oplæg om turen. Valget af Vedsted kirke som udgangspunkt var taget, fordi kirken ligger lige ved de gamle færdselsveje, Hær- vejen, Oksevejen og pilgrimsruten. Vi havde lavet tre korte oplæg. Et om Hærvejen fremført af Marit Wengel. Et om pilgrimsvandring ved Annette Langdahl og et om Florence Nightingale ved Noomi Mortensen. Derefter begyndte vi på vandringens fire faser med de fire temaer. Første refleksions tema havde overskriften: Kaldet og tog som alle temaerne udgangspunkt i Florence Nightingales liv. Alle fik udlevet en lille oversigt med små ord eller udsagn, som relaterede sig til temaet og lagde op til refleksion. Dette første stykke blev gået i tavshed. Første pause blev holdt ved en lille granbeplantning, og der blev igen givet et lille oplæg til næste tema: Valget. I tavshed gik vi videre til Immervad Bro, hvor der er et herberg tilknyttet pilgrimsruten gennem Danmark. Lige som vi nåede herberget, begyndte det at regne, og vi spiste derfor vores medbragte mad indendørs, mens snakken gik og regnen holdt op Næste oplæg handlede om Mødet, det der møder os, når vi har valgt dét, vi føler os tilskyndet til eller kaldet til og gerne vil udleve de værdier, vi tror på. Vejen, vi fulgte, var både uberørt skøn natur med gamle moser og historiske spor, og også krydsning af motorvejen som skærer sig larmende igennem landskabet. Dette gav anledning til at sammenligne vores temaer med det, der møder os i vores arbejde; effektiviteten hvor alt går hurtigt og hvor vi overser de gamle spor, og hvor målet helliger midlet. Sidste stop var på en lille rasteplads. Det meste af turen fulgte vi de gamle veje,

13 og på den sidste strækning var temaet Vejen. Hvad er det for en vej, vi har valgt i livet? Hvordan er den forløbet? Hvad og hvem har vi mødt? Hvordan har vi haft indflydelse på den vej, har vi ændret noget? Og hvor går den hen fremover, og hvad vil vi gerne sætte af spor? Sorte skyer og buldren havde fulgt os i det fjerne, men trods de meget dystre vejrmeldinger, fik vi på hele turen ingen regn, hvor vi gik. Meget behageligt vandrevejr. Turen endte på Vedsted Landbohjem, et smukt historisk sted, hvor der var dækket kaffebord. Annette Langdahl samlede op på dagen, og mange deltagere gav her udtryk for deres oplevelse. En del af drøftelsen her omhandlede hvilke fyrtårne, vi har i dagens sygepleje, og hvad vi kan lære af Florence Nightingales mod og måde at være sygeplejerske på. Der var meget positive tilbagemeldinger og godt fællesskab trods det, at deltagerne var med meget forskellig baggrund, og mange ikke kendte hinanden. Vi som arrangører havde en rigtig god fornemmelse af dagen og blev bekræftede i, at det var en god måde at være sammen på og blive udfordret fagligt og personligt. Florence Nightingales liv indeholder rigtig meget til eftertanke, som også har absolut relevans ind i vores tid. Hendes meget høje mål var reformer, og dem realiserede hun til 13 Florence Nightingales liv indeholder rigtig meget til eftertanke, som også har absolut relevans ind i vores tid. Hendes meget høje mål var reformer, og dem realiserede hun til fulde. Vores vandring var måske en lille reform ved at forene pilgrims vandring og sygeplejerefleksion fulde. Vores vandring var måske en lille reform ved at forene pilgrimsvandring og sygeplejerefleksion. Vi vandrer videre Ideen er nu tænkt som et tilbud til alle, der rundt om i landet kunne tænke sig et lignende arrangement. Vi fra Sønderjylland, som stod bag arrangementet, tilbyder at komme og gennemføre og gentage indholdet på turen, når bare der lokalt er tilrettelagt en rute på km med ca. 4 stop undervejs. Lokalt tager man sig af alt det praktiske og dækker transportudgifterne, og så inviterer vi til sygeplejerefleksion sammen med Florence Nightingale. Noomi holder oplæg om turens næste tema: Valget

