Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "http://www.archive.org/details/finlandfoofred"

Transkript

1

2

3

4

5 Digitized by the Internet Archive in 2010 with funding from University of Toronto

6

7 FINLAND

8

9 N. C. FREDERIKSEN FINLAND DETS PRIVATE OG OFFENLIGE ØKONOMI W KØBENHAVN GYLDENDALSKE BOGHANDELS FORLAG FR. BAGGES BOGTRYKKERI 1901

10 Denne Bog udkommer samtidig paa Fransk og Engelsk. D

11 Le KILDER Atlas de Finlande. Publié par la Societé de géographie de Finlande. Helsingfors Texte de l'atlas de Finlande. Fennia. Helsingfors La Finlande au 19me Siécle dccrite et illustrce par une reunion d'écrivains et artistes finlandais. Helsingfors Notices sur la Finlande publiées å l'occasion de l'exposition å Paris Helsingfors K. E. F. Ignatius : Helsingfors Gabriel Rein: Statistisk Teckning af Storfurstendomet Finland. Helsingfors Grand-Duché de Finlande. Notice statistique. K. E. F. Ignatius: Finlands Geographi. Helsingfors Bidrag til Finlands officielle Statistik: 1. Handel och Sjofart. 17, 18 och 19. Helsingfors 1897, 1898, Finlands ekonomiska tillstånd i åren Helsingfors A. Sparbankerna Sparbanksinspektorens beråttelser for år Helsingfors 1899 och Forstvåsendet, Ny Foljd. 5. Forststyrelsens beråttelse for år Helsingsfors 189'). 18. Industristatistik Åren 1897, 1893, Furra Delen. Bergshandtering och maskinindustri; mynt- og kontrolviirket. Delen. Fabriker og handtverkerier. Helsingfors Senare 22. Forsåkringsvåsendet Forsikringsinspektørens beriittelser fur åren Statistisk Årbog for Finland. Utgifven af Statistisk Centralburåen Årgangen. Helsingfors Delation till Finlands År 1900 forsamlade Stander om statsverkets tillstånd. Afgifven af Finansexpeditionen i Kejserliga Senaten for Finland, den 3. Februari i landet Komitébetånkende ifrån komitén for undersnkning af de privat skogerna Komitébetånkande från komitén for afgivande af utlåtande rorande de principer, på hvilka statens skoghushållning borde grunda sig

12 Vor Anteckningar Gamla Finska Forstforeningens Meddelanden Gosta Grotenfelt: Landbruket i Finland. Fn ofversigt. Helsingsfors Gosta Grotenfelt: Det primitiva Jordbrukets metoder under den historiska tiden. Helsingfors Storfurstendrimet Finlands Forfattnings-Samling. Lagberedningens betånkande angående ombildning af den direkta beskatningen. Helsingfors Edv. Bergh : Styrelse och våra Landtdagar : Aterblick på Finlands konstitutionelle utveekling under de senasta tjuga åren. Ib b Edv. Bergh : Finland under det forstå årtiondet af Kejser Alexander III s Regering. Helsingfors o. flg. A. Boxstrom: Jemforånde befolkningsstatistik med sårskilt afseende å forhållandena i Finland. Helsingfors. Ekonomiska Samfundet i Finland. Foredrag och forhandlingar Helsingfors J. V. Tallqvist: Bidrag till belysande det svenska myntets historia i Finland sedan år Sårtryck ur Vetanskapssocietetens bidrag. Helsingfors J. V. Tallqvist: Blick på Finlands Banks utlåningspolitik sedan år Sårtryck ur Vetenskapssocietetens bidrag. Helsingfors Felix Heikel : Finlands Bank- og Penningevåsen, et bidrag till belysande af den ekonomiska utvvecklingen åren Helsingfors Finlands Statsbudget sammenståld till et helt och årligt medeltal for Finantsperioden Enligt uppdrag af Statsutskottet af dess delegerade. L. M. Finansfrågor. Helsingfors Propositioner och Petitioner fra Landdagen Marquardsen: Handbuch der offentlichen Rechts der Gegenvart. L. Mechelin: Staatsrecht des Grossfiirstenthums Finland. Freiburg im Breisgau B. Estlander: Bilder ur Donationsbondernas Historia i Ostra Finland. Helsingfors Gustaf Cygnåus: K. Finska Hushållningssålskabet Axel Liljenstrand: Finlands Jordnaturer och aldre Skattevåsen jåmte et Blad af dess kulturhistorie. Helsingfors Frithiof Neovius: HandelsfiJrhållandena melian Finland och Ryssland. Helsingfors Åbo F. von Knorring : A. J. Sjogren : Helsingfors Finland eller Wiborgska guvernementet. om forsamlingarne i Kemi Lappmark. Jårvinen: De finska Landkommuners statistik.

13 INDHOLD I. Særegen Kultur Ny Udvikling. Kulturens Begyndelse i varme Lande. De gamle Skandinaver. Finske Stammers Indflytning. Lapperne. Zigejnere. Svenske Korstog. Svenskerne og Bonde- l frihed. Svensk Sprog og Dannelse. Krigene og sen Kultur. Faa Sogne. Ringe ældre Folketal. Hungersnød. Klima. Stigende Velstand. Udviklingen og Sammenligning med Nordamerika. II. Klasser paa Landet De nordlige Landes Bondestand. Fattige Bønder i Finland. 13 Store Bønder i det sydlige og vestlige. I Savolaks og Karelen. Røkporten. Oprindelsen til Røkporten. Brug af Træ. Badstuer. Gaardenes Størrelse og Værdi. Jordfællesskabet. Torp og Torparne. - - Formen for Torparnes Afgifter. Backstugusittare. Faste Arbejdere. Klasserne i Skærgaarden. Aktieselskaber. Forpagtninger. Præstegaarde. Ingen kunstige Klasser. III. Ejendom af Jord 26 Fri Udvikling. Udskiftning. Opdyrkning af Skovene. - Kronotorp. Kronohemman. Fællesbesiddelse i Viborg. - Svedjen af Foreninger i Skovene. De russiske Donationsgodser. Undertrykkelse. Genforening med Finland. Fuld Ejendom for Herrerne. Moderne Eksempel paa middelalderlig Udvikling. Køb af Godserne af Staten. Bøndernes Vilkaar. Jord for den løse Befolkning. Tilladelse til at dele Jorden. - Stadboere købe Jorden. Laan af det offenlige. Udvikling af Krediten. Arkangeliternes Løfte om Jord til de Besiddelsesløse. Ny Fond til at hjælpe til Bosættelse. Arbejderboliger. IV. Agerbrug 39 Jordbunden. Forøgelse af Jorden. Klimaet. Bygget. - Rugen. Hveden. Havren. Forandret Forhold mellem Sæd- Side

14 - arterne. Tørren i rior. Udførsel af Sæderug. Hør og Hamp. Rodfrugter. Græs. Naturlige Græsgange. Produktionen af Sæd. Svedjebrug. Omdrift. Kunstig Gødning. Agerbrugsredskaber. Indførselstold paa Redskaber. Heste. Udførsel af Heste. Faar. - Rensdyr. Kvæget. Svin. Told paa Majs. Kreaturernes Værdi. Mejeridriften. Frossen Fløde. Betydelig Fremtid. Urigtigt Forbud mod Margarine. Forbausende Forslag fra russisk Side. Total udbyttet af Agerbruget. Heldig Hjælp fra Statens Side. Foreninger. Undersøgelse af Forholdene i Lapmarken. Offenlige Fond. Privat Kredit. Side. V. Skovene 54 Skovenes Udstrækning. Landets Skønhed. Jordbunden. Skovene i Højlandet. Fyr. Gran. Blanding af Fyr og Gran. Birk. El. Asp. Andre Træer. - Bær. Ødselhed med Forbrug af Træ. Svedjebrug. Hensigtsmæssig Brænden. Tjærebrænding. Savværker. Udførsel af Træ under andre Former. Udførsel af Træmasse og Papir. Udviklingen af Udførslen af Træ. Ødelæggelse af private Skove. Afgift paa Udførslen af Træ. Udskiftning. Fællcsskove. Spørgsmaal om Formynderskab. Fordomme mod Handelen. Aktieselskaber som Ejere. Ild og Storm. Skade ved Kreaturer. Særegne Forhold i det nordlige. Statens Skove. Indretning af en Forststyrelse. Forstundervisning. Spørgsmaalet om at udskille Jord til Agerdyrkning. Nødvendige Reformer. Indkeb af Skove. Boslallen. Statsskovenes Værdi og I dbytte. Aarsager til Skovenes Ødelæggelse. Ideer skadelige for Skovkulturen. Sammenligning med Nabolandene. Grundsætninger for Skovbestyrelsen. Skovdriftens Værdi for Landet. VI. Bjergværksdrift og- Industri 8C Almindelig Karakter af Bjergværksdrift og Industri. Granit. Kalk. Teglværker. Fajance. Glas. Guld. Kobber. Jernmalm. Raajern. Staal- og Valseværker. Søm og andre Smedieprodukter. -- Forbrug af Staal og Smedieiærn. Mekaniske Værksteder. Ind- og Udførsel. Forbrug. Statshjælp og Beskyttelsestold. Enkelte Værker. Jernindustriens Fremtid. Haandværkere, der arbejde med Metaller. Kalcium- Karbid og klorsur Kali. Kemiske Produkter af Træ. Læder Sæbe og Lys. Svovlstikker. Møller. Sukker. Bagerier. Brændevinsbrænding. Ølbryggerier. Ikke spirituøse Drikkevarer. Tobak. Trykkerier. Bomuldsvarer. Linned. Uldvarer. Trikot. Klæder. Tekstilindustriens Produktivitet, Sammenligning med Rusland. Arbejdernes Løn. Privilegier for Tammerfors. Savværker. Snedkerier. Traad-

