Flyvning udnyttelse af termiske opvinde og vindens dynamiske effekt

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Flyvning udnyttelse af termiske opvinde og vindens dynamiske effekt"

Transkript

1 Flyvning udnyttelse af termiske opvinde og vindens dynamiske effekt Store bredvingede fugle, som musvåger, ørne, storke, traner osv. udnytter meget ofte vindforholdene til at mindske energiforbruget under flyvning. Opvinde, det kan være termiske, eller dynamiske, langs et skovbryn, langs klippesider eller langs stejle skrænter som klinter, udnyttes effektivt af de bredvingede fugle, og de kan under gunstige forhold næsten helt undlade at slå aktivt med vingerne over lange stræk. Dynamisk effekt af vind ved klinter/klippesider Vinden presses op når den rammer forhindringen, og giver fuglene mulighed for at glide langs klinten/klippen i opvinden Den samme effekt kan man som nævnt se ved skovbryn. Over skoven kan der desuden opstå en termisk opvind, når den mørke skov opsamler varme og luften over skoven varmes op og stiger til vejrs. Det behøver ikke at være en skov, men blot arealer som er mørke og derved opsamler solvarmen effektivt. I større skala, kan det dreje sig om bjergkæder, hvor fuglene, særligt store fugle som ørne og gribbe glider langs med eller tager højde i opvindssiden. Opvinde ved skoven. De lyseblå pile viser hvorledes vinden, når den rammer et skovbryn, presses opad, og skaber en opadgående luftstrøm. De mørkeblå lodrette pile illustrerer, hvorledes den mørke skov giver anledning til opvarmning af luften, og dermed en termisk opvind. Man ser ofte musvåger svæve og cirkle over skoven, eller fugle der følger et skovbryn. I begge tilfælde udnytter de, de opadgående vindstrømme. 1

2 Nedenstående figur viser hvorledes den termiske opadgående luftstrøm udnyttes. I træktiden vil man flere steder kunne se fænomenet, specielt når musvågerne er på træk. Ved f.eks. Falsterbo i Skåne, eller Stigsnæs på Sjælland, vil man kunne se musvågerne skrue sig op over henholdsvis Skanör Ljung, henholdsvis Stigsnæs Skov, inden de begiver sig videre ud over vandet. Først foregår det i ret snævre cirkler, som bliver større og større, jo længerer fuglene komme op. Det skyldes at styrken af opvinden aftager med højden og jo mindre kraft i vinden, jo mindre vinkel (tilt) kan de have i forhold til vinden, for at undgå at stalle. Når de har nået toppen af opvinden, glider de ud af skruen og videre i trækretningen, ofte i en lang linje, og når de kommer til en ny opvind gentager de processen. *Eksempel med fiskeørne i kombineret glideflugt og aktiv flyvning, målt med radar. Hastighed glideflugt 8,6 m/s Hastighed aktiv flugt 15,6 m/s Hastighederne er angivet over jord. Hastigheden i luften var 10,1 m/s. Dvs. modvind. Tabt højde *234 m For fiskeørne er stighastigheden målt til 1,16 m/s (0,73-1,74) Distance fløjet/gledet *3210 m Betragter man fuglene i skruen, vil man se at de cirkler i en skrå vinkel (tilt) med undersiden vendt mod centrum af skruen. Nedenstående figur viser hvorledes fuglene justere deres tilt i forhold til kraften af den termiske opvind. Jo højere fuglen kommer op jo mindre er styrken af opvinden, og tiltvinklen flader ud, for til sidst at være vandret og fuglen begynder på sit glid. Skruende musvåger 2

3 Øverst i den termiske opvind, flad vinkel, stor cirkel, svagt løft Tilt vinklen ændrer sig og bliver fladere, jo højere fuglen kommer op i den termiske opvind. De grønne lodrette pile angiver den relative styrke af opvinden, jo stærkere vind, jo stejlere vinkel og mindre cirkler kan fuglene, og jo hurtigere kan fuglene stige. I højden aftager styrken, og for at undgå stall (miste løftet) flades vinklen ud. Til sidst er der ikke kraft nok i vinden til yderligere løft, og fuglen går ind i et glid i flyveretningen Nederst i den termiske opvind, stejl vinkel, lille cirkel, kraftigt løft Krop og Vinger set i profil bag fra Nogle arter er bedre tilpasset svæveflyvning og figuren neden for viser glide/svæveevnerne hos forskellige arter. Den vandrette akse angiver, hvor langt fuglen kan svæve ved et højdetab på en meter. Højdetab ved glideflugt (hvor langt fuglen kan nå ved et højdetab på én meter) Højdetabene som angivet er i stille luft uden opvinde. For at spare energi anvender fuglene, hvor det er muligt, glideflugt. Særligt de store fugle som gribbe og albatrosser er effektive svæveflyvere, hvor gribbene får ekstra løft fra termiske opvinde, og albatrosserne fra den dynamiske effekt langs bølgetoppe. H ø j d e t a b - M e t e r Gråspurv Gærdesmutte Stær landsvale Tårnfalk Hvid stork Musvåge hedehøg Kongeørn Havørn Distance fløjet i glideflugt - Meter Gåsegrib Vandrealbatros De termiske celler, hvor der er opvind, ligger ikke nødvendigvis i den direkte trækretning, men er spredt i landskabet, alt efter hvor der er mørkere partier, der opsamler ekstra megen solstråling. Nedenstående figur viser hvorledes fuglene ikke flyver direkte i den overordnede trækretning, men bevæger sig fra 3

4 termisk celle til termisk celle. Er fuglene i flok, kan de lokalisere de termiske celler ved at iagttage andre fugle, men ellers kan mørke områder i landskabet, og f.eks. skove give fuglene indikationer om, hvor der er opvind. Selvom det giver en længere flyvetur, med afstikkere til de termiske opvinde, kan det, som forklaret nedenfor, godt betale sig, da svæve og glideflyvning næsten er omkostningsfri for fuglene. Pilene angiver glideflugt imellem de termiske celler 2 De rødbrune cirkler angiver termiske celler med opvind, spredt i terrænet 1 Overordnet Trækretning mål 3 Fuglehåndbogen på nettet De termiske celler i landskabet ligger kun sjældent direkte i den overordnede trækretning (grønne pil), men da svæve og glideflyvning er meget energibesparende, kan det godt betale sig for fuglene at tage afstikkere til de spredte termiske celler med opvind. I dette tilfælde fra celle 1 over celle 2 og 3. Fuglene, vågerne i dette tilfælde kan også udnytte den dynamiske effekt af vinden. Nedenstående figur illustrerer, hvordan vågerne kan vinde højde og derefter glide i den ønskede retning. Dynamisk effekt af vinden. Hvis der er vind, vil fuglene i den halvdel af cirkelbevægelsen i en skrue, der er fjernest fra vindretningen kunne vinde højde. Efter sammen princip som kendes fra drageflyvning, hvor man sætter dragen op i modvinden, eller fra et fly der starter i modvind, da det giver bedre opdrift. Er vinden i trækretningen, kan fuglene, samtidigt med at de af vinden bliver ført afsted, vinde højde. De er derfor ikke afhængige af de termiske celler, og de flyver ofte meget højt, undertiden stort set ude af syne fra jorden. Falder vindretningen sammen med trækretningen (grøn), er det en fordel for fuglene, da de samtidigt med at de vinder højde, bliver blæst i den rigtige retning. Er vinden modsat trækretningen (rød), er effekten for det meste neutral eller negativ, og de må tage aktiv flyvning med vingeslag i brug, for at vinde terræn. Da vinden tiltager i højden, er effekten stærkest i højden. 4

