Unge piger zted højskolestenen ud mod landeaejen i det tidlige forår Stenen blea rejst i Pigern er til højre EIse Marie Larsen og til

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Unge piger zted højskolestenen ud mod landeaejen i det tidlige forår 1956. Stenen blea rejst i 1950. Pigern er til højre EIse Marie Larsen og til"

Transkript

1 Unge piger zted højsklestenen ud md landeaejen i det tidlige frår Stenen blea rejst i Pigern er til højre EIse Marie Larsen g til aenstre Bente Hlmberg. De aar henhldsais datter af g pige i huset hs hushldningslærerinden Grete Lørsen. Da Grete Larsen i smmeren 1,956 blm køkkenleder på sklen, flyttede Bente Hlmberg med sm medhjælper. Ft: Erik Kefed. L

2 REDAKTIONEL BEM,ÆRKNING Af Saend Aage Møller I sidste års årsskrift bestd hvedparten af stffet sm bekendt af en skildring af højsklens histrie i de første gdt 11 år af Aksel Lauridsens frstandertid. I direkte frlængelse heraf bringes så i dette årsskrift en skildring af resten afhans tid, ; dg med et lille tilbageblik g en indledning samt en skleårskalender Sm nævnt sidste år frelå detmeste af stffet færdigt allerede i 1993, men det har alligevel været nødvendigt med mange tilføjelser g en del bearbejdning fr at få en fyldestgørende helhed ud af det. Kildematerialet har fremdeles veeret det samme. Væsentligst Lauridsens årsberetninger suppleret af bestyrelsens g repræsentantskabets prtkller. Dertil elevprtkllery en str stabel indberetninger til ministeriet, en del kasse- g regnskabsbøger samt andet frskelligartet materiale. Til visse detaljer gså diverse billedmateriale. I øvrigt er det til denne peride ret småt med billedmateriale, der er gdt nk til at blive gengivet. I riginal findes der næsten kun nget fra årene L g , sm så er udnyttet så gdt sm muligt her. Der er ganske vist fyldige billedkavalkader i årsskrifterne hell fra 1950, men de lader sig ikke gengive tilfredsstillende. Sm frside har jeg valgt et mtiv fra vestfløjen, sm udgør den største tilbygning i Lauridsens tid. Sm bagside har jeg valgt et mtiv fra indkørslen 2 med anneksfløjery sm næsten har nget af hele bygningshistrien i Lauridsens tid i sig. De frskellige dele blev bygget i hele fem mgange. I lighed med sidste år er alle citater fr tydelighedens skyld gengivet i klr- STA, Med denne skildring betrdgter jeg i øvrigt mit arbejde med højsklens histrie sm afsluttet - i hvert fald fr så vidt angår det krnlgiske frløb. Der vil nk frtsat dukke lidt p m sklens histrie, men det bliver sandsynligvis m mere afgrænsede mråder g nk i hvedsagen fra længere tilbage i tiden. Om tiden fra 1964 g frem til jubilæumsåret 1993 har jeg skrevet krte versigter i jubilaeumsbgen "Brnhlms Hø;'skleliv( g i årsskriftet fr samme år. Om specielt de krte smmerkurser skrev jeg endvidere samme år en artikel i på Brnhlm". "Jul Men en mere detaljeret skildring af denne peride har jeg - i hvert fald ikke freløbig - tænkt at skrive. Det skyldes flere frhld, men først g fremmest, at den tid på nær knap tre år er sammenfaldende med min egen tid. Og frdi jeg persnligt er så invlveret i hele frløbet, følerjeg endnu det hele så tæt på, at det er svært at få den frnødne distance til tingene. Et andet frhld er, at højsklen sm sådan, ikke bare Brnhlms Højskle, men hele sklefrmery i netp denne peride har undergået meget stre frandringer - så stre at man med digteren kurure spørge: Er det. skumring eller gry?" Vi kan ikke vide det. Hvrm alting er: Jeg fretrækker at se tiden an lidt endnu. Brnhlms Højskle Aksel Lauridsens tid II Af Saend Aage MøIler Et krt tilbageblik - g et hultigt kig fremad Bmhlms Højskles histrie i gdt halvdelen af Aksel Lauridsens frsrandertid , sm blev beskrevet i sidste års årsskrift, var især kendetegnet af fire frhld. 1) De meget lave elevtal. Gememsnitstallet fr smmerhldene fr piger var på 1.2, g det tilsvarende gennemsnitstal fr vinterhldene, hvraf de fleste var frbåde unge mænd gpiger, var på knap 14. 2) En meget intens aktivitetmed krte kurser g møder af næsten enhver slags fr på den måde at supplere de alt fr små indtægter fra den almindelige højsklevirksmhed. 3) En ret mfattende byggeaktivitet, ikke mindst fr at skabe tilfredsstillende frhld fr den neevnte mangeartede aktivitet. 4) En næsten knstant meget anstrengt øknmi, sm det trds den rntense aktiviiet ikke lykkedes at få til at hvile i sig selv. Det er ikke helt ved siden af at sige, atalle fire frhld gså km til atpreege resten af Lauridsens frstandertid. Men det må dg i samme åndedrag tilføies, at der i flere henseender skete afgørende ændringer På vintersklen , sm denne skildring nedenfr egentlig begynder med, kunne man sm følge af en lvændring hlde skle med fuldt statstilskud med båd^e 5 g3 måneders kursus sideløbende. Aret efter blev der gså lavet 6 måneders kursus fra ktber. Denne struktur frtsatte man med resten af tiden. Smmeren efter, 1956, pgav man til gengæld at hlde smmerkursus fr unge piger - i den aktuelle situatin mest på grund af fr strt arbejdspres, men smmersklen blev ikke genptaget senere. I 1959 prettedes en sygeplejefrskle, sm en fast del af sklens virksmhed. Fra mlmdighedernes side var den freskrevet til at ligge i periden fra august til jul g evt. fra februar til slutningen af juni. Det medførte et efterhånden ret brget undervisningsår med 5 måneders sygeplejefrskle fra 1. august,6 g 5 måneders højsklekursus fra beglndelsen af ktber g nvember, 3 måneders højsklekursus fra begyndelsen af januar, g endelig et par år senere gså 5 måneders sygeplejefrskle fra 1. februar. Tilgangen til sygeplejefrsklen ld vente lidi på sig, men efterhånden km den p på pæne tal, 37 da der var flest. Med hensyn til højskleelever nåede man derimd kun i etpar enkelte tilfæl-

3 de at kmme p på et tilfredsstillende antal. Med etableringen af sygeplejefrsklen blev det nødvendigt at bygge nyt igen, g det endte med at blive det indtil da største byggeprjeki i sklens histrie. På grund af mangel på materialer blev det delt i t etaper g blev fretaget i årene Det væsentligste i den første etape blev en helt ny fløj md vest med frstanderblig, undervisningslkale, frstanderindelei lighed g elevværelser. Dertil km et i første mgang fritliggende hus med lærerlejlighed ved det sydlige skel. En ny f redragssal, demnstratinslkale g diverse tilbygninger blev det væsentligste af anden etape. Dertil km enkelte andre frbedringer g erhvervelsen af et hus i nablaget til flere lærerbliger Selvm sygeplejefrsklen efterhånden medførte en gd tilgang af elever, var den på den anden side langi dyrere i drift end den almindelige høi skle. Det mfattende byggeri kstede gså meget i frøgede driftsudgifter, g derfr frtsatte øknmien med at være meget anstrengt. I øvrigt frtsatte rdningen med, at Lauridsen frpagtede kstfrplejningen g drev denne del af virksmheden helt fr egen regning. Det medførte, at det nu bagefter er megetvanskeligt at danne sig et reelt billede af, hvrdan det egentlig std til med driftsøknmien, men at det frtsatte med at være anspændt, er der dg ikke megen tvivl m. Denne øknmiske situatin gjrde det nødvendigt at frtsætte med den intense aktivitet med krte kurser g møder fr at ppebære de frnødne indtægter Detvar dg ikke alt af denne aktivitet, der gav nget verskud eller blt kunne hvile i sig selv F. eks. blev tilslutningen til sklens ffentlige møder lidt efter lidt mindre, så entreindtægten efterhånden ikke kunne dække udgifteme. Al denne aktivitet var dg langtfra alene begrundet i nødvendigheden af større indtægter. Det var gså ud fra et stærkt ønske fra Lauridsens side m, at sklens skulle være et mødested fr Bmhlms beflkning. I årsskriftet fr 1961 skriver han m d.ettet "]eg har altid ment, nt det anr ræsentligt fr en højskle smares med dens placeing, nt dened siden øf det egentlige højsklearbejde gså sk le tjene sin egn (her naturligais Brnhlm) sm snmlingssted fr møder g kurser. Vi hør derfr aldrigønsket nt sige nej til de henaendelser, ai lnr fået, m hjætp g støtte aed alhldelse nf møder g kurser". Men netp frdi han ønskede, at sklen skulle tjene sin egn i sin egenskab afhøjskle, vardet ikke hvadsmhelst, han ønskede at tage ind. Aret før, Sklen i uinttruejr ' , skriver han i årsskriftet: "Def l,zrder af g til, at jeg bliaer frespurgt frn en eller anden rganisatin, m de knn leje høi sklen til et mød eller kurxrs, g da saarer jeg knsekuent nej; men de må genrc kmme her. De skal blt ztære klar z;er, at Brnhbrrs Højskl er en statsanerkendt flkehøjskle, g så nfi g sknl ui tage alt nrcdansaør fr, h<tød sklens lkaler bruges til. Vil man altsåarrangere etkursusher,så trtå det bliue i snmråd med s. Vikan ikke sådan Ieje lkalerne ud g fungere sm htel. Det ligger uden fr sklens nrcning. Det uil altså sige, at der fregår ikke nget lw hs s, uden øt ai er parthartere i sagen". I praksis betyder hans udsagn utvivlsmt, at det var ham selv, der var medarrangør af ethvert kursus eller møde, g at han frbehldt sig selv at hlde enkelte fredrag g,/eller mrgenandagter på disse, uanset hvr faglige kurseme end måtte være. Ifølge mundtlige udsagn m Lauridsen var det dg ikke alene nget, han gjrde, frdi han følte sig frpligtet til det. Han var tværtimd rigtig i sit es ved sådanne lejligheder. På den anden side må det bltte mfang af den slags aktiviteter have tæret meget på hans arbejdskraft g have medvirket stærkt til at slide ham p. Endelig skal det da gså nævnes, at Lauridsens sidste år blev en del præget afsygdm. Dels var der i enbestemt peride sygdm i den i øvrigt frtsat meget skiftende lærerkreds, g dels havde han selv flere sygdmsperider. Ud fra læsning af årsskrifterne nu bagefter er der næppe tvivl m, at han allerede i 1956 var gdt på vej til at slide sig selv p, g tte år senere blev det den direkte årsag til, at han måtte trække sig tilhep fre erhpi,lpr Et typisk skleår Efter venstående indledning skulle vi så i gang med den detaljerede skildring af Lauridsens anden peride Men fr dels at kaede første del i sidste års årsskrift lidt sammen med den næste del her, g fr dels at tilgdese selve sklelivet lidt mere imellem alle redegørelseme fr byggeri g øknmi m.v, begynder vi med en skleårskalender fra det skleår, hvr der endnu var 4 måneders smmerkursus fr unge piger, dvs. fra nvember 1954 g frem til eftersmmeren Denne kalender kan egentlig gså gdt stå sm en slags feellesnævner fr sklelivet i det meste af Lauridsens tid. 3. nv 1954 vintersklen beglndte med 11 elever,4 mænd g7 piger. 7. nv åbningsmøde med fredrag af 6

4 landbrugslærer Pvl Larsen g Lauridsen. 13. g 14. nv kaninavlerfreningen hldt kursus. Søndag den 74. "En dag på højskle" med ca. 100 deltagere. 15. nv VU. hldt studieaften med flketingsmand Knrad Kfed, Olsker. 22- nv igen VU. møde med brgmester Hans Phil, Nexø. Samme dags aften besøg af Ne\ø-afdelLngen a f den internatinale sammenslutning "Rund Table" nv. første sldaterweekend denne vinter. 1. dec. til sklekncert i Rønne. 5. dec. adventsmøde, hvr Andr. Hansen g pastr Thrsager talte. 6. dec. VU. møde. 20. dec. igen VU. møde. 21. dec. juleafslutning med eleverne. I begyndelsen af januar 1955 nytårsmøde, hvr Elin Appel "hldt et af de allerbedste fredrag". Desuden talte Lauridsen. Januarbetegnes ellers sm en frhldsvis stillc måned hvad møder angik, men nget skete der dg. 13. jan. Indre Missin hldt kristeligt landmandsmøde igen sldaterweekend. 25.,26. g28. jan. husmderdage med undervisning i strikning, vævning g andet håndarbejde. Desuden et fredrag hver dag. Først i februar månedsmøde med Vibeke Birch g GustafBengtsn sm talere. 2. uge i februar maskinkursus fr landmænd i den maskintekniske afdeling feb. Brnhlms Fjerkræavlerf rening afhldt kursus. I fastelavnsweekenden besøg af sldater feb. De samvirkende brnhlmske Husmandsfreninger hldt første kursusdag. På grund af snevanskeligheder udsattes den anden til 17. marts marts "8 dage på højskle" fr unge i samarbejde med landøknmisk ungdmsarbejde. Søndag den 20. marts vinterelevmøde med en H. C. Andersen-pførelse af eleverne. 22. marts VU. møde med prfessr Sven Henningsen. 21. marts ud fl ugt til Hammershus. 24. marts gentagelse af H. C. Andersenpførelsen fr Freningen Nrden. Sidst i marts rejse til Sverige med eleverne. Den 4. maj tg 11 srnmerpiger sklen i besiddelse.om aftenen deltg de i festligheder i Akirkeby i anledning af 10- året fr befrielsen. 5. maj åbningsmøde, hvr den nrske pastr Guldvg talte m den nrske knge Haakn den 7. Desuden talte Lauridsen maj besøg af et hld unge sønderjyder g deres lærere fra en aften- 'kle (udlejning under phld på Brnhlm). 19. naj, Kr Himmelfartsdag, Brnhlms Afhldskreds hldt deres årsmøde. 31. maj husmderdag, hvr fru Gerd Schiøtz -Aksel Schiøtz'kne - hldt hvedtalen. Der blev vervældende tilslutning juni besøg af seminarieelever fra Vrdingbrg (ligeledes udlejning under studietur). 5. juni deltg elever g lærere i grundlvsmødet på Christianshøj. 8. juni husmandsfreningernes første kursusdag fr husmødre. Frn H. C. Andersen pførelsen i mnrts juni begyndte det første 14 dages højsklekursus. Dagen før var Erling Kristiansen blevet hjemsendt fra mili taertjeneste i marinen, g den 13. var han tilbage g medvirkede ved kurset. 23. juni, St. Hansaften, besøg i 3 dage af 28 u n8e gym n,rster fra Sølvesbrg i Blekinge; de skulle lave upvisning ved dyrskuet. 26. juni afslutning på første kursus. 27. jrnibesøg i 4 dage af 63 elever fra Onnestad Flkhcigskla i Skåne, g i 3 dage af 40 unge piger fra Marthafrbundet i Randers amt. De sidstnævnte hørte gså fredrag på højsklen. 28. juni besøg i 3 dage af et hld landmænd fra Ærø, sm gså hørte et Par fredrag. 3. iuli smmerens andet 14-dages kursus begynder. Midt under dette, i weekenden den det stre smmerelevmøde med mange aktiviteter 14. juli besøg af et hld højskleelever fra Tmelilla Flkhgskla i Skåne. Lørdag den 16. juli afslutning på 2. kursus. Næste dag, søndag, rejse til Bråkne Hby i Blekinge med smmereleverne; hjemme igen lørdagen efter. Søndag den 24. juli "Otte dage på høiskle" med ca. 90 deltagere. 31. juli - 6. august Dansk Kvindesamfunds smmerlejr med ca. 150 deltagere. En del bede i lejede værelser hs naberne. Blandt fredragshlderne på smmerlejren nævnes litteratlrrkritikeren dr. phil. Frederik Nielsen, radiens musikchef Vagn Kappel, g de t fruer, Anne Marie Nørvig g Anna Sphie Seidelin august kursus fr skrædderme-

