Midtvejsevaluering. TUP-projektet: Underviserens nye muligheder med innovative læringsarenaer. September 2012

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Midtvejsevaluering. TUP-projektet: Underviserens nye muligheder med innovative læringsarenaer. September 2012"

Transkript

1 Midtvejsevaluering TUP-projektet: Underviserens nye muligheder med innovative læringsarenaer September 2012

2 Midtvejsevaluering Innovative læringsarenaer Side 2 af 21

3 [Indholdsfortegnelse] [Forord]... 4 [Resume]... 5 [Anbefalinger]... 6 [Projektets rammer]... 7 Projektets overordnede formål... 7 Projektets forandringsteori... 8 Projektets organisering... 9 Projektets hjemmeside... 9 [Midtvejsevalueringens formål og design] Formål og fokus Status på projektet Midtvejsevalueringens design [Status på udviklingsarbejdet] [Evalueringstemaer] Tema 1: Metodeudvikling Tema 2 og 3: Undervisningen og underviseren Tema 4: AMU-deltagerne Tema 5: AMU-udbuddet Tema 6: Organisatorisk forankring Opsamling i forhold til forandringsteori ARGO Forandrer i praksis Midtvejsevaluering Innovative læringsarenaer Side 3 af 21

4 [Forord] AMU-uddannelserne udfordres i stigende omfang på også at kunne medvirke til at understøtte innovative processer på arbejdspladsniveau, som blandt andet skal understøtte vækst og udvikling. Denne udfordring skal ikke mindst ses i sammenhæng mellem to markante udviklingstendenser. På det samfundsmæssige makroniveau opleves stadig stærkere omskiftninger, hvor eksempelvis et traditionelt sektorområde som industriproduktionen nærmest eksplosivt kommer i vanskeligheder fra den ene dag til den anden, mens andre sektorområder kan opleve en tilsvarende pludselig vækst. Disse udsving er mere og andet end afledt effekt af skiftende konjunkturer, men må i højere grad forstås som resultatet af mere grundlæggende, globale omstruktureringer (som eksempelvis den globale arbejdsdeling). På mikroniveau udfordres den enkelte arbejdsplads på evnen dels til en løbende udvikling af produkter og services og dels til en ligeledes løbende optimering af den daglige drift. Begge disse udviklingstendenser indebærer markante udfordringer for AMUområdet, hvor det bliver vanskeligt at fastholde en position som en væsentlig arbejdsmarkedspolitisk aktør med den nuværende praksis, der er udviklet i forhold til et arbejdsmarked præget af relativ stabil og forudsigelig udvikling. For at AMU-uddannelserne fastholder sin position som en central arbejdsmarkedspolitisk aktør, er der derfor behov for at tænke nyt og udvikle en tilgang og de metoder, der ligger omkring konceptet medarbejderdreven innovation. Den overordnede intention med dette projekt er at videreudvikle og afprøve innovationsredskabet InnovationCUBE i en uddannelsesmæssig sammenhæng. Projektets innovationselement har både et udadrettet perspektiv mod arbejdspladssiden samt et indadvendt perspektiv rettet mod AMU-udbydernes egen udvikling. En grundlæggende tese for projektet er derfor, at det næppe vil være muligt for AMU-området at arbejde målrettet med innovative processer på arbejdspladsniveau, hvis dette arbejde ikke også har betydning for skolesidens faglige og didaktiske profil. Midtvejsevalueringen er udarbejdet af konsulentfirmaet ARGO ved chefkonsulent Mette Vase. Projektets styregruppe September 2012 Midtvejsevaluering Innovative læringsarenaer Side 4 af 21

5 [Resume] InnovationsCUBEN har med succes været afprøvet på kvalificeringsforløbet på den måde, at deltagerne giver udtryk for, at de har fået et konkret billede af innovationsprocessen, og at det samlede koncept giver dem en fælles metode og et fælles sprog til at arbejde med innovative processer. Deltagerne peger entydigt på, at konceptet er effektfuldt, særligt fordi processen er struktureret. Deltagerne vurderer, at der i forhold til de enkelte AMU-uddannelser er forskel på mulighederne for at anvende konceptet. Samtidig peger deltagerne på den ene side på tre scenarier for at implementere konceptet i AMU-uddannelserne: 1) Anvende det samlede koncept, 2) anvende dele af konceptet og 3) anvende konceptet til forberedelse af undervisningen og/eller den samlede uddannelsesleverance. På den anden side har en del af deltagerne ikke konkrete billeder på mulighederne i forhold til scenarie 2, da de har svært ved at se, at de enkelte faser kan fungere enkeltstående. Det er tydeligt, at deltagerne har let ved at se innovationskonceptets anvendelse i forhold til AMU-udbydernes egen udvikling (det indadrettede perspektiv). I forhold til arbejdspladssiden (det udadrettede perspektiv) ser konsulenterne gode muligheder for at bruge værktøjerne i deres opsøgende og rådgivende arbejde. Underviserne har qua forskelle på især målene for AMU-uddannelserne derimod sværere ved at identificere, om og i hvilket omfang metoderne kan inddrages i AMU-undervisningen bredt set med det formål at udvikle AMU-deltagernes innovative kompetencer. Samlet fremgår det, at deltagerne i overvejende grad mener, at projektets resultater og effekt bør vurderes i forhold til det indadrettede perspektiv, særligt i forhold til om der er sket forandringer i undervisernes kompetencer og deres undervisningspraksis. Deltagerne på kvalificeringsforløbet har oplevet innovationsprocessen på egen krop, hvilket har medført både gejst og engagement. De vurderer samlet, at den fortsatte udvikling, afprøvningen og implementeringen står og falder med AMUledernes opbakning til den lokale implementering. Samtidig oplever deltagerne, at de kan have god gavn af yderligere støtte til at træne innovationskonceptet, f.eks. gennem samarbejde med lokale kolleger eller ved at danne innovationsnetværk på tværs af de enkelte udbydere, hvor erfaringer m.m. kan deles. Midtvejsevaluering Innovative læringsarenaer Side 5 af 21

6 [Anbefalinger] At styregruppen forholder sig til projektets prioritering i forhold til hhv. det internt rettede innovationsperspektiv (AMU-udbydernes egen innovation) og det eksternt rettede (virksomhedssiden og udvikling af AMU-deltagernes innovationskompetencer), og evt. hvad det betyder for den samlede forandringsteori for projektet. At AMU-lederne opfordres til at prioritere lokal organisatorisk forankring, f.eks. ved at de får øje på mulighederne for at koble de nye kompetencer underviserne m.fl. har erhvervet til lokale strategiske indsatsområder, der kan bruges som cases. At projektets lokale tovholdere sikrer lokal forankring ved 1) at lave lokale aftaler med ledelsen om det videre arbejde, f.eks. om det kan tænkes ind i eksisterende projekter, 2) starte afprøvningen på enkle problemstillinger, og evt. gennemgå processen ud fra et projekt, så processen genopfriskes og 3) præsentere materialet og innovationskonceptet for kolleger, og evt. bruge den gode historie til at fange deres opmærksomhed. At AMU-lederne baner vejen for lokal organisatorisk forankring gennem følgende tiltag: 1) skabe tid og rum til afprøvning af konceptet og videreudvikling af prototyper og 2) formidle til øvrige kolleger, at det er et krav at deltage i udviklings- og afprøvningsarbejdet. At der arbejdes med at udvikle deltagernes forståelse af mulighederne for at anvende innovationskonceptet i AMU-undervisningen, med særligt fokus på hvordan dele af konceptet kan inddrages. At de lokale tovholdere støttes i det lokale træningsarbejde ved, at der udarbejdes en pædagogisk vejledning og evt. muligheder for netværksdannelse på tværs af institutionerne afdækkes. At konkrete forslag til, hvordan indhold og innovationsperspektiv kan inddrages i de eksisterende AMU-uddannelser, udarbejdes i case-form. Midtvejsevaluering Innovative læringsarenaer Side 6 af 21

7 [Projektets rammer] Projektets overordnede formål Gennem projektet arbejdes der med at videreudvikle og afprøve et innovationskoncept (InnovationCUBE) 1, som allerede har vist sin anvendelsesværdi, som et udviklingsredskab fra strategiske overvejelser til taktiske processer, på arbejdspladsniveau. Projektets hovedmål er, at kvalificere undervisernes kompetencer til at integrere og anvende innovative elementer i undervisningen. Projektets overordnede evalueringsspørgsmål er således: Hvordan har videreudviklingen af innovationskonceptet InnovationCUBE kvalificeret underviserne til at integrere og anvende innovative elementer i undervisningen. Projektet har følgende delmål eller forventes at have følgende afledte effekter: Kvalificere AMU-kursisternes innovative kompetencer, specifikt i forhold til medarbejderdreven innovation AMU-udbyderne bliver mere innovative i forhold til egen praksis, f.eks. gennem udvikling af fag og indhold og evt. i forhold til samarbejdet med virksomhederne. o Derudover er der inden for projektet mulighed for men ikke krav om at arbejde med at rådgive virksomheder om innovationsprocesser. I forhold til delmålene eller de afledte effekter vil der i projektets evaluering blive søgt efter spor på, at projektet har medført konkrete resultater, og evt. om der på lang sigt vil være effekt eller virkninger af projektet. 1 InnovationCUBE er et samlet koncept, der indeholder 6 dimensioner eller faser, og for hver fase er der en række procesværktøjer (metodekort). De 6 faser er: 1) Afklaring af nuværende modeller og mål, 2) Identificere værdier, 3) Identificere spild, 4) Udforske muligheder, 5) Søge løsninger der optimerer og 6) Løbende vurderinger af fremdriften Det samlede koncept anvendes normalt til at skabe radikal innovation, ved at der arbejdes systematisk henover en periode på 2-3 måneder. Afsættet er læring i en arbejdspladskontekst, dvs. det er initiativer igangsat af ledelsen, med arbejdspladsen som omdrejningspunkt og hvor medarbejderne involveres i den innovative proces. Læs mere på projektets hjemmeside Midtvejsevaluering Innovative læringsarenaer Side 7 af 21

