NORDISK MYKOLOGISK TIDSSKRIFT BIND I HEFTE 2 KØBENHAVN 1933

Transkript

1 NORDISK MYKOLOGISK TIDSSKRIFT I BIND I HEFTE 2 KØBENHAVN 1933

2 INDHOLD Side Kristian Horn: Mykorrhizasopp som hekseringdanner F. H. Møller: Psathyra typhae (Kalchbr.) Fr. Dunhammer- Stribehat 84 T. J. Hintikka: Uber die Verbreitung von Phallus impudicus L. in Finnland. 88 Håkon Robak: Pholiota mutabilis (Schaeff.) Quel. som råtesopp på tremasse K. Bjørnekær og N. Fabritius Buchwald: Om Kløvblad (Schizophyllum alneum [L.] Schrot.) i Danmark 95 C. Ferdinandsen: Russula solarie F. & W. 109 Ny Literatur Notitser 137 Meddelelser fra Foreningen til Svampekundskabens Fremme 141 REDAKTION: C. FERDINANDSEN N. F. BUCHWALD Udgivet af Foreningen til Svampekundskabens Fremme Roligbedsvej 23, København V. Trykningen afsluttet December HERTZ BOGTRYKKERGAARDEN PDF scanning and OCR by the Danish Mycological Society

3 MYKORRHIZASOPP SOM HEKSERINGDANNER Av KRISTIAN HORN I den Botaniske Have i Oslo optrådte i september 1932 noen vakre hekseringer av hattsoppe H ebeloma cruetuiiniforme Fr. I alt var det 10 adskilte forekomster av soppen. Av dis se dannet de 2 praktisk talt fullstendige ringer (diameter ca. 1,5 m ), de øvrige var mel' eller mindre fragmentariske. Det bemerkelsesverdige var imidlertid at samtlige "ringer" forekom omkring unge bierketrær av arten B eiula lenta L. Bj erkestamrnene dannet centr um i hekseringene. Fig. 1. Den tredje bjerk i rekken omringet av fruktlegemer av H e b e lom a c r u s t u l i n i f o r m e. Disse bierker var utplantet i en gressplen i haven for 4 a 5 år siden, 15 stykker i en rekke med 5 meters mellemrum. De var ved utplantningen ca. 5 år gamle. Rundt 10 av disse bjerker var det soppens fruktlegemer utviklet sig. Det hele virket meget eiendommelig. Det så ved første øiekast ut som om hele rekken av bjerker var omringet av skinnende hvite ringer. Fig. ler et billede av sopp-

4 ~ ~an o 0 0 c9~cf9 IPe 0 0 'O <li. ",0 8 0 ;" o 0 o. & o'" o::' &13 ~ 00 0 o ~~ lij.øt'wjptp (b t9 1&. e 00 o ~ 0dit,."':' o '" i~ o o,. ~ o '" 'Il:> d' t o 4 0. \ o Fig. 2. De ti bjerker med hekseringer. Tallet i hvert fe lt angir bjerkens nummer i re kken. De sort e prikker betyr bjerkestammene, ringene betyr soppens fruktlegemer. forekomsten rundt den 3dj e bjerk i rekken. Fig. 2 viser forekomsten ved samtlige bjerker hvor soppen optrådte. Tallet i hvert fe lt angir bjerkens nummer i rekken. Soppen optrådte ikke andre steder i haven, eller i nærheten. Ringene hadde ikke bevirket noen f orandring i veget asjonen. som var- en vanlig gressvoll hvor Alopecuru s pra ten sis, Dactylis glome rata og Poa pratensis dominerte. Det interessante ved denne soppforekomst var, at soppen bare optrådte i forbindelse med bjerkene. For å komme dette spørsm ål nærmere blev der foretatt en undersøkelse av bjerkenes r øtter. Makroskopisk hadde de fineste r etgrener den for m, som hos M e l i n (1923, s. 480) er beskrevet som karakteristisk for bjerkemykorrhiza, og en mikroskopisk undersøkelse konstaterte ytterligere at r øt te ne var inficert. På et mikrofoto, som viser den intercellulære in feksjon i pa llisadevevet, ser man tydelig en sopphyfe, som trenger sig inn mellem to celler i en av de fineste retgrener. Forøvrigt var hyfekappen og det kornet e fordøielseslag lett å påvise i preparatene. Det kan derfor med sikkerhet hevdes, at bjerkene hadde mykorrhiza. M e l i n har i nevnte arbeid vist at en rekke av de hatt sopper som forekommer i løvskog er mykorrhizadannere på bjerk og asp. Når man samenfatter de fakta, at bjerkene hadde mykorrhiza, og at H ebeloma crustuliniforme i 10 adskilte forekomster optrer utelukkende i forbindelse med bjerkene, må man ha lov til å slutte, at det er denne sopp, som er mykor rh izadanneren i dette t ilfe lle. Hebe loma crustuliniforme er almindelig i Øst- og Vest-Nor ge op ti l bjerkegrensen. Den er velkjent som hekseringdan ner (R i c k e n 1915 s. 119, og Schanz & Piemeisel 1917 s. 195).