5 stre, såvel fagligt kursus, sm gså fr at lære Bmhlm g Bmhlms Høi skle at kende. 13. aug. m aftenen ankm et hld højskleelever med rektr g en lærer fra Ostra Grevie Flkhgskla i Skåne. De blev frmentlig 3-4 dage. 14. aug. begyndte det tredie g sidste 14-dages kursus, sm sluttede den 28. Et par dage efter afslutning med smmereleverne. I første del af september udlejning til lejrskler september årets efterårsmøde med følgende talere: rektr Flke Wir6n, Bråkne Hby,2 fredrag, histrikeren Kr. Klding, 2 fredrag, frfatteren Niels Anesen, 2 fredrag, lektr Frederik Nielsery 1 fredrag, g Lauridsen selv 1 fredrag. 21. september sidste kursusdag fr husmødre fra husmandsfreningerne. Så var det slut fr det skleår, sm må betegnes sm ganske typisk fr detmeste af Lauridsens tid. Det var derefter tid til at gøre rent veralt g frberede sig til den næste vinterskle. Højsklevirksmheden i periden Nyt lvgrundlag Ifølge højsklelve af 7942 skulle et vinterkursus have en varighed af mindst 5 måneder g et smmerkursus mindst 3 måneder Det stemte verens med, hvad der havde været praksis næsten fra flkehøjsklernes allerførste tid g hang nøje sammen med årets arbeidsrytme i landbruget. Men efterhånden sm det kneb med at få elever fra de traditinelle kredse, g man derfr søgte at vinde indpas i andre, ikke mindst i byerne, km disse regler til at virke sm et stivnet mønster, der blkerede fr tilpasning til en mere tidssvarende kursusstrukrur. I freningen fr højskler g landbrugsskler var man meget pmærksmme på dette prblem, g i ngle frslag til ministeriet m ændringer i lven peges der på, at det især var "de mindre g i tyndtbeflkede egne beliggende høi g landbrugsskler", der havde prblemer g derfr havde behv fr eendringer. Brnhlms Høi skle måtte i hvert fald siges at høre til l^-.-^ l-^!^-^-: Fra plitisk hld var der frståelse g velvilje ver fr dette prblem. Det resulterede i, at der i fråret 1955 blev Maren Ottesen - nr. 2 frø Tenstre - g køkkenpigerne 1956 Elehldet efter nytår 1956, 4 piger g 9 mænd. Ifølge prtkllen skulle fu dg aære 3 mere. En af disse må dg ztære ftgrafen, Erik Kefed frø Blæsbjerggård i Nyker. vedtaget ngle eendringer til lven, sm fik tilbagevirkende kraft fra 1. april De skler, der allerede havde lavet m på tingene, kunne således få tilskud efter de nye regler fr hele finansåret De nye regler g deres betydning De nye regler havde sm princip, at et højsklekursus nrmalt skulle have en varighed af mindst 3 måneder. En højskle skulle fr at pnå gdkendelse årligt have mindst 6t kursus af5 måneders varighed eller2kursus af 3 måneders varighed. Supplerende kursus på mindst n måneds varighed kunne gdkendes fr elever, der tidligere havde veeret på højskle i mindst3 måneder. Krte kurser, dg af mindst 2 ugers varighed kunne gdkendes af undervisningsministeren g medregnedes da i læremes tilskudsberettigede timetal, Iigesm de talte med ved beregning af bygningstilskud. Kursisterne på disse sidstnævnte kurser havde allerede i flere år kunnet pnå tilskud til betalingen efter årlige bevillinger på finanslven. Nu blev denne praksis gså lvfæstet. Men de kunne frtsat ikke regnes med ved pgørelsen af sklens årselevtal. (Lauridsen havde allerede i flere år talt dem med i årselevtallet, g han frtsatte med det. Og det ser ud til, at man i ministeriet frtsat har ladet det passere, hvrved man så gså slap fr de tilbagevendende bevillinger af dispensatin fr minimumsantallet). Vintersklerne Ændringerne aflven betød, at højsklerne nu kurure hlde kursus af frskel

6 lig længde når sm helst på året. Fr Bmhlms Højskle førte det i første mgang til, at man indbød til 5 mdrs. kursus fra nvember g 3 mdrs. kursus fra januar; man supplerede så at sige p efter jul. Det var prøvel før i sklens første tid under N. P. Jensen, men gså et par gange i de nærmest fregående år. Således i 195L-52, hvr der km 8 elever mere efter nytåt g senest igen i , hvr det dg kun blev til 2 ekstra. Men de kunne til gengæld gså tælle med efter de nye regler. Baggrunden fr den nye struktur var sm venfr nævnt, at man ville søge at vinde indpas g få flere elever fra andre kredse end de traditinelle, sm frtrinsvis bestd af landbfamilier. I årsskriftet fr 1956 kmmer Lauridsen med ngle betragtninger m dette g nævner, dt det naturligvis er sådan, at alle har brug fr et høisklekursus, men "... både de, der står i frretning, de, der arbejder på fabrik eller har deres arbejde ed håndaærk, er fte bundet til jul. Så kmmer der fr en dels aedkmmende en pause i arbejdet, har det kan lade sig gøre at få fri i 3 måneder g så efter højsk- Iekurset kmme tilbøge til deres pladser". Han nævner gså, at militærtjenesten fr de urlge mænd fra landet lagde så megetbeslagpå deres tid g dermed deres indtjeningsmuligheder, at 3 måneders kurset skulle være et gdt tilbud til dem. Endvidere lufter han ngle tanker m, at samme kursus kume være et andet-års kursus fr unge brnhlmere, der havde været på højskle andetsteds i landet. De kunne derved blive frtrlige med den hjemlige højskle, sm så kunne blive et naturligt samlingssted fr dem. Også blandt deres egne eleverhavde derværet fremsat Ønske m et sådant andet-års kursus. 1a Endelig lufter han ngle tanker, sm han havde drøftet med undervisningsministeren, m at udelade smrnerkurset på 3 g4 måneder fr unge piger g i stedet kncentrere sig m t 3 måneders kursus fra henhldsvis 3. ktber tiljul g fra nyiår til udgangen af marts, men med den mulighed åben, at elever fra kurset før jul skulle kume frisætte ver i kurset efter jul. Den nye struktur blev sm nævnt venfr prøvet den førstkmmende vinter Til det lange kursus på 5 må,neder fra nvember var tallet stadig beskedent; kun 7 elever meldte sig, 4 mænd g 3 piger. Til det krte kursus på 3 måneder fra januar km der yderligere 9 elever,6 mænd g 3 piger, g således var der i alt 16. Umiddelbart var den nye struktur altså ikke den stre succes. Om undervisningen af de t hld efter nytår 1956 hedder det, at en del timer, men dg kun de færreste, var fællestimer. Om de erfaringer, der blev indhøstet, hedder d.et. at de " ønimerer s i høj grød til øt sætte nget ind på det kursus efter jul". Gdt begyndt på denne nye struktur, blev Lauridsen imidlertid syg. I slutningen afjanuar måtte han lade sig indlægge på centralsygehuset i Rønne med et hjertende, sm, frtæller han, "dg heldigais ued undersøgelserne aiste sig kun at aære emnstrengelse". Selv m han således søger at bagatellisere sygdmmen, er der nu bagefter dg ikke megen tvivl m, at det var begyndelsen til hans efterhånden vaklende helbred. Fra første færd havdedet ikke været meningen at frandre nget yed smmersklen sm følge af den nye struktur på vintersklen, men da man nåede Lauridsen frtæller m Lillebrg i Almindingen 1956 fråret endte det med, at denblev aflyst. Det var et skridt man nødig tg, hedder det, men Lauridsen turde på den anden side ikke gå i gang med en ny smmer med almindelig smmerskle g en mængde krte kurser uden en rekreatinspause, g derfr endte det i frståelse med bestyrelsenmed en aflysning. Det er første gang i dagbgsberetningerne, at Lauridsen må erkende, at der var grænser fr hans arbejdsevne. Det år var der i øvrigt en lang g hård vinter g derefter en langvarig strstretke, sm gså lammede skibstrafikken mellem Rønne g København. Begge dele km på frskellig måde til at berøre frløbet af højsklearbejdet. Men da strejken endelig var verstået, reiste Lauridsen med familien på 3 ugers afslapningsferie i et lille hus på hans hjemegn i Vestjylland.. Brtset fra etlavere årselevtal var aflysningen af smmersklen under de nye regler helt uden prblemer, eftersm mindstebetingelsen med 6t kursus å 5 måneder var pfyldi. Og så var det, at tankerne m helt at phøre med denne del af virksmheden pstd. Smmersklen blev da heller ikke genptaset senere. Den tølqende vinter , frtsatte marr eiter samme mønster sm året før. Fra nvember blev dei til 6 elever, 4 mænd g 2 piger, hvraf den ene var fra Færøerne. Frajanuar blev det til yderligere 10 elever,8 mænd g 2 piger, g fra februar blev det til endnu et par stykker, så det i alt blev til 18. Det var således frtsat ikke de stre lal, men gi- 13

7 vetvis ngle flere end hvis den gamle struktur var blevet fasthldt. Vinteren efter igen, , indførte man så del Lauridsen tidligere havde vervejet med 2 kursus å 3 måneder. Der blev indbudt til 6 måneders kursus fra ktber med mulighed fr at slutte til jul, g efter nyiår var der så igen det tidligere fåstlagte 3 måneders kursus. Det sædvanlige 5 måneders kursus fra 3. nvember blev imidlertid fasthldt; frmentlig af hensyn til den lange traditin, der nu engang var fr det. Om det første kursus fra ktber skriver Lauridsen i årsskriftet, at det talmæssigt fik en svag begyndelse. Ja, det tør vist siges; det blev til 2 elever den første måned. Til nvember km der yderligere 9, g til januar 10, så det blev til i alt 21 i de sidste 3 måneder Året efter igen, , frtsatte man på samme måde. Da blev det til 7 elever fra ktber, g fra nvember km der yderligere 4. Fra nytår 1959 skete der imidlertid det usædvanlige, atderkmhele 22 mere. Frførste gang siden engang sidst i 1920-erne var der mere end 30 elever på sklen på samme tid. Det blev dg kun til denne ene gang. Allerede vinteren efter var man igen nede på de sædvanlige lave tal. På disse 4 vinterskler med den nye strukturblev det til i alt 88 elever. Heraf var der 26 med hjemsted på Bmhlm, g i betragtning afen efterhånden langvarig tendens, var det en ganske str andel. Ved at se nærmere på frældrenes navne g adresser bliver det imid- Iertid hurtigt klart, at hvedparten af disse brnhlmske elever nu km fra helt andre kredse end før. Kun 10 af dem var helt klart ud af den gamle kreds af frtrinsvis landbfamilier, sm havde udgjrt kernen af den gamle "højsklebevægelse". Heraf var de fire ngle af de ret få elever af 3. generatin på højsklen ved Ekkdalen. En af disse 3. generatins elever var Knud Andersen fra Trnegård i Østerlars, sm på hldet var alene m at repræsentere den gamle kreds. Han blev fr så vidt gså den sidste, mens der endnu var lidt kntinuitet tilbage. Fire år senere var en halvkusrne til ham, Ruth Funch Lund fra Bakkegård i Pedersker, gså elev, men så var det gså uigenkaldeligt slut. Til slut i dette afsnit skal nævnes, at Lauridsens tanker m andet-års kursus fr tidligere højskleelever frblev luftkasteller. I årsskriftet fr 1959 fremsætter han håbet m, a t nånedsltøjsklen fr tidligere elever måtie blive virkeliggjrt i "Hais dette lykkes, dn er der skabt større mtlligheder fr qt beanre detl flkelige nødeztirksnrhed, der lrcr snr øt dre steder lnr så let ued nt stngnere" Heller ikke det hører vi mere m. Tværtimd bliver der flere g flere beklagelser ver faldende tilslutning til møder g andre arrangementer Undervisningen Om selve undervisningen er der egentlig ikke ret meget at frtælle fra denne peride. Den lå strt set stadig fast i det traditinelle mønstet men dg med vissenye fagpå 3 måneders kursetefter nytår. På siden her verfr er timeplanen fr vintersklen efterjul gengivet. Timeplanen fr iiden før jul lignede den meget, både med hensyn iil fagfrdeling g struktur Bemærkelsesveerdigt i frhld til tidligere er dg, at eleverne har haft middagspause helt til c rn D\ rd Fl li (u 0) (u!n q,?'.1 F,l! b 00 '! b 'g ir E 'd ci REc b l{ E;i Fi. rre td ba r! It s.h tt va te b bd 16 -b c.l N ' c l.2 N ; b r.': E tr '!!! 00 I tr ' tr 'tr!! b tr tr g tr bf, E 6! E E ' qa E i i b! 'd E N >,t E8 'u! åb Ec J I ' - l2 9.) 9^a _9å '! Ps.i'g *. 9,å t.9 7 E b.i bc ;:. 60 I -:z b >9 _? 9P t> tr 'g E ie!!+ N 14 l5

8 Timeplan fr vintersklen efter jul ql Tid Mandag Tirsdag Onsdag Trsdag Fredag Lørdag 7.20 piger g1'rnnastik mænd mrgentur mænd gymnastik PrSer mrsenrur piger gymnastik mænd mrgentur mænd gymnastik piger mrgentur piger gymnastik mænd mrgentur mænd gymnastik piger mrgentur 8.20 histrie histrie kunsd"ristrie Yerdenshistrie kirkehistrie verdenshistrie 9.75 dansk dansk dansk dansk hushldning dalsk 10.10re8rung regning musikfrståelse sang frie fredrag 11.10samfundet samfundet safilme resnmg regrun Middag kerni fusik maskinskrivning engelsk beg psyklgi engelsk viderekmne maskinskrirrring engelsk beg. maskinskrivning håndarbejde litteratur maskinskdvning håndarbejde sundhedslære litteratur. engelsk vidk. bgføring maskinskrivning engelsk beg atmted bgføring håndarbejde musik gegrafi litteratur filmkundskab litteratur aftensmad hbby vævning hbby VæVruNg Aftensmad aftensmad flkedans fiim eller bjiglære hjemrneaften i stuerne (priyat)

9 14.30, hvr der var kaffe, g derefter først begyndte ef termiddagsundervisningen kl En ting, der nu manglede helt, var undervisningen i landbrugsfag. Og der var heller ikke hushldning førjul. Efter nytår frtsatte man så med nget, der skulle ligne et frtsættelseskursus. Fagfrdelingen m frmiddagen er næsten fuldstændig den samme sm før jul, men sm det ses på planen, er der dg kmmet et enkelt hushldningsmdul ind. Om eftermiddagen, hvr undervisningen igen begyndte kl , er der derimd kmmet ngle nye fag ind. Det er væsentligst engelsk - fr såvelbegyndere sm viderekmne - sarr.t ms- 16 skinskriuning. Ud.ver det indskrænker det nye sig til en enkelt time med alnt - teri g bliglære m aftenen - frmentlig skiftende med film hver anden uge. Det skal endvidere nævnes, at faget filmkundskab var ret nyt i en højsklesammenhæng. Enkelte fagmråder, der ellers havde en lang iraditin bag sig, gled efterhånden ud. Landbrugsfagene er allerede nævnt, g krt efter phørte gså hushldningsundervisningen. Erhvervsgegrafi gled gså ud eller erstattedes af kulturgegrafi. Sideløbende med den almindelige højsklevirksmhed frtsatte alle de andre aktiviteter g møder fr flk udefra sm før. Først i februar 1957 var der særligt pres på. Der blev hldt en "Otte dages højskle" i frbindelse med 4 H.s vinterarbelde. Lauridsen frteeller, at det kneb med pladsen, så de måtte til at indlægge el-varme i Slgården fr gså at kunne bruge den i vinterkulden. Det gav fruden 10 værelser gså flere tiletter til gæsterne udefra at råde ver. Det var til frdel fr alle parter, fr, sm han pinterer, disse ekstra aktiviteter skulle ikke gerne frstyrre eleveme i deres arbejde. Lærere under den nye struktur Fruden Aksel g Kristine Lauridsen frtsatte af den hidtidige lærerkreds Grethe Larsen med ret mange timer på vintersklen Desuden frrsarte følgende sm timelærere med frhldsvis få timer: Erling Kristiansen, Carl EmilJungild, Esther Larsen g Vilhelm Gregersen. Jungild havde nu gså Grete Larsen udflder sig i sklekøkkenet. maskinskrivning sm fag. Af nye lærere km til vintersklen Antn Kruse g Ingebjørg Brimnes sm afløsere fr Paul Larsen g Vibeke Birch Andersen. Antn Kruse, født g uddannet landbrugskandidat. Han vertg naturligt nk al undervisningen i landbrugs- g naturfag samt gegrafi g regning. Derimd havde han ikke sm sine t frgængere fredrag i litteratur. Han var kun ansat den samme vinter, g han blev den sidste landbrugslærer ved sklen. Fra den næste vinterskle blev denne undervisning udeladt. Ingebiørg Brimnes, født 1931, havde været på tre frskellige kmmuneskler i årene før. Hun vertg gså sine frgængeres fugmråder inden fr dansk sprg, litteratur, fremmedsprg, verdenshistrie samt gymnastik g bliglære. Da smmersklen 1956 blev aflyst, tg hun i stedet vikararbeide på Aker Centralskle, g medvirkede i øvrigt sm timelærer på smmerkurserne. Hun frtsatte sm timelærer indtil iul på vintersklen , men da med undervisning i regning, fysik g sundhedsleere. Inge Gregersen, sm var valgmenighedspræst Vilhelm Gregersens kne, vertg fra nytår 1956 undervisnhgen i maskinskrivning. Gunnar Andreasen afløste fra nytår 1957 Ingeblørg Brimnes. Han var født 1928 g nævnes sm læreruddannet. Hans undervisningsfag blev gegrafi, fysik g kemi, bilgi, sundhedslære, regning, landbrugsregnskab g maskinteknik. Hans ansættelse km dg kun til at vare resten af vintersklen samt en begrænset medvirken ved smmerkurseme. Vagn Andersen, lødt 1920, begyndte sm ny lærer til vintersklen Hans fagmråder blev dansk sprg, dansk g udenlandsk litteratut verdenshistrie, erhvervsgegrafi, fysik g kemi, regning g landbrugsregnskab. Hans kne, Birgitte Andersen, blev ansat sm køkkenleder g aflastede dermed Kristine Lauridsen. Om smmeren medvirkede Vagn Andersen gså lidt på de krte kurser. Deres tid på Bmhlm blev heller ikke så lang, idet de rejste igen til 1. ktber. De havde planer m at prette et sklehjem fr erhvervshæmmede mennesker, specielt fr trafikskadede. Palle Skat Nielsen. født 1930 trådte til sm lærer efter nytår Det hedder, at han km med friskhed g gd vilje, der blev en daglig pmuntring fr hele sklen. På 3 mdrs. hldet underviste han i dansk, litteratur, verdenshistrie g regning. Fr begge hldene havde han gegrafi g sundhedslære samt gymnastik fr mændene. Mette Hvidkjær Jensen, født 1933, medvirkede sm ny hushldningslærerinde fra nytår Hushldningsundervisningen var imidlertid allerede året før blevet skåret ned til mindre end det halve, 4fz time ugentlig i 2 måneder, så detblev kun til i alt 28 iimer. Og det blev gså sidste gang, hushldning var med på timeplanen. 17

