Familieplejen. For plejefamilier. Aflastningsfamilie. Plejefamilier kan godkendes og ansættes på forskellige måder:

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Familieplejen. For plejefamilier. Aflastningsfamilie. Plejefamilier kan godkendes og ansættes på forskellige måder:"

Transkript

1 Familieplejen For plejefamilier Plejefamilier kan godkendes og ansættes på forskellige måder: Aflastningsfamilie: Her er tale om en frivillig anbringelse, hvor den kan være i aflastning hos jer få hverdagsdøgn, i weekends og i ferier. Aflastningsordningen kan både være af hensyn til den unges behov, men kan også være en ordning for at aflaste den unges forældre. Døgnplejefamilie: Her er tale om en frivillig eller tvangsmæssig foranstaltning, hvor en ung kan bo og modtage omsorg og støtte gennem en længere periode og nogle gange resten af ungdommen. Kommunal døgnfamiliepleje: Her er tale om en frivillig eller tvangsmæssig anbringelse i en professionel fuldtids plejefamilie, som kan modtage unge med særlige vanskelige problematikker. Den kommunale døgnfamiliepleje skal deltage i flere kurser og supervisionsforløb og have et tættere samarbejde med forvaltningen. Netværksfamilier: Her er tale om anbringelser hos familiemedlemmer eller andre fra den unges netværk, hvor der i forvejen er en relation. Familien modtager ikke vederlag. Konkret godkendte plejefamilier: Her er der tale om anbringelser hos familier, men en særlig kompetence i forhold til den enkelte unge og hvor der er en vis relation MTFC træningsfamilie: Her er der tale om en frivillig anbringelse i en familie der indgår i et team af teapeuter omkring den unge og dennes familie. Den unge er i MTFC træningsfamilien i 9-12 måneder. Det er unge i alderen år med særlige vanskelige problematikker. Se mere på under børn og unge evidens - MTFC Aflastningsfamilie Hvad er en aflastningsfamilie? Aflastningsfamilier er familier med lyst og overskud til i perioder at passe en ung i deres hjem. Det kan være en ung, som har det vanskeligt eller en ung med et fysisk eller psykisk handicap. Ofte vil det dreje sig om, at I kan tilbyde en ung ophold i jeres familie på enkelte hverdag eller hver eller 4. weekend. Nogen gange sker det også, at der er behov for 1 uges ferie, eller at der uforudset bliver brug for en periode med pasning. Disse aftaler indgås med myndighedssagsbehandleren i Herning kommune. Som aflastningsfamilie er I som regel ansat i en længere periode. Der kan gå lang tid med at knytte de tætte bånd mellem aflastningsfamilien og barnet. Det er derfor vigtigt, at I er indstillede på, at

2 tilbyde den unge et langt forløb i jeres familie, da den unge ofte bliver en god bekendt eller sågar et nyt "familiemedlem" hos jer. Hvis der sker noget i jeres egen familie, som betyder, at I ikke længere har ressourcer til at være aflastningsfamilie, kan I selvfølgelig ophøre. Dette sker i samarbejde med familieplejekonsulenten og sagsbehandleren. Hvorfor er der brug for aflastningsfamilier? Ordningen med aflastningsfamilier er en forebyggende foranstaltning, hvis sigte er at undgå større indgreb som f.eks. døgnanbringelse af den unge. Den unge vil typisk få en oplevelse af, hvordan en anden familie kan leve deres hverdag, og I vil som aflastningsfamilie derfor være modeller for, hvordan et familieliv også kan være. Mange unge kan komme fra hjem, hvor der kun er en forældre. Familier med unge med handicaps lever ofte en krævende hverdag, og for dem er det nødvendigt at få et pusterum fra den unge, så forældrene kan få lidt tid sammen alene, eller sammen med barnets søskende. Hvad skal I overveje før I beslutter jer? At blive aflastningsfamilie er en stor beslutning, og inden I træffer den, er der nogle overvejelser, som I bør gøre jer. Hvis I bestemmer jer for at sige ja tak, vil jeres familieliv i et vist omfang blive ændret. Det kan være en god idé at tænke over: at der kan gå lang tid med at knytte bånd mellem aflastningsfamilien og den unge, og derfor er det vigtigt, at I er indstillede på at tilbyde den unge et længere forløb i jeres familie. at jeres familieliv er jeres primære redskab. Derfor er det hele jeres familie, der bliver involveret i beslutningen. at der kan opstå jalousi og andre konflikter mellem jeres egne børn og den unge, I har i aflastning. at den unge kun er "til låns" i kortere eller længere tid. at nogle unge har manglet voksenkontakt og fællesoplevelser - hvordan kan I som familie dække den unges behov? at I skal bidrage til at skabe et positivt samarbejde med den unges forældre, forvaltningen og andre professionelle og være parate til at modtage tilsyn, vejledning og uddannelse. at den unges forældre måske ikke altid handler, som I synes, er bedst for den unge. Ansættelsesvilkår Lidt om vilkårene for ansættelse som aflastningsfamilie.

3 Som aflastningsfamilie bliver I ansat på kontrakt, som aftales med den unges sagsbehandler. Kontrakten skal indeholde hvilke opgaver, der ønskes løst i forhold til den konkrete unge. Derudover skal den indeholde følgende: Aftaler om hvor mange døgn, den unge skal opholde sig i jeres familie. Plejelønnens størrelse (skattepligtigt). Kost og logi beløb (skattefrit). Særaftaler - praktiske/økonomiske. Forsikringsforhold. Opsigelsesregler. Konsulentbesøg. Der er ikke krav om, at den unge har eget værelse, men der skal være plads til en seng og et sted, hvor den unge kan have sit tøj. Samarbejdet med sagsbehandleren og familieplejekonsulenten Som aflastningsfamilie har I et tæt samarbejde med den unges sagsbehandler fra Herning kommune. Generelt mødes I med familieplejekonsulenten 1-2 gange årligt. Konsulenten støtter og vejleder i forhold til de opgaver, I har med plejebarnet/den unge. Familieplejekonsulenten arrangerer og formidler endvidere kurser. Døgnfamiliepleje Døgnplejefamilie er en foranstaltning, hvor en ung kan bo og modtage omsorg, støtte og stabilitet gennem en længere periode og nogle gange resten af ungdommen. Den unge indgår som et ligeværdigt medlem af familien. Som plejefamilie skal I modtage og skabe nære relationer til en ung, som har haft nogle svære livsbetingelser. I skal samarbejde med den unges forældre og andre personer, som har betydning for den unge. En ekstra hånd at holde i, en ekstra skulder at læne sig op ad eller et ekstra øre at tale til. Som plejefamilie kan I, med jeres familieliv som vigtigste redskab, bidrage med nærhed, trygge rammer og støtte til et eller flere børn, der af den ene eller anden grund ikke kan bo hos deres familie. Være guide og coach. Plejefamilier skal være voksne, der kan holde til lidt af hvert. Holde til og af børn og unge, der har skrammer i livet. Frustrationer og udfordringer, der i perioder kan fylde meget i familielivet. Engagement på fuld tid Plejefamilier har et eller flere børn/unge i fuldtidspleje. Det er ikke et traditionelt arbejde som lønmodtager, men det kræver dit engagement på fuld tid. Plejebarnet/den unge har folkeregisteradresse hos plejefamilien, bor der fast hele året og har sit hverdagsliv der, men ser som oftest også forældrene, der fortsat har forældremyndigheden. Plejefamilien skal være en del af alle de aktiviteter og mennesker, der er i den unges liv, og

4 acceptere, at plejeforholdet kan ophøre, måske endda ende brat. Modsat at den unge kan blive boende hos plejefamilien resten af sin ungdom og måske forblive en del af familien. Hvad skal I overveje før I beslutter jer? At blive plejefamilie er en stor beslutning, og inden I træffer den, er der nogle overvejelser, som I bør gøre jer. Hvis I bestemmer jer for at sige ja tak til livet som plejefamilie, vil jeres familieliv blive ændret på godt og ondt. Jeres hjem vil ikke kun være jeres private bolig, men også en arbejdsplads, hvor forskellige samarbejdspartnere skal have deres gang. Det kan være en god idé at tænke over: At det at have et plejebarn/ung er en fælles opgave for hele familien. Det kræver rummelighed og gode ressourcer. At jeres egne værdier og normer kommer på prøve, da den unge kan komme fra et miljø med helt andre værdier og normer. Hvordan vil jeres egne børn reagere? - og hvordan vil I reagere på det? Hvordan vil jeres familieliv ændres? - f.eks. ferieplaner m.m. Hvordan er det at stå til rådighed døgnets 24 timer året rundt? at plejebarnets fritidsinteresser, kammerater og omgivelser generelt kan kræve meget af jer. At ofte har den unge manglet voksenkontakt og fællesoplevelser - Hvordan kan I som familie dække plejebarnets behov? Hvordan kan I leve med, at den unge kun er til låns i kortere eller længere tid? F.eks. at plejebarnets forældre beholder forældremyndigheden, og når som helst overfor forvaltningen kan forlange plejeforholdet stoppet? Hvordan kan I som familie - på trods af evt. forskellige holdninger - være i stand til at skabe et positivt samarbejde med plejebarnets forældre? Hvordan håndterer I det, at den unges forældre måske ikke altid handler, som I synes er bedst for den unge. Om I er i stand til at samarbejde med forvaltningen og parate til at modtage tilsyn, vejledning og supervision? Hvordan harmonerer jeres nuværende arbejde med at blive plejefamilie? - vil det indebære, at det bliver nødvendigt at nedsætte arbejdstiden? at plejeforholdet som hovedregel ophører, når barnet fylder 18 år, men har mulighed for at fortsætte som en efterværnsordning indtil barnets 23. år. Plejebarnet vil også herefter oftest have brug for at betragte sig som en del af jeres familie med ønske om tæt kontakt. Hvad skal I kunne som plejefamilie? Der er ingen generelle krav om, hvad I skal kunne som plejefamilie. De nødvendige kompetencer og egenskaber afhænger meget af, hvilken situation barnet står i. Nogle børn og unge har mest af alt brug for trygge og stabile rammer, mens andre har behov, der kræver, at I som plejefamilie har nogle særlige erfaringer eller kompetencer.