5 Mig bekjent er det ikke tidligere beskrevet noe ti lfelle, hvor mykorrhizasopp danner sine fruktlegemer i utpregede ringer. SUMMARY A mycorrhizal fungus for ming fairy r ings. This paper contains a short description of fairy rings formed by the fruiting bodies of a f leshy fungus, H ebeloma crustulin iforme Fr. at the same time producing mycorrhiza in a species of birch, Betula lenia L. Th e fairy rings of H ebeloma crustuliniform e occurred in 10 separat e places always associated with a young specimen of B etula lenta with abundant mycorrhiza on the roots. Botanisk Have, mai Oslo LITTERATUR Blytt, Axel, Norges Hymenomyceter. Vidensk.-Selskabets Skrifter, I Math.-Naturv. KI. 1904, No. 6. Christiania E geland, John, Meddelelser om norske hymenomyceter. II. Nyt Mag. f. Naturvidensk. B. 51. Kristiania Melin, E., Experimentelle Untersuchungen fiber die Birken- und E spenmykorrhiza und ihre Pilzsymbionten. Svensk Bot. Tid skr., Bd. 17, H. 4, Ricken, A., Die Blatterpilze, Leipzig Schanz & P iemeisel, Fungus Fairy Rings in Eastern Colorado and their Effect on Vegetation. Journal of Agricultural Research, VoI. XI, No. 5, Washington 1917.

6 PSATHYRA TYPHAE (KALCHBR.) FR. DUN HA~1~1ER-STRIBEHAT Af F. H. MØLLER Fo r ca. ti Aar siden fandt jeg paa den syd lig e Bred af Hejrede Sø ved Maribo en lille uanselig, mørksporet, skør Svamp af Form og Størrelse omtrent som Psaih.urella protui (Vej-St ribehat ). Ved min Hjemkomst lykkedes det mi g at identificere Arten med PsathYTa typhae v. iridis Boud., idet jeg ti lfældig var i Besiddelse af B o u d i e r s Arbejde : Nouvelles especes ou varietes de Champignons de France (Bull. Soc. Myr. France XIII, p ), hvori han hal' af bildet denne lille Art saa godt, at den sad som fastsømmet i min Erindring. Beskrivelsen ste mte ogsa a godt, men det ær gr ede mig, Fig. 1. P s a t h y r a t y p h a e (Kalchbr.) Fr. Slanke In divider fra Ra dsted Mose (Lolland), til højre nogle Individer paa Substratet (T y p h a a n g u s t i f o l i a). Desuden Sporer, en Ba sidie og fire Cystider fra Lameleggen.

7 at jeg ikke havde faaet konstater et Substratet nøjagtigt. Der laa forskellige Pl anter ester paa den sa nde de Søbred, hvor der desuden f indes et tæt Bælt e af Tagrør, men jeg havde Indtryk af, at Svampen vokse de paa J ord en. B o u d i e r opgiver f ølgend e Substrat: raadne Blad e af I ri s poludoea sjæ ldnere paa Star- eller P indsvin knop-ar ter. - Loka liteten ligger imidler tid saa f jernt fra mig, at jeg ikke senere har ef te rsøgt Arten der traf jeg i en Mergelgrav ved Stubbekøbing en lignende Sva mp siddende ca. 1-2 cm over Va ndf laden paa tophu ggede. visne Stængler af Sma lbladet Dunhammer (Typha angustifolia). J eg skar en saadan Stængel af, puttede den i et Reagensglas og satte den efter min Hje mkomst i et Glas Vand, med det Res ultat, at Frugtlegemerne voksede f rem fra Knappenaalshoved -store Kn uder ti l f uld normal Størrelse. Da Stæn gelen henstod i Vand, holdt F rugtl egemerne sig paa denne Maade en Dags Tid. - P aa Grundlag af en Beskr i velse i Zeitschri ft fur Pilzkun de IX, p , med Pennetegning, bestemte j eg min Du nhammer-svamp til Naucoria typhicola Hennings, og jeg ment e dengang ikke, at denne Art havde noget at gøre med min Sva mp fra Hejrede Sø. Aaret ef ter ( ) gen fandtes mange Eksemplarer af Dunhammer-Svampen ( N. typhicola) i Radsted Mose ved Saxkøbing paa visne Bladskeder af sa mme Typh a-art, samt paa Car ex pseudo cuperus ( Knippeakset Star). Enkelte In divi der voksede imidlertid paa det f ugtige, sorte Mosedynd ved Bredden, og dette Voksested ledte straks min Tank e hen paa Hej rede-svam pen. J eg fik atter B o u d i e r s Billeder frem og genne mg ik Beskrivelsen Punkt for Punkt. Der var ingen Tvivl mulig. Alt, ogsaa den netrynkede Hat, passede paa P sathyta t yphae v. iruiis Boudier. Som Følge af mine Erfaringer bet ragter jeg nu N eu ccria typhicola Henn. og PsathYTa typhae v. iruiis som identiske, og jeg er endda ti lbøje lig ti l at mene, at B o u d i e r, hvis han havde fund et Sva mpe n paa T y pha, ikke havde opstillet sin Varietet, men slet og ret havde henført Arten t il P. t yphae. Egentlig er det kun Hatform og Hattens Netrynk ethed. der skiller Hoveda rt f r a Variete t. Hert il er at sige, at Rynkerne hos Vari et et en kun ses ved en bestemt F ugtighe dsg rad eller under Lup, og havde ikke B o u d i e r netop f remhævet disse Rynker, var de sa ndsynligv is und gaaet min ege n Opmærksomh ed.d ette Forhold er jo heller ikke uken dt, idet man ge af de tyndkødede Ar ter fremviser det (Psattiurella qracilis, P. corruais m. f l.) B o u d i e r opgiver for Varieteten puklet Hat, medens Ho-