10 kuridsen frtæller undel en udjlugtil Hømmershus 1958 I 1958 gled Inge g Vilhelm Gregersen gså ud af billedet, idet Gregersen fratrådte sm valgmenighedspræst g de frld Brnhlm. Til 1. ktber samme år begyndte tre nye lærere. Det var ægteparret Birgit g Jørgen Diemer Petersen samt Karen Nielsery sm skulle være frstanderinde fr den planlagte sygeplejefrskle. Men da disse ansættelser således hænger meget sammen med denne nye afdeling, vil de pågældende blive nærmere mtalt leengere fremme. Valgmenighedspræst Sm nævnt venjr frld valgmenighedens præstepar, Inge g Vilhelm Cregersen, Bmhlm i 1958, g menigheden std således uden præst. Man rettede henvendelse til højsklens efterhånden mangeårige lærer, Erling 18 Kristiansen, m at tilt ede stillingen, men han var endnu ikke færdig med sin telgiske uddarurelse. Det endte så med, at Lauridsen gik med til at vertage embedet, indtil Erling Kristiansen havde taset sin embedseksamen. Lauridsen blev rdineret i Å Kirke den Z. december 1958 g passede de følgende gdt tre år dette ekstra arbejde ved siden afhøjsklearbel'det. Erling Kristiansen vertg så embedet efter sin eksamen ibegyndelsen af 1962, men Lauridsen frtsatte med at have status em hiflnpnrfcr Det hører med i billedet af Lauridsens nærmest knstant hvileløse virksmhed, at han fruden alt dette gså frmidlede feriepladser på Brnhlm fr børn fra Sydslesvig. Ikke sært, at helbredet i det lange løb måite lide under det. H u sh I dnin gshl d e t 1958 Højskle g sygeplejefrskle I 1956 blev der vedtaget en ny lv m hvis en sådan afdeling blev prettet. sygeplejerskernes frhld g funktin. Det ville betyde nget fr tilgangen af Den fulgtes året efter af en kngelig anrdning m sygeplejerskeuddannel- frhåbningerne hldt stik, sikre højsk- elever til sygehuset, g det ville, hvis sen/ sm skulle træde i kraft 1. april len et mere bæredygtigt elevgrundlag Dervarpå det tidspunkt 7højskler, der havde frberedelseskursus fr Hvis det lykkedes at føre planerne uden fr smmersæsnen. sygeplejeuddannelsen, g det, der havde særlig interesse i den sammenhæng, at lærerstaben skulle udvides, g da ud i livet, ville det imidlertid medføre, var, at denne frberedelse nu blev bligatrisk fr alle (dg med mulighed fr de sig. Endvidere skulle der indrettes et ville spørgsmålet m bligfrhld mel- dispensatin i særlige tilfælde). specielt undervisnings- g demnstratinslkale fr sygeplejeeleverne. Alt i De nye bestemmelser fik Lauridsen til at øine nye muligheder fr Brnhlms Højskle, g det førte ham ind i bygge igen. alt ville det derfr blive nødvendigt at frhandlinger med Brnhlms Centralsygehus m prettelse af en syge- skulle sygepleiefrsklen have en va- Efter de ministerielle direktiver plejehøjskleafdeling i tilknyining til righed af5 måneder g i tid placeres fra sklen. Det mtaler han allerede i årsskriftet fr man kunne håbe, så ville man altså august til december. Hvis alt gik, sm Han mente - naturligt nk -, at det kunne påbegynde den nye virksmhed ville blive til frdel fr begge parier, fra 1. ausust

11 Mdernisering af sklen Lauridsen arbejdede videre med byggeplanerne i løbet afvinteren g fråret Man behøver imidlertid ikke kig- Be rei meget på prjektet fr at se, at han stilede langt videre end blt de nødvendige faciliteter fr en sygepleieafdeling. Det var i virkeligheden en strt anlagt g gennemgribende mdernisering af sklen sm helhed, der var målet. En sygeplejefrskle måtte da gså frventes at blive set på med megen velvilje fra ffentlige myndigheders side, g med dette sm baggrund ville den være plagt sm bevæggrund fr en videre udbygning. Lauridsen havde studeret nyt byggeri på Askv Højskle, sm han fandt var hensigtsmæssigt g til en rimelig pris. Derfr fik han de samme arkitekter, Vigg Møller-Jensen g Tyge Arnfred, København, til at udarbejde tegninger til de nye bygninger. Sidstnævnte var søn af den tidligere frstander på Askv Højskle, J. Th. Arnfred, g man frstår af skildringerne, at det i hvedsagen var ham, der lavede dette prjekt. Arnfred fik lavet en helhedsplan, sm Lauridsen blev meget ptaget at g der var i bestyrelsen enighed m, at han havde fundet frem til en fin løsning. Man kan frstå, at der derefter blev arbejdet meget med mange enkeltheder i detailprjekteringen. Prjektet blev endeligt færdigt g derefter udbudt i licitatin. Udfaldet af denne betegnes sm særdeles gd. Der blev så lagt en plan ver finansieringen, sm blev gdkendt af mhisteriet. Akirkeby Sparekasse gav tilsagn m en byggekredit på kr. md garantr fra Brnhlms Amt, men da det blev 20 klart, at der krævedes mere, end man først havde ment, måtte kreditten frhøies til kr. Sundhedsstyrelsen, hvis gdkendelse gså krævedes, gik fuldt ind fr prjektet. Det blev altsammen frelagt bestyrelsen til rienteringpå etmøde den 28. maj 1958, g den har åbenbart ikke haft nget at indvende. Derblev gså truffet aftale med lærerkræfter, g der meldte sig elever nk til at gå i gang til den 1. august. Det springende punkt var imidlertid byggetilladelsen fra bligministeriet. Der var knaphed på byggematerialer g dermed udsigter til, at en materialebevilling ikke ville blive givet i det indeværende år. Endvidere frlangtes det, at et større byggeri skulle pdeles i etaper g frdeles ver flere finansår. Bekymringen krn til at hlde stik - derblev ikke givettilladelse til atbygge i Så std man d6r med de udmeerkede planer, men håbede så på, atbevillingen ville kmme så betids, at byggeriet kunne blive færdigt til august I begyndelsen af maj 1959 km der endelig meddelelse fra undervisningsministeriet m, at sklen havde fået tildelt det beløb til materialer, sm der var ansøgt m, men atbyggeriets første etape først kunne frventes tilladt igangsat efter 1. august. Endelig besked fra bligministeriet skulle følge snart efter. Den ld imidlertid vente på sig, g da den endelig dukkede p ibegyndelsen af juli, var det med meddelelse m, at der var indført byggestp fr alt tilskudsarbejde indtil videre. Og således blev hele prjektet igen skudt ud i det uvisse. Lauridsen skriver m det i årsskriftet fr 1959: "Had kan det nytte, at man l I I Arkitektens frslag til pløn aer højsklen 1959 med nybygningerne i første etape af det stre byggeprgram. De nye, der skulle pføres, er de tæt skraaerede længst til aenstre. Med små ændringer bleu frslaget fasthldt i det færdige resultnt. rier sig i håret g laaer pstyr? Man må hellere se al finde sin egen praktiske løsn ing af zt øn skel i gh e d e r n e ". Om dette udsagn betyder, at han d rg ver i bligm inisteriet fr at få sagen igennem, eller hvad han har gjrt, meldes der intet m, men et eller andet i den retning må det frmdes at have været. Og han frtsætter så: "Men den dag kn j, da nmtet stre bulldzer tg fnt på at laae bjergløndskaber i frugthaaen, g WwWT.xri# c wl senere begyndte så støbning af fundamenter g arbejdet med klakeringen.s.a., g endelig rejste mtrrene sig, g der km tag pa. Præcis hvrnår de km i gang, meddeles der ikke nget m. Den endelige igangsætningstilladelse er dateret 3. kt., men billeder afbyggeriei tyder på, at de mundtligt har fået grønt lys fr at begynde før. Ved tømmerrejsningen var der således endnu blade på træer- z

12 ne, men da taget var på, var de faldet. Hvis alt i øvrigt frtsat gik efter planen, håbede de på at tage det nye i brug i februar Selvm de nye lkaler således heller ikke i 1959 blev færdige til den tid, man havde håbet, var man dg kmmet så vidt, at man begyndte sygeplejefrsklen under de frhåndenværende vilkår den 2. august Derhavde meldtsig 14 elever, hvraf de 4 var brnhlmere, men mere herm senere. Sygeplej eafdeling, f rstanderblig g lærerblig Det nye, der i løbet afefteråret 1959 var ved at rejse sig, ses egentlig bedst På grundplanen ver sklen på den fregående side g på billedet på side 25. Det var først g fremmest den nye vestfløj, en 42 m lang g 8 m bred bygning i delvis t etager vinkelret på den gamle hvedbygning g frbundet med denne med en ny frhal. Terrænet, hvr den km til at ligge, skrånede nedad md nrdvest, g der blev derfr gravet ud, således at huset i den nrdlige del fik t fulde etager md vest, mens den i den sydlige del g md øst kun havde 6n etage ver jrden samt kælder. Denne nye bygning km i den øverste etage til at rumme en ny frstanderblig, det førnævnte undervisnings- g demnstratinslkale til sygeplejefrsklen g en mindre lejlighed til en frstanderinde fr denne nye afdeling. I underetagen blev der indrettet 9 dbbeltværelser til elever samt diverse tilet- g baderum, plagsrum m. v. I takt med den almindelige bligmæssige udvikling blev der sm det første sted på sklen installeret håndvaske med 22 varmt g kldt vand på værelserne. Fra frhallen var der trappenedgang til denne etage g i frbindelse hermed indrettedes der garderbe til mødegæster. Brtset fra ngle mindre ændringer står hele denne bygning ufrandret endnu i dag. Udver vestfløjen byggedes langs det sydlige skel g i liniemed Anneksei den lærerblig, der havde været på tale siden begyndelsen af ^1957. (Den km i øvrigt til at ligge lige ved den gamle møddingsplads, der da frlængst var sløjfet, men en mængde sten g murbrkker i grunden giver mindelser m den). Huset blev på ca. 90 kvadratmeter bligareal g blev med hensyn til varmeanlæg g brugsvand frbundet med Annekset med en underjrdisk kanal. Efter at bligen var færdig engang i fråret 1960, flyttede lærerparret Birgit g Jørgen Diemer Petersen ind med deres t børn. De havde bet i "Hytten" siden deres ansættelse i efteråret Lauridsens kunne gså flytte 1nd i deres nye lejlighed engang samme frår. Efter at det var sket kunne man så begynde på at gøre den gamle frstanderblig tjenlig til andre frmåi. Det var bestemt, at det skulle ske ved et mi nimum af bygningsændringer. Der blev da gså kun lavet åbning i et par vægge, således at den sydlige del blev 6t strt, sammenhængende phldsrum fr elever g kursister. I den nrdlige del blev der indrettet frstanderkntr længst md vest, mens det tidlisere kntr blev indrettet til bibliiek. De private værelser på 1. salen skulle indrettes til lejlighed fr en ugift Iærer samt et værelse fr en gæstelærer, men det blev aldrig gennemført. Fredraqssal q demnitratinilkale Engang i løbet af så vidt det kan skønnes først hen på sensmmeren - gik man så i gang med næste etape af det stre prrekt. Det var pførelsen af en ny fredragssal med plads til gdt 100 mennesker, g i mellemrummet mellem denne g lærerbligen skulle pføres en bygning med et demnstratinskøkken. Fredragssalen blev frbundet med Annekset med en lille entrdbygning, sm rummede garderbe g tiletter, g på den måde blev alle disse bygninger fr så vidt til 6n lang sammenhængende længe. Demnstratinskøkkenet skulle indrettes med diverse køkkenudstyr, vaskemaskiner m. v, sm man ville søge at få de frskellige firmaer til at spendere, g det lykkedes gså i rimeligt mfang. Dette nødvendiggjrde dg en hel del fast inventar B ret mfattende el- g sanitetsinstallatiner Også fredragssalen blev til dels indrettet til, ai der kunne fretages demnstratiner i f. eks. madlavning. Den blev således frsynet med en fast køkkenvask, sm kunne lukkes af med et låg, når den ikke var i brug. Denne sidste del af prjektet havde naturligvis ikke ret megetmed hverken sygeplejefrsklen eller den almindelige højsklevirksmhed at gøre. Den sigtede først g fremmest md smmerkurserne, mødevirksmheden, de faglige kursus fr lkale flk g i øvrigt alt, hvad der ellers var af lkale arransementer. Disse sidstneevnte ting havde gså været bestemmende fr prjektets hveddispsitin. I en redegørelse fra arkitekt Arnfred til ministeriet frnemmes tydeligt Lauridsens tanker herm. Det anføres - sm gså tidligere mtalt her -, at sklen fruden at være almindelig højskle gså var et mødested fr stre kredse på øen. Derfr var der lagt vægtpå atgive sklenen indgang gen "sklegård", sm samhørende kunne danne et levende centrum fr den. Bestemmende fr udfrmningen havde gså været et ønske m at bevare en nær kntakt mellem frstanderbligen g højsklens daglige centrum, sm naturligt ville blive den nye frhal g elevdagligstuen. Af andre ting, der i samme sammenhæng blev lavet, skal nævnes, at hele sklens klaksystem blev mlagt g udbygget, g at de t centralfyrs kapacitet naturligvis gså måtte øges. Desuden nævnes nyindretning af vaskerum g tiletter på den gamle elevgang i hvedbygningen. Endvidere kan nævnes, at indgangsdøren til "Søndermme", der hidtil havde været i gavlen af den lille tilbygning md øst, blev flyttet m På sydsiden af samme tilbygning. Indvendig blev der lavet en ny trappepgang til scenerummet, g det tidlisere meget lille biblitek ved siden af scenen, blev etåbent rum i frbindelse med trappen. Endelig neevnes det, at Slgården g Grønnegården blev frsynet med tagrender; det havde de ikke haft før. Indvielsesfest fr de nye bygninger Dei trak ud med den endelige færdiggørelse afprjektet, men hen på fråret 1961 kan man frstå, at det meste var tagei i brug. Og lørdag den 27. rnai hldtes der så en str g festlig indviel- 23

13 se med indbudte gæster fra Undervisningsministeriet, Suldhedsstyrelsen, Freningen fr Flkehøjskler g Landbrugsskler, Høisklernes Sekretariat, Dansk Sygeplejeråd, de frskellige hspitalsskler samt en meget fyldig repræsentatin fra Brnhlm. Under den fficielle sammenkmst blev der naturligvis hldt en lang række taler, g m eftermiddagen var der arrangeret ffentligt møde, hvr der var gd tilslutring. Her blev der talt af statsknsulent Rar Skvmand fra Undervisningsministeriet, af frk. Maja Fget fra Sundhedsstyrelsen g højsklefrstander Pul Dam, Magleås Højskle, sm repræsenterede højsklefremngen. Dagen efter, søndag, var gæsterne trds regnvejr på tur rundt på Brnhlm, g det hedder, at de havde en dejlig g ufrglemmelig plevelse, skønt detøsede ned g man sank dybt i mudderet ved Helligdmmen. Om aftenen var der kncert i Rønne kirke, g dagenes festligheder sluttede i Rønne teaters selskabslkaler, hvr der serveredes kaffe, inden gæsteme skulle med båden ver. Omkstningerne ved priektet En måneds tid efter indvielsen frelå arkitektemes pgørelse ver de samlede håndværkerudgifter samt diverse andre udgiftspster. Sm det ses af regnskabspstillingen på side 55, var det samlede beløb på kr., et tal, der i dag kan frekmme beskedent, men sm dengang utvivlsmt var meget betydeligt. Priektet ville i dag nk have kstet mill. Udførelsen af det mfattende byg- )4 geri havde varet næsten t år, g der var naturligvis løbende blevet udbetalt penge til håndværkerne g de andre, der var invlveret i det. I første mgang blev mkstningerne finansieret med en række byggelån, men ret tidligt i frløbet km et statslån på kr g det amtsgaranterede lån på kr gså til udbetaling. lnden vi ser nærmere å finansieringen af det stre beløb, ikal endnu et byggeprjekt dg mtales, idet det gså har sin baggrund i prettelsen af sygeplejeafdelingen. Hvide hus Tidligt på året 1960, mens første etape af det stre byggeri endnu var i fuld gang, købte højsklen et lille husmandssted, smlå ca.250 m øst fr sklen. Huset kaldtes i flkemunde "pensinatet", frdi man gennem ngie år havde lejet værelser ud til skvfgedelever, der var i praktik i Alrnindingen. Det var nu blevet sat til salg, frdi ejeren, en ældre mand ved navn Emil August Jensen, var død. Der hørte ca. 1,5 tønde land jrd til stedet. Selve huset var ca. 15 m langt g 8 m bredt g havde - i hvert fald prindeligt - bebelse i den sydlige ende g stald i den nrdli- 8e Ḣusetblev købt fr kr. Sm finansiering vertges et kreditfreningslån med en restgæid på kr. Resten plus lidt renter, kr blev betalt af Vilmer luul Nielsen md, at harr fik et pantebrev i ejendmmen på kr. Og - ikke verraskende - var dette rentefrit. Huset blev først bebet af ægteparret Kamilla g Svend Aage Hansen, Luftbillede af sklen fta mkring 1970, sm gså ar med sidste år. I det stre g hele tøger den sig ud sm den anr, da I-øuridsen trådte fra i Fra den her mhandlede peride skal nænes den nye aestfløj længst til aenstre, samt lærerbligen, frdragssalen m. m. Iængst md est i "anneksfløjen" nederst i billedet. begge tidligere elever, sm fra efteråret samme år vertg frpagtningen af "Gdset". Denne frpagtning blev dg kun et krt interrrlezz, g med tiden var det da gså hensigten, at der skulle indrettes lærerbliger i huset. I frbindelse med et bestyrelsesmøde først i april 1961 besigtigede bestyrelsen huset fr at få et verblik ver, hvad der var nødvendigt at lave fr at få 2 lærerbliger ud af det. Man var enige m, at alt indvendigt skulle ryddes ud g så indrette tingene så hensigtsmæssigt sm muligt. Der skulle i øvrigt klakeres, etableres tilet,/ badeværelser samt installeres elektrisk vandume. Hvmår denne mbygning blev fretaget, fremgår ikke nøjagtigt, men det færdige resultat blev i hvert fald, at der blev indrettet t ruesten ens lejligheder i hver ende af huset. Begge steder var der en stue g køkken g på lftet t værelser samt badeværelse. I lejligheden md nrd var der spisekrg i frbindelse med køkkenet, i lejligheden md syd var der et lille værelse på det tilsvarende sted. Entrder g fyrrum blev etableret i en lav udbygning. Endvidereblev der bygget en garage. Hvr meget dette byggeprjekt km til at kste, ved vi ikke nøjagtigt, men det hed sig, at det blev dyrt - i størrelsesrdenen kr. 25

