NORDISK MYKOLOGISK TIDSSKRIFT BIND I HEFTE 2 KØBENHAVN 1933

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "NORDISK MYKOLOGISK TIDSSKRIFT BIND I HEFTE 2 KØBENHAVN 1933"

Transkript

1 NORDISK MYKOLOGISK TIDSSKRIFT I BIND I HEFTE 2 KØBENHAVN 1933

2 INDHOLD Side Kristian Horn: Mykorrhizasopp som hekseringdanner F. H. Møller: Psathyra typhae (Kalchbr.) Fr. Dunhammer- Stribehat 84 T. J. Hintikka: Uber die Verbreitung von Phallus impudicus L. in Finnland. 88 Håkon Robak: Pholiota mutabilis (Schaeff.) Quel. som råtesopp på tremasse K. Bjørnekær og N. Fabritius Buchwald: Om Kløvblad (Schizophyllum alneum [L.] Schrot.) i Danmark 95 C. Ferdinandsen: Russula solarie F. & W. 109 Ny Literatur Notitser 137 Meddelelser fra Foreningen til Svampekundskabens Fremme 141 REDAKTION: C. FERDINANDSEN N. F. BUCHWALD Udgivet af Foreningen til Svampekundskabens Fremme Roligbedsvej 23, København V. Trykningen afsluttet December HERTZ BOGTRYKKERGAARDEN PDF scanning and OCR by the Danish Mycological Society

3 MYKORRHIZASOPP SOM HEKSERINGDANNER Av KRISTIAN HORN I den Botaniske Have i Oslo optrådte i september 1932 noen vakre hekseringer av hattsoppe H ebeloma cruetuiiniforme Fr. I alt var det 10 adskilte forekomster av soppen. Av dis se dannet de 2 praktisk talt fullstendige ringer (diameter ca. 1,5 m ), de øvrige var mel' eller mindre fragmentariske. Det bemerkelsesverdige var imidlertid at samtlige "ringer" forekom omkring unge bierketrær av arten B eiula lenta L. Bj erkestamrnene dannet centr um i hekseringene. Fig. 1. Den tredje bjerk i rekken omringet av fruktlegemer av H e b e lom a c r u s t u l i n i f o r m e. Disse bierker var utplantet i en gressplen i haven for 4 a 5 år siden, 15 stykker i en rekke med 5 meters mellemrum. De var ved utplantningen ca. 5 år gamle. Rundt 10 av disse bjerker var det soppens fruktlegemer utviklet sig. Det hele virket meget eiendommelig. Det så ved første øiekast ut som om hele rekken av bjerker var omringet av skinnende hvite ringer. Fig. ler et billede av sopp-

4 ~ ~an o 0 0 c9~cf9 IPe 0 0 'O <li. ",0 8 0 ;" o 0 o. & o'" o::' &13 ~ 00 0 o ~~ lij.øt'wjptp (b t9 1&. e 00 o ~ 0dit,."':' o '" i~ o o,. ~ o '" 'Il:> d' t o 4 0. \ o Fig. 2. De ti bjerker med hekseringer. Tallet i hvert fe lt angir bjerkens nummer i re kken. De sort e prikker betyr bjerkestammene, ringene betyr soppens fruktlegemer. forekomsten rundt den 3dj e bjerk i rekken. Fig. 2 viser forekomsten ved samtlige bjerker hvor soppen optrådte. Tallet i hvert fe lt angir bjerkens nummer i rekken. Soppen optrådte ikke andre steder i haven, eller i nærheten. Ringene hadde ikke bevirket noen f orandring i veget asjonen. som var- en vanlig gressvoll hvor Alopecuru s pra ten sis, Dactylis glome rata og Poa pratensis dominerte. Det interessante ved denne soppforekomst var, at soppen bare optrådte i forbindelse med bjerkene. For å komme dette spørsm ål nærmere blev der foretatt en undersøkelse av bjerkenes r øtter. Makroskopisk hadde de fineste r etgrener den for m, som hos M e l i n (1923, s. 480) er beskrevet som karakteristisk for bjerkemykorrhiza, og en mikroskopisk undersøkelse konstaterte ytterligere at r øt te ne var inficert. På et mikrofoto, som viser den intercellulære in feksjon i pa llisadevevet, ser man tydelig en sopphyfe, som trenger sig inn mellem to celler i en av de fineste retgrener. Forøvrigt var hyfekappen og det kornet e fordøielseslag lett å påvise i preparatene. Det kan derfor med sikkerhet hevdes, at bjerkene hadde mykorrhiza. M e l i n har i nevnte arbeid vist at en rekke av de hatt sopper som forekommer i løvskog er mykorrhizadannere på bjerk og asp. Når man samenfatter de fakta, at bjerkene hadde mykorrhiza, og at H ebeloma crustuliniforme i 10 adskilte forekomster optrer utelukkende i forbindelse med bjerkene, må man ha lov til å slutte, at det er denne sopp, som er mykor rh izadanneren i dette t ilfe lle. Hebe loma crustuliniforme er almindelig i Øst- og Vest-Nor ge op ti l bjerkegrensen. Den er velkjent som hekseringdan ner (R i c k e n 1915 s. 119, og Schanz & Piemeisel 1917 s. 195).

5 Mig bekjent er det ikke tidligere beskrevet noe ti lfelle, hvor mykorrhizasopp danner sine fruktlegemer i utpregede ringer. SUMMARY A mycorrhizal fungus for ming fairy r ings. This paper contains a short description of fairy rings formed by the fruiting bodies of a f leshy fungus, H ebeloma crustulin iforme Fr. at the same time producing mycorrhiza in a species of birch, Betula lenia L. Th e fairy rings of H ebeloma crustuliniform e occurred in 10 separat e places always associated with a young specimen of B etula lenta with abundant mycorrhiza on the roots. Botanisk Have, mai Oslo LITTERATUR Blytt, Axel, Norges Hymenomyceter. Vidensk.-Selskabets Skrifter, I Math.-Naturv. KI. 1904, No. 6. Christiania E geland, John, Meddelelser om norske hymenomyceter. II. Nyt Mag. f. Naturvidensk. B. 51. Kristiania Melin, E., Experimentelle Untersuchungen fiber die Birken- und E spenmykorrhiza und ihre Pilzsymbionten. Svensk Bot. Tid skr., Bd. 17, H. 4, Ricken, A., Die Blatterpilze, Leipzig Schanz & P iemeisel, Fungus Fairy Rings in Eastern Colorado and their Effect on Vegetation. Journal of Agricultural Research, VoI. XI, No. 5, Washington 1917.

6 PSATHYRA TYPHAE (KALCHBR.) FR. DUN HA~1~1ER-STRIBEHAT Af F. H. MØLLER Fo r ca. ti Aar siden fandt jeg paa den syd lig e Bred af Hejrede Sø ved Maribo en lille uanselig, mørksporet, skør Svamp af Form og Størrelse omtrent som Psaih.urella protui (Vej-St ribehat ). Ved min Hjemkomst lykkedes det mi g at identificere Arten med PsathYTa typhae v. iridis Boud., idet jeg ti lfældig var i Besiddelse af B o u d i e r s Arbejde : Nouvelles especes ou varietes de Champignons de France (Bull. Soc. Myr. France XIII, p ), hvori han hal' af bildet denne lille Art saa godt, at den sad som fastsømmet i min Erindring. Beskrivelsen ste mte ogsa a godt, men det ær gr ede mig, Fig. 1. P s a t h y r a t y p h a e (Kalchbr.) Fr. Slanke In divider fra Ra dsted Mose (Lolland), til højre nogle Individer paa Substratet (T y p h a a n g u s t i f o l i a). Desuden Sporer, en Ba sidie og fire Cystider fra Lameleggen.

7 at jeg ikke havde faaet konstater et Substratet nøjagtigt. Der laa forskellige Pl anter ester paa den sa nde de Søbred, hvor der desuden f indes et tæt Bælt e af Tagrør, men jeg havde Indtryk af, at Svampen vokse de paa J ord en. B o u d i e r opgiver f ølgend e Substrat: raadne Blad e af I ri s poludoea sjæ ldnere paa Star- eller P indsvin knop-ar ter. - Loka liteten ligger imidler tid saa f jernt fra mig, at jeg ikke senere har ef te rsøgt Arten der traf jeg i en Mergelgrav ved Stubbekøbing en lignende Sva mp siddende ca. 1-2 cm over Va ndf laden paa tophu ggede. visne Stængler af Sma lbladet Dunhammer (Typha angustifolia). J eg skar en saadan Stængel af, puttede den i et Reagensglas og satte den efter min Hje mkomst i et Glas Vand, med det Res ultat, at Frugtlegemerne voksede f rem fra Knappenaalshoved -store Kn uder ti l f uld normal Størrelse. Da Stæn gelen henstod i Vand, holdt F rugtl egemerne sig paa denne Maade en Dags Tid. - P aa Grundlag af en Beskr i velse i Zeitschri ft fur Pilzkun de IX, p , med Pennetegning, bestemte j eg min Du nhammer-svamp til Naucoria typhicola Hennings, og jeg ment e dengang ikke, at denne Art havde noget at gøre med min Sva mp fra Hejrede Sø. Aaret ef ter ( ) gen fandtes mange Eksemplarer af Dunhammer-Svampen ( N. typhicola) i Radsted Mose ved Saxkøbing paa visne Bladskeder af sa mme Typh a-art, samt paa Car ex pseudo cuperus ( Knippeakset Star). Enkelte In divi der voksede imidlertid paa det f ugtige, sorte Mosedynd ved Bredden, og dette Voksested ledte straks min Tank e hen paa Hej rede-svam pen. J eg fik atter B o u d i e r s Billeder frem og genne mg ik Beskrivelsen Punkt for Punkt. Der var ingen Tvivl mulig. Alt, ogsaa den netrynkede Hat, passede paa P sathyta t yphae v. iruiis Boudier. Som Følge af mine Erfaringer bet ragter jeg nu N eu ccria typhicola Henn. og PsathYTa typhae v. iruiis som identiske, og jeg er endda ti lbøje lig ti l at mene, at B o u d i e r, hvis han havde fund et Sva mpe n paa T y pha, ikke havde opstillet sin Varietet, men slet og ret havde henført Arten t il P. t yphae. Egentlig er det kun Hatform og Hattens Netrynk ethed. der skiller Hoveda rt f r a Variete t. Hert il er at sige, at Rynkerne hos Vari et et en kun ses ved en bestemt F ugtighe dsg rad eller under Lup, og havde ikke B o u d i e r netop f remhævet disse Rynker, var de sa ndsynligv is und gaaet min ege n Opmærksomh ed.d ette Forhold er jo heller ikke uken dt, idet man ge af de tyndkødede Ar ter fremviser det (Psattiurella qracilis, P. corruais m. f l.) B o u d i e r opgiver for Varieteten puklet Hat, medens Ho-

