Hejsa! Jeg hedder Hans Henrik Meldgaard, og jeg er studerende på Aflastningsinstitutionen Lunden, hvor jeg er tilknyttet Voksenhuset. Jeg går på 6.

Transkript

1 Hejsa! Jeg hedder Hans Henrik Meldgaard, og jeg er studerende på Aflastningsinstitutionen Lunden, hvor jeg er tilknyttet Voksenhuset. Jeg går på 6. Semester på det gamle Socialpædagogiske Seminarium i Bolbro, Odense, og jeg afslutter derved mit studie til januar 2010, hvis alt går vel. Jeg er i skrivende stund godt halvvejs igennem praktikken, som forløber sig over et halvt år. Det har indtil nu været meget lærerigt og interessant at arbejde med voksne udviklingshæmmede - specielt da min pædagogiske erfaring hidtil begrænser sig til normalområdet; børnehave og SFO. Fra seminariets side er jeg blevet pålagt at skive en artikel, der skal fungere som praktikopgave. I kan i nedenstående læse, hvad jeg en sen nattetime gjorde mig af tanker i selskab med et godt glas rødvin

2 LUNDEN SET MED EN STUDERENDES ØJNE Otte forskellige mennesker; Otte forskellige virker umiddelbart rolig og fredelig. handicap; Otte forskellige behov. Hverdagen på en aflastningsinstitution varierer meget. Brugergruppen gæsterne, som de kaldes på Lunden varierer ligeledes meget, da stedet fungerer som en aflastningsinstitution. Personalet opvokset sammen Men holder det første, idylliske indtryk, når man nærstuderer Lunden? Dette spørgsmål kan besvares med et entydigt Ja! Flere af personalerne er opvokset sammen i forbindelse Der dufter i køkkenet af orientalsk gryderet. Der blæser en let vind ind gennem den åbenstående sydvendte terrassedør, hvilket giver en fornemmelse af det længe ventede forår, som nu endelig er på vej. Fællesrummet oplyses af Fakta om Lunden Lunden er beliggende i Årslev og er Fåborg-Midtfyns Kommunes ferie-, fritidsog aflastningshus. Lunden er en nybygget institution, som så dagens lys for seks år siden. Lunden består af tre huse under samme tag: Et børne-, et unge- og et voksenhus. Hver dag kommer otte personer i hvert hus, hvor de indlogeres på hvert sit værelse med tilhørende toilet og bad. med Lundens begyndelse. Dette skaber en forudsigelighed, der især tilgodeser de af gæsterne, som har brug for faste rammer for at holde overblikket. Et kig på gæstelisten vil vise, at flere af gæsterne har benyttet sig af tilbuddet eftermiddagssolen, som Tilbuddet om aflastning gives til om aflastning lige fra sender en stråle direkte ind på kaffekanden, som står halvtom på middagsbordet, hjemmeboende børn, unge og voksne med varigt eller betydeligt nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsniveau. Lunden modtager gæster fra 130 familier. Lundens begyndelse. Dette antyder, at forældrene øjensynligt er tilfredse med den service da flere af gæsterne allerede har været i den. Der summer en rolig stemning af hjemlige rammer. Udenfor spiller nogle af de yngste gæster lidt bold, imens en af de ældre planter påskeliljer i terrassens potter. På værelset hviler to af gæsterne til lidt musik, og i den lokale brugs finder man to gæster, der handler drikkelse til den krydrede aftensmad. Dagligdagen på Lunden Lunden tilbyder. Det første indtryk af rolige, hjemlige rammer holder fuldt ud, da det gøres klart, at en aflastningsinstitution ikke tilbyder behandling i en form, hvor der udarbejdes handle- og udviklingsplaner for den enkelte gæst. Det essentielle i aflastningens hovedpointe består i stedet i at få gæsten til at føle sig godt tilpas, således at gæsten får et godt

3 ophold på Lunden. Det pædagogiske aspekt ligger således i at opfylde alle basale behov for gæsterne for dernæst at tilgodese gæsternes forskellige interesser. Alle gæsterne har kvaliteter og behov, som gør dem unikke hver for sig. Her er det pædagogerne ansvar, at se behovet og tilbyde aktiviteter der matcher gæstens færdigheder og interesser, og da interessefelterne spænder vidt, pga. gæsternes forskellighed, udfordres pædagogerne yderligere. Præmisser Som besøgende på Lunden oplever man mange forskellige mennesker. Personalet varierer bredt, da der på Lunden er tilknyttet mere end 40 medarbejdere med forskellige kvalifikationer og uddannelser. Gæsterne repræsenterer ligeledes en bred skare af handicap, da der på ganske få gæster kan fastsættes den samme diagnose. Handicappene spænder lige fra epilepsi til multihandicap. Dette skaber er en forskellighed, som sikrer en varieret og alsidig hverdag. På Lunden arbejdes ud fra Servicelovens 52 og 107, der overordnet har til mål at sikre børn, unge og voksne støtte i forbindelse med nedsat funktionsniveau. Aflastningsfunktionen i dette samspil består i, at familien til gæsten tilbydes aflastning, således at gæsten kan være hjemmeboende så længe som muligt. Udover Serviceloven besidder Lunden sin egen servicedeklaration. Denne deklaration skal sikre, at alle tre huse arbejder ud fra de samme rammer og præmisser. Ydermere er der i voksenhuset udarbejdet en pædagogisk målsætning. Denne målsætning blev i revurderet og synliggjort under et nyligt afviklet kursus. Derved skulle personalet til stadighed blive påmindet om de fastlagte pædagogiske mål i voksenhuset. Pleje eller pædagogik? Som førstegangsbesøgende på Lunden oplever man et specielt og for mit vedkommende nyt univers, og jeg indrømmer, at det tog mig lidt tid at vænne mig til atmosfæren. Der var mange lyde, som i starten kunne virke stressende, og tilmed oplevede jeg en uvant tæthed med gæsterne. Jeg blev kastet i ilden fra første dag, hvor jeg oplevede den personlige pleje på nærmeste hold, idet det pludselig blev mit arbejde. Jeg havde i den grad brug for at rykke nogle grænser. I min første tid på Lunden brugte jeg al min energi på at tænke pleje. Min første tanke faldt på bleskift og bad, når jeg fik mine gæster. Jeg evnede ikke at se arbejdet som en pædagogisk udfordring. Jeg følte mig frustreret, da jeg ikke kunne udleve min pædagogiske iver og energi. Jeg luftede min frustration for min vejleder, og vi begyndte