5 Generelt er der følgende forventninger til plejefamilier: I skal have plads, tid, overskud i jeres familie. I skal stille et møbleret værelse til rådighed. I skal kunne tilbyde den unge stabile og trygge rammer, så den unges udvikling kan ske i et omsorgsfuldt miljø. Begge plejeforældre kan etablere tilknytning til den unge baseret på nærvær, omsorg og kontinuitet. I skal respektere den unges ret til medbestemmelse. I skal respektere og støtte relationer mellem den unge og den biologiske familie. I skal kunne samarbejde med den unges forældre og netværk samt offentlige myndigheder. I kan reflektere over egen praksis, med henblik at kunne ændre denne, så den unges trivsel sikres bedst muligt. Inden I kan blive godkendt som plejefamilie, skal I have et grundkursus. Her vil I få hjælp til at blive afklarede på spørgsmålene ovenfor. Der er ifølge vejledning forskellige områder, som skal afdækkes, inden der kan udstedes en generel godkendelse. Dette vil ske i en undersøgelse foretaget af Socialtilsyn Midt og ved netværks- eller konkret godkendte familier af Familieplejen. Ansættelsesvilkår Lidt om vilkårene for ansættelse som døgnplejefamilie. Som døgnplejefamilie bliver I ansat på kontrakt. Kontrakten skal indeholde hvilke opgaver, der ønskes løst i forhold til det konkrete barn og dets familie. Derudover skal den indeholde følgende: Plejelønnens størrelse (skattepligtigt). Kost og logi beløb (skattefrit). Samarbejde/besøg i forhold til plejebarnets forældre. Særaftaler - praktiske/økonomiske. Forsikringsforhold. Opsigelsesregler. Konsulentbesøg. Samarbejdet med Hedebocentret og Børne- og Familierådgivningen i Herning kommune Som døgnplejefamilie vil I være tilknyttet familieplejekonsulenten på Hedebocentret. Konsulenten støtter og vejleder i forhold til de opgaver, I har med plejebarnet, dets forældre/familie samt øvrige forhold, der har med plejeforholdet at gøre. Familieplejekonsulenten arrangerer og formidler endvidere kurser for jer. Udover planlagte konsulentbesøg vil barnets sagsbehandler tage initiativ til opfølgningsmøder med døgnplejefamilien og evt. møder med den unges familie.

6 Kommunal familiepleje Den kommunale plejefamilie er en døgnplejefamilie, som har solid erfaring som plejefamilie. Oftest i kombination med at den ene eller begge plejeforældre har en relevant uddannelse eller efteruddannelse inden for børn- og unge området. Lovgivningen definerer den Kommunale Plejefamilie, som en plejefamilie der har faglige kvalifikationer og erfaring med arbejdet med plejebørn i eget hjem. Den kommunale plejefamilie er godkendt til at arbejde med børn og unge, som har særlige vanskeligheder. I Herning kommune forventes den kommunale plejefamilie at kunne modtage børn og unge med tungere behandlingskrævende behov. Det betyder, at fx børn med alvorlige tilknytningsvanskeligheder, børn med diagnoser såsom ADHD, begyndende erfaring med kriminalitet og misbrug, eller børn med et fysisk handicap, som kræver en særlig indsat, kan rummes inden for målgruppen. En kommunal plejefamilie har en generel godkendelse. Ansættelse som kommunal plejefamilie I Herning kommune har en kommunal plejefamilie typisk nogle særlige forudsætninger. Det er oftest i form af lang erfaring med familieplejeerhvervet eller en særlig uddannelse. En kommunal plejefamilie er en familie, der kan have særligt behandlingskrævende børn i pleje. Børn som kræver en ekstraordinær indsats. Som kommunal plejefamilie skal den ene plejeforældre gå hjemme og er ansat på fuldtid til at varetage pasningen af plejebarnet. En kommunal plejefamilie skal være robust og udviklingsparat. Endvidere skal familien være indstillet på at indgå i et tæt samarbejde. Det gælder både med barnets eller den unges biologiske familie og netværk, men også med familieplejekonsulenten, socialrådgiveren, skolen og andre professionelle, der har med barnets eller den unges trivsel og udvikling at gøre, Det kan være i form af samarbejdsmøder, udføre skriftlig arbejde, modtage supervision, m.m. Der lægges stor vægt på, at barnets eller den unges familie og netværk skal rummes i den kommunale plejefamilie. Du skal derfor være parat til at bygge bro - også i de udfordrende samarbejdsrelationer. Med udgangspunkt i barnets bedste arbejdes intensivt og kontinuerligt med at støtte og kvalificere plejefamiliens ressourcer i det tværfaglige samarbejde. Serviceloven stiller krav om, at de kommunale plejefamilier modtager efteruddannelse og supervision. Det er med henblik på at udvikle og vedligeholde de nødvendige kvalifikationer og kompetencer. I Herning kommune deltager de kommunale plejefamilier foruden supervisionen fra familieplejekonsulenten i udviklingsgrupper med det sigte at være fagligt opdateret for at kunne tilbyde det enkelte barn et specifikt og skræddersyet tilbud.

7 Den kommunale plejefamilie har generelt en større sikring i lønansættelsen i form af en fastlæggelse af antallet af vederlag over et længere forløb. Ønsker du at få en godkendelse, hvor du kan varetage tungere plejemæssige opgaver, skal du rette henvendelse til Det sociale tilsyn, som betjener det område, du bor i. MTFC-træningsfamilie MTFC står for Multidimensional Treatment Foster Care og kan oversættes til helhedsorienteret familiebehandling, hvor behandlingen omfatter både den unge og forældrene. MTFC-træningsfamilien er en del af et professionelt team omkring den unge. Det er træningsfamiliens opgave målrettet at støtte den unge i MTFC-behandlingen. Et MTFC forløb varer 9-12 måneder. MTFC-træningsfamilien ansættes af Hedebocentret og kan trække på MTFC-teamet 24 timer i døgnet. Det er et fuldtidsarbejde for en af plejeforældrene. MTFC-behandlingen retter sig mod unge i alderen år, med svære adfærds- og følelsesmæssige problemer. Det kan være aggressiv adfærd, indadvendt eller selvskadende adfærd, svært ved at få venner, svært ved at følge skolegang, involveret i kriminalitet, eksperimenterer med alkohol, hash, eller stoffer, har andre adfærdsproblemer, fx lyver, stjæler, skaber splitting eller er i konflikt med omgivelserne. Der ligger en række konkrete redskaber i MTFC, som er essentielle for, at behandlingen har den ønskede effekt. Der er daglig opfølgning ift den unge og ugentlig vejledning til MTFC-træningsfamilien. MTFC træningsfamilien er generelt godkendt via socialtilsynet og deltager yderligere i et to-dages kursus med indføring i MTFC-behandlingen og de teorier, som behandlingen er bygget op omkring. Nærmere beskrivelse kan ses på under børn og unge evidens - MTFC Netværksplejefamilie Netværksplejefamilie er en familieplejeordning, hvor et barn anbringes hos familie eller andre fra barnets netværk. Dét, som kendetegner netværksplejefamilien, er altså, at der allerede inden der træffes beslutning om anbringelse/aflastningsordning, er en nær relation mellem barnet og netværksplejefamilien. Denne relation spiller en afgørende rolle for godkendelsen af netværksplejefamilien. I forhold til netværksfamiliens aflønning modtager den et beløb til dækning af udgifter forbundet med plejebarnets forsørgelse og daglige fornødenheder. Hvad skal I overveje før I beslutter jer?

8 I står formentlig i en situation, hvor det barn I kender allerede har boet hos jer i perioder. Følelsesmæssigt er I ikke i tvivl om, at I vil hjælpe. Situationen er akut for barnet og for den gren af familien I tilhører. I føler måske, at I skal handle og træffe afgørende beslutninger for jeres og barnets fremtid hurtigt. Sådanne beslutninger er imidlertid svære, da det der er en god idé på kort sigt ikke altid er den bedste beslutning på længere sigt. Det kan faktisk være o.k., at I kan ændre holdning undervejs. Mange netværksfamilier er ambivalente, når de skal træffe en beslutning, der måske skal vare resten af deres liv. Både I og barnet kan desuden have brug for, at den endelige løsning bliver en kombinationsløsning, hvor også en professionel plejefamilie har barnet boende. Det vigtige er, at I bruger den tid der skal til, for at I træffer den rigtige beslutning. Beslutningen skal kunne holde. Derfor skal den også træffes i samråd med forældrene, familien og netværket i øvrigt samt den kommunale forvaltning, der gennem hele anbringelsen skal kunne støtte jer. At have et plejebarn er en fælles opgave for hele familien, der kræver rummelighed og gode ressourcer. Spørgsmål I kan stille jer selv: Hvordan vil jeres egne børn reagere? Hvordan vil jeres familieliv ændres? - f.eks. ferieplaner m.m. Hvordan er det at stå til rådighed døgnets 24 timer året rundt? Ofte kan barnet have manglet voksenkontakt og fællesoplevelser - Hvordan kan I som familie dække barnets behov? Hvordan kan I leve med, at plejebarnet kun er til låns i kortere eller længere tid? F.eks.- at plejebarnets forældre beholder forældremyndigheden over barnet under plejeforløbet, og når som helst overfor jer og forvaltningen kan forlange plejeforholdet stoppet? Hvordan kan I som familie - på trods af evt. forskellige holdninger - være i stand til at skabe et positivt samarbejde med barnets forældre? - med resten af familien? - Og med forvaltningen? Hvordan vil I håndtere det, når alle i jeres slægt har en mening om barnet og barnets behov - og I skal fortsat være loyale overfor kommunens beslutninger? Hvordan vil I håndtere det, hvis barnets anbringelse hos jer rykker på jeres relationer til andre i familien? Hvordan vil samværene foregå? Hvordan harmonerer jeres nuværende arbejde med at blive plejefamilie? - vil det indebære, at det bliver nødvendigt at nedsætte arbejdstiden? Er I i stand til og parate til at modtage tilsyn fra den anbringende kommune og vejledning og supervision fra familieplejekonsulenten Ansættelse som netværksplejefamilie At være netværksfamilie indebærer, at I aftaler arbejdsvilkår og handleplaner for barnet. Det gøres på samme måder som de professionelle plejefamilier gør med den opholdskommune, som barnet kommer fra.