8 vedarten blot kaldes hvælvet (convexus), men disse to Begreber udelukker ikke hinanden. J eg fandt forøvrigt i Radsted baade puklede og upuklede Individer. Der findes altsaa i Literaturen tre Navne paa samme Svamp. Det ældste Navn, Psathyra typhae, har Forret fremfor Neuccria typhicola Henn., der igen er ældre end B o u d i e r s Varietetsnavn. At henføre Arten til Naucoria tiltaler mig ikke, fordi den har saa tydelig Lighed med de smaa, sortsporede Psathyra- og Psathyrella-Arter (stribet, meget skør Hat og mørke Sporer), og at den har en rudimentær, spindelvævsagtig og ofte hurtigt forsvindende Ringzone berettiger næppe til nogen Omplacering. Nedenfor gives min egen Beskrivelse af denne ved sit Voksested karakteristiske Art ( Smlgn, Fig. 1). BESKRIVELSE Hat %-1% cm bred, først halvrund, dernæst hvælvet og oftest lidt puklet, tilsidst undertiden lidt nedtrykt med udstaaende Hatrand. Under Lup ses paa ganske unge Individer fine Glimmerpartikler, og den ikke indbøjede Hatrand er dunet af meget fine, hvide Fnug eller Haar. Som helt ung er den mørkebrun (Lange 1 h), senere blegende, særlig ved Hatranden, til lyst brunt (Lange 1 j). Hattens Midte er som Regel rynket-grubet som hos visse Pluieus Arter. Lameller næsten frie, brede og bugede, middeltætte, i ' 3 Rækker ( ca. 16 lange, 16 halvlange og 32 kortere paa en middelstor Hat), først blege eller hvidlige, tilsidst farvede som Hatten; Eggen fint takket (under Lup). Stokken 2-3 cm lang, 1-2 mm tyk, krum paa Grund af Voksepladsen, forneden med en haaret Knold fastvokset til Underlaget, hvidlig og overalt lyst og fint dunet-haa r et ligesom Hatranden. I nogen Afstand fra Basis ses oftest en fin ringagtig Haarfrynse, hvortil Hatranden har været befæstet. Kødet uden særlig Karakter. Sporestøvet purpurbrunt i tykt Lag ( Lange 8 g eller 3 j). Sporer ægformede-elliptiske, ofte skæve, glatte, med kornet olivengulligt Indre og brunlig Membran, 10-12% X ll,. Basidier 4-sporede, X 11-12% l': Cystider stærkt oppustede, cylindrisk-sækformede, enkelte ballonformede, siddende i Knipper, men ikke særligt talrige og derfor let oversete.

9 87 - A n m. Hvis man hos visse sortsporede Arter ikke unde rsøger friske og unge Individer, kan Cystiderne være opløst. Særlig omhyggelig maa man naturligvis være med Coprinus-Arterne, men ogsaa Psathyra-Slægten er vanskelig at behandle mikroskopisk, hvis ikke Individerne undersøges friske..alle Bladhattes Basidier bør om mu ligt.undersøges straks efter Svampenes Indsamling, da man ellers ikke kan finde modne Basidier med Sterigmer. ZUSAMME NF ASSUN G Psathyra typhae (Kalchbr.) Fr., der Rohrkolben-Mtirbling. 1. Aus meinen Untersuchunge n geht hervor, das s Naucoria typhicola P. Henn. mit der alteren Psathyra ty pha e (Kalchbr) Fr. iden ti sch ist. Die Varietat iridis Boudier von die sel' letzten Art ist meiner Meinung na ch zu st re ichen. 2. Der Pilz ist Ende Juli auf F alster und Lolland ( Danema r k ) gefunden. Substrat: Ty pha angust ifolia, seltene r Carex (C. pseudo cyperus) oder Schlamm. 3. Beschreibung und Bilder sind uber eigenes Mate rial gegeben. 4. Ihre Stelle dtirfte die Art am besten im Genu s Psathyr a finden ( Gr osse Gebrechlichkeit, Hutrand gerieft, nicht eingeboge n, Sporenstaub purpurbraun). Nyk øbing Falster, J anuar LITERATU R Boudier, E. : Nouvelles especes ou varietes de Champignons de France. BuH. Soc. Myc. France XIII: PI. 1, fi g. 3a- d (Psathyra typhae v. iridis). Costantin et Dufour: Nouvelle Flore des Champignons. 4. E d. : 302. PI. 68, fig. 9 (Kopi efter B o u d i e r ). (Psathyra typhae v. iri dis). Fries, E.: Rymenomycetes Europaei (Psathyra typhae). Kunz: Der Rohrkolben-Schnitzling. Zeitschrift fur Pilzkunde IX (Neue Folge): (Naucoria typhicola P. Henri).

10 UBER DIE VERBREITUNG VON PHALLUS IMPUDICUS L. IN FINNLAND Von T. J. HINTIKKA Dieser a us den Lehrbtichern bekannte und als geopolitisch gelte nde sa pr ophy te Grosspilz ist in FinnIand, an seiner nordliehen Ver br eitu ngsgr enze, sehr selt en. Bis heute ist er, soweit bek annt, aussc hliesslich im stidwes tl ichen Teil des Landes, der klimatisch bevor zugt ist, aufgetreten. Der erste F und stammt aus dem J ahre 1755 (G a d d 1773, 1775) und zwar aus den Scharen vor Rau ma. Alle anderen Funde sind in diesem J ahrhundert gemacht wor den. Die F un dor te sind insge- Flg. 1. Die Ver breitung von P h a Il u s i m p u d i c u s L. in Finnland. sa mt 12 und zwa r folg eride ( nach den floristisehen Provinzen Finnlands geor dnet) : Alandia. Jomala, beim Pfarrhause, 1907 (H e n r y S n e II m a n, s. bei F r e d r. E I f v i n g 1907); Jomala, unweit der offenen See bei Lumparen und Lemland, Jarso, beide Funde vom Sommer 1907 CA I v a r P a I m g r e n 1908 ) ; Lemland, N åto (P a I m g r e n

11 ); F'oglo, Naversholm. 7. Exemp1., 1. IX (W i d a r B r e n n e r, s. bei M. B r e n n e r 1908 ); Harnmarland, Skarpnåto, 1919 (Hara ld Lindberg 1921 ). Regio oboensis. Korpo ( H e n r y S n e Il m a n, s. bei E l f v i n g 1907) und Kirchdorf daselbst, ca F ruchtkorper (A. W e g e l i u s, s. bei L i n d b e r g 1921); Wohdensaari bei Uusikaupunki (Nystad ), 1915 (W. D u n k e r s, s. bei E. W. S u o ID a l a i n en 1916). Satakunta. In den Scharen vor Rauma, 1755 (P. A. G a d d 1. c.) ; am nordliehen Ufer der Landzunge Yyteri (Y ttero) 1904 oder 1905 (W a l t e r Pesonius, s. bei Suoma lain en 1916 ); an der Landstrasse Pori-Rauma, ca 10 km von Pori auf dem Anwesen des Kotners Rimpialko, eine Gruppe von ca 30 E xemp1. ( E. W. S u o m a l a i n e n 1916 ); Nurmeslurto vor Rauma, mehrere Exemp1. im Sommer 1919 ( K. J. W a l l e, s. bei Lind b er g 1921) ; Luvia, in den Scharen, 1916, und Sodersund, Sådo ( G. W. W i d b o m, s. bei S u o m a l a i n e n 1917). Auf die friihesten, von G a d d er wåhnte n Funde au s dem 18. J ahrhundert, ha t T h e s l e f f (1895 ) hingewiesen, der feststellt, da ss diese Art in den FinnIand betl-effenden mykologisch-floristischen Untersuchung en von K a r s t e n (vg1. S æ l a n 1916 ) noch nicht er wahnt wird, Wi e aus dem beigefugten Kartehen ers icht lich ist, ist P. im pudicus in F innl and nu r in den Scharen oder an der Kiiste angetroffen wor den. Die Arigaben betreffs der Fundorte zeigen, dass die se r Pilz abgesehen von dem Funde bei Yyteri (Yt ter o), in Finniand an mehr oder weniger hainartigen oder von der Ku lt ur etwas beeinf lussten Stellen vorgekommen ist. Yyteri hat ausgedehnte Sandflåchen ; der dor t ige Ph allus-st andort wird nicht riah er beschrieb en. Die aufbewahrten Preben, die ich gesehen habe, gehoren zu der Art Phall us im pudi cus L. Es ist nicht unmoglich, das s auch die Klitterart (Phallus iosmus Berk.), die nach S t o I l (1926 ) an der Rigaer Bucht ganz allgemein vor kommt, st ellenweise z. B. an sandigen Stellen am Finnischen Meerbusen auftritt. Dass relativ wen ige Ph. im pudicus-funde in Finniand gemacht worden sind, mag hauptsachlich daher kommen, dass es sich erste ns um eine sicher ganz seltene Art handelt und zweitens, dass Mitte August, wo die meisten P. impudicus-funde gemacht worden sind, und spatel', diej enigen Botaniker, die sich fur die Phanerogam en interessieren, ka um mehr Exkursionen zu unternehmen pflegen.

12 ' Nach P a l ro g r e n s Beobachtungen hangt die Entwicklung der Fruchtkorper u. a. von der Reichlichkeit der Niederschlage wahrend der Entwicklungszeit des Pilzes ab. In trockenen Sommern entwickeln sich die Fruchtkorper uberhaupt nicht. Demnach durf'te auch diesel' Umstand die geringe Anzahl der Funde erklaren. Wenigstens an einigen Fundorten des Pilzes (z. B. auf Hammarland-Skarpnåto, viel1eicht auch auf Korpo) ist diesel' mehrere J ahre festgestel1t word en und auch von den Ortsangesessenen beobachtet worden. An anderen Fundstellen wiederum kommt er nul' "meteor isch" vor, indem die F'ru chtkorp er sich nul' in gew isse n Sommern entwickeln. Hel sinki, Februar LITTERAT UR Brenner, M., 1908, Mykologiska notiser (Medd. Soc. pr o Fauna et Flora Fermica 34 ( ), p. 26, 222. Elfving, Fredr., 1907, Phallus impudicus L. i Finland (I bid. 33 ( ), p. 32, 188). Gadd, P. A., 1773, Anmarkningar om forgif tiga vax ter i gemen. Diss. (Resp. K. G. Wall enius). Åbo. 1775, Forsok till en syste ma tisk Inledning i Svenska Landt skotselen etc. II. St ockholm. Lindberg, Harald, 1921, Om Phallus impudicus (Medd. Soc. pro Fauna et Flora Fermica 46 ( ), p , 227. Palmgren, Alvar, 1908, Phallus impudicus från Jomala (Ibid. 34 ( ), p , , (Ibid. 46, p. 11). Sælan, Th., 1916, Finlands botaniska litteratur (A cta Soc. pro Fauna et Flora Fermica 43, 1) p Stoll, F. E., 1926, Die Wanderdiine bei Langæsciem am Rigasehen St rande (Zeitschr. f. Pilzk. p ). Suomalainen, E. W., 1916, Kolma uutta haisusieni (Phallus impudicus L. ) loytda Suomesta (Medd. Soc. pro Fauna et Flora Fennica 42, p , 173). 1917, (Ibid. 43, p.'2-3, 303). Thesleff, Artur, 1895, Om forekomsten af Phallus impudicus Finland (Ibid. 21, p ).

