Lenvik Sognepræsts Kopibok

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Lenvik Sognepræsts Kopibok 1776 1830."

Transkript

1 Lenvik Sognepræsts Kopibok ( Statsarkivet i Tromsø) sd. 535 Skrivelser Embedet vekomende. NB! I min Formands S.T. hr. Proest Schielderups Tid er ialt heranført, men da Bogen ogsaa hertil er authoriseret, og det som i visse Maader være nyttigt for en Eftermand, har jeg begyndt dermed. Krogh.

2 Til Missions Colleg. dat. 28. Martii. Forslag, om 4 rdl. Tilleg for Klokkeren til hans Skole løn, og Forespørsel om ej Skole Kassens Fond matte henlegges til Fattig Kassens. Samme blev indberettet til Biskoppen, som i Skrivelse av 19. Maji udtrykte sin Misfornøjelse over dette Forslag. Men ved Brev fra samme 4. Nov. blev mig communiceret et høje Collegii Resolution derpaa av 11. Oct., hvormed fastsattes, at Skole Kassens Beholdning ej maae inddrages i fattig Kassens. Den befaler i Følge Skoleplanen fra Amtmanden eller Fogden, aarlig at faae opnævnt visse Mænd til at indkassere det paa Almuen lignende contingent -og at indgive Rectancs Liste, da Restancerne ved Exsecution inddrivet. Der paalegges mig videre, at opsøge og undervise duelige Subjekter. Hvis nogen derfor vegrer sig, skal det til Amtmanden indberettes, foruden andre tvil ved Skole og Fattig Væsenet mod Anordningen. Klokkeren tillegges 4 rdl. i sin Skole Løn fra 1. Maj 1783, dog uden Følger for Efter manden. 2. Fra Provsten Kildal dat. 19. April. Om at betale Mad. Bergh hendes Pension 20 rdl., om Kirkens Beholdning, samt fremsende hendes, saavel som Klokkerens Qvittering for de 6 rdl. Skoleholder Løn in triplo, samt Forholds Attester for begge in triplo. Schema til Kirke Regnskabet. 3. Fra Provsten Kildal dat. 1. Maj.

3 4. Til Misions Colleg. dat. 10. Maj. Forslag angaaende Tiendens nøjagtigere Hævelse av den her i Sognet fiskende Sild, samt dem i Waagen avlede Fisk av folk herfra Sognet, hvorpaa dets Resolution av 11. Oct. ved Skrivelse fra Biskoppen av 4. Nov. faldt saaledes, at det angaaende Fisketienden skal have sit forblivende ved Forordn. av 1710, og at sd. 536 alle Muligheder mod samme skal andrages til Amtmanden. 5. Til Provst Schielderup dat. 20. Maj. Forespørsel, hvorledes Thiems. Borgerne Joen Norman og Elias Hoff intet svarer meer i Tiende end Regnskaberne udviiser, og dog indkiøber Tør fisk, hvorav ingen Tiende forhen er svaret, men av dem oppebæres. Svaret herpaa av 22. Maj var, at naar saadant kunde bevises, burde de efter forordn. av 1710 actioneres. Provsten har ikke kunde komme derefter. Accorden er fastsat mellem Thms. Borgerne, hc. Fabricius og hr. Foged Wang. Under samme dato blev Copie Bogen mig tilsendt. Provsten foregiver min Tilladelse at beholde den saa længe. Denne erindrer jeg ej at fore givet foren. 6. Til Biskoppen dat. 19. July. Aarsagerne til mit forslag om Skolekassens henleggelse til fattigkassen. 1. Deres Forretning, som her almindelig ere Skoleholdere, er av liden Vigtighed, da de almindelig ej kan bibringe Ungdommen større Lys og Indsigt i Kristendommen. 2. landets Beliggenhed og øvrige Omstændigheder giør det meget vanskeligt for Skoleholdere at..?.. dem forønskede Nytte. 3. Uagtet de Skoleholdere her før har været, spores dog i Lenvigs Sogn den yderligst Vankundighed. 4. Ved forespørsel har ingen anmeldt sig til Skole-

4 holder, faa ere dertil dygtige, og iblant disse have de fleeste større Fortienester av andet Næringsbrug. Ved samme Skrivelse tilkiendegives, at ingen i min Formands Tiid har været Catechesation underkastet, uden ukonfirmerede, at jeg har tilholdet forældre at sørge for deres Børns Kundskab og Gudsfrygt, at jeg i Prækener har foreholdet dem Vigtigheden av denne Pligt, at jeg har ladet de forsømme leye tiltale, og at alle ugivte, konfirmerede og ukonfirmerede har maattet fremstille sig til Catechisation, at Jeg gierne skal giøre min Flid for at faae Skoleholder anskaffet, og at jeg intet skal forsømme til Ungdommens bedre Oplysning. Skolekassens fond, hvis kun Biskoppen ved Brevet av 19. Maj havde efterspurt angives, og da han i samme Brev havde forbudet mig, at røre dem forsikkres, at ham intet skal frygte for saadan dumdristig Frekhed, men at dem gierne skal overleveres Provsten, om hs. Højærv. troer den da at være i sikkrere Hænder Copie Til Provst Kildal dat. 9. April. Uden at det maae ansees fra en ufordelagtig Side, eller at jeg vil anmasse mig noget av den Myndighed, som tilhører Deres Provstelige Embede, tager Jeg mig herved den ærbødige Frihed at forespørge Dem om følgende: sd om Uddeelingerne av h...?.. Gave Bøger ere ophørte. Jeg har ingen i min Tid modtaget, og Almuen har giort forespørsel derom. 2. om Aarsagen, hvorfor Collections Listen av Gaver til de Islandske Præster er gaaet Lenvigen forbie, da der efter Rygtet forrige Aar har passeret omkring

5 til enhvers Paategning. Stor er ikke min Formue, men noget har Jeg dog at overlade til mine trængte og værdige Medbrødre. 7. Til Missions Coll. dat. 15. April. Forestilling om Præstegaardens Istandsættelse; Enten Colleg. vil give et Tilskud til samme, hvilket maatte gotgiøres min Eftermand i de øvrige Huses Kiøb, eller Jeg at bygge, og naar Jeg har forbedret efter dem sidste Besigtelses Forretning, da at maatte være frie for Aabods Svarelse til min Eftermand. Besigtelses forretningen fulgte indlagt med en Copie. 8. Fra Proest Kildal dat. 16. Apr. indeholder Svar paa mit Brev under No. 6...?.. donation ophører ej - Tilforn bleve disse Bøger ulige uddelte, hvortil Proesten formoder eller gietter Aarsagen at være den større eller mindre Credit, hvori man stod hos den forrige foresadte - Forrige erholdte ham 4 Bibler, hvorav 2 bleve uddeelte i Bergs, 2de i Torschens Sogn - Lenvigs Sogn har at vente 2de, saasnart flere indløbe. Collections Listen for de Islandske Præster er hidindtil..?..dio av Provsten underholdt for visse raisons, naar den circulerer skal den vorde mig tilsendt til Paategning. 9. Til Provst Kildal dat. 13. July. Tilsendt Forhøret over Rasmus Faber og Hustrue, som findes anført i Ministr. Bogen fol. 231 og recommenderet Sagen til Skilsmisse Doms Optagelse. 10. Til samme dat. 19. July. Angaaende Skoleholder i Lenvigs Menighed, hvortil opnævnet Kristopher Jørgensen og Johan Johannesen. Da disse ikke selv haver Lyst dertil, ombedes Hr. Provsten at kunde formaae nogle duelige av sin Menighed dertil, hvis de..?.. at ham da til Amtet vil indberette de 2de Angivne, for at tvinge dem til at

6 antage sig samme Embede. Do. et Brev av samme dato med Kirke Regnskaberne, Mad. Berghs Qvittering for de 20 rdl. Extraord. Pension fattedes, fordi hun efter Anmodning ej havde tilsendt mig samme og modtaget pengerne. 11. Til Amtmanden dat. 24. Novbr. Om en nærmere Besørgelse av Fattig Væsenet, hc. 1. at enhver maatte anvises deres Lægd, hvor de i en vis tid kunde have nødvendig Pleje. 2. at de udenfor Bondestanden maatte tilpligtes at betale hver sin Kontingent, hvormed Klæde tillige kunde anskaffes for de arme. Tilsidst erindres, om Amtmanden vil paalegge Nogen at være Skolemester. sd Til Laugmand Rist dat. 4. Febr. Om at bevilge Kirkens Reparation efter vedfølgende Besigtelse; og antage samme Reparat. gyldig, om dem skulde overstige 30 rdl. 13. Til Miss. Colleg. dat. 24. Febr. Svar eller videre Forestilling i Anledn. av dets Resolut. av 4. Dec. s.a. hvorved det beordrer Laugmand Rist at udtælle mig 200 rdl., imod at jeg udstæder en prioriteret Pante Obligat. i mine Kiøbte Eyendoms Huse, hvilke jeg av Pr. Schielderup modtog for 96 rdl., og de øvrige som Jeg 104 rdl. kunde opbygge. Jeg forespørger el. 1. om den nye Koe Fiøs og Stald, der nødvendig maae opbygges ej skal komme

7 i Betragtning ved denne Obligat. naar nemlig den mig for den forrige Fiøs og Stald tillagte Aaboed 9 rdl. 3 mrk. 8 sk. er fradraget. 2. om ej de nødvendige Bekostninger paa de gamle Ejendoms Huse, dem Jeg kiøbte av Hr. Provst Schielderup, ogsaa maae paasees ved den udstedende Obligation. Uden disse tvende Vilkaar bevilges, vil Jeg ej omtage de 200 rdl. Endelig anmodes Colleg. om at laane mig disse 200 rdl. imod Obligation i min Kiøbte Eyend. Huse..?.. som de nu befindes, og den nye Bygning. 14. Til Biskoppen dat. 22. Febr. hvori communiceres..?.. Indholden av Brevet til Mss. Colleg. og tillige Amtmandens Svar paa mit S.?. 24. Nov. f.a., der indholdt at ham ingen efter sit Embede kunde tvinge til at være Skolemester. 15. Fra Biskoppen 4. Apr At Provsten maae undersøge Kirke Regnskaberne med deres Bilagens Rigtighed, og give de Paategninger som findes fornøden, dog uden Stiklen, men med Beskedenhed. Regnskaberne skal derfor betienelig til Provsten indsendes, paa det Præsterne kan besvare hans Antegnelse. No. 16. Fra Colleg. 22. July Tilladelse, at Hr. Provst Schielderup maae have det Gravsted i Lenvigs Kirke, hvor hans 3de Børn ligge begravet Besvaret Hans Høyærværdigheds Biskoppens Omsendte Deliberations Poster