14 Dansk Kristelig Sygeplejeforening Dialogmøder i Nordjylland ved Hanne Vestergaard Olsen, hjemmesygeplejerske Aalborg Øst og Grete Schärfe, pensioneret hospicesygeplejerske og nu afløser på KamillianerGaardens Hospice, Aalborg Det begyndte i januar Der havde været gode erfaringer med et dialogmøde i Sønderjylland. Nu skulle det prøves i det nordlige hjørne af landet. Vi indbød interesserede kolleger, vi kendte, til det første dialogmøde den 13. januar. Invitationen lød bl.a. på: Mød kolleger til en uforpligtende snak om at være kristen i sygeplejen. Annette Langdahl kom for at lede mødet. Og syv andre dukkede op foruden undertegnede. Siden har vi haft tre møder, og et nyt er planlagt til efteråret. Temaerne har været: Hvilken forskel gør vores tro i hverdagen? Etik og sygepleje Åndelig omsorg i praksis Rustet til åndelig omsorg? Møderne har været holdt kl , de første tre gange i privat hjem, sidste gang på Vejgård bibliotek, hvor også efterårets møde vil blive afholdt (se mere om dette side 29). Tilslutningen har varieret mellem fem og ti deltagere. I det følgende vil to deltagere fortælle om hver sin oplevelse af at være med. Jeg fik mod til at turde gøre noget mere ved Helmi Jensen, sygeplejerske på et plejecenter i Skive Jeg var blevet ressourceperson indenfor palliation i mit distrikt. I den forbindelse kom jeg med til nogle møder med Palliativt Team hvert halve år og fandt ud af, at det lige var mig. Sidste efterår modtog jeg via DKS nyhedsbrev en indbydelse til et dialogmøde i Aalborg om Åndelig omsorg i praksis. Selv om jeg for mange år siden tog et kursus i undervisning i åndelig omsorg, følte jeg, at jeg havde brug for at blive rustet til den opgave. Så jeg tog afsted. Til dialogmødet blev vi opfordret til at dele praksissituationer med hinanden. En hospicesygeplejerske i gruppen fortalte om to pårørende til en patient, der lige var død. Den ene ønskede udsyngning, den anden ikke. Sygeplejersken var frustreret, for hun havde erfaring for, at familierne som oftest var glade for en sådan højtidelighed. Men hun vidste ikke, om det ville være rigtigt af hende at lægge pres på familien ved at fortælle, hvad hun selv mente. Det førte til spørgsmål som: Hvad er sygeplejerskens behov, og hvad familiens? Hvordan forholder vi os professionelt i en sådan situation? Da vi blev inviteret til at spille situationen som rollespil, meldte jeg mig. Det ville jeg super gerne være med til. Jeg agerede den pårørende, der gerne ville have udsyngning. Men som lod den anden søskende do-

15 15 minere. Jeg var spændt på, hvordan hospicesygeplejersken ville klare situationen. Den måde, hun mødte begge pårørende på, gjorde indtryk på mig. Hun henvendte sig direkte til mig på en fin måde og fortalte, at hun havde erfaring for at mange pårørende blev glade for en sådan afsked med afdøde. Det tror jeg, I vil blive rigtig glade for bagefter. Hun var ikke manipulerende, men havde en åben dagsorden. Jeg fandt ud af, at vi gerne må bruge vores faglighed til at lægge et fagligt begrundet pres. Og så er det selvfølgelig de pårørende, der selv skal træffe beslutningen. Og den må vi altid respektere. Nogen tid senere stod jeg i en situation, hvor jeg fik brug for det, jeg havde lært. En datter, som besøgte sin døende mor havde meget svært ved at være i situationen. De havde ikke været vant til megen fysisk kontakt i deres forhold, og datteren vidste ikke, hvor hun skulle gøre af sig selv. Kunne ikke holde ud at være på stuen mere end fem minutter ad gangen. Jeg var fuldstændig paf. Det var så synd for dem begge. Jeg blev nødt til at gøre noget. Efter overvejelse og at have luftet det for nogle kolleger, begyndte jeg at gå med ind på stuen og demonstrere, hvordan man kunne sidde ved sengen, tage moderen i hånden, lytte til det, hun hviskede, tale til hende osv. I løbet af nogle dage slappede datteren gradvist mere af sammen med sin mor. Sad hos hende. Spiste sin mad på stuen. Det var så dejligt at se. Hvis jeg ikke havde været med til det møde i Aalborg, havde jeg ikke kunnet gå ind i situationen så hurtigt. Jeg havde fået et rygstød til at turde gøre noget mere. Jeg kan på det varmeste anbefale efterårets dialogmøde om åndelig omsorg! ved Maja Nielsen, sygeplejestuderende på University College, Aalborg I foråret var vi en gruppe sygeplejestuderende, som deltog i DKS dialogmøde Bliv rustet til åndelig omsorg samme dag som vi havde afleveret en opgave om samme emne. Vi havde fået kendskab til Grete Schärfe og hjemmesiden i forbindelse med opgaveskrivningen. Begejstrede over den store mulighed for at deltage på et så relevant arrangement på lige netop det tidspunkt, og lettede over at være færdige med opgaven, tog vi af sted, så snart vi havde printet og afleveret opgaven. Der ventede os et smukt dækket kaffebord, i selskab med nogle sygeplejersker som har mange års erfaring med at yde åndelig omsorg. Der var en kort introduktion ved Grete Schärfe om at åndelig omsorg både indeholder den eksistentielle side, og den mere trosmæssige side. Bagefter var der mulighed for i mindre grupper og på tomandshånd at samtale om vore tanker om og erfaringer med at yde åndelig omsorg. De to timer fløj af sted, og atmosfæren var præget af megen varme og nærvær. Til sidst tilbød Grete at bede en kort bøn, som hver især kunne tage ind og gøre til sin egen, eller lade gå forbi. Jeg var betaget af den meget respektfyldte måde, det hele foregik på. Allerede nu har det gjort en forskel i mit studiejob som afløser i hjemmeplejen og på sygehuset. Jeg er blevet mere bevidst om betydningen af at lytte og være nærværende, og i flere konkrete situationer, hvor det har været naturligt, har jeg tilbudt at bede sammen med patienter. Det har medført vidunderlige øjeblikke som har været usigelig givende for begge parter.

