Aftagerundersøgelse Ernærings- og sundhedsuddannelsen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Aftagerundersøgelse Ernærings- og sundhedsuddannelsen"

Transkript

1 Aftagerundersøgelse Ernærings- og sundhedsuddannelsen 2016

2 Kolofon Dato 31. marts 2017 Udarbejdet af Ditte Schlüntz, specialkonsulent Tom Nauerby, specialkonsulent Tine Broed, studentermedhjælper University College Sjælland Kvalitet Slagelsevej Sorø

3 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Opsummering af undersøgelsens resultater Kort om aftagerne i undersøgelsen Overordnet relevans af de nyuddannedes kompetencer Kompetencer - vigtighed og de nyuddannedes niveau De vigtigste kompetencer i dag og om 5 år Aftagernes praksis ved ansættelse af nyuddannede Aftagernes behov for efter- og videreuddannelse Bilag 1: Metode og datagrundlag /20

4 1. Indledning UCSJ vil skabe fremragende uddannelser og bidrage til regional udvikling. For at kunne indfri denne ambition kræver det, at UCSJ har indsigt i omverdenens behov og forventninger til dimittenderne. Det er derfor afgørende, at UCSJ har en god kontakt til de aftagere, der ansætter dimittenderne. Aftagerundersøgelsen er et ud af flere redskaber til at sikre denne kontakt. Aftagerundersøgelsen for ernærings- og sundhedsuddannelsen giver indblik i aftagernes vurderinger af de nyuddannede, og formålet med undersøgelsen er i den forlængelse at bidrage med at sikre høj kvalitet og relevans i ernærings- og sundhedsuddannelsen hos UCSJ. Samtidig medvirker aftagerundersøgelsen til at sikre og dokumentere, at UCSJ opfylder kriterierne for institutionsakkreditering og dermed fortsat lever op til at bibeholde status som positivt institutionsakkrediteret institution. De centrale temaer i aftagerundersøgelsen er: Overordnet relevans af dimittendernes kompetencer i forhold til de arbejdsopgaver, de varetager Dimittendernes uddannelsesspecifikke kompetencer set i forhold til vigtighed og niveau Dimittendernes øvrige kompetencer set i forhold til vigtighed og niveau De vigtigste kompetencer i dag og om 5 år Aftagernes praksis ved ansættelse af dimittender Aftagernes vurdering af behov for efter- og videreuddannelse. Resultaterne fra aftagerundersøgelsen danner sammen med en række andre undersøgelsesresultater baggrund for iværksættelse af nye og justerende indsatser for uddannelsesforbedring på ernærings- og sundhedsuddannelsen. I nærværende rapport præsenteres de uddannelsesspecifikke analyseresultater af aftagerundersøgelsen. Ud over denne rapport er der udarbejdet en rapport for den tværgående aftagerundersøgelse. Den tværgående aftagerundersøgelses rapport kan findes på UCSJ s hjemmeside Aftagerundersøgelsen havde ikke været mulig uden hjælp fra UCSJ s aftagere. En stor tak til alle de aftagere, der medvirkede i udviklingen af undersøgelsen og alle de aftagere, der besvarede undersøgelsens spørgeskema. Datagrundlag for undersøgelsen Aftagerundersøgelsen er baseret på en internetbaseret spørgeskemaundersøgelse blandt aftagere, hvor en aftager i undersøgelsen er defineret som en person, der er den nærmeste leder for en eller flere nyuddannede, der er dimitteret fra UCSJ inden for de seneste to år. I 2016 er aftagerundersøgelsen for ernærings- og sundhedsuddannelsen gennemført i perioden november december Der indgår i alt 21 aftagere i undersøgelsen, som tilsammen er nærmeste ledere for 35 nyuddannede, der er dimitteret i perioden efterår/vinter 2014 efterår/vinter Det estimeres, at aftagerne har vurderet ca. 13 % af det samlede antal dimittender i denne periode. I denne rapport medtages både helt og delvist gennemførte besvarelser, hvorfor antallet af respondenter i de enkelte spørgsmål kan variere ud over de variationer, der skyldes at ved ikke - besvarelser er udeladt. I den udstrækning datagrundlaget har muliggjort det, er der foretaget uddybende analyser af relevante temaer i undersøgelsen med henblik på påvisning af statistisk signifikante forskelle mellem undergrupper dannet ud fra baggrundsvariable i undersøgelsen. I de tilfælde, hvor der er fundet sådanne forskelle, vil de være præsenteret i rapporten. Det metodiske grundlag for undersøgelsen gennemgås mere detaljeret i bilag 1. 4/20

5 2. Opsummering af undersøgelsens resultater Dette afsnit indeholder en kort opsummering af hovedresultaterne fra aftagerundersøgelsen. Relevansen af de nyuddannedes kompetencer Over halvdelen af aftagerne (57 %) vurderer, at de nyuddannedes kompetencer overordnet set lever op til arbejdspladsens behov i meget høj grad eller i høj grad. 24 % vurderer, at de nyuddannedes kompetencer i nogen grad lever op behovet og 19 % vurderer, at det i mindre grad gør sig gældende. Uddannelsesspecifikke kompetencers vigtighed og niveau Størstedelen af aftagerne vurderer, at 6 af de 9 udvalgte kompetencer fra studieordningen enten i meget høj grad eller i høj grad er vigtige for, at de nyuddannede kan løse deres arbejdsopgaver. Samtidig vurderer størstedelen af aftagerne, at de nyuddannedes niveau enten er højt eller middel inden for 8 af de 9 kompetencer fra studieordningen. Overordnet set er det på den baggrund vurderingen, at der er en forholdsvis god sammenhæng mellem vigtigheden af kompetencerne og de nyuddannedes niveau om end aftagerne generelt vurderer vigtigheden af kompetencerne lidt højere end niveauet. Øvrige kompetencers vigtighed og niveau Flertallet af aftagerne vurderer de 10 øvrige kompetencer, formuleret med afsæt i input fra uddannelses- og aftagerrepræsentanter på tværs af UCSJ s uddannelser, som enten i meget høj grad eller i høj grad vigtige for, at de nyuddannede kan løse deres arbejdsopgaver. Samtidig vurderer hovedparten af aftagerne, at de nyuddannedes niveau enten er højt eller middel inden for 8 af de 10 kompetencer. På den baggrund er det vurderingen, at der også her er en forholdsvis god sammenhæng mellem vigtigheden af kompetencerne og de nyuddannedes niveau, selvom aftagerne gennemgående vurderer vigtigheden af kompetencerne lidt højere end niveauet. De vigtigste kompetencer i dag og om fem år Aftagerne vurderer, at de vigtigste grundlæggende kompetencer for uddannede fra ernærings- og sundhedsuddannelsen i dag er praktiske handlekompetencer. Aftagerne skønner desuden, at også om fem år er der især et særligt behov for, at uddannede fra professionen har praktiske handlekompetencer, mens behovet for teoretiske og relationelle kompetencer vurderes mindre. Praksis ved ansættelse af nyuddannede 61 % af aftagerne vurderer, at der er behov for at iværksætte aktiviteter for at integrere nyuddannede fra ernærings- og sundhedsuddannelsen på deres arbejdsplads. Den hyppigst benyttede aktivitet ved ansættelse af nyuddannede er statussamtaler inden for de første tre måneder (74 %), efterfulgt af introdag/introforløb (63 %). Behov for efter- og videreuddannelse inden for sundhedsområdet 69 % af aftagerne i undersøgelsen vurderer, at deres medarbejdere har behov for efter- og videreuddannelse. Der peges her især på, at behovet ligger inden for sundhedsområdet (67 %) og lederog teamudviklingsområder (56 %). 5/20

6 3. Kort om aftagerne i undersøgelsen I aftagerundersøgelsen for ernærings- og sundhedsuddannelsen indgår der besvarelser fra i alt 21 aftagere, der primært er ansat på private, kommunale og regionale arbejdspladser. Aftagerne er nærmeste ledere for 35 nyuddannede fra ernærings- og sundhedsuddannelsen, der er dimitteret fra UCSJ i perioden efter/vinter 2014 efterår/vinter Figur 1: Hvor er du ansat? (n=21) 5% 5% 19% 38% 33% Statslig arbejdsplads Kommunal arbejdsplads Fag- eller interesseorganisation Regional arbejdsplads Privat arbejdsplads Andet Som det fremgår af figur 1, er størstedelen af aftagerne ansat på private arbejdspladser (38 %), efterfulgt af kommunale (33 %) og regionale arbejdspladser (19 %). De resterende 10 % er ligeligt fordelt imellem statslige arbejdspladser og andet. Aftagerne i undersøgelsen arbejder desuden primært inden for fødevareproducerende virksomheder, jf. figur 2. Figur 2: Inden for hvilket arbejdsområde er du ansat? (n=21) 5% 29% 19% 14% 33% Uddannelsesområdet (SOSU-skoler, folkeskoler mm.) Fødevareproducerende virksomhed Andet Sundhedsvæsenet Konsulentvirksomhed/selvstændig virksomhed Af figur 2 fremgår det, at 33 % af aftagerne er ansat inden for fødevareproducerende virksomheder, 19 % er ansat inden for sundhedsvæsenet, 14 % er ansat i konsulentvirksomheder-/selvstændige virksomheder og 5 % inden for uddannelsesområdet. De resterende 29 % er ansat på andre arbejdsområder. 6/20

