((I kredsene skulle man ved trænings- og konkurrenceskydninger

Transkript

1 C) z C) z t Q t C) C) l \ Vj "l Q Q

2 Den l O. februar 1861 blev "Centralkomiten" stiftet, og allerede den 12. februar 1861 blev skyttebevægelsen født, da der den dag var et opråb i Berlingske Tidende fra den nedsatte Centralkomite med opfordring til alle på land og i by om at danne skyttekredse i de lokale områder, efter engelsk forbillede: ((I kredsene skulle man ved trænings- og konkurrenceskydninger give de unge mænd en grunduddannelse i skydning, som, når de blev indkaldt til hæren, kom både de unge og hæren til gode. Ligeledes kunne de unge efter aftjening af værnepligten vedligeholde deres skydefærdigheder i de lokale skyttekredse. )) Forud for dette opråb, havde der i dagbladet Fædrelandet, den 19. januar 1861 været en artikel, som omhandlede det engelske mønster, som blev kaldet "Rifle Clubs". I artiklen kunne man bl.a. læse: DEDANSHE SKYTTEFORENINGER Forsiden: Carlo Pedersen, Vingsted og Anne-Mette Sørensen, Ørre. Udarbejdet af konsulentafdelingen, Ib Nordby og Prudvalget Tryk: Egeved Bogtrykkeri. Bestillingsnr l O ((At igennem skyttesagen fir vi bedre mulighed for, i krigstilfælde, at kunne øge hærens styrke hurtigt og effektivt, med en velforberedt skytteorganisation der indehaver en del materiel og forstår at bruge det, vil vi kunne træde ind, hvor behovet kræver det og deltage med god og sund fællesskabsånd og på.frivillighedens grundlag. ))

3 Artiklens forfatter, Kaptajn H.P.V. Mønster, fik hurtigt samlet en selvbestaltet centralkomite af kendte personer fra borgerskabet og hæren, da man ikke havde glemt den sidste krig og nu frygtede en kommende krig. Det var dog ikke Mønster's tanke at en Skytteorganisation skulle gå ind og erstatte hæren, men blot supplere den, men det var mere den folkelige vækkelse i at opfordre det danske folk til at stå sammen og kæmpe for deres ret til selvstændighed og samtidigt være medbestemmende over egen person og ejendom der skulle være drivkraften. I løbet af ganske kort tid, fik centralkomiten formuleret følgende formålsparagraf: (( Ved at udbrede fortrolighed med det våben, som de fleste mænd, der kaldes til fædrelandets forsvar, ville komme til at bruge, håber vi at forøge hærens kampdygtighed, engang i tiden måske dens styrke og i hele folket at vække og styrke den ånd, der er den sikreste borgen for at bevare frihed og selvstændighed. )) Dette var starten på De Danske Skytteforeninger, og i løbet af årene fra lykkedes det at oprette 150 skyttekredse i Danmark. Man havde i løbet af disse år, formået at skabe et fodfæste og rodnet for den første landsdækkende folkelige organisation, som har været et forbillede for mange andre organisationer i eftertiden. I starten var der vanskeligheder med at skaffe midler og geværer til at kunne fører den gode tanke ud i livet. Den første "skytteforeningsriffel", der blev taget i brug var den franske mil i tær riffel Minie, som af major Kaufmann og bøssemager Georg Christensen skytteforeningsriffel M/1861. Kaliberen var 12,16 mm. Minie MJ861 Riflen er en forlader, der kan lades samlet eller delt. Tændsatsen isættes derefter i kammerenden. Ammunitionen bestod af kuglen som er af helstøbt bly. Den anvendes samlet i en såkaldt "patron", karduspapir eller der kunne lades med løst afmålt sort pulverkrudt først og derefter kuglen. Prisen for geværet i 1865 var rigsdaler, og ammunitionen kostede l,25 skilling pr. skud, det var så også inkl. instruktionsbog. Skudafstandene var fra l 00 alen og op til 1500 alen (en alen svarer til 68,2 cm), og skiverne var i starten runde pletter, senere firkantede. Den første præmieskydning i De Danske Skytteforeninger fandt sted den 24. oktober 1862 på Enighedsværn og havde l 02 del-

