Lenvik Sognepræsts Kopibok

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Lenvik Sognepræsts Kopibok 1776 1830."

Transkript

1 Lenvik Sognepræsts Kopibok ( Statsarkivet i Tromsø) sd. 535 Skrivelser Embedet vekomende. NB! I min Formands S.T. hr. Proest Schielderups Tid er ialt heranført, men da Bogen ogsaa hertil er authoriseret, og det som i visse Maader være nyttigt for en Eftermand, har jeg begyndt dermed. Krogh.

2 Til Missions Colleg. dat. 28. Martii. Forslag, om 4 rdl. Tilleg for Klokkeren til hans Skole løn, og Forespørsel om ej Skole Kassens Fond matte henlegges til Fattig Kassens. Samme blev indberettet til Biskoppen, som i Skrivelse av 19. Maji udtrykte sin Misfornøjelse over dette Forslag. Men ved Brev fra samme 4. Nov. blev mig communiceret et høje Collegii Resolution derpaa av 11. Oct., hvormed fastsattes, at Skole Kassens Beholdning ej maae inddrages i fattig Kassens. Den befaler i Følge Skoleplanen fra Amtmanden eller Fogden, aarlig at faae opnævnt visse Mænd til at indkassere det paa Almuen lignende contingent -og at indgive Rectancs Liste, da Restancerne ved Exsecution inddrivet. Der paalegges mig videre, at opsøge og undervise duelige Subjekter. Hvis nogen derfor vegrer sig, skal det til Amtmanden indberettes, foruden andre tvil ved Skole og Fattig Væsenet mod Anordningen. Klokkeren tillegges 4 rdl. i sin Skole Løn fra 1. Maj 1783, dog uden Følger for Efter manden. 2. Fra Provsten Kildal dat. 19. April. Om at betale Mad. Bergh hendes Pension 20 rdl., om Kirkens Beholdning, samt fremsende hendes, saavel som Klokkerens Qvittering for de 6 rdl. Skoleholder Løn in triplo, samt Forholds Attester for begge in triplo. Schema til Kirke Regnskabet. 3. Fra Provsten Kildal dat. 1. Maj.

3 4. Til Misions Colleg. dat. 10. Maj. Forslag angaaende Tiendens nøjagtigere Hævelse av den her i Sognet fiskende Sild, samt dem i Waagen avlede Fisk av folk herfra Sognet, hvorpaa dets Resolution av 11. Oct. ved Skrivelse fra Biskoppen av 4. Nov. faldt saaledes, at det angaaende Fisketienden skal have sit forblivende ved Forordn. av 1710, og at sd. 536 alle Muligheder mod samme skal andrages til Amtmanden. 5. Til Provst Schielderup dat. 20. Maj. Forespørsel, hvorledes Thiems. Borgerne Joen Norman og Elias Hoff intet svarer meer i Tiende end Regnskaberne udviiser, og dog indkiøber Tør fisk, hvorav ingen Tiende forhen er svaret, men av dem oppebæres. Svaret herpaa av 22. Maj var, at naar saadant kunde bevises, burde de efter forordn. av 1710 actioneres. Provsten har ikke kunde komme derefter. Accorden er fastsat mellem Thms. Borgerne, hc. Fabricius og hr. Foged Wang. Under samme dato blev Copie Bogen mig tilsendt. Provsten foregiver min Tilladelse at beholde den saa længe. Denne erindrer jeg ej at fore givet foren. 6. Til Biskoppen dat. 19. July. Aarsagerne til mit forslag om Skolekassens henleggelse til fattigkassen. 1. Deres Forretning, som her almindelig ere Skoleholdere, er av liden Vigtighed, da de almindelig ej kan bibringe Ungdommen større Lys og Indsigt i Kristendommen. 2. landets Beliggenhed og øvrige Omstændigheder giør det meget vanskeligt for Skoleholdere at..?.. dem forønskede Nytte. 3. Uagtet de Skoleholdere her før har været, spores dog i Lenvigs Sogn den yderligst Vankundighed. 4. Ved forespørsel har ingen anmeldt sig til Skole-

4 holder, faa ere dertil dygtige, og iblant disse have de fleeste større Fortienester av andet Næringsbrug. Ved samme Skrivelse tilkiendegives, at ingen i min Formands Tiid har været Catechesation underkastet, uden ukonfirmerede, at jeg har tilholdet forældre at sørge for deres Børns Kundskab og Gudsfrygt, at jeg i Prækener har foreholdet dem Vigtigheden av denne Pligt, at jeg har ladet de forsømme leye tiltale, og at alle ugivte, konfirmerede og ukonfirmerede har maattet fremstille sig til Catechisation, at Jeg gierne skal giøre min Flid for at faae Skoleholder anskaffet, og at jeg intet skal forsømme til Ungdommens bedre Oplysning. Skolekassens fond, hvis kun Biskoppen ved Brevet av 19. Maj havde efterspurt angives, og da han i samme Brev havde forbudet mig, at røre dem forsikkres, at ham intet skal frygte for saadan dumdristig Frekhed, men at dem gierne skal overleveres Provsten, om hs. Højærv. troer den da at være i sikkrere Hænder Copie Til Provst Kildal dat. 9. April. Uden at det maae ansees fra en ufordelagtig Side, eller at jeg vil anmasse mig noget av den Myndighed, som tilhører Deres Provstelige Embede, tager Jeg mig herved den ærbødige Frihed at forespørge Dem om følgende: sd om Uddeelingerne av h...?.. Gave Bøger ere ophørte. Jeg har ingen i min Tid modtaget, og Almuen har giort forespørsel derom. 2. om Aarsagen, hvorfor Collections Listen av Gaver til de Islandske Præster er gaaet Lenvigen forbie, da der efter Rygtet forrige Aar har passeret omkring

5 til enhvers Paategning. Stor er ikke min Formue, men noget har Jeg dog at overlade til mine trængte og værdige Medbrødre. 7. Til Missions Coll. dat. 15. April. Forestilling om Præstegaardens Istandsættelse; Enten Colleg. vil give et Tilskud til samme, hvilket maatte gotgiøres min Eftermand i de øvrige Huses Kiøb, eller Jeg at bygge, og naar Jeg har forbedret efter dem sidste Besigtelses Forretning, da at maatte være frie for Aabods Svarelse til min Eftermand. Besigtelses forretningen fulgte indlagt med en Copie. 8. Fra Proest Kildal dat. 16. Apr. indeholder Svar paa mit Brev under No. 6...?.. donation ophører ej - Tilforn bleve disse Bøger ulige uddelte, hvortil Proesten formoder eller gietter Aarsagen at være den større eller mindre Credit, hvori man stod hos den forrige foresadte - Forrige erholdte ham 4 Bibler, hvorav 2 bleve uddeelte i Bergs, 2de i Torschens Sogn - Lenvigs Sogn har at vente 2de, saasnart flere indløbe. Collections Listen for de Islandske Præster er hidindtil..?..dio av Provsten underholdt for visse raisons, naar den circulerer skal den vorde mig tilsendt til Paategning. 9. Til Provst Kildal dat. 13. July. Tilsendt Forhøret over Rasmus Faber og Hustrue, som findes anført i Ministr. Bogen fol. 231 og recommenderet Sagen til Skilsmisse Doms Optagelse. 10. Til samme dat. 19. July. Angaaende Skoleholder i Lenvigs Menighed, hvortil opnævnet Kristopher Jørgensen og Johan Johannesen. Da disse ikke selv haver Lyst dertil, ombedes Hr. Provsten at kunde formaae nogle duelige av sin Menighed dertil, hvis de..?.. at ham da til Amtet vil indberette de 2de Angivne, for at tvinge dem til at

6 antage sig samme Embede. Do. et Brev av samme dato med Kirke Regnskaberne, Mad. Berghs Qvittering for de 20 rdl. Extraord. Pension fattedes, fordi hun efter Anmodning ej havde tilsendt mig samme og modtaget pengerne. 11. Til Amtmanden dat. 24. Novbr. Om en nærmere Besørgelse av Fattig Væsenet, hc. 1. at enhver maatte anvises deres Lægd, hvor de i en vis tid kunde have nødvendig Pleje. 2. at de udenfor Bondestanden maatte tilpligtes at betale hver sin Kontingent, hvormed Klæde tillige kunde anskaffes for de arme. Tilsidst erindres, om Amtmanden vil paalegge Nogen at være Skolemester. sd Til Laugmand Rist dat. 4. Febr. Om at bevilge Kirkens Reparation efter vedfølgende Besigtelse; og antage samme Reparat. gyldig, om dem skulde overstige 30 rdl. 13. Til Miss. Colleg. dat. 24. Febr. Svar eller videre Forestilling i Anledn. av dets Resolut. av 4. Dec. s.a. hvorved det beordrer Laugmand Rist at udtælle mig 200 rdl., imod at jeg udstæder en prioriteret Pante Obligat. i mine Kiøbte Eyendoms Huse, hvilke jeg av Pr. Schielderup modtog for 96 rdl., og de øvrige som Jeg 104 rdl. kunde opbygge. Jeg forespørger el. 1. om den nye Koe Fiøs og Stald, der nødvendig maae opbygges ej skal komme