9 I bliver en "offentlig" familie på godt og ondt. Det er afgørende for barnets udvikling, at I er i stand til at indgå i det samarbejde, der kræves med både barnet/den unges forældre, skolen, familieplejekonsulenten og den oprindelige opholdskommune. I vil få dækket omkostningerne ved barnets ophold, idet der udbetales en fast skattefri ydelse hver måned fra kommunen. Der er således ikke noget økonomisk mellemværende mellem jer og barnets biologiske familie. Forventninger til jeres kompetence som netværksplejefamilie er: At I kan opdrage og give omsorg til barnet/den unge. At I kan etablere tilknytning til et barn/en ung, baseret på nærvær, kærlige følelser, kontinuitet og respekt for barnet/ en unges ret til medbestemmelse. At I kan respektere og støtte relationer imellem barnet/den unge og dets familie. At I kan forpligte jer i et livslangt engagement. At I kan være en aktiv deltager i et professionelt team. I henhold til Serviceloven 142 stk. 3 skal alle, der vil arbejde som plejefamilie, gennemgå et grundkursus som en del af godkendelsesforløbet. Det gælder altså også, når I godkendes som netværksplejefamilie. Ønsker I at blive godkendt som netværksplejefamilie til et konkret barn, skal I rette henvendelse til Børne- og familieafdelingen i Herning kommune. Godkendelse som plejefamilie En plejefamilie skal være godkendt i henhold til Servicelovens 142. For at blive plejefamilie eller aflastningsfamilie skal du først godkendes. Der findes tre måder, du kan godkendes på: Generel godkendelse, Konkret godkendelse og Netværksgodkendelse. Den generelle godkendelse er for den familie, der ønsker at blive plejefamilie for et barn eller en ung. Denne godkendelse varetages af et af de fem Socialtilsyn, som dækker dit område - For Herning området Socialtilsyn Midt Der er lovkrav om et grundkursus på 37 timer. Den konkrete godkendelse er for den familie, der ønsker at blive plejefamilie/ aflastningsfamilie for et konkret barn eller en konkret ung. Denne godkendelse varetages af kommunens familieplejekonsulenter, og udfærdiges ofte i forhold til et barn/en ung som der er kendskab til via netværket, arbejdet eller fordi barnet/den unge er i pleje hos en slægtning. Der rettes henvendelse til Børne- og familierådgivningen i Herning kommune. Der er lovkrav om et grundkursus på 37 timer. Netværksgodkendelse er for den familie der typisk er i slægt med barnet/den unge eller på anden vis er meget tæt på barnet/den unge. Relationen er afgørende og kriterier der skal opfyldes er mere lempelige end ved generelle godkendelser. Der rettes henvendelse til Børne- og familierådgivningen i Herning kommune. Der er lovkrav om et grundkursus på 37 timer.

10 Plejefamiliens juridiske pligter og rettigheder Her er lidt om de væsentligste lovgivningsmæssige pligter og rettigheder, som danner ramme for plejefamiliernes virke. I forbindelse med du aftaler kontrakt om et familieplejeforløb med Herning kommune, skal du være opmærksom på, hvilke forventninger, krav og rettigheder der er til jobbet som plejefamilie. Det gælder især indenfor følgende områder: Aktindsigt i jeres godkendelsessag. Den skærpede underretningspligt. Plejefamilier er personer, der udøver offentlig tjeneste eller offentligt hverv, og det betyder, at du skal underrette kommunen, hvis du som plejefamilie får kendskab til eller grund til at antage: 1) at et barn eller en ung under 18 år kan have behov for særlig støtte 2) at et barn umiddelbart efter fødslen kan få behov for særlig støtte på grund af de vordende forældres forhold, eller 3) at et barn eller en ung under 18 år har været udsat for vold eller andre overgreb. I forbindelse med mistanke om vold og overgreb kontaktes barnets sagsbehandler straks. Sammen med sagsbehandleren aftales det videre forløb, og herunder hvordan og hvornår forældremyndigheden underrettes. Den skærpede underretningspligt omfatter også plejebarnets eventuelle søskende, som du som døgnplejefamilie eller aflastningsfamilie får kendskab til. Er du bekymret for et barn, så kan du på telefonen kontakte barnets sagsbehandler direkte, eller du kan udfylde en underretning på Herning kommunes hjemmeside. Efterfølgende skal du kontakte barnets sagsbehandler og familieplejekonsulenten - også for at få råd, hvis du er i tvivl. Ret og pligt til efteruddannelse og supervision for plejefamilier, kommunale plejefamilier og netværksplejefamilier, som har børn/unge i døgnpleje. Plejefamilier, som har børn/unge i døgnpleje, har ret og pligt til efteruddannelse i et omfang, der svarer til minimum 2 kursusdage årligt. Endvidere har døgnplejefamilier ret og pligt til supervision i et omfang, der er tilpasset plejefamiliens behov. Omfanget af og indholdet i supervisionen skal med andre ord afspejle plejeopgavens karakter og den konkrete plejefamilies erfaring og behov. Udgangspunktet er, at begge plejeforældre modtager efteruddannelse og supervision. Det er døgnplejefamiliernes ansættende kommune, som skal sikre, at de modtager efteruddannelse og supervision.

11 Høringsret for plejefamilier Inden anbringende kommune træffer afgørelse om ændring af samværsaftaler, hjemgivelse og ændret anbringelsessted, skal I som plejefamilie høres. I får ikke partstatus, men jeres udtalelse skal inddrages i beslutningsgrundlaget og tillægges passende vægt. I har ikke pligt til at udtale jer. Der er ikke formkrav til høringen af jer. Høringen kan ske skriftligt, via et møde eller via en telefonsamtale. Der er dog notatpligt for anbringende kommune. Jeres udsagn vil således indgå som en akt i barnets eller den unges sag. Klageret Klageret betyder, at borgeren kan klage til anden instans over myndighedens afgørelser. Klageret betyder, at borgeren har ret til et skriftligt begrundet svar på sin ansøgning, medmindre borgeren får helt og fuldt medhold/bevilget det, der søges. Magtanvendelse Det er efter straffeloven forbudt at anvende magt overfor plejebarnet, det være sig i form af f.eks. nedværdigende behandling, vold, fastholdelse eller isolation, medmindre der er tale om selvforsvar (nødværge). Hvis du i en konfliktsituation har anvendt magt overfor plejebarnet, skal du straks orientere din familieplejekonsulent. Samvær og kontakt. Samarbejde om kontakten til forældre, søskende og andre betydningsfulde relationer Som plejefamilie skal I samarbejde med barnets/den unges forældre. I skal være med til at sørge for, at forbindelsen mellem barnet eller den unge og forældrene og netværket holdes ved lige på en måde, som er til barnets bedste. Det er kommunen, som tilrettelægger samværet. I dette arbejde skal der lægges vægt på, at barnet eller den unge også på længere sigt har mulighed for at skabe og bevare nære relationer til forældre og netværket. Det betyder, at kommunen har pligt til at sikre, at forældrene får information om barnets hverdag og til at bidrage til et godt samarbejde mellem forældrene og anbringelsesstedet. Ofte er det plejefamilien, som, gennem en jævnlig dialog med forældrene, informerer om barnets dagligdag. Tavshedspligt for plejefamilier Når et barn eller en ung anbringes hos jer i plejefamilie, er barnet eller den unge og familiens situation allerede gjort til en offentlig sag. Tavshedspligten er en paragraf i Forvaltningsloven, der sikrer borgerens rettigheder. Lovgivningen om tavshedspligt og udveksling af oplysninger skal sikre, at I som plejefamilie og andre i offentlig tjeneste kun udveksler fortrolige oplysninger om barnet/den unge og deres familie, når det er tilladt ifølge Forvaltningsloven og relevant for barnets/den unges sag.