4 tagere. Remington M/67 Regmington M/67, var interessen derfor stor for at få dette gevær i foreningerne. var op til 800 meter. I 1871 blev der dyrket gymnastik i 14 af de nu ialt 23 amtsforeninger. Geværerne kunne om få det indført Gevær M/89, militær geværer, blev skydepro- Gevær M/89, skytteforeningsgevær skive. som foreningsrifvar dog først fra 1893 Geværfabrikken leverede til revideret, og man gik over til at skyde på 200 og 300 meter, samt ændrede skiver til rektangulær 8-delt påkrævet, og det kunne laves 12,- kr. billigere. Ammunitionen bestod af 8 mm. kappeklædt fuldskarp, og med foreningerne, og uden magasin, da det ikke var M/67 fungerede indtil forsvaret i 1889 indførte M/89. Dette Formålsparagrafen blev ændret i 1887, da gymnastikken kom til: (( Formålet er ved udbredelse af færdighed i skydning og legemesøvelser blandt folket, at udvikle evnen og styrke viijen til at forsvare fædrelandet, at forberede unge mænd til indtræde i hæren og vedligeholde skydefærdigheden hos de ældre. gevær var af en så revolutionerende røgsvagt krudt. Ved leveringerne skytterne straks stillede krav imellem skydninger til gymnastiske øvelser, og dermed blev gymnastikken mere og mere en realitet i De Danske Skytteforeninger. På grund af de manglende geværer, benyttede man ventetiden rigsdaler, og patronerne kostede 3 skilling pr. stk. Skudafstandene var nemmere at betjene, samtidigt med at der var størrere præcision. Prisen for geværet i 1867 var 30 lades med enhedspatroner, som dog var en del dyrere, men det Svendborg Amts Skytteforening, som blev stiftet den 13. november Der var dog stadigt mangel på geværer ude i foreningerne, og da man i 1867 indførte bagladegeværet I kom de første amtsforeninger til, og den allerførste var Sønderborg Skyttekreds den 2. oktober 1863 og havde 400 del- tagere. Det første større samlede skyttestævne blev afholdt af

5 Otterup M/24 ombyggede '\,) 1 j Otterup salongevær M /24 indendørsskydninger på 15 meter, samt 50 meter skydninger En kort og god formålsparagraf. Der var dog en mørk rid skyttesagen gik imøde, aktiviteterne faldt væsentligt på langdistance op at danne deres egen organisation: De Danske Gymnastikforeninger. Nogle gymnaster forblev dog i organisationen DDSG&I, da sagde gymnastikken stop, og de brød ud af organisationen for begyndte ar se deres lys. Der øgede aktiviteterne Skytterne og gymnasterne formåede at holde sammen indril1929, (( Foreningens formål er gennem sine virkemidler at skabe en tidligere skød med indsrikspiber i langdisranceriflerne. væsentligt i De Danske Skyttefor_eninger. hvor formålsparagrafen igen blev ændrer: igennem 30'rne, da der med at skyde betragredes som noget suspekt. Kun ved en støt stigning i kortdistanceskydningerne formåede skytteforeningerne at overleve. vågen og sund dansk ungdom. )) Geværet blev modrager med stor begejstring, og samme år fremkom Otterup Geværfabrik gevær var nu med hulsigre. Det revolution i De Danske Skytteforeninger, da man også med er salongevær, M/1924. Dette var igen en I 1924 kom Otterup Geværfabrikken med er ombygger finskyd- ændrede navn til De Danske Skytte- og Gymnastikforeninger. På blev udsat for megen kritik, og enden på det hele blev ar man en del debat om militarisme og pacifisme. Forbindelsen til hæren grund af gymnastikken, fjernede man al tilknytning ril militæret. Gevær M/89 og den nye formålsparagraf holdt i en del år, og man mindre succes, mest der sidste. Man forsøgte fra Overbestyrelsen ar fælde af mobilisering. Der mislykkedes fuldstændigt og skabte kun forsøgte sig også ar opfylde den under l. verdenskrig, med mere eller ra frivillige til indgå i en beredskabsstyrke, der kunne træde til i til Formålsparagrafen kom derefter til ar lyde: (( Formålet er at vække og bevare den nationale ånd, som er den bedste borgen for landets frihed og selvstændighed og at udvikle folkets evne og styrke dets vilje til at værge fædrelandet. )) nmgsgevær M/24, som oprindeligt var en M/89.