7 i Betragtning ved denne Obligat. naar nemlig den mig for den forrige Fiøs og Stald tillagte Aaboed 9 rdl. 3 mrk. 8 sk. er fradraget. 2. om ej de nødvendige Bekostninger paa de gamle Ejendoms Huse, dem Jeg kiøbte av Hr. Provst Schielderup, ogsaa maae paasees ved den udstedende Obligation. Uden disse tvende Vilkaar bevilges, vil Jeg ej omtage de 200 rdl. Endelig anmodes Colleg. om at laane mig disse 200 rdl. imod Obligation i min Kiøbte Eyend. Huse..?.. som de nu befindes, og den nye Bygning. 14. Til Biskoppen dat. 22. Febr. hvori communiceres..?.. Indholden av Brevet til Mss. Colleg. og tillige Amtmandens Svar paa mit S.?. 24. Nov. f.a., der indholdt at ham ingen efter sit Embede kunde tvinge til at være Skolemester. 15. Fra Biskoppen 4. Apr At Provsten maae undersøge Kirke Regnskaberne med deres Bilagens Rigtighed, og give de Paategninger som findes fornøden, dog uden Stiklen, men med Beskedenhed. Regnskaberne skal derfor betienelig til Provsten indsendes, paa det Præsterne kan besvare hans Antegnelse. No. 16. Fra Colleg. 22. July Tilladelse, at Hr. Provst Schielderup maae have det Gravsted i Lenvigs Kirke, hvor hans 3de Børn ligge begravet Besvaret Hans Høyærværdigheds Biskoppens Omsendte Deliberations Poster

8 angaaende Skole-Væsenet Febr. 1te. Angivet for Amtmanden alle de Spedalske som ere i Sognet Feb d. 9. Julii til Hr. Biskop Schønheyder. Meldet noget om Manglerne i Skolevæsenet i Lendvigs Præstegield. Anmodet ham om en Opmuntring..?.. sd. 539 Besigtelse av Lendvigs Kirke. 1793, d. 20. Oct. blev Lendvigs Kirke, i Overværelse af Stedets Præst ved Medhielperne og 2de bygningskyndige Mænd besigtet: 1. Indvendig. Hvor a. Gulvet i Skriftehuset fandtes udueligt, og et nyt Guld ansaaes fornødent. Tillige behøver Døren til Kirkegaarden og Vinduet i Skriftehuset Omflyening, da man nu ikke sidder frie for Sneefog. b. Gulvet i Kirken trænger paa mange Steder til Reparation. c. I Vaabenhuset maae ogsaa lægges nyt Gulv, da det forrige er gammelt og forraadnet. d. Til at anbringe mere Lys i Kirken ansees et Vindue i det Vestre Røst af Kirken at være fornødent. 2. Udvendig. Hvor a. den største Deel af Kirkens Søndre Kors behøver nye Bordklædning. b. Kirkens Tag mangler 200 Pander. c. Taarnet maae tiærebrædes, og Bordklædningen paa samme, saavidt fra Kirkegaarden var at see, da man ikke kunne komme derop, for at besee det, behøver Forbedring. Endelig d. behøver Kirken overalt at overstryges med Farve. Til denne ikke ubetydelige Reparation ansaae Besigtelsesmændene, efter

9 beste Skiønne, at ville medgaae circa: rdl. mrk. sk. 30 Tylter 5 Al. lange Bord, som efter nu værende gangbare Priis i Malangen, vil koste, hver Tylt i det ringeste til 7 mrk Tylter 8 Al. Tømmer, à 2 rdl Til at frembringe dette til Kirkestædet udfordres 4 mand, for hver 2 rdl og en Baad Spiger vil vel koste Tagpander vide Besigtelsesmændene ikke at angive nogen Priis paa; men vil vel komme til at koste omtrent Til Kirkens Maling vil medgaae: 1 Td. Bruunrød, som bemældte Mænd heller ikke kan skiønne Prisen paa; men kan vel ansættes for Td. Tran, à 9 rdl Til Taarnets Brædning 1 Td. Tiære Til Reparationens Fuldførelse vil 4 Mands Arbeide i 3 Uger omtrent udkræves. Disse gives, naar de arbeide paa egen Kost, dagl. 2 mrk. 8 sk., som for 3 Uger eller 21 Dage, bliver par Vinduer vil komme til Til sammen Til Slutning tilføies denne Forretning: at, da der mangle Porte til Kirkegaarden, og det ville blive en ubetydelig Bekostning, om disse, af de til denne Reparation anskaffede Materialier nu bleve forfærdigede; saa indstilles det til Høivedkommendes gunstige Resolution; om disse saaledes paa Kirkens

10 Bekostning matte vorde istandsatte. Saaledes at være passeret, og alt, efter beste Skiønne, anført, bekræftes herved. Lendvigs Præstegaard den 21. Oct G. Berg Christopher Olsen Olderen. Guldbrand Tharaldsen Grønjord. Ole S. Grundvog. Ole O. Findjord. sd. 540 Til det Kongelige Missions Collegium. d. 20. Januar. Iblandt de Bekymringer, som almindelig møde unge Embedsmænd, der komme til fremmede Egne, er den for at faae en beqvem Boepæl, den første. I denne Henseende er der, ved Regieringens milde Omhu sørget for Præsterne og en Deel andre Kongelige Embedsmænd. Og paa det der tillige kunde følge de Præsteboeliger udnævnte Gaarde de meest fornødne Huse, saa har N.L ,1 befalet: Hvorsomhelst det haver været af Alders Tiid sædvanligt, skulle Sognemændene for deres Sognepræst bygge og ved Magt holde trende Huse, som ere: en Borgestue, et herrekammer og en Stald, o.s.v. Men nu ere der, siden Lovens Publication, ved adskillige Præstekaldes Deling, flere Præstegaarde blevne til, hvorpaa denne Lovens Artikel ikke kan anvendes, og hvormed altsaa ikke overleveres fra Mand til Mand andre, end de i Landet brugelige Bondehuse. De øvrige, baade til Iboelse og til Reisendes Modtagelse uundværlige, Huse maae kiøbes. Blandt dette sidste Slags Præstegaarde er ogsaa Lendvigens i Senjen under Finmarkens Amt. Denne Gaard tiltraadde jeg, som allernaadigst beskikket Sognepræst til Lendvigens Præstegield, i afvigte Aar Ikkun eet Huus, et, saakaldet, Herrekammer, følger Gaarden med de sædvanlige Huse til en Bondegaard? En, atter saa kaldet, Daglig-Stue med Kiøkken og et andet lidet Kammer maatte jeg ved Kiøb beholde. Men alle disse Huse bleve flyttede hertil, som gamle, for 40 Aar siden, af sal. Provst Irgens. De ere nu saa skrøbelige, at de

11 ikke kan modtage Reparation, og den saa kaldte Dagligstue og Herrekammeret, ubeboelige. Jeg eier saaledes om Vinteren ikke saa meget Huus, at jeg kan modtage en Reisende, uden at overlade det lidet Kammer, hvori jeg selv holder til. Dersom jeg derfor skal tænke at boe her end een Vinter, bliver det uundgaaeligt for mig at bygge. Men hertil vil Embedets Indkomster ingen Hielp give. De strække ikke længere end til tarveligste Udkomme. Laan ved jeg ikke at faae hos nogen privat Mand. Og om jeg end kiendte Udveie dertil, saa kunde eller mit Boe, ved muelige Dødsfald eller Forflyttelse ikke taale at lide det Tab, som ved nyebygte Huses Salg da vilde være uundgaaeligt. Uvis desuden, om en Eftermand havde Evne til at kiøbe dem; men dette kunde i al Fald formodes, at den halve Deel af det, hvad en saadan Bygning havde kostet, ved Salg efter nogle Aar ville blive tabt. Disse Betragtninger have bragt mig til at fremkomme til det Kongel. Missions Collegium med følgende min underdanigste Ansøgning og Forslag: 1. At det Kong. Missions Collegium vilde høigunstig tilstaae et Laan af Missions Cassen, for, ved dets Hielp, at opføre 2 Stuer med Kammer og et Kiøkken med Spisekammer og Lofte, for hvilken Summa, som jeg anseer, ville beløbe til circa 200 rdl. Missions Cassen maatte modtage Forskrivelse i bemeldte Bygning, paa de Vilkaar: at hver Præst her paa Stedet betalte til rette Forfaldstiid de aarlige Renter til Missions Cassereren, og, ved Fratrædelsen fra Kaldet, afbetalte 50 rdl. paa Capitalen, for hvilken sidste Sum hvers Naadens Aar skulde være Borgen, indtil at den hele Laanesum saaledes var tilbagebetalt. 2. At et Kongeligt Reskript maatte udvirkes, efterat denne Bygning saaledes sd. 541 var istandsat, at den skulde følge Præstegaarden, og af Præsten og Almuen