8 vedarten blot kaldes hvælvet (convexus), men disse to Begreber udelukker ikke hinanden. J eg fandt forøvrigt i Radsted baade puklede og upuklede Individer. Der findes altsaa i Literaturen tre Navne paa samme Svamp. Det ældste Navn, Psathyra typhae, har Forret fremfor Neuccria typhicola Henn., der igen er ældre end B o u d i e r s Varietetsnavn. At henføre Arten til Naucoria tiltaler mig ikke, fordi den har saa tydelig Lighed med de smaa, sortsporede Psathyra- og Psathyrella-Arter (stribet, meget skør Hat og mørke Sporer), og at den har en rudimentær, spindelvævsagtig og ofte hurtigt forsvindende Ringzone berettiger næppe til nogen Omplacering. Nedenfor gives min egen Beskrivelse af denne ved sit Voksested karakteristiske Art ( Smlgn, Fig. 1). BESKRIVELSE Hat %-1% cm bred, først halvrund, dernæst hvælvet og oftest lidt puklet, tilsidst undertiden lidt nedtrykt med udstaaende Hatrand. Under Lup ses paa ganske unge Individer fine Glimmerpartikler, og den ikke indbøjede Hatrand er dunet af meget fine, hvide Fnug eller Haar. Som helt ung er den mørkebrun (Lange 1 h), senere blegende, særlig ved Hatranden, til lyst brunt (Lange 1 j). Hattens Midte er som Regel rynket-grubet som hos visse Pluieus Arter. Lameller næsten frie, brede og bugede, middeltætte, i ' 3 Rækker ( ca. 16 lange, 16 halvlange og 32 kortere paa en middelstor Hat), først blege eller hvidlige, tilsidst farvede som Hatten; Eggen fint takket (under Lup). Stokken 2-3 cm lang, 1-2 mm tyk, krum paa Grund af Voksepladsen, forneden med en haaret Knold fastvokset til Underlaget, hvidlig og overalt lyst og fint dunet-haa r et ligesom Hatranden. I nogen Afstand fra Basis ses oftest en fin ringagtig Haarfrynse, hvortil Hatranden har været befæstet. Kødet uden særlig Karakter. Sporestøvet purpurbrunt i tykt Lag ( Lange 8 g eller 3 j). Sporer ægformede-elliptiske, ofte skæve, glatte, med kornet olivengulligt Indre og brunlig Membran, 10-12% X ll,. Basidier 4-sporede, X 11-12% l': Cystider stærkt oppustede, cylindrisk-sækformede, enkelte ballonformede, siddende i Knipper, men ikke særligt talrige og derfor let oversete.

9 87 - A n m. Hvis man hos visse sortsporede Arter ikke unde rsøger friske og unge Individer, kan Cystiderne være opløst. Særlig omhyggelig maa man naturligvis være med Coprinus-Arterne, men ogsaa Psathyra-Slægten er vanskelig at behandle mikroskopisk, hvis ikke Individerne undersøges friske..alle Bladhattes Basidier bør om mu ligt.undersøges straks efter Svampenes Indsamling, da man ellers ikke kan finde modne Basidier med Sterigmer. ZUSAMME NF ASSUN G Psathyra typhae (Kalchbr.) Fr., der Rohrkolben-Mtirbling. 1. Aus meinen Untersuchunge n geht hervor, das s Naucoria typhicola P. Henn. mit der alteren Psathyra ty pha e (Kalchbr) Fr. iden ti sch ist. Die Varietat iridis Boudier von die sel' letzten Art ist meiner Meinung na ch zu st re ichen. 2. Der Pilz ist Ende Juli auf F alster und Lolland ( Danema r k ) gefunden. Substrat: Ty pha angust ifolia, seltene r Carex (C. pseudo cyperus) oder Schlamm. 3. Beschreibung und Bilder sind uber eigenes Mate rial gegeben. 4. Ihre Stelle dtirfte die Art am besten im Genu s Psathyr a finden ( Gr osse Gebrechlichkeit, Hutrand gerieft, nicht eingeboge n, Sporenstaub purpurbraun). Nyk øbing Falster, J anuar LITERATU R Boudier, E. : Nouvelles especes ou varietes de Champignons de France. BuH. Soc. Myc. France XIII: PI. 1, fi g. 3a- d (Psathyra typhae v. iridis). Costantin et Dufour: Nouvelle Flore des Champignons. 4. E d. : 302. PI. 68, fig. 9 (Kopi efter B o u d i e r ). (Psathyra typhae v. iri dis). Fries, E.: Rymenomycetes Europaei (Psathyra typhae). Kunz: Der Rohrkolben-Schnitzling. Zeitschrift fur Pilzkunde IX (Neue Folge): (Naucoria typhicola P. Henri).

