Fjernvarmen indtager Køge. 90 kilometer rør er på vej i jorden under Køge, som dermed kan slettes fra listen over større danske byer uden fjernvarme.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fjernvarmen indtager Køge. 90 kilometer rør er på vej i jorden under Køge, som dermed kan slettes fra listen over større danske byer uden fjernvarme."

Transkript

1 dansk fjernvarmes magasin nr. 9 september 2012 nyheder OL med fjernvarme og fjernkøling Kollektive løsninger gav grønt og energieffektivt OL i London. ny viden Ny håndbog Få idéer til at holde anlægsomkostningerne nede. praksis Fjernvarmen indtager Køge 90 kilometer rør er på vej i jorden under Køge, som dermed kan slettes fra listen over større danske byer uden fjernvarme.

2 Fjernvarmecentraler 4 MW flisfyringsanlæg 6 MW oliekedel Også når det drejer sig om fjernvarmecentraler tilbyder Tjæreborg Industri energi- og miljørigtige løsninger fra ide til færdigt projekt og efterfølgende service. Flis/træpillekedler Gas/biogaskedler Gas/biogasmotorer Olie/biooliekedler El-kedler Solvarmeanlæg Kærvej Tjæreborg Tlf El- og SRO-anlæg Akkumuleringstanke Røggasanlæg Rør- og pumpeanlæg Vandbehandling Mobile kedelanlæg Totalentrepriser Hovedentrepriser Delentrepriser Montagearbejder Forebyggende vedligehold Tjæreborg Industri 2 x 1,5 MW el-kedler Mange fjernvarmeværker har set fordelene ved Tjæreborg Industris professionelle og kundetilpassede løsninger, og Tjæreborg Industri er i dag markedsførende i Danmark indenfor komplette løsninger til fjernvarmesektoren. FJERNVARME ENERGI BETON - en stabil og troværdig samarbejdspartner!

3 Nu kan du få mere værdi i varmen Optimer din produktion med det nye PBA system fra Nordjysk Elhandel Vi har udviklet et værktøj, der sikrer dig størst mulig værdi af din varmeproduktion. Et system, som behandler data på værkets produktionsenheder, prisprognoser for elmarkedet og gasmarkedet samt lokale vejrprognoser. Det giver dig optimalt overblik, for en optimal planlægning af din varmeproduktion. Ring til teknisk konsulent Morten Holmsberg på tlf: og hør mere. neas.dk Tlf: Spotproduktion. Blokbud, med variabel fordeling af blokke efter ønsker, forbrug og produktion. Frekvensmarkedet, regulerbare forbrug og produktion, med alle variable ønsker for budvolumen og pris opdeling i alle blokke. Optimal udnyttelse af alle MW på alle enheder på alle tidspunkter. Gas spotpris hentes dagligt direkte ind i marginalprisberegner. Online data for akkumulerings tankindhold, samt prognose for varmeproduktion, herunder også varmeproduktion for f.eks. solvarme. Optimal deltagelse og udnyttelse i både op og nedreguleringsmarkedet. Forberedt på optimering af fremløbstemperatur.

4 Er der VE-gas til alle i 2035? Målet er, at Danmarks el- og varmeproduktion, herunder gassen, skal være fossilfri i På de naturgasfyrede varmeværker rejser den politiske målsætning det naturlige spørgsmål: Er der så nok gas til os? Politikersvaret er, at gassystemet vil blive fyldt med biogas fra landbruget, syntesegas fra de mange vindmøller eller andre VE-gasser. Det er en flot vision, som kræver, at vi bruger ressourcerne klogt. Dansk Fjernvarme har anslået, at selvom det lykkes at bio-forgasse halvdelen af husdyrgødningen i Danmark i 2020, vil det kun dække ca. 8 % af det nuværende forbrug at naturgas. Og hvis vi samtidig eksporterer vindmøllestrømmen gennem store elkabler til udlandet, forsvinder muligheden for at producere syntesegas til det danske gassystem og kraftvarmeværkerne. Vi skal udnytte gasressourcerne og udvikle produktionen af VE-gasser så hurtigt som muligt. Men uanset hvilke mængder, vi ender med at have i 2035, bør gassen anvendes der, hvor det er mest effektivt. Decentral kraftvarmeproduktion, der får en afgørende rolle i balanceringen af energisystemet, og transportsektoren bør prioriteres. Energien til individuel rumopvarmning og ren opvarmning i fjernvarmesystemet kan skaffes på mange andre måder. Indhold 4 Leder 6 Fra energiforlig til handling 7 Røggaskondensering nu også til halmkedler flere har valgt grøn fjernvarme 10 OL med fjernvarme og fjernkøling 12 Regionale fyraftensmøder om lokal energiplanlægning 13 Også her er der fjernvarme 14 Fjernvarmen gør sit indtog i Køge 18 Marstal gemmer solen til de kolde dage 22 Min dag 24 Kampagnen Sommerluk.dk blev en succes 26 Værktøjer til udbredelse af fjernvarme i villaområder og ved nybyggeri I Dansk Fjernvarme sætter vi vores lid til, at de kommende analysearbejder i forlængelse af energiforliget vil tage fat på disse grundlæggende spørgsmål. Vi bidrager gerne Kollektiv varme på vej i Holland og Flandern Kommunal omdannelse af fjernvarmeafdelinger til selvstændige selskaber 44 Husk at beskytte forbrugerne Kim Mortensen, direktør for Dansk Fjernvarme 46 Vinderup runder 50 år i højt tempo 48 Landet rundt 50 Navne Fjernvarmen Nr. 9 september årgang ISSN: Oplag: Dansk Fjernvarme Merkurvej Kolding Tlf Fax Ansvarshavende over for presseloven Formand Uffe Bro Redaktion Redaktør Lone Völcker Journalist Flemming L. Rasmussen Annoncer og abonnement Informationssekretær Jytte K. Hensen Abonnementspris Kr. 740,- årligt ekskl. moms Til udlandet kr. 870,- årligt inkl. forsendelse Artiklerne må gerne citeres med kildehenvisning. Medlem af Danske Medier Forside Fjernvarmen er ved at blive lagt ud i Køge. Forsidefoto Thomas Steen Søresen/Colorrange Design og tryk Datagraf 4 Fjernvarmen nr. 9 september 2012

5 praksis Marstal gemmer solen til de kolde dage En gigantisk overdækket swimmingpool sørger for, at Marstal Fjernvarme kan lagre energien fra solens stråler fra sommer til vinter. Læs mere side 18 ny viden Håndbog viser vej til lave anlægsomkostninger F&U-projekt er mundet ud i en ny håndbog. Den samler viden og ideer til, hvordan anlægsomkostningerne kan holdes nede. Læs mere side 26 OL med fjernvarme og fjernkøling Kollektive løsninger gav grønt og energieffektivt OL i London. Læs mere side 10 nyheder Fjernvarme gør sit indtog i Køge praksis På rekordtid er det lykkedes at omsætte ord til handling. Køge Fjernvarme er allerede gået i jorden, og over en årrække vil fjernvarmen forsyne en stadig større del af byen. Læs mere side 14 Også her er der fjernvarme Læs mere side 13

6 nyheder Fra energiforlig til handling Få faglig viden, politisk indsigt og plej dit netværk hele tre ting på én gang når Dansk Energi og Dansk Fjernvarme inviterer til energipolitisk konference. Tekst: Afdelingsleder Søren Schmidt Thomsen, Dansk Fjernvarme Foto: Energistyrelsen Naturgassen har i mange år stået helt centralt i den danske energisektor og den gør det stadig. Gassen fra Nordsøen bruges både i mange individuelle fyr i danske boliger og som brændsel hos varmeværkerne. Men naturgassens tid slutter senest i 2035, det er der politisk enighed om. Og hvad skal der så ske? Sådan lyder baggrunden for en central del af programmet, når Dansk Energi og Dansk Fjernvarme den 27. september inviterer til energipolitisk konference op til åbningen af Folketinget. Folketinget er allerede i gang med at omsætte det brede energiforlig til konkret lovgivning. Ændringen af varmeforsyningsloven, for at understøtte omstillingen til biomasse på centrale kraftvarmeværker og de 35 dyreste barmarksværker, blev vedtaget før sommerferien. Og der er meget mere i vente, når man ser på listen over initiativer i energiforliget. Hvad, hvornår og hvordan kan du høre mere om på konferencen. Rift om biomassen Klima-, energi- og bygningsminister, Martin Lidegaard, slår tonen an med åbningstale og sætter banen til den traditionelle paneldebat med flere af Tid og sted ɟɟ ɟɟ ɟɟ Dansk Energi og Dansk Fjernvarme arrangerer energipolitisk konference. Det foregår den 27. september i Moltkes Palæ, Dronningens Tværgade 2, 1302 København K. Tilmelding via Naturgassen vil strømme ind fra Nordsøen nogle år endnu, men fra 2035 skal det være slut, det er politisk vedtaget. Energikonferencen den 27. september sætter fokus på gasnettets fremtid. Folketingets energiordførere senere på formiddagen. Eftermiddagens fokus er primært det mellemlange sigt. Selvom der reguleringsmæssigt er banet vej for markant øget brug af biomasse på de centrale kraftvarmeværker, er der fortsat en række udfordringer forbundet med øget anvendelse af biomasse. Prisudvikling og graden af bæredygtighed for blot at nævne nogle, som også skal ses i et internationalt perspektiv. Det er langt fra kun Danmark, der har vendt blikket mod biomasse, som et centralt middel i bestræbelserne på at blive mere uafhængig af fossile brændsler og reducere CO 2 -udledning. Så er der nok til alle i de kommende år? Slut med naturgas og hvad så? Dagens andet store tema er som nævnt gassens rolle i fremtidens energimiks. Naturgassen skal være ude af den dansk el- og varmeforsyning i Men naturgasnettet rummer i sig selv stor værdi for samfundet i forhold til fleksibilitet og integration af forskellige energikilder. Udfordringen er derfor at anvende gasnettet så intelligent som muligt, både i en overgangsfase, hvor naturgassen fases ud, og efterfølgende. Emnerne belyses både i et internationalt perspektiv, og i en dansk kontekst med eksempler på udviklingsmuligheder, og hvordan man allerede i dag kan bruge gasnettet aktivt i el- og varmeforsyningen. Styrk dit netværk I år afholdes konferencen i Moltkes Palæ i centrum af København, og det valgt at afvikle konference på én dag efter evalueringen af de seneste års to dages konferencer. Efter dagens faglige program vil der være rig mulighed for at styrke dit netværk. Dagen afsluttes først med en uformel ølsmagning og derefter konferencemiddag suppleret af en fremtrædende politisk taler, som vil sætte dagens debat i et større politisk perspektiv. J 6 Fjernvarmen nr. 9 september 2012