12 vedligeholdes, og overleres fra Mand til Mand aabod før, hvilket Kong. Reskript tillige maatte paalægge Præsterne det under forrige Post under-danig foreslagne Vilkaar angaaende Renternes Erlæggelse og Afbetaling paa Capitalen. Paa denne Maade kan Præstegaarden her paa Stedet vorde forsynet med de nødvendige Huse. Præsterne vil derved, efter mit Skiønne, meget vinde, og Missions Cassen aldeles intet vove, hvilket giver mig saa meget større Grund til, underdanig at bede om og haabe det høikongel. Missions Collegii naadige Samtykke til det her af mig underdanig giorte Forslag og Ansøgning. Hvad denne Bygnings Opførelse angaaer, da vil jeg forbinde mig til, efter mueligste Evne, at sørge for, at alle Materialier, som her paa Stedet kan tilveiebringes, kunde blive anskaffede for den billigste Priis. Ogsaa har en Deel af Almuen tilbudet sig at ville være behielpelig, baade til at faae det fornødne Tømmer Hugget og transporteret til Kirkestedet. Jeg ville selv, ved mine Folk bidrage det muelige fra min Side, for at spørre Arbeidere ved Optømringen. De indkomne Regninger fra Tømmermænd, Haandværkere og andre maatte samles, og deres Sum af Missions Cassereren udbetales. Min yderlige Trang til den ansøgte Hielp er alle dem, som ere her omkring, bekiendt. Den opfordrer mig til, end at nedlægge en ydmyg Bøn for det høikong. Collegium, at jeg saa betimelig kunde vorde forsynet med Løfte om den ansøgte Understøttelse, den jeg, paa Grund af det anførte, underdanig haaber, at jeg til anstundende Sommer kunde giøre Anstalter til de fornødne Materialiers Tilveiebringelse, og, før Vinteren kommer, at kunne fange an med Bygningen. underdanigst G. Berg

13 Til Hr. Provst Steen. d. 20. Jan. Sendt ham ovenstaaende Ansøgning til Anbefaling og videre Fortsendelse til hr. Biskop Schønheyder. Til Hr. Biskop Schønheyder. d. 20. Jan. Fra Provsten Hr. Steen vil formodent. med denne Post indkomme en Ansøgning fra mig om et Laan af Missions Cassen til de nødvendige Huses Opbyggelse her paa Præstegaarden. Jeg har raadført mig med bygningskyndige Mænd om at faae disse gamle Huse reparerede; men alle raade til, at de maae nedrives. Skal dette skee, saa gaaer det over min Evne at reise dem igien. Jeg har derfore været Nødsaget til at tænke om Hielp andensteds fra til at faae dem opbyggede; og det var mig meget magtpaaliggende, tillige at kunne udfinde en Maade, hvorved Præsterne i dette ringe Kald kunde befries fra den Byrde, ved Tiltrædelsen at kiøbe de meest nødvendige Huse. Dette kan skee, naar det Kong. Missions Collegium vil bifalde det af mig giorte underdanige Forslag, ved et Laan af Missions Cassen, hvilket ikke udbetales, uden efter Missions Cassereren tilstillede Regninger. I gode Kald, hvor en Mand af Embedsindkomster kan sættes i Stand til at afbetale Gield, lader det sig giøre, at saadanne Huse gaae i Salg fra Mand til Mand; men i et saa ringe Kald, som Lendvigen, der ikkun er et Promotions Embede for unge Studenter, som almindel. ingen Formue eie, er det alt for trykkende, sd. 542 foruden den Gield, som Boesætningen kræver, tillige at sættes i Vidtløftigheder for Huse at boe i. Og faaer man dem end, saa ere de ofte i saa skrøbelig Forfatning, at de kræve bekostelige Reparationer. Der er intet Baand, som tvinger en Præst til at vedligeholde Huse, som han selv eier. Ere de nu dertil gamle, saa forleder den Hollandske Troe: At det varer vel i

14 mine Dage, mangen Eier til at lade dem reent forfalde. Dette er bleven disse Huses Skiebne. Sal. Provst Irgens var den første, som flyttede Præstegaardens Huse til Lendvigen. Hans Formænd boede 1/4 Miil fra Kirken i Kaarvigen, som ligger under Præstegaarden. Husene vare, efter Sigende, byggede af en Præst til Hillesøen Hr. Rasmus Schielderup, som formodentlig, før Lendvig, med Tillæg af Hillesøe, blev giort til et Pastorat, formodentl. har betient ved Lendvig for Pastor i Astafiorden, hvorunder det da var et Annex. Siden Provst Irgens's Tiid have disse gamle Huse staaet her nogenledes vedligeholdte, indtil Hr. Provst Krogh kom hertil. Han ansaae dem ikke Reparation værde; men byggede en nye Stue med Kammer og Kiøkken, hvori han boede. Min Formand Hr. Klæboe kiøbte denne Bygning af Hr. Provst Krogh for 200 rdl. Denne staaer her endnu for Hr. Klæboes Regning; men den er baade slet opført, og desuden sat saa langt fra de andre Huse, at jeg ikke, om jeg havde Penge at kiøbe den for, vil blive Eier deraf. I al den Tiid fra Hr. Krogh kom hertil og til nu, som er henved 12 Aar, ere de gamle Huse hverken vedligeholdte eller forbedrede, hvoraf det er let at slutte, at de maae være i en skrøbel. Tilstand. Dersom det Kong. Missions Coll. derfor ikke vil bevilge det ansøgte Laan, nødsages jeg til at lade de gamle Huse blive staaende som de ere, og at udsætte mig for den al den Ubehagelighed, som aabne og faldefærdige Hytter daglig give deres Beboere. Jeg vil da engg. forlade dem, med den Trøst, at jeg har giort, hvad der stod i mine ringe Evne, ansøgt Formaaendes Hielp; men nægtet den, været nødt til at lide, og lade mine Eftermænd lide med mig. Dog trøster jeg mig dermed, at M. Coll. ikke kan være mere ubarmhiertig mod mig, end mod Hr. Provst Krogh, hvilken det ved Resolution af 4. Dec tilstod 200 rdrs. Laan i hans nye opførte Bygning, som han dog siden, af mig ubekiendte Aarsager, ikke modtog. Jeg anbefaler min Ansøgning til Deres Høiærværdigheds formaaende Understøttelse, og beder, ærbødigst, at Deres Høiærværdighed ville føie den

15 Bevaagenhed til, at tilveiebringe mig Collegii Resolution saa hastig som mueligt, at jeg kunde giøre Begyndelse med Bygningen til anstundende Sommer. G. Berg. Erklæring Ang. Enkegaard for Lendvigs Kald. confr. pag. 79. foran. d. 15. May. Da dette Circulaire har havt saa mange andre Breves Skiebne, at det er blevet opholdt næsten 4. Maaneder paa Veien; saa maae dette tiene til Undskyldning, hvorfor min Erklæring maaskee blir den sidste af det ganske Provsties Præsteskabs. Men herfra til Sagen. For Lendvigs Præste-Enker er ingen Gaard udlagt til Enkesæde. Her er til Embedet heller intet beneficeret Gods. Skal derfor Enkegaard perpetueres for dette Kalds Præste-Enker, maae den udtages af det Strøegods, som her i Sognet findes af det Præstens til Trondenæs og Sand beneficerede. Den første har det meste af samme her i Sognet. Og da af Sands Mensale allerede er sd. 543 udtaget Enkegaard for Tranøe Præste-Enker, saa bør jeg forbigaae en af bemeldte Kalds til Enkesæde ellers beleilig situeret og god Jord Sletnæs. Vel har jeg i et Brev til Deres Velærværdighed Hr. Provsten, tilforne givet mine Tanker tilkiende i denne Sag, og da givet Anslag paa Gibostad, Deres Velærværdighed beneficeret; men da den halve Part er nyelig før denne Cancelliets Anordning bortbøxlet til en Mand, som paa samme Sted, efter Kong. Bevilling har etableret et Giæstgiverie, saa anseer jeg denne Gaard anden halve Deel for en ubeqvem Boepæl for en Præste-Enke, siden det desuden er bekiendt, at Husene paa denne Part ere aldeles forfaldne.

16 Af den Aarsag maae jeg, efter nøiere Overveielse, giøre Forslag paa Gaarden Leichenæs, som ogsaa er Deres Velærværdighed beneficeret, og skylder med Bøxel og Landskyld 1 Vog 1 Pd. 6 Mrk. Fiskes Leie. Den beboes af 2de Opsiddere, hvilke begge for ikke ret lang Tiid siden af Hr. Provst Falster have erholdet Bøxelbrev paa samme for deres og Koners Livs Tiid. Og da denne Gaard baade er vel bebygget, og tillige er god til Kornavl, dertil ligger ikke ubeleilig; saa er min underdanigs Formening, at bemeldte Leichenæs Gaard kunde ansees for den beqvemmeste til Enkegaard for Lendvigs Kalds Præste-Enker, hvilket saaledes henstilles til Vel-ærværdige Hr. Provsts bedre Bedømmelse, og derefter giørende Forestilling. Berg. Erklæring i Anledning af Antegnelserne i Missions Cassererens Regenskab over Missions Cassens Indtægt og Udgift fra 1. May 1790 til Aarsdagen 1791, forsaavidt disse Antegnelser vedrører Præstenes i Senjen deres Kirkeregnskaber: d. 27. Junii. Hvad de mig communicerede Antegnelser i Missions Cassererens Regnskab fra 1. May 1790 til Aarsdagen 1791, angaaende de Senjenske Præsters Kirkeregnskaber i Almindelighed, anbelanger, saa er, i Henseende til samme Antegnelser, hvorved erindres 2de Poster i Missions Collegii Decision paa Antegnelser i Missions Casserer Regnskabet fra 1. May 1787 til 1. May 1788, neml.: a. At Kirkeværgens Attester maatte vedlægges Kirkeregnskaberne om Kirkens Indtægter ved Klokkerens Brug ved Begravelser og Brylluper, Tiendens Rigtighed i Henseende til Qvantitæten etc. b. At der, i Henseende til Omkostningerne ved Kirketiendens Modtagelse, Opveining og Henpakning samt Indskibning i Jægten, kunde fastsættes en vis bestemt aarl. Udgift i