15 ruller. Træ- og Papirmasse. Enkelte Fabriker. Industriens samlede Fremgang. Haandværkerne. Arbejdsløn. Kvinder. Lov om Børns Arbejde. Assurance for Ulykkestilfælde. Foreninger m. m. Sløjd. Personlig Dygtighed. Finlands Vandkraft. Frihed. Spørgsmaalet om Toldunion med Rusland. Side. VII. Handel, Skibsfart og Fiskeri 1 10 Handelens Udvikling. Udførslens Sammensætning. Stigende Forbrug. Omsætningen med Rusland. Omsætningen med England. -- Med Tyskland. Med Danmark. Med Sverig og Norge. Med Frankrig. Med Spanien. Med Holland og Belgien. Med Nordamerika. Handelen med Smør. Handelen og Tolden. Traktat med Spanien. Forholdene overfor Rusland. Nugældende Regler. Fordærveligheden af en Toldunion. Forklaring af Indførselsoverskudet. Handelsflaaden. Spørgsmaalet om Statsunderstøttede. Ud og Indklareringer. Fiskeriflaaden. Udbyttet af Fisk. Behandlingen af Fisken. Fiskerilovgivningen. Kunstig Fiskeavl. viii. Penge og Banker 128 Forbindelse mellem Penge og Bankvæsen. Svenske Penge. Bankens Oprettelse. Forretningsførelsen i Finlands Bank. lindelig Indførelse af Sølvmøntfoden. Finlands Mønt. Guldmøntfoden. Loven om Guldmønt. Finlands Banks endelige Organisation. Bankens Virksomhed. Private Bankers Karakter. Ophævelse af den private Ret til Seddeludstedelse Fejl begaaede af Finlands Bank. Bankloven af Foreningsbanken. Den nordiske Aktiebank. Andre Banker. - Privatbankernes Balance. Bankernes Forhold i de periodiske Udvidelser og Indskrænkninger af Forretningerne. I Tredserne. I Begyndelsen af Halvfjerdserne. Sidste Halvdel af Halvfjerdserne. I Firserne. Nedgang i Begyndelsen af Halvfemserne. Udvidelse af Forretningerne i senere Aar. Atter Indskrænkning. Midler fra Udlandet. Finlands Hypotekforening. Hypotekbanken for Byerne. Hypotekafdelinger i Bankerne. Mangel af en Børs. Sparekasserne. Sognemagasiner. Assuranceselskaberne. Brandassurancer. Forsikring mod Ulykkestilfælde. Livsforsikring. IX. Samfærselsmidlerne 157 Vandveje. Rapids. Kanaler. Kommunikationsmidlernes Indflydelse paa Træeksporten. Flødning. Statens direkte Interesse. Sejladsen paa Havet. -- Vejene i ældre Tider. Nyere Vejbygning. Første Anlæg af Jernveje. Spørgsmaal om Banernes Bygning i rige eller fattigere Dele af Landet. - Spørgsmaal om Anlægsomkostninger. Nye Linier. Det sam-

16 lede Jernbanenet. Fortsat Bygning af Privatbaner. Persontrafik. Varetrafik. Resultat af lave Takster. Forrentning af Banerne. Forøgelse af Bruttoindtægten. Argument for Side. Statsbaner. Staten skaffer billige Penge. Begyndelse til Postvæsen. Moderne Postreform. Forøgelse af Postforsendelser. Henlæggelse under russisk Overbestyrelse. Forpligtigelse til at transportere Rejsende. Russiske Telegrafanlæg. Den tinske Jernbanetelegraf. Telefonen. Statshusholdning og offenlige Byrder 172 l'dmærkede Finanser. Statsoverslagels ejendommelige Karakter. Det nuværende Finansoverslag. Ordinære Statsindtægter. Indtægter af Statens Aktiver og Erhverv. Statsudgifternes Karakter. Statsgæld. Finansbevilling. Dannelse af særlige Fond. Centralisation af Midlerne. Reform i Regnskabsvæsenet. Lokale Fond i almennyttigt Øjemed. Pensionskasser. Statens Formue. Forholdet til Rusland og Landets Kredit. Kirkens Indtægter. Bykommunerne. Landkommunerne. Samlede direkte Skatter. Grundskatten. Personalskatten. Pasafgiften i Rusland. Centonalen. Afgifter af Landhandelen og Apoteker. Afgifter af Trævarer. Tidligere Indkomstskat til Staden. Stædernes Indkomstskat. Indkomstskat paa Landet. Ny Forslag til Indkomstskat. Stempelafgiften. Afgifter af Brændevin og Ol Tolden. Tolden og Stænderne. Den gamle svenske Militærordning. Den nuværende Militærordning. De ny Forslag. Finlands Regering og dets Fremtid 193 Styrelsens Karakter. Valg af Embedsmænd. Centralregeringen. Den lokale Embedsordning. Valg af Embedsmænd. Valg i Kirken. Den lutherske Kirke. Den græsk-katolske Kirke. Højere Skoler. Folkeskoler. Kvinderne. Foreninger. De to Sprog. Pressen. Retsordenen. Tænkemaaden. Folkets Indkomst. Sammenligning med andre Lande. Stigende Indkomst. Befolkningsforholdene. Fremgang af industrielle og kommercielle Klasser. Samfundet og Regeringen.

17 RETTELSER Pag L. fra oven Pd. læs: Kilo sydostlige læs: sydvestlige Gange 2»/ 2 læs: 3 Tommer X 2V Gange 2 1 / 2 læs: 6 Tommer X 2 1 /* neden 25 læs: oven 6 læs: læs : neden læs: 20V oven 500 læs: oven samtlige Landets Arbejdere læs: den hele Befolkning neden 81 læs: læs: nederst 1898 læs: L. fra oven 1891 læs: læs: læs: neden 1889 læs: læs: oven Kr. læs: Mk neden 1998 læs: læs: oven til Finland læs: fra Finland neden o. flg. Linier i Stedet for 34 Mill. s. Fig. læs: 57 Mill. Indførselen oversteg Udførselen i 1898, 16V 2 Mill., af de 66 Mill. i 1899, 20 1 /* og af de 73 Mill. i V 2 Mill. samt i flg. Linier i Stedet for 1897, 1898 og 1899 læs: 1898, 1899 og 1900.

