Familieplejen. For plejefamilier. Aflastningsfamilie. Plejefamilier kan godkendes og ansættes på forskellige måder:

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Familieplejen. For plejefamilier. Aflastningsfamilie. Plejefamilier kan godkendes og ansættes på forskellige måder:"

Transkript

1 Familieplejen For plejefamilier Plejefamilier kan godkendes og ansættes på forskellige måder: Aflastningsfamilie: Her er tale om en frivillig anbringelse, hvor den kan være i aflastning hos jer få hverdagsdøgn, i weekends og i ferier. Aflastningsordningen kan både være af hensyn til den unges behov, men kan også være en ordning for at aflaste den unges forældre. Døgnplejefamilie: Her er tale om en frivillig eller tvangsmæssig foranstaltning, hvor en ung kan bo og modtage omsorg og støtte gennem en længere periode og nogle gange resten af ungdommen. Kommunal døgnfamiliepleje: Her er tale om en frivillig eller tvangsmæssig anbringelse i en professionel fuldtids plejefamilie, som kan modtage unge med særlige vanskelige problematikker. Den kommunale døgnfamiliepleje skal deltage i flere kurser og supervisionsforløb og have et tættere samarbejde med forvaltningen. Netværksfamilier: Her er tale om anbringelser hos familiemedlemmer eller andre fra den unges netværk, hvor der i forvejen er en relation. Familien modtager ikke vederlag. Konkret godkendte plejefamilier: Her er der tale om anbringelser hos familier, men en særlig kompetence i forhold til den enkelte unge og hvor der er en vis relation MTFC træningsfamilie: Her er der tale om en frivillig anbringelse i en familie der indgår i et team af teapeuter omkring den unge og dennes familie. Den unge er i MTFC træningsfamilien i 9-12 måneder. Det er unge i alderen år med særlige vanskelige problematikker. Se mere på under børn og unge evidens - MTFC Aflastningsfamilie Hvad er en aflastningsfamilie? Aflastningsfamilier er familier med lyst og overskud til i perioder at passe en ung i deres hjem. Det kan være en ung, som har det vanskeligt eller en ung med et fysisk eller psykisk handicap. Ofte vil det dreje sig om, at I kan tilbyde en ung ophold i jeres familie på enkelte hverdag eller hver eller 4. weekend. Nogen gange sker det også, at der er behov for 1 uges ferie, eller at der uforudset bliver brug for en periode med pasning. Disse aftaler indgås med myndighedssagsbehandleren i Herning kommune. Som aflastningsfamilie er I som regel ansat i en længere periode. Der kan gå lang tid med at knytte de tætte bånd mellem aflastningsfamilien og barnet. Det er derfor vigtigt, at I er indstillede på, at

2 tilbyde den unge et langt forløb i jeres familie, da den unge ofte bliver en god bekendt eller sågar et nyt "familiemedlem" hos jer. Hvis der sker noget i jeres egen familie, som betyder, at I ikke længere har ressourcer til at være aflastningsfamilie, kan I selvfølgelig ophøre. Dette sker i samarbejde med familieplejekonsulenten og sagsbehandleren. Hvorfor er der brug for aflastningsfamilier? Ordningen med aflastningsfamilier er en forebyggende foranstaltning, hvis sigte er at undgå større indgreb som f.eks. døgnanbringelse af den unge. Den unge vil typisk få en oplevelse af, hvordan en anden familie kan leve deres hverdag, og I vil som aflastningsfamilie derfor være modeller for, hvordan et familieliv også kan være. Mange unge kan komme fra hjem, hvor der kun er en forældre. Familier med unge med handicaps lever ofte en krævende hverdag, og for dem er det nødvendigt at få et pusterum fra den unge, så forældrene kan få lidt tid sammen alene, eller sammen med barnets søskende. Hvad skal I overveje før I beslutter jer? At blive aflastningsfamilie er en stor beslutning, og inden I træffer den, er der nogle overvejelser, som I bør gøre jer. Hvis I bestemmer jer for at sige ja tak, vil jeres familieliv i et vist omfang blive ændret. Det kan være en god idé at tænke over: at der kan gå lang tid med at knytte bånd mellem aflastningsfamilien og den unge, og derfor er det vigtigt, at I er indstillede på at tilbyde den unge et længere forløb i jeres familie. at jeres familieliv er jeres primære redskab. Derfor er det hele jeres familie, der bliver involveret i beslutningen. at der kan opstå jalousi og andre konflikter mellem jeres egne børn og den unge, I har i aflastning. at den unge kun er "til låns" i kortere eller længere tid. at nogle unge har manglet voksenkontakt og fællesoplevelser - hvordan kan I som familie dække den unges behov? at I skal bidrage til at skabe et positivt samarbejde med den unges forældre, forvaltningen og andre professionelle og være parate til at modtage tilsyn, vejledning og uddannelse. at den unges forældre måske ikke altid handler, som I synes, er bedst for den unge. Ansættelsesvilkår Lidt om vilkårene for ansættelse som aflastningsfamilie.

3 Som aflastningsfamilie bliver I ansat på kontrakt, som aftales med den unges sagsbehandler. Kontrakten skal indeholde hvilke opgaver, der ønskes løst i forhold til den konkrete unge. Derudover skal den indeholde følgende: Aftaler om hvor mange døgn, den unge skal opholde sig i jeres familie. Plejelønnens størrelse (skattepligtigt). Kost og logi beløb (skattefrit). Særaftaler - praktiske/økonomiske. Forsikringsforhold. Opsigelsesregler. Konsulentbesøg. Der er ikke krav om, at den unge har eget værelse, men der skal være plads til en seng og et sted, hvor den unge kan have sit tøj. Samarbejdet med sagsbehandleren og familieplejekonsulenten Som aflastningsfamilie har I et tæt samarbejde med den unges sagsbehandler fra Herning kommune. Generelt mødes I med familieplejekonsulenten 1-2 gange årligt. Konsulenten støtter og vejleder i forhold til de opgaver, I har med plejebarnet/den unge. Familieplejekonsulenten arrangerer og formidler endvidere kurser. Døgnfamiliepleje Døgnplejefamilie er en foranstaltning, hvor en ung kan bo og modtage omsorg, støtte og stabilitet gennem en længere periode og nogle gange resten af ungdommen. Den unge indgår som et ligeværdigt medlem af familien. Som plejefamilie skal I modtage og skabe nære relationer til en ung, som har haft nogle svære livsbetingelser. I skal samarbejde med den unges forældre og andre personer, som har betydning for den unge. En ekstra hånd at holde i, en ekstra skulder at læne sig op ad eller et ekstra øre at tale til. Som plejefamilie kan I, med jeres familieliv som vigtigste redskab, bidrage med nærhed, trygge rammer og støtte til et eller flere børn, der af den ene eller anden grund ikke kan bo hos deres familie. Være guide og coach. Plejefamilier skal være voksne, der kan holde til lidt af hvert. Holde til og af børn og unge, der har skrammer i livet. Frustrationer og udfordringer, der i perioder kan fylde meget i familielivet. Engagement på fuld tid Plejefamilier har et eller flere børn/unge i fuldtidspleje. Det er ikke et traditionelt arbejde som lønmodtager, men det kræver dit engagement på fuld tid. Plejebarnet/den unge har folkeregisteradresse hos plejefamilien, bor der fast hele året og har sit hverdagsliv der, men ser som oftest også forældrene, der fortsat har forældremyndigheden. Plejefamilien skal være en del af alle de aktiviteter og mennesker, der er i den unges liv, og

4 acceptere, at plejeforholdet kan ophøre, måske endda ende brat. Modsat at den unge kan blive boende hos plejefamilien resten af sin ungdom og måske forblive en del af familien. Hvad skal I overveje før I beslutter jer? At blive plejefamilie er en stor beslutning, og inden I træffer den, er der nogle overvejelser, som I bør gøre jer. Hvis I bestemmer jer for at sige ja tak til livet som plejefamilie, vil jeres familieliv blive ændret på godt og ondt. Jeres hjem vil ikke kun være jeres private bolig, men også en arbejdsplads, hvor forskellige samarbejdspartnere skal have deres gang. Det kan være en god idé at tænke over: At det at have et plejebarn/ung er en fælles opgave for hele familien. Det kræver rummelighed og gode ressourcer. At jeres egne værdier og normer kommer på prøve, da den unge kan komme fra et miljø med helt andre værdier og normer. Hvordan vil jeres egne børn reagere? - og hvordan vil I reagere på det? Hvordan vil jeres familieliv ændres? - f.eks. ferieplaner m.m. Hvordan er det at stå til rådighed døgnets 24 timer året rundt? at plejebarnets fritidsinteresser, kammerater og omgivelser generelt kan kræve meget af jer. At ofte har den unge manglet voksenkontakt og fællesoplevelser - Hvordan kan I som familie dække plejebarnets behov? Hvordan kan I leve med, at den unge kun er til låns i kortere eller længere tid? F.eks. at plejebarnets forældre beholder forældremyndigheden, og når som helst overfor forvaltningen kan forlange plejeforholdet stoppet? Hvordan kan I som familie - på trods af evt. forskellige holdninger - være i stand til at skabe et positivt samarbejde med plejebarnets forældre? Hvordan håndterer I det, at den unges forældre måske ikke altid handler, som I synes er bedst for den unge. Om I er i stand til at samarbejde med forvaltningen og parate til at modtage tilsyn, vejledning og supervision? Hvordan harmonerer jeres nuværende arbejde med at blive plejefamilie? - vil det indebære, at det bliver nødvendigt at nedsætte arbejdstiden? at plejeforholdet som hovedregel ophører, når barnet fylder 18 år, men har mulighed for at fortsætte som en efterværnsordning indtil barnets 23. år. Plejebarnet vil også herefter oftest have brug for at betragte sig som en del af jeres familie med ønske om tæt kontakt. Hvad skal I kunne som plejefamilie? Der er ingen generelle krav om, hvad I skal kunne som plejefamilie. De nødvendige kompetencer og egenskaber afhænger meget af, hvilken situation barnet står i. Nogle børn og unge har mest af alt brug for trygge og stabile rammer, mens andre har behov, der kræver, at I som plejefamilie har nogle særlige erfaringer eller kompetencer.

