Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "http://www.archive.org/details/finlandfoofred"

Transkript

1

2

3

4

5 Digitized by the Internet Archive in 2010 with funding from University of Toronto

6

7 FINLAND

8

9 N. C. FREDERIKSEN FINLAND DETS PRIVATE OG OFFENLIGE ØKONOMI W KØBENHAVN GYLDENDALSKE BOGHANDELS FORLAG FR. BAGGES BOGTRYKKERI 1901

10 Denne Bog udkommer samtidig paa Fransk og Engelsk. D

11 Le KILDER Atlas de Finlande. Publié par la Societé de géographie de Finlande. Helsingfors Texte de l'atlas de Finlande. Fennia. Helsingfors La Finlande au 19me Siécle dccrite et illustrce par une reunion d'écrivains et artistes finlandais. Helsingfors Notices sur la Finlande publiées å l'occasion de l'exposition å Paris Helsingfors K. E. F. Ignatius : Helsingfors Gabriel Rein: Statistisk Teckning af Storfurstendomet Finland. Helsingfors Grand-Duché de Finlande. Notice statistique. K. E. F. Ignatius: Finlands Geographi. Helsingfors Bidrag til Finlands officielle Statistik: 1. Handel och Sjofart. 17, 18 och 19. Helsingfors 1897, 1898, Finlands ekonomiska tillstånd i åren Helsingfors A. Sparbankerna Sparbanksinspektorens beråttelser for år Helsingfors 1899 och Forstvåsendet, Ny Foljd. 5. Forststyrelsens beråttelse for år Helsingsfors 189'). 18. Industristatistik Åren 1897, 1893, Furra Delen. Bergshandtering och maskinindustri; mynt- og kontrolviirket. Delen. Fabriker og handtverkerier. Helsingfors Senare 22. Forsåkringsvåsendet Forsikringsinspektørens beriittelser fur åren Statistisk Årbog for Finland. Utgifven af Statistisk Centralburåen Årgangen. Helsingfors Delation till Finlands År 1900 forsamlade Stander om statsverkets tillstånd. Afgifven af Finansexpeditionen i Kejserliga Senaten for Finland, den 3. Februari i landet Komitébetånkende ifrån komitén for undersnkning af de privat skogerna Komitébetånkande från komitén for afgivande af utlåtande rorande de principer, på hvilka statens skoghushållning borde grunda sig

12 Vor Anteckningar Gamla Finska Forstforeningens Meddelanden Gosta Grotenfelt: Landbruket i Finland. Fn ofversigt. Helsingsfors Gosta Grotenfelt: Det primitiva Jordbrukets metoder under den historiska tiden. Helsingfors Storfurstendrimet Finlands Forfattnings-Samling. Lagberedningens betånkande angående ombildning af den direkta beskatningen. Helsingfors Edv. Bergh : Styrelse och våra Landtdagar : Aterblick på Finlands konstitutionelle utveekling under de senasta tjuga åren. Ib b Edv. Bergh : Finland under det forstå årtiondet af Kejser Alexander III s Regering. Helsingfors o. flg. A. Boxstrom: Jemforånde befolkningsstatistik med sårskilt afseende å forhållandena i Finland. Helsingfors. Ekonomiska Samfundet i Finland. Foredrag och forhandlingar Helsingfors J. V. Tallqvist: Bidrag till belysande det svenska myntets historia i Finland sedan år Sårtryck ur Vetanskapssocietetens bidrag. Helsingfors J. V. Tallqvist: Blick på Finlands Banks utlåningspolitik sedan år Sårtryck ur Vetenskapssocietetens bidrag. Helsingfors Felix Heikel : Finlands Bank- og Penningevåsen, et bidrag till belysande af den ekonomiska utvvecklingen åren Helsingfors Finlands Statsbudget sammenståld till et helt och årligt medeltal for Finantsperioden Enligt uppdrag af Statsutskottet af dess delegerade. L. M. Finansfrågor. Helsingfors Propositioner och Petitioner fra Landdagen Marquardsen: Handbuch der offentlichen Rechts der Gegenvart. L. Mechelin: Staatsrecht des Grossfiirstenthums Finland. Freiburg im Breisgau B. Estlander: Bilder ur Donationsbondernas Historia i Ostra Finland. Helsingfors Gustaf Cygnåus: K. Finska Hushållningssålskabet Axel Liljenstrand: Finlands Jordnaturer och aldre Skattevåsen jåmte et Blad af dess kulturhistorie. Helsingfors Frithiof Neovius: HandelsfiJrhållandena melian Finland och Ryssland. Helsingfors Åbo F. von Knorring : A. J. Sjogren : Helsingfors Finland eller Wiborgska guvernementet. om forsamlingarne i Kemi Lappmark. Jårvinen: De finska Landkommuners statistik.

13 INDHOLD I. Særegen Kultur Ny Udvikling. Kulturens Begyndelse i varme Lande. De gamle Skandinaver. Finske Stammers Indflytning. Lapperne. Zigejnere. Svenske Korstog. Svenskerne og Bonde- l frihed. Svensk Sprog og Dannelse. Krigene og sen Kultur. Faa Sogne. Ringe ældre Folketal. Hungersnød. Klima. Stigende Velstand. Udviklingen og Sammenligning med Nordamerika. II. Klasser paa Landet De nordlige Landes Bondestand. Fattige Bønder i Finland. 13 Store Bønder i det sydlige og vestlige. I Savolaks og Karelen. Røkporten. Oprindelsen til Røkporten. Brug af Træ. Badstuer. Gaardenes Størrelse og Værdi. Jordfællesskabet. Torp og Torparne. - - Formen for Torparnes Afgifter. Backstugusittare. Faste Arbejdere. Klasserne i Skærgaarden. Aktieselskaber. Forpagtninger. Præstegaarde. Ingen kunstige Klasser. III. Ejendom af Jord 26 Fri Udvikling. Udskiftning. Opdyrkning af Skovene. - Kronotorp. Kronohemman. Fællesbesiddelse i Viborg. - Svedjen af Foreninger i Skovene. De russiske Donationsgodser. Undertrykkelse. Genforening med Finland. Fuld Ejendom for Herrerne. Moderne Eksempel paa middelalderlig Udvikling. Køb af Godserne af Staten. Bøndernes Vilkaar. Jord for den løse Befolkning. Tilladelse til at dele Jorden. - Stadboere købe Jorden. Laan af det offenlige. Udvikling af Krediten. Arkangeliternes Løfte om Jord til de Besiddelsesløse. Ny Fond til at hjælpe til Bosættelse. Arbejderboliger. IV. Agerbrug 39 Jordbunden. Forøgelse af Jorden. Klimaet. Bygget. - Rugen. Hveden. Havren. Forandret Forhold mellem Sæd- Side