18

19 SÆREGEN KULTUR JNoget af det mærkeligste ved Forholdene i Finland er det ny i dets Udvikling. I visse Henseender er udmærkede Forudsætninger til Stede. Efter Aristoteles' Mening er de Folk de stærkeste, bedst skikkede til at være fri og uafhængige, som leve i et nordligt Klima, og som beskæftige sig med Agerdyrkning. Finland er det civiliserede Land, der ligger nordligst af alle; kun en Del af Sverig og Norge strækker sig lidt højere op imod Norden. Med Undtagelse af Finnernes Stammefrænder, Ungarerne, der i denne Henseende staa lidt foran dem, er der ikke nogen Nation, af hvilken et saa stort Procentantal bor paa Landet, et saa lidet i Stæderne. Der er ingen, af hvilken en større Del af Befolkningen lever af Landbonæring; det er i Finland omtrent de tre Fjerdedele. Imidlertid har særegne Forhold indtil den nyeste Tid hindret Udviklingen. Det er foruden haarde Naturforhold navnlig den ejendommelige historiske Situation. Den første Kultur havde sit Sæde i Østens varme Lande og derefter i Middelhavslandenes varme Klima. Først senere var man vidt nok til at kunne overvinde Vanskeligheden ved det strængere Klima i det vestlige Europa, hvor saa den største Ny Udviklinj Kulturens Begyndelse i varme Lande. Civilisation udvikledes. Nu findes den højeste Udvikling i England og de Nordamerikanske Fristater. De skandinaviske Folk kom dog tidlig saa vidt, at de kunde give et stort Bidrag til denne Kulturs Udvikling. Det Skandinaver, var, da Kristendommens Indførelse og den dermed følgende N. C. Frederiksen: Finland. De 2;amle

20 delvise Efterlignen af romersk Regering havde svækket de andre teutonske Folks Kraft. Det var da, at de skandinaviske Nationer, som endnu ikke havde indført nogen ny Samfundsorden, men som dog nu selv modtog en betydelig Udvikling ved Berøring med de sydlige Folks Civilisation, vare de stærkeste af alle i Vaabendygtighed. De erobrede den større nordøstlige Halvdel af England, besatte de skotske øer og Dele af Skotlands Kyst saavel som de bedste Havne og det nærmest derved liggende Land i Irland. De dannede den mærkelige Koloni paa Island, hvor nordisk Kraft og ejendommelig Kultur udviklede sig med den ejendommelige Friskhed og Styrke, der er egen for udsøgte Kolonialsamfund, og hvorfra man senere fandt baade Grønland og Dele af Nordamerikas Kyst, Vinland hin gode". Svenske Normanner grundlagde de Riger, der senere udviklede sig til den russiske Magt, og deres Flaader sejlede ud til ny Plyndringer og Erobringer paa det Kaspiske Hav og paa Sortehavet ind til Konstantinopel, en Del af Verden, hvortil fra den anden Side Flaaderne, der plyndrede og erobrede ned ad Europas vestlige Kyst, kom paa deres Togter til den spanske Halvø og Nord Afrika. Den mærkeligste Koloni af alle var dog den, der holdt sig, efter at andre Kolonier i Frankernes Rige vare bukkede under, Nordmandiet, hvorfra Normannerne, opdragede af Romerkirken og paavirkede af fransk Civilisation, igen erobrede England, derfra gik over til Irland og organiserede Skotland og paa den anden Side gik ned og oprettede glimrende Riger i Syd Italien og Sicilien. Herfra gik de ikke blot videre til Erobring af Land paa Balkanhalvoen, i Afrika, helt inde i Midten af Lille Asien i det bjergrige Armenien, Lande, hvor de fjendtligt mødtes med den nordiske Livvagt fra Konstantinopel, Væringerne. Navnlig var det de store Bevægelser, den ny Udvidelse af Verdens Kultur baade i geografisk Udstrækning og i aandelig Højde, der indbefattedes under Benævnelsen Korstogene, der i Virkeligheden var en Bedrift udført af Normannerne i Syd Italien, Normandiet og England i Forening med andre Fyrster og Herrer i Frankrig, der næsten alle hørte til deres Slægt. De sidste Korstoge, der erobrede nyt Land, var atter Svenskernes til Finland. c. Finland var i det 7de og Sde Aarhundrede, altsaa omtrent Stammers 7 indflytning, hundrede Aar, før Vikingerne først sejlede ud fra de skandi-

21 naviske Lande, bleven besat af finske Stammer, der allerede noget tidligere havde sat sig i Bevægelse fra deres Hjem nord for den mellemste Del af Volga Floden, i det østlige op til den nordlige Del af den Botniske Bugt Karelerne, i det sydvestlige Tavasterne og de med dem nær beslægtede egentlige Finlændere. Liver og Kurer, der længere syd paa trængte frem til Østersøens Kyst, hvor de igen trængte de med Lithauerne nøje beslægtede Letter noget længere tilbage, var vistnok især beslægtede med Karelerne, Esterne især med Tavasterne og de egentlige Finlændere. En Del af Karelerne er til den Dag i Dag vedblevne at bebo den til Finland grænsende Del af Rusland, og nær beslægtede med dem er ogsaa de endnu Finsk talende Ingrer i Ingermanland. Man har ment, at der allerede tidligere har boet et Finsk talende Folk i Finland, og at disse skulde være dem, vore Forfædres Sagn taler om som Jutuner eller Jætter, at det ogsaa er dette Folk, der i Norge omtales som, og som endnu den Dag i Dag har Navn af Kvæner, et Navn, der kuriøst nok synes at have givet Anledning til Sagnene hos Oldtidens Forfattere og efter dem til Sagn helt ned mod Nutiden om et Folk af Amazoner eller i hvert Tilfælde regeret af en Dronning, paa Grund af Ligheden med Ordet qvinna, Kvinde. Nu er mange dog snarere tilbøjelige til at antage, at Nutidens og Fortidens Kvæner have været en Del af Karelerne, Kajanerne, Kainulaiset, Kainufolket, samme Navn som i Kajane Herred, Kajaneborg og Kajaneelv i det nordøstlige Finland og af samme Race som vore Forfædres Bjarmer og Nutidens Permiere. I det Hele er det den karelske Dialekt, der er den herskende fra det egentlige Karelen i det sj^døstlige Finland op over Savolaks, Landet ved det store Saima Sødrag, helt op til Uleåborg ved den nordligere Botniske Bugt og derfra ind paa den skandinaviske Halvø; derimod Tavasternes Dialekt den, der tales i hele den sydvestlige Del af Landet. Kun er Sproget og endnu mere Folkets Karakter paavirket og modificeret ved de Blandinger, der have fundet Sted. Det er de noget mørkere Kareleres større Livlighed og Opvakthed i Forbindelse med de blonde og større, grovere byggede Tavasters større Sejghed, der tilsammen danne den udholdende finske Folkekarakter. Lappernes Sprog har nogen Lighed med Finnernes; men Lapperne. baade i det ydre og i Henseende til ejendommelig Udvikling

22 i nere. Svenske Korstog. udgøre de et fuldstændig forskelligt Folk. De er arktiske Nomader, der have vandret om i Landet, før Finnerne kom, og som endnu langt ned i Tiden have strejfet om i det indre af Landet. Nu udgøre de kun det ringe Tal af omtrent et Tusinde Personer, der leve i Finlands høje Norden, i to store Sogne, hvor de endog i det sydlige trænges tilbage og blandes med Finner. Selv en stor Del af de fortræffelige Dyr, hvis Tilværelse er Betingelsen for Livet i det kolde Norden, Renerne, ejes nu af Finner. Lapperne er færre i Tal, om end de have større Betydning som Del af det borgerlige Samfund, end de for en stor Del endnu omvandrende Par Tusinde Zigøjnere, der endnu findes i det østlige, i Savolaks og Karelen. De kom ind i det 16de Aarhundrede fra Sverig. og medens der dér nu næsten ikke findes flere af dem tilbage, er deres Eksistens i de østlige Dele af Finland, saaledes som de endnu leve der, et Bevis paa, at Befolkningen der endnu er meget overtroisk og i flere Retninger noget tilbage. Allerede den norske Hellig Olaf hærgede 100') i Finland. Hvad berettes om den svenske Kong Erik den Hellige Jedvardson og hans Korstog 1157, hans Jarl Gutorm, blandt andet bekendt fra hans senere Færd til Danmark, hvor han hentede en Brud til den svenske Kong Karl, Datter af de danske Kongers Slægtning Stig Hvitaleder i Skaane, og hvor han besøgte Kong Valdemar den Store i Jylland, ogsaa om den engelskfødte Biskop Henrik, er mulig væsenlig Legender. I ethvert Tilfælde satte Svenskerne sig tidlig fast, og Kristendommens Udbredelse blev begyndt fra Abo i det sydvestlige. Utvivlsomt kæmpede svenske Krigere ogsaa allerede i det tolvte Aarhundrede helt inde ved Ladoga Søen. De russiske Krøniker berette derom saavel som om senere Kampe i det følgende Aarhundrede, saaledes i 1240 et Tog imod Novgorod foretaget af Svensker, Normænd, Sumer, d. v. s. Befolkningen fra det egentlige Finland, og Tavaster med Biskopper imellem deres Ledere, da Fyrst Aleksander slog dem og fik Tilnavnet Newski for sin Sejer. Utvivlsomt virkede allerede i Begyndelsen af det lode Aarhundrede den ligeledes engelskfødte Biskop Thomas, der en Tid tænkte paa at gøre Finland til et særligt gejstligt Fyrstendømme, der ligesom andre Lande sydligere skulde staa direkte under Paven. I 1229 stadfæstedes