8 Projektets forandringsteori Projektets forandringsteori er blevet gennemgået på en workshop den 14. november 2011, og er gengivet i nedenstående. AKTIVITETER OUTPUT RESULTATER EFFEKT VIRKNING Foranalyse og kortlægning gennem deskstudy, 2 fokusgruppeinterviews og individuelle interviews InnovationCUBE videreudvikles og afprøves i dansk version Gennemførelse af opstartsseminar Formidling af projektet til de deltagende parter, bl.a. via en informationsfolder Udviklingsarbejde med afsæt i en tværinstitutionel udviklingsgruppe Der gennemføres et efteruddannelsesforløb for udvalgte undervisere og konsulenter Det videre udviklingsarbejde i projektet præciseres og prioriteres Der udarbejdes en diadaktisk forståelse af selve innovationsbegrebet i en AMU sammenhæng, holdt op mod et kendt læringsbegreb Der udarbejdes en række undervisningsplaner med fokus på indarbejdelse af innovation i de eksisterende AMUuddannelser Der udarbejdes en pædagogisk vejledning til lærerne for, hvordan de indarbejder innovation i deres undervisningsforløb Der udarbejdes et konkret forslag til indhold og innovationsperspektiv i eksisterende AMUuddannelser Konkrete metoder er udviklet via. InnovationCUBE og anvendes i undervisningen Underviserne: - oplever nyskabelse - anvender større pædagogisk palette, f.eks. flere undervisningsværktøjer - oplever større rummelighed i læringsrummet Underviserne forbereder sig på en anden måde Underviseren agerer som innovationscoach Mere værdi i AMUprodukterne på undervisningsinstitutionerne Det er en fast del af undervisningen, at viden kan sprogliggøres (undervisere og kursister) Øget selvværd (undervisere og kursister) Undervisere og kursister får nye tanker = udøver andre handlinger (ift. rammer og metoder) med værdi til følge Uddannelseskonsulentern es kendskab/ejerskab til proces og det faglige indhold forøges Undervisningen tilrettelægges elevstyret og eksternt Transfer værktøjskassen udvides, hvilket medfører innovative metoder og processer til gavn for virksomheder og skoler Nye kompetencer tilegnes, hvilket fører til større arbejdsglæde og fastholdelse i ansættelsen for undervisere og kursister Medarbejdertilfredshed hos undervisere og kursister gennem nye input Nytænkning af undervisning og læring Resultatopsamling og formidling Undervisere og kursister er forandringsparate Der skabes idérige medarbejdere med nye handlemuligheder Kursusudbudet tager udgangspunkt i virksomhedernes behov Øget information og rådgivning om innovation til virksomheder Øget tilgang til efteruddannelse for medarbejdere pga. oplevelse af større værdi i AMU-produktet Det er en almen opfattelse på virksomhederne, at arbejdsliv også er uddannelsesliv Mere værdi til virksomhederne Virksomhedernes vækstmuligheder er forbedret På baggrund af workshoppen er der lavet et notat af 15. december 2011, der understreger behovet for at præcisere projektets fokus. Det har medført, at det overordnede fokus er at kvalificere AMU-underviserne, og arbejdet med at rådgive virksomhederne om innovationsprocesserne er dermed nedprioriteret i forhold til ovenstående forandringsteori. Konkret betyder det, at forventningerne er nedtonet til resultatet Øget information og rådgivning om innovation til virksomheder. I projektets delrapportering til ministeriet er følgende outputtet præciseret: Udarbejdelse af didaktisk forståelse af selve innovationsbegrebet i en AMUsammenhæng, holdt op mod et kendt læringsbegreb. Det kendte læringsbegreb (HIL, se side 12) kobles ikke til en didaktisk forståelse af innovationsbegrebet som sådan, men anvendes til at understøtte de lokale tovholderes funktion som lokale innovationscoaches. Midtvejsevaluering Innovative læringsarenaer Side 8 af 21

9 Projektets organisering Projektet gennemføres i et samarbejde mellem VEU-Center Vestsjælland (Selandia Center for Erhvervsuddannelse), VEU-Center MidtØst samt VEU-Center Østsjælland og Øerne. Selandia - Center for Erhvervsuddannelse fungerer som overordnet ansvarlig og dermed leadpartner - for projektets gennemførelse. Projektets styregruppe består af repræsentation de deltagende VEU-centre og et udvalg af de deltagende lokale skoler. Projektets styregruppe er overordnet ansvarlig for, at projektet gennemføres inden for de tematiske, organisatoriske og ressourcemæssige rammer, som er skitseret med den oprindelige projektbeskrivelse. Projektets styregruppe refererer til den overordnede projekt- /regnskabsansvarlige hos Selandia-CEU. Ivar G. Frederiksen fra VEU-center Vestsjælland (Selandia Center for Erhvervsuddannelse) er udpeget som daglig projektleder og har med reference til styregruppen til opgave at sikre en realisering af styregruppens prioriteringer og beslutninger. Endvidere er der i løbet af marts 2012 nedsat en tværinstitutionel udviklingsgruppe med repræsentanter fra hvert VEU-center. Udviklingsgruppens besætning tilpasses løbende behovene i forhold til udviklingsprocessen. Projektets hjemmeside Projektets hjemmeside indeholder både information om projektet og dets organisering, ligesom både rammebeskrivelse for kvalificeringsforløbet samt materialer og youtube-oplæg kan downloades. Midtvejsevaluering Innovative læringsarenaer Side 9 af 21

10 [Midtvejsevalueringens formål og design] Formål og fokus Midtvejsevalueringen vil primært sætte fokus på videreudviklingen af innovationskonceptet InnovationsCUBE til en AMU-kontekst og kvalificeringen af underviserne. Midtvejsevalueringen udgør et refleksivt input til projektets fremadrettede aktiviteter, output og resultater. Der er således ikke fokus på, om de endelige resultater er opnået, men hvilke muligheder, potentialer, udfordringer og barrierer der har vist sig indtil nu og efterfølgende holdt op imod den eksisterende forandringsteori. Midtvejsevalueringen er delvist gennemført i juni, dvs. inden projektets udviklingsfase er gennemført, og delvist i august. De refleksive input har derfor mulighed for at blive inddraget i forhold til udformningen af nogle aktiviteter eller som bidrag til de output og resultater, projektet skal munde ud i. Status på projektet I skrivende stund er følgende af projektets aktiviteter gennemført og afsluttet: Opstartsseminar Formidling af projektet til de deltagende parter Kortlægning af udviklingsbehovene Notat om fokus på innovation i AMU s målbeskrivelser Etablering af hjemmeside Følgende aktiviteter er igangsat og dermed ved at blive gennemført: Videreudvikling og afprøvning af innovationskonceptet InnovationCUBE o Der er etableret en tværinstitutionel udviklingsgruppe Træningskoncept (kvalificeringsforløb) for primært undervisere, men også konsulenter og ledere o Hvor innovationskonceptet InnovationCUBE videreudvikles ved at undervisere m.fl. guides til at udvikle prototyper Videnspredning via deltagerne med lokal tovholderfunktion Følgende 10 AMU-udbydere har deltaget i kvalificeringsforløbet: Selandia, CELF, EUC Nordvestsjælland, EUC Sjælland, Køge Handelsskole, Mercantec, ZBC, Roskilde Handelsskole, Roskilde Tekniske Skole og Tradium. Midtvejsevaluering Innovative læringsarenaer Side 10 af 21

11 Midtvejsevalueringens design Midtvejsevalueringens design tager afsæt i den ramme projektets forandringsteori udgør. Datagrundlaget for midtvejsevalueringen er følgende: Projektets dokumenter, referater m.m. Den indledende kortlægning Notat om fokus på innovation i AMU s målbeskrivelser Interview med projektleder Gruppeinterview med den tværinstitutionelle udviklingsgruppe Gruppeinterview med deltagerne (undervisere m.fl.) på kvalificeringsforløbet For at understøtte et lærende og fremadrettet fokus i midtvejsevalueringen, er der lagt vægt på, at interviewene med hhv. den tværinstitutionelle udviklingsgruppe og deltagerne på uddannelsesforløbet gennemføres som semistrukturerede gruppeinterviews. På baggrund af status for projektets aktiviteter og ud fra projektets forandringsteori, er der valgt følgende temaer med underspørgsmål for de respektive interviews: 1. Metodeudvikling hvordan kan innovationskonceptet udvikles til en AMU-kontekst? 2. Undervisningen hvordan bliver undervisningen innovativ? 3. Underviseren hvordan bliver underviserens kompetencer og praksis udviklet 4. AMU-deltagerne hvilke udbytte får AMU-deltagerne? 5. AMU-udbuddet hvordan kan innovationskonceptet anvendes? 6. Organisatorisk forankring hvordan forankres udviklingstiltagene? Midtvejsevaluering Innovative læringsarenaer Side 11 af 21