14 - arterne. Tørren i rior. Udførsel af Sæderug. Hør og Hamp. Rodfrugter. Græs. Naturlige Græsgange. Produktionen af Sæd. Svedjebrug. Omdrift. Kunstig Gødning. Agerbrugsredskaber. Indførselstold paa Redskaber. Heste. Udførsel af Heste. Faar. - Rensdyr. Kvæget. Svin. Told paa Majs. Kreaturernes Værdi. Mejeridriften. Frossen Fløde. Betydelig Fremtid. Urigtigt Forbud mod Margarine. Forbausende Forslag fra russisk Side. Total udbyttet af Agerbruget. Heldig Hjælp fra Statens Side. Foreninger. Undersøgelse af Forholdene i Lapmarken. Offenlige Fond. Privat Kredit. Side. V. Skovene 54 Skovenes Udstrækning. Landets Skønhed. Jordbunden. Skovene i Højlandet. Fyr. Gran. Blanding af Fyr og Gran. Birk. El. Asp. Andre Træer. - Bær. Ødselhed med Forbrug af Træ. Svedjebrug. Hensigtsmæssig Brænden. Tjærebrænding. Savværker. Udførsel af Træ under andre Former. Udførsel af Træmasse og Papir. Udviklingen af Udførslen af Træ. Ødelæggelse af private Skove. Afgift paa Udførslen af Træ. Udskiftning. Fællcsskove. Spørgsmaal om Formynderskab. Fordomme mod Handelen. Aktieselskaber som Ejere. Ild og Storm. Skade ved Kreaturer. Særegne Forhold i det nordlige. Statens Skove. Indretning af en Forststyrelse. Forstundervisning. Spørgsmaalet om at udskille Jord til Agerdyrkning. Nødvendige Reformer. Indkeb af Skove. Boslallen. Statsskovenes Værdi og I dbytte. Aarsager til Skovenes Ødelæggelse. Ideer skadelige for Skovkulturen. Sammenligning med Nabolandene. Grundsætninger for Skovbestyrelsen. Skovdriftens Værdi for Landet. VI. Bjergværksdrift og- Industri 8C Almindelig Karakter af Bjergværksdrift og Industri. Granit. Kalk. Teglværker. Fajance. Glas. Guld. Kobber. Jernmalm. Raajern. Staal- og Valseværker. Søm og andre Smedieprodukter. -- Forbrug af Staal og Smedieiærn. Mekaniske Værksteder. Ind- og Udførsel. Forbrug. Statshjælp og Beskyttelsestold. Enkelte Værker. Jernindustriens Fremtid. Haandværkere, der arbejde med Metaller. Kalcium- Karbid og klorsur Kali. Kemiske Produkter af Træ. Læder Sæbe og Lys. Svovlstikker. Møller. Sukker. Bagerier. Brændevinsbrænding. Ølbryggerier. Ikke spirituøse Drikkevarer. Tobak. Trykkerier. Bomuldsvarer. Linned. Uldvarer. Trikot. Klæder. Tekstilindustriens Produktivitet, Sammenligning med Rusland. Arbejdernes Løn. Privilegier for Tammerfors. Savværker. Snedkerier. Traad-

15 ruller. Træ- og Papirmasse. Enkelte Fabriker. Industriens samlede Fremgang. Haandværkerne. Arbejdsløn. Kvinder. Lov om Børns Arbejde. Assurance for Ulykkestilfælde. Foreninger m. m. Sløjd. Personlig Dygtighed. Finlands Vandkraft. Frihed. Spørgsmaalet om Toldunion med Rusland. Side. VII. Handel, Skibsfart og Fiskeri 1 10 Handelens Udvikling. Udførslens Sammensætning. Stigende Forbrug. Omsætningen med Rusland. Omsætningen med England. -- Med Tyskland. Med Danmark. Med Sverig og Norge. Med Frankrig. Med Spanien. Med Holland og Belgien. Med Nordamerika. Handelen med Smør. Handelen og Tolden. Traktat med Spanien. Forholdene overfor Rusland. Nugældende Regler. Fordærveligheden af en Toldunion. Forklaring af Indførselsoverskudet. Handelsflaaden. Spørgsmaalet om Statsunderstøttede. Ud og Indklareringer. Fiskeriflaaden. Udbyttet af Fisk. Behandlingen af Fisken. Fiskerilovgivningen. Kunstig Fiskeavl. viii. Penge og Banker 128 Forbindelse mellem Penge og Bankvæsen. Svenske Penge. Bankens Oprettelse. Forretningsførelsen i Finlands Bank. lindelig Indførelse af Sølvmøntfoden. Finlands Mønt. Guldmøntfoden. Loven om Guldmønt. Finlands Banks endelige Organisation. Bankens Virksomhed. Private Bankers Karakter. Ophævelse af den private Ret til Seddeludstedelse Fejl begaaede af Finlands Bank. Bankloven af Foreningsbanken. Den nordiske Aktiebank. Andre Banker. - Privatbankernes Balance. Bankernes Forhold i de periodiske Udvidelser og Indskrænkninger af Forretningerne. I Tredserne. I Begyndelsen af Halvfjerdserne. Sidste Halvdel af Halvfjerdserne. I Firserne. Nedgang i Begyndelsen af Halvfemserne. Udvidelse af Forretningerne i senere Aar. Atter Indskrænkning. Midler fra Udlandet. Finlands Hypotekforening. Hypotekbanken for Byerne. Hypotekafdelinger i Bankerne. Mangel af en Børs. Sparekasserne. Sognemagasiner. Assuranceselskaberne. Brandassurancer. Forsikring mod Ulykkestilfælde. Livsforsikring. IX. Samfærselsmidlerne 157 Vandveje. Rapids. Kanaler. Kommunikationsmidlernes Indflydelse paa Træeksporten. Flødning. Statens direkte Interesse. Sejladsen paa Havet. -- Vejene i ældre Tider. Nyere Vejbygning. Første Anlæg af Jernveje. Spørgsmaal om Banernes Bygning i rige eller fattigere Dele af Landet. - Spørgsmaal om Anlægsomkostninger. Nye Linier. Det sam-

16 lede Jernbanenet. Fortsat Bygning af Privatbaner. Persontrafik. Varetrafik. Resultat af lave Takster. Forrentning af Banerne. Forøgelse af Bruttoindtægten. Argument for Side. Statsbaner. Staten skaffer billige Penge. Begyndelse til Postvæsen. Moderne Postreform. Forøgelse af Postforsendelser. Henlæggelse under russisk Overbestyrelse. Forpligtigelse til at transportere Rejsende. Russiske Telegrafanlæg. Den tinske Jernbanetelegraf. Telefonen. Statshusholdning og offenlige Byrder 172 l'dmærkede Finanser. Statsoverslagels ejendommelige Karakter. Det nuværende Finansoverslag. Ordinære Statsindtægter. Indtægter af Statens Aktiver og Erhverv. Statsudgifternes Karakter. Statsgæld. Finansbevilling. Dannelse af særlige Fond. Centralisation af Midlerne. Reform i Regnskabsvæsenet. Lokale Fond i almennyttigt Øjemed. Pensionskasser. Statens Formue. Forholdet til Rusland og Landets Kredit. Kirkens Indtægter. Bykommunerne. Landkommunerne. Samlede direkte Skatter. Grundskatten. Personalskatten. Pasafgiften i Rusland. Centonalen. Afgifter af Landhandelen og Apoteker. Afgifter af Trævarer. Tidligere Indkomstskat til Staden. Stædernes Indkomstskat. Indkomstskat paa Landet. Ny Forslag til Indkomstskat. Stempelafgiften. Afgifter af Brændevin og Ol Tolden. Tolden og Stænderne. Den gamle svenske Militærordning. Den nuværende Militærordning. De ny Forslag. Finlands Regering og dets Fremtid 193 Styrelsens Karakter. Valg af Embedsmænd. Centralregeringen. Den lokale Embedsordning. Valg af Embedsmænd. Valg i Kirken. Den lutherske Kirke. Den græsk-katolske Kirke. Højere Skoler. Folkeskoler. Kvinderne. Foreninger. De to Sprog. Pressen. Retsordenen. Tænkemaaden. Folkets Indkomst. Sammenligning med andre Lande. Stigende Indkomst. Befolkningsforholdene. Fremgang af industrielle og kommercielle Klasser. Samfundet og Regeringen.