5 Traner udnytter ofte opvinde når de trækker Man kan konstatere, at vågerne, når der er medvind, oftest flyver meget høj, næsten uden for synsvidde. For ornitologerne er det ikke altid særligt spændende, da fuglene kan være svære at opdage. Det har da også forledt mange til at konkludere, at fuglene foretrækker at flyve i modvind, men det er nu nok mere fordi man i modvind, fordi de flyver lavt, ser fuglene, det gør man ikke altid når de har medvind. Som nævnt er det de store bredvingede fugle som våger, ørne, gribbe, storke og traner der anvender termikken og den dynamiske effekt af vinden, men også høge og falke er gode til det. En særlig gruppe er stormfuglene, som albatrosser og mallemukker, som excellerer i udnyttelsen af den dynamiske vindeffekt langs bølgekammene, hvor vinden bliver tvunget opad, ligesom langs skovbryn, klinter eller klippesider. Som nævnt i indledningen, er det af energibesparende årsager at de store fugle udnytter energien i vinden, enten som termik, eller dens dynamiske effekt. Flyvning er en hurtig og effektiv måde at transportere sig på, men den er samtidigt meget energikrævende, og jo større fuglen er jo mere energi kræves der. Undersøgelser, gjort på gåsegribbe, hvor man har målt hjerteslagsfrekvensen (et godt mål for energiforbruget) under forskellige former for flyvning, aktiv (vingeslag), svæv (fuglen tager højde) og glid, har vist, at hjerteslagsfrekvensen under aktiv flyvning var to til tre gange højere end under svævning og glid. Faktisk var hjerteslagsfrekvensen stort set på hvileniveau (siddende), både under svævning og glid. Det vil sige, at det for fuglene, i den udstrækning de anvender svæv og glid, stort set er gratis at rejse. Et eksempel på, hvor fuglene vælger store omveje for at spare energi, og sikkert også for at undgå risikoen ved at passere større vandområder er italienske slangeørne. Slangeørnene overvintrer i Afrika i Sahelzonen syd for Sahara, og for de slangeørne der yngler i Syditalien ville den nærmest rute være over Sicilien. Størstedelen tager imidlertid en rute der i første omgang fører dem mod nord lige modsat retningen af vinterkvarteret, men som bringer dem til Gibraltar, hvor afstanden over havet kun er 14 km i forhold til de 140 km der er fra Sicilien til Tunesien. Som det fremgår af illustrationen nedenfor er det betydelige omveje de flyver, men det er også en reel risiko de undgår, jeg har selv iagttaget musvåger der, når de i modvind ved Stevns kommer ind fra Falsterbo, enten kun lige akkurat har klaret turen, eller faktisk er druknet, og her er turen kun på 25 km. De italienske ornitologer (U. Melone et al, J. Avian Biology 42(5) 1. september 2011) mærkede to ungfugle i to forskellige reder ved ynglepladserne i Syditalien. Begge tog Gibraltarruten hvilket gav omveje på hhv. 500 og 1700 km. 5

6 Størstedelen af de italienske slangeørne, over 80%, tager ruten over Gibraltar, og under 20% Sicilien ruten. På Sicilien ruten er det over 80% der er ungfugle, men på Gibraltarruten er det omvendt, her er 80% voksne fugle. Man tolker denne fordeling derhen, at en del af de unge uerfarne fugle følger deres retningsmæssige trækinstinkt, som siger syd, og derfor bringer dem over Sicilien. Andre ungfugle følger derimod de ældre erfarne fugle som overvejende anvender Gibraltarruten, og lærer på den måde den lange, men nok sikrere rute. At det kun er få gamle fugle der anvender Sicilien ruten, kunne tolkes derhen, at der faktisk er en større andel af fugle der går til på denne rute, som afhængigt af vindforholdene, indebærer en flyvetid over havet på 4-5 timer. Undersøgelsen tolker det ikke direkte derhen, men det kunne godt se ud til at der er en selektiv fordel ved at tage den lange tur. Hovedrute, over Gibraltar, benyttet af de to mærkede ungfugle (grønne pile), anvendes af godt 80% af fuglene Distance Mauritanien Gibraltar 4725 km Sicilien 4225 km Distance Niger Gibraltar 5085 km Sicilien 3360 km 14 km 140 km Yngleområde ( ) i det sydlige Italien og den alternative rute over Sicilien (røde pile) Trækruter for to unge italienske slangeørne Slangeørne der yngler i Syditalien, trækker for størstedelens vedkommende, i første omgang mod nord, i modsat retning af deres vinter-kvarter. Det drejer sig om individer, der tager turen mod nord og derefter mod Gibraltar. Det er hovedsagligt gamle fugle (ca. 80%) der tager den vej. Turen over Sicilien anvendes af ca. 200 individer, og det er næsten udelukkende ungfugle (ca. 80%) der tager denne rute. Den ene af fuglene (overvintrende i Mauritanien tager en omvej på ca. 500 km, og den anden, overvintrende i Niger tager en omvej på ca km, begge for at undgå en flyvetur over havet på 140 km i stedet for de 14 km over Gibraltarstrædet. Trækket på Gibraltar ruten foregår i flokke hvor hovedparten er gamle fugle, og man antager, at de unge følger med de gamle og lærer på den måde ruten at kende. De fugle, mest unge, der tager turen over Sicilien, formodes at følge en mere instinktmæssig trækretning. Slangeørne er bredvingede fugle, der ligesom våger foretrækker at udnytte termiske opvinde for at kunne svæve og glide, fremfor den mere energikrævende aktive flyvning. De tager således ret store omveje, for at spare energi, men nok også for at undgå risikoen ved at løbe tør for brændstof over havet. Den største fugl, som man har kendskab til, og samtidigt mener har kunnet flyve, er den sydamerikanske kæmpefugl (godt nok uddød) Argentavis magnificens, som levede i Andes og Pampas regionen. Man har fundet fossile knogle, ca. 6 millioner år gamle, og ud fra dem har man estimeret, at den havde et vingefang på ca. 7 meter, og vejede kg. Man er overbevist om, at den var afhængig af termiske eller dynamiske vindeffekter for at kunne flyve. Til sammenligning vejer en havørn ca. 5 kg, og en af de tungeste flyvende fugle, knopsvanen, op til kg. En særlig form for udnyttelsen af vinden benyttes af stormfuglene, f.eks. albatrosser. Man har kunnet observere, at albatrosser, f.eks. vandrealbatrossen kan bevæge sig over meget lange afstande uden at slå med vingerne. Der har været tvivl om, hvilken vindeffekt de har benyttet. En af teorierne har været, at de udnytter den opdrift i vinden der fremkommer når vinden rammer en bølge og bliver tvunget opad, på samme måde, som når den rammer f.eks. en klippeside eller klint, albatrosserne kan så flyve langs med toppene på bølgerne. Albatrosserne og andre stormfugle udnytter utvivlsomt denne effekt, men nyere undersøgelser har vist, at de også kan udnytte den vækst i kinetisk energi, der opstår i vindgradienten i grænselaget over vandoverfladen. Ved vandoverfladen er vindhastigheden på grund af gnidningsmodstanden tæt på 0 meter/sekund, men indtil meters højde øges vindhastigheden, hvor den når sit maksimum. For at der er nok energi til at stormfuglene kan udnytte effekten, skal vindhastigheden nå op på minimum 3,6 m/s. I Sydpolarhavet er vindhastigheden stort set altid noget 6