8 angaaende Skole-Væsenet Febr. 1te. Angivet for Amtmanden alle de Spedalske som ere i Sognet Feb d. 9. Julii til Hr. Biskop Schønheyder. Meldet noget om Manglerne i Skolevæsenet i Lendvigs Præstegield. Anmodet ham om en Opmuntring..?.. sd. 539 Besigtelse av Lendvigs Kirke. 1793, d. 20. Oct. blev Lendvigs Kirke, i Overværelse af Stedets Præst ved Medhielperne og 2de bygningskyndige Mænd besigtet: 1. Indvendig. Hvor a. Gulvet i Skriftehuset fandtes udueligt, og et nyt Guld ansaaes fornødent. Tillige behøver Døren til Kirkegaarden og Vinduet i Skriftehuset Omflyening, da man nu ikke sidder frie for Sneefog. b. Gulvet i Kirken trænger paa mange Steder til Reparation. c. I Vaabenhuset maae ogsaa lægges nyt Gulv, da det forrige er gammelt og forraadnet. d. Til at anbringe mere Lys i Kirken ansees et Vindue i det Vestre Røst af Kirken at være fornødent. 2. Udvendig. Hvor a. den største Deel af Kirkens Søndre Kors behøver nye Bordklædning. b. Kirkens Tag mangler 200 Pander. c. Taarnet maae tiærebrædes, og Bordklædningen paa samme, saavidt fra Kirkegaarden var at see, da man ikke kunne komme derop, for at besee det, behøver Forbedring. Endelig d. behøver Kirken overalt at overstryges med Farve. Til denne ikke ubetydelige Reparation ansaae Besigtelsesmændene, efter

9 beste Skiønne, at ville medgaae circa: rdl. mrk. sk. 30 Tylter 5 Al. lange Bord, som efter nu værende gangbare Priis i Malangen, vil koste, hver Tylt i det ringeste til 7 mrk Tylter 8 Al. Tømmer, à 2 rdl Til at frembringe dette til Kirkestædet udfordres 4 mand, for hver 2 rdl og en Baad Spiger vil vel koste Tagpander vide Besigtelsesmændene ikke at angive nogen Priis paa; men vil vel komme til at koste omtrent Til Kirkens Maling vil medgaae: 1 Td. Bruunrød, som bemældte Mænd heller ikke kan skiønne Prisen paa; men kan vel ansættes for Td. Tran, à 9 rdl Til Taarnets Brædning 1 Td. Tiære Til Reparationens Fuldførelse vil 4 Mands Arbeide i 3 Uger omtrent udkræves. Disse gives, naar de arbeide paa egen Kost, dagl. 2 mrk. 8 sk., som for 3 Uger eller 21 Dage, bliver par Vinduer vil komme til Til sammen Til Slutning tilføies denne Forretning: at, da der mangle Porte til Kirkegaarden, og det ville blive en ubetydelig Bekostning, om disse, af de til denne Reparation anskaffede Materialier nu bleve forfærdigede; saa indstilles det til Høivedkommendes gunstige Resolution; om disse saaledes paa Kirkens

10 Bekostning matte vorde istandsatte. Saaledes at være passeret, og alt, efter beste Skiønne, anført, bekræftes herved. Lendvigs Præstegaard den 21. Oct G. Berg Christopher Olsen Olderen. Guldbrand Tharaldsen Grønjord. Ole S. Grundvog. Ole O. Findjord. sd. 540 Til det Kongelige Missions Collegium. d. 20. Januar. Iblandt de Bekymringer, som almindelig møde unge Embedsmænd, der komme til fremmede Egne, er den for at faae en beqvem Boepæl, den første. I denne Henseende er der, ved Regieringens milde Omhu sørget for Præsterne og en Deel andre Kongelige Embedsmænd. Og paa det der tillige kunde følge de Præsteboeliger udnævnte Gaarde de meest fornødne Huse, saa har N.L ,1 befalet: Hvorsomhelst det haver været af Alders Tiid sædvanligt, skulle Sognemændene for deres Sognepræst bygge og ved Magt holde trende Huse, som ere: en Borgestue, et herrekammer og en Stald, o.s.v. Men nu ere der, siden Lovens Publication, ved adskillige Præstekaldes Deling, flere Præstegaarde blevne til, hvorpaa denne Lovens Artikel ikke kan anvendes, og hvormed altsaa ikke overleveres fra Mand til Mand andre, end de i Landet brugelige Bondehuse. De øvrige, baade til Iboelse og til Reisendes Modtagelse uundværlige, Huse maae kiøbes. Blandt dette sidste Slags Præstegaarde er ogsaa Lendvigens i Senjen under Finmarkens Amt. Denne Gaard tiltraadde jeg, som allernaadigst beskikket Sognepræst til Lendvigens Præstegield, i afvigte Aar Ikkun eet Huus, et, saakaldet, Herrekammer, følger Gaarden med de sædvanlige Huse til en Bondegaard? En, atter saa kaldet, Daglig-Stue med Kiøkken og et andet lidet Kammer maatte jeg ved Kiøb beholde. Men alle disse Huse bleve flyttede hertil, som gamle, for 40 Aar siden, af sal. Provst Irgens. De ere nu saa skrøbelige, at de

11 ikke kan modtage Reparation, og den saa kaldte Dagligstue og Herrekammeret, ubeboelige. Jeg eier saaledes om Vinteren ikke saa meget Huus, at jeg kan modtage en Reisende, uden at overlade det lidet Kammer, hvori jeg selv holder til. Dersom jeg derfor skal tænke at boe her end een Vinter, bliver det uundgaaeligt for mig at bygge. Men hertil vil Embedets Indkomster ingen Hielp give. De strække ikke længere end til tarveligste Udkomme. Laan ved jeg ikke at faae hos nogen privat Mand. Og om jeg end kiendte Udveie dertil, saa kunde eller mit Boe, ved muelige Dødsfald eller Forflyttelse ikke taale at lide det Tab, som ved nyebygte Huses Salg da vilde være uundgaaeligt. Uvis desuden, om en Eftermand havde Evne til at kiøbe dem; men dette kunde i al Fald formodes, at den halve Deel af det, hvad en saadan Bygning havde kostet, ved Salg efter nogle Aar ville blive tabt. Disse Betragtninger have bragt mig til at fremkomme til det Kongel. Missions Collegium med følgende min underdanigste Ansøgning og Forslag: 1. At det Kong. Missions Collegium vilde høigunstig tilstaae et Laan af Missions Cassen, for, ved dets Hielp, at opføre 2 Stuer med Kammer og et Kiøkken med Spisekammer og Lofte, for hvilken Summa, som jeg anseer, ville beløbe til circa 200 rdl. Missions Cassen maatte modtage Forskrivelse i bemeldte Bygning, paa de Vilkaar: at hver Præst her paa Stedet betalte til rette Forfaldstiid de aarlige Renter til Missions Cassereren, og, ved Fratrædelsen fra Kaldet, afbetalte 50 rdl. paa Capitalen, for hvilken sidste Sum hvers Naadens Aar skulde være Borgen, indtil at den hele Laanesum saaledes var tilbagebetalt. 2. At et Kongeligt Reskript maatte udvirkes, efterat denne Bygning saaledes sd. 541 var istandsat, at den skulde følge Præstegaarden, og af Præsten og Almuen

12 vedligeholdes, og overleres fra Mand til Mand aabod før, hvilket Kong. Reskript tillige maatte paalægge Præsterne det under forrige Post under-danig foreslagne Vilkaar angaaende Renternes Erlæggelse og Afbetaling paa Capitalen. Paa denne Maade kan Præstegaarden her paa Stedet vorde forsynet med de nødvendige Huse. Præsterne vil derved, efter mit Skiønne, meget vinde, og Missions Cassen aldeles intet vove, hvilket giver mig saa meget større Grund til, underdanig at bede om og haabe det høikongel. Missions Collegii naadige Samtykke til det her af mig underdanig giorte Forslag og Ansøgning. Hvad denne Bygnings Opførelse angaaer, da vil jeg forbinde mig til, efter mueligste Evne, at sørge for, at alle Materialier, som her paa Stedet kan tilveiebringes, kunde blive anskaffede for den billigste Priis. Ogsaa har en Deel af Almuen tilbudet sig at ville være behielpelig, baade til at faae det fornødne Tømmer Hugget og transporteret til Kirkestedet. Jeg ville selv, ved mine Folk bidrage det muelige fra min Side, for at spørre Arbeidere ved Optømringen. De indkomne Regninger fra Tømmermænd, Haandværkere og andre maatte samles, og deres Sum af Missions Cassereren udbetales. Min yderlige Trang til den ansøgte Hielp er alle dem, som ere her omkring, bekiendt. Den opfordrer mig til, end at nedlægge en ydmyg Bøn for det høikong. Collegium, at jeg saa betimelig kunde vorde forsynet med Løfte om den ansøgte Understøttelse, den jeg, paa Grund af det anførte, underdanig haaber, at jeg til anstundende Sommer kunde giøre Anstalter til de fornødne Materialiers Tilveiebringelse, og, før Vinteren kommer, at kunne fange an med Bygningen. underdanigst G. Berg