5 Generelt er der følgende forventninger til plejefamilier: I skal have plads, tid, overskud i jeres familie. I skal stille et møbleret værelse til rådighed. I skal kunne tilbyde den unge stabile og trygge rammer, så den unges udvikling kan ske i et omsorgsfuldt miljø. Begge plejeforældre kan etablere tilknytning til den unge baseret på nærvær, omsorg og kontinuitet. I skal respektere den unges ret til medbestemmelse. I skal respektere og støtte relationer mellem den unge og den biologiske familie. I skal kunne samarbejde med den unges forældre og netværk samt offentlige myndigheder. I kan reflektere over egen praksis, med henblik at kunne ændre denne, så den unges trivsel sikres bedst muligt. Inden I kan blive godkendt som plejefamilie, skal I have et grundkursus. Her vil I få hjælp til at blive afklarede på spørgsmålene ovenfor. Der er ifølge vejledning forskellige områder, som skal afdækkes, inden der kan udstedes en generel godkendelse. Dette vil ske i en undersøgelse foretaget af Socialtilsyn Midt og ved netværks- eller konkret godkendte familier af Familieplejen. Ansættelsesvilkår Lidt om vilkårene for ansættelse som døgnplejefamilie. Som døgnplejefamilie bliver I ansat på kontrakt. Kontrakten skal indeholde hvilke opgaver, der ønskes løst i forhold til det konkrete barn og dets familie. Derudover skal den indeholde følgende: Plejelønnens størrelse (skattepligtigt). Kost og logi beløb (skattefrit). Samarbejde/besøg i forhold til plejebarnets forældre. Særaftaler - praktiske/økonomiske. Forsikringsforhold. Opsigelsesregler. Konsulentbesøg. Samarbejdet med Hedebocentret og Børne- og Familierådgivningen i Herning kommune Som døgnplejefamilie vil I være tilknyttet familieplejekonsulenten på Hedebocentret. Konsulenten støtter og vejleder i forhold til de opgaver, I har med plejebarnet, dets forældre/familie samt øvrige forhold, der har med plejeforholdet at gøre. Familieplejekonsulenten arrangerer og formidler endvidere kurser for jer. Udover planlagte konsulentbesøg vil barnets sagsbehandler tage initiativ til opfølgningsmøder med døgnplejefamilien og evt. møder med den unges familie.

6 Kommunal familiepleje Den kommunale plejefamilie er en døgnplejefamilie, som har solid erfaring som plejefamilie. Oftest i kombination med at den ene eller begge plejeforældre har en relevant uddannelse eller efteruddannelse inden for børn- og unge området. Lovgivningen definerer den Kommunale Plejefamilie, som en plejefamilie der har faglige kvalifikationer og erfaring med arbejdet med plejebørn i eget hjem. Den kommunale plejefamilie er godkendt til at arbejde med børn og unge, som har særlige vanskeligheder. I Herning kommune forventes den kommunale plejefamilie at kunne modtage børn og unge med tungere behandlingskrævende behov. Det betyder, at fx børn med alvorlige tilknytningsvanskeligheder, børn med diagnoser såsom ADHD, begyndende erfaring med kriminalitet og misbrug, eller børn med et fysisk handicap, som kræver en særlig indsat, kan rummes inden for målgruppen. En kommunal plejefamilie har en generel godkendelse. Ansættelse som kommunal plejefamilie I Herning kommune har en kommunal plejefamilie typisk nogle særlige forudsætninger. Det er oftest i form af lang erfaring med familieplejeerhvervet eller en særlig uddannelse. En kommunal plejefamilie er en familie, der kan have særligt behandlingskrævende børn i pleje. Børn som kræver en ekstraordinær indsats. Som kommunal plejefamilie skal den ene plejeforældre gå hjemme og er ansat på fuldtid til at varetage pasningen af plejebarnet. En kommunal plejefamilie skal være robust og udviklingsparat. Endvidere skal familien være indstillet på at indgå i et tæt samarbejde. Det gælder både med barnets eller den unges biologiske familie og netværk, men også med familieplejekonsulenten, socialrådgiveren, skolen og andre professionelle, der har med barnets eller den unges trivsel og udvikling at gøre, Det kan være i form af samarbejdsmøder, udføre skriftlig arbejde, modtage supervision, m.m. Der lægges stor vægt på, at barnets eller den unges familie og netværk skal rummes i den kommunale plejefamilie. Du skal derfor være parat til at bygge bro - også i de udfordrende samarbejdsrelationer. Med udgangspunkt i barnets bedste arbejdes intensivt og kontinuerligt med at støtte og kvalificere plejefamiliens ressourcer i det tværfaglige samarbejde. Serviceloven stiller krav om, at de kommunale plejefamilier modtager efteruddannelse og supervision. Det er med henblik på at udvikle og vedligeholde de nødvendige kvalifikationer og kompetencer. I Herning kommune deltager de kommunale plejefamilier foruden supervisionen fra familieplejekonsulenten i udviklingsgrupper med det sigte at være fagligt opdateret for at kunne tilbyde det enkelte barn et specifikt og skræddersyet tilbud.

7 Den kommunale plejefamilie har generelt en større sikring i lønansættelsen i form af en fastlæggelse af antallet af vederlag over et længere forløb. Ønsker du at få en godkendelse, hvor du kan varetage tungere plejemæssige opgaver, skal du rette henvendelse til Det sociale tilsyn, som betjener det område, du bor i. MTFC-træningsfamilie MTFC står for Multidimensional Treatment Foster Care og kan oversættes til helhedsorienteret familiebehandling, hvor behandlingen omfatter både den unge og forældrene. MTFC-træningsfamilien er en del af et professionelt team omkring den unge. Det er træningsfamiliens opgave målrettet at støtte den unge i MTFC-behandlingen. Et MTFC forløb varer 9-12 måneder. MTFC-træningsfamilien ansættes af Hedebocentret og kan trække på MTFC-teamet 24 timer i døgnet. Det er et fuldtidsarbejde for en af plejeforældrene. MTFC-behandlingen retter sig mod unge i alderen år, med svære adfærds- og følelsesmæssige problemer. Det kan være aggressiv adfærd, indadvendt eller selvskadende adfærd, svært ved at få venner, svært ved at følge skolegang, involveret i kriminalitet, eksperimenterer med alkohol, hash, eller stoffer, har andre adfærdsproblemer, fx lyver, stjæler, skaber splitting eller er i konflikt med omgivelserne. Der ligger en række konkrete redskaber i MTFC, som er essentielle for, at behandlingen har den ønskede effekt. Der er daglig opfølgning ift den unge og ugentlig vejledning til MTFC-træningsfamilien. MTFC træningsfamilien er generelt godkendt via socialtilsynet og deltager yderligere i et to-dages kursus med indføring i MTFC-behandlingen og de teorier, som behandlingen er bygget op omkring. Nærmere beskrivelse kan ses på under børn og unge evidens - MTFC Netværksplejefamilie Netværksplejefamilie er en familieplejeordning, hvor et barn anbringes hos familie eller andre fra barnets netværk. Dét, som kendetegner netværksplejefamilien, er altså, at der allerede inden der træffes beslutning om anbringelse/aflastningsordning, er en nær relation mellem barnet og netværksplejefamilien. Denne relation spiller en afgørende rolle for godkendelsen af netværksplejefamilien. I forhold til netværksfamiliens aflønning modtager den et beløb til dækning af udgifter forbundet med plejebarnets forsørgelse og daglige fornødenheder. Hvad skal I overveje før I beslutter jer?

8 I står formentlig i en situation, hvor det barn I kender allerede har boet hos jer i perioder. Følelsesmæssigt er I ikke i tvivl om, at I vil hjælpe. Situationen er akut for barnet og for den gren af familien I tilhører. I føler måske, at I skal handle og træffe afgørende beslutninger for jeres og barnets fremtid hurtigt. Sådanne beslutninger er imidlertid svære, da det der er en god idé på kort sigt ikke altid er den bedste beslutning på længere sigt. Det kan faktisk være o.k., at I kan ændre holdning undervejs. Mange netværksfamilier er ambivalente, når de skal træffe en beslutning, der måske skal vare resten af deres liv. Både I og barnet kan desuden have brug for, at den endelige løsning bliver en kombinationsløsning, hvor også en professionel plejefamilie har barnet boende. Det vigtige er, at I bruger den tid der skal til, for at I træffer den rigtige beslutning. Beslutningen skal kunne holde. Derfor skal den også træffes i samråd med forældrene, familien og netværket i øvrigt samt den kommunale forvaltning, der gennem hele anbringelsen skal kunne støtte jer. At have et plejebarn er en fælles opgave for hele familien, der kræver rummelighed og gode ressourcer. Spørgsmål I kan stille jer selv: Hvordan vil jeres egne børn reagere? Hvordan vil jeres familieliv ændres? - f.eks. ferieplaner m.m. Hvordan er det at stå til rådighed døgnets 24 timer året rundt? Ofte kan barnet have manglet voksenkontakt og fællesoplevelser - Hvordan kan I som familie dække barnets behov? Hvordan kan I leve med, at plejebarnet kun er til låns i kortere eller længere tid? F.eks.- at plejebarnets forældre beholder forældremyndigheden over barnet under plejeforløbet, og når som helst overfor jer og forvaltningen kan forlange plejeforholdet stoppet? Hvordan kan I som familie - på trods af evt. forskellige holdninger - være i stand til at skabe et positivt samarbejde med barnets forældre? - med resten af familien? - Og med forvaltningen? Hvordan vil I håndtere det, når alle i jeres slægt har en mening om barnet og barnets behov - og I skal fortsat være loyale overfor kommunens beslutninger? Hvordan vil I håndtere det, hvis barnets anbringelse hos jer rykker på jeres relationer til andre i familien? Hvordan vil samværene foregå? Hvordan harmonerer jeres nuværende arbejde med at blive plejefamilie? - vil det indebære, at det bliver nødvendigt at nedsætte arbejdstiden? Er I i stand til og parate til at modtage tilsyn fra den anbringende kommune og vejledning og supervision fra familieplejekonsulenten Ansættelse som netværksplejefamilie At være netværksfamilie indebærer, at I aftaler arbejdsvilkår og handleplaner for barnet. Det gøres på samme måder som de professionelle plejefamilier gør med den opholdskommune, som barnet kommer fra.