10 UBER DIE VERBREITUNG VON PHALLUS IMPUDICUS L. IN FINNLAND Von T. J. HINTIKKA Dieser a us den Lehrbtichern bekannte und als geopolitisch gelte nde sa pr ophy te Grosspilz ist in FinnIand, an seiner nordliehen Ver br eitu ngsgr enze, sehr selt en. Bis heute ist er, soweit bek annt, aussc hliesslich im stidwes tl ichen Teil des Landes, der klimatisch bevor zugt ist, aufgetreten. Der erste F und stammt aus dem J ahre 1755 (G a d d 1773, 1775) und zwar aus den Scharen vor Rau ma. Alle anderen Funde sind in diesem J ahrhundert gemacht wor den. Die F un dor te sind insge- Flg. 1. Die Ver breitung von P h a Il u s i m p u d i c u s L. in Finnland. sa mt 12 und zwa r folg eride ( nach den floristisehen Provinzen Finnlands geor dnet) : Alandia. Jomala, beim Pfarrhause, 1907 (H e n r y S n e II m a n, s. bei F r e d r. E I f v i n g 1907); Jomala, unweit der offenen See bei Lumparen und Lemland, Jarso, beide Funde vom Sommer 1907 CA I v a r P a I m g r e n 1908 ) ; Lemland, N åto (P a I m g r e n

11 ); F'oglo, Naversholm. 7. Exemp1., 1. IX (W i d a r B r e n n e r, s. bei M. B r e n n e r 1908 ); Harnmarland, Skarpnåto, 1919 (Hara ld Lindberg 1921 ). Regio oboensis. Korpo ( H e n r y S n e Il m a n, s. bei E l f v i n g 1907) und Kirchdorf daselbst, ca F ruchtkorper (A. W e g e l i u s, s. bei L i n d b e r g 1921); Wohdensaari bei Uusikaupunki (Nystad ), 1915 (W. D u n k e r s, s. bei E. W. S u o ID a l a i n en 1916). Satakunta. In den Scharen vor Rauma, 1755 (P. A. G a d d 1. c.) ; am nordliehen Ufer der Landzunge Yyteri (Y ttero) 1904 oder 1905 (W a l t e r Pesonius, s. bei Suoma lain en 1916 ); an der Landstrasse Pori-Rauma, ca 10 km von Pori auf dem Anwesen des Kotners Rimpialko, eine Gruppe von ca 30 E xemp1. ( E. W. S u o m a l a i n e n 1916 ); Nurmeslurto vor Rauma, mehrere Exemp1. im Sommer 1919 ( K. J. W a l l e, s. bei Lind b er g 1921) ; Luvia, in den Scharen, 1916, und Sodersund, Sådo ( G. W. W i d b o m, s. bei S u o m a l a i n e n 1917). Auf die friihesten, von G a d d er wåhnte n Funde au s dem 18. J ahrhundert, ha t T h e s l e f f (1895 ) hingewiesen, der feststellt, da ss diese Art in den FinnIand betl-effenden mykologisch-floristischen Untersuchung en von K a r s t e n (vg1. S æ l a n 1916 ) noch nicht er wahnt wird, Wi e aus dem beigefugten Kartehen ers icht lich ist, ist P. im pudicus in F innl and nu r in den Scharen oder an der Kiiste angetroffen wor den. Die Arigaben betreffs der Fundorte zeigen, dass die se r Pilz abgesehen von dem Funde bei Yyteri (Yt ter o), in Finniand an mehr oder weniger hainartigen oder von der Ku lt ur etwas beeinf lussten Stellen vorgekommen ist. Yyteri hat ausgedehnte Sandflåchen ; der dor t ige Ph allus-st andort wird nicht riah er beschrieb en. Die aufbewahrten Preben, die ich gesehen habe, gehoren zu der Art Phall us im pudi cus L. Es ist nicht unmoglich, das s auch die Klitterart (Phallus iosmus Berk.), die nach S t o I l (1926 ) an der Rigaer Bucht ganz allgemein vor kommt, st ellenweise z. B. an sandigen Stellen am Finnischen Meerbusen auftritt. Dass relativ wen ige Ph. im pudicus-funde in Finniand gemacht worden sind, mag hauptsachlich daher kommen, dass es sich erste ns um eine sicher ganz seltene Art handelt und zweitens, dass Mitte August, wo die meisten P. impudicus-funde gemacht worden sind, und spatel', diej enigen Botaniker, die sich fur die Phanerogam en interessieren, ka um mehr Exkursionen zu unternehmen pflegen.