13 Til Hr. Provst Steen. d. 20. Jan. Sendt ham ovenstaaende Ansøgning til Anbefaling og videre Fortsendelse til hr. Biskop Schønheyder. Til Hr. Biskop Schønheyder. d. 20. Jan. Fra Provsten Hr. Steen vil formodent. med denne Post indkomme en Ansøgning fra mig om et Laan af Missions Cassen til de nødvendige Huses Opbyggelse her paa Præstegaarden. Jeg har raadført mig med bygningskyndige Mænd om at faae disse gamle Huse reparerede; men alle raade til, at de maae nedrives. Skal dette skee, saa gaaer det over min Evne at reise dem igien. Jeg har derfore været Nødsaget til at tænke om Hielp andensteds fra til at faae dem opbyggede; og det var mig meget magtpaaliggende, tillige at kunne udfinde en Maade, hvorved Præsterne i dette ringe Kald kunde befries fra den Byrde, ved Tiltrædelsen at kiøbe de meest nødvendige Huse. Dette kan skee, naar det Kong. Missions Collegium vil bifalde det af mig giorte underdanige Forslag, ved et Laan af Missions Cassen, hvilket ikke udbetales, uden efter Missions Cassereren tilstillede Regninger. I gode Kald, hvor en Mand af Embedsindkomster kan sættes i Stand til at afbetale Gield, lader det sig giøre, at saadanne Huse gaae i Salg fra Mand til Mand; men i et saa ringe Kald, som Lendvigen, der ikkun er et Promotions Embede for unge Studenter, som almindel. ingen Formue eie, er det alt for trykkende, sd. 542 foruden den Gield, som Boesætningen kræver, tillige at sættes i Vidtløftigheder for Huse at boe i. Og faaer man dem end, saa ere de ofte i saa skrøbelig Forfatning, at de kræve bekostelige Reparationer. Der er intet Baand, som tvinger en Præst til at vedligeholde Huse, som han selv eier. Ere de nu dertil gamle, saa forleder den Hollandske Troe: At det varer vel i

14 mine Dage, mangen Eier til at lade dem reent forfalde. Dette er bleven disse Huses Skiebne. Sal. Provst Irgens var den første, som flyttede Præstegaardens Huse til Lendvigen. Hans Formænd boede 1/4 Miil fra Kirken i Kaarvigen, som ligger under Præstegaarden. Husene vare, efter Sigende, byggede af en Præst til Hillesøen Hr. Rasmus Schielderup, som formodentlig, før Lendvig, med Tillæg af Hillesøe, blev giort til et Pastorat, formodentl. har betient ved Lendvig for Pastor i Astafiorden, hvorunder det da var et Annex. Siden Provst Irgens's Tiid have disse gamle Huse staaet her nogenledes vedligeholdte, indtil Hr. Provst Krogh kom hertil. Han ansaae dem ikke Reparation værde; men byggede en nye Stue med Kammer og Kiøkken, hvori han boede. Min Formand Hr. Klæboe kiøbte denne Bygning af Hr. Provst Krogh for 200 rdl. Denne staaer her endnu for Hr. Klæboes Regning; men den er baade slet opført, og desuden sat saa langt fra de andre Huse, at jeg ikke, om jeg havde Penge at kiøbe den for, vil blive Eier deraf. I al den Tiid fra Hr. Krogh kom hertil og til nu, som er henved 12 Aar, ere de gamle Huse hverken vedligeholdte eller forbedrede, hvoraf det er let at slutte, at de maae være i en skrøbel. Tilstand. Dersom det Kong. Missions Coll. derfor ikke vil bevilge det ansøgte Laan, nødsages jeg til at lade de gamle Huse blive staaende som de ere, og at udsætte mig for den al den Ubehagelighed, som aabne og faldefærdige Hytter daglig give deres Beboere. Jeg vil da engg. forlade dem, med den Trøst, at jeg har giort, hvad der stod i mine ringe Evne, ansøgt Formaaendes Hielp; men nægtet den, været nødt til at lide, og lade mine Eftermænd lide med mig. Dog trøster jeg mig dermed, at M. Coll. ikke kan være mere ubarmhiertig mod mig, end mod Hr. Provst Krogh, hvilken det ved Resolution af 4. Dec tilstod 200 rdrs. Laan i hans nye opførte Bygning, som han dog siden, af mig ubekiendte Aarsager, ikke modtog. Jeg anbefaler min Ansøgning til Deres Høiærværdigheds formaaende Understøttelse, og beder, ærbødigst, at Deres Høiærværdighed ville føie den

15 Bevaagenhed til, at tilveiebringe mig Collegii Resolution saa hastig som mueligt, at jeg kunde giøre Begyndelse med Bygningen til anstundende Sommer. G. Berg. Erklæring Ang. Enkegaard for Lendvigs Kald. confr. pag. 79. foran. d. 15. May. Da dette Circulaire har havt saa mange andre Breves Skiebne, at det er blevet opholdt næsten 4. Maaneder paa Veien; saa maae dette tiene til Undskyldning, hvorfor min Erklæring maaskee blir den sidste af det ganske Provsties Præsteskabs. Men herfra til Sagen. For Lendvigs Præste-Enker er ingen Gaard udlagt til Enkesæde. Her er til Embedet heller intet beneficeret Gods. Skal derfor Enkegaard perpetueres for dette Kalds Præste-Enker, maae den udtages af det Strøegods, som her i Sognet findes af det Præstens til Trondenæs og Sand beneficerede. Den første har det meste af samme her i Sognet. Og da af Sands Mensale allerede er sd. 543 udtaget Enkegaard for Tranøe Præste-Enker, saa bør jeg forbigaae en af bemeldte Kalds til Enkesæde ellers beleilig situeret og god Jord Sletnæs. Vel har jeg i et Brev til Deres Velærværdighed Hr. Provsten, tilforne givet mine Tanker tilkiende i denne Sag, og da givet Anslag paa Gibostad, Deres Velærværdighed beneficeret; men da den halve Part er nyelig før denne Cancelliets Anordning bortbøxlet til en Mand, som paa samme Sted, efter Kong. Bevilling har etableret et Giæstgiverie, saa anseer jeg denne Gaard anden halve Deel for en ubeqvem Boepæl for en Præste-Enke, siden det desuden er bekiendt, at Husene paa denne Part ere aldeles forfaldne.

16 Af den Aarsag maae jeg, efter nøiere Overveielse, giøre Forslag paa Gaarden Leichenæs, som ogsaa er Deres Velærværdighed beneficeret, og skylder med Bøxel og Landskyld 1 Vog 1 Pd. 6 Mrk. Fiskes Leie. Den beboes af 2de Opsiddere, hvilke begge for ikke ret lang Tiid siden af Hr. Provst Falster have erholdet Bøxelbrev paa samme for deres og Koners Livs Tiid. Og da denne Gaard baade er vel bebygget, og tillige er god til Kornavl, dertil ligger ikke ubeleilig; saa er min underdanigs Formening, at bemeldte Leichenæs Gaard kunde ansees for den beqvemmeste til Enkegaard for Lendvigs Kalds Præste-Enker, hvilket saaledes henstilles til Vel-ærværdige Hr. Provsts bedre Bedømmelse, og derefter giørende Forestilling. Berg. Erklæring i Anledning af Antegnelserne i Missions Cassererens Regenskab over Missions Cassens Indtægt og Udgift fra 1. May 1790 til Aarsdagen 1791, forsaavidt disse Antegnelser vedrører Præstenes i Senjen deres Kirkeregnskaber: d. 27. Junii. Hvad de mig communicerede Antegnelser i Missions Cassererens Regnskab fra 1. May 1790 til Aarsdagen 1791, angaaende de Senjenske Præsters Kirkeregnskaber i Almindelighed, anbelanger, saa er, i Henseende til samme Antegnelser, hvorved erindres 2de Poster i Missions Collegii Decision paa Antegnelser i Missions Casserer Regnskabet fra 1. May 1787 til 1. May 1788, neml.: a. At Kirkeværgens Attester maatte vedlægges Kirkeregnskaberne om Kirkens Indtægter ved Klokkerens Brug ved Begravelser og Brylluper, Tiendens Rigtighed i Henseende til Qvantitæten etc. b. At der, i Henseende til Omkostningerne ved Kirketiendens Modtagelse, Opveining og Henpakning samt Indskibning i Jægten, kunde fastsættes en vis bestemt aarl. Udgift i

17 Kirkeregnskabet, min underdanige Formening om samme følgende: a. I Henseende til 1ste Post om Kirkeværgernes Attester etc. Kirkeværgere skulde rigtig nok i Følge N.L og ligesaavel paa Landet, som i Kiøbstederne være anordnede. Denne Anordning om Kirkeværgere skede, da Kirkenes Indkomster tilhørte Kongen, og blev formodentl. anseet nødvendig til at berigtige de aarl. Regnskaber, som for Kirkernes Indtægter og Udgifter indsendtes til de da beskikkede Kirkeskrivere. Siden, da Kirkerne paa Landet, deels ved Salg, deels ved Forlehning, som de Nordlandske Kirker, ere blevne Privates eller offentlige Indretningers Eiendom, er denne Indretning ophørt paa Landet, hvilket gives Bifald i Forordn. af 13. Aug Art. 12, af den Grund, at enhver burde paasee og indkræve sine Indkomster, sd. 544 uden dermed at være Almuen til Byrde. Til den Ende har formodentlig Missions Collegium antaget en Casserer eller Regnskabsfører over Kirkernes Indtægter og Udgifter i Nordlands Amt. Men det er, ved hvilken Befaling er mig ikke vitterligt, bleven Præsterne i Senien, ex officio, paalagt, at forfatte aarlige Regnskaber over Kirkernes Indtægter og Udgifter, som aarlig indsendes til Provstens Revision. Efter saadan vedtagen Indretning er, saavidt jeg veed, ingen Kirkeværger udnævnte i Senjens Provstie, uden Præsterne burde derfor ansees. Og af denne Aarsag indseer jeg ikke, hvorledes denne Missions Collegii Decisions Post eller Revisors senere Antegnelser kan efterkommes. Præsterne have, som offentlige Embedsmænd, der bør have sidem publicam, modtaget Kirkens Tiende og de Indtægter, som ellers kunde komme Kirken til Gode, og derfor aflagt Regnskab; og Missions Collegium har formodentl. havt den Tillid til deres Redelighed, at de ikke vilde være nedrige nok til at giøre sig nogen Fordeel(og saare liden maatte der blive) til Kirkernes Skade.