7 4. Overordnet relevans af de nyuddannedes kompetencer Et af aftagerundersøgelsens væsentligste formål er at undersøge, i hvilken grad aftagerne vurderer, at de nyuddannedes kompetencer er relevante. Aftagerne er i spørgeskemaet blevet bedt om at vurdere, i hvilken grad de nyuddannedes kompetencer overordnet set lever op til arbejdspladsens behov. Figur 3: I hvilken grad lever den/de nyuddannedes kompetencer overordnet set op til arbejdspladsens behov? (n=21) 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% 19% 38% 24% 19% I meget høj grad I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Som det fremgår af figur 3, vurderer i alt 57 % af aftagerne, at de nyuddannedes kompetence i meget høj grad eller i høj grad lever op til arbejdspladsens behov. Derudover fremgår det, at 24 % vurderer, at de nyuddannedes kompetencer i nogen grad lever op behovet og at 19 % mener, at det i mindre grad gør sig gældende. 5. Kompetencer - vigtighed og de nyuddannedes niveau Et centralt tema i undersøgelsen knyttet til relevansen af de nyuddannedes kompetencer, er at undersøge aftagernes vurdering af de nyuddannedes kompetencer set i forhold til vigtighed og niveau. Såfremt der er overensstemmelse mellem vurderingen af vigtighed og niveau, er det en god indikation på, at de nyuddannede har opnået relevante kompetencer gennem deres uddannelse. Aftagerne er i spørgeskemaet blevet bedt om at vurdere henholdsvis vigtigheden af en række uddannelsesspecifikke kompetencer fra leisure managementuddannelsens studieordning og niveauet inden for disse kompetencer. 1 Aftagernes svar fremgår af tabel 1 nedenfor. 1 Uddannelsen har selv udvalgt de uddannelsesspecifikke kompetencer fra studieordningen. 7/20

8 Tabel 1: I hvilken grad vurderer du, at nedenstående faglige kompetencer er vigtige for, at nyuddannede fra ernærings- og sundhedsuddannelsen kan løse deres arbejdsopgaver? / Hvordan vurderer du den/de nyuddannedes niveau i forhold til nedenstående faglige kompetencer? a) I meget høj I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke grad b) Meget højt Højt Middel Lavt Meget lavt 1. a) Vigtighed 47% 11% 32% 5% 5% b) Niveau 12% 35% 47% 6% (n=17) 2. a) Vigtighed 47% 16% 32% 5% b) Niveau 16% 32% 32% 11% 11% 3. a) Vigtighed 26% 32% 26% 16% b) Niveau 6% 25% 50% 13% 6% (n=16) 4. a) Vigtighed 37% 21% 37% 5% b) Niveau 13% 25% 56% 6% (n=16) 5. a) Vigtighed 32% 32% 37% b) Niveau 18% 24% 41% 12% 6% (n=17) 6. a) Vigtighed 32% 32% 21% 11% 5% b) Niveau 11% 28% 28% 28% 6% (n=18) 7. a) Vigtighed 47% 11% 16% 21% 5% b) Niveau 11% 26% 37% 16% 11% 8. a) Vigtighed 42% 26% 21% 11% (n)19) b) Niveau 11% 37% 37% 16% 9. a) Vigtighed 37% 16% 21% 21% 5% b) Niveau (n=16) 13% 44% 31% 13% 1. Evne til at reflektere over sundhedsfremmende, forebyggende, behandlende og rehabiliterende interventioner rettet mod borgerens mulighed for mestring af sit hverdagsliv 2. Evne til at formidle faglige og praksisnære problemstillinger og løsninger på individ-, gruppe- og strukturelt niveau 3. Evne til at mestre relevante metoder til at opsøge, vurdere og fortolke empiri, teori og forskningsmetoder 4. Evne til at mestre relevante metoder til at initiere og deltage i innovations-, udviklings- og forskningsarbejde 5. Evne til selvstændigt at agere inden for organisatoriske sammenhænge, herunder sundhedsvæsnet 6. Evne til at håndtere komplekse og udviklingsorienterede problemstillinger på et analytisk og metodisk grundlag 7. Evne til selvstændigt at arbejde innovativt, udviklingsorienteret, kritisk refleksivt og målfokuseret 8. Evne til selvstændigt at indgå i kommunikation i forskellige kontekster 9. Evne til selvstændigt at håndtere udvikling af sunde måltider under hensyntagen til levevilkår Det fremgår af tabel 1, at størstedelen af aftagerne vurderer, at 6 af de 9 kompetencer fra studieordningen enten i meget høj grad eller i høj grad er vigtige for, at de nyuddannede kan løse deres arbejdsopgaver. Derudover fremgår det, at størstedelen af aftagerne vurderer, at de nyuddannedes niveau enten er højt eller middel inden for 8 af de 9 kompetencer. 8/20

9 Dette indikerer overordnet set, at der er en forholdsvis god sammenhæng mellem vigtigheden af kompetencerne og de nyuddannedes niveau om end aftagerne generelt vurderer vigtigheden af kompetencerne lidt højere end niveauet. Ses der nærmere på vurderingen af de enkelte kompetencer i tabellen fremgår det, at den kompetence, som aftagerne anser for vigtigst, er Evnen til selvstændigt at indgå i kommunikation i forskellige kontekster (8), hvor i alt 68 % af aftagerne vurderer, at denne kompetence i meget høj grad eller i høj grad er vigtig. Samtidig fremgår det, at kompetenceniveauet hos de nyuddannede, ifølge aftagerne, er højest med hensyn til Evnen til selvstændigt at håndtere udvikling af sunde måltider under hensyntagen til levevilkår (9), hvor i alt 57 % vurderer niveauet til meget højt eller højt. Mens aftagerne vurderer, at kompetenceniveauet er næsthøjest med hensyn til Evnen til at formidle faglige og praksisnære problemstillinger og løsninger på individ-, gruppe- og strukturelt niveau (2), hvor i alt 48 % vurderer niveauet til meget højt eller højt. Disse besvarelser indikerer, at der ikke er en specielt god overensstemmelse mellem vigtigheden og niveauet i forhold til, om de nyuddannede selvstændigt kan indgå i kommunikation i forskellige kontekster (8). Endelig viser tabellen, at den mindst vigtige kompetence, ifølge aftagerne, er Evnen til selvstændigt at håndtere udvikling af sunde måltider under hensyntagen til levevilkår (9). Her vurderer i alt 53 % af aftagerne, at kompetencen i meget høj grad eller i høj grad er vigtig. Samtidig vurderer aftagerne, at kompetenceniveauet er lavest med hensyn til Evnen til at mestre relevante metoder til at opsøge, vurdere og fortolke empiri, teori og forskningsmetoder (3) og Evnen til selvstændigt at arbejde innovativt, udviklingsorienteret, kritisk refleksivt og målfokuseret (7). Her vurderer i alt % af aftagerne at niveauet er meget højt eller højt. Resultatet indikerer her, at der ikke er en særlig god sammenhæng mellem vigtigheden og niveauet i forhold til, om de nyuddannede selvstændigt kan håndtere udvikling af sunde måltider under hensyntagen til levevilkår (9). En nærmere analyse viser, at der er statistisk signifikante forskelle mellem aftagenes vurderinger af kompetencernes vigtighed afhængigt af deres ansættelsesområder, jf. figur 4. 9/20

10 Figur 4: I hvilken grad vurderer du, at nedenstående faglige kompetencer er vigtige for, at nyuddannede fra ernærings- og sundhedsuddannelsen kan løse deres arbejdsopgaver? 5,00 4,00 3,00 4,00 4,00 3,50 4,14 4,00 3,75 4,00 3,43 3,50 4,50 4,50 3,75 3,50 3,57 3,43 4,67 4,67 3,75 3,25 3,14 4,00 4,33 3,57 3,17 3,75 3,71 2,71 2,00 1,00 a b c d e f g h i Regional (4) Kommunal (7) Privat (6) Lodret akse: 5) I meget høj grad / 4) I høj grad / 3) I nogen grad / 2) I ringe grad / 1) Slet ikke Vandret akse: a. Evne til at reflektere over sundhedsfremmende, forebyggende, behandlende og rehabiliterende interventioner rettet mod borgerens mulighed for mestring af sit hverdagsliv b. Evne til at formidle faglige og praksisnære problemstillinger og løsninger på individ-, gruppe- og strukturelt niveau c. Evne til at mestre relevante metoder til at opsøge, vurdere og fortolke empiri, teori og forskningsmetoder d. Evne til at mestre relevante metoder til at initiere og deltage i innovations-, udviklings- og forskningsarbejde e. Evne til selvstændigt at agere inden for organisatoriske sammenhænge, herunder sundhedsvæsnet f. Evne til at håndtere komplekse og udviklingsorienterede problemstillinger på et analytisk og metodisk grundlag g. Evne til selvstændigt at arbejde innovativt, udviklingsorienteret, kritisk refleksivt og målfokuseret h. Evne til selvstændigt at indgå i kommunikation i forskellige kontekster i. Evne til selvstændigt at håndtere udvikling af sunde måltider under hensyntagen til levevilkår Sammenligningen mellem besvarelserne fra aftagere fra de tre største ansættelsesområder viser, at det private områdes vurderinger på de fleste punkter ligger højere end de to andre ansættelsesområder. Der er tale om statistisk signifikante forskelle mellem de tre arbejdsområders vurderinger i underspørgsmål f og g (Kruskal Wallis, p-værdi 0,044 for begges vedkommende). Aftagerne har også vurderet vigtigheden af en række øvrige kompetencer og de studerendes niveau inden for disse. De øvrige kompetencer er formuleret med afsæt i input til undersøgelsen fra uddannelsesrepræsentanter og aftagerrepræsentanter, jf. bilag 1. I tabel 2 ses sammenhængen mellem de øvrige kompetencers vigtighed og de nyuddannedes niveau. 10/20