7 nyheder Røggaskondensering nu også til halmkedler Positive erfaringer fra Høng Varmeværk viser, at halmkedler kan suppleres med et anlæg til røggaskondensering. Det styrker økonomi og miljø. Tekst: Flemming Linnebjerg Rasmussen Glem røggaskondensering til halmfyrede anlæg det ender i bøvl og problemer med rust. Sådan har den generelle holdning været i mange år. Men fortidens fejlslagne forsøg er taget til efterretning, og i dag tyder meget på, at teknologien er klar til et gennembrud. Især fordi anlæggene nu kan konstrueres af rustfrie materialer som titanium, glasfiber og plastic. Et anlæg af en sådan type investerede Høng Varmeværk i for et par år siden og kan derfor nu begynde at se på resultaterne. De er særdeles gode. Det har været en positiv oplevelse. Vi har ikke noget bøvl med anlægget, og vi har forbedret vores virkningsgrad på nedre brændværdi fra 92 til omkring 100. Jeg vil skyde på, at vi nu har en af de kedler i landet med den højeste virkningsgrad. Det er ikke bare godt for økonomien, men også for miljøet, fordi vi sparer på brændslet, siger Høng Varmeværks driftsleder, Henrik Rohde. Han erkender, at anlægget er kostbart, fordi materialerne ikke må kunne ruste. Desuden skal der tilsættes natronlud, som neutraliserer kondensatet, der ellers er meget surt. Det er en væsentlig omkostning, og forbruget i anlæggets anden sæson var højere end i den første, formentlig på grund af svingende halmkvalitet. Derudover er der elomkostninger forbundet med anlægget. Alligevel er tallet nederst i regnestykket positivt, når det hele lægges sammen, fastslår Henrik Rohde. Svovlafgift driller stadig Selvom anlægget kører efter planen og samlet set er en god forretning, er der, ifølge Henrik Rohde, alligevel irritationsmomenter. Ikke mindst svovlafgiften. Vi håbede og troede, vi relativt nemt kunne få godtgørelse for svovlafgift, nu hvor vi ikke forurener mere. Vores beregninger viser, at vi renser 98 procent af svovlen væk, men Skat kræver grundig dokumentation, hvilket reelt betyder, at vi er nødt til at investere i dyrt måleudstyr og lave kontinuerte målinger, forklarer Henrik Rohde og uddyber: Vi har fået et laboratorium til at undersøge vores halm, og Force laver årlige målinger af vores udledninger. Vi ved, hvad der kommer ind, og hvad der kommer ud. Så alt i alt burde det være muligt at få lempelse af svovlafgiften, når vi samtidig kan dokumentere den kemiske proces og dermed, at vi ikke længere forurener. Høng Varmeværk betaler kroner om året i svovlafgift, mens det vil koste kroner om året at lave de målinger, Skat finder nødvendige. Selvom der blot er udsigt til en besparelse på kroner, forventer Henrik Rohde, at Høng Varmeværk investerer i måleudstyret. Skulle politikerne senere åbne for en regelændring, så den grundige måling kan undværes, ser Henrik Rohde det blot som et plus for den samlede fjernvarmebranche. Skepsis blev overvundet Paradoksalt nok er netop Høng Varmeværk blandt de fjernvarmeværker, der tidligere har haft dårlige erfaringer med at slutte et kondenseringsanlæg til en halmkedel. Høng Varmeværk var oprindeligt et olieværk, som midt i 80 erne fik en halmkedel med røggasvasker. Med Henrik Rohdes ord tærede den væk på et øjeblik. Omkring 1990 kom en anden halmkedel til, og det er den, der nu er afløst af en ny med tilhørende røggaskondenseringsanlæg. Værket forsyner desuden sine knap forbrugere via en fliskedel, der har været grundlast siden En af Høng Varmeværks ansatte arbejdede også på værket, da det gamle kondenseringsanlæg rustede væk, og han var naturligt nok skeptisk over for at prøve teknologien igen. En skepsis, Henrik Rohde generelt møder i fjernvarmebranchen, når han fortæller om kombinationen af røggaskondensering og halmfyring. Han forstår mistroen, men understreger, at teknologien er så markant forandret og forbedret, at der i dag reelt er en ny situation. Hvis jeg stod over for at investere i en ny halmkedel, ville jeg slet ikke være i tvivl om, at der skulle følge et kondenseringsanlæg med, fastslår han. J Fire fordele ved røggaskondensering Seniorkonsulent Viktor Jensen fra Dansk Fjernvarmes Projektselskab har fulgt biomasseområdet tæt gennem mange år. Han er overbevist om, at røggaskondenseringsanlæg hører fremtidens halmkedler til. Det er det eneste rigtige til nye anlæg af en vis størrelse. Teknikken er markant forbedret, og det bør være standardløsningen fremover, siger han og peger på fire fordele: 1) Virkningsgraden forbedres 2) Svovludledning reduceres til et minimum 3) Ammoniak fjernes fra røggassen, hvilket ellers ville være et problem, når der installeres NO x -reduktionsanlæg 4) Ammoniakken hæver phværdien, hvorved der spares natronlud. Viktor Jensen tilføjer, at kondensatet er så rent, at det kan afledes direkte til kloakken, når der før røggasvaskeren er et velfungerende posefilter. Båndfilteret, som kendes fra flisanlæg, er derfor unødvendigt på halmanlæg. Under visse forudsætninger er det tilmed muligt at tilføje et anlæg til en eksisterende kedel. Fjernvarmen nr. 9 september

8 nyheder KORT NYT Tilmelding til landsmødet Dansk Fjernvarmes landsmøde i København 25. og 26. oktober 2012 er nu åben for tilmelding. Det kan ske på dk eller på den tilmeldingsblanket, der er sendt ud til medlemmerne. Landsmødet holdes i år i Tivoli Congress Center i hjertet af København. Læs mere i programmet, der følger med dette nummer af Fjernvarmen. Husk også at reservere hotel og transport til landsmødet. Rundspørge om selvevalueringen Energitilsynet ønsker at følge processen vedrørende selvevaluering, bl.a. for at kunne justere informationsog vejledningsindsatsen, hvis der skulle vise sig behov for det. Derfor gennemfører Energitilsynet i september en telefonisk rundspørge til 50 af landets varmeforsyning er for at evaluere den hidtidige proces og kunne følge arbejdet og erfaringerne med selvevalueringen. Resultaterne af rundspørgen vil blive offentliggjort i et senere nummer af Fjernvarmen. Brand på Avedøreværket Den 12. august opstod en brand på Avedøreværket. Branden opstod da et fragtskib skulle tømmes for træflis. Det sker via et transportbånd, der flytter flisen ind på værket. Branden opstod på transportbåndet, 50 meter over jorden. Ilden gav en kraftig røgudvikling og politiet anbefalede borgerne i området at holde sig inden døre. Brandfolkene fik hurtigt flammerne under kontrol men har brugt tid på efterslukning og branden efterlader et besværligt oprydningsarbejde. Ingen kom til skade og værkets drift blev ikke påvirket. Tekst: Pressechef Torben Øllegaard Sørensen, Dansk Fjernvarme flere har valgt grøn fjernvarme Fjernvarmen bliver mere udbredt og mere grøn. Det seneste år er flere husstande koblet på fjernvarmenettet. Det svarer til en by på størrelse med Aabenraa. Hele flere danske husstande fik fjernvarme i 2011, og dermed har 1,6 millioner husstande, svarende til 62 procent, nu fjernvarme. Hovedårsagerne til den udvikling er, at fjernvarme er en let forsyningsform for boligejerne, den er generelt billig, og så er den fleksibel og grøn modsat olie- eller naturgasfyr. Fjernvarmen vokser og vokser herhjemme. Det skyldes den enorme fleksibilitet, fjernvarmesystemet rummer. I bund og grund er det varmt vand i rør, som transporterer energi ud til folks huse. Derfor kan boligejerne nemt og bekvemt få grøn energi, uden at de selv skal være deres egne varmemestre. Fjernvarmen kommer af sig selv, siger Dansk Fjernvarmes direktør Kim Mortensen. Billig og grøn Væksten i antallet af fjernvarmeforbrugere har stået på gennem en årrække. Siden 2007 har hele flere husstande fået fjernvarme landet over. Det svarer størrelsesmæssigt til en by som Randers. Udviklingen er dels båret frem af et ønske om at vinke farvel til fossile brændsler og dels af, at fjernvarme prismæssigt er særdeles konkurrencedygtig. Det sidste er den afgørende faktor, som får boligejerne til at udskifte olie- eller naturgasfyret. Fjernvarme kostede i 2011 i gennemsnit kroner for et standardhus på 130 kvadratmeter med et forbrug på 18,1 MWh, hvilket er billigere end prisen for at opvarme det samme hus med såvel olie som naturgas. Ud over prisen har fjernvarmen også den fordel, at det en grøn forsyningsform, der tilmed bliver grønnere år for år. Fjernvarme er i dag baseret på 47 procent vedvarende energi. Det tal stiger i takt med, at eksempelvis flere og flere solvarmeanlæg skyder op hos de danske fjernvarmeværker. Der er i øjeblikket over kvadratmeter solfangere i brug fordelt på 29 storskalaanlæg, og mange flere anlæg er på vej. Skaber vækst for Danmark Stigningen i antallet af fjernvarmeforbrugere har også en positiv sidegevinst, når det gælder dansk eksport. Væksten i fjernvarme er med til at sikre både grøn energi og grøn vækst, siger Kim Mortensen. Danmark fungerer nemlig som udstillingsvindue for en række af danske virksomheder inden for fjernvarmesektoren. Udlandet har for alvor fået øjnene op for danske fjernvarmekompetencer, da man på verdensplan efterspørger grønne, energieffektive løsninger. Udlandet har især fokus på dobbeltudnyttelsen af energien, som sker via kraftvarmeproduktion. I dag producerer man mange steder i udlandet el og varme hver for sig i de store byer. Den danske fjernvarmeindustri forventer at ansætte yderligere mindst medarbejdere inden for de kommende otte år. I samme tidsrum forventes eksporten at vokse fra 6 milliarder kroner til 10,3 milliarder kroner årligt. J 8 Fjernvarmen nr. 9 september 2012