18 Hvad der nu kan være Aarsag til Formalitæter, under hvilke de synes at indskrænke sin Tillid til os, veed jeg ikke; men det maae formodentl., da intet skeer uden Aarsag, ogsaa have sin Grund. Dog bør man, saavidt mueligt, ønske sig befriet fra Mistanke om Egennytte, hvortil jeg siden skal give min Formening tilkiende. Ellers maae jeg ved denne Post erindre: at, for Klokkernes Brug ved Brylluper og Brudevielser, haver her i Lendvigs Sogn intet været betalt, da Almuen selv har anskaffet den ene Klokke, og desuden synes ikke uden Grund at kunne ansee begges Brug, om de end vare Kirkens Eiendom, som en ringe Erkiendtlighed for den aarl. Tiende-Afgift, de svare til Kirken, uagtet dette vel intet Medhold findes i Loven. b. I Henseende til 2den Post om Omkostninger ved Kirketienden etc. Det vil dependere af enhver Præstes længere eller kortere Vei til Jægten, hvad Omkostninger der vil medgaae til Fisketiendens Indskibning. Men i denne Henseende kan ingen vis Transportløn bestemmes. Da Jægtebrug ikke er perpetueret til noget vist Sted; men kan, efter Almuens og Eieres Foreening, forandres efter Leilighed, og Skipper etableres i Aar, hvor ikke tilforne; saa maae enhver Sagkyndig let kunne indsee det Urimelige deri. Men da der desuden, ved saadanne Omkostningers Anmeldelse i Kirke-regnskaberne, af hver agtpaagiven Regnskabsfører bør meldes, hvor lang Vei, og ved hvor mange Mænds Hielp et opgivet Qvantum Fisk er transporteret til Jægen, saa maae jo dog Provsten, som seer og læser dette, og selv boer i Landet og kiender Landet, kunne skiønne, om en Præst her har giort Kirken eller Missions Cassen Uret, og hans Paategning om det Anførte Rigtighed eller Urigtighed gielde ligesaavel, som en anden Mands. Hvad andre Omkostninger der skal være ved Kirketienden, veed jeg ikke. For at modtage den, troer jeg neppe nogen beregner sig noget. For at bevare den, saavel Fiske- som Korn-Tienden finder jeg, ligesaa lidet som for det første, noget anført i noget Kirkeregnskab

19 for Lendvigs Kirke; af dem, jeg har for mig fra 1730 til sidstafv. Aar. Efterat jeg saaledes postviis har besvaret eller tilkiendegivet mine Tanker i Anledning af førmeldte Missions Collegii Decisionsposter og sammes derpaa grundede sildigere Antegnelser; saa vil jeg paa samme Maade tilføie mit underdanige Forslag om, hvorledes baade Missions Cassen kunne betrygges, og Kirkeregnskabsførerne da till. befries for Mistanke om Egennytte: sd Kirkens Indtægter bestaar i a. Fiske- b. Korn- og c. Koe-Tienden - Jeg taler om Lendvigs Kirkes - Ved sieldne Hendelser kan Kirken tilfalde noget for Begravelser under Kirkegulvet; men denne Indtægtspost vil og bør vel snart bortfalde. Hvad nu a., Fisketienden angaaer, saa modtages Tienden af den Fisk, som drages i fremmede Fiskevæhre, ved Fiskens Hiemhenting, da enhver Baads Høvedsmand bringer den der værende Tiendetagers Beviis med sig, hvor meget Tiende der er ydet, og altsaa hvor meget den halve Part, som Kirke og Præst paa hvert Sted skal have, beløber til. Den Fisketiende, som falder hiemme, modtages af Opsidderne paa de Steder, hvor Almuen ligger til Roer For nu at betrygge Missions Cassen for Tab, og Præsterne for Mistanke i denne Post, er min Formening denne: at Fogden eller Sorenskriveren maatte paalægges, ved Vaar-Tinget at udspørge Laugrettets Underretning om, hvor mange Baade der havde af hvert Sogn roet uden Sogns, og gratis give hver Præst den derom erhvervede Efterretning i en Attest til Bilag ved sit Regnskab. Naar denne nu var her, og Tiendesedlerne for hver Baad fulgte med Regnskabet, saa seer jeg ikke, at nogen dolus malus ved denne Indtægts Post kunde bagaaes. Angaaende Hiemme-Fisketienden, som i dette Præstegield er saare ringe,

20 maatte enhver Tiendetagers Bevis med 2de Mænds Vitterligheds Attest, kunne passere til Sikkerhed. Det følger heraf, at, ved Opskibningen i Kiøbstæden, maatte Kirketiendefisken optælles, hvilket Kiøbmanden, som udsteder Attesten om Fiskens Priis, kunde foranstalte paa Kirkens Bekostning. Om Kirken herved end tabte noget, saa kunde man dog have den Fornøielse, at tælle, hvor mange Tiende-Fiske hver Kirke havde aarlig. Saaledes er jeg da kommen til Rette med Fiske-Tienden, i Henseende til dens rigtigste Oppebørsels Maade, og det derefter for samme aflæggende Regnskab. Men b. og c. i Henseende til Korn- og Oste-Tienden møder større Vanskelighed, da den her ikke, i Følge Lov, angives ved noget almindeligt Tiende-Møde, hvorfra best kunde skaffes Attest om sammes Rigtighed. Men jeg troer dog, at naar Almuen blev opbudet til visse Dage at angive deres Tiende, og Medhielperne tilholdte at være tilstede saadanne Dage, som kunde være 2 à 3 Søndage efter Prækenen, saa kunne Kirken og Præsten ved disses om den da angivne Tiendes Beløb udstedte Bevis vorde vel betryggede. 2. Til Bevis for de Omkostninger, som maatte medgaae til Fisketiendens Transportering til Indskibningsstedet, holder jeg for, at det var her best: at gaae den gamle slagne Vei, uden at fastsætte nogen aarl. Afgift pr. Vog, thi den kunde efter mine Tanker, efter Stedets lokale Beskaffenhed ikke finde Sted, neml.: at man fremlagde Tiendeførernes Qvittering for deres Arbeide. Det skeer jo ved alt andet Arbeide, ved Reparationer og Opbygninger af Kirker, etc., hvorfor skulde de her være mindre paalidelige? Disse ere mine ringe Tanker ang. omrørte Decisions Poster. De bleve vidtløftigere, end Sagens Vigtighed krævede dem. Formalitæter ere, vel brugte, gode; men ofte blottes deres Svaghed, og de gavne da aldeles intet, naar de kun anbringes for at bryde Folk, som have andet at bestiles, end at svore paa dem. Berg.

Stoormægtigste Monarch. Allernaadigste Arve Konge og Herre!

Stoormægtigste Monarch. Allernaadigste Arve Konge og Herre! Stoormægtigste Monarch Allernaadigste Arve Konge og Herre! Deris Kongelig Majestet har det allernaadigst behaget udi sit til os af 28. December 1731 ergangne Rescript, at anordne det Effterschrefne til

Læs mere

26. Om Stedets Skyld og Skatte- Inddeling.

26. Om Stedets Skyld og Skatte- Inddeling. 26. Om Stedets Skyld og Skatte- Inddeling. Det hele Sogne Kald er efter Matrikelen inddeelt i 6 Qvarterer eller Fierdinger, som ere Øvreog Nedre Sandenfierding, Sembsfierding, Milesvig, Hedenstad og Fiskum-Fierdinger.

Læs mere

Fr. om adskilligt, der vedkommer Politievæsenet paa Landet i Danmark,

Fr. om adskilligt, der vedkommer Politievæsenet paa Landet i Danmark, 25. marts 1791. Fr. om adskilligt, der vedkommer Politievæsenet paa Landet i Danmark, fornemmelig i Hensigt til Tienestefolk, hvis Rettigheder og Pligter bestemmes nøiagtigen, saavelsom Rettergangsmaaden,

Læs mere

Side 52 8. 8. Skattepligtig er saaledes navnlig den Indtægt, som vedkommende Skatteyder

Side 52 8. 8. Skattepligtig er saaledes navnlig den Indtægt, som vedkommende Skatteyder Side 51 7 6 Skattepligtig i en Kommune er: a) Enhver, som i Kommunen har haft fast Bopæl, om han end i en Deel af Aaret har Bopæl i en anden Kommune i Kongeriget, naar den Tid, i hvilken han er fraværende,

Læs mere

Atter en Besværing over offentlige Fruentimres Nærgaaenhed Det er paafaldende at see, hvorledes Antallet af logerende og ledigtliggende Fruentimre stedse alt mere og mere tiltager i Hovedstaden; men det

Læs mere

Kjøbecontract. Vilkaar:

Kjøbecontract. Vilkaar: Kjøbekontrakt dateret 11. januar 1866 - 'Oversættelse' Skjøde dateret 23. november 1866 - 'Oversættelse' Se kopi af original købekontrakt dateret 11. januar 1866 Se kopi af originalt skøde dateret 23.

Læs mere

[Teksterne transskriberet og analyseret af Per Ole Schovsbo 1997 og 2014]

[Teksterne transskriberet og analyseret af Per Ole Schovsbo 1997 og 2014] 1 Kommercekollegiet Tyske sekretariat Diverse Linned- og Sejlmanufaktur 1773-97 nr 89 1) Niels Rybergs ansøgning 7/11 1786 2) Voelkers efterretning om Køng Fabrik 31/12 1786 Rigsarkivet [Teksterne transskriberet

Læs mere

REGLEMENT FOR KAPERFARTEN OG PRISERNES LOVLIGE PÅDØMMELSE

REGLEMENT FOR KAPERFARTEN OG PRISERNES LOVLIGE PÅDØMMELSE 1 REGLEMENT FOR KAPERFARTEN OG PRISERNES LOVLIGE PÅDØMMELSE RENDSBORG DEN 14. SEPTEMBER 1807 Vi Christian den Syende, af Guds Naade Konge til Danmark og Norge, de Venders og Gothers, Hertug udi Slesvig,

Læs mere

BRANNTAKSTPROTOKOLL - DYPVIK 1867 GAARDEN DYBVIG 1867. gens Afholdelse med Opnævnelses og Tilsigelses-Paategning, hvilken bliver at indtages saal.