11 Tabel 2: I hvilken grad vurderer du, at nedenstående øvrige kompetencer er vigtige for, at nyuddannede fra ernærings- og sundhedsuddannelsen kan løse deres arbejdsopgaver? / Hvordan vurderer du den/de nyuddannedes niveau i forhold til nedenstående øvrige kompetencer? a) I meget høj grad I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke b) Meget højt Højt Middel Lavt Meget lavt Ansvarlighed a) Vigtighed b) Niveau Samarbejdsevner a) Vigtighed b) Niveau Evne til at arbejde a) Vigtighed på tværs af fag og professioner b) Niveau (n=18) Selvstændighed a) Vigtighed b) Niveau Faglig nysgerrighed a) Vigtighed b) Niveau Udviklings- og omstillingsparathed a) Vigtighed b) Niveau Kritisk refleksion a) Vigtighed b) Niveau Evne til at anvende a) Vigtighed erhvervede teorier i (n=18) praksis b) Niveau (n=18) It-kompetencer a) Vigtighed b) Niveau Formidlingskompetencer a) Vigtighed b) Niveau 63% 26% 11% 42% 21% 32% 5% 63% 32% 5% 26% 42% 26% 5% 58% 26% 11% 5% 28% 22% 33% 11% 6% 74% 16% 5% 5% 26% 21% 42% 5% 5% 79% 11% 11% 37% 26% 32% 5% 68% 21% 11% 21% 37% 26% 16% 53% 37% 5% 5% 16% 26% 32% 16% 11% 50% 39% 11% 17% 28% 39% 6% 11% 11% 63% 26% 11% 47% 37% 0% 5% 42% 42% 16% 16% 37% 32% 11% 5% Det fremgår af tabellen, at flertallet af aftagerne vurderer de 10 øvrige kompetencer som enten i meget høj grad eller i høj grad vigtige for, at de nyuddannede kan løse deres arbejdsopgaver. Derudover fremgår det, at størstedelen af aftagerne vurderer, at de nyuddannedes niveau enten er højt eller middel inden for 8 af de 10 kompetencer. Det er på den baggrund vurderingen, at der er en forholdsvis god sammenhæng mellem vurderingen af vigtigheden af kompetencerne og de nyuddannedes niveau, selvom aftagerne gennemgående vurderer vigtigheden af kompetencerne lidt højere end niveauet. Når der ses nærmere på vurderingen af de enkelte kompetencer i tabellen fremgår det, at den vigtigste kompetence for nyuddannede fra ernærings- og sundhedsuddannelsen, ifølge aftagerne, er Samarbejdsevner, som i alt 95 % af aftagerne vurderer i meget høj grad eller i høj grad er vigtige. Samtidig vurderer aftagerne, at de nyuddannedes kompetenceniveau netop er højest i forhold til samarbejdsevner, idet i alt 68 % vurderer, at niveauet er meget højt eller højt. 11/20

12 For kompetencen samarbejdsevne er der således tale om en god sammenhæng mellem vurderingen af vigtighed og niveau. Endelig er den kompetence, der vægtes lavest med hensyn til vigtighed, at de nyuddannede har Itkompetencer, hvor i alt 74 % vurderer at denne kompetence i meget høj grad eller i høj grad er vigtig. Samtidig vurderer aftagerne, at niveauet hos de nyuddannede er lavest med hensyn til kritisk refleksion og Evne til at anvende erhvervede teorier i praksis, hvor i alt % af aftagerne vurderer, at niveauet er meget højt eller højt. Der er således ikke tale om et sammenfald mellem den kompetence, der vurderes mindst vigtigt og den kompetence som de nyuddannede vurderes at have det mindst høje niveau indenfor. 12/20

13 6. De vigtigste kompetencer i dag og om 5 år Et andet centralt tema i undersøgelsen er aftagernes vurdering af, hvilke grundlæggende kompetencer der er de vigtigste for uddannede fra ernærings- og sundhedsuddannelsen såvel i dag som om fem år. En belysning af dette tema bidrager med viden til sikring af, at uddannelsen afspejler arbejdsmarkedets behov både nu og i den nærmeste fremtid. Figur 5: Hvilke kompetencer vurderer du, er de vigtigste for uddannede fra ernærings- og sundhedsuddannelsen? 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Praktiske handlekompetencer 68% 5% 5% 21% Teoretiske kompetencer 11% 26% 32% 32% Relationelle kompetencer 21% 47% 21% 11% Personlige kompetencer 16% 47% 21% 16% Vigtigste 2. vigtigste 3. vigtigste 4. vigtigste Figur 5 ovenfor illustrerer, at størstedelen af aftagerne angiver, at praktiske handlekompetencer er de vigtigste for uddannede fra ernærings- og sundhedsuddannelsen (68 %) sammenlignet med teoretiske kompetencer, relationelle kompetencer og personlige kompetencer. Samtidig fremgår det, at aftagerne vurderer, at teoretiske kompetencer er den mindst vigtige af disse grundlæggende kompetencer, idet 32 % vurderer, at det både er den 3. vigtigste og 4. vigtigste kompetence. Til dette spørgsmål fik aftagerne mulighed for at kommentere og uddybe deres besvarelse. Dette har to af aftagerne valgt at benytte sig af, og her har de bemærket, at de uddannede fra ernæringsog sundhedsuddannelsen har behov for at kunne teori og praksis, at de skal være omstillingsparate samt kunne planlægge og udføre projekter. I figur 6 ses aftagernes besvarelse på spørgsmålet om, hvilke grundlæggende kompetencer der særligt er behov for, at uddannede fra ernærings- og sundhedsuddannelsen har om fem år. Figur 6: Hvilke kompetencer vurderer du, at der særligt er behov for, at uddannede fra ernærings- og sundhedsuddannelsen har om 5 år? 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Praktiske handlekompetencer 74% 26% Teoretiske kompetencer 58% 42% Relationelle kompetencer 58% 42% Andet 5% 95% Valgt Ikke valgt Figur 6 viser, at flest aftagere vurderer, at der særligt vil være behov for, at uddannede fra ernærings- og sundhedsuddannelsen har praktiske handlekompetencer om 5 år (74 %), mens lidt færre vurderer, at der vil være behov, at de har teoretiske kompetencer (58 %) og relationelle kompetencer (58 %). 13/20

14 Aftagerne har i dette spørgsmål haft mulighed for at uddybe deres besvarelser i forhold til hvilke kompetencer, der særligt er behov for, at uddannede fra ernærings- og sundhedsuddannelsen har om 5 år. Her har tre af aftagerne bemærket, at der i forhold til praktiske handlekompetencer er særligt behov for, at de uddannede fra ernærings- og sundhedsuddannelsen har evnen til at omsætte teoretisk viden i praksis, at de kan arbejde selvstændigt og at de kan vejlede kronisk syge. Tre aftagere har i forhold til teoretiske kompetencer bemærket, at det særligt er vigtigt, at de uddannede fra ernærings- og sundhedsuddannelsen har viden inden for kroniske sygdomme og livsstil, har evnen til at omsætte teori til praksis, samt at de har viden inden for ernæring, æstetik, sensorik, formidling, råvarekendskab, håndtering af råvarer, hygiejne og mængdeberegning. Endelig har tre aftagere i forhold til relationelle kompetencer bemærket, at de uddannede fra ernærings- og sundhedsuddannelsen har behov for samarbejdskompetencer, for at være aktivt lyttende og for at kunne rumme forskelligheder og skabe relationer. Som det fremgår af figur 6 har aftagerne også haft mulighed for at svare Andet på spørgsmålet og selv tilføje kompetencer, som de vurderer, der særligt er behov for, at uddannede fra ernærings- og sundhedsuddannelsen har om 5 år. Det har en af aftagerne valgt at gøre (5 %), og vedkommende har her peget på, at de uddannede fra professionen bør have kompetencer inden for delegationsregler i forhold til autorisation i sundhedsydelser. 14/20

15 7. Aftagernes praksis ved ansættelse af nyuddannede Et særligt tema i undersøgelsen er aftagernes praksis ved ansættelse af nyuddannede. Belysningen af dette tema giver viden til brug for ernærings- og sundhedsuddannelsen ved forberedelse og forventningsafstemning med de studerende ift. indtrædelse på arbejdsmarkedet. Figur 7 nedenfor viser aftagernes besvarelse på spørgsmålet om, hvilke aktiviteter arbejdspladsen sætter i gang ved ansættelses af nyuddannede fra ernærings- og sundhedsuddannelsen. Figur 7: Hvilke af følgende aktiviteter iværksætter din arbejdsplads ved ansættelse af nyuddannede fra ernærings-og sundhedsuddannelsen? 0% 20% 40% 60% 80% 100% En introdag / et introforløb inden for de første par måneder, hvor den nyuddannede bliver introduceret til arbejdspladsen og nye kollegaer 63% 37% En mentorordning hvor den nyuddannede bliver tilknyttet en kollega fra arbejdspladsen, som har ansvaret for, at den nyuddannede bliver godt integreret 42% 58% Løbende feedback til den nyuddannede 47% 53% En statussamtale med den nyuddannede inden for de første tre måneder 74% 26% Ingen af de nævnte aktiviteter 5% 95% Andet 11% 90% Valgt Ikke valgt Af figur 7 fremgår det, at det er statussamtaler, der er hyppigst anvendt (74 %), efterfulgt af en introdag/et introforløb (63 %). Den af aktiviteterne, som der er færrest af aftagerne, der benytter sig af, er mentorordning, hvor den nyuddannede bliver tilknyttet en kollega fra arbejdspladsen (42 %). To af aftagerne (11 %) har valgt at svare Andet på spørgsmålet og uddybet, at de gør brug af evalueringssamtaler efter ca. tre måneder med hele personalet. Aftagerne er også blevet bedt om at svare på, om de generelt vurderer, at der er behov for at iværksætte aktiviteter for at integrere nyuddannede fra ernærings- og sundhedsuddannelsen på deres arbejdsplads. Svarene fremgår af figur 8. 15/20

16 Figur 8: Vurderer du, at der generelt er behov for at iværksætte aktiviteter for at integrere nyuddannede fra ernærings- og sundhedsuddannelsen på din arbejdsplads? (n=13) 39% 61% Ja Nej Som det ses af figur 8, vurderer i alt 61 % af aftagerne, at der er behov for at iværksætte aktiviteter for at integrere de nyuddannede på arbejdspladsen. Til dette spørgsmål havde aftagerne mulighed for at kommentere og uddybe deres svar. Tre af aftagerne bemærkede til dette spørgsmål, at det er væsentligt at iværksætte aktiviteter for at integrere nye medarbejdere på arbejdspladsen, uanset baggrund. Derudover blev der svaret, at det er væsentligt for, at medarbejderne kan fungere i en personalegruppe. 16/20