23 den finske Kirke af Paven i Besiddelse af Lunde og hellige Steder, der før brugtes til hedensk religiøst Brug. I et Brev fra den senere Del af det 12te Aarhundrede taler Pave Aleksander den Tredje om de hedenske Finner, og i 1237 og 1274 opfordre Paverne til Korstog imod Tavaster og Kareler. Historisk er nu Birger Jarls Korstog 1249, da han slog Tavasterne og oppe i deres Land anlagde det nuværende Tavastehus. I 1293 var det, at Marsken Torgils Knutson i Karelernes Land anlagde Viborg. Fjorten karelske gisslalag, Distrikter, der stille Gidsler et Ord, der citeres for at bevise, at Finnerne allerede havde en vis borgerlig Orden, selv om de ikke havde de nordiske Herreder lagdes under Sverig. Det svenske Herredømme udstraktes allerede nu til Keksholm ved Ladoga, dog kun kortvarigt, uagtet de russiske Fyrster ved denne Tid vare undertvungne af Mongolerne og mindre stærke end de tidligere varegiske Fyrster. Det var i det samme Aarhundrede, at de danske Fyrster havde gjort Korstog til og undertvunget Estland, Landet syd for den Finske Bugt, beboet af Finnernes Stammefrænder. Ved Svenskernes Erobring af Finland var der den Ejen- Svenskerne dommelighed, at det her var et af Nordens fri Folk, der indførte sin Samfundsskik, og at de saaledes bragte Bondefriheden med sig paa samme Maade som 300 Aar tidligere Danskerne i det nordlige og østlige England. Normannerne og de andre Korsfarere i Østen og ligeledes de halv gejstlige Ordener i de Baltiske Provinser, der først havde været i det hellige Land, havde lært meget af Normannernes Forfædre, Vikingerne, saaledes deres dygtige Maade at føre Krig paa og navnlig Anlæget af faste Pladser, hvorfra de organiserede Landet; men de havde ogsaa lært ved deres egen Færd i fremmede Lande og af den i Frankrig og Italien herskende halv romerske Kultur; de kom som Herrer og udviklede F eudalvæsenet i Stedet for den gamle nordiske Bondefrihed. Ikke længe, efter at Svenskerne havde fuldendt Finlands Erobring ved Korstog, der var nødvendige allerede som Selvforsvar mod Hedningerne, afskaffede de endogsaa selv helt den personlige Trældom. Svenskerne ere komne til at udgøre den største Del af den højere Klasse i Finland, en Klasse, der dog i Almindelighed er i Stand til ogsaa at tale det finske Sprog; men de have ogsaa helt besat foruden Ålandsøerne og den øvrige Del af Skærgaarden, hvor

24 en saadan findes, navnlig i den sydlige Del af den botniske Bugt, længere oppe i denne ved Kvarken og paa Nordsiden af den Finske Bugt, tillige Kysten af denne, det sydlige Nyland vest for Kymmene Elven ind i det egentlige Finland og, medens der væsenlig findes Finner ogsaa paa den høje og stenede Kyst i den nedre Del af den Botniske Bugt indtil Eura Floden, atter den frugtbare Kyst af østerbotten op til Gamle Karleby; derefter bliver Bønderne igen selv paa Kysten Finner. I Østerbotten er den svenske Befolkning kommen efter Korstogene. Middelalderens Stora Rimkronika siger udtrykkelig, da den taler om Birger Jarls Korstog 1249: The satta thet landet medh Christna man, sva som iak våntar thet står an". Paa Kysten af den Finske Bugt og paa Ålandsøerne saa vel som paa Sydsiden af den finske Bugt, paa Dagø og Runø f. Eks., er de i ethvert Tilfælde kommet flere Aarhundreder tidligere, selv om det ikke skulde være rigtigt, at de er blevne her, da Svenskerne omtrent 400 Aar før Christi Fødsel antages at være vandrede ind i Svealand. Skandinaviske Kolonier af handlende Krigere antages endog at have udøvet stor Indflydelse paa Finnerne, før de kom ind i Finland, at dømme efter den Masse Ord, selv fra den daglige Husholdning, deres Sprog har optaget af det aller ældste skandinaviske eller gothiske Sprog. Kystbefolkningen i østerbotten stammer øjensjmlig fra ganske forskellige Dele af Sverig. Selv efter den oprindelige Kolonisation har der baade mellem Finner og Svenske nødvendigvis fundet mangfoldige forskellige Omflytninger Sted, bl. a. som en Følge af Ødelæggelse ved Krig, Hungersnød og Pest; men fælles for hele Befolkningen selv dér, hvor der som i det sydlige, modsat østerbotten og andre nordlige Egne, fandtes store Ejendomme, er det, at Bonden altid har været personlig fri. Svenskerne, ialt omtrent V; a f Befolkningen, er vedblevne baade i Udseende og Karakter at være forskellige fra Finnerne; men alle ere de, netop paa Grund af Friheden, kommet til at danne ét Folk. Svensk Sprog En anden Ejendommelighed er imidlertid den, der følger og Dannelse, af de aldeles forskellige Sprog. Man har talt om, at Svenskerne i Finland maatte, ligesom i sin Tid Normannerne i England, smelte sammen med den talrigere Befolkning af en anden Nationalitet. Man kan imidlertid snarere end med Nor-

25 manner og Danske i England sammenligne dem med Danske og Norske og senere Normanner og Englændere lige over for Irlænderne og med Franskmændene lige over for Tyskerne i Elsass eller Flamlænderne i Belgien. Der kan ikke være Tale om at forene Sprog af en saa forskellig Rod. Det er en Byrde, at de dannede maa vedblive at have to forskellige Sprog; men det er paa den anden Side en stor Fordel for Finnerne fremfor andre ugrisk-altaiske Folk, at de igennem svensk Sprog og Dannelse er kommen i umiddelbar Forbindelse med det vestlige Europas Civilisation; det har været ligesaa vigtigt for dem, som det har været for deres fjærne Slægtninge Ungarerne, at disse ere komne i Forbindelse med østerigs Civilisation og Tyskernes Sprog. Med Svenskerne have Finnerne antaget den kirkelige Reformation og have derved faaet meget forud for de romersk-katolske og endnu mere for de græsk-katolske Folk. Deres Tænkemaade staar højere, de vide bedre, hvad Frihed og Ret er, de have mere Følelse for Retfærdighed, Billighed og Menneskeværd. Med de kosmopolitiske Svenske er den højere Klasse i Finland ogsaa blevet stærkt paavirket af Oplysningsperioden i den sidste Del af forrige Aarhundrede. Helt igennem tilhøre Finnerne Vestens høje Kultur, og Bevarelsen af det svenske Sprog er en af Garantierne for, at dette Forhold vil vedblive. Korstogene til Finland kom sent, og de lukkede ikke Krigene og straks hele Landet ude fra Østens Barbari. Den første Bosæt- sen Kulturtelse havde fundet Sted i det sydlige, deri indbefattet det sydlige Tavastland, og ligeledes var det nordlige af østerbotten tidlig befolket af finske Kvæner. Nu koloniseredes det sydlige af Østerbottens Kyst, det vestlige af det imellem Østerbotten og Finland beliggende Satakunta, et Ord, der betyder hundrede Kommuner" eller Samlag", og længere Øst Landet ved de store Søer, Savolaks. Saa lidt var der i denne ældre Tid Tale om en Kolonisation eller større Civilisation af de nordligere Egne, at Sverigs Konger med Glæde overlod Indkrævning af Afgifter, Skat", og i det Hele alt Samkvem og al Myndighed i disse Egne til Selskaber af Handelsmænd bosat i Byerne ved den Botniske Bugt, Birkarie, Byerkeyer, som de ogsaa benævnes, og hvoraf man har sluttet, at deres Navn skriver sig fra, at de boede i Byerne. Man overlod Lapperne, der boede