17 Kirkeregnskabet, min underdanige Formening om samme følgende: a. I Henseende til 1ste Post om Kirkeværgernes Attester etc. Kirkeværgere skulde rigtig nok i Følge N.L og ligesaavel paa Landet, som i Kiøbstederne være anordnede. Denne Anordning om Kirkeværgere skede, da Kirkenes Indkomster tilhørte Kongen, og blev formodentl. anseet nødvendig til at berigtige de aarl. Regnskaber, som for Kirkernes Indtægter og Udgifter indsendtes til de da beskikkede Kirkeskrivere. Siden, da Kirkerne paa Landet, deels ved Salg, deels ved Forlehning, som de Nordlandske Kirker, ere blevne Privates eller offentlige Indretningers Eiendom, er denne Indretning ophørt paa Landet, hvilket gives Bifald i Forordn. af 13. Aug Art. 12, af den Grund, at enhver burde paasee og indkræve sine Indkomster, sd. 544 uden dermed at være Almuen til Byrde. Til den Ende har formodentlig Missions Collegium antaget en Casserer eller Regnskabsfører over Kirkernes Indtægter og Udgifter i Nordlands Amt. Men det er, ved hvilken Befaling er mig ikke vitterligt, bleven Præsterne i Senien, ex officio, paalagt, at forfatte aarlige Regnskaber over Kirkernes Indtægter og Udgifter, som aarlig indsendes til Provstens Revision. Efter saadan vedtagen Indretning er, saavidt jeg veed, ingen Kirkeværger udnævnte i Senjens Provstie, uden Præsterne burde derfor ansees. Og af denne Aarsag indseer jeg ikke, hvorledes denne Missions Collegii Decisions Post eller Revisors senere Antegnelser kan efterkommes. Præsterne have, som offentlige Embedsmænd, der bør have sidem publicam, modtaget Kirkens Tiende og de Indtægter, som ellers kunde komme Kirken til Gode, og derfor aflagt Regnskab; og Missions Collegium har formodentl. havt den Tillid til deres Redelighed, at de ikke vilde være nedrige nok til at giøre sig nogen Fordeel(og saare liden maatte der blive) til Kirkernes Skade.

18 Hvad der nu kan være Aarsag til Formalitæter, under hvilke de synes at indskrænke sin Tillid til os, veed jeg ikke; men det maae formodentl., da intet skeer uden Aarsag, ogsaa have sin Grund. Dog bør man, saavidt mueligt, ønske sig befriet fra Mistanke om Egennytte, hvortil jeg siden skal give min Formening tilkiende. Ellers maae jeg ved denne Post erindre: at, for Klokkernes Brug ved Brylluper og Brudevielser, haver her i Lendvigs Sogn intet været betalt, da Almuen selv har anskaffet den ene Klokke, og desuden synes ikke uden Grund at kunne ansee begges Brug, om de end vare Kirkens Eiendom, som en ringe Erkiendtlighed for den aarl. Tiende-Afgift, de svare til Kirken, uagtet dette vel intet Medhold findes i Loven. b. I Henseende til 2den Post om Omkostninger ved Kirketienden etc. Det vil dependere af enhver Præstes længere eller kortere Vei til Jægten, hvad Omkostninger der vil medgaae til Fisketiendens Indskibning. Men i denne Henseende kan ingen vis Transportløn bestemmes. Da Jægtebrug ikke er perpetueret til noget vist Sted; men kan, efter Almuens og Eieres Foreening, forandres efter Leilighed, og Skipper etableres i Aar, hvor ikke tilforne; saa maae enhver Sagkyndig let kunne indsee det Urimelige deri. Men da der desuden, ved saadanne Omkostningers Anmeldelse i Kirke-regnskaberne, af hver agtpaagiven Regnskabsfører bør meldes, hvor lang Vei, og ved hvor mange Mænds Hielp et opgivet Qvantum Fisk er transporteret til Jægen, saa maae jo dog Provsten, som seer og læser dette, og selv boer i Landet og kiender Landet, kunne skiønne, om en Præst her har giort Kirken eller Missions Cassen Uret, og hans Paategning om det Anførte Rigtighed eller Urigtighed gielde ligesaavel, som en anden Mands. Hvad andre Omkostninger der skal være ved Kirketienden, veed jeg ikke. For at modtage den, troer jeg neppe nogen beregner sig noget. For at bevare den, saavel Fiske- som Korn-Tienden finder jeg, ligesaa lidet som for det første, noget anført i noget Kirkeregnskab

19 for Lendvigs Kirke; af dem, jeg har for mig fra 1730 til sidstafv. Aar. Efterat jeg saaledes postviis har besvaret eller tilkiendegivet mine Tanker i Anledning af førmeldte Missions Collegii Decisionsposter og sammes derpaa grundede sildigere Antegnelser; saa vil jeg paa samme Maade tilføie mit underdanige Forslag om, hvorledes baade Missions Cassen kunne betrygges, og Kirkeregnskabsførerne da till. befries for Mistanke om Egennytte: sd Kirkens Indtægter bestaar i a. Fiske- b. Korn- og c. Koe-Tienden - Jeg taler om Lendvigs Kirkes - Ved sieldne Hendelser kan Kirken tilfalde noget for Begravelser under Kirkegulvet; men denne Indtægtspost vil og bør vel snart bortfalde. Hvad nu a., Fisketienden angaaer, saa modtages Tienden af den Fisk, som drages i fremmede Fiskevæhre, ved Fiskens Hiemhenting, da enhver Baads Høvedsmand bringer den der værende Tiendetagers Beviis med sig, hvor meget Tiende der er ydet, og altsaa hvor meget den halve Part, som Kirke og Præst paa hvert Sted skal have, beløber til. Den Fisketiende, som falder hiemme, modtages af Opsidderne paa de Steder, hvor Almuen ligger til Roer For nu at betrygge Missions Cassen for Tab, og Præsterne for Mistanke i denne Post, er min Formening denne: at Fogden eller Sorenskriveren maatte paalægges, ved Vaar-Tinget at udspørge Laugrettets Underretning om, hvor mange Baade der havde af hvert Sogn roet uden Sogns, og gratis give hver Præst den derom erhvervede Efterretning i en Attest til Bilag ved sit Regnskab. Naar denne nu var her, og Tiendesedlerne for hver Baad fulgte med Regnskabet, saa seer jeg ikke, at nogen dolus malus ved denne Indtægts Post kunde bagaaes. Angaaende Hiemme-Fisketienden, som i dette Præstegield er saare ringe,

20 maatte enhver Tiendetagers Bevis med 2de Mænds Vitterligheds Attest, kunne passere til Sikkerhed. Det følger heraf, at, ved Opskibningen i Kiøbstæden, maatte Kirketiendefisken optælles, hvilket Kiøbmanden, som udsteder Attesten om Fiskens Priis, kunde foranstalte paa Kirkens Bekostning. Om Kirken herved end tabte noget, saa kunde man dog have den Fornøielse, at tælle, hvor mange Tiende-Fiske hver Kirke havde aarlig. Saaledes er jeg da kommen til Rette med Fiske-Tienden, i Henseende til dens rigtigste Oppebørsels Maade, og det derefter for samme aflæggende Regnskab. Men b. og c. i Henseende til Korn- og Oste-Tienden møder større Vanskelighed, da den her ikke, i Følge Lov, angives ved noget almindeligt Tiende-Møde, hvorfra best kunde skaffes Attest om sammes Rigtighed. Men jeg troer dog, at naar Almuen blev opbudet til visse Dage at angive deres Tiende, og Medhielperne tilholdte at være tilstede saadanne Dage, som kunde være 2 à 3 Søndage efter Prækenen, saa kunne Kirken og Præsten ved disses om den da angivne Tiendes Beløb udstedte Bevis vorde vel betryggede. 2. Til Bevis for de Omkostninger, som maatte medgaae til Fisketiendens Transportering til Indskibningsstedet, holder jeg for, at det var her best: at gaae den gamle slagne Vei, uden at fastsætte nogen aarl. Afgift pr. Vog, thi den kunde efter mine Tanker, efter Stedets lokale Beskaffenhed ikke finde Sted, neml.: at man fremlagde Tiendeførernes Qvittering for deres Arbeide. Det skeer jo ved alt andet Arbeide, ved Reparationer og Opbygninger af Kirker, etc., hvorfor skulde de her være mindre paalidelige? Disse ere mine ringe Tanker ang. omrørte Decisions Poster. De bleve vidtløftigere, end Sagens Vigtighed krævede dem. Formalitæter ere, vel brugte, gode; men ofte blottes deres Svaghed, og de gavne da aldeles intet, naar de kun anbringes for at bryde Folk, som have andet at bestiles, end at svore paa dem. Berg.

Fr. f. Danmark, ang. de Foranstaltninger, der blive at træffe for at hindre reisende Haandværkssvendes Omflakken i Landet, m. m.

Fr. f. Danmark, ang. de Foranstaltninger, der blive at træffe for at hindre reisende Haandværkssvendes Omflakken i Landet, m. m. 10. December 1828. Fr. f. Danmark, ang. de Foranstaltninger, der blive at træffe for at hindre reisende Haandværkssvendes Omflakken i Landet, m. m. Cancell. p. 216. C.T. p. 969). Gr. Kongen har bragt i

Læs mere

Stoormægtigste Monarch. Allernaadigste Arve Konge og Herre!

