Notat vedr. Beskrivelse af model for tildeling af økonomi til folkeskolerne ( Ressourcetildelingsmodel )

Transkript

1 Notat vedr. Beskrivelse af model for tildeling af økonomi til folkeskolerne ( Ressourcetildelingsmodel ). Beskrivelse af modellen, baggrund samt historik. 2. Oversigt over budgetreduktioner, der omfatter effektivisering og besparelser fra 204 til Oversigt over hvad en elev i Holbæk koster sammenlignet med de kommuner vi normalt sammenligner os med (K4). 4. Skolernes klassekvotient gennem de sidste tre år. 5. Fordele, ulemper og den optimale model. Ved kommunesammenlægningen i 2007 fik den nye Holbæk Kommune 2 selvstændige skoler med egen ledelse og et samlet budget til skole og sfo, herunder tillige driftsmidler til bygninger, tekniske personale mv. Ressourcetildelingsmodellen var på dette tidspunkt klassebasseret, hvilket betød at et givent antal elever på en årgang udløste et bestemt antal klasser. Var der f.eks. 29 elever på en årgang udløste det resurser til to klasser.. august 202 blev der indført en ny skolestruktur og ressourcetildelingsmodel. Fra 20 til 8 skoler Formålet med nye skolestruktur og ressourcetildelingsmodel var at skaffe midler til et kvalitetsløft af kommunens skolevæsen. En ændret struktur og ressourcetildelingsmodel skulle derfor ses som en "nulsumsløsning", hvor de økonomiske fordele ved en omstrukturering og ny tildelingsmodel skulle geninvesteres. Byrådets strategi for Fremtidens Folkeskole, der blev vedtaget d.. maj 20 kom til at udgøre grundlaget for de fremtidige investeringer sammen med den nye skruktur vedtaget i Byrådet den Det samlede økonomiske udgangspunkt var således, at der blev frigivet 4,5 mill. i 202, der skulle øges til 20 mill. i løbet af tre år. Den nye ressourcetildelingsmodel betød tillige, at skolerne kunne bevare elevernes timetal og serviceniveau, såfremt at klassekvotienten var mindst 20. Modtageklasserne blev finansieret indenfor den samlede ramme til skolerne, hvilket i årene efter har betydet et pres på almenområdet, da elevtallet i modtageklasserne er steget i perioden fra 202 og indtil d.d. Følgende fem indsatser blev prioriteret ved denne reinvestering i folkeskolen, jf. strategi for Fremtidens Folkeskole: Kompetenceløft af ledere og medarbejdere IT Styrkelse af mellemtrinnet Æstetisk og pædagogisk løft af inde- og uderum Central understøttelse af skoleudvikling Der var tre parametre, der indgik i den nye ressourcetildelingsmodel: Grundbeløb til skolen kr Grundbeløb for hver af skolens afdelinger kr Beløb pr. elev på skolen kr (Kronebeløbene her er ikke fremskrevet til nutidskroner). Der blev givet en ekstraordinær tildeling til Orø pga. den lave klassekvotient. Den samlede ressourcetildeling skulle dække alle skolens udgifter undtagen udvendig og indvendig bygningsvedligeholdelse, SFO, rengøring og pedel. Modellen betød, at skolerne fik et incitament til at tiltrække elever, da elevbeløbet blev hævet fra kr. 3000,- til ca. kr Elevernes timetal og pædagoger i undervisningen kunne opretholdes

2 såfremt der var en gennemsnitlig klassekvotient på 20 elever. Derudover fik skolebestyrelsen, skolens ledelse og medarbejdere mere frihed til at udmønte ressourcerne, da der blev færre bindinger og dermed større frihedsgrader i bestræbelserne på at nå de politiske målsætninger. Decentralisering af ressourcer til specialundervisningen pr og ændring af ressourcetildelingsmodel Pr. januar 204 blev midlerne til specialundervisningen decentraliseret og skolederne fik ansvaret for at alle børn i skoledistriktet uanset undervisningsbehov fik et skoletilbud. Der var et ønske om at øge inklusionen og incitamentet til at færre elever blev segregeret. Det betød, at ressourcetildelingsmodellen blev ændret til en model, hvor 80 % af tildelingen stadig blev givet p.b.a. elevtal, mens de sidste 20% blev fordelt efter elevtal og socioøkonomiske faktorer (KPMG tal). Budgettet til specialundervisning var i 203 på ca. 60 mill. Budgetfordelingen pr var mellem almenområdet og specialundervisningsområdet fordelt med henholdsvis 64 % og 36%. Der blev samtidig vedtaget en indfasningsperiode på 6 år for de 20% af ressourcerne, således at KPMG tallene først ville få fuld genslagskraft i Skolereformen pr Lærerne får en ny arbejdstidsaftale, lov 409, der bl.a. betyder at lærerne skal undervise 2-3 lektioner mere ved en fuldtidsstilling. Der bliver indført pædagogdeltagelse på mellemtrinnet på samme niveau som i indskolingen. Kommunen får et yderligere bloktilskud, der bl.a. skal finansiere den øgede undervisningstid som følge af reformen. Ændring af skolestruktur og ressourcetildelingsmodel pr fra 8 til 4 skoler Følgende ændring blev vedtaget: Grundbeløb Skole: Grundbeløb Matrikler: Opjusteres fra 0,6 mio. kr. til 2 mio. kr. Nedjusteres fra,6 mio. kr. til mio. kr. I vurderingen af størrelsen på skolebeløb og matrikelbeløb indgik følgende overvejelser:. Ved nedlæggelse af en matrikel skal matrikelbeløbet kunne indgå som en besparelse på området. 2. Ved den nuværende og en evt. fremtidig struktur skal tildelingsmodellen sikre bæredygtighed i områder og distrikter uanset antallet af matrikler. 3. Ressourcetildelingsmodellen skal give mulighed for, at eleverne i Holbæk i videst omfang kan tilbydes ensartede muligheder, uanset hvilken folkeskole man benytter. Det var desuden en forudsætning, at elevtildelingen ud over løn og prisfremskrivning, blev ændret i henhold til de politiske beslutninger i forbindelse med budgetvedtagelsen i 206. Eksempelvis er der i budget 206 indarbejdet udgiftsreduktioner på både almen- og specialundervisningsbudgettet. Disse har afsmittende konsekvens for elevtildelingen, Der blev i den forbindelse også tale om nedjustering af den budgetandel, som primært skulle fordeles via socioøkonomiske fordelingsnøgler, således at princippet om 80/20 kunne opretholdes. Der arbejdes stadig kun med demografiregulering på 80 % af budgettet. Pr blev det besluttet at reducere indfasningsperioden for de 20 % KPMG afhængige tildelingsbeløb dvs. 3 år før tiden. Dette skete bl.a. for at reducere budgetudfordringerne på enkelte af skolerne. 2