17 RETTELSER Pag L. fra oven Pd. læs: Kilo sydostlige læs: sydvestlige Gange 2»/ 2 læs: 3 Tommer X 2V Gange 2 1 / 2 læs: 6 Tommer X 2 1 /* neden 25 læs: oven 6 læs: læs : neden læs: 20V oven 500 læs: oven samtlige Landets Arbejdere læs: den hele Befolkning neden 81 læs: læs: nederst 1898 læs: L. fra oven 1891 læs: læs: læs: neden 1889 læs: læs: oven Kr. læs: Mk neden 1998 læs: læs: oven til Finland læs: fra Finland neden o. flg. Linier i Stedet for 34 Mill. s. Fig. læs: 57 Mill. Indførselen oversteg Udførselen i 1898, 16V 2 Mill., af de 66 Mill. i 1899, 20 1 /* og af de 73 Mill. i V 2 Mill. samt i flg. Linier i Stedet for 1897, 1898 og 1899 læs: 1898, 1899 og 1900.

18

19 SÆREGEN KULTUR JNoget af det mærkeligste ved Forholdene i Finland er det ny i dets Udvikling. I visse Henseender er udmærkede Forudsætninger til Stede. Efter Aristoteles' Mening er de Folk de stærkeste, bedst skikkede til at være fri og uafhængige, som leve i et nordligt Klima, og som beskæftige sig med Agerdyrkning. Finland er det civiliserede Land, der ligger nordligst af alle; kun en Del af Sverig og Norge strækker sig lidt højere op imod Norden. Med Undtagelse af Finnernes Stammefrænder, Ungarerne, der i denne Henseende staa lidt foran dem, er der ikke nogen Nation, af hvilken et saa stort Procentantal bor paa Landet, et saa lidet i Stæderne. Der er ingen, af hvilken en større Del af Befolkningen lever af Landbonæring; det er i Finland omtrent de tre Fjerdedele. Imidlertid har særegne Forhold indtil den nyeste Tid hindret Udviklingen. Det er foruden haarde Naturforhold navnlig den ejendommelige historiske Situation. Den første Kultur havde sit Sæde i Østens varme Lande og derefter i Middelhavslandenes varme Klima. Først senere var man vidt nok til at kunne overvinde Vanskeligheden ved det strængere Klima i det vestlige Europa, hvor saa den største Ny Udviklinj Kulturens Begyndelse i varme Lande. Civilisation udvikledes. Nu findes den højeste Udvikling i England og de Nordamerikanske Fristater. De skandinaviske Folk kom dog tidlig saa vidt, at de kunde give et stort Bidrag til denne Kulturs Udvikling. Det Skandinaver, var, da Kristendommens Indførelse og den dermed følgende N. C. Frederiksen: Finland. De 2;amle

20 delvise Efterlignen af romersk Regering havde svækket de andre teutonske Folks Kraft. Det var da, at de skandinaviske Nationer, som endnu ikke havde indført nogen ny Samfundsorden, men som dog nu selv modtog en betydelig Udvikling ved Berøring med de sydlige Folks Civilisation, vare de stærkeste af alle i Vaabendygtighed. De erobrede den større nordøstlige Halvdel af England, besatte de skotske øer og Dele af Skotlands Kyst saavel som de bedste Havne og det nærmest derved liggende Land i Irland. De dannede den mærkelige Koloni paa Island, hvor nordisk Kraft og ejendommelig Kultur udviklede sig med den ejendommelige Friskhed og Styrke, der er egen for udsøgte Kolonialsamfund, og hvorfra man senere fandt baade Grønland og Dele af Nordamerikas Kyst, Vinland hin gode". Svenske Normanner grundlagde de Riger, der senere udviklede sig til den russiske Magt, og deres Flaader sejlede ud til ny Plyndringer og Erobringer paa det Kaspiske Hav og paa Sortehavet ind til Konstantinopel, en Del af Verden, hvortil fra den anden Side Flaaderne, der plyndrede og erobrede ned ad Europas vestlige Kyst, kom paa deres Togter til den spanske Halvø og Nord Afrika. Den mærkeligste Koloni af alle var dog den, der holdt sig, efter at andre Kolonier i Frankernes Rige vare bukkede under, Nordmandiet, hvorfra Normannerne, opdragede af Romerkirken og paavirkede af fransk Civilisation, igen erobrede England, derfra gik over til Irland og organiserede Skotland og paa den anden Side gik ned og oprettede glimrende Riger i Syd Italien og Sicilien. Herfra gik de ikke blot videre til Erobring af Land paa Balkanhalvoen, i Afrika, helt inde i Midten af Lille Asien i det bjergrige Armenien, Lande, hvor de fjendtligt mødtes med den nordiske Livvagt fra Konstantinopel, Væringerne. Navnlig var det de store Bevægelser, den ny Udvidelse af Verdens Kultur baade i geografisk Udstrækning og i aandelig Højde, der indbefattedes under Benævnelsen Korstogene, der i Virkeligheden var en Bedrift udført af Normannerne i Syd Italien, Normandiet og England i Forening med andre Fyrster og Herrer i Frankrig, der næsten alle hørte til deres Slægt. De sidste Korstoge, der erobrede nyt Land, var atter Svenskernes til Finland. c. Finland var i det 7de og Sde Aarhundrede, altsaa omtrent Stammers 7 indflytning, hundrede Aar, før Vikingerne først sejlede ud fra de skandi-

21 naviske Lande, bleven besat af finske Stammer, der allerede noget tidligere havde sat sig i Bevægelse fra deres Hjem nord for den mellemste Del af Volga Floden, i det østlige op til den nordlige Del af den Botniske Bugt Karelerne, i det sydvestlige Tavasterne og de med dem nær beslægtede egentlige Finlændere. Liver og Kurer, der længere syd paa trængte frem til Østersøens Kyst, hvor de igen trængte de med Lithauerne nøje beslægtede Letter noget længere tilbage, var vistnok især beslægtede med Karelerne, Esterne især med Tavasterne og de egentlige Finlændere. En Del af Karelerne er til den Dag i Dag vedblevne at bebo den til Finland grænsende Del af Rusland, og nær beslægtede med dem er ogsaa de endnu Finsk talende Ingrer i Ingermanland. Man har ment, at der allerede tidligere har boet et Finsk talende Folk i Finland, og at disse skulde være dem, vore Forfædres Sagn taler om som Jutuner eller Jætter, at det ogsaa er dette Folk, der i Norge omtales som, og som endnu den Dag i Dag har Navn af Kvæner, et Navn, der kuriøst nok synes at have givet Anledning til Sagnene hos Oldtidens Forfattere og efter dem til Sagn helt ned mod Nutiden om et Folk af Amazoner eller i hvert Tilfælde regeret af en Dronning, paa Grund af Ligheden med Ordet qvinna, Kvinde. Nu er mange dog snarere tilbøjelige til at antage, at Nutidens og Fortidens Kvæner have været en Del af Karelerne, Kajanerne, Kainulaiset, Kainufolket, samme Navn som i Kajane Herred, Kajaneborg og Kajaneelv i det nordøstlige Finland og af samme Race som vore Forfædres Bjarmer og Nutidens Permiere. I det Hele er det den karelske Dialekt, der er den herskende fra det egentlige Karelen i det sj^døstlige Finland op over Savolaks, Landet ved det store Saima Sødrag, helt op til Uleåborg ved den nordligere Botniske Bugt og derfra ind paa den skandinaviske Halvø; derimod Tavasternes Dialekt den, der tales i hele den sydvestlige Del af Landet. Kun er Sproget og endnu mere Folkets Karakter paavirket og modificeret ved de Blandinger, der have fundet Sted. Det er de noget mørkere Kareleres større Livlighed og Opvakthed i Forbindelse med de blonde og større, grovere byggede Tavasters større Sejghed, der tilsammen danne den udholdende finske Folkekarakter. Lappernes Sprog har nogen Lighed med Finnernes; men Lapperne. baade i det ydre og i Henseende til ejendommelig Udvikling

