Aktionslæringsskema del af pædagogisk læreplan

Transkript

1 Aktionslæringsskema del af pædagogisk læreplan Fakta 1.1. Navn på børnehus/dagplejegruppe 1.2. Aktionslæringsperiode: 1.3. Navne på deltagere i det professionelle læringsfællesskab omkring aktionslæringsprojektet 1.4: Navn på aktionslæringsprojektet 1.5. Angivelse af 0-2-årige eller 3-6- årige børn 2. Mål for børnenes læring i aktionslærings-projektet Aktionslæringsforløbet kan indeholde flere af nedenstående måltyper: 2.1. Konkret pædagogisk mål indenfor et eller flere af de seks læreplanstemaer (erfaringsbaseret/videnbaseret) Datainformeret mål eksempelvis fra kortlægningsresultater i Program for Læringsledelse, FOKUS, Sprogvurderinger, Aktive børn i dagtilbud Børnemiljø et konkret pædagogisk mål i et børneperspektiv. 3. Pædagogiske læreplanstemaer 3.1. Pædagogiske læreplanstemaer der er arbejdet med i aktionslæringsprojektet. De seks læreplanstemaer er: Alsidig personlig udvikling Sociale kompetencer Sproglig udvikling Krop og bevægelse 1.1: skovlinden gruppe :1/3-1/ : Rikke, Martin, Marlene, Trine og Linda 1.4: samling 1.5: 3-6 årige 2.1:Målet for børnene er at give dem en fællesskabsfølelse som gr.1. - genkendelighed - tryghed - tilhørsforhold, base. - forudsigelighed 2.2: Ud fra trivselsvurderingerne i FOKUS er målet at skabe trivsel for alle børn. 2.3: Vi oplver børn, der ikke tør sige noget højt f.eks. til samling. Det siger os, at vi set fra et børneperspektiv har brug for at skabe et mere trygt miljø for børnene. 3.1:Alsidig personlig udvikling, sociale kompetencer 3.2:Alsidig personlig udvikling. Pædagoger justerer sig og aktiviteterne, så børnene får passende udfordringer. Pædagogerne har fokus på at gribe og begribe børnene. Vi introducere børnene for forskellige udtryksformer. Barnet har behov for at lære at tackle de mange forskellige følelser, der opstår i fællesskabet. Voksne er vigtige medspillere, når de følelsesmæssige erfaringer omsættes til adfærd. Side 1 af 5

2 Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier 3.2. Begrundelse af sammenhængen mellem det/de valgte mål og det/de valgte læreplanstemaer. 4. Opretholdende faktorer og perspektivanalyse 4.1. Beskrivelse af de opretholdende faktorer. En opretholdende faktor er en faktor, som med stor sandsynlighed bidrager til den nuværende situation i dagtilbuddet. At deltage og være aktivt medspiller til samling, giver børnene en selvindsigt i egne følelser og tro på sig selv. Barnet skal opleve at vi voksne sætter ord på følelserne, så barnet bliver bevist om egne handlinger. 4.1: Det lærings miljø vi tilbyder til vores samling bærer præg af at, flere børn ikke føler sig trygge. Det viser de ved ikke at deltage i samlingen. Vi har en forudindtagede holdning til, at vi har skabt den bedste ramme for samlingen. 4.2: Ovenstående handler om den pædagogiske kontekst Inddeling af de opretholdende faktorer i de tre perspektiver: Kontekst, aktør og individ. Kontekstperspektivet med fokus på dagtilbuddets lærings- og omsorgsmiljø. Aktørperspektivet med fokus på børnenes virkelighedsopfattelser og mestringsstrategier. Individperspektivet med fokus på barnets individuelle forudsætninger, såsom hjemmeforhold, fysiske, kognitive og psykiske forudsætninger. 5. Aktiviteter/tiltag/ metoder der iværksættes i læringsmiljøet for at opnå målet/målene 5.1. Hvordan kan børnene inddrages i at vælge aktiviteter og tiltag, som leder hen til målet/målene? 5.2. Beskrivelse af de konkrete aktiviteter/tiltag/metoder, som iværksættes for at nå det/de valgte mål. 5.1: Børne interview om, hvad de godt kan lide at lave/lege til samling. Vi vil interview dem enkelt vis og hvis barnet ikke ydre sig, vil vi prøve i mindre gruppe evt. når vi spiser madpakke. 5.2: samlingen fremadrettet: - den sang eller leg vi vil synge, vil vi fortælle hvilken barn/børn som godt kan lide den. - vi vil flytte samlingen til Frirummet for at give børnene større fornemmelse af en base. - vi vil synge/leg de samme sange/lege i en uge. - vi vil filme vores samling nu og igen om 3 mdr. Side 2 af 5