12 ' Nach P a l ro g r e n s Beobachtungen hangt die Entwicklung der Fruchtkorper u. a. von der Reichlichkeit der Niederschlage wahrend der Entwicklungszeit des Pilzes ab. In trockenen Sommern entwickeln sich die Fruchtkorper uberhaupt nicht. Demnach durf'te auch diesel' Umstand die geringe Anzahl der Funde erklaren. Wenigstens an einigen Fundorten des Pilzes (z. B. auf Hammarland-Skarpnåto, viel1eicht auch auf Korpo) ist diesel' mehrere J ahre festgestel1t word en und auch von den Ortsangesessenen beobachtet worden. An anderen Fundstellen wiederum kommt er nul' "meteor isch" vor, indem die F'ru chtkorp er sich nul' in gew isse n Sommern entwickeln. Hel sinki, Februar LITTERAT UR Brenner, M., 1908, Mykologiska notiser (Medd. Soc. pr o Fauna et Flora Fermica 34 ( ), p. 26, 222. Elfving, Fredr., 1907, Phallus impudicus L. i Finland (I bid. 33 ( ), p. 32, 188). Gadd, P. A., 1773, Anmarkningar om forgif tiga vax ter i gemen. Diss. (Resp. K. G. Wall enius). Åbo. 1775, Forsok till en syste ma tisk Inledning i Svenska Landt skotselen etc. II. St ockholm. Lindberg, Harald, 1921, Om Phallus impudicus (Medd. Soc. pro Fauna et Flora Fermica 46 ( ), p , 227. Palmgren, Alvar, 1908, Phallus impudicus från Jomala (Ibid. 34 ( ), p , , (Ibid. 46, p. 11). Sælan, Th., 1916, Finlands botaniska litteratur (A cta Soc. pro Fauna et Flora Fermica 43, 1) p Stoll, F. E., 1926, Die Wanderdiine bei Langæsciem am Rigasehen St rande (Zeitschr. f. Pilzk. p ). Suomalainen, E. W., 1916, Kolma uutta haisusieni (Phallus impudicus L. ) loytda Suomesta (Medd. Soc. pro Fauna et Flora Fennica 42, p , 173). 1917, (Ibid. 43, p.'2-3, 303). Thesleff, Artur, 1895, Om forekomsten af Phallus impudicus Finland (Ibid. 21, p ).

13 PHOLIOTA MUTABILIS (SCHAEFF.) QUEL. SOM RÅTESOPP PÅ TREMASSE Av H AKON ROBAK På mekanisk fremstillet trernasse forekommer en rekke typer av soppråte, uten at man dog kjenner meget til de her virksomme soppart er. At man overveiende har å gjøre med hymenomyceter er gitt (Smlgn. R o b a k 1932), men da disse meget sjelden danner fruktlegemer på tremassen, har identifikasjon av råten hittil oftest vært umulig. De eneste arter jeg har kunnet finne beskrevet som fruktifiserende på dette substrat, nemlig Tramet es serialis Fr. og Pa xillus panuoides Fr. (= P. acheruntius (H u m b.) S c h r.), blev observert ved Glenns Falls i U. S. A av v. S c h r e n k (P e c k 1907). K r e s s og hans medarbeidere - like ledes i U. S. A. isolerte fra trernasse en rekke hymenomycet-mycel, hvorav dog bare ett, nemlig atter P. panuoides, blev bragt ti l fruktifikasjon og identifiseret ( K r e s s, H u m p h r e y, R i c h a r d s, B r a y and S t a i d l 1925). Andre angivelser over identifiserbar sopp-r åte på trernasse foreligger mig bekjent ikke, bort sett fra at K r e s s og hans medarbeidere gjennem dyrkningsforsøk fant at en rekke arter isolert fra tømmer og ved, kunde angripe massen mere eller mindre.kraftig. Forøvrig er sterile hymenomycet-mycel fra t rernasse isolert av forfatteren o. a. ( Smlgn. R o b a k 1932). I september 1932 blev under søkt endel tremasseprøver angrepet av en ikke særlig langt f remskreden "rød-råte". F ra de ang repne partier isoler t es et "Schnallen"-førende myce l, som ve d dyrkningsforsøk på ny masse fremkalte det samme råtebilde. I kultur på vanlig ma lt-agar hadde mycelet helt det samme utseende som hos Pholiota mutabilis ( Schaeff.) Quel., hvis mycel var mig ve llbekjent fra tidligere kult urforsøk. Som påvist av bl. a. L y m a n (190 7) og fr emforalt av F r i t z (1923), kan mycelet hos f lere råtesopper fremby gode diagnost iske karakterer. Dog er ennu for få arter dyr ket t il at ikke en id entifikasjo n på grunnlag av mycelet alene oftest må ansees som usikker.