9 markedets bedste pba-software giver dig markedets bedste overblik... Vi har udviklet en brugervenlig PBA-software, som gør det lettere for dig at overvåge og optimere driften af dit anlæg. Med alle informationer samlet ét sted er det let at danne sig et overblik over anlæggets daglige drift. Kontakt os hvis du vil vide mere: Tlf.: eller

10 nyheder I forbindelse med byggeriet af hele det olympiske område i London har arrangørerne investeret hele 90 millioner pund i, at området fik kraftvarme, fjernvarme og fjernkøling. OL med fjernvarme og fjernkøling 90 millioner pund er investeret i at give de Olympiske Lege en grøn energiforsyning, baseret på kraftvarme, fjernvarme og fjernkøling. Tekst: Flemming Linnebjerg Rasmussen Foto: Anthony Charlton og Dave Tully Den jamaicanske supersprinter Usain Bolt så ud til at nyde sit ophold i den Olympiske By til fulde. Det samme kan siges om den danske cykelrytter, Lasse Norman Hansen, den amerikanske svømmer, Michael Phelps, og mange andre, der fik guld med hjem i bagagen. Omvendt lignede eksempelvis Mikkel Hansen og de øvrige danske håndboldspillere en flok skuffede sportsfolk, der gerne ville tjekke ud i en fart. Men uanset om OL for deltagerne var en succes eller en fiasko, så har ingen af dem formentlig tænkt over, at det var fjernvarme, der sørgede for varme og varmt vand på værelserne i den Olympiske By og i resten af den Olympiske Park, hvor hovedparten af konkurrencerne blev afholdt. Og at fjernkøling bidrog til den nødvendige aircondition. Fjernvarme er måske nok en selvfølge og et velkendt fænomen for de danske atleter, mens forsyningsformen ikke er nær så udbredt i London og resten af England. Men med det gigantiske OL-byggeri havde de engelske OL-værter chancen for at gå nye veje, der også handler om den langsigtede energiforsyning af det østlige London. Og så blev både kraftvarme, fjernvarme og fjernkøling bragt på banen. Begrundelsen er, at disse løsninger er grønnere og mere effektive end alternativerne, og så udgør de i fællesskab en grøn og fleksibel energiløsning, der holder lang tid efter, at den olympiske flamme er slukket. Dette går fint i tråd med, at netop det at gøre legene grønne og energieffektive var en central del af Londons ansøgning om at få lov at være værtsby. To produktionsanlæg Det 2,5 km 2 store OL-område har fået et kombineret fjernvarme- og fjernkølingssystem, som tilmed producerer elektricitet. Systemet er bygget op om to produktionsanlæg i henholdsvis Stratford City og Kings Yard inde i selve OL-parken. Anlæggene leverer både varme, varmt brugsvand og køling til de mange lejligheder og faciliteter, som deltagere og officials har haft Læs mere Energiforsyningen af OL-området er beskrevet i et dokument fra organisationen ICE (Institution of Civil Engineers). Se icevirtuallibrary.com/content/ article/ /ener Fjernvarmen nr. 9 september 2012

11 nyheder til rådighed. Der er gravet 16 kilometer fjernvarmeledninger og to kilometer fjernkølingsrør ned. Når eliteidrætsudøverne fra OL og senere også Paralympiske Lege, har forladt området, giver de plads til almindelige London-borgere, og derfor har energiplanlægningen været målrettet på at finde en både grøn og fleksibel løsning. Ved at vælge den kombinerede fjernvarme og fjernkøling med en væsentlig del kraftvarme sikrer man en kraftig CO 2 -reduktion i forhold til traditionelle fossile løsninger, som London ellers benytter i stor stil. Kraftvarmen kommer fra et eksisterende naturgasbaseret kraftvarmeværk. Det betyder, at der spares mere end tons CO 2 om året i forhold den udledning, der havde været, hvis forsyningen var sket uden disse kollektive løsninger. Energiplanlæggerne gør desuden opmærksom på de fremtidsperspektiver, der ligger OL-Parken forsynes via to kraftvarmeværker, kaldet Energy Centers. Dette ligger i selve OL-området. i at udskifte naturgassen med eksempelvis biogas eller andre grønne brændsler. Planerne om OL-byen er indarbejdet i energiplanlægningen for den østlige del af London, hvor hele fjernvarmesystemet skal forsyne omkring husstande med fjernvarme. Dette samlede fjernvarmesystem vil reducere CO 2 -udledningen med tons på årsbasis i forhold til en løsning uden kollektive systemer. I alt er der investeret omkring 90 millioner pund i fjernvarme og fjernkøling i byområdet. J Verdens største sportsbegivenhed ɟɟ ɟɟ ɟɟ ɟɟ OL i 2012 blev afholdt i London fra den 27. juli til den 12. august De Paralympiske Lege holdes samme sted i perioden 29. august til 9. september London er den eneste by i verden, der har været vært for tre Olympiske Lege. OL er verdens største sportsbegivenhed. Omkring atleter kæmpede om 305 medaljesæt, personer har arbejdet for legene, herunder frivillige, pressefolk har dækket konkurrencerne, og omkring 900 millioner mennesker fulgte åbningsceremonien på tv. Kilde: london2012.com Fjernvarmebranchens rådgivere Spørg Aon om dine forsikringsforhold Vi har gennem tiden erfaret, at der er et stort behov for forsikringsteknisk rådgivning indenfor energisektoren. Med specialviden indenfor varme- og kraftvarmebranchen tilbyder Aon al form for forsikringsmæssig assistance, fx Risikoanalyse Udarbejdelse af udbud Løbende forsikringsrådgivning Rådgivning i skadessituationer Årlig forsikringsgennemgang Pensionsrådgivning Vi står naturligvis til disposition ved eventuelle spørgsmål. Læs mere på Gunnar Jørgensen d m Niels K. Pedersen d m Jørn Skrøder Jensen d Martin Lambert d m Peter Dalsgaard d m Fjernvarmen nr. 9 september

12 nyheder Regionale fyraftensmøder om lokal energiplanlægning Dansk Fjernvarme inviterer til regionale gå-hjem-møder om strategisk energiplanlægning, der giver deltagerne en konkret indsigt i, hvordan varmeværket lokalt kan spille en aktiv rolle i energiplanlægningen. Tekst: Afdelingsleder Søren Schmidt Thomsen, Dansk Fjernvarme Den energipolitiske målsætning er, at Danmark skal reducere CO 2 udledningen med 40 procent i 2020, at el- og varmeforsyningerne skal være fossilfri i 2035, og at Danmark i 2050 er helt fri for anvendelse af fossile brændsler. Det er yderst klare og ambitiøse mål. Spørgsmålet, der følger lige i kølvandet på visionerne, er imidlertid lige så klart: Hvordan skal målet nås? En del af svaret er strategisk energiplanlægning, som vi kender det fra Varmeplan Danmark 2010, der nok er det bedst kendte eksempel på en strategisk energiplan. Til trods for navnet er der tale om en samlet energiplan, da fjernvarmens fremtid ikke formes isoleret set, men i sammenhæng med de øvrige energiformer og energiinfrastrukturer. På baggrund af et gennemarbejdet datagrundlag er der i Varmeplan Danmark 2010 opstillet forskellige scenarier for udviklingen af det samlede energisystem i Danmark frem mod Scenarierne viser, hvilke kombinationer af teknologier og energiformer, der bedst bidrager til at nå målene, men de viser ikke den geografiske fordeling af udviklingen. Dansk Fjernvarme har brugt Varmeplan Danmark 2010 til at sætte fjernvarmen på den politiske dagsorden og synliggøre fjernvarmens centrale placering i transformationen af det danske energisystem. Det har vist sig, at det solide faglige grundlag, kombineret med konkrete anvisninger effektivt har givet et godt grundlag for debat. Der mangler bare en kobling til, hvad der skal ske lokalt. Hvor i landet skal der være solvarme, biogas, geotermi, kraftvarmeproduktion osv.? Svaret på det spørgsmål er, at det skal det enkelte lokale varmeværk selv være med til at definere. Med kommunen som varmeplanmyndighed lægges der med energiforliget fra marts 2012 op til, at der gennemføres lokale strategiske energiplanlægningsprocesser. Møder om strategisk energiplanlægning Temamøderne om lokal energiplanlægning afholdes: 19. september, Region Nordjylland 2. oktober, Region Syddanmark 4. oktober, Region Sjælland 9. oktober, Region Midtjylland 13. november, Region Hovedstaden. Tilmelding sker via hvor der også kan hentes et program. Prisen er kr. pr. deltager inkl. middag. Her vil og skal det lokale fjernvarmeværk have en væsentlig rolle. For at hjælpe Dansk Fjernvarmes medlemmer og andre interesserede videre med arbejdet, arrangeres der i perioden fra september til november en række regionale fyraftensmøder om strategisk energiplanlægning. Målgruppen er alle, der har interesse i energiplanlægning i kommunerne: Varmeselskabernes bestyrelser, medarbejdere fra kommuner og varmeselskaber, politikere osv. På mødet bliver begreberne om strategisk energiplanlægning sat ind i en lokal kontekst. Der bliver brugt en del energi på at forklare, hvordan selve planlægningsprocessen bedst gribes an, hvilke data det er nødvendigt at have adgang til, og hvordan man kommer i gang med samarbejdet. For at finde frem til det, er der indlæg fra en blanding af erfarne ressourcepersoner fra varmeværker og regioner samt politisk ansvarlige i en række kommuner, der allerede er i gang med arbejdet. Kommunerne er valgt sådan, at de ligger i den region, mødet afholdes i. Målet med møderne er at give deltagerne en mere konkret og nær indsigt i, hvordan man lokalt kan spille en aktiv rolle i energiplanlægningen - uanset om man repræsenterer et varmeværk og dets forbrugere, er myndighed eller lokalpolitiker. Fællesnævneren er, at man ønsker at gøre en forskel for fremtidens energisystem, og vil skabe de lokale aktiviteter, der er nødvendige for, at vi alle når målet. J 12 Fjernvarmen nr. 9 september 2012