12 [Status på udviklingsarbejdet] Denne midtvejsevaluering sætter primært fokus på videreudviklingen af innovationskonceptet InnovationsCUBE til en AMU-kontekst og kvalificeringen af underviserne m.fl. Dette afsnit giver en status på udviklingsarbejdet, med det formål at beskrive hvordan udviklingen af konceptet hænger uløseligt sammen med kvalificeringen af underviserne m.fl. Kvalificeringen af undervisere, konsulenter og AMU-ledere er tilrettelagt som et træningsforløb, hvor deltagerne undervejs afprøver metoderne ved at sætte fokus på et tema indenfor AMU-systemet, som de vil innovere. Det kan være selve undervisningen, det opsøgende arbejde m.m. Målet er, at kvalificeringen således både medfører, 1) at deltagerne tilegner sig konceptet (værktøjerne samt de principper for måder at arbejde på, de hviler på), at 2) de udvikler prototyper på nye produkter eller ydelser, de efterfølgende kan arbejde med at tilpasse og implementere i lokale kontekster i afprøvningsfasen og 3) at viden spredes af tovholderne til de deltagende institutioner. Selve kvalificeringsforløbet er tilrettelagt som blended learning ud fra det bærende princip at effektfuld læring sker i et samspil mellem uddannelse og arbejde. Konkret betyder det, at deltagerne forud for træningsforløbet har udfyldt et Impact MAP 2, hvor de skal forholde sig til, hvilke mål de har med kvalificeringsforløbet i forhold til deres daglige arbejde. Selve forløbet er struktureret, så undervisningen foregår via elektroniske medier, og kursusdagene hvor deltagerne mødes består i at træne værktøjer m.m. på en selvvalgt problemstilling (træningsopgave). Derudover skal deltagerne mellem kursusdagene og efter det samlede forløb, i egenskab af at være lokale tovholdere, arbejde videre med at implementere og afprøve de nye værktøjer lokalt og ved at inddrage 3-5 kolleger (praksistræning). På træningsmodul 1 har deltagerne i grupper arbejdet med en træningsopgave ud fra følgende 5 innovationstemaer. Måden vi underviser på Måden vi henvender os til virksomhederne på Måden vi samarbejder på med a-kasser, jobcentre og andre skoler. Måden vi arbejder med innovation i AMU Måden vi planlægger IKV RKV og FVU 2 Brinkerhoff sætter i bogen High Impact Learning (2001) fokus på, at effektfuld læring forudsætter, at målrettet praksistræning er en mere dominerende begivenhed ved kompetenceudvikling end selve undervisningen. Midtvejsevaluering Innovative læringsarenaer Side 12 af 21

13 En tværinstitutionel udviklingsgruppe har været inddraget i udviklingsarbejdet, og givet gode ideer og inspiration undervejs. Udviklingsarbejdet har taget afsæt i følgende fælles definition på innovation: Innovation skaber løsninger på ønsker, der endnu ikke er kendte, men bliver det. Midtvejsevaluering Innovative læringsarenaer Side 13 af 21

14 [Evalueringstemaer] I dette afsnit gennemgås de enkelte evalueringstemaer. Temaerne er delvist analytiske kategorier, da der kan være overlap mellem de enkelte temaer. Det primære formål med at gennemgå temaerne hver for sig er, at det giver mulighed for efterfølgende at koble de foreløbige output og resultater fra udviklingen af AMUinnovationskonceptet og træningsforløbet til projektets forandringsteori. Dog er tema 2 og 3 om undervisningen og underviseren præsenteret samlet, da overlappene er så store, at det giver mest mening. Tema 1: Metodeudvikling Metodeudvikling hvordan kan innovationskonceptet udvikles til en AMUkontekst? De forskellige informanter beskriver primært to baggrunde for behovet for, at innovation er på dagsordenen i AMU. Først og fremmest ses innovation som et svar på den udfordring, at de fleste arbejdspladser og medarbejdere er presset på tid og oplever øget konkurrence, og der er derfor behov for, at medarbejderne kan komme med løbende forandringsforslag og identificere uopdagede ønsker, så forandring kan ske i forbindelse med daglig drift. Behovet defineres både i forhold til AMU-systemet internt og i forhold til de eksterne samarbejdspartenere (virksomheder og AMUdeltagere), som er involveret i kompetenceudvikling via AMU-uddannelserne. Dernæst er innovation på den danske uddannelsesdagsorden, og konkret forventer Ministeriet for Børn og Undervisning, at AMU-systemet er med til at løfte udfordringerne på arbejdsmarkedet ved både at styrke kompetencerne til medarbejderdreven innovation og ved at AMU-uddannelser understøtter transfer. På kvalificeringsforløbet har deltagerne haft mulighed for at tilegne sig værktøjerne og metoderne fra InnovatonsCUBEN, ved at træne dem i forhold til selvvalgte temaer. Forløbet var endnu ikke afsluttet, da interview med deltagerne blev gennemført, men umiddelbart er deres vurdering af konceptets (værtøjerne og metoden) potentiale følgende: Det giver en struktureret proces, sammensat af en række trin, der til sammen sikrer hele processen fra nyskabelse til implementering. Konceptet sætter fokus på den indledende analysefase af f.eks. uopdagede ønsker og det er understøttende for, at der reelt tænkes i nye løsninger. I den forbindelse er det en fordel, at der arbejdes med at visualisere, da det understøtter, at man bevarer overblikket fremfor at hænge fast i lavpraktiske detaljer fra start. Midtvejsevaluering Innovative læringsarenaer Side 14 af 21

15 Det er et enkelt koncept, der kan samle folk, fordi det giver et fælles sprog og en fælles vej gennem innovationsprocessen. Det er en fordel, at man arbejder i et højt tempo, fordi det afspejler virkeligheden i det daglige arbejdsliv. Konceptet kan også anvendes til organisationsudvikling i virksomhederne. Det kan styrke skolernes egen konkurrenceevne, både ved at identificere uopdagede ønsker hos brugerne af AMU-systemet, og ved at reducere spild ved f.eks. at arbejde mere målrettet med nye tiltag, så beslutninger tages på et bedre grundlag. Endelig vurderer deltagerne, at konceptet kræver, at den samlede proces gennemløbes, og effekten derfor ikke nødvendigvis kan opnås, hvis der kun anvendes nogle af redskaberne. Der tegner sig samlet et billede af, at deltagerne gennem kvalificeringsforløbet har erfaret innovationsprocessen i praksis, hvilket er en vigtig pointe. Det er på baggrund af evalueringsmaterialet ikke muligt at vurdere, om udviklingsarbejdet vil resultere i et samlet fælles nyt koncept for innovation i AMU, men der er spor af, at der er potentiale for at anvende og tilpasse konceptet med lokale videreudviklinger. Tema 2 og 3: Undervisningen og underviseren Undervisningen hvordan bliver undervisningen innovativ? Underviseren hvordan bliver underviserens kompetencer og praksis udviklet Deltagerne vurderer, at kvalificeringsforløbet har bidraget til, at de udvikler et innovativt mindset, fordi de udvikler ved selv at gennemgå processerne. Samtidig giver det et fælles sprog og en ny måde at arbejde med kolleger om at udvikle AMU-undervisningen. Samlet vurderes det således, at konceptet giver redskaber til at styrke undervisningen og at underviserne har fået mod til at prøve mere af. I forhold til at udvikle eller styrke undervisningen, peges der på følgende muligheder: Udvikle metoder til at sikre, at alle kompetencer/mål nås Skabe differentieret undervisning, f.eks. ved at nå alle læringsstile, anvende forskellige læringsarenaer, nå alle deltagere Planlægge andre processer end tavleundervisning, f.eks. ved at anvende digitale redskaber Bruge konceptet, når nye metoder skal integreres i undervisningen, så det samtidig sikres, at målene for uddannelsen opfyldes Det er ikke alle deltagere, der mener at konceptet og redskaberne kan bruges i selve undervisningen. De vurderer især, at det kan være svært på hold med deltagere fra mange forskellige arbejdspladser. Deres vurdering er således, at konceptets potentiale primært ligger i det arbejde, der er bag kulissen og i forhold Midtvejsevaluering Innovative læringsarenaer Side 15 af 21

16 leverancen af AMU-uddannelserne, f.eks. til at afdække kursisternes forventninger, forberede og udvikle undervisningen osv. I den forbindelse nævnes det, at konceptet giver et redskab til at nå mål, der før har synes umulige at opnå. Konsulenterne vurderer, at konceptet kan bruges til at understøtte virksomhedernes innovation, f.eks. ved at lave en behovsanalyse af virksomheden vha. konceptet. Samtidig ser de potentialer i, at medarbejderne tager medejerskab, når de oplever at bidrage til udviklingsprocesser, der fremmer virksomheden. Ud fra udsagnene lader det til, at konsulenterne primært tænker på AMUuddannelsesforløb, hvor det samlede innovationskoncept anvendes. Den tværinstitutionelle udviklingsgruppe peger på, at underviseren kan have rollen som innovationscoach, ved at stille spørgsmål til AMU-deltagerne, så de identificere uopdagede behov. Og at underviserne ved en anerkendende tilgang, kan styrke AMU-deltagernes tiltro til, at de selv kan være med til at finde løsninger, og at det er acceptabelt at lave fejl undervejs. Tema 4: AMU-deltagerne AMU-deltagerne hvilke udbytte får AMU-deltagerne? Den tværinstitutionelle udviklingsgruppe vurderer, at AMU-deltagernes udbytte især vil være, at de oplever, at AMU-uddannelserne er et andet læringsrum end den folkeskole, de måske har dårlige erfaringer med. Samtidig skal de mere deltagerinvolverende processer bidrage til, at AMU-deltagerne udvikler engagement og dermed understøtte udviklingen af selvdrevne og selvmotiverende medarbejdere. Informanterne vurderer, at hvis AMU-deltagerne selv gennemgår en proces, hvor innovationskonceptet anvendes, kan det potentielt bidrage til at AMUdeltagernes adfærd i forhold til arbejdet ændres, f.eks. ved at de ser fordelene i, at innovationsprocesser giver mere tid til andre opgaver ved at fjerne spild. Et sådan øget fokus på de faglige og tidsmæssige gevinster vil være udtryk for et innovativt mindset. Endelig vurderer deltagerne, at det understøtter de ønsker, AMUdeltagernes ledere har, i forhold til at medarbejderne involverer sig og bidrager til udvikling. Både den tværinstitutionelle udviklingsgruppe og de fleste deltagere på kvalificeringsforløbet vurderer, at det er svært at lave valide og bæredygtige målinger på, om AMU-deltagerne har opnået et innovativt mindset, eller om det har haft effekt på f.eks. virksomhedens bundlinje. Særligt peger de på to forhold. Det ene er, at det bør være langtidseffekterne, der vurderes, hvilket kan være svært inden for projektperioden. Det andet er, at de mulige målemetoder er kvalitative, og derfor meget ressourcetunge. Vurderingen er således, at projektet primært skal vurdere, om innovationskonceptet har haft en effekt på underviserne og undervisningen, og at det vil være første vigtige tegn på, at der er sket forandringer. Midtvejsevaluering Innovative læringsarenaer Side 16 af 21