14 Mdernisering af sklens køkken m.v. ' Når man alligevel var i gang med at bygge så meget g lave så meget m, blev man enige m gså at fretage n- Bei i køkkenet, hvr der trængtes hårdt til ngle mdeme indretninger. Så kunne disse frbedringer i øvrigt tages med i et ny vurdering afsklen, når der inden længe skulle ptages nye lån. Af et ntat i redræsentantskabets prtkl g af en regnskabspst fremgår det, at frbedringerne i køkkenet i hvedsagen var installering af mderne elektriske apparater Det drejede sig m t elekhiske gryder, en elektrisk stegepande g en pvaskemaskine - g muligvis gså en røremaskine g en pålægsmaskine, altsammen nget, der km til at fungere frem til det nye køkken sid færdigt i Det hedder i prtkllen, at der "...anr Enighed m, nt det p. Gr. af Mangel pm Mtdhj;rtp unr nøduendigt a! mekanisere i Køkkenet". Der frelå et frslag fra et firma med et prisverslag på kr. Bestyrelsen verld til Lauridsen at dispnere efter bedste skøn, g at han skønnede detbedst at få det fretaget, kan vi se af regnskaberne. Her kan vi gså se, at de ikke dækkede selve installeringen, sm km til atbeløbe sig til yderligere gdt kr Desuden må der nødvendigvis gså have været andre udgifter, f.eks. til murerarbejde. Af regnskaberne ser det gså ud til, at der er blevet fretaget frskellige andre ting, idet der ud ver mkstningerne til alle de stre g små prjekter gså er brugt et beløb i størrelsesrdenen kr. til andre frbedringer Det fremgår blt ikke, hvad disse er. En ting kan dg ses af et par ftgrafier. Det er, at der blev lavet et nyt vindue md øst i den stre sklestue. Så kunne der kmme lidt sllys ind i denne tidligt på dagen. De samlede udgifter g deres trnansrerrng Da tiden til, at der var udsigt til at kmme i gang med at bygge, nærmede sig, blev deri regnskabsbøgeme prettet en knt fr nybyggeri, hvr de løbende udbetalinger kan følges. Før selve byggeriet gik i gang, var der naturligt nk kun et par mindre udgifter til arkitekten B trykning af tegninger. I løbet af smmeren 1959 var der et par stre udgif tspster til murermesteren; frmentlig å cntbetaling fr indkøbte materialer. Men fra ktber samme år tager det så fr alvr fart, g da det frmentlig kan have en vis interesse at kunne følge "slagets gang"/ er der på regnskabspstillingen (side 55) gså angivet udbetalingeme inden fr finansårene fra frem til ktber 1962, da finansieringen af det meste blev klaret. Finansieringen Det tidligere mtalie byggelån på kr, sm Brnllms Amt garanterede frg sm blev piageti Åkirkeby Sparekasse, km til udbetaling snart efter byggeriets begyndelse i ktber Og allerede i januar km et strt statslån til udbetaling. Men ellers blev der underveis ptageten række mindre Iån i Andelsbanken, ligesm der blev tæret på et par kassekreditter i Akirkeby Sparekasse. Efterhånden km der så tillæs til det første statslån, g da hele byggeprgrammet nærmede sig den endelige færdiggørelse, fik man sklen nyvurderet med henblik på at få ptaget et strt lån i Østiftemes Kreditfrening. Vurderingen km til at lyde på kr., g ud fra dennesøgte man så m lån. Det blev til et kreditfreningslån på kr., g sammen med alle de andre blev det til en samlet låntagningpå kr. Alle disse lån, sm blev grundlaget fr den samlede finansiering, er gså pstillet skematisk i regnskabsversigten (side 56). Den 29. september 1962 samledes bestyrelsen, frdi det var blevet meddelt, at de sidste t stre lån snart ville blive udbetalt. Det skulle så besluttes, hvrdan pengene skulle frdeles. Det bestemtes at udbetale alle løsere lån g gældspster uldtagen t, sm lånene ikke kunne dække. Det var smedemester Aaby Svendsen, sm havde et tilgdehavende på kr. g Lauridsen selv, der havde et tilgdehavende på kr. Af regnskabet fra en måneds tid senere ses det, at der blev indfriet syv lån med påløbne renter på i alt kr, Vilmer Juul Nielsen fik udbetalt et tilgdehavende på kr, herunder pantebrevet på "Hvide hus", g arkitekten g ngle håndværkere samt ingeniøren g sagføreren fik udbetalt beløb på sammenlagt kr Med denne pgørelse var det imidlertid ikke slut. Igennem de næste seks måneder blev der stadig udbetali betydelige beløb på knten fr nybyggeri, sm må have belastet likviditeten ganske meget. Også t pster på ejendmmens driftsknt på tilsammen kr. til elektrisk køkkenrrdstyr bør regnes med. Tilsammen blev det til kr. i periden nvember 1962-apriI Det blev klaret ved at trække på kassekreditterne g senere aflrjulpet med et nyt lån på kr Byggeriei g den deraf følgende højere ejendmsværdi medførte det psitive, at det årlige bygningstilskud frøgedes med ca kr., men det medførte selvsagt gså stærkt frøgede driftsudgifter Alene priritetsrenterne steg fra et ret beskedent beløb på gdt kr. i regnskabsåret (hvr nybyggeriet endnu ikke er regnet med) til ca kr i Dertil km frøgede udgifter til varme, vedligehldelse m.v. Ved en vurdering af det stre byggeprgram må det siges, at dei betød et kæmpeskridt frem md at gøre sklen tidssvarende. På den anden side betød det, at man næsten satte alt på 6t bræt. Og det var naturligvis sygeplejefrsklen. Umiddelbart havde sklen ikke andre udsigter til en betydelig frøgelse af indtægteme, så den skulle nødvendigvis bære meget. Tilslutningen til denne nye virksmhed ld vente lidt på sig, men efter ngen tid blev frventningerne til den fr så vidt indfriet. Et enkelt hld km helt p på 37 elever. Det var dg ikke nk til at sikre en gd g stabil øknmi. Under byggeperiden var øknmien frståeligi nk flere gange meget anspændt, g man kanfrstå, at det heller ikke bagefter lykkedes atfå den ind i et stabilt leje. Sygeplejefrsklen Sm tidligere mtalt gik man trds det manglende særlige undervisningslkale til sygeplejefrsklen i gang med denne nye virksmhed den 2. august Der var ansat en frstanderinde,

15 Karen Nielsen, g ellers trak man på stedlige læger g andre med specialviden sm timelærere. De mere almene fag blev naturligvis bestridt af sklens faste lærerkræfter Der havde meldt sig 14 elever, g at dømme efter mtalen i årsskriftet af detie pinerhld gik alting på bedste måde. Der var blevet gjrt, hvad der kunne gøres fr at sikre hldet arbejdsr midti al byggeaktiviteten, g dervar gså blevet bestilt meget. De ydre besværligheder var i det stre gheleblevet taget med gdt humør. I første mgang havde man fra sklens side kunsøgtm athlde 6tkursus pr. år, sm skulle ligge i månedeme august-december. Men inden første hld var færdigt søgte Lauridsen m gså at hlde sygeplejefrskle i frårsmånederne februar-juni, g det blev uden vanskeligheder imødekmmet. Det førstkmmende frår, 1960, pgav man dg at kmme i gang. Detblev fr meget at spænde ver midt i vintersklen g det frtsatte byggeri. Aret efter km man dg i gang, men kun med fire elever, g det skulle siden vise sig, at fråret genereltvar en svagere tid fr denne afdeling - nærmest lige mdsat den almindelige højskle. Sm tidligere nævnt trak det dg i det hele taget nget ud, før den nye virksmhed fik den frventede gde tilslutning, men fra efteråret 1962 km man p på 29 g året efter nåede man tppen med 37 elever. Antallet på de enkelte hld ses af skemaet på side 52. Hvr meget højskle i dette rds traditinelle betydning denne sygeplejefrskle så var, kan naturligvis altid diskuteres. Sygeplejehøjskle sm begreb var startet i '1927 på Testrtrp Høi skle sm et almindelig højsklep- hld fr vrdende sygeplejersker, men efterhånden havde denne særlige frm fr højskle udviklet sig til en stærkt fagligt præget eksamensskle med alt hvad dertil hører af lektieterperi m.v Lauridsen kmmer selv ind på disse frhld i en kmmentar i årsskriftet fr 1963, hvraf der her skal gengives et par brudstykker. Han skriver: "leg skal gcrne indrømme. al ui her må terpe lektiel nget der ligger lan gt fra, haad man almindeligt mener, en højskle skal gøre, jø, g øt der er fagtrængsel på denne nfdeling. sknl jeg gerne indrømme: men så skal der tilføjes uden på ngen ffiåde at laae en klassificering af højskleeleuer, at den elea, der her beryndtr sin uddannelse til sygelejerske, er et menneske, der er begyndt at tænke aidere end til sig sela... I ztirkelighede når ai ftere dybere ind på menneske lh:ets mangfldighed g dybde, end ai turde aente. Lad mig blt sige det med en klichiagtig biklang måske, - at det er en frisk ungdm, der fr tiden fylder højsklerant merne her. Og det er nu ældi gdt at hsue elezter fra nlle egne af Danmark". Han føjer til, at det gså var gdt, at de med sygeplejefrsklen havde fået flere brnhlmerelever, g at dette gså var gdt fr brnhlmerne selv (Jeg havde selv de sidste t sygeplejehld til dansk sprg g lidt litteratur i mit første år sm lærer på højsklen, g ud fra mine generelle indtryk har jeg de samme følelser ver fr dem. Bl. a. derfr har ieg citeret hans kmmentar). Hvrm alting er, så er det dg sikkert, at deme uddannelse var ganske krævende, g at den derfr ikke kunne klares af hvemsmhelst. Langt de fleste gennemførte den dg, men ind imellem var der enkelte, der måtte træde fra, eller sm ikke bestd eksamen. På grund af højsklens særlige karakter var det dg således, at denne eksamen ikke måtte finde sted på højsklen. Undervisningen Det siger sig selv, at undervisningen på sygeplejefrsklen havde et helt andet indhld end den traditinelle højskleundervisning. I øvrigt vat der fr så vidt ikke nget at tage fejl af, fr langt det meste var freskrevet i den kngelia fnrnrånin Det ugentlige timetal skulle nrmalt være 33, men kunne øges til højst 36. På 20 uger, sm var dennrmale varighed, blev det til timer. Heraf skulle mindst 500 timer bruges til de i anrdningen freskrevne fag. I denne var der gså retningsgivende timetal fr de enkelte fag, ligesm der var angivet timetal fr ledsagende demnstratiner g øvelser. De resterende ca.200 timer kunne højsklen så dispnere frit ver. En væsentlig del af disse mfattede dg dansk g regning, sm gså var eksamensfag. Sm eksempel på fagsammensætning g timetal angives gså på side 53, hvad det første hld i efteråret 1959 iføi^ge en speciel hvedprtkl fr sygeplejefrsklen havde - g ifølge sagens natur var der ikke de stre afuipl<r fr: h^l,l ril h^l.l Højsklehldene Den almindelige højskle m vinteren frtsatte med den samme struktur, sm blev påbegyndt vinteren , dvs. med kursus i 6, 5 g 3 måneder med start i de første dage afhenhldsvis ktber, nvember g tanuar. Dg blev der lidt uregelmaessigheder et par gange. På et skema på side 52 er antallet af elever på de en kelte hld angivet. Mens sygeplejefrsklery smvi tidligere har set, efterhånden nåede p på pæne hldstørrelser, ses det på skemaet, at højsklehldene frtsathavde beskedne elevtal. Til vinteren var det særlig galt, da der kurr var 6 til atbegynde med. Det var det år, hvr en anspændt verdensplitisk situatin med bl. a. pførelsen af Berlin-muren fik skyld fr den manglende tilgang. Til 3 mdrs. kurset frajanuar 1962 meldte der sig kun 3 elever, g fr at rette lidt p på det søgte man m g fik gdkendt et 2 mdrs. kursus fra 1. februar. Til det lykkedes det så at få 6 elever mere. (Jeg fik dg senere at vide, at al den snak m Berlin-muren var en id6, sm en af lærerne havde fået, til at lave et reklamenummer ud af det - iden særlige situatin en plagt måde at skaffe sklen mtale på). Et par år senere gik det bedre, g en krt tid i efteråret 1963 var der, når begge skler lægges sammen, i alt53 elever på sklen - det indtil da største antal ngensinde. Men frhldet mellem de t gruppervarngetskævt,37sygeplejeelever g 16 højskleelever, g dethar i sig selv næppe været helt prblemfrit. Lauridsen lægger da heller ikke skjul på, at hans ideal var ngenlunde ligevægt mellem de t kategrier. Opdelingen af højsklehldet i 6, 5 g 3 måneder medførte dg, atdetsamlede antal højskleelever efter nytår i 1964 km p på 28, hvilket efter frhldene må siges at være et pænt resultat. Alt i altblev det til 123 elever - i krtere eller længere tid - på de 6 højsklehld Sm illustratin af de ændrede frhld ikkebare fr Brnhlms Højskle, 28

16 men gså fr højsklerne i det hele taget, skal det anføres, hvrdan disse 123 elever var sammensat med hensyn til hjemsted g køn. Af de 723 var der 40 med hjemsted på Brnhlm, mens de resterende 83 km fra alle andre dele af landet, altså nærmest lige mdsat af, hvad det havde været i sklens første mange år. Med hensyn til køn var 25 af dem var mænd g 98 piger, altså mere end tre gange så mange piger sm mænd, en tendens, sm strt set har girt sig gældende ver alt lige siden. På de krtvarige phld - aliså 3 g 2 mdr. - var der strt set lige mange af hvert køn, nemlig 16 mænd g 17 piger. På de længerevarende phld på 5 g 6 mdr var der 81 piger g 9 maend. På enkelte hld var der kun en enkelt mandlig elev før ju På hldet var der slet ingen mænd, g det afstedkm følgende bemærkning i årsskriftet: "Det uar nu lldt ensidigt udett dc ntandlig eleuer; nrcn clet gjrde uisse sager lettera - regler nt snt' kuem på uærclserne". Men ellers er der tydeligt udtryk fr, at han havde været meget glad fr højsklepigerne. Undervisningen Om højskleundervisningen i de sidste år, mens den var sideløbende med sygeplejefrsklen, er der heller ikke ret meget at redegøre fr. Den ser i det stre g hele ud til at have frtsat i det gængse mønster. Lidt nyt km der dg efterhånden ind. Med Jørgen Diemer km der således en enkelt time m ugen med aklael aerdensplitisk rientering. Han havde gså en del biålileksfinter metl hjælp g -cjleclning til eleaer nrcd bgaalg g hjennnepgat:ar. Det udgør i hvert fald en ny tendens md mere selvstændigt arbejde fr eleverne i stedet fr de mange fredrags- g frtælletimer, der ellers havde været det mest almindelige. Desuden ptræder der nu en del nltenlirtw ncd pla'stting g drøftelse. Begge de t sidstnævnte ting ser ud til at have mfattet 3-4 ugentlige tirner. Så længe Benny E. Andersen var lærer havde man endelig gså lagene flkemusik g kultttrgegrnfi. Lærere i periden Det var sm tidligere mtalt planen at begynde på sygeplejefrsklen til august 1958, men det blev sm gså nævnt ikke til nget. Der var imidlertid allerede truffet aftale med nye lærerkræfter, g heraf n specielt med henblik på den nye afdeling, nemlig frstanderinden, Karen Nielsen. Karen Nielsen var født 1918, uddannet sygeplejerske g sygeplejelærerinde g havde gennem næsten20år haft undervisningsarbejde i ret betydeligt mfang, bl.a. på Rødkilde g Fårevejle Højskler. Hun blev ansat fra 1. ktber 1958, men da der ikke blev nget sygeplejehld, underviste hun i stedet på højsklehldet, hvr hun havdc fysik g kemi, psyklgi, g sundhedslærc. Men 2. august 1959 blev hun naturligvis fuldt engageret i sit egentlige arbejde med sygeplejeundervisningen Jørgen g Birgit Diemer Petersen blev gså ansat fra 1. ktber Han var født 7929 g stammede fra Sønderjylland. Hun var født 1931 g stammede fra egnen mkring Vejle. De var begge uddannet fra Den frie Lærerskle i Ollerup. Hanhavde veeret i praktik på Try Højskle, g efter uddannelsen blev han ansat ved civilundervisningen på Langelandsfrtet. Hun var i praktik på Engestfte skle på Llland, g efter uddannelsen var hun i tre år ansat på Søndenbr skle på Sydlangeland. Fra Langeland km de så til Brnhlms Højskle. Jørgen Diemer vertg strt set de samme fagsm sine frgængere: dansk sprg, udenlandsk litteratut verdenshistrie g erhvervsgegrafi. Dertil kmmer det, der allerede er naevnt venfr. Birgit Diemer havde regning, gymnastik g bliglære. Jørgen g Birgit Diemer km til at høre til de frhldsvis få lærere, der indtil denne tid har haft et længerevarende virke ved sklen. De var ansat knap 10 år, til eftersmmeren Han fik da ansættelse sm kerer på Rskilde Højskle. Drete Lauridsen, Lauridsens næstældste datter, Iødt ^1940, medvirkede gså på vintersklen med undervisning i fremmedsprg. De følgende år virkede hun sm vikar med et beskedent antal timer. Carl Vilbech, født 1934, blev ansat fra nytår På 3-mdrs. hldet underviste han i dansk, fremmedsprg, litteratur, regning g regnskab. Mange år senere blev han den første frstander fr Uge Højskle i Sønderjylland. Af den "gamle" lærerkreds var Esther Larsen g Carl Emil Jungild frtsat med. Efter Inge Gregersen havde Jungild igen vertaget maskinskrivningen, B sm nget helt nyt havde han føjet filmkundskab til sin undervisning. Jungild sluttede 1. februar 1962, idet han tiltrådte en stilling sm rganist i Gentfte. Fra efteråret 1959 km Grete Larsen ind i billedet igen med emner m ernæring fr sygeplejeeleverne. Med sygeplejefrsklens etablering fra 2. august 1959 blev der i øvrigt en kraftig tilgang af lærere, ikke mindst til de mere specielle faglige emner, hvr der i et vist mfang blev trukket på de lkale læger. På grund af det stre antal lærere, hvraf en del kun havde ganske få timer, bliver herefter kun de mere fasttilknyttede mtalt, mens en liste med navnene på de øvrige bliver bragt bagefter i bilagsdelen (side 52 & 54). Aksel Balle Hansen blev ansat fra 1. april Han var nyuddannet fra Den frie Lærerskle i Ollerup. Han var ansat i 6t år, til31. marts 1962, hvrefter han blev lærer i Slagelse. Benny Erik Andersen, født 1934, blev ansat fra 1. ktber Fruden Aksel Balle Hansen afløste han i ngen grad gså Carl Emil Jungild. Benny E. Andersens undervisningsfag var regning, fysik, musikfrståelse, flkemusik, kulturgegrafi g filmkundskab. Han havde en længere sygdmsperide i 1963, men km ver det g frtsatte med arbejdetil 1. juni