26 8 i det nordlige og det indre, til dem, betegnede dem som tilhørende de forskellige Birkarie eller Selskaber af Birkarie og forlangte atter af disse kun en lav Skat væsenlig bestaaende i et ringe Antal Skind. Det var et Forhold, der baade for det nordlige Sverigs og Finlands Vedkommende vedblev at bestaa gjennem flere Aarhundreder og endnu til Gustav Vasas Tid. 1 Begyndelsen var det kun Tavasterne, der var fuldstændig under svensk og kristelig Indflydelse. Karelerne i det østlige vedblev lige saa vel eller mere at staa i Forbindelse med det russiske Novgorod selv nu, da Russerne lød de mongolske Khaners Bud. Den første Kristendom synes ogsaa her i det østlige at være kommet fra den græsk-katholske Kirke, dog ikke med større Kraft, end at der endnu langt henne i det 16de Aarhundrede fandtes Hedninger i det nordlige Karelen. Angrebene paa Tavaster og paa de Kareler i det sydlige, der hørte under Sverig, ja helt ud til det nordlige af den Botniske Bugt var af en saadan Karakter, at Kong Magnus Smek, Valdemar Atterdags samtidige, for Alvor forhandlede med Paven og hans Legat, i Midten af det 14de Aarhundrede, om at foranstalte et stort Korstog mod Fjenderne af Kristendom og Kultur. Det var først i Unionens Tid, 1475 ikke mange Aar før den Periode, da Søren Xorby i en Række Aar for Christian IFs Regning regerede Finland at den mægtige Erik Axelsøn Thott af den store danske og nu ogsaa svenske Slægt anlagde det befæstede Slot opkaldt efter St. Olaf, Olafsborg, nu Nyslott, paa en oppe i det nordøstlige af Sølandet, og det var først 1605, at man endnu nordligere oppe, paa en anden ø i den stride Strøm nær Uleå Træsk, anlagde Kajaneborg. Igennem disse Aarhundreder fandtes der næsten ingen Faa Sogne. Kirker i disse Dele af Landet, i Aaret 1400 kun en eneste i hele Savolaks, det nuværende St. Michel, og slet ingen i Kuopio samt kun nogle ganske faa i hele den nordvestlige Del af Landet. For hele det nordlige Karelen var der ved Aar 1500 kun en eneste, en græsk-katholsk Kirke, i Ilomants. Fndnu paa Reformationens Tid var der i hele Finland kun 141 Sogne, medens der nu er over halv femte Hundrede og vilde være mange flere, hvis Sognene ikke vare langt større, ogsaa med Hensyn til Folkemængde, end i de skandinaviske

Bør Kristendommen afskaffes

Bør Kristendommen afskaffes Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Byudvikling på Limfjordstangerne

Byudvikling på Limfjordstangerne Byudvikling på Limfjordstangerne I det følgende opgavesæt skal du forsøge at forestille dig, hvordan det har været at leve på Limfjordstangen før det endelige gennembrud i 1862 og frem til i dag, hvor

Læs mere

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog.

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog. Eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han

Læs mere

Facitliste til før- og eftertest

Facitliste til før- og eftertest Facitliste til før- og eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Hvem fik den store

Læs mere

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning.

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning. Historiefaget.dk: Osmannerriget Osmannerriget Det Osmanniske Rige eksisterede i over 600 år. Det var engang frygtet i Europa, men fra 1600-tallet gik det tilbage. Efter 1. verdenskrig opstod republikken

Læs mere

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar Illustration: Ida Maria Schouw Andreasen og Benni Schouw Andreasen Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar A. At han havde god kontakt til

Læs mere

Kildepakke industrialiseringen i Fredericia

Kildepakke industrialiseringen i Fredericia Kildepakke industrialiseringen i Fredericia I denne kildepakke er et enkelt tema af industrialiseringen i Danmark belyst ved bryggeriernes udvikling i anden halvdel af det 19. århundrede. Her er der udvalgt

Læs mere

Kildeopgave om ophævelse af slavehandlen. foto. Baggrund. Hvad skal I lære? Sådan gør du. Opsamling. Kilde

Kildeopgave om ophævelse af slavehandlen. foto. Baggrund. Hvad skal I lære? Sådan gør du. Opsamling. Kilde Historiefaget.dk: Kildeopgave om ophævelse af slavehandlen Kildeopgave om ophævelse af slavehandlen foto Kildekritiske spørgsmål til forordning om negerhandelen af 16. marts 1792. (50 minutter i 7.-9.

Læs mere

Det onde Liv og den gode Gud

Det onde Liv og den gode Gud En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843:

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: 1. juli 1843 Dejlig er denne Natur, og dog har jeg ikke

Læs mere

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Hr. Chr. Ferd... Broager.. Da vi i Aar agter at bringe en Gengivelse i Sprogforeningens Almanak af Mindesmærkerne eller Mindetavler i Kirkerne for de

Læs mere

2. juledag 2014, Vestervig kirke. Fællesgudstjeneste Sydthy Provsti Mattæus 23, 34-39

2. juledag 2014, Vestervig kirke. Fællesgudstjeneste Sydthy Provsti Mattæus 23, 34-39 2. juledag 2014, Vestervig kirke. Fællesgudstjeneste Sydthy Provsti Mattæus 23, 34-39 Herre Jesus Kristus. Forbarm dig over mig synder. Styrk mig til at tage imod din fred og til at bringe den ind i verden.

Læs mere

Live-rollespil Rejsen fra Brandenburg til Fredericia 1715 20

Live-rollespil Rejsen fra Brandenburg til Fredericia 1715 20 Live-rollespil Rejsen fra Brandenburg til Fredericia 1715 20 Temaer Overlevelse i det fremmede Emigration (udvandring) til Danmark? Bosætning i Danmark? Vilkår og betingelser. Spiloplæg Den unge huguenot

Læs mere

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Skyld eller ikke Skyld - hjælp dem

Skyld eller ikke Skyld - hjælp dem Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Den lille mytedræber

Den lille mytedræber Den lille mytedræber 1 Nordjylland er befolket af fiskere, farmere og folkedansere. Forkert! Nok har vi meget vand og meget landbrugsjord, men det er ikke det vi beskæftiger os mest med. Faktisk har Nordjylland

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget.

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget. Kilde Denne traktat mellem Nazityskland og Sovjetunionen var grundlaget for den tyske invasion af Polen en uge senere, som indvarslede den 2. Verdenskrig i Europa. Den anden del af traktaten forblev hemmelig

Læs mere

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30.

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. 9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. Salmer: Hinge kl.8.00: 744-302/ 692-372 Vinderslev kl.9.30: 744-373- 302/ 692-321,v.6-372

Læs mere

Verdensdelen Europa. Middelalderen. Den Westfalske Fred. Vidste du, at... Europa i verden. 2.verdenskrig. Europa i dag

Verdensdelen Europa. Middelalderen. Den Westfalske Fred. Vidste du, at... Europa i verden. 2.verdenskrig. Europa i dag Historiefaget.dk: Verdensdelen Europa Verdensdelen Europa Europa er ikke bare en geografisk afgrænset verdensdel. Europa er også lande, der hænger sammen historisk, kulturelt, religiøst og politisk. Landene

Læs mere

H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND

H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND SÆRTRYK AF FRA DET GAMLE GILLELEJE. 1945 H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND Han hed Frederik Carlsen og fødtes 1840 som Søn af en Gillelejefisker, der kunde tælle sine Ahner

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

30 årskrigen har været en overset periode i historieforskningen og historieformidlingen

30 årskrigen har været en overset periode i historieforskningen og historieformidlingen 30 årskrigen har været en overset periode i historieforskningen og historieformidlingen 30 årskrigen 1618-1648 Europa før krigen Religiøse spændinger i Europa siden reformationen i 1500 tallet Katolicismen

Læs mere

Holme sogns tilblivelse.

Holme sogns tilblivelse. De følgende sider er sendt i Århus Nærradio i 1991. Udsendelsen var tilrettelagt af nu afdøde viceinspektør på Rundhøjskolen Vagn Jensen, som gennem mange år opbyggede Holme sogns lokalhistoriske arkiv

Læs mere

Status for afstrømningsdata fra 2005 som benyttes i det Marine Modelkompleks.

Status for afstrømningsdata fra 2005 som benyttes i det Marine Modelkompleks. Status for afstrømningsdata fra 5 som benyttes i det Marine Modelkompleks. Lars Storm Jørgen Bendtsen Danmarks Miljøundersøgelser Status for afstrømningsdata fra 5 som benyttes i det Marine Modelkompleks.

Læs mere

Stenalderen. Jægerstenalderen

Stenalderen. Jægerstenalderen Stenalderen Helt tilbage til år 12.000 f. kr. var der istid i Danmark. Hele landet var dækket af is med over en kilometer i tykkelse, så der var ikke meget liv. Langsomt begyndte isen at smelte, og istiden

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog.