14 På lide lig identif ikas jon blev imidlertid i det foreliggende ti lfe lle se nere muli g, idet det isolerte mycel i løpet av vinteren fruktifi serte. På P apirindu str iens Fo r skningsinst itutt ved Oslo, hvor arte n blev beny ttet som obj ekt ved endel impregneringsforsøk, henstod endel P etri -skål kultu rer. I mitten av februar d. a. begynte i en skål å utvikles tre f ru ktl egemer, hvor av ett i løpet av en uke vokste f r em til full modenhet og norma l sporeproduks jon. Det viste - når untas de i alle deler unor malt små dim ensjoner - de trekk som utm er ker P. mutabili«. Hr. E m i l J e s s e n ved In stituttet tok det her Fig. LP h o l i o t a m u t a b i l i s. Renk ultur fra tremasse. F ot. E. J essen. viste fotografi av ku lturen. Hatten kan synes noget skjellet, minnend e om andre arter av samme slekt. Imidlertid utvikledes en uk e senere i en annen skål et nytt fruktlege me, som blev sikret nor mal oprett vekst ved at skå ltaket blev erstattet med en glassklokke. Resultatet blev et helt ig jenne m norm alt P. mutabilis-frukt legeme med jevn, uskj ellet hatt og brunskje llet stilk. Desværre forhindret et uhell fotograferingen av dette vakre obj ekt. P. mutabiiie utvikl er på malt- eller vørter-agar et kraftig, men f orholdsvis lavt, hvitt luf tm ycel med t emm elig regelmessig radiærstrålig str uktur og med tydelige concentr iske soner svare nde t il døgnet s lysveksling. Luftmycelet dekk er kolonien til den vell ma rkerte rann. Veks thastigheten er mm i døgnet, ved C. Med alderen blir mycelet tettere, bomullsaktig av strukt ur, og får diffust

15 begrensede partier av lys brungul farve. Unnertiden dannes tallrike, ca. 1 mm. lange, tappformede, sterile frugtlegem er. B r e f e l d arigir at P. mutabilis like som andre ar te r av samme slekt danner oidier (B r e f e l d 1889 ). Noget lignende har jeg selv aldri iakttatt, hverken hos det f r a trernasse isolerte eller hos tidligere av mi g kultiverte mycel, mens jeg hos P. squarrosa, hvi s mycel ellers kan ligne det ovenfor beskrevne i ad skillig grad, regelmes sig har funnet såvell oidi er som konidielignende klamydospor er av den type som er beskrevet av R u m b o l d for P. adiposa (R u m b o l d 1908 ). Mycel av P. squarrosa utmerkes desuten av en Penicillium-aktig, hos eldre mycel mere Actinomyces-lignende lukt, mens mycel av P. mutabilis efter mine erfar inge r ba re har en vanlig "sopplukt". P. muta bilis- råte på trernasse er iøinefallend e brunr ød med skar pe konturer. Ved dyrkningsforsøk på ny, helt våt tremasse avan serte råten omtrent 0.5 cm. i døgnet. Den virker mere ved sin iøinefallen de farve enn ved nogen sæ rlig kraftig destruksjo n. Efter tidliger e erfaringer kan der være grunn til å tro at den er allmindelig. SUMMA RY Pholiota mutabilis ( Schaeff.) QueI. as a rot fungus on wood pulp. From Norwegi an ground-wood pulp (g r ound f rom Norwegi an spr uce wood) was, in septe mber 1932 isolated a mycelium whi ch seerned to belong to Ph oliota mutabilis ( Schaeff.) Quel. In f ebruar y 1933, in two P etri dish es with plain malt agar, th e f ung us developed small, but else normal, fruit bodies showing the diagnostic f eatures charact eristic to th e hymenomycete mentioned above. Th e pulp rot cause d by t he f ungus is of a stro ng re d-brown colour and sha r ply I outlined. In cult ivat ion te sts th e colour, in pulp newly ground, adv anced about 5 mm per diem. Th e rot is not very destru c tive, but seems to be rather common. Univers ite te ts Botaniske Laboratorium, Oslo LITTERATUR 1889 Brefeld Oscar: Unter suchungen au s dem Gesammtgebiet der Mykologie. H. VIII Lyman G. R.: Culture studies on polymorphism of 'Hymenomycet es. Proceed. of Bost on Soc. of Natur. Hi st., v. 33.

16 Peck C. H.: Report of State Botanist. Bulletin of New York State Museum, v Rumbold Caroline T.: Bertrage zur Kenntnis der Biologie holzzerstorender Pilze. Naturwissensch. Zeitschr. f. Forst u. Landwirtschaft. B Fritz Clara W.: Cultural Criteria for the Distinction of Wood Destroying Fungi. Proceed. and Transaet. of the Royal Society of Canada. Third series v. XVII Kress Otto, Humphrey C. J., Richards C. A., Bray M. W. and Staidl J. A.: Control of decay in pulp and pulp wood. United States Dept. of Agric. BuH. No Robak Håkon: Investigations regarding fungi on Norwegian ground wood pulp and fungal infection at Wood Pulp Mills. Nyt Magazin f. Naturvidenskaberne B. LXXI. Oslo.