13 PHOLIOTA MUTABILIS (SCHAEFF.) QUEL. SOM RÅTESOPP PÅ TREMASSE Av H AKON ROBAK På mekanisk fremstillet trernasse forekommer en rekke typer av soppråte, uten at man dog kjenner meget til de her virksomme soppart er. At man overveiende har å gjøre med hymenomyceter er gitt (Smlgn. R o b a k 1932), men da disse meget sjelden danner fruktlegemer på tremassen, har identifikasjon av råten hittil oftest vært umulig. De eneste arter jeg har kunnet finne beskrevet som fruktifiserende på dette substrat, nemlig Tramet es serialis Fr. og Pa xillus panuoides Fr. (= P. acheruntius (H u m b.) S c h r.), blev observert ved Glenns Falls i U. S. A av v. S c h r e n k (P e c k 1907). K r e s s og hans medarbeidere - like ledes i U. S. A. isolerte fra trernasse en rekke hymenomycet-mycel, hvorav dog bare ett, nemlig atter P. panuoides, blev bragt ti l fruktifikasjon og identifiseret ( K r e s s, H u m p h r e y, R i c h a r d s, B r a y and S t a i d l 1925). Andre angivelser over identifiserbar sopp-r åte på trernasse foreligger mig bekjent ikke, bort sett fra at K r e s s og hans medarbeidere gjennem dyrkningsforsøk fant at en rekke arter isolert fra tømmer og ved, kunde angripe massen mere eller mindre.kraftig. Forøvrig er sterile hymenomycet-mycel fra t rernasse isolert av forfatteren o. a. ( Smlgn. R o b a k 1932). I september 1932 blev under søkt endel tremasseprøver angrepet av en ikke særlig langt f remskreden "rød-råte". F ra de ang repne partier isoler t es et "Schnallen"-førende myce l, som ve d dyrkningsforsøk på ny masse fremkalte det samme råtebilde. I kultur på vanlig ma lt-agar hadde mycelet helt det samme utseende som hos Pholiota mutabilis ( Schaeff.) Quel., hvis mycel var mig ve llbekjent fra tidligere kult urforsøk. Som påvist av bl. a. L y m a n (190 7) og fr emforalt av F r i t z (1923), kan mycelet hos f lere råtesopper fremby gode diagnost iske karakterer. Dog er ennu for få arter dyr ket t il at ikke en id entifikasjo n på grunnlag av mycelet alene oftest må ansees som usikker.

14 På lide lig identif ikas jon blev imidlertid i det foreliggende ti lfe lle se nere muli g, idet det isolerte mycel i løpet av vinteren fruktifi serte. På P apirindu str iens Fo r skningsinst itutt ved Oslo, hvor arte n blev beny ttet som obj ekt ved endel impregneringsforsøk, henstod endel P etri -skål kultu rer. I mitten av februar d. a. begynte i en skål å utvikles tre f ru ktl egemer, hvor av ett i løpet av en uke vokste f r em til full modenhet og norma l sporeproduks jon. Det viste - når untas de i alle deler unor malt små dim ensjoner - de trekk som utm er ker P. mutabili«. Hr. E m i l J e s s e n ved In stituttet tok det her Fig. LP h o l i o t a m u t a b i l i s. Renk ultur fra tremasse. F ot. E. J essen. viste fotografi av ku lturen. Hatten kan synes noget skjellet, minnend e om andre arter av samme slekt. Imidlertid utvikledes en uk e senere i en annen skål et nytt fruktlege me, som blev sikret nor mal oprett vekst ved at skå ltaket blev erstattet med en glassklokke. Resultatet blev et helt ig jenne m norm alt P. mutabilis-frukt legeme med jevn, uskj ellet hatt og brunskje llet stilk. Desværre forhindret et uhell fotograferingen av dette vakre obj ekt. P. mutabiiie utvikl er på malt- eller vørter-agar et kraftig, men f orholdsvis lavt, hvitt luf tm ycel med t emm elig regelmessig radiærstrålig str uktur og med tydelige concentr iske soner svare nde t il døgnet s lysveksling. Luftmycelet dekk er kolonien til den vell ma rkerte rann. Veks thastigheten er mm i døgnet, ved C. Med alderen blir mycelet tettere, bomullsaktig av strukt ur, og får diffust

15 begrensede partier av lys brungul farve. Unnertiden dannes tallrike, ca. 1 mm. lange, tappformede, sterile frugtlegem er. B r e f e l d arigir at P. mutabilis like som andre ar te r av samme slekt danner oidier (B r e f e l d 1889 ). Noget lignende har jeg selv aldri iakttatt, hverken hos det f r a trernasse isolerte eller hos tidligere av mi g kultiverte mycel, mens jeg hos P. squarrosa, hvi s mycel ellers kan ligne det ovenfor beskrevne i ad skillig grad, regelmes sig har funnet såvell oidi er som konidielignende klamydospor er av den type som er beskrevet av R u m b o l d for P. adiposa (R u m b o l d 1908 ). Mycel av P. squarrosa utmerkes desuten av en Penicillium-aktig, hos eldre mycel mere Actinomyces-lignende lukt, mens mycel av P. mutabilis efter mine erfar inge r ba re har en vanlig "sopplukt". P. muta bilis- råte på trernasse er iøinefallend e brunr ød med skar pe konturer. Ved dyrkningsforsøk på ny, helt våt tremasse avan serte råten omtrent 0.5 cm. i døgnet. Den virker mere ved sin iøinefallen de farve enn ved nogen sæ rlig kraftig destruksjo n. Efter tidliger e erfaringer kan der være grunn til å tro at den er allmindelig. SUMMA RY Pholiota mutabilis ( Schaeff.) QueI. as a rot fungus on wood pulp. From Norwegi an ground-wood pulp (g r ound f rom Norwegi an spr uce wood) was, in septe mber 1932 isolated a mycelium whi ch seerned to belong to Ph oliota mutabilis ( Schaeff.) Quel. In f ebruar y 1933, in two P etri dish es with plain malt agar, th e f ung us developed small, but else normal, fruit bodies showing the diagnostic f eatures charact eristic to th e hymenomycete mentioned above. Th e pulp rot cause d by t he f ungus is of a stro ng re d-brown colour and sha r ply I outlined. In cult ivat ion te sts th e colour, in pulp newly ground, adv anced about 5 mm per diem. Th e rot is not very destru c tive, but seems to be rather common. Univers ite te ts Botaniske Laboratorium, Oslo LITTERATUR 1889 Brefeld Oscar: Unter suchungen au s dem Gesammtgebiet der Mykologie. H. VIII Lyman G. R.: Culture studies on polymorphism of 'Hymenomycet es. Proceed. of Bost on Soc. of Natur. Hi st., v. 33.

16 Peck C. H.: Report of State Botanist. Bulletin of New York State Museum, v Rumbold Caroline T.: Bertrage zur Kenntnis der Biologie holzzerstorender Pilze. Naturwissensch. Zeitschr. f. Forst u. Landwirtschaft. B Fritz Clara W.: Cultural Criteria for the Distinction of Wood Destroying Fungi. Proceed. and Transaet. of the Royal Society of Canada. Third series v. XVII Kress Otto, Humphrey C. J., Richards C. A., Bray M. W. and Staidl J. A.: Control of decay in pulp and pulp wood. United States Dept. of Agric. BuH. No Robak Håkon: Investigations regarding fungi on Norwegian ground wood pulp and fungal infection at Wood Pulp Mills. Nyt Magazin f. Naturvidenskaberne B. LXXI. Oslo.

17 OM KL0VBLAD (SCHIZOPHYLLUM ALNEUM [L.] SCHROT.) I DANMARK MED EN SiERLIG OMTALE AF DENS MASSEOPTRÆDEN I EFTERAARET 1932 OG VINTEREN Af K. BJØRNEKÆR og N. FABRITIUS BUCHWALD I November 1931 fandt den ene af Forff. til nærværende Afhandling paa en tyk, væltet Bøgestamme i Jægersborg Dyrehave ved København nogle fuldt udviklede Frugtlegemer af den i Danmark meget sjældne Kløvblad, Sch izophyllum alneum (L. ) Schrot. (se Friesia I: 61, 1932). Det nævnte Fund havde stor Interesse, thi der var næsten forløbet en Menneskealder, siden Svampen sidst var ble vet set, nemlig i 1908 (se F e r d i n a n d s e n og W i n g e 1914 ). Imidlertid blev Kløvblad atter fundet i Dyrehaven i April 1932, og i September samme Aar begyndte den ene Meddelelse efter den an den at indløbe om nye Findesteder og nye Substrater. Herved vaktes vor Interesse for Svampen, og det besluttedes at gøre dens Optræden i Danmark til Genstand for et nærmere Studium. Dette Studium skulde dels omfatte en Undersøgelse af, hvad der allerede forelaa af Angivelser om Arten i ældre og nyere dansk Literatur og af Fund i de botaniske Samlinger, dels en Forfølgelse af Svampen i dens videre Udvikling og Optræden her i Landet. I det følgende skal Resultaterne af disse Undersøgelser forelægges. r. Angivelser om Kløvblad i dansk Literatur til Den ældste Angivelse i dansk botanisk Literatur findes i O. F. M li Il e r s "Flora Fridrichsdalina" M li Il e r opdeler Agaricus-Slægten i to Hovedgrupper: 1. Stipitati, pileo orbiculato. 2. Parasitici, acaules, dimidiati. Under sidstnævnte Gruppe opfører han følgende tre Arter: 1. Agaricus quercinus (Daedalea quercina). 2. betulinus (Lenzites betulina). 3. alneus (Schizophyllum alneum).