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog. Historiefaget.dk: Mellemøsten før 1400 Mellemøsten før 1400 Mellemøstens historie før 1400 var præget af en række store rigers påvirkning. Perserriget, Romerriget, de arabiske storriger og det tyrkiske

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 1/23 G3 Indledning Norden De nordiske lande er Danmark, Norge, Sverige, Finland og Island. De nordiske lande er industrialiserede, og befolkningerne har høje indkomster

Læs mere

Velkommen til landsbyerne FRÆER. Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker

Velkommen til landsbyerne FRÆER. Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker Fræer Kirke. Velkommen til landsbyerne FRÆER Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker To kilo af det pureste guld! Det var fundet, der kom til syne på Fræer Mark en dag tilbage i 1869. Det bestod af fem

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 9. september 2009

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 9. september 2009 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 9. september 2009 Sag 68/2009 (1. afdeling) Rigsadvokaten mod T (advokat Finn Bachmann, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Københavns Byret den 9. april

Læs mere

Den Økonomiske Udvikling: Oplysningstiden i perspektiv

Den Økonomiske Udvikling: Oplysningstiden i perspektiv Den Økonomiske Udvikling: Oplysningstiden i perspektiv Martin Paldam Om mig se: http://www.martin.paldam.dk 1 Ud fra den nye bog: Oplysningens Verden. Aarhus Universitetsforlag. Den skulle I alle have!

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 1/23 G4 Indledning Norden De nordiske lande Sverige, Norge, Finland, Island og Danmark - er små lande sammenlignet med andre lande i verden. Sverige er det største land

Læs mere

Energikrisen dengang og nu

Energikrisen dengang og nu Energikrisen dengang og nu Sammenlign olienkrisen i 1973 med årsagerne til stigningen på olie i 2011. Baggrund I 1973 førte en krise mellem Israel på den ene side og Egypten og Syrien på den anden side

Læs mere

Der vil derfor sikkert også være dem, der bliver forarget på mig, når jeg siger, at de jo ikke har gjort andet end at handle

Der vil derfor sikkert også være dem, der bliver forarget på mig, når jeg siger, at de jo ikke har gjort andet end at handle Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 2. august 2015 Kirkedag: 9.s.e.Trin/A Tekst: Luk 16,1-9 Salmer: SK: 402 * 292 * 692 * 471,4 * 2 LL: 402 * 447 * 449 * 292 * 692 * 471,4 * 427 Hvis mennesker

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter Mandag d. 1/10 Vi tog fra Løgstør med bussen kl. 9.00 mod Aalborg, hvor vi steg på toget. Vi skulle skifte i både Fredericia og Padborg, men det gik fint, og det lykkedes os at få alle tingene med hele

Læs mere

Noget om arbejderbevægelsens historie

Noget om arbejderbevægelsens historie Noget om arbejderbevægelsens historie Lønarbejde Løn = prisen på varen arbejdskraft Lønarbejde Løn = prisen på varen arbejdskraft En fagforening er en sammenslutning af sælgere, med det formål at (forsøge

Læs mere

Se originalt dokument. Stempel: 1 Krone og 65 Øre. Parcellist Jørgen Hansen af Frenderup. Diskonto-, Laane- og Sparebanken for Næstved og Omegn

Se originalt dokument. Stempel: 1 Krone og 65 Øre. Parcellist Jørgen Hansen af Frenderup. Diskonto-, Laane- og Sparebanken for Næstved og Omegn Se originalt dokument Stempel: 1 Krone og 65 Øre Litra B Nr. 1741 Jeg underskrevne erkjender herved at være skyldig til Parcellist Jørgen Hansen af Frenderup Diskonto-, Laane- og Sparebanken for Næstved

Læs mere

Danmark består af halvøen Jylland og 406 navngivne øer, småøer og holme.

Danmark består af halvøen Jylland og 406 navngivne øer, småøer og holme. Danmark Ordet Danmark stammer fra gammel tid, hvor det kaldtes "Danernes mark". Danmark er et land i Skandinavien og ligger i det nordlige Europa. Danmark kaldes sammen med Grønland og Færøerne for Kongeriget

Læs mere

Nyhedsbrev fra Villa Talea

Nyhedsbrev fra Villa Talea Nyhedsbrev fra Villa Talea Nyhedsbrev nr. 6, juli 2010 Sæson 2011 Appelsiner, appelsiner, appelsiner... I begyndelsen af året købte vi en mark med oliven og nu har vi så suppleret med endnu to marker.

Læs mere

Skolemateriale. Skolebesøg i særudstilling på Bornholms Museum efteråret 2013

Skolemateriale. Skolebesøg i særudstilling på Bornholms Museum efteråret 2013 Skolebesøg i særudstilling på Bornholms Museum efteråret 2013 Skolemateriale Historien i udstillingen begynder blandt grundtvigsk sindede danske udvandrere i 1870erne og slutter blandt grundtvigsk sindede

Læs mere

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham.

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Det var sådan dengang i Israels land, at det at være konge

Læs mere

Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant.

Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant. Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant. 1 David Livingstone fortæller om farlig tur i kano ved Victoria Falls David Livingstone

Læs mere

HVAD VIL DE SIGE AT BÆRE FRUGT

HVAD VIL DE SIGE AT BÆRE FRUGT UNDERVISNING FRA MIDTJYLLANDS FRIKIRKE - AUGUST 2012 Finlandsgade 53, 7430 Ikast Telefon: 40 78 78 29 Internet: www.mjkk.dk E-mail: info@mjfk.dk HVAD VIL DE SIGE AT BÆRE FRUGT Som kristen bør man have

Læs mere

200 år etter: Hvorfor Camilla Collett i dag? Tone Selboe

200 år etter: Hvorfor Camilla Collett i dag? Tone Selboe 200 år etter: Hvorfor Camilla Collett i dag? Tone Selboe Vi har foran os en Bog, der, nylig udkommen i Danmark, giver os et Billede af Tilstandene før og efter den store franske Revolution. Den kaster,

Læs mere

Høstprædiken. En prædiken af. Kaj Munk

Høstprædiken. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Opgaver til fiskerdrengen Laurits fortælling

Opgaver til fiskerdrengen Laurits fortælling ? Opgaver til fiskerdrengen Laurits fortælling Laurits hus 1. Hvor sover Laurits? A. På gulvet ved ildstedet B. På bordet, der kan klappes sammen. C. På en bænk langs væggen 2. Sover Gertrud i en seng?

Læs mere

Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark

Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark Med den voksende jødeforfølgelse i 30 ernes Tyskland steg behovet for jødisk udvandring. De fleste lande, inklusiv Danmark, var dog ikke villige til

Læs mere

Test din viden om verden!

Test din viden om verden! Test din viden om verden! STORBRITANNIEN SVAR: 1. Liverpool 2. London 3. Manchester Hvor stor en del af jordarealet anvendes til landbrug? 1. 24 % 2. 53 % 3. 78 % INDONESIEN 1. Bandung 2. Jakarta 3. Surabaya

Læs mere

Brovst kommune, Brovst Kirkeby Skole, 1852-1934, Embedbog 1901 1931 LK-008 910-2. Undervisningsplaner etc. fortsat

Brovst kommune, Brovst Kirkeby Skole, 1852-1934, Embedbog 1901 1931 LK-008 910-2. Undervisningsplaner etc. fortsat Brovst kommune, Brovst Kirkeby Skole, 1852-1934, Embedbog 1901 1931 LK-008 910-2 Undervisningsplaner etc. fortsat Brovst Skole. 1. En Lærer 2-3 2 Klasser fælles for Drenge og Piger. Eet Lokale 4 Ferieplan

Læs mere

Springeren 18. september 2015

Springeren 18. september 2015 Springeren 18. september 2015 Her følger beretningen om springerens vej gennem skakhistorien. Gennem hele skakhistorien har springeren altid bevæget sig på den samme måde: To felter frem og et felt til

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r Fadervor B I b e l e n å b n e r b ø n n e n b e l e n å b n e r b ø n n e f o r j u n i o r e r f o r j u n i o r e r Bibelen Nu skal du læse i Bibelen. Har du selv en bibel, så kan du bruge den! Hvis

Læs mere

Torstenssonkrigen Årsager fakta Fakta Øresundstolden 1643-44: Beslutningen tages 13. oktober 1644: 13. august 1645: Invasion kort Koldberger Heide

Torstenssonkrigen Årsager fakta Fakta Øresundstolden 1643-44: Beslutningen tages 13. oktober 1644: 13. august 1645: Invasion kort Koldberger Heide Historiefaget.dk: Torstenssonkrigen Torstenssonkrigen Med Torstenssonkrigen tvang Sverige Danmark til omfattende landafståelser. Dermed var Danmark ikke længere en stormagt i Østersøen. Årsager Sverige

Læs mere

Tal om gartneriet 2013

Tal om gartneriet 2013 Tal om gartneriet 2013 Indholdsfortegnelse STRUKTUR... 3 ØKONOMI... 3 EKSPORT... 6 ERHVERVET I TAL TABEL 1 - ANTAL VIRKSOMHEDER MED VÆKSTHUSPRODUKTION.. 8 TABEL 2 - AREAL MED VÆKSTHUSPRODUKTION OG DRIVAREAL

Læs mere

"Centrum" i Troense med skolen og hotellet i baggrunden. Bymiljø i Grønnegade (tv). Bebyggelsen på Troense Strandvej (tv).