13 også her er der fjernvarme Husbåde i Hvide Sande Lystbådehavn TEKST: Flemming Linnebjerg Rasmussen foto: Feriepartner Hvide Sande Hvor er vi? Hvide Sande Hvem leverer varmen? Hvide Sande Fjernvarme Hvor meget varme bruger husbådene? Der er seks husbåde, der alle er tilknyttet Hvide Sande Husbådelaug. Husbådene har én fælles måler. Tilsammen bruger de omkring 100 MWh, svarende til 16,6 MWh om året for hver husbåd. Husbådene er ferieudlejningsboliger og derfor svinger forbruget alt efter hvor ofte husene er beboet. Hvordan fungerer varmesystemet? Hvide Sande Fjernvarmes ledning fører til et fælles teknikrum ved husbådene. Herfra går der frem- og returløbsledninger ud til bådene. Ledningerne er fleksible rør, der er monteret på undersiden af bådebroen. Rørene skal kunne give sig op imod 90 centimeter på grund af tidevand og generel bevægelse i vandet. Der er to sæt dobbeltrør og de har flere funktioner. I det ene rør løber fjernvarmen frem og spildevandet retur. I det andet rør løber fjernvarmen retur og brugsvandet frem. Dermed sørger fjernvarmens returvand for frostsikring af brugsvandet. Hvor længe har husbådene haft fjernvarme? Siden foråret 2004, da bådene var helt nye. Alle seks både er bygget i Hvide Sande og har fra starten haft fjernvarme. Fordelen ved fjernvarme? Først og fremmest prisen. Fjernvarmen kan til hver en tid konkurrere med el, som er det eneste realistiske alternativ. Der var først lagt op til, at husbådene skulle have elvarme, men en kontakt fra fjernvarmeværket fik bådebyggerne overbevist om fjernvarmens muligheder og så blev det fjernvarme. Største udfordring ved varme? Helt klart at etablere stikledningen og finde et fleksrør, der kunne løse opgaven. Bonus-information: Den 27. oktober 2011 omkring klokken gav en storm problemer ved husbådene. Stikledningerne har alarm og den gik på varmecentralen. I havnebassinet var vandet grønt og det viste, at fjernvarmevandet med det grønne sportstof var lækket. To af husbåde havde rykket sig fri og den ene havde rykket stikledningen delvist over. Forsyningen blev lukket af og skaden blev senere udbedret, da det igen blev stille vejr. Det er den eneste gang, der har været problemer med forsyningen. Da husbådene blev koblet til fjernvarmen, overså en af håndværkerne en lille krumning på bådebroen og han gik derfor baglæns ud over kanten og røg en tur i baljen. Kilde: Driftsleder Jørgen Bukholt, Hvide Sande Fjernvarme.

14 praksis Fjernvarmen gør På rekordtid er det lykkedes at omsætte ord til handling. Køge Fjernvarme er allerede gået i jorden, og over en årrække vil fjernvarmen forsyne en stadig større del af byen. Tekst: Kommunikationsmedarbejder Karen Dam Mortensen, VEKS Foto: Thomas Steen Sørensen/Colorrange Flere steder i Køge er forandringerne mod en grønnere energiforsyning allerede i fuld gang. Gaderne er brudt op, og i sensommervarmen knokler håndværkerne med at lægge de rør i jorden, der kommer til at danne spydspids for fjernvarmens indtog i købstaden syd for København. 1. spadestik til Køge Fjernvarme blev den 29. maj taget af borgmester Marie Stærke og formand for VEKS, Finn Aaberg. De første huller blev gravet i umiddelbar nærhed af VEKS nyerhvervede Køge Kraftvarmeværk præcis dér, hvor der inden for et år vil være opført en pumpestation. I sin tale lagde borgmester Marie Stærke særlig vægt på, at fjernvarmen bliver et af de vigtigste instrumenter til at efterleve kommunens ambitiøse klimaplan. Dog kunne nogle spørge, hvordan kommunen i tider med pres på de offentlige udgifter tør kaste sig ud i et anlægsprojekt til 650 millioner kroner? Hertil kunne man stille et modspørgsmål: Hvordan tør vi lade være? Fjernvarmeprojektet i Køge er desuden 100 procent brugerfinansieret. Finn Aaberg roste den hurtige beslutningsproces og pointerede, at det kun nytter, hvis der er handling bag ord. Eller med andre ord, ganske kort, her lå muligheden for at realisere den klima- og energipolitik, som alle er enige om er vejen frem, men som til tider kan være vanskelig at bringe fra de politiske skåltaler til realitet. 14 Fjernvarmen nr. 9 september 2012

15 praksis sit indtog i Køge Fjernvarmen nr. 9 september

16 praksis VEKS har af Køge Kommune fået til opgave at anlægge fjernvarmesystemet i Køge. Det arbejde er i fuld gang og vil foregå frem mod Derefter vil der fortsat blive sluttet nye kunder til nettet. Tredjesidste købstad uden fjernvarme Før spaden kunne sættes i jorden, måtte vejen banes af en række resultatorienterede aktører. Foruden Køge lider kun to andre købstæder under ikke at have et fjernvarmesystem; Holbæk og Skælskør. Af mange årsager er fjernvarmen aldrig blevet introduceret i Køge, men nu er tiden moden. For et par år siden optrådte byen som en oplagt fjernvarmeby i Varmeplan Hovedstaden. Køge Kommune var ikke sen til at gribe idéen og satte fjernvarme på den politiske dagsorden dels som led i kommunens klimaplan, dels i erkendelse af at fjernvarme er en af fremtidens mest sikre energiforsyninger. Dokumentationen for den økonomiske og miljømæssige Glad borgmester rentabilitet i fjernvarmen viste sig tydeligt i både udbygningsplanen og projektforslaget. Ud over de store miljømæssige gevinster er der sund økonomi i projektet for både kunder og samfund. En af årsagerne til det høje tempo i processen er, at der fra starten har været en vilje og ikke mindst en samarbejdsvilje til stede blandt de involverede parter, fortæller direktør for VEKS, Lars Gullev. Parterne i projektet er ud over Køge Kommune VEKS, DONG Energy og Junckers Industries. Efter foranalyser og -projekter besluttede Køge Kommune at anmode VEKS om at iværksætte etableringen af fjernvarmen i Køge. Navnet på VEKS nye aktivitet er Køge Fjernvarme, som vil være ansvarlig for dels Køges borgmester, Marie Stærke (S), glæder sig over fjernvarmeprojektet - Ud over at forbrugerne sikres en lavere varmeregning, vil Køge Kommune få reduceret CO 2 -udledningen med op til ton om året. Det svarer til, hvad borgere udleder på et år. Samtidig vil fjernvarmeprojektet understøtte vores erhvervsaktiviteter på havnen og sikre et stort antal lokale arbejdspladser i anlægsperioden. Projektet kommer både miljøet, kunderne og samfundet som helhed til gode. at etablere dels drive den fremtidige fjernvarmeforsyning i Køge. (Læs mere på Køge Kraftvarmeværk DONG Energy har i mange år ejet og drevet det lokale biomassefyrede kraftvarmeværk, som leverer el til elnettet og procesdamp til Junckers Industrier. Der er dog et stort overskud af varme, som med det nye fjernvarmeprojekt vil blive anvendt i Køge i stedet for som i dag at blive ledt direkte ud i Køge Bugt. Men DONG Energy har det seneste halvandet år villet afhænde en række decentrale værker; deriblandt Køge Kraftvarmeværk. Derfor opstod der pludselig en usikkerhed om hele etableringen af det nye fjernvarmesystem i Køge. For hvor skulle varmen komme fra? Her måtte VEKS så genoverveje sin rolle i Køgeprojektet og melde sig som potentiel køber, siger Lars Gullev, og fortsætter: Vi var godt klar over, at der ikke ville være en lang kø af købere til Køge Kraftvarmeværk og endte hurtigt i realitetsforhandlinger med DONG. Summa summarum endte forhandlinger og en række offentlige godkendelser med, at man den 16 Fjernvarmen nr. 9 september 2012

17 praksis Alle involverede parter har brændt for at omsætte klima- og energipolitiske målsætninger til konkret handling. Og mere konkret kan det vel næppe blive: De første kunder i Køge kan allerede forsynes med fjernvarme fra foråret 2013, siger VEKS direktør Lars Gullev. 30. marts kunne sætte de formelle underskrifter på aftalen om, at VEKS ville overtage Køge Kraftvarmeværk den 1. maj Politisk handlekraft Sideløbende med VEKS køb af Køge Kraftvarmeværk har parterne været igennem en række effektive beslutningsprocesser. Køge Kommune handlede resolut ved dels at anmode om at indtræde i VEKS som ny interessent, dels bad kommunen som nævnt VEKS om at være aktør på etableringen af fjernvarmenettet i byen. Den politiske handlekraft i VEKS bestod ikke mindst i en nødvendig vedtægtsændring. De nye vedtægter skulle gøre det muligt at: ɟɟ optage Køge Kommune som ny interessent ɟɟ VEKS efter anmodning kunne etablere distributionsanlæg ɟɟ VEKS købte DONGs kraftvarmeværk i byen. Vi blev hurtigt klar over, at den videre drift af kraftvarmeværket jo var et grundvilkår, for at fjernvarmeprojektet kunne blive til noget, og så måtte vi handle hurtigt på de indre linjer, forklarer Lars Gullev. DONG og VEKS arbejdede på procedurer og formalier ved overtagelsen af Køge Kraftvarmeværk, hvilket undervejs har involveret en række offentlige instanser og myndigheder. Junckers Industrier samarbejdede med VEKS om en aftale om levering af procesdamp til Junckers de næste 15 år; aftalen faldt på plads den 26. april De effektive beslutningsprocesser og den politiske handlekraft er årsagen til, at det på mindre end tre år er lykkedes at komme fra en kan nogen synes luftig vision til den virkelighed, at vi allerede i maj i år kunne sætte spaden i jorden, konkluderer Lars Gullev. Frivillighedens vej Tilslutningen til fjernvarme i Køge er gratis. Lars Gullev understreger, at alt kører ad frivillighedens vej i fjernvarmeprojektet i Køge. De potentielle kunder får dog et tilbud, som er svært at afslå, da prisen er lavere end ved naturgas. Tariffen (som er godkendt af Energitilsynet) er nemlig skruet sammen under andre forudsætninger end sædvanligvis inden for fjernvarmebranchen. Indeholdt i tilbuddet om fjernvarme er en prisgaranti, hvor kunderne hos Køge Fjernvarme er garanteret en 10 % lavere varmeregning i forhold til naturgasforsyning. I øvrigt er der ingen anlægsomkostninger forbundet med at skifte fra naturgas til fjernvarme, da Køge Fjernvarme står for både anlæg og etablering af det samlede fjernvarmesystem til og med varmeveksleren. I Køge er det i første omgang større boligblokke, kommunale bygninger og virksomheder kunder større end 300 m 2 som tilbydes billig og CO 2 -neutral fjernvarme. Den aktuelle status er, at Køge Fjernvarme har modtaget underskrevne hensigtserklæringer fra kunder med et årligt varmeforbrug svarende til knap 250 TJ. Alle involverede parter har brændt for at omsætte klima- og energipolitiske målsætninger til konkret handling. Og mere konkret kan det vel næppe blive: De første kunder i Køge kan allerede forsynes med fjernvarme fra foråret 2013, siger Lars Gullev. J Læs mere Fjernvarmeprojektet i Køge har sin egen hjemmeside: Se også Fjernvarmen nr. 9 september