17 Karen Nielsen blev gså på et tidspunkt syg, g hvad man først trede ville v;ere af krtere varighed, skulle vise sig at blive meget langvarigt, så langvarigt, at Lauridsen så sig nødsaget til en afskedigelse af hensyn til det frtsatte sklef rløb. Ruth Kildebæk Petersen, født 1933 g uddanlret sygeplejelærerinde, var ansat fra 1. august sm midlertidig afløser fr Karen Nielsen. Hun medvirkede med fuldt timetal på de næste tre sygeplejehld gsluttede til december Agnethe Vermehren tiltrådte sm Karen Nielsens egentlige afløser den 15. nvember Hun var født 1904, uddannet sygeplejerske g derefter uddannet hushldningslærerinde. Det svarede ikke helt til de kraevede kvalifikatiner, men hun fik dispensaiin. Pul Hvirvelkær g Ott Kampp 01- sen blev begge ansat til 1. august Pul Hvirvelkær havde en halvt færdig lægeuddannelse bag sig g skulle især have fysik g kemibåde på sygeplejehldet g højsklehldet. Ott Kampp Olsen var cand. mag. i engelsk g musik g skulle have almindelige højsklefag på begge hld. Fr de sidste tre blev deres virke under Lauridsen afkrt varighed, men de frtsatte alle i ngle år i den nye frstander, Svend Aage Biilws, tid. 32 Krte kurser i periden De krte smmerkurser frtsatte i det stre g hele uændret i Lauridsens sidste peride. I alle årene havde de 6t 8-dages kursus med deltagerantal fra 70 til 110, g tre eller fire L4-dages kurser med deltagerantal fra knap 20 til gdt 60. Lauridsen er frtsat fuld af lvrd m dem, g selv m de øknmisk set var helt nødvendige, fremgår det klart, at de blev betragiet sm en fuldgyldigt del af den almene højsklevirksmhed. Eftersm disse krte kurser var kmmet ind i en fast gænge, nævner han dem dg kun krt i beretningerne, g derfr skal gså kun etpar af en speciel slags mtales her. I midten af mq prøvede de nemlig nget nyt på dette felt, et 14 dages kursus med kunst med billedhuggeren Harald Isenstein g hans kne, Hildegard Isenstein, sm de faste lærerkræfter. Der var gdt40 deltagere, g denpraktiske undervisning i maling g mdellering fandt sted i maskinhallerne, sm viste sig ideelle til dette frmål. Vi lader Lauridsen frtæller videre m det: "Vejret aar endntl lidt køligt; men nlligeuel såman I disse dage, hur mnn kttt, i hauen g mnrkente mkring højsk- Ien, klkken m frmiddagen g klkken m ejtermiddøgen liggende, sitl dende g stående atnatørkttstnere, der efterleaerle det mtt, sm lsenstein sl',abte m kurset: "Det erbedre at skabe end at øbe". Der ble skabt i disse døge. Under Isensteins gfnles inspirerende ledelsc tfiede nnnge fren til revlltnter i deresknben, sm man måtte fyde sig aer. Og så sknl de t t ilføjes, nt der blea helhed er dette ktlstts stn de øarige 14 dnges kurser. Deltn- Deltagerne i et 14 dagesmmerkursus 1956, c. 50 i alt,10 mænd g mkring 40 kainder. Midt fr i mørk kjle sidder Knrla Fredeiksen. Lige fran hende Grete Larsen. I bageste række sm nr. 4, 5 g 6 ftø højre står Løuridsen, fru Lauridsen g Erling Kristiansen. Lige bagaed Knrla Frederiksen står t køkkenpiger g til højre fr dem Maren Ottesen. Bagaed skimte sklens hueclby gning. gerne aar med fra mrgen til aften, g så uar de fine tilhørere i fredragstimerne". I juli årei efter, 1958, blev der arrangeret2 paralleltløbende 3 ugers kursus, det ene alment g det andet med kunst (maling, mdellering g kunstfrståelse). Det sidste var igen med ægteparret Isenstein sm lærere. Desuden havde de knyttet musik til med Jungild sm lærer. Men denne gang gik det åbenbart knap så gdt. Vi lader igen Lauridsen frtælle videre'. "Det aqr et strt snlngt kursus, sm ai på frhånd haacle aentet s meget af - gså fr meget aiste det sig. Vi haade regnet med, at den, der dyrker den bildende kunst, gså har fnldsætning fr at ktlnne leae med i mtlsikkens aerden. Her tg ai delais fejl". Han skriver videre, at det havde været et anstrengende tb at være frstander under detkursus, gat de havde gjrt den erfaring, atden faste ledelse skulle gennemføres fra først til sidst, når hbbyfagene fik en fremtrædende plads i undervisningen. Der havde dg gså fulgt mange glaeder med, tilføjer han, især ved ngle indslag af ngle prfessinelle tnekunstnere. Kunstkurserne blev ikke ptaget senere, mens de andre almene stnmerkurser frtsatte sm hidtil. Fr at give et nøjere indtryk af frløbet af dem, er prgrammet fr det sidste 14 dages kursus i Lauridsens tid gengivet på næste side. Detblev hldt fra juli 1964, g sm det ses mfattede det gså

18 14 dagee kunns pl B0nN[0IilS n0js[on Stndrg den 6. iuli: 10J0 Åfgång trtbedhava -IleYnegade 1730 Ankmst nønne 18,00 Bus ttl højsklen 18,30 Arkmst hdjslled, lddkya!t rhg 19,00 Mlddåg Mandag den 6. juti: 9,10 Egnshlstrl (AL) 11,10 Sclale spø8smål (HB) 14,00-17,00 Ekskursin t Ålmtndlngen (JDP) 20r.O San8aften (KL) Tirsdg den 7. juli: 9110 Egnsrtentertng (ÅL) - 11,10 Verd Npllt& (JDP) 18,10 FænFel a frsrg (HB)' 17,10 Lttteratur (BDP)' Onsdag den 8. juli: 0,10 Sclale spørasmål (HB) U,t0 Fængs l g frsrg (HB) 13,00 KeramtklabrikadD (JDP) 15,fi)-17,00 EkshuFln Yed Slusegård g Duedde (JDP) Trsdag den 9. juli: 9.10 Vr sltualln sm mennerk r (AL) 11,10 Skl}kelser g skæbu! (EIT) 10,10 Sukkelser E rl.æbner (Er) 17,10 Sciale spørssmll (HB) 2l),20 Lltteraturaftel (JDP) Fredag den 10. juli: 9.10 Vr sttuaun sm menneske! (ÅL) 11,10 V rdensplitik (JDP) 16,10 Verde$pllttk (JDP) 17,10 Utteratur (BDP), Ltrdag den 11. juli: 9,10 Sklkkelser g skæbner (EK) 1t,10 HøJskl tr t dag g t mrged (ÅL) HølskleD har elevmøde lørdag-sdndå8, g Yt beder kursiste.me deltage I mødet fra lørdåa middag. Stndsg den 12.luu3 Elevmtdets praram mftter bl.e. gudsuedeste i fredrågs åleu. krte fredrag m efter- Eiddåg n g kudsilt rlsl unalrhlddt[g m s-f teflen. Mandag den 13. juli: 9,10 Frtt lredråg (C-EI) 11,00 Mlddåg 12,00 Elakulsin ved R6cudhjem (JDP) 1400 Beøg t Brændesgårdslråved 15,0,0-17,00 EksarrslD i ParadlsbåIk rae (JDP) Tirsdsg den 14. juli: 9,10 Vr iltusun. sm mennesker (AL) 1U0 Verdeasplttik(JDP) 16,10 Mu3tk (C-E ) r7j0 Mustk (C-EI) 2010 LitteraturaftÆn (ÅL) Onsd.eg den 15. juli: 0,10 Vr situåttn sm melrnesler (AL) 11,10 Verdenspndl(JDP) 16,10 Mustk (C-EI) 17,10 MustL (C-EI) Trsdag den 15. juli: 9J0 Frtt lr dras (G'EI) 11,10 SlltLelser g skæbnr (EK) 16J0 Muslk (C-EI) 17,10 Ml stk (C-E ) Fredag den 17. juli: g,tx) Rundklrler (AL) 11,00 Stenbrud (AL) 14,00 H.allrmershus htstrt (AL) 15,00-17,00 Ekskursln Yed ffsrrlrnertduden (AL) Ltrdag den 18. juu: 9,1O Vr sltueull Em Eennc ker (AL) 10,10 Verdensplittk(JDP) 11,10 Utteratur (BDP) 1930 Afslutnlng Søndag den 19. juli: 930 Bus fra højskler 10,30 Afgååg Rønne Prgrur fr det sidste 14 dgc stltrtrcrku'sus i Lnuridsetts tid i juli Sn dat ses indgår snnnerclez,tlløliat i kursats ptgrnnt. Def -nr trykt på et breukrt, snr bleu scndt til ktu'sistertrc. Dc nrcdtirkuules initit[cr står fr Aksel Luridsett, KrisfitLe Lnuridsen, lørgen Dienrcr Petarsctt, Bit'git Dientcr Petarsctr, ErLirtg Kristintrsetr, Hntrs Bnlla ag Cør[- Entil lungitd. smmerelevmødet. Dethedder m det, at de næsten var fr mange, men et knkret antal nævnes ikke. Men det gik fint hedder det videre. "Det er ingen søg øt gå til fredrng, når tilltørerne i den grnd sanrarbejder ned s, g def gør de i lnert fnld på disse ktu'ser". Smmersæsnen sluttede så med et "8 dage på højskle" kursus, hvrefter en ny sygeplejefrskle std fr døren. Sm tidligere berørt mtaler Lauridsen generelt smmerkurserne meget psitivt, g md slutningen af sin sidste årsberehring runder han det af med bl. a. følgende: "H.tr nr dcl gdl. nt i fik taget den Iinje p i urt højsklcnrbejde. Når jeg nu trædcr filbnge frn højsklenrbejdet, så knn jeg sige,nt disse kurser luruæret nig <d,t lil slr åndcl( Dcr 1eci.,. Oglca cr' så taknen ig, frdi jcg z,cd dcnt lmr fået ltt fll nt gire ngct nf ig seb g følt det hli?a nndfnget". I de første år af denne peride medvirkede Karla Frederiksen frtsat sm en af hvedkræfterne på de krte smmerkurser, men smmeren 1959 blev hendes sidste år Året efter frhindrede sygdm hende i at medvirke. Fra 1957 medvirkedc ind imellem g'å Karla Frederik5ens \øn. viceinspektør ved Nybrg Statsfængsel Arne Frederiksen. Det hedder m ham, at han var den fødte højskleleerer I 1960 havde Lauridsen fået fat i den tidligere frstander fr Brandbjerg højskle, Bernhard Jensen, til at medr.irke ved smmerkurserne. I 1961 medvirkede på et særligt kursus en kunstner ved navn J. Andersen fra Nærum, g på de andre medvirkede frsrgssekretær Hans Balle fra Nybrg på skift med Arne Frederiksen. I 1962 g 1963 medvirkede de t sidstn.evnte igen. I 1962 desuden tidligere stiftsprvst Pntp- Knrlq Fredariksenellem Lis g Kristitle Lnu'idsen snt rcretl 1958 pidan Thyssen, Haderslev, g pastr Jørgen Ottsen, Vesternarie. I 1964 medvirkede Hans Bal1endnu engang, g fruden ham endnu engang Carl- Emil Jungild. Lauridsens sidste år Fra tiden efter det stre byggeprgram g til Lauridsens fratrædeni 1964 er der ingen stre g skelsættende begivenheder at berette m. Meget betegnende fr ham er dg, at han meget snart efter begyndte at spekulere i nye byggeplaner Denne gang skulle det være en værelsesfløj mgd fq gls\,,pladser, en elevphldstr-re g en lærerindelejlighed. Den skulle ligge nrd fr den gamle hvedbygning g vinkelret på den- 34

19 ne. (Dette priekt blev først ført ud i livet mkring 10 år senere, g da var det?endret fuldstændigt. Det blev til de ti små elevhuse på detnyerhvervede areal syd fr det gamle sklekmpleks). Sklearbejdet gik naturligvis videre sm før, men nu med langt bedre ydre frhld. Men utvivlsmt gså med langt større intensitet, nu hvr der var t ret frskellige slags sklefrmer at varetage på samme tid. Alle de mere udadvendte aktiviteter synes gså at have frtsat sm hidtil. Opremsningen af møder g allehånde krte kurser fr lkale freninger, sklens egne krte smmerkurser g besøg af frskellige andre grupper, elev- mødersv,fylderfrtsatmegetiårsbe- retningeme. Interessen fr mange af disse aktiviteter var imidlertid vigende, g adskillige års fejlslagne frhåbninger g skuffelser fr Lauridsen sætter sig nu gså sine spr i hans beremrnger. I årsskriftet fr 1960 beklager han, at tilslutningen til månedsmøderne var nedadgående. De sidste ti år havde billetsalget ikke kunnet dække udgifterne. Hanville nødig give p, men frudså, at han kunne blive nødt til det. Også det stre smmerelevmøde var der vigende tilslutning til. Samme år skriver han m det: "...ui haade i år ucntet, at der uille kmne særlig mange jubilarer. Men ai bleu dybt skffide. Heldigais km så mange af are egne gamle eleaer rejsende løngaejs fra, g det hjalp på humøret. Men det er nu slet ikke så let at skubbe skuffelsen uer, nt så ffiange ældre sigter, til side". På det samme elevmøde havde man en lang g drøftelse af elevfreningens frhld, g både Lauridsen g freningens kasserer, Olau Olsen, kmmer 36 med dybe hjertesuk ver, at det gik fr trægt med kntingentindbetalingen. Det frårsagede en dårlig øknmi g var i det hele taget utilfredsstillende. I årsskriftet fr 1963 er det adventsmødet, der får et par rd med på vejen. Præsterne Thaysen g Erling Kristiansen havde talt, gjørgen Diemer havde ledet mødet. Tilslutningen kunne have været meget større skriver han så. " Men haød ksn det nytte 0t sørge rer det. Men tænk bltt fr ti-femten år siden ktn der fire gange så mange, når i indbød til qdaentsmøde". Dette bli fr at nævne ngle af hans beklagelser Fundatsændring I årsskriftet fr 1962 gør Lauridsen rede fr ngle tanker m ændring i sklens verrdnede ledelse g rganisatin, dvs. repræsentantskab g bestyrelse. Siden vergangen fra aktieselskab til selvejende institutin i 1943 havde det været sådan, at elevfreningens bestyrelse, sm var på 7 medlemmer, valgte et repræsentantskab på 7 medlemmer uden fr deres egen kreds. Dette repræsentantskab valgte så igen en bestyrelse på kun 3 medlemmer, gså uden fr deres egen kreds. Tilsammen blev det til "de sytten", sm Lauridsen flere gange kalder dem, g sm han i reglen samledes med 6n gang m året i januar fr at drøfte sklens frhld. Nu mente han imidlertid, at tiden var inde til at udvide repræsentantskabet til 15, hvraf mindst halvdelen - i praksis 8 - skulde vælges uden fr Brnhlm. Der skulle gså væjges l5 suppleanter Sm begrundelse fr ændringen anfører han, at derpå baggrund af det, der var sket i efteråret 1961 (Berlinmuren g det påståede fald i elevtallet på grund af den udenrigsplitiske situatin) g fr så vidt gså ud fra situatinen de første 8-10 år efier 1945, ville det være rigtig at pbygge en bredere re- Dræsentatin ver hele landet. Han fandt det gså rimeligt ud fra, at elevfreningen efterhånden havde fået mange medlemmer fra det øvrige land. Det havde j længe været sådan, at de fleste af eleveme km derfra. Selve bestyrelsen mente han gså burde udvides. Den skulle være å 5 medlemmer. Ændringeme krævede imidlertid ændringer i selv fundatsen, sm var det juridiske grundlag fr sklen. Han fremsatte sine frslag til ændringer fr "de sytten" på et møde den 15. ianuar Det blev velvilligt mdtaget af frsamlingen, g man bem;mdigede et snævrere udvals til at udfrme ændringerne, sm det fretg allerede dagen efter Det nye udkast til fundats blev sendt til gd kendelse i undervisningsministeriet, hvrefter det blev endeligt vedtaget af det gamle repræsentantskab den 14. nvember samme år. På det tidspunkt bestd repræsentantskabet af følgende sy.v medlemmer: gårdejer Karl Henrik Hansen, Sirandbygård, Østerlars, sm var frmand, fhv. gårdejer Edvard Kfed, tidl. Blæsbjerggård, Nyker, avlsbruger H. C. Dahl, Ny Elleskv, Østerlars, avlsbruger OIaf Henriksen, Myreby, Vestermarie, gårdejer Jhannes Kfed, Blbygård, Klemensker, gårdejer Svend Aage Munch, St. Lftsgård, Pedersker, g rentrice frk. Anna Brandt, Nexø. Bestvrelsen Då tre medlemmer bestd al gardejer g lrugtavler Aksel Hjrth, Langedeby, Bdilsker, sm var frmand, gårdejer Vilmer Juul Nielsen, Ll. Crammegård, ",L Aker (den tidligere mangeårige frmand) g sgnerådsfrmand Thrkild Skvgård, Vestermarie. Alle ti var gamle elever. Med den nye struktur skulle der flere persner ind, g Lauridsen ytrede ønske m at knytte Brnhlms t flketingsmedlemmer til bestyrelsen. Det var gårdejer Cnrad Kfed, Bakkegård, Olsker, sm gså var tidligere elev, g sm var valgt fr Venstre, g redaktør H. Larsen-Bjerre, Rønne, sm var valgt fr Scialdemkratiet. Karl Henrik Hansen blev bemyndiget til at frhandle med dem. De indvilligede g indtrådte så i bestyrelsen den 27. juni Vilmer Juul Nielsen trådte samti dig ud g afløstes af Edvard Kfed, Rønne. Allerede i fråret året før,1.962, altså krt efter at Lauridsen havde fremsat sit frslag, henvendte han sig under en ferierejsen til frskellige persner i det øvrige land m at indtræde i det nye repræsentantskab. Efter hjemkmsten i majville han arbejde videre med sagen, men så fik han sit andet større sygdmsanfald. Medlemmerne af det nye repræsentantskab er angivet i bilagsdelen længere fremme (side 54). Men i øvrigt fik den nye struktur så vidt det kan skønnes ingen særlig praktisk betydning. Sygdm Vi har allerede tidligere set, at Lauridsen i begyndelsen af 1956 blev syg af et hjertende, sm viste sig at vaere resultat af veranstrengelse. Det gav anledning til at smmersklen blev aflyst, g den blev ikke genptaget siden. De naeste seks år, hvis sidste del især var præget af det stre byggeprgram, 37