BRANNTAKSTPROTOKOLL - DYPVIK 1867 GAARDEN DYBVIG 1867. gens Afholdelse med Opnævnelses og Tilsigelses-Paategning, hvilken bliver at indtages saal. 158 GAARDEN DYBVIG 1867 Aar 1867 den l9de August blev en Om-Brandtaxationsforretning ifølge Departementets Forlangende afholdt paa Gaarden Dybvig Mat No 1 Løbe No 198 i Lyngens Thinglag over der derværende

Læs mere

Skøde på Hjarnø og Glud Kirker 1788

Skøde på Hjarnø og Glud Kirker 1788 Skøde på Hjarnø og Glud Kirker 1788 Jacob Hanson til Ruugaard og Lyngsbechgaard, hands Kongelige Mayestæts Captain af Infanteriet kiender og hermed for alle vitterliggiøre at have solgt og afhændet, ligesom

Læs mere

Charles Christian Kjær blev født i København den 25. august 1838 og døde den 10. april 1897. Han var grundlægger af vinfirmaet Kjær og Sommerfeldt.

Charles Christian Kjær blev født i København den 25. august 1838 og døde den 10. april 1897. Han var grundlægger af vinfirmaet Kjær og Sommerfeldt. Charles Christian Kjær blev født i København den 25. august 1838 og døde den 10. april 1897. Han var grundlægger af vinfirmaet Kjær og Sommerfeldt. Charles Kjær skrev dagbog i årene 1853-1854, dvs. også

Læs mere

107 ------------------------------------------------------------------------

107 ------------------------------------------------------------------------ 2098 1836 Nummer i Steen Johansens Bibliografi over NFS Grundtvigs Skrifter: 559 Nik. Fred. Sev. Grundtvigs udvalgte skrifter ved Holger Begtrup Ottende bind. København, Gyldendalske Boghandel Nordisk

Læs mere

Fr. om Betlerne i Danmark saavel paa Landet, som i Kiøbstederne,

Fr. om Betlerne i Danmark saavel paa Landet, som i Kiøbstederne, 24. september 1708. Fr. om Betlerne i Danmark saavel paa Landet, som i Kiøbstederne, Khavn undtagen, Cancel. p. 37. I de fleste Poster nøiere bestemt og forandret v. begge Regl. f. Landet og Kiøbstederne

Læs mere

Fr. ang. hvorledes god Orden skal handthæves ved Hoveriet paa Jorde-Godserne i Danmark.

Fr. ang. hvorledes god Orden skal handthæves ved Hoveriet paa Jorde-Godserne i Danmark. 25 Mart. 1791 Fr. ang. hvorledes god Orden skal handthæves ved Hoveriet paa Jorde-Godserne i Danmark. R. kammer p. 56 See Hoverie- Fr. 6 Dec. 1799 og Fr. om Huusbeboeres Pligtsarbeide 30 Jan. 1807 (**).

Læs mere

Se originalt dokument. Stempel: 1 Krone og 65 Øre. Parcellist Jørgen Hansen af Frenderup. Diskonto-, Laane- og Sparebanken for Næstved og Omegn

Se originalt dokument. Stempel: 1 Krone og 65 Øre. Parcellist Jørgen Hansen af Frenderup. Diskonto-, Laane- og Sparebanken for Næstved og Omegn Se originalt dokument Stempel: 1 Krone og 65 Øre Litra B Nr. 1741 Jeg underskrevne erkjender herved at være skyldig til Parcellist Jørgen Hansen af Frenderup Diskonto-, Laane- og Sparebanken for Næstved

Læs mere

Ansøgning DEN SØNDERJYDSKE FOND

Ansøgning DEN SØNDERJYDSKE FOND Skema for mænd. Ansøgning Til DEN SØNDERJYDSKE FOND Holmens Kanal 16II, København K. I Sønderjylland indsendes Ansøgningen gennem vedkommende Amtskomité Journal Nr. 66 1. Andragerens fulde Navn? (stavet

Læs mere

Octroy for det Vestindiske Kompagnie

Octroy for det Vestindiske Kompagnie 1671 udstedte Christian 5. en aftale mellem Danmark og Det Vestindiske Kompagni: Oktroj: http://www.vgskole.net/prosjekt/slavrute/general/octroi_dk.htm Octroy for det Vestindiske Kompagnie Vi Christian

Læs mere

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843:

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: 1. juli 1843 Dejlig er denne Natur, og dog har jeg ikke

Læs mere

uf dtute Hamle 3tøng? ti! Jmtmaii øg Jjdaml, il^ ful^nj og (lotltp, Itørttig tit Jll^mg, Hølfiqn, Jiiormarn, ptmarjta, Jmtenlrorg øg (Sltlpfrorg,

uf dtute Hamle 3tøng? ti! Jmtmaii øg Jjdaml, il^ ful^nj og (lotltp, Itørttig tit Jll^mg, Hølfiqn, Jiiormarn, ptmarjta, Jmtenlrorg øg (Sltlpfrorg, Uden Betaling. uf dtute Hamle 3tøng? ti! Jmtmaii øg Jjdaml, il^ ful^nj og (lotltp, Itørttig tit Jll^mg, Hølfiqn, Jiiormarn, ptmarjta, Jmtenlrorg øg (Sltlpfrorg, Gøre vitterligt: 3Sfter indgiven allerunderdanigst

Læs mere

Se kopi af originalt skøde Se matrikelskort. Udskrift. af Bregentved Gisselfeld Birks Skjøde og Panteprotocol Litra L No 345/1866 L.

Se kopi af originalt skøde Se matrikelskort. Udskrift. af Bregentved Gisselfeld Birks Skjøde og Panteprotocol Litra L No 345/1866 L. 1866 d. 7. decbr. blev læst: Se kopi af originalt skøde Se matrikelskort Udskrift af Bregentved Gisselfeld Birks Skjøde og Panteprotocol Litra L No 345/1866 L Skjøde Undertegnede Selveiergaardmand Jørgen

Læs mere

foranledigede i Borgersamfundet. Denne mindre gunstige Tilstand har havt Indflydelse paa den nærværende Tid, og de vundne Overskud i adskillige

foranledigede i Borgersamfundet. Denne mindre gunstige Tilstand har havt Indflydelse paa den nærværende Tid, og de vundne Overskud i adskillige Stortinget 1822 Register: Aall, Jernværkseier, Repræsentant. - Vota for at optage et undelandsk Laan til Udredelse af Gjelden til Danmark I. 162 (votum) II. 230 (tale) [162] I. Hr. Præsident! Blandt de

Læs mere

I allerunderdanigst følge af Hans Kongl. Majsts.

I allerunderdanigst følge af Hans Kongl. Majsts. Udskrift af Auktionsforretning over Riberhus Ladegårds Jorder samt Fanø, Sønderho og Mandø 1741. (Rigsarkivet. Rentekammeret. Danske Afdeling. 2. Jyske Renteskriverkontor. Journalsager. 1833. Arkivnr.

Læs mere

En historie fra det virkelige liv i Eskerod år 1891

En historie fra det virkelige liv i Eskerod år 1891 Fra en korrespondance mellem gårdejer Peder Nielsen, Grønnemark og Rougsø m.fl. Herreders Politiret. Sagen handler om Peder Nielsens besøg hos svogeren urmager Søren Johansen, Eskerod og Peders oplevelse

Læs mere

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Hr. Chr. Ferd... Broager.. Da vi i Aar agter at bringe en Gengivelse i Sprogforeningens Almanak af Mindesmærkerne eller Mindetavler i Kirkerne for de

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

i) Stort. ark. 1815* 16 pakke 40..2) CirkuL-erc av 30. Jan. 1813 (Schous forordn. XVI, s. 103).

i) Stort. ark. 1815* 16 pakke 40..2) CirkuL-erc av 30. Jan. 1813 (Schous forordn. XVI, s. 103). 210 flytning av den ene ugentlige post Kristiania Trondhjem fra Gudbrandsdalen til 0sterdalen, medens reprsesentanten fra 0sterdalen, gaardbruger Ilsaas, stillede sig kj01ig til sag-en,1) vistnok av frygt

Læs mere

850 Sønderjylland eller

850 Sønderjylland eller 850 Sønderjylland eller Foregående Haderslev Amt. II. Om Staden Apenrade, Apenrade- og Lygomklosteramter. I. Om Staden Apenrade. Den Stad Apenrade, som ogsaa kaldes Aabenraae, er en af de beste og nærsomste

Læs mere

STORTHINGSFORHANDLINGER FOR AARET 1821

STORTHINGSFORHANDLINGER FOR AARET 1821 STORTHINGSFORHANDLINGER FOR AARET 1821 Register: Votum ang. Fortolkningen af Grundlovens. 75 Litr. i... Marts 151. [151] 14) Efter at have taget den vigtige Sag, som nu er forelagt Storthinget til Afgjørelse,

Læs mere

Kildeopgave om ophævelse af slavehandlen. foto. Baggrund. Hvad skal I lære? Sådan gør du. Opsamling. Kilde

Kildeopgave om ophævelse af slavehandlen. foto. Baggrund. Hvad skal I lære? Sådan gør du. Opsamling. Kilde Historiefaget.dk: Kildeopgave om ophævelse af slavehandlen Kildeopgave om ophævelse af slavehandlen foto Kildekritiske spørgsmål til forordning om negerhandelen af 16. marts 1792. (50 minutter i 7.-9.

Læs mere

"HVA LENVIKVÆRINGER GJORDE." TINGBØKER FOR LENVIK ÅR 1723-1800.

HVA LENVIKVÆRINGER GJORDE. TINGBØKER FOR LENVIK ÅR 1723-1800. "HVA LENVIKVÆRINGER GJORDE." TINGBØKER FOR LENVIK ÅR 1723-1800. BIND II 1761-1790. Redigert av Dag Arild Larsen og Kåre Rauø. "Udi Nordlandene holdis tre Ting aarligen, det første er Vaar- Ting og holdis

Læs mere

Norsk Folkemuseum, Arkiv 1001-03: Husmannsminner Kopi finnes ved Opplandsarkivet avd. Maihaugen, A-00220: Husmannsberetninger

Norsk Folkemuseum, Arkiv 1001-03: Husmannsminner Kopi finnes ved Opplandsarkivet avd. Maihaugen, A-00220: Husmannsberetninger Det er ingen beretning fra Sel, men noen dokumenter som gir innsyn i en situasjon som kunne oppstå for husmenn. Jo Hansson Urdalsliden Forklaring af Jo Hansson Urddalsliden. ( 95 Aar gammel ). Min fader

Læs mere

Forsvar for Hans Christian Hansen

Forsvar for Hans Christian Hansen Forsvar for Hans Christian Hansen Oversigtsbilleder KJØBENHAVNS POLITI Fremlagt i Commissionen den 21/4 68 Politikammeret P.L. Skau d. 24de Marts 1868 Hr Procurator Nellemann bliver herved beskikket til

Læs mere

Kaupanger, Bergen og Leikanger eit embete på vandring

Kaupanger, Bergen og Leikanger eit embete på vandring Kaupanger, Bergen og Leikanger eit embete på vandring Jan Anders Timberlid Innlegg i Sogndal 18. september 2013 Efter anførte Omstændigheder Approbere Vi allernaadigst, at det Bergenhuusiske Amt deeles

Læs mere

Historien om Ole Overuhre!