22 i nere. Svenske Korstog. udgøre de et fuldstændig forskelligt Folk. De er arktiske Nomader, der have vandret om i Landet, før Finnerne kom, og som endnu langt ned i Tiden have strejfet om i det indre af Landet. Nu udgøre de kun det ringe Tal af omtrent et Tusinde Personer, der leve i Finlands høje Norden, i to store Sogne, hvor de endog i det sydlige trænges tilbage og blandes med Finner. Selv en stor Del af de fortræffelige Dyr, hvis Tilværelse er Betingelsen for Livet i det kolde Norden, Renerne, ejes nu af Finner. Lapperne er færre i Tal, om end de have større Betydning som Del af det borgerlige Samfund, end de for en stor Del endnu omvandrende Par Tusinde Zigøjnere, der endnu findes i det østlige, i Savolaks og Karelen. De kom ind i det 16de Aarhundrede fra Sverig. og medens der dér nu næsten ikke findes flere af dem tilbage, er deres Eksistens i de østlige Dele af Finland, saaledes som de endnu leve der, et Bevis paa, at Befolkningen der endnu er meget overtroisk og i flere Retninger noget tilbage. Allerede den norske Hellig Olaf hærgede 100') i Finland. Hvad berettes om den svenske Kong Erik den Hellige Jedvardson og hans Korstog 1157, hans Jarl Gutorm, blandt andet bekendt fra hans senere Færd til Danmark, hvor han hentede en Brud til den svenske Kong Karl, Datter af de danske Kongers Slægtning Stig Hvitaleder i Skaane, og hvor han besøgte Kong Valdemar den Store i Jylland, ogsaa om den engelskfødte Biskop Henrik, er mulig væsenlig Legender. I ethvert Tilfælde satte Svenskerne sig tidlig fast, og Kristendommens Udbredelse blev begyndt fra Abo i det sydvestlige. Utvivlsomt kæmpede svenske Krigere ogsaa allerede i det tolvte Aarhundrede helt inde ved Ladoga Søen. De russiske Krøniker berette derom saavel som om senere Kampe i det følgende Aarhundrede, saaledes i 1240 et Tog imod Novgorod foretaget af Svensker, Normænd, Sumer, d. v. s. Befolkningen fra det egentlige Finland, og Tavaster med Biskopper imellem deres Ledere, da Fyrst Aleksander slog dem og fik Tilnavnet Newski for sin Sejer. Utvivlsomt virkede allerede i Begyndelsen af det lode Aarhundrede den ligeledes engelskfødte Biskop Thomas, der en Tid tænkte paa at gøre Finland til et særligt gejstligt Fyrstendømme, der ligesom andre Lande sydligere skulde staa direkte under Paven. I 1229 stadfæstedes

23 den finske Kirke af Paven i Besiddelse af Lunde og hellige Steder, der før brugtes til hedensk religiøst Brug. I et Brev fra den senere Del af det 12te Aarhundrede taler Pave Aleksander den Tredje om de hedenske Finner, og i 1237 og 1274 opfordre Paverne til Korstog imod Tavaster og Kareler. Historisk er nu Birger Jarls Korstog 1249, da han slog Tavasterne og oppe i deres Land anlagde det nuværende Tavastehus. I 1293 var det, at Marsken Torgils Knutson i Karelernes Land anlagde Viborg. Fjorten karelske gisslalag, Distrikter, der stille Gidsler et Ord, der citeres for at bevise, at Finnerne allerede havde en vis borgerlig Orden, selv om de ikke havde de nordiske Herreder lagdes under Sverig. Det svenske Herredømme udstraktes allerede nu til Keksholm ved Ladoga, dog kun kortvarigt, uagtet de russiske Fyrster ved denne Tid vare undertvungne af Mongolerne og mindre stærke end de tidligere varegiske Fyrster. Det var i det samme Aarhundrede, at de danske Fyrster havde gjort Korstog til og undertvunget Estland, Landet syd for den Finske Bugt, beboet af Finnernes Stammefrænder. Ved Svenskernes Erobring af Finland var der den Ejen- Svenskerne dommelighed, at det her var et af Nordens fri Folk, der indførte sin Samfundsskik, og at de saaledes bragte Bondefriheden med sig paa samme Maade som 300 Aar tidligere Danskerne i det nordlige og østlige England. Normannerne og de andre Korsfarere i Østen og ligeledes de halv gejstlige Ordener i de Baltiske Provinser, der først havde været i det hellige Land, havde lært meget af Normannernes Forfædre, Vikingerne, saaledes deres dygtige Maade at føre Krig paa og navnlig Anlæget af faste Pladser, hvorfra de organiserede Landet; men de havde ogsaa lært ved deres egen Færd i fremmede Lande og af den i Frankrig og Italien herskende halv romerske Kultur; de kom som Herrer og udviklede F eudalvæsenet i Stedet for den gamle nordiske Bondefrihed. Ikke længe, efter at Svenskerne havde fuldendt Finlands Erobring ved Korstog, der var nødvendige allerede som Selvforsvar mod Hedningerne, afskaffede de endogsaa selv helt den personlige Trældom. Svenskerne ere komne til at udgøre den største Del af den højere Klasse i Finland, en Klasse, der dog i Almindelighed er i Stand til ogsaa at tale det finske Sprog; men de have ogsaa helt besat foruden Ålandsøerne og den øvrige Del af Skærgaarden, hvor