4 at indflette pædagogik i plejearbejdet. Jeg blev introduceret for pædagogiske teorier, som jeg fik til opgave at koble på hverdagsoplevelserne i huset, og pludselig tændtes et nyt lys for mig. Forløb med Marte Meo, Zonen for nærmeste udvikling samt Flow har indtil videre åbnet en pædagogisk dimension af en verden, som jeg hidtil anså som værende overvejende plejebaseret. Det har været nogle særdeles lærerige forløb, og jeg glæder mig til i den resterende del af praktikken at afprøve endnu flere teorier. Sideløbende med de pædagogiske teorier opdagede jeg hvordan god kommunikation grundlægges gennem mimik og gestik. Flere af gæsterne på Lunden har et nedsat eller intet sprog. Det var en hæmsko for mit arbejde i starten, da jeg hidtil udelukkende var vant til at kommunikere rent verbalt. Efterhånden lærte jeg, hvor meget kropssprog betyder. Jeg lærte bedre at aflæse den følelsesmæssige tilstand hos gæsten, og deraf kunne bestemme dennes behov. Ydermere har jeg undervejs i praktikken kørt et forløb med tegn-til-tale. Jeg medgiver, at jeg absolut ikke mestrer at anvende kommunikationsmidlet endnu, men det har åbnet nye muligheder for god kommunikation, da flere af gæsterne er meget dygtige tegn-tiltale brugere. Rene Hjerter Praktikken på Lunden har været en fantastisk mulighed for mig. Jeg har på tre måneder oplevet utallige sanseindtryk rykket personlige grænser tillært mig viden om mange handicap koblet pædagogiske teorier med praksisoplevelser men det allermest vigtige: Jeg har oplevet hvor positiv og glædesfyldt en dagligdag med udviklingshæmmede kan være. Det gode liv er heldigvis definerbart, og arbejdet med udviklingshæmmede har sat mit eget liv lidt i perspektiv, da jeg har oplevet at glæde ikke behøver handle om materielle goder som f.eks. fladskærm eller smart tøj, men i stedet om lykken ved at omgås andre mennesker. Fredag d. 8/ trykte BT en artikel om den 39-årige impresario Tenna Tajmer (TT), der for tre år siden mistede sin 11- årige mongolsøn, Jonas, i en tragisk ulykke i Bonbonland. TT fortæller i artiklen følgende, som jeg synes er umådeligt beskrivende for udviklingshæmmede: Jeg kom til at tænke på alt det han [Jonas red.]havde lært os, mens han var i live med sin egen kærlige og spontane væremåde. At vi skulle være taknemmelige, at vi skulle se det store i det små, at vi skulle være til stede lige der, hvor vi var her og nu. Mongolbørn er tæt på Gud. De har rene hjerter, de er uden beregning, de lever fuldstændig i nuet og i deres følelser Ovenstående omhandler et mongolbarn, men det er så rammende for hvordan udviklingshæmmede er. De er fyldt med glæde

5 og en ægte varme. Der er intet ondt skabt i dem, og selvom de kan være snu og udspekulerede, er det hele tiden med et tvist af ironi og et glimt i øjet. Det er der mange almindelige mennesker der kunne lære rigtig meget af. Hans Henrik Meldgaard I den første del af artiklen malede jeg et rosenrødt billede af dagligdagen på Lunden, og den almene læser sidder sikkert tilbage med en kvalmende smag i munden og tænker; Sikke en selvhøjtidelig klaphat- Ingen kan leve op til den ulidelige smøre, og jeg kan kun give læseren ret. Heldigvis for en 100 % fejlfri pædagog findes ikke. Men det er lige nøjagtig det, der gør arbejdet med mennesker fascinerende. En skønne dag indtager robotter pædagogfaget, og hvad er der så tilbage? Det er jo i interaktionen mellem mennesker store initiativer opstår. Samspil og relation er grundpillerne i ethvert samfund Også det samfund, der hedder Lunden. Pædagogfaget er under konstant forandring og kræver nytænkning i alle facetter. Revurdering og selvkritik er altafgørende elementer i en pædagogisk hverdag for at sikre både sin personlige såvel som sin faglige udvikling. På denne måde bliver man ikke 100 % fejlfri, men man udvikler sin helt egen unikke profil, som er justerbar både i forhold til de mennesker man arbejder med, men også dem man arbejder sammen med. Dette synes jeg, at personalet på Lunden er utrolig dygtige til. Hans Henrik Meldgaard