17 8. Aftagernes behov for efter- og videreuddannelse Det sidste tema i undersøgelsen er aftagernes vurdering af behovet for efter- og videreuddannelse. Dette tema kan dels give en indikation af, på hvilke områder uddannelsen evt. bør styrke undervisningen og dels en indikation af, hvilke typer efter- og videreuddannelse UCSJ, som institution, bør prioritere at udbyde. Det skal bemærkes, at i spørgeskemaet blev aftagerne informeret om, at spørgsmålene under dette tema både vedrører nyuddannede og erfarne. Figur 9 viser aftagernes besvarelse på spørgsmålet om, hvorvidt deres medarbejdere har behov for efter- og videreuddannelse. Figur 9: Vurderer du, at en eller flere af dine medarbejdere har behov for efter- og videreuddannelse? (n=13) 31% 69% Ja Nej Som det fremgår af figur 9, vurderer i alt 69 % af aftagerne, at deres medarbejdere har behov for efter- og videreuddannelse. Aftagerne er i den forlængelse blevet spurgt om, på hvilke områder de vurderer, at de pågældende medarbejdere har behov for efter- og videreuddannelse. Besvarelserne fremgår af figur 10. Figur 10: På hvilke områder vurderer du, at de pågældende medarbejdere har behov for efter- og videreuddannelse? Spørgsmålet stilles kun til de respondenter, der svarede ja i figur 9. 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Sundhedsområdet (n=9) 67% 33% Leder- og teamudviklingsområdet (n=9) 56% 44% Forvaltnings- og styringsområdet (n=9) 100% Andet (n=9) 33% 67% Valgt Ikke valgt Det fremgår af figur 10, at aftagerne vurderer, at der er størst behov for efter- og videreuddannelse inden for sundhedsområdet (67 %), efterfulgt af leder- og teamudviklingsområdet (56 %). Ingen af de adspurgte aftagere vurderer, at medarbejderne har behov for efter- og videreuddannelse inden for forvaltnings- og styringsområdet. 17/20

18 I dette spørgsmål havde aftagerne også mulighed for at svare Andet og selv uddybe hvilket område inden for efter- og videreuddannelse, de mener, deres medarbejdere har behov for. Det har tre af aftagerne valgt at gøre (33 %). Her blev der svaret, at de pågældende medarbejdere har behov for efter- og videreuddannelse inden for demensområdet, ledelse og It-systemer. Endelig er aftagerne i relation til efter- og videreuddannelsestemaet blevet spurgt om, hvilke typer efter- og videreuddannelse de vurderer, kan være relevante for de pågældende medarbejdere. I figur 11 ses aftagernes besvarelse. Figur 11: Hvilke typer efter- og videreuddannelse vurderer du kan være relevante for de pågældende medarbejdere at tage? Spørgsmålet stilles kun til de respondenter, der svarede ja i figur 9. 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Fagspecifikke kurser (n=9) 56% 44% Moduler på en diplomuddannelse (n=9) 33% 67% Særligt tilrettelagt forløb til bestemte målgrupper (n=9) 33% 67% En hel diplomuddannelse (n=9) 11% 89% Valgt Ikke valgt Som det fremgår af figur 11, vurderer flest af aftagerne (56 %), at fagspecifikke kurser kan være relevante for de pågældende medarbejdere, mens færrest (Kun 11 %) af aftagerne vurderer, at en hel diplomuddannelse kan være relevant for medarbejderne. 18/20

19 Bilag 1: Metode og datagrundlag Udarbejdelse af undersøgelsen Aftagerundersøgelsen for ernærings- og sundhedsuddannelsen er en del UCSJ s samlede aftagerundersøgelse for alle institutionens grunduddannelser. UCSJ s samlede aftagerundersøgelse er udarbejdet i samarbejde mellem UCSJ s kvalitetsafdeling og repræsentanter for UCSJ s grunduddannelser og aftagere. Kvalitetsafdelingen, der har det overordnede ansvar for aftagerundersøgelsen, inviterede tidligt i undersøgelsens udviklingsproces uddannelsesrepræsentanter og aftagerrepræsentanter til at deltage i et udviklingsmøde om undersøgelsen. Udviklingsmødet var meget konstruktivt og resulterede i en række ideer til temaer og spørgsmål i aftagerundersøgelsen. Med afsæt i drøftelserne på udviklingsmødet er der udarbejdet et fælles spørgeskema med en række obligatoriske spørgsmål til alle uddannelsernes aftagere. Desuden er der i spørgeskemaet mulighed for, at de enkelte uddannelser kan tilføje temaer og spørgsmål, såfremt de har behov for viden om forhold, som ikke berøres af de obligatoriske og tværgående spørgsmål. Ernærings- og sundhedsuddannelsen har tilføjet et enkelt baggrundsspørgsmål til spørgeskemaet. Udover uddannelsernes og aftagernes inddragelse i udviklingen af spørgeskemaet, er skemaet blevet kvalificeret gennem høring af UCSJ s direktion, centerchefer og EVU-områdechefer. Der til kommer en gennemførelse af en pilottest af spørgeskemaet blandt aftagere af nyuddannede fra UCSJ s uddannelser. Pilottesten er gennemført ved, at i alt 8 aftagere via personlige telefoninterview, har givet deres feedback på spørgeskemaet efter selv at have besvaret det. Pilottesten medførte mindre ændringer i spørgeskemaet. Målgruppe og indsamling af kontaktoplysninger Målgruppen for UCSJ s samlede aftagerunderundersøgelse er aftagere, hvor en aftager er defineret som en person, der er den nærmeste leder for en eller flere nyuddannede, der er dimitteret fra UCSJ inden for de seneste to år. Årsagen til den forholdsvis snævre definition er et ønske om, at undersøgelsen skal afspejle vurderinger fra aftagere, som har et indgående kendskab til de nyuddannede og at aftagerne med stor sandsynlighed kan erindre, hvilke kompetencer de nyuddannede havde, da de startede på arbejdspladsen. Der er gjort brug af primært to forskellige tilgange til indsamling af kontaktoplysninger på aftagere med henblik på at få en så bred dækning af aftagerfeltet som muligt. Dels er der indsamlet kontaktoplysninger via en mindre dimittendundersøgelse (1474 ud af 3491 besvarede undersøgelsen), hvor oplysninger om dimittendernes ansættelsessted er anvendt til at identificere adresser på lederne de pågældende ansættelsessteder. Dels er uddannelsernes eksisterende kontaktoplysninger på aftagere fra eksempelvis praktiksamarbejder indsamlet. Derudover er aftagerne, der har besvaret spørgeskemaet til aftagerundersøgelsen, blevet bedt om at oplyse adresser på eventuelle kollegaer, der er nærmeste leder for én eller flere nyuddannede fra UCSJ. 2 2 Læs mere om bl.a. metode og gennemførelse af undersøgelsen i konceptet for aftagerundersøgelsen på UCSJ s hjemmeside under Kvalitet i UCSJ. 19/20

20 Datagrundlag Som det fremgår af tabel 1 blev 235 potentielle aftagere identificeret og inviteret til at deltage i aftagerundersøgelsen for ernærings- og sundhedsuddannelsen, og af dem svarede 21, at de var nærmeste ledere for minimum én nyuddannet, der er dimitteret fra UCSJ inden for de seneste to år. Derudover fremgår det af tabellen, at de 21 aftagere i undersøgelsen sammenlagt er nærmeste ledere for 35 nyuddannede fra uddannelsen, der er dimitteret i perioden efterår/vinter 2014 efterår/vinter Dette ud af et samlet antal dimittender på 277 i perioden 1. januar december Tabel 1: Oversigt over datagrundlag Antal invitationer Antal besvarelser Antal nyuddannede som aftagerne Antal dimittender udsendt (har ansat min. én nyuddannet) er nærmeste leder for Vurdering af datagrundlag Kvalitet vurderer, at antallet af besvarelser i undersøgelsen med fordel kunne have været højere. Antallet af besvarelser skal dog bl.a. ses i lyset af den udfordrende opgave det er at indkredse aftagere, der er afgrænset til nærmeste ledere for nyuddannede, der er dimitteret fra UCSJ inden for de seneste to år. Det skal derudover fremhæves, at også dimittendernes beskæftigelsesgrad har betydning for antallet af besvarelser og for andelen (ca. 13 %) af UCSJ s samledes antal nyuddannede fra ernærings- og sundhedsuddannelsen, som undersøgelsen omhandler. F.eks. har ledigheden blandt dimittender fra uddannelsen på UCSJ de seneste år været ca. 14 %. 4 På trods af at antallet af besvarelser kunne ønskes højere og det er en mindre andel af af UCSJ s samledes antal nyuddannede fra ernærings- og sundhedsuddannelsen, som undersøgelsen omhandler, er det vurderingen, at datagrundlaget for undersøgelsen er acceptabelt. Der bør dog i forbindelse med læsningen af undersøgelsens resultater tages forbehold for den manglende repræsentativitet blandt aftagerne. 3 De to perioder for angivelse af henholdsvis nærmeste leder for nyuddannede og antal dimittender fra UCSJ er ikke identiske, men tilsvarende. 4 Dimittendledigheden dækker perioden /20

Aftagerundersøgelse Leisure managementuddannelsen

Aftagerundersøgelse Leisure managementuddannelsen Aftagerundersøgelse Leisure managementuddannelsen 2016 Kolofon Dato 31. marts 2017 Udarbejdet af Ditte Schlüntz, specialkonsulent Tom Nauerby, specialkonsulent Tine Broed, studentermedhjælper University

Læs mere

Aftagerundersøgelse Bioanalytikeruddannelsen

Aftagerundersøgelse Bioanalytikeruddannelsen Aftagerundersøgelse Bioanalytikeruddannelsen 2016 Side 1 af 19 Kolofon Dato 31. marts 2017 Udarbejdet af Ditte Schlüntz, specialkonsulent Tom Nauerby, specialkonsulent Tine Broed, studentermedhjælper University

Læs mere

Aftagerundersøgelse Ergoterapeutuddannelsen

Aftagerundersøgelse Ergoterapeutuddannelsen Aftagerundersøgelse Ergoterapeutuddannelsen 2016 Kolofon Dato 31. marts 2017 Udarbejdet af Ditte Schlüntz, specialkonsulent Tom Nauerby, specialkonsulent Tine Broed, studentermedhjælper University College

Læs mere

Aftagerundersøgelse Socialrådgiveruddannelsen

Aftagerundersøgelse Socialrådgiveruddannelsen Aftagerundersøgelse Socialrådgiveruddannelsen 2016 Kolofon Dato 31. marts 2017 Udarbejdet af Ditte Schlüntz, specialkonsulent Tom Nauerby, specialkonsulent Tine Broed, Studentermedhjælper University College

Læs mere

Aftagerundersøgelse Fysioterapeutuddannelsen

Aftagerundersøgelse Fysioterapeutuddannelsen Aftagerundersøgelse Fysioterapeutuddannelsen 2016 Kolofon Dato 31. marts 2017 Udarbejdet af Ditte Schlüntz, specialkonsulent Tom Nauerby, specialkonsulent Tine Broed, studentermedhjælper University College