12 Det betyder, at du har tavshedspligt om fortrolige oplysninger om dit plejebarn og om barnets familie over for andre personer og myndigheder. Andre personer kan f.eks være din nære veninde. Andre myndigheder kan f.eks være plejebarnets klasselærer (skolen). Fortrolige oplysninger må kun videregives ved samtykke fra den person de omhandler (forældremyndighedsindehaveren, når det drejer sig om børn). Samtykket skal også omfatte hvem oplysningerne må videregives til. Fortrolige oplysninger er f.eks oplysninger om de forhold der førte til barnets anbringelse, en bestemt sygdom hos barnet eller dets forældre (Se i øvrigt senere afsnit " og sikker post"). I langt de fleste situationer kan det aftales med plejebarnets forældre, at fortrolige oplysninger om barnet, som har betydning for barnets trivsel i skole, daginstitution m.v., kan videregives til relevante samarbejdspartnere. Ved indgåelse af et plejeforhold underskriver plejefamilien en tavshedserklæring. Tavshedspligten ophører ikke ved ansættelsens ophør. Hvis du har spørgsmål omkring din tavshedspligt så kontakt barnets sagsbehandler. og sikker post Du må kun sende personfølsomme oplysninger via systemet, hvis du sender oplysningerne/dokumentet som sikker e-post. Se Herning kommunes hjemmeside. Hvad er fortrolige og personfølsomme oplysninger: Cpr-numre Oplysninger om økonomiske forhold Helbredsoplysninger Strafbare forhold Væsentlige sociale oplysninger Andre følsomme privatlivsoplysninger f.eks. interne familieforhold Oplysninger om race/etnisk baggrund Politisk, religiøs eller filosofisk overbevisning Oplysning om seksuelle forhold Vi henviser til Persondatalovens definitioner - se: Her kan du også læse, hvordan du skal behandle følsomme oplysninger. Ansættelse og løn

13 Plejefamilier, som samarbejder med Herning Kommune, ansættes på en kontrakt og aflønnes med vederlag. Kontrakt Kontrakten og ansættelsen foretages af Herning Kommunes Børne- og Familierådgivning af dén sagsbehandler, der er tilknyttet barnet. På kontrakten fremgår de aftaler, der individuelt aftales omkring det enkelte barn. Det kan f.eks. være, hvornår der gives kørselsbidrag, ferieafholdelse, forsikring hvis plejebarnet forvolder skade på plejefamiliens indbo, hvem der henter og bringer barnet, tavshedspligt, osv Vederlag Beregningsgrundlaget for plejefamiliens løn kaldes vederlag. Vederlag er en skattepligtig ydelse for den af jer, som underskriver kontrakten med kommunen. Vederlaget prisfastsættes årligt efter retningslinjer fra Kommunerens Landsforening. Fastsættelse af vederlagets størrelse vurderes ud fra: plejebarnets behov for hjælp og støtte. de krav kommunen stiller til dine kompetencer. den indsats som plejebarnets anbringelse kræver af dig som plejefamilie. den indsats du som plejefamilie skal gøre i forhold til samvær mellem plejebarnet og dets forældre. om du kan varetage et fuldtidsjob eller ej samtidig med plejeopgaven. Honoreringssystemet betyder, at kommunen hvert andet år vurderer og forhandler vederlaget med dig. Når der skal forhandles vederlag laver plejefamilien en evaluering af det enkelte plejebarns behov og den indsats, plejefamilien vurderer forventes af den. Denne evaluering ligger til grund for en eventuel ændring i din løn som plejefamilie Lønnen som plejefamilie er ikke pensionsgivende (ift. arbejdsgiverbetalt pension) De faste beløb til plejebarnets forsørgelse og almindelige fornødenheder Kost og logi-beløbet Kost og logi-beløbet er et fast beløb, som fastsættes af Socialministeriet, og som skal dække plejebarnets forsørgelse. Det vil sige udgifter til kost, daglige fornødenheder, fornøjelser, udgifter til værelse, opvarmning og slitage, samt eventuel udgifter til fritidsaktiviteter. Også en del af kørslen med barnet betragter vi som en almindelig udgift ved plejebarnets forsørgelse og dermed dækket af kost og logi-beløbet. Det drejer sig eksempelvis om kørsel af plejebarnet til og fra daginstitution og skole, til og fra

14 kammerater, fritidsaktiviteter, skolemøder, forældremøder, almindelige lægebesøg og lignende. Evt. særlig kørselsgodtgørelse efter statens almindelige takst aftales ved indgåelse af kontrakt eller efter aftale med barnets sagsbehandler. Kost- og logi-beløbet er en skattefri ydelse, som udbetales til plejefamilien. Herning kommune kan derudover helt eller delvist dække visse øvrige udgifter - hvilket også aftales med barnets sagsbehandler. Tøj- og lommepengebeløb Kommunen udbetale et fast beløb til tøj og lommepenge til plejebarnet. Disse beløb er også skattefrie og udbetales til barnets NEM-konto. Det er forventningen, at du som plejefamilie administrerer disse beløb for eller sammen med plejebarnet - alt efter barnets alder og modenhed. Beløbene er fastsat af Socialministeriet og varierer efter plejebarnets alder. Særligt for netværksplejefamilier. Som netværksplejefamilien modtager du ikke vederlag. Vedrørende udgifter til plejebarnets forsørgelse Som netværksplejefamilie får du udbetalt samme faste beløb til kost og logi til plejebarnets forsørgelse, som andre plejefamilietyper. Lovens hensigt med netværksfamilier forudsætter dog, at plejebarnet sidestilles fuldt ud med andre børn i familien. Det betyder, at kommunen skal dække udgifter som medvirker til, at plejebarnet kan indgå i familiens almindelige livsførelse, og som ikke kan forventes dækket af kost og logi-beløbet. Det er hensigten med lovens bestemmelser, at der skal kompenseres for de merudgifter, et ekstra familiemedlem repræsenterer. Der kan i særlige tilfælde og for en kortere periode ydes kompensation for tabt arbejdsfortjeneste, hvis du af hensyn til barnets trivsel og udvikling er nødt til at være hjemme på fuldtid eller nedsætte din arbejdstid. Særligt for aflastningsfamilier. Som aflastningsfamilie får du udbetalt vederlag og kost og logi-beløb for de dage, du faktisk har plejebarnet i aflastning. For aflastningsfamilier gælder samme principper for vederlagets fastsættelse som for døgnplejefamilier, dog anerkendes det i sagens natur, at aflastningsfamilien er i fuldtidsbeskæftigelse ved siden af arbejdet som aflastningsfamilie.

15 Som aflastningsfamilie får du kørselsgodtgørelse efter samme regler som døgnplejefamilier. Som aflastningsfamilie modtager du ikke tøj og lommepengebeløb, da du ikke har ansvaret for forsørgelsen af plejebarnet. Der bevilges som hovedregel ingen øvrige udgifter. Særligt for MTFC-træningsfamilier MTFC-træningsfamilier ansættes af Hedebocentret og modtager kontrakt, hvor der er taget stilling til det samme som ved øvrige døgnplejeansættelser. Ligeledes udbetales kost og logi samt tøj- og lommepenge efter KL retningslinjer. MTFC-træningsfamilien modtager et fast vederlag for at arbejde med konceptet og et mindre vederlag, såfremt den unge forlader familien inden ansættelsen ophører Læs mere om løn og ansættelse i Familieplejernes håndbog - Værd at vide Kurser og supervision Plejefamilien har ret og pligt til løbende supervision og uddannelse. Grunduddannelse for plejefamilie Socialtilsyn Midt udbyder grundkursus for familier, der ønsker en generel godkendelse som plejefamilie. Mere herom på Socialtilsyn Midt s hjemmeside 2 uddannelsesdage om året Plejefamilien har ret og pligt til at gennemføre to hele uddannelsesdage pr. år. Uddannelsesdagene skal tilrettelægges i samarbejde med familieplejekonsulenten. Uddannelsen rettes mod læring i forhold til den opgave, plejefamilien løser. Uddannelsesdagene kan udbydes gennem Via University eller lign. - eller de kan være internt tilrettelagt i Herning kommune. Ønsker plejefamilien uddannelse, som ikke er godkendt af familieplejekonsulenten/barnets sagsbehandler, betales uddannelsesdagene af plejefamilien selv. Supervision Plejefamilier, som løser døgnopgaver har ret og pligt til at modtage supervision. I Herning kommune vil familiekonsulenterne fra Familieplejen generelt varetage supervisionen. Der vil være tale om kontinuerlig supervision, som rettes mod, at I som plejefamilie kvalificeres til at løse den konkrete opgave.

16 Tilsyn Pr varetages tilsynet af generelt godkendte plejefamilier i Midt- og Vestjylland af Socialtilsyn Midt Tilsynet af konkret godkendte og netværksplejefamilier varetages af Herning Kommune. afsnit Stillingsopslag Hvordan søger vi? På Socialtilsyn Midt s hjemmeside kan I læse om, hvordan I kan finde flere oplysninger, hvis I vil søge om at blive plejefamilie. Herning kommune søger løbende aflastnings- og døgnplejefamilier, som har en generel godkendelse. Det er især opgaver til behandlingskrævende unge Kontakt en af familieplejekonsulenterne og hør nærmere. Kontakt familieplejekonsulenten på Hedebocentret Charlotte Riis Hansen Mobil: Mail: Se nyheder og kursustilbud fra Familieplejen Nye kurser eller temadage:

Bilag Plejefamiliens juridiske pligter og rettigheder

Bilag Plejefamiliens juridiske pligter og rettigheder Indholdsfortegnelse Indledning 1 Hvorfor kommer børn i familiepleje eller i aflastning 1 Barnets ophold i familiepleje. 2 Samarbejde med biologisk familie 2 Samarbejde med kommunen 2 Hjemgivelse af barnet....

Læs mere

Netværksanbringelser aflønnes ikke med vederlag, men kun med omkostningsdelen.

Netværksanbringelser aflønnes ikke med vederlag, men kun med omkostningsdelen. Bliv plejefamilie. Familiepleje tilbydes til børn og unge med et særligt støttebehov, hvor det skønnes, at anbringelse uden for eget hjem er nødvendig. Barnet eller den unge flytter ind hos plejefamilien,

Læs mere

KOMMUNAL PLEJEFAMILIE I DE FEM KOMMUNER

KOMMUNAL PLEJEFAMILIE I DE FEM KOMMUNER KOMMUNAL PLEJEFAMILIE I DE FEM KOMMUNER INDHOLD KOMMUNAL PLEJEFAMILIE I DE FEM KOMMUNER s. 3 AT BLIVE KOMMUNAL PLEJEFAMILIE s. 4 Vil I være kommunal plejefamilie? s. 4 Godkendelse s. 5 VILKÅR FOR KOMMUNALE

Læs mere

Håndbog for aflastnings- og plejefamilier

Håndbog for aflastnings- og plejefamilier Håndbog for aflastnings- og plejefamilier 2 Indledning Denne håndbog henvender sig til aflastnings- og plejefamilier som er ansat ved Langeland Kommune eller som ønsker at blive det. Hensigten med håndbogen

Læs mere

Håndbog. til afl astnings- og plejefamilier

Håndbog. til afl astnings- og plejefamilier Håndbog til afl astnings- og plejefamilier Randers Kommune september 2003 Indledning Denne håndbog henvender sig til aflastnings- og plejefamilier som er ansat ved Randers Kommune eller som ønsker at

Læs mere

Professionel familiepleje

Professionel familiepleje Professionel familiepleje Nyt tiltag - En ny mulighed for anbringelse Professionel familiepleje åbner en ny mulighed for kommunernes anbringelse af børn og unge med særlige behov for pleje og omsorg. Professionel

Læs mere

Plejefamilieområdet. Spørgsmål og svar

Plejefamilieområdet. Spørgsmål og svar Plejefamilieområdet Spørgsmål og svar 1 Indhold Plejefamilien, hvem og hvordan 1. Hvad er en plejefamilie? 2. Hvad er formålet med at anbringe et barn i en plejefamilie? 3. Hvem kan blive plejefamilie?