Historien om Ole Overuhre! Historien om Ole Overuhre! Ole Madsen, eller mange steder i kirkebogen for Haderup kaldet Ole Uhr eller Ole Overuhre. Herunder indførslen fra Haderup kirkebog: Her er teksten oversat til noget læsbart:

Læs mere

Sankt Hans Hospitals

Sankt Hans Hospitals Beretning om Sankt Hans Hospitals og Claudi Rossets Stiftelses forflytning til Bidstrupgaard Disse Stiftelsers Velyndere og Velgjørere især tilegnet af Hospitalets specielle Direction Malling. Pontoppidan.

Læs mere

Confirmation paa de Reformeredes Privilegier,

Confirmation paa de Reformeredes Privilegier, 15. maj 1747 Confirmation paa de Reformeredes Privilegier, saavel for dem, som allerede have nedsat sig i Kongens Riger og Lande, som dem, hvilke agte sig derind at begive (*). [Cancell]. p. 159. (*) See

Læs mere

10. maj 1854. Tyendelov for Kongeriget Danmark.

10. maj 1854. Tyendelov for Kongeriget Danmark. 10. maj 1854. Tyendelov for Kongeriget Danmark. Justits-Min. Rigsdags-Tid, f. 1853, 5te Session. Landsth. Tid. S- 20-22, 30. 35, 1161-96. 1281-1372, 1394-1431. 1434-87, 1493-1571, 1589-1640. 1712-63. Folketh.

Læs mere

DEPARTEMENT: KRD (Kommunal- og regionaldepartementet)

DEPARTEMENT: KRD (Kommunal- og regionaldepartementet) DATO: LOV-1751-10-02 DEPARTEMENT: KRD (Kommunal- og regionaldepartementet) PUBLISERT: SIST-ENDRET: INNHOLD Første Codicill og Tillæg til Grendse-Tractaten imellem Kongerigerne Norge og Sverrig Lapperne

Læs mere

En ærlig Grundlov. Danmarks Riges Grundlov nr. 169 af 5. juni 1953., indvendinger med rødt:

En ærlig Grundlov. Danmarks Riges Grundlov nr. 169 af 5. juni 1953., indvendinger med rødt: www.per-olof.dk email til Per-Olof Johansson Blog En ærlig Grundlov Per-Olof Johansson [Læserbrev trykt i Jyllands-Posten 19.9.1969], på Internet her: En ærlig Grundlov Hjulpet af nutidens teknik har jeg

Læs mere

Vedtægter for for Grundejerforeningen Skovgårdsparken Slots Bjergby (Vedtaget 2011).

Vedtægter for for Grundejerforeningen Skovgårdsparken Slots Bjergby (Vedtaget 2011). Vedtægter Vedtægter for for Grundejerforeningen Skovgårdsparken Slots Bjergby (Vedtaget 2011). 1 Foreningens navn er Grundejerforeningen Skovgårdsparken, Slots Bjergby 2 Foreningens hjemsted er Slagelse

Læs mere

Fjerde Afdeling. Om Sundhedsforanstaltninger, samt om Arv og Skifte. ----------------------- Andet Kapitel. Om Arv. 1 Om Arv ifølge Loven.

Fjerde Afdeling. Om Sundhedsforanstaltninger, samt om Arv og Skifte. ----------------------- Andet Kapitel. Om Arv. 1 Om Arv ifølge Loven. Fjerde Afdeling. Om Sundhedsforanstaltninger, samt om Arv og Skifte. ----------------------- Andet Kapitel. Om Arv. 1 Om Arv ifølge Loven. Allerede ved Forordn, af 21de Mai 1845 gjordes betydelige Forandringer

Læs mere

Jødepigen. Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1855

Jødepigen. Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1855 Jødepigen Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1855 Der var i Fattigskolen mellem de andre Smaabørn en lille Jødepige, saa opvakt og god, den Flinkeste af dem Allesammen; men i een af Læretimerne

Læs mere

STORTHINGS FORHANDLINGER I AARENE 1815-16. Register: Aall, Jacob, Jernværkseier, Repræsentant.

STORTHINGS FORHANDLINGER I AARENE 1815-16. Register: Aall, Jacob, Jernværkseier, Repræsentant. STORTHINGS FORHANDLINGER I AARENE 1815-16 Register: Aall, Jacob, Jernværkseier, Repræsentant. - Bemærkninger angaaende Storthingets Medlemmers Tilstædeværelse under Odelsthingets Forhandlinger... Juli

Læs mere

Landsoverrets Domsact i sagen No. 52/1851. Højesterets sag nr. 166

Landsoverrets Domsact i sagen No. 52/1851. Højesterets sag nr. 166 Landsoverrets Domsact i sagen No. 52/1851. Højesterets sag nr. 166 Justitiarius og øvrige Tilforordnede i den kongelige Landsoverret i Wiborg. Oversigtsbilleder Gjøre vitterligt: at Aar 1851 Mandagen den

Læs mere

LOVE for "Ryeskov Grundejerforening"

LOVE for Ryeskov Grundejerforening LOVE for "Ryeskov Grundejerforening" 1. Foreningens navn er "Ryeskov Grundejerforening". Dens hjemsted er Ryeskov pr. 4140 Borup. Til foreningens drift betaler hvert medlem et indskud på kr. 250,00 pr.

Læs mere

Tilbud paa. Oversat af Henry Ammitzbøll. Byrådssag 1871-unr-01. Levering af c 450 Potter Steenolie at modtage. successive i Løbet af Vinteren.

Tilbud paa. Oversat af Henry Ammitzbøll. Byrådssag 1871-unr-01. Levering af c 450 Potter Steenolie at modtage. successive i Løbet af Vinteren. Byrådssag 1871-unr-01 Tilbud paa Levering af c 450 Potter Steenolie at modtage successive i Løbet af Vinteren. Pr 1 Potte 1½ Pd Steenolie 19½ sk. Frederikshavn den 22 de Septbr. 1871. I. B. Iisager Til

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Vedtægter for Grundejerforeningen KILDEBUEN

Vedtægter for Grundejerforeningen KILDEBUEN Vedtægter for Grundejerforeningen KILDEBUEN Kapitel 1 Foreningens navn og hjemsted 1. Foreningens navn er Grundejerforeningen KILDEBUEN. 2. Foreningens hjemsted er Silkeborg Kommune under Retten i Viborg,

Læs mere

TEGLGÅRDSPARKENS VANDVÆRK I/S

TEGLGÅRDSPARKENS VANDVÆRK I/S VEDTÆGTER TEGLGÅRDSPARKENS VANDVÆRK I/S Grafisk produktion: hv-grafisk tlf. 86 28 35 55 2 T E G L G Å R D S P A R K E N S Selskabets navn og hjemsted 1. Stk. 1) Selskabet, der er stiftet den 1. januar

Læs mere

Familieretlige sager. Michael Dupont. Frants Henningsen, Forladt dog ej af Venner i Nøden, 1888.

Familieretlige sager. Michael Dupont. Frants Henningsen, Forladt dog ej af Venner i Nøden, 1888. Familieretlige sager Michael Dupont Frants Henningsen, Forladt dog ej af Venner i Nøden, 1888. Hvad skal vi nå? Faderskabssager Skilsmissesager Adoptionssager Hvordan udfyldes en ansøgning Den korte version

Læs mere

Bjørn Andersen. Et åbent sind? Om Holberg's tænkning. Tekster. [Version 0.2 07.10.2006]

Bjørn Andersen. Et åbent sind? Om Holberg's tænkning. Tekster. [Version 0.2 07.10.2006] Et åbent sind? Om Holberg's tænkning Tekster [Version 0.2 07.10.2006] BA Forlag Søborg 2006/2007 Et åbent sind? Om Holberg's tænkning Tekster Foreløbig udgave BA Forlag, Søborg, København. Denne udgave

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 9. september 2009

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 9. september 2009 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 9. september 2009 Sag 68/2009 (1. afdeling) Rigsadvokaten mod T (advokat Finn Bachmann, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Københavns Byret den 9. april

Læs mere

Lov om Disciplin i Handelsskibe og om Søfolks Forseelser, Forbrydelser samt Forhyring m. v.