18 Kløvblad beskrives nærmere sa aledes (S. 222):,,1051. Agaricus alneus acaulis, lamellis bifidis pulverulentis. In arboribus raro". Hvad M li Il e r imidlertid her fortæller om Kløvblad er ikke andet end en næsten o r d r e t Gengivelse af, hvad L i n n e an fører i "Species plantarum" (1753) ; L i n n e har nøjagtigt den samme Inddeling af Agaricus og nøjagtig de samme tre Arter under Gruppen: Parasitici, acaules, dimidiati; ogsaa Diagnosen af Schizophyllum er den samme hos de to Forfattere, med den Undtagelse at L i n n e har: "Habitat in Alno" i Stedet for: "In arboribus raro". Da det paugældend e Sted saaledes maa opfattes som en r en og skær Afskrift efter L i n n e's Værk, og ikke f. Eks. ved Lokalitetsangive lser e. L viser Tegn paa Originalitet, el' det højst sandsynligt, at M li Il e r aldrig selv har set eller fundet Svampen. Det næste Sted i dansk Literatur, hvor man møder eller i hvert Fald antager at møde Kløvblad, er hos E. V i b o r g: Forsøg til systemat iske danske Navne af indenlandske Planter Sid e 262 nævner E. V i b o r g som Nr. 66: E l F' ) B l a d h a t, Agaricus alneus og henviser til Tabula 776, f. 1. i "F lor a Danica". Denne Figur er imidlertid kaldt Aqaricus betulinus M li Il e r og er senere af E. Rostrup (i J. Lan ge: Nomenelator "F lor ae Dan icae", 1887, S. 26 og 129 ) tydet som M erulius tr em ellosus ( Schr ad.) P ers. R o s t r u p skriver nævnte Sted ( S. 129). "Est Merulius trem ellosus Schrad., nec Agaricus bet ulinus ( Len zit es betulina Fr.), species ab hac va lde ali ena ":,:.+;.) Fo rff. kan kun bifald e R o s t r u p s Tydning af den omtalte Figur i F1. Dan. som M. tr em ellosue. Der maa derfor fra V i b o r g s Side foreligge en forkert Henvisning, som maaske faktisk skulde gælde den følgende Art hos V i b o r g (Nr. 67 ) : B i r k e B l a d h a t: Agaricus betulinus. De to oven for nævnte Steder er alts aa usikre, og den første paalidelige Angivelse om Kløvblads Forekomst i Danmark møder vi derfor først hos C. F. S c h u m a c 11 e r i dennes Enumeratio plantarum II Som Værtplanter nævnes Fagus, Betula og Alnus; der angives imidlertid ingen Findesteder. En Bekræftelse paa, at S c h u m a c h e r virkelig har set og fundet Kløvblad, har man dels i hans efterladte Farvetavler, dels i han s Svampeherbarium. I hans "F l o r a h a f n i e n s i s F u n g i d e l i n e a t i" findes der i Bd. II paa Blad 178, Fig. 1 afbildet tre Individer af Schizo- * ) Viborg skriver udt.rykkeligt: ElI. ** ) Aga ricu s betulinu s i O. F. M ii l L: FI. Fridr. (1767 ) L e n z i t e s b e t u l i n a, men A g a r i c u s b e t u 1i n u s O. F. M. i Fl. Dan. = M e r u l i u s t r e m e 11 o s u s.

19 phyllum, de to fra Over siden, det ene fra Undersiden; disse Figurer er ty deligv is Ori ginalerne ti l F igu rerne af Schizophyllum i "Flora Danica", Fase. 38, t. 2270, pub liceret 1839 af r. W. H o r n e m a n n. De af S c h u m a c h e r til Figurerne knyttede Bemærkninger om Forekomst, Vokse t id, Synonymer o. s. v. er de samme, som f indes i Enumeratio plantarum. Et endnu mere haandgribeligt Bevis for, at S c h u m a c h e r selv har set Svampen, har vi i hans Svampeherbarium, hvor den findes opbevaret i Vol. 22 under Nr. 34. Om denne Svamp skriver R o s t r u p i sine: Studier i Chr. Fried. Schumachers efterladte Svampesamlinger, 1885, S. 152 følgende: "Nr. 30. "Agaricus almeus ", Under dette linneanske Navn for Schizophyllum commune Fr. findes i Samlingen Panus stipticu«(bull.), medens den nævnte Schizophyllum iøvrigt findes i Samlingen (Nr. 34 ) under Navnet Agaricus multifidus Batsch og er beskrevet i Enum. p. 370 som "M erulius A tneue ", med Angivelse af, at den vokser paa Bøge- og E llestubbe, hvi lket fortjener at bemærkes, da den af engelske Botanikere i nyere Tid anses, for at være indført fra sydligere Egne, ligesom den ogsaa hos os nu kun findes sjælden og under Forhold, der kunde tyde paa en Indvandring. Men Schumachers Angivelse, hvoraf man sku lde tro, at Svampen var almindelig paa Træstød i Skovene, beror maaske paa en delvis Forveksling med Panus st ipticus, der er hyppig paa den nævnte Lokalitet". Den næste Angivelse i dan sk Literatur findes i r. W. H o r n e m a n n: Dansk oeconomisk Plantelære, II *) S omtales Svampen paa følgende Maade: "A lmindelig Kløvblad (Schizophyllum commune Fr.) Hatten lidt læderagtig og lappet, ofte rundtakket-mangedelt. hvidgraa. Aarerne purpuragtige, ligesom den korte, træagtige Stok. Fr. l. c. p Agar. alneus Linn. Schæff. l. c. t. 246 f. 1. Merul. alneus Sch. p Paa Stødene af Skovtræer om Efteraaret". Det er ikke let at afgøre, hvorvidt H o r n e m a n n har set Svampen eller ikke; H o r n e m a n n var jo ikke Mykolog, og hans mykologiske Angivelser er ofte Afskrift efter ældre Literatur ( S o m m e r f e l d t, S c h u m a c h e r, F r i e s o. fl.) Eet er imidlertid givet, Navnet K l ø v b l a d træffes første Gang her og synes saaledes at stamme fra H o r n e m a n n. *) Derimod er Svampen i k k e omtalt i de to første Udgaver: 1796 og 1806.

20 Et Par Aar senere (1839) publicerede H o r n e m a n n Fase. 38. af "Flora danica", og i dette Bind er Svampen afbildet paa Tab. 2270, f. 1.; som tidligere omtalt stammer Originalerne fra S c h u m a c h e r s Haand. Der hengaar nu mange Aar, i hvilke Kløvblad ikke synes omtalt i dansk Literatur ; den nævnes saaledes ikke af E. R o s t r u p i dennes: Blomsterløse Planter ( 1869) eller af S e v. P e t e r s e n: Det højere Svampeflor (1895). Først i E. R o s t r u p: Plantepatologi (1902) træffer man den atter omtalt; R o s t r u p bemærker om dens Forekomst (S ) : "Den træffes baade paa levende og nylig fældede Træstammer og paa Tømmer, men da den ikke er ret hyppig hos os, er den her uden økonomisk Betydning". I E. R o s t r u p: Vejledning i den danske Flora. II. Del. Blomsterløse Planter ( 1904) omtales dens Forekomst i lignende Vendinger: "Ikke alm., paa nylig fældede Træstammer og paa Tømmer". Den samme Angivelse findes i 2. Udg I S e vel' i n P e t e r s e n s "Danske Agaricaceer" ( ) finder man kun opført tre Findesteder af ret moderne Dato for Svampen; S e v. P e t e r s e n synes saaledes slet ikke at have kendt den ældre danske Literatur. Det paagældende Sted lyder saaledes ( S. 221): " Paa Træstubbe og paa fældet Træ, navnlig El. Sjælland: Grib Skov paa en fældet Granstamme, og i Dyrehaven paa Bøgebrænde (E. R o s t r u p); Bagsværd Sø paa en væltet, raadden Alnus incana, (Stud. mag. ø. W i n g e) ". De to af R o s t r u p gjorte Fund - de eneste to Gange R o s t r u p øjensynlig har set Svampen - er aabenbart begge repræsenterede i Botanisk Museums Herbarium (se Afsnit II). Med Hensyn til det tredje Fund skal der anføres, hvad F e r d i n a n d s e n og W i n g e i deres Afhandling: Kobberdammene i Aldershvile Skov ved Bagsværd (1914) skriver herom (S. 38): "Flere Stammer og Grene af Alnus incana ligger væltede ud over Landranden paa den nordlige Bred. En enkelt større Stamme er markeret ved G - og forøvrigt interessant ved at være Substrat for de her i Landet meget sjældne Svampe Anthostoma microsporum Karst. (her for første Gang erkendt for Danmark), Daldinia concentr ica Ces. et de Not. og S chizophyllu1n commune Fr..."

Salme. œ œ. œ œ. œ œœ œ. œ œ œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ œ œ. œ œ. œ œ œ œ. œ œ. œ œ b œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. b œ œ œ œ.

Salme. œ œ. œ œ. œ œœ œ. œ œ œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ œ œ. œ œ. œ œ œ œ. œ œ. œ œ b œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. b œ œ œ œ. Digt af Otto Gelsted Salme Musik: ens Berg S A C T B C end fra din sæls e - len - de mod da - gens lys dit blik Du var din e - gen 6 b b b b fen - de, du selv var or - mens stik Hvor sært: mens du i mør

Læs mere

landinspektøren s meddelelsesblad maj 1968 udsendes kun til Den danske Landinspektørforenings redaktion: Th. Meklenborg Kay Lau ritzen landinspektører

landinspektøren s meddelelsesblad maj 1968 udsendes kun til Den danske Landinspektørforenings redaktion: Th. Meklenborg Kay Lau ritzen landinspektører landinspektøren s meddelelsesblad udsendes kun til Den danske Landinspektørforenings medlemmer redaktion: Th. Meklenborg Kay Lau ritzen landinspektører indhold: L a n d in s p e k t ø r lo v e n o g M

Læs mere

B # n # # # #

B # n # # # # 1 3Somm i Tyrol Teor 1 Teor aritoe q 0 3 0 3 Л 0 som - m - sol ved "De hvi - de hest" ag al - e - ro - s-es som - m - sol ved "De hvi - de hest" ag al - e - ro - s-es ass som - m - sol ved "De hvi - de

Læs mere

Doks Sang. swing blues. q = 104. Krop-pen. Jeg. 2.En. Den kan. Men når. Jeg. Karen Grarup. Signe Wang Carlsen D(9) D(9) 13 G/A D(9) G/A D(9) D(9) G/A

Doks Sang. swing blues. q = 104. Krop-pen. Jeg. 2.En. Den kan. Men når. Jeg. Karen Grarup. Signe Wang Carlsen D(9) D(9) 13 G/A D(9) G/A D(9) D(9) G/A Signe Wang arlsen Doks Sang Karen rarup q = 104 swing blues 1.Jeg kan mær-ke på mit her-te, når eg hop-per eg dan - ser rundt Krop-pen 7 den blir' varm kin -der - ne de bræn- der, så det næs-ten gør ondt

Læs mere

Med PEI A på langtur (del 4) (Gdan s k Kaliningrad)

Med PEI A på langtur (del 4) (Gdan s k Kaliningrad) Med PEI A på langtur (del 4) (Gdan s k Kaliningrad) To r s d a g m o r g e n G d a n s k - sol og vin d fra N o r d. H a v d e aft al t m e d ha v n e k o n t o r e t at bet al e ha v n e p e n g e n e

Læs mere

AFSTØBNINGER AF BERTEL THORVALDSENS ANSIGT

AFSTØBNINGER AF BERTEL THORVALDSENS ANSIGT AFSTØBNINGER AF BERTEL THORVALDSENS ANSIGT De mennesker, der har interesse for vor store billedhugger Bertel T h o r valdsen, kender sandsynligvis hans dødsmaske. Den viser os et kraftigt, fyldigt fysiognomi,

Læs mere

ÅRSBERETNING F O R SKAGEN KOMMUNALE SKOLEVÆSEN 1955-1956 VED. Stadsskoleinspektør Aage Sørensen

ÅRSBERETNING F O R SKAGEN KOMMUNALE SKOLEVÆSEN 1955-1956 VED. Stadsskoleinspektør Aage Sørensen ÅRSBERETNING F O R SKAGEN KOMMUNALE SKOLEVÆSEN 1955-1956 VED Stadsskoleinspektør Aage Sørensen S k a g e n s k o le k o m m is s io n : (d.» / s 1956) P r o v s t W a a g e B e c k, f o r m a n d F r u

Læs mere

Den Lille Havfrue. Alan Menken/Howard Ashman Arr: Flemming Berg D G G D G. j œ j œ œ. j œ. œ œ œ œ. œ œ œ œœ œ œj G D G G D G. œ œ.