Stoormægtigste Monarch. Allernaadigste Arve Konge og Herre! Stoormægtigste Monarch Allernaadigste Arve Konge og Herre! Deris Kongelig Majestet har det allernaadigst behaget udi sit til os af 28. December 1731 ergangne Rescript, at anordne det Effterschrefne til

Læs mere

*) Fortegnelse over Folkemængden i Eger Sogne-Kald 1769. Summa paa alle Summa i Hoved- paa alle i Alle ugifte Sognet. Annexet

*) Fortegnelse over Folkemængden i Eger Sogne-Kald 1769. Summa paa alle Summa i Hoved- paa alle i Alle ugifte Sognet. Annexet 25. Om Folkemængden, samt Sygdommene og Sundheds Anstalter. Efter den Fortegnelse som 1769 her og andere Steder i Riget, efter høi Kongelig Ordre blev forfattet, befandtes Folkemængden over dette hele

Læs mere

-4- Hvorefter igien blev fremkaldet, som tilstædekommet under Afhørelsen af den demitterede Johan Olsen, Grundvog, nemlig:

-4- Hvorefter igien blev fremkaldet, som tilstædekommet under Afhørelsen af den demitterede Johan Olsen, Grundvog, nemlig: A ar 1811, Mandagen den 20de Maji, ved Sommertingets Fremholdelse for Giisunds Tinglaug, blev af mig, i Overværelse af de 2de eedsorne Vitterligheds vidner, nemlig: John Johannessen, Wasjord, og Ole Diderichsen,

Læs mere

Navn G.Bierregaard S. Nichum. Til Veile Byraad

Navn G.Bierregaard S. Nichum. Til Veile Byraad Ark No 24/1876 Med Hensyn til at Skovfoged Smith til 1ste April d.a. skal fraflytte den ham hidtil overladte Tjenstebolig i Sønderskov, for at denne Bolig med tilliggende kan anvendes til Skole, blev det

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Politibetjentes Lønforhold Rets- og Politivæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. december 1901 2) Byrådsmødet den 10. april 1902 Uddrag fra byrådsmødet

Læs mere

1873-11 a. Elling Tolne Sogneraad Den 22 Marts 1873 P. U. V. Ærbødigst. C. Alsing. 1873-11 a Bilag

1873-11 a. Elling Tolne Sogneraad Den 22 Marts 1873 P. U. V. Ærbødigst. C. Alsing. 1873-11 a Bilag 1873-11 a Byraadet i Frederikshavn Da det af medfølgende Politiforhør fremgaar, at Jørgen Jensen har havt fast Ophold i Frederikshavn fra 1 ste November 1848til 1 ste November 1856 og siden den Tid ikke

Læs mere

Ark.No.36/1889

Ark.No.36/1889 1889-036-001 Ark.No.36/1889 Christensen har løn 850 Udringning mindst 200 Pension af Staten 288 fast Indtægt 1338 Kr Ombæring af Auktionsregningerne besørges ogsaa af ham det giver vel en 50 Kr, saa hans

Læs mere

Fr. ang. Præsternes Embede med hensyn til Ægteskab. (C.T.) p 243). Cancell p. 60.

Fr. ang. Præsternes Embede med hensyn til Ægteskab. (C.T.) p 243). Cancell p. 60. 30. April 1824 Fr. ang. Præsternes Embede med hensyn til Ægteskab. (C.T.) p 243). Cancell p. 60. Gr. Kongen har fundet det hensigtsmæssigt, at indskiærpe og i een Anordning samle alt, hvad Lovene foreskrive

Læs mere

Reglem. f. Giordemodervæsenets Indretning og Bestyrelse i begge Riger, Kiøbenhavn undtagen.

Reglem. f. Giordemodervæsenets Indretning og Bestyrelse i begge Riger, Kiøbenhavn undtagen. 21 November 1810. Reglem. f. Giordemodervæsenets Indretning og Bestyrelse i begge Riger, Kiøbenhavn undtagen. Cancel. p. 302. (Pl. 27 April 1832 og Lov 8 Marts 1856 om Giordemødres Lønning. Se iøvrigt

Læs mere

26. Om Stedets Skyld og Skatte- Inddeling.

26. Om Stedets Skyld og Skatte- Inddeling. 26. Om Stedets Skyld og Skatte- Inddeling. Det hele Sogne Kald er efter Matrikelen inddeelt i 6 Qvarterer eller Fierdinger, som ere Øvreog Nedre Sandenfierding, Sembsfierding, Milesvig, Hedenstad og Fiskum-Fierdinger.

Læs mere

Onsdagen 7de Octbr 1846

Onsdagen 7de Octbr 1846 5309 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46 udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs Fond (2010).

Læs mere

Ark No 29/1878. Til Byraadet.

Ark No 29/1878. Til Byraadet. Ark No 29/1878 Til Byraadet. I Anledning af Lærer H. Jensens Skrivelse af 13 April (som hermed tilbagesendes) tillader vi os at foreslaa. 1) at de 2 Beboelsesleiligheder som H. Jensen og H. Jørgensen jo

Læs mere

Byrådssag 1871-52. Frederikshavn 16 Decbr. 1871

Byrådssag 1871-52. Frederikshavn 16 Decbr. 1871 Byrådssag 1871-52 Frederikshavn 16 Decbr. 1871 Foranlediget af en under 14 de ds. modtagen Skrivelse fra Byfogedcentoiret, hvori jeg opfordres til uopholdeligen at indbetale Communeskat for 3 die Qvt.

Læs mere

Ark No 8/1875. Til Veile Byraad. Jeg tillader mig ærbødigst at andrage det ærede Byraad om at maatte tilstaaes den ledige Post som Fattiginspektør

Ark No 8/1875. Til Veile Byraad. Jeg tillader mig ærbødigst at andrage det ærede Byraad om at maatte tilstaaes den ledige Post som Fattiginspektør Veile Byraad. Jeg tillader mig ærbødigst at andrage det ærede Byraad om at maatte tilstaaes den ledige Post som Fattiginspektør og Øeconom ved Veile Fattiggaard. Veile den 2 Mai 1875. ærbødigst L.M.Drohse

Læs mere

Forslag til en Forandring i Vedtægten for den kommunale Styrelse i Vejle Kjøbstad, dens

Forslag til en Forandring i Vedtægten for den kommunale Styrelse i Vejle Kjøbstad, dens Ark No 26/1880 Forslag til en Forandring i Vedtægten for den kommunale Styrelse i Vejle Kjøbstad, dens 17 19. 17 Ligningskommissionen bestaar af 9 Medlemmer. Den vælger selv sin Formand og Næstformand.

Læs mere

Wedellsborg Birkedommer Kopibog 1853-1854 fol. 23 b

Wedellsborg Birkedommer Kopibog 1853-1854 fol. 23 b Wedellsborg Birkedommer Kopibog 1853-1854 fol. 23 b 15. oktober 1853 Wedell Heinen i Middelfart fol. 24a I Middelfart skal boe en Tømmerkarl ved Navn Jørgen Madsen, der er gift med en Broderdatter af den

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 798-1919) Originalt emne Boligforhold Kommunale Beboelseshuse Uddrag fra byrådsmødet den 27. marts 1920 - side 2 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 798-1919)

Læs mere

Ark No g/1887. Overretssagfører J. Damkier. Kjøbenhavn, den 13. April Til Byraadet Veile.

Ark No g/1887. Overretssagfører J. Damkier. Kjøbenhavn, den 13. April Til Byraadet Veile. Ark No g/1887 Overretssagfører J. Damkier Kjøbenhavn, den 13. April 1887. Til Byraadet Veile. I Forbindelse med min Skrivelse af Gaars Dato fremsender jeg hoslagt Deklaration med Hensyn til det Vandværk,

Læs mere

19. Om Kreaturenes Røgt

19. Om Kreaturenes Røgt 19. Om Kreaturenes Røgt Da de fleste paa detet Sted giøre Førsel og Kiørsel til deres fornemste Næringsvei, som jeg ofte tilforn har erindret, saa ere Heste de Kreature, de fornemmelig lægge Vind paa at

Læs mere

5te Trinitatis-Søndag 1846

5te Trinitatis-Søndag 1846 5293 Femte Trinitatis-Søndag 1846 1846 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46, fasc. 36, udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne

Læs mere

Skifte vedr. Niels Jørgensen Gravsen og Maren Christensdatter

Skifte vedr. Niels Jørgensen Gravsen og Maren Christensdatter Skifte vedr. Niels Jørgensen Gravsen og Maren Christensdatter Aar 1847 den 23. juli blev Øster Han skifteret holden på herredskontoret paa Skerpinggaard af kammerjunker herredsfoged Lillienskiold i overværelse

Læs mere

Sammenligning af drivkræfter

Sammenligning af drivkræfter 1826 Sammenligning af drivkræfter Ole Jeppesen VUCFYN Odense, 2013 J.C. Drewsen, Johan Christian Drewsen, 23.12.1777-25.8.1851, dansk fabrikant, landøkonom og politiker. Drewsen var søn af papirfabrikant

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

grænsen? Hvor går BAKKEHUSMUSEET hvorgaargraensen.dk FR 1 OM TRYKKEFRIHEDEN

grænsen? Hvor går BAKKEHUSMUSEET hvorgaargraensen.dk FR 1 OM TRYKKEFRIHEDEN FR 1 OM TRYKKEFRIHEDEN Ligesom det i Almindelighed er Kongens Ønske og Villie, at enhver af Undersaatterne skal nyde al den Frihed, som kan bestaa med Orden i Staten; saa ynder Han og især Trykkefriheden,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Udleje af Jorder Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 3. juni 1926 2) Byrådsmødet den 9. september 1926 3) Byrådsmødet den 30. september 1926 Uddrag fra

Læs mere

BRANNTAKSTPROTOKOLL - LYNGSEIDET 1856. BRANNTAKST FOR HANDELSSTEDET LYNGSEIDET Aar 1856. Hvorda.