17 Tema 5: AMU-udbuddet AMU-udbuddet hvordan kan innovationskonceptet anvendes? Både projektleder, deltagere på kvalificeringsforløbet og den tværinstitutionelle udviklingsgruppe vurderer, at der er forskel på, hvordan innovationskonceptet kan bruges i forhold til de enkelte AMU-uddannelser. De vurderer, at der vil være nogle AMU-uddannelser, hvor store dele af konceptet kan bruges, på andre AMUuddannelser vil de være enkelte redskaber eller øvelser, og endelig vil der være AMU-uddannelser, hvor redskaberne ikke som sådan kan anvendes direkte i undervisningen 3. Der er samtidig bred enighed om, at innovationskonceptet kan bruges i forhold til hele AMU-udbuddet, i forhold til undervisernes arbejde med at forberede eller udvikle undervisningen, og f.eks. tænke alternative læringsarenaer. Interviewet med deltagerne på kvalificeringsforløbet er gennemført ¾ inde i forløbet, dvs. inden det er afsluttet. Flere oplever, at de endnu ikke er klar til at komme med konkrete bud på, hvilke brancher de vil inddrage i afprøvningsfasen. Enkelte har dog bud, der går ud på, hvordan undervisningen kan forberdres, og dermed ikke inddragelse af selve værktøjerne i undervisningen. Tema 6: Organisatorisk forankring Organisatorisk forankring hvordan forankres udviklingstiltagene? Kvalificeringsforløbets design sætter fokus på, at den efterfølgende praksistræning med lokalt at videreudvikle prototyper er afgørende for både at færdigudvikle kompetencerne til at arbejde med innovationskonceptet og at sikre lokal forankring. Derfor er deltagerne forpligtet til at gå hjem og inddrage mindst 3-5 personer (typisk undervisere) og bruge metoden til at innovere noget. På den ene side ser deltagerne fra kvalificeringsforløbet et potentiale i at skabe organisatorisk forankring, fordi innovationskonceptet skaber et fælles sprog for AMU-undervisere, konsulenter og AMU-ledere, når de skal arbejde med udviklingen af deres kerneområde. Det giver således mulighed for at koble arbejdet med at træne innovationskonceptet til eksisterende projekter. På den anden side oplever deltagerne, at de mest har kradset i overfladen, og nogle er derfor usikre på, om de er klædt på til selv at gennemføre en proces ved hjælp af konceptet i forhold til kolleger. En af deltagerne fremhæver, at det er en særlig udfordring, når der ikke har været kolleger med på kvalificeringsforløbet, og man derfor står alene med forankringen lokalt. 3 Informanternes konkrete bud på, hvilke typer af AMU-uddannelser, der i større eller mindre grad kan inddrage innovationskonceptet ligger i tråd med de pointer, der er skitseret i Notat om fokus på innovation i AMUs målbeskrivelser (marts 2012, TUP-projektet Innovative læringsarenaer). Midtvejsevaluering Innovative læringsarenaer Side 17 af 21

18 Der er bred enighed om, at ledelsesopbakningen til de lokale tovholdere er afgørende for det efterfølgende arbejde med at implementere de nye kompetencer. Både i forhold til at skabe tid og rum til afprøvning af konceptet og udvikling af prototyper, men også i forhold til at formidle til øvrige kolleger, at det er et krav at deltage i udviklings- og afprøvningsarbejdet. AMU-lederne er opmærksomme på deres rolle i forhold til at støtte og sikre forankring af innovationskonceptet og de nye kompetencer. Samtidig udtrykker de forbehold for at stille for store krav til de lokale tovholdere. Derudover udtrykkes der også ønske om, at den lokale træning sker på relativt afgrænsede og enkle områder, i forhold til de små problemer i hverdagen. I forhold til at sikre lokal forankring fremkom følgende input og forslag: Tænke det ind i eksisterende projekter derhjemme Starte med at afprøve på enkle problemstillinger, for at blive fortrolig med processerne i innovationskonceptet Lave lokale aftaler for det videre arbejde Fange folks opmærksomhed med det gode eksempel og den gode historie Præsentere materialet og innovationskonceptet for kolleger Selv gennemgå processen ud fra et projekt, så innovationskonceptet genopfriskes Skabe netværk blandt udviklerne, f.eks. danne et innovationsforum på hvert VEU-center Opsamling i forhold til forandringsteori I denne opsamling fokuseres der på resultaterne i forhold til de dele af forandringsteorien, der er relevante for selve udviklingsfasen, da projektet endnu er i udviklingsfasen. Dvs. der er fokus på de output, der er beskrevet i forandringsteorien og til dels også spor efter udvalgte resultater i forandringsteorien. Output: Det videre udviklingsarbejde i projektet præciseres og prioriteres InnovationsCUBEN har været afprøvet med succes på kvalificeringsforløbet på den måde, at det har givet deltagerne et konkret billede af innovationsprocessen, og de oplever, at det giver dem værktøjer til at udvikle deres egen praksis, f.eks. i forhold til undervisningen. Det er tydeligt, at deltagerne har lettest ved at identificere redskabernes muligheder i forhold til det indadvendte perspektiv, dvs. AMU-udbydernes egen udvikling. I forhold til det udadrettede perspektiv (arbejdspladssiden), ser konsulenterne nogle gode muligheder for at bruge værktøjerne i deres opsøgende og rådgivende arbejde. Men det er stadig uklart for deltagerne, om og i hvilket omfang metoderne kan inddrages i selve AMU- Midtvejsevaluering Innovative læringsarenaer Side 18 af 21

19 undervisningen og på den måde bruges til at arbejde med udviklingen af AMU-deltagernes innovative kompetencer. Resultater Datamaterialet viser, at innovationskonceptets indadrettede perspektiv giver gode mulighed for at producere følgende resultater fra forandringsteorien: o Underviserne oplever nyskabelse, anvender større pædagogisk pallette og større rummelighed i læringsrummet o Underviserne forbereder sig på en anden måde o Mere værdi i AMU-produkterne på undervisningsinstitutionerne Output: Der udarbejdes en række undervisningsplaner med fokus på indarbejdelse af innovation i de eksisterende AMU-uddannelser Dette output er afhængigt af det lokale udviklingsarbejde. I den sammenhæng er der to kritiske faktorer for at outputtet bliver produceret. For det første, at den lokale organisatoriske forankring støttes af de lokale AMU-ledere ved at give rum og mandat til udviklingsarbejdet. Og for det andet at der identificeres muligheder for at anvende elementer fra innovationskonceptet i større eller mindre omfang på forskellige typer af AMU-uddannelser. For at sidstnævnte skal lykkes, er det nødvendigt at arbejde med at udvikle deltagernes forståelse af mulighederne i konceptet. Gennem interviewene er der på nuværende tidspunkt en overvejende tendens til at opfatte mulighederne for at anvende innovationskonceptet i AMU-undervisningen som, at det enten skal være hele konceptet eller intet. Output: Der udarbejdes en pædagogisk vejledning til lærerne for, hvordan de indarbejder innovationen i deres undervisningsforløb Deltagerne på kvalificeringsforløbet peger på, at involveringen af de øvrige undervisere m.fl. lokalt, bl.a. er afhængig af deres evne til at formidle innovationskonceptet lokalt. Den pædagogiske vejledning kan potentielt supplere og støtte formidlingen ved i kort og overskuelig form at præsentere, det samlede koncept, og de digitale ressourcer, der er tilgængelige på projektets hjemmeside. Samtidig kan vejledningen f.eks. give forslag til, hvordan konceptet kan trænes i mindre bidder ved at udpege konkrete øvelser fra konceptet og identificere, hvilke små-opgaver de kan trænes på. Output: Der udarbejdes et konkret forslag til indhold og innovationsperspektiv i eksisterende AMU-uddannelser Deltagerne på kvalificeringsforløbet peger potentielt på tre scenarier for anvendelse af innovationskonceptet i AMU-uddannelserne, alt efter de enkelte uddannelsers karakter og genstandsfelt. Det kan enten være 1) hele Midtvejsevaluering Innovative læringsarenaer Side 19 af 21

20 konceptet, der gennemløbes (primært på forløb med deltagere fra samme arbejdsplads), 2) enkelte redskaber eller øvelser, der inddrages og endelig vil der være AMU-uddannelser, 3) hvor redskaberne ikke som sådan kan anvendes direkte i undervisningen, men de anvendes til f.eks. at forberede undervisningen. De konkrete forslag kan med fordel præsentere en case for hvert scenarie. Midtvejsevaluering Innovative læringsarenaer Side 20 af 21

21 ARGO Forandrer i praksis Vision ARGOs ambition er at være blandt de førende konsulentfirmaer, når det gælder unikke løsninger inden for kompetenceudvikling, videndeling og evaluering. Vi har som mål at arbejde helhedsorienteret inden for vores tre primære forretningsområder, hvor kompetenceudvikling, videndeling og evaluering forstås og håndteres i en samlet udviklingsproces. Værdier Vi har som mål at inddrage og omsætte den nyeste forskning om kompetenceudvikling, videndeling og evaluering i vores konsulentpraksis og derved indgå i et lærende samarbejde med vores kunder og samarbejdspartnere. Det er videre et mål for os at bidrage til en mærkbar og positiv forskel ved: at være fagligt kompetente på et højt niveau samt konkrete og forståelige i vores kommunikation at skabe resultater funderet på inddragende processer at udvise fornemmelse både for organisationens overordnede behov og for de små nuancer i samspillet med hver enkelt samarbejdspartner at agere ansvarligt og tillidsvækkende Navnet ARGO ARGO var skibet, som bar den græske sagnhelt Jason over Sortehavet for at hente Det Gyldne Skind og dermed bevise sit retmæssige krav på den kongetrone, som han var født til, men forvist fra. Missionen lykkedes. Ikke mindst på grund af skibet ARGO s evne til at manøvrere gennem de oprørte vande. Historien fascinerer os. Derfor har vi valgt navnet ARGO. Vi ønsker at være den støtte, som hjælper vore kunder med at nå ambitiøse mål. Vi ønsker at fremme dialogen og samarbejdet mellem kaptajn og besætning, når bølgerne går højt, og man må trække på hinandens styrker og potentialer for at nå sikkert i havn. Og kursen den sætter I! Midtvejsevaluering Innovative læringsarenaer Side 21 af 21

Guide til tovholderne og deres AMUledere

Guide til tovholderne og deres AMUledere Guide til tovholderne og deres AMUledere TUP-projektet: Underviserens nye muligheder med innovative læringsarenaer November 2012 ILVEU: Guide til tovholderne og deres AMU-ledere Side 2 af 10 [Indholdsfortegnelse]

Læs mere

Notat om fokus på innovation i AMUs målbeskrivelser. TUP-projektet: Underviserens nye muligheder med innovative læringsarenaer.