7 højere. Illustrationen skitserer forløbet, som kan strække sig over mere end hundrede kilometer. (G. Sachs et al, JEB, 216, (2013)). Det kan sammenlignes med når et fly letter, hvor flyets motorer øger hastigheden af flyet, og dermed den mængde luft der passerer forbi vingen, og giver kraft til at flyet kan lette. I dette tilfælde er det blot vindstyrken er tiltager med højden, og giver den fornødne kraft til at albatrossen kan holde sig svævende og bevæge sig fremad. Den vinder faktisk også kinetisk energi og løft på nedturen, idet den kommer fra højere mod lavere vindhastigheder, og således bevæger sig hurtigere end den vind den kommer ind i på nedturen. Den indvundne energi bruges til et vandret svæv ved overfladen og til en ny drejning op i vinden. Dynamisk svæveflyvning, udnyttelse af energien i en vindgradient Jo længere pile jo større vindhastighed og dermed kinetisk energi m Havoverflade 3,6 m/s 0 m/s Stiger op i vindgradienten Vender i top og bund Albatrosser og andre stormfugle er bygget således, at de kan udnytte kraften i en vindgradient, som opstår i et grænselag fra havoverfladen hvor vindstyrken er tæt på nul, og op til en højde af m, hvor vindhastigheden skal være mindst være knap 4 m/s. Over denne højde ændres vindhastigheden ikke. Det kan jævnføres med når et fly starter, hvor hastigheden øges, og flyet letter. Her er det blot vinden der tiltager i styrke, og ikke en motor der skaber kraften. Det er stormfuglene med deres lange og tilspidsede vinger der er i stand til at udnytte vindgradienterne: Albatrosser Skråper Mallemukker Stormsvaler Men også fugle som Suler Glider nedad med vinden Fregatfugle Kjover kan til en vis grad udnytte effekten. Fælles for dem er også at de lever en meget stor del af livet til havs. Stormfuglene og en del andre havfugle har lange (vandrealbatrossen er af de nulevende fugle den art med størst vingefang, helt op til 3,4 m) og tilspidsede vinger, (giver lille induceret vindmodstand, se figuren neden for, og artiklen om flyvning generelt). Det er albatrosserne der er mestrene i dynamisk flyvning, men andre stormfugle som. F.eks. mallemukker kan også udnytte effekten, men kræver nok højere vindhastigheder end de 3,6 m/s som er nødvendigt for vandrealbatrossen, som i øvrigt giver en gennemsnitlig flyvehastighed på lidt over 8 m/s, svarende til knap 30 km/t. Ved højere vindhastigheder stiger flyvehastigheden også. Det er på havet, som er mere eller mindre plant, at effekten er lettest at udnytte, men over flade landskaber vil den samme effekt forekomme, og i grænselag i atmosfæren ligeledes. Om fugle som f.eks. mursejlere og svaler udnytter effekten er uvist, men nok sandsynlig. Et sted hvor mursejlere og svaler formodentligt, i mikroskala, udnytter effekten er, når de jager insekter over søernes vandoverflade. Når der er pæn vind, vil insekterne samles lavt over vandoverfalden, hvor vindhastigheden er lav. Fuglene kan således kombinere og udnytte både den gode tilgængelighed af føde, og en energieffektiv flyvemåde. 7

8 Induceret modstand Profilmodstand Vingebredde (VB) AR = VF/VB m Modstand når luften rammer fuglen Gnidningsmodstand når luft passerer tæt på fuglens krop og vinger Vingefang (VF) Luftmodstand Når fuglen bevæger sig fremad i luften vil der opstå vindmodstand, en kraft dr virker modsat bevægelsesretningen (sorte pile). Der er to hovedkomponenter, induceret luftmodstand og profilmodstand: Induceret luftmodstand, der opstår når fuglen skal vinde højde, den afhænger af flere ting: Stigningsvinklen ( ), jo stejlere, jo mere modstand Forholdet imellem vingefanget og vingens gennemsnitlige (VB m ) bredde (Aspect Ratio (AR)). Jo større AR jo mindre modstand. Lange og smalle vinger giver således mindst modstand. Hvirvler ( ) der opstår ved vingespidserne og bag vinger/hale Profilmodstand, afhænger af to ting: Gnidningsmodstanden som luften møder når den passerer overfladen af vingen og kroppen, jo mere ujævn, jo mere modstand. ( ) Fuglens facon, jo mere strømliniet, jo mindre modstand. ( ) Den inducerede luftmodstand aftager med flyvehastigheden, men profilmodstanden tiltager med flyvehastigheden. Undertiden opdeles profilmodstanden i Profilmodstand = modstand forårsaget af vingerne Parasitmodstand = modstand forårsaget af resten af kroppen, hovedet, halen etc. 8

Flyvning udnyttelse af termiske opvinde og vindens dynamiske effekt

Flyvning udnyttelse af termiske opvinde og vindens dynamiske effekt Flyvning udnyttelse af termiske opvinde og vindens dynamiske effekt Store bredvingede fugle, som musvåger, ørne, storke, traner osv. udnytter meget ofte vindforholdene til at mindske energiforbruget under

Læs mere

Musvågetræk ved Falsterbo i perioden Årligt gennemsnit (13693 de seneste 10 år)

Musvågetræk ved Falsterbo i perioden Årligt gennemsnit (13693 de seneste 10 år) Løbende 10 års gennemsnit Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) Musvågetræk ved Falsterbo i perioden 1973-2016 Årligt gennemsnit 11922 (13693 de seneste 10 år) 23512 10635 17165 5877 7958 13693 8985 7568 10555

Læs mere

Efterårets rovfugletræk

Efterårets rovfugletræk Efterårets rovfugletræk En af de store årlige og spektakulære ornitologiske begivenheder er rovfuglenes efterårstræk, når tusindvis af våger, spurvehøge, kærhøge, glenter mm. på deres træk fra deres yngleområder

Læs mere

Knopsvane. Knopsvane han i imponerepositur

Knopsvane. Knopsvane han i imponerepositur Knopsvane Knopsvane han i imponerepositur Videnskabeligt navn (Cygnus olor) Udbredelse: Knopsvanen er udbredt fra Irland i vest, gennem Vest og Mellemeuropa (indtil Alperne) til det vestlige Rusland, og

Læs mere

Gråkrage/Sortkrage. Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.0:24.02.2016) Videnskabelige navne Gråkrage (Corvus cornix) (L) Sortkrage (Corvus corone) (L)

Gråkrage/Sortkrage. Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.0:24.02.2016) Videnskabelige navne Gråkrage (Corvus cornix) (L) Sortkrage (Corvus corone) (L) Gråkrage/Sortkrage Øverst gråkrage, nederst sortkrage, som dog har spor af gråkrage i sig Videnskabelige navne Gråkrage (Corvus cornix) (L) Sortkrage (Corvus corone) (L) 1 Status og udbredelse Gråkragen

Læs mere

RFK klubmesterskab 2014. FEJL:

RFK klubmesterskab 2014. FEJL: RFK klubmesterskab 2014. Her følger flyveprogrammet for årets klubmesterskab i Radioflyveklubben, Frederikssund. Flyveprogrammet skal gennemflyves 3 gange og de 2 bedste runder tæller i slutresultatet.

Læs mere

Populations(bestands) dynamik

Populations(bestands) dynamik Populations(bestands) dynamik Fuglebestande er ikke statiske, men dynamiske størrelser der ændrer sig over tid, både cyklisk (årstidsbestemt), men i de fleste tilfælde også ændrer, sig alt efter om forholdene

Læs mere

Brand! 16 Matematiske Horisonter. Matematiske Horisonter

Brand! 16 Matematiske Horisonter. Matematiske Horisonter Brand! 16 17 Af Professor Steen Markvorsen, DTU Matematik Hver sommer indløber beretninger om voldsomme skovbrande især i det sydlige Europa, USA, Canada og Australien. De seneste år har navnlig Spanien,

Læs mere

Danmarks største FAI trekant - på VSK s 75 års jubilæumsdag!

Danmarks største FAI trekant - på VSK s 75 års jubilæumsdag! Danmarks største FAI trekant - på VSK s 75 års jubilæumsdag! Hvordan kan det blive mere perfekt? Her kommer historien - for dem der har lidt tid. Jeg har i mange år forsøgt at slå rekorden for den største

Læs mere

Opdrift og modstand på et vingeprofil

Opdrift og modstand på et vingeprofil Opdrift og modstand på et vingeprofil Thor Paulli Andersen Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet 1 Vingens anatomi Et vingeprofil er karakteriseret ved følgende bestanddele: forkant, bagkant, korde, krumning

Læs mere

Data for svaler og mursejler

Data for svaler og mursejler Svaler I Danmark yngler tre svalearter, bysvale (Delichon urbicum), digesvale (Riparia riparia) og landsvale (Hirundo rustica). Desuden ses årligt rødrygget svale (Ceropis dauruca) (Sydeuropa) og meget

Læs mere

Her skal vi se lidt på de kræfter, der påvirker en pil når den affyres og rammer sit mål.