Læs mere

Aftagerundersøgelse Sygeplejerskeuddannelsen

Aftagerundersøgelse Sygeplejerskeuddannelsen Aftagerundersøgelse Sygeplejerskeuddannelsen 2016 Kolofon Dato 31. marts 2017 Udarbejdet af Ditte Schlüntz, specialkonsulent Tom Nauerby, specialkonsulent Tine Broed, studentermedhjælper University College

Læs mere

Aftagerundersøgelse Læreruddannelsen

Aftagerundersøgelse Læreruddannelsen Aftagerundersøgelse Læreruddannelsen 2016 Kolofon Dato 31. marts 2017 Udarbejdet af Ditte Schlüntz, specialkonsulent Tom Nauerby, specialkonsulent Tine Broed, studentermedhjælper University College Sjælland

Læs mere

Aftagerundersøgelse på UCSJ s grunduddannelser 2016

Aftagerundersøgelse på UCSJ s grunduddannelser 2016 Aftagerundersøgelse på UCSJ s grunduddannelser 2016 Kolofon Dato 6. februar 2017 Udarbejdet af Ditte Schlüntz, specialkonsulent Tom Nauerby, specialkonsulent University College Sjælland Kvalitet Slagelsevej

Læs mere

Aftagerundersøgelse Pædagoguddannelsen

Aftagerundersøgelse Pædagoguddannelsen Aftagerundersøgelse Pædagoguddannelsen 2016 Kolofon Dato 31. marts 2017 Udarbejdet af Ditte Schlüntz, specialkonsulent Tom Nauerby, specialkonsulent Tine Broed, studentermedhjælper University College Sjælland

Læs mere

Koncept for aftagerundersøgelse på UCSJ s grunduddannelser

Koncept for aftagerundersøgelse på UCSJ s grunduddannelser Koncept for aftagerundersøgelse på UCSJ s grunduddannelser Kolofon Dato 24. oktober 2016 Udarbejdet af Ditte Schlüntz University College Sjælland Kvalitet Slagelsevej 7 4180 Sorø Indholdsfortegnelse 1.

Læs mere

Aftagerundersøgelse, UC Diakonissestiftelsen, Sygeplejerskeuddannelsen 2014

Aftagerundersøgelse, UC Diakonissestiftelsen, Sygeplejerskeuddannelsen 2014 Aftagerundersøgelse, UC Diakonissestiftelsen, Sygeplejerskeuddannelsen Kolofon Dato. juli Aftagerundersøgelse, UC Diakonissestiftelsen, Sygeplejerskeuddannelsen Inger Marie Jessen, Chefkonsulent, Metropol

Læs mere

Koncept for Metropols aftagerundersøgelse

Koncept for Metropols aftagerundersøgelse Koncept for Metropols aftagerundersøgelse 17. november 2015 Kolofon Dato 17. november 2015 Konsulent Pil Esbech, ledelsessekretariatet Indhold Indledning 4 Undersøgelsens formål 4 Kort om aftagerundersøgelsen

Læs mere

Aftagerundersøgelse procesteknologi

Aftagerundersøgelse procesteknologi Aftagerundersøgelse 05 Professionsbacheloruddannelsen i laboratorie- eller procesteknologi Evt. dato Anden tekst Kolofon Dato 9. august 05 Aftagerundersøgelse 05 Udarbejdet af Pil Esbech, konsulent Marie

Læs mere

Aftagerundersøgelse Fysioterapeutuddannelsen

Aftagerundersøgelse Fysioterapeutuddannelsen Aftagerundersøgelse 05 Fysioterapeutuddannelsen Kolofon Dato 6. juli 05 Aftagerundersøgelse 05 Udarbejdet af Pil Esbech, Konsulent Marie Krogh Jessen, Studentermedhjælp Astrid Finderup, Studentermedhjælp

Læs mere

Aftagerundersøgelse Professionsbachelor i offentlig administration

Aftagerundersøgelse Professionsbachelor i offentlig administration Aftagerundersøgelse 205 Professionsbachelor i offentlig administration 2 Kolofon Dato 4. august 205 Aftagerundersøgelsen 205 Udarbejdet af Pil Esbech, konsulent Marie Krogh Jessen, studentermedhjælp Astrid

Læs mere

Dimittendundersøgelse PB i Ernæring og Sundhed

Dimittendundersøgelse PB i Ernæring og Sundhed Dimittendundersøgelse 0 PB i Ernæring og Sundhed Indhold.0 Indledning.0 Dimittendernes jobsituation.0 Overordnet tilfredshed med uddannelse 4 4.0 Arbejdsbelastningen på uddannelsen 5 5.0 Fastholdelse 8

Læs mere

Aftagerundersøgelse Administrationsøkonomuddannelsen

Aftagerundersøgelse Administrationsøkonomuddannelsen Aftagerundersøgelse 05 Administrationsøkonomuddannelsen Evt. dato Anden tekst Kolofon Dato. august 05 Aftagerundersøgelse 05 Udarbejdet af Pil Esbech, konsulent Marie Krogh Jessen, studentermedhjælp Astrid

Læs mere

Global Nutrition and Health. Dimittendundersøgelse 2016

Global Nutrition and Health. Dimittendundersøgelse 2016 Global Nutrition and Health Dimittendundersøgelse 2016 August 2017 Kolofon Dato 23. august 2017 Dimittendundersøgelse på grunduddannelserne 2016 Ledelses- og Kommunikationssekretariatet Professionshøjskolen

Læs mere

Aftagerundersøgelse Katastrofe- og risikomanageruddannelsen

Aftagerundersøgelse Katastrofe- og risikomanageruddannelsen Aftagerundersøgelse 05 Katastrofe- og risikomanageruddannelsen Evt. dato Anden tekst Kolofon Dato 6. august 05 Aftagerundersøgelse 05 Udarbejdet af Pil Esbech, konsulent Marie Krogh Jessen, studentermedhjælp

Læs mere

Pædagoguddannelsen i Odense og i Svendborgs relevans

Pædagoguddannelsen i Odense og i Svendborgs relevans UDARBEJDET JANUAR 2018 Pædagoguddannelsen i Odense og i Svendborgs relevans Aftager- og dimittendundersøgelser 2017 Kontaktperson: Ulrich Storgaard Andersen Indhold 1. Introduktion... 3 2. Præsentation

Læs mere

Aftagerundersøgelse Socialrådgiveruddannelsen

Aftagerundersøgelse Socialrådgiveruddannelsen Aftagerundersøgelse 2015 Socialrådgiveruddannelsen 1 Evt. dato Anden tekst Kolofon Dato 18. maj 2015 Aftagerundersøgelse 2015 Udarbejdet af Pil Esbech, Konsulent Marie Krogh Jessen, Studentermedhjælp Professionshøjskolen

Læs mere

Aftagerundersøgelse Jordemoderuddannelsen Metropol 2012

Aftagerundersøgelse Jordemoderuddannelsen Metropol 2012 Aftagerundersøgelse Jordemoderuddannelsen Metropol 2012 Indhold Baggrundsoplysninger om aftagerne/respondenterne til jordemoderuddannelsen 3 De nyuddannedes kompetencer overordnet set 4 Vigtighed af kompetencer

Læs mere

Dimittendundersøgelse Socialrådgiveruddannelsen

Dimittendundersøgelse Socialrådgiveruddannelsen Dimittendundersøgelse 2013 Socialrådgiveruddannelsen Indhold 1.0 Indledning 3 2.0 Dimittendernes jobsituation 3 3.0 Overordnet tilfredshed med uddannelse 4 4.0 Arbejdsbelastningen på uddannelsen 4 5.0

Læs mere

Radiografuddannelsens relevans

Radiografuddannelsens relevans UDARBEJDET JANUAR 2018 Radiografuddannelsens relevans Aftager- og dimittendundersøgelser 2017 Kontaktperson: Ulrich Storgaard Andersen Indhold 1. Introduktion... 3 2. Præsentation af dimittenderne og aftagerne...

Læs mere

Dimittendundersøgelse 2013 PB i Laboratorieteknologi

Dimittendundersøgelse 2013 PB i Laboratorieteknologi Dimittendundersøgelse 0 PB i Laboratorieteknologi Indhold.0 Indledning.0 Dimittendernes jobsituation.0 Overordnet tilfredshed med uddannelsen.0 Arbejdsbelastningen på uddannelsen 5.0 Fastholdelse 6 6.0

Læs mere

Ergoterapeutuddannelsen. Dimittendundersøgelse 2016

Ergoterapeutuddannelsen. Dimittendundersøgelse 2016 Ergoterapeutuddannelsen Dimittendundersøgelse 2016 Februar 2017 Kolofon Dato 9. februar 2017 Dimittendundersøgelse på grunduddannelserne 2016 Ledelses- og Kommunikationssekretariatet Professionshøjskolen

Læs mere

Aftagerundersøgelsen 2012 i Metropol

Aftagerundersøgelsen 2012 i Metropol Ledelsessekretariatet\Bestyrelsen\Bestyrelsesmøder 2013\20130321\Bilag 5. 2.2 Orientering om Aftagerundersøgelsen 2012.docx Bilag 7.3.2 Dato 26. februar 2013 Initialer Aftagerundersøgelsen 2012 i Metropol

Læs mere

Professionshøjskolen Metropol. Dimittendundersøgelse 2016

Professionshøjskolen Metropol. Dimittendundersøgelse 2016 Professionshøjskolen Metropol Dimittendundersøgelse 2016 Februar 2017 Kolofon Dato 10. marts 2017 Dimittendundersøgelse på grunduddannelserne 2016 Ledelses- og Kommunikationssekretariatet Professionshøjskolen

Læs mere

Aftagerundersøgelse Sygeplejerskeuddannelsen

Aftagerundersøgelse Sygeplejerskeuddannelsen Aftagerundersøgelse 2015 Sygeplejerskeuddannelsen Kolofon Dato 26. juni 2015 Aftagerundersøgelse 2015 Udarbejdet af Pil Esbech, Konsulent Marie Krogh Jessen, Studentermedhjælp Professionshøjskolen Metropol

Læs mere

Læreruddannelsen. Dimittendundersøgelse 2016

Læreruddannelsen. Dimittendundersøgelse 2016 Læreruddannelsen Dimittendundersøgelse 2016 Februar 2017 Kolofon Dato 10. februar 2017 Dimittendundersøgelse på grunduddannelserne 2016 Ledelses- og Kommunikationssekretariatet Professionshøjskolen Metropol

Læs mere

Dimittendundersøgelse Sygeplejerskeuddannelsen

Dimittendundersøgelse Sygeplejerskeuddannelsen Dimittendundersøgelse 2013 Sygeplejerskeuddannelsen Indhold 1.0 Indledning 3 2.0 Dimittendernes jobsituation 3 3.0 Overordnet tilfredshed med uddannelse 4 4.0 Arbejdsbelastningen på uddannelsen 4 5.0 Fastholdelse

Læs mere

Dimittendundersøgelse 2015 Civilingeniøruddannelsen i miljøteknologi. 1. Indledning. 2. Beskæftigelse. 2.1 Nuværende hovedbeskæftigelse

Dimittendundersøgelse 2015 Civilingeniøruddannelsen i miljøteknologi. 1. Indledning. 2. Beskæftigelse. 2.1 Nuværende hovedbeskæftigelse Dimittendundersøgelse 2015 Civilingeniøruddannelsen i miljøteknologi 1. Indledning Det Tekniske Fakultet har i efteråret 2015 gennemført en samlet dimittendundersøgelse for alle diplom- og ingeniøruddannelser.