17 OM KL0VBLAD (SCHIZOPHYLLUM ALNEUM [L.] SCHROT.) I DANMARK MED EN SiERLIG OMTALE AF DENS MASSEOPTRÆDEN I EFTERAARET 1932 OG VINTEREN Af K. BJØRNEKÆR og N. FABRITIUS BUCHWALD I November 1931 fandt den ene af Forff. til nærværende Afhandling paa en tyk, væltet Bøgestamme i Jægersborg Dyrehave ved København nogle fuldt udviklede Frugtlegemer af den i Danmark meget sjældne Kløvblad, Sch izophyllum alneum (L. ) Schrot. (se Friesia I: 61, 1932). Det nævnte Fund havde stor Interesse, thi der var næsten forløbet en Menneskealder, siden Svampen sidst var ble vet set, nemlig i 1908 (se F e r d i n a n d s e n og W i n g e 1914 ). Imidlertid blev Kløvblad atter fundet i Dyrehaven i April 1932, og i September samme Aar begyndte den ene Meddelelse efter den an den at indløbe om nye Findesteder og nye Substrater. Herved vaktes vor Interesse for Svampen, og det besluttedes at gøre dens Optræden i Danmark til Genstand for et nærmere Studium. Dette Studium skulde dels omfatte en Undersøgelse af, hvad der allerede forelaa af Angivelser om Arten i ældre og nyere dansk Literatur og af Fund i de botaniske Samlinger, dels en Forfølgelse af Svampen i dens videre Udvikling og Optræden her i Landet. I det følgende skal Resultaterne af disse Undersøgelser forelægges. r. Angivelser om Kløvblad i dansk Literatur til Den ældste Angivelse i dansk botanisk Literatur findes i O. F. M li Il e r s "Flora Fridrichsdalina" M li Il e r opdeler Agaricus-Slægten i to Hovedgrupper: 1. Stipitati, pileo orbiculato. 2. Parasitici, acaules, dimidiati. Under sidstnævnte Gruppe opfører han følgende tre Arter: 1. Agaricus quercinus (Daedalea quercina). 2. betulinus (Lenzites betulina). 3. alneus (Schizophyllum alneum).

18 Kløvblad beskrives nærmere sa aledes (S. 222):,,1051. Agaricus alneus acaulis, lamellis bifidis pulverulentis. In arboribus raro". Hvad M li Il e r imidlertid her fortæller om Kløvblad er ikke andet end en næsten o r d r e t Gengivelse af, hvad L i n n e an fører i "Species plantarum" (1753) ; L i n n e har nøjagtigt den samme Inddeling af Agaricus og nøjagtig de samme tre Arter under Gruppen: Parasitici, acaules, dimidiati; ogsaa Diagnosen af Schizophyllum er den samme hos de to Forfattere, med den Undtagelse at L i n n e har: "Habitat in Alno" i Stedet for: "In arboribus raro". Da det paugældend e Sted saaledes maa opfattes som en r en og skær Afskrift efter L i n n e's Værk, og ikke f. Eks. ved Lokalitetsangive lser e. L viser Tegn paa Originalitet, el' det højst sandsynligt, at M li Il e r aldrig selv har set eller fundet Svampen. Det næste Sted i dansk Literatur, hvor man møder eller i hvert Fald antager at møde Kløvblad, er hos E. V i b o r g: Forsøg til systemat iske danske Navne af indenlandske Planter Sid e 262 nævner E. V i b o r g som Nr. 66: E l F' ) B l a d h a t, Agaricus alneus og henviser til Tabula 776, f. 1. i "F lor a Danica". Denne Figur er imidlertid kaldt Aqaricus betulinus M li Il e r og er senere af E. Rostrup (i J. Lan ge: Nomenelator "F lor ae Dan icae", 1887, S. 26 og 129 ) tydet som M erulius tr em ellosus ( Schr ad.) P ers. R o s t r u p skriver nævnte Sted ( S. 129). "Est Merulius trem ellosus Schrad., nec Agaricus bet ulinus ( Len zit es betulina Fr.), species ab hac va lde ali ena ":,:.+;.) Fo rff. kan kun bifald e R o s t r u p s Tydning af den omtalte Figur i F1. Dan. som M. tr em ellosue. Der maa derfor fra V i b o r g s Side foreligge en forkert Henvisning, som maaske faktisk skulde gælde den følgende Art hos V i b o r g (Nr. 67 ) : B i r k e B l a d h a t: Agaricus betulinus. De to oven for nævnte Steder er alts aa usikre, og den første paalidelige Angivelse om Kløvblads Forekomst i Danmark møder vi derfor først hos C. F. S c h u m a c 11 e r i dennes Enumeratio plantarum II Som Værtplanter nævnes Fagus, Betula og Alnus; der angives imidlertid ingen Findesteder. En Bekræftelse paa, at S c h u m a c h e r virkelig har set og fundet Kløvblad, har man dels i hans efterladte Farvetavler, dels i han s Svampeherbarium. I hans "F l o r a h a f n i e n s i s F u n g i d e l i n e a t i" findes der i Bd. II paa Blad 178, Fig. 1 afbildet tre Individer af Schizo- * ) Viborg skriver udt.rykkeligt: ElI. ** ) Aga ricu s betulinu s i O. F. M ii l L: FI. Fridr. (1767 ) L e n z i t e s b e t u l i n a, men A g a r i c u s b e t u 1i n u s O. F. M. i Fl. Dan. = M e r u l i u s t r e m e 11 o s u s.