Lov om Disciplin i Handelsskibe og om Søfolks Forseelser, Forbrydelser samt Forhyring m. v. 23 Febr. 1866 Lov om Disciplin i Handelsskibe og om Søfolks Forseelser, Forbrydelser samt Forhyring m. v. (Indenrigsministeriet). Vi Christian den Niende osv., G. v.: Rigsdagen har vedtaget og Vi ved Vort

Læs mere

Bør Kristendommen afskaffes

Bør Kristendommen afskaffes Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Unummerert bilag qb 216

Unummerert bilag qb 216 153 Unummerert bilag qb 216 Med blyant: b Extract Af de indkomne Bemærkninger over nogle af de vigtigste Puncter i det fra de svenske Commissarier indleverede Forslag til en Forandring i Kongeriget Norges

Læs mere

Side 1 af 6 UDDRAG AF Ministeriet for Grønlands lovbekendtgørelse nr. 99 af 21. marts 1984 Ajourført med ændringer til og med 12. juni 1996. Kapitel 7 Fuldbyrdelse af domme m.v. A. Civile sager 1. Tvangsfuldbyrdelse

Læs mere

ldizihalise^ af / ldiziuisec! b/ kik^ioix^ XsbenIiAvii / dopenliazen

ldizihalise^ af / ldiziuisec! b/ kik^ioix^ XsbenIiAvii / dopenliazen ldizihalise^ af / ldiziuisec! b/ vxi kik^ioix^ XsbenIiAvii / dopenliazen l^c»' op I/s ni UZE!' om opiiavz^ oz bi'uze^ettjzliecjes', se veniizs^ infol'ma^ion on cop/^izli^ ancj use»' i'izlilis, please consul^

Læs mere

Knuths relation til kongen 27. oktober 1764

Knuths relation til kongen 27. oktober 1764 Knuths relation til kongen 27. oktober 1764 Eggert Christopher Knuth, (1722-76) blev i 1764 udnævnt til Stiftamtmand over Sjællands Stift og dermed Bornholm. I sommeren 1764 rejste han til Bornholm, hvor

Læs mere

Fyrtøiet. Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1835

Fyrtøiet. Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1835 Fyrtøiet Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1835 Der kom en Soldat marcherende henad Landeveien; een, to! een, to! han havde sit Tornister paa Ryggen og en Sabel ved Siden, for han havde været

Læs mere

2 Foreningens hjemsted er Hammel Kommune under Silkeborg ret, der er foreningens værneting.

2 Foreningens hjemsted er Hammel Kommune under Silkeborg ret, der er foreningens værneting. Kap. 1 Foreningens navn og hjemsted 1 Foreningens navn er Grundejerforeningen Harevænget. 2 Foreningens hjemsted er Hammel Kommune under Silkeborg ret, der er foreningens værneting. Kap. 2 Foreningens

Læs mere

VEDTÆGTER. for AALBORG BOLDSPILKLUB A/S 1.0. NAVN

VEDTÆGTER. for AALBORG BOLDSPILKLUB A/S 1.0. NAVN VEDTÆGTER for AALBORG BOLDSPILKLUB A/S 1.0. NAVN 1.1. Selskabets navn er Aalborg Boldspilklub A/S med bifirmanavne AaB A/S (Aalborg Boldspilklub A/S); Aalborg BK A/S (Aalborg Boldspilklub A/S); AaB Håndbold

Læs mere

Nørup sogn diverse 1679 til 1814. 1699 d. 30 juli blef Bodil Ejlersdatter publice absolveret.

Nørup sogn diverse 1679 til 1814. 1699 d. 30 juli blef Bodil Ejlersdatter publice absolveret. Nørup og Randbølge sognes kirkebog. Jeg Alexander Jacobsøn kom hertil menighederne anno 1679 og holdt min første prædiken dend 5. octobr., da det evangelium indfaldt, ingen kand tiene to herrer. Jeg spurdte

Læs mere

Møltrup Gods Skifteprotokol, 1776-1793, side 115B-117B. Skifte efter fæstegårdmand Anders Andersen Meldgaard 1789.

Møltrup Gods Skifteprotokol, 1776-1793, side 115B-117B. Skifte efter fæstegårdmand Anders Andersen Meldgaard 1789. Møltrup Gods Skifteprotokol, 1776-1793, side 115B-117B. Skifte efter fæstegårdmand Anders Andersen Meldgaard 1789. Skifte-Forretning Efter Anders Andersen som Boede og døde i Roding udi Wildberg Sogn.

Læs mere

Møllesagen fra Vindebæk og andre små historier!

Møllesagen fra Vindebæk og andre små historier! Møllesagen fra Vindebæk og andre små historier! Samlet af Kirsten Lütchen-Lehn I 1784 boede der to brødre i Vindebæk. Hans og Peder Mathiesen, som havde hver sin gård. De havde også bygget hver sin mølle,

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v.

Bekendtgørelse af lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v. Bekendtgørelse af lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v. LBK nr 8 af 03/01/2007 (Gældende) Oversigt (indholdsfortegnelse) Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Kapitel 6 Kapitel 7 Kapitel

Læs mere

HVA LENVIKVÆRINGER EIDE.

HVA LENVIKVÆRINGER EIDE. HVA LENVIKVÆRINGER EIDE. BIND V. Skifter fra Lenvik 1805-1806. Transkribert av Dag Arild Larsen og Kåre Rauø. «Naar nogen ved Døden afgaar og efterlader sig enten Umyndige, eller fraværende, eller udlændiske,

Læs mere

Se kopi af originalt dokument. Arveudlægsskøde

Se kopi af originalt dokument. Arveudlægsskøde Se kopi af originalt dokument Arveudlægsskøde Undertegnede 1. Ungkarl Hans Christian Jørgensen, Frenderup 2. Enke Karen Christiansen f. Jørgensen, Haslev 3. Ungkarl Anders Jørgensen, Frenderup 4. Sara

Læs mere

Disciplinærnævnet for Statsautoriserede og Registrerede Revisorers kendelse af 25.januar 2007 (sag nr. 41-2006-S)

Disciplinærnævnet for Statsautoriserede og Registrerede Revisorers kendelse af 25.januar 2007 (sag nr. 41-2006-S) Side 1 af 7 Disciplinærnævnet for Statsautoriserede og Registrerede Revisorers kendelse af 25.januar 2007 (sag nr. 41-2006-S) K mod statsautoriseret revisor R Ved brev af 29. maj 2006 har K klaget over

Læs mere

Lov om ændring af retsplejeloven

Lov om ændring af retsplejeloven Lov om ændring af retsplejeloven (Behandlingen af klager over politipersonalet m.v.) VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke

Læs mere

Udkast til. Vedtægter for Grundejerforeningen Basager. Foreningens navn er Grundejerforeningen.

Udkast til. Vedtægter for Grundejerforeningen Basager. Foreningens navn er Grundejerforeningen. Udkast til Vedtægter for Grundejerforeningen Basager Kap. 1 Foreningens navn og hjemsted 1 Foreningens navn er Grundejerforeningen. 2 Foreningens hjemsted er Randers Kommune under ret, der er foreningens

Læs mere

Vedtægter for grundejerforeningen Rødtjørnvej Opdateret 1/4 2010 VEDTÆGTER FOR GRUNDEJERFORENINGEN RØDTJØRNVEJ

Vedtægter for grundejerforeningen Rødtjørnvej Opdateret 1/4 2010 VEDTÆGTER FOR GRUNDEJERFORENINGEN RØDTJØRNVEJ Vedtægter for grundejerforeningen Rødtjørnvej Opdateret 1/4 2010 VEDTÆGTER FOR GRUNDEJERFORENINGEN RØDTJØRNVEJ 1. Foreningens navn og hjemsted. 1.1. Foreningens navn er Grundejerforeningen Rødtjørnvej

Læs mere

Skøde 1942 til Christian Carl Christiansen. Købers Bopæl: Ulse Olstrup Pr. Rønnede. Stemplet d. 11/2 1942 med i alt 153 Kr.

Skøde 1942 til Christian Carl Christiansen. Købers Bopæl: Ulse Olstrup Pr. Rønnede. Stemplet d. 11/2 1942 med i alt 153 Kr. Matr.nr. 2b m.fl. Frenderup By Dalby Sogn Købers Bopæl: Ulse Olstrup Pr. Rønnede Stemplet d. 11/2 1942 med i alt 153 og 60 Øre Anmelder: Poul Opstrup Landsretssagfører Haslev Undertegnede Se kopi af originalt

Læs mere

GRUNDEJERFORENINGEN KALKERUP VEDTÆGTER. for GRUNDEJERFORENINGEN KALKERUP

GRUNDEJERFORENINGEN KALKERUP VEDTÆGTER. for GRUNDEJERFORENINGEN KALKERUP VEDTÆGTER for GRUNDEJERFORENINGEN KALKERUP 1 2 3 1.1 1.2 2.1 2.2 2.3 3.1 Foreningens navn er GRUNDEJERFORENINGEN KALKERUP. Dens hjemsted er Næstved Kommune. Foreningens formål er i nøje overensstemmelse

Læs mere

Vedtægter for Grundejerforeningen Tofteengen

Vedtægter for Grundejerforeningen Tofteengen Vedtægter for Grundejerforeningen Tofteengen Kap. 1. Foreningens navn og hjemsted 1. Foreningens navn er»grundejerforeningen Tofteengen«2. Foreningens hjemsted er Roskilde Kommune under Roskilde retskreds,

Læs mere

Næs Jernverk betræffende. Innholdsfortegnelse. Ite Gruberne Vedkommende. Transkribert av Amund Pedersen

Næs Jernverk betræffende. Innholdsfortegnelse. Ite Gruberne Vedkommende. Transkribert av Amund Pedersen Næs Jernverk betræffende Transkribert av Amund Pedersen Innholdsfortegnelse Ite Gruberne Vedkommende... 1 IIdet Kulle Leverancen Vedkomende... 3 IIIdie Tømmer Leverancen Vedkommende... 6 IVde Kull og Malms

Læs mere

Takstregulativ og vedtægt

Takstregulativ og vedtægt Takstregulativ og vedtægt for Skibinge kirke Stege-Vordingborg provsti (Vordingborg kommune) Roskilde stift Side 1 af 7 TAKSTREGULATIV I. For benyttelse af kirken A. til gudstjenester a. der afholdes af

Læs mere

1 1 FEB. 3. Der ansøges endvidere om tilladelse til at måtte spule den bestående rørledning som vist i bilag A og eventuelt udskifte defekte rør.

1 1 FEB. 3. Der ansøges endvidere om tilladelse til at måtte spule den bestående rørledning som vist i bilag A og eventuelt udskifte defekte rør. INDGÅET 1 1 FEB. Hedensted Kommune Snaptun den Til Borgmester Kirsten Therkelsen Vedr. cykelsti Snaptun-Glud og opfyldning af jord i min eng. I forbindelse med telefonisk samtale med Mariane Søgård Jensen

Læs mere

I.anledning af at Københavns, kommune ved skøde af. ved Bory.pp,Alle, erklærer herved for nuværende og fremtidige ejere af

I.anledning af at Københavns, kommune ved skøde af. ved Bory.pp,Alle, erklærer herved for nuværende og fremtidige ejere af 'r. nr., ejerlav, sogn: i København kvarter) ler (i de sønderjydske landselej,,bd. og bl. i tingbogen, art. nr., ejerlav, sogn. Gade og, hus nr.: 820 'Utterslev Stempel: kr. øre Akt: Skab C nr. 87 (udfyldes

Læs mere

Hellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109

Hellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109 Hellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109 Ny ejer af Hellesøhus 1859 Peter Jessen Kolmos Vi underskrivende, jeg halvbolsmand Peter Jessen Kolmos,

Læs mere

K e n d e l s e : Ved skrivelse af 18. november 2010 har Revisortilsynet klaget over registreret revisor A.