Her skal vi se lidt på de kræfter, der påvirker en pil når den affyres og rammer sit mål. a. Buens opbygning Her skal vi se lidt på de kræfter, der påvirker en pil når den affyres og rammer sit mål. Buen påvirker pilen med en varierende kraft, der afhænger meget af buens opbygning. For det

Læs mere

På uglejagt i Sønderjylland

På uglejagt i Sønderjylland På uglejagt i Sønderjylland Den store hornugle har kronede dage i Jylland. På 25 år er bestanden vokset fra nul til omkring 50 ynglende par og tilsyneladende bliver der bare flere og flere. MiljøDanmark

Læs mere

Supplerende materiale i serien Natur og Museum, som kan købes på museet eller online på www.nathistshop.dk

Supplerende materiale i serien Natur og Museum, som kan købes på museet eller online på www.nathistshop.dk EMNE SVÆRHEDSGRAD HVOR LØSES OPGAVEN? Fugle Form og funktion Middel (4.- 6. klasse) Danmarkshallen og Den Globale Baghave Seneste opdateret 08.06.2015 Lærervejledning Hjemme på skolen: I forbindelse med

Læs mere

Spar op til 20% på dit brændstofforbrug

Spar op til 20% på dit brændstofforbrug Spar op til 20% på dit brændstofforbrug Alt andet t er helt sor Spar op til 20 % på brændstoffet Der er masser af CO 2 og penge at spare ved at ændre sine kørevaner bare en lille smule. F.eks. stiger brændstofforbruget

Læs mere

Optimale konstruktioner - når naturen former. Opgaver. Opgaver og links, der knytter sig til artiklen om topologioptimering

Optimale konstruktioner - når naturen former. Opgaver. Opgaver og links, der knytter sig til artiklen om topologioptimering Opgaver Opgaver og links, der knytter sig til artiklen om solsikke Opgave 1 Opgave 2 Opgaver og links, der knytter sig til artiklen om bobler Opgave 3 Opgave 4 Opgaver og links, der knytter sig til artiklen

Læs mere

Materiale fra U-8 Inspirationskurset i Hobro d. 6.-7. september 2013 Udviklingskonsulent Anna Heide, JHF Kreds 4

Materiale fra U-8 Inspirationskurset i Hobro d. 6.-7. september 2013 Udviklingskonsulent Anna Heide, JHF Kreds 4 Motorisk træning Materiale fra U-8 Inspirationskurset i Hobro d. 6.-7. september 2013 Udviklingskonsulent Anna Heide, JHF Kreds 4 Hermed inspiration til motorisk træning og forskellige rammer, man kan

Læs mere

C Model til konsekvensberegninger

C Model til konsekvensberegninger C Model til konsekvensberegninger C MODEL TIL KONSEKVENSBEREGNINGER FORMÅL C. INPUT C.. Væskeudslip 2 C..2 Gasudslip 3 C..3 Vurdering af omgivelsen 4 C.2 BEREGNINGSMETODEN 6 C.3 VÆSKEUDSLIP 6 C.3. Effektiv

Læs mere

1.0 Møllens hovedtræk... 3. 1.1 Regler... 3

1.0 Møllens hovedtræk... 3. 1.1 Regler... 3 Brochure KVA Vind 6 Indholdsfortegnelse 1.0 Møllens hovedtræk... 3 1.1 Regler... 3 2.0 Beskrivelse af KVA Vind 6... 4 3.0 Tegning af KVA Vind 6 på 20.5m mast... 5 4.0 Tegning af fundament til 20.5m mast...

Læs mere

TAL OG ALGEBRA/GEOMETRI

TAL OG ALGEBRA/GEOMETRI Navn: CPR: TAL OG ALGEBRA/GEOMETRI 1. 376 + 2489 = 2. 367 120 = 3. 16 40 = 4. 216 : 12 = Løs ligningen 14. x - 6 = 4 x = 15. 3x = 24 x = Afrund til nærmeste hele tal 5. 21,88 6. 3 3 1 16. 17. 1 4 + 6 6

Læs mere

KørGrønt. Alt andet er helt sort. Spar op til 20 % på dit brændstofforbrug. 4. udgave

KørGrønt. Alt andet er helt sort. Spar op til 20 % på dit brændstofforbrug. 4. udgave KørGrønt Alt andet er helt sort Spar op til 20 % på dit brændstofforbrug 4. udgave Spar op til 20 % på brændstoffet Sådan gør du Hver gang du tanker bilen, sender du en sms til 1230. Fylder du tanken helt

Læs mere

Vind. Forsøg : Vindenergy 1/12

Vind. Forsøg : Vindenergy 1/12 Vind Af Forsøg : Vindenergy 1/12 Indholdsfortegnelse 1. Generelle facts om vind og vindenergi... 3 Hvilken retning kommer vinden fra?... 3 2. Ideel placering... 5 Forsøg 1:... 7 Teoretisk bestemmelse:...

Læs mere

Har du brug for flyvetræning eller en snak om reglerne, kan du kontakte en af disse instruktører:

Har du brug for flyvetræning eller en snak om reglerne, kan du kontakte en af disse instruktører: Ver.11 15-03-2011 For det første velkommen til EFK87! Her har du lidt forskellige praktiske oplysninger: På grund af vores beliggenhed på Albatros`s flyveplads og tæt ved togbanen er vi nødt til at have

Læs mere

Dette dokument tilhører: FLYVESKOLE MANUAL

Dette dokument tilhører: FLYVESKOLE MANUAL Dette dokument tilhører: FLYVESKOLE MANUAL Side 1 INTRO: Der er mange tilgange til flyvning, man kan uddanne sig til pilot eller stewardesse/steward, eller man kan nøjes med at være passager. Med begge

Læs mere

DKK Rally-lydighed, Øvede-klassen. 40. Fristende 8-tal

DKK Rally-lydighed, Øvede-klassen. 40. Fristende 8-tal DKK Rally-lydighed, Øvede-klassen. 40. Fristende 8-tal Øvelsen består af 2 madskåle eller lignende fristelser samt 2 kegler, stolper eller personer og der skal gås et 8-tal rundt om de to yderste kegler.

Læs mere

Udspring. - Inspiration til udspringsaktiviteter (svømmeskolen, tweens og teens)

Udspring. - Inspiration til udspringsaktiviteter (svømmeskolen, tweens og teens) Udspring - Inspiration til udspringsaktiviteter (svømmeskolen, tweens og teens) - Sikkerhed: Det første, man starter med at gøre, når man skal lave udspring med en gruppe, er at definere nogle færdselsregler,

Læs mere

Træning til klatring i klubben.

Træning til klatring i klubben. Træning til klatring i klubben. En måde at opnå nye resultater i din klatring. Af Thomas Palmkvist Jørgensen. 1. udgave 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE. Junior program / for dig der gerne vil i gang med at klatre

Læs mere

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfgh jklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwer tyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæø

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfgh jklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwer tyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæø qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfgh jklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwer tyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæø Pilates program zxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuio

Læs mere

Øvelser i Begynderklassen.