Læs mere

Vejledende retningslinier for vilkår og fastsættelse af vederlag til plejefamilier kontraktansat af Vordingborg Kommune

Vejledende retningslinier for vilkår og fastsættelse af vederlag til plejefamilier kontraktansat af Vordingborg Kommune Vejledende retningslinier for vilkår og fastsættelse af til plejefamilier kontraktansat af Vordingborg Kommune En plejefamilie kan både være en fuldtids plejefamilie, en aflastningsfamilie eller en netværksfamilie.

Læs mere

rettighedskatalog Indsats- og fokusområder for Plejefamiiernes Landsforening (PLF)

rettighedskatalog Indsats- og fokusområder for Plejefamiiernes Landsforening (PLF) rettighedskatalog Indsats- og fokusområder for Plejefamiiernes Landsforening (PLF) 2 Plejefamilieområdet er et ganske særligt område. En lang række af de forhold vi arbejder under er ikke direkte sammenlignelige

Læs mere

Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt

Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt Pjecen handler om dig! Du har fået denne pjece, fordi du ikke skal bo hjemme hos dine forældre i en periode.

Læs mere

Håndbog for plejefamilier

Håndbog for plejefamilier Håndbog for plejefamilier Indhold Velkommen til Herning Kommune... 3 Praktiske informationer... 3 Opgavefordelingen mellem familie-/handicaprådgiveren og familieplejekonsulenten... 4 Herning Kommunes forventninger

Læs mere

Redegørelse vedrørende udviklingen i antallet af anbringelser på børne- og ungeområdet samt redegørelse om netværksplejefamilier

Redegørelse vedrørende udviklingen i antallet af anbringelser på børne- og ungeområdet samt redegørelse om netværksplejefamilier Redegørelse vedrørende udviklingen i antallet af anbringelser på børne- og ungeområdet samt redegørelse om netværksplejefamilier Børneudvalget besluttede i sit møde den 2. februar 2015 at få forelagt en

Læs mere

Information. for Plejefamilier & Aflastningsfamilier. Familieplejen Fyrparken 11, 1. sal, 6710 Esbjerg V. Tlf. 76160810

Information. for Plejefamilier & Aflastningsfamilier. Familieplejen Fyrparken 11, 1. sal, 6710 Esbjerg V. Tlf. 76160810 Information for Plejefamilier & Aflastningsfamilier Familieplejen Fyrparken 11, 1. sal, 6710 Esbjerg V. Tlf. 76160810 Indholdsfortegnelse: Hvorfor være plejefamilie/aflastningsfamilie?... Side 3 Betingelser

Læs mere

HVAD SIGER LOVEN? SUNDHEDSLOVEN LOVGIVNING OM BØRN I DAGTILBUD

HVAD SIGER LOVEN? SUNDHEDSLOVEN LOVGIVNING OM BØRN I DAGTILBUD HVAD SIGER LOVEN? HVAD SIGER LOVEN? Som fagperson i Børne- Familieforvaltningen er der forskellige lovgivninger og bekendtgørelser, som danner rammen for indsatsen og vores samarbejde omkring børn og unge.

Læs mere

Generelle retningslinjer for plejefamilier

Generelle retningslinjer for plejefamilier Generelle retningslinjer for plejefamilier Servicelovens 52 giver mulighed for at børn og unge i alderen fra 0-18 år, der har behov for særlig støtte, kan tilbydes en aflastningsordning eller et døgnophold

Læs mere

Haderslev Kommunes håndbog for plejefamilier

Haderslev Kommunes håndbog for plejefamilier Haderslev Kommunes håndbog for plejefamilier Forord Formålet med denne pjece er at give vore plejefamilier en skriftlig information om de forskellige forhold, der har betydning for arbejdet som plejefamilie.

Læs mere

Niveauets størrelse vurderes i forbindelse med anbringelsen af et barn. I vurderingen indgår følgende elementer:

Niveauets størrelse vurderes i forbindelse med anbringelsen af et barn. I vurderingen indgår følgende elementer: Økonomi Gennemsnitsmodellen: Siden 2010 har Aarhus Kommune arbejdet med aflønningsformen ny honoreringsmodel. Familieplejecenteret vurderer honoreringen ud fra opgavens karakter og ud fra den gennemsnitlige

Læs mere

Program for temadagen

Program for temadagen Program for temadagen Præsentation af underviser, program og deltagere Jeres aktuelle udfordringer nedslag i virkeligheden Børneattester hvorfor og hvordan I er ikke alene - det gode samarbejde på tværs

Læs mere

Center for Social Service

Center for Social Service Der er situationer, hvor oplysninger om rent private forhold gerne må gives videre til en anden myndighed. Det gælder, når: forældrene (den eller dem der har forældremyndigheden) har givet skriftligt samtykke

Læs mere

Januar 2015. Håndbog for aflastnings- og plejefamilier

Januar 2015. Håndbog for aflastnings- og plejefamilier Januar 2015 Håndbog for aflastnings- og plejefamilier Indholdsfortegnelse Afsnit 1 Indledning 1.1. Samarbejde 1.2. Lovgivning Afsnit 2 Myndighed og Tilsyn 2.1. Det driftsorienterede tilsyn 2.2. Myndighed

Læs mere

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre?

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater PsykCentrum i Hillerød (Slotsgade 65 A, 3400 Hillerød,

Læs mere

Underretninger - når børn, unge og deres forældre har brug for hjælp

Underretninger - når børn, unge og deres forældre har brug for hjælp Underretninger - når børn, unge og deres forældre har brug for hjælp Århus Kommune For yderligere information: Socialforvaltningen Sekretariatet Jægergården Værkmestergade 00 Århus C E-post: socialforvaltningen@aarhus.dk

Læs mere

Familieplejeområdet Standarder for honorering og bevilling af ydelser

Familieplejeområdet Standarder for honorering og bevilling af ydelser Familieplejeområdet Standarder for honorering og bevilling af ydelser 1 Plejekontrakten Generelt om kontrakten Plejekontrakten indgås mellem Frederikssund kommune og den person i plejefamilien, der juridisk

Læs mere

Anbringelse af Børn og Unge. Hvad du bør vide, når dit barn skal anbringes udenfor hjemmet

Anbringelse af Børn og Unge. Hvad du bør vide, når dit barn skal anbringes udenfor hjemmet Anbringelse af Børn og Unge Hvad du bør vide, når dit barn skal anbringes udenfor hjemmet Anbringelse At få et barn anbragt er en stor forandring både for barnet, - en stor der nu skal bo et nyt sted og

Læs mere

Januar 2015. Håndbog for aflastnings- og plejefamilier

Januar 2015. Håndbog for aflastnings- og plejefamilier Januar 2015 Håndbog for aflastnings- og plejefamilier Indholdsfortegnelse Afsnit 1 Indledning 1.1. Samarbejde 1.2. Lovgivning Afsnit 2 Myndighed og Tilsyn 2.1. Det driftsorienterede tilsyn 2.2. Myndighed

Læs mere

Kommunerne i region Sjælland Vejledning og Kvalitets Indikator. Retssikkerhed og magtanvendelse det generelle tilsyn

Kommunerne i region Sjælland Vejledning og Kvalitets Indikator. Retssikkerhed og magtanvendelse det generelle tilsyn Kommunerne i region Sjælland Vejledning og Kvalitets Indikator August 2012 Retssikkerhed og magtanvendelse det generelle tilsyn Retssikkerhed Tavshedspligt Tilsynet skal påse at tilbuddet 1 er bekendt

Læs mere

Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE

Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE ER REGLER KEDELIGE? NEJ! men de kan være svære at læse! Hvis du har interesse for samfundet, og indretningen

Læs mere

BALLERUP KOMMUNE JOB & FAMILIE FAMILIEPLEJEN FAMILIEPLEJEHÅNDBOG

BALLERUP KOMMUNE JOB & FAMILIE FAMILIEPLEJEN FAMILIEPLEJEHÅNDBOG BALLERUP KOMMUNE JOB & FAMILIE FAMILIEPLEJEN FAMILIEPLEJEHÅNDBOG Januar 2010 INDHOLDSFORTEGNELSE ARBEJDSFORDELING MELLEM FAMILIEPLEJEKONSULENT OG SAGSBEHANDLER... 1 Familieplejekonsulentens opgaver...