K e n d e l s e : Ved skrivelse af 18. november 2010 har Revisortilsynet klaget over registreret revisor A. Den 22. august 2011 blev i sag nr. 73/2010 Erhvervs- og Selskabsstyrelsen mod Registreret revisor A afsagt følgende K e n d e l s e : Ved skrivelse af 18. november 2010 har Revisortilsynet klaget over

Læs mere

Vejledning til præster vedr. medvirken ved begravelser og bisættelser

Vejledning til præster vedr. medvirken ved begravelser og bisættelser 1 Vejledning til præster vedr. medvirken ved begravelser og bisættelser Indledning ved biskopperne Baggrunden for denne vejledning er, at den kirkebogsførende sognepræst er begravelsesmyndighed i sognet.

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 12. maj 2014

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 12. maj 2014 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 12. maj 2014 Sag 274/2013 UngBo Danmark A/S under rekonstruktion (advokat Stephan Muurholm) mod A (advokat Flemming Wahrén, beskikket) I tidligere instanser er afsagt

Læs mere

Afgangne obelveierog maaler sal. Boe Boiesen

Afgangne obelveierog maaler sal. Boe Boiesen Nyborg Byfoged Skifte 1747-1789. Fol. 219 b. 223 b. Odense Landsarkiv. Afgangne obelveierog maaler sal. Boe Boiesen Anno 1764 dend 27 september indfandt skifte folvalterensig i StelVboet, efter afgangne

Læs mere

Circulaire. Christiania, den 14 de Januar 1832. Fra Den Kongelige Norske Regjerings Finans-, Handels- og Told-Departement.

Circulaire. Christiania, den 14 de Januar 1832. Fra Den Kongelige Norske Regjerings Finans-, Handels- og Told-Departement. . Departementet skulde herved tjenstlig meddele, at Betalingen for Folkebladet bliver for Fremtiden, istedetfor som i Departementets Circulaire til Postcontoiret af 29 de September f.a. fastsat, at erlægge

Læs mere

Skifte Forretning 20/4 1785 efter Afgl. Universitets Gaardmand Lars Jensen i Faxøe

Skifte Forretning 20/4 1785 efter Afgl. Universitets Gaardmand Lars Jensen i Faxøe Kilde: Vallø Lokalhistoriske Arkiv, Hårlev Københavns Universitetsgods i Præstø Amt Skifteprotokol 1755-1818 Film 472 Side 287 Skifte Forretning 20/4 1785 efter Afgl. Universitets Gaardmand Lars Jensen

Læs mere

deres Fødels Stæd I Dyrøe Sogn i Astafiord Sogn i Sans Sogn i Tronæs Sogn i Astafiords i Trones Sogn

deres Fødels Stæd I Dyrøe Sogn i Astafiord Sogn i Sans Sogn i Tronæs Sogn i Astafiords i Trones Sogn Innrulleringsmanntall 1762 for Fauskevåg (Trondenes) [Statsarkivet i Trondheim, Nordland Amt, Ra1] Fortegnelse Over det Unge Mandskab som befindes i Fuschevaags Tingstæd fra 20 og intil 36 Aar gamle; Etter

Læs mere

Forældreansvarslov. 1) den separerede mand ifølge anerkendelse eller dom anses som barnets far eller

Forældreansvarslov. 1) den separerede mand ifølge anerkendelse eller dom anses som barnets far eller Forældreansvarslov Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1. Børn og unge under 18 år er under forældremyndighed, medmindre de har indgået ægteskab. 2. Forældremyndighedens indehaver skal drage omsorg for barnet

Læs mere

3 Foreningens geografiske område er identisk med området omfattet af lokalplan nr. 82 Delområde A

3 Foreningens geografiske område er identisk med området omfattet af lokalplan nr. 82 Delområde A Vedtægter for grundejerforeningen Marienlyst Indholdsfortegnelse: Kap. 1 Foreningens navn og hjemsted 1-2 Kap. 2 Foreningens område og medlemskreds 3-5 Kap. 3 Foreningens formål og opgaver 6-7 Kap. 4 Medlemmernes

Læs mere

Fremlagt i Comissionen 4. Juni 1868

Fremlagt i Comissionen 4. Juni 1868 Fremlagt i Comissionen 4. Juni 1868 Oversigtsbilleder Udskrift af den for den ved Allerhøieste Rescript af 20de Marts 1868 anordnede Commission til yderligere Undersøgelse og Paakjendelse af en Sag mod

Læs mere

V E D T Æ G T E R. for GRUNDEJERFORENINGEN RYTTERBAKKEN. Navn, hjemsted og formål. 1. Foreningens navn er GRUNDEJERFORENINGEN RYTTERBAKKEN.

V E D T Æ G T E R. for GRUNDEJERFORENINGEN RYTTERBAKKEN. Navn, hjemsted og formål. 1. Foreningens navn er GRUNDEJERFORENINGEN RYTTERBAKKEN. Side 1 af 6 V E D T Æ G T E R for GRUNDEJERFORENINGEN RYTTERBAKKEN Navn, hjemsted og formål 1. Foreningens navn er GRUNDEJERFORENINGEN RYTTERBAKKEN. 2. Foreningens hjemsted er Lejre kommune under Roskilde

Læs mere

Takstregulativ og vedtægt

Takstregulativ og vedtægt Takstregulativ og vedtægt for Hjordkær kirke Aabenraa provsti ( Aabenraa kommune) Haderslev stift I For benyttelse af kirken TAKSTREGULATIV A. til gudstjenester a. der afholdes af kirkens præst eller en

Læs mere

200 år etter: Hvorfor Camilla Collett i dag? Tone Selboe

200 år etter: Hvorfor Camilla Collett i dag? Tone Selboe 200 år etter: Hvorfor Camilla Collett i dag? Tone Selboe Vi har foran os en Bog, der, nylig udkommen i Danmark, giver os et Billede af Tilstandene før og efter den store franske Revolution. Den kaster,

Læs mere

TotalErhverv Retshjælpsforsikring. Forsikringsvilkår TE-RE-01

TotalErhverv Retshjælpsforsikring. Forsikringsvilkår TE-RE-01 TotalErhverv Retshjælpsforsikring Forsikringsvilkår TE-RE-01 Indholdsfortegnelse Hvem er sikrede 1. Hvor dækker forsikringen 2. Hvad dækkes 3. Hvad dækkes ikke 4. Forsikringen dækker følgende omkostninger

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber

Bekendtgørelse af lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber Lovbekendtgørelse nr. 419 af 1. maj 2007 Bekendtgørelse af lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber Herved bekendtgøres lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber, jfr. lovbekendtgørelse

Læs mere

V E D T Æ G T E R. for "GRUNDEJERFORENINGEN BREGNEVÆNGET"

V E D T Æ G T E R. for GRUNDEJERFORENINGEN BREGNEVÆNGET GRUNDEJERFORENINGEN BREGNEVÆNGET V E D T Æ G T E R for "GRUNDEJERFORENINGEN BREGNEVÆNGET" Navn, hjemsted og formål: 1. Foreningens navn er "Grundejerforeningen Bregnevænget". 2. Foreningens hjemsted er

Læs mere

VEDTÆGTER. Klubben har derudover til formål på forsvarlig vis, at drive de af klubben lejede/forpagtede lokaler og omgivelser, der udgør Ordrupdal.

VEDTÆGTER. Klubben har derudover til formål på forsvarlig vis, at drive de af klubben lejede/forpagtede lokaler og omgivelser, der udgør Ordrupdal. VEDTÆGTER Som vedtaget på generalforsamlingen den 24. februar 1983! Revideret i april 1985, februar 1995, februar 2000, juni 2001, april 2003 og marts 2014. Vedtægterne blev tidligere benævnt love. I marts

Læs mere

Sygelejevielse. Der skelnes mellem. a. vielse på sygelejet, hvor der foreligger prøvelsesattest

Sygelejevielse. Der skelnes mellem. a. vielse på sygelejet, hvor der foreligger prøvelsesattest Amtssygehuset i Herlev Sygelejevielse Der skelnes mellem a. vielse på sygelejet, hvor der foreligger prøvelsesattest b. nødvielse, d.v.s. vielse ved sygelejet, hvor der ikke er tid til at indhente prøvelsesattest.

Læs mere

DTU ser det som sin naturlige opgave at tage aktiv del i den aktuelle fodboldfaglige debat.

DTU ser det som sin naturlige opgave at tage aktiv del i den aktuelle fodboldfaglige debat. LOVE Navn. 1. Unionens navn er: Dansk Træner Union. Forkortet: DTU. Unionen er stiftet under navnet Dansk Fodboldtræner Sammenslutning den 31. marts 1957. Dens hjemsted er formandens adresse. Stk. 2. Stk.

Læs mere

9. april 1891 Lov om Alderdomsunderstøttelse til værdige trængende udenfor Fattigvæsenet. ***** Indholdsfortegnelse til Alderdomsunderstøttelsesloven.

9. april 1891 Lov om Alderdomsunderstøttelse til værdige trængende udenfor Fattigvæsenet. ***** Indholdsfortegnelse til Alderdomsunderstøttelsesloven. 9. april 1891 Lov om Alderdomsunderstøttelse til værdige trængende udenfor Fattigvæsenet. ***** Indholdsfortegnelse til Alderdomsunderstøttelsesloven. Betingelserne for at erholde Alderdomsunderstøttelse:

Læs mere

Vedtægter for. "Grundejerforeningen Lindholt 1. etape"

Vedtægter for. Grundejerforeningen Lindholt 1. etape 1 Forslag til Vedtægter for "Grundejerforeningen Lindholt 1. etape" 2 Kapitel 1. Foreningens navn og hjemsted. 1. Foreningens navn er "Grundejerforeningen Lindholt 1. etape" 2. Foreningens hjemsted er

Læs mere