BRANNTAKSTPROTOKOLL - LYNGSEIDET 1856. BRANNTAKST FOR HANDELSSTEDET LYNGSEIDET Aar 1856. Hvorda. BRANNTAKST FOR HANDELSSTEDET LYNGSEIDET Aar 1856. 66 Aar 1856 den 18de Juni blev under de almindelige Omtaxationsforretninger afholdt en saadan Forretning paa Handelsstedet Lyngseidet over Handelsmand

Læs mere

ter sin Art forsøger at springe over Vandfaldet, falder den saa meget lettere i Kisten, som den der er hældende og har et lavere Bret liggende

ter sin Art forsøger at springe over Vandfaldet, falder den saa meget lettere i Kisten, som den der er hældende og har et lavere Bret liggende 20. Om Fiskerierne. Jeg maae her begynde fra Laxe-Fiskeriet, hvoraf Eger især er berømt, og som den fornemmelig har den store Elv at takke for, som flyder derigiennem ned til Drammen. Dette Fiskerie har

Læs mere

1873-17. Hasle og Freersløv Sogneraad Den 22. Juni 1873

1873-17. Hasle og Freersløv Sogneraad Den 22. Juni 1873 1873-17 Hasle og Freersløv Sogneraad Den 22. Juni 1873 Efterat have modtaget den med det ærede Udvalgs behagelige Skrivelse af 17de April d.a. fulgte Farsøes Udskrift undlader man ikke herved at anerkjende

Læs mere

Aar 1826 den 13. Februar blev af Skovfoged Peder Korse anmeldt at Møller Niels Pedersen af Lamdrup Møllen i dag har hængt sig.

Aar 1826 den 13. Februar blev af Skovfoged Peder Korse anmeldt at Møller Niels Pedersen af Lamdrup Møllen i dag har hængt sig. Aar 1826 den 1. Februar blev af Skovfoged Peder Korse anmeldt at Møller Niels Pedersen af Lamdrup Møllen i dag har hængt sig. I Vedege 1 Aar 1826 den 28. December blev Skiftet efter afgangne Møller Niels

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Originalt emne Belysningsvæsen Belysningsvæsen i Almindelighed Gasværket, Anlæg og Drift Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 14. juni 1923 2) Byrådsmødet

Læs mere

Om Landhuusholdningen, med den øvrige Indretning og Folket.

Om Landhuusholdningen, med den øvrige Indretning og Folket. II. Part Om Landhuusholdningen, med den øvrige Indretning og Folket. 13. Om Jordbruget i Almindelighed. I Almindelighed har Agerlandet her, en for Jord- Dyrkningen meget fordeelagtig Indretning, fornemmelig

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Boligforeninger Boligforhold Foreninger Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Private Beboelseshuse Salg og Afstaaelse af Grunde Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet

Læs mere

Lindholm Gods, Fæstebreve og lejekontrakter, Lyndby Sogn I, Lille Karleby, 1790-1905.

Lindholm Gods, Fæstebreve og lejekontrakter, Lyndby Sogn I, Lille Karleby, 1790-1905. Lindholm Gods, Fæstebreve og lejekontrakter, Lyndby Sogn I, Lille Karleby, 1790-1905. Syns- og taksationsforretning over Morten Andersens gård i Lille Karleby, Lyndby Sogn, 1792. Johannes Galschiøt Lands

Læs mere

Side 52 8. 8. Skattepligtig er saaledes navnlig den Indtægt, som vedkommende Skatteyder

Side 52 8. 8. Skattepligtig er saaledes navnlig den Indtægt, som vedkommende Skatteyder Side 51 7 6 Skattepligtig i en Kommune er: a) Enhver, som i Kommunen har haft fast Bopæl, om han end i en Deel af Aaret har Bopæl i en anden Kommune i Kongeriget, naar den Tid, i hvilken han er fraværende,

Læs mere

Fr. om adskilligt, der vedkommer Politievæsenet paa Landet i Danmark,

Fr. om adskilligt, der vedkommer Politievæsenet paa Landet i Danmark, 25. marts 1791. Fr. om adskilligt, der vedkommer Politievæsenet paa Landet i Danmark, fornemmelig i Hensigt til Tienestefolk, hvis Rettigheder og Pligter bestemmes nøiagtigen, saavelsom Rettergangsmaaden,

Læs mere

Om Kongeriget Danmark 781

Om Kongeriget Danmark 781 Om Kongeriget Danmark 781 Foregående Dronningborg Amt VIII. Mariageramt. Mariageramt eller Mariagerklostersamt grændser mod Norden til Mariagerfiord og Aalborghuusamt; most Østen til Dronningborgamt; mod

Læs mere

Skifte efter Hans Elle. Randers Byfoged, skifteprotokol.

Skifte efter Hans Elle. Randers Byfoged, skifteprotokol. Skifte efter Hans Elle. Randers Byfoged, skifteprotokol. Vi Christian den Syvende af Guds Naade Konge til Danmark og Norge etc: - Giøre vitterlig: at vi, efter Mette Catrine Jespersdatter, Enke efter afgangne

Læs mere

Atter en Besværing over offentlige Fruentimres Nærgaaenhed Det er paafaldende at see, hvorledes Antallet af logerende og ledigtliggende Fruentimre stedse alt mere og mere tiltager i Hovedstaden; men det

Læs mere

1. Udskrift af Kiøbenhavns Politie-Protocol. Tirsdagen den 26 October 1790

1. Udskrift af Kiøbenhavns Politie-Protocol. Tirsdagen den 26 October 1790 Kapitel 3 Opgave A Materiale omkring P. A. Heibergs Indtogsvise (1790) Indtogsvisen (1790) blev sunget ved et lukket selskab på Skydebanen i København. Uden Heibergs vidende blev teksten efterfølgende

Læs mere

Ark No a/1885. Laurits Jørgensen Overretssagfører. Til Vejle Byraad.

Ark No a/1885. Laurits Jørgensen Overretssagfører. Til Vejle Byraad. Ark No a/1885 Laurits Jørgensen Overretssagfører Til Vejle Byraad. Efter at jeg har forholdt Hr Mazanti den med Byraadets ærede Skrivelse af 6 ds. af Hr Aarup givne Forklaring over Udstedelsen af Anvisingen

Læs mere

Ark No 35/1883. Til Vejle Byraad.

Ark No 35/1883. Til Vejle Byraad. Ark No 35/1883 Forsamlingen antager, at en Formueskat som Lovforslaget ikke kan? gjøre der??? udover den egentlige Indtægt som Beskatning efter I og C tillader. at det overlades til hver Kommunes Vedtægt

Læs mere

Veile Amthuss d 7/8 73 Ark No 19/1873. Indenrigsministeriet har under 5 d.m tilskrevet Amtet saaledes.

Veile Amthuss d 7/8 73 Ark No 19/1873. Indenrigsministeriet har under 5 d.m tilskrevet Amtet saaledes. Veile Amthuss d 7/8 73 Ark No 19/1873. Indenrigsministeriet har under 5 d.m tilskrevet Amtet saaledes. Ved Forordningen af 18 Oktbr 1811 er der forsaavidt de i privat Eje overgaaede Kjøbstadjorder afhændes,

Læs mere

St.Hans Hospital. Indbydelse til Concurrence

St.Hans Hospital. Indbydelse til Concurrence St.Hans Hospital Indbydelse til Concurrence Ved kgl. Resolution af 14 de Octbr. 1851.er det bestemt, at der ved almindelig Concurrence skal tilveiebringes Plan og Overslag til Bygningsanlæggene ved den

Læs mere

Viborg Amt, Fjends-Nørlyng Herredsfoged, Udskrift fra skøde- og panteprotokollen, pagina , (AO-opslag )

Viborg Amt, Fjends-Nørlyng Herredsfoged, Udskrift fra skøde- og panteprotokollen, pagina , (AO-opslag ) Viborg Amt, Fjends-Nørlyng Herredsfoged, 1797 Udskrift fra skøde- og panteprotokollen, pagina 286-87, (AO-opslag 289-90) N o 6 C7 2½ rdr D o Dato 286 1797. Jeg underskrevne Selvejer Christen Pedersen Overgaard

Læs mere

BRANNTAKSTPROTOKOLL - KOBBENES 1856 HANDELSSTEDET KOBBENÆS 1856. Hvorda

BRANNTAKSTPROTOKOLL - KOBBENES 1856 HANDELSSTEDET KOBBENÆS 1856. Hvorda 79 HANDELSSTEDET KOBBENÆS 1856 Aar 1856 den 23de Juni blev ved de almindelige Omtaxationsforretninger en saadan Forretning afholdt paa Handelsstedet Kobbenæs Mat No 8 over endeel derværende Handelsmand

Læs mere

Instrux. for. samtlige til Praxis berettigede Jordemødre ----------------------------------------------------------

Instrux. for. samtlige til Praxis berettigede Jordemødre ---------------------------------------------------------- Instrux for samtlige til Praxis berettigede Jordemødre ---------------------------------------------------------- 1. Naar en Kvinde paa lovlig Maade har erholdt Lærebrev som Jordemoder og har aflagt den

Læs mere

Ark No 173/1893. Generaldirektoratet for Statsbanedriften til Jour.Nr 6964 Kjøbenhavn V., den 24 Oktober o Bilag

Ark No 173/1893. Generaldirektoratet for Statsbanedriften til Jour.Nr 6964 Kjøbenhavn V., den 24 Oktober o Bilag Ark No 173/1893 Generaldirektoratet for Statsbanedriften til Jour.Nr 6964 Kjøbenhavn V., den 24 Oktober 1893. o Bilag Efter Modtagelsen af det ærede Byraads Skrivelse af 30. f.m. angaaende Anbringelsen

Læs mere

Lov om Lærlingeforholdet. (Indenrigsministeriet) Nr. 39.