Den Lille Havfrue. Alan Menken/Howard Ashman Arr: Flemming Berg D G G D G. j œ j œ œ. j œ. œ œ œ œ. œ œ œ œœ œ œj G D G G D G. œ œ. Kor og solist en Lille Havfrue lan Menken/Howard shman rr: lemming Berg q=182 mf 5 9 Sø - græs er al-tid grøn-nest I na- bo -ens fis-ke-dam du sir' du vil 14 op på or-den Men det er da synd og skam her-ne

Læs mere

Grun de jer foren in gen STORHØJ og STORHØJ Be boer foren ing. Generalforsamling

Grun de jer foren in gen STORHØJ og STORHØJ Be boer foren ing. Generalforsamling .2 N yt fra Storhøj Odder Grun de jer foren in gen STORHØJ og STORHØJ Be boer foren ing 25 Fe bru ar 1998 Storhøj Grundejerforening indkalder til ordinær Gen er al for sam ling og ori en te ring om klo

Læs mere

Samvær med psy ko pa tisk for æl der er pro ble ma tisk

Samvær med psy ko pa tisk for æl der er pro ble ma tisk Din kommentar er blevet udgivet. Samvær med psy ko pa tisk for æl der er pro ble ma tisk GRET HE EL HOLM OG KIR STEN KUL L BERG 12. sep tem ber 2011 01:00 2 kom men ta rer De fle ste samvær s sa ger kan

Læs mere

SAMPLE. Potpourri over sange af Carl Nielsen for blandet kor og klaver. œ œ œ j œ J œ. œ œ œ j œ. œ J œ. . j. J œ J œ. œ œ œ J. œ œ. œ œ. œ œ œ.

SAMPLE. Potpourri over sange af Carl Nielsen for blandet kor og klaver. œ œ œ j œ J œ. œ œ œ j œ. œ J œ. . j. J œ J œ. œ œ œ J. œ œ. œ œ. œ œ œ. otoui ove sange a Cal Nielsen o landet ko klave Klave Bedt mildt c c n a Lasse Tot Eiksen, 2015 S A T B A 1 Den 2 Så 1 Den 2 Så danske sang e en ung lond ige, hun gå nyn i Danmaks hus, syng da, Danmak,

Læs mere

m D Precision Fedt Petro-Ca n a d a ' s M u l ti -f u n k ti on el l e E P- f ed ter er en s eri e h ø j k v a l i tets -, l i th i u m k om p l ek s f ed ter f orm u l eret ti l a t g i v e eg et h ø

Læs mere

KORKONKURRENCE. Det Kongelige Operakor 1. ALT

KORKONKURRENCE. Det Kongelige Operakor 1. ALT KORKONKURRENCE Det Kongelige Operakor 1. ALT 15. august 2015 73 Tempo giusto ( = 4) (Koret kommer nærmere. Under den følgende Lovsang fyldes Huset af festklædte Mænd 59 og Kvinder. Tilsidst

Læs mere

Om Mellemoligocænets Udbredelse

Om Mellemoligocænets Udbredelse Om Mellemoligocænets Udbredelse i Jylland. Af J. P. J. RAVN. ED Opdagelsen af ny forsteningsførende Lokaliteter Vi Jylland øges stadig vort Kendskab til Tertiærformationens forskellige Underetagers Udbredelse

Læs mere

John Jacobsen (Music) Hans Scherfig (Words) 6 Songs

John Jacobsen (Music) Hans Scherfig (Words) 6 Songs oh acose (Music) Has Scherfig (Words) Sogs Damark i l ys og skygge Ukulele-Lola Det er så sudt Dask sommer Her ligger ladet Efteraar 1 oice, Guitar wwwstarmolecom Sogs 10-1 Has Scherfig 17 oh acose 00

Læs mere

Adventskransen. Barn Jesus i en krybbe lå

Adventskransen. Barn Jesus i en krybbe lå Adventskransen A 174 Inger Otzen & b 4 2 Vel - B kom- men grøn - ne 7 ad - vents-krans med m # di - ne lys så / hvi - de, de B har så mild en 7 & b m m 7. hø - tids - glans, nu er det ad - vents - ti -

Læs mere

Årsberetning SK A G E N SK O L E. Skoleåret 1951-52. skolein spektør A age Sørensen FRA V ED

Årsberetning SK A G E N SK O L E. Skoleåret 1951-52. skolein spektør A age Sørensen FRA V ED Årsberetning i FRA SK A G E N SK O L E Skoleåret 1951-52 V ED skolein spektør A age Sørensen Årsberetning FRA SK A G E N SK O L E Skoleåret 1951-52 V ED skolein spektør A age Sørensen Skagen skolekom m

Læs mere

Dedikeret til Gentofte og Jægersborg Kirkers Børne- og Pigekor. Phillip Faber. Halfdan-suite. For børnekor (2 lige stemmer) med klaverakkompagnement

Dedikeret til Gentofte og Jægersborg Kirkers Børne- og Pigekor. Phillip Faber. Halfdan-suite. For børnekor (2 lige stemmer) med klaverakkompagnement edikeret til entofte Jægersborg Kirkers Børne Pigekor Philli aber Halfdansuite or børnekor (2 lige stemmer) med klaverakkoagnement til tekster af Halfdan Rasmussen Teksten er benyttet med tilladelse af

Læs mere

Register. I. U d s e n d e l s e r. Rettelser til tjenestedokumenter.

Register. I. U d s e n d e l s e r. Rettelser til tjenestedokumenter. Register I. U d s e n d e l s e r T j e n e s t e d o k u m e n t e r. R e g le m e n t I, b i l a g s b o g e n...9 9, R e g le m e n t V... R e g le m e n t V I I I... P o s t g i r o b o g e n... V

Læs mere

Herning Kommunalbestyrelse Torvet 1 7400 Herning. Vedrørende Herning Kommunes sagsnr. 27.00.00 -G01-1935-12

Herning Kommunalbestyrelse Torvet 1 7400 Herning. Vedrørende Herning Kommunes sagsnr. 27.00.00 -G01-1935-12 Herning Kommunalbestyrelse Torvet 1 7400 Herning 21-0 6-2 0 1 2 T I L S Y N E T Vedrørende Herning Kommunes sagsnr. 27.00.00 -G01-1935-12 A og B har den 20. november 2011 rettet henvendelse til Statsforvaltningen

Læs mere

Tre korsange til digte af William Heinesen. œ. œ. œ bœ. # œ. j œ

Tre korsange til digte af William Heinesen. œ. œ. œ bœ. # œ. j œ re korsange tl dgte a Wllam Henesen ens erg ol og ne oran lt enor as q» I - I - dag er der Lys dag er der Lys oo sost.. O - ver- lod, et.. O - ver - lod et. n b. Lut - syn er er - den, n b. Lut - syn er

Læs mere

Studiepartitur - A Tempo

Studiepartitur - A Tempo Himle ortæller om Guds herlighed ørge Grave Nielse 99 Sl 9 v - v -0 q = ca 9 ( gag) (ved DC) hæ - ders værk; c c c c S S A A ( gag) (ved DC) cresc (ved DC) Him - le or-tæl-ler om Guds Ó Kao: cresc (ved

Læs mere

BJB 06012-0018 5. T e l: 050-35 4 0 61 - E-m a il: in fo @ n ie u w la n d.b e - W e b s it e : - Fa x :

BJB 06012-0018 5. T e l: 050-35 4 0 61 - E-m a il: in fo @ n ie u w la n d.b e - W e b s it e : - Fa x : D a t a b a n k m r in g R a p p o r t M A a n g e m a a k t o p 17 /09/2007 o m 17 : 4 3 u u r I d e n t if ic a t ie v a n d e m S e c t o r BJB V o lg n r. 06012-0018 5 V o o r z ie n in g N ie u w

Læs mere

KORAL-HVIDTJØRN (Crataegus rhipidophylla) - EN OVERSET HVIDTJØRN MED POTENTIALE SOM HAVE- OG LANDSKABSPLANTE

KORAL-HVIDTJØRN (Crataegus rhipidophylla) - EN OVERSET HVIDTJØRN MED POTENTIALE SOM HAVE- OG LANDSKABSPLANTE KORAL-HVIDTJØRN (Crataegus rhipidophylla) - EN OVERSET HVIDTJØRN MED POTENTIALE SOM HAVE- OG LANDSKABSPLANTE af KNUD IB CHRISTENSEN Botanisk Have 0. Farimagsgade 2B 1353 København K Crataegus rhipidophylla

Læs mere

Dronning Dagmar, en mini-opera.

Dronning Dagmar, en mini-opera. Coyright www.dichmusik.dk Sorano 1 Piano, hands layed by singers Allegro molto q=10 11 1 19 Arne Dich. 00 Dronning Dagmar, en mini-oera. Sorano 1, Piano, hands layed by singers 7 Allegretto 1. I Ribe Dron

Læs mere

tidsskrift f o r n o r s k p s y k o l o g f o r e n i n g 2010 47

tidsskrift f o r n o r s k p s y k o l o g f o r e n i n g 2010 47 AFSTED: Star ten er gået for Anne-Met te Bre dahl ved de Pa ra lym pis ke Lege (PL) i Vancou ver. Hun er psy ko log og skiskytte, og har deltaget seks gan ge i PL si den 1992. 428 tidsskrift f o r n o

Læs mere

musik Phillip Faber tekst H.C. Andersen Konen med Æggene En gammel Historie sat i Riim for blandet kor a cappella

musik Phillip Faber tekst H.C. Andersen Konen med Æggene En gammel Historie sat i Riim for blandet kor a cappella musik Philli Faber tekst H.C. Andersen Konen med Æggene En gammel Historie sat i Riim for blan kor a caella 2 Konen med Æggene SOPRAN Stolt vandrende (q. = 116) Philli Faber H. C. Andersen ALT TENOR Node

Læs mere

Fuego. Biopejs / Bio firelight / Bio Feuerstelle. Instruktion / Instructions / Instruktionen

Fuego. Biopejs / Bio firelight / Bio Feuerstelle. Instruktion / Instructions / Instruktionen Fuego Biopejs / Bio firelight / Bio Feuerstelle Instruktion / Instructions / Instruktionen Må kun fyldes hertil / Fill up to here only / Nur hier befüllen DK DK Læs hele instruktionen igennem inden brug

Læs mere

Afrodites øje . E. " & O \ \.. \ \ % O E.. % O O O O O & OO... % O O " % O O - . " .