Centrum i Troense med skolen og hotellet i baggrunden. Bymiljø i Grønnegade (tv). Bebyggelsen på Troense Strandvej (tv). kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 "Centrum" i Troense med skolen og hotellet i baggrunden. Bymiljø i Grønnegade (tv). Bebyggelsen på Troense Strandvej (tv). 1 Række af Bedre Byggeskik på Badstuen

Læs mere

Den frygtelige pest og kampen mod den

Den frygtelige pest og kampen mod den Den frygtelige pest og kampen mod den Den Sorte Død og alle de andre epidemier For 700-200 år siden hærgede mange sygdomme. Den frygteligste af dem alle og den som folk var mest bange for dengang, var

Læs mere

SPILLET OM DANMARK LÆRERVEJLEDNING. Spillets formål: Kort om spillet: - et spil af Roskilde Museum og Fabulab

SPILLET OM DANMARK LÆRERVEJLEDNING. Spillets formål: Kort om spillet: - et spil af Roskilde Museum og Fabulab LÆRERVEJLEDNING SPILLET OM DANMARK - et spil af Roskilde Museum og Fabulab LÆRERVEJLEDNING SPILLET OM DANMARK er udviklet af Roskilde Museum i samarbejde med Gunnar Wille, Jakob Wille, Niels Valentin og

Læs mere

Hver, som han kan det for Guds Ansigt

Hver, som han kan det for Guds Ansigt Hver, som han kan det for Guds Ansigt En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj

Læs mere

Dansk industri i front med brug af robotter

Dansk industri i front med brug af robotter Allan Lyngsø Madsen Cheføkonom, Dansk Metal alm@danskmetal.dk 23 33 55 83 Dansk industri i front med brug af robotter En af de vigtigste kilder til fastholdelse af industriarbejdspladser er automatisering,

Læs mere

Stoormægtigste Monarch. Allernaadigste Arve Konge og Herre!

Stoormægtigste Monarch. Allernaadigste Arve Konge og Herre! Stoormægtigste Monarch Allernaadigste Arve Konge og Herre! Deris Kongelig Majestet har det allernaadigst behaget udi sit til os af 28. December 1731 ergangne Rescript, at anordne det Effterschrefne til

Læs mere

Slaget om Vesteuropa 1940 en kronologi

Slaget om Vesteuropa 1940 en kronologi Slaget om Vesteuropa 1940 en kronologi Kronologi i punktform for krigen i Vesteuropa: 10. maj - 25. juni 1940. Kort Udtrykket "den allierede hovedstyrke" skal her forstås som den belgiske hær og de dele

Læs mere

Ugebrev. Nr. 27, skoleåret 2013-14. 22. marts 2014

Ugebrev. Nr. 27, skoleåret 2013-14. 22. marts 2014 Ugebrev Nr. 27, skoleåret 2013-14. 22. marts 2014 Gæve Svende og Golde Krager er titlen på Middelalderforløbet i uge 12. Her repræsenterede eleverne hver sin historiske adelsslægt og forsøgte at få slægten

Læs mere

uf dtute Hamle 3tøng? ti! Jmtmaii øg Jjdaml, il^ ful^nj og (lotltp, Itørttig tit Jll^mg, Hølfiqn, Jiiormarn, ptmarjta, Jmtenlrorg øg (Sltlpfrorg,

uf dtute Hamle 3tøng? ti! Jmtmaii øg Jjdaml, il^ ful^nj og (lotltp, Itørttig tit Jll^mg, Hølfiqn, Jiiormarn, ptmarjta, Jmtenlrorg øg (Sltlpfrorg, Uden Betaling. uf dtute Hamle 3tøng? ti! Jmtmaii øg Jjdaml, il^ ful^nj og (lotltp, Itørttig tit Jll^mg, Hølfiqn, Jiiormarn, ptmarjta, Jmtenlrorg øg (Sltlpfrorg, Gøre vitterligt: 3Sfter indgiven allerunderdanigst

Læs mere

Skøde 1942 til Christian Carl Christiansen. Købers Bopæl: Ulse Olstrup Pr. Rønnede. Stemplet d. 11/2 1942 med i alt 153 Kr.

Skøde 1942 til Christian Carl Christiansen. Købers Bopæl: Ulse Olstrup Pr. Rønnede. Stemplet d. 11/2 1942 med i alt 153 Kr. Matr.nr. 2b m.fl. Frenderup By Dalby Sogn Købers Bopæl: Ulse Olstrup Pr. Rønnede Stemplet d. 11/2 1942 med i alt 153 og 60 Øre Anmelder: Poul Opstrup Landsretssagfører Haslev Undertegnede Se kopi af originalt

Læs mere

Grundbegreber om bæredygtig udvikling

Grundbegreber om bæredygtig udvikling Grundbegreber om bæredygtig udvikling Begreber til forståelse af bæredygtig udvikling Bæredygtig udvikling handler om, hvordan vi gerne ser verden udvikle sig, og hvordan det skal være at leve for os nu

Læs mere

Nykøbing 1922 fra Holbæk Amts Venstreblad. Gengivelse af to referater fra byrådsmøder om en ekstraskat.

Nykøbing 1922 fra Holbæk Amts Venstreblad. Gengivelse af to referater fra byrådsmøder om en ekstraskat. Gengivelse af to referater fra byrådsmøder om en ekstraskat. Omtale 1/3 (fuldt gengivet) Nykøbing finansielle Stilling. Borgmesteren oprullede et mørkt Billede af Kommunens Økonomi og foreslår sluttelig

Læs mere

Norge. Grænser Norge op til Tyskland? Svar: Nej. Ryk 4 felter frem. Ryk 2 felter tilbage. Norge. Grænser Norge op til Rusland?

Norge. Grænser Norge op til Tyskland? Svar: Nej. Ryk 4 felter frem. Ryk 2 felter tilbage. Norge. Grænser Norge op til Rusland? Hvad hedder det nordligste punkt i (og Europa)? Grænser op til Tyskland? Grænser op til Italien? Svar: Nordkap Grænser op til Finland? Grænser op til Rusland? Har en konge eller en præsident? Svar: En

Læs mere

Ansøgning DEN SØNDERJYDSKE FOND

Ansøgning DEN SØNDERJYDSKE FOND Skema for mænd. Ansøgning Til DEN SØNDERJYDSKE FOND Holmens Kanal 16II, København K. I Sønderjylland indsendes Ansøgningen gennem vedkommende Amtskomité Journal Nr. 66 1. Andragerens fulde Navn? (stavet

Læs mere

Forestil dig at du levede for mange år siden og selv oplevede en af Danmarks krige.