19 phyllum, de to fra Over siden, det ene fra Undersiden; disse Figurer er ty deligv is Ori ginalerne ti l F igu rerne af Schizophyllum i "Flora Danica", Fase. 38, t. 2270, pub liceret 1839 af r. W. H o r n e m a n n. De af S c h u m a c h e r til Figurerne knyttede Bemærkninger om Forekomst, Vokse t id, Synonymer o. s. v. er de samme, som f indes i Enumeratio plantarum. Et endnu mere haandgribeligt Bevis for, at S c h u m a c h e r selv har set Svampen, har vi i hans Svampeherbarium, hvor den findes opbevaret i Vol. 22 under Nr. 34. Om denne Svamp skriver R o s t r u p i sine: Studier i Chr. Fried. Schumachers efterladte Svampesamlinger, 1885, S. 152 følgende: "Nr. 30. "Agaricus almeus ", Under dette linneanske Navn for Schizophyllum commune Fr. findes i Samlingen Panus stipticu«(bull.), medens den nævnte Schizophyllum iøvrigt findes i Samlingen (Nr. 34 ) under Navnet Agaricus multifidus Batsch og er beskrevet i Enum. p. 370 som "M erulius A tneue ", med Angivelse af, at den vokser paa Bøge- og E llestubbe, hvi lket fortjener at bemærkes, da den af engelske Botanikere i nyere Tid anses, for at være indført fra sydligere Egne, ligesom den ogsaa hos os nu kun findes sjælden og under Forhold, der kunde tyde paa en Indvandring. Men Schumachers Angivelse, hvoraf man sku lde tro, at Svampen var almindelig paa Træstød i Skovene, beror maaske paa en delvis Forveksling med Panus st ipticus, der er hyppig paa den nævnte Lokalitet". Den næste Angivelse i dan sk Literatur findes i r. W. H o r n e m a n n: Dansk oeconomisk Plantelære, II *) S omtales Svampen paa følgende Maade: "A lmindelig Kløvblad (Schizophyllum commune Fr.) Hatten lidt læderagtig og lappet, ofte rundtakket-mangedelt. hvidgraa. Aarerne purpuragtige, ligesom den korte, træagtige Stok. Fr. l. c. p Agar. alneus Linn. Schæff. l. c. t. 246 f. 1. Merul. alneus Sch. p Paa Stødene af Skovtræer om Efteraaret". Det er ikke let at afgøre, hvorvidt H o r n e m a n n har set Svampen eller ikke; H o r n e m a n n var jo ikke Mykolog, og hans mykologiske Angivelser er ofte Afskrift efter ældre Literatur ( S o m m e r f e l d t, S c h u m a c h e r, F r i e s o. fl.) Eet er imidlertid givet, Navnet K l ø v b l a d træffes første Gang her og synes saaledes at stamme fra H o r n e m a n n. *) Derimod er Svampen i k k e omtalt i de to første Udgaver: 1796 og 1806.

20 Et Par Aar senere (1839) publicerede H o r n e m a n n Fase. 38. af "Flora danica", og i dette Bind er Svampen afbildet paa Tab. 2270, f. 1.; som tidligere omtalt stammer Originalerne fra S c h u m a c h e r s Haand. Der hengaar nu mange Aar, i hvilke Kløvblad ikke synes omtalt i dansk Literatur ; den nævnes saaledes ikke af E. R o s t r u p i dennes: Blomsterløse Planter ( 1869) eller af S e v. P e t e r s e n: Det højere Svampeflor (1895). Først i E. R o s t r u p: Plantepatologi (1902) træffer man den atter omtalt; R o s t r u p bemærker om dens Forekomst (S ) : "Den træffes baade paa levende og nylig fældede Træstammer og paa Tømmer, men da den ikke er ret hyppig hos os, er den her uden økonomisk Betydning". I E. R o s t r u p: Vejledning i den danske Flora. II. Del. Blomsterløse Planter ( 1904) omtales dens Forekomst i lignende Vendinger: "Ikke alm., paa nylig fældede Træstammer og paa Tømmer". Den samme Angivelse findes i 2. Udg I S e vel' i n P e t e r s e n s "Danske Agaricaceer" ( ) finder man kun opført tre Findesteder af ret moderne Dato for Svampen; S e v. P e t e r s e n synes saaledes slet ikke at have kendt den ældre danske Literatur. Det paagældende Sted lyder saaledes ( S. 221): " Paa Træstubbe og paa fældet Træ, navnlig El. Sjælland: Grib Skov paa en fældet Granstamme, og i Dyrehaven paa Bøgebrænde (E. R o s t r u p); Bagsværd Sø paa en væltet, raadden Alnus incana, (Stud. mag. ø. W i n g e) ". De to af R o s t r u p gjorte Fund - de eneste to Gange R o s t r u p øjensynlig har set Svampen - er aabenbart begge repræsenterede i Botanisk Museums Herbarium (se Afsnit II). Med Hensyn til det tredje Fund skal der anføres, hvad F e r d i n a n d s e n og W i n g e i deres Afhandling: Kobberdammene i Aldershvile Skov ved Bagsværd (1914) skriver herom (S. 38): "Flere Stammer og Grene af Alnus incana ligger væltede ud over Landranden paa den nordlige Bred. En enkelt større Stamme er markeret ved G - og forøvrigt interessant ved at være Substrat for de her i Landet meget sjældne Svampe Anthostoma microsporum Karst. (her for første Gang erkendt for Danmark), Daldinia concentr ica Ces. et de Not. og S chizophyllu1n commune Fr..."