18 praksis Marstal gemmer solen til de kolde dage Det tog tre måneder at fylde det store sæsonlager ved Marstal. Bassinet er i dag dækket af tre lag isolering og en kraftig isoleringsdug. 18 Fjernvarmen nr. 9 september 2012

19 praksis En gigantisk overdækket swimmingpool sørger for, at Marstal Fjernvarme kan lagre energien fra solens stråler fra sommer til vinter. Tekst: Flemming Linnebjerg Rasmussen Foto: Marstal Fjernvarme Hvis man ikke ved bedre, ligner det blot en mindre forhøjning i landskabet med en kæmpestor lys dug spændt ud over sig. Går man en tur oppe på dugen, føles det som en enorm vandseng. Underlaget indretter sig skvulpende efter skoene i bløde, eftergivende bevægelser. Og faktisk er sammenligningen med en vandseng ikke grebet helt ud af den blå luft. For under skosålerne, dugen og tre lag isolering befinder der sig vand. Hele m 3 vand, faktisk. Det spøjse bygningsværk er nemlig et sæsonlager, der kan gemme solens varme stråler til mørke og kolde tider. Lageret ligger ved Marstal på Ærø og gør Marstal Fjernvarme i stand til at lade solvarme fylde meget mere i den samlede årsproduktion, netop fordi energien kan gemmes. Solen vil fremover komme til at dække omkring 55 procent af værkets årlige behov mod cirka 30 procent i dag. Udnyttelsen af solens stråler over Marstal startede ellers ganske beskedent med 75 m 2 solfangere på taget af den lokale svømmehal. Det har med årene udviklet sig til et projekt i en helt anden skala. I mange år har varmeværket på øen i det sydfynske øhav tiltrukket besøgende fra hele verden, der er kommet for at studere det, der længe var verdens største solvarmeanlæg. Strømmen af gæster vil næppe aftage med de nye tilføjelser. Ikke alene er solvarmeanlægget næsten fordoblet i størrelse fra m 2 til m 2 hvilket i sig selv en forandring, der er til at få øje på der er også kommet en fliskedel, et ORCanlæg og en stor varmepumpe til. Ikke bare et hul i jorden Selvom et lager som det, der gemmer sig under den udspændte kæmpedug, i sin grundtanke er utrolig enkel et kæmpe hul i jorden med vand i så er byggeriet langt fra lige ud ad landevejen. Et hul i jorden er nemlig ikke bare et hul i jorden, når proportionerne er så store. Det er et projekt, der har fyldt meget, mens forberedelserne og byggeriet har stået på. Alene myndighedsbehandlingen kræver en ekstra indsats, fordi den er anderledes end det, vi plejer at have med at gøre. Det skyldes, at vi skal grave dybt, og så kommer der forskellige regler i spil, der normalt ikke har betydning for os, fortæller Marstal Fjernvarmes direktør, Leo Holm. Også selve udgravningen af det store hul i jorden havde sine udfordring er. Hvor skaffer man eksempelvis m 3 vand fra? Det vender vi tilbage til. Nye veje, nye muligheder Marstal Fjernvarme er flere gange gået forrest, blandt andet ved at være det første værk til at udnytte solvarme i stor skala. En model, der har vundet indpas hos varmeværker landet over, der i disse år bygger store anlæg. Med det nye sæsonlager træder Marstal Fjernvarme igen nye stier, da det er det første af sin slags i den skala. Men erfaring med sæsonlagring har Marstal Fjernvarme faktisk allerede. Hele to andre lagertyper har været forsøgt med skiftende held. Et mindre vandlager med en anden type låg og tildækningsløsning samt et lager, hvor hullet i jorden var fyldt op med sand i stedet for vand. Ingen af delene var den rigtige løsning. Det nye lager giver imidlertid værket mulighed for at træde et kæmpe skridt fremad og blive så godt som fri for den dyre og besværlige bioolie, der i dag dækker 70 procent af årsbehovet. Fremover kommer energimikset til at bestå af 55 procent solvarme, 40 procent laves på en ny fliskedel, mens en varmepumpe og bioolie klarer det sidste. Fjernvarmen nr. 9 september

20 praksis Gravemaskinerne var på hårdt arbejde med at komme 16 meter ned i jorden, da Marstal Fjernvarmes sæsonlager skulle bygges. Grundige forberedelser Sæsonlageret er nøglen til, at solvarmen kan komme til at fylde langt mere. Til gengæld har det været en nøgle, det ikke har været helt uden udfordringer at få til at passe. Første skridt i processen var at regne sig frem til, hvor stort sæsonlageret skulle være. Næste skridt var at finde den bedste placering. Det vil sige så tæt på solvarmeanlægget som muligt for at undgå varmetab. Det kræver grundige undersøgelser at finde ud af, om jorden overhovedet er egnet til et sæsonlager. Vi har brugt en million kroner på geotekniske undersøgelser. De har handlet om at finde ud af, hvordan undergrunden så ud, og hvordan grundvandet var, forklarer Leo Holm. Lageret går omkring 16 meter ned i jorden og derfor er det nødvendigt at sænke grundvandsspejlet. Det giver en risiko for, at der kan opstå revner i nærliggende bygninger, fordi grundvandsårerne kan tørre ud et stykke væk. Marstal Fjernvarme har derfor fotograferet samtlige huse i området for at kunne dokumentere, om der opstod skader som et resultat af udgravningen. Det gjorde der heldigvis ikke. Men det er vigtigt at sikre sig, at risikoen bliver omfattet af den entrepriseforsikring, man laver på projektet. Det er helt normalt, at man kan Sæsonlageret måler 120x150 meter og er dermed lidt større end en fodboldbane. På det dybeste sted er der 16 meter ned. Solvarmen ledes til sæsonlageret via rørene, som også kan trække varme ud af lageret i vintersæsonen. 20 Fjernvarmen nr. 9 september 2012

Nyt stort fjernvarmesystem i Køge

Nyt stort fjernvarmesystem i Køge Nyt stort fjernvarmesystem i Køge TRANSFORM konference den 21. november 2012 Lars Gullev Direktør, VEKS Fjernvarme i Hovedstaden VEKS Interessentskab Interessentskab mellem mellem 12 12 kommuner kommuner

Læs mere

Fjernvarme til lavenergihuse

Fjernvarme til lavenergihuse Fjernvarme til lavenergihuse Denne pjece er udgivet af: Dansk Fjernvarme Merkurvej 7 6000 Kolding Tlf. 76 30 80 00 mail@danskfjernvarme.dk www.danskfjernvarme.dk Dansk Fjernvarme er en interesseorganisation,

Læs mere

Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014

Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014 Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014 PROGRAM Velkomst Jørgen Niemann Jensen, Randers Kommune Program Jørgen Røhr Jensen, NIRAS Den globale udfordring Torben Chrintz, NIRAS Klimaplan for Randers Kommune

Læs mere

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG Energipolitik på fjernvarmeområdet -Det hele hænger sammen -Det hele hænger sammen Dansk Fjernvarmes Hvidbog 2010 UDGIVER:

Læs mere

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? AKTUEL ENERGIPOLITIK FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Mortensen direktør Dansk Fjernvarme kmo@danskfjernvarme.dk 9.. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner Nyt Energi-,

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

FÆLLES VARMELØSNING FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG FÆLLES VARMELØSNING 2014/05/07

FÆLLES VARMELØSNING FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG FÆLLES VARMELØSNING 2014/05/07 FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG DAGSORDEN Området Varmeforbrug i dag Udbygningstakt for fjernvarme Om fjernvarme Jeres indflydelse på projektet OMRÅDET VARMEBEHOV I DAG Varmebehov MWh 1.243 bygninger Samlet

Læs mere

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen Biogas i fremtidens varmeforsyning Direktør Kim Mortensen Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder Udenfor

Læs mere

FAQ om biomasseværket

FAQ om biomasseværket FAQ om biomasseværket SKANDERBORG HØRNING FJERNVARME Kraftvarmepligten? Skanderborg Byråd har i 2005 med samtykke fra Energistyrelsen godkendt Skanderborg Fjernvarmes flisprojekt. Projektet indeholder

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark x Hvem er vi? indkøber varme hos DONG/Studstrupværket Forbrændingsanlægget i Lisbjerg RenoSyd i Skanderborg Skanderborg Fjernvarme Overskudsvarme leverer varme

Læs mere

Effektiv varmeplanlægning

Effektiv varmeplanlægning VARMETIPS nyhedsbrev til ENERGISEKTOREN #2 OKTOBER 2013 TEMA FREMTIDENS FJERNVARME- FORRETNING Effektiv varmeplanlægning Ifølge Varmeforsyningsloven skal kommunerne arbejde med varmeplanlægning som en

Læs mere

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Væsentligste kilder (September 2010) Konklusion - 1 Medvind til varmepumper i Danmark Op til 500.00 individuelle

Læs mere

Årsberetning og indkaldelse til ordinær generalforsamling

Årsberetning og indkaldelse til ordinær generalforsamling BRAMMING FJERNVARME August 2013 Årsberetning og indkaldelse til ordinær generalforsamling Der indkaldes herved til ordinær generalforsamling i BRAMMING GYMNASTIK- & IDRÆTSEFTERSKOLE Gabelsvej 12 Tirsdag,

Læs mere

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER Kate Wieck-Hansen OVERSIGT Politiske udfordringer Afgifter og tilskud Anlægstyper med biomasse Tekniske udfordringer Miljøkrav VE teknologier Samaarbejde

Læs mere

Fremtiden for el-og gassystemet

Fremtiden for el-og gassystemet Fremtiden for el-og gassystemet Decentral kraftvarme -ERFA 20. maj 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk Energinet.dk Vi forbinder energi og mennesker 2 Energinet.dk

Læs mere

Skørping Varmeværk a.m.b.a. Skørping Nord 11 9520 Skørping Tlf. 9839 1437. Skørping Varmeværk a.m.b.a. Skørping Nord 11 9520 Skørping Tlf.