Øvelser i Begynderklassen. Øvelser i Begynderklassen. 1 Her starter banen! Tidtagningen begynder, når dommeren kommanderer "Fremad". 2 Banen er slut - Tidtagningen stoppes 3* Højre sving. 90 skarp drejning til højre. Som ved normal

Læs mere

Efterårstræk på Stevns

Efterårstræk på Stevns Efterårstræk på Stevns Af Tim Andersen De fleste forbinder et efterårstræksted for landfugle med vest- og sydvendte pynter. At det ikke altid behøver at være sådan, er Stevns Klint et eksempel på. Her

Læs mere

FUGLE I BYEN. Lærervejledning

FUGLE I BYEN. Lærervejledning FUGLE I BYEN Lærervejledning Gå på fuglejagt i byen med kikkert og skitseblok Mange af os lægger måske kun mærke til de mest karakteristiske fugle på vores vej, men byen er i virkeligheden hjemsted for

Læs mere

Fuglehåndbogen på Nettet (vs. 1.0:16.10.2015) Skovskade. Status

Fuglehåndbogen på Nettet (vs. 1.0:16.10.2015) Skovskade. Status Skovskade Videnskabeligt navn: (Garrulus glandarius) (L) Status Skovskaden er en almindelig ynglefugl, udbredt over hele landet. Det er en skovfugl, men den har i de senere år bevæget sig ind i parker,

Læs mere

ESKY LAMA Tillykke med din nye helikopter

ESKY LAMA Tillykke med din nye helikopter ESKY LAMA Tillykke med din nye helikopter Hvis du har ris/ros, forslag eller kommentarer er du meget velkommen til at skrive til os på info@rcfun.dk. Der er et væld af muligheder med en RC helikopter,

Læs mere

Dansk Faldskærms Unions AFF ELEVHÅNDBOG

Dansk Faldskærms Unions AFF ELEVHÅNDBOG Dansk Faldskærms Unions AFF ELEVHÅNDBOG 1 Introduktion AFF er en forkortelse for Accelereret Frit Fald AFF er altså en hurtigere måde at lære at beherske det frie fald på end den traditionelle (automat/-

Læs mere

Rumænien. Scanbird ApS www.scanbird.com. Donau-deltaet med fugle & natur 25. maj - 1. juni. Politiken Plus rejse. med John Frikke

Rumænien. Scanbird ApS www.scanbird.com. Donau-deltaet med fugle & natur 25. maj - 1. juni. Politiken Plus rejse. med John Frikke Rumænien Donau-deltaet med fugle & natur 25. maj - 1. juni Politiken Plus rejse med John Frikke Scanbird ApS www.scanbird.com Donau ja bare ordet leder straks tanker hen mod Johan Strauss vidunderlige

Læs mere

Forberedelse: Der i klassen være en indledende snak om hvad en bølge egentlig er.

Forberedelse: Der i klassen være en indledende snak om hvad en bølge egentlig er. Undervisningsforløb Titel : Hvad skaber bølger, og hvad nedbryder dem igen? Fag: Natur og teknik samt matematik Klassetrin: 3. 6. klasse og 7. 10. klasse Årstid: Forår, Sommer, Efterår, Vinter (alle) Kort

Læs mere

Brydningsindeks af vand

Brydningsindeks af vand Brydningsindeks af vand Øvelsesvejledning til brug i Nanoteket Udarbejdet i Nanoteket, Institut for Fysik, DTU Rettelser sendes til Ole.Trinhammer@fysik.dtu.dk 15. marts 2012 Indhold 1 Indledning 2 2 Formål

Læs mere

Placering for en målmand: Ny og uerfaren.

Placering for en målmand: Ny og uerfaren. MÅLMANDS ØVELSER Placering for en målmand: Ny og uerfaren. Stå i udgangsstilling med arme oppe hele tiden mens modstander kører bolden rundt. Arme skal falde naturligt med ned med spændte håndled (når

Læs mere

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1:10.03.2015) Stær

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1:10.03.2015) Stær Stær Figur 1Han med uplettet bryst og blålig næbbasis til højre. Hun til venstre med plette bryst og hvidlig næbbasis Videnskabeligt navn: Sturnus vulgaris Status Stæren er en almindelig ynglefugl i Danmark,

Læs mere

Fremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden

Fremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden Fremtidens energi Undervisningsmodul 4 Goddag til fremtiden Drivhuseffekten Fremtidens energi i Gentofte Kommune og Danmark Vi lever i et samfund, hvor kloge hoveder har udviklet alverdens ting, som gør

Læs mere

EPP 3 Forudsætninger EPP 2 el. tilsvarende samt tre forskellige ture i vindstyrke 5-8 m/s. Have roet min. 100 km indenfor 1 år.

EPP 3 Forudsætninger EPP 2 el. tilsvarende samt tre forskellige ture i vindstyrke 5-8 m/s. Have roet min. 100 km indenfor 1 år. Om EPP3 Niveauet Niveauet sigter på sikker roning på havet i vindstyrker på op til 5-8 m/s. [note 1]. Fokus er lagt på udvikling af roerens evne til at vurdere forholdene, håndtere problemer der opstår,

Læs mere

gyldendal.dk - twitter.com/gyldendal - forlagetgyldendal youtube.com - facebook forlagetgyldendal

gyldendal.dk - twitter.com/gyldendal - forlagetgyldendal youtube.com - facebook forlagetgyldendal INDLeDNING DE DANSKE FUGLE er først og fremmest en billedbog - med fotos af alle de arter, man kan opleve her i landet. Er man interesseret i fugle, kan man selv se dem, hvis man er tålmodig og for de

Læs mere

Ryttere i god form kører 6 x 3/2 (3 min aktiv, 2 min pause) Ryttere i mindre god form kører 4 x 3/2 (3 min aktiv, 2 min pause)

Ryttere i god form kører 6 x 3/2 (3 min aktiv, 2 min pause) Ryttere i mindre god form kører 4 x 3/2 (3 min aktiv, 2 min pause) 14 Uvelse AT-intervaller: Der køres på den store rundstrækning (Kurreholmvej) - der skal nok bruges to runder til intervallerne. Ryttere i god form kører 6 x 3/3 (3 min aktiv, 3 min pause) Ryttere i mindre

Læs mere

Kasteparabler i din idræt øvelse 1

Kasteparabler i din idræt øvelse 1 Kasteparabler i din idræt øvelse 1 Vi vil i denne første øvelse arbejde med skrå kast i din idræt. Du skal lave en optagelse af et hop, kast, spark eller slag af en person eller genstand. Herefter skal

Læs mere

Dansk Fysikolympiade 2007 Landsprøve. Prøven afholdes en af dagene tirsdag den 9. fredag den 12. januar. Prøvetid: 3 timer

Dansk Fysikolympiade 2007 Landsprøve. Prøven afholdes en af dagene tirsdag den 9. fredag den 12. januar. Prøvetid: 3 timer Dansk Fysikolympiade 2007 Landsprøve Prøven afholdes en af dagene tirsdag den 9. fredag den 12. januar Prøvetid: 3 timer Opgavesættet består af 6 opgaver med tilsammen 17 spørgsmål. Svarene på de stillede

Læs mere

Fuglehåndbogen på Nettet (vs.1.2:24.01.2016) Fuglekald

Fuglehåndbogen på Nettet (vs.1.2:24.01.2016) Fuglekald Fuglekald Ikke alle fuglearter har en egentlig sang, men alle arter kommunikerer vokalt, og har for de fleste arters vedkommende et righoldigt repertoire af kald (det kan være vanskeligt helt specifikt

Læs mere

Eksperimenter om gyroer og flyvning. Lav en cykelhjulsgyro EKSPERIMENTER FOR 7. - 10. KLASSE. Mere om Lav en cykelhjulsgyro

Eksperimenter om gyroer og flyvning. Lav en cykelhjulsgyro EKSPERIMENTER FOR 7. - 10. KLASSE. Mere om Lav en cykelhjulsgyro EKSPERIMENTER FOR 7. - 10. KLASSE Eksperimenter om gyroer og flyvning Lav en cykelhjulsgyro Du kan fremstille en gyro af et gammelt cykelhjul: Montér håndtag på begge sider af et cykelhjul. Sæt dig i en