9 I bliver en "offentlig" familie på godt og ondt. Det er afgørende for barnets udvikling, at I er i stand til at indgå i det samarbejde, der kræves med både barnet/den unges forældre, skolen, familieplejekonsulenten og den oprindelige opholdskommune. I vil få dækket omkostningerne ved barnets ophold, idet der udbetales en fast skattefri ydelse hver måned fra kommunen. Der er således ikke noget økonomisk mellemværende mellem jer og barnets biologiske familie. Forventninger til jeres kompetence som netværksplejefamilie er: At I kan opdrage og give omsorg til barnet/den unge. At I kan etablere tilknytning til et barn/en ung, baseret på nærvær, kærlige følelser, kontinuitet og respekt for barnet/ en unges ret til medbestemmelse. At I kan respektere og støtte relationer imellem barnet/den unge og dets familie. At I kan forpligte jer i et livslangt engagement. At I kan være en aktiv deltager i et professionelt team. I henhold til Serviceloven 142 stk. 3 skal alle, der vil arbejde som plejefamilie, gennemgå et grundkursus som en del af godkendelsesforløbet. Det gælder altså også, når I godkendes som netværksplejefamilie. Ønsker I at blive godkendt som netværksplejefamilie til et konkret barn, skal I rette henvendelse til Børne- og familieafdelingen i Herning kommune. Godkendelse som plejefamilie En plejefamilie skal være godkendt i henhold til Servicelovens 142. For at blive plejefamilie eller aflastningsfamilie skal du først godkendes. Der findes tre måder, du kan godkendes på: Generel godkendelse, Konkret godkendelse og Netværksgodkendelse. Den generelle godkendelse er for den familie, der ønsker at blive plejefamilie for et barn eller en ung. Denne godkendelse varetages af et af de fem Socialtilsyn, som dækker dit område - For Herning området Socialtilsyn Midt Der er lovkrav om et grundkursus på 37 timer. Den konkrete godkendelse er for den familie, der ønsker at blive plejefamilie/ aflastningsfamilie for et konkret barn eller en konkret ung. Denne godkendelse varetages af kommunens familieplejekonsulenter, og udfærdiges ofte i forhold til et barn/en ung som der er kendskab til via netværket, arbejdet eller fordi barnet/den unge er i pleje hos en slægtning. Der rettes henvendelse til Børne- og familierådgivningen i Herning kommune. Der er lovkrav om et grundkursus på 37 timer. Netværksgodkendelse er for den familie der typisk er i slægt med barnet/den unge eller på anden vis er meget tæt på barnet/den unge. Relationen er afgørende og kriterier der skal opfyldes er mere lempelige end ved generelle godkendelser. Der rettes henvendelse til Børne- og familierådgivningen i Herning kommune. Der er lovkrav om et grundkursus på 37 timer.

10 Plejefamiliens juridiske pligter og rettigheder Her er lidt om de væsentligste lovgivningsmæssige pligter og rettigheder, som danner ramme for plejefamiliernes virke. I forbindelse med du aftaler kontrakt om et familieplejeforløb med Herning kommune, skal du være opmærksom på, hvilke forventninger, krav og rettigheder der er til jobbet som plejefamilie. Det gælder især indenfor følgende områder: Aktindsigt i jeres godkendelsessag. Den skærpede underretningspligt. Plejefamilier er personer, der udøver offentlig tjeneste eller offentligt hverv, og det betyder, at du skal underrette kommunen, hvis du som plejefamilie får kendskab til eller grund til at antage: 1) at et barn eller en ung under 18 år kan have behov for særlig støtte 2) at et barn umiddelbart efter fødslen kan få behov for særlig støtte på grund af de vordende forældres forhold, eller 3) at et barn eller en ung under 18 år har været udsat for vold eller andre overgreb. I forbindelse med mistanke om vold og overgreb kontaktes barnets sagsbehandler straks. Sammen med sagsbehandleren aftales det videre forløb, og herunder hvordan og hvornår forældremyndigheden underrettes. Den skærpede underretningspligt omfatter også plejebarnets eventuelle søskende, som du som døgnplejefamilie eller aflastningsfamilie får kendskab til. Er du bekymret for et barn, så kan du på telefonen kontakte barnets sagsbehandler direkte, eller du kan udfylde en underretning på Herning kommunes hjemmeside. Efterfølgende skal du kontakte barnets sagsbehandler og familieplejekonsulenten - også for at få råd, hvis du er i tvivl. Ret og pligt til efteruddannelse og supervision for plejefamilier, kommunale plejefamilier og netværksplejefamilier, som har børn/unge i døgnpleje. Plejefamilier, som har børn/unge i døgnpleje, har ret og pligt til efteruddannelse i et omfang, der svarer til minimum 2 kursusdage årligt. Endvidere har døgnplejefamilier ret og pligt til supervision i et omfang, der er tilpasset plejefamiliens behov. Omfanget af og indholdet i supervisionen skal med andre ord afspejle plejeopgavens karakter og den konkrete plejefamilies erfaring og behov. Udgangspunktet er, at begge plejeforældre modtager efteruddannelse og supervision. Det er døgnplejefamiliernes ansættende kommune, som skal sikre, at de modtager efteruddannelse og supervision.

11 Høringsret for plejefamilier Inden anbringende kommune træffer afgørelse om ændring af samværsaftaler, hjemgivelse og ændret anbringelsessted, skal I som plejefamilie høres. I får ikke partstatus, men jeres udtalelse skal inddrages i beslutningsgrundlaget og tillægges passende vægt. I har ikke pligt til at udtale jer. Der er ikke formkrav til høringen af jer. Høringen kan ske skriftligt, via et møde eller via en telefonsamtale. Der er dog notatpligt for anbringende kommune. Jeres udsagn vil således indgå som en akt i barnets eller den unges sag. Klageret Klageret betyder, at borgeren kan klage til anden instans over myndighedens afgørelser. Klageret betyder, at borgeren har ret til et skriftligt begrundet svar på sin ansøgning, medmindre borgeren får helt og fuldt medhold/bevilget det, der søges. Magtanvendelse Det er efter straffeloven forbudt at anvende magt overfor plejebarnet, det være sig i form af f.eks. nedværdigende behandling, vold, fastholdelse eller isolation, medmindre der er tale om selvforsvar (nødværge). Hvis du i en konfliktsituation har anvendt magt overfor plejebarnet, skal du straks orientere din familieplejekonsulent. Samvær og kontakt. Samarbejde om kontakten til forældre, søskende og andre betydningsfulde relationer Som plejefamilie skal I samarbejde med barnets/den unges forældre. I skal være med til at sørge for, at forbindelsen mellem barnet eller den unge og forældrene og netværket holdes ved lige på en måde, som er til barnets bedste. Det er kommunen, som tilrettelægger samværet. I dette arbejde skal der lægges vægt på, at barnet eller den unge også på længere sigt har mulighed for at skabe og bevare nære relationer til forældre og netværket. Det betyder, at kommunen har pligt til at sikre, at forældrene får information om barnets hverdag og til at bidrage til et godt samarbejde mellem forældrene og anbringelsesstedet. Ofte er det plejefamilien, som, gennem en jævnlig dialog med forældrene, informerer om barnets dagligdag. Tavshedspligt for plejefamilier Når et barn eller en ung anbringes hos jer i plejefamilie, er barnet eller den unge og familiens situation allerede gjort til en offentlig sag. Tavshedspligten er en paragraf i Forvaltningsloven, der sikrer borgerens rettigheder. Lovgivningen om tavshedspligt og udveksling af oplysninger skal sikre, at I som plejefamilie og andre i offentlig tjeneste kun udveksler fortrolige oplysninger om barnet/den unge og deres familie, når det er tilladt ifølge Forvaltningsloven og relevant for barnets/den unges sag.