Læs mere

Socialrådgiveruddannelsen. Dimittendundersøgelse 2016

Socialrådgiveruddannelsen. Dimittendundersøgelse 2016 Socialrådgiveruddannelsen Dimittendundersøgelse 2016 Februar 2017 Kolofon Dato 10. februar 2017 Dimittendundersøgelse på grunduddannelserne 2016 Ledelses- og Kommunikationssekretariatet Professionshøjskolen

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen. Dimittendundersøgelse 2016

Sygeplejerskeuddannelsen. Dimittendundersøgelse 2016 Sygeplejerskeuddannelsen Dimittendundersøgelse 2016 Februar 2017 Kolofon Dato 10. februar 2017 Dimittendundersøgelse på grunduddannelserne 2016 Ledelses- og Kommunikationssekretariatet Professionshøjskolen

Læs mere

Dimittendundersøgelse 2013 Jordemoderuddannelsen

Dimittendundersøgelse 2013 Jordemoderuddannelsen Dimittendundersøgelse 2013 Jordemoderuddannelsen Indhold 1.0 Indledning 3 3.0 Overordnet tilfredshed med uddannelsen 4 4.0 Arbejdsbelastningen på uddannelsen 4 5.0 Fastholdelse 6 6.0 Hvad bør evt. have

Læs mere

Semester- beskrivelse

Semester- beskrivelse Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed Semester- beskrivelse Institut for sundhedsuddannelse 3 1. semester Indhold 1. Semesterets indhold og tilrettelæggelse 4 1.1. Semesterets opbygning 4 2. Temaer

Læs mere

Dimittendundersøgelsen (2015)

Dimittendundersøgelsen (2015) Dimittendundersøgelsen (2015) Innovation and Business 1. Indledning Det Tekniske Fakultet har i efteråret 2015 gennemført en samlet dimittendundersøgelse for alle diplom- og ingeniøruddannelser. Undersøgelsen

Læs mere

Fysioterapeutuddannelsen. Dimittendundersøgelse 2016

Fysioterapeutuddannelsen. Dimittendundersøgelse 2016 Fysioterapeutuddannelsen Dimittendundersøgelse 2016 Februar 2017 Kolofon Dato 9. februar 2017 Dimittendundersøgelse på grunduddannelserne 2016 Ledelses- og Kommunikationssekretariatet Professionshøjskolen

Læs mere

Aftagerundersøgelse Laborantuddannelsen

Aftagerundersøgelse Laborantuddannelsen Aftagerundersøgelse 2015 Laborantuddannelsen Evt. dato Anden tekst Kolofon Dato 30. juli 2015 Aftagerundersøgelse 2015 Udarbejdet af Pil Esbech, konsulent Marie Krogh Jessen, studentermedhjælp Astrid Finderup,

Læs mere

Pædagoguddannelsen i Jellings relevans

Pædagoguddannelsen i Jellings relevans UDARBEJDET JANUAR 2018 Pædagoguddannelsen i Jellings relevans Aftager- og dimittendundersøgelser 2017 Kontaktperson: Ulrich Storgaard Andersen Indhold 1. Introduktion... 3 2. Præsentation af dimittenderne

Læs mere

Fysioterapeutuddannelsens relevans

Fysioterapeutuddannelsens relevans UDARBEJDET DECEMBER 2017 Fysioterapeutuddannelsens relevans Aftager- og dimittendundersøgelser 2017 Kontaktperson: Ulrich Storgaard Andersen Indhold 1. Introduktion... 3 2. Præsentation af dimittenderne

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen i Vejles relevans

Sygeplejerskeuddannelsen i Vejles relevans UDARBEJDET JANUAR 2018 Sygeplejerskeuddannelsen i Vejles relevans Aftager- og dimittendundersøgelser 2017 Kontaktperson: Ulrich Storgaard Andersen Indhold 1. Introduktion... 3 2. Præsentation af dimittenderne

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen UC Diakonissestiftelsen. Dimittendundersøgelse 2016

Sygeplejerskeuddannelsen UC Diakonissestiftelsen. Dimittendundersøgelse 2016 Sygeplejerskeuddannelsen UC Diakonissestiftelsen Dimittendundersøgelse 2016 Februar 2017 Kolofon Dato 27. februar 2017 Dimittendundersøgelse på grunduddannelserne 2016 Ledelses- og Kommunikationssekretariatet

Læs mere

Dimittendundersøgelse Laborantuddannelsen

Dimittendundersøgelse Laborantuddannelsen Dimittendundersøgelse 2013 Laborantuddannelsen Indhold 1.0 Indledning 3 2.0 Dimittendernes jobsituation 3 3.0 Overordnet tilfredshed med uddannelse 4 4.0 Arbejdsbelastningen på uddannelsen 4 5.0 Fastholdelse

Læs mere

Bioanalytiker- uddannelsen. Dimittendundersøgelse 2016

Bioanalytiker- uddannelsen. Dimittendundersøgelse 2016 Bioanalytiker- uddannelsen Dimittendundersøgelse 2016 Februar 2016 Kolofon Dato 13. februar 2017 Dimittendundersøgelse på grunduddannelserne 2016 Ledelses- og Kommunikationssekretariatet Professionshøjskolen

Læs mere

Dimittendundersøgelse 2015 Diplomingeniøruddannelsen i Mekatronik. 1. Indledning

Dimittendundersøgelse 2015 Diplomingeniøruddannelsen i Mekatronik. 1. Indledning Dimittendundersøgelse 2015 Diplomingeniøruddannelsen i Mekatronik 1. Indledning Det Tekniske Fakultet har i efteråret 2015 gennemført en samlet dimittendundersøgelse for alle diplom- og ingeniøruddannelser.

Læs mere

Læreruddannelsen på Fyns relevans

Læreruddannelsen på Fyns relevans UDARBEJDET JANUAR 2018 Læreruddannelsen på Fyns relevans Aftager- og dimittendundersøgelser 2017 Kontaktperson: Ulrich Storgaard Andersen Indhold 1. Introduktion... 3 2. Præsentation af dimittenderne og

Læs mere

Jordemoderuddannelsen. Dimittendundersøgelse 2016

Jordemoderuddannelsen. Dimittendundersøgelse 2016 Jordemoderuddannelsen Dimittendundersøgelse 2016 Februar 2017 Kolofon Dato 13. februar 2017 Dimittendundersøgelse på grunduddannelserne 2016 Ledelses- og Kommunikationssekretariatet Professionshøjskolen

Læs mere

Rapport aftagerundersøgelse 2013, Læreruddannelsen på Fyn

Rapport aftagerundersøgelse 2013, Læreruddannelsen på Fyn 1 UCL, læreruddannelsen. Kvalitetsarbejde. Rapport aftagerundersøgelse 2013, LU Fyn Rapport aftagerundersøgelse 2013, Læreruddannelsen på Fyn Vedr. dimittender fra juni 2012 og 2013, årgang 2008 og 2009.

Læs mere

Dimittendundersøgelse for UCN s Fysioterapeutuddannelse 2015

Dimittendundersøgelse for UCN s Fysioterapeutuddannelse 2015 Dimittendundersøgelse for UCN s Fysioterapeutuddannelse 2015 Indhold Indledning... 2 Lidt om dimittenderne... 2 Beskæftigelsessituation... 3 Dimittender i ansættelsesforhold... 3 Selvstændige/iværksætter...

Læs mere

Dette er en introduktion til dimittendundersøgelser i UCC samt en analyse af dimittendundersøgelsen på Tegnsprogstolkeuddannelsen.