24 en saadan findes, navnlig i den sydlige Del af den botniske Bugt, længere oppe i denne ved Kvarken og paa Nordsiden af den Finske Bugt, tillige Kysten af denne, det sydlige Nyland vest for Kymmene Elven ind i det egentlige Finland og, medens der væsenlig findes Finner ogsaa paa den høje og stenede Kyst i den nedre Del af den Botniske Bugt indtil Eura Floden, atter den frugtbare Kyst af østerbotten op til Gamle Karleby; derefter bliver Bønderne igen selv paa Kysten Finner. I Østerbotten er den svenske Befolkning kommen efter Korstogene. Middelalderens Stora Rimkronika siger udtrykkelig, da den taler om Birger Jarls Korstog 1249: The satta thet landet medh Christna man, sva som iak våntar thet står an". Paa Kysten af den Finske Bugt og paa Ålandsøerne saa vel som paa Sydsiden af den finske Bugt, paa Dagø og Runø f. Eks., er de i ethvert Tilfælde kommet flere Aarhundreder tidligere, selv om det ikke skulde være rigtigt, at de er blevne her, da Svenskerne omtrent 400 Aar før Christi Fødsel antages at være vandrede ind i Svealand. Skandinaviske Kolonier af handlende Krigere antages endog at have udøvet stor Indflydelse paa Finnerne, før de kom ind i Finland, at dømme efter den Masse Ord, selv fra den daglige Husholdning, deres Sprog har optaget af det aller ældste skandinaviske eller gothiske Sprog. Kystbefolkningen i østerbotten stammer øjensjmlig fra ganske forskellige Dele af Sverig. Selv efter den oprindelige Kolonisation har der baade mellem Finner og Svenske nødvendigvis fundet mangfoldige forskellige Omflytninger Sted, bl. a. som en Følge af Ødelæggelse ved Krig, Hungersnød og Pest; men fælles for hele Befolkningen selv dér, hvor der som i det sydlige, modsat østerbotten og andre nordlige Egne, fandtes store Ejendomme, er det, at Bonden altid har været personlig fri. Svenskerne, ialt omtrent V; a f Befolkningen, er vedblevne baade i Udseende og Karakter at være forskellige fra Finnerne; men alle ere de, netop paa Grund af Friheden, kommet til at danne ét Folk. Svensk Sprog En anden Ejendommelighed er imidlertid den, der følger og Dannelse, af de aldeles forskellige Sprog. Man har talt om, at Svenskerne i Finland maatte, ligesom i sin Tid Normannerne i England, smelte sammen med den talrigere Befolkning af en anden Nationalitet. Man kan imidlertid snarere end med Nor-

25 manner og Danske i England sammenligne dem med Danske og Norske og senere Normanner og Englændere lige over for Irlænderne og med Franskmændene lige over for Tyskerne i Elsass eller Flamlænderne i Belgien. Der kan ikke være Tale om at forene Sprog af en saa forskellig Rod. Det er en Byrde, at de dannede maa vedblive at have to forskellige Sprog; men det er paa den anden Side en stor Fordel for Finnerne fremfor andre ugrisk-altaiske Folk, at de igennem svensk Sprog og Dannelse er kommen i umiddelbar Forbindelse med det vestlige Europas Civilisation; det har været ligesaa vigtigt for dem, som det har været for deres fjærne Slægtninge Ungarerne, at disse ere komne i Forbindelse med østerigs Civilisation og Tyskernes Sprog. Med Svenskerne have Finnerne antaget den kirkelige Reformation og have derved faaet meget forud for de romersk-katolske og endnu mere for de græsk-katolske Folk. Deres Tænkemaade staar højere, de vide bedre, hvad Frihed og Ret er, de have mere Følelse for Retfærdighed, Billighed og Menneskeværd. Med de kosmopolitiske Svenske er den højere Klasse i Finland ogsaa blevet stærkt paavirket af Oplysningsperioden i den sidste Del af forrige Aarhundrede. Helt igennem tilhøre Finnerne Vestens høje Kultur, og Bevarelsen af det svenske Sprog er en af Garantierne for, at dette Forhold vil vedblive. Korstogene til Finland kom sent, og de lukkede ikke Krigene og straks hele Landet ude fra Østens Barbari. Den første Bosæt- sen Kulturtelse havde fundet Sted i det sydlige, deri indbefattet det sydlige Tavastland, og ligeledes var det nordlige af østerbotten tidlig befolket af finske Kvæner. Nu koloniseredes det sydlige af Østerbottens Kyst, det vestlige af det imellem Østerbotten og Finland beliggende Satakunta, et Ord, der betyder hundrede Kommuner" eller Samlag", og længere Øst Landet ved de store Søer, Savolaks. Saa lidt var der i denne ældre Tid Tale om en Kolonisation eller større Civilisation af de nordligere Egne, at Sverigs Konger med Glæde overlod Indkrævning af Afgifter, Skat", og i det Hele alt Samkvem og al Myndighed i disse Egne til Selskaber af Handelsmænd bosat i Byerne ved den Botniske Bugt, Birkarie, Byerkeyer, som de ogsaa benævnes, og hvoraf man har sluttet, at deres Navn skriver sig fra, at de boede i Byerne. Man overlod Lapperne, der boede

26 8 i det nordlige og det indre, til dem, betegnede dem som tilhørende de forskellige Birkarie eller Selskaber af Birkarie og forlangte atter af disse kun en lav Skat væsenlig bestaaende i et ringe Antal Skind. Det var et Forhold, der baade for det nordlige Sverigs og Finlands Vedkommende vedblev at bestaa gjennem flere Aarhundreder og endnu til Gustav Vasas Tid. 1 Begyndelsen var det kun Tavasterne, der var fuldstændig under svensk og kristelig Indflydelse. Karelerne i det østlige vedblev lige saa vel eller mere at staa i Forbindelse med det russiske Novgorod selv nu, da Russerne lød de mongolske Khaners Bud. Den første Kristendom synes ogsaa her i det østlige at være kommet fra den græsk-katholske Kirke, dog ikke med større Kraft, end at der endnu langt henne i det 16de Aarhundrede fandtes Hedninger i det nordlige Karelen. Angrebene paa Tavaster og paa de Kareler i det sydlige, der hørte under Sverig, ja helt ud til det nordlige af den Botniske Bugt var af en saadan Karakter, at Kong Magnus Smek, Valdemar Atterdags samtidige, for Alvor forhandlede med Paven og hans Legat, i Midten af det 14de Aarhundrede, om at foranstalte et stort Korstog mod Fjenderne af Kristendom og Kultur. Det var først i Unionens Tid, 1475 ikke mange Aar før den Periode, da Søren Xorby i en Række Aar for Christian IFs Regning regerede Finland at den mægtige Erik Axelsøn Thott af den store danske og nu ogsaa svenske Slægt anlagde det befæstede Slot opkaldt efter St. Olaf, Olafsborg, nu Nyslott, paa en oppe i det nordøstlige af Sølandet, og det var først 1605, at man endnu nordligere oppe, paa en anden ø i den stride Strøm nær Uleå Træsk, anlagde Kajaneborg. Igennem disse Aarhundreder fandtes der næsten ingen Faa Sogne. Kirker i disse Dele af Landet, i Aaret 1400 kun en eneste i hele Savolaks, det nuværende St. Michel, og slet ingen i Kuopio samt kun nogle ganske faa i hele den nordvestlige Del af Landet. For hele det nordlige Karelen var der ved Aar 1500 kun en eneste, en græsk-katholsk Kirke, i Ilomants. Fndnu paa Reformationens Tid var der i hele Finland kun 141 Sogne, medens der nu er over halv femte Hundrede og vilde være mange flere, hvis Sognene ikke vare langt større, ogsaa med Hensyn til Folkemængde, end i de skandinaviske

John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske

John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske Første opfordring til sabotage John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske radio BBC s udsendelser sendt til Danmark og på det danske sprog. Talen blev

Læs mere

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om "Tidens politiske Opgave". d. 8. marts 1941 Meget tyder på, at de fleste fremtrædende politikere troede på et tysk nederlag og en britisk 5 sejr til

Læs mere

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1.