12 Det betyder, at du har tavshedspligt om fortrolige oplysninger om dit plejebarn og om barnets familie over for andre personer og myndigheder. Andre personer kan f.eks være din nære veninde. Andre myndigheder kan f.eks være plejebarnets klasselærer (skolen). Fortrolige oplysninger må kun videregives ved samtykke fra den person de omhandler (forældremyndighedsindehaveren, når det drejer sig om børn). Samtykket skal også omfatte hvem oplysningerne må videregives til. Fortrolige oplysninger er f.eks oplysninger om de forhold der førte til barnets anbringelse, en bestemt sygdom hos barnet eller dets forældre (Se i øvrigt senere afsnit " og sikker post"). I langt de fleste situationer kan det aftales med plejebarnets forældre, at fortrolige oplysninger om barnet, som har betydning for barnets trivsel i skole, daginstitution m.v., kan videregives til relevante samarbejdspartnere. Ved indgåelse af et plejeforhold underskriver plejefamilien en tavshedserklæring. Tavshedspligten ophører ikke ved ansættelsens ophør. Hvis du har spørgsmål omkring din tavshedspligt så kontakt barnets sagsbehandler. og sikker post Du må kun sende personfølsomme oplysninger via systemet, hvis du sender oplysningerne/dokumentet som sikker e-post. Se Herning kommunes hjemmeside. Hvad er fortrolige og personfølsomme oplysninger: Cpr-numre Oplysninger om økonomiske forhold Helbredsoplysninger Strafbare forhold Væsentlige sociale oplysninger Andre følsomme privatlivsoplysninger f.eks. interne familieforhold Oplysninger om race/etnisk baggrund Politisk, religiøs eller filosofisk overbevisning Oplysning om seksuelle forhold Vi henviser til Persondatalovens definitioner - se: Her kan du også læse, hvordan du skal behandle følsomme oplysninger. Ansættelse og løn

13 Plejefamilier, som samarbejder med Herning Kommune, ansættes på en kontrakt og aflønnes med vederlag. Kontrakt Kontrakten og ansættelsen foretages af Herning Kommunes Børne- og Familierådgivning af dén sagsbehandler, der er tilknyttet barnet. På kontrakten fremgår de aftaler, der individuelt aftales omkring det enkelte barn. Det kan f.eks. være, hvornår der gives kørselsbidrag, ferieafholdelse, forsikring hvis plejebarnet forvolder skade på plejefamiliens indbo, hvem der henter og bringer barnet, tavshedspligt, osv Vederlag Beregningsgrundlaget for plejefamiliens løn kaldes vederlag. Vederlag er en skattepligtig ydelse for den af jer, som underskriver kontrakten med kommunen. Vederlaget prisfastsættes årligt efter retningslinjer fra Kommunerens Landsforening. Fastsættelse af vederlagets størrelse vurderes ud fra: plejebarnets behov for hjælp og støtte. de krav kommunen stiller til dine kompetencer. den indsats som plejebarnets anbringelse kræver af dig som plejefamilie. den indsats du som plejefamilie skal gøre i forhold til samvær mellem plejebarnet og dets forældre. om du kan varetage et fuldtidsjob eller ej samtidig med plejeopgaven. Honoreringssystemet betyder, at kommunen hvert andet år vurderer og forhandler vederlaget med dig. Når der skal forhandles vederlag laver plejefamilien en evaluering af det enkelte plejebarns behov og den indsats, plejefamilien vurderer forventes af den. Denne evaluering ligger til grund for en eventuel ændring i din løn som plejefamilie Lønnen som plejefamilie er ikke pensionsgivende (ift. arbejdsgiverbetalt pension) De faste beløb til plejebarnets forsørgelse og almindelige fornødenheder Kost og logi-beløbet Kost og logi-beløbet er et fast beløb, som fastsættes af Socialministeriet, og som skal dække plejebarnets forsørgelse. Det vil sige udgifter til kost, daglige fornødenheder, fornøjelser, udgifter til værelse, opvarmning og slitage, samt eventuel udgifter til fritidsaktiviteter. Også en del af kørslen med barnet betragter vi som en almindelig udgift ved plejebarnets forsørgelse og dermed dækket af kost og logi-beløbet. Det drejer sig eksempelvis om kørsel af plejebarnet til og fra daginstitution og skole, til og fra

14 kammerater, fritidsaktiviteter, skolemøder, forældremøder, almindelige lægebesøg og lignende. Evt. særlig kørselsgodtgørelse efter statens almindelige takst aftales ved indgåelse af kontrakt eller efter aftale med barnets sagsbehandler. Kost- og logi-beløbet er en skattefri ydelse, som udbetales til plejefamilien. Herning kommune kan derudover helt eller delvist dække visse øvrige udgifter - hvilket også aftales med barnets sagsbehandler. Tøj- og lommepengebeløb Kommunen udbetale et fast beløb til tøj og lommepenge til plejebarnet. Disse beløb er også skattefrie og udbetales til barnets NEM-konto. Det er forventningen, at du som plejefamilie administrerer disse beløb for eller sammen med plejebarnet - alt efter barnets alder og modenhed. Beløbene er fastsat af Socialministeriet og varierer efter plejebarnets alder. Særligt for netværksplejefamilier. Som netværksplejefamilien modtager du ikke vederlag. Vedrørende udgifter til plejebarnets forsørgelse Som netværksplejefamilie får du udbetalt samme faste beløb til kost og logi til plejebarnets forsørgelse, som andre plejefamilietyper. Lovens hensigt med netværksfamilier forudsætter dog, at plejebarnet sidestilles fuldt ud med andre børn i familien. Det betyder, at kommunen skal dække udgifter som medvirker til, at plejebarnet kan indgå i familiens almindelige livsførelse, og som ikke kan forventes dækket af kost og logi-beløbet. Det er hensigten med lovens bestemmelser, at der skal kompenseres for de merudgifter, et ekstra familiemedlem repræsenterer. Der kan i særlige tilfælde og for en kortere periode ydes kompensation for tabt arbejdsfortjeneste, hvis du af hensyn til barnets trivsel og udvikling er nødt til at være hjemme på fuldtid eller nedsætte din arbejdstid. Særligt for aflastningsfamilier. Som aflastningsfamilie får du udbetalt vederlag og kost og logi-beløb for de dage, du faktisk har plejebarnet i aflastning. For aflastningsfamilier gælder samme principper for vederlagets fastsættelse som for døgnplejefamilier, dog anerkendes det i sagens natur, at aflastningsfamilien er i fuldtidsbeskæftigelse ved siden af arbejdet som aflastningsfamilie.

15 Som aflastningsfamilie får du kørselsgodtgørelse efter samme regler som døgnplejefamilier. Som aflastningsfamilie modtager du ikke tøj og lommepengebeløb, da du ikke har ansvaret for forsørgelsen af plejebarnet. Der bevilges som hovedregel ingen øvrige udgifter. Særligt for MTFC-træningsfamilier MTFC-træningsfamilier ansættes af Hedebocentret og modtager kontrakt, hvor der er taget stilling til det samme som ved øvrige døgnplejeansættelser. Ligeledes udbetales kost og logi samt tøj- og lommepenge efter KL retningslinjer. MTFC-træningsfamilien modtager et fast vederlag for at arbejde med konceptet og et mindre vederlag, såfremt den unge forlader familien inden ansættelsen ophører Læs mere om løn og ansættelse i Familieplejernes håndbog - Værd at vide Kurser og supervision Plejefamilien har ret og pligt til løbende supervision og uddannelse. Grunduddannelse for plejefamilie Socialtilsyn Midt udbyder grundkursus for familier, der ønsker en generel godkendelse som plejefamilie. Mere herom på Socialtilsyn Midt s hjemmeside 2 uddannelsesdage om året Plejefamilien har ret og pligt til at gennemføre to hele uddannelsesdage pr. år. Uddannelsesdagene skal tilrettelægges i samarbejde med familieplejekonsulenten. Uddannelsen rettes mod læring i forhold til den opgave, plejefamilien løser. Uddannelsesdagene kan udbydes gennem Via University eller lign. - eller de kan være internt tilrettelagt i Herning kommune. Ønsker plejefamilien uddannelse, som ikke er godkendt af familieplejekonsulenten/barnets sagsbehandler, betales uddannelsesdagene af plejefamilien selv. Supervision Plejefamilier, som løser døgnopgaver har ret og pligt til at modtage supervision. I Herning kommune vil familiekonsulenterne fra Familieplejen generelt varetage supervisionen. Der vil være tale om kontinuerlig supervision, som rettes mod, at I som plejefamilie kvalificeres til at løse den konkrete opgave.

16 Tilsyn Pr varetages tilsynet af generelt godkendte plejefamilier i Midt- og Vestjylland af Socialtilsyn Midt Tilsynet af konkret godkendte og netværksplejefamilier varetages af Herning Kommune. afsnit Stillingsopslag Hvordan søger vi? På Socialtilsyn Midt s hjemmeside kan I læse om, hvordan I kan finde flere oplysninger, hvis I vil søge om at blive plejefamilie. Herning kommune søger løbende aflastnings- og døgnplejefamilier, som har en generel godkendelse. Det er især opgaver til behandlingskrævende unge Kontakt en af familieplejekonsulenterne og hør nærmere. Kontakt familieplejekonsulenten på Hedebocentret Charlotte Riis Hansen Mobil: Mail: Se nyheder og kursustilbud fra Familieplejen Nye kurser eller temadage:

Bilag Plejefamiliens juridiske pligter og rettigheder

Bilag Plejefamiliens juridiske pligter og rettigheder Indholdsfortegnelse Indledning 1 Hvorfor kommer børn i familiepleje eller i aflastning 1 Barnets ophold i familiepleje. 2 Samarbejde med biologisk familie 2 Samarbejde med kommunen 2 Hjemgivelse af barnet....

Læs mere

Netværksanbringelser aflønnes ikke med vederlag, men kun med omkostningsdelen.