20 ser det ud til, at han har klaret frisag, brtset fra en kraftig influenza mkring 1. marts 1959, hvr han fr første gang ikke kurure være til stede ved vinterelevmødet. Karla Frederiksen, sm åbenbart den vinter phldt på sklen, var derimd blevet mere alvrligt syg tre uger før g havde måttet lade sig indlægge på Akirkeby sygehus. Det blev til indlæggelse i ver tre måneder, men hun km dg ngenlunde til kræfter igen, så hun kurrne medvirke på smmerkurserne. Areteftervarhunigensygg fr svag til at medvirke, g den 16. nvember 1961 døde hun. Sm nævnt venfr fik Lauridsen sit andet større sygdmsanfald i maj Hans læge knstaterede, at det var nyresten, g andet stødte til. Han skriver, at han hinkede igennem det indtil sidst ijuli, hvr han måtte kapitulere g lade sig indleegge på centralsygehuset i Rønne. Her knstateredes både nyresygdm g galdesten. Han skulle pereres, men lægerne tilrådede rekreatin først. De tg tre uger fri i Tisvildeleje. Det hjalp på kræfterne, g da de km tilbage, fik han lv iil at tage fat på arbejdet igen. Han nævner, at han havde teenkt på at pgive efterårsmødet på gruld af sin sygdm, men Jørgen Diemer mente, at de ikke måtte frsømme nget, så han tg affære g fik det rdnet, ligesm han havde gjrt det med meget andet den smmer. Sidst på året redigerede han årsskriftet færdigt, mens Lauridsen i slutningen afnvernber ld sig indlægge til peratin på.anrrål<rrdah,rear Dette efterår skete der imidlertid det, at sygeplejefrstanderinden, Karen Nielsen, g en af læreme, BerLny E. 38 Andersen, gsåblev syge g måtte indlægges i længere tid. Det måtte naturligt nk sætte sit præg på sklelivet det efterår Der blev uvægerligt lagt meget ekstraarbejde g -ansvar ver på dem, der var tilbage, men ved dette g vikarers hjælp frsikrer Lauridsen, at sklens rytme g arbejdsliv trds alt blev hldt. BenrLy E. Andersen km sig af sin sygdm g kunne efter ngen tid genptage arbeidet. Karen \ielsens sygdm blev derimd af længere varighed - så lang tid, at Lauridsen til sidst så sig nødsaget til en afskedigelse af hensyn til kvaliteten af undervisningen på sygeplejefrsklen. Med Lauridsen selv trak det gså ud med at kmme til kræfter igen. Engang efter nytår 1963 blev det bestemt, athan skulle under behandling af en prfessr i København, men på grund af de andres sygdm trak han det ud længst muligt. Det lykkedes dg at få vikarhjælp hen på fråret, g md slutningen af april ld han sig indlægge på Bispebjerg Hspital. Tre uger efter blev han udskrevet med den gde frvisning m, at han ville blive helt rask igen. Han frtæller videre, athantørnede lige ind i arbejdet igen. Det var fr strengt, g måske meningsløst at gøre det, men det var desværre nødvendigt. Kræfterne km igen lidt efter lidt, men arbejdsmæssigi indrømmer han, at det blev en meget hård smmer at kmme igennem. Og så skulle der endda kun gå et halvt års tid, før han igen gik ned med flaget. Øknmien Sklens øknmi i disse år er der ikke ret mange plysninger m. Så længe det stre byggeprgram std på, var den naturligt nk "meget qnstrengt". Men trds det "... aar Frctanderen dg meget ptimistisk naar det hele km i Orden g nrmal Gænge" (nv. 1961). Vi skal jmidlertid længere fremme se, at derikke er tvivl m, atøknmienvedblev at være meget anstrengt. I1961 ser deti øvrigt ud til, at man er gået ver til at lade et revisinsfirma rdne sklens årsregnskab. Det medførte revisinsbemeerkninger fra de prfessinelle regnskabsflk, g til årspgørelsen fr regnskabsåret var der blevet anført ngle bemærkninger m adskillelse af sklens g frstanderens kasseregnskab. Til det plyste Lauridsen, "... at på grund af likuiditetsaanskeligheder haade hnn gennem årene måttet stå frskud med undertiden betydelige beløb". Denne bemærkning i frhandlingsprtkllen rummer egentlig en væsentlig side af sagen m øknmien i en nøddeskal. I begyndelsen af denne skildring i sidste års årsskrift skrev jeg nget m, at der med frpagtningsrdningen var skabt en dbbelt-øknmi, sm næppe altid ville være nem at håndtere, men at dette frhld sådan sm frhldene udviklede sig nkblev en frdel i sidste ende. Og det blev det utvivlsmt i høi grad. Det er uden videre klart, at det fr et regnskabsfirma måtte være prblematisk at skulle rdne et regnskab, dervar mer eller mindre blandet sammen med et andet. Det ser da heller ikke ud til, at Lauridsen ligefrem har været nget Ørn til at klare disse ting. Det reelle i sagen er imidlertid, at han afsine egne midler i lange perider har skaffet sklen undertiden betydelige beløb i likvid driftskapital. Hvrdan han havde været i stand til at skaffe disse penge, kan man gdtundre sig ver. Hans faste løn var beskeden, g selv m bestyrelsen syntes den var fr lille, var der ikke råd til mere. Han har næppe heller haft ngen særlig str frtjeneste af sin frpagtnir.g af hverken kstfrplejningen eller landejendmmen. Svært har det under alle mstændigheder været, g familiens private øknmi har sandsynligvis fte været lige så anspændt sm sklens. Fra et af Lauridsens seneste år ved vi fra rimeligt pålidelig kilde, at han fik sin psparede pensinhævetg skød den i sklens drift. Da han gik af, havde han da gså et betydeligt tilgdehavende at gøre krav på jubilæum - g frstanderskifte Året 1964 var sm bekendt 100-året fr den fr Danmark så ulykkelige krig i Men det blev gså det år, hvr Aksel g Kristine Lauridsen trak sig tilbage sm frstanderflk. Og skønt de t ting ikke umiddelbart har nget sm helstmed hinanden at gøre, så frmede det sig alligevel sådan, at der blev en vis sammenhæng. Vi lader Lauridsen selv frtælle m det i årsskriftet i frbindelse med skildringen af frberedelseme til vinterelevmødet. " I år fik ai den tanke, at ui skulle lae nget m de hundrede år 7864-L964. Det skulle aære uddrag nf digtning, musik, film gfrskellige tnler. hklt ucd frskclligc lejligheder, altså en sløgs cøualcøde aer de hundrede år. Del rar en uældig pgaue, ui dir gik i gang med. Eleuerne pdeltes i småhld, der skul[e samnrbejde m et bestemt afsnit g mråde. Nej! hr aør de ihærdige g ptagne nf dette. Men da de

DATS og Skolereformen Ved børne- og unge teaterkonsulent Gitte Gry Bech Ballesheim

DATS og Skolereformen Ved børne- og unge teaterkonsulent Gitte Gry Bech Ballesheim DATS g Sklerefrmen Ved børne- g unge teaterknsulent Gitte Gry Bech Ballesheim Samarbejdsprjekt mellem fem skler g Dansekapellet i København NV 2013. Kulturminister Marianne Jelved afsætter 40 mi. krner

Læs mere

I dette dokument kan du finde information og inspiration til, hvordan I kan komme i gang i dit lokalområde. Dette er en guide til de ting, som

I dette dokument kan du finde information og inspiration til, hvordan I kan komme i gang i dit lokalområde. Dette er en guide til de ting, som Start ny gruppe PLan Ldsskvvad. Ft: Henrik Weigelt. Du kan skabe gde friluftsplevelser fr børn g unge. Vær med til at starte en ny Blå spejdergruppe i dit lkalmråde. Hvis du synes, at det er fantastisk

Læs mere

Opsamling, Workshop, Bedst Praksis Ledelse

Opsamling, Workshop, Bedst Praksis Ledelse Opsamling, Wrkshp, Bedst Praksis Ledelse I frbindelse med prjektet Bedst Praksis Ledelse blev der d. 24. ktber afhldt en wrkshp, hvr de 1. linieledere g øvrige ledere i AaK, sm er blevet interviewet i

Læs mere

Verdensborger. Hjem. Målgruppe: Spirer og grønsmutter. Varighed: 3 trin + et engagement

Verdensborger. Hjem. Målgruppe: Spirer og grønsmutter. Varighed: 3 trin + et engagement Verdensbrger Hjem Målgruppe: Spirer g grønsmutter Årstid: Hele året. Evt. i frbindelse med Spejderhjælpsugen Varighed: 3 trin + et engagement Hjem - niveau 1 g 2 - trin fr trin Danske pigespejdere skal

Læs mere

Grundejerforeningen»Blomstervænget«, Stillinge Strand 4200 Slagelse

Grundejerforeningen»Blomstervænget«, Stillinge Strand 4200 Slagelse Referat af generalfrsamling d. 28/6-2009 kl. 10.00, afhldt i»skvhuset«26 persner inkl. bestyrelsen var mødt. 1. Velkmst Mødet indledtes med en bid blødt brød g vres traditinelle sang. g frmanden bød velkmmen.

Læs mere

Dette notat omhandler således alene ansøgning om afhændelse af almene boliger, i henhold til almenboliglovens 27 (salg) og 28 stk. 2-5 (nedrivning).

Dette notat omhandler således alene ansøgning om afhændelse af almene boliger, i henhold til almenboliglovens 27 (salg) og 28 stk. 2-5 (nedrivning). 27. januar 2015 Afhændelse/nedrivning af almene bliger Lv m almene bliger mv. (almenbliglven) mfatter flere frmer fr afhændelse af almene bliger. Blandt andet 75 a-m, der mhandler salg af almene bliger

Læs mere

Rejsebrev fra udvekslingsophold

Rejsebrev fra udvekslingsophold Rejsebrev fra udvekslingsphld Udveksling til: Kenya Udvekslingsperide: 3. februar 13. april 2013 Navn: Email: Anne Therese Sørensen annetherese86@gmail.cm Tlf. nr. 22914550 Evt. rejsekammerat: Simne, Christina

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem Stevns Kommune og Værestedet Café Stevnen, KFUM`s Sociale Arbejde i Danmark. Præambel

Samarbejdsaftale mellem Stevns Kommune og Værestedet Café Stevnen, KFUM`s Sociale Arbejde i Danmark. Præambel Samarbejdsaftale mellem Stevns Kmmune g Værestedet Café Stevnen, KFUM`s Sciale Arbejde i Danmark Præambel Samarbejdsaftale mellem Stevns Kmmune g Værestedet Café Stevnen, KFUM's Sciale Arbejde i Danmark

Læs mere

Sådan undgår du, at dit barn bliver mobbet

Sådan undgår du, at dit barn bliver mobbet Sådan undgår du, at dit barn bliver mbbet Bliver dit barn mbbet, bør du gribe ind, fr mbning kan give alvrlige ar på sjælden. I denne guide kan du læse en masse gde råd m, hvrdan du sm frælder håndterer

Læs mere

Bestyrelsesmøde for SOSU Nykøbing Falster Referat 26. maj 2011 kl. 15-17

Bestyrelsesmøde for SOSU Nykøbing Falster Referat 26. maj 2011 kl. 15-17 Bestyrelsesmøde fr SOSU Nykøbing Falster Referat 26. maj 2011 kl. 15-17 Afbud fra: Skjld de la Mtte, Grete Breinhild, Pia Stryger, Berit Henriksen g Martin (elev) 1. Gdkendelse af dagsrden g evt. tilføjelser

Læs mere

Fredrag på Testrup Højskle, 17. august 2009 Matias Møl Dalsgaard Sm født på ny Kierkegaard g kreativitet BEMÆRK: Det følgende er det manuskript jeg talte ver i fredraget. Det er ikke skrevet mhp. selvstændig

Læs mere

og fastlæggelse af dato for tøjaften, hvor man kan prøve tøjet 7. Orientering om kommende arrangementer - to er planlagt 8.

og fastlæggelse af dato for tøjaften, hvor man kan prøve tøjet 7. Orientering om kommende arrangementer - to er planlagt 8. Medlemsmøde/Februar/2011møde/Februar/2011 Så fik vi endelig afhldt det første rigtige medlemsmøde i RyCC. Omkring 35 mødte frem g det er vel meget gdt i betragtning af, at møde var lagt lige i den travle

Læs mere

Stokkebjergvej 1 - Hølkerup 4500 Nykøbing Sjælland telefon 59 32 87 60 mobil 24 24 57 67 mereteduejohnsen@gmail.com www.odsherredterapihave.

Stokkebjergvej 1 - Hølkerup 4500 Nykøbing Sjælland telefon 59 32 87 60 mobil 24 24 57 67 mereteduejohnsen@gmail.com www.odsherredterapihave. Det lysner - TAK Siden efteråret har vi mdtaget vervældende mange psitive tilbagemeldinger m virkningen af phldet hs s. Ngle gæster har været hs s fr nylig, mens andre har været på phld tidligere i vres

Læs mere

Checkliste ved revision

Checkliste ved revision Lederhåndbg side 8.4.1 Checkliste ved revisin Grundlag til brug ved revisin af freningens tilskudsregnskab: Kmmunens regler fr revisin. Fra 1.januar 2003 er det kmmunen, sm fastsætter reglerne fr revisin.

Læs mere

Teknisk gennemgang i Sundheds- og Forebyggelsesudvalget den 21. oktober 2014

Teknisk gennemgang i Sundheds- og Forebyggelsesudvalget den 21. oktober 2014 Sundheds- g Frebyggelsesudvalget 2014-15 L 35 Bilag 3 Offentligt Teknisk gennemgang i Sundheds- g Frebyggelsesudvalget den 21. ktber 2014 Frslag til lv m ændring af aptekerlven (Friere adgang til prettelse

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Bilag: Et faktaark pr. retning i censorkorpset... 7

Indholdsfortegnelse. Bilag: Et faktaark pr. retning i censorkorpset... 7 Indhldsfrtegnelse Beretning fra censrfrmandskaberne fr Ingeniøruddannelserne g Diplmuddannelserne fr IT g Teknik fr periden september 2013 til september 2014... 2 Resume... 2 Uddannelsernes niveau... 2

Læs mere

1. Velkomst ved Ebbe Hargbøl ESH bød velkommen til den nye styregruppe, hvorefter de nye styregruppemedlemmer præsenterede sig for hinanden.

1. Velkomst ved Ebbe Hargbøl ESH bød velkommen til den nye styregruppe, hvorefter de nye styregruppemedlemmer præsenterede sig for hinanden. Deltagere: Afbud: ESB-netværkets styregruppe Anne Birthe Mrtensen, Tradium (ABM) Jan Havreland, VUC Vestsjælland Nrd (JH) Carl E. Trnhjem, SOSU Sjælland (CES) Karin Rsenmejer, København VUC (KR) Mia Rasmussen,

Læs mere

En seniorpolitik skal anskues som en del af en helhed (livet, personalepolitikken):

En seniorpolitik skal anskues som en del af en helhed (livet, personalepolitikken): Senirplitik Indledning I Helsingør Kmmune har vi fkus på medarbejdernes frskellige behv i frskellige livsfaser g livssituatiner. Ifølge Kmmunens verrdnede persnaleplitik g lvgivningen er det legitimt fr

Læs mere

Tema og udviklingsudvalget

Tema og udviklingsudvalget Referat Tema g udviklingsudvalget kl. 08:30 Jammerbugt Kmmune Tema g udviklingsudvalget Punkter på åbent møde: 81. Ekskursin - genptaget august 1 82. Kndemnering - 3-6 ejendmme i kmmunen - genptaget august

Læs mere

Modul 8 Få det ekstra forspring. Modul 8. Få det ekstra forspring. Side 1. Lederkursus Modul 8 2008 Menu of Life

Modul 8 Få det ekstra forspring. Modul 8. Få det ekstra forspring. Side 1. Lederkursus Modul 8 2008 Menu of Life Mdul 8 Få det ekstra frspring Mdul 8 Få det ekstra frspring Side 1 Lederkursus Mdul 8 2008 Menu f Life Mdul 8 Få det ekstra frspring Mdul 8: Få det ekstra frspring I de tidligere mduler har du lært det

Læs mere

Aftale om ny struktur for statsforvaltningerne

Aftale om ny struktur for statsforvaltningerne 9. nvember 2012 Aftale m ny struktur fr statsfrvaltningerne Regeringen (Scialdemkraterne, Radikale Venstre g Scialistisk Flkeparti) g Enhedslisten g Liberal Alliance er enige m en ny struktur fr udførelsen

Læs mere

Inklusion af børn og unge med autisme En opgave der kræver viden og indsigt

Inklusion af børn og unge med autisme En opgave der kræver viden og indsigt Inklusin af børn g unge med autisme En pgave der kræver viden g indsigt I denne artikel vil jeg diskutere g perspektivere de erfaringer jeg har med inklusin. Mit ønske er, at du sm læser vil få nuanceret

Læs mere

Bestyrelsesmøde i BB-klubben Søndag 30.05.2010 hos Katrine B. i Odense

Bestyrelsesmøde i BB-klubben Søndag 30.05.2010 hos Katrine B. i Odense Bestyrelsesmøde i BB-klubben Søndag 30.05.2010 hs Katrine B. i Odense Til stede: Katrine B, Katrine S, Jette, Anne Mette, Marina, Mariann, Lisbeth Fraværende: Helle 1. Overdragelse af websiden til den

Læs mere

Fejring af det innovative fyrtårn i Ikast-Brande kommune!