Læs mere

TAVSHEDSPLIGT OG VIDEREGIVELSE AF OPLYSNINGER

TAVSHEDSPLIGT OG VIDEREGIVELSE AF OPLYSNINGER TAVSHEDSPLIGT OG VIDEREGIVELSE AF OPLYSNINGER Reglerne om tavshedspligt og videregivelse af fortrolige oplysninger har stor praktisk betydning, da vi som medarbejdere i kommunen behandler mange personfølsomme

Læs mere

Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER

Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 Kvalitetsstandard BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Godkendt i Kommunalbestyrelsens møde den 18. marts 2014 Acadre 13/7590 Indledning Denne kvalitetsstandard

Læs mere

Emne. Familie og Børn. Dato. Familieplejeafsnittet og rådgivere

Emne. Familie og Børn. Dato. Familieplejeafsnittet og rådgivere Familie og Børn Familieplejeafsnittet og rådgivere Emne Procedure for det personrettede tilsyn med anbragte børn og unge i plejefamilier, netværksfamilier, socialpædagogiske opholdssteder, døgninstitutioner,

Læs mere

Generelle kontraktforhold og retningslinjer for arbejdet som fuldtids plejefamilie ved Viborg Kommune.

Generelle kontraktforhold og retningslinjer for arbejdet som fuldtids plejefamilie ved Viborg Kommune. Viborg Kommune Retningslinje Godkendt: Niveau: Dato: Mikkel Hastrup Afdelingsleder 11.3.2015 Udarbejdet af: Charlotte Lomholdt (kontrakt konsulent) Revideres af: Charlotte Lomholdt Generelle kontraktforhold

Læs mere

Dækning af tabt arbejdsfortjeneste ifølge Lov om Social Service 42.

Dækning af tabt arbejdsfortjeneste ifølge Lov om Social Service 42. Dækning af tabt arbejdsfortjeneste ifølge Lov om Social Service 42. Lov om social service s formål ifølge 1 er: - at tilbyde rådgivning og støtte for at forebygge sociale problemer - at tilbyde en række

Læs mere

Anbringelsesgrundlaget beskriver den overordnede ramme for Familierådgivningens arbejde i forhold til at anbringe børn og unge i Kolding Kommune.

Anbringelsesgrundlaget beskriver den overordnede ramme for Familierådgivningens arbejde i forhold til at anbringe børn og unge i Kolding Kommune. Internt notatark Social- og Sundhedsforvaltningen Stab for rådgivningsområdet Dato 7. oktober 2013 Sagsnr. 13/18875 Løbenr. 162191/13 Sagsbehandler Bettina Mosegaard Brøndsted Direkte telefon 79 79 27

Læs mere

TILSYNSFAGLIG UNDERVISNINGSDAG 2015 HANDOUT. Plejefamilier Eksempler Principper. Tema 1 Uddannelse og beskæftigelse Tema 5 Kompetencer

TILSYNSFAGLIG UNDERVISNINGSDAG 2015 HANDOUT. Plejefamilier Eksempler Principper. Tema 1 Uddannelse og beskæftigelse Tema 5 Kompetencer TILSYNSFAGLIG UNDERVISNINGSDAG 2015 HANDOUT Plejefamilier Eksempler Principper Tema 1 Uddannelse og beskæftigelse Tema 5 Kompetencer 1 Eksempel A på Tema 1 TEMA 1 Uddannelse og beskæftigelse KRITERIE 1

Læs mere

Håndbog for plejefamilier Center for Social Service Egedal Kommune

Håndbog for plejefamilier Center for Social Service Egedal Kommune Håndbog for plejefamilier Center for Social Service Indholdsfortegnelse Kære plejefamilier!... 3 Indledning... 3 Sagsforløb... 3 Aflastning... 3 Anbringelse... 4 Forskellige former for aflastning og familiepleje...

Læs mere

PLEJEFAMILIERS VURDERING AF SAMARBEJDE MED KOMMUNERNE

PLEJEFAMILIERS VURDERING AF SAMARBEJDE MED KOMMUNERNE Ankestyrelsens undersøgelse af Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Delundersøgelse 2: Plejefamiliers vurdering af samarbejdet medd kommuner september 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Sammenfatning

Læs mere

TILBUD TIL BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV (28)

TILBUD TIL BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV (28) Budget- og regnskabssystem for kommuner 4.5.2 - side 1 Dato: Maj2015 Ikrafttrædelsesår: Budget 2016 TILBUD TIL BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV (28) 5.28.20 Opholdssteder for børn og unge På denne funktion

Læs mere

Generelle retningslinjer for plejefamilier

Generelle retningslinjer for plejefamilier Generelle retningslinjer for plejefamilier Servicelovens 52 giver mulighed for at børn og unge i alderen fra 0-18 år, der har behov for særlig støtte, kan tilbydes en aflastningsordning eller et døgnophold

Læs mere

24-07-2014. Sagsnr. 2014-0021694. Dokumentnr. 2014-0021694-8. Sagsbehandler Mette Meisner

24-07-2014. Sagsnr. 2014-0021694. Dokumentnr. 2014-0021694-8. Sagsbehandler Mette Meisner KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for mål og rammer NOTAT Ambitioner for det sociale arbejde på ungeområdet Tæt på Familien - en omstilling af ungeområdet Børn og unge, der vokser op i en familie

Læs mere

MELLEMKOMMUNALE UNDERRETNINGER

MELLEMKOMMUNALE UNDERRETNINGER MELLEMKOMMUNALE UNDERRETNINGER Når familier med udsatte børn og unge flytter mellem kommuner Udgivet af: Socialministeriet Juni 2011 KOLOFON Af Socialministeriet Juni, 2011 Pjecen er alene udgivet elektronisk

Læs mere

Tilsynsmanual 2013 på www.herning.dk/tilsynsenheden. Børnehave, fritidshjem, fritidsklub Aldersgruppe 6 år til 4 klasse. Tilbuddets målgruppe

Tilsynsmanual 2013 på www.herning.dk/tilsynsenheden. Børnehave, fritidshjem, fritidsklub Aldersgruppe 6 år til 4 klasse. Tilbuddets målgruppe Tilsyn Anmeldt tilsyn 6-2-2013 SNild Midgaardsvej 20 Skibild 7400 Herning Leder: Kurt Østergaard Hansen Tilsynsførende: Else Hansen Dorthe Noesgaard Tilsyn 2013 gennemføres som anmeldte besøg der har til

Læs mere

131021-Case IB_2-Løsning.docx - 21.10.2013 side: 1 af 7

131021-Case IB_2-Løsning.docx - 21.10.2013 side: 1 af 7 131021-Case IB_2-Løsning.docx - 21.10.2013 side: 1 af 7 Case - Ib 10 år Problematik omkring mulig skilsmisse - Drengen er utryg og uvidende omkring forældrenes situation. - Det fylder meget i hans liv

Læs mere

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

Underretninger er udtryk for omsorg

Underretninger er udtryk for omsorg Underretninger er udtryk for omsorg Som fagperson har du et særligt ansvar for at handle, når du er bekymret for et barn En underretning er udtryk for omsorg for et barn. Denne pjece er en del af en kampagne,

Læs mere

Støtte når man har et barn med Prader-Willi syndrom

Støtte når man har et barn med Prader-Willi syndrom Støtte når man har et barn med Prader-Willi syndrom Brogården 27. september 2014 Gitte Madsen Socialrådgiver - handicapkonsulent 1 Afgørelser En afgørelse kan gives både mundtligt og skriftligt, den skal

Læs mere

Håndbog til plejefamilier, Rebild Kommune

Håndbog til plejefamilier, Rebild Kommune Håndbog til plejefamilier, Rebild Kommune Center Familie og Handicap, revideret juni 2014 Kære plejefamilier Hensigten med denne håndbog er at give jer plejefamilier og andre aktører på området viden om

Læs mere

Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge bekymring mistanke - viden

Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge bekymring mistanke - viden Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge bekymring mistanke - viden Beredskab og retningslinjer Kultur og Familieforvaltningen www.skive.dk Indholdsfortegnelse: Indledning... s. 2 Bekymring, mistanke

Læs mere

Håndbog til plejefamilier, Rebild Kommune

Håndbog til plejefamilier, Rebild Kommune Håndbog til plejefamilier, Rebild Kommune Center Familie og Handicap, Marts 2014 Kære plejefamilier Hensigten med denne håndbog er at give jer plejefamilier og andre aktører på området viden om de regler

Læs mere

Private leverandører af socialpædagogisk støtte efter Lov om Social Service 85

Private leverandører af socialpædagogisk støtte efter Lov om Social Service 85 Hillerød Kommunes kvalitetsstandard for Private leverandører af socialpædagogisk støtte efter Lov om Social Service 85 til voksne i eget hjem Godkendt af Byrådet den 27. april 2011 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Undersøgelse af plejefamiliers rammer og vilkår Servicestyrelsens konference om plejefamilieområdet

Undersøgelse af plejefamiliers rammer og vilkår Servicestyrelsens konference om plejefamilieområdet Undersøgelse af plejefamiliers rammer og vilkår Servicestyrelsens konference om plejefamilieområdet Den 22. november 2010 Indhold Formål med analysen Grundlaget for analysen Hvordan bruges plejefamilier?

Læs mere

Haderslev Kommunes håndbog for plejefamilier

Haderslev Kommunes håndbog for plejefamilier Haderslev Kommunes håndbog for plejefamilier Forord Formålet med denne pjece er at give vore plejefamilier en skriftlig information om de forskellige forhold, der har betydning for arbejdet som plejefamilie.