Netværksanbringelser aflønnes ikke med vederlag, men kun med omkostningsdelen. Bliv plejefamilie. Familiepleje tilbydes til børn og unge med et særligt støttebehov, hvor det skønnes, at anbringelse uden for eget hjem er nødvendig. Barnet eller den unge flytter ind hos plejefamilien,

Læs mere

At blive aflastnings- eller plejefamilie

At blive aflastnings- eller plejefamilie At blive aflastnings- eller plejefamilie Vil I gerne være aflastnings- eller plejefamilie, er det vigtigt at I: Kan give barnet stabile og trygge rammer og støtte barnets udvikling Kan samarbejde med barnets

Læs mere

Professionel/specialiseret/kommunal plejefamilie: 1/5

Professionel/specialiseret/kommunal plejefamilie: 1/5 Bliv plejefamilie. Familiepleje tilbydes til børn og unge med et særligt støttebehov, hvor det skønnes, at anbringelse uden for eget hjem er nødvendig. Barnet eller den unge flytter ind hos plejefamilien,

Læs mere

HÅNDBOG AFLASTNINGS- OG PLEJEFAMILIER I SYDDJURS KOMMUNE

HÅNDBOG AFLASTNINGS- OG PLEJEFAMILIER I SYDDJURS KOMMUNE HÅNDBOG AFLASTNINGS- OG PLEJEFAMILIER I SYDDJURS KOMMUNE 2012 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Hvorfor kommer børn i familiepleje eller i aflastning 3 Barnets ophold i familiepleje. 4 Samarbejde med biologisk

Læs mere

KOMMUNAL PLEJEFAMILIE I DE FEM KOMMUNER

KOMMUNAL PLEJEFAMILIE I DE FEM KOMMUNER KOMMUNAL PLEJEFAMILIE I DE FEM KOMMUNER INDHOLD KOMMUNAL PLEJEFAMILIE I DE FEM KOMMUNER s. 3 AT BLIVE KOMMUNAL PLEJEFAMILIE s. 4 Vil I være kommunal plejefamilie? s. 4 Godkendelse s. 5 VILKÅR FOR KOMMUNALE

Læs mere

Plejefamilieområdet. Spørgsmål og svar

Plejefamilieområdet. Spørgsmål og svar Plejefamilieområdet Spørgsmål og svar 1 Indhold Plejefamilien, hvem og hvordan 1. Hvad er en plejefamilie? 2. Hvad er formålet med at anbringe et barn i en plejefamilie? 3. Hvem kan blive plejefamilie?

Læs mere

Håndbog for plejefamilier

Håndbog for plejefamilier Fagsekretariatet Børn og Unge Familieplejeteamet Håndbog for plejefamilier.. når jeg bliver voksen, vil jeg bo lige midt imellem mor og far og jer med min mand og børn. Så kan I alle sammen komme og få

Læs mere

Information til pleje- og aflastningsfamilier

Information til pleje- og aflastningsfamilier Informion til pleje- og aflastningsfamilier Struer Kommune Børne- og Familiecentret Revideret maj 2011 TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR Indholdsfortegnelse FORVENTNINGER TIL PLEJE- OG AFLASTNINGSFAMILIER...3

Læs mere

Information til pleje- og aflastningsfamilier

Information til pleje- og aflastningsfamilier Informion til pleje- og aflastningsfamilier Struer Kommune Børne- og Familiecentret Revideret Marts 2016 TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR Indholdsfortegnelse 1. FORVENTNINGER TIL PLEJE- OG AFLASTNINGSFAMILIER...

Læs mere

Professionel familiepleje

Professionel familiepleje Professionel familiepleje Nyt tiltag - En ny mulighed for anbringelse Professionel familiepleje åbner en ny mulighed for kommunernes anbringelse af børn og unge med særlige behov for pleje og omsorg. Professionel

Læs mere

Håndbog for aflastnings- og plejefamilier

Håndbog for aflastnings- og plejefamilier Håndbog for aflastnings- og plejefamilier 2 Indledning Denne håndbog henvender sig til aflastnings- og plejefamilier som er ansat ved Langeland Kommune eller som ønsker at blive det. Hensigten med håndbogen

Læs mere

Håndbog. til afl astnings- og plejefamilier

Håndbog. til afl astnings- og plejefamilier Håndbog til afl astnings- og plejefamilier Randers Kommune september 2003 Indledning Denne håndbog henvender sig til aflastnings- og plejefamilier som er ansat ved Randers Kommune eller som ønsker at

Læs mere

Vejledende retningslinier for vilkår og fastsættelse af vederlag til plejefamilier kontraktansat af Vordingborg Kommune

Vejledende retningslinier for vilkår og fastsættelse af vederlag til plejefamilier kontraktansat af Vordingborg Kommune Vejledende retningslinier for vilkår og fastsættelse af til plejefamilier kontraktansat af Vordingborg Kommune En plejefamilie kan både være en fuldtids plejefamilie, en aflastningsfamilie eller en netværksfamilie.

Læs mere

Forundersøgelse og godkendelse

Forundersøgelse og godkendelse Forundersøgelse og godkendelse Lovgrundlag Typer af plejefamilier: Der findes tre forskellige typer af plejefamilier jf. Servicelovens 66 Alm. Plejefamilier Kommunale plejefamilier Plejefamilier er en

Læs mere

Håndbog. til aflastnings- og plejefamilier. Februar 2011

Håndbog. til aflastnings- og plejefamilier. Februar 2011 Håndbog til aflastnings- og plejefamilier Februar 2011 Indhold Side Indledning... 3 Hvorfor kommer børn i familiepleje eller i aflastning... 3 Barnets ophold i familiepleje... 4 Samarbejde med biologisk

Læs mere

Velkommen til 1. kursusdag. At være plejefamilie

Velkommen til 1. kursusdag. At være plejefamilie Velkommen til 1. kursusdag At være plejefamilie 08.30 09.15 Velkomst, præsentation af kurset, etik og spilleregler, præsentationsrunde 09.15 10.15 Forventningsafstemning 10.15 10.30 Pause 10.30 10.45 Logbog

Læs mere

Velkommen til 1. kursusdag. Familien som arbejdsplads

Velkommen til 1. kursusdag. Familien som arbejdsplads Velkommen til 1. kursusdag Familien som arbejdsplads Familien som arbejdsplads 08.30-09.30 Velkomst, præsentation af kurset, etik, spilleregler, forventningsafstemning og målgruppe. 09.30-10.00 En offentlig

Læs mere

Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt

Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt Pjecen handler om dig! Du har fået denne pjece, fordi du ikke skal bo hjemme hos dine forældre i en periode.

Læs mere

rettighedskatalog Indsats- og fokusområder for Plejefamiiernes Landsforening (PLF)

rettighedskatalog Indsats- og fokusområder for Plejefamiiernes Landsforening (PLF) rettighedskatalog Indsats- og fokusområder for Plejefamiiernes Landsforening (PLF) 2 Plejefamilieområdet er et ganske særligt område. En lang række af de forhold vi arbejder under er ikke direkte sammenlignelige

Læs mere

Kvalitetsstandard for anbringelser. Pia J. Nielsen/Jan Dehn Leder af Familieafdelingen/Familiechef

Kvalitetsstandard for anbringelser. Pia J. Nielsen/Jan Dehn Leder af Familieafdelingen/Familiechef Familie og Børn Notat Til: Udvalget for Familie og Børn Sagsnr.: 2011/04413 Dato: 11-05-2011 Sag: Sagsbehandler: Kvalitetsstandard for anbringelser Pia J. Nielsen/Jan Dehn Leder af Familieafdelingen/Familiechef

Læs mere

Socialudvalget 2013-14 SOU Alm.del Bilag 196 Offentligt. Fælles fynsk praksis. vedr. tillægsydelser til plejefamilier

Socialudvalget 2013-14 SOU Alm.del Bilag 196 Offentligt. Fælles fynsk praksis. vedr. tillægsydelser til plejefamilier Socialudvalget 2013-14 SOU Alm.del Bilag 196 Offentligt Fælles fynsk praksis vedr. tillægsydelser til plejefamilier Forord Foranlediget af initiativ fra Odense kommune har der i et samarbejde mellem de

Læs mere

Juli 2013. Generel godkendelse af kommunale plejefamilier

Juli 2013. Generel godkendelse af kommunale plejefamilier Juli 2013 Generel godkendelse af kommunale plejefamilier Indledning Frederikssund Kommune skal som beliggenhedskommune godkende og føre tilsyn med de generelt egnede plejefamilier og generelt egnede kommunale

Læs mere

Informationsmøde vedr. kommende plejefamilier

Informationsmøde vedr. kommende plejefamilier Informationsmøde vedr. kommende plejefamilier Informationsaften At I bliver mere sikre på, at træffe en vigtig beslutningen om at blive plejefamilie Hvad godkendelsesprocessen vil indeholde og hvilke opgavetyper

Læs mere

Forslag til ændring af kompetenceplan vedr. Lov om social service, merudgifter og særlig støtte til børn.

Forslag til ændring af kompetenceplan vedr. Lov om social service, merudgifter og særlig støtte til børn. Forslag til ændring af kompetenceplan vedr. Lov om social service, merudgifter og særlig støtte til børn. Bemærk: Dette forslag er udarbejdet på baggrund af den nye lovgivning pr. 1.1.2011, den såkaldte

Læs mere

Børns sociale rettigheder

Børns sociale rettigheder Børns sociale rettigheder Lov om social service Kapitel 11 Særlig støtte til børn og unge Indholdsfortegnelse Lovens formål.... 3 Rådgivning... 4 Forældre har ret til at få familieorienteret rådgivning...

Læs mere

Redegørelse vedrørende udviklingen i antallet af anbringelser på børne- og ungeområdet samt redegørelse om netværksplejefamilier

Redegørelse vedrørende udviklingen i antallet af anbringelser på børne- og ungeområdet samt redegørelse om netværksplejefamilier Redegørelse vedrørende udviklingen i antallet af anbringelser på børne- og ungeområdet samt redegørelse om netværksplejefamilier Børneudvalget besluttede i sit møde den 2. februar 2015 at få forelagt en

Læs mere

HVAD SIGER LOVEN? SUNDHEDSLOVEN LOVGIVNING OM BØRN I DAGTILBUD

HVAD SIGER LOVEN? SUNDHEDSLOVEN LOVGIVNING OM BØRN I DAGTILBUD HVAD SIGER LOVEN? HVAD SIGER LOVEN? Som fagperson i Børne- Familieforvaltningen er der forskellige lovgivninger og bekendtgørelser, som danner rammen for indsatsen og vores samarbejde omkring børn og unge.