16 Dansk Kristelig Sygeplejeforening DKS i medierne En af DKS visioner er at fremme kristne værdier i sygeplejen. Det vil vi gøre ved at skrive artikler og ved hurtigt at respondere på aktuelle debatter, der har relation til sygepleje og vores mærkesager. Følgende er lykkedes i det forgangne år: Kald og professionalisme kan forenes, debatindlæg i Sygeplejersken 2/2012 ved Grete Schärfe (se os. 19) Om aktiv dødshjælp underskriftsindsamling sammen med Kristelig Lægeforening og KriSos med efterfølgende medieomtale Brug for samarbejde. Ældres religiøse behov er et fælles ansvar ikke alene præsters. Læserbrev i Kristeligt Dagblad d.1/ ved Grete Schärfe og Annette Langdahl Derudover har vi udsendt pressemeddelelser i forbindelse med arrangementer og har her fået omtale i bl.a. Udfordringen, Dansk Sygeplejeråds hjemmeside, Kristeligt Dagblad og lokale medier, så vores vision om mere synlighed er lykkedes. Det er samtidig noget af det, som vi arbejder på at forbedre og har lagt ind i vores strategiplan, blandt andet ved oprettelse af en PR gruppe. PR er det noget for dig? Hvis du skulle have en journalist i maven eller særlig interesse i dette område, så vil vi meget gerne have dig med i vores PR gruppe. Arbejdet i PR gruppen indbefatter ikke en masse møder, men fortrinsvis arbejde hjemmefra i dialog og samarbejde med gruppens øvrige medlemmer og bestyrelsen.

17 17

18 Dansk Kristelig Sygeplejeforening DKS strategi-plan

19 19

20 Dansk Kristelig Sygeplejeforening Kald og professionalisme kan forenes Debatindlæg bragt i Sygeplejersken nr. 5, 27. april 2012 ved sygeplejerske og formand for Dansk Kristelig Sygeplejeforening Grete Schärfe Det har gibbet lidt i mig, hver gang jeg har læst DSR s slogan for Sygeplejens År: Et professionelt valg. Ikke bare et kald. Behøver det ene at udelukke det andet? har jeg tænkt. Okay, der står ikke Et professionelt valg. Ikke et kald. Bare kan vel betyde, at der kan være tale om et både-og. Men i sidste nummer af bladet nr. 4 i artiklen Fagets fyrtårne, bliver professionalisme og kald ikke præsenteret som et bådeog, men som et enten-eller. Her kan man læse efter en kort præsentation af Florence Nightingale og hendes indsats at godt 150 år senere. er sygepleje ikke længere et kald, men et professionelt valg. På en måde kan jeg godt lide sloganet. Det er mundret. Valg og kald rimer. Og med få ord bliver der lagt afstand til myten om sygepleje som et underbetalt erhverv og sygeplejersken som en underdanig person, der måske nok har hjertet på rette sted, men som mangler viden, handlekraft og fremsynethed. Men kald kan også betyde noget andet. At jeg brænder for en bestemt opgave. At jeg oplever en indre drivkraft til at kæmpe for en sag. Eller at jeg føler, Gud eller en højere magt har en mening med at have mig her. Og det er ingen modsætning til professionalisme. Måske snarere tværtimod. Netop Florence Nightingale er et eksempel på, at de to begreber kan forenes. For hende var sygepleje et kald. Samtidig var hun foregangskvinde, pioner og grundlægger af den moderne sygepleje. Hun var topprofessionel. Jeg tror, sygeplejen ville profitere, hvis flere af os opfattede vores arbejde som et kald. Det ville berige faget med ildsjæle. Og måske øge den enkeltes overskud, arbejdsglæde og modstandskraft overfor udbrændthed? Derfor mener jeg ikke, vi skal være så kaldsforskrækkede. Men i stedet fremelske det bedste i kaldstanken. Til gavn for faget, for sygeplejersken og for patienten.