Notat om fokus på innovation i AMUs målbeskrivelser. TUP-projektet: Underviserens nye muligheder med innovative læringsarenaer. Notat om fokus på innovation i AMUs målbeskrivelser TUP-projektet: Underviserens nye muligheder med innovative læringsarenaer Marts 2012 Navn på rapport Side 2 af 10 [Indholdsfortegnelse] [Formål med notatet]...

Læs mere

Til alle institutioner og private udbydere af arbejdsmarkedsuddannelser samt alle efteruddannelsesudvalg

Til alle institutioner og private udbydere af arbejdsmarkedsuddannelser samt alle efteruddannelsesudvalg Til alle institutioner og private udbydere af arbejdsmarkedsuddannelser samt alle efteruddannelsesudvalg Afdelingen for erhvervsrettet voksenuddannelse Vester Voldgade 123 1552 København V Tlf. 3392 5600

Læs mere

Albertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi 2013-2015

Albertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi 2013-2015 Albertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi 2013-2015 Indledning Dette er strategien for Albertslund Kommunes digitale udvikling frem mod 2015. I Den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi gør regeringen

Læs mere

Kortlægning. TUP-projektet: Underviserens nye muligheder med innovative læringsarenaer. April 2012

Kortlægning. TUP-projektet: Underviserens nye muligheder med innovative læringsarenaer. April 2012 Kortlægning TUP-projektet: Underviserens nye muligheder med innovative læringsarenaer April 2012 Kortlægning Side 2 af 32 [Indholdsfortegnelse] [Indholdsfortegnelse]... 3 [Indledning]... 4 Baggrund for

Læs mere

Projektledere: Skoleleder, Claus Grubak, og pædagogisk leder, Kamma Svensson

Projektledere: Skoleleder, Claus Grubak, og pædagogisk leder, Kamma Svensson Projekttitel Skole Projektleder og projektdeltagere Håndværk og design - nyt fag med ny didaktik Skolen ved Bülowsvej Projektledere: Skoleleder, Claus Grubak, og pædagogisk leder, Kamma Svensson Ekstern

Læs mere

Uddannelsesforløb - også med anvendelse af læringsstile

Uddannelsesforløb - også med anvendelse af læringsstile Uddannelsesforløb - også med anvendelse af læringsstile Præsentationens indhold: Indledning Mål Kritiske succesfaktorer for at nå målet Uddybning af kritiske succesfaktorer Hvordan kommer vi i gang? Uddrag

Læs mere

HR-strategi 2012. En fælles indsats for effektiv arbejdstilrettelæggelse, god ledelse, godt arbejdsmiljø og strategisk kompetenceudvikling

HR-strategi 2012. En fælles indsats for effektiv arbejdstilrettelæggelse, god ledelse, godt arbejdsmiljø og strategisk kompetenceudvikling HR-strategi 2012 En fælles indsats for effektiv arbejdstilrettelæggelse, god ledelse, godt arbejdsmiljø og strategisk kompetenceudvikling HR-strategi 2012 1 Indholdsfortegnelse HR-strategi 2012 s.3 Systematisk

Læs mere

Ansøgning om tilskud fra den tværgående udviklingspulje til udvikling af arbejdsmarkedsuddannelserne 2011

Ansøgning om tilskud fra den tværgående udviklingspulje til udvikling af arbejdsmarkedsuddannelserne 2011 Ansøgning om tilskud fra den tværgående udviklingspulje til udvikling af arbejdsmarkedsuddannelserne 2011 Ansøgningsskemaets enkelte punkter skal læses i sammenhæng med krav til projektet og ansøgningen

Læs mere

5. Vores Skole bruger verden hver dag

5. Vores Skole bruger verden hver dag 5. Vores Skole bruger verden hver dag Skoler og virksomheder kan få mere ud af hinanden Skoler og virksomheder kan indgå både dybere og længerevarende samarbejder, der kan være med til at forberede eleverne

Læs mere

Strategi for forsøg og udvikling i Undervisningsministeriet

Strategi for forsøg og udvikling i Undervisningsministeriet Strategi for forsøg og udvikling i Undervisningsministeriet Forord I Undervisningsministeriet (UVM) arbejder vi for, at: Alle elever og kursister skal blive så dygtige, som de kan. Uddannelserne skal

Læs mere

Ny Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser

Ny Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser Ny Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser 1. Indledning Børne- og uddannelsessystemet kan ikke alene forandres gennem politisk vedtagne reformer. Hvis forandringerne for alvor

Læs mere

TUP 2012 Fra Plan til Udvikling

TUP 2012 Fra Plan til Udvikling VEU Center FYN TUP 2012 Fra Plan til Udvikling Formiddag: 09:30 12:15: Projektpræsentation og forventningsafstemning Velkomst og præsentation af Projektorganisationen v. Kursus- og udviklingschef Else

Læs mere

Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020

Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020 Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020 Tak for brug af billeder: Vibeke Olsen Hans Chr. Katberg Olrik Thoft Niels Olsen Indledning Med personalepolitikken som vejviser Så er den her den nye personalepolitik!

Læs mere

Resumé. Rapporten belyser følgende spørgsmål:

Resumé. Rapporten belyser følgende spørgsmål: Resumé 1.1 Formål og metode Kan vi lære af de andre? Udenlandske erfaringer med e- læring og blended learning i erhvervsuddannelser og læreruddannelser for erhvervsskolelærere er en afrapportering af et

Læs mere

Tidlig opsporing af sygdomstegn hos borgere med demens

Tidlig opsporing af sygdomstegn hos borgere med demens TEAMLEDERE Et projekt der levendegør viden i handling Tidlig opsporing af sygdomstegn hos borgere med demens Guide og værktøjer til et godt kompetenceudviklingsforløb med fokus på anvendelse af viden i

Læs mere

Tryghed Under Tag-projekt Fritidsjob i Boligselskabet Fruehøjgaard i Brændgårdsparken, på Fruehøj eller i Fællesbo,

Tryghed Under Tag-projekt Fritidsjob i Boligselskabet Fruehøjgaard i Brændgårdsparken, på Fruehøj eller i Fællesbo, Evaluering: Tryghed Under Tag-projekt Fritidsjob i Boligselskabet Fruehøjgaard i Brændgårdsparken, på Fruehøj eller i Fællesbo, Lyngbyen Forfattere: Stinne Højer Mathiasen, Udviklingskonsulent Maria Arup,

Læs mere

Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune

Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune Sammenfatning Juni 2012 Finn Kenneth Hansen CASA Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune Sammenfatning Juni 2012 Finn

Læs mere

En kompetencestrategi er fastlæggelse af den vej, Uddannelsescenter Holstebro vil gå, for at visionen for området kan indfries vejen fra mission til

En kompetencestrategi er fastlæggelse af den vej, Uddannelsescenter Holstebro vil gå, for at visionen for området kan indfries vejen fra mission til En kompetencestrategi er fastlæggelse af den vej, Uddannelsescenter Holstebro vil gå, for at visionen for området kan indfries vejen fra mission til vision. Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2

Læs mere

Udbudspolitik 2016 for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (EVE)

Udbudspolitik 2016 for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (EVE) Udbudspolitik 2016 for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (EVE) Nærværende politik - CELFs udbudspolitik for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (EVE) - er udarbejdet for, at sikre kontinuiteten

Læs mere

EUD Reform 2015 på SOPU - Pædagogiske dogmer som værktøj

EUD Reform 2015 på SOPU - Pædagogiske dogmer som værktøj EUD Reform 2015 på SOPU - Pædagogiske dogmer som værktøj Indledning SOPU bestræber sig på at være den erhvervsskole i Danmark, hvor medarbejderne giver eleverne og kursisterne et uddannelsestilbud, hvor

Læs mere

Lær det er din fremtid

Lær det er din fremtid Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre

Læs mere

INNOVATØR. Vejle. London. Fyn. Lokalt. Roskilde UDDANNELSEN II. 16. november. 1. - 3. december. 11. januar. 2. februar. 3. marts

INNOVATØR. Vejle. London. Fyn. Lokalt. Roskilde UDDANNELSEN II. 16. november. 1. - 3. december. 11. januar. 2. februar. 3. marts INNOVATØR UDDANNELSEN II Vejle 16. november London 1. - 3. december Fyn 11. januar Lokalt 2. februar Roskilde 3. marts 1. MODUL - VEJLE Tirsdag den 16. november 2010. Kl. 10.00-17.00. Deltagerne præsenteres

Læs mere

Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser.

Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser. Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser. Astrid Lindgren 1 1. Indledning Dette er Ringsted Kommunes sprog- og læsestrategi

Læs mere

Invitation til konference. Ledelse af fremtidens

Invitation til konference. Ledelse af fremtidens Invitation til konference Ledelse af Er du med til at lede n? Så ved du, at du netop nu er i centrum for mange danskeres opmærksomhed. Der bliver i særlig grad bidt mærke i, hvad du gør, og hvordan du

Læs mere

Projektbeskrivelse for 'Sproggaven - det starter med sprog' Baggrund. Sprog- og literacy-udviklende tiltag på 0-6 års området

Projektbeskrivelse for 'Sproggaven - det starter med sprog' Baggrund. Sprog- og literacy-udviklende tiltag på 0-6 års området Projektbeskrivelse for 'Sproggaven - det starter med sprog' Sprog- og literacy-udviklende tiltag på 0-6 års området Baggrund Baggrunden for initiativet er et større antal skolestartere i Fredensborg Kommune

Læs mere

Tidlig opsporing af sygdomstegn hos borgere med demens

Tidlig opsporing af sygdomstegn hos borgere med demens UNDERVISERE Et projekt der levendegør viden i handling Tidlig opsporing af sygdomstegn hos borgere med demens Guide og værktøjer til et godt kompetenceudviklingsforløb med fokus på anvendelse af viden

Læs mere

Mål Forløbet blev iværksat som en videreudvikling af konsulentuddannelsen med flersidede mål:

Mål Forløbet blev iværksat som en videreudvikling af konsulentuddannelsen med flersidede mål: Notat Forvaltning: Personale og HR Dato: 4. december 2012 Dokumentnr.: Afsender: Vedrørende: Innovationskraft... et praksisforløb for konsulenter - evalueringsnotat Notat sendes/sendt til: Direktionen

Læs mere

Efteruddannelsesudvalgets HANDLINGSPLAN for Analyse af strukturforløb inden for institutionskøkkenområdet

Efteruddannelsesudvalgets HANDLINGSPLAN for Analyse af strukturforløb inden for institutionskøkkenområdet Efteruddannelsesudvalgets HANDLINGSPLAN for Analyse af strukturforløb inden for institutionskøkkenområdet Projektnr.: 136146 Projektpulje: EVUK6915 Januar 2015 Efteruddannelsesudvalgets handlingsplan Efteruddannelsesudvalget

Læs mere

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende selvmonitorering Velfærdsteknologi i Forfatter: Af Julie Bønnelycke, vid. assistent,

Læs mere

Forankring af forandringer. Når Styrk Sproget indsatsen skal forankres David Karstensen, Spark

Forankring af forandringer. Når Styrk Sproget indsatsen skal forankres David Karstensen, Spark Forankring af forandringer Når Styrk Sproget indsatsen skal forankres David Karstensen, Spark Forankring af forandringer Fra projekter og indsats til kultur Hvad kan vi lære af hinandens erfaringer og

Læs mere

Idræt i folkeskolen et spring fremad

Idræt i folkeskolen et spring fremad Idræt i folkeskolen et spring fremad Ideer til idrætslærere DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Idræt er folkeskolens vigtigste bevægelsesfag, og idrætslærerne sætter fysisk aktivitet og glæden ved at lege og

Læs mere

Opgavebeskrivelse. Professionalisering af flextrafikken

Opgavebeskrivelse. Professionalisering af flextrafikken Opgavebeskrivelse Professionalisering af flextrafikken En gap-analyse af flextrafik-branchen i Nordjylland Udarbejdelse af strategiske handlingsplaner til fremtidige indsatser Opgavebeskrivelsen omfatter:

Læs mere

strategi for Hvidovre Kommune 2015-2017

strategi for Hvidovre Kommune 2015-2017 DIALOG 1 ÅBENHED strategi for Hvidovre Kommune 2015-2017 ENGAGEMENT INDHOLD Forord 3 Indledning 4 Strategisk kompetenceudvikling 6 HR-fokusområder 2015 17 8 Ledelse af velfærd og borgerinddragelse 8 Innovation

Læs mere

1.2 Effektiviseringer i det lille fællesskab (institutionsniveau)

1.2 Effektiviseringer i det lille fællesskab (institutionsniveau) Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 1 Handlingsplan... 2 1.1 Baggrund... 2 1.2 Effektiviseringer i det lille fællesskab (institutionsniveau)... 2 1.2.1 Systematisk videndeling... 2 1.2.2 Implementering

Læs mere

1.2 Effektiviseringer i det lille fællesskab (institutionsniveau)

1.2 Effektiviseringer i det lille fællesskab (institutionsniveau) Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 1 Handlingsplan... 2 1.1 Baggrund... 2 1.2 Effektiviseringer i det lille fællesskab (institutionsniveau)... 2 1.2.1 Systematisk videndeling... 2 1.2.2 Implementering

Læs mere

Partnerskaber hvad er det? Etablering af partnerskaber med University College Lillebælt

Partnerskaber hvad er det? Etablering af partnerskaber med University College Lillebælt Partnerskaber hvad er det? Etablering af partnerskaber med University College Lillebælt Partnerskaber hvad er det? Indhold UCL og partnerskaber................................side 3 Etablering og vedligeholdelse..........................side

Læs mere

Innovation og arbejdsmarkedsudvidelse

Innovation og arbejdsmarkedsudvidelse Innovation og arbejdsmarkedsudvidelse Partnere AOF Midt - Herning afdelingen (Projektleder) Att. Afdelingsleder Birgitte Frydensbjerg Gl. Landevej 3 7400 Herning Tlf. 2025 0622 eller bifr@aof.dk Erhvervsrådet

Læs mere

Vi stiller krav til elever og kursister. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag

Vi stiller krav til elever og kursister. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag EUC Sjælland har udarbejdet et fælles pædagogisk og didaktisk grundlag. Her viser vi hvad skolen forstår ved god undervisning, og hvordan vi understøtter læring

Læs mere

BYRÅDS- OG DIREKTIONSSEKRETARIATET ADELGADE 44 8660 SKANDERBORG WWW.SKANDERBORG.DK MED HJERTET I LEDELSE! KODEKS FOR GOD LEDELSE

BYRÅDS- OG DIREKTIONSSEKRETARIATET ADELGADE 44 8660 SKANDERBORG WWW.SKANDERBORG.DK MED HJERTET I LEDELSE! KODEKS FOR GOD LEDELSE BYRÅDS- OG DIREKTIONSSEKRETARIATET ADELGADE 44 8660 SKANDERBORG WWW.SKANDERBORG.DK SKANDERBORG KOMMUNE MED HJERTET I LEDELSE! KODEKS FOR GOD LEDELSE OKTOBER 2007 Indholdsfortegnelse 1. PROCESSEN... 3 2.

Læs mere

Ansøgning om tilskud til indsats til udvikling af statens arbejdspladser og personalegrupper gennem strategisk og systematisk kompetenceudvikling.

Ansøgning om tilskud til indsats til udvikling af statens arbejdspladser og personalegrupper gennem strategisk og systematisk kompetenceudvikling. ANSØGNING Ansøgning om tilskud til indsats til udvikling af statens arbejdspladser og personalegrupper gennem strategisk og systematisk kompetenceudvikling. Se vejledning til ansøgningsskema nedenfor.

Læs mere

Afrapportering Turismefokuseret erhvervsserviceindsats. Herning 5. september 2013

Afrapportering Turismefokuseret erhvervsserviceindsats. Herning 5. september 2013 Afrapportering Turismefokuseret erhvervsserviceindsats Herning 5. september 2013 1 Indledning Torsdag den 5. september mødtes 21 deltagere til workshop i Innovatorium, Herning for at diskutere og følge

Læs mere

Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse?

Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse? Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse? Indledning Implementering af viden, holdninger og færdigheder i organisationen Intentionen er at

Læs mere

Revideret kommissorium

Revideret kommissorium Center Familie og Handicap Journalnr: 27.00.00-G01-20-15 Ref.: Tanja Lillelund Telefon: 99887609 E-mail: tali@rebild.dk Dato: 22-12-2015 Revideret kommissorium Projekt: Fælles indsats Stamoplysninger Center/afdeling

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, Direktør Impact Learning Aps Kommunerne gør tilsyneladende

Læs mere

DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE

DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE Indhold Indledning 3 Formål for dagtilbud 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune 5 Det anerkendende dagtilbud 6 Visioner for dagtilbuddene i Holstebro

Læs mere

Forord I år 2018 står tre ting lysende på tavlen, når der bliver talt om Assens Kommune. Nemlig:

Forord I år 2018 står tre ting lysende på tavlen, når der bliver talt om Assens Kommune. Nemlig: INNOVATIONSSTRATEGI Forord I år 2018 står tre ting lysende på tavlen, når der bliver talt om Assens Kommune. Nemlig: - Vækst & udvikling - Flere vil bo her - Alle får uddannelse. For at nå dertil skal

Læs mere

Systematisk vidensopsamling af praksisnære innovationsprojekter

Systematisk vidensopsamling af praksisnære innovationsprojekter Systematisk vidensopsamling af praksisnære innovationsprojekter Praksisnær innovation I 2013 fik professionshøjskolerne, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og erhvervsakademierne midler til at igangsætte

Læs mere

Indstilling. Borgersamarbejde version 2.0. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Aarhus Byråd via Magistraten. rgmesterens Afdeling Den 15.

Indstilling. Borgersamarbejde version 2.0. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Aarhus Byråd via Magistraten. rgmesterens Afdeling Den 15. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten rgmesterens Afdeling Den 15. marts 2013 1. Resume På byrådskonferencen april 2012 drøftede Byrådet styrket innovation. Der var bred opbakning til at arbejde

Læs mere

Ledelse, undervisning og læring - Folkeskolens ledere og lærere i dialog

Ledelse, undervisning og læring - Folkeskolens ledere og lærere i dialog 5. oktober 2010 Ledelse, undervisning og læring - Folkeskolens ledere og lærere i dialog Forord Tillid, dialog og ansvar er omdrejningspunkterne, når vi taler relationer mellem medarbejdere og ledere på

Læs mere

Forord. Læsevejledning

Forord. Læsevejledning Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning og

Læs mere

Om Videncenter for velfærdsledelse

Om Videncenter for velfærdsledelse 23/11/11 Om Videncenter for velfærdsledelse Videncenter for Velfærdsledelse I Finansloven for 2010 blev der afsat 20 mio. kr. til et nyt Videncenter for Velfærdsledelse. Videncentret er et samarbejde mellem

Læs mere

Transfer i praksisnær kompetenceudvikling, hvordan?