Læs mere

KAN MAN SE VINDEN? HVAD ER VIND? LUFTTRYK VI MÅLER LUFTTRYKKET

KAN MAN SE VINDEN? HVAD ER VIND? LUFTTRYK VI MÅLER LUFTTRYKKET KAN MAN SE VINDEN? HVAD ER VIND? For at svare på spørgsmålet om, hvad vind er, så skal vi vide noget om luft. I alle stoffer er molekylerne i stadig bevægelse. I faste stoffer ligger de tæt og bevæger

Læs mere

Spændende Måger - Klintholm Havn i november

Spændende Måger - Klintholm Havn i november Tekst og fotos: Per Schiermacker-Hansen Spændende Måger - Klintholm Havn i november Sydlige, milde vinde de sidste dage af oktober og første halvdel af november bragte en del sjove måger til Klintholm

Læs mere

Hvis I har en I-Phone bør I installerer en af disse apps:

Hvis I har en I-Phone bør I installerer en af disse apps: Opgaver til brug ved ekskursion til Karlstrup Kalkgrav Huskeliste til læreren: Kompasser, GPS, målebånd, murehammere, sikkerhedsbriller, plastbægerglas og plastbokse, måleglas, saltsyre, tændstikker, fugeskeer,

Læs mere

Lav en vejrudsigt på baggrund af prognosemodeller

Lav en vejrudsigt på baggrund af prognosemodeller Lav en vejrudsigt på baggrund af prognosemodeller Det er svært at spå især om fremtiden men ved hjælp af numeriske prognosemodeller, der udregner atmosfærens tilstand flere døgn frem i tiden er det rent

Læs mere

Sekstant (plastik) instrumentbeskrivelse og virkemåde

Sekstant (plastik) instrumentbeskrivelse og virkemåde Sekstant (plastik) instrumentbeskrivelse og virkemåde Sekstantens dele Sekstantens enkeltdele. Sekstanten med blændglassene slået til side. Blændglassene skal slås til, hvis man sigter mod solen. Version:

Læs mere

Massefylden af tør luft ved normalt atmosfærisk tryk ved havets overade ved 15 C bruges som standard i vindkraftindustrien og er lig med 1, 225 kg

Massefylden af tør luft ved normalt atmosfærisk tryk ved havets overade ved 15 C bruges som standard i vindkraftindustrien og er lig med 1, 225 kg 0.1 Vindens energi 0.1. VINDENS ENERGI I dette afsnit... En vindmølle omdanner vindens kinetiske energi til rotationsenergi ved at nedbremse vinden, således at hastigheden er mindre efter at rotorskiven

Læs mere

PROJEKT OPTRÆKSBANE SVÆVEFLYVNING MED PARAGLIDER

PROJEKT OPTRÆKSBANE SVÆVEFLYVNING MED PARAGLIDER PROJEKT OPTRÆKSBANE SVÆVEFLYVNING MED PARAGLIDER PARAGLIDERKLUBBEN WINGOVER AUGUST 2009 Projektorientering for sponsorer Udarbejdet til brug ved ansøgning om fondsmidler til indkøb af optræksspil. Introduktion

Læs mere

Assens Havn Att. Havnechef Ole Knudsen. Støvmåling på Assens Havn 1. JUNI 2015

Assens Havn Att. Havnechef Ole Knudsen. Støvmåling på Assens Havn 1. JUNI 2015 KØBENHAVNS UNIVERSITET INSTITUT FOR GEOVIDENSKAB OG NATURFORVALTNING Assens Havn Att. Havnechef Ole Knudsen Støvmåling på Assens Havn 1. JUNI 2015 Hermed afrapporteres resultater fra støvmålinger d. 26/2-15.

Læs mere

F3A X-klassen Program og manøvrebeskrivelser

F3A X-klassen Program og manøvrebeskrivelser F3A X-klassen Program og manøvrebeskrivelser F3A X-klassen Beskrivelse af manøvrerne for R/C kunstflyvning Alle manøvrer starter i samme højde og på samme linje. Centermanøvrer starter og slutter i samme

Læs mere

Information om råger og rågekolonier i byer

Information om råger og rågekolonier i byer Naturforvaltning Den 18. januar 2016 Information om råger og rågekolonier i byer Indledning Råger og rågekolonier i byer er for nogle en glæde for andre en gene. Rågekolonier i byer medfører tit mange

Læs mere

Kløverstier Brøndbyøster

Kløverstier Brøndbyøster Kløverstier Brøndbyøster Blå rute Sommer Brøndby kommune Naturbeskrivelse Om sommeren står de fleste blomster i fuldt flor, skoven er grøn, insekterne summer og fuglene synger lystigt. Nætterne er lyse

Læs mere

Introduktion til aerodynamik

Introduktion til aerodynamik Introduktion til aerodynamik Hvorfor flyver den? Helt overordnet: Grunden til at et fly kan flyve er luftstrømmen henover vingerne. Husk det, ingen luftstrøm ingen flyvning! Og den flyver fordi der heldigvis

Læs mere

Til at beregne varmelegemets resistans. Kan ohms lov bruges. Hvor R er modstanden/resistansen, U er spændingsfaldet og I er strømstyrken.

Til at beregne varmelegemets resistans. Kan ohms lov bruges. Hvor R er modstanden/resistansen, U er spændingsfaldet og I er strømstyrken. I alle opgaver er der afrundet til det antal betydende cifre, som oplysningen med mindst mulige cifre i opgaven har. Opgave 1 Færdig Spændingsfaldet over varmelegemet er 3.2 V, og varmelegemet omsætter

Læs mere

Forsøgsvindmøller ved Frederikshavn:

Forsøgsvindmøller ved Frederikshavn: Forsøgsvindmøller ved Frederikshavn: - Undersøgelse vedrørende fouragerende Splitterner i farvandet syd for Hirsholmene 2008 Splitterne i farvandet syd for Hirsholm 2008 (Foto: Flemming Pagh Jensen). Rekvirent

Læs mere

Matematik A. Studentereksamen. Fredag den 5. december 2014 kl. 9.00-14.00. stx143-mat/a-05122014

Matematik A. Studentereksamen. Fredag den 5. december 2014 kl. 9.00-14.00. stx143-mat/a-05122014 Matematik A Studentereksamen stx143-mat/a-05122014 Fredag den 5. december 2014 kl. 9.00-14.00 Opgavesættet er delt i to dele. Delprøven uden hjælpemidler består af opgave 1-6 med i alt 6 spørgsmål. Delprøven

Læs mere

Pebble Eco 5 BRUGSVEJLEDNING LYS OG LUP ERHVERVSVEJ 30 2610 RØDOVRE TLF. 43 451 451

Pebble Eco 5 BRUGSVEJLEDNING LYS OG LUP ERHVERVSVEJ 30 2610 RØDOVRE TLF. 43 451 451 Pebble Eco 5 BRUGSVEJLEDNING LYS OG LUP ERHVERVSVEJ 30 2610 RØDOVRE TLF. 43 451 451 Indhold Salgspakkens indhold...2 Knapper og stik...2 På forsiden...2 På bagsiden...3 Langs overkanten...3 Opladning...3

Læs mere

Rally Lydighed Øvelsesbeskrivelser 2014 Begynderklassen

Rally Lydighed Øvelsesbeskrivelser 2014 Begynderklassen 1. Start Rally Lydighed Begynderklassen I begynderklassen er hunden i snor og skal føres i løs line. På hele banen bliver kontakten mellem hund og fører bedømt, herunder at hunden holder pladspositionen.