Afrodites øje . E.  & O \ \.. \ \ % O E.. % O O O O O & OO... % O O  % O O - .  . Vocal Pano 1 & O \ \ I 2 & O \ \ Afrodtes ø ar r en bldt Tekst Musk: Pet Spes kjær % O \ \ ja nu knt sne Lang væn ge 4 & O 5 6 & O børn med rø de kn d skøj t rundt Kob b dam so n står lavt Pet % O 7 te

Læs mere

John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske

John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske Første opfordring til sabotage John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske radio BBC s udsendelser sendt til Danmark og på det danske sprog. Talen blev

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Co pen hagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright

Læs mere

LGVT Lesegeschwindigkeits und -verständnistest 10.Klasse

LGVT Lesegeschwindigkeits und -verständnistest 10.Klasse LGVT Lesegeschwindigkeits und -verständnistest 10.Klasse Der LGVT dient der Ermittlung des Leseverständnisses und der Lesegeschwindigkeit. Die Schüler lesen nach Bearbeiten des Übungsbeispiels einen Fließtext

Læs mere

SAMPLE. 1 3Suite over danske folkesange. j 0 4. j 0 4. j 0 4. j 0 4. j j j 0 4. j j. w w. w w.

SAMPLE. 1 3Suite over danske folkesange. j 0 4. j 0 4. j 0 4. j 0 4. j j j 0 4. j j. w w. w w. 1 Sute over dnske olkesnge or blnt kor, oblgt nstrumt klver Instr Klver Rolgt c gto c Π c Arrnet Lsse Tot Erks, 009 S S T 5 5 5 9 9 stl ly ro, hvor r ned, be 1I H 0 r sn bu r h 0 re t bo,, hvor sm sko

Læs mere

D Referat af ekstraordinær generalforsamling i Å T O F T E N S G RU N D E J E RF O RE N I N G tirsdag den 23. marts 2004 kl. 19.30 i fælleshuset a g s o r d e n 1. V a l g a f d i r i g e n t 2. K ø b

Læs mere

Li vets blan de de bol scher

Li vets blan de de bol scher Knud Ra mia n s op læg på FU AM's marts mø de Li vets blan de de bol scher Tit len Li vets blan de de bol scher er et bi lle de af li vets kva li te ter. Dem har vi vist ledt ef ter lige si den Adam og

Læs mere

ú ø ø ú ú øl øj úø ø ø nø ø ø øl úl øj ú ú ú ø ø ø b ø ø ø { { ø ø ú ø ø ú ú ø ø ø ø ø ø ø ø ø ø ú øl ú øj Østens konger

ú ø ø ú ú øl øj úø ø ø nø ø ø øl úl øj ú ú ú ø ø ø b ø ø ø { { ø ø ú ø ø ú ú ø ø ø ø ø ø ø ø ø ø ú øl ú øj Østens konger Østens konger Engelsk Christmas Carol 4 Korar.: Uffe Most 1998 Dansk tekst: Johannes Johansen 4 4 4 L úl j ú L ú j 4 ú { L j L j 4 F1) Til en 4) Him-lens lil - le stald på fug - le, mar - kens mar - ken

Læs mere

Fire Florasange. for blandet kor. Musik: Morten Ahti Lyng, 2012 Tekst: Gertie Sjøen, 2009. (rev. februar 2014)

Fire Florasange. for blandet kor. Musik: Morten Ahti Lyng, 2012 Tekst: Gertie Sjøen, 2009. (rev. februar 2014) Fre Florasange for blandet kor Musk: Morten Aht Lyng, 2012 Tekst: Gerte Sjø 2009 (rev. februar 2014) Gyvel Se! Nu gyldnes gyvelbusk sætter sol på haver, væk er vnters vnd og rusk majsols forårsgaver. Gul

Læs mere

Afpr øv ning af opt ioner t il lev er ing eft er ov er t agelsesdagen gennem før es som beskrevet

Afpr øv ning af opt ioner t il lev er ing eft er ov er t agelsesdagen gennem før es som beskrevet BILAG 8 PRØVER 1 Afpr øvnin g a f sy st e m e t Afpr øv ning af sy st em et sk er v ed en ov er t agelsespr øv e og en dr ift spr øv e i ov er - ensst em m else m ed k ont r ak t ens punk t 12 og det t

Læs mere

LOT TE RI E NEC KER, PE TER STRAY JØR GEN SEN, MOR TEN GAN DIL. Skriv en ar ti kel. om vi den ska be li ge, fag li ge og for mid len de ar tik ler

LOT TE RI E NEC KER, PE TER STRAY JØR GEN SEN, MOR TEN GAN DIL. Skriv en ar ti kel. om vi den ska be li ge, fag li ge og for mid len de ar tik ler LOT TE RI E NEC KER, PE TER STRAY JØR GEN SEN, MOR TEN GAN DIL Skriv en ar ti kel om vi den ska be li ge, fag li ge og for mid len de ar tik ler For la get Sam funds lit tera tur Lot te Ri e nec ker, Pe

Læs mere

highline med ramme with frame mit rahmen

highline med ramme with frame mit rahmen highline med ramme with frame mit rahmen Hvad er HighLine med ramme? HighLine med ramme er en produktserie bygget omkring det velkendte unidrain system. Udløbshuset og afløbsarmaturet er de samme produkter:

Læs mere

Bryd frem mit hjertes trang at lindre

Bryd frem mit hjertes trang at lindre Bryd lad frem n mt tet hj for tes hæng Bryd frem mt hjtes trang at lndre trang me at re ln hn dre, dre sol, stol; du ar me synd res dag mn nd gang tl vor nå de Sv.Hv.Nelsen Februar 2005 lad lad den d k

Læs mere

Kystturismen. Information om rapportens datagrundlag. Helle Damkjær Analysechef, VisitDenmark

Kystturismen. Information om rapportens datagrundlag. Helle Damkjær Analysechef, VisitDenmark Kystturismen Information om rapportens -7.300 datagrundlag km. potentiale Helle Damkjær Analysechef, VisitDenmark Kystovernatninger i Danmark Kystturisterne i Danmark vælger primært feriehuset og camping

Læs mere

ÅTOFTENS GRUNDEJERFORENING 20. se p t e mb e r 2006 I h e n h o l d t i l v e d t æ g t e rn e s 4 i n d k al d e s h e rme d t i l ORDINÆ R GENERA L FORSA M L ING t o rsd ag d e n 5. o k t o b e r 2006

Læs mere

syv trinitatis-motetter

syv trinitatis-motetter hilli er 010 yv rinii-moeer O lnde kor divii Node il gennemyn Syv Trinii-moeer or lnde kor divii Coyrigh Philli Fer 010 Pd-verion. Kun il gennemyn. Koiering orud. Nodehæer kn køe å www.hillier.dk hilli

Læs mere

1. sein i nutid (præsens)

1. sein i nutid (præsens) Nutid: 1. sein i nutid (præsens) Datid: Ich e - (ingen) Du st st Er/sie/es t - (ingen) Wir en en Ihr t t sie/sie en en Førnutid: er hat ge + stamme + en Ich bin, du bist... 1. Er in der Schule. 2. Wir

Læs mere

Troldhummeren Manida bamffia (Pennant) og dens Snylter Lernæodiscus ingolfi Boschma fra det sydøstlige Kattegat.

Troldhummeren Manida bamffia (Pennant) og dens Snylter Lernæodiscus ingolfi Boschma fra det sydøstlige Kattegat. Trldhummeren Manida bamffia (Pennant) g dens Snylter Lernædiscus inglfi Bschma fra det sydøstlige Kattegat. Af H. C. Terslin. I Vidensk. Medd. fra Dansk naturh. Fren., Bd. 0, S. 0 f., har jeg beskrevet

Læs mere

Når solen rammer. b> œ œ. Œ. b J œ. Œ J œ j b œ. J œ. A œ œ. b> œ œ œ. œ œ J. œ> œ. œ J œ. œ- œ. Ó Œ Scene. f œ. j œ fl œ - j œ b. Ó Œ j œ.

Når solen rammer. b> œ œ. Œ. b J œ. Œ J œ j b œ. J œ. A œ œ. b> œ œ œ. œ œ J. œ> œ. œ J œ. œ- œ. Ó Œ Scene. f œ. j œ fl œ - j œ b. Ó Œ j œ. Korartitur orano lgto (q = 108) Når son rammer o Gunge 2012 øren Ulrik homsen 2002 lto enor ass aryton solo b b b 3 b b værste er når so n rammer en bar berkniv og b b 129 133 b b lasken klor hex i din

Læs mere

Bendt Astrup. 5 Årstidssange. For blandet kor. trofe

Bendt Astrup. 5 Årstidssange. For blandet kor. trofe 5 Årstidssange For blandet kor 2004 trofe 5 Årstidssange Trykt i Exprestrykkeriet Printed in Denmark 2004 trofe 0204 B trofe MMIV 4 4 Til foråret Harald Herdal Œ U Ó 4 4 Tøv ik- ke me- re men 4 kom vi

Læs mere

Visuelle rytmer. 1920 ernes storbysymfonier. A f Lasse Kyed Rasmussen

Visuelle rytmer. 1920 ernes storbysymfonier. A f Lasse Kyed Rasmussen Chelovek s kino-apparatom (1929, M anden m ed kam eraet, instr. Dziga Vertov). Visuelle rytmer 1920 ernes storbysymfonier A f Lasse Kyed Rasmussen A l l e r e d e f r a f ø d s le n i n t e r e s s e r

Læs mere

K.Nohr@xs4all.nl. ma 24 - vrij 28 september 2007 Marnix Academie

K.Nohr@xs4all.nl. ma 24 - vrij 28 september 2007 Marnix Academie Studiereis Kopenhagen ma 24 - vrij 28 september 2007 Marnix Academie Het Deense Onderwijssysteem Enkele statistische gegevens Aantallen leerlingen in de Grondschool Aantallen tweetalige leerlingen

Læs mere

Er det din egen skyld, at du bli ver ramt af stress?

Er det din egen skyld, at du bli ver ramt af stress? Er det din egen skyld, at du bli ver ramt af stress? bog ud drag AF DORTE TOU DAL VIFTRUP, PH.D. OG AU TO RI SE RET PSY KO LOG 1. juni 2015 14:34 Men ne sker, som er sy ge meld te med stress og de pres

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Politibetjentes Lønforhold Rets- og Politivæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. december 1901 2) Byrådsmødet den 10. april 1902 Uddrag fra byrådsmødet

Læs mere

OPTISK ORANGERI PAVIL L ON T I L GL. HOLTEGAARDS BAR OKHAVE ORANGER I ET 2015 / 87635

OPTISK ORANGERI PAVIL L ON T I L GL. HOLTEGAARDS BAR OKHAVE ORANGER I ET 2015 / 87635 OPTISK ORANGERI PAVIL L ON T I L GL. HOLTEGAARDS BAR OKHAVE ORANGER I ET 2015 / 87635 KONTEKST Gl. Holtegaard og dens haveanlæg opførtes i en tid, hvor barokkens iscenesættende kultur var på sit højeste

Læs mere

FREDERIKSSUND KOMMUNE

FREDERIKSSUND KOMMUNE Det sociale udvalg d. 8. november 1999 Side 1 af 5 FREDERIKSSUND KOMMUNE U D S K R IFT Det sociale udvalg Mandag den 8. november 1999 kl. 18.30 i mødelokale 3 i Social- og Sundhedsforvaltningen Mødedeltagere:

Læs mere

Diskret møde på Rådhuspladsen i København. Bundfald (Palle Kjærulff-Schmidt, 1956). Framegrab. ASA.