3 De opretholdende faktorer /perspektivanalyser er guidende for valg af aktiviteter/tiltag/metoder. 6. Forældre- og børnedeltagelse 6.1. Hvordan er forældrene aktive deltagere i at nå målet/målene? 6.2. Hvordan synliggøres målet/målene for børnegruppen, så børnene motiveres og engageres i at nå målet/målene? 7. Justering af de valgte aktiviteter/tiltag/ metoder, så alle børn er aktive deltagere i inkluderende børnefællesskaber? 7.1. Hvordan justeres de valgte aktiviteter/tiltag/metoder, så alle børn er aktive deltagere i inkluderende børnefællesskaber? 8. Teoretisk/ forskningsmæssigt grundlag for de valgte aktiviteter/tiltag/ metoder 6.1: Forældrene informeres om vores samling på intra. 6.2: Vi vil give forældrene mulighed for at se hvilken sange vi synger i den pågældende uge. Vi vil dele links med sangteksterne. 7.1: De voksne er åbne og nærværende og bevare nysgerrigheden på børnenes bidrag. Vi justerer løbende på tiltag og aktiviteter, så alle børn får mulighed for at være aktivt deltagende. Vi arbejder med vores eget engagement og bruger den til at motiverer børnene for deltagelse. Vi anerkender og opmuntre børnene i det de gør godt. 8.1: Vygotski, zone for nærmeste udvikling. Peter Lang: Nysgerrig på barnets ønsker Bent Madsen, inklusion/eksklusion Pædagogisk/teoretisk/ forskningsmæssigt grundlag for de valgte aktiviteter/tiltag/metoder. 9. Tegn på børnenes læring - evalueringsplan 9.1. Hvilke tegn på børns læring er der fokus på i aktionslæringsperioden? Målet/målene for børns læring (Boks 2) er guidende for, hvilke tegn der er fokus på. 9.1: Børnene deltager med engagement/glæde, og i løbet af perioden kan de genkende strukturen i samlingen. 9.2: Alle voksne 9.3: Filme, interviewmappen i frirummetsskab, billeder af samlingen. Side 3 af 5

4 9.2. Hvem har fokus på at se efter tegn på børns læring og hvornår ses der efter tegn på børns læring? 9.4: Midtvejs i perioden, vi vil sammen med børnene sætte fokus på, hvad der var godt ved samling Hvordan indsamles/systematiseres/ dokumenteres tegnene på børns læring i aktionslæringsperioden? Her kan eventuelt benyttes videoobservationer, noter, spørgeskema, interviews, fotos. 9.4: Hvordan inddrages børnene i at se efter tegn på egen læring synlig læring? 10. Opsamling af tegn på børnenes læring - evalueringsresultat Opsamling - Hvilke tegn på læring træder frem? (jævnfør 9.3) Ses der en progression i børns læring i projektperioden? Hvordan synliggøres opsamlingen/evalueringsresultatet for børn og forældre? 10.1: Børnene er deltagende og tør sige noget i samling. 10.2: Vi italesætter overfor børnene, at de godt kan. Vi skriver om dette på intra til forældre og er i dialog med det enkelte barns forældre. 10.3: De fungerede godt. Det var godt at have to samlinger i stedet for en stor gruppesamling. Klapbord har givet bedre plads til samlingen. Vi arbejder videre med at gruppen skal optræde til fredagssamling Hvordan fungerede de valgte aktiviteter/tiltag/metoder i forhold til at nå målet/målene? Billeddokumentation Her indsættes billeder eller link til billeder Side 4 af 5

5 Side 5 af 5