Læs mere

med meteorologi ved Lars Nielsen

med meteorologi ved Lars Nielsen Velkommen til en aften med meteorologi ved Lars Nielsen Atmosfæren Solen og jorden Corioliskraft København 960 km/t Windsystems Vindangivelse Vindangivelse Vinden angives ved to størrelser: dens retning

Læs mere

GUX-2013. Matematik Niveau B prøveform b Vejledende sæt 2

GUX-2013. Matematik Niveau B prøveform b Vejledende sæt 2 GUX-01 Matematik Niveau B prøveform b Vejledende sæt Matematik B Prøvens varighed er 4 timer. Delprøven uden hjælpemidler består af opgaverne 1 til 6 med i alt 6 spørgsmål. Besvarelsen af denne delprøve

Læs mere

Fysisk Aktivitet. Cirkeltræningsprogrammer og Stationskort til Motivationsgrupperne

Fysisk Aktivitet. Cirkeltræningsprogrammer og Stationskort til Motivationsgrupperne Fysisk Aktivitet Cirkeltræningsprogrammer og Stationskort til Motivationsgrupperne Indholdsfortegnelse CIRKELTRÆNINGSPROGRAMMER... 1 INSTRUKTØRKORT HELE KROPPEN... 3 INSTRUKTØRKORT PAR... 4 INSTRUKTØRKORT

Læs mere

Lidt om honningbiernes levevis

Lidt om honningbiernes levevis Lidt om honningbiernes levevis Bifamilien Der er op til 60.000 bier i et bistade. Bifamilien består af én dronning, nogle hundrede hanbier (droner) og mange tusinde arbejderbier. Bierne udvikles fra æg,

Læs mere

Udskiftning af mylarbånd

Udskiftning af mylarbånd Udskiftning af mylarbånd 90 90 A = Båndets omløbsretning H = Højre V = Venstre 1 = Trækvalse (valse 1) 2 = Medløbsvalse (valse 2) 3 = Indstillingsbolt for trækvalse 4 = Fast modhold 5 = Indstillingsbolt

Læs mere

Se en verden fra oven

Se en verden fra oven Se en verden fra oven En helt speciel oplevelse! Den bog, du nu holder i hænderne, har et budskab: personen, som forærede den til dig, ønsker at give dig en speciel gave - en oplevelse. Hvilken oplevelse

Læs mere

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1:04.09.2015) Gærdesmutte

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1:04.09.2015) Gærdesmutte Gærdesmutte Videnskabeligt navn: Troglodytes troglodytes (L) I Danmark yngler en art af slægten Troglodytes, der er en del af gærdesmuttefamilien. Gærdesmuttefamilien som omfatter godt 80 arter, fordelt

Læs mere

Elcykel Testpendlerforløb

Elcykel Testpendlerforløb Forår Sommer 2015 Sekretariatet for Supercykelstier Elcykel Testpendlerforløb Cases Forløbet I slutningen af 2014 efterlyste Sekretariatet for Supercykelstier frivillige testpendlere til et pilotelcykel-testforløb.

Læs mere

LEKTION 1 INDLEDNING KAPITEL 1. HVAD ER BRIDGE

LEKTION 1 INDLEDNING KAPITEL 1. HVAD ER BRIDGE KAPITEL 1. HVAD ER BRIDGE LEKTION 1 INDLEDNING Bridgens oprindelse fortaber sig i det uvisse. Man har kendskab til, at der allerede i det 16. århundrede var et spil, der svagt mindede om nutidens bridge.

Læs mere

Tørring. Materialelære. Friluftstørring og lagring. stabling:

Tørring. Materialelære. Friluftstørring og lagring. stabling: Tørring Friluftstørring og lagring Stabling Stabling af træ har overordentlig stor betydning for opnåelse af en god og ensartet ovntørring. Ved stablingen bør det tilstræbes at opbygge træstablen på en

Læs mere

Start pä matematik. for gymnasiet og hf. 2010 (2012) Karsten Juul

Start pä matematik. for gymnasiet og hf. 2010 (2012) Karsten Juul Start pä matematik for gymnasiet og hf 2010 (2012) Karsten Juul Til eleven Brug blyant og viskelåder när du skriver og tegner i håftet, sä du fär et håfte der er egnet til jåvnligt at slä op i under dit

Læs mere

Virkning af saltværn, hævet vejrabat og afstand til vejkant

Virkning af saltværn, hævet vejrabat og afstand til vejkant Virkning af saltværn, hævet vejrabat og afstand til vejkant Af Lars Bo Pedersen, Skov & Landskab, KVL og Jens Jacob Knudsen, Vej og Park, Københavns Kommune Vejsalt forbedrer fremkommeligheden på det danske

Læs mere

!!!!! af Brian Kristensen! http://akrylkunst.dk. Tegne et ansigt

!!!!! af Brian Kristensen! http://akrylkunst.dk. Tegne et ansigt af Brian Kristensen http://akrylkunst.dk side 1 af 6 Denne quick guide viser i korte steps hvordan man tegner de rigtige proportioner i et ansigt. For at have et fundament når du tegner et ansigt er det

Læs mere

I Indledning. I Indledning Side 1. Supplerende opgaver til HTX Matematik 1 Nyt Teknisk Forlag. Opgaverne må frit benyttes i undervisningen.

I Indledning. I Indledning Side 1. Supplerende opgaver til HTX Matematik 1 Nyt Teknisk Forlag. Opgaverne må frit benyttes i undervisningen. Side 1 0101 Beregn uden hjælpemidler: a) 2 9 4 6+5 3 b) 24:6+4 7 2 13 c) 5 12:4+39:13 d) (1+4 32) 2 55:5 0102 Beregn uden hjælpemidler: a) 3 6+11 2+2½ 10 b) 49:7+8 11 3 12 c) 4 7:2+51:17 d) (5+3 2) 3 120:4

Læs mere

Ventiljustering. på den nemme måde. Dækker den 2 cyl parallel twin motor. Principper i en 4T motor :

Ventiljustering. på den nemme måde. Dækker den 2 cyl parallel twin motor. Principper i en 4T motor : Ventiljustering på den nemme måde. Principper i en 4T motor : 1 : Indsugning, stempel undervejs nedad og der suges benzin/luft blanding ind i cylinderen. 2 : Kompression, stempel undervejs opad og det

Læs mere

Stafet eller bare lille leg. Gå med lukkede øjne og sådan man sætter foden ned umiddelbart foran den anden. (Hæl rører anden fods tå).

Stafet eller bare lille leg. Gå med lukkede øjne og sådan man sætter foden ned umiddelbart foran den anden. (Hæl rører anden fods tå). Motorik - aktiviteter Her er forskellige udfordrende og sjove øvelser/aktiviteter, som også kan bruges til at krydre andre aktitviteter med. f.eks. gøre dem sjovere eller sværere. De er gode og kan bruges

Læs mere

Placering af vindmøller Denne øvelse er lavet af: Lavet af Martin Kaihøj, Jørgen Vind Villadsen og Dennis Noe. Rettet til af Dorthe Agerkvist.

Placering af vindmøller Denne øvelse er lavet af: Lavet af Martin Kaihøj, Jørgen Vind Villadsen og Dennis Noe. Rettet til af Dorthe Agerkvist. Placering af vindmøller Denne øvelse er lavet af: Lavet af Martin Kaihøj, Jørgen Vind Villadsen og Dennis Noe. Rettet til af Dorthe Agerkvist. Forudsætninger: funktioner (matematik) og primære vindsystemer

Læs mere

DANSK SVÆVEFLYVER UNION TILSLUTTET KONGELIG DANSK AEROKLUB OG DANMARKS IDRÆTS-FORBUND

DANSK SVÆVEFLYVER UNION TILSLUTTET KONGELIG DANSK AEROKLUB OG DANMARKS IDRÆTS-FORBUND DANSK SVÆVEFLYVER UNION TILSLUTTET KONGELIG DANSK AEROKLUB OG DANMARKS IDRÆTS-FORBUND Til Svæveflyveklubberne MEDDELELSE NR. 11 FLYVNING NR. 02 DATO: 06.03.2006 Emne: PFT-teori 2006. Hermed fremsendes

Læs mere

December 2013, 22. årg, nr. 3. vejleder. Tema: Bynatur

December 2013, 22. årg, nr. 3. vejleder. Tema: Bynatur RNATURVEJLEDE December 2013, 22. årg, nr. 3 F FORENI NGEN vejleder Tema: Bynatur Send smådyrene af sted på en koloniseringsplade og illustrér flere af biodiversitetens basale aspekter. Vær opmærksom på

Læs mere

Branchearbejdsmiljørådet Jord til Bord. Håndholdt hækklipper

Branchearbejdsmiljørådet Jord til Bord. Håndholdt hækklipper Branchearbejdsmiljørådet Jord til Bord Håndholdt hækklipper Indhold 3 Forord 4 Indledning 5 Hækklipning 10 Hækklipper 14 Stangklipper 17 Opsummering Forord 3 Denne branchevejledning Håndholdt hækklipper

Læs mere

DANSK GYROKOPTER UNION

DANSK GYROKOPTER UNION Side: 1 af 1 DANSK GYROKOPTER UNION KLASSEOMSKOLING for Ultralet Gyroplan, klasse C Samt UDVIDELSE AF ANDET CERTIFIKAT (ikke Ultralet Gyroplan-certifikat). Side: 2 af 2 Denne Omskolings uddannelse på ultralet

Læs mere

Hvad er en Klimaspand?