Lov om Lærlingeforholdet. (Indenrigsministeriet) Nr. 39. 30 Marts. 1889 Lov om Lærlingeforholdet. (Indenrigsministeriet) Nr. 39. Vi Christian den Niende, osv., G. v.: Rigsdagen har vedtaget og Vi ved Vort Samtykke stadfæstet følgende: Lov: 1. Enhver Læremester

Læs mere

22. Om Handelen, Priserne og Arbeidslønnen

22. Om Handelen, Priserne og Arbeidslønnen 22. Om Handelen, Priserne og Arbeidslønnen De mange og meget adskillige Næringsveie, jeg nu har talet om, maae nødvendig give Handelen en stærk Rørelse, og da Bord-og Bielke-Lasten er den fornemste Green

Læs mere

Kjøbecontract. Vilkaar:

Kjøbecontract. Vilkaar: Kjøbekontrakt dateret 11. januar 1866 - 'Oversættelse' Skjøde dateret 23. november 1866 - 'Oversættelse' Se kopi af original købekontrakt dateret 11. januar 1866 Se kopi af originalt skøde dateret 23.

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

G. F. Ursins svar til Drewsen

G. F. Ursins svar til Drewsen 1826 G. F. Ursins svar til Drewsen Ole Jeppesen VUCFYN Odense, 2013 G.F.Ursin, Georg Frederik (Friderich) Krüger Ursin, 22.6.1797-4.12.1849, matematiker, astronom. Født i København. I 1827 blev han professor

Læs mere

Sancthansnatten. TarkUiB NT872r (rollehefte, Berg)

Sancthansnatten. TarkUiB NT872r (rollehefte, Berg) TarkUiB NT872r (rollehefte, ) Sancthansnatten TarkUiB NT872r (rollehefte, ) 1852 Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Hilde Bøe, Karl Johan Sæth 1 TarkUiB NT872r (rollehefte,

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Ark No 37/1876. Til Veile Byraad

Ark No 37/1876. Til Veile Byraad Ifølge Skrivelse fra Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet af 12te var Reguleringssummen for efternævnte Embeder ansatte saaledes for Tidsrummet fra 1 April 1876 til 31 Marts 1886: Veile Borgerskole

Læs mere

Raaberg Forhandlingsprotokol 1850

Raaberg Forhandlingsprotokol 1850 Raaberg Forhandlingsprotokol 1850 Aar 1850 den 2 Marts blev afholdt et Sogneforstanderskabsmøde i Raaberg Præstegaard, hvortil alle Sogneforstanderne gave Møde. Fattig Skole og Communal Regnskaberne for

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Trinitatis-Søndag 1846

Trinitatis-Søndag 1846 5286 1846 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46, fasc. 36, udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs

Læs mere

Møller Christen Andersen

Møller Christen Andersen Møller Christen Andersen 1 Espe-Vantinge Kirkebog 1744-1804, opslag 25 Samme Dag* (18. Februar 1759) døbt Niels Andersens Datt. Johane, baaren af And. Knudsens Pige Maren, Test. Niels Nielsen, Peder Jensen,

Læs mere

Lov om Tilsynet med Fremmede og Reisende m. m. (Justitsministeriet). Nr. 32.

Lov om Tilsynet med Fremmede og Reisende m. m. (Justitsministeriet). Nr. 32. 15. Mai 1875. Lov om Tilsynet med Fremmede og Reisende m. m. (Justitsministeriet). Nr. 32. Vi Christian den 9de osv. G. v.: Rigsdagen har vedtaget og Vi ved Vort Samtykke stadfæstet følgende Lov: 1. Forpligtelsen

Læs mere

15. januar 1776. Giøre alle vitterligt:

15. januar 1776. Giøre alle vitterligt: 15. januar 1776. Indføds-Retten, hvorefter Adgang til Embeder i Hans Majestæts Riger og Lande forbeholdes alene de indfødte Undersaatter, og dem, som derved lige agtes (1). Publiceret den 29 Jan. 1776.

Læs mere

LOVE LANDINSPEKTØRFORENINGEN. i912 FOR. Falkonerallé 11

LOVE LANDINSPEKTØRFORENINGEN. i912 FOR. Falkonerallé 11 LOVE FOR LANDINSPEKTØRFORENINGEN i912 F r e d e r i k s b e r g b o g t r y k k e r! Falkonerallé 11 A. F oreningens Form aal, 1. Foreningens Formaal er at varetage Landinspektørernes Interesser, at virke

Læs mere

Fr. ang. Behandlingen af en bortebleven Persons Formue.

Fr. ang. Behandlingen af en bortebleven Persons Formue. 11. september 1839. Fr. ang. Behandlingen af en bortebleven Persons Formue. Cancell, p. 114 (C. T. p.729, jvfr. Vib. Stændertid, f. 1838, l. 403 II. 617, Roesk. Stændertid. II. 1031). Gr. Da Kongen har

Læs mere

Agronom Johnsens indberetning 1907

Agronom Johnsens indberetning 1907 Forts. fra forr. no. Agronom Johnsens indberetning 1907 (Amtstingsforh. 1908.) Omtrent overalt merket man, at foring saavel som melking sjelden ud førtes til bestemte tider. Arbeidstiden i fjøset blev

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Originalt emne Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Skovene Skovene i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. september 1918 2) Byrådsmødet

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Katedralskolen Marselisborg Skole Regulativer, Reglementer m m Skole- og Undervisningsvæsen Skole- og Undervisningsvæsen i Almindelighed Vedtægter Indholdsfortegnelse

Læs mere

Onsdagen April 22, Joh V

Onsdagen April 22, Joh V 5275 1846 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46, fasc. 36, udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs

Læs mere

I J. N. 2den Helligtrekonger-Søndag 1846

I J. N. 2den Helligtrekonger-Søndag 1846 5252 1846 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46, fasc. 36, udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs

Læs mere

5. Juli 1803: Reglem. for Fattigvæsenets provisoriske Indretning og Bestyrelse paa Landet i Dmk. (Bekiendtgiort af Cancelliet). p. 222.

5. Juli 1803: Reglem. for Fattigvæsenets provisoriske Indretning og Bestyrelse paa Landet i Dmk. (Bekiendtgiort af Cancelliet). p. 222. 5. Juli 1803: Reglem. for Fattigvæsenets provisoriske Indretning og Bestyrelse paa Landet i Dmk. (Bekiendtgiort af Cancelliet). p. 222. Ligesom der ved Pl. 15 Jun. 1802 er foreskrevet de Regler, hvorefter

Læs mere

Register til de 26 Ribeartikler

Register til de 26 Ribeartikler Register til de 26 Ribeartikler 1. Om valg af sognepræster 2. Om sognepræsternes kvalifikationer 3. Om ægteskabssager 4. Om ægteskabssager i Fyns Stift og Vendelbo Stift 5. Om sognepræsternes privilegier

Læs mere

BRANNTAKSTPROTOKOLL - DYPVIK 1867 GAARDEN DYBVIG 1867. gens Afholdelse med Opnævnelses og Tilsigelses-Paategning, hvilken bliver at indtages saal.

BRANNTAKSTPROTOKOLL - DYPVIK 1867 GAARDEN DYBVIG 1867. gens Afholdelse med Opnævnelses og Tilsigelses-Paategning, hvilken bliver at indtages saal. 158 GAARDEN DYBVIG 1867 Aar 1867 den l9de August blev en Om-Brandtaxationsforretning ifølge Departementets Forlangende afholdt paa Gaarden Dybvig Mat No 1 Løbe No 198 i Lyngens Thinglag over der derværende

Læs mere

23. Januar 1739. Fr. Om Skolerne paa Landet i Danmark, og hvad Degnene og Skoleholderne derfor maae nyde.

23. Januar 1739. Fr. Om Skolerne paa Landet i Danmark, og hvad Degnene og Skoleholderne derfor maae nyde. 23. Januar 1739. Fr. Om Skolerne paa Landet i Danmark, og hvad Degnene og Skoleholderne derfor maae nyde. Forandret ved Pl. 29 Apr. 1740 og Adn. f. Landet 29 Jul. 1814 *). (*) Cfr. Rescr. 16 Nov. 1770,

Læs mere

Christi Himmelfartsdag 1846

Christi Himmelfartsdag 1846 5281 1846 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46, fasc. 36, udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs

Læs mere

Hovedreparation af Rundetaarn 1822 - Tømmermesterens regninger

Hovedreparation af Rundetaarn 1822 - Tømmermesterens regninger Hovedreparation af Rundetaarn 1822 - Tømmermesterens regninger Rigsarkivet, Københavns Universitet, Den centrale økonomiske forvaltning Regnskaber udgiftsbilag (18.22.22) Transskriberet af Jesper Vang

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Sognefoged Af Leif Christensen, 12. juli 2010.