Dette er en introduktion til dimittendundersøgelser i UCC samt en analyse af dimittendundersøgelsen på Tegnsprogstolkeuddannelsen. Dimittendundersøgelse på Tegnsprogstolkeuddannelsen UCC 2013 Enheden for kvalitetsudvikling 20. juni 2012 Dimittendundersøgelse på Tegnsprogstolkeuddannelsen UCC Forår 2013 (2) Introduktion Dette er en

Læs mere

Professionsbachelor i Beredskab, Katastrofeog Risikomanagement. Dimittendundersøgelse 2016

Professionsbachelor i Beredskab, Katastrofeog Risikomanagement. Dimittendundersøgelse 2016 Professionsbachelor i Beredskab, Katastrofeog Risikomanagement Dimittendundersøgelse 2016 Februar 2017 Kolofon Dato 10. februar 2017 Dimittendundersøgelse på grunduddannelserne 2016 Ledelses- og Kommunikationssekretariatet

Læs mere

Dimittendundersøgelse 2014

Dimittendundersøgelse 2014 Dimittendundersøgelse 2014 Fysioterapeutuddannelsen i Aarhus Maj 2014 Indhold 1. Om undersøgelsen... 1 2. Dataindsamlingen... 1 3. Spørgeskemaet... 1 4. Dimittendernes beskæftigelsessituation... 2 5. Dimittendernes

Læs mere

Dimittendundersøgelse 2015 Diplomingeniøruddannelsen i Global Management and Manufacturing

Dimittendundersøgelse 2015 Diplomingeniøruddannelsen i Global Management and Manufacturing 1. Indledning Det Tekniske Fakultet har i efteråret 2015 gennemført en samlet dimittendundersøgelse for alle diplom- og ingeniøruddannelser. Undersøgelsen er rettet mod dimittender fra perioden 1. januar

Læs mere

Professionsbachelor i Kristendom, Kultur og Kommunikation UC Diakonissestiftelsen. Dimittendundersøgelse 2016

Professionsbachelor i Kristendom, Kultur og Kommunikation UC Diakonissestiftelsen. Dimittendundersøgelse 2016 Professionsbachelor i Kristendom, Kultur og Kommunikation UC Diakonissestiftelsen Dimittendundersøgelse 2016 Februar 2017 Kolofon Dato 27. februar 2017 Dimittendundersøgelse på grunduddannelserne 2016

Læs mere

Professionsbachelor i Laboratorieteknologi. Dimittendundersøgelse 2016

Professionsbachelor i Laboratorieteknologi. Dimittendundersøgelse 2016 Professionsbachelor i Laboratorieteknologi Dimittendundersøgelse 2016 Februar 2017 Kolofon Dato 22. februar 2017 Dimittendundersøgelse på grunduddannelserne 2016 Ledelses- og Kommunikationssekretariatet

Læs mere

10 respondenter (52,6 %) er kvinder, 9 er mænd og de har en gennemsnitsalder på 28 år.

10 respondenter (52,6 %) er kvinder, 9 er mænd og de har en gennemsnitsalder på 28 år. Dimittendundersøgelse 2015 Diplomingeniøruddannelsen i produktionsteknik 1. Indledning Det Tekniske Fakultet har i efteråret 2015 gennemført en samlet dimittendundersøgelse for alle diplom- og ingeniøruddannelser.

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik. Kapitel 2 Varighed, struktur og tilrettelæggelse

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik. Kapitel 2 Varighed, struktur og tilrettelæggelse Lovtidende A Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik I medfør af 22 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Dimittendundersøgelse 2015 Civilingeniøruddannelsen i robotteknologi. 1. Indledning. 2. Beskæftigelse. 2.1 Nuværende hovedbeskæftigelse

Dimittendundersøgelse 2015 Civilingeniøruddannelsen i robotteknologi. 1. Indledning. 2. Beskæftigelse. 2.1 Nuværende hovedbeskæftigelse Dimittendundersøgelse 2015 Civilingeniøruddannelsen i robotteknologi 1. Indledning Det Tekniske Fakultet har i efteråret 2015 gennemført en samlet dimittendundersøgelse for alle diplom- og ingeniøruddannelser.

Læs mere

Dimittendundersøgelse 2015 Diplomingeniøruddannelsen i Elektronik og Datateknik. 1. Indledning. 2. Beskæftigelse. 2.1 Nuværende hovedbeskæftigelse

Dimittendundersøgelse 2015 Diplomingeniøruddannelsen i Elektronik og Datateknik. 1. Indledning. 2. Beskæftigelse. 2.1 Nuværende hovedbeskæftigelse Dimittendundersøgelse 2015 Diplomingeniøruddannelsen i Elektronik og Datateknik 1. Indledning Det Tekniske Fakultet har i efteråret 2015 gennemført en samlet dimittendundersøgelse for alle diplom- og ingeniøruddannelser.

Læs mere

Fælles dimittendundersøgelse

Fælles dimittendundersøgelse Fælles dimittendundersøgelse Grunduddannelserne undersøger dimittendernes vurdering af deres uddannelses relevans, jf. kvalitetskriterium 6.2. Enheden for Kvalitet & Evaluering koordinerer undersøgelsen

Læs mere

Nyuddannet sygeplejerske, et år efter

Nyuddannet sygeplejerske, et år efter Nyuddannet sygeplejerske, et år efter -en undersøgelse af sygeplejerskers oplevelser af, hvordan grunduddannelsen har rustet dem til arbejdet som sygeplejerske 2009 Studievejledningen, sygeplejerskeuddannelsen

Læs mere

Koncept for fælles aftagerundersøgelse

Koncept for fælles aftagerundersøgelse Koncept for fælles aftagerundersøgelse Konceptet hviler på erfaringerne med UCL s aftagerundersøgelser i 2013, 2015 og konceptet for dimittendundersøgelse. Aftager- og dimittendundersøgelserne skal korrespondere

Læs mere

Dimittendundersøgelse 2015 Civilingeniøruddannelsen i mekatronik. 1. Indledning. 2. Beskæftigelse. 2.1 Nuværende hovedbeskæftigelse

Dimittendundersøgelse 2015 Civilingeniøruddannelsen i mekatronik. 1. Indledning. 2. Beskæftigelse. 2.1 Nuværende hovedbeskæftigelse Dimittendundersøgelse 2015 Civilingeniøruddannelsen i mekatronik 1. Indledning Det Tekniske Fakultet har i efteråret 2015 gennemført en samlet dimittendundersøgelse for alle diplom- og ingeniøruddannelser.

Læs mere

Vejledning i bedømmelse af Professionsbachelorprojektet

Vejledning i bedømmelse af Professionsbachelorprojektet Vejledning i bedømmelse af Professionsbachelorprojektet Professionsbachelorprojektet er uddannelsens afsluttende projekt. Der er overordnet to mål med projektet. For det første skal den studerende demonstrere

Læs mere

Dimittendundersøgelse 2015 Civilingeniøruddannelsen i Konstruktionsteknik. 1. Indledning. 2. Beskæftigelse. 2.1 Nuværende hovedbeskæftigelse

Dimittendundersøgelse 2015 Civilingeniøruddannelsen i Konstruktionsteknik. 1. Indledning. 2. Beskæftigelse. 2.1 Nuværende hovedbeskæftigelse Dimittendundersøgelse 2015 Civilingeniøruddannelsen i Konstruktionsteknik 1. Indledning Det Tekniske Fakultet har i efteråret 2015 gennemført en samlet dimittendundersøgelse for alle diplom- og ingeniøruddannelser.

Læs mere

Dimittendundersøgelse 2015 Kandidatuddannelsen i kemi. 1. Indledning. 2. Beskæftigelse. 2.1 Nuværende hovedbeskæftigelse

Dimittendundersøgelse 2015 Kandidatuddannelsen i kemi. 1. Indledning. 2. Beskæftigelse. 2.1 Nuværende hovedbeskæftigelse Dimittendundersøgelse 2015 Kandidatuddannelsen i kemi 1. Indledning Det Tekniske Fakultet har i efteråret 2015 gennemført en samlet dimittendundersøgelse for alle diplom- og ingeniøruddannelser. Undersøgelsen

Læs mere

RAPPORT. Dimittendundersøgelse Pædagogisk Assistentuddannelse UCC [UDGAVE NOVEMBER 2015]

RAPPORT. Dimittendundersøgelse Pædagogisk Assistentuddannelse UCC [UDGAVE NOVEMBER 2015] RAPPORT Dimittendundersøgelse Pædagogisk Assistentuddannelse UCC 2015 [UDGAVE NOVEMBER 2015] Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Formål og fokus... 3 1.2 Design og indhold... 3 1.3 Distribution af

Læs mere

Dimittendundersøgelse for UCN efter- og videreuddannelse 2016

Dimittendundersøgelse for UCN efter- og videreuddannelse 2016 Dimittendundersøgelse for UCN efter- og videreuddannelse 2016 Akademiuddannelse innovation, produkt & produktion som er en del af Teknologi Efterår 2015 Indhold Indledning Side 3 Udvalgte resultater Side

Læs mere

Politik for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af VIAs uddannelser

Politik for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af VIAs uddannelser VIA University College Dato: 1. juni 2015 Journalnummer: U0027-4-5-15 Politik for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af VIAs uddannelser Politikken for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling 1 har

Læs mere

Dimittendundersøgelse på Pædagogisk Assistentuddannelsen Sydhavn UCC 2013

Dimittendundersøgelse på Pædagogisk Assistentuddannelsen Sydhavn UCC 2013 Dimittendundersøgelse på Pædagogisk Assistentuddannelsen Sydhavn UCC 2013 Kvalitetsenheden August 2013 Dette er en introduktion til dimittendundersøgelser i UCC samt en analyse af dimittendundersøgelsen

Læs mere

Undersøgelsen blev gennemført i perioden 22. juni 5. juli I alt medlemmer svarede på ét eller flere spørgsmål om indeklima.

Undersøgelsen blev gennemført i perioden 22. juni 5. juli I alt medlemmer svarede på ét eller flere spørgsmål om indeklima. 26. september 2018 Indeklima Flere end hvert tredje FOA-medlem synes, at indeklimaet på deres arbejdsplads er dårligt eller meget dårligt. Af dem har 83 procent i meget høj, høj eller nogen grad oplevet

Læs mere

Sammenfatning af Aftagerundersøgelse 2015 Socialrådgiveruddannelsen i Odense, UCL

Sammenfatning af Aftagerundersøgelse 2015 Socialrådgiveruddannelsen i Odense, UCL Sammenfatning af Aftagerundersøgelse 2015 Socialrådgiveruddannelsen i Odense, UCL Undersøgelsen er gennemført i september/oktober 2015. Den er distribueret til i alt 37 respondenter. 24 % af de adspurgte

Læs mere

Evaluering af Kandidatuddannelsen i Didaktik, Dansk, foråret 2011

Evaluering af Kandidatuddannelsen i Didaktik, Dansk, foråret 2011 Evaluering af Kandidatuddannelsen i Didaktik, Dansk, foråret 2011 På Kandidatuddannelsen i Didaktik, Dansk blev der i foråret 2011 udbudt to moduler, Humanistisk videnskabsteori og og Tekst og mundtlighed

Læs mere

Stress og tabu. 5. november 2018

Stress og tabu. 5. november 2018 5. november 2018 Stress og tabu 4 ud af 10 af FOAs stressramte medlemmer, oplever det som skamfuldt at være ramt af stress. Det viser en undersøgelse, som FOA gennemførte i juni 2018 blandt 4.444 medlemmer.