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1. Historiefaget.dk: Margrete 1. Margrete 1. foto Margrete 1. var en dygtig politiker, der samlede de nordiske riger i Kalmarunionen. Hun var aldrig dronning af Danmark, men landets regent. Af Mikael Kristian

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1.

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1. Historiefaget.dk: Margrete 1. Margrete 1. foto Margrete 1. var en dygtig politiker, der samlede de nordiske riger i Kalmarunionen. Hun var aldrig dronning af Danmark, men landets regent. Af Mikael Kristian

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Co pen hagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright

Læs mere

Sammenholdet. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Sammenholdet. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

4. Søndag efter Hellig 3 Konger

4. Søndag efter Hellig 3 Konger En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Norden i Smeltediglen

Norden i Smeltediglen Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Den 2. verdenskrig i Europa

Den 2. verdenskrig i Europa Historiefaget.dk: Den 2. verdenskrig i Europa Den 2. verdenskrig i Europa 2. verdenskrig varede fra den 1. september 1939 til den 8. maj 1945. I Danmark blev vi befriet et par dage før, nemlig den 5. maj

Læs mere

Diskussion om børnearbejde og fabrikslov i Ingeniøren

Diskussion om børnearbejde og fabrikslov i Ingeniøren Diskussion om børnearbejde og fabrikslov i Ingeniøren 1900 Sidst i 1800-tallet debatteredes børnearbejde og dets konsekvenser åbent. Dette førte til en 5 række love, der skulle regulere børnearbejdet.

Læs mere

Tiende Søndag efter Trinitatis

Tiende Søndag efter Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Staalbuen teknisk set

Staalbuen teknisk set Fra BUEskydning 1948, nr 10, 11 og 12 Staalbuen teknisk set Af TOMAS BOLLE, Sandviken Fra vor Kollega hinsides Kattegat har vi haft den Glæde at modtage følgende meget interessante Artikel om det evige

Læs mere

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog.

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog. Eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han

Læs mere

Facitliste til før- og eftertest

Facitliste til før- og eftertest Facitliste til før- og eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Hvem fik den store

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Boligforeninger Boligforhold Foreninger Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Private Beboelseshuse Salg og Afstaaelse af Grunde Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet

Læs mere

Korstogene. Opfordring fra paven. Jerusalem erobres. Vidste du, at.. Mellemøsten samles. Tempelherrerne. Handel. Korstog til andre lande.

Korstogene. Opfordring fra paven. Jerusalem erobres. Vidste du, at.. Mellemøsten samles. Tempelherrerne. Handel. Korstog til andre lande. Historiefaget.dk: Korstogene Korstogene I 1099 erobrede kristne korsfarere Jerusalem fra muslimerne. De skabte et kongedømme, som varede i hele 200 år. Af Kurt Villads Jensen Opdateret 11. december 2013

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Udleje af Jorder Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 3. juni 1926 2) Byrådsmødet den 9. september 1926 3) Byrådsmødet den 30. september 1926 Uddrag fra

Læs mere

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Møn før 1657 10. Mølleporten i Stege

Møn før 1657 10. Mølleporten i Stege Om Møns indbyggertal Mølleporten i Stege Omkring 1650 var indbyggertallet på Møn ca. 5500. Der var på det tidspunkt 546 gårde, 254 huse og 10 ikke-landmænd (præster, degne og ridefogder). De største landsbyer

Læs mere

5.-6. klasse: Trekantshandlen (50 spørgsmål)

5.-6. klasse: Trekantshandlen (50 spørgsmål) 5.-6. klasse: Trekantshandlen (50 spørgsmål) Trekantshandlen 1) Hvad var trekantshandlen? En handelsrute* En handelsaftale mellem tre lande En handel med tre varer 2) Hvilke områder foregik trekantshandlen

Læs mere

Høstmøde 1930. En prædiken af. Kaj Munk

Høstmøde 1930. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Den danske Flagsang. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Den danske Flagsang. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

3. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk

3. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Fornavn Efternavn 1.XX Historie opgave 15/ Frederiksberg HF. Indledning side 1. Vikingernes ankomst til England side 1

Fornavn Efternavn 1.XX Historie opgave 15/ Frederiksberg HF. Indledning side 1. Vikingernes ankomst til England side 1 Indholdsfortegnelse Indledning side 1 Vikingernes ankomst til England side 1 Coppergate udgravningen side 1 Sådan blev Knud den Store konge side 2 Knud er blevet konge side 2 Diskussion side 3 Konklusion

Læs mere

Kristendom og Krig: Kaj Munks Svar

Kristendom og Krig: Kaj Munks Svar Kristendom og Krig: Kaj Munks Svar Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse

Læs mere

Vikar-Guide. 2. Efter fælles gennemgang: Lad nu eleverne læse teksten og lave opgaverne. Ret opgaverne med eleverne.

Vikar-Guide. 2. Efter fælles gennemgang: Lad nu eleverne læse teksten og lave opgaverne. Ret opgaverne med eleverne. Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Historie 7. klasse Vikingetiden 1. Fælles gennemgang: Start med at spørge eleverne hvad de ved om vikingetiden. De har helt sikkert hørt en del om den før. Du kan evt.

Læs mere

Elevtekst A Hvor kommer Helgi fra og hvor er han på vej hen?

Elevtekst A Hvor kommer Helgi fra og hvor er han på vej hen? Kopiside 4 Break 3 - Historisk baggrund Elevtekst A Hvor kommer Helgi fra og hvor er han på vej hen? Josefine Ottesens roman om Helgi Daner er ikke bare ren fantasi. Flere af hovedpersonerne er kendt som

Læs mere

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar Illustration: Ida Maria Schouw Andreasen og Benni Schouw Andreasen Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar A. At han havde god kontakt til

Læs mere

Allehelgensdag. En prædiken af. Kaj Munk

Allehelgensdag. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558. 2. Den spanske periode 1558-1713

Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558. 2. Den spanske periode 1558-1713 BELGIENS HISTORIE 1482-1830 Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558 2. Den spanske periode 1558-1713 3. Den 2. østrigske periode 1714-1794 4.

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Originalt emne Ernæringskort Forskellige Næringsdrivende Næringsvæsen Socialvæsen Socialvæsen i Almindelighed, Socialloven Uddrag fra byrådsmødet den 22. oktober

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Politibetjentes Lønforhold Rets- og Politivæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. december 1901 2) Byrådsmødet den 10. april 1902 Uddrag fra byrådsmødet

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 798-1919) Originalt emne Boligforhold Kommunale Beboelseshuse Uddrag fra byrådsmødet den 27. marts 1920 - side 2 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 798-1919)

Læs mere

Bør Kristendommen afskaffes

Bør Kristendommen afskaffes Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig.

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må

Læs mere

HORSENS-UDSTILLINGEN.

HORSENS-UDSTILLINGEN. ARKITEKTEN 1904-1905 MEDDELELSER FRA AKADEMISK ARCHI TEKTFORENING KØBENHAVN DEN 15. JULI 1905 7. A A RGANG No 42 HORSENS-UDSTILLINGEN. Na ar en jydsk Industriudstilling skulde afholdes, vilde de fleste

Læs mere

Lov Nr. 500 af 9. Oktober 1945 om Tilbagebetaling af Fortjeneste ved Erhvervsvirksomhed m. v. i tysk Interesse.