Transfer i praksisnær kompetenceudvikling, hvordan? Den 17.1-2013 Notat om: Transfer i praksisnær kompetenceudvikling, hvordan? Af lektor Albert Astrup Christensen Dette notat indeholder idéer til styrkelse af transfer i forbindelse med planlægning og gennemførelse

Læs mere

Innovation, Science og Inklusion 2015. Slutrapport af ISI 2015

Innovation, Science og Inklusion 2015. Slutrapport af ISI 2015 Innovation, Science og Inklusion 2015 Slutrapport af ISI 2015 Kort rapport Målsætning og succeskriterier ISI 2015 havde i starten som målsætning at forbedre unges færdigheder inden for naturfag samt at

Læs mere

Overordnet betragter vi undervisningsdifferentiering som et pædagogisk princip der skal understøtte den enkelte elevs faglige og personlige udbytte.

Overordnet betragter vi undervisningsdifferentiering som et pædagogisk princip der skal understøtte den enkelte elevs faglige og personlige udbytte. Afrapportering af FoU-projektet "Implementering af et fælles didaktisk og pædagogisk grundlag" Titel: Udvikling og implementering af differentieret undervisning på Pædagogisk Assistent Uddannelsen Forsøgets

Læs mere

Generelle oplysninger. Projektoplysninger

Generelle oplysninger. Projektoplysninger Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Ansøgningsskemaet skal udfyldes og sendes pr. mail til Socialstyrelsen på: tidligindsats@socialstyrelsen.dk Projektets titel Skriv titel

Læs mere

Delpolitik om Arbejdsmiljø i Gentofte Kommune

Delpolitik om Arbejdsmiljø i Gentofte Kommune Delpolitik om Arbejdsmiljø i Gentofte Kommune 1. Indledning 2. Formål Det er Gentofte Kommunes ambition, at vi i fællesskab fastholder og udvikler et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø, hvor trivsel og

Læs mere

Projekt KLAR. Guidelines. Transfer af viden, holdninger og færdigheder. Kompetent Læring Af Regionen

Projekt KLAR. Guidelines. Transfer af viden, holdninger og færdigheder. Kompetent Læring Af Regionen Projekt KLAR Kompetent Læring Af Regionen Guidelines Transfer af viden, holdninger og færdigheder transfer af viden, holdninger og færdigheder opfølgning transfer ny læringskultur guideline til konsulenten

Læs mere

Revideret ansøgning til A.P. Møller Fonden ny revision juli 2015

Revideret ansøgning til A.P. Møller Fonden ny revision juli 2015 Revideret ansøgning til A.P. Møller Fonden ny revision juli 2015 Udvikling af det lærende teams samarbejde og professionalisme 2015-2018 På baggrund af dialog med A.P. Møller fonden og efterfølgende interne

Læs mere

Ældre- og Handicapforvaltningen, Aalborg Kommune Aalborg på Forkant Innovativ udvikling i sundhed og velfærd. Forundersøgelse. Aalborg på Forkant

Ældre- og Handicapforvaltningen, Aalborg Kommune Aalborg på Forkant Innovativ udvikling i sundhed og velfærd. Forundersøgelse. Aalborg på Forkant Forundersøgelse - bedre sundhed og mere omsorg og pleje for færre ressourcer Udvikling af innovative sundheds- og velfærdsløsninger i Ældre- og Handicapforvaltningen i Aalborg Kommune 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Fra udfordring til forankring. - Inspiration til proces og metode

Fra udfordring til forankring. - Inspiration til proces og metode Fra udfordring til forankring - Inspiration til proces og metode p Indledning Udfordring Analyse Handlingsplan Indsats Evaluering Forankring Fra udfordring til forankring - Inspiration til proces og metode

Læs mere

Bilag 1 - Projektbeskrivelse

Bilag 1 - Projektbeskrivelse Bilag 1 - Projektbeskrivelse Undervisningsevaluering og virkningsevaluering af MED-grunduddannelsen Parternes Uddannelsesfællesskab (PUF), som består af KL, Danske Regioner og Forhandlingsfællesskabet,

Læs mere

PROCESKONSULENT- UDDANNELSEN WWW.ATTRACTOR.DK/PROCES

PROCESKONSULENT- UDDANNELSEN WWW.ATTRACTOR.DK/PROCES PROCESKONSULENT- UDDANNELSEN KOM PÅ DANMARKS MEST EFTERTRAGTEDE UDDANNELSE SOM PROCESKONSULENT. HER FÅR DU VIDEN OG INDSIGT, DER ER SKRÆDDERSYET TIL ARBEJDET MED PROCESSER I ORGANISATIONER AF EN HVER ART.

Læs mere

Den 4. november MERVÆRDI LAB

Den 4. november MERVÆRDI LAB Den 4. november MERVÆRDI LAB 1 Program Før frokost: Rammesætning Fokusering og merværdi Efter frokost: Test og merværdi Ekspertpanel 2 Vores formål med i dag Udfordre os selv og jer: hvordan kan merværdien

Læs mere

4.3. Kompetenceplatform: Organisationsbeskrivelse

4.3. Kompetenceplatform: Organisationsbeskrivelse 4.3. Kompetenceplatform: Organisationsbeskrivelse Indledning I det følgende skitseres planerne for kompetenceplatformens organisering i Region Midtjylland. Kompetenceplatformen er et initiativ, som skal

Læs mere

Lær at bruge en systematisk og strategisk arbejdsform i dit arbejde med frivillige

Lær at bruge en systematisk og strategisk arbejdsform i dit arbejde med frivillige Lær at bruge en systematisk og strategisk arbejdsform i dit arbejde med frivillige Sådan får du en systematik og en rød tråd i dit arbejde med frivillige Få samskabelse til at blive en konkret arbejdsform

Læs mere

Innovation og læring. Steen Elsborg LDI - Læringsdrevet Innovation Mobil: 22362919 E-mail: se@ldi.dk Hj side: www.ldi.dk

Innovation og læring. Steen Elsborg LDI - Læringsdrevet Innovation Mobil: 22362919 E-mail: se@ldi.dk Hj side: www.ldi.dk Innovation og læring Steen Elsborg LDI - Læringsdrevet Innovation Mobil: 22362919 E-mail: se@ldi.dk Hj side: www.ldi.dk Innovation og læring - vores fælles projekt til udforskning! Hvordan skaber vi læring

Læs mere

SCKK Introduktion til KVIK selvevaluering fra start til slut SCKK Temamøde, d. 7. november, kl. 13-16 på Århus Købmandsskole

SCKK Introduktion til KVIK selvevaluering fra start til slut SCKK Temamøde, d. 7. november, kl. 13-16 på Århus Købmandsskole Introduktion til KVIK selvevaluering fra start til slut SCKK Temamøde, d. 7. november, kl. 13-16 på Århus Købmandsskole Introduktion til KVIK Modellen Introduktion til KVIK selvevaluering fra start til

Læs mere

Skoleafdelingens ramme og procesplan for udviklingen af pædagogiske lærings- og udviklingscentre (PLUC) på de fire nye skoler samt 10 ende

Skoleafdelingens ramme og procesplan for udviklingen af pædagogiske lærings- og udviklingscentre (PLUC) på de fire nye skoler samt 10 ende Ny skolestruktur Udviklingsspor: Fredericia PLUC 17.aug. 2012 Ny skolestruktur Udviklingsspor: PLUC Skoleafdelingens ramme og procesplan for udviklingen af pædagogiske lærings- og udviklingscentre (PLUC)

Læs mere

Indstilling. Deltagelse i frikommunenetværk. Til Magistraten Fra Sociale forhold og Beskæftigelse Dato 18. maj 2016

Indstilling. Deltagelse i frikommunenetværk. Til Magistraten Fra Sociale forhold og Beskæftigelse Dato 18. maj 2016 Indstilling Til Magistraten Fra Sociale forhold og Beskæftigelse Dato 18. maj 2016 Deltagelse i frikommunenetværk 1. Resume By & Bolig, MSB, har i samarbejde med Randers, Favrskov, København, Roskilde

Læs mere

Værdikæde mindset og praksis

Værdikæde mindset og praksis Værdikæde Hvad er udfordringen? Udviklingsprojekter gennemføres som oftest ift. enkeltstående udviklingsbehov Resultaterne står tilbage som fragmentariske Udviklingsprojektets deltagere bliver mere kompetente,

Læs mere

INSPIRATIONSKATALOG - TIL ARBEJDET MED SOCIAL KAPITAL OG UDVIKLING AF IDÉER

INSPIRATIONSKATALOG - TIL ARBEJDET MED SOCIAL KAPITAL OG UDVIKLING AF IDÉER INSPIRATIONSKATALOG - TIL ARBEJDET MED SOCIAL KAPITAL OG UDVIKLING AF IDÉER Idéudvikling i forhold til jeres kerneopgave og igangsætning af idéerne er ikke noget, der kører af sig selv. Der er behov for,

Læs mere

Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling og Teknik og Miljø Dato 30. januar 2015

Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling og Teknik og Miljø Dato 30. januar 2015 Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling og Teknik og Miljø Dato 30. januar 2015 Evaluering af and+ og videreførelse i TAP Evaluering af det 3-årige Center for Arkitektur,

Læs mere

UNDERVISERE PÅ FORLØBET. Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK.