Diskret møde på Rådhuspladsen i København. Bundfald (Palle Kjærulff-Schmidt, 1956). Framegrab. ASA. Diskret møde på Rådhuspladsen i København. Bundfald (Palle Kjærulff-Schmidt, 1956). Framegrab. ASA. Det homoseksuelle København Fra Bundfald og Kispus til i dag A f Niels Henrik Hartvigson 56 S t o r b

Læs mere

Thorvaldsen Samlingen på Nysø rummer en lang række af kunstnerens sene skitser og værker, og har siden 1926 været åben for offentligheden.

Thorvaldsen Samlingen på Nysø rummer en lang række af kunstnerens sene skitser og værker, og har siden 1926 været åben for offentligheden. 1838 vendte billedhuggeren Bertel Thorvaldsen hjem til Danmark. I 40 år havde han opholdt sig i Rom og skabt et væld af monumenter, statuer, portrætbuster og relieffer. Thorvaldsen var anerkendt som tidens

Læs mere

Vedrørende din henvendelse om afslag på aktindsigt i t e- lekontrakter Lemvig Kommune

Vedrørende din henvendelse om afslag på aktindsigt i t e- lekontrakter Lemvig Kommune 19-12- 2011 T I L S Y N E T Vedrørende din henvendelse om afslag på aktindsigt i t e- lekontrakter Lemvig Kommune Statsforvaltningen Midtjylland modtog den 8. august 2011 via Statsforvaltningen Nordjylland,

Læs mere

FREDERIKSSUND KOMMUNE

FREDERIKSSUND KOMMUNE Økonomiudvalget den 21. januar 2002 Side 1 af 9 FREDERIKSSUND KOMMUNE U DSKRIFT Økonomiudvalget 21. januar 2002 kl. 16.00 i mødelokale 2 Mødedeltagere: Knud B. Christoffersen, F in n V e s te r, B e n

Læs mere

Jørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011

Jørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011 Jørgen Moe I Brønden og i Tjernet bokselskap.no 2011 ISBN: 978-82-8319-099-1 (digital, bokselskap.no), 978-82-8319-100-4 (epub), 978-82-8319-101-1 (mobi) Dukken under Tjørnerosen. Der var en liden Pige,

Læs mere

Staalbuen teknisk set

Staalbuen teknisk set Fra BUEskydning 1948, nr 10, 11 og 12 Staalbuen teknisk set Af TOMAS BOLLE, Sandviken Fra vor Kollega hinsides Kattegat har vi haft den Glæde at modtage følgende meget interessante Artikel om det evige

Læs mere

Læg lågen med fronten nedad på et blødt materiale for at beskytte lakken.

Læg lågen med fronten nedad på et blødt materiale for at beskytte lakken. Dansk Deutsch Francais - English Varenr. 51075 Udskiftning af pakning ved glas: Pakken indeholder: 1 stk. Pakning Vejledning: Aduro 4 Er pakningerne blevet hårde og utætte kan de skiftes på følgende måde:

Læs mere

St y r egr uppen er ov er or dnet ansv ar lig for at over v åge, at der sk er en hensigtsm æssig gennem før else af k ont r ak t en.

St y r egr uppen er ov er or dnet ansv ar lig for at over v åge, at der sk er en hensigtsm æssig gennem før else af k ont r ak t en. BILAG 11 SAM ARBEJD SORGAN I SATI ON 1 Sa m a r be j dsor ga n isa t ion e n s st r u k t u r Med henblik på at sik r e en hensigt sm æssig gennem før else af k ont r ak t en et abler es den i det t e

Læs mere

Destination Fyn! Centrale kerneaktiviteter:!!klyngeudvikling/ videncenter!!strategisk udvikling/fundraising!!brand management/markedsorienteret konceptudvikling! Offentlige! stakeholders! Embedsmandsnetværket!

Læs mere

Guds Søn har gjort mig fri. f. bœ

Guds Søn har gjort mig fri. f. bœ Allegretto 1 ( = a 100) Sor/Alt Tenor/Bass 5 5 1 Sa q Guds Guds Søn har gort mig ri (Hans Adolh Brorson) Søn tans Ty-ran - ni har gort mig ri ra ra Sa - tans har molto rit Oddvar S Kvam, o 1 har gort mig

Læs mere

DET PERIODISKE SYSTEM

DET PERIODISKE SYSTEM DET PERIODISKE SYSTEM Tilpasset efter Chemistry It s Elemental! Præsentation fra the American Chemical Society, Aug. 2009 http://portal.acs.org/portal/publicwebsite/education/outreach/ncw/studentseducators/cnbp_023211

Læs mere

HVAD SKER DER? Hv a d e r d e t, d e r s k e r h e r i d a g?

HVAD SKER DER? Hv a d e r d e t, d e r s k e r h e r i d a g? 1. SØ N D AG I AD V E N T HVAD SKER DER? Matt. 21,1-9 Lad os bede! K æ re H er re K r istu s! T ak fordi D u i dag h ar bev æ g et D ig in d iblan dt os. V i ber om at v i m å op dag e, at D u er k om

Læs mere

Kristian Buhl-Mortensen

Kristian Buhl-Mortensen h ne ) En tidlig morgen ringer nogen p d r n eg v gner bange op, angsten bryder frem For fog den sig, at hun vil ha mine b rn Og hun vil ta dem fra deres hem h ne, h ne sparker som ti vilde heste Psykologen

Læs mere

Frederikshavn kommunale skolevæsen 1962-63 P -

Frederikshavn kommunale skolevæsen 1962-63 P - Frederikshavn kommunale skolevæsen 1962-63 P - F r e d e r ik s h a v n k o m m u n a le sk o le v æ s e n S k o le å r e t 1 9 6 2-6 3 V e d T h. A n d e r s e n s k o l e d ir e k t ø r F R E D E R

Læs mere

Mindehøjtidelighed Søgaard Lejren i anledning af 75 året for Danmarks besættelse. 9. april 2015.

Mindehøjtidelighed Søgaard Lejren i anledning af 75 året for Danmarks besættelse. 9. april 2015. Mindehøjtidelighed Søgaard Lejren i anledning af 75 året for Danmarks besættelse 9. april 2015. Nimbus Jahrgang 36 machte bei Kronprinzessin Eindruck Kann das Motorrad denn noch fahren?, fragte Kronprinzessin

Læs mere

UDSTYR TIL PÅFØRING AF KOLDLIM BROCHURE OKTOBER 2012

UDSTYR TIL PÅFØRING AF KOLDLIM BROCHURE OKTOBER 2012 UDSTYR TIL PÅFØRING AF KOLDLIM BROCHURE OKTOBER 2012 Limforsyningsenheder - Membranpumper - Stempelpumper - Trykfødebeholder - Styringer - Limfordeler, slanger og tilbehør Koldlimspistoler til stribe,

Læs mere

Wallstickers Wandsticker

Wallstickers Wandsticker Wallstickers Wandsticker Færdige motiver eller design selv Dette er et lille udvalg af vore mest solgte Wallstickers. Men vi har mange flere motiver og forslag i vores online katalog. Alle Wallstickers

Læs mere

Nævnsf or mand, dommer Poul K. Egan Fhv. di r ekt ør, cand. pol yt. H. C. Mor t ensen Di r ekt ør Per Sønder gaar d

Nævnsf or mand, dommer Poul K. Egan Fhv. di r ekt ør, cand. pol yt. H. C. Mor t ensen Di r ekt ør Per Sønder gaar d ( Var mef or syni ng) Afgørelsen offentliggøres i anonymiseret form [ Kl ager ] over Ener gi t i l synet af 17. sept ember 2008 mangl ende kl ageber et t i gel se t i l Ener gi t i l synet i sag om t i

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 422-1930)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 422-1930) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Droske- og Kaperkørsel Foreninger Kørsel Regulativer, Reglementer m. m. Vedtægter, Regulativer, Instrukser o. lign. Vognmandsforeninger Indholdsfortegnelse 1)

Læs mere

Agronom Johnsens indberetning 1907

Agronom Johnsens indberetning 1907 Forts. fra forr. no. Agronom Johnsens indberetning 1907 (Amtstingsforh. 1908.) Omtrent overalt merket man, at foring saavel som melking sjelden ud førtes til bestemte tider. Arbeidstiden i fjøset blev

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Originalt emne Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Skovene Skovene i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. september 1918 2) Byrådsmødet

Læs mere

denmusikalskelegeplads.dk Sange fra børnehaven Duettens legeplads September 2014

denmusikalskelegeplads.dk Sange fra børnehaven Duettens legeplads September 2014 denmusikalskelegeplads.dk Sange fra børnehaven uettens legeplads Swing q=130 Omkvæd # # et var den hvi en hvide hest fra "uettens" legeplads de hest min bed œ j œ œ œ œ œ œ j œ œ œ œ j œ œ ste ven det

Læs mere

De Ny gam le mo bi li serer

De Ny gam le mo bi li serer De Ny gam le mo bi li serer Af Knud Ra mi an Hvis kært barn har man ge navne - må vi el ske al der dom - men. El ler og så hand ler det om præ cis det modsat te. Vi fryg ter og ha der al der dom men og

Læs mere

Flokit. En ny Zeolith fra Island. Karen Callisen. Meddelelser fra Dansk geologisk Forening. Bd. 5. Nr. 9. 1917.