Lov Nr. 500 af 9. Oktober 1945 om Tilbagebetaling af Fortjeneste ved Erhvervsvirksomhed m. v. i tysk Interesse. Lov Nr. 500 af 9. Oktober 1945 om Tilbagebetaling af Fortjeneste ved Erhvervsvirksomhed m. v. i tysk Interesse. Min. f. Handel, Industri og Søfart V. Fibiger. (Lov-Tid. A. 1945 af 12/10). 1. Bestemmelserne

Læs mere

Prædiken til 3. S. i Fasten

Prædiken til 3. S. i Fasten En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse Når man står oppe i Egebjerg Mølle mere end 100m over havet og kigger mod syd og syd-vest kan man se hvordan landskabet bølger og bugter sig. Det falder og stiger, men mest går det nedad og til sidst forsvinder

Læs mere

Danmark i verden under demokratiseringen

Danmark i verden under demokratiseringen Historiefaget.dk: Danmark i verden under demokratiseringen Danmark i verden under demokratiseringen I 1864 mistede Danmark hertugdømmerne Slesvig og Holsten til Preussen. Preussen blev sammen med en række

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918) Originalt emne Boligforhold Boliglove (Huslejelove) Lejerforhold Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. september 1918 2) Byrådsmødet den 10. oktober 1918

Læs mere

Privilegier til tyske købmænd i Novgorod 1229

Privilegier til tyske købmænd i Novgorod 1229 Privilegier til tyske købmænd i Novgorod 1229 I 1229 fik en sammenslutning af købmænd fra Hamborg, Lübeck og Visby en række privilegier I Novgorod, hvor den nordlige karavanerute fra Asien endte. Aftalen

Læs mere

Prædiken til 3. S.e. Paaske

Prædiken til 3. S.e. Paaske En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Erik 7. af Pommern. I lære. Magretes død. Estland og Slesvig. Fakta. Øresundstolden. Oprør. Opsigelse. Pension som sørøver

Erik 7. af Pommern. I lære. Magretes død. Estland og Slesvig. Fakta. Øresundstolden. Oprør. Opsigelse. Pension som sørøver Historiefaget.dk: Erik 7. af Pommern Erik 7. af Pommern Erik 7. af Pommern overtog det største nordiske rige nogensinde, men ved sin enerådighed og krige mistede han alt og blev afsat som konge. I lære

Læs mere

2. verdenskrig i Europa

2. verdenskrig i Europa Historiefaget.dk: 2. verdenskrig i Europa 2. verdenskrig i Europa 2. verdenskrig varede fra den 1. september 1939 til den 8. maj 1945. I Danmark blev vi befriet den 5. maj 1945. Krigsudbrud Den 1. september

Læs mere

Helstaten. foto. Mageskiftet. Indfødsret. fakta. Helstaten. Fakta. Helstaten trues. Nationalstaten. Historiefaget.dk: Helstaten.

Helstaten. foto. Mageskiftet. Indfødsret. fakta. Helstaten. Fakta. Helstaten trues. Nationalstaten. Historiefaget.dk: Helstaten. Historiefaget.dk: Helstaten Helstaten foto Helstaten var en betegnelse i 1800-tallets politik for det samlede danske monarki, der omfattede kongeriget Danmark og hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenburg,

Læs mere

Eksporten sendes længere væk end nogensinde

Eksporten sendes længere væk end nogensinde Den 3. december 2012 Eksporten sendes længere væk end nogensinde Dansk eksport sælges længere og længere væk fra den danske grænse. Udviklingen vil fortsætte i den kommende periode, da væksten i Europa

Læs mere

Artikel 1. Denne Konvention omfatter følgende Farvande:

Artikel 1. Denne Konvention omfatter følgende Farvande: BKI nr 228 af 21/06/1933 (Gældende) Udskriftsdato: 2. juli 2016 Ministerium: Udenrigsministeriet Journalnummer: Udenrigsmin., j.nr. 63.D.31. Senere ændringer til forskriften BKI nr 8 af 27/01/1986 BKI

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Originalt emne Belysningsvæsen Belysningsvæsen i Almindelighed Gasværket, Anlæg og Drift Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 14. juni 1923 2) Byrådsmødet

Læs mere

Europa 1695. Tidlig enevælde. Kongeloven. Krig og skatter. Fakta. Adelens magt svækkes. Danmarks størrelse. Fornuften vinder frem. Vidste du...

Europa 1695. Tidlig enevælde. Kongeloven. Krig og skatter. Fakta. Adelens magt svækkes. Danmarks størrelse. Fornuften vinder frem. Vidste du... Historiefaget.dk: Tidlig enevælde Tidlig enevælde Europa 1695 I Danmark indførtes enevælden omkring 1660. Den nye styreform gjorde Frederik 3. og hans slægt til evige herskere over Danmark. De var sat

Læs mere

Ark No 35/1883. Til Vejle Byraad.

Ark No 35/1883. Til Vejle Byraad. Ark No 35/1883 Forsamlingen antager, at en Formueskat som Lovforslaget ikke kan? gjøre der??? udover den egentlige Indtægt som Beskatning efter I og C tillader. at det overlades til hver Kommunes Vedtægt

Læs mere

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning.

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning. Historiefaget.dk: Osmannerriget Osmannerriget Det Osmanniske Rige eksisterede i over 600 år. Det var engang frygtet i Europa, men fra 1600-tallet gik det tilbage. Efter 1. verdenskrig opstod republikken

Læs mere

Side 1 af 5 Gårdejer Rasmus Knudsens optegnelser (Høje, Lunde sogn) i afskrift v. Alfred Abrahamsen, Lunde. Originalen i privat eje? Aar 1670. Kørtes der med Slæde fra Nyborg til Korsør i 12 Uger. 1709

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Hvorfor måtte Danmark afstå Norge til Sverige i 1814? Michael Bregnsbo

Hvorfor måtte Danmark afstå Norge til Sverige i 1814? Michael Bregnsbo Hvorfor måtte Danmark afstå Norge til Sverige i 1814? Michael Bregnsbo Dansketideneller 400-årsnatten 1380-1814 Union 1380: Valdemar Atterdag, konge af Danmark, død 1375. Valdemars datter: Margrethe, gift

Læs mere

År 1700 f.v.t. 500 f.v.t

År 1700 f.v.t. 500 f.v.t År 1700 f.v.t. 500 f.v.t 1 Bronzealderen Bronzealderen er tiden lige efter bondestenalderen. Den varede fra 1700 f.v.t. til 500 f.v.t og hedder Bronzealderen på grund af det nye metal bronze. Da bronze

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 98-1915) Originalt emne Den kommunale Fortsættelsesskole Skole- og Undervisningsvæsen Skole- og Undervisningsvæsen i Almindelighed Uddrag fra byrådsmødet den 27. maj

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Hvor går grænsen mellem Sejs og Svejbæk? Skrevet af Bente Rytter

Hvor går grænsen mellem Sejs og Svejbæk? Skrevet af Bente Rytter Hvor går grænsen mellem Sejs og Svejbæk? Skrevet af Bente Rytter Det er et spørgsmål, vi somme tider har fået stillet i foreningen, og svaret er, at det et godt spørgsmål, hvilket på nutidsdansk betyder,

Læs mere

Vejledning til underviseren

Vejledning til underviseren Vejledning til underviseren Der er i alt 6 undervisningsforløb, som henvender sig til 7.-9. klasse. Undervisningsforløbene kan bruges direkte som de står, eller underviseren kan tilføje/plukke i dem efter

Læs mere

Ruths Bog. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Ruths Bog. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Forslag til en Forandring i Vedtægten for den kommunale Styrelse i Vejle Kjøbstad, dens

Forslag til en Forandring i Vedtægten for den kommunale Styrelse i Vejle Kjøbstad, dens Ark No 26/1880 Forslag til en Forandring i Vedtægten for den kommunale Styrelse i Vejle Kjøbstad, dens 17 19. 17 Ligningskommissionen bestaar af 9 Medlemmer. Den vælger selv sin Formand og Næstformand.