3 Oversigt over budgetreduktioner, der omfatter effektivisering og besparelser fra 204 til 208. Budget forøgelse og budgetreduktioner giver skolerne et samlet minus på 39,7 mill. i perioden

4 Oversigt over hvad en Holbæk elev koster i forhold til de kommuner vi normalt sammenligner os med. 4

5 20,4 9,5 20,3 22,0 22,6 22,4 23,2 22,3 23,8 7, 5,0 8,3 2,6 2, 2,6 22,4 22,2 22,9 22,3 9, 22,3 6,2 7,3 8,7 23,8 24,4 23,6 20,2 9,4 20,7 2,8 2,8 22,0 2,3 22,3 22,9 20,4 9,6 9,0 2,4 2,8 22,0 9,9 9,0 7,9 6,4 7,3 8,5 8,8 2,8 20,4 2, 20,6 23,5 23,6 22,8 2,7 2, 20,8 22,9 22,7 22,,9 2,8 7,5 0,7 2,7 4,0 20,4 9,5 22,0 22,6 2,4 23,2 22,3 4, 4,7 2,4 22,4 22,2 22,9 22,3 22,3 9,,7 4,8,0,3 9,0 2,0 23,8 24,4 23,6 9,9 9, 2,0 26,0 26,0 6,0 2,3 22,3 22,9 20,4 9,6 9,0 2,0 20,0 23,0 2,4 2,8 22,0 9,9 9,0 7,9 7,3 7,3 6,4 8,5 2,8 5,7 23,5 23,6 2,7 2,,9 2,8 4,8 5,2 6,0 3,0 6,0 20,3 7,5 23,8 22,8 20,8 Oversigt over skolernes klassekvotient de seneste 3 skoleår - se tillige bilag Klassekvotient pr. afdeling 30,0 25,0 20,0 5,0 0,0 5,0 0, GNS 205/6 GNS 206/7 GNS 207/8 klassekvotienten pr. afdeling inklusiv samlæsning* 30,0 25,0 20,0 5,0 0,0 5,0 0,0 GNS 205/6 GNS 206/7 GNS 207/8 *Note Klasser hvor der er samlæsning på tværs af årgang, i næsten alle timer, tæller som en klasse. Dette gøres på Kildebjerg, Knabstrup, Ugerløse og Ågerup I Udby samlæser u+2u, 3u+4u og 5u+6u 2 lektioner hver. Da det ikke er hele tiden der er sammenlæsning, vægter disse klasser som klasse hver, men fratrækkes,2 klasse ~ 36/30-de Fordele og ulemper ved ressourcetildelingsmodellen og den optimale model. Fordele: Nuværende model giver skolerne et råderum, således at de kan prioritere indenfor den samlede ramme i forhold til de politiske mål. Tildelingsmodellen er enkel og gennemskuelig. Den er genkendelighed samt at flere forhold, foruden grundbeløb, indgår i tildelingen. Dette giver forholdsvis mindre udsving i de løbende budgetter. Den indeholder et incitament til at øge elevtallet generelt og konkret styrke inklusion almenskolen og oprette specielle undervisningstilbud i den enkelte skoles eget regi. 5

6 Ulemper Da skolernes samlede elevtal falder i almenskolen og antal segregerede elever ikke falder i takt dermed bliver økonomien udfordret på almenområdet- dvs. at det f.eks. kan være vanskeligt at opfylde lovgivningen i forhold til elevernes timetal. Det er vanskeligt at gennemskue om KMGP tallene (bl.a. socioøkonomiske faktorer)-, der anvendes ved fordelingen af de 20% af ressourcerne matcher de reelle behov, da de ikke opleves som retfærdige. En skole med flere små matrikler har svært ved at klasseoptimere på en årgang - f.eks. at lægge 5 klasser med 20 elever i hver sammen til 4 klasser med 25 i hver klasse. Den optimale model - hvad skal en god ressourcemodel kunne. Modellen bør understøtte de politiske målsætninger for elevernes læring, den politisk besluttede skolestruktur, således at alle elever i kommunen oplever at have lige muligheder. Modellen bør give skolerne et råderum med det formål at understøtte decentralisering og lokalt engagement. Modellen bør understøtte, at alle skoler oplever at have ens vilkår, når de skal arbejde med de politisk vedtagne mål. Det vil sige, at alle matrikler oplever, at de er bæredygtige i forhold til ressourcetildelingen. Modellen bør omfatte forskellige elementer, der bl.a. tager højde for skoledistrikters forskellige befolkningssammensætning ( socioøkonomiske forhold) Modellen skal være gennemskuelig og til at forstå for politikere, bestyrelser, skoler mv. Fagcenteret