Læs mere

Beredskabsplan ved vold og seksuelle overgreb mod børn

Beredskabsplan ved vold og seksuelle overgreb mod børn Beredskabsplan ved vold og seksuelle overgreb mod børn Vi Vigtige telefonnummer: Familierådgivningen: 74 34 10 54 - Bed om akutvagten Uden for arbejdstid kontaktes politiet på 114. Politiet vil tilkalde

Læs mere

Ankestyrelsens undeersøgelse af Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Sammenfatning af hoveddresultater september 2014

Ankestyrelsens undeersøgelse af Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Sammenfatning af hoveddresultater september 2014 Ankestyrelsens undersøgelse af Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Sammenfatning af hovedresultater september 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1 Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner sammenfatning

Læs mere

ARBEJDSPLADSKURSER. Det gode og effektive møde

ARBEJDSPLADSKURSER. Det gode og effektive møde ARBEJDSPLADSKURSER Det gode og effektive møde Vi kender alle til at få en mødeindkaldelse med dagsordenspunkter, som kan være svære at gennemskue nytten af eller til et møde hvor vi aldrig kommer frem

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE PLEJEFAMILIER OG KOMMUNER. Side

INDHOLDSFORTEGNELSE PLEJEFAMILIER OG KOMMUNER. Side Ankestyrelsenss undersøgelse om Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Delundersøgelse 3: Praksis sundersøgelse om anbragte børn og unge,, der flytter fra f en plejefamilie til et nytt anbringelsessted

Læs mere

Barnets Reform. Diakonhøjskolen i Århus 24. Februar 2011 Jane Røhl

Barnets Reform. Diakonhøjskolen i Århus 24. Februar 2011 Jane Røhl Barnets Reform Diakonhøjskolen i Århus 24. Februar 2011 Jane Røhl 1 Program Introduktion til barnets reform Forståelsesramme Udvalgte bestemmelser fra barnets reform i lov om social service Hvad mon ændringerne

Læs mere

Bilag 2: Partnerskabsaftale kontrakt

Bilag 2: Partnerskabsaftale kontrakt Bilag 2: Partnerskabsaftale kontrakt Åben skole kompetencebanken Læringsaktiviteten Fag Klassetrin Kompetenceområde for faget Færdigheds- og vidensmål for faget Varighed Forventningsafstemning (lærer/pædagog/formidlers

Læs mere

INDHOLD. Hvorfor have en samværspolitik? S.03. Grænser skal respekteres S.05. Om børneattester, forældresamtykke og tavshedspligt S.

INDHOLD. Hvorfor have en samværspolitik? S.03. Grænser skal respekteres S.05. Om børneattester, forældresamtykke og tavshedspligt S. SAMVÆRSPOLITIK- INDHOLD INDHOLD S.03 S.05 S.07 S.08 S.09 S.10 Hvorfor have en samværspolitik? Grænser skal respekteres Om børneattester, forældresamtykke og tavshedspligt Underretningspligt Hvad skal du

Læs mere

Kvalitetsstandard Haderslev Krisecenter 1. januar 2013

Kvalitetsstandard Haderslev Krisecenter 1. januar 2013 Kvalitetsstandard Haderslev Krisecenter 1. januar 2013 1. Fysiske rammer Antallet af pladser og de fysiske rammer 1.1 Antal pladser og Haderslev Krisecenter har 4 pladser/værelser beliggende fysiske rammer

Læs mere

Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1

Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1 Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1 Workshoppens program Hvordan identificerer man som jordemoder den socialt sårbare

Læs mere

Informationspjece. - til forældre

Informationspjece. - til forældre Informationspjece - til forældre Indledning I denne pjece finder du information om Aflastningsordningen og din rolle som arbejdsgiver. Derudover finder du et alfabetisk opslagsværk, som indeholder svar

Læs mere

Tilsyn Uanmeldt tilsyn 22.november 2012 Familiecentret Nordlys Nørrevænget 4 7480 Vildbjerg Leder: Helle Blomhøj Tilsynsenheden

Tilsyn Uanmeldt tilsyn 22.november 2012 Familiecentret Nordlys Nørrevænget 4 7480 Vildbjerg Leder: Helle Blomhøj Tilsynsenheden Tilsyn Uanmeldt tilsyn 22.november 2012 Familiecentret Nordlys Nørrevænget 4 7480 Vildbjerg Leder: Helle Blomhøj Tilsynsenheden Tilsynsenheden Tilbuddets navn og adresse Familiecentret Nordlys Nørrevænget

Læs mere

COK Magtanvendelse over for børn. Holbæk Kommune Den 12. august 2015

COK Magtanvendelse over for børn. Holbæk Kommune Den 12. august 2015 COK Magtanvendelse over for børn Holbæk Kommune Den 12. august 2015 Dagsorden Hvem bestemmer over barnet Barnet og barnets rettigheder Forældremyndigheden rettigheder og pligter Institutionens overtagelse

Læs mere

Skabelon for standard for sagsbehandling

Skabelon for standard for sagsbehandling Skabelon for standard for sagsbehandling Standard for sagsbehandling vedrørende: Den tidlige indsats, herunder hvordan kommunen sikre, at skoler, dagtilbud m.v. foretager de nødvendige underretninger,

Læs mere

Bisidder - begreb og indhold

Bisidder - begreb og indhold Bisidder - begreb og indhold At være bisidder indebærer at hjælpe en anden person med dennes forhold og relation til omverdenen, f.eks. til offentlige myndigheder, til sundhedsvæsenet og andre væsener.

Læs mere

Barnet og Rusen 2014. Ann Sofie Kristiansen annsofiekk@gmail.com 24414076 Inge Kviesgaard ingekv@mail.dk 40622453 www.ingekviesgaard.

Barnet og Rusen 2014. Ann Sofie Kristiansen annsofiekk@gmail.com 24414076 Inge Kviesgaard ingekv@mail.dk 40622453 www.ingekviesgaard. Barnet og Rusen 2014 Ann Sofie Kristiansen annsofiekk@gmail.com 24414076 Inge Kviesgaard ingekv@mail.dk 40622453 www.ingekviesgaard.dk 1 Det gode tværfaglige samarbejde for at sikre kvalitet i indsatsen

Læs mere

BEREDSKABSPLAN OG HANDLEVEJLEDNING

BEREDSKABSPLAN OG HANDLEVEJLEDNING kolding kommune 2014 OV1_Kvadrat_RØD Kort udgave af BEREDSKABSPLAN OG HANDLEVEJLEDNING til forebyggelse og håndtering af sager med mistanke og viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge 1 Forebyggelse

Læs mere

Delegationsplan - Center for Børn, Unge og Familier

Delegationsplan - Center for Børn, Unge og Familier Delegationsplan - Center for Børn, Unge og Familier Kompetenceoversigt Sagsbehandler/rådgiver Formand Børne- og FU Ungeudvalget Andre AND Børne- og U Uddannelsesudvalget Områdeleder Visitationsudvalg VIS

Læs mere

Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder

Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder Vejledning i at holde netværksmøder - Til medarbejdere, der arbejder med børn og unge i Høje-Taastrup Kommune Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder Netværksmødet Denne vejledning er

Læs mere

Tak fordi I har besluttet jer for at ansøge om at blive tilknyttet Familieplejen i Ballerup Kommune.

Tak fordi I har besluttet jer for at ansøge om at blive tilknyttet Familieplejen i Ballerup Kommune. Til Ansøger Tak fordi I har besluttet jer for at ansøge om at blive tilknyttet Familieplejen i Ballerup Kommune. Neden for kommer en kort beskrivelse af den procedure som går i gang, når I sender en ansøgning

Læs mere

INFORMATION TIL FORÆLDRE. Information fra Aflastningsordningen Til forældre hvis barn modtager timeaflastning

INFORMATION TIL FORÆLDRE. Information fra Aflastningsordningen Til forældre hvis barn modtager timeaflastning INFORMATION TIL FORÆLDRE Information fra Aflastningsordningen Til forældre hvis barn modtager timeaflastning Indledning I denne pjece finder du information om Aflastningsordningen og din rolle som arbejdsgiver.

Læs mere

Forord Når Socialforvaltningen indhenter en Man skal selv underrette udtalelse Socialforvaltningen

Forord Når Socialforvaltningen indhenter en Man skal selv underrette udtalelse Socialforvaltningen Truede børn i Aalborg Kommune - om pligt til at underrette og udtale sig til Social- og Sundhedsforvaltningen - om at udveksle oplysninger i tværfagligt samarbejde Pjece til skoler og DUS-ordninger Udgivet

Læs mere

Folketingets ombudsmand

Folketingets ombudsmand Folketingets ombudsmand Det kan man klage over Det kan man ikke klage over Klageprocedure Klageafgørelse Folketingets Ombudsmand er en uvildig (uafhængig) instans, og ombudsmanden vælges af Folketinget

Læs mere

Handlingsguide for mistanke om børn i mistrivsel. trin for trin. Pjecen er revideret med telefonnumre og links, december 2011 Dok nr.

Handlingsguide for mistanke om børn i mistrivsel. trin for trin. Pjecen er revideret med telefonnumre og links, december 2011 Dok nr. Handlingsguide for mistanke om børn i mistrivsel trin for trin. 1 Indhold NÅR ET BARN MISTRIVES...3 REGLER FOR UNDERRETNINGSPLIGT...4 HVAD GØR JEG VED MISTANKE OM MISTRIVSEL?...5 TRIN 1: KONTAKT TIL LEDER

Læs mere

Det har du ret til. til forældre, hvis barn skal anbringes eller er anbragt

Det har du ret til. til forældre, hvis barn skal anbringes eller er anbragt Det har du ret til til forældre, hvis barn skal anbringes eller er anbragt 2 Til forældre Dit barn er anbragt eller skal anbringes Det er dit barn, det handler om Serviceloven beskriver reglerne for anbringelser

Læs mere

Serviceniveaubeskrivelser for foranstaltninger på udsatte børn- og ungeområdet. Rebild Kommune

Serviceniveaubeskrivelser for foranstaltninger på udsatte børn- og ungeområdet. Rebild Kommune Serviceniveaubeskrivelser for foranstaltninger på udsatte børn- og ungeområdet Rebild Kommune 1 Indholdsfortegnelse INDLEDNING...3 DØGNOPHOLD ( 52 STK.3 NR. 4)...5 ANDEN HJÆLP ( 52 STK. 3 NR. 10)...7 KONTAKTPERSON

Læs mere

Etiske regler for alle medarbejdere i DLBR:

Etiske regler for alle medarbejdere i DLBR: Etiske regler for alle medarbejdere i DLBR: Nedenstående regler skal tjene til vejledning for medarbejderne, kunderne og offentligheden med hensyn til de pligter af etisk art, som medarbejderne ansat i