Flokit. En ny Zeolith fra Island. Karen Callisen. Meddelelser fra Dansk geologisk Forening. Bd. 5. Nr. 9. 1917. Flokit. En ny Zeolith fra Island. Af Karen Callisen. Meddelelser fra Dansk geologisk Forening. Bd. 5. Nr. 9. 1917. JDlandt de islandske Zeolither, som fra gammel Tid har været henlagt i Mineralogisk Museum

Læs mere

den 21. Maj 1881. Ved V. HINTZE. .hvilke Udbredelsen og Karakteren af denne, ikke nærmere omtalte Jordrystelse udførlig belyses..

den 21. Maj 1881. Ved V. HINTZE. .hvilke Udbredelsen og Karakteren af denne, ikke nærmere omtalte Jordrystelse udførlig belyses.. Jordskælvet i det østlige Sjælland den 21. Maj 1881. Ved V. HINTZE. Om Jordrystelsen paa Sj ælian den 21. Maj 1881 har J. F. JOHNSTRUP. indsamlet en lang Række af Beretninger, gennem.hvilke Udbredelsen

Læs mere

1A Kolt - Trige/Lystrup

1A Kolt - Trige/Lystrup Ly t Bl up/ åb M Ki æh am a a Hi bæ k ha B bæ om h a b Bi æ k h El ha a t El B t y I hø Ly luk k By tup t Ly tæ C t t Mo up t/ly lu Ra a tup g C t Sk b / Sk y M b Sy oto Ol y S gh of yg u So Palm hu /Ho

Læs mere

Dendrokronologisk Laboratorium

Dendrokronologisk Laboratorium Dendrokronologisk Laboratorium NNU rapport 14, 2001 ROAGER KIRKE, TØNDER AMT Nationalmuseet og Den Antikvariske Samling i Ribe. Undersøgt af Orla Hylleberg Eriksen. NNU j.nr. A5712 Foto: P. Kristiansen,

Læs mere

Å F - I n g e m a n s s o n. A k u s t i k S t ø j V i b r a t i o n e r. L e a d i n g e x p e r t i s e S o u n d a n d V i b r a t i o n

Å F - I n g e m a n s s o n. A k u s t i k S t ø j V i b r a t i o n e r. L e a d i n g e x p e r t i s e S o u n d a n d V i b r a t i o n Å F - I n g e m a n s s o n A k u s t i k S t ø j V i b r a t i o n e r L e a d i n g e x p e r t i s e S o u n d a n d V i b r a t i o n M e d d e n n e f o l d e r v i l v i i n f or m er e o m I n ge

Læs mere

Forblad. Kalk- og cementmørtel. H.P. Bonde. Tidsskrifter. Architekten, Afd B, 22 aug 1902

Forblad. Kalk- og cementmørtel. H.P. Bonde. Tidsskrifter. Architekten, Afd B, 22 aug 1902 Forblad Kalk- og cementmørtel H.P. Bonde Tidsskrifter Architekten, Afd B, 22 aug 1902 1902 KALK- OG CEMENTMØRTEL. "Architekten" af 8. August cl. A. findes en Artikel, betitlet: "En Sammenligning mellem

Læs mere

Hospitalsstandardiseret Mortalitetsratio (HSMR) Mortalitets audit 50 seneste dødsfald

Hospitalsstandardiseret Mortalitetsratio (HSMR) Mortalitets audit 50 seneste dødsfald Hospitalsstandardiseret Mortalitetsratio (HSMR) Steffen Christensen, MD, Malene Engebjerg Msc Jacob Jacobsen Msc Mette Nørgaard, MD, Phd Pr ogram Få generelle betragtninger HSMR Baggrund for HSMR Styrker

Læs mere

DET ERHVERVSØKONOMISKE RAAD

DET ERHVERVSØKONOMISKE RAAD DET ERHVERVSØKONOMISKE RAAD FO RDELINGSKO NTO RET P o sta d re sse : V O G N M A G E R G A D E 2 København K.( 1»LC. 19 3 $ Konto Ni.159981 E k s p e d itio n : K R O N P R IN S E S S E G A D E 2 0 DE.-!,

Læs mere

Dværgschnauzer. Dansk Kennel Klub Dværgschnauzer. Racehunde i Danmark. Se alle hundebøgerne på www.atelier.dk

Dværgschnauzer. Dansk Kennel Klub Dværgschnauzer. Racehunde i Danmark. Se alle hundebøgerne på www.atelier.dk ISBN ISBN 978-87-7857-699-6 87-7857-699-7 9 788778 576996 Dansk Kennel Klub Dværgschnauzer Dværgschnauzer Denne bog giver dig svar på utal li ge prak tis ke ting om fod ring, træ ning og pel s pleje. Med

Læs mere

17 B 17 A 19 B 1 9 C A. Antal boliger: 37 Bolig størrelse: m2. 12 J 7000aa 31 J F 3 31 N 31 M. Tiltag:

17 B 17 A 19 B 1 9 C A. Antal boliger: 37 Bolig størrelse: m2. 12 J 7000aa 31 J F 3 31 N 31 M. Tiltag: 000p bb cg u F C D L z C ay ac bt 0af ae bi Nav: Tøreha resse: Søgae tal bolig: olig størrelse: - m 0ao s 0am bq 0p Nav: øgeha resse: Tøre -J tal bolig: 0 olig størrelse: m bl bx H y G br 000ak 0l bk bv

Læs mere

Ir ma Mag nus sen 8625 9804 Børge Helmer 8627 2900

Ir ma Mag nus sen 8625 9804 Børge Helmer 8627 2900 Skriv og skriv om gam les liv For fat ter ve jen Livs historie er at for tæl le til sig selv Tin ge ne for tæl ler livs histori er Fa mi li e fred med di ne voks ne børn Ind kal del se til Gen eral for

Læs mere

Teksten i bokselskap.no er basert på xml-fil mottatt fra. Universitetet i Oslo/dokpro.uio.no. Dokpros tekst er hentet

Teksten i bokselskap.no er basert på xml-fil mottatt fra. Universitetet i Oslo/dokpro.uio.no. Dokpros tekst er hentet bokselskap.no 2012 Ragnhild Jølsen: Rikka Gan Teksten i bokselskap.no er basert på xml-fil mottatt fra Universitetet i Oslo/dokpro.uio.no. Dokpros tekst er hentet fra: Samlede Skrifter. Aschehoug, Oslo,

Læs mere

I slutningen af maj 2006, var baaden stort set færdig til at komme i søen paany efter mange aar paa land Det øsede ned den dag baaden blev sat i

I slutningen af maj 2006, var baaden stort set færdig til at komme i søen paany efter mange aar paa land Det øsede ned den dag baaden blev sat i Vores sejlbaad. Siden jeg var barn har jeg været fascineret af skibe af enhver art, men det var nok fordi far var fisker og havde en kutter. Jeg husker at jeg byggede modelbaade som barn. Efter at jeg

Læs mere

F. FISKERIUDB1TTET. C. J. Rasmussen FRIVANDSFISKERIET

F. FISKERIUDB1TTET. C. J. Rasmussen FRIVANDSFISKERIET F. FISKERIUDB1TTET af C. J. Rasmussen FRIVANDSFISKERIET I de af Fiskeridirektoratet aarligt udgivne Fiskeriberetninger gives der bl. a. Oplysninger om Fangsten fra saa godt som alle større Brugsfiskerier

Læs mere

Mer end nogensinde. P Ó Œ œ œ. œ œ œœ. œ œ œ œ œ œ œ œ. F Œ œ œ. œ œ œ œ œ œ œ. œ œ œ. œ œ œ œ œ œ œ. U œ œ œ. c œœ. œ œ œ œ œ œ U. œ j œ œ.

Mer end nogensinde. P Ó Œ œ œ. œ œ œœ. œ œ œ œ œ œ œ œ. F Œ œ œ. œ œ œ œ œ œ œ. œ œ œ. œ œ œ œ œ œ œ. U œ œ œ. c œœ. œ œ œ œ œ œ U. œ j œ œ. Mer end nogensinde q = a 60 U U. ekst: Morten Nielsen 19 Musik: Christian Dyrst 01. 6 j # w Under mørket nu mens livet blir så 11 j j smerteligt og tavst lærer vi hvor lyk ke ligt og smilen 15. j j de

Læs mere

00365.00. Afgørelser - Reg. ~r.: 00365.00. Fredningen vedrører: Jomfruens Egede. Domme. Taksations kom m iss ionen.

00365.00. Afgørelser - Reg. ~r.: 00365.00. Fredningen vedrører: Jomfruens Egede. Domme. Taksations kom m iss ionen. 00365.00 Afgørelser - Reg. ~r.: 00365.00 Fredningen vedrører: Jomfruens Egede Domme Taksations kom m iss ionen Naturklagenævnet Overfredningsnævnet Fredningsnævnet 03-12-1932 Kendelser Deklarationer FREDNNGSNÆVNET>

Læs mere

Århus Lejerforening Lille Torv 4, 2. sal 8000 Århus C

Århus Lejerforening Lille Torv 4, 2. sal 8000 Århus C Århus Lejerforening Lille Torv 4, 2. sal 8000 Århus C 11-04- 2 0 1 3 T I L S Y N E T Vedrørende Århus Lejerforenings henvendelse om udpe g- ning af medlemmer til huslejenævnene i Århus Århus Lejerforening

Læs mere

5. Jeg er en Detektiv

5. Jeg er en Detektiv 5 eg er en Detektiv Tekst: Ingvar Hovland Musikk: on Konrad Strøm Arr: Idar Torskangerpoll Sang solist Hei 5 Bal - le rost er n her lø - ser my - ste - ri - er eg har et spen - nen - de liv art art art

Læs mere

Den danske Sang. Musik: Carl Nielsen 1926 Tekst: Kai Hoffmann, 1924. Arr. for Wind-Band and soloist. Arne Dich 2008

Den danske Sang. Musik: Carl Nielsen 1926 Tekst: Kai Hoffmann, 1924. Arr. for Wind-Band and soloist. Arne Dich 2008 Den danske Sang Musik: Carl Nielsen 1926 Tekst: Kai Homann, 1924 Arr. or Wind-Band and soloist Arne Dich 2008 I you use this arrangement, lease send a greeting to arne@dichmusik.dk Find more ree arrangements

Læs mere

Forblad. Ydervægges vanddamptransmission. Ellis ishøy. Tidsskrifter. Arkitekten 1941, Ugehæfte

Forblad. Ydervægges vanddamptransmission. Ellis ishøy. Tidsskrifter. Arkitekten 1941, Ugehæfte Forblad Ydervægges vanddamptransmission Ellis ishøy Tidsskrifter Arkitekten 1941, Ugehæfte 1941 Ydervægges Va11ddamptransmiss:i.011 Af Civiling eniør Fer :Brask Foruden den Fugtighed, der udefra tilføres

Læs mere

Danske vejrudsigter i modtagervind

Danske vejrudsigter i modtagervind Danske vejrudsigter i modtagervind Global kommunikation i lokalt perspektiv: Når vi ikke taler samme sprog 10. juni 2013 Mette Skovgaard Andersen, lektor, CBS Om undersøgelsen Undersøgelse forløbig Sprogparret:

Læs mere

KAN SONNES FRISE GENSKABES I NY FARVEPUDS?

KAN SONNES FRISE GENSKABES I NY FARVEPUDS? KAN SONNES FRISE GENSKABES I NY FARVEPUDS? A f Murerformand Hans Petersen. I de fem Aar, der har været arbejdet med Farvepuds paa Thorvaldsens Museums Gaardfaçade, har mange Mennesker spurgt: Kan man ogsaa

Læs mere

Der goldene Westen ÜBERSETZUNG AUFGABEN

Der goldene Westen ÜBERSETZUNG AUFGABEN Der goldene Westen ÜBERSETZUNG For de fleste borgere i DDR var Vesttyskland»Der goldene Westen«. Man kunne jo købe alt når man havde penge. Man kendte især Vesten fra fjernsynet, og dér så man i reglen

Læs mere