Læs mere

Tilsynsenhedens Årsrapport 2013. Center for børn og forebyggelse Plejefamilier

Tilsynsenhedens Årsrapport 2013. Center for børn og forebyggelse Plejefamilier TILSYNSENHEDEN Tilsynsenhedens Årsrapport 2013 Center for børn og forebyggelse Plejefamilier Afdelingsleder Pia Strandbygaard Tilsynsførende Else Hansen Tilsynsførende Dorthe Noesgaard Tilsynsførende Joan

Læs mere

Dagplejen Kolding kommune Jobbet som dagplejer?

Dagplejen Kolding kommune Jobbet som dagplejer? Dagplejen Kolding kommune Jobbet som dagplejer? Denne pjece indeholder information om de kriterier der skal være opfyldt, for at du kan komme i betragtning til en stilling som kommunal dagplejer. Pjecen

Læs mere

Håndbog for plejefamilier

Håndbog for plejefamilier Håndbog for plejefamilier Indhold Velkommen til Herning Kommune... 3 Praktiske informationer... 3 Opgavefordelingen mellem familie-/handicaprådgiveren og familieplejekonsulenten... 4 Herning Kommunes forventninger

Læs mere

Interessetilkendegivelse Samarbejde med FEC om at søge om godkendelse som plejefamilie i henhold til MTFC træningsfamilie (jf.

Interessetilkendegivelse Samarbejde med FEC om at søge om godkendelse som plejefamilie i henhold til MTFC træningsfamilie (jf. Interessetilkendegivelsesskema MTFCTræningsfamilier 1 Interessetilkendegivelse Samarbejde med FEC om at søge om godkendelse som plejefamilie i henhold til MTFC træningsfamilie (jf. 142) 1. Ansøger(e) Fulde

Læs mere

Tak for din henvendelse af 5. december 2013, hvor du stiller følgende spørgsmål til forvaltningen:

Tak for din henvendelse af 5. december 2013, hvor du stiller følgende spørgsmål til forvaltningen: Socialforvaltningen Adm. Direktør Jaleh Tavakoli, MB Dato 18. december 2013 Sagsnr. 2013-0263422 Kære Jaleh Tavakoli Dokumentnr. 2013-0263422-6 Tak for din henvendelse af 5. december 2013, hvor du stiller

Læs mere

Overvejelser om en ny anbringelsesstrategi

Overvejelser om en ny anbringelsesstrategi Overvejelser om en ny anbringelsesstrategi 1. Hvornår er det bedst for barnet eller den unge at blive anbragt uden for hjemmet? 2. Hvilken effekt/forandring ønskes opnået med en anbringelse uden for hjemmet?

Læs mere

Velkommen til kursusdag 4

Velkommen til kursusdag 4 Velkommen til kursusdag 4 Dagens program Kursusdag 4 08.30 08.45 Opsamling fra sidst. Dagens program. Dagens læringsmål. 08.45 11.30 Samvær og forældresamarbejde. 11.30 12.00 Handleplan. 12.00 12.45 Frokost.

Læs mere

1. Ansøger. 2. Ægtefælle/samlever. 3. Henvendelse til andre myndigheder m.v. Må der rettes henvendelse til andre myndigheder eller personer

1. Ansøger. 2. Ægtefælle/samlever. 3. Henvendelse til andre myndigheder m.v. Må der rettes henvendelse til andre myndigheder eller personer Navn og adresse Oplyses ved henvendelse Dato KLE 27.30.00G01 Sagsidentifikation Ansøgning om konkret plejetilladelse: traditionel familiepleje, kommunal familiepleje, netværkspleje, aflastning og privat

Læs mere

Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt

Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt Pjecen handler om dig! Du har fået denne pjece, fordi du ikke skal bo hjemme hos dine forældre i en periode.

Læs mere

Til sagsbehandlere og plejefamilier

Til sagsbehandlere og plejefamilier Til sagsbehandlere og plejefamilier Hvad er MTFC? Servicestyrelsen har siden 2007 med stor succes samarbejdet med flere kommuner og private familieplejeorganisationer omkring implementering af MTFC. MTFC

Læs mere

Kvalitetsstandard for aflastning på børn- og ungeområdet. Høringsmateriale juni 2015

Kvalitetsstandard for aflastning på børn- og ungeområdet. Høringsmateriale juni 2015 3 Kvalitetsstandard for aflastning på børn- og ungeområdet Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 1 Formålet med kvalitetsstandarden En kvalitetsstandard er et andet ord for serviceniveau. Den beskriver indholdet

Læs mere

Information for Pleje- & Aflastnings- familier. Familieplejen. Familieplejen. Børnecenter Døgn

Information for Pleje- & Aflastnings- familier. Familieplejen. Familieplejen. Børnecenter Døgn Familieplejen Information for Pleje- & Børnecenter Døgn Familieplejen Telefon: 76 16 08 10 Mail: chg@esbjergkommune.dk Hjemmeside: www.esbjergkommune.dk Aflastnings- familier H vorfor være pleje-/aflastningsfamilie?

Læs mere

Generelle retningslinjer for plejefamilier

Generelle retningslinjer for plejefamilier Generelle retningslinjer for plejefamilier Servicelovens 52 giver mulighed for at børn og unge i alderen fra 0-18 år, der har behov for særlig støtte, kan tilbydes en aflastningsordning eller et døgnophold

Læs mere

Status på familieplejeområdet 2013

Status på familieplejeområdet 2013 Status på familieplejeområdet 2013 Center Familie og Handicap - Godkendelse og Tilsyn (GoT). Familieplejeområdet arbejder ud fra følgende love: Lov om social service 66 stk. 1 og 2, jf. stk. 1, der omhandler

Læs mere

Oplysningsskema ved godkendelse til plejefamilie m.m. Plejefamilie Aflastningsfamilie Netværksfamilie Privat Døgnpleje. Ansøger(e)

Oplysningsskema ved godkendelse til plejefamilie m.m. Plejefamilie Aflastningsfamilie Netværksfamilie Privat Døgnpleje. Ansøger(e) Godkendelse- og Tilsynsafsnittet Anna Kristine Vad 72577095, Jeanette Pedersen 72577965, Tenna Vad 72577114, Bente Melchiorsen 72577115 og Helle Janum 72577107. Oplysningsskema ved godkendelse til plejefamilie

Læs mere

Information. for Plejefamilier & Aflastningsfamilier. Familieplejen Fyrparken 11, 1. sal, 6710 Esbjerg V. Tlf. 76160810

Information. for Plejefamilier & Aflastningsfamilier. Familieplejen Fyrparken 11, 1. sal, 6710 Esbjerg V. Tlf. 76160810 Information for Plejefamilier & Aflastningsfamilier Familieplejen Fyrparken 11, 1. sal, 6710 Esbjerg V. Tlf. 76160810 Indholdsfortegnelse: Hvorfor være plejefamilie/aflastningsfamilie?... Side 3 Betingelser

Læs mere

Håndbog for plejefamilier i Rudersdal kommune Januar 2015. Indhold

Håndbog for plejefamilier i Rudersdal kommune Januar 2015. Indhold 1 Håndbog for plejefamilier i Rudersdal kommune Januar 2015. Indhold Indledning... 2 Sagsforløb... 2 Aflastning... 2 Døgnanbringelse... 3 Forskellige former for aflastning og familiepleje... 3 Godkendelsesprocedure...

Læs mere

Oplæg 7. april 2011. Lars Traugott-Olsen. 7. april 2011 Lars Traugott-Olsen

Oplæg 7. april 2011. Lars Traugott-Olsen. 7. april 2011 Lars Traugott-Olsen Oplæg 7. april 2011 Lars Traugott-Olsen Hvad gennemgår vi? Den skærpede underretningspligt i SEL 153 SSD-samarbejdet i SEL 49a Hvis vi når det et par udvalgte ændringer fra Barnets Reform Hovedtræk af

Læs mere

Anbringelse af Børn og Unge. Hvad du bør vide, når dit barn skal anbringes udenfor hjemmet

Anbringelse af Børn og Unge. Hvad du bør vide, når dit barn skal anbringes udenfor hjemmet Anbringelse af Børn og Unge Hvad du bør vide, når dit barn skal anbringes udenfor hjemmet Anbringelse At få et barn anbragt er en stor forandring både for barnet, - en stor der nu skal bo et nyt sted og

Læs mere

Kvalitetsstandarder for arbejdet med børn i familiepleje

Kvalitetsstandarder for arbejdet med børn i familiepleje Kvalitetsstandarder for arbejdet med børn i familiepleje Denne informationspjece henvender sig til sagsbehandlere, politikere og andre interesserede i børn- og ungeområdet i kommunerne. Informationspjecen

Læs mere

Tavshedspligt og samarbejde

Tavshedspligt og samarbejde 10-09-2013 side 1 Tavshedspligt og samarbejde Anders Larsen Socialrådgiveruddannelsen University College Lillebælt 10-09-2013 side 2 Organisatorisk og juridisk ramme for arbejdet viden om hvilke juridiske

Læs mere

Generelle kontraktforhold og retningslinjer for arbejdet som aflastningsfamilie ved Viborg Kommune. Retningslinje. Charlotte Lomholdt