Skørping Varmeværk a.m.b.a. Skørping Nord 11 9520 Skørping Tlf. 9839 1437. Skørping Varmeværk a.m.b.a. Skørping Nord 11 9520 Skørping Tlf. Tak til alle annoncører i denne brochure mail@skoerpingvarmevaerk.dk www.skoerpingvarmevaerk.dk mail@skoerpingvarmevaerk.dk www.skoerpingvarmevaerk.dk Kom indenfor i dit varmeværk blev etableret i 1961.

Læs mere

Udnyt solens naturlige varme. Det er sund fornuft!

Udnyt solens naturlige varme. Det er sund fornuft! Udnyt solens naturlige varme. Det er sund fornuft! www.sonnenkraft.dk Derfor er solvarme genialt forever clever Der er masser af god energi i solen Solenergi og energireserver sat i forhold til jordens

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

Notat vedrørende Faxe Kommunes foretræde for Folketingets Klima-, energi- og bygningsudvalg den 19. januar 2012

Notat vedrørende Faxe Kommunes foretræde for Folketingets Klima-, energi- og bygningsudvalg den 19. januar 2012 Postadresse: Borgmester Frederiksgade 9, 4690 Haslev Folketingets Klima-, Energi- og Bygningsudvalg Christiansborg 1240 København K Mail: Jan.Rasmussen@ft.dk og Signe.Bruunsgaard@ft.dk Notat vedrørende

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Fjernvarmen er tæt på dig

Fjernvarmen er tæt på dig Fjernvarmen er tæt på dig Vordingborg Forsynings fjernvarmeanlæg kan snart levere miljørigtig fjernvarme til husejere i Kastrup og Neder Vindinge. fjernvarme for fremtiden 2 Vordingborg Kommune er klimakommune

Læs mere

Beretning for 2007/2008 Løgstrup Varmeværk

Beretning for 2007/2008 Løgstrup Varmeværk Beretning for 2007/2008 Løgstrup Varmeværk Gas- og varmeprisen Sidste år kunne vi oplyse at det nok kun ville være et spørgsmål om tid, inden olieprisen gik op over 100 dollar. Nu kan vi konstatere, at

Læs mere

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne vil give grøn varme til borgerne v/jan B. Willumsen, afdelingschef Hvem er vi Hvad har vi nået hvad kan vi Målsætninger Hvad er planen Udfordringer, samspil, samarbejde hvem er vi? En offentlig virksomhed

Læs mere

Jeg vil gerne på bestyrelsens vegne byde velkommen til den 19. ordinære generalforsamling for Sydlangeland Fjernvarme.

Jeg vil gerne på bestyrelsens vegne byde velkommen til den 19. ordinære generalforsamling for Sydlangeland Fjernvarme. Ledelsesberetning 2011/2012 for Sydlangeland Fjernvarme. Velkommen. Jeg vil gerne på bestyrelsens vegne byde velkommen til den 19. ordinære generalforsamling for Sydlangeland Fjernvarme. Første punkt på

Læs mere

SOLEN HAR MEGET AT GI

SOLEN HAR MEGET AT GI SOLEN HAR MEGET AT GI MARSTAL FJERNVARME A.M.B.A. HISTORIEN OM ET FORSØG, DER BLEV EN FAST FORSYNINGSKILDE PÅ UDKIG EFTER MILJØVENLIG VARME Det var et sammenfald af flere omstændigheder, som tændte idéen

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

Hvem er han? Leo Holm Maskinmester Har siden 1988, arbejdet med fjernvarme og alternative energikilder

Hvem er han? Leo Holm Maskinmester Har siden 1988, arbejdet med fjernvarme og alternative energikilder Hvem er han? Leo Holm Maskinmester Har siden 1988, arbejdet med fjernvarme og alternative energikilder Marstal Fjernvarme Opstart 1962 A.m.b.a. selskab 1.420 forbrugere Ca. 32 km hovedledning Normaltårsproduktion

Læs mere

Næstved Varmeværk A.m.b.a.

Næstved Varmeværk A.m.b.a. 1 2 Formand Lindy Nymark Christensen 3 Vision Næstved Varmeværk vil være Næstved bys fortrukne leverandør af varme. 4 Bestyrelsens motto Åbenhed Demokrati Billig og miljøvenlig fjernvarme 5 Varmeværkets

Læs mere

Nu bliver varmen dyrere

Nu bliver varmen dyrere Nu bliver varmen dyrere Det er i denne tid, at det for alvor begynder at blive koldt. Men det kan blive en dyr fornøjelse for de danske husstande at holde varmen. Energipriserne går hele tiden opad. Af

Læs mere

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro 12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010 (det talte ord gælder) 7. oktober 2010 Intro Tak! De sidste par uger har været noget hektiske. Som I ved barslede Klimakommissionen

Læs mere

Smart energi - Smart varme

Smart energi - Smart varme Smart energi - Smart varme Fossil frie Thy 22. august 2012 Kim Behnke Energinet.dk Sektionschef Miljø, Forskning og Smart Grid Dansk klima- og energipolitik med ambitioner 40 % mindre CO 2 udledning i

Læs mere

Ordinær generalforsamling 25. september 2012. Bestyrelsens beretning for varmeåret 2011/12

Ordinær generalforsamling 25. september 2012. Bestyrelsens beretning for varmeåret 2011/12 Ordinær generalforsamling 25. september 2012 Bestyrelsens beretning for varmeåret 2011/12 www.naestved-varme.dk e-mail: info@naestved-varme.dk 1 Medlem af Danske Fjernvarme Valg til bestyrelsen. Varmeåret

Læs mere

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Ambitiøs dansk klima- og energipolitik Bred politisk opbakning i Folketinget om at

Læs mere

Velkommen til generalforsamling i Vejle Fjernvarme!

Velkommen til generalforsamling i Vejle Fjernvarme! Velkommen til generalforsamling i Vejle Fjernvarme! 1 2 I det forløbne regnskabsår har vi købt 185.128 MWh hos vore varmeleverandører, fordelt med: ca. 0,9 % fra Vejle Spildevands rensningsanlæg og resten,

Læs mere

Det fleksible gasfyrede kraftvarmeværk. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme. Temadag mandag den 24. november 2014.

Det fleksible gasfyrede kraftvarmeværk. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme. Temadag mandag den 24. november 2014. Det fleksible gasfyrede kraftvarmeværk. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme. Temadag mandag den 24. november 2014. Vilkårene for de danske naturgasfyrede kraftvarmeværker: Forbrugerne efterspørger:

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Hejrevangens Boligselskab

Hejrevangens Boligselskab Hejrevangens Boligselskab Projektforslag vedr. ændring af blokvarmecentral 28-07-2009 HENRIK LARSEN RÅDGIVENDE INGENIØRFIRMA A/S GODTHÅBSVÆNGET 4 2000 FREDERIKSBERG Telefon 38104204 Telefax 38114204 Projektforslag

Læs mere

Invitation I SOLENS TEGN. Medlemsmøde. Dronninglund, 26. maj 2011. DBDH - part of the solution. www.dbdh.dk

Invitation I SOLENS TEGN. Medlemsmøde. Dronninglund, 26. maj 2011. DBDH - part of the solution. www.dbdh.dk Invitation Medlemsmøde I SOLENS TEGN Dronninglund, 26. maj 2011 DBDH inviterer hermed medlemmer, kommende nye medlemmer og samarbejdspartnere til sommermedlemsmøde den 26. maj 2011 kl. 12.00. Denne gang

Læs mere

1. Introduktion Roskilde Kommune

1. Introduktion Roskilde Kommune Case.Dok.6.6 Prefeasibility undersøgelse Undersøgelse af mulighed for fjernvarme i naturgasområder Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand & Tyge Kjær ENSPAC, Roskilde Universitet Den 8. august 2014. 1. Introduktion

Læs mere

PÅ CHRISTIANSBORG ENERGIPOLITISK KONFERENCE 26. MARTS 2015

PÅ CHRISTIANSBORG ENERGIPOLITISK KONFERENCE 26. MARTS 2015 ENERGIPOLITISK KONFERENCE PÅ CHRISTIANSBORG 26. MARTS 2015 Fjernvarmeindustrien (DBDH & FIF Marketing) inviterer til energipolitisk fjernvarmedag i Fællessalen på Christiansborg den 26. marts kl. 13.30-17.30

Læs mere

Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse. Søren Schmidt Thomsen

Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse. Søren Schmidt Thomsen Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse Søren Schmidt Thomsen Disposition Kort præsentation Udgangspunktet Lidt historik Dansk energipolitik EU energipolitik Hvad sker der så fremadrettet? Dansk

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland?

Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland? Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland? Dansk Fjernvarmes regional møde i Sæby den 12. marts 2015, oplæg ved Thomas Jensen, energiplanlægger Hjørring Kommune, projektleder for Et Energisk

Læs mere

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

Idékatalog for vedvarende energi

Idékatalog for vedvarende energi Idékatalog for vedvarende energi Et samlet overblik Vi skal alle sammen være med til at opnå regeringens mål om at al rumopvarmning skal være fossilfri i 2035. For større etageboligområder findes der

Læs mere

Projektforslag om tilslutningspligt og pligt til at forblive tilsluttet til Værum-Ørum Kraftvarmeværk a.m.b.a

Projektforslag om tilslutningspligt og pligt til at forblive tilsluttet til Værum-Ørum Kraftvarmeværk a.m.b.a Projektforslag om tilslutningspligt og pligt til at forblive tilsluttet til Værum-Ørum Kraftvarmeværk a.m.b.a Randers Kommune har udarbejdet følgende projektforslag om tilslutningspligt til Værum-Ørum

Læs mere

Notat nr. 1049. Vedr.: Vedtægtsændring Input til møde med Hvidovre Kommune den 18. oktober 2011.

Notat nr. 1049. Vedr.: Vedtægtsændring Input til møde med Hvidovre Kommune den 18. oktober 2011. Notat nr. 1049 Dato: 17. oktober 2011 Jour. nr.: 000.5.1 Ref.: LG/sn Vedr.: Vedtægtsændring Input til møde med Hvidovre Kommune den 18. oktober 2011. Formål Notatet opsummerer, hvorfor - samt under hvilke

Læs mere

DECENTRAL KRAFTVARME KONKURRENCEEVNE, LØSNINGER OG ØKONOMI. Af chefkonsulent John Tang

DECENTRAL KRAFTVARME KONKURRENCEEVNE, LØSNINGER OG ØKONOMI. Af chefkonsulent John Tang DECENTRAL KRAFTVARME KONKURRENCEEVNE, LØSNINGER OG ØKONOMI Af chefkonsulent John Tang Fjernvarmens konkurrenceevne 137 værker 27,5 % af forbrugerne Fjernvarmens konkurrenceevne 196 værker 36 % af forbrugerne

Læs mere

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Fremtidens Integrerede Energisystem Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Dagsorden Kort om Energinet.dk Scenarie for et samfundsøkonomisk effektivt energisystem baseret på vedvarende

Læs mere

Udredning vedrørende store varmelagre og varmepumper

Udredning vedrørende store varmelagre og varmepumper : Afdelingsleder PlanEnergi pas@planenergi.dk PlanEnergi: 30 års erfaring med vedvarende energi biomasse biogas solvarme sæsonvarmelagring varmepumper fjernvarme energiplanlægning Formålet med opgaven

Læs mere

Oplæg til udbygning og effektivisering af Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk Amba.

Oplæg til udbygning og effektivisering af Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk Amba. Oplæg til udbygning og effektivisering af Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk Amba. Indhold Fremtidens central forsynede varmesystem må og skal vægte:... 3 Systemer for energitransport... 3 Dampfjernvarme...

Læs mere

Klimavarmeplan 2010. Klimavarmeplan 2010 er den strategiske plan for udviklingen af fjernvarmen i Aarhus frem mod 2030:

Klimavarmeplan 2010. Klimavarmeplan 2010 er den strategiske plan for udviklingen af fjernvarmen i Aarhus frem mod 2030: Klimavarmeplan 2010 Klimavarmeplan 2010 er den strategiske plan for udviklingen af fjernvarmen i Aarhus frem mod 2030: Byrådet i Aarhus ønsker at tilgodese: Forsyningssikkerhed Mindre CO 2 Energieffektivitet

Læs mere

Effektiv afkøling betaler sig

Effektiv afkøling betaler sig Effektiv afkøling betaler sig 2 Udnyt fjernvarmen Returvand skal være så koldt som muligt Så godt som alle hovedstadsområdets hjem er i dag forsynet med fjernvarme. Men det er desværre langt fra alle,

Læs mere

Energi. til dig og resten af Danmark

Energi. til dig og resten af Danmark Energi til dig og resten af Danmark Hos E.ON arbejder vi med energi på mange måder E.ON har en række aktiviteter rundt om i Danmark - og det handler alt sammen om energi. På Lolland forsyner vores vindmøllepark

Læs mere

Bedsted Fjernvarmes ordinære. Generalforsamling

Bedsted Fjernvarmes ordinære. Generalforsamling Bedsted Fjernvarmes ordinære Generalforsamling Torsdag, den 25. september 2014 Bestyrelsens mundtlige årsberetning v/ formand Jesper Abel Skovsted 1 Beretning Indledning Indledningsvis kan bestyrelsen

Læs mere

Men jeg må hellere lige starte forfra fra begyndelsen. Og med et fokus der gælder alle kommunerne i Region Sjælland.

Men jeg må hellere lige starte forfra fra begyndelsen. Og med et fokus der gælder alle kommunerne i Region Sjælland. Kortet viser et overblik over varmeforbrug og varmekilder på Sydhavsøerne. Kendetegnet ved fjernvarme i stort set alle byer, olie (og andet der kan brænde) i landsbyer og enkeltstående huse. Elopvarmning

Læs mere

Den 24. november 2014, Krudthuset kl. 19.00.

Den 24. november 2014, Krudthuset kl. 19.00. Den 24. november 2014, Krudthuset kl. 19.00. Program: Velkomst v. Borgerforeningen i Fandrup. Gennemgang af projektet v. Leo Munk og Børge Sørensen Plan & Grøn Energi. Farsø Varmeværk v. Formand Søren

Læs mere

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund Klar til nye udfordringer Fossilfrit DK Udfordringen Fakta om naturgas Grøn gas Gassens

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

FJERNVARME. Hvad er det?

FJERNVARME. Hvad er det? 1 FJERNVARME Hvad er det? 2 Fjernvarmens tre led Fjernvarmekunde Ledningsnet Produktionsanlæg 3 Fjernvarme er nem varme derhjemme Radiator Varmvandsbeholder Varmeveksler Vand fra vandværket FJERNVARME

Læs mere

Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2009

Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2009 Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2009 Af Teknisk Konsulent John Tang Konklusion Fjernvarmen har i 2009 mistet en smule terræn i konkurrenceforholdet til opvarmning af enfamiliehuse med olie eller naturgas,

Læs mere

Projektsammendrag Nordby/Mårup Samsø Danmark

Projektsammendrag Nordby/Mårup Samsø Danmark Beskrivelse Sol og flis i Varmeværk med solfangere og flisfyr. Fjernvarmeværket i får varmen fra 2.500 m2 solfangere og en 900 kw kedel, der fyres med træflis. Ideen til værket kom i 1998. En gruppe borgere

Læs mere

Rørholt se. Anlægget 5 6 km syd for Dronninglund se

Rørholt se. Anlægget 5 6 km syd for Dronninglund se Rørholt se Biogasanlæg yder 8-900 kw gas som løbende omsættes i en gasmotor til 320-360 kw strøm og varme fra motor bortventileres. 5 møller som samlet kan yde 4 mw el ved maks produktion. Anlægget 5 6

Læs mere

Ordinær Generalforsamling Hadsten Varmeværk A.m.b.A. den 26. marts 2014.

Ordinær Generalforsamling Hadsten Varmeværk A.m.b.A. den 26. marts 2014. - 1 - Ordinær Generalforsamling Hadsten Varmeværk A.m.b.A. den 26. marts 2014. Bestyrelsens beretning Indledning 2013 har været stille år for Hadsten Varmeværk uden de store udfordringer, dog med en meget

Læs mere

Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2011

Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2011 Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2011 Af Teknisk Konsulent John Tang Konklusion Fjernvarmeprisen er for et standardhus på 130 m 2 og et varmeforbrug på 18,1 MWh/år steget gennemsnitligt med 2,1 %. Fjernvarmeprisen

Læs mere

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Varmeplan Hovedstaden - Klima mål, miljø og VE Varme-seminar I Dansk Design center 9. juni 2008 Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Henrik Lund Professor i energiplanlægning

Læs mere

CASE - Energirenovering af bygninger og fremtidens lavtemperaturfjernvarme

CASE - Energirenovering af bygninger og fremtidens lavtemperaturfjernvarme CASE - Energirenovering af bygninger og fremtidens lavtemperaturfjernvarme Theodor Møller Moos Seniorprojekt- og markedsleder, fjernvarme 1 Energirenovering af bygninger og fremtidens lavtemperaturfjernvarme

Læs mere

Beretning til generalforsamlingen i Lemvig Varmeværk 15. september 2014.

Beretning til generalforsamlingen i Lemvig Varmeværk 15. september 2014. Beretning til generalforsamlingen i Lemvig Varmeværk 15. september 2014. Emnerne: Det forløbne år Forsyningsområde og dækningsgrad Driftsøkonomi og brændselsomkostninger Varmepris og takstpolitik Drift

Læs mere

når god energi er inde i varmen

når god energi er inde i varmen når god energi er inde i varmen DANMARKS STØRSTE MILJØBEVÆGELSE Fjern varme? Miljøet står højt på dagsordenen i disse år. I Danmark er der flere vindmøller på markerne og solfangere på ta- For miljøets

Læs mere

Notat: Strategisk Energiplan Høringsbehandling

Notat: Strategisk Energiplan Høringsbehandling Notat: Strategisk Energiplan Høringsbehandling Plan og Udvikling Sagsnr. 266462 Brevid. 2130434 Ref. SMAG Dir. tlf. 4633 3179 sorenmag@roskilde.dk 26 august 2015 I dette notat sammenfattes bemærkninger

Læs mere

Power-to-gas i dansk energiforsyning

Power-to-gas i dansk energiforsyning Power-to-gas i dansk energiforsyning Årets gaskonference 2014, 14. november 2014 Søren Dupont Kristensen Direktør, Systemudvikling og Elmarked sdk@energinet.dk 1 Agenda 1. Energinet.dks strategi og den

Læs mere

FJERNVARMENS UDFORDRINGER OG MULIGHEDER I ET ELEKTRIFICERET ENERGISYSTEM ANALYSECHEF JESPER KOCH, GRØN ENERGI

FJERNVARMENS UDFORDRINGER OG MULIGHEDER I ET ELEKTRIFICERET ENERGISYSTEM ANALYSECHEF JESPER KOCH, GRØN ENERGI FJERNVARMENS UDFORDRINGER OG MULIGHEDER I ET ELEKTRIFICERET ENERGISYSTEM ANALYSECHEF JESPER KOCH, GRØN ENERGI Fjernvarmen i 2050 Hvorfra Hvordan Hvorledes? Fjernvarmen i gang med en kolossal omstilling

Læs mere

Gl. Asminderød Skole. Projektforslag vedr. kollektiv varmeforsyning af bebyggelsen.