Læs mere

Dansk Teaters Værdi. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Dansk Teaters Værdi. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Profetisk syn om vækkelse og muslimernes skæbne i Danmark og Europa

Profetisk syn om vækkelse og muslimernes skæbne i Danmark og Europa 1 Profetisk syn om vækkelse og muslimernes skæbne i Danmark og Europa Indskrevet d. 20-07-2013. af Michael Augard. http://komtiljesus.dk/profetisk-syn-om-muslimernes-skaebne-i-danmark-og-europa Et profetisk

Læs mere

I slutningen af maj 2006, var baaden stort set færdig til at komme i søen paany efter mange aar paa land Det øsede ned den dag baaden blev sat i

I slutningen af maj 2006, var baaden stort set færdig til at komme i søen paany efter mange aar paa land Det øsede ned den dag baaden blev sat i Vores sejlbaad. Siden jeg var barn har jeg været fascineret af skibe af enhver art, men det var nok fordi far var fisker og havde en kutter. Jeg husker at jeg byggede modelbaade som barn. Efter at jeg

Læs mere

Kirken i Vedersø. En prædiken af. Kaj Munk

Kirken i Vedersø. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

En død Bogs levende Tale

En død Bogs levende Tale Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

Der sker mærkelige Ting

Der sker mærkelige Ting Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Jørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011

Jørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011 Jørgen Moe I Brønden og i Tjernet bokselskap.no 2011 ISBN: 978-82-8319-099-1 (digital, bokselskap.no), 978-82-8319-100-4 (epub), 978-82-8319-101-1 (mobi) Dukken under Tjørnerosen. Der var en liden Pige,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 390-1910)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 390-1910) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Biografteater Teater Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 20. oktober 1910 2) Byrådsmødet den 8. december 1910 Uddrag fra byrådsmødet den 20. oktober 1910 -

Læs mere

Prædiken til Kristi Himmelfartsdag

Prædiken til Kristi Himmelfartsdag En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Doktorlatin. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Doktorlatin. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig

Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig til at forstå lidt af påskens mysterium. Indhold Indledning

Læs mere

Byudvikling på Limfjordstangerne

Byudvikling på Limfjordstangerne Byudvikling på Limfjordstangerne I det følgende opgavesæt skal du forsøge at forestille dig, hvordan det har været at leve på Limfjordstangen før det endelige gennembrud i 1862 og frem til i dag, hvor

Læs mere

Arbejdsrettens dom af 23. oktober 2014

Arbejdsrettens dom af 23. oktober 2014 Arbejdsrettens dom af 23. oktober 2014 I sag nr.: AR2013.0724 Dansk Arbejdsgiverening DI Overenskomst I ved DI Carlsberg Danmark A/S (advokat Helge Werner) mod Landsorganisationen i Danmark Fagligt Fælles

Læs mere

Nytaarsdag 1944. En prædiken af. Kaj Munk

Nytaarsdag 1944. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

2. Søndag i Fasten. En prædiken af. Kaj Munk

2. Søndag i Fasten. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Ny Vin i nye Kar. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Ny Vin i nye Kar. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Dagen er inde. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Dagen er inde. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

1. verdenskrig og Sønderjylland

1. verdenskrig og Sønderjylland Historiefaget.dk: 1. verdenskrig og Sønderjylland 1. verdenskrig og Sønderjylland 1. verdenskrig varede fra 1914-1918. Danmark deltog ikke i krigen, men Sønderjylland hørte dengang til Tyskland. Derfor

Læs mere

Aabent Brev til Mussolini

Aabent Brev til Mussolini Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Onsdagen 7de Octbr 1846

Onsdagen 7de Octbr 1846 5309 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46 udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs Fond (2010).

Læs mere

Jagtbrev fra Lolland. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Jagtbrev fra Lolland. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Sønderjyllands Prinsesse

Sønderjyllands Prinsesse Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

-Louis Pios brev til Friedrich Engels fra 19. august 1872

-Louis Pios brev til Friedrich Engels fra 19. august 1872 Præsentation af kilde 11 -Louis Pios brev til Friedrich Engels fra 19. august 1872 Kildetype: Brev fra Louis Pio til Friedrich Engels fra 19. august 1872 1 Afsender: Louis Pio, fængslet formand for den

Læs mere

Socialdemokratiets program 1888

Socialdemokratiets program 1888 Socialdemokratiets program 1888 Socialdemokratiets første program blev vedtaget i 1876. Det blev revideret løbende i de følgende år, ikke mindst i 1888, efter at de første socialdemokrater var blevet indvalgt

Læs mere

Urstenalder i Vestjylland.

Urstenalder i Vestjylland. Urstenalder i Vestjylland. Af Søren Alkærsig. Indtil for få år siden var det den almindelige op* fattelse, at der ingen, eller næsten ingen,' spor fand= tes i Vestjylland af ældre og ældste stenalder.

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Ministerium om, staar et Lovforslag til en Kolding- Randbøl Bane maatte

Ministerium om, staar et Lovforslag til en Kolding- Randbøl Bane maatte Ministerium om, staar et Lovforslag til en Kolding- Randbøl Bane maatte blive forelagt Lovgivningsmagten, da grundigt at tage Hensyn til, at en saadan Bane formentlig er aldeles unødvendig, da de Egne,

Læs mere

2. juledag 2014, Vestervig kirke. Fællesgudstjeneste Sydthy Provsti Mattæus 23, 34-39

2. juledag 2014, Vestervig kirke. Fællesgudstjeneste Sydthy Provsti Mattæus 23, 34-39 2. juledag 2014, Vestervig kirke. Fællesgudstjeneste Sydthy Provsti Mattæus 23, 34-39 Herre Jesus Kristus. Forbarm dig over mig synder. Styrk mig til at tage imod din fred og til at bringe den ind i verden.

Læs mere

Vikar-Guide. Venlig hilsen holdet bag Vikartimen.dk. Hjælp os med at blive bedre - besøg vikartimen.dk

Vikar-Guide. Venlig hilsen holdet bag Vikartimen.dk. Hjælp os med at blive bedre - besøg vikartimen.dk Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Historie 7. klasse Absalon 1. Fælles gennemgang: Spørg eleverne hvad de ved om Absalon. Det kan være de kender noget til ham fra julekalenderen "Absalons hemmelighed".

Læs mere

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget.

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget. Kilde Denne traktat mellem Nazityskland og Sovjetunionen var grundlaget for den tyske invasion af Polen en uge senere, som indvarslede den 2. Verdenskrig i Europa. Den anden del af traktaten forblev hemmelig

Læs mere