Generelle kontraktforhold og retningslinjer for arbejdet som aflastningsfamilie ved Viborg Kommune. Retningslinje. Charlotte Lomholdt Generelle kontraktforhold og retningslinjer for arbejdet som aflastningsfamilie ved Viborg Kommune Retningslinje Godkendt: Ole Elbæk Niveau: Familie- og Rådgivningschef Dato: April 2016 Udarbejdet af:

Læs mere

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 4

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 4 Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 4 Udarbejdet af: Mette Wulf og Anne-Marie Storgaard Dato: Dato 20. oktober 2008 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen

Læs mere

Underretningsguide Hvis du bliver bekymret for et barn eller en ung

Underretningsguide Hvis du bliver bekymret for et barn eller en ung Underretningsguide Hvis du bliver bekymret for et barn eller en ung Indholdsfortegnelse 1. OM UNDERRETNINGSGUIDEN Indholdsfortegnelse... Fejl! Bogmærke er ikke defineret.2 Indledning... 3 Underretningsguidens

Læs mere

Bilag 2. Hovedpunkter i anbringelsesreformen:

Bilag 2. Hovedpunkter i anbringelsesreformen: Bilag 2 Hovedpunkter i anbringelsesreformen: 1. Tidlig og sammenhængende indsats. Forebyggelse og en tidlig indsats er af afgørende betydning for at sikre udsatte børn og unge en god opvækst. Anbringelsesreformen

Læs mere

Til forældre, børn og unge

Til forældre, børn og unge Til forældre, børn og unge Hvad er MTFC? MTFC er et behandlingsprogram rettet mod børn og unge, som oplever store adfærds- og følelsesmæssige problemer. Har dit barn et eller flere af følgende kendetegn,

Læs mere

Netværkspleje. En helhedsorienteret støtte til barnet anbragt i netværket. Af Susanne Katz CAFA 01.10.06.

Netværkspleje. En helhedsorienteret støtte til barnet anbragt i netværket. Af Susanne Katz CAFA 01.10.06. Netværkspleje En helhedsorienteret støtte til barnet anbragt i netværket Om begrebet netværkspleje Af Susanne Katz CAFA 01.10.06. Først lidt om ordet netværkspleje. Netvækspleje har indtil anbringelsesreformen

Læs mere

Retningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt i plejefamilier jf. Servicelovens 148

Retningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt i plejefamilier jf. Servicelovens 148 Retningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt i plejefamilier jf. Servicelovens 148 Ansvar Det personrettede tilsyn er anbringende kommunes ansvar, både i generelt godkendte plejefamilier,

Læs mere

HANDLEGUIDE. om underretninger

HANDLEGUIDE. om underretninger HANDLEGUIDE om underretninger 1 INDHOLD Indledning... 3 Underretningspligten... 4 Øjeblikkelig underretningspligt... 4 Handleveje ved overvejelse om underretning... 5 Hvad skal en underretning indeholde?...

Læs mere

Sorø Kommune. Indhold: 1. Formålet med en guide. 2. Lovgrundlag. 3. Godkendelse af plejefamilier i Sorø Kommune. 3.1 Procedure

Sorø Kommune. Indhold: 1. Formålet med en guide. 2. Lovgrundlag. 3. Godkendelse af plejefamilier i Sorø Kommune. 3.1 Procedure Sorø Kommune Stab VAB Rådhusvej 8 4180 Sorø 5787 6209 inja@soroe.dk www.soroe.dk Dato: April 2010 Indhold: Bilag: 1. Formålet med en guide 2. Lovgrundlag 3. Godkendelse af plejefamilier i Sorø Kommune

Læs mere

HAR DIT BARN BRUG FOR HJÆLP

HAR DIT BARN BRUG FOR HJÆLP Borgercenter Børn og Unge har modtaget en henvendelse om bekymring for dit barn. HAR DIT BARN BRUG FOR HJÆLP? INFORMATION TIL FORÆLDREMYNDIGHEDSINDEHAVERE 1 Du er kommet i kontakt med Borgercenter Børn

Læs mere

Niveauets størrelse vurderes i forbindelse med anbringelsen af et barn. I vurderingen indgår følgende elementer:

Niveauets størrelse vurderes i forbindelse med anbringelsen af et barn. I vurderingen indgår følgende elementer: Økonomi Gennemsnitsmodellen: Siden 2010 har Aarhus Kommune arbejdet med aflønningsformen ny honoreringsmodel. Familieplejecenteret vurderer honoreringen ud fra opgavens karakter og ud fra den gennemsnitlige

Læs mere

Kontrakt om formidlet døgnophold i familiepleje

Kontrakt om formidlet døgnophold i familiepleje Børne- og Undervisningsforvaltningen Familieafdelingen Springvandspladsen 5!Uventet afslutning på formel 9800 Hjørring Telefon 72 33 33 33 Hjørring Kommune Hjørring den Indsæt dato Sagsnr.: Indsæt sagsnr.

Læs mere

Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen juni 2012 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER

Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen juni 2012 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen juni 2012 Kvalitetsstandard BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Godkendt i Kommunalbestyrelsens møde den 11. oktober 2012 Acadre dok.: 141148-12 INDHOLD INDLEDNING 3 SERVICELOVENS

Læs mere

Familieafdelingen. Det specialiserede socialområde.

Familieafdelingen. Det specialiserede socialområde. 1 Familieafdelingen Det specialiserede socialområde. 2 Indholdsfortegnelse: Familieafdelingens opgaver.s.4. Myndighedsdelen Modtagerenheden s.4. Lovhjemmel Underretninger Børnefaglige undersøgelser Opgørelse

Læs mere

Underretninger - når børn, unge og deres forældre har brug for hjælp

Underretninger - når børn, unge og deres forældre har brug for hjælp Underretninger - når børn, unge og deres forældre har brug for hjælp Århus Kommune For yderligere information: Socialforvaltningen Sekretariatet Jægergården Værkmestergade 00 Århus C E-post: socialforvaltningen@aarhus.dk

Læs mere

Program for temadagen

Program for temadagen Program for temadagen Præsentation af underviser, program og deltagere Jeres aktuelle udfordringer nedslag i virkeligheden Børneattester hvorfor og hvordan I er ikke alene - det gode samarbejde på tværs

Læs mere

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 6

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 6 Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 6 Udarbejdet af: Mette Wulf og Anne-Marie Storgaard Dato: Dato 20. oktober 2008 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen

Læs mere

Ø113 Ændrede ansættelsesforhold for plejefamilier

Ø113 Ændrede ansættelsesforhold for plejefamilier Socialforvaltningen BUDGETNOTAT Ø113 Ændrede ansættelsesforhold for plejefamilier Baggrund Socialudvalget besluttede d. 27. maj 2015 at tage en drøftelse af plejefamiliers ansættelsesforhold. Socialudvalget

Læs mere

Kvalitetsstandard for fast kontaktperson for barnet, den unge eller hele familien. Høringsmateriale 1.-26. juni 2015

Kvalitetsstandard for fast kontaktperson for barnet, den unge eller hele familien. Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 2 Kvalitetsstandard for fast kontaktperson for barnet, den unge eller hele familien Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 1 Formålet med kvalitetsstandarden En kvalitetsstandard er et andet ord for serviceniveau.

Læs mere

Center for Familie - kompetenceplan jf. Serviceloven

Center for Familie - kompetenceplan jf. Serviceloven Center for Familie - kompetenceplan jf. Serviceloven : evilling/beslutning : Distrikt Øst, Vest, Nord, Syd, Specialteamet : ndstilling evillingsmødets deltagere: Familiechef, distriktsledere, afdelingsleder,

Læs mere

TAVSHEDSPLIGT OG VIDEREGIVELSE AF OPLYSNINGER

TAVSHEDSPLIGT OG VIDEREGIVELSE AF OPLYSNINGER TAVSHEDSPLIGT OG VIDEREGIVELSE AF OPLYSNINGER Reglerne om tavshedspligt og videregivelse af fortrolige oplysninger har stor praktisk betydning, da vi som medarbejdere i kommunen behandler mange personfølsomme

Læs mere

Center for Social Service

Center for Social Service Der er situationer, hvor oplysninger om rent private forhold gerne må gives videre til en anden myndighed. Det gælder, når: forældrene (den eller dem der har forældremyndigheden) har givet skriftligt samtykke

Læs mere

Haderslev Kommunes håndbog for plejefamilier

Haderslev Kommunes håndbog for plejefamilier Haderslev Kommunes håndbog for plejefamilier Forord Formålet med denne pjece er at give vore plejefamilier en skriftlig information om de forskellige forhold, der har betydning for arbejdet som plejefamilie.

Læs mere

Handleguide. om underretninger

Handleguide. om underretninger Handleguide om underretninger Handleguide Om underretning til Familieafdelingen ved bekymring for et barns situation eller udvikling Indledning Formålet med denne handleguide er at sikre, at alle kender

Læs mere

Familieplejernes håndbog - Værd at vide

Familieplejernes håndbog - Værd at vide Familieplejernes håndbog - Værd at vide Kapitel 1 At blive plejefamilie/familieplejer At blive familieplejer er langt mere end et job. Det er selvfølgelig også et job, specielt for det familiemedlem dig

Læs mere

Dialogmøde. I denne pjece forklares hvad et dialogmøde er, hvem der kan indkaldes, hvornår der kan indkaldes til dialogmøde og hvordan der indkaldes.