Gl. Asminderød Skole. Projektforslag vedr. kollektiv varmeforsyning af bebyggelsen. Gl. Asminderød Skole. Projektforslag vedr. kollektiv varmeforsyning af bebyggelsen. Sagsnummer: 14/45939 Sagsansvarlig: DMA Beslutningstema: Der ønskes bemyndigelse til udsendelse af projektforslag for

Læs mere

VARMEVÆRKETS. skriftlige. beretning. for

VARMEVÆRKETS. skriftlige. beretning. for VARMEVÆRKETS skriftlige beretning for regnskabsåret 2014 Indholdsfortegnelse: Side Forbrugere ------------------------------------------------------------- 3 Regnskabet 2014 ------------------------------------------------------

Læs mere

Ny retfærdig tarif på fjernvarmen

Ny retfærdig tarif på fjernvarmen Ny retfærdig tarif på fjernvarmen Vil betyde Mindre varmeregning til kunderne Mindre varmetab i rørene Øget effektivitet i produktionen En lav returtemperatur giver en mindre varmeregning Billig fjernvarme

Læs mere

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse Bioøkonomien - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse ACO Academy, Büdelsdorf 21. oktober 2013 Christian Eriksen, ProjectZero Agenda Baggrund Sønderborg-områdets ProjectZero

Læs mere

2. Markedet for træpiller

2. Markedet for træpiller 2. Markedet for træpiller Kapitlet beskriver udviklingen i forbrug og priser på træpiller, samt potentialet for varmeforsyning med træpiller i Danmark. Potentialet for varmeforsyning med træpiller er beskrevet

Læs mere

Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2013

Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2013 Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2013 Af Teknisk Konsulent John Tang Konklusion Fjernvarmeprisen for et standardenfamiliehus på 130 m 2 og et varmeforbrug på 18,1 MWh/år er på næsten samme niveau i 2013

Læs mere

Fjernvarmeprisen 2014

Fjernvarmeprisen 2014 Fjernvarmeprisen 2014 23. september 2014 af Chefkonsulent John Tang, Dansk Fjernvarme Konklusion Fjernvarmeprisen for et standardenfamiliehus på 130 m 2 og et varmeforbrug på 18,1 MWh/år er på næsten samme

Læs mere

Formandens beretning til generalforsamlingen 27. august 2014

Formandens beretning til generalforsamlingen 27. august 2014 Formandens beretning til generalforsamlingen 27. august 2014 a) Velkomst På bestyrelsens vegne skal jeg hermed byde alle fremmødte velkomne til Aabybro Fjernvarmeværks årlige generalforsamling. En særlig

Læs mere

Invitation FJERNVARMEINDUSTRIENS ÅRSMØDE 2015. www.fjernvarmeindustrien.dk

Invitation FJERNVARMEINDUSTRIENS ÅRSMØDE 2015. www.fjernvarmeindustrien.dk Invitation FJERNVARMEINDUSTRIENS ÅRSMØDE 2015 I DEL: BESØG HOS VOJENS FJERNVARME II DEL: OPLÆG OG DEBAT: FOSSILFRIT DANMARK - KAN VI? VIL VI? VOJENS & GRAM, 10. SEPTEMBER 2015 Fjernvarmeindustrien (DBDH

Læs mere

Store forskelle i varmepriserne hvorfor?

Store forskelle i varmepriserne hvorfor? Store forskelle i varmepriserne hvorfor? Der er store prisforskelle på fjernvarme rundt om i landet. Energitilsynet analyserer her, hvordan brændselsvalg, beliggenhed i forhold kunderne, størrelse og ejerskab

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Thisted Varmeforsyning

Thisted Varmeforsyning - Termisk komfort til enhver tid Kort & godt om a.m.b.a. Ringvej 26 7700 Thisted Tlf. 97 92 66 66 Fax 96 17 71 66 www.thisted-varmeforsyning.dk post@thisted-varmeforsyning.dk CVR nr. 30 99 25 12 Stiftet:

Læs mere

Tværkommunalt fjernvarmesamarbejde

Tværkommunalt fjernvarmesamarbejde Tværkommunalt fjernvarmesamarbejde Hvilke roller og opgaver skal kommunernes energiselskaber have i udvikling af optimale rammer for fjernvarmen, og hvordan skal selskaberne samarbejde på tværs af kommuner?

Læs mere

Fjernvarme til Væggerløse, Væggerløse Stationsby, Hasselø, Stovby, Tjæreby, Idestrup & Sdr. Ørslev. Maj 2006 Nr. 5

Fjernvarme til Væggerløse, Væggerløse Stationsby, Hasselø, Stovby, Tjæreby, Idestrup & Sdr. Ørslev. Maj 2006 Nr. 5 Med 5. udgave af Sydvarmenyt fra Sydfalster Varmeværk ønsker vi denne gang at orientere om følgende punkter: 1. Billigere fjernvarme igen i år. 2. Varmeværket har en sund økonomi. 3. Din varmeregning er

Læs mere

Lavenergibyggeri. - en udfordring for fjernvarmen. Temamøde 30. november 2011. Per Kristensen Brædstrup Fjernvarme

Lavenergibyggeri. - en udfordring for fjernvarmen. Temamøde 30. november 2011. Per Kristensen Brædstrup Fjernvarme Lavenergibyggeri - en udfordring for fjernvarmen Temamøde 30. november 2011 Per Kristensen Brædstrup Fjernvarme Uddrag af Overordnede politikker Formål samt mål og midler for Brædstrup Fjernvarme Brædstrup

Læs mere

en lille historie om fjernvarme Nu skal vi hen på vores fjernvarmeværk og se, hvor varmen kommer fra.

en lille historie om fjernvarme Nu skal vi hen på vores fjernvarmeværk og se, hvor varmen kommer fra. en lille historie om fjernvarme Nu skal vi hen på vores fjernvarmeværk og se, hvor varmen kommer fra. t mere på Læs mege skolen.dk fjernvarme Lidt fakta om fjernvarme Ud af 2,4 mio. boliger bliver 1,7

Læs mere

Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning

Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 25. marts 2015 Udarbejdet af: John Tang Kontrolleret af: Jesper Koch og Nina

Læs mere

Møller&Ko. Teknisk Vurdering

Møller&Ko. Teknisk Vurdering Møller&Ko Teknisk Vurdering ENERGIPLANLÆGNI NG Til: Tønder Kommune Dato: 24. februar 2013 Vedr.: Ny biomassekedel, Rejsby Kraftvarmeværk A.m.b.a. Udarbejdet af : Jesper Møller Larsen (JML) 1. Indledning

Læs mere

Stillings- og personprofil. Direktør. Næstved Varmeværk A.m.b.A. Marts 2010

Stillings- og personprofil. Direktør. Næstved Varmeværk A.m.b.A. Marts 2010 Stillings- og personprofil Direktør Næstved Varmeværk A.m.b.A. Marts 2010 Opdragsgiver Bestyrelsen, Næstved Varmeværk A.m.b.A. Adresse Åderupvej 22-24 4700 Næstved Telefon: 55725665 www.naestved-varme.dk

Læs mere

Projektsammendrag Ærøskøbing Fjernvarme Ærø Danmark

Projektsammendrag Ærøskøbing Fjernvarme Ærø Danmark skøbing Fjernvarme Beskrivelse skøbing Fjernvarmes produktionsanlæg består af en halmkedel på 1.600 kw, samt et solfangeranlæg på ca. 4.900 m 2 leveret af ARCON Solvarme. Ved etableringen af solvarmeanlægget

Læs mere

Dronninglund Fjernvarme

Dronninglund Fjernvarme Dronninglund Solfanger anlæg Solfanger anlæg ved Lunderbjerg, vest for Dronninglund Dronninglund Fjernvarme PlanEnergi og Niras Forhistorien Dronninglund Fjernvarme var i 1989 det første danske fjernvarmeværk,

Læs mere

Formandens orientering til repræsentantskabsmødet den 27. april 2012

Formandens orientering til repræsentantskabsmødet den 27. april 2012 20. april 2012 Sagsnr.: 2012030096 Formandens orientering til repræsentantskabsmødet den 27. april 2012 Aftale om dansk energipolitik 2012-2020 Så kom den endelig den nye aftale om dansk energipolitik.

Læs mere

1. Dansk energipolitik for træpiller

1. Dansk energipolitik for træpiller 1. Dansk energipolitik for træpiller En aktiv dansk energipolitik har gennem mere end 25 år medvirket til, at Danmark er blevet førende indenfor vedvarende energi. Deriblandt at skabe rammerne for en kraftig

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

Clorius Energistyring. Besparelser med optimal komfort

Clorius Energistyring. Besparelser med optimal komfort 99.50.20-A Clorius Energistyring Besparelser med optimal komfort En vejledning til hvordan du kan holde varmen og samtidig belaste miljøet og din økonomi mindst muligt! Gælder for 1-strengede anlæg. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Anvend solens energi til varmt vand og opvarmning

Anvend solens energi til varmt vand og opvarmning solvarme Anvend solens energi til varmt vand og opvarmning www.hstarm.dk Tag hul på en solskinshistorie Solvarme er en god idé. Solen giver os gratis og vedvarende energi. Faktisk skinner solen 1.800 timer

Læs mere

VARMEPLAN. Hovedstaden. Varmeplan Hovedstaden 3 nu afsluttet med velbesøgt seminar den 7. oktober 2014. Nyhedsbrev nr.

VARMEPLAN. Hovedstaden. Varmeplan Hovedstaden 3 nu afsluttet med velbesøgt seminar den 7. oktober 2014. Nyhedsbrev nr. Nyhedsbrev nr. 10 - oktober 2014 Varmeplan 3 nu afsluttet med velbesøgt seminar den 7. oktober 2014 Der var stor interesse for fjernvarmens fremtid i hovedstaden på projektets afslutningsseminar den 7.

Læs mere