Hvad er en Klimaspand? Hvad er en Klimaspand? En klimaspand er et primitivt komfur, der hjælper med at udnytte brændet bedre. På et normalt bål slipper meget af varmen ud til siden og det kan på den måde vare længe før man f.eks.

Læs mere

Aktivitetsoversigt. SLØJD i 4-5-6. kl. 2012/13. 4. klasse 1. Sløjdkassen 2. Snurretop 3. Sodavandsdåser 4. Kæder af ringe 5. Cykelmyggen og humlebien

Aktivitetsoversigt. SLØJD i 4-5-6. kl. 2012/13. 4. klasse 1. Sløjdkassen 2. Snurretop 3. Sodavandsdåser 4. Kæder af ringe 5. Cykelmyggen og humlebien Aktivitetsoversigt 4. klasse 1. Sløjdkassen 2. Snurretop 3. Sodavandsdåser 4. Kæder af ringe 5. Cykelmyggen og humlebien 5. klasse 1. Storm P 2. Viskelæder katapult 3. Sløjdkasse (2012) ellers Intarsia

Læs mere

START- 1.1. ding. 1.2. godkendt 1.3 1.3.1 1.3.2 2.1. Generelt 2.1.1 2.1.2 2.1.3 2.1.4. ligaen.dk). 2.1.5. et tilbudt opslæb. 2.1.6. briefing. 2.1.

START- 1.1. ding. 1.2. godkendt 1.3 1.3.1 1.3.2 2.1. Generelt 2.1.1 2.1.2 2.1.3 2.1.4. ligaen.dk). 2.1.5. et tilbudt opslæb. 2.1.6. briefing. 2.1. Side nr.: 1 af 5 START- OG VENDEPUNKTSREGLER 1. GPS-LOGNINGSPROCEDURE 1.1 1.2 1.3 GPS-loggere skal aktiveres mindst 2 minutter før start (= take off) og ding. Piloterne afleverer IGC-filen til konkurrenceledelsen

Læs mere

i x-aksens retning, så fås ). Forskriften for g fås altså ved i forskriften for f at udskifte alle forekomster af x med x x 0

i x-aksens retning, så fås ). Forskriften for g fås altså ved i forskriften for f at udskifte alle forekomster af x med x x 0 BAndengradspolynomier Et polynomium er en funktion på formen f ( ) = an + an + a+ a, hvor ai R kaldes polynomiets koefficienter. Graden af et polynomium er lig med den højeste potens af, for hvilket den

Læs mere

Pulstræning. 15-03-2010 Hans Chr

Pulstræning. 15-03-2010 Hans Chr Pulstræning 1 Hver morgen i Afrika, vågner en gazelle. Den ved, at den er nødt til at løbe hurtigere end den hurtigste løve, ellers bliver den dræbt. Hver morgen vågner en løve. Den ved at den er nødt

Læs mere

DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN. Mavebøjning i kæde. Mavebøjning i makkerpar FYSIK TRÆNING FYSIK TRÆNING

DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN. Mavebøjning i kæde. Mavebøjning i makkerpar FYSIK TRÆNING FYSIK TRÆNING Nr.10256 Alder: 8-90 år - Tid: 5 min. Nr.10255 Alder: 8-90 år - Tid: 5 min. Mavebøjning i kæde Materiale Bold Mavebøjning i makkerpar At styrke de lige mavemuskler Deltagerne sætter sig skråt for hinanden.

Læs mere

Børn i bevægelse. Legekoncept med 14 sjove lege. Baggrund. Brug legene hver dag. Legene kan du også finde på: Idé. Sådan kommer I/du i gang.

Børn i bevægelse. Legekoncept med 14 sjove lege. Baggrund. Brug legene hver dag. Legene kan du også finde på: Idé. Sådan kommer I/du i gang. Børn i bevægelse Legekoncept med 14 sjove lege Legene stimulerer børns motoriske udvikling og kan gøre bevægelse til det lette valg i hverdagen for professionelle, der arbejder med udvikling af børns motorik.

Læs mere

Aalborg Universitet. Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik. Tirsdag d. 2. juni 2015 kl

Aalborg Universitet. Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik. Tirsdag d. 2. juni 2015 kl Aalborg Universitet Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik Tirsdag d. 2. juni 2015 kl. 9 00-13 00 Ved bedømmelsen vil der blive lagt vægt på argumentationen (som bør være kort og præcis),

Læs mere

Instruktion havkajak

Instruktion havkajak Instruktion havkajak Discipliner for havkajak 24-04-2009 Fredericia Roklub Per Jørgensen Side 2: Side 3: Side 4: Side 5: Side 6: Side 7: Side 8: Side 9: Side 10: Side 12: Side 14: Side 15: Skadesforebyggende

Læs mere

Vinterunderholdning 2

Vinterunderholdning 2 Vinterunderholdning 2 Sune Thorsteinsson Dec 2011 Repetetion af Sidste gang Lidt mere om Sejlet og finnen Sammensætning Hvordan sejler man i forhold til vinden? Vi skal kigge på følgende begreber: Vindretning

Læs mere

1. Almindelig trillebør (husk at tage fat over knæet).

1. Almindelig trillebør (husk at tage fat over knæet). 3.1. Styrke Parøvelser styrkeprogram 1 Øvelse 3.1.1. Programmet gentages to gange med ca. 5 minutters pause mellem hver omgang. Der holdes en pause på ca. 1 minut mellem hver deløvelse. Øvelserne gennemføres

Læs mere

Skiverod, hjerterod eller pælerod

Skiverod, hjerterod eller pælerod Træernes skjulte halvdel III Skiverod, hjerterod eller pælerod Den genetiske styring af rodsystemernes struktur er meget stærk. Dog modificeres rodarkitekturen ofte stærkt af miljøet hvor især jordbund

Læs mere

for kvinder Øvelseskort med 12 ugers fodboldtræning

for kvinder Øvelseskort med 12 ugers fodboldtræning Øvelseskort med 12 ugers fodboldtræning MINDRE BANER OG ALTID MED BOLD SPIL NÅR DU HAR TID OG LYST SUNDT, SJOVT OG SOCIALT ØVELSESKORT MED FODBOLDTRÆNING Med disse kort i hånden står du med fodbolddelen

Læs mere

KVA Vind 6-10 10 kw Husstandsvindmølle

KVA Vind 6-10 10 kw Husstandsvindmølle KVA Vind 6-10 10 kw Husstandsvindmølle > Høj effektivitet > Få sliddele > Minimal støj En attraktiv investering - skabt til danske forhold! KVA Vind A/S Borrisvej 10, Astrup DK-6900 Skjern Tel. (+45) 9736

Læs mere

NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg

NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg DEN EUROPÆISKE BÆVER NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg Den europæiske bæver HISTORIE For 3000 år siden levede der bævere mange steder i Danmark. Men bæverne blev jaget af mennesket. Kødet smagte

Læs mere