Forestil dig at du levede for mange år siden og selv oplevede en af Danmarks krige. Breve fra fronten Læs originale breve skrevet af soldater ved fronten eller til soldater ved fronten. Ved at læse brevene kan du få viden om soldaterne og deres pårørende. Om hvem de var som mennesker

Læs mere

Cevea: Lighed får de rige til at stole på andre - UgebrevetA4.dk 08-06-2015 09:15:18

Cevea: Lighed får de rige til at stole på andre - UgebrevetA4.dk 08-06-2015 09:15:18 TAK FOR TILLIDEN Cevea: Lighed får de rige til at stole på andre Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Mandag den 8. juni 2015, 05:00 Del: Er det lighed, der er grunden til, at danskerne er et af verdens mest

Læs mere

Europæiske Lande. Theo og Cécile Sankt Petri Skole 13-11-2012

Europæiske Lande. Theo og Cécile Sankt Petri Skole 13-11-2012 Europæiske Lande 2012 Theo og Cécile Sankt Petri Skole 13-11-2012 Indholdsfortegnelse Danmark... 3 Sverige... 5 Norge... 6 Holland... 7 Tyskland... 8 Polen... 9 2 Danmark Ordet Danmark stammer fra gammel

Læs mere

Bilag om international udvekslingsmobilitet på videregående uddannelser - Hvem tager ud, og hvem kommer ind 1

Bilag om international udvekslingsmobilitet på videregående uddannelser - Hvem tager ud, og hvem kommer ind 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI 22.11.2005 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om international udvekslingsmobilitet på

Læs mere

Marts 2005 8 A A S E O G P E R

Marts 2005 8 A A S E O G P E R Marts 2005 Netop i disse uger har vi travlt med at arrangere Ordet og Israels sommerstævne, som skal finde sted på Djurslands Efterskole, og tilmeldingerne løber ind i en lind strøm. Sidste år var der

Læs mere

Flemming Balvig DET VOLDSOMME SAMFUND. Om vold som problem og fængsel som løsning. Fortid og nutid. Jurist- og Økonomforbundets Forlag

Flemming Balvig DET VOLDSOMME SAMFUND. Om vold som problem og fængsel som løsning. Fortid og nutid. Jurist- og Økonomforbundets Forlag Flemming Balvig Fortid og nutid BIND I DET VOLDSOMME SAMFUND Om vold som problem og fængsel som løsning Jurist- og Økonomforbundets Forlag ISBN 87-574-9085-6 Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2000 Det

Læs mere

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12 3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere

Læs mere

Dansk mælkeproduktion i et internationalt perspektiv

Dansk mælkeproduktion i et internationalt perspektiv Dansk mælkeproduktion i et internationalt perspektiv V/ afdelingsleder Susanne Clausen, Dansk Kvæg Indhold! Trends og tendenser i kvægbruget indtil nu! Strukturudviklingen frem mod 2015! Reformens konsekvenser

Læs mere

Tillægsvejledning. for. danske private arbejdsgivere der beskæftiger lønmodtagere i udlandet

Tillægsvejledning. for. danske private arbejdsgivere der beskæftiger lønmodtagere i udlandet Tillægsvejledning for danske private arbejdsgivere der beskæftiger lønmodtagere i udlandet Indledning Denne vejledning er til danske private arbejdsgivere, der har ansatte i udlandet og på danske skibe.

Læs mere

Kong Herodes vil slå det lille Jesus-barn ihjel. Derfor flygter hans forældre med ham til 1) Ægypten X) Jordan 2) Nazaret

Kong Herodes vil slå det lille Jesus-barn ihjel. Derfor flygter hans forældre med ham til 1) Ægypten X) Jordan 2) Nazaret Tip rigtige om Menneskesønnen kapitel - Hvad er kristendommens symbol? ) slangen X) lyset ) korset Jesus bliver født i ) Jerusalem X) Betlehem ) Nazaret Kong Herodes vil slå det lille Jesus-barn ihjel.

Læs mere

Bimøde hos Knud Hvam, Aulumgård Lørdag d. 30. september 2006 kl. 13.

Bimøde hos Knud Hvam, Aulumgård Lørdag d. 30. september 2006 kl. 13. Bimøde hos Knud Hvam, Aulumgård Lørdag d. 30. september 2006 kl. 13. Omkring 30 biavlere var mødt frem til SDE s indtil videre sidste møde i 2006, og de fik en spændende tur gennem virksomheden hos Knud

Læs mere

Pinsedag, Thurø. Salmer: 290 674 291 294-284

Pinsedag, Thurø. Salmer: 290 674 291 294-284 1 Pinsedag, Thurø Salmer: 290 674 291 294-284 Vi forstår kun sandheden i glimt. Også om vort eget liv. gaverne vi har fået rakt, truslen omkring os, livet og døden, dybden går kun kort op for os, som når

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner. Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert

Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner. Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert Notat 30. september 01 Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert Siden integrationsloven i 1999 har

Læs mere

Optakten til 1. verdenskrig

Optakten til 1. verdenskrig Historiefaget.dk: Optakten til 1. verdenskrig Optakten til 1. verdenskrig Krigen varede fra 1. august 1914 til 11. november 1918 og fandt mest sted i Europa, hvor skyttegravskrigen på Vestfronten er mest

Læs mere

Kvostedgårdens Historie

Kvostedgårdens Historie Kvostedgårdens Historie Tillæg: Om at bygge et hus Kvostedgårdens historie Kvostedgården som den ser ud på Hjerl Hede er næsten 200 år gammel. Den har navn efter den lille by Kvosted mellem Skive og Viborg,

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Med Ladbyskibet på tur

Med Ladbyskibet på tur Med Ladbyskibet på tur Engang sejlede Ladbyskibet på vandet omkring Kerteminde. Måske tog det også på togter rundt i vikingernes verden. Ladbyskibet var et langskib på 21 m. Det har været stort og flot.

Læs mere

TURISMEN I DANMARK. - skaber vækst og arbejdspladser i hele Danmark

TURISMEN I DANMARK. - skaber vækst og arbejdspladser i hele Danmark TURISMEN I DANMARK - skaber vækst og arbejdspladser i hele Danmark Det er ikke kun os danskere, der er glade for at holde ferie herhjemme. Danmark er det mest populære rejsemål i Norden blandt udenlandske

Læs mere

Moskva - Sergejev Posad - Ekaterinburg - Irkutsk - Listvijanka - Bajkalsøen -Ulan Bator Beijing

Moskva - Sergejev Posad - Ekaterinburg - Irkutsk - Listvijanka - Bajkalsøen -Ulan Bator Beijing Trans Mongolske Rute 2010 Moskva - Sergejev Posad - Ekaterinburg - Irkutsk - Listvijanka - Bajkalsøen -Ulan Bator Beijing 18 dage / 17 nætter Gruppe tur/ min 10 personer Denne rute er en anden type transsibiriske

Læs mere

BRANNTAKSTPROTOKOLL - DYPVIK 1867 GAARDEN DYBVIG 1867. gens Afholdelse med Opnævnelses og Tilsigelses-Paategning, hvilken bliver at indtages saal.

BRANNTAKSTPROTOKOLL - DYPVIK 1867 GAARDEN DYBVIG 1867. gens Afholdelse med Opnævnelses og Tilsigelses-Paategning, hvilken bliver at indtages saal. 158 GAARDEN DYBVIG 1867 Aar 1867 den l9de August blev en Om-Brandtaxationsforretning ifølge Departementets Forlangende afholdt paa Gaarden Dybvig Mat No 1 Løbe No 198 i Lyngens Thinglag over der derværende

Læs mere

Erasmus-rapport om udlandsophold Forår12

Erasmus-rapport om udlandsophold Forår12 Erasmus-rapport om udlandsophold Forår12 Titelblad Navn Mark Friis (10512) Email mark-f.r.i.i.s@hotmail.com Semester Forår 2012 Dagens dato 13 August 2012 Spørgsmål: Hvilke faktorer motiverede dig til

Læs mere

Lidt om skolens historie

Lidt om skolens historie Lidt om skolens historie Uddrag af Niels Kjærs artikel i Lyøboen, 1979 Øens første lærer I tiden før den store skolereform i 1814 var det sognedegne, der stod for den nødtørftige undervisning i landsognene.

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

Dato: 3. december 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 3. december 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 3. december 2012, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

Klassiske St. Petersburg

Klassiske St. Petersburg Klassiske 5 Dage / 4 Nætter Mandag til : DAG 1 Mandag DAG 2 Tirsdag DAG 3 Onsdag Transfer fra lufthavnen Pulkovo til hotellet Byrundtur I St. Petersburg Flygt til Eremitage Museet DAG 4 Torsdag DAG 5 Besøg

Læs mere

Eksport. Landbrug & Fødevarer

Eksport. Landbrug & Fødevarer Eksport Landbrugseksporten inkl. eksportstøtte var på 64,6 mia. kr. i 2008 og satte dermed rekord. Den samlede stigning på 5,2 mia. kr., svarende til 8,7 pct., skyldes primært en fremgang i eksporten af

Læs mere

Høringssvar til forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven og andre skattelove, journal nummer 2007-411-0081 af 1/2 2007.

Høringssvar til forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven og andre skattelove, journal nummer 2007-411-0081 af 1/2 2007. til lovforslaget fra Hostline Aps 21/2 2007 Side 1 af 9 Høringssvar til forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven og andre skattelove, journal nummer 2007-411-0081 af 1/2 2007. Dette høringssvar

Læs mere