Fejring af det innovative fyrtårn i Ikast-Brande kommune! Fejring af det innvative fyrtårn i Ikast-Brande kmmune! Så er det tid til uddeling af InnvaPrisen til Ikast-Brande Kmmunes iderige g innvative børn g unge Af Lisbeth Muritzen, Skleafdelingen Entreprenørskabssklen

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem

Samarbejdsaftale mellem LOGO1TH_LS_POSrød Samarbejdsaftale mellem Klding Kmmune, IBC, Hansenberg, Business Klding g LO Indledning Denne samarbejdsaftale er blevet til i et knstruktivt samspil mellem Business Klding, LO, Internatinal

Læs mere

Ofte stillede spørgsmål Opdateres løbende Teknik og Miljø Team Natur Dahlsvej 3 4220

Ofte stillede spørgsmål Opdateres løbende Teknik og Miljø Team Natur Dahlsvej 3 4220 Ofte stillede spørgsmål Opdateres løbende Teknik g Miljø Team Natur Dahlsvej 3 4220 Tlf. 58 57 36 00 www.slagelse.dk Ofte stillede spørgsmål Her vil Slagelse Kmmuneløbende svare på de spørgsmål der kmmer

Læs mere

Et redskab til brug ved mediekontakt, hvad enten den er opsøgende og man selv tager kontakt eller Rotarys repræsentanter bliver opsøgt af medierne.

Et redskab til brug ved mediekontakt, hvad enten den er opsøgende og man selv tager kontakt eller Rotarys repræsentanter bliver opsøgt af medierne. Værktøjskassen Et redskab til brug ved mediekntakt, hvad enten den er psøgende g man selv tager kntakt eller Rtarys repræsentanter bliver psøgt af medierne. Indhld: Værktøjskassen...1 Indhld:...1 01. Generelt

Læs mere

Generalforsamling den 23. april 2014

Generalforsamling den 23. april 2014 Generalfrsamling den 23. april 2014 Referat 1. Indledning med andagt v/ Martin Lykkegaard 2. Valg af dirigent - Kristian Søndergaard blev valgt 3. Bestyrelsens beretning g visiner - Året der gik i Elim.

Læs mere

PR UDVALGET ARBEJDE OG ORGANISATION DYNAMISK DOKUMENT ROTARY DANMARKS PR UDVALG

PR UDVALGET ARBEJDE OG ORGANISATION DYNAMISK DOKUMENT ROTARY DANMARKS PR UDVALG PR UDVALGET ARBEJDE OG ORGANISATION DYNAMISK DOKUMENT ROTARY DANMARKS PR UDVALG Februar 2014 1 HVORDAN ARBEJDER PR UDVALGET OG HVAD ER DERES ROLLE Indledning PR udfrdringer i Danmark PR er en prces der

Læs mere

MBBL's totaløkonomiværktøj i praksis

MBBL's totaløkonomiværktøj i praksis Oktber 2014 Udgivelsesdat : 10. Oktber 2014 Vres reference : 18.1953.27 Udarbejdet : Pia Rasmussen Kntrlleret : Jacb Ilsøe Side 1 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING 2 2 BOLIGKONTORET 2 3 BOLIGKONTORETS

Læs mere

Emne Oplæg Referat. Greenkeeperfaciliteterne. på Lærkeager og

Emne Oplæg Referat. Greenkeeperfaciliteterne. på Lærkeager og Greenkeeperfaciliteterne Hvilke frdele er der ved at flytte faciliteterne til Lærkeager på Lærkeager g Greenkeeperfaciliteterne ved klubhuset Oversigtsft Lærkeager Detailtegning af prjekt fr nye greenkeeper

Læs mere

RSV-møde RepræsentantSkabet af Veterinærstuderende. Torsdag d. 18/9 2014 kl.17.15 i lokale A1-05.01

RSV-møde RepræsentantSkabet af Veterinærstuderende. Torsdag d. 18/9 2014 kl.17.15 i lokale A1-05.01 Tilstede: 71 Tilmeldt til spisning: 71 RSV-møde RepræsentantSkabet af Veterinærstuderende. Trsdag d. 18/9 2014 kl.17.15 i lkale A1-05.01 1. Frmalia 17.15 Gdkendelse af dagsrden: k Gdkendelse af referat

Læs mere

Af Astrid Juul Poulsen, udsendt lektor i dansk ved Kennaraháskóli Íslands/Islands pædagogiske universitet, 2006-2007

Af Astrid Juul Poulsen, udsendt lektor i dansk ved Kennaraháskóli Íslands/Islands pædagogiske universitet, 2006-2007 SIG DET PÅ DANSK! Om at give eleverne kmmunikatinsstrategier til at turde mere Af Astrid Juul Pulsen, udsendt lektr i dansk ved Kennaraháskóli Íslands/Islands pædaggiske universitet, 2006-2007 I det følgende

Læs mere

3. Navnerunde Espen, Gunvor, Frederik, Uffe, Eva, Andreas, Fie, Kasper, Malte, Birgitte og Christina.

3. Navnerunde Espen, Gunvor, Frederik, Uffe, Eva, Andreas, Fie, Kasper, Malte, Birgitte og Christina. Referat 2.04.14 kl. 14:30 Lk. 423, etage 4. byg. 1463. Referat 2.04.14 kl. 14:30 Lk. 423, etage 4. byg. 1463. Espen 1. Valg af rdstyrer Gunvr 2. Valg af referent 3. Navnerunde Espen, Gunvr, Frederik, Uffe,

Læs mere

Opfølgning og fremadrettet tiltag ift. tidligere vedtagne strategi for voksenområdet på Handicap og Psykiatri, 2013-2016

Opfølgning og fremadrettet tiltag ift. tidligere vedtagne strategi for voksenområdet på Handicap og Psykiatri, 2013-2016 Opfølgning g fremadrettet tiltag ift. tidligere vedtagne strategi fr vksenmrådet på Handicap g Psykiatri, 2013-2016 den indledende tekst under hvert punkt er fra den tidligere besluttede strategi, pfølgning

Læs mere

Inspiration til etablering af læringsmiljøer for medarbejdere

Inspiration til etablering af læringsmiljøer for medarbejdere Inspiratin til etablering af læringsmiljøer fr medarbejdere Varde Kmmune 2013 Dk. nr. 181170-13 Dette dkument har til frmål at give inspiratin g sætte pejlemærker fr det lkale arbejde i Varde Kmmunes skler,

Læs mere

Dansk Skak Union 2. hovedkreds

Dansk Skak Union 2. hovedkreds Dansk Skak Unin 2. hvedkreds Referat af møde i hvedkredsbestyrelsen (HKB), Dansk Skak Unins 2. hvedkreds søndag den 19. januar 2003 i Srø Tilstede: Niels Steen Larsen (NSL), Frank Hartmann (FH), Leif Jensen

Læs mere

Globallinjen - At tro at alt er muligt

Globallinjen - At tro at alt er muligt Glballinjen - At tr at alt er muligt Frmål - At kunne navigere i en glbal verdensrden, g kunne frstå de kulturelle g øknmiske frskelle lande imellem. - At kunne udvide elevens frståelse af verden g udfrdrefrdmme/frestillinger.

Læs mere

Referat fra Generalforsamlingen 2013 17. marts

Referat fra Generalforsamlingen 2013 17. marts Referat fra Generalfrsamlingen 2013 17. marts Sted: Højby Frsamlingshus, Højbyvej 23, 5260 Odense S. Dat: 17 marts 2013 Tid. 13.00 Kl. 18.00 Referent: Line Grundtvig Sørensen/ Drte Andersen Frmål Generalfrsamling

Læs mere

REFERAT AF GENERALFORSAMLING D. 24. FEBRUAR 2009

REFERAT AF GENERALFORSAMLING D. 24. FEBRUAR 2009 REFERAT AF GENERALFORSAMLING D. 24. FEBRUAR 2009 Fremmødte Nr. 1-2 fremmødte Nr. 2 repr. 2 stemmer Nr. 3-2 fremmødte Nr. 4 repr. 2 stemmer Nr. 6 repr. 2 stemmer Nr. 8 repr. 2 stemmer Nr. 9 repr. 2 stemmer

Læs mere

Skansen Den 30. marts 2013

Skansen Den 30. marts 2013 Grundejerfreningen Side 1 af 5 Frmanden Skansen Den 30. marts 2013 Referat fra rdinær generalfrsamling den 30. marts 2013 Generalfrsamling nr. 37 blev afhldt den 30. marts 2013 kl. 10.00 på The Cttage,

Læs mere

REFERAT AF KORPSRÅDSMØDE 1. FEBRUAR 2014 PÅ HOLMEN, KØBENHAVN

REFERAT AF KORPSRÅDSMØDE 1. FEBRUAR 2014 PÅ HOLMEN, KØBENHAVN HUSK AT SE REFERAT AF KORPSRÅDSMØDE 1. FEBRUAR 2014 PÅ HOLMEN, KØBENHAVN Til stede: Stine Algt Nielsen (SA), Signe Lund Christensen (SLC), Niels Dam (ND), Sarah Basnv (SB) km kl. 17, Kathrine Færløv Christensen

Læs mere

ko p/ Samarbejdsaftale 2014-2015 mellem Erhvervsrådet Herning & Ikast-Brande Herning Kommune Ikast-Brande Kommune

ko p/ Samarbejdsaftale 2014-2015 mellem Erhvervsrådet Herning & Ikast-Brande Herning Kommune Ikast-Brande Kommune - k p/ Samarbejdsaftale 2014-2015 mellem Erhvervsrådet Herning & Ikast-Brande Herning Kmmune g Ikast-Brande Kmmune 1 Aftalens parter Aftalens parter er Herning Kmmune & Ikast-Brande Kmmune på den ene side

Læs mere

Ringsted Kommune godkender hermed, at der er sket opfyldelse af meddelt Caroline og Svend Pedersen Høedvej 15 4174 Jystrup Midtsj.

Ringsted Kommune godkender hermed, at der er sket opfyldelse af meddelt Caroline og Svend Pedersen Høedvej 15 4174 Jystrup Midtsj. Opfyldelse af undersøgelsespåbud, frvarsling af prydningspåbud efter spild fra villalietank på ejendmmen Høedvej 15, 4171 Jystrup Midtsj. Ringsted Kmmune Ringsted Kmmune gdkender hermed, at der er sket

Læs mere

Principper og rammer for pædagogisk tilsyn i Syddjurs Kommune. Tilsynsrapport Børnehuset Romlehøj.

Principper og rammer for pædagogisk tilsyn i Syddjurs Kommune. Tilsynsrapport Børnehuset Romlehøj. PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutinerne i Syddjurs kmmune. 2012. INDHOLD: Principper g rammer fr pædaggisk tilsyn i Syddjurs Kmmune. Tilsynsrapprt Børnehuset Rmlehøj. ML-CONSULT, Østergårdsparken 31 8410

Læs mere

l-/ 4. Forelæggelse af drifts- og likviditetsbudget for 2013 til godkendelse og beslutning om eventuel ændring af boligafgiften. 5. Forslag.

l-/ 4. Forelæggelse af drifts- og likviditetsbudget for 2013 til godkendelse og beslutning om eventuel ændring af boligafgiften. 5. Forslag. n l-/ Ar 2013, den 4. april, kl. 19.00, blev der afhldt rdinær generalfrsamling i A/B Lllandsvej 35-37-39, der blev afhldt i beberlkalet, Lllandsvej 39 med følgende dagsrden: 1. Valg af dirigent g referent.

Læs mere

År 2014, den 12. marts kl. 19.00 afholdtes ordinær generalforsamling i. Ejerforeningen Frankrigshuse. Sted: Krunch, Øresundsvej 14,2300 København S

År 2014, den 12. marts kl. 19.00 afholdtes ordinær generalforsamling i. Ejerforeningen Frankrigshuse. Sted: Krunch, Øresundsvej 14,2300 København S År 2014, den 12. marts kl. 19.00 afhldtes rdinær generalfrsamling i Ejerfreningen Frankrigshuse Sted: Krunch, Øresundsvej 14,2300 København S Til stede var bestyrelsesmedlemmerne Søren Vinther Knudsen,

Læs mere

Referat af møde i budgetsamrådet. Dagsorden. Budgetsamråd for fællesfonden. Møde d. 18. marts 2014, kl. 10-14 i København

Referat af møde i budgetsamrådet. Dagsorden. Budgetsamråd for fællesfonden. Møde d. 18. marts 2014, kl. 10-14 i København Referat af møde i budgetsamrådet Deltagere: Kjeld Hlm, Paw King Andersen, Helle Samsn, Klaus Kerrn-Jespersen, Inge Lise Pedersen, Verner Hylby, Knud-Erik Rasmussen, Jens Andersen, Karsten Knradsen, Erling

Læs mere

ØKOLOGISK PLANTEAVLSBERETNING

ØKOLOGISK PLANTEAVLSBERETNING ØKOLOGISK PLANTEAVLSBERETNING 2008 Øklgisk rådgivning Brug af egen såsæd i øklgisk jrdbrug af Anders Brgen Der har i den danske landbrugspresse i smmeren 2008 været en debat m frdele g ulemper ved anvendelse

Læs mere

Referat af Lean Construction-DK: Generalforsamling 2012

Referat af Lean Construction-DK: Generalforsamling 2012 Referat af Lean Cnstructin-DK: Generalfrsamling 2012 Afhldt den 22. marts kl. 16.00-17.30, Teknlgisk Institut, Taastrup. Til generalfrsamlingen var der fremmødt bestyrelsen samt ca. 10 medlemmer af freningen.

Læs mere

Notat. Udvikling af ny Folkeregisteradministration BESKÆFTIGELSE OG BORGERSERVICE

Notat. Udvikling af ny Folkeregisteradministration BESKÆFTIGELSE OG BORGERSERVICE Til: Kpi til: BESKÆFTIGELSE OG BORGERSERVICE Dat: 1. maj 2014 Tlf. dir.: E-mail: Ntat Udvikling af ny Flkeregisteradministratin Indledning Flkeregisteret er indgangen ved tilflytning til kmmunen, g efterfølgende

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem Silkeborg Kommune og Silkeborg Produktionshøjskole om tilrettelæggelsen af Erhvervsgrunduddannelsen (EGU) i Silkeborg Kommune

Samarbejdsaftale mellem Silkeborg Kommune og Silkeborg Produktionshøjskole om tilrettelæggelsen af Erhvervsgrunduddannelsen (EGU) i Silkeborg Kommune 25. september 2011 Samarbejdsaftale mellem Silkebrg Kmmune g Silkebrg Prduktinshøjskle m tilrettelæggelsen af Erhvervsgrunduddannelsen (EGU) i Silkebrg Kmmune 1. Aftalens parter I henhld til Lv m erhvervsgrunduddannelse

Læs mere

Til alle lærere i Frederiksberg Kommune

Til alle lærere i Frederiksberg Kommune Til alle lærere i Frederiksberg Kmmune Frederiksberg, den 16. december 2013 Kære alle, Dette brev udsendes til alle lærere ansat i Frederiksberg Kmmune. Brevet beskriver de rammer, sm vil være udgangspunktet

Læs mere

Referat. Fra møde i LEU. Mandag den 23. januar 2012 fra klokken 8.30 til 10.00. Mødet afholdes Bjerggade 4M, 6200 Aabenraa, Lokale 0.

Referat. Fra møde i LEU. Mandag den 23. januar 2012 fra klokken 8.30 til 10.00. Mødet afholdes Bjerggade 4M, 6200 Aabenraa, Lokale 0. Bjergparken Bjerggade 4M 6200 Aabenraa Tlf.: 73 33 43 00 ssu@ssu-syd.dk www.ssu-syd.dk Referat Kntakt: Kntakt Dat: Dat CPR-nr.: Cpr Fra møde i LEU Side 1 af 5 Mandag den 23. januar 2012 fra klkken 8.30

Læs mere

Kvinderne haler ind på mændene gennem pensionen

Kvinderne haler ind på mændene gennem pensionen Frca, Aktuariat 05. juli 2013 A N A L Y S E A F L I V S L Ø N : Kvinderne haler ind på mændene gennem pensinen Kvinder får gennemsnitlig mindre løn end mænd. Men udlignes det gennem pensinstiden? Er der

Læs mere

Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold

Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Ministeriet fr Børn, Ligestilling, Integratin g Sciale Frhld Vejledning til ansøgning m støtte fra puljen Samarbejdsaftaler m pladser på phldssteder g døgninstitutiner med frhøjet sikkerhed til børn g

Læs mere

1. Planlægge projektledelsen

1. Planlægge projektledelsen 1. Planlægge prjektledelsen Indhld: 10 Samlet plan fr prjektledelsen 12 Prjektets kendetegn 13 Prjektledelsens udfrdringer 14 Prjektledelsens aktiviteter 20 Ledelsesaktiviteter 21 Ledelsesaktiviteter under

Læs mere

Glæden ved at være til meditationsgruppe Level II udvidet program Et åbent hjerte

Glæden ved at være til meditationsgruppe Level II udvidet program Et åbent hjerte Glæden ved at være til meditatinsgruppe Level II udvidet prgram Et åbent hjerte I de kmmende måneder vil vi udfrske meditatin på kærlig-venlighed g medfølelse. Vi vil lære hvrdan vi kan åbne vre hjerter

Læs mere

Bilag 3 Resultatløn, 2014-2015. Med resultater indskrevet

Bilag 3 Resultatløn, 2014-2015. Med resultater indskrevet Bilag 3 Resultatløn, 2014-2015 Med resultater indskrevet Aftale mellem Støvring Gymnasiums bestyrelse ved bestyrelsesfrmand Kirsten Ravn Bundgaard g rektr Jens Nielsen. Bemyndigelsen til at indgå resultatlønskntrakt

Læs mere

Rengøringsassistent til Gistrup skole.