Dialogmøde. I denne pjece forklares hvad et dialogmøde er, hvem der kan indkaldes, hvornår der kan indkaldes til dialogmøde og hvordan der indkaldes. Dialogmøde. Indledning: Forskning viser, at jo tidligere, der sættes ind, når et barn eller en ung mistrives, jo mere effektfuld bliver indsatsten. Forskning viser også, at inddragelsen af andre faggrupper,

Læs mere

Børn og unge med kronisk sygdom eller handicap i familiepleje

Børn og unge med kronisk sygdom eller handicap i familiepleje Børn og unge med kronisk sygdom eller handicap i familiepleje Workshop ved KL-konference: Børn og unge med handicap 2015 9. september v. projektleder Carsten Kirk Alstrup 1 Center for Familiepleje Centerchef

Læs mere

At være plejefamilie i Ringkøbing-Skjern Kommune

At være plejefamilie i Ringkøbing-Skjern Kommune At være plejefamilie i Ringkøbing-Skjern Kommune En vejledning i forhold til ansættelse, omkostningsbeløb og vederlagsfastsættelse Retningslinjer i denne pjece er gældende for plejefamilier godkendt efter

Læs mere

Kvalitetsstandard for merudgifter vedrørende forsørgelse af børn med nedsat funktionsevne.

Kvalitetsstandard for merudgifter vedrørende forsørgelse af børn med nedsat funktionsevne. Kvalitetsstandard for merudgifter vedrørende forsørgelse af børn med nedsat funktionsevne. 1 Kvalitetsstandard for merudgifter vedrørende forsørgelse af børn med nedsat funktionsevne Område Randers Kommune

Læs mere

UNDERRETNING. En vejledning i, Hvordan man i praksis griber det an.

UNDERRETNING. En vejledning i, Hvordan man i praksis griber det an. UNDERRETNING. En vejledning i, Hvordan man i praksis griber det an. Allerød kommune Familieafdelingen 2011 1 Indholdsfortegnelse: 1. Baggrunden for Familieafdelingens vejledning om underretningspligt S..3.

Læs mere

Kommunerne i region Sjælland Vejledning og Kvalitets Indikator. Retssikkerhed og magtanvendelse det generelle tilsyn

Kommunerne i region Sjælland Vejledning og Kvalitets Indikator. Retssikkerhed og magtanvendelse det generelle tilsyn Kommunerne i region Sjælland Vejledning og Kvalitets Indikator August 2012 Retssikkerhed og magtanvendelse det generelle tilsyn Retssikkerhed Tavshedspligt Tilsynet skal påse at tilbuddet 1 er bekendt

Læs mere

Hyblerne, Børn og Unge

Hyblerne, Børn og Unge Hyblerne, Børn og Unge Baggrund I Tønder Kommune er der et behov for at udvide de eksisterende tilbud til unge med særlige familiemæssige udfordringer i alderen 15-18 år, hvorfor den eksisterende tilbudsvifte

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale - til inspiration Tværfagligt samarbejde om plejebarnet 45313 Udviklet af: Irene

Læs mere

Kvalitetsstandard for personlig rådgiver og kontaktperson for børn og unge på handicapområdet

Kvalitetsstandard for personlig rådgiver og kontaktperson for børn og unge på handicapområdet Kvalitetsstandard for personlig rådgiver og kontaktperson for børn og unge på handicapområdet Område Lovgrundlag: Forebyggelse ift. børn og unge med nedsat funktionsevne Tildeling af en personlig rådgiver

Læs mere

Kompetenceplan for Børne- og Undervisningsudvalget overblik over kompetencer efter Serviceloven

Kompetenceplan for Børne- og Undervisningsudvalget overblik over kompetencer efter Serviceloven Kompetenceplan for Undervisningsudvalget overblik over kompetencer efter 10 Kommunen har pligt til at sørge for at alle kan få gratis rådgivning 11 Kommunen har pligt til at sørge for familieorienteret

Læs mere

Vejledning vedrørende underretning om børn og unge

Vejledning vedrørende underretning om børn og unge Til fagprofessionelle Vejledning vedrørende underretning om børn og unge Hvad siger loven? Alle offentligt ansatte har skærpet underretningspligt (servicelovens 153). Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330

Læs mere

Departementet for Sociale Anliggender's administrative sammenskrivning af landstingsforordningen om hjælp til børn og unge

Departementet for Sociale Anliggender's administrative sammenskrivning af landstingsforordningen om hjælp til børn og unge Departementet for Sociale Anliggender's administrative sammenskrivning af landstingsforordningen om hjælp til børn og unge Sammenskrivningen er ikke retligt bindende. Sammenskrivningen skal samle og overskueliggøre

Læs mere

BALLERUP KOMMUNE JOB & FAMILIE FAMILIEPLEJEN FAMILIEPLEJEHÅNDBOG

BALLERUP KOMMUNE JOB & FAMILIE FAMILIEPLEJEN FAMILIEPLEJEHÅNDBOG BALLERUP KOMMUNE JOB & FAMILIE FAMILIEPLEJEN FAMILIEPLEJEHÅNDBOG Januar 2010 INDHOLDSFORTEGNELSE ARBEJDSFORDELING MELLEM FAMILIEPLEJEKONSULENT OG SAGSBEHANDLER... 1 Familieplejekonsulentens opgaver...

Læs mere

Retningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt på døgninstitutioner, opholdssteder, kost- og efterskoler og anbragte på eget værelse.

Retningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt på døgninstitutioner, opholdssteder, kost- og efterskoler og anbragte på eget værelse. Retningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt på døgninstitutioner, opholdssteder, kost- og efterskoler og anbragte på eget værelse. Ansvar Det personrettede tilsyn er anbringende kommunes

Læs mere

NOTAT. Redegørelse vedrørende tilsyn og godkendelse med gelsessteder for børn og unge

NOTAT. Redegørelse vedrørende tilsyn og godkendelse med gelsessteder for børn og unge NOTAT Redegørelse vedrørende tilsyn og godkendelse med gelsessteder for børn og unge 31. maj 2012 Sagsbehandler: LB Dok.nr.: 2012/0060786-2 Børne- og Ungestaben Godkendelse I henhold til Servicelovens

Læs mere

Familieplejernes håndbog - Værd at vide

Familieplejernes håndbog - Værd at vide Familieplejernes håndbog - Værd at vide Kapitel 2 At få et plejebarn Anbringende kommune og dennes forpligtelser Det er som beskrevet ovenfor en kommunal opgave at beslutte, om et barn skal anbringes i

Læs mere

Familieplejernes håndbog - Værd at vide

Familieplejernes håndbog - Værd at vide Familieplejernes håndbog - Værd at vide Værd at vide Socialpædagogernes familieplejehåndbog er primært skrevet til familieplejere. Både de, der står overfor at skrive kontrakt om deres første plejebarn,

Læs mere

Kvalitetsstandard for merudgifter vedrørende forsørgelse af børn med nedsat funktionsevne. Høringsmateriale 1.-26. juni 2015

Kvalitetsstandard for merudgifter vedrørende forsørgelse af børn med nedsat funktionsevne. Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 6 Kvalitetsstandard for merudgifter vedrørende forsørgelse af børn med nedsat funktionsevne. Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 1 Formålet med kvalitetsstandarden En kvalitetsstandard er et andet ord for

Læs mere

Retningslinjer for det driftsorienterede tilsyn med plejefamilier jf. Servicelovens 148 a

Retningslinjer for det driftsorienterede tilsyn med plejefamilier jf. Servicelovens 148 a Retningslinjer for det driftsorienterede tilsyn med plejefamilier jf. Servicelovens 148 a Planlægning af tilsyn Når en familie bliver godkendt opretter lederen af børneteamet personen i tilsynsplanen (bilag

Læs mere

Barnets reform med Socialpædagogisk perspektiv

Barnets reform med Socialpædagogisk perspektiv Barnets reform med Socialpædagogisk perspektiv To centrale diskussioner -Barnet i centrum -Økonomi og faglighed Barnets reform og Socialpædagogerne Udfordringer for tilbud og medarbejdere Barnet Reform

Læs mere

Kvalitetsstandard for hjemmetræning. Høringsmateriale 1.-26. juni 2015

Kvalitetsstandard for hjemmetræning. Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 5 Kvalitetsstandard for hjemmetræning Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 1 Formålet med kvalitetsstandarden En kvalitetsstandard er et andet ord for serviceniveau. Den beskriver indholdet og omfanget af

Læs mere

Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER

Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 Kvalitetsstandard BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Godkendt i Kommunalbestyrelsens møde den 18. marts 2014 Acadre 13/7590 Indledning Denne kvalitetsstandard

Læs mere

Kvalitetsstandard for anbringelse udenfor hjemmet. Vedtaget af Byrådet den 31. august 2015

Kvalitetsstandard for anbringelse udenfor hjemmet. Vedtaget af Byrådet den 31. august 2015 4 Kvalitetsstandard for anbringelse udenfor hjemmet Vedtaget af Byrådet den 31. august 2015 1 Formålet med kvalitetsstandarden En kvalitetsstandard er et andet ord for serviceniveau. Den beskriver indholdet

Læs mere

REGLER OM UNDERRETNINGS- PLIGT

REGLER OM UNDERRETNINGS- PLIGT REGLER OM UNDERRETNINGS- PLIGT REGLER OM UNDERRETNINGSPLIGT I dette kapitel beskriver vi indledningsvist reglerne for underretningspligt. Efterfølgende kan du læse mere om, hvordan du og din leder i praksis

Læs mere

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 10

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 10 Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 10 Udarbejdet af: Mette Wulf og Anne-Marie Storgaard Dato: Dato 20. oktober 2008 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen

Læs mere

TILSYNSFAGLIG UNDERVISNINGSDAG 2015 HANDOUT Plejefamilier Eksempler Særlige situationer

TILSYNSFAGLIG UNDERVISNINGSDAG 2015 HANDOUT Plejefamilier Eksempler Særlige situationer TILSYNSFAGLIG UNDERVISNINGSDAG 2015 HANDOUT Plejefamilier Eksempler Særlige situationer A. Plejefamilier med aflastningsopgave B. Plejefamilier uden børn C. Plejefamilier med spædbørn 1 A Plejefamilie

Læs mere