Sognefoged Af Leif Christensen, 12. juli 2010. Sognefoged Af, 12. juli 2010. E n sognefoged var før Kommunalreformen i 1970 en af amtman- den udpeget person som var autoriseret til at udøve en begrænset politimyndighed. Sognefogedbestallingen, som

Læs mere

uf dtute Hamle 3tøng? ti! Jmtmaii øg Jjdaml, il^ ful^nj og (lotltp, Itørttig tit Jll^mg, Hølfiqn, Jiiormarn, ptmarjta, Jmtenlrorg øg (Sltlpfrorg,

uf dtute Hamle 3tøng? ti! Jmtmaii øg Jjdaml, il^ ful^nj og (lotltp, Itørttig tit Jll^mg, Hølfiqn, Jiiormarn, ptmarjta, Jmtenlrorg øg (Sltlpfrorg, Uden Betaling. uf dtute Hamle 3tøng? ti! Jmtmaii øg Jjdaml, il^ ful^nj og (lotltp, Itørttig tit Jll^mg, Hølfiqn, Jiiormarn, ptmarjta, Jmtenlrorg øg (Sltlpfrorg, Gøre vitterligt: 3Sfter indgiven allerunderdanigst

Læs mere

2. Nøiere Underretning om Jord-og Bierggrundens Beskaffenhed, samt Situation.

2. Nøiere Underretning om Jord-og Bierggrundens Beskaffenhed, samt Situation. 2. Nøiere Underretning om Jord-og Bierggrundens Beskaffenhed, samt Situation. Naar man nøie betragter denne Egnes Beskaffenhed, kan man ikke vel bare sig for den Tanke, at den engang har staaet under Vand,

Læs mere

3die Helligtrekonger-Søndag 1846

3die Helligtrekonger-Søndag 1846 5253 1846 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46, fasc. 36, udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs

Læs mere

-4- andre nærværende end Jon Christensen, Sultenviig, der nu er borte for at hændte Fisk i Mæfiorden.

-4- andre nærværende end Jon Christensen, Sultenviig, der nu er borte for at hændte Fisk i Mæfiorden. A nno 1802, den 21de Junii, indfandt jeg mig, Peter Hanning Hammer, Sorenskriver i Senjens og Tromsøe Fogderie, paa gaarden Sletnæs, for i overværelse af de 2de edsorne Laugrettesmænd Ole Mathiasen, Giøvigen,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Kommunelæger Sct. Josephs Hospital Sundhedsvæsen Sygehuse Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 21. juni 1917 2) Byrådsmødet den 13. december 1917 Uddrag fra

Læs mere

Borris Seminariums oprettelse 1806

Borris Seminariums oprettelse 1806 Disk 198 1 Borris Seminariums oprettelse 1806 Regler for seminariets indretning undervisning og diverse regler Reg. Nr. C 642 A - 1 Christian den Syvende af Guds Naade Konge til Danmark og Norge de Venders

Læs mere

Skøde på Hjarnø og Glud Kirker 1788

Skøde på Hjarnø og Glud Kirker 1788 Skøde på Hjarnø og Glud Kirker 1788 Jacob Hanson til Ruugaard og Lyngsbechgaard, hands Kongelige Mayestæts Captain af Infanteriet kiender og hermed for alle vitterliggiøre at have solgt og afhændet, ligesom

Læs mere

De bortbøxlede Steders Navne og Stræckninger, m: v:

De bortbøxlede Steders Navne og Stræckninger, m: v: Copie Litr L: Extract Af de ved Østerdalens Foged Regnskaber fremlagde Designationer over og Gjenparter af Fogdernes Udstædte Bøxelbreve paa Strækninger i Almindingen, Hands Kongelig Majestæt tilhørende,

Læs mere

Geistligh Jordbogh offuer Hundborrig herrit. Anno 1596. Ved Severin Christensen, Skjoldborg.

Geistligh Jordbogh offuer Hundborrig herrit. Anno 1596. Ved Severin Christensen, Skjoldborg. Geistligh Jordbogh offuer Hundborrig herrit. Anno 1596. Ved Severin Christensen, Skjoldborg. I sin Beskrivelse over Thy, pag. 60, nævner Forfatteren Knud Ågård, der var Præst i Skjoldborg 1799-1806, en

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

125/1916 Undervisningsministeriet under 10 ds. tilskrevet

125/1916 Undervisningsministeriet under 10 ds. tilskrevet 125/1916 Undervisningsministeriet under 10 ds. tilskrevet Direktionen følgende: Ministeriet har Dags Dato anmodet Finansministeriet om at der paa Finansloven for Finansaaret 1916-17 som Tilskud til Etablering

Læs mere

Af: Kvindernes Underkuelse Stuart Mill

Af: Kvindernes Underkuelse Stuart Mill 5. Saa min Hu mon stande Til en Ven, en kjæk, Som med mig vil blande Blod og ikke Blæk; Som ei troløs svigter, Høres Fjendeskraal; Trofast Broderforbund! Det er Danmarks Maal. 6. Kroner Lykken Enden, Har

Læs mere

Kilde 1: Vejle Amts Avis 31. maj 1844

Kilde 1: Vejle Amts Avis 31. maj 1844 Kilde 1: Vejle Amts Avis 31. maj 1844 Kommentar til kilde 1: Forude ventede et kæmpe-lobbyarbejde fra mange sider. Nogle ønskede en bane, der fulgte højderyggen med sidebaner til købstæderne. Andre ønskede

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 390-1910)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 390-1910) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Biografteater Teater Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 20. oktober 1910 2) Byrådsmødet den 8. december 1910 Uddrag fra byrådsmødet den 20. oktober 1910 -

Læs mere

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

[Teksterne transskriberet og analyseret af Per Ole Schovsbo 1997 og 2014]

[Teksterne transskriberet og analyseret af Per Ole Schovsbo 1997 og 2014] 1 Kommercekollegiet Tyske sekretariat Diverse Linned- og Sejlmanufaktur 1773-97 nr 89 1) Niels Rybergs ansøgning 7/11 1786 2) Voelkers efterretning om Køng Fabrik 31/12 1786 Rigsarkivet [Teksterne transskriberet

Læs mere

1878-17. Stempel: FREDERIKSHAVN KJØBSTAD OG HORNS d. 6 Juni 1878 HERRED.

1878-17. Stempel: FREDERIKSHAVN KJØBSTAD OG HORNS d. 6 Juni 1878 HERRED. 1878-17 Stempel: FREDERIKSHAVN KJØBSTAD OG HORNS d. 6 Juni 1878 HERRED. Da det bliver nødvendigt at foretage en Afhøring ad en Christian Christensen, som har boet her i Byen. Skal være født d. 5 April

Læs mere

Middelfart Byfoged Politiprotokol 1844-1855

Middelfart Byfoged Politiprotokol 1844-1855 Middelfart Byfoged Politiprotokol 1844-1855 fol. 407b Aar 1853 den 16de Octbr blev Middelfart Kjøbstads Forhørs- Ret sat med undertegnede Retsvidner for at erhverve Oplysning angaaende et paa Huusmand

Læs mere

Charles Christian Kjær blev født i København den 25. august 1838 og døde den 10. april 1897. Han var grundlægger af vinfirmaet Kjær og Sommerfeldt.

Charles Christian Kjær blev født i København den 25. august 1838 og døde den 10. april 1897. Han var grundlægger af vinfirmaet Kjær og Sommerfeldt. Charles Christian Kjær blev født i København den 25. august 1838 og døde den 10. april 1897. Han var grundlægger af vinfirmaet Kjær og Sommerfeldt. Charles Kjær skrev dagbog i årene 1853-1854, dvs. også

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Fru Inger til Østeraad. 1. versjon, TarkUiB NT280r (rollehefte, Jens Bjelke)

Fru Inger til Østeraad. 1. versjon, TarkUiB NT280r (rollehefte, Jens Bjelke) Fru Inger til Østeraad 1854 Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Ingrid Falkenberg, Bjørg Harvey, Stine Brenna Taugbøl 1 Jens Bjelke, svensk Befalingsmand i «Fru Inger

Læs mere

Afhøring Hanne Marie Christine Nielsen der er mistænkt for at føre et løsagtigt Levnet (Generalieblad 4954)

Afhøring Hanne Marie Christine Nielsen der er mistænkt for at føre et løsagtigt Levnet (Generalieblad 4954) Politiets procedure i København, når en kvinde mistænkes for at leve af at prostituere sig. Københavns Politi Hovedstationens 3die Afdeling d. 29. Juli 1898 En Advarsel af Frederiksberg Politi Oktober

Læs mere

2den Advents-Søndag 1846

2den Advents-Søndag 1846 5319 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1846-47, fasc. 37, udgivet februar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs Fond

Læs mere