6 Under 2. verdenskrig gik det igen galt som under l. verdenskrig. Man forsøgte igen at få gjort skyttesagen til en folkesag i 1940, men den 9. april blokerede forsøget og Overbestyrelsen besluttede på eget initiativ at der skulle iværksættes øjeblikkeligt skydeforbud. Tyskerne forlangte det ikke, men Overbestyrelsen ønskede åbenbart ikke at provokere den tyske værnemagt. 2. verdenskrig gav dog en ny form for "national bølge" over landet, og man ændrede derfor formålsparagraf i 1941 til: (( Foreningens formål er gennem sine virkemidler at skabe en vågen og sund dansk ungdom til styrkelsen af fodrelandskærligheden og forsvarsviijen i folket..).) Skydningerne blev igen startet og man oplevede i de første krigsår en gevaldig opblomstring i skytteforeningerne. Medlemstilgangen steg fra årene 1939/40 til 1942/43 med ca. 250%. Men den 29. august 1943 måtte alle foreninger på tysk ordre aflevere deres våben til politiet, som vidergav dem til tyskerne. 10% af organisationens medlemmer gik ind i modstandsarbejde af en aller anden form, men det var ikke på opfordring fra organisationen. Nogle steder fik man dog gemt nogle af våbnene i foreningerne. Ved krigens ophør i 1945 stod man uden våben og lånte I Mausergeværer, Carl Gustav, model 98, af svenskerne, og det satte gang i skydningerne igen. Medlemstallet steg på ca. et år igen med ca. 250%. Hvis ikke forsvarsviljen var der under krigen, så var den der ihvertfald lige efter. Især feltskydninger vandt fremgang, og i 1947/48 blev de første feltskydninger arrangeret, med 400 deltagere til stævnerne. Skydningerne var dog meget feltmæssigt præget. Og der var enkelte røster fremme om militarisme. Senere hen er feltskydningen blevet omdøbt til terrænskydning, skydeprogrammerne og skiverne er blevet lavet om til mere konkurrence betonede dicipliner. Til repræsentantskabsmødet i 1951 fremviste Geværfabrikken Otterup igen et ombygget gevær. Det var den tyske Mauser M/98, som med små tekniske ændringer blev et ganske brugbart og meget præcis gevær. Geværet var med 5 skuds-magasin, vejede 4,3 kg. Otterup M/69 kaliberen var 6,5 mm, og skudafstanden var op til ca. 600 meter. Geværet anses stadigt idag blandt de lidt ældre skytter som noget af det bedste, der er lavet nogen sinde.