Rengøringsassistent til Gistrup skole. Rtatins jb Rengøringsassistent til Gistrup skle. Aalbrg Kmmune Gistrup skle Hadsundvej 406 9260 Gistrup Gistrup skle søger pr. 21. januar 2013 til den 20. september 2013 en tidsbegrænset rengøringsassistent

Læs mere

REFERAT AF BEBOERFORENINGENS GENERALFORSAMLING DEN 24. OKTOBER 2013 AFHOLDT PÅ LUNDDAL, RØRTHVEJ 130.

REFERAT AF BEBOERFORENINGENS GENERALFORSAMLING DEN 24. OKTOBER 2013 AFHOLDT PÅ LUNDDAL, RØRTHVEJ 130. REFERAT AF BEBOERFORENINGENS GENERALFORSAMLING DEN 24. OKTOBER 2013 AFHOLDT PÅ LUNDDAL, RØRTHVEJ 130. Frmanden bød velkmmen g pegede på bestyrelsens vegne på Vagn Christensen sm dirigent. Pkt. 1: Vagn

Læs mere

1 ESB-SEKRETARIAT * v /Lajla Pedersen * ProjektCare * Tlf. 2515 7909 * lajla@projektcare.dk * www.esb-netvaerk.dk

1 ESB-SEKRETARIAT * v /Lajla Pedersen * ProjektCare * Tlf. 2515 7909 * lajla@projektcare.dk * www.esb-netvaerk.dk Deltagere: ESB-netværkets FU Mgens Schlüter, SOSU Esbjerg Anne Birthe Mrtensen, Randers Tekniske Skle ESB-sekretariatet Afbud: Anette Halvgaard Lajla Pedersen Anders la Cur, København Tekniske Skle Kent

Læs mere

Samarbejde (også) i en krisetid. Ingen hokuspokus men dialog og tillid

Samarbejde (også) i en krisetid. Ingen hokuspokus men dialog og tillid Samarbejde (gså) i en krisetid Ingen hkuspkus men dialg g tillid Samarbejde (gså) i en krisetid Frudsætninger Der er ikke nget nyt under slen! Der er ingen smarte løsninger! Vi har endnu meget at lære!

Læs mere

REFERAT. 1 Driften + opsamling af beslutninger. For afdelingsbestyrelsesmøde den 7. august 2013

REFERAT. 1 Driften + opsamling af beslutninger. For afdelingsbestyrelsesmøde den 7. august 2013 1/5 Afdelingsbestyrelsen, Afd. 19 Skødstrup Bestyrelsesmøde: 7. august 2013 REFERAT Fr afdelingsbestyrelsesmøde den 7. august 2013 Til stede Thmas (frmand), B, Klaus, Simn, Helene, Christina (ref.), Jørn

Læs mere

Teatret Fair Play: MIRAS VERDENER

Teatret Fair Play: MIRAS VERDENER Teatret Fair Play: S VERDENER Frfatter: Martina Mntelius Oversættelse fra svensk: Michael Ramløse Undervisningsmateriale til frdybelse I ngle af de emner, sm frestillingen tager p. Klassetrin: 4. 5. klasse

Læs mere

TRAFIKPLAN FOR Viborg KOMMUNE

TRAFIKPLAN FOR Viborg KOMMUNE TRAFIKPLAN FOR Vibrg KOMMUNE Vibrg Kmmune Visiner g servicemål fr Vibrg Kmmune Målet på langt sigt må være gøre den kllektive trafik bedre, så det lette valg fr brgerne bliver bussen g tget frem fr privbilen.

Læs mere

R E F E R A T Bestyrelsesmøde:

R E F E R A T Bestyrelsesmøde: R E F E R A T Bestyrelsesmøde: Dat: 29.10.2014 Deltagere: Pul Krg, Lars Berga Rasmussen, Jhnny Gdbersen, Kent Kirkegaard, Mette Diernisse, Mads Rasmussen, Henrik Østergaard, Vinnie Hansen Fraværende: Brylle

Læs mere

Vejledning om betalingsfrister og opkrævning af gebyrer og renter ved forsinket betaling

Vejledning om betalingsfrister og opkrævning af gebyrer og renter ved forsinket betaling Vejledning m betalingsfrister g pkrævning af gebyrer g renter ved frsinket betaling Februar 2014 Indhld 1. Indledning 3 2. Regler fr betalingsfrister 5 2.1 Betalingsfrister i aftaler mellem virksmheder

Læs mere

Frederikshavn Kommune 31-03-2014. 1.Resumé

Frederikshavn Kommune 31-03-2014. 1.Resumé Evaluering Prjekt Futura Netværk g vejen til jb til ægtefællefrsørgede Frederikshavn Kmmune 31-03-2014 1.Resumé Om Futura - netværk g jbs til ægtefællefrsørgede 1. Frrd g resumé Futura er et samarbejde

Læs mere

LÆRERUDDANNELSEN I ÅRHUS MED DE MANGE MULIGHEDER

LÆRERUDDANNELSEN I ÅRHUS MED DE MANGE MULIGHEDER 2011 HVILKEN SLAGS LÆRER VIL DU VÆRE? LÆRERUDDANNELSEN I ÅRHUS MED DE MANGE MULIGHEDER Hvilken slags lærer - vil du være? I læreruddannelsen møder du en række fællesfag, sm alle studerende skal have idet

Læs mere

Varetagelse af kørselsadministrationen for specialundervisningen og brugere i de tidligere Frederiksborg og Københavns amter

Varetagelse af kørselsadministrationen for specialundervisningen og brugere i de tidligere Frederiksborg og Københavns amter MOVIA Den Krdinerende Funktin fr Specialundervisning (kørselsadministratinen) Aftaleparadigme Varetagelse af kørselsadministratinen fr specialundervisningen g brugere i de tidligere Frederiksbrg g Københavns

Læs mere

Sundhedshus Svendborg - Økonomi og finansieringsmuligheder

Sundhedshus Svendborg - Økonomi og finansieringsmuligheder Sundhedshus Svendbrg - Øknmi g finansieringsmuligheder Udarbejdet af Øknmi g Udbud, Sundhed g CETS Indledning Følgende ntat er udarbejdet af Øknmi g Udbud i samarbejde med Scial g Sundhed g indehlder plæg

Læs mere

Campus Vordingborg. Liv og Læring

Campus Vordingborg. Liv og Læring Campus Vrdingbrg Liv g Læring 4 Indhld Campus Vrdingbrg 2 DEL I Baggrund 2 Campus Vrdingbrg 3 Campus Vrdingbrgs uddannelsesinstitutiner 4 Organiseringen af Campus Vrdingbrg et frslag 5 Fysisk markering

Læs mere

EU-kapital til vækst Business Horsens og Hedensted Erhverv, den 17. marts 2015. Rikke Edsjö, EU-konsulent

EU-kapital til vækst Business Horsens og Hedensted Erhverv, den 17. marts 2015. Rikke Edsjö, EU-konsulent EU-kapital til vækst Business Hrsens g Hedensted Erhverv, den 17. marts 2015 Rikke Edsjö, EU-knsulent Indhld Hvem er Central Denmark EU Office? Hvrfr søge EU-tilskud? Hvad er der tilskud til? Hvrdan får

Læs mere

Referat: Forårsmøde i Alkoholtemagruppen 2015

Referat: Forårsmøde i Alkoholtemagruppen 2015 Temagruppe Alkhl Tlf. 2898 5415 E- mail: anbe03@frederiksberg.dk Dat 10. marts 2015 Referat: Frårsmøde i Alkhltemagruppen 2015 Sted: Phønix, Schaksgade 39, 5000 Odense C. lkale 327 Tid: Tirsdag den 10.

Læs mere

Socialøkonomiske Virksomheder i Danmark Når udsatte bliver ansatte

Socialøkonomiske Virksomheder i Danmark Når udsatte bliver ansatte Scialøknmiske Virksmheder i Danmark Når udsatte bliver ansatte Henning Bach, Senirfrsker, Ph.D. Afdeling fr Beskæftigelse g Integratin SFI Det Natinale Frskningscenter fr Velfærd Frmålet med SFI s undersøgelse

Læs mere

Tjekliste Hæmofili hos ældre blødere - arbejdsliv

Tjekliste Hæmofili hos ældre blødere - arbejdsliv Tjekliste Hæmfili hs ældre blødere - arbejdsliv Frværring af symptmer med alderen behv fr mere støtte Der kan knytte sig ngle særlige prblemstillinger til det at have blødersygdmme g at blive ældre. På

Læs mere

Vejledning om ansøgning til PUF 2014 puljen til frivilligt socialt arbejde til fordel for socialt truede mennesker 15.13.15.10 11.

Vejledning om ansøgning til PUF 2014 puljen til frivilligt socialt arbejde til fordel for socialt truede mennesker 15.13.15.10 11. Scial-, Børne- g Integratinsministeriet Vejledning m ansøgning til PUF 2014 puljen til frivilligt scialt arbejde til frdel fr scialt truede mennesker 15.13.15.10 11. nvember 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1

Læs mere

Tæt på læringseffekten

Tæt på læringseffekten Tæt på læringseffekten Læringsmålstyret undervisning Aktinslæring Elevcenteret ledelse Vallensbæk Kmmune, Brøndby Kmmune g Glstrup Kmmune 2015 2018 Med støtte fra A.P. Møller Fnden 1 Indhld Bilag... 2

Læs mere

Vedtægt for. Selandia Center for Erhvervsrettet Uddannelse

Vedtægt for. Selandia Center for Erhvervsrettet Uddannelse Vedtægt fr Selandia Center fr Erhvervsrettet Uddannelse Kapitel 1: Navn, hjemsted g frmål 1. Selandia Center fr Erhvervsrettet Uddannelse er en selvejende institutin med hjemsted i Slagelse Kmmune, Regin

Læs mere

Praktisk anvendelse af big data i detailhandlen

Praktisk anvendelse af big data i detailhandlen OPSUMMERING Praktisk anvendelse af big data i detailhandlen INDLÆG: Baggrund g frmål v/ Jan Overgaard, centerleder, IBIZ-Center Aktuelle udfrdringer i detailhandlen v/ Janus Sandsgaard & Luise Riisgaard,

Læs mere

Tjekliste Rygmarvsbrok

Tjekliste Rygmarvsbrok Tjekliste Rygmarvsbrk Familien, barnet g den unge Bligændringer g bligskift Hjælp til befrdring Hjælpemidler Fysiterapi Dækning af merudgifter Aflastningsphld Psyklgisk støtte Kmpensatin fr tabt arbejdsfrtjeneste

Læs mere

U-turns Rådgivning en minibrugerundersøgelse

U-turns Rådgivning en minibrugerundersøgelse U-turns Rådgivning en minibrugerundersøgelse Det er genialt, at det er en del af kmmunen, men man har j fjernet kmmunen. Man føler ikke, at man går ind i kmmunen, når man går ind i U-turn. Ung bruger m

Læs mere

Studiekredsarbejdet 2011

Studiekredsarbejdet 2011 Studiekredsarbejdet 2011 Sammenskrivning Af Maria Vibe Lynge Callesen Plitifrbundet August 2011 Fagfreningen frem md 2020 Indhldsfrtegnelse Indledning... 3 De vigtigste pinter... 3 Fagfreningens prfil...

Læs mere

Sagens omstændigheder: I Finanstilsynets afgørelse af 30. marts 2009 hedder det:

Sagens omstændigheder: I Finanstilsynets afgørelse af 30. marts 2009 hedder det: Kendelse af 10. nvember 2009 (J.nr. 2009-0019167) Bnuscertifikater ikke mfattet af 12, stk. 1, nr. 3, jf. nr. 11, i bekendtgørelse nr. 1464 af 13. december 2006. Bekendtgørelse nr. 1464 af 13. december

Læs mere

Referat af Organisationsbestyrelsesmøde mandag, den 19. maj 2014 kl. 18.00 i Mælkebøtten, Gersagerparken 48, 2670 Greve

Referat af Organisationsbestyrelsesmøde mandag, den 19. maj 2014 kl. 18.00 i Mælkebøtten, Gersagerparken 48, 2670 Greve Referat af Organisatinsbestyrelsesmøde mandag, den 19. maj 2014 kl. 18.00 i Mælkebøtten, Gersagerparken 48, 2670 Greve 26. maj 2014 Deltagere: Rainer Petersen (RP), Carl Jensen (CJ), Preben Husted (PH),

Læs mere

Referat af generalforsamlingen i Grundejerforeningen Højmark Onsdag d. 10. april 2013 kl. 19.00 Sted: Vigerslev Kirke, Menighedslokalet

Referat af generalforsamlingen i Grundejerforeningen Højmark Onsdag d. 10. april 2013 kl. 19.00 Sted: Vigerslev Kirke, Menighedslokalet Referat af generalfrsamlingen i Grundejerfreningen Højmark Onsdag d. 10. april 2013 kl. 19.00 Sted: Vigerslev Kirke, Menighedslkalet Frmand Simn Krhtz bød velkmmen. 1. Valg af dirigent. Bestyrelsen freslg

Læs mere

Lad bølgen rulle - med alt hvad det indebærer

Lad bølgen rulle - med alt hvad det indebærer Stedet hvr bør læring bygger på kreativitet g innvatin Lad bølgen rulle - med alt hvad det indebærer Af Pia Stræde Palmelund, Direktør i RemisenBrande, Prjektleder i prjekt Bølger i hverdagen. 4000 skleelever

Læs mere

Organisering af bygningsdriften på 8000C

Organisering af bygningsdriften på 8000C Når Viden skaber resultater--- Aarhus Universitet Organisering af bygningsdriften på 8000C Delrapprt Delrapprt Aarhus Universitet Organisering af bygningsdriften på 8000C Delrapprt Rambøll Management AS

Læs mere

Har du psyken til at være leder?

Har du psyken til at være leder? Har du psyken til at være leder? Du ønsker at finde ud af, m du har den frnødne persnlige styrke g psykiske rbusthed til (frtsat) karriereudvikling med yderligere kmpleksitet, ansvar g udfrdringer TalentfuldeKvinder.dk

Læs mere

INDLEDNING. Den overordnede vision er: Taekwondo den værdiudviklende sport fælles mål, fælles ansvar

INDLEDNING. Den overordnede vision er: Taekwondo den værdiudviklende sport fælles mål, fælles ansvar INDLEDNING I efteråret 2011 gik hvedbestyrelsen i gang med at arbejde på en visins- g missinsplan, der skulle udstikke retningen fr frbundet ver den kmmende årrække. Frmålet med visinsplanen er, at sørge

Læs mere

Projektbeskrivelse. Skive Kommune

Projektbeskrivelse. Skive Kommune Prjektbeskrivelse My New Hme - Party Skive Kmmune My New Hme - Party Krt beskrivelse Inspireret af Tupperwares markedsføringsmetde vil vi iværksætte hme parties med fkus på energirenvering af enfamiliehuse.

Læs mere

Dagsorden. DDS bestyrelsesmøde den 27. november 2010

Dagsorden. DDS bestyrelsesmøde den 27. november 2010 Dagsrden A. Valg af rdstyrer B. Valg af referent C. Gdkendelse af dagsrdenspunkterne D. Gdkendelse af sidste mødereferat E. Regnskab (OJ) E1 Status DDS øknmi (OJ) E2 Budget 2011 gdkendelse (OJ/TB) F. Opfølgning

Læs mere

Redegørelse for anvendelse af bedste tilgængelige teknologi på Metro Cityringen

Redegørelse for anvendelse af bedste tilgængelige teknologi på Metro Cityringen Redegørelse fr anvendelse af bedste tilgængelige teknlgi på Metr Cityringen I frbindelse med Metrselskabets frslag m udvidet arbejdstid, er det nødvendigt med en frnyet vurdering af m den anvendte teknik

Læs mere

SKOV- OG NATURSTY- RELSEN Natur og Skov J.nr. SNS-302-00100 Ref. elbra Den 22.september 2009

SKOV- OG NATURSTY- RELSEN Natur og Skov J.nr. SNS-302-00100 Ref. elbra Den 22.september 2009 Referat fra møde i Vildtfrvaltningsrådet Tirsdag den 24. marts 2009 kl. 9.30 14.00 SKOV- OG NATURSTY- RELSEN Natur g Skv J.nr. SNS-302-00100 Ref. elbra Den 22.september 2009 Fra Vildtfrvaltningsrådet deltg:

Læs mere

Idekatalog til styregruppen. Udarbejdet af medarbejdere og ledere i Afdeling for Neurorehabilitering juni 2012

Idekatalog til styregruppen. Udarbejdet af medarbejdere og ledere i Afdeling for Neurorehabilitering juni 2012 Bilag 2 - Idekatalg Juni 2011 Idekatalg til styregruppen Udarbejdet af medarbejdere g ledere i Afdeling fr Neurrehabilitering juni 2012 UDARBEJDET AF PERSONALET I AFDELINGEN I SAMARBEJDE MED LOCUSINSPIRE

Læs mere

Udbuds- og udliciteringspolitik 2012 for EUC Nordvest

Udbuds- og udliciteringspolitik 2012 for EUC Nordvest Udbuds- g udliciteringsplitik 2012 fr EUC Nrdvest EUC Nrdvest ønsker gennem udbuds- g udliciteringsplitikken fr 2012 at afspejle, hvilke plitikker g beslutninger der ligger til grund fr sklens udbud af

Læs mere