Læs mere

Evaluering af Kandidatuddannelsen i Pædagogisk filosofi, foråret 2011

Evaluering af Kandidatuddannelsen i Pædagogisk filosofi, foråret 2011 Evaluering af Kandidatuddannelsen i Pædagogisk filosofi, foråret 2011 I foråret 2011, blev der på kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi udbudt to moduler, Praktisk filosofi og Pædagogikkens idehistorie

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse University College Syddanmark Dimittender januar 2014 og juni Studenter Fokus August 2015

Beskæftigelsesundersøgelse University College Syddanmark Dimittender januar 2014 og juni Studenter Fokus August 2015 Beskæftigelsesundersøgelse University College Syddanmark Dimittender januar 2014 og juni 2014 Studenter Fokus August 2015 Beskæftigelsesundersøgelsen 2015 Metode... 3 Svarprocent... 4 Undersøgelsernes

Læs mere

Notat. Virksomhedernes erfaringer nyuddannede akademikere. Til: Dansk Erhverv Fra: MMM. Halvdelen har ansat akademikere

Notat. Virksomhedernes erfaringer nyuddannede akademikere. Til: Dansk Erhverv Fra: MMM. Halvdelen har ansat akademikere Notat Virksomhedernes erfaringer nyuddannede akademikere Til: Dansk Erhverv Fra: MMM Danske virksomheder efterspørger i stadig højere grad dygtig og veluddannet arbejdskraft. Derfor er det afgørende for

Læs mere

Dimittendundersøgelse for UCN efter- og videreuddannelse 2016

Dimittendundersøgelse for UCN efter- og videreuddannelse 2016 Dimittendundersøgelse for UCN efter- og videreuddannelse 2016 Pædagogiske Diplomuddannelser som er en del af Pædagogik Efterår 2015 Indhold Indledning Side 3 Udvalgte resultater Side 4 Undersøgelsen og

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i ernæring og sundhed

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i ernæring og sundhed BEK nr 502 af 30/05/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 24. december 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Videregående Uddannelser,

Læs mere

Center for Skole og læring, Efter- og videreuddannelsen. Evalueringskatalog. Evaluering af kompetenceudviklingsforløb

Center for Skole og læring, Efter- og videreuddannelsen. Evalueringskatalog. Evaluering af kompetenceudviklingsforløb Center for Skole og læring, Efter- og videreuddannelsen Evalueringskatalog Evaluering af kompetenceudviklingsforløb 1 Indhold Evaluering i Efter- og Videreuddannelsen, Center for Skole og Læring... 3 Samarbejde

Læs mere

Det Tekniske Fakultet. Studiestartsundersøgelsen 2017 Civilingeniøruddannelsen i lærings- og oplevelsesteknologi (BA)

Det Tekniske Fakultet. Studiestartsundersøgelsen 2017 Civilingeniøruddannelsen i lærings- og oplevelsesteknologi (BA) Det Tekniske Fakultet Studiestartsundersøgelsen 2017 Civilingeniøruddannelsen i lærings- og oplevelsesteknologi (BA) TEK Uddannelseskvalitet Mar. 2018 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Metode... 2 Undersøgelsens

Læs mere

Temadag om revision af sygeplejerskeuddannelsen 2016

Temadag om revision af sygeplejerskeuddannelsen 2016 Temadag om revision af sygeplejerskeuddannelsen 2016 For kliniske vejledere OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus den 23. august i Odense den 30. august i Svendborg Bekendtgørelse om uddannelsen

Læs mere

Dimittendundersøgelse for UCN efter- og videreuddannelse 2016

Dimittendundersøgelse for UCN efter- og videreuddannelse 2016 Dimittendundersøgelse for UCN efter- og videreuddannelse 216 Akademiuddannelse i Sundhedspraksis som er en del af Sundhed Efterår 215 Indhold Indledning Side 3 Udvalgte resultater Side 4 Undersøgelsen

Læs mere

Forudsætninger for indgåelse af kontrakt

Forudsætninger for indgåelse af kontrakt Forudsætninger for indgåelse af kontrakt Forudsætninger for indgåelse af kontrakt om klinisk undervisning med Ergoterapeutuddannelsen ved University College Nordjylland (UCN). Målsætningen for klinisk

Læs mere

Det Tekniske Fakultet. Studiestartsundersøgelsen 2017 Civilingeniøruddannelsen i fysik og teknologi (BA)

Det Tekniske Fakultet. Studiestartsundersøgelsen 2017 Civilingeniøruddannelsen i fysik og teknologi (BA) Det Tekniske Fakultet Studiestartsundersøgelsen 2017 Civilingeniøruddannelsen i fysik og teknologi (BA) TEK Uddannelseskvalitet Mar. 2018 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Metode... 2 Resultater... 4

Læs mere

Skoleevaluering af 20 skoler

Skoleevaluering af 20 skoler Skoleevaluering af 20 skoler Epinion A/S 30. oktober 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og metode...3 1.1 Formål med skoleevalueringen...3 1.2 Metoden...3 1.3 Svarprocent...4 1.4 Opbygning...4 2 Sammenfatning...5

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse

Beskæftigelsesundersøgelse Beskæftigelsesundersøgelse 2016 Respondenter er dimittender fra januar 2015 og juni 2015 August 2016 Beskæftigelsesundersøgelsen 2016 Metode... 3 Svarprocent... 4 Undersøgelsernes resultater... 4 Arbejdsmarkedet...

Læs mere

Det Tekniske Fakultet. Studiestartsundersøgelsen 2017 Diplomingeniøruddannelsen i produktion

Det Tekniske Fakultet. Studiestartsundersøgelsen 2017 Diplomingeniøruddannelsen i produktion Det Tekniske Fakultet Studiestartsundersøgelsen 2017 Diplomingeniøruddannelsen i produktion TEK Uddannelseskvalitet Mar. 2018 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Metode... 2 Undersøgelsens svarprocent...

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje Lovtidende A Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje I medfør af 22 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1147 af 23.

Læs mere

Det Tekniske Fakultet. Studiestartsundersøgelsen 2017 Diplomingeniøruddannelsen i kemi og bioteknologi

Det Tekniske Fakultet. Studiestartsundersøgelsen 2017 Diplomingeniøruddannelsen i kemi og bioteknologi Det Tekniske Fakultet Studiestartsundersøgelsen 2017 Diplomingeniøruddannelsen i kemi og bioteknologi TEK Uddannelseskvalitet Mar. 2018 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Metode... 2 Undersøgelsens svarprocent...

Læs mere

KANDIDATUDDANNELSE I FOLKESUNDHEDSVIDENSKAB MED SPECIALISERING I INTERVENTION OG EVALUERING. på Syddansk Universitet

KANDIDATUDDANNELSE I FOLKESUNDHEDSVIDENSKAB MED SPECIALISERING I INTERVENTION OG EVALUERING. på Syddansk Universitet KANDIDATUDDANNELSE I FOLKESUNDHEDSVIDENSKAB MED SPECIALISERING I INTERVENTION OG EVALUERING på Syddansk Universitet GRAFISK DESIGN: PRINT & SIGN, SDU 1 Kandidatuddannelse i Folkesundhedsvidenskab med specialisering

Læs mere

Analyse af dimittendundersøgelse på Tekstilformidleruddannelsen 2013

Analyse af dimittendundersøgelse på Tekstilformidleruddannelsen 2013 FRA UDDANNELSE TIL ARBEJDSLIV Analyse af dimittendundersøgelse på Tekstilformidleruddannelsen 2013 Kvalitetsenheden August 2013 Dette er en introduktion til dimittendundersøgelser i UCC samt en analyse

Læs mere

Ernærings- og sundhedsuddannelsen Ankerhus Slagelsevej 70-74, 4180 Sorø. Uddannelsesudvalg for ernæring og sundhedsuddannelsen

Ernærings- og sundhedsuddannelsen Ankerhus Slagelsevej 70-74, 4180 Sorø. Uddannelsesudvalg for ernæring og sundhedsuddannelsen Dagsorden Mødedato: Mandag den 13. september 2010 Starttidspunkt: Kl. 14:00 Sluttidspunkt: Kl. 16:00 Mødested: Mødelokale: Campus Slagelse Ernærings- og sundhedsuddannelsen Ankerhus Slagelsevej 70-74,

Læs mere

Referat Uddannelsesudvalg Bioanalyse

Referat Uddannelsesudvalg Bioanalyse Referat Uddannelsesudvalg Bioanalyse Mødedato: 05. oktober 2017 Starttidspunkt: Kl. 11.00 Sluttidspunkt: Kl. 13.00 Mødested: Lokale: B0.38 Deltagere: Campus Roskilde, Trekroner Forskerpark 4, 4000 Roskilde

Læs mere

I nedenstående er der gennemført en analyse af sygefravær, samt en beskrivelse af de tiltag Holstebro Kommune gør for at nedbringe sygefravær.

I nedenstående er der gennemført en analyse af sygefravær, samt en beskrivelse af de tiltag Holstebro Kommune gør for at nedbringe sygefravær. Analyse og aktiviteter i relation til sygefravær Byrådet har på budgetseminaret i august 2012 fokus på sygefravær og mulighederne for at nedbringe sygefraværet til gavn for de sygemeldte og arbejdspladserne.

Læs mere

Dimittendundersøgelse 2017

Dimittendundersøgelse 2017 K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T Dimittendundersøgelse 2017 Akademiuddannelsen i Odontologisk Praksis Jasmin Maria Christiansen

Læs mere

Dimittendundersøgelse for UCN efter- og videreuddannelse 2016

Dimittendundersøgelse for UCN efter- og videreuddannelse 2016 Dimittendundersøgelse for UCN efter- og videreuddannelse 216 Akademiuddannelse i international handel og marked som er en del af Ledelse og Organisation Efterår 215 Indhold Indledning Side 3 Udvalgte resultater

Læs mere

Handicaprådenes stemme udfordringer og fokus 2019

Handicaprådenes stemme udfordringer og fokus 2019 Handicaprådenes stemme udfordringer og fokus 2019 Det Centrale Handicapråd har i perioden december 2018 januar 2019 foretaget en spørgeskemaundersøgelse blandt formændene for de kommunale handicapråd.

Læs mere

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen

Læs mere