7 nastik og Ungdomsforeninger. udformning, da der var mange forskellige pistoler på markedet. Nogle af de første pistoler var Browning og High Standard. Skydningerne blev afviklet på 15 meter indendørs baner og på 25 meter udendørs. Kalibrerne var.22, også kaldet 5,6 mm. I 1978 kom pistolterrænskydning bane, kun på terrænsiden. fælles Landsstævner. 200 STR, som ændrede fuldstændig opfattelse langdistance. gevær var. Geværet fundet igennem et fælles nordisk samarbejde imellem Norge, Sverige og Danmark. Geværet var med 5 I løbet af ganske kort tid havde man pludselig indført nye gevær- kunne skyde kortdistance med det samme aftræk og skæfte som på Allerede året efter kunne man indfører nyt standard gevær på kortdistance, da modellerne 1903 og 1907 fra Anschiitz blev indført. Senere hen kom den også som vekselsæt til kaliber.22, så man nu skuds-magasin og kunne fås i kalibrerne 6,5 og 7,62. I 1987 blev der indført nyt standard gevær på langdistance. Sauer drejede sig om familien og hvor alle kunne deltage. Stævnet blev en succes og er siden blevet fulgt op af stævner imellem de store også med, men skydning med grovpistol blev dog ikke indført på I 1981 blev det første landsskyttestævne gennemført, hvor det det sociale i at deltage i sin idræt. Formålsparagrafen blev fulgt og På årsmødet i 1972 besluttede man at indfører pistolskydning dard våben for pistol! revolvernes vedkommende, men stillede istedet krav om at de skulle overholde visse krav i størrelse og om at der var mange kredse som var påbegyndt pistolskydninger Nu var det ikke mere forsvarsviljen man skulle følge, men mere officielt på programmet. Forud for dette havde man haft anelser allerede i slutningen af 60' erne. Man valgte dog ikke noget stan man arrangerede store landsstævner fælles med De Danske Gym Aktiviteterne steg i de efterfølgende årtier, især på langdistance og (( "Organisationens formål er ved idræt og andet kulturelt virke at.fremme den enkeltes og fællesskabets sundhed og trivsel': )) terrænskydning. Formålsparagrafen blev igen ændret, nu til:

8 Anschiitz 1903 Walther GSP Dansk Skytte Union. både DDSG&I og foreningerne. Walther var den moderne pistolsvar til riffelskytternes Anschiitz og Sauer. Den kunne fås i kaliber.22 og med vekselsæt til kaliber.32. og formålsparagrafen kom til at lyde: Anschiitz 2002 folkelige foreningsarbejde. )) mindre i størrelse end normale ge- var officielt skydeprogram på 15 mulighed for at især unge pistolskytter kunne starte i en tidligere alder, end man før hen havde været vant til. Men også værer. Både luftgeværer og luftpistoler kan idag fås med enten trykluft eller manuelt luftsystemer. I dag, hvor vi står på tærsklen til et nyt årtusinde, bliver det spændende at følge den tekniske udvikling, hvis det bare går halvt så på luftgevær, blev det nu muligt at få helt små børneskytter til at deltage, da Anschiitz indførte modellen 2002, junior, som er 113 skulle tage skridtet fuldt ud og indfører luftskydning på gevær og pistol. I 1996 blev det endeligt vedtaget at skydning med luft nu I de efterfølgende år har der været mange hede debatter om man CC Ved skydning som idræt og andet kulturel virke at fremme det Walther LP201 meter. Dette åbnede bla. foreninger blev en selvstændig organisation, med en associeringsaftale med DGI. Skytteforeningerne er tilbage, hvor de begyndte I 1992 lykkedes det omsider at få de folkelige organisationer sammenlagt. De Danske Skytte-, Gymnastik og Idrætsforeninger blev lagt sammen med De Danske Gymnastik og Ungdomsforeninger og de kom efterfølgende til at hedde DGI, De Danske Gymnastikforeninger og Idrætsforeninger. De Danske Skytte I 1990 fik man indført en form for standard våben på pistol i organisationen, da man begyndte at forhandle Walther GSP til er som standard og de kunne opfylde den moderne skyttes krav. Samtidigt kunne geværerne bruges til konkurrencer 1

9 o o 00._, = M.::: (:0 til stævner og konkurrencer, hvor man kan stille op i discipliner og ligesindede, er af så god tradition for denne idrætsgren, at det klasser for enhver skytte, samt at kunne mødes med andre ikke vise af forskellige tekniske nyheder inden for gevær og pistolskydninger i DDS. Men er der en ting som aldrig har ændret sig i gennem tiden, så er det det sociale samvær stadigt i højsæde blandt skytter i De Danske Skytteforeninger. Det, at man kan tage afsted stærkt som det har gjort de sidste 20 år - hvad vil fremtiden så ændre man ikke sådan ved.