UNDERVISERE PÅ FORLØBET. Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK. UNDERVISERE PÅ FORLØBET Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK. De to undervisere har sammen skrevet bogen Ledelse i kompleksitet - en introduktion

Læs mere

Porte folie. et redskab til deltagerinvolvering i bedømmelsen på AMU kurser U N I V E R S I T Y C O L L E G E V I T U S B E R I N G D A N M A R K

Porte folie. et redskab til deltagerinvolvering i bedømmelsen på AMU kurser U N I V E R S I T Y C O L L E G E V I T U S B E R I N G D A N M A R K Porte folie et redskab til deltagerinvolvering i bedømmelsen på AMU kurser U N I V E R S I T Y C O L L E G E V I T U S B E R I N G D A N M A R K Denne skabelon for anvendelse af Porte folie metoden som

Læs mere

Strategi for samarbejde med virksomheder

Strategi for samarbejde med virksomheder Strategi for samarbejde med virksomheder Aarhus Kommunes strategi for samarbejde med virksomheder om beskæftigelsesindsatsen Aarhus Kommunes strategi for samarbejde med virksomheder om beskæftigelsesindsatsen

Læs mere

Holmstrupgård. Retningslinje for Ledelse. Virksomhedsplan 2015 2016

Holmstrupgård. Retningslinje for Ledelse. Virksomhedsplan 2015 2016 Holmstrupgård Retningslinje for Ledelse Virksomhedsplan 2015 2016 Februar 2015 Indholdsfortegnelse Holmstrupgårds virksomhedsplan...1 Mission...1 Vision...1 Fundamentet, der baner vejen for visionen...2

Læs mere

Kollegavejledning er en sparrings- og læringsproces Af Ole Christensen, lektor og Bjarne Thostrup, projektleder

Kollegavejledning er en sparrings- og læringsproces Af Ole Christensen, lektor og Bjarne Thostrup, projektleder Kollegavejledning er en sparrings- og læringsproces Af Ole Christensen, lektor og Bjarne Thostrup, projektleder I det følgende er fokus rettet mod et udviklingsprojekt i Frederiksberg kommune, hvor der

Læs mere

FOKUS PÅ KERNEOPGAVEN kan skabe øget trivsel og innovation

FOKUS PÅ KERNEOPGAVEN kan skabe øget trivsel og innovation FOKUS PÅ KERNEOPGAVEN kan skabe øget trivsel og innovation Arbejdsmiljødage marts 2015 Hanne V. Moltke og Jens Karlsmose www.newstories.dk PROGRAM Indledning og præsentation (ws 1, forhåndskendskab) Lidt

Læs mere

VIRKSOMHEDSPLAN 2012/2013 Arbejdsmarkedscenter SYD

VIRKSOMHEDSPLAN 2012/2013 Arbejdsmarkedscenter SYD VIRKSOMHEDSPLAN 2012/2013 Arbejdsmarkedscenter SYD Arbejdsmarkedscenter Syd Gunnar Clausens Vej 90 8260 Viby J Tlf. 8713 6600 E-mail: amcsyd@aarhus.dk www.amcsyd.dk Juni 2012 2 VIRKSOMHEDSPLAN 2012/13

Læs mere

jobfokus PROGRAM 8.30-9.00 Ankomst og morgenmad 9.00 Velkomst og oplæg til CAMP-dagene Formål med og program for modul 2 præsenteres 29/09/14 21.

jobfokus PROGRAM 8.30-9.00 Ankomst og morgenmad 9.00 Velkomst og oplæg til CAMP-dagene Formål med og program for modul 2 præsenteres 29/09/14 21. Program - modul 2 Dag 2 i forløbet Formålet med andet modul er, at deltagerne får ny inspiration til det fortsatte arbejde med de faglige og ledelsesudfordringer gennem en yderligere konkretisering af

Læs mere

Erhvervspolitik 2013-2017

Erhvervspolitik 2013-2017 Erhvervspolitik 2013-2017 1 Indhold Forord... 3 Indledning... 5 Vision... 6 Strategi... 7 Styrke den erhvervsrettede service.. 8 Udnytte planlagte investeringer... 9 2 Vision: Køge Kommune skal markere

Læs mere

Roskilde Handelsskoles overordnede strategi 2011-2013/2015

Roskilde Handelsskoles overordnede strategi 2011-2013/2015 Roskilde Handelsskoles overordnede strategi 2011-2013/2015 Roskilde Handelsskole definerede i 2008 en strategi for perioden 2008 2010. Strategien kan sammenfattes i 2 ord værdifuld vækst. Siden 2008 har

Læs mere

Virksomhedsgrundlag. Specialområde Hjerneskade 2014/2015. Psykiatri og social. Specialområde Hjerneskade

Virksomhedsgrundlag. Specialområde Hjerneskade 2014/2015. Psykiatri og social. Specialområde Hjerneskade Virksomhedsgrundlag Specialområde Hjerneskade 2014/2015 Psykiatri og social Specialområde Hjerneskade 2 Forord Med dannelsen af Specialområde Hjerneskade er alle Region Midtjyllands tilbud til voksne med

Læs mere

Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole

Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Denne del af dokumentet beskriver, hvordan folkeskolereformen udmøntes på Glostrup Skole i skoleåret 2014/15. Folkeskolereformen er en

Læs mere

X Tidlig opsporing af skadeligt alkoholforbrug

X Tidlig opsporing af skadeligt alkoholforbrug Skema 2: Projektbeskrivelsesskema 1. Projektets titel: En vej væk fra misbrug - arbejdsmarkedsrettet sundhedsindsats 2. Styrket sundhedsindsats for socialt udsatte og sårbare grupper Indsats(er) der ansøges

Læs mere

Pædagogisk handleplan. for. SOSU Greve

Pædagogisk handleplan. for. SOSU Greve Pædagogisk handleplan for SOSU Greve Oprettet: 11/11/11 Side 1 af 8 INDHOLDSFORTEGNELSE PÆDAGOGISK HANDLEPLAN FOR SOSU GREVE... 3 DEL 1: SKOLENS IDENTITET... 3 1.1 Læringssyn... 3 1.2 Undervisningssyn...

Læs mere

Sammen om at lede folkeskolen

Sammen om at lede folkeskolen Sammen om at lede folkeskolen Dialog- og udviklingsmøder om at lede folkeskolen Dorthe Møller, chef for dagtilbud og folkeskole, KL Erling Pedersen, skoleleder, skolerne i Nord, Odense Kommune 10-11-2015

Læs mere

Sammen om De Yngste - SYNG

Sammen om De Yngste - SYNG Sammen om De Yngste - SYNG Ny velfærd for de 0-6 årige Hvorfor er der behov for at nytænke tilbuddene til de yngste? Fordi vi skal gøre det bedre. Og fordi vi skal gøre det billigere. Vi har en faglig

Læs mere

Cancer i Praksis. Strategi for udvikling 2012-2014. Nære Sundhedstilbud Kvalitet og Lægemidler Cancer i Praksis

Cancer i Praksis. Strategi for udvikling 2012-2014. Nære Sundhedstilbud Kvalitet og Lægemidler Cancer i Praksis Cancer i Praksis Strategi for udvikling 2012-2014 En del af virksomhedsgrundlaget i Nære Sundhedstilbud, Kvalitet og Lægemidler Nære Sundhedstilbud Kvalitet og Lægemidler Cancer i Praksis Cancer i praksis

Læs mere

Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune

Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Indledning Norddjurs Kommune har i de senere år sat fokus på mulighederne for at udvikle en folkeskole, hvor de unge i

Læs mere

Systemisk leder- og konsulentuddannelse

Systemisk leder- og konsulentuddannelse Hold 40, Aarhus, Januar 2015 I særklasse den bedste lederuddannelse i mit meget lange lederliv. Mine møder er blevet langt mere effektive, og jeg har fået skærpet mine strategiske kompetencer. (Anker Lund,

Læs mere

Socialøkonomisk virksomhed

Socialøkonomisk virksomhed Socialøkonomisk virksomhed Case - Magneten René Risom Johansen & Jens Christian Kobberø 50i180 i Frederiksberg Kommune Marts 2015 Indledning Denne rapport er blevet til under projektet 50 akademikere i

Læs mere

Den nødvendige koordination - BKF sætter fokus på den kommunale forpligtelse i indsatsen for handicappede børn og unge og deres familier

Den nødvendige koordination - BKF sætter fokus på den kommunale forpligtelse i indsatsen for handicappede børn og unge og deres familier Notat Dato: 4. november 2007/jru/ami Den nødvendige koordination - BKF sætter fokus på den kommunale forpligtelse i indsatsen for handicappede børn og unge og deres familier I årsmødevedtagelsen Alle børn

Læs mere

Digitale læremidler som forandringsmotor

Digitale læremidler som forandringsmotor Artiklen er bragt i bogen 'Den digitale bog - fra papir til pixels', udgivet af Foreningen for Boghåndværk, nov. 2015 Digitale læremidler som forandringsmotor Thomas Skytte og Karin Eckersberg Udviklingen

Læs mere

Virksomhedsøkonomi A hhx, juni 2010

Virksomhedsøkonomi A hhx, juni 2010 Bilag 29 Virksomhedsøkonomi A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Virksomhedsøkonomi er et samfundsvidenskabeligt fag. Faget giver viden om virksomhedens bæredygtighed i en markedsorienteret

Læs mere

KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015. Januar 2011

KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015. Januar 2011 KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015 Januar 2011 Indhold 1 INDLEDNING 2 STRATEGIGRUNDLAGET 2.1 DET STRATEGISKE GRUNDLAG FOR KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN 3 VISION - 2015 4 KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN

Læs mere

DIREKTIONENS STRATEGIPLAN

DIREKTIONENS STRATEGIPLAN DIREKTIONENS STRATEGIPLAN INDLEDNING Direktionens strategiplan angiver den overordnede retning for Direktionens arbejde i 2015 og 2016. Direktionen har arbejdet med emnet hen over efteråret for at afklare

Læs mere

Evaluering af undervisning på FARMA

Evaluering af undervisning på FARMA Didaktisk enhed 19/1 2010 Evaluering af undervisning på FARMA om formålene med evaluering og fremtidige procedurer for undervisningsevaluering, herunder offentliggørelse af evalueringsrapporter. Baggrund:

Læs mere