Læs mere

Forældre til børn med handicap

Forældre til børn med handicap Forældre til børn med handicap - vi hjælper jer på vej. Indhold Familierådgivningen, Handicapgruppen...3 Sundhedsplejerskerne...4 Tale/hørepædagogerne, PPR...5 Ergo/Fysioterapeuterne, PPR...6 Psykologerne,

Læs mere

Krav til private leverandører, leverandøraftaler og individuelle støtteaftaler om socialpædagogisk støtte efter Servicelovens 85

Krav til private leverandører, leverandøraftaler og individuelle støtteaftaler om socialpædagogisk støtte efter Servicelovens 85 Krav til private leverandører, leverandøraftaler og individuelle støtteaftaler om socialpædagogisk støtte efter Servicelovens 85 Godkendt af Byrådet den 26. august 2015 Indledning Hillerød Kommune yder

Læs mere

Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen. Tilsyn på børn- og unge området ÅRSRAPPORT 2012. Acadre 13/55071

Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen. Tilsyn på børn- og unge området ÅRSRAPPORT 2012. Acadre 13/55071 Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen Tilsyn på børn- og unge området ÅRSRAPPORT 22 Acadre 3/557 INDHOLD. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9... 2. 3. 4. 5. Indledning Lovgrundlag Tilsynsfrekvens Formål og metode

Læs mere

Nedenfor kan du se de lovbestemmelser, der er relevante i forbindelse med din underretning om bekymring for et barn eller en ung.

Nedenfor kan du se de lovbestemmelser, der er relevante i forbindelse med din underretning om bekymring for et barn eller en ung. LOVREGLER MED MENING Nedenfor kan du se de lovbestemmelser, der er relevante i forbindelse med din underretning om bekymring for et barn eller en ung. Bekendtgørelse om underretningspligt over for kommunen

Læs mere

Mistanke om vold og seksuelle overgreb mod børn og unge under 18 år - Beredskab og retningslinjer

Mistanke om vold og seksuelle overgreb mod børn og unge under 18 år - Beredskab og retningslinjer Mistanke om vold og seksuelle overgreb mod børn og unge under 18 år - Beredskab og retningslinjer Indholdsfortegnelse: Hvis mistanken retter sig mod en ansat... 5 Hvis mistanken retter sig mod en forælder/anden

Læs mere

Kvalitetsstandard ANBRINGELSE AF BØRN OG UNGE 0 18 år

Kvalitetsstandard ANBRINGELSE AF BØRN OG UNGE 0 18 år Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen juni 2013 Kvalitetsstandard ANBRINGELSE AF BØRN OG UNGE 0 18 år Plejefamilier Institutioner Opholdssteder Efterskoler og Kostskoler Godkendt i Kommunalbestyrelses

Læs mere

kolding kommune Kompensation for tabt arbejdsfortjeneste (Servicelovens 42) V0_Våben_Rød

kolding kommune Kompensation for tabt arbejdsfortjeneste (Servicelovens 42) V0_Våben_Rød V0_Våben_Rød kolding kommune Kompensation for tabt arbejdsfortjeneste (Servicelovens 42) Betingelserne for at få bevilget tabt arbejdsfortjeneste efter servicelovens 42 er, at: barnet/den unge skal være

Læs mere

BESKRIVELSE FAMILIEBEHANDLINGENS TILBUD. August 2008

BESKRIVELSE FAMILIEBEHANDLINGENS TILBUD. August 2008 BESKRIVELSE AF FAMILIEBEHANDLINGENS TILBUD August 2008 Indholdsfortegnelse Side 3 Terapi og praktiske øvelser Side 5 Støtte og vejledning hjemmet Side 6 Netværksmøde Side 8 Parent Management Training (PMT)

Læs mere

Hvad er helhed i social sagsbehandling egentlig? A rsmøde for Myndighedspersoner 17. november 2014

Hvad er helhed i social sagsbehandling egentlig? A rsmøde for Myndighedspersoner 17. november 2014 Hvad er helhed i social sagsbehandling egentlig? A rsmøde for Myndighedspersoner 17. november 2014 Helhedsbetragtning Helhedsvurdering Helhedssyn Helhedsvisitation Hvad siger juraen? krav og udfordringer?

Læs mere

Del 2. Ydelseskatalog

Del 2. Ydelseskatalog Del 2 Ydelseskatalog Indholdsfortegnelse YDELSESKATALOG...3 2.1 TILVEJEBRINGELSE AF MULIGE ANBRINGELSESSTEDER...4 2.2 VISITATION...6 2.3 MATCHNING...8 2.4 IVÆRKSÆTTELSE...10 2.5 TILSYN...12 2.6 HJEMGIVELSE/OPHØR

Læs mere

Det er vigtigt, at den unge og dennes forældre inddrages tidligt og oplever overgangen som et sammenhængende forløb.

Det er vigtigt, at den unge og dennes forældre inddrages tidligt og oplever overgangen som et sammenhængende forløb. NOTAT RÅDHUSET Børne- og Velfærdsforvaltningen Børne- og Faglig konsulent: Lisbeth Holager Dato: 14. august 2014/lhh Samarbejdsaftale Der er indgået en samarbejdsaftale mellem Børne- og, Ældre- og Handicapafdelingen

Læs mere

Kvalitetsstandard. Børne- og Ungerådgivningens forebyggende arbejde. Udarbejdet af: Forebyggelsesleder Jakob Vejlø Dato: 23.

Kvalitetsstandard. Børne- og Ungerådgivningens forebyggende arbejde. Udarbejdet af: Forebyggelsesleder Jakob Vejlø Dato: 23. Kvalitetsstandard Børne- Ungerådgivningens forebyggende arbejde Udarbejdet af: Forebyggelsesleder Jakob Vejlø Dato: 23. september 2013 1 Hvorfor er vi her, hvad arbejder vi med? Børne- Ungerådgivningens

Læs mere

Serviceniveau budgetområde 517

Serviceniveau budgetområde 517 Serviceniveau budgetområde 517 1.1 Merudgifter, SEL 41 Lovgrundlag for ydelsen 41 Kommunalbestyrelsen skal yde dækning af nødvendige merudgifter ved forsørgelse i hjemmet af et barn under 18 år med betydelig

Læs mere

Vejledning om forældreansvar, forældremyndighed og samværsret

Vejledning om forældreansvar, forældremyndighed og samværsret KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Løn og Personale NOTAT 16-10-2012 Vejledning om forældreansvar, forældremyndighed og samværsret Forældreansvarsloven Forældreansvarsloven trådte i kraft

Læs mere

Den professionelle bekymring. en vejledning til frie skoler om børn og unge, der mistrives og har behov for særlig støtte

Den professionelle bekymring. en vejledning til frie skoler om børn og unge, der mistrives og har behov for særlig støtte Den professionelle bekymring en vejledning til frie skoler om børn og unge, der mistrives og har behov for særlig støtte 1 Indhold Forord 3 Indledning 4 Trin for trin sådan gør du, hvis du oplever, at

Læs mere

DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES

DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER BØRNERÅDETS EKSPERTGRUPPE BØRN OG UNGE I PLEJEFAMILIER DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES Børn og unges erfaringer med at være anbragt i plejefamilie 1

Læs mere

Aflastning, afløsning og pasning på børneområdet

Aflastning, afløsning og pasning på børneområdet Aflastning, afløsning og pasning på børneområdet Handicapkonferencen 2011 Gitte Madsen www.gittemadsen.dk Selvstændig socialrådgiver og handicapkonsulent 1 Alle de mange regler Aflastning kan foregå i

Læs mere

BPA - Borgerstyret Personlig Assistance efter lov om Social Service 96

BPA - Borgerstyret Personlig Assistance efter lov om Social Service 96 Myndighed - Sundhed Kvalitetsstandard for Udkast 1 af 19. okt. 2010 BPA - Borgerstyret Personlig Assistance efter lov om Social Service 96 1. Lovgrundlag 96. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde borgerstyret

Læs mere

Plejefamilier med særlige opgaver

Plejefamilier med særlige opgaver Plejefamilier med særlige opgaver Erfaringer fra udviklingsprojektet Deloitte Consulting 6. februar 2014 Indhold Kort om udviklingsprojektet Resultater og gode råd: Rekruttering og godkendelse Matchning

Læs mere

Kvalitetsstandard for borgerstyret personlig assistance (BPA) 96 i serviceloven (UNDER REVISION)

Kvalitetsstandard for borgerstyret personlig assistance (BPA) 96 i serviceloven (UNDER REVISION) Kvalitetsstandard for borgerstyret personlig assistance (BPA) 96 i serviceloven (UNDER REVISION) Lovgrundlag for ydelse Hvem kan modtage ydelsen? 96 i Lov om Social Service Borgere med betydelig og varig

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE SAMARBEJDET MELLEM PLEJEFAMILIER OG KOMMUNER. Side

INDHOLDSFORTEGNELSE SAMARBEJDET MELLEM PLEJEFAMILIER OG KOMMUNER. Side Ankestyrelsens undersøgelse af Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Delundersøgelse 4: Kortlægning af antal plejefamilier i Danmark september 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Opsummering

Læs mere

BØRNERÅDETS HØRINGSSVAR VEDR. BETÆNKNING OM RETSSIKKERHED I ANBRINGELSESSAGER NR. 1463

BØRNERÅDETS HØRINGSSVAR VEDR. BETÆNKNING OM RETSSIKKERHED I ANBRINGELSESSAGER NR. 1463 Side 1 af 5 Socialministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K 1. marts 2006 BØRNERÅDETS HØRINGSSVAR VEDR. BETÆNKNING OM RETSSIKKERHED I ANBRINGELSESSAGER NR. 1463 Børnerådet takker for muligheden for

Læs mere